Ejendomsvurderingsloven § 62

Der kan forekomme tilfælde, hvor besigtigelse i form af en »kantstensvurdering« foretaget fra offentligt tilgængelige positioner uden for ejendommen ikke er tilstrækkeligt til, at der ville kunne foretages en retvisende vurdering. Dette kunne være tilfældet, hvis ejendommen ligger helt eller delvis skjult og således ikke vil kunne besigtiges fra offentligt tilgængelige steder.

I sådanne tilfælde kan der være behov for, at vurderingsmyndigheden får adgang til at foretage en besigtigelse inde på ejendommens grund.

I § 62 forstås ved »told- og skatteforvaltningen« kun den myndighed, der skal vurdere de enkelte ejendomme, og vil således ikke gælde for andre myndigheder under Skatteministeriets ressort, der varetager vurderingsarbejde i bred forstand, herunder udvikling eller forbedring af metoder og modeller til brug for ejendomsvurdering.

Det foreslås i stk. 1, at vurderingsmyndigheden efter forudgående underretning af ejeren, uden forudgående retskendelse og mod forevisning af behørig legitimation kan foretage udvendig besigtigelse af ejendomme fra positioner inde på den pågældende ejendoms grund.

Det er en betingelse, at besigtigelsen er nødvendig for vurderingen af den besigtigede ejendom. Det er ikke tilstrækkeligt, at besigtigelsen skal bruges ved vurderingen af en anden ejendom end den besigtigede – uanset om dette er nødvendigt for vurderingen af denne anden ejendom eller ej.

Besigtigelser efter denne bestemmelse kan ikke foretages, hvis formålet alene er at indsamle generelle oplysninger til brug for udvikling og forbedring af vurderingsmetoderne og vurderingsmodellerne.

Der findes en lignende bestemmelse i § 44, stk. 1, i lov om udstykning og anden registrering i matriklen (udstykningsloven). Efter denne bestemmelse har praktiserende landinspektører og deres assistenter med beskikkelse samt landinspektører, der er ansat ved matrikelmyndigheden, og deres medarbejdere til enhver tid uden retskendelse adgang til enhver ejendom og lokalitet for at udføre opgaver efter denne lov samt opmåling til kortlægningsopgaver for offentlige myndigheder og institutioner samt koncessionerede selskaber.

En bestemmelse af samme karakter findes i § 3, stk. 2, i lov om bygnings- og boligregistrering (BBR-loven). Efter denne bestemmelse har kommunen efter forudgående underretning, uden retskendelse og mod forevisning af behørig legitimation adgang til enhver ejendom med henblik på udvendig besigtigelse og opmåling for at tilvejebringe oplysninger til brug for registreringen i Bygnings- og Boligregistret.

Videre bemærkes, at borgeren gives en bedre retsstilling, end hvad der følger af reglerne om forudgående underretning i lov om retssikkerhed ved forvaltningens anvendelse af tvangsindgreb og oplysningspligter (retssikkerhedsloven).

Endelig bemærkes, at vurderingsmyndigheden ikke vil kunne bemyndige ejendomsmæglere eller andre sagkyndige til selvstændigt at foretage sådanne besigtigelser. Der er dog ikke noget til hinder for, at vurderingsmyndighedens medarbejdere medbringer en ekstern sagkyndig person ved besigtigelsen.

I stk. 2 foreslås det, at indvendig besigtigelse kan foretages efter forudgående underretning af ejeren, når dette er nødvendigt for vurderingen af den pågældende ejendom. Indvendig besigtigelse mod ejers ønske kan dog kun finde sted, hvis vurderingsmyndigheden har formodning om, at det er af væsentlig betydning for vurderingen, og besigtigelsen kan i så fald kun foretages, hvis vurderingsmyndigheden har en forudgående retskendelse herom. I sådanne tilfælde skal retssikkerhedslovens bestemmelser iagttages under besigtigelsen.

Der vil kun blive foretaget indvendig besigtigelse, når vurderingsmyndigheden vurderer, at det er nødvendigt for vurderingen af den pågældende ejendom. Såfremt ejeren frabeder sig en indvendig besigtigelse, vil dette kunne få bevismæssig skadevirkning, således at vurderingsmyndigheden ved utilstrækkelige eller manglende oplysninger foretager ansættelsen skønsmæssigt på det foreliggende grundlag.

Hvis vurderingsmyndigheden imidlertid skønner, at gennemførelse af en indvendig besigtigelse er af væsentlig betydning for vurderingen, har vurderingsmyndigheden med bestemmelsen hjemmel til at gennemføre den indvendige besigtigelse mod ejerens ønske. Dette vil særligt kunne være relevant i forbindelse med vurdering af erhvervsejendomme i de tilfælde, hvor der er en formodning for, at registreringen ikke er retvisende, f.eks. i en situation, hvor en registreret lagerejendom anvendes til og er indrettet på en sådan måde, at den bør omregistreres til kontor.

Besigtigelse – udvendig såvel som indvendig – er at betragte som et sagsoplysningsskridt (en procesbeslutning) i en konkret sag. Besigtigelse er et sagsoplysningsskridt, som vurderingsmyndigheden kan foretage, hvis myndigheden finder det nødvendigt. Det er hermed også et sagsoplysningsskridt, som vurderingsmyndigheden kan undlade at foretage, hvis vurderingsmyndigheden ikke finder behov for det.

Vurderingsmyndigheden har således en mulighed for at foretage besigtigelser, men vurderingsmyndigheden har ikke pligt til at gøre det. Ejeren af en ejendom eller en anden, som efter skatteforvaltningsloven er berettiget til at klage over en vurdering, kan ikke forlange, at vurderingsmyndigheden foretager besigtigelse.

Ejeren (eller andre) kan heller ikke klage over, at vurderingsmyndigheden foretager eller undlader at foretage besigtigelse. Ejeren eller en anden klageberettiget vil kunne klage over vurderingens endelige resultat, men ejeren (eller andre) vil ikke separat kunne påklage de beslutninger, der er foretaget som led i vurderingsarbejdet.