Gældende
Seneste:
LBK nr 1172 af 12/08/2022
Ministerium:
Børne- og Undervisningsministeriet
0 Skatterådet
0 Domsdatabasen
0 AdministrativeBekendtgørelse af lov om efterskoler og frie fagskoler
Oversigt (indholdsfortegnelse)
Kapitel 1 Formål og virksomhed
Kapitel 1 a Folkeskolens
afgangseksamen, prøve på
8. klassetrin og
9.-klasseprøver
Kapitel 2 Grundlæggende betingelser
for tilskud
Kapitel 3 Særlige regler om
statstilskud
Kapitel 4 Kommunale tilskud
Kapitel 5 Statslig elevstøtte til
elever på efterskoler
Kapitel 6 (Ophævet)
Kapitel 7 Individuel supplerende
støtte til elever på
efterskoler m.v.
Kapitel 8 Regnskab og revision m.v.
Kapitel 9 Kommunale bidrag
Kapitel 10 Overtrædelse af lovens
bestemmelser m.v.
Kapitel 11 Forskellige bestemmelser
Kapitel 12 Ikrafttrædelses- og
overgangsbestemmelser
Bekendtgørelse af lov om efterskoler og frie fagskoler
Herved bekendtgøres lov om efterskoler og frie fagskoler, jf. lovbekendtgørelse nr. 1903 af 6. oktober 2021, med de ændringer, der
følger af lov nr. 383 af 28. marts 2022 og § 3 i lov nr. 881 af 21. juni 2022.
Den ændring, der følger af § 3 i lov nr. 567 af 10. maj 2022, er ikke indarbejdet i denne lovbekendtgørelse, da ændringen
efterfølgende er ophævet, jf. § 4, stk. 2, i lov nr. 567 af 10. maj 2022.
Kapitel 1
Formål og virksomhed
Loven omfatter efterskoler og frie fagskoler, der tilbyder undervisning og samvær på kurser, hvis hovedsigte er
livsoplysning, folkelig oplysning og demokratisk dannelse, og som er godkendt af børne- og undervisningsministeren til tilskud.
Undervisningen skal have en bred almen karakter. Enkelte fag eller faggrupper kan have en fremtrædende plads, men aldrig på
bekostning af det almene. Skolernes virksomhed skal tilrettelægges ud fra deres selvvalgte værdigrundlag.
Stk. 2.
Efterskoler tilbyder unge elever kurser efter stk. 1 med henblik på elevernes hele menneskelige udvikling og modning samt deres
almene opdragelse og uddannelse.
Stk. 3.
Frie fagskoler tilbyder unge og voksne elever kurser efter stk. 1. Praktiske eller erhvervsrettede fag eller en kombination heraf
skal have en fremtrædende plads i undervisningen og mindst udgøre 1/3 af den samlede undervisningstid for den enkelte elev. 2.
pkt. gælder dog ikke elever på frie fagskoler, som følger prøveforberedende og kompetencegivende undervisning efter anden
lovgivning, jf. § 1 a. Frie fagskoler, der udbyder husholdningsfag, kan tilbyde uddannelser inden for husholdningsfag. Børne- og
undervisningsministeren kan fastsætte regler herom.
Stk. 4.
En skole godkendt efter stk. 1 kan af børne- og undervisningsministeren godkendes som en skole med et samlet særligt
undervisningstilbud. Godkendelse af en skole med et samlet særligt undervisningstilbud sker på grundlag af skolens indholdsplan,
jf. § 17, stk. 2. Skolens godkendelse som en skole med et samlet særligt undervisningstilbud skal fremgå af skolens vedtægt, jf. §
6, stk. 2, 4 og 5, og af skolens hjemmeside.
Stk. 5.
Skolerne skal efter deres formål og hele deres virke forberede eleverne til at leve i et samfund som det danske med frihed og
folkestyre samt udvikle og styrke elevernes demokratiske dannelse og deres kendskab til og respekt for grundlæggende friheds- og
menneskerettigheder, herunder ligestilling mellem kønnene.
Børne- og undervisningsministeren kan fastsætte regler om, at en elev som en del af en fri fagskoles kursus kan følge
prøveforberedende og kompetencegivende undervisning efter anden lovgivning, når denne undervisning højst udgør 15 timer ugentligt
og er udbudt af en uddannelsesinstitution, som efter anden lovgivning er godkendt hertil. Børne- og undervisningsministeren kan
endvidere fastsætte regler om vilkår for deltagelse i sådan undervisning og om ydelse af tilskud for den del af et kursus, hvor en
elev følger sådan undervisning.
Stk. 2.
Den undervisning, som en en fri fagskole skal give til en elev, der følger den i stk. 1 nævnte undervisning, skal mindst udgøre 15
timer pr. uge, hvoraf mindst 11 timer skal være undervisning af bred almen karakter. På frie fagskoler skal mindst 7 timer pr. uge
praktiske eller erhvervsrettede fag eller en kombination heraf.
En fri fagskole kan uanset § 1 a, stk. 1, og regler fastsat i medfør heraf tilbyde undervisning som enkeltfag i dansk og
matematik til elever på et alment kursus og afholde prøve heri som folkeskolens 9. - eller 10.-klasseprøve, når eleverne ved
kursets begyndelse har opfyldt undervisningspligten og ikke er fyldt 25 år. § 2, stk. 3-6, bortset fra stk. 4, 4. pkt., finder
tilsvarende anvendelse.
Stk. 2.
Det er en betingelse for at aflægge prøver efter stk. 1, at eleven ikke har aflagt folkeskolens prøver i fagene dansk og matematik
eller ikke har opnået et karaktergennemsnit på mindst 2,0 i de to fag, og at eleven har gennemført det fulde undervisningsforløb
af en varighed på mindst 6 måneder på den frie fagskole.
Stk. 3.
Skolen skal senest ved kursets begyndelse i samråd med eleven, og når denne er under 18 år, med dennes forældre, udarbejde en
endelig plan for elevens uddannelses- og prøveforløb i fag som nævnt i stk. 1.
Optager en skole elever, der er undervisningspligtige i henhold til folkeskoleloven, skal skolen tilbyde disse elever en
undervisning, der står mål med, hvad der almindeligvis kræves i folkeskolen. Skolen fastsætter for disse elever slutmål for de
fagområder, som folkeskolens fagkreds naturligt kan opdeles i, og for folkeskolens obligatoriske emner.
Stk. 2.
Tilbyder skolen undervisning for elever på 8. klassetrin, fastsætter den for sådanne elever på 8. klassetrin mål for
undervisningen i geografi, biologi og fysik/kemi (delmål).
Stk. 3.
I det omfang skolen ikke har fastsat slutmål, jf. stk. 1, og delmål, jf. stk. 2, der står mål med, hvad der almindeligvis kræves i
folkeskolen, gælder de kompetencemål og færdigheds- og vidensområder (Fælles Mål), der er fastsat for undervisning i folkeskolen.
Stk. 4.
Undervisningen på 10. klassetrin kan tilbydes som 10. klasse. Tilbuddet skal stå mål med kravene til undervisningen i de
obligatoriske fag, selvvalgt opgave, uddannelsesplan og vejledning i folkeskolelovens § 19 c, stk. 2, 3, 5 og 6. Skolen skal
tilbyde prøver i de obligatoriske fag. Desuden skal eleverne deltage i brobygning eller kombinationer af brobygning og ulønnet
praktik med et uddannelsesperspektiv efter folkeskolelovens § 19 c, stk. 4. Elever i 10. klasse kan indstille sig til prøver efter
folkeskolelovens § 19 f, hvis skolen tilbyder en undervisning i prøvefagene, der står mål med undervisningen i folkeskolen.
Stk. 5.
Skolen skal regelmæssigt underrette undervisningspligtige elever og deres forældre om sit syn på elevernes udbytte af skolegangen.
Stk. 6.
Som led i undervisningen skal skolen mindst en gang årligt foretage evaluering af elevernes udbytte af undervisningen.
Evalueringen danner grundlag for, at undervisningen tilrettelægges, så den svarer til den enkelte elevs behov og forudsætninger,
med det formål at eleven så vidt muligt tilegner sig de kundskaber og færdigheder, der følger af de fastsatte mål.
Stk. 7.
Skolen skal regelmæssigt foretage en evaluering af skolens samlede undervisning og udarbejde en plan for opfølgning på
evalueringen.
Stk. 8.
Skolen skal offentliggøre resultatet af evaluering og opfølgningsplan på skolens hjemmeside på internettet.
Stk. 9.
Skolerne giver de kommuner, hvor undervisningspligtige elever er tilmeldt folkeregistret, meddelelse om optagelse og kursets
varighed. Forlader disse elever skolen inden kursets afslutning, eller opfylder de ikke undervisningspligten, skal skolerne
underrette kommunerne herom. Det samme gælder, hvis skolen ophører med at modtage tilskud efter denne lov.
Stk. 10.
Skolen kan tilbyde sine elever vejledning om valg af ungdomsuddannelse og erhverv i henhold til lov om kommunal indsats for unge
under 25 år. Vejledningen kan gives efter bestemmelserne i § 4, stk. 2, i lov om kommunal indsats for unge under 25 år. For elever
i 10. klasse gælder dog § 2, stk. 4.
Stk. 11.
Skolens elever har ret til efter egen bestemmelse at danne elevråd eller på anden demokratisk måde varetage deres fælles
interesser vedrørende skolen, og skolens leder er forpligtet til at opfordre dem hertil, hvis de ikke benytter denne ret. Skolens
leder kan opfordre eleverne til at vælge en bestemt demokratisk måde, som stemmer overens med skolens overbevisning, men skal med
passende mellemrum tage op med eleverne, hvilken demokratisk måde de ønsker.
Stk. 12.
Undervisningen kan i begrænset omfang tilrettelægges som fjernundervisning, hvis det ud fra en pædagogisk vurdering er til gavn
for den enkelte elev og tilgodeser klassens samlede behov. Deltagelse i fjernundervisning kan kun finde sted efter aftale med
forældrene.
På kurser af mindst 12 ugers varighed på frie fagskoler skal skolen vejlede eleverne om valg af uddannelse og erhverv
med henblik på at medvirke til og understøtte elevernes afklaring herom. Skolen skal offentliggøre sin strategi for
vejledningsindsatsen. Ved annoncering af kursusvirksomheden skal skolen oplyse, at vejledningstilbuddet er en del af
kursusindholdet. På skolens hjemmeside på internettet skal offentliggøres en redegørelse for, hvordan vejledningsindsatsen udøves.
Skolerne kan tilbyde specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand til elever i medfør af § 3, stk. 2, i lov om
folkeskolen.
Stk. 2.
Elevens tidligere skolekommune yder vederlagsfri pædagogisk-psykologisk rådgivning for elever, som ikke er fyldt 18 år ved kursets
begyndelse, og for elever på efterskoler, som er fyldt 18 år ved kursets begyndelse.
Stk. 3.
På grundlag af en udtalelse fra elevens tidligere skolekommune, jf. stk. 2, og godkendelse af udtalelsen fra elevens bopælskommune
kan skolerne henvise elever til specialundervisning eller anden specialpædagogisk bistand i folkeskolen. Herudover kan skolerne
henvise elever til en anden fri kostskole eller fri grundskole efter aftale med denne.
Stk. 4.
En kommune kan kræve, at undervisningsudgifter for elever, der er henvist til specialundervisning eller anden specialpædagogisk
bistand i folkeskolen i henhold til stk. 3, 1. pkt., godtgøres af elevens bopælskommune.
Stk. 5.
Børne- og undervisningsministeren kan fastsætte nærmere regler om bestemmelserne i stk. 2-4.
Skolerne skal tilbyde supplerende undervisning eller anden faglig støtte til en elev, der har brug for støtte, og som
ikke alene kan understøttes ved brug af undervisningsdifferentiering og holddannelse, med henblik på elevens inklusion i den
almindelige undervisning, jf. § 3 a, 1. pkt., i lov om folkeskolen. Hvis der er behov herfor, skal skolerne give personlig
assistance, der kan hjælpe en elev til at overvinde praktiske vanskeligheder i forbindelse med undervisningen, jf. § 3 a, 2. pkt.,
i lov om folkeskolen.
Eleven kan i fortsættelse af undervisningen efter denne lov anvende et it-hjælpemiddel, der er tilbudt eleven efter § 3,
stk. 2, og § 3 a i lov om folkeskolen, § 3, stk. 1, nr. 1-3, i lov om friskoler og private grundskoler m.v., eller § 3, stk. 1, og
§ 3 a i denne lov, ved fortsat skolegang eller uddannelse på den nye uddannelsesinstitution, indtil der på den nye skole eller nye
uddannelse ydes tilbud om den fornødne støtte i form af tilbud om hjælpemidler efter bestemmelserne i den lovgivning, der gælder
for den pågældende skoleform eller uddannelse.
Stk. 2.
Børne- og undervisningsministeren kan træffe beslutning om, at en elev kan anvende et andet hjælpemiddel, der er bevilget efter §
3, stk. 1, i denne lov, ved fortsat skolegang eller uddannelse på den nye skole eller nye uddannelse, indtil der på den nye skole
eller nye uddannelse ydes tilbud om den fornødne støtte i form af tilbud om hjælpemidler efter bestemmelserne i den lovgivning,
der gælder for den pågældende skoleform eller uddannelse.
Stk. 3.
Eleven kan anvende de bevilgede hjælpemidler, der er omfattet af stk. 1 eller 2, i 3 måneder efter elevens skoleskift eller skift
til en ny uddannelse. Børne- og undervisningsministeren kan i forbindelse med en beslutning efter stk. 2 efter en konkret
vurdering bestemme, at den periode, eleven anvender det bevilgede hjælpemiddel, skal være kortere end 3 måneder.
Skolerne kan optage elever, der under kurset ikke skal bo på skolen. Børne- og undervisningsministeren fastsætter regler
herom.
Skolen skal, inden skolen træffer en beslutning om udskrivning af en elev, sikre, at eleven inddrages, så elevens
perspektiv og eventuelle synspunkter kan komme til udtryk alt efter elevens alder og modenhed. Dette skal ske ved samtale med
eleven eller på anden måde, der ved inddragelse af eleven belyser elevens perspektiv. Elevens perspektiv og eventuelle synspunkter
skal tillægges passende vægt i overensstemmelse med elevens alder og modenhed. Eleven kan ved samtale med skolen lade sig bistå af
en eller flere bisiddere.
Stk. 2.
Forpligtelsen til, inden skolen træffer en beslutning om udskrivning, at inddrage eleven ved samtale gælder ikke, hvis det må
antages at være til væsentlig skade for eleven.
Stk. 3.
Skolen skal sikre skriftlig dokumentation for inddragelse efter stk. 1 eller for grundlaget for undladelse efter stk. 2.
Skolerne udsteder efter anmodning bevis for deltagelse til elever, der har afsluttet et kursus på mindst 4 uger.
Kapitel 1 a
Folkeskolens afgangseksamen, prøve på 8. klassetrin og 9.-klasseprøver
Eleverne på en skole, der giver undervisning på 8. og 9. klassetrin, aflægger folkeskolens afgangseksamen, prøve på 8.
klassetrin og 9.-klasseprøver, medmindre skolen har meddelt Børne- og Undervisningsministeriet, at den ikke afholder prøverne, jf.
dog stk. 6.
Stk. 2.
Eleverne på en skole, der har meddelt Børne- og Undervisningsministeriet, at den på grund af sit værdigrundlag ikke giver
undervisning i kristendomskundskab, skal ikke aflægge prøve i dette fag, men i et andet fag, der udtrækkes inden for den
humanistiske fagblok.
Stk. 3.
Eleverne på en skole, der har meddelt Børne- og Undervisningsministeriet, at afholdelse af 9.-klasseprøve i historie er
uforeneligt med dens værdigrundlag, skal ikke aflægge prøve i dette fag, men i et andet fag, der udtrækkes inden for den
humanistiske fagblok.
Stk. 4.
En skole skal for sine elever afholde folkeskolens afgangseksamen, prøve på 8. klassetrin og 9.-klasseprøver, medmindre skolen har
meddelt Børne- og Undervisningsministeriet, at den ikke afholder prøverne. De regler om afgangseksamen, prøven på 8. klassetrin og
9.-klasseprøverne, der gælder for folkeskolen og dens elever, gælder tilsvarende for en skole og dens elever, jf. dog stk. 2 og 3.
Stk. 5.
En skole godkendt efter § 1, stk. 4, der afholder prøver, jf. stk. 4, kan tilbyde en elev alene at aflægge prøve i dansk og
matematik på 9. klassetrin, hvis eleven ikke har de nødvendige forudsætninger for at gennemføre flere af folkeskolens prøver.
Stk. 6.
En skole godkendt efter § 1, stk. 4, som har meddelt Børne- og Undervisningsministeriet, at den ikke afholder folkeskolens
afgangseksamen, prøven på 8. klassetrin og 9.-klasseprøverne, jf. stk. 1, kan tilbyde folkeskolens prøver i dansk og matematik på
9. klassetrin til de elever, der har de nødvendige forudsætninger herfor. De regler om 9.-klasseprøverne, der gælder for
folkeskolen og dens elever, gælder tilsvarende for en skole godkendt efter § 1, stk. 4, og dens elever, når skolen afholder prøver
i dansk og matematik.
Stk. 7.
Børne- og undervisningsministeren kan fastsætte regler om skolernes meddelelser og indsendelse af dokumentation efter stk. 1-3, 5
og 6, herunder om tidsfrister herfor, og om vurdering af elevers forudsætninger ved tilbud om aflæggelse af 9.-klasseprøver i
dansk og matematik, jf. stk. 5 og 6.
Stk. 8.
Børne- og undervisningsministeren fører særskilt tilsyn med undervisningen på skoler, der giver undervisning på 8. og 9.
klassetrin, og som ikke afholder folkeskolens afgangseksamen, prøve på 8. klassetrin og 9.-klasseprøver.
Skolen skal på sin hjemmeside på internettet offentliggøre oplysning om, at den er helt eller delvist fritaget for
prøveafholdelse efter § 5 a, og i forbindelse med indmeldelsen af børn i skolen orientere forældrene herom.
Børne- og undervisningsministeren kan fratage en skole adgangen til at afholde folkeskolens afgangseksamen, prøve på 8.
klassetrin og 9.-klasseprøver, hvis skolen ikke overholder bestemmelserne herom i § 5 a.
Kapitel 2
Grundlæggende betingelser for tilskud
- Ved godkendelse af en skole til tilskud efter § 1, stk. 1, 1. pkt., med henblik på start af undervisningen inden den
- august 2029 skal børne- og undervisningsministeren påse, om
-
den nye skoles formål og virke må skønnes at ville være i overensstemmelse med § 1, stk. 5,
-
personkredsen bag oprettelsen af den nye skole har eller har haft et virke, der ikke er foreneligt med § 1, stk. 5, og som
konkret må skønnes at kunne få betydning for den nye skoles opfyldelse af § 1, stk. 5,
-
der er gennemsigtighed omkring sammensætningen af en eventuel skolekreds el.lign. og
-
den nye skole vil kunne opfylde kravet i § 6, stk. 1, nr. 2.
Stk. 2.
Børne- og undervisningsministeren kan fastsætte nærmere regler om behandling af en ansøgning om godkendelse efter stk. 1, herunder
om krav til materiale, der skal indsendes til brug for behandlingen, om frister for indsendelse, om personlig underskrift på
materialet, om personligt fremmøde ved underskriften og afleveringen af materialet og om offentliggørelse af visse dele af
materialet på skolens hjemmeside senest ved starten af undervisningen.
En skole skal opfylde nedennævnte betingelser:
-
Skolen skal være en privat selvejende institution, som er omfattet af § 1. Skolens styrelse reguleres i en vedtægt.
-
Skolen skal i sit virke som selvejende undervisningsinstitution være uafhængig, og skolens midler må alene komme skolens skole-
og undervisningsvirksomhed til gode, jf. dog § 6 c.
-
Skolen skal have en skolekreds eller et repræsentantskab, der står bag skolens oprettelse og virksomhed.
-
Skolen skal råde over egnede og tilstrækkelige elevværelser, forstander- og lærerbolig, kostforplejnings- og opholdsarealer,
undervisningslokaler og udstyr.
-
Skolens bygninger og arealer skal hovedsagelig ligge i geografisk nærhed af hinanden, jf. dog stk. 3 og § 6 d.
-
Skolen skal kunne begynde sin virksomhed på et rimeligt økonomisk grundlag.
-
Skoler, som efter den 7. maj 1996 har indsendt eller indsender forslag til vedtægter med henblik på at blive godkendt til
tilskud, skal være ejer af skolens bygninger eller hovedparten heraf og må ikke eje bygninger sammen med andre, jf. dog § 6 a.
Stk. 2.
Skolens bestyrelse har ansvaret for skolens vedtægt. Ved skolens oprettelse, sammenlægning eller spaltning og ved etablering eller
ophør af kombination med anden skoleform, jf. § 12 b, godkender børne- og undervisningsministeren vedtægtsbestemmelser for skolen.
Stk. 3.
En skole, der er godkendt før den 1. januar 1994, og som er berettiget til tilskud, uanset at den har bygninger og arealer, der
ikke opfylder kravet i stk. 1, nr. 5, kan erhverve nye bygninger og arealer, der ikke opfylder dette krav. Det er dog en
betingelse, at de nye bygninger og arealer erhverves til afløsning af bygninger og arealer, der ikke opfylder kravet i stk. 1, nr.
5. Det er endvidere en betingelse, at de nye bygninger og arealer afstandsmæssigt ligger tættere på de af skolens bygninger og
arealer, som opfylder kravet i stk. 1, nr. 5, end de bygninger og arealer, de afløser.
Stk. 4.
Skolens vedtægt skal indeholde bestemmelser om institutionens styrelse og om fremgangsmåden ved institutionens nedlæggelse. Skolen
kan ikke i vedtægten fastsætte andre formål for skolen end formål omfattet af denne lov eller af anden lovgivning på
uddannelsesområdet. Ved en skoles nedlæggelse anvendes overskydende midler med børne- og undervisningsministerens godkendelse til
skolevirksomhed, der støttes i henhold til loven. Skolen kan ikke i vedtægten fastsætte anden bestemmelse herom. Børne- og
undervisningsministeren kan fastsætte nærmere regler om vedtægtens indhold, herunder om, hvilke beføjelser der i vedtægten kan
henlægges til en generalforsamling, skolekreds el.lign.
Stk. 5.
Skolens vedtægt skal offentliggøres på skolens hjemmeside på internettet sammen med datoerne for generalforsamlingens eller
bestyrelsens vedtagelse, børne- og undervisningsministerens godkendelse, jf. stk. 2, og offentliggørelsen på hjemmesiden.
Vedtægten kan tidligst træde i kraft ved offentliggørelsen.
Stk. 6.
Fristen for indsendelse af ansøgning med henblik på at blive godkendt til tilskud er 10 måneder, før den tilskudsberettigende
virksomhed ønskes påbegyndt. En skole, der i 2 efter hinanden følgende finansår ikke har oppebåret tilskud, skal søge om
godkendelse til tilskud efter 1. pkt.
Stk. 7.
Ministeren fastsætter nærmere regler om betingelserne i stk. 1, herunder om tidsfrister for indsendelse af vedtægter, om
oplysningspligt og om fremgangsmåden ved ansøgning fra nye skoler, som ønsker at blive godkendt til tilskud efter denne lov, og
fra skoler, som ønsker at generhverve tilskudsgodkendelsen, jf. stk. 6, 2. pkt. og § 48.
En skole som nævnt i § 6, stk. 1, nr. 7, kan leje bygninger og arealer i en periode på op til 10 år, hvis det sker
-
til afløsning af eksisterende bygninger og arealer,
-
ved udvidelse med nye bygninger og arealer eller
-
ved nyoprettelse af en skole.
Stk. 2.
En skole som nævnt i § 6, stk. 1, nr. 7, kan eje en mindre del af skolens undervisningsfaciliteter, som ikke er en del af skolens
kernefaciliteter, sammen med andre.
En skole kan i medfør af en skriftlig aftale mod vederlag varetage administrative opgaver for andre skoler omfattet af
denne lov. En skole, der også varetager skole- og undervisningsvirksomhed som folkehøjskole, jf. § 12 b, stk. 1, kan i medfør af
en skriftlig aftale mod vederlag varetage administrative opgaver for en folkehøjskole godkendt efter lov om folkehøjskoler.
Stk. 2.
Børne- og undervisningsministeren kan fastsætte regler om betingelserne for skolernes varetagelse af administrative opgaver,
herunder om karakteren og omfanget af administrative opgaver.
En efterskole kan uanset § 6, stk. 1, nr. 2, i begrænset omfang anvende skolens egne midler til
folkeoplysnings-virksomhed i Danmark for at styrke skolens lokale forankring.
Stk. 2.
Børne- og undervisningsministeren kan fastsætte regler om betingelserne for efterskolernes folkeoplysningsvirksomhed, herunder om
omfanget af en efterskoles folkeoplysende aktiviteter.
Børne- og undervisningsministeren kan uanset § 6, stk. 1, nr. 5, godkende, at en efterskole kan anvende bygninger og
arealer, som ligger på en småø, jf. stk. 2, og i samme kommune som efterskolen.
Stk. 2.
Bestemmelsen i stk. 1 omfatter følgende småøer: Agersø, Anholt, Askø inklusive Lilleø, Avernakø, Barsø, Birkholm, Bjørnø, Baagø,
Drejø, Egholm, Endelave, Fejø, Femø, Fur, Hjarnø, Hjortø, Lyø, Mandø, Nekselø, Omø, Orø, Sejerø, Skarø, Strynø, Tunø, Venø og
Aarø.
Stk. 3.
Børne- og undervisningsministeren fastsætter nærmere regler om betingelser for godkendelser efter stk. 1.
Den overordnede ledelse af skolen skal varetages af en bestyrelse, der er ansvarlig over for børne- og
undervisningsministeren. Bestyrelsen er tillige ansvarlig over for skolekreds eller repræsentantskab. Flertallet af bestyrelsens
medlemmer skal vælges på skolens generalforsamling eller repræsentantskabsmøde blandt skolekredsens eller repræsentantskabets
medlemmer, jf. dog stk. 2.
Stk. 2.
Følgende personer kan ikke være medlemmer af bestyrelsen:
-
Personer, der udlejer ejendomme m.m. til skolen.
-
Medlemmer af bestyrelsen i fonde, selskaber, foreninger eller andre virksomheder, der udlejer ejendomme m.m. til skolen, eller
som kontrollerer udlejer af ejendomme m.m. til skolen.
-
Advokater, revisorer og lignende rådgivere for personer, jf. nr. 1, eller for fonde, selskaber, foreninger eller andre
virksomheder, jf. nr. 2, der udlejer ejendomme m.m. til skolen, eller som kontrollerer udlejer af ejendomme m.m. til skolen.
-
Ansatte i ledende stillinger hos personer, jf. nr. 1, eller i fonde, selskaber, foreninger eller andre virksomheder, jf. nr. 2,
der udlejer ejendomme m.m. til skolen, eller som kontrollerer udlejer af ejendomme m.m. til skolen.
-
Medlemmer af bestyrelsen ved en skole inden for samme skoleform.
Stk. 3.
Er lejeforholdet af uvæsentligt omfang, finder stk. 2, nr. 1-4, ikke anvendelse. Børne- og undervisningsministeren fastsætter
nærmere regler herom.
Stk. 4.
Børne- og undervisningsministeren kan for tidligere og nuværende kombinerede undervisningsinstitutioner oprettet før den 1. januar
1996 dispensere fra bestemmelsen i stk. 2.
Stk. 5.
For bestyrelsen, forstanderen og andre ansatte ved skolen gælder i øvrigt bestemmelserne i forvaltningslovens kapitel 2 om
inhabilitet og i kapitel 8 om tavshedspligt m.v.
Stk. 6.
Den daglige ledelse varetages af en forstander, som tillige har det pædagogiske ansvar.
Stk. 7.
2) Bestyrelsesmedlemmer på skoler, der er godkendt efter § 5 d, skal ved deres tiltræden underskrive en erklæring om overholdelse
af § 1, stk. 5, og § 6, stk. 1, nr. 2, der skal offentliggøres på skolens hjemmeside.
Stk. 8.
3) Børne- og undervisningsministeren fastsætter nærmere regler om indholdet af den erklæring, der er nævnt i stk. 7.
Bestyrelsen skal forvalte skolens midler, så de bliver til størst mulig gavn for skolen. Likvide midler, der ikke er
nødvendige for den daglige drift, skal under hensyntagen til sikkerheden anbringes på en eller flere af følgende måder:
-
Som indestående i pengeinstitutter hjemmehørende i Danmark eller i et andet land inden for Det Europæiske Økonomiske
Samarbejdsområde (EØS).
-
I fondsaktiver udstedt af danske realkreditinstitutter, Kreditforeningen af Kommuner i Danmark eller andre danske
finansieringsinstitutter under offentligt tilsyn.
-
I fondsaktiver eller gældsbreve, for hvilke den danske stat eller en dansk kommune står som udsteder eller garant.
-
I værdipapirer fra et EU-/EØS-medlemsland, bortset fra aktier og investeringsforeningsbeviser, som efter deres art og sikkerhed
kan sidestilles med de aktiver, der er nævnt i nr. 2 og 3.
Stk. 2.
Skolen kan uanset bestemmelsen i stk. 1, nr. 4, under størst mulig hensyntagen til sikkerheden i fornødent omfang anbringe likvide
midler i andelsbeviser med begrænset hæftelse eller i aktier i det pengeinstitut, som skolen bruger som sin sædvanlige
bankforbindelse, og i andelsbeviser med begrænset hæftelse i forsyningsvirksomheder m.m., hvis skolen derved opnår økonomiske
fordele. Andelene og aktierne skal afhændes, hvis skolen skifter pengeinstitut eller ikke længere opnår den forudsatte fordel.
For forstandere, viceforstandere og lærere skal løn- og ansættelsesvilkår følge de af skatteministeren aftalte eller
fastsatte bestemmelser, herunder vedrørende pensionsforhold.
Stk. 2.
Skolen kan indgå overenskomst med en institution, der udbyder erhvervsuddannelse, om, at institutionen tilrettelægger og varetager
undervisning af skolens elever svarende til det, der er fastsat i folkeskolelovens § 22, stk. 8-10.
Aftaler, herunder husleje- og ejendomsaftaler, skal indgås på vilkår, der ikke er ringere for skolerne end sædvanlige
markedsvilkår, og skal søges ændret, hvis udviklingen i markedsvilkårene tilsiger det. En skole, der vil lade hovedparten af
skole- og undervisningsvirksomheden overgå fra at foregå i bygninger eller lokaler, som skolen ejer, til at foregå i lejede
bygninger eller lokaler, skal, forinden skolen indgår endelige salgs- og lejeaftaler, senest 4 uger før skriftligt orientere
børne- og undervisningsministeren herom, herunder fremsende udkast til de påtænkte salgs- eller lejeaftaler.4)
Stk. 2.
Børne- og undervisningsministeren kan fastsætte nærmere regler om huslejeaftaler, herunder i særlige tilfælde bestemme, at
huslejeaftaler skal indgås på andre vilkår end dem, der er nævnt i stk. 1.
Stk. 3.
For skoler, der har påbegyndt deres virksomhed efter den 1. august 1996, kan børne- og undervisningsministeren fastsætte nærmere
regler om udgifter til bygninger og arealer. Den maksimale udgift pr. årselev til bygninger og arealer fastsættes på de årlige
finanslove.
Skolen skal have andre indtægter end statstilskud.
Stk. 2.
For deltagelse i et kursus fastsætter skolen en elevbetaling. Elevbetalingen må ikke være væsentligt over gennemsnittet for
skoleformen. Mindste elevbetaling fastsættes på de årlige finanslove. Mindste elevbetaling omfatter ikke betaling, der opkræves
til individuelle formål eller særskilt til ekskursioner.
Stk. 3.
Skolen kan efter individuel vurdering nedsætte elevens egenbetaling, jf. dog stk. 4 og 5.
Stk. 4.
For elever, der ikke modtager statslig elevstøtte, skal egenbetalingen mindst udgøre halvdelen af den af ministeriet fastsatte
mindste egenbetaling, jf. stk. 2.
Stk. 5.
For elever på efterskoler, der modtager statslig elevstøtte, skal egenbetalingen mindst udgøre halvdelen af det beløb, der
fremkommer ved at fradrage den maksimale statslige elevstøtte i den af ministeriet fastsatte mindste elevbetaling, jf. stk. 2.
- Skolen må ikke modtage anonyme donationer.
Stk. 2.
Skolen skal inden 30 dage efter modtagelse af en donation på over 20.000 kr. eksklusive moms skriftligt redegøre for, om der er
tilstrækkelig sikkerhed for, at skolen ved modtagelse af donationen opfylder kravene i § 1, stk. 5, og § 6, stk. 1, nr. 2. Den
skriftlige redegørelse underskrives af skolens bestyrelse.
Stk. 3.
Modtager en skole donationer i strid med stk. 1 eller 2, skal skolen returnere donationen til donatoren inden 30 dage fra
modtagelsen. Donationer, der ikke kan returneres til donatoren inden 30 dage fra modtagelsen, skal overføres til en konto hos
Børne- og Undervisningsministeriet inden for samme frist.
Stk. 4.
En donator, hvis donation er overført til en konto hos Børne- og Undervisningsministeriet, jf. stk. 3, kan, indtil 6 måneder efter
at donationen er overført, kræve donationen tilbagebetalt fra Børne- og Undervisningsministeriet.
Stk. 5.
Donationer, der ikke er krævet tilbagebetalt inden for fristen i stk. 4, tilfalder statskassen.
Skolen må ikke modtage donationer på over 20.000 kr. eksklusive moms fra offentlige myndigheder eller fysiske eller
juridiske personer fra lande uden for EU og EØS, jf. dog stk. 3.
Stk. 2.
Skolen må ikke indgå aftaler om leje af lokaler, bygninger eller arealer ejet af en offentlig myndighed eller fysiske eller
juridiske personer fra lande uden for EU og EØS, jf. dog stk. 3.
Stk. 3.
Børne- og undervisningsministeren kan efter ansøgning godkende, at en skole modtager en donation på over 20.000 kr. eksklusive
moms fra offentlige myndigheder eller fysiske eller juridiske personer fra lande uden for EU og EØS, og at en skole indgår aftale
om leje af lokaler, bygninger eller arealer ejet af en offentlig myndighed eller fysiske eller juridiske personer fra lande uden
for EU og EØS, hvis der efter ministerens skøn er tilstrækkelig sikkerhed for, at skolen ved modtagelse af en donation omfattet af
stk. 1 og ved indgåelse af en aftale om leje af lokaler, bygninger eller arealer omfattet af stk. 2 opfylder kravene i § 1, stk.
5, § 2, stk. 1, 1. pkt., § 2, stk. 4, 2.-4. pkt., og § 6, stk. 1, nr. 2.
Stk. 4.
Skolen skal i sin ansøgning om godkendelse efter stk. 3 skriftligt redegøre for, om der er tilstrækkelig sikkerhed for, at skolen
ved modtagelse af en donation omfattet af stk. 1 og ved indgåelse af en aftale om leje af lokaler, bygninger eller arealer
omfattet af stk. 2 opfylder kravene i § 1, stk. 5, § 2, stk. 1, 1. pkt., § 2, stk. 4, 2.-4. pkt., og § 6, stk. 1, nr. 2.
Stk. 5.
Modtager en skole donationer i strid med stk. 1, skal skolen returnere donationen til donatoren inden 90 dage fra modtagelsen. Har
skolen inden 90 dage efter modtagelsen af en donation ansøgt børne- og undervisningsministeren om godkendelse heraf, jf. stk. 3,
og har ministeren afslået ansøgningen, skal skolen returnere donationen til donatoren inden 30 dage efter skolens modtagelse af
børne- og undervisningsministerens afslag på skolens ansøgning. Donationer, der ikke kan returneres til donatoren inden fristerne
i 1. og 2. pkt., skal overføres til en konto hos Børne- og Undervisningsministeriet inden for fristerne.
Stk. 6.
En donator, hvis donation er overført til en konto hos Børne- og Undervisningsministeriet, jf. stk. 5, kan, indtil 6 måneder efter
at donationen er overført, kræve donationen tilbagebetalt fra Børne- og Undervisningsministeriet.
Stk. 7.
Donationer, der ikke er krævet tilbagebetalt inden for fristen i stk. 6, tilfalder statskassen.
Skoleåret går fra den 1. august til den 31. juli. En skole skal have mindst 24 årselever, jf. §§ 13 og 14, i det skoleår,
der slutter i kalenderåret før finansåret, eller som gennemsnit af dette skoleår og de 2 foregående skoleår. En nyoprettet skole,
der ikke har været i virksomhed i hele det skoleår, der slutter i kalenderåret før finansåret, skal opfylde kravet om mindst 24
årselever i det første hele finansår. En eksisterende skole, der ikke efter denne paragraf har opnået ret til tilskud i året før
finansåret, skal opfylde årselevtalskravet i finansåret, hvor den igen modtager tilskud.
Stk. 2.
For en skole, der er nævnt i stk. 1, 2. pkt., nedsættes kravet forholdsmæssigt, hvis skolen har mindre end 36 kursusuger i
skoleåret. For en skole, der er nævnt i stk. 1, 3. og 4. pkt., nedsættes kravet, hvis skolen har mindre end 36 kursusuger i
finansåret.
Stk. 3.
En skole skal gennemføre længerevarende kurser af mindst 4 ugers varighed i mindst 20 uger i hvert skoleår, heraf skal mindst ét
kursus have mindst 12 ugers varighed. Gennemfører en skole ikke dette mindste antal længerevarende kurser i et skoleår, er skolen
ikke tilskudsberettiget i det finansår, hvor skoleåret slutter.
Stk. 4.
En nyoprettet skole og en skole, der ikke har opnået ret til tilskud i året før finansåret, skal opfylde tilskudsbetingelserne i
stk. 1 og 3 inden 12 måneder efter kursusvirksomhedens start.
Børne- og undervisningsministeren kan ved ydelse af tilskud til skolerne stille vilkår, der fremmer formålet i lov om
en aktiv beskæftigelsesindsats (sociale klausuler). Børne- og undervisningsministeren kan fastsætte nærmere regler herom.
Børne- og undervisningsministeren kan godkende, at en institution omfattet af denne lov kan varetage flere former for
skole- og undervisningsvirksomhed efter denne lov, kombineret institution. Ministeren kan endvidere godkende, at en institution
omfattet af denne lov også varetager skole- og undervisningsvirksomhed som fri grundskole, folkehøjskole og privat institution for
gymnasial uddannelse, kombineret institution. Godkendelse af en kombineret institution er betinget af, at institutionen opfylder
betingelserne i lovgivningen for at varetage sådan virksomhed, og at institutionens værdigrundlag kan berettige kombinationen, jf.
dog § 10, stk. 4, i lov om folkehøjskoler.
Stk. 2.
Børne- og undervisningsministeren fastsætter regler om kombinerede institutioner efter stk. 1, herunder om godkendelse til
tilskud, krav vedrørende bygningsforhold, vedtægter og tilskud.
Kapitel 3
Særlige regler om statstilskud
Årselevtallet
Eleverne skal for at kunne medregnes i årselevtallet opfylde følgende betingelser ved kursets begyndelse:
-
Elever på efterskoler skal have afsluttet 8 års skolegang, 7. klasse eller være fyldt 14 år. Elever, der er fyldt 18 år, kan i
særlige tilfælde medregnes efter regler fastsat af børne- og undervisningsministeren.
-
Elever på frie fagskoler skal have afsluttet 10 års skolegang, 9. klasse eller være fyldt 16 år.
Stk. 2.
Elever, som på kombinerede institutioner, jf. § 12 b, udløser statstilskud efter lov om friskoler og private grundskoler m.v., lov
om folkehøjskoler eller lov om private institutioner for gymnasiale uddannelser, kan ikke samtidig udløse statstilskud efter denne
lov på den kombinerede institution. Den kombinerede institution kan vælge, at eleven i stedet skal udløse statstilskud efter denne
lov.
Stk. 3.
Eleverne skal yde elevbetaling i overensstemmelse med § 11.
Stk. 4.
Eleverne skal oplyse personnummer og dokumentation for statsborgerskab til skolen ved tilmeldingen. Skolen skal videregive disse
oplysninger til brug for de offentlige myndigheder, der udfører opgaver i medfør af denne lov.
Skolens årselevtal er summen af elever, jf. § 13, i hver kursusuge i et år divideret med 40. En kursusuge er 7
kursusdøgn.
Stk. 2.
En elev kan højst indgå i beregningen af en efterskoles årselevtal i 42 uger inden for samme skoleår.
Stk. 3.
Skolen har pligt til at registrere elevernes deltagelse i skolens kurser uge for uge. Børne- og undervisningsministeren fastsætter
nærmere regler herom.
Stk. 4.
Ministeren fastsætter nærmere regler om beregning og opgørelse af årselevtal, herunder om opgørelsestidspunkt, om begrænset
medregning af elever, der ikke bor på skolen, og af elever på kurser eller kursusuger under 1 uges varighed.
Kursusbetingelser
Undervisningen i et fag eller en faggruppe på et kursus kan højst omfatte halvdelen af undervisningen for den enkelte
elev, medmindre undervisningen i faget eller faggruppen er af bred almen karakter. Ren færdighedstilegnelse kan højst udgøre op
til halvdelen af den enkelte elevs undervisningstid.
Stk. 2.
Kurset skal være åbent for alle, der opfylder betingelserne i § 13, stk. 1-3. Deltagelse i et kursus kan dog gøres betinget af
højere alder, men ikke af bestemte kundskaber, uddannelser, stillinger, erhverv eller ansættelsesforhold i en virksomhed og lign.
eller af medlemskab af bestemte foreninger eller organisationer.
Kurset skal vare mindst 4 sammenhængende døgn med undervisning svarende til mindst 4 hele undervisningsdage. Kurser på 1
uge og derover skal i hver uge indeholde undervisning svarende til mindst 5 hele undervisningsdage. Børne- og
undervisningsministeren fastsætter nærmere regler herom og kan bestemme, at mindstekravet i 1. pkt. også skal gælde for første
eller sidste kursusuge af længerevarende kurser.
Stk. 2.
Hvert kursus skal gennemføres med mindst 8 elever, der deltager i hele kurset. I hver kursusuge skal der være mindst 12 elever.
Eleverne skal opfylde betingelserne i § 13, stk. 1-3.
Stk. 3.
Kurset skal gennemføres med et flertal af danske elever og personer, der efter EU-retten eller EØS-traktaten skal sidestilles med
danske statsborgere. Ministeren fastsætter nærmere regler herom og kan fravige kravet i særlige tilfælde.
Stk. 4.
Børne- og undervisningsministeren fastsætter nærmere regler om kursustilrettelæggelsen og kan fastsætte regler om antallet af
lærere på skolerne set i forhold til elevtal.
Skolen skal oplyse sit værdigrundlag til enhver, som beder om det, og offentliggøre værdigrundlaget på sin hjemmeside på
internettet. Skolen skal orientere forældre til undervisningspligtige elever om skolens værdigrundlag ved tilmelding til skolen.
Bestyrelsen skal udarbejde en plan for skolens evaluering af skolens virksomhed i forhold til værdigrundlaget. Skolen skal
foretage denne evaluering mindst hvert andet år.
Stk. 2.
Bestyrelsen godkender årligt en plan for skolens kursusvirksomhed (årsplanen) og en plan for indholdet af det enkelte kursus
(indholdsplanen). Skolen skal offentliggøre sin årsplan på skolens hjemmeside på internettet. Skolen skal tillige offentliggøre
sine indholdsplaner på skolens hjemmeside på internettet. Bestyrelsen kan bemyndige forstanderen til at godkende indholdsplanen.
Stk. 3.
Børne- og undervisningsministeren fastsætter regler om års- og indholdsplanerne, herunder om opgørelse af ugetallet, ekskursioner
m.v.
Stk. 4.
For frie fagskoler, der udbyder husholdningsfag, kan ministeren fastsætte regler om forholdet mellem almene kurser og uddannelser
omfattet af denne lov og anden lovgivning.
Tilskuddets anvendelse
Skolen disponerer frit ved anvendelsen af tilskud under ét, idet formålene med disse forudsættes opfyldt. Dette gælder
dog ikke tilskud til nedsættelse af elevbetalingen i henhold til §§ 30 og 37.
Stk. 2.
En kombineret institution, jf. § 12 b, disponerer frit ved anvendelsen af det samlede tilskud i medfør af lovene for de enkelte
skoleformer, idet formålene med tilskuddene forudsættes opfyldt.
Stk. 3.
Skolen kan opspare tilskud til følgende finansår og optage lån til skole- og undervisningsvirksomhed. Børne- og
undervisningsministeren kan fastsætte regler om udbetaling af forskud i løbet af finansåret, indtil grundlaget for
tilskudsberegningen er opgjort.
Grundtilskud
Staten yder til hver skole et årligt grundtilskud, der fastsættes på de årlige finanslove. Til skoler, der begynder
virksomhed i finansåret, ydes et forholdsmæssigt grundtilskud. Grundtilskud nedsættes med en procentdel eller bortfalder for
skoler med særlig store indtægter fra virksomhed, der ikke er omfattet af denne lov. Ministeren kan fastsætte nærmere regler
herom. Procentdel og grænsebeløb fastsættes på de årlige finanslove.
Geografisk skoletilskud til efterskoler
Staten yder til hver efterskole et årligt geografisk skoletilskud, der fastsættes på de årlige finanslove. Til
efterskoler, der begynder deres virksomhed i finansåret, ydes et forholdsmæssigt geografisk skoletilskud.
Stk. 2.
Har en efterskole færre end 38 årselever i skoleåret, der slutter i året før finansåret, reduceres det geografiske skoletilskud
med et beløb pr. årselev under 38 årselever. Beløbet, som det geografiske skoletilskud reduceres med pr. årselev, fastsættes på de
årlige finanslove.
Taxametertilskud
Til frie fagskoler yder staten følgende tilskud pr. årselev, jf. § 13:
-
Basistilskud, hvor alle elever, jf. § 13, stk. 1, nr. 2, indgår ved beregningen af årselever.
-
Supplerende tilskud, hvor elever, der har gennemført mindst 2 uger af et kursus, indgår ved beregningen af årselever.
-
Yderligere supplerende tilskud, hvor elever, der endvidere har gennemført mindst 12 uger af et kursus, indgår ved beregningen
af årselever.
Stk. 2.
Tilskud efter stk. 1 ydes ud fra skolens årselevtal i det skoleår, der slutter i finansåret. Til nyoprettede skoler og skoler, der
ikke har opnået ret til tilskud i året før finansåret, ydes tilskud ud fra det opnåede årselevtal i finansåret.
Stk. 3.
Til skoler, der har været i virksomhed i hele det skoleår, der slutter året før finansåret, yder staten et forskud ud fra skolens
årselevtal i dette skoleår. Til nyoprettede skoler og skoler, der ikke har opnået ret til tilskud i året før finansåret, ydes
forskud ud fra det forventede årselevtal i finansåret. Børne- og undervisningsministeren kan fastsætte nærmere regler om ydelse af
forskud.
Stk. 4.
Tilskud efter stk. 1 ydes med et beløb pr. årselev. Tilskuddets størrelse fastsættes på de årlige finanslove.
Stk. 5.
Tilskud efter stk. 1, nr. 3, ydes med et takstbeløb pr. årselev for henholdsvis elever, der har gået i en 10. klasse, og øvrige
elever.
Til efterskoler yder staten tilskud pr. årselev, hvor elever, jf. § 13, stk. 1, nr. 1, indgår ved beregningen af
årselever.
Stk. 2.
§ 22, stk. 2-4, gælder tilsvarende for tilskud efter stk. 1. Tilskud ydes med et takstbeløb pr. årselev for henholdsvis elever,
der har gennemført grundskolen, og elever, der ikke har gennemført grundskolen.
Tilskud til særligt prioriterede elevgrupper
Staten yder til frie fagskoler et særligt tilskud (tillægstakst) ud fra antallet af årselever, som er opgjort efter §
22, stk. 1, nr. 3, idet dog alene elever, som er uden kompetencegivende uddannelse, indgår i opgørelsen.
Stk. 2.
Tillægstakst efter stk. 1 ydes for følgende elevgrupper:
-
Elever, der ikke går i 10. klasse og ikke er under uddannelse efter lov om ungdomsuddannelse for unge med særlige behov, i hvis
uddannelsesplan der indgår et ophold på en fri fagskole, og som har tilknyttet en mentor fra skolens etablerede mentorordning. Det
er en betingelse, at eleven er fyldt 16 år ved kursets begyndelse og endnu ikke er fyldt 25 år.
-
Elever, i hvis uddannelsesplan der ikke indgår et ophold på en fri fagskole. Det er en betingelse, at eleven er fyldt 17½ år
ved kursets begyndelse og endnu ikke er fyldt 25 år.
Stk. 3.
Kravet til egenbetalingens omfang i § 11, stk. 4, finder ikke anvendelse for elever omfattet af stk. 2, nr. 1.
Stk. 4.
Staten yder til efterskoler et særligt tilskud ud fra antal af årselever gange en tillægstakst, hvori alene indgår elever, der
deltager i meritgivende brobygningsforløb i mindst 5 uger på erhvervsuddannelser.
Stk. 5.
Staten yder til efterskoler et særligt tilskud til danskundervisning for tosprogede elever for at forbedre mulighederne for disse
elever for uddannelse og integration i det danske samfund.
Stk. 6.
Tillægstaksterne fastsættes på de årlige finanslove. Børne- og undervisningsministeren fastsætter nærmere regler om betingelser
for og beregning af tilskud m.v. efter stk. 1-5 og om skolernes indhentning af oplysninger fra eleverne om deres nationale
baggrund og forudgående skolegang.
Staten yder til frie fagskoler et tilskud ud fra et årselevtal, hvori alene indgår de elever, der ikke er fyldt 18 år
ved kursets begyndelse, gange en tillægstakst, der fastsættes på de årlige finanslove. Ved beregning af årselevtallet medregnes
dog kun elever på kurser af mindst 2 ugers varighed, som har gennemført mindst to af kursets uger. § 22, stk. 2 og 3, gælder
tilsvarende.
Tilskud til befordring i forbindelse med introduktionskurser og brobygning
Staten yder tilskud til nedbringelse af befordringsudgifter i forbindelse med introduktionskurser og brobygning inden
for en bevilling, der fastsættes på de årlige finanslove. Tilskuddet fordeles til de enkelte skoler af Efterskoleforeningen, som
fastsætter kriterier for fordelingen, herunder om egendækning. Afgørelser truffet af Efterskoleforeningen om fordeling af
tilskuddet efter denne bestemmelse kan ikke indbringes for børne- og undervisningsministeren.
Stk. 2.
Efterskoleforeningen kan fra skolerne indhente de oplysninger, der er nødvendige for varetagelsen af opgaven efter stk. 1.
Forvaltningsloven og offentlighedsloven gælder for Efterskoleforeningens virke efter stk. 1.
Stk. 3.
Statens tilskud udbetales forud til Efterskoleforeningen. Efterskoleforeningen skal føre et særskilt regnskab for ordningen.
Børne- og undervisningsministeren fastsætter regler om regnskabsaflæggelse og revision.
Præmie for optagelse på erhvervsuddannelse
Staten kan yde en særlig præmie til frie fagskoler ud fra antallet af årselever, hvori indgår elever, der har afsluttet
et alment kursus på en fri fagskole af mindst 12 ugers varighed, der sigter mod at gøre elever parat til optagelse på en
erhvervsuddannelse, når eleven bliver optaget på en erhvervsuddannelse senest 7 måneder efter afslutning af kurset på den frie
fagskole. Den frie fagskole indhenter dokumentation for, at eleven er blevet optaget på en erhvervsuddannelse, jf. lov om
erhvervsuddannelser.
Stk. 2.
Størrelsen af præmien efter stk. 1 beregnes ud fra takster pr. årselev, hvis størrelse fastsættes på de årlige finanslove.
Stk. 3.
Børne- og undervisningsministeren fastsætter nærmere regler om præmien, dens beregning og udbetaling.
Bygningstilskud
Staten yder bygningstilskud ud fra antal årselever, jf. stk. 2 og § 13. For skoler, der har været i virksomhed i hele det
skoleår, der slutter året før finansåret, anvendes årselevtallet i dette skoleår. For nyoprettede skoler beregnes tilskuddet ud
fra det forventede antal årselever i finansåret og reguleres ud fra forskellen mellem det forventede og det opnåede årselevtal i
finansåret. På de årlige finanslove fastsættes bygningstilskuddet som et grundtilskud og et tilskud pr. årselev.
Stk. 2.
Børne- og undervisningsministeren fastsætter regler om fordelingen af bevillingen til bygningstilskud. I en overgangsperiode, hvis
længde fastsættes af børne- og undervisningsministeren, ydes bygningstilskud, jf. stk. 1, enten med et bygningstaxametertilskud
eller med et fast tilskud, der er fastsat pr. 1. oktober 1995, herunder med et grundtilskud til efterskoler.
Tilskud til inklusion af elever med særlige behov i den almindelige undervisning
Staten yder til skoler tilskud til støtte til elever, der er omfattet af § 3 a, til inklusion af disse elever i den
almindelige undervisning. Det er en betingelse for at yde tilskud til en skole til inklusion, at antallet af skolens årselever
efter stk. 4 er mindst 5. Skolen skal i ledelsesberetningen i årsrapporten særskilt redegøre for tilskuddenes anvendelse.
Stk. 2.
Tilskud efter stk. 1 ydes med en takst pr. årselev til inklusion efter stk. 4. Taksterne fastsættes på de årlige finanslove.
Tilskuddet beregnes ud fra antallet af årselever til inklusion i det skoleår, der slutter i året før finansåret. For nyoprettede
skoler beregnes tilskuddet efter stk. 1 ud fra det forventede antal årselever omfattet af § 3 a i finansåret og reguleres ud fra
forskellen mellem det forventede og det opnåede årselevtal omfattet af § 3 a i finansåret.
Stk. 3.
Det er en betingelse for at yde tilskud til en skole til inklusion, at skolens inklusionstilbud, jf. § 3 a, fremgår af skolens
indholdsplan og offentliggøres på skolens hjemmeside, jf. § 17, stk. 2.
Stk. 4.
En elev kan indgå i opgørelsen af årselever til tilskud til inklusion, hvis følgende betingelser er opfyldt:
-
Eleven har deltaget i skolens inklusionstilbud, jf. § 3 a.
-
Skolen har udarbejdet en skriftlig plan for inklusion af den pågældende elev, som er underskrevet af skolen samt for elever
under 18 år af forældre eller værge og for elever, der er fyldt 18 år, af eleven selv.
-
Skolen har foretaget en systematisk og løbende evaluering af skolens støtte til eleven.
Stk. 5.
Stk. 1-4 finder ikke anvendelse for skoler med et samlet særligt undervisningstilbud, jf. § 1, stk. 4.
Stk. 6.
Børne- og undervisningsministeren kan fastsætte nærmere regler om tilskud til inklusion, jf. stk. 1-4, herunder om betingelser for
og beregning af tilskud, evaluering af skolens støtte til eleverne og skolens redegørelse for tilskuddenes anvendelse.
(Ophævet)
Tilskud til specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand
Staten yder tilskud til specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand, jf. § 3, stk. 1. Ministeren kan fastsætte
et maksimum for det antal elever, der ydes tilskud til på det enkelte kursus.
Stk. 2.
Tilskud til specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand i medfør af stk. 1 ydes med en takst pr. årselev, der opfylder
betingelserne i stk. 3, og beregnes ud fra antallet af årselever, der har modtaget specialundervisning i det skoleår, der slutter
i året før finansåret. Taksterne fastsættes på de årlige finanslove. For skoler, der ikke har et beregningsgrundlag, fastsætter
børne- og undervisningsministeren beregningsgrundlaget individuelt.
Stk. 3.
En elev indgår i skolens beregningsgrundlag for tilskud til specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand, jf. stk. 2,
når følgende betingelser er opfyldt:
-
Eleven har modtaget specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand, jf. § 3, stk. 1.
-
For elever på efterskoler samt for elever på frie fagskoler, der ikke er fyldt 18 år ved kursets begyndelse, foreligger der på
skolen en aktuel skriftlig udtalelse fra pædagogisk-psykologisk rådgivning i elevens tidligere skolekommune, jf. § 3, stk. 2, om,
at elevens støttebehov er mindst 9 ugentlige undervisningstimer. For elever på frie fagskoler, der er fyldt 18 år ved kursets
begyndelse, erstattes udtalelsen fra pædagogisk-psykologisk rådgivning af en tilsvarende udtalelse fra en faglig, sagkyndig
person, der er uafhængig af skolen.
-
Skolen har udarbejdet en skriftlig plan for indsatsen for den pågældende elev, som er underskrevet af skolen samt for elever
under 18 år af forældre eller værge og for elever, der er fyldt 18 år, af eleven selv.
Stk. 4.
Skolen skal for elever, der opfylder betingelserne i stk. 3, systematisk og løbende evaluere indsatsen over for eleven.
Stk. 5.
Det er en betingelse for, at en skole kan modtage tilskud til specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand, jf. stk. 1,
at skolen i finansåret samlet set har haft mindst 0,25 årselev, der opfylder betingelserne i stk. 3. Skolen redegør særskilt for
tilskuddets anvendelse i ledelsesberetningen i årsrapporten.
Stk. 6.
Børne- og undervisningsministeren kan fastsætte nærmere regler om tilskud efter stk. 1, herunder om ansøgning, frister, tildeling,
udbetaling og tilbagebetaling. Børne- og undervisningsministeren kan endvidere fastsætte nærmere regler om beregningsgrundlaget
for skoler, der er omfattet af stk. 2, 3. pkt.
Staten yder tilskud til dækning af ekstraudgifter, der er godkendt af børne- og undervisningsministeren, til personlig
assistance, jf. § 3 a, 2. pkt., hjælpemidler og tegnsprogs- og skrivetolkning til elever i tilfælde, hvor der er et særligt behov
herfor.
Stk. 2.
Børne- og undervisningsministeren kan fastsætte nærmere regler om tilskud efter stk. 1, herunder om ansøgning, frister, tildeling,
udbetaling og tilbagebetaling.
Børne- og undervisningsministeren kan ved ydelse af tilskud efter § 25 a, stk. 1, til skolerne stille krav om, at
skolerne ved køb af varer og tjenesteydelser til brug for specialpædagogisk bistand til elever, der skal have tilbud om
specialpædagogisk bistand efter § 3, stk. 1, og som har behov for specialundervisning eller anden specialpædagogisk bistand,
anvender en eller flere centralt koordinerede indkøbsaftaler om levering af varer og tjenesteydelser til brug for
specialpædagogisk bistand.
Stk. 2.
Elever, der modtager specialpædagogisk bistand, kan frit vælge mellem de leverandører, der er omfattet af centralt koordinerede
indkøbsaftaler efter stk. 1.
Stk. 3.
Børne- og undervisningsministeren kan fastsætte nærmere regler om skolernes forpligtelse til at anvende centralt koordinerede
indkøbsaftaler efter stk. 1, herunder om proceduren og fremgangsmåden for anvendelsen heraf.
Tilskud til skoler godkendt med et samlet særligt undervisningstilbud
Staten yder til skoler godkendt med et samlet særligt undervisningstilbud, jf. § 1, stk. 4, følgende tilskud pr. årselev:
-
Grundtakst, hvor alle elever indgår i beregningen af årselevtallet, og enten
-
tillægstakst 1, hvor elever omfattet af § 3, stk. 1, indgår i beregningen af årselevtallet, eller
-
tillægstakst 2, hvor elever omfattet af § 3, stk. 1, med særligt omfattende støttebehov indgår i beregningen af årselevtallet.
Stk. 2.
Tilskuddet efter stk. 1, nr. 1, beregnes ud fra antallet af årselever i det skoleår, der slutter i året før finansåret. Tilskuddet
efter stk. 1, nr. 2, beregnes ud fra antallet af årselever i det skoleår, der slutter i året før finansåret, som opfylder
betingelserne i stk. 3. Tilskuddet efter stk. 1, nr. 3, beregnes ud fra antallet af årselever i det skoleår, der slutter i året
før finansåret, som opfylder betingelserne i stk. 3 og 6. Taksterne fastsættes på de årlige finanslove. For skoler, der ikke har
et beregningsgrundlag, fastsætter børne- og undervisningsministeren beregningsgrundlaget individuelt.
Stk. 3.
En elev indgår i skolens beregningsgrundlag for tilskud efter stk. 1, nr. 2, når følgende betingelser er opfyldt:
-
For elever på efterskoler samt for elever på frie fagskoler, der ikke er fyldt 18 år ved kursets begyndelse, foreligger der på
skolen en aktuel skriftlig udtalelse fra pædagogisk-psykologisk rådgivning i elevens tidligere skolekommune, jf. § 3, stk. 2, om,
at elevens støttebehov er mindst 9 ugentlige undervisningstimer. For elever på frie fagskoler, der er fyldt 18 år ved kursets
begyndelse, erstattes udtalelsen fra pædagogisk-psykologisk rådgivning af en tilsvarende udtalelse fra en faglig, sagkyndig
person, der er uafhængig af skolen.
-
Skolen har udarbejdet en skriftlig plan for indsatsen for den pågældende elev.
Stk. 4.
Skolen skal for elever, der opfylder betingelserne i stk. 3, systematisk og løbende evaluere indsatsen over for eleven.
Stk. 5.
Skolen redegør særskilt i ledelsesberetningen i årsrapporten for tilskuddenes anvendelse.
Stk. 6.
En elev indgår i skolens beregningsgrundlag for tilskud, jf. stk. 1, nr. 3, når betingelserne i stk. 3 er opfyldt og der
foreligger en aktuel skriftlig udtalelse fra pædagogisk-psykologisk rådgivning, jf. § 3, stk. 2, om, at elevens støttebehov er
særligt omfattende. For elever på frie fagskoler, der er fyldt 18 år ved kursets begyndelse, erstattes udtalelsen fra
pædagogisk-psykologisk rådgivning af en tilsvarende udtalelse fra en faglig, sagkyndig person, der er uafhængig af skolen.
Stk. 7.
Skoler godkendt med et samlet særligt undervisningstilbud, jf. § 1, stk. 4, kan alene modtage tilskud til kurser omfattet af den
enkelte skoles godkendelse efter § 1, stk. 4, og kan ikke modtage tilskud efter bestemmelserne i § 24 a og § 25, stk. 1.
Stk. 8.
Børne- og undervisningsministeren kan fastsætte nærmere regler om tilskud efter stk. 1.
Staten yder til skoler godkendt med et samlet særligt undervisningstilbud tilskud til dækning af ekstraudgifter, der er
godkendt af børne- og undervisningsministeren, til personlig assistance, jf. § 3 a, 2. pkt., hjælpemidler og tegnsprogs- og
skrivetolkning til elever i tilfælde, hvor der er et særligt behov herfor.
Stk. 2.
Børne- og undervisningsministeren kan fastsætte nærmere regler om tilskud efter stk. 1, herunder om ansøgning, frister, tildeling,
udbetaling og tilbagebetaling.
Børne- og undervisningsministeren kan ved ydelse af tilskud efter § 26 a, stk. 1, til skolerne stille krav om, at
skolerne ved køb af varer og tjenesteydelser til brug for specialpædagogisk bistand til elever, der skal have tilbud om
specialpædagogisk bistand efter § 3, stk. 1, og som har behov for specialundervisning eller anden specialpædagogisk bistand,
anvender en eller flere centralt koordinerede indkøbsaftaler om levering af varer og tjenesteydelser til brug for
specialpædagogisk bistand.
Stk. 2.
Elever, der modtager specialpædagogisk bistand, kan frit vælge mellem de leverandører, der er omfattet af centralt koordinerede
indkøbsaftaler efter stk. 1.
Stk. 3.
Børne- og undervisningsministeren kan fastsætte nærmere regler om skolernes forpligtelse til at anvende centralt koordinerede
indkøbsaftaler efter stk. 1, herunder om proceduren og fremgangsmåden for anvendelsen heraf.
Tilskud til efteruddannelse og forsøgs- og udviklingsarbejde m.v.
Staten kan yde tilskud til kurser til efteruddannelse af forstandere, viceforstandere og lærere. Staten kan yde tilskud
til skolens merudgifter til løn under tjenestefrihed og vikardækning i forbindelse med efteruddannelse af forstander,
viceforstander og lærere. Staten kan for forstandere, viceforstandere og lærere yde tilskud til vikardækning ved deltagelse i
organisationsarbejde samt tilskud til seniorordninger og fratrædelsesordninger og til efterindtægt ved dødsfald.
Stk. 2.
Staten kan yde tilskud til forsøgs- og udviklingsarbejde inden for lovens område, jf. § 51.
Stk. 3.
Børne- og undervisningsministeren kan bemyndige skoleforeninger, der virker inden for lovens område, til at fordele og
administrere tilskuddene.
Stk. 4.
Børne- og undervisningsministeren kan fastsætte nærmere regler om ydelse af tilskud efter stk. 1 og 2, om regnskabsaflæggelse og
revision m.v. samt om administrationen af ordningen, herunder om fastsættelse af ansøgningsfrist og om udbetaling af forskud og
opsparing af ikke forbrugte beløb til brug i følgende finansår.
Stk. 5.
Børne- og undervisningsministeren kan beslutte, at lov om offentlighed i forvaltningen og forvaltningsloven skal gælde for
skoleforeningernes administration af tilskud, jf. stk. 3.
(Ophævet)
Kapitel 4
Kommunale tilskud
Kommunalbestyrelsen i den kommune, hvori skolen ligger, kan yde tilskud til anlægsudgifter og lignende
investeringsudgifter ved skolens etablering og senere udbygning.
Kommunalbestyrelsen i den kommune, hvori skolen ligger, eller hvori eleven er tilmeldt folkeregistret, kan yde tilskud
til specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand.
En kommunalbestyrelse kan yde tilskud til nedsættelse af en elevs elevbetaling.
Kommunalbestyrelsen i den kommune, hvori eleven er tilmeldt folkeregisteret, kan yde tilskud til skolens driftsudgifter
for en elev, der som flygtning er kommet til Danmark uden sine forældre og er omfattet af lov om integration af udlændinge i
Danmark.
Stk. 2.
Tilskudsbestemmelser i §§ 22-26 a samt kapitel 5 og 7 gælder ikke for elever, der er omfattet af stk. 1. Skolens udgifter ved
elever omfattet af stk. 1 dækkes af det kommunale tilskud efter stk. 1 eller andre indtægter bortset fra statslige tilskud og
elevbetaling.
Stk. 3.
§ 11, stk. 2-4, og § 13, stk. 3, finder ikke anvendelse for elever omfattet af stk. 1.
Stk. 4.
Stk. 2 og 3 gælder også for en elev, der er henvist efter folkeskolelovens § 22, stk. 1, nr. 4 og 5, jf. stk. 4, og som flygtning
er kommet til Danmark uden sine forældre og er omfattet af lov om integration af udlændinge i Danmark.
Kapitel 5
Statslig elevstøtte til elever på efterskoler
Staten yder indkomstbestemt elevstøtte til nedsættelse af elevbetalingen på kurser af mindst 2 ugers varighed på
efterskoler. Støtten ydes ud fra et indkomstgrundlag, jf. stk. 3. Støtten ydes med et grundstøttebeløb uanset indkomstgrundlagets
størrelse på kurser af mindst 5 ugers varighed og derover. Elevstøtten ydes kun for hele kursusuger og afkortede kursusuger efter
§ 16, stk. 1. Ministeren fastsætter nærmere regler om ydelse af elevstøtte, herunder om støtte til elever, som der ikke er
indkomstgrundlag for.
Stk. 2.
En elev kan efter ansøgning til efterskolen opnå elevstøtte i højst 42 uger i et skoleår, når følgende betingelser er opfyldt:
-
Eleven er dansk statsborger eller har efter international overenskomst ret til elevstøtte på lige fod med danske statsborgere
eller ligestilles i støttemæssig henseende med danske statsborgere efter regler fastsat af børne- og undervisningsministeren.
-
Efterskolen oppebærer tilskud efter denne lov.
-
Kurset er tilskudsberettigende.
-
Eleven opfylder betingelserne i § 13, stk. 1, nr. 1, og har fulgt undervisning i mindst 2 hele kursusuger.
-
Eleven oplyser ved ansøgningen navn, adresse og dansk personnummer og:
a) For elever, hvis indkomstbestemte elevstøtte skal beregnes på baggrund af forældrenes samlede indkomstgrundlag, jf. § 33, stk.
1, 1. pkt., skal ansøgning om elevstøtte indeholde en erklæring fra forældrene med disses navne, adresse(r) og danske personnumre
til brug ved beregning af det ugentlige støttebeløb, jf. stk. 3.
b) For elever, hvis indkomstbestemte elevstøtte skal beregnes på baggrund af indkomstgrundlaget for den af forældrene, hos hvem
eleven har bopæl eller senest har haft bopæl, og denne forælders eventuelle samlever, jf. § 33, stk. 1, 2. pkt., skal ansøgning om
elevstøtte indeholde en erklæring fra forælderen og den eventuelle samlever med navne, adresse og danske personnumre til brug ved
beregning af det ugentlige støttebeløb, jf. stk. 3.
c) Hvis der ønskes en nedsættelse af indkomstgrundlaget, jf. stk. 5, nr. 2, skal erklæringen fra forældrene eller bopælsforælderen
og dennes eventuelle samlever endvidere oplyse navne på børn, der kan begrunde en nedsættelse af indkomstgrundlaget.
Stk. 3.
Styrelsen for Statens Uddannelsesstøtte (styrelsen) indhenter efter anmodning fra efterskolen oplysninger om indkomstgrundlag fra
told- og skatteforvaltningen og beregner det ugentlige støttebeløb. Styrelsen kan hos offentlige myndigheder indhente de
oplysninger om eleven, dennes forældre og bopælsforælderens samlever, som er nødvendige for beregning af det ugentlige
støttebeløb, herunder oplysninger om indkomst- og formueforhold. Kan told- og skatteforvaltningen ikke opgøre indkomstgrundlaget,
fastsætter efterskolen et beregningsgrundlag efter regler fastsat af børne- og undervisningsministeren. Børne- og
undervisningsministeren kan fastsætte regler om adgangen til at indhente oplysningerne, herunder om oplysninger, der skal gives i
elektronisk form.
Stk. 4.
Elevstøtten udbetales til skolen, som herefter beregner elevens egenbetaling. Børne- og undervisningsministeren fastsætter nærmere
regler om udbetaling af støtte til de enkelte skoler og om elevstøttens administration, herunder om ansøgning, tildeling,
udbetaling af forskud til skolerne og om tilbagebetaling fra skolerne. Børne- og undervisningsministeren kan bestemme, at
elevstøtten administreres af styrelsen, og at de enkelte skoler bistår styrelsen i forbindelse med tildeling af støtten.
Afgørelser, der træffes af styrelsen, kan ikke indbringes for børne- og undervisningsministeren, jf. § 50.
Stk. 5.
På de årlige finanslove fastsættes:
-
Største ugentlige indkomstbestemte støttebeløb, herunder grundstøttebeløb, jf. stk. 1. Der fastsættes nedsat elevstøttebeløb
til elever, der ikke bor på skolen.
-
Største og mindste indkomstgrundlag, jf. §§ 32 og 33, for elever, forældre og en eventuel samlever til den af forældrene, hvor
eleven har bopæl eller senest har haft bopæl, samt en skala over forholdet mellem indkomstgrundlaget og det indkomstbestemte
elevstøttebeløb, herunder det indkomstgrundlag, der udløser grundstøtte. For elever, hvis indkomstbestemte elevstøtte beregnes på
baggrund af forældrenes samlede indkomstgrundlag, jf. § 33, stk. 1, 1. pkt., fastsættes en nedsættelse af forældrenes
indkomstgrundlag for hvert barn af forældrene bortset fra eleven, hvis barnet ved kursets begyndelse er under 18 år og har bopæl
hos forældrene. For elever, hvis indkomstbestemte elevstøtte beregnes på baggrund af indkomstgrundlaget for den af forældrene, hos
hvem eleven har bopæl eller senest har haft bopæl, og denne forælders eventuelle samlever, jf. § 33, stk. 1, 2. pkt., fastsættes
en nedsættelse af indkomstgrundlaget for hvert barn af forælderen eller den eventuelle samlever bortset fra eleven, hvis barnet
ved kursets begyndelse er under 18 år og har bopæl hos forælderen og en eventuel samlever.
Hvis revisors kontrol, jf. § 39, stk. 2, eller tilsynets kontrol, jf. § 52, viser, at betingelserne i § 30, stk. 1 og 2,
ikke er opfyldt, eller hvis eleven ikke har deltaget i kurset i det anførte antal uger, modregnes den for meget udbetalte
elevstøtte i skolens taxametertilskud, jf. § 23, og tilfalder staten.
Indkomstgrundlaget, jf. § 30, stk. 1, er den personlige indkomst for det andet kalenderår forud for det kalenderår, hvor
støtteperioden begynder, med tillæg af positiv kapitalindkomst, der anvendes til beregning af indkomstskat efter
personskattelovens § 7, dog før de deri nævnte bundfradrag og fradrag for grundbeløb, samt med tillæg af aktieindkomst, der
beskattes efter personskattelovens § 8 a, stk. 2.
Stk. 2.
Skatteministeren stiller oplysninger til rådighed til brug for opgørelse af indkomstgrundlaget, jf. stk. 1.
Stk. 3.
Skatteministeren træffer bestemmelse om, hvilke myndigheder der skal opgøre indkomstgrundlaget. Skatteministeren kan fastsætte
regler om adgangen til at påklage afgørelser om indkomstgrundlaget, jf. stk. 1.
Indtil udgangen af den måned, hvori eleven fylder 19 år, beregnes den indkomstbestemte elevstøtte, jf. § 30, stk. 1, ud
fra forældrenes samlede indkomstgrundlag. Hvis elevens forældre ved kursets begyndelse har forskellig bopæl og enten er separerede
eller ikke gift med hinanden, beregnes den indkomstbestemte elevstøtte dog ud fra indkomsten for den af forældrene, hos hvem
eleven ved kursets begyndelse har bopæl eller senest har haft bopæl, og denne forælders eventuelle samlever ved kursets
begyndelse. Staten yder maksimal elevstøtte til en elev, hvis begge forældre er afgået ved døden, til en elev, der aldrig har haft
bopæl hos nogen af sine forældre, og til en elev anbragt uden for hjemmet i henhold til § 52, stk. 3, nr. 7, i lov om social
service. En elev kan kun ansøge om beregning af et nyt støttebeløb på baggrund af forhold indtruffet efter kursets begyndelse,
hvis en forælder eller en forælders eventuelle samlever dør i løbet af støtteperioden, hvis elevens forældre i løbet af
støtteperioden får bevilling til separation eller skilsmisse, eller hvis elevens bopælsforælder i løbet af støtteperioden får
bevilling til separation eller skilsmisse fra en ægtefælle.
Stk. 2.
Fra og med den første kursusuge i måneden efter at eleven er fyldt 19 år, beregnes elevstøtten ud fra elevens indkomstgrundlag.
Stk. 3.
Børne- og undervisningsministeren kan efter ansøgning godkende, at der i tilfælde af en forælders dødsfald ses bort fra
længstlevende forælders og dennes eventuelle samlevers indkomstgrundlag ved beregning af indkomstbestemt elevstøtte, jf. stk. 1,
hvis eleven gennem en meget lang årrække ikke har haft kontakt med den længstlevende forælder.
Kapitel 6
(Ophævet)
Kapitel 7
Individuel supplerende støtte til elever på efterskoler m.v.
Staten yder støtte til nedsættelse af elevbetalingen ved efterskoler. Støtten ydes som individuel støtte til elever efter
skolens vurdering, således at skolen vil være i stand til at opfylde bestemmelsen i § 15, stk. 2, om, at efterskolernes kurser er
for alle. Elevbetalingen skal opfylde kravet i § 11, stk. 4 og 5, om mindste elevbetaling og mindste egenbetaling.
Stk. 2.
Senest ved ydelse af elevstøtten underretter skolen eleven om reglerne for skattepligt af elevstøtten. Skolen indberetter til
told- og skattemyndighederne for hver elev størrelsen af ydet individuel støtte efter Børne- og Undervisningsministeriets
anvisning.
Stk. 3.
Der afsættes på de årlige finanslove følgende puljer for tilskud til individuel supplerende elevstøtte:
-
En pulje for tilskud til alle efterskoler.
-
En pulje for tilskud til efterskoler godkendt efter § 1, stk. 4, som efter skolens indholdsplan retter sig mod elever med
ordblindhed.
Stk. 4.
Der fastsættes på de årlige finanslove følgende takster for tilskud til individuel supplerende elevstøtte til nedsættelse af
elevbetalingen:
-
En takst for tilskud til alle efterskoler på baggrund af puljen nævnt i stk. 3, nr. 1, og det samlede antal årselever på alle
efterskoler på de ti laveste indkomstintervaller på den skala, som er nævnt i § 30, stk. 5, nr. 2, 1. pkt., i skoleåret, der
slutter i året før finansåret.
-
En takst for tilskud til efterskoler godkendt efter § 1, stk. 4, som efter skolens indholdsplan retter sig mod elever med
ordblindhed, på baggrund af puljen nævnt i stk. 3, nr. 2, og det samlede antal årselever på disse efterskoler på de ti laveste
indkomstintervaller på den skala, som er nævnt i § 30, stk. 5, nr. 2, 1. pkt., i skoleåret, der slutter i året før finansåret.
Stk. 5.
Tilskud til individuel supplerende elevstøtte ydes til den enkelte skole ud fra taksterne nævnt i stk. 4 og skolens antal
årselever på de ti laveste indkomstintervaller på den skala, som er nævnt i § 30, stk. 5, nr. 2, 1. pkt., i finansåret. Ved
beregning af årselevtallet medregnes kun elever på kurser af mindst 2 ugers varighed. Tilskud udbetales forskudsvis til skolerne i
lige store månedlige rater.
Stk. 6.
For skoler, der har været i virksomhed i hele det skoleår, der slutter i året før finansåret, beregnes forskud på grundlag af
skolens antal årselever på de ti laveste indkomstintervaller på den skala, som er nævnt i § 30, stk. 5, nr. 2, 1. pkt., i tredje
kvartal i året før finansåret.
Stk. 7.
For nyoprettede skoler og skoler, der ikke har modtaget tilskud i året før finansåret, anvendes skolens forventede antal årselever
på de ti laveste indkomstintervaller på den skala, som er nævnt i § 30, stk. 5, nr. 2, 1. pkt., i finansåret.
Stk. 8.
Viser revisors kontrol, jf. § 39, stk. 2, eller ministeriets kontrol, jf. § 52, at skolens beløb til individuel støtte, jf. stk.
1, ikke er korrekt anvendt, modregnes den for meget udbetalte støtte i skolens taxametertilskud, jf. § 23, og tilfalder staten.
(Ophævet)
Kapitel 8
Regnskab og revision m.v.
Skolernes regnskabsår er kalenderåret. Regnskaberne opstilles og revideres efter regler, der fastsættes af børne- og
undervisningsministeren. Regnskaberne skal revideres af en statsautoriseret eller en registreret revisor. Bestyrelsen underretter
Børne- og Undervisningsministeriet om den valgte revisor og ved revisorskift.
Stk. 2.
Revisor kontrollerer skolens oplysninger til brug ved beregning af statstilskud og statslig elevstøtte, herunder at beløb til
individuel elevstøtte, jf. § 37, er anvendt korrekt.
Stk. 3.
Bestyrelsen påser, at revisor opfylder bestemmelserne om uafhængighed i revisorloven. Bestyrelsen må endvidere ikke antage en
revisor, der samtidig er revisor for udlejer af de ejendomme m.m., som institutionen anvender, eller for fonde, selskaber,
foreninger eller andre virksomheder, der kontrollerer udlejer, medmindre lejeforholdet er af uvæsentligt omfang. Børne- og
undervisningsministeren fastsætter regler om, hvornår lejeforholdet er af uvæsentligt omfang. Opfylder revisor ikke på
tilfredsstillende måde kravene til revision i henhold til denne lov eller regler fastsat i medfør heraf, eller tilsidesætter
revisor i øvrigt sine pligter som revisor, kan børne- og undervisningsministeren pålægge bestyrelsen inden for en nærmere angiven
frist at udpege en anden revisor.
Stk. 4.
I forbindelse med indsendelse af årsrapport til Børne- og Undervisningsministeriet skal bestyrelsesmedlemmerne afgive en erklæring
på tro og love om, at de opfylder betingelserne for at være medlem af bestyrelsen, jf. § 7, stk. 2 og 3.
Kapitel 9
Kommunale bidrag
Bopælskommunen er den kommune, hvori eleven er tilmeldt folkeregistret den 5. september i kalenderåret før
bidragsopkrævningen.
Kommunalbestyrelsen i bopælskommunen, jf. § 40, betaler bidrag til staten for elever, der den 5. september i kalenderåret
før bidragsopkrævningen er under 18 år og som elev på en efterskole opfylder betingelserne for at få statslig elevstøtte, jf. §
30, stk. 1, og som elev på en fri fagskole ville opfylde de samme elevstøttebetingelser. Bidrag efter 1. pkt. betales ikke for
elever under uddannelse efter § 1, stk. 3, 4. pkt., eller for elever under ungdomsuddannelse for unge med særlige behov. Bidraget
fastsættes på de årlige finanslove.
Stk. 2.
Børne- og undervisningsministeren fastsætter nærmere regler om fremgangsmåden ved opkrævning af bidrag.
Kommunalbestyrelsen i bopælskommunen kan kræve refusion af bidrag efter § 41 fra en anden kommune for elever, for hvilke
den anden kommune i henhold til § 9 a, stk. 4, 1.-3. pkt., og § 9 c, stk. 2, 4-6 og 12, i lov om retssikkerhed og administration
på det sociale område har den generelle betalingsforpligtelse.
Kommunernes bidrag til staten kan modregnes i statstilskuddet til kommunerne.
Kapitel 10
Overtrædelse af lovens bestemmelser m.v.
Børne- og undervisningsministeren kan for skoler, der ikke følger bestemmelserne i denne lov, de regler eller aftaler,
jf. § 9, stk. 1, der er fastsat eller indgået i henhold til loven, eller børne- og undervisningsministerens påbud, jf. § 52,
tilbageholde tilskud, lade tilskud bortfalde helt eller delvis eller kræve tilskud tilbagebetalt helt eller delvis.
Stk. 2.
Børne- og undervisningsministeren kan endvidere efter drøftelse med den pågældende skoleforms forening beslutte, at der ikke ydes
tilskud til en skole, hvis undervisning eller øvrige forhold findes åbenbart i strid med sædvanlig praksis for den pågældende
skoleform.
Stk. 3.
Børne- og undervisningsministeren kan tilbageholde tilskud eller lade tilskud bortfalde for skoler, som begæres erklæret konkurs
eller taget under rekonstruktionsbehandling, eller når der i øvrigt er fare for, at en skoles virksomhed må indstilles.
Stk. 4.
Børne- og undervisningsministeren kan desuden kræve tilskud tilbagebetalt, hvis grundlaget for tilskudsberegningen eller
tilskudsberegningen i øvrigt har været fejlagtig.
Stk. 5.
Tilskud, der bortfalder eller tilbagebetales, tilfalder staten.
Stk. 6.
For meget udbetalt tilskud kan modregnes i kommende tilskudsudbetalinger.
Børne- og undervisningsministeren kan endvidere træffe beslutning om, at der ikke ydes tilskud til skoler, herunder en ny
skole, hvis der efter ministerens skøn ikke er tilstrækkelig sikkerhed for, at skolen opfylder kravet i § 6, stk. 1, nr. 2, om
uafhængighed og forvaltning af skolens midler. Der kan herved navnlig lægges vægt på, om
-
skolen indgår i et fællesskab eller et samarbejde med skoler, institutioner, fonde, virksomheder, foreninger m.fl., der
indebærer en nærliggende risiko for, at skolen styres af andre,
-
skolen indgår lejemål eller andre aftaler, der indebærer en nærliggende risiko for, at skolen styres af andre,
-
skolens midler anvendes til formål uden for skolen,
-
skolens ledelse og lærere står i et juridisk eller økonomisk afhængighedsforhold til de i nr. 1 nævnte institutioner m.fl.
eller
-
skolens elever udfører arbejde, herunder indsamlingsarbejde eller lignende, på en måde, der er usædvanlig for skoleformen.
Såfremt ministeren i medfør af § 46, stk. 1, har besluttet, at tilskuddet i sin helhed bortfalder, fordi skolen ikke
opfylder betingelserne i § 6, stk. 1, nr. 1-5 eller 7, kan skolen generhverve tilskudsretten i overensstemmelse med reglerne for
nye skoler, jf. § 6. Tilsvarende gælder for skoler, for hvilke ministeren har besluttet, at der ikke ydes tilskud i medfør af §
46, stk. 2, eller § 47.
Stk. 2.
6) § 5 d finder anvendelse for en skole, der inden den 1. august 2029 vil generhverve tilskudsretten, jf. stk. 1.
Kapitel 11
Forskellige bestemmelser
Klage
Klage over afgørelser truffet af en fri fagskole om uddannelse efter § 1, stk. 3, 4. pkt., kan indbringes for børne- og
undervisningsministeren. Børne- og undervisningsministeren kan fastsætte nærmere regler herom.
Har børne- og undervisningsministeren bemyndiget en styrelse under Børne- og Undervisningsministeriet til at udøve de
beføjelser, der i denne lov er tillagt ministeren, kan ministeren fastsætte regler om fremgangsmåden ved og adgangen til at klage
over afgørelser, der er truffet i henhold til bemyndigelsen, herunder om, at afgørelser ikke kan indbringes for ministeren.
Afgørelser truffet af børne- og undervisningsministeren i henhold til § 25 a, stk. 1, § 26 a, stk. 1, og § 30, stk. 4,
kan indbringes for Ankenævnet for Statens Uddannelsesstøtteordninger efter reglerne i lov om Ankenævnet for Statens
Uddannelsesstøtteordninger, senest 4 uger efter at vedkommende har fået meddelelse om afgørelsen.
Forsøg og dispensation
Børne- og undervisningsministeren kan fravige lovens bestemmelser i §§ 11 og 12-17 for at fremme forsøgs- og
udviklingsarbejde inden for lovens område.
Børne- og undervisningsministeren kan for frie fagskoler som forsøg i en periode på op til 10 år fravige kravet i § 6,
stk. 1, nr. 7. Det er en betingelse, at skolen indgår aftale med mindst en institution for erhvervsrettet uddannelse om i et
bygningsfællesskab at etablere en campus med det formål at lette overgangen for elever på en fri fagskole til en
erhvervsuddannelse.
Stk. 2.
Frie fagskoler og institutioner for erhvervsrettet uddannelse må i forsøgsperioden udleje lokaler til hinanden som led i
campussamarbejdet.
Stk. 3.
Børne- og undervisningsministeren kan i et forsøg efter stk. 1 om at fravige kravet i § 6, stk. 1, nr. 7, se bort fra kravet i §
6, stk. 1, nr. 4, for så vidt angår krav om, at den frie fagskole skal råde over forstander- og lærerbolig, såfremt skolen
tilrettelægger et forsvarligt tilsyn med eleverne.
Stk. 4.
Ansøgning om fravigelse fra lovens § 6, stk. 1, nr. 4 og 7, skal være modtaget i ministeriet senest den 31. december 2019.
En institution for erhvervsrettet uddannelse, der med en fri fagskole indgår samarbejde om en campus, jf. § 51 a, kan
varetage opgaven med at være vært for et administrativt fællesskab efter reglerne i § 33 a i lov om institutioner for
erhvervsrettet uddannelse, hvori indgår den eller de frie fagskoler, der er en del af campusdannelsen.
Børne- og undervisningsministeren kan for efterskoler som forsøg i en periode på op til 3 skoleår godkende, at en
efterskole ved indgåelse af en overenskomst med en institution for erhvervsrettet uddannelse tilbyder et 10.-klasseforløb, der
kombinerer 10. klasse med 1. del af erhvervsuddannelsernes grundforløb. Institutionen for erhvervsrettet uddannelse forestår
undervisningen af grundforløbet.
Stk. 2.
Uanset § 15, stk. 2, 2. pkt., kræver påbegyndelse af et 10.-klasseforløb omfattet af stk. 1, at eleven opfylder adgangskravene til
erhvervsuddannelserne, jf. lov om erhvervsuddannelser.
Stk. 3.
For elever under 18 år omfattet af ordningen yder kommunalbestyrelsen i bopælskommunen, jf. § 40, et særligt bidrag til staten.
Bidraget udgør halvdelen af det på finansloven fastsatte kommunale bidrag.
Stk. 4.
Uanset § 30, stk. 2, nr. 2 og 3, kan en elev, der deltager i 1. del af erhvervsuddannelsernes grundforløb efter stk. 1, efter
ansøgning til efterskolen opnå elevstøtte efter § 30 under forløbet.
Stk. 5.
Ved beregningen af efterskolens årselevtal finder § 16, stk. 1, 2. pkt., ikke anvendelse på uger, hvor en elev modtager
undervisning både i 10. klasse og i 1. del af erhvervsuddannelsernes grundforløb som led i et 10.-klasseforløb, jf. stk. 1. En
elev i et 10.-klasseforløb, jf. stk. 1, kan uanset § 14, stk. 2, højst indgå i beregningen af en efterskoles årselevtal med 21
uger inden for samme skoleår.
Børne- og undervisningsministeren fører tilsyn med skoler, der modtager statstilskud efter denne lov, og kan indhente de
nødvendige oplysninger til dette brug, jf. § 52 a. Finder børne- og undervisningsministeren, at en skoles virksomhed ikke er i
overensstemmelse med denne lov, de regler eller aftaler, der er fastsat eller indgået i henhold til loven, kan ministeren udstede
påbud til skolen om at ændre den pågældende virksomhed.
Stk. 2.
7) Børne- og undervisningsministeren kan som led i et tilsyn med en skole pålægge bestyrelsesmedlemmer at underskrive en erklæring
om overholdelse af § 1, stk. 5, og § 6, stk. 1, nr. 2, der skal offentliggøres på skolens hjemmeside.
Stk. 3.
8) Børne- og undervisningsministeren fastsætter nærmere regler om indholdet af den erklæring, der er nævnt i stk. 2.
Børne- og undervisningsministeren kan indhente alle oplysninger fra skolerne, herunder ved skolebesøg, om
kursusvirksomhed, eleverne, personalet, udstyret, huslejeaftaler, aftaler om ejendomskøb og andre aftaler og om skolernes drift i
øvrigt og om bestyrelsens medlemmer, jf. § 7, stk. 2 og 3, til brug for fastlæggelse af tilskud, gennemgang af årsrapporter,
gennemførelse af tilsyn og udarbejdelse af statistik. Børne- og undervisningsministeren kan bestemme, at sådanne oplysninger skal
leveres i elektronisk form, herunder fastsætte i hvilket format leveringen skal ske. Børne- og undervisningsministeren kan
fastsætte nærmere regler herom.
Stk. 2.
9) Børne- og undervisningsministeren kan som led i et tilsyn med en skoles overholdelse af loven beslutte, at Børne- og
Undervisningsministeriet deltager som observatør ved skolens bestyrelsesmøder og eventuelle generalforsamlinger og forældremøder.
Børne- og Undervisningsministeriet kan udpege en observatør til at deltage i de nævnte møder på ministeriets vegne.
Stk. 3.
10) Videregiver børne- og undervisningsministeren til brug for udøvelsen af tilsynet dokumenter, der ifølge lov om offentlighed i
forvaltningen eller forvaltningsloven er interne, til en udpeget observatør, mister dokumenterne ikke som følge heraf deres
interne karakter. Dokumenter, der er udarbejdet af observatøren og ikke afgivet til udenforstående, anses i henhold til lov om
offentlighed i forvaltningen og forvaltningsloven for interne dokumenter, selv om de er videregivet fra observatøren til
ministeren, hvis dette sker som led i udøvelsen af tilsynet.
Børne- og undervisningsministeren kan fastsætte regler om elektronisk kommunikation mellem skolen og Børne- og
Undervisningsministeriet, mellem skolen og andre offentlige myndigheder og uddannelsesinstitutioner omfattet af Børne- og
Undervisningsministeriets lovgivning samt mellem skolen og brugerne af skolen, herunder om anvendelse af digital signatur.
- Børne- og Undervisningsministeriet skal have et telefonnummer og en e-postadresse, hvortil enhver kan henvende sig
om mulige lovovertrædelser og andre bekymrende forhold på en skole omfattet af denne lov. Børne- og Undervisningsministeriet skal
oplyse om ordningen på en hjemmeside på internettet.
Stk. 2.
Myndigheder og personer, der modtager oplysninger efter stk. 1, og enhver, der i øvrigt yder bistand hertil, har under ansvar
efter straffelovens §§ 152-152 e tavshedspligt med hensyn til enhver oplysning omfattet af stk. 1, som de under deres virksomhed
får kendskab til. Straffelovens § 152 f finder ligeledes anvendelse.
Stk. 3.
Børne- og Undervisningsministeriet må ikke over for skolen eller andre oplyse, at ministeriet har modtaget en henvendelse omfattet
af stk. 1, jf. dog stk. 4.
Stk. 4.
Den, der har henvendt sig til Børne- og Undervisningsministeriet gennem det telefonnummer eller den e-postadresse, som er nævnt i
stk. 1, kan over for ministeriet samtykke i, at ministeriet over for skolen eller andre oplyser, at ministeriet har modtaget
henvendelsen. Vedkommende kan samtykke i, at ministeriet over for skolen eller andre oplyser navnet på den, der har rettet
henvendelse. Vedkommende kan helt eller delvis samtykke i, at ministeriet over for skolen eller andre videregiver henvendelsens
indhold.
Kapitel 12
Ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser
Loven træder i kraft den 1. januar 2001.
Lov om folkehøjskoler, efterskoler, husholdningsskoler og håndarbejdsskoler, jf. lovbekendtgørelse nr. 709 af 9.
september 1999, ophæves.
Stk. 2.
Skoler, der er godkendt ved lovens ikrafttræden, er at betragte som godkendt til tilskud efter kapitel 2 i denne lov.
Stk. 3.
Bestemmelsen i § 6, stk. 1, nr. 3, gælder ikke for skoler, som før den 1. januar 1994 er godkendt uden skolekreds eller
repræsentantskab.
Stk. 4.
Bestemmelsen i § 7, stk. 1, 2. og 3. pkt., gælder ikke for de skoler, hvis bestyrelse inden den 1. januar 1994 er sammensat på en
anden måde ifølge godkendte vedtægter eller er godkendt uden skolekreds eller repræsentantskab.
Stk. 5.
Regler, der er fastsat med hjemmel i den lov, der er nævnt i stk. 1, forbliver i kraft, indtil de ophæves eller afløses af regler
fastsat i medfør af denne lov.
Bestemmelsen om skoler uden elevkollegium i § 5, stk. 1, 2. pkt., i lov om folkehøjskoler, landbrugsskoler,
husholdningsskoler og efterskoler, jf. lovbekendtgørelse nr. 661 af 26. oktober 1988, gælder fortsat for skoler, der inden den 1.
januar 1994 er godkendt uden elevkollegium.
Loven gælder ikke for Grønland og Færøerne.
Lov nr. 394 af 28. maj 2003 (Forbedring af vilkårene for medarbejderaktieordninger)12) indeholder følgende
ikrafttrædelsesbestemmelse:
§ 17
Stk. 1.
Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende.13)
Stk. 2.
§ 1, nr. 6, 7 og 9, og §§ 4, 5, 11 og 13-16 har virkning for aktier, køberetter til aktier og tegningsretter til aktier, der
tildeles den 1. juli 2003 eller senere, jf. dog stk. 6. For aktier, køberetter til aktier og tegningsretter til aktier, der er
tildelt før den 1. juli 2003, finder de hidtil gældende regler, herunder reglerne i ligningslovens §§ 28 A-C fortsat anvendelse.
Stk. 3-5.
(Udelades)
Stk. 6.
For aktier, køberetter til aktier og tegningsretter til aktier, der er tildelt før den 1. juli 2003, og hvor tidspunktet for den
ansattes beskatning af de modtagne aktier m.v. indtræder den 1. januar 2003 eller senere, kan den ansatte og det selskab, der har
ydet de pågældende aktier m.v., indgå aftale om, at reglerne i ligningslovens § 7 H, som affattet ved denne lovs § 1, nr. 6, skal
finde anvendelse. Indgås en sådan aftale, skal indberetning herom foretages for det kalenderår, hvor aftalen er indgået.
Stk. 7.
Såfremt en anvendelse af reglerne i stk. 6 kræver ændringer i de aftaler, der er indgået ved tildelingen af aktier m.v., for at
tilpasse aftalerne til en anvendelse af reglerne i ligningslovens § 7 H, anses sådanne ændringer ikke for at indebære en afståelse
og erhvervelse af nye aktier, køberetter eller tegningsretter.
Stk. 8.
(Udelades)
Lov nr. 580 af 9. juni 2006 (Ændret hovedsigte, kompetencegivende undervisning og omlægning af individuel elevstøtte til generelt
tilskud m.v.)14) indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelse:
§ 2
Stk. 1.
Loven træder i kraft den 1. august 2006, jf. dog stk. 2.
Stk. 2.
§ 1, nr. 4 og 5, træder i kraft den 1. januar 2007.
Stk. 3.
For folkehøjskoler, husholdningsskoler og håndarbejdsskoler finder den hidtidige bestemmelse i § 37, stk. 1, jf. stk. 2 og 4, i
lov om folkehøjskoler, efterskoler, husholdningsskoler og håndarbejdsskoler (frie kostskoler) anvendelse for ikkeforbrugte midler
den 1. januar 2007 til individuel elevstøtte.
Lov nr. 271 af 27. marts 2012 (Forenkling af proceduren for godkendelse af vedtægtsændringer m.v.)15) indeholder følgende
ikrafttrædelsesbestemmelse:
§ 6
Stk. 1.
Loven træder i kraft den 1. august 2012, jf. dog stk. 2 og 3.
Stk. 2.
(Udelades)
Stk. 3.
Lovens §§ 1-3 finder ikke anvendelse på vedtægtsbestemmelser godkendt før den 1. august 2012 om anvendelse af overskydende midler
ved nedlæggelse af en institution.
Lov nr. 209 af 5. marts 2019 (Styrket praksisfaglighed m.v.)16) indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelse:
§ 6
Stk. 1.
Loven træder i kraft den 1. august 2019, jf. dog stk. 2.
Stk. 2.
(Udelades)
Stk. 3.
§ 1, nr. 1, 3-6 og 8-13, og §§ 3-5 finder ikke anvendelse for elever, der har afsluttet 7. klasse før lovens ikrafttræden. For
sådanne elever finder de hidtil gældende regler anvendelse.
Stk. 4.
(Udelades)
Lov nr. 563 af 7. maj 2019 (Øgede frihedsgrader, rammer for donationer og styrket tilsyn med de frie skoler m.v.)17) indeholder
følgende ikrafttrædelsesbestemmelse:
§ 4
Stk. 1.
Loven træder i kraft den 1. august 2019.
Stk. 2.
§ 5, stk. 12 og 13, § 9 f, stk. 2 og 3, og § 22 i lov om friskoler og private grundskoler m.v. som affattet ved denne lovs § 1,
nr. 3, 6 og 8-12, § 5 d, § 7, stk. 7 og 8, § 10, stk. 1, 2. pkt., § 11 a, § 48, stk. 2, § 52, stk. 2 og 3, § 52 a, stk. 2 og 3, og
§ 52 c i lov om efterskoler og frie fagskoler som affattet ved denne lovs § 2, nr. 2-7, 9 og 10, og § 1 b, § 4, stk. 7 og 8, § 16,
stk. 3, 2. pkt., § 19, § 24, stk. 3 og 4, § 26, stk. 4 og 5, og § 26 a i lov om private institutioner for gymnasiale uddannelser
som affattet ved denne lovs § 3, nr. 2, 7, 9, 10, 12, 15 og 16, ophæves den 31. juli 2029.
Stk. 3.
(Udelades)
Stk. 4.
§ 1 b i lov om private institutioner for gymnasiale uddannelser som affattet ved denne lovs § 3, nr. 2, og § 5 d i lov om
efterskoler og frie fagskoler som affattet ved denne lovs § 2, nr. 2, finder ikke anvendelse for private institutioner for
gymnasiale uddannelser, efterskoler eller frie fagskoler, der har indgivet ansøgning om godkendelse inden den 1. august 2019 med
henblik på at starte skolevirksomhed senest fra starten af skoleåret 2019/20.
Stk. 5.
§ 22 a, stk. 2, i lov om friskoler og private grundskoler m.v., § 11 b, stk. 2, i lov om efterskoler og frie fagskoler og § 20,
stk. 2, i lov om private institutioner for gymnasiale uddannelser som affattet ved denne lovs § 1, nr. 13, § 2, nr. 5, og § 3, nr.
10, finder ikke anvendelse for aftaler om leje af lokaler, bygninger og arealer indgået før den 1. august 2019.
Lov nr. 383 af 28. marts 2022 (Permanentgørelse af forsøg med prøver i dansk og matematik på efterskoler og frie fagskoler
godkendt med et samlet særligt undervisningstilbud)18) indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelse:
§ 2
Stk. 1.
Loven træder i kraft den 1. april 2022.
Stk. 2.
Regler fastsat i medfør af § 5 a, stk. 5, i lov om efterskoler og frie fagskoler, jf. lovbekendtgørelse nr. 1903 af 6. oktober
2021, forbliver i kraft, indtil de ophæves eller afløses af forskrifter udstedt i medfør af § 5 a, stk. 7, i lov om efterskoler og
frie fagskoler, jf. denne lovs § 1, nr. 2 og 3.
Lov nr. 567 af 10. maj 2022 (Mulighed for at undlade erstatning for visse aflyste undervisningstimer som følge af personalefravær
på grund af covid-19)19) indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelse:
§ 4
Stk. 1.
Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende.20)
Stk. 2.
§ 16, stk. 5, i folkeskoleloven som affattet ved denne lovs § 1, nr. 1, § 4, stk. 2, i lov om friskoler og private grundskoler
m.v. som affattet ved denne lovs § 2, nr. 1, og § 51 d i lov om efterskoler og frie fagskoler som affattet ved denne lovs § 3, nr.
1, ophæves den 1. august 2022.
Lov nr. 881 af 21. juni 2022 (Forlængelse af frihedsgrader til håndtering af faglige udfordringer som følge af covid-19 i
skoleåret 2022/23 og etablering af mulighed for fjernundervisning)21) indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelse:
§ 6
Stk. 1.
Loven træder i kraft den 1. august 2022.
Stk. 2.
(Udelades)
Børne- og Undervisningsministeriet, den 12. august 2022
P.M.V.
Ole Hvilsom Larsen
/ Jesper Schaumburg-Müller
Officielle noter
-
§ 5 d ophæves den 31. juli 2029, jf. § 4, stk. 2, i lov nr. 563 af 7. maj 2019, medmindre andet bestemmes ved lov.
-
§ 7, stk. 7, ophæves den 31. juli 2029, jf. § 4, stk. 2, i lov nr. 563 af 7. maj 2019, medmindre andet bestemmes ved lov.
-
§ 7, stk. 8, ophæves den 31. juli 2029, jf. § 4, stk. 2, i lov nr. 563 af 7. maj 2019, medmindre andet bestemmes ved lov.
-
§ 10, stk. 1, 2. pkt., ophæves den 31. juli 2029, jf. § 4, stk. 2, i lov nr. 563 af 7. maj 2019, medmindre andet bestemmes ved
lov.
-
§ 11 a ophæves den 31. juli 2029, jf. § 4, stk. 2, i lov nr. 563 af 7. maj 2019, medmindre andet bestemmes ved lov.
-
§ 48, stk. 2, ophæves den 31. juli 2029, jf. § 4, stk. 2, i lov nr. 563 af 7. maj 2019, medmindre andet bestemmes ved lov.
-
§ 52, stk. 2, ophæves den 31. juli 2029, jf. § 4, stk. 2, i lov nr. 563 af 7. maj 2019, medmindre andet bestemmes ved lov.
-
§ 52, stk. 3, ophæves den 31. juli 2029, jf. § 4, stk. 2, i lov nr. 563 af 7. maj 2019, medmindre andet bestemmes ved lov.
-
§ 52 a, stk. 2, ophæves den 31. juli 2029, jf. § 4, stk. 2, i lov nr. 563 af 7. maj 2019, medmindre andet bestemmes ved lov.
-
§ 52 a, stk. 3, ophæves den 31. juli 2029, jf. § 4, stk. 2, i lov nr. 563 af 7. maj 2019, medmindre andet bestemmes ved lov.
-
§ 52 c ophæves den 31. juli 2029, jf. § 4, stk. 2, i lov nr. 563 af 7. maj 2019, medmindre andet bestemmes ved lov.
-
Lovændringen vedrører § 32, stk. 1.
-
Lov nr. 394 af 28. maj 2003 blev kundgjort i Lovtidende den 30. maj 2003.
-
Lovændringen vedrører § 1, stk. 1, § 1 a, § 12, stk. 1, overskriften til kapitel 7 og § 37, stk. 1.
-
Lovændringen vedrører § 6, stk. 1, nr. 1 og 4, stk. 2, 4, 5 og 7, og § 17, stk. 1.
-
Lovændringen vedrører overskriften til kapitel 1 a, § 5 a, stk. 1, 4 og 6, og § 5 c.
-
Lovændringen vedrører § 1, stk. 5, § 5 d, § 7, stk. 7 og 8, § 10, stk. 1, 2. pkt., §§ 11 a og 11 b, § 48, stk. 2, § 52, stk. 2
og 3, og §§ 52 a og 52 c.
-
Lovændringen vedrører § 5 a, stk. 1 og 5-7, og § 51.
-
Lovændringen vedrører § 51 d, der efterfølgende er ophævet den 1. august 2022, jf. § 4, stk. 2, i lov nr. 567 af 10. maj 2022.
-
Loven blev kundgjort i Lovtidende den 11. maj 2022.
-
Lovændringen vedrører § 2, stk. 12.