Hjemrejseloven § 18

Det følger af den gældende bestemmelse i udlændingelovens § 40, stk. 10, 1. pkt., at dokumenter og genstande, der må antages at være af betydning for at fastslå en udlændings identitet eller tilknytning til andre lande, eller som må antages at være af betydning for sagens oplysning, kan tages i bevaring, hvis det skønnes fornødent.

Efter udlændingelovens § 40, stk. 10, 4. pkt., finder retsplejelovens kapitel 72 og 73 og reglerne om beslaglæggelse i retsplejelovens kapitel 74 anvendelse i samme omfang som i sager, der angår forbrydelser, der kan medføre fængselsstraf.

Det foreslås, at der som § 18 i hjemrejseloven, indsættes en bestemmelse svarende til udlændingelovens § 40, stk. 10, 1. og 4. pkt., hvorefter dokumenter og genstande, der må antages at være af betydning for at fastslå en udlændings identitet eller tilknytning til andre lande, eller som i øvrigt må antages at være af betydning for sagens oplysning, skal kunne tages i bevaring, hvis det skønnes nødvendigt med henblik på udsendelse af en udlænding. Endvidere vil retsplejelovens kapitel 72 og 73 og reglerne om beslaglæggelse i retsplejelovens kapitel 74 skulle finde anvendelse i samme omfang som i sager, der angår forbrydelser, der kan medføre fængselsstraf.

Formålet med bestemmelsen er at sikre, at bestemmelser om hjemrejse på udlændingeområdet fremgår af hjemrejseloven således, at hjemrejseloven understøtter Hjemrejsestyrelsens varetagelse af opgaver vedrørende udlændinges hjemrejse. Det er endvidere en del af forslaget, at brugen af mobildata og internetoplysninger i hjemrejsesagsbehandlingen styrkes med henblik på at optimere beslutningsgrundlaget i sagerne samt styrke identifikationsprocessen, hvor det er relevant.

Efter den foreslåede bestemmelse i hjemrejselovens § 18, stk. 1, 1. pkt., vil dokumenter og genstande, der må antages at være af betydning for at fastslå en udlændings identitet eller tilknytning til andre lande, eller som i øvrigt må antages at være af betydning for sagens oplysning, skulle kunne tages i bevaring, hvis det skønnes nødvendigt med henblik på udsendelse af en udlænding.

De dokumenter og genstande, som vil skulle kunne tages i bevaring, er først og fremmest legitimationsdokumenter af enhver art, men der vil også kunne være tale om billetter, regninger, kvitteringer, tøjmærker, ejendele og andre genstande, som vil kunne bidrage til at belyse udlændingens identitet eller tilknytning til andre lande. Også elektroniske midler som PC, mobiltelefon, tablet m.v. vil være omfattet. Elektroniske medier vil ikke skulle opbevares længere end formålet med beslaglæggelsen tilsiger.

Det bemærkes, at alle dokumenter og genstande, der må antages at være af betydning for sagens oplysning, vil kunne tages i bevaring. Der behøver ikke at foreligge en vis konkretiseret formodning om, at de pågældende dokumenter eller genstande vil have en betydning for sagens oplysning. Det vil være tilstrækkeligt, at der foreligger en antagelse om, at de pågældende dokumenter og genstande eventuelt vil kunne have en betydning for sagens oplysninger.

Bestemmelsen vil ligeledes indebære, at politiet ved ransagning i overensstemmelse med reglerne i retsplejelovens kapitel 73 vil kunne skaffe sig adgang til indholdet i en beslaglagt genstand, og at data fra de beslaglagte genstande vil kunne udlæses af Hjemrejsestyrelsen således, at dataene fra de genstande, der er taget i bevaring, vil kunne anvendes med henblik på at fastlægge udlændingens identitet. Hjemrejsestyrelsen vil således ved beslaglæggelsen af eksempelvis en mobiltelefon, kunne skaffe sig adgang til mobiltelefonens indhold og udlæse dette fra mobiltelefonen.

Bestemmelsen vil, som tilfældet er i dag, kunne bringes i anvendelse over for både udlændingen selv og tredjemand.

Sagens oplysning vil, som i dag, skulle forstås bredt således, at bl.a. oplysninger af generel betydning for udlændinges udsendelsessag i øvrigt, vil være omfattet af bestemmelsen.

For genstande, der allerede er blevet taget i bevaring af Udlændingestyrelsen i medfør af udlændingelovens § 40, stk. 10, vil Hjemrejsestyrelsen kunne få adgang til disse oplysninger ved anvendelse af hjemrejselovens § 20.

Efter den foreslåede bestemmelse i § 18, stk. 1, 2. pkt., vil Hjemrejsestyrelsen eller den myndighed, som Hjemrejsestyrelsen anmoder herom, kunne udlæse oplysninger fra genstande, der er taget i bevaring i medfør af 1. pkt.

Efter bestemmelsen vil Hjemrejsestyrelsen selv kunne foretage udlæsning af oplysninger fra genstande, der er taget i bevaring, ligesom Hjemrejsestyrelsen vil kunne få andre myndigheder, f.eks. Udlændingestyrelsen, til generelt eller konkret at forestå den tekniske udlæsning af oplysninger fra genstandene.

Det er Udlændinge- og Integrationsministeriets hensigt, at Udlændingestyrelsen i fornødent omfang vil skulle assistere Hjemrejsestyrelsen i udlæsningen af oplysninger fra de beslaglagte genstande, indtil Hjemrejsestyrelsen måtte have anskaffet sig de fornødne tekniske kompetencer til selv at kunne forestå udlæsningen.

Den foreslåede bestemmelse vil endvidere finde anvendelse i den situation, hvor Hjemrejsestyrelsen ikke selv vil kunne skaffe adgang til oplysninger fra en beslaglagt genstand, eksempelvis såfremt en beslaglagt mobiltelefon eller computer er beskyttet af en særlig kryptering. Hjemrejsestyrelsen vil i denne situation kunne modtage den fornødne tekniske assistance fra en myndighed, der besidder de fornødne tekniske kompetencer.

Efter den foreslåede bestemmelse i hjemrejselovens § 18, stk. 2, vil retsplejelovens kapitel 72 og 73 og reglerne om beslaglæggelse i retsplejelovens kapitel 74 skulle finde anvendelse i samme omfang som i sager, der angår forbrydelser, der kan medføre fængselsstraf.

Forslaget vil indebære, at de retsgarantier, der følger af retsplejelovens kapitel 72, 73 og 74 om legemsindgreb, ransagning, beslaglæggelse og edition vil finde anvendelse.

Det betyder, at beslaglæggelse af f.eks. en mobiltelefon, der ønskes taget i bevaring og ransaget i forbindelse hermed, idet den må antages at være af betydning for sagens oplysning, fortsat som udgangspunkt vil skulle ske med udlændingens samtykke. Hvis samtykke ikke kan opnås, vil beslaglæggelse og ransagning skulle ske efter retskendelse, medmindre øjemedet ville forspildes ved at afvente en sådan kendelse.

Forslaget indebærer, at politiet vil skulle bistå Hjemrejsestyrelsen ved indhentelse af retskendelse. Det vil ligeledes være politiet, der vil foretage den eventuelle effektuering af tvangsindgrebet. Hjemrejsestyrelsen vil være til stede ved ransagningen, og eventuelle beslaglagte genstande vil skulle overgives til Hjemrejsestyrelsens videre foranstaltning.

Dokumenter og genstande, der er taget i bevaring i medfør bestemmelsen, vil skulle tilbageleveres til udlændingen, når det ikke længere skønnes fornødent at have dokumenterne og genstandene i bevaring.

Det bemærkes, at henvisningen til retsplejelovens kapitel 72-74 angår bestemmelserne vedrørende personer, der ikke er sigtede, hvilket er i overensstemmelse med politiets hidtidige administration af reglen i udlændingelovens § 40, stk. 10.

Der henvises i øvrigt til 3.14 i lovforslagets almindelige bemærkninger.