Indsamlingsloven

Den foreslåede bestemmelse fastlægger lovens anvendelsesområde og indeholder en definition af, hvad der skal forstås ved indsamling.

Den foreslåede definition i § 1, stk. 1, viderefører bestemmelsen i den gældende indsamlingslovs § 1, stk. 2, idet begrebet ”offentlig” dog udgår af definitionen. Alle indsamlinger omfattes herefter som udgangspunkt af loven, idet private indsamlinger dog undtages fra loven, jf. lovforslagets § 2, stk. 1, nr. 1.

Det fastslås med bestemmelsen, at der ved indsamling forstås en opfordring til at yde bidrag til et forud angivet formål. Endvidere præciseres det, at enhver form for opfordring til at yde bidrag er omfattet af bestemmelsen. Begrebet bør fortolkes udvidende. En opfordring kan således foreligge såvel i mundtlig som i skriftlig form, og der skal ved vurderingen af, om der er tale om en opfordring til at yde bidrag, lægges vægt på, hvad formålet med opfordringen er, dvs. om der reelt er tale om en indsamling.

Opfordringer til at yde bidrag ved såkaldte donationsmoduler på hjemmesider med angivelse af bankoplysninger og et kontonummer, hvortil bidrag kan indbetales, omfattes også af definitionen af en indsamling. Om donationsmoduler henvises der til pkt. 4.2.1.2 i de almindelige bemærkninger.

Opfordringer til at yde bidrag til organisationens arbejde i form af f.eks. enkeltbetaling eller oplysning om kontonummer, hvorefter organisationen kan hæve et aftalt beløb på den pågældende bidragyders konto via BetalingsService, må anses for at være omfattet af indsamlingsbegrebet, medmindre bidragsyderen herved opnår en særlig etableret tilknytning til organisationen som f.eks. et medlemskab eller et donorskab.

Hvervning af medlemmer af eller donorer til en forening eller en organisation anses ikke for at være en indsamling i lovens forstand. En forudsætning herfor er dog, at der er tale om et reelt medlemskab eller lignende, hvor den pågældende modtager en modydelse fra organisationen, f.eks. i form af adgang til organisationens generalforsamling eller andre medlems- eller donorydelser.

Retter en person henvendelse til en organisation med spørgsmål om, hvortil et bidrag til støtte for organisationen kan indbetales, og organisationen herefter oplyser et kontonummer, vil dette ikke være at anse som en opfordring til at yde bidrag.

Ved bidrag forstås økonomiske bidrag i form af penge; men også tøj, legetøj eller lignende kan være omfattet, forudsat der ikke er tale om brugte ting af ringe værdi, jf. lovforslagets § 2, stk. 1, nr. 2.

Efter forslaget til stk. 2 udvides anvendelsesområdet af lovens § 8 (om god indsamlingsskik) og § 11, stk. 3 (offentliggørelse af kritik), til også at finde anvendelse for hjælpeorganisationers hvervning af medlemmer. Der henvises herom i øvrigt til bemærkningerne til § 8, stk. 1. Loven finder i øvrigt i sin helhed anvendelse for hjælpeorganisationers hvervning af medlemmer på gaden, hvis hvervningen samtidig må anses for at udgøre en indsamling.

Det foreslås med stk. 3, at salg anses som en indsamling, når det i umiddelbar tilknytning til salget tilkendegives, at købesummen eller en del heraf går til et forud angivet formål.

Justitsministeriet har efter den hidtil gældende indsamlingslov skelnet mellem indsamling og salg. Afgørende for, om der er tale om indsamling eller salg, har været, om der er en vis rimelighed i forholdet mellem betalingen og det, der ydes til gengæld. Hvis der er rimelighed i forholdet mellem betalingen og modydelsen, vil betalingen ikke kunne betragtes som et bidrag, og der vil i så fald ikke være tale om en indsamling.

Forslaget indebærer en præcisering og en (mindre) udvidelse af indsamlingsbegrebet. Efter bestemmelsen vil det ikke være at betragte som en indsamling, hvis en erhvervsdrivende eller en organisation sælger produkter og herefter vælger at donere et beløb til velgørende formål, når den erhvervsdrivende ikke i umiddelbar tilknytning til salget har tilkendegivet, at en del af købesummen går til velgørende formål. Organisationer mv. kan dog have et sådant overordnet formål med driften – f.eks. velgørende formål – at der vil være tale om indsamling, uanset at det ikke ved salget er tilkendegivet, at købesummen eller en del heraf går til et forud angivet formål.

Endvidere er markedsføring af produkter eller tjenesteydelser, hvor forbrugeren ikke har mulighed for at fravælge en sådan donation, også at betragte som en opfordring til at yde bidrag til et forud angivet formål og dermed omfattet af definitionen af en indsamling.

Om det er den velgørende organisation eller virksomheden, der er ansvarlig for at iagttage reglerne om anmeldelsespligt, regnskab mv., må afhænge af en konkret vurdering af, hvem der forestår indsamlingen. I en situation, hvor en velgørende organisation tager initiativ til en indsamling og retter henvendelse til en række virksomheder, som ifølge aftale herom med organisationen skal sælge varer i deres forretning, hvor overskuddet går til organisationen, vil det være organisationen, der forestår indsamlingen, og som dermed skal overholde reglerne i indsamlingsloven om bl.a. anmeldelse og indsendelse af regnskab mv. Både virksomheden og organisationen bør i øvrigt følge god indsamlingsskik.

Tager en erhvervsdrivende derimod initiativ til en indsamling, hvor overskuddet af salg af nogle varer skal gå til en velgørende organisation, men hvor der ikke er indgået nogen aftale med den pågældende organisation herom, vil det være virksomheden og ikke organisationen, som forestår indsamlingen, og dermed skal virksomheden iagttage reglerne om anmeldelsespligt, regnskab mv.

Der henvises til lovforslagets §§ 3 og 15 samt bemærkningerne hertil for så vidt angår reglerne om anmeldelse af en indsamling samt indsendelse af regnskab.

Der henvises i øvrigt til pkt. 4.2 i de almindelige bemærkninger til lovforslaget.

I § 2 opregnes en række former for indsamlinger, der ikke omfattes af loven. Der er i vidt omfang tale om en videreførelse af den gældende retstilstand, idet det dog foreslås at samle alle undtagelserne til lovens anvendelsesområde i én bestemmelse.

Efter § 2, stk. 1, nr. 1, gælder loven ikke for private indsamlinger, hvorved forstås indsamlinger, hvor opfordringen rettes til indsamlerens bekendte eller til personer, som har særlig tilknytning til indsamlingsformålet.

Hermed videreføres den gældende retstilstand, hvorefter en indsamling er offentlig, såfremt opfordring til at yde bidrag rettes til andre end personer, der er indbyderne personlig bekendte, eller som har særlig tilknytning til de personer eller institutioner, til hvis fordel indsamlingen sker, jf. den gældende indsamlingslovs § 1, stk. 2. Der foreslås dog en sproglig modernisering af bestemmelsen. Således erstattes ordet ”indbyderne” med ”indsamleren”, og ”tilknytning til de personer eller institutioner, til hvis fordel indsamlingen sker” erstattes med ”tilknytning til indsamlingsformålet”.

Private indsamlinger kan opdeles i to kategorier:

For det første vil en indsamling være privat, hvis opfordringen rettes til nogen, der er indsamleren bekendt. Ved begrebet ”indsamleren” forstås den eller de fysiske personer, som forestår indsamlingen. Det kan f.eks. være en indsamling blandt de ansatte i en virksomhed til en afskedsgave til en kollega eller en indsamling blandt egne venner og familie til en persons sygdomsbehandling i udlandet. Det forudsættes, at der er en vis grad af nærhed mellem indsamleren og den person, som opfordringen rettes til.

Det må bero på en konkret vurdering, om en opfordring til at yde bidrag er rettet til indsamlerens bekendte. Hvis en opfordring til at yde bidrag er offentlig tilgængelig, taler det imod, at indsamlingen kan betegnes som privat. Det kan f.eks. være en indsamling på internettet, som er tilgængelig for alle, selv om indsamlingen henvender sig til en bestemt gruppe mennesker, som indsamleren kender. Det må ligeledes bero på en konkret vurdering, om en indsamling, der iværksættes på f.eks. Facebook, må karakteriseres som en privat indsamling, der ikke er omfattet af indsamlingsloven. Ved vurderingen må der lægges vægt på antallet af personer, som opfordringen til at yde bidrag er sendt til, og den tilknytning, disse personer har til indsamleren. En indsamling blandt ”venner” på Facebook er således ikke nødvendigvis en privat indsamling.

For det andet vil en indsamling være privat, hvis opfordringen rettes til personer, som har særlig tilknytning til indsamlingsformålet. Spørgsmålet om, hvorvidt der er en sådan særlig tilknytning til indsamlingsformålet, må afgøres på grundlag af en samlet vurdering.

Som et typisk eksempel på sådanne indsamlinger kan nævnes indsamlinger, der iværksættes af foreninger blandt foreningens medlemmer til fordel for et foreningsformål. Foretages en indsamling inden for et begrænset lokalt område, må indsamlingen endvidere ofte betragtes som privat. Ved indsamling til et formål, som må formodes at have bred tilslutning i befolkningen inden for det pågældende område, må henvendelse således kunne rettes til beboerne inden for området, uden at indsamlingen er omfattet af loven. Det kan f.eks. være tilfældet ved en indsamling i et lokalområde forestået af skoleelever til støtte for et lejrskoleophold eller en indsamling i et lokalområde til støtte for den lokale sportsklub eller forening. En indsamling inden for et begrænset område, f.eks. et sogn, kan efter omstændighederne være af en sådan karakter, at den kan betegnes som privat, forudsat at der foreligger den fornødne tilknytning til indsamlingsformålet.

Hvis der er tvivl i et konkret tilfælde, om en påtænkt indsamling er omfattet af undtagelsen, forudsættes det, at man vil kunne rette henvendelse til Indsamlingsnævnet (sekretariatet).

Efter forslaget til nr. 2 gælder loven endvidere ikke for indsamlinger af brugte ting af ringe værdi. Bestemmelsen svarer til den gældende indsamlingslovs § 5, stk. 1, nr. 1. Sådanne indsamlinger, der typisk angår kasserede ting, vil oftest tillige være i giverens interesse. Undtagelsen har især betydning for indsamlinger af brugte ting, der sælges på loppemarkeder og lignende. Det er værdien af den enkelte ting og ikke indsamlingens samlede resultat, der er afgørende for, om indsamlingen er omfattet af undtagelsen. Der er ikke tilsigtet en indholdsmæssig ændring i forhold til den gældende indsamlingslovs § 5, stk. 1, nr. 1.

Efter forslaget til nr. 3 gælder loven ikke for indsamlinger, der udelukkende finder sted ved indendørs gudstjenester eller møder, og som forestås af vedkommende trossamfund eller mødearrangør. Bestemmelsen svarer til den gældende indsamlingslovs § 5, stk. 1, nr. 2, idet betegnelsen ”kirkesamfund” dog foreslås erstattet af betegnelsen ”trossamfund” for at opnå en mere tidssvarende sprogbrug.

Bestemmelsen vil omfatte alle indsamlinger, der foretages af et trossamfund, uanset om dette samfund har opnået anerkendelse som trossamfund. Reglen gælder dog kun indsamlinger, der foretages i forbindelse med gudstjenester, der afholdes indendørs. Det er en betingelse for reglens anvendelse, at indsamlingen forestås af vedkommende trossamfund, uanset om man er et anerkendt trossamfund, eller mødearrangør. Indsamling vil således ikke kunne foretages af andre deltagere i mødet på eget initiativ.

Det er endvidere en betingelse, at indsamlingen udelukkende finder sted ved det pågældende møde. Finder indsamlingen sted som led i en større offentlig indsamling, gælder de almindelige regler i lovforslaget.

Der er med forslaget til nr. 3 ikke i øvrigt tilsigtet en indholdsmæssig ændring i forhold til den gældende bestemmelse i den gældende indsamlingslovs § 5, stk. 1, nr. 2.

Efter den foreslåede bestemmelse i nr. 4 gælder loven ikke for indsamlinger foretaget blandt juridiske personer.

Der er i vidt omfang tale om en videreførelse af gældende praksis. Det fremgår således af cirkulæreskrivelse af 2. november 1993, at formuleringen i den gældende indsamlingslovs § 1, stk. 2, om ”andre end personer, der er indbyderne personlig bekendte” henviser til andre fysiske personer, hvorimod lovens bestemmelser ikke gælder for indsamlinger, der foretages blandt juridiske subjekter, f.eks. erhvervsvirksomheder.

Den foreslåede ændring fra begrebet juridiske subjekter til juridiske personer er alene af sproglig karakter, og der er ikke herved tilsigtet nogen ændring i anvendelsesområdet. Således vil indsamling blandt f.eks. erhvervsvirksomheder fortsat være undtaget fra lovens anvendelsesområde.

Efter forslaget til nr. 5 gælder loven ikke for indsamlinger til støtte for politiske partier. Der kan således frit iværksættes indsamlinger til dette formål. Det følger dog af det foreslåede § 2, stk. 2, at sådanne indsamlinger ikke må finde sted som hus- og gadeindsamlinger. Bestemmelsen medfører, at der ikke efter § 5, stk. 2, og § 6, stk. 2, kan meddeles tilladelse til hus- og gadeindsamlinger til støtte for politiske partier. Bestemmelsen er en videreførelse af den gældende bestemmelse i lovens § 4.

Efter forslaget til nr. 6 gælder loven ikke for almennyttige lotterier. Almennyttige lotterier er reguleret af lov om spil, jf. lov nr. 848 af 1. juli 2010 med senere ændringer, og ved bekendtgørelse nr. 1301 af 15. december 2011 om almennyttige lotterier.

Særligt i forhold til stk. 2 bemærkes det, at f.eks. en opfordring pr. brev om støtte til et politisk parti ikke er omfattet af forbuddet Der henvises herved også til bemærkningerne til § 5 vedrørende begrebet hus- og gadeindsamling.

Der henvises i øvrigt til pkt. 4.3 i de almindelige bemærkninger til lovforslaget.

Efter den foreslåede bestemmelse i § 3, stk. 1, skal en indsamling – inden den iværksættes – anmeldes til Indsamlingsnævnet, som med dette lovforslag foreslås oprettet. Dette gælder dog ikke i forhold til de organisationer, der er omfattet af § 4, stk. 1.

Den foreslåede bestemmelse indebærer, at udgangspunktet – som efter den gældende lovs § 1, stk. 1 – fortsat vil være, at en indsamling skal anmeldes, dog således at dette skal ske til en central myndighed på indsamlingsområdet (Indsamlingsnævnet). En anmeldelse skal indeholde oplysninger om formålet med indsamlingen. Anmeldelsespligten, herunder oplysninger om formålet med indsamlingen, skal muliggøre den kontrol, der skal udøves af Indsamlingsnævnet. Der forventes efter lovforslagets § 15 fastsat nærmere regler om kravene til anmeldelsen.

Det foreslås i stk. 2, at der skal indsendes regnskab for en afsluttet indsamling til Indsamlingsnævnet. Dette gælder dog ikke i forhold til de organisationer, der er omfattet af § 4, stk. 1.

Formålet med den foreslåede bestemmelse er bl.a. at sikre, at Indsamlingsnævnet kan foretage kontrol af, i hvilket omfang de indsamlede midler anvendes til det angivne formål, og om indsamlingen er administreret forsvarligt. Bestemmelsen er endvidere med til at sikre, at de, der yder bidrag, kan have tillid til, at de indsamlede midler anvendes til det angivne formål. Med henblik herpå forventes der med hjemmel i § 15 fastsat krav om, at regnskabet skal vise samtlige indtægter og udgifter, herunder en specifikation af udgifterne ved administrationen og anvendelsen af overskuddet.

Der henvises i øvrigt til pkt. 4.4 i de almindelige bemærkninger til lovforslaget.

| | | |

Den foreslåede bestemmelse i § 4 indebærer en undtagelse til udgangspunktet i den foreslåede § 3 om, at en indsamling skal anmeldes til Indsamlingsnævnet.

Med stk. 1 foreslås som noget nyt, at visse organisationer skal kunne foretage indsamlinger uden forudgående anmeldelse. Det forudsættes dog, at de pågældende organisationer opfylder en række nærmere betingelser, som har til formål at sikre, at indsamlede midler anvendes i overensstemmelse med formålet, at der foretages regnskabsmæssig kontrol, og at det er muligt for bidragydere at få kendskab til organisationens årsregnskab mv. Efter bestemmelsen kan organisationer, der er godkendt af skatteministeren som berettiget til at modtage gaver, som kan fradrages ved indkomstopgørelsen, foretage indsamlinger uden anmeldelse til Indsamlingsnævnet. Det drejer sig om de organisationer, som er godkendt efter ligningslovens § 8 A eller § 12, stk. 3.

Det foreslås, at det – ud over den fornødne godkendelse fra skattemyndighederne – tillige skal være en betingelse for adgangen til at foretage indsamlinger uden anmeldelse i det enkelte tilfælde, at de pågældende organisationer indsender en række oplysninger til Indsamlingsnævnet forinden iværksættelse af indsamlinger uden anmeldelse. Det drejer sig om oplysninger om navn og adresse på organisationen, oplysninger om på hvilken måde organisationen foretager indsamlinger, og til hvilke formål de indsamlede midler anvendes. De pågældende oplysninger skal indsendes forud for første indsamling.

Det foreslås i stk. 2, at organisationerne omfattet af stk. 1 skal meddele Indsamlingsnævnet, hvis skatteministerens godkendelse som berettiget til at modtage gaver, som kan fradrages ved indkomstopgørelsen, bortfalder. Organisationen kan herefter ikke foretage indsamling uden anmeldelse til Indsamlingsnævnet. Endvidere skal organisationerne indsende oplysninger, hvis der sker ændringer i forhold til de oplysninger, som organisationen har indsendt.

Det foreslås i stk. 3, at organisationer omfattet af stk. 1 skal indsende årsregnskab til Indsamlingsnævnet.

Der vil ved bekendtgørelse blive fastsat nærmere regler om disse organisationers udarbejdelse og indsendelse af årsregnskab mv. Der henvises herved til lovforslagets § 15.

Udover, at Indsamlingsnævnet på sin hjemmeside offentliggør, hvilke organisationer der har ret til at foretage indsamling uden forudgående anmeldelse, jf. lovforslagets § 10, stk. 1, skal den indsamlende organisation på en for offentligheden let tilgængelig måde oplyse, hvilke konkrete indsamlinger der pågår, jf. stk. 4. Det vil kunne ske ved offentliggørelse på organisationens egen hjemmeside eller f.eks. gennem et landsdækkende dagblad.

Formålet med de foreslåede bestemmelser er at sikre, at befolkningen til enhver tid kan få oplysning om, hvilke organisationer der kan gennemføre husindsamlinger.

Der henvises i øvrigt til pkt. 4.4.1.3 i de almindelige bemærkninger til lovforslaget.

Med forslaget til § 5, stk. 1, foreslås det at videreføre forbuddet i den gældende indsamlingslovs § 2 om, at husindsamling ikke må finde sted.

Ved husindsamling forstås traditionelle dør-til-dør-indsamlinger, som er kendetegnet ved, at befolkningen opsøges personligt på deres private bopæl med opfordring til at yde bidrag til et givent formål. Telefoniske henvendelser med opfordringer til at yde bidrag vil ligeledes være omfattet af forbuddet, uanset om opringningen sker, mens personen er på sin bopæl eller et andet sted.

Forbuddet har til formål at beskytte befolkningen mod de gener, der kan være forbundet med at blive opsøgt i sit hjem eller pr. telefon med opfordringer til at yde bidrag til forskellige formål.

Henvendelser til befolkningen med opfordringer til at yde bidrag pr. brev, SMS, e-mail og lignende vil ikke være omfattet af forbuddet og kan dermed foretages efter de almindelige regler i lovens §§ 3 eller 4.

Det foreslås med stk. 2, at Indsamlingsnævnet, uanset forbuddet mod husindsamlinger, efter ansøgning og på baggrund af en række nærmere angivne kriterier kan meddele tilladelse til foretagelse af husindsamling.

Tilladelse vil kunne meddeles til én årlig landsdækkende husindsamling, til én husindsamling i et nærmere afgrænset geografisk område eller til foretagelse af en enkeltstående husindsamling ved indtrædelsen af en særlig begivenhed.

Tilladelse til én husindsamling i et nærmere afgrænset geografisk område vil efter den foreslåede bestemmelse kunne gives, hvis indsamlingen, der ansøges om, ikke skal omfatte hele landet.

Tilladelse til en enkeltstående husindsamling ved indtrædelsen af en særlig begivenhed vil efter den foreslåede bestemmelse kunne gives eksempelvis ved naturkatastrofer, hvor indsamlingen i den anledning må forventes at have tilslutning hos befolkningen. Der er dog tale om en snæver undtagelsesregel. Endvidere skal betingelserne i den foreslåede bestemmelses stk. 2 også være opfyldt for disse indsamlinger.

De opstillede betingelser har til formål at sikre, at husindsamlinger forbeholdes organisationer, hvis midler anvendes i almenvelgørende eller på anden måde almennyttigt øjemed til fordel for en større kreds af personer, og at organisationen har den fornødne forankring i befolkningen og kapacitet til at foranstalte en indsamling, der bibringer organisationen et godt bidrag.

Efter nr. 1 er det en betingelse, at organisationen er omfattet af § 4, stk. 1. Dette krav indebærer, at den pågældende organisation er godkendt af skatteministeren som berettiget til at modtage gaver, som kan fradrages ved indkomstopgørelsen, og har indsendt de i § 4, stk. 1, nævnte oplysninger til Indsamlingsnævnet. Betingelsen har til formål at sikre, at de indsamlede midler anvendes i almenvelgørende eller på anden måde almennyttigt øjemed til fordel for en større kreds af personer.

I nr. 2 opstilles som betingelse, at organisationen kan sandsynliggøre, at der ved indsamlingen indbringes et godt indsamlingsresultat. Organisationen må søge at sandsynliggøre et godt indsamlingsresultat ved fremlæggelse af eventuelle tidligere regnskaber eller realistiske budgetter. Som led i vurderingen af, om der ved indsamlingen kan indbringes et godt resultat, skal det i øvrigt dokumenteres eller sandsynliggøres, at organisationen kan mønstre et tilstrækkeligt antal indsamlere. Ved landsdækkende husindsamlinger vil det svare til en dækningsgrad på omkring 25 pct., hvilket svarer til, at der er tilstrækkeligt med indsamlere til, at disse kan dække omtrent 7.000 ruter. Der skal ved vurderingen endvidere lægges vægt på, om der også er en hensigtsmæssig geografisk spredning af de frivillige indsamlere. Det vil være Indsamlingsnævnet, som afgør, om organisationen har dokumenteret eller sandsynliggjort, at organisationen kan mønstre et tilstrækkeligt antal indsamlere.

Der vil som led i vurderingen af indsamlingsresultatet skulle lægges vægt på, at husindsamlingen skal udvise en overskudsgrad, således at som udgangspunkt minimum 2/3 af de indsamlede midler går til formålet.

Efter forslaget til nr. 3 vil det være et krav, at organisationen har den fornødne folkelige forankring. I vurderingen af om der er den fornødne folkelige forankring for en organisation vil følgende faktorer skulle indgå:

| | | |

– Organisationens indtægter i form af medlemsbidrag og kontingenter, frivillige bidrag, indsamlede midler, testamentariske bidrag, firmabidrag, overskud ved salg og arrangementer samt værdien af frivillig arbejdskraft.

– Organisationens frivillige. Det kan både være antallet af aktive medlemmer, antal frivillige involveret i fortalervirksomhed, oplysningsaktiviteter, indsamling og projektgennemførelse. Ved fortalervirksomhed forstås målrettede indsatser, der gennem påvirkning af beslutningstagere og borgere lokalt, regionalt, nationalt og internationalt søger at forme og påvirke politiske, økonomiske, kulturelle og sociale processer og beslutninger med henblik på at forbedre livsvilkår for et betragteligt antal mennesker.

– Organisationens kontaktflader i form af samarbejdsaftaler eller netværk i det danske samfund.

– Organisationens informations- og oplysningsvirksomhed, dvs. en vurdering af organisationens bestræbelser på at øge den danske befolknings kendskab til organisationens indsatsområder.

Det foreslås med stk. 3, at det skal være muligt for en organisation, som har fået tilladelse til en årlig husindsamling, på samme dag også at foretage gadeindsamling. Begrebet gadeindsamling skal forstås i overensstemmelse med det tilsvarende begreb i den foreslåede § 6.

I forhold til muligheden for regionale hus- og gadeindsamlinger henvises der herom i øvrigt til pkt. 4.6.1.8 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Der henvises i øvrigt til pkt. 4.6 i de almindelige bemærkninger til lovforslaget.

Det foreslåede i § 6, stk. 1, viderefører forbuddet mod gadeindsamlinger ved personlig henvendelse, jf. den gældende indsamlingslovs § 2.

Ved gadeindsamling forstås en indsamling, hvor der rettes personlig henvendelse til befolkningen på åben gade eller andre offentlige steder med opfordring til at yde bidrag til et konkret formål. Opstilling af en indsamlingsbøsse i f.eks. et supermarked betragtes ikke som gadeindsamling.

Formålet med det foreslåede forbud er at beskytte befolkningen mod de gener, der kan være forbundet med at blive opsøgt på offentlige steder med opfordring til at yde bidrag til forskellige formål.

Efter den foreslåede bestemmelse i stk. 2 vil Indsamlingsnævnet i særlige tilfælde kunne meddele tilladelse til foretagelse af gadeindsamling.

Der vil f.eks. kunne meddeles tilladelse på organisationers særlige mærkedage, dvs. en dag, som har særlig betydning for organisationen, og som traditionelt bliver særligt markeret af organisationen, og som må anses som en veletableret mærkedag. Såfremt en gadeindsamling til et bestemt formål må forventes at få en markant tilslutning hos befolkningen, f.eks. i forbindelse med indtræden af en naturkatastrofe, vil dette også kunne udgøre en sådan særlig begivenhed, som bør medføre, at tilladelse til gadeindsamling bør gives.

Det bemærkes, at den foreslåede bestemmelse forudsættes administreret som en snæver undtagelsesbestemmelse.

Indsamlingsnævnet vil ved vurderingen af ansøgninger om tilladelse til gadeindsamling kunne inddrage det samlede antal af indsamlinger i Danmark, herunder antallet af husindsamlinger, samt også den ”belastning” af gaderummet som medlemshvervninger på gaden kan udgøre. Organisationen skal – som ved husindsamlinger – være godkendt af skattemyndighederne som berettiget til at modtage fradragsberettigede ydelser og have en vis folkelig forankring for at komme i betragtning til sådanne gadeindsamlinger. Herudover skal organisationen kunne sandsynliggøre, at gadeindsamlingen kan indbringe et godt indsamlingsresultat. Som anført ovenfor i forhold til husindsamlinger vil et godt indsamlingsresultat både hænge sammen med antallet af frivillige indsamlere og det forventede overskud forbundet med indsamlingen. I forhold til overskuddet vil der som udgangspunkt være krav om, at minimum 2/3 af de indsamlede midler går til det velgørende formål. I forhold til antallet af indsamlere vil det som også anført i bemærkningerne til § 5 være Indsamlingsnævnet, som afgør, om organisationen har dokumenteret eller sandsynliggjort, at organisationen kan mønstre et tilstrækkeligt antal indsamlere.

Der henvises i øvrigt til pkt. 4.7 i de almindelige bemærkninger til lovforslaget.

Forbuddet mod foretagelse af indsamlinger ved anvendelse af kædebreve videreføres uændret. Et egentligt kædebrevsarrangement består i, at deltagerne ved brev opfordres til at yde et bidrag til et tidligere led i kæden og samtidig sende opfordringen til at deltage videre til andre.

Der henvises i øvrigt til pkt. 4.8 i de almindelige bemærkninger til lovforslaget.

Med § 8, stk. 1, foreslås en generalklausul, hvorefter indsamlinger skal foregå i overensstemmelse med god indsamlingsskik.

Generalklausulen vil gælde for alle indsamlinger, som er omfattet af indsamlingsloven.

Bestemmelsen vil tillige gælde for hjælpeorganisationers hvervning af medlemmer ved personlig eller telefonisk henvendelse, jf. § 1, stk. 2.

Indsamlingsnævnet vil indtage en central rolle i udviklingen af retningslinjer for god indsamlingsskik.

Ved fastlæggelsen af, hvad der forstås ved god indsamlingsskik, skal der tages udgangspunkt i de etiske retningslinjer, som i dag er fastsat af ISOBRO (Indsamlingsorganisationernes Brancheorganisation).

God indsamlingsskik er udtryk for, hvad der bør være sædvanlig handlemåde på området ud fra en inden for branchen herskende opfattelse af, hvad der er god handlemåde. Generalklausulen giver mulighed for at tage højde for, at der kan opstå nye situationer, der ikke lader sig beskrive eller bedømme efter den gældende målestok, men som er påvirkelig af skiftende tiders opfattelse af, hvad der anses for at være sædvanlig handlemåde.

Den praksis, som løbende vil blive udviklet af Indsamlingsnævnet, vil med tiden blive et væsentligt bidrag til at udbygge og konkretisere indholdet af de generelle principper om god indsamlingsskik.

I forhold til hjælpeorganisationers hvervning af medlemmer ved personlig henvendelse på gaden eller telefonisk henvendelse, jf. lovforslagets § 1, stk. 2, bemærkes det, at medlemshvervning i sin rene form ikke anses for en opfordring til at yde bidrag, som er omfattet af indsamlingsloven. Bestemmelsen om, at medlemshvervning er underlagt retningslinjerne om god indsamlingsskik, er dermed en udvidelse i forhold til lovens almindelige anvendelsesområde, jf. også § 1, stk. 2. Hvis en medlemshvervning konkret må betragtes som en omgåelse af forbuddet mod gadeindsamling eller husindsamling, vil der derimod være tale om, at situationen skal behandles som en indsamling.

Det foreslås med stk. 2, at Indsamlingsnævnet tillægges kompetence til at behandle klager over overtrædelse af god indsamlingsskik. Indsamlingsnævnet vil således kunne påtale, om der i et konkret tilfælde er sket overtrædelse af god indsamlingsskik.

Vurderingen af, hvem der kan anses for klageberettiget, vil skulle afgøres efter almindelige forvaltningsretlige principper.

Indsamlingsnævnet vil, for så vidt angår overtrædelser af standarden for god indsamlingsskik, også af egen drift kunne optage en sag til behandling, jf. lovforslagets § 10, stk. 4.

I forhold til Indsamlingsnævnets sanktionsmuligheder foreslås det, at nævnet kan udtale kritik af organisationen. Efter forslagets § 11, stk. 3, vil der kunne ske offentliggørelse af sådanne udtalelser af kritik.

Der henvises i øvrigt til pkt. 4.10 i de almindelige bemærkninger til lovforslaget.

Med § 9, stk. 1, foreslås det, at der oprettes et nyt offentligt nævn, der betegnes Indsamlingsnævnet, og som har kompetence på indsamlingsområdet.

Efter forslaget skal nævnets formand være jurist. Nævnet skal herudover bestå af to medlemmer, der beskikkes efter indstilling fra ISOBRO, ét medlem, der beskikkes som erhvervslivets repræsentant efter indstilling fra Dansk Erhverv, og ét medlem, som beskikkes som offentlighedens repræsentant efter indstilling fra Forbrugerrådet. Alle nævnets medlemmer beskikkes af justitsministeren.

Det foreslås, at Dansk Erhverv udpeges som indstillingsberettiget for erhvervslivet, idet Dansk Erhverv er en interesseorganisation, som på et generelt plan varetager erhvervslivets interesser.

Forbrugerrådet foreslås udpeget som indstillingsberettiget for forbrugerne, idet organisationen har et bredt sigte og har til formål at sikre forbrugernes rettigheder.

Indsamlingsorganisationernes brancheorganisation ISOBRO foreslås indstillingsberettiget som indsamlingsorganisationernes repræsentant.

I stk. 2, foreslås det, at beskikkelsesperioden for både medlemmer og disses stedfortrædere er 4 år, og at genbeskikkelse kan finde sted.

Efter stk. 3 kan Indsamlingsnævnets afgørelser ikke indbringes for anden administrativ myndighed. Nævnet er således et uafhængigt nævn, som ikke er underlagt Justitsministeriets instruktionsbeføjelse, og nævnets afgørelser vil ikke kunne påklages til Justitsministeriet eller andre administrative myndigheder.

Indsamlingsnævnet vil imidlertid som andre forvaltningsmyndigheder være omfattet af Folketingets Ombudsmands kompetence og domstolenes kompetence i henhold til grundlovens § 63.

Nævnet er dog administrativt underlagt Justitsministeriet, således at Justitsministeriet yder økonomistyrings- og personaleforvaltningsmæssig bistand til nævnet. Desuden har nævnet en finanslovsmæssig tilknytning til Justitsministeriet.

Der henvises i øvrigt til pkt. 4.11 i de almindelige bemærkninger til lovforslaget.

Den foreslåede bestemmelse i § 10, stk. 1, fastlægger nævnets kompetence og opgaver. Efter den foreslåede bestemmelse skal nævnet føre tilsyn med, at indsamlinger foretages i overensstemmelse med reglerne i denne lov.

Nævnet skal føre en offentlig tilgængelig fortegnelse over anmeldte indsamlinger, jf. § 3, stk. 1, og de organisationer, der er omfattet af § 4, stk. 1, samt godkendte indsamlinger, jf. § 5, stk. 2, og § 6, stk. 2. Formålet med den foreslåede bestemmelse er at sikre, at befolkningen til enhver tid kan få oplysning om de indsamlinger, som pågår i overensstemmelse med loven.

Nævnet skal endvidere modtage anmeldelser af påtænkte indsamlinger samt modtage og offentliggøre regnskaber for indsamlinger på nævnets hjemmeside. Nævnet vil som led heri skulle påse, at der bliver indsendt de krævede oplysninger, og at kravene i indsamlingsloven og indsamlingsbekendtgørelsen er opfyldt.

Efter forslaget til stk. 2 skal Indsamlingsnævnet desuden føre tilsyn med, om indsamlede midler er anvendt i overensstemmelse med det formål, der er angivet i anmeldelsen, og om formålet er lovligt. Hvis Indsamlingsnævnet får mistanke om, at midlerne fra en indsamling skal gå til et ulovligt formål, vil Indsamlingsnævnet skulle anmelde forholdet til politiet.

Den foreslåede bestemmelse i stk. 3 opregner de sager, som Indsamlingsnævnet vil skulle træffe afgørelse i. Indsamlingsnævnet vil således skulle træffe afgørelse i sager om 1) tilladelse til foretagelse af husindsamlinger efter § 5, stk. 2, og gadeindsamlinger efter § 6, stk. 2, 2) tilladelse til anvendelse af indsamlede midler til andre formål end angivet i anmeldelsen og 3) overtrædelse af god indsamlingsskik, jf. § 8. Indsamlingsnævnet vil endvidere kunne tage stilling til, om en hjælpeorganisations hvervning af medlemmer er sket i overensstemmelse med god indsamlingsskik, jf. § 1, stk. 2.

Som stk. 4 foreslås det, at Indsamlingsnævnet – foruden ved indgivelse af klage – også af egen drift skal kunne optage en sag til behandling. Indsamlingsnævnet vil med hjemmel i bestemmelsen f.eks. kunne gå ind i sager, hvor der opstår spørgsmål om, hvorvidt den pågældende indsamling er foretaget i overensstemmelse med god indsamlingsskik. Det kan f.eks. være i tilfælde, hvor der i pressen redegøres for relevante sager, men hvor der ikke er indgivet en formel klage til Indsamlingsnævnet.

Der henvises i øvrigt til pkt. 4.11 i de almindelige bemærkninger til lovforslaget.

Efter det foreslåede i § 11, stk. 1, har Indsamlingsnævnet ret til at afvise klager, selv om de almindelige betingelser for at indgive klage er opfyldt. Bestemmelsen foreslås anvendt primært som en »bagatelgrænse«, hvorefter grundløse eller uvæsentlige klager kan afvises. Afvisning kan også foretages i andre tilfælde, idet der ved afgørelsen om afvisning i almindelighed vil skulle tages hensyn til, om en nærmere undersøgelse vil stå i rimeligt forhold til undersøgelsens forventede resultat sammenholdt med ressourcer og den aktuelle sagsmængde hos Indsamlingsnævnet.

Det foreslås med stk. 2, at sagen skal kunne sluttes, uden at Indsamlingsnævnet forelægger klagen for den indklagede, hvis klagen ikke giver Indsamlingsnævnet anledning til kritik. Baggrunden for bestemmelsen er, at der ikke er grund til at høre den indklagede, hvis det er åbenlyst, at klagen ikke giver nævnet anledning til kritik.

Efter forslaget til stk. 3 kan Indsamlingsnævnet offentliggøre udtalelser af kritik samt pålægge en indsamler eller hjælpeorganisation at offentliggøre en sådan kritisk udtalelse. Indsamlingsnævnet kan i den forbindelse beslutte, om offentliggørelse af en kritisk udtalelse skal ske på en hjemmeside eller ved f.eks. udsendelse af en pressemeddelelse.

Der henvises i øvrigt til pkt. 4.11 i de almindelige bemærkninger til lovforslaget.

Bestemmelsen i lovforslagets § 12 giver hjemmel til, at Indsamlingsnævnet kan kræve, at en indsamler eller hjælpeorganisation afgiver yderligere oplysninger til belysning af en anmeldelse, afgørelse eller klage eller af, om et forhold giver anledning til en nærmere undersøgelse. Dette vil f.eks. kunne være aktuelt, hvis en anmeldelse eller en klage mv. giver Indsamlingsnævnet anledning til at undersøge et forhold nærmere, og nævnet er i tvivl om faktiske eller juridiske omstændigheder vedrørende indsamlingen eller indsamleren.

Der henvises i øvrigt til pkt. 4.11 i de almindelige bemærkninger til lovforslaget.

Efter den foreslåede bestemmelse i § 13, stk. 1, bistås nævnet af et sekretariat. Sekretariatet forventes bemyndiget til at varetage konkrete opgaver på vegne af Indsamlingsnævnet. Sekretariatet vil således skulle stå for den daglige drift, herunder bl.a. ved modtagelse og offentliggørelse af regnskaber samt drift af en hjemmeside med relevante oplysninger om konkrete indsamlinger.

Det foreslås med stk. 2, at justitsministeren efter forhandling med Indsamlingsnævnet fastsætter nævnets forretningsorden. Forretningsordenen vil bl.a. kunne indeholde regler om mødeindkaldelse, nævnets sagsbehandling og quorum-regler.

Der henvises i øvrigt til pkt. 4.11 i de almindelige bemærkninger til lovforslaget.

Efter de foreslåede bestemmelser i § 14 stk. 1, nr. 1-7, skal organisationer betale for anmeldelse af indsamlinger, for indgivelse af ansøgninger om landsdækkende hus- og gadeindsamlinger, for indgivelse af ansøgninger om regionale hus- og gadeindsamlinger, for indgivelse af ansøgninger om en enkeltstående husindsamling samt et årligt beløb, hvis organisationen er omfattet af lovforslagets § 4, stk. 1.

I stk. 2 er det fastsat, at ansøgninger, jf. stk. 1, nr. 3-7, afvises, hvis betingelsen i stk. 1 ikke er opfyldt. Det foreslås endvidere, at betalinger efter stk. 1, nr. 3-7, tilbagebetales, hvis ansøgningen ikke imødekommes.

Bestemmelsen i stk. 3 fastslår, at de beløb, der er angivet i stk. 1, reguleres årligt pr. 1. januar med 2,0 pct. tillagt tilpasningsprocenten for det pågældende finansår, jf. lov om en satsreguleringsprocent. De herefter fremkomne beløb afrundes til nærmeste med 100 delelige kronebeløb. Reguleringen sker på grundlag af de på reguleringstidspunktet gældende beløb før afrunding.

Bestemmelsen i stk. 4 fastslår, at Indsamlingsnævnet hvert år offentliggør de regulerede beløb, jf. stk. 3, for det kommende år på nævnets hjemmeside. Det forudsættes, at de regulerede beløb offentliggøres i god tid inden reguleringen træder i kraft.

Det foreslås med stk. 5, at justitsministeren bemyndiges til at fastsætte nærmere regler om betaling af de beløb, der følger af stk. 1, nr. 1-7, og om tilbagebetaling af de omhandlede beløb efter stk. 2, hvis ansøgningen ikke imødekommes.

Der forventes i medfør af den foreslåede bemyndigelse fastsat nærmere regler om tidspunktet for samt måden hvorpå de beløb, der følger af stk. 1, nr. 1-7, skal indbetales til Indsamlingsnævnet. Der forventes endvidere fastsat nærmere regler om tidspunktet samt måden hvorpå de beløb, der følger af stk. 1, nr. 3-7, tilbagebetales.

Der henvises i øvrigt til pkt. 4.11 og 4.12 i de almindelige bemærkninger til lovforslaget.

Det foreslås med § 15, stk. 1, at justitsministeren bemyndiges til at fastsætte nærmere regler om fremgangsmåden ved indsamlinger og om den kontrol, som skal udøves med anvendelsen af de indsamlede midler, samt regler om, hvordan anmeldelse og indsendelse af regnskab skal ske.

Der forventes i medfør af den foreslåede bemyndigelse i en bekendtgørelse fastsat nærmere regler om bl.a. kravene til indsamlinger, herunder således at de krav, der stilles til en indsamling vil afhænge af, hvilken type af indsamling, der er tale om. Der forventes i den forbindelse fastsat lempeligere krav, herunder regnskabskrav, til indsamlinger, som foretages af organisationer, som er godkendt af skatteministeren og omfattet af loven efter den foreslåede § 4, stk. 1.

Der vil i medfør af den foreslåede bestemmelse endvidere kunne fastsættes regler om, hvem der kan forestå en indsamling, herunder om, at en indsamling skal forestås af en juridisk person med et CVR-nummer eller mindst tre fysiske personer i forening. Der skal angives mindst én her i landet boende myndig person, som skal være medansvarlig for de forpligtelser, der påhviler arrangørerne.

Det foreslås endvidere, at der kan fastsættes regler om krav til regnskab og revision. Der vil i den forbindelse kunne fastsættes regler om bl.a., at de ansvarlige for indsamlingen i tilknytning til underskriften af regnskabet skal erklære, at indsamlingen er foretaget i overensstemmelse med denne lov, herunder at det tydeligt skal fremgå af revisors påtegning, hvis regnskabet ikke indeholder en sådan erklæring. Endvidere forventes der som hidtil fastsat krav om, at revisor skal afgive erklæring i forhold til dokumentation for overskuddets anvendelse svarende til den gældende indsamlingsbekendtgørelses § 5.

I medfør af den foreslåede bestemmelse bemyndiges justitsministeren endvidere til at fastsætte nærmere regler om indhold og dokumentation i forbindelse med ansøgninger efter §§ 5 og 6.

Der vil i den forbindelse kunne fastsættes krav til bl.a. ansøgningens indhold og dokumentation herfor. Desuden vil der kunne fastsættes regler om husindsamlinger i geografisk afgrænsede områder samt om de særlige tilfælde, hvor der kan meddeles tilladelse til gadeindsamlinger efter lovforslagets § 6, stk. 2.

Herudover forventes der fastsat regler om kravene til indsamlingsanmeldelser, bagatelgrænser, årsregnskaber og årsberetning, offentliggørelse mv.

Efter stk. 2 kan justitsministeren fastsætte, at Indsamlingsnævnet med henblik på offentliggørelse skal afgive en årlig redegørelse om sin virksomhed til justitsministeren.

Der henvises i øvrigt til pkt. 4.5.1.2-4.5.1.8 og pkt. 4.11 i de almindelige bemærkninger til lovforslaget.

Efter den foreslåede bestemmelse i § 16, stk. 1, vil overtrædelse af en række af indsamlingslovens bestemmelser kunne straffes med bøde, medmindre højere straf er forskyldt efter den øvrige lovgivning. Det drejer sig om overtrædelse af forbuddet mod hus- og gadeindsamling til støtte for politiske partier (§ 2, stk. 2), manglende anmeldelse af en indsamling inden den iværksættes (§ 3, stk. 1), forbuddet mod husindsamling (§ 5, stk. 1), forbuddet mod gadeindsamling (§ 6, stk. 1) og forbuddet mod indsamling ved anvendelse af kædebreve (§ 7).

Den foreslåede bestemmelse i stk. 2 gør det muligt at fastsætte straf af bøde for overtrædelse af bestemmelser i forskrifter, der udfærdiges i medfør af § 15. Det forudsættes, at der i en bekendtgørelse fastsættes nærmere regler om bl.a. kravene til indsamlinger. Bestemmelsen gør det således muligt at sanktionere manglende overholdelse af disse krav med bødestraffe.

Efter det foreslåede stk. 3 vil der kunne pålægges selskaber m.v. (juridiske personer) strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel. Begrundelsen for den foreslåede bestemmelse er, at der ofte vil være tale om at indsamlinger foranstaltes af juridiske personer (foreninger og organisationer).

Bestemmelsen indebærer, at der også i forskrifter, som udstedes i medfør af loven, vil kunne fastsættes regler om, at der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske personer) strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel.

Bestemmelsen vedrører lovens ikrafttræden. Det foreslås med § 17, stk. 1, at loven træder i kraft den 1. juni 2014.

Det foreslås med stk. 2, at §§ 1-8, 10-12, 14 og 16 først træder i kraft den 1. juli 2014. Formålet hermed er, at Indsamlingsnævnet kan oprettes, og at der kan etableres et sekretariat, inden lovens øvrige bestemmelser træder i kraft. Endvidere kan nævnets forretningsorden, der bl.a. skal fastsættes efter forhandling med nævnet, og de øvrige administrative forskrifter fastsættes inden loven træder i kraft.

I stk. 3 er det fastsat, at den gældende indsamlingslov ophæves den 1. juli 2014.

Det bemærkes, at indsamlinger, der inden den 1. juli 2014 allerede er anmeldt (til politiet), ikke skal efteranmeldes til Indsamlingsnævnet. De øvrige bestemmelser i denne lov finder anvendelse, og når indsamlingen er afsluttet, skal der således indsendes regnskab herfor til Indsamlingsnævnet, jf. lovforslagets § 3, stk. 2. Nævnet offentliggør herefter regnskabet på nævnets hjemmeside, jf. lovforslagets § 10, stk.1.

Bestemmelsen i stk. 4 fastslår, at de foreninger mv., som hidtil har afholdt offentlig hus- og gadeindsamling i henhold til § 7, stk. 3 og 4, i lov om offentlige indsamlinger og pyramidespil, omfattes af en særlig overgangsordning. Det foreslås således, at såfremt adgangen til at foretage hus- og gadeindsamling i forhold til de pågældende foreninger mv. ønskes opretholdt, skal der ske anmeldelse heraf til Indsamlingsnævnet senest den 1. januar 2015. Herefter vil foreningen frem til 1. juli 2017 kunne foretage indsamlinger til samme formål og i samme form og udstrækning, hvortil tilladelse senest har været givet.

Det bemærkes, at en overgangsordning på 3 år efter Justitsministeriets vurdering vil være passende af hensyn til de organisationer, som efter § 7, stk. 3 og 4, i den gældende indsamlingslov hidtil har haft mulighed for at foretage hus- og gadeindsamlinger. Justitsministeriets forventning om, at den foreslåede nye ordning vil udmønte sig i ca. 10 årlige husindsamlinger, kan således formentlig først forventes realiseret efter udløbet af den foreslåede overgangsordning i § 17, stk. 4.

De foreninger, som måtte vælge at benytte sig af overgangsordningen i stk. 4, vil ikke samtidig kunne meddeles tilladelse til husindsamling efter lovforslaget til § 5, stk. 2.

Det bemærkes, at indsamlinger efter det foreslåede stk. 4 alene skal anmeldes til Indsamlingsnævnet med henblik på, at nævnet herved får et overblik over, hvor mange organisationer mv. der foretager indsamlinger. Indsamlingsnævnet skal således ikke meddele tilladelse til disse indsamlinger. Det bemærkes dog, at såfremt anmeldelse i overensstemmelse med stk. 4, ikke foretages, vil retten til at foretage indsamlinger til samme formål og i samme form og udstrækning, hvortil tilladelse senest har været givet, falde bort.

Der henvises i øvrigt til pkt. 4.6.2 i de almindelige bemærkninger.

Den foreslåede bestemmelse vedrører lovens territoriale gyldighed.

Det foreslås, at loven ikke gælder for Færøerne og Grønland, men at den ved kongelig anordning kan sættes helt eller delvist i kraft for Grønland med de ændringer, som de grønlandske forhold tilsiger.

Sagsområdet vedrørende indsamling er overtaget af Færøerne som særanliggende. Loven skal derfor ikke gælde eller kunne sættes i kraft for Færøerne.