Ejendomsvurderingsloven § 13

Efter § 7, stk. 2, i den gældende vurderingslov kan vurderingsmyndigheden undlade at ansætte ejendomsværdi eller grundværdi, når en sådan ansættelse er uden betydning for påligningen af ejendomsværdiskat eller grundskyld.

Det foreslås at indsætte en tilsvarende bestemmelse, således at vurderingsmyndigheden kan beslutte helt eller delvist at undtage ejendomme fra vurdering, hvis vurderingen er uden betydning for beskatningsmæssige formål.

Hvis det i anden lovgivning er foreskrevet, at vurderingsmyndigheden skal foretage en bestemt vurdering eller ansættelse, kan vurderingsmyndigheden dog ikke undlade at foretage en sådan vurdering eller ansættelse med henvisning til, at vurderingen eller ansættelsen ikke tjener et beskatningsmæssigt formål.

Som nævnt i afsnit 2.10.1 i lovforslagets almindelige bemærkninger er de grunde, bygninger og anlæg på Københavns frihavns område, som er omfattet af § 7, stk. 1, i lov nr. 141 af 31. marts 1960 om Københavns frihavn efter den gældende vurderingsordning undtaget fra vurdering. Efter denne bestemmelse er de grunde og bygninger på frihavnens område, der tilhører By og Havn, fritaget for skatter. Derfor har disse områder hidtil været undtaget fra vurdering, jf. § 7, stk. 1, nr. 6, i den gældende vurderingslov.

Der er således tale om en skattefritagelse, der er hjemlet i lov om Københavns frihavn. Det foreslås som nævnt, at vurderingsmyndigheden kan beslutte helt eller delvist at undtage ejendomme fra vurdering, hvis vurdering er uden betydning for beskatningsmæssige formål. Vurderingsmyndigheden vil fremover på dette grundlag undlade at vurdere de grunde, bygninger og anlæg, der er efter lov om Københavns frihavn er fritaget for beskatning.

Et andet eksempel på reglernes anvendelse fremover er fremmede staters diplomatiske og konsulære repræsentationer og ejendomme tilhørende internationale organisationer, når sådanne ejendomme m.v. er fritaget for grundskyld efter § 7, stk. 1, litra c, i lov om kommunal ejendomsskat. Udenlandske diplomater m.v. er undtaget fra ejendomsværdibeskatning, jf. ejendomsværdiskattelovens § 2, jf. endvidere kildeskattelovens § 3, stk. 2 og 3, samtidig med at de pågældende ejendomme som nævnt er fritaget for grundskyld.

Dermed tjener vurderingen ikke et beskatningsmæssigt formål, og vurderingsmyndigheden vil fremover undlade at vurdere sådanne ejendomme, så længe betingelserne for skattefritagelse er opfyldt.

Videre foreslås det i stk. 2, at vurderingsmyndigheden som led i vurderingen kan undlade at ansætte grundværdier af grundarealer, som på vurderingstidspunktet er fritaget for grundskyld i medfør af §§ 7 eller 8 i lov om kommunal ejendomsskat. Hvis kun en del af grundarealet er fritaget, kan vurderingsmyndigheden nøjes med at ansætte en grundværdi for den del af grunden, hvoraf der skal betales grundskyld. I så fald foretages vurderingen af den resterende del af grunden, som om der havde været tale om en selvstændig ejendom.

I lovforslagets § 85 foreslås det dog, at denne bestemmelse ikke skal finde anvendelse ved de almindelige vurderinger pr. 1. september 2018 og 1. september 2019. Dette skyldes, at de sammenligninger af grundværdier, der skal foretages efter tilbagebetalingsordningen, skal foretages for den »fulde« grundværdi, dvs. grundværdien før eventuelle grundforbedringsfradrag og før eventuelle fritagelser efter lov om kommunal ejendomsskat, jf. lovforslagets § 66, stk. 2.

Baggrunden for forslaget om at undlade at vurdere fritagne grundarealer er, at formålet med de offentlige ejendomsvurderinger som tidligere nævnt grundlæggende er at tilvejebringe et retvisende grundlag for beskatning af fast ejendom. Det er som også nævnt en altovervejende hovedregel i den fremtidige vurderingsordning, at der kun skal foretages de vurderinger, der danner grundlag for beskatning.

Dette indikerer, at vurderingsmyndigheden som hovedregel kun skal vurdere den del af en grund, som ejeren skal betale grundskyld af. Denne metode vil imidlertid i praksis ikke altid kunne anvendes, og metoden vil derfor ikke kunne gøres til en ufravigelig regel. Således findes der i § 8, stk. 2, i lov om kommunal ejendomsskat en bestemmelse om, at hvis kun en del af en ejendom, som efter stk. 1 kan fritages for grundskyld, opfylder betingelserne for fritagelse, kan fritagelse kun gives for den del af grundværdien, der falder på denne del.

Som et tænkt eksempel til illustration kan man forestille sig en ejendom bestående af et grundareal, hvorpå der er placeret en bygning i flere etager. Denne bygning indeholder i stueetagen et offentligt tilgængeligt museum, som kan fritages for grundskyld efter § 8, stk. 1, i lov om kommunal ejendomsskat, mens bygningens øvrige etager anvendes til formål, der ikke kan fritages. Der er i eksemplet fælles parkeringsfaciliteter m.v. placeret på grundarealet.

Det vil i et sådant tilfælde ikke være muligt at »øremærke« en bestemt del af grundarealet som den del, der tilhører museet. Hvis kommunen ønsker at fritage museet for grundskyld, vil det derfor være nødvendigt for vurderingsmyndigheden at vurdere hele grunden og derefter foretage en fordeling af grundværdien på den del, der kan fritages, og resten.

Det er alene vurderingsmyndigheden, der efter forslaget som led i vurderingen bestemmer, hvorvidt der skal ansættes grundværdi for den fritagne del af grunden (eller for hele grunden, når dette er aktuelt). Ejeren af grunden har efter forslaget hermed ikke et krav på at få vurderet den fritagne del.

Det forhold, at ejeren efter forslaget ikke har et krav på at få vurderet den del af en grund, der er fritaget for betaling af grundskyld er ikke til hinder for, at ejeren kan klage over vurderingen af den del af grunden, der skal vurderes.