LBK nr 1306 af 22/09/2022
Skatteministeriet
Kompensationsloven § 9
Krav på kompensation efter § 1 kan ikke overdrages eller gøres til genstand for retsforfølgning.
LBK nr 1306 af 22/09/2022
Skatteministeriet
Krav på kompensation efter § 1 kan ikke overdrages eller gøres til genstand for retsforfølgning.
Det foreslås i § 9, at der ikke kan ske overdragelse af eller retsforfølgning mod krav på kompensationen efter § 1. Herved sikres det, at SKAT altid kan yde kompensationen med frigørende virkning til den, der efter loven har krav på den.
Den »grønne check« vil ikke blive omfattet af procenttillæggene til restskat og overskydende skat. Bestemmelser herom foreslås indsat i kildeskattelovens § 62, stk. 2, 4. pkt., som affattet ved § 1, nr. 40, i forslag til lov om ændring af kildeskatteloven og forskellige andre love (Forenkling af reglerne om opkrævning af arbejdsmarkedsbidrag og konsekvensændringer som følge af Forårspakke 2.0 m.v.). For en nærmere beskrivelse heraf henvises til dette lovforslag. Hvis der fremkommer en overskydende skat, kan andre offentlige krav modregnes heri, som i en hvilken som helst anden overskydende skat, uanset at den overskydende skat kan henføres til den »grønne check« og den supplerende »grønne check«.