Ejendomsvurderingsloven § 76a

Det foreslås i stk. 1, at der ved tilbagebetaling gives en yderligere godtgørelse i form af samme procenttillæg, som gives ved tilbagebetaling af overskydende skat, jf. kildeskattelovens § 62, stik. 2. Procenttillægget gives med den sats, der var gældende i det indkomstår, hvor vurderingen blev foretaget. Giver eksempelvis vurderingen i 2015 anledning til tilbagebetaling, ydes der en procentgodtgørelse beregnet efter den sats, der var gældende i 2015. Dette gælder for såvel ejendomsværdiskat som for grundskyld, uanset at grundskylden først er betalt på et senere tidspunkt. Udbetalte beløb forrentes ikke.

Videre foreslås det i stk. 2, at beløb under 200 kr. ikke tilbagebetales. Det drejer sig om den samlede tilbagebetaling af ejendomsværdiskat, grundskyld og procenttillæg. Hvis en ejendom er ejet af flere personer i sameje, gælder denne beløbsgrænse for den samlede tilbagebetaling og således ikke for tilbagebetalingen pr. ejer. Det er i denne forbindelse uden betydning, om ejendommen ejes i sameje af ægtefæller eller af andre, f.eks. medlemmerne af et bofællesskab.

Er ejendomme samlet vurderet, gælder beløbsgrænsen for hver ejendom. Er eksempelvis tre ejendomme samlet vurderet, er beløbsgrænsen for disse ejendomme således 600 kr.

Det foreslås i stk. 3, at tilbagebetaling sker til fuld og endelig afregning af krav, der er opstået eller måtte opstå vedrørende de vurderinger, som tilbagebetalingerne vedrører, hvilket medfører, at en eventuel senere ændring af en vurdering, for hvilken der er modtaget kompensation efter tilbagebetalingsordningen, ikke vil føre til yderligere afregning af de deraf opgjorte ejendomsskatter.

Bestemmelsen har den konsekvens, at en efterfølgende ændring af en vurdering, for hvilken der er sket tilbagebetaling, ikke vil medføre en yderligere tilbagebetaling af erlagte skatter. Bestemmelsen anses som nødvendig for, at tilbagebetalingsordningen dels sikrer ejendomsejerne en hurtig tilbagebetaling af for meget betalte ejendomsskatter af de videreførte vurderingen uden en egentlig klagebehandling, dels sikrer, at efterbehandlingen af de videreførte vurderinger kan afvikles inden for en rimelig tidsramme. Bestemmelsen forebygger således, at ejendomsejerne efter at have taget imod tilbud om kompensation har et økonomisk incitament til efterfølgende at søge de videreførte vurderinger ændret.

Der vil kunne forekomme tilfælde, hvor vurderingsmyndigheden modtager oplysninger af betydning for 2018-vurderingen henholdsvis 2019-vurderingen i den afgørelsesperiode, der er defineret i det forslag til skatteforvaltningslovens § 20 b, som er foreslået i § 1, nr. 22, i det samtidigt fremsatte forslag til ændring af skatteforvaltningsloven m.v., og bemærkningerne hertil.

Det fremgår af § 1, nr. 22, i følgelovforslaget samt bemærkningerne hertil, at vurderingsmyndigheden i afgørelsesperioden kan træffe afgørelse på det grundlag, der foreligger, når afgørelsesperioden indtræder. Hvis vurderingsmyndigheden benytter muligheden herfor, skal nye oplysninger, der er modtaget i afgørelsesperioden dog behandles og afgøres efter reglerne om genoptagelse og revision, jf. skatteforvaltningslovens §§ 33 og 33 a.

Det foreslås derfor i stk. 3, 2. pkt., at hvis oplysninger, som modtages i afgørelsesperioden, jf. skatteforvaltningslovens § 20 b, medfører, at ny vurdering foretages, jf. skatteforvaltningslovens §§ 33 og 33 a, sker tilbagebetaling på grundlag heraf til fuld og endelig afregning.

Forslaget til 2. pkt. skal ses i sammenhæng med forslaget til § 67, stk. 3, hvorefter sammenligningen i situationer, hvor oplysninger, som modtages i afgørelsesperioden, jf. skatteforvaltningslovens § 20 b, skal behandles og afgøres efter reglerne om genoptagelse og revision, jf. skatteforvaltningslovens §§ 20 b, 33 og 33 a, ikke foretages, før der er truffet afgørelse om genoptagelse eller revision af vurderingen.

Udgangspunktet i tilbagebetalingsordningen vil være, at borgeren - når borgeren er vurderet at kunne omfattes af tilbagebetalingsordningen - erhverver ubetinget ret til en tilbagebetaling på tilbagebetalingstidspunktet, medmindre der er klaget over 2018/2019-vurderingen af ejerboliger henholdsvis 2019-vurderingen af andre ejendomme eller en tidligere vurdering.

Hvis der er klaget over 2018/2019-vurderingen udskydes tilbagebetalingstidspunktet – og dermed borgerens ubetingede erhvervelse af ret til tilbagebetalingsbeløbet – til det tidspunkt, hvor klagesagen over 2018/2019-vurderingen (eller eventuelle uafsluttede klagesager over tidligere vurderinger) er endeligt afsluttet, og beløbet kan beregnes.

Klages der over en eller flere af de videreførte almindelige vurderinger – dvs. vurderinger fra og med 2013 – bortfalder retten til tilbagebetaling på grundlag af disse vurderinger, jf. lovforslagets § 77.

Når borgeren erhverver ubetinget ret til tilbagebetalingen, skal det vurderes, om tilbagebetalingen skal anvendes til modregning. Denne vurdering skal foretages efter lovgivningens almindelige regler og praksis om modregning.

Hvis borgeren på tilbagebetalingstidspunktet har gæld til det offentlige, vil tilbagebetalingsbeløbet således kunne modregnes i denne gæld efter de almindelige regler og praksis på området. Det forhold, at tilbagebetalingsbeløbet er beregnet på baggrund af en sammenligning med vurderinger foretaget i 2011/2012 og fremefter, ændrer ikke dette, uanset om gælden til det offentlige først er opstået efter tidspunktet for de vurderinger, der ligger til grund for tilbagebetalingen. Det følger endvidere af forslaget til § 75, stk. 4, at tilbagebetalinger civilretligt i enhver henseende behandles som de oprindeligt beregnede skatter, som kompensationen er beregnet på grundlag af. Dette vil således tillige gøre sig gældende, når det skal vurderes, om der er grundlag for modregning.

Borgeren, der vurderes at være berettiget til tilbagebetaling, erhverver ubetinget ret til tilbagebetalingsbeløbet på det tidspunkt, hvor beløbet kan udbetales, og det er forholdene på dette tidspunkt, der er afgørende for, om modregning kan komme på tale. Det vil være inddrivelsesmyndigheden, der vil skulle træffe afgørelse om, hvorvidt grundlaget for modregning er til stede.