Gældende
Seneste:
LBK nr 92 af 29/01/2019
Ministerium:
Erhvervsministeriet
0 Skatterådet0 Domsdatabasen0 AdministrativeBekendtgørelse af lov om beskyttelse af halvlederprodukters udformning (topografi)
Oversigt (indholdsfortegnelse)
Kapitel 1 Almindelige bestemmelser
Kapitel 2 Registrering m.v.
Kapitel 2 A Gebyrer
Kapitel 3 Tvangslicens
Kapitel 4 Erstatning, strafansvar
m.v.
Kapitel 5 Klage
Kapitel 6 Ikrafttrædelsesbestemmelser
Bekendtgørelse af lov om beskyttelse af halvlederprodukters udformning (topografi)1)
Hermed bekendtgøres lov om beskyttelse af halvlederprodukters udformning (topografi), jf. lovbekendtgørelse nr. 222 af 26. februar
2017, med den ændring, der følger af § 5 i lov nr. 1533 af 18. december 20182).
Kapitel 1
Almindelige bestemmelser
Ved et halvlederprodukt forstås i denne lov ethvert produkt på slut- eller mellemtrinnet, som
-
udgøres af et materialelegeme, der indbefatter et lag af halvledermateriale,
-
har et eller flere andre lag af ledende, isolerende eller halvledende materiale placeret i et forud fastlagt tredimensionalt
mønster og
-
udelukkende eller sammen med andre funktioner er beregnet til at udføre en elektronisk funktion.
Stk. 2.
Ved et halvlederprodukts topografi forstås i denne lov en række sammenhørende billeder, der, uanset hvordan de måtte være fikseret
eller kodet, repræsenterer det tredimensionale mønster af de lag, som halvlederproduktet består af, og i hvilken række hvert
enkelt billede repræsenterer en del af eller hele mønstret af en overflade af halvlederproduktet på et hvilket som helst
forarbejdningstrin.
Den, der frembringer en topografi til et halvlederprodukt, eller den, til hvem frembringerens ret er overgået, kan
erhverve eneret til at råde over topografien.
Stk. 2.
Topografien skal være resultatet af frembringerens egen intellektuelle indsats og må ikke være almindelig inden for
halvlederindustrien. Består topografien af elementer, der er almindelige inden for halvlederindustrien, er topografien kun
omfattet af loven, hvis kombinationen af disse elementer opfylder betingelserne i 1. pkt.
Ved erhvervsmæssig udnyttelse af en topografi forstås i denne lov udbud, salg, leje, leasing eller anden erhvervsmæssig
distribution af topografien eller af et halvlederprodukt, der er fremstillet ved hjælp af topografien.
Stk. 2.
Udnyttelse i fortrolig sammenhæng anses ikke som erhvervsmæssig udnyttelse efter § 4, stk. 1, nr. 3, og § 5, for så vidt der ikke
sker nogen yderligere distribution til tredjemand. Udnyttes en topografi i fortrolig sammenhæng i henhold til EØF-traktatens
artikel 223, stk. 1, litra b, anses dette dog som erhvervsmæssig udnyttelse.
Eneret kan erhverves af
-
en fysisk person, der har frembragt topografien, og som er statsborger eller har bopæl i en stat, der er medlem af De
Europæiske Fællesskaber,
-
en fysisk person, som er statsborger eller har bopæl i en medlemsstat, eller en juridisk person, der driver erhvervsmæssig
virksomhed i en medlemsstat, når topografien er frembragt af en person, der er ansat hos den pågældende eller frembragt på
bestilling af denne, medmindre det er eller må anses aftalt, at eneretten tilkommer frembringeren,
-
en fysisk eller juridisk person som nævnt i nr. 2, når den pågældende af rettighedshaveren har fået eneret til at udnytte
topografien erhvervsmæssigt overalt i Fællesskaberne og den første erhvervsmæssige udnyttelse af topografien sker i en
medlemsstat,
-
den, som har overtaget retten efter en af de fysiske eller juridiske personer, som er nævnt under nr. 1-3.
Stk. 2.
Erhvervsministeren kan fastsætte regler om, at eneret kan erhverves og indehaves af andre fysiske og juridiske personer end nævnt
i stk. 1.
Eneret kan kun erhverves, såfremt ansøgning om registrering af topografien er indleveret til Patent- og Varemærkestyrelsen
senest 2 år efter den dag, da topografien første gang blev udnyttet erhvervsmæssigt.
Stk. 2.
Eneretten stiftes på det første af følgende tidspunkter:
-
den dag, da topografien første gang udnyttes erhvervsmæssigt, eller
-
den dag, da ansøgning om registrering af topografien indleveres til Patent- og Varemærkestyrelsen.
Stk. 3.
Eneretten ophører, når 10 år er forløbet fra udgangen af det kalenderår, i hvilket eneretten blev stiftet, jf. stk. 2.
Stk. 4.
Er der forløbet 15 år fra den dag, da topografien første gang blev fikseret eller kodet, uden at ansøgning om registrering af
topografien er indleveret til Patent- og Varemærkestyrelsen, og uden at topografien har været udnyttet erhvervsmæssigt, kan eneret
ikke længere erhverves.
Eneretten til en topografi indebærer, at andre end den berettigede kun med dennes samtykke må
-
eftergøre topografien, herunder fremstille et halvlederprodukt ved hjælp af topografien,
-
udnytte topografien erhvervsmæssigt, jf. § 3, stk. 1, eller
-
importere topografien eller et halvlederprodukt, der er fremstillet ved hjælp af topografien, med henblik på erhvervsmæssig
udnyttelse.
Stk. 2.
Eneretten omfatter ikke
-
erhvervsmæssig udnyttelse eller import med dette formål af en topografi eller af et halvlederprodukt, der er fremstillet ved
hjælp af topografien, når topografien eller halvlederproduktet af rettighedshaveren eller med dennes samtykke er bragt i omsætning
i en stat, som er medlem af De Europæiske Fællesskaber,
-
eftergørelse, som sker med henblik på analyse og vurdering af eller undervisning i selve topografien eller de begreber,
processer, systemer eller teknikker, der er indeholdt i topografien, eller
-
handlinger i forbindelse med frembringelse af en topografi, der opfylder betingelserne i § 2, stk. 2, og som er frembragt på
grundlag af en analyse og vurdering af en anden topografi.
Stk. 3.
En person, som har erhvervet et halvlederprodukt uden at vide eller have grund til at formode, at produktet indeholdt en beskyttet
topografi, kan fortsat udnytte det pågældende produkt på rimelige vilkår, der aftales mellem parterne.
Beskyttelsen af en topografi i henhold til § 2 omfatter kun topografien og ikke de begreber, fremgangsmåder, systemer,
teknikker eller kodede informationer, som er indeholdt i topografien.
Kapitel 2
Registrering m.v.
Erhvervsministeren fastsætter regler om form og indhold for ansøgning om registrering. For ansøgningen skal der betales et
gebyr.
Hvis retten til en registreret topografi overgår til en anden, eller hvis nogen opnår licens, herunder tvangslicens,
indføres dette efter anmodning i registeret.
Patent- og Varemærkestyrelsen skal ophæve registreringen af en topografi, hvis det godtgøres, at de betingelser, som er
nævnt i § 2, stk. 2, § 4 eller § 5, stk. 1 og 4, ikke er opfyldt.
Er der indgivet ansøgning om registrering af en topografi, og godtgør nogen over for Patent- og Varemærkestyrelsen, at
den pågældende og ikke ansøgeren er berettiget til topografien, skal Patent- og Varemærkestyrelsen overføre ansøgningen til den
berettigede, såfremt denne anmoder om det. For behandlingen af anmodningen betales et gebyr.
Stk. 2.
Har en anden end den, der er berettiget hertil, opnået registrering af en topografi, kan registreringen ved dom overføres til den
berettigede.
Stk. 3.
Stk. 1 og 2 kan kun påberåbes af den, der selv opfylder lovens betingelser for at opnå eneret.
Stk. 4.
Den, der i medfør af stk. 2 får frakendt registreringen, og som i god tro her i landet har udnyttet topografien, jf. § 6, stk. 1,
eller truffet væsentlige forberedelser hertil, er berettiget til mod rimeligt vederlag og i øvrigt på rimelige vilkår at fortsætte
den påbegyndte eller iværksætte den planlagte udnyttelse med bibeholdelse af dennes almindelige karakter. Sådan ret tilkommer
under samme forudsætninger også indehavere af registrerede licensrettigheder.
Stk. 5.
Rettigheder i henhold til stk. 4 kan kun overgå til andre sammen med den virksomhed, hvori de udnyttes, eller hvori udnyttelsen
var tilsigtet.
Erhvervsministeren fastsætter regler om registeret og dets indretning, om offentlighedens adgang til registeret samt om
offentliggørelse af registreringer.
Stk. 2.
Erhvervsministeren kan fastsætte regler om betaling for særlige ekspeditioner, publikationer, udskrifter, kurser m.v.
Kapitel 2 A
Gebyrer
For ansøgning om registrering af en topografi til et halvlederprodukt betales 1.500 kr., jf. § 8.
Stk. 2.
For behandling af anmodning om overførelse af ansøgning betales 1.000 kr., jf. § 11.
Stk. 3.
Gebyrer indbetalt i henhold til stk. 1 eller 2 tilbagebetales ikke, når betalingen er foretaget rettidigt.
Stk. 4.
Gebyrer, der ikke er betalt i rette tid, eller som ved fristens udløb er betalt med utilstrækkeligt beløb med den følge, at
betalingen ikke kan godkendes, tilbagebetales.
Stk. 5.
Afviser Patent- og Varemærkestyrelsen den behandling, der er betalt for, vil der ske tilbagebetaling af gebyrer indbetalt i
forbindelse med behandlingen.
Gebyrerne anført i § 12 a er angivet i 2011-niveau.
Stk. 2.
Patent- og Varemærkestyrelsen kan regulere beløbene anført i § 12 a i overensstemmelse med den generelle pris- og lønudvikling,
der anvendes på finansloven. Patent- og Varemærkestyrelsen offentliggør de gældende gebyrer i en prisliste.
Patent- og Varemærkestyrelsen kan overføre indtægter fra gebyrer, der er opkrævet i medfør af denne lov, til dækning af
omkostninger forbundet med Patent- og Varemærkestyrelsens administration af andre områder under styrelsens ressortomtråde, hvor
der opkræves gebyrer.
Stk. 2.
Patent- og Varemærkestyrelsen kan overføre indtægter fra gebyrer, der er opkrævet i medfør af denne lov, til Nævnenes Hus til
dækning af omkostninger forbundet med Ankenævnet for Patenter og Varemærker.
Kapitel 3
Tvangslicens
Udbydes et halvlederprodukt ikke i rimeligt omfang af rettighedshaveren trods tilbud om passende vederlag, kan Sø- og
Handelsretten meddele tredjemand tvangslicens til at udføre de handlinger, som er nævnt i § 6, stk. 1.
Stk. 2.
Sø- og Handelsretten fastsætter vilkår for tvangslicensen, herunder vederlagets størrelse. Hvis forholdene ændrer sig væsentligt,
kan retten på begæring af hver af parterne ophæve licensen eller fastsætte nye vilkår for denne.
Kapitel 4
Erstatning, strafansvar m.v.
Den, som forsætligt eller uagtsomt krænker en eneret i henhold til denne lov, skal betale
-
et rimeligt vederlag til den forurettede for udnyttelsen og
-
en erstatning til den forurettede for den yderligere skade, som overtrædelsen har medført.
Stk. 2.
Ved fastsættelse af erstatning efter stk. 1, nr. 2, skal der tages hensyn til bl.a. den forurettedes tabte fortjeneste og
krænkerens uberettigede fortjeneste.
Stk. 3.
I sager, der omfattes af stk. 1, kan der derudover fastsættes en godtgørelse til den forurettede for ikkeøkonomisk skade.
Med henblik på at forebygge yderligere krænkelser kan retten efter påstand ved dom bl.a. bestemme, at eksemplarer af
topografien eller halvlederprodukter, der er fremstillet ved hjælp af topografien, og som krænker eneretten i henhold til denne
lov, skal
-
tilbagekaldes fra handelen,
-
endeligt fjernes fra handelen,
-
tilintetgøres,
-
udleveres til den forurettede eller
-
ændres på en nærmere angiven måde.
Stk. 2.
Stk. 1 finder tilsvarende anvendelse på materialer, redskaber el.lign., der primært har været anvendt til ulovlig fremstilling af
de krænkende produkter.
Stk. 3.
Foranstaltningerne efter stk. 1 skal gennemføres uden godtgørelse til krænkeren og berører ikke en mulig erstatning til den
forurettede. Foranstaltningerne skal gennemføres for krænkerens regning, medmindre særlige grunde taler herimod.
Stk. 4.
Ved en dom om foranstaltninger efter stk. 1 skal retten tage hensyn til forholdet mellem krænkelsens omfang, de beordrede
foranstaltninger og tredjemands interesser.
Stk. 5.
Retten kan efter påstand give krænkeren tilladelse til at råde over de i stk. 1 og 2 nævnte produkter, materialer, redskaber
el.lign. i enerettens beskyttelsestid eller en del af denne mod et rimeligt vederlag. Dette gælder dog kun, hvis
-
krænkeren hverken har handlet forsætligt eller uagtsomt,
-
foranstaltningerne efter stk. 1 ville skade krænkeren uforholdsmæssigt meget og
-
et rimeligt vederlag er tilstrækkeligt.
I en dom, hvorved nogen dømmes efter §§ 14 eller 15, kan retten på begæring bestemme, at dommen skal offentliggøres i
sin helhed eller i uddrag.
Stk. 2.
Pligten til offentliggørelsen påhviler krænkeren. Offentliggørelsen skal ske for krænkerens regning og på en så fremtrædende måde,
som det med rimelighed kan forlanges.
Medmindre højere straf er forskyldt efter anden lovgivning, straffes med bøde den, der
-
forsætlig overtræder § 6, stk. 1,
-
i forbindelse med ansøgning om registrering, afgiver urigtige eller vildledende oplysninger eller fortier oplysninger af
betydning for sagens afgørelse.
Stk. 2.
Er overtrædelsen begået af et aktieselskab, anpartsselskab, andelsselskab eller lignende, kan der pålægges selskabet som sådan
bødeansvar.
Stk. 3.
Straffen kan under skærpende omstændigheder stige til fængsel indtil 4 måneder.
Stk. 4.
Påtale sker ved den forurettede.
Kapitel 5
Klage
Afgørelser, som Patent- og Varemærkestyrelsen har truffet i henhold til denne lov, kan indbringes for et ankenævn, som
nedsættes af erhvervsministeren. Fristen for at indbringe en afgørelse er 2 måneder fra den dag, afgørelsen er meddelt den
pågældende. Nævnet kan se bort fra fristen, når særlige grunde taler for det.
Stk. 2.
Erhvervsministeren fastsætter regler om ankenævnets sammensætning og forretningsorden og om betaling af gebyrer.
Stk. 3.
Ankenævnets afgørelse kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed.
Stk. 4.
Afgørelser truffet af Patent- og Varemærkestyrelsen kan ikke indbringes for domstolene, før ankenævnets afgørelse foreligger.
Ønskes en afgørelse indbragt for domstolene, må sag anlægges senest 2 måneder fra den dag, ankenævnets afgørelse er meddelt den
pågældende.
Kapitel 6
Ikrafttrædelsesbestemmelser
Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende, jf. dog § 19.
Tidspunktet for ikrafttrædelse af lovens kapitel 3 fastsættes af erhvervsministeren.
Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.
Lov nr. 1533 af 18. december 2018 om ændring af varemærkeloven og forskellige andre love og om ophævelse af fællesmærkeloven
(Behandling af ansøgninger, registreringshindringer, gengivelse af varemærker, varer i transit, overførsel af gebyrindtægter
m.v.)3) indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelse:
§ 8
Stk. 1.
Loven træder i kraft den 1. januar 2019.
Stk. 2.
(Stk. 2-7 udelades)
Patent- og Varemærkestyrelsen, den 29. januar 2019
Sune Stampe Sørensen
/ Anne Rejnhold Jørgensen
Officielle noter
-
Loven indeholder bestemmelser, der gennemfører dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2004/48/EF om håndhævelsen af
intellektuelle ejendomsrettigheder (EU-Tidende 2004 nr. L 195, s. 15).
-
Denne lovbekendtgørelse indeholder bemærkninger om ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser for love, der er vedtaget i
folketingsåret 2018/2019. Ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser for tidligere vedtagne ændringer af lov om beskyttelse af
halvlederprodukters udformning (topografi) findes i lovbekendtgørelse nr. 222 af 26. februar 2017. Den nedenfor angivne ændring
som følge af lov nr. 1533 af 18. december 2018 gælder ikke for Færøerne og Grønland.
-
Lovændringen vedrører § 12 c.