Det foreslås i stk. 1, at oprette en selvstændig forvaltningsenhed, som ved denne lov tillægges myndighedsansvaret for den sagsbehandling, der overføres til myndigheden efter § 2.
Den selvejende institution får navnet Udbetaling Danmark.
Udbetaling Danmark oprettes som en offentlig reguleret selvejende institution, det vil sige en særskilt juridisk enhed med egen bestyrelse og egen formue.
Udbetaling Danmark har til formål at træffe afgørelser over for borgerne samt finansiere, administrere og udbetale offentlige ydelser i overensstemmelse med afgrænsningen i kapitel 2.
Udbetaling Danmark vil som offentlig myndighed i relation til borgerne være omfattet af lov om offentlighed i forvaltningen, forvaltningsloven og lov om Folketingets Ombudsmand.
Udbetaling Danmarks opgaver varetages af Arbejdsmarkedets Tillægspension i en række sagsbehandlingscentre. Arbejdsmarkedets Tillægspension opretter og driver centrene samt står for den daglige ledelse og drift og på vegne af Udbetaling Danmark varetager opgaverne vedrørende sagsbehandling, tilkendelse, udbetaling m.v. som nævnt i kapitel 2.
I stk. 2 foreslås det, at Udbetaling Danmark placeres og får adresse hos Arbejdsmarkedets Tillægspension med hjemsted i Hillerød Kommune.
Det foreslås, at Udbetaling Danmark skal varetage de opgaver, der tillægges Udbetaling Danmark i medfør af ydelseslovgivningen. Det betyder, at en række opgaver af objektiv karakter på de fem omhandlende områder (folkepension, førtidspension, boligstøtte, barseldagpenge og børnebidrag) vil overgå fra kommunerne til Udbetaling Danmark, hvorved Udbetaling Danmark får myndighedsansvaret.
Det er hensigten, at Udbetaling Danmark får mulighed for – hvis det er hensigtsmæssigt – at kunne overtage alle opgaver samlet eller de enkelte opgaver gradvis. Såfremt det sidstnævnte vælges, indtræder kommunernes betalingsforpligtelse for administrationen af den overførte opgave fra det tidspunkt, hvor opgaven overføres.
De fem opgaveområder, der skal overgå til Udbetaling Danmark, vedrører ydelser, der indgår i mange borgeres grundforsørgelse. Det er derfor afgørende, at overgangen af opgaver fra en myndighed til en anden foregår så smidigt som muligt og uden gene for borgerne. Med muligheden for en gradvis overgang af opgaverne sikres et større råderum for en hensigtsmæssig planlægning af opgaveovergangen. Råderummet kan tænkes udnyttet til at overføre én eller flere opgaver ad gangen fra en eller flere kommuner til Udbetaling Danmark med henblik på at sikre stabil drift og rettidig udbetaling til borgerne. Forinden overførsel af opgaver fra kommunerne til Udbetaling Danmark, kan der blive gennemført pilotforsøg.
Der vil i løbet af 2011 blive fremsat lovforslag om ændringer i lovgivningen på de fem ydelsesområder, så det tydeligt fremgår, om det er kommunerne eller Udbetaling Danmark, der har myndighedskompetencen inden for de enkelte områder.
Der vil dog være aktiviteter i den egentlige sagsbehandling, som det fortsat er mest hensigtsmæssigt at håndtere på det kommunale niveau. Det gælder især socialfaglige vurderinger, som oftest forudsætter et lokalt kendskab og direkte kontakt med borgerne. Desuden kan der være en tæt kobling mellem de socialfaglige vurderinger og andre sociale ydelser, som fortsat vil være kommunalt forankret.
Det er på den baggrund hensigten, at kommunerne bevarer den fulde myndighedskompetence i forhold til reglerne om personligt tillæg og helbredstillæg til pensionister, beboerindskudslån m.v. For alle disse ydelser gælder, at afgørelse og udbetaling skal kunne ske akut i det enkelte tilfælde – dvs. om nødvendigt, »mens borgeren venter«. Det konkrete opgavesplit skal i forbindelse med ændring af ydelseslovgivningen analyseres nærmere.
Ligeledes skal det endelige tidspunkt for opgavernes overgang fra kommunerne til Udbetaling Danmark fastsættes i forbindelse med ændringerne til ydelseslovgivningen.
Bestyrelsen foreslås i stk. 1 sammensat af en formand og 8 andre medlemmer, som udpeges af beskæftigelsesministeren.
I stk. 2 foreslås det, at bestyrelsen udpeges således:
– formanden efter indstilling af KL
– 5 medlemmer efter indstilling af KL
– 3 medlemmer udpeges direkte af beskæftigelsesministeren.
I stk. 3 foreslås det, at bestyrelsen foreslås udpeget for en 4-årig periode med mulighed for genvalg. Udpegningsperioden er tilrettelagt til at følge konstitueringsprocessen i forbindelse med kommunalvalg. Af hensyn hertil vil den første udpegning finde sted for en kortere periode end 4 år.
Ved udpegning af et nyt medlem inden for en udpegningsperiode udpeges det nye medlem alene for den resterende udpegningsperiode.
I stk. 4 foreslås det, at bestyrelsen får det overordnede ansvar for Udbetaling Danmark. Det forudsættes, at det enkelte bestyrelsesmedlem får et normalt bestyrelsesansvar.
Bestyrelsen får til opgave at træffe de overordnede og strategiske beslutninger vedrørende den objektive sagsbehandling, herunder også det overordnede mål for effektiviseringer. Bestyrelsen skal endvidere sikre, at den objektive sagsbehandling udøves i overensstemmelse med de kommunale hensyn.
Bestyrelsen kan etablere et sekretariat. Udgifterne til sekretariatet afholdes af Udbetaling Danmark, og finansieres gennem kommunernes administrationsbidrag.
Det foreslås, at Arbejdsmarkedets Tillægspension og KL indgår nærmere aftale om sekretariatets funktioner og placering i forhold til den fastlagte governance struktur i Arbejdsmarkedets Tillægspension. Aftalen skal godkendes af beskæftigelsesministeren af hensyn til at sikre grundlaget for ministerens overordnede tilsyn, og således at der i tilstrækkeligt omfang medtages hensyn til gennemsigtighed og ansvarsfordeling.
Det er i forslaget forudsat, at det alene er bestyrelsen, der har ansvaret for driften af Udbetaling Danmark. Dette er imidlertid ikke til hinder for, at bestyrelsen i sin forretningsorden etablerer et forretningsudvalg, der efter delegation fra bestyrelsen kan træffe beslutninger.
I stk. 5 foreslås det, at bestyrelsen kan fastsætte nærmere bestemmelser om tegningsregler.
I stk. 6 foreslås det, at det er bestyrelsen, der under hensyn til omkostningerne beslutter, hvad Arbejdsmarkedets Tillægspension skal levere, det vil sige de enkelte administrative ydelser, serviceniveau, kvalitet, svarfrister m.v., og indgår aftale med Arbejdsmarkedets Tillægspension herom. Det foreslås, at der udarbejdes en administrationsaftale indeholdende en specifikation af ydelserne, herunder en beskrivelse af serviceniveau, kvalitet, svarfrister m.v., indsigt og rapporteringskrav samt øvrige vilkår for Arbejdsmarkedets Tillægspensions levering af ydelser til Udbetaling Danmark.
Bestyrelsen for Udbetaling Danmark får afgørende indflydelse på Arbejdsmarkedets Tillægspensions valg af it-systemer, som alene skal bruges til løsning af den objektive sagsbehandling. Det er en forudsætning, at de valgte it-løsninger passer ind i Arbejdsmarkedets Tillægspensions fælles it-platform, så valget af løsninger ikke påvirker omkostningsudviklingen negativt i de øvrige ordninger, som Arbejdsmarkedets Tillægspension administrerer.
Herudover skal bestyrelsen lede Udbetaling Danmark i overensstemmelse med lovgrundlaget, udarbejde en forretningsorden, sikre en effektiv og billig administration af Udbetaling Danmark og forestå udarbejdelse af Udbetaling Danmarks budget, regnskaber og aktivitetsplaner, ligesom bestyrelsen har pligt til via behørig instruktion til og rapportering fra direktøren løbende at påse, at opgaveudførelsen der udføres af Arbejdsmarkedets Tillægspension på vegne af Udbetaling Danmark finder sted på forsvarligt grundlag. Til det formål modtager bestyrelsen løbende rapporteringer fra Arbejdsmarkedets Tillægspension, ligesom bestyrelsen kan udpege en ekstern revisor, som gennemfører en revision svarende til den kommunale regnskabs- og forvaltningsrevision på de omfattede områder i dag.
Det foreslås, at den daglige ledelse af Udbetaling Danmark fra 1. november 2012 forestås af en direktør, som er den til enhver tid værende direktør for Arbejdsmarkedets Tillægspension.
Det foreslås i stk. 1, at den daglige ledelse af Udbetaling Danmark fra 1. november 2012 forestås af en direktør, som er den til enhver tid værende direktør for Arbejdsmarkedets Tillægspension. Den daglige ledelse udføres under ansvar over for bestyrelsen. Den daglige ledelse, skal udføres i overensstemmelse med de interesser, som Udbetaling Danmark måtte have.
I stk. 2 foreslås det i forlængelse af stk. 1, at direktøren skal følge de retningslinjer og anvisninger, som bestyrelsen har givet.
Den daglige ledelse efter stk. 1 omfatter ikke dispositioner, der efter Udbetaling Danmarks forhold er af usædvanlig art eller stor betydning. Sådanne dispositioner kan direktøren kun foretage efter særlig bemyndigelse fra bestyrelsen, medmindre bestyrelsens beslutning ikke kan afventes uden væsentlig ulempe for Udbetaling Danmarks virksomhed. Bestyrelsen skal i så fald snarest muligt underrettes om den trufne disposition.
I stk. 3 foreslås det, at det er direktørens opgave, at sikre, at Udbetaling Danmarks bogføring sker under iagttagelse af lovgivningens regler herom.
I stk. 4 og 5 foreslås det, at det er direktørens opgave at sikre, at Udbetaling Danmark til enhver tid drives forsvarligt, herunder at der er tilstrækkelig likviditet til at opfylde Udbetaling Danmarks nuværende og fremtidige forpligtelser, efterhånden som de forfalder. Forpligtelsen til at Udbetaling Danmark drives forsvarlig medfører også, at direktøren har en forpligtelse til at sikre, at opgaveudførelsen, der på vegne af Udbetaling Danmark udføres af Arbejdsmarkedets Tillægspension finder sted på et forsvarligt grundlag, og således at bestyrelsen har indsigt i og kan vurdere, om opgaveløsningen udføres tilfredsstillende. Direktøren og bestyrelsen er forpligtet til sammen at sikre et grundlag, der understøtter transparens og forsvarlig drift.
Det foreslås i stk. 1, at opgaverne efter denne lov varetages med administrativ og teknisk bistand fra Arbejdsmarkedets Tillægspension. Arbejdsmarkedets Tillægspension får således til opgave at stå for den daglige drift af Udbetaling Danmark. Ansvars- og opgavefordelingen mellem Udbetaling Danmarks bestyrelse og Arbejdsmarkedets Tillægspension følger efter forslaget de tilsvarende modeller for en række andre opgaver henlagt til Arbejdsmarkedets Tillægspension.
Arbejdsmarkedets Tillægspensions bistand til Udbetaling Danmark finder sted i henhold til denne lov samt lovgivning inden for de fem ydelsesområder. Det samlede lovgrundlag vil fastlægge de nærmere rammer for Udbetaling Danmarks virke i forhold til opgaver, ledelse, regnskab, revision, klageregler m.v.
Efter lovgrundlaget er Udbetaling Danmarks bestyrelse ansvarlig for ordningens administration, medens den daglige ledelse og drift overlades til Arbejdsmarkedets Tillægspension. Arbejdsmarkedets Tillægspension skal således oprette og drive centrene og stå for den daglige ledelse og administration samt på vegne af Udbetaling Danmark varetage de opgaver vedrørende sagsbehandlingen, tilkendelse, udbetaling mv., som tillægges Udbetaling Danmark i henhold til kapitel 2.
I stk. 2 foreslås det, at kommunerne via Udbetaling Danmark betaler Arbejdsmarkedets Tillægspension for den ydede bistand. Prisen for bistanden fastsættes på omkostningsdækket basis. Dette betyder, at Arbejdsmarkedets Tillægspension skal have dækket alle omkostninger forbundet med opgaveløsningen for Udbetaling Danmark efter reglerne for indtægtsdækket virksomhed. Arbejdsmarkedets Tillægspension og Udbetaling Danmark vil samtidig opnå fælles gavn af etablerede stordriftsfordele.
Udbetaling Danmarks kontakt til borgerne og offentligheden sker altid fra Arbejdsmarkedets Tillægspension i Udbetaling Danmarks navn.
De nærmere rammer og vilkår for Arbejdsmarkedets Tillægspensions levering af ydelser fastlægges i en administrationsaftale med Udbetaling Danmark.
Arbejdsmarkedets Tillægspension har retten til og ansvaret for at tilrettelægge og gennemføre opgaverne for Udbetaling Danmark i overensstemmelse med de fastlagte retningslinjer for bistanden såvel under etableringsforløb som efter overgang til drift.
Arbejdsmarkedets Tillægspension har alle rettighederne til det it-programmel og det it-udstyr, som anvendes ved leveringen af ydelser i henhold til aftalen. Ved ophør af administrationen hos Arbejdsmarkedets Tillægspension er Udbetaling Danmark berettiget til fra Arbejdsmarkedets Tillægspension at få udleveret data samt kopi af det af Arbejdsmarkedets Tillægspension specialudviklede programmel med tilhørende dokumentation. Retten til kopi gælder ikke programmel, der er købt, lejet eller leaset. Programmel, der er internt udviklet til anden anvendelse end alene for Udbetaling Danmark, kan Udbetaling Danmark, ved ophør af samarbejdet med Arbejdsmarkedets Tillægspension, opnå ret til en kopi af mod betaling.
I stk. 3 foreslås det, at det er en forudsætning, at Arbejdsmarkedets Tillægspension ved valg af elektroniske løsninger og systemer til brug for løsning af opgaverne i videst muligt omfang skal påse, at de valgte løsninger og systemer (i) ikke påvirker omkostningsudviklingen i Udbetaling Danmark uhensigtsmæssigt, (ii) kan integreres med kommunernes øvrige elektroniske systemer og løsninger ved at basere sig på godkendte fællesoffentlige standarder og grænseflader og (iii) i øvrigt passer ind i Arbejdsmarkedets Tillægspension øvrige systemer, så valget af løsninger ikke påvirker omkostningsudviklingen negativt i den øvrige virksomhed, som Arbejdsmarkedets Tillægspension udøver.
I stk. 4 foreslås det, at Arbejdsmarkedets Tillægspension ved valg af elektroniske løsninger og systemer, der alene er til brug for løsning af opgaver omfattet af lovens § 2, skal Arbejdsmarkedets Tillægspension sikre Udbetaling Danmarks bestyrelse afgørende indflydelse. Under henvisning til bestyrelsens pligt til at vedtage en forretningsorden, kan der i denne træffes nærmere retningslinjer for behandlingen af sådanne sager.
Arbejdsmarkedets Tillægspensions ledelsesret omfatter - men er ikke begrænset til - fx valg af medarbejdere og valg af metoder samt tilrettelæggelse af arbejdets udførelse. Alle omkostninger, som vedrører alle de ordninger, som Arbejdsmarkedets Tillægspension administrerer (fællesomkostninger), besluttes af bestyrelsen i Arbejdsmarkedets Tillægspension. Ledelsen af de enkelte lovbundne ordninger har indsigt i fordelingen af fællesomkostninger og i grundlaget for konteringen af fællesomkostninger til den enkelte ordning.
Administrationen, sagsbehandlingen, den it-mæssige understøttelse, personale, andre ressourcer m.v. leveres på omkostningsdækket basis, dvs. uden avance eller risikopræmie, ligesom der ikke beregnes moms af ydelserne. Udbetaling Danmark opnår endvidere andel i stordriftsfordele knyttet til driften af de lovbundne ordninger.
Levering sker efter de principper og metoder samt på de vilkår, som er fastlagt for Arbejdsmarkedets Tillægspensions levering af ydelser til andre lovbundne ordninger, herunder i forhold til i videst muligt omfang at forfølge mulighederne for standardisering, effektivisering og eventuel yderligere systemunderstøttelse af arbejdsgange. Effektiviseringsgevinster, der vedrører en enkelt ordning, vil komme denne ordning og kun denne ordning til gode.
De dele af Arbejdsmarkedets Tillægspensions omkostninger, som ikke kan henføres direkte til den enkelte ordning, vil blive fordelt mellem ordningerne efter en af Arbejdsmarkedets Tillægspensions bestyrelse fastlagt omkostningsfordelingsmodel, som tidligere uden kritiske bemærkninger har været forelagt en række relevante myndigheder i Danmark.
Som følge af at varetagelse af opgaverne vil ske på omkostningsdækket basis, kan Arbejdsmarkedets Tillægspension ikke påtage sig et erstatningsansvar for eventuelle tab ved sagsbehandlingsfejl m.v., da der ikke etableres en risikomargin (avance), som kan dække et sådant tab. Modellen understøtter dermed den afgørende forudsætning, at Arbejdsmarkedets Tillægspensions medlemmer ikke må påføres tab ved Arbejdsmarkedets Tillægspensions samarbejde med andre lovbundne ordninger. Den foreslåede model etablerer byrdemæssigt samme situation, som hvis Udbetaling Danmark selv løser opgaven.
Arbejdsmarkedets Tillægspension skal forud for regnskabsårets begyndelse udarbejde et budget for det kommende års omkostninger – dels omkostninger, der kan henføres til Udbetaling Danmark alene, dels fællesomkostninger. Arbejdsmarkedets Tillægspension foretager en årlig prisfastsættelse af alle væsentlige delaktiviteter henhørende under Udbetaling Danmark og beregner - på baggrund af opstillede forventninger til det kommende års sagsmængder - de samlede, forventede administrationsomkostninger. Endvidere indeholder budgettet en oversigt over Udbetaling Danmarks forventede indtægter og udgifter knyttet til Udbetaling Danmarks ydelsesbestemte virke.
Udbetaling Danmarks bestyrelse godkender budgettet for ordningens omkostninger - dog sådan, at godkendelse af omkostninger, der angår samtlige administrerede ordninger, godkendes af Arbejdsmarkedets Tillægspensions bestyrelse.
Det foreslås, at beskæftigelsesministeren får bemyndigelse til at fastsætte regler om brug af digital kommunikation og om udstedelse af dokumenter uden underskrift eller med maskinel underskrift.
Bestemmelsen sikrer, at Udbetaling Danmark får mulighed for at indføre effektive rutiner og tilrettelægge administrationen, så der opnås størst muligt besparelse for kommunerne.
Som baggrund kan det oplyses, at den udvikling, der foregår på det digitale område, indebærer store muligheder for at effektivisere den offentlige forvaltning. Bestemmelsen indebærer, at barrierer for den digitale udvikling kan fjernes i det omfang, det kan ske uden retssikkerhedsmæssige betænkeligheder.
I overensstemmelse med regeringens it-strategi for effektivisering af staten foreslås det således, at Udbetaling Danmark får mulighed for at kunne udstede breve, udskrifter og andre dokumenter i såvel papirbaseret som elektronisk form. Dermed sikres det, at Udbetaling Danmark får mulighed for at udnytte informationsteknologierne til at digitalisere de administrative rutiner og indføre e-administration dels for at lette kommunikationen mellem Udbetaling Danmark og borgerne, dels for at lette kommunikationen internt mellem Udbetaling Danmark og andre offentlige myndigheder. Regeringens e2012-målsætning lægger således op til, at al kommunikation mellem det offentlige og virksomheder skal være obligatorisk digital i 2012, og at det skal være muligt for borgere at kommunikere digitalt med det offentlige.
Forvaltningslovens § 32 a åbner mulighed for at vedkommende minister kan fastsætte regler om ret til at anvende digital kommunikation ved henvendelser til den offentlige forvaltning og om de nærmere vilkår herfor.
Det foreslås at lægge sig tæt op ad forvaltningslovens § 32 a og indføre en fleksibel mulighed for over tid at etablere en effektiv digital kommunikation. I første omgang forventes det, at beskæftigelsesministeren giver borgerne mulighed for at benytte digital kommunikation i forhold til Udbetaling Danmark. Herefter forventes udviklingen at ske i takt med tilsvarende tiltag på det statslige område.
Det foreslås i stk. 1, at beskæftigelsesministeren kan fastsætte regler om ret til at modtage henvendelser fra Udbetaling Danmark i elektronisk form (digital kommunikation), og herunder fravige formkrav i lovgivningen, der er til hinder for digital kommunikation.
Denne bestemmelse supplerer således forvaltningslovens regler om, at borgerne har ret til at henvende sig elektronisk til forvaltningsmyndighederne. Med bestemmelsen kan der således oprettes et system, der giver adgang til elektronisk kommunikation fra og til borgeren.
Hjemlen i stk. 1 kan ikke udnyttes til fuldstændigt at afskære personer fra at henvende sig til Udbetaling Danmark på andre måder end ved elektronisk kommunikation.
Bemyndigelsen kan dog bruges til at fastlægge hvilke andre kommunikationsformer borgerne kan bruge ved kommunikationen med Udbetaling Danmark. Ministeren kan således fastsætte krav om anvendelse af særlige blanketter eller formularer ved henvendelse til Udbetaling Danmark.
I stk. 2 foreslås det, at beskæftigelsesministeren kan fastsætte regler om udstedelse af dokumenter uden underskrift eller med maskinelt gengivet underskrift eller på tilsvarende måde, således at et sådant dokument i retlig henseende sidestilles med et dokument med personlig underskrift.
Til baggrund bemærkes det, at Folketingets Ombudsmand har udtalt, at der efter hans opfattelse gælder et krav om, at statslige forvaltningsmyndigheders udgående breve skal være forsynet med en personlig underskrift. Ombudsmanden har i den forbindelse blandt andet henvist til, at en række hensyn taler herfor.
Kravet om personlig underskrift gælder efter ombudsmandens opfattelse med lovkraft, hvilket indebærer, at det kræver hjemmel at fravige kravet.
I den gældende lovgivning er dette blandt andet sket inden for skatteområdet, jf. fx skatteforvaltningsloven § 35, stk. 2, hvorefter skatteministeren på sit sagsområde kan fastsætte regler om udstedelse af dokumenter uden underskrift eller med maskinelt gengivet underskrift eller på tilsvarende måde, således at et sådant dokument i retlig henseende sidestilles med et dokument med personlig underskrift.
Der er endvidere på beskæftigelsesministerens område indført lignende regelsæt. Således er der i lov om arbejdsskadesikring og i lov om arbejdsmiljø indført adgang til at fravige krav om, at udgående breve skal være forsynet med en personlig underskrift.
Udbetaling Danmark vil som myndighed dagligt skulle udsende mange tusinde breve.
Der er taget udgangspunkt i, at sagsområderne i Udbetaling Danmark i meget begrænset omfang er præget af egentlige skønsmæssige vurderinger og afgørelser. Der er tale om ydelser, der udbetales på baggrund af borgernes ansøgning og objektive forhold.
Der er flere grunde til, at myndighedernes breve skal være underskrevet. Blandt andet skal myndighederne kunne placere ansvaret for eventuelle fejl i sagsbehandlingen. Og borgerne skal have mulighed for at se, om deres sag bliver behandlet af en medarbejder, der er inhabil, ligesom en original underskrift traditionelt har kunnet give en større grad af tryghed ved afgørelsen ægthed. Endeligt har det traditionelt spillet ind, at borgerne har haft mulighed for at tale om afgørelsen med den person, der konkret har varetaget opgaven.
Ved udstedelse af regler om såvel digital kommunikation og mulighed for udstedelse af dokumenter uden underskrift, skal beskæftigelsesministeren sikre, at Udbetaling Danmarks sagsbehandlingssystem fortsat kan leve op til de retssikkerhedsmæssige krav, der generelt stilles til offentlig forvaltning. Ligeledes skal det sikres, at de hensyn, der traditionelt har båret krav om originale dokumenter med underskrift, fortsat kan varetages.
Således bør sagsbehandlingssystemet blandt andet indrettes således, at det altid er muligt at se, hvilken fysisk person, der er ansvarlig for en specifik afgørelse i forhold til borgeren. Ligeledes skal systemet generelt indrettes, så det giver borgeren størst mulig grad af tryghed i forhold til at kunne verificere dokumenters ægthed og så videre.
Det foreslås i stk. 1, at ansatte på overenskomstvilkår med flere overføres til Arbejdsmarkedets Tillægspension, såfremt de udelukkende eller overvejende er beskæftiget med varetagelse af de opgaver, der overføres til Udbetaling Danmark. Bestemmelsen indebærer, at medarbejdere, der varetager andre arbejdsfunktioner med indirekte tilknytning til de opgaver, som overføres til Udbetaling Danmark, ikke uden særskilt aftale mellem den enkelte kommune og Arbejdsmarkedets Tillægspension er blandt de medarbejdere, der skal overføres. Andre arbejdsfunktioner kan i den sammenhæng fx være økonomi, IT, HR, posthåndtering, skanning og rengøring.
Med forbehold for vedtagelsen af de nødvendige ændringsforslag til ydelseslovgivningen fastlægger Arbejdsmarkedets Tillægspension overdragelsesdatoen for de enkelte sagsområder senest et år før sagsområdets overgang efter denne lovs § 2.
Med henblik på en afklaring af, hvilke medarbejdere, der konkret skal overgå til Arbejdsmarkedets Tillægspension, forudsættes dette afklaret i kommunerne så tidligt som muligt og senest på det tidspunkt, hvor et eventuelt opsigelsesvarsel fra kommunens side – som følge af væsentlige vilkårsændringer – skal træde i kraft over for en medarbejder, der overgår til Arbejdsmarkedets Tillægspension efter lov om virksomhedsoverdragelse.
Oplysning om, hvilke medarbejdere, der skal overgå til Arbejdsmarkedets Tillægspension, herunder oplysninger om de pågældende medarbejderes løn og ansættelsesvilkår, skal tilgå Arbejdsmarkedets Tillægspension fra den enkelte kommune senest 6 måneder før overdragelsesdatoen.
Det foreslås i stk. 2, at lov om lønmodtageres retsstilling ved virksomhedsoverdragelse finder anvendelse på det personale, der overtages af Arbejdsmarkedets Tillægspension efter kriterierne i stk. 1.
I »Aftale om kommunernes økonomi for 2011« – indgået mellem regeringen og KL – er det forudsat, at lov om lønmodtageres retsstilling ved virksomhedsoverdragelse finder anvendelse således, at medarbejdertilpasningen finder sted i regi af de etablerede centre.
Ved at anvende virksomhedsoverdragelsesloven sikres alle overenskomstansatte med flere ensartede rettigheder efter loven, herunder blandt andet at de pågældendes ansættelsesvilkår skal videreføres uændret med den nye ansættelsesmyndighed som ny part, ligesom de pågældende bliver omfattet af lovens særlige bevisbyrderegler, der beskytter de ansatte mod usaglige afskedigelser som følge af opgaveoverførslen.
Bestemmelsen præciserer på den anden side, at de overenskomstansatte med flere er forpligtet til at overgå til ansættelse i Arbejdsmarkedets Tillægspension i det omfang, at der ikke i øvrigt foreligger så væsentlige vilkårsændringer for den enkelte ansatte, at denne efter gældende ansættelsesretlig praksis ikke er forpligtet til at lade sig overføre til Arbejdsmarkedets Tillægspension. Denne forpligtelse omfatter også en pligt til at gøre tjeneste i sagsbehandlingscentrene.
Efter almindelige ansættelsesretlige regler beror det på en konkret vurdering, i hvilket omfang en stillingsændring, herunder en stillingsændring der indebærer en geografisk flytning, indebærer en sådan væsentlig ændring i ansættelsesforholdet for den ansatte, at denne ikke skal acceptere dette.
Hvis dette er tilfældet, og hvis den pågældende tilkendegiver, at vedkommende ikke vil acceptere overflytningen, må kommunen enten flytte pågældende til en anden passende stilling eller opsige denne med de rettigheder, der følger deraf, fx en eventuel ret til fratrædelsesgodtgørelse efter funktionærlovens § 2a.
Hvis en overenskomstansat medarbejder m.fl. ikke ønsker at overgå til Arbejdsmarkedets Tillægspension, selv om den pågældende er forpligtet til det efter lov om lønmodtageres retsstilling ved virksomhedsoverdragelse, betragtes dette som en egen opsigelse fra medarbejderens side i forhold til den kommunale ansættelse.
I stk. 1 foreslås det, at kommunale tjenestemænd, der udelukkende eller overvejende er beskæftiget med varetagelse af de opgaver, overføres til Udbetaling Danmark, såfremt dette ikke er uforeneligt med de tjenestemandsretlige regler om passende stilling. Ved vurderingen af, om en anden stilling kan anses for passende, vil det ud over en vurdering af stillingens karakter og sammenhæng med den hidtidige stilling skulle indgå, om tjenestemanden efter en bedømmelse på grundlag af momenter som uddannelse, alder, helbredstilstand, status mv. kan siges at have fået anvist en passende stilling. I den konkrete vurdering indgår endvidere arbejdsstedets geografiske placering i forhold til det hidtidige tjenestested. Ved vurderingen vil det endvidere blandt andet indgå, at ændringen af ansættelsesområdet sker som led i en af Folketinget besluttet omorganisering af den objektive sagsbehandling.
Forpligtelsen til inden for rammerne af det nye ansættelsesområde at overtage en anden stilling gælder dog ikke, hvis forpligtelsen til inden for rammerne af det nye ansættelsesområde at overtage en anden stilling måtte være af særlig indgribende karakter over for den enkelte.
Der kan ikke angives præcise retningslinjer for forpligtelsen til at påtage sig en anden stilling, heller ikke i forhold til eksempelvis geografiske ændringer. Stor afstand mellem det hidtidige og det nye tjenestested udelukker således ikke i sig selv pligt til at gøre tjeneste i den nye stilling.
Hvornår en stilling er passende, beror efter de almindelige tjenestemandsretlige regler på en konkret vurdering i det enkelte tilfælde og vil i sidste instans skulle kunne afgøres af domstolene.
Det forudsættes, at der ikke sker forringelser i løn- og andre ansættelsesvilkår som følge af overgangen fra kommunerne til staten.
Det forudsættes endvidere, at tjenestemændene herefter fuldt ud omfattes af de løn- og ansættelsesvilkår, der gælder for allerede ansatte tjenestemænd hos den statslige ansættelsesmyndighed. Sikringen mod forringelser ophører, hvis tjenestemanden på eget initiativ bliver ansat i anden stilling.
Endvidere forudsættes det, at det ved den pensionsmæssige indplacering i staten vil blive sikret, at der ikke sker forringelser af den pensionsret, der er optjent efter kommunale regler, der svarer dertil, frem til udgangen af aftaleperioden eller ved tjenestemanden fratræden inden dette tidspunkt.
Det foreslås i stk. 2, at der er pligt til at gøre tjeneste hos Arbejdsmarkedets Tillægspension. Udlånsmodellen indebærer, at den pågældende tjenestemand fastholder sin ansættelse hos staten, men at han løser sine opgaver hos Arbejdsmarkedets Tillægspension og Arbejdsmarkedets Tillægspensions sagsbehandlingscentre. Ved udlånet sker der ikke et arbejdsgiverskifte.
Et udlån indebærer i forhold til tjenestemanden, at den almindelige daglige og faglige ledelse overdrages, herunder de almindelige ledelsesmæssige rettigheder til at planlægge, lede og fordele arbejdet, hvorimod der ikke overdrages kompetence, der har karakter af myndighedsudøvelse så som iværksættelse af disciplinære tiltag over for tjenestemanden eller diskretionær afsked.
Overgangen til ansættelse i staten vil ikke i sig selv være en forflyttelse. De pågældende tjenestemænd vil således ikke kunne kræve sig afskediget med rådighedsløn/ventepenge eller pension som følge af selve overgangen til ansættelse under den nye ansættelsesmyndighed med pligt til at gøre tjeneste i Arbejdsmarkedets Tillægspension.
Det foreslås i stk. 3, at de tjenestemænd, der ikke er forpligtet til at overgå til ansættelse i staten jf. stk. 1, har mulighed for frivilligt at overgå til ansættelse i staten, med en pligt til at gøre tjeneste i Arbejdsmarkedets Tillægspension.
I stk. 4 foreslås det, at disse personer, som følge af deres frivillige overgang til ansættelse i staten – i lighed med de personer, der efter stk. 1 overføres til staten – ikke har krav på ventepenge, rådighedsløn eller pension som følge af overførslen til staten.
Det foreslås i stk. 5, at der ved beregning, administration, refusion, revision m.m. af de pensioner, som skal udbetales til de overførte tjenestemænd, når de pensioneres m.m., eller når der skal udbetales ægtefælle- eller børnepension, følges de regler, som anvendes i forbindelse med kommunalreformen.
Af forslaget fremgår det, at der skal ske nødvendige tilpasninger.
Det anførte dækker over, at der skal ske tilpasninger som følge af, at tidspunktet for tjenestemændenes overgang til staten i forbindelse med etableringen af Udbetaling Danmark afviger fra tidspunktet, da tjenestemænd overgik til staten i forbindelse med kommunalreformen.
Efter § 7, stk. 3 og 6, i lov nr. 539 af 24. juni 2005 om visse proceduremæssige spørgsmål i forbindelse med kommunalreformen kan finansministeren efter forhandling med indenrigs- og sundhedsministeren fastsætte regler om beregning, administration, refusion m.m. af pensioner for tjenestemænd, der overføres til en anden myndighed. Disse regler er fastsat i bekendtgørelse nr. 965 af 14. oktober 2005 om tjenestemandspensionsforpligtelser i forbindelse med kommunalreformen samt i bekendtgørelse nr. 130 af 28. februar 2006 om beregning af tjeneste-mandspensioner og om fordeling af pensionsbyrden i forbindelse med kommunalreformen.
Endelig vil principperne i aftale af 21. december 2005 om ansættelsesvilkår for ansatte, der overgår til ansættelse i staten m.m. i forbindelse med kommunalreformen, jf. Personalestyrelsens cirkulære af 16. januar 2006 om ansættelsesvilkår for ansatte, der overgår til ansættelse i staten m.m. i forbindelse med kommunalreformen, blive fulgt.
I stk. 6 foreslås det, at Finansministeren træffer afgørelse om tvivlsspørgsmål i henhold til stk. 5.
Det foreslås i stk. 7, at tjenestemænd omfattet af stk. 1 og stk. 3 ved pensionering fra denne ansættelse får udbetalt den samlede tjenestemandspension af staten.
Det foreslås i stk. 8, at der i forbindelse med statens overtagelse af tjenestemænd fra kommunerne til udlån til Arbejdsmarkedets Tillægspension foretages en sædvanlig refusionsopgørelse og betaling mellem den enkelte kommune og staten ud fra tilsvarende principper, som gælder for fordelingen af byrder mellem kommunerne og Arbejdsmarkedets Tillægspension vedrørende overtagne medarbejdere.
Det følger af bestemmelsen, at § 10, stk. 1 og 2 finder tilsvarende anvendelse, med de tilpasninger som følger af disse ansættelsesforholds særlige karakter. Der sigtes her til, at refusionsopgørelsen mellem stat og kommunerne vedrører tjenestemænd, hvorimod § 10, stk. 1 og 2 vedrører overenskomstansatte, de kontraktansatte mv. Disse forskelle i ansættelsesforholdet vil medføre tilpasninger i forhold til hvorledes opgørelserne udføres og hvad disse indeholder.
Med bestemmelsen i stk. 1 foreslås det, hvorledes de økonomiske byrder i forbindelse med Arbejdsmarkedets Tillægspensions overtagelse af medarbejderne fordeles mellem kommunerne og Arbejdsmarkedets Tillægspension.
Det foreslås, at Arbejdsmarkedets Tillægspension bærer alle vederlagskrav og andre forpligtelser fra tidspunktet for overtagelsen af medarbejderen.
Vederlagskrav og andre forpligtelser, der er optjent eller vedrører tiden før overtagelsesdagen, herunder ferie, ferietillæg, feriegodtgørelse, omsorgsdag, fridage m.v. samt søgne-, helligdagsgodtgørelse, overarbejdsbetaling, ATP-bidrag m.v., bonus, overskudsandel, pension, gratiale, personalelån, værdi af ikke-afspadseret overarbejde samt ekstraordinære omkostninger til fratrædende medarbejdere i forbindelse med deres fratræden, f.eks. fratrædelsesgodtgørelse, godtgørelse for urimelig opsigelse m.m., foreslås båret af den kommune, som medarbejderen overtages fra. Det samme gælder udlæg, de overtagne medarbejdere har afholdt, men som ikke er forfaldne til betaling.
For så vidt angår ferie forudsættes det, at Arbejdsmarkedets Tillægspension udbetaler fuld løn under ferie samt ferietillæg til de medarbejdere, der har krav herpå, når der afholdes ferie. Kommunerne refunderer et beløb til ATP, der svarer til den feriegodtgørelse, som medarbejderne ville have krav på ved fratræden. Kommunerne udsteder feriekort eller indbetaler krav til FerieKonto til medarbejdere, der måtte fratræde før eller i forbindelse med overdragelsen.
I stk. 2 foreslås det, at der senest 3 måneder efter overtagelsen udarbejdes en sædvanlig refusionsopgørelse vedrørende alle vederlagskrav og andre forpligtelser mellem Arbejdsmarkedets Tillægspension og den enkelte kommune. Et udkast til refusionsopgørelse udarbejdes af Arbejdsmarkedets Tillægspension på baggrund af egne oplysninger samt oplysninger fra den enkelte kommune og fremsendes til kommunen. Refusionsopgørelsen udarbejdes i overensstemmelse med normale regnskabsprincipper for periodeafgrænsning.
Det foreslås, at saldoen berigtiges kontant med tillæg af indskudsbevisrenten tre måneder efter overtagelsen til betaling sker. Herved gives der tilstrækkelig tid til udveksling af oplysninger og udarbejdelse af refusionsopgørelsen.
For så vidt angår de medarbejdere, som er forudbetalt, forudsættes det, at lønnen for måneden efter overtagelsesdagen betales af kommunen, som følge af at betalingstidspunktet ligger forud for overtagelsesdagen. De af kommunen udlagte beløb refunderes over refusionsopgørelsen.
I stk. 3 foreslås det, at den enkelte kommune friholder Arbejdsmarkedets Tillægspension for ethvert krav, som rettes mod Arbejdsmarkedets Tillægspension efter lov om lønmodtagernes retsstilling ved virksomhedsoverdragelse eller efter de øvrige overtagelsesbestemmelser i loven i de tilfælde, hvor sådanne krav rejses af medarbejdere, som ikke tiltræder ansættelse hos Arbejdsmarkedets Tillægspension.
Herved sikres det, dels at krav fra medarbejdere, som processuelt efter virksomhedsoverdragelsesloven m.v. rettes mod Arbejdsmarkedets Tillægspension, men hvor kravet rettelig skal bæres af den enkelte kommune, ender med at blive båret af kommunen, dels at krav, der beror på forhold hos Arbejdsmarkedets Tillægspension efter tiltrædelsen, ikke kan rettes mod den enkelte kommune.
Det foreslås i stk. 1, at der hvert regnskabsår udarbejdes et årsregnskab. Bestemmelsen vedrører alene regnskabs- og revisionsbestemmelser for Udbetaling Danmarks udgifter til administration og kommunernes bidrag hertil.
Det foreslås, at bestyrelsen i Udbetaling Danmark for hvert regnskabsår skal udarbejde og aflægge et årsregnskab bestående af balance, resultatopgørelse og noter, herunder med redegørelse for anvendt regnskabspraksis. Ledelsen udarbejder endvidere en årsberetning som en del af årsregnskabet.
I tilknytning til en ledelsespåtegning underskrives årsregnskabet af Udbetaling Danmarks bestyrelse og efter 1. november 2012 også af direktøren. Ledelsespåtegningen skal indeholde en erklæring om, hvorvidt årsregnskabet (i) er aflagt i overensstemmelse med lovgivningens krav m.v., (ii) giver et retvisende billede af virksomheden aktiver og passiver, finansielle stilling samt resultatet samt (iii) at årsberetningen indeholder en retvisende redegørelse for udviklingen i virksomhedens aktiviteter og økonomiske forhold samt en beskrivelse af de væsentligste risici og usikkerhedsfaktorer, som virksomheden kan påvirkes af.
Har ledelsen indføjet supplerende beretninger i årsregnskabet bør ledelsespåtegningen endvidere erklære, hvorvidt beretningerne giver en retvisende redegørelse inden for rammerne af almindeligt anerkendte retningslinjer for sådanne beretninger.
Det foreslås, at regnskabsåret for Udbetaling Danmark følger kalenderåret.
Det foreslås, at årsregnskabet er offentligt tilgængeligt, eksempelvis på Udbetaling Danmarks hjemmeside.
Det foreslås i stk. 1, at årsregnskabet for Udbetaling Danmark skal revideres af en statsautoriseret revisor. Revisionen omfatter ikke årsberetningen og eventuelle supplerende beretninger, som indgår i årsregnskabet. Revisor skal dog afgive en udtalelse om, hvorvidt oplysningerne i årsberetningen og eventuelle supplerende beretninger er i overensstemmelse med årsregnskabet.
I stk. 2 foreslås det, at bestyrelsen for Udbetaling Danmark udnævner revisorerne. Det er bestyrelsen for Udbetaling Danmark, som udnævner revisor, idet udgangspunktet er, at revisionen af hensyn til Udbetaling Danmarks omkostninger er den samme som revisionen i Arbejdsmarkedets Tillægspension. Revisionen af Udbetaling Danmarks årsregnskab gennemføres i henhold til regler fastlagt efter loven og en funktionsbeskrivelse for revisor fastlagt af Udbetaling Danmarks bestyrelse. Årsregnskabet skal påtegnes af revisionen om, at det er revideret. Årsberetningen er derimod ikke undergivet revision, idet det dog forudsættes, at revisionen som minimum afgiver udtalelse om, at årsberetningen er i overensstemmelse med årsregnskabet.
Det foreslås i stk. 3, at beskæftigelsesministeren bemyndiges til at fastsætte nærmere regler for budgetter, årsregnskabet og revisionen. Beskæftigelsesministeren vil således i en bekendtgørelse kunne fastsætte mere detaljerede regler for budgettets og årsregnskabets indhold og form samt om revisionen. Det er mest hensigtsmæssigt at fastsætte mere detaljerede regler i et selvstændigt regelsæt, idet løbende ændringer i kravene foretages mest praktisk i aftale eller bekendtgørelsesform, hvor ændringsproceduren håndteres mere fleksibelt. Der vil således fortsat være mulighed for at kunne udvikle budget-, regnskab og revisionspraksis med nye og relevante finansielle informationer og krav.
Det foreslås, at beskæftigelsesministeren får den nødvendige indsigt i, at Udbetaling Danmarks administration og drift sker i overensstemmelse med lovgrundlaget, via en årlig gennemgang af Udbetaling Danmarks årsregnskab og tilhørende revisionsprotokoller, herunder protokoller fra den interne revision, hvis bestyrelsen for Udbetaling Danmark har udpeget en sådan.
Det foreslås i stk. 4, at bestyrelsen kan beslutte at oprette en intern revision, der ledes af en revisionschef. Ved en sådan beslutning forudsættes det, af økonomiske årsager, at bestyrelsen som udgangspunkt vælger Arbejdsmarkedets Tillægspensions eksisterende intern revision. Bestyrelsen skal i givet fald vedtage en funktionsbeskrivelse for den interne revisionschef. Der er i lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension § 24 d, stk. 9 indsat særlig hjemmel til, at Arbejdsmarkedets Tillægspensions interne revision kan udøve sådanne hverv uden for Arbejdsmarkedets Tillægspension.
Det foreslås i stk. 5, at bestyrelsen for Udbetaling Danmark og revisor, ved revisorskifte skal afgive en redegørelse til beskæftigelsesministeren om årsagen hertil. Redegørelsen kan afgives i fællesskab såfremt parterne er enige herom. Herved sikres det, at revisor ikke afskediges som følge af usaglige forhold som eksempelvis uoverensstemmelser i forhold til regnskabsaflæggelsen. .
Det foreslås i stk. 7, at revisorerne - både ekstern og intern revisor - sikres ret til at deltage i bestyrelsesmøder under sager, der har betydning for revisionen eller for aflæggelse af årsregnskabet. Herved sikres revisorerne dels information på samme niveau som bestyrelsesmedlemmer, dels at ekstern revisor og den interne revisionschef har mulighed for at orientere bestyrelsen om væsentlige regnskabsmæssige forhold af betydning for Udbetaling Danmark. Som konsekvens heraf må revisorerne tilsendes dagsorden med bilag på lige fod med bestyrelsesmedlemmerne. Det anses som tilstrækkeligt, at bilagene alene sendes til den eksterne revisor, hvis denne beder om det.
Det foreslås i stk. 8, at revisor i Udbetaling Danmark har pligt til at være til stede ved bestyrelsens behandling af sager, der er relevante for denne personkreds, hvis blot ét enkelt bestyrelsesmedlem ønsker det.
Til baggrund kan det oplyses, at Rigsrevisionen - med hjemmel i rigsrevisorlovens § 6, jf. § 4, - kan gennemgå ordningens regnskaber.
Det foreslås i stk. 9, at beskæftigelsesministeren fastsætter nærmere regler for budgetter, regnskaber og revision.
Styregruppen foreslås i stk. 1, at varetage den fulde ledelse af Udbetaling Danmark i perioden frem til den 1. november 2012.
Styregruppen har først og fremmest det overordnede ansvar for at sikre en hensigtsmæssig og effektiv overgang af opgaverne fra kommunerne til Udbetaling Danmark.
Såfremt der sker en hel eller delvis overdragelse af lovområder fra kommunerne til Udbetaling Danmark før 1. november 2012, vil styregruppen dog også fungere som midlertidig bestyrelse i forhold til disse opgaver.
Det foreslås i stk. 2, at styregruppen varetager bestyrelsens opgaver indtil 1. november 2012. Dette gælder således også selvom en eller flere opgaver er overført til Udbetaling Danmark inden den 1. november 2012.
Til baggrund kan det oplyses, at den nærmere opgaveafgrænsning mellem kommunerne og Udbetaling Danmark bliver fastlagt i ydelseslovgivningen for de fem opgaveområder. Lovforslag herom forventes fremsat i foråret 2011.
Styregruppen skal varetage implementeringen og etableringen af Udbetaling Danmark, herunder at planlægge og sikre gennemførelsen af
overgangen af personalet fra kommunerne
opstilling af detaljeret implementeringsplan
analyse til endelig fastlæggelse af fordelingen af og samarbejdet om myndighedsopgaver mellem kommunerne og den kommende selvstændige forvaltningsenhed (opgavesplit)
analyse af tilpasset klagesystem til en samlet Udbetaling Danmark
analyse af finansiering og økonomisk styrings- og afregningsmodel
analyse af forhold vedrørende it-kontrakter
analyse af it-arkitektur og
opstart, drift m.v. af Udbetaling Danmark, herunder udarbejdelse af budgetter og regnskaber for implementeringsperioden.
Det betyder bl.a., at styregruppen skal indgå aftale med Arbejdsmarkedets Tillægspension om levering af administrative ydelser, herunder sikre at der i aftalen er regler for, hvordan og i hvilket omfang der rapporteres til bestyrelsen, om opgaveudførelsen i Arbejdsmarkedets Tillægspension finder sted på forsvarligt grundlag, og således at den efterfølgende bestyrelse har indsigt i og kan vurdere, om opgaveløsningen udføres tilfredsstillende.
Styregruppen varetager endvidere de bestyrelsesopgaver, der er nævnt i lovens kapitel 6 vedrørende budgetter, årsregnskab og revision.
Ifølge bestemmelsens stk. 3 godtgør Udbetaling Danmark henholdsvis KL, Arbejdsmarkedets Tillægspension og Pensionsstyrelsen for udførelsen af opgaver, som er en del af implementeringsarbejdet og udføres i regi af Udbetaling Danmark, jf. ovenstående beskrivelse af opgaven med at etablere Udbetaling Danmark. Betalingen kan ikke overstige KL’s, Arbejdsmarkedets Tillægspensions og Pensionsstyrelsens faktiske udgifter til opgavernes udførelse. Betaling kan alene ske for opgaver udført i tidsrummet 13. juni 2010 til 1. august 2013.
Det forudsættes, at der også efter 1. november 2012 vil være en række (engangs-) omkostninger, der vedrører etableringen og ikke den almindelige drift. Det kan fx være omkostninger til medarbejdertilpasning, ligesom omkostninger til kompetenceudvikling af medarbejderne, fx uddannelse af medarbejderne i nye, standardiserede processer, som ikke færdiggøres inden idriftsættelsen, kan ligge efter 1. november 2012. Pensionsstyrelsen og KL vil ligeledes have omkostninger til arbejde, der udføres efter 1. november 2012. Styregruppen skal sikre, at der alene afholdes udgifter, der er helt nødvendige for etableringen og driften af Udbetaling Danmark. Styregruppen skal således varetage kommunernes interesser i at holde etableringsomkostningerne nede, idet kommunerne skal dække disse udgifter gennem de bidrag til Udbetaling Danmark, som kommunerne skal betale fra tidspunktet, hvor opgaverne overføres til Udbetaling Danmark, jf. § 2, og fremefter.
Styregruppen består af 2 medlemmer der udpeges af KL, 1 medlem der udpeges af Finansministeriet, 2 medlemmer der udpeges af Beskæftigelsesministeriet, samt 2 medlemmer, der udpeges af Arbejdsmarkedets Tillægspension. Den ene af medlemmerne, der udpeges af Arbejdsmarkedets Tillægspension, fungerer som formand for styregruppen.
Når bestyrelsen den 1. november 2012 overtager ansvaret for Udbetaling Danmark, nedlægges styregruppen.
Aktiver, passiver, ikke-fuldførte opgaver m.v. overtages og videreføres på dette tidspunkt af bestyrelsen i fornødent omfang.
Tegningsreglen for Udbetaling Danmark i denne periode er tydeliggjort, for ikke at skabe uklarhed om, hvem som kan tegne Udbetaling Danmark i perioden frem til bestyrelsen overtager.
Det foreslås i stk. 1, at der ikke indskydes kapital i Udbetaling Danmark, men at Udbetaling Danmark finansierer sine omkostninger til etablering ved låneoptagelse. Styregruppen træffer beslutning om, hvorvidt låneoptagelsen enten skal ske via pengeinstitutter på sædvanlige markedsvilkår eller hos staten. Beskæftigelsesministeren forhandler et statslåns nærmere vilkår med finansministeren. Det forudsættes, at låneaftalen forhandles med henblik på, at et statslån kan optages primo januar 2011.
Det forudsættes, at henholdsvis staten og Udbetaling Danmarks bestyrelse sikrer, at der ved valg af statslån til enhver tid er tilstrækkeligt med midler til rådighed herfra til løbende at dække Udbetaling Danmarks forpligtelser over for Udbetaling Danmarks kreditorer, herunder i tilfælde af, at det besluttes at ophæve loven og nedlægge Udbetaling Danmark inden tidspunktet for opgavernes overgang til Udbetaling Danmark, jf. § 2.
Til baggrund kan det oplyses, at en arbejdsgruppe under ledelse af Finansministeriet har tidligere skønnet omkostningerne til at etablere samlingen af sagsbehandlingen til omkring 370 mio. kr. Skønnet var behæftet med usikkerhed og baserede sig på en anden organisatorisk model, end den organisatoriske model der blev aftalt mellem regeringen og KL i aftalen om kommunernes økonomi for 2011, og som etableres med dette lovforslag.
Styregruppen for Udbetaling Danmark skal tage stilling til et etableringsbudget. Styregruppen skal sikre, at der alene afholdes udgifter, der er helt nødvendige for etableringen af Udbetaling Danmark. Styregruppen skal således varetage kommunernes interesser i at holde etableringsomkostningerne nede, idet kommunerne skal dække disse omkostninger gennem de bidrag til Udbetaling Danmark, som kommunerne skal betale fra tidspunktet for opgavernes overgang til Udbetaling Danmark, jf. § 2, og fremefter. Det er den samlede styregruppe, der har ansvaret for aflæggelse af regnskab i etableringsperioden.
Det foreslås i stk. 3, at der på tidspunktet for de enkelte opgavers overgang til Udbetaling Danmark, indtræder en forpligtelse til, at kommunerne skal betale et administrationsbidrag for driften af sagsbehandlingen, der udføres af Arbejdsmarkedets Tillægspension på vegne af Udbetaling Danmark. Kommunerne betaler således for den samlede administration af alle opgaver jf. § 2, senest ved overgangen af alle opgaver efter § 2.
I takt med at Udbetaling Danmark effektiviserer administrationen af den objektive sagsbehandling, og det kommunale administrationsbidrag dermed overstiger driftsomkostningerne, reduceres administrationsbidraget tilsvarende. Administrationsbidraget reduceres dog først, når de lånefinansierede etableringsomkostninger er tilbagebetalt. Det er hensigten, at etableringsomkostningerne er tilbagebetalt inden for en kortere årrække fra tidspunktet for opgavernes overgang til Udbetaling Danmark.
Såfremt det besluttes at ophæve loven og nedlægge Udbetaling Danmark med virkning efter det tidspunkt, hvor Udbetaling Danmark overtager administrationen af opgaverne jf. § 2, betales en evt. restgæld hidrørende fra etableringen af kommunerne via ekstraordinære bidrag til Udbetaling Danmark.
Det foreslås, at loven træder i kraft dagen efter offentliggørelse i Lovtidende, dog foreslås det, at § 16 sættes selvstændigt i kraft af beskæftigelsesministeren.
Det foreslås endvidere, at Udbetaling Danmark først ledes af en direktør fra den 1. november 2012.
Det foreslås, at loven ikke gælder for Grønland og Færøerne.
Etableringsloven
Gældende
LBK nr 1506 af 06/12/2016
Beskæftigelsesministeriet
Ændringer:
0
Etableringsloven
Herved bekendtgøres lov om etablering af den selvejende institution Udbetaling Danmark, jf. lovbekendtgørelse nr. 1087 af 7. juni 2014, med de ændringer, der følger af § 2 i lov nr. 628 af 8. juni 2016.
Arbejdsmarkedets Tillægspension overtager ved overførsel af opgaverne, jf. § 1 i lov om Udbetaling Danmark, kommunalt personale, der er ansat i henhold til kollektiv overenskomst, bestemmelser om løn- og arbejdsforhold, der er fastsat eller godkendt af offentlig myndighed, eller individuel aftale, som udelukkende eller overvejende er beskæftiget med varetagelse af de opgaver, som overføres til Udbetaling Danmark i perioden fra den 1. oktober 2012 til den 1. marts 2013.
Stk. 2. Lov om lønmodtageres retsstilling ved virksomhedsoverdragelse finder anvendelse på personale, der overtages af Arbejdsmarkedets Tillægspension i henhold til stk. 1.
De kommunale tjenestemænd, som udelukkende eller overvejende er beskæftiget med varetagelse af de opgaver, som overføres til Udbetaling Danmark og varetages af Arbejdsmarkedets Tillægspension, jf. §§ 1 og 15 i lov om Udbetaling Danmark, og for hvem en ændring af arbejdssted eller ændringer af stillingens karakter i øvrigt ikke medfører, at stillingen ikke længere er passende, overgår til ansættelse i staten på tidspunktet for opgavernes overførsel og på vilkår, der i øvrigt svarer til de hidtidige vilkår.
Stk. 2. De tjenestemænd, som overføres til staten, jf. stk. 1, er forpligtet til at gøre tjeneste i Arbejdsmarkedets Tillægspension med bevarelse af deres ansættelsesforhold til staten.
Stk. 3. Tjenestemænd, som udelukkende eller overvejende er beskæftiget med varetagelse af de opgaver, som overføres til Udbetaling Danmark og varetages af Arbejdsmarkedets Tillægspension, jf. § 1 i lov om Udbetaling Danmark, der uden at være forpligtet til det accepterer frivilligt at gøre tjeneste i Arbejdsmarkedets Tillægspension, overgår til ansættelse i staten på tidspunktet for opgavernes overførsel og på vilkår, der i øvrigt svarer til de hidtidige vilkår. De pågældende tjenestemænd udlånes til Arbejdsmarkedets Tillægspension med bevarelse af deres ansættelsesforhold til staten.
Stk. 4. En tjenestemand, der overføres til staten og herfra udlånes til Arbejdsmarkedets Tillægspension efter stk. 3, har ikke som følge af overførslen krav på ventepenge, rådighedsløn eller pension.
Stk. 5. Ved beregning, administration, refusion, revision m.v. af pensionerne til de i stk. 1 og 3 nævnte tjenestemænd følges reglerne i lov om visse proceduremæssige spørgsmål vedrørende kommunalreformen og reglerne udstedt i medfør heraf med de nødvendige tilpasninger som følge af tidspunktet for tjenestemændenes overgang til staten.
Stk. 6. Finansministeren træffer afgørelse om tvivlsspørgsmål i henhold til stk. 5.
Stk. 7. Tjenestemænd omfattet af stk. 1 og 3 får ved pensionering fra denne ansættelse udbetalt den samlede tjenestemandspension af staten.
Stk. 8. Mellem kommunerne og staten finder bestemmelserne i § 10, stk. 1 og 2, tilsvarende anvendelse med de tilpasninger, som følger af disse ansættelsesforholds særlige karakter.
Arbejdsmarkedets Tillægspension bærer fra tidspunktet for overtagelsen af medarbejderne vederlagskrav og andre forpligtelser for de medarbejdere, der overtages efter §§ 8 og 9. Kommunerne bærer vederlagskrav og andre forpligtelser, der er optjent eller vedrører tiden før overtagelsesdagen, uanset om de på overtagelsesdagen er forfaldne til betaling.
Stk. 2. Der udarbejdes senest 3 måneder efter overtagelsen sædvanlig refusionsopgørelse vedrørende alle vederlagskrav og andre forpligtelser omfattet af stk. 1 mellem Arbejdsmarkedets Tillægspension og den enkelte kommune. Refusionsopgørelsen udarbejdes i overensstemmelse med normale regnskabsprincipper for periodeafgrænsning. Saldoen berigtiges kontant med tillæg af indskudsbevisrenten p.a. fra 3 måneder efter overtagelsen, til betaling sker.
Stk. 3. Den enkelte kommune friholder Arbejdsmarkedets Tillægspension for ethvert krav, som rettes mod Arbejdsmarkedets Tillægspension efter stk. 1 og 2, §§ 8 og 9 og lov om lønmodtageres retsstilling ved virksomhedsoverdragelse, af medarbejdere, som ikke tiltræder ansættelse hos Arbejdsmarkedets Tillægspension.
Arbejdsmarkedets Tillægspension overtager fra tidspunktet for overflytningen af opgaver fra Pensionsstyrelsen til Udbetaling Danmark alle medarbejdere, der er ansat i Pensionsstyrelsen eller med tjenestested i Pensionsstyrelsen i henhold til kollektiv overenskomst, bestemmelser om løn- og arbejdsforhold, der er fastsat eller godkendt af offentlig myndighed, eller individuel aftale, jf. dog stk. 2. Lov om lønmodtageres retsstilling ved virksomhedsoverdragelse finder tilsvarende anvendelse ved overtagelse af personalet.
Stk. 2. Medarbejdere, der overvejende er beskæftiget med opgaver, der forbliver statslige, er ikke omfattet af stk. 1.
Stk. 3. Tjenestemænd, som er ansat i Pensionsstyrelsen eller med tjenestested i Pensionsstyrelsen, bevarer fra tidspunktet for overflytningen af opgaverne deres tjenestemandsansættelse i staten på vilkår, der svarer til de hidtidige vilkår, og er forpligtet til at gøre tjeneste i Arbejdsmarkedets Tillægspension.
Stk. 4. Arbejdsmarkedets Tillægspension overtager fra tidspunktet for overførslen af opgaver fra Statens Administration til Udbetaling Danmark medarbejdere, der er ansat i Statens Administration, DSB, Forsvarsministeriet og Rigspolitiet eller med tjenestested hos disse myndigheder i henhold til kollektiv overenskomst eller bestemmelser om løn- og arbejdsforhold, der er fastsat eller godkendt af offentlig myndighed, eller som er ansat efter individuel aftale, og som udelukkende eller overvejende er beskæftiget med opgaver, der overføres. Lov om lønmodtageres retsstilling ved virksomhedsoverdragelse finder tilsvarende anvendelse ved overtagelsen af personalet.
Stk. 5. Tjenestemænd, som er ansat i Statens Administration, DSB, Forsvarsministeriet og Rigspolitiet eller med tjenestested hos disse myndigheder, og som udelukkende eller overvejende er beskæftiget med opgaver, der overføres, bevarer fra tidspunktet for overførslen af opgaverne deres tjenestemandsansættelse i staten på vilkår, der svarer til de hidtidige vilkår, og er forpligtet til at gøre tjeneste i Arbejdsmarkedets Tillægspension.
Kapitel 5 a
Håndtering af aktiver ved overflytning af myndighedsopgaver fra Beskæftigelsesministeriet
Beskæftigelsesministeriet kan i forbindelse med overdragelse af opgaver fra staten til Udbetaling Danmark bestemme, at staten beholder ejerskabet til aktiver, der er knyttet til administration af de opgaver, der overflyttes fra Pensionsstyrelsen til Udbetaling Danmark. Træffer ministeren beslutning om at beholde ejerskabet til aktiverne, skal Arbejdsmarkedets Tillægspension leje aktiverne, indtil de er endeligt afskrevne. Lejen svarer til afdragsprofilen for de erhvervede aktiver. Når aktiverne er endeligt afskrevne, kan ministeren og Arbejdsmarkedets Tillægspension aftale, at de overdrages til Arbejdsmarkedets Tillægspension.
Loven træder i kraft den 1. juni 2013, jf. dog stk. 2.
Stk. 2-4. (Udelades)
Lov nr. 628 af 8. juni 2016 (Overførsel af opgaver fra Statens Administrations Finansservicecenter m.fl. til Udbetaling Danmark m.v.) indeholder følgende overgangs- og ikrafttrædelsesbestemmelser:
§ 54
Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. oktober 2016, jf. dog stk. 2 og 3.
Stk. 2 § 1, nr. 22 og 23, træder i kraft den 1. januar 2017.
Stk. 3. § 1, nr. 24-28, træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende og har virkning fra den 1. oktober 2012.
§ 55
Stk. 1. Loven finder ikke anvendelse for klager over afgørelser truffet af ressortministerierne eller Statens Administration inden lovens ikrafttræden. For sådanne klager finder de hidtil gældende regler anvendelse.
Stk. 2. Udbetaling Danmark kan i perioden fra den 1. oktober 2016 til den 31. december 2016 foretage de dispositioner og regnskabsmæssige registreringer, der er nævnt i tekstanmærkning nr. 102 til § 7 på finansloven for 2016, for så vidt angår de udlån og garantier m.v., som Udbetaling Danmark administrerer i henhold til denne lov.
Stk. 3. Ressortministeriernes betaling for varetagelse af opgaver, der overføres til Udbetaling Danmark ved denne lov, sker for perioden fra den 1. oktober 2016 til den 31. december 2016 efter reglerne på finansloven for 2016. Statens Administration foretager en samlet afregning til Udbetaling Danmark af denne betaling og gebyrer fra den 1. oktober 2016 til den 31. december 2016.
Etableringen af Udbetaling Danmark varetages af en styregruppe i perioden indtil den 1. oktober 2012.
Stk. 2. Styregruppen varetager bestyrelsens opgaver efter denne lov indtil den 1. oktober 2012.
Stk. 3. Udbetaling Danmark refunderer henholdsvis KL, Arbejdsmarkedets Tillægspension, Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold og Beskæftigelsesministeriet for udgifter til udførelsen af opgaver, som er en del af etableringen og udføres i regi af Udbetaling Danmark.
Styregruppen består af 2 medlemmer udpeget af KL, 1 medlem udpeget af Finansministeriet, 2 medlemmer udpeget af Ministeriet for Børn, Ligestilling, Integration og Sociale Forhold, 1 medlem udpeget af Beskæftigelsesministeriet samt 2 medlemmer udpeget af Arbejdsmarkedets Tillægspension, hvoraf det ene fungerer som formand.
Stk. 2. I perioden frem til den 1. oktober 2012 tegnes Udbetaling Danmark af den samlede styregruppe eller af 3 medlemmer af styregruppen i forening.
Loven træder i kraft den 1. oktober 2012, jf. dog stk. 2.
Stk. 2. (Udelades)
Stk. 3. §§ 2-7, 11 og 12 i lov nr. 1594 af 22. december 2010 om etablering af den selvejende institution Udbetaling Danmark ophæves den 1. oktober 2012. § 15 i lov nr. 1594 af 22. december 2010 om etablering af den selvejende institution Udbetaling Danmark ophæves den 15. april 2012.
Lov nr. 326 af 11. april 2012 (Fordeling af myndighedsansvaret mellem kommunerne og Udbetaling Danmark m.v.) indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelse:
§ 25
Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. oktober 2012, jf. dog stk. 2-4.
Stk. 2. Lovens § 8 og § 26, stk. 8-10, træder i kraft den 15. april 2012.
Stk. 3-4. (Udelades)
Lov nr. 494 af 21. maj 2013 (Overførsel af Pensionsstyrelsens opgaver til Udbetaling Danmark) indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelse:
Lov nr. 324 af 11. april 2012 (Lov om Udbetaling Danmark) indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelse:
§ 33. Loven træder i kraft den 1. oktober 2012, jf. dog stk. 2.
Stk. 2. (Udelades)
Stk. 3. §§ 2-7, 11 og 12 i lov nr. 1594 af 22. december 2010 om etablering af den selvejende institution Udbetaling Danmark ophæves den 1. oktober 2012. § 15 i lov nr. 1594 af 22. december 2010 om etablering af den selvejende institution Udbetaling Danmark ophæves den 15. april 2012.
Lov nr. 326 af 11. april 2012 (Fordeling af myndighedsansvaret mellem kommunerne og Udbetaling Danmark m.v.) indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelse:
§ 25
Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. oktober 2012, jf. dog stk. 2-4.
Stk. 2. Lovens § 8 og § 26, stk. 8-10, træder i kraft den 15. april 2012.
Stk. 3-4. (Udelades)
Lov nr. 494 af 21. maj 2013 (Overførsel af Pensionsstyrelsens opgaver til Udbetaling Danmark) indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelse:
§ 11. Loven træder i kraft den 1. juni 2013, jf. dog stk. 2.
Stk. 2-4. (Udelades)
Lov nr. 628 af 8. juni 2016 (Overførsel af opgaver fra Statens Administrations Finansservicecenter m.fl. til Udbetaling Danmark m.v.) indeholder følgende overgangs- og ikrafttrædelsesbestemmelser:
§ 54
Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. oktober 2016, jf. dog stk. 2 og 3.
Stk. 2 § 1, nr. 22 og 23, træder i kraft den 1. januar 2017.
Stk. 3. § 1, nr. 24-28, træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende og har virkning fra den 1. oktober 2012.
§ 55
Stk. 1. Loven finder ikke anvendelse for klager over afgørelser truffet af ressortministerierne eller Statens Administration inden lovens ikrafttræden. For sådanne klager finder de hidtil gældende regler anvendelse.
Stk. 2. Udbetaling Danmark kan i perioden fra den 1. oktober 2016 til den 31. december 2016 foretage de dispositioner og regnskabsmæssige registreringer, der er nævnt i tekstanmærkning nr. 102 til § 7 på finansloven for 2016, for så vidt angår de udlån og garantier m.v., som Udbetaling Danmark administrerer i henhold til denne lov.
Stk. 3. Ressortministeriernes betaling for varetagelse af opgaver, der overføres til Udbetaling Danmark ved denne lov, sker for perioden fra den 1. oktober 2016 til den 31. december 2016 efter reglerne på finansloven for 2016. Statens Administration foretager en samlet afregning til Udbetaling Danmark af denne betaling og gebyrer fra den 1. oktober 2016 til den 31. december 2016.