Bemærk: Vores AI-chatbot indeholder ikke bemærkninger til ændringslove. Har du brug for disse kan de findes ved den paragraf som ændringsloven vedrører.
Du chatter i øjeblikket med: Gældende love inkl. lovbemærkninger, bekendtgørelser & ændringslove
For at ændre, hvad AI'en bruger som informationskilde anvend knapperne nedenfor eller vælg en af dine uploadede filer!
Afsnit I Lovens anvendelsesområde,
grundlæggende krav m.v.
Kapitel 1 Lovens anvendelsesområde
m.v.
Kapitel 2 Ledelsens ansvar for
aflæggelse af
årsrapporten
Kapitel 2 a Oplysning om fravalg af
revision for det kommende
regnskabsår
Kapitel 3 Grundlæggende krav til
årsrapporten
Kapitel 4 Rækkefølge m.v. af
årsrapportens bestanddele
Afsnit II Regnskabsklasse A
Kapitel 5 Udarbejdelse af
årsrapport
Afsnit III Regnskabsklasse B
Kapitel 6 Udarbejdelse af
årsrapport
Kapitel 7 Indregning og måling
Kapitel 8 Oplysninger
Afsnit IV Regnskabsklasse C
Kapitel 9 Udarbejdelse af
årsrapport
Kapitel 10 Indregning og måling
Kapitel 11 Oplysninger
Afsnit V Regnskabsklasse D
Kapitel 12 Udarbejdelse af
årsrapport
Afsnit VI Koncernregnskab samt
regnskab for fusion m.v.
Kapitel 13 Pligt til at aflægge
koncernregnskab
Kapitel 14 Koncernregnskabets
indhold
Kapitel 15 Fusionsregnskab m.v.
Afsnit VII Delårsrapporter for
statslige aktieselskaber
og virksomheder, som har
værdipapirer optaget til
handel på et reguleret
marked i et EU/EØS-land
Kapitel 16 Udarbejdelse af
halvårsrapport for
statslige aktieselskaber
Kapitel 16 a Udarbejdelse af
delårsrapport for
virksomheder, som har
værdipapirer optaget til
handel på et reguleret
marked i et EU/EØS-land
Afsnit VIII Revision m.v. af
årsrapporten
Kapitel 17 Revision m.v.
Afsnit IX Regnskabsreguleringen i
Danmark
Kapitel 18 Organisation til
udstedelse af
regnskabsstandarder m.v.
Afsnit X Offentliggørelse og
kontrol af årsrapport
m.v.
Kapitel 19 Indsendelse til
Erhvervsstyrelsen
Kapitel 19 a Kommunikation
Kapitel 20 Offentliggørelse.
Kapitel 21 Kontrol af årsrapporter
m.v.
Kapitel 21 a Kontrol med årsrapporter
og delårsrapporter for
virksomheder, som har
værdipapirer optaget til
handel på et reguleret
marked i et EU-/EØS-land
Afsnit XI Tvangsbøder.
Tvangsopløsning og
sletning. Klageadgang.
Straf. Ikrafttræden
Kapitel 22 Tvangsbøder
Kapitel 22 a Tvangsopløsning og
sletning
Kapitel 23 Klageadgang
Kapitel 24 Straf
Kapitel 25 Ikrafttræden og overgang
Bilag 1 Definitioner
Bilag 2 Skemaer for balancer og
resultatopgørelser
Bekendtgørelse af årsregnskabsloven1)
Herved bekendtgøres årsregnskabsloven, jf. lovbekendtgørelse nr. 838 af 8. august 2019, med de ændringer, der følger af § 1 i lov
nr. 642 af 19. maj 2020, lov nr. 741 af 30. maj 2020, § 4 i lov nr. 568 af 10. maj 2022, § 36 i lov nr. 700 af 24. maj 2022 og lov
nr. 695 af 24. maj 2022.
Den bekendtgjorte lovtekst vedrørende § 99 b træder i kraft den 1. januar 2023, jf. § 11 i lov nr. 568 af 10. maj 2022 om ændring
af selskabsloven, årsregnskabsloven og forskellige andre love (Skærpede krav om måltal og politikker for det underrepræsenterede
køn).
Den bekendtgjorte lovtekst vedrørende § 138 a træder i kraft på det tidspunkt, erhvervsministeren, efter høring af
skatteministeren, fastsætter, jf. § 34, stk. 2, i lov nr. 700 af 24. maj 2022 om bogføring.
Afsnit I
Lovens anvendelsesområde, grundlæggende krav m.v.
Kapitel 1
Lovens anvendelsesområde m.v.
De omfattede virksomheder
§ 1
Denne lov gælder for alle erhvervsdrivende virksomheder, jf. dog stk. 3.
Stk. 2.
I henhold til denne lov anses en virksomhed for at være erhvervsdrivende, hvis den yder varer, rettigheder, pengemidler, tjenester
eller lignende, for hvilke den normalt modtager vederlag. En virksomhed anses dog altid for erhvervsdrivende, hvis den er omfattet
af selskabsloven, lov om erhvervsdrivende fonde, lov om visse erhvervsdrivende virksomheder eller i øvrigt er erhvervsdrivende i
henhold til lov. Dette gælder, uanset om virksomhederne helt eller delvis er undtaget fra kravene i de nævnte love.
Stk. 3.
Loven gælder ikke for virksomheder, som
er omfattet af regnskabsregler fastsat ved eller i henhold til lovgivningen for finansielle virksomheder,
er omfattet af lov om statens regnskabsvæsen m.v. eller
udelukkende er omfattet af regnskabsregler fastsat ved eller i henhold til lov om kommunernes styrelse.
Årsrapporten
§ 2
For hvert regnskabsår skal de virksomheder, der er nævnt i § 3, stk. 1, aflægge et årsregnskab efter denne lov. Medmindre
andet følger af §§ 9 a, 18, 22, 78, 102 eller 109, skal årsregnskabet suppleres med
årsregnskab for en af virksomheden ledet koncern (koncernregnskab),
ledelsesberetning for virksomheden og for en af virksomheden ledet koncern og
Stk. 3.
Fællesbetegnelsen for de i stk. 1 og 2 omhandlede regnskaber, beretninger og påtegninger er »årsrapport«.
Stk. 4.
Et regnskab, som en virksomhed udelukkende udarbejder til eget brug, er ikke en årsrapport efter denne lov. Aflægger en virksomhed
et regnskab, der ikke er en årsrapport efter denne lov, må det ikke betegnes som årsrapport, og det skal såvel i form som indhold
fremstå, så det ikke kan forveksles med en sådan årsrapport.
De omfattede virksomhedsformer
§ 3
Følgende erhvervsdrivende virksomheder skal aflægge årsrapport efter reglerne i denne lov, medmindre de er undtaget herfra
efter reglerne i §§ 4-6:
Aktieselskaber, partnerselskaber (kommanditaktieselskaber) og anpartsselskaber,
interessentskaber og kommanditselskaber, hvori alle interessenterne henholdsvis komplementarerne er
a) aktieselskaber, partnerselskaber (kommanditaktieselskaber), anpartsselskaber eller selskaber med en tilsvarende retsform eller
b) interessentskaber eller kommanditselskaber, i hvilke alle interessenter henholdsvis komplementarer er omfattet af litra a,
erhvervsdrivende fonde, jf. lov om erhvervsdrivende fonde § 2, stk. 1, jf. dog stk. 2, og § 3, stk. 1 og 2,
virksomheder med begrænset ansvar, som er omfattet af lov om visse erhvervsdrivende virksomheder § 3 (virksomheder og
foreninger med begrænset ansvar) og § 4 (andelsselskaber med begrænset ansvar), medmindre virksomheden er undtaget efter
nærværende lovs § 4,
europæiske andelsselskaber (SCE-selskaber) og
medarbejderinvesteringsselskaber, jf. § 1 i lov om medarbejderinvesteringsselskaber.
Stk. 2.
Vælger en af loven omfattet virksomhed, som ikke er forpligtet til at aflægge årsrapport efter stk. 1, frivilligt at aflægge en
årsrapport, der ikke udelukkende anvendes til virksomhedens eget brug, skal den i det mindste følge reglerne for regnskabsklasse
A, jf. § 7, stk. 1, nr. 1.
Undtagelse for virksomheder omfattet af lov om visse erhvervsdrivende virksomheder
§ 4
Virksomheder, som er omfattet af lov om visse erhvervsdrivende virksomheder § 3 (virksomheder og foreninger med begrænset
ansvar) og § 4 (andelsselskaber med begrænset ansvar), kan undlade at aflægge årsrapport efter denne lov, jf. dog stk. 4-7, hvis
virksomheden i to på hinanden følgende regnskabsår på balancetidspunktet ikke overskrider to af følgende størrelser:
En balancesum på 7 mio. kr.,
en nettoomsætning på 14 mio. kr. og
et gennemsnitligt antal heltidsbeskæftigede i løbet af regnskabsåret på 10.
Stk. 2.
Ved beregningen af størrelserne i stk. 1 finder § 7, stk. 3 og 4, anvendelse.
Stk. 3.
Vælger en virksomhed at udnytte undtagelsen i stk. 1, skal den indsende undtagelseserklæring til Erhvervsstyrelsen i
overensstemmelse med § 145.
Stk. 4.
Undtagelsen i stk. 1 gælder dog ikke for en virksomhed, der er modervirksomhed for en koncern, for hvilken den skal aflægge
koncernregnskab efter denne lov, jf. § 7, stk. 5.
Stk. 5.
Stk. 1 finder ikke anvendelse for virksomheder, som har kapitalandele, gældsinstrumenter eller andre værdipapirer optaget til
handel på et reguleret marked i et EU-/EØS-land.
Stk. 6.
Vælger en virksomhed, som er omfattet af undtagelsen i stk. 1, at aflægge en årsrapport, der ikke udelukkende skal anvendes til
virksomhedens eget brug, skal virksomheden i det mindste følge reglerne for regnskabsklasse A, jf. § 7, stk. 1, nr. 1.
Stk. 7.
Ønsker virksomheden en årsrapport, som er aflagt frivilligt efter stk. 6, offentliggjort i Erhvervsstyrelsen, skal virksomheden
indsende årsrapporten til styrelsen som bilag til den i stk. 3 nævnte undtagelseserklæring. Undtagelseserklæring skal dog ikke
indsendes, hvis virksomheden vælger at lade årsrapporten omfatte af reglerne i regnskabsklasse B, jf. § 7, stk. 1, nr. 2.
Undtagelse for visse interessent- og kommanditselskaber
§ 5
Et interessent- eller kommanditselskab, der er omfattet af § 3, stk. 1, nr. 2, kan undlade at aflægge årsrapport og i
stedet indsende undtagelseserklæring i henhold til § 146, stk. 1, hvis
dets regnskab ved fuld konsolidering, pro rata-konsolidering eller ved indregning og måling til regnskabsmæssig indre værdi
indgår i et koncernregnskab, der er aflagt af en interessent eller komplementar eller af en af disses modervirksomheder i stedet,
interessenten eller komplementaren har hjemsted her i landet eller henhører under lovgivningen i et andet EU-land eller i et
EØS-land,
koncernregnskabet er udarbejdet efter reglerne i denne lov eller, hvis interessenten, komplementaren eller den pågældende
modervirksomhed er udenlandsk, efter reglerne i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2013/34/EU med senere ændringer og det er
revideret og offentliggjort efter de nævnte regler og
det oplyses i det omhandlede koncernregnskab, at interessentskabet henholdsvis kommanditselskabet har undladt at aflægge
årsrapport under henvisning til denne paragraf.
Stk. 2.
Et interessent- eller kommanditselskab, der er omfattet af § 3, stk. 1, nr. 2, kan undlade selv at aflægge årsrapport og i stedet
indsende undtagelseserklæring i henhold til § 146, stk. 2, hvis
en af virksomhedens interessenter henholdsvis komplementarer har hjemsted her i landet og
interessenten eller komplementaren aflægger årsrapporten for interessent- eller kommanditselskabet og herunder lader den
revidere og offentliggøre efter reglerne i denne lov sammen med sin egen årsrapport i en fælles årsrapport eller som to særskilte
årsrapporter.
Stk. 3.
Et interessent- eller kommanditselskab, der er omfattet af § 3, stk. 1, nr. 2, i hvilket ingen interessent eller komplementar har
hjemsted her i landet, kan undlade selv at aflægge årsrapport og i stedet indsende undtagelseserklæring i henhold til § 146, stk.
3, hvis
en interessent henholdsvis en komplementar henhører under lovgivningen i et EU/EØS-land, og
interessenten eller komplementaren aflægger årsrapporten for interessent- eller kommanditselskabet og herunder lader den
revidere og offentliggøre i overensstemmelse med den i nr. 1 omtalte lovgivning sammen med sin egen årsrapport i en fælles
årsrapport eller som to særskilte årsrapporter.
Stk. 4.
Interessentskaber og kommanditselskaber, der anvender undtagelserne i stk. 2 og 3, skal efter anmodning oplyse enhver om navn,
CVR-nummer eller registreringsnummer samt hjemsted for den virksomhed, der har aflagt årsrapporten.
Stk. 5.
Stk. 1-3 finder ikke anvendelse for interessent- og kommanditselskaber, som har kapitalandele, gældsinstrumenter eller andre
værdipapirer optaget til handel på et reguleret marked i et EU-/EØS-land.
Undtagelse for dattervirksomheder uden aktivitet
§ 6
En dattervirksomhed, der i regnskabsåret ikke har haft aktivitet, kan undlade at aflægge årsrapport for dette år og i
stedet indsende undtagelseserklæring i henhold til § 146, stk. 4, hvis
dattervirksomhedens regnskab indgår ved fuld konsolidering i et koncernregnskab, der er aflagt af en modervirksomhed,
modervirksomheden henhører under lovgivningen i et EU/EØS-land,
koncernregnskabet er udarbejdet efter reglerne i denne lov eller, hvis den pågældende modervirksomhed er udenlandsk, efter
reglerne i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2013/34/EU med senere ændringer og det er revideret og offentliggjort efter de
nævnte regler,
alle dattervirksomhedens virksomhedsdeltagere har erklæret sig indforstået med fremgangsmåden for det pågældende regnskabsår,
modervirksomheden har erklæret, at den indestår for dattervirksomhedens eksisterende forpligtelser og forpligtelser, som opstår
i perioden, indtil dattervirksomheden har indsendt årsrapport for et senere regnskabsår og denne er modtaget og offentliggjort
efter reglerne i kapitel 19 og 20 og
det oplyses i det omhandlede koncernregnskab, at dattervirksomheden har undladt at aflægge årsrapport under henvisning til
denne paragraf.
Stk. 2.
En virksomhed anses for at være uden aktivitet i regnskabsåret, hvis den ikke udøver erhvervsdrivende aktiviteter direkte eller
indirekte, ikke besidder kapitalandele i en anden virksomhed og ikke har påtaget sig risici.
Regnskabsklasser
§ 7
Reglerne i denne lov for udarbejdelse af årsrapporter opdeles i regnskabsklasserne A, B, C og D, jf. afsnit II-V. Ved
afgørelsen af, hvilken regnskabsklasse en virksomhed skal følge, gælder nedenstående:
Virksomheder omfattet af loven, som ikke har pligt til at aflægge årsrapport efter § 3, stk. 1, men som frivilligt aflægger
årsrapport, jf. § 3, stk. 2, skal i det mindste følge reglerne for regnskabsklasse A i afsnit II.
Små virksomheder, som har pligt til at aflægge årsrapport efter § 3, stk. 1, skal i det mindste følge reglerne for
regnskabsklasse B i afsnit III.
Mellemstore og store virksomheder, som har pligt til at aflægge årsrapport efter § 3, stk. 1, skal i det mindste følge reglerne
for regnskabsklasse C i afsnit IV.
Statslige aktieselskaber og virksomheder, som har kapitalandele, gældsinstrumenter eller andre værdipapirer optaget til handel
på et reguleret marked i et EU/EØS-land, og som har pligt til at aflægge årsrapport efter § 3, stk. 1, skal uanset størrelse følge
reglerne for regnskabsklasse D i afsnit V, jf. dog § 7 a.
Stk. 2.
Ved afgørelsen af, hvilken regnskabsklasse en virksomhed skal følge, anvendes følgende størrelsesgrænser:
Små virksomheder: Virksomheder, som i to på hinanden følgende regnskabsår på balancetidspunktet ikke overskrider to af følgende
størrelser:
a) En balancesum på 44 mio. kr.,
b) en nettoomsætning på 89 mio. kr. og
c) et gennemsnitligt antal heltidsbeskæftigede i løbet af regnskabsåret på 50.
Mellemstore virksomheder: Virksomheder, der ikke er små virksomheder, og som i to på hinanden følgende regnskabsår på
balancetidspunktet ikke overskrider to af følgende størrelser:
a) En balancesum på 156 mio. kr.,
b) en nettoomsætning på 313 mio. kr. og
c) et gennemsnitligt antal heltidsbeskæftigede i løbet af regnskabsåret på 250.
Store virksomheder: Virksomheder, der ikke er små eller mellemstore virksomheder.
Stk. 3.
Ved beregning af størrelserne i stk. 2 gælder følgende:
Balancesummen er summen af alle aktivposter.
Nettoomsætningen er defineret i bilag 1, C, nr. 13. Er et regnskabsår kortere eller længere end 12 måneder, forhøjes eller
formindskes nettoomsætningen forholdsmæssigt, således at der opnås et beløb svarende til beløbet for en periode på 12 måneder.
Det gennemsnitlige antal heltidsbeskæftigede beregnes så vidt muligt efter de regler, der er fastsat i medfør af § 143 i
selskabsloven.
Stk. 4.
Virksomheder, hvis finansielle indtægter eller indtægter fra investeringsvirksomhed mindst svarer til nettoomsætningen, jf. bilag
1, C, nr. 13, skal ved beregningen af størrelsesgrænserne i stk. 2 anvende nettoomsætningen med tillæg af finansielle indtægter og
indtægter fra investeringsvirksomhed. Som indtægter af investeringsvirksomhed anses positive værdireguleringer omfattet af § 38,
stk. 1, og realiserede gevinster ved salg af investeringsejendomme.
Stk. 5.
Uanset stk. 1 skal modervirksomheder for koncerner, der efter § 109 skal aflægge koncernregnskab, i deres årsrapport i det mindste
følge reglerne for regnskabsklasse C, medmindre de i det mindste skal følge regnskabsklasse D i henhold til stk. 1, nr. 4.
Undlader en modervirksomhed at aflægge koncernregnskab i henhold til §§ 111 eller 112, kan modervirksomheden dog i sin årsrapport
følge reglerne for regnskabsklasse B, hvis den opfylder betingelserne i stk. 2, nr. 1.
Stk. 6.
I stedet for at følge reglerne i det afsnit, som virksomheden i det mindste skal følge i henhold til stk. 1 og 5, kan virksomheden
vælge systematisk og konsekvent at følge alle eller nogle af reglerne i et eller flere efterfølgende afsnit (regnskabsklasser).
Undtagelser for datterselskaber af statslige aktieselskaber
§ 7a
Denne lovs særlige regler om statslige aktieselskaber finder ikke anvendelse på aktieselskaber, som er datterselskaber
af statslige aktieselskaber.
Kapitel 2
Ledelsens ansvar for aflæggelse af årsrapporten
§ 8
Virksomhedens ledelse, jf. bilag 1, A, nr. 6, skal aflægge årsrapport for virksomheden.
Stk. 2.
Hvert enkelt medlem af de ansvarlige ledelsesorganer har ansvar for, at årsrapporten udarbejdes i overensstemmelse med
lovgivningen og eventuelle yderligere krav til regnskaber i vedtægter eller aftale. Ved udarbejdelsen skal de endvidere iagttage
de for virksomheden gældende standarder, jf. §§ 136 og 137. Endvidere har hvert enkelt medlem ansvar for, at årsrapporten, hvis
revision er krævet, kan revideres og godkendes i tide. Hvert enkelt medlem af det øverste ledelsesorgan har ansvar for, at
årsrapporten indsendes til Erhvervsstyrelsen inden for de i loven fastsatte frister.
§ 9
Når årsrapporten er udarbejdet, skal alle medlemmerne af de ansvarlige ledelsesorganer underskrive den og datere
underskriften. De skal give deres underskrift i tilknytning til en ledelsespåtegning, jf. dog § 9 a, hvori de erklærer,
hvorvidt årsrapporten er aflagt i overensstemmelse med lovgivningens og eventuelle standarders krav samt eventuelle krav i
vedtægter eller aftale, og
hvorvidt årsregnskabet og et eventuelt koncernregnskab giver et retvisende billede af virksomhedens og koncernens aktiver og
passiver, finansielle stilling og resultatet.
Stk. 2.
Underskrives årsrapporten digitalt, jf. § 153 c, bortfalder kravet i stk. 1 om, at underskriften og underskriftens datering skal
gives i tilknytning til ledelsespåtegningen. Underskriverens navn skal dog fremgå tydeligt i tilknytning til ledelsespåtegningen.
Stk. 3.
I ledelsespåtegningen for virksomheder, som har værdipapirer optaget til handel på et reguleret marked i et EU/EØS-land, og for
statslige aktieselskaber skal ledelsen erklære, hvorvidt ledelsesberetningen indeholder en retvisende redegørelse for udviklingen
i virksomhedens og, hvis der er udarbejdet koncernregnskab, koncernens aktiviteter og økonomiske forhold, årets resultat og
virksomhedens finansielle stilling og den finansielle stilling som helhed for de virksomheder, som er omfattet af
koncernregnskabet. Ledelsen skal endvidere erklære, hvorvidt ledelsesberetningen indeholder en beskrivelse af de væsentligste
risici og usikkerhedsfaktorer, som virksomheden og, hvis der er udarbejdet koncernregnskab, koncernen står over for. I
ledelsespåtegningen for disse virksomheder skal navn og funktion i forhold til virksomheden for de enkelte medlemmer af de
ansvarlige ledelsesorganer anføres.
Stk. 4.
Bestemmelsen i stk. 3 gælder ikke for virksomheder, der alene udsteder gældsinstrumenter, som er optaget til handel på et
reguleret marked i et EU/EØS-land, og hvis pålydende værdi pr. enhed udgør mindst 100.000 euro, eller hvis pålydende værdi pr.
enhed på udstedelsesdagen svarer til mindst 100.000 euro, når gældsinstrumenterne er udstedt i en anden valuta end euro, jf. dog
stk. 5.
Stk. 5.
Stk. 3 gælder ikke for virksomheder, som alene udsteder gældsinstrumenter, der er optaget til handel på et reguleret marked i et
EU-/EØS-land inden den 31. december 2010, hvis den pålydende værdi pr. enhed er mindst 50.000 euro, eller hvis den pålydende værdi
pr. enhed på udstedelsesdagen svarer til mindst 50.000 euro, når gældsinstrumenterne er udstedt i en anden valuta end euro. 1.
pkt. finder anvendelse i hele gældsinstrumenternes løbetid.
Stk. 6.
Er årsregnskabet ikke revideret, jf. § 135, stk. 1, 3. pkt., skal medlemmerne af de ansvarlige ledelsesorganer i
ledelsespåtegningen erklære, hvorvidt virksomheden opfylder betingelserne herfor.
Stk. 7.
Har ledelsen indføjet supplerende beretninger i årsrapporten, skal medlemmerne af de ansvarlige ledelsesorganer i
ledelsespåtegningen erklære, hvorvidt beretningen giver en retvisende redegørelse inden for rammerne af almindeligt anerkendte
retningslinjer for sådanne beretninger.
§ 9a
Består virksomhedens ansvarlige ledelsesorgan kun af ét medlem på tidspunktet for årsrapportens godkendelse, kan
virksomheden undlade at medtage en ledelsespåtegning i årsrapporten, medmindre virksomheden er omfattet af regnskabsklasse D.
Virksomhedens indberetning af årsrapporten til Erhvervsstyrelsen i styrelsens digitale indberetningsløsning anses da som
dokumentation for, at ledelsesmedlemmet har godkendt årsrapporten.
Stk. 2.
Indeholder virksomhedens årsrapport ikke en ledelsespåtegning, jf. stk. 1, skal de i § 9, stk. 6 og 7, omhandlede erklæringer
gives i ledelsesberetningen.
§ 10
Selv om et ledelsesmedlem er helt eller delvis uenig i en årsrapport eller har indvendinger mod, at den skal godkendes
med det indhold, der er besluttet, kan medlemmet ikke undlade at underskrive årsrapporten. Ledelsesmedlemmet kan dog tilkendegive
sine indvendinger med konkret og fyldestgørende begrundelse i tilknytning til sin underskrift og ledelsespåtegningen.
Kapitel 2 a
Oplysning om fravalg af revision for det kommende regnskabsår
§ 10a
Hvis årsregnskabet er revideret, skal det i tilknytning til ledelsespåtegningen, jf. § 9, oplyses, hvis
generalforsamlingen eller det tilsvarende godkendelsesorgan i en virksomhed, der opfylder betingelserne i § 135, stk. 1, 3. pkt.,
har truffet beslutning om, at årsregnskabet for det kommende regnskabsår ikke skal revideres.
Stk. 2.
Indeholder virksomhedens årsrapport ikke en ledelsespåtegning, jf. § 9 a, stk. 1, skal de i stk. 1 omhandlede oplysninger gives i
ledelsesberetningen.
Kapitel 3
Grundlæggende krav til årsrapporten
Retvisende billede
§ 11
Årsregnskabet og et eventuelt koncernregnskab skal give et retvisende billede af virksomhedens og koncernens aktiver og
passiver, finansielle stilling samt resultatet. Ledelsesberetningen skal indeholde en retvisende redegørelse for de forhold, som
beretningen omhandler.
Stk. 2.
Hvis anvendelsen af bestemmelserne i denne lov ikke er tilstrækkelig til at give et retvisende billede som nævnt i stk. 1, skal
der gives yderligere oplysninger i årsregnskabet, henholdsvis koncernregnskabet.
Stk. 3.
Hvis anvendelse af bestemmelserne i denne lov i særlige tilfælde vil stride mod kravet i stk. 1, 1. pkt., skal de fraviges,
således at dette krav opfyldes. En sådan fravigelse skal hvert år oplyses i noterne, hvor den skal begrundes konkret og
fyldestgørende med oplysning om, hvilken indvirkning, herunder så vidt muligt den beløbsmæssige indvirkning, fravigelsen har på
virksomhedens henholdsvis koncernens aktiver og passiver, finansielle stilling samt resultatet.
Stk. 4.
Kravene i stk. 1-3 gælder tilsvarende, når der anvendes standarder, der er udstedt inden for rammerne af denne lov, jf. § 136.
Kvalitetskrav
§ 12
For at årsregnskabet og koncernregnskabet kan give et retvisende billede, og for at ledelsesberetningen kan indeholde en
retvisende redegørelse, jf. § 11, skal reglerne i stk. 2 og 3 opfyldes.
Stk. 2.
Årsrapporten skal udarbejdes således, at den støtter regnskabsbrugerne i deres økonomiske beslutninger. De omhandlede
regnskabsbrugere er personer, virksomheder, organisationer og offentlige myndigheder m.v., hvis økonomiske beslutninger normalt må
forventes at blive påvirket af en årsrapport, herunder nuværende og mulige virksomhedsdeltagere, kreditorer, medarbejdere, kunder,
alliancepartnere, lokalsamfundet samt tilskudsgivende og fiskale myndigheder. De omhandlede beslutninger vedrører
placering af regnskabsbrugerens egne ressourcer,
ledelsens forvaltning af virksomhedens ressourcer og
fordeling af virksomhedens ressourcer.
Stk. 3.
Årsrapporten skal udarbejdes således, at den oplyser om forhold, der normalt er relevante for regnskabsbrugerne, jf. stk. 2.
Oplysningerne skal desuden være pålidelige i forhold til, hvad regnskabsbrugerne normalt forventer.
Grundlæggende forudsætninger
§ 13
Årsrapporten skal udarbejdes efter nedenstående grundlæggende forudsætninger:
Den skal udarbejdes på en klar og overskuelig måde (klarhed).
Der skal tages hensyn til de reelle forhold frem for formaliteter uden reelt indhold (substans).
Alle relevante forhold skal indgå i årsrapporten, medmindre de er ubetydelige (væsentlighed). Anses flere ubetydelige forhold
tilsammen for at være betydelige, skal de dog indgå.
Driften af en aktivitet formodes at fortsætte (going concern), medmindre den ikke skal eller ikke antages at kunne fortsætte.
Afvikles en aktivitet, skal klassifikation og opstilling samt indregning og måling tilpasses med denne afvikling.
Indregning og måling skal ske på et forsigtigt grundlag, herunder skal regnskabsmæssige skøn være underbyggede og neutrale.
Enhver værdiregulering skal indregnes, uanset om årsregnskabet udviser over- eller underskud.
Transaktioner, begivenheder og værdiændringer skal indregnes, når de indtræffer, uanset tidspunktet for betaling
(periodisering).
Indregningsmetoder og målegrundlag skal anvendes ensartet på samme kategori af forhold (konsistens).
Hver transaktion, begivenhed og værdiændring skal indregnes og måles hver for sig, ligesom de enkelte forhold ikke må modregnes
med hinanden (bruttoværdi).
Primobalancen for regnskabsåret skal svare til ultimobalancen for det foregående regnskabsår (formel kontinuitet).
Stk. 2.
Regnskabsår, opstilling og klassifikation, konsolideringsmetode, indregningsmetode og målegrundlag samt den anvendte monetære
enhed må ikke ændres fra år til år (reel kontinuitet). Ændring kan dog ske, hvis der derved bedre opnås et retvisende billede,
eller, hvis ændringen er nødvendig for at overholde nye regler ved overgang til ny regnskabsklasse, ved lovændring, ved nye
forskrifter i henhold til lov eller ved nye standarder efter § 136. § 11, stk. 3, 2. pkt., finder tilsvarende anvendelse.
§ 14
Supplerende beretninger om f.eks. virksomhedens sociale ansvar, viden og medarbejderforhold, miljøforhold samt etiske
målsætning og opfølgning herpå skal give en retvisende redegørelse inden for rammerne af almindeligt anerkendte retningslinjer for
sådanne beretninger. De skal opfylde kvalitetskravene i § 12, stk. 3, og med de lempelser, der følger af forholdets natur, de
grundlæggende forudsætninger i § 13, stk. 1 og 2.
Stk. 2.
Af de supplerende beretninger skal fremgå de metoder og målegrundlag, efter hvilke beretningerne er udarbejdet.
§ 15
Regnskabsåret skal omfatte 12 måneder, der altid skal begynde og slutte på en bestemt dato i året. Næste regnskabsår
begynder dagen efter foregående regnskabsårs balancedato.
Stk. 2.
Første regnskabsperiode kan omfatte et kortere eller længere tidsrum end 12 måneder, dog højst 18 måneder.
Stk. 3.
Ændres regnskabsåret, må omlægningsperioden ikke overstige 12 måneder. Omlægningsperioden kan dog omfatte op til 18 måneder, hvis
det er nødvendigt at ændre regnskabsår for at opnå samme regnskabsår i flere virksomheder i tilfælde af
etablering af koncernforhold,
etablering af deltagelse i fælles ledelse over en anden virksomhed eller
fusion.
Anvendelse af den i 2. pkt. anførte omlægningsperiode på op til 18 måneder forudsætter, at etableringen af det omhandlede forhold
er sket inden for omlægningsperioden, medmindre det ikke har været muligt for virksomheden at ændre regnskabsåret inden for denne
periode på grund af forhold, som er ude af virksomhedens kontrol.
Stk. 4.
Beslutning om omlægning af regnskabsår skal være truffet i så god tid, at anmeldelse herom kan indsendes til Erhvervsstyrelsen, så
den er modtaget i styrelsen senest 6 måneder efter udløbet af det regnskabsår, som ønskes ændret, dog senest 6 måneder efter
omlægningsperiodens udløb. For statslige aktieselskaber og virksomheder, som har værdipapirer optaget til handel på et reguleret
marked i et EU/EØS-land, er fristen dog 4 måneder. Modtages anmeldelsen efter udløbet af fristen i 1. eller 2. pkt., nægtes
registrering.
Stk. 5.
Modervirksomheder og dattervirksomheder skal sikre, at dattervirksomhederne har samme regnskabsår som modervirksomheden, medmindre
det ikke er muligt på grund af forhold, som er ude af modervirksomhedens og dattervirksomhedens kontrol.
§ 16
Indregning, måling og oplysninger i monetære enheder skal foretages i danske kroner eller i euro. Virksomheden kan dog
vælge i stedet at anføre beløbene i en anden fremmed valuta, der er relevant for virksomheden henholdsvis virksomhedens koncern.
Kapitel 4
Rækkefølge m.v. af årsrapportens bestanddele
§ 17
Årsrapporten skal indeholde de for hver regnskabsklasse foreskrevne bestanddele, jf. §§ 18, 22, 78 og 102, samt
tilsvarende bestanddele for koncernregnskaber. Redegørelsen for anvendt regnskabspraksis placeres samlet eller opdeles og medtages
i de relevante noter på en systematisk og konsekvent måde.
Stk. 2.
Ledelsesberetningen for modervirksomheden og koncernen kan sammendrages, hvis de oplysninger, der er forskellige for
modervirksomheden og koncernen, fremgår hver for sig af den samlede beretning.
Stk. 3.
Supplerende beretninger, der knyttes til årsrapporten, skal placeres særskilt i denne efter de lovpligtige bestanddele.
Afsnit II
Regnskabsklasse A
Kapitel 5
Udarbejdelse af årsrapport
Generelle bestemmelser
§ 18
En virksomhed, der aflægger årsrapport efter reglerne i regnskabsklasse A, skal i det mindste udarbejde en årsrapport
bestående af ledelsespåtegning, balance, resultatopgørelse og noter, herunder redegørelse for anvendt regnskabspraksis. Hvis en
godkendt revisor har underskrevet en påtegning eller erklæring til årsrapporten, skal påtegningen henholdsvis erklæringen indgå i
denne. Reglerne i §§ 11-17 finder anvendelse.
Klassifikation og opstilling
§ 19
Virksomheden skal medtage de aktiver og forpligtelser, der skal indregnes for regnskabsklassen, samt egenkapitalen i en
åbningsbalance pr. tidspunktet for påbegyndelsen af dens aktiviteter. Hvor intet andet er bestemt i lovgivningen, anses
virksomhedens aktiviteter for påbegyndt på tidspunktet for stiftelsen eller det tidligere tidspunkt, hvor en erhvervsmæssig
aktivitet skal henregnes til virksomheden.
Stk. 2.
Aktiver og forpligtelser i åbningsbalancen skal måles efter enten overtagelsesmetoden eller sammenlægningsmetoden, jf. §§ 122 og
123. Den valgte metode skal anvendes systematisk og konsekvent for alle aktiver og forpligtelser.
Stk. 3.
Posterne i resultatopgørelsen skal klassificeres efter virksomhedens art og aktiviteternes omfang. Balancen skal i det mindste
vise de i bilag 2, skema 1, opregnede, relevante hovedposter og romertalsposter. Opstillingerne skal i øvrigt vise de poster, der
er nødvendige for at vise virksomhedsdeltagernes indskud og andel i overskud eller underskud.
Stk. 4.
Indregner en virksomhed, der ejes personligt af en eller flere indehavere, aktiver og forpligtelser samt indtægter og
omkostninger, der ikke vedrører de erhvervsmæssige aktiviteter, skal disse klassificeres således, at de tydeligt fremstår adskilt
fra de erhvervsmæssige aktiviteter i balancen og resultatopgørelsen.
Indregning og måling
§ 20
Virksomhedens aktiver og forpligtelser samt indtægter og omkostninger indregnes og måles systematisk og konsekvent i
overensstemmelse med almindeligt anerkendte retningslinjer under hensyntagen til virksomhedens art og omfang.
Stk. 2.
En virksomhed, der ejes personligt af en eller flere indehavere, kan undlade at indregne de af indehaverens aktiver og
forpligtelser samt indtægter og omkostninger, som ikke vedrører de erhvervsmæssige aktiviteter.
Oplysninger
§ 21
Virksomheden skal redegøre for de indregningsmetoder og målegrundlag (værdiansættelse), der er anvendt for posterne i
alle årsrapportens bestanddele.
Stk. 2.
Virksomheden skal særskilt oplyse
eventualforpligtelser,
pantsætninger og anden sikkerhed i aktiver,
renter af indskud på egenkapitalen,
hvor meget der er uddelt eller udloddet til ejere eller andre virksomhedsdeltagere,
hvorledes underskud er dækket, og
hvorvidt uddelinger eller udlodninger er sket kontant eller på anden måde.
Stk. 3.
En virksomhed, der ejes personligt af en enkelt indehaver eller af ægtefæller i fællesskab, og hvor indehaveren henholdsvis
ægtefællerne ejer aktiver, forpligtelser, eventualforpligtelser eller pantsætninger, som ikke vedrører de erhvervsdrivende
aktiviteter, skal særskilt oplyse,
om den undlader at indregne de pågældende aktiver og forpligtelser,
om den undlader at indregne eller oplyse om de pågældende eventualforpligtelser,
om den undlader at oplyse om de pågældende pantsætninger, og
hvorledes der er taget hensyn til indehaverens og ægtefællens indbyrdes formueforhold.
Afsnit III
Regnskabsklasse B
Kapitel 6
Udarbejdelse af årsrapport
Generelle bestemmelser
§ 22
En virksomhed, der er omfattet af regnskabsklasse B, skal udarbejde en årsrapport, der i det mindste består af en
ledelsespåtegning, jf. dog § 9 a, stk. 1, balance, resultatopgørelse, noter, jf. dog § 22 b, stk. 1, og en ledelsesberetning. Har
en godkendt revisor afgivet en revisionspåtegning eller anden erklæring til årsrapporten, jf. §§ 135 og 135 b, skal
revisionspåtegningen eller erklæringen indgå i årsrapporten. §§ 11-17, § 19, stk. 1, 2 og 4, § 20, stk. 2, §§ 22 a, 22 b og 23-77
finder anvendelse, jf. dog § 137.
Stk. 2.
Hvis en modervirksomheds oplysninger er de samme som koncernens oplysninger, kan modervirksomheden undlade at give oplysningerne i
sit eget årsregnskab og ledelsesberetning.
Stk. 3.
Første gang en virksomhed, der har været omfattet af regnskabsklasse A, aflægger årsrapport efter reglerne i regnskabsklasse B,
kan virksomheden benytte sig af følgende lempelser:
Ved indregning af aktiver, der efter reglerne i regnskabsklasse A ikke skulle indregnes eller skulle indregnes til et andet
målegrundlag end i regnskabsklasse B, kan aktivets værdi på det forrige års balancedag anses for kostpris. Forrige års
indregningsmetode og målegrundlag for aktivet skal oplyses i noterne.
For de poster i årsregnskabet, som påvirkes af ændringer i indregningsmetoder og målegrundlag, kan sammenligningstal efter § 24
for perioder, der ligger før regnskabsåret, opgøres efter de hidtil anvendte metoder.
Stk. 4.
Første gang en virksomhed ikke længere anvender en eller flere af undtagelserne i § 22 b, kan virksomheden for de poster i
resultatopgørelsen, som påvirkes af, at § 37 finder anvendelse, opgøre sammenligningstal for resultatopgørelsen efter § 24 for
perioder, der ligger før regnskabsåret, efter den hidtil anvendte metode.
Undtagelse for mikrovirksomheder
§ 22a
Mikrovirksomheder kan anvende undtagelserne i § 22 b, jf. dog stk. 3. Ved mikrovirksomheder forstås meget små
virksomheder omfattet af regnskabsklasse B, der i 2 på hinanden følgende regnskabsår på balancetidspunktet ikke overskrider to af
følgende størrelser:
En balancesum på 2.700.000 kr.
En nettoomsætning på 5.400.000 kr.
Et gennemsnitligt antal heltidsbeskæftigede i løbet af regnskabsåret på 10.
Stk. 2.
Ved beregning af størrelsesgrænserne i stk. 1 finder § 7, stk. 3 og 4, tilsvarende anvendelse.
Stk. 3.
Uanset at størrelsesgrænserne i stk. 1 er opfyldt, kan undtagelserne i § 22 b ikke anvendes af følgende virksomheder:
Virksomheder, der besidder kapitalinteresser i andre virksomheder, og som udøver betydelig indflydelse på en eller flere af
disse virksomheders driftsmæssige og finansielle ledelse.
Virksomheder, som udelukkende beskæftiger sig med at anbringe deres midler i værdipapirer og fast ejendom eller i andre aktiver
alene med det formål at fordele investeringsrisikoen og lade deres selskabsdeltagere drage økonomisk fordel af resultaterne af
forvaltningen af deres aktiver.
Virksomheder, der er forbundet med virksomheder omfattet af nr. 2, som har fast kapital, såfremt de forbundne virksomheder
alene har til formål at erhverve fuldt indbetalte kapitalandele, der er udstedt af disse investeringsvirksomheder.
Virksomheder, der på balancetidspunktet har rettigheder eller forpligtelser som følge af indgåede aftaler om afledte
finansielle instrumenter.
§ 22b
Mikrovirksomheder, jf. § 22 a, er ved udarbejdelsen af årsregnskabet undtaget fra at give følgende oplysninger i
noterne:
Oplysninger om anvendt regnskabspraksis, jf. § 53.
Oplysninger om gæld, der forfalder til betaling mere end 5 år efter balancetidspunktet, jf. § 63.
Oplysninger om visse særlige poster, jf. § 67 a, nr. 1 og 2.
Oplysninger om det gennemsnitlige antal heltidsbeskæftigede i regnskabsåret, jf. § 68.
Stk. 2.
En virksomhed, som anvender en eller flere af undtagelserne i stk. 1, skal oplyse dette i noterne.
Stk. 3.
§ 11, stk. 2 og 3, finder ikke anvendelse på årsregnskaber, hvor en eller flere af undtagelsesmulighederne i stk. 1 er anvendt.
Stk. 4.
§§ 37-38 finder ikke anvendelse for virksomheder, der anvender en eller flere af undtagelserne i stk. 1.
Klassifikation og opstilling
Generelle bestemmelser
§ 23
Balance og resultatopgørelse skal opstilles i skematisk form i overensstemmelse med bilag 2, skema 1 eller 2 og skema 3
eller 4.
Stk. 2.
Posterne skal anføres særskilt og i den rækkefølge, som er angivet i skemaerne. Poster, der er betegnet med arabertal (1, 2, 3
osv.), kan opdeles. Nye arabertalsposter kan tilføjes, hvis deres indhold ikke er dækket af en eksisterende post, jf. dog stk. 6.
Stk. 3.
Arabertalsposterne kan sammendrages, hvis sammendragningen fremmer overskueligheden, jf. dog stk. 6.
Stk. 4.
Opstilling og benævnelse af arabertalsposter skal tilpasses, når virksomhedens særlige karakter gør det påkrævet, jf. dog stk. 6.
Stk. 5.
Erhvervsstyrelsen kan ændre bilag 2, herunder foreskrive særlige skemaer, hvis der er behov herfor for virksomheder, hvis struktur
og postbehov ikke kan tilgodeses ved lovens regler om tilpasning af skemaer eller som følge af ændringer i markedsvilkår eller
internationale standarder.
Stk. 6.
Erhvervsstyrelsen kan fastsætte regler, der begrænser mulighederne for at fravige skemaerne for balance og resultatopgørelse i
henhold til stk. 2, 2. og 3. pkt., og stk. 3 og 4, i det omfang dette er nødvendigt, for at årsrapporter m.v. kan indberettes
digitalt.
§ 24
Ved hver post i balance og resultatopgørelse anføres de tilsvarende beløb for det foregående regnskabsår. Er posterne
ikke direkte sammenlignelige med foregående års poster, skal sidstnævnte tilpasses. Virksomheden kan dog undlade at tilpasse
sammenligningstal, hvis den manglende sammenlignelighed skyldes ændringer i virksomhedens aktiviteter.
Stk. 2.
Poster i balance og resultatopgørelse, som ikke indeholder noget beløb, skal kun medtages, hvis det foregående årsregnskab
indeholder en sådan post.
Stk. 3.
Stk. 1 og 2 finder tilsvarende anvendelse for noteoplysninger, i det omfang sammenligningstal er foreskrevet i denne lov.
Balancen
§ 25
Balancen består af indregnede aktiver, indregnede forpligtelser, herunder hensatte forpligtelser, og egenkapitalen, der
udgør forskellen mellem disse aktiver og forpligtelser. Ved passiver forstås summen af egenkapital og indregnede forpligtelser.
§ 26
Tilgodehavender under omsætningsaktiver, der forfalder til betaling mere end et år efter regnskabsårets udløb, anses som
langfristede. De skal klassificeres særskilt for hver arabertalspost, medmindre tilsvarende oplysninger gives i noterne.
Stk. 2.
Forpligtelser, der forfalder til betaling inden for et år efter regnskabsårets udløb, er kortfristede. Andre forpligtelser er
langfristede. Forpligtelserne skal klassificeres i overensstemmelse med disse kriterier for hver arabertalspost, medmindre
tilsvarende oplysninger gives i noterne.
§ 27
Omkostninger, der er afholdt senest på balancedagen, men som vedrører de efterfølgende år, skal klassificeres som
periodeafgrænsningsposter under omsætningsaktiver. Indtægter, der vedrører regnskabsåret, men som først forfalder til betaling
efter balancedagen, skal klassificeres som tilgodehavender.
Stk. 2.
Betalinger, der er indgået senest på balancedagen, men som vedrører indtægter i de efterfølgende år, skal klassificeres som
periodeafgrænsningsposter under forpligtelser. Omkostninger, der vedrører regnskabsåret, men som først vil blive betalt i de
efterfølgende år, skal klassificeres som gældsforpligtelser.
Resultatopgørelsen
§ 28
Resultatopgørelsen består af indregnede indtægter og omkostninger.
§ 29
Under posten »Produktionsomkostninger« i den funktionsopdelte resultatopgørelse indregnes de omkostninger, der i
produktionen er medgået for at opnå omsætningen.
Stk. 2.
I posterne »Produktionsomkostninger«, »Distributionsomkostninger« og »Administrationsomkostninger« i den funktionsopdelte
resultatopgørelse medregnes af- og nedskrivninger på aktiver samt personaleomkostninger, som er knyttet til de nævnte funktioner.
§ 30
(Ophævet)
§ 31
Ledelsens forslag til beslutning om anvendelse af virksomhedens overskud eller dækning af underskud skal placeres i
tilknytning til resultatopgørelsen. Ledelsens forslag til udbytte skal fremgå som en særlig post i egenkapitalen under »Overført
overskud eller underskud«, jf. bilag 2, skema 1 eller 2.
Stk. 2.
Er der foretaget udlodning af ekstraordinært udbytte i regnskabsåret, skal dette fremgå særskilt af resultatdisponeringen. Er der
foretaget udlodning af ekstraordinært udbytte efter regnskabsårets udløb, skal dette fremgå i tilknytning til
resultatdisponeringen.
§ 32
Virksomheden kan sammendrage følgende poster og i stedet indføre en post benævnt »Bruttofortjeneste« eller »Bruttotab«:
Posterne nr. 1-5 i bilag 2, skema 3, og
posterne nr. 1-3 og 6 i bilag 2, skema 4.
Stk. 2.
§ 11, stk. 2, finder ikke anvendelse på poster, der er sammendraget efter stk. 1.
Stk. 3.
Det første år virksomheden ikke længere benytter stk. 1, kan sammenligningstal, jf. § 24, for de omhandlede poster undlades.
Stk. 4.
§ 138, stk. 6, finder anvendelse, når en virksomhed benytter muligheden i stk. 1.
Kapitel 7
Indregning og måling
Generelle bestemmelser
§ 33
Et aktiv skal indregnes i balancen, når det er sandsynligt, at fremtidige økonomiske fordele vil tilflyde virksomheden og
aktivets værdi kan måles pålideligt. Uanset definitionen på aktiver i bilag l, C, nr. 1, kan virksomheden dog undlade at indregne
aktiver, der ikke ejes af virksomheden. Virksomheden kan endvidere undlade at indregne internt oparbejdede udviklingsprojekter og
heraf følgende immaterielle rettigheder såsom patenter og lignende rettigheder. Virksomheden kan ikke indregne andre internt
oparbejdede immaterielle aktiver.
Stk. 2.
Uanset stk. 1 kan eventualaktiver først indregnes, når det er overvejende sandsynligt, at de vil resultere i, at fremtidige
økonomiske fordele vil tilflyde virksomheden.
Stk. 3.
En forpligtelse skal indregnes i balancen, når det er sandsynligt, at fremtidige økonomiske fordele vil fragå virksomheden og
forpligtelsens værdi kan måles pålideligt. Undlader virksomheden i medfør af stk. 1, 2. pkt., at indregne aktiver, kan de
tilhørende forpligtelser ligeledes ikke indregnes uanset definitionen på forpligtelser i bilag 1, C, nr. 7.
Stk. 4.
Ved indregning og måling af aktiver og forpligtelser skal der tages hensyn til alle forhold, herunder forudsigelige risici og tab,
der fremkommer inden det tidspunkt, hvor årsrapporten udarbejdes, og som bekræfter eller afkræfter forhold, som er opstået senest
på balancedagen.
§ 34
(Ophævet)
§ 35
(Ophævet)
§ 35a
Aktie- og anpartsselskaber samt partnerselskaber, der yder lån, sikkerhedsstillelse eller anden økonomisk bistand i
henhold til § 206, stk. 2, § 210 og § 214, stk. 1, i selskabsloven, skal omklassificere et beløb svarende til lånet,
sikkerhedsstillelsen eller den økonomiske bistand fra posten ”Overført overskud” eller anden post under egenkapitalen, der kan
anvendes til udbytte, til posten ”Reserve for udlån og sikkerhedsstillelse”. Denne reserve kan ikke elimineres med virksomhedens
underskud eller formindskes på anden måde. Reserven skal dog formindskes eller opløses, i det omfang lånet, sikkerhedsstillelsen
eller den økonomiske bistand nedbringes eller bringes til ophør.
Stk. 2.
Sikkerhedsstillelse, som er foretaget i strid med §§ 206 og 210 i selskabsloven, er omfattet af stk. 1, hvis sikkerhedsstillelsen
er bindende for selskabet, jf. § 215, stk. 3, i selskabsloven.
§ 35b
Aktie- og anpartsselskaber, hvori den tegnede virksomhedskapital og en eventuel overkurs ikke er fuldt indbetalt, skal
indregne ikke indbetalt virksomhedskapital og ikke indbetalt overkurs som et tilgodehavende, jf. definitionen på aktiver i bilag
1, C, nr. 1, jf. stk. 2.
Stk. 2.
Virksomheden skal omklassificere et beløb svarende til ikke indbetalt virksomhedskapital og overkurs fra posten »Overført
overskud« eller en anden post, der kan anvendes til udbytte under egenkapitalen, til posten »Reserve for ikke indbetalt
virksomhedskapital og overkurs«. Denne reserve kan ikke elimineres med virksomhedens underskud eller formindskes på anden måde.
Reserven skal dog opløses eller formindskes, i det omfang virksomhedskapitalen og overkursen indbetales til virksomheden.
§ 35c
(Ophævet)
§ 36
Aktiver og forpligtelser skal på tidspunktet for første indregning måles til kostpris. Efter første indregning skal
aktiver måles til kostpris og forpligtelser til nettorealisationsværdi, medmindre andet følger af denne lov.
Stk. 2.
Ved overtagelse af en bestående virksomhed finder §§ 121-123 tilsvarende anvendelse.
§ 37
Virksomheden skal efter første indregning løbende regulere finansielle aktiver, jf. dog stk. 2, samt de finansielle
forpligtelser, der indgår i en handelsbeholdning eller er afledte finansielle instrumenter, til dagsværdi. Denne måles til den
salgsværdi, der kan konstateres for de pågældende aktiver eller forpligtelser på et aktivt marked. Kan salgsværdien ikke
umiddelbart konstateres for aktiverne eller forpligtelserne, måles de ud fra markedets salgsværdier på aktivets eller
forpligtelsens enkelte bestanddele eller ud fra markedets salgsværdier på lignende aktiver eller forpligtelser. Eksisterer der
heller ikke et aktivt marked for disse bestanddele, skal dagsværdien så vidt muligt måles til en tilnærmet salgsværdi ved hjælp af
den for aktivet eller forpligtelsen relevante kapitalværdi, hvis denne kan beregnes ved hjælp af almindeligt accepterede
værdiansættelsesmodeller og -teknikker. Kan en tilnærmet salgsværdi ikke beregnes, skal aktivet eller forpligtelsen måles til
kostpris.
Stk. 2.
Virksomheden skal efter første indregning løbende regulere følgende til amortiseret kostpris:
Udlån og tilgodehavender, der hidrører fra virksomhedens egen aktiviteter, i det omfang de ikke indgår i en handelsbeholdning,
øvrige finansielle aktiver, der ikke er afledte finansielle instrumenter, og som beholdes til udløb, samt
finansielle forpligtelser, bortset fra dem, der er nævnt i stk. 1, 1. pkt.
Stk. 3.
Bestemmelserne i stk. 1 og 2 finder ikke anvendelse på
kapitalandele i dattervirksomheder,
kapitalandele i fællesledede og associerede virksomheder,
egne kapitalandele,
egenkapitalinstrumenter udstedt af virksomheden,
kontrakter om betinget vederlag for erhvervelse af virksomhed i forbindelse med en virksomhedssammenslutning,
råvarebaserede kontrakter, som giver parterne ret til at afregne kontant eller i andre finansielle instrumenter, og som derfor
anses som afledte finansielle instrumenter, og som
a) er indgået for at sikre og fortsat sikrer virksomhedens forventede krav med hensyn til køb, salg eller anvendelse,
b) fra første færd blev indgået med henblik herpå og
c) forventes at blive afregnet ved levering af råvaren, og
andre finansielle instrumenter med sådanne særlige egenskaber, at instrumenterne i overensstemmelse med, hvad der er
almindeligt accepteret, indregnes og måles anderledes end andre finansielle instrumenter.
Stk. 4.
Uanset stk. 1-3 kan virksomheden undlade at måle kapitalandele, som ikke er optaget til handel på et aktivt marked, til dagsværdi.
Stk. 5.
Uanset stk. 1-4 kan virksomheden indregne og måle finansielle aktiver og forpligtelser i overensstemmelse med de internationale
regnskabsstandarder, der er vedtaget af Europa-Kommissionen i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EF)
nr. 1606/2002 af 19. juli 2002 om anvendelse af internationale regnskabsstandarder, og efterfølgende ændringer, som vedtages af
Europa-Kommissionen i overensstemmelse med den nævnte forordning. Anvender virksomheden denne mulighed, skal der gives de
oplysninger om finansielle aktiver og forpligtelser, som er krævet i de nævnte standarder.
§ 37a
Aktiver og forpligtelser eller bestanddele heraf kan måles til dagsværdi, når de er effektivt sikret af et
sikringsinstrument, der i henhold til § 37, stk. 1, skal måles til dagsværdi.
§ 38
Efter første indregning kan investeringsejendomme løbende reguleres til dagsværdi.
Stk. 2.
Virksomheder, der omdanner levende dyr eller planter biologisk med henblik på salg, forarbejdning, forbrug eller avl af yderligere
dyr og planter, kan efter første indregning løbende regulere disse aktiver til dagsværdi.
Stk. 3.
§ 37, stk. 1, 2.-5. pkt., finder tilsvarende anvendelse på stk. 1 og 2.
§ 39
Ved omregning af balanceposter fra fremmed valuta til årsrapportens monetære enhed anvendes balancedagens valutakurs for
monetære aktiver og forpligtelser. For andre poster i balancen og for transaktioner benyttes transaktionsdagens valutakurs. For
aktiver og forpligtelser, som er op- eller nedskrevet henholdsvis op- eller nedreguleret, anvendes dog valutakursen på tidspunktet
for omvurderingen.
Stk. 2.
Er en aktivitet, for hvilken der udarbejdes regnskab i fremmed valuta, ikke løbende indregnet i virksomhedens pengestrømme, skal
omregning af balanceposter ske til balancedagens valutakurs. Forskellen indregnes direkte på egenkapitalen i en dagsværdireserve.
Stk. 3.
Vedrører omregningen efter stk. 1 en monetær post, som er en del af virksomhedens nettoinvestering i udenlandske enheder, skal
forskellen indregnes direkte på egenkapitalen i en dagsværdireserve.
Anlægsaktiver
§ 40
Kostprisen for anlægsaktiver skal indeholde alle omkostninger, der er foranlediget af anskaffelsen indtil det tidspunkt,
hvor aktivet er klar til at blive taget i brug, eller som direkte kan henføres til det fremstillede aktiv. Kostprisen for
anlægsaktiver kan desuden indeholde de omkostninger, der indirekte kan henføres til det pågældende anlægsaktiv, hvis
omkostningerne vedrører fremstillingsperioden. Herudover kan renter af kapital, der er lånt til at finansiere fremstillingen, og
som vedrører fremstillingsperioden, indregnes i kostprisen.
§ 41
Virksomheden kan opskrive immaterielle og materielle anlægsaktiver og kapitalandele i dattervirksomheder og associerede
virksomheder til dagsværdi. Immaterielle anlægsaktiver kan dog alene opskrives, hvis de handles på et aktivt marked.
Stk. 2.
Bestemmelserne i § 37, stk. 1, 2.-5. pkt., finder anvendelse, dog således at genanskaffelsesværdi eller nettorealisationsværdi kan
anvendes, hvis en tilnærmet salgspris ikke kan opnås.
Stk. 3.
Et beløb svarende til opskrivningen skal indregnes direkte i posten »Reserve for opskrivning« under egenkapitalen. Denne reserve
kan ikke elimineres med virksomhedens underskud eller formindskes på anden måde, jf. dog næste punktum. Reserven skal opløses
eller formindskes, i det omfang de opskrevne aktiver
realiseres eller udgår af aktiviteten,
nedskrives på grund af lavere genindvindingsværdi, jf. § 42,
er forbundet med udskudt skat, der skal hensættes, jf. § 47,
tilbageføres på grund af ændret regnskabsmæssigt skøn, jf. § 52, eller
reduceres i værdi som følge af afskrivninger.
§ 42
Anlægsaktiver, der ikke løbende reguleres til dagsværdi efter §§ 37, 37 a eller 38, skal nedskrives til en lavere
genindvindingsværdi.
Stk. 2.
Er det ikke muligt at fastsætte en genindvindingsværdi for det enkelte aktiv, skal aktiverne vurderes samlet i den mindste gruppe
af aktiver, hvor der ved en samlet vurdering kan fastsættes en pålidelig genindvindingsværdi. En nedskrivning af en sådan gruppe
af aktiver fordeles systematisk på de enkelte aktiver.
Stk. 3.
Den i stk. 1 nævnte lavere værdi kan ikke opretholdes, når begrundelsen for nedskrivningen ikke længere består. Nedskrivning på
goodwill kan dog ikke tilbageføres.
§ 43
Kostpris, dagsværdi eller genindvindingsværdi for immaterielle og materielle anlægsaktiver med begrænset brugstid skal
formindskes med afskrivninger, der tilsigter en systematisk afskrivning af aktiverne over deres brugstid. Dette gælder dog ikke
aktiver, der løbende reguleres til dagsværdi i medfør af § 38.
Stk. 2.
Afskrivninger skal beregnes under hensyntagen til aktivets forventede restværdi efter afsluttet brugstid.
Stk. 3.
I særlige tilfælde, hvor en virksomhed ikke er i stand til pålideligt at skønne over brugstiden for goodwill og
udviklingsomkostninger, skal denne antages at være 10 år.
§ 43a
Virksomheden kan indregne kapitalandele i kapitalinteresser, dattervirksomheder og associerede virksomheder til nævnte
virksomheders regnskabsmæssige indre værdi. Virksomheden skal i så fald anvende indre værdi på alle kapitalinteresser,
dattervirksomheder eller på alle associerede virksomheder eller på alle kategorier af virksomheder i henhold til bestemmelserne i
stk. 2-5, jf. dog stk. 6.
Stk. 2.
Virksomheden skal indregne og måle den regnskabsmæssige indre værdi efter sin egen regnskabspraksis.
Stk. 3.
Bestemmelserne i §§ 119-121 om koncernregnskaber finder tilsvarende anvendelse, dog således at elimineringer i forhold til
kapitalinteresser og associerede virksomheder alene gælder forholdsmæssigt ud fra ejerandelen, og i det omfang de nødvendige
oplysninger er kendte eller tilgængelige. § 116, stk. 2, finder tilsvarende anvendelse. Udarbejder en dattervirksomhed et
koncernregnskab, anvendes dette som grundlag. Optager dattervirksomheden sine kapitalandele i kapitalinteresser,
dattervirksomheder og associerede virksomheder til regnskabsmæssig indre værdi, kan disse værdier anvendes som grundlag.
Stk. 4.
Virksomheden skal op- eller nedskrive værdien af kapitalandelene med kapitalinteressernes, dattervirksomhedernes og de associerede
virksomheders resultat og eventuelle bevægelser i deres regnskabsmæssige indre værdi, der ikke indgår i deres resultat.
Kapitalinteressernes, dattervirksomhedernes og de associerede virksomheders resultat og bevægelser i regnskabsmæssig indre værdi,
der ikke indgår i deres resultat, indregnes forholdsmæssigt til de andele, der svarer til kapitalandelene.
Stk. 5.
Et beløb svarende til den samlede nettoopskrivning, jf. stk. 4, skal indregnes i posten »Reserve for nettoopskrivning efter indre
værdis metode« under egenkapitalen. Reserven kan ikke indregnes med et negativt beløb. Denne reserve kan elimineres med
virksomhedens underskud, men kan ikke formindskes på anden måde. Reserven skal dog opløses eller formindskes, i det omfang de
opskrevne kapitalandele
realiseres eller
tilbageføres på grund af ændret regnskabsmæssigt skøn, jf. § 52, stk. 1.
Stk. 6.
En virksomhed kan undlade at anvende indre værdis metode for kapitalandele i en dattervirksomhed, der er omfattet af § 114, stk.
2, nr. 1-3, eller i en kapitalinteresse eller en associeret virksomhed, hvis de nødvendige oplysninger ikke er kendte. I så fald
måles kapitalandelene til kostpris, jf. § 36. Kapitalandele i virksomheder omfattet af § 114, stk. 2, nr. 3, kan dog måles til
dagsværdi efter § 37, stk. 1, 2.-5. pkt. Endvidere kan regulering for en kapitalinteresse eller en associeret virksomhed efter
stk. 4 ske på basis af det seneste årsregnskab for kapitalinteressen eller den associerede virksomhed, selv om denne har et
regnskabsår, der afviger fra virksomhedens.
Omsætningsaktiver
§ 44
Kostprisen for omsætningsaktiver skal indeholde de omkostninger, der er foranlediget af anskaffelsen, eller som direkte
kan henføres til det fremstillede aktiv.
Stk. 2.
Kostprisen for omsætningsaktiver kan desuden indeholde de omkostninger, der indirekte kan henføres til det pågældende
omsætningsaktiv, hvis omkostningerne vedrører fremstillingsperioden. Herudover kan renter af kapital, der er lånt til at
finansiere fremstilling af varer, og som vedrører fremstillingsperioden, indregnes i kostprisen.
Stk. 3.
Distributionsomkostninger må ikke indregnes i kostprisen, jf. stk. 1 og 2.
§ 45
Kostprisen for varebeholdninger kan beregnes på grundlag af vejede gennemsnitspriser, »først ind-først ud« (FIFO) metoden
eller en anden lignende metode, som afspejler værdien af den fysiske varebeholdning på balancedagen.
§ 46
Omsætningsaktiver, der ikke løbende reguleres til dagsværdi efter §§ 37-38, skal nedskrives til en lavere
nettorealisationsværdi.
Stk. 2.
Den i stk. 1 nævnte lavere værdi kan ikke opretholdes, når begrundelsen for nedskrivningen ikke længere består.
Hensatte forpligtelser
§ 47
Forpligtelser, der er uvisse med hensyn til størrelse eller tidspunkt for afvikling, skal indregnes i balance og
resultatopgørelse som hensatte forpligtelser. Herunder skal indregnes udskudt skat, garantiforpligtelser og pensionsforpligtelser,
der påhviler virksomheden. Hensatte forpligtelser til omstrukturering skal indregnes, når der er truffet beslutning om
omstrukturering og processen med at gennemføre omstruktureringen er påbegyndt.
Stk. 2.
Hensatte forpligtelser, som ikke vedrører indkomstskatter, kan måles til kapitalværdi.
§ 48
(Ophævet)
Resultatopgørelsen
§ 49
I resultatopgørelsen indregnes alle indtægter i takt med, at de indtjenes. Virksomheden kan dog undlade at indregne
indtægter i takt med arbejdernes udførelse efter produktionsmetoden. Indtægter efter § 37, stk. 1 og 2, § 37 a samt § 38, stk. 1
og 2, anses altid for indtjent. I resultatopgørelsen indregnes ligeledes
resultatandele, der hidrører fra kapitalinteresser, dattervirksomheder henholdsvis associerede virksomheder, der måles til
indre værdi, jf. § 43 a, som særskilte poster,
alle omkostninger, herunder afskrivninger, nedskrivninger, nedreguleringer og hensættelser af forpligtelser, og
tilbageførsler af beløb, der har været indregnet i resultatopgørelsen som følge af ændret regnskabsmæssigt skøn, jf. § 52, stk.
Stk. 2.
Beløb, der opstår som følge af nedenstående, må ikke indregnes i resultatopgørelsen, men skal indregnes direkte på egenkapitalen:
Opskrivning efter § 41, tilbageførsel af en sådan opskrivning og omklassifikation af beløb til hensatte forpligtelser, som
hidrører fra en sådan opskrivning,
indtægter og omkostninger ved køb og salg af egne kapitalandele,
indtægter og omkostninger, der hidrører fra aktiver og forpligtelser, som virksomheden vælger at henføre til at sikre værdien
af aktiver og forpligtelser, som virksomheden forventer at modtage eller påtage sig, og tilbageførsel af sådanne beløb,
forskelsbeløb, der er opstået ved omregning af balanceposter i aktiviteter, der ikke løbende er indregnet i virksomhedens
pengestrømme, jf. § 39, stk. 2, og forskelsbeløb, der vedrører virksomhedens nettoinvestering i udenlandske enheder, jf. § 39,
stk. 3,
ændring af metoder og grundlag for indregning henholdsvis måling samt af den anvendte monetære enhed, jf. § 13, stk. 2,
tilbageførsel på grund af væsentlige fejl, jf. § 52, stk. 2, og
aktuarmæssige gevinster og tab, som indgår i opgørelsen af pensionsforpligtelsen.
Stk. 3.
Indtægter og omkostninger, der i henhold til stk. 2, nr. 3 og 4, indregnes direkte på egenkapitalen, skal indregnes i en
dagsværdireserve, som opløses, når de indregnede beløb realiseres eller tilbageføres.
Stk. 4.
Indskud, udlodning og uddeling, der sker som led i kapitalfremskaffelse, tilbageførsel af indskudt kapital henholdsvis fordeling
af overskud til virksomhedsdeltagerne, må ikke indregnes i resultatopgørelsen, men skal indregnes direkte på egenkapitalen.
Stk. 5.
Bestemmelsen i stk. 4 finder tilsvarende anvendelse på uddelinger til andre end ejerne, når uddelingen sker i henhold til
virksomhedens vedtægt.
§ 50
Indtægter og omkostninger, der hidrører fra aktiver og forpligtelser, hvis værdi er effektivt sikret af andre aktiver og
forpligtelser, kan uanset forbudet mod modregning i § 13, stk. 1, nr. 8, modregnes med indtægter og omkostninger, der hidrører fra
sikringsdispositionerne.
Stk. 2.
Bruttoværdien af de modregnede beløb skal oplyses i noterne.
Ændring af regnskabspraksis
§ 51
Ændrer virksomheden regnskabspraksis, skal de poster i årsregnskabet, der berøres heraf, ændres i overensstemmelse med
den nye praksis ved indregning af effekten af ændringen direkte på egenkapitalen primo regnskabsåret. Sammenligningstal skal
ændres i overensstemmelse med den nye praksis.
Stk. 2.
Ændrer virksomheden regnskabspraksis for at kunne opskrive aktiver efter § 41, stk. 1, skal der ske indregning direkte på
egenkapitalen. Opskrivninger skal behandles efter § 41, stk. 3. Sammenligningstal skal ikke tilpasses.
Stk. 3.
For virksomheder, som tidligere har aflagt årsrapport efter et andet regelsæt end denne lov, kan Erhvervsstyrelsen fastsætte
regler, der fraviger stk. 1 og 2, i det omfang det er nødvendigt for at lette overgangen til anvendelse af denne lov.
Ændring af regnskabsmæssige skøn og fejl
§ 52
Ændres beløb, der blev indregnet for et tidligere regnskabsår, som følge af et ændret regnskabsmæssigt skøn, skal
indvirkningen af ændringen behandles på tilsvarende måde som det oprindelige skøn. Afskrivninger, der er foretaget i tidligere år,
kan ikke tilbageføres.
Stk. 2.
Indeholder årsregnskabet vedrørende tidligere regnskabsår væsentlige fejl, skal den beløbsmæssige effekt af korrektionen indregnes
direkte på egenkapitalen primo regnskabsåret, og sammenligningstallene for tidligere år skal tilpasses.
§ 52a
Noter til årsregnskabet skal præsenteres i samme rækkefølge som de poster i resultatopgørelsen og balancen, de
vedrører.
Kapitel 8
Oplysninger
Noteoplysninger
Anvendt regnskabspraksis
§ 53
Der skal redegøres for de indregningsmetoder og målegrundlag (værdiansættelsen), der er anvendt på posterne i balance,
resultatopgørelse, noter og ledelsesberetning. Endvidere skal det fremgå, hvilken regnskabsklasse virksomheden aflægger årsrapport
efter. Anføres beløbene i en anden valuta end danske kroner eller euro, jf. § 16, 2. pkt., skal der gives oplysning om kursen på
den anførte valuta pr. balancedagen i forhold til danske kroner og den tilsvarende valutakurs pr. det foregående regnskabsårs
balancedag.
Stk. 2.
Af redegørelsen skal for de relevante poster i det mindste fremgå:
Indregningsmetoderne og målegrundlag for aktiver og forpligtelser, herunder om, hvorvidt renter indregnes i kostprisen, og
efter hvilke metoder og grundlag der foretages op-, ned- og afskrivninger samt op- og nedreguleringer. Herunder skal nævnes:
a) De værdiansættelsesmodeller og -teknikker, som er anvendt ved opgørelsen af dagsværdien, når aktiver eller forpligtelser måles
til dagsværdi, jf. §§ 37-38, og dagsværdien ikke måles på grundlag af observationer på et aktivt marked.
b) Afskrivningsmetode, skøn over restværdi og brugstid i forbindelse med afskrivning af anlægsaktiver. Afskrivningsperioden for
goodwill skal begrundes.
c) Metoder for indregning og måling af nettoomsætning, uanset om virksomheden undlader at oplyse nettoomsætningen, jf. § 32.
Metoderne for omregning fra fremmede valutaer til den valgte monetære enhed.
Metoderne efter § 50 for sikring af værdien af aktiver og forpligtelser samt metoderne for sikring af aktiver og forpligtelser,
som virksomheden forventer at modtage henholdsvis påtage sig.
Indregningsmetoderne og målegrundlag anvendt ved virksomhedssammenslutninger.
Andelsvirksomheders behandling af efterbetaling fra og tilbagebetaling til andelshavere.
§ 54
Ændres regnskabsmæssige skøn, jf. § 52, skal de ændrede skøn forklares, ligesom den beløbsmæssige indvirkning på aktiver,
passiver, den finansielle stilling og resultatet så vidt muligt skal oplyses. Tilsvarende gælder, hvis indregning og måling af
aktiver og forpligtelser ændres som følge af væsentlige fejl.
§ 55
Er sammensætningen af virksomhedens aktiviteter ændret i løbet af regnskabsåret, skal der gives oplysninger, der muliggør
en sammenligning af virksomheden år for år. Oplysningerne kan dog undlades, hvis sammenligningstallene for balancen og
resultatopgørelsen tilpasses de i regnskabsåret skete ændringer.
Stk. 2.
Kan beløb for regnskabsåret og det foregående år ikke sammenlignes, eller er beløbene tilpasset, skal den manglende
sammenlignelighed henholdsvis den foretagne tilpasning anføres samt begrundes konkret og fyldestgørende.
Egenkapital
§ 55a
Virksomheden skal medtage en oversigt, som viser bevægelser i dagsværdireserven, jf. § 49, stk. 3, i løbet af
regnskabsåret.
§ 56
(Ophævet)
Aktiver
§ 57
(Ophævet)
§ 58
Opskriver virksomheden anlægsaktiver, som ikke løbende reguleres til dagsværdi efter §§ 37-38, skal følgende oplyses:
Den regnskabsmæssige værdi i balancen, som ville have været indregnet, hvis opskrivning efter § 41, stk. 1, ikke havde været
foretaget.
Om posten »Reserve for opskrivning« under egenkapitalen:
a) Størrelsen primo regnskabsåret,
b) tilgang i løbet af regnskabsåret,
c) årets tilbageførsler af tidligere års opskrivninger,
d) årets afskrivninger,
e) afgang i løbet af regnskabsåret og
f) størrelsen ultimo regnskabsåret.
Indregning og måling af den skattemæssige effekt af bevægelserne i opskrivningsreserven, jf. nr. 2.
§ 58a
For hver kategori af aktiver eller forpligtelser, som måles til dagsværdi, jf. §§ 37-38, skal oplyses
dagsværdien ultimo regnskabsåret,
ændringer af dagsværdien, der er indregnet direkte i resultatopgørelsen, og
ændringer, der er indregnet i dagsværdireserven, jf. § 49, stk. 3, under egenkapitalen.
Stk. 2.
Måles aktiver eller forpligtelser til dagsværdi, jf. §§ 37-38, og måles dagsværdien ikke på grundlag af observationer på et aktivt
marked, skal der oplyses om de centrale forudsætninger, som er anvendt ved beregningen.
Stk. 3.
Oplysningerne i stk. 2 kan gives samlet for en kategori eller en gruppe af aktiver eller forpligtelser, hvis de centrale
forudsætninger for dagsværdiberegningen i henholdsvis kategorien og gruppen af aktiver eller forpligtelser ikke afviger væsentligt
indbyrdes.
§ 58b
For afledte finansielle instrumenter, som løbende måles til dagsværdi, jf. § 37, stk. 1, skal der oplyses om omfanget
og karakteren af instrumenterne samt væsentlige betingelser, som kan få betydning for beløbet, tidspunktet og sikkerheden for
fremtidige pengestrømme.
Stk. 2.
Oplysningerne i stk. 1 kan gives samlet for ensartede afledte finansielle instrumenter.
§ 58c
Virksomheden skal oplyse om de positive og negative forskelsbeløb, som konstateres ved første indregning af
kapitalandele efter § 43 a. Forskelsbeløbene beregnes efter § 121, jf. §§ 122 og 123.
§ 59
Indregner virksomheden renteomkostninger som en del af kostprisen for aktiver, skal årets indregnede rentebeløb oplyses
for hver post.
§ 60
Har virksomheden valgt at indregne aktiver, der ikke ejes af virksomheden, skal det oplyses, hvilke indregnede aktiver
der ikke ejes af virksomheden, og med hvilken værdi de er indregnet.
§ 61
(Ophævet)
§ 62
Andelsvirksomheder skal angive den samlede efterbetaling fra eller tilbagebetaling til andelshaverne.
Forpligtelser og eventualforpligtelser
§ 63
Der skal oplyses om den del af virksomhedens samlede gæld, der forfalder til betaling mere end 5 år efter
balancetidspunktet.
§ 64
Virksomheden skal oplyse om den samlede størrelse af sine eventualforpligtelser, herunder leasing-, kautions- og
garantiforpligtelser og andre eventualforpligtelser, som ikke er indregnet i balancen.
Stk. 2.
Har virksomheden stillet pant eller anden sikkerhed i aktiver, skal den oplyse dette og angive det samlede omfang af pantsætninger
og sikkerhedsstillelser og angive den regnskabsmæssige værdi af henholdsvis de pantsatte aktiver og de aktiver, der er stillet
sikkerhed i.
Stk. 3.
Forpligtelser som nævnt i stk. 1 og pantsætninger og sikkerhedsstillelser som nævnt i stk. 2 over for henholdsvis tilknyttede og
associerede virksomheder skal oplyses særskilt.
§ 65
(Ophævet)
Klassifikation
§ 66
Arabertalsposter, der er sammendraget for at fremme overskueligheden, skal anføres særskilt i noterne. De tilsvarende
beløb for det foregående regnskabsår skal anføres.
§ 67
Hvis et aktiv eller passiv henhører under flere poster i skemaerne, jf. bilag 2, skema 1 eller 2, skal dets forbindelse
med andre poster oplyses i noterne eller i tilknytning til posterne.
Resultatopgørelsen
§ 67a
Virksomheden skal oplyse om størrelsen og arten af indtægts- eller omkostningsposter, som er særlige på grund af deres
størrelse eller art. Der skal herunder gives oplysning om årets
tilbageførsler af nedskrivninger på omsætningsaktiver,
nedskrivninger på omsætningsaktiver, som overstiger normale nedskrivninger,
nedskrivninger på anlægsaktiver og
tilbageførsler af nedskrivninger på anlægsaktiver.
Nærtstående parter m.v.
§ 68
Virksomheden skal angive det gennemsnitlige antal heltidsbeskæftigede i regnskabsåret.
§ 69
Fonde, som er omfattet af lov om erhvervsdrivende fonde, skal give de i § 98 b nævnte oplysninger.
Stk. 2.
Er fonden modervirksomhed i en koncern, som i henhold til §§ 110 og 111 undlader at udarbejde koncernregnskab, skal der i
årsregnskabet tillige gives oplysning om det samlede vederlag m.v., medlemmer af fondens bestyrelse og direktion modtager som
ledelsesmedlem i andre virksomheder i koncernen. Det samme er tilfældet, hvis fonden i henhold til § 114, stk. 2, nr. 4, udeholdes
af konsolideringen i koncernregnskabet.
Stk. 3.
Har der fundet transaktioner sted mellem fonden og dens nærtstående parter, jf. § 98 c, stk. 2, skal fonden i årsregnskabet oplyse
om arten af forholdet mellem fonden og de nærtstående parter og give de informationer om transaktioner og mellemværender, der er
nødvendige for en forståelse af forholdets mulige påvirkning af årsregnskabet. Oplysningerne skal som minimum omfatte:
Transaktionernes art og beløbsmæssige størrelse.
Den beløbsmæssige størrelse af mellemværender og betingelser for disse.
Årets nedskrivninger af tilgodehavender fra nærtstående parter og den akkumulerede nedskrivning på eksisterende
tilgodehavender.
Stk. 4.
Erhvervsstyrelsen kan fastsætte yderligere regler om, at oplysninger også skal gives for andre vederlag eller honorarer, som et
medlem af ledelsen, en administrator eller andre modtager for rådgivning eller administration el.lign. for fonden, samt om
offentliggørelsesmåden.
§ 70
Er en erhvervsdrivende fond ved en vedtægtsbestemmelse eller aftale knyttet til en erhvervsdrivende virksomhed eller en
anden fond, skal der redegøres herfor.
§ 71
Virksomheden skal oplyse navn på og hjemsted for den modervirksomhed, der udarbejder koncernregnskab for den mindste
koncern, hvori virksomheden indgår som dattervirksomhed.
§ 72
(Ophævet)
§ 73
Har en virksomhed et tilgodehavende hos medlemmer af ledelsen, skal virksomheden angive summen af disse tilgodehavender
fordelt på hver ledelseskategori. For hver kategori skal angives de væsentligste vilkår, herunder rentefod, og de beløb, der er
tilbagebetalt i året. Herudover skal for hver kategori oplyses om nedskrivninger på indregnede beløb, og om der er givet afkald,
herunder delvis afkald, på indregnede beløb. Er et lån optaget og indfriet i årets løb, skal det oplyses særskilt.
Stk. 2.
Stk. 1 finder tilsvarende anvendelse for sikkerhedsstillelser, der er sket for den nævnte personkreds.
§ 74
(Ophævet)
§ 75
(Ophævet)
§ 76
(Ophævet)
Ledelsesberetningen
§ 76a
Ledelsesberetningen skal
beskrive virksomhedens væsentligste aktiviteter og
redegøre for eventuelle væsentlige ændringer i virksomhedens aktiviteter og økonomiske forhold.
§ 77
Ejer en virksomhed egne kapitalandele, skal den oplyse
antal og pålydende værdi eller ved kapitalandele uden pålydende værdi den bogførte pariværdi med angivelse af, hvilken
procentdel virksomhedens beholdning af egne kapitalandele udgør af virksomhedskapitalen,
antal og pålydende værdi eller ved kapitalandele uden pålydende værdi den bogførte pariværdi med angivelse af, hvilken
procentdel virksomhedens beholdning af egne kapitalandele udgør af virksomhedskapitalen, der er henholdsvis erhvervet og afhændet
i regnskabsåret, og størrelsen af den samlede henholdsvis købesum og salgssum og
årsager til erhvervelser af egne kapitalandele i regnskabsåret.
Stk. 2.
Stk. 1 gælder tilsvarende for egne kapitalandele, virksomheden har erhvervet til sikkerhed.
§ 77a
Fonde, som er omfattet af lov om erhvervsdrivende fonde, skal medtage bestyrelsens redegørelse for god fondsledelse,
jf. § 60 i lov om erhvervsdrivende fonde. Udarbejder bestyrelsen en ledelsesberetning, kan redegørelsen placeres i
ledelsesberetningen.
Stk. 2.
Erhvervsstyrelsen kan bestemme, at redegørelsen efter stk. 1 ikke skal medtages i ledelsesberetningen eller noterne, hvis
ledelsesberetningen eller noterne indeholder en henvisning til fondens hjemmeside, hvor redegørelsen er offentliggjort.
Erhvervsstyrelsen fastsætter nærmere regler herom, herunder om fondens opdatering af oplysningerne på hjemmesiden og revisors
pligter i forbindelse med de oplysninger, som offentliggøres på hjemmesiden.
§ 77b
Fonde, som er omfattet af lov om erhvervsdrivende fonde, skal medtage en redegørelse for fondens uddelingspolitik.
Fonden skal som en del af redegørelsen oplyse, hvilke hovedkategorier bestyrelsen i regnskabsåret har foretaget uddelinger til, og
størrelsen af uddelingerne til de enkelte hovedkategorier, medmindre bestyrelsen har indarbejdet legatarfortegnelsen i
årsrapporten. Udarbejder bestyrelsen en ledelsesberetning, kan redegørelsen placeres i ledelsesberetningen.
Stk. 2.
Erhvervsstyrelsen kan bestemme, at redegørelsen efter stk. 1 ikke skal medtages i ledelsesberetningen eller noterne, hvis
ledelsesberetningen eller noterne indeholder en henvisning til fondens hjemmeside, hvor redegørelsen er offentliggjort.
Erhvervsstyrelsen fastsætter nærmere regler herom, herunder om opdatering af oplysningerne på hjemmesiden og bestyrelsens og
revisors pligter i relation til de oplysninger, som offentliggøres på hjemmesiden.
Afsnit IV
Regnskabsklasse C
Kapitel 9
Udarbejdelse af årsrapport
Generelle bestemmelser
§ 78
En virksomhed, der er omfattet af regnskabsklasse C, skal udarbejde en årsrapport, der i det mindste består af en
ledelsespåtegning, jf. dog § 9 a, stk. 1, balance, resultatopgørelse, egenkapitalopgørelse, pengestrømsopgørelse, noter og en
ledelsesberetning.
Stk. 2.
Når et årsregnskab og et eventuelt koncernregnskab er revideret, indgår revisionspåtegningen m.v. i årsrapporten, jf. § 135, stk.
1 og 7.
Stk. 3.
§§ 11-17, § 19, stk. 1, 2 og 4, § 20, stk. 2, §§ 23-29 og 32-39, § 40, 1. og 3. pkt., §§ 41-43 a, § 44, stk. 1 og 3, og §§ 45-64,
66-70, 73, 77-77 b, 78 a og 80-101 finder anvendelse.
Stk. 4.
Kommer regler i §§ 23-29 og 32-39, § 40, 1. og 3. pkt., §§ 41-43 a, § 44, stk. 1 og 3, og §§ 45-64, 66-70, 73, 77-77 b og 78 a i
strid med regler i §§ 80-101, har reglerne i §§ 80-101 forrang.
Stk. 5.
Ønsker en virksomhed at aflægge årsrapport efter de internationale regnskabsstandarder, finder § 137 og regler fastsat i medfør af
§ 137 a anvendelse.
Stk. 6.
Hvis en modervirksomheds oplysninger er de samme som koncernens oplysninger, kan modervirksomheden undlade at give oplysningerne i
sit eget årsregnskab og ledelsesberetning.
Stk. 7.
Første gang en virksomhed, der har været omfattet af regnskabsklasse A eller B, eller som er ophørt med at anvende § 78 a,
aflægger årsrapport efter reglerne i regnskabsklasse C, kan virksomheden benytte sig af følgende lempelser:
Ved indregning af omkostninger, der kun indirekte kan henføres til fremstillede varebeholdninger, jf. § 82, kan virksomheden
nøjes med at tillægge disse indirekte omkostninger til varebeholdninger, der fremstilles fra og med regnskabsåret.
Indregning af immaterielle aktiver i form af udviklingsprojekter, jf. § 83, kan ske således, at alene forhold, der opstår fra
og med regnskabsåret, indgår.
Indregning af aktiver, der ikke ejes af virksomheden, jf. § 83 a, kan ske således, at alene forhold, der opstår fra og med
regnskabsåret, indgår.
Indregning efter produktionsmetoden, jf. § 83 b, kan ske således, at alene forhold, der opstår fra og med regnskabsåret,
indgår.
For de poster i årsregnskabet, som påvirkes af ændringer i indregningsmetoder og målegrundlag, kan sammenligningstal efter §
24, for perioder, der ligger før regnskabsåret, opgøres efter de hidtil anvendte metoder.
Undtagelse for mellemstore dattervirksomheder
§ 78a
Dattervirksomheder, der i henhold til § 7 er mellemstore virksomheder, kan uanset § 7, stk. 1, nr. 3, vælge at aflægge
årsrapport efter bestemmelserne for regnskabsklasse B, jf. afsnit III, bortset fra bestemmelserne i §§ 22 a og 22 b, hvis
dattervirksomhedens regnskab indgår ved fuld konsolidering i et koncernregnskab, der er aflagt af en modervirksomhed,
modervirksomheden henhører under lovgivningen i et EU-/EØS-land,
koncernregnskabet er udarbejdet efter reglerne i denne lov eller, hvis den pågældende modervirksomhed er udenlandsk, efter
reglerne i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2013/34/EU med senere ændringer og det er revideret og offentliggjort efter de
nævnte regler,
alle dattervirksomhedens virksomhedsdeltagere har erklæret sig indforstået med fremgangsmåden for det pågældende regnskabsår,
modervirksomheden har erklæret, at den indestår for dattervirksomhedens eksisterende forpligtelser og forpligtelser, som opstår
i perioden, indtil dattervirksomheden har indsendt årsrapport for et senere regnskabsår, hvor undtagelsen ikke er anvendt, og
denne årsrapport er modtaget og offentliggjort efter reglerne i kapitel 19 og 20 og
det oplyses i såvel dattervirksomhedens årsrapport som i det omhandlede koncernregnskab, at dattervirksomheden har aflagt
årsrapport under henvisning til denne paragraf.
Stk. 2.
Dattervirksomheder, der anvender undtagelsen i stk. 1, kan lade revisionen af årsregnskabet og et eventuelt koncernregnskab udføre
efter Erhvervsstyrelsens erklæringsstandard for små virksomheder, jf. § 135, stk. 1, 2. pkt.
Stk. 3.
Dattervirksomheder, der anvender undtagelsen i stk. 1, skal indsende deres årsrapport sammen med de i § 146 a nævnte dokumenter.
Klassifikation og opstilling
§ 79
(Ophævet)
§ 80
Virksomheden skal i en linje i henholdsvis resultatopgørelsen og balancen særskilt præsentere de aktiviteter, der i
henhold til en samlet plan skal afhændes, lukkes eller opgives, medmindre de ikke kan udskilles fra de øvrige aktiviteter.
Stk. 2.
De poster, som er sammendraget i en linje i henholdsvis resultatopgørelsen og balancen efter stk. 1, skal specificeres i noterne.
§ 81
§ 32 om undtagelser for oplysning om nettoomsætning m.v. gælder ikke for store virksomheder. Disse skal derfor i
resultatopgørelsen vise nettoomsætningen tillige med de i bilag 2, skema 3, opregnede poster nr. 2-5 eller de i bilag 2, skema 4,
opregnede poster nr. 2, 3 og 6.
Kapitel 10
Indregning og måling
Balancen
§ 82
Virksomheden skal i kostprisen for de varebeholdninger, den har fremstillet, indregne de omkostninger, der indirekte kan
henføres til varebeholdninger, hvis omkostningerne vedrører fremstillingsperioden.
§ 83
Store virksomheder skal indregne udviklingsprojekter, der tilsigter at udvikle et bestemt produkt eller en bestemt
proces, som virksomheden har til hensigt at fremstille henholdsvis benytte i produktionen. Herunder hører patenter og andre
immaterielle aktiver, som følger af et udviklingsprojekt.
Stk. 2.
Indregnes udviklingsprojekter, jf. stk. 1, skal et beløb svarende til de indregnede udviklingsomkostninger indregnes direkte i
posten »Reserve for udviklingsomkostninger« under egenkapitalen. § 41, stk. 3, 2. og 3. pkt., finder tilsvarende anvendelse på
denne reserve.
§ 83a
Virksomheden skal indregne alle aktiver, som opfylder definitionen på aktiver i bilag l, C, nr. 1, uanset om
virksomheden har ejendomsretten over aktivet.
Resultatopgørelse
§ 83b
Undtagelsen i § 49, stk. 1, 2. pkt., finder ikke anvendelse for virksomheder omfattet af regnskabsklasse C.
§ 84
(Ophævet)
§ 85
(Ophævet)
Pengestrømsopgørelsen
§ 86
I pengestrømsopgørelsen skal ind- og udbetalinger indregnes på betalingstidspunktet, uanset hvornår indregningen sker i
resultatopgørelsen eller balancen.
Stk. 2.
Pengestrømsopgørelsen skal i det mindste vise periodens pengestrømme fordelt på drifts-, investerings- og
finansieringsaktiviteterne. Endvidere skal pengestrømsopgørelsen særskilt vise regnskabsårets forskydninger i likvider samt
likviderne ved periodens begyndelse og slutning.
Stk. 3.
De tilsvarende beløb for posterne i det foregående regnskabsår skal anføres. Er posterne ikke direkte sammenlignelige med det
foregående års poster, skal sidstnævnte tilpasses. Virksomheden kan dog undlade at tilpasse sammenligningstal, hvis den manglende
sammenlignelighed skyldes ændringer i virksomhedens aktiviteter. Poster i pengestrømsopgørelsen, som ikke indeholder noget beløb
for regnskabsåret, skal kun medtages, hvis den foregående årsrapport indeholder en sådan post.
Stk. 4.
En virksomhed kan undlade selv at udarbejde en pengestrømsopgørelse, hvis denne er indeholdt i en pengestrømsopgørelse for
koncernen.
Egenkapitalopgørelsen
§ 86a
Egenkapitalopgørelsen skal for hver post oplyse
størrelsen primo regnskabsåret,
tilgang i løbet af regnskabsåret,
afgang i løbet af regnskabsåret og
størrelsen ultimo regnskabsåret.
Stk. 2.
Indholdet af årets bevægelser på egenkapitalopgørelsen skal fremgå af benævnelsen eller af noterne.
Stk. 3.
I opgørelsen efter stk. 1 skal særskilt fremgå til- og afgange i posterne »Reserve for opskrivninger« og »Reserve for
udviklingsomkostninger« samt beløb, som indregnes direkte på egenkapitalen i henhold til § 49, stk. 2, nr. 3 og 4.
Stk. 4.
Ledelsens forslag til beslutning om anvendelse af overskud eller dækning af underskud skal fremgå af opgørelsen.
Kapitel 11
Oplysninger
Noteoplysninger
Anvendt regnskabspraksis
§ 87
Ud over de i § 53 krævede oplysninger skal redegørelsen for anvendt regnskabspraksis indeholde oplysning om
indregningsmetoder og målegrundlag for pengestrømsopgørelsen, herunder oplysning om, hvad virksomheden henregner til likvider. Det
skal særskilt oplyses, hvis virksomheden har undladt at udarbejde en pengestrømsopgørelse i medfør af § 86, stk. 4.
Stk. 2.
Virksomheden skal i ledelsesberetningen oplyse om de anvendte metoder til opgørelse af de nøgletal, der indgår i
ledelsesberetningen.
Virksomhedskapitalen
§ 87a
Består virksomhedskapitalen i et kapitalselskab af flere klasser, skal disse specificeres, jf. stk. 2 og 3.
Stk. 2.
Antallet af aktier eller anparter og deres pålydende værdi skal angives for hver klasse. Ved kapitalandele uden pålydende værdi
skal den bogførte pariværdi angives for hver klasse.
Stk. 3.
For aktieselskaber skal angives antal og pålydende værdi eller ved kapitalandele uden pålydende værdi den bogførte pariværdi.
Stk. 4.
Er der i et aktieselskab, anpartsselskab eller partnerselskab tegnet nye kapitalandele i regnskabsåret, skal antallet og den
pålydende værdi eller ved kapitalandele uden pålydende værdi den bogførte pariværdi oplyses.
Aktiver
§ 88
For hver post under anlægsaktiver skal kostpris, opskrivninger samt ned- og afskrivninger oplyses således:
Kostprisen:
a) Kostprisen ved det foregående regnskabsårs slutning uden op-, ned- og afskrivninger,
b) tilgang i årets løb, herunder forbedringer,
c) afgang i årets løb,
d) overførsler i årets løb til andre poster og
e) den samlede kostpris på balancetidspunktet.
Opskrivninger:
a) Opskrivninger ved det foregående regnskabsårs slutning,
b) årets opskrivninger,
c) årets tilbageførsler af tidligere års opskrivninger og
d) de samlede opskrivninger på balancetidspunktet.
Ned- og afskrivninger:
a) Ned- og afskrivninger ved det foregående regnskabsårs slutning,
b) årets nedskrivninger,
c) årets afskrivninger,
d) årets ned- og afskrivninger på afhændede og udrangerede aktiver,
e) årets tilbageførsler af tidligere års nedskrivninger samt tilbageførsel af de samlede af- og nedskrivninger på aktiver, der i
året er afhændet eller udgået af driften, og
f) de samlede af- og nedskrivninger på balancetidspunktet.
Stk. 2.
Stk. 1 finder med de fornødne tilpasninger anvendelse for hver post under anlægsaktiver der, måles til dagsværdi efter §§ 37-38
eller til indre værdi efter § 43 a.
§ 88a
Virksomheden skal oplyse om de særlige forudsætninger, som ligger til grund for indregning og måling af
udviklingsprojekter og skatteaktiver.
§ 88b
Har virksomheden finansielle anlægsaktiver, der måles til kostpris, hvor de pågældende aktiver er indregnet til en
højere værdi end dagsværdien, skal virksomheden give oplysning om aktivernes dagsværdi, den indregnede værdi og årsagen til, at
der ikke er foretaget nedskrivninger. Der skal endvidere gives oplysning om, hvilken dokumentation der ligger til grund for
antagelsen om, at den bogførte værdi vil blive genindvundet.
Stk. 2.
Oplysningerne kan gives samlet for ensartede grupper af anlægsaktiver.
§ 89
Virksomheden skal forklare de periodeafgrænsningsposter, der indgår som aktiver i balancen, jf. § 27, stk. 1.
Stk. 2.
Afviger en varebeholdnings genanskaffelsesværdi fra kostprisen opgjort i overensstemmelse med §§ 44, 45 og 82, skal virksomheden
for hver post oplyse forskelsbeløbet.
§ 90
(Ophævet)
§ 90a
Virksomheden skal oplyse, hvilke indregnede aktiver der ikke ejes af virksomheden, og med hvilken værdi de er
indregnet, jf. § 83 a.
§ 90b
Store virksomheder skal oplyse karakteren og værdien af virksomhedens eventualaktiver.
Forpligtelser
§ 91
Virksomheden skal forklare
periodeafgrænsningsposter, der indgår som forpligtelser i balancen, jf. § 27, stk. 2, og
hensatte forpligtelser, jf. § 47.
§ 92
For hver post under gældsforpligtelser skal der gives oplysning om den del, der forfalder til betaling mere end 5 år
efter balancetidspunktet.
§ 93
Har virksomheden optaget lån mod udstedelse af konvertible gældsbreve, skal der for hvert lån angives det udestående
beløb, ombytningskursen, den fastsatte frist for ombytning til kapitalandele og eventuelle øvrige rettigheder, som er knyttet
hertil. Er der optaget lån mod obligationer eller mod andre gældsbreve med ret til rente, hvis størrelse helt eller delvis er
afhængig af det udbytte, som virksomheden deklarerer, eller af årets overskud, skal der for hvert lån angives det udestående beløb
samt den aftalte forrentning.
Stk. 2.
Stk. 1, 1. pkt., finder tilsvarende anvendelse på øvrige rettigheder udstedt af virksomheden, som vil kunne medføre afgang af
eksisterende eller udstedelse af nye kapitalandele i virksomheden. Oplysningerne skal gives for hver rettighed.
Stk. 3.
Har en kreditor tilkendegivet at ville træde tilbage til fordel for alle virksomhedens andre kreditorer med henblik på dækning for
deres tilgodehavender i virksomheden, skal der for hver forpligtelse, som er omfattet af tilbagetrædelsen, oplyses det udestående
beløb, tidspunktet for forfald og eventuelle særlige vilkår for tilbagetrædelsen.
Hensatte forpligtelser
§ 93a
For udskudt skat, jf. § 47, skal i det mindste oplyses om beløbet
ved foregående regnskabsårs slutning,
indregnet i resultatopgørelsen i regnskabsåret,
indregnet direkte på egenkapitalen i regnskabsåret og
på balancetidspunktet.
Eventualforpligtelser m.v.
§ 94
Har virksomheden stillet pant eller anden sikkerhed i aktiver, skal den angive omfanget af pantsætningerne og de
pantsatte aktivers regnskabsmæssige værdi, specificeret for de enkelte poster.
§ 94a
Virksomheden skal oplyse om arrangementer, som ikke er indregnet i balancen, herunder anvendelse af virksomheder eller
aktiviteter til et specielt økonomisk, juridisk, skatte- eller regnskabsmæssigt formål, hvis oplysning herom er nødvendig for
bedømmelsen af virksomhedens finansielle stilling.
Stk. 2.
Oplysningerne efter stk. 1 skal omfatte karakteren af og det forretningsmæssige formål med arrangementerne. Virksomheden skal
tillige oplyse om de risici og fordele, der er forbundet med arrangementerne, og den finansielle indvirkning heraf.
§ 94b
Oplysningerne om eventualforpligtelser, jf. § 64, stk. 1, skal gives særskilt for kautions- og garantiforpligtelser
samt andre eventualforpligtelser, som ikke er indregnet i balancen.
Stk. 2.
For leasingaftaler, der oplyses i overensstemmelse med § 64, stk. 1, skal forpligtelserne i henhold til aftalerne oplyses
særskilt, medmindre forpligtelserne er indregnet i balancen.
Resultatopgørelsen
§ 95
Virksomheden skal redegøre for indtægter og omkostninger, der hidrører fra ændring af regnskabsmæssigt skøn, jf. § 52.
§ 95a
Virksomheden skal oplyse om ledelsens forslag til beslutning om anvendelse af virksomhedens overskud eller dækning af
underskud. Ledelsens forslag til udbytte skal fremgå som en særlig post i egenkapitalen under »Overført overskud eller underskud«,
jf. bilag 2, skema 1 eller 2.
Stk. 2.
Er der foretaget udlodning af ekstraordinært udbytte i regnskabsåret, skal dette oplyses. Er der foretaget udlodning af
ekstraordinært udbytte efter regnskabsårets udløb, skal dette ligeledes oplyses.
Stk. 3.
Afgivelsen af oplysningerne efter stk. 1 og 2 fritager virksomheden for at give de i § 31 krævede oplysninger.
§ 96
Store virksomheder skal oplyse nettoomsætningens fordeling på aktiviteter og på geografiske markeder, hvis disse
henholdsvis aktiviteter og markeder afviger betydeligt indbyrdes med hensyn til tilrettelæggelsen af salget af varer og
tjenesteydelser. Ved fordelingen skal der tages hensyn til den måde, hvorpå salget af de varer og tjenesteydelser, der indgår i
virksomhedens primære drift, er tilrettelagt. Angivelserne kan udelades, hvis de kan volde betydelig skade for virksomheden.
Udeladelsen skal begrundes. § 11, stk. 2, finder ikke anvendelse på oplysninger, der er udeladt efter 3. pkt.
Stk. 2.
En stor virksomhed skal angive det samlede honorar for regnskabsåret til den revisionsvirksomhed, der udfører den lovpligtige
revision, og til revisionsvirksomhedens dattervirksomheder. Oplysningen skal specificeres i honorar for lovpligtig revision af
årsregnskabet, honorar for andre erklæringsopgaver med sikkerhed, honorar for skatterådgivning og honorar for andre ydelser. For
de i 1. pkt. omhandlede beløb skal angives de tilsvarende beløb for det foregående regnskabsår.
Stk. 3.
En virksomhed kan undlade at give oplysningerne efter stk. 2, hvis virksomhedens regnskab ved fuld konsolidering indgår i et
koncernregnskab, hvori oplysningen gives for koncernen som helhed, og koncernregnskabet er udarbejdet af en modervirksomhed, der
henhører under lovgivningen i et EU/EØS-land.
Nærtstående parter m.v.
§ 97
Virksomheden skal særskilt angive den samlede sikkerhedsstillelse, jf. § 94, for eventuelle dattervirksomheder og den
samlede sikkerhedsstillelse for eventuelle andre tilknyttede virksomheder.
§ 97a
Virksomheden skal oplyse navn på, hjemsted og retsform for hver kapitalinteresse, dattervirksomhed og associeret
virksomhed og for hvert interessent- eller kommanditselskab, i hvilket virksomheden er interessent eller komplementar.
Stk. 2.
Virksomheden skal endvidere for hver kapitalinteresse, dattervirksomhed og associeret virksomhed oplyse,
hvor stor en andel virksomheden ejer, og
størrelsen af egenkapitalen og resultatet ifølge den senest godkendte årsrapport.
Stk. 3.
Oplysningerne i stk. 2, nr. 2, kan undlades, hvis
den pågældende kapitalinteresse eller associerede virksomhed ikke offentliggør en årsrapport,
den pågældende dattervirksomheds eller associerede virksomheds regnskab indgår ved konsolidering i virksomhedens
koncernregnskab eller
virksomheden indregner kapitalandelene i den pågældende kapitalinteresse, dattervirksomhed eller associerede virksomhed til
dennes regnskabsmæssige indre værdi.
Stk. 4.
Oplysningerne i stk. 1 kan udelades, hvis de kan volde betydelig skade for virksomheden selv eller de i stk. 1 omhandlede
virksomheder. Anvendelse af 1. pkt. skal oplyses.
§ 97b
Virksomheden skal oplyse navn på og hjemsted for de modervirksomheder, der udarbejder koncernregnskab for den
henholdsvis største og mindste koncern, hvori virksomheden indgår som dattervirksomhed. Det skal endvidere oplyses, hvor de
pågældende udenlandske modervirksomheders koncernregnskaber kan rekvireres.
§ 98
Virksomheden skal give oplysninger efter § 77 for kapitalandele i virksomheden, der besiddes af dattervirksomhederne til
eje eller sikkerhed, eller som er erhvervet eller afhændet af dattervirksomhederne i regnskabsåret.
§ 98a
Virksomhedens personaleomkostninger skal specificeres i lønninger, pensioner og andre omkostninger til social sikring,
medmindre dette fremgår af resultatopgørelsen.
§ 98b
Virksomheden skal angive det samlede vederlag m.v. for regnskabsåret til nuværende og forhenværende medlemmer af
ledelsen for deres funktion fordelt på hvert ledelsesorgan samt, hvor der ikke er udpeget et ledelsesorgan, for ejerne. Desuden
skal virksomheden angive de samlede forpligtelser til at yde pension til de nævnte. Er der fastsat særlige incitamentsprogrammer
for medlemmer af ledelsen, skal det oplyses, hvilken kategori af ledelsesmedlemmer programmet gælder for, hvilke ydelser
programmet omfatter, og hvad der er nødvendigt for at kunne vurdere værdien heraf.
Stk. 2.
De tilsvarende oplysninger og beløb for det foregående regnskabsår skal angives.
Stk. 3.
Hvis oplysninger efter stk. 1 vil føre til, at der vises beløb for et enkelt medlem af en ledelseskategori, kan beløbene i stedet
angives samlet for to kategorier eller
udelades, hvis kun én kategori modtager vederlag m.v., pension eller særligt incitamentsprogram.
§ 98c
Har der fundet transaktioner sted mellem virksomheden og dens nærtstående parter, jf. stk. 2, skal virksomheden oplyse
om arten af forholdet mellem virksomheden og de nærtstående parter og give de oplysninger om transaktioner og mellemværender, der
er nødvendige for en forståelse af forholdets mulige påvirkning af årsregnskabet. Oplysningerne skal som minimum omfatte
transaktionernes art og beløbsmæssige størrelse,
den beløbsmæssige størrelse af mellemværender og betingelserne for disse,
årets nedskrivninger af tilgodehavender fra nærtstående parter og
den akkumulerede nedskrivning på eksisterende tilgodehavender.
Stk. 2.
Nærtstående parter defineres i overensstemmelse med definitionen i den internationale regnskabsstandard IAS 24, således som denne
er vedtaget af Kommissionen i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets forordning om anvendelse af internationale
regnskabsstandarder, samt efterfølgende ændringer i definitionen, som vedtages af Kommissionen i overensstemmelse med den nævnte
forordning.
Stk. 3.
De i stk. 1 nævnte oplysninger kan undlades, hvis transaktionerne er indgået imellem virksomheden og en eller flere af
virksomhedens helejede dattervirksomheder.
Stk. 4.
Oplysninger om individuelle transaktioner efter stk. 1 kan grupperes efter deres karakter, medmindre særskilte oplysninger er
nødvendige for at forstå virkningerne af transaktioner med nærtstående parter for virksomhedens finansielle stilling.
Stk. 5.
Ud over de i stk. 1, 1. pkt., nævnte oplysninger skal virksomheden oplyse om de nærtstående parter, som har bestemmende
indflydelse på virksomheden. Oplysningerne skal omfatte navn, bopæl, for virksomheders vedkommende hjemsted, og grundlaget for den
bestemmende indflydelse.
Stk. 6.
Stk. 1 og 3-5 finder ikke anvendelse på fonde, som er omfattet af lov om erhvervsdrivende fonde.
Stk. 7.
Oplysningerne efter stk. 1 kan begrænses til at omfatte transaktioner, som ikke er gennemført på normale markedsvilkår. Anvendelse
af 1. pkt. skal oplyses.
§ 98d
Der skal gives en beskrivelse af arten af betydningsfulde hændelser, som er indtruffet efter regnskabsårets udløb, og
den finansielle virkning heraf.
Ledelsesberetningen
§ 99
Ledelsesberetningen skal
beskrive virksomhedens væsentligste aktiviteter,
beskrive eventuel usikkerhed ved indregning eller måling, så vidt muligt med angivelse af beløb,
beskrive usædvanlige forhold, der kan have påvirket indregningen eller målingen, så vidt muligt med angivelse af beløb,
redegøre for udviklingen i virksomhedens aktiviteter og økonomiske forhold,
beskrive virksomhedens forventede udvikling, herunder særlige forudsætninger og usikre faktorer, som ledelsen har lagt til
grund for beskrivelsen,
beskrive virksomhedens videnressourcer, hvis de er af særlig betydning for den fremtidige indtjening,
beskrive virksomhedens påvirkning af det eksterne miljø og foranstaltninger til forebyggelse, reduktion eller afhjælpning af
skader herpå,
beskrive forsknings- og udviklingsaktiviteter i eller for virksomheden og
omtale filialer i udlandet.
Stk. 2.
Er det væsentligt for at vurdere virksomhedens aktiver, forpligtelser, finansielle stilling og resultat, skal ledelsesberetningen
i forhold til virksomhedens anvendelse af finansielle instrumenter beskrive
virksomhedens mål og politikker for styring af finansielle risici, herunder virksomhedens politik for sikring for alle større
grupper af forventede fremtidige transaktioner, for hvilke der anvendes sikring, og
virksomhedens risikoeksponering i forbindelse med mulige ændringer i priser, kreditværdighed, likviditet og pengestrømme.
Stk. 3.
Stk. 1, nr. 7, finder ikke anvendelse for virksomheder, der er omfattet af § 99 a, og som har en politik for miljøforhold.
§ 99a
Store virksomheder skal supplere ledelsesberetningen med en ikkefinansiel redegørelse for samfundsansvar. Redegørelsen
skal indeholde oplysninger om miljøforhold, herunder virksomhedens arbejde med at reducere klimapåvirkningen ved virksomhedens
aktivitet, sociale forhold, personaleforhold og forhold vedrørende respekt for menneskerettigheder, bekæmpelse af korruption og
bestikkelse. Oplysningerne skal sikre forståelsen af virksomhedens udvikling, resultat og situation og virksomhedens aktivitets
påvirkning af forholdene i 2. pkt.
Stk. 2.
Redegørelsen skal indeholde oplysninger om virksomhedens politikker for samfundsansvar for de forhold, der er nævnt i stk. 1,
herunder om eventuelle standarder, retningslinjer eller principper for samfundsansvar, som virksomheden anvender. Har virksomheden
for et eller flere forhold valgt ikke at have en politik, skal redegørelsen indeholde en klar og begrundet forklaring herfor. For
hvert forhold, hvor virksomheden har en politik, skal oplyses følgende:
Indholdet af virksomhedens politikker for samfundsansvar.
Hvordan virksomheden omsætter sine politikker for samfundsansvar til handling, herunder eventuelle systemer eller procedurer
herfor.
Processer for nødvendig omhu (due diligence), hvis virksomheden anvender sådanne processer.
Virksomhedens vurdering af, hvilke resultater der er opnået som følge af virksomhedens arbejde med samfundsansvar i
regnskabsåret, og virksomhedens forventninger til arbejdet fremover.
Stk. 3.
Redegørelsen skal, uanset om virksomheden har politikker for de forhold, der er nævnt i stk. 1, indeholde følgende:
En kort og præcis beskrivelse af virksomhedens forretningsmodel.
Oplysninger om de væsentligste risici forbundet med de forhold, der er nævnt i stk. 1, i relation til virksomhedens
forretningsaktiviteter, herunder, hvor det er relevant og proportionalt, i relation til virksomhedens forretningsforbindelser,
produkter eller tjenesteydelser, som indebærer en særlig risiko for negative påvirkninger af de forhold, der er nævnt i stk. 1.
Der skal gives oplysning om, hvordan virksomheden håndterer de pågældende risici.
Oplysninger om ikkefinansielle nøgleresultatindikatorer, som er relevante for specifikke forretningsaktiviteter.
Hvor det er relevant, referencer til og yderligere forklaring af beløb, der er rapporteret i den finansielle del af regnskabet.
Stk. 4.
Virksomheden kan i særlige tilfælde undlade at give oplysninger efter stk. 2 og 3, hvis offentliggørelse af de pågældende
oplysninger kan forventes at volde betydelig skade for virksomheden i forbindelse med igangværende forhandlinger eller
retstvister. Undladelse af at give oplysninger må dog ikke forhindre, at redegørelsen giver en rimelig og afbalanceret forståelse
af virksomhedens udvikling, resultat og situation og virksomhedens aktivitets påvirkning af de forhold, der er nævnt i stk. 1.
Anvendes undtagelsen i 1. pkt., skal virksomheden i sin redegørelse for samfundsansvar oplyse, at virksomheden har gjort brug af
denne undtagelse.
Stk. 5.
Redegørelsen efter stk. 1-4 skal gives i ledelsesberetningen. Virksomheden kan dog i stedet vælge at give redegørelsen
i en supplerende beretning i årsrapporten, jf. § 14, hvortil der henvises i ledelsesberetningen, eller
på virksomhedens hjemmeside, hvortil der henvises i ledelsesberetningen.
Stk. 6.
For virksomheder, som udarbejder koncernregnskab, er det tilstrækkeligt, at oplysningerne efter stk. 1-4 gives for koncernen som
helhed.
Stk. 7.
En dattervirksomhed, som indgår i en koncern, kan undlade at medtage oplysningerne i sin ledelsesberetning, hvis en
modervirksomhed opfylder oplysningskravene efter stk. 1-4. Anvendes undtagelsen i 1. pkt., skal dattervirksomheden oplyse dette,
herunder hvilken modervirksomhed der har medtaget redegørelsen, og hvor denne er offentliggjort.
Stk. 8.
En virksomhed kan undlade at udarbejde en redegørelse efter stk. 1-4, hvis virksomheden oplyser om sine politikker for
samfundsansvar efter internationale retningslinjer eller standarder, der indeholder de i stk. 1-4 anførte oplysningskrav. Stk. 2,
2. pkt., finder tilsvarende anvendelse, hvis redegørelsen udarbejdet efter internationale retningslinjer eller standarder ikke
dækker de forhold, der er nævnt i stk. 1.
Stk. 9.
Erhvervsstyrelsen fastsætter nærmere regler om offentliggørelse af redegørelsen i en supplerende beretning i årsrapporten og
regler om revisors pligter i forhold til de oplysninger, som offentliggøres heri, jf. stk. 5, nr. 1. Erhvervsstyrelsen fastsætter
nærmere regler om offentliggørelse af redegørelsen på virksomhedens hjemmeside, herunder regler om virksomhedens opdatering af
oplysningerne på hjemmesiden og regler om revisors pligter i forbindelse med de oplysninger, som offentliggøres på hjemmesiden,
jf. stk. 5, nr. 2.
Stk. 10.
Erhvervsstyrelsen fastsætter nærmere regler om, på hvilke betingelser en virksomhed kan oplyse om samfundsansvar efter
internationale retningslinjer eller standarder.
§ 99b
Virksomheder, der efter den selskabslovgivning, der er gældende for virksomheden, er forpligtet til at opstille måltal
for andelen af det underrepræsenterede køn, skal, uanset om virksomheden måtte opfylde betingelserne fra at være undtaget fra
forpligtelsen til at opstille måltal, i ledelsesberetningen medtage en oversigt pr. balancedagen over følgende:
Det samlede antal medlemmer eksklusive eventuelt medarbejdervalgte medlemmer af det øverste ledelsesorgan, og hvor stor en
andel i procent det underrepræsenterede køn udgør heraf.
Det samlede antal personer på virksomhedens øvrige ledelsesniveauer, og hvor stor en andel i procent det underrepræsenterede
køn udgør heraf.
De i nr. 1 og 2 nævnte tal for de 4 foregående regnskabsår.
Stk. 2.
Virksomheder, der efter den selskabslovgivning, der er gældende for virksomheden, er forpligtet til at opstille måltal for andelen
af det underrepræsenterede køn, skal ud over oplysningerne i oversigten efter stk. 1 oplyse følgende:
Måltal i procent for andelen af det underrepræsenterede køn i det øverste ledelsesorgan, herunder årstallet for, hvornår
måltallet forventes opfyldt.
Måltal i procent for andelen af det underrepræsenterede køn på virksomhedens øvrige ledelsesniveauer, herunder årstallet for,
hvornår måltallet forventes opfyldt.
De i nr. 1 og 2 nævnte tal for de 4 foregående regnskabsår.
Stk. 3.
Virksomheder, der pr. balancedagen har en ligelig fordeling af mænd og kvinder i det øverste ledelsesorgan eller på virksomhedens
øvrige ledelsesniveauer, skal i tilknytning til oversigten efter stk. 1 angive dette.
Stk. 4.
Virksomheder, der efter den selskabslovgivning, der er gældende for virksomheden, er undtaget fra pligten til at opstille måltal,
som følge af at de i det seneste regnskabsår har beskæftiget færre end 50 medarbejdere, skal i tilknytning til oversigten efter
stk. 1 angive dette.
Stk. 5.
I tilknytning til oversigten efter stk. 1 skal virksomheden oplyse følgende:
Status for opfyldelsen af måltallet efter stk. 2, nr. 1.
De væsentligste handlinger foretaget i regnskabsåret for at opfylde måltallet.
Hvis det er relevant, årsagen til, at måltallet ikke er opfyldt.
Stk. 6.
Virksomheder, der skal oplyse måltal efter stk. 2, nr. 2, skal i tilknytning til oversigten efter stk. 1 redegøre for
virksomhedens politik for at øge andelen af det underrepræsenterede køn på virksomhedens øvrige ledelsesniveauer, herunder
følgende:
Det væsentligste indhold af politikken.
De væsentligste handlinger, som virksomheden har foretaget i regnskabsåret for at nå måltallet og for at omsætte sin politik
til handling.
Status for opfyldelsen af måltallet og, hvis det er relevant, årsagen til, at måltallet ikke er opfyldt.
Stk. 7.
Første gang virksomheden skal give oplysninger efter stk. 1, skal virksomheden alene medtage oplysninger for det pågældende
regnskabsår i oversigten efter stk. 1. I de efterfølgende regnskabsår skal virksomheden supplere oversigten med oplysninger for
tidligere regnskabsår, hvor virksomheden har medtaget oplysninger i oversigten efter stk. 1.
§ 99c
Store virksomheder med aktivitet inden for efterforskning, prospektering, opdagelse, udvikling og udvinding af
mineral-, olie- og naturgasforekomster m.v. eller skovning af primærskove, skal supplere ledelsesberetningen med en beretning om
betalinger til myndigheder, jf. dog stk. 4. Med myndigheder forstås i denne forbindelse enhver national, regional eller lokal
myndighed i Danmark eller i udlandet, herunder en tjenestegren, et organ eller en virksomhed, der er kontrolleret af den
pågældende myndighed på samme måde, som en dattervirksomhed er kontrolleret af en modervirksomhed.
Stk. 2.
Beretningen skal indeholde følgende oplysninger vedrørende betalinger, som er foretaget i regnskabsåret, jf. dog stk. 4, 6 og 7:
De samlede betalinger foretaget til hver myndighed.
De samlede beløb pr. type af betaling til hver myndighed vedrørende
a) produktionsrettigheder,
b) skatter og afgifter på virksomhedens indtægt, produktion eller overskud, bortset fra skatter og afgifter på forbrug,
c) royalties,
d) udbytte,
e) underskrifts-, opdagelses- og produktionsbonusser,
f) licensafgifter, lejeafgifter, adgangsgebyrer og andre vederlag for licenser eller koncessioner og
g) betalinger for forbedringer af infrastruktur.
Stk. 3.
Når betalingerne er henført til et bestemt projekt, skal der tillige gives oplysninger om de samlede beløb pr. type af betaling
som nævnt i stk. 2, nr. 2, der er foretaget til hvert enkelt projekt. Endvidere skal de samlede betalinger til hvert enkelt
projekt oplyses.
Stk. 4.
Virksomheden kan undlade at medtage en betaling på under 750.000 kr. i beretningen. Det gælder, uanset om betalingen er foretaget
som en enkeltstående betaling eller som en række med hinanden forbundne betalinger, når den samlede række af betalinger ikke udgør
over 750.000 kr. i regnskabsåret.
Stk. 5.
Beretningen om betalinger til myndigheder skal gives i tilknytning til ledelsesberetningen. Virksomheden kan dog i stedet vælge at
give beretningen om betalinger til myndigheder
i en supplerende beretning til årsrapporten, jf. § 14, hvortil der henvises i ledelsesberetningen, i henhold til regler udstedt
i medfør af stk. 9 eller
på virksomhedens hjemmeside, hvortil der henvises i ledelsesberetningen, i henhold til regler udstedt i medfør af stk. 9.
Stk. 6.
For virksomheder, som udarbejder koncernregnskab, er det tilstrækkeligt, at oplysningerne efter stk. 1-3 gives for koncernen som
helhed.
Stk. 7.
En virksomhed, som er omfattet af stk. 1, og som er en dattervirksomhed af en modervirksomhed, der henhører under lovgivningen i
et EU-/EØS-land, kan undlade selv at udarbejde en beretning om betalinger til myndigheder, i det omfang de efter stk. 1-3 krævede
oplysninger indgår i modervirksomhedens beretning om betalinger til myndigheder.
Stk. 8.
Erhvervsstyrelsen fastsætter regler om, at virksomheder, der er omfattet af stk. 1 eller § 128 a, stk. 1, og som udarbejder og
offentliggør en beretning om betalinger til myndigheder, som vurderes at svare til kravene i denne lov, fritages for kravene i
stk. 1-7. Fritagelsen omfatter dog ikke forpligtelsen til at offentliggøre den pågældende beretning.
Stk. 9.
Erhvervsstyrelsen fastsætter nærmere regler om offentliggørelse af beretningen om betalinger til myndigheder i en supplerende
beretning til årsrapporten og nærmere regler om revisors pligter i forhold til de oplysninger, som offentliggøres heri, jf. stk.
5, nr. 1. Erhvervsstyrelsen fastsætter nærmere regler om offentliggørelse af beretningen om betalinger til myndigheder på
virksomhedens hjemmeside, herunder regler om virksomhedens opdatering af oplysningerne på hjemmesiden og om revisors pligter i
forbindelse hermed, jf. stk. 5, nr. 2.
§ 99d
Store virksomheder, som har en politik for dataetik, skal supplere ledelsesberetningen med en redegørelse for
virksomhedens politik for dataetik. Redegørelsen skal indeholde oplysninger om virksomhedens arbejde med og politik for dataetiske
spørgsmål. Har virksomheden ikke en politik for dataetik, skal ledelsesberetningen indeholde en redegørelse med forklaring af
baggrunden herfor.
Stk. 2.
For virksomheder, som udarbejder koncernregnskab, er det tilstrækkeligt, at oplysningerne efter stk. 1 gives for koncernen som
helhed.
Stk. 3.
En dattervirksomhed, som indgår i en koncern, kan undlade at medtage oplysningerne i sin ledelsesberetning, hvis en
modervirksomhed opfylder oplysningskravene efter stk. 1. Anvendes undtagelsen i 1. pkt., skal dattervirksomheden oplyse dette,
herunder hvilken modervirksomhed der har medtaget redegørelsen, og hvor denne er offentliggjort.
Stk. 4.
Erhvervsstyrelsen fastsætter nærmere regler om, at redegørelsen ikke skal medtages i ledelsesberetningen, hvis ledelsesberetningen
indeholder en henvisning til virksomhedens hjemmeside, hvor redegørelsen er offentliggjort, og om revisors pligter i forbindelse
med de oplysninger, som offentliggøres på hjemmesiden.
§ 100
Ledelsesberetningen skal beskrive årets resultat sammenholdt med den forventede udvikling ifølge den senest
offentliggjorte årsrapport og begrunde afvigelser i resultatet i forhold hertil.
§ 101
Ledelsesberetningen skal indeholde en oversigt over
årets nettoomsætning, resultat af primær drift, resultat af finansielle poster, årets resultat, balancesum, investeringer i
materielle anlægsaktiver, egenkapital og de nøgletal, som efter virksomhedens forhold er nødvendige, og
de i nr. 1 nævnte tal for de fire foregående regnskabsår.
Stk. 2.
På oversigten efter stk. 1 finder bestemmelserne i § 24, stk. 1, 2. og 3. pkt., og § 55, stk. 1 og 2, tilsvarende anvendelse, jf.
dog stk. 3. For mellemstore virksomheder finder § 32 anvendelse på nettoomsætningen i stk. 1, nr. 1.
Stk. 3.
Uanset stk. 2 kan virksomheden dog undlade at tilpasse sammenligningstal for 2.-4. foregående regnskabsår i oversigten efter stk.
1, hvis virksomheden har ændret regnskabspraksis. Der skal i så fald gives oplysning herom i tilknytning til oversigten med en
overordnet omtale af, hvilken indvirkning den ændrede regnskabspraksis har på sammenligningstallene.
Stk. 4.
En virksomhed, der er modervirksomhed i en koncern, kan undlade at vise den i stk. 1 nævnte oversigt i årsregnskabet, hvis
virksomheden aflægger koncernregnskab, hvori der gives en oversigt efter stk. 1 for koncernen.
Afsnit V
Regnskabsklasse D
Kapitel 12
Udarbejdelse af årsrapport
Generelle bestemmelser
§ 102
En virksomhed, der er omfattet af regnskabsklasse D, skal udarbejde en årsrapport, der i det mindste består af en
ledelsespåtegning, balance, resultatopgørelse, egenkapitalopgørelse og pengestrømsopgørelse, noter og en ledelsesberetning.
Stk. 2.
Når et årsregnskab og et eventuelt koncernregnskab er revideret, indgår revisionspåtegningen m.v. i årsrapporten, jf. § 135, stk.
1 og 7.
Stk. 3.
§§ 11-17, § 19, stk. 1, 2 og 4, § 20, stk. 2, §§ 23-29 og 32-39, § 40, 1. og 3. pkt., §§ 41-43 a, § 44, stk. 1 og 3, §§ 45-64,
66-70, 73, 77-77 b og 80-95 a, § 96, stk. 1 og 2, og §§ 97-101 og 103-108 finder anvendelse, jf. dog § 137.
Stk. 4.
Kommer regler i §§ 23-29 og 32-39, § 40, 1. og 3. pkt., §§ 41-43 a, § 44, stk. 1 og 3, og §§ 45-64, 66-70, 73 og 77-77 b i strid
med reglerne i §§ 80-95 a, § 96, stk. 1 og 2, og §§ 97-101, har reglerne i §§ 80-95 a, § 96, stk. 1 og 2, og §§ 97-101 forrang.
Stk. 5.
Kommer regler i §§ 23-29 og 32-39, § 40, 1. og 3. pkt., §§ 41-43 a, § 44, stk. 1 og 3, §§ 45-64, 66-70, 73, 77-77 b og 80-95 a, §
96, stk. 1 og 2, og §§ 97-101 i strid med reglerne i §§ 103-108, har reglerne i §§ 103-108 forrang.
Stk. 6.
Hvor reglerne i §§ 80-95 a, § 96, stk. 1 og 2, og §§ 97-101 indeholder forskelle i kravene til mellemstore og store virksomheder,
skal en virksomhed, der er omfattet af regnskabsklasse D, uanset virksomhedens egen størrelse følge reglerne for store
virksomheder.
Stk. 7.
Statslige aktieselskaber, som har værdipapirer optaget til handel på et reguleret marked i et EU/EØS-land, skal følge reglerne for
virksomheder, som har værdipapirer optaget til handel på et reguleret marked i et EU/EØS-land, hvor disse regler afviger fra denne
lovs regler for statslige aktieselskaber.
Stk. 8.
Hvis en modervirksomheds oplysninger er de samme som koncernens oplysninger, kan modervirksomheden undlade at give oplysningerne i
sit eget årsregnskab og ledelsesberetning.
Klassifikation og opstilling
§ 103
Uanset virksomhedens størrelse skal resultatopgørelsen vise nettoomsætningen tillige med de i bilag 2, skema 3,
opregnede poster nr. 2-5, eller de i bilag 2, skema 4, opregnede poster nr. 2, 3 og 6.
Oplysninger
§ 104
Virksomheden skal oplyse fulde navn og bopæl, for virksomheders vedkommende hjemstedet, samt den nøjagtige ejer- og
stemmeandel for enhver, der besidder aktier i virksomheden, når aktiernes stemmeret udgør mindst 5 pct. af aktiekapitalens
stemmerettigheder eller deres pålydende værdi udgør mindst 5 pct. af aktiekapitalen, dog mindst 100.000 kr.
§ 105
Modervirksomheder skal oplyse, hvis ikke alle dattervirksomhedernes årsrapporter revideres af mindst en af
modervirksomhedens revisorer, en af disses udenlandske samarbejdspartnere eller af en anerkendt international revisionsvirksomhed.
§ 106
Uanset § 98 b, stk. 3, skal virksomheden give de i § 98 b, stk. 1 og 2, omhandlede oplysninger om vederlag m.v. til
ledelsesmedlemmer.
§ 106a
(Ophævet)
Ledelsesberetningen
§ 107
Der skal oplyses om de ledelseshverv, som ledelsesmedlemmerne beklæder i andre erhvervsdrivende virksomheder bortset fra
aktieselskabets egne 100 pct. ejede datterselskaber. Er den pågældende medlem af ledelsen i såvel et andet moderselskab som et
eller flere af dettes 100 pct. ejede datterselskaber, er det uanset 1. pkt. tilstrækkeligt at oplyse navnet på dette moderselskab
og antallet af dets datterselskaber, hvori den pågældende er ledelsesmedlem.
Stk. 2.
Har offentliggørelse af oplysninger om forventet udvikling fundet sted i årets løb, skal oplysningerne efter § 100 gives i forhold
til den senest offentliggjorte beskrivelse.
§ 107a
Et selskab, som har en eller flere aktieklasser med tilknyttede stemmerettigheder optaget til handel på et reguleret
marked i et EU/EØS-land, skal supplere ledelsesberetningen med oplysninger, som skaber gennemsigtighed omkring selskabets forhold
med det formål at fremme den frie omsætning af selskabets aktier. Oplysningerne skal omfatte følgende:
Forhold vedrørende selskabets kapitalstruktur og ejerforhold, herunder
a) antallet af aktier med tilknyttede stemmerettigheder og deres pålydende værdi,
b) andelen af aktier med tilknyttede stemmerettigheder, der ikke er optaget til handel på et reguleret marked i et EU/EØS-land,
c) specifikation af de forskellige aktieklasser som anført i § 87 a, hvis selskabet har flere aktieklasser, og
d) oplysning om ejerforhold og stemmeandel m.v. som anført i § 104.
Oplysninger, som er kendt af selskabet, om
a) rettigheder og forpligtelser, der knytter sig til hver aktieklasse,
b) begrænsninger i aktiernes omsættelighed og
c) stemmeretsbegrænsninger.
Regler for udpegning og udskiftning af medlemmer af selskabets øverste ledelsesorgan og for ændring af selskabets vedtægter.
Ledelsens beføjelser, især hvad angår muligheden for at udstede aktier, jf. § 155 i selskabsloven, eller for at erhverve egne
aktier, jf. § 198 i selskabsloven.
Væsentlige aftaler, som selskabet har indgået, og som får virkning, ændres eller udløber, hvis kontrollen med selskabet ændres
som følge af et gennemført overtagelsestilbud, samt virkningerne heraf. Oplysningerne efter 1. pkt. kan dog undlades, hvis
oplysningernes offentliggørelse vil være til alvorlig skade for selskabet, medmindre selskabet udtrykkeligt er forpligtet til at
videregive sådanne oplysninger i henhold til anden lovgivning. Udeladelse af oplysninger efter 2. pkt. skal nævnes.
Aftaler mellem selskabet og dets ledelse eller medarbejdere, hvorefter disse modtager kompensation, hvis de fratræder eller
afskediges uden gyldig grund eller deres stilling nedlægges som følge af et overtagelsestilbud.
Stk. 2.
Selskaber, som er omfattet af stk. 1, kan undlade at give oplysninger efter §§ 87 a og 104 i noterne.
§ 107b
En virksomhed, som har værdipapirer optaget til handel på et reguleret marked i et EU/EØS-land, skal medtage en
redegørelse for virksomhedsledelse, der omfatter følgende:
Oplysning om, hvorvidt virksomheden er omfattet af en kodeks for virksomhedsledelse, med henvisning til den kodeks,
virksomheden i givet fald er omfattet af.
Angivelse af, hvor den i nr. 1 omhandlede kodeks er offentligt tilgængelig.
Angivelse af, hvilke dele af den i nr. 1 omhandlede kodeks virksomheden fraviger, og grundene hertil, hvis virksomheden har
besluttet at fravige dele af kodeksen.
Angivelse af grundene til, at virksomheden ikke anvender den i nr. 1 omhandlede kodeks, hvis virksomheden har besluttet ikke at
anvende kodeksen.
Henvisning til eventuelle andre kodekser for virksomhedsledelse, som virksomheden har besluttet at anvende i tillæg til eller i
stedet for den i nr. 1 omhandlede kodeks, eller som virksomheden frivilligt anvender, med angivelse af tilsvarende oplysninger som
de i nr. 2 og 3 anførte.
Beskrivelse af hovedelementerne i virksomhedens interne kontrol- og risikostyringssystemer i forbindelse med
regnskabsaflæggelsesprocessen.
Beskrivelse af sammensætningen af virksomhedens ledelsesorganer og deres udvalg samt disses funktion.
Stk. 2.
En virksomhed, som er omfattet af stk. 1, og som alene har andre værdipapirer end aktier optaget til handel på et reguleret marked
i et EU/EØS-land, kan undlade at give de i stk. 1, nr. 1-5 og 7, nævnte oplysninger, medmindre den pågældende virksomhed har
aktier optaget til handel i en multilateral handelsfacilitet i et EU/EØS-land. 1. pkt. gælder ikke for statslige aktieselskaber.
Stk. 3.
Redegørelsen efter stk. 1 skal gives i sammenhæng med de i § 107 a nævnte oplysninger i ledelsesberetningen, jf. dog stk. 4.
Stk. 4.
Erhvervsstyrelsen kan bestemme, at redegørelsen efter stk. 1 ikke skal medtages i ledelsesberetningen, hvis ledelsesberetningen
indeholder en henvisning til virksomhedens hjemmeside, hvor redegørelsen er offentliggjort. Erhvervsstyrelsen fastsætter nærmere
regler herom, herunder om virksomhedens opdatering af oplysningerne på hjemmesiden og revisors pligter i forbindelse med de
oplysninger, som offentliggøres på hjemmesiden.
§ 107c
Statslige aktieselskaber skal medtage en redegørelse for virksomhedsledelse, der omfatter følgende:
Oplysning om, hvorvidt selskabet anvender en kodeks for virksomhedsledelse, eller i benægtende fald hvordan selskabet i øvrigt
forholder sig til god virksomhedsledelse.
Angivelse af, hvor den i nr. 1 omhandlede kodeks er offentligt tilgængelig.
Angivelse af, hvilke dele af den i nr. 1 omhandlede kodeks selskabet fraviger, og angivelse af grundene hertil, hvis selskabet
har besluttet at fravige dele af kodeksen.
Angivelse af eventuelle andre kodekser for virksomhedsledelse, som selskabet har besluttet at anvende i tillæg til den i nr. 1
nævnte kodeks, med angivelse af tilsvarende oplysninger som de i nr. 2 og 3 anførte.
Stk. 2.
§ 107 b, stk. 1, nr. 6 og 7, finder tilsvarende anvendelse for statslige aktieselskaber. Endvidere finder § 107 b, stk. 4,
anvendelse på disse selskaber.
§ 107d
En virksomhed, som har værdipapirer optaget til handel på et reguleret marked i et EU-/EØS-land, skal supplere
ledelsesberetningen med en redegørelse om virksomhedens mangfoldighedspolitik, når virksomheden i 2 på hinanden følgende
regnskabsår på balancetidspunktet overskrider mindst to af følgende størrelser:
En balancesum på 156 mio. kr.
En nettoomsætning på 313 mio. kr.
Et gennemsnitligt antal heltidsbeskæftigede i løbet af regnskabsåret på 250.
Stk. 2.
En virksomhed omfattet af stk. 1, som alene har andre værdipapirer end aktier optaget til handel på et reguleret marked i et
EU-/EØS-land, kan undlade at give de i stk. 4 og 5 nævnte oplysninger, medmindre den pågældende virksomhed tillige har aktier
optaget til handel i en multilateral handelsfacilitet i et EU-/EØS-land.
Stk. 3.
Et statsligt aktieselskab skal uanset størrelsesgrænserne i stk. 1 supplere ledelsesberetningen med en redegørelse om
mangfoldighed.
Stk. 4.
Redegørelsen skal omfatte en beskrivelse af virksomhedens mangfoldighedspolitik, der anvendes i forbindelse med sammensætningen af
virksomhedens ledelse, for så vidt angår f.eks. alder, køn eller uddannelses- og erhvervsmæssig baggrund. Redegørelsen skal
indeholde oplysning om
målene for mangfoldighedspolitikken,
hvordan mangfoldighedspolitikken er blevet gennemført, og
resultaterne af mangfoldighedspolitikken i rapporteringsperioden.
Stk. 5.
Har en virksomhed omfattet af stk. 1 eller 3 ikke en politik for mangfoldighed, skal ledelsesberetningen indeholde en redegørelse
med forklaring af baggrunden herfor.
Stk. 6.
Erhvervsstyrelsen kan fastsætte regler om, at redegørelsen ikke skal medtages i ledelsesberetningen, hvis ledelsesberetningen
indeholder en henvisning til virksomhedens hjemmeside, hvor redegørelsen er offentliggjort, og om virksomhedens opdatering af
oplysningerne på hjemmesiden og revisors pligter i forbindelse med de oplysninger, som offentliggøres på hjemmesiden.
Særlige regler for statslige aktieselskaber
§ 108
Erhvervs- og vækstministeren kan fastsætte bestemmelser, der undtager fra de særlige regler, som gælder for statslige
aktieselskaber, hvis dette er nødvendigt for at sikre en ligestilling mellem disse regler og de tilsvarende regler, som fastsættes
for selskaber, som har værdipapirer optaget til handel på et reguleret marked i et EU/EØS-land.
Afsnit VI
Koncernregnskab samt regnskab for fusion m.v.
Kapitel 13
Pligt til at aflægge koncernregnskab
§ 109
Modervirksomheder, der er omfattet af § 3, stk. 1, skal aflægge koncernregnskab i overensstemmelse med reglerne i
kapitel 14, jf. dog § 137, medmindre andet følger af §§ 110-112.
Stk. 2.
§ 110 finder ikke anvendelse på modervirksomheder, der er omfattet af regnskabsklasse D, eller hvis en dattervirksomhed af den
pågældende modervirksomhed er
omfattet af regnskabsklasse D,
et kreditinstitut som defineret i artikel 4, nr. 1, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2006/48/EF, og som ikke er
omhandlet i direktivets artikel 2, eller
et forsikringsselskab som defineret i artikel 2, stk. 1, i Rådets direktiv 91/674/EØF.
Stk. 3.
Endvidere finder § 112 ikke anvendelse på modervirksomheder, der har værdipapirer optaget til handel på et reguleret marked i et
EU-/EØS-land.
§ 110
En modervirksomhed kan undlade at aflægge koncernregnskab, jf. dog § 109, stk. 2, hvis koncernvirksomhederne på
balancetidspunktet tilsammen ikke overskrider to af følgende størrelser:
En balancesum på 44 mio. kr.,
en nettoomsætning på 89 mio. kr. og
et gennemsnitligt antal heltidsbeskæftigede i løbet af regnskabsåret på 50.
Stk. 2.
Ved opgørelse af størrelsesgrænserne i stk. 1 medtages ikke de koncernvirksomheder, der i medfør af § 114, stk. 2, kan holdes ude
af konsolideringen.
Stk. 3.
§ 7, stk. 3 og 4, finder tilsvarende anvendelse på den samlede koncern. Balancesum og nettoomsætning skal dog opgøres efter §§ 119
og 120.
Stk. 4.
I stedet for at anvende den i stk. 3, 2. pkt., anførte beregningsmåde kan modervirksomheden beregne balancesum, nettoomsætning og
gennemsnitligt antal heltidsbeskæftigede i regnskabsåret som summen af alle koncernvirksomhedernes balancesummer, nettoomsætninger
og heltidsbeskæftigede. Ved beregning af balancesum og nettoomsætning forhøjes beløbsstørrelserne i stk. 1, nr. 1 og 2, med 20
pct.
Stk. 5.
Adgangen til at anvende bestemmelsen i stk. 1 ændres kun, hvis virksomhederne på balancetidspunktet tilsammen har overskredet
eller ikke længere overskrider to af de tre størrelser i to på hinanden følgende regnskabsår.
§ 111
En modervirksomhed, hvis dattervirksomheder alle udeholdes af konsolideringen i medfør af § 13, stk. 1, nr. 3, eller §
114, stk. 2, kan undlade at udarbejde koncernregnskab.
Stk. 2.
Herudover kan en modervirksomhed, der er en erhvervsdrivende fond, undlade at udarbejde koncernregnskab, hvis
fonden kun har én dattervirksomhed,
fonden selv kun i begrænset omfang udøver erhvervsaktiviteter og
fonden, bortset fra konvertible gældsbreve og ikkebetalt udbytte eller udlodning, ikke har tilgodehavender hos eller har
stillet sikkerhed for dattervirksomheden.
Stk. 3.
Endvidere kan en modervirksomhed, der er en erhvervsdrivende fond, undlade at udarbejde koncernregnskab, hvis
fonden har flere dattervirksomheder og en af disse udarbejder et koncernregnskab, hvori den erhvervsdrivende moderfond er
udeladt,
koncernregnskabet er udarbejdet efter årsregnskabsloven, Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2013/34/EU med senere ændringer
eller regler, der i det mindste er ligeværdige med reglerne for konsoliderede årsregnskaber i det nævnte direktiv, og det er
revideret af personer, der er autoriseret hertil i medfør af den nationale lovgivning, hvorunder dattervirksomheden, der har
udarbejdet koncernregnskabet, henhører,
fonden selv kun i begrænset omfang udøver erhvervsaktiviteter,
fonden bortset fra konvertible gældsbreve og ikke udbetalt udbytte eller udlodning ikke har tilgodehavender hos eller har
stillet sikkerhed for en af dattervirksomhederne,
det oplyses i fondens årsrapport, at fonden i medfør af denne undtagelse har undladt at udarbejde koncernregnskab, og
fonden til Erhvervsstyrelsen indsender det i nr. 1 nævnte reviderede koncernregnskab sammen med sin egen årsrapport.
§ 112
En modervirksomhed kan undlade at aflægge koncernregnskab, jf. dog § 109, stk. 2, hvis den selv er en dattervirksomhed
af en højere modervirksomhed, der henhører under lovgivningen i et EU/EØS-land, og
den højere modervirksomhed
a) besidder mindst 90 pct. af kapitalandelene i den lavere modervirksomhed og minoritetsdeltagerne over for denne modervirksomheds
øverste ledelse har godkendt, at den ikke aflægger koncernregnskab, eller
b) besidder mindre end 90 pct. af kapitalandelene i den lavere modervirksomhed og dennes øverste ledelse ikke senest 6 måneder før
regnskabsårets udløb fra minoritetsdeltagere, der ejer mindst 10 pct. af virksomhedskapitalen, har modtaget krav om aflæggelse af
koncernregnskab, og
den højere modervirksomhed udarbejder koncernregnskab og konsolideret ledelsesberetning i overensstemmelse med lovgivningen i
den medlemsstat, hvortil den højere modervirksomhed henhører, og koncernregnskabet er revideret af personer, der er autoriseret i
medfør af denne medlemsstats lovgivning.
Stk. 2.
En modervirksomhed kan endvidere undlade at aflægge koncernregnskab, jf. dog § 109, stk. 2, hvis den selv er en dattervirksomhed
af en højere modervirksomhed, der henhører under lovgivningen i et land, der ikke henhører under den i stk. 1 nævnte lovgivning,
og
den lavere modervirksomheds øverste ledelse ikke senest 6 måneder før regnskabsårets udløb fra minoritetsdeltagere har modtaget
krav om aflæggelse af koncernregnskab,
den højere modervirksomhed udarbejder koncernregnskab og, hvor relevant, konsolideret ledelsesberetning i overensstemmelse med
a) Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2013/34/EU med senere ændringer,
b) regler, der i det mindste er ligeværdige med reglerne for konsoliderede årsregnskaber i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv
2013/34/EU med senere ændringer,
c) de internationale regnskabsstandarder, der er vedtaget af Europa-Kommissionen i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og
Rådets forordning om anvendelse af internationale regnskabsstandarder, samt efterfølgende ændringer, som vedtages af
Europa-Kommissionen i overensstemmelse med den nævnte forordning, eller
d) regler, der af Europa-Kommissionen er vurderet at være ligeværdige med reglerne for konsoliderede årsregnskaber i de
internationale regnskabsstandarder, og
koncernregnskabet er revideret af personer, der er godkendt i medfør af den nationale lovgivning, hvorunder den højere
modervirksomhed henhører.
Stk. 3.
For de i stk. 1 og 2 omhandlede undtagelser kræves endvidere, at
den lavere modervirksomheds eget regnskab og dens dattervirksomheders regnskaber indgår ved fuld konsolidering i
koncernregnskabet for den højere modervirksomhed, jf. dog § 114,
den lavere modervirksomhed i sit årsregnskab oplyser, at den i medfør af stk. 1 henholdsvis stk. 2 har undladt at udarbejde sit
eget koncernregnskab, og oplyser navn, hjemsted og eventuelt CVR-nummer eller registreringsnummer for den højere modervirksomhed,
og
den lavere modervirksomhed til Erhvervsstyrelsen sammen med sin egen årsrapport indsender det i stk. 1 eller 2 nævnte
koncernregnskab, ledelsesberetningen og den tilhørende revisionspåtegning samt de oplysninger, styrelsen måtte kræve, jf. § 147.
§ 113
For koncerner, som efter eliminering, jf. § 120, opfylder størrelsesgrænserne for mellemstore virksomheder, jf. § 7,
stk. 2-4, skal koncernregnskabet i det mindste udarbejdes efter reglerne for mellemstore virksomheder i regnskabsklasse C.
Stk. 2.
For koncerner, som efter eliminering, jf. § 120, opfylder størrelsesgrænserne for store virksomheder, jf. § 7, stk. 2-4, skal
koncernregnskabet i det mindste udarbejdes efter reglerne for store virksomheder i regnskabsklasse C. 1. pkt. finder tilsvarende
anvendelse for koncerner, som efter eliminering, jf. § 120, opfylder størrelsesgrænserne for små virksomheder, jf. § 7, stk. 2-4,
men som ikke kan undlade at udarbejde koncernregnskab i henhold til § 110.
Stk. 3.
Er modervirksomheden omfattet af regnskabsklasse D, skal koncernregnskabet udarbejdes efter reglerne i regnskabsklasse D uanset
koncernens størrelse.
Stk. 4.
Aflægger en modervirksomhed, som kan undlade at aflægge koncernregnskab, alligevel et koncernregnskab, der ikke udelukkende
anvendes til virksomhedens eget brug, finder bestemmelserne om koncernregnskaber i kapitel 14 anvendelse. Modervirksomheden kan
dog anvende reglerne for årsregnskaber i regnskabsklasse B på koncernregnskabet, hvis modervirksomheden kunne undlade at aflægge
koncernregnskab efter § 110. Kapitalandele i associerede virksomheder skal dog i koncernregnskabet indregnes og måles til disse
virksomheders indre værdi ved anvendelse af bestemmelserne i § 43 a, stk. 2-6.
Kapitel 14
Koncernregnskabets indhold
Omfattet af konsolideringen
§ 114
Medmindre andet følger af denne paragraf, skal alle koncernvirksomhedernes regnskaber indgå i koncernregnskabet ved fuld
konsolidering.
Stk. 2.
En koncernvirksomhed kan holdes ude af konsolideringen, hvis
den er en dattervirksomhed og betydelige og vedvarende hindringer i væsentlig grad begrænser modervirksomhedens udøvelse af
sine rettigheder over dattervirksomhedens aktiver eller ledelse,
den er en dattervirksomhed, og de nødvendige oplysninger ikke kan indhentes inden for en rimelig frist eller uden
uforholdsmæssigt store omkostninger,
den er en dattervirksomhed, der ikke tidligere har indgået i koncernregnskabet ved konsolidering, og modervirksomheden
udelukkende besidder kapitalandelene i dattervirksomheden med henblik på efterfølgende at overdrage den eller
den er en erhvervsdrivende moderfond, der selv kun i begrænset omfang udøver erhvervsaktiviteter og ikke, bortset fra
konvertible gældsbreve og ikkeudbetalt udbytte, har tilgodehavender hos eller har stillet sikkerhed for nogen af sine
dattervirksomheder.
Generelle krav til koncernregnskabet (konsolideringen)
§ 115
Koncernregnskabet skal vise de konsoliderede virksomheders aktiver og passiver, deres finansielle stilling samt deres
resultat, som om de tilsammen var en enkelt virksomhed.
§ 116
Koncernregnskabet skal have samme balancedag som modervirksomhedens årsregnskab.
Stk. 2.
Ligger en konsolideret dattervirksomheds balancedag tre måneder eller mindre forud for eller efter modervirksomhedens balancedag,
kan dattervirksomheden indgå i konsolideringen på grundlag af sit årsregnskab. Ligger en konsolideret dattervirksomheds balancedag
mere end tre måneder forud for eller efter modervirksomhedens balancedag, skal dattervirksomheden indgå i koncernregnskabet på
grundlag af et særligt regnskab udarbejdet efter denne lovs bestemmelser pr. modervirksomhedens balancedag.
Sammendrag
§ 117
Ved konsolideringen sammendrages regnskaberne, således at ensartede indtægter og omkostninger samt aktiver og passiver
sammenlægges. Der skal foretages de tilpasninger, der er nødvendige på grund af de særlige forhold, som gælder for
koncernregnskaber til forskel fra årsregnskaber.
Stk. 2.
Koncernvirksomheder, for hvilke koncernforholdet er etableret i løbet af regnskabsåret, må kun indgå i sammendraget med indtægter
og omkostninger af de transaktioner og forhold, der er opstået efter tidspunktet for koncernforholdets etablering.
Stk. 3.
Koncernvirksomheder, for hvilke koncernforholdet ophører i løbet af regnskabsåret, må kun indgå i sammendraget med indtægter og
omkostninger af de transaktioner og forhold, der er opstået indtil tidspunktet for koncernforholdets ophør.
Klassifikation
§ 118
Koncernregnskabets balance, resultatopgørelse, egenkapitalopgørelse og pengestrømsopgørelse skal opstilles efter
reglerne for årsregnskaber i regnskabsklasse C, jf. § 78, medmindre andet følger af 2. pkt. eller stk. 2-4. Hvis modervirksomheden
skal følge reglerne for årsregnskaber i regnskabsklasse D, jf. § 102, skal koncernregnskabet også følge disse regler, medmindre
andet følger af stk. 2-4.
Stk. 2.
Kapitalandele i, tilgodehavender hos eller gæld til ikke konsoliderede dattervirksomheder, henholdsvis kapitalinteresser, opføres
som særskilte poster i koncernregnskabets balance.
Stk. 3.
Den konsoliderede egenkapital kan opstilles således, at kun de poster vises, der er nødvendige for at opnå et retvisende billede
som anført i § 11, stk. 1.
Stk. 4.
Minoritetsinteressernes forholdsmæssige andel af dattervirksomhedernes egenkapital opføres som en særskilt hovedpost under
»Egenkapital«. Minoritetsinteressernes forholdsmæssige andel af dattervirksomhedernes resultat skal opføres som en særskilt post i
ledelsens forslag til beslutning om anvendelse af virksomhedens overskud eller dækning af underskud.
Indregning og måling
§ 119
De af konsolideringen omfattede aktiver og passiver samt indtægter og omkostninger indregnes og måles efter ensartede
metoder i overensstemmelse med reglerne for årsregnskaber i regnskabsklasse C, jf. §§ 33-52, 78 og 82-83 b. Kapitalandele i
associerede virksomheder skal dog indregnes og måles efter indre værdis metode, jf. § 43 a, stk. 2-6.
Stk. 2.
I koncernregnskabet anvendes så vidt muligt de samme metoder for indregning og grundlag for måling som i modervirksomhedens
årsregnskab. Anvender konsoliderede dattervirksomheder andre metoder og grundlag i deres eget årsregnskab, udarbejdes et nyt
regnskab med henblik på koncernregnskabet, hvori der indregnes og måles i overensstemmelse med de i dette anvendte metoder og
grundlag.
Stk. 3.
Stk. 2, 2. pkt., kan fraviges i særlige tilfælde.
Eliminering
§ 120
Følgende poster skal elimineres:
Tilgodehavender og forpligtelser mellem de konsoliderede virksomheder,
indtægter og omkostninger som følge af transaktioner mellem de konsoliderede virksomheder og
gevinster og tab som følge af transaktioner mellem de konsoliderede virksomheder, som indgår i posternes bogførte værdi.
Koncernetablering
§ 121
Når intet andet fremgår, behandles etablering af et koncernforhold mellem to virksomheder ved overtagelsesmetoden, jf. §
122.
Stk. 2.
Er de to virksomheder ved etableringen af koncernforholdet begge underlagt en modervirksomhed i et koncernforhold, eller er begge
i øvrigt underlagt den samme interesses bestemmende indflydelse både før og efter virksomhedssammenslutningen, og er denne
bestemmende indflydelse ikke midlertidig, kan koncernetableringen behandles efter sammenlægningsmetoden, jf. § 123.
Virksomhedsovertagelse
§ 122
Etableres koncernforholdet ved overtagelse af en virksomhed, indregnes og måles aktiver og forpligtelser på
erhvervelsestidspunktet i den erhvervede virksomhed til dagsværdi i koncernregnskabet, uanset de før erhvervelsen ikke havde været
indregnet i virksomhedens balance.
Stk. 2.
Ved vurderingen af, hvilken virksomhed der er den erhvervende virksomhed, tages der udgangspunkt i de faktiske forhold. Hvor det
ikke er åbenbart, hvem der er den reelle erhverver, kan den formelt erhvervende virksomhed anses for erhverver.
Stk. 3.
De konsoliderede virksomheders kapitalandele i en konsolideret dattervirksomhed, målt til kostpris, udlignes med de konsoliderede
virksomheders forholdsmæssige andel af dattervirksomhedens nettoaktiver, målt til dagsværdi, jf. stk. 1. Udligningen sker på
tidspunktet for koncernetableringen.
Stk. 4.
Et efter stk. 3 fremkommet positivt forskelsbeløb behandles som goodwill, jf. § 43. Et efter stk. 3 fremkommet negativt
forskelsbeløb indtægtsføres i resultatopgørelsen.
Stk. 5.
Kapitalandele i en modervirksomhed, der besiddes af en konsolideret virksomhed, udlignes ikke, men behandles som egne
kapitalandele.
Virksomhedssammenlægninger
§ 123
Efter sammenlægningsmetoden aflægges koncernregnskabet for den periode, hvori sammenlægningen er sket, som om
virksomhederne havde været sammenlagt fra den tidligste regnskabsperiode, der indgår i regnskabet.
Stk. 2.
Virksomheden kan dog i stedet vælge at anse sammenlægningen som sket på erhvervelsestidspunktet.
Stk. 3.
Forskellen mellem det beløb, der vederlægges som virksomhedskapital, og eventuel overkurs med tillæg af et eventuelt kontant
vederlag og den regnskabsmæssige indre værdi i dattervirksomheden henholdsvis tillægges og fratrækkes på tydelig vis i de
reserver, der kan anvendes til at dække underskud.
Pro rata-konsolidering
§ 124
En virksomhed, som virksomheden leder sammen med en eller flere andre virksomheder, kan indgå i koncernregnskabet ved
pro rata-konsolidering.
Stk. 2.
Posterne i den fælles ledede virksomhed medtages i forhold til de konsoliderede virksomheders andel af virksomhedens egenkapital
og resultat. I øvrigt finder reglerne om konsolidering m.v. i §§ 114-122 anvendelse med de fornødne tilpasninger.
Noteoplysninger
Redegørelse for anvendt regnskabspraksis
§ 125
Koncernregnskabets redegørelse for anvendt regnskabspraksis og noterne skal oplyse om koncernen, som om de konsoliderede
virksomheder tilsammen var én virksomhed. §§ 53-55 og 87 finder tilsvarende anvendelse på koncernregnskabets oplysninger om
koncernen. I stedet for oplysninger om den enkelte virksomheds beløb vises de konsoliderede virksomheders beløb tilsammen,
konsolideret efter de samme metoder som gælder for koncernregnskabet.
Stk. 2.
Af redegørelsen om anvendt regnskabspraksis skal endvidere fremgå:
Udeladelse af en koncernvirksomhed med konkret og fyldestgørende begrundelse.
En anden balancedag for en konsolideret dattervirksomhed end for modervirksomheden, jf. § 116, stk. 2, 1. pkt. Er der mellem de
to balancedatoer indtruffet betydningsfulde hændelser, som har haft indflydelse på dattervirksomhedens aktiver og passiver, på
dens finansielle stilling eller på resultatet, skal dette forklares.
Anvendelse af andre metoder til indregning og grundlag for måling end dem i modervirksomhedens årsregnskab samt en konkret og
fyldestgørende begrundelse for at anvende andre metoder, jf. § 119, stk. 2 og 3.
Stk. 3.
I en særskilt del af redegørelsen for anvendt regnskabspraksis skal fremgå:
Hvis virksomheden har benyttet undtagelsen i § 114, stk. 2, nr. 4. I dette tilfælde skal koncernens resultat og egenkapital
oplyses.
De resterende positive og negative forskelsbeløb efter §§ 122 og 123 samt de metoder, der er anvendt ved opgørelsen. Ændringer
i forskelsbeløbene i forhold til forrige år skal forklares.
Andre noteoplysninger
§ 126
Følgende krav finder tilsvarende anvendelse på koncernregnskabet:
Oplysning om opdeling af nettoomsætningen på aktiviteter og geografiske segmenter, jf. § 96, stk. 1.
Oplysning om revisionshonorar, jf. § 96, stk. 2.
Oplysning om særlige indtægts- eller omkostningsposter, jf. § 67 a.
Oplysning om ledelsens forslag til beslutning om anvendelse af virksomhedens overskud eller dækning af underskud, jf. § 95 a.
Oplysning om aktiver, jf. §§ 58-59 og 88-88 b.
Oplysning om eventualaktiver, jf. § 90 b.
Oplysning om virksomhedskapitalen, jf. § 87 a.
Oplysning om forpligtelser, jf. §§ 92-93 a.
Oplysning om eventualforpligtelser m.v., jf. §§ 64 og 94-94 b.
Oplysning om nærtstående parter m.v., jf. § 68, § 69, stk. 3 og 4, §§ 73, 97 b og 98 a og § 98 c, stk. 1, 2, 4, 6 og 7.
Oplysning om betydningsfulde hændelser, som er indtruffet efter regnskabsårets udløb, jf. § 98 d.
Stk. 2.
Kravet om oplysninger om tilgodehavender og sikkerhedsstillelser hos og sikkerhedsstillelser for ledelsesmedlemmer i § 73 og
kravet om oplysninger om vederlag m.v. i § 69, stk. 1, og § 98 b finder tilsvarende anvendelse på de samlede beløb til de af
bestemmelserne omhandlede kategorier af ledelsesmedlemmer og virksomhedsdeltagere i modervirksomheden, som koncernvirksomhederne
tilsammen har ydet.
Stk. 3.
Kravet i § 106 finder tilsvarende anvendelse på oplysninger om ydelser efter § 98 b, jf. ovenstående stk. 2, hvis
modervirksomheden er omfattet af regnskabsklasse D.
Stk. 4.
Der skal gives oplysning om forskydningen i minoritetsinteressernes forholdsmæssige andel af dattervirksomhedernes egenkapital.
Stk. 5.
Oplysningerne, jf. stk. 1, skal præsenteres i samme rækkefølge som de poster i resultatopgørelsen og balancen, de vedrører.
Stk. 6.
Det gennemsnitlige antal beskæftigede i pro rata-konsoliderede virksomheder skal oplyses særskilt.
Stk. 7.
Der skal gives oplysninger om de ændringer i reserverne, som følger af anvendelsen af § 123, og navn på og hjemsted for de
virksomheder, der i årets løb er indregnet og målt efter § 123.
§ 127
For hver af de konsoliderede henholdsvis ikkekonsoliderede dattervirksomheder skal oplyses
navn og hjemsted,
hvor stor en andel af egenkapitalen der besiddes af koncernvirksomhederne tilsammen,
grundlaget for koncernforholdet, jf. bilag 1, B, nr. 4, medmindre det følger af nævnte nr. 4, punkt 1, (flertallet af
stemmerettighederne) og koncernvirksomhedernes andel af dattervirksomhedens virksomhedskapital og stemmerettigheder er den samme,
en konkret og fyldestgørende begrundelse, hvis virksomheden er udeholdt af konsolideringen, jf. § 114, stk. 2, og
om den i § 123 omhandlede metode for kapitaludligning har været anvendt.
Stk. 2.
For hver associeret virksomhed skal oplyses
navn og hjemsted,
hvor stor en andel af egenkapitalen der besiddes af koncernvirksomhederne tilsammen, og
om virksomheden er indregnet og målt efter andre metoder end den indre værdis metode, jf. § 119, stk. 1, 2. pkt., jf. § 43 a,
stk. 6.
Stk. 3.
For hver virksomhed, hvis regnskab indgår i en pro rata-konsolidering i medfør af § 124, skal oplyses
navn og hjemsted,
hvor stor en andel af egenkapitalen der besiddes af de konsoliderede virksomheder tilsammen, og
grundlaget for den fælles ledelse.
Stk. 4.
For hver kapitalinteresse, som ikke er en associeret virksomhed, skal oplyses
navn og hjemsted,
hvor stor en andel af egenkapitalen der besiddes af de konsoliderede virksomheder tilsammen, og
størrelsen af egenkapitalen og resultatet ifølge den senest godkendte årsrapport.
Stk. 5.
Oplysningerne i stk. 4, nr. 3, kan undlades, hvis den pågældende kapitalinteresse ikke har offentliggjort en årsrapport.
Stk. 6.
Der skal endvidere oplyses navn, hjemsted og retsform for hvert interessentskab eller kommanditselskab, i hvilket de konsoliderede
virksomheder er interessent eller komplementar.
Stk. 7.
Oplysningerne i stk. 1-6 kan udelades, hvis de kan volde betydelig skade for virksomheden selv eller de i stk. 1-6 omhandlede
virksomheder. Udeladelse af oplysninger af denne grund skal nævnes.
Ledelsesberetningen
§ 128
Koncernens ledelsesberetning skal oplyse om koncernen, som om koncernvirksomhederne tilsammen var én virksomhed. I
stedet for oplysninger om den enkelte virksomheds beløb vises de konsoliderede virksomheders beløb tilsammen, konsolideret efter
de samme metoder, som gælder for koncernregnskabet.
Stk. 2.
§§ 76 a, 77, 99-99 a, 99 d, 100 og 101 finder tilsvarende anvendelse. Oplysninger efter § 99, stk. 1, nr. 9, kan dog undlades.
Stk. 3.
Er modervirksomheden omfattet af reglerne i regnskabsklasse D, finder §§ 107, 107 b og 107 d tilsvarende anvendelse på
koncernregnskabet, jf. dog stk. 5.
Stk. 4.
Første gang en modervirksomhed, der har undladt at aflægge koncernregnskab efter §§ 110-112, aflægger koncernregnskab, kan
virksomheden uanset bestemmelsen i § 101, stk. 1, nr. 2, undlade at vise sammenligningstal for 2.-4. foregående regnskabsår.
Stk. 5.
Modervirksomhedens og koncernens ledelsesberetninger kan sammendrages, hvis det uden vanskeligheder er muligt at finde de af denne
lov krævede oplysninger, der ikke er blevet overflødige som følge af sammendraget, jf. dog § 22, stk. 4, § 78, stk. 6, og § 102,
stk. 8. Oplysningerne efter § 107 b for henholdsvis modervirksomheden og koncernen skal gives samlet. 2. pkt. finder tilsvarende
anvendelse på statslige aktieselskaber, jf. § 107 c.
§ 128a
Store modervirksomheder, som er omfattet af § 7, stk. 2, nr. 3, modervirksomheder omfattet af regnskabsklasse D og
modervirksomheder, som har en dattervirksomhed omfattet af § 109, stk. 2, nr. 1-3, skal udarbejde beretning om betalinger til
myndigheder, jf. § 99 c, stk. 2, hvis virksomheden selv eller en dattervirksomhed har aktiviteter, som er omfattet af § 99 c, stk.
Beretningen skal gives, som om de konsoliderede virksomheder tilsammen var én virksomhed.
Stk. 2.
I det omfang modervirksomheden indregner deltagelse i fælles ledede virksomheder pro rata, jf. § 124, skal betalinger, som er
omfattet af stk. 1, i disse virksomheder tilsvarende indgå i beretningen pro rata.
Stk. 3.
For beretningen om betalinger til myndigheder efter stk. 1 finder § 114, stk. 2, tilsvarende anvendelse.
Stk. 4.
En modervirksomhed, der har aktiviteter omfattet af § 99 c, stk. 1, kan undlade at udarbejde beretning efter stk. 1, hvis den selv
er en dattervirksomhed af en højere modervirksomhed, der henhører under lovgivningen i et EU-/EØS-land.
Stk. 5.
En modervirksomhed, der er omfattet af stk. 1, og som ikke udarbejder koncernregnskab, skal give beretningen i sin egen
årsrapport.
Kapitel 15
Fusionsregnskab m.v.
§ 129
I det omfang der i henhold til lovgivningen eller aftale udarbejdes en opgørelse over sammendraget af fusionerende
virksomheders aktiver og passiver (fusionsregnskabet), finder bestemmelserne i §§ 115-123 bortset fra § 118, stk. 3, tilsvarende
anvendelse på åbningsbalancen for den fusionerede, fortsættende eller den ved fusionen dannede virksomhed. Reglerne for
modervirksomheden finder anvendelse på den erhvervende virksomhed, og reglerne for dattervirksomheder finder anvendelse på den
virksomhed, som erhverves.
Stk. 2.
Medmindre andet fremgår af lov eller aftale, skal fusionsregnskabet bestå af åbningsbalancen for den fusionerede, fortsættende
eller den ved fusionen dannede virksomhed suppleret med ultimobalancer for de fusionerende virksomheder og opgørelser over de
bevægelser, der er nødvendiggjort af fusionen eller de dispositioner, der skal foretages som følge af fusionsaftalen.
Åbningsbalancen suppleres af de noter, der er nødvendige for at give et retvisende billede af den fortsættende eller den ved
fusionen dannede virksomhed, samt de supplerende beretninger, der måtte være besluttet i fusionsaftalen.
§ 130
Reglerne i § 129 gælder tilsvarende for virksomheders overtagelse af aktiver og forpligtelser i forbindelse med
spaltning med de tilpasninger, der følger af spaltningers særlige natur.
Afsnit VII
Delårsrapporter for statslige aktieselskaber og virksomheder, som har værdipapirer optaget til handel på et reguleret marked i
et EU/EØS-land
Kapitel 16
Udarbejdelse af halvårsrapport for statslige aktieselskaber
Generelle bestemmelser
§ 131
Statslige aktieselskaber skal udarbejde en halvårsrapport, som dækker de første seks måneder af selskabets regnskabsår.
Er det statslige aktieselskab en modervirksomhed, skal halvårsrapporten udarbejdes, som om de konsoliderede virksomheder tilsammen
var én virksomhed.
Stk. 2.
Et statsligt aktieselskab kan endvidere udarbejde tilsvarende rapporter for andre perioder.
Indregning og måling
§ 132
Halvårsrapporten skal udarbejdes ud fra tilsvarende grundlæggende krav som årsrapporten, jf. kapitel 3.
Stk. 2.
Halvårsrapporten skal indeholde oplysninger for den forløbne halvårsperiode svarende til de oplysninger, der kræves efter § 101,
stk. 1, nr. 1. Ud for hvert tal skal angives de tilsvarende tal for samme periode det foregående år. § 24, stk. 1, 2. og 3. pkt.,
og § 55 finder tilsvarende anvendelse.
§ 133
(Ophævet)
Ledelsesberetning
§ 134
Halvårsrapporten skal indeholde følgende oplysninger:
En redegørelse for udviklingen i selskabets aktiviteter og forhold,
en redegørelse for selskabets forventede udvikling,
en redegørelse for eventuelle særlige forudsætninger, som selskabets ledelse har lagt til grund for omtalen af den forventede
udvikling, og
oplysninger om væsentlige beslutninger, som selskabets øverste ledelse har truffet i den pågældende halvårsperiode.
Kapitel 16 a
Udarbejdelse af delårsrapport for virksomheder, som har værdipapirer optaget til handel på et reguleret marked i et
EU/EØS-land
§ 134a
Erhvervsstyrelsen kan fastsætte regler om, at virksomheder omfattet af regnskabsklasse D, som har værdipapirer optaget
til handel på et reguleret marked i et EU/EØS-land, skal udarbejde delårsrapport for de første 6 måneder af hvert regnskabsår
(halvårsrapport). Styrelsen kan herunder fastsætte regler om indholdet af halvårsrapporten og om, hvorledes oplysningerne heri
skal præsenteres. Det kan endvidere bestemmes, at delårsrapporter, som frivilligt udarbejdes for en kortere periode end 6 måneder,
skal udarbejdes efter samme regler som for halvårsrapporter.
Stk. 2.
Der kan endvidere fastsættes bestemmelser om delårsrapporter, som udarbejdes af virksomheder omfattet af regnskabsklasse A, som
har værdipapirer optaget til handel på et reguleret marked i et EU/EØS-land.
Stk. 3.
Bestemmelserne i stk. 1 og 2 gælder ikke for virksomheder, der alene udsteder gældsinstrumenter, der er optaget til handel på et
reguleret marked i et EU/EØS-land, og hvis pålydende værdi pr. enhed er på mindst 100.000 euro, eller hvis pålydende værdi pr.
enhed på udstedelsesdagen svarer til mindst 100.000 euro, når gældsinstrumenterne er udstedt i en anden valuta end euro, jf. dog
stk. 4.
Stk. 4.
Stk. 1 og 2 gælder ikke for virksomheder, som alene udsteder gældsinstrumenter, der er optaget til handel på et reguleret marked i
et EU-/EØS-land inden den 31. december 2010, hvis den pålydende værdi pr. enhed er på mindst 50.000 euro, eller hvis den pålydende
værdi pr. enhed på udstedelsesdagen svarer til mindst 50.000 euro, når gældsinstrumenterne er udstedt i en anden valuta end euro.
pkt. finder anvendelse i hele gældsinstrumenternes løbetid.
Afsnit VIII
Revision m.v. af årsrapporten
Kapitel 17
Revision m.v.
§ 135
En virksomhed, der har pligt til at udarbejde årsrapport efter reglerne for regnskabsklasse B, C eller D, skal lade sit
årsregnskab og et eventuelt koncernregnskab revidere af en eller flere revisorer, jf. dog 3. pkt. En virksomhed, der er omfattet
af regnskabsklasse B, kan vælge at lade revisionen efter 1. pkt. udføre efter Erhvervsstyrelsens erklæringsstandard for små
virksomheder, jf. dog stk. 3 og 4. En virksomhed, der er omfattet af regnskabsklasse B, kan undlade at lade årsregnskabet
revidere, hvis virksomheden i 2 på hinanden følgende regnskabsår på balancetidspunktet ikke overskrider to af følgende størrelser,
jf. dog stk. 2-5:
En balancesum på 4 mio. kr.,
en nettoomsætning på 8 mio. kr. og
et gennemsnitligt antal heltidsbeskæftigede i løbet af regnskabsåret på 12.
Stk. 2.
Undtagelsen i stk. 1, 3. pkt., gælder ikke for en virksomhed, der har pligt til at udarbejde en årsrapport efter stk. 1, 1. pkt.,
hvis virksomheden i 2 på hinanden følgende regnskabsår på balancetidspunktet overskrider en balancesum på 50 mio. kr.
Stk. 3.
Bestemmelsen i stk. 1, 2. pkt., og undtagelsen i stk. 1, 3. pkt., gælder ikke for erhvervsdrivende fonde, jf. § 3, stk. 1, nr. 3.
Tilsvarende gælder medarbejderinvesteringsselskaber, jf. § 3, stk. 1, nr. 6.
Stk. 4.
Bestemmelsen i stk. 1, 2. pkt., og undtagelsen i stk. 1, 3. pkt., gælder ikke for virksomheder, der besidder kapitalinteresser i
andre virksomheder, og som udøver betydelig indflydelse på en eller flere af disse virksomheders driftsmæssige og finansielle
ledelse, hvis virksomheden og de virksomheder, den besidder kapitalinteresser i og udøver betydelig indflydelse på, i 2 på
hinanden følgende regnskabsår på balancetidspunktet tilsammen overskrider to af størrelserne i henholdsvis § 7, stk. 2, nr. 1, og
stk. 1, nr. 1-3. Beregningsreglerne i § 110 finder tilsvarende anvendelse på beregningen efter 1. pkt.
Stk. 5.
Uanset stk. 1, 3. pkt., skal en virksomhed, der er omfattet af regnskabsklasse B og tilhører en klassificeret risikobranche, jf.
stk. 8, lade sit årsregnskab forsyne med en erklæring fra en uafhængig revisor om assistance med opstilling af årsregnskabet eller
med en revisorerklæring med sikkerhed, hvis virksomheden i 2 på hinanden følgende regnskabsår på balancetidspunktet overskrider en
nettoomsætning på 5 mio. kr.
Stk. 6.
Ved beregningen af størrelserne i stk. 1, 3. pkt. og stk. 2 og 5, finder § 7, stk. 3 og 4, anvendelse.
Stk. 7.
Hvor det i lovgivningen er tilladt, at oplysninger, som skal gives i årsregnskabet eller koncernregnskabet, alternativt kan
placeres i andre dokumenter m.v., hvortil der henvises i årsregnskabet eller koncernregnskabet, omfatter revisionspligten efter
stk. 1, 1. pkt., de pågældende oplysninger i disse dokumenter m.v. Revisionspligten efter stk. 1, 1. pkt., omfatter ikke
ledelsesberetningen og de supplerende beretninger, som indgår i årsrapporten, jf. § 2, stk. 1 og 2. Revisor skal dog afgive en
udtalelse om, hvorvidt oplysningerne i ledelsesberetningen er i overensstemmelse med årsregnskabet og et eventuelt
koncernregnskab. 2. og 3. pkt. finder anvendelse på oplysninger, der placeres i ledelsesberetningen, og på oplysninger, der efter
denne lov eller regler, som er udstedt efter denne lov, alternativt offentliggøres andre steder, hvortil der henvises i
ledelsesberetningen. Erhvervsstyrelsen kan fastsætte krav om revision af supplerende beretninger, som indgår i årsrapporten for
alle eller nogle af de virksomheder, som er omfattet af regnskabsklasse C og D.
Stk. 8.
Erhvervsministeren fastsætter efter forhandling med skatteministeren regler om, hvilke brancher der klassificeres som
risikobrancher, jf. stk. 5, herunder længden af den periode, for hvilken en klassifikation er gældende.
§ 135a
Bestemmelsen i § 135, stk. 1, 3. pkt., kan ikke anvendes af en virksomhed, når virksomheden selv, en tilknyttet
virksomhed eller den, som har bestemmende indflydelse over virksomheden, har accepteret et bødeforelæg eller er dømt for
overtrædelse af selskabslovgivningen, regnskabslovgivningen, hvidvasklovgivningen eller skatte- og afgiftslovgivningen. En
virksomhed, der er omfattet af 1. pkt., kan ikke fravælge revision for det regnskabsår, hvori den endelige dom er afsagt eller det
endelige bødeforelæg er vedtaget, og for de 2 efterfølgende regnskabsår.
Stk. 2.
Har en person, der indtræder som ledelsesmedlem i en virksomhed, inden for de seneste 2 år forud for sin indtræden været pålagt
konkurskarantæne efter konkurslovens regler, kan virksomheden ikke i medfør af § 135, stk. 1, 3. pkt., undlade at lade sit
årsregnskab revidere fra og med det regnskabsår, hvori ledelsesmedlemmet indtræder, og til og med det regnskabsår, der har
balancedag senest 2 år efter udløbet af ledelsesmedlemmets konkurskarantæne. Udtræder ledelsesmedlemmet af virksomheden inden for
en af Erhvervsstyrelsen fastsat frist, finder 1. pkt. ikke anvendelse.
Stk. 3.
Erhvervsstyrelsen kan træffe afgørelse om, at bestemmelserne i § 135, stk. 1, 2. og 3. pkt., ikke kan anvendes af en virksomhed
for det indeværende og de 2 følgende regnskabsår, hvis styrelsen ved en kontrol af årsrapporten efter § 159 b, stk. 1, har
konstateret væsentlige fejl eller mangler i forhold til selskabslovgivningen eller regnskabslovgivningen eller ved en kontrol
efter bogføringslovens § 23 har konstateret væsentlige fejl eller mangler i virksomhedens bogføring.
§ 135b
Kun revisorer, som er godkendt i henhold til revisorloven, kan afgive erklæringer på årsregnskaber og
koncernregnskaber, som er omfattet af § 135, stk. 1, 1. pkt., og stk. 5, og afgive en udtalelse om ledelsesberetningen m.v., jf. §
135, stk. 7, 3. og 4. pkt. Bestemmelsen i 1. pkt. finder tilsvarende anvendelse, hvis en virksomhed, som er fritaget for
revisionspligt efter § 135, stk. 1, 3. pkt., eller erklæringspligt efter § 135, stk. 5, vælger at lade sit årsregnskab revidere
eller vælger at lade en revisor udføre andet arbejde, som medfører afgivelse af en erklæring til årsrapporten.
Stk. 2.
Ved revision af årsrapporter, som skal udarbejdes efter reglerne for regnskabsklasse D, skal mindst én revisor være
statsautoriseret revisor.
Afsnit IX
Regnskabsreguleringen i Danmark
Kapitel 18
Organisation til udstedelse af regnskabsstandarder m.v.
§ 136
Det påhviler Erhvervsstyrelsen at sørge for, at der udarbejdes standarder, der i nødvendigt omfang skal udfylde og
supplere denne lov. Standarderne kan inden for rammerne af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2013/34/EU med senere ændringer
fastsætte de undtagelser fra bestemmelser, der er omfattet af fravigelsespligten efter § 11, stk. 3, og hvor fravigelsen anses for
nødvendig for en praktisk og hensigtsmæssig anvendelse af bestemmelserne. Standarderne skal angive, hvilke grupper af virksomheder
der kan eller skal følge standarderne.
Stk. 2.
Erhvervsstyrelsen kan indgå aftale med en eller flere uafhængige organisationer om, at disse helt eller delvis varetager de
opgaver, der følger af stk. 1. Erhvervsstyrelsen kan fastsætte de nærmere bestemmelser for arbejdets udførelse og organisering,
herunder om offentlige myndigheders adgang til at udtale sig om eller godkende standarder, inden de gennemføres. Erhvervsstyrelsen
kan pålægge en organisation, der er indgået aftale med, jf. 1. pkt., at udarbejde særlige standarder på områder, hvor der viser
sig et reguleringsbehov.
Stk. 3.
Erhvervsstyrelsen kan nedsætte et regnskabsråd, hvormed styrelsen kan rådføre sig om generelle regnskabsforhold, og som kan bistå
styrelsen med de i stk. 1 nævnte opgaver. Sekretariatsfunktionen varetages af Erhvervsstyrelsen.
§ 137
Virksomheder, som ikke er forpligtet til at anvende de internationale regnskabsstandarder, jf. Europa-Parlamentets og
Rådets forordning om anvendelse af internationale regnskabsstandarder, kan frivilligt vælge at udarbejde årsregnskab eller
koncernregnskab efter de nævnte standarder, jf. dog stk. 2.
Stk. 2.
Virksomheder, som har værdipapirer optaget til handel på et reguleret marked i et EU/EØS-land, og som alene udarbejder
årsregnskab, har dog pligt til at anvende de i stk. 1 nævnte standarder i årsregnskabet.
Stk. 3.
Virksomheder, som efter stk. 1 eller 2 følger de i stk. 1 nævnte standarder, skal følge samtlige godkendte standarder. Hvor
bestemmelser i denne lov regulerer samme forhold som standarderne, skal disse virksomheder anvende standarderne i stedet for
lovens bestemmelser.
Stk. 4.
Erhvervsstyrelsen kan fastsætte regler, der er nødvendige for anvendelsen her i landet af den i stk. 1 nævnte forordning.
§ 137a
Erhvervsstyrelsen kan fastsætte regler om, at visse bestemmelser i denne lov kan fraviges, når dette er nødvendigt for
at anvende internationale regnskabsstandarder, som er specielt tilpasset små og mellemstore virksomheders behov.
Afsnit X
Offentliggørelse og kontrol af årsrapport m.v.
Kapitel 19
Indsendelse til Erhvervsstyrelsen
Indsendelse af årsrapport
§ 138
Virksomheder omfattet af regnskabsklasse B, C og D skal uden ugrundet ophold efter godkendelsen af årsrapporten indsende
denne til Erhvervsstyrelsen, jf. § 3, stk. 1, og § 7. Årsrapporten skal være modtaget i styrelsen senest 6 måneder efter
regnskabsårets afslutning, idet fristen dog er 4 måneder for virksomheder omfattet af regnskabsklasse D. Der kan ikke dispenseres
fra disse frister, jf. dog §§ 140 og 141.
Stk. 2.
Den indsendte årsrapport skal mindst indeholde de bestanddele, der er obligatoriske for hver regnskabsklasse, samt eventuel
revisionspåtegning eller anden erklæring fra en revisor, jf. § 135, stk. 1 og 7, og § 135 b, stk. 1. Ønsker virksomheden at få
offentliggjort supplerende beretninger som nævnt i § 2, stk. 2, skal disse indsendes sammen med de obligatoriske bestanddele af
årsrapporten, således at de obligatoriske bestanddele og de supplerende beretninger tilsammen fremstår som ét dokument betegnet
»årsrapport«.
Stk. 3.
Årsrapporter og andre dokumenter, som skal indsendes til styrelsen i henhold til denne lov, skal være affattet på dansk eller
engelsk, jf. dog § 157.
Stk. 4.
Indsender en virksomhed frivilligt en årsrapport efter § 4, stk. 7, 1. pkt., og er denne revideret, skal virksomheden sikre, at
revisors påtegning indgår i dokumentet.
Stk. 5.
Har styrelsen bekendtgjort, at en årsrapport er offentligt tilgængelig efter § 154, kan denne ikke omgøres ved en ny årsrapport,
medmindre styrelsen tillader dette.
Stk. 6.
En virksomhed, der ikke har oplyst nettoomsætningen i resultatopgørelsen, jf. § 32, stk. 1, skal indberette sin nettoomsætning,
samtidig med at den indsender årsrapporten. Den indberettede nettoomsætning offentliggøres ikke, og oplysningen er undtaget fra
retten til aktindsigt.
Stk. 7.
Erhvervsstyrelsen fastsætter nærmere regler om indberetning af nettoomsætning, jf. stk. 6.
§ 138a
Virksomheden skal indberette navn og cvr-nummer på udbyderen af det digitale bogføringssystem, som virksomheden
anvender eller har anvendt i regnskabsåret efter bogføringslovens § 16, stk. 2, nr. 1, samtidig med at den indsender årsrapporten.
Stk. 2.
Anvender eller har virksomheden i regnskabsåret anvendt et bogføringssystem efter bogføringslovens § 16, stk. 2, nr. 2, der ikke
er registreret efter bogføringslovens § 20, stk. 1, skal det indberettes, hvilket system der er tale om. Hvis virksomheden
opbevarer en fuldstændig sikkerhedskopi af registreringer og bilag på en server hos en tredjepart, skal dette anføres med nærmere
oplysninger om identiteten på den pågældende tredjepart.
Stk. 3.
Oplysninger efter stk. 1 og 2 offentliggøres ikke.
Stk. 4.
Erhvervsstyrelsen fastsætter nærmere regler om indberetning af oplysninger efter stk. 1 og 2.
Indsendelse for virksomheder under afvikling eller rekonstruktion
§ 139
Virksomheder, som er under likvidation, skal fortsætte med at indsende årsrapport til styrelsen i henhold til § 138,
indtil likvidationen er afsluttet med virksomhedens opløsning.
Stk. 2.
Virksomheden skal derudover indsende afsluttende likvidationsregnskab til Erhvervsstyrelsen, hvis dette er foreskrevet i den for
virksomheden særligt gældende lovgivning.
§ 140
For virksomheder, der er under rekonstruktionsbehandling efter konkursloven, kan Erhvervsstyrelsen tillade, at
årsrapporten uanset fristen i § 138, stk. 1, 2. pkt., først indsendes, så den modtages i styrelsen senest 1 måned efter
rekonstruktionsbehandlingens ophør. Overskrides denne frist, finder §§ 150-152 tilsvarende anvendelse, idet afgiften beregnes fra
1 måned efter rekonstruktionsbehandlingens ophør.
Stk. 2.
Overgår virksomheden til konkurs, gælder bestemmelserne i § 141.
§ 141
For virksomheder, som er under konkurs, skal der ikke indsendes årsrapport til Erhvervsstyrelsen.
Stk. 2.
Genoptages virksomheden, skal den indsende årsrapporter for tidsrummet fra den sidst indsendte årsrapports balancedag til udløbet
af virksomhedens seneste regnskabsår forud for konkursbehandlingens ophør, således at disse modtages i styrelsen senest 1 måned
efter konkursbehandlingens ophør. I stedet for de i 1. pkt. nævnte årsrapporter kan styrelsen give tilladelse til, at virksomheden
indsender en åbningsbalance, som er udarbejdet pr. datoen for konkursbehandlingens ophør. Årsregnskaber og eventuelle
koncernregnskaber, der er indeholdt i de i 1. pkt. nævnte årsrapporter, og den i 2. pkt. nævnte åbningsbalance skal være
revideret, hvis virksomheden er underlagt revisionspligt, jf. § 135, stk. 1, 1. pkt. Er virksomheden fritaget for revisionspligt,
finder § 9, stk. 6, § 10 a og § 135 b , stk. 1, 2. pkt., tilsvarende anvendelse. Overskrides indsendelsesfristen i 1. pkt., finder
§§ 150-152 tilsvarende anvendelse, idet afgiften beregnes fra 1 måned efter konkursbehandlingens ophør.
§ 142
Andre bestræbelser for at rekonstruere en virksomhed end de i §§ 140 og 141 nævnte fritager ikke virksomheden for
pligten til at indsende årsrapport inden udløbet af fristen i § 138, stk. 1.
Indsendelse for udenlandske virksomheder med filial i Danmark
§ 143
Filialbestyrerne for en filial, der er registreret i Erhvervsstyrelsen som filial af en udenlandsk virksomhed, skal
indsende den udenlandske virksomheds reviderede årsrapport, så den er modtaget i styrelsen senest 6 måneder efter regnskabsårets
afslutning. Der kan ikke dispenseres fra fristen. Filialens eget regnskab kan ikke indsendes i stedet.
Stk. 2.
Den indsendte årsrapport skal i det mindste foreligge således, som den er udarbejdet og offentliggjort efter reglerne i den stat,
som virksomheden henhører under.
Stk. 3.
Årsrapport for en udenlandsk virksomhed, der henhører under lovgivningen i et EU/EØS-land, kan indsendes i urevideret stand, hvis
revision er undladt i overensstemmelse med den lovgivning, der gælder for virksomheden.
§ 144
Er den udenlandske virksomhed en dattervirksomhed, kan filialbestyrerne i stedet for den i § 143 nævnte årsrapport
indsende modervirksomhedens koncernregnskab til Erhvervsstyrelsen i henhold til § 146, stk. 5, hvis
såvel datter- som modervirksomheden henhører under lovgivningen i et EU/EØS-land,
koncernregnskabet er udarbejdet i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2013/34/EU med senere ændringer
samt er revideret og offentliggjort efter de nævnte regler, jf. dog § 143, stk. 3,
undladelsen er i overensstemmelse med den lovgivning, der gælder for virksomheden,
regnskaberne for virksomheden og dens dattervirksomheder indgår ved fuld konsolidering eller ved indregning og måling til
regnskabsmæssig indre værdi i modervirksomhedens koncernregnskab,
alle virksomhedsdeltagerne har erklæret sig indforstået med fremgangsmåden for det pågældende regnskabsår,
modervirksomheden har erklæret, at den indestår for dattervirksomhedens eksisterende forpligtelser og forpligtelser, som opstår
i perioden, indtil dattervirksomheden har indsendt årsrapport for et senere regnskabsår og denne er modtaget og offentliggjort
efter reglerne i kapitel 19 og 20 eller filialens afmelding eller sletning af styrelsens register er offentliggjort, og
modervirksomheden i sin årsrapport oplyser, at dattervirksomheden har undladt at udarbejde egen årsrapport med angivelse af den
anvendte undtagelsesbestemmelse.
Stk. 2.
Henhører den udenlandske virksomhed ikke under en i stk. 1 omhandlet lovgivning, kan filialbestyrerne i stedet for den udenlandske
virksomheds årsrapport til Erhvervsstyrelsen indsende modervirksomhedens koncernregnskab i henhold til § 146, stk. 5, hvis
koncernregnskabet er udarbejdet i overensstemmelse med det i stk. 1, nr. 2, omhandlede direktiv eller efter regler, der i det
mindste er ligeværdige med reglerne i det nævnte direktiv, og som er revideret af personer, der er autoriseret i medfør af den
nationale lovgivning, hvorunder modervirksomheden henhører, og
betingelserne i stk. 1, nr. 3-7, er opfyldt.
Indsendelse af undtagelseserklæring og supplerende dokumenter m.v. for virksomheder, som anvender undtagelserne i §§ 4-6, 78
a, 112 og 144
§ 145
Virksomheder, som udnytter undtagelsen i § 4, skal indsende en undtagelseserklæring, hvori ledelsen
oplyser, at den pågældende undtagelse er taget i anvendelse, og
indestår for, at betingelserne for at anvende undtagelsen er opfyldt.
Stk. 2.
Der skal indsendes undtagelseserklæring for hvert regnskabsår. Erklæringen skal være modtaget i Erhvervsstyrelsen inden udløbet af
fristen i § 138, stk. 1, 2. pkt. Overskrides denne frist, finder §§ 150-152 tilsvarende anvendelse.
§ 146
Virksomheder, som udnytter undtagelsen i § 5, stk. 1, skal til Erhvervsstyrelsen indsende undtagelseserklæring i henhold
til § 145 suppleret med
det i § 5, stk. 1, nævnte koncernregnskab,
henvisning til koncernregnskabet, der er indeholdt i en årsrapport, som styrelsen har modtaget til offentliggørelse, eller
officielt bekræftet dokumentation for, at koncernregnskabet er offentliggjort i overensstemmelse med den lovgivning, der gælder
for den udenlandske virksomhed.
Stk. 2.
Virksomheder, som udnytter undtagelsen i § 5, stk. 2, skal til styrelsen indsende undtagelseserklæring i henhold til § 145
suppleret med
den i § 5, stk. 2, nævnte årsrapport eller
henvisning til den årsrapport, i hvilken virksomhedens regnskab indgår, og som styrelsen har modtaget til offentliggørelse.
Stk. 3.
Virksomheder, som udnytter undtagelsen i § 5, stk. 3, skal til styrelsen indsende undtagelseserklæring i henhold til § 145
ledsaget af
den i § 5, stk. 3, nævnte årsrapport eller
officielt bekræftet dokumentation for, at årsrapporten er offentliggjort i overensstemmelse med den lovgivning, der gælder for
den udenlandske virksomhed.
Stk. 4.
Virksomheder, der udnytter undtagelsen i § 6, stk. 1, skal til styrelsen indsende undtagelseserklæring i henhold til § 145
suppleret med
det i § 6, stk. 1, nævnte koncernregnskab eller
henvisning til koncernregnskabet, der er indeholdt i en årsrapport, som styrelsen har modtaget til offentliggørelse.
Herudover skal indsendes de erklæringer, der er nævnt i § 6, stk. 1, nr. 4 og 5. Sidstnævnte erklæring skal blot indsendes for det
første regnskabsår, undtagelsen tages i anvendelse.
Stk. 5.
Udnyttes undtagelserne i § 144, skal filialbestyrerne til Erhvervsstyrelsen indsende undtagelseserklæring i henhold til § 145
suppleret med
det i § 144, stk. 1 eller 2, nævnte koncernregnskab og
de erklæringer, der er nævnt i § 144, stk. 1, nr. 5 og 6, idet sidstnævnte erklæring blot skal indsendes for det første
regnskabsår, undtagelsen tages i anvendelse.
§ 146a
Dattervirksomheder, der anvender undtagelsen i § 78 a, stk. 1, skal indsende årsrapporten til Erhvervsstyrelsen i
henhold til § 138 suppleret med
det i § 78 a, stk. 1, nævnte koncernregnskab eller
en henvisning til koncernregnskabet, der er indeholdt i en årsrapport, som styrelsen har modtaget til offentliggørelse.
Stk. 2.
Der skal indsendes de erklæringer, der er nævnt i § 78 a, stk. 1, nr. 4 og 5.
Stk. 3.
Erklæringerne i henhold til stk. 2 skal kun indsendes for det første regnskabsår, for hvilket erklæringerne afgives.
§ 147
En virksomhed, der indsender et koncernregnskab for en højere modervirksomhed i koncernen i henhold til § 112, skal
indsende de yderligere oplysninger, som styrelsen måtte kræve med henblik på offentliggørelse, idet der ikke kan kræves
oplysninger ud over, hvad der skulle have været indeholdt i et koncernregnskab efter denne lov, jf. dog § 160.
Statslige aktieselskabers indsendelse af halvårsrapport
§ 148
Statslige aktieselskaber skal indsende selskabets halvårsrapport, så den er modtaget i Erhvervsstyrelsen senest 3
måneder efter udløbet af den pågældende 6-måneders-periode.
Stk. 2.
Ved manglende indsendelse af halvårsrapport kan styrelsen iværksætte tvangsbøder i henhold til § 162, stk. 1, nr. 1.
Indsendelse af delårsrapport for virksomheder, som har værdipapirer optaget til handel på et reguleret marked i et EU/EØS-land
§ 148a
Erhvervsstyrelsen kan fastsætte regler om indsendelse til samt offentliggørelse af halvårsrapporter for virksomheder,
som har værdipapirer optaget til handel på et reguleret marked i et EU/EØS-land, i Erhvervsstyrelsen. Det samme gælder for
delårsrapporter, som frivilligt udarbejdes for en kortere periode end 6 måneder, jf. § 134 a, stk. 1. Styrelsen kan herunder
bestemme, at medlemmerne af virksomhedens ledelse kan pålægges tvangsbøder ved manglende indsendelse af delårsrapport efter 1.
eller 2. pkt.
Virksomhedens egen offentliggørelse af årsrapport
§ 149
Offentliggør virksomheden selv årsrapporten i sin helhed, skal dette ske i den form og affattelse, som har været
genstand for lovpligtig eller frivillig revision.
Stk. 2.
Offentliggør virksomheden en årsrapport, der ikke er fuldstændig, skal det klart fremgå af det offentliggjorte, at årsrapporten er
forkortet, og at den fuldstændige årsrapport er tilgængelig i Erhvervsstyrelsen, eller, hvis dette ikke er tilfældet, at
årsrapporten ikke er indsendt til styrelsen. Revisionspåtegningen behøver ikke at indgå i en forkortet offentliggørelse, men det
skal klart fremgå af offentliggørelsen, hvis revisor har taget forbehold eller har forsynet revisionspåtegningen med supplerende
oplysninger.
§ 149a
Hvor det i lovgivningen er tilladt, at oplysninger, som skal gives i årsrapporten, alternativt kan placeres i andre
dokumenter m.v. end årsrapporten, skal disse dokumenter m.v. være tilgængelige for regnskabsbrugerne på samme tidspunkt som
årsrapporten.
Manglende eller for sen modtagelse af årsrapport eller undtagelseserklæring
§ 150
Er årsrapport ikke modtaget i Erhvervsstyrelsen, når fristen i § 138, stk. 1, 2. pkt., er udløbet, sender styrelsen et
brev med påkrav til virksomhedens øverste ledelse på virksomhedens adresse med anmodning om at indsende virksomhedens årsrapport
eller undtagelseserklæring. Tilsvarende påkravsbrev sendes til filialbestyrerne, hvis årsrapport for en udenlandsk virksomhed med
registreret filial her i landet ikke er modtaget, når fristen i § 143, stk. 1, er udløbet.
Stk. 2.
I påkravsbrevet angives en frist på 8 hverdage fra brevets datering til indsendelse af årsrapport. Modtages årsrapporten eller
undtagelseserklæringen i styrelsen inden udløbet af denne frist, foretager styrelsen ikke yderligere som følge af forsinkelsen.
Stk. 3.
I påkravsbrevet anføres endvidere en frist på 4 uger fra brevets datering. Herefter kan styrelsen, hvis årsrapport eller
undtagelseserklæring ikke er modtaget inden udløbet af denne frist, beslutte at anmode skifteretten om at opløse virksomheden i
overensstemmelse med den for virksomheden gældende lovgivning herom. Vedrører påkravsbrevet en filial af en udenlandsk virksomhed,
kan styrelsen, hvis årsrapport ikke er modtaget inden udløbet af den i 1. pkt. omhandlede frist, beslutte at slette filialen af
registeret i overensstemmelse med den for filialen gældende lovgivning herom. Hvis årsrapport eller undtagelseserklæring for et
interessentskab eller kommanditselskab, jf. § 3, stk. 1, nr. 2, ikke er modtaget inden udløbet af den frist, som er anført i 1.
pkt., kan Erhvervsstyrelsen beslutte at slette registreringen af interessentskabet eller kommanditselskabet i styrelsens register
over aktive selskaber efter reglerne herom i lov om visse erhvervsdrivende virksomheder.
§ 151
Modtages årsrapporten eller undtagelseserklæringen efter udløbet af fristen på 8 hverdage fra påkravsbrevets datering,
jf. § 150, stk. 2, pålægger Erhvervsstyrelsen hvert medlem af virksomhedens øverste ledelse henholdsvis hver filialbestyrer en
afgift.
Stk. 2.
Afgiften beregnes fra udløbet af fristen i § 138, stk. 1, 2. pkt.
Stk. 3.
Afgiften udgør 500 kr. pr. ledelsesmedlem henholdsvis filialbestyrer for 1. påbegyndte måned, i alt 2.000 kr. for 2. påbegyndte
måned og i alt 3.000 kr. for 3. påbegyndte måned. Afgiften kan højst udgøre 3.000 kr. pr. ledelsesmedlem henholdsvis
filialbestyrer.
Stk. 4.
Den samlede afgift nedsættes, i det omfang det pågældende ledelsesmedlem henholdsvis filialbestyrer for samme periode har
indbetalt tvangsbøder i henhold til § 162, stk. 1, nr. 1, for manglende indsendelse af årsrapport eller undtagelseserklæring.
Stk. 5.
Afgifter efter stk. 3 tilfalder statskassen.
§ 152
Under ganske særlige omstændigheder kan Erhvervsstyrelsen helt eller delvis fritage et ledelsesmedlem eller en
filialbestyrer for betaling af afgift efter § 151, hvis den pågældende kan godtgøre over for styrelsen, at han eller hun har søgt
at fremme indsendelsen m.v., og at forsinkelsen derfor ikke kan lægges ham eller hende til last.
Stk. 2.
Det fritager ikke i sig selv et ledelsesmedlem for ansvar, at det ansvarspådragende forhold er begået af virksomhedens ansatte,
rådgivere eller lignende.
Beregning af frister
§ 153
Hvor det i loven eller i forskrifter, der udstedes i medfør af loven, er fastsat, at en handling senest skal foretages,
et bestemt antal dage, uger, måneder eller år efter at en nærmere angiven begivenhed har fundet sted, beregnes fristen for at
foretage handlingen fra dagen efter denne begivenhed, jf. stk. 2-4.
Stk. 2.
Er fristen, jf. stk. 1, angivet i uger, udløber fristen for at foretage handlingen på ugedagen for den dag, hvor begivenheden
fandt sted.
Stk. 3.
Er fristen, jf. stk. 1, angivet i måneder, udløber fristen for at foretage handlingen på månedsdagen for den dag, hvor
begivenheden fandt sted. Hvis begivenheden fandt sted på den sidste dag i en måned, eller hvis fristen udløber på en månedsdato,
som ikke findes, udløber fristen altid på den sidste dag i måneden uanset månedens længde.
Stk. 4.
Er fristen, jf. stk. 1, angivet i år, udløber fristen for at foretage handlingen på årsdagen for begivenheden.
Stk. 5.
Udløber fristen i en weekend, på en helligdag, grundlovsdag, juleaftensdag eller nytårsaftensdag, skal handlingen senest være
foretaget den førstkommende hverdag derefter.
Kapitel 19 a
Kommunikation
§ 153a
Erhvervsstyrelsen kan fastsætte regler om, at skriftlig kommunikation til og fra styrelsen om forhold, som er omfattet
af denne lov eller af regler udstedt i medfør af denne lov, skal foregå digitalt.
Stk. 2.
Erhvervsstyrelsen kan fastsætte nærmere regler om digital kommunikation, herunder om anvendelse af bestemte it-systemer, særlige
digitale formater og digital signatur el.lign.
Stk. 3.
En digital meddelelse anses for at være kommet frem, når den er tilgængelig for adressaten for meddelelsen.
§ 153b
Erhvervsstyrelsen kan fastsætte regler om, at styrelsen kan udstede afgørelser og andre dokumenter efter denne lov
eller efter regler udstedt i medfør af denne lov uden underskrift, med maskinelt eller på tilsvarende måde gengivet underskrift
eller under anvendelse af en teknik, der sikrer entydig identifikation af den, som har udstedt afgørelsen eller dokumentet.
Sådanne afgørelser og dokumenter sidestilles med afgørelser og dokumenter med personlig underskrift.
Stk. 2.
Erhvervsstyrelsen kan fastsætte regler om, at afgørelser og andre dokumenter, der udelukkende er truffet eller udstedt på grundlag
af elektronisk databehandling, kan udstedes alene med angivelse af Erhvervsstyrelsen som afsender.
§ 153c
Hvor det efter denne lov eller regler udstedt i medfør af denne lov er krævet, at et dokument, som er udstedt af andre
end Erhvervsstyrelsen, skal være underskrevet, kan dette krav opfyldes ved anvendelse af en teknik, der sikrer entydig
identifikation af den, som har udstedt dokumentet, jf. dog stk. 2. Sådanne dokumenter sidestilles med dokumenter med personlig
underskrift.
Stk. 2.
Erhvervsstyrelsen kan fastsætte nærmere regler om fravigelse af underskriftskrav. Det kan herunder bestemmes, at krav om personlig
underskrift ikke kan fraviges for visse typer af dokumenter.
Kapitel 20
Offentliggørelse.
Nærmere regler om indsendelse og offentliggørelse m.v.
Udvidet offentlighed for statslige aktieselskaber
Offentliggørelse
§ 154
Erhvervsstyrelsen bekendtgør straks modtagelse af årsrapporter, undtagelseserklæringer m.v., som indsendes i stedet
herfor, afsluttende likvidationsregnskaber samt halvårsrapporter for statslige aktieselskaber. Konstaterer Erhvervsstyrelsen i
forbindelse med en kontrol efter bestemmelserne i §§ 159-159 b, at en årsrapport m.v. indeholder så alvorlige fejl eller mangler,
at dokumentet er groft misvisende, kan styrelsen trække dokumentet tilbage fra offentliggørelse. En årsrapport m.v., som ikke er
behørigt godkendt og revideret, kan tilsvarende trækkes tilbage fra offentliggørelse.
Stk. 2.
Dokumenterne er offentligt tilgængelige.
Nærmere regler om indsendelse og offentliggørelse m.v.
§ 155
Erhvervsstyrelsen fastsætter regler om indsendelse af årsrapporter og undtagelseserklæringer m.v., som indsendes i
stedet herfor, og afsluttende likvidationsregnskaber, jf. § 139, stk. 2, samt om indsendelse af delårsrapporter for statslige
aktieselskaber, jf. § 148, og for virksomheder, som har værdipapirer optaget til handel på et reguleret marked i et EU/EØS-land,
jf. § 148 a.
§ 155a
(Ophævet)
§ 155b
Erhvervsstyrelsen fastsætter regler om offentliggørelse af årsrapporter og undtagelseserklæringer m.v., som indsendes
i stedet herfor, og afsluttende likvidationsregnskaber samt om offentliggørelse af delårsrapporter for statslige aktieselskaber og
virksomheder, som har værdipapirer optaget til handel på et reguleret marked i et EU/EØS-land. Styrelsen fastsætter tillige regler
om tilbagetrækning fra offentliggørelsen af de nævnte dokumenter.
Stk. 2.
Styrelsen kan fastsætte regler om regnskabsbrugeres adgang via elektroniske medier til dokumenter, som er offentliggjort af
styrelsen.
Stk. 3.
Styrelsen fastsætter regler om omgørelse af offentliggjorte årsrapporter og konsekvenserne heraf.
§ 156
Erhvervsstyrelsen kan fastsætte regler om betaling for kopier af dokumenter m.v., som er offentligt tilgængelige i
henhold til denne lov, for brugen af styrelsens edb-system, for visse ikke særligt prissatte ydelser samt for rykkerskrivelser
m.v. ved for sen betaling.
Stk. 2.
Styrelsen kan fastsætte regler om betaling af et årligt gebyr for administration af denne lov og den hermed forbundne
undersøgelsesaktivitet, for administrationen af de selskabsretlige regler om kapitaltab og lån til virksomhedsdeltagere og andre
lovovertrædelser i forbindelse med undersøgelse af årsrapporter samt for administrationen af udstedelse af regnskabsstandarder og
godkendelse af internationale standarder, jf. § 136.
Stk. 3.
Erhvervsstyrelsen kan fastsætte regler om, at virksomheder, som har værdipapirer optaget til handel på et reguleret marked i et
EU/EØS-land, skal betale et årligt gebyr for den med loven forbundne kontrolaktivitet, jf. § 161 a. Der kan herunder fastsættes
nærmere regler om gebyrets størrelse og opkrævning og om betaling af rykkergebyr ved for sen betaling.
§ 157
Erhvervsstyrelsen kan fastsætte nærmere regler om, at visse dokumenter kan undtages fra kravet i § 138, stk. 3, om
affattelse på dansk eller engelsk. Styrelsen kan fastsætte betingelser om, at virksomheden skal indsende sådanne dokumenter i
bekræftet oversættelse til dansk eller engelsk på et senere tidspunkt, hvis styrelsen skønner det nødvendigt.
Stk. 2.
Erhvervsstyrelsen kan fastsætte regler om, på hvilke sprog virksomheder, som har værdipapirer optaget til handel på et reguleret
marked i et EU/EØS-land, skal indsende årsrapporter og delårsrapporter samt andre dokumenter, der er omfattet af denne lov, til
Erhvervsstyrelsen.
Stk. 3.
Hvis et søgsmål angående indholdet af en årsrapport eller andre dokumenter, som skal indsendes til Erhvervsstyrelsen i henhold til
denne lov, indbringes for en domstol her i landet, afgøres ansvaret for at afholde omkostninger til oversættelse af årsrapporten
eller andre dokumenter med henblik på retssagen i overensstemmelse med dansk lovgivning.
Udvidet offentlighed for statslige aktieselskaber
§ 158
Statslige aktieselskaber skal senest 14 dage før generalforsamlingens afholdelse sende et eksemplar af selskabets
årsrapport til de af pressens repræsentanter, der anmoder herom, samt på forlangende af enhver udlevere denne på selskabets
hovedkontor.
Kapitel 21
Kontrol af årsrapporter m.v.
Generel bestemmelse om Erhvervsstyrelsens regnskabskontrol
§ 159
Erhvervsstyrelsen fører kontrol med årsrapporter og eventuelle hertil hørende erklæringer fra en revisor,
undtagelseserklæringer m.v., som indsendes i stedet for årsrapporter, halvårsrapporter for statslige aktieselskaber samt
delårsrapporter for virksomheder, som har værdipapirer optaget til handel på et reguleret marked i et EU-/EØS-land, som modtages
med henblik på offentliggørelse. For virksomheder, der har værdipapirer optaget til handel på et reguleret marked i et
EU-/EØS-land, varetages kontrollen med overholdelse af standarder og regler for finansiel information i årsrapporter og
delårsrapporter af Finanstilsynet, jf. § 161 a.
Stk. 2.
Kontrollen kan udføres som kontrol i forbindelse med indberetningen, jf. § 159 a, og som efterfølgende risikobaseret kontrol, jf.
§ 159 b.
Stk. 3.
Kontrollen skal i videst muligt omfang være databaseret og digital.
Stk. 4.
Kontrollen efter § 159 b kan i særlige tilfælde udføres som en tilfældig stikprøvevis kontrol.
Stk. 5.
Erhvervsstyrelsens kontrol efter denne lov kan gennemføres i forbindelse med kontrol eller undersøgelse i medfør af anden
lovgivning på styrelsens område. Erhvervsstyrelsens kontrol kan tilrettelægges i samarbejde med andre myndigheder, som udfører
kontrol i henhold til lovgivning på deres område.
Kontrol ved modtagelse af årsrapporter m.v.
§ 159a
Erhvervsstyrelsen gennemfører i forbindelse med indberetningen af årsrapporter og andre dokumenter, som skal indsendes
til styrelsen i henhold til denne lov, en automatisk kontrol af virksomhedens overholdelse af bestemmelser i denne lov og af
regler udstedt i medfør af denne lov. Styrelsen kan ved digital straksafgørelse i forbindelse med indberetningen afvise en
årsrapport m.v., som indeholder fejl og mangler.
Stk. 2.
Har Erhvervsstyrelsen afvist en årsrapport m.v. i medfør af stk. 1, offentliggøres dokumentet ikke.
Erhvervsstyrelsens efterfølgende kontrol
§ 159b
Erhvervsstyrelsen gennemfører en kontrol af modtagne årsrapporter og andre dokumenter, som skal indsendes til
styrelsen i henhold til denne lov, med henblik på at kontrollere overholdelse af følgende:
Denne lov.
Bogføringsloven.
Selskabsloven.
Hvidvaskloven.
Revisorloven.
Lov om erhvervsdrivende fonde.
Lov om visse erhvervsdrivende virksomheder.
SE-loven.
Rådets forordning nr. 2157/2001/EF af 8. oktober 2001 om statut for det europæiske selskab (SE).
SCE-loven.
Rådets forordning nr. 1435/2003/EF af 22. juli 2003 om statut for det europæiske andelsselskab.
Rådets forordning nr. 2020/852/EU af 18. juni 2020 om fastlæggelse af en ramme til fremme af bæredygtige investeringer og om
ændring af forordning (EU) 2019/2088.
Kommissionens delegerede forordning (EU) 2019/815 af 17. december 2018 om supplerende regler til Europa-Parlamentets og Rådets
direktiv 2004/109/EF for så vidt angår reguleringsmæssige tekniske standarder til præcisering af et fælles elektronisk
rapporteringsformat.
Lov om medarbejderinvesteringsselskaber.
Regler udstedt i medfør af lovene og forordningerne i nr. 1-14.
Stk. 2.
Er årsrapporten aflagt efter de internationale regnskabsstandarder, jf. § 137, kontrollerer Erhvervsstyrelsen endvidere, om
årsrapporten er aflagt i overensstemmelse med standarderne.
§ 159c
Erhvervsstyrelsen kan i særlige tilfælde benytte ekstern bistand ved udførelse af en kontrol af en virksomheds
årsrapport m.v. efter denne lov.
§ 159d
Erhvervsstyrelsen kan stille krav om, at en virksomhed inden for en nærmere fastsat frist indhenter en erklæring fra
en godkendt revisor, en advokat eller en anden sagkyndig om rigtigheden af oplysninger eller redegørelser afgivet eller indsendt
af virksomheden til styrelsen efter denne lov eller regler udstedt i medfør af denne lov. Den, der afgiver en erklæring efter 1.
pkt., skal i erklæringen bekræfte at være uafhængig af virksomheden.
§ 159e
Erhvervsstyrelsen kan, når styrelsen finder det hensigtsmæssigt, offentliggøre, at en kontrol efter § 159 b
iværksættes eller er blevet iværksat. Styrelsen kan endvidere offentliggøre resultatet af kontrollen.
Stk. 2.
Offentliggørelsen efter stk. 1 sker på Erhvervsstyrelsens hjemmeside. Erhvervsstyrelsen bestemmer, hvordan offentliggørelsen sker.
Stk. 3.
Erhvervsstyrelsens beslutning om at overgive sager til politimæssig efterforskning kan offentliggøres på styrelsens hjemmeside.
Navnet på virksomheden kan fremgå af offentliggørelsen.
Stk. 4.
Offentliggørelse efter stk. 1-3 kan ikke ske, hvis offentliggørelsen vurderes at ville være en trussel mod en igangværende
strafferetlig efterforskning, eller hvis offentliggørelsen vil forvolde uforholdsmæssig stor skade.
Anmodning om oplysninger
§ 160
Erhvervsstyrelsen kan af virksomheden, dens nuværende ledelse eller revisor eller dens tidligere ledelse eller revisor
forlange de oplysninger, som er nødvendige for, at der kan tages stilling til, om der er sket overtrædelse af den i § 159 b, stk.
1, nævnte lovgivning og virksomhedens vedtægter, eller om en overtrædelse er bragt til ophør. Endvidere kan Erhvervsstyrelsen af
virksomheden, dens nuværende ledelse eller revisor eller dens tidligere ledelse eller revisor forlange de oplysninger, der er
nødvendige for at konstatere, om årsrapporter, som er aflagt efter de internationale regnskabsstandarder, er aflagt i
overensstemmelse med standarderne, jf. § 137.
Reaktioner på lovovertrædelser
§ 161
Erhvervsstyrelsen kan i forbindelse med en kontrol efter denne lov eller regler udstedt i medfør af denne lov
påtale en overtrædelse,
påbyde, at en fejl rettes, og
påbyde, at en overtrædelse bringes til ophør.
Stk. 2.
Erhvervsstyrelsen fastsætter en frist for efterlevelsen af et påbud efter stk. 1, nr. 2 eller 3.
Kapitel 21 a
Kontrol med årsrapporter og delårsrapporter for virksomheder, som har værdipapirer optaget til handel på et reguleret marked
i et EU-/EØS-land
§ 161a
For virksomheder med hjemsted i Danmark, som har værdipapirer optaget til handel på et reguleret marked i et
EU-/EØS-land, påser Finanstilsynet overholdelsen af de i stk. 2 og 3 nævnte standarder og regler for finansiel information i
årsrapporter og delårsrapporter, medmindre virksomheden er undergivet myndighedskontrol i et andet EU-/EØS-land. Ved behandling af
sager, der vedrører virksomheder omfattet af denne lov, træder Erhvervsstyrelsen i Finanstilsynets sted, jf. § 213, stk. 1-5 og 8,
i lov om kapitalmarkeder.
Stk. 2.
Erhvervsstyrelsen påser, at årsrapporter og delårsrapporter aflagt af virksomheder omfattet af regnskabsklasse D, som har
værdipapirer optaget til handel på et reguleret marked i et EU-/EØS-land, overholder reglerne for finansiel information i de
internationale regnskabsstandarder, jf. Europa-Parlamentets og Rådets forordning om anvendelse af internationale
regnskabsstandarder samt regler i eller fastsat i medfør af denne lov.
Stk. 3.
Kontrollen efter stk. 1 omfatter ligeledes årsrapporter og delårsrapporter udarbejdet af virksomheder omfattet af regnskabsklasse
A, som har værdipapirer optaget til handel på et reguleret marked i et EU-/EØS-land, når årsrapporten eller delårsrapporten ikke
udelukkende anvendes til virksomhedens eget brug, jf. § 3, stk. 2.
Stk. 4.
Kontrollen efter stk. 1-3 omfatter ikke overholdelse af indsendelsesfrister m.v. med henblik på offentliggørelse af
Erhvervsstyrelsen.
Stk. 5.
I forbindelse med kontrollen efter stk. 2 og 3 udøver Erhvervsstyrelsen de beføjelser, der fremgår af denne lovs §§ 160 og 161, §
162, stk. 1, nr. 2 og 3, og § 162, stk. 2, jf. § 213, stk. 4, i lov om kapitalmarkeder. Endvidere udøver Erhvervsstyrelsen de
beføjelser, der er tillagt Finanstilsynet i § 213, stk. 5, i lov om kapitalmarkeder.
Stk. 6.
Overholder en virksomhed med hjemsted i Danmark, som har værdipapirer optaget til handel på et reguleret marked i et EU-/EØS-land,
ikke sine forpligtelser efter denne lov, kan
Erhvervsstyrelsen give den pågældende virksomhed påbud om at ændre forholdet, herunder påbud om at offentliggøre ændrede eller
supplerende oplysninger,
Erhvervsstyrelsen som tvangsmiddel pålægge medlemmerne af virksomhedens ledelse daglige eller ugentlige tvangsbøder, hvis
virksomheden undlader at opfylde et påbud efter nr. 1, eller
Finanstilsynet suspendere eller slette de berørte værdipapirer fra optagelse til handel på et reguleret marked i Danmark.
Afsnit XI
Tvangsbøder. Tvangsopløsning og sletning. Klageadgang. Straf. Ikrafttræden
Kapitel 22
Tvangsbøder
§ 162
Medlemmerne af virksomhedens ledelse kan af Erhvervsstyrelsen som tvangsmiddel pålægges daglige eller ugentlige bøder,
hvis de undlader at
indsende dokumenter rettidigt og i behørig stand i overensstemmelse med §§ 138-148 eller bestemmelser fastsat i medfør af denne
lov,
efterkomme en anmodning om oplysning i henhold til § 160 eller
efterkomme et påbud givet af styrelsen i henhold til § 161, nr. 2 og 3.
Stk. 2.
Virksomhedens revisor kan ligeledes pålægges tvangsbøder, hvis han eller hun undlader at give oplysning i henhold til § 160.
Stk. 3.
Tvangsbøder tilfalder statskassen.
Kapitel 22 a
Tvangsopløsning og sletning
§ 162a
Erhvervsstyrelsen kan anmode skifteretten om at opløse en virksomhed i overensstemmelse med den lovgivning, som er
gældende for virksomheden, hvis den undlader at
indsende en erklæring i henhold til § 159 d,
indsende oplysninger i henhold til § 160 eller
efterkomme et påbud givet i henhold til § 161, stk. 1, nr. 2 eller 3.
Stk. 2.
Erhvervsstyrelsen kan slette en filial af en udenlandsk virksomhed fra styrelsens register, hvis filialen undlader at indsende en
erklæring eller oplysninger eller at efterkomme et påbud efter stk. 1, nr. 1-3. Vedrører forholdet et interessentskab eller
kommanditselskab, kan styrelsen slette registreringen af interessentskabet eller kommanditselskabet i styrelsens register.
Stk. 3.
Erhvervsstyrelsen kan fastsætte en frist, inden for hvilken virksomheden eller filialen af den udenlandske virksomhed skal opfylde
et krav efter § 159 d, § 160 eller § 161, nr. 2 og 3. Opfyldes kravet ikke senest ved udløbet af den af styrelsen fastsatte frist,
kan styrelsen træffe afgørelse efter stk. 1 eller 2.
Kapitel 23
Klageadgang
§ 163
Afgørelser truffet af Erhvervsstyrelsen i henhold til loven, bekendtgørelser udstedt i medfør af loven,
regnskabsstandarder i henhold til §§ 136 og 137 samt Rådets forordning om anvendelse af internationale regnskabsstandarder kan
indbringes for Erhvervsankenævnet senest 4 uger efter, at afgørelsen er meddelt den pågældende, jf. dog stk. 2 og 3.
Stk. 2.
Afgørelser truffet efter § 150, stk. 3, og § 162 a, stk. 1 og 2, samt afslag på anmodning om forlængelse af frister kan ikke
indbringes for anden administrativ myndighed.
Stk. 3.
Afgørelser truffet af Erhvervsstyrelsen i henhold til forskrifter, som er udstedt i medfør af § 153 a, kan ikke indbringes for
anden administrativ myndighed.
Stk. 4.
Afgørelser truffet i medfør af § 161 a, stk. 5 og 6, kan indbringes for Erhvervsankenævnet, senest 4 uger efter at afgørelsen er
meddelt den pågældende, jf. § 232, stk. 3, jf. stk. 1, i lov om kapitalmarkeder.
Kapitel 24
Straf
§ 164
Overtrædelse af §§ 4-6, 8-16 og 18-134, § 137, stk. 2 og 3, og § 158 samt artikel 4 i Rådets forordning om anvendelse af
internationale regnskabsstandarder straffes med bøde, medmindre højere straf er forskyldt efter straffeloven. Det samme gælder,
hvis en virksomhed, som har valgt at anvende internationale regnskabsstandarder i henhold til § 137, stk. 1, overtræder
forskrifter i standarderne eller § 137, stk. 3.
Stk. 2.
Medmindre højere straf er forskyldt efter straffeloven, straffes medlemmerne af virksomhedens ansvarlige ledelsesorgan, jf. § 8,
med bøde, hvis de har undladt at lade årsregnskabet og et eventuelt koncernregnskab revidere, uden at betingelserne herfor i §
135, stk. 1, 3. pkt., er opfyldt, eller hvis de har ladet årsregnskabet og et eventuelt koncernregnskab forsyne med en erklæring
fra en person, som ikke opfylder betingelserne for afgivelse af erklæringer i § 135 b. Med samme straf straffes en person, som har
afgivet en erklæring til en årsrapport uden at opfylde betingelserne herfor i § 135 b.
Stk. 3.
Der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske personer) strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel.
Stk. 4.
I forskrifter, der udstedes efter loven, kan der fastsættes straf af bøde for overtrædelse af bestemmelser i forskrifterne.
Stk. 5.
Erhvervsstyrelsen kan ved bekendtgørelse fastsætte straf af bøde for overtrædelse af forskrifter i regnskabsstandarder, der er
udstedt i medfør af § 136, stk. 1.
Stk. 6.
Den, der ikke efterlever et påbud fra kontrolmyndigheden jf. § 161 a, stk. 6, eller afgiver urigtige eller vildledende oplysninger
til denne, straffes med bøde, for så vidt højere straf ikke er forskyldt efter anden lovgivning.
Stk. 7.
Forældelsesfristen for overtrædelse af lovens bestemmelser eller regler udstedt i medfør af loven er 5 år.
Kapitel 25
Ikrafttræden og overgang
§ 165
Denne lov træder i kraft den 1. januar 2002 med virkning for regnskabsår, der begynder den 1. januar 2002 eller senere,
jf. dog stk. 3-6.
Stk. 2.
Samtidig ophæves lov om visse selskabers aflæggelse af årsregnskab m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 526 af 17. juni 1996, jf. dog
stk. 3 og 6.
Stk. 3-6. (Udelades)
§ 166
Stk. 1-4. (Udelades)
Stk. 5.
Erhvervsstyrelsen kan fravige overgangsbestemmelserne i denne lov og fastsætte yderligere overgangsbestemmelser, i det omfang det
er nødvendigt for at lette administrative byrder i forbindelse med overgangen til anvendelse af reglerne efter denne lov.
§ 167
Første gang virksomheden ændrer den anvendte monetære enhed, jf. § 16, kan dette gøres uden at iagttage betingelserne i
§ 13, stk. 2. Virksomheden skal dog opfylde oplysningskravene i § 11, stk. 3, 2. pkt.
§ 168
og 169. (Udelades)
§ 170
Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland, men kan ved kongelig anordning helt eller delvis sættes i kraft for disse
landsdele med de afvigelser, som de særlige færøske eller grønlandske forhold tilsiger.
Noter
Lov nr. 516 af 12. juni 2009 (Ændringer som følge af selskabsloven) indeholder følgende bestemmelse om ikrafttræden m.v., som
ændret ved § 2 i lov nr. 159 af 16. februar 2010:
§ 25
Stk. 1.
2) Økonomi- og erhvervsministeren fastsætter tidspunktet for lovens ikrafttræden. Ministeren kan fastsætte, at loven eller dele
heraf træder i kraft på forskellige tidspunkter. Ministeren kan herunder fastsætte regler, der fraviger de af lovens bestemmelser,
som forudsætter tilpasninger af Erhvervsstyrelsens it-system, for så vidt angår registrering og offentliggørelse, indtil de
nødvendige tilpasninger af it-systemet er afsluttet.
Stk. 2.
Loven gælder ikke for Grønland, …, men kan … ved kongelig anordning helt eller delvis sættes i kraft for Grønland med de
afvigelser, som de særlige grønlandske forhold tilsiger.
Stk. 3.
Loven gælder ikke for Færøerne …
Stk. 4.
(Udelades)
Lov nr. 616 af 12. juni 2013 (Indførelse af iværksætterselskaber, nedsættelse af minimumskrav til anpartsselskabers
selskabskapital, afskaffelse af muligheden for at stifte nye selskaber med begrænset ansvar omfattet af lov om visse
erhvervsdrivende virksomheder m.v.) indeholder følgende bestemmelser om ikrafttræden m.v.:
§ 5
Stk. 1.
3) Erhvervs- og vækstministeren fastsætter tidspunktet for lovens ikrafttræden, jf. dog stk. 2 og 3. Erhvervs- og vækstministeren
kan herunder fastsætte regler om, at dele af bestemmelserne i §§ 1-4 træder i kraft på forskellige tidspunkter.
Stk. 2-3.
(Udelades)
§ 6
Stk. 1.
Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland, jf. dog stk. 2.
Stk. 2.
§§ 1-4 kan ved kongelig anordning helt eller delvis sættes i kraft for Grønland med de ændringer, som de grønlandske forhold
tilsiger.
Lov nr. 634 af 12. juni 2013 (Styrket indsats over for økonomisk kriminalitet) indeholder følgende bestemmelser om ikrafttræden
m.v.:
§ 13
Stk. 1.
Loven træder i kraft den 1. juli 2013.
Stk. 2 og 3.
(Udelades)
§ 14
Stk. 1.
Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland, jf. dog stk. 2 og 3.
Stk. 2.
(Udelades)
Stk. 3.
§§ 3, 5-7, 10 og 11 kan ved kongelig anordning helt eller delvis sættes i kraft for Grønland med de ændringer, som de grønlandske
forhold tilsiger.
Lov nr. 1367 af 10. december 2013 (Årsrapporter på engelsk og redegørelse for samfundsansvar) indeholder følgende bestemmelser om
ikrafttræden m.v.:
§ 5
Stk. 1.
Loven træder i kraft den 1. januar 2014, jf. dog stk. 2.
Stk. 2.
(Udelades)
§ 6
Stk. 1.
Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland, jf. dog stk. 2 og 3.
Stk. 2.
(Udelades)
Stk. 3.
Loven kan ved kongelig anordning helt eller delvis sættes i kraft for Grønland med de ændringer, som de grønlandske forhold
tilsiger.
Lov nr. 268 af 25. marts 2014 (Gennemførelse af kreditinstitut- og kapitalkravsdirektiv (CRD IV) og ændringer som følge af den
tilhørende forordning (CRR) samt lovgivning vedrørende SIFI’er m.v.) indeholder følgende bestemmelser om ikrafttræden m.v.:
§ 22
Stk. 1.
Loven træder i kraft den 31. marts 2014, jf. dog stk. 2-6.
Stk. 2-6.
(Udelades)
§ 24
Stk. 1.
§§ 1-17 og 19-21 gælder ikke for Færøerne, men §§ 1, 2, 4, 6-9, 11-13 og 21 kan ved kongelig anordning sættes helt eller delvis i
kraft for Færøerne med de ændringer, som de færøske forhold tilsiger.
Stk. 2.
§§ 1, 2, 4-17 og 19-21 gælder ikke for Grønland, men §§ 1, 2, 4-13, 17 og 21 kan ved kongelig anordning sættes helt eller delvis i
kraft for Grønland med de ændringer, som de grønlandske forhold tilsiger.
Lov nr. 712 af 25. juni 2014 om erhvervsdrivende fonde indeholder følgende bestemmelser om ikrafttræden m.v.:
§ 133
Stk. 1.
4) Erhvervs- og vækstministeren fastsætter tidspunktet for denne lovs ikrafttræden, jf. dog stk. 2-14. Erhvervs- og
vækstministeren kan herunder fastsætte, at forskellige dele af loven træder i kraft på forskellige tidspunkter. § 24, stk. 1,
træder dog i kraft den 1. december 2014.
Stk. 2-14.
(Udelades)
§ 136
Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland, men kan ved kongelig anordning helt eller delvis sættes i kraft for Grønland med de
ændringer, som de grønlandske forhold tilsiger.
Lov nr. 1284 af 9. december 2014 om medarbejderinvesteringsselskaber indeholder følgende bestemmelser om ikrafttræden m.v.:
§ 48
Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende. Erhvervs- og vækstministeren fremsætter forslag om revision af
loven senest i folketingsåret 2017-18.5)
§ 49
(Udelades)
§ 50
Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland, men kan ved kongelig anordning helt eller delvis sættes i kraft for Grønland med de
ændringer, som de grønlandske forhold tilsiger.
Lov nr. 738 af 1. juni 2015 (Reduktion af administrative byrder, tilpasning til de internationale regnskabsstandarder,
gennemførelse af det nye regnskabsdirektiv og af ændringer til gennemsigtighedsdirektivet m.v.) indeholder følgende bestemmelser
om ikrafttræden m.v.:
§ 7
Stk. 1.
Loven træder i kraft den 1. juli 2015, jf. dog stk. 2.
Stk. 2-7.
(Udelades)
§ 8
(Udelades)
§ 9
Stk. 1.
Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland, jf. dog stk. 2 og 3.
Stk. 2.
Loven kan ved kongelig anordning helt eller delvis sættes i kraft for Grønland med de ændringer, som de grønlandske forhold
tilsiger.
Stk. 3.
§ 5 og § 6 kan ved kongelig anordning helt eller delvis sættes i kraft for Færøerne med de ændringer, som de færøske forhold
tilsiger.
Lov nr. 1547 af 13. december 2016 (Ændrede krav til ejerregistrering, betinget lovliggørelse af kapitalejerlån m.v.)6) indeholder
følgende bestemmelser om ikrafttræden m.v.:
§ 3
Stk. 1.
Loven træder i kraft den 1. januar 2017.
Stk. 2 og 3.
(Udelades)
§ 4
Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland, men kan ved en kongelig anordning helt eller delvis sættes i kraft for Grønland med de
ændringer, som de grønlandske forhold tilsiger
Lov nr. 665 af 8. juni 2017 (Gennemførelse af direktiv om markeder for finansielle instrumenter (MiFID II) og ændringer som følge
af forordning om markeder for finansielle instrumenter (MiFIR) m.v.)7) indeholder følgende bestemmelser om ikrafttræden m.v.:
§ 21
Stk. 1.
Loven træder i kraft den 3. januar 2018, jf. dog stk. 2.
Stk. 2-6.
(Udelades)
§ 22
Stk. 1.
Loven gælder ikke for Færøerne, og §§ 1-14 og 16-20 gælder ikke for Grønland, jf. dog stk. 2 og 3.
Stk. 2.
§§ 1, 2, 4-6, 8, 12, 13, 16, 18 og 20 kan ved kongelig anordning sættes helt eller delvis i kraft for Færøerne med de ændringer,
som de færøske forhold tilsiger.
Stk. 3.
§§ 1-14, 16, 18 og 20 kan ved kongelig anordning sættes helt eller delvis i kraft for Grønland med de ændringer, som de
grønlandske forhold tilsiger.
Lov nr. 1716 af 27. december 2018 (Tilpasninger til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2013/34/EU, ændring af kravene til
revisorers efteruddannelse og styrket kontrol i forbindelse med ansøgninger om tilladelse til eksport af
cyberovervågningsudstyr)8) indeholder følgende bestemmelser om ikrafttræden m.v.:
§ 5
Stk. 1.
Loven træder i kraft den 1. januar 2019, jf. dog stk. 2.
Stk. 2-5.
(Udelades)
§ 6
Stk. 1.
Ved en virksomheds første ændringer af metoder for indregning og måling af aktiver og forpligtelser samt indtægter og omkostninger
som følge af årsregnskabslovens § 33 som ændret ved denne lovs § 1, nr. 7 og 8, og årsregnskabslovens §§ 83 a eller 83 b som
affattet ved denne lovs § 1, nr. 38 og 39, kan ændringerne uanset årsregnskabslovens § 51, stk. 1, 2. pkt., foretages uden
tilpasning af sammenligningstal.
Stk. 2.
(Udelades)
Stk. 3.
Regler fastsat i medfør af § 99 a, stk. 8 og 9, og § 99 b, stk. 1 og 2, jf. § 99 a, stk. 8 og 9, i årsregnskabsloven, jf.
lovbekendtgørelse nr. 1580 af 10. december 2015, forbliver i kraft, indtil de ophæves eller afløses af forskrifter udstedt i
medfør af § 99 a, stk. 9 og 10, og § 99 b, stk. 8 og 9.
Stk. 4.
(Udelades)
§ 7
Stk. 1.
Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.
Stk. 2.
§§ 1 og 2 kan ved kongelig anordning helt eller delvis sættes i kraft for Grønland med de ændringer, som de grønlandske forhold
tilsiger.
Lov nr. 445 af 13. april 2019 (Afskaffelse af iværksætterselskaber og nedsættelse af minimumskrav til anpartsselskabers
selskabskapital)9) indeholder følgende bestemmelser om ikrafttræden m.v.:
§ 3
Stk. 1.
Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende10).
Stk. 2.
(Udelades)
§§ 4-7
(Udelades)
§ 8
Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland, men §§ 1, 2 og 4-7 kan ved kongelig anordning helt eller delvis sættes i kraft for
Grønland med de ændringer, som de grønlandske forhold tilsiger.
Lov nr. 642 af 19. maj 2020 (Kontrolpakken)11) indeholder følgende overgangs- og ikrafttrædelsesbestemmelser:
§ 7
Stk. 1.
Loven træder i kraft den 1. juli 2020, jf. dog stk. 2 og 3.
Stk. 2-11.
(Udelades)
§ 8
Stk. 1.
Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland, jf. dog stk. 2 og 3.
Stk. 2.
§ 5 kan ved kongelig anordning helt eller delvis sættes i kraft for Færøerne med de ændringer, som de færøske forhold tilsiger.
Stk. 3.
§§ 1-5 kan ved kongelig anordning helt eller delvis sættes i kraft for Grønland med de ændringer, som de grønlandske forhold
tilsiger.
Lov nr. 741 af 30. maj 2020 (Krav om rapportering af dataetik)12) indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelse:
§ 2
Loven træder i kraft den 1. juli 2020 og har virkning for regnskabsår, der begynder den 1. januar 2021 eller senere.
§ 3
Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland, men kan ved kongelig anordning helt eller delvis sættes i kraft for Grønland med de
ændringer, som de grønlandske forhold tilsiger.
Lov nr. 568 af 10. maj 2022 (Skærpede krav om måltal og politikker for det underrepræsenterede køn)13) indeholder følgende
overgangs- og ikrafttrædelsesbestemmelser:
§ 11
Stk. 1.
Loven træder i kraft den 1. januar 2023.
Stk. 2.
§ 4 har virkning for regnskabsår, der begynder den 1. januar 2023 eller senere. Ved den første indberetning efter den 1. januar
2023 skal en virksomhed i oversigten efter årsregnskabslovens § 99 b som affattet ved § 4, nr. 1.
§ 12
Stk. 1.
Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland, jf. dog stk. 2 og 3.
Stk. 2.
§§ 1-10 kan ved kongelig anordning helt eller delvis sættes i kraft for Grønland med de ændringer, som de grønlandske forhold
tilsiger. Loven kan endvidere sættes i kraft på forskellige tidspunkter.
Stk. 3.
§§ 5-10 kan ved kongelig anordning helt eller delvis sættes i kraft for Færøerne med de ændringer, som de færøske forhold
tilsiger. Loven kan endvidere sættes i kraft på forskellige tidspunkter.
Lov nr. 695 af 24. maj 2022 (Gennemførelse af aftale om det fremadrettede behov for revision)14) indeholder følgende overgangs- og
ikrafttrædelsesbestemmelser:
§ 2
Stk. 1.
§ 1, nr. 1, træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende15).
Stk. 2.
§ 1, nr. 2-17, træder i kraft den 1. juli 2022.
Stk. 3.
§ 1, nr. 1, har virkning for regnskabsår, der slutter den 31. december 2021 eller senere.
Stk. 4.
§ 1, nr. 2-15, har virkning for regnskabsår, der begynder den 1. januar 2023 eller senere.
§ 3
Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland, men kan ved kongelig anordning sættes i kraft for Grønland med de ændringer, som de
grønlandske forhold tilsiger. Loven kan endvidere sættes i kraft på forskellige tidspunkter.
Lov nr. 700 af 24. maj 2022 om bogføring16) indeholder følgende overgangs- og ikrafttrædelsesbestemmelser:
§ 34. (Udelades)
Stk. 2.
Erhvervsministeren fastsætter efter høring af skatteministeren tidspunktet for ikrafttrædelsen af §§ 15-17, 19, 20, 24, 25, 27, 29
og 36. Ministeren kan fastsætte, at bestemmelserne træder i kraft på forskellige tidspunkter, herunder at § 16, stk. 1 og 2,
træder i kraft på forskellige tidspunkter for virksomheder omfattet af forskellige regnskabsklasser efter årsregnskabsloven eller
efter forskellige omsætningsgrænser.
Stk. 3 og 4.
(Udelades)
§ 35. (Udelades)
Erhvervsstyrelsen, den 14. november 2022
P.M.V.
Jørgen Wissing Jensen
/ Susanne Thorhauge
Bilag 1
Definitioner
I denne lov skal nedenstående forstås som
A. Generelt
Aktivt marked:
Et marked, hvor transaktioner med aktivet eller forpligtelsen finder sted med tilstrækkelig hyppighed og i et tilstrækkeligt
omfang til løbende at give prisfastsættelsesoplysninger.
Kapitalandele:
Andele i aktieselskaber (aktier), i anpartsselskaber (anparter) samt i andre virksomheders egenkapital.
Minoritetsinteresser:
Kapitalandele i konsoliderede virksomheder, der ejes af andre end koncernvirksomhederne.
Monetære poster:
Likvider samt aktiver og forpligtelser, herunder hensatte forpligtelser, der afregnes i fastlagte eller bestemmelige beløb.
Statslige aktieselskaber:
Et aktieselskab, hvortil den danske stat har samme forbindelse til selskabet, som et moderselskab har til et datterselskab, jf. §
351, jf. §§ 6 og 7 i selskabsloven.
Virksomhedens ledelse:
Medlemmerne af de ansvarlige ledelsesorganer, som varetager henholdsvis den øverste ledelse og den daglige ledelse efter de love,
vedtægter, aftaler eller sædvaner, der gælder for virksomheden. I virksomheder, som har et tilsynsorgan eller et tilsynsråd, er
tilsynsorganet eller tilsynsrådet omfattet af de bestemmelser, som gælder for det øverste ledelsesorgan. Er der ikke et særskilt
ledelsesorgan i virksomheden, anses de personligt ansvarlige ejere i fællesskab for at udgøre det ansvarlige ledelsesorgan.
Virksomhedsdeltager:
En aktionær, anpartshaver eller andre, der ejer kapitalandele i en virksomhed.
Virksomhedskapital:
Kapital, som virksomhedsdeltagerne har indskudt i virksomheden. I aktie- og anpartsselskaber består virksomhedskapitalen af
aktiekapitalen henholdsvis anpartskapitalen.
B. Koncerner m.v.
Koncern:
En modervirksomhed og alle dens dattervirksomheder.
Modervirksomhed:
En virksomhed, som har en bestemmende indflydelse over en eller flere dattervirksomheder.
En dattervirksomhed kan kun have én direkte modervirksomhed. Hvis flere virksomheder opfylder et eller flere af kriterierne i nr.
4, er det alene den virksomhed, som faktisk kan udøve den bestemmende indflydelse til at styre virksomhedens økonomiske og
driftsmæssige beslutninger, der anses for at være modervirksomhed.
Dattervirksomhed:
En virksomhed, der er underlagt bestemmende indflydelse af en modervirksomhed.
Bestemmende indflydelse i forhold til en dattervirksomhed:
Bestemmende indflydelse er beføjelsen til at styre en dattervirksomheds økonomiske og driftsmæssige beslutninger.
Bestemmende indflydelse i forhold til en dattervirksomhed foreligger, når modervirksomheden direkte eller indirekte gennem en
dattervirksomhed ejer mere end halvdelen af stemmerettighederne i en virksomhed, medmindre det i særlige tilfælde klart kan
påvises, at et sådant ejerforhold ikke udgør bestemmende indflydelse.
Ejer en modervirksomhed ikke mere end halvdelen af stemmerettighederne i en virksomhed, foreligger der bestemmende indflydelse,
hvis modervirksomheden har
råderet over mere end halvdelen af stemmerettighederne i kraft af en aftale med andre investorer,
beføjelse til at styre de finansielle og driftsmæssige forhold i en virksomhed i henhold til en vedtægt eller aftale,
beføjelse til at udpege eller afsætte flertallet af medlemmerne i det øverste ledelsesorgan og dette organ besidder den
bestemmende indflydelse på virksomheden, eller har
råderet over det faktiske flertal af stemmerne på generalforsamlingen eller i et tilsvarende organ og derved besidder den
faktiske bestemmende indflydelse over virksomheden.
Eksistensen og virkningen af potentielle stemmerettigheder, herunder tegningsretter og købsoptioner af kapitalandele, som aktuelt
kan udnyttes eller konverteres, skal tages i betragtning ved vurderingen af, om en virksomhed har beføjelse til at styre en anden
virksomheds økonomiske og driftsmæssige beslutninger.
Ved opgørelsen af stemmerettigheder i en dattervirksomhed ses der bort fra stemmerettigheder, som knytter sig til kapitalandele,
der besiddes af dattervirksomheden selv eller dens dattervirksomheder.
Associeret virksomhed:
En virksomhed, som ikke er en dattervirksomhed, men i hvilken en anden virksomhed og dennes dattervirksomheder besidder
kapitalinteresser og udøver en betydelig indflydelse på virksomhedens driftsmæssige og finansielle ledelse. En virksomhed formodes
at udøve betydelig indflydelse, hvis virksomheden og dens dattervirksomheder tilsammen besidder 20 pct. eller mere af
stemmerettighederne.
Kapitalinteresse:
En virksomheds eller en virksomhed og dennes dattervirksomheders ret over egenkapital i en anden virksomhed, når formålet med
besiddelsen er at fremme virksomhedens egne aktiviteter gennem en varig tilknytning til den anden virksomhed. Ret over egenkapital
i en anden virksomhed formodes at være en kapitalinteresse, når rettigheden udgør mindst 20 pct. af egenkapitalen i den anden
virksomhed.
Tilknyttet virksomhed:
En virksomheds dattervirksomhed, dens modervirksomhed og dennes dattervirksomhed.
C. Årsrapportens elementer
Aktiver:
Ressourcer, som er under virksomhedens kontrol som et resultat af tidligere begivenheder, og hvorfra fremtidige økonomiske fordele
forventes at tilflyde virksomheden.
Anlægsaktiver:
Aktiver, der er bestemt til vedvarende eje eller brug for virksomheden.
Omsætningsaktiver:
Aktiver, der ikke er anlægsaktiver.
Kortfristede aktiver:
Et aktiv skal i bilag 2, skema 2, klassificeres som kortfristet, hvis det opfylder et af følgende kriterier:
a) Det forventes realiseret eller det besiddes med salg eller forbrug for øje som led i virksomhedens normale driftscyklus.
b) Det besiddes primært med handel for øje.
c) Det forventes realiseret inden for 12 måneder efter balancedagen.
d) Det er i form af likvider, medmindre det er underlagt en begrænsning, som gør, at det ikke kan omsættes eller anvendes til at
indfri en forpligtelse i mindst 12 måneder efter balancedagen.
Langfristede aktiver:
Aktiver, som ikke anses for kortfristede aktiver, jf. nr. 4, anses som langfristede aktiver.
Finansielle aktiver:
Aktiver i form af
likvider,
aftalt ret til at modtage likvider eller andre finansielle aktiver fra tredjemand,
aftalt ret til at udveksle finansielle aktiver eller forpligtelser med tredjemand på vilkår, der kan være gunstige, eller
ret over egenkapital i en anden virksomhed.
Forpligtelser:
Eksisterende pligter for virksomheden opstået som resultat af tidligere begivenheder, og hvis indfrielse forventes at medføre
afståelse af fremtidige økonomiske fordele.
Finansielle forpligtelser:
Forpligtelser i form af
aftalt pligt til at afgive likvider eller andre finansielle aktiver til tredjemand eller
aftalt pligt til at udveksle finansielle aktiver eller forpligtelser med tredjemand på vilkår, der kan være ugunstige.
Hensatte forpligtelser:
Forpligtelser, der er uvisse med hensyn til størrelse eller forfaldstid, og som vedrører regnskabsåret eller tidligere
regnskabsår.
Eventualaktiver:
Forhold, der eksisterer på balancedagen som resultat af tidligere begivenheder, og som kan medføre fremtidige økonomiske fordele,
men hvor aktivernes eksistens først kan bekræftes af en eller flere usikre fremtidige begivenheder, som er uden for virksomhedens
kontrol.
Eventualforpligtelser:
Forhold, der eksisterer på balancedagen som resultat af tidligere begivenheder, og som kan medføre afståelse af fremtidige
økonomiske fordele, men hvor forpligtelsernes eksistens først kan bekræftes af en eller flere usikre fremtidige begivenheder, som
er uden for virksomhedens kontrol, eller
forpligtelser, der eksisterer på balancedagen som resultat af tidligere begivenheder, men hvor det ikke er sandsynligt, at
afviklingen vil medføre afståelse af fremtidige økonomiske fordele, eller
forpligtelser, hvis beløbsmæssige størrelse ikke kan måles med tilstrækkelig pålidelighed.
Indtægter:
Stigninger i økonomiske fordele i regnskabsperioden i form af tilgang eller værdistigning af aktiver eller fald i forpligtelser,
som medfører stigninger i egenkapitalen. I indtægter indgår dog ikke indskud fra ejere.
Nettoomsætning:
Salgsværdien af produkter og tjenesteydelser m.v. med fradrag af prisnedslag, merværdiafgift og anden skat, der er direkte
forbundet med salgsbeløbet.
Omkostninger:
Fald i økonomiske fordele i regnskabsperioden i form af afgang eller værdiforringelse af aktiver eller stigning i forpligtelser,
som medfører fald i egenkapitalen. I omkostninger indgår dog ikke udlodning eller uddelinger til ejere.
D. Målegrundlag m.v.
Amortiseret kostpris:
Amortiseret kostpris er den værdi, til hvilken et finansielt aktiv eller en finansiel forpligtelse blev målt ved første indregning
med
fradrag af afdrag,
tillæg eller fradrag af den samlede afskrivning på forskellen mellem det oprindeligt indregnede beløb og det beløb, der
forfalder ved udløb, og
fradrag af nedskrivninger.
Dagsværdien:
Dagsværdien er det beløb, hvormed et aktiv kan udveksles eller en forpligtelse kan udlignes ved transaktioner mellem af hinanden
uafhængige parter.
Genanskaffelsesværdien:
For et aktiv er genanskaffelsesværdien den pris, der skal betales for at erhverve et tilsvarende aktiv på balancedagen.
Genindvindingsværdien:
For et aktiv er genindvindingsværdien den højeste værdi af kapitalværdien og salgsværdien fratrukket forventede omkostninger ved
et salg.
Kapitalværdien:
For et aktiv er kapitalværdien den tilbagediskonterede værdi (nutidsværdien) af de fremtidige nettoindbetalinger, som aktivet på
balancedagen forventes at indbringe ved fortsat benyttelse i den nuværende funktion. Kapitalværdien for en forpligtelse er den
tilbagediskonterede værdi (nutidsværdien) af de fremtidige nettoudbetalinger, der skal ydes i forpligtelsens levetid.
Kostprisen:
For et aktiv er kostprisen det beløb, der er ydet som vederlag for aktivet, uanset dette er anskaffet fra en ekstern part eller
internt fremstillet. Kostprisen for en forpligtelse er det beløb, der er modtaget som vederlag for forpligtelsen.
Nettorealisationsværdien:
For et aktiv er nettorealisationsværdien summen af de fremtidige nettoindbetalinger, som aktivet på balancedagen forventes at
indbringe som led i normal drift. Nettorealisationsværdien for en forpligtelse er summen af de fremtidige nettoudbetalinger, der
skal ydes i forpligtelsens levetid.
Produktionsmetoden:
Produktionsmetoden er en indtægtsmetode, ifølge hvilken indtægter og omkostninger indregnes i resultatopgørelsen i takt med, at
arbejdet bliver udført. Når produktionsmetoden anvendes, måles det igangværende arbejde i balancen til den opgjorte salgsværdi af
den udførte del af arbejdet.
Salgsværdien for et igangværende arbejde udgør den forholdsmæssige andel af den kontraktfastsatte pris henholdsvis kalkulerede
salgspris, der er indtjent for den på balancedagen udførte andel af det samlede entreprisearbejde.
Salgsværdien:
For et aktiv er salgsværdien den pris, aktivet kan sælges til på balancedagen. Salgsværdien for en forpligtelse er den pris, der
skal betales for at frigøre sig af forpligtelsen på balancedagen.
Bilag 2
Skemaer for balancer og resultatopgørelser
Skema for balance i kontoform (regnskabsklasse B, C og D)
AKTIVER
ANLÆGSAKTIVER
I. Immaterielle anlægsaktiver
Færdiggjorte udviklingsprojekter, herunder patenter og lignende rettigheder, der stammer fra udviklingsprojekter
Erhvervede koncessioner, patenter, licenser, varemærker samt lignende rettigheder
Goodwill
Udviklingsprojekter under udførelse og forudbetalinger for immaterielle anlægsaktiver
II. Materielle anlægsaktiver
Grunde og bygninger
Produktionsanlæg og maskiner
Andre anlæg, driftsmateriel og inventar
Materielle anlægsaktiver under udførelse og forudbetalinger for materielle anlægsaktiver
III. Finansielle anlægsaktiver
Kapitalandele i tilknyttede virksomheder
Tilgodehavender hos tilknyttede virksomheder
Kapitalinteresser
Tilgodehavender hos kapitalinteresser
Andre værdipapirer og kapitalandele
Andre tilgodehavender
Tilgodehavender hos virksomhedsdeltagere og ledelse
OMSÆTNINGSAKTIVER
I. Varebeholdninger
Råvarer og hjælpematerialer
Varer under fremstilling
Fremstillede varer og handelsvarer
Forudbetalinger for varer
II. Tilgodehavender
Tilgodehavender fra salg og tjenesteydelser
Tilgodehavender hos tilknyttede virksomheder
Tilgodehavender hos kapitalinteresser
Andre tilgodehavender
Krav på indbetaling af virksomhedskapital og overkurs
Tilgodehavender hos virksomhedsdeltagere og ledelse
Periodeafgrænsningsposter
III. Værdipapirer og kapitalandele
Kapitalandele i tilknyttede virksomheder
Andre værdipapirer og kapitalandele
IV. Likvide beholdninger
PASSIVER
EGENKAPITAL
I. Virksomhedskapital
II. Overkurs ved emission
III. Reserve for opskrivninger
IV. Andre reserver
Reserve for nettoopskrivning efter den indre værdis metode
Reserve for udlån og sikkerhedsstillelse
Reserve for ikke indbetalt virksomhedskapital og overkurs
Reserve for udviklingsomkostninger
Øvrige lovpligtige reserver
Vedtægtsmæssige reserver
Øvrige reserver
V. Overført overskud eller underskud
HENSATTE FORPLIGTELSER
Hensættelser til pensioner og lignende forpligtelser
Hensættelser til udskudt skat
Andre hensatte forpligtelser
LANGFRISTEDE GÆLDSFORPLIGTELSER
Gæld, der er optaget ved udstedelse af obligationer
Konvertible og udbyttegivende gældsbreve
Gæld til kreditinstitutter
Modtagne forudbetalinger fra kunder
Leverandører af varer og tjenesteydelser
Vekselgæld
Gæld til tilknyttede virksomheder
Gæld til kapitalinteresser
Anden gæld, herunder skyldige skatter og skyldige bidrag til social sikring
Periodeafgrænsningsposter
KORTFRISTEDE GÆLDSFORPLIGTELSER
Gæld, der er optaget ved udstedelse af obligationer
Konvertible og udbyttegivende gældsbreve
Gæld til kreditinstitutter
Modtagne forudbetalinger fra kunder
Leverandører af varer og tjenesteydelser
Vekselgæld
Gæld til tilknyttede virksomheder
Gæld til kapitalinteresser
Anden gæld, herunder skyldige skatter og skyldige bidrag til social sikring
Periodeafgrænsningsposter
Skema for balance i kontoform – opdeling i lang- og kortfristede aktiver og passiver (regnskabsklasse B, C og D)
AKTIVER
LANGFRISTEDE AKTIVER
I. Immaterielle aktiver
Færdiggjorte udviklingsprojekter, herunder patenter og lignende rettigheder, der stammer fra udviklingsprojekter
Erhvervede koncessioner, patenter, licenser, varemærker samt lignende rettigheder
Goodwill
Udviklingsprojekter under udførelse og forudbetalinger for immaterielle aktiver
II. Materielle aktiver
Grunde og bygninger
Produktionsanlæg og maskiner
Andre anlæg, driftsmateriel og inventar
Materielle anlægsaktiver under udførelse og forudbetalinger for materielle aktiver
III. Finansielle aktiver
Kapitalandele i tilknyttede virksomheder
Tilgodehavender hos tilknyttede virksomheder
Kapitalinteresser
Tilgodehavender hos kapitalinteresser
Andre værdipapirer og kapitalandele
Andre tilgodehavender
Tilgodehavender hos virksomhedsdeltagere og ledelse
KORTFRISTEDE AKTIVER
I. Varebeholdninger
Råvarer og hjælpematerialer
Varer under fremstilling
Fremstillede varer og handelsvarer
Forudbetalinger for varer
II. Tilgodehavender
Tilgodehavender fra salg og tjenesteydelser
Tilgodehavender hos tilknyttede virksomheder
Tilgodehavender hos kapitalinteresser
Andre tilgodehavender
Krav på indbetaling af virksomhedskapital og overkurs
Tilgodehavender hos virksomhedsdeltagere og ledelse
Periodeafgrænsningsposter
III. Værdipapirer og kapitalandele
Kapitalandele i tilknyttede virksomheder
Andre værdipapirer og kapitalandele
IV. Likvide beholdninger
PASSIVER
EGENKAPITAL
I. Virksomhedskapital
II. Overkurs ved emission
III. Reserve for opskrivninger
IV. Andre reserver
Reserve for nettoopskrivning efter den indre værdis metode
Reserve for udlån og sikkerhedsstillelse
Reserve for ikke indbetalt virksomhedskapital og overkurs
Reserve for udviklingsomkostninger
Øvrige lovpligtige reserver
Vedtægtsmæssige reserver
Øvrige reserver
V. Overført overskud eller underskud
LANGFRISTEDE FORPLIGTELSER
Pensioner og lignende forpligtelser
Udskudt skat
Andre hensatte forpligtelser
Gæld, der er optaget ved udstedelse af obligationer
Konvertible og udbyttegivende gældsbreve
Gæld til kreditinstitutter
Modtagne forudbetalinger fra kunder
Leverandører af varer og tjenesteydelser
Vekselgæld
Gæld til tilknyttede virksomheder
Gæld til kapitalinteresser
Anden gæld, herunder skyldige skatter og skyldige bidrag til social sikring
Periodeafgrænsningsposter
KORTFRISTEDE FORPLIGTELSER
Pensioner og lignende forpligtelser
Andre hensatte forpligtelser
Gæld, der er optaget ved udstedelse af obligationer
Konvertible og udbyttegivende gældsbreve
Gæld til kreditinstitutter
Modtagne forudbetalinger fra kunder
Leverandører af varer og tjenesteydelser
Vekselgæld
Gæld til tilknyttede virksomheder
Gæld til kapitalinteresser
Anden gæld, herunder skyldige skatter og skyldige bidrag til social sikring
Periodeafgrænsningsposter
Skema for resultatopgørelse i beretningsform, artsopdelt (regnskabsklasse B, C og D)
(* ud for posten indikerer, at små og mellemstore virksomheder kan sammendrage posten, jf. §§ 32 og 81.
Bruttofortjeneste/Bruttotab i parentesen skal i så fald placeres i stedet)
Nettoomsætning *
Ændring i lagre af færdigvarer og varer under fremstilling *
Arbejde udført for egen regning og opført under aktiver *
Andre driftsindtægter *
Eksterne omkostninger *
a) Omkostninger til råvarer og hjælpematerialer *
b) Andre eksterne omkostninger *
(Bruttofortjeneste/Bruttotab)
Personaleomkostninger
a) Lønninger
b) Pensioner
c) Andre omkostninger til social sikring
Af- og nedskrivninger af materielle og immaterielle anlægsaktiver
Nedskrivninger af omsætningsaktiver, som overstiger normale nedskrivninger
Andre driftsomkostninger
Indtægter af kapitalandele i tilknyttede og associerede virksomheder
a) Indtægter af kapitalandele i tilknyttede virksomheder
b) Indtægter af kapitalandele i kapitalinteresser
Indtægter af andre kapitalandele, værdipapirer og tilgodehavender, der er anlægsaktiver
Andre finansielle indtægter fra tilknyttede virksomheder
Andre finansielle indtægter
Nedskrivning af finansielle aktiver
Øvrige finansielle omkostninger
a) Finansielle omkostninger, der hidrører fra tilknyttede virksomheder
b) Andre finansielle omkostninger
Skat af årets resultat
Andre skatter
Årets resultat
Skema for resultatopgørelse i beretningsform, funktionsopdelt (regnskabsklasse B, C og D)
(* ud for posten indikerer, at små og mellemstore virksomheder kan sammendrage posten, jf. §§ 32 og 81.
Bruttofortjeneste/Bruttotab i parentesen skal i så fald placeres i stedet)
Nettoomsætning *
Produktionsomkostninger *
Bruttoresultat *
(Bruttofortjeneste/Bruttotab)
Distributionsomkostninger
Administrationsomkostninger
Andre driftsindtægter *
Indtægter af kapitalandele i tilknyttede og associerede virksomheder
a) Indtægter af kapitalandele i tilknyttede virksomheder
b) Indtægter af kapitalandele i kapitalinteresser
Indtægter af andre kapitalandele, værdipapirer og tilgodehavender, der er anlægsaktiver
Andre finansielle indtægter fra tilknyttede virksomheder
Andre finansielle indtægter
Nedskrivning af finansielle aktiver
Øvrige finansielle omkostninger
a) Finansielle omkostninger, der hidrører fra tilknyttede virksomheder
b) Andre finansielle omkostninger
Skat af årets resultat
Andre skatter
Årets resultat
Officielle noter
Loven indeholder bestemmelser, der gennemfører dele af Rådets direktiv 1982/891/EØF af 17. december 1982 om spaltning af
aktieselskaber, EF-Tidende 1982, nr. L 378, side 47, dele af Rådets direktiv 1989/666/EØF af 21. december 1989 om offentlighed
vedrørende filialer oprettet i en medlemsstat af visse former for selskaber henhørende under en anden stats retsregler, EF-Tidende
1989, nr. L 395, side 36, dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2004/25/EF af 21. april 2004 om overtagelsestilbud,
EU-Tidende 2004, nr. L 142, side 12, dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2004/109/EF af 15. december 2004 om
harmonisering af gennemsigtighedskrav i forbindelse med oplysninger om udstedere, hvis værdipapirer er optaget til handel på et
reguleret marked, og om ændring af direktiv 2001/34/EF, EU-Tidende 2004, nr. L 390, side 38, dele af Europa-Parlamentets og Rådets
direktiv 2006/43/EF af 17. maj 2006 om lovpligtig revision af årsregnskaber og konsoliderede regnskaber, om ændring af Rådets
direktiv 1978/660/EØF og om ophævelse af Rådets direktiv 1984/253/EØF, EU-Tidende 2006, nr. L 157, side 87, dele af Rådets
direktiv 2006/99/EF af 20. november 2006 om tilpasning af visse direktiver vedrørende selskabsret på grund af Bulgariens og
Rumæniens tiltrædelse, EU-Tidende 2006, nr. L 363, side 137, dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2011/35/EU af 5. april
2011 om fusioner af aktieselskaber, EU-Tidende 2011, nr. L 110, side 1, dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2012/30/EU
af 25. oktober 2012 om samordning af de garantier, der kræves i medlemsstaterne af de i artikel 54, stk. 2, i traktaten om Den
Europæiske Unions funktionsmåde nævnte selskaber til beskyttelse af såvel selskabsdeltagernes som tredjemands interesser, for så
vidt angår stiftelsen af aktieselskabet samt bevarelse af og ændringer i dets kapital, med det formål at gøre disse garantier lige
byrdefulde, EU-Tidende 2012, nr. L 315, side 74, dele af Rådets direktiv 2013/24/EU af 13. maj 2013 om tilpasning af visse
direktiver vedrørende selskabsret på grund af Republikken Kroatiens tiltrædelse, EU-Tidende 2013, nr. L 158, side 365, dele af
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2013/34/EU af 26. juni 2013 om årsregnskaber, konsoliderede regnskaber og tilhørende
beretninger for visse virksomhedsformer, om ændring af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2006/43/EF og om ophævelse af Rådets
direktiv 78/660/EØF og 83/349/EØF, EU-Tidende 2013, nr. L 182, side 19, som ændret ved Europa-Parlamentets og Rådets direktiv
2014/95/EU af 22. oktober 2014 om ændring af direktiv 2013/34/EU, for så vidt angår offentliggørelse af ikke-finansielle
oplysninger og oplysninger om mangfoldighed for visse store virksomheder og koncerner, EU-Tidende 2014, nr. L 330, side 1, og som
ændret ved Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/102/EU af 7. november 2014 om tilpasning af Europa-Parlamentets og Rådets
direktiv 2013/34/EU om årsregnskaber, konsoliderede regnskaber og tilhørende beretninger for visse virksomhedsformer på grund af
Republikken Kroatiens tiltrædelse, EU-Tidende 2014, nr. L 334, side 86, og dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv
2013/50/EU af 22. oktober 2013 om ændring af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2004/109/EF om harmonisering af
gennemsigtighedskrav i forbindelse med oplysninger om udstedere, hvis værdipapirer er optaget til handel på et reguleret marked,
Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2003/71/EF om det prospekt, der skal offentliggøres, når værdipapirer udbydes til
offentligheden eller optages til handel, og Europa-Kommissionens direktiv 2007/14/EF om gennemførelsesbestemmelser til visse
bestemmelser i direktiv 2004/109/EF, EU-Tidende 2013, nr. L 294, side 13.
Der er udstedt følgende bekendtgørelser om ikrafttræden i medfør af den nævnte bestemmelse: Bekendtgørelse nr. 186 af 22.
februar 2010, som ændret ved bekendtgørelse nr. 141 af 22. februar 2011, bekendtgørelse nr. 136 af 22. februar 2011, som ændret
ved bekendtgørelse nr. 1189 af 19. oktober 2015, og bekendtgørelse nr. 242 af 11. marts 2015.
Der er udstedt følgende bekendtgørelser om ikrafttræden i medfør af den nævnte bestemmelse: Bekendtgørelse nr. 1385 af 15.
november 2013 og bekendtgørelse nr. 242 af 11. marts 2015.
Der er udstedt følgende bekendtgørelse om ikrafttræden i medfør af den nævnte bestemmelse: Bekendtgørelse nr. 1386 af 10.
december 2014.
Loven er bekendtgjort i Lovtidende den 10. december 2014.
Lovændringen vedrører § 35 a, stk. 1, 1. pkt. og § 97 a, stk. 3.
pkt., § 22 a, stk. 3, nr. 1, § 33, stk. 1, 2. pkt., § 35 b, § 37, stk. 1, 3. pkt., § 37 a, § 39, stk. 2, 2. pkt., § 39, stk. 3,
§ 43 a, stk. 1 og stk. 3-6, § 49, ’Egenkapital’, § 55 a, § 58, nr. 2 og 3, § 58 a, § 59, § 78, stk. 3-5 og stk. 7, § 83 a, § 83 b,
§ 88, stk. 2, § 96, stk. 1, 2. pkt., § 97 a, stk. 1-3, § 99, stk. 1-3., § 99 a, § 99 b, § 99 c, stk. 8, 1. pkt., § 101, stk. 1,
nr. 1, § 102, stk. 3-5, § 107 d, § 110, stk. 2-5, § 111, stk. 1, § 112, stk. 2, nr. 2, § 118, stk. 2, § 119, stk. 3, § 121, stk.
2, § 124, stk. 2, 2. pkt., § 125, stk. 2, nr. 3, § 126, stk. 1, nr. 5 og 10, § 126, stk. 4-7, § 128, stk. 2-5, § 128 a, stk. 1, 1.
pkt., § 134 a, § 135, stk. 3, 1. pkt., § 144, stk. 1, nr. 6, § 159, stk. 1, 1. pkt., § 167, 2. pkt., bilag 1, B, nr. 5-7, bilag 1,
C, nr. 13, bilag 2, skema 1, AKTIVER, ANLÆGSAKTIVER, III. Finansielle anlægsaktiver, nr. 3 og 4, bilag 2, skema 1, AKTIVER,
OMSÆTNINGSAKTIVER, II. Tilgodehavender, nr. 3, bilag 2, skema 1, PASSIVER, LANGFRISTEDE GÆLDSFORPLIGTELSER, nr. 8, bilag 2, skema
1, PASSIVER, KORTFRISTEDE GÆLDSFORPLIGTELSER, nr. 8, bilag 2, skema 2, AKTIVER, LANGFRISTEDE AKTIVER, III. Finansielle aktiver,
nr. 3 og 4, bilag 2, skema 2, AKTIVER, KORTFRISTEDE AKTIVER, II. Tilgodehavender, nr. 3, bilag 2, skema 2, PASSIVER, LANGFRISTEDE
FORPLIGTELSER, nr. 11, bilag 2, skema 2, PASSIVER, KORTFRISTEDE FORPLIGTELSER, nr. 10, bilag 2, skema 3, nr. 10, litra b, og bilag
2, skema 4, nr. 7, litra b.
Lovændringen vedrører § 35 c bilag 2, skema 1, PASSIVER, EGENKAPITAL, IV. Andre reserver, nr. 4 og bilag 2, PASSIVER,
EGENKAPITAL, IV. Andre reserver, nr. 4.
Loven er bekendtgjort i Lovtidende den 14. april 2019.