Folkeoplysningsloven § 4a

Bestemmelsen indfører i overensstemmelse med de anbefalinger, der er givet i rapporten fra arbejdsgruppen om revision af loven, et krav om foreningsdannelse som grundlag for at få tilskud efter loven. Foreningsbegrebet afløser den gældende lovs »kredsbegreb« (gældende lovs § 3 a).

    Da de to foreningsformer, henholdsvis foreninger der tilbyder folkeoplysende voksenundervisning, og frivillige folkeoplysende foreninger der bygger på aktiviteter for børn og unge, imidlertid bygger på forskellige traditioner, er bestemmelsen delt i to, så kravene til foreningsdannelsen i et vist omfang er forskellige. Den altovervejende forskel består i, at en forening der tilbyder undervisning, typisk aftenskoler, tilbyder undervisning for alle, men deltagerne vil typisk ikke være medlemmer af foreningen, mens frivillige folkeoplysende foreninger for børn og unge tilbyder aktiviteter for medlemmerne. Dertil kommer, at foreningerne inden for undervisningsområdet i flere tilfælde dannes af organisationer.

    Formålet med at udskifte kredsbegrebet med foreningsbegrebet er at styrke foreningen som den organisatoriske ramme, hvor folkeoplysningens formål og værdier fremmes. Med foreningsbegrebet udsendes et signal om, at foreningsformen og et fællesskab betragtes som et særligt værdifuldt udgangspunkt for det folkeoplysende arbejde. Der peges således fra flere sider på, at foreningsbegrebet er tættere forbundet med de værdier, der ligger i folkeoplysningsbegrebet end kredsbegrebet.

    Foreningsbegrebet skal samtidig give folkeoplysningsudvalget et bedre arbejdsredskab, end der i dag er med kredsbegrebet. Med foreningsbegrebet bliver der stillet en række krav for at opnå tilskud, som i kombination med formålsbestemmelserne vil give folkeoplysningsudvalget bedre pejlemærker for, hvad der skal omfattes af loven som støtteberettigende folkeoplysning. Der er peget på, at kredsbegrebet med sin løse formulering har gjort det muligt for stort set alle at opfylde de krav, der stilles. Det har medvirket til, at det med den gældende lov opleves som vanskeligt at afvise at yde tilskud til kommerciel virksomhed. Foreningsbegrebet og formålsbestemmelserne tilsigter bl.a. at afhjælpe dette.

    Det er lige som med kredsbegrebet i den gældende lov folkeoplysningsudvalget, der afgør, om lovens krav til foreningsdannelse som tilskudsbetingelse er opfyldt.

Til stk. 1.

    Bestemmelsen fastslår som noget nyt, hvad der er en folkeoplysende forening.

Til stk. 2.

    Bestemmelsen oplister de krav, der stilles til en folkeoplysende forening, der tilbyder voksenundervisning.

Til stk. 2, nr. 1 og 2.

    Bestemmelserne udbygger det hidtidige krav i gældende lovs § 3a, stk. 2, nr. 1, med krav om, at foreningen skal have formuleret et formål med foreningsdannelsen.

    Formålet skal ligge inden for lovens § 1, og derudover skal foreningens virksomhed opfylde formålsbestemmelsen i § 7 om folkeoplysende voksenundervisning.

Til stk. 2, nr. 3.

    Bestemmelsen er ny og fastsætter, at en folkeoplysende forening, der tilbyder voksenundervisning, skal have en bestyrelse på mindst 5 personer. Bestyrelsen skal vælges eller udpeges af de medlemmer eller medlemsorganisationer, der står bag foreningen. Inden for voksenundervisningsområdet kan foreningen således bestå af medlemmer såvel som af medlemsorganisationer. Flere oplysningsforbund har således en lang tradition for, at det er medlemsorganisationer - politisk valgte - der er medlemmer af forbundet.

Til stk. 2, nr. 4.

    Bestemmelsen er en opstramning af den gældende lov. For at give deltagerne en mulighed for at få indflydelse i foreningen foreslås det, at der skal være mulighed for, at deltagerne kan få én plads i bestyrelsen for den folkeoplysende voksenundervisningsforening. Hvis deltagerne ikke ønsker dette, får det dog ingen indflydelse på tilskudsbetingelserne.

Til stk. 2, nr. 5.

    Bestemmelsen svarer til gældende lovs § 5, stk. 3.

    Den virksomhed, som udbydes af den folkeoplysende forening, skal som udgangspunkt være åben for alle. D.v.s., der må ikke ske diskrimination på grund af etnisk baggrund, religion, politisk tilhørsforhold eller andre lignende forhold, se i øvrigt bemærkningerne til § 8, stk. 4.

Til stk. 2, nr. 6.

    Bestemmelsen svarer til gældende lovs § 3 a, stk. 2, nr. 2.

Til stk. 2, nr. 7.

    Bestemmelsen er ny. Foreningens formål skal være almennyttigt. Der ligger heri et krav om, at foreningens formål skal have en værdi, som kommer fællesskabet til gode, uden at der er involveret kommercielle interesser heri.

    Bestemmelsens krav om, at foreningens virksomhed skal være kontinuerlig, har som baggrund, at det ikke er tanken med loven, at der skal kunne gives støtte til foreninger, der etableres alene med det formål at afholde ét enkeltstående eller ét årligt folkeoplysende arrangement. Der skal være tale om faste, planlagte aktiviteter, som primært forventes at forløbe over hele året.

Til stk. 3.

    Bestemmelsen oplister de krav, der stilles til en frivillig folkeoplysende forening.

Til stk. 3, nr. 1 og 2.

    Bestemmelserne svarer til kravene til en forening, der udbyder folkeoplysende voksenundervisning, bortset fra at foreningen skal opfylde formålsbestemmelsen i § 14; der henvises derfor til bemærkningerne til stk. 2, nr. 1 og 2.

Til stk. 3, nr. 3 , 4 og 5.

    Foreningen skal være demokratisk opbygget. Det medfører, at der skal være demokratiske valg til foreningens bestyrelse, hvilket typisk vil ske ved afholdelse af en årlig generalforsamling. Foreningen skal bygge på aktive medlemmer, hvor foreningens primære medlemsform er aktive og ikke passive medlemskaber. Derudover ligger der i bestemmelsen, at medlemmerne skal have indflydelse på foreningens ledelse. Det sker primært ved, at der afholdes valg til bestyrelsen, afholdes medlemsmøder eller lignende. Børn, der er medlemmer af en forening, kan være repræsenteret ved deres forældre i foreningens demokratiske strukturer, da loven også omfatter aktiviteter for børn og unge. Den demokratiske sammenhæng skal forstås sådan, at bestyrelsen for klubbers vedkommende kan være sammensat af forældrerepræsentanter, repræsentanter for initiativtagerne, eventuelt en kommunal repræsentant samt repræsentanter valgt af og blandt klubbens medlemmer.

    Bestemmelsen skal også ses i sammenhæng med udelukkelse af kommerciel virksomhed fra lovens område.

Til stk. 3, nr. 6.

    Det skal som hovedregel være muligt for alle personer, der tilslutter sig en forenings formål, at blive medlem. D.v.s., der må ikke ske diskrimination på grund af etnisk baggrund, religion, politisk tilhørsforhold eller andre lignende forhold. Det vil derimod være muligt at afvise medlemmer i en periode på grund af almindeligt stop for tilgang af medlemmer i foreningen. Foreninger, hvor medlemskabet er betinget af køn, vil opfylde åbenhedskriteriet, lige som en firmaidrætsklub fortsat kan begrænse medlemsskaren til medlemmer, der rent faktisk arbejder i det pågældende firma. Ligeledes kan en politisk ungdomsforening kræve, at medlemmerne ikke kan være tilsluttet andre partier end foreningens moderparti. Tilsvarende gør sig gældende for kirkelige børne- og ungdomsorganisationer m.v.

Til stk. 3, nr. 7 og 8.

    Bestemmelserne svarer til de krav der stilles til en forening, der tilbyder folkeoplysende voksenundervisning. Se derfor bemærkningerne til stk. 2, nr. 6 og 7.