Bemærk: Vores AI-chatbot indeholder ikke bemærkninger til ændringslove. Har du brug for disse kan de findes ved den paragraf som ændringsloven vedrører.
Du chatter i øjeblikket med: Gældende love inkl. lovbemærkninger, bekendtgørelser & ændringslove
For at ændre, hvad AI'en bruger som informationskilde anvend knapperne nedenfor eller vælg en af dine uploadede filer!
Kapitel 2 Afgrænsning af
personkredsen, der har
ret til fravær og
barselsdagpenge efter
denne lov
Kapitel 3 Ophold og beskatning her
i landet
Kapitel 4 Ret til fravær i
forbindelse med
graviditet, fødsel og
adoption m.v.
Kapitel 5 Ret til barselsdagpenge
og ret til overdragelse
af orlov m.v.
Kapitel 6 Beskæftigelseskrav
Kapitel 7 Den dagpengeberettigedes
ansøgning om
barselsdagpenge
Kapitel 8 Beregningsgrundlaget for
barselsdagpenge
Kapitel 9 Barselsdagpengenes
størrelse
Kapitel 10 Refusion og finansiering
m.v.
Kapitel 11 Indbetaling m.v. til
Arbejdsmarkedets
Tillægspension og den
obligatoriske
pensionsordning
Kapitel 12 Administration m.v.
Kapitel 13 Klageregler
Kapitel 14 Ikrafttrædelses- og
overgangsbestemmelser
Bekendtgørelse af lov om ret til orlov og dagpenge ved barsel (barselsloven)1)
Herved bekendtgøres barselsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 13 af 9. januar 2024.2)
Kapitel 1
Formål
§ 1
Formålet med denne lov er
at sikre forældre ret til fravær i forbindelse med graviditet, fødsel, adoption, herunder midlertidig placering, og sorgorlov
m.v. og
at sikre forældre med tilknytning til arbejdsmarkedet ret til barselsdagpenge under fravær i forbindelse med graviditet,
fødsel, adoption, herunder midlertidig placering, og sorgorlov og at sikre ret til dagpenge ved pasning af alvorligt syge børn
m.v.
Kapitel 2
Afgrænsning af personkredsen, der har ret til fravær og barselsdagpenge efter denne lov
§ 2
Ret til fravær efter denne lov omfatter alle forældre.
Stk. 2.
Dagpenge efter denne lov ydes i form af barselsdagpenge til lønmodtagere og selvstændige erhvervsdrivende.
Stk. 3.
Det er en betingelse for retten til barselsdagpenge for de personer, som er nævnt i stk. 2, at personen opfylder
beskæftigelseskravet efter § 27 for lønmodtagere eller § 28 for selvstændige erhvervsdrivende.
Stk. 4.
Barselsdagpenge, som lønmodtagere har ret til efter stk. 2 og 3, kan udbetales til arbejdsgivere, der har udbetalt løn under
fraværet, jf. § 39, stk. 1.
Stk. 5.
Beskæftigelsesministeren fastsætter særlige regler om barselsdagpenge til søfarende.
Kapitel 3
Ophold og beskatning her i landet
§ 3
Retten til barselsdagpenge er betinget af, at personen ved fraværsperiodens begyndelse har lovligt ophold her i landet
eller efter EF-forordninger om koordinering af de sociale sikringsordninger, er omfattet af dansk lovgivning om social sikring.
Stk. 2.
Barselsdagpenge kan dog udbetales under ophold i udlandet til en person, der er udsendt af en arbejdsgiver med hjemsted her i
landet til beskæftigelse i højst 1 år i udlandet, når den udsendtes indkomst kan beskattes i Danmark.
Stk. 3.
Barselsdagpenge kan endvidere udbetales til en person, der ved fraværsperiodens begyndelse opholder sig i udlandet i en periode,
som der efter § 27, stk. 3, eller § 28, stk. 2, ses bort fra ved vurderingen af, om beskæftigelseskravet er opfyldt.
Stk. 4.
Personer, der efter en international aftale om social sikring er omfattet af dansk lovgivning om social sikring, har ret til
barselsdagpenge, selv om de ikke har ophold her i landet.
Stk. 5.
En person, der ved starten af en fraværsperiode er berettiget til barselsdagpenge i overensstemmelse med stk. 1-4, bevarer retten
til barselsdagpenge for den resterende del af denne periode, uanset hvor personen opholder sig.
§ 4
Retten til barselsdagpenge er betinget af, at den indkomst, der indgår i beregningsgrundlaget efter kapitel 8, kan
beskattes i Danmark.
Stk. 2.
Barselsdagpenge kan dog udbetales til personer, hvis indkomst ikke er omfattet af stk. 1, når
indkomsten kan beskattes på Færøerne eller i Grønland og
de pågældende ikke har eller ikke længere har ret til barselsdagpenge eller anden erstatning for tab af indtægt efter
lovgivningen for Færøerne og Grønland og de pågældende i øvrigt enten har ophold her i landet eller har ophold i Grønland eller på
Færøerne og indtægten er erhvervet ved beskæftigelse her i landet eller på dansk skib.
Stk. 3.
Personer, der efter EF-forordninger om koordinering af de sociale sikringsordninger er omfattet af dansk lovgivning om social
sikring, har ret til barselsdagpenge, selv om deres indkomst omfattet af stk. 1 ikke kan beskattes i Danmark.
Stk. 4.
Personer, der efter en international aftale om social sikring er omfattet af dansk lovgivning om social sikring, har ret til
barselsdagpenge, selv om deres indkomst omfattet af stk. 1 ikke kan beskattes i Danmark.
Stk. 5.
Får en person, der har ret til barselsdagpenge efter denne lov, udbetalt løn fra en udenlandsk arbejdsgiver i forbindelse med
graviditet, fødsel, adoption og sorgorlov og ved pasning af alvorligt syge børn, har arbejdsgiveren ret til refusion af
barselsdagpenge, jf. § 39.
§ 5
Personer med ophold her i landet eller indkomst omfattet af § 4, stk. 1, kan ikke opnå barselsdagpenge, hvis de efter et
andet lands lovgivning eller efter lovgivningen for Færøerne eller Grønland har ret til dagpenge eller anden erstatning for tab af
indtægt eller de efter EF-forordninger om koordinering af de sociale sikringsordninger er omfattet af en anden medlemsstats
lovgivning om social sikring.
Kapitel 4
Ret til fravær i forbindelse med graviditet, fødsel og adoption m.v.
Ret til fravær under graviditet
§ 6
En kvinde har ret til fravær fra arbejdet på grund af graviditet, når der skønnes at være 4 uger til fødslen.
Stk. 2.
En gravid kvinde er berettiget til fravær inden 4-ugers-perioden før fødslen, hvis
det efter en lægelig bedømmelse skønnes, at graviditeten har et sygeligt forløb, der ved fortsat beskæftigelse vil medføre
risiko for kvindens helbred eller fosteret, eller
arbejdets særlige karakter medfører risiko for fosteret eller graviditeten på grund af offentligt fastsatte bestemmelser
forhindrer hende i at varetage sit arbejde og arbejdsgiveren ikke kan tilbyde hende anden passende beskæftigelse.
Stk. 3.
En kvinde har ret til fravær fra arbejdet i forbindelse med forebyggende graviditetsundersøgelser, når disse skal finde sted i
arbejdstiden.
Ret til fravær i de første 10 uger efter fødslen
§ 7
En mor har ret og pligt til fravær i de første 2 uger efter en fødsel. Herefter har hun ret til fravær i yderligere 8
uger.
Stk. 2.
Faren eller medmoren indtræder i morens ret til fravær efter stk. 1, hvis moren dør eller på grund af sygdom bliver ude af stand
til at passe barnet.
Stk. 3.
En far eller medmor har ret til fravær i 2 sammenhængende uger efter fødslen eller efter modtagelse af barnet i hjemmet eller
efter aftale med arbejdsgiveren inden for de første 10 uger efter fødslen. Lønmodtagere og selvstændigt erhvervsdrivende kan
afholde de 2 ugers fravær som ikkesammenhængende perioder inden for de første 10 uger efter fødslen. For lønmodtagere forudsætter
ikkesammenhængende fravær en aftale med arbejdsgiveren.
§ 7a
En beskæftiget mor, som genoptager arbejdet på fuld tid, kan overdrage op til 8 uger af sin ret til fravær efter § 7,
stk. 1, 2. pkt., til faren eller medmoren til afholdelse inden for de første 10 uger efter barnets fødsel.
Stk. 2.
En beskæftiget mor, der påbegynder orlov på fuld tid efter § 9, kan overdrage op til 8 uger af sin ret til fravær efter § 7, stk.
1, 2. pkt., til faren eller medmoren til afholdelse inden for det første år efter barnets fødsel.
Adoptanters ret til fravær i forbindelse med en adoption
§ 8
Kommende adoptanter, der opholder sig i udlandet for at modtage et barn, har hver ret til fravær fra arbejdet i op til 4
uger før modtagelse af barnet. Retten til fravær forlænges i op til 4 uger, hvis opholdet i udlandet før modtagelsen af barnet
bliver længere end 4 uger af årsager, som ikke kan tilregnes de kommende adoptanter.
Stk. 2.
Barnet anses for modtaget, når de formelle betingelser for at rejse hjem med barnet er opfyldt.
Stk. 3.
Det er en betingelse for ret til fravær efter stk. 1, at der er tale om en adoption, der er formidlet af en organisation, der er
godkendt efter adoptionsloven, eller en privat fremmedadoption gennemført efter tilladelse fra Ankestyrelsen.
Stk. 4.
Til kommende adoptanter, der skal modtage et adoptivbarn i Danmark, er der ret til fravær i op til 1 uge før modtagelse af barnet,
hvis barnet ikke allerede har ophold i adoptanternes hjem. Det er en forudsætning, at adoptanterne af hensyn til barnet opholder
sig på det sted, hvor barnet befinder sig, inden modtagelsen. Retten til fravær forlænges i op til 1 uge, hvis opholdet bliver
længere end 1 uge af årsager, som ikke kan tilregnes de kommende adoptanter.
Stk. 5.
Når de adoptionsundersøgende myndigheder har bestemt, at adoptanten eller den ene af de adopterende ægtefæller i en periode skal
være i hjemmet, har forældrene ret til fravær efter stk. 6 og 7.
Stk. 6.
I de første 10 uger efter modtagelsen af barnet har hver af adoptanterne ret til fravær i 6 uger, som bortset fra 2 sammenhængende
uger ikke kan afholdes samtidig. De 2 uger, hvor begge forældre har ret til fravær, kan lønmodtagere og selvstændigt
erhvervsdrivende afholde som ikkesammenhængende perioder. For lønmodtagere forudsætter ikkesammenhængende fravær en aftale med
arbejdsgiveren. Retten til fravær efter stk. 7 kan påbegyndes inden for de første 10 uger efter modtagelse af barnet. Hver
adoptant har ret til at overdrage op til 4 uger af fraværsretten efter 1. pkt. til den anden adoptant.
Stk. 7.
Efter den 10. uge efter modtagelse af barnet har adoptanter ret til fravær fra arbejdet under fravær efter §§ 9 og 10.
Ret til 32 ugers fravær efter 10 uger efter fødslen
§ 9
Efter den 10. uge efter fødslen eller modtagelsen af barnet har hver af forældrene ret til fravær i 32 uger. Faren eller
medmoren har dog ret til at påbegynde fraværet inden for de første 10 uger efter fødslen. Er et barn adopteret af en eneadoptant,
jf. § 8, har denne forælder ligeledes ret til at påbegynde fraværet inden for de første 10 uger efter modtagelsen af barnet.
Stk. 2.
Hvis moren har overdraget hele eller dele af sin ret til fravær til faren eller medmoren efter § 7 a, stk. 2, eller til en social
forælder efter § 23 b, stk. 2, har moren ret til at holde orlov efter stk. 1 i forlængelse af sin orlov efter § 7, stk. 1.
§ 10
Hver af forældrene har ret til at forlænge fraværet efter § 9 fra 32 uger til 40 uger. Beskæftigede lønmodtagere og
selvstændige erhvervsdrivende har ret til at forlænge fraværet efter § 9 fra 32 uger til 46 uger.
Ret til at genoptage arbejdet og til at udskyde fraværsret
§ 11
Beskæftigede lønmodtagere har ret til at genoptage arbejdet og udskyde op til 5 uger af fraværsretten efter § 9. Det
udskudte fravær skal, når det udnyttes, holdes i en sammenhængende periode. Den udskudte fraværsret skal være udnyttet, inden
barnet fylder 9 år.
§ 12
Efter aftale med arbejdsgiveren kan en beskæftiget lønmodtager genoptage arbejdet helt eller delvis under fravær efter §§
6-11, jf. dog stk. 5.
Stk. 2.
I forbindelse med aftale om delvis genoptagelse af arbejdet under fravær efter § 7, § 7 a, stk. 2, § 8, stk. 6, og § 9 kan det
aftales, at fraværsretten forlænges med den tid, hvori arbejdet har været genoptaget.
Stk. 3.
I forbindelse med aftale om genoptagelse af arbejdet på fuld tid under fravær efter § 7 a, stk. 2, eller § 9 kan det aftales, at
fraværsretten udskydes med den tid, hvori arbejdet har været genoptaget.
Stk. 4.
Udskudt fraværsret skal være udnyttet, inden barnet fylder 9 år. Hvis en lønmodtager fratræder, inden den udskudte fraværsret er
udnyttet, er retten til fravær betinget af, at lønmodtageren indgår aftale med den nye arbejdsgiver om den udskudte fraværsret.
Stk. 5.
Retten til at genoptage arbejdet efter stk. 1 omfatter ikke morens fravær i de 2 første uger efter fødslen.
Fraværsret i særlige tilfælde
§ 13
Hver af forældrene har ret til fravær i 26 uger efter barnets død, hvis barnet er dødfødt eller dør inden det fyldte 18.
år. Samme ret til fravær gælder for adoptanter og kommende adoptanter, der har modtaget et barn, hvis barnet dør inden det fyldte
18. år.
Stk. 2.
Hver af forældrene har ret til fravær i 14 uger, hvis barnet bortadopteres inden den 32. uge efter fødslen.
Stk. 3.
I tilfælde omfattet af stk. 1, 1. pkt., eller stk. 2, hvor moren lider af en graviditetsbetinget sygdom, forlænges hendes
fraværsret, dog højst indtil 46 uger efter fødslen.
Stk. 4.
For en forælder, der udnytter retten til fravær efter stk. 1, udsættes retten til fravær efter § 9 for et andet barn. Udsat fravær
skal være udnyttet, inden barnet fylder 9 år.
§ 14
Hvis barnet er indlagt på sygehus, forlænges eller udsættes den periode, hvor der er ret til fravær.
Stk. 2.
Såfremt arbejdet ikke genoptages ved indlæggelsen, forlænges den periode, hvor der er ret til fravær, med indlæggelsesperioden,
hvis indlæggelsen finder sted under de første 46 uger efter fødslen eller modtagelsen. Fraværsretten kan dog højst forlænges i 3
måneder. Retten til at forlænge fraværsperioden gælder ikke forældrenes ret til fravær efter § 7, stk. 3, eller adoptanters ret
til samtidigt fravær efter § 8, stk. 6.
Stk. 3.
Hvis arbejdet fortsættes eller genoptages ved indlæggelsen, udsættes retten til fravær for den resterende periode til efter
udskrivelsen. Det er en betingelse, at udskrivelsen finder sted inden 60 uger fra fødslen eller modtagelsen.
§ 14a
Forældre, der får tre eller flere børn ved samme fødsel, har ret til ekstra fravær i 26 uger tilsammen.
Stk. 2.
Fraværet efter stk. 1 skal holdes inden 18 måneder efter fødslen.
Stk. 3.
Beskæftigelsesministeren fastsætter regler om administrationen efter bestemmelsen, herunder regler om krav til dokumentationen.
Lønmodtageres pligt til at underrette arbejdsgivere om udnyttelse af retten til fravær
§ 15
En kvindelig lønmodtager skal med 3 måneders varsel underrette arbejdsgiveren om forventet fødselstidspunkt, og om hun
agter at udnytte retten til fravær før fødslen, jf. § 6, stk. 1. En kvindelig lønmodtager, der ønsker at overdrage fraværsret
efter § 7 a, skal senest 4 uger før forventet fødselstidspunkt underrette sin arbejdsgiver herom og om, hvorvidt hun ønsker at
holde fravær efter § 9 i stedet.
Stk. 2.
En kvindelig lønmodtager, der udnytter sin ret til fravær i de første 10 uger efter fødslen, jf. § 7, stk. 1, skal inden 6 uger
efter fødslen underrette sin arbejdsgiver om, hvornår hun vil genoptage arbejdet.
Stk. 3.
En kommende far eller medmor, der ønsker at udnytte sin ret til fravær efter fødslen, jf. § 7, stk. 3, overdraget orlov efter § 7
a eller fravær efter § 9 til afholdelse inden for de første 10 uger, skal senest 4 uger før forventet fødselstidspunkt underrette
sin arbejdsgiver herom og om længden af fraværet.
Stk. 4.
En lønmodtager, der ønsker at udnytte sin ret til fravær, jf. §§ 9, 10 og 14 a, eller overdraget orlov til afholdelse efter 10
uger efter fødslen, jf. § 7 a, stk. 2, skal inden 6 uger efter fødslen eller modtagelsen af barnet underrette sin arbejdsgiver om
tidspunktet for fraværets begyndelse og om længden heraf. Såfremt fraværsretten afholdes således, at lønmodtagerens fravær falder
i flere perioder, skal underretningen omfatte påbegyndelsen og længden af senere fravær.
Stk. 5.
Ved fravær efter § 8 skal adoptanter så vidt muligt iagttage frister svarende til de i stk. 1-4 nævnte frister.
Stk. 6.
En lønmodtager, der udnytter sin ret til fravær efter § 13, skal uden ugrundet ophold underrette arbejdsgiveren om fraværet,
herunder fraværets længde. Ønsker lønmodtageren efter varslets afgivelse at ændre fraværets længde, skal arbejdsgiveren på ny
varsles uden ugrundet ophold. Har lønmodtageren afgivet varsel efter stk. 1-5, bortfalder de afgivne varsler, og arbejdsgiveren
skal uden ugrundet ophold varsles på ny i situationer omfattet af 1. pkt. En lønmodtager, der ønsker at overgå fra fravær efter §
13 til fravær efter § 9 for et andet barn, skal underrette sin arbejdsgiver herom senest 4 uger inden udløbet af det varslede
fravær efter 1. og 2. pkt. Hvis det varslede fravær efter 1. og 2. pkt. er under 4 uger, skal lønmodtageren uden ugrundet ophold
underrette sin arbejdsgiver om overgang til fravær efter § 9.
Stk. 7.
En lønmodtager, der udnytter sin ret til fravær, fordi barnet er indlagt på sygehus inden for de første 46 uger efter fødslen
eller modtagelsen i hjemmet, jf. § 14, skal uden ugrundet ophold underrette sin arbejdsgiver om indlæggelsen. Forældrene skal uden
ugrundet ophold underrette deres arbejdsgivere om, hvornår barnet er modtaget i hjemmet efter indlæggelsen. Hvis barnet er
modtaget, inden der er afgivet varsel efter stk. 2-5, forlænges fristen herfor med den tid, barnet har været indlagt. Hvis barnet
modtages efter, at der er afgivet varsel efter stk. 2-5, bortfalder de afgivne varsler, og der skal varsles på ny inden 2 uger
efter modtagelsen.
Stk. 8.
En forælder, der indtræder i morens ret til fravær efter § 7, stk. 2, skal uden ugrundet ophold underrette sin arbejdsgiver herom
og om længden af fraværet.
§ 15a
En lønmodtager i et ansættelsesforhold, der ikke har haft mulighed for inden 6 uger efter barnets fødsel eller
modtagelse at varsle afholdelse af fravær efter § 9 over for en arbejdsgiver, jf. § 15, stk. 4, og som har ret til barselsdagpenge
efter § 21, stk. 3, eller § 21 a, skal med 8 ugers varsel underrette arbejdsgiveren om, hvornår orloven påbegyndes, og om længden
heraf.
§ 16
En lønmodtager, der ønsker at udskyde op til 5 uger af fraværet, jf. § 11, skal underrette arbejdsgiveren herom senest 6
uger efter fødslen eller modtagelsen af barnet.
Stk. 2.
En beskæftiget lønmodtager, der ønsker at udnytte retten til at holde orlov, der er udskudt efter § 11, skal med 16 ugers varsel
underrette arbejdsgiveren om, hvornår fraværet påbegyndes, og om længden heraf. Er den udskudte fraværsret efter § 11 på op til 5
uger, skal lønmodtageren dog senest 8 uger før fraværets påbegyndelse underrette arbejdsgiveren herom og om længden af fraværet.
Hvis lønmodtageren ikke varsler sit fravær rettidigt, kan fraværsretten først udnyttes, når det afgivne varsel er udløbet.
§ 17
Lønmodtageren har ret til at ændre anvendelsen af fraværsretten, hvis nyt varsel afgives inden udløbet af fristen for
varsel efter§ 15, stk. 1-5, § 16 og § 23 c, stk. 3. Lønmodtageren har ret til at ændre anvendelsen af fraværsretten, hvis der
indtræffer omstændigheder, som gør det urimeligt at opretholde fraværsretten som varslet. En lønmodtager, der efter 2. pkt. ændrer
anvendelsen af fraværsretten efter §§ 9 og 10, anses efter denne lov for at have genoptaget arbejdet med den konsekvens, at
lønmodtageren har ret til at afholde den resterende del af fraværsretten på et senere tidspunkt. Afholdelse af resterende fravær,
jf. 3. pkt., skal varsles over for arbejdsgiveren, senest 16 uger før fraværet påbegyndes.
Kapitel 5
Ret til barselsdagpenge og ret til overdragelse af orlov m.v.
§ 18
Arbejdsgiveren udbetaler dagpenge under fravær fra arbejdet på grund af forebyggende graviditetsundersøgelser, jf. § 6,
stk. 3. Bestemmelsen finder ikke anvendelse, i det omfang en pligt for arbejdsgiveren til at udbetale dagpenge eller anden
passende ydelse følger af kollektiv overenskomst, der som minimum svarer til bestemmelserne i direktiv nr. 92/85/EØF om
iværksættelse af foranstaltninger til forbedring af sikkerheden og sundheden under arbejdet for arbejdstagere, som er gravide, som
lige har født, eller som ammer.
§ 19
Til personer, der opfylder betingelserne for ret til barselsdagpenge, herunder beskæftigelseskravet for lønmodtagere i §
27 eller for selvstændige erhvervsdrivende i § 28, udbetaler Udbetaling Danmark barselsdagpenge efter reglerne i dette kapitel
under fravær i forbindelse med graviditet, fødsel og adoption.
§ 20
Ved fravær efter § 6, stk. 1 og 2, §§ 7, 7 a, 8, 13, 14 og 14 a og § 23 b, stk. 1 og 2, udbetaler Udbetaling Danmark
barselsdagpenge beregnet efter kapitel 9.
§ 21
Ved fravær efter §§ 9 og 10 har en mor ret til barselsdagpenge i 14 uger, og en far eller medmor har ret til
barselsdagpenge i 22 uger indtil 1 år efter barnets fødsel eller modtagelse, jf. dog §§ 21 a-21 c. Begge adoptanter har hver ret
til barselsdagpenge i 18 uger indtil 1 år efter barnets modtagelse, jf. dog §§ 21 a-21 c.
Stk. 2.
En forælder kan overdrage sin ret efter stk. 1 til den anden forælder, jf. dog stk. 3. En forælder, der ikke selv opfylder
beskæftigelseskravet i §§ 27 eller 28, kan overdrage den ret til barselsdagpenge, forælderen ville have haft, hvis
beskæftigelseskravet var opfyldt, til den anden forælder. Retten til barselsdagpenge efter stk. 1 anses for udnyttet, hvis
forælderen har overdraget retten til den anden forælder.
Stk. 3.
En beskæftiget lønmodtager skal holde 9 af ugerne efter stk. 1 inden 1 år efter barnets fødsel eller modtagelse, og retten til
barselsdagpenge for denne orlov kan ikke overdrages. Er forælderen forhindret i at holde orloven efter 1. pkt. på grund af særlige
forhold, jf. stk. 4, 2. pkt., inden 1 år efter barnets fødsel eller modtagelse, kan ugerne med barselsdagpenge dog afholdes inden
3 år efter barnets fødsel eller modtagelse.
Stk. 4.
Beskæftigelsesministeren fastsætter regler om, hvornår en forælder er at anse som beskæftiget lønmodtager efter stk. 3, herunder i
hvilke situationer en beskæftiget lønmodtager, der er ansat i sit eget aktie- eller anpartsselskab, ikke er omfattet af stk. 3.
Beskæftigelsesministeren fastsætter endvidere regler om, hvornår en lønmodtager på grund af særlige forhold er forhindret i at
holde orloven efter stk. 3.
Stk. 5.
Beskæftigelsesministeren fastsætter regler om administration af reglerne og krav til dokumentationen, herunder om overdragelse
efter stk. 2, regler om overdragelse af ret til barselsdagpenge fra den ene forælder i særlige situationer, hvor forælderen selv
er ude af stand til at overdrage orloven, og regler om tildeling af ekstra uger med barselsdagpenge i særlige situationer,
herunder i situationer, hvor det kun er den ene forælder, der er socialt sikret i Danmark.
§ 21a
En forælder, der kommer i beskæftigelse som lønmodtager inden 1 år efter barnets fødsel eller modtagelse, og som ikke
har ret til barselsdagpenge som lønmodtager efter § 21, stk. 1, fordi forælderen tidligere har udnyttet sin ret til orlov med
barselsdagpenge, jf. § 21, stk. 1 og 2, har ret til op til 9 ugers barselsdagpenge ved fravær efter § 9. § 21, stk. 3, finder
tilsvarende anvendelse for orlov efter 1. pkt. Har forælderen tidligere holdt orlov med barselsdagpenge, jf. § 21, stk. 1, som
lønmodtager i beskæftigelse, fragår disse uger i retten efter 1. pkt.
Stk. 2.
Når en forælder kommer i beskæftigelse som lønmodtager, indgår den uudnyttede ret til orlov efter § 21, stk. 1 og 2, og §§ 21 b og
21 c, i retten til orlov efter stk. 1.
Stk. 3.
Beskæftigelsesministeren fastsætter regler om administration af reglerne efter denne bestemmelse, herunder regler om krav til
dokumentationen.
§ 21b
Hvis forældrene ikke bor sammen på tidspunktet for barnets fødsel eller modtagelse, har den forælder, der har barnet
boende, ud over ret til barselsdagpenge efter § 21, stk. 1, ret til barselsdagpenge i yderligere 13 uger ved fravær efter §§ 9 og
10 indtil 1 år efter barnets fødsel eller modtagelse. Hvis forælderen har eneforældremyndighed over barnet, har forælderen
derudover ret til yderligere 9 ugers barselsdagpenge.
Stk. 2.
Den forælder, som barnet ikke bor hos, har ikke ret til barselsdagpenge efter § 21, stk. 1. Forælderen har ret til barselsdagpenge
i 9 uger ved fravær efter § 9 indtil 1 år efter barnets fødsel eller modtagelse.
Stk. 3.
§ 21, stk. 2 og 3, og regler fastsat efter § 21, stk. 4 og 5, finder tilsvarende anvendelse på forældrenes samlede ret til
barselsdagpenge efter denne bestemmelse.
Stk. 4.
Beskæftigelsesministeren fastsætter regler om, hvornår en forælder efter stk. 1, 1. pkt., anses for at have barnet boende, og om
administration af reglerne efter denne bestemmelse, herunder regler om krav til dokumentationen.
§ 21c
Hvis barnet kun har én forælder på tidspunktet for barnets fødsel eller modtagelse, har forælderen ud over ret til
barselsdagpenge efter § 21, stk. 1, ret til barselsdagpenge i yderligere 22 uger ved fravær efter §§ 9 og 10 indtil 1 år efter
barnets fødsel eller modtagelse.
Stk. 2.
Hvis en forælder dør efter barnets fødsel, har den efterlevende forælder ret til den afdøde forælders uudnyttede uger med
barselsdagpenge efter § 21, stk. 1, § 21 b, stk. 1, 1. pkt., og stk. 2, og § 23, stk. 1 eller 2, medmindre den efterlevende
forælder har ret til barselsdagpenge efter § 21 b, stk. 1, 2. pkt.
Stk. 3.
Hvis en adoptant dør efter modtagelsen af barnet, har den efterlevende adoptant ret til den afdøde adoptants uudnyttede uger med
fravær efter § 8, stk. 6, og barselsdagpenge efter § 20, § 21, stk. 1, § 21 b, stk. 1, 1. pkt., og stk. 2, og § 23, stk. 1 eller
2, medmindre den efterlevende adoptant har ret til barselsdagpenge efter § 21 b, stk. 1, 2. pkt.
Stk. 4.
§ 21, stk. 3, og regler fastsat efter § 21, stk. 4 og 5, finder tilsvarende anvendelse på forælderens samlede ret til
barselsdagpenge efter denne bestemmelse.
Stk. 5.
Beskæftigelsesministeren fastsætter regler om, i hvilke situationer et barn anses for kun at have én forælder, jf. stk. 1.
Beskæftigelsesministeren fastsætter endvidere regler om administrationen efter bestemmelsen, herunder regler om krav til
dokumentationen.
§ 22
Lønmodtagere og selvstændige erhvervsdrivende kan genoptage arbejdet helt eller delvis i de perioder, hvor der er ret til
barselsdagpenge efter §§ 20 og 21. Dette gælder dog ikke for en mor i de 2 første uger efter fødslen.
Stk. 2.
Der udbetales ikke barselsdagpenge for uger, hvor arbejdet er genoptaget på fuld tid.
Stk. 3.
Beskæftigelsesministeren fastsætter regler om udbetaling af barselsdagpenge for uger, hvori arbejdet er genoptaget delvis.
§ 23
Ved delvis genoptagelse af arbejdet under fravær efter § 7, § 7 a, stk. 2, § 8, stk. 6, og § 9 kan retten til
barselsdagpenge forlænges med den tid, hvori arbejdet har været genoptaget, og udbetales under senere fravær.
Stk. 2.
Ved genoptagelse eller påbegyndelse af arbejde under fravær efter § 7 a, stk. 2, eller § 9 kan retten til barselsdagpenge udskydes
med den tid, hvor arbejdet er genoptaget, og udbetales under senere fravær. Det er en betingelse for at kunne udskyde retten til
barselsdagpenge, at forælderen har en barselsdagpengeret i perioden, hvor arbejdet er genoptaget.
Stk. 3.
Retten til barselsdagpenge efter stk. 2 kan overdrages til den anden forælder. Retten til at overdrage barselsdagpenge efter 1.
pkt. gælder, uanset om forælderen selv har ret til barselsdagpenge.
Stk. 4.
Udbetaling af barselsdagpenge under senere fravær, jf. stk. 3, er betinget af, at forælderen har haft barselsdagpengeret og været
i beskæftigelse inden for det første år efter fødslen eller modtagelsen af barnet i et omfang, der svarer til den periode, der
ansøges om barselsdagpenge for.
Stk. 5.
Retten til barselsdagpenge under senere fravær er betinget af, at dagpengemodtageren opfylder beskæftigelseskravet i § 27 eller §
28, når den udskudte orlov skal holdes.
Stk. 6.
Retten til barselsdagpenge under senere fravær er endvidere betinget af, at ansøgeren er i beskæftigelse umiddelbart forud for
fraværsperioden.
Stk. 7.
Retten til barselsdagpenge under senere fravær bortfalder, når barnet fylder 9 år.
Overdragelse af orlov med barselsdagpenge til sociale forældre og nærtstående familiemedlemmer
§ 23a
Ved forælder forstås i denne lov en mor, far, medmor eller adoptant.
Stk. 2.
Ved samlever forstås i denne lov en person, der har levet i et ægteskabslignende forhold med en forælder eller med en kendt donor
i mindst 2 år på tidspunktet for orlovens begyndelse.
Stk. 3.
Ved en social forælder forstås i denne lov:
En forælders ægtefælle eller samlever, der er tiltænkt en forældrelignende relation til barnet, og som ikke er barnets
forælder.
En kendt donor, der er tiltænkt en forældrelignende relation til barnet, og som ikke er barnets forælder.
En kendt donors ægtefælle eller samlever, der er tiltænkt en forældrelignende relation til barnet, og som ikke er barnets
forælder.
§ 23b
En beskæftiget mor, der genoptager arbejdet på fuld tid, kan overdrage op til 8 uger af sin ret til fravær efter § 7,
stk. 1, 2. pkt., til en social forælder til afholdelse inden for de første 10 uger efter barnets fødsel.
Stk. 2.
En beskæftiget mor, der påbegynder orlov efter § 9 på fuld tid, kan overdrage op til 8 uger af sin ret til fravær efter § 7, stk.
1, 2. pkt., til en social forælder til afholdelse inden for det første år efter barnets fødsel.
Stk. 3.
En forælder kan helt eller delvis overdrage sin ret til orlov, jf. § 9, med barselsdagpenge efter §§ 21, 21 b og 21 c og § 23,
stk. 2, jf. dog § 21, stk. 3, til en social forælder. En forælder, der ikke selv opfylder beskæftigelseskravet i §§ 27 eller 28,
kan overdrage den ret til barselsdagpenge, forælderen ville have haft, hvis beskæftigelseskravet var opfyldt, til en social
forælder.
Stk. 4.
Reglerne i §§ 12, 22 og 23 finder tilsvarende anvendelse for orlov overdraget efter stk. 2 eller 3.
Stk. 5.
En lønmodtager, som ønsker at overdrage orlov efter stk. 1 eller 2 til en social forælder, skal underrette sin arbejdsgiver herom
efter fristen fastsat i § 15, stk. 1, 2. pkt.
Stk. 6.
En social forælder, der ønsker at udnytte overdraget orlov efter stk. 1, 2 eller 3, og som er lønmodtager, skal underrette sin
arbejdsgiver herom efter fristerne fastsat i § 15, stk. 3 og 4.
§ 23c
En forælder, som er omfattet af § 21 c, og som opfylder beskæftigelseskravet i §§ 27 eller 28, kan helt eller delvis
overdrage sin ret til orlov, jf. § 9, med barselsdagpenge efter §§ 21, 21 b og 21 c, jf. dog § 21, stk. 3, til et nærtstående
familiemedlem, jf. stk. 2. Fraværet skal afholdes inden 1 år efter barnets fødsel eller modtagelse. Retten til barselsdagpenge
anses for udnyttet, når forælderen har overdraget retten til et nærtstående familiemedlem, jf. stk. 2.
Stk. 2.
Som nærtstående familiemedlem anses forælderens egne forældre og søskende over 18 år og forældre og søskende over 18 år til en
afdød forælder.
Stk. 3.
Et nærtstående familiemedlem, der ønsker at udnytte overdraget orlov efter stk. 1, og som er lønmodtager, skal med 8 ugers varsel
underrette arbejdsgiveren om, hvornår orloven påbegyndes, og om længden heraf.
§ 24
Beskæftigelsesministeren kan fastsætte nærmere regler om ret til dagpenge efter §§ 18-23 og regler om administrationen
efter §§ 23 a-23 c om en forælders ret til at overdrage uger med barselsdagpenge til sociale forældre og til et nærtstående
familiemedlem og om krav til dokumentationen.
Optjening af ret til ferieydelse under barsel
§ 25
Når der udbetales barselsdagpenge under fravær efter § 7, stk. 1 eller 2, eller § 8, stk. 6, 1. pkt., til og med den 31.
august 2019, optjenes der ret til ferieydelse. Ferieydelsen udbetales i det efterfølgende ferieår. Ferie med ferieydelse optjent i
perioden fra den 1. januar 2019 til og med den 31. august 2019 afholdes dog i perioden fra den 1. maj 2020 til og med den 31.
august 2020.
Stk. 2.
Denne ret gælder ikke, i det omfang der i den i stk. 1 nævnte periode optjenes ret til
løn under ferie og ferietillæg efter ferieloven, kollektiv overenskomst m.v.,
feriegodtgørelse efter ferieloven m.v., der som minimum svarer til dagpengesatsen efter § 35, stk. 1, eller
feriedagpenge med ret til udbetaling i det efterfølgende ferieår efter lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.
Stk. 3.
Beskæftigelseskravet, jf. § 27, finder tilsvarende anvendelse ved udbetaling af ferieydelse efter denne bestemmelse ved
påbegyndelsen af ferien i det efterfølgende ferieår.
Stk. 4.
§ 33, stk. 1, og § 35 finder tilsvarende anvendelse ved beregning af ferieydelse efter denne bestemmelse.
Stk. 5.
Beskæftigelsesministeren fastsætter nærmere regler om retten til optjening og udbetaling af ferieydelse.
Optjening af ret til ferieydelse for personer i ansættelse
§ 25a
En lønmodtager, som er i et ansættelsesforhold under fravær efter § 7, stk. 1 eller 2, eller § 8, stk. 6, 1. pkt., i
perioden fra den 1. september 2019 til og med den 31. august 2020, optjener ret til ferieydelse, uanset om der er udbetalt
barselsdagpenge under fraværet.
Stk. 2.
Retten efter stk. 1 gælder ikke, i det omfang der under fravær efter stk. 1 optjenes ret til
løn under ferie og ferietillæg efter ferieloven, kollektiv overenskomst m.v.,
feriegodtgørelse efter ferieloven m.v., der som minimum svarer til dagpengesatsen efter § 35, eller
feriedagpenge med ret til udbetaling i perioden fra den 1. maj 2020 til og med den 31. august 2020 efter lov om
arbejdsløshedsforsikring m.v.
Stk. 3.
Ferie med ferieydelse, som er optjent efter stk. 1 i perioden fra den 1. september 2019 til og med den 31. december 2019, afholdes
i perioden fra den 1. maj 2020 til og med den 31. august 2020, hvis lønmodtageren i perioden fra den 1. januar 2019 til og med den
31. august 2019 har optjent mindre end 8,4 dages betalt ferie efter ferieloven. Anden ferie med ferieydelse optjent efter stk. 1
udbetales af Udbetaling Danmark efter anmodning.
Stk. 4.
En lønmodtager, som på grund af særlige forhold, jf. ferielovens § 38, ikke inden den 1. september 2020 kan afholde ferien efter
stk. 3, 1. pkt., har ret til at afholde ferien i den efterfølgende ferieafholdelsesperiode.
Stk. 5.
En lønmodtager, som i et ansættelsesforhold har optjent feriedagpenge efter lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. under fravær
efter § 7, stk. 1 eller 2, eller § 8, stk. 6, 1. pkt., har ret til ferie med ferieydelse i den efterfølgende
ferieafholdelsesperiode, hvis lønmodtageren på grund af særlige forhold, jf. ferielovens § 38, er forhindret i at afholde ferien
med feriedagpenge inden den 1. september 2020.
Stk. 6.
Fratræder lønmodtageren, inden ferien efter stk. 3-5 er afholdt, udbetales ferieydelsen af Udbetaling Danmark efter anmodning.
Stk. 7.
Ferieydelsen beregnes efter §§ 33 og 35 ud fra forholdene på tidspunktet for fraværet efter § 7, stk. 1 eller 2, eller § 8, stk.
6, 1. pkt., når ferien afholdes eller udbetales, jf. stk. 3-6.
Stk. 8.
Beskæftigelsesministeren fastsætter nærmere regler om retten til optjening og udbetaling af ferieydelse efter denne bestemmelse.
§ 25b
En lønmodtager, som er i et ansættelsesforhold under fravær efter § 6, stk. 1, eller § 7, stk. 1 eller 2, fravær
overdraget efter § 7 a, stk. 1, fravær efter § 8, stk. 6, 1. pkt., eller § 9, stk. 2, i indtil 10 uger efter barnets fødsel eller
modtagelse eller fravær overdraget efter § 23 b, stk. 1, optjener ret til ferie med ferieydelse, uanset om der er udbetalt
barselsdagpenge under fraværet. En far eller medmor, som er omfattet af § 21 c, stk. 1, optjener tilsvarende ret til ferie med
ferieydelse for fravær, der holdes indtil 10 uger efter barnets fødsel eller modtagelse.
Stk. 2.
Retten efter stk. 1 gælder ikke, i det omfang der under fravær efter stk. 1 optjenes ret til
løn under ferie og ferietillæg efter ferieloven, kollektiv overenskomst m.v.,
feriegodtgørelse efter ferieloven m.v., der som minimum svarer til dagpengesatsen efter § 35, eller
feriedagpenge med ret til udbetaling i ferieafholdelsesperioden efter lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.
Stk. 3.
Ferie med ferieydelse optjent i ferieåret efter stk. 1 afholdes i den tilknyttede ferieafholdelsesperiode, jf. dog stk. 4.
Stk. 4.
En lønmodtager, som på grund af særlige forhold, jf. ferielovens §§ 12-14, ikke inden ferieafholdelsesperiodens udløb kan afholde
optjent ferie med ferieydelse efter stk. 1, har ret til at afholde ferien i den efterfølgende ferieafholdelsesperiode.
Stk. 5.
En lønmodtager, som i et ansættelsesforhold har optjent feriedagpenge efter lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. under fravær
efter stk. 1, har ret til ferie med ferieydelse i den efterfølgende ferieafholdelsesperiode, hvis lønmodtageren på grund af
særlige forhold, jf. ferielovens §§ 12-14, er forhindret i at afholde ferien med feriedagpenge inden ferieafholdelsesperiodens
udløb.
Stk. 6.
Fratræder lønmodtageren, inden ferien efter stk. 3-5 er afholdt, udbetales ferieydelsen af Udbetaling Danmark efter anmodning.
Stk. 7.
Ferieydelsen beregnes efter §§ 33 og 35 ud fra forholdene på tidspunktet for fraværet efter stk. 1, når ferien afholdes eller
udbetales, jf. stk. 3-6.
Stk. 8.
Beskæftigelsesministeren fastsætter nærmere regler om retten til optjening og udbetaling af ferieydelse efter denne bestemmelse.
Optjening af ret til ferieydelse for personer, som ikke er i ansættelse
§ 25c
En person, som ikke er i et ansættelsesforhold under fravær efter § 7, stk. 1 eller 2, eller § 8, stk. 6, 1. pkt., i
perioden fra den 1. september 2019 til og med den 31. august 2020, optjener alene ret til ferieydelse i perioden fra den 1.
september 2019 til og med den 31. december 2019. Retten er betinget af, at der er udbetalt barselsdagpenge under fraværet, og at
der i perioden fra den 1. januar 2019 til og med den 31. august 2019 er optjent mindre end 8,4 dages betalt ferie efter
ferieloven. Ferien afholdes i perioden fra den 1. maj 2020 til og med den 31. august 2020.
Stk. 2.
Retten efter stk. 1 gælder ikke, i det omfang der under fravær efter stk. 1 optjenes ret til feriedagpenge med ret til udbetaling
i perioden fra den 1. maj 2020 til og med den 31. august 2020 efter lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. eller ferieydelse efter §
25 a, stk. 1. Der kan i perioden fra den 1. januar 2019 til og med den 31. december 2019 ikke optjenes mere end sammenlagt 16,6
dage med feriedagpenge med ret til udbetaling i perioden fra den 1. maj 2020 til og med den 31. august 2020 og ferieydelse efter
stk. 1.
Stk. 3.
Udbetaling af ferieydelse er betinget af, at personen opfylder beskæftigelseskravet i § 27 ved påbegyndelsen af ferien i
ferieperioden efter stk. 1, 3. pkt.
Stk. 4.
Ferieydelsen beregnes efter §§ 33 og 35 ud fra forholdene på tidspunktet for afholdelsen af ferien.
Stk. 5.
Beskæftigelsesministeren fastsætter nærmere regler om retten til optjening og udbetaling af ferieydelse efter denne bestemmelse.
§ 25d
En person, som ikke er i et ansættelsesforhold under fravær efter § 6, stk. 1, eller § 7, stk. 1 eller 2, fravær
overdraget efter § 7 a, stk. 1, fravær efter § 8, stk. 6, 1. pkt., eller § 9, stk. 2, i indtil 10 uger efter barnets fødsel eller
modtagelse eller fravær overdraget efter § 23 b, stk. 1, optjener ret til ferieydelse, når der udbetales barselsdagpenge under
fraværet. En far eller medmor, som er omfattet af § 21 c, stk. 1, optjener tilsvarende ferieydelse, når der udbetales
barselsdagpenge for fravær, der holdes indtil 10 uger efter barnets fødsel eller modtagelse.
Stk. 2.
Retten efter stk. 1 gælder ikke, i det omfang der under fravær efter stk. 1 optjenes ret til feriedagpenge med ret til udbetaling
i ferieafholdelsesperioden efter lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. eller ferieydelse efter § 25 b, stk. 1.
Stk. 3.
Ferie med ferieydelse optjent i ferieåret efter stk. 1 afholdes i den tilknyttede ferieafholdelsesperiode.
Stk. 4.
Udbetaling af ferieydelse er betinget af, at personen opfylder beskæftigelseskravet i § 27 ved påbegyndelsen af ferien i
ferieafholdelsesperioden.
Stk. 5.
Ferieydelsen beregnes efter §§ 33 og 35 ud fra forholdene på tidspunktet for afholdelsen af ferien.
Stk. 6.
Beskæftigelsesministeren fastsætter nærmere regler om retten til optjening og udbetaling af ferieydelse efter denne bestemmelse.
Ret til dagpenge ved pasning af alvorligt syge børn
§ 26
Forældre med alvorligt syge børn under 18 år har ret til dagpenge fra Udbetaling Danmark, hvis de i forbindelse med
barnets sygdom helt eller delvis opgiver lønarbejde eller personligt arbejde i selvstændig virksomhed.
Stk. 2.
Det er en betingelse, at barnets sygdom skønnes at medføre behov for ophold på hospital eller lignende institution i 12 dage eller
mere. Behandling eller pleje i hjemmet kan sidestilles med ophold på hospital, hvis barnets behov i forbindelse med sygdommen
taler for det.
Stk. 3.
Kravet i stk. 2 om en sygeperiode på 12 dage eller mere gælder ikke ved hospitalsophold for børn af enlige forsørgere, der har ret
til ordinært børnetilskud efter § 2, nr. 1 eller 2, i lov om børnetilskud og forskudsvis udbetaling af børnebidrag.
Stk. 4.
Udbetaling Danmark kan i særlige tilfælde beslutte, at der til barnets forældre kan ydes et højere dagpengebeløb end fastsat i §
35, stk. 1.
Stk. 5.
Der kan højst ydes dagpenge i medfør af stk. 1 i 52 uger inden for de forudgående 18 kalendermåneder.
Stk. 6.
Beskæftigelsesministeren fastsætter nærmere regler om betingelserne for udbetaling af dagpenge til forældre med alvorligt syge
børn under 18 år, herunder regler om, hvorledes dagpengene fordeles mellem barnets forældre.
Midlertidig ret til dagpenge ved pasning af børn som følge af covid-19
§ 26a
En lønmodtager i et ansættelsesforhold eller en selvstændig erhvervsdrivende, som er forælder til et barn under 14 år,
der hjemsendes som følge af et eller flere konkrete smittetilfælde med covid-19 i dagtilbuddet, skolen eller institutionen m.v.,
har ret til dagpenge til pasning af barnet fra Udbetaling Danmark, jf. § 26 c.
Stk. 2.
Det er en betingelse, at forælderen som lønmodtager ikke har mulighed for at arbejde hjemmefra eller som selvstændig
erhvervsdrivende ikke har mulighed for at drive sin virksomhed hjemmefra. Er forælderen lønmodtager, er det desuden en betingelse,
at forælderen ikke har afspadsering, der kan bruges til pasning af barnet, og at der ikke udbetales løn af arbejdsgiveren eller
holdes ferie samme dag. Deler forældrene bopæl, og er de lønmodtagere eller selvstændige erhvervsdrivende, er det en betingelse,
at begge forældre opfylder betingelserne i 1. og 2. pkt.
Stk. 3.
Forælderen skal over for Udbetaling Danmark fremlægge dokumentation for, hvornår dagtilbuddet, skolen eller institutionen m.v. som
følge af et eller flere konkrete smittetilfælde med covid-19 har sendt barnet hjem, og på tro og love oplyse sidste dag, barnet er
hjemsendt. En lønmodtager skal desuden på tro og love erklære, at der ikke udbetales løn af arbejdsgiveren eller holdes ferie
samme dag.
Stk. 4.
Forælderen skal som lønmodtager over for Udbetaling Danmark fremlægge erklæring fra arbejdsgiveren om, at forælderen ikke har
mulighed for at arbejde hjemmefra, at forælderen ikke har afspadsering, der kan bruges til pasning af barnet, og at der ikke
udbetales løn af arbejdsgiveren eller holdes ferie samme dag. Forælderen skal som selvstændig erhvervsdrivende over for Udbetaling
Danmark på tro og love erklære, at det ikke er muligt at drive sin virksomhed hjemmefra. Deler forældrene bopæl, skal der
fremlægges erklæring fra begge forældre efter 1. og 2. pkt.
§ 26b
En lønmodtager i et ansættelsesforhold eller en selvstændig erhvervsdrivende, som er forælder til et barn under 14 år,
der er konstateret smittet med covid-19 og af denne årsag ikke kan komme i dagtilbud, skole eller institution m.v., har ret til
dagpenge til pasning af barnet fra Udbetaling Danmark, jf. § 26 c.
Stk. 2.
Det er en betingelse, at forælderen som lønmodtager ikke har mulighed for at arbejde hjemmefra eller som selvstændig
erhvervsdrivende ikke har mulighed for at drive sin virksomhed hjemmefra. Er forælderen lønmodtager, er det desuden en betingelse,
at forælderen ikke har afspadsering, der kan bruges til pasning af barnet, og at der ikke udbetales løn af arbejdsgiveren eller
holdes ferie samme dag. Deler forældrene bopæl, og er de lønmodtagere eller selvstændige erhvervsdrivende, er det en betingelse,
at begge forældre opfylder betingelserne i 1. og 2. pkt.
Stk. 3.
Forælderen skal fremlægge dokumentation for positiv test for covid-19 for barnet og på tro og love oplyse sidste dag, hvor det er
nødvendigt at barnet er hjemme. En lønmodtager skal desuden på tro og love erklære, at der ikke udbetales løn af arbejdsgiveren
eller holdes ferie samme dag.
Stk. 4.
Forælderen skal som lønmodtager over for Udbetaling Danmark fremlægge erklæring fra arbejdsgiveren om, at forælderen ikke har
mulighed for at arbejde hjemmefra, at forælderen ikke har afspadsering, der kan bruges til pasning af barnet, og at der ikke
udbetales løn af arbejdsgiveren eller holdes ferie samme dag. Forælderen skal som selvstændig erhvervsdrivende på tro og love
erklære, at det ikke er muligt at drive sin virksomhed hjemmefra. Deler forældrene bopæl, skal der fremlægges erklæring fra begge
forældre efter 1. og 2. pkt.
§ 26c
Udbetaling Danmark kan for perioden til og med den 31. december 2020 udbetale dagpenge efter §§ 26 a og 26 b for
sammenlagt op til 10 fraværsdage vedrørende det enkelte barn. Udbetaling Danmark kan for perioden fra og med den 1. januar 2021
til og med den 31. marts 2021 udbetale dagpenge efter §§ 26 a og 26 b for sammenlagt op til 10 fraværsdage vedrørende det enkelte
barn. Udbetaling Danmark kan for perioden fra og med den 1. april 2021 til og med den 30. juni 2021 udbetale dagpenge efter §§ 26
a og 26 b for sammenlagt op til 10 fraværsdage vedrørende det enkelte barn. Udbetaling Danmark kan for perioden fra og med den 23.
november 2021 til og med den 28. februar 2022 udbetale dagpenge efter §§ 26 a og 26 b for sammenlagt op til 10 fraværsdage
vedrørende det enkelte barn. Dagpengene beregnes og udbetales efter lovens almindelige regler for beregning og udbetaling til
lønmodtagere og selvstændige. Der kan kun udbetales dagpenge til én forælder pr. dag, barnet er hjemme, og der kan kun udbetales
dagpenge for hele fraværsdage. En forælder kan kun få udbetalt dagpenge for ét barn pr. dag. Ansøges der om dagpenge for mere end
10 dage for det enkelte barn, udbetales dagpengene for dagene i den rækkefølge, som Udbetaling Danmark har modtaget den nødvendige
dokumentation for dagene.
Stk. 2.
Den første fraværsdag er den dag, hvor betingelserne for at få dagpenge efter §§ 26 a eller 26 b er opfyldt. Fraværsperioden anses
for afsluttet, når barnet kan komme i dagtilbud, skole eller institution m.v. igen.
Stk. 3.
Anmodning om dagpenge efter §§ 26 a og 26 b indgives til Udbetaling Danmark efter reglerne i § 31 og de regler, der er fastsat
efter § 31, stk. 2.
Kapitel 6
Beskæftigelseskrav
§ 27
En lønmodtager har ret til barselsdagpenge fra Udbetaling Danmark, når den pågældende
dagen før fraværet eller på første fraværsdag er i beskæftigelse og har været beskæftiget i mindst 160 timer, jf. stk. 2, inden
for de seneste 4 afsluttede kalendermåneder forud for fraværsperioden og i mindst 3 af disse måneder har været beskæftiget i
mindst 40 timer i hver måned,
ville have været berettiget til arbejdsløshedsdagpenge eller en ydelse, der træder i stedet herfor, jf. lov om
arbejdsløshedsforsikring m.v., hvis der ikke havde været ret til dagpenge efter denne lov,
inden for den seneste måned har afsluttet en erhvervsmæssig uddannelse af mindst 18 måneders varighed,
er elev i lønnet praktik i en uddannelse, der er reguleret ved eller i henhold til lov, eller
er ansat i et fleksjob efter § 120 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.
Stk. 2.
Opgørelsen af beskæftigelseskravet efter stk. 1, nr. 1, sker på baggrund af indberetninger til indkomstregisteret, jf. lov om et
indkomstregister, jf. dog stk. 4. Ved opgørelsen indgår timer, hvor lønmodtageren har,
arbejdet som lønmodtager,
arbejdet som selvstændig erhvervsdrivende umiddelbart forud for arbejdet som lønmodtager og med virksomheden har opfyldt
beskæftigelseskravet efter § 28,
modtaget dagpenge efter lov om sygedagpenge eller dagpenge efter denne lov,
modtaget arbejdsløshedsdagpenge eller en ydelse, der træder i stedet herfor,
afholdt ferie med løn eller feriegodtgørelse, eller
modtaget godtgørelse i en opsigelsesperiode fra Lønmodtagernes Garantifond.
Stk. 3.
Ved vurderingen af, om beskæftigelseskravet efter stk. 1 er opfyldt, ses der bort fra perioder på indtil 2 år, hvor der efter lov
om social service eller barnets lov er ydet godtgørelse for tabt arbejdsfortjeneste ved pasning af et handicappet barn i hjemmet
eller er ydet vederlag ved pasning af døende eller efter denne lovs § 26 er ydet dagpenge til forældre med alvorligt syge børn.
Endvidere ses bort fra perioder, hvor der ville være ret til barselsdagpenge efter § 21, men hvor den anden forælder har fået
udbetalt barselsdagpengene eller dennes arbejdsgiver har fået udbetalt refusion, og fra perioder, hvor lønmodtageren har været
omfattet af en arbejdskonflikt.
Stk. 4.
Beskæftigelsesministeren kan fastsætte nærmere regler om, hvornår beskæftigelseskravet efter stk. 1, nr. 1, er opfyldt, og om
opgørelse og placering af timer samt omregning m.v. af indkomster vedrørende timer omfattet af stk. 2. Beskæftigelsesministeren
kan desuden fastsætte nærmere regler om, at beskæftigelse og indkomster, som ikke er indberettet til indkomstregisteret, jf. lov
om et indkomstregister, kan indgå ved opgørelsen af timer efter stk. 1, nr. 1, og stk. 2.
§ 28
Retten til barselsdagpenge for en selvstændig erhvervsdrivende er betinget af, at der inden for de sidste 12 måneder har
været udøvet selvstændig virksomhed i mindst halvdelen af den normale overenskomstmæssige ugentlige arbejdstid i mindst 6 måneder,
heraf den seneste måned forud for fraværet. Har den selvstændige virksomhed været udøvet i mindre end 6 måneder, medregnes
perioder med forudgående beskæftigelse som lønmodtager.
Stk. 2.
Ved vurderingen af, om beskæftigelseskravet efter stk. 1 er opfyldt, ses der bort fra perioder på indtil 2 år, hvor der efter lov
om social service eller barnets lov er ydet godtgørelse for tabt arbejdsfortjeneste ved pasning af et handicappet barn i hjemmet
eller er ydet vederlag ved pasning af døende eller efter denne lov er ydet barselsdagpenge til forældre under fravær efter § 13
eller efter § 26 er ydet dagpenge til forældre med alvorligt syge børn. Ved vurderingen kan endvidere helt eller delvis ses bort
fra perioden fra og med den 1. marts 2020 til og med den 31. august 2020. Ved vurderingen kan desuden helt eller delvis ses bort
fra perioden fra og med den 1. december 2020 til og med den 30. april 2021. Ved vurderingen kan desuden helt eller delvis ses bort
fra perioden fra og med den 1. december 2020 til og med den 30. april 2021. For en selvstændig erhvervsdrivende, der i løbet af
perioden fra og med den 1. juli 2021 til og med den 30. september 2021 har modtaget arbejdsløshedsdagpenge efter § 57, stk. 8, i
lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., kan der også ved vurderingen helt eller delvis ses bort fra perioden fra og med den 1. maj
2021 til og med den 30. september 2021.
Stk. 3.
En selvstændigt erhvervsdrivende, som får tilskud til bevarelse af beskæftigelsen i egen virksomhed efter § 126 i lov om en aktiv
beskæftigelsesindsats, har uanset kravet i stk. 1 ret til barselsdagpenge som selvstændigt erhvervsdrivende.
§ 29
Betingelsen for udbetaling af barselsdagpenge er, at beskæftigelseskravet i § 27 eller beskæftigelseskravet i § 28 er
opfyldt ved påbegyndelse af den enkelte fraværsperiode. For en forælder, der har afholdt fravær efter §§ 6-9, og som fortsat er
dagpengeberettiget ledig, lønmodtager i beskæftigelse eller selvstændig erhvervsdrivende, anses beskæftigelseskravet dog for
opfyldt i forhold til efterfølgende fraværsperioder, der påbegyndes indtil 1 år efter barnets fødsel eller modtagelse.
Påbegyndelsen af fravær efter § 13 anses ikke for en ny fraværsperiode for forældre, der ved overgang til fravær efter § 13
udnytter en ret til fravær efter §§ 6-9 eller 26 med ret til barselsdagpenge. Tilsvarende anses påbegyndelse af fravær efter §§
6-9 eller 26 ikke for en ny fraværsperiode for forældre, der ved overgang til fravær efter §§ 6-9 eller 26 udnytter retten til
fravær efter § 13 med ret til barselsdagpenge.
Stk. 2.
Der kan dog udbetales barselsdagpenge fra det tidspunkt, hvor en person efter fraværets påbegyndelse opfylder det
beskæftigelseskrav, der er nævnt i § 27, stk. 1, nr. 2.
Stk. 3.
Ved opgørelse af beskæftigelseskravet efter stk. 1 medregnes perioder, hvor en kvinde på grund af arbejdsforholdets særlige
karakter har måttet ophøre med arbejdet inden 4 uger før fødslen eller det efter en lægelig bedømmelse skønnes nødvendigt, at
kvinden var skånet for arbejde.
Stk. 4.
Betingelserne i stk. 1 gælder ikke for udbetaling af dagpenge under forebyggende graviditetsundersøgelser efter § 18.
Kapitel 7
Den dagpengeberettigedes ansøgning om barselsdagpenge
§ 30
Ved anmodning om barselsdagpenge efter § 20 i forbindelse med fravær før 4 uger før forventet fødsel, jf. § 6, stk. 2,
skal fraværet anmeldes og dokumenteres. Beskæftigelsesministeren fastsætter regler herom.
Stk. 2.
Anmodning om barselsdagpenge efter §§ 20-23 c skal for andre end et ledigt medlem af en arbejdsløshedskasse indgives til
Udbetaling Danmark senest 8 uger efter fødslen eller barnets modtagelse. Påbegyndes en fraværsperiode på et senere tidspunkt, skal
anmodning om barselsdagpenge indgives senest 8 uger efter 1. fraværsdag i denne periode, jf. dog stk. 8.
Stk. 3.
Har arbejdsgiveren udbetalt løn under fraværet, skal lønmodtagerens anmodning om barselsdagpenge efter ophør af lønudbetalingen
indgives til Udbetaling Danmark senest 8 uger efter, at udbetaling af løn fra arbejdsgiveren er ophørt.
Stk. 4.
Et ledigt medlem af en arbejdsløshedskasse, der ønsker at ansøge om barselsdagpenge efter §§ 20, 21, 21 b, 21 c, 23 b eller 23 c,
skal senest 8 uger efter fødslen eller barnets modtagelse anmelde fraværet til arbejdsløshedskassen. Påbegyndes en fraværsperiode
på et senere tidspunkt, skal anmeldelse af fraværet til arbejdsløshedskassen ske senest 8 uger efter 1. fraværsdag i denne
periode.
Stk. 5.
Senest 1 uge efter modtagelsen af en anmeldelse efter stk. 4 skal arbejdsløshedskassen anmelde fraværet via Nemrefusion til
Udbetaling Danmark, der herefter udsender et underretningsbrev til det ledige medlem med de modtagne oplysninger.
Stk. 6.
Det ledige medlem skal senest 8 uger efter at have modtaget underretningsbrevet efter stk. 5 anmode Udbetaling Danmark om
barselsdagpenge.
Stk. 7.
Er anmodningen indgivet efter fristerne i stk. 2, 3 eller 6, eller er anmeldelsen sket efter fristen i stk. 4, bortfalder retten
til barselsdagpenge for den periode, der ligger før anmodningen eller anmeldelsen.
Stk. 8.
Beskæftigelsesministeren kan fastsætte nærmere regler om muligheden for, at en lønmodtager ikke skal indgive ny ansøgning efter
stk. 2, når fraværsperioden er afbrudt i en kortere periode på grund af afholdelse af ferie, på hvilken måde anmodninger efter
stk. 2, 3 og 6 skal indgives, og om dispensation fra fristen i stk. 2-4 og 6.
§ 31
Anmodning om dagpenge ved pasning af alvorligt syge børn efter § 26 skal indgives til Udbetaling Danmark senest 8 uger
efter første fraværsdag. Indgives anmodningen efter denne frist, bortfalder retten til barselsdagpenge for den periode, der ligger
før anmodningen.
Stk. 2.
Beskæftigelsesministeren kan fastsætte nærmere regler om, på hvilken måde ansøgning efter stk. 1 skal indgives, og om dispensation
fra fristen i stk. 1.
Kapitel 8
Beregningsgrundlaget for barselsdagpenge
§ 32
Barselsdagpenge ydes på grundlag af lønindtægt og anden indtægt, der erstatter lønindtægt, jf. stk. 2, og selvstændig
erhvervsindtægt.
Stk. 2.
Beskæftigelsesministeren fastsætter regler om, hvilke indtægter der skal henregnes til lønindtægt, og hvilke indtægter der skal
henregnes til selvstændig erhvervsindtægt, og om beregning af barselsdagpenge på grundlag af arbejdsfortjenesten ved selvstændig
virksomhed, herunder om anvendelse af indtægtsoplysninger fra skatteforvaltningen.
§ 33
Barselsdagpenge til lønmodtagere, der er fraværende, beregnes på grundlag af det ugentlige timetal under fraværet og den
timefortjeneste, som lønmodtageren i gennemsnit har opnået i aktuelle ansættelsesforhold i de seneste 3 afsluttede kalendermåneder
forud for fraværets begyndelse, efter betaling af arbejdsmarkedsbidrag. Opgørelse af timefortjenesten sker på baggrund af
indberetninger i henhold til lov om et indkomstregister, jf. dog stk. 2.
Stk. 2.
Beskæftigelsesministeren kan fastsætte nærmere regler om
opgørelse af timefortjenesten efter stk. 1, herunder placeringen af indberettede løntimer og indkomst, omregning af indkomst
m.v.,
at beskæftigelse og indkomster, som ikke er indberettet til indkomstregisteret, jf. lov om et indkomstregister, kan indgå ved
opgørelsen af timefortjenesten,
opgørelse af timetal og anvendelse af andre beregningsperioder end fastsat i stk. 1 for lønmodtagere med ukendt eller
varierende arbejdstid m.v.,
beregning af barselsdagpenge for lønmodtagere, der påbegynder en ny fraværsperiode kort tid efter sidste fraværsperiode,
nyuddannede, nyansatte m.v.,
omberegning af barselsdagpenge for lønmodtagere, der indbetaler ekstra bidrag på en arbejdsgiveradministreret
pensionsopsparing,
omberegning af barselsdagpenge i særlige tilfælde og
fravigelse af § 35, stk. 1, for lønmodtagere med skiftende arbejdstid.
Stk. 3.
Beskæftigelsesministeren fastsætter regler om udbetaling af barselsdagpenge for uger, hvori arbejdet er genoptaget delvis.
§ 34
Beskæftigelsesministeren fastsætter regler om beregning af dagpenge efter denne lov til personer ansat i fleksjob og
selvstændigt erhvervsdrivende, som får tilskud til bevarelse af beskæftigelsen i egen virksomhed efter kapitel 20 i lov om en
aktiv beskæftigelsesindsats. Beskæftigelsesministeren fastsætter ligeledes regler om beregning af dagpenge efter denne lov, hvis
ansættelsen ophører i en orlovsperiode.
Kapitel 9
Barselsdagpengenes størrelse
§ 35
Barselsdagpenge til lønmodtagere efter § 33 kan ikke udgøre mere end 3.332 kr. om ugen og ikke mere pr. time end dette
beløb divideret med den normale overenskomstmæssige ugentlige arbejdstid.
Stk. 2.
Medmindre andet er oplyst, udbetales barselsdagpenge til lønmodtagere efter en 5-dages-uge med lige store andele pr. dag.
§ 36
Barselsdagpenge til et ledigt medlem af en anerkendt arbejdsløshedskasse udbetales med den sats, som personen på første
dag med ret til barselsdagpenge pr. dag kunne have modtaget i arbejdsløshedsdagpenge, hvis den pågældende ikke havde modtaget
dagpenge efter denne lov, jf. dog stk. 2 og 3.
Stk. 2.
Barselsdagpenge til et ledigt medlem af en anerkendt arbejdsløshedskasse, der deltager i tilbud efter §§ 96 eller 97 a i lov om en
aktiv beskæftigelsesindsats, er omfattet af den midlertidige ordning om arbejdsfordeling, jf. § 53, stk. 25, i lov om
arbejdsløshedsforsikring m.v., eller har ret til at modtage arbejdsløshedsdagpenge med satsen efter § 48, stk. 8, i lov om
arbejdsløshedsforsikring m.v., beregnes dog efter stk. 1 på samme måde, som hvis den pågældende ikke deltog i tilbuddet eller
arbejdsfordelingen eller ikke havde ret til at modtage arbejdsløshedsdagpenge med satsen efter § 48, stk. 8, i lov om
arbejdsløshedsforsikring m.v. Barselsdagpenge til personer, der får ret til barselsdagpenge efter § 29, stk. 2, udbetales med den
sats, som personen på første dag med ret til barselsdagpenge pr. dag kunne have modtaget i arbejdsløshedsdagpenge.
Stk. 3.
Barselsdagpenge til et medlem af en anerkendt arbejdsløshedskasse, der bliver ledig i fraværsperioden, udbetales med den sats, som
personen på første dag med ret til barselsdagpenge efter ansættelsens ophør pr. dag kunne have modtaget i arbejdsløshedsdagpenge,
jf. dog stk. 2, 1. pkt.
Stk. 4.
Beskæftigelsesministeren fastsætter nærmere regler om beregning af barselsdagpenge på grundlag af supplerende
arbejdsløshedsdagpenge samt regler om fremadrettet ændring af satsen i stk. 1-3 i særlige tilfælde.
§ 37
Barselsdagpenge til selvstændige erhvervsdrivende kan pr. uge ikke udgøre mere end det beløb, der er nævnt i § 35, stk.
Er der tegnet en frivillig sikring efter reglerne i kapitel 16 i lov om sygedagpenge, udgør barselsdagpengene mindst 2/3 af det
beløb, der er nævnt i § 35, stk. 1.
Stk. 2.
Til selvstændige erhvervsdrivende udbetales barselsdagpenge efter en 5-dages-uge fra mandag til fredag med lige store andele pr.
dag.
Stk. 3.
Beskæftigelsesministeren fastsætter regler om udbetaling af barselsdagpenge for uger, hvori arbejdet er genoptaget delvis.
Regulering af barselsdagpengebeløb
§ 38
Det dagpengebeløb, der er nævnt i § 35, stk. 1, reguleres én gang om året pr. den første mandag i januar med 1,7 pct.
tillagt tilpasningsprocenten for det pågældende finansår, jf. lov om en satsreguleringsprocent. Det regulerede beløb afrundes til
det nærmeste hele kronebeløb, der kan deles med fem. Det afrundede beløb danner grundlag for det kommende års satsregulering.
Stk. 2.
I satsreguleringen efter stk. 1 fradrages for finansårene 2020-2023 en procentsats på 0,75.
§ 38a
(Ophævet)
Kapitel 10
Refusion og finansiering m.v.
Arbejdsgivers ret til refusion af barselsdagpenge
§ 39
En arbejdsgiver, der udbetaler løn under fravær fra arbejdet, er berettiget til at få udbetalt de barselsdagpenge, som
lønmodtageren ellers ville have ret til fra Udbetaling Danmark vedrørende samme arbejdsforhold, dog højst med et beløb svarende
til den udbetalte løn under fraværet.
Stk. 2.
Får lønmodtageren udbetalt løn under fravær fra flere arbejdsgivere, deles barselsdagpengene mellem arbejdsgiverne i forhold til
de dagpengebeløb, som de enkelte arbejdsforhold berettiger til.
Stk. 3.
En arbejdsgiver, der udbetaler løn under fravær efter § 6, stk. 2, skal for at kunne gøre et refusionskrav gældende, jf. § 40,
stk. 2, anmelde fraværet og dokumentere retten til fravær.
Stk. 4.
Beskæftigelsesministeren fastsætter nærmere regler om anvendelsen af bestemmelsen i stk. 3, herunder om konsekvensen for
arbejdsgivers ret til refusion ved manglende overholdelse af fristen for anmeldelse af fraværet efter § 6, stk. 2.
Arbejdsgivers ret til tillæg til refusion
§ 39a
En arbejdsgiver, som modtager refusion efter denne lov, er berettiget til at modtage et tillæg til refusion.
Stk. 2.
Tillægget til refusion beregnes med den procentsats, der er nævnt i § 39 b, på grundlag af refusionen til arbejdsgiveren.
Tillægget til refusion for 1 uge afrundes til nærmeste hele kronebeløb.
Stk. 3.
Udbetaling Danmark opgør og udbetaler tillægget til refusion.
§ 39b
Tillægget til refusion til arbejdsgiveren beregnes med følgende procentsatser:
Fra den 6. januar 2020 med 0,3 pct.
Fra den 4. januar 2021 med 0,6 pct.
Fra den 3. januar 2022 med 0,9 pct.
Fra den 2. januar 2023 med 1,2 pct.
Fra den 1. januar 2024 med 1,5 pct.
Fra den 6. januar 2025 med 1,8 pct.
Fra den 5. januar 2026 med 2,1 pct.
Fra den 4. januar 2027 med 2,4 pct.
Fra den 3. januar 2028 med 2,7 pct.
Fra den 1. januar 2029 med 3,0 pct.
Fra den 7. januar 2030 med 3,3 pct.
§ 39c
Beskæftigelsesministeren fastsætter regler om en arbejdsgivers tillæg til refusion, herunder regler om beregning og
udbetaling af tillæg til refusion og tilbagebetaling af tillæg til refusion.
Anmeldelse af refusionskrav
§ 40
En arbejdsgiver, der efter § 39 er berettiget til refusion af barselsdagpenge, skal anmelde refusionskravet via
Nemrefusion til Udbetaling Danmark.
Stk. 2.
Arbejdsgiverens anmodning om refusion for løn udbetalt i forbindelse med fravær på grund af graviditet, barsel, adoption og
sorgorlov og ved pasning af alvorligt syge børn efter § 26 skal indgives til Udbetaling Danmark senest 8 uger efter en
orlovsperiodes udløb. Indgives anmodning efter denne frist, bortfalder retten til refusion for denne periode.
Stk. 3.
En orlovsperiode anses for udløbet, når der i 1 uge ikke har været fravær, der berettiger til refusion.
Stk. 4.
Udbetaling Danmark kan dog udbetale refusion, når overskridelse af fristen i stk. 2 skyldes driftsforstyrrelser hos Nemrefusion af
et omfang og en varighed, der har afskåret arbejdsgiveren fra at anmelde rettidigt.
Stk. 5.
Der kan ikke ydes refusion for løn eller dagpenge udbetalt i forbindelse med fravær på grund af forebyggende
graviditetsundersøgelser.
Stk. 6.
Ved anmeldelse af refusionskrav skal lønmodtageren orienteres om de oplysninger, som arbejdsgiveren har givet til Udbetaling
Danmark ved anmeldelsen af refusionskravet. En lønmodtager, der ikke er enig i det af arbejdsgiveren oplyste, skal gøre Udbetaling
Danmark opmærksom herpå.
Stk. 7.
Beskæftigelsesministeren kan fastsætte nærmere regler om, på hvilken måde arbejdsgiverens refusionskrav skal anmeldes til
Udbetaling Danmark.
Finansiering
§ 41
Der ydes ikke refusion af udgifter til dagpenge efter § 18.
§ 42
Staten afholder udgifterne til Udbetaling Danmarks udbetalinger efter denne lov.
§ 43
(Ophævet)
Kapitel 11
Indbetaling m.v. til Arbejdsmarkedets Tillægspension og den obligatoriske pensionsordning
Bidrag til Arbejdsmarkedets Tillægspension
§ 44
Ved udbetaling af dagpenge fra Udbetaling Danmark efter denne lov til lønmodtagere, der er fyldt 16 år, indbetales det
dobbelte af det bidrag, der er fastsat efter § 15 sammenholdt med § 2 a i lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension.
Stk. 2.
De nærmere regler for beregningen af bidraget fastsættes af bestyrelsen for Arbejdsmarkedets Tillægspension efter principperne i §
15 i lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension.
Stk. 3.
Lønmodtageren betaler 1/3 af bidraget, mens 2/3 betales af Udbetaling Danmark.
Stk. 4.
Det af Udbetaling Danmark beregnede lønmodtagerbidrag afrundes til nærmeste hele kronebeløb. Udbetaling Danmarks andel af bidraget
udgør det dobbelte heraf.
Stk. 5.
Lønmodtagerens del af bidraget tilbageholdes ved dagpengeudbetalingen.
§ 45
Udbetaling Danmarks indbetaling til Arbejdsmarkedets Tillægspension dækkes af et bidrag fra arbejdsgiveren. Udbetaling
Danmarks udgifter til indbetaling efter § 44, stk. 3, afholdes af staten.
Stk. 2.
Arbejdsgiverbidraget beregnes i forhold til antallet af lønmodtagere fra arbejdsgivere, der modtager barselsdagpenge fra
Udbetaling Danmark.
Stk. 3.
Til dækning af arbejdsgiverens del af ATP-bidraget, jf. stk. 1, skal private arbejdsgivere, der er registreret efter momsloven
eller lov om afgift af lønsum m.v., betale finansieringsbidrag. Kravet om registrering gælder ikke for udenlandske virksomheder og
virksomheder på Færøerne og i Grønland.
Stk. 4.
Private arbejdsgivere, som ikke er registreret efter lov om afgift af lønsum m.v., og som alene er registreret efter momsloven som
følge af køb af varer, som er nævnt i § 46, stk. 1, nr. 8-10, i momsloven, i Danmark eller inden for det øvrige EU, kan efter
ansøgning til Arbejdsmarkedets Tillægspension fritages for pligt til at betale finansieringsbidrag efter stk. 3.
Stk. 5.
Finansieringsbidraget skal indbetales til Arbejdsmarkedets Tillægspension, som forestår opkrævning og inddrivelse af
finansieringsbidrag fra arbejdsgiverne.
Stk. 6.
Finansieringsbidrag efter stk. 5 kan opkræves sammen med de øvrige bidrag, som Arbejdsmarkedets Tillægspension opkræver fra
arbejdsgiverne. Restancer for bidrag kan indgå i den fælles opkrævning.
Stk. 7.
Finansieringsbidraget fra arbejdsgiverne efter stk. 1 og 3 fastsættes af beskæftigelsesministeren efter indstilling fra
Arbejdsmarkedets Tillægspension. I finansieringsbidraget indgår administrationsomkostninger, herunder administrationsomkostninger
til Arbejdsmarkedets Tillægspension. Beskæftigelsesministeren fastsætter nærmere regler om finansieringsbidragets størrelse.
Stk. 8.
De private arbejdsgiveres finansieringsbidrag efter stk. 7 nedsættes med et beløb, der årligt fastsættes af
beskæftigelsesministeren. Staten dækker udgiften til den årlige nedsættelse af finansieringsbidraget.
Stk. 9.
Finansieringsbidraget beregnes af Arbejdsmarkedets Tillægspension på grundlag af den samlede indberetning af bidrag, som
Arbejdsmarkedets Tillægspension har modtaget fra arbejdsgiveren i en forudgående periode, hvis længde svarer til den periode, som
betaling af finansieringsbidrag vedrører. Bidraget udgør årligt det af beskæftigelsesministeren fastsatte finansieringsbidrag, for
hver gang arbejdsgiveren indberetter et beløb, der svarer til årsbidraget efter § 15, stk. 1, i lov om Arbejdsmarkedets
Tillægspension.
Stk. 10.
Arbejdsmarkedets Tillægspension kan indhente de oplysninger hos skattemyndigheder og andre offentlige myndigheder om den
pågældende arbejdsgiver, som er nødvendige for at varetage opkrævningen og inddrivelsen af skyldige finansieringsbidrag og renter,
herunder oplysninger om indkomst- og formueforhold. Til brug ved beregning, opkrævning og behandling af finansieringsbidrag er der
i nødvendigt omfang adgang til oplysninger i Arbejdsmarkedets Tillægspensions registre.
Stk. 11.
Sker indbetaling af finansieringsbidrag ikke rettidigt, skal arbejdsgiveren fra forfaldsdatoen betale renter af
finansieringsbidraget med den rentesats, der til enhver tid er fastsat i medfør af § 5 i renteloven.
Stk. 12.
Arbejdsmarkedets Tillægspension har udpantningsret for finansieringsbidrag og renter og omkostninger forbundet med inddrivelse
heraf.
Stk. 13.
Afgørelser om finansieringsbidragspligt og finansieringsbidrag, herunder beregning og opkrævning, kan inden for en frist af 4 uger
fra den dag, hvor afgørelsen er meddelt, indbringes for Ankenævnet for Arbejdsmarkedets Tillægspension, jf. § 28 i lov om
Arbejdsmarkedets Tillægspension.
Stk. 14.
Beskæftigelsesministeren fastsætter nærmere regler om beregningsperioder, opkrævning, modregning og betaling af
finansieringsbidrag m.v., der indgår i en fælles opkrævning, jf. stk. 6. Der kan endvidere fastsættes regler om beløbsgrænser for
opkrævning og tilbagebetaling af bidrag og regler om, at Arbejdsmarkedets Tillægspension kan give henstand med indbetaling og
eftergive finansieringsbidrag og renter og omkostninger forbundet med inddrivelse heraf.
Stk. 15.
Beskæftigelsesministeren fastsætter nærmere regler om ansøgning om fritagelse efter stk. 4, herunder om dokumentation og om
tilbagebetaling af bidrag.
§ 46
Ved udbetaling af dagpenge efter § 18 fra arbejdsgivere under fravær på grund af forebyggende graviditetsundersøgelser
indbetales bidrag til Arbejdsmarkedets Tillægspension efter de regler, der fremgår af kapitel 26 i lov om sygedagpenge.
Bidrag til den obligatoriske pensionsordning
§ 47
For personer, som modtager dagpenge efter denne lov fra Udbetaling Danmark, indbetaler Udbetaling Danmark et bidrag til
den obligatoriske pensionsordning til Arbejdsmarkedets Tillægspension, jf. § 17 s i lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension.
Stk. 2.
Bidraget beregnes med den procentsats, der er nævnt i § 47 a, på grundlag af dagpenge til personen efter fradrag for personens
ATP-bidrag efter § 44, stk. 3. Bidraget for 1 uge afrundes til nærmeste hele kronebeløb.
Stk. 3.
Bidraget til den obligatoriske pensionsordning fradrages ikke i dagpengene. Bidraget til den obligatoriske pensionsordning betales
af staten.
§ 47a
Bidraget til den obligatoriske pensionsordning beregnes med følgende procentsatser:
Fra den 6. januar 2020 med 0,3 pct.
Fra den 4. januar 2021 med 0,6 pct.
Fra den 3. januar 2022 med 0,9 pct.
Fra den 2. januar 2023 med 1,2 pct.
Fra den 1. januar 2024 med 1,5 pct.
Fra den 6. januar 2025 med 1,8 pct.
Fra den 5. januar 2026 med 2,1 pct.
Fra den 4. januar 2027 med 2,4 pct.
Fra den 3. januar 2028 med 2,7 pct.
Fra den 1. januar 2029 med 3,0 pct.
Fra den 7. januar 2030 med 3,3 pct.
§ 47b
Beskæftigelsesministeren fastsætter regler om beregning af bidrag til den obligatoriske pensionsordning, indberetning
og indbetaling af bidrag til Arbejdsmarkedets Tillægspension og om tilbagebetaling af bidrag.
Kapitel 12
Administration m.v.
§ 48
Udbetaling Danmark træffer afgørelse om retten til barselsdagpenge.
§ 48a
Til brug for Udbetaling Danmarks afgørelse om en persons ret til dagpenge efter barselsloven, herunder sats, kan
Udbetaling Danmark anmode den arbejdsløshedskasse, som personen er medlem af, om at opgøre, om personen ville have haft ret til
arbejdsløshedsdagpenge og med hvilken sats, hvis personen ikke havde haft ret til dagpenge efter barselsloven.
Stk. 2.
Beskæftigelsesministeren fastsætter nærmere regler om, hvordan Udbetaling Danmarks anmodning skal ske, hvordan oplysningerne
videregives fra arbejdsløshedskassen til Udbetaling Danmark m.v.
§ 49
Personer, der modtager ydelser efter denne lov, skal underrette arbejdsgiveren om forandringer i deres forhold eller
andre omstændigheder, der kan medføre ændring i eller bortfald af dagpengene, herunder arbejdsgiverens mulighed for at kunne
modtage refusion.
Stk. 2.
En person, der har tilsidesat sin oplysningspligt efter stk. 1 eller efter § 11 i lov om retssikkerhed og administration på det
sociale område eller i øvrigt mod bedre vidende uberettiget har modtaget ydelser efter denne lov, skal tilbagebetale det beløb,
der er modtaget med urette.
Stk. 3.
Tilbagebetalingsbeløb opkræves af Udbetaling Danmark efter regler fastsat af beskæftigelsesministeren i samråd med
skatteministeren.
Stk. 4.
Krav på tilbagebetaling af for meget udbetalte ydelser efter denne lov kan modregnes i ydelser efter loven.
§ 49a
En person har ikke ret til barselsdagpenge for en periode, hvor personen ved endelig dom findes at have overtrådt
straffelovens § 101 a, stk. 1, § 114 c, stk. 3, §§ 114 d, 114 e eller 114 g for forhold begået i udlandet, straffelovens § 114 j,
stk. 1, eller for en periode, hvor personen ved endelig dom findes at have været i udlandet i strid med et udrejseforbud fastsat i
medfør af § 2 b, stk. 1, i lov om pas til danske statsborgere m.v.
Stk. 2.
Udbetaling Danmark skal træffe afgørelse om tilbagebetaling af barselsdagpenge udbetalt til personen for en periode, hvor personen
er dømt for overtrædelse af de i stk. 1 nævnte bestemmelser. Det gælder, uanset om Udbetaling Danmark tidligere har truffet
afgørelse om tilbagebetaling af barselsdagpenge udbetalt til personen for samme periode.
§ 49b
En person har ikke ret til dagpenge efter denne lov i en periode på 3 år, hvis personen ved endelig dom findes at have
overtrådt straffelovens § 101 a, stk. 1, § 114 c, stk. 3, §§ 114 d, 114 e eller 114 g for forhold begået i udlandet, straffelovens
§ 114 j, stk. 1, eller et udrejseforbud fastsat i medfør af § 2 b, stk. 1, i lov om pas til danske statsborgere m.v. og personen
for den periode, som dommen omfatter, har modtaget en af følgende ydelser:
Dagpenge efter denne lov.
Sygedagpenge fra kommunen efter lov om sygedagpenge.
Pension efter lov om social pension.
Pension efter lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension m.v.
Arbejdsløshedsdagpenge, feriedagpenge eller efterløn efter lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.
Fleksydelse efter lov om fleksydelse.
Integrationsydelse, selvforsørgelses- og hjemrejseydelse, overgangsydelse, uddannelseshjælp, kontanthjælp, revalideringsydelse,
ressourceforløbsydelse i ressourceforløb, ressourceforløbsydelse i jobafklaringsforløb eller ledighedsydelse efter lov om aktiv
socialpolitik.
Fleksløntilskud efter §§ 123 og 124 eller tilskud til selvstændig virksomhed efter § 126 i lov om en aktiv
beskæftigelsesindsats.
Statens uddannelsesstøtte (SU) efter SU-loven.
Statens voksenuddannelsesstøtte (SVU) efter lov om statens voksenuddannelsesstøtte.
Stk. 2.
Perioden i stk. 1 regnes fra det tidspunkt, hvor personen løslades efter afsoning af ubetinget fængselsstraf som følge af en dom,
jf. stk. 1. Er personen ikke frihedsberøvet i perioden mellem en dom, jf. stk. 1, og afsoningen, medregnes denne periode i
perioden efter stk. 1. Hvis personen alene idømmes bøde eller betinget fængselsstraf, regnes perioden i stk. 1 fra tidspunktet for
den endelige dom, jf. stk. 1.
Stk. 3.
Udbetaling Danmark skal træffe afgørelse om, at en person, der har modtaget dagpenge efter denne lov, som personen ikke var
berettiget til efter stk. 1, skal betale dagpengene tilbage.
§ 49c
En person har ikke ret til dagpenge efter denne lov i en periode på 3 år, hvis personen ved endelig dom er idømt
ubetinget fængselsstraf eller anden strafferetlig retsfølge af frihedsberøvende karakter for en overtrædelse, der er omfattet af
straffelovens § 81 a, § 244, stk. 2, hvis forholdet er begået mod en person under 18 år, eller § 245, stk. 1, 3. pkt.
Stk. 2.
Perioden i stk. 1 regnes fra det tidspunkt, hvor personen har udstået fængselsstraf eller anden strafferetlig retsfølge af
frihedsberøvende karakter, jf. stk. 1.
Stk. 3.
Udbetaling Danmark skal træffe afgørelse om, at en person, der har modtaget dagpenge efter denne lov, som personen ikke var
berettiget til efter stk. 1, skal betale dagpengene tilbage.
§ 50
Krav på ydelser efter denne lov kan ikke gøres til genstand for udlæg eller anden retsforfølgning, medmindre der er
forløbet 3 måneder fra den dag, hvor ydelsen kunne kræves udbetalt. Aftaler om sådanne krav er ugyldige.
§ 51
Udbetalingen af barselsdagpenge ophører for en person, som efter domstolsafgørelse eller administrativ afgørelse er
frihedsberøvet. Udføres der under frihedsberøvelsen arbejde på det almindelige arbejdsmarked med tilladelse fra kriminalforsorgen,
er der dog ret til barselsdagpenge efter de almindelige regler.
Stk. 2.
Kriminalforsorgen skal underrette Udbetaling Danmark, hvis en barselsdagpengemodtager undergives strafafsoning eller andre
frihedsberøvende foranstaltninger, herunder varetægtsfængsling.
§ 52
Barselsdagpengeudbetalingen ophører for en person, som bevidst unddrager sig strafforfølgning her i landet i tilfælde,
hvor
den pågældende er varetægtsfængslet,
politiet eftersøger den pågældende med henblik på varetægtsfængsling eller
der foreligger en varetægtsfængslingskendelse.
Stk. 2.
Dagpengeudbetalingen ophører endvidere for en person, som bevidst unddrager sig straffuldbyrdelse her i landet, hvis den
pågældende er idømt en ubetinget fængselsstraf eller anden strafferetlig retsfølge, der indebærer eller giver mulighed for
frihedsberøvelse.
Stk. 3.
Når politiet eller kriminalforsorgen får formodning om, at en person, der bevidst unddrager sig strafforfølgning, jf. stk. 1,
eller straffuldbyrdelse, jf. stk. 2, samtidig modtager barselsdagpenge, skal Udbetaling Danmark underrettes om unddragelsen.
§ 53
Efterfølges en strafforfølgning, jf. § 52, stk. 1, ikke af en domfældelse, udbetaler Udbetaling Danmark barselsdagpenge
for den periode, hvor personen var frihedsberøvet eller unddrog sig strafforfølgning. Dagpengene efterbetales dog ikke til afdødes
bo, hvis personen afgår ved døden, inden der er afsagt dom i sagen.
§ 53a
Udbetaling af barselsdagpenge ophører, hvis politiet træffer afgørelse om inddragelse af den pågældendes pas i medfør
af § 2, stk. 1, nr. 4, i lov om pas til danske statsborgere m.v., fordi der er grund til at antage, at den pågældende i udlandet
deltager i aktiviteter, hvor dette kan indebære eller forøge en fare for statens sikkerhed eller andre staters sikkerhed eller en
væsentlig trussel mod den offentlige orden.
Stk. 2.
Omgøres en afgørelse om inddragelse af pas i medfør af § 2, stk. 1, nr. 4, i lov om pas til danske statsborgere m.v., eller
ophæves den under en efterfølgende domstolsprøvelse, udbetaler Udbetaling Danmark barselsdagpenge for den periode, hvor der ikke
er udbetalt barselsdagpenge, mens personens pas var inddraget, jf. stk. 1, såfremt de øvrige betingelser for udbetaling af
barselsdagpenge var opfyldt i perioden.
§ 53b
Politiet skal underrette Udbetaling Danmark, hvis politiet træffer afgørelse om inddragelse af pas i medfør af § 2,
stk. 1, nr. 4, i lov om pas til danske statsborgere m.v. over for en person, som befinder sig i udlandet, og som politiet får
formodning om samtidig modtager barselsdagpenge. Politiet skal endvidere underrette Udbetaling Danmark, hvis denne afgørelse
senere omgøres eller ophæves.
Stk. 2.
Anklagemyndigheden skal underrette Udbetaling Danmark, hvis anklagemyndigheden får formodning om, at en person, der ved endelig
dom findes at have overtrådt straffelovens § 101 a, stk. 1, § 114 c, stk. 3, §§ 114 d, 114 e eller 114 g for forhold begået i
udlandet, straffelovens § 114 j, stk. 1, eller et udrejseforbud fastsat i medfør af § 2 b, stk. 1, i lov om pas til danske
statsborgere m.v., modtager eller har modtaget barselsdagpenge.
Kapitel 13
Klageregler
§ 54
Udbetaling Danmarks afgørelser om ret til barselsdagpenge og om arbejdsgivers ret til tillæg til refusion kan påklages
til Ankestyrelsen, jf. § 64 a i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område.
Stk. 2.
Lønmodtagere, der udnytter deres ret til fravær efter kapitel 4 og 5, er omfattet af beskyttelsesbestemmelserne i lov om
ligebehandling af mænd og kvinder med hensyn til beskæftigelse m.v.
Kapitel 14
Ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser
§ 55
Loven træder i kraft den 3. juli 2006.
Stk. 2.
§ 11, § 12, stk. 1, §§ 13, 14, 15, 16, 16 a, 17, 18, 19 og 19 a i lov om dagpenge ved sygdom eller fødsel, jf. lovbekendtgørelse
nr. 1047 af 28. oktober 2004, ophæves, jf. dog § 56, stk. 3.
§ 56
(Udelades)
§ 57
(Udelades)
§ 58
(Udelades)
§ 59
(Udelades)
§ 60
Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.
Noter
Lov nr. 1336 af 19. december 20083) (Konsekvensændringer som følge af lov om inddrivelse af gæld til det offentlige) indeholder
følgende ikrafttrædelsesbestemmelse:
§ 167
Stk. 1.
Loven træder i kraft den 1. januar 2009, jf. dog stk. 2. § 11 finder alene anvendelse på afgørelser om lønindeholdelse, der
træffes efter lovens ikrafttræden.
Stk. 2.
(Udelades)
Lov nr. 494 af 12. juni 20094) (Adoption uden samtykke, stedbarnsadoption af registreret partners barn fra fødslen m.v.)
indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelse:
§ 6
Stk. 1.
Loven træder i kraft den 1. oktober 2009, jf. dog stk. 2.
Stk. 2.
Lovens § 1, nr. 1, § 1, stk. 2 og 3, i adoptionsloven som affattet ved denne lovs § 1, nr. 2, § 4, 3. pkt., i adoptionsloven som
affattet ved denne lovs § 1, nr. 3, § 8, stk. 5, i adoptionsloven som affattet ved denne lovs § 1, nr. 4, § 8 a i adoptionsloven
som affattet ved denne lovs § 1, nr. 5, og § 8, stk. 8, § 12, stk. 2, § 13, stk. 1, § 14, stk. 2, 3. pkt., § 15, stk. 7, § 23,
stk. 1, og § 25, stk. 1, i lov om ret til orlov og dagpenge ved barsel (barselsloven) som affattet henholdsvis ændret ved denne
lovs § 4, træder i kraft den 1. juli 2009.
Lov nr. 247 af 23. marts 20105) (Ændring af reglerne om forlængelse af sygedagpengeperioden, sygedagpenge til selvstændige og
ophævelse af bestemmelser om indbetaling til Særlig Pensionsopsparing (SP) m.v.) indeholder følgende ikrafttrædelses- og
overgangsbestemmelser:
§ 5
Stk. 1.
Loven træder i kraft den 1. april 2010, jf. dog stk. 2 og 3.
Stk. 2.
Ophævelsen af § 67 i lov om sygedagpenge, § 47 i lov om ret til orlov og dagpenge ved barsel, § 80 a i lov om aktiv socialpolitik
og § 85 e i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. som foretaget ved denne lovs § 1, nr. 11, § 2, nr. 2, § 3, nr. 3, og § 4 træder i
kraft den 1. maj 2010.
Stk. 3.
(Udelades)
§ 6
Stk. 1 og 2.
(Udelades)
Stk. 3.
§ 65, stk. 1, i lov om sygedagpenge som affattet ved denne lovs § 1, nr. 10, § 44, stk. 1, i lov om ret til orlov og dagpenge ved
barsel (barselsloven) som affattet ved denne lovs § 2, nr. 1, og § 79, stk. 1, i lov om aktiv socialpolitik som affattet ved denne
lovs § 3, nr. 2, har virkning for bidrag, der forfalder til indbetaling den 1. maj 2010 eller senere.
Lov nr. 429 af 28. april 20106) (Kompetencen til at træffe afgørelse om lovvalg m.v. efter EF-forordning nr. 883/04 om
koordinering af de sociale sikringsordninger m.v.) indeholder følgende ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelse:
§ 20
Stk. 1.
Loven træder i kraft den 1. maj 2010.
Stk. 2.
(Udelades)
Stk. 3.
Henvisninger til forordning (EØF) nr. 1408/71 forbliver i kraft, og anvendelsen af denne forordning bevares i forhold til det
enkelte EØS-land og Schweiz, så længe det enkelte EØS-land eller Schweiz ikke har tilsluttet sig forordning (EF) nr. 883/04.
Lov nr. 154 af 28. februar 20127) (Forenkling af indsatsen for syge- og barselsdagpengemodtagere, aftale om ret til sygedagpenge
fra 1. fraværsdag for selvstændige erhvervsdrivende ved langvarig eller kronisk lidelse m.v.) indeholder følgende
ikrafttrædelsesbestemmelse:
§ 3
Loven træder i kraft den 5. marts 2012.
Lov nr. 326 af 11. april 20128) (Fordeling af myndighedsansvaret mellem kommunerne og Udbetaling Danmark m.v.) indeholder følgende
ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser:
§ 25
Stk. 1.
Loven træder i kraft den 1. oktober 2012, jf. dog stk. 2-4.
Stk. 2.
(Udelades)
Stk. 3.
Lovens § 7, nr. 1, og §§ 13, 14 og 16 træder i kraft den 1. december 2012.
Stk. 4.
(Udelades)
§ 26
Stk. 1-5.
(Udelades)
Stk. 6.
Krav, som kommunen måtte have mod borgeren, eller krav, som borgeren måtte have mod en kommune efter lovens §§ 1-5, 9 og 13 ved
lovens ikrafttræden for de respektive sagsområder, overgår til Udbetaling Danmark. Fordringer, for hvilke kommunen har påbegyndt
opkrævning af tilbagebetalingskrav, forbliver dog i kommunen, medmindre fordringen opkræves ved modregning eller fradrages i en
ydelse, der efter lovens ikrafttræden for de respektive sagsområder udbetales af Udbetaling Danmark, eller i tilfælde, hvor
Udbetaling Danmark træffer en ny afgørelse, som vedrører samme fordring.
Stk. 7-10.
(Udelades)
§ 27
Stk. 1.
Efter lovens ikrafttræden påhviler ansvaret for opbevaring af arkivalier og varetagelse af de arkivmæssige hensyn i sager
vedrørende Udbetaling Danmarks sagsområde:
Kommunalbestyrelsen i afsluttede og passivførte sager på sagsområder, hvor myndighedsansvaret efter lovens §§ 1-5, 13 og 24
overføres til Udbetaling Danmark, og afsluttede og passivførte sager efter lovens § 9, hvor kommunalbestyrelsen har truffet
afgørelse efter lov om en børne- og ungeydelse.
Kommunalbestyrelsen i sager, hvor der fortsat sker udbetaling på sagsområder, der efter lovens §§ 1-5, 13 og 24 skal overføres
til Udbetaling Danmark, og hvor kommunalbestyrelsen har truffet afgørelse om tilkendelse af en ydelse forud for det tidspunkt,
hvor sagsområdet overgår til Udbetaling Danmark, og sager efter lovens § 9, hvor kommunalbestyrelsen har truffet afgørelse efter
lov om en børne- og ungeydelse, jf. dog nr. 3.
Udbetaling Danmark i sager efter lovens §§ 4 og 9, hvor kommunalbestyrelsen har truffet afgørelse for at opfylde internationale
forpligtelser, og hvor der fortsat sker udbetaling.
Udbetaling Danmark i alle øvrige sager på sagsområder, hvor myndighedsansvaret efter lovens §§ 1-5, 9, 13 og 24 overføres til
Udbetaling Danmark, og som ikke er omfattet af nr. 1 eller 2.
Stk. 2.
Kommunen skal efter anmodning fra Udbetaling Danmark sende en kopi af de ønskede akter fra sager, der efter stk. 1, nr. 1 eller 2,
opbevares i kommunen. Kommunen har i forbindelse med anmodninger om kopi af akter fra Udbetaling Danmark uden samtykke fra
borgeren ret til at gennemgå og sortere en sag, som kommunen opbevarer for Udbetaling Danmark, med henblik på at kunne imødekomme
Udbetaling Danmarks anmodning. Kommunen har desuden ret til at gennemgå og sortere en sag, som kommunen opbevarer for Udbetaling
Danmark, hvis sagen indeholder oplysninger, der vedrører kommunens sagsområde, og hvis kommunen har et sagligt behov for
oplysningerne.
Stk. 3.
Social- og integrationsministeren kan efter indstilling fra bestyrelsen for Udbetaling Danmark fastsætte regler om, at Udbetaling
Danmark fra 2015 skal betale et gebyr til kommunen for at varetage opgaven efter stk. 2, 1. pkt., og regler om udfasning af
kommunernes arkivforpligtelse over for Udbetaling Danmark fra 2018.
Lov nr. 928 af 18. september 20129) (Ændret regulering af forskellige indkomstoverførsler i årene 2016-2023 samt forhøjelse af den
supplerende pensionsydelse og pensionstillæg til folkepensionister) indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelse:
§ 9
Stk. 1.
Loven træder i kraft den 1. januar 2013.
Stk. 2 og 3.
(Udelades)
Lov nr. 1380 af 23. december 201210) (Reform af førtidspension og fleksjob, herunder indførelse af ressourceforløb,
rehabiliteringsteam, fleksløntilskud m.v.) indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelse:
§ 21
Stk. 1.
Loven træder i kraft den 1. januar 2013, jf. dog stk. 2-6 og 8.
Stk. 2-8.
(Udelades)
Lov nr. 357 af 9. april 201311) (Digital kommunikation om tilskudsordninger m.v.) indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelse:
§ 5
Loven træder i kraft den 15. april 2013.
Lov nr. 652 af 12. juni 201312) (Medmoderskab m.v.) indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelse:
§ 8
Loven træder i kraft den 1. december 2013, jf. dog § 9.
Lov nr. 1610 af 26. december 201313) (Midlertidig arbejdsmarkedsydelse, indsatsen for modtagere af midlertidig
arbejdsmarkedsydelse, sikring af ret til syge- og barselsdagpenge, målretning af danskuddannelsestilbud m.v.) indeholder følgende
ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelse:
§ 14
Stk. 1,
Loven træder i kraft den 30. december 2013, jf. dog stk. 2.
Stk. 2.
§ 2 træder i kraft den 1. januar 2014.
Stk. 3.
(Udelades).
Lov nr. 1486 af 23. december 201414) (Reform af beskæftigelsesindsatsen, et fælles og intensiveret kontaktforløb, uddannelsesløft,
styrket rådighed og målretning af virksomhedsrettede tilbud m.v.) indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelse:
§ 9
Stk. 1.
Loven træder i kraft den 29. december 2014, jf. dog stk. 2-5.
Stk. 2.
§ 1, nr. 2, 6, 13, 17, 20, 23, 24, 34, 37 og 39, overskriften før § 33 b og § 33 b i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats som
affattet ved denne lovs § 1, nr. 40, § 1, nr. 42, 47-65, 68-70, 74, 75 og 79-97, § 122 b i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats
som affattet ved denne lovs § 1, nr. 98, § 1, nr. 99-101, § 2, nr. 1, § 52 h, stk. 2, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. som
affattet ved denne lovs § 2, nr. 4, § 2, nr. 9, 19 og 22, § 3, nr. 1-7, 11-14, 18, 19 og 21-24, § 5, nr. 1, § 6 og § 7 træder i
kraft den 1. januar 2015.
Stk. 3.
§ 1, nr. 66 og 67, § 2, nr. 7, § 3, nr. 15-17, og § 4, nr. 1, træder i kraft den 5. januar 2015.
Stk. 4.
§ 1, nr. 1, 3-5 og 8-11, § 16 a, stk. 1-6, og § 16 b i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats som affattet ved denne lovs § 1, nr.
12, § 1, nr. 14-16, 18, 19, 21, 22, 25-33, 35, 36 og 38, overskriften før § 33 a og § 33 a i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats
som affattet ved denne lovs § 1, nr. 40, § 1, nr. 41, 43-46, 71-73 og 76-78, § 122 a i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats som
affattet ved denne lovs § 1, nr. 98, § 1, nr. 102, § 2, nr. 2 og 3, § 52 h, stk. 3, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. som
affattet ved denne lovs § 2, nr. 4, § 2, nr. 8, 13-17 og 23, § 3, nr. 8, 9 og 10, § 4, nr. 2 og 3, og § 5, nr. 2 og 3, træder i
kraft den 1. juli 2015.
Stk. 5.
Beskæftigelsesministeren fastsætter tidspunktet for ikrafttræden af § 1, nr. 7, § 16 a, stk. 7 og 8, i lov om en aktiv
beskæftigelsesindsats som affattet ved denne lovs § 1, nr. 12, § 52 h, stk. 4, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. som affattet
ved denne lovs § 2, nr. 4 og § 2, nr. 10-12.
Lov nr. 624 af 8. juni 201615) (Fleksibelt og indkomstbaseret dagpengesystem, månedsudbetaling af dagpenge m.v.) indeholder
følgende ikrafttrædelsesbestemmelser:
§ 14
Stk. 1.
Loven træder i kraft den 2. januar 2017, jf. dog stk. 2-4.
Stk. 2.
§ 1, nr. 4-10, 14-16, 18, 19, 21-28, 30-33, 37, 38, 41-43, 50, 52-56, 62-65, 67-69, 71, 73-75, 77-84, 86, 87, 90, 91, 95, 98-103
og 109-112, og § 13 træder i kraft den 1. juli 2017.
Stk. 3.
§§ 55 a, 56 a og 56 b i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. som indsat ved denne lovs § 1, nr. 49, træder i kraft den 1. juli
2017.
Stk. 4.
Beskæftigelsesministeren fastsætter tidspunktet for ikrafttrædelsen af § 1, nr. 57, 70, 93, 97 og 104.
§ 15
Stk. 1-9.
(Udelades)
Stk. 10.
§ 5, nr. 1-4, og § 6, nr. 1-4, finder ikke anvendelse for personer med første syge- eller barselsfraværsdag den 1. januar 2017
eller tidligere.
Stk. 11.
§ 10 har virkning for indberetninger til indkomstregisteret vedrørende januar 2017 og senere.
§ 16
Stk. 1-10.
(Udelades)
Stk. 11.
Til personer med første syge- eller barselsfraværsdag den 1. januar 2017 eller tidligere sker udbetalingen af sygedagpenge fra
kommunen eller barselsdagpenge fra Udbetaling Danmark indtil afslutningen af den igangværende fraværsperiode med den sats, der
følger af de hidtil gældende regler i § 51, stk. 1 og 2, i lov om sygedagpenge eller de hidtil gældende regler i § 36, stk. 1 og
2, i barselsloven. Satsen kan ændres efter de regler, der fastsættes af beskæftigelsesministeren i medfør af § 51, stk. 4, i lov
om sygedagpenge som affattet ved denne lovs § 5, nr. 4, eller § 36, stk. 4, i barselsloven som affattet ved denne lovs § 6, nr. 4.
Lov nr. 1413 af 30. november 201616) (Præciseringer af jobreform fase I og konsekvens for arbejdsgivers ret til refusion ved for
sen anmeldelse af graviditetsbetinget sygefravær m.v.) indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelse:
§ 3
Stk. 1.
Loven træder i kraft den 1. december 2016 og har virkning fra den 1. oktober 2016, jf. dog stk. 2 og 3.
Stk. 2.
Lovens § 2 træder i kraft den 1. januar 2017 og finder anvendelse for arbejdsgivers anmeldelse af en lønmodtagers
graviditetsbetingede sygefravær, der påbegyndes den 1. januar 2017 eller senere.
Stk. 3.
For de i § 1, nr. 14, nævnte husstandsmedlemmer under 18 år, der modtager hjælp efter §§ 22-24 i lov om aktiv social politik, har
loven dog først virkning fra den 1. december 2016.
Lov nr. 288 af 29. marts 201717) (Digitalisering af barselslovens beskæftigelseskrav og beregning, mulighed for mere fleksibel
afholdelse af fædreorlov, fastsættelse af klageadgang i sager om sygedagpengeforsikring, omregning af månedsbaserede
arbejdsløshedsdagpenge til berørte uger m.v.) indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelser:
§ 5
Stk. 1.
Loven træder i kraft den 1. april 2017, jf. dog stk. 2-5.
Stk. 2.
§ 1, nr. 10-12 og 16, og § 4, nr. 1, træder i kraft den 1. juli 2017.
Stk. 3.
§ 1, nr. 1 og 2, træder i kraft den 1. januar 2018.
Stk. 4.
§ 1, nr. 3-9 og 13, og § 2, nr. 2, træder i kraft den 1. juli 2018.
Stk. 5.
(Udelades)
§ 6
Stk. 1.
(Udelades)
Stk. 2.
§ 1, nr. 3-9, finder ikke anvendelse for personer, som påbegynder en fraværsperiode før den 1. juli 2018. For personer, som har
påbegyndt en fraværsperiode inden den 1. juli 2018, finder de hidtil gældende regler anvendelse.
Stk. 3.
§ 1, nr. 13, finder ikke anvendelse for personer, som påbegynder en fraværsperiode før den 1. juli 2018. For personer, som har
påbegyndt en fraværsperiode inden den 1. juli 2018, beregnes dagpengene efter de hidtil gældende regler. Eventuel omberegning den
juli 2018 eller senere vurderes og foretages efter § 1, nr. 13.
Stk. 4.
(Udelades)
Lov nr. 674 af 8. juni 201718) (Blokering af hjemmesider og stop af offentlige ydelser til fremmedkrigere) indeholder følgende
ikrafttrædelsesbestemmelse:
§ 17
Stk. 1.
Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende.
Stk. 2.
Lovens §§ 2-16 finder ikke anvendelse for afgørelser om inddragelse af pas, der er truffet inden lovens ikrafttræden, og domme,
der vedrører forhold begået inden lovens ikrafttræden.
Stk. 3.
Regler fastsat i medfør af § 39, stk. 10, i lov om statens uddannelsesstøtte (SU-loven), jf. lovbekendtgørelse nr. 39 af 15.
januar 2014 med senere ændringer, forbliver i kraft, indtil de ophæves eller afløses af nye regler.
Lov nr. 1669 af 26. december 201719) (Modelparametre for erhvervsuddannelser til brug for beregning af praktikpladsafhængigt
arbejdsgiverbidrag, indførelse af modregningsadgang, ændring af klageproces m.v.) indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelser:
§ 12
Stk. 1.
Loven træder i kraft den 1. januar 2018.
Stk. 2.
Loven finder ikke anvendelse på klager indgivet før lovens ikrafttræden til det ankenævn, der er nedsat i henhold til § 28 i lov
om Arbejdsmarkedets Tillægspension. For sådanne klager finder de hidtil gældende regler anvendelse.
§ 13
Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland, men lovens § 10 kan ved kongelig anordning helt eller delvis sættes i kraft for
Grønland med de ændringer, som de grønlandske forhold tilsiger.
Lov nr. 59 af 30. januar 201820) (Fraværsret til fædre og medmødre, hvis barnet er dødfødt, dør eller bliver bortadopteret inden
den 32. uge efter fødslen, og fraværsret til begge adoptanter, hvis barnet dør inden den 32. uge efter modtagelsen af barnet)
indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelse:
§ 2
Stk. 1.
Loven træder i kraft den 1. februar 2018.
Stk. 2.
Loven finder anvendelse for fædre og medmødre til et barn, som den 1. februar 2018 eller senere er dødfødt, dør eller bliver
bortadopteret inden den 32. uge efter fødslen.
Stk. 3.
Loven finder anvendelse for adoptionssøgende forældre til et adopteret barn, som den 1. februar 2018 eller senere dør inden den
32. uge efter modtagelsen af barnet.
Lov nr. 701 af 8. juni 201821) (Konsekvensændringer af ydelseslovgivningen som følge af indførelse af samtidighedsferie i
ferieloven, kompensation af private arbejdsgivere ved indførelse af samtidighedsferie m.v.) indeholder følgende
ikrafttrædelsesbestemmelse:
§ 9
Stk. 1.
Loven træder i kraft den 1. juli 2018, jf. dog stk. 2-4.
Stk. 2.
§ 1, nr. 1-4, § 2, nr. 1 og 2, og §§ 5-7 træder i kraft den 1. januar 2019.
Stk. 3.
§ 1, nr. 6, § 2, nr. 3, § 3 og § 4, nr. 5, træder i kraft den 1. januar 2020.
Stk. 4.
(Udelades)
Lov nr. 1526 af 18. december 201822) (Karantæneordning i ydelsessystemet for bandekriminelle m.v.) indeholder følgende
ikrafttrædelsesbestemmelse:
§ 12
Stk. 1.
Loven træder i kraft den 1. januar 2019.
Stk. 2.
Loven finder ikke anvendelse for domme efter straffelovens § 81 a, der vedrører forhold begået inden lovens ikrafttræden.
Stk. 3 og 4.
(Udelades)
Lov nr. 1710 af 27. december 201823) (Opholdskrav for ret til arbejdsløshedsdagpenge m.v.) indeholder følgende
ikrafttrædelsesbestemmelse:
§ 4
Loven træder i kraft den 1. januar 2019.
Lov nr. 339 af 2. april 201924) (Indførelse af obligatorisk pensionsordning for overførselsindkomstmodtagere og tillæg til
refusion til arbejdsgivere samt ændring af satsregulering af forskellige overførselsindkomster) indeholder følgende
ikrafttrædelsesbestemmelse:
§ 15
Loven træder i kraft den 1. januar 2020.
Lov nr. 496 af 1. maj 201925) (Præcisering af antallet af fondsferiedage, indførelse af modregningsadgang, ensretning af
rentebestemmelse og udbetaling fra fonden ved dødsfald m.v.) indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelse:
§ 7
Stk. 1.
Loven træder i kraft den 1. september 2020, jf. dog stk. 2.
Stk. 2.
§§ 2, 3, 5 og 6 træder i kraft den 1. september 2019.
Lov nr. 497 af 1. maj 201926) (Kontinuitet og enkle forløb for børn, der adopteres uden samtykke) indeholder følgende
ikrafttrædelsesbestemmelse:
§ 7
Stk. 1.
Loven træder i kraft den 1. juli 2019.
Stk. 2-4.
(Udelades)
Lov nr. 551 af 7. maj 201927) (Konsekvenser af aftale om en forenklet beskæftigelsesindsats m.v.) indeholder følgende
ikrafttrædelsesbestemmelse:
§ 30
Stk. 1.
Loven træder i kraft den 1. juli 2019, jf. dog stk. 2-5.
Stk. 2-3.
(Udelades)
Stk. 4.
§ 1, nr. 1-7, 14-21 og 23, § 2, nr. 1-10, 12-19, 21, 22, 24-49, 51, 53-61, 63-66, 68-83, 85-89 og 91-98, §§ 3-6, § 7, nr. 1-5,
7-14 og 17, §§ 8-25, § 26, nr. 1-20, 22 og 23, og §§ 28 og 29 træder i kraft den 1. januar 2020.
Stk. 5.
(Udelades)
Lov nr. 1558 af 27. december 201928) (Enklere og skærpede sanktioner, styrket kontrol med snyd og færre fejludbetalinger m.v.)
indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelse:
§ 20
Stk. 1.
Loven træder i kraft den 1. januar 2020, jf. dog stk. 2.
Stk. 2-4.
(Udelades)
Lov nr. 1335 af 1. september 202029) (Forlængelse af den midlertidige periode med ret til sygedagpenge for lønmodtagere, der er i
øget risiko ved smitte med covid-19, og for lønmodtagere, der er pårørende til personer, der er i øget risiko ved smitte med
covid-19, udvidelse af perioden, hvor der sker en midlertidig forlængelse af sygedagpengeperioden, og indførelse af periode, der
helt eller delvis kan ses bort fra ved vurdering af beskæftigelseskravet for ret til syge- eller barselsdagpenge for selvstændige
erhvervsdrivende, som følge af covid-19-situationen) indeholder følgende ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser:
§ 4
Stk. 1.
Loven træder i kraft ved bekendtgørelsen i Lovtidende30).
Stk. 2.
Lovforslaget kan stadfæstes straks efter dets vedtagelse.
Stk. 3.
Loven har virkning fra den 1. september 2020.
§ 5
Stk. 1.
(Udelades)
Stk. 2.
For fravær med første fraværsdag i perioden fra den 1. marts 2020 og frem til lovens ikrafttræden, hvor der på grund af manglende
aktivitet i virksomheden ikke ville være ret til barselsdagpenge uden bestemmelsen om, at der helt eller delvis kan ses bort fra
perioden fra den 1. marts 2020 til og med den 31. august 2020, kan der indgives anmodning om barselsdagpenge indtil den 1.
november 2020. Udbetaling Danmark kan se bort fra overskridelse af fristen i 1. pkt. af de grunde, som fremgår af § 23, stk. 3, i
bekendtgørelse om ret til barselsdagpenge. For en person, der den 1. marts 2020 eller senere har haft første fraværsdag, og som
Udbetaling Danmark har givet afslag på barselsdagpenge på grund af manglende opfyldelse af beskæftigelseskravet efter § 28, skal
Udbetaling Danmark dog genoptage sagen med henblik på fornyet behandling, hvor det indgår i vurderingen, at der helt eller delvis
kan ses bort fra perioden fra den 1. marts 2020 til og med den 31. august 2020.
Lov nr. 1337 af 11. september 202031) (Midlertidig dagpengeret, højere dagpengemaksimum, beregning på grundlag af
ikkemedlemsperioder, suspension af dagpengeforbrug, bedre uddannelsesmuligheder til personer omfattet af en
arbejdsfordelingsordning og fast arbejdsgiverbidrag m.v.) indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelse:
§ 4
Stk. 1.
Loven træder i kraft den 14. september 2020.
Stk. 2.
Lovforslaget kan stadfæstes straks efter dets vedtagelse.
Lov nr. 1427 af 29. september 202032) (Midlertidig ret til dagpenge ved pasning af børn som følge af covid-19) indeholder følgende
ikrafttrædelsesbestemmelse:
§ 2
Stk. 1.
Loven træder i kraft ved bekendtgørelsen i Lovtidende33).
Stk. 2.
Lovforslaget kan stadfæstes straks efter dets vedtagelse.
Lov nr. 2189 af 29. december 202034) (Ret til fravær i 26 uger for forældre, der mister et barn under 18 år, (sorgorlov) og
bemyndigelse til at fastsætte særlige regler om revision af nogle kommuners regnskaber for regnskabsåret 2021 på områder med
statsrefusion eller statstilskud) indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelse:
§ 12
Stk. 1.
Loven træder i kraft den 1. januar 2021.
Stk. 2.
Lovens §§ 1-4 finder anvendelse for forældre til et barn, som den 1. januar 2021 eller senere er dødfødt eller dør inden det
fyldte 18. år.
Lov nr. 2204 af 29. december 202035) (Forlængelse af den midlertidige periode med ret til sygedagpenge for lønmodtagere, der er i
øget risiko ved smitte med covid-19, og for lønmodtagere, der er pårørende til personer, der er i øget risiko ved smitte med
covid-19, forlængelse af den midlertidige periode med udvidet ret for arbejdsgiver til refusion og for selvstændige til
sygedagpenge som følge af covid-19 og forlængelse af den midlertidige periode med ret til dagpenge ved pasning af børn som følge
af covid-19) indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelse:
§ 4
Loven træder i kraft den 31. december 2020.
Lov nr. 527 af 27. marts 202136) (Forlængelse af den midlertidige periode med ret til sygedagpenge for lønmodtagere, der er i øget
risiko ved smitte med covid-19, og for lønmodtagere, der er pårørende til personer, der er i øget risiko ved smitte med covid-19,
forlængelse af den midlertidige periode med udvidet ret for arbejdsgiver til refusion og for selvstændige til sygedagpenge som
følge af covid-19, forlængelse af den midlertidige periode med ret til dagpenge ved pasning af børn som følge af covid-19 og
indførelse af periode, der kan ses bort fra ved vurderingen af, om beskæftigelseskravet for selvstændige er opfyldt) indeholder
følgende ikrafttrædelsesbestemmelser:
§ 4
Loven træder i kraft den 31. marts 2021.
§ 5
Stk. 1.
(Udelades)
Stk. 2.
For fravær med første fraværsdag i perioden fra og med den 1. december 2020 til og med den 31. marts 2021, hvor
beskæftigelseskravet i § 28, stk. 1, i barselsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 235 af 12. februar 2021, ikke er opfyldt uden § 28,
stk. 2, 3. pkt., i barselsloven som affattet ved denne lovs § 3, nr. 2, kan der indgives anmodning om barselsdagpenge indtil den
juni 2021. Udbetaling Danmark kan se bort fra overskridelse af fristen i 1. pkt. af de grunde, som fremgår af § 23, stk. 3, i
bekendtgørelse om ret til barselsdagpenge. For en person, der den 1. december 2020 eller senere har haft første fraværsdag, og som
Udbetaling Danmark har givet afslag på barselsdagpenge på grund af manglende opfyldelse af beskæftigelseskravet efter § 28 i
barselsloven, skal Udbetaling Danmark dog genoptage sagen med henblik på fornyet behandling, hvor det indgår i vurderingen, at der
helt eller delvis kan ses bort fra perioden fra og med den 1. december 2020 til og med den 30. april 2021.
Lov nr. 1438 af 29. juni 202137) (Dagpengeret til selvstændige erhvervsdrivende uden forudgående medlemskab af en
arbejdsløshedskasse, midlertidigt ophør af selvstændig virksomhed, forlængelse af den midlertidige periode med ret til
sygedagpenge for lønmodtagere, der er i øget risiko ved smitte med covid-19, og for lønmodtagere, der er pårørende til personer,
der er i øget risiko ved smitte med covid-19, og indførelse af periode, der kan ses bort fra ved vurdering af beskæftigelseskravet
for ret til syge- og barselsdagpenge for selvstændige) indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelse:
§ 4
Loven træder i kraft den 1. juli 2021.
Lov nr. 2380 af 14. december 202138) (Udvidet ret for arbejdsgiver til refusion og for selvstændige til sygedagpenge som følge af
covid-19 samt ny midlertidig periode med ret til dagpenge ved pasning af børn som følge af covid-19) indeholder følgende
ikrafttrædelsesbestemmelser:
§ 3
Loven træder i kraft den 16. december 2021.
§ 4
Stk. 1.
(Udelades)
Stk. 2.
§ 2, nr. 1-5, finder anvendelse fra og med den 23. november 2021.
Lov nr. 343 af 22. marts 202239) (Indførelse af øremærket orlov, ligedeling af retten til barselsdagpenge og ret til overdragelse
af barselsdagpenge til sociale forældre og nærtstående familiemedlemmer m.v.) indeholder følgende ikrafttrædelses- og
overgangsbestemmelser:
§ 2
Stk. 1.
Loven træder i kraft den 1. juli 2022, jf. dog stk. 2 og 3.
Stk. 2.
§ 1, nr. 1-15, 17-22, 24, 26-29, 31-33, 35-39, 41, 43, 45, 46, 48-52, 54 og 56, træder i kraft den 2. august 2022.
Stk. 3.
§ 1, nr. 16, 30, 34, 40, 42, 44, 47, 53 og 55, træder i kraft den 1. december 2023.
Stk. 4.
Loven finder anvendelse for forældre til et barn, der er født eller modtaget den 2. august 2022 eller senere, jf. dog stk. 5. For
forældre til et barn, der er født før den 2. august 2022, finder de hidtil gældende regler anvendelse.
Stk. 5.
§ 1, nr. 16, 30, 34, 40, 42, 44, 47, 53 og 55, finder anvendelse for forældre til et barn, der er født eller modtaget den 1.
januar 2024 eller senere.
§ 3
Stk. 1.
En forælder til et barn, der er født eller modtaget i perioden fra den 2. august 2021 til den 1. august 2022, har ret til op til 9
ugers barselsdagpenge i forbindelse med fravær efter § 9, hvis forælderen kommer i beskæftigelse som lønmodtager inden 1 år efter
barnets fødsel eller modtagelse, medmindre forælderen har udnyttet sin ret til forældreorlov som lønmodtager efter § 21, stk. 1, i
barselsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 235 af 12. februar 2021.
Stk. 2.
Retten efter stk. 1 skal være udnyttet inden 1 år efter barnets fødsel eller modtagelse. Hvis forælderen på grund af særlige
forhold er forhindret i at holde orloven, inden barnet fylder 1 år, kan retten udnyttes inden 3 år efter barnets fødsel eller
modtagelse.
Stk. 3.
Retten efter stk. 1 finder anvendelse på fravær, der påbegyndes efter den 1. august 2022. Anmodning om udbetaling af
barselsdagpenge kan tidligst indgives til Udbetaling Danmark den 2. august 2022. En lønmodtager skal med 8 ugers varsel underrette
arbejdsgiveren om afholdelse af orlov efter stk. 1.
§ 4
Hvis barnets forventede fødselstidspunkt afviger fra barnets faktiske fødselstidspunkt, således at forældrene omfattes af andre
regler end dem, der er varslet efter, skal lønmodtageren uden ugrundet ophold underrette arbejdsgiveren om den ændrede afholdelse
af orloven.
Lov nr. 452 af 20. april 202240) (Initiativer til beskyttelse af børn imod vold og negativ social kontrol, indførelse af regler om
fleksibel udbetaling af hjælp til repatriering og hjemrejsestøtte m.v.) indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelse:
§ 16
Stk. 1.
Loven træder i kraft den 1. maj 2022, jf. dog stk. 2.
Stk. 2 og 3.
(Udelades)
Stk. 4.
§ 3, nr. 1-3, § 4, nr. 3, og §§ 5-11 finder ikke anvendelse for domme for overtrædelser af straffelovens § 244, stk. 2, der
vedrører forhold begået inden lovens ikrafttræden.
Stk. 5-8.
(Udelades)
Lov nr. 879 af 21. juni 202241) (Gennemførelse af orlovsdirektivets bestemmelser om omsorgsorlov, afskedigelsesbeskyttelse m.v.
samt fritagelse for rådighed ved orlov, bedre orlovsvilkår for trillingeforældre m.v.) indeholder følgende
ikrafttrædelsesbestemmelse:
§ 8
Stk. 1.
Loven træder i kraft den 2. august 2022, jf. dog stk. 4 og 5.
Stk. 2.
§§ 4-6 finder anvendelse for forældre til et barn født eller modtaget den 2. august 2022 eller senere, jf. dog stk. 4 og 5. For
forældre til et barn, der er født eller modtaget før den 2. august 2022, finder de hidtil gældende regler anvendelse.
Stk. 3.
(Udelades)
Stk. 4.
§ 2, nr. 3, 9 og 12, § 4, nr. 1, 2 og 4, og § 5, nr. 5, 12, 14, 16, 18, 25, 30, 34 og 39, træder i kraft den 1. januar 2023 og
finder anvendelse for forældre, der får tre eller flere børn ved samme fødsel den 1. januar 2023 eller senere.
Stk. 5.
§ 2, nr. 4, 5, 7, 8, 10 og 13, § 4, nr. 5, 9 og 10, og § 5, nr. 6, 13, 15, 17, 19, 26, 31, 35 og 40, træder i kraft den 1.
december 2023 og finder anvendelse for forældre til et barn født eller modtaget den 1. januar 2024 eller senere.
Lov nr. 878 af 21. juni 202242) (Indførelse af et beskæftigelsestillæg, nedsættelse af dagpengeperioden for dimittender,
nedsættelse af dimittendsatsen for ikkeforsørgere, indførelse af et sprogkrav til modtagere af dimittenddagpenge m.v.) indeholder
følgende ikrafttrædelsesbestemmelse:
§ 4
Stk. 1.
Beskæftigelsesministeren fastsætter tidspunktet for lovens ikrafttræden43).
Stk. 2.
(Udelades)
Lov nr. 457 af 2. maj 202344) (Udmøntning af Dansk Arbejdsgiverforening og Fagbevægelsens Hovedorganisations aftale om principper
for justering af Arbejdsmarkedets Fond for Udstationerede m.v.) indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelse:
§ 3
Stk. 1.
Loven træder i kraft den 1. juli 2023.
Stk. 2.
(Udelades)
Lov nr. 728 af 13. juni 202345) (Genindførelse af ret til uddannelsesløft med forhøjet dagpengesats på 110 pct. i 2023) indeholder
følgende ikrafttrædelsesbestemmelse:
§ 4
Loven træder i kraft den 1. juli 2023.
Lov nr. 753 af 13. juni 202346) (Ændringer som følge af barnets lov, initiativret for adopterede børn, adoption uden samtykke fra
fødslen, samvær med børn på kvindekrisecentre m.v. og fasttrack for godkendelse af plejefamilier m.v.) indeholder følgende
ikrafttrædelsesbestemmelse:
§ 52
Stk. 1.
Loven træder i kraft den 1. januar 2024, jf. dog stk. 2.
Stk. 2-6.
(Udelades)
Stk. 7.
§§ 2-51 finder ikke anvendelse, hvis en afgørelse, en indstilling eller en børnefaglig undersøgelse efter lov om social service,
jf. lovbekendtgørelse nr. 170 af 24. januar 2022 med senere ændringer, er truffet, afgivet, gennemført eller iværksat før lovens
ikrafttræden. I disse situationer finder de hidtil gældende regler anvendelse.
Stk. 8 og 9.
(Udelades)
Lov nr. 1538 af 12. december 202347) (Fælles opkrævning af arbejdsgiverbidrag, udvidet bemyndigelse til at fastsætte regler om
modregningsadgang, nationale særregler for behandling af personoplysninger m.v.) indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelse:
§ 16
Stk. 1.
Loven træder i kraft den 1. januar 2024.
Stk. 2 og 3.
(Udelades)
Stk. 4.
§ 2, nr. 1 og 2, § 3, nr. 2 og 3, § 4, nr. 1 og 2, § 5, nr. 2 og 3, § 6, nr. 2 og 5, § 7, nr. 2, § 8, nr. 2 og 4, § 9, nr. 4 og 7,
§ 10, nr. 3 og 6, § 11, nr. 4 og 7, § 12, nr. 3 og 6, og § 13, nr. 3 og 6, finder anvendelse fra og med beregning af
arbejdsgiverbidrag for første kvartal 2024 med forfald den 1. juli 2024.
Stk. 5.
Ikkeindbetalte ATP-bidrag, der er indberettet før den 1. januar 2024, vil efter lovens ikrafttræden danne beregningsgrundlag for
bidrag efter § 20, stk. 1, i lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag som ændret ved denne lovs § 2, nr. 1, § 55, stk. 2, i lov om
arbejdsskadesikring som ændret ved denne lovs § 3, nr. 2, og § 9, stk. 7, i lov om Lønmodtagernes Garantifond som ændret ved denne
lovs § 6, nr. 2, og bidrag til finansiering af ATP-bidrag af arbejdsløshedsdagpenge, jf. § 85 c, stk. 19, i lov om
arbejds-løshedsforsikring m.v. som ændret ved denne lovs § 9, nr. 4, bidrag til finansiering af ATP-bidrag af sygedagpenge, jf. §
66, stk. 10, i lov om sygedagpenge som ændret ved denne lovs § 10, nr. 3, bidrag til finansiering af ATP-bidrag af
VEU-godtgørelse, jf. § 13, stk. 16, i lov om godtgørelse og tilskud ved deltagelse i erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse som
ændret ved denne lovs § 11, nr. 3 og 4, bidrag til finansiering af ATP-bidrag af ressourceforløbsydelse under jobafklaring, jf. §
80 a, stk. 10, i lov om aktiv socialpolitik som ændret ved denne lovs § 12, nr. 3, og bidrag til finansiering af ATP-bidrag af
dagpenge efter barselsloven, jf. § 45, stk. 10, i barselsloven som ændret ved denne lovs § 13, nr. 3.
Stk. 6-16.
(Udelades)
Stk. 17.
Regler udstedt i medfør af § 9, stk. 6, i lov om Lønmodtagernes Garantifond, jf. lovbekendtgørelse nr. 686 af 20. juni 2011, § 85
c, stk. 17, i lov om arbejdsløshedsforsikring, jf. lovbekendtgørelse nr. 503 af 11. maj 2023, § 66, stk. 8, i lov om sygedagpenge,
jf. lovbekendtgørelse nr. 1179 af 21. september 2023, § 13, stk. 16, i lov om godtgørelse og tilskud ved deltagelse i
erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse, jf. lovbekendtgørelse nr. 601 af 22. maj 2019, § 80 a, stk. 8, i lov om aktiv
socialpolitik, jf. lovbekendtgørelse nr. 1031 af 22. juni 2023, og § 45, stk. 8, i barselsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1180 af
21. september 2023, forbliver i kraft, indtil de ophæves eller afløses af regler udstedt i medfør af § 9, stk. 5, jf. lov om
Lønmodtagernes Garantifond, jf. denne lovs § 6, nr. 1, § 85 c, stk. 16, i lov om arbejdsløshedsforsikring, jf. denne lovs § 9, nr.
2, § 66, stk. 7, i lov om sygedagpenge, jf. denne lovs § 10, nr. 1, § 13, stk. 15, i lov om godtgørelse og tilskud ved deltagelse
i erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse, jf. denne lovs § 11, nr. 3, § 80 a, stk. 7, i lov om aktiv socialpolitik, jf. denne
lovs § 12, nr. 1, og § 45, stk. 7, i barselsloven, jf. denne lovs § 13, nr. 1.
Stk. 18 og 19.
(Udelades)
Beskæftigelsesministeriet, den 27. februar 2024
Ane Halsboe-Jørgensen
/ Kirsten Brix Pedersen
Officielle noter
Loven indeholder bestemmelser, der gennemfører Rådets direktiv 92/85/EØF af 19. oktober 1992 om iværksættelse af
foranstaltninger til forbedring af sikkerheden og sundheden under arbejdet for arbejdstagere, som er gravide, som lige har født,
eller som ammer. Endvidere indeholder loven bestemmelser, der gennemfører dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv
2019/1158/EU af 20. juni 2019 om balance mellem arbejdsliv og privatliv for forældre og omsorgspersoner og om ophævelse af Rådets
direktiv 2010/18/EU, EU-Tidende 2019, nr. L 188, side 79.
I lovbekendtgørelse nr. 13 af 9. januar 2024 er ved en fejl indsat en ændring i § 30, stk. 1, 1. pkt. Denne fejl er rettet.
Lovændringen vedrører lovens § 26 c og § 28, stk. 2.
Lovændringen vedrører lovens § 28, stk. 2.
Lovændringen vedrører lovens § 26 a, stk. 2, stk. 4, § 26 b, stk. 1-2, og stk. 4, og § 26 c, stk. 1.
Lovændringen vedrører overskriften før lovens § 7, § 7, stk. 1-3, § 7 a, § 8, stk. 6-7, overskriften før § 9, § 9, § 11, § 12,
stk. 2, 3 og 5, § 13, stk. 3, § 15, stk. 1-4 og 8, § 15 a, § 16 stk. 1-2, § 17, overskriften til kapitel 5, § 20, §§ 21-21c, § 22,
stk. 1, § 23, stk. 1-2, §§ 23 a-23 c, § 24, § 25 b, stk. 1, 5 og 7, § 25 d, stk. 1, § 27, stk. 1 og 2, § 29, stk. 1 og 2, § 30,
stk. 2 og 4 og § 36, stk. 1-3.
Lovændringen vedrører lovens § 49 c, stk. 1.
Lovændringen vedrører lovens § 14 a, § 15, stk. 4, § 15 a, § 20, § 21 c, stk. 2 og 3, § 23, stk. 2-7, § 23 b, stk. 3 og § 54,
stk. 2.
Lovændringen vedrører lovens § 36, stk. 2 og 3.
Er ved bekendtgørelse nr. 96 af 30. januar 2023 om ikrafttræden af § 1, nr. 1-7, og nr. 9, og §§ 2 og 3 i lov om ændring af
lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., lov om sygedagpenge og barselsloven fastsat til 1. maj 2023.