Ejendomsvurderingsloven § 32

Det er nødvendigt at fastsætte regler for håndteringen af de tilfælde, hvor produktionsjord, som er vurderet efter reglerne i lovforslagets § 28, overdrages til en anden ejendom, og de to ejendomme således ændrer grundstørrelse.

Reglerne om vurdering eller omvurdering ved ændring af grundstørrelse vil efter forslaget principielt være de samme for landbrugsejendomme/skovejendomme som for andre ejendomme. Hvis en sådan ændring af grundstørrelse indtræffer inden for det første år efter en almindelig vurdering, vil der efter lovforslagets § 6, stk. 1, nr. 2, således skulle foretages en omvurdering pr. 1. september i det »mellemliggende« år. Sker ændringen efter den 1. september, vil den indgå i den almindelige vurdering pr. næstfølgende 1. september.

Denne regel om omvurdering i de »mellemliggende« år ved ændring af grundstørrelse vil også gælde for ejendomme, hvor arealet omfattet af reglerne om produktionsjord ændres, men da vurderingen af produktionsjord ikke skal ske efter markedsbaseret vurderingsnorm, men ved en fremskrivning af eksisterende vurderinger, er det nødvendigt at fastsætte, hvordan disse værdier/vurderinger overføres fra den ene ejendom til den anden.

Det er administrativt muligt at håndtere gennemsnitlige hektarpriser på jordstykkeniveau, men det er ikke muligt på et niveau derunder, da de nødvendige oplysninger ikke findes i det hidtidige vurderingssystem. Det er derfor nødvendigt at skelne mellem det tilfælde, hvor et helt jordstykke overdrages fra en ejendom til en anden – hvor den fortsat udgør et selvstændigt jordstykke – og det tilfælde, hvor et areal overdrages og tillægges et allerede eksisterende jordstykke på den ejendom, som arealet overdrages til. Problemstillingen er af betydning, når de to ejendomme ikke har samme gennemsnitlige hektarpris.

Der kan i førstnævnte tilfælde vælges mellem to muligheder. Enten kan der beregnes en ny gennemsnitlig hektarpris for hele den ejendom, hvortil det pågældende jordstykke overdrages, eller også kan det tillagte jordstykke bibeholde den hektarpris, det allerede har. Den ejendom, som jordstykket tillægges, skal herefter have sin grundværdi beregnet på grundlag af en gennemsnitlig hektarpris for det oprindelige areal og en anden gennemsnitlig hektarpris for det tillagte jordstykke.

Der er fordele og ulemper ved begge metoder. Beregning af en ny gennemsnitlig hektarpris for den samlede ejendom vil være en meget enkel beregningsmåde, men ulempen vil samtidig være, at man på sigt vil tabe overblikket over, hvor grundlaget for fremskrivningerne kommer fra.

Det foreslås på denne baggrund i stk. 1, at produktionsjord, som overdrages fra en ejendom til en anden, og som såvel før som efter overdragelsen udgør et selvstændigt jordstykke, bibeholder den gennemsnitlige hektarpris, der er fastsat for det pågældende jordstykke umiddelbart forud for overdragelsen. Dette vil også gælde i det tilfælde, hvor et jordstykke deles i to, hvoraf den ene overdrages til en anden ejendom, forudsat at arealet efter overdragelsen fortsat udgør et selvstændigt jordstykke.

Hvis der sker en sammenlægning af jordstykker med forskellige gennemsnitlige hektarpriser, skal der beregnes en gennemsnitlig hektarpris for de jordstykker, der er berørt af sammenlægningen.

Stk. 2 omhandler det tilfælde, at det overdragne areal tillægges et eksisterende jordstykke på den ejendom, som arealet overdrages til. Der skal efter lovforslaget i sådanne tilfælde beregnes en ny gennemsnitlig hektarpris for det jordstykke, som arealet tillægges. Dette skyldes, at det som ovenfor nævnt ikke administrativt er muligt at håndtere gennemsnitlige hektarpriser på niveauer under jordstykkeniveau.

Beregninger efter stk. 1 og 2 vil ikke kunne påklages til anden administrativ myndighed, jf. lovforslagets § 48 og bemærkningerne hertil.