Bemærk: Vores AI-chatbot indeholder ikke bemærkninger til ændringslove. Har du brug for disse kan de findes ved den paragraf som ændringsloven vedrører.
Du chatter i øjeblikket med: Gældende love inkl. lovbemærkninger, bekendtgørelser & ændringslove
For at ændre, hvad AI'en bruger som informationskilde anvend knapperne nedenfor eller vælg en af dine uploadede filer!
Bekendtgørelse af lov om åben uddannelse (erhvervsrettet voksenuddannelse) m.v.
Herved bekendtgøres lov om åben uddannelse (erhvervsrettet voksenuddannelse) m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 609 af 28. maj 2019,
med de ændringer, der følger af § 4 i lov nr. 1772 af 28. december 2023.
Den ændring, der følger af § 5, nr. 8, i lov nr. 1701 af 27. december 2018 om ændring af lov om arbejdsmarkedsuddannelser m.v.,
lov om forberedende voksenundervisning og ordblindeundervisning for voksne, lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag, lov om
godtgørelse og tilskud til befordring ved deltagelse i erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse og forskellige andre love
(Styrket og mere fleksibel voksen-, efter- og videreuddannelse og flytning af administrationen af VEU-godtgørelsen m.v. til
Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag) er ikke indarbejdet i denne lovbekendtgørelse, da ændringen efterfølgende er ophævet, jf. § 7,
nr. 4, i lov nr. 1772 af 28. december 2023.
Formål
§ 1
Lovens formål er at fremme et bredt udbud af erhvervsrettet uddannelse til den voksne befolkning.
Stk. 2.
Der skal ved tilrettelæggelsen tages hensyn til voksnes praktiske muligheder for at kombinere uddannelse og tilknytning til
arbejdsmarkedet enten ved
tilrettelæggelse på deltid for beskæftigede, herunder beskæftigede, der modtager statens voksenuddannelsesstøtte (SVU) eller
godtgørelse ved deltagelse i erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse, eller ved
tilrettelæggelse på heltid for beskæftigede, herunder beskæftigede, der modtager statens voksenuddannelsesstøtte (SVU) eller
godtgørelse ved deltagelse i erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse.
Stk. 3.
Uddannelsesaktiviteterne skal ligge inden for Børne- og Undervisningsministeriets eller Uddannelses- og Forskningsministeriets
områder.
Område og tilrettelæggelse
§ 2
Åben uddannelse er erhvervsrettede
deltidsuddannelser,
heltidsuddannelser tilrettelagt på deltid,
enkeltfag,
fagspecifikke kurser,
korte kurser,
særligt tilrettelagte uddannelsesforløb og
særskilte moduler.
Stk. 2.
Supplerende uddannelsesaktiviteter med henblik på at opfylde adgangskrav til uddannelser, hvor der er fastsat adgangskrav, og
individuel kompetencevurdering kan udbydes efter reglerne i denne lov. Børne- og undervisningsministeren eller uddannelses- og
forskningsministeren kan fastsætte regler herom.
Stk. 3.
Uddannelserne efter stk. 1, nr. 1 og 2, skal tilrettelægges på deltid sådan, at uddannelserne kan følges af personer med
fuldtidsarbejde, jf. dog stk. 8. Deltagerne har krav på at kunne gennemføre uddannelserne som enkeltfag. Der skal ved
tilrettelæggelsen tages hensyn til voksnes forudsætninger. Hvis der er ledige pladser på en heltidsuddannelse, kan
uddannelsesinstitutionen dog indskrive deltagere på afgrænsede dele af uddannelsen efter reglerne om åben uddannelse.
Stk. 4.
Et enkeltfag er en fagligt afgrænset del af en uddannelse, hvortil der er knyttet en prøve, eksamen eller selvstændig bedømmelse i
øvrigt. Udbudet af enkeltfag skal tilrettelægges efter reglerne i stk. 3, jf. dog stk. 8.
Stk. 5.
Fagspecifikke kurser efter stk. 1, nr. 4, er undervisningsforløb af 1-4 ugers varighed omregnet til heltid, som
uddannelsesinstitutionen fastlægger på basis af de videregående kompetencegivende heltids- eller deltidsuddannelser, som
institutionen er godkendt til at udbyde, og som den modtager tilskud til. Kurserne skal bygge på elementer, som indgår i disse
uddannelser.
Stk. 6.
Korte kurser efter stk. 1, nr. 5, er koncentrerede undervisningsforløb af 1-8 ugers varighed omregnet til heltid, som
uddannelsesinstitutionen fastlægger frit efter lokalt behov inden for rammer fastlagt af børne- og undervisningsministeren eller
uddannelses- og forskningsministeren, jf. stk. 10. I særlige tilfælde kan børne- og undervisningsministeren eller uddannelses- og
forskningsministeren bestemme, at korte kurser kan have en varighed på 3-5 dage omregnet til heltid.
Stk. 7.
Særskilte moduler efter stk. 1, nr. 7, er moduler på videregående niveau, som ikke er en del af en eksisterende videregående
deltidsuddannelse, jf. stk. 1, nr. 1, og hvortil der er knyttet en prøve, eksamen eller selvstændig bedømmelse i øvrigt.
Stk. 8.
Uddannelsesinstitutionerne kan sammensætte uddannelsesaktiviteter efter stk. 1, herunder i kombinationer, der udbydes på heltid
eller deltid i særligt tilrettelagte uddannelsesforløb af op til et års varighed omregnet til heltid. Deltidsuddannelserne efter
stk. 1, nr. 1, kan ligeledes udbydes på heltid inden for denne tidsramme. I de særligt tilrettelagte uddannelsesforløb kan korte
kurser efter stk. 1, nr. 5, almen voksenuddannelse og anden undervisning indgå med op til 1/3 af det samlede uddannelsesforløb.
Stk. 9.
Åben uddannelse kan tilrettelægges som fjernundervisning. Dette gælder dog ikke korte kurser efter stk. 1, nr. 5, medmindre børne-
og undervisningsministeren eller uddannelses- og forskningsministeren bestemmer andet.
Stk. 10.
Børne- og undervisningsministeren eller uddannelses- og forskningsministeren fastsætter nærmere regler om de enkelte
deltidsuddannelser efter stk. 1, nr. 1, om de fagspecifikke kurser efter stk. 1, nr. 4, og om de korte kurser efter stk. 1, nr. 5,
herunder om adgangskrav og udbud, jf. § 3, stk. 4. Uddannelses- og forskningsministeren fastsætter desuden nærmere regler om
særskilte moduler efter stk. 1, nr. 7, herunder om adgangskrav, udbud og godkendelse, jf. § 3, stk. 11.
Stk. 11.
Børne- og undervisningsministeren eller uddannelses- og forskningsministeren kan fastsætte regler om særligt tilrettelagte
uddannelsesforløb, herunder om særskilt godkendelse af uddannelsesforløb efter stk. 1, nr. 6.
Stk. 12.
Børne- og undervisningsministeren eller uddannelses- og forskningsministeren kan fravige reglerne for heltidsuddannelserne,
herunder reglerne om adgangskrav, når de udbydes som åben uddannelse, jf. stk. 1, nr. 2 og 3.
Stk. 13.
Børne- og undervisningsministeren eller uddannelses- og forskningsministeren fastsætter regler om, hvordan uddannelsesaktiviteter
efter stk. 1, nr. 1-3, måles i overensstemmelse med et meritoverførselssystem.
§ 2a
Børne- og undervisningsministeren eller uddannelses- og forskningsministeren kan fastsætte regler om digital tilmelding
til og framelding fra erhvervsrettede uddannelser omfattet af § 2, stk. 1, herunder om,
at uddannelsesinstitutionerne skal informere om digital tilmelding og framelding og yde vejledning og bistand i forbindelse
hermed,
indhold og udformning af ansøgningsskemaer,
frister for ansøgning,
frister for framelding og
betaling ved udeblivelse eller framelding.
Stk. 2.
Børne- og undervisningsministeren eller uddannelses- og forskningsministeren fastsætter regler om, i hvilke tilfælde tilmelding
til og framelding fra erhvervsrettede uddannelser omfattet af § 2, stk. 1, kan ske på anden måde end i digital form.
Stk. 3.
Børne- og undervisningsministeren eller uddannelses- og forskningsministeren fastsætter nærmere regler om, hvilke oplysninger om
deltageren, herunder dennes cpr-nummer, der skal oplyses ved digital tilmelding til og framelding fra erhvervsrettede uddannelser
omfattet af § 2, stk. 1.
§ 2b
En uddannelsesinstitution, der udbyder arbejdsmarkedsuddannelser, er ikke forpligtet til at opkræve vederlag for at
bistå virksomheder og enkeltpersoner med tilmelding og ansøgning om godtgørelse m.v. i forbindelse med tilmeldingen.
Udbud m.v.
§ 3
En uddannelsesinstitutions udbud af åben uddannelse kan omfatte alle de uddannelser, som den er godkendt til at udbyde som
heltidsuddannelse og enkeltfag fra disse uddannelser. Børne- og undervisningsministeren eller uddannelses- og forskningsministeren
kan dog fastsætte begrænsninger i en uddannelsesinstitutions udbud efter 1. pkt. Børne- og undervisningsministeren eller
uddannelses- og forskningsministeren kan godkende, at en uddannelsesinstitution inden for vedkommende ministers område kan udbyde
andre uddannelser som åben uddannelse end dem, der er nævnt i 1. pkt. Vedrører en sådan godkendelse en videregående uddannelse,
finder bestemmelserne i kapitel 4 i lov om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser, kapitel 2 i lov om
maritime uddannelser, kapitel 3 i lov om videregående kunstneriske uddannelsesinstitutioner og kapitel 3 a i lov om videregående
uddannelse (videreuddannelsessystemet) for voksne tilsvarende anvendelse.
Stk. 2.
Børne- og undervisningsministeren eller uddannelses- og forskningsministeren godkender, hvilke uddannelsesinstitutioner inden for
vedkommende ministers område der kan udbyde deltidsuddannelser og enkeltfag herfra.
Stk. 3.
En uddannelsesinstitution inden for Børne- og Undervisningsministeriets eller Uddannelses- og Forskningsministeriets område kan
udbyde fagspecifikke kurser efter § 2, stk. 1, nr. 4, jf. § 2, stk. 5, hvis den er godkendt til at udbyde en eller flere
uddannelser efter lov om erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser, lov om maritime uddannelser, lov om
videregående kunstneriske uddannelsesinstitutioner eller lov om videregående uddannelse (videreuddannelsessystemet) for voksne.
Børne- og undervisningsministeren eller uddannelses- og forskningsministeren kan dog fastsætte begrænsninger i institutionens
adgang til udbud efter 1. pkt.
Stk. 4.
Uddannelsesinstitutioner under Børne- og Undervisningsministeriet eller Uddannelses- og Forskningsministeriet, der er godkendt til
at udbyde erhvervsrettet uddannelse, kan udbyde korte kurser efter § 2, stk. 1, nr. 5, medmindre børne- og undervisningsministeren
eller uddannelses- og forskningsministeren bestemmer andet. Børne- og undervisningsministeren eller uddannelses- og
forskningsministeren kan bestemme, at andre uddannelsesinstitutioner kan udbyde korte kurser.
Stk. 5.
Børne- og undervisningsministeren eller uddannelses- og forskningsministeren kan bestemme, at den enkelte uddannelsesinstitution
ikke kan udbyde en uddannelsesaktivitet efter denne lov, hvis der ikke er behov for, at uddannelsesaktiviteten gennemføres af
institutionen, eller hvis institutionen ikke overholder regler om uddannelsesaktiviteten eller påbud om at gennemføre konkrete
foranstaltninger til oprettelse af forsvarlige uddannelses- eller undervisningsmæssige forhold. Godkendelser efter stk. 2, kan
tilbagekaldes i de samme tilfælde.
Stk. 6.
Åben uddannelse kan ikke forbeholdes bestemte virksomheder eller lignende, jf. dog § 4 om indtægtsdækket virksomhed. I tilfælde,
hvor børne- og undervisningsministeren eller uddannelses- og forskningsministeren har bestemt, at korte kurser kan have en
varighed på 3-5 dage, jf. § 2, stk. 6, 2. pkt., kan vedkommende minister bestemme, at korte kurser efter § 2, stk. 1, nr. 5, kan
forbeholdes kursusdeltagere fra enkelte institutioner m.v.
Stk. 7.
Uddannelsesinstitutionerne fastsætter antallet af uddannelsespladser ved åben uddannelse, jf. dog stk. 9. Børne- og
undervisningsministeren eller uddannelses- og forskningsministeren kan fastsætte optagelsestal for enkelte deltidsuddannelser
efter § 2, stk. 1, nr. 1, eller for enkelte uddannelser og uddannelsesaktiviteter nævnt i § 6, stk. 2.
Stk. 8.
Udbud af åben uddannelse skal annonceres offentligt. Børne- og undervisningsministeren eller uddannelses- og forskningsministeren
kan pålægge uddannelsesinstitutionerne at anvende et fælles informationssystem ved annoncering af udbud af åben uddannelse.
Stk. 9.
Børne- og undervisningsministeren eller uddannelses- og forskningsministeren kan pålægge uddannelsesinstitutioner under
vedkommende minister at udbyde åben uddannelse.
Stk. 10.
Udbud af individuel kompetencevurdering følger udbuddet af uddannelserne. Børne- og undervisningsministeren eller uddannelses- og
forskningsministeren kan fastsætte regler om udbuddet.
Stk. 11.
Uddannelsesinstitutioner under Uddannelses- og Forskningsministeriet, der er godkendt til at udbyde erhvervsrettet videregående
uddannelse, kan udbyde særskilte moduler efter § 2, stk. 1, nr. 7, efter godkendelse af uddannelses- og forskningsministeren.
§ 3a
Børne- og undervisningsministeren eller uddannelses- og forskningsministeren kan fastsætte nærmere regler om, at
markedsføring af uddannelse efter denne lov skal ske i overensstemmelse med lovens formål.
§ 4
Uddannelsesinstitutionerne kan udbyde åben uddannelse som indtægtsdækket virksomhed uden tilskud efter denne lov til
virksomheder eller lignende. Uddannelsesaktiviteten kan tilrettelægges efter aftale med den eller de pågældende virksomheder.
Stk. 2.
Uddannelsesinstitutionerne kan efter reglerne om indtægtsdækket virksomhed frit udbyde efter- og videreuddannelse, der ikke er
omfattet af denne lov eller anden lovgivning.
Selvstuderende
§ 5
Enhver kan som selvstuderende aflægge prøver og deltage i anden bedømmelse, der indgår i udbudt åben uddannelse, uden at
have deltaget i undervisningen, jf. dog stk. 3, medmindre børne- og undervisningsministeren eller uddannelses- og
forskningsministeren bestemmer andet. Uddannelsesinstitutionerne kan godkende, at selvstuderende aflægger prøver og deltager i
anden bedømmelse, der indgår i andre uddannelser under Børne- og Undervisningsministeriet eller Uddannelses- og
Forskningsministeriet.
Stk. 2.
Prøver og anden bedømmelse kan tilrettelægges særskilt for selvstuderende. Prøverne m.v. aflægges ved de uddannelsesinstitutioner,
der udbyder uddannelserne.
Stk. 3.
Selvstuderende kan ikke ved at benytte adgangen til at aflægge prøver efter stk. 1 opnå flere eksamensforsøg end det antal, der
følger af reglerne for den enkelte uddannelse.
Tilskud m.v.
§ 6
Staten yder tilskud til delvis dækning af undervisningsudgifter inkl. prøver og anden bedømmelse og udgifter til
administration, ledelse og bygningsdrift ved åben uddannelse og ved supplerende uddannelsesaktiviteter efter § 2, stk. 2, jf. dog
stk. 2, stk. 5, 2. pkt., stk. 8 og 9 samt § 4 om indtægtsdækket virksomhed. Staten yder tilskud efter 1. pkt. til delvis dækning
af udgifter ved udstedelse af eksamensbevis.
Stk. 2.
Staten yder tilskud til dækning af de udgifter, der er nævnt i stk. 1, jf. dog stk. 5, 2. pkt., og § 8, stk. 3, ved følgende
uddannelser og uddannelsesaktiviteter:
Arbejdsmarkedsuddannelser efter lov om arbejdsmarkedsuddannelser m.v., dog undtaget Træningsskolens arbejdsmarkedsuddannelser
(TAMU).
Enkeltfag på erhvervsuddannelserne efter denne lov.
Deltidsuddannelser efter denne lov på niveau med erhvervsuddannelser og enkeltfag herfra.
Enkeltfag på fodterapeutuddannelsen efter denne lov.
Deltidsuddannelser ved social- og sundhedsuddannelserne efter denne lov og enkeltfag herfra.
Stk. 3.
Staten yder tilskud til dækning af individuel kompetencevurdering i forbindelse med uddannelser og uddannelsesaktiviteter efter
denne lov og lov om videregående uddannelse (videreuddannelsessystemet) for voksne.
Stk. 4.
Børne- og undervisningsministeren kan fastsætte særlige regler om tilskud til arbejdsmarkedsuddannelser og enkeltfag, der er
optaget i en fælles kompetencebeskrivelse efter lov om arbejdsmarkedsuddannelser m.v., med lille elevtilgang.
Stk. 5.
Tilskuddet bestemmes på grundlag af antallet af årselever eller årsstuderende og af en takst pr. årselev eller årsstuderende, der
fastlægges i de årlige finanslove for grupper af uddannelser og uddannelsesaktiviteter. Kursister med en videregående uddannelse
indgår ikke i beregningen af tilskud til de uddannelser, der er nævnt i stk. 2. Kursister omfattet af § 13 a i lov om
arbejdsmarkedsuddannelser m.v. indgår ikke i beregningen af tilskud til arbejdsmarkedsuddannelser og enkeltfag, der er optaget i
en fælles kompetencebeskrivelse. Børne- og undervisningsministeren eller uddannelses- og forskningsministeren træffer beslutning
om placering af de enkelte uddannelser og uddannelsesaktiviteter i grupper.
Stk. 6.
Det kan i de årlige finanslove bestemmes, at deltidsuddannelser og enkeltfag herfra efter § 2, stk. 1, nr. 1 og 3, udbydes uden
tilskud efter denne lov eller som indtægtsdækket virksomhed. Korte kurser efter § 2, stk. 1, nr. 5, udbydes som indtægtsdækket
virksomhed medmindre andet bestemmes i de årlige finanslove.
Stk. 7.
Børne- og undervisningsministeren eller uddannelses- og forskningsministeren kan fastsætte nærmere regler om tilskuddet og om
opgørelse af antallet af årselever eller årsstuderende, herunder kriterierne for opgørelsen.
Stk. 8.
Børne- og undervisningsministeren eller uddannelses- og forskningsministeren kan for de enkelte uddannelsesinstitutioner fastsætte
et loft for, hvor stort et tilskud der kan ydes til alle eller grupper af uddannelser og uddannelsesaktiviteter nævnt i stk. 2.
Stk. 9.
Børne- og undervisningsministeren eller uddannelses- og forskningsministeren kan endvidere for de enkelte uddannelsesinstitutioner
fastsætte et loft for, hvor stort et tilskud der kan ydes til konkrete uddannelser eller uddannelsesaktiviteter nævnt i stk. 2
eller i øvrigt omfattet af § 2, stk. 1 og 2.
Stk. 10.
Børne og undervisningsministeren eller uddannelses- og forskningsministeren fastsætter regler om tilskud til delvis dækning af
udgifter til afgangsprojekter ved fleksible forløb samt vejledning og udarbejdelse af uddannelsesplaner efter § 17, jf. § 25, stk.
2, i lov om videregående uddannelse (videreuddannelsessystemet) for voksne.
Stk. 11.
Børne og undervisningsministeren kan betinge tilskud til konkrete arbejdsmarkedsuddannelser og enkeltfag, der er optaget i en
fælles kompetencebeskrivelse efter lov om arbejdsmarkedsuddannelser m.v., af, at uddannelsesinstitutionerne bringer udførelse af
nærmere bestemte dele af uddannelsen eller uddannelsesaktiviteten i offentligt udbud. Ministeren kan efter udtalelse fra Rådet for
Voksen- og Efteruddannelse fastsætte nærmere regler om den i 1. pkt. nævnte ordning, herunder om udbud og udfordring. Reglerne kan
give nævnet efter § 12 beføjelser i forhold til konflikter mellem uddannelsesinstitutioner og private initiativtagere om udbud og
udfordring og kan bestemme, at der ud over de i § 12, stk. 2, nævnte medlemmer deltager et eller flere sagkyndige medlemmer ved
afgørelsen af disse sager.
Stk. 12.
Uddannelses- og forskningsministeren kan fastsætte regler om tilskud til enkeltfag, der indgår i erhvervsrettede videregående
heltidsuddannelser, og som gennemføres af talentfulde elever i ungdomsuddannelser.
Stk. 13.
Uanset stk. 1, 2 og 5 kan der på de årlige finanslove fastsættes særskilte takster for fjernundervisning ved uddannelser og
uddannelsesaktiviteter, der udbydes efter denne lov, herunder at der ved fjernundervisning ikke ydes tilskud til dækning af
institutionernes udgifter til bygningsdrift.
§ 6a
Til institutioner, der er godkendt efter lov om erhvervsakademier for videregående uddannelser, lov om institutioner for
erhvervsrettet uddannelse og lov om professionshøjskoler for videregående uddannelser, ydes tilskud efter § 6, stk. 1 og 2, ikke
til dækning af udgifter til betaling af afgifter i henhold til momsloven. Fuld deltagerbetaling efter § 8, stk. 4, omfatter ikke
dækning af de i 1. pkt. nævnte institutioners udgifter til betaling af afgifter i henhold til momsloven.
Stk. 2.
Børne- og undervisningsministeren eller uddannelses- og forskningsministeren kompenserer institutionerne for udgifter til betaling
af afgifter i henhold til momsloven, som efter momsloven ikke kan fradrages ved en virksomheds opgørelse af afgiftstilsvaret
(ikkefradragsberettiget købsmoms), og som institutionerne afholder ved køb af varer og tjenesteydelser, til hvilke der ydes
tilskud efter § 6, stk. 1 og 2, eller som bruges ved undervisningsaktiviteter, hvor der opkræves fuld deltagerbetaling efter § 8,
stk. 4.
Stk. 3.
Børne- og undervisningsministeren eller uddannelses- og forskningsministeren fastsætter nærmere regler om kompensationen efter
stk. 2 og kan herunder beslutte, at der skal etableres en a conto-ordning for momskompensationen til institutionerne.
§ 7
Børne- og undervisningsministeren eller uddannelses- og forskningsministeren kan yde tilskud samt på vilkår fastsat efter
forhandling med finansministeren lån og statsgaranti for oprettelse af lån til gennemførelsen af forsøgs- og udviklingsarbejde og
til køb af apparatur og undervisningsmateriel i forbindelse hermed.
Stk. 2.
Børne- og undervisningsministeren eller uddannelses- og forskningsministeren kan fastsætte nærmere regler om tildeling af tilskud
efter stk. 1.
Deltagerbetaling
§ 8
Uddannelsesinstitutionen opkræver betaling for deltagelse i undervisningen inkl. prøver og anden bedømmelse, jf. dog
stk. 3 og stk. 6. Betalingen omfatter det antal eksamensforsøg, der er mulighed for efter reglerne for den enkelte uddannelse,
medmindre institutionen i vilkårene udtrykkeligt har fastsat, at betalingen kun omfatter et lavere antal, dog mindst to forsøg.
Stk. 2.
Uddannelsesinstitutionen skal udarbejde et beregningsgrundlag til brug ved fastsættelse af deltagerbetalingen. Børne- og
undervisningsministeren eller uddannelses- og forskningsministeren kan fastsætte regler for udarbejdelse af beregningsgrundlag.
Børne- og undervisningsministeren eller uddannelses- og forskningsministeren kan indhente oplysninger om beregningsgrundlag.
Stk. 3.
Børne- og undervisningsministeren kan for enkelte, grupper af eller alle uddannelser og uddannelsesaktiviteter nævnt i § 6, stk.
2, bestemme, at der alene ydes tilskud til delvis dækning af udgifter til uddannelserne og uddannelsesaktiviteterne, samt at der
opkræves betaling herfor.
Stk. 4.
For de kursister, der er nævnt i § 6, stk. 5, 2. pkt., opkræves fuld deltagerbetaling. For kursister, der er nævnt i § 6, stk. 5,
3. pkt., opkræves fuld deltagerbetaling fra kriminalforsorgen. Ved fuld deltagerbetaling forstås en betaling, der svarer til
taxametertilskuddene og den almindelige deltagerbetaling.
Stk. 5.
Børne- og undervisningsministeren eller uddannelses- og forskningsministeren kan fastsætte nærmere regler om deltagerbetalingen,
herunder om størrelsen, bortfald og tilbagebetaling af deltagerbetalingen, og om, hvilke oplysninger der skal gives i forbindelse
med tilmelding.
Stk. 6.
Uddannelses- og forskningsministeren kan fastsætte regler om, at der ikke kan opkræves deltagerbetaling for enkeltfag, der indgår
i erhvervsrettede videregående heltidsuddannelser, jf. § 2, stk. 1, nr. 3, jf. stk. 4, og som gennemføres af talentfulde elever i
ungdomsuddannelser.
Stk. 7.
Uddannelses- og forskningsministeren fastsætter regler om, hvilke udenlandske studerende på videregående uddannelser udbudt efter
denne lov institutionen skal opkræve deltagerbetaling for.
§ 8a
Børne- og undervisningsministeren fastsætter efter høring af Rådet for Voksen- og Efteruddannelse regler om
deltagerbetaling for deltagelse i arbejdsmarkedsuddannelser, herunder ved omprøve, og enkeltfag fra erhvervsrettet uddannelse
optaget i en fælles kompetencebeskrivelse og fastlægger en normpris. Deltagerbetaling består af normprisen og kan yderligere
tillægges et beløb efter stk. 2. Børne- og undervisningsministeren kan fastsætte regler om, at enkelte eller grupper af
uddannelser fritages for deltagerbetaling eller dele heraf.
Stk. 2.
Uddannelsesinstitutionen kan ved fastlæggelse af deltagerbetaling efter stk. 1 tillægge et beløb som betaling for en særlig
tilrettelæggelses- og afholdelsesform ved deltagelse i en af de uddannelser eller et af de enkeltfag, der er nævnt i stk. 1. Det
tillagte beløb kan ikke overstige et beløbsloft, som ministeren fastsætter. I annonceringen af udbuddet af en uddannelse eller et
enkeltfag med deltagerbetaling, der indeholder et tillæg, skal institutionen specificere, hvad tillægget dækker.
Stk. 3.
Børne- og undervisningsministeren kan begrænse en institutions udbud af uddannelser og enkeltfag med særlige tilrettelæggelses- og
afholdelsesformer og med deltagerbetaling efter stk. 2 for at sikre, at behovet for udbud af arbejdsmarkedsuddannelser og
enkeltfag optaget i en fælles kompetencebeskrivelse uden særlige tilrettelæggelses- og afholdelsesformer kan dækkes.
§ 9
Uddannelsesinstitutionen opkræver betaling hos den selvstuderende til dækning af udgifterne til afholdelse af prøve eller
anden bedømmelse efter § 5. Børne- og undervisningsministeren eller uddannelses- og forskningsministeren kan fastsætte nærmere
regler om beregningen af udgifterne.
§ 10
(Ophævet)
Betaling i øvrigt
§ 10a
Bestyrelsen for en uddannelsesinstitution kan beslutte, at institutionen ved tilmeldinger til alle
arbejdsmarkedsuddannelser og enkeltfag optaget i en fælles kompetencebeskrivelse skal stille som vilkår, at der skal ske betaling
efter stk. 2-6 og regler fastsat i medfør af stk. 7. Vilkårene kan kun gælde for arbejdsgiveres og selvstændigt erhvervsdrivendes
tilmelding af deltagere.
Stk. 2.
Ved en tilmeldt deltagers udeblivelse fra uddannelsens første dag betaler arbejdsgiveren eller den selvstændige erhvervsdrivende
2.500 kr. for uddannelser med en vejledende varighed på til og med 37 lektioner og 3.500 kr. for uddannelser med en vejledende
varighed på mere end 37 lektioner.
Stk. 3.
Ved en tilmeldt deltagers framelding senere end 1 uge før uddannelsens første dag betaler arbejdsgiveren eller den selvstændigt
erhvervsdrivende 1.500 kr. for uddannelser med en vejledende varighed på til og med 37 lektioner og 2.500 kr. for uddannelser med
en vejledende varighed på mere end 37 lektioner.
Stk. 4.
Dokumenterer arbejdsgiveren eller den selvstændigt erhvervsdrivende, at udeblivelse eller framelding skyldes lovligt forfald,
fritages denne for betalingen.
Stk. 5.
Såfremt en arbejdsgiver eller selvstændigt erhvervsdrivende erstatter en udeblevet eller frameldt deltager med en anden deltager,
skal arbejdsgiveren eller den selvstændigt erhvervsdrivende ikke betale for udeblivelsen eller frameldingen. Det samme gælder, når
uddannelsen eller enkeltfaget aflyses på institutionens foranledning, medmindre institutionen aflyser på grund af udeblivelse på
første undervisningsdag.
Stk. 6.
Såfremt en arbejdsgiver betaler tillægspris for afholdelse af et hold med færre deltagere end det annoncerede minimumsantal, jf. §
10 b, skal arbejdsgiveren ikke betale for udeblivelse eller framelding.
Stk. 7.
Børne- og undervisningsministeren kan fastsætte regler om vilkår for betaling ved udeblivelse eller framelding.
§ 10b
Uddannelsesinstitutionen kan aftale med en arbejdsgiver, at denne betaler en tillægspris for, at institutionen
gennemfører undervisningen på en arbejdsmarkedsuddannelse eller et enkeltfag inden for en fælles kompetencebeskrivelse med færre
deltagere end det antal deltagere, der i annonceringen af udbuddet af uddannelsen eller enkeltfaget er angivet som minimum for
gennemførelse. Der kan tidligst indgås en sådan aftale 5 dage før første undervisningsdag. Tillægsprisen kan helt eller delvis
dække institutionens meromkostninger ved at gennemføre undervisningen med færre deltagere.
Forskellige bestemmelser
§ 11
Uddannelsesinstitutionerne skal ved udbud af uddannelsesaktiviteter efter denne lov og ved fastsættelsen af vilkår for
deltagelse og betaling iagttage principperne for god markedsføringsskik og ikke over for deltagerne fastsætte urimelige
aftalevilkår.
Stk. 2.
Uddannelsesinstitutionernes udbud af uddannelsesaktiviteter efter denne lov som indtægtsdækket virksomhed må ikke påføre andre
ubillig priskonkurrence.
Stk. 3.
Uddannelsesinstitutionerne må ikke med tilskud efter denne lov udbyde en uddannelsesaktivitet, der påfører private initiativtagere
ny konkurrence. Dette gælder, hvor den private initiativtagers udbud af uddannelsesaktiviteter hidtil har fundet sted uden
konkurrence fra uddannelsesaktiviteter finansieret helt eller delvis med offentlige midler. Bestemmelsen finder ikke anvendelse på
arbejdsmarkedsuddannelser og enkeltfag optaget i en fælles kompetencebeskrivelse, der udbydes i medfør af lov om
arbejdsmarkedsuddannelserne m.v., jf. § 6, stk. 1, nr. 2.
§ 12
Børne- og undervisningsministeren nedsætter et nævn for udbud af uddannelser efter denne lov til at påse, at § 11 ikke
overtrædes.
Stk. 2.
Nævnet består af en formand, der skal være dommer, og 3 medlemmer. Formanden og et medlem, der skal repræsentere
uddannelsesinstitutionerne, udpeges af børne- og undervisningsministeren. De to øvrige medlemmer udpeges af henholdsvis Dansk
Arbejdsgiverforening og Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen.
Stk. 3.
Formanden og medlemmerne beskikkes af børne- og undervisningsministeren for 4 år ad gangen. Der kan beskikkes stedfortrædere for
medlemmerne.
Stk. 4.
I tilfælde af stemmelighed er formandens stemme afgørende.
Stk. 5.
Børne- og undervisningsministeren sørger for, at nævnet får den nødvendige sekretariatsbistand og sagkyndige bistand.
Stk. 6.
Nævnet fastsætter selv sin forretningsorden.
§ 13
Spørgsmål om overtrædelse af § 11 kan indbringes for nævnet af børne- og undervisningsministeren eller uddannelses- og
forskningsministeren eller af private personer, virksomheder m.fl.
Stk. 2.
Hvis nævnet finder, at § 11, stk. 1, er overtrådt, kan nævnet give uddannelsesinstitutionen en advarsel, pålægge
uddannelsesinstitutionen at ændre markedsføring eller aftalevilkår eller tilsidesætte indgåede vilkår.
Stk. 3.
Hvis nævnet finder, at § 11, stk. 2, er overtrådt, kan nævnet give uddannelsesinstitutionen pålæg om ændret prisberegning og
regnskabsføring. Nævnet kan nedlægge forbud mod en uddannelsesaktivitet, hvis pålæg ikke overholdes.
Stk. 4.
Hvis nævnet finder det sandsynliggjort, at § 11, stk. 3, er overtrådt, bortfalder det ydede tilskud. Børne- og
undervisningsministeren eller uddannelses- og forskningsministeren tager stilling til, om bortfald af tilskud har virkning fra
tilskudsårets begyndelse.
Stk. 5.
Uddannelsesinstitutionerne er forpligtede til at give nævnet de fornødne oplysninger efter nævnets bestemmelse.
Stk. 6.
Nævnets afgørelser kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed.
§ 14
(Ophævet)
§ 15
Børne- og undervisningsministeren eller uddannelses- og forskningsministeren kan fastsætte særlige regler for
uddannelsesinstitutionernes styrelse af åben uddannelse og kan fravige styrelsesbestemmelser i anden lovgivning på vedkommende
ministers område, når formålet med denne lov gør det nødvendigt.
§ 16
Børne- og undervisningsministeren eller uddannelses- og forskningsministeren kan undlade at yde tilskud til åben
uddannelse, hvis vedkommende minister finder det sandsynliggjort, at det ville være i strid med loven.
Stk. 2.
Børne- og undervisningsministeren eller uddannelses- og forskningsministeren kan for uddannelsesinstitutioner m.v., som ikke
følger bestemmelserne i denne lov eller de regler, som vedkommende minister har fastsat, tilbageholde tilskud eller lade tilskud
helt bortfalde, eventuelt kræve tilskud tilbagebetalt, jf. dog § 13, stk. 2 og 3.
Stk. 3.
For meget udbetalt tilskud kan modregnes i kommende tilskudsudbetalinger.
Stk. 4.
Bestemmelserne i stk. 1 og 2 finder tilsvarende anvendelse for lån og for opsigelse af garantitilsagn, jf. § 7.
§ 17
Børne- og undervisningsministeren eller uddannelses- og forskningsministeren kan fra private, kommunale og selvejende
uddannelsesinstitutioner, der udbyder åben uddannelse, indhente regnskabsmæssige oplysninger, der er attesteret af institutionens
revisor.
§ 17a
Børne- og undervisningsministeren kan videregive oplysninger om uddannelsesdeltageres deltagelse i uddannelse efter
denne lov til arbejdsløshedskasser til brug for rådgivning af deres medlemmer i forhold til kompetenceudvikling.
Stk. 2.
Børne- og undervisningsministeren fastsætter nærmere regler om, hvilke oplysninger der kan videregives efter stk. 1. Børne- og
undervisningsministeren kan endvidere fastsætte regler om videregivelse til andre, som har tilsvarende rådgivningsopgaver, og om
betingelserne for videregivelse af oplysninger, herunder personoplysninger.
§ 18
En institutions afgørelser efter denne lov eller efter regler fastsat i medfør af loven kan påklages til børne- og
undervisningsministeren eller uddannelses- og forskningsministeren, jf. dog § 13, stk. 1.
Stk. 2.
Børne- og undervisningsministeren eller uddannelses- og forskningsministeren fastsætter nærmere regler om adgangen til at klage
efter stk. 1 og kan herunder bestemme, at afgørelser ikke skal kunne indbringes for vedkommende minister, samt at omprøve og
ombedømmelse i forbindelse med klager over forhold ved prøver kan resultere i en lavere karakter.
Stk. 3.
Har børne- og undervisningsministeren eller uddannelses- og forskningsministeren bemyndiget en styrelse under Børne- og
Undervisningsministeriet eller Uddannelses- og Forskningsministeriet til at udøve de beføjelser, der i denne lov er tillagt
ministeren, kan den pågældende minister fastsætte regler om fremgangsmåden ved og adgangen til at klage over afgørelser, der er
truffet i henhold til bemyndigelsen, herunder om, at afgørelser ikke kan indbringes for ministeren.
Ikrafttræden m.v.
§ 19
Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende1) og har virkning fra den 1. januar 1994.
Stk. 2.
Følgende love ophæves:
Lov nr. 271 af 6. juni 1985 om efteruddannelse (erhvervsrettede kurser m.v.).
Lov om åben uddannelse (erhvervsrettet voksenuddannelse - deltidsuddannelser og enkeltfagskurser), jf. lovbekendtgørelse nr.
682 af 29. juli 1992.
Stk. 3.
Tilsagte tilskud og indgåede aftaler i henhold til de love, der er nævnt i stk. 2, gennemføres i overensstemmelse med de hidtil
gældende regler.
Stk. 4.
Regler, der er fastsat med hjemmel i de love, der er nævnt i stk. 2, forbliver i kraft, indtil de ophæves eller afløses af regler
fastsat i medfør af denne lov.
§ 20
Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.
Noter
Lov nr. 1378 af 16. december 2014 (Understøttelse af de videregående uddannelsesinstitutioners muligheder for mere og bedre
videregående voksen- og efteruddannelse m.v.)2) indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelse:
§ 3
Stk. 1.
Loven træder i kraft den 1. januar 2015, jf. dog stk. 2.
Stk. 2.
§ 1, nr. 6, træder i kraft den 1. august 2015.
Stk. 3.
Loven gælder ikke for eksisterende udbud af efter- og videreuddannelse udbudt efter lov om maritime uddannelser eller lov om
videregående kunstneriske uddannelsesinstitutioner.
Stk. 4.
Uddannelses- og forskningsministeren fastsætter nærmere regler om ophør af eksisterende udbud af videregående efter- og
videreuddannelse udbudt efter lov om maritime uddannelser eller lov om videregående kunstneriske uddannelsesinstitutioner.
Lov nr. 1701 af 27. december 2018 (Styrket og mere fleksibel voksen-, efter- og videreuddannelse og flytning af administrationen
af VEU-godtgørelsen m.v. til Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag)3), som ændret ved § 4 i lov nr. 1054 af 30. juni 2020, § 2 i lov
nr. 2593 af 28. december 2021, § 3 i lov nr. 1591 af 28. december 2022 og § 7 i lov nr. 1772 af 28. december 2023, indeholder
følgende ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser:
§ 14
Stk. 1.
Loven træder i kraft den 1. januar 2019, jf. dog stk. 2-4.
Stk. 2-4.
(Udelades)
§ 15
Stk. 1.
§ 1, nr. 5, 11, 14, 16, 23, 27 og 29, § 2, nr. 2, 4, 6, 8 og 10, § 4, nr. 14, § 5, nr. 8, og § 8, nr. 3 og 5, finder ikke
anvendelse for uddannelser, der er påbegyndt eller påbegyndes i perioden fra den 1. januar 2019 til den 31. december 2023. For
sådanne uddannelser finder de bestemmelser, som træder i kraft den 1. januar 2019, jf. § 14, stk. 1, eller på et senere tidspunkt
i medfør af § 14, stk. 3, anvendelse.
Stk. 2-4.
(Udelades)
Lov nr. 1772 af 28. december 2023 (Udmøntning af VEU-trepartsaftale 2023 om voksen-, efter- og videreuddannelse)4) indeholder
følgende ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelse:
§ 8
Stk. 1.
Loven træder i kraft den 1. januar 2024.
Stk. 2.
(Udelades)
Børne- og Undervisningsministeriet, den 31. januar 2024
P.M.V.
Ole Hvilsom Larsen
/ Jesper Schaumburg-Müller
Officielle noter
Loven blev kundgjort i Lovtidende den 1. juli 1993.
Lovændringen vedrører § 1, stk. 3, § 2, stk. 2, 6 og 8-12, § 2 a, § 3, § 3 a, § 5, stk. 1, § 6, stk. 1, 3, 5 og 7-10, § 6 a,
stk. 2 og 3, § 7, § 8, stk. 1, 2 og 5, § 9, § 13, stk. 1 og 4, § 15, § 16, stk. 1 og 2, § 17 og § 18.
Lovændringen vedrører § 2, stk. 1, nr. 5-7, § 2, stk. 3, 1. pkt., stk. 4, 2. pkt., stk. 7 og stk. 10, 2. pkt., § 2 b, § 3, stk.
11, § 8 a, stk. 1, 1. pkt., og § 17 a. Den ændring, som vedrører § 2, jf. § 5, nr. 8, i lov nr. 1701 af 27. december 2018, er ikke
indarbejdet i denne lovbekendtgørelse, da ændringen efterfølgende er ophævet, jf. § 7, nr. 4, i lov nr. 1772 af 28. december 2023.
Lovændringen vedrører § 6, stk. 1, 2. pkt., og stk. 3, samt § 8, stk. 1, 3. pkt.