Ejendomsvurderingsloven § 42

I modsætning til skattestopberegninger til brug for ejendomsværdibeskatningen er der ikke et fast udgangsår ved beregningen af grundskatteloftet. Dette skyldes, at skatteloftberegningen skal foregå i niveauet for det, som sædvanligvis kaldes basisåret.

Begrebet »basisår« findes ikke i den gældende lovgivning. I stedet er reglerne skrevet ud »i ord« i forskellige separate bestemmelser, jf. vurderingslovens § 33, stk. 16-18. Da begrebet imidlertid er alment anvendt i forbindelse med skatteloftansættelser, foreslås det, at begrebet defineres i loven.

Ved basisåret skal efter stk. 1 forstås det seneste år, hvor grundværdien efter evt. grundforbedringsfradrag m.v. udgjorde den afgiftspligtige grundværdi, sådan som denne er fastsat efter § 1, stk. 2, i lov om kommunal ejendomsskat, jf. stk. 1 i samme bestemmelse.

Basisåret er i formentlig de fleste tilfælde 2001 eller 2002, men det kan i princippet være et hvilket som helst år siden da.

Det foreslås præciseret, at der ansættes et basisår for den samlede ejendom, uanset om forskellige dele af ejendommen anvendes til forskellige formål.

I stk. 2 foreslås det, at en grund, som udstykkes fra en allerede eksisterende ejendom, får samme retmæssige basisår som den ejendom, som grunden er udstykket fra. Er den nye ejendom udstykket fra flere forskellige ejendomme, anvendes det retmæssige basisår for den ejendom, hvorfra den største del af grundarealet er udstykket. Er de nævnte dele lige store, anvendes basisåret fra den ejendom, der har det tidligste basisår.

Det foreslås i stk. 3, at hvis den nye ejendom er udstykket fra en ejendom, som ikke hidtil har været vurderet, anvendes det basisår, som er gældende for omkringliggende sammenlignelige ejendomme.

De foreslåede regler om basisår for nye grunde er en videreførelse af de regler, der gælder efter den gældende vurderingsordning, jf. vurderingslovens § 33, stk. 18, idet det dog er tilføjet, at der skal være tale om den udstykkede ejendoms »retmæssige« basisår. Tilføjelsen skyldes, at der i visse konkrete tilfælde har været usikkerhed om basisåret for ejendomme, der udstykkes. Det søges med tilføjelsen sikret, at de nyudstykkede ejendommes basisår ansættes korrekt. Er der ansat korrekt basisår for den ejendom, der udstykkes, vil de nyudstykkede ejendomme få samme basisår som den ejendom, der udstykkes.

Der blev under den gældende vurderingslov over for Højesteret rejst spørgsmål om forståelsen af bestemmelsen i vurderingslovens § 33, stk. 18, 2. pkt., om, at en grund, som udstykkes fra en allerede eksisterende ejendom, får samme basisår som den ejendom, som grunden er udstykket fra. Reglens anvendelse betød i den konkrete sag, at nogle nyudstykkede parcelhusgrunde fik et senere basisår end omkringliggende parcelhusgrunde, hvorved den afgiftspligtige grundværdi efter lov om kommunal ejendomsskat blev højere for disse grunde end for de omkringliggende.

Højesteret fandt (dom afsagt den 7. februar 2017, sag nr. 55/2016), at dette senere basisår skulle anvendes. Det kunne ikke føre til andet resultat, at der i samme område var et større antal sammenlignelige ejendomme med 2001 som basisår med deraf følgende betydelige forskelle ved fastsættelsen af de afgiftspligtige grundværdier og grundskylden.

De gældende regler på dette område foreslås som nævnt videreført. Tilfælde som det, Højesteret har taget stilling til, vil hermed også fremover kunne opstå.

Det foreslås præciseret i stk. 4, at kommunen skal oplyse vurderingsmyndigheden om basisåret. Det er på tidspunktet for fremsættelsen af dette lovforslag kommunerne, som administrerer den kommunale ejendomsbeskatning, og det er således kommunerne, som er i besiddelse af grundlaget for at ansætte et basisår. Hvis den nye ejendom er udstykket fra en ejendom, der ikke hidtil har været vurderet, skal basisåret efter forslaget dog ansættes af vurderingsmyndigheden.