LBK nr 116 af 24/01/2024
Transportministeriet
Havneloven § 22
(Ophævet)
Forarbejder til Havneloven § 22
RetsinformationTil stk. 1
Beslutningen om en havns organisationsform kan træffes inden den 1. januar 2000, således at beslutningen kan få virkning på dette tidspunkt.
Til stk. 2
Kommunalt styrede trafikhavne overgår til at være kommunale selvstyrehavne, medmindre vedkommende kommunalbestyrelse træffer beslutning om anden organisationsform.
Til stk. 3
Havnebestyrelsen vælges for kommunalbestyrelsens funktionsperiode, jf. § 9, stk. 2. For den resterende del af indeværende funktionsperiode frem til udgangen af 2001 kan kommunalbestyrelsen beslutte at lade det efter de hidtil gældende regler siddende havneudvalg fortsætte som havnebestyrelse, eller kommunalbestyrelsen kan udpege en havnebestyrelse med en anden sammensætning.
Til stk. 4
En kommunal selvstyrehavn skal overgå til at være en kommunal havn, når den i 3 på hinanden følgende år samlet har haft et negativt driftsresultat efter renter, men før afskrivninger, jf. § 9, stk. 11. 3 års perioden regnes tidligst fra 1. januar 2000.