Ejendomsvurderingsloven § 55

Det følger af den gældende vurderingslovs § 39, stk. 2, at skatteministeren kan pålægge kommunalbestyrelserne at opretholde og ajourføre et register indeholdende de for vurderingen nødvendige oplysninger, herunder oplysninger om matriklen, de vurderede ejendomme og ejerforholdene.

Det fremgår desuden af vurderingslovens § 48, at skatteministeren kan indhente data og føre registre over oplysninger om ejendomme, handelspriser, ejerforhold, udlejningsforhold, jordbundsforhold, stand og forhold i øvrigt, når sådanne oplysninger er af betydning for udvikling eller forbedring af metoder og modeller for ejendomsvurdering, og at skatteministeren kan samkøre egne registeroplysninger med oplysninger i andre offentlige registre eller alene samkøre oplysninger fra andre offentlige registre, når dette er af betydning for udvikling eller forbedring af metoder og modeller for ejendomsvurdering. Skatteministeren kan desuden fastsætte nærmere regler om oprettelsen og driften af registre.

Det foreslås i stk. 1, at vurderingsmyndigheden vil kunne indhente data og føre registre over oplysninger om ejendomme, handelspriser, økonomiske forhold – herunder husstandes indkomst – ejerforhold, udlejningsforhold, jordbundsforhold, stand og forhold i øvrigt, når sådanne oplysninger er nødvendige for vurderingsarbejdet.

I § 55 forstås ved »told- og skatteforvaltningen« både den myndighed, der skal vurdere de enkelte ejendomme, og andre myndigheder under Skatteministeriets ressort, der varetager vurderingsarbejde i bred forstand. I bemærkningerne nedenfor dækker »vurderingsmyndigheden« således også andre myndigheder under Skatteministeriets ressort, der varetager vurderingsarbejdet i bred forstand, herunder udvikling eller forbedring af metoder og modeller til brug for ejendomsvurdering.

Ved vurderingsarbejdet skal således forstås arbejde med vurderinger i bred forstand. Udtrykket omfatter ikke alene arbejdet med at vurdere de enkelte ejendomme. Vurderingsarbejdet omfatter også den løbende udvikling og forbedring af de metoder og modeller, som anvendes i forbindelse med vurderingerne, ligesom det omfatter andre opgaver, som er nødvendige for, at vurderingsmyndigheden skal kunne foretage retvisende vurderinger.

I forbindelse med vurderingsarbejdet, herunder arbejdet med udvikling af de metoder og modeller, som anvendes i forbindelse med vurderingerne, er det en forudsætning for indsamling og behandling af oplysninger, at indsamlingen og behandlingen er nødvendig for vurderingsarbejdet.

Eksempelvis vil myndigheden forud for indsamlingen og behandlingen af oplysninger til brug for udvikling og forbedring af metoder og modeller skulle foretage en konkret afvejning af, hvorvidt en oplysning er af væsentlig betydning for udviklingen af metoder eller modeller og hermed nødvendigt for vurderingsarbejdet (myndighedsudøvelsen). En oplysning vil således godt kunne være nødvendig for udviklingen af en model, selv om det senere viser sig, at oplysningen ikke medtages i den endelige model, da den f.eks. ikke forbedrer modellens træfsikkerhed.

Nødvendighedskravet for så vidt angår personoplysninger skal afgrænses i overensstemmelse med persondatarettens proportionalitetsprincip. Indsamling og behandling af personoplysninger kan således ikke gå videre end, hvad der kræves til opfyldelse af de formål, som myndigheden er underlagt.

Vurderingsarbejdet vil i vid udstrækning basere sig på oplysninger indhentet fra offentlige registre og fra offentlige myndigheder, dvs. Bygnings- og Boligregistret (BBR), matriklen, Plansystem.dk, oplysninger om geodata fra Geodatastyrelsen, Det Centrale Personregister (CPR), Det Centrale Virksomhedsregister (CVR), Tinglysningsregistret, Danmarks Adresseregister (DAR, som er et helt nyt register), Ejendomsstamregistret (ESR) m.v. En række af de nævnte registre eller data herfra vil fremadrettet fungere som grunddataregistre i henhold til grunddataprogrammet.

Det vil imidlertid ikke være tilstrækkeligt for vurderingsmyndigheden alene at basere sig på allerede eksisterende offentlige registre i vurderingsarbejdet. De forskellige offentlige registre – BBR, matriklen etc. – er hver især etableret og indrettet med et andet selvstændigt formål end ejendomsvurdering. De pågældende registre understøtter således ikke i sig selv ejendomsvurdering eller udviklingsopgaver i tilknytning hertil.

De oplysninger, der er brug for i vurderingsarbejdet, er først og fremmest oplysninger om de ejendomme, som skal vurderes. Et eksempel kunne være konstaterede handelspriser. For at foretage vurderinger med de metoder og modeller, der i den fremtidige vurderingsordning vil blive anvendt for ejerboliger, er det nødvendigt ikke alene at kende aktuelle handelspriser for ejendommene, men også historiske handelspriser og dertil hørende ejendomsoplysninger på handelstidspunktet.

Handelspriser må derfor indhentes og registreres på en sådan måde, at de vil kunne anvendes såvel ved den aktuelle vurdering som ved fremtidige vurderinger. Registret vil hermed skulle indeholde historiske handelspriser. Dette vil ikke alene være nødvendigt for de fremtidige vurderinger, men også i et forudgående udviklingsarbejde.

Et andet eksempel på et væsentligt element er ejerforhold. Grundlaget for vurdering af ejerboliger efter den kommende vurderingsordning er konstaterede handelspriser i fri handel. Det er derfor nødvendigt for vurderingsmyndigheden at kunne bedømme, om en handel er en fri handel mellem en uafhængig køber og en uafhængig sælger, eller om der er tale om en handel mellem interesseforbundne parter.

Samtidig vil vurderingsmyndigheden over tid opbygge historik for en række registeroplysninger, som er nødvendige for vurderingsarbejdet, men som de autoritative registre ikke nødvendigvis selv opbygger og lagrer.

I stk. 2, 1. pkt., foreslås det, at vurderingsmyndigheden kan samkøre egne registeroplysninger med oplysninger i andre offentlige registre eller alene samkøre oplysninger fra andre offentlige registre, når dette er nødvendigt for vurderingsarbejdet.

Vurderingsarbejdet vil i vid udstrækning basere sig på oplysninger indhentet fra offentlige registre. Disse registeroplysninger kan hver især ikke i sig selv danne grundlag for arbejdet. Det er som oftest kun i kombination med andre oplysninger, at en given registeroplysning er anvendelig ved vurderingerne.

Samkøringer af registre – uanset om egne registre indgår – kan resultere i fremkomsten af nye registre.

I stk. 2, 2. pkt., foreslås det, at told- og skatteforvaltningen til brug for vurderingsarbejdet i kontroløjemed uden samtykke fra køberen og sælgeren af en ejendom og øvrige registrerede kan samkøre oplysninger indberettet efter § 54 om, hvorvidt handelen er en fri handel mellem en uafhængig køber og en uafhængig sælger, med oplysninger i Det Centrale Personregister (CPR) og i Det Centrale Virksomhedsregister (CVR). Da grundlaget for vurdering af ejerboliger efter den kommende vurderingsordning er konstaterede handelspriser i fri handel, er det nødvendigt for vurderingsmyndigheden at kunne bedømme og kontrollere, om en handel er en fri handel mellem en uafhængig køber og en uafhængig sælger, eller om der er tale om en handel mellem interesseforbundne parter. Ved vurderingen af erhvervsejendomme vil konstaterede handelspriser ligeledes indgå ved vurderingen, hvorfor det også for vurderingsmyndigheden er nødvendigt at kunne bedømme for disse ejendomme, om en handel er en fri handel mellem en uafhængig køber og en uafhængig sælger, eller om der er tale om en handel mellem interesseforbundne parter. Bedømmelsen af, hvorvidt der er tale om en ejerbolig, erhvervsejendom eller anden ejendom, sker først i forbindelse med selve vurderingen. Samtidig baserer andre myndigheder, virksomheder og udarbejdelsen af statistikker sig på vurderingsmyndighedens bedømmelse af, hvorvidt en ejendom er handlet mellem en uafhængig køber og en uafhængig sælger, eller om der er tale om en handel mellem interesseforbundne parter. Det forslås derfor, at muligheden for samkøring omfatter samtlige ejendomme. Kontrollen omfatter samkøring med henblik på at afklare, om der består en familiemæssig, erhvervsmæssig, eller anden relation af betydning mellem køber og sælger. Denne samkøring i kontroløjemed skal ske inden for persondatalovens rammer. Der henvises herved til de almindelige bemærkninger, afsnit 2.13.2.3.

Skatteministeren kan efter stk. 3 fastsætte nærmere regler om oprettelsen og driften af registrene. Disse regler kan f.eks. vedrøre ajourføring og frister for dette, brugen af digitale formater og andre forhold af praktisk karakter. Dette omfatter blandt andet valg af teknologisk platform for registrene, den praktiske tilrettelæggelse af adgangsstyring, udvekslingsformater mellem databaser, udstillingsformater til eksterne m.v.

Der er i lovforslagets almindelige bemærkninger, afsnit 2.13.2 ff., nærmere redegjort for de persondataretlige overvejelser, som Skatteministeriet har gjort i forbindelse med etablering af registre og samkøring af registre.