Gældende
Seneste:
LBK nr 774 af 07/08/2019
Ministerium:
Social-, Bolig- og Ældreministeriet
0 Skatterådet
0 Domsdatabasen
0 AdministrativeÆgtefælleloven
Oversigt (indholdsfortegnelse)
Afsnit I Almindelige bestemmelser
om ægtefællers økonomiske
forhold
Kapitel 1 Råderet, aftaler mellem
ægtefæller, hæftelse for
gæld, forsørgelsespligt
og formuedeling
Kapitel 2 Dispositioner over
familiens helårsbolig
Kapitel 3 Gaver til og aftaler med
tredjemand
Afsnit II Særeje og forhåndsaftaler
om formuedelingen
Kapitel 4 Aftaler om særeje
Kapitel 5 Forhåndsaftaler om
formuedelingen
Kapitel 6 Ægtepagter
Kapitel 7 Arveladers og gavegivers
bestemmelser om særeje
Kapitel 8 Almindelige bestemmelser
for særeje
Afsnit III Formuedeling ved
separation og skilsmisse
Kapitel 9 Formuedelingen
Kapitel 10 Aktiver, der ikke indgår
i formuedelingen
Kapitel 11 Regulerings- og
misbrugskrav
Kapitel 12 Kompensationskrav i
særlige situationer
Kapitel 13 Pensionskompensation
Kapitel 14 Udtagelse af aktiver
Afsnit IV Formuedeling ved en
ægtefælles død
Kapitel 15 Formuedelingen
Afsnit V Ægtefællebidrag og
Familieretshusets
sagsbehandling
Kapitel 16 Ægtefællebidrag
Kapitel 17 Familieretshusets
sagsbehandling og
domstolsprøvelse m.v.
Afsnit VI Internationale forhold
Kapitel 18 Forholdet til fremmed ret
Afsnit VII Ikrafttræden,
overgangsregler og
territorial anvendelse
Kapitel 19 Ikrafttræden m.v.
Kapitel 20 Overgangsregler
Kapitel 21 Territorial anvendelse
Bekendtgørelse af lov om ægtefællers økonomiske forhold
Herved bekendtgøres lov om ægtefællers økonomiske forhold, jf. lov nr. 548 af 30. maj 2017, med de ændringer, der følger af § 8 i
lov nr. 1711 af 27. december 2018.
Afsnit I
Almindelige bestemmelser om ægtefællers økonomiske forhold
Kapitel 1
Råderet, aftaler mellem ægtefæller, hæftelse for gæld, forsørgelsespligt og formuedeling
Råderet
Under ægteskabet råder hver ægtefælle over sin formue, uanset om formuen er erhvervet før eller efter indgåelsen af
ægteskabet, dog med de begrænsninger, som følger af stk. 2, § 2 og kapitel 2 og 3.
Stk. 2.
En ægtefælle skal råde over sin formue på en sådan måde, at den ikke utilbørligt forringes til skade for den anden ægtefælle.
Stk. 3.
Er en ægtefælle under samlivet forhindret i at varetage sine interesser på grund af fravær eller sygdom, kan den anden ægtefælle
foretage dispositioner, der ikke uden ulempe kan udsættes, herunder afhændelse og pantsætning, når dette af hensyn til familiens
underhold er uomgængeligt nødvendigt. Fast ejendom kan dog ikke afhændes eller pantsættes uden tilladelse. 1. pkt. gælder ikke,
hvis en anden er bemyndiget til at foretage dispositionen.
Aftaler mellem ægtefæller
Under ægteskabet kan ægtefæller indgå aftaler med hinanden, give hinanden gaver og pådrage sig forpligtelser over for
hinanden, jf. dog stk. 2 og 3 og konkurslovens § 64.
Stk. 2.
Ægtefæller kan ikke ved aftale fravige reglerne i denne lov, medmindre det følger af kapitel 4 og 5, § 25, stk. 2, og § 32.
Stk. 3.
Ægtefæller kan ikke gyldigt aftale, at det, som den ene ægtefælle fremtidigt erhverver, uden vederlag skal tilfalde den anden
ægtefælle.
Hæftelse for gæld
Under ægteskabet hæfter hver ægtefælle med sin formue for sine forpligtelser, uanset om forpligtelserne er opstået før
eller under ægteskabet.
Forsørgelsespligt
Under ægteskabet har ægtefæller pligt til at forsørge hinanden.
Stk. 2.
Hvad en ægtefælle modtager fra den anden ægtefælle som forsørgelse efter stk. 1, tilhører modtageren.
Stk. 3.
Der kan efter bestemmelserne i kapitel 16 pålægges en ægtefælle, der ikke opfylder sin forsørgelsespligt efter stk. 1, at betale
bidrag til den anden ægtefælle.
Formuedeling
Ved separation eller skilsmisse deler ægtefællerne deres formuer lige, medmindre de har indgået en aftale om delingen
efter § 32 eller andet følger af § 26. Ved en ægtefælles død og ved skifte af et uskiftet bo deles ægtefællernes formue lige
mellem den længstlevende ægtefælle eller dennes dødsbo og den førstafdøde ægtefælles dødsbo, medmindre andet følger af § 51.
Stk. 2.
En ægtefælles formue, der efter stk. 1 ligedeles, betegnes delingsformue. Ægtefællernes delingsformue udgør et formuefællesskab
mellem ægtefællerne.
Kapitel 2
Dispositioner over familiens helårsbolig
En ægtefælle må ikke uden den anden ægtefælles samtykke indgå aftale om at overdrage, pantsætte, udleje eller bortforpagte
familiens helårsbolig eller en bolig, der er bestemt til familiens helårsbolig, når boligen helt eller delvis indgår i
ligedelingen efter § 5, stk. 1, 1. pkt.
Stk. 2.
Samtykke efter stk. 1 kræves, selv om ægtefællerne har ophævet samlivet.
Stk. 3.
Samtykke efter stk. 1 kræves også efter separation eller skilsmisse, indtil der er indgået aftale eller truffet endelig afgørelse
om boligen efter § 48.
Nægter den anden ægtefælle at give samtykke efter § 6, eller kan samtykke ikke indhentes inden rimelig tid, kan
dispositionen efter anmodning fra den ægtefælle, der ejer boligen, eller fra den anden part i aftalen tillades, hvis der ikke en
rimelig grund til at nægte at gennemføre aftalen.
Stk. 2.
Behandler skifteretten en anmodning om bistand til at dele ægtefællernes formue eller en enkelttvist om boligen efter lov om
ægtefælleskifte m.v., træffes afgørelse efter stk. 1 af skifteretten.
Har en ægtefælle indgået en aftale, der er omfattet af § 6, uden samtykke fra den anden ægtefælle og uden tilladelse efter
§ 7, kan aftalen efter anmodning fra den anden ægtefælle omstødes ved dom. Dette gælder dog ikke, hvis den anden part i aftalen
godtgør, at parten ikke vidste eller burde have vidst, at den ægtefælle, der ejer boligen, ikke var berettiget til at indgå
aftalen.
Stk. 2.
Retssag om omstødelse efter stk. 1 skal anlægges, inden 3 måneder efter at den anden ægtefælle fik kendskab til aftalen, dog
senest 1 år efter at aftalen blev gennemført. Blev aftalen tinglyst inden overtagelsesdagen, regnes fristen fra tinglysningen.
§§ 6-8 finder kun anvendelse på boliger i Danmark.
Kapitel 3
Gaver til og aftaler med tredjemand
Tilbagegivelse af gave givet til tredjemand
Har en ægtefælle givet tredjemand en gave, der medfører nærliggende risiko for, at den anden ægtefælle ikke vil kunne få
dækket sine krav ved en formuedeling efter afsnit III eller IV, og vidste tredjemand dette, eller burde tredjemand vide dette, kan
denne ægtefælle kræve, at tredjemand giver gaven tilbage.
Stk. 2.
Retssag om krav efter stk. 1 skal anlægges, inden 1 år efter at den anden ægtefælle har fået kendskab til gaven, og inden 3 år
efter det tidspunkt, hvor gaven blev givet. Er tinglysning eller anden sikringsakt nødvendig for, at tredjemand opnår beskyttelse
mod retsforfølgning fra gavegivers kreditorer, anses gaven for givet på det tidspunkt, hvor sikringsakten blev foretaget.
Aftaler med tredjemand om erhvervsløsøre
Har en ægtefælle overladt løsøre til brug i den anden ægtefælles erhvervsvirksomhed, bliver den ægtefælle, der ejer
løsøret, bundet af aftaler om løsøret, som den anden ægtefælle har indgået med tredjemand. Dette gælder dog ikke, hvis tredjemand
vidste eller burde vide, at ægtefællen ikke var berettiget til at indgå aftalen.
Afsnit II
Særeje og forhåndsaftaler om formuedelingen
Kapitel 4
Aftaler om særeje
Ægtefæller kan ved ægtepagt indgå følgende aftaler om særeje:
-
At en ægtefælle ved formuedeling ved separation eller skilsmisse beholder sin formue, men at formuen deles ved en ægtefælles
død. Særeje efter denne bestemmelse betegnes skilsmissesæreje.
-
At en ægtefælle ved formuedeling ved separation eller skilsmisse beholder sin formue, og at ægtefællens formue ved formuedeling
i forbindelse med dødsboskifte tilkommer den pågældende ægtefælle eller dennes arvinger. Særeje efter denne bestemmelse betegnes
fuldstændigt særeje.
-
At en aftale om fuldstændigt særeje kun skal gælde, hvis en bestemt af ægtefællerne dør først, eller kun skal gælde førstafdøde
ægtefælles eller længstlevende ægtefælles skilsmissesæreje. Særeje efter denne bestemmelse betegnes kombinationssæreje.
Stk. 2.
En aftale efter stk. 1 kan begrænses til at angå følgende:
-
Et eller flere aktiver. Særeje efter denne bestemmelse betegnes genstandssæreje.
-
En del af en ægtefælles formue, afhængigt af hvordan eller hvornår ægtefællen har erhvervet den pågældende formue. Særeje efter
denne bestemmelse betegnes erhvervelsessæreje.
-
En brøkdel eller procentdel af en ægtefælles formue eller af et eller flere aktiver. Særeje efter denne bestemmelse betegnes
brøkdelssæreje.
-
Et bestemt beløb eller et bestemt beløb af værdien af et eller flere aktiver. Særeje efter denne bestemmelse betegnes
sumsæreje.
-
Hele en ægtefælles formue med undtagelse af et bestemt beløb eller med undtagelse af et bestemt beløb af værdien af et eller
flere aktiver. Det beløb, der efter denne bestemmelse ikke er særeje, betegnes sumdeling.
Stk. 3.
Ægtefæller kan aftale, at beløb, der er sumsæreje og sumdeling, skal pristalsreguleres efter nettoprisindekset, jf. lov om
beregning af et nettoprisindeks.
Stk. 4.
Ægtefæller kan endvidere aftale, at beløb, der er sumdeling, skal forhøjes med et årligt beløb eller en årlig procentsats eller
skal optrappes over en fastlagt periode.
Stk. 5.
Særeje efter stk. 1-4 kan tidsbegrænses eller aftrappes over en bestemt periode. Det skal fremgå af aftalen, hvilket tidspunkt
tidsbegrænsningen og aftrapningen skal regnes fra.
Ægtefæller kan ved ægtepagt aftale, at en pensionsrettighed skal være særeje, jf. § 12. En sådan aftale kan også omfatte
fremtidige indbetalinger på pensionsrettigheden.
Ægtefæller kan ved ægtepagt aftale, at særeje bestemt af tredjemand helt eller delvis skal være en anden form for særeje,
jf. § 12, eller skal være delingsformue.
Stk. 2.
En aftale efter stk. 1 er kun gyldig, hvis den er i overensstemmelse med tredjemands bestemmelser om særeje, jf. § 23.
Kapitel 5
Forhåndsaftaler om formuedelingen
Alders-, kapital- og ratepensioner
Ægtefæller kan ved ægtepagt aftale, at værdien af en alders-, kapital- eller ratepension skal indgå i formuedelingen ved
separation eller skilsmisse.
Personlige erstatninger
Ægtefæller kan ved ægtepagt aftale, at en personlig erstatning, godtgørelse eller forsikringsudbetaling, jf. § 36, stk. 1
og 2, helt eller delvis skal indgå i formuedelingen. Aftalen kan begrænses til at gælde formuedelingen ved en ægtefælles død,
herunder hvis en bestemt ægtefælle dør først, eller til at omfatte førstafdødes eller længstlevendes rettigheder.
Uoverdragelige og personlige rettigheder
Ægtefæller kan ved ægtepagt aftale, at værdien af en rettighed omfattet af § 37 helt eller delvis skal indgå i
formuedelingen. Aftalen kan begrænses til at gælde formuedelingen ved en ægtefælles død, herunder hvis en bestemt ægtefælle dør
først, eller til at omfatte førstafdøde eller længstlevende ægtefælles rettigheder.
Gæld
Ægtefæller kan ved ægtepagt aftale, i hvilket omfang gæld skal fradrages i delingsformuen ved formuedeling ved
separation, skilsmisse og død, jf. dog stk. 2-4 og § 30.
Stk. 2.
Ægtefæller kan ikke aftale, at gæld, som ikke er stiftet ved aftalens indgåelse eller stiftes i forbindelse med aftalen, og som
efter § 29, stk. 2, ville skulle fradrages i formue, der ikke indgår i delingen, skal fradrages i delingsformuen.
Stk. 3.
Ægtefæller kan endvidere ikke aftale, at gæld skal fradrages i delingsformuen ved en ægtefælles død, men ikke ved separation eller
skilsmisse.
Stk. 4.
En aftale efter stk. 1 kan ikke tidsbegrænses.
Kapitel 6
Ægtepagter
Ægtefæller og kommende ægtefæller kan oprette en ægtepagt.
En ægtepagt er kun gyldig, når den er underskrevet af begge ægtefæller og tinglyst i personbogen efter reglerne herom i
lov om tinglysning. Skal en ægtefælles værge efter værgemålsloven give samtykke til ægtepagten, er ægtepagten kun gyldig, hvis
også værgen har underskrevet den.
En ægtepagt kan kun ændres eller ophæves ved ægtepagt, jf. § 20.
Enhver af ægtefællerne kan anmode om, at en ægtepagt tinglyses, jf. §§ 20 og 21.
Kapitel 7
Arveladers og gavegivers bestemmelser om særeje
Arvelader og gavegiver kan træffe samme bestemmelser om særeje, som ægtefæller kan aftale efter § 12, dog ikke om
sumsæreje eller sumdeling efter § 12, stk. 2, nr. 4 og 5.
Stk. 2.
Arvelader og gavegiver kan bestemme, at modtageren og dennes ægtefælle skal kunne ændre en bestemmelse om særeje efter stk. 1, og
kan fastsætte betingelser herfor.
Stk. 3.
Bestemmelse efter stk. 1 og 2 vedrørende arv skal træffes ved testamente.
Kapitel 8
Almindelige bestemmelser for særeje
Erhverves et aktiv for både særeje og delingsformue, er aktivet brøkdelssæreje, jf. § 12, stk. 2, nr. 3. Brøken
fastsættes efter forholdet mellem de midler, der er anvendt ved erhvervelsen.
Stk. 2.
Erhverves et aktiv for særeje og ved gældsovertagelse eller lånoptagelse, er aktivet særeje af samme art som det anvendte særeje.
Det, der træder i stedet for særeje, og indtægter af særeje er særeje.
Stk. 2.
Ægtefæller kan ved ægtepagt aftale, at det, der træder i stedet for særeje, skal være delingsformue, og at indtægter af særeje
skal være delingsformue. En aftale efter 1. pkt. kan ikke tidsbegrænses.
Afsnit III
Formuedeling ved separation og skilsmisse
Kapitel 9
Formuedelingen
Gennemførelse af formuedelingen
Følgende aktiver og krav indgår ikke i ligedelingen af ægtefællernes delingsformue ved separation eller skilsmisse efter
§ 5, stk. 1, 1. pkt.:
-
Særeje.
-
Personlige genstande omfattet af § 31.
-
Pensionsrettigheder omfattet af §§ 34 og 35.
-
Personlige erstatninger omfattet af § 36.
-
Uoverdragelige og personlige rettigheder omfattet af § 37.
-
Regulerings- og misbrugskrav efter kapitel 11.
-
Kompensationskrav efter kapitel 12 og 13.
-
En ægtefælles krav på underholdsbidrag fra den anden ægtefælle efter denne lov eller efter lov om ægteskabs indgåelse og
opløsning.
Stk. 2.
Inden ligedeling efter stk. 1 fradrages gæld efter § 29, jf. dog § 30.
Stk. 3.
En ægtefælles delingsformue indgår ikke i ligedelingen, hvis ægtefællens gæld efter § 29, jf. dog § 30, overstiger ægtefællens
delingsformue.
Stk. 4.
Ligedeling efter stk. 1-3 fraviges, i det omfang det følger af en aftale efter § 32 eller en bestemmelse efter § 33.
Stk. 5.
Hvis en af ægtefællerne dør inden separation eller skilsmisse, finder reglerne i afsnit IV anvendelse.
Ophørsdagen
Ved formuedelingen indgår de aktiver og passiver, som hver ægtefælle havde ved udgangen af det døgn, hvor
Familieretshuset modtog anmodning om separation eller skilsmisse, jf. dog stk. 2 og 3. Denne dag betegnes ophørsdagen.
Stk. 2.
Efter indstilling fra bobehandleren kan skifteretten bestemme en anden ophørsdag end den dag, der følger af stk. 1, hvis ganske
særlige forhold gør sig gældende.
Stk. 3.
Ægtefæller kan i forbindelse med separation eller skilsmisse aftale en anden ophørsdag.
Stk. 4
Er en anmodning om skilsmisse bortfaldet, fordi betingelserne for skilsmissen i § 42 a, stk. 2, i lov om ægteskabs indgåelse og
opløsning ikke er opfyldt, opretholdes ophørsdagen efter stk. 1, hvis en ægtefælle inden 4 uger efter modtagelse af meddelelse om,
at ansøgningen er bortfaldet, indgiver anmodning om separation eller skilsmisse.
Tidspunktet for værdiansættelsen
Ægtefællernes aktiver og passiver indgår i formuedelingen med værdien på udlægstidspunktet eller ved skiftets afslutning,
hvis de ikke er udlagt forinden.
Gæld
Ved opgørelsen af delingsformuen fradrages gæld, der har sikkerhed i aktiver, der er delingsformue. Endvidere fradrages
usikret gæld, der er stiftet til brug for anskaffelse, forbedring eller vedligeholdelse af aktiver, der er delingsformue, eller i
øvrigt kan henføres til sådanne aktiver.
Stk. 2.
Gæld, der har sikkerhed i aktiver, der ikke indgår i formuedelingen, og usikret gæld, der er stiftet til brug for anskaffelse,
forbedring eller vedligeholdelse af aktiver, der ikke indgår i delingen, eller i øvrigt kan henføres til sådanne aktiver,
fradrages ikke i delingsformuen. Gælden fradrages dog i delingsformuen, i det omfang gælden overstiger den del af ægtefællens
formue, der ikke indgår i delingen.
Stk. 3.
Gæld, der ikke er omfattet af stk. 1 eller 2, fradrages skønsmæssigt i en ægtefælles delingsformue efter forholdet mellem værdien
af ægtefællens delingsformue og formue, der ikke indgår i delingen.
Stk. 4.
Det er uden betydning for fradrag af gæld efter stk. 1-3, at der efter stiftelsen af gælden stilles sikkerhed for gælden, eller at
en sikkerhedsstillelse ændres.
Uanset § 29 og en eventuel aftale efter § 18 har en ægtefælle ikke pligt til ved formuedelingen at betale så meget til
den anden ægtefælle, at ægtefællen ikke beholder tilstrækkelige midler til at dække sine forpligtelser.
Personlige genstande
En ægtefælle kan inden formuedelingen udtage aktiver, som udelukkende tjener til ægtefællens personlige brug, i det
omfang aktivernes værdi ikke står i misforhold til ægtefællernes økonomiske forhold. Dette gælder også aktiver, som tilhører den
anden ægtefælles delingsformue.
Aftaler om formuedelingen
Ægtefæller kan i forbindelse med separation eller skilsmisse indgå aftale om delingen af deres formue.
Fravigelse af ligedelingen
Tilhørte den væsentligste del af ægtefællernes delingsformue den ene ægtefælle ved indgåelsen af ægteskabet, eller har
den ene ægtefælle under ægteskabet erhvervet den væsentligste del af delingsformuen ved arv eller gave, og vil ligedeling af
formuen efter § 5, stk. 1, 1. pkt., være åbenbart urimelig, navnlig fordi ægteskabet har været kortvarigt og uden økonomisk
fællesskab af betydning, kan det ved formuedeling bestemmes, at denne ægtefælle helt eller delvis kan beholde værdien af egen
formue.
Kapitel 10
Aktiver, der ikke indgår i formuedelingen
Pensioner
En ægtefælles rimelige pensionsrettigheder indgår ikke i formuedelingen.
Stk. 2.
Beløb fra rimelig alders- og kapitalpension, supplerende engangssum og supplerende engangsydelse, der er udbetalt, indgår ikke i
formuedelingen, i det omfang beløbene ikke må anses for at være forbrugt. Tilsvarende gælder indtægter af beløbene og det, der
træder i stedet for beløbene.
Stk. 3.
Stk. 2 finder ikke anvendelse på beløb, der ved udbetalingen har mistet deres karakter af pensionsopsparing.
Stk. 4.
Værdien af øvrige pensionsrettigheder indgår i formuedelingen.
Har ægteskabet været af kortere varighed, indgår ingen pensionsrettigheder i formuedelingen.
Stk. 2.
Beløb fra alders- og kapitalpension, supplerende engangssum og supplerende engangsydelse, der er udbetalt, indgår ikke i
formuedelingen, i det omfang beløbene ikke må anses for at være forbrugt. Tilsvarende gælder indtægter af beløbene og det, der
træder i stedet for beløbene.
Stk. 3.
Stk. 2 finder ikke anvendelse på beløb, der ved udbetalingen har mistet deres karakter af pensionsopsparing.
Personlige erstatninger
Værdien af en ægtefælles erstatninger, godtgørelser og forsikringsudbetalinger m.v., der skyldes erhvervsevnetab, varigt
men, svie og smerte, kritisk sygdom og tort m.v. som følge af personskade, indgår ikke i formuedelingen, i det omfang det modtagne
er i behold. Det modtagne anses også for at være i behold, hvis det er anvendt til betaling af gæld, der bestod på tidspunktet for
modtagelsen, og som ville kunne fratrækkes i delingsformuen, jf. § 29, stk. 1.
Stk. 2.
Stk. 1 gælder også for værdien af erstatning til en ægtefælle, der har mistet en forsørger, for en ægtefælles godtgørelser efter
§§ 26 og 26 a i lov om erstatningsansvar og for godtgørelser for overtrædelse af lov om etnisk ligebehandling og lov om
ligestilling af kvinder og mænd.
Stk. 3.
Stk. 1 og 2 finder ikke anvendelse på erstatninger for tabt arbejdsfortjeneste, godtgørelser for uberettiget afskedigelse og
lignende godtgørelser, der udbetales i tilknytning til et ansættelsesforhold.
Uoverdragelige og personlige rettigheder
Rettigheder, som ikke kan overdrages eller i øvrigt har personlig karakter, indgår kun i formuedelingen, i det omfang det
er foreneligt med de regler, der gælder for disse rettigheder.
Kapitel 11
Regulerings- og misbrugskrav
Reguleringskrav ved overførsel af delingsformue til særeje m.v.
Har en ægtefælle overført sin delingsformue til egne aktiver, der ikke indgår i formuedelingen, eller har ægtefællen
anvendt sin delingsformue til betaling af egen gæld, der ikke kan fradrages i delingsformuen, har den anden ægtefælle et
reguleringskrav. Størrelsen af reguleringskravet fastsættes ud fra den reduktion af delingsformuen, der er sket ved overførslen
eller betalingen af gælden. Der lægges ved afgørelsen herom vægt på tidspunktet for overførslen eller betalingen af gælden,
stigning og fald i værdien af de omhandlede aktiver og passiver, ægtefællernes formueforhold og omstændighederne i øvrigt.
Stk. 2.
Betaling af gæld omfattet af § 29, stk. 3, og overførsel af midler til pensionsrettigheder, der er omfattet af § 34, stk. 1, og §
35, stk. 1, medfører ikke reguleringskrav efter stk. 1.
Stk. 3.
Reguleringskravet kan kun gøres gældende ved formuedelingen.
Stk. 4.
Overstiger reguleringskravet delingsformuen, udtages halvdelen af den manglende del af kravet af særeje eller alders- og
kapitalpension, supplerende engangssum og supplerende engangsydelse, jf. § 34, stk. 2, og § 35, stk. 2, der tilhører den
ægtefælle, der har foretaget overførslen, jf. stk. 1.
Stk. 5.
Reguleringskrav, der ikke er blevet dækket ved formuedelingen, kan ikke senere gøres gældende.
Reguleringskrav ved overførsel af særeje m.v. til delingsformue
En ægtefælle, der har overført midler, der ikke indgår i formuedelingen, til sin delingsformue, eller som har anvendt
midler, der ikke indgår i formuedelingen, til betaling af egen gæld, der kan fradrages i ægtefællens delingsformue, har et
reguleringskrav. Størrelsen af reguleringskravet fastsættes ud fra den forøgelse af delingsformuen, der er sket ved overførslen.
Der lægges ved afgørelsen herom vægt på tidspunktet for overførslen, stigning og fald i værdien af de aktiver, som midlerne er
overført til, ægtefællernes formueforhold og omstændighederne i øvrigt.
Stk. 2.
Betaling af gæld omfattet af § 29, stk. 3, medfører ikke reguleringskrav efter stk. 1.
Stk. 3.
Reguleringskravet kan kun gøres gældende ved formuedelingen.
Stk. 4.
Reguleringskravet kan kun søges dækket af den delingsformue, der tilhører den ægtefælle, der har foretaget overførslen, jf. stk.
1.
Stk. 5.
Reguleringskrav, der ikke er blevet dækket ved formuedelingen, kan ikke senere gøres gældende.
Misbrugskrav
Har en ægtefælle ved misbrug af rådigheden over sin formue eller på anden uforsvarlig måde væsentligt reduceret
delingsformuen, har den anden ægtefælle krav på at blive stillet, som om formindskelsen ikke havde fundet sted. Sådanne krav
betegnes misbrugskrav.
Stk. 2.
Misbrugskravet kan kun gøres gældende ved formuedelingen.
Stk. 3.
Overstiger misbrugskravet delingsformuen, udtages halvdelen af den manglende del af kravet af særeje eller alders- og
kapitalpension, supplerende engangssum og supplerende engangsydelse, jf. § 34, stk. 2, og § 35, stk. 2, der tilhører den
ægtefælle, der har foretaget misbruget, jf. stk. 1.
Stk. 4.
Misbrugskrav, der ikke er blevet dækket ved formuedelingen, kan senere gøres gældende mod den anden ægtefælle for halvdelen af den
del af kravet, der ikke er blevet dækket.
Kapitel 12
Kompensationskrav i særlige situationer
En ægtefælle har medvirket til at bevare eller forøge den anden ægtefælles formue
En ægtefælle, der har medvirket til at bevare eller forøge den anden ægtefælles formue, som ikke indgår i delingen,
herunder gennem arbejde i hjemmet, varetagelse af omsorgen for børnene, fordeling af familiens udgifter eller på anden lignende
måde, kan få tilkendt en kompensation.
En ægtefælle er stillet urimeligt økonomisk
Har en ægtefælle formue, der ikke indgår i formuedelingen, kan den anden ægtefælle ved formuedelingen få tilkendt en
kompensation for at sikre, at denne ægtefælle ikke bliver stillet urimeligt økonomisk. Ved vurderingen lægges vægt på ægteskabets
varighed, et eventuelt forudgående samliv, ægtefællernes indtægts-, formue- og pensionsforhold og omstændighederne i øvrigt.
Tidsfrister for sagsanlæg
Sag om krav efter §§ 41 og 42 kan tidligst anlægges, når der er indgivet anmodning til Familieretshuset om separation
eller skilsmisse.
Stk. 2.
Krav efter §§ 41 og 42 kan ikke gøres gældende, efter at skifte af ægtefællernes delingsformue eller sameje om flere særejeaktiver
er afsluttet med en stadfæstet boopgørelse, jf. dog § 78 i lov om ægtefælleskifte m.v.
Kapitel 13
Pensionskompensation
Fællesskabskompensation
Der kan ved formuedelingen tilkendes en ægtefælle en kompensation, hvis
-
ægtefællen under ægteskabet har foretaget en mindre pensionsopsparing, end hvad der svarer til en rimelig pensionsordning for
den pågældende, og
-
dette skyldes, at ægtefællen af hensyn til familien eller den anden ægtefælle helt eller delvis har været uden for
arbejdsmarkedet, haft orlov eller arbejdet på nedsat tid.
Stk. 2.
Kompensationen kan højst udgøre halvdelen af forskellen mellem værdien af den pensionsopsparing, hver af ægtefællerne har
foretaget under ægteskabet af delingsformue.
Rimelighedskompensation
Der kan ved formuedelingen tilkendes en ægtefælle en kompensation for at sikre, at denne ikke stilles urimeligt i
pensionsmæssig henseende, hvis
-
ægteskabet har været af længere varighed og
-
der er stor forskel i værdierne af ægtefællernes pensionsrettigheder.
Stk. 2.
Ved afgørelsen skal der tages hensyn til ægteskabets varighed, ægtefællernes formueforhold og omstændighederne i øvrigt.
Kompensationsbetaling
Kompensationsbeløb, som en ægtefælle efter §§ 44 og 45 skal betale til den anden ægtefælle, betales kontant.
Stk. 2.
Kan en ægtefælle ikke betale beløbet kontant uden at sælge fast ejendom eller løsøre, der er nødvendigt for at opretholde den
pågældende ægtefælles erhverv, eller uden at blive afskåret fra at bevare eller erhverve en passende bolig, kan skifteretten, hvis
forholdene taler for det, bestemme,
-
at beløbet skal afdrages over en kort årrække mod passende sikkerhedsstillelse og forrentning, eller, hvis dette ikke er
muligt,
-
at ægtefællen i stedet skal give den anden ægtefælle en andel af sin alders-, kapital- eller ratepension, eller, hvis dette
ikke er muligt,
-
at beløbet skal afdrages over en kort årrække, når en pension med løbende livsbetingede ydelser kommer til udbetaling.
Stk. 3.
Skal en ægtefælle give den anden ægtefælle en andel af sin alders-, kapital- eller ratepension, gives andelen først af ægtefællens
alders- og kapitalpension. Andelen gives ved en deling af pensionsrettigheden.
Beløb, der skal afdrages efter § 46, stk. 2, nr. 3, registreres og udbetales af pensionsinstituttet. Beløbet reguleres
med satsreguleringsprocenten, jf. lov om en satsreguleringsprocent, indtil pensionen kommer til udbetaling.
Stk. 2.
§ 46, stk. 2 og 3, kan fraviges ved aftale mellem ægtefællerne og pensionsinstituttet.
Stk. 3.
Aftaler ægtefæller ved formuedelingen, at en af dem skal give den anden ægtefælle en andel af sin pensionsrettighed, kan
pensionsinstituttet kræve, at ægtefællerne erklærer, at betingelserne for at yde kompensation efter §§ 44 og 45 og for valg af
delingsmetode efter § 46, stk. 2 og 3, er opfyldt.
Stk. 4.
Pensionsinstituttet kan kræve, at administrationsomkostningerne ved, at en ægtefælle skal give den anden ægtefælle en andel af en
pensionsrettighed, og ved at registrere, opgøre og udbetale beløb efter stk. 1 afholdes af ægtefællerne.
Kapitel 14
Udtagelse af aktiver
Hver ægtefælle kan efter vurdering udtage aktiver, der helt eller delvis indgår i ligedelingen efter § 5, stk. 1, 1. pkt.
Dette gælder også aktiver, der tilhører den anden ægtefælle.
Stk. 2.
Anmoder begge ægtefæller om at udtage samme aktiv, udtages aktivet af den ægtefælle, der ejer aktivet, jf. dog stk. 3.
Stk. 3.
Uanset stk. 2 udtager den anden ægtefælle et aktiv, hvis aktivet for denne har den væsentligste betydning for opretholdelsen af
hjemmet eller fortsættelse af erhverv eller i øvrigt. Retten til at udtage et aktiv efter 1. pkt. omfatter følgende aktiver:
-
Bolig, der udelukkende eller hovedsagelig er bestemt til familiens helårsbolig.
-
Fast ejendom med to beboelseslejligheder, hvoraf den ene udelukkende eller hovedsagelig er bestemt til familiens helårsbolig.
-
Fast ejendom, der er bestemt til familiens fritidsbolig.
-
Indbo i fælles hjem og fritidsbolig.
-
Løsøre, der særlig har tjent den pågældende ægtefælles behov.
-
Erhvervsvirksomhed og erhvervsløsøre.
-
Transportmidler.
Stk. 4.
Stk. 3 gælder også ved udtagelse af aktiver, som ægtefællerne ejer i sameje.
En ægtefælle kan udtage aktiver, selv om værdien overstiger det beløb, der tilfalder denne ægtefælle efter § 26. Det
manglende beløb skal betales kontant.
Stk. 2.
Skifteretten kan i særlige tilfælde bestemme, at beløbet kan betales over en kortere periode, og skifteretten kan fastsætte
vilkårene herfor.
I det omfang pensionsrettigheder indgår i formuedelingen, skal hver ægtefælle udtage sine egne pensionsrettigheder,
medmindre rettighederne kan ophæves. § 46, stk. 2 og 3, og § 47 gælder også ved udtagelse af disse pensionsrettigheder.
Afsnit IV
Formuedeling ved en ægtefælles død
Kapitel 15
Formuedelingen
Gennemførelse af formuedelingen
Ved en ægtefælles død og ved skifte af uskiftet bo i den længstlevende ægtefælles levende live indgår i ligedelingen af
ægtefællernes delingsformue efter § 5, stk. 1, 2. pkt., de aktiver og passiver, som hver ægtefælle havde ved dødsfaldet, bortset
fra følgende aktiver og krav:
-
Hver ægtefælles fuldstændige særeje.
-
Hver ægtefælles uoverdragelige og personlige rettigheder omfattet af § 37.
-
Den længstlevende ægtefælles personlige erstatninger omfattet af § 36, stk. 1 og 2.
-
Den længstlevende ægtefælles pensionsrettigheder efter § 52.
-
Den førstafdøde ægtefælles pensions- og forsikringsrettigheder, der tilfalder en begunstiget.
-
Regulerings-, misbrugs- og kompensationskrav efter § 53.
-
En ægtefælles krav på underholdsbidrag fra den anden ægtefælle efter denne lov eller efter lov om ægteskabs indgåelse og
opløsning.
Den længstlevende ægtefælles pensionsrettigheder
Den længstlevende ægtefælles pensionsrettigheder og lignende rettigheder indgår ikke i formuedelingen efter § 51.
Stk. 2.
Den længstlevende ægtefælles beløb fra alders- og kapitalpension, supplerende engangssum og supplerende engangsydelse, der er
udbetalt, indgår ikke i formuedelingen, i det omfang beløbene ikke må anses for at være forbrugt. Tilsvarende gælder indtægter af
beløbene og det, der træder i stedet for beløbene.
Stk. 3.
Stk. 2 gælder ikke beløb, der ved udbetalingen har mistet deres karakter af pensionsopsparing.
Regulerings-, misbrugs- og kompensationskrav
Ved formuedelingen efter § 51 kan den længstlevende ægtefælle og den førstafdøde ægtefælles dødsbo fremsætte
kompensationskrav efter § 41, og med de ændringer, der følger af stk. 2-5, kan de også fremsætte regulerings- og misbrugskrav
efter kapitel 11.
Stk. 2.
§ 38 om reguleringskrav ved overførsel af delingsformue til egne aktiver, som ikke indgår i formuedelingen, gælder også ved
overførsel af skilsmissesæreje til fuldstændigt særeje.
Stk. 3.
§ 38 om reguleringskrav ved overførsel af delingsformue til egne aktiver, som ikke indgår i formuedelingen, gælder ikke, når
overførslen er sket til den længstlevende ægtefælles pensionsrettigheder, der er omfattet af § 52, stk. 1.
Stk. 4.
§ 39 om reguleringskrav ved overførsel af midler, der ikke indgår i formuedelingen, til delingsformue gælder også ved overførsel
af fuldstændigt særeje til skilsmissesæreje.
Stk. 5.
Er delingsformuen ikke tilstrækkelig til at dække et misbrugskrav efter § 40 fra den førstafdøde ægtefælles dødsbo, kan halvdelen
af det manglende beløb udtages af særeje eller alders- og kapitalpension, supplerende engangssum og supplerende engangsydelse, jf.
§ 52, stk. 2, der tilhører den længstlevende ægtefælle.
Regulerings- og misbrugskrav ved den længstlevende ægtefælles overtagelse af delingsformuen til uskiftet bo
Overtager den længstlevende ægtefælle helt eller delvis delingsformuen til uskiftet bo, og efterlod førstafdøde sig
formue, som ikke indgår i formuedelingen, gælder følgende om regulerings- og misbrugskrav:
-
Har den længstlevende ægtefælle krav på et reguleringsbeløb efter § 38, kan ægtefællen kræve beløbet overført fra den del af
den førstafdøde ægtefælles formue, der ikke indgår i delingen, til det uskiftede bo.
-
Havde den førstafdøde ægtefælle krav på et reguleringsbeløb efter § 39, kan dødsboet kræve beløbet overført fra det uskiftede
bo til den del af den førstafdøde ægtefælles formue, der ikke indgår i formuedelingen. Beløbet kan dog ikke overstige den
førstafdøde ægtefælles delingsformue, der indgår i det uskiftede bo.
-
En længstlevende ægtefælle, der har krav efter § 40, kan kræve det beløb, hvormed den formue, der indgår i det uskiftede bo, er
formindsket, overført fra den del af den førstafdøde ægtefælles formue, der ikke indgår i delingen, til det uskiftede bo.
Formuedeling ved skifte af uskiftet bo
Regulerings- og misbrugskrav efter §§ 38-40, jf. § 53, der ikke er blevet dækket, kan gøres gældende ved skifte af
uskiftet bo.
Afsnit V
Ægtefællebidrag og Familieretshusets sagsbehandling
Kapitel 16
Ægtefællebidrag
Forsømmelse af forsørgelsespligt
Der kan efter ansøgning pålægges en ægtefælle, der ikke opfylder sin forsørgelsespligt efter § 4, at betale bidrag til
den anden ægtefælle.
Stk. 2.
Bidrag efter stk. 1 bortfalder, hvis ægtefæller efter samlivsophævelse genoptager samlivet.
Stk. 3.
Stk. 1 finder anvendelse, indtil der er indgået en aftale eller truffet en endelig afgørelse om bidragspligten efter § 50 i lov om
ægteskabs indgåelse og opløsning.
Bidragets størrelse
En afgørelse om bidrag efter § 56 træffes, under hensyn til om den, der ansøger om bidrag, selv kan skaffe sig en efter
sine forhold tilstrækkelig forsørgelse, og om den anden ægtefælle efter sine økonomiske forhold og de øvrige omstændigheder kan
betale bidrag.
Ændring af bidrag
En afgørelse efter § 56 kan efter ansøgning ændres, hvis omstændighederne taler for det.
Stk. 2.
En aftale om bidrag efter § 56 kan efter ansøgning ændres, hvis aftalen skønnes åbenbart urimelig, eller hvis forholdene
væsentligt har forandret sig.
Kapitel 17
Familieretshusets sagsbehandling og domstolsprøvelse m.v.
Sagsbehandling
Ansøgning om fastsættelse eller ændring af bidrag efter §§ 56 og 58 og anmodning om indgivelse af en afgørelse for
familieretten skal indgives til Familieretshuset ved anvendelse af den digitale løsning, som Familieretshuset stiller til rådighed
(digital selvbetjening). Ansøgninger og anmodninger, der ikke indgives ved digital selvbetjening, afvises af Familieretshuset, jf.
dog stk. 2 og 3. Dette gælder dog ikke anmodninger, der indgives af en offentlig myndighed.
Stk. 2.
Finder Familieretshuset, at der foreligger særlige forhold, der gør, at borgeren ikke må forventes at kunne anvende digital
selvbetjening, skal Familieretshuset tilbyde, at ansøgningen eller anmodningen kan indgives på anden måde end ved digital
selvbetjening efter stk. 1. Familieretshuset bestemmer, hvordan en ansøgning eller anmodning omfattet af 1. pkt. skal indgives,
herunder om den skal indgives mundtligt eller skriftligt.
Stk. 3.
Familieretshuset kan helt ekstraordinært ud over i de i stk. 2 nævnte tilfælde undlade at afvise en ansøgning eller anmodning, der
ikke er indgivet ved digital selvbetjening, hvis der ud fra en samlet økonomisk vurdering er klare fordele for Familieretshuset
ved at modtage ansøgningen eller anmodningen på anden måde end digitalt.
Stk. 4.
En digital ansøgning eller anmodning anses for at være kommet frem, når den er tilgængelig for Familieretshuset.
Familieretshuset kan til brug for behandlingen af sager om bidrag efter denne lov få terminaladgang til nødvendige
økonomiske oplysninger om en part hos told- og skatteforvaltningen, herunder i indkomstregisteret.
Ved Familieretshusets behandling af sager efter denne lov finder bestemmelserne i lov om Familieretshuset anvendelse.
Stk. 2.
Afgørelser om afhændelse og pantsætning af fast ejendom, om dispositioner over familiens helårsbolig, om fastsættelse og ændring
af ægtefællebidrag og om behandling af en ansøgning, der ikke er indgivet digitalt, træffes efter bestemmelserne i kapitel 2 og
8-10 i lov om Familieretshuset af Familieretshuset eller familieretten.
Domstolsprøvelse
Familieretshusets afgørelser efter denne lov kan indbringes for familieretten efter bestemmelserne i kapitel 12 i lov om
Familieretshuset.
Stk. 2.
Social- og indenrigsministeren kan fastsætte regler om:
-
Behandling af sager om fast ejendom efter § 1, stk. 3.
-
Behandling af sager om familiens helårsbolig efter § 7, stk. 1.
-
Behandling af sager om ægtefællebidrag efter §§ 56, 58 og 59, herunder om ansøgningsfrister og begyndelses- og
ændringstidspunkter.
Afsnit VI
Internationale forhold
Kapitel 18
Forholdet til fremmed ret
Ægtefællers økonomiske forhold bedømmes efter den lov, der følger af reglerne i §§ 63-70, medmindre overenskomst af 26.
januar 2006 om ændring af konventionen mellem Danmark, Finland, Island, Norge og Sverige indeholdende internationalprivatretlige
bestemmelser om ægteskab, adoption og værgemål undertegnet i Stockholm den 6. februar 1931 finder anvendelse.
Stk. 2.
§§ 63-70 finder ikke anvendelse på ægtefællers forsørgelsespligt efter § 4 og ved fastsættelse og ændring af ægtefællebidrag efter
kapitel 16.
Denne lov finder anvendelse på ægtefællers økonomiske forhold, når de bor her i landet ved indgåelsen af ægteskab, jf.
dog § 65.
For ægtefæller, der ikke boede her i landet ved indgåelsen af ægteskab, finder den lov, der følger af stk. 2-5,
anvendelse på deres økonomiske forhold, jf. dog § 65.
Stk. 2.
Loven i den stat, hvor begge ægtefæller boede ved indgåelsen af ægteskabet, eller hvor de begge først boede samtidig efter
indgåelsen af ægteskabet, finder anvendelse på deres økonomiske forhold, jf. dog stk. 5.
Stk. 3.
Er ægtefæller ikke omfattet af stk. 2, finder loven i den stat, hvor begge ægtefæller var statsborgere ved indgåelsen af
ægteskabet, anvendelse på deres økonomiske forhold, jf. dog stk. 5.
Stk. 4.
Er ægtefæller ikke omfattet af stk. 2 og 3, finder loven i den stat, som begge ægtefæller havde den tætteste tilknytning til ved
indgåelsen af ægteskabet, anvendelse på deres økonomiske forhold, jf. dog stk. 5.
Stk. 5.
Når begge ægtefæller har boet her i landet de seneste 5 år, finder denne lov anvendelse på deres økonomiske forhold.
Ægtefæller kan aftale, at loven i en stat, hvor en af dem bor eller er statsborger ved aftalens indgåelse, skal finde
anvendelse på deres økonomiske forhold.
Stk. 2.
En aftale om, hvilken stats lov der skal anvendes på deres økonomiske forhold, som ægtefæller har indgået i udlandet, gælder her i
landet, hvis aftalen er i overensstemmelse med stk. 1.
Stk. 3.
En ægtepagt eller anden forhåndsaftale om formuedeling er kun gyldig, i det omfang ægtepagten eller aftalen er i overensstemmelse
med den lov, der efter stk. 1 og 2 og §§ 63 og 64 finder anvendelse på ægtefællernes økonomiske forhold.
En aftale efter § 65 skal indgås skriftligt, dateres og underskrives af begge ægtefæller.
Stk. 2.
Har begge ægtefæller bopæl her i landet på tidspunktet for aftalens indgåelse, eller aftaler ægtefællerne, at dansk ret skal
anvendes, skal aftalen indgås ved ægtepagt.
Stk. 3.
Under en verserende retssag om deres økonomiske forhold eller til brug for en kommende retssag herom kan ægtefæller indgå en
aftale efter § 65, stk. 1, uden at iagttage kravene i stk. 1 og 2.
Afgørelse om eksistensen og gyldigheden af en aftale efter §§ 65 og 66 træffes efter dansk ret.
Den lov, der følger af §§ 64 og 65, anvendes på ægtefællernes aktiver og passiver, uanset hvor aktiverne og passiverne
befinder sig.
Stk. 2.
Anvendelse af en stats lov, som udpeges efter §§ 64 og 65, indebærer anvendelse af de gældende regler i den pågældende stat med
undtagelse af statens regler om international privatret.
Uanset hvilken stats lov der finder anvendelse på ægtefællers økonomiske forhold, finder følgende regler ikke anvendelse:
-
Regler, der gør forskel på ægtefællerne afhængigt af deres køn.
-
Regler, der lægger vægt på årsagen til ægteskabets opløsning, herunder hvilken ægtefælle der har taget initiativ hertil.
Stk. 2.
En regel i en anden stats lov anvendes ikke, hvis anvendelsen af reglen vil være åbenbart uforenelig med grundlæggende danske
retsprincipper.
Finder dansk ret ikke anvendelse på ægtefællers økonomiske forhold, og behandles en sag om ægtefællers økonomiske forhold
her i landet, finder følgende bestemmelser anvendelse:
-
Kapitel 2 om dispositioner over familiens helårsbolig.
-
§ 42 om kompensation til en ægtefælle, der er stillet urimeligt økonomisk.
-
§ 48, stk. 3, nr. 1, jf. § 49, om retten til mod betaling at udtage bolig, der udelukkende eller hovedsagelig er bestemt til
familiens helårsbolig.
Internationale overenskomster
Regeringen kan indgå overenskomst med andre stater om forholdet mellem dansk og fremmed rets regler om ægtefællers
formueforhold og forsørgelsespligt under ægteskabet. Overenskomsten finder anvendelse her i landet efter bekendtgørelse i
Lovtidende.
Stk. 2.
Social- og indenrigsministeren kan endvidere fastsætte regler om forholdet mellem danske og andre nordiske landes regler om
ægtefællers formueforhold og forsørgelsespligt under ægteskabet.
Afsnit VII
Ikrafttræden, overgangsregler og territorial anvendelse
Kapitel 19
Ikrafttræden m.v.
Loven træder i kraft den 1. januar 2018.
Stk. 2.
Lov om ægteskabets retsvirkninger, jf. lovbekendtgørelse nr. 1814 af 23. december 2015, ophæves.
Stk. 3.
Bekendtgørelse nr. 1123 af 25. november 2008 om ikrafttræden af overenskomst af 26. januar 2006 om ændring af konventionen mellem
Danmark, Finland, Island, Norge og Sverige indeholdende internationalprivatretlige bestemmelser om ægteskab, adoption og værgemål
undertegnet i Stockholm den 6. februar 1931 forbliver i kraft, indtil den ændres eller ophæves af social- og indenrigsministeren
efter § 71, stk. 2.
Kapitel 20
Overgangsregler
Dispositioner over familiens helårsbolig
Loven finder ikke anvendelse på dispositioner over familiens helårsbolig, der er foretaget før lovens ikrafttræden. For
sådanne dispositioner finder de hidtil gældende regler i lov om ægteskabets retsvirkninger anvendelse.
Dispositioner over fast ejendom og løsøre
De hidtil gældende regler i lov om ægteskabets retsvirkninger om dispositioner over fast ejendom og løsøre finder
anvendelse på dispositioner, der er foretaget før lovens ikrafttræden, jf. dog § 73 om fast ejendom, der anvendes til familiens
helårsbolig.
Gaver til tredjemand
§ 10 finder ikke anvendelse for gaver, der er givet til tredjemand før lovens ikrafttræden.
Aktiver erhvervet for særeje og delingsformue eller for særeje og ved gældsovertagelse eller lånoptagelse og aktiver erhvervet
ved arv og gave med bestemmelse om særeje
Ved vurderingen af, i hvilket omfang aktiver, der er erhvervet før lovens ikrafttræden for både særeje og delingsformue
eller for særeje og ved gældsovertagelse eller lånoptagelse, er særeje, finder de hidtil gældende regler anvendelse.
Stk. 2.
Ved vurderingen af, i hvilket omfang aktiver, som en ægtefælle har modtaget i gave før lovens ikrafttræden med bestemmelse om
særeje, eller som en ægtefælle med bestemmelse om særeje har arvet fra en arvelader, der er afgået ved døden før lovens
ikrafttræden, er særeje, finder de hidtil gældende regler anvendelse.
Formuedeling ved separation og skilsmisse og ved en ægtefælles død
Loven finder ikke anvendelse på formuedeling ved separation og skilsmisse, hvis Statsforvaltningen før lovens
ikrafttræden har modtaget anmodning om separation eller skilsmisse. Loven finder heller ikke anvendelse på formuedeling ved en
ægtefælles død, herunder ved skifte af uskiftet bo, hvis ægtefællen er afgået ved døden før lovens ikrafttræden. Ved formuedeling
i sådanne situationer finder de hidtil gældende regler anvendelse.
Ægtefællebidrag
Loven finder ikke anvendelse på anmodninger om fastsættelse og ændring af ægtefællebidrag, som Statsforvaltningen har
modtaget før lovens ikrafttræden. Sådanne anmodninger behandles efter de hidtil gældende regler.
Internationale forhold
Uanset § 64, stk. 5, finder loven først anvendelse på de økonomiske forhold for ægtefæller, der bor i Danmark ved lovens
ikrafttræden, når de har boet i Danmark i 5 år efter ikrafttrædelsen.
Stk. 2.
Ægtefæller kan efter § 65, jf. § 66, indgå aftale om, at den lov, der fandt anvendelse på deres formueforhold før lovens
ikrafttræden, fortsat skal finde anvendelse.
Stk. 3.
Har ægtefæller før lovens ikrafttræden indgået en aftale om, hvilken stats lov der skal finde anvendelse på deres økonomiske
forhold, er aftalen gyldig fra lovens ikrafttræden, hvis aftalen opfylder betingelserne i §§ 65 og 66.
Stk. 4.
Er en ægtepagt, der er oprettet i udlandet, ikke anmeldt til tinglysning før lovens ikrafttræden efter det hidtil gældende § 53,
stk. 2, i lov om ægteskabets retsvirkninger, er ægtepagten gyldig her i landet fra lovens ikrafttræden, hvis den er gyldig efter
den lov, der anvendes på ægtefællernes økonomiske forhold.
Retshandler til fyldestgørelse af den daglige husholdning m.v.
Har en ægtefælle før lovens ikrafttræden indgået en retshandel, der er omfattet af den hidtil gældende § 11 i lov om
ægteskabets retsvirkninger, finder denne regel efter lovens ikrafttræden anvendelse på ægtefællernes hæftelse over for tredjemand.
Gaver mellem ægtefæller givet uden ægtepagt
Har en ægtefælle før lovens ikrafttræden givet sin ægtefælle en gave, uden at kravet i det hidtil gældende § 30, stk. 1,
i lov om ægteskabets retsvirkninger var opfyldt, anses gaven som gyldigt givet ved lovens ikrafttræden. Bestemmelsen finder dog
anvendelse, hvis den ægtefælle, der har givet gaven, eller denne ægtefælles kreditorer eller arvinger før lovens ikrafttræden har
anlagt retssag med påstand om, at gaven skal tilbagegives.
Tilbagesøgningskrav ved gaver mellem ægtefæller
Den hidtil gældende § 33 i lov om ægteskabets retsvirkninger finder anvendelse på gaver, som den ene ægtefælle har givet
den anden ægtefælle før lovens ikrafttræden.
Bosondring
Har en ægtefælle før lovens ikrafttræden over for skifteretten fremsat anmodning om bosondring, behandles anmodningen
efter de hidtil gældende regler i kapitel 5 i lov om ægteskabets retsvirkninger.
Stk. 2.
Ved formuedeling efter lovens ikrafttræden på grundlag af bosondring finder de hidtil gældende regler anvendelse.
Kapitel 21
Territorial anvendelse
Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland, men kan ved kongelig anordning helt eller delvis sættes i kraft for Færøerne
og Grønland med de ændringer, som de færøske og grønlandske forhold tilsiger.
Lov nr. 1711 af 27. december 2018 (Ændringer som følge af lov om Familieretshuset og skærpet fokus på beskyttelsen af barnet i
sager efter forældreansvarsloven) som ændret ved § 3 i lov nr. 203 af 5. marts 20191) indeholder følgende ikrafttrædelses- og
overgangsbestemmelser:
Ikrafttræden
§ 40
Stk. 1.
Loven træder i kraft den 1. april 2019, jf. dog stk. 2-4.
Stk. 2-5.
(Udelades)
Overgangsbestemmelser
§ 41
Stk. 1.
(Udelades)
Stk. 2.
§ 21, stk. 2, i lov om børns forsørgelse, jf. lovbekendtgørelse nr. 1815 af 23. december 2015, og § 61, stk. 2, i lov nr. 548 af
30. maj 2017 om ægtefællers økonomiske forhold finder anvendelse for afgørelser, som Statsforvaltningen har truffet før lovens
ikrafttræden. Afgørelse efter § 21, stk. 2, 2. pkt., i lov om børns forsørgelse, jf. lovbekendtgørelse nr. 1815 af 23. december
2015, og § 61, stk. 2, 2. pkt., i lov nr. 548 af 30. maj 2017 om ægtefællers økonomiske forhold træffes efter lovens ikrafttræden
af familieretten, hvis afgørelse ikke kan indbringes for højere ret.
Stk. 3-9.
(Udelades)
§ 42
(Udelades)
§ 43
(Udelades)
Social- og Indenrigsministeriet, den 7. august 2019
P.M.V.
Malene Vestergaard
/ Carina Fogt-Nielsen
Officielle noter
- § 3 i lov nr. 203 af 5. marts 2019 trådte i kraft den 25. marts 2019, jf. § 4, stk. 2, i lov nr. 203 af 5. marts 2019.