Hjemrejseloven § 21a

Det følger af udlændingelovens kapitel 8, hvilke kompetence- og klageregler der gælder på udlændingelovens område.

Som udgangspunkt har Udlændingestyrelsen eller Styrelsen for International Rekruttering og Integration kompetence til at træffe afgørelser efter udlændingelovens bestemmelser, jf. udlændingelovens § 46, mens Udlændingenævnet som udgangspunkt har kompetence til at behandle klagesager, jf. udlændingelovens § 46 a, dog således at Flygtningenævnet har kompetence til at behandle asylrelaterede klagesager, jf. udlændingelovens § 53 a.

Efter udlændingelovens § 46 e, 2. pkt., har indkvarteringsoperatøren bl.a. kompetence til at træffe afgørelser efter § 42 d, stk. 2, 1. pkt., om meddelelse af pålæg om at medvirke til at udføre nødvendige opgaver i forbindelse med driften på indkvarteringsstedet. Forvaltningsloven finder også anvendelse i forbindelse med sådanne afgørelser, når indkvarteringsoperatøren er en privat organisation eller et privat selskab, jf. udlændingelovens § 42 a, stk. 5, 2. pkt. Udlændingestyrelsen har ligeledes kompetence til at træffe afgørelse efter udlændingelovens § 42 d, stk. 2, 1. pkt., jf. § 46 e, 4. pkt.

Af udlændingelovens § 48, fremgår det bl.a., hvilke afgørelser politiet kan træffe efter udlændingeloven.

Efter udlændingelovens § 48, stk. 1, 2. pkt., kan Rigspolitichefen eller politidirektøren bl.a. træffe afgørelser efter udlændingelovens §§ 30, 34, 36, 37 c, stk. 5, 37 d, stk. 1 og 3, 37 e, stk. 1 og 4, 37 g og 37 j, 40, stk. 10 og 43, stk. 2 og 3 (om bl.a. udrejse, meldepligt, frihedsberøvelse, herunder isolation, besøgs- og brevkontrol samt optagelse af fingeraftryk og personfotografi (biometri)).

Afgørelser om, at dokumenter eller genstande og aktiver, der kan anvendes til dækning af de i § 42 a, stk. 4, 1. pkt., nævnte udgifter, tages i bevaring, jf. § 40, stk. 10, kan endvidere træffes af Udlændingestyrelsen, jf. udlændingelovens § 48, stk. 1, 3. pkt.

Som følge af ressortoverførelsen ved kongelig resolution af 10. september 2019, jf. bekendtgørelse nr. 946 af 12. september 2019 om ændring af forretningernes fordeling mellem ministrene har Hjemrejsestyrelsen – foruden politiet – siden den 1. august 2020 haft kompetence til at træffe afgørelser om meldepligt efter udlændingelovens § 34 for udlændinge uden lovligt ophold, og Udlændingestyrelsen har – foruden politiet – haft kompetence til at træffe afgørelser om meldepligt for udlændinge med processuelt ophold.

Efter ressortoverførelsen er det som udgangspunkt Hjemrejsestyrelsen, der har kompetencen til at træffe afgørelser efter den foreslåede hjemrejselov.

Det foreslås på den baggrund at indsætte et kapitel om klage- og kompetenceregler i den foreslåede hjemrejselov.

Det foreslås i § 21, stk. 1, i den foreslåede hjemrejselov, at afgørelser efter hjemrejseloven med de undtagelser, der fremgår af stk. 2-5, træffes af Hjemrejsestyrelsen.

Forslaget indebærer, at det som udgangspunkt vil være Hjemrejsestyrelsen, der skal have kompetencen til at træffe afgørelse efter bestemmelserne i den foreslåede hjemrejselov, og at undtagelserne til denne hovedregel vil være angivet i bestemmelsens stk. 2-5. Hjemrejsestyrelsen vil således kunne træffe afgørelse vedrørende hovedparten af reglerne om bl.a. udrejse, udsendelse og motivationsfremmende foranstaltninger i den foreslåede hjemrejselov.

Hjemrejsestyrelsen har ligeledes kompetence til at træffe afgørelse efter den foreslåede bestemmelse i § 9, stk. 2, 1. pkt., jf. den foreslåede bestemmelse i § 22, stk. 4, 2. pkt. Dette svarer til, at Udlændingestyrelsen ligeledes har kompetence til at træffe afgørelse efter udlændingelovens § 42 d, stk. 2, 1. pkt., jf. udlændingelovens § 46 e, 4. pkt.

Det foreslås i § 21, stk. 2, 1. pkt., at afgørelser efter den forslåede bestemmelse i § 9, stk. 2, 1. pkt., om meddelelse af pålæg til en udlænding om at udføre nødvendige opgaver i forbindelse med driften af indkvarteringsstedet, skal kunne træffes af indkvarteringsoperatøren.

Forslaget indebærer, at indkvarteringsoperatøren kan meddele en udlænding pålæg om at udføre de nødvendige opgaver i de situationer, hvor udlændingen tilsidesætter forpligtelsen til at medvirke til udførelsen af de nødvendige opgaver, der er forbundet med driften af indkvarteringscenteret.

Det foreslås videre i § 21, stk. 2, 2. pkt., at forvaltningsloven også skal finde anvendelse i forbindelse med indkvarteringsoperatørens afgørelser efter 1. pkt., når indkvarteringsoperatøren er en privat organisation eller et privat selskab, jf. udlændingelovens § 42 a, stk. 5, 2. pkt.

Afgørelsen skal være skriftlig og indeholde klagevejledning.

Efter den foreslåede bestemmelse i § 21, stk. 3, 1. pkt., skal vedkommende politidirektør kunne træffe afgørelse efter den forslåede bestemmelse i § 11 om pålæg af foranstaltninger i forbindelse med iværksættelse af en afgørelse om afvisning, udvisning, overførsel eller udsendelse herunder til en udlænding i transit i en dansk lufthavn, når det er nødvendigt for at sikre udlændingens tilstedeværelse.

Forslaget indebærer, at politidirektøren i den politikreds, hvor udlændingen befinder sig, eller hvor udlændingen er i transit i en dansk lufthavn, vil have kompetence til at pålægge udlændingen foranstaltninger efter den foreslåede bestemmelse i § 11.

I medfør af de hidtil gældende regler i udlændingeloven var kompetencen delt mellem Rigspolitichefen og politidirektørerne. Baggrunden for ændringen af kompetencen er, at denne type afgørelse har tæt tilknytning til nogle af de operative opgaver, politiet i dag udfører, hvorfor det er naturligt, at politidirektørerne træffer afgørelse frem for Rigspolitichefen.

Afgørelsen skal være skriftlig og indeholde klagevejledning.

Efter den foreslåede bestemmelse i § 21, stk. 3, 2. pkt., skal vedkommende politidirektør kunne træffe afgørelse efter den foreslåede bestemmelse i § 12, stk. 1, om meldepligt for at sikre en udlændings tilstedeværelse eller medvirken til udrejse.

Forslaget indebærer, at politidirektøren i den politikreds, hvor udlændingen befinder sig, vil have kompetence til at pålægge udlændingen meldepligt for at sikre udlændingens tilstedeværelse eller medvirken til udrejse efter den foreslåede bestemmelse i § 12, stk. 1.

I medfør af de hidtil gældende regler i udlændingeloven var kompetencen delt mellem Rigspolitichefen og politidirektørerne. Baggrunden for ændringen af kompetencen er, at denne type afgørelse har tæt tilknytning til de operative opgaver, politiet i dag udfører, hvorfor det er naturligt, at politidirektørerne træffer afgørelse frem for Rigspolitichefen.

Afgørelsen skal være skriftlig og indeholde klagevejledning.

Efter den foreslåede bestemmelse i § 21, stk. 4, kan vedkommende politidirektør træffe afgørelse om frihedsberøvelse efter hjemrejselovens § 16.

Forslaget indebærer, at politidirektøren i den politikreds, hvor udlændingen antræffes vil have kompetence til at træffe afgørelse om frihedsberøvelse efter den foreslåede bestemmelse i § 16. I medfør af de hidtil gældende regler i udlændingeloven var kompetencen delt mellem Rigspolitichefen og politidirektørerne.

Baggrunden for ændringen af kompetencen er, at disse afgørelser har tæt tilknytning til de operative opgaver, politiet i dag udfører, hvorfor det er naturligt, at politidirektørerne træffer afgørelse frem for Rigspolitichefen.

Den foreslåede bestemmelse vil svare til den foreslåede bestemmelse om nyaffattelse af udlændingelovens § 48, jf. § 25, nr. 71, hvorefter politidirektøren også kan træffe afgørelse om frihedsberøvelse.

Afgørelsen skal være skriftlig og indeholde klagevejledning.

Det foreslås endelig, at vedkommende politidirektør efter § 21, stk. 5, skal kunne træffe afgørelse om at tage dokumenter og genstande, der må antages at være af betydning for at fastslå en udlændings identitet eller tilknytning til andre lande, eller som må antages at være af betydning for sagens oplysning, i bevaring efter den forslåede bestemmelse i § 18.

Forslaget indebærer, at Hjemrejsestyrelsen skal forsøge at få udlændingens samtykke til at få udleveret udlændingens dokumenter eller genstande. Hvis samtykket ikke kan opnås, vil indgrebet kunne ske efter retskendelse, medmindre øjemedet vil forspildes. Er der risiko for, at øjemedet vil forspildes, vil politiet efter anmodning fra Hjemrejsestyrelsen kunne foretage beslaglæggelsen uden forudgående retskendelse.

Afgørelsen skal være skriftlig og indeholde klagevejledning.

Der henvises i øvrigt til 3.18 i lovforslagets almindelige bemærkninger.