Bemærk: Vores AI-chatbot indeholder ikke bemærkninger til ændringslove. Har du brug for disse kan de findes ved den paragraf som ændringsloven vedrører.
Du chatter i øjeblikket med: Gældende love inkl. lovbemærkninger, bekendtgørelser & ændringslove
For at ændre, hvad AI'en bruger som informationskilde anvend knapperne nedenfor eller vælg en af dine uploadede filer!
Kapitel 5 Aktier og
investeringsbeviser i
finansielle selskaber
Kapitel 6 Opgørelse af gevinst og
tab
Kapitel 7 Erhvervelse og afståelse
m.v.
Kapitel 8 Tilflytning
Kapitel 9 Ikrafttræden
Bilag 1 Europa-Parlamentets og
Rådets direktiv
2009/65/EF:
Bekendtgørelse af lov om den skattemæssige behandling af gevinster og tab ved afståelse af aktier m.v.
(aktieavancebeskatningsloven)1)
Herved bekendtgøres lov om den skattemæssige behandling af gevinst og tab ved afståelse af aktier m.v.
(aktieavancebeskatningsloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 1148 af 29. august 2016, med de ændringer, der følger af § 2 i lov nr.
683 af 8. juni 2017, § 6 i lov nr. 688 af 8. juni 2017, § 1 i lov nr. 1555 af 19. december 2017, § 2 i lov nr. 1130 af 11.
september 2018, § 34 i lov nr. 1429 af 5. december 2018, § 1 i lov nr. 84 af 30. januar 2019, § 1 i lov nr. 1576 af 27. december
2019, § 1 i lov nr. 92 af 31. januar 2020 og § 1 i lov nr. 1836 af 8. december 2020.
Kapitel 1
Lovens anvendelsesområde
§ 1
Gevinst og tab ved afståelse af aktier medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst efter reglerne i denne lov.
Stk. 2.
Lovens regler om aktier finder tilsvarende anvendelse på anparter i anpartsselskaber, andelsbeviser, omsættelige
investeringsbeviser og lignende værdipapirer. Lovens regler finder endvidere tilsvarende anvendelse på ejerandele i selskaber
omfattet af selskabsskattelovens § 2 C samt andele i medarbejderinvesteringsselskaber omfattet af selskabsskattelovens § 1, stk.
1, nr. 2 b.
Stk. 3.
Endvidere finder lovens regler om aktier tilsvarende anvendelse på konvertible obligationer.
Stk. 4.
Gevinst og tab ved afståelse af tegningsret til aktier, tegningsret til konvertible obligationer eller ret til fondsaktier
(aktieretter) medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst efter reglerne i denne lov. Bortset fra § 36 finder reglerne
i denne lov dog ikke anvendelse på tegningsretter til aktier, der er omfattet af ligningslovens § 28.
§ 2
Gevinst og tab ved udlodning af likvidationsprovenu fra aktieselskaber m.v. i det kalenderår, hvori selskabet m.v.
endeligt opløses, behandles efter reglerne i denne lov. 1. pkt. finder dog ikke anvendelse ved udlodning af likvidationsprovenu,
som er skattepligtigt for foreninger og selskaber efter selskabsskattelovens § 5 B, stk. 4, og fusionsskattelovens § 12, stk. 3,
og i de tilfælde, hvor udlodning af likvidationsprovenu efter ligningslovens § 16 A, stk. 3, nr. 1, skal henregnes til udbytte.
Ved udlodning af likvidationsprovenu fra et investeringsinstitut med minimumsbeskatning, der er omfattet af § 21, finder 1. pkt.
alene anvendelse, i det omfang udlodningen overstiger minimumsindkomsten, jf. ligningslovens § 16 C, stk. 3.
Stk. 2.
Gevinst og tab ved udlodning i forbindelse med nedsættelse af aktiekapitalen m.v. i et selskab m.v. og gevinst og tab ved
udlodning af likvidationsprovenu fra aktieselskaber m.v. forud for det kalenderår, hvori selskabet m.v. endeligt opløses,
behandles efter reglerne i denne lov, såfremt der efter reglerne i ligningslovens § 16 A, stk. 3, nr. 2, er opnået tilladelse til,
at de udloddede beløb fritages for beskatning som udbytte, og i tilfælde omfattet af ligningslovens § 16 A, stk. 3, nr. 3.
Stk. 3.
Gevinst og tab ved afståelse af aktier til det selskab m.v., der har udstedt aktierne, behandles efter reglerne i denne lov i
følgende tilfælde:
Ved afståelse af aktier, der er erhvervet ved udnyttelse af en købe- eller tegningsret omfattet af ligningslovens § 28, aktier,
der er erhvervet efter ligningslovens § 7 P, og aktier erhvervet ved udnyttelse af en købe- eller tegningsret til aktier omfattet
af ligningslovens § 7 P, når det ved udstedelsen af aktierne er betinget, at aktierne ved afståelse eller ved medarbejderens død
tilbagesælges til selskabet, der i så fald er forpligtet til at erhverve disse. Det er dog en betingelse, at medarbejderaktionæren
ikke er hovedaktionær i selskabet efter § 4.
Ved afståelse til et selskab m.v. i likvidation i det kalenderår, hvori selskabet m.v. endeligt opløses, jf. dog ligningslovens
§ 16 B, stk. 2, nr. 2.
Ved afståelse af aktier m.v., der omfattes af §§ 19 A, 19 B eller 19 C, eller ved afståelse af investeringsbeviser.
Ved afståelse af aktier, der er optaget til handel på et reguleret marked, medmindre sælger efter ligningslovens § 16 B, stk.
3, har tilkendegivet, at salget er omfattet af ligningslovens § 16 B, stk. 1.
Når der efter ligningslovens § 16 B, stk. 2, nr. 6, er opnået tilladelse til, at afståelsessummen fritages for beskatning som
udbytte.
Når aktier omfattet af § 17 er afstået af et selskab, der opfylder betingelserne for at modtage skattefrit udbytte efter
reglerne i selskabsskattelovens § 2, stk. 1, litra c, og § 13, stk. 1, nr. 2.
Omsættelige investeringsbeviser
§ 3
Omsættelige investeringsbeviser anses altid for investeringsbeviser, der er optaget til handel på et reguleret marked.
Definition af hovedaktionæraktier
§ 4
Som hovedaktionæraktier anses aktier eller anparter, der ejes af skattepligtige, der ejer eller på noget tidspunkt inden
for de seneste 5 år har ejet 25 pct. eller mere af aktiekapitalen, eller som råder eller i den ovennævnte periode har rådet over
mere end 50 pct. af stemmeværdien. Hvis aktierne er erhvervet i forbindelse med omdannelsen af en personligt ejet virksomhed efter
lov om skattefri virksomhedsomdannelse, anses aktierne for hovedaktionæraktier, såfremt den skattepligtige på noget tidspunkt
inden for de seneste 10 år har ejet aktier svarende til 25 pct. eller mere af aktiekapitalen ved omdannelsen eller rådet over mere
end 50 pct. af stemmeværdien. Ved opgørelsen af aktiekapitalen i et selskab bortses fra selskabets beholdning af egne aktier.
Stk. 2.
Ved afgørelsen af, om den skattepligtige eller dødsboet efter den skattepligtige ejer eller har ejet mindst 25 pct. af
aktiekapitalen i et selskab eller råder eller har rådet over mere end 50 pct. af den samlede stemmeværdi, medregnes aktier, der
samtidig tilhører eller har tilhørt den skattepligtiges ægtefælle, forældre og bedsteforældre samt børn og børnebørn og disses
ægtefæller eller dødsboer efter de nævnte personer. Stedbarns og adoptivforhold sidestilles med naturligt slægtskabsforhold.
Aktier tilhørende en tidligere ægtefælle til den i 1. pkt. nævnte personkreds og aktier, som en ægtefælle til den i 1. pkt. nævnte
personkreds har afstået før ægteskabets indgåelse, medregnes dog ikke. Endvidere medregnes aktier, som tilhører eller har tilhørt
selskaber, fonde m.v., hvorover den nævnte personkreds på grund af aktiebesiddelse, vedtægtsbestemmelse, aftale eller fælles
ledelse har eller har haft en bestemmende indflydelse. Bestemmende indflydelse på grund af aktiebesiddelse foreligger, såfremt en
eller flere personer i den i 1. pkt. nævnte personkreds på grund af ejerskab eller rådighed over stemmerettigheder direkte eller
indirekte ejer mere end 50 pct. af aktiekapitalen eller råder over mere end 50 pct. af stemmerne i selskabet. Hvis aktierne er
optaget til handel på et reguleret marked, kan bestemmende indflydelse efter en konkret vurdering foreligge ved en ejerandel på
mindre end 50 pct.
Stk. 3.
Konvertible obligationer medregnes ikke ved afgørelsen af, om den skattepligtige efter stk. 1 og 2 ejer eller har ejet 25 pct.
eller mere af aktiekapitalen eller råder eller har rådet over mere end 50 pct. af stemmeværdien af aktiekapitalen.
Definition af datterselskabsaktier
§ 4a
Ved datterselskabsaktier forstås aktier, som ejes af et selskab, der ejer mindst 10 pct. af aktiekapitalen i
datterselskabet, jf. dog stk. 2, 3 og 7.
Stk. 2.
Det er en betingelse efter stk. 1, at datterselskabet er omfattet af selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1-2 a, 2 d-2 h eller 3
a-5 b, eller at datterselskabet er et tilsvarende udenlandsk selskab, der er selskabsskattepligtigt uden fritagelse i den stat,
hvor datterselskabet er hjemmehørende, herunder efter en dobbeltbeskatningsoverenskomst, og den kompetente myndighed i denne stat
skal udveksle oplysninger med de danske skattemyndigheder efter en dobbeltbeskatningsoverenskomst, en anden international
overenskomst eller konvention eller en administrativt indgået aftale om bistand i skattesager.
Stk. 3.
Datterselskabsaktierne anses for ejet direkte af de af moderselskabets (mellemholdingselskabets) direkte og indirekte aktionærer,
som er omfattet af selskabsskattelovens § 1, § 2, stk. 1, litra a, eller §§ 31 A eller 32, fondsbeskatningslovens § 1 eller
ligningslovens § 16 H, og som i ethvert led mellem aktionæren og mellemholdingselskabet ejer mindst 10 pct. af aktiekapitalen i
det underliggende selskab. Det gælder dog kun, hvis følgende betingelser alle er opfyldt:
Mellemholdingselskabets primære funktion er ejerskab af datterselskabsaktier og koncernselskabsaktier, jf. § 4 B.
Mellemholdingselskabet udøver ikke reel økonomisk virksomhed vedrørende aktiebesiddelsen.
Mellemholdingselskabet ejer ikke hele aktiekapitalen i datterselskabet, eller mellemholdingselskabet ejer hele aktiekapitalen i
et datterselskab, som ikke er selskabsskattepligtigt eller er fritaget for selskabsskattepligt i Danmark eller udlandet, eller som
er hjemmehørende i en stat, hvor den kompetente myndighed ikke skal udveksle oplysninger med de danske skattemyndigheder efter en
dobbeltbeskatningsoverenskomst, en anden international overenskomst eller konvention eller en administrativt indgået aftale om
bistand i skattesager.
Aktierne i mellemholdingselskabet er ikke optaget til handel på et reguleret marked eller en multilateral handelsfacilitet.
Mere end 50 pct. af aktiekapitalen i mellemholdingselskabet ejes direkte eller indirekte af selskaber m.v. som nævnt i 1. pkt.,
som ikke ville kunne modtage udbytter skattefrit ved direkte ejerskab af aktierne i det enkelte datterselskab.
Stk. 4.
Hvis de samme aktier som følge af stk. 3 ejes direkte af flere selskabsaktionærer omfattet af stk. 3, 1. pkt., anses aktierne for
ejet direkte af den øverste aktionær.
Stk. 5.
Hvis aktierne ejet af selskabsaktionærer som nævnt i stk. 3, nr. 5, er tillagt udbyttepræference, medregnes følgende
aktiebesiddelser i mellemholdingselskabet ved opgørelsen i stk. 3, nr. 5:
Aktiebesiddelser tilhørende personlige aktionærer med bestemmende indflydelse, jf. ligningslovens § 16 H, stk. 6, i
selskabsaktionæren.
Aktiebesiddelser tilhørende personer, der er nærtstående til de personlige aktionærer, jf. ligningslovens § 16 H.
Porteføljeaktiebesiddelser tilhørende selskaber m.v., hvorover personkredsen nævnt i nr. 1 og 2 har bestemmende indflydelse,
jf. ligningslovens § 16 H, stk. 6.
Porteføljeaktiebesiddelser tilhørende fonde m.v. stiftet af personkredsen nævnt i nr. 1 og 2, jf. ligningslovens § 16 H, stk.
Stk. 6.
Ved indeholdelse af udbytteskat efter kildeskattelovens § 65 i tilfælde, hvor en selskabsaktionær efter stk. 3 anses for at eje
aktier i underliggende selskaber direkte, forpligtes selskabsaktionæren til betaling af et beløb svarende til skatteværdien af
selskabsaktionærens andel af det udloddede udbytte til mellemholdingselskabet. Betalingen har ingen skattemæssige konsekvenser for
betaleren eller modtageren.
Stk. 7.
Datterselskabsaktier, jf. stk. 1, omfatter ikke konvertible obligationer og tegningsretter til konvertible obligationer.
Definition af koncernselskabsaktier
§ 4b
Ved koncernselskabsaktier forstås aktier, hvor ejeren og det selskab, hvori der ejes aktier, er sambeskattede efter
selskabsskattelovens § 31 eller kan sambeskattes efter selskabsskattelovens § 31 A. Ved koncernselskabsaktier forstås desuden
aktier, hvor en fond m.v. og det selskab, hvori der ejes aktier, er koncernforbundne, jf. selskabsskattelovens § 31 C, og hvor
selskabet kan indgå i en sambeskatning.
Stk. 2.
Koncernselskabsaktier anses for ejet direkte af de af det ejende koncernselskabs (mellemholdingselskabets) aktionærer, som er
omfattet af selskabsskattelovens § 1, § 2, stk. 1, litra a, eller §§ 31 A eller 32, fondsbeskatningslovens § 1 eller
ligningslovens § 16 H, og som ejer mindst 10 pct. af aktiekapitalen i det underliggende selskab i ethvert led mellem aktionæren og
mellemholdingselskabet. Det gælder dog kun, hvis alle betingelserne i § 4 A, stk. 3, nr. 1-5, er opfyldt. § 4 A, stk. 4-6, finder
tilsvarende anvendelse.
Stk. 3.
Koncernselskabsaktier, jf. stk. 1, omfatter ikke konvertible obligationer og tegningsretter til konvertible obligationer.
Definition af skattefri porteføljeaktier
§ 4c
Ved skattefri porteføljeaktier forstås aktier, der ikke er optaget til handel på et reguleret marked eller en
multilateral handelsfacilitet, og som ejes af et selskab m.v., der ejer mindre end 10 pct. af aktiekapitalen i
porteføljeselskabet, jf. dog stk. 2-5.
Stk. 2.
Skattefri porteføljeaktier omfatter ikke aktier, der er ejet af et livsforsikringsselskab.
Stk. 3.
Det er en betingelse for, at aktier er omfattet af stk. 1, at porteføljeselskabet er et aktie- eller anpartsselskab, som er
skattepligtigt efter selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1, eller et tilsvarende udenlandsk selskab.
Stk. 4.
Det er en betingelse for, at aktier er omfattet af stk. 1, at værdien af porteføljeselskabets beholdning af aktier, der er optaget
til handel på et reguleret marked eller en multilateral handelsfacilitet, opgjort gennemsnitligt over det forudgående regnskabsår
for porteføljeselskabet ikke overstiger 85 pct. af porteføljeselskabets egenkapital ved udgangen af samme regnskabsår. For
porteføljeselskabets første regnskabsår anvendes dog det førstkommende regnskab som grundlag for opgørelsen. Hvis
porteføljeselskabet har bestemmende indflydelse, jf. ligningslovens § 2, stk. 2, over et andet selskab, hvis aktier ikke er
optaget til handel på et reguleret marked eller en multilateral handelsfacilitet, ses der ved opgørelsen efter 1. pkt. bort fra
disse aktier, og i stedet medregnes den andel af det andet selskabs aktier, der er optaget til handel på et reguleret marked eller
en multilateral handelsfacilitet, og egenkapital, som svarer til porteføljeselskabets direkte eller indirekte ejerforhold i det
andet selskab.
Stk. 5.
Skattefri porteføljeaktier omfatter ikke aktier omfattet af §§ 4 A og 4 B, konvertible obligationer eller tegningsretter til
konvertible obligationer.
FIFO-princippet
§ 5
Såfremt en skattepligtig ejer aktier med samme rettigheder, der er erhvervet på forskellige tidspunkter, anses de først
erhvervede aktier for de først afståede.
Stk. 2.
Aktier, der er båndlagt efter ligningslovens § 7 A, medregnes først efter stk. 1 fra det tidspunkt, hvor båndlæggelsen ophører.
Tab
§ 5a
Tab ved afståelse af aktier kan kun fradrages, i det omfang tabet overstiger summen af følgende modtagne udbytter:
Modtagne udbytter af de pågældende aktier, som den skattepligtige i ejertiden har været fritaget for at medregne ved
indkomstopgørelsen.
Modtagne udbytter af de pågældende aktier, hvor den skattepligtige har opnået lempelse vedrørende udbytteudlodninger efter en
dobbeltbeskatningsoverenskomst med et større beløb end den skat, der er betalt til den fremmede stat. Der medregnes et beløb, der
modsvarer den forøgede lempelse.
Stk. 2.
Summen af modtagne udbytter i stk. 1 forhøjes, i det omfang den skattepligtige af udbyttepræferenceaktier i det pågældende selskab
har modtaget tilsvarende udbytter, som ikke allerede har reduceret tabsfradrag efter stk. 1.
Stk. 3.
Selskaber, der er skattepligtige efter § 17 eller er omfattet af § 43, stk. 4, skal til summen af modtagne udbytter efter stk. 1
medregne ethvert tilskud og udbytte af udbyttepræferenceaktier ydet af det aktietabsgivende koncernselskab og koncernselskaber,
som det aktietabsgivende koncernselskab direkte eller indirekte har bestemmende indflydelse over, til andre koncernselskaber, som
det aktietabsgivende koncernselskab ikke har direkte eller indirekte bestemmende indflydelse over. Ved koncernselskaber forstås
selskaber i samme koncern efter selskabsskattelovens § 31 C. 1. pkt. finder tilsvarende anvendelse for personer, der er
skattepligtige efter § 7, hvis disse direkte eller indirekte har bestemmende indflydelse over såvel det tilskudsydende som det
tilskudsmodtagende selskab.
Kapitel 2
Kredsen af skattepligtige
Selskaber m.v.
§ 6
Selskaber, fonde og foreninger m.v., der er skattepligtige efter selskabsskatteloven eller fondsbeskatningsloven, skal ved
opgørelsen af den skattepligtige indkomst medregne gevinst og tab på aktier, som omfattes af §§ 1 og 2, efter de regler, der er
angivet i §§ 5, 8-10, 16-18 og 19 A, § 20, stk. 1, § 20 A, kapitel 6 og §§ 29 A-31, 33, 36-37 og 43.
Personer
§ 7
Personer, der er skattepligtige efter kildeskatteloven, og dødsboer, der er skattepligtige efter dødsboskatteloven, skal
ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst medregne gevinst og tab på aktier, som omfattes af §§ 1 og 2, efter de regler, der
er angivet i § 5, §§ 12-15, kapitel 4, §§ 19 B og 19 C, § 20, stk. 2, §§ 21 og 22, kapitel 6 og 7, §§ 37-39 B og 44-46.
Kapitel 3
Almindelige aktier
Datterselskabsaktier, koncernselskabsaktier og skattefri porteføljeaktier
Selskaber m.v.
§ 8
Gevinst og tab ved afståelse af datterselskabsaktier, koncernselskabsaktier og porteføljeaktier omfattet af § 4 C
medregnes ikke ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst.
Skattepligtige porteføljeaktier m.v.
Selskaber m.v.
§ 9
Gevinst på aktier, der ikke er omfattet af § 8, medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst, jf. dog § 10.
Stk. 2.
Tab på aktier omfattet af stk. 1, hvor den skattepligtige anvender lagerprincippet, jf. § 23, stk. 5, fradrages ved opgørelsen af
den skattepligtige indkomst, jf. dog stk. 5 og § 10.
Stk. 3.
Tab på aktier omfattet af stk. 1, hvor den skattepligtige anvender realisationsprincippet, jf. § 23, stk. 6, kan fradrages i
indkomstårets gevinster på realisationsbeskattede aktier efter stk. 1, jf. dog stk. 5 og § 10.
Stk. 4.
Tab, der ikke kan fradrages efter stk. 3, fradrages i de følgende indkomstårs gevinster på realisationsbeskattede aktier efter
stk. 1. Tab kan kun overføres til fradrag i senere indkomstår, hvis det ikke kan rummes i nettogevinster på realisationsbeskattede
aktier omfattet af stk. 1 i et tidligere indkomstår. Ved skifte til lagerprincippet kan fremførte tab fradrages i nettogevinster
omfattet af stk. 1.
Stk. 5.
Uanset stk. 2 og 3 kan tab ved afståelse af koncerninterne konvertible obligationer og tegningsretter til sådanne konvertible
obligationer ikke fradrages ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst. Ved koncerninterne konvertible obligationer forstås
obligationer i koncernforbundne selskaber, jf. selskabsskattelovens § 31 C.
§ 9a
(Ophævet)
Egne aktier
Selskaber m.v.
§ 10
Gevinst og tab på egne aktier medregnes ikke ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst.
Fusion mellem andelsforeninger og selskaber m.v.
Selskaber m.v.
§ 11
(Ophævet)
Gevinst
Personer
§ 12
Gevinst ved afståelse af aktier medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst.
Tab - aktier ikke optaget til handel på et reguleret marked
Personer
§ 13
Tab ved afståelse af aktier, der ikke er optaget til handel på et reguleret marked, fradrages ved opgørelsen af den
skattepligtige indkomst.
Stk. 2.
Stk. 1 finder ikke anvendelse for aktier, som i den skattepligtiges ejertid har været optaget til handel på et reguleret marked.
Tab på sådanne aktier behandles i stedet efter § 13 A.
Tab - aktier optaget til handel på et reguleret marked
Personer
§ 13a
Tab ved afståelse af aktier, der er optaget til handel på et reguleret marked, fradrages i summen af indkomstårets
udbytter og gevinster, jf. dog nærværende lovs § 14. Tab kan dog kun fradrages i udbytter og gevinster, der vedrører aktier
optaget til handel på et reguleret marked, hvor en eventuel gevinst er omfattet af § 12, i udbytter og nettogevinster, der
vedrører aktier optaget til handel på et reguleret marked, hvor en eventuel gevinst er omfattet af § 19 B, og i udbytter, der
vedrører aktier omfattet af § 44. Endvidere kan tab kun fradrages i udbytter og gevinster, der er aktieindkomst, jf.
personskattelovens § 4 a.
Stk. 2.
Tab, der ikke kan fradrages efter stk. 1, fradrages i de følgende indkomstårs udbytter og gevinster. Stk. 1, 2. og 3. pkt., finder
tilsvarende anvendelse. Tab kan kun overføres til fradrag i senere indkomstår, såfremt det ikke kan rummes i summen af udbytter og
gevinster i et tidligere indkomstår.
Stk. 3.
Er den skattepligtige gift, og overstiger den skattepligtiges samlede tab summen af de samlede udbytter og gevinster, overføres
det overskydende beløb i indkomståret til fradrag i nettobeløbet af ægtefællens samlede udbytter, gevinster og tab, hvis
ægtefællerne er samlevende ved indkomstårets udgang, jf. kildeskattelovens § 4. Tabet overføres ligeledes efter reglen i 1. pkt.
til fradrag i nettobeløbet af ægtefællens samlede udbytter, gevinster og tab i de følgende indkomstår, hvis tabet ikke kan
indeholdes i summen af den skattepligtiges udbytter og gevinster i det pågældende indkomstår. Stk. 1, 2. og 3. pkt., finder
tilsvarende anvendelse.
§ 14
Fradrag efter § 13 A er betinget af, at told- og skatteforvaltningen inden udløbet af oplysningsfristen efter
skattekontrollovens § 10, stk. 2, og § 11, jf. § 13, for det indkomstår, hvor erhvervelsen har fundet sted, eller hvor
båndlæggelsen af aktier båndlagt efter ligningslovens § 7 A ophører, har modtaget oplysninger om erhvervelsen af aktierne med
angivelse af aktiernes identitet, antallet, anskaffelsestidspunktet og anskaffelsessummen.
Stk. 2.
Betingelsen i stk. 1 anses for opfyldt, hvis told- og skatteforvaltningen uanset tidsfristen i stk. 1 har modtaget oplysninger om
erhvervelsen ved indberetning fra andre indberetningspligtige end den skattepligtige efter skatteindberetningslovens § 8, § 17,
stk. 3, eller §§ 19 eller 20. Betingelsen i stk. 1 anses uanset tidsfristen ligeledes for opfyldt, såfremt den skattepligtige kan
påvise, at de indberetninger, der er foretaget på dennes vegne, er ukorrekte.
Stk. 3.
For aktier erhvervet forud for indtræden af skattepligt her til landet anses betingelsen i stk. 1 for opfyldt, hvis den
skattepligtige har indsendt oplysninger til told- og skatteforvaltningen om beholdningen af aktier ved indtræden af skattepligt
her til landet. Oplysningerne efter 1. pkt. skal være indsendt til told- og skatteforvaltningen inden udløbet af oplysningsfristen
efter skattekontrollovens §§ 10 og 11, jf. § 13, for det indkomstår, hvor skattepligt her til landet indtræder. For aktier, der
indgår i en beholdningsoversigt, jf. § 39 A, anses betingelsen i stk. 1 ligeledes for opfyldt.
Stk. 4.
For aktier, som i den skattepligtiges ejertid optages til handel på et reguleret marked uden i forvejen at være optaget til
handel, anses betingelsen i stk. 1 for opfyldt, hvis told- og skatteforvaltningen har modtaget oplysninger om erhvervelsen af
aktien inden udløbet af oplysningsfristen efter skattekontrollovens §§ 10 og 11, jf. § 13, for det indkomstår, hvor aktien optages
til handel på et reguleret marked. Betingelsen i 1. pkt. anses for opfyldt, hvis told- og skatteforvaltningen uanset tidsfristen i
pkt. har modtaget oplysninger om besiddelsen ved indberetning efter skatteindberetningsloven § 17, stk. 1 og 2.
Stk. 5.
For aktier erhvervet ved udlodning fra et dødsbo, hvor boopgørelsen er indleveret efter fristen i stk. 1, anses betingelsen i stk.
1 for opfyldt, hvis udlodningsmodtageren senest samtidig med indlevering af boopgørelsen afgiver de i stk. 1 angivne oplysninger
til told- og skatteforvaltningen.
Aktier med boligret
Personer
§ 15
Gevinst og tab ved afståelse af aktier, andelsbeviser og lignende værdipapirer, der er forbundet med brugsret til en
beboelseslejlighed i en ejendom med flere beboelseslejligheder, er skattefri, når beboelseskravet m.m., jf.
ejendomsavancebeskatningslovens § 8, stk. 4, er opfyldt.
Stk. 2.
Gevinst og tab ved udlodning af likvidationsprovenu af aktier m.v. som nævnt i stk. 1 er skattefri under samme betingelser som
nævnt i stk. 1, når udlodningen finder sted i det kalenderår, hvori selskabet m.v. endeligt opløses.
Kapitel 4
Særlige regler for visse aktier
Tildeling af tegningsretter til aktier - hidtidige aktionærer
Selskaber m.v. og personer
§ 16
Gevinst ved afståelse af tegningsretter til aktier som følge af en tildeling af tegningsretter til aktier, der ikke sker
forholdsmæssigt til de hidtidige aktionærer, er skattefri. Tab ved afståelse af tegningsretter som nævnt i 1. pkt. kan ikke
fradrages.
Stk. 2.
Uanset reglerne i stk. 1 skal gevinst og tab dog medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst, såfremt tildelingen
udgør en gave for modtageren. Reglen i 1. pkt. finder kun anvendelse ved tildeling af tegningsretter, der giver ret til tegning af
aktier til en kurs, der på tidspunktet for tildelingen er under markedskursen.
Næring
Selskaber m.v. og personer
§ 17
Hvis den skattepligtige udøver næring ved køb og salg af aktier, medregnes gevinst og tab ved afståelse af aktier, som er
erhvervet som led i denne næringsvej, ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst.
Stk. 2.
Uanset stk. 1 kan tab ved afståelse af koncerninterne konvertible obligationer og tegningsretter til sådanne konvertible
obligationer ikke fradrages ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst. Ved koncerninterne konvertible obligationer forstås
obligationer i koncernforbundne selskaber, jf. selskabsskattelovens § 31 C.
Stk. 3.
Såfremt den skattepligtige omfattes af stk. 1, medregnes gevinst eller tab på alle den skattepligtiges investeringsbeviser i
investeringsinstitutter med minimumsbeskatning, jf. ligningslovens § 16 C, stk. 1, ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst.
Stk. 4.
I tilfælde, der er omfattet af stk. 1 eller 3, finder reglerne i §§ 8, 9, 12-14, 22 og 44 ikke anvendelse. Stk. 1 og 3 finder ikke
anvendelse i de i §§ 10 og 15, § 16, stk. 1, og §§ 18 og 19 A-19 C nævnte tilfælde.
§ 17a
(Ophævet)
Andele i andelsforeninger
Selskaber m.v. og personer
§ 18
Gevinst og tab ved afståelse af andelsbeviser eller andele i andelsforeninger omfattet af selskabsskattelovens § 1, stk.
1, nr. 3, medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst.
Stk. 2.
Gevinst og tab ved udlodning af likvidationsprovenu fra andelsforeninger som nævnt i stk. 1 medregnes ved opgørelsen af den
skattepligtige indkomst, når udlodningen finder sted i det kalenderår, hvori andelsforeningen endeligt opløses.
Stk. 3.
I tilfælde, der er omfattet af stk. 1 eller stk. 2, finder reglerne i §§ 9, 12-14, 17, 19 A-19 C, 31, 32 og 36 ikke anvendelse.
Stk. 4.
Gevinst ved afståelse af andelsbeviser m.v. omfattes ikke af stk. 1 og 3, hvis andelsforeningen er stiftet før den 22. maj 1987 og
afståelsen ikke er sket for at undgå beskatning efter stk. 2.
Kapitel 5
Aktier og investeringsbeviser i finansielle selskaber
Definition af investeringsselskab
§ 19
Ved et investeringsselskab forstås:
Et investeringsinstitut i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/65/EF, jf. bilag 1.
Et selskab m.v., hvis virksomhed består i investering i værdipapirer m.v., og hvor andele i selskabet på forlangende af
ihændehaverne skal tilbagekøbes for midler af selskabets formue til en kursværdi, der ikke i væsentlig grad er mindre end den
indre værdi. Med tilbagekøb sidestilles, at en tredjemand tilkendegiver over for selskabet, at enten den pågældende eller en anden
fysisk eller juridisk person på forlangende vil købe enhver andel til en kursværdi, der ikke i væsentlig grad er mindre end den
indre værdi. Kravet om tilbagekøb på forlangende er opfyldt, selv om kravet kun imødekommes inden for en vis frist. Uanset at der
ikke er pligt til tilbagekøb, anses selskabet for et investeringsselskab, hvis dets virksomhed består i kollektiv investering i
værdipapirer m.v. Ved kollektiv investering forstås, at selskabet har mindst 8 deltagere. Koncernforbundne og nærtstående
deltagere, jf. kursgevinstlovens § 4, stk. 2, og denne lovs § 4, stk. 2, regnes i denne sammenhæng for én deltager.
Stk. 2.
Et investeringsselskab som nævnt i stk. 1, nr. 2, 1. pkt., omfatter ikke et selskab m.v., hvis formue gennem datterselskaber
hovedsagelig investeres i andre værdier end værdipapirer m.v. Ved et datterselskab forstås et selskab, hvori moderselskabet har
bestemmende indflydelse, jf. ligningslovens § 2, stk. 2. Et investeringsselskab som nævnt i stk. 1, nr. 2, 4. pkt., omfatter ikke
et selskab m.v., hvis mere end 15 pct. af selskabets regnskabsmæssige aktiver i løbet af regnskabsåret gennemsnitligt er placeret
i andet end værdipapirer m.v. Til værdipapirer m.v. medregnes ikke aktier i et andet selskab, hvori førstnævnte selskab ejer
mindst 10 pct. af aktiekapitalen, medmindre det andet selskab selv er et investeringsselskab, jf. stk. 1. Hvis et selskab har
bestemmende indflydelse på et selskab, jf. ligningslovens § 2, stk. 2, ses der ved opgørelsen efter 3. pkt. bort fra disse aktier,
og i stedet medregnes den andel af det andet selskabs aktiver, som svarer til førstnævnte selskabs direkte eller indirekte
ejerforhold i det andet selskab.
Stk. 3.
Et investeringsselskab som nævnt i stk. 1 omfatter ikke et investeringsinstitut med minimumsbeskatning, jf. ligningslovens § 16 C.
Et investeringsselskab som nævnt i stk. 1 omfatter heller ikke en kontoførende forening, der opfylder betingelserne i § 2, 2. og
3. pkt., i lov om beskatning af medlemmer af kontoførende investeringsforeninger.
Stk. 4.
Et investeringsselskab som nævnt i stk. 1, nr. 2, 4. pkt., omfatter ikke et selskab m.v., som udelukkende ejer aktier,
tegningsretter og aktieretter i et andet selskab, hvis alle aktionærerne i det førstnævnte selskab ved erhvervelsen af aktierne
var ansat i det andet selskab eller i andre selskaber, der er koncernforbundet med det andet selskab, jf. selskabsskattelovens §
31 C, medmindre det andet eller et af de andre selskaber selv er et investeringsselskab, jf. stk. 1. Uanset 1. pkt. kan selskabet
også eje kontanter, herunder anbringelse på en anfordringskonto, inden for en ramme på 15 pct. af selskabets regnskabsmæssige
aktiver opgjort gennemsnitligt i løbet af regnskabsåret.
Aktier og investeringsbeviser i investeringsselskaber
Selskaber m.v.
§ 19a
Gevinst og tab på aktier og investeringsbeviser m.v. udstedt af et investeringsselskab, jf. § 19, medregnes ved
opgørelsen af den skattepligtige indkomst.
Stk. 2.
I tilfælde omfattet af stk. 1 finder §§ 8, 9 og 17 ikke anvendelse. Stk. 1 finder ikke anvendelse i de tilfælde, der er nævnt i §
10, § 16, stk. 1, og § 18.
Aktier og investeringsbeviser i aktiebaserede investeringsselskaber
Personer
§ 19b
Gevinst og tab på aktier og investeringsbeviser m.v. udstedt af et investeringsselskab, jf. § 19, der er aktiebaseret,
jf. stk. 2-6, medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst.
Stk. 2.
Ved et aktiebaseret investeringsselskab forstås et investeringsselskab, der over for told- og skatteforvaltningen har meddelt, at
investeringsselskabet er aktiebaseret. Det er endvidere en betingelse, at 50 pct. eller mere af selskabets aktivmasse i løbet af
hvert kalenderår gennemsnitligt er placeret i værdipapirer m.v. omfattet af denne lov bortset fra aktier m.v. omfattet af § 19 C
og investeringsbeviser omfattet af § 22, og at den resterende del af aktivmassen udelukkende er placeret i værdipapirer m.v.
Værdien af aktier eller investeringsbeviser i et andet aktiebaseret investeringsselskab, hvori investeringsselskabet ejer mindst
25 pct. af kapitalen, og værdien af investeringsbeviser i et aktiebaseret investeringsinstitut med minimumsbeskatning, jf. § 21,
hvori investeringsselskabet ejer mindst 25 pct. af kapitalen, medregnes ikke. I stedet medregnes den del af dette
investeringsselskabs eller investeringsinstituts aktiver, som svarer til ejerforholdet.
Stk. 3.
Ved opgørelse af, om anbringelserne overholder betingelsen i stk. 2, medregnes aktiver som nævnt i kursgevinstlovens §§ 29-33 med
værdien af det underliggende aktiv.
Stk. 4.
Meddelelse efter stk. 2, 1. pkt., om status som aktiebaseret investeringsselskab skal indsendes til told- og skatteforvaltningen
senest den 1. november i kalenderåret før det kalenderår, som meddelelsen skal have virkning fra.
Stk. 5.
Investeringsselskabet anses for obligationsbaseret, jf. § 19 C, hvis betingelsen i stk. 2, 1. pkt., ikke er opfyldt. Hvis
betingelsen i stk. 2, 1. pkt., er opfyldt, men investeringsselskabets anbringelser ikke overholder betingelsen i stk. 2, 2. pkt.,
anses selskabet for at have skiftet skattemæssig status til et obligationsbaseret investeringsselskab, jf. § 33 og
selskabsskattelovens § 5 F, og reglerne i § 19 C finder anvendelse.
Stk. 6.
Investeringsselskabet skal indsende oplysninger til told- og skatteforvaltningen til vurdering af, om anbringelsesgrænsen i stk. 2
er overholdt. Oplysningerne skal indsendes senest den 1. juli året efter. Indsendes oplysninger ikke rettidigt, anses
investeringsselskabet for at have skiftet skattemæssig status til et obligationsbaseret investeringsselskab, jf. § 33 og
selskabsskattelovens § 5 F, og reglerne i § 19 C finder anvendelse. Hvis anbringelsesgrænsen ikke er overholdt, skal
investeringsselskabet offentliggøre dette.
Stk. 7.
I tilfælde omfattet af stk. 1 finder §§ 12-14, og 17 ikke anvendelse. Stk. 1 finder ikke anvendelse i de tilfælde, der er nævnt i
§ 16, stk. 1, og §§ 18, 21 og 22.
Stk. 8.
Told- og skatteforvaltningen kan fastsætte regler om den meddelelse, der skal indsendes efter stk. 4, og de oplysninger, der skal
indsendes efter stk. 6.
Aktier og investeringsbeviser i obligationsbaserede investeringsselskaber
Personer
§ 19c
Gevinst og tab på aktier og investeringsbeviser m.v. udstedt af et investeringsselskab, jf. § 19, der er
obligationsbaseret, jf. stk. 2, medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst.
Stk. 2.
Et investeringsselskab er obligationsbaseret, medmindre investeringsselskabet opfylder betingelserne i § 19 B, stk. 2.
Stk. 3.
I tilfælde omfattet af stk. 1 finder §§ 12-14, og 17 ikke anvendelse. Stk. 1 finder ikke anvendelse i de tilfælde, der er nævnt i
§ 16, stk. 1, og §§ 18, 21 og 22.
Fradrag
Personer
§ 19d
Fradrag efter §§ 19 B eller 19 C er betinget af, at told- og skatteforvaltningen inden udløbet af oplysningsfristen
efter skattekontrollovens § 10, stk. 2, og § 11, jf. § 13, for det indkomstår, hvor erhvervelsen har fundet sted, har modtaget
oplysninger om erhvervelsen af aktierne eller investeringsbeviserne m.v. med angivelse af deres identitet, antal, kurs,
anskaffelsestidspunkt og anskaffelsessum.
Stk. 2.
Betingelsen i stk. 1 anses uanset fristen i stk. 1 for opfyldt, hvis told- og skatteforvaltningen har modtaget oplysninger om
erhvervelsen ved indberetning fra andre indberetningspligtige end den skattepligtige efter skatteindberetningslovens § 17, stk. 3,
eller §§ 19 eller 20. Betingelsen i stk. 1 anses uanset fristen ligeledes for opfyldt, hvis den skattepligtige kan påvise, at de
indberetninger, der er foretaget på dennes vegne, er ukorrekte.
Stk. 3.
For aktier og investeringsbeviser m.v. erhvervet forud for indtræden af skattepligt her til landet anses betingelsen i stk. 1 for
opfyldt, hvis den skattepligtige har indsendt oplysninger til told- og skatteforvaltningen om beholdningen af aktier og
investeringsbeviser m.v. ved indtræden af skattepligt her til landet. Oplysningerne efter 1. pkt. skal være afgivet til told- og
skatteforvaltningen inden udløbet af oplysningsfristen efter skattekontrollovens § 11, jf. § 13, for det indkomstår, hvor
skattepligt her til landet indtræder.
Stk. 4.
For aktier og investeringsbeviser m.v. erhvervet ved udlodning fra et dødsbo, hvor boopgørelsen er indleveret efter fristen i stk.
1, anses betingelsen i stk. 1 for opfyldt, hvis udlodningsmodtageren senest samtidig med indlevering af boopgørelsen afgiver de i
stk. 1 angivne oplysninger til told- og skatteforvaltningen.
Investeringsbeviser i andre akkumulerende investeringsforeninger
Selskaber m.v. og personer
§ 20
For skattepligtige omfattet af § 6 medregnes gevinst og tab ved afståelse af omsættelige beviser for indskud i
akkumulerende investeringsforeninger, jf. selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 5 a, ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst
efter de regler, der er angivet i kapitel 1 og 2, §§ 8-10 og 17 og kapitel 6-9.
Stk. 2.
For skattepligtige omfattet af § 7 medregnes gevinst og tab ved afståelse af omsættelige beviser for indskud i akkumulerende
investeringsforeninger, jf. selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 5 a, ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst efter de
regler, der er angivet i kapitel 1 og 2, §§ 12-14, og 17 og kapitel 6-9.
Investeringsbeviser i investeringsinstitutter med minimumsbeskatning
Selskaber m.v.
§ 20a
Gevinst og tab på omsættelige beviser for indskud i investeringsinstitutter med minimumsbeskatning, jf. ligningslovens
§ 16 C, stk. 1, medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst efter de regler, der er angivet i kapitel 1 og 2, §§ 9, 10
og 17 og kapitel 6-9, jf. dog stk. 2.
Stk. 2.
For de investeringsinstitutter, der har mindre end otte deltagere, er det en betingelse for at kunne fradrage tab, at
investeringsinstituttet ikke investerer i fordringer på selskaber, som en deltager i investeringsinstituttet er koncernforbundet
med efter kursgevinstlovens § 4, stk. 2.
Investeringsbeviser i aktiebaserede investeringsinstitutter med minimumsbeskatning
Personer
§ 21
Gevinst og tab ved afståelse af omsættelige beviser for indskud i investeringsinstitutter med minimumsbeskatning, jf.
ligningslovens § 16 C, stk. 1, der er aktiebaserede, jf. stk. 2-5, medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst efter
de regler, der er angivet i kapitel 1 og 2, §§ 12-14, og 17 og kapitel 6-9.
Stk. 2.
Et investeringsinstitut med minimumsbeskatning er aktiebaseret, hvis 50 pct. eller mere af instituttets aktivmasse i løbet af
instituttets indkomstår gennemsnitligt er placeret i værdipapirer m.v. omfattet af denne lov, bortset fra aktier m.v. omfattet af
§ 19 C og investeringsbeviser omfattet af § 22. Værdien af investeringsbeviser i et andet aktiebaseret investeringsinstitut med
minimumsbeskatning, hvori investeringsinstituttet ejer mindst 25 pct. af kapitalen, og værdien af aktier og investeringsbeviser i
et aktiebaseret investeringsselskab, jf. § 19 B, hvori investeringsinstituttet ejer mindst 25 pct. af kapitalen, medregnes ikke. I
stedet medregnes den del af dette investeringsinstituts eller investeringsselskabs aktiver, som svarer til ejerforholdet.
Stk. 3.
Ved opgørelse af, om anbringelserne overholder betingelsen i stk. 2, medregnes aktiver som nævnt i kursgevinstlovens §§ 29-33 med
værdien af det underliggende aktiv.
Stk. 4.
Hvis investeringsinstituttets anbringelser ikke overholder betingelsen i stk. 2, anses instituttet for at have skiftet
skattemæssig status til et obligationsbaseret investeringsinstitut med minimumsbeskatning, jf. § 33 og selskabsskattelovens § 5 F,
og reglerne i § 22 finder anvendelse.
Stk. 5.
Investeringsinstituttet skal indsende oplysninger til told- og skatteforvaltningen til vurdering af, om anbringelsesgrænsen i stk.
2 er overholdt. Oplysningerne skal indsendes senest samtidig med oplysninger til bedømmelse af, om investeringsinstituttet
overholder betingelserne for at være et investeringsinstitut med minimumsbeskatning. Hvis anbringelsesgrænsen ikke er overholdt,
skal investeringsinstituttet offentliggøre dette.
Investeringsbeviser i obligationsbaserede investeringsinstitutter med minimumsbeskatning
Personer
§ 22
Gevinst og tab ved afståelse af omsættelige beviser for indskud i investeringsinstitutter med minimumsbeskatning, jf.
ligningslovens § 16 C, stk. 1, der er obligationsbaserede, jf. stk. 2-5, medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst.
pkt. finder dog alene anvendelse, hvis årets nettogevinst eller nettotab sammenlagt med nettogevinster og nettotab på
fordringer og gæld omfattet af kursgevinstlovens §§ 14 og 23 overstiger 2.000 kr. Reglerne i § 14 finder tilsvarende anvendelse.
Stk. 2.
Et investeringsinstitut med minimumsbeskatning er obligationsbaseret, medmindre investeringsinstituttet opfylder betingelserne i §
21, stk. 2.
Stk. 3.
Ved opgørelse af, om anbringelserne overholder betingelsen i stk. 2, medregnes aktiver som nævnt i kursgevinstlovens §§ 29-33 med
værdien af det underliggende aktiv.
Stk. 4.
Hvis investeringsinstituttets anbringelser ikke overholder betingelsen i stk. 2, anses instituttet for at have skiftet
skattemæssig status til et aktiebaseret investeringsinstitut med minimumsbeskatning, jf. § 33 og selskabsskattelovens § 5 F, og
reglerne i § 21 finder anvendelse.
Stk. 5.
Investeringsinstituttet skal indsende oplysninger til told- og skatteforvaltningen til vurdering af, om anbringelsesgrænsen i stk.
2 er overholdt. Oplysningerne skal indsendes senest samtidig med oplysninger til bedømmelse af, om investeringsinstituttet
overholder betingelserne for at være et investeringsinstitut med minimumsbeskatning. Hvis anbringelsesgrænsen ikke er overholdt,
skal investeringsinstituttet offentliggøre dette.
Stk. 6.
I tilfælde, der er omfattet af stk. 1, finder reglerne i §§ 5 A, 12-13 A, 19 B, 19 C og 44 ikke anvendelse. Stk. 1 finder ikke
anvendelse i de i § 17 nævnte tilfælde.
Kapitel 6
Opgørelse af gevinst og tab
Selskaber m.v. og personer
§ 23
Gevinst og tab på aktier, der skal medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst, medregnes i det indkomstår,
hvori gevinsten eller tabet realiseres (realisationsprincippet).
Stk. 2.
Skattepligtige omfattet af § 7 kan for gevinst og tab omfattet af § 17 i stedet én gang for alle vælge at medregne urealiseret
gevinst og tab på beholdningen af aktier til den skattepligtige indkomst (lagerprincippet). Såfremt den skattepligtige vælger at
anvende lagerprincippet, opgøres indkomstårets gevinst eller tab som forskellen mellem aktiernes værdi ved indkomstårets slutning
og aktiernes værdi ved indkomstårets begyndelse. For aktier, som er erhvervet i indkomstårets løb, anvendes anskaffelsessummen i
stedet for aktiernes værdi ved indkomstårets begyndelse. For aktier, som er afstået i indkomstårets løb, anvendes afståelsessummen
i stedet for aktiernes værdi ved indkomstårets slutning. Afståelsessummer, der er skattepligtige efter ligningslovens § 16 B, stk.
1, indgår ikke i opgørelsen.
Stk. 3.
Told- og skatteforvaltningen kan tillade, at en anden opgørelsesmåde anvendes, jf. dog stk. 4-8. Er en sådan tilladelse givet, kan
den herved godkendte opgørelsesmåde kun ændres efter tilladelse fra told- og skatteforvaltningen.
Stk. 4.
Skattepligtige omfattet af § 7 skal anvende lagerprincippet ved opgørelse af gevinst og tab på investeringsbeviser omfattet af §
17, stk. 3. Endvidere skal skattepligtige omfattet af § 7 anvende lagerprincippet ved opgørelse af gevinst og tab på
investeringsbeviser omfattet af § 22, såfremt den pågældende anvender lagerprincippet ved opgørelse af gevinst og tab på
obligationer, der er optaget til handel på et reguleret marked.
Stk. 5.
Skattepligtige omfattet af § 6 skal anvende lagerprincippet ved opgørelse af gevinst og tab på aktier omfattet af §§ 9 og 17, §
20, stk. 1 og § 20 A, jf. dog stk. 6.
Stk. 6.
Uanset stk. 5 kan skattepligtige omfattet af § 6 anvende realisationsprincippet ved opgørelse af gevinst og tab på aktier omfattet
af § 9, der ikke er optaget til handel på et reguleret marked eller på en multilateral handelsfacilitet. Det er en betingelse, at
den skattepligtige anvender realisationsprincippet på alle sådanne aktier. 1. pkt. finder ikke anvendelse, hvis den skattepligtige
har anvendt lagerprincippet på sådanne aktier, eller hvis den skattepligtige er et livsforsikringsselskab. 1. pkt. finder ikke
anvendelse på investeringsbeviser omfattet af § 20, stk. 1, eller § 20 A. 1. pkt. finder ikke anvendelse på tegningsretter til
aktier, konvertible obligationer og tegningsretter til konvertible obligationer, hvis aktierne, der kan tegnes eller konverteres
til, vil være optaget til handel på et reguleret marked eller en multilateral handelsfacilitet.
Stk. 7.
Den skattepligtige skal anvende lagerprincippet ved opgørelse af gevinst og tab på aktier, investeringsbeviser m.v. omfattet af §§
19 A, 19 B eller 19 C. I de tilfælde, hvor den skattepligtige og investeringsselskabet har forskelligt indkomstår og der er tale
om aktier, der ikke er optaget til handel på et reguleret marked eller registreret i en værdipapircentral, træder værdien ved
begyndelsen af investeringsselskabets indkomstår i stedet for værdien ved begyndelsen af den skattepligtiges indkomstår, og
værdien ved udgangen af investeringsselskabets indkomstår træder i stedet for værdien ved udgangen af den skattepligtiges
indkomstår. For aktier, som den skattepligtige har erhvervet i løbet af investeringsselskabets indkomstår, træder
anskaffelsessummen i stedet for aktiernes værdi ved begyndelsen af indkomståret. For aktier, som den skattepligtige har afstået i
løbet af investeringsselskabets indkomstår, træder afståelsessummen i stedet for aktiernes værdi ved udgangen af indkomståret.
Afståelsessummer, der er skattepligtige efter ligningslovens § 16 B, stk. 1, indgår ikke i opgørelsen. Ved værdien af aktier og
investeringsbeviser m.v., som er udstedt af et investeringsselskab, forstås markedskursen. Kan en markedskurs ikke fastlægges,
eller er denne lavere end tilbagekøbsværdien opgjort efter § 19, stk. 1, nr. 2, anvendes tilbagekøbsværdien.
Stk. 8.
Ved afståelse af et investeringsbevis i et investeringsinstitut med minimumsbeskatning, der har været omfattet af ligningslovens §
16 C, og hvor investeringsbeviset på grund af instituttets beslutning herom eller på grund af manglende rettidig indsendelse af
korrekte oplysninger om minimumsindkomst m.v. omfattes af §§ 19 A, 19 B eller 19 C, opgøres den skattepligtige indkomst fra
afståelsen, som om stk. 7, §§ 19 A-19 C, og § 33, stk. 1, ikke var gældende. Det gælder dog kun, såfremt afståelsen sker inden
beslutningstidspunktet eller inden det tidspunkt, hvor rettidig indsendelse af korrekte oplysninger skulle have fundet sted, og
den skattepligtige ikke på grund af udfaldet af en stedfunden generalforsamling havde grund til at antage, at beslutningen ville
blive truffet, eller at der ikke ville ske rettidig indsendelse af korrekte oplysninger.
§ 23a
Ved opgørelse af gevinst og tab på koncerninterne konvertible obligationer omfattet af § 9 og § 17 anvendes
lagerprincippet på den enkelte konvertible obligation. Værdien ved indkomstårets slutning og afståelsessummen kan ikke være mindre
end den skattemæssige anskaffelsessum. Ved koncerninterne konvertible obligationer forstås obligationer i koncernforbundne
selskaber, jf. selskabsskattelovens § 31 C. 1. og 2. pkt. finder tilsvarende anvendelse på tegningsretter til konvertible
obligationer.
§ 24
Gevinst og tab opgøres efter gennemsnitsmetoden, jf. § 26, jf. dog stk. 2.
Stk. 2.
Gevinst og tab ved afståelse af aktieretter og tegningsretter til aktier, der er optaget til handel på et reguleret marked,
opgøres efter aktie for aktie-metoden, jf. § 25.
Stk. 3.
Skattepligtige, der skifter fra realisationsprincippet til lagerprincippet, skal anvende aktiens anskaffelsessum som værdien ved
begyndelsen af det første indkomstår, hvor ændringen skal have virkning. Skattepligtige, der skifter fra lagerprincippet til
realisationsprincippet, skal anvende aktiens værdi ved slutningen af indkomståret før principskiftet som aktiens anskaffelsessum
ved en senere opgørelse af gevinst og tab på aktien. 1. og 2. pkt. finder ikke anvendelse i de tilfælde, der er omfattet af § 33
A.
Stk. 4.
For aktier omfattet af § 17, der overgår til den skattepligtiges anlægsbeholdning, og hvor den skattepligtige har valgt at opgøre
gevinst og tab efter lagerprincippet, jf. § 23, stk. 2, anses aktierne for overgået til anlægsbeholdningen fra det efterfølgende
indkomstår. Ved en senere afståelse opgøres gevinst og tab på grundlag af aktiernes værdi ved slutningen af indkomståret før
overgangen i stedet for anskaffelsessummen.
Stk. 5.
Hvis aktien er erhvervet før skattepligtens indtræden, finder reglerne i § 37 om anskaffelsestidspunktet og anskaffelsessummen
anvendelse. Ved ophør af skattepligt eller skattemæssigt hjemsted finder reglerne i § 38 anvendelse i forbindelse med opgørelsen
af gevinst og tab efter stk. 1 og 2.
Aktieretter og tegningsretter til aktier optaget til handel på et reguleret marked
Selskaber m.v. og personer
§ 25
Gevinst og tab ved afståelse af aktieretter og tegningsretter til aktier, der er optaget til handel på et reguleret
marked, opgøres som forskellen mellem afståelsessummen og anskaffelsessummen.
Stk. 2.
Anskaffelsessummen for aktieretter og tegningsretter, der er tildelt den skattepligtige i dennes egenskab af aktionær i selskabet,
er 0 kr.
Stk. 3.
Stk. 1 finder ikke anvendelse i de tilfælde, hvor gevinst og tab opgøres efter lagerprincippet.
Gennemsnitsmetoden
Selskaber m.v. og personer
§ 26
Gevinst og tab ved afståelse af aktier opgøres efter reglerne i stk. 2-7, jf. dog § 23, stk. 2, 4, 5, 7 og 8, om
lagerprincippet.
Stk. 2.
Gevinst og tab opgøres som forskellen mellem afståelsessummen og anskaffelsessummen for de pågældende aktier. Ved
anskaffelsessummen forstås den samlede anskaffelsessum for den beholdning af aktier, som den skattepligtige har i det pågældende
selskab, uanset om de har forskellige rettigheder. Anskaffelsessummen for andele i et medarbejderinvesteringsselskab, hvor
indbetalingen har været omfattet af ligningslovens § 7 N, sættes til nul. Afstår et selskab aktier til en kurs under
handelsværdien, og kan selskabet fradrage forskellen mellem aktiernes handelsværdi og afståelsessummen efter statsskattelovens §
6, stk. 1, litra a, skal aktierne ved opgørelsen efter 1. pkt. anses for afstået til aktiernes handelsværdi på
afståelsestidspunktet.
Stk. 3.
Aktieretter og tegningsretter til aktier, der er omfattet af § 25, skal ikke medregnes ved opgørelser efter stk. 2 og 6, og der
skal ikke foretages en opgørelse efter stk. 2 og 6 ved afståelse af sådanne retter. Tilsvarende gælder for aktier, som indgår i en
beholdning omfattet af § 44, og tegningsretter til aktier omfattet af § 16, stk. 1, hvor der er tale om tegningsretter til aktier,
der ikke er optaget til handel på et reguleret marked. Endvidere skal tegningsretter til aktier omfattet af ligningslovens § 7 A,
hvor der er tale om tegningsretter til aktier, der ikke er optaget til handel på et reguleret marked, ikke medregnes ved
opgørelser efter stk. 2 og 6. Tegningsretter som nævnt i 2. og 3. pkt. er ikke omfattet af reglerne i stk. 4.
Stk. 4.
Tegningsretter til aktier, der ikke er omfattet af § 25, betragtes som aktier. Tegningsretter anses for erhvervet for et beløb
opgjort som summen af købesummen for tegningsretten og det beløb, der skal betales ved tegningen. Tegningsretter anses for afstået
for et beløb opgjort som summen af salgssummen for tegningsretten og det beløb, der skal betales ved tegningen.
Stk. 5.
Aktier, der er båndlagt efter reglerne i ligningslovens § 7 A, skal først medregnes ved opgørelser efter stk. 2 og 6 fra det
tidspunkt, hvor båndlæggelsen ophører. Aktierne indgår med deres anskaffelsessum. Ved indtræden af skattepligt efter § 38 skal
aktier som nævnt i 1. pkt. dog medregnes ved opgørelser efter stk. 2 og 6, selv om de er båndlagt på tidspunktet for
skattepligtens indtræden.
Stk. 6.
Afstår en skattepligtig en del af sine aktier i et selskab m.v., fordeles anskaffelsessummen for hele aktiebeholdningen i det
pågældende selskab m.v. forholdsmæssigt imellem de afståede aktier og de aktier, som den skattepligtige beholder. Dette gælder
også i tilfælde, hvor afståelsen ikke udløser beskatning. Hvis aktierne har en pålydende værdi, foretages fordelingen på grundlag
af denne værdi. Den pålydende værdi af konvertible obligationer opgøres som den pålydende værdi af den aktie, obligationen kan
konverteres til. For hovedaktionæraktier, jf. § 4, foretages fordelingen dog på grundlag af handelsværdien af de enkelte aktier på
afståelsestidspunktet. Den del af den samlede anskaffelsessum, der ved fordelingen henføres til de afståede aktier, lægges til
grund ved opgørelsen af gevinst eller tab ved afståelsen. Resten af den samlede anskaffelsessum betragtes som anskaffelsessum for
de i behold værende aktier og skal ved senere afståelser af en del af aktierne fordeles efter foranstående regler.
Stk. 7.
Ved opgørelse af gevinst på andele, hvor indbetalingen har været omfattet af ligningslovens § 7 N, ses bort fra andele, hvor
indbetalingen ikke har været omfattet af ligningslovens § 7 N. Ved opgørelse af gevinst og tab på andele, hvor indbetalingen ikke
har været omfattet af ligningslovens § 7 N, ses bort fra andele, hvor indbetalingen har været omfattet af ligningslovens § 7 N.
Forhøjelse af anskaffelsessummen for visse investeringsbeviser
Selskaber m.v. og personer
§ 27
I tilfælde, hvor der ikke foretages effektiv udbetaling af minimumsindkomsten fra et investeringsinstitut med
minimumsbeskatning, jf. ligningslovens § 16 C, der er et investeringsinstitut i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv
2009/65/EF, jf. bilag 1, anses den manglende effektive udbetaling som et tillæg til den oprindelige andel, der anses for anskaffet
på samme tidspunkt som den oprindelige andel, og med en anskaffelsessum, der svarer til den manglende betaling. Den manglende
effektive udbetaling anses for tillagt den oprindelige andel på tidspunktet for investeringsinstituttets årlige godkendelse af
regnskabet, dog senest 6 måneder efter udløbet af investeringsinstituttets indkomstår.
Stk. 2.
Stk. 1 finder dog kun anvendelse, hvis
den manglende udbetaling ikke behandles af instituttet som et nyt indskud, der medfører en forøgelse af modtagerens nominelle
andele i instituttet, eller
der ikke er tale om den i ligningslovens § 16 A, stk. 3, nr. 1, nævnte likvidationsudlodning, der kun medtages med det
udloddede beløb.
Stk. 3.
Hvis anskaffelsessummen ikke kan fastslås, ansættes den til 0 kr.
Stk. 4.
Stk. 1-3 finder tilsvarende anvendelse ved manglende effektiv udbetaling til skattepligtige, der beskattes af værdistigninger på
investeringsbeviser i investeringsinstitutter med minimumsbeskatning efter et lagerprincip, selv om instituttet ikke er et
investeringsinstitut i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/65/EF.
Nedsættelse af anskaffelsessummen
Selskaber m.v. og personer
§ 28
I det omfang nedbringelse eller indfrielse af en fordring eller sikkerhedsstillelse for en fordring sker i forbindelse
med et kapitalindskud til skyldneren eller til et selskab m.v., hvori skyldneren ejer mere end 10 pct. af aktie eller
anpartskapitalen, nedsættes anskaffelsessummen for de aktier, der er erhvervet i forbindelse med kapitalindskuddet, med det beløb,
hvormed den indfriede fordrings pålydende overstiger fordringens kursværdi på indfrielsestidspunktet. Ved opgørelsen af
nedsættelsen ses bort fra kapitalindskuddet. Nedsættelse sker, når kapitalindskuddet direkte eller indirekte foretages:
Af fordringens kreditor eller dennes ægtefælle.
Af et selskab, hvori kreditor eller kreditors ægtefælle direkte eller indirekte ejer mere end 50 pct. af aktie eller
anpartskapitalen eller direkte eller indirekte råder over mere end 50 pct. af stemmerne.
Af en person, som alene eller sammen med sin ægtefælle direkte eller indirekte ejer mere end 50 pct. af aktie eller
anpartskapitalen i kreditorselskabet eller råder over mere end 50 pct. af stemmerne.
Af et selskab, der er koncernforbundet med kreditorselskabet, jf. kursgevinstlovens § 4, stk. 2.
Af en kautionist for fordringen samt af personer og selskaber m.v., der har en tilknytning til kautionisten, som nævnt i nr.
1-4.
Af en tidligere kreditor eller kautionist for fordringen samt af personer og selskaber m.v., der har den i nr. 1-4 nævnte
tilknytning til den tidligere kreditor eller kautionist. Det er dog en betingelse, at fordringens eller kautionsforpligtelsens
overdragelse må anses for at være sket i forbindelse med kapitalindskuddet.
Stk. 2.
Stk. 1 finder alene anvendelse, såfremt et eventuelt tab på den indfriede fordring eller på kautionen for den indfriede fordring
ikke ville være fradragsberettiget for kreditor eller kautionist for den pågældende fordring. Tilsvarende gælder for en tidligere
kreditor eller kautionist for den pågældende fordring, når fordringens eller kautionsforpligtelsens overdragelse må anses for at
være sket i forbindelse med kapitalindskuddet. Uanset 1. og 2. pkt. finder stk. 1 ikke anvendelse, hvis et tab på de aktier, der
er erhvervet i forbindelse med kapitalindskuddet, ikke medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst, jf. § 8.
§ 28a
Nedskrives en fordring på en kapitalejer vedrørende ikke indbetalt selskabskapital, jf. selskabslovens § 33, nedsættes
anskaffelsessummen for de aktier, der er tegnet i forbindelse med stiftelsen af fordringen, med et beløb svarende til det,
fordringen er nedskrevet med.
Stk. 2.
Anvendes lagerprincippet på de aktier, hvor anskaffelsessummen skal nedsættes efter stk. 1, nedskrives aktiernes værdi ved
indkomstårets begyndelse i det år, hvor fordringen nedskrives. For aktier, som er erhvervet i indkomstårets løb, anvendes
anskaffelsessummen i stedet for aktiernes værdi ved indkomstårets begyndelse.
§ 29
Udloddede beløb fra et anpartsselskab, der ikke har skullet medregnes ved opgørelsen af anpartshaverens skattepligtige
indkomst, jf. stk. 2, fragår i den samlede anskaffelsessum for anparterne i selskabet. Resten af den samlede anskaffelsessum
betragtes som anskaffelsessum for de i behold værende anparter.
Stk. 2.
Udloddede beløb, der ikke har skullet medregnes ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst, er beløb udloddet i forbindelse med
en kapitalnedsættelse i et anpartsselskab med en anpartskapital, der ikke oversteg nominelt 225.000 kr., hvor kapitalnedsættelsen
var anmeldt til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen i perioden fra den 1. juni 1996 til og med den 30. september 1997, og hvor
anpartskapitalen i selskabet var blevet forhøjet ved kontantindskud, apportindskud eller konvertering af gæld i perioden fra og
med den 6. december 1991 til og med den 31. maj 1996, eller hvor selskabet var blevet stiftet i denne periode. 1. pkt. omfatter
kun den del af det udloddede beløb, der ikke oversteg den nominelle værdi af de annullerede anparter.
Stk. 3.
Stk. 2 omfatter ikke anparter i selskabet, der var erhvervet som led i den skattepligtiges næringsvej, jf. § 17, hvis
kapitalnedsættelsen medførte, at anpartshavernes indflydelse i selskabet blev forrykket, eller hvis det udloddede beløb helt eller
delvis var fritaget for udbyttebeskatning efter reglerne om fritagelse for udbyttebeskatning af likvidationsprovenu.
Kapitel 7
Erhvervelse og afståelse m.v.
Erhvervelsestidspunkt
Selskaber m.v. og personer
§ 29a
Aktier, der erhverves ved konvertering af en konvertibel obligation, anses for anskaffet på konverteringstidspunktet.
Overdragelse m.v.
§ 30
Ved afståelse forstås i denne lov salg, bytte, bortfald og andre former for afhændelse.
Stk. 2.
Begrebet afståelse dækker i denne lov den situation, hvor gevinst og tab opgøres efter lagerprincippet.
§ 31
Erhvervelse og afståelse af aktier ved gave, arv eller arveforskud sidestilles i denne lov med køb henholdsvis salg. Som
anskaffelsessum eller afståelsessum betragtes i disse tilfælde det beløb, der er lagt til grund ved beregningen af gaveafgift,
boafgift eller indkomstskat af den pågældende erhvervelse. Har denne ikke været afgifts- eller indkomstskattepligtig, betragtes
som anskaffelsessum eller afståelsessum den pågældende akties handelsværdi på overdragelsestidspunktet. Reglerne i 1.-3. pkt.
gælder ikke, i det omfang erhververen indtræder i overdragerens skattemæssige stilling.
Stk. 2.
Erstatnings og forsikringssummer sidestilles med afståelsessummer.
§ 32
Indskud af aktier og tegningsret til aktier på en aktiesparekonto omfattet af aktiesparekontoloven eller i en
rateopsparing i pensionsøjemed, i en opsparing i pensionsøjemed, i en aldersopsparing, i en selvpensioneringsordning eller i en
børneopsparingsordning, der er omfattet af pensionsbeskatningsloven, sidestilles med afståelse. Som afståelsessum anses værdien på
det tidspunkt, hvor indskuddet foretages.
Stk. 2.
Udlodning af aktier og tegningsret til aktier fra en aktiesparekonto omfattet af aktiesparekontoloven eller fra en ordning som
nævnt i stk. 1 sidestilles med anskaffelse. Som anskaffelsessum anses værdien på udlodningstidspunktet. Er der betalt et beløb
efter pensionsbeskatningslovens § 30 B, stk. 1 og 6, anvendes dog dette som anskaffelsessum.
Stk. 3.
Stk. 1 og 2 finder tilsvarende anvendelse for indskud i og udlodning af aktier fra pensionsordninger, der er godkendt efter
pensionsbeskatningslovens § 12, stk. 1, og § 15 C.
§ 33
Hvis en akkumulerende investeringsforening, jf. selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 5 a, et investeringsinstitut med
minimumsbeskatning, jf. ligningslovens § 16 C, eller et investeringsselskab, jf. § 19, skifter skattemæssig status, uden at
selskabet m.v. opløses, skal deltagernes andele af selskabet m.v. anses for afstået og anskaffet igen til handelsværdien på det
tidspunkt, som ændringen har virkning fra, jf. dog § 23, stk. 8. For danske selskaber m.v. følger virkningstidspunktet for
ændringen af selskabsskattelovens § 5 F. For et udenlandsk selskab m.v., der hverken er omfattet af selskabsskattelovens §§ 1
eller 2, har ændringen virkning fra den 1. januar i året efter det kalenderår, hvori den handling, som indebærer, at selskabet
skifter skattemæssig status, er indtrådt. Ved skift af skattemæssig status forstås, at gevinst og tab på den skattepligtiges
aktier og andele m.v. i selskabet m.v. efter det tidspunkt, hvor skiftet har virkning fra, beskattes efter andre regler end de
regler, der fandt anvendelse indtil dette tidspunkt, jf. dog stk. 3.
Stk. 2.
Stk. 1 finder ligeledes anvendelse, når et selskab omfattet af selskabsskattelovens øvrige skattepligtsbestemmelser skifter
skattemæssig status til et investeringsselskab omfattet af selskabsskattelovens § 3, stk. 1, nr. 19.
Stk. 3.
Følgende skattemæssige statusskift medfører ikke, at deltagernes andele af selskabet m.v. anses for afstået og anskaffet igen:
Hvis et obligationsbaseret investeringsinstitut med minimumsbeskatning skifter skattemæssig status til et investeringsselskab
eller et aktiebaseret investeringsinstitut med minimumsbeskatning.
Hvis et aktiebaseret investeringsselskab skifter skattemæssig status til et obligationsbaseret investeringsselskab.
Hvis et obligationsbaseret investeringsselskab skifter skattemæssig status til et aktiebaseret investeringsselskab.
Stk. 4.
Handelsværdien af investeringsbeviser som nævnt i stk. 1 opgøres efter fradrag af udlodninger m.m., der efter begyndelsen af
første år med ny status udredes af indkomsten i sidste år med gammel status. I investeringsinstitutter med minimumsbeskatning som
nævnt i stk. 1 udgør fradrag for udlodningen m.m. dog altid mindst minimumsindkomsten, jf. ligningslovens § 16 C.
Stk. 5.
I det første år, hvor årets gevinst eller tab på aktier, der er udstedt af et investeringsselskab, omfattes af §§ 19 A, 19 B eller
19 C, jf. stk. 2, nedsættes værdien af andele i investeringsselskabet ved indkomstårets begyndelse med den faktiske udlodning
foretaget efter statusskifte, i det omfang den vedrører tiden før statusskiftet. På tilsvarende måde nedsættes anskaffelsessummen
af andele, når et investeringsselskab, jf. § 19, skifter skattemæssig status. Ved statusskifte fra investeringsinstitut med
minimumsbeskatning, jf. ligningslovens § 16 C, til investeringsselskab nedsættes værdien af andelene mindst med
minimumsindkomsten.
Stk. 6.
Aktier, der tilhører en investeringsforening eller et investeringsinstitut med minimumsbeskatning, der skifter skattemæssig status
efter stk. 1, således at deltagerne beskattes som deltagere i et interessentskab, anses for afstået og anskaffet igen til
handelsværdien på det tidspunkt, som statusskiftet har virkning fra.
Stk. 7.
For skattepligtige, der beskattes som deltagere i et interessentskab og overgår til beskatning som medlemmer af en akkumulerende
investeringsforening, jf. selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 5 a, eller et investeringsselskab, jf. § 19, anses overgangen som
afståelse af interessentskabets aktier til handelsværdien på det pågældende tidspunkt.
Stk. 8.
For skattepligtige, der beskattes som deltagere i et interessentskab og overgår til beskatning som deltagere i et
investeringsinstitut med minimumsbeskatning, jf. ligningslovens § 16 C, eller som medlemmer af en kontoførende
investeringsforening, jf. selskabsskattelovens § 1, stk. 1, nr. 6, anses overgangen ikke som en afståelse af interessentskabets
aktier.
§ 33a
I tilfælde, hvor aktier skifter skattemæssig status, jf. stk. 2, skal aktierne anses for afstået og anskaffet igen til
handelsværdien på tidspunktet for skift af skattemæssig status.
Stk. 2.
Ved skift af skattemæssig status, jf. stk. 1, forstås, at gevinst og tab på aktierne enten
skifter fra at være omfattet af § 8 til at være omfattet af §§ 9, 18 og 19 A, § 20, stk. 1, eller § 20 A eller
skifter fra at være omfattet af §§ 9, 17, 18 og 19 A, § 20, stk. 1, eller § 20 A til at være omfattet af §§ 8 eller 10.
Stk. 3.
Stk. 1 og 2 finder tilsvarende anvendelse, hvor aktier som led i en skattefri transaktion ombyttes med aktier i samme eller et
andet selskab, når aktierne har en anden skattemæssig status end de ombyttede aktier. Skift af skattemæssig status efter stk. 1 og
2 medfører beskatning efter de almindelige regler i §§ 9, 17, 18 og 19 A, § 20, stk. 1, eller § 20 A, uanset at statusskiftet
indtræder i forbindelse med en skattefri fusion, spaltning, tilførsel af aktiver eller ombytning af aktier med eller uden
tilladelse.
Stk. 4.
Stk. 1-3 gælder ikke de i § 33 nævnte tilfælde.
Familieoverdragelse med succession
Personer
§ 34
Ved overdragelse i levende live af aktier kan parterne i overdragelsen anvende reglerne i stk. 2-4, hvis følgende
betingelser er opfyldt, jf. dog stk. 5:
Overdragelsen sker til børn, børnebørn, søskende, søskendes børn, søskendes børnebørn eller en samlever, hvorved forstås en
person, som på overdragelsestidspunktet opfylder betingelserne i boafgiftslovens § 22, stk. 1, litra d. Stedbarns- og
adoptivforhold sidestilles med naturligt slægtskabsforhold.
Den enkelte overdragelse af aktier udgør mindst 1 pct. af aktie- eller anpartskapitalen.
Der er tale om aktier i et selskab m.v., hvis virksomhed ikke i overvejende grad består af passiv kapitalanbringelse, jf. stk.
Bortforpagtning af fast ejendom, som efter ejendomsvurderingsloven anses for landbrugs- eller skovejendom, anses i denne
forbindelse ikke som passiv kapitalanbringelse.
Aktierne er ikke omfattet af §§ 19 B eller 19 C.
Stk. 2.
Gevinst ved overdragelsen beskattes ikke hos overdrageren. Erhververen indtræder i overdragerens skattemæssige stilling ved
overdragelsen. Det gælder, uanset hvornår erhververen afstår aktierne. Ved opgørelsen af erhververens gevinst eller tab ved
afståelse af aktierne behandles aktierne som anskaffet for den anskaffelsessum og på det tidspunkt, som de blev anskaffet til af
overdrageren.
Stk. 3.
Hvis erhververen på grund af sit hjemsted ikke er skattepligtig her til landet efter kildeskattelovens § 1, gælder stk. 2 kun, i
det omfang aktierne efter overdragelsen indgår i en virksomhed, som er skattepligtig for erhververen efter kildeskattelovens § 2,
stk. 1, nr. 4. Hvis erhververen er skattepligtig her til landet efter kildeskattelovens § 1, men i henhold til bestemmelserne i en
dobbeltbeskatningsoverenskomst med en fremmed stat, Færøerne eller Grønland må anses for hjemmehørende dér, gælder stk. 2 kun, i
det omfang aktierne efter overdragelsen indgår i en virksomhed, som Danmark i henhold til dobbeltbeskatningsaftalen har
beskatningsretten til.
Stk. 4.
Kildeskattelovens § 33 C, stk. 3, 4, 7, 8 og 13, finder tilsvarende anvendelse på aktier.
Stk. 5.
Betingelserne i stk. 1, nr. 2 og 3, finder ikke anvendelse ved overdragelse af aktier som nævnt i § 17 eller § 18, stk. 1 eller 4.
Betingelsen i stk. 1, nr. 3, finder ikke anvendelse ved overdragelse af aktier i et selskab m.v., som udøver næring ved køb og
salg af værdipapirer eller ved finansieringsvirksomhed og er omfattet af lov om finansiel virksomhed eller tilsvarende for
udenlandske selskaber. For udenlandske selskaber, som ikke er hjemmehørende i et EU-land eller EØS-land, er det en betingelse, at
selskabet er hjemmehørende i et land, som efter en dobbeltbeskatningsoverenskomst, anden international overenskomst eller
konvention eller administrativt indgået aftale om bistand i skattesager udveksler oplysninger med de danske skattemyndigheder.
Stk. 6.
Selskabets virksomhed anses for i overvejende grad at bestå i passiv kapitalanbringelse som nævnt i stk. 1, nr. 3, såfremt mindst
50 pct. af selskabets indtægter, hvorved forstås den regnskabsmæssige nettoomsætning tillagt summen af øvrige regnskabsførte
indtægter, opgjort som gennemsnittet af de seneste 3 regnskabsår stammer fra fast ejendom, kontanter, værdipapirer el.lign., der
efter stk. 1, nr. 3, skal anses for passiv kapitalanbringelse, eller hvis handelsværdien af selskabets sådanne ejendomme,
kontanter, værdipapirer el.lign. enten på overdragelsestidspunktet eller opgjort som gennemsnittet af de seneste 3 regnskabsår
udgør mindst 50 pct. af handelsværdien af selskabets samlede aktiver. Besiddelse af andele omfattet af § 18 anses ved bedømmelsen
ikke som besiddelse af værdipapirer. Afkastet og værdien af aktier i datterselskaber, hvori selskabet direkte eller indirekte ejer
mindst 25 pct. af aktiekapitalen m.v., medregnes ikke. I stedet medregnes den del af datterselskabets indtægter og aktiver, som
svarer til ejerforholdet. Ved bedømmelsen ses der bort fra indkomst ved udlejning af fast ejendom mellem selskabet og et
datterselskab eller mellem datterselskaber. Fast ejendom, der udlejes mellem selskabet og et datterselskab eller mellem
datterselskaber, og som lejer anvender i driften, anses ved bedømmelsen ikke som en passiv kapitalanbringelse.
Overdragelse til nære medarbejdere med succession
Personer
§ 35
§ 34, bortset fra stk. 1, nr. 1, finder tilsvarende anvendelse ved overdragelse af aktier til en medarbejder, når
medarbejderen inden for de seneste 5 år har været beskæftiget i et antal timer svarende til fuldtidsbeskæftigelse i sammenlagt
mindst 3 år i det selskab m.v., der har udstedt aktierne. Overdragelse af aktier efter § 34, bortset fra stk. 1, nr. 1, kan også
ske, når medarbejderen inden for de seneste 5 år har været beskæftiget i et antal timer svarende til fuldtidsbeskæftigelse i
sammenlagt mindst 3 år i et eller flere selskaber, der er koncernforbundne, jf. kursgevinstlovens § 4, stk. 2, med det selskab,
der har udstedt aktierne. Ved opgørelsen af timeantallet efter 2. pkt. kan antallet af timer, hvor medarbejderen har været
beskæftiget i to eller flere koncernforbundne selskaber, lægges sammen. Det er en betingelse, at selskaberne er koncernforbundne i
såvel den periode, hvor medarbejderen efter 1. pkt. skal have været beskæftiget i et antal timer svarende til
fuldtidsbeskæftigelse i sammenlagt mindst 3 år i selskabet, som på det tidspunkt, hvor aktierne overdrages.
Stk. 2.
Hvis de overdragne aktier som nævnt i stk. 1 er modtaget af overdrageren som vederlag ved en fusion, spaltning, tilførsel af
aktiver eller aktieombytning inden for de seneste 5 år, kan antallet af timer, hvor medarbejderen har været beskæftiget i det
indskydende eller erhvervede selskab, medregnes ved opgørelsen af timeantallet efter stk. 1.
Stk. 3.
Hvis det selskab m.v., som har udstedt de overdragne aktier som nævnt i stk. 1, er etableret ved omdannelse af en personligt ejet
virksomhed inden for de seneste 5 år, kan antallet af timer, hvor medarbejderen har været beskæftiget i denne virksomhed,
medregnes ved opgørelsen af antal timer svarende til fuldtidsbeskæftigelse efter stk. 1.
Stk. 4.
Stk. 1-3 finder tilsvarende anvendelse ved en nær medarbejders erhvervelse af aktier fra et dødsbo.
Overdragelse til tidligere ejere med succession
§ 35a
§ 34, bortset fra stk. 1, nr. 1, finder tilsvarende anvendelse ved overdragelse af aktier til en tidligere ejer, når
overdragelsen til den tidligere ejer sker, inden for de første 5 år efter at overdrageren har erhvervet aktierne. Det er en
betingelse, at overdrageren erhvervede aktierne fra den tidligere ejer, og at overdrageren indtrådte i den tidligere ejers
skattemæssige stilling ved erhvervelsen. 1. og 2. pkt. finder tilsvarende anvendelse ved en tidligere ejers erhvervelse af aktier
fra et dødsbo.
Overdragelse til erhvervsdrivende fonde
Personer
§ 35b
Ved overdragelse af aktier til en fond omfattet af lov om erhvervsdrivende fonde kan parterne i overdragelsen anvende
reglerne i §§ 35 C-35 F, når følgende betingelser er opfyldt:
Fondens formål er at eje og drive den virksomhed, som direkte eller indirekte ejes af det selskab, hvis aktier overdrages.
Aktierne opfylder betingelserne i § 34, stk. 1, nr. 3.
Fonden ejer efter overdragelsen mindst 25 pct. af aktiekapitalen og mere end 50 pct. af stemmerettighederne i selskabet.
Mindst 50 pct. af værdien af de aktiver bortset fra aktier, som fonden indirekte bliver ejer eller medejer af som følge af
overdragelsen, ejes af selskaber, som fonden direkte eller indirekte har bestemmende indflydelse over. Ved opgørelsen efter 1.
pkt. medregnes ikke aktiverne i et selskab, som fonden indirekte bliver medejer af, når overdrageren godtgør, at denne ikke på
overdragelsestidspunktet råder over mere end 50 pct. af stemmerettighederne i selskabet. Ved afgørelsen af, om overdrageren råder
over mere end 50 pct. af stemmerettighederne i selskabet, medregnes aktier, der tilhører overdragerens ægtefælle, forældre og
bedsteforældre samt børn og børnebørn og disses ægtefæller eller dødsboer efter de nævnte personer. Stedbarns- og adoptivforhold
sidestilles med naturligt slægtskabsforhold. Endvidere medregnes aktier, som tilhører selskaber m.v., hvorover den nævnte
personkreds på grund af aktiebesiddelse, vedtægtsbestemmelse, aftale eller fælles ledelse har en bestemmende indflydelse.
Bestemmende indflydelse på grund af aktiebesiddelse foreligger, når en eller flere personer i den i 3. pkt. nævnte personkreds på
grund af ejerskab eller rådighed over stemmerettigheder direkte eller indirekte ejer mere end 50 pct. af aktiekapitalen eller
råder over mere end 50 pct. af stemmerne i selskabet.
Udbytte af aktierne i selskabet skal tilfalde fonden med mindst samme andel som fondens andel af kapitalen. Udbytte af aktier i
selskaber, som fonden bliver indirekte ejer eller medejer af som følge af overdragelsen, skal indirekte tilfalde fonden med mindst
samme andel som fondens indirekte ejerandel af selskabet bortset fra udbytte af aktier i selskaber, som ikke skal indgå ved
opgørelsen efter nr. 4.
Aktierne overdrages uden modydelse.
Aktiernes værdi med fradrag af stifterskatten tilfalder fondens grundkapital.
Medlemmer af en bestemt familie eller visse familier må ikke være tillagt fortrinsret til uddelinger fra fonden. Medlemmer af
en bestemt familie eller visse familier må heller ikke være tillagt fortrinsret til at indtage en bestemt stilling eller til på
anden måde, herunder i form af arbejdsvederlag, at oppebære økonomiske ydelser fra fonden eller fra en virksomhed, hvorover fonden
har en bestemmende indflydelse. Dette gælder dog ikke hverv som medlem af bestyrelsen.
Stk. 2.
Beslutning om, at parterne ønsker at anvende reglerne i §§ 35 C-35 F, skal meddeles told- og skatteforvaltningen inden for fristen
for rettidig indgivelse af overdragerens oplysninger efter skattekontrollovens § 2 for det indkomstår, hvori overdragelsen er
sket. Meddelelsen skal være vedlagt en beholdningsoversigt og saldo for stifterskat, jf. § 35 D. Udelades ved opgørelsen efter
stk. 1, nr. 4, 1. pkt., aktiverne i et selskab, som fonden indirekte bliver medejer af, jf. stk. 1, nr. 4, 2. pkt., skal
meddelelsen endvidere være vedlagt dokumentation for, at betingelserne herfor er opfyldt.
Stk. 3.
Hvis de værdiansættelser, som parterne har lagt til grund ved beregning af saldo for stifterskat ved overdragelsen, ændres af
told- og skatteforvaltningen, kan parterne træffe en ny beslutning om, hvorvidt §§ 35 C-35 F skal anvendes på overdragelsen. En ny
beslutning skal meddeles told- og skatteforvaltningen, inden for 3 måneder efter at overdrageren har modtaget meddelelse om
ændringen.
Stk. 4.
Stk. 1-3 finder tilsvarende anvendelse ved et dødsbos overdragelse af aktier til en fond. I disse tilfælde skal beslutning efter
stk. 2, 1. pkt., meddeles told- og skatteforvaltningen senest samtidig med rettidig indsendelse af boopgørelsen, jf.
dødsboskattelovens § 85.
Stk. 5.
Stk. 1-4 finder tilsvarende anvendelse ved overdragelse af aktier til fonde med hjemsted på Færøerne, i Grønland eller i et land,
der er medlem af EU eller EØS. Det er en betingelse, at det godtgøres, at det efter Færøernes, Grønlands eller det pågældende
lands regler er en gyldighedsbetingelse for fonden, at fondsformuen er endeligt og uigenkaldeligt udskilt fra stifterens formue,
og at det godtgøres, at fondens formålsbestemmelse kun kan ændres efter regler, der kan sidestilles med reglerne herom i lov om
erhvervsdrivende fonde. Endvidere skal fonden over for told- og skatteforvaltningen forpligte sig til at betale stifterskatten,
jf. § 35 D, og til at afgive årlige oplysninger efter § 35 F.
§ 35c
Gevinst og tab ved overdragelsen af aktierne medregnes ikke ved opgørelsen af overdragerens skattepligtige indkomst. Er
den skattemæssige anskaffelsessum negativ, medregnes en gevinst svarende til den negative anskaffelsessum dog ved opgørelsen af
overdragerens skattepligtige indkomst.
Stk. 2.
Værdien af aktierne, som overdrages til fonden, medregnes ikke ved opgørelsen af fondens skattepligtige indkomst.
§ 35d
Der skal ved overdragelsen etableres en beholdningsoversigt over de aktier, der overdrages til fonden. Ved en
efterfølgende skattefri aktieombytning, fusion eller spaltning skal de aktier, der herved erhverves som vederlag, indgå i
beholdningsoversigten. Endvidere skal der ved overdragelsen etableres en saldo for stifterskat, der beregnes med skattesatsen i
fondsbeskatningslovens § 11, stk. 1, af overdragerens gevinst ved overdragelse af aktierne. Som aktiernes anskaffelsessum anvendes
overdragerens anskaffelsessum, dog mindst 0 kr. Som aktiernes afståelsessum anvendes aktiernes handelsværdi. Stifterskatten skal
betales af fonden og forfalder til betaling eller nedskrives efter reglerne i stk. 2-6 og § 35 E.
Stk. 2.
Ved afståelse af aktier, der indgår på beholdningsoversigten, foretages der en opgørelse af gevinst eller tab ved afståelsen, jf.
dog stk. 4. Opgørelsen skal ske pr. afstået aktie og foretages på grundlag af aktiens anskaffelsessum og afståelsessum. Det beløb,
der følger af stk. 1, 4. pkt., anvendes som aktiens anskaffelsessum. De først erhvervede aktier anses for de først afståede.
Stk. 3.
Medfører en opgørelse efter stk. 2 en gevinst, forfalder et beløb beregnet som fondens gevinst ved afståelsen ganget med
skattesatsen i fondsbeskatningslovens § 11, stk. 1. I den beregnede skat gives der fradrag for anden skat, der er betalt af
gevinsten. For skat betalt til fremmed stat, Færøerne eller Grønland opgøres fradrag efter 2. pkt. efter reglerne i ligningslovens
§ 33, stk. 1. Overstiger den beregnede skat den skat, der er betalt her til landet og til udlandet, forfalder det overskydende
beløb til betaling.
Stk. 4.
Ved modtagelse af udbytter på aktier, jf. ligningslovens § 16 A, der indgår på beholdningsoversigten, forfalder et beløb, der
beregnes med skattesatsen i fondsbeskatningslovens § 11, stk. 1, af udbytterne. I den beregnede skat gives der fradrag for skat,
der er betalt af udbyttet, og fradrag efter reglerne i ligningslovens § 33, stk. 1, for skat betalt til fremmed stat, Færøerne
eller Grønland. Overstiger den beregnede skat den skat, der er betalt her til landet eller til udlandet, forfalder det
overskydende beløb til betaling. 1. pkt. omfatter ikke udbytte, der udloddes til dækning af fondens udgifter direkte forbundet med
ejerskabet til de overdragne aktier.
Stk. 5.
Saldoen for stifterskat nedskrives med beløb, der betales af fonden, herunder eventuelle frivillige indbetalinger. Har fonden i
det indkomstår, hvor et beløb forfalder efter stk. 3 og 4, foretaget uddelinger eller hensættelser til almenvelgørende eller på
anden måde almennyttige formål, der opfylder betingelserne i fondsbeskatningslovens § 4, nedskrives saldoen for stifterskat
endvidere med et beløb svarende til uddelingerne eller hensættelserne ganget med skattesatsen i fondsbeskatningslovens § 11, stk.
1, og den forfaldne stifterskat nedsættes med det tilsvarende beløb. 2. pkt. finder alene anvendelse, når uddelingerne eller
hensættelserne ikke er fradragsberettigede ved opgørelsen af fondens skattepligtige indkomst.
Stk. 6.
Saldoen for stifterskat forrentes med en rentesats på 1 procentpoint over Nationalbankens diskonto, dog mindst med 1 pct. pro
anno. Fristen for betaling af afdrag på saldoen for stifterskat er den 1. november i kalenderåret efter indkomståret eller ved
forskudt indkomstår den 1. november i kalenderåret efter det kalenderår, som det forskudte indkomstår træder i stedet for.
Betaling senest den 20. i den måned, hvori beløbet efter 1. pkt. forfalder til betaling, anses for rettidig. Betales beløbet ikke
rettidigt, forrentes det forfaldne beløb med renten efter opkrævningslovens § 7, stk. 1, jf. stk. 2, pr. påbegyndt måned fra
forfaldsdagen at regne.
Stk. 7.
Et uforfaldent beløb på saldoen for stifterskat bortfalder, når alle aktierne på beholdningsoversigten er afstået, uanset at
saldoen ikke er nedbragt til 0.
§ 35e
Er betingelsen i § 35 B, stk. 1, nr. 2, for aktier, der indgår på beholdningsoversigten efter § 35 D, stk. 1, ikke
opfyldt i 5 år regnet fra overdragelsen, anses aktierne for afstået til handelsværdien på det tidspunkt, hvor betingelsen ikke
længere er opfyldt.
Stk. 2.
Ved udlodninger og dispositioner, der ikke er omfattet af § 35 D, vedrørende aktier på beholdningsoversigten, hvor udlodningerne
eller dispositionerne vil kunne påvirke aktiernes kursværdi i nedadgående retning, beregnes der skat heraf med skattesatsen i
fondsbeskatningslovens § 11, stk. 1. Dette gælder både udlodninger til fonden selv og andre udlodninger og dispositioner, der må
antages at være i fondens interesse. I den beregnede skat gives der fradrag for anden skat, der er betalt af gevinsten, herunder
skat betalt til fremmed stat, Færøerne eller Grønland efter reglerne i ligningslovens § 33, stk. 1. Overstiger den beregnede skat
den skat, der er betalt her til landet eller til udlandet, forfalder det overskydende beløb til betaling. Saldoen for
stifterskatten nedskrives med beløbet, når det er betalt.
§ 35f
Fonden skal inden for den frist, der er angivet i skattekontrollovens § 12, jf. § 13, indgive en ajourført
beholdningsoversigt og saldo for stifterskat for hvert indkomstår, hvor der er en positiv saldo for stifterskat. Samtidig med
indgivelsen heraf skal der indgives oplysninger om de forhold, der efter §§ 35 D og 35 E medfører forfald af stifterskat.
Udenlandske fonde skal ud over de i 1. og 2. pkt. anførte oplysninger samtidig indgive oplysning om fondens adresse på
indsendelsestidspunktet. Indgives opgørelserne som nævnt i 1.-3. pkt. ikke rettidigt, forfalder saldoen for stifterskatten til
betaling. Told- og skatteforvaltningen kan se bort fra overskridelse af fristen for indgivelse af opgørelserne.
Stk. 2.
Har fonden hjemsted i et land, der ikke er omfattet af overenskomst af 7. december 1989 mellem de nordiske lande om bistand i
skattesager eller Rådets direktiv 2010/24/EU af 16. marts 2010 om gensidig bistand ved inddrivelse af fordringer i forbindelse med
skatter, afgifter og andre foranstaltninger, er anvendelse af §§ 35 C-35 E endvidere betinget af, at der stilles betryggende
sikkerhed for betalingen af stifterskatten. Sikkerheden skal stå i passende forhold til stifterskatten og kan stilles i form af
aktier, obligationer, der er optaget til handel på et reguleret marked, bankgaranti eller anden betryggende sikkerhed. Flytter
fonden efterfølgende hjemsted til et land, der er omfattet af den nævnte overenskomst eller det nævnte direktiv, frigives den
stillede sikkerhed efter anmodning.
Stk. 3.
Flytter fonden hjemsted til et land, der ikke er omfattet af den i stk. 2, 1. pkt., nævnte overenskomst eller det deri nævnte
direktiv, forfalder saldoen for stifterskat til betaling. Dette gælder dog ikke, såfremt hjemstedet flyttes til et land, der er
medlem af EU eller EØS, og der stilles betryggende sikkerhed, jf. stk. 2, 2. pkt. Uanset 2. pkt. forfalder saldoen for stifterskat
til betaling, når flytning af fondens hjemsted indebærer, at betingelserne i § 35 B, stk. 5, ikke er opfyldt.
Aktieombytning
Selskaber m.v. og personer
§ 36
Ved ombytning af aktier har aktionærerne i det erhvervede selskab adgang til beskatning efter reglerne i
fusionsskattelovens §§ 9 og 11, når såvel det erhvervende som det erhvervede selskab er omfattet af begrebet selskab i en
medlemsstat i artikel 3 i direktiv 2009/133/EF, eller er selskaber, som svarer til danske aktie- eller anpartsselskaber, men som
er hjemmehørende i lande uden for EU. Som fusionsdato anses i denne sammenhæng datoen for aktieombytningen. Anvendelse af reglerne
i 1. pkt. er betinget af, at der er opnået tilladelse hertil fra told- og skatteforvaltningen. Told- og skatteforvaltningen kan
fastsætte særlige vilkår for tilladelsen. 1.-4. pkt. finder ikke anvendelse, når det erhvervede eller det erhvervende selskab ved
beskatningen her i landet anses for at være en transparent enhed.
Stk. 2.
Ved ombytning af aktier, jf. stk. 1, forstås den transaktion, hvorved et selskab erhverver en andel i et andet selskabs
aktiekapital med den virkning, at det opnår flertallet af stemmerne i dette selskab, eller, hvis det allerede har et sådant
flertal, erhverver en yderligere andel ved til gengæld for værdipapirer tilhørende aktionærerne i det andet selskab at tildele dem
aktier eller anparter i det første selskab og eventuelt en kontant udligningssum. Betingelserne i 1. pkt. om, at det erhvervende
selskab skal opnå flertallet af stemmerne i det erhvervede selskab, anses for opfyldt, selv om det erhvervende selskab umiddelbart
efter aktieombytningen spaltes efter reglerne i fusionsskattelovens § 15 a.
Stk. 3.
Told- og skatteforvaltningen kan tillade, at der ikke sker beskatning efter §§ 9, 12-14, 17, 18, 19 A-19 C og 22 i tilfælde, hvor
et selskab erhverver hele aktiekapitalen i et andet selskab, eller hvor et selskab, der i forvejen ejer aktier i et andet selskab,
erhverver resten af aktiekapitalen i det andet selskab. Det er en betingelse, at aktionærerne i det andet selskab som vederlag
alene modtager aktier i det første selskab og eventuelt en kontant udligningssum. Fusionsskattelovens §§ 9-11 finder tilsvarende
anvendelse.
Stk. 4.
Det er en betingelse, at transaktioner som nævnt i stk. 1 og 3 gennemføres inden for en periode på højst 6 måneder regnet fra den
første ombytningsdag. Told- og skatteforvaltningen kan forlænge fristen i 1. pkt. Ombytning af aktier kan ikke ske med
tilbagevirkende kraft.
Stk. 5.
Hvis det erhvervede selskab er omfattet af § 19, finder stk. 3 kun anvendelse, hvis det erhvervende selskab tillige er omfattet af
§ 19, dog således at hvis det erhvervede selskab er omfattet af § 19 B, kun hvis det erhvervende selskab tillige er omfattet af §
19 B, og således at hvis det erhvervede selskab er omfattet af § 19 C, kun hvis det erhvervende selskab tillige er omfattet af §
19 C. Hvis det erhvervede selskab er omfattet af § 22, finder stk. 3 kun anvendelse, hvis det erhvervende selskab tillige er
omfattet af § 22. Hvis det erhvervede selskab er omfattet af § 21, finder stk. 3 kun anvendelse, hvis det erhvervende selskab
tillige er omfattet af § 21.
Stk. 6.
Ombytning af aktier efter stk. 1-5 kan gennemføres, uden at der er opnået tilladelse hertil fra told- og skatteforvaltningen. Det
er en betingelse, at værdien af vederlagsaktierne med tillæg af en eventuel kontant udligningssum svarer til handelsværdien af de
ombyttede aktier. Det er dernæst en betingelse, at det erhvervende selskab ikke afstår aktier i det erhvervede selskab i en
periode på 3 år efter ombytningstidspunktet. Uanset 3. pkt. kan aktierne i det erhvervede selskab i den nævnte periode afstås i
forbindelse med en skattefri omstrukturering af det erhvervende eller det erhvervede selskab, hvis der ved omstruktureringen ikke
sker vederlæggelse med andet end aktier. I sådanne tilfælde finder betingelsen i 3. pkt. i sin restløbetid anvendelse på
selskabsdeltageren henholdsvis det eller de deltagende selskaber i den efterfølgende skattefrie omstrukturering. Det er en
betingelse for ombytning af aktier uden tilladelse, at aktionærer, der har bestemmende indflydelse i det erhvervede selskab, jf.
ligningslovens § 2, ombytter aktierne i dette selskab med aktier i et selskab, der er hjemmehørende på Færøerne eller i Grønland,
en stat, der er medlem af EU/EØS, eller en stat, som har en dobbeltbeskatningsoverenskomst med Danmark.
Stk. 7.
Senest samtidig med afgivelsen af oplysninger til told- og skatteforvaltningen efter skattekontrollovens § 2 for det indkomstår,
hvor aktieombytningen er gennemført, skal det erhvervende selskab give told- og skatteforvaltningen oplysning om, at selskabet har
deltaget i en aktieombytning efter reglerne i stk. 6. Hvis det erhvervende selskab afstår aktier som nævnt i stk. 6, 3. pkt., skal
told- og skatteforvaltningen gives oplysning herom senest 1 måned efter afståelsen.
§ 36a
(Ophævet)
Kapitel 8
Tilflytning
Selskaber m.v. og personer
§ 37
Aktier, som ikke i forvejen er omfattet af dansk beskatning, anses for anskaffet på det faktiske anskaffelsestidspunkt
til handelsværdien på tilflytningstidspunktet, jf. selskabsskattelovens § 4 A og kildeskattelovens § 9. Når et selskab m.v. eller
en person efter bestemmelserne i en dobbeltbeskatningsoverenskomst indgået mellem Danmark og en fremmed stat, Færøerne eller
Grønland bliver hjemmehørende i Danmark, sidestilles dette ved anvendelsen af reglen i 1. pkt. med indtræden af skattepligt her i
landet.
Fraflytning
Personer
§ 38
Gevinst og tab på aktier omfattet af reglerne i denne lov betragtes som realiseret, hvis gevinsten eller tabet vedrører
en aktie, der er omfattet af dansk beskatning, og den danske beskatningsret ophører af anden grund end den skattepligtiges død,
jf. dog stk. 2 og 3. Gevinst og tab på aktier, som ved en afståelse 3 år eller mere efter erhvervelsen omfattes af § 44, men som
på tidspunktet for skattepligtens ophør har været ejet i mindre end 3 år, betragtes dog ikke som realiseret efter 1. pkt. Når en
person efter bestemmelserne i en dobbeltbeskatningsoverenskomst indgået mellem Danmark og en fremmed stat, Færøerne eller Grønland
bliver hjemmehørende uden for Danmark, sidestilles dette ved anvendelse af reglerne i 1. pkt., stk. 2-5, og §§ 39-39 B med ophør
af skattepligt.
Stk. 2.
Reglerne i stk. 1 gælder kun for personer, der på tidspunktet for skattepligtens ophør har en beholdning af aktier med en samlet
kursværdi på 100.000 kr. eller mere, medmindre der i beholdningen er andele i et medarbejderinvesteringsselskab, hvor der ved
indbetalingen er givet bortseelsesret, jf. ligningslovens § 7 N, aktier, der er erhvervet efter ligningslovens § 7 P, aktier, der
er erhvervet ved udnyttelse af en købe- eller tegningsret til aktier omfattet af ligningslovens § 7 P, eller aktier med en negativ
anskaffelsessum.
Stk. 3.
Reglerne i stk. 1 gælder kun for personer, der har været skattepligtige efter kildeskattelovens § 1 eller § 2 af aktiegevinster i
en eller flere perioder på i alt mindst 7 år inden for de seneste 10 år før skattepligtsophøret. Reglerne i stk. 1 gælder dog
også, hvis aktierne er erhvervet fra den skattepligtiges ægtefælle og denne opfylder betingelserne i 1. pkt. Endvidere gælder
reglerne for personer, der ved erhvervelse af aktier efter §§ 34, 35 og 35 A er indtrådt i overdragerens skattemæssige stilling,
og for aktier, der er erhvervet ved en skattefri virksomhedsomdannelse, hvor den personligt ejede virksomhed er erhvervet ved
succession, for andele i et medarbejderinvesteringsselskab, hvor der ved indbetalingen er givet bortseelsesret, jf. ligningslovens
§ 7 N, samt for aktier, der er erhvervet efter ligningslovens § 7 P, aktier, der er erhvervet ved udnyttelse af en købe- eller
tegningsret til aktier omfattet af ligningslovens § 7 P, og personens øvrige aktier i det selskab, hvori der er erhvervet aktier
efter ligningslovens § 7 P. Betingelserne i 1. pkt. gælder ikke for personer, der efter § 39 B har fået nedsat handelsværdien for
aktier, der på tilflytningstidspunktet fortsat indgik på den beholdningsoversigt, der er nævnt i § 39 A, stk. 1.
Stk. 4.
Gevinst og tab, der anses for realiseret efter stk. 1, opgøres efter reglerne i §§ 23-29 og 46, dog træder værdien ved
skattepligtens ophør i stedet for afståelsessummen. For tegningsretter til aktier kan den skattepligtige i stedet vælge at opgøre
den skattepligtige gevinst som forskellen mellem udnyttelseskursen og markedskursen på den pågældende aktie på tidspunktet for
skattepligtens ophør. Tab, der ved en afståelse kunne have været fradraget efter §§ 13-14, 17, 18, 19 B og 19 C, § 20, stk. 2, og
§§ 21 og 22, kan dog kun fradrages i gevinst på aktier, der anses for realiseret efter stk. 1.
Stk. 5.
Der beregnes skat af den samlede nettogevinst opgjort efter stk. 4, der anses for realiseret efter stk. 1. Der gives henstand med
betaling af den beregnede skat efter reglerne i § 39 og § 39 A, i det omfang gevinst eller tab ved skattepligtsophøret skal
opgøres efter realisationsprincippet.
§ 39
Personer kan få henstand med betaling af den beregnede skat, jf. § 38, stk. 5, når betalingen skyldes ophør af
skattepligt efter kildeskattelovens § 1, eller at personen efter bestemmelserne i en dobbeltbeskatningsoverenskomst er blevet
hjemmehørende uden for Danmark, jf. § 38, stk. 1, 3. pkt.
Stk. 2.
Henstand efter stk. 1 er betinget af, at der ved fraflytning m.v. afgives oplysninger til told- og skatteforvaltningen efter
skattekontrollovens § 2. Der skal indgives en beholdningsoversigt, jf. § 39 A, stk. 1, sammen med oplysningerne som nævnt i 1.
pkt. Forlænges oplysningsfristen efter skattekontrollovens § 14, stk. 1, skal oplysninger og beholdningsoversigt være afgivet
inden den nye frist.
Stk. 3.
Sker personens fraflytning m.v. til et land, der ikke er omfattet af overenskomst af 7. december 1989 mellem de nordiske lande om
bistand i skattesager eller Rådets direktiv 2010/24/EU af 16. marts 2010, er henstand efter stk. 1 endvidere betinget af, at der
stilles betryggende sikkerhed. Sikkerheden skal stå i passende forhold til henstandsbeløbet og kan stilles i form af aktier,
obligationer, der er optaget til handel på et reguleret marked, bankgaranti eller anden betryggende sikkerhed. Er personens
fraflytning sket til et land, der er omfattet af den i 1. pkt. nævnte overenskomst eller det i 1. pkt. nævnte direktiv, og flytter
personen efterfølgende videre til et land, der ikke er omfattet af den nævnte overenskomst eller det nævnte direktiv, er fortsat
henstand betinget af, at der stilles betryggende sikkerhed, jf. 2. pkt. Er personens fraflytning sket til et land, der ikke er
omfattet af den i 1. pkt. nævnte overenskomst eller det i 1. pkt. nævnte direktiv, og flytter personen efterfølgende videre til et
land, der er omfattet af den nævnte overenskomst eller det nævnte direktiv, frigives den stillede sikkerhed efter anmodning.
Stk. 4.
Afgives oplysninger efter skattekontrollovens § 2 og beholdningsoversigt, jf. stk. 2, ikke rettidigt, bortfalder retten til
henstand, og skatten anses for forfalden på det tidspunkt, hvor skatten ville være forfalden, hvis der ikke var givet henstand.
Skatten forrentes med renten efter § 7, stk. 2, i lov om opkrævning af skatter og afgifter m.v. med tillæg af 0,4 procentpoint pr.
påbegyndt måned fra dette tidspunkt.
Stk. 5.
Told- og skatteforvaltningen kan se bort fra overskridelse af oplysningsfristen efter skattekontrollovens § 10, stk. 2, og § 11,
jf. § 13, og fristen for afgivelse af beholdningsoversigt som nævnt i stk. 2, jf. stk. 4.
§ 39a
Ved henstand skal der udarbejdes en beholdningsoversigt over de aktier, som personen er ejer af på
fraflytningstidspunktet. Aktier, hvor den beregnede skat, jf. § 38, stk. 5, er betalt, skal dog ikke medtages i
beholdningsoversigten. Ved en efterfølgende skattefri aktieombytning, fusion eller spaltning skal de aktier, der erhverves med
succession, indgå på beholdningsoversigten. Endvidere etableres der en henstandssaldo, der udgøres af den beregnede skat
(henstandsbeløbet). Henstandsbeløbet forfalder til betaling efter reglerne i stk. 2-10.
Stk. 2.
Ved afståelse af aktier, der indgår på beholdningsoversigten, foretages der en opgørelse af gevinst eller tab. Der skal ikke
foretages en opgørelse ved afståelse af aktier, der på fraflytningstidspunktet var omfattet af § 44. Opgørelsen sker pr. afstået
aktie og foretages på grundlag af aktiens anskaffelsessum og afståelsessummen. Ved aktiens anskaffelsessum forstås den
anskaffelsessum, der indgik ved beregningen efter § 38, stk. 4. Ved afståelse anses de først erhvervede aktier for de først
afståede. Ved afståelse med gevinst finder reglen i stk. 3 anvendelse, og ved afståelse med tab finder reglen i stk. 4 anvendelse.
Stk. 3.
Der beregnes skat af den opgjorte gevinst efter reglerne i personskattelovens § 8 a. I den beregnede skat gives der fradrag for
skat, der er betalt til fremmed stat, Færøerne eller Grønland efter reglerne i ligningslovens § 33, stk. 1. Overstiger den
beregnede skat den skat, der er betalt i udlandet, forfalder det overskydende beløb til betaling. Henstandssaldoen nedskrives med
beløbet, når det er betalt. Hvis opgørelsen efter stk. 2 i stedet ville have resulteret i et tab, hvis den var foretaget på
grundlag af aktiens værdi på fraflytningstidspunktet og afståelsessummen, nedskrives henstandssaldoen yderligere med et beløb
svarende til den negative værdi af det således opgjorte tab beregnet efter reglerne i personskattelovens § 8 a. I det omfang
personen efter de udenlandske regler, som personen er omfattet af, har fradrag for det efter 5. pkt. opgjorte tab, beregnes en
negativ skatteværdi heraf. Et beløb svarende til den beregnede negative skatteværdi forfalder til betaling. Der skal dog højst
betales et beløb, der svarer til den negative skatteværdi af det opgjorte tab beregnet på grundlag af reglerne i
personskattelovens § 8 a.
Stk. 4.
Det efter stk. 2 opgjorte tab nedsættes med et beløb svarende til forskellen mellem anskaffelsessummen og værdien på
fraflytningstidspunktet, hvis der på fraflytningstidspunktet blev opgjort et tab på den pågældende aktie, idet tabet dog ikke kan
nedsættes til mindre end 0 kr. Det efter stk. 2 opgjorte tab forhøjes med et beløb svarende til forskellen mellem aktiens værdi på
fraflytningstidspunktet og anskaffelsessummen, hvis der på fraflytningstidspunktet blev opgjort en gevinst på den pågældende
aktie. På grundlag af reglerne i personskattelovens § 8 a beregnes der en negativ skatteværdi af det opgjorte tab som reguleret
efter 1. eller 2. pkt. Henstandssaldoen nedskrives med et beløb svarende til den beregnede negative skatteværdi. Kan der efter de
udenlandske regler, som personen er omfattet af, opgøres et tab, som personen har fradrag for i det pågældende land, beregnes der
en negativ skatteværdi heraf. Et beløb svarende til den beregnede negative skatteværdi forfalder til betaling. Der skal dog højst
betales et beløb, der svarer til den negative skatteværdi af det opgjorte tab, beregnet på grundlag af reglerne i
personskattelovens § 8 a.
Stk. 5.
Ved modtagelse af udbytte af aktier, jf. ligningslovens § 16 A, der indgår på beholdningsoversigten, beregnes der skat heraf efter
reglerne i personskattelovens § 8 a. I den beregnede skat gives der fradrag for skat, der er betalt til Danmark, og fradrag efter
reglerne i ligningslovens § 33, stk. 1, for skat, der er betalt til fremmed stat, Færøerne eller Grønland. Overstiger den
beregnede skat summen af de danske og udenlandske betalte skatter, forfalder det overskydende beløb til betaling. Henstandssaldoen
nedskrives med beløbet, når det er betalt. Endvidere nedskrives henstandssaldoen med skat, der er betalt til Danmark.
Stk. 6.
Ved andre udlodninger og dispositioner foretaget af et selskab, hvor aktier i selskabet indgår på beholdningsoversigten, og hvor
udlodningen eller dispositionen vil kunne påvirke aktiernes kursværdi i nedadgående retning, beregnes der skat heraf efter
reglerne i personskattelovens § 8 a. Dette gælder både udlodninger til personen selv og andre udlodninger og dispositioner, der må
antages at være i den pågældendes interesse. I den beregnede skat gives der fradrag for danske skatter og fradrag efter reglerne i
ligningslovens § 33, stk. 1, for skat, der er betalt til fremmed stat, Færøerne eller Grønland. Overstiger den beregnede skat
summen af de danske og de udenlandske skatter, forfalder det overskydende beløb til betaling. Henstandssaldoen nedskrives med
beløbet, når det er betalt. Endvidere nedskrives henstandssaldoen med betalte danske skatter.
Stk. 7.
Ved modtagelse af lån m.v. fra et selskab, hvor aktier i selskabet indgår på beholdningsoversigten, forfalder et beløb svarende
til det udbetalte låneprovenu til betaling. Tilsvarende gælder, hvis lånet modtages fra et selskab, hvori førnævnte selskab er
deltager, idet der da forfalder et beløb svarende til førnævnte selskabs ejerandel. Henstandssaldoen nedskrives med beløbet, når
det er betalt. Bestemmelserne i 1.-3. pkt. gælder tilsvarende ved lån til den personkreds, der er nævnt i § 4, stk. 2, og til
selskaber m.v., hvori personen selv eller den nævnte personkreds direkte eller indirekte ejer mindst 10 pct. af kapitalen.
Bestemmelserne i 1.-4. pkt. gælder dog ikke ved lån til selskaber m.v., hvori det långivende selskab ejer hele kapitalen.
Endvidere gælder bestemmelserne i 1.-4. pkt. ikke, hvor det långivende selskab er et pengeinstitut og personen ejer mindre end 5
pct. af aktiekapitalen.
Stk. 8.
Ved nedskrivning af henstandssaldoen efter stk. 3-7 kan saldoen ikke nedskrives til mindre end 0 kr.
Stk. 9.
Personens død sidestilles med en afståelse af alle de aktier, der indgår på beholdningsoversigten. Reglerne i stk. 2-4 og 10-12
finder tilsvarende anvendelse.
Stk. 10.
Når alle de aktier, der indgår på beholdningsoversigten, er afstået, bortfalder den eventuelt resterende henstandssaldo.
Henstandssaldoen bortfalder dog ikke, hvis personen har uudnyttede realiserede tab, som kan fremføres til fradrag i senere
indkomstår.
Stk. 11.
Der skal til told- og skatteforvaltningen afgives oplysninger efter skattekontrollovens § 2 for hvert indkomstår, hvor der er en
positiv henstandssaldo. Samtidig med afgivelsen af disse oplysninger skal der gives oplysning om adressen på
indsendelsestidspunktet. Oplysningsfristen efter skattekontrollovens § 10, stk. 2, og § 11, jf. § 13, er den 1. juli i året efter
indkomstårets udløb. Udløber oplysningsfristen dagen før eller på en lørdag, søndag eller helligdag, anses oplysningerne til told-
og skatteforvaltningen for rettidigt afgivet, hvis den skattepligtige giver told- og skatteforvaltningen oplysningerne senest den
førstkommende hverdag kl. 9.00, jf. skattekontrollovens § 13. Afgives oplysningerne ikke rettidigt, bortfalder henstanden, og det
beløb, der står på henstandssaldoen, forfalder til betaling. Told- og skatteforvaltningen kan give udsættelse med
oplysningsfristen efter skattekontrollovens § 10, stk. 2, og § 11, jf. § 14, stk. 1.
Stk. 12.
Fristen for betaling af beløb omfattet af stk. 3-7, 9 og 11 er den 1. september i året efter indkomståret henholdsvis dødsåret med
sidste rettidige betalingsdag den 20. i forfaldsmåneden. Falder den sidste rettidige indbetalingsdag på en helligdag eller en
lørdag, forlænges fristen til den følgende hverdag. Betales beløbet ikke rettidigt, finder kildeskattelovens § 63, 1. pkt.,
anvendelse.
Stk. 13.
Told- og skatteforvaltningen kan anmode personen om inden for en rimelig frist at indsende dokumentation til brug for
fastsættelsen af henstandsbeløb, der forfalder til betaling efter reglerne i stk. 2-10. Indsendes dokumentationen ikke rettidigt,
bortfalder henstanden, og det beløb, der står på henstandssaldoen, forfalder til betaling. Told- og skatteforvaltningen kan se
bort fra overskridelsen af den fastsatte frist. Fristen for betaling af beløb omfattet af 2. pkt. er den anden måned efter
fremsendelse af betalingskravet med sidste rettidige betalingsdag den 20. i forfaldsmåneden. Stk. 12, 2. og 3. pkt., finder
tilsvarende anvendelse.
§ 39b
Får personen på ny skattemæssigt hjemsted i Danmark, finder reglen i § 37 anvendelse for aktier, der indgik på
beholdningsoversigten, og som personen fortsat ejer. Er der på dette tidspunkt fortsat en henstandssaldo, skal der dog ske en
nedsættelse af handelsværdien for de aktier, der på tilflytningstidspunktet fortsat indgår på beholdningsoversigten.
Handelsværdien nedsættes med det laveste af følgende beløb:
Det resterende skattebeløb, der indgår på henstandssaldoen på tilflytningstidspunktet, omregnet til indkomstgrundlag baseret på
reglerne i personskattelovens § 8 a.
Den samlede nettogevinst på de aktier, som personen ejer på tilflytningstidspunktet, opgjort på grundlag af handelsværdien på
tilflytningstidspunktet og den anskaffelsessum, der indgik ved beregningen efter § 38, stk. 4.
Stk. 2.
Den i stk. 1, nr. 2, nævnte samlede nettogevinst opgøres ved, at der for hver aktie, som fortsat indgår på beholdningsoversigten,
foretages en opgørelse af gevinst eller tab, idet opgjorte tab fragår i opgjorte gevinster. Hvis nettoopgørelsen efter 1. pkt.
fører til en samlet gevinst på 0 kr. eller et samlet nettotab, skal der ikke ske en regulering af handelsværdien.
Stk. 3.
Det beløb, som handelsværdien efter stk. 1 og 2 skal nedsættes med, fradrages forholdsmæssigt på de pågældende aktier på grundlag
af deres handelsværdi.
Stk. 4.
Når der er foretaget en regulering af handelsværdien efter stk. 1-3, bortfalder den resterende henstandssaldo.
Stk. 5.
Hvis personen på fraflytningstidspunktet ejede aktier, hvorpå der samlet blev opgjort et nettotab, kan der ske en forhøjelse af
handelsværdien for de aktier, som personen fortsat ejer på tilflytningstidspunktet. Forhøjelsen sker med den andel af nettotabet,
der svarer til aktiens forholdsmæssige andel af den samlede værdi på tilflytningstidspunktet af de aktier, som indgik ved
opgørelsen af nettotabet, og som fortsat er i personens besiddelse ved tilbageflytningen til Danmark.
§ 40
Henstandsbeløbet efter § 39 A nedskrives med den skat, som personen har betalt på aktier medtaget i beholdningsoversigten
som følge af selskabsskattelovens § 5, stk. 5, jf. ligningslovens § 16 A, stk. 3, nr. 1, litra c. Saldoen nedskrives, når skatten
er betalt. Saldoen kan ikke nedskrives til mindre end 0 kr.
§ 41
(Ophævet)
Kapitel 9
Ikrafttræden
§ 42
Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende og har virkning for afståelser, der finder sted den 1.
januar 2006 eller senere.
Stk. 2.
Lov om beskatning af fortjeneste ved afståelse af aktier m.v. (aktieavancebeskatningsloven), jf. lovbekendtgørelse nr. 835 af 29.
august 2005, ophæves med virkning for afståelser, der finder sted den 1. januar 2006 eller senere.
Overgangsregler
Selskaber m.v.
§ 43
Ved opgørelse af gevinst og tab på aktier efter § 26 ses der bort fra aktier, der er erhvervet den 18. november 1990
eller tidligere. Reglen i 1. pkt. gælder dog ikke, såfremt selskabet m.v. den 18. november 1993 eller senere tegner nye aktier til
overkurs i forhold til aktiernes handelsværdi. Endvidere gælder reglen i 1. pkt. ikke for aktier, der er erhvervet fra et dødsbo
ved udlodning med succession den 18. november 1993 eller senere. Har selskabet m.v. tegnet nye aktier til overkurs, jf. 2. pkt.,
kan selskabet m.v. for aktier erhvervet den 18. november 1990 eller tidligere anvende aktiernes handelsværdi den 19. maj 1993
eller den 18. november 1993 i stedet for anskaffelsessummen ved opgørelsen af den gennemsnitlige anskaffelsessum.
Stk. 2.
Tab, der realiseres som følge af, at et selskab m.v. i indkomståret 2009 skifter status, således at det omfattes af § 19, kan ikke
fradrages efter § 8, stk. 2, i lovbekendtgørelse nr. 171 af 6. marts 2009, selv om tabet ellers er omfattet af denne bestemmelse.
Tabet indgår i stedet i opgørelsen efter § 19 som et tillæg til værdien af aktien eller investeringsforeningsbeviset ved
opgørelsen efter § 23, stk. 7.
Stk. 3.
Uudnyttede fradragsberettigede tab som nævnt i aktieavancebeskatningslovens § 8, stk. 3, jf. § 43, stk. 1, og § 9 A, stk. 3, i
lovbekendtgørelse nr. 171 af 6. marts 2009, fra indkomstårene 2002-2009 fradrages i nettogevinster efter § 9, stk. 1, i
indkomståret 2010 eller senere, jf. dog 2.-6. pkt. Tab kan kun overføres til fradrag i senere indkomstår, hvis det ikke kan rummes
i nettogevinster i et tidligere indkomstår. Hvis den skattepligtige anvender realisationsprincippet på porteføljeaktier, der ikke
er optaget til handel på et reguleret marked eller en multilateral handelsfacilitet, kan tab på sådanne aktier, der realiseres den
22. april 2009 eller senere, alene fradrages i nettogevinster på realisationsbeskattede aktier. 1. pkt. omfatter ikke
fradragsberettigede tab på egne aktier, datterselskabsaktier, jf. § 4 A, og koncernselskabsaktier, jf. § 4 B, der realiseres den
22. april 2009 eller senere. 1. pkt. omfatter heller ikke fradragsberettigede tab på koncerninterne konvertible obligationer og
tegningsretter hertil, hvis tabet er realiseret den 22. april 2009 eller senere. Ved fradrag af tab, der er realiseret i
indkomståret 2009, anses de først realiserede tab for anvendt først.
Stk. 4.
Tab ved skift af skattemæssig status efter § 33 A, stk. 2, nr. 1, til at være omfattet af § 9 kan fradrages i indkomstårets
nettogevinster på de samme aktier, når aktierne er anskaffet i perioden fra den 23. april 2006 til den 22. april 2009. Skift af
skattemæssig status skal ske senest i det fjerde indkomstår efter indkomståret, hvor aktierne er anskaffet. Det opgjorte tab efter
pkt. fradrages i de efterfølgende indkomstår efter de principper, der gælder for tab omfattet af § 9, stk. 4, idet tabet alene
kan fradrages i nettogevinster på de samme aktier. Det fremførselsberettigede tab skal selvangives i indkomståret og udgør en del
af skatteansættelsen for det pågældende indkomstår. Tabet bortfalder, hvis aktionæren efter det skattemæssige statusskifte tegner
nye aktier i samme selskab til overkurs i forhold til aktiernes handelsværdi. Tabet bortfalder, hvis aktierne efterfølgende
skifter skattemæssig status efter § 33 A, stk. 2, nr. 2, til at være omfattet af § 8. Livsforsikringsselskaber kan ikke opgøre tab
efter 1. pkt.
Overgangsregler
Personer
Skattefritagelse for visse børsnoterede aktier
§ 44
Gevinst og tab på børsnoterede aktier, jf. § 3, nr. 1 og 2, i lovbekendtgørelse nr. 171 af 6. marts 2009, der er
erhvervet før den 1. januar 2006, der indgår i en beholdning af børsnoterede aktier, jf. § 4, stk. 2, 2. pkt., i lovbekendtgørelse
nr. 835 af 29. august 2005, og som pr. 31. december 2005 har en samlet kursværdi på eller under den grænse, der er nævnt i § 4,
stk. 2, 3. pkt., i lovbekendtgørelse nr. 835 af 29. august 2005, medregnes ikke ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst, jf.
dog stk. 3-5. Ved opgørelsen af kursværdien pr. 31. december 2005 anses aktier, som kun omsættes på NASDAQ, for at være unoterede,
medmindre den skattepligtige vælger, at aktierne skal anses for at være børsnoterede. Valget skal gælde hele den skattepligtiges
beholdning af aktier, som pr. 31. december 2005 kun omsættes på NASDAQ, og valget skal skriftligt meddeles told- og
skatteforvaltningen, inden disse aktier afstås, dog senest inden udløbet af fristen for indgivelse af selvangivelsen for
indkomståret 2005. Har den skattepligtige for hele perioden fra og med indkomstårets begyndelse til og med den 31. december 2005
været samlevende med en ægtefælle, jf. kildeskattelovens § 4, medregnes ægtefællens beholdning af børsnoterede aktier, jf. § 4,
stk. 2, 2. pkt., i lovbekendtgørelse nr. 835 af 29. august 2005. Beløbsgrænsen udgør i dette tilfælde den grænse, der er nævnt i §
4, stk. 2, 5. pkt., i lovbekendtgørelse nr. 835 af 29. august 2005. Ved en samlevende ægtefælles dødsfald i perioden fra og med
indkomstårets begyndelse til og med den 31. december 2005 anses samlivet i denne henseende for ophævet med udgangen af
kalenderåret 2005.
Stk. 2.
Skattefritagelsen efter stk. 1 gælder tilsvarende for fondsaktier, der tildeles på grundlag af aktier omfattet af stk. 1.
Stk. 3.
Skattefritagelsen efter stk. 1 gælder ikke for aktier, der senest på afståelsestidspunktet har ændret skattemæssig status, således
at de ikke længere er optaget til handel på et reguleret marked. Ved opgørelsen af gevinst og tab ved afståelse af aktier som
nævnt i 1. pkt. anses aktien for erhvervet for kursværdien på tidspunktet for ændring af den skattemæssige status.
Stk. 4.
Skattefritagelsen efter stk. 1 gælder ikke for aktier omfattet af §§ 17, 19 B, 19 C og 22.
Stk. 5.
Skattefritagelsen efter stk. 1 gælder ikke for aktier, der ville have været omfattet af § 2 c eller § 2 e i lovbekendtgørelse nr.
835 af 29. august 2005, ved en eventuel afståelse den 31. december 2005.
§ 45
(Ophævet)
§ 45a
(Ophævet)
Øvrige overgangsregler
§ 46
Ved opgørelsen af gevinst og tab på børsnoterede aktier, jf. § 3, nr. 1 og 2, i lovbekendtgørelse nr. 171 af 6. marts
2009, omfattet af § 12 og § 13 A, der er erhvervet før den 1. januar 2006, og som pr. 31. december 2005 indgår i en beholdning af
børsnoterede aktier med en samlet kursværdi over den grænse, der er nævnt i § 4, stk. 2, 3. pkt., i lovbekendtgørelse nr. 835 af
29. august 2005, kan personer for de aktier, som efter § 7, stk. 1, i lovbekendtgørelse nr. 835 af 29. august 2005 har fået
tildelt en særlig indgangsværdi, vælge at anvende denne særlige indgangsværdi, dvs. aktiernes kursværdi på tidspunktet for
overskridelsen af grænsen, i stedet for anskaffelsessummen. For skatteydere med forskudt indkomstår kan kursværdien pr. 31.
december 2005 anvendes som særlig indgangsværdi for de børsnoterede aktier, som den skattepligtige har erhvervet 3 år eller mere
forud for den 31. december 2005, hvis skatteyderen ikke har fået fastsat særlig indgangsværdi for aktierne efter § 7, stk. 1, i
lovbekendtgørelse nr. 835 af 29. august 2005. Reglerne i § 44, stk. 1, 4.-6. pkt., finder tilsvarende anvendelse. Valget skal
træffes samlet for alle aktier i hvert selskab. Et fradragsberettiget eller et modregningsberettiget tab kan dog ikke overstige
forskellen mellem afståelsessummen og den særligt tildelte indgangsværdi efter § 7, stk. 1, i lovbekendtgørelse nr. 835 af 29.
august 2005 eller den særligt tildelte indgangsværdi efter 2. pkt.
Stk. 2.
Tab på børsnoterede aktier, jf. § 3, nr. 1 og 2, i lovbekendtgørelse nr. 171 af 6. marts 2009, omfattet af § 12, der er
konstateret i indkomståret 2002 eller senere, men før den 1. januar 2006, og som kunne fradrages i gevinster konstateret den 1.
januar 2006 eller senere efter reglerne i § 2, stk. 2, eller § 4, stk. 3, i lovbekendtgørelse nr. 835 af 29. august 2005, kan
fradrages efter reglerne i § 13 A.
Stk. 3.
Tab på unoterede aktier omfattet af § 12, der er konstateret i indkomståret 2002 eller senere, men før den 1. januar 2006, og som
kunne fradrages i gevinster konstateret den 1. januar 2006 eller senere efter reglerne i § 2, stk. 2, i lovbekendtgørelse nr. 835
af 29. august 2005, kan fradrages i udbytter og gevinster konstateret den 1. januar 2006 eller senere. Tab kan kun fradrages i
udbytter og gevinster, der vedrører aktier, hvor en eventuel gevinst er omfattet af § 12, og i udbytter vedrørende aktier omfattet
af § 44. Endvidere kan tab kun fradrages i udbytter og gevinster, der er aktieindkomst, jf. personskattelovens § 4 a. Reglerne i §
13 A, stk. 2 og 3, finder tilsvarende anvendelse. Som unoterede aktier anses aktier, der ikke er omfattet af § 3, nr. 1 og 2, i
lovbekendtgørelse nr. 171 af 6. marts 2009.
Stk. 4.
Ved opgørelsen af gevinst og tab på aktier omfattet af §§ 12-14, der er erhvervet før den 19. maj 1993, kan personer, der ved en
eventuel afståelse den 18. maj 1993 ikke skulle have opgjort gevinst efter § 6 i lovbekendtgørelse nr. 865 af 22. oktober 1992,
som ændret ved lov nr. 1030 af 19. december 1992, eller som alene skulle have gjort det i kraft af § 6, stk. 6, i
lovbekendtgørelse nr. 865 af 22. oktober 1992, dvs. personer, der ikke var omfattet af hovedaktionærbegrebet, anvende aktiernes
handelsværdi den 19. maj 1993 i stedet for anskaffelsessummen, jf. dog tillige stk. 1 og § 44. Dette gælder dog ikke, hvis en
eventuel afståelse af aktierne den 18. maj 1993 ville have været omfattet af § 2 a, § 2 c eller § 3 i lovbekendtgørelse nr. 865 af
22. oktober 1992, som ændret ved lov nr. 1030 af 19. december 1992. Valget skal træffes samlet for alle aktier i hvert selskab. Et
fradragsberettiget eller et modregningsberettiget tab kan dog ikke overstige forskellen mellem afståelsessummen og aktiernes
handelsværdi den 19. maj 1993.
Stk. 5.
Ved opgørelsen af gevinst og tab på medarbejderaktier fra en ordning, som var godkendt i henhold til ligningslovens § 7 A, og som
i henhold hertil var båndlagt den 19. maj 1993, kan personer, der ved en eventuel afståelse den 18. maj 1993 ikke skulle have
opgjort gevinst efter § 6 i lovbekendtgørelse nr. 865 af 22. oktober 1992, som ændret ved lov nr. 1030 af 19. december 1992, eller
som alene skulle have gjort det i kraft af § 6, stk. 6, i lovbekendtgørelse nr. 865 af 22. oktober 1992, dvs. personer, der ikke
var omfattet af hovedaktionærbegrebet, anvende aktiernes handelsværdi ved båndlæggelsens ophør i stedet for anskaffelsessummen,
jf. dog tillige stk. 1 og § 44. Dette gælder dog ikke, hvis en eventuel afståelse af aktierne den 18. maj 1993 ville have været
omfattet af § 2 a, § 2 c eller § 3 i lovbekendtgørelse nr. 865 af 22. oktober 1992, som ændret ved lov nr. 1030 af 19. december
1992. Et fradragsberettiget eller et modregningsberettiget tab kan dog ikke overstige forskellen mellem afståelsessummen og
aktiernes handelsværdi ved båndlæggelsens ophør. Såfremt personen i båndlæggelsesperioden har tegnet nye aktier til overkurs i
forhold til aktiernes handelsværdi, bortfalder retten til at anvende reglen i 1. pkt. Personen kan i stedet anvende aktiernes
handelsværdi umiddelbart før tegning til overkurs, jf. dog tillige stk. 1 og § 44.
Stk. 6.
Konvertible obligationer, der er erhvervet før den 1. juli 1981, og som ikke er omfattet af § 17, anses for anskaffet til
obligationernes handelsværdi den 1. juli 1981 i stedet for den faktiske anskaffelsessum, medmindre denne er højere, jf. dog
tillige stk. 1 og 4 og § 44.
Stk. 7.
For personer, for hvem § 6, stk. 3, sidste pkt., stk. 4 eller stk. 7, i lovbekendtgørelse nr. 865 af 22. oktober 1992 har haft
virkning eller ville have haft virkning ved en afståelse den 18. maj 1993, forstås ved aktiernes faktiske anskaffelsessum fortsat
de beløb, som kan fastlægges i henhold til de nævnte bestemmelser.
Stk. 8.
For personer, som i henhold til § 6, stk. 5, 2. pkt., i lovbekendtgørelse nr. 865 af 22. oktober 1992 har valgt at anvende en
gennemsnitlig anskaffelsessum for de aktier, den pågældende ejede den 1. juli 1981, forstås ved de faktiske anskaffelsessummer
fortsat den nævnte gennemsnitlige anskaffelsessum.
Stk. 9.
Ved opgørelsen af gevinst og tab på andelsbeviser m.v. omfattet af § 18, stk. 4, der er erhvervet før den 19. maj 1993, kan
personer, der ved en eventuel afståelse den 18. maj 1993 ikke skulle have opgjort gevinst efter § 6 i lovbekendtgørelse nr. 865 af
22. oktober 1992, som ændret ved lov nr. 1030 af 19. december 1992, eller som alene skulle have gjort det i kraft af § 6, stk. 6,
i lovbekendtgørelse nr. 865 af 22. oktober 1992, dvs. personer, der ikke var omfattet af hovedaktionærbegrebet, anvende
andelsbevisets m.v. handelsværdi den 19. maj 1993 i stedet for anskaffelsessummen. Valget skal træffes samlet for alle
andelsbeviser m.v. i hver andelsforening. Ved en senere afståelse kan et fradragsberettiget eller modregningsberettiget tab dog
ikke overstige forskellen mellem afståelsessummen og andelsbevisernes m.v. handelsværdi den 19. maj 1993.
Stk. 10.
Ved opgørelsen af gevinst og tab på investeringsforeningsbeviser omfattet af § 22, der er erhvervet før den 19. maj 1993, kan
personer, der ved en eventuel afståelse den 18. maj 1993 ikke skulle have opgjort gevinst efter § 6 i lovbekendtgørelse nr. 865 af
22. oktober 1992, som ændret ved lov nr. 1030 af 19. december 1992, eller som alene skulle have gjort det i kraft af § 6, stk. 6,
i lovbekendtgørelse nr. 865 af 22. oktober 1992, dvs. personer, der ikke er omfattet af hovedaktionærbegrebet, anvende
investeringsforeningsbevisernes handelsværdi den 19. maj 1993 i stedet for anskaffelsessummen, jf. dog tillige stk. 11. Dette
gælder dog ikke, hvis en eventuel afståelse af investeringsforeningsbeviserne den 18. maj 1993 ville have været omfattet af § 2 a,
§ 2 c eller § 3 i lovbekendtgørelse nr. 865 af 22. oktober 1992, som ændret ved lov nr. 1030 af 19. december 1992. Valget skal
træffes samlet for alle investeringsforeningsbeviser i hver investeringsforening. Et fradragsberettiget eller
modregningsberettiget tab kan dog ikke overstige forskellen mellem afståelsessummen og investeringsforeningsbevisernes
handelsværdi den 19. maj 1993.
Stk. 11.
Ved opgørelsen af gevinst eller tab på investeringsforeningsbeviser omfattet af § 22, der er erhvervet før den 19. januar 1994,
kan personer anvende investeringsforeningsbevisets handelsværdi den 19. januar 1994 i stedet for anskaffelsessummen, såfremt
personen ved en afståelse af investeringsforeningsbeviset den 18. januar 1994 ikke havde skullet medregne en eventuel gevinst
henholdsvis ikke havde kunnet fradrage et eventuelt tab ved opgørelsen af den skattepligtige indkomst, jf. dog tillige stk. 10.
Anskaffelsessummen til brug for opgørelsen af gevinst eller tab ved en afståelse den 19. januar 1994 eller senere kan dog ikke
udgøre et højere beløb end investeringsforeningsbevisets handelsværdi den 19. januar 1994 eller bevisets handelsværdi på
afståelsestidspunktet.
Stk. 12.
For personer, der i forbindelse med ophør af skattepligt eller flytning af skattemæssigt hjemsted inden den 1. januar 2004 har
fået henstand med betaling af den beregnede skat efter reglerne i § 13 a i lovbekendtgørelse nr. 2 af 4. januar 2004, er kravet om
sikkerhedsstillelse og beregning af tillæg til henstandsbeløbet bortfaldet. Kravet om sikkerhedsstillelse er dog kun bortfaldet
for de personer, der ved skattepligtsophøret blev skattepligtige til et land, der er omfattet af overenskomst af 7. december 1989
mellem de nordiske lande om bistand i skattesager eller Rådets direktiv 76/308/EØF af 15. marts 1976, som ændret ved Rådets
direktiv 79/1071/EØF af 6. december 1979, Rådets direktiv 92/108/EØF af 14. december 1992 og Rådets direktiv 2001/44/EF af 15.
juni 2001.
Stk. 13.
For personer, som efter tidligere gældende regler anvender lagerprincippet ved opgørelsen af gevinst og tab på aktier som nævnt i
§ 17, opretholdes dette valg.
Stk. 14.
For aktier, der var omfattet af § 3 i lovbekendtgørelse nr. 835 af 29. august 2005, men som med virkning fra den 1. januar 2006
omfattes af reglerne i §§ 12-14 eller §§ 20-22, skal personer, der har anvendt lagerprincippet, foretage en opgørelse af gevinst
og tab pr. 31. december 2005, idet handelsværdien den 31. december 2005 træder i stedet for handelsværdien ved indkomstårets
slutning. For aktier omfattet af 1. pkt. anvendes aktiernes handelsværdi den 31. december 2005 som anskaffelsessum ved opgørelse
af gevinst eller tab ved en afståelse af aktierne den 1. januar 2006 eller senere.
Stk. 15.
Tab, der realiseres som følge af, at et selskab m.v. i indkomståret 2009 skifter status, således at det omfattes af § 19, kan ikke
fradrages efter § 14 i lovbekendtgørelse nr. 171 af 6. marts 2009 eller § 13 A, selv om tabene ellers er omfattet af en af disse
bestemmelser. Tabene indgår i stedet i opgørelsen efter § 19 som et tillæg til værdien af aktien eller beviset ved opgørelsen
efter § 23, stk. 7.
Stk. 16.
Tab på børsnoterede aktier, jf. § 3, nr. 1 og 2, i lovbekendtgørelse nr. 171 af 6. marts 2009, der er konstateret i perioden fra
den 1. januar 2006 til og med den 31. december 2009, kan uanset § 14 fradrages efter § 13 A, stk. 2 og 3.
Stk. 17.
§ 13, stk. 2, finder ikke anvendelse, hvis der er tale om en aktie, som har været optaget til handel på et reguleret marked uden
at opfylde betingelsen for at være børsnoteret i § 3, nr. 1 og 2, i lovbekendtgørelse nr. 171 af 6. marts 2009, og som inden den
januar 2010 er overgået til ikke at være optaget til handel på et reguleret marked.
§ 47
(Ophævet)
Færøerne og Grønland
§ 48
Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.
Noter
Skatteministeriet, den 29. januar 2021
P.M.V.
Jens Brøchner
/ Lise Bo Nielsen
Bilag 1
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/65/EF:
Artikel 1
Dette direktiv finder anvendelse på institutter for kollektiv investering i værdipapirer (investeringsinstitutter), som er
etableret på medlemsstaternes område.
Ved anvendelsen af dette direktiv og med forbehold af artikel 3 forstås ved investeringsinstitut et foretagende:
a) der har som eneste formål at foretage kollektiv investering i værdipapirer eller i andre i artikel 50, stk. 1, nævnte likvide
finansielle aktiver af kapital tilvejebragt ved henvendelse til offentligheden, og hvis virksomhed bygger på princippet om
risikospredning, og
b) hvis andele på forlangende af ihændehaverne tilbagekøbes eller indløses direkte eller indirekte for midler af disse
institutters aktiver. Det forhold, at et investeringsinstitut træffer foranstaltninger med henblik på, at kursværdien for dets
andele ikke afviger fra nettoværdien, ligestilles med sådanne tilbagekøb eller indløsninger.
Medlemsstaterne kan tillade, at investeringsselskaber består af flere investeringsafdelinger.
De i stk. 2 nævnte institutter kan oprettes i henhold til aftale (investeringsfonde administreret af administrationsselskabet),
som »trusts« («unit trusts«) eller i henhold til vedtægter (investeringsselskaber).
I henhold til dette direktiv omfatter:
udtrykket »investeringsfond« ligeledes begrebet »unit trust«
udtrykket »andele« i investeringsinstitutter ligeledes aktier i investeringsinstitutter.
Dette direktiv omfatter ikke investeringsselskaber, hvis aktiver gennem datterselskaber hovedsagelig investeres i andre værdier
end værdipapirer.
…«
…«
…«
…
Artikel 3
Følgende institutter anses ikke for omfattet af dette direktiv:
lukkede institutter for kollektiv investering
institutter for kollektiv investering, der tilvejebringer kapital uden at søge at tilbyde deres andele til offentligheden i
Fællesskabet eller en del af dette
institutter for kollektiv investering, hvis andele i henhold til fondsbestemmelserne eller investeringsselskabers vedtægter kun
må sælges til offentligheden i tredjelande
de kategorier af institutter for kollektiv investering, der er fastlagt i bestemmelserne i den medlemsstat, hvor sådanne
institutter for kollektiv investering er etableret, og for hvilke reglerne i kapitel VII og artikel 83 på grund af institutternes
investerings- og låneoptagelsespolitik er uhensigtsmæssige
Officielle noter
Loven indeholder bestemmelser, der gennemfører dele af Rådets direktiv 2009/133/EF af 19. oktober 2009 om en fælles
beskatningsordning ved fusion, spaltning, partiel spaltning, tilførsel af aktiver og ombytning af aktier vedrørende selskaber i
forskellige medlemsstater og ved flytning af et SE's eller SCE's vedtægtsmæssige hjemsted mellem medlemsstater, EU-Tidende 2009,
nr. L 310, side 34 med senere ændringer.