Gældende
Seneste:
LBK nr 808 af 25/06/2024
Ministerium:
Beskæftigelsesministeriet
0 Skatterådet0 Domsdatabasen0 AdministrativeAktivloven
Oversigt (indholdsfortegnelse)
Kapitel 1 Formål og den enkeltes
ansvar
Kapitel 2 Statsborgerskab og bopæl
Kapitel 3 Vejledning og opfølgning
Kapitel 4 Selvforsørgelses- og
hjemrejseydelse,
overgangsydelse,
uddannelseshjælp og
kontanthjælp
Kapitel 5 (Ophævet)
Kapitel 6 (Ophævet)
Kapitel 6 a Ressourceforløbsydelse
Kapitel 6 b Ressourceforløbsydelse
til personer i
jobafklaringsforløb
Kapitel 6 c Revalideringsydelse m.v.
Kapitel 7 Ledighedsydelse
Kapitel 8 (Ophævet)
Kapitel 9 Indbetaling m.v. til
Arbejdsmarkedets
Tillægspension og den
obligatoriske
pensionsordning
Kapitel 10 Hjælp i særlige tilfælde
Kapitel 10 a Hjælp til efterlevende
Kapitel 11 Udbetaling af hjælp
Kapitel 12 Tilbagebetaling m.v.
Kapitel 13 Klageregler
Kapitel 13 a Registerbaseret
sagsbehandling og
digitale
sagsbehandlingsskridt
m.v.
Kapitel 14 Finansiering m.v.
Kapitel 14 a Rådgivning
Kapitel 15 Forsøgsregler
Kapitel 16 Ikrafttrædelses- og
overgangsregler
Bekendtgørelse af lov om aktiv socialpolitik
Herved bekendtgøres lov om aktiv socialpolitik, jf. lovbekendtgørelse nr. 1031 af 22. juni 2023, med de ændringer, der følger af §
5, nr. 6, 13, 15, 17, 19, 26, 31, 35 og 40, i lov nr. 879 af 21. juni 2022, § 40 i lov nr. 679 af 3. juni 2023, § 4 i lov nr. 727
af 13. juni 2023, § 15 i lov nr. 753 af 13. juni 2023, § 14 i lov nr. 754 af 13. juni 2023, § 12 i lov nr. 1538 af 12. december
2023 og § 5 i lov nr. 1541 af 12. december 2023.
De ændringer, der følger af § 3 i lov nr. 630 af 11. juni 2024 om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., lov om aktiv
socialpolitik, lov om social pension og forskellige andre love (Neutralisering af virkning på indkomstoverførsler som følge af
afskaffelse af en helligdag), er ikke indarbejdet i denne lovbekendtgørelse, da de træder i kraft den 1. december 2026, jf. § 12 i
lov nr. 630 af 11. juni 2024.
De ændringer, der følger af § 1 i lov nr. 633 af 11. juni 2024 om ændring af lov om aktiv socialpolitik (Skærpede betingelser for
at opnå ret til kontanthjælp), er ikke indarbejdet i denne lovbekendtgørelse, da de træder i kraft den 1. juli 2024, jf. § 2 i lov
nr. 633 af 11. juni 2024.
Kapitel 1
Formål og den enkeltes ansvar
Formålet med denne lov er
-
at forebygge, at personer, der har eller kan få vanskeligheder ved at fastholde et arbejde, får behov for hjælp til
forsørgelse, og
-
at skabe et økonomisk sikkerhedsnet for enhver, som ikke på anden måde kan skaffe det nødvendige til sig selv og sin familie.
Stk. 2.
Formålet med at give hjælp til forsørgelse er at sætte modtageren i stand til at klare sig selv. Modtageren og ægtefællen skal
derfor efter evne udnytte og udvikle deres arbejdsevne, herunder ved at tage imod tilbud om arbejde, tilbud efter lov om en aktiv
beskæftigelsesindsats, tilbud efter kapitel 5 i lov om kompensation til handicappede i erhverv m.v. eller tilbud i medfør af
selvforsørgelses- og hjemrejseprogrammet eller introduktionsprogrammet efter integrationsloven.
Stk. 3.
Modtageren skal ud fra sine behov og forudsætninger have mulighed for indflydelse og medansvar ved tilrettelæggelsen af hjælpen.
Enhver mand og kvinde har i forhold til det offentlige ansvar for at forsørge sig selv, sin ægtefælle og sine børn under
18 år.
Stk. 2.
Ansvaret for at forsørge en ægtefælle ophører ved separation eller skilsmisse.
Stk. 3.
Ansvaret for at forsørge et barn ophører, hvis barnet selv har ansvar for at forsørge en ægtefælle eller et barn.
Stk. 4.
Kommunen giver uafhængigt af forældrenes forsørgelsesansvar hjælp til en gravid datter under 18 år til dækning af de behov, der er
en følge af graviditeten.
Kapitel 2
Statsborgerskab og bopæl
Enhver, der opholder sig lovligt her i landet, har ret til hjælp efter denne lov.
Stk. 2.
For at få vedvarende hjælp til forsørgelse skal modtageren
-
være dansk statsborger,
-
være statsborger i en EU/EØS-medlemsstat eller familiemedlem til en sådan og være berettiget til ophold efter
fællesskabsretlige regler eller
-
være omfattet af en aftale efter § 4.
Stk. 3.
Hjælp til forsørgelse anses for vedvarende, hvis den er ydet i mere end ½ år eller må påregnes at ville vare mere end ½ år.
Stk. 4.
Hvis en udlænding, der ikke er omfattet af stk. 2, nr. 2 eller 3, får behov for vedvarende hjælp, afgør Udlændingestyrelsen, om
udlændingen skal hjemsendes. Udlændingestyrelsen kan dog ikke træffe afgørelse om hjemsendelse efter denne lov, hvis udlændingen
med henblik på varigt ophold lovligt har boet her i landet i mere end de sidste 7 år. For udlændinge, der har været omfattet af
integrationsloven og ikke har fået tidsubegrænset opholdstilladelse, regnes 7-års-fristen i 2. pkt. først fra det tidspunkt, hvor
introduktionsperioden er afsluttet.
Stk. 5.
Personer, der er omfattet af den nordiske konvention om social bistand og sociale tjenester, kan ikke hjemsendes, hvis de lovligt
har boet her i landet i mere end de sidste 3 år. Personer, der er omfattet af den europæiske konvention om social og
sundhedsmæssig hjælp af 11. december 1953, kan kun hjemsendes i henhold til bestemmelserne i denne konvention.
Stk. 6.
Ved afgørelser efter stk. 4, 1. pkt., lægges bl.a. vægt på,
-
om udlændingen er gift og samlever med en dansk statsborger, en flygtning eller en udlænding, der lovligt har boet her i landet
med henblik på varigt ophold i mere end 7 år,
-
varigheden af opholdet her i landet,
-
helbredsmæssige forhold,
-
den familiemæssige og øvrige tilknytning til landet i forhold til hjemlandet og
-
om en person, der har påtaget sig at forsørge udlændingen, overholder eller burde overholde denne pligt.
Der kan ved aftale med andre stater eller internationale organisationer gives personer, der ikke er danske statsborgere,
ret til vedvarende hjælp til forsørgelse under ophold her i landet.
Personer, der opholder sig i udlandet, kan ikke få hjælp efter denne lov, jf. dog stk. 2 og 3.
Stk. 2.
Kommunen kan dog i særlige tilfælde tillade, at retten til hjælp bevares under kortvarige ophold i udlandet, hvis
-
modtageren deltager i aktiviteter, der er led i tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, tilbud efter kapitel 5 i
lov om kompensation til handicappede i erhverv m.v., i en særligt tilrettelagt ungdomsuddannelse efter lov om ungdomsuddannelse
for unge med særlige behov, tilbud i medfør af selvforsørgelses- og hjemrejseprogrammet eller introduktionsprogrammet efter
integrationsloven eller revalidering efter denne lov,
-
modtageren udøver aftalt eller fastsat samvær, som ikke kan foregå her i landet, med egne børn under 18 år,
-
modtageren har brug for nødvendig lægebehandling, som den pågældende ikke kan få her i landet, eller
-
der i øvrigt foreligger ganske særlige forhold, f.eks. besøg hos en nær pårørende, der er alvorligt syg.
Stk. 3.
Personer kan opholde sig kortvarigt i udlandet, dog således at de skal have befundet sig i Danmark inden for hvert døgn. Et ophold
i udlandet efter 1. pkt. kan højst ske én gang pr. kalendermåned med samtidig modtagelse af hjælp efter denne lov og må ikke ske i
forbindelse med påbegyndelse eller afslutning af en ferieperiode. Personen skal senest 2 dage før udlandsophold efter 1. pkt. give
kommunen besked herom.
Stk. 4.
Det er en betingelse for at bevare hjælpen i udlandet, at opholdet ikke hindrer, at modtageren kan opfylde de almindelige
betingelser for hjælp, herunder at den pågældende kan tage imod tilbud om arbejde, tilbud efter lov om en aktiv
beskæftigelsesindsats, tilbud efter kapitel 5 i lov om kompensation til handicappede i erhverv m.v. eller tilbud i medfør af
selvforsørgelses- og hjemrejseprogrammet eller introduktionsprogrammet efter integrationsloven. Dette gælder dog ikke for
personer, der er omfattet af § 6 i repatrieringsloven.
Stk. 5.
Modtageren kan dog opholde sig i udlandet, mens pågældende har ret til ferie efter § 13, stk. 12 og 13, § 68 a, stk. 4, § 69, stk.
6 og 8, § 69 j, stk. 11, § 69 k, stk. 6, § 73 c, § 74, stk. 1, nr. 4, og § 74, stk. 2, nr. 3.
Udbetaling Danmark kan bestemme, at en dansk statsborger, som har opholdt sig mange år i udlandet, kan få hjælp til
forsørgelse, når hjemrejse derved kan undgås og andre forhold taler herfor. Det er en betingelse, at hverken ansøgeren eller
ægtefællen har indtægter eller formue, der kan dække det nødvendige behov.
Stk. 2.
Hjælpen efter stk. 1 fastsættes på grundlag af en indstilling fra udenrigstjenesten med udgangspunkt i ansøgerens udgifter og
levevilkårene i det pågældende land. Hjælpen kan ikke overstige et månedligt beløb, der svarer til folkepensionens grundbeløb med
fradrag for eventuelle indtægter.
Kapitel 3
Vejledning og opfølgning
Vejledning
Når en person søger om hjælp, skal kommunen straks vurdere, om der er behov for at yde vejledning om, hvordan den
pågældende så vidt muligt ved egen hjælp kan klare øjeblikkelige eller kommende økonomiske problemer.
Stk. 2.
Vejledningen kan bestå i oplysninger om, hvordan den pågældende kan forbedre mulighederne for arbejde eller uddannelse.
Behandling og vurdering af ansøgninger
Kommunen skal behandle ansøgninger og spørgsmål om hjælp efter reglerne herom i lov om retssikkerhed og administration på
det sociale område og regler fastsat i medfør heraf.
Stk. 2.
Når en person har brug for hjælp til forsørgelse i forbindelse med ledighed, kan kommunen normalt gå ud fra, at behovet kan
opfyldes ved selvforsørgelses- og hjemrejseydelse, overgangsydelse eller uddannelses- eller kontanthjælp og tilbud efter lov om en
aktiv beskæftigelsesindsats, tilbud efter kapitel 5 i lov om kompensation til handicappede i erhverv m.v. eller tilbud i medfør af
selvforsørgelses- og hjemrejseprogrammet eller introduktionsprogrammet efter integrationsloven. Kommunen behandler sagen efter
regler, der er fastsat efter § 8 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats eller integrationslovens § 20 c.
Stk. 3.
Når en person er aktivitetsparat, behandler kommunen sagen efter reglerne, der er fastsat efter § 8 i lov om en aktiv
beskæftigelsesindsats eller integrationslovens § 20 c.
En person, der har ansøgt om eller modtager selvforsørgelses- og hjemrejseydelse, overgangsydelse eller kontanthjælp, og
som efter kommunens vurdering modtager hjælpen som jobparat, skal ved første henvendelse til kommunen om hjælp tilmelde sig som
jobsøgende i jobcenteret, og kommunen skal sørge for, at det sker, jf. kapitel 5 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats eller
integrationslovens § 26 a, stk. 2.
Stk. 2.
En person, der har ansøgt om eller modtager selvforsørgelses- og hjemrejseydelse, overgangsydelse eller uddannelseshjælp, og som
efter kommunens vurdering modtager hjælpen som åbenlyst uddannelsesparat, skal senest 1 uge fra første henvendelse til kommunen om
hjælp tilmelde sig som jobsøgende i jobcenteret, og kommunen skal sørge for, at det sker, jf. kapitel 5 i lov om en aktiv
beskæftigelsesindsats eller integrationslovens § 26 a, stk. 1.
Kommunen skal løbende følge sager efter denne lov for at sikre sig, at betingelserne for at give hjælp fortsat er
opfyldt. Samtidig skal kommunen være opmærksom på, om der er grundlag for at yde andre former for hjælp. Jobcenteret foretager
opfølgningen på den beskæftigelsesrettede indsats, herunder på, om personen udnytter sine arbejdsmuligheder, jf. §§ 13-13 c. Denne
opfølgning sker i forbindelse med kontaktforløbet, jf. kapitel 7 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats eller integrationslovens
§ 20.
Stk. 2.
Kommunen skal foretage opfølgning på en sag efter stk. 1 senest 3 måneder efter første henvendelse. Herefter skal opfølgning ske
senest 3 måneder efter, at sagen sidst har været vurderet. Jobcenteret skal foretage opfølgning på den beskæftigelsesrettede
indsats efter reglerne om det individuelle kontaktforløb, jf. kapitel 7 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats eller
integrationslovens § 20, og i øvrigt når der opstår begrundet tvivl om, hvorvidt personen eller dennes ægtefælle udnytter sine
arbejdsmuligheder.
Stk. 3.
I sager efter kapitel 7 skal kommunen foretage opfølgning, senest 6 måneder efter at der er udbetalt ledighedsydelse første gang.
Tilsvarende gælder i sager, hvor personer, der er omfattet af § 6, nr. 11, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, får tilbud om
ansættelse med løntilskud efter kapitel 12 i samme lov. Herefter skal opfølgningen ske senest 12 måneder efter, at sagen sidst har
været vurderet. I sager om ledighedsydelse, hvor der skal ske en revurdering efter § 74 c, stk. 1, 2. pkt., træder denne
revurdering i stedet for opfølgning efter 3. pkt.
Kriminalforsorgen skal underrette kommunen, hvis kriminalforsorgen får formodning om, at en person, der er
frihedsberøvet som følge af et strafbart forhold, modtager ydelser efter kapitel 4, 6 a-6 c eller 7 i denne lov.
Stk. 2.
Politiet eller kriminalforsorgen skal underrette kommunen, når myndighederne får formodning om, at en person modtager ydelser
efter kapitel 4, 6 a-6 c eller 7 i denne lov, hvis
- den pågældende bevidst unddrager sig strafforfølgning her i landet i tilfælde, hvor
a) den pågældende er varetægtsfængslet,
b) politiet eftersøger den pågældende med henblik på varetægtsfængsling eller
c) der foreligger en varetægtsfængslingskendelse, eller
- den pågældende bevidst unddrager sig straffuldbyrdelse her i landet i tilfælde, hvor den pågældende er idømt en ubetinget
fængselsstraf eller anden strafferetlig retsfølge, der indebærer eller giver mulighed for frihedsberøvelse.
Retten til ydelser efter denne lov ophører, hvis politiet træffer afgørelse om inddragelse af pas i medfør af § 2, stk.
1, nr. 4, i lov om pas til danske statsborgere m.v., fordi der er grund til at antage, at personen i udlandet deltager i
aktiviteter, hvor dette kan indebære eller forøge en fare for statens sikkerhed eller andre staters sikkerhed eller en væsentlig
trussel mod den offentlige orden. Retten til ydelser efter loven ophører på tidspunktet for politiets afgørelse.
Stk. 2.
Omgøres en afgørelse om inddragelse af pas i medfør af § 2, stk. 1, nr. 4, i lov om pas til danske statsborgere m.v., eller
ophæves den under en efterfølgende domstolsprøvelse, efterbetales den del af ydelsen, der ikke er udbetalt under ophøret, jf. stk.
1, såfremt de øvrige betingelser for udbetaling af ydelsen var opfyldt i perioden.
Stk. 3.
Er en ydelse efter denne lov ophørt efter stk. 1, er det en betingelse for igen at kunne indgive ansøgning om hjælp, at personen
har dokumenteret sin tilstedeværelse i Danmark ved fremmøde hos politiet.
En person har ikke ret til ydelser efter denne lov for en periode, hvor den pågældende ved endelig dom findes at have
overtrådt straffelovens § 101 a, stk. 1, § 114 c, stk. 3, §§ 114 d, 114 e eller 114 g for forhold begået i udlandet, straffelovens
§ 114 j, stk. 1, eller for en periode, hvor den pågældende ved endelig dom findes at have været i udlandet i strid med et
udrejseforbud fastsat i medfør af § 2 b, stk. 1, i lov om pas til danske statsborgere m.v.
Politiet skal underrette kommunen, hvis politiet træffer afgørelse om inddragelse af pas i medfør af § 2, stk. 1, nr.
4, i lov om pas til danske statsborgere m.v. over for en person, som befinder sig i udlandet, og som politiet får formodning om
samtidig modtager ydelser efter denne lov. Kommunen skal træffe afgørelse om ophør af hjælp straks efter politiets underretning.
Politiet skal endvidere underrette kommunen, hvis afgørelsen efter § 2, stk. 1, nr. 4, i lov om pas til danske statsborgere m.v.
senere omgøres eller ophæves.
Stk. 2.
Anklagemyndigheden skal underrette kommunen, hvis anklagemyndigheden får formodning om, at en person, der ved endelig dom findes
at have overtrådt straffelovens § 101 a, stk. 1, § 114 c, stk. 3, §§ 114 d, 114 e eller 114 g for forhold begået i udlandet,
straffelovens § 114 j, stk. 1, eller et udrejseforbud fastsat i medfør af § 2 b, stk. 1, i lov om pas til danske statsborgere
m.v., modtager eller har modtaget ydelser efter denne lov.
Handlekommunen kan forlange, at en tidligere handlekommune giver oplysninger om afgørelser efter §§ 10 b og 10 c samt
§§ 127 og 128 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, når en person søger om selvforsørgelses- og hjemrejseydelse,
overgangsydelse, uddannelseshjælp eller kontanthjælp, eller hvis en person anmoder om ressourceforløbsydelse efter kapitel 6 a
eller 6 b, revalideringsydelse efter kapitel 6 c eller ledighedsydelse efter kapitel 7. Dette kan ske uden forudgående samtykke
fra ansøgeren. Handlekommunen skal uanset muligheden for at indhente oplysningerne uden samtykke forsøge at få samtykke til at
indhente oplysningerne.
En person kan alene modtage ydelser efter denne lovs kapitel 4, 6 a-6 c eller 7 med et niveau, der svarer til
selvforsørgelses- og hjemrejseydelse eller overgangsydelse efter § 22, stk. 2 og 3, i en periode på 3 år, hvis personen ved
endelig dom findes at have overtrådt straffelovens § 101 a, stk. 1, § 114 c, stk. 3, §§ 114 d, 114 e eller 114 g for forhold
begået i udlandet, straffelovens § 114 j, stk. 1, eller et udrejseforbud fastsat i medfør af § 2 b, stk. 1, i lov om pas til
danske statsborgere m.v. og personen for den periode, som dommen omfatter, har modtaget en af følgende ydelser:
-
Dagpenge efter barselsloven.
-
Sygedagpenge fra kommunen efter lov om sygedagpenge.
-
Pension efter lov om social pension.
-
Pension efter lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension m.v.
-
Arbejdsløshedsdagpenge, feriedagpenge eller efterløn efter lov om arbejdsløshedsforsikring m.v.
-
Fleksydelse efter lov om fleksydelse.
-
Integrationsydelse, selvforsørgelses- og hjemrejseydelse, overgangsydelse, uddannelseshjælp, kontanthjælp, revalideringsydelse,
ressourceforløbsydelse i ressourceforløb, ressourceforløbsydelse i jobafklaringsforløb eller ledighedsydelse efter denne lov.
-
Fleksløntilskud efter §§ 123-125 eller tilskud til selvstændig virksomhed efter § 126 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.
-
Statens uddannelsesstøtte (SU) efter SU-loven.
-
Statens voksenuddannelsesstøtte (SVU) efter lov om statens voksenuddannelsesstøtte.
Stk. 2.
Perioden i stk. 1 regnes fra det tidspunkt, hvor personen løslades efter afsoning af ubetinget fængselsstraf som følge af en dom,
jf. stk. 1. Er personen ikke frihedsberøvet i perioden mellem en dom, jf. stk. 1, og afsoningen, medregnes denne periode i
perioden efter stk. 1. Hvis personen idømmes bøde eller betinget fængselsstraf, regnes perioden i stk. 1 fra tidspunktet for den
endelige dom, jf. stk. 1.
For personer, der er omfattet af § 10 f, stk. 1, og som modtager uddannelses- eller kontanthjælp, finder §§ 13 f, 13 g,
25 b-25 e, 26 og 34 tilsvarende anvendelse som for modtagere af selvforsørgelses- og hjemrejseydelse eller overgangsydelse efter §
22.
Stk. 2.
For personer, der modtager ledighedsydelse og er omfattet af § 10 f, stk. 1 og 2, får § 74 a, stk. 4, først virkning, når personen
igen kan modtage ledighedsydelse efter satserne i § 74 a, stk. 2 eller 3.
En person kan alene modtage ydelser efter denne lovs kapitel 4, 6 a-6 c eller 7 på et niveau, der svarer til
selvforsørgelses- og hjemrejseydelse eller overgangsydelse efter § 22, stk. 2 og 3, i en periode på 3 år, hvis personen ved
endelig dom er idømt ubetinget fængselsstraf eller anden strafferetlig retsfølge af frihedsberøvende karakter for en overtrædelse,
der er omfattet af straffelovens § 81 a, § 244, stk. 2, hvis forholdet er begået mod en person under 18 år, eller § 245, stk. 1,
3. pkt.
Stk. 2.
Perioden i stk. 1 regnes fra det tidspunkt, hvor personen har udstået fængselsstraf eller anden strafferetlig retsfølge af
frihedsberøvende karakter, jf. stk. 1.
For personer, der er omfattet af § 10 h, stk. 1, og modtager uddannelses- eller kontanthjælp, finder §§ 13 f, 13 g, 25
b-25 e, 26 og 34 tilsvarende anvendelse som for modtagere af selvforsørgelses- og hjemrejseydelse eller overgangsydelse efter §
22.
Stk. 2.
For personer, der modtager ledighedsydelse og er omfattet af § 10 h, stk. 1, får § 74 a, stk. 4, først virkning, når personen igen
kan modtage ledighedsydelse efter satserne i § 74 a, stk. 2 eller 3.
En person kan i en periode på 12 uger alene modtage ydelser efter denne lovs kapitel 4, 6 a-6 c eller 7 med et niveau,
der svarer til selvforsørgelses- og hjemrejseydelse og overgangsydelse efter § 22, stk. 2, hvis personen er tiltalt i en
straffesag og er udeblevet fra et retsmøde trods lovlig indkaldelse og uden dokumenteret lovligt forfald og retten har truffet
anholdelsesbeslutning i sagen, jf. retsplejelovens § 757.
Stk. 2.
Perioden i stk. 1 regnes fra det tidspunkt, hvor retten har truffet beslutning om anholdelse, jf. retsplejelovens § 757.
Stk. 3.
Ophæves en anholdelsesbeslutning, jf. retsplejelovens § 757, under en efterfølgende domstolsprøvelse, efterbetales den del af
ydelserne efter denne lovs kapitel 4, 6 a-6 c eller 7, der ikke er udbetalt, jf. stk. 1, hvis de øvrige betingelser for udbetaling
af ydelserne var opfyldt i perioden.
Stk. 4.
Anklagemyndigheden underretter kommunen, hvis anklagemyndigheden får formodning om, at en person, der er tiltalt i en straffesag
og er udeblevet fra et retsmøde trods lovlig indkaldelse og uden dokumenteret lovligt forfald, og hvor retten har truffet
anholdelsesbeslutning i sagen, jf. retsplejelovens § 757, modtager ydelser efter denne lovs kapitel 4, 6 a-6 c eller 7.
Anklagemyndigheden underretter endvidere kommunen, hvis rettens anholdelsesbeslutning, jf. retsplejelovens § 757, for de i 1. pkt.
nævnte personer efterfølgende ophæves.
For personer, der er omfattet af § 10 j, stk. 1, og som modtager uddannelses- eller kontanthjælp, finder §§ 13 f, 13 g,
25 b-25 e, 26 og 34 tilsvarende anvendelse som for modtagere af selvforsørgelses- og hjemrejseydelse og overgangsydelse efter §
22.
Stk. 2.
For personer, der modtager ledighedsydelse og er omfattet af § 10 j, stk. 1, får § 74 a, stk. 4, først virkning, når personen igen
kan modtage ledighedsydelse efter satserne i § 74 a, stk. 2 eller 3.
Kapitel 4
Selvforsørgelses- og hjemrejseydelse, overgangsydelse, uddannelseshjælp og kontanthjælp
Kommunen yder hjælp i form af selvforsørgelses- og hjemrejseydelse, overgangsydelse, uddannelseshjælp, kontanthjælp,
tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, tilbud efter kapitel 5 i lov om kompensation til handicappede i erhverv m.v.
og tilbud i medfør af selvforsørgelses- og hjemrejseprogrammet eller introduktionsprogrammet efter integrationsloven.
Stk. 2.
Det er en betingelse for at få hjælpen,
-
at ansøgeren har været ude for ændringer i sine forhold, f.eks. i form af sygdom, arbejdsløshed eller samlivsophør,
-
at ændringerne bevirker, at ansøgeren ikke har mulighed for at skaffe det nødvendige til sin egen eller familiens forsørgelse,
og
-
at behovet ikke kan dækkes gennem andre ydelser.
Stk. 3.
Retten til uddannelseshjælp eller kontanthjælp er tillige betinget af, at personen lovligt har opholdt sig her i riget i
sammenlagt 9 år inden for de seneste 10 år, jf. dog stk. 4-10. I beregningen af opholdstiden efter 1. pkt. indgår perioder, hvor
personen har haft folkeregisteradresse her i riget, medmindre særlige grunde fører til et andet resultat. Ophold i udlandet i
perioder på sammenlagt højst 2 måneder pr. kalenderår i forbindelse med ferie, studierejser, tjeneste- og forretningsrejser m.v.
ligestilles med ophold her i riget, hvis personen har beholdt sin bopæl her i riget. Ophold i udlandet på militær mission for den
danske stat under instruktion af forsvaret ligestilles med ophold her i riget. Det samme gælder ophold i udlandet, hvor personen
af den danske stat er stillet til rådighed for militær mission under instruktion af udenlandsk eller international myndighed.
Stk. 4.
Ved beregning af opholdsperioden efter stk. 3, 2. pkt., kan en person, der ved endelig dom findes at have overtrådt straffelovens
§ 101 a, stk. 1, § 114 c, stk. 3, §§ 114 d, 114 e eller 114 g for forhold begået i udlandet, straffelovens § 114 j, stk. 1, eller
et udrejseforbud fastsat i medfør af § 2 b, stk. 1, i lov om pas til danske statsborgere m.v., og som for den periode, som dommen
omfatter, har modtaget selvforsørgelses- og hjemrejseydelse eller overgangsydelse, ikke medregne en karantæneperiode på 3 år. I
den 3-årige karantæneperiode efter 1. pkt. udbetales selvforsørgelses- og hjemrejseydelse eller overgangsydelse efter § 22, stk. 2
og 3.
Stk. 5.
Den 3-årige karantæneperiode nævnt i stk. 4 regnes fra det tidspunkt, hvor personen løslades efter afsoning af ubetinget
fængselsstraf som følge af dommen, jf. § 10 f, stk. 1. Er personen ikke frihedsberøvet i perioden mellem en dom, jf. § 10 f, stk.
1, og afsoningen, medregnes denne periode i perioden efter stk. 4. Hvis personen idømmes bøde eller betinget fængselsstraf, regnes
perioden i stk. 4 fra tidspunktet for den endelige dom, jf. § 10 f, stk. 1.
Stk. 6.
Ved beregning af opholdsperioden efter stk. 3, 2. pkt., kan en person, der ved endelig dom er idømt ubetinget fængselsstraf eller
anden strafferetlig retsfølge af frihedsberøvende karakter for en overtrædelse, der er omfattet af straffelovens § 81 a, § 244,
stk. 2, hvis forholdet er begået mod en person under 18 år, eller § 245, stk. 1, 3. pkt., ikke medregne en karantæneperiode på 3
år. I den 3-årige karantæneperiode efter 1. pkt. udbetales selvforsørgelses- og hjemrejseydelse eller overgangsydelse efter § 22,
stk. 2 og 3.
Stk. 7.
Den 3-årige karantæneperiode nævnt i stk. 6 regnes fra det tidspunkt, hvor personen har udstået fængselsstraf eller anden
strafferetlig retsfølge af frihedsberøvende karakter for en overtrædelse, der er omfattet af straffelovens § 81 a, § 244, stk. 2,
hvis forholdet er begået mod en person under 18 år, eller § 245, stk. 1, 3. pkt.
Stk. 8.
Retten til uddannelseshjælp eller kontanthjælp er tillige betinget af, at personen har haft ordinær beskæftigelse her i riget i en
periode, som sammenlagt svarer til fuldtidsbeskæftigelse i 2 år og 6 måneder inden for de seneste 10 år. 1. pkt. finder anvendelse
for udlændinge, der på baggrund af indrejse fra udlandet er blevet folkeregistreret her i riget med virkning fra den 1. januar
2008 eller senere, og som ikke tidligere har været folkeregistreret her i riget, og for personer, der er blevet folkeregistreret
som indrejst fra udlandet i riget med virkning fra den 1. januar 2008 eller senere efter udlandsophold i mere end 12 på hinanden
følgende måneder. Stk. 3, 4. og 5. pkt., finder tilsvarende anvendelse for opgørelsen af de 12 måneder, der er nævnt i 2. pkt.
Beskæftigelseskravet efter 1. pkt. kræves alene opfyldt én gang, uanset om personen løbende modtager uddannelses- eller
kontanthjælp eller genansøger herom.
Stk. 9.
For personer uden fastsat arbejdstid og for personer beskæftiget ved selvstændig virksomhed foretages opgørelse af beskæftigelse
efter stk. 8 ved at anvende omregningssatsen i § 13 f, stk. 15. Ved omregning benyttes den omregningssats, som er gældende for det
kalenderår, hvor indkomsten er indberettet til indkomstregisteret, eller det indkomstår, som årsopgørelsen dækker.
Stk. 10.
Kravet om, at personen skal have opholdt sig lovligt her i riget i sammenlagt 9 år inden for de seneste 10 år, og kravet om
ordinær fuldtidsbeskæftigelse i 2 år og 6 måneder inden for de seneste 10 år gælder ikke for EU-/EØS-borgere, i det omfang disse
efter EU-retten er berettigede til hjælpen. Endvidere gælder kravet om ordinær fuldtidsbeskæftigelse her i riget i 2 år og 6
måneder inden for de seneste 10 år ikke for førtidspensionister, seniorpensionister og tidlige pensionister, der ikke modtager
fuld førtidspension, seniorpension eller tidlig pension efter lov om social pension på grund af betingelserne om optjening eller
på grund af en tilsvarende pension fra et andet EU-/EØS-land, eller for personer, der har nået folkepensionsalderen, jf. lov om
social pension.
Stk. 11.
Kommunen træffer afgørelse om retten til selvforsørgelses- og hjemrejseydelse, overgangsydelse, uddannelseshjælp eller
kontanthjælp. Personen har pligt til at bidrage med oplysninger, der er nødvendige for at afgøre, hvilken hjælp personen er
berettiget til. Kan personen ikke dokumentere, at opholdskravet i stk. 3 og beskæftigelseskravet i stk. 8 er opfyldt, yder
kommunen selvforsørgelses- og hjemrejseydelse eller overgangsydelse.
Personer under uddannelse
Der kan ikke ydes hjælp til personer under uddannelse, jf. dog stk. 2-4 og §§ 95 og 98 i lov om en aktiv
beskæftigelsesindsats eller efter integrationslovens § 23 a, stk. 6. Beskæftigelsesministeren kan herudover fastsætte regler om,
at der i særlige tilfælde kan ydes hjælp til personer under uddannelse.
Stk. 2.
Kommunen kan fortsat udbetale selvforsørgelses- og hjemrejseydelse eller overgangsydelse efter § 22 eller uddannelseshjælp efter §
23 til en person i en periode fra det tidspunkt, hvor personen er påbegyndt en uddannelse på baggrund af et uddannelsespålæg efter
lov om en aktiv beskæftigelsesindsats eller integrationsloven, og frem til det tidspunkt, hvor personen får udbetalt
uddannelsesstøtte efter SU-loven. Perioden nævnt i 1. pkt. med hjælp kan højst udgøre 2 måneder.
Stk. 3.
Kommunen kan uanset § 11 yde en forudbetalt behovsbestemt hjælp til forsørgelse til en person under 30 år, der forsørger eget barn
i hjemmet og har erhvervet ret til ekstra børnetilskud efter lov om børnetilskud og forskudsvis udbetaling af børnebidrag, i en
periode mellem en uddannelses grund- og hovedforløb eller mellem to uddannelsesforløb, hvis kommunen på baggrund af personens
økonomiske forhold vurderer, at personen har behov herfor. Tilsvarende gælder i forhold til enlige forsørgere under 30 år, der
ikke har erhvervet ret til ekstra børnetilskud, som følge af at betingelserne i § 5, stk. 1, nr. 1, eller § 5 a i lov om
børnetilskud og forskudsvis udbetaling af børnebidrag ikke er opfyldt. Hjælp efter 1. og 2. pkt. er betinget af, at personens
forsørgelse ikke er dækket af uddannelsesstøtte efter SU-loven. Perioden med hjælp kan højst udgøre 2 måneder, og hjælpen kan
højst udgøre et beløb på 11.505 kr. pr. måned.
Stk. 4.
Når der ydes hjælp til en person, hvis ægtefælle er under uddannelse, beregnes der ikke hjælp til ægtefællen.
Personer med visse former for opholdsret
Personer og deres familiemedlemmer, som har ret til at opholde sig her i landet i medfør af de fællesskabsretlige
regler om ophold for førstegangsarbejdssøgende, og personer, der har ret til ophold i op til 3 måneder uden administrative
betingelser, kan alene få hjælp i forbindelse med hjemrejse.
(Ophævet)
Udnyttelse af uddannelses- eller arbejdsmulighederne
Det er en betingelse for at få kontanthjælp efter § 11, at ansøgeren ikke har et rimeligt tilbud om arbejde, og at
personen aktivt søger at udnytte sine arbejdsmuligheder. Det er en betingelse for at få uddannelseshjælp efter § 11, at ansøgeren
står til rådighed for ordinær uddannelse eller en indsats rettet mod ordinær uddannelse. Ansøgerens ægtefælle skal også udnytte
sine arbejds- eller uddannelsesmuligheder.
Stk. 2.
Kommunen har pligt til at vurdere, om en person, der har ansøgt om eller får kontanthjælp efter § 11, fortsat opfylder
betingelserne for hjælpen ved at udnytte sine arbejdsmuligheder, hvis personen
-
afslår et arbejde, som personen er henvist til,
-
udebliver fra en jobsamtale i jobcenteret eller hos anden aktør, fra et møde i rehabiliteringsteamet eller fra en
rådighedsvurdering i jobcenteret,
-
udebliver fra en opfølgningssamtale i kommunen,
-
er vurderet til at være jobparat og undlader at overholde den frist, som jobcenteret har fastsat, for selv at booke en
jobsamtale digitalt, jf. kapitel 7 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats,
-
er vurderet til at være aktivitetsparat og undlader at overholde den frist, som jobcenteret har fastsat, for selv at booke en
jobsamtale digitalt, jf. kapitel 7 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats,
-
undlader at give meddelelse til jobcenteret eller arbejdsgiveren om sygdom i tilfælde, hvor den ledige er givet et tilbud efter
lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, et tilbud efter kapitel 5 i lov om kompensation til handicappede i erhverv m.v. eller et
tilbud m.v. i medfør af selvforsørgelses- og hjemrejseprogrammet eller introduktionsprogrammet efter integrationsloven eller skal
møde til jobsamtale hos en arbejdsgiver,
-
undlader at give meddelelse om sygdom til kommunen i tilfælde, hvor den ledige er indkaldt til en jobsamtale som led i
sygeopfølgning eller foranstaltninger som led i sygeopfølgning,
-
afviser eller udebliver fra deltagelse i foranstaltninger som led i sygeopfølgning eller
-
udebliver fra dele af selvforsørgelses- og hjemrejseprogrammet eller introduktionsprogrammet efter integrationsloven.
Stk. 3.
Kommunen har pligt til at vurdere, om en person, der har ansøgt om eller får uddannelseshjælp, jf. § 11, fortsat opfylder
betingelserne for hjælpen ved aktivt at deltage i den individuelt tilrettelagte uddannelsesrettede indsats, hvis personen
-
er vurderet til at være åbenlyst uddannelsesparat og afslår et arbejde, som personen er henvist til,
-
er vurderet til at være åbenlyst uddannelsesparat og undlader at overholde den frist, som jobcenteret har fastsat, for selv at
booke en jobsamtale digitalt, jf. kapitel 7 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats,
-
er vurderet til at være uddannelses- eller aktivitetsparat og undlader at overholde den frist, som jobcenteret har fastsat, for
selv at booke en jobsamtale digitalt, jf. kapitel 7 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats,
-
udebliver fra en jobsamtale i jobcenteret som led i kontaktforløbet i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, et møde i
rehabiliteringsteamet eller en rådighedsvurdering i jobcenteret,
-
udebliver fra en opfølgningssamtale i kommunen,
-
undlader at give meddelelse om sygdom til jobcenteret i tilfælde, hvor den ledige er givet et tilbud efter lov om en aktiv
beskæftigelsesindsats,
-
undlader at give meddelelse om sygdom til kommunen i tilfælde, hvor den ledige er indkaldt til en jobsamtale som led i
sygeopfølgning eller foranstaltninger som led i sygeopfølgning, eller
-
afviser eller udebliver fra deltagelse i foranstaltninger som led i sygeopfølgning.
Stk. 4.
Kommunen har pligt til at vurdere, om en uddannelses- eller jobparat modtager af hjælp, jf. § 11, fortsat opfylder betingelserne
om at udnytte sine uddannelses- eller arbejdsmuligheder, hvis personen gentagne gange melder sig syg, når personen er givet et
tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats eller et tilbud efter kapitel 5 i lov om kompensation til handicappede i
erhverv m.v. eller skal deltage i dele af selvforsørgelses- og hjemrejseprogrammet eller introduktionsprogrammet efter
integrationsloven. Kommunen skal dog ikke foretage en vurdering af personens rådighed, hvis det ikke vurderes relevant.
Stk. 5.
Det er en betingelse for at få hjælp, at ansøgeren og dennes ægtefælle tager imod et rimeligt tilbud efter lov om en aktiv
beskæftigelsesindsats eller et tilbud efter kapitel 5 i lov om kompensation til handicappede i erhverv m.v., tager imod
beskæftigelsesfremmende foranstaltninger eller deltager i de enkelte dele af selvforsørgelses- og hjemrejseprogrammet eller
introduktionsprogrammet efter integrationsloven, medmindre ansøgeren i medfør af § 106 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats
eller § 16, stk. 4, 1. pkt., i integrationsloven ikke er forpligtet til at tage imod tilbud. Har ansøgeren om uddannelseshjælp
ikke en ungdomsuddannelse, er det endvidere en betingelse for at få uddannelseshjælp, at personen deltager i en læse-, skrive- og
regnetest. Ansøgeren om kontanthjælp har ret til en læse-, skrive- og regnetest, medmindre jobcenteret vurderer, at der åbenlyst
ikke er behov herfor. Benytter ansøgeren sig af retten til en læse-, skrive- og regnetest, har ansøgeren pligt til at deltage i
testen.
Stk. 6.
For ansøgere, der modtager uddannelseshjælp efter § 23, er det en betingelse for at få hjælp, at ansøgeren medvirker ved
beskæftigelsesfremmende foranstaltninger i form af aktiviteter pålagt efter § 30 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.
Stk. 7.
Ønsker ansøgeren eller dennes ægtefælle at modtage eller modtager ansøgeren eller dennes ægtefælle hjælp som uddannelses- eller
jobparat, har den person, som har en rimelig grund, ikke pligt til at udnytte sine uddannelses- eller arbejdsmuligheder ved at
deltage i tilbud om uddannelse eller arbejde efter stk. 1, tilbud eller beskæftigelsesfremmende foranstaltninger m.v. efter stk. 5
eller beskæftigelsesfremmende foranstaltninger i form af aktiviteter pålagt efter § 30 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats
efter stk. 6.
Stk. 8.
Ønsker ansøgeren at modtage eller modtager ansøgeren hjælp som aktivitetsparat, skal kommunen vurdere, om der i det enkelte
tilfælde foreligger andre forhold end de rimelige grunde, som kan indgå i vurderingen efter stk. 7 og regler fastsat i medfør af
stk. 16, der kan begrunde, at den pågældende ikke har pligt til at udnytte sine uddannelses- eller arbejdsmuligheder, herunder
vurdere, om en sanktion vil fremme personens rådighed. 1. pkt. finder tilsvarende anvendelse for ansøgerens eller modtagerens
ægtefælle.
Stk. 9.
En person er fritaget for at stå til rådighed i perioder, hvor personen har ret til fravær ved graviditet, barsel, adoption og
sorgorlov efter barselslovens § 6, stk. 1 og 2, §§ 7, 7 a og 8, § 9, stk. 1, § 13, § 14, stk. 1 og 2, og § 14 a, i det omfang der
under fraværet ville have været ret til dagpenge som ledig efter barselslovens § 20, § 21, stk. 1 og 2, § 21 b, stk. 1-3, § 21 c,
stk. 1-4, § 23 b, stk. 1-3, og § 23 c, stk. 1 og 2.
Stk. 10.
Reglerne i stk. 1-6 gælder ikke for ansøgerens ægtefælle, når ægtefællen er under uddannelse eller modtager en offentlig
forsørgelsesydelse, som ikke er betinget af, at modtageren udnytter sine uddannelses- eller arbejdsmuligheder.
Stk. 11.
En person, hvis ægtefælle er berettiget til hjælp efter § 11, og som udelukkende eller hovedsagelig har arbejdet i hjemmet, kan
vælge ikke at udnytte sine uddannelses- eller arbejdsmuligheder efter reglerne i stk. 1-6. I så fald bliver hjælpen til parret
beregnet efter reglerne i § 26, stk. 4, og § 34, stk. 3.
Stk. 12.
En person, der har modtaget uddannelses- eller kontanthjælp i 12 sammenhængende måneder, har ret til op til 4 ugers ferie, hvor
personen kan modtage uddannelses- eller kontanthjælp. Ferien skal afholdes inden for de 12 følgende måneder. Det er en betingelse,
at personen i øvrigt opfylder betingelserne for at modtage uddannelses- eller kontanthjælp, mens ferien afholdes. Personen er ikke
omfattet af reglerne i stk. 1-6, mens ferien afholdes. Har personen optjent ret til ferie med feriegodtgørelse, skal denne ferie
afholdes først. Den samlede ferie kan højst udgøre 4 uger. En ferieperiode må højst vare 2 uger.
Stk. 13.
Det er en betingelse for afholdelse af ferie, at personen har indgået aftale med kommunen om feriens placering. Ved placering af
ferien skal der tages hensyn til personens øvrige forhold, herunder familiens afholdelse af ferie, medmindre det i væsentlig grad
modvirker den beskæftigelsesindsats, der er iværksat eller planlagt for personen. Kan den pågældende og kommunen ikke blive enige
om, hvornår ferien skal afholdes, træffer kommunen afgørelse herom.
Stk. 14.
For personer, der modtager overgangsydelse, ikke er omfattet af et introduktionsprogram efter integrationsloven og er omfattet af
reglerne om et uddannelsespålæg efter § 30 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, finder stk. 1, 2. og 3. pkt., og stk. 3-11
tilsvarende anvendelse.
Stk. 15.
For personer, der modtager selvforsørgelses- og hjemrejseydelse eller overgangsydelse, herunder personer, der er omfattet af
integrationslovens §§ 26-26 b, men som ikke er omfattet af stk. 14, finder stk. 1, 1. og 3. pkt., og stk. 2, 4, 5 og 7-11
tilsvarende anvendelse. Stk. 5, 3. og 4. pkt., finder ikke anvendelse, hvis personen er omfattet af et selvforsørgelses- og
hjemrejseprogram eller introduktionsprogram efter integrationsloven.
Stk. 16.
Beskæftigelsesministeren fastsætter efter forhandling med Beskæftigelsesrådet nærmere regler om anvendelsen af bestemmelserne i
stk. 1-8, herunder regler om, hvornår kommunen skal kræve frigørelsesattest, hvis ansøgeren eller ægtefællen har deltidsarbejde.
Beskæftigelsesministeren fastsætter efter forhandling med udlændinge- og integrationsministeren nærmere regler om anvendelsen af
bestemmelserne i stk. 1-8 for personer, der modtager selvforsørgelses- og hjemrejseydelse eller overgangsydelse, og som er
omfattet af et selvforsørgelses- og hjemrejseprogram eller introduktionsprogram efter integrationsloven.
Stk. 17.
Beskæftigelsesministeren fastsætter nærmere regler om opgørelse af 12 sammenhængende måneder med uddannelses- eller kontanthjælp
som nævnt i stk. 12, herunder hvordan ressourceforløbsydelse og perioder med tilbud efter kapitel 11 i lov om en aktiv
beskæftigelsesindsats eller revalidering i form af særligt tilrettelagte projekter efter kapitel 14 i samme lov kan indgå i
opgørelsen.
For en person, der har ansøgt om eller modtager hjælp efter § 11, og som er åbenlyst uddannelsesparat eller er jobparat
er det en betingelse, at den pågældende udnytter sine arbejdsmuligheder ved at søge arbejde på den måde, der er sædvanlig inden
for det pågældende område. Personen skal endvidere efter krav fra jobcenteret søge konkrete job. En person, der modtager
overgangsydelse og ikke er omfattet af et introduktionsprogram efter integrationsloven, eller som modtager uddannelseshjælp efter
§ 11 som åbenlyst uddannelsesparat, skal udnytte sine arbejdsmuligheder, indtil den pågældende skal påbegynde ordinær uddannelse.
Stk. 2.
En person, der modtager selvforsørgelses- og hjemrejseydelse, overgangsydelse eller kontanthjælp som jobparat, skal hurtigst
muligt og senest 3 uger efter tilmelding som jobsøgende i jobcenteret registrere cv-oplysninger på Jobnet om kompetencer,
erfaringer og øvrige relevante forhold af betydning for jobcenterets bistand med at finde arbejde efter de regler, der gælder
herom i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats og regler fastsat i medfør heraf eller i integrationslovens § 26 b, stk. 4,
medmindre personen efter integrationslovens § 26 b, stk. 11, er undtaget fra at registrere cv-oplysninger på Jobnet. En person,
der modtager overgangsydelse, og ikke er omfattet af et introduktionsprogram efter integrationsloven, eller som modtager
uddannelseshjælp som åbenlyst uddannelsesparat, skal hurtigst muligt og senest 3 uger efter første henvendelse til kommunen om
hjælp registrere cv-oplysninger på Jobnet om kompetencer, erfaringer og øvrige relevante forhold. Personen skal herefter
vedligeholde sit cv efter de regler, der er fastsat herom i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats og regler fastsat i medfør heraf
eller i integrationslovens § 26 b, stk. 7, medmindre personen efter integrationslovens § 26 b, stk. 11, er undtaget fra at
registrere cv-oplysninger på Jobnet.
Stk. 3.
En person, som er åbenlyst uddannelsesparat eller er jobparat, og som modtager hjælp efter § 11, skal være aktivt jobsøgende.
Personen skal ved første jobsamtale indgå en aftale med kommunen om krav til jobsøgningsaktiviteter, og kommunen skal fastsætte en
frist for at lægge jobsøgningsaktiviteterne i en joblog på Jobnet. Kommunen skal efter udløb af en aftale om
jobsøgningsaktiviteter indgå en ny aftale om jobsøgningsaktiviteter med personen. Personen skal overholde de aftaler, der fremgår
af Jobnet, og som er indgået med kommunen om, hvordan og inden for hvilke områder den pågældende skal søge job. Personen skal
endvidere løbende registrere alle jobsøgningsaktiviteter i en joblog på Jobnet. 1.-5. pkt. gælder tilsvarende for en jobparat
selvforsørgelses- og hjemrejseydelsesmodtager og en jobparat overgangsydelsesmodtager, som er omfattet af selvforsørgelses- og
hjemrejseprogrammet eller introduktionsprogrammet i integrationsloven, jf. integrationslovens § 26 a, stk. 1. En jobparat
selvforsørgelses- og hjemrejseydelsesmodtager og en jobparat overgangsydelsesmodtager, som er blevet undtaget fra kravet om
løbende at registrere sine jobsøgningsaktiviteter i en joblog på Jobnet, jf. integrationslovens § 26 a, stk. 4, skal dokumentere
sin aktive jobsøgning som aftalt med jobcenteret, jf. integrationslovens § 26, stk. 3.
Stk. 4.
En person, som er åbenlyst uddannelsesparat eller er jobparat, og som modtager hjælp efter § 11, skal i perioden fra og med den 1.
april 2022 til og med den 31. december 2023 i hver hele kalendermåned registrere jobsøgning i en joblog på Jobnet. Hvis kommunen
konstaterer, at personen ikke har registreret jobsøgning i en joblog på Jobnet i en hel kalendermåned, skal kommunen indkalde
personen til en jobsamtale hurtigst muligt efter kalendermånedens udløb.
Stk. 5.
Beskæftigelsesministeren kan fastsætte nærmere regler om jobsøgningsaktiviteter, jf. stk. 3, herunder indgåelsen af aftaler om
jobsøgningsaktiviteter m.v. Beskæftigelsesministeren kan for perioden fra og med den 1. april 2022 til og med den 31. december
2023 endvidere fastsætte nærmere regler om dokumentation for jobsøgning m.v., jf. stk. 4.
En person, der ønsker at modtage selvforsørgelses- og hjemrejseydelse, overgangsydelse eller uddannelses- eller
kontanthjælp, kan i almindelighed tidligst få udbetalt hjælp 1 måned efter den første henvendelse til kommunen, jf. dog § 25 a.
Ansøgeren er omfattet af §§ 13 og 13 a i venteperioden. For personer, som er åbenlyst uddannelsesparate eller jobparate, og som
modtager hjælp, jf. § 11, kan udbetaling af hjælp kun finde sted, hvis ansøgeren er tilmeldt som jobsøgende i jobcenteret og
udnytter sine arbejdsmuligheder.
Stk. 2.
Der kan højst udbetales hjælp svarende til den periode, hvor betingelserne i stk. 1 er opfyldt.
Beskæftigelsesministeren kan fastsætte regler om, at kravet om at udnytte arbejdsmulighederne i §§ 13 og 13 a kan
fraviges under deltagelse i tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, tilbud efter kapitel 5 i lov om kompensation til
handicappede i erhverv m.v. og tilbud i medfør af selvforsørgelses- og hjemrejseprogrammet eller introduktionsprogrammet efter
integrationsloven.
Tilsyn med kommunernes rådighedsvurdering
Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering fører tilsyn med kommunernes vurdering af en persons rådighed, når den
pågældende har ansøgt om eller modtager selvforsørgelses- og hjemrejseydelse, overgangsydelse eller kontanthjælp som jobparat.
Stk. 2.
Tilsynet omfatter
-
kommunernes afgørelser om rådighed efter §§ 13-13 c og
-
kommunernes afgørelser om konsekvenser og sanktioner efter §§ 36-40 a.
Stk. 3.
Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering fører sit tilsyn på grundlag af nøgletal baseret på de lediges registrering af
jobsøgningsaktiviteter i jobloggen på Jobnet og kommunernes indberetninger af rådighedssanktioner efter §§ 36-40 a. Styrelsen
indhenter en udtalelse fra kommuner med mindre gode nøgletal eller med en andel af sanktioner, der afviger væsentligt fra
landsgennemsnittet. Styrelsen kan herunder anmode kommunen om at redegøre for, hvilke foranstaltninger kommunen har iværksat eller
vil iværksætte for at forbedre kvaliteten af sagsbehandlingen.
Stk. 4.
Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering kan i særlige tilfælde indhente sager til gennemsyn fra kommunerne til brug for
tilsynet. Styrelsen kan endvidere ved tilsynsbesøg i den enkelte kommune få udleveret sager til gennemsyn.
Stk. 5.
Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering meddeler kommunen, om de gennemgåede afgørelser, jf. stk. 4, vurderes at være i
overensstemmelse med gældende rådigheds- og sanktionsregler, herunder om der fejlagtigt er udbetalt selvforsørgelses- og
hjemrejseydelse, overgangsydelse eller kontanthjælp med den virkning, at udgiften ikke kan anmeldes til statsrefusion.
Tilsynsrådet, jf. § 92 a i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., er rådgivende for beskæftigelsesministeren i spørgsmål
vedrørende Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekrutterings tilsynsvirksomhed efter § 13 d.
Skærpet rådighedskrav
For så vidt angår ægtepar, hvor en eller begge ægtefæller er berettiget til uddannelses- eller kontanthjælp efter § 11,
og hvor hjælpen til ægteparret beregnes efter § 26, stk. 1, på baggrund af satserne i §§ 23-25, anses en ægtefælle for ikke at
udnytte sine arbejdsmuligheder efter reglerne i § 13, stk. 1-6, og § 13 a, når
-
ægteparret har modtaget hjælp efter § 11 beregnet efter § 26, stk. 1, i sammenlagt 1 år eller derover inden for 3 år og
-
den pågældende ægtefælle ikke har dokumenteret at have haft mindst 225 timers ordinært og ustøttet arbejde inden for de seneste
12 kalendermåneder.
Stk. 2.
Hjælpen til ægtepar, hvor en eller begge ægtefæller ikke anses for at udnytte deres arbejdsmuligheder efter stk. 1, beregnes efter
reglerne i § 26, stk. 5-7, og § 34, stk. 3.
Stk. 3.
For så vidt angår ægtepar, hvor en eller begge ægtefæller er berettiget til selvforsørgelses- og hjemrejseydelse eller
overgangsydelse efter § 11, og hvor hjælpen beregnes efter § 26, stk. 1 eller 2, på baggrund af satserne i §§ 22-25, anses en
ægtefælle for ikke at udnytte sine arbejdsmuligheder efter reglerne i § 13, stk. 1-6, og § 13 a og efter reglerne i
integrationsloven, når
-
ægteparret har modtaget hjælp efter § 11 beregnet efter § 26, stk. 1 eller 2, i sammenlagt 1 år eller derover inden for 3 år og
-
den pågældende ægtefælle ikke har dokumenteret at have haft mindst 225 timers ordinært og ustøttet arbejde inden for de seneste
12 kalendermåneder.
Stk. 4.
Hjælpen til ægtepar, hvor en eller begge ægtefæller ikke anses for at udnytte deres arbejdsmuligheder efter stk. 3, beregnes efter
reglerne i § 26, stk. 8, og § 34, stk. 3. Ægtepar, hvor den ene eller begge ægtefæller modtager selvforsørgelses- og
hjemrejseydelse eller overgangsydelse, og hvor den ene eller begge ægtefæller har forsørgelsespligt over for et barn, får dog ikke
beregnet hjælpen efter § 26, stk. 8, og § 34, stk. 3, når der alene på grund af manglende opfyldelse af betingelsen i § 2, stk. 1,
nr. 7, i lov om en børne- og ungeydelse ikke udbetales fuld børne- og ungeydelse.
Stk. 5.
En ægtefælle, der modtager selvforsørgelses- og hjemrejseydelse eller overgangsydelse , og som er gift med en person, der modtager
en anden offentlig forsørgelsesydelse, der ikke er betinget af, at den pågældende udnytter sine arbejdsmuligheder, f.eks. i form
af folkepension, førtidspension, seniorpension, tidlig pension, SU eller efterløn, eller ressourceforløbsydelse efter kapitel 6 a
og 6 b, anses for at udnytte sine arbejdsmuligheder, uanset at vedkommende ikke opfylder betingelserne i stk. 3.
Stk. 6.
En ugift modtager af uddannelses- eller kontanthjælp efter § 11, hvis hjælp beregnes på baggrund af satserne i §§ 23-25, anses for
ikke at udnytte sine arbejdsmuligheder efter reglerne i § 13, stk. 1-6, og § 13 a, når
-
personen har modtaget hjælp efter § 11 i sammenlagt 1 år eller derover inden for 3 år og
-
den pågældende ikke har dokumenteret at have haft mindst 225 timers ordinært og ustøttet arbejde inden for de seneste 12
kalendermåneder.
Stk. 7.
Hjælpen til en ugift person, der anses for ikke at udnytte sine arbejdsmuligheder efter stk. 6, nedsættes efter reglerne i § 13 g.
Bliver en ugift person gift, beregnes hjælpen til personen fortsat efter 1. pkt., indtil ægteparret som par har modtaget hjælp i
sammenlagt 1 år inden for 3 år, jf. stk. 1, nr. 1, eller stk. 3, nr. 1. Hjælpen nedsættes dog ikke efter 1. og 2. pkt. for
personer, der alene modtager uddannelseshjælp beregnet på baggrund af satserne i § 23, stk. 2, nr. 1, 2 og 6-9, og for personer,
der er samlevende med eller bliver gift med en person, der modtager selvforsørgelses- og hjemrejseydelse eller overgangsydelse, og
hvis hjælp beregnes efter § 26, stk. 2.
Stk. 8.
For så vidt angår ægtepar, hvor kun en af ægtefællerne er berettiget til uddannelses- eller kontanthjælp efter § 11 og den anden
ægtefælle modtager en offentlig forsørgelsesydelse eller tilskud til pasning af egne børn efter § 86 i dagtilbudsloven, og hvor
der kun beregnes hjælp til den ægtefælle, der modtager uddannelses- eller kontanthjælp, jf. § 26, stk. 3, sker der nedsættelse i
uddannelses- eller kontanthjælpen til denne ægtefælle efter reglerne i stk. 6 og 7. Det samme gælder, hvis kun en af ægtefællerne
er berettiget til uddannelses- eller kontanthjælp efter § 11 og den anden ægtefælle modtager ressourceforløbsydelse, jf. kapitel 6
a og 6 b.
Stk. 9.
En ægtefælle eller en ugift person, hvis arbejdsevne vurderes at være så begrænset, at vedkommende ikke kan opnå beskæftigelse på
det ordinære arbejdsmarked, er ikke omfattet af kravet i stk. 1, 3 eller 6 om 225 timers ordinært og ustøttet arbejde inden for de
seneste 12 kalendermåneder. Hvis en ægtefælle eller en ugift person er undtaget efter 1. pkt. i 12 sammenhængende måneder eller
mere og igen bliver omfattet af kravet i stk. 1, 3 eller 6, begynder opgørelsen af perioden med hjælp, jf. stk. 10, og opgørelsen
af arbejde, jf. stk. 12, forfra.
Stk. 10.
I opgørelsen af perioden med hjælp i sammenlagt 1 år inden for 3 år til et ægtepar efter stk. 1, nr. 1, eller stk. 3, nr. 1, eller
til en ugift person efter stk. 6, nr. 1, indgår
-
perioder med selvforsørgelses- og hjemrejseydelse, overgangsydelse eller uddannelses- eller kontanthjælp, som ægteparret eller
den ugifte person har modtaget,
-
perioder, hvor en eller begge ægtefæller eller den ugifte person har deltaget i tilbud efter lov om en aktiv
beskæftigelsesindsats, tilbud efter kapitel 5 i lov om kompensation til handicappede i erhverv m.v. eller tilbud i medfør af
selvforsørgelses- og hjemrejseprogrammet eller introduktionsprogrammet efter integrationsloven eller har modtaget engangshjælp
efter § 25 a, og
-
perioder, hvor der har været fradrag i eller nedsættelse eller ophør af hjælpen efter §§ 35-40 a, 42 og 43.
Stk. 11.
Opgørelsen af perioden med hjælp i sammenlagt 1 år efter stk. 10 begynder forfra for ægtepar, hvis ingen af ægtefællerne har
modtaget hjælp efter § 11 i en sammenhængende periode på 1 år. Det samme gælder, hvis en ugift person ikke har modtaget hjælp
efter § 11 i en sammenhængende periode på 1 år.
Stk. 12.
Opgørelsen af arbejde inden for de seneste 12 kalendermåneder efter stk. 1, nr. 2, og stk. 3, nr. 2, sker for hver ægtefælle for
sig. Perioden på 12 kalendermåneder for både en ægtefælle, jf. stk. 1, nr. 2, og stk. 3, nr. 2, og en ugift person, jf. stk. 6,
nr. 2, forlænges med
-
perioder, hvor den pågældende ikke har kunnet arbejde på grund af dokumenteret sygdom,
-
perioder, hvor den pågældende har haft ret til fravær ved graviditet, barsel, adoption eller sorgorlov, jf. § 13, stk. 9,
-
perioder, hvor den pågældende har modtaget støtte efter barnets lov til pasning af et barn med handicap eller døende
nærtstående, efter lov om social service til pasning af handicappet voksen eller døende nærtstående eller efter barselsloven til
pasning af alvorligt sygt barn,
-
perioder, hvor den pågældende har aftjent værnepligt,
-
perioder, hvor den pågældendes arbejdsevne har været vurderet så begrænset, at vedkommende ikke har kunnet opnå beskæftigelse
på det ordinære arbejdsmarked, jf. stk. 9, og
-
perioder, hvor den pågældende har været under ordinær uddannelse eller anden uddannelse eller opkvalificering til uddannelse,
hvor der ikke stilles krav om udnyttelse af arbejdsmulighederne, eller hvor den pågældende har modtaget en anden offentlig
forsørgelsesydelse, der ikke er betinget af, at vedkommende udnytter sine arbejdsmuligheder.
Stk. 13.
Resulterer en forlængelse efter stk. 12 i, at der ved opgørelsen af arbejde inden for de seneste 12 kalendermåneder indgår
måneder, der ligger mere end 3 år før opgørelsestidspunktet, ses der bort fra sådanne måneder. I et sådant tilfælde får ægtefællen
eller den ugifte person tillagt yderligere måneder fremadrettet svarende til antallet af måneder, der er set bort fra.
Stk. 14.
En ægtefælle eller en ugift person, hvis hjælp er ophørt eller nedsat efter stk. 1-8, kan igen blive berettiget til fuld hjælp,
når den pågældende dokumenterer at have haft mindst 225 timers ordinært og ustøttet arbejde inden for de seneste 12
kalendermåneder. Arbejdet skal ligge efter det tidspunkt, hvor hjælpen ophørte eller blev nedsat efter stk. 1-8. Stk. 12, 2. pkt.,
og stk. 13 finder tilsvarende anvendelse.
Stk. 15.
Har en ægtefælle eller en ugift person haft ordinært og ustøttet arbejde, hvor der ikke har været en fastsat arbejdstid, beregnes
det antal timer, den pågældende anses for at have arbejdet efter stk. 1, 3, 6 og 14, ud fra indtægten divideret med en
omregningssats på 119,08 kr. (2016-niveau).
Stk. 16.
Selvstændig virksomhed kan medregnes til opgørelse af timetallet efter stk. 1, 3, 6 og 14, hvis ægtefællen eller den ugifte person
dokumenterer, at den selvstændige virksomhed har haft et omfang, der kan sidestilles med lønarbejde i mindst 20 timer pr. uge, og
der ikke er udbetalt hjælp efter § 11 til den pågældende ægtefælle eller ugifte person, mens den selvstændige virksomhed er
drevet. Den selvstændige virksomhed medregnes med det faktisk dokumenterede timetal.
Stk. 17.
Beskæftigelsesministeren fastsætter nærmere regler om kommunens pligt til at sende varslingsbrev, vejlede om jobsøgning m.v. til
ægtepar eller ugifte personer, der kan blive omfattet af stk. 1-8.
Opfylder en ugift person ikke kravet om 225 timers ordinært og ustøttet arbejde inden for de seneste 12
kalendermåneder, jf. § 13 f, stk. 6 og 7, nedsættes hjælpen til den pågældende således:
-
Personer, hvis hjælp beregnes på baggrund af 14.575 kr. pr. måned (2016-niveau) eller 10.968 kr. pr. måned (2016-niveau),
afhængigt af om personerne har forsørgelsespligt over for børn eller ikke, får hjælpen nedsat med 1.000 kr. pr. måned
(2016-niveau).
-
Personer, hvis hjælp beregnes på baggrund af mindre end 14.575 kr. pr. måned (2016-niveau) eller mindre end 10.968 kr. pr.
måned (2016-niveau), afhængigt af om personerne har forsørgelsespligt over for børn eller ikke, får hjælpen nedsat med 500 kr. pr.
måned (2016-niveau), dog således, at personer, der modtager uddannelseshjælp beregnet på baggrund af satserne i § 23, stk. 2, nr.
1, 2 og 6-9, ikke får nedsat hjælpen.
Stk. 2.
Nedsættelsen af hjælpen efter stk. 1 sker med virkning fra den 1. i måneden efter den måned, hvor betingelserne i § 13 f, stk. 6
og 7, ikke er opfyldt.
En person, som ansøger om hjælp efter § 11 i perioden fra og med den 9. marts 2020 til og med den 8. september 2020,
vil som følge af covid-19 først blive omfattet af § 13 f, stk. 1, nr. 2, stk. 3, nr. 2, og stk. 6, nr. 2, efter periodens udløb.
Stk. 2.
Perioden på 12 kalendermåneder for både en ægtefælle, jf. § 13 f, stk. 1, nr. 2, og stk. 3, nr. 2, og en ugift person, jf. § 13 f,
stk. 6, nr. 2, vil ud over mulighederne for forlængelse af 12-månedersperioden efter § 13 f, stk. 12, kunne forlænges med perioden
fra og med den 9. marts 2020 til og med den 8. september 2020 på grund af covid-19.
Stk. 3.
Perioden på 12 kalendermåneder for både en ægtefælle, jf. § 13 f, stk. 1, nr. 2, og stk. 3, nr. 2, og en ugift person, jf. § 13 f,
stk. 6, nr. 2, vil ud over mulighederne for forlængelse af 12-månedersperioden efter stk. 2 og § 13 f, stk. 12, kunne forlænges
med perioden fra og med den 1. november 2020 til og med den 30. juni 2021 på grund af covid-19.
Stk. 4.
Forlængelsen i stk. 2 og 3 indgår i § 13 f, stk. 13, på tilsvarende måde som en forlængelse efter § 13 f, stk. 12.
Stk. 5.
Stk. 1-4 finder tilsvarende anvendelse for modtagere af uddannelses- eller kontanthjælp, som er omfattet af § 10 g, stk. 1, og §
10 i, stk. 1.
Fritagelse for rådighedsforpligtelse for personer, der deltager i en særligt tilrettelagt ungdomsuddannelse
Reglerne i § 13, stk. 1, og stk. 3-8, og § 13 a finder ikke anvendelse for personer, der deltager i en særligt
tilrettelagt ungdomsuddannelse efter lov om ungdomsuddannelse for unge med særlige behov.
Formue
Kommunen kan ikke yde hjælp, hvis ansøgeren og ægtefællen har formue, som kan dække det økonomiske behov. Kommunen ser
dog bort fra beløb på op til 10.000 kr., for ægtefæller 20.000 kr.
Stk. 2.
Der ses desuden bort fra den del af en formue, der er nødvendig for at kunne bevare eller opnå en nødvendig boligstandard, eller
som bør bevares af hensyn til ansøgerens og familiens erhvervs- eller uddannelsesmuligheder.
Stk. 3.
Der ses endvidere bort fra formue i form af efterbetaling af offentlige forsørgelsesydelser og øvrige offentlige sociale ydelser
som følge af afgørelse eller dom. Det beløb, der ses bort fra, udgør differencen mellem den ydelse, der er udbetalt for perioden,
og den retmæssige ydelse for perioden. Der ses bort fra efterbetalingen i 2 år efter udbetalingstidspunktet.
Stk. 4.
Der skal tillige ses bort fra erstatning for tab af erhvervsevne, der udbetales som følge af personskade efter
-
lov om erstatning fra staten til ofre for forbrydelser,
-
lov om erstatningsansvar,
-
lov om arbejdsskadesikring eller
-
lov om erstatning og godtgørelse til tidligere udsendte soldater og andre statsansatte med sent diagnosticeret posttraumatisk
belastningsreaktion.
Stk. 5.
Beskæftigelsesministeren fastsætter nærmere regler om, i hvilke andre tilfælde der skal ses bort fra erstatning for tab af
erhvervsevne, der udbetales som følge af personskade.
Stk. 6.
Kommunen ser endvidere bort fra legater, der er fritaget for beskatning efter ligningslovens § 7, nr. 6, og fra formue, som
skyldes beløb, der er udbetalt som godtgørelse for varigt men og ikkeøkonomisk skade samt ydelser fra godkendte sociale fonde,
stiftelser, foreninger m.v., der er fritaget for beskatning hos modtageren, jf. ligningslovens § 7, nr. 22.
Stk. 7.
For personer, der deltager i en særligt tilrettelagt ungdomsuddannelse efter lov om ungdomsuddannelse for unge med særlige behov,
skal kommunen tillige se bort fra ansøgerens og dennes ægtefælles formue.
Stk. 8.
Kommunen ser bort fra engangsbeløb på op til 150.000 kr. pr. forsikringsbegivenhed, der udbetales fra forsikring mod visse
kritiske sygdomme. Der ses bort fra forsikringsbeløb i op til 5 år efter beløbets udbetaling.
Kapitalpensioner m.v.
Beskæftigelsesministeren kan fastsætte regler for, i hvilke tilfælde der ses bort fra formue i form af kapitalpensioner,
anden opsparing, der er beregnet til fratræden fra arbejdsmarkedet, og livsforsikringer m.v. med tilbagekøbsret.
(Ophævet)
Selvforsørgelses- og hjemrejseydelse og overgangsydelse
(Ophævet)
Selvforsørgelses- og hjemrejseydelse og overgangsydelse
(Ophævet)
Selvforsørgelses- og hjemrejseydelse og overgangsydelse
Loven træder i kraft den 1. januar 2020.
Stk. 2.
§§ 1-18 har virkning for perioden fra og med den 1. august 2019 til og med den 30. juni 2021.
Stk. 3.
Midlertidigt børnetilskud og tillæg til enlige forsørgere for perioden fra og med den 1. august 2019 til og med den 30.
november 2019 udbetales i januar 2020. Midlertidigt børnetilskud og tillæg til enlige forsørgere for december 2019 udbetales i
februar 2020.
Stk. 4.
I perioden fra og med den 1. august 2019 til og med den 31. december 2019 finder denne lovs § 2, nr. 1, § 4, stk. 2 og
5, § 5, stk. 1, § 6, stk. 2, og § 11 tilsvarende anvendelse for modtagere af integrationsydelse.
Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.
(Ophævet)
Selvforsørgelses- og hjemrejseydelse og overgangsydelse
Personer, der ikke opfylder opholdskravet i § 11, stk. 3, modtager selvforsørgelses- og hjemrejseydelse eller
overgangsydelse. De personer, som er omfattet af § 2, stk. 2 og 3, i integrationsloven og omfattet af selvforsørgelses- og
hjemrejseprogrammet i integrationsloven, modtager selvforsørgelses- og hjemrejseydelse. Øvrige personer modtager overgangsydelse.
Stk. 2.
Selvforsørgelses- og hjemrejseydelsen og overgangsydelsen efter stk. 1 udgør et månedligt beløb på
-
11.845 kr. (2017-niveau) for personer, der forsørger eget barn i hjemmet og har erhvervet ret til ekstra børnetilskud efter lov
om børnetilskud og forskudsvis udbetaling af børnebidrag, jf. dog stk. 3,
-
8.290 kr. (2017-niveau) for personer, der forsørger eget barn i hjemmet og ikke har erhvervet ret til ekstra børnetilskud efter
lov om børnetilskud og forskudsvis udbetaling af børnebidrag,
-
5.923 kr. (2017-niveau) for personer, der er fyldt 30 år, og personer under 30 år, der ikke bor hos en eller begge forældre, og
-
2.552 kr. (2017-niveau) for personer under 30 år, der bor hos en eller begge forældre.
Stk. 3.
For en enlig forsørger, der ikke har erhvervet ret til ekstra børnetilskud som følge af betingelserne i § 5, stk. 1, nr. 1, eller
§ 5 a i lov om børnetilskud og forskudsvis udbetaling af børnebidrag, ydes selvforsørgelses- og hjemrejseydelsen og
overgangsydelsen med den sats, som den enlige forsørger ville have haft ret til, hvis betingelserne i lov om børnetilskud og
forskudsvis udbetaling af børnebidrag var opfyldt. Det samme gælder for en enlig forsørger, der ikke har erhvervet ret til ekstra
børnetilskud, som følge af at barnet er anbragt uden for hjemmet efter barnets lov, jf. § 5, stk. 1, nr. 4, i lov om børnetilskud
og forskudsvis udbetaling af børnebidrag.
Stk. 4.
Kommunen yder efter ansøgning en danskbonus til en person, der modtager hjælp efter stk. 2 eller § 27 a, 2. pkt., og som har
bestået Prøve i Dansk 2, jf. § 9, stk. 1, i lov om danskuddannelse til voksne udlændinge m.fl., eller FVU læsning trin 2, jf. lov
om forberedende voksenundervisning og ordblindeundervisning for voksne, eller tilsvarende eller højere prøve i dansk, jf. dog stk.
6. Danskbonus består af et månedligt tillæg til selvforsørgelses- og hjemrejseydelsen eller overgangsydelsen på 1.541 kr.
(2017-niveau) inden for en 6 måneders periode. Der kan opnås ret til danskbonus efter 1. pkt. én gang. Personer, der tidligere har
opnået ret til dansktillæg efter denne lov eller danskbonus efter integrationslovens § 22, har ikke ret til danskbonus efter 1.
pkt.
Stk. 5.
Danskbonus udgør et månedligt beløb på 1.500 kr. (2015-niveau), dog således at den samlede hjælp ikke overstiger, hvad personen
ville være berettiget til efter §§ 23-25, såfremt opholdskravet i § 11, stk. 3, var opfyldt.
Stk. 6.
Hvor ganske særlige forhold taler herfor, kan kommunen efter ansøgning yde danskbonus til en person, der er lægeligt
diagnosticeret med en langvarig fysisk, psykisk, sensorisk eller intellektuel funktionsnedsættelse og som følge heraf ikke er i
stand til eller har rimelig udsigt til at kunne bestå en prøve i dansk for at kunne opfylde betingelserne i stk. 4. Ansøgeren skal
afgive oplysning på tro og love om deltagelse i danskundervisning og forsøg på at tage prøve i dansk. Hvis ansøgeren ikke har
deltaget i danskundervisning og ikke har forsøgt at tage prøve i dansk, skal ansøgeren fremlægge dokumentation for, at en
langvarig fysisk, psykisk, sensorisk eller intellektuel funktionsnedsættelse er årsagen til såvel den manglende deltagelse i
danskundervisning som det manglende forsøg på at tage prøve i dansk.
Stk. 7.
De forhold, der er omtalt i stk. 6, 1. pkt., skal være dokumenteret ved en lægeerklæring. Det skal fremgå af erklæringen, om
behandlingsmulighederne er udtømt, om den pågældende er ude af stand til at bestå en prøve som anført i stk. 4, og om den
pågældende fremover vil blive i stand til at tilegne sig dansk på det krævede niveau. Herudover skal det forhold, der er omtalt i
stk. 6, 3. pkt., være dokumenteret i en lægeerklæring.
Stk. 8.
Udlændinge-, integrations- og boligministeren fastsætter nærmere regler om beregning og udbetaling af danskbonus efter stk. 4 og
regler for, hvilke prøver i dansk ud over de i stk. 4 nævnte som er på tilsvarende niveau som eller højere niveau end de i stk. 4
nævnte, der giver ret til danskbonus.
Uddannelseshjælp
Uddannelsesparate og aktivitetsparate personer under 30 år uden en erhvervskompetencegivende uddannelse modtager
uddannelseshjælp.
Stk. 2.
Uddannelseshjælpen udgør et månedligt beløb på
-
11.505 kr. for personer, der forsørger eget barn i hjemmet og har erhvervet ret til ekstra børnetilskud efter lov om
børnetilskud og forskudsvis udbetaling af børnebidrag, jf. dog stk. 5,
-
8.051 kr. for personer, der forsørger eget barn i hjemmet og ikke har erhvervet ret til ekstra børnetilskud efter lov om
børnetilskud og forskudsvis udbetaling af børnebidrag,
-
10.500 kr. for kvinder, der er gravide og har passeret 12. svangerskabsuge,
-
13.952 kr. for personer, der har en dokumenteret psykisk lidelse, der er diagnosticeret som skizofreni, skizotypisk
sindslidelse, vedvarende psykotisk tilstand, korterevarende psykotisk tilstand, skizoaffektiv lidelse, uspecificeret ikke organisk
betinget psykose og emotionelt ustabil personlighedsstruktur af borderlinetype, og har forsørgelsespligt over for børn,
-
10.500 kr. for personer, der ikke bor hos en eller begge forældre og har en dokumenteret psykisk lidelse som anført i nr. 4,
-
5.753 kr. for personer, der er fyldt 25 år og ikke bor hos en eller begge forældre,
-
2.479 kr. for personer, der er fyldt 25 år og bor hos en eller begge forældre,
-
5.753 kr. for personer under 25 år, der ikke bor hos en eller begge forældre, og
-
2.479 kr. for personer under 25 år, der bor hos en eller begge forældre.
Stk. 3.
En person, der har en dokumenteret bidragspligt over for et barn, og som modtager uddannelseshjælp efter stk. 2, nr. 6, 7, 8 eller
9, får et månedligt tillæg, der svarer til det fastsatte bidrag, dog højst normalbidraget. Er bidraget forskudsvis udlagt på
tidspunktet for udbetaling af hjælp, benyttes tillægget til afdrag på bidragsgælden. Uddannelseshjælp, aktivitetstillæg eller
barselstillæg, jf. § 24, og månedligt tillæg til børnebidrag kan samlet højst udgøre 13.952 kr.
Stk. 4.
Hjælp efter stk. 2, nr. 4, og stk. 3 er betinget af, at børnene opholder sig her i landet. Dette gælder dog ikke for
EU/EØS-borgere, i det omfang disse efter EU-retten er berettigede til hjælpen, eller for personer, der er omfattet af bilaterale
overenskomster.
Stk. 5.
For en enlig forsørger, der ikke har erhvervet ret til ekstra børnetilskud som følge af betingelserne i § 5, stk. 1, nr. 1, eller
§ 5 a i lov om børnetilskud og forskudsvis udbetaling af børnebidrag, ydes uddannelseshjælpen med den sats, som den enlige
forsørger ville have haft ret til, hvis betingelserne i lov om børnetilskud og forskudsvis udbetaling af børnebidrag var opfyldt.
Det samme gælder for en enlig forsørger, der ikke har erhvervet ret til ekstra børnetilskud, som følge af at barnet er anbragt
uden for hjemmet efter barnets lov, jf. § 5, stk. 1, nr. 4, i lov om børnetilskud og forskudsvis udbetaling af børnebidrag.
Kommunen yder et aktivitetstillæg til uddannelseshjælpen til en person, der er visiteret som aktivitetsparat og deltager
i en særligt tilrettelagt ungdomsuddannelse efter lov om ungdomsuddannelse for unge med særlige behov eller i tilbud efter lov om
en aktiv beskæftigelsesindsats, jf. dog stk. 4 og 6. En person har endvidere ret til aktivitetstillægget, når personen har
tilkendegivet, at pågældende ønsker tilbud. Aktivitetstillægget kan tidligst ydes, når personen har modtaget uddannelseshjælp i 3
måneder, jf. dog stk. 5.
Stk. 2.
Kommunen yder et barselstillæg med et beløb, der svarer til et aktivitetstillæg, jf. stk. 3, til personer, der er visiteret som
uddannelsesparate, og som har ret til fravær ved graviditet, barsel, adoption og sorgorlov, i det omfang der under fravær efter
bestemmelserne i barselslovens § 6, stk. 1 og 2, § 7, § 8, § 9, § 13, § 14, stk. 1 og 2, og § 14 a ville have været ret til
dagpenge som ledig efter barselslovens § 20, § 21, stk. 1 og 2, § 21 b, stk. 1-3, § 21 c, stk. 1-4, § 23 b, stk. 1-3, og § 23 c,
stk. 1 og 2. Stk. 4 finder tilsvarende anvendelse for barselstillæg.
Stk. 3.
Aktivitetstillægget udgør et månedligt beløb på
-
2.447 kr. for personer, der modtager uddannelseshjælp efter § 23, stk. 2, nr. 1,
-
5.901 kr. for personer, der modtager uddannelseshjælp efter § 23, stk. 2, nr. 2,
-
4.747 kr. for personer, der modtager uddannelseshjælp efter § 23, stk. 2, nr. 6,
-
8.021 kr. for personer, der modtager uddannelseshjælp efter § 23, stk. 2, nr. 7,
-
1.014 kr. for personer, der modtager uddannelseshjælp efter § 23, stk. 2, nr. 8, og
-
786 kr. for personer, der modtager uddannelseshjælp efter § 23, stk. 2, nr. 9.
Stk. 4.
Personer, der modtager uddannelseshjælp efter § 23, stk. 2, nr. 3, 4 eller 5, kan ikke modtage et aktivitetstillæg til
uddannelseshjælpen.
Stk. 5.
I helt særlige tilfælde, hvor en person har særligt komplekse udfordringer i form af helbredsmæssige eller sociale barrierer og
kommunen har visiteret personen som aktivitetsparat ved den første jobsamtale efter senest 1 uge, jf. § 31, stk. 3, i lov om en
aktiv beskæftigelsesindsats, har personen ret til aktivitetstillæg fra dette tidspunkt. Har personen i perioden fra første
henvendelse til kommunen om hjælp og indtil første jobsamtale efter senest 1 uge ret til fravær ved graviditet, barsel, adoption
og sorgorlov, i det omfang der under fravær efter bestemmelserne i barselslovens § 6, stk. 1 og 2, § 7, § 8, § 9, § 13, § 14, stk.
1 og 2, og § 14 a ville have været ret til dagpenge som ledig efter barselslovens § 20, § 21, stk. 1 og 2, § 21 b, stk. 1-3, § 21
c, stk. 1-4, § 23 b, stk. 1-3, og § 23 c, stk. 1 og 2, yder kommunen i stedet et barselstillæg efter stk. 2.
Stk. 6.
En person, der er forrevalidend, jf. kapitel 6 c i denne lov og kapitel 21 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, kan modtage
aktivitetstillæg, når personen deltager i aktiviteter efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.
Stk. 7.
Hvis udbetaling af uddannelseshjælp ophører og en person ikke har modtaget uddannelseshjælp i en hel kalendermåned, kan der først
udbetales aktivitetstillæg samtidig med uddannelseshjælp, når betingelserne i stk. 1 eller 5 er opfyldt.
Kontanthjælp
Personer, som er fyldt 30 år, og jobparate og aktivitetsparate personer under 30 år med en erhvervskompetencegivende
uddannelse modtager kontanthjælp.
Stk. 2.
Kontanthjælpen til personer, der er fyldt 30 år, udgør et månedligt beløb på
-
13.952 kr. for personer, som har forsørgelsespligt over for børn, og
-
10.500 kr. for andre personer.
Stk. 3.
Kontanthjælpen til personer under 30 år udgør et månedligt beløb på
-
13.335 kr. for personer, der forsørger eget barn i hjemmet og har erhvervet ret til ekstra børnetilskud efter lov om
børnetilskud og forskudsvis udbetaling af børnebidrag, jf. dog stk. 6,
-
9.330 kr. for personer, der forsørger eget barn i hjemmet og ikke har erhvervet ret til ekstra børnetilskud efter lov om
børnetilskud og forskudsvis udbetaling af børnebidrag,
-
10.500 kr. for kvinder, der er gravide og har passeret 12. svangerskabsuge,
-
13.952 kr. for personer, der har en dokumenteret psykisk lidelse, der er diagnosticeret som skizofreni, skizotypisk
sindslidelse, vedvarende psykotisk tilstand, korterevarende psykotisk tilstand, skizoaffektiv lidelse, uspecificeret ikke organisk
betinget psykose og emotionelt ustabil personlighedsstruktur af borderlinetype, og har forsørgelsespligt over for børn,
-
10.500 kr. for personer, der ikke bor hos en eller begge forældre og har en dokumenteret psykisk lidelse som anført i nr. 4,
-
6.767 kr. for personer, der er fyldt 25 år og ikke bor hos en eller begge forældre,
-
3.265 kr. for personer, der er fyldt 25 år og bor hos en eller begge forældre,
-
6.767 kr. for personer under 25 år, der ikke bor hos en eller begge forældre, og
-
3.265 kr. for personer under 25 år, der bor hos en eller begge forældre.
Stk. 4.
En person, der har en dokumenteret bidragspligt over for et barn, og som modtager kontanthjælp efter stk. 3, nr. 6, 7, 8 eller 9,
får et månedligt tillæg, der svarer til det fastsatte bidrag, dog højst normalbidraget. Er bidraget forskudsvis udlagt på
tidspunktet for udbetaling af hjælp, benyttes tillægget til afdrag på bidragsgælden. Kontanthjælp, aktivitetstillæg, jf. stk. 7,
barselstillæg, jf. stk. 8, og månedligt tillæg til børnebidrag kan samlet højst udgøre 13.952 kr.
Stk. 5.
Hjælp efter stk. 2, nr. 1, stk. 3, nr. 4, og stk. 4 er betinget af, at børnene opholder sig her i landet. Dette gælder dog ikke
for EU/EØS-borgere, i det omfang disse efter EU-retten er berettigede til hjælpen, eller for personer, der er omfattet af
bilaterale overenskomster.
Stk. 6.
For en enlig forsørger, der ikke har erhvervet ret til ekstra børnetilskud som følge af betingelserne i § 5, stk. 1, nr. 1, eller
§ 5 a i lov om børnetilskud og forskudsvis udbetaling af børnebidrag, ydes kontanthjælpen med den sats, som den enlige forsørger
ville have haft ret til, hvis betingelserne i lov om børnetilskud og forskudsvis udbetaling af børnebidrag var opfyldt. Det samme
gælder for en enlig forsørger, der ikke har erhvervet ret til ekstra børnetilskud, som følge af at barnet er anbragt uden for
hjemmet efter barnets lov, jf. § 5, stk. 1, nr. 4, i lov om børnetilskud og forskudsvis udbetaling af børnebidrag.
Stk. 7.
Kommunen yder et aktivitetstillæg til kontanthjælpen til en person under 30 år, der er visiteret som aktivitetsparat og deltager i
tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, tilbud efter kapitel 5 i lov om kompensation til handicappede i erhverv m.v.
eller tilbud i medfør af selvforsørgelses- og hjemrejseprogrammet eller introduktionsprogrammet efter integrationsloven. En
aktivitetsparat person har endvidere ret til aktivitetstillægget, når personen har tilkendegivet, at pågældende ønsker tilbud.
Aktivitetstillægget kan tidligst ydes, når personen har modtaget kontanthjælp i 3 måneder, jf. dog stk. 11.
Stk. 8.
Kommunen yder et barselstillæg med et beløb, der svarer til et aktivitetstillæg, jf. stk. 9, nr. 1-4, til personer under 30 år,
der er visiteret som jobparate, og som har ret til fravær ved graviditet, barsel, adoption og sorgorlov, i det omfang der under
fravær efter bestemmelserne i barselslovens § 6, stk. 1 og 2, § 7, § 8, § 9, § 13, § 14, stk. 1 og 2, og § 14 a ville have været
ret til dagpenge som ledig efter barselslovens § 20, § 21, stk. 1 og 2, § 21 b, stk. 1-3, § 21 c, stk. 1-4, § 23 b, stk. 1-3, og §
23 c, stk. 1 og 2. Kommunen yder endvidere barselstillæg til kontanthjælpsmodtagere under 30 år, der visiteres som
aktivitetsparate og endnu ikke opfylder betingelsen for at modtage aktivitetstillæg, jf. stk. 7, 3. pkt., og som har tilsvarende
ret til fravær ved graviditet, barsel, adoption og sorgorlov. Stk. 10 finder tilsvarende anvendelse for barselstillæg.
Stk. 9.
Aktivitetstillægget udgør et månedligt beløb på
-
617 kr. for personer, der modtager kontanthjælp efter stk. 3, nr. 1,
-
4.622 kr. for personer, der modtager kontanthjælp efter stk. 3, nr. 2,
-
3.733 kr. for personer, der modtager kontanthjælp efter stk. 3, nr. 6, og
-
7.235 kr. for personer, der modtager kontanthjælp efter stk. 3, nr. 7.
Stk. 10.
Personer, der modtager kontanthjælp efter stk. 3, nr. 3-5, 8 og 9, kan ikke modtage et aktivitetstillæg til kontanthjælpen.
Stk. 11.
I helt særlige tilfælde, hvor en person under 30 år har særligt komplekse udfordringer i form af helbredsmæssige eller sociale
barrierer og kommunen har visiteret personen som aktivitetsparat ved den første jobsamtale efter senest 1 uge, jf. § 31, stk. 3, i
lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, har personen ret til aktivitetstillæg fra dette tidspunkt, hvis betingelserne i stk. 7, 1.
eller 2. pkt., er opfyldt. Har personen i perioden fra første henvendelse til kommunen om hjælp og indtil første jobsamtale efter
senest 1 uge ret til fravær ved graviditet, barsel, adoption og sorgorlov, i det omfang der under fravær efter bestemmelserne i
barselslovens § 6, stk. 1 og 2, § 7, § 8, § 9, § 13, § 14, stk. 1 og 2, og § 14 a ville have været ret til dagpenge som ledig
efter barselslovens § 20, § 21, stk. 1 og 2, § 21 b, stk. 1-3, § 21 c, stk. 1-4, § 23 b, stk. 1-3, og § 23 c, stk. 1 og 2, yder
kommunen i stedet et barselstillæg efter stk. 8.
Stk. 12.
En person, der er forrevalidend, jf. kapitel 6 c i denne lov og kapitel 21 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, kan modtage
aktivitetstillæg, når personen deltager i aktiviteter efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.
Stk. 13.
Hvis udbetaling af kontanthjælp ophører og en person ikke har modtaget kontanthjælp i en hel kalendermåned, kan der først
udbetales aktivitetstillæg samtidig med kontanthjælp, når betingelserne i stk. 7 er opfyldt.
Kommunen kan yde op til 1 måneds engangshjælp til personer, der ikke opfylder betingelserne i § 13 b, indtil de har ret
til en hel måneds selvforsørgelses- og hjemrejseydelse, overgangsydelse eller uddannelses- eller kontanthjælp. Engangshjælpen ydes
fra ansøgningstidspunktet, og indtil ansøgeren får udbetalt selvforsørgelses- og hjemrejseydelse, overgangsydelse eller
uddannelses- eller kontanthjælp, jf. dog stk. 4.
Stk. 2.
Hjælpen efter stk. 1 kan højst udgøre 4.231 kr.
Stk. 3.
For personer under 25 år, som bor hos en eller begge forældre, kan hjælpen højst udgøre 2.103 kr.
Stk. 4.
En person, der skal løslades fra fængsel, kan anmode om, at kommunen senest 14 dage forud for løsladelsen træffer afgørelse om,
hvorvidt personen kan modtage engangshjælp ved løsladelsen. Kommunen skal foretage en konkret vurdering af, om personen forventes
at ville kunne opfylde betingelserne for at modtage engangshjælp. Engangshjælpen skal udbetales til pågældende på dagen for
løsladelsen. Hvis betingelserne for modtagelse af engangshjælp mod forventning alligevel ikke er opfyldt på dagen for løsladelsen,
skal kommunen kræve hjælpen tilbagebetalt. Tilbagebetalingen sker efter § 95.
For personer, som modtager hjælp efter §§ 23-25 med et beløb svarende til satserne i § 25, stk. 2, kan den samlede
hjælp pr. person, jf. stk. 6, højst udgøre et månedligt beløb på
-
14.575 kr. (2016-niveau) for gifte og samlevende personer, som har forsørgelsespligt over for børn,
-
10.968 kr. (2016-niveau) for gifte og samlevende personer, som ikke er forsørgere,
-
15.196 kr. (2016-niveau) for enlige personer, som har forsørgelsespligt over for et barn,
-
15.554 kr. (2016-niveau) for enlige personer, som har forsørgelsespligt over for to eller flere børn, og
-
13.265 kr. (2016-niveau) for enlige personer, som ikke er forsørgere.
Stk. 2.
For personer under 30 år, som modtager hjælp efter § 25, stk. 3, og som ikke er omfattet af stk. 1, kan den samlede hjælp pr.
person, jf. stk. 6, højst udgøre et månedligt beløb på
-
12.444 kr. (2016-niveau) for gifte og samlevende personer, som har forsørgelsespligt over for et barn,
-
12.321 kr. (2016-niveau) for gifte og samlevende personer, som har forsørgelsespligt over for to eller flere børn,
-
9.452 kr. (2016-niveau) for gifte og samlevende personer, som ikke er forsørgere,
-
14.896 kr. (2016-niveau) for enlige personer, som har forsørgelsespligt over for et barn,
-
15.254 kr. (2016-niveau) for enlige personer, som har forsørgelsespligt over for to eller flere børn, og
-
10.154 kr. (2016-niveau) for enlige personer, som ikke er forsørgere.
Stk. 3.
For personer, der modtager hjælp efter §§ 23 og 24, og som ikke er omfattet af stk. 1, kan den samlede hjælp pr. person, jf. stk.
6, højst udgøre et månedligt beløb på
-
11.867 kr. (2016-niveau) for gifte og samlevende personer, som har forsørgelsespligt over for et barn,
-
11.707 kr. (2016-niveau) for gifte og samlevende personer, som har forsørgelsespligt over for to eller flere børn,
-
9.057 kr. (2016-niveau) for gifte og samlevende personer, som ikke er forsørgere,
-
14.172 kr. (2016-niveau) for enlige personer, som har forsørgelsespligt over for et barn,
-
14.530 kr. (2016-niveau) for enlige personer, som har forsørgelsespligt over for to eller flere børn, og
-
9.754 kr. (2016-niveau) for enlige personer, som ikke er forsørgere.
Stk. 4.
For personer, der modtager hjælp efter § 22, jf. dog stk. 11, eller som får beregnet hjælp efter § 26, stk. 2, og som ikke er
omfattet af stk. 1, kan den samlede hjælp pr. person, jf. stk. 6, højst udgøre et månedligt beløb på
-
11.801 kr. (2017-niveau) for gifte og samlevende personer, som har forsørgelsespligt over for et barn,
-
11.638 kr. (2017-niveau) for gifte og samlevende personer, som har forsørgelsespligt over for to eller flere børn,
-
9.019 kr. (2017-niveau) for gifte og samlevende personer, som ikke er forsørgere,
-
14.033 kr. (2017-niveau) for enlige personer, som har forsørgelsespligt over for et barn,
-
14.396 kr. (2017-niveau) for enlige personer, som har forsørgelsespligt over for to eller flere børn, og
-
9.727 kr. (2017-niveau) for enlige personer, som ikke er forsørgere.
Stk. 5.
For ægtefæller omfattet af § 13 f, stk. 3 og 4, jf. dog stk. 11, kan den samlede hjælp pr. person, jf. stk. 6, højst udgøre et
månedligt beløb på
-
8.976 kr. (2017-niveau) for den ægtefælle, der ikke får hjælpen nedsat, og som har forsørgelsespligt over for et barn,
-
9.044 kr. (2017-niveau) for den ægtefælle, der ikke får hjælpen nedsat, og som har forsørgelsespligt over for to eller flere
børn,
-
6.033 kr. (2017-niveau) for den ægtefælle, der ikke får hjælpen nedsat, og som ikke er forsørger,
-
7.231 kr. (2017-niveau) for den ægtefælle, der får hjælpen nedsat, og som har forsørgelsespligt over for et barn,
-
7.299 kr. (2017-niveau) for den ægtefælle, der får hjælpen nedsat, og som har forsørgelsespligt over for to eller flere børn,
-
5.341 kr. (2017-niveau) for den ægtefælle, der får hjælpen nedsat, og som ikke er forsørger.
Stk. 6.
I beregningen af den samlede hjælp indgår
-
selvforsørgelses- og hjemrejseydelse, overgangsydelse, uddannelseshjælp, kontanthjælp samt tillæg efter §§ 22-25 bortset fra
danskbonus efter § 22, stk. 4-8, og tilsvarende beløb til en ægtefælle eller samlever, jf. § 26, stk. 2, med det beløb, der ville
have været udbetalt, hvis personen ikke havde været omfattet af § 13 g eller §§ 36-40 a, 42 og 43 om fradrag i, nedsættelse og
ophør af hjælpen,
-
særlig støtte efter § 34 bortset fra særlig støtte, hvor kommunen har visiteret en person i husstanden til en særlig bolig på
grund af fysisk eller psykisk funktionsevnenedsættelse og der er anvist en boligform som nævnt i § 14, stk. 6, nr. 1-5, i lov om
individuel boligstøtte, eller hvor en person i husstanden modtager boligstøtte efter § 23, stk. 1, 3. eller 4. pkt., eller stk. 2
eller 3, i lov om individuel boligstøtte, og
-
boligstøtte efter kapitel 1-9 i lov om individuel boligstøtte bortset fra boligstøtte, hvor kommunen har visiteret en person i
husstanden til en særlig bolig på grund af fysisk eller psykisk funktionsevnenedsættelse og der er anvist en boligform som nævnt i
§ 14, stk. 6, nr. 1-5, i lov om individuel boligstøtte, eller boligstøtte, der ydes til personer, der er omfattet af § 23, stk. 1,
- og 4. pkt., og stk. 2 og 3, i lov om individuel boligstøtte.
Stk. 7.
Boligstøtten efter lov om individuel boligstøtte indgår i den samlede hjælp efter stk. 6 med en forholdsmæssig andel af den
samlede støtte, herunder tilskud og lån, i forhold til antallet af husstandsmedlemmer, der er fyldt 18 år. Husstandsmedlemmer
under 18 år, der modtager hjælp efter §§ 22-24, og husstandsmedlemmer under 18 år, der modtager boligstøtte efter lov om
individuel boligstøtte, betragtes i den forbindelse som husstandsmedlemmer, der er fyldt 18 år.
Stk. 8.
Den samlede hjælp efter stk. 6 nedsættes med de beløb, der efter § 31 eller med hjemmel i § 110 ses bort fra ved beregningen af
selvforsørgelses- og hjemrejseydelse, overgangsydelse, uddannelseshjælp eller kontanthjælp.
Stk. 9.
Kommunen træffer forud for indplacering under de øvre grænser for den samlede hjælp i stk. 1-4 afgørelse om, hvorvidt personer i
relation til de øvre grænser for den samlede hjælp kan anses for samlevende eller enlige, jf. lov om børnetilskud og forskudsvis
udbetaling af børnebidrag.
Stk. 10.
Uanset stk. 9 anses personer, der modtager ordinært børnetilskud efter lov om børnetilskud og forskudsvis udbetaling af
børnebidrag, for enlige ved indplacering under de øvre grænser i stk. 1-4. Personer, der modtager hjælp efter § 22, stk. 2, nr. 2,
§ 23, stk. 2, nr. 2, eller § 25, stk. 3, nr. 2, eller får beregnet hjælp efter § 26, stk. 2, anses for samlevende ved indplacering
under de øvre grænser i stk. 1-4. En ægtefælle, der samlever på fælles bopæl med sin ægtefælle, skal ved indplacering under de
øvre grænser i stk. 1-4 indplaceres som gift.
Stk. 11.
Personer, der modtager selvforsørgelses- og hjemrejseydelse eller overgangsydelse efter § 22, jf. § 71, stk. 5, er ikke omfattet
af de øvre grænser for den samlede hjælp. Tilsvarende gælder personer, der har nået efterlønsalderen som fastsat i lov om
arbejdsløshedsforsikring m.v. og ikke kan få social pension på grund af betingelserne om optjening, og som modtager
selvforsørgelses- og hjemrejseydelse eller overgangsydelse efter § 22.
Overstiger den beregnede hjælp efter § 25 b, stk. 6, de beløb, der er nævnt i § 25 b, stk. 1-5, nedsættes den samlede
hjælp med det overskydende beløb.
Stk. 2.
Nedsættelsen af hjælpen foretages først fuldt ud i den særlige støtte efter § 34 og herefter i boligstøtten, således som den
indgår i beregningen efter § 25 b, stk. 6, jf. dog stk. 5, 3. pkt., og stk. 6, 2. pkt. Nedsættelsen i boligstøtten foretages også,
selv om boligstøtten ikke udbetales til den person, der modtager hjælp efter §§ 22-25.
Stk. 3.
Nedsættelsen af hjælpen efter stk. 1 og 2 foretages første gang, når der udbetales hjælp efter §§ 22-25 for den første hele
kalendermåned. Boligstøtten indgår for den kalendermåned, hvor personen er berettiget til hjælpen for den første hele
kalendermåned. Den særlige støtte efter § 34 indgår med beløbet for den kalendermåned, hvor personen er berettiget til hjælpen for
den første hele kalendermåned. Nedsættelse af hjælpen efter stk. 1 og 2 foretages sidste gang ved udbetaling af hjælpen efter §§
22-25 for den sidste hele kalendermåned, hvor en person modtager hjælp efter §§ 22-25.
Stk. 4.
Udbetaling Danmark skal udbetale særlig støtte og boligstøtte for hver kalendermåned på baggrund af en foreløbig beregning og
nedsættelse efter stk. 1 og 2 ud fra oplysninger om personens sats for selvforsørgelses- og hjemrejseydelse, overgangsydelse,
uddannelseshjælp eller kontanthjælp og loftstørrelse.
Stk. 5.
Udbetaling Danmark skal på baggrund af oplysninger fra indkomstregisteret og kommunen foretage en ny beregning for nedsættelse af
den samlede hjælp efter stk. 1 og 2 for 1 måned. Den nye beregning foretages, samtidig med at Udbetaling Danmark genberegner
boligstøtten for den pågældende måned, jf. § 8 d i lov om individuel boligstøtte. Udbetaling Danmark kan regulere mellem særlig
støtte efter § 34 og boligstøtte svarende til den nye beregning af nedsættelsen af den samlede hjælp for den pågældende måned.
Stk. 6.
Udbetaling Danmark skal foretage en endelig beregning for nedsættelse af den samlede hjælp som følge af den årlige endelige
efterregulering af boligstøtten efter kalenderårets udløb, jf. §§ 46 b og 47 i lov om individuel boligstøtte, og når øvrige
oplysninger, der er nødvendige for endelig beregning af nedsættelsen efter stk. 1 og 2, foreligger. Udbetaling Danmark kan
regulere mellem særlig støtte efter § 34 og boligstøtte vedrørende nedsættelsen af den samlede hjælp.
Stk. 7.
Udbetaling Danmark skal foretage en ændret beregning for nedsættelse af den samlede hjælp, hvis grundlaget for beregningen ændres
som følge af ændret hjælp efter §§ 22-25. Beregningen skal ændres med virkning fra første hele kalendermåned, efter at ændringen i
hjælpen efter §§ 22-25 indtræder, dog således, at personen stilles bedst muligt i relation til indplacering på loftstørrelse i den
måned, hvor ændringen af hjælpen efter §§ 22-25 indtræder.
Kommunen indplacerer personer under de øvre grænser for den samlede hjælp i § 25 b, stk. 1-5. Kommunen træffer
afgørelse efter § 25 b, stk. 9, og vurderer, om personen er omfattet af § 25 b, stk. 10, 1. eller 2. pkt.
Stk. 2.
Kommunen vejleder en person, der modtager hjælp efter §§ 22-25, om, at oplysningerne om personens hjælp efter §§ 22-25 og
oplysninger, der har betydning for beregningen og for eventuel tildeling af særlig støtte efter § 34 og personens konkrete
indplacering under de øvre grænser i § 25 b, stk. 1-5, videregives til Udbetaling Danmark med henblik på beregning og nedsættelse
af den samlede hjælp efter § 25 c. Kommunen vejleder endvidere personen om, hvilken betydning de øvre grænser for den samlede
hjælp i § 25 b, stk. 1-5, har for udbetalingen af den særlige støtte efter § 34 og boligstøtte efter lov om individuel
boligstøtte.
Stk. 3.
Udbetaling Danmark varetager beregningen af nedsættelsen af den samlede hjælp og træffer afgørelser efter § 25 b, stk. 6-8, og §
25 c, hvorefter de nødvendige oplysninger videregives til kommunerne.
Beskæftigelsesministeren fastsætter nærmere regler om nedsættelse af hjælpen til personer, der er omfattet af de øvre
grænser for den samlede hjælp i § 25 b, herunder den foreløbige beregning og nedsættelse efter § 25 c, stk. 4, og ny beregning,
endelig beregning og ændret beregning og nedsættelse efter § 25 c, stk. 5-7, og om fordelingen af opgaver mellem kommunen og
Udbetaling Danmark efter § 25 d.
Hjælpen til et ægtepar beregnes som summen af de beløb, som hver af ægtefællerne er berettiget til efter §§ 22-25, jf.
dog stk. 2.
Stk. 2.
Er en person, der modtager selvforsørgelses- og hjemrejseydelse eller overgangsydelse, gift eller samlevende med en person, der
modtager uddannelseshjælp eller kontanthjælp, nedsættes uddannelseshjælpen eller kontanthjælpen, således at de to
forsørgelsesydelser sammenlagt svarer til uddannelseshjælpen eller kontanthjælpen, dog således at begge mindst modtager det beløb,
de hver ville have modtaget i selvforsørgelses- og hjemrejseydelse eller overgangsydelse og danskbonus, såfremt selvforsørgelses-
og hjemrejseydelsesmodtageren eller overgangsydelsesmodtageren er berettiget til danskbonus, jf. § 22, stk. 2 og 4.
Stk. 3.
Hvis kun en af ægtefællerne er berettiget til hjælp efter § 11 og den anden ægtefælle modtager en offentlig forsørgelsesydelse,
tilskud til pasning af egne børn efter § 86 i dagtilbudsloven eller deltager i en integrationsgrunduddannelse, beregnes der ikke
hjælp til den ægtefælle, der modtager en offentlig forsørgelsesydelse, det nævnte tilskud eller deltager i en
integrationsgrunduddannelse.
Stk. 4.
Hvis en af ægtefællerne har valgt ikke at udnytte sine arbejdsmuligheder, jf. § 13, stk. 11, beregnes der alene hjælp til den
berettigede ægtefælle efter reglerne i §§ 22-25. Hjælpen beregnes igen efter stk. 1, når begge ægtefæller opfylder betingelsen om
225 timers ordinært og ustøttet arbejde inden for de seneste 12 kalendermåneder, jf. § 13 f, stk. 14.
Stk. 5.
Beregnes hjælpen til begge ægtefæller på baggrund af en sats inklusive eventuelt barsels- eller aktivitetstillæg på enten 14.575
kr. pr. måned (2016-niveau) eller 10.968 kr. pr. måned (2016-niveau), afhængigt af om de har forsørgelsespligt over for børn eller
ikke, og opfylder en af ægtefællerne ikke betingelsen om 225 timers ordinært og ustøttet arbejde inden for de seneste 12
kalendermåneder, jf. § 13 f, stk. 1 og 2, beregnes der alene hjælp til den berettigede ægtefælle efter reglerne i §§ 23-25.
Hjælpen beregnes igen som summen af de beløb, som hver ægtefælle er berettiget til efter §§ 23-25, jf. stk. 1, når den ægtefælle,
der ikke opfylder betingelsen om ordinært og ustøttet arbejde i § 13 f, stk. 1 og 2, har opnået 225 timers ordinært og ustøttet
arbejde, jf. § 13 f, stk. 14.
Stk. 6.
Beregnes hjælpen til den ene ægtefælle efter stk. 5, og opfylder denne ægtefælle ikke længere betingelsen om 225 timers ordinært
og ustøttet arbejde inden for de seneste 12 kalendermåneder i § 13 f, stk. 1 og 2, beregnes der fortsat hjælp til den af
ægtefællerne, der efter kommunens vurdering er tættest på arbejdsmarkedet. Det er en betingelse for udbetaling af hjælp efter 1.
pkt., at den pågældende ægtefælle søger at udnytte sine uddannelses- eller arbejdsmuligheder efter reglerne i § 13, stk. 1-6, og §
13 a. Hjælpen beregnes igen efter stk. 5, når en af ægtefællerne har haft 225 timers ordinært og ustøttet arbejde, jf. § 13 f,
stk. 14.
Stk. 7.
Beregnes hjælpen til en eller begge ægtefæller på baggrund af andre satser i §§ 23-25 end de satser, der er nævnt i stk. 5, og
opfylder en af ægtefællerne ikke betingelsen om 225 timers ordinært og ustøttet arbejde inden for de seneste 12 kalendermåneder,
nedsættes hjælpen til ægtefællerne således, at de tilsammen får beregnet hjælpen på baggrund af 14.575 kr. pr. måned (2016-niveau)
eller 10.968 kr. pr. måned (2016-niveau), afhængigt af om personerne har forsørgelsespligt over for børn eller ikke. Nedsættelsen
sker i hjælpen til den ægtefælle, der ikke opfylder kravet om 225 timers ordinært og ustøttet arbejde inden for de seneste 12
kalendermåneder. Opfylder ingen af ægtefællerne kravet, nedsættes hjælpen hos den ægtefælle, der har mindst tilknytning til
arbejdsmarkedet.
Stk. 8.
Resulterer beregningen efter stk. 1 og 2 af hjælpen til et ægtepar, hvor en eller begge ægtefæller modtager selvforsørgelses- og
hjemrejseydelse eller overgangsydelse, i en samlet hjælp til ægteparret eksklusive eventuel danskbonus efter § 22, stk. 4-8, og
tilsvarende beløb til en ægtefælle, jf. stk. 2, der overstiger 14.575 kr. pr. måned (2016-niveau) eller 10.968 kr. pr. måned
(2016-niveau), afhængigt af om personerne har forsørgelsespligt over for børn eller ikke, og opfylder en af ægtefællerne ikke
betingelsen om 225 timers ordinært og ustøttet arbejde inden for de seneste 12 kalendermåneder, nedsættes hjælpen til ægtefællerne
således, at de tilsammen får beregnet hjælpen på baggrund af 14.575 kr. pr. måned (2016-niveau) eller 10.968 kr. pr. måned
(2016-niveau) eksklusive eventuel danskbonus efter § 22, stk. 4-8, og tilsvarende beløb til en ægtefælle, jf. stk. 2, afhængigt af
om personerne har forsørgelsespligt over for børn eller ikke. Nedsættelsen sker i hjælpen til den ægtefælle, der ikke opfylder
kravet om 225 timers ordinært og ustøttet arbejde inden for de seneste 12 kalendermåneder. Opfylder ingen af ægtefællerne kravet,
nedsættes hjælpen hos den ægtefælle, der har mindst tilknytning til arbejdsmarkedet.
Stk. 9.
Er hjælpen nedsat hos en ægtefælle efter stk. 7, 3. pkt., eller stk. 8, 3. pkt., og opfylder denne ægtefælle igen kravet om 225
timers ordinært og ustøttet arbejde inden for de seneste 12 kalendermåneder, jf. § 13 f, stk. 14, sker en fortsat nedsættelse af
hjælpen efter stk. 7 eller 8 hos den anden ægtefælle.
Stk. 10.
Den ændrede beregning af hjælpen efter stk. 4-9 sker, fra den 1. i måneden efter at ændringerne i ægtefællernes forhold er
indtrådt.
Stk. 11.
Der kan ikke ydes tilskud til pasning af egne børn efter § 86 i dagtilbudsloven til en ægtefælle, der ikke udnytter sine
arbejdsmuligheder, jf. § 13, stk. 11, og § 13 f, stk. 1-4.
Særlige regler om hjælp til visse persongrupper
For personer, der opfylder betingelserne i § 11, stk. 3 og 8, jf. dog § 11, stk. 10, 2. pkt., udgør hjælpen et månedligt
beløb, der svarer til, hvad der ydes en gift folkepensionist uden andre indtægter end folkepensionen, til personer,
-
der har nået efterlønsalderen som fastsat i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., og
-
som ikke kan få social pension på grund af betingelserne om optjening.
Stk. 2.
Til børn under 18 år af de personer, der er nævnt i stk. 1, og som ikke er berettiget til børnetilskud, ydes en månedlig støtte på
1.897 kr. Der ydes et støttebeløb pr. familie uanset antallet af børn.
Hjælpen til personer, der ikke modtager fuld førtidspension, seniorpension eller tidlig pension efter lov om social
pension på grund af betingelserne om optjening, skal sammenlagt med førtidspensionen, seniorpensionen eller den tidlige pension
pr. måned udgøre det beløb, der ville kunne udbetales, hvis ansøgeren havde været berettiget til at modtage hjælp efter §§ 22-25.
Stk. 2.
Kommunen kan udmåle yderligere supplerende økonomisk hjælp, hvis kommunen på baggrund af personens økonomiske forhold vurderer, at
personen har behov for det. Den yderligere supplerende økonomiske hjælp kan sammenlagt med førtidspensionen, seniorpensionen eller
den tidlige pension pr. måned højst udgøre det beløb, der ville kunne udmåles, hvis ansøgeren havde været berettiget til fuld
førtidspension, seniorpension eller tidlig pension. For personer, der ikke opfylder opholdskravet i § 11, stk. 3, kan hjælpen
sammenlagt med førtidspensionen, seniorpensionen eller den tidlige pension pr. måned højst udgøre et beløb, der svarer til
selvforsørgelses- og hjemrejseydelse eller overgangsydelse, jf. § 22.
Kommunen kan yde op til 12 måneders sammenhængende hjælp til personer, der tager fast bopæl her i landet, og som
modtager førtidspension fra Færøerne eller Grønland.
Stk. 2.
Hjælpen kan dog ikke ydes, efter at der er truffet afgørelse om et andet forsørgelsesgrundlag.
Stk. 3.
Hjælpen kan sammenlagt med førtidspensionen fra Færøerne eller Grønland pr. måned højst udgøre det beløb, der ville kunne
udbetales, hvis ansøgeren havde været berettiget til hjælp efter §§ 22-25. For personer, der ikke opfylder opholdskravet i § 11,
stk. 3, kan hjælpen sammenlagt med førtidspensionen fra Færøerne eller Grønland pr. måned højst udgøre et beløb, der svarer til
selvforsørgelses- og hjemrejseydelse eller overgangsydelse, jf. § 22.
Beskæftigelsesministeren kan uanset reglerne i §§ 22-25, 26, 30-34 og 81-84 fastsætte regler om hjælp til
-
personer, hvis forsørgelse helt eller delvis dækkes af det offentlige efter anden lovgivning, og
-
personer, der er varetægtsfængslet, anbragt i varetægtssurrogat eller indsat til afsoning i fængsel eller arresthus, eller som
efter at være dømt til anbringelse, behandling eller forvaring opholder sig på hospital eller anden institution.
Indtægter m.v.
Har ansøgeren og ægtefællen indtægter, trækkes disse fra i hjælpen, jf. dog §§ 31-33.
Stk. 2.
Når hjælpen til en gift person beregnes efter § 26, stk. 3, trækker kommunen kun den del af den anden ægtefælles indtægt fra, som
overstiger beløbet i henholdsvis § 25, stk. 2, nr. 1 eller 2, afhængigt af om den pågældende har forsørgelsespligt over for børn
eller ikke.
Arbejdsindtægter m.v.
Har ansøgeren eller ægtefællen arbejdsindtægter eller indtægter som led i tilbud efter lov om en aktiv
beskæftigelsesindsats, tilbud efter kapitel 5 i lov om kompensation til handicappede i erhverv m.v., tilbud i medfør af
selvforsørgelses- og hjemrejseprogrammet eller introduktionsprogrammet efter integrationsloven eller andre beskæftigelsesfremmende
foranstaltninger, ses der ved beregningen af selvforsørgelses- og hjemrejseydelse, overgangsydelse eller uddannelses- eller
kontanthjælp efter §§ 22-25 bort fra 25 kr. pr. udført arbejdstime, jf. dog stk. 2. Det beløb, der samlet kan ses bort fra, kan
ikke beregnes på grundlag af mere end 160 timer pr. måned pr. person.
Stk. 2.
For personer, der deltager i en særligt tilrettelagt ungdomsuddannelse efter lov om ungdomsuddannelse for unge med særlige behov,
fradrages indtægter fra arbejde på op til 24.000 kr. pr. år ikke i hjælpen.
Stk. 3.
For personer, der ikke har en fastsat arbejdstid, beregnes timetallet ud fra indtægten divideret med den omregningsfaktor, som er
fastsat efter lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. Beskæftigelsesministeren fastsætter regler for omregningen.
Feriegodtgørelse
Feriegodtgørelse efter ferielovgivningen og udbetalte ferietillæg til personer, der er ophørt med at modtage hjælp efter
§ 87 i barnets lov bliver trukket fra i hjælpen, når ferien holdes. Der kan kun foretages fradrag svarende til hjælpen for det
antal dage, som feriegodtgørelsen eller ferietillægget er bestemt til at dække. Optjent ferie med feriegodtgørelse skal afholdes
før ferie efter § 13, stk. 12.
Andre indtægter m.v.
Der foretages ikke fradrag i hjælpen for:
-
Invaliditetsydelse, invaliditetsbeløb samt bistands- og plejetillæg efter lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og
almindelig førtidspension m.v.
-
Godtgørelse efter §§ 175 og 176 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats og hjælp efter integrationslovens § 23 f.
-
Vederlag som tilforordnet ved valg.
-
Legater, der er fritaget for beskatning efter ligningslovens § 7, nr. 6, og ydelser fra godkendte sociale fonde, stiftelser
m.v., der er fritaget for beskatning hos modtageren, jf. ligningslovens § 7, nr. 22.
-
Børns indtægter og indtægter, der vedrører børn, bortset fra tilskud til pasning af egne børn efter § 86 i dagtilbudsloven.
-
Værdien af kost m.v. under indlæggelse på sygehus eller lignende behandlingsinstitutioner. Hvis sygehusopholdet har varet i
mere end 3 måneder, kan der dog foretages fradrag svarende til den besparelse, der er en følge af indlæggelsen.
-
Transportgodtgørelse for dokumenterede udgifter til nødvendig transport ved udførelse af lønnet arbejde og ulønnet, frivilligt
arbejde.
-
Efterbetaling af offentlige forsørgelsesydelser og øvrige offentlige sociale ydelser som følge af afgørelse eller dom. Det
beløb, der ses bort fra, udgør differencen mellem den ydelse, der er udbetalt for perioden, og den retmæssige ydelse for perioden.
Der ses bort fra efterbetalingen i 2 år efter udbetalingstidspunktet.
-
Lejeindtægter fra højst én logerende i ejer-, andels- eller lejebolig i overensstemmelse med lejelovens regler, som modtageren
af hjælp samtidig selv er bosiddende i.
-
En danskbonus efter integrationsloven udbetalt til ansøgerens ægtefælle. Der ses bort fra danskbonus i 2 år efter
udbetalingstidspunktet.
-
Uddannelsesgodtgørelse efter lov om arbejdsskadesikring udbetalt til ansøgerens ægtefælle.
Stk. 2.
De erstatninger for tab af erhvervsevne, der omtales i § 14, stk. 4 og 5, godtgørelse for varigt mén og godtgørelse for
ikke-økonomisk skade samt indtægter, der hidrører herfra, trækkes ikke fra i hjælpen.
Særlig støtte
Personer, der opfylder betingelserne i § 11, og som har høje boligudgifter eller stor forsørgerbyrde, kan særskilt eller
i forbindelse med udbetaling af hjælp efter §§ 22-25 få en særlig støtte.
Stk. 2.
Inden kommunen giver støtte, skal det undersøges, om der kan skaffes en rimelig, billigere bolig.
Stk. 3.
Følgende personer kan ikke få særlig støtte:
-
Ægtepar, der er omfattet af § 13, stk. 11, og § 13 f, stk. 1-4, jf. dog stk. 4.
-
Personer, der får hjælp efter §§ 25 a og 27.
Stk. 4.
Personer, der er omfattet af § 13 f, stk. 6 og 7, herunder gifte, der endnu ikke har modtaget hjælp som par i sammenlagt 1 år
inden for 3 år, får særlig støtte med det beløb, der ville have været udbetalt, hvis de pågældende ikke havde været omfattet af
nedsættelsen af hjælpen efter § 13 g.
Stk. 5.
Personer, der får nedsat hjælpen efter §§ 36-40 a, 42 og 43, 69 b-f og 69 l-q, får særlig støtte med det beløb, der ville have
været udbetalt, hvis de pågældende ikke havde været omfattet af nedsættelsen.
Stk. 6.
Kommunen varetager opgaverne vedrørende særlig støtte efter stk. 1-5 samt beregning af særlig støtte efter stk. 8. Udbetaling
Danmark varetager opgaven vedrørende udbetalingen af særlig støtte.
Stk. 7.
Personer, der modtager ressourceforløbsydelse, kan alene få særlig støtte, hvis de opfylder betingelserne for at modtage
selvforsørgelses- og hjemrejseydelse, overgangsydelse eller uddannelses- eller kontanthjælp.
Stk. 8.
Beskæftigelsesministeren fastsætter regler for beregningen af støtten efter stk. 1, herunder regler om begrænsning af støtten og
fradrag for indtægter.
Det er en betingelse for, at kommunen kan foretage fradrag i eller nedsættelse eller ophør af hjælpen efter §§ 36-40 a,
at kommunen skriftligt har vejledt personen om rettigheder og pligter i forhold til rådighed og sanktioner.
Stk. 2.
En sanktion efter § 40 a er endvidere betinget af, at kommunen skriftligt har vejledt personen og dennes ægtefælle om den skærpede
rådighedssanktion, hvis kommunen i forbindelse med en afgørelse om en forudgående sanktion påtænker at træffe afgørelse om en
skærpet rådighedssanktion næste gang, personen ikke overholder sin rådighedsforpligtelse, fordi personen i så fald med sin adfærd
udviser en manglende vilje til at stå til rådighed for arbejde, uddannelse, tilbud m.v. Kommunen skal vejlede om
-
konsekvenserne for hjælpen, hvis personen igen uden rimelig grund afslår et arbejde, afviser eller udebliver fra tilbud, ikke
møder til samtale m.v.,
-
at personen kun får udbetalt hjælp for de dage, hvor personen opfylder sin rådighedsforpligtelse ved at deltage i tilbud, møde
til samtale eller møde op i jobcenteret m.v., som anvist af jobcenteret, jf. § 40 a, stk. 2,
-
at personens sag lukkes, og hjælpen ophører, hvis personen i en hel kalendermåned ikke møder frem til aktiviteter, jf. § 40 a,
stk. 2, og
-
at ægtefællens sag ligeledes lukkes, og hjælpen til ægtefællen ophører, hvis personen er omfattet af nr. 3.
Stk. 3.
Fradrag i eller nedsættelse eller ophør af hjælpen sker med virkning fra den dag, hvor ansøgeren eller modtageren af hjælp uden
rimelig grund har undladt at opfylde sine pligter efter §§ 8 a, 13 eller 13 a, jf. dog § 40 a, stk. 1 og 2. Fradrag og
nedsættelser i hjælpen skal ske inden for 3 hele kalendermåneder efter hændelsestidspunktet. Opgørelse af fradrag i eller
nedsættelse af hjælpen efter §§ 36-40 kan ske som en samlet opgørelse for en måned. Partshøring foretages i forbindelse med den
samlede månedlige opgørelse. For udeblivelser m.v. efter §§ 37-40 er den samlede månedlige opgørelse efter 3. pkt. betinget af, at
kommunen i umiddelbar tilknytning til forseelsen oplyser personen om forseelsen og den forestående sanktion.
Stk. 4.
Fradrag efter § 36, stk. 2, og §§ 37-38 sker med en sanktionssats pr. dag, hvor personen er udeblevet fra tilbud m.v. Fradraget i
hjælpen sker med satsen efter nr. 1-4, uanset om personen får foretaget fradrag i hjælpen som følge af indtægter m.v. Fradraget i
en kalendermåned kan ikke overstige den beregnede hjælp efter §§ 22-25 for samme måned. Sanktionssatsen udgør i 2019-niveau:
-
200 kr. for personer, som modtager hjælp efter §§ 22-25 på mindre end 5.500 kr. pr. måned.
-
400 kr. for personer, som modtager hjælp efter §§ 22-25 på mindst 5.500 kr. og højst 9.700 kr. pr. måned.
-
600 kr. for personer, som modtager hjælp efter §§ 22-25 på mere end 9.700 kr. og højst 13.200 kr. pr. måned.
-
700 kr. for personer, som modtager hjælp efter §§ 22-25 på mere end 13.200 kr. pr. måned.
Stk. 5.
Nedsættelse af hjælpen efter §§ 39 og 40 sker med tre gange sanktionssatsen, jf. stk. 4.
Stk. 6.
Når kommunen træffer afgørelse om sanktioner efter §§ 36-40, kan kommunen i forhold til en uddannelsesparat eller jobparat
modtager af selvforsørgelses- og hjemrejseydelse, overgangsydelse, uddannelseshjælp eller kontanthjælp foretage partshøring og
træffe afgørelse samlet i en agterskrivelse. Ved brug af agterskrivelse er fradrag i eller nedsættelse eller ophør af hjælpen
efter §§ 36-40 betinget af, at det klart fremgår af agterskrivelsen,
-
at skrivelsen udgør en partshøring,
-
hvornår der er frist for bemærkninger,
-
hvilken afgørelse kommunen på det foreliggende grundlag agter at træffe, hvis personen ikke inden for den angivne frist, jf.
nr. 2, kommer med bemærkninger til skrivelsen, og
-
at skrivelsen skal anses som den endelige afgørelse efter udløb af fristen, hvis personen ikke kommer med bemærkninger hertil,
jf. nr. 2, og vil træde i kraft uden yderligere meddelelser til personen.
Stk. 7.
Forud for fradrag i eller nedsættelse eller ophør af hjælpen efter §§ 36-40 a til en aktivitetsparat modtager af selvforsørgelses-
og hjemrejseydelse, overgangsydelse, uddannelseshjælp eller kontanthjælp skal kommunen have udtømt alle rimelige muligheder for at
komme i personlig kontakt med personen med henblik på en vurdering af, om der forelå en rimelig grund til udeblivelsen m.v. Har
kommunen vanskeligt ved at opnå personlig kontakt med personen, kan kommunen etablere kontakt til personen via f.eks. en mentor
eller et tilbudssted m.v., som personen allerede er i forbindelse med, således at kommunen kan tilvejebringe oplysninger med
henblik på en vurdering af, om personen havde en rimelig grund til udeblivelsen m.v. Kontakt kan ligeledes etableres via et
familiemedlem, en partsrepræsentant, en værge eller anden kontaktperson, forudsat at personen og familiemedlemmet m.v. på forhånd
har givet samtykke hertil.
Stk. 8.
En person, som er syg, skal meddele sygdom på den måde, som jobcenteret har angivet, når den pågældende skal møde i tilbud, møde
til samtale eller møde på jobcenteret m.v.
Stk. 9.
Den enkelte kommune tilrettelægger opgavefordelingen mellem den del af kommunen, der udbetaler ydelsen, og jobcenteret i sager
efter §§ 35-40 a, 42 og 43.
Stk. 10.
Beskæftigelsesministeren offentliggør størrelsen af beløbene efter stk. 4 og 5.
Kommunen skal hurtigst muligt, dog senest ved førstkommende samtale efter den 1. april 2022, mundtligt vejlede en
person, der modtager hjælp efter § 11, og som er åbenlyst uddannelsesparat eller er jobparat, om § 13 a, stk. 4, og § 39, stk. 2.
Vejledningen skal gøres tilgængelig for personen.
Stk. 2.
§ 13 a, stk. 4, og § 39, stk. 2, finder først anvendelse, når personen er blevet vejledt efter stk. 1.
Stk. 3.
Kommunen skal forud for en afgørelse om sanktion efter § 39, stk. 1, nr. 8, om nedsættelse af hjælpen efter § 40, fordi personen
uden rimelig grund har undladt at registrere sine jobsøgningsaktiviteter i en joblog inden for den af kommunen fastsatte frist,
jf. § 13 a, stk. 3, 5. pkt., vejlede personen ved en samtale om, at personen vil få hjælpen nedsat efter § 40 fra den 1. januar
2024, hvis personen uden rimelig grund har undladt at registrere sine jobsøgningsaktiviteter i en joblog inden for den af kommunen
fastsatte frist, jf. § 13 a, stk. 3, 5. pkt.
Fradrag i selvforsørgelses- og hjemrejseydelse, overgangsydelse eller uddannelses- eller kontanthjælp
Hvis en person uden rimelig grund udebliver fra et tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, tilbud efter
kapitel 5 i lov om kompensation til handicappede i erhverv m.v., en eller flere dele af selvforsørgelses- og hjemrejseprogrammet
eller introduktionsprogrammet efter integrationsloven eller anden beskæftigelsesfremmende foranstaltning, herunder tilbud eller
foranstaltninger som led i sygeopfølgning eller en læse-, skrive- og regnetest, jf. § 13, stk. 5, 2.-4. pkt., skal kommunen
foretage et fradrag i hjælpen.
Stk. 2.
Fradraget i hjælpen efter stk. 1 foretages for det antal dage, hvor den pågældende er udeblevet helt eller delvis.
Stk. 3.
Kommunen kan foretage et forholdsmæssigt fradrag i godtgørelsen efter § 176 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats eller hjælp
efter integrationslovens § 23 f, når deltageren uden rimelig grund udebliver fra et tilbud efter lov om en aktiv
beskæftigelsesindsats, tilbud efter kapitel 5 i lov om kompensation til handicappede i erhverv m.v. eller fra en eller flere dele
af selvforsørgelses- og hjemrejseprogrammet eller introduktionsprogrammet efter integrationsloven.
Hvis en person uden rimelig grund udebliver fra en jobsamtale, herunder en jobsamtale som led i sygeopfølgning, et møde i
rehabiliteringsteamet eller en rådighedsvurdering i jobcenteret, foretager kommunen fradrag i hjælpen for de dage, der går, fra
personen skulle være mødt til jobsamtalen, rådighedsvurderingen m.v., og indtil kontakten til jobcenteret er genoprettet. Der
foretages fradrag i hjælpen for den dag, hvor samtalen, rådighedsvurderingen m.v. skulle have fundet sted, uanset om personen
kontakter jobcenteret samme dag.
Stk. 2.
Reglerne i stk. 1 finder tilsvarende anvendelse ved jobsamtaler, der finder sted hos anden aktør. Det er kommunen, der træffer
afgørelse om fradrag i hjælpen.
Stk. 3.
Når en person, som ikke er omfattet af integrationsloven, booker en jobsamtale digitalt, jf. kapitel 7 i lov om en aktiv
beskæftigelsesindsats, sidestilles personens booking af en jobsamtale med en indkaldelse til en jobsamtale fra jobcenteret, og
reglerne i stk. 1 finder tilsvarende anvendelse ved udeblivelse fra disse samtaler. 1. pkt. finder tilsvarende anvendelse ved
jobsamtaler efter integrationsloven for jobparate selvforsørgelses- og hjemrejseydelsesmodtagere og jobparate
overgangsydelsesmodtagere, som er omfattet af et selvforsørgelses- og hjemrejseprogram eller introduktionsprogram efter
integrationsloven.
For en person, der er omfattet af § 13, stk. 2, nr. 4, eller stk. 3, nr. 2, og som uden rimelig grund har undladt selv
at booke en jobsamtale digitalt inden for den frist, som jobcenteret har fastsat, jf. kapitel 7 i lov om en aktiv
beskæftigelsesindsats, foretager kommunen fradrag i hjælpen for de dage, der går, fra personen skulle have booket jobsamtalen
digitalt, og indtil personen har booket en jobsamtale digitalt, eller til personen har genoprettet kontakten med jobcenteret. Der
foretages fradrag i hjælpen for den dag, hvor jobsamtalen skulle have været booket, uanset om personen booker jobsamtalen dagen
efter fristens udløb.
Stk. 2.
For en person, som uden rimelig grund har undladt selv at booke en jobsamtale digitalt inden for den frist, som jobcenteret har
fastsat, jf. kapitel 7 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, finder stk. 1 tilsvarende anvendelse, hvis personen er omfattet af
-
§ 13, stk. 2, nr. 5, eller
-
§ 13, stk. 3, nr. 3.
Hvis en person, der ansøger om eller modtager hjælp, har undladt at tilmelde sig som jobsøgende i jobcenteret, jf. § 8 a,
stk. 1 eller 2, eller har undladt at registrere cv-oplysninger på Jobnet, jf. § 13 a, stk. 2, foretager kommunen fradrag i hjælpen
til den pågældende for de dage, hvor den pågældende ikke har været tilmeldt, eller hvor cv-oplysningerne ikke har været
registreret, medmindre den manglende tilmelding og registrering af cv-oplysninger ikke skyldes personens forhold.
Nedsættelse af selvforsørgelses- og hjemrejseydelse, overgangsydelse eller uddannelses- eller kontanthjælp
Hjælpen nedsættes efter § 40, hvis en person
-
uden rimelig grund ophører med sit arbejde eller sin ansættelse med løntilskud efter kapitel 12 i lov om en aktiv
beskæftigelsesindsats eller integrationslovens § 23 c,
-
uden rimelig grund afviser tilbud om arbejde,
-
uden rimelig grund afviser tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, tilbud efter kapitel 5 i lov om kompensation til
handicappede i erhverv m.v., en eller flere dele af selvforsørgelses- og hjemrejseprogrammet eller introduktionsprogrammet efter
integrationsloven eller anden beskæftigelsesfremmende foranstaltning, herunder foranstaltninger som led i sygeopfølgning, eller
har gentagne udeblivelser herfra og udeblivelserne har et så betydeligt omfang, at det kan sidestilles med en afvisning af
tilbuddet, en eller flere dele af selvforsørgelses- og hjemrejseprogrammet eller introduktionsprogrammet m.v.,
-
undlader at give meddelelse om sygdom til jobcenteret eller arbejdsgiveren, jf. § 13, stk. 2, nr. 6, eller stk. 3, nr. 6,
-
uden rimelig grund undlader efter krav fra jobcenteret at søge konkrete job, jf. § 13 a, stk. 1, 2. pkt.,
-
uden rimelig grund undlader at give meddelelse om sygdom til kommunen i tilfælde, hvor den ledige er indkaldt til en jobsamtale
som led i sygeopfølgning eller foranstaltninger som led i sygeopfølgning, jf. § 13, stk. 2, nr. 7, eller stk. 3, nr. 7,
-
uden rimelig grund ophører med en uddannelse, der er påbegyndt på baggrund af et uddannelsespålæg, jf. § 30 i lov om en aktiv
beskæftigelsesindsats eller integrationslovens § 16 a, eller en uddannelse, der er påbegyndt som led i et tilbud efter lov om en
aktiv beskæftigelsesindsats eller integrationslovens § 16 a, eller
-
uden rimelig grund har undladt at overholde aftaler om jobsøgningsaktiviteter, jf. § 13 a, stk. 3, 4. pkt., eller uden rimelig
grund har undladt at registrere sine jobsøgningsaktiviteter i en joblog inden for den af kommunen fastsatte frist, jf. § 13 a,
stk. 3, 5. pkt.
Stk. 2.
Uanset at en person i perioden fra og med den 1. april 2022 til og med den 31. december 2023 ikke opfylder kravet i stk. 1, nr. 8,
vedrørende registrering af jobsøgningsaktiviteter i en joblog inden for den af kommunen fastsatte frist, jf. § 13 a, stk. 3, 5.
pkt., vil personen ikke skulle have hjælpen nedsat efter § 40. I stedet skal en person, der har undladt at være jobsøgende i en
hel kalendermåned og senest på tidspunktet for jobsamtalen ikke har dokumenteret og registreret jobsøgning i en hel kalendermåned,
jf. § 13 a, stk. 4, have hjælpen nedsat efter § 40.
Hjælpen efter §§ 22-25 til personer, der er omfattet af § 39, nedsættes med tre gange sanktionssatsen efter § 35, stk. 4,
jf. § 35, stk. 5.
Stk. 2.
Der kan i en kalendermåned kun ske en enkelt nedsættelse efter stk. 1.
Skærpet rådighedssanktion
Kommunen kan træffe afgørelse om, at en person mister retten til hjælp efter §§ 22-25 i en periode på op til 3 måneder,
hvis personen har fået en afgørelse om sanktion efter §§ 36-40 og personen på ny uden rimelig grund tilsidesætter pligten til at
stå til rådighed efter reglerne i §§ 13 og 13 a. Det er en betingelse, at kommunen konkret vurderer, at personen med sin adfærd
udviser en manglende vilje til at stå til rådighed for arbejde, uddannelse, tilbud m.v.
Stk. 2.
Kommunen skal samtidig med afgørelsen efter stk. 1 give personen et tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, tilbud
efter kapitel 5 i lov om kompensation til handicappede i erhverv m.v., tilbud i medfør af selvforsørgelses- og hjemrejseprogrammet
eller introduktionsprogrammet efter integrationsloven eller anden beskæftigelsesfremmende foranstaltning, daglige samtaler eller
pligt til at møde dagligt i jobcenteret m.v. Aktiviteter efter 1. pkt. skal kunne påbegyndes samme dag, som afgørelsen efter stk.
1 har virkning fra. Personen modtager hjælp efter §§ 22-25 for de dage, hvor den pågældende deltager i tilbud, møder til samtaler
eller møder i jobcenteret m.v.
Stk. 3.
Inden kommunen træffer afgørelse om, at en person, som er aktivitetsparat, ikke kan modtage hjælp for en eller flere dage, hvor
personen ikke er mødt frem i den aktivitet, som kommunen har tilbudt, jf. stk. 1 og 2, skal kommunen foretage partshøring af
personen med henblik på en vurdering af årsagen til udeblivelsen fra tilbud m.v., herunder om personen har en rimelig grund til
ikke at deltage eller der er andre forhold, der kan begrunde, at personen ikke skal pålægges en sanktion, jf. § 13, stk. 7 eller
8, og regler fastsat i medfør af § 13, stk. 16.
Stk. 4.
Hvis en person er syg eller har børnepasningsproblemer, skal personen meddele dette på den måde, som jobcenteret har angivet,
forud for det tidspunkt, hvor den pågældende skal møde i tilbuddet, møde til samtalen eller møde på jobcenteret m.v., jf. stk. 2.
Stk. 5.
Hvis en person udebliver fra et tilbud m.v., jf. stk. 2, kan kommunen i helt særlige situationer udbetale hjælp for de dage, hvor
den pågældende er udeblevet. Dette gælder også, hvis personen ikke har givet meddelelse om fraværet forud for mødetidspunktet, jf.
stk. 4. Personen skal, så snart det er muligt, tage kontakt til jobcenteret og oplyse om årsagen til udeblivelsen.
Stk. 6.
Opgørelsen af de dage, der kan udbetales hjælp for, jf. stk. 2, 4 og 5, sker som en samlet opgørelse for en måned. Hjælpen
beregnes som en forholdsmæssig andel af månedens hjælp svarende til antallet af kalenderdage, hvor personen har opfyldt
betingelserne for at modtage hjælp, sat i forhold til månedens kalenderdage. Hjælpen udbetales efter § 89, stk. 1.
Stk. 7.
Kommunen træffer samtidig med afgørelsen efter stk. 1 afgørelse om, at hvis en person i en hel kalendermåned udebliver fra de
aktiviteter, som kommunen har givet personen efter stk. 2, ophører hjælpen helt, og personens sag lukkes. Hvis personen er gift,
skal kommunen samtidig med afgørelsen efter 1. pkt. træffe afgørelse om, at hjælpen til ægtefællen ophører, og den pågældendes sag
lukkes. Personen og dennes ægtefælle kan ansøge om og modtage hjælp på ny, såfremt de opfylder betingelserne for hjælpen.
(Ophævet)
Sanktion ved uberettiget modtagelse af hjælp samtidig med arbejde eller ophold i udlandet
En person, som modtager hjælp efter §§ 22-25, dog undtaget § 23, stk. 3, og § 25, stk. 4, på mindst 11.423 kr. pr. måned
(2019-niveau), skal have hjælpen nedsat med en tredjedel i 20 uger og skal herudover tilbagebetale den nedsatte hjælp, hvis den
pågældende mod bedre vidende
-
har tilsidesat sin pligt til at oplyse om arbejde efter § 11, stk. 2, i lov om retssikkerhed og administration på det sociale
område eller efter § 49, stk. 2, i integrationsloven eller
-
uberettiget har modtaget hjælp under ophold i udlandet.
Stk. 2.
Nedsættelsen sker i hjælpen fra første hele kalendermåned efter afgørelsen. Tilbagebetalingskravet beregnes på grundlag af hjælpen
for første hele kalendermåned efter afgørelsen og de efterfølgende måneder. Hjælpen afrundes til nærmeste hele kronebeløb. Hvis en
person tillige er omfattet af en sanktion efter §§ 36-40 a eller i øvrigt ikke er berettiget til hjælp, udskydes sanktionen om
nedsættelse eller tilbagebetaling af hjælpen efter stk. 1, indtil sanktionen efter §§ 36-40 a er afviklet eller bortfaldet, eller
der på ny ydes hjælp. Hvis sanktionen efter stk. 1 allerede er påbegyndt, udskydes den resterende del af sanktionen, indtil
sanktionen efter §§ 36-40 a er afviklet, eller der på ny ydes hjælp.
Stk. 3.
Nedsættelsen af hjælpen efter stk. 1 bortfalder, hvis den ikke er afviklet inden for 5 år fra det tidspunkt, hvor kommunen har
konstateret forseelsen.
Stk. 4.
Kommunen træffer afgørelse om nedsættelse og tilbagebetaling af hjælpen efter stk. 1 og 2.
Stk. 5.
Tilbagebetaling af hjælpen efter stk. 1 sker efter § 95.
En person, som modtager hjælp efter §§ 22-25 a, dog undtaget § 23, stk. 3 og § 25, stk. 4, på mindre end 11.423 kr. pr.
måned (2019-niveau), skal have hjælpen nedsat med tre sanktionssatser efter § 35, stk. 4, pr. måned i 3 måneder og skal herudover
tilbagebetale den nedsatte hjælp i 20 uger, hvis den pågældende mod bedre vidende
-
har tilsidesat sin pligt til at oplyse om arbejde efter § 11, stk. 2, i lov om retssikkerhed og administration på det sociale
område eller efter § 49, stk. 2, i integrationsloven eller
-
uberettiget har modtaget hjælp under ophold i udlandet.
Stk. 2.
Beregningen af tilbagebetalingskravet sker på grundlag af hjælpen for første hele kalendermåned efter afgørelsen og de
efterfølgende måneder. Hjælpen afrundes til nærmeste hele kronebeløb. Hvis en person tillige er omfattet af en sanktion efter §§
36-40 a eller i øvrigt ikke er berettiget til hjælp, udskydes sanktionen om tilbagebetaling af hjælpen efter stk. 1, indtil
sanktionen efter §§ 36-40 a er afviklet eller bortfaldet, eller der på ny ydes hjælp. Hvis sanktionen efter stk. 1 allerede er
påbegyndt, udskydes den resterende del af sanktionen, indtil sanktionen efter §§ 36-40 a er afviklet, eller der på ny ydes hjælp.
Stk. 3.
Nedsættelsen af hjælpen efter stk. 1 bortfalder, hvis den ikke er afviklet inden for 5 år fra det tidspunkt, hvor kommunen
konstaterer forseelsen.
Stk. 4.
Kommunen træffer afgørelse om tilbagebetaling af hjælpen efter stk. 1 og 2.
Stk. 5.
Tilbagebetaling af hjælpen efter stk. 1 sker efter § 95.
Beskæftigelsesministeren fastsætter efter forhandling med Beskæftigelsesrådet nærmere regler om anvendelsen af
bestemmelserne i §§ 35-40 a, 42 og 43.
Handlekommunen kan uden forudgående samtykke fra den, der søger om eller får selvforsørgelses- og hjemrejseydelse,
overgangsydelse eller uddannelses- eller kontanthjælp, forlange, at en tidligere handlekommune giver oplysninger om afgørelser om
sanktioner efter §§ 36-40 a, 42 og 43, hvis oplysningerne herom er nødvendige for handlekommunens behandling af sagen.
Handlekommunen skal uanset muligheden for at indhente oplysningerne uden samtykke forsøge at få samtykke til at indhente
oplysningerne.
Kontrol med kommunernes opfølgning ved mistanke om uberettiget modtagelse af hjælp
Hvis Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering modtager oplysninger om, at en person kan være omfattet af § 42 eller §
43, kan styrelsen indhente en redegørelse fra kommunen om, hvorvidt kommunen har taget stilling til muligheden for en sanktion
efter disse bestemmelser.
Kapitel 5
(Ophævet)
Kapitel 6
(Ophævet)
Kapitel 6 a
Ressourceforløbsydelse
Personer, der er visiteret til et ressourceforløb efter kapitel 19 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, modtager
ressourceforløbsydelse, jf. stk. 2-5. Personen har ret til ressourceforløbsydelse uden hensyn til egen formue og en eventuel
ægtefælles indtægts- og formueforhold.
Stk. 2.
Ressourceforløbsydelsen udgør et månedligt beløb svarende til
-
kontanthjælp efter § 25, stk. 2, nr. 1, for personer, der har forsørgelsespligt over for et barn,
-
kontanthjælp efter § 25, stk. 2, nr. 2, for personer, der ikke har forsørgelsespligt over for et barn,
-
uddannelses- eller kontanthjælp efter § 23, stk. 2, nr. 9, og § 24, stk. 3, nr. 6, eller § 25, stk. 3, nr. 9, for personer
under 25 år, der bor hos en forælder eller begge forældre, og som ikke har forsørgelsespligt overfor et barn, eller
-
uddannelses- eller kontanthjælp efter § 23, stk. 2, nr. 9, og § 24, stk. 3, nr. 6, eller § 25, stk. 3, nr. 9, samt et månedligt
tillæg, der beregnes efter § 23, stk. 3, eller § 25, stk. 4, for personer under 25 år, der bor hos en forælder eller begge
forældre og har en dokumenteret bidragspligt over for et barn.
Stk. 3.
Hjælp efter stk. 2, nr. 1, er betinget af, at børnene opholder sig her i landet. Dette gælder dog ikke for EU/EØS-borgere, i det
omfang disse efter EU-retten er berettigede til hjælpen, eller for personer, der er omfattet af bilaterale overenskomster.
Stk. 4.
For personer, der forud for visitationen til et ressourceforløb modtog sygedagpenge efter lov om sygedagpenge, udgør ydelsen et
månedligt beløb svarende til den hidtidige ydelse. Ydelsen efter 1. pkt. ophører dog på det tidspunkt, hvor personen ikke længere
ville være berettiget til sygedagpenge efter kapitel 8 i lov om sygedagpenge. Er personen inden visitationen til et
ressourceforløb omfattet af en forlængelsesregel efter kapitel 9 i lov om sygedagpenge, ophører ydelsen efter 1. pkt. på det
tidspunkt, hvor personen ikke længere ville være berettiget til sygedagpenge efter den pågældende forlængelsesregel. Ydelsen efter
- pkt. kan ikke udgøre et beløb, der er mindre end hjælpen efter stk. 2. Personer, hvis ydelse efter 2. og 3. pkt. er ophørt,
modtager en ydelse efter stk. 2.
Stk. 5.
For personer, der forud for deltagelsen i et ressourceforløb modtog ledighedsydelse efter denne lov, udgør ydelsen et månedligt
beløb svarende til den hidtidige ydelse. Ydelsen kan ikke udgøre et beløb, der er mindre end hjælpen efter stk. 2.
Stk. 6.
Førtidspensionister, der visiteres til et ressourceforløb, modtager førtidspension under ressourceforløbet.
Stk. 7.
Personer, der modtager ressourceforløbsydelse, bevarer retten til ydelsen ved sygdom, barsel eller sorgorlov.
Stk. 8.
Personer, der modtager ressourceforløbsydelse, jf. stk. 1, bevarer retten til ydelsen ved flytning til en anden kommune.
Indtægter m.v.
Har modtageren af ressourceforløbsydelsen indtægter, trækkes disse fra i ydelsen, jf. dog stk. 2-4. Indtægter, der
udbetales for en periode, der ligger, før modtageren af ressourceforløbsydelse er begyndt i et ressourceforløb, medfører ikke
fradrag i ressourceforløbsydelsen. Tilsvarende gælder for udbetaling af indtægter for en periode, der ligger efter tidspunktet for
ophør i et ressourceforløb. En person, der ikke får udbetalt ressourceforløbsydelse på grund af fradrag for indtægter, anses for
at modtage ressourceforløbsydelse.
Stk. 2.
Har modtageren af ressourceforløbsydelsen lønindtægter, herunder beløb, som den pågældende modtager fra arbejdsgiveren eller
Lønmodtagernes Garantifond ved ophør af ansættelsen, nedsættes ressourceforløbsydelsen efter § 68 med 55 pct. af den samlede
lønindtægt inklusive pension, der overstiger 15.264 kr. (2021-niveau) pr. måned.
Stk. 3.
Har modtageren af ressourceforløbsydelsen indtægter som led i tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, tilbud efter
kapitel 5 i lov om kompensation til handicappede i erhverv m.v. eller tilbud i medfør af selvforsørgelses- og hjemrejseprogrammet
eller introduktionsprogrammet efter integrationsloven eller andre beskæftigelsesfremmende foranstaltninger, ses der ved
beregningen af ressourceforløbsydelsen efter § 68 bort fra 14,99 kr. (2012-niveau) pr. udført arbejdstime. Det beløb, der samlet
ses bort fra, kan ikke beregnes på grundlag af mere end 160 timer pr. måned.
Stk. 4.
Feriegodtgørelse efter ferielovgivningen og udbetalte ferietillæg til personer, der er ophørt med at modtage hjælp efter § 87 i
barnets lov, medfører fradrag i ressourceforløbsydelsen på samme måde som lønindtægt, jf. stk. 2, når ferien holdes. Fradraget
sker i ressourceforløbsydelsen for den periode, som feriegodtgørelsen eller ferietillægget er bestemt til at dække. Optjent ferie
med feriegodtgørelse skal afholdes før ferie efter § 69, stk. 6. En person kan holde ferie med feriegodtgørelse eller ferietillæg
samt ressourceforløbsydelse efter 1. og 2. pkt., selv om personen ikke har modtaget ressourceforløbsydelse i 12 sammenhængende
måneder.
Stk. 5.
Lovens § 33 finder tilsvarende anvendelse på modtagere af ressourceforløbsydelse.
Betingelser for at modtage ressourceforløbsydelse
Det er en betingelse for at modtage ressourceforløbsydelse efter § 68, at personen ikke har et rimeligt tilbud om
arbejde, og at personen aktivt deltager i det individuelt tilrettelagte ressourceforløb.
Stk. 2.
Afviser en person at modtage behandling foretaget af en læge i form af operation eller lægeordineret medicin eller lægebehandling
af tilsvarende indgribende karakter, kan dette ikke tillægges betydning for kommunens vurdering af, om personen har ret til
ressourceforløbsydelse i ressourceforløb.
Stk. 3.
Kommunen har pligt til at vurdere, om en person, der modtager ressourceforløbsydelse efter § 68, fortsat opfylder betingelserne
herfor, hvis personen
-
ikke deltager i tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats eller et tilbud efter kapitel 5 i lov om kompensation til
handicappede i erhverv m.v. eller anden lovgivning, som fremgår af rehabiliteringsplanen eller en helhedsorienteret plan,
-
afslår et tilbud om arbejde, som personen er henvist til,
-
udebliver fra en jobsamtale i kommunen, hos anden aktør eller fra en rådighedsvurdering i kommunen,
-
undlader at give meddelelse til kommunen eller arbejdsgiver om sygdom i tilfælde, hvor personen er givet et tilbud efter lov om
en aktiv beskæftigelsesindsats eller et tilbud efter kapitel 5 i lov om kompensation til handicappede i erhverv m.v. eller anden
lovgivning, som fremgår af rehabiliteringsplanen eller en helhedsorienteret plan, eller
-
undlader at overholde den frist, som jobcenteret har fastsat, for selv at booke en jobsamtale digitalt, jf. kapitel 7 i lov om
en aktiv beskæftigelsesindsats.
Stk. 4.
§ 13, stk. 7 og 8, og regler fastsat i medfør af § 13, stk. 16, finder tilsvarende anvendelse for modtagere af
ressourceforløbsydelse.
Stk. 5.
En person er fritaget for at stå til rådighed i perioder, hvor personen har ret til fravær ved graviditet, barsel, adoption og
sorgorlov efter barselslovens § 6, stk. 1 og 2, §§ 7, 7 a og 8, § 9, stk. 1, § 13, § 14, stk. 1 og 2, og § 14 a, i det omfang der
under fraværet ville have været ret til dagpenge som ledig efter barselslovens § 20, § 21, stk. 1 og 2, § 21 b, stk. 1-3, § 21 c,
stk. 1-4, § 23 b, stk. 1-3, og § 23 c, stk. 1 og 2.
Stk. 6.
En person, der har modtaget ressourceforløbsydelse i 12 sammenhængende måneder, har ret til op til 5 ugers ferie, hvor personen
kan modtage ressourceforløbsydelse. Ferien skal afholdes inden for de 12 følgende måneder. Det er en betingelse, at personen i
øvrigt opfylder betingelserne for at modtage ressourceforløbsydelse, mens ferien afholdes. Personen er ikke omfattet af stk. 1 og
3, mens ferien afholdes. Har personen optjent ret til ferie med feriegodtgørelse, skal denne ferie afholdes først. Den samlede
ferie kan højst udgøre 5 uger. § 13, stk. 13, finder tilsvarende anvendelse for personer, der er omfattet af 1. pkt.
Stk. 7.
For personer, som modtager ressourceforløbsydelse, og som har fået en helhedsorienteret plan, jf. § 46 i lov om en aktiv
beskæftigelsesindsats, erstatter en helhedsorienteret plan rehabiliteringsplanens indsatsdel.
Stk. 8.
Beskæftigelsesministeren fastsætter nærmere regler om opgørelsen af, hvornår retten til ferie er opnået, herunder hvordan en
periode på uddannelses- eller kontanthjælp kan indgå i opgørelsen.
Stk. 9.
Beskæftigelsesministeren kan fastsætte regler om, at kravet om at stå til rådighed efter stk. 1 og 3 i helt særlige tilfælde kan
fraviges.
Sanktioner ved manglende deltagelse i ressourceforløbet m.v.
Det er en betingelse for, at kommunen kan foretage fradrag i eller nedsættelse eller ophør af ressourceforløbsydelsen
efter §§ 69 b-69 e, at kommunen skriftligt har vejledt personen om rettigheder og pligter i forhold til rådighed og sanktioner.
Stk. 2.
Forud for fradrag i eller nedsættelse eller ophør af ressourceforløbsydelsen efter §§ 69 b-e skal kommunen have udtømt alle
rimelige muligheder for at komme i personlig kontakt med personen med henblik på en vurdering af, om der forelå en rimelig grund
for udeblivelsen m.v.
Stk. 3.
Fradrag i eller nedsættelse eller ophør af hjælpen sker med virkning fra den dag, hvor modtageren af ressourceforløbsydelse uden
rimelig grund har undladt at opfylde sine pligter efter §§ 69 b-69 e. Fradrag og nedsættelser i ressourceforløbsydelsen skal ske
inden for 3 hele kalendermåneder efter hændelsestidspunktet. Opgørelse af omfanget af udeblivelse fra tilbud efter § 69 b kan ske
som en samlet opgørelse for en måned. Partshøring foretages i forbindelse med den samlede månedlige opgørelse.
Stk. 4.
Fradrag efter §§ 69 b og 69 c sker med en gennemsnitssats pr. dag, hvor personen er udeblevet fra tilbud m.v. Hvis den månedlige
ressourceforløbsydelse til en person er nedsat, nedsættes fradraget pr. dag med samme andel. Gennemsnitssatsen fastsættes på
grundlag af den årlige hjælp efter § 68 og fastsættes pr. dag beregnet på grundlag af en 5-dagesuge.
Stk. 5.
§ 35, stk. 8, finder tilsvarende anvendelse for modtagere af ressourceforløbsydelse.
Stk. 6.
Beskæftigelsesministeren offentliggør størrelsen af fradraget efter stk. 4.
Hvis en person uden rimelig grund afviser eller udebliver fra et tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats,
tilbud efter kapitel 5 i lov om kompensation til handicappede i erhverv m.v. eller anden lovgivning, som fremgår af
rehabiliteringsplanen eller en helhedsorienteret plan, skal kommunen foretage et fradrag i ressourceforløbsydelsen.
Stk. 2.
Fradraget i ressourceforløbsydelsen efter stk. 1 foretages for det antal dage, hvor den pågældende er udeblevet helt eller delvis.
Stk. 3.
Kommunen kan foretage et forholdsmæssigt fradrag i godtgørelsen efter § 176 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, når
deltageren uden rimelig grund udebliver fra et tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats eller anden lovgivning.
Hvis en person uden rimelig grund udebliver fra en jobsamtale som led i ressourceforløbet, jf. kapitel 7, i lov om en
aktiv beskæftigelsesindsats, eller en rådighedsvurdering i kommunen, jf. § 69, stk. 3, foretager kommunen fradrag i
ressourceforløbsydelsen for de dage, der går, fra personen skulle være mødt til samtalen eller rådighedsvurderingen, og indtil
kontakten til jobcenteret er genoprettet. Der foretages fradrag i ydelsen for den dag, hvor samtalen eller rådighedsvurderingen
skulle have fundet sted, uanset om personen kontakter jobcenteret samme dag.
Stk. 2.
Reglerne i stk. 1 finder tilsvarende anvendelse ved jobsamtaler, der finder sted hos en anden aktør. Det er kommunen, der træffer
afgørelse om fradrag i ydelsen.
Stk. 3.
Stk. 1 finder tilsvarende anvendelse for jobsamtaler, som personen selv har booket digitalt.
Stk. 4.
For en person, som uden rimelig grund har undladt selv at booke en jobsamtale digitalt inden for den frist, som jobcenteret har
fastsat, jf. kapitel 7 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, foretager kommunen fradrag i ressourceforløbsydelsen for de dage,
der går, fra personen skulle have booket jobsamtalen digitalt, og indtil personen har booket en jobsamtale digitalt, eller til
personen har genoprettet kontakten med jobcenteret. Der foretages fradrag i ydelsen for den dag, hvor jobsamtalen skulle have
været booket, uanset om personen booker jobsamtalen dagen efter fristens udløb.
Ressourceforløbsydelsen nedsættes, hvis en person
-
uden rimelig grund ophører med sit arbejde,
-
uden rimelig grund afviser tilbud om arbejde,
-
undlader at give meddelelse om sygdom til kommunen eller arbejdsgiveren, hvor personen er givet tilbud efter lov om en aktiv
beskæftigelsesindsats, tilbud efter kapitel 5 i lov om kompensation til handicappede i erhverv m.v. eller anden lovgivning, som
fremgår af rehabiliteringsplanen eller en helhedsorienteret plan, eller
-
uden rimelig grund undlader efter krav fra jobcenteret at søge konkrete job.
Stk. 2.
Ydelsen nedsættes med følgende beløb pr. hændelse, jf. dog stk. 3:
-
1.590 kr. (2012-niveau) for personer, der modtager ydelse efter § 68, stk. 2, nr. 1 og 2, og stk. 4 og 5.
-
246 kr. (2012-niveau) for personer, der modtager ydelse efter § 68, stk. 2, nr. 3 og 4.
Stk. 3.
Ydelsen nedsættes med følgende beløb pr. hændelse, hvis personen er omfattet af §§ 10 f, 10 h eller 10 j:
-
1.735 kr. (2018-niveau) for personer, der modtager ressourceforløbsydelse på niveau med ydelsen i § 22, stk. 2, nr. 1.
-
868 kr. (2018-niveau) for personer, der modtager ressourceforløbsydelse på niveau med ydelsen i § 22, stk. 2, nr. 2 og 3.
-
269 kr. (2018-niveau) for personer, der modtager ressourceforløbsydelse på niveau med ydelsen i § 22, stk. 2, nr. 4.
Stk. 4.
Nedsættelsen sker på grundlag af den ydelse, som personen på hændelsestidspunktet var eller ville være berettiget til. Der kan i 1
kalendermåned kun ske en enkelt nedsættelse efter stk. 2 eller 3.
Stk. 5.
Hvis den månedlige ydelse til en person efter § 68 er nedsat, nedsættes beløbene i stk. 2 eller 3 med samme andel.
Hvis personen gentagne gange uden rimelig grund afviser eller udebliver fra tilbud efter lov om en aktiv
beskæftigelsesindsats, tilbud efter kapitel 5 i lov om kompensation til handicappede i erhverv m.v. eller anden lovgivning eller
på anden vis ikke medvirker i ressourceforløbet, som fremgår af rehabiliteringsplanen eller en helhedsorienteret plan, jf. kapitel
19 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, kan kommunen træffe afgørelse om, at ressourceforløbsydelsen ophører.
En person, der modtager ressourceforløbsydelse efter § 68, stk. 2, nr. 1 og 2, og stk. 4 og 5, skal have
ressourceforløbsydelsen nedsat med en tredjedel i 3 uger, hvis den pågældende mod bedre vidende
-
har tilsidesat sin pligt til at oplyse om arbejde efter § 11, stk. 2, i lov om retssikkerhed og administration på det sociale
område eller
-
uberettiget har modtaget ressourceforløbsydelse under ophold i udlandet.
Stk. 2.
En person omfattet af stk. 1, som to gange inden for de seneste 5 år mod bedre vidende har tilsidesat sin pligt til at oplyse om
arbejde efter § 11, stk. 2, i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område eller uberettiget og mod bedre vidende
har modtaget ressourceforløbsydelse under ophold i udlandet, skal have ressourceforløbsydelsen nedsat med en tredjedel i 20 uger.
Stk. 3.
En person omfattet af stk. 1, som tre eller flere gange inden for de seneste 5 år mod bedre vidende har tilsidesat sin pligt til
at oplyse om arbejde efter § 11, stk. 2, i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område eller uberettiget og mod
bedre vidende har modtaget ressourceforløbsydelse under ophold i udlandet, skal have ressourceforløbsydelsen nedsat med en
tredjedel i 20 uger for hver gang, oplysningspligten er tilsidesat eller den pågældende har været i udlandet, og skal herudover
tilbagebetale den nedsatte ressourceforløbsydelse.
Stk. 4.
Nedsættelsen af ressourceforløbsydelsen efter stk. 1-3 bortfalder, hvis den ikke er afviklet inden for 5 år fra det tidspunkt,
hvor kommunen har konstateret forseelsen.
Stk. 5.
En person, der modtager ressourceforløbsydelse efter § 68, stk. 2, nr. 3 og 4, skal tilbagebetale en tredjedel af
ressourceforløbsydelsen for 3 uger, hvis den pågældende mod bedre vidende
-
har tilsidesat sin pligt til at oplyse om arbejde efter § 11, stk. 2, i lov om retssikkerhed og administration på det sociale
område eller
-
uberettiget har modtaget ressourceforløbsydelse under ophold i udlandet.
Stk. 6.
En person omfattet af stk. 5, som to gange inden for de seneste 5 år mod bedre vidende har tilsidesat sin pligt til at oplyse om
arbejde efter § 11, stk. 2, i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område eller uberettiget og mod bedre vidende
har modtaget ressourceforløbsydelse under ophold i udlandet, skal tilbagebetale en tredjedel af ressourceforløbsydelsen for 20
uger.
Stk. 7.
En person omfattet af stk. 5, som tre eller flere gange inden for de seneste 5 år mod bedre vidende har tilsidesat sin
oplysningspligt efter § 11, stk. 2, i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område eller uberettiget har modtaget
ressourceforløbsydelse under ophold i udlandet, skal tilbagebetale hele ressourceforløbsydelsen for 20 uger for hver gang,
oplysningspligten er tilsidesat eller den pågældende har været i udlandet.
Stk. 8.
Tilbagebetalingskravet beregnes på grundlag af ressourceforløbsydelsen for første hele kalendermåned efter afgørelsen og de
efterfølgende måneder. Ressourceforløbsydelsen afrundes til nærmeste hele kronebeløb. Hvis en person tillige er omfattet af en
sanktion efter §§ 69 a-69 e eller i øvrigt ikke er berettiget til ressourceforløbsydelse, udskydes sanktionen om nedsættelse eller
tilbagebetaling af ressourceforløbsydelsen efter stk. 1-3 og 5-7, indtil sanktionen efter §§ 69 a-69 e er afviklet eller
bortfaldet eller der på ny ydes ressourceforløbsydelse. Hvis sanktionen efter stk. 1-3 og 5-7 allerede er påbegyndt, udskydes den
resterende del af sanktionen, indtil sanktionen efter §§ 69 a-69 e er afviklet eller der på ny ydes ressourceforløbsydelse.
Nedsættelsen efter stk. 1-3 sker i ressourceforløbsydelse fra første hele kalendermåned efter afgørelsen.
Stk. 9.
Kommunen træffer afgørelse om nedsættelse af ressourceforløbsydelsen efter stk. 1-3 eller tilbagebetaling af
ressourceforløbsydelsen efter stk. 3 og 5-7.
Stk. 10.
Tilbagebetaling af ressourceforløbsydelsen efter stk. 3 og 5-9 sker efter § 95.
Stk. 11.
Hvis Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering modtager oplysninger om, at en person kan være omfattet af stk. 1-3 og 5-7, kan
styrelsen indhente en redegørelse fra kommunen om, hvorvidt kommunen har taget stilling til muligheden for en sanktion efter disse
bestemmelser.
Beskæftigelsesministeren fastsætter efter forhandling med Beskæftigelsesrådet nærmere regler om anvendelsen af
bestemmelserne i §§ 69-69 f.
Handlekommunen kan uden forudgående samtykke fra den, der søger om eller får ressourceforløbsydelse, forlange, at en
tidligere handlekommune giver oplysninger om afgørelser om sanktioner efter §§ 69 b-f, hvis oplysningerne herom er nødvendige for
handlekommunens behandling af sagen. Handlekommunen skal uanset muligheden for at indhente oplysningerne uden samtykke forsøge at
få samtykke til at indhente oplysningerne.
Kapitel 11 og 12 finder tilsvarende anvendelse for udbetaling og tilbagebetaling af ressourceforløbsydelse.
Kapitel 6 b
Ressourceforløbsydelse til personer i jobafklaringsforløb
Personer, der har ret til et jobafklaringsforløb efter kapitel 18 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, modtager
ressourceforløbsydelse. Retten til ressourceforløbsydelse gælder uden hensyn til egen formue og en eventuel ægtefælles indtægts-
og formueforhold.
Stk. 2.
Ressourceforløbsydelsen under jobafklaringsforløb udgør et månedligt beløb svarende til
-
kontanthjælp efter § 25, stk. 2, nr. 1, for personer, der har forsørgelsespligt over for et barn, jf. dog stk. 4,
-
kontanthjælp efter § 25, stk. 2, nr. 2, for personer, der ikke har forsørgelsespligt over for et barn, jf. dog stk. 4,
-
kontanthjælp efter § 25, stk. 3, nr. 9, for personer under 25 år, der bor hos en forælder eller begge forældre og ikke har
forsørgelsespligt over for et barn, jf. dog stk. 4, eller
-
kontanthjælp efter § 25, stk. 3, nr. 9, og et månedligt tillæg, der beregnes efter § 25, stk. 4, for personer under 25 år, der
bor hos en forælder eller begge forældre og har en dokumenteret bidragspligt over for et barn, jf. dog stk. 4.
Stk. 3.
Hjælp efter stk. 2, nr. 1, er betinget af, at børnene opholder sig her i landet. Dette gælder dog ikke for EU-/EØS-borgere, i det
omfang disse efter EU-retten er berettiget til hjælpen, eller for personer, der er omfattet af bilaterale overenskomster.
Stk. 4.
Til selvstændigt erhvervsdrivende, som er delvis uarbejdsdygtige på grund af sygdom, udbetales ressourceforløbsydelse med et beløb
svarende til
-
75 pct. af ressourceforløbsydelsen efter stk. 2, når den selvstændigt erhvervsdrivende højst kan udføre en fjerdedel af sit
normale arbejde, eller
-
50 pct. af ressourceforløbsydelsen efter stk. 2, når den selvstændigt erhvervsdrivende højst kan udføre halvdelen af sit
normale arbejde.
Stk. 5.
Har modtageren af ressourceforløbsydelsen indtægter, trækkes disse fra i ydelsen, jf. dog stk. 7-13. Indtægter, der udbetales for
en periode, der ligger, før modtageren af ressourceforløbsydelse er begyndt i et jobafklaringsforløb, medfører ikke fradrag i
ressourceforløbsydelsen. Tilsvarende gælder for udbetaling af indtægter for en periode, der ligger efter tidspunktet for ophør i
et jobafklaringsforløb. En person, der ikke får udbetalt ressourceforløbsydelse på grund af fradrag for indtægter, anses for at
modtage ressourceforløbsydelse.
Stk. 6.
For personer, der ved påbegyndelsen af jobafklaringsforløbet modtager løn under sygdom, og personer, der er ansat i fleksjob, jf.
§ 120 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, og modtager løn under sygdom suppleret med fleksløntilskud, medfører løn og
fleksløntilskud fuldt fradrag i ressourceforløbsydelsen under jobafklaringsforløb.
Stk. 7.
For personer, som ved påbegyndelsen af jobafklaringsforløbet er ansat i fleksjob, jf. § 120 i lov om en aktiv
beskæftigelsesindsats, og som ikke modtager løn under sygdom, medfører fleksløntilskud, der udbetales som supplement til
ressourceforløbsydelsen, jf. § 124, stk. 2 og 3, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, ikke fradrag i ressourceforløbsydelsen
under jobafklaringsforløb.
Stk. 8.
For personer, som ved påbegyndelsen af jobafklaringsforløbet driver selvstændig erhvervsvirksomhed og får tilskud på grund af
nedsat erhvervsevne, jf. § 126 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, medfører tilskuddet ikke fradrag i ressourceforløbsydelsen
under jobafklaringsforløb. Overskud af selvstændig virksomhed medfører ikke fradrag i ressourceforløbsydelsen efter stk. 4.
Stk. 9.
Har modtageren af ressourceforløbsydelsen lønindtægter, herunder beløb, som den pågældende modtager fra arbejdsgiveren eller
Lønmodtagernes Garantifond ved ophør af ansættelsen, bortset fra indtægter efter stk. 6 og 7, nedsættes ressourceforløbsydelsen
efter stk. 2 med 30 pct. af lønindtægten, indtil den samlede lønindtægt inklusive pension udgør 13.648 kr. (2015-niveau), og med
55 pct. af lønindtægten derudover.
Stk. 10.
Har modtageren af ressourceforløbsydelsen indtægter som led i tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, tilbud efter
kapitel 5 i lov om kompensation til handicappede i erhverv m.v., tilbud i medfør af selvforsørgelses- og hjemrejseprogrammet eller
introduktionsprogrammet efter integrationsloven eller andre beskæftigelsesfremmende foranstaltninger, ses der ved beregningen af
ressourceforløbsydelsen efter stk. 2 bort fra 15,73 kr. (2015-niveau) pr. udført arbejdstime. Det beløb, der kan ses bort fra, kan
ikke beregnes på grundlag af mere end 160 timer pr. måned.
Stk. 11.
Feriegodtgørelse efter ferielovgivningen og udbetalte ferietillæg til personer, der er ophørt med at modtage hjælp efter § 87 i
barnets lov, medfører fradrag i ressourceforløbsydelsen på samme måde som lønindtægt, jf. stk. 9, når ferien holdes. Fradraget
sker i ressourceforløbsydelsen for den periode, som feriegodtgørelsen eller ferietillægget er bestemt til at dække. Optjent ferie
med feriegodtgørelse skal afholdes før ferie efter § 69 k, stk. 6. En person kan holde ferie med feriegodtgørelse eller
ferietillæg samt ressourceforløbsydelse efter 1. og 2. pkt., selv om personen ikke har modtaget ressourceforløbsydelse i 12
sammenhængende måneder.
Stk. 12.
§ 33 finder anvendelse for fradrag i ressourceforløbsydelse under jobafklaringsforløb.
Stk. 13.
Uddannelsesgodtgørelse efter §§ 18 a-18 h i lov om arbejdsskadesikring medfører ikke fradrag i ressourceforløbsydelsen.
Stk. 14.
Personer, der modtager ressourceforløbsydelse, bevarer retten til ydelse ved sygdom, barsel og sorgorlov og ved flytning til en
anden kommune.
Stk. 15.
En person er ikke længere berettiget til ressourceforløbsydelse, når ansættelsen i et fleksjob efter § 120 i lov om en aktiv
beskæftigelsesindsats ophører.
Betingelser for at modtage ressourceforløbsydelse i jobafklaringsforløb
Det er en betingelse for at modtage ressourceforløbsydelse efter § 69 j, at personen deltager aktivt i
jobafklaringsforløbet, genoptager sit arbejde delvis, når det er muligt, tager imod rimelige tilbud om arbejde og møder til
jobsamtaler, som kommunen indkalder til som led i jobafklaringsforløbet. En person er berettiget til at modtage
ressourceforløbsydelse fra første fraværsdag, hvor der ikke er ret til sygedagpenge efter lov om sygedagpenge, og frem til
kommunen har truffet afgørelse om, at den pågældende opfylder betingelserne for et jobafklaringsforløb efter § 24 a i lov om
sygedagpenge, uanset at den pågældende ikke har kunnet stå til rådighed efter 1. pkt. i denne periode.
Stk. 2.
Afviser en person at modtage behandling foretaget af en læge i form af operation eller lægeordineret medicin eller lægebehandling
af tilsvarende indgribende karakter, kan dette ikke tillægges betydning for kommunens vurdering af, om personen har ret til
ressourceforløbsydelse i jobafklaringsforløb.
Stk. 3.
Kommunen har pligt til at vurdere, om en person, der modtager ressourceforløbsydelse efter § 69 j, fortsat opfylder betingelserne
herfor, hvis personen
-
ikke deltager i tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats eller et tilbud efter kapitel 5 i lov om kompensation til
handicappede i erhverv m.v. eller anden lovgivning, som fremgår af rehabiliteringsplanen eller en helhedsorienteret plan,
-
afslår et tilbud om arbejde, som personen er henvist til,
-
udebliver fra en jobsamtale i kommunen eller hos anden aktør eller fra en rådighedsvurdering i kommunen,
-
undlader at give meddelelse til kommunen eller arbejdsgiveren om sygdom i tilfælde, hvor personen er givet et tilbud efter lov
om en aktiv beskæftigelsesindsats eller et tilbud efter kapitel 5 i lov om kompensation til handicappede i erhverv m.v. eller
anden lovgivning, som fremgår af rehabiliteringsplanen eller en helhedsorienteret plan, eller
-
undlader at overholde den frist, som jobcenteret har fastsat, for selv at booke en jobsamtale digitalt, jf. kapitel 7 i lov om
en aktiv beskæftigelsesindsats.
Stk. 4.
§ 13, stk. 7 og 8, og regler fastsat i medfør af § 13, stk. 16, finder anvendelse for modtagere af ressourceforløbsydelse i
jobafklaringsforløb.
Stk. 5.
En person er fritaget for at stå til rådighed i perioder, hvor personen har ret til fravær ved graviditet, barsel, adoption og
sorgorlov efter barselslovens § 6, stk. 1 og 2, §§ 7, 7 a og 8, § 9, stk. 1, § 13, § 14, stk. 1 og 2, og § 14 a, i det omfang der
under fraværet ville have været ret til dagpenge som ledig efter barselslovens § 20, § 21, stk. 1 og 2, § 21 b, stk. 1-3, § 21 c,
stk. 1-4, § 23 b, stk. 1-3, og § 23 c, stk. 1 og 2.
Stk. 6.
En person, der har modtaget ressourceforløbsydelse i 12 sammenhængende måneder, har ret til op til 5 ugers ferie, hvor personen
kan modtage ressourceforløbsydelse. Ferien skal afholdes inden for de 12 følgende måneder. Det er en betingelse, at personen i
øvrigt opfylder betingelserne for at modtage ressourceforløbsydelse, mens ferien afholdes. Personen er ikke omfattet af stk. 1 og
3, mens ferien afholdes. Har personen optjent ret til ferie med feriegodtgørelse, skal denne ferie afholdes først. Den samlede
ferie kan højst udgøre 5 uger. § 13, stk. 13, finder tilsvarende anvendelse for personer, der er omfattet af 1. pkt.
Stk. 7.
For personer, som modtager ressourceforløbsydelse, og som har fået en helhedsorienteret plan, jf. § 46 i lov om en aktiv
beskæftigelsesindsats, erstatter en helhedsorienteret plan rehabiliteringsplanens indsatsdel.
Stk. 8.
Beskæftigelsesministeren kan fastsætte regler om, at kravet om at stå til rådighed efter stk. 1 og 3 i helt særlige tilfælde kan
fraviges.
Sanktioner ved manglende deltagelse i jobafklaringsforløbet m.v.
Det er en betingelse for, at kommunen kan foretage fradrag i eller nedsættelse eller ophør af ressourceforløbsydelsen
efter §§ 69 m-69 p, at kommunen skriftligt har vejledt personen om rettigheder og pligter i forhold til rådighed og sanktioner.
Stk. 2.
Forud for fradrag i eller nedsættelse eller ophør af ressourceforløbsydelsen efter §§ 69 m-69 p skal kommunen have udtømt alle
rimelige muligheder for at komme i personlig kontakt med personen med henblik på en vurdering af, om der forelå en rimelig grund
til udeblivelsen m.v.
Stk. 3.
Fradrag i eller nedsættelse eller ophør af ressourceforløbsydelsen sker med virkning fra den dag, hvor modtageren af
ressourceforløbsydelse uden rimelig grund har undladt at opfylde sine pligter efter §§ 69 m-69 p. Fradrag og nedsættelser i
ressourceforløbsydelsen skal ske inden for 3 hele kalendermåneder efter hændelsestidspunktet. Opgørelse af omfanget af udeblivelse
fra tilbud efter § 69 k kan ske som en samlet opgørelse for en måned. Partshøring foretages i forbindelse med den samlede
månedlige opgørelse.
Stk. 4.
Fradrag efter §§ 69 m-69 p sker med en gennemsnitssats pr. dag, hvor personen er udeblevet fra tilbud m.v. Hvis den månedlige
ressourceforløbsydelse til en person er nedsat, nedsættes fradraget pr. dag med samme andel. Gennemsnitssatsen fastsættes på
grundlag af den årlige hjælp efter § 69 j og fastsættes pr. dag beregnet på grundlag af en 5-dagesuge.
Stk. 5.
§ 35, stk. 8, finder tilsvarende anvendelse for modtagere af ressourceforløbsydelse.
Stk. 6.
Beskæftigelsesministeren offentliggør størrelsen af fradraget efter stk. 4.
Stk. 7.
Når kommunen partshører en person om muligt fradrag i eller nedsættelse eller ophør af ressourceforløbsydelse efter stk. 1, skal
kommunen orientere en arbejdsgiver, der er berettiget til refusion efter § 69 t, om det mulige fradrag i refusionen.
Hvis en person uden rimelig grund afviser eller udebliver fra et tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats,
tilbud efter kapitel 5 i lov om kompensation til handicappede i erhverv m.v. eller anden lovgivning, som fremgår af
rehabiliteringsplanen eller en helhedsorienteret plan, skal kommunen foretage et fradrag i ressourceforløbsydelsen.
Stk. 2.
Fradraget i ressourceforløbsydelsen efter stk. 1 foretages for det antal dage, hvor den pågældende er udeblevet helt eller delvis.
Stk. 3.
Kommunen kan foretage et forholdsmæssigt fradrag i godtgørelsen efter § 176 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, når
deltageren uden rimelig grund udebliver fra et tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats eller anden lovgivning.
Hvis en person uden rimelig grund udebliver fra en jobsamtale som led i jobafklaringsforløbet, jf. kapitel 7, i lov om
en aktiv beskæftigelsesindsats, eller en rådighedsvurdering i kommunen, jf. § 69 k, stk. 3, skal kommunen foretage fradrag i
ressourceforløbsydelsen for de dage, der går, fra personen skulle være mødt til samtalen eller rådighedsvurderingen, og indtil
kontakten til kommunen er genoprettet. Der foretages fradrag i ydelsen for den dag, hvor samtalen eller rådighedsvurderingen
skulle have fundet sted, uanset om personen kontakter kommunen samme dag.
Stk. 2.
Stk. 1 finder anvendelse ved jobsamtaler, der finder sted hos en anden aktør. Det er kommunen, der træffer afgørelse om fradrag i
ydelsen.
Stk. 3.
Stk. 1 finder tilsvarende anvendelse for jobsamtaler, som personen selv har booket.
Stk. 4.
For en person, som uden rimelig grund har undladt selv at booke en jobsamtale digitalt inden for den frist, som jobcenteret har
fastsat, jf. kapitel 7 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, foretager kommunen fradrag i ressourceforløbsydelsen for de dage,
der går, fra personen skulle have booket jobsamtalen digitalt, og indtil personen har booket en jobsamtale digitalt, eller til
personen har genoprettet kontakten med jobcenteret. Der foretages fradrag i ydelsen for den dag, hvor jobsamtalen skulle have
været booket, uanset om personen booker jobsamtalen dagen efter fristens udløb.
Ressourceforløbsydelsen nedsættes, hvis en person
-
uden rimelig grund ophører med sit arbejde,
-
uden rimelig grund afviser tilbud om arbejde,
-
undlader at give meddelelse om sygdom til kommunen eller arbejdsgiveren, hvor personen er givet tilbud efter lov om en aktiv
beskæftigelsesindsats, tilbud efter kapitel 5 i lov om kompensation til handicappede i erhverv m.v. eller anden lovgivning, og
hvor tilbuddet fremgår af rehabiliteringsplanen eller en helhedsorienteret plan, eller
-
uden rimelig grund undlader efter krav fra jobcenteret at søge konkrete job.
Stk. 2.
Ydelsen nedsættes med følgende beløb pr. hændelse, jf. dog stk. 3:
-
1.644 kr. (2014-niveau) for personer, der modtager ydelse efter § 69 j, stk. 2, nr. 1 og 2.
-
255 kr. (2014-niveau) for personer, der modtager ydelse efter § 69 j, stk. 2, nr. 3 og 4.
Stk. 3.
Ydelsen nedsættes med følgende beløb pr. hændelse, hvis personen er omfattet af §§ 10 f, 10 h eller 10 j:
-
1.735 kr. (2018-niveau) for personer, der modtager ressourceforløbsydelse på niveau med ydelsen i § 22, stk. 2, nr. 1.
-
868 kr. (2018-niveau) for personer, der modtager ressourceforløbsydelse på niveau med ydelsen i § 22, stk. 2, nr. 2 og 3.
-
269 kr. (2018-niveau) for personer, der modtager ressourceforløbsydelse på niveau med ydelsen i § 22, stk. 2, nr. 4.
Stk. 4.
Nedsættelsen sker på grundlag af den ydelse, som personen på hændelsestidspunktet var eller ville være berettiget til. Der kan i
en kalendermåned kun ske en enkelt nedsættelse efter stk. 2 eller 3.
Stk. 5.
Hvis den månedlige ydelse til en person efter § 69 j er nedsat, nedsættes beløbene i stk. 2 eller 3 med samme andel.
Hvis personen gentagne gange uden rimelig grund afviser eller udebliver fra tilbud efter lov om en aktiv
beskæftigelsesindsats, tilbud efter kapitel 5 i lov om kompensation til handicappede i erhverv m.v. eller anden lovgivning eller
på anden vis undlader at medvirke til jobafklaringsforløbet, som fremgår af rehabiliteringsplanen eller en helhedsorienteret plan,
jf. kapitel 18 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, kan kommunen træffe afgørelse om, at ressourceforløbsydelsen ophører.
En person, der modtager ressourceforløbsydelse efter § 69 j, stk. 2, nr. 1 og 2, skal have ressourceforløbsydelsen
nedsat med en tredjedel i 3 uger, hvis den pågældende mod bedre vidende
-
har tilsidesat sin pligt til at oplyse om arbejde efter § 11, stk. 2, i lov om retssikkerhed og administration på det sociale
område eller
-
uberettiget har modtaget ressourceforløbsydelse under ophold i udlandet.
Stk. 2.
En person omfattet af stk. 1, som to gange inden for de seneste 5 år mod bedre vidende har tilsidesat sin pligt til at oplyse om
arbejde efter § 11, stk. 2, i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område eller uberettiget og mod bedre vidende
har modtaget ressourceforløbsydelse under ophold i udlandet, skal have ressourceforløbsydelsen nedsat med en tredjedel i 20 uger.
Stk. 3.
En person omfattet af stk. 1, som tre eller flere gange inden for de seneste 5 år mod bedre vidende har tilsidesat sin pligt til
at oplyse om arbejde efter § 11, stk. 2, i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område eller uberettiget og mod
bedre vidende har modtaget ressourceforløbsydelse under ophold i udlandet, skal have ressourceforløbsydelsen nedsat med en
tredjedel i 20 uger for hver gang, oplysningspligten er tilsidesat eller den pågældende har været i udlandet, og skal herudover
tilbagebetale den nedsatte ressourceforløbsydelse.
Stk. 4.
Nedsættelsen af ressourceforløbsydelsen efter stk. 1-3 bortfalder, hvis den ikke er afviklet inden for 5 år fra det tidspunkt,
hvor kommunen har konstateret forseelsen.
Stk. 5.
En person, der modtager ressourceforløbsydelse efter § 69 j, stk. 2, nr. 3 og 4, skal tilbagebetale en tredjedel af
ressourceforløbsydelsen for 3 uger, hvis den pågældende mod bedre vidende
-
har tilsidesat sin pligt til at oplyse om arbejde efter § 11, stk. 2, i lov om retssikkerhed og administration på det sociale
område eller
-
uberettiget har modtaget ressourceforløbsydelse under ophold i udlandet.
Stk. 6.
En person omfattet af stk. 5, som to gange inden for de seneste 5 år mod bedre vidende har tilsidesat sin pligt til at oplyse om
arbejde efter § 11, stk. 2, i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område eller uberettiget og mod bedre vidende
har modtaget ressourceforløbsydelse under ophold i udlandet, skal tilbagebetale en tredjedel af ressourceforløbsydelsen for 20
uger.
Stk. 7.
En person omfattet af stk. 5, som tre eller flere gange inden for de seneste 5 år mod bedre vidende har tilsidesat sin
oplysningspligt eller uberettiget har modtaget ressourceforløbsydelse under ophold i udlandet, skal tilbagebetale hele
ressourceforløbsydelsen for 20 uger for hver gang, oplysningspligten er tilsidesat eller den pågældende har været i udlandet.
Stk. 8.
Tilbagebetalingskravet beregnes på grundlag af ressourceforløbsydelsen for første hele kalendermåned efter afgørelsen og de
efterfølgende måneder. Ressourceforløbsydelsen afrundes til nærmeste hele kronebeløb. Hvis en person tillige er omfattet af en
sanktion efter §§ 69 l-69 p eller i øvrigt ikke er berettiget til ressourceforløbsydelse, udskydes sanktionen om nedsættelse eller
tilbagebetaling af ressourceforløbsydelsen efter stk. 1-3 og 5-7, indtil sanktionen efter §§ 69 l-69 p er afviklet eller
bortfaldet eller der på ny ydes ressourceforløbsydelse. Hvis sanktionen efter stk. 1-3 og 5-7 allerede er påbegyndt, udskydes den
resterende del af sanktionen, indtil sanktionen efter §§ 69 l-69 p er afviklet eller der på ny ydes ressourceforløbsydelse.
Nedsættelsen efter stk. 1-3 sker i ressourceforløbsydelse fra første hele kalendermåned efter afgørelsen.
Stk. 9.
Kommunen træffer afgørelse om nedsættelse af ressourceforløbsydelsen efter stk. 1-3 eller tilbagebetaling af
ressourceforløbsydelsen efter stk. 3 og 5-7.
Stk. 10.
Tilbagebetaling af ressourceforløbsydelsen efter stk. 3 og 5-9 sker efter § 95.
Stk. 11.
Hvis Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering modtager oplysninger om, at en person kan være omfattet af stk. 1-3 og 5-7, kan
styrelsen indhente en redegørelse fra kommunen om, hvorvidt kommunen har taget stilling til muligheden for en sanktion efter disse
bestemmelser.
Handlekommunen kan uden forudgående samtykke fra den, der søger om eller får ressourceforløbsydelse, forlange, at en
tidligere handlekommune giver oplysninger om afgørelser om sanktioner efter §§ 69 m-69 q, hvis oplysningerne herom er nødvendige
for handlekommunens behandling af sagen. Handlekommunen skal uanset muligheden for at indhente oplysningerne uden samtykke forsøge
at få samtykke til at indhente oplysningerne.
Kapitel 11 og 12 finder anvendelse for udbetaling og tilbagebetaling af ressourceforløbsydelse i jobafklaringsforløb.
En arbejdsgiver, der udbetaler løn under sygefravær til en sygemeldt, der påbegynder et jobafklaringsforløb, har ret
til refusion for det antal timer, som arbejdsgiveren udbetaler løn for.
Stk. 2.
Arbejdsgiverens refusion udgør et beløb pr. time, der beregnes ud fra den ressourceforløbsydelse, den sygemeldte ville have haft
ret til, hvis den sygemeldte ikke havde haft indtægter, der medfører fradrag i ressourceforløbsydelsen efter § 69 j. Refusionen
kan dog højst udgøre et beløb svarende til den udbetalte løn og kan højst ydes for 37 timer pr. uge.
Stk. 3.
Får lønmodtageren udbetalt løn under fravær fra flere arbejdsgivere, udbetales refusionen til den enkelte arbejdsgiver
forholdsmæssigt ud fra antallet af timer i det enkelte arbejdsforhold.
Stk. 4.
Refusion efter stk. 1-3 nedsættes med det beløb, som arbejdsgiveren har ret til efter lov om sygedagpenge.
Beskæftigelsesministeren kan fastsætte nærmere regler om beregning, nedsættelse af refusion, frister for anmodning,
udbetaling, administration, regnskab, revision, tilsyn m.v. for arbejdsgiverens refusion af ressourceforløbsydelse.
Beskæftigelsesministeren kan herudover fastsætte regler om tilbagebetaling af refusion af ressourceforløbsydelse, der er udbetalt
på et urigtigt grundlag.
En arbejdsgiver har ikke ret til efter forvaltningslovens §§ 9, 19 og 24 at blive gjort bekendt med helbredsmæssige
eller lægelige oplysninger om lønmodtageren, der indgår i en sag om refusion af ressourceforløbsydelse under jobafklaringsforløb
efter § 69 t i kommunen eller i Ankestyrelsen, selv om arbejdsgiveren er part i sagen, jf. dog stk. 4.
Stk. 2.
Ved helbredsmæssige oplysninger efter stk. 1 forstås personoplysninger, der vedrører en persons fysiske eller mentale helbred,
herunder levering af sundhedsydelser, og som giver information om vedkommendes helbredstilstand.
Stk. 3.
Ved lægelige oplysninger efter stk. 1 forstås øvrige oplysninger end helbredsmæssige, jf. stk. 2, der er udvekslet mellem læge,
psykolog eller andet sundhedspersonale og lønmodtageren.
Stk. 4.
Arbejdsgiveren har dog ret til at blive gjort bekendt med oplysninger efter stk. 1, hvis de pågældende oplysninger er af væsentlig
betydning for, at arbejdsgiveren kan varetage sine økonomiske interesser i en sag om helt eller delvist afslag på refusion af
ressourceforløbsydelse under jobafklaringsforløb efter § 69 t, medmindre afgørende hensyn til lønmodtagerens interesse i
hemmeligholdelse efter forholdets særlige karakter er påkrævet.
Arbejdsgivers ret til tillæg til refusion
En arbejdsgiver, som modtager refusion efter § 69 t, er berettiget til at modtage et tillæg til refusion.
Stk. 2.
Tillægget til refusion beregnes med den procentsats, der er nævnt i stk. 3, på grundlag af refusionen til arbejdsgiveren.
Tillægget til refusion for 1 måned afrundes til nærmeste hele kronebeløb.
Stk. 3.
Tillægget til refusion til arbejdsgiveren beregnes med følgende procentsatser:
-
I 2020 med 0,3 pct.
-
I 2021 med 0,6 pct.
-
I 2022 med 0,9 pct.
-
I 2023 med 1,2 pct.
-
I 2024 med 1,5 pct.
-
I 2025 med 1,8 pct.
-
I 2026 med 2,1 pct.
-
I 2027 med 2,4 pct.
-
I 2028 med 2,7 pct.
-
I 2029 med 3,0 pct.
-
Fra 2030 med 3,3 pct.
Stk. 4.
Tillægget til refusion udbetales af kommunen. Kommunens udgifter til tillæg til refusion afholdes af staten, jf. § 105, stk. 2.
Stk. 5.
Beskæftigelsesministeren kan fastsætte regler om en arbejdsgivers tillæg til refusion, herunder regler om beregning og udbetaling
af tillæg til refusion og tilbagebetaling af tillæg til refusion.
Kapitel 6 c
Revalideringsydelse m.v.
Personer, der er visiteret til revalidering efter kapitel 21 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, modtager hjælp i
form af
-
revalideringsydelse efter § 71,
-
mindste overenskomstmæssige praktik-, elev- eller lærlingeløn eller
-
mindste overenskomstmæssige løn eller den løn, som sædvanligvis gælder for tilsvarende arbejde.
Stk. 2.
Det er en betingelse for at modtage hjælp efter stk. 1, at revalideringen sker i overensstemmelse med de tilbud, som er afgivet,
og som fremgår af »Min Plan« på Jobnet eller en helhedsorienteret plan, jf. §§ 41 og 46 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.
Stk. 3.
En revalidend modtager hjælp uden hensyn til ægtefællens indtægts- eller formueforhold.
Stk. 4.
Er den løn, som revalidenden modtager efter stk. 1, nr. 2, lavere end den konkrete sats for revalideringsydelse, yder kommunen
tilskud op til niveauet for revalideringsydelsen.
Stk. 5.
En revalidend, der får dækket sine leveomkostninger efter anden lovgivning, kan ikke samtidig få revalideringsydelse.
Stk. 6.
En ung revalidend, der netop har forladt skolesystemet, og som kan klare sig med de normale støtteordninger til dækning af
leveomkostninger, f.eks. fra Statens Uddannelsesstøtte, kan kun få revalideringsydelse, hvis den pågældende har betydelige
begrænsninger i arbejdsevnen eller af andre grunde har særligt begrænsede erhvervsmuligheder.
For personer, der er fyldt 30 år, udgør revalideringsydelsen et månedligt beløb på 18.878 kr. (2019-niveau).
Stk. 2.
For personer under 30 år udgør revalideringsydelsen et månedligt beløb, jf. dog stk. 4, på
-
18.878 kr. (2019-niveau), når personen forsørger eget barn i hjemmet,
-
15.180 kr. (2019-niveau), når personen er fyldt 25 år og har forsørgelsespligt over for ikke hjemmeboende børn,
-
11.243 kr. (2019-niveau), når personen er fyldt 25 år og ikke har forsørgelsespligt over for børn,
-
7.363 kr. (2019-niveau), når personen er under 25 år og ikke bor hos en eller begge forældre,
-
3.553 kr. (2019-niveau), når personen er under 25 år og bor hos en eller begge forældre,
-
11.423 kr. (2019-niveau), når personen er under 25 år, er gravid og har passeret 12. svangerskabsuge,
-
15.180 kr. (2019-niveau), når personen er under 25 år og har en dokumenteret psykisk lidelse, der er diagnosticeret som
skizofreni, skizotypisk sindslidelse, vedvarende psykotisk tilstand, korterevarende psykotisk tilstand, skizoaffektiv lidelse,
uspecificeret ikke organisk betinget psykose eller emotionelt ustabil personlighedsstruktur af borderlinetype, og har
forsørgelsespligt over for ikke hjemmeboende børn, og
-
11.423 kr. (2019-niveau), når personen er under 25 år, ikke bor hos en eller begge forældre og har en dokumenteret psykisk
lidelse som anført i nr. 7.
Stk. 3.
En person under 25 år, som har en dokumenteret bidragspligt over for et barn, og som modtager revalideringsydelse efter satserne i
stk. 2, nr. 4 eller 5, får et månedligt tillæg, der svarer til det fastsatte bidrag, dog højst normalbidraget. Er bidraget
forskudsvis udlagt på tidspunktet for udbetaling af hjælp, benyttes tillægget til afdrag på bidragsgælden. Revalideringsydelsen
inklusive tillæg kan pr. måned højst udgøre 15.180 kr. (2019-niveau).
Stk. 4.
Har personer omfattet af stk. 2, nr. 2-8, i de 6 kalendermåneder, der ligger forud for den måned, hvori beslutningen om
revalidering er truffet, haft indtægter, jf. §§ 72 og 73, der gennemsnitligt overstiger 18.878 kr. (2019-niveau) pr. måned, udgør
revalideringsydelsen 18.878 kr. (2019-niveau).
Stk. 5.
For revalidender, der modtager selvforsørgelses- og hjemrejseydelse eller overgangsydelse efter § 22, erstatter denne ydelse
revalideringsydelsen.
Stk. 6.
Revalidenden bevarer sit hidtidige forsørgelsesgrundlag under forrevalidering.
Indtægter efter § 71, stk. 4, opgøres som summen af
-
arbejdsmarkedsbidragspligtig indkomst, jf. arbejdsmarkedsbidragsloven, som er indberettet til indkomstregisteret, jf. lov om et
indkomstregister,
-
ydelser i form af arbejdsløshedsdagpenge og feriedagpenge efter lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., dagpenge ved sygdom efter
lov om sygedagpenge, dagpenge ved barsel eller sorgorlov efter barselsloven, voksenuddannelsesstøtte efter lov om statens
voksenuddannelsesstøtte, godtgørelse efter lov om godtgørelse og tilskud ved deltagelse i erhvervsrettet voksen- og
efteruddannelse, SU efter SU-loven og ydelser efter lov om aktiv socialpolitik, som er indberettet til indkomstregisteret, jf. lov
om et indkomstregister, og
-
lønindkomst erhvervet om bord på skibe, herunder om bord på dansk skib registreret i Dansk Internationalt Skibsregister, som er
indberettet til indkomstregisteret, jf. lov om et indkomstregister.
Stk. 2.
Indtægter som nævnt i stk. 1, som ikke fremgår af indkomstregisteret, kan medregnes, hvis de kan dokumenteres.
Stk. 3.
Anden indtægt, herunder udenlandsk indtægt, som svarer til indtægter nævnt i stk. 1, kan medregnes, når revalidenden kan
dokumentere indtægten.
Stk. 4.
Kommunen kan få terminaladgang til de nødvendige oplysninger i indkomstregisteret til brug for opgørelsen af indkomster m.v. efter
stk. 1, jf. § 7 i lov om et indkomstregister, herunder oplysninger om, hvem der har foretaget indberetningen, og identiteten af
den, oplysningerne vedrører.
Ved opgørelse af en revalidends forudgående indtægt, jf. § 71, stk. 4, indgår indtægter fra selvstændig
erhvervsvirksomhed opgjort som grundlaget for arbejdsmarkedsbidrag efter arbejdsmarkedsbidragslovens §§ 4 og 5.
Stk. 2.
Indtægterne opgøres som et månedligt gennemsnit på grundlag af den eller de årsopgørelser, der dækker perioden nævnt i § 71, stk.
4. Foreligger der ikke årsopgørelser på afgørelsestidspunktet, kan der træffes en foreløbig afgørelse efter § 71, stk. 4, på
baggrund af en erklæring på tro og love fra personen om, hvilke indtægter personen har haft fra selvstændig erhvervsvirksomhed.
Opgørelse af en revalidends indtægter efter §§ 72 og 73 sker ud fra de oplysninger, der foreligger på det tidspunkt,
hvor der træffes afgørelse om revalidering, jf. § 71, stk. 4.
Stk. 2.
En revalidend har krav på efterbetaling, hvis det senere viser sig, at indtægterne for perioden i gennemsnit har oversteget 18.878
kr. (2019-niveau), således at revalidenden er berettiget til revalideringsydelse efter § 71, stk. 4.
Stk. 3.
Har indtægterne for perioden været mindre end 18.878 kr. (2019-niveau) i gennemsnit pr. måned, skal revalideringsydelsen fremover
nedsættes til den sats, der følger af § 71, stk. 2.
Revalidenden bevarer revalideringsydelsen ved kortvarige afbrydelser i revalideringsforløbet, der ikke har betydning
for at gennemføre de tilbud, som fremgår af »Min Plan« på Jobnet eller en helhedsorienteret plan med hensyn til mål og indhold,
jf. §§ 41 og 46 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.
En revalidend, der har været i revalidering i 12 sammenhængende måneder i form af tilbud efter kapitel 11 og 12 i lov
om en aktiv beskæftigelsesindsats eller særligt tilrettelagte projekter efter kapitel 14 i samme lov, har ret til op til 4 ugers
ferie, hvor personen kan modtage den hidtidige ydelse. Ferien skal afholdes inden for de 12 følgende måneder. Det er en
betingelse, at personen i øvrigt opfylder betingelserne for at modtage ydelsen, mens ferien afholdes. Har personen optjent ret til
ferie med feriegodtgørelse, skal denne ferie afholdes først. Den samlede ferie kan højst udgøre 4 uger. En ferieperiode må højst
vare 2 uger.
Stk. 2.
Det er en betingelse for afholdelse af ferie, at personen har indgået aftale med kommunen om feriens placering. Ved placering af
ferien skal der tages hensyn til personens øvrige forhold, herunder familiens afholdelse af ferie, medmindre det i væsentlig grad
modvirker tilbud efter kapitel 11 og 12 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats eller det tilbud, som den pågældende har fået i
form af særligt tilrettelagte projekter efter kapitel 14 i samme lov. Kan revalidenden og kommunen ikke blive enige om, hvornår
ferien skal afholdes, træffer kommunen afgørelse herom.
Revalidenden bevarer revalideringsydelsen, når personen har ret til fravær ved graviditet, barsel, adoption og
sorgorlov efter barselslovens § 6, stk. 1 og 2, §§ 7, 7 a og 8, § 9, stk. 1, § 13, § 14, stk. 1 og 2, og § 14 a, i det omfang der
under fraværet ville have været ret til dagpenge som ledig efter barselslovens § 20, § 21, stk. 1 og 2, § 21 b, stk. 1-3, § 21 c,
stk. 1-4, § 23 b, stk. 1-3, og § 23 c, stk. 1 og 2.
Arbejde under revalidering
Kommunen kan tillade andet arbejde i begrænset omfang, hvis arbejdet kan forenes med revalideringsforløbet, herunder de
tilbud, som fremgår af »Min Plan« på Jobnet eller en helhedsorienteret plan, jf. §§ 41 og 46 i lov om en aktiv
beskæftigelsesindsats.
Indtægter, der medfører nedsættelse af revalideringsydelsen
Kommunen nedsætter revalideringsydelsen med indtægter fra andet arbejde, dog kun hvis disse overstiger 12.000 kr. pr.
år.
Stk. 2.
Ved afgørelsen af, hvad der kan betegnes som arbejdsindtægter, anvendes de regler, der er fastsat i medfør af § 58 i lov om
arbejdsløshedsforsikring m.v.
Kommunen nedsætter revalideringsydelsen med indtægter fra løbende udbetalinger fra forsikringer og pensionsordninger,
herunder løbende udbetaling af erhvervsevnetabserstatning efter lov om arbejdsskadesikring og efter lov om erstatning og
godtgørelse til tidligere udsendte soldater og andre statsansatte med sent diagnosticeret posttraumatisk belastningsreaktion.
Disse indtægter trækkes dog kun fra, i det omfang de sammenlagt med revalideringsydelsen overstiger revalidendens hidtidige
arbejdsindtægter.
Stk. 2.
Beskæftigelsesministeren kan fastsætte regler om, hvordan hidtidige arbejdsindtægter opgøres og reguleres m.v.
Særlig støtte under revalidering
Kommunen giver støtte til nødvendige merudgifter til bolig på grund af en nedsat fysisk eller psykisk funktionsevne,
når revalidenden får revalideringsydelse efter § 71, stk. 2, nr. 2-8.
Kommunen giver støtte til nødvendige merudgifter til bolig efter stk. 2 til personer med nedsat fysisk eller psykisk
funktionsevne, der deltager i forrevalidering efter kapitel 21 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, og som har modtaget
uddannelseshjælp efter § 23, stk. 2, nr. 8 eller 9, og aktivitetstillæg efter § 24, stk. 3, nr. 5 eller 6, i sammenlagt 6 måneder.
Herudover skal
-
personen ikke være i stand til at gennemføre en SU-berettigende uddannelse,
-
revalidering ikke antages at kunne bringe personen i arbejde inden for en rimelig periode og
-
personen ikke være i stand til at påtage sig et arbejde.
Stk. 2.
Støtte ydes, hvis boligudgiften efter fradrag af boligsikring overstiger 1.000 kr. pr. måned inklusive el og varme. Støtten kan
ikke overstige 2.000 kr. pr. måned og kan højst udbetales i 12 sammenhængende måneder. Støtten udbetales i forbindelse med
udbetaling af uddannelseshjælp og aktivitetstillæg efter §§ 23 og 24. Støtten udbetales første gang sammen med hjælpen for første
hele kalendermåned, efter at personen er blevet berettiget til støtte efter stk. 1. Støtten bortfalder, hvis forrevalideringen
ophører.
Stk. 3.
Inden kommunen giver støtte, skal det undersøges, om der kan skaffes en rimelig, billigere bolig.
Tilskud til forsørgelse under etablering af selvstændig virksomhed
Kommunen kan give tilskud til forsørgelse til en revalidend, der modtager støtte i form af tilskud eller rentefrit lån
til at etablere selvstændig virksomhed, jf. §§ 147 og 148 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats. Tilskud til forsørgelse kan
normalt ikke ydes i mere end 6 måneder.
Stk. 2.
Behovet for tilskud til forsørgelse skal fremgå af en forretningsmæssig forsvarlig plan for etablering af den selvstændige
virksomhed, jf. §§ 147 og 148 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.
Stk. 3.
Kommunen skal i den periode, hvor der udbetales tilskud til forsørgelse, løbende følge sagen for at sikre, at forudsætningerne for
hjælpen fortsat er opfyldt.
Kapitel 7
Ledighedsydelse
Ledighedsydelse udbetales af kommunen til personer, der er berettiget til fleksjob, jf. kapitel 20 i lov om en aktiv
beskæftigelsesindsats. Ledighedsydelse kan udbetales
-
i perioden efter visitationen, indtil den pågældende ansættes i fleksjob,
-
ved ledighed efter et fleksjob,
-
i perioder med sygdom, barsel eller sorgorlov,
-
ved afholdelse af ferie eller
-
ved midlertidige afbrydelser i arbejdet, som ikke kan tilregnes den pågældende.
Stk. 2.
Ledighedsydelse udbetales af kommunen til personer, der har været berettiget til ledighedsydelse eller har været ansat i fleksjob,
men som er overgået til ansættelse i ustøttet beskæftigelse. Ledighedsydelsen kan udbetales
-
ved ledighed, der indtræffer efter ansættelse i ustøttet beskæftigelse,
-
i perioder med sygdom, barsel eller sorgorlov,
-
ved afholdelse af ferie eller
-
ved midlertidige afbrydelser i arbejdet, som ikke kan tilregnes den pågældende.
Ledighedsydelse til personer, der er visiteret til fleksjob
Personer, der er visiteret til et fleksjob efter kapitel 20 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, har ret til
ledighedsydelse, indtil de ansættes i et fleksjob.
Stk. 2.
Ledighedsydelsen udgør 89 pct. af arbejdsløshedsdagpengenes højeste beløb, jf. § 47 i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., hvis
personen på tidspunktet for visitationen til fleksjob
-
ville være berettiget til at modtage dagpenge efter lov om sygedagpenge eller barselsloven,
-
modtager sygedagpenge,
-
deltager i revalidering, hvor tilbuddet om revalidering fremgår af »Min Plan« på Jobnet eller en helhedsorienteret plan, jf. §§
41 og 46 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, eller
-
modtager ledighedsydelse efter ansættelse i ustøttet beskæftigelse.
Stk. 3.
For personer, der ikke opfylder betingelserne i stk. 2, udgør ledighedsydelsen
-
et beløb, der svarer til den hjælp, der ydes efter § 25, stk. 2, nr. 1, hvis de har forsørgelsespligt over for børn, eller
-
et beløb, der svarer til den hjælp, der ydes efter § 25, stk. 2, nr. 2, hvis de ikke har forsørgelsespligt over for børn.
Stk. 4.
Personer, der ikke opfylder betingelserne i stk. 2, får ret til ledighedsydelse efter stk. 2, når de har været ansat i fleksjob i
9 måneder inden for de seneste 18 måneder.
Stk. 5.
Personer, der modtager tilbud om støtte i form af tilskud for at bevare selvstændig virksomhed efter § 126 i lov om en aktiv
beskæftigelsesindsats, har alene ret til ledighedsydelse ved ophør af den selvstændige virksomhed, hvis den pågældende er
visiteret til fleksjob for lønmodtagere efter § 118 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.
Stk. 6.
Personer, der er berettiget til ledighedsydelse, har også ret til ledighedsydelse ved midlertidige afbrydelser i arbejdet, som
ikke kan tilregnes den pågældende.
Stk. 7.
Modtageren bevarer ledighedsydelsen i perioder med sygdom, barsel eller sorgorlov.
Stk. 8.
Personer, der modtager ledighedsydelse, jf. stk. 1-3, bevarer retten til ydelsen ved flytning til en anden kommune.
Stk. 9.
Personer, der i forbindelse med flytning til en anden kommune opsiger et fleksjob, har ret til ledighedsydelse, hvis betingelserne
for udbetaling af ledighedsydelse er opfyldt, jf. stk. 1-3 og §§ 74 b og 75-77 b.
Stk. 10.
Beskæftigelsesministeren bekendtgør størrelsen af de beløb, der kan udbetales efter stk. 2 og 3.
Det er en forudsætning for udbetaling af ledighedsydelse, at modtageren opfylder betingelserne for at få et fleksjob,
herunder står til rådighed, jf. § 75.
Stk. 2.
Personer, der har nået fleksydelsesalderen som fastsat i lov om fleksydelse, kan højst modtage ledighedsydelse efter § 74 a, stk.
2 eller stk. 3, nr. 1, i sammenlagt 6 måneder. Herefter kan de pågældende modtage ledighedsydelse efter § 74 a, stk. 3, nr. 2.
Kommunen skal vurdere, om betingelserne for at få et fleksjob fortsat er opfyldt, når en person har fået
ledighedsydelse i 12 måneder inden for 18 måneder. Herefter skal kommunen revurdere sagen, hver gang personen på ny har modtaget
ledighedsydelse i 12 måneder inden for 18 måneder. Vurderingen skal være afsluttet, senest når pågældende har modtaget
ledighedsydelse i 18 måneder. Når en person, der modtager ledighedsydelse eller har opsagt et fleksjob, flytter til en anden
kommune, skal denne kommune afslutte vurderingen inden for fristen på 18 måneder. Kommunen skal dog senest inden for 6 måneder
efter flytningen afslutte vurderingen, hvis fristen på 18 måneder ikke kan overholdes på grund af flytningen. Perioder med
ledighedsydelse under barsel eller sorgorlov medregnes ikke.
Stk. 2.
Ved vurderingen skal kommunen anvende tilbud efter kapitel 11 eller 14 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.
Stk. 3.
Grundlaget for vurderingen skal bestå af
-
en redegørelse for, at der er anvendt tilbud efter kapitel 11 eller 14 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats,
-
en redegørelse for den pågældendes ressourcer samt mulighederne for at anvende og udvikle dem, som udarbejdes i samarbejde med
den pågældende og indeholder dennes egen opfattelse af forholdene,
-
en redegørelse for, hvorfor den pågældendes arbejdsevne fortsat anses for varigt nedsat, og
-
en redegørelse for, at det er vurderet, om der kan være grundlag for at påbegynde en sag om førtidspension eller seniorpension.
Ledighedsydelse ydes for indtil 5 dage om ugen.
Stk. 2.
Hvis en modtager af ledighedsydelse har arbejde af kortere varighed, nedsættes ledighedsydelsen med lønindtægten. Beløb, som den
pågældende modtager fra arbejdsgiveren eller Lønmodtagernes Garantifond ved ophør af en ansættelse, medfører også nedsættelse af
ledighedsydelse.
Stk. 3.
Ledighedsydelsen nedsættes med 30 pct. dels af lønindtægten, dels af anden indtægt, der træder i stedet for løn, indtil den
samlede lønindtægt pr. måned udgør 13.000 kr. (2012-niveau), og herefter med 55 pct. Kommunen udbetaler ledighedsydelsen månedsvis
bagud.
Stk. 4.
Modtageren af ledighedsydelse har pligt til at oplyse kommunen om eget og arbejdsgiverens pensionsbidrag.
Stk. 5.
Beskæftigelsesministeren fastsætter nærmere regler om, hvilken indkomst der indgår i lønindtægten, og om beregning af og fradrag i
ledighedsydelse, herunder regler om, at kommunen skal anvende oplysninger om løn m.v., som fremgår af indkomstregisteret, jf. lov
om et indkomstregister, ved beregning af og fradrag i ledighedsydelsen.
Personer, der er ansat i fleksjob, har ret til ledighedsydelse under ferie.
Stk. 2.
Personer, der modtager ledighedsydelse, har ret til at få udbetalt ledighedsydelse under ferie.
Stk. 3.
En person, der i hele ferieåret har modtaget ledighedsydelse, optjener ret til 5 ugers ferie med ledighedsydelse. I øvrige
tilfælde sker der en forholdsmæssig beregning. En person, der er visiteret til fleksjob og modtager barselsdagpenge efter
barselsloven, optjener ret til ledighedsydelse under ferie med 2,08 dage pr. måned med barselsdagpenge for den periode, hvor der
ikke optjenes ret til løn under ferie eller feriegodtgørelse eller ret til ferieydelse efter barselslovens §§ 25 b og 25 d.
Ferieåret går fra den 1. september til den 31. august.
Stk. 4.
Ferie med ledighedsydelse efter stk. 3 skal afholdes i ferieafholdelsesperioden, som omfatter ferieåret, hvori retten til
ledighedsydelse optjenes, og de efterfølgende 4 måneder fra ferieårets udgang til kalenderårets udgang. Ferie med ledighedsydelse,
der ikke er afholdt inden ferieafholdelsesperiodens udløb, bortfalder.
Stk. 5.
Der kan højst afholdes 5 ugers ferie med løn, feriegodtgørelse eller ferieydelse eller ferie med ledighedsydelse.
Stk. 6.
Personer, der har optjent ret til ferie med løn eller feriegodtgørelse, og som er ledige, kan få suppleret den løn under ferie
eller feriegodtgørelse, som udbetales under ferien, med ledighedsydelse. Ledighedsydelsen og lønnen under ferie eller
feriegodtgørelsen kan tilsammen højst udgøre et beløb, der svarer til det beløb, som personen er berettiget til efter § 74 a, stk.
2 og 3. Hvis en person, der har optjent ret til løn under ferie eller feriegodtgørelse, vælger ikke at holde ferie, kan der ikke
udbetales ledighedsydelse for det antal dage, den optjente ret til ferie med løn eller feriegodtgørelse udgør.
Stk. 7.
Ledighedsydelsen udbetales efter reglerne i § 74 a, stk. 2 og 3, og § 74 d. Der skal ikke ske nedsættelse med beløb, som den
pågældende modtager fra arbejdsgiver eller Lønmodtagernes Garantifond i forbindelse med ophør af ansættelsen.
Stk. 8.
Beskæftigelsesministeren fastsætter regler om varsling af afholdelse af ferie med ledighedsydelse.
Stk. 9.
Beskæftigelsesministeren kan fastsætte regler om retten til løbende optjening og afholdelse af ferie med ledighedsydelse.
Ledighedsydelse til personer, der ikke er visiteret til fleksjob
Personer, der er omfattet af § 74, stk. 2, har ret til ledighedsydelse ved ledighed inden for 78 uger efter ansættelse
i ustøttet beskæftigelse, når personen forinden ansættelse i ustøttet beskæftigelse har været visiteret til fleksjob. Inden for de
78 uger kan ledighedsydelsen dog kun udbetales, indtil personen har haft beskæftigelse i det omfang, der er en betingelse for
optjening af ret til arbejdsløshedsdagpenge efter § 53, stk. 2, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. Perioder med
ledighedsydelse under barsel eller sorgorlov medregnes ikke.
Stk. 2.
§ 74 a, stk. 2 og 3, og § 74 d finder tilsvarende anvendelse. Hvis en person har været ansat i ustøttet beskæftigelse i sammenlagt
9 måneder inden for 18 måneder efter ophør af fleksjob, kan den pågældende modtage ledighedsydelse, jf. § 74 a, stk. 2.
Stk. 3.
Personer, der er berettiget til ledighedsydelse efter stk. 1 og 2, har også ret til ledighedsydelse ved midlertidige afbrydelser i
arbejdet, som ikke kan tilregnes den pågældende.
Stk. 4.
Personer, der modtager ledighedsydelse efter stk. 1 og 2, bevarer ledighedsydelsen i perioder med sygdom, barsel eller sorgorlov.
Under sygdom sker opfølgningen efter kapitel 7 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.
Stk. 5.
Personer, der modtager ledighedsydelse, jf. stk. 1 og 2, bevarer retten til ydelsen ved flytning til en anden kommune.
Stk. 6.
Personer, der i forbindelse med flytning til anden kommune opsiger et job i ustøttet beskæftigelse, har ret til ledighedsydelse,
jf. stk. 1 og 2, hvis betingelserne for udbetaling af ledighedsydelse er opfyldt, jf. § 74 g.
Det er en forudsætning for udbetaling af ledighedsydelse,
-
at personen ikke har et rimeligt tilbud om arbejde, jf. § 13,
-
at ledigheden ikke kan tilregnes personen selv, og
-
at personen tager imod et rimeligt tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats eller andre tilbud, der kan forbedre
mulighederne for arbejde.
Stk. 2.
Personen har ikke pligt til at udnytte sine arbejdsmuligheder, hvis der foreligger et af de forhold, der er nævnt i § 13, stk. 7,
og i regler udstedt i medfør af § 13, stk. 16.
Stk. 3.
Opstår der tvivl om modtagerens rådighed, skal kommunen afprøve rådigheden. Dette kan ske ved tilbud efter kapitel 11 eller 14 i
lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.
Stk. 4.
Afslår modtageren et rimeligt tilbud om arbejde eller et rimeligt tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats eller andet,
der kan forbedre mulighederne for arbejde, kan der ikke udbetales ledighedsydelse til modtageren.
Stk. 5.
Personer, der har nået fleksydelsesalderen som fastsat i lov om fleksydelse, kan højst modtage ledighedsydelse efter § 74 a, stk.
2 eller stk. 3, nr. 1, i sammenlagt 6 måneder. Herefter kan de pågældende modtage ledighedsydelse efter § 74 a, stk. 3, nr. 2, så
længe den pågældende er berettiget til ledighedsydelse efter § 74 f, stk. 1.
Ledighedsydelse udbetales efter § 74 d. Der er ret til ledighedsydelse under ferie efter § 74 e. Retten til
ledighedsydelse under ferie bevares i første og andet ferieår efter ansættelse i ustøttet beskæftigelse.
En person, der modtager ledighedsydelse, skal aktivt udnytte sine arbejdsmuligheder for at opnå fleksjob. Personen skal
-
være aktivt jobsøgende, herunder registrere alle jobsøgningsaktiviteter i en joblog på Jobnet, jf. dog stk. 5,
-
deltage i opfølgningssamtaler efter § 74 c i denne lov, samtaler om rådighedsvurderinger, jobsamtaler efter kapitel 7 i lov om
en aktiv beskæftigelsesindsats og møder i rehabiliteringsteamet efter § 9 i lov om organisering og understøttelse af
beskæftigelsesindsatsen m.v.,
-
overholde den frist, som jobcenteret har fastsat, for selv at booke en jobsamtale digitalt, jf. kapitel 7 i lov om en aktiv
beskæftigelsesindsats,
-
tage imod et rimeligt tilbud om fleksjob,
-
tage imod rimelige tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, medmindre personen i medfør af § 106 i lov om en aktiv
beskæftigelsesindsats om en mindre intensiv indsats ikke er forpligtet til at tage imod tilbud, eller andre tilbud, der kan
forbedre mulighederne for at få arbejde,
-
deltage aktivt i rimelige tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats eller andre tilbud, der kan forbedre mulighederne
for at få arbejde, og
-
registrere cv-oplysninger på Jobnet efter kapitel 6 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, senest 3 uger efter personen har
opnået ret til ledighedsydelse.
Stk. 2.
Opstår der tvivl om en persons rådighed, skal kommunen afprøve denne. Det kan ske ved at anvende tilbud efter kapitel 11 eller 14
i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.
Stk. 3.
Stk. 1, nr. 1, 4 og 5, gælder dog ikke, hvis den pågældende har en rimelig grund til ikke at udnytte sine arbejdsmuligheder, jf. §
13, stk. 7 og 8, og regler fastsat i medfør af § 13, stk. 16.
Stk. 4.
Stk. 1, nr. 7, gælder dog ikke, hvis personen ikke står til rådighed for et fleksjob i en periode, som jobcenteret vurderer vil
vare mere end 1 måned, fordi personen ikke kan deltage i uddannelse eller arbejde på grund af sygdom eller der er risiko for, at
helbredet forringes, hvis den hidtidige uddannelse eller det hidtidige arbejde fortsættes, personen er nødt til at passe sine børn
og der ikke kan anvises anden pasningsmulighed eller personen modtager støtte efter barnets lov til pasning af et et barn med
handicap eller døende nærtstående, efter lov om social service til pasning af en handicappet voksen eller en døende nærtstående
eller efter barselsloven til pasning af et alvorligt sygt barn. Når personen igen står til rådighed for et fleksjob, skal den
pågældende snarest muligt, dog senest efter 3 uger, registrere cv-oplysninger på Jobnet.
Stk. 5.
Jobcenteret kan fritage en person for at registrere alle jobsøgningsaktiviteter i en joblog på Jobnet, jf. stk. 1, nr. 1, hvis det
vurderes, at det enten ikke er muligt eller er meget vanskeligt for personen på grund af den pågældendes nedsatte fysiske eller
psykiske funktionsevne m.v. Jobcenteret og personen skal aftale, hvordan den pågældende i stedet skal dokumentere sine
jobsøgningsaktiviteter.
Stk. 6.
En person er fritaget for at stå til rådighed i perioder, hvor personen har ret til fravær ved graviditet, barsel, adoption og
sorgorlov efter barselslovens § 6, stk. 1 og 2, §§ 7, 7 a og 8, § 9, stk. 1, § 13, § 14, stk. 1 og 2, og § 14 a, i det omfang der
under fraværet ville have været ret til dagpenge som ledig efter barselslovens § 20, § 21, stk. 1 og 2, § 21 b, stk. 1-3, § 21 c,
stk. 1-4, § 23 b, stk. 1-3, og § 23 c, stk. 1 og 2.
Stk. 7.
Beskæftigelsesministeren kan fastsætte regler om, at kravet om at stå til rådighed efter stk. 1 i helt særlige tilfælde kan
fraviges.
Det er en betingelse for, at kommunen kan foretage fradrag i eller nedsættelse eller ophør af ledighedsydelsen efter §§
76-77 b, at kommunen skriftligt har vejledt personen om rettigheder og pligter i forhold til rådighed og sanktioner.
Stk. 2.
§ 35, stk. 8, finder tilsvarende anvendelse for modtagere af ledighedsydelse.
Hvis en person ikke er aktivt jobsøgende, jf. § 75, stk. 1, nr. 1, og stk. 5, skal kommunen give den pågældende en frist
på op til 3 måneder til at dokumentere sin aktive jobsøgning. Kommunen skal sammen med den pågældende lægge en plan for personens
jobsøgning i fristperioden. Hvis personen ikke har overholdt planen ved fristperiodens udløb, skal kommunen vurdere, om den
pågældende har været aktivt jobsøgende. Hvis kommunen vurderer, at personen ikke har været aktivt jobsøgende, skal kommunen træffe
afgørelse om, at den pågældende mister retten til ledighedsydelse, medmindre der er en rimelig grund, jf. § 13, stk. 7 og 8, og
regler fastsat i medfør af § 13, stk. 16, til, at den pågældende ikke har været aktivt jobsøgende.
Stk. 2.
Personen kan igen modtage ledighedsydelse, når den pågældende efter at have mistet retten til ledighedsydelse har været ansat i et
fleksjob i 9 måneder inden for de seneste 18 måneder.
Hvis en person, der modtager ledighedsydelse, uden rimelig grund, jf. § 13, stk. 7 eller 8, og regler fastsat i medfør af
§ 13, stk. 16, udebliver fra en jobsamtale, et møde i rehabiliteringsteamet, en samtale om rådighedsvurdering eller en
opfølgningssamtale, jf. § 75, stk. 1, nr. 2, foretager kommunen fradrag i ledighedsydelsen for de dage, der går, fra personen
skulle være mødt til samtalen, og indtil kontakten til kommunen er genoprettet. Der foretages fradrag i ledighedsydelsen for den
dag, hvor samtalen skulle have fundet sted, uanset om personen kontakter kommunen samme dag.
Stk. 2.
Har en person, der modtager ledighedsydelse, undladt at registrere cv-oplysninger rettidigt på Jobnet, jf. § 75, stk. 1, nr. 7,
foretager kommunen fradrag i ledighedsydelsen for de dage, hvor cv-oplysningerne ikke har været registreret på Jobnet, medmindre
den manglende registrering af cv-oplysninger ikke skyldes personens forhold.
Stk. 3.
Hvis en person uden rimelig grund, jf. § 13, stk. 7 eller 8, og regler fastsat i medfør af § 13, stk. 16, udebliver fra en samtale
som nævnt i stk. 1, som personen selv har booket digitalt, skal kommunen foretage fradrag i ledighedsydelsen for de dage, der går,
fra personen skulle være mødt til samtalen, og indtil kontakten til kommunen er genoprettet. Der foretages fradrag i
ledighedsydelsen for den dag, hvor samtalen skulle have fundet sted, uanset om personen kontakter kommunen samme dag.
Stk. 4.
Hvis en person, der er omfattet af § 75, stk. 1, nr. 3, uden rimelig grund, jf. § 13, stk. 7 eller 8, og regler fastsat i medfør
af § 13, stk. 16, har undladt selv at booke en jobsamtale digitalt inden for den frist, som jobcenteret har fastsat, jf. kapitel 7
i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, foretager kommunen fradrag i ledighedsydelsen for de dage, der går, fra personen skulle
have booket jobsamtalen digitalt, og indtil personen har booket en jobsamtale digitalt, eller til personen har genoprettet
kontakten med jobcenteret. Der foretages fradrag i ledighedsydelsen for den dag, hvor jobsamtalen skulle have været booket, uanset
om personen booker jobsamtalen dagen efter fristens udløb.
Stk. 5.
Nedsættelsen af hjælpen efter stk. 1-4 fastsættes på baggrund af den årlige ledighedsydelse og fastsættes pr. dag beregnet på
baggrund af en 5-dagesuge. Hvis den månedlige hjælp til en person er nedsat, nedsættes fradraget pr. dag tilsvarende.
Stk. 6.
Beskæftigelsesministeren offentliggør størrelsen af fradraget i hjælpen pr. dag.
En person, som uden rimelig grund, jf. § 13, stk. 7 og 8, og regler fastsat i medfør af § 13, stk. 16, afviser at tage
imod et tilbud om fleksjob efter § 75, stk. 1, nr. 4, eller ophører i et fleksjob, kan ikke få ledighedsydelse i 3 uger.
Stk. 2.
Hvis en modtager af ledighedsydelse uden rimelig grund, jf. § 13, stk. 7 og 8, og regler fastsat i medfør af § 13, stk. 16,
udebliver fra et tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats eller andre tilbud, som kan forbedre mulighederne for at få
arbejde, skal kommunen foretage fradrag i ledighedsydelsen for det antal dage, hvor personen er udeblevet helt eller delvis.
Stk. 3.
En person, som uden rimelig grund, jf. § 13, stk. 7 og 8, og regler fastsat i medfør af § 13, stk. 16, afviser eller ophører i et
tilbud efter § 75, stk. 1, nr. 5, kan ikke få ledighedsydelse i 3 uger.
Stk. 4.
Hvis en person uden rimelig grund, jf. § 13, stk. 7 og 8, og regler fastsat i medfør af § 13, stk. 16, inden for en periode på 12
måneder igen afviser at tage imod et rimeligt tilbud om fleksjob efter § 75, stk. 1, nr. 4, afviser et rimeligt tilbud efter § 75,
stk. 1, nr. 5, ophører i et fleksjob eller ophører i et tilbud efter § 75, stk. 1, nr. 5, mister personen retten til
ledighedsydelse.
Stk. 5.
Stk. 1-4 finder også anvendelse, hvis den pågældendes handlemåde kan sidestilles med afslag på at tage imod et rimeligt tilbud om
fleksjob efter § 75, stk. 1, nr. 4, eller tilbud efter § 75, stk. 1, nr. 5. Opgørelse af omfanget af udeblivelse fra tilbud efter
stk. 2 kan ske som en samlet opgørelse for 1 måned. Partshøring foretages i forbindelse med den samlede månedlige opgørelse.
Stk. 6.
Personen kan igen modtage ledighedsydelse, når den pågældende efter at have mistet retten til ledighedsydelse har været ansat i et
fleksjob i 9 måneder inden for de seneste 18 måneder.
Hvis kommunen træffer afgørelse om, at en person, der modtager ledighedsydelse, ikke står til rådighed, jf. § 75, stk.
2, mister den pågældende retten til ledighedsydelse.
Stk. 2.
Hvis kommunen har truffet afgørelse efter stk. 1, kan ledighedsydelsen dog fortsat udbetales, hvis kommunen er påbegyndt
behandling af en sag om førtidspension eller Seniorpensionsenheden er påbegyndt behandling af en sag om seniorpension.
Ledighedsydelsen kan udbetales, så længe sagen behandles. Ledighedsydelsen skal tilbagebetales, hvis der senere udbetales pension
for samme periode.
Stk. 3.
Personen kan igen modtage ledighedsydelse, når den pågældende efter at have mistet retten til ledighedsydelse har været ansat i et
fleksjob i 9 måneder inden for de seneste 18 måneder.
Kapitel 8
(Ophævet)
(Ophævet)
Kapitel 9
Indbetaling m.v. til Arbejdsmarkedets Tillægspension og den obligatoriske pensionsordning
Bidrag til Arbejdsmarkedets Tillægspension
Kommunen indbetaler efter reglerne i lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension ATP-bidrag for personer, der er fyldt 16 år,
og som modtager hjælp efter § 23, § 25, stk. 1-4, §§ 68 og 69 j, § 71, stk. 1, og § 74 a, stk. 2 og 3, jf. dog stk. 2 og 3.
Stk. 2.
For personer, der modtager hjælp efter § 23 eller § 25, stk. 1-4, er det en betingelse for indbetaling af ATP-bidrag, at den
pågældende har modtaget en af disse ydelser i en sammenhængende periode på 12 måneder.
Stk. 3.
For personer, der modtager hjælp efter § 23, § 25, stk. 1-4, §§ 68 og 69 j, § 71, stk. 1, og § 74 a, stk. 2 og 3, er det en
betingelse for indbetaling af ATP-bidrag, at den månedlige ydelse, der ligger til grund for beregning af ATP-bidrag, mindst udgør
10.245 kr. til en person med forsørgelsespligt over for børn og til andre mindst udgør 7.711 kr. Kommunen indbetaler ikke
ATP-bidrag, hvis hjælpen er ydet med tilbagebetalingspligt efter § 93.
Stk. 4.
For personer, der modtager nedsat hjælp, fordi kravet om 225 timers ordinært og ustøttet arbejde inden for de seneste 12
kalendermåneder, jf. § 13 f, ikke er opfyldt, er det en betingelse for indbetaling af ATP-bidrag, at den månedlige ydelse mindst
udgør de i stk. 3 nævnte beløb fratrukket det beløb, som hjælpen nedsættes med.
Den ydelse, der ligger til grund for beregning af ATP-bidrag, er den ydelse, der er beregnet, efter at der er foretaget
fradrag efter reglerne i §§ 30-33, 36-40 a, 42, 43, § 68 a, § 69 j, stk. 5 og 9, §§ 73 f og 73 g og § 74 d, stk. 2 og 3.
Stk. 2.
De personer, for hvem kommunen betaler bidrag efter § 79, betaler selv 1/3 af det fastsatte bidrag. Denne del af bidraget
indeholdes ved udbetaling af den ydelse, der ligger til grund for beregning af bidraget. Kommunen betaler 2/3 af bidraget.
Stk. 3.
Beskæftigelsesministeren kan efter indstilling fra Arbejdsmarkedets Tillægspension fastsætte regler om bidragsbetaling.
Kommunens indbetaling til Arbejdsmarkedets Tillægspension af ressourceforløbsydelse under jobafklaring, jf. § 69 j,
dækkes af et bidrag fra arbejdsgiveren.
Stk. 2.
Arbejdsgiverbidraget beregnes i forhold til antallet af lønmodtagere fra arbejdsgivere, der modtager ressourceforløbsydelse under
jobafklaringsforløb, jf. § 69 j, fra kommunen.
Stk. 3.
Til dækning af arbejdsgiverens del af ATP-bidraget, jf. stk. 1, skal private arbejdsgivere, der er registreret efter momsloven
eller lov om afgift af lønsum m.v., betale finansieringsbidrag. Kravet om registrering gælder ikke for udenlandske virksomheder og
virksomheder på Færøerne og i Grønland.
Stk. 4.
Private arbejdsgivere, som ikke er registreret efter lov om afgift af lønsum m.v., og som alene er registreret efter momsloven som
følge af køb af varer, som er nævnt i § 46, stk. 1, nr. 8-10, i momsloven, i Danmark eller inden for det øvrige EU, kan efter
ansøgning til Arbejdsmarkedets Tillægspension fritages for pligt til at betale finansieringsbidrag efter stk. 3.
Stk. 5.
Finansieringsbidraget skal indbetales til Arbejdsmarkedets Tillægspension, som forestår opkrævning og inddrivelse af
finansieringsbidrag fra arbejdsgiverne.
Stk. 6.
Finansieringsbidrag efter stk. 5 kan opkræves sammen med de øvrige bidrag, som Arbejdsmarkedets Tillægspension opkræver fra
arbejdsgiverne. Restancer for bidrag kan indgå i den fælles opkrævning.
Stk. 7.
Finansieringsbidraget fra arbejdsgiverne efter stk. 1 og 3 fastsættes af beskæftigelsesministeren efter indstilling fra
Arbejdsmarkedets Tillægspension. I finansieringsbidraget indgår administrationsomkostninger, herunder administrationsomkostninger
til Arbejdsmarkedets Tillægspension. Beskæftigelsesministeren fastsætter nærmere regler om finansieringsbidragets størrelse.
Stk. 8.
De private arbejdsgiveres finansieringsbidrag efter stk. 7 nedsættes med et beløb, der årligt fastsættes af
beskæftigelsesministeren. Staten dækker udgiften til den årlige nedsættelse af finansieringsbidraget.
Stk. 9.
Finansieringsbidraget beregnes af Arbejdsmarkedets Tillægspension på grundlag af den samlede indberetning af bidrag, som
Arbejdsmarkedets Tillægspension har modtaget fra arbejdsgiveren i en forudgående periode, hvis længde svarer til den periode, som
betaling af finansieringsbidrag vedrører. Bidraget udgør årligt det af beskæftigelsesministeren fastsatte finansieringsbidrag, for
hver gang arbejdsgiveren indberetter et beløb, der svarer til årsbidraget efter § 15, stk. 1, i lov om Arbejdsmarkedets
Tillægspension.
Stk. 10.
Arbejdsmarkedets Tillægspension kan indhente de oplysninger hos skattemyndigheder og andre offentlige myndigheder om den
pågældende arbejdsgiver, som er nødvendige for at varetage opkrævningen og inddrivelsen af skyldige finansieringsbidrag og renter,
herunder oplysninger om indkomst- og formueforhold. Til brug ved beregning, opkrævning og behandling af finansieringsbidrag er der
i nødvendigt omfang adgang til oplysninger i Arbejdsmarkedets Tillægspensions registre.
Stk. 11.
Sker indbetaling af finansieringsbidrag ikke rettidigt, skal arbejdsgiveren fra forfaldsdatoen betale renter af
finansieringsbidraget med den rentesats, der til enhver tid er fastsat i medfør af § 5 i renteloven.
Stk. 12.
Arbejdsmarkedets Tillægspension har udpantningsret for finansieringsbidrag og renter og omkostninger forbundet med inddrivelse
heraf.
Stk. 13.
Afgørelser om finansieringsbidragspligt og finansieringsbidrag, herunder beregning og opkrævning, kan inden for en frist af 4 uger
fra den dag, hvor afgørelsen er meddelt arbejdsgiveren, indbringes for Ankenævnet for Arbejdsmarkedets Tillægspension, jf. § 28 i
lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension.
Stk. 14.
Beskæftigelsesministeren fastsætter nærmere regler om beregningsperioder, opkrævning, modregning og betaling af
finansieringsbidrag m.v., der indgår i en fælles opkrævning, jf. stk. 6. Der kan endvidere fastsættes regler om beløbsgrænser for
opkrævning og tilbagebetaling af bidrag og regler om, at Arbejdsmarkedets Tillægspension kan give henstand med indbetaling og
eftergive finansieringsbidrag og renter og omkostninger forbundet med inddrivelse heraf.
Stk. 15.
Beskæftigelsesministeren fastsætter nærmere regler om ansøgning om fritagelse efter stk. 4, herunder om dokumentation og
tilbagebetaling af bidrag.
Bidrag til den obligatoriske pensionsordning
For personer, som modtager hjælp efter §§ 23-25, 27 a, 68 og 69 j, § 71, stk. 1-4, og § 74 a, stk. 2 og 3, indbetaler
kommunen et bidrag til den obligatoriske pensionsordning til Arbejdsmarkedets Tillægspension, jf. § 17 s i lov om Arbejdsmarkedets
Tillægspension.
Stk. 2.
Bidraget beregnes med den procentsats, der er nævnt i § 80 c, på grundlag af den ydelse, der er beregnet til personen efter
reglerne i § 13 g, § 26, stk. 2, §§ 30-33, 36-40 a, 42, 43, 68 a og 69 b-69 f, § 69 j, stk. 5 og 9, §§ 69 m-69 q, 73 f og 73 g, §
74 d, stk. 2 og 3, og §§ 76-77 b, og efter fradrag for personens ATP-bidrag efter reglerne i § 79, jf. § 80, stk. 2. Bidraget for
1 måned afrundes til nærmeste hele kronebeløb.
Stk. 3.
Bidraget til den obligatoriske pensionsordning fradrages ikke i ydelsen. Bidraget til den obligatoriske pensionsordning betales af
staten.
Bidraget til den obligatoriske pensionsordning beregnes med følgende procentsatser:
-
I 2020 med 0,3 pct.
-
I 2021 med 0,6 pct.
-
I 2022 med 0,9 pct.
-
I 2023 med 1,2 pct.
-
I 2024 med 1,5 pct.
-
I 2025 med 1,8 pct.
-
I 2026 med 2,1 pct.
-
I 2027 med 2,4 pct.
-
I 2028 med 2,7 pct.
-
I 2029 med 3,0 pct.
-
Fra 2030 med 3,3 pct.
Beskæftigelsesministeren fastsætter regler om beregning af bidrag til den obligatoriske pensionsordning, indberetning
og indbetaling af bidrag til Arbejdsmarkedets Tillægspension og om tilbagebetaling af bidrag.
Kapitel 10
Hjælp i særlige tilfælde
Enkeltudgifter
Kommunen kan yde hjælp til rimeligt begrundede enkeltudgifter til en person, som har været ude for ændringer i sine
forhold, hvis den pågældendes egen afholdelse af udgifterne i afgørende grad vil vanskeliggøre den pågældendes og familiens
muligheder for at klare sig selv i fremtiden. Hjælpen kan normalt kun ydes, hvis udgiften er opstået som følge af behov, der ikke
har kunnet forudses. Kommunen kan dog efter en konkret vurdering undtagelsesvis yde hjælp til en udgift, der har kunnet forudses,
hvis afholdelsen af udgiften er af helt afgørende betydning for den pågældendes eller familiens livsførelse. Hjælp til
enkeltudgifter i forbindelse med flytning kan alene ydes efter § 85.
Midlertidig huslejehjælp
Kommunen kan yde hjælp til rimeligt begrundede midlertidige huslejeudgifter til en person, der er udsættelsestruet på
grund af huslejerestancer, hvis det på sigt kan forebygge, at personen udsættes af boligen. Kommunen kan betinge hjælpen af, at
personen indgår en administrationsaftale, medvirker til fastsættelse af en plan for flytning til en mere passende bolig eller
deltager i gældsrådgivning eller lign. Kommunen skal særlig rette hjælpen til børnefamilier og socialt udsatte borgere. Kommunen
kan bestemme, at hjælpen udbetales direkte til udlejeren. Udgiften til hjælpen afholdes fuldt ud af kommunen, jf. § 99, stk. 2.
Stk. 2.
Stk. 1 kan ikke anvendes til direkte at kompensere for økonomiske sanktioner givet efter denne eller anden lovgivning vedrørende
forsørgelsesgrundlaget.
Stk. 3.
Hjælp efter stk. 1 kan kun ydes, hvis personen ikke har økonomisk mulighed for at betale huslejeudgifterne.
(Ophævet)
Sygebehandling m.v.
Kommunen kan yde hjælp til udgifter til sygebehandling, medicin, tandbehandling eller lignende, der ikke kan dækkes efter
anden lovgivning, hvis ansøgeren ikke har økonomisk mulighed for at betale udgifterne. Der kan kun ydes hjælp, hvis behandlingen
er nødvendig og helbredsmæssigt velbegrundet. Der kan kun undtagelsesvis ydes hjælp til udgifter til behandling uden for det
offentlige behandlingssystem. Dette forudsætter, at der ikke er behandlingsmuligheder inden for det offentlige behandlingssystem,
og at behandlingen i hvert enkelt tilfælde er lægeligt velbegrundet.
Kommunen yder tilskud til betaling for tandpleje til personer, som modtager ydelser efter loven svarende til
selvforsørgelses- og hjemrejseydelses-, overgangsydelses-, uddannelseshjælps- eller kontanthjælpsniveau. Personer, der modtager
særlig hjælp efter § 27 a, har ret til tilskuddet, hvis hjælpen inklusive førtidspension, seniorpension eller tidlig pension efter
lov om social pension svarer til selvforsørgelses- og hjemrejseydelses-, overgangsydelses- eller kontanthjælpsniveau. Personer,
der modtager revalideringsydelse, ressourceforløbsydelse eller ledighedsydelse, har ret til tilskuddet, hvis de modtager en ydelse
svarende til, hvad de ville være berettiget til i selvforsørgelses- og hjemrejseydelse, overgangsydelse eller uddannelses- eller
kontanthjælp, og opfylder de økonomiske betingelser for at modtage selvforsørgelses- og hjemrejseydelse, overgangsydelse eller
uddannelses- eller kontanthjælp.
Stk. 2.
For personer, som er fra 18 år til og med 24 år, ydes tilskud efter stk. 1 til dækning af 100 pct. af modtagerens egne udgifter
til tandpleje, som årligt overstiger en egenbetaling på 600 kr.
Stk. 3.
For personer, som er fra 25 år til og med 29 år, som modtager selvforsørgelses- og hjemrejseydelse eller overgangsydelse efter §
22, og som ikke modtager danskbonus efter § 22, stk. 4-8, eller som modtager uddannelseshjælp efter § 23, og som ikke modtager
aktivitetstillæg eller barselstillæg efter § 24, ydes tilskud efter stk. 1 til dækning af 100 pct. af modtagerens egne udgifter
til tandpleje, som årligt overstiger en egenbetaling på 600 kr.
Stk. 4.
For personer, som er 25 år eller derover, og som ikke er omfattet af stk. 3, ydes tilskud efter stk. 1 til dækning af 65 pct. af
modtagerens egne udgifter til tandpleje, som årligt overstiger en egenbetaling på 600 kr.
Stk. 5.
Den årlige egenbetaling efter stk. 2-4 opgøres for det enkelte kalenderår på grundlag af dokumenterede afholdte udgifter til
tandpleje, uanset om personen har tilhørt den berettigede personkreds hele året.
Stk. 6.
Kommunen skal forhåndsgodkende, at der ydes tilskud efter stk. 2-4, hvis udgiften til et samlet behandlingsforløb overstiger
10.000 kr. Kommunen skal i den forbindelse vurdere, om behandlingen er nødvendig og helbredsmæssigt velbegrundet. Uanset om
ansøgeren ikke længere er omfattet af persongruppen efter stk. 1, gælder kommunens forhåndsgodkendelse i 2 måneder fra kommunens
afgørelse.
Stk. 7.
Modtagere af tilskud efter stk. 1-6 kan søge om hjælp til dækning af den resterende egenbetaling efter § 82. Ansøgning herom skal
være indgivet, før behandlingen udføres.
Stk. 8.
Kommunen skal i forbindelse med opsøgende arbejde til socialt udsatte, herunder efter § 99 i lov om social service, særligt oplyse
om muligheden for tilskud til betaling for tandpleje efter stk. 1-7.
Særlig hjælp vedrørende børn
Kommunen kan yde hjælp til udgifter ved udøvelse af ret til samvær med egne børn under 18 år, som ikke bor hos ansøgeren,
og til lignende udgifter til oprindelige forældre, der efter forældreansvarslovens § 20 a får fastsat samvær med et bortadopteret
barn, hvis ansøgeren ikke har økonomisk mulighed for at betale udgifterne. Kommunen kan også yde hjælp til dækning af udgifter til
en bopælsforælders transport af barnet i forbindelse med samvær. Det er en betingelse for at yde hjælp, at ansøgeren ikke har
økonomisk mulighed for at betale udgifterne.
Stk. 2.
Kommunen kan yde hjælp til rejseudgifter med henblik på kontakt til børn, der er ført til udlandet uden samtykke fra
forældremyndighedens indehaver. Det er en forudsætning, at sagen er blevet anmeldt til dansk politi, og at kommunen har forelagt
sagen for Udenrigsministeriet. Det er yderligere en forudsætning, at indehaveren af forældremyndigheden ikke selv har økonomisk
mulighed for at betale udgiften.
Kommunen kan yde hjælp til udgifterne ved at forsørge et barn, når forældremyndigheden ved forældremyndighedsindehaverens
død er tillagt en anden eller andre, der ikke har forsørgelsespligt over for barnet. Det er en betingelse, at barnets indtægter,
herunder det særlige børnetilskud efter lov om børnetilskud og forskudsvis udbetaling af børnebidrag, ikke er tilstrækkelige til
at dække udgifterne ved at forsørge barnet.
Flytning
Kommunen kan yde hjælp til en flytning, som forbedrer ansøgerens eller familiens bolig- eller erhvervsforhold, herunder
en flytning, hvor der flyttes fra en bolig med en boligudgift, der ikke svarer til ansøgerens eller familiens økonomiske formåen,
til en bolig med lavere boligudgift. Det er en betingelse for hjælpen, at hverken ansøgeren eller ægtefællen har økonomisk
mulighed for at betale udgifterne.
Stk. 2.
En kommune kan derudover yde hjælp til rimeligt begrundede enkeltudgifter i forbindelse med flytning til en person, som har været
ude for ændringer i sine forhold, hvis den pågældendes egen afholdelse af udgifterne i afgørende grad vil vanskeliggøre den
pågældendes og familiens muligheder for at klare sig i fremtiden. Hjælpen kan normalt kun ydes, hvis udgiften er opstået som følge
af behov, der ikke har kunnet forudses. Kommunen kan dog efter en konkret vurdering undtagelsesvis yde hjælp til en udgift, der
har kunnet forudses, hvis afholdelsen af udgiften er af helt afgørende betydning for den pågældendes eller familiens livsførelse.
Stk. 3.
Hvis flytningen sker til udlandet, er det en forudsætning for, at kommunen kan yde hjælp hertil, at ansøgeren er statsborger i
eller har særlig tilknytning til vedkommende land, eller at ansøgeren er sikret varige arbejdsmuligheder i landet.
Stk. 4.
Hjælpen efter stk. 1 og 2 ydes af den kommune, hvori boligen, der flyttes til, ligger, jf. § 9, stk. 8, i lov om retssikkerhed og
administration på det sociale område. Hvis boligen, der flyttes til, ligger i udlandet, ydes hjælpen af handlekommunen, jf. § 9,
stk. 1, i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område.
Kapitel 10 a
Hjælp til efterlevende
Efterlevelseshjælp
Udbetaling Danmark yder efter ansøgning efterlevelseshjælp efter reglerne i stk. 2-8 til personer, hvis ægtefælle eller
samlever er afgået ved døden.
Stk. 2.
Hjælpen er betinget af, at efterlevende levede sammen med afdøde på fælles bopæl her i landet de seneste 3 år forud for
dødsfaldet. Hjælpen kan ikke ydes til efterlevende ægtefæller eller samlevere, der modtager efterlevelsespension efter § 48 i lov
om social pension eller § 47 i lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension m.v.
Stk. 3.
Hjælpen kan højst udgøre 10.000 kr. og ydes til efterlevende, hvis beregnede årsindtægt ikke overstiger 160.000 kr. Ved en
beregnet årsindtægt over det i 1. pkt. nævnte nedsættes hjælpen og bortfalder helt ved en beregnet årsindtægt, der overstiger
250.000 kr.
Stk. 4.
I opgørelsen af den beregnede årsindtægt indgår den efterlevendes beregnede personlige årsindtægt, herunder eventuelle indtægter,
der måtte tilkomme efterlevende som følge af dødsfaldet. Endvidere indgår efterlevendes formue og formuerettigheder over 100.000
kr., herunder formuerettigheder, som udløses som følge af dødsfaldet. I de tilfælde, hvor der ikke finder skifte sted, indgår
afdødes og den efterlevende ægtefælles formue og formuerettigheder, der overstiger 100.000 kr. De beløb, som opgøres efter 2. og
3. pkt., medregnes med 30 pct.
Stk. 5.
Hjælpen udbetales snarest muligt efter ansøgningstidspunktet.
Stk. 6.
Hvis der foreligger forhold, der viser, at efterlevendes beregnede årsindtægt kun kan fastslås med betydelig usikkerhed, udbetales
efterlevelseshjælpen med et aconto beløb.
Stk. 7.
Til personer, der er omfattet af ejendomsskattelovens § 53, kan forskellen mellem den beregnede hjælp efter stk. 4 og en
opgørelse, hvor hjælpen beregnes med fradrag af den formue og de formuerettigheder, der består af fast ejendom, der tjener som
bolig for den efterlevende, efter anmodning ydes som lån. Lånet ydes efter ejendomsskattelovens § 53.
Stk. 8.
Beskæftigelsesministeren fastsætter regler om afgrænsning af modtagere, opgørelse af indtægt og formue samt graduering af hjælpen
og efterfølgende opgørelse af den beregnede hjælp, herunder regler om fremgangsmåde i forbindelse med ydelse af lån, jf. stk. 7.
Endvidere fastsætter beskæftigelsesministeren regler om afgørelseskompetencen m.v. for personer, som er omfattet af
EF-forordninger om koordinering af de sociale sikringsordninger.
Repatriering
(Ophævet)
Kapitel 11
Udbetaling af hjælp
(Ophævet)
Kapitel 11
Udbetaling af hjælp
En person kan normalt ikke få hjælp til udgifter, som den pågældende har påtaget sig, inden vedkommende har ansøgt
kommunen om hjælp.
Hjælp til forsørgelse udbetales normalt som et månedligt beløb. Udbetalingen sker bagud for 1 måned.
Stk. 2.
Kommunen kan udbetale engangshjælpen for kortere perioder, hvis der er begrundet tvivl om, at modtageren vil opfylde betingelserne
for hjælp i hele den periode, som engangshjælpen er beregnet til at dække.
Stk. 3.
Kommunen udbetaler selvforsørgelses- og hjemrejseydelse, overgangsydelse, uddannelseshjælp eller kontanthjælp med satsen for en
person, der forsørger eget barn i hjemmet og har erhvervet ret til ekstra børnetilskud, hvis det er sandsynligt, at Udbetaling
Danmark efterfølgende vil træffe afgørelse om, at en person har erhvervet ret til ekstra børnetilskud. I den situation udbetales
hjælpen, med forbehold for at ansøgningen om ekstra børnetilskud imødekommes af Udbetaling Danmark. Kommunen skal senest ved
udbetalingen af hjælpen oplyse modtageren om, at den udbetalte hjælp er foreløbig, og med hvilken begrundelse samt tage forbehold
for tilbagebetaling.
Stk. 4.
Stk. 3 finder ikke anvendelse for personer, der er tiltalt i en straffesag og er udeblevet fra et retsmøde trods lovlig
indkaldelse og uden dokumenteret lovligt forfald, og hvor retten har truffet anholdelsesbeslutning i sagen, jf. retsplejelovens §
757.
Stk. 5.
Tilbagebetaling af hjælpen efter stk. 3 sker efter § 95.
Kommunen kan undtagelsesvis udbetale hjælpen på anden måde, herunder for kortere perioder, hvis
-
en person uanset vejledning efter § 7 ikke skønnes selv at kunne administrere kontante beløb,
-
en person gentagne gange har misligholdt huslejebetalingen eller
-
en persons udlejer har indgivet anmodning til fogedretten om pågældendes udsættelse af beboelseslejemål på grund af
betalingsmisligholdelse.
Kapitel 12
Tilbagebetaling m.v.
Kommunen skal træffe afgørelse om tilbagebetaling,
-
når en person mod bedre vidende har undladt at give kommunen oplysninger som krævet efter § 74 d, stk. 4, og § 92, stk. 4, i
denne lov, integrationslovens § 49, stk. 2, eller § 11, stk. 2, i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område,
-
når en person mod bedre vidende uberettiget har modtaget ydelser efter denne lov,
-
når en person har modtaget hjælp efter § 12, stk. 2, og efterfølgende får udbetalt uddannelsesstøtte efter SU-loven, der dækker
samme tidsrum,
-
når en person er omfattet af en sanktion efter lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. eller
-
når en person er dømt for overtrædelse af straffelovens § 101 a, stk. 1, § 114 c, stk. 3, §§ 114 d, 114 e eller 114 g for
forhold begået i udlandet, straffelovens § 114 j, stk. 1, eller et udrejseforbud fastsat i medfør af § 2 b, stk. 1, i lov om pas
til danske statsborgere m.v.
Stk. 2.
Kommunen skal træffe afgørelse om tilbagebetaling efter stk. 1, nr. 5. Det gælder, uanset om kommunen tidligere har truffet
afgørelse om tilbagebetaling af en ydelse efter § 91, stk. 1, nr. 1-4, for samme periode.
Stk. 3.
Kommunen skal træffe afgørelse om tilbagebetaling af udbetalte ydelser efter kapitel 4, 6 a-6 c og 7, hvis ydelserne overstiger
niveauet for selvforsørgelses- og hjemrejseydelse eller overgangsydelse efter § 22, stk. 2 og 3, for den periode, der er nævnt i
§§ 10 f, 10 h og 10 j.
Stk. 4.
Udbetaling Danmark skal træffe afgørelse om tilbagebetaling,
-
når en person mod bedre vidende har undladt at give Udbetaling Danmark oplysninger som krævet efter § 4 i lov om Udbetaling
Danmark, eller
-
når en person mod bedre vidende uberettiget har modtaget ydelser efter §§ 6 eller 85 a i denne lov.
Stk. 5.
Kommunen skal indgive politianmeldelse, hvis kommunen træffer afgørelse om tilbagebetaling efter stk. 1, nr. 1 og 2, fordi
personen mod bedre vidende uberettiget har modtaget
-
ydelser efter denne lovs kapitel 4, 6 a og 6 b og tilbagebetalingskravet er begrundet i et udlandsophold på mere end 14
sammenhængende kalenderdage eller
-
ydelser efter denne lovs kapitel 4, 6 a-6 c eller 7 og tilbagebetalingskravet udgør mere end 30.000 kr. for afgørelser truffet
før den 1. januar 2023 og mere end 21.500 kr. for afgørelser truffet fra den 1. januar 2023.
Den, der modtager særlig støtte efter § 34 til dækning af udgifter til renter og afdrag vedrørende ejerboliger og
andelsboliger, skal tilbagebetale hjælpen. Det samme gælder for den, der modtager hjælp til boligindskud, eller hvad der kan
ligestilles hermed.
Stk. 2.
Ægtefæller hæfter solidarisk for krav om tilbagebetaling efter stk. 1, 1. pkt. Dette gælder, uanset om hjælpen er ydet til den ene
eller begge ægtefæller, og uanset om boligen er ejet af den ene eller begge ægtefæller.
Stk. 3.
Beskæftigelsesministeren fastsætter regler om tilbagebetaling efter stk. 1, 1. pkt.
Stk. 4.
En person, der har modtaget hjælp til boligindskud med tilbagebetalingspligt efter stk. 1, 2. pkt., har pligt til at oplyse
kommunen om udbetaling af boligindskud, eller hvad der kan ligestilles hermed, i forbindelse med opsigelse af lejemålet,
fraflytning eller lignende.
Kommunen kan træffe beslutning om tilbagebetaling, når der ydes hjælp,
-
fordi modtageren har udvist uforsvarlig økonomi,
-
fordi modtageren ikke har givet nødvendige oplysninger til andre offentlige myndigheder, private m.fl., der har betydning for
modtagelse af anden offentlig forsørgelsesydelse, tilbud efter lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, tilbud efter kapitel 5 i lov
om kompensation til handicappede i erhverv m.v. eller tilbud i medfør af selvforsørgelses- og hjemrejseprogrammet eller
introduktionsprogrammet efter integrationsloven m.v.,
-
fordi modtageren eller ægtefællen er indblandet i en kollektiv arbejdsstrid, eller
-
når der på det tidspunkt, da der søges hjælp på grund af økonomisk trang, foreligger forhold, der viser, at den pågældende i
løbet af kortere tid vil være i stand til at tilbagebetale hjælpen.
Stk. 2.
Kommunen skal senest ved udbetaling af hjælpen oplyse modtageren om, at hjælpen skal betales tilbage og med hvilken begrundelse.
Stk. 3.
Kommunen kan ikke træffe beslutning om tilbagebetaling efter stk. 1 af den hjælp, som en person modtager under tilbud efter lov om
en aktiv beskæftigelsesindsats, tilbud efter kapitel 5 i lov om kompensation til handicappede i erhverv m.v., tilbud i medfør af
selvforsørgelses- og hjemrejseprogrammet eller introduktionsprogrammet efter integrationsloven og engangsbeløb efter § 25 a.
Kommunen kan træffe afgørelse om tilbagebetaling, når en person, der har modtaget hjælp, senere får udbetalt en
erstatning, et underholdsbidrag eller lignende, der dækker samme tidsrum og samme formål som den udbetalte hjælp.
Stk. 2.
Kommunen kan ikke træffe beslutning om tilbagebetaling efter stk. 1 af den hjælp, som en person modtager under tilbud efter lov om
en aktiv beskæftigelsesindsats, tilbud efter kapitel 5 i lov om kompensation til handicappede i erhverv m.v., tilbud i medfør af
selvforsørgelses- og hjemrejseprogrammet eller introduktionsprogrammet efter integrationsloven og engangsbeløb efter § 25 a.
Stk. 3.
Har en person som følge af afgørelse eller dom krav på efterbetaling af en ydelse, herunder en ydelse efter anden lov, og dækker
denne ydelse samme tidsrum og samme formål som en udbetalt ydelse efter denne lov, skal kommunen fradrage den udbetalte ydelse
efter denne lov i kravet, før kommunen kan opgøre et eventuelt tilbagebetalingskrav efter denne lov over for personen. I
opgørelsen indgår ydelserne, før der indbetales skat.
Stk. 4.
Kommunen kan endvidere ikke træffe beslutning om tilbagebetaling efter stk. 1, når en erstatning for tab af erhvervsevne udbetales
som følge af personskade efter
-
lov om erstatning fra staten til ofre for forbrydelser,
-
lov om erstatningsansvar,
-
lov om arbejdsskadesikring, bortset fra de tilfælde, der omfattes af den nævnte lovs § 29, eller
-
lov om erstatning og godtgørelse til tidligere udsendte soldater og andre statsansatte med sent diagnosticeret posttraumatisk
belastningsreaktion.
Stk. 5.
Beskæftigelsesministeren fastsætter nærmere regler om, i hvilke andre tilfælde der ikke kan træffes beslutning om tilbagebetaling
efter stk. 1 i anledning af erstatning for tab af erhvervsevne, der udbetales som følge af personskade.
Tilbagebetalingskravet opkræves af kommunen eller af Udbetaling Danmark efter regler fastsat af beskæftigelsesministeren
i samråd med skatteministeren. Det kan herunder fastsættes, at en betalingsaftale bortfalder, hvis skyldneren trods påkrav
udebliver med ydelser.
Stk. 2.
Tilbagebetalingskravet bortfalder, når der er gået 3 år efter hjælpens ophør, uden at der har været økonomisk mulighed for at
gennemføre kravet, jf. dog stk. 3. Overdrages tilbagebetalingskravet til restanceinddrivelsesmyndigheden, finder 1. pkt. ikke
anvendelse fra restanceinddrivelsesmyndighedens modtagelse af kravet. Fra modtagelsen finder forældelsesloven anvendelse, idet
forældelse dog tidligst indtræder 3 år efter tilbagebetalingskravets modtagelse hos restanceinddrivelsesmyndigheden, jf. § 18 a,
stk. 7, 1. pkt., i lov om inddrivelse af gæld til det offentlige. Tilbagesendes tilbagebetalingskravet til kommunen eller
Udbetaling Danmark, jf. stk. 1, 1. pkt., finder 1. pkt. på ny anvendelse.
Stk. 3.
Stk. 2 finder ikke anvendelse for tilbagebetalingskrav vedrørende hjælp til boligindskud, eller hvad der ligestilles hermed, jf. §
92, stk. 1, 2. pkt.
Har en person, der modtager hjælp efter kapitel 4 og 6 c, ikke betalt for dag- eller klubtilbud efter dagtilbudsloven
eller barnets lov, kan kommunen fradrage den fremtidige månedlige betaling i den fremtidige hjælp efter kapitel 4 og 6 c.
Hvis Udbetaling Danmark udbetaler børnebidrag forskudsvis efter § 11 i lov om børnetilskud og forskudsvis udbetaling af
børnebidrag og bidragsbetaleren modtager selvforsørgelses- og hjemrejseydelse, overgangsydelse, uddannelseshjælp eller
kontanthjælp og eventuelt aktivitetstillæg eller barselstillæg, så det samlede beløb til bidragsbetaleren udgør 14.203 kr. eller
derover pr. måned, fradrager den kommune, der udbetaler hjælp til bidragsbetaleren, efter anmodning fra Udbetaling Danmark et
beløb ved udbetalingen til dækning af det børnebidrag, som er udbetalt forskudsvis. I de tilfælde, hvor beløbet nedsættes som
følge af indtægter, formue eller sanktioner efter §§ 36-40 a, 42 og 43, foretager kommunen fradrag efter 1. pkt. Det samme gælder,
hvis beløbet til en ugift person nedsættes efter reglerne i § 13 g. Kommunalbestyrelsen overfører beløbet til Udbetaling Danmark,
jf. dog stk. 2 og 3.
Stk. 2.
Fradrag efter stk. 1 kan ikke foretages ved udbetaling af hjælp til personer, der forsørger eget barn under 18 år i hjemmet, eller
som har forsørgerpligt over for flere end to børn under 18 år, der ikke bor i hjemmet. Fradrag efter stk. 1 kan endvidere ikke
foretages, hvis hjælpen til et ægtepar beregnes efter reglerne i § 26, stk. 5-9. Der kan alene foretages fradrag for børnebidrag,
som forfalder i samme kalendermåned, som hjælpen udbetales for. Sker der forskudsvis udbetaling for mere end 1 måned ad gangen,
kan der alene foretages fradrag for et beløb, der forholdsmæssigt svarer til den kalendermåned, som hjælpen udbetales for.
Stk. 3.
Fradrag efter stk. 1 kan ikke foretages, hvis kommunen får underretning om, at anmodning om tvangsfuldbyrdelse er indgivet til
fogedretten, som følge af at den bidragspligtiges boliglejeaftale er blevet ophævet, fordi leje eller anden pligtig pengeydelse
ikke er betalt rettidigt. Kommunen kan forlange, at den bidragspligtige dokumenterer, at sag om lejerestance er indbragt for
fogedretten. Afsluttes fogedsagen, uden at den har ført til udsættelse af lejemålet, fradrager kommunen i hjælpen efter stk. 1 med
virkning fra måneden efter den måned, i hvilken fogedsagen er afsluttet. Afsluttes fogedsagen med, at den bidragspligtige sættes
ud af lejemålet, fradrager kommunen i hjælpen efter stk. 1 med virkning fra 3 måneder efter den måned, i hvilken udsættelsen har
fundet sted.
Er der efter lovgivningen om retsforholdet mellem ægtefæller eller om børns forsørgelse pålagt en person at betale
underholdsbidrag m.v. til en anden person, der modtager hjælp til forsørgelse, indtræder det offentlige for et beløb, der svarer
til hjælpen, i kravet mod den bidragsskyldige, uanset om forsørgelsesansvaret efter reglerne i § 2 er ophørt.
Stk. 2.
Det offentlige indtræder endvidere i retten til at kræve bidrag fastsat eller kræve et bidrag forhøjet. Ved fastsættelsen eller
forhøjelsen af bidrag kan vedkommende myndighed tilsidesætte en aftale om bidrag, der må anses indgået med det formål at hindre
det offentlige i at indtræde i retten.
(Ophævet)
Kapitel 13
Klageregler
Kommunens afgørelser efter denne lov bortset fra afgørelser om ydelser efter kapitel 10 og 10 a og tilbagebetaling af
disse ydelser, jf. § 95, kan indbringes for Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg, jf. § 59 a i lov om retssikkerhed og
administration på det sociale område. Tilsvarende gælder for Udbetaling Danmarks afgørelser om hjælp efter § 25 b, stk. 6 og 7, §
25 c, § 25 e og § 34, stk. 6, 2. pkt.
Stk. 2.
Kommunens afgørelser om ydelser efter kapitel 10 og 10 a og tilbagebetaling af disse ydelser, jf. § 95, kan indbringes for
Ankestyrelsen efter kapitel 10 i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område.
Stk. 3.
Udbetaling Danmarks afgørelser om hjælp efter §§ 6 og 85 a og tilbagebetaling af hjælpen efter § 95 kan indbringes for
Ankestyrelsen, jf. § 64 a i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område.
Kapitel 13 a
Registerbaseret sagsbehandling og digitale sagsbehandlingsskridt m.v.
Kommunen skal, når den træffer afgørelser efter kapitel 4, i videst muligt omfang indhente de nødvendige oplysninger
fra elektroniske registre, som kommunen har adgang til.
Når kommunen sender partshøring, herunder agterskrivelse, skal disse sendes digitalt til en person, før der træffes
afgørelse efter kapitel 4. Personen skal besvare partshøringen digitalt, hvis personen modtager hjælp efter § 11 som
uddannelsesparat eller jobparat. En person, der modtager hjælp efter kapitel 11 som aktivitetsparat, kan besvare partshøringen
digitalt1).
Stk. 2.
Kommunen skal sende afgørelser efter kapitel 4 digitalt, når partshøring er sendt digitalt.
Stk. 3.
Kommunen kan sende partshøring, herunder agterskrivelse, og afgørelse med almindelig post til en person, der modtager hjælp efter
§ 11 som aktivitetsparat, hvis det ikke er muligt for personen at anvende digitale værktøjer.
Stk. 4.
Partshøring, herunder agterskrivelse, og afgørelse efter stk. 1 og 2 kan udstedes uden underskrift, men med maskinel eller på
tilsvarende måde gengivet underskrift eller under anvendelse af en teknik, der sikrer en entydig identifikation af den, som har
udstedt partshøringen, herunder agterskrivelsen, eller afgørelsen. En sådan partshøring, herunder agterskrivelse, og afgørelse
sidestilles med partshøringer, herunder agterskrivelser, og afgørelser med personlig underskrift.
Stk. 5.
En digital partshøring, herunder agterskrivelse, og afgørelse anses for at være kommet frem, når den er tilgængelig for adressaten
for meddelelsen. Tilsvarende gælder for personens besvarelse af en digital partshøring.
Beskæftigelsesministeren kan fastsætte nærmere regler om anvendelse af registerbaserede oplysninger i sagsbehandlingen
og om digital kommunikation om afgørelser m.v., jf. §§ 98 a og 98 b.
Kapitel 14
Finansiering m.v.
Kommunen afholder endeligt udgifterne til vejledning, sagsbehandling, opfølgning og til administration i øvrigt, herunder
lægeerklæringer m.v.
Stk. 2.
Kommunen afholder fuldt ud udgifterne til hjælpen til udsættelsestruede lejere efter § 81 a.
Staten refunderer 30 pct. af kommunens udgifter til hjælp efter §§ 27 og 29.
Staten refunderer 30 pct. af kommunens udgifter til ledighedsydelse efter § 74 a, stk. 2 og 3, § 74 e, § 74 f og § 74 h
til personer, der er visiteret til et fleksjob før den 1. juli 2014, og som ikke efterfølgende er blevet omfattet af lov om
kommunernes finansiering af visse offentlige ydelser udbetalt af kommunerne, Udbetaling Danmark og arbejdsløshedskasserne, jf. den
nævnte lovs § 30, stk. 3. Dog refunderer staten 50 pct. for personer, der deltager i tilbud efter kapitel 11 i lov om en aktiv
beskæftigelsesindsats. Kommunen afholder dog fuldt ud udgifterne til ledighedsydelse til personer, der har modtaget
ledighedsydelse i sammenlagt 18 måneder inden for 24 måneder. Hvis personen efterfølgende har været i fleksjob i en periode på 9
måneder inden for 18 måneder, genoptages refusionen.
Stk. 2.
Beskæftigelsesministeren kan fastsætte nærmere regler om, hvornår kommunen opfylder betingelserne for at få 50 pct. refusion efter
stk. 1, herunder om, hvilken dokumentation kommunen skal fremlægge.
Staten refunderer en kommunes udgifter til ATP-bidrag efter denne lov.
Stk. 2.
Staten refunderer 100 pct. af en kommunes udgifter til tillæg til refusion til en arbejdsgiver efter § 69 x.
Stk. 3.
Staten afholder udgifterne til forsørgelse af danske statsborgere i udlandet efter § 6.
Staten refunderer 50 pct. af en kommunes udgifter til hjælp i særlige tilfælde efter kapitel 10, jf. dog § 99, stk. 2.
Staten afholder udgifterne til efterlevelseshjælp efter kapitel 10 a.
Staten afholder efter reglerne i stk. 2 og 3 udgifterne til en udlænding, der har fået opholdstilladelse efter
-
udlændingelovens §§ 7 og 8,
-
udlændingelovens § 9 b,
-
udlændingelovens § 9 c, stk. 1, i umiddelbar forlængelse af en opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9 b,
-
udlændingelovens § 9, stk. 1, nr. 1 eller 2, som følge af tilknytning til en i Danmark fastboende person, når denne person selv
har fået opholdstilladelse efter en af de bestemmelser, som er nævnt i nr. 1-3, eller når tilknytningen føres tilbage til en sådan
person,
-
udlændingelovens § 9 c, stk. 1, når tilladelsen er givet til personer over 18 år, hvis far eller mor har fået opholdstilladelse
efter en af de bestemmelser, der er nævnt i nr. 1,
-
udlændingelovens § 9 c, stk. 1, når tilladelsen er meddelt en ægtefælle til eller et barn af en person med opholdstilladelse
som nævnt i nr. 2 og 3,
-
udlændingelovens § 9 c, når tilladelsen er meddelt en asylsøgende udlænding,
-
udlændingelovens § 9 c, stk. 1, når tilladelsen er givet som følge af tilknytning til en mindreårig asylsøgende udlænding, som
har fået opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7 eller § 9 c, eller
-
udlændingelovens § 9 e.
Stk. 2.
Staten afholder til de i stk. 1 nævnte udlændinge, der er meddelt opholdstilladelse inden den 1. januar 1999, udgifter til hjælp
efter kapitel 4, 6 og 10 i de første 1 1/2 år efter datoen for opholdstilladelsen.
Stk. 3.
Uanset bestemmelserne i stk. 2 afholder staten en kommunes udgifter til
-
udlændinge, som inden 12 måneder efter datoen for opholdstilladelsen på grund af en betydelig og varig nedsat funktionsevne
anbringes i døgnophold, dog kun indtil den pågældende i en sammenhængende periode på 2 år har klaret sig selv, og
-
udlændinge, når tilladelsen er meddelt en mindreårig asylansøger, dog længst indtil modtageren fylder 18 år, eller barnets
forældre får lovligt ophold her i landet.
Staten yder forskudsrefusion af en kommunes refusionsberettigende udgifter efter denne lov.
Handlekommunen har adgang til refusion fra en tidligere handlekommune efter § 9 c i lov om retssikkerhed og
administration på det sociale område.
Regulering m.v.
En gang årligt den 1. januar reguleres med satsreguleringsprocenten efter lov om en satsreguleringsprocent og efter stk.
4 de beløb, der er nævnt i
-
§ 27, stk. 2, om et støttebeløb til familier med børn under 18 år og
-
§ 85 a om efterlevelseshjælp.
Stk. 2.
En gang årligt den 1. januar reguleres med 1,7 pct. tillagt tilpasningsprocenten for det pågældende finansår, jf. lov om en
satsreguleringsprocent, og med det fradrag, der følger af stk. 4, de beløb, der er nævnt i
-
§ 12, stk. 3, og §§ 22-26 om hjælp til forsørgelse,
-
§ 13 f, stk. 15, om omregningssatsen ved ordinært og ustøttet arbejde uden fastsat arbejdstid,
-
§ 13 g, stk. 1, om nedsættelse af hjælpen til ugifte personer, der ikke opfylder kravet om 225 timers ordinært og ustøttet
arbejde inden for de seneste 12 kalendermåneder,
-
§ 25 b, stk. 1-5, om de øvre grænser for den samlede hjælp,
-
§ 26, stk. 5, 7 og 8, om beregning af hjælp til ægtepar, der ikke opfylder kravet om 225 timers ordinært og ustøttet arbejde
inden for de seneste 12 kalendermåneder,
-
§ 30 om indtægtsfradrag for ægtepar omfattet af § 26, stk. 3,
-
§ 31 om fradrag for arbejdsindtægter m.v.,
-
§ 35, stk. 4, om sanktionssatser og §§ 42 og 43 om sanktioner ved uberettiget modtagelse af hjælp samtidig med arbejde eller
ophold i udlandet,
-
§ 68 og § 69 j, stk. 2 og 4, om ressourceforløbsydelse og § 71 om revalideringsydelse,
-
§ 68 a, stk. 3, og § 69 j, stk. 10, om fradrag for arbejdsindtægter i ressourceforløbsydelse,
-
§ 69 d, stk. 2 og 3, om nedsættelse af hjælpen efter § 68 og § 69 o, stk. 2 og 3, om nedsættelse af hjælpen efter § 69 j,
-
§ 79, stk. 3, om mindstebeløb for ATP-beregning og
-
§ 96 a om fradrag for beløb til dækning af forskudsvis udbetalt børnebidrag.
Stk. 3.
Niveauet for det beløb, som fremgår af § 68 a, stk. 2, § 69 j, stk. 9, og § 74 d, stk. 3, 1. pkt., reguleres efter § 189 a i lov
om en aktiv beskæftigelsesindsats.
Stk. 4.
For finansårene 2020-2023 fradrages reguleringen efter stk. 1 og 2 med procentsatsen 0,75 for de beløb, der er nævnt i stk. 1 og
stk. 2, nr. 1-6 og 8-13. Ved den årlige regulering af sanktionssatserne nævnt i § 35, stk. 4, jf. stk. 2, nr. 8, afrundes de
regulerede beløb til nærmeste hele beløb deleligt med 50.
Stk. 5.
Beskæftigelsesministeren bekendtgør størrelsen af de regulerede beløb.
Beskæftigelsesministeren fastsætter regler for, hvorledes indkomster, som er omfattet af sømandsbeskatningslovens §§
5-8, skal indgå i den aktuelle indtægt.
Kapitel 14 a
Rådgivning
Beskæftigelsesrådet, jf. § 23 i lov om organisering og understøttelse af beskæftigelsesindsatsen m.v., er rådgivende
for beskæftigelsesministeren i spørgsmål om ydelser efter denne lov.
Kapitel 15
Forsøgsregler
Beskæftigelsesministeren kan efter ansøgning fra en kommune tillade, at der bliver lavet beskæftigelsesfremmende
forsøgsordninger, som fraviger reglerne i denne lov, dog ikke reglerne om ydelsessatser og ydelsesperioder, jf. dog stk. 2.
Beskæftigelsesministeren bekendtgør tilladelsen.
Stk. 2.
Beskæftigelsesministeren kan efter forhandling med udlændinge- og integrationsministeren fastsætte regler om, at der gennemføres
forsøgsordninger, hvorefter udsatte selvforsørgelses- og hjemrejseydelses-, overgangsydelses- og kontanthjælpsmodtagere kan få
lempeligere fradrag for arbejdsindtægter i hjælpen. Ministeren kan efter forhandling med udlændinge-, integrations- og
boligministeren fastsætte regler om, at det lempeligere fradrag for en udsat person efter 1. pkt. bevares ved beregningen af hjælp
til et ægtepar efter § 30, stk. 1, jf. § 31, stk. 1.
Kapitel 16
Ikrafttrædelses- og overgangsregler
Loven træder i kraft den 1. juli 1998. Dog fastsætter socialministeren tidspunktet for ikrafttræden af § 16, stk. 2, nr.
2 og 3, § 51, stk. 2, samt §§ 60-62 og 70)2).
Bestemmelsen i § 108 har virkning fra og med udbetaling af forskudsrefusion, der finder sted ultimo juni 1998.
Personer under 25 år, der ved lovens ikrafttræden modtager kontanthjælp efter reglerne for personer over 25 år i lov om
social bistand, bevarer retten til kontanthjælp efter reglerne for personer over 25 år, så længe de fortsat modtager hjælp på
grundlag af den ændring i forholdene, der bevirker, at de modtager hjælp ved lovens ikrafttræden.
Personer, der ved lovens ikrafttræden er ansat i beskyttede enkeltpladser efter 1/3-ordningen, jf. §§ 91-95 i lov om
social bistand, bevarer indtil ophør af stillingen mindst det indtægtsniveau, der følger af punkt 74 i cirkulæret af 17. december
1986 om bistandslovens bestemmelser om institutioner under amtskommunerne. Tilsvarende bevarer arbejdsgiveren indtil ophør af
stillingen mindst det procentvise løntilskud, der hidtil er givet i stillingen.
Individuelt beskyttede enkeltpladser til personer, som får social pension, og som er oprettet inden lovens ikrafttræden,
finansieres efter denne lovs § 104.
Indenrigsministeren fremsætter forslag for Folketinget til revision af §§ 86 og 87 inden udgangen af folketingsåret
1998-99.
Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland, jf. dog stk. 2-4.
Stk. 2.
Beskæftigelsesministeren fastsætter efter aftale med Færøernes landsstyre og Grønlands hjemmestyre regler for visitation, betaling
og refusion af udgifter efter denne lov, når færøske og grønlandske myndigheder har formidlet, at en person fra Færøerne eller
Grønland får ophold i Danmark.
Stk. 3.
På samme måde fastsætter beskæftigelsesministeren efter aftale regler om afholdelse af udgifter efter denne lov, når danske
sociale myndigheder har formidlet, at personer fra Danmark får ophold på Færøerne eller i Grønland.
Stk. 4.
Hvis der opstår uenighed mellem færøske eller grønlandske myndigheder og danske sociale myndigheder om deres forpligtelser efter
disse regler, kan sagen indbringes for Den Sociale Ankestyrelse.
Lov nr. 500 af 6. juni 2007 (Behandling af retssager om forældremyndighed og tvangsfuldbyrdelse)3) indeholder følgende
ikrafttrædelsesbestemmelser:
§ 7
Loven træder i kraft den 1. oktober 2007.
§ 8
Stk. 1.
Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.
Stk. 2.
Lovens §§ 1, 2 og 5 kan ved kongelig anordning helt eller delvis sættes i kraft for Færøerne og Grønland med de afvigelser, som de
særlige færøske eller grønlandske forhold tilsiger.
Stk. 3.
(Udelades)
Lov nr. 573 af 31. maj 2010 (Forenkling af regler om opfølgning på integrationskontrakter, om introduktionsydelse og om
registrering af fravær fra danskuddannelse m.v.)4) indeholder følgende ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser:
§ 7
Stk. 1.
Loven træder i kraft den 1. juli 2010.
Stk. 2.
(Udelades)
§ 8
Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland, men § 3 kan ved kongelig anordning helt eller delvis sættes i kraft for Færøerne og
Grønland med de afvigelser, som de færøske eller grønlandske forhold tilsiger.
Lov nr. 280 af 6. april 2011 (Ændring af satser for revalideringsydelse til personer under 30 år)5) indeholder følgende
ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser:
§ 2
Loven træder i kraft den 15. april 2011.
§ 3
Stk. 1.
§ 1, nr. 1-3, finder anvendelse på revalideringer, der bevilges efter lovens ikrafttræden. De hidtil gældende satser finder
fortsat anvendelse på revalideringsforløb, som er bevilget før lovens ikrafttræden.
Stk. 2.
Såfremt et revalideringsforløb, der er bevilget før lovens ikrafttræden, skal forlænges efter § 56 i lov om aktiv socialpolitik,
ydes der i forlængelsesperioden revalideringsydelse efter de hidtil gældende satser.
Lov nr. 473 af 30. maj 2012 om en 2-årig forsøgsordning om jobpræmie til kontanthjælpsmodtagere med langvarig ledighed m.v.6)
indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelse:
§ 14. Loven træder i kraft den 1. juni 2012.
Stk. 2.
Lovens § 15 og § 33, stk. 1, nr. 8, i lov om aktiv socialpolitik som affattet ved denne lovs § 16, nr. 2, har virkning fra den 1.
januar 2011.
Stk. 3.
Lovens § 16, nr. 1, har virkning fra den 1. april 2012.
Stk. 4.
Første udbetaling af jobpræmie sker efter udløbet af første hele kvartal, der ligger efter den 1. juni 2012.
Lov nr. 494 af 21. maj 2013 (Overførsel af Pensionsstyrelsens opgaver til Udbetaling Danmark)7) indeholder følgende
ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelse:
§ 11
Stk. 1.
Loven træder i kraft den 1. juni 2013.
Stk. 2.
Udbetaling Danmark færdigbehandler sager på sagsområder, der som følge af lovens §§ 3-6 overføres til behandling i Udbetaling
Danmark, og som ikke inden lovens ikrafttræden er endeligt afsluttet af Pensionsstyrelsen. Told- og skatteforvaltningen
færdigbehandler sager, der som følge af lovens § 9 overføres til behandling i told- og skatteforvaltningen, hvis de ikke er blevet
afgjort af Pensionsstyrelsen på tidspunktet for lovens ikrafttræden.
Stk. 3.
Udbetaling Danmark kan uden fornyet samtykke behandle sager efter stk. 2, hvis borgeren har givet samtykke til Pensionsstyrelsen
efter § 11 a, stk. 1, i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område.
Stk. 4.
Udbetaling Danmark overtager Pensionsstyrelsens krav mod borgeren og borgerens krav mod Pensionsstyrelsen, der måtte foreligge ved
lovens ikrafttræden, i sager, der som følge af lovens §§ 3-5 overføres til Udbetaling Danmark.
Lov nr. 894 af 4. juli 2013 (Reform af kontanthjælpssystemet, uddannelseshjælp for unge, aktivitetstillæg, gensidig
forsørgelsespligt mellem samlevende, ændrede rådighedskrav og sanktioner m.v.)8) indeholder følgende ikrafttrædelses- og
overgangsbestemmelser:
§ 8
Stk. 1.
Loven træder i kraft den 1. januar 2014, jf. dog stk. 2, 3 og 5.
Stk. 2.
Beskæftigelsesministeren fastsætter tidspunktet for ikrafttrædelsen af § 1, nr. 27)9) og § 13 a, stk. 4, 2. og 3. pkt., i lov om
aktiv socialpolitik som affattet ved denne lovs § 1, nr. 2810), § 1, nr. 6311), og § 98 b i lov om aktiv socialpolitik som
affattet ved denne lovs § 1, nr. 10512).
Stk. 3.
§ 1, nr. 33, 35 og 51, træder i kraft den 1. oktober 2013 og har virkning fra den 1. januar 2014. For personer, der modtager
kontanthjælp, finder de hidtil gældende regler anvendelse indtil den 31. december 2013.
Stk. 4.
Kommunen skal i perioden fra den 1. oktober til den 31. december 2013 træffe afgørelse om, hvorvidt en person, der ikke er fyldt
30 år den 1. januar 2014, og som modtager kontanthjælp i perioden fra den 1. oktober til og med den 31. december 2013, fra den 1.
januar 2014 skal modtage uddannelseshjælp eller kontanthjælp, samt om, hvilken sats hjælpen skal ydes med, herunder om den
pågældende har ret til særlig støtte, hvis personen fortsat opfylder betingelserne for at modtage hjælp den 1. januar 2014.
Stk. 5.
§ 1, nr. 10613), træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende og har virkning fra den 1. januar 2013.
§ 9
Stk. 1.
Ved beregning af hjælpen efter §§ 23-25 i lov om aktiv socialpolitik som affattet ved denne lovs § 1, nr. 33-35, til en
samlevende, jf. §§ 2 a og 2 b som affattet ved denne lovs § 1, nr. 4, der modtager uddannelses- eller kontanthjælp i perioden fra
den 1. januar 2014 til den 31. december 2014, indgår
-
uddannelses- eller kontanthjælp med det beløb, der ville have været udbetalt, hvis personen ikke havde været omfattet af §§ 2 a
og 2 b som affattet ved denne lovs § 1, nr. 4, jf. § 1, stk. 2, § 2 og § 26 i lov om aktiv socialpolitik,
-
uddannelses- eller kontanthjælp med det beløb, der ville have været udbetalt til personen som samlevende, jf. §§ 2 a og 2 b som
affattet ved denne lovs § 1, nr. 4, og
-
forskelsbeløbet mellem de to beregninger.
Stk. 2.
Uddannelses- eller kontanthjælpen udgør herefter det beløb, der ville have været udbetalt til personen som samlevende, jf. stk. 1,
nr. 2, samt halvdelen af forskelsbeløbet mellem de to beregninger, jf. stk. 1, nr. 3.
Stk. 3.
§ 24, stk. 1, 3. pkt., og stk. 5, og § 25, stk. 7, 3. pkt., og stk. 10, som affattet ved denne lovs § 1, nr. 33 og 35, finder ikke
anvendelse for personer, som den 31. december 2013 modtog kontanthjælp.
Stk. 4.
Personer, som er mellem 25 og 29 år, og som før lovens ikrafttræden har modtaget særlig støtte efter § 34 i lov om aktiv
socialpolitik, men som ikke har ret til særlig støtte efter den 1. januar 2014, har ret til at modtage særlig støtte efter de
hidtil gældende regler i perioden fra den 1. januar 2014 til den 30. juni 2014.
Stk. 5.
§ 1, nr. 53-67, har alene virkning for personer, der har undladt at opfylde deres forpligtelser som affattet i denne lovs § 1, nr.
8-10 og 18-28, den 1. januar 2014 eller derefter. For personer, der inden lovens ikrafttræden har undladt at opfylde deres
forpligtelser efter §§ 8 a, 13 eller 13 a i lov om aktiv socialpolitik, finder de hidtil gældende sanktionsregler i §§ 35-41
anvendelse.
Stk. 6.
For personer, der fra den 1. januar 2014 overgår til at modtage uddannelseshjælp, jf. § 23 i lov om aktiv socialpolitik som
affattet ved denne lovs § 1, nr. 33, og som før lovens ikrafttræden har fået en sanktion efter §§ 42 eller 43 i lov om aktiv
socialpolitik, indgår sådanne sanktioner i opgørelsen af, om en person efter lovens ikrafttræden skal have en sanktion efter § 42,
stk. 2 eller 3, eller § 43, stk. 2, i lov om aktiv socialpolitik.
Stk. 7.
§ 64 a, stk. 1 og stk. 2, 3. pkt., i lov om aktiv socialpolitik som affattet ved denne lovs § 1, nr. 75 og 76, finder ikke
anvendelse for personer, der inden den 1. januar 2014 har fået tilkendt tilskud til nødvendige merudgifter til bolig efter lovens
ikrafttræden. For disse personer finder de hidtil gældende regler anvendelse.
§ 10
§ 1, nr. 52, ophæves den 1. januar 2017.
Lov nr. 336 af 2. april 2014 om erstatning og godtgørelse til tidligere udsendte soldater og andre statsansatte med sent
diagnosticeret posttraumatisk belastningsreaktion14) indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelse:
§ 7. Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende.
Stk. 2.
Loven gælder også for erstatning og godtgørelse til personer, der før lovens ikrafttræden har fået sent diagnosticeret
posttraumatisk belastningsreaktion.
Stk. 3.
Loven finder også anvendelse på fordringer vedrørende erstatning eller godtgørelse, som er forældet før lovens ikrafttræden,
således at spørgsmål om forældelse skal afgøres efter de regler, der gælder efter denne lovs ikrafttræden.
Lov nr. 721 af 25. juni 2014 (Barselstillæg, aktivitetstillæg til unge kontanthjælpsmodtagere, kontaktforløbet for
uddannelseshjælpsmodtagere, fastsættelse af løn ved offentlig løntilskudsansættelse m.v.)15) indeholder følgende ikrafttrædelses-
og overgangsbestemmelse:
§ 3
Stk. 1.
Loven træder i kraft den 1. juli 2014.
Stk. 2.
§ 1, nr. 5 og 9, har virkning fra den 1. januar 2014, jf. dog stk. 3.
Stk. 3.
En person, der før lovens ikrafttræden er visiteret som aktivitetsparat på baggrund af ret til fravær ved graviditet, barsel og
adoption, fortsætter efter lovens ikrafttræden med at modtage aktivitetstillæg i den resterende periode, hvor personen har ret til
fravær efter § 13, stk. 7, nr. 4, i lov om aktiv socialpolitik. Personen kan ikke modtage barselstillæg for den samme periode. Har
personen ikke modtaget aktivitetstillæg for en del af perioden med ret til fravær efter den 1. januar 2014, har personen dog ret
til at få efterbetalt barselstillæg for den del af perioden, hvor der ikke er udbetalt aktivitetstillæg, jf. stk. 2.
Stk. 4.
I perioden fra den 1. juli til den 31. december 2014 skal der ikke foretages fradrag i hjælpen, jf. § 30, stk. 1, i lov om aktiv
socialpolitik, for barselstillæg, der efterbetales, jf. dog stk. 5.
Stk. 5.
Stk. 4 gælder dog ikke, hvis udbetaling af uddannelseshjælp eller kontanthjælp ophører og personen ikke har modtaget
uddannelseshjælp eller kontanthjælp i en hel kalendermåned.
Stk. 6.
Uanset denne lovs § 2, nr. 5, fortsætter en person, som modtager kontant- eller uddannelseshjælp, og som før lovens ikrafttræden
har fået tilbud om ansættelse med løntilskud hos en offentlig arbejdsgiver, i den resterende ansættelsesperiode med den løn,
personen modtager ved lovens ikrafttræden.
Lov nr. 1367 af 16. december 2014 (Ændring af formue- og fradragsregler ved efterbetaling af offentlige forsørgelsesydelser og
øvrige offentlige sociale ydelser m.v.)16) indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelse:
§ 2
Stk. 1.
Loven træder i kraft den 1. januar 2015.
Stk. 2.
Loven gælder for efterbetaling, der er udbetalt den 1. juni 2014 eller senere.
Lov nr. 1486 af 23. december 2014 (Reform af beskæftigelsesindsatsen, et fælles og intensiveret kontaktforløb, uddannelsesløft,
styrket rådighed og målretning af virksomhedsrettede tilbud m.v.)17) indeholder følgende ikrafttrædelses- og
overgangsbestemmelser:
§ 9
Stk. 1.
Loven træder i kraft den 29. december 2014, jf. dog stk. 2-5.
Stk. 2.
§ 1, nr. 2, 6, 13, 17, 20, 23, 24, 34, 37 og 39, overskriften før § 33 b og § 33 b i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats som
affattet ved denne lovs § 1, nr. 40, § 1, nr. 42, 47-65, 68-70, 74, 75 og 79-97, § 122 b i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats
som affattet ved denne lovs § 1, nr. 98, § 1, nr. 99-101, § 2, nr. 1, § 52 h, stk. 2, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. som
affattet ved denne lovs § 2, nr. 4, § 2, nr. 9, 19 og 22, § 3, nr. 1-7, 11-14, 18, 19 og 21-24, § 5, nr. 1, § 6 og § 7 træder i
kraft den 1. januar 2015.
Stk. 3.
§ 1, nr. 66 og 67, § 2, nr. 7, § 3, nr. 15-17, og § 4, nr. 1, træder i kraft den 5. januar 2015.
Stk. 4.
§ 1, nr. 1, 3-5 og 8-11, § 16 a, stk. 1-6, og § 16 b i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats som affattet ved denne lovs § 1, nr.
12, § 1, nr. 14-16, 18, 19, 21, 22, 25-33, 35, 36 og 38, overskriften før § 33 a og § 33 a i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats
som affattet ved denne lovs § 1, nr. 40, § 1, nr. 41, 43-46, 71-73 og 76-78, § 122 a i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats som
affattet ved denne lovs § 1, nr. 98, § 1, nr. 102, § 2, nr. 2 og 3, § 52 h, stk. 3, i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v. som
affattet ved denne lovs § 2, nr. 4, § 2, nr. 8, 13-17 og 23, § 3, nr. 8, 9 og 10, § 4, nr. 2 og 3, og § 5, nr. 2 og 3, træder i
kraft den 1. juli 2015.
Stk. 5.
(Udelades)
§ 10
Stk. 1-11.
(Udelades)
Stk. 12.
§ 3, nr. 12, finder anvendelse for selvstændigt erhvervsdrivende, som er påbegyndt et jobafklaringsforløb den 1. juli 2014 eller
senere.
Stk. 13.
§ 4, nr. 1, finder anvendelse for personer, der ved første fraværsdag den 1. juli 2014 eller senere ville have haft ret til
sygedagpenge, hvis de ikke var omfattet af tidsbegrænsningen i § 24, stk. 1, i lov om sygedagpenge. Hvis kommunen træffer
afgørelse om, at en sygemeldt ikke har ret til sygedagpenge fra første fraværsdag, og personen derfor kan modtage
ressourceforløbsydelse under et jobafklaringsforløb, jf. denne lovs § 1, nr. 64, og § 69 j i lov om aktiv socialpolitik, fra den
- juli 2014 eller senere, vil en arbejdsgiver, der har udbetalt løn i perioden, have ret til refusion efter denne lovs § 3, nr.
15 og 16. Der ses bort fra arbejdsgiverens normale frist for anmodning om refusion for udbetalt løn efter § 69, stk. 1-3, i lov om
aktiv socialpolitik, som er fastsat i § 2 i bekendtgørelse om arbejdsgiveres anmodning om refusion og tilbagebetaling af refusion
i forbindelse med medarbejderes deltagelse i et jobafklaringsforløb m.v.
Lov nr. 1522 af 27. december 2014 (Ophævelse af gensidig forsørgelsespligt for samlevende, afskaffelse af laveste forsørgersats,
højere boligsikring til unge par med børn, særlig støtte for unge under 30 år, ingen fradrag for lejeindtægter fra logerende i
egen bolig m.v.)18) indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelser:
§ 5
Stk. 1.
Loven træder i kraft den 1. januar 2015, jf. dog stk. 2.
Stk. 2.
§ 1, nr. 1-1219) og 38, og § 3, nr. 1, træder i kraft den 1. januar 2016.
Stk. 3.
Lovens § 1, nr. 49, finder ikke anvendelse for personer, der har fået bevilget hjælp efter § 81 b i lov om aktiv socialpolitik før
lovens ikrafttræden, og som fortsat opfylder betingelserne for hjælpen efter lovens ikrafttræden.
§ 6
Stk. 1.
Ved beregningen af hjælpen efter §§ 23-25 i lov om aktiv socialpolitik som ændret ved denne lovs § 1, nr. 13-15, 17-27 og 29-35,
til en samlevende, jf. §§ 2 a og 2 b i lov om aktiv socialpolitik, i perioden fra den 1. januar 2015 til den 31. december 2015
indgår
-
uddannelses- eller kontanthjælp med det beløb, der ville have været udbetalt, hvis personen ikke havde været omfattet af §§ 2 a
og 2 b, jf. § 1, stk. 2, § 2 og § 26 i lov om aktiv socialpolitik, jf. lovbekendtgørelse nr. 1193 af 13. november 2014,
-
uddannelses- eller kontanthjælp med det beløb, der ville have været udbetalt til personen som samlevende, jf. §§ 2 a og 2 b i
lov om aktiv socialpolitik, og
-
forskelsbeløbet mellem de to beregninger.
Stk. 2.
Uddannelses- eller kontanthjælpen udgør herefter det beløb, der ville have været udbetalt til personen som samlevende, jf. stk. 1,
nr. 2, samt halvdelen af forskelsbeløbet mellem de to beregninger, jf. stk. 1, nr. 3.
Lov nr. 53 af 27. januar 2015 (Midlertidig genindførelse af fradrag i uddannelses- og kontanthjælp for samlevers indtægter
m.v.)20) indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelse:
§ 2
Stk. 1.
Lovens § 1, nr. 1, 3 og 5, træder i kraft den 1. februar 2015.
Stk. 2.
Lovens § 1, nr. 2, 4, og 6, træder i kraft den 1. januar 2016.
Lov nr. 1000 af 30. august 2015 (Indførelse af en integrationsydelse, ændring af reglerne om ret til uddannelses- og kontanthjælp
m.v.)21) indeholder følgende ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser:
§ 16
Stk. 1.
Loven træder i kraft den 1. september 2015, jf. dog stk. 2-4.
Stk. 2.
§ 1, nr. 23 og 36, træder i kraft den 1. januar 2016.
Stk. 3.
(Udelades)
Stk. 4.
Beskæftigelsesministeren fastsætter tidspunktet for ikrafttrædelsen af § 1, nr. 2522).
Stk. 5.
§ 1 finder ikke anvendelse for personer, der har lovligt ophold og har folkeregisteradresse her i riget før lovens ikrafttræden.
For sådanne personer finder de hidtil gældende regler anvendelse, jf. dog stk. 623).
Stk. 6.
§ 1 finder anvendelse for udlændinge med opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, § 9 b, § 9 c, stk. 1, når
opholdstilladelsen ikke er meddelt som følge af en familiemæssig tilknytning til en herboende person, eller § 9 c, stk. 2 eller 3,
som kommunen overtager ansvaret for efter integrationslovens § 4, stk. 2, 1. pkt., den 1. september 2015 eller senere24).
§ 17
Ved beregningen af hjælp efter § 22 i lov om aktiv socialpolitik, jf. denne lovs § 1, nr. 28, til en samlevende, jf. § 2 a i lov
om aktiv socialpolitik som ændret ved denne lovs § 1, nr. 1, og § 2 b i lov om aktiv socialpolitik, i perioden fra den 1.
september 2015 til den 31. december 2015 finder § 6 i lov nr. 1522 af 27. december 2014 tilsvarende anvendelse.
Lov nr. 994 af 30. august 2015 om kommunernes finansiering af visse offentlige ydelser udbetalt af kommunerne, Udbetaling Danmark
og arbejdsløshedskasserne25) indeholder følgende ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser:
§ 29. Loven træder i kraft den 4. januar 2016, jf. dog stk. 2.
Stk. 2.
Beskæftigelsesministeren fastsætter tidspunktet for ikrafttræden af §§ 8, 11-14, 16, 18 og 19. Beskæftigelsesministeren kan i den
forbindelse fastsætte regler om overgang fra opgørelse efter §§ 27 og 28 til opgørelse i Ydelsesrefusion.
Stk. 3.
Loven har tillige virkning for kommunernes refusion af udgifter til ydelser efter § 3, stk. 1, nr. 7, der vedrører perioden fra og
med den 28. december 2015 til og med den 3. januar 2016, og refusion og medfinansiering af udgifter til ydelser efter § 3, stk. 1,
nr. 4-6 og 8-13, der vedrører perioden fra og med den 1. januar 2016 til og med den 3. januar 2016. Kommunernes udgifter til
ydelserne refunderes eller medfinansieres med den procentsats efter § 5, som gælder for perioden fra og med den 4. januar 2016 til
og med den 10. januar 2016.
§ 30. Ved opgørelsen af refusions- eller medfinansieringsprocenten efter § 5 og opgørelsen af uger med selvforsørgelse efter §
6 for en person indgår ved lovens ikrafttræden uger med ydelser eller selvforsørgelse fra den 1. juli 2014, jf. dog stk. 2-4.
Stk. 2.
§§ 5-7 har virkning for ydelser nævnt i § 3, stk. 1, nr. 8 og 12, der udbetales til personer, der er visiteret til fleksjob eller
har fået tilbud om støtte i form af tilskud til selvstændig virksomhed den 1. juli 2014 eller senere.
Stk. 3.
For ydelser nævnt i § 3, stk. 1, nr. 8 og 12, der udbetales til personer, der er visiteret til et fleksjob eller har fået tilbud
om støtte i form af tilskud til selvstændig virksomhed i perioden fra den 1. januar 2013 til og med den 30. juni 2014, har stk. 1
og §§ 5-7 virkning fra det tidspunkt, hvor de pågældende den 1. juli 2014 eller senere
-
bliver ansat i et fleksjob, jf. § 70 c i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats,
-
bliver revisiteret til fleksjob, jf. § 70 c i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, hos samme arbejdsgiver eller
-
på ny får tilbud om støtte i form af tilskud til selvstændig virksomhed, jf. § 70 g i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.
Stk. 4.
§§ 5 og 9 har virkning for førtidspension tilkendt den 1. juli 2014 eller senere.
Stk. 5.
§ 37, nr. 1, finder anvendelse for førtidspension tilkendt den 2. februar 2015 eller senere. For førtidspension tilkendt før den
2. februar 2015 finder de hidtil gældende regler anvendelse.
Stk. 6.
For ydelser, der er omfattet af § 3, stk. 1, hvor der den 4. januar 2016 eller senere skal ske tilbagebetaling for en periode, der
ligger forud for lovens ikrafttræden, skal kommunen korrigere refusions- eller medfinansieringsbeløbet efter de hidtil gældende
regler, jf. dog § 29, stk. 3. Kommunen har endvidere ansvaret for, at den ydelse, der skal tilbagebetales, indgår i opgørelserne
efter §§ 5 og 6, når det drejer sig om ydelser, der er udbetalt for perioden fra den 1. juli 2014 til den 3. januar 2016.
Stk. 7.
For ydelser, der er omfattet af § 3, stk. 1, hvor kommunen den 4. januar 2016 eller senere efterbetaler for en periode, der ligger
forud for lovens ikrafttræden, skal kommunen korrigere refusions- eller medfinansieringsbeløbet efter de hidtil gældende regler,
jf. dog § 29, stk. 3. Kommunen har endvidere ansvaret for, at den efterbetalte ydelse indgår i opgørelserne efter §§ 5 og 6, når
det drejer sig om ydelser, der skulle være udbetalt for perioden fra den 1. juli 2014 til den 3. januar 2016.
Stk. 8.
Personer, der modtager forudbetalt kontanthjælp, jf. § 7, stk. 5 og 6, i lov nr. 1034 af 17. december 2002 om ændring af lov om
aktiv socialpolitik og integrationsloven, overgår fra den 4. januar 2016 til bagudbetalt kontanthjælp efter § 89, stk. 1, i lov om
aktiv socialpolitik.
Stk. 9.
Personer, der efter de hidtil gældende regler modtager forudbetalt kontanthjælp for perioden fra den 1. januar til den 31. januar
2016, har, jf. stk. 8, ret til bagudbetalt kontanthjælp for samme periode til udbetaling i slutningen af januar 2016, jf. § 89,
stk. 1, i lov om aktiv socialpolitik. Der skal ikke foretages fradrag i kontanthjælpen efter § 30, stk. 1 og 2, i lov om aktiv
socialpolitik for hjælp udbetalt efter 1. pkt.
Stk. 10.
Udbetaling af forudbetalt kontanthjælp primo januar 2016 indgår ikke i beregningen af eller medfører fradrag i andre ydelser
udbetalt til kontanthjælpsmodtageren eller dennes ægtefælle eller samlever efter lov om aktiv socialpolitik, lov om social
pension, lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension m.v., lov om individuel boligstøtte, lov om
dag-, fritids- og klubtilbud m.v. til børn og unge, lov om børnetilskud og forskudsvis udbetaling af børnebidrag og lov om social
service.
Stk. 11.
(Udelades)
§ 31. Beskæftigelsesministeren kan fastsætte regler om, at der kan gennemføres test af Ydelsesrefusion, at kommunerne,
Udbetaling Danmark, andre myndigheder og arbejdsløshedskasserne i forbindelse med test af Ydelsesrefusion har pligt til at levere
oplysninger til brug herfor, og at kommunerne er dataansvarlige for behandlingen af oplysninger i forbindelse med testen.
Selskabet nævnt i § 10, stk. 1, varetager som databehandler for kommunerne behandling af oplysninger i forbindelse med test af
Ydelsesrefusion.
Lov nr. 296 af 22. marts 2016 (Kontanthjælpsloft, 225-timersregel, ferie til uddannelses- og kontanthjælpsmodtagere m.v.)26)
indeholder følgende ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser:
§ 6
Stk. 1.
Loven træder i kraft den 1. april 2016, jf. dog stk. 2.
Stk. 2.
§ 3, nr. 1-3, 5 og 6, træder i kraft den 1. oktober 2016.
Stk. 3.
§ 1, nr. 5 og 10, har virkning fra den 1. oktober 2016. Personer, der forud for den 1. oktober 2016 modtager hjælp efter §§ 22-25
i lov om aktiv socialpolitik, skal vejledes om virkningerne af § 1, nr. 5, senest 3 måneder før den 1. oktober 2016 eller ved
ansøgningstidspunktet, såfremt dette ligger efter den 1. juli 2016. Kommunens vejledning i overensstemmelse med 2. pkt. er en
betingelse for, at virkningerne af § 1, nr. 5, kan indtræde.
Stk. 4.
(Udelades)
§ 7
Stk. 1.
§ 1, nr. 2, finder ikke anvendelse for personer, der før lovens ikrafttræden har opnået ret til 5 ugers ferie. For sådanne
personer finder de hidtil gældende regler i § 13, stk. 11, og § 54 a, stk. 1, i lov om aktiv socialpolitik om ret til 5 ugers
ferie fortsat anvendelse. For personer omfattet af 1. pkt. finder § 13, stk. 11, og § 54 a, stk. 1, som ændret ved denne lovs § 1,
nr. 3 og 12, anvendelse, medmindre de forud for lovens ikrafttræden har indgået aftale med kommunen om, at de kan afholde ferie i
en periode på mere end 2 uger. Ferie, der er afholdt ved lovens ikrafttræden, indgår i opgørelsen af de op til 5 ugers ferie.
Stk. 2.
Uanset bestemmelserne i §§ 13 f og 13 g i lov om aktiv socialpolitik som indsat ved denne lovs § 1, nr. 4, anses ægtefæller og
ugifte personer i perioden fra den 1. april 2016 til den 30. september 2016 for at udnytte deres arbejdsmuligheder efter
bestemmelsen, selv om den enkelte ikke har dokumenteret at have haft 225 timers ordinært og ustøttet arbejde inden for de seneste
12 kalendermåneder.
Stk. 3.
Uanset bestemmelserne i §§ 13 f og 13 g i lov om aktiv socialpolitik som indsat ved denne lovs § 1, nr. 4, anses ægtefæller og
ugifte personer i perioden fra den 1. oktober 2016 til den 31. marts 2017 for at udnytte deres arbejdsmuligheder efter
bestemmelsen, hvis den enkelte dokumenterer at have haft 113 timers ordinært og ustøttet arbejde inden for de seneste 6
kalendermåneder.
Stk. 4.
Kommunerne vil ved første opgørelse af finansieringsbeløbet, jf. lov om kommunernes finansiering af visse offentlige ydelser
udbetalt af kommunerne, Udbetaling Danmark og arbejdsløshedskasserne og regler fastsat i medfør heraf, efter lovens ikrafttræden
få reguleret de finansieringsbeløb, som er udbetalt fra den 1. januar 2016 og frem til lovens ikrafttræden, med
finansieringsbeløbet for kommunernes udgifter til løntilskud efter integrationslovens § 23 c og § 24 f, jf. § 23 c.
Stk. 5.
Refusion for kommunernes udgifter til løntilskud efter integrationslovens § 23 c og § 24 f, jf. § 23 c, der er udbetalt
forskudsvis efter de hidtil gældende regler i integrationslovens § 45, stk. 4 og 5, i perioden den 1. januar 2016 frem til lovens
ikrafttræden, vil blive krævet tilbagebetalt i 2016.
Lov nr. 300 af 22. marts 2016 (Udvidelse af personkredsen for modtagelse af integrationsydelse m.v.)27) indeholder følgende
ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelse:
§ 7
Stk. 1.
Loven træder i kraft den 1. april 2016, jf. dog stk. 2.
Stk. 2.
§ 2, nr. 1 og 2, og § 4, nr. 1, træder i kraft den 1. juli 2016.
Stk. 3.
§ 1, nr. 1-3, og § 6 har virkning for personer, der ikke opfylder opholdsbetingelserne den 1. juli 2016 eller senere.
Stk. 4.
Kommunerne kan fra lovens ikrafttræden den 1. april 2016 påbegynde sagsbehandlingen af de sager, der i medfør af § 1, nr. 1-3,
skal træffes afgørelse i med virkning fra den 1. juli 2016.
Lov nr. 1569 af 15. december 2015 (Ændring af investeringsregler som følge af solvens II, undtagelse af investeringsdel fra lov om
offentlighed i forvaltningen, fritagelse for betaling af finansieringsbidrag m.v.)28) indeholder følgende ikrafttrædelses- og
overgangsbestemmelser:
§ 9
Stk. 1.
Loven træder i kraft den 1. juli 2016, jf. dog stk. 2.
Stk. 2.
§ 1, nr. 15, og § 2, nr. 2 og 14, træder i kraft den 1. januar 2016.
§ 10
Stk. 1.
§§ 4-8 har virkning for pligt til betaling af finansieringsbidrag, der er indtrådt den 1. juli 2014 eller senere.
Stk. 2.
Det er en betingelse for, at der kan gives fritagelse for pligt til at betale finansieringsbidrag, jf. §§ 4-8, for perioden fra
den 1. juli 2014 til og med den 30. juni 2016, at der er indgivet ansøgning herom til Arbejdsmarkedets Tillægspension inden den
30. september 2016. Indbetalte bidrag tilbagebetales med det indbetalte beløb.
§ 11
Stk. 1.
Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland, jf. dog stk. 2.
Stk. 2.
§ 7 kan ved kongelig anordning helt eller delvis sættes i kraft for Grønland med de ændringer, som de grønlandske forhold
tilsiger.
Lov nr. 623 af 8. juni 2016 om integrationsgrunduddannelse (igu)29) indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelser:
§ 15. Loven træder i kraft den 1. juli 2016.
§§ 16-19. (Udelades)
§ 20. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.
Lov nr. 625 af 8. juni 2016 (Forlængelse af forsøg med ret til at afvise lægebehandling uden ydelsesmæssige konsekvenser m.v.)30)
indeholder følgende ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser:
§ 6
Stk. 1.
Loven træder i kraft den 1. juli 2016, jf. dog stk. 2.
Stk. 2.
§ 1, nr. 3, træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende.
§ 7
Stk. 1.
Har en sag i den nugældende forsøgsperiode fra den 1. juli 2014 til og med den 30. juni 2016 været forelagt klinisk funktion til
vurdering af, om der kan anbefales en anden behandling end den, som borgeren er blevet tilbudt, skal sagen fra og med den 1. juli
2016 ikke forelægges for sundhedskoordinatoren.
Stk. 2.
§ 1, nr. 3, har virkning fra den 1. juni 2016.
Lov nr. 665 af 8. juni 2016 (Bedre rammer for at modtage og integrere flygtninge og styrket virksomhedsrettet integrationsprogram
m.v.)31) indeholder følgende ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser:
§ 12
Stk. 1.
Loven træder i kraft den 1. juli 2016, jf. dog stk. 2-6.
Stk. 2.
§ 1, nr. 16 og 41, og § 11, nr. 1-8 og 10-13, træder i kraft den 1. oktober 2016.
Stk. 3.
§ 1, nr. 44, træder i kraft den 1. januar 2017.
Stk. 4.
Udlændinge-, integrations- og boligministeren fastsætter tidspunktet for ikrafttræden af § 1, nr. 25.
Stk. 5.
§ 7, nr. 7, 9, 11 og 13, træder i kraft den 1. juli 2018.
Stk. 6.
Børn, der den 30. juni 2018 er optaget i tilbud om sprogunderstøttende aktiviteter i henhold til dagtilbudslovens § 11, stk. 9,
som affattet ved denne lovs § 7, nr. 6, kan efter kommunalbestyrelsens beslutning fortsætte i tilbuddet indtil skolestart eller
efter kommunalbestyrelsens beslutning overgå til tilbud efter dagtilbudslovens § 11, stk. 4 eller 5, som affattet ved denne lovs §
7, nr. 7.
§ 13
Stk. 1.
Lovens § 1 finder ikke anvendelse for udlændinge, som kommunalbestyrelsen har overtaget ansvaret for inden den 1. juli 2015. For
disse udlændinge finder de hidtil gældende regler anvendelse, jf. dog stk. 2.
Stk. 2.
For udlændinge, som kommunen har overtaget ansvaret for i perioden fra den 1. juli 2013 til den 30. juni 2015, og som ikke har
afsluttet integrationsprogrammet efter integrationslovens § 16, finder § 1, nr. 14, 16, 17, 20, 21, 23-25, 27, 28, 32-38 og 41-44,
og § 11, nr. 1-8 og 10-12, anvendelse.
Stk. 3.
Integrationslovens § 16, stk. 6, og § 17, stk. 1, som affattet ved denne lovs § 1, nr. 13 og 16, finder ikke anvendelse for en
udlænding, hvor integrationsprogrammet efter § 16 er påbegyndt og der er indgået en integrationskontrakt, jf. integrationslovens §
19, inden den 1. juli 2016.
Stk. 4.
Lovens § 11, nr. 9, har virkning fra og med den 1. januar 2016.
Lov nr. 1413 af 30. november 2016 (Præciseringer af jobreform fase I og konsekvens for arbejdsgivers ret til refusion ved for sen
anmeldelse af graviditetsbetinget sygefravær m.v.)32) indeholder følgende ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser:
§ 3
Stk. 1.
Loven træder i kraft den 1. december 2016 og har virkning fra den 1. oktober 2016, jf. dog stk. 2 og 3.
Stk. 2.
Lovens § 2 træder i kraft den 1. januar 2017 og finder anvendelse for arbejdsgivers anmeldelse af en lønmodtagers
graviditetsbetingede sygefravær, der påbegyndes den 1. januar 2017 eller senere.
Stk. 3.
For de i § 1, nr. 14, nævnte husstandsmedlemmer under 18 år, der modtager hjælp efter §§ 22-24 i lov om aktiv social politik, har
loven dog først virkning fra den 1. december 2016.
§ 4
Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.
Lov nr. 674 af 8. juni 2017 (Blokering af hjemmesider og stop af offentlige ydelser til fremmedkrigere)33) indeholder følgende
ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser:
§ 17
Stk. 1.
Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende.
Stk. 2.
Lovens §§ 2-16 finder ikke anvendelse for afgørelser om inddragelse af pas, der er truffet inden lovens ikrafttræden, og domme,
der vedrører forhold begået inden lovens ikrafttræden.
Stk. 3.
Regler fastsat i medfør af § 39, stk. 10, i lov om statens uddannelsesstøtte (SU-loven), jf. lovbekendtgørelse nr. 39 af 15.
januar 2014 med senere ændringer, forbliver i kraft, indtil de ophæves eller afløses af nye regler.
§ 18
Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.
Lov nr. 1669 af 26. december 2017 (Modelparametre for erhvervsuddannelser til brug for beregning af praktikpladsafhængigt
arbejdsgiverbidrag, indførelse af modregningsadgang, ændring af klageproces m.v.)34) indeholder følgende
ikrafttrædelsesbestemmelser:
§ 12
Stk. 1.
Loven træder i kraft den 1. januar.
Stk. 2.
Loven finder ikke anvendelse på klager indgivet før lovens ikrafttræden til det ankenævn, der er nedsat i henhold til § 28 i lov
om Arbejdsmarkedets Tillægspension. For sådanne klager finder de hidtil gældende regler anvendelse.
§ 13
Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland, men lovens § 10 kan ved kongelig anordning helt eller delvis sættes i kraft for
Grønland med de ændringer, som de grønlandske forhold tilsiger.
Lov nr. 278 af 17. april 2018 (Indefrysning af stigninger i grundskylden for 2018-2020, forsigtighedsprincip ved fastsættelse af
beskatningsgrundlag for grundskyld, dækningsafgift af erhvervsejendomme og ejendomsværdiskat m.v.)35) indeholder følgende
ikrafttrædelsesbestemmelse:
§ 17
Stk. 1.
Loven træder i kraft den 1. juli 2018, jf. dog stk. 2.
Stk. 2-9.
(Udelades)
Lov nr. 320 af 25. april 2018 (Nedsættelse af integrationsydelse og omlægning af dansktillæg)36) indeholder følgende
ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelse:
§ 5
Stk. 1.
Loven træder i kraft den 1. juli 2018.
Stk. 2.
Personer, der den 1. juli 2018 har opnået ret til dansktillæg efter de hidtil gældende regler i lov om aktiv socialpolitik, og som
har fået udbetalt dansktillæg i mindre end 6 sammenhængende måneder forud for lovens ikrafttræden, har ret til at få udbetalt
danskbonus efter lov om aktiv socialpolitik i en periode efter lovens ikrafttræden, således at de sammenlagt får udbetalt 6
måneders dansktillæg og danskbonus.
Stk. 3.
§ 2, nr. 1, finder anvendelse for udlændinge, der har bestået en danskprøve efter den 1. januar 2018.
Lov nr. 551 af 29. maj 2018 (Forenkling af regler om inddrivelse af gæld til det offentlige m.v. og forældelseshåndtering m.v.)37)
indeholder følgende ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelse:
§ 11
Stk. 1.
Loven træder i kraft den 1. juni 2018, jf. dog stk. 2.
Stk. 2.
Skatteministeren fastsætter tidspunktet for ikrafttrædelsen af § 1, nr. 11 og 12.
Stk. 3.
§ 3 B i lov om inddrivelse af gæld til det offentlige som affattet ved denne lovs § 1, nr. 6, finder ikke anvendelse på fordringer
m.v., der modtages til inddrivelse hos restanceinddrivelsesmyndigheden før den 1. juni 2018, og § 18 a, stk. 2, i lov om
inddrivelse af gæld til det offentlige som affattet ved denne lovs § 1, nr. 15, finder ikke anvendelse på fordringer m.v., der
første gang modtages til inddrivelse hos restanceinddrivelsesmyndigheden før den 1. juni 2018. For sådanne fordringer m.v. finder
de hidtil gældende regler anvendelse. For fordringer, der modtages i restanceinddrivelsesmyndighedens paralleldriftssystem
Debitormotor Inddrivelse (DMI) fra og med den 1. juni 2018, finder § 18 a, stk. 2, i lov om inddrivelse af gæld til det offentlige
som affattet ved denne lovs § 1, nr. 15, dog også anvendelse, selv om fordringerne første gang er modtaget til inddrivelse hos
restanceinddrivelsesmyndigheden før den 1. juni 2018. For sådanne fordringer, der modtages til og med den 31. december 2020,
gælder § 18 a, stk. 2, 3. pkt., i lov om inddrivelse af gæld til det offentlige som affattet ved denne lovs § 1, nr. 15, ikke.
Stk. 4.
§§ 2 og 3 finder ikke anvendelse på ansøgninger, der modtages af restanceinddrivelsesmyndigheden før den 1. juni 2018. For sådanne
ansøgninger finder de hidtil gældende regler anvendelse.
Lov nr. 707 af 8. juni 2018 (Mulighed for at udarbejde en helhedsorienteret plan til borgere med komplekse og sammensatte
problemer)38) indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelse:
§ 7
Loven træder i kraft den 1. juli 2018.
Lov nr. 743 af 8. juni 2018 (Indførelse af beskæftigelseskrav for ret til uddannelses- og kontanthjælp og forlængelse af
opholdskravet samt ophævelse af bestemmelsen om opholdstilladelse på baggrund af arbejdsmarkedstilknytning)39) indeholder følgende
ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser:
§ 4
Stk. 1.
Loven træder i kraft den 1. januar 2019, jf. dog stk. 2.
Stk. 2.
§ 3 træder i kraft den 1. juli 2018.
Stk. 3.
§ 1, nr. 1 og 2, finder ikke anvendelse for personer, der modtager uddannelseshjælp eller kontanthjælp ved lovens ikrafttræden,
jf. dog stk. 4.
Stk. 4.
Har udbetalingen af uddannelseshjælp eller kontanthjælp efter lovens ikrafttræden været ophørt i 2 hele kalendermåneder eller
derover, og ansøges der igen om ydelse, skal de ansøgere, der er nævnt i stk. 3, opfylde § 11, stk. 3 og 6, i lov om aktiv
socialpolitik som affattet ved denne lovs § 1, nr. 1 og 2, ved den fornyede ansøgning fra den 1. januar 2019.
Stk. 5.
§ 3 finder ikke anvendelse for udlændinge, der inden den 1. juli 2018 har indgivet ansøgning om opholdstilladelse eller
forlængelse af opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9 a, stk. 2, nr. 11, jf. lovbekendtgørelse nr. 1117 af 2. oktober 2017.
For disse udlændinge finder de hidtil gældende regler anvendelse.
§ 5
§ 3 gælder ikke for Færøerne og Grønland, men kan ved kongelig anordning helt eller delvis sættes i kraft for Færøerne og Grønland
med de ændringer, som henholdsvis de færøske og de grønlandske forhold tilsiger.
Lov nr. 1522 af 18. december 2018 (Arbejdsgivers ret til at blive gjort bekendt med helbredsmæssige og lægelige oplysninger om
lønmodtageren i sager om sygedagpenge og jobafklaringsforløb)40) indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelse:
§ 3
Stk. 1.
Loven træder i kraft den 1. januar 2019.
Stk. 2.
Loven har virkning for anmodninger om aktindsigt, som modtages i kommunerne og Ankestyrelsen fra den 1. januar 2019.
Lov nr. 1526 af 18. december 2018 (Karantæneordning i ydelsessystemet for bandekriminelle m.v.)41) indeholder følgende
ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelse:
§ 12
Stk. 1.
Loven træder i kraft den 1. januar 2019.
Stk. 2.
Loven finder ikke anvendelse for domme efter straffelovens § 81 a, der vedrører forhold begået inden lovens ikrafttræden.
Stk. 3.
Denne lovs § 1, nr. 3, og § 11, stk. 8, i lov om aktiv socialpolitik som affattet ved denne lovs § 1, nr. 4, finder ikke
anvendelse for personer, der modtager uddannelseshjælp eller kontanthjælp ved lovens ikrafttræden, jf. dog stk. 4.
Stk. 4.
Har udbetalingen af uddannelseshjælp eller kontanthjælp efter lovens ikrafttræden været ophørt i 2 hele kalendermåneder eller
derover, og ansøges der igen om ydelse, skal de ansøgere, der er nævnt i stk. 3, opfylde § 11, stk. 3 og 8, i lov om aktiv
socialpolitik som henholdsvis ændret og affattet ved denne lovs § 1, nr. 3 og 4, ved den fornyede ansøgning fra den 1. januar
2019.
Lov nr. 1527 af 18. december 2018 (Forenkling af den økonomiske styring af beskæftigelsesindsatsen og bemyndigelse til at
fastsætte nærmere regler, som supplerer EURES-forordningen)42) indeholder følgende ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser:
§ 5
Stk. 1.
Loven træder i kraft den 1. januar 2019, jf. dog stk. 2.
Stk. 2.
§ 1, nr. 5 og 10, og § 3, nr. 2, træder i kraft den 1. juli 2019.
§ 6
Stk. 1.
For personer omfattet af § 2, nr. 2-4, 7, 10, 12 og 13, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, jf. lovbekendtgørelse nr. 1342 af
21. november 2016, der i 2018 eller tidligere har deltaget i tilbud m.v. eller fået mentorstøtte, hvor udgifterne er
refusionsberettigende efter de gældende refusionsregler i lovens §§ 118 og 118 a, eller § 100, stk. 2, i lov om aktiv
socialpolitik, jf. lovbekendtgørelse nr. 269 af 21. marts 2017, og der ikke er hjemtaget refusion, kan kommunen berigtige og
hjemtage refusion i 2019 eller senere, hvis der er råderum inden for rådighedsbeløbet for 2018.
Stk. 2.
For personer omfattet af § 2, nr. 1 og 5, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, jf. lovbekendtgørelse nr. 1342 af 21. november
2016, der frem til den 1. juli 2019 har deltaget i tilbud eller fået mentorstøtte, hvor udgifterne er refusionsberettigende efter
de gældende refusionsregler i lovens §§ 118 og 118 a og der ikke er hjemtaget refusion, k an kommunen efter den 1. juli 2019
berigtige og hjemtage refusion, hvis der er råderum inden for rådighedsbeløbet for første halvår 2019.
Lov nr. 495 af 1. maj 2019 (Ret til at afvise lægebehandling uden ydelsesmæssige konsekvenser)43) indeholder følgende
ikrafttrædelsesbestemmelse:
§ 7
Loven træder i kraft den 1. juli 2019.
Lov nr. 701 af 8. juni 2018 (Konsekvensændringer af ydelseslovgivningen som følge af indførelse af samtidighedsferie i ferieloven,
kompensation af private arbejdsgivere ved indførelse af samtidighedsferie m.v.)44) indeholder følgende ikrafttrædelses- og
overgangsbestemmelser:
§ 9
Stk. 1.
Loven træder i kraft den 1. juli 2018, jf. dog stk. 2-4.
Stk. 2.
§ 1, nr. 1-4, § 2, nr. 1 og 2, og §§ 5-7 træder i kraft den 1. januar 2019.
Stk. 3.
§ 1, nr. 6, § 2, nr. 3, § 3 og § 4, nr. 5, træder i kraft den 1. januar 2020.
Stk. 4.
§ 1, nr. 5, og § 4, nr. 1-4, træder i kraft den 1. september 2020.
§ 10
Stk. 1-3.
(Udelades)
Stk. 4.
Regler fastsat i medfør af § 80 a, stk. 14 og 15, i lov om aktiv socialpolitik, jf. lovbekendtgørelse nr. 269 af 21. marts 2017,
som ændret ved § 5 i lov nr. 1669 af 26. december 2017, forbliver i kraft, indtil de ophæves eller afløses af forskrifter udstedt
i medfør af § 80 a, stk. 15 og 16, i lov om aktiv socialpolitik.
Stk. 5.
(Udelades)
§ 11
Beskæftigelsesministeren fastsætter første gang nedsættelsen af de private arbejdsgiveres finansieringsbidrag, jf. § 1, nr. 6, §
2, nr. 3, § 3 og § 4, nr. 5, for finansieringsbidragsåret 2020.
Lov nr. 174 af 27. februar 2019 (Videre adgang til inddragelse af opholdstilladelser for flygtninge, loft over antallet af
familiesammenføringer, skærpet straf for overtrædelse af indrejseforbud og overtrædelse af opholds-, underretnings- og meldepligt,
ydelsesnedsættelse for forsørgere m.v.)45) indeholder følgende ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser:
§ 14
Stk. 1.
Loven træder i kraft den 1. marts 2019, jf. dog stk. 2-6.
Stk. 2.
Lovens § 1, nr. 23, og § 8, nr. 3, træder i kraft den 1. juni 2019.
Stk. 3.
Lovens § 2, nr. 1, 5-9, 15-17, 21-26, 30, 31, 34, 39 og 40, § 5, nr. 1, § 6, nr. 1 og 8, og § 10 træder i kraft den 1. juli 2019.
Stk. 4.
Lovens § 1, nr. 24, træder i kraft den 1. juni 2021.
Stk. 5.
Lovens § 2, nr. 2 og 27-29, og § 6, nr. 2-7 og 9-25, træder i kraft den 1. januar 2020.
Stk. 6.
Udlændinge- og Integrationsministeren fastsætter tidspunktet for ikrafttrædelse af lovens § 1, nr. 10, 11, 14 og 21.
Stk. 7.
Udlændingelovens § 7, stk. 1 og 2, og § 8, stk. 1 og 2, som affattet ved denne lovs § 1, nr. 1, har virkning fra den 1. juli 2019
for udlændinge, der allerede er meddelt opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, stk. 1 og 2, og § 8, stk. 1 og 2, på
tidspunktet for denne lovs ikrafttræden. Er en opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9, stk. 1, eller § 9 c, stk. 1, som er
meddelt som følge af en familiemæssig tilknytning til en udlænding, der er meddelt opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7
eller § 8, stk. 1 eller 2, forud for lovens ikrafttræden meddelt med mulighed for varigt ophold, anses opholdstilladelsen efter
den 1. juli 2019 for at være meddelt med henblik på midlertidigt ophold.
Stk. 8.
For udlændinge, der på tidspunktet for lovens ikrafttræden er meddelt opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, stk. 1 eller
2, eller § 8, stk. 1 eller 2, gælder lovens § 1, nr. 4, først fra den 1. juli 2019. Afgørelser om forlængelse af
opholdstilladelser til udlændinge, der på tidspunktet for lovens ikrafttræden er meddelt opholdstilladelse efter udlændingelovens
§ 7, stk. 1 eller 2, eller § 8, stk. 1 eller 2, og udlændinge, der er meddelt opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9, stk.
1, eller § 9 c, stk. 1, som følge af en familiemæssig tilknytning til en udlænding med opholdstilladelse efter udlændingelovens §
7, stk. 1 eller 2, eller § 8, stk. 1 eller 2, meddeles efter lovens ikrafttræden med henblik på midlertidigt ophold.
Stk. 9.
Udlændinge, der på tidspunktet for lovens ikrafttræden er meddelt opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, stk. 1 eller 2,
eller § 8, stk. 1 eller 2, og udlændinge, der er meddelt opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9, stk. 1, eller § 9 c, stk.
1, som følge af en familiemæssig tilknytning til en udlænding med opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, stk. 1 eller 2,
eller § 8, stk. 1 eller 2, og som har påbegyndt et ophold uden for landet forud for lovens ikrafttræden, vil fortsat efter lovens
ikrafttræden kunne påberåbe sig bortfaldsbestemmelsen i udlændingelovens § 17, stk. 1, 3. pkt., jf. lovbekendtgørelse nr. 1117 af
2. oktober 2017.
Stk. 10.
En udlænding, der på tidspunktet for lovens ikrafttræden har påbegyndt varetægtsfængsling efter udlændingelovens § 35 b, jf.
lovbekendtgørelse nr. 1117 af 2. oktober 2017, eller afsoning efter straffuldbyrdelseslovens kapitel 13 b, vil fortsat være
omfattet af disse regler, straffuldbyrdelseslovens § 8, stk. 5, § 20, stk. 3, nr. 1, § 46, stk. 5 og 6, og § 106, stk. 2, jf.
lovbekendtgørelse nr. 1491 af 13. december 2017, og straffelovens § 124, stk. 5, nr. 2 og 4, jf. lovbekendtgørelse nr. 1156 af 20.
september 2018, frem til den påbegyndte varetægtsfængslings eller afsonings ophør.
Stk. 11.
Lovens § 7 finder anvendelse for kommunale og regionale valg, der afholdes efter lovens ikrafttræden, første gang den 3. tirsdag i
november 2021.
§ 15
Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland, men lovens §§ 1 og 9 kan ved kongelig anordning helt eller delvis sættes i kraft for
Færøerne og Grønland med de ændringer, som henholdsvis de færøske og de grønlandske forhold tilsiger.
Lov nr. 339 af 2. april 2019 (Indførelse af obligatorisk pensionsordning for overførselsindkomstmodtagere og tillæg til refusion
til arbejdsgivere samt ændring af satsregulering af forskellige overførselsindkomster)46) indeholder følgende
ikrafttrædelsesbestemmelse:
§ 15
Loven træder i kraft den 1. januar 2020.
Lov nr. 495 af 1. maj 2019 (Ret til at afvise lægebehandling uden ydelsesmæssige konsekvenser)47) indeholder følgende
ikrafttrædelsesbestemmelse:
§ 7
Loven træder i kraft den 1. juli 2019.
Lov nr. 551 af 7. maj 2019 (Konsekvenser af aftale om en forenklet beskæftigelsesindsats m.v.)48) indeholder følgende
ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser:
§ 30
Stk. 1.
Loven træder i kraft den 1. juli 2019, jf. dog stk. 2-5.
Stk. 2.
§ 1, nr. 22, træder i kraft den 1. august 2019.
Stk. 3.
§ 2, nr. 11 og 52, § 7, nr. 6, § 26, nr. 21, og § 27 træder i kraft den 7. december 2019.
Stk. 4.
§ 1, nr. 1-7, 14-21 og 23, § 2, nr. 1-10, 12-19, 21, 22, 24-49, 51, 53-60, 63-66, 68-83, 85, 88, 89 og 94-98, §§ 3-6, § 7, nr.
1-5, 7-14 og 17, §§ 8-25, § 26, nr. 1-20, 22 og 23, og §§ 28 og 29 træder i kraft den 1. januar 202049).
Stk. 5.
Beskæftigelsesministeren fastsætter tidspunktet for ikrafttræden af § 2, nr. 20, 23, 50, 61, 62, 67, 84, 86, 87 og 9050).
§ 31
(Udelades)
Lov nr. 1110 af 13. november 2019 (Forenkling af regler om forældelseshåndtering, modregning ved transporter, flere skyldnere på
samme fordring, eftergivelse og afskrivning, retsafgift m.v.)51) indeholder følgende ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelse:
§ 9
Stk. 1.
Loven træder i kraft den 15. november 2019, jf. dog stk. 2.
Stk. 2.
Skatteministeren fastsætter tidspunktet for ikrafttrædelse af § 1, nr. 1, 11, 12 og 17-20, og §§ 3-8 og kan herunder fastsætte, at
bestemmelserne træder i kraft på forskellige tidspunkter52).
Stk. 3-6.
(Udelades)
Lov nr. 1420 af 17. december 2019 (Lettelse af grænsehindring ved flytning mellem rigsdelene m.v.)53) indeholder følgende
ikrafttrædelsesbestemmelse:
§ 6
Stk. 1.
Loven træder i kraft den 1. januar 2020.
Stk. 2.
§ 5 har virkning for førtidspensionsydelser, der udbetales for perioder, der vedrører januar 2020 eller senere.
Lov nr. 1550 af 27. december 2019 om et midlertidigt børnetilskud til visse forsørgere54) indeholder følgende ikrafttrædelses- og
overgangsbestemmelser:
§ 19. Loven træder i kraft den 1. januar 2020.
Stk. 2.
§§ 1-18 har virkning for perioden fra og med den 1. august 2019 til og med den 30. juni 2021.
Stk. 3.
Midlertidigt børnetilskud og tillæg til enlige forsørgere for perioden fra og med den 1. august 2019 til og med den 30. november
2019 udbetales i januar 2020. Midlertidigt børnetilskud og tillæg til enlige forsørgere for december 2019 udbetales i februar
2020.
Stk. 4.
I perioden fra og med den 1. august 2019 til og med den 31. december 2019 finder denne lovs § 2, nr. 1, § 4, stk. 2 og 5, § 5,
stk. 1, § 6, stk. 2, og § 11 tilsvarende anvendelse for modtagere af integrationsydelse.
§§ 20-22. (Udelades)
§ 23. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.
Lov nr. 1557 af 27. december 2019 (Obligatorisk pensionsordning for personer i fleksjobordningen m.v. samt konsekvensændringer som
følge af den forenklede beskæftigelsesindsats m.v.)55) indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelse:
§ 8
Loven træder i kraft den 1. januar 2020.
Lov nr. 1558 af 27. december 2019 (Enklere og skærpede sanktioner, styrket kontrol med snyd og færre fejludbetalinger m.v.)56)
indeholder følgende ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelse:
§ 20
Stk. 1.
Loven træder i kraft den 1. januar 2020, jf. dog stk. 2.
Stk. 2.
Beskæftigelsesministeren fastsætter tidspunktet for ikrafttræden af § 1, nr. 20, 21 og 55-5757).
Stk. 3.
De hidtil gældende regler i lov om aktiv socialpolitik i §§ 8 a, 13-13 d, 25 a og 35-43, § 80, stk. 1, og §§ 91 og 109 finder
fortsat anvendelse for hændelser, der er sket før lovens ikrafttræden.
Stk. 4.
For personer, der på tidspunktet for denne lovs ikrafttræden modtager hjælp efter §§ 22-25, 68, 69 j og 74 a i lov om aktiv
socialpolitik, finder de hidtil gældende regler i lov om aktiv socialpolitik i §§ 8 a, 13-13 d, 25 a, 35-43, 69-69 e, 69 k-69 p og
75-77 b, § 80, stk. 1, og §§ 91 og 109 anvendelse, indtil kommunen har givet vejledning i overensstemmelse med § 35, stk. 1, § 69
a, stk. 1, § 69 l, stk. 1, eller § 75 a, stk. 1, i lov om aktiv socialpolitik, jf. denne lovs § 1, nr. 16, 40, 44 og 53.
Lov nr. 1559 af 27. december 2019 (Indførelse af seniorpension)58) indeholder følgende ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser:
§ 23
Loven træder i kraft den 1. januar 2020.
§ 24
Stk. 1.
Loven finder ikke anvendelse for personer, der har ansøgt om seniorførtidspension inden den 1. januar 2020, jf. det hidtil
gældende § 17, stk. 3, i lov om social pension. For disse personer finder de hidtil gældende regler ved tilkendelse af
seniorførtidspension anvendelse, jf. dog stk. 2.
Stk. 2.
Personer omfattet af stk. 1, 1. pkt., kan med virkning fra den 1. januar 2020 vælge at få ansøgningen færdigbehandlet efter
reglerne om seniorpension, jf. § 26 a i lov om social pension som affattet ved denne lovs § 1, nr. 13.
Stk. 3.
For personer, der tilkendes seniorpension, jf. § 26 a i lov om social pension som affattet ved denne lovs § 1, nr. 13, og som når
folkepensionsalderen inden den 1. juli 2025, er retten til fuld pension betinget af, at bopælstiden udgør mindst fire femtedele af
årene fra det fyldte 15. år til det tidspunkt, hvorfra pensionen ydes. Er betingelsen for fuld pension, jf. 1. pkt., ikke opfyldt,
fastsættes pensionen efter forholdet mellem bopælstiden og fire femtedele af tiden fra det fyldte 15. år til det tidspunkt,
hvorfra pensionen ydes. Den beregnede del af fuld pension nedsættes til nærmeste antal fyrretyvendedele af fuld pension.
Stk. 4.
Ved beregning af brøkpension, jf. stk. 3, som er pension, der ydes med et antal fyrretyvendedele af fuld pension, beregnes først
fuld pension ved anvendelse af reglerne i kapitel 4 a i lov om social pension. Det således beregnede pensionsbeløb nedsættes til
de beregnede antal fyrretyvendedele.
Stk. 5.
Personer, der tilkendes seniorpension, jf. § 26 a i lov om social pension som affattet ved denne lovs § 1, nr. 13, og som når
folkepensionsalderen inden den 1. juli 2025, overgår til folkepension fra folkepensionsalderen, og pensionen udbetales med samme
antal fyrretyvendedele som det, hvormed pensionen hidtil har været fastsat, jf. stk. 3. Ved beregning af brøkfolkepension, jf. 1.
pkt., beregnes først fuld pension ved anvendelse af reglerne i kapitel 2 a og 4 i lov om social pension. Den beregnede del af fuld
pension nedsættes til nærmeste antal fyrretyvendedele af fuld pension. Tillæg efter §§ 14 og 14 a i lov om social pension
nedsættes dog ikke.
Stk. 6.
Ved opgørelse af bopælstid for personer, der tilkendes seniorpension, jf. § 26 a i lov om social pension som affattet ved denne
lovs § 1, nr. 13, som når folkepensionsalderen inden den 1. januar 2021, som er meddelt opholdstilladelse i Danmark efter
udlændingelovens §§ 7 eller 8, og som er indrejst i Danmark inden den 1. september 2015, sidestilles bopæl i oprindelseslandet med
bopæl her i riget. Det samme gælder andre lande, hvori den pågældende har haft bopæl på et grundlag svarende til det, der er nævnt
i § 7 i udlændingeloven. 1. og 2. pkt. finder anvendelse, uanset om den pågældende opnår dansk indfødsret. 1. og 2. pkt. anvendes
kun, så længe den pågældende har fast bopæl her i riget, og anvendes ikke for perioder, hvor den pågældende har ret til pension
fra oprindelseslandet og andre lande som nævnt i 2. pkt. 1.-3. pkt. finder tilsvarende anvendelse, når en person overgår fra
seniorpension til folkepension ved folkepensionsalderen, jf. stk. 5.
Stk. 7.
Ved opgørelse af bopælstid for personer, der tilkendes seniorpension, jf. § 26 a i lov om social pension som affattet ved denne
lovs § 1, nr. 13, og som når folkepensionsalderen inden den 1. juli 2025, udbetales pensionen ikke, hvis den udgør mindre end et
minimumsbeløb, svarende til en fyrretyvendedel af seniorpensionen. Efter overgang fra seniorpension til folkepension, jf. stk. 5
og 6, udbetales pensionen ikke, hvis den udgør mindre end et minimumsbeløb på en fyrretyvendedel af grundbeløbet.
Stk. 8.
For personer, der er tilkendt seniorpension, jf. § 26 a i lov om social pension som affattet ved denne lovs § 1, nr. 13, og som
når folkepensionsalderen inden den 1. juli 2025, og for personer, der overgår fra seniorpension til folkepension fra
folkepensionsalderen, jf. stk. 5, gælder, at de beløb, der er nævnt i § 49, stk. 1, nr. 3, 9 og 13, i lov om social pension, og
minimumsbeløb, jf. stk. 7, afrundes til nærmeste kronebeløb, der kan deles med 12, og de beløb, der er nævnt i § 49, stk. 1, nr.
2, 5-8, 11 og 12, og § 49 c i lov om social pension, afrundes til nærmeste kronebeløb, der kan deles med 100.
Stk. 9.
Når kommunalbestyrelsen giver afslag på seniorpension, jf. § 26 a i lov om social pension som affattet ved denne lovs § 1, nr. 13,
eller Udbetaling Danmark tilkender en brøkseniorpension på grund af regler om optjening, jf. stk. 3, til personer, der når
folkepensionsalderen inden den 1. juli 2025, skal kommunalbestyrelsen i opholdskommunen, uden at borgeren indgiver ansøgning
herom, vurdere, om borgeren har ret til anden hjælp fra kommunen. Udbetaling Danmark skal give meddelelse til kommunen om
personer, der er omfattet af afgørelserne nævnt i 1. pkt.
Stk. 10.
For personer, der er tilkendt seniorpension, jf. § 26 a i lov om social pension som affattet ved denne lovs § 1, nr. 13, som når
folkepensionsalderen inden den 1. juli 2025, som er overgået til folkepension fra folkepensionsalderen, og som er berettiget til
en brøkfolkepension, jf. stk. 5, nedsættes den beregnede supplerende pensionsydelse i forhold det fastsatte antal
fyrretyvendedele.
§ 25
Stk. 1.
Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland, jf. dog stk. 2.
Stk. 2.
§ 14 kan ved kongelig anordning sættes helt eller delvis i kraft for Færøerne og Grønland med de ændringer, som henholdsvis de
færøske og de grønlandske forhold tilsiger.
Lov nr. 1583 af 27. december 2019 (Tilpasning af refusionsordningen for sandsugere til EU-retten, justering af værnsregler i
tonnageskatteordningen, udvidelse af sømandsfradraget til søfolk på forsknings- og havundersøgelsesskibe m.v.)59) indeholder
følgende ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelse:
§ 13
Stk. 1.
Loven træder i kraft den 1. januar 2020, jf. dog stk. 2.
Stk. 2-6.
(Udelades)
Lov nr. 473 af 22. april 2020 (Forlængelse af 12-månedersperioden i 225-timersreglen som følge af covid-19, forlængelse af
perioder, der ses bort fra ved forbrug af arbejdsløshedsdagpenge m.v., og udvidelse af perioden, hvor der sker en midlertidig
forlængelse af sygedagpengeperioden)60) indeholder følgende ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelse:
§ 6
Stk. 1.
Loven træder i kraft ved bekendtgørelsen i Lovtidende.
Stk. 2.
Lovforslaget kan stadfæstes straks efter dets vedtagelse.
Stk. 3.
For personer, der er omfattet af § 13 h, stk. 2, i lov om en aktiv socialpolitik, hvor kommunen forud for ikrafttrædelsen efter
stk. 1 har truffet en afgørelse om nedsættelse eller bortfald af hjælpen efter § 13 g og § 26, stk. 5-8, der endnu ikke er
effektueret, skal kommunen tilbagekalde afgørelsen og samtidig skriftligt orientere personen om, at der er grundlag for en
udskydelse af bortfaldsdatoen som følge af forlængelsen af 12-månedersperioden.
Stk. 4 og 5.
(Udelades)
Lov nr. 525 af 27. april 2020 (Justering af retten til ferie med ledighedsydelse, justering af mulighederne for
befordringsgodtgørelse og af overgangsbestemmelsen for voksenlærlingeordningen m.v.)61) indeholder følgende
ikrafttrædelsesbestemmelse:
§ 6
Stk. 1.
Loven træder i kraft den 1. maj 2020, jf. dog stk. 2.
Stk. 2.
Beskæftigelsesministeren fastsætter tidspunktet for ikrafttræden af § 1, nr. 13-1562).
Stk. 3.
§ 1, nr. 11, 12 og 16-19, og § 2, nr. 8, har virkning fra den 1. januar 2020.
Lov nr. 959 af 26. juni 2020 (Yderligere forlængelse af 12-månedersperioden i 225-timersreglen som led i udfasningen af
hjælpepakker i forbindelse med covid-19)63) indeholder følgende ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelse:
§ 2
Stk. 1.
Loven træder i kraft ved bekendtgørelsen i Lovtidende64).
Stk. 2.
Lovforslaget kan stadfæstes straks efter dets vedtagelse.
Stk. 3.
For personer, der er omfattet af § 13 h, stk. 2, i lov om aktiv socialpolitik, hvor kommunen forud for ikrafttrædelsen efter stk.
1 har truffet en afgørelse om nedsættelse eller bortfald af hjælpen efter § 13 g og § 26, stk. 5-8, i lov om aktiv socialpolitik,
der endnu ikke er effektueret, skal kommunen tilbagekalde afgørelsen og samtidig skriftligt orientere personen om, at der er
grundlag for en udskydelse af bortfaldsdatoen som følge af forlængelsen af 12-månedersperioden.
Lov nr. 1642 af 19. november 2020 om ændring af lov om ændring af lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., lov om sygedagpenge, lov
om aktiv socialpolitik og lov om seniorjob (Forlængelse af dagpengeperioden og retten til sygedagpenge, genindførelse af
forlængelse af 12-månedersperioden i 225-timersreglen og konsekvensrettelse i lov om seniorjob som følge af dagpengeperiodens
forlængelse)65) indeholder følgende ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser:
§ 5
Stk. 1.
Loven træder i kraft den 20. november 2020.
Stk. 2.
Lovforslaget kan stadfæstes straks efter dets vedtagelse.
§ 6
For personer, der er omfattet af § 13 h, stk. 3, i lov om aktiv socialpolitik, jf. lovbekendtgørelse nr. 981 af 23. september
2019, som ændret ved § 1 i lov nr. 473 af 22. april 2020, hvor kommunen forud for ikrafttrædelsen efter § 4, stk. 1, har truffet
en afgørelse om nedsættelse eller bortfald af hjælpen efter § 13 g og § 26, stk. 5-8, i lov om aktiv socialpolitik, jf.
lovbekendtgørelse nr. 981 af 23. november 2019, som ændret ved § 1 i lov nr. 473 af 22. april 2020, der endnu ikke er effektueret,
skal kommunen tilbagekalde afgørelsen og skal samtidig skriftligt orientere personen om, at der er grundlag for en udskydelse af
bortfaldsdatoen som følge af forlængelsen af 12-månedersperioden.
§ 7
(Udelades)
Lov nr. 2189 af 29. december 2020 (Ret til fravær i 26 uger for forældre, der mister et barn under 18 år, (sorgorlov) og
bemyndigelse til at fastsætte særlige regler om revision af nogle kommuners regnskaber for regnskabsåret 2021 på områder med
statsrefusion eller statstilskud)66) indeholder følgende ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelse:
§ 12
Stk. 1.
Loven træder i kraft den 1. januar 2021.
Stk. 2.
Lovens §§ 1-4 finder anvendelse for forældre til et barn, som den 1. januar 2021 eller senere er dødfødt eller dør inden det
fyldte 18. år.
Lov nr. 2201 af 29. december 2020 (Styrket og forenklet indgang til korte erhvervsrettede kurser, udvidelse af mindre intensiv
indsats, varslingspuljens anvendelsesområde og fritagelse for indsats og rådighed for unge, der deltager i særligt tilrettelagt
ungdomsuddannelse (STU) m.v.)67) indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelse:
§ 5
Stk. 1.
Loven træder i kraft den 1. januar 2021, jf. dog stk. 2.
Stk. 2.
§ 1, nr. 8-11, træder i kraft den 15. marts 2021.
Lov nr. 2202 af 29. december 2020 (Indførelse af ret til tidlig pension)68) indeholder følgende ikrafttrædelses- og
overgangsbestemmelse:
§ 21
Stk. 1.
Loven gælder ikke for Færøerne eller Grønland, jf. dog stk. 2.
Stk. 2.
Lovens § 16 kan ved kongelig anordning helt eller delvis sættes i kraft for Færøerne og Grønland med de ændringer, som henholdsvis
de færøske og de grønlandske forhold tilsiger.
Lov nr. 59 af 19. januar 2021 (Yderligere forlængelse af 12-månedersperioden i 225-timersreglen som følge af covid-19)69)
indeholder følgende ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser:
§ 2
Stk. 1.
Loven træder i kraft ved bekendtgørelsen i Lovtidende70).
Stk. 2.
Lovforslaget kan stadfæstes straks efter dets vedtagelse.
§ 3
For personer, der er omfattet af § 13 h, stk. 3, i lov om aktiv socialpolitik, jf. lovbekendtgørelse nr. 981 af 23. september 2019
med senere ændringer, hvor kommunen forud for denne lovs ikrafttræden efter § 4 har truffet afgørelse om nedsættelse eller
bortfald af hjælpen efter § 13 g og § 26, stk. 5-8, i lov om aktiv socialpolitik, jf. lovbekendtgørelse nr. 981 af 23. september
2019 med senere ændringer, der endnu ikke er effektueret, skal kommunen tilbagekalde afgørelsen og skal samtidig skriftligt
orientere personen om, at der er grundlag for en udskydelse af bortfaldsdatoen som følge af forlængelsen af 12-månedersperioden.
Lov nr. 466 af 20. marts 2021 (Ret til uddannelse for personer, der har arbejdet i minkerhvervet eller følgeerhverv, inden for en
pulje i 2021)71) indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelse:
§ 3
Loven træder i kraft den 23. marts 2021.
Lov nr. 467 af 20. marts 2021 (Forlængelse af suspension af dagpengeforbrug, 4-månedersperioden ved opgørelse af karens og forbrug
af supplerende dagpenge, forlængelse af retten til sygedagpenge og forlængelse af 12-månedersperioden i 225-timersreglen som følge
af covid-19 m.v.)72) indeholder følgende ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser:
§ 5
Loven træder i kraft den 22. marts 2021.
§ 6
For personer, der er omfattet af § 13 h, stk. 3, i lov om aktiv socialpolitik, jf. lovbekendtgørelse nr. 241 af 12. februar 2021,
hvor kommunen forud for den 22. marts 2021 har truffet afgørelse om nedsættelse eller bortfald af hjælpen efter § 13 g og § 26,
stk. 5-8, i lov om aktiv socialpolitik, der endnu ikke er effektueret, skal kommunen tilbagekalde afgørelsen og samtidig
skriftligt orientere personen om, at der er grundlag for en udskydelse af bortfaldsdatoen som følge af forlængelsen af
12-månedersperioden.
Lov nr. 878 af 12. maj 2021 (Yderligere forlængelse af 12-månedersperioden i 225-timersreglen som følge af covid-19)73) indeholder
følgende ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelse:
§ 2
Stk. 1.
Loven træder i kraft den 14. maj 2021.
Stk. 2.
Lovforslaget kan stadfæstes straks efter dets vedtagelse.
Stk. 3.
For personer, der er omfattet af § 13 h, stk. 3, i lov om aktiv socialpolitik, jf. lovbekendtgørelse nr. 241 af 12. februar 2021
som ændret ved § 2 i lov nr. 466 af 20. marts 2021 og § 3 i lov nr. 467 af 20. marts 2021, hvor kommunen forud for den 14. maj
2021 har truffet afgørelse om nedsættelse eller bortfald af hjælpen efter § 13 g og § 26, stk. 5-8, i lov om aktiv socialpolitik,
jf. lovbekendtgørelse nr. 241 af 12. februar 2021 som ændret ved § 2 i lov nr. 466 af 20. marts 2021 og § 3 i lov nr. 467 af 20.
marts 2021, der endnu ikke er effektueret, skal kommunen tilbagekalde afgørelsen og samtidig skriftligt orientere personen om, at
der er grundlag for en udskydelse af bortfaldsdatoen som følge af forlængelsen af 12-månedersperioden.
Lov nr. 1160 af 8. juni 2021 (Bedre ressourceforløb m.v.)74) indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelse:
§ 6
Stk. 1.
Loven træder i kraft den 1. juli 2021, jf. dog stk. 2.
Stk. 2.
§§ 1 og 2 og § 3, nr. 2, træder i kraft den 1. januar 2022.
Lov nr. 1171 af 8. juni 2021 (Nedsættelse af visse offentlige ydelser ved tiltaltes udeblivelse uden dokumenteret lovligt
forfald)75) indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelse:
§ 6
Loven træder i kraft den 1. juli 2021.
Lov nr. 371 af 28. marts 2022 (Sanktion for jobparate ledige, der ikke søger job i en hel kalendermåned)76) indeholder følgende
ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelse:
§ 3
Stk. 1.
Loven træder i kraft den 1. april 2022.
Stk. 2.
Den hidtil gældende regel i § 39, nr. 8, i lov om aktiv socialpolitik, jf. lovbekendtgørelse nr. 241 af 12. februar 2021 med
senere ændringer, finder fortsat anvendelse for hændelser, der er sket før lovens ikrafttræden, og indtil der er givet vejledning
efter § 35 a i lov om aktiv socialpolitik som affattet ved denne lovs § 1, nr. 4.
Lov nr. 452 af 20. april 2022 (Initiativer til beskyttelse af børn imod vold og negativ social kontrol, indførelse af regler om
fleksibel udbetaling af hjælp til repatriering og hjemrejsestøtte m.v.)77) indeholder følgende ikrafttrædelses- og
virkningsbestemmelse:
§ 16
Stk. 1.
Loven træder i kraft den 1. maj 2022, jf. dog stk. 2.
Stk. 2 og 3.
(Udelades)
Stk. 4.
§ 3, nr. 1-3, § 4, nr. 3, og §§ 5-11 finder ikke anvendelse for domme for overtrædelser af straffelovens § 244, stk. 2, der
vedrører forhold begået inden lovens ikrafttræden.
Stk. 5-8.
(Udelades)
Lov nr. 879 af 21. juni 2022 (Gennemførelse af orlovsdirektivets bestemmelser om omsorgsorlov, afskedigelsesbeskyttelse m.v. samt
fritagelse for rådighed ved orlov, bedre orlovsvilkår for trillingeforældre m.v.)78) indeholder følgende ikrafttrædelses- og
virkningsbestemmelse:
§ 8
Stk. 1.
Loven træder i kraft den 2. august 2022, jf. dog stk. 4 og 5.
Stk. 2.
§§ 4-6 finder anvendelse for forældre til et barn født eller modtaget den 2. august 2022 eller senere, jf. dog stk. 4 og 5. For
forældre til et barn, der er født eller modtaget før den 2. august 2022, finder de hidtil gældende regler anvendelse.
Stk. 3.
(Udelades)
Stk. 4.
§ 2, nr. 3, 9 og 12, § 4, nr. 1, 2 og 4, og § 5, nr. 5, 12, 14, 16, 18, 25, 30, 34 og 39, træder i kraft den 1. januar 2023 og
finder anvendelse for forældre, der får tre eller flere børn ved samme fødsel den 1. januar 2023 eller senere.
Stk. 5.
§ 2, nr. 4, 5, 7, 8, 10 og 13, § 4, nr. 5, 9 og 10, og § 5, nr. 6, 13, 15, 17, 19, 26, 31, 35 og 40, træder i kraft den 1.
december 2023 og finder anvendelse for forældre til et barn født eller modtaget den 1. januar 2024 eller senere.
Lov nr. 679 af 3. juni 2023 (Opkrævning og inddrivelse af grundskyld og dækningsafgift m.v., statens afregning af grundskyld og
dækningsafgift til kommunerne, foreløbige vurderinger som midlertidigt beskatningsgrundlag i 2024 og 2025, forenkling af
ejendomsvurderingerne for 2024 og 2025, udvidelse af antallet af dommere i Landsskatteretten m.v.)79) indeholder følgende
ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser:
§ 45
Stk. 1.
Loven træder i kraft den 5. juni 2023, jf. dog stk. 2-4.
Stk. 2.
(Udelades)
Stk. 3.
§§ 1 og 2, § 3, nr. 3, 4, 6, 8-18, 20, 21 og 29, §§ 4-8, § 9, nr. 1, 3 og 4, §§ 10-13, § 14, nr. 1, 2 og 7, §§ 15-18 og 21-29, §
30, nr. 2 og 4, og §§ 32-44 træder i kraft den 1. januar 2024.
Stk. 4.
Skatteministeren fastsætter tidspunktet for ikrafttrædelse af lovens § 9, nr. 2.
Stk. 5.
§ 3, nr. 1 og 22-28, og § 19 har også virkning for afgørelser i medfør af ejendomsvurderingslovens § 83 a, der er truffet før den
5. juni 2023.«
Stk. 6.
§ 1 a, stk. 1, nr. 3, i lov om inddrivelse af gæld til det offentlige som affattet ved denne lovs § 9, nr. 2, finder anvendelse
for ejendomsbidrag, der vedrører perioden fra og med den 1. januar 2024.
Lov nr. 727 af 13. juni 2023 (Øget ansvar til arbejdsløshedskasser for kontaktforløbet i de første 3 måneder, et forenklet
kontaktforløb m.v., permanentgørelse af forsøg om jobrettet indsats til unge, forenkling af krav til vejledning m.v.)80)
indeholder følgende ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser:
§ 5
Stk. 1.
Loven træder i kraft den 1. januar 2024.
Stk. 2.
§ 1, nr. 7-12, 19-22, 24-31, 36-38 og 41, § 18 b, stk. 1, i lov om organisering og understøttelse af beskæftigelsesindsatsen m.v.
som affattet ved dennes lovs § 2, nr. 4, og § 3, nr. 2, finder ikke anvendelse for medlemmer af en arbejdsløshedskasse, som før
lovens ikrafttræden har været indplaceret i en dagpengeperiode efter § 55 i lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., som ved lovens
ikrafttræden har været ledige i mindre end 3 måneder, jf. § 9 i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, og som er ledige ved lovens
ikrafttræden, jf. dog stk. 3. For disse personer finder de hidtil gældende regler anvendelse.
Stk. 3.
Stk. 2 finder ikke anvendelse for personer, som var omfattet af reglerne om forsøg efter den hidtil gældende § 193 i lov om en
aktiv beskæftigelsesindsats.
Stk. 4.
For personer omfattet af § 6, nr. 1, i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, hvor arbejdsløshedskassen efter § 31, stk. 1, 1.
pkt., som affattet ved denne lovs § 1, nr. 19, skal holde tre individuelle jobsamtaler, medregnes jobsamtaler, som inden lovens
ikrafttræden er holdt med jobcenteret, eller som er holdt af arbejdsløshedskassen som led i forsøg efter den hidtil gældende § 193
i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats.
Lov nr. 753 af 13. juni 2023 (Ændringer som følge af barnets lov, initiativret for adopterede børn, adoption uden samtykke fra
fødslen, samvær med børn på kvindekrisecentre m.v. og fasttrack for godkendelse af plejefamilier m.v.)81) indeholder følgende
ikrafttrædelsesbestemmelse:
§ 52
Stk. 1.
Loven træder i kraft den 1. januar 2024, jf. dog stk. 2.
Stk. 2-9.
(Udelades)
Lov nr. 754 af 13. juni 2023 (Handlekommune for børn, der hjælpes tilbage til Danmark af danske myndigheder, og for børn, hvis
forældre er i udlandet, ensretning af begrebsbrug, nødvendige ændringer i handlekommunereglerne som følge af barnets lov m.v.)82)
indeholder følgende ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelse:
§ 24
Stk. 1.
Loven træder i kraft den 1. januar 2024, jf. dog stk. 2.
Stk. 2.
§ 8 træder i kraft den 1. juli 2023.
Stk. 3.
Regler fastsat i medfør af § 9, stk. 4 og 5, i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område, jf. lovbekendtgørelse
nr. 265 af 25. februar 2022, forbliver i kraft, indtil de ophæves eller afløses af regler udstedt i medfør af § 9, stk. 11 og 12,
i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område som affattet ved denne lovs § 1, nr. 10.
Stk. 4.
Bestemmelsen i § 9, stk. 4, i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område som affattet ved denne lovs § 1, nr. 5,
finder anvendelse for borgere, hvis ophold på botilbud m.v. afsluttes efter lovens ikrafttræden.
Stk. 5.
En kommune, der efter § 9 a, stk. 1, i lov om retssikkerhed og administration på det sociale område som affattet ved denne lovs §
1, nr. 11, bliver handlekommune for et barn, og som forud for denne lovs ikrafttræden ikke var handlekommune for barnet, kan, når
der foreligger særlige grunde herfor, forud for lovens ikrafttræden indgå aftale med den kommune, der før lovens ikrafttræden
havde pligt til at yde hjælp og støtte til barnet, om, at sidstnævnte kommune fortsat er barnets handlekommune. En kommune kan til
brug for behandlingen af, hvorvidt der skal indgås en aftale, fra barnets handlekommune forlange de oplysninger om barnet, der er
nødvendige for sagens behandling. Oplysningerne kan indhentes uden samtykke fra barnets forældremyndighedsindehaver.
Lov nr. 1538 af 12. december 2023 (Fælles opkrævning af arbejdsgiverbidrag, udvidet bemyndigelse til at fastsætte regler om
modregningsadgang, nationale særregler for behandling af personoplysninger m.v.)83) indeholder følgende ikrafttrædelses- og
overgangsbestemmelse:
§ 16
Stk. 1.
Loven træder i kraft den 1. januar 2024.
Stk. 2.
Regler fastsat i medfør af § 25 m, stk. 1, i lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension som affattet ved denne lovs § 1, nr. 5, kan
anvendes på års- og halvårsrapporter, der aflægges for regnskabsperioder, der begynder den 1. januar 2023.
Stk. 3.
Loven har virkning for indberettede ATP-bidrag for lønperioder, der ophører efter den 1. januar 2024. Loven har dog også virkning
for indberettede ATP-bidrag, der vedrører lønperioder før den 1. januar 2024, hvis indberetning sker den 15. februar 2024 eller
senere.
Stk. 4.
§ 2, nr. 1 og 2, § 3, nr. 2 og 3, § 4, nr. 1 og 2, § 5, nr. 2 og 3, § 6, nr. 2 og 5, § 7, nr. 2, § 8, nr. 2 og 4, § 9, nr. 4 og 7,
§ 10, nr. 3 og 6, § 11, nr. 4 og 7, § 12, nr. 3 og 6, og § 13, nr. 3 og 6, finder anvendelse fra og med beregning af
arbejdsgiverbidrag for første kvartal 2024 med forfald den 1. juli 2024.
Stk. 5.
Ikkeindbetalte ATP-bidrag, der er indberettet før den 1. januar 2024, vil efter lovens ikrafttræden danne beregningsgrundlag for
bidrag efter § 20, stk. 1, i lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag som ændret ved denne lovs § 2, nr. 1, § 55, stk. 2, i lov om
arbejdsskadesikring som ændret ved denne lovs § 3, nr. 2, og § 9, stk. 7, i lov om Lønmodtagernes Garantifond som ændret ved denne
lovs § 6, nr. 2, og bidrag til finansiering af ATP-bidrag af arbejdsløshedsdagpenge, jf. § 85 c, stk. 19, i lov om
arbejdsløshedsforsikring m.v. som ændret ved denne lovs § 9, nr. 4, bidrag til finansiering af ATP-bidrag af sygedagpenge, jf. §
66, stk. 10, i lov om sygedagpenge som ændret ved denne lovs § 10, nr. 3, bidrag til finansiering af ATP-bidrag af
VEU-godtgørelse, jf. § 13, stk. 16, i lov om godtgørelse og tilskud ved deltagelse i erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse som
ændret ved denne lovs § 11, nr. 3 og 4, bidrag til finansiering af ATP-bidrag af ressourceforløbsydelse under jobafklaring, jf. §
80 a, stk. 10, i lov om aktiv socialpolitik som ændret ved denne lovs § 12, nr. 3, og bidrag til finansiering af ATP-bidrag af
dagpenge efter barselsloven, jf. § 45, stk. 10, i barselsloven som ændret ved denne lovs § 13, nr. 3.
Stk. 6-11.
(Udelades)
Stk. 12.
Regler udstedt i medfør af § 80 a, stk. 14, i lov aktiv socialpolitik som affattet ved denne lovs § 12, nr. 6, finder anvendelse
for opkrævning af bidrag m.v. med forfald den 1. juli 2024. De hidtil gældende regler udstedt i medfør af § 80 a, stk. 15, i lov
om aktiv socialpolitik, jf. lovbekendtgørelse nr. 1031 af 22. juni 2023, finder anvendelse for opkrævning af bidrag m.v. med
forfald den 1. april 2024.
Stk. 13-16.
(Udelades)
Stk. 17.
Regler udstedt i medfør af § 9, stk. 6, i lov om Lønmodtagernes Garantifond, jf. lovbekendtgørelse nr. 686 af 20. juni 2011, § 85
c, stk. 17, i lov om arbejdsløshedsforsikring, jf. lovbekendtgørelse nr. 503 af 11. maj 2023, § 66, stk. 8, i lov om sygedagpenge,
jf. lovbekendtgørelse nr. 1179 af 21. september 2023, § 13, stk. 16, i lov om godtgørelse og tilskud ved deltagelse i
erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse, jf. lovbekendtgørelse nr. 601 af 22. maj 2019, § 80 a, stk. 8, i lov om aktiv
socialpolitik, jf. lovbekendtgørelse nr. 1031 af 22. juni 2023, og § 45, stk. 8, i barselsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 1180 af
21. september 2023, forbliver i kraft, indtil de ophæves eller afløses af regler udstedt i medfør af § 9, stk. 5, jf. lov om
Lønmodtagernes Garantifond, jf. denne lovs § 6, nr. 1, § 85 c, stk. 16, i lov om arbejdsløshedsforsikring, jf. denne lovs § 9, nr.
2, § 66, stk. 7, i lov om sygedagpenge, jf. denne lovs § 10, nr. 1, § 13, stk. 15, i lov om godtgørelse og tilskud ved deltagelse
i erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse, jf. denne lovs § 11, nr. 3, § 80 a, stk. 7, i lov om aktiv socialpolitik, jf. denne
lovs § 12, nr. 1, og § 45, stk. 7, i barselsloven, jf. denne lovs § 13, nr. 1.
Stk. 18-19.
(Udelades)
Lov nr. 1541 af 12. december 2023 (Et forbedret arbejdsskadesystem og lettere adgang til erstatning i forbindelse med vold på
arbejdspladsen)84) indeholder følgende ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser:
§ 9
Stk. 1.
Loven træder i kraft den 1. januar 2024, jf. dog stk. 2 og 3.
Stk. 2.
§ 1, nr. 1, 3-5, 8, 10, 14, 16, 19-28, 34, 35 og 37-39, arbejdsskadesikringslovens § 29, stk. 2 og 3, som affattet ved denne lovs
§ 1, nr. 40, § 1, nr. 41-45, 48, 50, 51, 53, 55, 58 og 61-63, ophævelsen af § 5 i lov om erstatning til tilskadekomne
værnepligtige m.fl., jf. denne lovs § 2, nr. 2, og §§ 6 og 7 træder i kraft den 1. juli 2024.
Stk. 3.
Arbejdsskadesikringslovens § 29, stk. 4, som affattet ved denne lovs § 1, nr. 40, § 1, nr. 56, 57, 59 og 60, og § 8 træder i kraft
den 1. januar 2025.
§ 10
Stk. 1.
§ 1, nr. 8, 14, 30, 45, 55 og 61-63, finder ikke anvendelse i sager om arbejdsulykker, der er indtrådt før den 1. juli 2024, og
erhvervssygdomme, der er anmeldt før den 1. juli 2024. For sådanne afgørelser finder de hidtil gældende regler anvendelse.
Stk. 2.
§ 1, nr. 2, 9, 17, 46, 49, 52 og 54, og §§ 3-5 finder ikke anvendelse i sager om arbejdsulykker, der er indtrådt før den 1. juli
2024, og erhvervssygdomme, der er anmeldt før den 1. juli 2024, hvor der fra den 1. januar 2024 ikke træffes afgørelse om men,
hvorved tilskadekomne får en mengrad på mindst 10 pct. som følge af en eller flere arbejdsskader, hvoraf den seneste skade
medfører tilkendelse af en mengrad på mindst 5 pct. For sådanne afgørelser finder de hidtil gældende regler anvendelse.
Stk. 3.
§ 1, nr. 6, 7, 13, 29, 31, 32 og 47, finder ikke anvendelse i sager om arbejdsulykker, der er indtrådt før den 1. juli 2024, og
erhvervssygdomme, der er anmeldt før den 1. juli 2024, hvor der fra den 1. januar 2024 ikke træffes afgørelse om men, hvorved
tilskadekomne får en mengrad på mindst 10 pct. som følge af en eller flere arbejdsskader, hvoraf den seneste skade medfører
tilkendelse af en mengrad på mindst 5 pct., og hvor der fra den 1. januar 2024 ikke træffes afgørelse om tilkendelse af
uddannelsesgodtgørelse, jf. § 18 a i lov om arbejdsskadesikring som affattet ved denne lovs § 1, nr. 17. For sådanne afgørelser
finder de hidtil gældende regler anvendelse. 1. og 2. pkt. gælder tilsvarende for ophævelsen af § 6 i lov om erstatning til
tilskadekomne værnepligtige m.fl., jf. denne lovs § 2, nr. 2.
Stk. 4.
Ved afgørelser i sager omfattet af stk. 3, 1. pkt., fastsættes en grundløn til brug ved beregning af løbende erstatning for tab af
erhvervsevne og tab af forsørger samt uddannelsesgodtgørelse. Grundlønnen beregnes ved at gange den årsløn, der er fastsat efter
reglerne i § 24 i lov om arbejdsskadesikring som affattet ved denne lovs § 1, nr. 29, med forholdet mellem 367.000 kr. og det
maksimale årslønsbeløb, der var gældende det år, da arbejdsskaden indtraf.
Stk. 5.
Tilkendelse og udbetaling af uddannelsesgodtgørelse, jf. arbejdsskadesikringslovens § 18 b, stk. 2, og § 18 e, stk. 1, som
affattet ved denne lovs § 1, nr. 17, kan tidligst ske med virkning fra den 1. juli 2024.
Stk. 6.
§ 1, nr. 16, finder ikke anvendelse i afgørelser i sager om ulykkestilfælde og skadelige påvirkninger, der er indtrådt før den 1.
juli 2002, og i sager om pludselige løfteskader og erhvervssygdomme, der er anmeldt før den 1. juli 2002. For sådanne afgørelser
finder de hidtil gældende regler anvendelse.
Stk. 7.
§ 1, nr. 37 og 38, finder anvendelse ved genoptagelse af afgørelser, som er afgjort efter tidligere lovgivning, og hvor en
tilkendt erstatning for tab af erhvervsevne ændres med tilbagevirkende kraft og erstatningen efter denne afgørelse skal omsættes
til kapitalbeløb.
Stk. 8.
Arbejdsskadesikringslovens § 29, stk. 4, som affattet ved denne lovs § 1, nr. 40, § 1, nr. 56, 57 og 59, og § 8 finder ikke
anvendelse på arbejdsulykker, der er indtrådt før den 1. januar 2025. For sådanne afgørelser finder de hidtil gældende regler
anvendelse.
Beskæftigelsesministeriet, den 25. juni 2024
Peter Thorgaard
/ Tina Holgaard Madsen
Officielle noter
-
Det fremgår af § 8, stk. 2, i lov nr. 894 af 4. juli 2013, at beskæftigelsesministeren fastsætter tidspunktet for
ikrafttrædelsen af lovens § 1, nr. 105. Det drejer sig om § 98 b i lov om aktiv socialpolitik. Ikrafttrædelsestidspunktet er endnu
ikke fastsat.
-
§ 16, stk. 2, nr. 2 og 3, § 51, stk. 2, samt §§ 60-62 og § 70 trådte i kraft den 1. juli 1998, jf. bekendtgørelse nr. 393 af
- juni 1998 om ikrafttræden af § 16, stk. 2, nr. 2 og 3, § 51, stk. 2, samt §§ 60-62 og § 70 i lov om aktiv socialpolitik.
-
Lovændringen vedrører lovens § 83, stk. 1.
-
Lovændringen vedrører lovens § 25, stk. 5, og § 25 b, stk. 3, nr. 1.
-
Lovændringen vedrører lovens § 52, § 52 a, 52 b, § 52 c, § 64 og § 109, stk. 1, nr. 6.
-
Lovændringen vedrører lovens § 5, stk. 4 og § 33, stk. 1, nr. 8 og 9.
-
Lovændringen vedrører lovens § 6, stk. 1.
-
Lovændringen vedrører lovens § 1, stk. 2, § 2, stk. 1 og 2, overskriften til kapitel 1 a, § 2 a, § 2 b, § 2 c, § 5, stk. 4, §
8, stk. 2 og 3, § 8 a, stk. 2 og 3, § 10, stk. 2, overskriften til kapitel 4, § 11, stk. 1, § 12, stk. 1-4, overskriften før § 13,
§ 13, stk. 1-14, § 13 a, stk. 1-4, § 13 b, stk. 1, § 14, stk. 1, 6 og 7, overskriften før § 23, § 23, § 24, overskriften før § 25,
§ 25, § 25 a, stk. 1 og 4, § 25 f, § 26, stk. 1-4, § 29, § 30, stk. 1 og 2, § 31, stk. 1, § 32, § 34, stk. 3, nr. 1 og 2,
overskriften før § 34 a, § 34 a, overskriften før § 34 b, § 34 b, § 35, stk. 2-7, § 36, stk. 1, § 37, stk. 1 og 2, § 38, stk. 1 og
2, § 39, nr. 3, 5, 7 og 8, § 40, stk. 1, § 40 a, § 41, stk. 1 og 2, § 42, stk. 1, 4 og 5, § 43, stk. 1, 3 og 4, § 44 a, § 52 a,
stk. 1, nr. 2, § 64 a, stk. 1 og 2, § 68, stk. 1, § 68, stk. 2, nr. 1-4, § 68, stk. 5, § 69, stk. 3 og 4, § 69 a, stk. 3, § 74 a,
stk. 3, nr. 1 og 2, § 74 d, stk. 6, § 74 g, stk. 2, § 75, stk. 3, § 77, § 79, stk. 1-3, § 80, stk. 1, § 82 a, stk. 1-7, § 91, nr.
2-4, § 92, stk. 2, § 93, stk. 1, nr. 3, § 93 a, § 96 a, stk. 1, § 97 a, overskriften til kapitel 13 a, § 98 a, § 98 b, § 98 c, §
104, stk. 1, § 106, § 109, stk. 1, nr. 1, 3, 5 og 6, § 109, stk. 2 og § 110, stk. 1 og 2.
-
Ikrafttrædelsestidspunktet for § 1, nr. 27, er endnu ikke fastsat. Det drejer sig om § 13 a, stk. 3, i lov om aktiv
socialpolitik.
-
§ 1, nr. 28, trådte i kraft den 23. maj 2014, jf. bekendtgørelse nr. 486 af 21. maj 2014 om ikrafttræden af visse bestemmelser
i lov om ændring af lov om aktiv socialpolitik, SU-loven, lov om børnetilskud og forskudsvis udbetaling af børnebidrag samt
forskellige andre love (Reform af kontanthjælpssystemet, uddannelseshjælp for unge, aktivitetstillæg, gensidig forsørgelsespligt
mellem samlevende, ændrede rådighedskrav og sanktioner m.v.). Det drejer sig om § 13 a, stk. 4, 2. og 3. pkt., i lov om aktiv
socialpolitik.
-
§ 1, nr. 63, trådte i kraft den 23. maj 2014, jf. bekendtgørelse nr. 486 af 21. maj 2014 om ikrafttræden af visse bestemmelser
i lov om ændring af lov om aktiv socialpolitik, SU-loven, lov om børnetilskud og forskudsvis udbetaling af børnebidrag samt
forskellige andre love (Reform af kontanthjælpssystemet, uddannelseshjælp for unge, aktivitetstillæg, gensidig forsørgelsespligt
mellem samlevende, ændrede rådighedskrav og sanktioner m.v.). Det drejer sig om § 39, nr. 7 og 8, i lov om aktiv socialpolitik.
-
§ 1, nr. 105, skulle rettelig have været § 1, nr. 106. Bestemmelsen omhandler pligt til digital partshøring.
Ikrafttrædelsestidspunktet herfor er endnu ikke fastsat.
-
§ 1, nr. 106, skulle rettelig have været § 1, nr. 107. Bestemmelsen omhandler § 104, stk. 1, i lov om aktiv socialpolitik og
er efter ikrafttrædelsesbestemmelsens indhold trådt i kraft.
-
Lovændringen vedrører lovens § 14, stk. 3, nr. 2-4, § 59, stk. 1, § 94, stk. 3, nr. 2-4.
-
Lovændringen vedrører lovens § 12, stk. 2, § 13, stk. 7, nr. 4, § 24, stk. 1-7, § 25, stk. 7-13, § 34, stk. 3, nr. 2, § 42,
stk. 1, § 43, stk. 1, § 64 a, stk. 1, § 68, stk. 2, nr. 3 og 4, § 82 a, stk. 3, § 96 a, stk. 1, og § 109, stk. 1, nr. 14.
-
Lovændringen vedrører lovens § 14, stk. 3-8, § 33, stk. 1, nr. 8 og 9 og § 33, stk. 2.
-
Lovændringen vedrører lovens § 3, stk. 4, § 13 d, stk. 5, § 13 e, § 23, stk. 3, § 25, stk. 4, § 38, stk. 2, § 42, stk. 1, §
47, stk. 1, overskriften før § 50, § 50, § 51, stk. 1, § 53, § 54, § 56, nr. 1 og 2, § 57, § 69 j, stk. 4, nr. 1 og 2, og stk.
8-10, § 69 t, stk. 1 og 4, § 69 u, § 74 a, stk. 2, nr. 3, § 96 a, stk. 1, § 100, stk. 3-6 og § 109, stk. 1, nr. 6-8, og stk. 2.
-
Lovændringen vedrører lovens § 1, stk. 2, § 2, stk. 1 og 2, kapitel 1 a, § 10, stk. 2, § 12, stk. 4, § 13, stk. 1, 5, 7-10 og
13, § 14, stk. 1 og 6, § 23, stk. 2, nr. 2-10, og stk. 3 og 4, § 24, stk. 3, nr. 3-7, og stk. 4, § 25, stk. 3, nr. 2-10, § 25,
stk. 4, 5 og 8, stk. 9, nr. 3-5, og stk. 10, § 26, stk. 1-3, § 30, stk. 1 og 2, § 31, stk. 1, § 33, stk. 1, nr. 10, § 34, stk. 3,
nr. 1 og 2, § 41, stk. 1 og 2, § 42, stk. 4 og 5, § 43, stk. 1, 3 og 4, § 64 a, stk. 1, § 68, stk. 1, og stk. 2, nr. 3 og 4, § 69
j, stk. 1, og stk. 2, nr. 3 og 4, § 81 b, § 92, stk. 2, § 93, stk. 1, nr. 3, § 97 a, § 98 a, § 99, stk. 2 og § 109, stk. 1, nr. 3.
-
§ 1, nr. 3 og § 1, nr. 10, i lov nr. 1522 af 27. december 2014 om ændring af lov om aktiv socialpolitik, lov om individuel
boligstøtte og kildeskatteloven (Ophævelse af gensidig forsørgelsespligt for samlevende, afskaffelse af laveste forsørgersats,
højere boligsikring til unge par med børn, særlig støtte for unge under 30 år, ingen fradrag for lejeindtægter fra logerende i
egen bolig m.v.) er henholdsvis ændret og ophævet pr. 1. september 2015, jf. § 5, nr. 1 og 2, i lov nr. 1000 af 30. august 2015 om
ændring af lov om aktiv socialpolitik, lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, integrationsloven og forskellige andre love
(Indførelse af en integrationsydelse, ændring af reglerne om ret til uddannelses- og kontanthjælp m.v.).
-
Lovændringen vedrører lovens § 30, stk. 1 og 2, § 69 j, stk. 1 og § 98 a.
-
Lovændringen vedrører lovens § 2 a, § 8, stk. 2, § 8 a, stk. 1 og 2, overskriften til kapitel 4, § 11, stk. 1, og stk. 3-5, §
12, stk. 2, § 13, stk. 2, nr. 4-7, stk. 3, nr. 2, 4 og 7, stk. 4-6, stk. 10 og stk. 13-16, § 13 a, stk. 1-3, § 13, b, stk. 1, § 13
d, stk. 1 og 4, overskriften før § 23, § 22, § 25, stk. 1 og 11, § 25 a, § 26, stk. 1-4, § 27, stk. 1, § 27 a, § 29, § 30, stk. 2,
§ 31, stk. 1, § 34, stk. 1, § 34 a, § 34 b, § 35, stk. 3 og 5, overskriften før § 36, overskriften før § 39, § 40, stk. 1-3,
overskriften før § 41, § 40 a, stk. 1 og 2, § 42, stk. 1-3, § 43, stk. 1 og 2, § 44 a, § 47, stk. 3, nr. 6, og stk. 4 og 5, § 82
a, stk. 1 og 3, § 89, stk. 3, § 96 a, stk. 1, § 97 a, og § 109, stk. 1 og 3.
-
Det fremgår af § 16, stk. 4, i lov nr. 1000 af 30. august 2015 om ændring af lov om aktiv socialpolitik, lov om en aktiv
beskæftigelsesindsats, integrationsloven og forskellige andre love (Indførelse af en integrationsydelse, ændring af reglerne om
ret til uddannelses- og kontanthjælp m.v.), at beskæftigelsesministeren fastsætter tidspunktet for ikrafttrædelsen af lovens § 1,
nr. 25. Det drejer sig om ændring til § 13 a, stk. 3, i lov om aktiv socialpolitik. Ændringen, der følger af § 1, nr. 25, i lov
nr. 1000 af 30. august 2015, er ophævet den 1. januar 2020, jf. § 13, nr. 1, og § 30, stk. 4, i lov nr. 551 af 7. maj 2019 om
ændring af lov om organisering og understøttelse af beskæftigelsesindsatsen m.v., lov om aktiv socialpolitik, lov om sygedagpenge,
integrationsloven og forskellige andre love (Konsekvenser af aftale om en forenklet beskæftigelsesindsats m.v.).
-
§ 16, stk. 5, i lov nr. 1000 af 30. august 2015 om ændring af lov om aktiv socialpolitik, lov om en aktiv
beskæftigelsesindsats, integrationsloven og forskellige andre love (Indførelse af en integrationsydelse, ændring af reglerne om
ret til uddannelses- og kontanthjælp m.v.) er ophævet pr. 1. april 2016, jf. § 6 i lov nr. 300 af 22. marts 2016 om ændring af lov
om aktiv socialpolitik, integrationsloven og forskellige andre love (Udvidelse af personkredsen for modtagelse af
integrationsydelse m.v.).
-
§ 16, stk. 6, i lov nr. 1000 af 30. august 2015 om ændring af lov om aktiv socialpolitik, lov om en aktiv
beskæftigelsesindsats, integrationsloven og forskellige andre love (Indførelse af en integrationsydelse, ændring af reglerne om
ret til uddannelses- og kontanthjælp m.v.) er ophævet pr. 1. april 2016, jf. § 6 i lov nr. 300 af 22. marts 2016 om ændring af lov
om aktiv socialpolitik, integrationsloven og forskellige andre love (Udvidelse af personkredsen for modtagelse af
integrationsydelse m.v.).
-
Lovændringen vedrører lovens § 100, § 103, §§ 103 a og 103 b, § 104, stk. 1, og § 107, stk. 1.
-
Lovændringen vedrører lovens § 5, stk. 4, § 13, stk. 11, §§ 13 f og 13 g, §§ 25 b, 25 c, 25 d og 25 e, § 26, stk. 4-11, § 34,
stk. 3, nr. 1 og stk. 4-8, § 37, stk. 3, § 54 a, stk. 1, § 68 a, stk. 4, § 69, stk. 4, § 69 j, stk. 11, § 69 k, stk. 4, § 79, stk.
4, § 96 a, stk. 1 og 2, § 98, stk. 1, § 109, stk. 1, nr. 2-18, og stk. 3, og § 110, stk. 2.
-
Lovændringen vedrører lovens § 11, stk. 3-5.
-
Lovændringen vedrører lovens § 80 a, stk. 3-15.
-
Lovændringen vedrører lovens § 26, stk. 3.
-
Lovændringen vedrører lovens § 69 k, stk. 1, og § 110 a.
-
Lovændringen vedrører lovens § 8 a, § 13, stk. 13 og 14, § 13 a, stk. 2 og 4, § 30, stk. 2, § 37, stk. 3, § 38, stk. 2, § 39,
nr. 8, og § 110, stk. 2.
-
Lovændringen vedrører lovens § 13, stk. 3, nr. 2-7, stk. 5, og stk. 7, nr. 6, § 13 f, stk. 4, stk. 7, og stk. 12, nr. 3, § 25
b, stk. 3, 4, 6 og 8-10, § 26, stk. 8, § 33, stk. 1, nr. 1 og 5, § 34, stk. 3, nr. 1, og stk. 4, § 85 a, stk. 1, § 89, stk. 3, §
91, stk. 2, § 95, stk. 1, § 106 og § 110, stk. 2.
-
Lovændringen vedrører lovens §§ 10 b–10 g, § 11, stk. 3-7, § 91, stk. 1, nr. 3-5, og stk. 2-4.
-
Lovændringen vedrører lovens § 80 a, stk. 11 og 14.
-
Lovændringen vedrører lovens § 85 a, stk. 7.
-
Lovændringen vedrører lovens § 22, stk. 2, 4-6 og 8, § 25 b, stk. 1-11, § 25 c, stk. 1 og 2, § 25 d, stk. 1-3, § 26, stk. 2 og
8, § 33, stk. 1, nr. 10, § 34, stk. 7, § 42, stk. 1, § 43, stk. 1, § 82 a, stk. 3, § 98, stk. 1 og § 109, stk. 1, nr. 4.
-
Lovændringen vedrører lovens § 95, stk. 2.
-
Lovændringen vedrører lovens § 5, stk. 4, § 47, stk. 1, overskriften før § 50, § 50, § 51, stk. 1-5, § 53, § 54, § 56, nr. 1
og 2, § 57, § 69, stk. 2, nr. 1 og 4, og stk. 5 og 6, § 69 b, stk. 1, § 69 d, stk. 1, nr. 3, § 69 e, § 69 k, stk. 2, nr. 1 og 4,
og stk. 5, § 69 m, stk. 1, § 69 o, stk. 1, nr. 3, § 69 p og § 74 a, stk. 2, nr. 3.
-
Lovændringen vedrører lovens § 11, stk. 3 og 6-9, og § 27, stk. 1.
-
Lovændringen vedrører lovens § 69 v.
-
Lovændringen vedrører lovens § 10 e, §§ 10 h og 10 i, § 11, stk. 3 og 6-11, § 27, stk. 1, § 69 d, stk. 2-5, § 69 o, stk. 2-5,
§ 91, stk. 3, § 94, stk. 3-5, og § 95, stk. 2 og 3.
-
Lovændringen vedrører lovens § 100, stk. 2.
-
Lovændringen vedrører lovens § 5, stk. 4, § 68 a, stk. 4, § 69, stk. 2-7, § 69 c, stk. 1, § 69 j, stk. 11, § 69 k, stk. 2-6, §
69 n, stk. 1, og § 110 a.
-
Lovændringen vedrører lovens § 74 e, stk. 3-5, og 9, og § 80 a, stk. 9-15.
-
Lovændringen vedrører lovens § 1, stk. 2, § 5, stk. 2, nr. 1, og stk. 3, § 8, stk. 2, § 11, stk. 1, § 13, stk. 2, nr. 4 og 7,
stk. 4, og stk. 5, § 13 a, stk. 4, § 13 c, § 13 f, stk. 10, nr. 2, § 25, stk. 7, § 31, stk. 1, § 36, stk. 1 og 3, § 37, stk. 3, §
40 a, stk. 2, § 41, stk. 1, nr. 1 og 2, § 68 a, stk. 3, § 69 j, stk. 10, § 93, stk. 1, nr. 2, og stk. 3, og § 94, stk. 2.
-
Lovændringen vedrører lovens § 69 x, overskriften til kapitel 9, § 80 b, § 80 c, § 80 d, § 105, stk. 2, og § 109, stk. 1-4.
-
Lovændringen vedrører lovens § 5, stk. 4, § 68 a, stk. 4, § 69, stk. 2-7, § 69 c, stk. 1, § 69 j, stk. 11, § 69 k, stk. 2-6, §
69 n, stk. 1, og § 110 a.
-
Lovændringen vedrører lovens § 1, stk. 2, § 5, stk. 1, stk. 2, nr. 1, og stk. 3-5, § 8, stk. 2 og 3, § 8 a, stk. 1-3, § 10 a,
stk. 1 og 2, § 10 f, stk. 1, § 11, stk. 1, § 12, stk. 1, § 13, stk. 2, nr. 4-8, stk. 3-7, stk. 13-14 og stk. 16, § 13 a, stk. 2 og
3, § 13 b, stk. 1, § 13 c, § 13 f, stk. 10, nr. 2, § 24, stk. 2, 5 og 6, § 25, stk. 7, 8, 11 og 12, § 25 b, stk. 11, § 31, stk. 1,
§ 33, stk. 1, nr. 2, § 35, stk. 3, § 36, stk. 1 og 3, § 37, stk. 1-3, § 37 a, § 38, stk. 1 og 2, § 39, nr. 3, og 5-8, § 40 a, stk.
2, § 41, stk. 1, nr. 1 og 2, kapitel 6, § 68, stk. 1, § 68 a, stk. 1 og 3, § 69, stk. 2, nr. 1, og 3-5, § 69 a, stk. 3, § 69 b,
stk. 1, § 69 c, stk. 1-4, § 69 d, stk. 1, nr. 3, § 69 e, § 69 j, stk. 1, 5, 6-8, 10 og 14, § 69 k, stk. 1, stk. 2, nr. 1, 4 og 5,
og stk. 5, § 69 m, stk. 1, § 69 n, stk. 1-4, § 69 o, stk. 1, nr. 3, § 69 p, kapitel 6 c, § 70, § 71, § 72, § 73, § 73 a, § 73 b, §
73 c, § 73 d, § 73 e, § 73 f, § 73 g, § 73 h, § 73 i, § 73 j, § 74, stk. 1, § 74 a, stk. 1, stk. 2, nr. 5, og stk. 5, § 74 c, stk.
2 og stk. 3, nr. 10, § 74 f, stk. 4, § 74 g, stk. 3, § 75, stk. 1, nr. 2 og 4, og stk. 2-4, § 77, stk. 2, § 79, stk. 1 og 3, § 80,
stk. 1, § 93, stk. 1, nr. 2, og stk. 3, § 94, stk. 2, § 98, stk. 4 og 5, § 109, stk. 1, nr. 10, og stk. 2.
-
Det fremgår af § 18, nr. 2, i lov nr. 1558 af 27. december 2019, at i § 30, stk. 4, ændres »§ 2, nr. 1-10, 12-19, 21, 22,
24-49, 51, 53-61, 63-66, 68-83, 85-89 og 91-98,« til: »§ 2, nr. 1-10, 12-19, 21, 22, 24-49, 51, 53-60, 63-66, 68-83, 85, 88, 89 og
94-98«.
-
Det fremgår af § 18, nr. 3, i lov nr. 1558 af 27. december 2019, at i § 30, stk. 5,ændres »§ 2, nr. 20, 23, 50, 62, 67, 84 og
90« til: »§ 2, nr. 20, 23, 50, 61, 62, 67, 84, 86, 87 og 90«.
-
Lovændringen vedrører lovens § 95, stk. 2.
-
§ 5 trådte i kraft den 9. december 2019, jf. bekendtgørelse nr. 1332 af 9 december 2019 om ikrafttræden af § 1, nr. 1, 11 og
17-20, og §§ 3-8 i lov om ændring af lov om inddrivelse af gæld til det offentlige, lov om retsafgifter og forskellige andre love
(Forenkling af regler om forældelseshåndtering, modregning ved transporter, flere skyldnere på samme fordring, eftergivelse og
afskrivning, retsafgift m.v.). Det drejer sig om § 95, stk. 2, i lov om aktiv socialpolitik.
-
Lovændringen vedrører lovens §§ 27 a og b.
-
Lovændringen vedrører lovens § 22, stk. 1-3, § 26, stk. 2, og § 43, stk. 1.
-
Lovændringen vedrører lovens § 80 b, § 80 c, § 80 d og § 109.
-
Lovændringen vedrører lovens § 8, stk. 2, § 8 a, stk. 1 og 2, § 10, stk. 3, § 10 e, § 10 f, stk. 1, § 10 g, stk. 1, § 10 h,
stk. 1, § 10 i, stk. 1, § 11, stk. 1, 4, 6 og 11, § 12, stk. 2, § 13, stk. 7, 8, 13, og 15, § 13 a, stk. 1, 3 og 4, § 13 b, stk.
1, § 13 d, § 13 f, stk. 3, 4, 5, 7, 10 og 12, § 22, stk. 1, § 25 a, stk. 1, § 25 b, stk. 6, 8 og 11, § 25 c, stk. 4, § 26, stk. 2
og 8, § 31, stk. 1, § 34, stk. 5 og7, § 35, § 37, stk. 3, § 39, § 40, § 40 a, § 42, stk. 1-8, § 43, stk. 1-6, § 44, § 44 a, § 69,
stk. 4, § 69 a, stk. 1 og 3-6, § 69 b, stk. 2 og 3, § 69 f, § 69 k, stk. 4, § 69 l, stk. 1 og 3-6, § 69 m, stk. 2 og 3, § 69 q, §
74 1, stk. 5 og 8, § 74 g, stk. 2, § 75, stk. 1, 3 og 4§ 75 a, , § 76, stk. 1, § 77, § 77 a, stk. 1-5, § 80, stk. 1, § 81, § 82 a,
stk. 1, 2 og 3, § 85, stk. 2 og 4, § 89, stk. 3. § 91, stk. 1, 3 og 5, § 96 a, stk. 1, § 106 og § 110, stk. 2.
-
Det fremgår af § 20, stk. 2, i lov nr. 1558 af 27. december 2019, at beskæftigelsesministeren fastsætter tidspunktet for
ikrafttræden af § 1, nr. 20, 21 og 55-57. § 1, nr. 20, 21 og 55-57, trådte i kraft 1. februar 2021, jf. § 2 i bekendtgørelse nr.
103 af 29. januar 2021 om ikrafttræden af visse bestemmelser i lov om ændring af lov om organisering og understøttelse af
beskæftigelsesindsatsen m.v., lov om aktiv socialpolitik, lov om sygedagpenge, integrationsloven og forskellige andre love
(Konsekvenser af aftale om en forenklet beskæftigelsesindsats m.v.), lov om ændring af lov om aktiv socialpolitik,
integrationsloven og forskellige andre love (Enklere og skærpede sanktioner, styrket kontrol med snyd og færre fejludbetalinger
m.v.) og lov om ændring af lov om aktiv socialpolitik, lov om en aktiv beskæftigelsesindsats og forskellige andre love (Justering
af retten til ferie med ledighedsydelse, justering af mulighederne for befordringsgodtgørelse og af overgangsbestemmelsen for
voksenlærlingeordningen m.v.). Det drejer sig om § 39, nr. 3 og 5, § 77, § 77 a, stk. 1, 3, 4 og stk. 5, i lov om aktiv
socialpolitik.
-
Lovændringen vedrører lovens § 11, stk. 10, § 13 f, stk. 5, § 27 a, stk. 1, § 74 c, stk. 3, nr. 4, § 77 b, stk. 2, og § 82 a,
stk. 1.
-
Lovændringen vedrører lovens § 109 a.
-
Lovændringen vedrører lovens § 13 h.
-
Lovændringen vedrører lovens § 10 f, stk. 1, § 10 h, stk. 1, § 11, stk. 4 og 6, § 13, stk. 13, § 13 a, stk. 1, § 13 a, stk. 2,
§ 13 f, stk. 12, nr. 3, § 38, stk. 1, § 43, stk. 3-5, § 69, stk. 3, nr. 1 og 3-5, og stk. 6, § 69 k, stk. 3, nr. 1 og 3-5, og stk.
6, § 74 e, stk. 3, nr. 1-3, § 91, stk. 3, og § 96.
-
Det fremgår af § 6, stk. 2, i lov nr. 525 af 27. april 2020, at beskæftigelsesministeren fastsætter tidspunktet for
ikrafttræden af § 1, nr. 13-15. § 1, nr. 13-15, trådte i kraft 1. februar 2021, jf. § 3 i bekendtgørelse nr. 103 af 29. januar
2021 om ikrafttræden af visse bestemmelser i lov om ændring af lov om organisering og understøttelse af beskæftigelsesindsatsen
m.v., lov om aktiv socialpolitik, lov om sygedagpenge, integrationsloven og forskellige andre love (Konsekvenser af aftale om en
forenklet beskæftigelsesindsats m.v.), lov om ændring af lov om aktiv socialpolitik, integrationsloven og forskellige andre love
(Enklere og skærpede sanktioner, styrket kontrol med snyd og færre fejludbetalinger m.v.) og lov om ændring af lov om aktiv
socialpolitik, lov om en aktiv beskæftigelsesindsats og forskellige andre love (Justering af retten til ferie med ledighedsydelse,
justering af mulighederne for befordringsgodtgørelse og af overgangsbestemmelsen for voksenlærlingeordningen m.v.). Det drejer sig
om ændringer af § 69, stk. 3, nr. 3-5.
-
Lovændringen vedrører lovens § 13 h.
-
Bekendtgørelsen i Lovtidende fandt sted den 26. juni 2020.
-
Lovændringen vedrører lovens § 13 h, stk. 3-5.
-
Lovændringen vedrører lovens § 13 f, stk. 12, nr. 2, § 24, stk. 2 og 5, § 25, stk. 8 og 11, § 68, stk. 7, § 69 j, stk. 13, §
72, stk. 1, nr. 2, § 73 d, § 74, stk. 1, nr. 3, og stk. 2, nr. 2, § 74 a, stk. 7, § 74 c, stk. 1, § 74 f, stk. 1 og 4, og § 75,
stk. 4.
-
Lovændringen vedrører lovens § 13 i og § 24, stk. 1.
-
Lovændringen vedrører lovens § 11, stk. 10, § 13 f, stk. 5, § 27 a, stk. 1 og 2, og § 82 a.
-
Lovændringen vedrører lovens § 13 h, stk. 3.
-
Bekendtgørelsen i Lovtidende fandt sted den 19. januar 2021.
-
Lovændringen vedrører lovens § 69, stk. 8, § 69 k, stk. 7, og § 75, stk. 6.
-
Lovændringen vedrører lovens § 13 h, stk. 3.
-
Lovændringen vedrører lovens § 13 h, stk. 3.
-
Lovændringen vedrører lovens § 37, stk. 3, og § 68 a, stk. 2.
-
Lovændringen vedrører lovens §§ 10 j og 10 k, § 89, stk. 3, og § 91, stk. 3.
-
Lovændringen vedrører lovens § 13 a, stk. 4 og 5, § 22, stk. 4, § 35 a og § 39, stk. 2.
-
Lovændringen vedrører lovens § 10 h, stk. 1, § 11, stk. 6 og 7, § 69 d, stk. 3, og § 69 o, stk. 3.
-
Lovændringen vedrører lovens § 5, stk. 2 og 5, § 13, stk, 2, § 24, stk. 2 og 5, § 25, stk. 8 og 11, § 26, stk. 4 og 11, § 32,
§ 34, stk. 3, § 40 a, stk. 3, § 68 a, stk. 4, § 69, § 69 j, stk. 5 og 11, § 69 k, § 73 d, § 74 e, stk. 3, § 74 g, stk. 2, § 75, §
76, stk. 1, § 77, stk. 1, 3 og 4, § 77 a, stk. 1-4, og § 77 b, stk. 2.
-
Lovændringen vedrører lovens § 85 a, stk. 7, 1. pkt. og § 85 a, stk. 7, 2. pkt.
-
Lovændringen vedrører lovens § 35, stk. 1, § 69 a, stk. 1, § 69 l, stk. 1, § 75 a, stk. 1 og § 109, stk. 4, 2. pkt.
-
Lovændringen vedrører lovens § 13 f, stk. 12, nr. 3, § 75, stk. 4, 1. pkt., § 22, stk. 3, 2. pkt., § 23, stk. 5, 2. pkt., §
25, stk. 6, 2. pkt., § 96, § 32, 1. pkt., § 68 a, stk. 4, 1. pkt. og § 69 j, stk. 11, 1. pkt.
-
Lovændringen vedrører lovens § 10 e, 1. og 3. pkt., § 44 a, 1. og 2. pkt., § 69 h, 1. og 2. pkt., § 69 r, 1. og 2. pkt., § 85,
stk. 4, 1. og 2. pkt. og § 108 a.
-
Lovændringen vedrører lovens § 80 a, stk. 6-15.
-
Lovændringen vedrører lovens § 33, stk. 1, § 69 j, stk. 5, 1. pkt. og § 69 j, stk. 7-15.