Hjemrejseloven § 4

Det følger af § 3 i lov om Digital Post fra offentlige afsendere, at fysiske personer, der er 15 år eller derover, og som har bopæl eller fast ophold i Danmark, skal tilsluttes Digital Post, medmindre personen fritages for obligatorisk tilslutning.

Udlændinge, der har bopæl eller fast ophold i Danmark, skal derfor som udgangspunkt være tilmeldt Digital Post. Dette omfatter også udlændinge, som f.eks. har en asylrelateret opholdstilladelse eller opholdstilladelse som studerende. Myndighederne anvender over for disse personer Digital Post til at kommunikere afgørelser, breve, tilsigelser m.v.

For udlændinge, der ikke har ret til at opholde sig her i landet, eller alene har processuelt ophold i Danmark, finder lov om Digital Post fra offentlige afsendere ikke anvendelse.

Der er i dag ingen regler om digital kommunikation for disse udlændinge.

I dag foregår kommunikationen med udlændingene ved, at Hjemrejsestyrelsen sender en elektronisk meddelelse eller almindelig papirpost til udlændingens indkvarteringssted, hvorefter udlændingen henter sin post på indkvarteringsstedet. Derudover kan Hjemrejsestyrelsen forsøge at træffe udlændingen på det center, hvor den pågældende er indkvarteret eller på et andet oplyst opholdssted.

I forslagets stk. 1, 1. pkt., foreslås det, at en udlænding over 18 år, som er meddelt en afgørelse omfattet af udlændingelovens § 33, stk. 1, indtil udlændingen meddeles opholdstilladelse eller udrejser, skal være tilsluttet en af Hjemrejsestyrelsen anvist digital kommunikationsløsning, medmindre udlændingen kan fritages herfor efter stk. 5, nr. 2.

Af udlændingelovens § 33, stk. 1, 1. pkt., fremgår, at en afgørelse eller beslutning, hvorved det meddeles en udlænding, at vedkommende i medfør af regler i kapitel 1 og 3-5 a ikke har ret til at opholde sig i landet, skal indeholde en frist for udrejse.

Bestemmelsen i § 4, stk. 1, vil således omfatte udlændinge, der er over 18 år, som opholder sig i Danmark, og som meddeles en afgørelse, hvor de pålægges at udrejse af landet og samtidig får fastsat en udrejsefrist.

Dette vil bl.a. omfatte situationer, hvor der fastsættes en udrejsefrist for udlændinge, der meddeles afslag på en ansøgning om opholdstilladelse eller en ansøgning om forlængelse af opholdstilladelse, beslutning om inddragelse af opholdstilladelse, afslag på en ansøgning om udstedelse af registreringsbevis eller opholdskort, beslutning om inddragelse af registreringsbevis eller opholdskort, samt udvisning efter udlændingelovens §§ 22-24 (kriminalitet) eller § 25 (fare for statens sikkerhed), § 25 a (visse former for kriminalitet) eller § 25 b (ulovligt ophold), og beslutning om udsendelse efter § 27 b.

Hvis udlændingen er meddelt en afgørelse omfattet af udlændingelovens § 33, stk. 1, 1. pkt., men efterfølgende opnår processuelt ophold eller meddeles opsættende virkning i forhold til udrejsefristen, vil udlændingen fortsat skulle være tilsluttet løsningen. Udlændingen skal således være tilsluttet den digitale kommunikationsløsning, indtil udlændingen meddeles opholdstilladelse eller udrejser.

Det er endvidere en betingelse for tilslutning, at udlændingen er over 18 år og opholder sig i Danmark.

Betingelsen om, at udlændingen skal være over 18 år, indebærer, at uledsagede mindreårige asylansøgere, der er meddelt endeligt afslag på asyl og efterfølgende er meddelt afslag på opholdstilladelse efter udlændingelovens § 9 c, stk. 3, nr. 2 (uledsagede mindreårige), først skal tilsluttes den digitale kommunikationsløsning, når udlændingen er over 18 år. Det bemærkes i denne forbindelse, at Hjemrejsestyrelsens kommunikation med den mindreårige udlænding som hidtil vil skulle ske til dennes personlige repræsentant.

I forslagets stk. 1, 2. pkt., foreslås det, at en udlænding, der af Udlændingestyrelsen meddeles afslag på en ansøgning om opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7, skal være tilsluttet den digitale kommunikationsløsning, medmindre udlændingen er fritaget herfor, jf. stk. 5, nr. 2.

Efter den foreslåede bestemmelse skal udlændinge, der meddeles afslag på en ansøgning om opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7 (asyl), således umiddelbart efter Udlændingestyrelsens afgørelse om afslag tilsluttes den digitale kommunikationsløsning. Da Udlændingestyrelsens afgørelser om afslag på opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7 automatisk anses for påklaget til Flygtningenævnet i medfør af udlændingelovens § 53 a, stk. 2, 3. pkt., og da udlændingens klage har opsættende virkning i medfør af udlændingelovens § 53 a, stk. 2, 4. pkt., indebærer den foreslåede bestemmelse, at de pågældende udlændinge skal tilsluttes den digitale kommunikationsløsning, selvom deres klage fortsat er tillagt opsættende virkning. Dette skyldes, at man ved brug af den digitale kommunikationsløsning vil skulle aftale samtale med udlændingene og rådgive dem om frivillig udrejse i løbet af den 14-dages tænkepause mellem Udlændingestyrelsens afgørelse om afslag på asyl og den automatiske påklage til Flygtningenævnet, jf. den foreslåede § 25, nr. 73.

Såfremt udlændinge, der meddeles afslag på opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7 (asyl) af Udlændingestyrelsen, har opholdstilladelse på andet grundlag, f.eks. opholdstilladelse som familiesammenført efter udlændingelovens § 9, vil udlændingen dog ikke skulle tilsluttes løsningen.

Den foreslåede bestemmelse vil alene finde anvendelse på afslag på en ansøgning om opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7 (asyl).

Den foreslåede bestemmelse finder således ikke anvendelse på en af Udlændingestyrelsen truffet afgørelse om inddragelse, nægtelse af forlængelse eller bortfald af opholdstilladelse. Udlændinge omfattet af sådanne afgørelser, vil skulle tilsluttes løsningen, hvis udlændingen efterfølgende er omfattet af anvendelsesområdet for stk. 1, 1. pkt.

Det foreslås i § 4, stk. 2, at offentlige myndigheder og juridiske personer, som er omfattet af den foreslåede stk. 5, nr. 1, kan sende kommunikation til tilsluttede udlændinge, jf. stk. 1, med de retsvirkninger, der følger af stk. 3.

Anvendelsen af den digitale kommunikationsløsning til kommunikation med udlændinge omfattet af § 4, stk. 1, er tiltænkt Hjemrejsestyrelsen. Med stk. 5, indføres hjemmel til, at andre offentlige myndigheder og juridiske personer på sigt skal kunne tilsluttes løsningen.

Hjemrejsestyrelsen og andre offentlige myndigheder og juridiske personer omfattet af stk. 5, nr. 2, vil efter bestemmelsen kunne anvende den digitale kommunikationsløsning til at kommunikere med de tilsluttede udlændinge. Den digitale kommunikationsløsning vil skulle anvendes til at kommunikere de meddelelser, afgørelser og tilsigelser m.v., som Hjemrejsestyrelsen ville have sendt via Digital Post, såfremt der var tale om personer, der havde bopæl eller fast ophold i landet.

Den digitale kommunikationsløsning vil desuden kunne anvendes til at informere udlændingene om politiske initiativer m.v., der kan være relevante for dem i deres overvejelser om at udrejse. Hjemrejsestyrelsen vil desuden kunne foranstalte et opdateret nyheds-flow, hvor relevant, men ikke følsom information skal fremgå, herunder tilbud om hjemrejseunderstøttende undervisning og aktivering, vejledninger til, hvordan man anmoder om støtte til udrejse og hvilke hjemrejsestøttemuligheder, der består i forskellige hjemlande.

At Hjemrejsestyrelsen og andre omfattede myndigheder og juridiske personer vil få adgang til at kommunikere med udlændinge, der ikke har ret til at opholde sig her i landet, ved brug af den digitale kommunikationsløsning indebærer, at en udlænding, der har henvendt sig til Hjemrejsestyrelsen via f.eks. almindelig e-mail, via Hjemrejsestyrelsens kontaktformular eller papirpost, som udgangspunkt må forvente at få svar fra Hjemrejsestyrelsen via den digitale kommunikationsløsning, medmindre den pågældende udlænding er fritaget fra tilslutning dertil. Dette gælder også, selv om udlændingen udtrykkeligt har anmodet om, at svaret sendes som papirpost.

Det bemærkes videre, at den foreslåede bestemmelse ikke vil forpligte Hjemrejsestyrelsen eller andre myndigheder eller juridiske personer til at anvende den digitale kommunikationsløsning, ligesom udlændinge ikke er forpligtet til at anvende den digitale kommunikationsløsning ved henvendelse til de offentlige myndigheder eller juridiske personer.

Hjemrejsestyrelsen har således mulighed for at anvende andre kommunikationsformer, hvis der skulle være et konkret behov herfor.

Derudover er det Udlændinge- og Integrationsministeriets vurdering, at der vil foreligge et generelt behov for at anvende en anden kommunikationsform over for udlændinge, hvis sager er afgjort under anvendelse af åbenbart grundløs-proceduren i medfør af udlændingelovens § 53 b, stk. 1, da udsendelsen af udlændinge, hvis sag er omfattet af denne procedure, i praksis sker hurtigt.

Det er dog Udlændinge- og Integrationsministeriets forventning, at Hjemrejsestyrelsen i videst muligt omfang vil skulle anvende den digitale kommunikationsløsning til at kommunikere med udlændingene omfattet af den foreslåede stk. 1.

Hjemrejsestyrelsen og andre myndigheder omfattet af den foreslåede stk. 5, nr. 1, vil som hidtil skulle opfylde de sædvanlige forvaltningsretlige krav til sagsbehandling og god forvaltningsskik. Dette indebærer bl.a., at Hjemrejsestyrelsen og andre myndigheder vil have pligt til at opbevare fysiske eller digitale kopier af meddelelser i den digitale kommunikationsløsning af hensyn til aktindsigtsreglerne og til sikring af bevis.

En afgørelse, som Hjemrejsestyrelsen vil sende til udlændingen ved brug af den digitale kommunikationsløsning, vil blive anset for at være kommet frem og dermed forkyndt for udlændingen med frigørende virkning, når afgørelsen er tilgængelig for udlændingen i den digitale kommunikationsløsning.

Det foreslås i stk. 3, nr. 1, at meddelelser, der sendes under anvendelse af den digitale kommunikationsløsning anses for at være kommet frem på det tidspunkt, hvor meddelelsen er tilgængelig for modtageren.

En meddelelse fremsendt af Hjemrejsestyrelsen ved brug af den digitale kommunikationsløsning vil efter bestemmelsen være anset for at være kommet frem, når denne er tilgængelig for modtageren i dennes digitale indbakke i den digitale kommunikationsløsning.

Meddelelse antages således at være sket, når meddelelsen vil være kommet frem til modtageren. Det er derfor normalt uden betydning, om eller hvornår modtageren faktisk gør sig bekendt med indholdet af meddelelsen, dvs. om meddelelsen er kommet til modtagerens kundskab, for at meddelelsens retsvirkninger træder i kraft, herunder f.eks. beregningen af en klage- eller udrejsefrist. Der henvises i denne forbindelse til Justitsministeriets vejledning nr. 9533 af 26. juni 2018 om beregning af klagefrister.

En meddelelse, der sendes i den digitale kommunikationsløsning, er kommet frem, når udlændingen kan fremkalde meddelelsen på en almindeligt fungerende computer eller smartphone tilsluttet internettet med almindeligt tilgængelige programmer og dermed gøre sig bekendt med meddelelsens indhold. Det er uden betydning, om udlændingen har bragt sig i stand til at logge ind på den digitale kommunikationsløsning. Udlændingen bærer således risikoen ved ikke at gøre sig bekendt med post i vedkommendes indbakke i den digitale kommunikationsløsning. Det vil endvidere ikke blive tillagt betydning, om udlændingen oplever, at vedkommendes egen computer eller mobiltelefon ikke fungerer, at vedkommende har mistet sin kode til den digitale kommunikationsløsning eller oplever lignende hindringer.

Problemer knyttet til den digitale løsning (sammenbrud, midlertidig kapacitetsnedgang m.v.) kan medføre, at en meddelelse ikke er eller kan blive tilgængelige for udlændingen. Det samme gælder generelle strømafbrydelser eller problemer hos indkvarteringsstedernes internetudbyder m.v. Opstår sådanne problemer, som udlændingen ikke har indflydelse på, vil dette ikke kunne medføre negative konsekvenser for udlændingen.

Det foreslås i § 4, stk. 3, nr. 2, at meddelelser, der sendes under anvendelse af den digitale kommunikationsløsning anses for at være afsendt af den angivne afsender, medmindre særlige forhold taler imod.

Bestemmelsen indebærer, at en meddelelse, der sendes i den digitale kommunikationsløsning som altovervejende udgangspunkt kan anses for at være afsendt af den angivne afsender.

Dette medfører, at modtageren – herunder Hjemrejsestyrelsen eller en offentlig myndighed omfattet af stk. 5, nr. 1, – ikke på anden måde vil være forpligtet til at sikre sig afsenderes identitet. Hjemrejsestyrelsen og andre omfattede myndigheder vil således kunne stole på, at en besked fra en udlænding stammer fra den pågældende udlænding.

Såfremt der foreligger særlige omstændigheder, eksempelvis at udlændingens adgang til den digitale kommunikationsløsning er blevet misbrugt, vil Hjemrejsestyrelsen konkret kunne vurdere, at en meddelelse ikke er afsendt af angivne afsender.

Det foreslås i § 4, stk. 4, at udlændinge- og integrationsministeren udpeger en systemansvarlig til at forestå driften af den digitale kommunikationsløsning. Den systemansvarlige vil kunne være en offentlig myndighed eller en privat virksomhed.

Med systemansvarlig forstås den offentlige myndighed eller private virksomhed, som forestår den tekniske udvikling og den efterfølgende tekniske drift af den digitale kommunikationsløsning.

Da en digital kommunikationsløsning endnu ikke er udviklet, indebærer indførelsen af stk. 4, at udlændinge- og integrationsministeren iværksætter udviklingen af en sådan kommunikationsløsning.

I forbindelse med, at tilslutningen bliver obligatorisk for de omfattede udlændinge, er det nødvendigt, at loven giver hjemmel til, at en privat virksomhed kan anvende en udlændings personoplysninger for at kunne tilslutte udlændingen løsningen og for at kunne varetage den løbende drift heraf.

Der skal i forbindelse med udpegelsen indgås en databehandleraftale mellem den systemansvarlige og Udlændinge- og Integrationsministeriet.

Den valgte løsning vil til enhver tid skulle opfylde de krav, der stilles i persondatalovgivningen til behandling af personoplysninger, herunder om kryptering, og om at den dataansvarlige skal træffe de fornødne tekniske og organisatoriske sikkerhedsforanstaltninger.

Kommunikationsløsningen vil også kunne anvendes til oplysninger, der ikke er personhenførbare, og som dermed falder uden for persondatalovgivningen. Sikkerhedsforskrifter og -procedurer for sådanne oplysninger vil følge af den etableringsaftale, der bliver indgået om udviklingen af den digitale kommunikationsløsning

Løsningen skal desuden sikre, at meddelelser ikke vil kunne ændres efter, at disse er blevet afsendt (autenticitet), ligesom løsningen skal være sikret mod, at uvedkommende vil kunne tilslutte sig den digitale kommunikationsløsning.

Det foreslås i § 4, stk. 5, at udlændinge- og integrationsministeren kan fastsætte nærmere regler om den digitale kommunikationsløsning, herunder om, 1) hvilke offentlige myndigheder m.v. og juridiske personer, der kan anvende den digitale kommunikationsløsning efter stk. 2, og 2) om fritagelse af udlændinge fra obligatorisk tilslutning til den digitale kommunikationsløsning.

Med forslaget i stk. 5, nr. 1, kan udlændinge- og integrationsministeren fastsætte nærmere regler om, hvilke offentlige myndigheder m.v. og juridiske personer, der kan anvende den digitale kommunikationsløsning til kommunikation med de tilknyttede udlændinge.

Med forslaget indføres hjemmel til, at udlændinge- og integrationsministeren nærmere kan bestemme, hvilke offentlige myndigheder m.v. der vil kunne anvende den digitale kommunikationsløsning til kommunikation med de tilknyttede udlændinge.

Anvendelsen af den digitale kommunikationsløsning til kommunikation med udlændinge omfattet af § 4, stk. 1, er tiltænkt Hjemrejsestyrelsen. Med forslaget er der dog hjemmel til, at andre offentlige myndigheder eller juridiske personer på sigt vil kunne tilsluttes ordningen, såfremt der skulle vise sig et konkret behov for kommunikation mellem disse og de tilsluttede udlændinge.

Det vil være en betingelse for at kunne blive omfattet af den digitale kommunikation, at den offentlige myndighed eller juridiske person har et konkret behov for at kunne kommunikere med udlændingene ved brug af den digitale kommunikationsløsning.

Som konkret eksempel kan nævnes, at Flygtningenævnet vil kunne have et behov for at kunne kommunikere gennem den digitale kommunikationsløsning for så vidt angår f.eks. meddelelser og indkaldelser til nævnsmøder til en udlænding. Andre myndigheder på udlændingeområdet, der træffer afgørelser over for de tilsluttede udlændinge vil tillige kunne omfattes af adgangen til at anvende den digitale kommunikationsløsning. Dette kan eksempelvis være Udlændingestyrelsen, der træffer afgørelser i relation til indkvartering.

For så vidt angår private aktørers mulighed for at kunne anvende den digitale kommunikationsløsning gælder, at der skal være tale om juridiske personer. Som eksempel på en sådan juridisk person kan nævnes Dansk Flygtningehjælp, der vil kunne have et konkret behov for at kommunikere med de tilsluttede udlændinge med henblik på at kunne yde uvildig rådgivning, juridisk bistand m.v.

De øvrige bestemmelser i § 4 finder anvendelse på de omfattede myndigheders og juridiske personers kommunikation igennem den digitale kommunikationsløsning.

Det foreslås i § 4, stk. 5, nr. 2, at udlændinge- og integrationsministeren kan fastsætte nærmere regler om fritagelse af udlændinge fra obligatorisk tilslutning til den digitale kommunikationsløsning.

Bestemmelser, der fastsættes i medfør af bemyndigelsen, vil kunne omfatte fritagelse på det tidspunkt, hvor der ellers ville ske automatisk tilslutning i medfør af det foreslåede stk. 1, fritagelse for obligatorisk tilslutning på et senere tidspunkt, og omfatte frivilligt tilsluttede, der ikke længere ønsker at være tilsluttet.

Fritagelse fra ordningen kræver, at udlændingen anmoder om at blive fritaget herfra, hvorefter Hjemrejsestyrelsen træffer afgørelse om, hvorvidt anmodningen om fritagelse vil skulle imødekommes eller ej. Det bemærkes, at der ikke stilles formkrav til fritagelsesanmodningen, og at denne derfor kan afgives både mundtligt og skriftligt.

Udlændinge, der bliver fritaget fra den obligatoriske tilslutning, vil som hidtil modtage meddelelser som papirpost til udlændingens opholdssted, mens forkyndelse af afgørelser vil ske mundtligt efter tilsigelse.

Udlændinge, der fritages fra den obligatoriske tilslutning, vil efterfølgende frivilligt kunne tilslutte sig løsningen, hvis de ønsker dette, og hvis de opfylder betingelserne i stk. 1 for at kunne blive tilsluttet. Hvis udlændingen senere ønsker sig fritaget på ny, kræver dette en fornyet ansøgning om fritagelse.

Udlændinge- og integrationsministeren vil efter bestemmelsen kunne fastsætte regler om, at en udlænding kan fritages, hvis der foreligger særlige omstændigheder, som gør, at udlændingen ikke kan eller bør modtage meddelelser digitalt. Sådanne omstændigheder kan f.eks. foreligge, hvis udlændingen er frihedsberøvet, og derfor ikke vil kunne tilgå den digitale kommunikationsløsning på en mobiltelefon eller en computer, eller hvis udlændingen er analfabet, ældre eller har en kognitiv eller fysisk funktionsnedsættelse, hvor funktionsnedsættelsen hindrer anvendelsen af digital kommunikation. Fritagelse for obligatorisk tilslutning vil endvidere kunne foreligge, såfremt der er særlige kommunikationsvanskeligheder med udlændingen, som efter en konkret vurdering medfører, at udlændingen ikke bør tilsluttes løsningen.

Såfremt grundlaget for fritagelsen efterfølgende ændrer sig, vil Hjemrejsestyrelsen kunne træffe en ny afgørelse om, at udlændingen ikke længere er fritaget for tilslutning til den digitale kommunikationsløsning.

Hjemrejsestyrelsen afgørelser om afslag på fritagelse fra tilslutning vil ikke kunne påklages, jf. den foreslåede hjemrejselovs § 22, stk. 3.

Efter den foreslåede bestemmelse i § 4, stk. 6, kan udlændinge, omfattet af stk. 1, anvende den digitale kommunikationsløsning til kommunikation med Hjemrejsestyrelsen og andre offentlige myndigheder eller judiske personer omfattet af stk. 5, nr. 1.

Dette betyder, at en udlænding vil kunne vælge at kontakte Hjemrejsestyrelsen eller svare på f.eks. en partshøring fra Hjemrejsestyrelsen gennem den digitale kommunikationsløsning. Udlændingen vil desuden kunne indgive klage over afgørelse eller anmodning om genoptagelse igennem den digitale kommunikationsløsning.

Det bemærkes, at den foreslåede bestemmelse ikke vil forpligte udlændingene til at anvende den digitale kommunikationsløsning ved henvendelse til Hjemrejsestyrelsen eller andre offentlige myndigheder eller juridiske personer omfattet af stk. 5, nr. 1.

Det bemærkes videre, at de myndigheder, som en udlænding kontakter ikke er forpligtet til at sende meddelelser igennem den digitale kommunikationsløsning, hvorfor myndigheden vil kunne vælge at besvare henvendelsen på anden måde end ved brug af den digitale kommunikationsløsning, jf. den foreslåede bestemmelse i stk. 2.

Endelig bemærkes, at bestemmelsen ikke vil give tilsluttede udlændinge adgang til at kommunikere med hinanden via den digitale kommunikationsløsning.

Der henvises i øvrigt til afsnit 3.4 i lovforslagets almindelige bemærkninger.