Hjemrejseloven § 1a

Efter udlændingelovens § 30, stk. 1, skal en udlænding, der efter reglerne i kapitel 1 og 3-5 a ikke har ret til at opholde sig her i landet, udrejse.

Det følger desuden af udlændingelovens § 30, stk. 2, at politiet drager omsorg for udrejsen, hvis en udlænding ikke udrejser frivilligt, og at udlændinge- og integrationsministeren fastsætter nærmere regler herom.

Udlændinge- og Integrationsministeriet har oprettet Hjemrejsestyrelsen, som pr. 1. august 2020, som følge af den kongelige resolution af 10. september 2019, jf. bekendtgørelse nr. 946 af 12. september 2019 om ændring i forretningernes fordeling mellem ministrene, har overtaget ansvaret for opgaver vedrørende hjemrejse fra politiet, som ikke indebærer anvendelse af magt eller tvang.

Hjemrejseloven skal understøtte Hjemrejsestyrelsens opgaver. Den bør således regulere udlændinges forhold fra det tidspunkt, de har modtaget en endelig afgørelse om, at de ikke har ret til at opholde sig i Danmark, og til udlændingen udrejser.

Det foreslås i § 1, stk. 1, at en udlænding, der efter reglerne i udlændingelovens kapitel 1 og 3-5 a ikke har ret til at opholde sig her i landet, har pligt til at udrejse.

Bestemmelsen vil omfatte enhver udlænding, der efter reglerne i udlændingelovens kapitel 1 og 3-5 a ikke har ret til at opholde sig her i landet. Udlændingelovens kapitel 1 og 3-5 a indeholder bl.a. regler om betingelser for indrejse og ophold, regler for bortfald, inddragelse og nægtelse af forlængelse af opholdstilladelser og arbejdstilladelser, udvisning, overførsel og afvisning.

Pligten til at udrejse gælder således bl.a. – men ikke udelukkende – for en udlænding, der er meddelt endeligt afslag på en ansøgning om opholdstilladelse efter udlændingelovens § 7 (asyl), eller som har frafaldet en sådan ansøgning, en udlænding, der er udvist ved dom som følge af et strafbart forhold, jf. udlændingelovens §§ 22-24 eller 25 c, jf. § 49, en udlænding, der er udvist efter §§ 25 a-25 b, en udlænding, som er udvist efter udlændingelovens § 25, en udlænding, der har fået inddraget eller nægtet forlænget sin opholdstilladelse efter § 19, stk. 1, eller en udlænding, der er blevet meddelt afslag på en ansøgning om opholdstilladelse efter § 9 (familiesammenføring), og hvis eventuelle klage til Udlændingenævnet ikke er tillagt opsættende virkning, jf. udlændingelovens § 33 b.

Ved udrejse forstås, at udlændingen skal forlade Danmarks territorium.

Formålet med bestemmelsen er at gøre det klart for udlændingen, at det er den pågældendes eget ansvar at sørge for sin udrejse. Udrejse skal således ske på udlændingens eget initiativ og ikke på de danske myndigheders initiativ.

Pligten til at udrejse vil indtræffe allerede fra det tidspunkt, hvor det kan konstateres, at udlændingen ikke har et gyldigt opholdsgrundlag og er således ikke afhængig af, at udlændingen er meddelt en endelig afgørelse eller beslutning, hvorefter udlændingen ikke har ret til at opholde sig her i landet og hvormed der fastsættes en udrejsefrist efter udlændingelovens § 33, stk. 1, 1. pkt.

Bestemmelsen svarer til udlændingelovens § 30, stk. 1, som samtidig foreslås ophævet, jf. § 25, nr. 4.

Det foreslås endvidere i § 1, stk. 2, at Hjemrejsestyrelsen foretager kontrol med, om en udlænding er udrejst.

Forslaget indebærer, at Hjemrejsestyrelsen skal foretage kontrol af, hvorvidt en udlænding er udrejst i overensstemmelse med forpligtelsen hertil, når den pågældende har modtaget en afgørelse eller beslutning om, at vedkommende skal udrejse af landet, f.eks. i tilfælde, hvor det må formodes, at udlændingen ikke er udrejst i overensstemmelse med en fastsat frist herfor efter udlændingelovens § 33, stk. 1, 1. pkt. Hjemrejsestyrelsen kan herudover foretage udrejsekontrol i andre sager, hvor Hjemrejsestyrelsen bliver bekendt med, at en udlænding ikke har ret til at opholde sig her i landet i henhold til reglerne i udlændingelovens kapitel 1 og 3-5 a.

Udrejsekontrollen vil omfatte sager, hvor Flygtningenævnet har meddelt endeligt afslag på asyl, og hvor afgørelsen er forkyndt for udlændingen i forbindelse med mødet. Udrejsekontrollen vil endvidere omfatte sager, hvor udlændingen ikke længere har ret til at opholde sig her i landet, herunder f.eks. sager, hvor studerende får deres opholdstilladelse inddraget eller nægtet forlænget, og i tilfælde hvor udlændinge, der opholder sig i Danmark, og som bliver meddelt endeligt afslag på eller får afvist en ansøgning om ægtefællesammenføring, er pålagt at udrejse og ikke udrejser i overensstemmelse med udrejsefristen.

Udrejsekontrol vil derudover skulle foretages i sager, hvor en udlænding får meddelt indrejseforbud som følge af, at udlændingen ikke er udrejst i overensstemmelse med en frist herfor.

Er der en konkret grund til at antage, at en udlænding opholder sig her i landet uden det fornødne opholdsgrundlag, vil Hjemrejsestyrelsen altid skulle foretage udrejsekontrol, evt. efter anmodning fra udlændingemyndighederne.

Hjemrejsestyrelsens udrejsekontrol i asylsager vil kunne foretages ved bl.a. afholdelse af samtaler hos Hjemrejsestyrelsen eller på det indkvarteringssted, hvor den pågældende udlænding opholder sig eller i øvrigt er tilknyttet. Hjemrejsestyrelsen vil derudover kunne planlægge udrejsekontrollen på en måde, som sikrer en hurtig og effektiv afholdelse, herunder ved brug af videolink o.lign. Endvidere vil Hjemrejsestyrelsen kunne forsøge at træffe udlændingen på det asylcenter, hvor den pågældende er indkvarteret eller i øvrigt er tilknyttet eller på et andet oplyst opholdssted. I opholdssager vil Hjemrejsestyrelsen ligeledes skulle afholde udrejsekontrol på en måde, som sikrer en hurtig og effektiv afholdelse. Hjemrejsestyrelsen vil endvidere kunne forsøge at træffe udlændingen på det sted, hvor udlændingen har oplyst at opholde sig, eller hvor den pågældende formodes at opholde sig.

Kræver gennemførelse af udrejsekontrollen, at der anvendes magt eller tvang for at sikre sig adgang til det sted, hvor udlændingen opholder sig, vil Hjemrejsestyrelsen skulle anmode om politiets bistand.

Konstateres det ved udrejsekontrollen, at en udlænding ikke er udrejst i overensstemmelse med pligten hertil, vil Hjemrejsestyrelsen skulle tage de fornødne skridt for at sikre udlændingens udrejse eller udsendelse. Det vil i den forbindelse bl.a. skulle vurderes, om udlændingen skal frihedsberøves for at sikre muligheden herfor, og i så fald skal politiet efter anmodning fra Hjemrejsestyrelsen iværksætte frihedsberøvelsen i henhold til den foreslåede bestemmelse i § 16, stk. 1.

Bestemmelsen svarer til udlændingelovens § 30, stk. 2, som samtidig foreslås ophævet, jf. § 25, nr. 4.

Det foreslås endvidere i § 1, stk. 3, at en udlænding omfattet af stk. 1, om nødvendigt udrejser med bistand fra Hjemrejsestyrelsen, og at politiet om nødvendigt bistår Hjemrejsestyrelsen i den henseende.

Forslaget indebærer, at en udlænding, der efter reglerne i udlændingelovens kapitel 1 og 3-5 a ikke har ret til at opholde sig her i landet, og som således har pligt til at udrejse, om nødvendigt får bistand til at udrejse af Hjemrejsestyrelsen, og at politiet om nødvendigt bistår Hjemrejsestyrelsen.

Hjemrejsestyrelsen vil således, eventuelt med bistand fra politiet, skulle understøtte en udlændings udrejse for at sikre, at udlændingen faktisk udrejser. Dette omfatter alle nødvendige, understøttende foranstaltninger, såsom selve den praktiske forberedelse af udrejsen samt gennemførelsen heraf, herunder eventuelt i form af en egentlig (tvangsmæssig) udsendelse. Politiet vil, efter anmodning fra Hjemrejsestyrelsen, kunne bistå ved foranstaltninger, der indebærer magt eller tvang.

Det forberedende arbejde med de konkrete udsendelsessager for så vidt angår tilrettelæggelse af rejserute, den konkrete udrejsedato m.v. har karakter af faktisk forvaltningsvirksomhed, hvilket indebærer, at forvaltningslovens regler om partshøring, begrundelse m.v. ikke vil finde anvendelse.

Eventuelle beslutninger truffet i medfør af bestemmelsen i forbindelse med en udsendelse har ligeledes karakter af faktisk forvaltningsvirksomhed med henblik på at effektuere en afgørelse om, at udlændingen ikke har ret til at opholde sig her i landet og har pligt til at udrejse. Der vil således ikke være mulighed for at klage over en beslutning om udsendelse, herunder f.eks. fastsættelse af afrejsetidspunkt, beslutning om påset eller ledsaget udsendelse, afholdelse af hjemrejsesamtale el.lign.

Det vil blive anset for nødvendigt at understøtte en udlændings udrejse, når udlændingen ikke har det fornødne opholdsgrundlag og ikke selv er i stand til at forestå sin udrejse, eller ikke vil medvirke til sin udrejse.

Forslaget vil ikke ændre på, at en udlænding har pligt til at udrejse, når den pågældende ikke har ret til at opholde sig her i landet, og således som udgangspunkt selv er ansvarlig for at tilrettelægge og sørge for sin udrejse inden udløbet af den fastsatte udrejsefrist.

Hjemrejsestyrelsen kan bistå en udlænding med at tilvejebringe forudsætningerne for udrejsen, f.eks. ved at yde bistand til at fremskaffe den nødvendige rejsedokumentation eller tilbagerejsetilladelse, afholde udgifter til transporten m.v.

Politiet vil efter anmodning bistå Hjemrejsestyrelsen til iværksættelse af de for udrejsen nødvendige foranstaltninger i tilfælde, hvor en udlænding ikke medvirker til sin udrejse. Politiet kan anvende magt eller tvang i det omfang, det er nødvendigt.

Politiet vil i nødvendigt omfang efter anmodning fra Hjemrejsestyrelsen således f.eks. kunne bistå ved transport til lufthavnen af frihedsberøvede udlændinge samt ved fysisk at ledsage udlændingen under en tvangsmæssig udsendelse m.v. Politiet vil endvidere kunne bistå ved vurdering af sikkerhedsmæssige spørgsmål i forbindelse med udsendelsen, ligesom politiet efter anmodning fra Hjemrejsestyrelsen beslutter, om der i en konkret sag er sikkerhedsmæssige forhold, der tilskriver nødvendigheden af politiets tilstedeværelse.

Det bemærkes, at politiet endvidere, efter anmodning fra Hjemrejsestyrelsen, bl.a. har kompetence til at foretage øvrige tvangsindgreb i forbindelse med udsendelsen, herunder f.eks. frihedsberøvelse op til udsendelsen, jf. den foreslåede bestemmelse i § 16, stk. 1, 1. pkt., bistå ved tvangsfremstilling af en udlænding med henblik på identitetsfastlæggelse, jf. den foreslåede bestemmelse i § 17 og foretage visitation og legemsundersøgelse med henblik på at fratage udlændingen effekter, jf. udlændingelovens § 37 a, stk. 7, 2. pkt., m.v.

Politiet vil i forbindelse med udsendelsesarbejdet skulle iagttage de almindelige regler for politiets virksomhed i henhold til politiloven, f.eks. vedrørende magtanvendelse og almindelig forvaltningsretlige grundsætninger om god forvaltningsskik, f.eks. om høflighed, skånsomhed og hensynsfuldhed.

En udsendelse kan enten være påset eller ledsaget.

Ved påset udsendelse vil Hjemrejsestyrelsen overvåge udlændingens udrejse af landet. En påset udsendelse vil som udgangspunkt være frivillig, således at udlændingen f.eks. efter aftale giver møde på et bestemt tidspunkt i en lufthavn, hvorefter udlændingens ombordstigning på et fly påses.

Derudover vil en påset udsendelse kunne ske ved politiets bistand, hvis det vurderes, at det er nødvendigt at frihedsberøve den pågældende udlænding efter den foreslåede bestemmelse i § 16, for at sikre udlændingens tilstedeværelse forud for ombordstigning på et fly. Er udlændingen således frihedsberøvet med henblik på at sikre muligheden for udsendelse, vil udlændingen blive transporteret af politiet til f.eks. lufthavnen med henblik på politiets løsladelse af udlændingen i forbindelse med ombordstigning på et fly.

Ved ledsaget udsendelse vil Hjemrejsestyrelsen og politiet ledsage udlændingen til den pågældendes hjemland eller et tredjeland, hvor udlændingen har ret til at opholde sig. Ledsaget udsendelse skal som udgangspunkt anvendes i tilfælde, hvor udlændingen ikke medvirker til sin udrejse jf. den foreslåede bestemmelse i § 3, stk. 2, og vil således ofte omfatte anvendelse af magt eller tvang (tvangsmæssig udsendelse).

Ledsaget udsendelse vil endvidere kunne ske uden anvendelse af magt eller tvang, men hvor ledsagelsen begrundes i andre hensyn, såsom hensynet til udlændingens helbred, alder eller særlige behov mv. En udlænding vil derudover kunne ledsages på en udsendelse, hvis Hjemrejsestyrelsen vurderer, at det er nødvendigt for at gennemføre udsendelsen. Der kan f.eks. være tale om en særlig sårbar udlænding, at udsendelsen omfatter flere skift i transitlufthavne, eller at der er tale om en udlænding, som ledsages af hensyn til den pågældendes alder. Endvidere vil udlændingens hjemland eller det land, hvortil den pågældende udsendes til, kunne stille krav om, at udlændingen ledsages.

Behovet for ledsagelse vil dog typisk være begrundet i, at udlændingen fysisk modsætter sig udsendelsen, og at det således er nødvendigt at gennemtvinge denne. Hvis udsendelsen foregår med fly, kan hensyntagen til flysikkerheden og de øvrige passagerer endvidere betyde, at luftkaptajnen stiller krav om, at en urolig udlænding ledsages.

Ledsaget udsendelse vil som udgangspunkt ske med rutefly, men der vil også kunne anvendes særfly, som chartres alene eller sammen med andre lande. Fælles flyvninger organiseres derudover af EU’s grænse- og kystvagtsagentur, Frontex.

Der tilsigtes ingen ændringer i den bistand til en udlændings udrejse, som Hjemrejsestyrelsen med bistand fra politiet yder efter den nugældende bestemmelse i udlændingelovens § 30, stk. 2, 1. pkt. Den foreslåede bestemmelse vil således svare til indholdet af den gældende bestemmelse i udlændingelovens § 30, stk. 2, 1. pkt., for så vidt angår påsete og ledsagede udsendelser, som samtidig foreslås ophævet, jf. den foreslåede bestemmelse i § 25, nr. 4

Det foreslås i stk. 4, at gennemføres udrejsen med fly, skal der tages hensyn til de fælles retningslinjer for sikkerhedsbestemmelser i forbindelse med fælles udsendelse med fly, der er optaget som bilag til beslutning 2004/573/EF med senere ændringer.

De fælles retningslinjer angår bl.a. organisering af flytransport, procedurer under flyvningen, indhentelse af rejsedokumenter, underretning af destinationslande og transitlande, sikring af, at den udsendtes helbredstilstand tillader en risikofri udsendelse med fly, krav til ledsagere samt check in, ombordstigning og ankomst.

Den foreslåede bestemmelse svarer til den gældende bestemmelse i udlændingelovens § 30, stk. 3, som samtidig foreslås ophævet, jf. den foreslåede bestemmelse i § 25, nr. 4.

Det foreslås i stk. 5, at udlændinge- og integrationsministeren fastsætter nærmere regler om kontrol med udlændinges udrejse efter stk. 2, og om udlændinges udrejse med bistand fra Hjemrejsestyrelsen, og, efter forhandling med Justitsministeriet, om politiets bistand efter stk. 3.

Der er tale om en bemyndigelsesbestemmelse, som vil skulle videreføre dele af den nugældende bemyndigelsesbestemmelse i udlændingelovens § 30, stk. 2, 2. pkt., hvorefter der er udstedt cirkulære af 11. december 2006 om politiets udrejsekontrol i opholdssager og dertilhørende sidenotat af 31. marts 2008, cirkulære af 15. august 2006 om forkyndelser og udrejsekontrol i asylsager m.v. samt cirkulære af 13. juli 2000 om politiets forelæggelse for Udlændingestyrelsen af sager om opholdstilladelse på grund af udsendelseshindringer, jf. udlændingelovens § 9, stk. 2, nr. 4 (den nugældende udlændingelovs § 9 c, stk. 2).

Bestemmelser, der fastsættes i medfør af bemyndigelsen, vil således kunne tage udgangspunkt i de nugældende retningslinjer og vil kunne omfatte en nærmere beskrivelse af rammerne for Hjemrejsestyrelsens udrejsekontrol, herunder at udrejsekontrollen bl.a. vil kunne foregå ved afholdelse af samtaler hos Hjemrejsestyrelsen eller det sted, hvor den pågældende opholder sig. Det kunne f.eks. være på udlændingens indkvarteringssted. Det vil endvidere kunne omfatte en nærmere beskrivelse af politiets bistand til Hjemrejsestyrelsen, samt eventuelle krav til Hjemrejsestyrelsens anmodninger om politiets bistand, herunder at de skal være begrundede og dokumenterede og skal fremsættes i en bestemt form m.v. Bemyndigelsen vil endvidere kunne anvendes, hvis det vurderes, at den overgangsordning, hvorefter politiet frem til 1. august 2021 bistår Hjemrejsestyrelsen med planlægningen af en ledsaget udsendelse, helt eller delvist bør videreføres som en permanent ordning

Det forudsættes i den forbindelse, at Udlændinge- og Integrationsministeriet reviderer de gældende retningslinjer i cirkulære af 11. december 2006 om politiets udrejsekontrol i opholdssager og dertilhørende sidenotat af 31. marts 2008, cirkulære af 15. august 2006 om forkyndelser og udrejsekontrol i asylsager m.v. samt cirkulære af 13. juli 2000 om Rigspolitiets forelæggelse for Udlændingestyrelsen af sager om opholdstilladelse på grund af udsendelseshindringer, jf. udlændingelovens § 9, stk. 2, nr. 4 (den nugældende udlændingelovs § 9 c, stk. 2.)

Der henvises i øvrigt til afsnit 3.1 i lovforslagets almindelige bemærkninger.