Bemærk: Vores AI-chatbot indeholder ikke bemærkninger til ændringslove. Har du brug for disse kan de findes ved den paragraf som ændringsloven vedrører.
Du chatter i øjeblikket med: Gældende love inkl. lovbemærkninger, bekendtgørelser & ændringslove
For at ændre, hvad AI'en bruger som informationskilde anvend knapperne nedenfor eller vælg en af dine uploadede filer!
Kapitel 1 Registrering af faderskab
i forbindelse med fødslen
Kapitel 1 a Registrering af
medmoderskab i
forbindelse med fødslen
Kapitel 2 Sag om faderskab og
medmoderskab
Kapitel 3 Afgørelse om faderskab og
medmoderskab
Kapitel 4 Genoptagelse
Kapitel 5 Faderskab, medmoderskab
og moderskab ved
assisteret reproduktion
Kapitel 6 Surrogatmoderskab
Kapitel 7 Familieretshusets
vejledningspligt
Kapitel 8 Forskellige bestemmelser
Kapitel 9 Ikrafttræden m.v.
Bekendtgørelse af børneloven
Hermed bekendtgøres børneloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1257 af 7. november 2018, med de ændringer, der følger af § 6 i lov nr.
1711 af 27. december 2018.
Kapitel 1
Registrering af faderskab i forbindelse med fødslen
§ 1
Fødes et barn af en kvinde, der er gift med en mand, anses ægtemanden som far til barnet, jf. dog stk. 2. Registrering af
faderskabet foretages af personregisterføreren i forbindelse med registreringen af barnets fødsel.
Stk. 2.
Bestemmelsen i stk. 1 gælder ikke, hvis
ægtefællerne ved barnets fødsel er separerede,
moderen inden for de sidste 10 måneder før barnets fødsel har haft en anden ægtefælle eller en registreret partner uden at være
separeret eller
begge ægtefæller anmoder om, at der rejses faderskabssag.
Stk. 3.
Bestemmelsen i stk. 1 finder tilsvarende anvendelse, hvis ægtemanden er død inden for de sidste 10 måneder før barnets fødsel.
Stk. 4.
Bestemmelsen i stk. 3, jf. stk. 1, gælder ikke, hvis
ægtefællerne på dødstidspunktet var separerede,
moderen inden for de sidste 10 måneder før barnets fødsel har haft en anden ægtefælle eller en registreret partner uden at være
separeret eller
moderen anmoder om, at der rejses faderskabssag.
§ 1a
Fødes et barn af en kvinde, der er gift med en kvinde eller har en registreret partner, registreres sæddonor som far til
barnet, når betingelserne i § 27 a, stk. 1, er opfyldt, jf. dog stk. 3. Registrering af faderskabet foretages af Familieretshuset
i forbindelse med barnets fødsel.
Stk. 2.
Bestemmelsen i stk. 1 finder tilsvarende anvendelse, hvis sæddonoren er død før barnets fødsel, men efter at moderen har modtaget
behandling med assisteret reproduktion.
Stk. 3.
Bestemmelserne i stk. 1 og 2 gælder ikke, hvis
moderen inden for de sidste 10 måneder før barnets fødsel har været gift eller registreret partner med en anden end den kvinde,
der har givet samtykke efter § 27 eller § 27 a, stk. 1, uden at være separeret eller
en part, der er omfattet af § 27 a, anmoder om, at der rejses sag om faderskab eller medmoderskab.
§ 2
Fødes et barn af en ugift kvinde, anses en mand som far til barnet, hvis han og moderen skriftligt erklærer, at de sammen
vil varetage omsorgen og ansvaret for barnet. Registrering af faderskabet foretages af personregisterføreren i forbindelse med
registrering af barnets fødsel.
Stk. 2.
Hvis et barn er dødfødt eller dør, før registreringen af barnets fødsel finder sted, kan en mand i forbindelse med registreringen
af barnets fødsel registreres som far til barnet, hvis han og moderen sammen skriftligt erklærer, at de ønsker ham registreret som
faderen.
Stk. 3.
Bestemmelserne i stk. 1 og 2 gælder ikke, hvis
moderen inden for de sidste 10 måneder før barnets fødsel har haft en anden ægtefælle eller en registreret partner uden at være
separeret eller
en eller begge parter på tidspunktet for erklæringen er umyndig eller under værgemål.
§ 3
Er faderskab før barnets fødsel anerkendt efter § 14, stk. 1, stk. 2, nr. 1, eller stk. 4, nr. 1, kan det på dette
grundlag registreres af personregisterføreren i forbindelse med registreringen af barnets fødsel.
Kapitel 1 a
Registrering af medmoderskab i forbindelse med fødslen
§ 3a
Fødes et barn af en kvinde, der er gift med en kvinde eller har en registreret partner, registreres ægtefællen eller
partneren som medmor til barnet, når betingelserne i § 27 eller § 27 a, stk. 2, er opfyldt, jf. dog stk. 2. Registreringen af
medmoderskabet foretages af Familieretshuset i forbindelse med barnets fødsel.
Stk. 2.
Bestemmelsen i stk. 1 gælder ikke, hvis
ægtefællerne eller de registrerede partnere ved barnets fødsel er separerede,
moderen inden for de sidste 10 måneder før barnets fødsel har været gift eller registreret partner med en anden mand eller
kvinde uden at være separeret eller
begge ægtefæller eller registrerede partnere anmoder om, at der rejses sag om faderskab eller medmoderskab.
Stk. 3.
Bestemmelsen i stk. 1 finder tilsvarende anvendelse, hvis ægtefællen eller den registrerede partner er død før barnets fødsel, men
efter at moderen har modtaget behandling med assisteret reproduktion, og betingelserne i § 27 eller § 27 a, stk. 2, er opfyldt,
jf. dog stk. 4.
Stk. 4.
Bestemmelsen i stk. 3, jf. stk. 1, gælder ikke, hvis
ægtefællerne eller de registrerede partnere på dødstidspunktet var separerede,
moderen inden for de sidste 10 måneder før barnets fødsel har været gift eller registreret partner med en anden mand eller
kvinde uden at være separeret eller
moderen anmoder om, at der rejses sag om faderskab eller medmoderskab.
§ 3b
Fødes et barn af en ugift kvinde, anses en kvinde som medmor til barnet, hvis hun og moderen skriftligt erklærer, at de
sammen vil varetage omsorgen og ansvaret for barnet, og betingelserne i § 27 eller § 27 a, stk. 2, er opfyldt, jf. dog stk. 3.
Registreringen af medmoderskabet foretages af Familieretshuset i forbindelse med fødslen.
Stk. 2.
Hvis barnet er dødfødt eller dør, før registreringen af barnets fødsel finder sted, kan en kvinde i forbindelse med registreringen
af barnets fødsel registreres som medmor til barnet, hvis hun og moderen skriftligt erklærer, at de ønsker hende registreret som
medmor, og betingelserne i § 27 eller § 27 a, stk. 2, er opfyldt, jf. dog stk. 3.
Stk. 3.
Bestemmelserne i stk. 1 og 2 gælder ikke, hvis
moderen inden for de sidste 10 måneder før barnets fødsel har været gift eller registreret partner med en anden mand eller
kvinde uden at være separeret eller
en eller begge parter på tidspunktet for erklæringen er umyndig eller under værgemål.
§ 3c
Er medmoderskab før barnets fødsel anerkendt efter § 14, stk. 1, kan det på dette grundlag registreres af
personregisterføreren i forbindelse med registreringen af barnets fødsel.
Kapitel 2
Sag om faderskab og medmoderskab
Sagens begyndelse
§ 4
Inden barnets fødsel kan sag rejses af moderen eller af Familieretshuset.
§ 5
Er faderskab eller medmoderskab registreret efter kapitel 1 eller 1 a eller anerkendt ved Familieretshuset, kan sag inden
6 måneder efter barnets fødsel rejses af moderen, faderen, medmoderen eller barnets værge.
Stk. 2.
Er faderskab registreret efter §§ 1 eller 1 a, eller er medmoderskab registreret efter § 3 a, kan sag inden for samme frist rejses
af faderens eller medmoderens dødsbo, medmindre faderen eller medmoderen må anses for at have anerkendt barnet som sit.
§ 6
En mand, som har haft seksuelt forhold til moderen i den periode, hvor hun blev gravid, har ret til at få prøvet, om han
er barnets far, jf. dog stk. 2 og § 10. Anmodningen herom skal være skriftlig og skal fremsættes inden 6 måneder efter barnets
fødsel, medmindre der på tidspunktet for anmodningen verserer en sag om faderskab eller medmoderskab.
Stk. 2.
Er en mand registreret som barnets far, eller er en kvinde registreret som barnets medmor, kan der ikke rejses faderskabssag efter
stk. 1, jf. dog §§ 6 a og 6 b. Uanset 1. pkt. kan en mand dog rejse faderskabssag, hvis han i den periode, hvor moderen blev
gravid, var gift med moderen uden at være separeret eller levede i et fast samlivsforhold med hende.
§ 6a
En mand eller kvinde, som har afgivet samtykke eller erklæring efter §§ 27, 27 a eller 27 b, kan rejse sag om faderskab
eller medmoderskab. § 6, stk. 1, 2. pkt., finder tilsvarende anvendelse.
§ 6b
En mand, som inden for de sidste 10 måneder før barnets fødsel har været gift med moderen uden at være separeret, skal
snarest muligt have skriftlig meddelelse om barnets fødsel med vejledning om sin ret til at rejse faderskabssag. Det gælder dog
ikke, hvis han allerede er part i sagen.
Stk. 2.
En kvinde, som inden for de sidste 10 måneder før barnets fødsel har været gift eller registreret partner med moderen uden at være
separeret, skal snarest muligt have skriftlig meddelelse om barnets fødsel med vejledning om sin ret til at rejse
medmoderskabssag. Det gælder dog ikke, hvis kvinden allerede er part i sagen.
§ 7
Er faderskab eller medmoderskab ikke registreret, og er der ikke rejst sag af andre, rejser Familieretshuset sag, jf. dog
stk. 2.
Stk. 2.
Er barnet dødt, skal faderskab eller medmoderskab kun søges fastslået, hvis moderen eller nogen, som har retlig interesse i det,
anmoder om det.
Sagens behandling
§ 8
Moderen skal oplyse, hvem der er eller kan være barnets far. Hun skal endvidere oplyse, om hun er blevet behandlet med
assisteret reproduktion, hvis barnet kan være blevet til ved denne behandling, og i givet fald oplyse, hvem der har samtykket til
behandlingen. 1. og 2. pkt. gælder ikke, hvis stk. 2-4 finder anvendelse.
Stk. 2.
Bestemmelsen i stk. 1 gælder ikke ved anerkendelse af faderskab eller medmoderskab efter § 14, stk. 1.
Stk. 3.
Er faderskab registreret efter kapitel 1, eller er faderskab efter barnets fødsel anerkendt efter § 14, stk. 1, gælder stk. 1 kun,
hvis det fastslås eller må anses for væsentligt bestyrket, at den mand, der er registreret som barnets far, eller som har
anerkendt faderskabet, ikke er barnets far, jf. dog stk. 4.
Stk. 4.
Er moderen blevet behandlet med assisteret reproduktion, og er faderskab eller medmoderskab registreret efter kapitel 1 eller 1 a,
eller er faderskab eller medmoderskab anerkendt efter barnets fødsel efter § 14, stk. 1, gælder stk. 1 kun, hvis det må anses for
væsentligt bestyrket, at barnet ikke er blevet til ved denne behandling.
Stk. 5.
Giver moderen ikke de oplysninger, der fremgår af stk. 1, skal hun vejledes om, hvilken betydning dette vil kunne få for hende og
barnet.
§ 9
Sagens parter er
barnet eller dets dødsbo,
moderen eller hendes dødsbo,
en mand, der er registreret som far eller har anerkendt faderskabet, eller hans dødsbo,
en mand, der efter moderens oplysninger er eller kan være barnets far, jf. § 8, eller hans dødsbo,
en mand, der har ret til at få prøvet, om han er barnets far, jf. §§ 6 eller 6 a, eller hans dødsbo,
en kvinde, der er registreret som medmor eller har anerkendt medmoderskabet, eller hendes dødsbo og
en kvinde, der har ret til at få prøvet, om hun er barnets medmor, jf. § 6 a, eller hendes dødsbo.
Stk. 2.
Er moderen død, inddrager Familieretshuset efter anmodning fra barnets værge en mand eller kvinde som part, hvis det
antageliggøres, at manden er eller kan være barnets far, eller at kvinden er eller kan være barnets medmor.
§ 10
Er barnet blevet til ved et strafbart forhold, kan den mand, der har begået forholdet, ikke blive barnets far, hvis
afgørende hensyn til barnet taler imod det.
§ 11
Familieretshuset opfordrer moderen og de mænd, som er parter i sagen, til at medvirke ved retsgenetiske undersøgelser,
hvis det kan have betydning for sagen.
Stk. 2.
Bestemmelsen i stk. 1 kan anvendes over for andre end sagens parter, hvis det må antages at være af afgørende betydning for sagen.
§ 12
Familieretshuset kan bestemme, at en mand, der utvivlsomt ikke er barnets far, og at en kvinde, der utvivlsomt ikke kan
anses som barnets medmor, skal udtræde af sagen.
§ 13
Anerkendes faderskab eller medmoderskab ikke efter § 14, træffes der afgørelse herom efter kapitel 3.
Anerkendelse af faderskab og medmoderskab
§ 14
En mand kan anerkende faderskabet til et barn, hvis han og moderen erklærer, at de sammen vil varetage omsorgen og
ansvaret for barnet. Det gælder dog ikke, hvis moderen inden for de sidste 10 måneder før barnets fødsel eller forventede fødsel
har været gift eller har haft en registreret partner uden at være separeret. 1. og 2. pkt. finder tilsvarende anvendelse på en
kvindes anerkendelse af medmoderskabet til et barn, hvis betingelserne i § 27 eller § 27 a, stk. 2, er opfyldt.
Stk. 2.
En mand, som har haft seksuelt forhold til barnets mor i den periode, hvor hun blev gravid, kan anerkende faderskabet, hvis
moderen efter det oplyste i denne periode ikke har haft seksuelt forhold til andre mænd og hun ikke er blevet behandlet med
assisteret reproduktion med donorsæd fra en anden mand eller
han utvivlsomt er barnets far.
Stk. 3.
Har moderen i den periode, hvor hun blev gravid, haft seksuelt forhold til andre mænd, eller er hun blevet behandlet med
assisteret reproduktion med donorsæd fra en anden mand, kan en mand anerkende faderskabet, hvis han og moderen erklærer, at de
sammen vil varetage omsorgen og ansvaret for barnet. Anerkendelsen skal tiltrædes af sagens øvrige parter.
Stk. 4.
En mand, der efter § 27, § 27 a, stk. 1, eller § 27 b anses som barnets far, kan anerkende faderskabet, hvis
moderen efter det oplyste i den periode, hvor hun blev gravid, ikke har haft seksuelt forhold til andre mænd og hun ikke er
blevet behandlet med assisteret reproduktion med donorsæd fra en anden mand eller
han utvivlsomt er barnets far.
Stk. 5.
En kvinde, der efter § 27 eller § 27 a, stk. 2, anses som barnets medmor, kan anerkende medmoderskabet, hvis moderen efter det
oplyste i den periode, hvor hun blev gravid, ikke har haft seksuelt forhold til en mand og hun ikke er blevet behandlet med
assisteret reproduktion med samtykke fra andre, jf. §§ 27, 27 a eller 27 b.
Stk. 6.
Har moderen i den periode, hvor hun blev gravid, haft seksuelt forhold til en mand, kan en kvinde, der efter § 27 eller § 27 a,
stk. 2, anses som barnets medmor, anerkende medmoderskabet, hvis hun og moderen erklærer, at de sammen vil varetage omsorgen og
ansvaret for barnet. Dette gælder også i tilfælde, hvor moderen i den periode, hvor hun blev gravid, er blevet behandlet med
assisteret reproduktion, og hvor en anden har givet samtykke til behandlingen og erklæret at ville være far eller medmor til
barnet, jf. §§ 27, 27 a eller 27 b. Anerkendelsen skal tiltrædes af sagens øvrige parter.
Stk. 7.
Anerkendelse efter stk. 1-6 skal ske skriftligt. Anerkendelse efter stk. 3 og 6 kan kun ske under et møde i Familieretshuset.
Stk. 8.
Er en af parterne frataget den retlige handleevne efter værgemålslovens § 6, kan der ikke ske anerkendelse efter stk. 1-6. Er den,
der anerkender faderskabet eller medmoderskabet, umyndig som følge af mindreårighed, skal værgen samtykke i anerkendelsen.
Retsplejelovens § 257, stk. 1, 2. pkt., finder tilsvarende anvendelse.
Stk. 9.
Inden anerkendelse efter stk. 1-6 skal den mand, som anerkender faderskabet, eller den kvinde, der anerkender medmoderskabet, være
gjort bekendt med retsvirkningerne af anerkendelsen og med, at sagen kan kræves afgjort ved retten.
Stk. 10.
Faderskab eller medmoderskab kan ikke inden barnets fødsel anerkendes efter stk. 2, nr. 2, stk. 3, stk. 4, nr. 2, stk. 5 og 6.
Kapitel 3
Afgørelse om faderskab og medmoderskab
§ 15
(Ophævet)
Familierettens behandling af sager om faderskab og medmoderskab
§ 16
Moderen har pligt til at møde i retten og afgive forklaring om, hvem der er eller kan være barnets far, og om hun er
blevet behandlet med assisteret reproduktion, hvis barnet kan være blevet til ved denne behandling, og i givet fald hvem der har
samtykket til behandlingen. § 8, stk. 2-5, finder tilsvarende anvendelse.
§ 17
Retten inddrager de mænd og de kvinder, der er nævnt i § 9, og andre mænd eller kvinder, der efter det oplyste kan være
henholdsvis far eller medmor til barnet. §§ 6 b, 10 og 12 finder tilsvarende anvendelse.
§ 18
Retten træffer bestemmelse om gennemførelse af retsgenetiske undersøgelser af sagens parter, hvis det kan have betydning
for sagen. § 11, stk. 2, finder tilsvarende anvendelse.
§ 19
Faderskab og medmoderskab kan anerkendes over for retten. § 14 finder tilsvarende anvendelse.
Afgørelse om faderskab og medmoderskab
§ 20
Der træffes afgørelse om, at en mand er far, hvis han efter udfaldet af retsgenetiske undersøgelser utvivlsomt er barnets
far.
Stk. 2.
I andre tilfælde træffes der afgørelse om, at en mand er far, hvis han har haft seksuelt forhold til moderen i den periode, hvor
hun blev gravid, og der ikke foreligger omstændigheder, der gør det usandsynligt, at han er barnets far. Har moderen i den
periode, hvor hun blev gravid, haft seksuelt forhold til andre mænd, er det endvidere en betingelse, at
ingen af disse efter udfaldet af retsgenetiske undersøgelser er barnets far eller
det er overvejende sandsynligt, at ingen af disse er barnets far.
Stk. 3.
Ved afgørelser efter stk. 2, 2. pkt., nr. 2, tillægges det betydning, om moderen har været gift med eller levet sammen med en af
mændene i den periode, hvor hun blev gravid.
Stk. 4.
Der kan træffes afgørelse om, at en kvinde er medmor, hvis hun efter § 27 eller § 27 a, stk. 2, anses som medmor til barnet.
Stk. 5.
Der kan træffes afgørelse om, at en mand er far, hvis han efter § 27, § 27 a, stk. 1, eller §§ 27 b eller 27 c anses som far til
barnet.
Kapitel 4
Genoptagelse
§ 21
Er faderskabet eller medmoderskabet til et barn ikke registreret eller fastslået ved anerkendelse eller afgørelse,
genoptages sagen efter anmodning fra moderen eller hendes dødsbo, barnet eller dets værge eller dødsbo, en mand, som har ret til
at få prøvet, om han er barnets far efter § 6 eller § 6 a, eller en kvinde, som har ret til at få prøvet, om hun er barnets medmor
efter § 6 a.
Stk. 2.
Genoptagelse kan kun finde sted, hvis det antageliggøres, at en bestemt mand kan blive barnets far, eller at en bestemt kvinde kan
blive barnets medmor.
Stk. 3.
Er barnet myndigt, kan sagen ikke genoptages mod dets vilje.
§ 22
Er faderskabet til et barn registreret eller fastslået ved anerkendelse eller afgørelse, genoptages sagen, hvis moderen
eller hendes dødsbo, barnet eller dets værge eller dødsbo og faderen eller hans dødsbo i enighed anmoder om det.
Stk. 2.
Er medmoderskabet til et barn registreret eller fastslået ved anerkendelse eller afgørelse, genoptages sagen, hvis moderen eller
hendes dødsbo, barnet eller dets værge eller dødsbo og medmoderen eller hendes dødsbo i enighed anmoder om det.
Stk. 3.
Genoptagelse efter stk. 1 eller 2 kan kun finde sted, hvis det sandsynliggøres, at en mand kan blive barnets far, eller at en
kvinde kan blive barnets medmor.
§ 23
Er der i forbindelse med registreringen af faderskabet eller medmoderskabet sket fejl, der kan have betydning for, hvem
der er registreret som far eller medmor, kan moderen eller hendes dødsbo, barnets værge eller dødsbo, den registrerede far eller
hans dødsbo, den registrerede medmor eller hendes dødsbo eller en mand eller kvinde, der på grund af fejlen ikke er blevet
registreret som far eller medmor til barnet, eller dennes dødsbo inden 3 år efter barnets fødsel forlange sagen genoptaget.
Stk. 2.
Sag efter stk. 1 kan ikke rejses af faderen eller hans dødsbo eller af medmoderen eller hendes dødsbo, hvis han eller hun med
kendskab til eller formodning om fejlen har anerkendt barnet ved at behandle det som sit. Sag kan heller ikke rejses af moderen
eller hendes dødsbo, hvis hun med kendskab til eller formodning om fejlen har ladet faderen eller medmoderen behandle barnet som
sit.
Stk. 3.
En sag skal genoptages efter anmodning fra en mand eller en kvinde, som efter § 6 b skal have meddelelse om barnets fødsel, hvis
meddelelsen ikke er kommet frem til den pågældende inden 5 måneder efter fødslen. Anmodningen skal fremsættes uden ugrundet
ophold, efter at den pågældende har fået kendskab til barnets fødsel, og senest 3 år efter fødslen.
§ 24
Er faderskabet eller medmoderskabet til et barn registreret eller fastslået ved anerkendelse eller afgørelse, kan moderen
eller hendes dødsbo, barnets værge eller dødsbo, faderen eller hans dødsbo eller medmoderen eller hendes dødsbo inden 3 år efter
barnets fødsel anmode om, at sagen genoptages, hvis der er fremkommet oplysninger om omstændigheder, der kan antages at ville give
sagen et andet udfald, eller der i øvrigt er særlig anledning til at antage, at sagen vil få et andet udfald.
Stk. 2.
Ved afgørelser efter stk. 1 tillægges det navnlig betydning,
hvor lang tid der er gået siden barnets fødsel,
om faderen med kendskab til eller formodning om de omstændigheder, der rejser tvivl om, hvorvidt han er far til barnet, har
anerkendt barnet ved at behandle det som sit,
om medmoderen med kendskab til eller formodning om de omstændigheder, der rejser tvivl om, hvorvidt hun er medmor til barnet,
har anerkendt barnet ved at behandle det som sit,
om moderen med kendskab til eller formodning om de omstændigheder, der er nævnt i nr. 2 og 3, har ladet faderen eller
medmoderen behandle barnet som sit,
om en part med kendskab til eller formodning om de omstændigheder, der rejser tvivl om, hvem der er barnets far eller medmor,
ikke inden rimelig tid har anmodet om genoptagelse, og
om barnet kan forventes at ville få en far eller en medmor, hvis sagen genoptages.
§ 25
Genoptagelse efter §§ 23 og 24 kan efter udløbet af fristen i disse bestemmelser tillades, hvis der kan anføres ganske
særlige grunde til, at anmodningen ikke er fremsat tidligere, omstændighederne i øvrigt i høj grad taler for genoptagelse og det
må antages, at en fornyet behandling af sagen ikke vil medføre væsentlige ulemper for barnet.
§ 26
Ved genoptagelse af en sag efter §§ 21-25 finder kapitel 2 og 3 tilsvarende anvendelse, jf. dog stk. 2.
Stk. 2.
En mand, der tidligere har været part i sagen, men som efter udfaldet af retsgenetiske undersøgelser eller bevis om, hvorvidt han
har haft seksuelt forhold til moderen i den periode, hvor hun blev gravid, ikke er blevet anset som barnets far, kan ikke mod sin
vilje inddrages på ny. Dette gælder dog ikke, hvis han har afgivet falsk forklaring om forhold af betydning for sagen eller der
med hans viden er sket identitetsforveksling, ombytning af genetisk materiale eller anden tilsvarende fejl.
Kapitel 5
Faderskab, medmoderskab og moderskab ved assisteret reproduktion
Faderskab og medmoderskab
§ 27
Er en kvinde blevet behandlet med assisteret reproduktion af en sundhedsperson eller under en sundhedspersons ansvar,
anses hendes ægtefælle, registrerede partner eller partner som barnets far eller medmor, hvis denne har givet samtykke til
behandlingen og barnet må antages at være blevet til ved denne, jf. dog § 27 a, stk. 1. Samtykket skal være skriftligt og
indeholde en erklæring om, at manden skal være barnets far, eller at kvinden skal være barnets medmor.
§ 27a
Er en kvinde, der er gift med en kvinde eller har en registreret partner eller en kvindelig partner, blevet behandlet
med assisteret reproduktion med en kendt mands sæd af en sundhedsperson eller under en sundhedspersons ansvar, anses manden som
barnets far, hvis barnet må antages at være blevet til ved denne behandling og manden skriftligt har erklæret, at han skal være
barnets far, jf. dog stk. 2. Ægtefællen, den registrerede partner eller partneren til den kvinde, der skal behandles, skal have
givet skriftligt samtykke til behandlingen.
Stk. 2.
Bestemmelsen i stk. 1 gælder ikke, hvis de tre parter, der er nævnt i stk. 1, skriftligt erklærer, at ægtefællen, den registrerede
partner eller partneren til den kvinde, der skal behandles, skal være barnets medmor. Herefter anses ægtefællen, den registrerede
partner eller partneren som barnets medmor.
§ 27b
I situationer, der ikke er omfattet af §§ 27 eller 27 a, anses en sæddonor som far til et barn, der med hans sæd er
blevet til ved behandling med assisteret reproduktion af en anden kvinde end hans ægtefælle eller partner, hvis
den assisterede reproduktion er foretaget af en sundhedsperson eller under en sundhedspersons ansvar,
han skriftligt har givet samtykke til, at en bestemt kvinde modtager behandlingen,
barnet må antages at være blevet til ved denne og
han skriftligt har erklæret, at han skal være barnets far.
§ 27c
I sager, der ikke er omfattet af §§ 27, 27 a, 27 b eller 28, anses en sæddonor som far til et barn, der med hans sæd er
blevet til ved assisteret reproduktion, medmindre sæden er anvendt uden hans viden eller efter hans død.
§ 28
Medmindre andet følger af § 27, § 27 a, stk. 1, eller § 27 b, anses en sæddonor ikke som far til et barn, der med hans
sæd er blevet til ved assisteret reproduktion, hvis sæden er doneret til et vævscenter, der distribuerer sæd, en sundhedsperson
eller en person, der arbejder under en sundhedspersons ansvar.
§ 29
Bestemmelserne i kapitel 1-4 finder i øvrigt tilsvarende anvendelse.
Moderskab
§ 30
Den kvinde, som føder et barn, der er blevet til ved assisteret reproduktion, anses for mor til barnet.
Kapitel 6
Surrogatmoderskab
§ 31
En aftale om, at en kvinde, som føder et barn, efter fødslen skal udlevere barnet til en anden, er ugyldig.
Kapitel 7
Familieretshusets vejledningspligt
§ 32
Familieretshuset yder i fornødent omfang vejledning om spørgsmål, der vedrører denne lov, og bistår herunder med
udfyldelse af blanketter m.v.
Kapitel 8
Forskellige bestemmelser
§ 32a
Ved Familieretshusets behandling af sager efter denne lov finder bestemmelserne i lov om Familieretshuset anvendelse.
Stk. 2.
Afgørelser om faderskab og medmoderskab og om genoptagelse af en sag om faderskab og medmoderskab træffes efter bestemmelserne i
kapitel 2 og 8-10 i lov om Familieretshuset af Familieretshuset eller familieretten. Dette gælder dog ikke registrering af
faderskab efter §§ 1, 2 og 3.
Stk. 3.
Familieretshusets afgørelser efter denne lov kan indbringes for familieretten efter bestemmelserne i kapitel 12 i lov om
Familieretshuset.
§ 33
Social- og indenrigsministeren fastsætter regler om behandling af sager efter denne lov, herunder om
personregisterførernes og Familieretshusets registrering af faderskab og medmoderskab, om Familieretshusets behandling af sager om
faderskab og medmoderskab, om beregning af den periode, hvor moderen blev gravid, og om retsgenetiske undersøgelser.
Stk. 2.
Blanketter til brug for registrering af faderskab og medmoderskab og til brug for anerkendelse og afgivelse af erklæring efter
§§ 14, 19, 27, 27 a og 27 b skal være godkendt af Familieretshuset. Social- og indenrigsministeren kan bestemme, at underskrifter
på disse blanketter skal være bekræftet af en advokat eller to vitterlighedsvidner eller på anden måde.
Stk. 3.
Social- og indenrigsministeren kan bestemme, at en anerkendelse afgivet i udlandet skal ligestilles med en anerkendelse for
Familieretshuset.
§ 33a
Erklæring efter § 2, stk. 1, skal indgives til personregisterføreren ved anvendelse af den digitale løsning, som
Kirkeministeriet stiller til rådighed (digital selvbetjening). Erklæringer, der ikke indgives ved digital selvbetjening, afvises
af personregisterføreren, jf. dog stk. 3 og 4.
Stk. 2.
Anmodning om registrering efter §§ 1 a, 3 a og 3 b, anmodning om indbringelse af en afgørelse for familieretten, anmodning om
rejsning eller genoptagelse af sag om faderskab eller medmoderskab efter §§ 4, 5, 6, 6 a og 21-24 og anmodning om anerkendelse af
faderskab eller medmoderskab efter § 14 skal indgives til Familieretshuset ved anvendelse af den digitale løsning, som
Familieretshuset stiller til rådighed (digital selvbetjening). Erklæringer og anmodninger, der ikke indgives ved digital
selvbetjening, afvises af Familieretshuset, jf. dog stk. 3 og 4.
Stk. 3.
Hvis der foreligger særlige forhold, der gør, at borgerne ikke må forventes at kunne anvende digital selvbetjening, skal
myndigheden, jf. stk. 1 og 2, tilbyde, at erklæringen eller anmodningen kan indgives på anden måde end ved digital selvbetjening
efter stk. 1 og 2. Myndigheden, jf. stk. 1 og 2, bestemmer, hvordan en erklæring eller anmodning omfattet af 1. pkt. skal
indgives, herunder om den skal indgives mundtligt eller skriftligt.
Stk. 4.
Myndigheden kan helt ekstraordinært ud over de i stk. 3 nævnte tilfælde undlade at afvise en erklæring eller anmodning, der ikke
er indgivet ved digital selvbetjening, hvis der ud fra en samlet økonomisk vurdering er klare fordele for myndigheden ved at
modtage erklæringen eller anmodningen på anden måde end digitalt.
Stk. 5.
En digital erklæring eller anmodning anses for at være kommet frem, når den er tilgængelig for myndigheden.
§ 34
Regeringen kan indgå overenskomst med andre stater om forholdet mellem dansk og fremmed rets regler om fastsættelse af
faderskab, medmoderskab og moderskab til børn. Overenskomsten finder anvendelse her i landet efter bekendtgørelse i Lovtidende.
Stk. 2.
Social- og indenrigsministeren kan fastsætte regler om forholdet mellem danske og andre nordiske landes regler om fastsættelse af
faderskab, medmoderskab og moderskab til børn.
§ 35
(Ophævet)
Kapitel 9
Ikrafttræden m.v.
§ 36
Loven træder i kraft den 1. juli 2002.
Stk. 2.
Loven finder anvendelse på børn, som fødes efter lovens ikrafttræden. For børn født før lovens ikrafttræden anvendes de hidtil
gældende regler, jf. dog stk. 3.
Stk. 3.
Bestemmelsen i § 22, jf. § 26, finder også anvendelse på børn, som er født før lovens ikrafttræden.
§ 37
(Udelades)
§ 38
Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland, men kan ved kongelig anordning sættes i kraft for disse landsdele med de
afvigelser, som de særlige færøske eller grønlandske forhold tilsiger.
Noter
Lov nr. 602 af 18. juni 2012 (Fastslåelse af faderskab i forbindelse med kunstig befrugtning) indeholder følgende ikrafttrædelses-
og overgangsbestemmelse:
§ 4
Stk. 1.
Loven træder i kraft den 1. oktober 2012.
Stk. 2.
Lovens § 2 og § 3, nr. 2, finder anvendelse på børn, der er blevet til ved kunstig befrugtning, der er gennemført efter lovens
ikrafttræden.
Lov nr. 1313 af 27. november 2013 (Assisteret reproduktion som terminologi, dispensationsmulighed vedrørende opbevaringstid for
æg, samtykke til behandling samt udvidelse af kredsen af ansvarlige for indberetning af alvorlige uønskede hændelser og
bivirkninger i form af genetisk sygdom m.v.) indeholder nedenstående ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelse:
§ 7
Stk. 1.
Loven træder i kraft den 1. december 2013, jf. dog stk. 2-5.
Stk. 2.
§ 3, nr. 1, og § 4 træder i kraft den 2. december 2013.
Stk. 3.
Børnelovens §§ 27, 27 a og 27 b som affattet ved denne lovs § 3, nr. 2, finder alene anvendelse på børn, der er blevet til ved
assisteret reproduktion, hvis samtykke til assisteret reproduktion og erklæring om at skulle være barnets far eller medmor er
afgivet efter lovens ikrafttræden.
Stk. 4.
Børnelovens §§ 27 c og 28 som affattet ved denne lovs § 3, nr. 2, finder alene anvendelse på børn, der er blevet til ved
assisteret reproduktion, der er foretaget efter lovens ikrafttræden.
Stk. 5.
De hidtil gældende bestemmelser i børnelovens §§ 27 og 28 finder fortsat anvendelse på børn, der er blevet til ved kunstig
befrugtning, der er foretaget før lovens ikrafttræden.
Lov nr. 1711 af 27. december 2018 (Ændringer som følge af lov om Familieretshuset og skærpet fokus på beskyttelsen af barnet i
sager efter forældreansvarsloven) indeholder følgende ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser:
Ikrafttræden
§ 40
Stk. 1.
Loven træder i kraft den 1. april 2019, jf. dog stk. 2-4.
Stk. 2-5.
(Udelades)
Overgangsbestemmelser
§ 41
(Udelades)
§ 42
(Udelades)
§ 43
(Udelades)
Social- og Indenrigsministeriet, den 7. august 2019