Gældende
Seneste:
LBK nr 603 af 23/05/2019
Ministerium:
Børne- og Undervisningsministeriet
0 Skatterådet0 Domsdatabasen0 AdministrativeAVU-loven
Oversigt (indholdsfortegnelse)
Kapitel 1 Uddannelsens formål
Kapitel 2 Målgruppe og optagelse
Kapitel 3 Uddannelsens indhold m.v.
Kapitel 4 Bistand til elever med
særlige behov
Kapitel 5 Intern evaluering
Kapitel 6 Aktiv deltagelse og orden
Kapitel 7 Prøver og eksamen
Kapitel 8 Merit
Kapitel 9 Tilsyn og kvalitetssystem
Kapitel 10 Forsøgs- og
udviklingsvirksomhed
Kapitel 11 Klageadgang
Kapitel 12 Kvalifikationskrav til
lærerne
Kapitel 13 Individuel
kompetencevurdering
Kapitel 14 Ikrafttrædelses- og
overgangsbestemmelser
Bekendtgørelse af lov om almen voksenuddannelse og om anerkendelse af realkompetence i forhold til fag i almen voksenuddannelse, i
uddannelsen til hf-eksamen og i uddannelsen til almen studentereksamen (avu-loven)
Herved bekendtgøres lov om almen voksenuddannelse og om anerkendelse af realkompetence i forhold til fag i almen voksenuddannelse,
i uddannelsen til hf-eksamen og i uddannelsen til almen studentereksamen (avu-loven), jf. lovbekendtgørelse nr. 926 af 3. juli
2017, med de ændringer, der følger af § 1 i lov nr. 745 af 8. juni 2018, § 10 i lov nr. 1701 af 27. december 2018 og § 7 i lov nr.
1736 af 27. december 2018.
Den ændring, der følger af § 10, nr. 2, i lov nr. 1746 af 27. december 2016 om ændring af lov om institutioner for almengymnasiale
uddannelser og almen voksenuddannelse m.v., lov om institutioner for erhvervsrettet uddannelse og forskellige andre love
(Indførelse af folkeskolens afgangseksamen, adgangskrav til erhvervsuddannelserne og ændringer som følge af lovgivning om de
gymnasiale uddannelsers indhold m.v.), er ikke indarbejdet i denne lovbekendtgørelse, da tidspunktet for ikrafttræden af denne
ændring fastsættes af undervisningsministeren, jf. § 23, stk. 3, i lov nr. 1746 af 27. december 2016.
Den bekendtgjorte lovtekst vedrørende overskriften til kapitel 2, § 2, § 7 a og § 12, stk. 1, 2. pkt., træder i kraft den 1.
august 2019, jf. § 30, stk. 3, i lov nr. 745 af 8. juni 2018 om om ændring af avu-loven, lov om befordringsrabat til
uddannelsessøgende i ungdomsuddannelser m.v., lov om Danmarks Evalueringsinstitut, lov om forberedende voksenundervisning og
ordblindeundervisning for voksne, lov om individuel boligstøtte og forskellige andre love og om ophævelse af lov om
erhvervsgrunduddannelse m.v., lov om kombineret ungdomsuddannelse, lov om produktionsskoler og lov om Rådet for Ungdomsuddannelser
(Ændringer som følge af lovgivning om forberedende grunduddannelse m.v.).
Kapitel 1
Uddannelsens formål
Almen voksenuddannelse har til formål at styrke voksnes muligheder for videre uddannelse og at fremme deres interesse for
at uddanne sig. Uddannelsen udbydes som undervisning i enkeltfag, der afsluttes med prøver og eksamen efter national standard.
Stk. 2.
Almen voksenuddannelse skal styrke kursisternes faglige indsigt, viden og kompetencer samt deres kritiske sans. Gennem uddannelsen
skal kursisterne tilegne sig mundtlige og skriftlige udtryksmåder, der sætter dem i stand til at kommunikere nuanceret og
målrettet. Kursisterne skal tillige lære at anvende forskellige arbejdsformer, og deres kreative og innovative evner skal
udvikles.
Stk. 3.
Undervisningen bygger på åndsfrihed, ligeværd og demokrati. Undervisningen tilrettelægges, så kursisterne styrker deres
forudsætninger for aktiv medvirken i et demokratisk samfund. Uddannelsen skal bidrage til, at kursisterne med viden og holdninger
kan handle i en lokal og global sammenhæng.
Kapitel 2
Målgruppe og optagelse
Undervisningsministeren skal sikre, at alle, der er fyldt 25 år, inden for en rimelig geografisk afstand fra deres bopæl
kan modtage undervisning i henhold til denne lov.
Stk. 2.
Personer under 25 år kan efter undervisningspligtens ophør modtage undervisning i henhold til denne lov, jf. dog stk. 4, hvis en
af følgende betingelser er opfyldt:
-
Personen er selvforsørgende eller er og vedbliver med at være i deltidsbeskæftigelse i minimum 20 timer om ugen.
-
Personen har gennemført en ungdomsuddannelse, men ønsker faglig opkvalificering.
-
Personen er i gang med en ungdomsuddannelse, men har behov for supplerende fag.
-
Personen tager hf-enkeltfag, men har behov for faglig opkvalificering inden for et enkelt fag med undtagelse af fag nævnt i §
5, stk. 1, nr. 1 og 2, for at kunne gennemføre det gymnasiale niveau, og den faglige opkvalificering er af mindre tidsmæssigt
omfang end hf-enkeltfagene.
-
Personen benytter sig af retten til fravær efter kapitel 4 i barselsloven og ønsker at følge enkelte fag.
-
Personen følger undervisning på uddannelsesinstitutioner under Kriminalforsorgen.
Stk. 3.
Uddannelsesinstitutionen afgør ud fra en vurdering af ansøgerens forudsætninger, om vedkommende kan optages på fag inden for almen
voksenuddannelse, og på hvilket niveau.
Stk. 4.
Loven finder ikke anvendelse for personer, der deltager i et afsøgningsforløb efter lov om kommunal indsats for unge under 25 år
eller er optaget på forberedende grunduddannelse i henhold til lov om forberedende grunduddannelse.
Kapitel 3
Uddannelsens indhold m.v.
Almen voksenuddannelse udbydes af voksenuddannelsescentre og andre uddannelsesinstitutioner, der i henhold til lov om
institutioner for almengymnasiale uddannelser og almen voksenuddannelse m.v. er godkendt hertil.
Stk. 2.
Undervisningsministeren kan godkende, at uddannelsesinstitutioner under Kriminalforsorgen og andre uddannelsesinstitutioner end
nævnt i stk. 1 udbyder almen voksenuddannelse.
Almen voksenuddannelse er tilrettelagt som enkeltfagsundervisning afsluttende henholdsvis på basisniveau og på niveauerne
G, F, E og D, hvor D er det højeste niveau.
Som kernefag udbydes:
-
Dansk på basisniveau og på niveauerne G til D.
-
Dansk som andetsprog på basisniveau og på niveauerne G til D.
-
Engelsk på basisniveau og på niveauerne G til D.
-
Matematik på basisniveau og på niveauerne G til D.
-
Naturvidenskab på niveauerne G til D.
-
Historie på niveau D eller samfundsfag på niveauerne G og D.
-
Tysk på basisniveau og på niveauerne G til D eller fransk på basisniveau og på niveauerne G til D.
Stk. 2.
Institutionen udbyder mindst én gang årligt de fag, der er nævnt i stk. 1.
Som tilbudsfag kan udbydes:
-
Billedkunst på niveau D.
-
Formidling på niveau D.
-
Grundlæggende it på basisniveau og på niveau G.
-
Idræt på niveau D.
-
Latin på niveauerne E og D.
-
Livsanskuelse på niveau D.
-
Psykologi på niveau D.
-
Samarbejde og kommunikation på niveau G.
Stk. 2.
Institutionen skal medvirke til at sikre et alsidigt udbud af fag efter stk. 1.
Undervisningsministeren kan tilføje nye niveauer samt tilføje nye fag til den fagrække, der er nævnt i §§ 5 og 6.
Kursister omfattet af § 2, stk. 2, nr. 4, kan højst følge undervisningen i ét fag hvert halvår.
Fagudbuddet i henhold til §§ 5 og 6 kan omfatte elementer af fag.
Uddannelsesinstitutionen skal tilbyde supplerende, differentieret undervisning som supplement til undervisningen i de
enkelte fag.
Uddannelsesinstitutionen kan tilbyde særligt tilrettelagt introducerende undervisning til de enkelte fag.
Undervisningsministeren fastsætter regler om uddannelsens indhold, organisering og tilrettelæggelse, herunder regler om
fagenes mål, indhold og uddannelsestid på forskellige niveauer samt om, på hvilket niveau et fag afsluttes med prøve.
Kapitel 4
Bistand til elever med særlige behov
For at fastholde kursister i uddannelse skal institutionen yde bistand til de kursister, der har behov herfor. For unge
under 25 år ydes bistand efter 1. pkt. i samarbejde med kommunalbestyrelsen.
Stk. 2.
Institutionen skal udarbejde retningslinjer for fastholdelsesarbejdet, jf. stk. 1, herunder om nedbringelse af frafald og
procedurer ved omvalg eller frafald.
Stk. 3.
Undervisningsministeren kan fastsætte nærmere regler om fastholdelsesarbejdet.
Kursister med funktionsnedsættelse eller tilsvarende svære vanskeligheder med behov for specialpædagogisk bistand skal
i forbindelse med undervisningen endvidere have tilbud om følgende støtteformer:
-
Hjælpemidler og instruktion i brug heraf.
-
Personlig assistance og sekretærhjælp.
-
Støttetimer med henblik på kompensation for fysisk eller psykisk funktionsnedsættelse.
-
Særligt udformede undervisningsmaterialer.
-
Tegnsprogstolkning og skrivetolkning.
Stk. 2.
Kursister, der får støtte efter stk. 1, kan medbringe og anvende den bevilgede støtte i alle dele af undervisningen.
Stk. 3.
Kursisten kan anvende støtte efter stk. 1 i forbindelse med uddannelsens almindelige undervisning og ekskursioner som led i
uddannelsen.
Stk. 4.
Undervisningsministeren kan fastsætte nærmere regler om yderligere støtteformer.
Kursisten kan i fortsættelse af undervisning efter denne lov anvende et bevilget it-hjælpemiddel efter § 12 a, stk. 1,
nr. 1, ved fortsat uddannelse i en ungdomsuddannelse, forberedende voksenuddannelse, ordblindeundervisning for voksne og efter- og
videreuddannelse, indtil der på den nye uddannelse ydes tilbud om den fornødne støtte i form af tilbud om hjælpemidler efter
bestemmelserne i den lovgivning, som gælder for den pågældende uddannelse.
Stk. 2.
Undervisningsministeren kan træffe beslutning om, at en kursist kan anvende et andet hjælpemiddel, der er bevilget efter § 12 a,
stk. 1, i denne lov ved fortsat uddannelse i en ungdomsuddannelse, forberedende voksenuddannelse, ordblindeundervisning for voksne
og efter- og videreuddannelse, indtil der på den nye uddannelse ydes tilbud om den fornødne støtte i form af tilbud om
hjælpemidler efter bestemmelserne i den lovgivning, der gælder for den pågældende uddannelse.
Stk. 3.
Kursisten kan anvende de bevilgede hjælpemidler, der er omfattet af stk. 1 eller 2, i 3 måneder efter kursistens skift til en ny
uddannelse. Undervisningsministeren kan i forbindelse med en beslutning efter stk. 2 efter en konkret vurdering bestemme, at den
periode, kursisten anvender det bevilgede hjælpemiddel, skal være kortere end 3 måneder.
Kapitel 5
Intern evaluering
Institutionen skal foretage en løbende evaluering af den enkelte kursist.
Stk. 2.
Undervisningen skal løbende evalueres for at sikre, at planlægningen og gennemførelsen af undervisningen lever op til de mål, der
er for uddannelsen og for de enkelte fag.
Stk. 3.
Undervisningsministeren fastsætter regler om intern evaluering.
Kapitel 6
Aktiv deltagelse og orden
Kursisterne har pligt til at deltage aktivt i undervisningen. Institutionen fastsætter regler om aktiv deltagelse og
orden. Institutionen kan herunder fastsætte regler om kursisternes mødepligt til undervisningen.
Stk. 2.
Institutionen gør kursisterne bekendt med institutionens regler om aktiv deltagelse og orden samt om de konsekvenser, det vil få,
hvis kursisten ikke overholder reglerne.
Stk. 3.
Undervisningsministeren kan fastsætte regler om de forhold, der er nævnt i stk. 1 og 2.
Kapitel 7
Prøver og eksamen
Undervisningsministeren fastsætter regler om prøver og eksamen og om selvstuderendes adgang til at aflægge prøve.
Stk. 2.
Undervisningsministeren kan fastsætte regler om deltagerbevis for undervisning på niveauer, der ikke afsluttes med prøve.
En kursist kan erhverve en almen forberedelseseksamen, når kursisten har bestået prøverne i følgende fag:
-
Dansk på niveau D eller dansk som andetsprog på niveau D.
-
Engelsk på niveau D.
-
Matematik på niveau D.
-
To af de fag, der er nævnt i § 5, stk. 1, nr. 5-7, og i § 6, stk. 1.
Kapitel 8
Merit
Institutionen kan efter ansøgning ved undervisningens start give en kursist merit for dele af undervisningen i et fag,
når der foreligger et grundlag, der efter institutionens vurdering kan erstatte dele af undervisningen i det pågældende fag.
Stk. 2.
For kursister, der har fået merit for undervisning efter stk. 1, kan institutionen tilrettelægge særlige forløb med kortere
uddannelsestid.
Institutionen giver efter ansøgning en kursist merit for fag, der kan indgå i en almen forberedelseseksamen. Det er en
forudsætning, at der er sket en vurdering af det meritgivende grundlag.
Undervisningsministeren kan fastsætte regler om merit, herunder om, i hvilket omfang meriterede fag kan indgå i en almen
forberedelseseksamen.
Kapitel 9
Tilsyn og kvalitetssystem
Undervisningsministeren fører tilsyn med undervisning, prøver og eksamen i henhold til denne lov.
Institutionen fastlægger et system til kvalitetsudvikling og resultatvurdering i forbindelse med uddannelsen og
undervisningen.
Stk. 2.
Undervisningsministeren fastsætter regler herom.
Undervisningsministeren kan hos udbyderne af undervisning efter denne lov kræve alle nødvendige oplysninger til brug for
tilsyn og udarbejdelse af statistik, herunder i forbindelse med individuel kompetencevurdering i henhold til lovens kapitel 13.
Stk. 2.
Undervisningsministeren kan fastsætte regler om elektronisk kommunikation mellem institutionen og Undervisningsministeriet,
herunder om form og format og om anvendelse af digital signatur i forbindelse med aflevering af oplysninger. Ministeren kan
endvidere fastsætte krav til kontrol- og sikkerhedsforanstaltninger.
Undervisningsministeren kan videregive oplysninger om uddannelsesdeltageres deltagelse i uddannelse efter denne lov til
arbejdsløshedskasser til brug for rådgivning af deres medlemmer i forhold til kompetenceudvikling.
Stk. 2.
Undervisningsministeren fastsætter nærmere regler om, hvilke oplysninger der kan videregives efter stk. 1. Undervisningsministeren
kan endvidere fastsætte regler om videregivelse til andre, som har tilsvarende rådgivningsopgaver, og om betingelser for
videregivelse af oplysninger, herunder personoplysninger.
Kapitel 10
Forsøgs- og udviklingsvirksomhed
Undervisningsministeren kan som en midlertidig ordning fravige lovens bestemmelser, i det omfang det anses for påkrævet
for at fremme forsøgs- og udviklingsvirksomhed.
Stk. 2.
Undervisningsministeren kan yde tilskud til forsøgs- og udviklingsvirksomhed og andre formål på institutioner, der er godkendt i
henhold til § 3, stk. 2.
Kapitel 11
Klageadgang
Undervisningsministeren fastsætter regler om klage over institutionens afgørelser i henhold til denne lov, jf. dog stk. 2
og § 31, samt regler udstedt i medfør heraf, herunder om klagefrist.
Stk. 2.
Bestemmelsen i § 31 gælder tilsvarende for institutionens afgørelse om merit efter §§ 17 og 18.
Undervisningsministeren fastsætter nærmere regler om klage over afgørelser i forbindelse med prøver og eksamen, herunder
om at omprøve og ombedømmelse kan resultere i en lavere karakter.
Har undervisningsministeren bemyndiget en styrelse under Undervisningsministeriet til at udøve de beføjelser, der i
denne lov er tillagt ministeren, kan ministeren fastsætte regler om fremgangsmåden ved og adgangen til at klage over afgørelser,
der er truffet i henhold til bemyndigelsen, herunder om, at afgørelsen ikke kan indbringes for ministeren.
Kapitel 12
Kvalifikationskrav til lærerne
For at kunne varetage undervisning i henhold til denne lov skal den pågældende have gennemført uddannelsen til lærer i
folkeskolen med det pågældende fag som linjefag eller have tilsvarende kvalifikationer.
Stk. 2.
For at varetage undervisning i dansk som andetsprog skal den pågældende have gennemført uddannelsen til underviser i dansk som
andetsprog for unge og voksne eller have tilsvarende kvalifikationer.
Kapitel 13
Individuel kompetencevurdering
Et voksenuddannelsescenter og anden uddannelsesinstitution, der udbyder almen voksenuddannelse, jf. lov om institutioner
for almengymnasiale uddannelser og almen voksenuddannelse m.v., har pligt til at tilbyde alle, der har adgang til uddannelse efter
denne lov og efter lov om de gymnasiale uddannelser, en individuel kompetencevurdering i forhold til målene for et eller flere af
de fag, der indgår i de nævnte uddannelser, og som udbydes af den pågældende institution som led i en almengymnasial uddannelse.
Uddannelsesinstitutionen træffer afgørelse om individuel kompetencevurdering.
Stk. 2.
Den individuelle kompetencevurdering efter stk. 1 finder sted uden samtidig ansøgning om optagelse på almen voksenuddannelse eller
en gymnasial uddannelse, henholdsvis ansøgning om som selvstuderende at aflægge prøve i enkeltfag, der udbydes af en
uddannelsesinstitution, der er omfattet af stk. 1.
Individuel kompetencevurdering har til formål at vurdere ansøgerens samlede viden, færdigheder og kompetencer i forhold
til målene for et eller flere fag i almen voksenuddannelse eller i de gymnasiale uddannelser.
Stk. 2.
Ansøgeren skal fremlægge fornøden dokumentation for de kompetencer, der ønskes vurderet.
Stk. 3.
Uddannelsesinstitutionen kan afslå at iværksætte en individuel kompetencevurdering, hvis den skønner, at ansøgerens dokumenterede
kompetencer ikke eller kun i meget begrænset omfang indgår i målene for det eller de fag, som kompetencerne ønskes vurderet i
forhold til.
Institutionen udsteder et kompetencebevis, hvis den pågældende ansøger har dokumenteret og institutionen har vurderet, at
ansøgerens kompetencer giver grundlag herfor.
Stk. 2.
Kompetencebeviset kan omfatte afgrænsede dele af et fag eller et helt fag på niveauerne G til A.
Undervisningsministeren fastsætter regler om individuel kompetencevurdering, herunder om tilrettelæggelse, varighed og
gennemførelse samt om kompetencebeviset og de rettigheder, kompetencebeviset giver.
Stk. 2.
Undervisningsministeren kan fastsætte regler om krav til kvalifikationer for personer, der foretager individuel
kompetencevurdering.
Klage over afgørelser om anerkendelse af kompetence i forbindelse med individuel kompetencevurdering, jf. § 27, stk. 1,
kan, for så vidt angår den faglige vurdering, indbringes for Kvalifikationsnævnet, der er nedsat i henhold til lov om vurdering af
udenlandske uddannelseskvalifikationer m.v. Klagen kan indbringes af den, afgørelsen vedrører, inden 4 uger efter at klager har
fået meddelelse om afgørelsen. Klagen skal være skriftlig og begrundet.
Stk. 2.
Klagen stiles til Kvalifikationsnævnet og sendes til den uddannelsesinstitution, der har truffet afgørelsen. Hvis institutionen
fastholder afgørelsen, sender institutionen klagen til Kvalifikationsnævnet med en udtalelse.
Stk. 3.
Kvalifikationsnævnets afgørelse kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed.
Stk. 4.
Kvalifikationsnævnet kan i særlige tilfælde se bort fra overskridelse af fristen i stk. 1.
Stk. 5.
Undervisningsministeren kan fastsætte regler om uddannelsesinstitutionernes behandling af klager.
Kapitel 14
Ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser
Loven træder i kraft den 1. august 2009.
Stk. 2.
§ 2, stk. 2, og §§ 37 og 38 træder i kraft den 1. august 2008, jf. dog stk. 4, og har virkning for kursister, der optages efter
den 1. august 2008 i henhold til § 2, stk. 2.
Stk. 3.
§ 26 har virkning for lærere, der ansættes med virkning fra den 1. august 2009 eller senere.
Stk. 4.
(Udelades)
Lov om almen voksenuddannelse, jf. lovbekendtgørelse nr. 998 af 20. juli 2007, ophæves.
Stk. 2.
Regler, der er fastsat med hjemmel i den hidtil gældende lov om almen voksenuddannelse, jf. stk. 1, forbliver i kraft, indtil de
ophæves eller afløses af regler fastsat i medfør af denne lov.
Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.
Lov nr. 1746 af 27. december 2016 (Indførelse af folkeskolens afgangseksamen, adgangskrav til erhvervsuddannelserne og ændringer
som følge af lovgivning om de gymnasiale uddannelsers indhold m.v.)1) indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelser:
§ 23
Stk. 1.
Loven træder i kraft den 1. januar 2017, jf. dog stk. 2 og 3.
Stk. 2.
§ 1, nr. 1-29, 31-34, 37, 38, 40, 41 og 44, § 2, nr. 2-10 og 12-19, § 3, nr. 1-9, § 4, nr. 1, § 5, nr. 4-9, §§ 6 og 7, § 8, nr. 8,
9, 11 og 12, § 9, nr. 1, 2 og 6-8, § 10, nr. 1 og 4, § 11, § 12, nr. 1-4, § 13, nr. 1, 3-6, 10 og 12, § 14, nr. 1-3, § 15, nr.
1-4, § 16, nr. 1 og 2, § 17, nr. 1-6, § 18, nr. 1-5, og §§ 19-22 træder i kraft den 1. august 2017, jf. dog stk. 3.
Stk. 3.
Undervisningsministeren fastsætter tidspunktet for ikrafttræden af § 8, nr. 7 og 10, § 10, nr. 2, og § 13, nr. 2 og 7, om
udstedelse af digitale beviser og om udlevering af bekræftet udskrift af det digitale eksamensbevis for folkeskolens
afgangseksamen.
Lov nr. 745 af 8. juni 2018 (Ændringer som følge af lovgivning om forberedende grunduddannelse m.v.)2) indeholder følgende
ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser:
§ 30
Stk. 1-2.
(Udelades)
Stk. 3.
§ 1, § 2, nr. 1 og 2, § 3, nr. 1, § 4, § 5, nr. 4, § 6, nr. 1-3, §§ 7 og 8, § 9, nr. 1-4, §§ 10-12, § 13, nr. 1-3, § 14, nr. 2, §
15, nr. 2, §§ 16, 18 og 19, § 20, nr. 1, §§ 21-29 og stk. 8 træder i kraft den 1. august 2019.
Stk. 4-11.
(Udelades)
Stk. 12.
§ 1 finder ikke anvendelse for kursister, som er indskrevet på et bestemt niveau af et eller flere fag efter avu-loven, jf.
lovbekendtgørelse nr. 926 af 3. juli 2017, med henblik på kursusstart før den 1. august 2019. For disse kursister finder de hidtil
gældende regler anvendelse. Kursister omfattet af 1. pkt. afslutter det eller de pågældende fag ved den institution, hvor
kursisterne er optaget. For beregning, udbetaling, afskæring, efterregulering og administration af tilskud m.v. finder de hidtil
gældende regler anvendelse.
Stk. 13-14.
(Udelades)
Stk. 15.
Elever og kursister omfattet af stk. 9, 12 og 14 har fra og med den 1. januar 2019 ret til at blive målgruppevurderet til
forberedende grunduddannelse i henhold til § 2 k i lov om kommunal indsats for unge under 25 år. 1. pkt. finder anvendelse, uanset
om eleven eller kursisten er fyldt 25 år på tidspunktet for målgruppevurderingen.
Stk. 16.
(Udelades)
Stk. 17.
Regler, der er fastsat i medfør af § 2, stk. 3, i avu-loven, jf. lovbekendtgørelse nr. 926 af 3. juli 2017, eller i medfør af de
love, der nævnes i stk. 5-7, forbliver i kraft, indtil de ophæves.
Stk. 18-20.
(Udelades)
Lov nr. 1701 af 27. december 2018 (Styrket og mere fleksibel voksen-, efter- og videreuddannelse og flytning af administrationen
af VEU-godtgørelsen m.v. til Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag)3) indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelse:
§ 14
Stk. 1.
Loven træder i kraft den 1. januar 2019, jf. dog stk. 2-4.
Stk. 2-4.
(Udelades)
Lov nr. 1736 af 27. december 2018 (Frit leverandørvalg på tegnsprogs- og skrivetolkeområdet og adgang til specialpædagogisk
bistand på voksen- og efteruddannelsesområdet og i overgangen mellem uddannelsesniveauer)4) indeholder følgende
ikrafttrædelsesbestemmelse:
§ 16
Stk. 1.
Loven træder i kraft den 1. januar 2019, jf. dog stk. 2 og 3.
Stk. 2.
§ 44, stk. 1, i lov om institutioner for almengymnasiale uddannelser som ændret ved denne lovs § 4, nr. 1, § 18 a, stk. 1, i lov
om institutioner for erhvervsrettet uddannelse som ændret ved denne lovs § 5, nr. 1, § 12 a i lov om almen voksenuddannelse og om
anerkendelse af realkompetence i forhold til fag i almen voksenuddannelse, i hf-uddannelsen og i uddannelsen til studentereksamen
(avu-loven) som affattet ved denne lovs § 7, nr. 2, og § 4 b i lov om forberedende voksenundervisning og ordblindeundervisning for
voksne som affattet ved denne lovs § 8, nr. 1, har virkning fra den 1. august 2019.
Stk. 3.
§ 20 a i lov om folkeskolen som affattet ved denne lovs § 1, nr. 1, § 3 b i lov om efterskoler og frie fagskoler som affattet ved
denne lovs § 2, nr. 1, § 3 a i lov om friskoler og private grundskoler m.v. som affattet ved denne lovs § 3, nr. 1, § 12 b i lov
om almenvoksen uddannelse og om anerkendelse af realkompetence i forhold til fag i almen voksenuddannelse, i hf-uddannelsen og i
uddannelsen til studentereksamen (avu-loven) som affattet ved denne lovs § 7, nr. 2, § 4 c i lov om forberedende
voksenundervisning og ordblindeundervisning for voksne som affattet ved denne lovs § 8, nr. 1, § 29 b i lov om erhvervsuddannelser
som affattet ved denne lovs § 9, nr. 1, § 61 a i lov om de gymnasiale uddannelser som affattet ved denne lovs § 10, nr. 2, og §
34, stk. 2 og 3, i lov om forberedende grunduddannelse som affattet ved denne lovs § 13, nr. 2, har virkning fra den 1. august
2019.
Undervisningsministeriet, den 23. maj 2019
P.M.V.
Ole Hvilsom Larsen
Kontorchef
/ Henrik Thode
Officielle noter
-
Lovændringen vedrører lovens titel, § 25 a og § 27, stk. 1, 1. pkt. Ændringerne vedrører lovens § 15, stk. 1, er ikke
indarbejdet i denne lovbekendtgørelse, da tidspunktet for ikrafttræden af denne ændring fastsættes af undervisningsministeren, jf.
§ 23, stk. 3, i lov nr. 1746 af 27. december 2016.
-
Lovændringen vedrører overskriften til kapitel 2, § 2, § 7 a og § 12, stk. 1, 2. pkt.
-
Lovændringen vedrører 22 a.
-
Lovændringen vedrører overskriften til kapitel 4, § 12 a og § 12 b.