E-handelsloven § 1

Til stk. 1

Bestemmelsen fastlægger lovforslagets anvendelsesområde.

Lovforslagets anvendelsesområde omfatter informationssamfundstjenester, herunder påbegyndelse og udøvelse af aktiviteter, der vedrører sådanne tjenester, når tjenesteyderen er etableret i Danmark. Inden for det koordinerede område påser de danske myndigheder overholdelse af reglerne ud fra et afsenderlandsprincip. Uden for det koordinerede område gælder princippet om hjemlandskontrol og gensidig anerkendelse ikke, hvorfor de almindelige tilsynsbestemmelser i lovgivningen finder anvendelse uafhængigt af disse principper. Som eksempel herpå kan nævnes de typer af forsikringsvirksomhed, der er undtaget fra afsenderlandsprincippet.

Der henvises i øvrigt til punkt C.1. i de almindelige bemærkninger for en nærmere beskrivelse af anvendelsesområdet samt punkt C.2.1. og C.2.8. om en definition af informationssamfundstjenester og det koordinerede område.

Til stk. 2

Lovforslaget opregner i stk. 2 en række områder og aktiviteter, som helt er undtaget fra lovforslagets anvendelsesområde.

Efter nr. 1 finder lovforslaget ikke anvendelse på beskatningsområdet. Det fiskale område omfatter ikke det indre marked, men der er dog en del skatte- og afgiftsmæssige forhold, som har betydning for det indre marked, f.eks. kan papirgangen i forbindelse med skatteafregning gøres elektronisk. Dette var baggrunden for, at det var nødvendigt eksplicit at undtage skatteområdet.

Myndighederne vil derfor stadig for så vidt angår regulering, der fastlægger afgiftsmæssige forpligtelser, kunne fastholde den nationale reguleringskompetence.

Efter nr. 2 finder lovforslaget ikke anvendelse på databeskyttelsesområdet som omfattet af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 95/46/EF om beskyttelse af fysiske personer i forbindelse med behandling af personoplysninger og om fri udveksling af sådanne oplysninger og af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 97/66/EF om behandling af personoplysninger og beskyttelse af privatlivets fred inden for telesektoren. Disse direktiver opstiller en fællesskabsretlig regulering inden for persondatabeskyttelse, der også finder anvendelse på informationssamfundstjenester, hvorfor det ikke er fundet nødvendigt at medtage dette område i e-handelsdirektivet. Direktiv 95/46/EF er gennemført i dansk ret ved lov nr. 429 af 31. maj 2000 om behandling af personoplysninger og direktiv 97/66/EF er gennemført dels ved ændringer i markedsføringsloven (§ 6 a) og dels ved ændringer i telelovgivningen (Lov nr. 418 af 31. maj 2000 om konkurrence- og forbrugerforhold på telemarkedet).

Ifølge nr. 3 er forhold, der vedrører virksomheders konkurrencebegrænsende aftaler og adfærd m.v. samt fusioner, endvidere ikke omfattet af lovforslaget. De danske myndigheder vil derfor fortsat kunne gribe ind over for virksomheder m.v., der er etableret i andre medlemsstater, efter de danske konkurrenceregler eller efter EU-konkurrencereglerne.

Efter nr. 4 er notarvirksomhed eller lignende virksomhed, i det omfang den er direkte og specifikt forbundet med udøvelse af offentlig myndighed, undtaget fra lovforslagets anvendelsesområde. Notarvirksomhed, som udføres på rent kommercielt grundlag, er derimod omfattet af lovforslaget. Notarvirksomhed i Danmark udøves imidlertid alene af domstolene.

Efter nr. 5 er forhold, der relaterer sig til repræsentation af en klient i retten, desuden undtaget fra lovforslaget. Undtagelsen omfatter ikke kun fremmødet i retten, men alt, der relaterer sig til repræsentation af en klient. Det vil sige udveksling af processkrifter, møder med klienten, sagkyndige undersøgelser m.v.

Ifølge nr. 6 er spil, som indebærer, at der gøres en indsats med penge i hasardspil, lotteri og væddemål, undtaget fra lovforslagets anvendelsesområde. Det vil sige spil, der udbydes af en virksomhed, hvis formål er at sælge spil, og som opkræver betaling for deltagelse i spillet. Som eksempel kan nævnes Dansk Tipstjeneste.

Spil, som ikke kræver en pengeindsats, dvs. reklamefinansierede spil og markedsføringsspil, er derimod omfattet af lovforslaget. Der skal være tale om spil, der kan betegnes som erhvervsmæssige. Ved reklamefinansierede spil - også kaldet gratisspil - forstås spil, der udbydes af en virksomhed, hvis primære formål er at sælge spil, og som ikke opkræver betaling for deltagelse i spillet, fordi spillet finansieres af reklameindtægter eller tilsvarende indtægter. Ved markedsføringsspil forstås spil, der udbydes af en virksomhed, hvis formål er at sælge andre varer eller tjenesteydelser end spil, og som ikke opkræver betaling for deltagelse i spillet, fordi spillet fungerer som en reklame for virksomhedens produkter.