Gældende
Seneste:
LBK nr 144 af 14/02/2024
Ministerium:
Børne- og Undervisningsministeriet
0 Skatterådet0 Domsdatabasen0 AdministrativeAMU-loven
Oversigt (indholdsfortegnelse)
Kapitel 1 Formål
Kapitel 2 Fælles
kompetencebeskrivelser
Kapitel 3 Råd og udvalg
Kapitel 3 a (Ophævet)
Kapitel 4 Arbejdsmarkedsuddannelser
Kapitel 5 Godkendelse til at udbyde
arbejdsmarkedsuddannelser
Kapitel 5 a Tilmelding og framelding
ved erhvervsrettet
voksen- og
efteruddannelse
Kapitel 6 Tilskud
Kapitel 7 Træningsskolens
arbejdsmarkedsuddannelser
og forsøg
Kapitel 8 Registre og
kvalitetssikring
Kapitel 9 Erstatning og klage
Kapitel 10 Ikrafttrædelses- og
overgangsbestemmelser
m.v.
Bekendtgørelse af lov om arbejdsmarkedsuddannelser m.v.
Herved bekendtgøres lov om arbejdsmarkedsuddannelser m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 7 af 5. januar 2023, med den ændring, der
følger af § 1 i lov nr. 1772 af 28. december 2023.
De ændringer, der følger af § 1, nr. 5, 11, 14, 16, 23, 27 og 29, i lov nr. 1701 af 27. december 2018 er ikke indarbejdet i denne
lovbekendtgørelse, da ændringerne efterfølgende er ophævet, jf. § 7, nr. 1, i lov nr. 1772 af 28. december 2023.
Kapitel 1
Formål
Loven skal fremme et bredt, samordnet udbud af erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse, der består af
arbejdsmarkedsuddannelser efter denne lov og udvalgte enkeltfag fra erhvervsuddannelser efter lov om åben uddannelse
(erhvervsrettet voksenuddannelse) m.v. med henblik på den private og den offentlige sektors beskæftigelsesområder.
Uddannelsesindsatsen har til formål i kombination med beskæftigelse og uddannelse efter anden lovgivning at dække samfundets behov
for grundlæggende arbejdsmarkedsrelevante kompetencer.
Stk. 2.
Den erhvervsrettede voksen- og efteruddannelse skal
-
bidrage til at vedligeholde, udbygge og forbedre deltagernes kvalifikationer i overensstemmelse med arbejdsmarkedets behov og
bidrage til deltagernes videre kompetenceudvikling,
-
medvirke til at afhjælpe omstillings- og tilpasningsproblemer på arbejdsmarkedet i overensstemmelse med arbejdsmarkedets behov
på kortere og længere sigt,
-
give voksne muligheder for at forbedre såvel erhvervskompetencen som den personlige kompetence gennem mulighederne for at opnå
grundlæggende formel kompetence inden for erhvervsrettet grunduddannelse.
Kapitel 2
Fælles kompetencebeskrivelser
Efteruddannelsesudvalg, jf. § 5, udarbejder på baggrund af udvalgenes analyser af behovet for grundlæggende
arbejdsmarkedsrelevant kompetenceudvikling hos voksne, jf. § 6, stk.1, forslag til kompetencebeskrivelser fælles for den
erhvervsrettede voksen- og efteruddannelsesindsats. De fælles kompetencebeskrivelser skal angive mål og rammer for den
grundlæggende arbejdsmarkedsrelevante kompetenceudvikling for voksne og angive jobområder og de tilhørende arbejdsmarkedsrelevante
kompetencer samt de arbejdsmarkedsuddannelser, jf. § 10, og de enkeltfag, der kan bidrage til udviklingen af disse kompetencer.
Stk. 2.
Børne- og undervisningsministeren godkender de fælles kompetencebeskrivelser. Inden afgørelsen træffes, skal Rådet for Voksen- og
Efteruddannelse, jf. § 3, udtale sig om forslaget. Efteruddannelsesudvalgene vurderer senest 3 år efter godkendelsen, om der er
behov for, at en fælles kompetencebeskrivelse revideres, fortsætter uændret eller bortfalder, og underretter ministeren herom.
Efteruddannelsesudvalgenes revision af en fælles kompetencebeskrivelse skal ske inden for et halvt år efter underretningen af
ministeren. I modsat fald bortfalder den.
Stk. 3.
Børne- og undervisningsministeren kan efter indhentet udtalelse fra Rådet for Voksen- og Efteruddannelse tilbagekalde en
godkendelse af en fælles kompetencebeskrivelse.
Stk. 4.
Godkendte uddannelsesinstitutioner, jf. § 16, kan sammensætte arbejdsmarkedsuddannelser og enkeltfag, der er optaget i en eller
flere fælles kompetencebeskrivelser, efter behov.
Stk. 5.
Børne- og undervisningsministeren fastsætter efter udtalelse fra Rådet for Voksen- og Efteruddannelse nærmere regler om indhold og
opbygning af de fælles kompetencebeskrivelser og kan herunder fastsætte, at visse fag kun kan optages i en fælles
kompetencebeskrivelse efter særskilt godkendelse.
Kapitel 3
Råd og udvalg
Rådet for Voksen- og Efteruddannelse
Rådet for Voksen- og Efteruddannelse har til opgave at rådgive børne- og undervisningsministeren om
-
grundlæggende arbejdsmarkedsrelevant kompetenceudvikling i form af arbejdsmarkedsuddannelser og enkeltfag optaget i fælles
kompetencebeskrivelser,
-
individuel kompetencevurdering,
-
vurdering af basale færdigheder i læsning, skrivning, stavning, regning og matematik,
-
behov for og tilskud til erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse efter lov om åben uddannelse (erhvervsrettet
voksenuddannelse) m.v. og
-
kortuddannedes uddannelsesbehov inden for almen voksenundervisning på grundlæggende niveau.
Stk. 2.
Rådet fastsætter selv sin forretningsorden.
Stk. 3.
Børne- og undervisningsministeren stiller sekretariatsbistand til rådighed for rådet.
Ministeren nedsætter Rådet for Voksen- og Efteruddannelse, udpeger formanden og beskikker derudover rådets medlemmer på
følgende måde:
-
8 medlemmer efter indstilling fra Fagbevægelsens Hovedorganisation.
-
6 medlemmer efter indstilling fra Dansk Arbejdsgiverforening.
-
2 repræsentanter for de offentlige arbejdsgivere efter indstilling fra finansministeren, Danske Regioner og Kommunernes
Landsforening i fællesskab.
Stk. 2.
Børne- og undervisningsministeren beskikker på samme måde 3 suppleanter for Fagbevægelsens Hovedorganisation, 2 suppleanter for
Dansk Arbejdsgiverforening og 1 suppleant for de organisationer og myndigheder, som indstiller repræsentanter efter stk. 1, nr. 3.
Under et medlems midlertidige forfald indtræder en suppleant i medlemmets sted. I perioder, hvor en suppleant ikke er indtrådt i
et medlems sted, kan suppleanten deltage i rådets møder uden stemmeret.
Stk. 3.
Børne- og undervisningsministeren udpeger følgende som tilforordnede uden stemmeret:
-
1 tilforordnet fra Børne- og Undervisningsministeriet.
-
1 tilforordnet fra Beskæftigelsesministeriet efter indstilling fra beskæftigelsesministeren.
-
1 tilforordnet fra Erhvervsministeriet efter indstilling fra erhvervsministeren.
-
1 tilforordnet efter indstilling fra Danske Erhvervsskoler og -Gymnasier – Lederne og Danske SOSU-skoler i fællesskab.
-
1 tilforordnet efter indstilling fra Lederforeningen for VUC.
-
1 tilforordnet efter indstilling fra Uddannelsesforbundet.
-
1 tilforordnet efter indstilling fra Dansk Folkeoplysnings Samråd, de landsdækkende oplysningsforbund, Foreningen af
Daghøjskoler og Foreningen af Ledere ved Danskuddannelserne i fællesskab.
Stk. 4.
Rådet tiltrædes af formanden for Rådet for de Grundlæggende Erhvervsrettede Uddannelser, der er uden stemmeret.
Stk. 5.
Formanden, medlemmerne, suppleanterne og de tilforordnede beskikkes første gang frem til 31. maj 2007. Beskikkelsen finder
herefter sted for 4-årige perioder. Finder beskikkelse sted i løbet af en periode, gælder den til periodens udløb.
Efteruddannelsesudvalg
Arbejdsgiver- og arbejdstagerorganisationerne nedsætter et antal efteruddannelsesudvalg med et lige stort antal medlemmer
udpeget af arbejdstagernes og arbejdsgivernes hovedorganisationer inden for større områder, som tilsammen dækker
arbejdsmarkedsrelevant kompetenceudvikling efter denne lov. Udvalgene vælger blandt sine medlemmer en formand og en næstformand.
Stk. 2.
Efteruddannelsesudvalgenes oprettelse, nedlæggelse og opsplitning godkendes af Rådet for Voksen- og Efteruddannelse. Rådet for
Voksen- og Efteruddannelse kan nedlægge et efteruddannelsesudvalg.
Stk. 3.
Efteruddannelsesudvalgene eller faglige områder inden for udvalgene kan efter godkendelse fra Rådet for Voksen- og Efteruddannelse
slutte sig sammen med faglige udvalg, der er nedsat i henhold til lov om erhvervsuddannelser, til fællesudvalg. Sådanne
fællesudvalg varetager opgaverne efter denne lov og lov om erhvervsuddannelser.
Stk. 4.
Sekretariatsbistand til udvalgene tilvejebringes af de organisationer, der er repræsenteret i efteruddannelsesudvalgene.
Efteruddannelsesudvalgene har til opgave at udarbejde analyser af og forslag til arbejdsmarkedsrelevant
kompetenceudvikling for voksne. Efteruddannelsesudvalgene har endvidere til opgave i samarbejde med relevante myndigheder og
uddannelsesinstitutioner at udvikle prøver i arbejdsmarkedsuddannelser, i delmål i disse og i enkeltfag optaget i en fælles
kompetencebeskrivelse, jf. § 10, stk. 2. Efteruddannelsesudvalgene kan indstille til børne- og undervisningsministerens
godkendelse, at arbejdsmarkedsuddannelser i særlige tilfælde helt eller for en afgrænset periode fritages for prøve. Uddannelser
med myndighedskrav, såvel myndighedscertifikatuddannelser som branchecertifikatuddannelser, hvor der afholdes prøver på andet
grundlag, eller hvor spørgsmålet om prøver er reguleret af den kompetente myndighed, organisation el.lign., er fritaget for prøver
efter denne lov.
Stk. 2.
Efteruddannelsesudvalgene skal indberette fælles kompetencebeskrivelser, jf. § 2, med deri optagne arbejdsmarkedsuddannelser,
disses eventuelle delmål, jf. § 10, og enkeltfag samt de dertil hørende prøvekrav m.v., jf. stk. 1, til et centralt
informationssystem for erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse.
Stk. 3.
Børne-og undervisningsministeren kan fastsætte nærmere regler om efteruddannelsesudvalgenes arbejde med arbejdsmarkedsuddannelse,
om undtagelse af en uddannelse fra udbydernes pligt til udbud og annoncering, om prøver, om udvikling af prøver og om fritagelse
af arbejdsmarkedsuddannelser for udvikling af prøver. Børne- og undervisningsministeren kan endvidere fastsætte nærmere regler om
indberetningerne og informationssystemet.
Børne- og undervisningsministeren kan i særlige tilfælde anmode et eller flere efteruddannelsesudvalg om at udvikle en
fælles kompetencebeskrivelse eller en arbejdsmarkedsuddannelse på et bestemt område og fastsætte en tidsfrist herfor.
Stk. 2.
Arbejdsmarkedsuddannelsen efter stk. 1 optages i en eller flere fælles kompetencebeskrivelser efter børne- og
undervisningsministerens beslutning.
Uddannelsesmateriale, der udvikles af efteruddannelsesudvalgene, og som finansieres helt eller delvis af staten, tilhører
Børne- og Undervisningsministeriet.
Lokale uddannelsesudvalg
Institutioner omfattet af lov om institutioner for erhvervsrettet uddannelse, der er godkendt til udbud af
arbejdsmarkedsuddannelse, kan nedsætte et eller flere lokale uddannelsesudvalg, i det omfang en del af institutionens aktivitet
ligger inden for områder, hvor der ikke er nedsat et lokalt uddannelsesudvalg i henhold til lov om erhvervsuddannelser. § 40, stk.
2, 4, 5 og 6, i lov om erhvervsuddannelser om udpegelse af repræsentanter til lokale uddannelsesudvalg og § 41, stk. 1, i lov om
erhvervsuddannelser om lokale uddannelsesudvalgs opgaver finder anvendelse for lokale uddannelsesudvalg nedsat efter 1. pkt. § 40,
stk. 4, i lov om erhvervsuddannelser om bl.a. tilforordning af elever i udvalget finder i forhold til tilforordning af en
repræsentant for skolens elever dog kun anvendelse for lokale uddannelsesudvalg nedsat efter 1. pkt., hvis der er
erhvervsuddannelseselever inden for det pågældende område.
Stk. 2.
Børne- og undervisningsministeren kan for andre offentlige og private uddannelsesinstitutioner, der ikke er omfattet af stk. 1,
fastsætte regler om lokale uddannelsesudvalg, herunder om nedsættelse, sammensætning og opgaver.
Kapitel 3 a
(Ophævet)
Kapitel 4
Arbejdsmarkedsuddannelser
Arbejdsmarkedsuddannelser er korterevarende uddannelser, der imødekommer nye eller udækkede behov for erhvervsrettet
voksen- og efteruddannelse til og med erhvervsuddannelsesniveau.
Stk. 2.
Arbejdsmarkedsuddannelser udvikles af efteruddannelsesudvalgene inden for de fælles kompetencebeskrivelsers rammer.
Arbejdsmarkedsuddannelser kan sammenlægges, forkortes eller opdeles i delmål. Mål og delmål beskrives i forhold til jobområder.
Uddannelsernes mål og eventuelle delmål kan ikke være identiske med enkeltfags mål.
Stk. 3.
Efteruddannelsesudvalgene påser, at der ikke udvikles nye arbejdsmarkedsuddannelser på områder, hvor uddannelsesbehovet kan
tilgodeses gennem udbud af enkeltfag eller anden offentligt reguleret uddannelse. Udvalgene kan kun udvikle nye
arbejdsmarkedsuddannelser på områder, hvor private initiativtagere allerede udbyder uddannelsesaktiviteter, hvis væsentlige
arbejdsmarkedspolitiske og uddannelsesmæssige hensyn taler for en statslig regulering af det pågældende uddannelsesområde.
Stk. 4.
Efteruddannelsesudvalgene orienterer børne- og undervisningsministeren om uddannelse udviklet efter stk. 2 og beskriver eventuelle
ligheder med uddannelser, som inden for de forudgående 3 år er undtaget fra de godkendte udbyderes udbuds- og
annonceringsforpligtelse eller nedlagt uden forudgående undtagelse. Hvis ministeren ikke har bemærkninger hertil inden for 6 uger,
herunder om betingelsen i stk. 3 er overholdt, anses uddannelsen for godkendt og optages i den eller de fælles
kompetencebeskrivelser, den er udviklet inden for. Ministeren kan betinge sin godkendelse af, at der foretages bestemte ændringer
i beskrivelsen. En godkendelse kan tilbagekaldes.
Stk. 5.
Efter 3 kalenderår uden aktivitet på en arbejdsmarkedsuddannelse optaget i en fælles kompetencebeskrivelse såvel som på dens
eventuelle delmål undtages arbejdsmarkedsuddannelsen som helhed fra udbydernes pligt til udbud og annoncering. Tilsvarende gælder
for enkeltfag optaget i en fælles kompetencebeskrivelse. Børne- og undervisningsministeren kan efter ansøgning fra et
efteruddannelsesudvalg undtage en arbejdsmarkedsuddannelse eller et enkeltfag optaget i en fælles kompetencebeskrivelse fra
pligten til udbud og annoncering, selv om der ikke er forløbet 3 kalenderår uden aktivitet som nævnt i 1. pkt.
Stk. 6.
Har en arbejdsmarkedsuddannelse, som i medfør af stk. 5 er undtaget fra pligten til udbud og annoncering, i en periode af en
varighed på 3 på hinanden følgende kalenderår ikke aktivitet, herunder aktivitet på eventuelle delmål tilknyttet
arbejdsmarkedsuddannelsen, tilbagekaldes uddannelsens godkendelse, medmindre uddannelsen kan godskrives som meritgivende til en
erhvervsuddannelse. På baggrund af en aktivitet på en arbejdsmarkedsuddannelse, dens delmål eller et enkeltfag, der i medfør af
stk. 5 er undtaget fra pligten til udbud og annoncering, kan det pågældende efteruddannelsesudvalg bestemme, at pligten til udbud
og annoncering indføres på ny.
Stk. 7.
En arbejdsmarkedsuddannelse, hvorom et efteruddannelsesudvalg med børne- og undervisningsministerens godkendelse har besluttet, at
den har særlig samfundsmæssig betydning, er ikke omfattet af stk. 5 og 6.
Stk. 8.
Børne- og undervisningsministeren kan uanset bestemmelsen i stk. 2 udvikle en arbejdsmarkedsuddannelse. Efteruddannelsesudvalgene
skal optage uddannelserne i de relevante fælles kompetencebeskrivelser.
Stk. 9.
Børne- og undervisningsministeren fastsætter efter udtalelse fra Rådet for Voksen- og Efteruddannelse nærmere regler om indholdet
af arbejdsmarkedsuddannelser.
Personer med fast bopæl eller beskæftigelse i Danmark har adgang til arbejdsmarkedsuddannelser og enkeltfag, der er
optaget i en fælles kompetencebeskrivelse, jf. dog stk. 2.
Stk. 2.
Børne- og undervisningsministeren fastsætter nærmere betingelser for adgang til arbejdsmarkedsuddannelser og enkeltfag, der er
optaget i en fælles kompetencebeskrivelse.
Stk. 3.
Børne- og undervisningsministeren kan fastsætte nærmere regler om adgangen til arbejdsmarkedsuddannelser og enkeltfag, der er
optaget i en fælles kompetencebeskrivelse, for personer med fast bopæl eller beskæftigelse på Færøerne eller i Grønland, som ikke
er omfattet af stk. 1, herunder om, at der kan opkræves fuld deltagerbetaling og ydes kost og logi som indtægtsdækket virksomhed.
Stk. 4.
Børne- og undervisningsministeren kan med henblik på opfyldelse af internationale forpligtelser fastsætte regler om adgang for
personer, der ikke er omfattet af stk. 1, til arbejdsmarkedsuddannelser og enkeltfag, der er optaget i en fælles
kompetencebeskrivelse, herunder om, at der kan opkræves fuld deltagerbetaling og ydes kost og logi som indtægtsdækket virksomhed.
Stk. 5.
Børne- og undervisningsministeren kan i regler, der fastsættes i medfør af stk. 3 og 4, fravige §§ 20 og 21.
Arbejdsmarkedsuddannelser kan tilrettelægges på heltid eller deltid. Arbejdsmarkedsuddannelser kan tilrettelægges
fleksibelt og tværgående i forhold til virksomheders og deltageres behov, eventuelt i kombination med elementer fra anden
uddannelse.
Stk. 2.
Arbejdsmarkedsuddannelser kan tilrettelægges som fjernundervisning og afholdes som undervisning på en virksomhed.
Stk. 3.
Der afholdes prøve i arbejdsmarkedsuddannelser, i disses delmål og i enkeltfag optaget i en fælles kompetencebeskrivelse,
medmindre uddannelsen er fritaget for udvikling af prøve efter denne lov. For så vidt angår uddannelser med myndighedskrav, der er
fritaget for udvikling af prøve, sker eventuel prøveudvikling, prøveafholdelse, bedømmelse heraf m.v. efter de regelsæt, der
gælder om myndighedskravene.
Stk. 4.
Børne- og undervisningsministeren kan fastsætte nærmere regler om uddannelsernes tilrettelæggelse og undervisningens afholdelse og
om afholdelse af og bedømmelse m.v. af resultatet af prøver udviklet efter § 6, stk. 1, 2. pkt., herunder om omprøver, om
tidsfrister for tilbud om omprøve, om klage over prøver og om aflæggelse af prøve som selvstuderende.
Uddannelsesinstitutionerne udsteder AMU-bevis for individuel kompetencevurdering, for gennemført arbejdsmarkedsuddannelse
og for prøver aflagt som selvstuderende.
Stk. 2.
Børne- og undervisningsministeren kan efter udtalelse fra Rådet for Voksen- og Efteruddannelse fastsætte nærmere regler om
udformning og udstedelse af beviser, herunder om, at beviser udstedes digitalt, og om opbevaring og videregivelse af oplysninger
om deltagelse og bevisudstedelse m.v., herunder om digital udstedelse og kommunikation. Børne- og undervisningsministeren kan
endvidere fastsætte regler om institutionernes udstedelse af certifikater for uddannelser med myndighedskrav.
Børne- og undervisningsministeren fastsætter efter udtalelse fra Rådet for Voksen- og Efteruddannelse nærmere regler om
krav til lærerkvalifikationer for undervisere på arbejdsmarkedsuddannelse.
Arbejdsmarkedsuddannelser i fængsler og arresthuse
Arbejdsmarkedsuddannelser, disses eventuelle delmål og enkeltfag, der er optaget i en fælles kompetencebeskrivelse, kan
efter aftale mellem kriminalforsorgen og en godkendt udbyder af arbejdsmarkedsuddannelser, disses eventuelle delmål og enkeltfag
afholdes som undervisning i et fængsel eller et arresthus, hvor alene indsatte kan deltage.
Stk. 2.
Kriminalforsorgen bestemmer, hvilke indsatte der kan deltage i undervisning efter stk. 1, og om en tidligere indsat efter
løsladelse kan færdiggøre igangværende undervisning i et fængsel eller et arresthus. Tilmeldingen til undervisning efter stk. 1
foretages af kriminalforsorgen.
Stk. 3.
§ 10 a, stk. 1, 3 og 4, og § 21 i denne lov og § 3, stk. 7 og 9, i lov om åben uddannelse (erhvervsrettet voksenuddannelse) m.v.
samt lov om godtgørelse og tilskud ved deltagelse i erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse finder ikke anvendelse på
undervisning efter stk. 1.
Stk. 4.
Børne- og undervisningsministeren kan efter forhandling med justitsministeren og efter udtalelse fra Rådet for Voksen- og
Efteruddannelse fastsætte regler om undervisning efter stk. 1, herunder om tilrettelæggelse og varetagelse af undervisningen,
undervisningstid og visitation og tilmelding til uddannelsen, og om administration af ordningen i øvrigt.
Arbejdsmarkedsuddannelser tilrettelagt som særlige uddannelsesforløb for tosprogede
Særlige uddannelsesforløb for tosprogede er sammenhængende forløb, der kan sammensættes af arbejdsmarkedsuddannelser og
enkeltfag fra en eller flere fælles kompetencebeskrivelser og praktik.
Stk. 2.
Børne- og undervisningsministeren kan udvikle arbejdsmarkedsuddannelser, jf. § 10, stk. 8, der kun kan udbydes i forbindelse med
særlige uddannelsesforløb efter stk. 1, og som har til formål at understøtte deltagerens gennemførelse af faglig
arbejdsmarkedsuddannelse.
Stk. 3.
Børne- og undervisningsministeren fastsætter efter udtalelse fra Rådet for Voksen- og Efteruddannelse nærmere regler om særlige
uddannelsesforløb for tosprogede, herunder om deltagerkreds og om varighed af praktik.
Vurdering af basale færdigheder
Alle, der deltager i arbejdsmarkedsuddannelser og enkeltfag optaget i en fælles kompetencebeskrivelse eller individuel
kompetencevurdering efter denne lov, skal have mulighed for at få vurderet deres basale færdigheder i læsning, skrivning,
stavning, regning eller matematik samt vejledning i tilknytning hertil.
Stk. 2.
Vurdering af basale færdigheder efter stk. 1 anvendes som grundlag for at
-
tilrettelægge undervisningen i overensstemmelse med vurderingsresultatet,
-
vejlede deltageren til uddannelse og undervisning i læsning, skrivning, stavning, regning eller matematik efter anden
lovgivning, herunder forberedende voksenundervisning, og
-
vejlede deltageren til og tilrettelægge uddannelsesforløb, der kombinerer uddannelse efter denne lov med uddannelse og
undervisning i læsning, skrivning, stavning, regning eller matematik efter anden lovgivning, herunder forberedende
voksenundervisning.
Stk. 3.
Vurdering af basale færdigheder efter stk. 1 foretages af uddannelsesinstitutionerne.
Stk. 4.
Børne- og undervisningsministeren kan efter udtalelse fra Rådet for Voksen- og Efteruddannelse fastsætte regler om vurdering af
basale færdigheder i læsning, skrivning, regning eller matematik og vejledning i tilknytning hertil, herunder om indhold,
afholdelse, tilrettelæggelse og varighed.
Individuel kompetencevurdering
Individuel kompetencevurdering efter denne lov er realkompetencevurdering og har til formål at give deltageren
anerkendelse af dennes samlede viden, færdigheder og kompetencer som grundlag for videre og tilpasset erhvervsrettet voksen- og
efteruddannelse inden for denne lovs rammer og til brug på arbejdsmarkedet.
Stk. 2.
Anerkendelse af realkompetence sker på baggrund af afklaring, dokumentation og vurdering af deltagerens realkompetencer i forhold
til målbeskrivelserne i arbejdsmarkedsuddannelserne og enkeltfag optaget i de fælles kompetencebeskrivelser. Deltageren bidrager
til at dokumentere de realkompetencer, der ønskes vurderet.
Stk. 3.
Anerkendelse af realkompetence gives i form af en individuel uddannelsesplan bestående af den eller de arbejdsmarkedsuddannelser
eller enkeltfag optaget i en fælles kompetencebeskrivelse, der kan supplere deltagerens realkompetencer i forhold til dennes
ønskede uddannelsesmål, som kompetencebevis, jf. § 15 b, stk. 1, eller AMU-bevis, jf. § 15 b, stk. 2.
Stk. 4.
Alle, der har adgang til uddannelse inden for rammerne af denne lov, har adgang til individuel kompetencevurdering.
Uddannelsesinstitutionen kan afslå at iværksætte en individuel kompetencevurdering, hvis den skønner, at ansøgerens kompetencer
ikke eller kun i meget begrænset omfang indgår i målene for den eller de arbejdsmarkedsuddannelser og enkeltfag i en fælles
kompetencebeskrivelse, som kompetencerne ønskes vurderet i forhold til.
Stk. 5.
Individuel kompetencevurdering foretages forud for eventuel optagelse til arbejdsmarkedsuddannelse.
Stk. 6.
Børne- og undervisningsministeren fastsætter efter udtalelse fra Rådet for Voksen- og Efteruddannelse nærmere regler om mål,
rammer og indhold m.v. for individuel kompetencevurdering.
Individuel kompetencevurdering foretages af uddannelsesinstitutionerne i forhold til de arbejdsmarkedsuddannelser og
enkeltfag optaget i en fælles kompetencebeskrivelse, som de er godkendt til at udbyde.
Stk. 2.
Individuel kompetencevurdering kan afholdes på en virksomhed.
Stk. 3.
Individuel kompetencevurdering kan tilrettelægges på heltid eller deltid.
Stk. 4.
Børne- og undervisningsministeren fastsætter efter udtalelse fra Rådet for Voksen- og Efteruddannelse nærmere regler om
afholdelse, tilrettelæggelse og varighed af individuel kompetencevurdering m.v.
Uddannelsesinstitutionerne udsteder efter anmodning fra deltageren kompetencebevis for de dele af en
arbejdsmarkedsuddannelse eller enkeltfag optaget i en fælles kompetencebeskrivelse, som deltageren har dokumenteret og
uddannelsesinstitutionen har vurderet og anerkendt at dennes realkompetencer svarer til.
Stk. 2.
Uddannelsesinstitutionerne udsteder AMU-bevis for arbejdsmarkedsuddannelse eller enkeltfag optaget i en fælles
kompetencebeskrivelse, hvis deltageren har dokumenteret og uddannelsesinstitutionen har vurderet og anerkendt, at dennes
realkompetencer giver grundlag herfor.
Børne- og undervisningsministeren kan efter udtalelse fra Rådet for Voksen- og Efteruddannelse fastsætte regler om krav
til kvalifikationer for personer, der foretager individuel kompetencevurdering.
Kapitel 5
Godkendelse til at udbyde arbejdsmarkedsuddannelser
Børne- og undervisningsministeren godkender efter udtalelse fra Rådet for Voksen- og Efteruddannelse, hvilke offentlige
og private uddannelsesinstitutioner der kan udbyde de arbejdsmarkedsuddannelser, disses eventuelle delmål og enkeltfag, der er
optaget i en fælles kompetencebeskrivelse. Godkendelsen omfatter samtlige arbejdsmarkedsuddannelser og enkeltfag i den fælles
kompetencebeskrivelse. Børne- og undervisningsministeren kan bestemme, at nærmere angivne arbejdsmarkedsuddannelser og enkeltfag
ikke er omfattet af godkendelsen. Godkendelsen er landsdækkende. Godkendelsen gives på baggrund af samlede udbudsrunder, der
omfatter alle uddannelser, og som afholdes med højst 5 års mellemrum. Endvidere kan godkendelse i særlige tilfælde tildeles mellem
to samlede udbudsrunder. I disse tilfælde bedømmes hvert års ansøgninger om godkendelse samlet.
Stk. 2.
Godkendelsen efter stk. 1 omfatter udbud af undervisning for indsatte i fængsler og arresthuse efter § 13 a, særlige forløb for
tosprogede efter § 14 og vurdering af basale færdigheder i læsning, skrivning, stavning, regning eller matematik efter § 14 a,
medmindre børne- og undervisningsministeren bestemmer, at godkendelsen ikke skal omfatte disse forløb og vurderinger.
Stk. 3.
Udbud af individuel kompetencevurdering efter § 15 følger udbuddet af arbejdsmarkedsuddannelser og enkeltfag optaget i en fælles
kompetencebeskrivelse. Børne- og undervisningsministeren kan bestemme, at godkendelsen efter stk. 1 ikke skal omfatte udbud af
individuel kompetencevurdering.
Stk. 4.
Den godkendte udbyder, jf. stk. 1-3, forestår selv undervisningen og aktiviteten. Udbyderen kan dog indgå aftale med en anden
godkendt udbyder eller en institution for erhvervsrettet uddannelse, som ikke er godkendt efter stk. 1, om, at denne forestår
undervisningen eller aktiviteten for udbyderen som udlagt undervisning eller aktivitet.
Stk. 5.
Børne- og undervisningsministeren kan fastsætte nærmere regler om udbudsrunder og udbudsgodkendelse efter stk. 1, herunder om de
godkendte institutioners forvaltning af udbudsgodkendelsen.
Stk. 6.
Uddannelsesinstitutionerne fastsætter antallet af uddannelsespladser ved arbejdsmarkedsuddannelserne, jf. dog bestemmelserne om
aktivitetslofter i § 6, stk. 8 og 9, i lov om åben uddannelse (erhvervsrettet voksenuddannelse) m.v.
Stk. 7.
Udbyderen af arbejdsmarkedsuddannelser samarbejder med institutioner for forberedende grunduddannelse om tilrettelæggelse og
gennemførelse af elevers kombinationsforløb efter lov om forberedende grunduddannelse.
Børne- og undervisningsministeren kan efter udtalelse fra Rådet for Voksen- og Efteruddannelse pålægge institutioner
godkendt efter lov om institutioner for erhvervsrettet uddannelse at udbyde bestemte arbejdsmarkedsuddannelser. Børne- og
undervisningsministeren kan endvidere efter udtalelse fra Rådet for Voksen- og Efteruddannelse tilbagekalde en udbudsgodkendelse
efter § 16, stk. 1, hvis der ikke længere er behov for udbuddet.
Stk. 2.
Børne- og undervisningsministeren kan tilbagekalde en udbudsgodkendelse efter § 16, stk. 1, hvis en eventuel fastsat
minimumsaktivitet ikke opretholdes.
Stk. 3.
Børne- og undervisningsministeren kan tilbagekalde en udbudsgodkendelse efter § 16, stk. 1, hvis det skønnes, at institutionen
ikke forestår undervisningen og aktiviteten i overensstemmelse med godkendelsens indhold og reglerne om godkendelsen, om
uddannelserne og om aktiviteten. Godkendelsen kan ligeledes tilbagekaldes, hvis det skønnes, at der ikke er tilstrækkelig
sikkerhed for, at institutionen vil forestå undervisningen og aktiviteten i overensstemmelse med godkendelsens indhold og
reglerne.
Stk. 4.
Børne- og undervisningsministeren kan fastsætte vilkår for en udbyders forvaltning af en udbudsgodkendelse, herunder fastsætte
vilkår, der fraviger regler fastsat i medfør § 16, stk. 2, hvis det skønnes, at udbyderen ikke har forestået undervisningen og
aktiviteten i overensstemmelse med godkendelsens indhold og reglerne om godkendelsen, om undervisningen og om aktiviteten, eller
det skønnes nødvendigt for at sikre, at udbyderen forestår undervisningen og aktiviteten i overensstemmelse med godkendelsens
indhold og reglerne.
Stk. 5.
Uddannelsesinstitutionen skal underrette børne- og undervisningsministeren, hvis forudsætningerne for en udbudsgodkendelse efter §
16, stk. 1, ikke længere er til stede.
Børne- og undervisningsministeren kan fastsætte nærmere regler om, at markedsføring af arbejdsmarkedsuddannelserne,
vurdering af basale færdigheder i læsning, skrivning, stavning, regning eller matematik samt individuel kompetencevurdering efter
denne lov skal ske i overensstemmelse med lovens formål.
Kapitel 5 a
Tilmelding og framelding ved erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse
Børne- og undervisningsministeren kan fastsætte regler om digital tilmelding til og framelding fra
arbejdsmarkedsuddannelser og enkeltfag, der er optaget i en fælles kompetencebeskrivelse, herunder om,
-
at uddannelsesinstitutionerne skal informere om digital tilmelding og framelding og yde vejledning og bistand i forbindelse
hermed,
-
indhold og udformning af ansøgningsskemaer,
-
frister for ansøgning,
-
frister for framelding og
-
betaling ved udeblivelse eller framelding.
Stk. 2.
Børne- og undervisningsministeren fastsætter regler om, i hvilke tilfælde tilmelding til og framelding fra
arbejdsmarkedsuddannelser og enkeltfag, der er optaget i en fælles kompetencebeskrivelse, kan ske på anden måde end i digital
form.
Stk. 3.
Børne- og undervisningsministeren fastsætter nærmere regler om, hvilke oplysninger om deltageren, herunder dennes cpr-nummer, der
skal oplyses ved digital tilmelding til og framelding fra arbejdsmarkedsuddannelse og enkeltfag, der er optaget i en fælles
kompetencebeskrivelse.
Kapitel 6
Tilskud
Staten kan yde tilskud til udvikling af fælles kompetencebeskrivelser, jf. § 2, arbejdsmarkedsuddannelser, jf. § 10,
vurdering af basale færdigheder i læsning, skrivning, stavning, regning eller matematik og vejledning i tilknytning hertil, jf. §
14 a, samt individuel kompetencevurdering, jf. § 15.
Stk. 2.
Staten kan yde tilskud til udvikling af faglig og pædagogisk efteruddannelse af lærere, til forsøgs- og udviklingsaktiviteter og
til analyse og kvalitetsmålinger.
Stk. 3.
Staten kan yde tilskud til praktik på uddannelsesforløb for tosprogede, jf. § 14.
Stk. 4.
Rådet for Voksen- og Efteruddannelse afgiver udtalelse om tilskud efter stk. 1-3.
Uddannelsesinstitutioner, der er godkendt til at udbyde uddannelse efter § 10, herunder undervisning for indsatte i
fængsler og arresthuse efter § 13 a, særlige forløb for tosprogede efter § 14, vurdering af basale færdigheder i læsning,
skrivning, stavning, regning eller matematik og vejledning i tilknytning hertil efter § 14 a eller individuel kompetencevurdering
efter § 15, modtager tilskud efter reglerne i lov om åben uddannelse (erhvervsrettet voksenuddannelse) m.v. og opkræver eventuel
betaling for deltagelse efter samme lov.
Stk. 2.
Rådet for Voksen- og Efteruddannelse afgiver udtalelse om arbejdsmarkedsuddannelser og enkeltfag, der er optaget i fælles
kompetencebeskrivelser, enkeltfag i øvrigt fra erhvervsuddannelser, deltidsuddannelser på niveau med erhvervsuddannelse og
enkeltfag herfra, enkeltfag fra fodterapeutuddannelsen og individuel kompetencevurdering efter denne lov og kompetencevurdering
m.v. som led i grunduddannelse for voksne. Rådets udtalelse kan omfatte behov, rammer for tilskud, deltagerbetaling,
aktivitetslofter, godtgørelse efter lov om godtgørelse og tilskud ved deltagelse i erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse og
uddannelsesplanlægning.
Deltagere i arbejdsmarkedsuddannelser og enkeltfag, der er optaget i en fælles kompetencebeskrivelse, og deltagere i
individuel kompetencevurdering efter denne lov kan opnå tilskud til kost og logi, jf. dog stk. 2.
Stk. 2.
Det er en betingelse for adgangen til at modtage tilskud til kost og logi, at deltageren opfylder betingelserne for tilskud til
befordring ved deltagelse i erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse, jf. lov om godtgørelse og tilskud ved deltagelse i
erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse.
Offentlige myndigheder skal på begæring give børne- og undervisningsministeren eller uddannelsesstedet enhver oplysning
til brug ved administration af reglerne efter dette kapitel.
Specialpædagogisk bistand
Deltagere på arbejdsmarkedsuddannelser eller elever på Træningsskolens Arbejdsmarkedsuddannelser med
funktionsnedsættelse eller tilsvarende svære vanskeligheder med behov for specialpædagogisk bistand skal i forbindelse med
undervisningen have tilbud om følgende støtteformer:
-
Hjælpemidler og instruktion i brug heraf.
-
Personlig assistance og sekretærhjælp.
-
Støttetimer med henblik på kompensation for fysisk eller psykisk funktionsnedsættelse.
-
Særligt udformede undervisningsmaterialer.
-
Tegnsprogstolkning og skrivetolkning.
Stk. 2.
Deltagere, der har fået bevilget støtte efter stk. 1 til deltagelse på en uddannelse, kan, hvis der er planlagt yderligere
uddannelse inden for 3 måneder, medbringe og anvende støtten i forbindelse med deltagelse på arbejdsmarkedsuddannelse, herunder
forløb af arbejdsmarkedsuddannelse og på Træningsskolens Arbejdsmarkedsuddannelser efter kapitel 7.
Stk. 3.
Deltagere kan anvende støtte efter stk. 1 i forbindelse med:
-
Uddannelsens almindelige undervisning og ekskursioner som led i uddannelsen.
-
Uddannelsens prøver.
-
Obligatorisk praktik som led i uddannelsen.
Stk. 4.
Børne- og undervisningsministeren kan fastsætte regler om yderligere støtteformer, herunder om støttetimer med henblik på
kompensation af fysisk eller psykisk funktionsnedsættelse.
En deltager, som senest 3 måneder efter at være ophørt på en uddannelse, hvortil et hjælpemiddel er bevilget, jf. § 25
a, stk. 1, nr. 1, påbegynder fortsat uddannelse i en ungdomsuddannelse, ordblindeundervisning for voksne eller voksen-, efter- og
videreuddannelse og indgiver ansøgning om hjælpemiddel på den fortsatte uddannelse, kan anvende et bevilget hjælpemiddel efter §
25 a, stk. 1, nr. 1, indtil der på den nye uddannelse er truffet afgørelse om ansøgningen. Hvis ansøgningen imødekommes, kan det
oprindelige hjælpemiddel benyttes, indtil ansøgeren har fået mulighed for at komme i besiddelse af det nye hjælpemiddel.
Kapitel 7
Træningsskolens arbejdsmarkedsuddannelser og forsøg
Træningsskolens arbejdsmarkedsuddannelser er særligt tilrettelagte og praktisk orienterede arbejdsmarkedsuddannelser for
unge, som er fyldt 18 år, men endnu ikke er fyldt 31 år.
Stk. 2.
Enkeltfag, der er optaget i fælles kompetencebeskrivelser, og erhvervspraktik kan indgå i uddannelserne.
Stk. 3.
Børne- og undervisningsministeren fastsætter efter udtalelse fra Rådet for Voksen- og Efteruddannelse nærmere regler om mål,
rammer, indhold, opbygning, beskrivelsesform, bevis og erhvervspraktik m.v. for uddannelsesplaner på Træningsskolens
arbejdsmarkedsuddannelser.
Staten yder tilskud til Træningsskolens arbejdsmarkedsuddannelser.
Stk. 2.
Træningsskolens indtægter i forbindelse med uddannelsernes gennemførelse kan genanvendes og indgår som en del af finansieringen af
institutionens aktiviteter.
Stk. 3.
Børne- og undervisningsministeren fastsætter nærmere regler om tilskud efter stk. 1.
Stk. 4.
Børne- og undervisningsministeren kan efter forhandling med finansministeren fastsætte regler om, at deltagere i Træningsskolens
arbejdsmarkedsuddannelser har ret til elevstøtte m.m. og tilskud til dækning af udgifter til befordring, kost og logi ved
deltagelse i uddannelserne, og fastsætter nærmere regler om administration, revision, beregning og udbetaling af elevstøtte m.m.
og tilskud.
Børne- og undervisningsministeren kan i særlige tilfælde gøre undtagelser fra loven, hvis det sker for at fremme
uddannelsesforsøg.
Kapitel 8
Registre og kvalitetssikring
Børne- og undervisningsministeren kan indhente oplysninger om uddannelserne, undervisningen, vurderinger af basale
færdigheder i læsning, skrivning, stavning, regning eller matematik og vejledning i tilknytning hertil, individuelle
kompetencevurderinger efter denne lov, deltagerne, lærerne og institutionens drift i øvrigt til brug for fastlæggelse af tilskud,
gennemførelse af tilsyn og udarbejdelse af statistik. Ministeren kan bestemme, at sådanne oplysninger skal leveres i elektronisk
form, herunder i hvilket format leveringen skal ske, samt fastsætte krav til kontrol og sikkerhedsforanstaltninger.
Stk. 2.
Registre, som er oprettet af børne- og undervisningsministeren, kan samkøres, i det omfang det tjener et administrativt formål i
Børne- og Undervisningsministeriet.
Børne- og undervisningsministeren kan videregive oplysninger om uddannelsesdeltageres deltagelse i uddannelse efter
denne lov til arbejdsløshedskasser til brug for rådgivning af deres medlemmer i forhold til kompetenceudvikling.
Stk. 2.
Børne- og undervisningsministeren fastsætter nærmere regler om, hvilke oplysninger der kan videregives efter stk. 1. Børne- og
undervisningsministeren kan endvidere fastsætte regler om videregivelse til andre, som har tilsvarende rådgivningsopgaver, og om
betingelser for videregivelse af oplysninger, herunder personoplysninger.
Børne- og undervisningsministeren kan efter udtalelse fra Rådet for Voksen- og Efteruddannelse fastsætte regler om
kvalitetsudvikling og -kontrol.
Stk. 2.
Efteruddannelsesudvalgene og uddannelsesinstitutionerne bidrager til at udvikle og forny fælles kvalitetsredskaber.
Kapitel 9
Erstatning og klage
Under ophold på uddannelsesinstitutioner er deltagere i arbejdsmarkedsuddannelse eller individuel kompetencevurdering
efter denne lov, der ikke er omfattet af en arbejdsgivers sikringspligt efter lov om arbejdsskadesikring, berettiget til ydelser
efter reglerne i lov om arbejdsskadesikring. Retten til ydelser omfatter skader, der er pådraget som følge af undervisning eller
individuel kompetencevurdering under arbejdspladslignende forhold. Udgifterne afholdes af staten.
Efter nærmere regler fastsat af børne- og undervisningsministeren kan klage over en institutions eller privat udbyders
afgørelser efter denne lov eller efter regler fastsat i medfør af loven indbringes for børne- og undervisningsministeren.
Har børne- og undervisningsministeren bemyndiget en styrelse under Børne- og Undervisningsministeriet til at udøve de
beføjelser, der i denne lov er tillagt ministeren, kan ministeren fastsætte regler om fremgangsmåden ved og adgangen til at klage
over afgørelser, der er truffet i henhold til bemyndigelsen, herunder om, at afgørelsen ikke kan indbringes for ministeren.
Kapitel 10
Ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser m.v.
Loven træder i kraft den 1. januar 2004.
Stk. 2.
§§ 3-5 og § 6, stk. 1, træder dog i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende.1) Uddannelsesrådet for
arbejdsmarkedsuddannelserne og bestyrelsen for Arbejdsmarkedets UddannelsesFinansiering ophører samtidig med, at Rådet for Voksen-
og Efteruddannelse nedsættes.
Følgende love ophæves:
-
Lov om arbejdsmarkedsuddannelser, jf. lovbekendtgørelse nr. 309 af 13. maj 2002, jf. dog stk. 3.
-
Lov om bestyrelse for Arbejdsmarkedets UddannelsesFinansiering, jf. lovbekendtgørelse nr. 310 af 13. maj 2002.
Stk. 2-5.
(Udelades)
Stk. 6.
De efteruddannelsesudvalg, der er opretholdt ved § 6, stk. 4, i lov nr. 148 af 25. marts 2002 om ændring af lov om bestyrelse for
Arbejdsmarkedets UddannelsesFinansiering og om efteruddannelsesudvalg, lov om arbejdsmarkedsuddannelser, lov om åben uddannelse
(erhvervsrettet voksenuddannelse) m.v., lov om godtgørelse og tilskud ved deltagelse i erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse
og lov om en arbejdsmarkedsfond. (Omlægning af den finansieringsmæssige styring af den erhvervsrettede voksen- og
efteruddannelse)2), opretholdes, indtil de nedlægges eller erstattes af udvalg efter denne lov.
Undervisningsministeren kan bestemme, at udbydere, der ikke er institutioner under Undervisningsministeriet, og som den
- maj 2003 er godkendt til at udbyde bestemte arbejdsmarkedsuddannelser efter lov om arbejdsmarkedsuddannelser, jf.
lovbekendtgørelse nr. 309 af 13. maj 2002, kan godkendes til at udbyde:
-
Bestemte arbejdsmarkedsuddannelser optaget i en fælles kompetencebeskrivelse uden samtidig at have godkendelse til at udbyde
samtlige arbejdsmarkedsuddannelser optaget i kompetencebeskrivelsen. Godkendelsen vil omfatte arbejdsmarkedsuddannelser med samme
mål som de hidtil udbudte.
-
Bestemte enkeltfag optaget i en fælles kompetencebeskrivelse uden samtidig at have godkendelse til at udbyde de grundlæggende
erhvervsrettede uddannelser, som enkeltfagene er en del af. Godkendelsen vil omfatte enkeltfag med samme mål som de hidtil udbudte
arbejdsmarkedsuddannelser.
Stk. 2.
En godkendelse efter stk. 1 kan tilbagekaldes, hvis der ikke længere er behov for godkendelsen, eller hvis udbyderen ikke længere
opfylder de faglige og pædagogiske forudsætninger for udbuddet.
Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.
Lov nr. 1701 af 27. december 2018 (Styrket og mere fleksibel voksen-, efter- og videreuddannelse og flytning af administrationen
af VEU-godtgørelsen m.v. til Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag)3), som ændret ved § 4 i lov nr. 1054 af 30. juni 2020, § 2 i lov
nr. 2593 af 28. december 2021, § 3 i lov nr. 1591 af 28. december 2022 og § 7 i lov nr. 1772 af 28. december 2023, indeholder
følgende ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser:
§ 14
Stk. 1.
Loven træder i kraft den 1. januar 2019, jf. dog stk. 2-4.
Stk. 2-4.
(Udelades)
§ 15
Stk. 1.
(Udelades)
Stk. 2.
Arbejdsmarkedsuddannelser udviklet og optaget i en fælles kompetencebeskrivelse i medfør af § 10, stk. 5, i lov om
arbejdsmarkedsuddannelser m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 813 af 21. juni 2018, opretholdes, indtil de nedlægges eller afløses af
nye arbejdsmarkedsuddannelser.
Stk. 3.
Udbudsgodkendelser meddelt i medfør af § 16, stk. 1, i lov om arbejdsmarkedsuddannelser m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 813 af 21.
juni 2018, opretholdes, indtil de udløber eller afløses af nye godkendelser.
Stk. 4.
Regler fastsat i medfør af § 6, stk. 2, 2. pkt., § 10, stk. 6, og § 12, stk. 1, 2. pkt., i lov om arbejdsmarkedsuddannelser m.v.,
jf. lovbekendtgørelse nr. 813 af 21. juni 2018, forbliver i kraft, indtil de ophæves eller afløses af nye regler.
Lov nr. 1772 af 28. december 2023 (Udmøntning af VEU-trepartsaftale 2023 om voksen-, efter- og videreuddannelse)4) indeholder
følgende ikrafttrædelsesbestemmelse:
§ 8
Stk. 1.
Loven træder i kraft den 1. januar 2024.
Stk. 2.
(Udelades)
Børne- og Undervisningsministeriet, den 14. februar 2024
P.M.V.
Ole Hvilsom Larsen
/ Henrik Thode
Officielle noter
-
Loven blev bekendtgjort i Lovtidende den 11. juni 2003.
-
Titlen på lov nr. 148 af 25. marts 2002 er lov om ændring af lov om bestyrelse for Arbejdsmarkedets UddannelsesFinansiering og
om efteruddannelsesudvalg, lov om arbejdsmarkedsuddannelser, lov om åben uddannelse (erhvervsrettet voksenuddannelse) m.v., lov om
godtgørelse ved deltagelse i erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse og lov om en arbejdsmarkedsfond (Omlægning af den
finansieringsmæssige styring af den erhvervsrettede voksen- og efteruddannelse).
-
Lovændringen vedrører § 6, stk. 1, 2.-4. pkt., § 6, stk. 2 og 3, § 9, kapitel 3 a, § 10, stk. 2, stk. 4, 1. pkt., og § 10, stk.
5-7, § 11, stk. 1, 2. pkt., § 11, stk. 3 og 4, § 12, § 13 a, stk. 1 og 3, § 14, stk. 2, § 15, stk. 3, § 15 b, stk. 2, § 16, stk. 1
og 5, § 20, stk. 2, 2. pkt., §§ 21-25, § 28 a, §§ 31-33 og § 35, stk. 6. Ændringerne vedrørende § 6, § 10, § 11, stk. 3 og 4, §
14, stk. 2, og § 16, stk. 1 og 5, er ikke indarbejdet i denne lovbekendtgørelse, da ændringerne efterfølgende er ophævet, jf. § 7,
nr. 1, i lov nr. 1772 af 28. december 2023.
-
Lovændringen vedrører § 16, stk. 1, 5. pkt.