Indholdsfortegnelse
Search for a command to run...
| Navn | Dato |
|---|---|
CIR1H nr 10055 af 08/04/2025
Forsvarsministeriet
Forsvarsministeriets Personalestyrelse og Hovedorganisationen for Personel af Reserven i Danmark har den 5. april 2025 underskrevet nedenstående organisationsaftale.
Der ydes generelle lønforhøjelser og lønreguleringer svarende til det aftalte i Akademikerforliget og CFU forliget, "Resultatet af forhandlingerne mellem finansministeren og Centralorganisationernes Fællesudvalg februar 2024"/"Resultatet af forhandlingerne mellem finansministeren og Akademikerne februar 2024”.
Forøgelse af pensionsprocenten til 18,07.
Forhøjelse af grundlønnen for stillinger indplaceret i løngruppe 6 og i løngruppe 7. Grundlønnen udgør herefter (årligt grundbeløb marts 2012 niveau): Løngruppe 6: 543.776 kr. - 575.745 kr. Løngruppe 7: 615.593 kr.- 704.880 kr.
Forøgelse af merarbejdetillægget for løngrupperne 3 og 4 som herefter udgør (årligt grundbeløb marts 2012 niveau). Løngruppe 3: 518 kr. Løngruppe 4: 600 kr.
Ikraftræden
Cirkulæret har virkning fra 1. april 2024 fsva. de generelle lønstigninger, de øvrige ændringer har virkning fra 1. april 2025. Samtidigt ophæves cirkulæreskrivelse nr. 9412 af 10/05-2019 om aftale for beredskabsofficerer og officerer af reserven med rådighedstjeneste.
Nanna Schack Bredgaard
§ 1. Dækningsområde
Aftalen omfatter beredskabsofficerer og officerer af reserven, der indgår kontrakt med henblik på at gøre rådighedstjeneste inden for Forsvarsministeriets område. Aftalen finder endvidere anvendelse fra den 29. august 2024 til og med den 31. marts 2026 for medarbejdere omfattet af dækningsområdet og som ressortoverføres eller ansættes i Ministeriet for Samfundssikkerhed og Beredskab (indsat efter aftalens udsendelse).
Cirkulærebemærkninger til § 1:
Ansættelse med henblik på rådighedstjeneste kan ske i henhold til den enhver tid gældende beredskabslov samt bekendtgørelse om personel i redningsredskabet, eller lov om forsvarets personel samt bekendtgørelse af lov om forsvarets formål, opgaver og organisation.
Rådighedstjeneste anses i denne sammenhæng som tjeneste i og uden for den faste rådighedsstilling, beredskabsofficeren og officeren af reserven varetager (mobiliseringsfunktionen).
Ansættelse sker inden for Forsvarets område som officer af reserven, mens ansættelse i Beredskabsstyrelsen sker som beredskabsofficer af reserven.
§ 2. Ansættelse
Kontrakten kan have en varighed på op til 4 år ad gangen, og beredskabsofficerer og officerer af reserven kan forrette rådighedstjeneste i kontraktperioden.
Stk. 2. Kontrakten kan indeholde en forpligtigelse til at gøre rådighedstjeneste i indtil 84 dage (12 uger) fordelt på mindst 2 kalenderår.
Stk. 3. Med Forsvarsministeriets Personalestyrelses godkendelse i det enkelte tilfælde, kan der indgås aftale med den enkelte beredskabsofficer eller officer af reserven om at forrette rådighedstjeneste ud over den i stk. 2 nævnte tidsramme.
Stk. 4. Videre kan der indgås aftaler med henblik på uddannelse af den enkelte beredskabsofficer eller officer af reserven, således at rådighedsstillingen vil kunne varetages.
Stk. 5. Beredskabsofficerer og officerer af reserven kan endvidere gøre tjeneste i andre funktioner samt indgå kontrakt om løsning af andre opgaver end de opgaver, der er knyttet til officerens sædvanlige rådighedsstilling.
§ 3. Særlige bestemmelser
Såfremt beredskabsofficerer eller officerer af reserven gennemgår en særlig uddannelse mv., kan gennemgangen af uddannelsen gøres betinget af særlige forpligtelser vedrørende rådighedskontrakten, herunder tjenestens varighed. Sådanne betingelser kan alene fastsættes efter forudgående aftale mellem Forsvarsministeriets Personalestyrelse samt Hovedorganisationen for Personel af Reserven i Danmark.
§ 4. Lønsystemet
Lønsystemet består af en basisløn, der suppleres med en tillægsdel. Tillægsdelen omfatter centralt aftalte tillæg samt lokalt aftalte funktionstillæg, kvalifikationstillæg, engangsvederlag og resultatløn.
Stk. 2. Beredskabsofficerer og officerer af reserven, der forretter rådighedstjeneste, honoreres for hver fulde dags tjeneste med 7,4/1924 af årslønnen.
Stk. 3. Såfremt beredskabsofficerer eller officerer af reserven er indkaldt til begrænset daglig tjeneste – dvs. tjeneste indtil 7 timer per dag – honoreres for hver faktisk erlagte time with 1/1924 af årslønnen, dog minimum for 3 timer (3/1924 af årslønnen).
Stk. 4. Basislønnen og tillæg er angivet i årligt grundbeløb (niveau 31. marts 2012).
§ 5. Forhandlinger og indgåelse af individuelle aftaler
Aftaler om varige eller midlertidige tillæg samt engangsvederlag indgås på grundlag af en forhandling mellem ledelsen og den enkelte beredskabsofficer eller officer af reserven. Beredskabsofficeren eller officeren af reserven kan under forhandlingen vælge at lade sig bistå af Hovedorganisationen for Personel af Reserven i Danmark.
Stk. 2. Engangsvederlag kan fx ydes som:
Honorering af særlig indsats.
Resultatløn.
Honorering af merarbejde.
Stk. 3. Der kan ydes varige eller midlertidige tillæg for kvalifikationer eller varetagelse af særlige funktioner.
Stk. 4. Forhandling om individuelle tillæg og engangsvederlag kan finde sted én gang om året under forudsætning af, at en af parterne anmoder herom.
Cirkulærebemærkninger til § 5:
Som ledelse anses i denne sammenhæng de, der har fået kompetencen til forhandling af individuelle tillæg delegeret.
§ 6. Midlertidig tjeneste i højere stilling
Under midlertidig tjeneste i højere stilling anvendes de til enhver tid gældende regler for tjenestemænd i staten.
§ 7. Basislønninger
Beredskabsofficerer og officerer af reserven aflønnes med en basisløn, jf. nedenstående:
§ 10. Arbejdstid
For beredskabsofficerer og officerer af reserven udgør arbejdstiden 7,4 timer pr. dag i gennemsnit.
Stk. 2. Tiden, der medgår ved transport mellem bopæl og det befalede mødested, betragtes ikke som arbejdstid i forbindelse med rådighedstjeneste.
§ 11. Merarbejde
Beredskabsofficerer og officerer af reserven i løngruppe 1-4 kan ydes et tillæg for merarbejde, jf. stk. 2. Merarbejde kan herudover honoreres i medfør af § 5, stk. 2.
Stk. 2. Merarbejdetillægget ydes for tjeneste, hvor den præsterede arbejdstid for beredskabsofficeren eller officeren af reserven er 9 timer eller mere. Merarbejdetillægget ydes ikke på dage, hvor der oppebæres tillæg for vagt, øvelse og sejlads.
Stk. 3. Beredskabsofficerer og officerer af reserven i løngruppe 5-7 honoreres ikke for et eventuelt merarbejde, ud over eventuel honorering, jf. § 5, stk. 2.
§ 12. Ferie
Beredskabsofficerer og officerer af reserven er omfattet af den til enhver tid gældende ferielov.
§ 13. Sygdom
Beredskabsofficerer og officerer af reserven får fuld løn under sygdom, herunder fravær på grund af tilskadekomst under tjenesten.
Cirkulærebemærkninger til § 13. :
I grundlaget for beregningen af løn i disse fraværssituationer indgår visse fast påregnelige særlige ydelser, jf. det til enhver tid gældende cirkulære om beregning af betalt fravær.
§ 14. Barnets 1. og 2. sygedag
Ansættelsesmyndigheden kan give beredskabsofficerer og officerer af reserven hel eller delvis tjenestefrihed til pasning af et sygt barn på barnets 1. og 2. sygedag, når:
Hensynet til barnets forhold gør det nødvendigt.
Forholdene på tjenestestedet tillader det.
Barnet er under 18 år.
Barnet er hjemmeværende.
Stk. 2. Beredskabsofficerer og officerer af reserven får under tjenestefriheden en løn, der svarer til den løn, som den enkelte ville have fået under sygdom.
Stk. 3. Ved misbrug kan ansættelsesmyndigheden inddrage adgangen til tjenestefrihed for den enkelte beredskabsofficer eller officer af reserven.
Cirkulærebemærkninger til § 14. :
I grundlaget for beregningen af løn i disse fraværssituationer indgår visse fast påregnelige særlige ydelser, jf. det til enhver tid gældende cirkulære om beregning af betalt fravær.
§ 15. Barsel og adoption
Beredskabsofficerer og officerer af reserven er omfattet af barselsloven.
§ 16. Opsigelsesvarsler
De i medfør af § 2 indgåede rådighedskontrakter kan af begge parter opsiges skriftligt med et varsel på 3 måneder til bortfald til en måneds udgang.
Stk. 2. Beredskabsofficeren eller officeren af reserven kan dog tidligst bringe kontraktforholdet til ophør ved tjenestepligtsperiodens udløb, jf. § 3, såfremt de i forbindelse med gennemførelse af en særlig uddannelse har påtaget sig tjenestepligt.
Stk. 3. I tilfælde af den ene parts grove misligholdelse af kontraktforholdet kan kontraktforholdet ophæves af den anden part med øjeblikkelig virkning.
Stk. 4. Forsvaret kan uden varsel opsige kontrakten, såfremt beredskabsofficeren eller officeren af reserven gør sig skyldig i handlinger i eller uden for tjenesten, der er uforenelige med den tillid, som bestridelsen af den pågældende militære stilling kræver.
§ 17. Pause i ansættelsesforholdet
Såfremt en beredskabsofficer eller officer af reserven i løbet af rådighedskontraktens løbetid indgår kontrakt om tidsbegrænset ansættelse, sættes rådighedskontrakten i bero fra tidspunktet for begyndelsen af den tidsbegrænsede ansættelse og frem til udløbet af den tidsbegrænsede ansættelse.
§ 18. Godtgørelse af merudgifter
Under rådighedstjenesten anses det sted, hvor den faste bopæl er beliggende, som fast tjenestested i forbindelse med beregningen af befordringsgodtgørelse, time- og dagpenge mv. eller merudgiftsgodtgørelse.
Cirkulærebemærkninger til § 18. :
Det er en forudsætning for godtgørelse af merudgifter, at bopælen er beliggende i en sådan afstand fra det militære tjenestested, at betingelserne for udbetaling af time- og dagpenge mv. eller merudgiftsgodtgørelse er opfyldt, jf. statens tjenesterejseaftale.
Ved rådighedstjeneste ydes kilometergodtgørelse efter den laveste sats efter de herfor fastsatte bestemmelser eller godtgørelse for dokumenterede udgifter til offentlige befordringsmidler, jf. tjenesterejseaftalens bestemmelser herom.
Ved indkaldelse af rådighedsofficerer af reserven, der har taget ophold i udlandet, beregnes de nævnte ydelser fra det tidspunkt, hvor officeren af reserven ankommer til den første danske lufthavn/havn eller ved tog-, bil- eller bustransport fra det tidspunkt, hvor den danske grænse passeres. Forsvarsministeriets Personalestyrelse kan i særlige tilfælde dispensere fra sidstnævnte bestemmelse.
§ 19. Ikrafttrædelse og opsigelse
Aftalen har virkning fra den 1. april 2024, og kan af hver af parterne opsiges skriftlig med tre måneders varsel til en 31. marts, dog tidligst 31. marts 2026.
Ballerup, den 5/4 2025
| For Hovedorganisationen for Personel af Reserven | For Forsvarsministeriets Personalestyrelse i Danmark |
|---|---|
| Jesper Schneider, Forman | Brian Bjørcklund, Kontorchef/oberstløjtnant |
| Kristian Teglbjærg, Næstformand | |
| Lars Bak, Næstformand |
| Tillæg | Beskrivelse | Beløb i grundbeløb (niveau marts 2012) |
|---|---|---|
| Forsvars- og beredskabstillæg | Til beredskabsofficerer og officerer af reserven i løngruppe 2, 3 og 4 ydes et pensionsgivende forsvars- og beredskabstillæg. | Kr. 21.400 per år |
| Kvalifikationstillæg | Til beredskabsofficerer og officerer af reserven i løngruppe 3 ydes et individuelt pensionsgivende kvalifikationstillæg. Opnås der ikke enighed om andet, udgør tillægget 25.300 kr. årligt. | Kr. 25.300 per år |
| Til beredskabsofficerer og officerer af reserven i løngruppe 4 ydes et individuelt pensionsgivende kvalifikationstillæg. Opnås der ikke enighed om andet, udgør tillægget 39.300 kr. årligt. | Kr. 39.300 per år | |
| Vagt-, øvelse eller beredskabstjeneste | Beredskabsofficerer eller officerer af reserven i løngruppe 1-5, der deltager i øvelse, vagt- eller beredskabstjeneste af 24 timers varighed på tjenestestedet (inkl. eventuel daglig tjeneste), ydes én erstatningsfrihed per døgn for deres døgntjeneste. Erstatningsfriheden udbetales ved afslutningen af den enkelte periode for rådighedstjeneste. Erstatningsfriheden beregnes som 7,4 time x den enkeltes timeløn (beregnes af basislønnen, funktions- og kvalifikationstillæg samt forsvars- og beredskabstillæg). Tillægget er ikke pensionsgivende. | |
| Godtgørelse for vagt-, øvelse eller beredskabstjeneste |
| Løngruppe | Grad | Årlig løn (grundbeløb 31. marts 2012) |
|---|---|---|
| 1 | Sekondløjtnanter | kr. 249.025 |
| 2 | Løjtnanter Mestre af reserven | kr. 265.000 |
| 3 | Premierløjtnanter Reservelæger af 2. grad Reservedyrlæger af 2. grad Reservetandlæger af 2. grad Korpsmestre | kr. 288.345 |
| 4 | Kaptajner/kaptajnløjtnanter Reservelæger af 1. grad Reservedyrlæger af 1. grad Reservetandlæger af 1. grad Sektionsledere | kr. 327.665 |
| 5 | Majorer/orlogskaptajner Sektionschefer | kr. 471.000 – 500.000 |
| 6 | Oberstløjtnanter/kommandørkaptajner Overlæger Overdyrlæger Overtandlæger Stabslæger af 2. grad | kr. 534.703 – 575.745 Med virkning fra den 1. april 2025. kr. 543.776 – 575.745 |
| 7 | Oberster/kommandører Brigadegeneraler/flotilleadmiraler | kr. 592.911 – 704.880 Med virkning fra den 1. april 2025. kr. 615.593 – 704.880 |
§ 8. Centralt aftalte tillæg
Beredskabsofficerer og officerer af reserven oppebærer centralt aftalte tillæg oplistet i bilag 1.
§ 9. Pension
Pensionsbidraget udgør 17,1 pct. af de pensionsgivende løndele (basisløn, forsvars- og beredskabstillæg og kvalifikationstillæg). Pensionsbidraget udbetales som løn, jf. dog stk. 2.
Med virkning fra den 1. april 2025 udgør pensionsbidraget 18,07 pct. af de pensionsgivende løndele (basisløn, forsvars- og beredskabstillæg og kvalifikationstillæg). Pensionsbidraget udbetales som løn, jf. dog stk. 2.
Stk. 2. I kontrakter indgået indtil 31. marts 2023, hvor beredskabsofficeren eller officeren af reserven har valgt at få pensionsbidraget indbetalt til en pensionsordning, bevares dette som en personlig ordning indtil vedkommendes kontraktudløb, jf. § 2.
| Ud over erstatningsfriheden optjenes en godtgørelse per døgn. Tillægget er ikke pensionsgivende. |
| Løngruppe 1, 2 og 3 i Forsvaret: Kr. 640 per døgn Løngruppe 4 i Forsvaret: Kr. 757 per døgn Løngruppe 5 i Forsvaret: Kr. 945 per døgn Løngruppe 2, 3, 4 og 5 i Beredskabsstyrelsen: Kr. 435 per døgn |
| Søøvelsesdage | Beredskabsofficerer og officerer af reserven i løngruppe 1-5, der deltager i sejlads af mindst 24 timers varighed, optjener for hvert påbegyndt kalenderdøgn én søøvelsesdag for deres døgntjeneste. Søøvelsesdage udbetales ved en kommende lønkørsel efter afslutningen af den enkelte periode for rådighedstjeneste. Ved udbetaling beregnes søøvelsesdagen som 7,4 time x den enkeltes timeløn (beregnes af basislønnen, funktions- og kvalifikationstillæg samt forsvars- og beredskabstillæg). Tillægget er ikke pensionsgivende. |
| Fridage for tjeneste til søs | For sejlads af mindst 24 timers varighed på lør. -, søn- og helligdage optjener beredskabsofficerer og officerer af reserven i løngruppe 1-5 ud over søøvelsesdagen en fridag for tjeneste til søs. Tillægget er ikke pensionsgivende. | 1.303,32 kr. per tillæg |
| Tilkaldevagt | Beredskabsofficerer og officerer af reserven i løngruppe 1-5 kan pålægges at have tilkaldevagttjeneste, for hvilken der ydes et tilkaldevagttillæg. Tillægget ydes for en 24 timers periode. Tilkaldevagten medregnes ikke som arbejdstid, medmindre den pågældende vagt aktualiseres. I så fald medregnes den faktiske tjeneste fra mødetidspunktet. Tilkaldevagttillægget kan ikke oppebæres under sejlads med Søværnets skibe (med undtagelse af ophold i basehavn). Videre kan tilkaldevagttillægget ikke oppebæres, såfremt der til stillingen er knyttet et forhøjet eller særligt tillæg begrundet i den omhandlende tjeneste. Tilkaldevagttillægget beregnes som 3,2 time x den enkeltes timeløn på hverdage og 4,9 timer på lør. -, søn- og helligdage (beregnes af basislønnen, funktions- og kvalifikationstillæg samt forsvars- og beredskabstillæg). Tillægget er ikke pensionsgivende. |
| Merarbejdetillæg | Beredskabsofficerer og officerer af reserven i løngruppe 1-4 kan ydes et tillæg for merarbejde. Merarbejdetillægget ydes for tjeneste, hvor den præsterede arbejdstid er 9 timer eller mere. Merarbejdetillægget ydes ikke på dage, hvor der oppebæres tillæg for vagt, øvelse og sejlads. Merarbejde kan herudover honoreres i medfør af § 5, stk. 2. Tillægget er ikke pensionsgivende. | Løngruppe 1: Kr. 361 Løngruppe 2: Kr. 407 Løngruppe 3: Kr. 485 Med virkning fra den 1. april 2025. Løngruppe 3: Kr. 518 Løngruppe 4: Kr. 562 Med virkning fra den 1. april 2025. Løngruppe 4: Kr. 600 |