Hjemrejseloven § 8a

Det fremgår af udlændingelovens § 43 a, stk. 1, at der til en udlænding, der opholder sig her i landet, og hvis ansøgning om opholdstilladelse efter § 7 er taget under behandling, hvis udlændingen ikke selv har midler hertil, kan ydes hjælp til rejse til et tredjeland, hvor udlændingen efter indrejsen i Danmark og inden udløbet af en fastsat udrejsefrist har opnået indrejse- og opholdstilladelse, hvis udlændingen har fået afslag på eller frafalder en ansøgning om opholdstilladelse her i landet.

Det fremgår videre af udlændingelovens § 43 a, stk. 2, at der til en udlænding, der opholder sig her i landet, og som er registreret som asylansøger efter udlændingelovens § 48 e, stk. 2, og som er meddelt afslag på opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7 (asyl) af Udlændingestyrelsen eller Flygtningenævnet, kan ydes hjælp til tilbagevenden til hjemlandet eller det tidligere opholdsland, hvis udlændingen medvirker til at udrejse uden ugrundet ophold.

Det fremgår endvidere af udlændingelovens § 43 a, stk. 3, at der ikke kan ydes hjælp efter stk. 1 og 2, til udlændinge, der har opholdstilladelse her i landet, udlændinge, der er statsborgere i et af de nordiske lande, udlændinge, der er statsborgere i et land, der er tilsluttet Den Europæiske Union, og udlændinge, der er omfattet af aftalen om Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde.

Det fremgår af udlændingelovens § 43 a, stk. 4, at der endvidere ikke kan ydes hjælp efter stk. 2, til udlændinge, som er meddelt afslag på en ansøgning om opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7 (asyl) af Udlændingestyrelsen i medfør af udlændingelovens § 53 b, stk. 1 (åbenbart-grundløs proceduren), og udlændinge, der er omfattet af udlændingelovens § 10 (udelukkelse fra at blive meddelt opholdstilladelse).

Af udlændingelovens § 43 a, stk. 5, fremgår det, at hjælpen efter stk. 1 omfatter udgifter til billet til fly, tog m.v., nødvendige udgifter til transport af personlige ejendele, højst 5.000 kr. pr. familie til transport af udstyr, der er nødvendigt for den pågældendes eller familiens erhverv i det pågældende tredjeland, og andre udgifter forbundet med rejsen.

Det fremgår herudover af udlændingelovens § 43 a, stk. 6, at hjælpen efter stk. 2 udgør 3.000 kr. pr. person over 18 år og 1.500 kr. pr. person under 18 år.

Det fremgår videre af udlændingelovens § 43 a, stk. 7, at en udlænding kun kan modtage hjælp efter stk. 1 og stk. 2 én gang.

Af udlændingelovens § 43 a, stk. 8, fremgår det, at udlændinge, der har fået endeligt afslag på opholdstilladelse i medfør af § 7, og for hvem der er fastsat en udrejsefrist i henhold til § 33, stk. 2, tilbydes uvildig rådgivning om mulighederne for hjemrejse, herunder om mulighederne for støtte efter stk. 2 til genetablering i det land, hvortil udlændingen udrejser. Udlændinge- og integrationsministeren kan træffe bestemmelse om, at den uvildige rådgivning skal varetages af en eller flere private organisationer.

Det fremgår endelig af udlændingelovens § 43 a, stk. 9, at det i stk. 5, nr. 3, angivne beløb er fastsat i 1995-niveau og reguleres fra og med 1996 én gang årligt den 1. januar efter satsreguleringsprocenten, jf. lov om satsreguleringsprocent. Det i stk. 6 angivne beløb er fastsat i 2003-niveau og reguleres fra og med 2004 én gang årligt den 1. januar efter satsreguleringsprocenten, jf. lov om en satsreguleringsprocent.

Som følge af ressortoverførelsen ved kongelig resolution af 10. september 2019 i bekendtgørelse nr. 946 af 12. september 2019 om ændring i forretningernes fordeling mellem ministrene har Hjemrejsestyrelsen siden den 1. august 2020 truffet afgørelser om hjælp efter udlændingelovens § 43 a, stk. 1 og 2. Som følge af ressortoverførelsen har Hjemrejsestyrelsen derudover siden august 2020 varetaget opgaven med at yde hjemrejserådgivning til udlændinge uden lovligt ophold her i landet.

Det følger af udlændingelovens § 43 b, at udlændinge- og integrationsministeren kan bestemme, at der kan ydes økonomisk støtte til frivillig tilbagevenden til hjemlandet til grupper af udlændinge, der opholder sig her i landet, og som har indgivet ansøgning om opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7 og ikke har opholdstilladelse her i landet, når særlige repatrieringshensyn taler derfor.

Med finanslovens § 06.32.10.13. (de fleksible udsendelsesmidler) og § 14.11.03. (understøttelse af udsendelse, er der hjemmel til etablering og finansiering af modtage- og reintegrationsprogrammer. De fleksible udsendelsesmidler er bevilget i Udenrigsministeriet. Der er efterfølgende indgået aftale mellem Udenrigsministeriet og Udlændinge- og Integrationsministeriet om anvendelse af midler fra bevillingen til brug for modtage- og reintegrationsprogrammer.

Det følger af repatrieringslovens § 7, stk. 1, at kommunalbestyrelsen yder efter ansøgning hjælp til repatriering til en person, der er omfattet af § 3, stk. 1 eller 7. Der kan kun udbetales hjælp til repatriering, hvis personen ikke har midler hertil, jf. stk. 9, og ønsker at vende tilbage til hjemlandet eller det tidligere opholdsland med henblik på at tage varig bopæl.

Det følger videre af repatrieringslovens § 3, stk. 5, at visse udlændinge med opholdstilladelse på asylområdet og disses familiemedlemmer, hvis opholdstilladelse er nægtet forlænget eller inddraget, jf. udlændingelovens § 11, stk. 2 og § 19, stk. 1, anses for at være omfattet af repatrieringsloven indtil udløbet af den udrejsefrist, der er fastsat i forbindelse med afgørelsen om nægtelse af forlængelse eller inddragelse af opholdstilladelsen.

Det fremgår af repatrieringslovens § 7, stk. 2, nr. 1-10, at hjælp til repatriering omfatter: 1) udgifter til rejsen fra Danmark til hjemlandet eller det tidligere opholdsland, 2) udgifter til transport af personlige ejendele eller hjælp til udgifter til køb af personligt bohave, 3) udgifter til transport af udstyr, der er nødvendigt for personens eller dennes families erhverv i hjemlandet eller det tidligere opholdsland, 4) hjælp til etablering i hjemlandet eller det tidligere opholdsland, 5) udgifter til køb af erhvervsudstyr, der vil være egnet til at fremme personens beskæftigelsesmuligheder og udgifter til transport af sådant udstyr, 6) udgifter til sygeforsikring i hjemlandet eller det tidligere opholdsland til personer, der er fyldt 18 år, hvis der ikke på anden måde er etableret en sådan forsikring, i op til 4 år, 7) udgifter til medbragt lægeordineret medicin til højst 1 års forbrug, 8) udgifter til medbragte nødvendige personlige hjælpemidler til højst 1 års forbrug eller til andre hjælpemidler, samt hjælp til nødvendig vaccination i Danmark, 9) udgifter til skolegang til skolesøgende børn, der på tidspunktet for repatriering er fyldt 5 år, i op til 4 år, dog højst indtil det fyldte 16. år, og 10) udgifter til anskaffelse af nationalitetspas m.v.

Satserne fastsættes administrativt og reguleres årligt.

Det følger af repatrieringslovens § 10, stk. 1, at kommunalbestyrelsen efter ansøgning kan yde en løbende, månedlig reintegrationsbistand i 5 år til en person omfattet af repatrieringsloven, hvis personen 1) ikke har midler til at dække behovet for reintegrationsbistand, 2) ønsker at vende tilbage til hjemlandet eller det tidligere opholdsland med henblik på at tage varig bopæl, 3) har haft opholdstilladelse i Danmark i 5 år og 4) på tidspunktet for repatrieringen er fyldt 55 år, opfylder betingelserne for at modtage førtidspension eller er fyldt 50 år og på grund af sin helbredstilstand eller lignende forhold må antages ikke at kunne skaffe sig et forsørgelsesgrundlag i hjemlandet eller det tidligere opholdsland. I stedet for en løbende, månedlig reintegrationsbistand i 5 år, kan personen anmode om at modtage en løbende, månedlig livslang reintegrationsbistand, som udgør 80 pct. af reintegrationsbistanden, jf. repatrieringslovens § 10, stk. 2.

Satserne fastsættes administrativt i forhold til leveomkostningerne i de enkelte lande.

Det foreslås, at der som § 8, stk. 1, indsættes en bestemmelse, hvorefter der kan gives hjemrejsestøtte til en udlænding, der, jf. § 3, stk. 3, medvirker til sin udrejse, jf. dog det foreslåede stk. 3 og 4. Medvirker en udlænding, jf. § 3, stk. 3, kan der kun gives reduceret hjemrejsestøtte.

Baggrunden for forslaget er, at der skabes fokus på at fremme frivillig udrejse for udlændinge, der ikke har ret til at opholde sig her i landet. Tilsagn om støtte ved udrejsen kan i den forbindelse være et effektivt motivationsfremmende værktøj i forhold til udlændingens beslutning om at medvirke til sin udrejse. Formålet med forslaget er endvidere at samle eksisterende støtteordninger i én samlet regulering af hjemrejsestøtte, som vil kunne bestå af forskellige elementer, alt efter hvilken situation den pågældende udlænding er i.

Forslaget indebærer, at den endelige fastsættelse af hjemrejsestøtte for den omfattede personkreds, jf. det foreslåede stk. 2, nr. 1-3, således vil skulle afhænge af, om udlændingen medvirker til sin udrejse, dvs. at udlændingen medvirker fra den endelige afgørelse, der pålægger udlændingen at udrejse af landet, og frem til den faktiske udrejse. En udlænding, der medvirker til sin udrejse, vil således kunne modtage den fulde hjemrejsestøtte, hvorimod en udlænding, der medvirker til udrejsen efter i en periode ikke at have medvirket hertil, vil skulle have reduceret sit støttebeløb. En udlænding, der ikke medvirker til sin udrejse, og som derfor udsendes tvangsmæssigt, vil være afskåret fra at modtage hjemrejsestøtte.

For så vidt angår personkredsen i det foreslåede stk. 2, nr. 2 og 3, vil der forelægge medvirken til udrejsen, hvis udlændingen ansøger om hjemrejsestøtte inden udløbet af den fastsatte udrejsefrist. Ansøger den pågældende om hjemrejsestøtte efter udløbet af udrejsefristens udløb, vil udlændingen således ikke have ret til at modtage hjemrejsestøtte. Udlændingen vil heller ikke kunne modtage en reduceret hjemrejsestøtte, hvis ansøgningen herom sker efter udløbet af udrejsefristen.

Hjemrejsestyrelsens afgørelse om, hvorvidt udlændingen medvirker til sin udrejse, vil således være afgørende for den endelige fastsættelse af hjemrejsestøtten. Der henvises til lovforslagets § 3.

For afviste asylansøgere, der er omfattet af personkredsen i det foreslåede stk. 2, nr. 1, vil den primære del af hjemrejsestøtten som udgangspunkt bestå af in-kind støtte i form af et modtage- eller reintegrationsprogram og vil som udgangspunkt, som i dag, indeholde støtte op til en maksimal værdi af 20.000 kr. per person. Der vil dog være mulighed for at tildele ekstra tilskud, såfremt udlændingen er særligt sårbar. Såfremt der i der i den pågældende udlændings hjemland ikke er muligt at indgå en aftale med en serviceudbyder om etablering af et modtage- eller reintegrationsprogram, vil hjemrejsestøtten som alternativ kunne ydes i form af et kontantbeløb af samme maksimale værdi på 20.000 kr. per person. Processen for og administration af ordningen vil skulle svare til den aktuelle ordning om modtage- og reintegrationsprogrammer, der administreres af Hjemrejsestyrelsen. Hjemrejsestyrelsen vil således skulle træffe afgørelse om tilsagn om hjemrejsestøtte, herunder om udlændingen er omfattet af et modtage- eller reintegrationsprogram, forud for udlændingens udrejse, og ordningen vil skulle administreres efter bekendtgørelsen om hjemrejsestøtte, jf. den foreslåede bestemmelse i stk. 6.

Hjemrejsestøtten kan endvidere omfatte dækning af udgifter forbundet med udlændingens frivillige hjemrejse.

Forslaget indebærer endvidere, at udlændinge, der er omfattet af personkredsen i det foreslåede stk. 2, nr. 2 og 3, der har fået deres opholdstilladelse inddraget eller nægtet forlænget, ligeledes kan ydes hjemrejsestøtte. De pågældende vil kunne meddeles hjemrejsestøtte bestående af hjælp til dækning af de udgifter, der i dag følger af repatrieringsloven. Ordningen vil skulle administreres efter bekendtgørelsen om hjemrejsestøtte, jf. den foreslåede bestemmelse i stk. 6.

Hjemrejsestyrelsens fastsættelse af hjemrejsestøtten for den enkelte udlænding vil efter forslaget ikke kunne påklages.

Med det foreslåede ændres der ikke på, at personkredsen i det foreslåede stk. 2, nr. 2 og 3, der har fået deres opholdstilladelse inddraget eller nægtet forlænget, har adgang til individuel rådgivning, som de i dag har adgang til efter repatrieringsloven. Dette skyldes, at størstedelen af gruppen må antages at have haft et længerevarende ophold i Danmark og derfor kan have et særligt behov for individuel rådgivning om hjemrejsestøtte.

Det foreslås, at der som § 8, stk. 2, indsættes en bestemmelse, hvorefter hjemrejsestøtte efter det foreslåede stk. 1 kan ydes til visse udlændinge.

Formålet med forslaget er at forenkle og samle gældende ordninger i én samlet regulering af hjemrejsestøtte, som viderefører elementer fra de eksisterende ordninger.

Med det foreslåede tydeliggøres det, hvilke udlændinge, der kan gives hjemrejsestøtte til, samt hvilke betingelser, der skal være opfyldt i den forbindelse. Ansøgninger om hjemrejsestøtte til udlændinge, der ikke har ret til at opholde sig her i landet, vil fremover således skulle behandles efter hjemrejseloven og af Hjemrejsestyrelsen.

Der foreslås i § 8, stk. 2, nr. 1, indsat en bestemmelse, hvorefter der kan ydes hjemrejsestøtte til en udlænding, der opholder sig her i landet, og som er registreret som asylansøger efter udlændingelovens § 48 e, stk. 2, og er meddelt afslag på opholdstilladelse efter § 7 af Udlændingestyrelsen eller Flygtningenævnet, eller har frafaldet sin ansøgning om opholdstilladelse efter § 7.

Formålet med forslaget til nr. 1, er at forenkle og samle gældende ordninger i én samlet regulering af hjemrejsestøtte, som viderefører elementer fra de eksisterende ordninger. Forslaget indebærer, at der kan ydes hjemrejsestøtte til en udlænding fra et tredjeland, som er meddelt afslag på asyl eller har frafaldet en ansøgning om asyl her i landet.

Der foreslås i § 8, stk. 2, nr. 2, indsat en bestemmelse, hvorefter der kan ydes hjemrejsestøtte til en udlænding, der opholder sig her i landet, der har indgivet en ansøgning om opholdstilladelse efter udlændingelovens §§ 7 og 9 e, og som har fået sin opholdstilladelse efter udlændingelovens §§ 7, 8, 9 b eller 9 c, inddraget eller nægtet forlænget efter udlændingelovens § 19, stk. 1.

Der foreslås endvidere i § 8, stk. 2, nr. 3, indsat en bestemmelse, hvorefter der kan ydes hjemrejsestøtte til en udlænding, hvis opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9 eller 9 c, stk. 1, som følge af en familiemæssig tilknytning til en person omfattet af nr. 2, er inddraget eller nægtet forlænget efter udlændingelovens § 19, stk. 1.

Formålet med forslaget til nr. 2 og 3, er at samle alle regler om og administration af hjemrejsestøtte til udlændinge, der ikke (længere) har lovligt ophold her i landet. Forslaget til nr. 2 og 3, skal ses i sammenhæng med det samtidigt foreslåede om at ophæve repatrieringslovens § 3, stk. 5. Der henvises herom til bemærkningerne til § 26, nr. 1, samt til bemærkningerne i afsnit 3.7.

Forslaget indebærer, at en udlænding, der opholder sig her i landet, og som har fået sin opholdstilladelse efter udlændingelovens §§ 7, 8, 9 b eller 9 c, hvor denne var meddelt efter en ansøgning om opholdstilladelse efter udlændingelovens §§ 7 eller 9 e, inddraget eller nægtet forlænget efter udlændingelovens § 19, stk. 1, vil kunne meddeles hjemrejsestøtte bestående af hjælp til dækning af de udgifter, der i dag følger af repatrieringsloven. Forslaget indebærer endvidere, at en udlænding, hvis opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9 eller 9 c, stk. 1, som følge af en familiemæssig tilknytning til en person omfattet af nr. 2, er inddraget eller nægtet forlænget efter udlændingelovens § 19, stk. 1, også vil kunne meddeles samme hjemrejsestøtte. Det bemærkes, at en udlænding, der er omfattet af personkredsen i nr. 2 eller 3, og som har fået sin opholdstilladelse inddraget i medfør af udlændingelovens § 19 a, stk. 1, også vil kunne meddeles samme hjemrejsestøtte.

En udlænding omfattet af personkredsen i det foreslåede nr. 2 eller 3, vil kunne søge om at modtage hjemrejsestøtte, når afgørelsen, hvormed den pågældendes opholdstilladelse inddrages eller nægtes forlænget, er endelig. En ansøgning om hjemrejsestøtte fra den pågældende personkreds skal være indgivet inden udløbet af den fastsatte udrejsefrist. Ordningen vil skulle administreres efter bekendtgørelsen om hjemrejsestøtte, jf. den foreslåede bestemmelse i stk. 6. Der henvises desuden det ovenfor anførte til stk. 1.

Med den foreslåede ændring vil en ansøgning om støtte ved frivillig udrejse for en udlænding, der er omfattet af personkredsen i stk. 2, nr. 2 eller 3, blive behandlet af Hjemrejsestyrelsen, og ikke kommunerne, som hidtil.

Der foreslås i § 8, stk. 3, indsat en bestemmelse, hvorefter der ikke kan gives hjemrejsestøtte efter stk. 1 til udlændinge, der har opholdstilladelse her i landet, udlændinge, der er statsborgere i et af de nordiske lande, udlændinge, der er statsborgere i et land, der er tilsluttet den Europæiske Union, udlændinge, der er omfattet af aftalen om Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde og udlændinge, der er visumfrie i kraft af deres statsborgerskab.

Formålet med det foreslåede er at udelukke visse udlændinge fra at modtage hjemrejsestøtte. Baggrunden herfor er blandt andet at sikre, at der ikke med ordningen vil blive skabt forøget incitament til at indrejse til Danmark med henblik på at søge asyl for udlændinge for hvem, der en forhåndsformodning for, at ansøgningen kan afslås som åbenbart grundløs. De udlændinge, der fremgår af bestemmelsen, får som udgangspunkt deres asylansøgninger behandlet efter den såkaldte åbenbart grundløs-haster procedure (ÅGH). En asylansøgning kan behandles efter ÅGH-proceduren, hvis der allerede på grundlag af ansøgerens nationalitet er en forhåndsformodning for, at ansøgeren ikke opfylder betingelserne for at opnå asyl eller beskyttelsesstatus i Danmark. Denne procedure har været anvendt siden efteråret 1994 som led i en administrativ opstramning af asylsagsbehandlingen med henblik på at nedbringe antallet af udlændinge, som uden asylrelateret grund indrejser i Danmark og ansøger om asyl. De pågældende vil ved en tilbagevenden til deres hjemland som udgangspunkt have adgang til relevante støttetilbud, og vil derfor ikke have adgang til hjemrejsestøtte efter stk. 1.

Forslaget indebærer, at der ikke kan gives hjemrejsestøtte efter stk. 1, til udlændinge, der er statsborgere i et land, der er tilsluttet den Europæiske Union, udlændinge, der er omfattet af aftalen om Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde, udlændinge, der er visumfrie i kraft af deres statsborgerskab og udlændinge, der er statsborgere i et land, hvorfra indrejse med biometriske pas kan ske.

Der foreslås i § 8, stk. 4, indsat en bestemmelse, hvorefter der endvidere ikke kan gives hjemrejsestøtte efter stk. 1 til udlændinge, udlændinge, der af Udlændingestyrelsen, er meddelt afslag på en ansøgning om opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, i medfør af udlændingelovens § 53 b, stk. 1, udlændinge, hvis ansøgning om opholdstilladelse er afvist efter udlændingelovens § 29 b, fordi udlændingen allerede har opnået beskyttelse i et andet land omfattet af udlændingelovens § 29 a, stk. 1, udlændinge, der er udvist efter udlændingelovens § 25, udlændinge, der er udelukket efter udlændingelovens § 10, stk. 1, nr. 1 og 2, udlændinge, der er dømt efter straffelovens kapitel 12 og 13, og udlændinge, hvis opholdstilladelse eller opholdsret er bortfaldet efter udlændingelovens § 21 b, stk. 1.

Formålet med bestemmelsen er blandt andet at sikre, at der ikke med ordningen vil blive skabt forøget incitament til at indrejse til Danmark med henblik på at søge asyl for udlændinge for hvem, der en forhåndsformodning for, at ansøgningen kan afslås som åbenbart grundløs. Formålet er endvidere at udelukke udlændinge, der har begået en række alvorlige lovovertrædelser som f.eks. forbrydelser mod statens sikkerhed, terrorisme mv, fra at modtage hjemrejsestøtte af hensyn til retsfølelsen.

Med forslaget vil de i bestemmelsen oplistede udlændinge således være udelukket fra at modtage hjemrejsestøtte efter stk. 1.

Der foreslås i § 8, stk. 5, indsat en bestemmelse, hvorefter en udlænding, som er meddelt afslag på opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, og som inden 14 dage fra tidspunktet for Udlændingestyrelsens afgørelse, meddeler, at vedkommende ikke ønsker afgørelsen behandlet af Flygtningenævnet, jf. udlændingelovens § 53 a, stk. 2, 4. pkt., kan ydes en supplerende kontant hjemrejsestøtte.

Formålet med det foreslåede er at motivere asylansøgere, der har modtaget et afslag på asyl af Udlændingestyrelsen, til aktivt og reelt at tage stilling til sine videre muligheder for at få opholdstilladelse her i landet. Dette skal ses i lyset af, at der for en række nationaliteter er en høj stadfæstelsesprocent i forbindelse med anden instans behandlingen af asylsagen. Beløbet skal endvidere motivere udlændingen til efterfølgende at medvirke til sin udrejse.

Det supplerende kontantbeløb vil skulle fastsættes ud fra, hvornår udlændingen meddeler, at den pågældende ikke ønsker afgørelsen behandlet i Flygtningenævnet.

Meddeler den pågældende dette inden for 14 dage efter Udlændingestyrelsens afslag på opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7 (asyl), vil udlændingen således i tillæg til hjemrejsestøtten kunne modtage et højere supplerende kontantbeløb ved sin efterfølgende frivillige udrejse, end hvis asylansøgeren først frafalder efterfølgende. Det højere kontantbeløb vil udgøre 20.000 kr., mens beløbet vil blive halveret hvis udlændingen først efter de 14 dage meddeler, at den pågældende ikke ønsker sin afgørelse behandlet i Flygtningenævnet.

Udlændingen vil frem til tidspunktet for udrejsen kunne fortryde sit frafald af klagen til Flygtningenævnet. I det tilfælde vil tilsagnet om et supplerende kontantbeløb skulle bortfalde.

Vælger udlændingen på ny at frafalde sin klage, vil udlændingen kunne gives tilsagn om at modtage et lavere supplerende kontantbeløb for sit frafald af klagen.

Tilsagn om supplerende kontantbeløb vil skulle bortfalde, såfremt udlændingen ikke medvirker til sin udrejse og dermed udsendes tvangsmæssigt. Genoptager udlændingen sin medvirken til udrejsen, vil det supplerende kontantbeløb ligeledes skulle anses for bortfaldet.

Der foreslås i § 8, stk. 6, indsat en bestemmelse, hvorefter udlændinge- og integrationsministeren kan fastsætte nærmere regler om hjemrejsestøtte, herunder om den omfattede personkreds, betingelser for opnåelse af hjemrejsestøtte, hjemrejsestøttens form, støttebeløb mv.

Efter den foreslåede bestemmelse kan udlændinge- og integrationsministeren fastsætte nærmere regler om hjemrejsestøtte, herunder om betingelser for opnåelse af hjemrejsestøtte, hjemrejsestøttens form, støttebeløb mv.

Vedrørende hjemrejsestøttens betingelser, form og støttebeløb, er det hensigten at fastsætte nærmere regler, der bl.a. vil omfatte størrelsen på in kind eller kontant støtte til afviste asylansøgere m.fl., og de nærmere udgiftstyper og støttebeløb for hjemrejsestøtte til personer, hvis opholdstilladelse på asylområdet er inddraget eller nægtet forlænget og deres familiemedlemmer, hvis opholdstilladelse som konsekvens heraf ligeledes er inddraget eller nægtet forlænget, for derved at sikre, at ordningen administreres tilsvarende efter de gældende regler i repatrieringsloven. Det er herudover hensigten at fastsætte nærmere regler om betingelser for opnåelse af hjemrejsestøtte, herunder om ansøgningsfrist mv.

Der vil på den baggrund være mulighed for, at der med den fornødne hurtighed administrativt kan foretages ændringer i ordningen, såfremt der viser sig et konkret behov herfor.

Det er endvidere hensigten at fastsætte nærmere regler om hjemrejsestøttens form og støttebeløb generelt, for på den måde at kunne sikre fleksibilitet i den støtte, der kan ydes, således at den kan tilpasses udlændingens individuelle forhold og behov.

Der henvises i øvrigt til afsnit 3.7 i lovforslagets almindelige bemærkninger.