Ejendomsvurderingsloven § 79

Afgives der forsætligt eller groft uagtsomt urigtige eller vildledende oplysninger, kan dette straffes med bøde, jf. vurderingslovens § 47 B, medmindre forholdet kan henføres til skattekontrollovens § 13, hvor en forsætlig overtrædelse kan straffes med bøde eller fængsel indtil 1 år og 6 måneder og i tilfælde af særlig grove overtrædelser efter skattekontrollovens § 13, jf. straffelovens § 289.

Efter den gældende vurderingslovs § 47 B, stk. 2, kan juridiske personer pålægges strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel.

Der er også fremadrettet behov for at sanktionere urigtige eller vildledende oplysninger.

Det foreslås i stk. 1, at den, der med forsæt til at unddrage det offentlige skat, afgiver urigtige, vildledende eller ufuldstændige oplysninger til vurderingsmyndighederne til brug for vurdering af en ejendom, straffes med bøde eller fængsel indtil 1 år og 6 måneder, medmindre højere straf er forskyldt efter straffelovens § 289.

Anvendelsesområdet for denne bestemmelse vil være alle situationer, hvor der afgives urigtige, vildledende eller ufuldstændige oplysninger, uanset baggrunden herfor. Det er imidlertid en forudsætning for sanktionering, at den pågældende har ageret med forsæt til at unddrage det offentlige skat.

Sanktionspraksis skal fortsat være den samme, som ved forsætlige overtrædelser af skattekontrollovens § 13, hvor sagen skal overdrages til politiet, hvis den unddragne skat udgør 250.000 kr. og derover, og hvor der skal nedlægges påstand om overtrædelse af § 79, jf. straffelovens § 289, hvis unddragelsen er 500.000 kr. og derover.

Ved opgørelsen af den unddragne ejendomsskat og ejendomsværdiskat summeres den samlede skat for hvert kalenderår i den periode, hvor de urigtige, vildledende eller ufuldstændige oplysninger har medført, at vurderingen har været for lav. Der er tale om en særlig kriminalisering af forhold, der ellers efter omstændighederne vil kunne straffes efter straffelovens § 279 om bedrageri, som har samme strafferamme, som den foreslåede bestemmelse, eller straffelovens § 162 om afgivelse af urigtig erklæring til en offentlig myndighed, hvor der er en oplysningspligt.

Det er i § 53 foreslået, at vurderingsmyndigheden skal kunne pålægge ejeren og en tidligere ejer af en ejendom at meddele vurderingsmyndigheden oplysninger om ejendommen, som efter vurderingsmyndighedens skøn er nødvendige for vurderingen af denne ejendom eller af andre ejendomme, og som ikke allerede er registreret hos vurderingsmyndigheden.

Der er derfor endvidere behov for at sanktionere den situation, hvor en ejer eller en tidligere ejer undlader at afgive oplysninger efter § 53 om den pågældende ejendom eller andre ejendomme

Anvendelsesområdet for bestemmelsen er nærmere beskrevet i bemærkningerne til § 53. Det fremgår heraf, at oplysningspligten efter bestemmelsen relaterer sig til forhold vedrørende ejendommen som sådan, men ikke oplysninger om lejeniveauer eller lignende. Det fremgår også, at det, hvis en ejendomsejer undlader at efterkomme en anmodning fra vurderingsmyndigheden om oplysninger omfattet af § 53, vil kunne få bevismæssig skadevirkning, således at vurderingsmyndigheden ved utilstrækkelige eller manglende oplysninger foretager ansættelsen skønsmæssigt på det foreliggende grundlag.

Imidlertid kan der i visse situationer tænkes at være et sådant behov for ejendomsejerens medvirken, at mulig bevismæssig skadevirkning ikke kan anses for en tilstrækkelig foranstaltning. Den mulige bevismæssige skadevirkning dækker således næppe det tilfælde, hvor ejendomsejeren – hvad enten det sker forsætligt eller groft uagtsomt – undlader at afgive relevante oplysninger til vurderingsmyndigheden. Et oplagt eksempel kunne være, at der på et tidspunkt er givet større nedslag for en alvorlig sætningsskade, som det er bekosteligt at udbedre, og at ejeren efterfølgende undlader at oplyse om, at skaden nu er udbedret.

Det foreslås derfor i stk. 2, at den, der med forsæt til at unddrage det offentlige skat undlader at afgive oplysninger efter lovforslagets § 53, kan straffes som foreslået i stk. 1.

Den foreslåede bestemmelse vil under henvisning til ordlyden kun finde anvendelse i tilfælde omfattet af den foreslåede § 53. Bestemmelsen vil således ikke finde anvendelse, hvis en ejendomsejer ikke reagerer på andre anmodninger om oplysninger, herunder heller ikke, hvis en ejer ikke reagerer i den særlige deklarationsprocedure, der er beskrevet i § 1, nr. 22, i det samtidigt fremsatte forslag til ændring af skatteforvaltningsloven m.v. Hvis ejeren af en ejendom i forbindelse med deklarationsproceduren eller på anden vis afgiver urigtige eller vildledende oplysninger til vurderingsmyndigheden, vil dette derimod kunne sanktioneres efter forslaget til stk. 1.

Det foreslås i stk. 3, at overtrædelser omfattet af stk. 1 og 2 straffes med bøde, hvis de begås groft uagtsomt.

Det foreslås endvidere, at der også vil være tale om bødestraf for forsætlige overtrædelser, hvor unddragelsen er under 250.000 kr., og at normalbøden svarer til den gældende retspraksis for overtrædelse af skattekontrolloven, således at en forsætlig overtrædelse som udgangspunkt vil udløse en bøde på det dobbelte af den unddragne skat, og en overtrædelse, der er begået groft uagtsomt, som udgangspunkt vil udløse en bøde på en gang den unddragne skat.

Fastsættelse af straffen vil fortsat bero på domstolenes konkrete vurdering i det enkelte tilfælde af samtlige omstændigheder i sagen, og det angivne strafniveau vil kunne fraviges i op- og nedadgående retning, hvis der i den konkrete sag foreligger skærpende eller formildende omstændigheder, jf. herved de almindelige regler om straffens fastsættelse i straffelovens kapitel 10.

I stk. 4 foreslås det at indsætte en regel, der svarer til den gældende vurderingslovs § 47 B, stk. 2, hvorefter juridiske personer kan pålægges strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel.

Straffelovens kapitel 5 består af §§ 25-27, hvor § 25 fastslår, at en juridisk person kan straffes med bøde, når det er bestemt ved eller i medfør af lov.

Det fremgår af straffelovens § 26, stk. 1, at bestemmelser om strafansvar for selskaber m.v. omfatter, medmindre andet er bestemt, enhver juridisk person, herunder aktie-, anparts- og andelsselskaber, interessentskaber, foreninger, fonde, boer, kommuner og statslige myndigheder. Efter straffelovens § 26, stk. 2, omfatter sådanne bestemmelser enkeltmandsvirksomheder, for så vidt disse navnlig under hensyn til deres størrelse og organisation kan sidestilles med de i stk. 1 nævnte selskaber. Dette antages at betyde, at enkeltmandsvirksomheden skal have mindst 20 ansatte.

Det fremgår af straffelovens § 306, at en juridisk person kan straffes for en forsætlig overtrædelse, selv om der ikke kan blive tale om fængselsstraf.

For at en juridisk person kan blive strafansvarlig kræves, at der inden for den juridiske persons virksomhed er begået en overtrædelse, der enten kan tilregnes en eller flere personer, der er knyttet til den juridiske person eller "den juridiske person som sådan". Det sidste betyder, at f.eks. manglende procedurer til sikring af kontrol, anonyme fejl eller ophobning af fejl, hvor hver enkelt fejl ikke i sig selv er nok til at statuere uagtsomhed, efter omstændighederne kan tilregnes virksomheden.

Der er således ikke tale om et objektivt ansvar, idet der skal kunne bevises forhold begået af den juridiske person, som kan karakteriseres som enten forsætlige eller groft uagtsomme. Det er ikke et krav, at den eller de personer, der rent faktisk har begået forholdet, skal kunne identificeres. En juridisk person kan kun straffes med bøde, og der kan ikke fastsættes forvandlingsstraf. Det betyder, at alle straffesager inden for SKATs område, hvor ansvarssubjektet er en juridisk person, kan afgøres administrativt.