Search for a command to run...
| Navn | Dato |
|---|---|
1. Finansministeriet og Ejendoms- og Servicefunktionærernes Landssammenslutning har indgået vedlagte organisationsaftale af 25. november 2024 for ejendomsservicemedarbejdere ved en række statsinstitutioner.
2. Organisationsaftalen udgør sammen med OAO-S-fællesoverenskomsten det samlede overenskomstgrundlag.
3. Organisationsaftalen har virkning fra 1. april 2024. Alle udgiftsdrivende ydelser har virkning fra 1. april 2025.
4. Ved overenskomstforhandlingerne i 2024 er der aftalt forhøjelse af en række basislønninger samt elevlønninger med virkning fra den 1. april 2025.
5. Organisationsaftalen er indgået med Ejendoms- og Servicefunktionærernes Landssammenslutning.
6. Cirkulærebemærkninger, der relaterer sig til en enkelt bestemmelse, er opført som bemærkning til denne bestemmelse. Andre bemærkninger er opført under "Generelle bemærkninger". Uanset placeringen er bemærkningerne Finansministeriets bemærkninger og ikke en del af aftaleteksten
7. Med hensyn til frihed 1. maj, nytårsaften og grundlovsdag følges fortsat den i den enkelte institution gældende praksis. Med hensyn til frihed 1. maj henvises til Statsministeriets cirkulære 16/4 1963 om adgangen til tjenestefrihed 1. maj.
Ikrafttræden
Dette cirkulære har virkning fra 1. april 2024. Samtidig ophæves Finansministeriets cirkulære af 27. februar 2019 om organisationsaftale for ejendomsservicemedarbejdere ved en række statsinstitutioner (Modst. nr. 006-19).
Organisationsaftalen supplerer og/eller fraviger fællesoverenskomsten mellem Finansministeriet og Offentligt Ansattes Organisationer.
§ 1. Organisationsaftalens dækningsområde
Organisationsaftalen omfatter ejendomsservicemedarbejdere beskæftiget ved følgende institutioner:
Københavns Universitet
Danmarks Tekniske Universitet
Institut for Uddannelse og Pædagogik (DPU) ved Aarhus Universitet
Direktoratet for Kriminalforsorgen
Rigspolitichefen
Politikredse
Retskredse
Østre Landsret
Anklagemyndigheden
Udlændingeservice
Tech College Aalborg
Roskilde tekniske Skole
Danmarks Miljøundersøgelser, Silkeborg
§ 2. Lønsystemet
Lønsystemet er etableret i henhold til den til enhver tid gældende rammeaftale om nye lønsystemer, hvis bestemmelser gælder, hvor intet andet måtte være nævnt i denne aftale.
Stk. 2. Lønsystemet består af en basisløn, jf. § 3, der kan suppleres med en tillægsdel. Tillægsdelen omfatter lokalt aftalte funktionstillæg, kvalifikationstillæg, engangsvederlag og resultatløn.
Stk. 3. Ved ansættelse på deltid ydes forholdsmæssig løn.
Stk. 4. Alle basislønninger er angivet i årligt grundbeløb (niveau 31. marts 2012).
Stk. 5. Overtidsbetaling beregnes pr. time som 1/1924 af den samlede faste løn, eksklusiv eventuelt rådigheds-/merarbejdstillæg.
§ 3. Basisløn
Basislønnen er for:
| Personale | Beløb |
|---|---|
| Ejendomsservicemedarbejdere | 241.228 kr. |
| Ejendomsserviceteknikere |
| 273.172 kr. |
Fra den 1. april 2025 forhøjes basislønningerne til følgende:
| Personale | Beløb |
|---|---|
| Ejendomsservicemedarbejdere | 243.853 kr. |
| Ejendomsserviceteknikere | 276.145 kr. |
§ 4. Forhandling af lokale tillæg
Lokale aftaler forhandles og indgås mellem de parter, der er bemyndiget hertil.
Stk. 2. Der kan mellem institutionen og organisationen aftales fleksible regler for forhandling af lokale tillæg.
Stk. 3. På institutioner, hvor der ikke er valgt tillidsrepræsentanter, er der aftalt følgende procedure for forhandling af lokale tillæg:
Aftaler om varige eller midlertidige tillæg samt engangsvederlag indgås på grundlag af en forhandling mellem ledelsen og den enkelte ansatte, som kan vælge under forhandlingen at lade sig bistå af sin faglige organisation.
Resultatet af forhandlingen indsendes til den forhandlingsberettigede organisations godkendelse.
Hvis resultatet af forhandlingen ikke kan godkendes, kan organisationen inden for 21 dage fra modtagelsen af resultatet af forhandlingen kræve optaget forhandling med ledelsen. Hvis sådant krav ikke er fremsat inden fristens udløb, anses forhandlingsresultatet for godkendt af organisationen.
Hvis den ansatte ikke ønsker selv at forhandle tillæg med ledelsen, føres forhandlingen direkte mellem ansættelsesmyndigheden og den forhandlingsberettigede organisation.
§ 5. Midlertidig tjeneste i højere stilling
Under midlertidig tjeneste i højere stilling anvendes de for statens tjenestemænd gældende regler.
§ 6. Elever
Basislønnen til ejendomsserviceteknikerelever, som ved ansættelsen ikke er fyldt 25 år er for:
| Uddannelsestrin | Beløb |
|---|---|
| 1. uddannelsestrin | 112.454 kr. |
| 2. uddannelsestrin | 125.036 kr. |
| 3. uddannelsestrin | 154.134 kr. |
| 4. uddannelsestrin | 175.051 kr. |
Fra den 1. april 2025 forhøjes basislønnen til følgende:
| Uddannelsestrin | Beløb |
|---|---|
| 1. uddannelsestrin | 113.678 kr. |
| 2. uddannelsestrin | 126.397 kr. |
| 3. uddannelsestrin | 155.811 kr. |
| 4. uddannelsestrin | 176.956 kr. |
Stk.2. Basislønnen til ejendomsserviceteknikerelever, som ved ansættelsen er fyldt 25 år, er
218.225 kr.
Fra den 1. april 2025 forhøjes basislønnen til følgende:
220.600 kr.
§ 7. Ikrafttræden mv.
Organisationsaftalen har virkning fra 1. april 2024 og kan af hver af parterne opsiges skriftligt med 3 måneders varsel til en 31. marts, dog tidligst den 31. marts 2026. Samtidig ophæves organisationsaftale af 27. februar 2019.
| København, den 25. november 2024 | ||
|---|---|---|
| Ejendoms- og servicefunktionærenes Landssammenslutning Michael Bovbjerg | Finansministeriet, Medarbejder- og Kompetencestyrelsen Christian Dahl Christensen |