Det foreslås i § 1, stk. 1, at der ydes en skattefri »grøn check« årligt til personer, der opfylder følgende to betingelser:
personen skal være fyldt 18 år ved indkomstårets udløb, og
personen skal være skattepligtig efter kildeskattelovens § 1 eller omfattet af afsnit I A i kildeskatteloven (dvs. omfattet af grænsegængerreglerne) senest den første dag i indkomståret.
Betingelsen i stk. 1, nr. 1, følger bestemmelsen i personskattelovens § 10, hvorefter personer, der fylder 18 år i løbet af indkomståret, får det fulde personfradrag, uanset hvornår i indkomståret de fylder 18 år.
Det foreslås, at den »grønne check« skal udgøre et beløb på 1.300 kr., der ydes årligt. Det foreslås endvidere, at den »grønne check« skal være skattefri.
Den »grønne check« ydes som kompensation for de forhøjede energi- og miljøafgifter og afgifter på varer med sundhedsrisiko. Beløbet på 1.300 kr. pr. år, foreslås fastholdt på dette kronebeløb og reguleres ikke over tid.
Den »grønne check« vil blive ydet løbende over året i form af et højere månedligt fradrag på eSkattekortet. Den »grønne check« er indkomstafhængig og vil evt. blive foreløbigt aftrappet ved indregningen i forskudsopgørelsen. Den endelige opgørelse af størrelsen af en evt. aftrapning sker i forbindelse med årsopgørelsen for 2010, der normalt udsendes i foråret 2011.
Personer, som er omfattet af de særlige grænsegængerregler i kildeskattelovens §§ 5 A-5 D, får beregnet skatten på samme måde som fuldt skattepligtige, jf. kildeskattelovens § 5 C, stk. 1.
Eksempel
En person fylder 18 år den 1. december 2009. Personen har bopæl her i landet den 1. januar 2010, jf. kildeskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1. Personen har kalenderåret som indkomstår. Personen opfylder betingelserne i § 1, stk. 1, for at modtage den »grønne check« i 2010. Beløbet indregnes på forskudsopgørelsen for 2010.
Eksempel
En person fylder 18 år den 1. december 2010. Personen har bopæl her i landet den 1. januar 2010, jf. kildeskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1. Personen har kalenderåret som indkomstår. Personen opfylder betingelsen i § 1, stk. 1, nr. 1, for at modtage den »grønne check« i 2010.
Eksempel
En person, der er fyldt 18 år, får bopæl i Danmark den 1. januar 2010 og tager samtidig ophold her i landet. Personen har kalenderåret som indkomstår. Denne person opfylder betingelserne i § 1, stk. 1, for at modtage den »grønne check« i 2010. Beløbet indregnes på forskudsopgørelsen for 2010.
Eksempel
En person, der er fyldt 18 år, får bopæl i Danmark den 1. februar 2010 og tager samtidig ophold i her i landet. Personen har kalenderåret som indkomstår. Denne person opfylder ikke betingelsen i § 1, stk. 1, nr. 2, for at modtage den »grønne check« i 2010. Det er først i 2011, at personen vil opfylde betingelserne.
Af hensyn til en administrativ enkel ordning vil personer, der ophører med at være skattepligtige efter kildeskattelovens § 1 i det indkomstår, som den »grønne check« vedrører, være berettiget til at modtage den »grønne check«, uanset hvornår i indkomståret skattepligten efter kildeskattelovens §§ 1 eller 2 ophører, såfremt de pågældende personer opfylder de øvrige betingelser. Den »grønne check« ydes med det fulde beløb. Der vil som nævnt dog ske aftrapning af den »grønne check«, såfremt topskattegrundlaget for de pågældende overstiger bundfradraget på 362.800 kr. (2010-niveau), jf. bemærkningerne til § 2.
Den »grønne check« afvikles løbende i indkomståret via et højere fradrag på eSkattekortet. En fuldt korrekt beregning og efterregulering af den »grønne check« for personer, der afgår ved døden i indkomståret, vil komplicere og sinke afviklingen af dødsboer, der skiftes eller afsluttes ved boudlæg. Derfor foreslås det af hensyn til en administrativ enkel ordning, at personer, der afgår ved døden i det indkomstår, som den »grønne check« vedrører, modtager den »grønne check« frem til dødsfaldet, når afdødes bo skiftes eller dødsboet afsluttes ved boudlæg. Bestemmelser herom foreslås indsat i dødsboskatteloven, jf. denne lovs § 12 A, stk. 1, § 33 A, stk. 1, § 77, stk. 2 og § 78, stk. 3, som affattet ved § 8, nr. 7, 17, 22 og 23, i forslag til lov om ændring af kildeskatteloven og forskellige andre love (Forenkling af reglerne om opkrævning af arbejdsmarkedsbidrag og konsekvensændringer som følge af Forårspakke 2.0 m.v.) For en nærmere beskrivelse heraf henvises til dette lovforslag.
I de situationer, hvor et dødsbo overtages af den længstlevende ægtefælle (uskiftet bo m.v.), vil den efterlevende ægtefælle få mulighed for at få afdødes »grønne check« helt eller delvist afhængigt af den nærmere aftrapning, jf. bemærkningerne til § 2. Det følger af de almindelige regler om dødsåret i dødsboskattelovens kapitel 10.
Eksempel
En person, der er fyldt 18 år i 2005, ophører med at være skattepligtig efter kildeskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1, den 1. februar 2010. Personen har været fuldt skattepligtig til Danmark siden 1. januar 2005. Denne person opfylder betingelsen for at modtage den »grønne check« i 2010, idet vedkommende var fuldt skattepligtig til Danmark den 1. januar 2010. Personen vil som udgangspunkt modtage 1.300 kr. i forbindelse med årsopgørelsen for 2010. Der sker dog aftrapning af den »grønne check«, såfremt personens topskattegrundlag overstiger et bundfradrag på 362.800 kr. (2010-niveau), jf. bemærkningerne til § 2.
Det foreslås i § 1, stk. 2 og 3, at den supplerende »grønne check« ydes til personer, der opfylder følgende to betingelser:
personen skal være skattepligtig efter kildeskattelovens § 1 eller omfattet af grænsegængerreglerne i kildeskattelovens afsnit I A den første dag i indkomståret, og
personen skal have barn eller børn, der ikke ved indkomstårets udløb er fyldt 18 år.
Den supplerende »grønne check« ydes ligeledes som kompensation for de forhøjede energi- og miljøafgifter og afgifter på varer med sundhedsrisiko, og er målrettet børnefamilier. Den foreslås fastsat til 300 kr. årligt pr. barn. Den fastholdes på dette kronebeløb på 300 kr. og reguleres ikke over tid. Den supplerende »grønne check« ydes med 300 kr. pr. barn. Dog kan der maksimalt ydes supplerende »grøn check« for 2 børn pr. person. Det foreslås ligeledes, at den supplerende »grønne check« skal være skattefri.
Den supplerende »grønne check« på 300 kr. pr. barn under 18 år ydes til den samme persongruppe som den »grønne check« på 1.300 kr. Dog er persongruppen udvidet til også at omfatte personer under 18 år, der har barn eller børn. Personer under 18 år, der har barn eller børn vil således være berettigede til at modtage 300 kr. pr. barn, dog maksimalt for 2 børn. Samtidig vil forældrene til disse personer være berettigede til at modtage en supplerende »grøn check« på 300 kr., hvis de er skattepligtige efter kildeskattelovens § 1 eller omfattet af grænsegængerreglerne i kildeskattelovens afsnit I A, og de øvrige betingelser i øvrigt er opfyldt.
For at modtage den supplerende »grønne check« skal en række supplerende betingelser være opfyldt.
For det første skal barnet faktisk opholde sig her i landet den første dag i indkomståret, jf. § 1, stk. 2, nr. 1. Kortvarige ophold i udlandet medfører ikke, at betingelsen ikke opfyldes. Er barnet eksempelvis på ferie i udlandet i perioden 15. december til 15. januar, og indkomståret følger kalenderåret, vil betingelsen om faktisk ophold her i landet være opfyldt. Betingelsen om faktisk ophold vil også være opfyldt i den situation, hvor barnet midlertidigt opholder sig i udlandet som led i et uddannelsesforløb med henblik på at forbedre dets muligheder for at klare sig under fortsat ophold her i landet.
For det andet må barnet ikke have indgået ægteskab, jf. § 1, stk. 2, nr. 2. Kravet om, at barnet ikke må have indgået ægteskab, skal være opfyldt den første dag i indkomståret. Indgår barnet eksempelvis ægteskab den 1. marts 2010, vil der i 2010 blive ydet en supplerende »grøn check« til den af forældrene, der har krav herpå, såfremt betingelserne i øvrigt er opfyldt.
Efter § 1, stk. 2, nr. 3, må barnet for det tredje ikke være anbragt uden for hjemmet efter lov om social service. Et barn er anbragt uden for hjemmet efter serviceloven, når barnet efter kommunalbestyrelsens eller børn og unge-udvalgets beslutning har ophold i en døgninstitution eller er anbragt i en døgninstitution eller er anbragt i et opholdssted for børn og unge, jf. servicelovens § 52, stk. 3, nr. 8. Dette gælder uanset varigheden af anbringelsen. Kortvarige aflastningsophold uden for hjemmet efter servicelovens § 51, medfører ikke, at barnet er anbragt uden for hjemmet. Et barn er også forsørget af offentlige midler, hvis der udbetales plejeløn. Barnet må heller ikke sammen med indehaveren af forældremyndigheden være optaget i en døgnforanstaltning efter lov om social service. Endelig må barnet i øvrigt ikke forsørges af offentlige midler. Der er tale om en konkret vurdering, hvorvidt barnet er forsørget af offentlige midler. Forsørgelse af offentlige midler foreligger også, når det offentlige yder et beløb, der dækker den væsentligste del af udgifterne ved forsørgelsen. Udgifterne til kost og logi anses i almindelighed for at udgøre den væsentligste del af udgifternes ved barnets forsørgelse. Er et barn midlertidigt indlagt til behandling på et sygehus eller lignende, anses det ikke for forsørget af offentlige midler. Afsoner et barn under 18 år fængselsstraf i en institution, anses det for forsørget af offentlige midler. De ovenfor nævnte betingelser skal være opfyldt den første dag i indkomståret. Indsættes et barn under 18 år eksempelvis til afsoning af fængselsstraf i en institution den 1. marts 2010, vil der i 2010 blive ydet en supplerende »grøn check« til den af forældrene, der har krav herpå, såfremt betingelserne i øvrigt er opfyldt.
I § 1, stk. 4, foreslås det, at bestemmelserne om »grøn check« ikke skal finde anvendelse for personer, som har valgt beskatning efter kildeskattelovens §§ 48 E-48 F, den såkaldte »forskerskatteordning«.
Det foreslås i § 2, stk. 1, at den »grønne check« efter § 1, stk. 1, gøres indkomstafhængig. Der sker aftrapning, hvis personens topskattegrundlag overstiger et bundfradrag på 362.800 kr. (2010-niveau).
Topskattegrundlaget opgøres efter personskattelovens § 7, stk. 1, dvs. personlig indkomst med tillæg af heri fradragne og ikke medregnede beløb omfattet af beløbsgrænsen i pensionsbeskatningsloven § 16, stk. 1, (indskud på en kapitalpensionsordning) og med tillæg af positiv nettokapitalindkomst, der overstiger henholdsvis 40.000 kr. (2010-niveau) for enlige og 80.000 kr. (2010-niveau) for ægtepar.
Beløbsgrænsen i lovbestemmelsen på 362.800 kr. er angivet efter fradrag af betalt arbejdsmarkedsbidrag. Bundfradraget medfører, at personer, der har lønindkomst m.v. på op til ca. 394.300 kr. (2010-niveau), ikke får aftrappet den »grønne check«. Beløbsgrænsen på 362.800 kr. reguleres efter § 20 i personskatteloven.
Aftrapningsbeløbet udgør 7,5 pct. af den del af personens topskattegrundlag, der overstiger beløbsgrænsen på 362.800 kr., og kan maksimalt udgøre et beløb svarende til den »grønne check«.
Eksempel
En person, der er født i 1970, og som er skattepligtig efter kildeskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1, i hele indkomståret 2010, har i 2010 et topskattegrundlag på 362.800 kr. Personen er ikke gift og har ikke børn. Da topskattegrundlaget netop ikke overstiger grundbeløbet i 2010, bliver den »grønne check« på 1.300 kr. – der indregnes i forbindelse med forskudsopgørelsen for 2010 og ydes endeligt i forbindelse med årsopgørelsen for 2010 – ikke aftrappet for personen.
Eksempel
En person, der er født i 1970, og som er skattepligtig efter kildeskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1, i hele indkomståret 2010, har i 2010 et topskattegrundlag på 372.800 kr. Personen er ikke gift og har ikke børn. Da topskattegrundlaget overstiger grundbeløbet med 10.000 kr., skal den »grønne check« på 1.300 kr. aftrappes for personen. Beløbet aftrappes med 7,5 pct. af 10.000 kr., hvilket udgør 750 kr. Personen modtager således en reduceret »grøn check« på 550 kr., der ydes foreløbigt i løbet af indkomståret og opgøres endeligt i forbindelse med årsopgørelsen for 2010.
Eksempel
En person, der er født i 1970, og som er skattepligtig efter kildeskattelovens § 1, stk.1, nr. 1, i hele indkomståret 2010, har i 2010 et topskattegrundlag på 380.133 kr. Personen er ikke gift og har ikke børn. Da den personlige indkomst m.v. overstiger grundbeløbet med 17.333 kr., skal den »grønne check « på 1.300 kr. aftrappes. Aftrapningen sker med 7,5 pct. af 17.333 kr., hvilket udgør 1.300 kr. Personen modtager således ikke en »grøn check«, da beløbet aftrappes fuldt ud.
Det foreslås i § 2, stk. 2, at den supplerende »grønne check« på 300 kr. pr. barn, jf. § 1, stk. 2, aftrappes på en tilsvarende måde som efter stk. 1. Det foreslås, at beløbet skal aftrappes, hvis topskattegrundlaget overstiger et bundfradrag på 362.800 kr. med tillæg af et fast beløb på 17.333 kr. Tillægget på 17.333 kr. betyder, at aftrapningen først indtræder, når den »grønne check« på 1.300 kr. for personen er aftrappet fuldt ud. Aftrapningsbeløbet udgør – på samme måde som i stk. 1 – 7,5 pct. af grundlaget for beregning af topskat, i det omfang grundlaget overstiger bundfradraget på 362.800 kr. med tillæg af det faste beløb på 17.333 kr. Aftrapningsbeløbet kan maksimalt udgøre et beløb svarende til den supplerende »grønne check«.
Eksempel
En enlig forsørger, der er født i 1970, og som er skattepligtig efter kildeskattelovens § 1, stk. 1, nr. 1, i hele indkomståret 2010, har i 2010 et topskattegrundlag på 380.133 kr. Personen har et barn under 18 år. Da personen har et topskattegrundlag, der overstiger grundbeløbet i 2010 med 17.333 kr., modtager den pågældende ikke det skattefri beløb på 1.300 kr. efter § 1, stk. 1. Personen vil derimod modtage et beløb på 300 kr. for barnet under 18 år. Havde den pågældende derimod et topskattegrundlag på 384.133 kr. eller derover, ville også den supplerende »grønne check« blive aftrappet fuldt ud.
Det foreslås i § 2, stk. 3, at fastsættelsen af grundlaget for beregningen af aftrapning for samlevende ægtefæller sker på samme grundlag som beregningen af topskat for ægtefæller, jf. personskattelovens § 7, stk. 5-7, med anvendelse af bundfradraget på 362.800 kr. (2010-niveau) og, for så vidt angår den supplerende »grønne check«, med anvendelse af bundfradraget med tillæg af 17.333 kr., jf. forslaget til § 2, stk. 1 og 2.
Der kan ikke overføres uudnyttet bundfradrag i aftrapningsgrundlaget mellem ægtefæller. Dette følger af personskattelovens § 7.
Eksempel
Den ene ægtefælle har i 2010 et topskattegrundlag på 382.800 kr. Den anden ægtefælle har i 2010 et topskattegrundlag på 342.800 kr. Den første ægtefælle får aftrappet sin »grønne check« på 1.300 kr. fuldstændigt. Da den anden ægtefælle har et topskattegrundlag, der ligger under bundfradraget på 362.800 kr. i 2010, sker der ingen aftrapning af denne ægtefælles »grønne check« på 1.300 kr. Selv om ægtefællerne har et samlet topskattegrundlag, der ikke overstiger to gange bundfradraget på 362.800 kr. i 2010, skal den første ægtefælles »grønne check« aftrappes.
Reglerne indebærer, at aftrapningsgrundlaget som udgangspunkt opgøres på grundlag af den enkelte ægtefælles personlige indkomst uden fradrag for kapitalpensionsindskud. Har ægtefællerne tilsammen positiv nettokapitalindkomst, der overstiger 80.000 kr. (2010-niveau), opgøres kapitalindkomsten for ægtefællerne under ét, hvis ægtefællerne er samlevende i hele indkomståret, og indkomståret udgør en periode på et helt år. Aftrapningsgrundlaget forhøjes i disse tilfælde ved, at ægteparrets samlede positive nettokapitalindkomst ud over 80.000 kr. lægges til den personlige indkomst hos den ægtefælle, der har den største personlige indkomst.
Denne ægtefælles aftrapningsgrundlag består således af vedkommendes personlige indkomst uden fradrag for kapitalpensionsindskud med tillæg af ægteparrets samlede positive nettokapitalindkomst ud over 80.000 kr., mens den anden ægtefælles aftrapningsgrundlag udgøres af den personlige indkomst uden fradrag for kapitalpensionsindskud og uden hensyntagen til positiv nettokapitalindkomst.
Eksempel
Hustruen har i 2010 en personlig indkomst på 380.133 kr. Manden har en personlig indkomst på 100.000 kr. og positiv nettokapitalindkomst på 88.000 kr. Ægteparret har to børn under 18 år. Positiv nettokapitalindkomst, der overstiger 80.000 kr., medregnes til hustruens aftrapningsgrundlag, da hun har den højeste personlige indkomst. Hustruens aftrapningsgrundlag udgør herefter 388.133 kr. Hustruens »grønne check« på 1.300 kr. aftrappes fuldt ud. Det samme gør den supplerende »grønne check« på 600 kr. Mandens aftrapningsgrundlag udgør alene hans personlige indkomst på 100.000 kr. Mandens »grønne check« på 1.300 kr. aftrappes derfor ikke.
Det foreslås i § 2, stk. 4, at bundfradraget på 362.800 kr., der er anført i 2010-niveau, reguleres efter personskattelovens § 20.
Det foreslås i § 4, 1. pkt., at den »grønne check« efter § 1 ydes efter afsnit V i kildeskatteloven. Bestemmelser herom foreslås indsat i kildeskattelovens § 60, stk. 1, litra l, som affattet ved § 1, nr. 31, i forslag til lov om ændring af kildeskatteloven og forskellige andre love (Forenkling af reglerne om opkrævning af arbejdsmarkedsbidrag og konsekvensændringer som følge af Forårspakke 2.0 m.v.). For en nærmere beskrivelse heraf henvises til dette lovforslag. Det foreslås, at den »grønne check« ydes automatisk i forbindelse med årsopgørelsen for det indkomstår, som beløbet vedrører. Den »grønne check« indregnes i forskudsopgørelsen, således at den ydes løbende i det indkomstår, som den vedrører. For indkomståret 2010 vil det betyde, at der på forskudsopgørelsen for 2010 vil fremgå et felt, hvor den »grønne check« er anført. Det vil for den enkelte skatteyder medføre, at det månedlige fradrag på eSkattekortet forhøjes.
Kildeskattelovens § 48 indeholder bestemmelser om det beløb, der anføres på skattekortet som fradrag i A-indkomst. Kildeskattelovens § 50 indeholder bestemmelser om den foreløbige skat af B-indkomst.
Til brug for indeholdelse af foreløbig skat i A-indkomst fastslår kildeskattelovens § 48, at SKAT udarbejder et skattekort. Fradragsbeløbet på skattekortet udgør en forholdsmæssig andel af summen af de fradrag, der må forventes at ville tilkomme den skattepligtige ved den endelige indkomstopgørelse og skatteberegning for det pågældende år.
Kildeskattelovens § 50 fastslår, at den foreløbige skat af B-indkomst beregnes af den forventede B-indkomst nedsat med de fradrag, der må forventes at ville tilkomme den skattepligtige ved den endelige indkomstopgørelse og skatteberegning for det pågældende indkomstår. Foreløbig skat af B-indkomst opkræves ved skattebillet.
Da den »grønne check« modregnes i slutskatten, jf. kildeskattelovens § 60, stk. 1, litra l, som affattet ved § 1, nr. 31, i forslag til lov om ændring af kildeskatteloven og forskellige andre love (Forenkling af reglerne om opkrævning af arbejdsmarkedsbidrag og konsekvensændringer som følge af Forårspakke 2.0 m.v.), indgår den også ved opgørelsen af størrelsen af fradraget på skattekortet og den foreløbige skat af B-indkomst.
Den »grønne check« er indkomstafhængig. Det vil derfor kunne forekomme, at der skal ske regulering i forbindelse med årsopgørelsen. Den »grønne check« vil i øvrigt komme til at fremgå på årsopgørelsen i et særskilt felt. Det er hensigten, at den vil komme til at fremgå under feltet foreløbig skat, der modregnes i slutskatten.
Da den »grønne check« er indkomstafhængig, kan efterfølgende ansættelsesændringer, der foretages efter skatteforvaltningslovens §§ 26 og 27, medføre, at den »grønne check« enten reduceres eller forhøjes.
Det foreslås i § 4, 2. pkt., at SKAT træffer afgørelse om, hvorvidt betingelserne for at modtage »grøn check« efter § 1 er opfyldt. SKATs afgørelser kan påklages efter reglerne i skatteforvaltningsloven.
Det foreslås i § 5, stk. 1, at den supplerende »grønne check« på 300 kr. pr. barn som udgangspunkt ydes til barnets moder. Såfremt andre end barnets moder ikke i medfør af stk. 2-6 indgiver ansøgning om tildeling af den supplerende kompensation, vil den supplerende »grønne check« således blive ydet til barnets moder uden ansøgning.
Det foreslås i § 5, stk. 2, at den supplerende »grønne check« på 300 kr. pr. barn ydes til barnets fader, hvis kun faderen har forældremyndigheden over barnet. Dette vil imidlertid forudsætte, at der indgives ansøgning herom, jf. stk. 7, som er nærmere omtalt nedenfor.
Det foreslås i § 5, stk. 3, at såfremt kun den ene af forældrene har forældremyndigheden over barnet, og den anden af forældrene godtgør, at barnet bor hos denne, kan den supplerende »grønne check« på 300 kr. pr. barn ydes til den, som barnet bor hos. Dette vil imidlertid forudsætte, at der indgives ansøgning herom, jf. stk. 7, som er nærmere omtalt nedenfor.
Det foreslås i § 5, stk. 4, at hvis forældre, der har fælles forældremyndighed, ikke lever sammen, ydes den supplerende »grønne check« på 300 kr. pr. barn, til den af forældrene, der har barnet hos sig. Hvis barnet opholder sig lige meget hos begge forældre, ydes den supplerende »grønne check« til den af forældrene, på hvis adresse barnet er tilmeldt folkeregisteret. Ydelse af supplerende kompensation efter denne bestemmelse forudsætter, at der indgives ansøgning herom, jf. stk. 7, som er nærmere omtalt nedenfor.
Det foreslås i § 5, stk. 5, at hvis barnet er i privatfamiliepleje, jf. § 78 i lov om social service, kan den supplerende »grønne check« på 300 kr. pr. barn ydes til den, der har taget barnet i pleje. Hvis barnet er i pleje hos et ægtepar, ydes den supplerende »grønne check« til plejemoderen. Ydelse af supplerende kompensation efter denne bestemmelse forudsætter, at der indgives ansøgning herom, jf. stk. 7, som er nærmere omtalt nedenfor.
Det foreslås i § 5, stk. 6, at hvis den, der har forældremyndigheden over barnet, er indsat i institutioner under Kriminalforsorgen ud over 3 måneder, kan den supplerende »grønne check« på 300 kr. pr. barn ydes til den indsattes ægtefælle, såfremt den indsattes særbarn opholder sig hos denne. Dette vil imidlertid forudsætte, at der indgives ansøgning herom, jf. stk. 7, som er nærmere omtalt nedenfor.
Det foreslås i § 5, stk. 7, at hvis udgangspunktet, om at den supplerende »grønne check« på 300 kr. pr. barn ydes til barnets moder, ønskes fraveget, så skal den pågældende, der ønsker beløbet ydet, ansøge SKAT herom.
I forbindelse med behandlingen af en sådan ansøgning vil det påhvile SKAT at tilvejebringe et tilstrækkeligt fyldestgørende – retligt og faktisk – grundlag til, at der kan træffes en fuldt forsvarlig og lovlig afgørelse. Om en sag er tilstrækkeligt oplyst til, at der kan træffes en afgørelse, beror på sagens karakter og på omstændighederne i sagen i øvrigt.
Ønskes den supplerende »grønne check« indregnet i den pågældendes forskudsopgørelse, kræver det, at SKAT får besked herom. Efterfølgende kan den pågældende kræve beløbene ydet efter de almindelige regler i skatteforvaltningslovens §§ 26 og 27.
Det foreslås i § 6, at den, til hvem der ydes supplerende kompensation efter § 1, stk. 2, har pligt til at oplyse SKAT om ændringer i den pågældendes forhold, der medfører bortfald af retten til kompensation.
Underretningen har til formål at sikre, at SKATs administration af ordningen bliver så enkel som mulig. Har fraskilte forældre eksempelvis fælles forældremyndighed over barnet, og bor barnet hos moderen, ydes den supplerende »grønne check« til moderen. Ændrer forældremyndighedsforholdene sig efterfølgende, således at alene faderen har forældremyndigheden, skal moderen underrette SKAT om, at hun ikke længere er berettiget til at modtage den supplerende »grønne check«. SKAT vil herefter kunne træffe afgørelse om, at den supplerende »grønne check« ydes til faderen, hvis vedkommende ansøger SKAT herom, jf. § 5, stk. 7.
Den foreslåede bestemmelse i § 7 fastslår, at andre offentlige myndigheder efter anmodning skal meddele SKAT de oplysninger, som er nødvendige til brug for SKATs afgørelse af en sag efter denne lov. Det kan f.eks. være oplysninger fra de kommunale myndigheder om, hvorvidt et barn under 18 år er anbragt uden for hjemmet. Udgangspunktet vil dog fortsat være, at det påhviler den, der har indgivet en ansøgning efter § 5, stk. 2-6, at fremkomme med de oplysninger, som SKAT har brug for til sagens afgørelse.
Det foreslås i § 8, at den »grønne check« efter § 1 ikke skal have konsekvenser for de ydelser, der udbetales eller opkræves efter bestemmelserne i den sociale lovgivning. Det forhold, at vedkommende modtager kontanthjælp, boligstøtte m.v., vil derfor ikke blive påvirket af ydelsen af den »grønne check«. Tilsvarende skal den »grønne check« heller ikke have konsekvenser for udmålingen af ydelser efter lovgivningen om uddannelsesstøtte.
Det foreslås i § 9, at der ikke kan ske overdragelse af eller retsforfølgning mod krav på kompensationen efter § 1. Herved sikres det, at SKAT altid kan yde kompensationen med frigørende virkning til den, der efter loven har krav på den.
Den »grønne check« vil ikke blive omfattet af procenttillæggene til restskat og overskydende skat. Bestemmelser herom foreslås indsat i kildeskattelovens § 62, stk. 2, 4. pkt., som affattet ved § 1, nr. 40, i forslag til lov om ændring af kildeskatteloven og forskellige andre love (Forenkling af reglerne om opkrævning af arbejdsmarkedsbidrag og konsekvensændringer som følge af Forårspakke 2.0 m.v.). For en nærmere beskrivelse heraf henvises til dette lovforslag. Hvis der fremkommer en overskydende skat, kan andre offentlige krav modregnes heri, som i en hvilken som helst anden overskydende skat, uanset at den overskydende skat kan henføres til den »grønne check« og den supplerende »grønne check«.
Det foreslås i § 10, at skatteministeren kan fastsætte nærmere regler om ansøgning om den supplerende »grønne check«. Som udgangspunkt udbetales den supplerende »grønne check« til barnets moder, men den kan efter ansøgning udbetales til andre efter § 5, stk. 2-6, jf. § 5, stk. 7. Det foreslås, at skatteministeren kan fastsættes nærmere regler om denne ansøgningsprocedure, herunder hvilke dokumenter m.v. der skal vedlægges en ansøgning efter § 5, stk. 7.
Det foreslås i § 11, at den, der forsætligt eller groft uagtsomt afgiver urigtige eller vildledende oplysninger om, hvorvidt betingelserne for at opnå kompensation efter § 1 er opfyldt, fortier oplysninger om, hvorvidt vedkommende er berettiget til at opnå kompensation efter § 1, eller overtræder § 6, kan straffes med bøde, medmindre højere straf er forskyldt efter anden lovgivning.
Et eksempel på anvendelse af § 11, nr. 1, er den situation, hvor kun den ene af forældrene har forældremyndigheden over barnet, og den anden af forældrene ansøger om, at den supplerende »grønne check« ydes til vedkommende under anbringende af at barnet bor hos vedkommende, uanset at dette ikke er tilfældet. Afgives oplysningerne herom forsætligt eller groft uagtsomt, kan vedkommende straffes med bøde.
Et eksempel på anvendelse af § 11, nr. 2, er den situation, hvor der forties oplysninger om vedkommendes skattepligtsforhold. Hvis vedkommende forsætligt eller groft uagtsomt fortier, at vedkommende ikke er fuldt skattepligtig den første dag i indkomståret, kan vedkommende straffes med bøde.
Et eksempel på anvendelse af § 11, nr. 3, er den situation, hvor en moder ikke oplyser SKAT om, at hendes barn er anbragt uden for hjemmet efter lov om social service. Moderen kan i denne situation straffes med bøde, hvis overtrædelsen af § 6 sker forsætligt eller groft uagtsomt.
Det foreslås, at loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende, idet den skal have virkning fra og med indkomståret 2010, som for personer med forskudt indkomstår kan påbegyndes inden kalenderåret 2010.
Herved bekendtgøres lov om skattefri kompensation for forhøjede energi- og miljøafgifter, jf. lovbekendtgørelse nr. 944 af 5. august 2015, med de ændringer, der følger af § 2 i lov nr. 191 af 27. februar 2017, § 2 i lov nr. 1724 af 27. december 2018, § 17 i lov nr. 1559 af 27. december 2020, § 2 i lov nr. 1944 af 15. december 2020, § 13 i lov nr. 2202 af 29. december 2012 og § 2 i lov nr. 906 af 21. juni 2022.
Til personer, der ved indkomstårets udløb er fyldt 18 år, og som den første dag i indkomståret er skattepligtige efter kildeskattelovens § 1 eller omfattet af kildeskattelovens afsnit I A, ydes en skattefri kompensation for indkomståret 2022 med et beløb, der udgør 263 kr. Til personer, der ved indkomstårets udløb har nået folkepensionsalderen, jf. § 1 a i lov om social pension, eller modtager førtidspension, seniorpension eller tidlig pension efter lov om social pension eller lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension m.v., og som den første dag i indkomståret er skattepligtige efter kildeskattelovens § 1 eller omfattet af kildeskattelovens afsnit I A, ydes en skattefri kompensation med et beløb, der udgør 875 kr.
Stk. 2. Til personer, der den første dag i indkomståret er skattepligtige efter kildeskattelovens § 1 eller omfattet af kildeskattelovens afsnit I A, og som har et barn eller børn, der ved indkomstårets udløb ikke er fyldt 18 år, ydes i overensstemmelse med § 5 en skattefri kompensation med det beløb, der er anført i 2. og 3. pkt., hvis barnet den første dag i indkomståret faktisk opholder sig her i landet, ikke har indgået ægteskab, ikke er anbragt uden for hjemmet efter lov om social service, ikke sammen med en indehaver af forældremyndigheden er optaget i en døgnforanstaltning efter lov om social service eller i øvrigt forsørges af offentlige midler. For indkomståret 2022 udgør beløbet 90 kr. pr. barn, dog maksimalt 180 kr. For indkomståret 2023 og efterfølgende indkomstår udgør beløbet 120 kr. pr. barn, dog maksimalt 240 kr. Til personer, der ved indkomstårets udløb har nået folkepensionsalderen, jf. § 1 a i lov om social pension, eller modtager førtidspension, seniorpension eller tidlig pension efter lov om social pension eller lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension m.v., ydes kompensationen med det beløb, der er anført i 5. og 6. pkt. For indkomståret 2022 udgør beløbet 110 kr. pr. barn, dog maksimalt 220 kr. For indkomståret 2023 og efterfølgende indkomstår udgør beløbet 120 kr. pr. barn, dog maksimalt 240 kr.
Stk. 3. Opholder barnet sig den første dag i indkomståret i udlandet, skal opholdsbetingelsen i stk. 2, 1. pkt., anses for opfyldt, hvis der er tale om et kortvarigt ophold, eller hvis der er tale om et midlertidigt ophold som led i et uddannelsesforløb med henblik på at forbedre barnets muligheder for at klare sig under fortsat ophold her i landet.
Stk. 4. Til personer, som opfylder betingelserne i stk. 1, ydes et skattefrit tillæg på 140 kr., jf. dog 2. pkt. Til personer, der ved indkomstårets udløb har nået folkepensionsalderen, jf. § 1 a i lov om social pension, eller modtager førtidspension, seniorpension eller tidlig pension efter lov om social pension eller lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension m.v., ydes tillægget med et beløb på 280 kr.
Den kompensation, som er nævnt i § 1, stk. 1, nedsættes med 7,5 pct. af grundlaget for topskat efter personskattelovens § 7, stk. 1 og 6, i det omfang topskattegrundlaget overstiger et bundfradrag på 362.800 kr. (2010-niveau).
Stk. 2. Den kompensation til personer med børn, som er nævnt i § 1, stk. 2, nedsættes med 7,5 pct. af grundlaget for topskat efter personskattelovens § 7, stk. 1 og 6, i det omfang topskattegrundlaget overstiger bundfradraget efter stk. 1 med tillæg for indkomståret 2022 på 3.507 kr. For personer, der ved indkomstårets udløb har nået folkepensionsalderen, jf. § 1 a i lov om social pension, eller modtager førtidspension, seniorpension eller tidlig pension efter lov om social pension eller lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension m.v., nedsættes den kompensation til personer med børn, som er nævnt i § 1, stk. 2, med 7,5 pct. af grundlaget for topskat efter personskattelovens § 7, stk. 1 og 6, i det omfang topskattegrundlaget overstiger bundfradraget efter denne lovs § 2, stk. 1, med tillæg af 11.667 kr.
Stk. 3. Det tillæg, som er nævnt i § 1, stk. 4, bortfalder, hvis grundlaget for topskat efter personskattelovens § 7, stk. 1 og 3, overstiger et grundbeløb på 212.000 kr. (2010-niveau).
Stk. 4. For ægtefæller finder personskattelovens § 7, stk. 6, anvendelse ved den beregning, der skal foretages efter stk. 1-3.
Stk. 5. Bundfradraget i stk. 1 og grundbeløbet i stk. 3 reguleres efter personskattelovens § 20.
Kompensation efter § 1 ydes efter kildeskattelovens § 60, jf. § 62. Told- og skatteforvaltningen træffer afgørelse om, hvorvidt betingelserne for at opnå kompensation efter § 1 er opfyldt.
Kompensationen til personer med børn efter § 1, stk. 2, ydes til personer, der ved indkomstårets udløb har ret til at få udbetalt børne- og ungeydelse, jf. § 4 i lov om en børne- og ungeydelse. I tilfælde, hvor hele børne- og ungeydelsen for et barn udbetales til én modtager, jf. § 4, stk. 1, 3. pkt., eller stk. 2, 5-8 eller 10, i lov om en børne- og ungeydelse, ydes kompensation med det dobbelte af beløbene pr. barn i § 1, stk. 2. Det maksimale beløb, der udbetales efter § 1, stk. 2, 2. pkt., forhøjes med 90 kr. pr. barn, der udbetales dobbelt ydelse for, jf. 2. pkt., dog maksimalt med 180 kr. Det maksimale beløb, der udbetales efter § 1, stk. 2, 3. pkt., forhøjes med 120 kr. pr. barn, der udbetales dobbelt ydelse for, jf. 2. pkt., dog maksimalt med 240 kr. Det maksimale beløb, der udbetales efter § 1, stk. 2, 5. pkt., forhøjes med 110 kr. pr. barn, der udbetales dobbelt ydelse for, jf. 2. pkt., dog maksimalt med 220 kr. Det maksimale beløb, der udbetales efter § 1, stk. 2, 6. pkt., forhøjes med 120 kr. pr. barn, der udbetales dobbelt ydelse for, jf. 2. pkt., dog maksimalt med 240 kr.
Den person, til hvem der ydes supplerende kompensation efter § 1, stk. 2, har pligt til at oplyse told- og skatteforvaltningen om ændringer i den pågældendes forhold, der medfører bortfald af retten til kompensation.
Offentlige myndigheder skal efter anmodning meddele told- og skatteforvaltningen de oplysninger, der er nødvendige for afgørelsen af en sag efter denne lov.
