I bestemmelsen fastsættes lovens anvendelsesområde. Betydningen af, at en myndighed eller privat fysisk eller juridisk person er omfattet af loven, er, at der med virkning for vedkommende kan fastsættes regler efter den foreslåede bestemmelse i § 2. I disse administrative forskrifter vil der blive fastsat en præcis afgrænsning af den personkreds, der omfattes at pligten til at indhente børneattest.
Det foreslås, at loven skal gælde for
offentlige forvaltningsmyndigheder
private fysiske og juridiske personer.
For så vidt angår den offentlige forvaltning gælder loven således både for statslige og kommunale myndigheder, institutioner m.v.. Eftersom de regler, der kan fastsættes i medfør af loven (jf. § 2), knytter sig til tilfælde, hvor der sker ansættelse eller beskæftigelse af personer, der som led i udførelsen af deres opgaver skal have direkte kontakt med børn under 15 år, vil den foreslåede ordning imidlertid i det væsentlige have praktisk betydning for den kommunale forvaltning, fx for kommunale skoler, dag- og døgninstitutioner og sygehuse m.v.
Det er kun offentlige forvaltningsmyndigheder, der er omfattet af loven. Loven indeholder således ikke hjemmel til at fastsætte regler for så vidt angår fx domstolene eller institutioner med tilknytning til Folketinget.
Endvidere gælder loven for private fysiske og juridiske personer. Der vil navnlig være tale om institutioner som fx privatskoler og idrætsforeninger, men der vil efter omstændighederne også kunne være tale om enkeltpersoner, der udfører opgaver på fx det sociale område, og som til brug herfor ansætter eller beskæftiger andre. Ud over foreninger m.v. omfattes også private virksomheder, der udfører opgaver for det offentlige, fx ved at drive daginstitutioner. Der henvises nærmere til beskrivelsen af afgrænsningen i bemærkningerne til lovforslagets § 2, stk. 1.
Med hensyn til de omhandlede foreninger m.v. er det uden betydning, om de modtager økonomisk tilskud fra det offentlige.
Det foreslås i stk. 1, at vedkommende minister fastsætter nærmere regler om, at myndigheder og foreninger m.v. som nævnt i § 1 skal foranledige, at der indhentes en børneattest, inden der sker ansættelse eller beskæftigelse af personer, der som led i udførelsen af deres opgaver skal have direkte kontakt med børn under 15 år.
En pligt for de nævnte myndigheder, institutioner og foreninger m.v. til at sørge for, at der indhentes børneattester, følger således ikke af selve den foreslåede bestemmelse, men vil gælde i det omfang, der fastsættes nærmere administrative regler herom. Baggrunden for denne ordning er, at forholdene på de enkelte områder kan være så forskellige, at det ikke er hensigtsmæssigt i selve loven at fastsætte fælles regler om indhentelse af børneattester.
Den foreslåede bestemmelse indebærer derfor, at der på de enkelte områder – og i lyset af de forhold og omstændigheder, der her gør sig gældende – fastsættes nærmere regler om myndigheders, institutioners og foreningers m.v. pligt til at indhente børneattester. Reglerne skal efter bestemmelsen fastsættes af vedkommende minister, dvs. af den minister, som det pågældende område henhører under, således at fx regler om indhentelse af børneattester i forbindelse med ansættelse eller beskæftigelse på idrætsområdet fastsættes af kulturministeren; eventuelle tvivlsspørgsmål i den forbindelse forventes afklaret mellem de involverede ministerier.
Det er tanken, at de enkelte ministerier koordinerer udstedelsen af de administrative forskrifter, således at der opnås en så høj grad af ensartethed som muligt. Af hensyn til den praktiske håndtering af udstedelse af børneattester skal Rigspolitiet orienteres om fastsættelse af bestemmelser om indhentelse af børneattest.
Bestemmelsen indebærer, at der fastsættes nærmere regler om indhentelse af børneattest. Heri ligger, at der på områder, som for så vidt er omfattet af bestemmelsen, men hvor det – i lyset af de konkrete forhold på det pågældende område – må anses for uhensigtsmæssigt at indføre en egentlig pligt til indhentelse af børneattester, er mulighed for ikke at fastsætte regler. Det forudsættes imidlertid, at der som hovedregel fastsættes regler indenfor rammerne af den foreslåede bestemmelse. Kun hvis særlige omstændigheder gør sig gældende, kan ministeren undlade at fastsætte nærmere administrative forskrifter på det pågældende område.
Det ligger derfor inden for rammerne af den bemyndigelse, der følger af forslaget til § 2, stk. 1, at en minister i forbindelse med udstedelse af de administrative forskrifter kan afgrænse de institutioner og den personkreds, der skal omfattes af den obligatoriske indhentelse af børneattest, på en sådan måde, at afgrænsningen bliver så klar og utvetydig som muligt. Lovforslaget indebærer således ikke en forpligtelse til at fastsætte regler om obligatorisk indhentelse af børneattest i forhold til alle de personer, der som led i udførelsen af deres opgaver kan få direkte kontakt med børn under 15 år.
Med udtrykket »beskæftiger« i stk. 1, 1. pkt. , sigtes der navnlig til ulønnede frivillige og lignende.
Det følger af forslaget til § 2, stk. 1, 2. pkt., at vedkommende minister tillige kan fastsætte regler om tilsyn. Formålet med denne bestemmelse er at sikre en hjemmel til, at myndigheder, der i forvejen fører tilsyn med eksempelvis tilskudsmodtagende foreninger, kan udvide tilsynet til også at omfatte spørgsmål om børneattester. Det er fuldt ud op til de enkelte ministerområder at træffe beslutning om eventuelt tilsyn. Lovforslaget lægger således ikke op til særskilt tilsyn med overholdelsen af forpligtelsen til indhentelse af børneattest.
Om de rammer, der følger af den foreslåede bestemmelse, bemærkes i øvrigt:
Der kan kun fastsættes regler med virkning for de myndigheder, institutioner og foreninger m.v., der er nævnt i § 1. Der henvises nærmere til bemærkningerne til denne bestemmelse.
Efter bestemmelsen kan der fastsættes regler om myndigheders og foreningers pligt til at indhente »børneattester«.
Hvad der skal forstås ved børneattester, er nærmere angivet i bestemmelsen i forslaget til § 2, stk. 3. Det fremgår heraf, at der sigtes til attester med oplysninger som nævnt i § 36 i bekendtgørelse nr. 218 af 27. marts 2001 (med evt. senere ændringer) om behandling af personoplysninger i Det Centrale Kriminalregister (Kriminalregisteret). Om denne bestemmelse – og om det nærmere indhold af en børneattest – henvises til pkt. 3 ovenfor i de almindelige bemærkninger.
Endelig fremgår det af bestemmelsen i stk. 1 , at pligt til at indhente børneattester skal vedrøre tilfælde, hvor der sker ansættelse eller beskæftigelse af personer, der som led i udførelsen af deres opgaver skal have direkte kontakt med børn under 15 år. Denne afgrænsning knytter sig til den nævnte bestemmelse i § 36 i bekendtgørelsen om Det Centrale Kriminalregister, hvorefter børneattester kan udleveres »til brug for ansættelse eller beskæftigelse af personer, der som led i ansættelsen eller beskæftigelsen har en direkte kontakt med børn under 15 år«.
Det må bero på en vurdering inden for det enkelte område, hvilke nærmere tilfælde af ansættelse og beskæftigelse m.v. en pligt til indhentning af børneattester bør vedrøre.
I den forbindelse vil der bl.a. skulle tages stilling til, om de fastsatte regler både skal gælde for lønnet og ulønnet personale, ligesom der må tages stilling til, om alene mere varige ansættelser skal være omfattet, eller om reglerne omvendt også skal gælde ved fx kortvarige vikariater m.v. Udgangspunktet bør her være, at det ikke gør nogen forskel, om der er tale om lønnet eller ulønnet beskæftigelse, eller om ansættelsen m.v. er mere eller mindre varig. I lyset af forholdene på de enkelte områder bør der dog være mulighed for at anlægge en anden vurdering.
Tilsvarende må der i de fastsatte regler bl.a. tages stilling til, i hvilket omfang der på ny skal indhentes børneattest, såfremt en medarbejder overgår fra en stilling til en anden inden for samme ansættelsesmyndighed (fx fra en kommunal børnehave til en skolefritidsordning inden for samme kommune). Det almindelige udgangspunkt vil her være, at der ikke i disse tilfælde er behov for på ny at indhente børneattest.
I medfør af kriminalregisterbekendtgørelsen kan der alene udstedes børneattester vedrørende personer, der som led i deres opgaver skal have en direkte kontakt med børn under 15 år. I forbindelse med afgrænsningen af, hvilke persongrupper der – i medfør af administrative forskrifter – skal være omfattet af ordningen om indhentelse af børneattester, vil det derfor skulle indgå i vurderingen, hvorvidt de pågældende personer i forbindelse med varetagelsen af deres opgaver opnår en sådan direkte kontakt med børn under 15 år.
Målgruppen vil navnlig være personer, der i foreninger og organisationer m.v. – herunder idrætsforeninger og spejderforeninger – har en direkte kontakt med børn, samt i forhold til ansatte og beskæftigede inden for uddannelses- og omsorgssektoren i skoler og daginstitutioner m.v.
Kontakt af enkeltstående og kortvarig karakter omfattes som udgangspunkt ikke. Ordningens vigtigste anvendelsesområde er tilfælde, hvor ansættelsen eller beskæftigelsen skaber grundlag for et tillidsforhold mellem den voksne og et barn, men ordningen er ikke begrænset hertil. Tilfælde, hvor kontakten med børn alene sker, mens børnene er ledsaget af deres forældre eller lærere, pædagoger eller lignende – dvs. hvor børnene ikke er alene med den ansatte eller beskæftigede – omfattes ikke. Studerende i praktik omfattes på lige fod med uddannede lærere, pædagoger m.fl.; det samme gælder vikarer og lignende.
Som eksempel på persongrupper, der vil kunne være omfattet af ordningen – i det omfang, der fastsættes administrative forskrifter herom – kan følgende nævnes:
· Pædagoger og pædagogmedhjælpere i daginstitutioner (vuggestuer, børnehaver, fritidshjem, fritidsklubber og lignende)
· Pædagoger og pædagogmedhjælpere i skolefritidsordninger (SFO)
· Dagplejere og plejefamilier
· Personale på døgninstitutioner og socialpædagogiske opholdssteder for børn, herunder børneasylcentre
· Lærere og pedeller i alle typer af skoler med elever under 15 år (også bl.a. musik-, ballet- og rideskoler)
· Praktiserende børne- og ungdomspsykiatere, psykologer og børnelæger
· Sundhedsplejersker, der arbejder i skolesundhedstjenesten
· Læger og plejepersonale på børneafdelinger på hospitaler m.v.
· Repræsentanter for såkaldt uledsagede asylansøgere under 15 år
· Præster og andre kirkelige medarbejdere, der underviser eller vejleder børn
· Trænere, instruktører og holdledere i idrætsforeninger og lignende
· Personale i svømmehaller
· Spejderledere.
Forældre, der modtager fx børnehavebesøg i anledning af fødselsdag, eller som hjælper ved en turneringsdag i klubben eller ved at køre børn til sportskampe, omfattes ikke. Det samme gælder forældre, der lejlighedsvist deltager i spejderlejre, fodboldskoler og lignende, når børnene er ledsaget af trænere, ledere m.fl.
Personer, hvis kontakt med børn består i at modtage erhvervspraktikanter eller være ledere for børn i ansættelsesforhold, herunder fx børn, der er beskæftiget i supermarkeder eller med udbringning af blade, eller som medvirker i film, omfattes ikke af ordningen.
Når forældre og værger (indehavere af forældremyndigheden) ansætter eller beskæftiger fx spillelærere, private dagplejere eller babysittere til at undervise eller passe deres børn i privatsfæren, omfattes forholdet ikke af lovforslaget.
Som indikation af, hvordan bemyndigelsen i forslaget til § 2, stk. 1, vil blive udmøntet i administrative forskrifter, vedlægges som bilag 2-8 alle ministeriers udkast til bekendtgørelser på de enkelte ministerområder. Bekendtgørelsesudkastene blev sendt i høring umiddelbart inden fremsættelsen af lovforslaget i Folketinget eller vil blive det snarest muligt herefter. De endelige bekendtgørelser forventes udfærdiget inden Folketingets vedtagelse af lovforslaget. Det skal i den forbindelse bemærkes, at bekendtgørelserne vedlægges i den udgave, som de forventes at se ud, men de vil kunne ændres i det omfang, der måtte vise sig behov herfor.
I almindelighed vil der alene være behov for at indhente børneattest vedrørende den person, som ønskes ansat eller beskæftiget. Det kan dog ikke udelukkes, at der kan være tilfælde, hvor det vil kunne være relevant at fastsætte regler om indhentelse af børneattest vedrørende andre personer, fx ægtefæller m.fl. til dagplejere.
Der er ikke i dag hjemmel i kriminalregisterbekendtgørelsen til at udstede en børneattest til en person, der ikke som led i ansættelsen eller beskæftigelsen har en direkte kontakt med børn under 15 år. Der kan således ikke udstedes en børneattest for ægtefæller m.fl. til dagplejere.
Justitsministeriet har oplyst, at ministeriet overvejer i forbindelse med en nært forestående revision af kriminalregisterbekendtgørelsen, om der i § 36 bør indsættes hjemmel til udstedelse af børneattester for ægtefæller, samlevere og hjemmeboende børn, der vil kunne få direkte kontakt til børn under 15 år.
I det omfang, overvejelserne ender ud i en ændring af bestemmelsen, vil der herefter være hjemmel i børneattestloven til at gøre det obligatorisk at indhente børneattester for de nævnte personer. Det følger af lovforslagets § 2, stk. 2. Såfremt det må anses for hensigtsmæssigt, vil der således i de administrative forskrifter kunne indsættes bestemmelse om pligtmæssig indhentelse af børneattester også vedrørende sådanne andre personer. Udtrykket »hjemmeboende børn« omfatter i praksis børn over den kriminelle lavalder, dvs. 15 år.
Det bemærkes, at i de tilfælde, hvor det i medfør af de administrative forskrifter ikke er obligatorisk at indhente børneattest, vil børneattest som hidtil kunne indhentes på et frivilligt grundlag inden for rammerne af § 36 i kriminalregisterbekendtgørelsen.
Lovforslaget omhandler alene nyansættelser m.v., ikke spørgsmålet om indhentelse af børneattest i forhold til personer, der allerede er ansat eller beskæftiget i myndigheden, foreningen m.v. Her er det som hidtil frivilligt, om myndigheden eller foreningen m.v. ønsker at indhente børneattest.
Det løbende tilsyn med, at vedkommende myndigheds eller forenings medarbejdere ikke er involveret i sager af den omhandlede karakter, vil således ikke skulle ske på grundlag af regler fastsat i medfør af den foreslåede børneattestlov, men på grundlag af indberetninger fra politi og anklagemyndighed. Der henvises til pkt. 5 ovenfor i de almindelige bemærkninger om den forestående revision af det såkaldte indberetningscirkulære.
Efter den foreslåede bestemmelse i stk. 4 kan det i regler fastsat efter stk. 1 og 2 bestemmes, at der i tilfælde af forsætlig overtrædelse af reglerne kan fastsættes bødestraf. Det vil på sædvanlig vis være op til politiet, på basis af en anmeldelse, og i sidste ende domstolene at vurdere grundlaget for en sådan sanktion.
Ifølge forslaget til stk. 4, 2. pkt., omfatter sanktionsbestemmelsen ikke overtrædelser begået af offentlige forvaltningsmyndigheder. Det skyldes, at overtrædelse af pligterne i denne lov allerede kan straffes i medfør af straffeloven. Der henvises til pkt. 4.3 i de almindelige bemærkninger.
Regler om ydelse af økonomisk tilskud til institutioner, foreninger m.v. vil i almindelighed findes i den pågældende særlovgivning, og det må antages, at der her efter omstændighederne vil kunne være hjemmel til at lade tilskud bortfalde eller reducere i tilfælde af overtrædelse af regler fastsat i medfør af lovgivningen. Det vil være op til de enkelte myndigheder at træffe beslutning om, hvorvidt overtrædelse af reglerne skal kunne medføre helt eller delvist bortfald af økonomisk tilskud.
I det omfang, der fastsættes sådanne regler, følger det af almindelige forvaltningsretlige principper, at reaktionen skal stå i et rimeligt forhold til karakteren og omfanget af den pågældende overtrædelse af reglerne. Det betyder, at myndigheden efter omstændighederne i første omgang bør nøjes med at indskærpe reglerne over for den pågældende forening m.v., og at fx valget mellem bortfald og reduktion af tilskud – og den nærmere størrelse af en eventuel tilskudsreduktion – må bero på en konkret vurdering af de nærmere omstændigheder.
Ansvaret for tilsyn og kontrol med de foreninger m.v., der omfattes af forpligtelsen til at indhente børneattester, ligger hos de myndigheder, der administrerer det pågældende område; der henvises herved til bemærkningerne til forslaget § 2, stk. 1, 2. pkt., ovenfor.
Der henvises til pkt. 4.3 i de almindelige bemærkninger ovenfor.
I bestemmelsen præciseres det, at indhentelse af attest som nævnt i § 2, stk. 1 og 2, skal ske i overensstemmelse med de regler, der gælder for sådanne attester.
Der sigtes med bestemmelsen til de regler, der er fastsat i § 36 i bekendtgørelse om behandling af personoplysninger i Det Centrale Kriminalregister (Kriminalregisteret). Reglerne er nærmere omtalt under pkt. 3 ovenfor i de almindelige bemærkninger.
Det anførte indebærer bl.a., at der alene kan indhentes børneattest, såfremt den, som oplysningerne angår, giver samtykke, jf. § 36, stk. 2, i den nævnte bekendtgørelse.
I de regler, der fastsættes efter den foreslåede bestemmelse i § 2, stk. 1 og 2, skal det imidlertid bestemmes, at der – inden for de anførte rammer – skal indhentes børneattest, før der sker ansættelse m.v. af de pågældende medarbejdere.
Det betyder, at de relevante myndigheder og foreninger m.v. må søge at indhente det fornødne samtykke fra den pågældende. Det må antages, at dette i almindelighed ikke vil give anledning til vanskeligheder. I tilfælde, hvor den pågældende undtagelsesvis ikke vil give det fornødne samtykke, vil børneattest imidlertid ikke kunne indhentes, og konsekvensen heraf vil være, at den pågældende myndighed m.v. ikke er berettiget til at ansætte vedkommende.
En børneattest for en dansk statsborger vil indeholde oplysninger om udenlandske afgørelser vedrørende sædelighedsforbrydelser mod børn i det omfang, udenlandsk politi eller justitsmyndighed har indberettet oplysninger herom til dansk politi. Såfremt en udlænding i Danmark er dømt for overtrædelse af straffelovens bestemmelser om sædelighedsforbrydelser mod børn, vil en børneattest indeholde oplysninger herom. Det samme er ikke tilfældet, såfremt en udlænding i udlandet er dømt for sædelighedsforbrydelser mod børn.
Det kan derfor ikke på forhånd udelukkes, at der er registreret oplysninger om en ansøgende udlænding i Kriminalregisteret.
Pligten til at forsøge at indhente samtykke – og efterfølgende at indhente en børneattest – gælder derfor også i forhold til udenlandske ansøgere. Myndigheden, institutionen, foreningen m.v. er således heller ikke i den situation berettiget til at ansætte vedkommende, hvis den pågældende ikke vil give det fornødne samtykke.
I bestemmelsen foreslås det, at myndigheder og foreninger m.v., jf. lovforslagets § 1, som indhenter børneattester på grundlag af regler udstedt i medfør af § 2, stk. 1 eller 2, ikke af denne grund skal foretage anmeldelse til eller indhente forudgående udtalelse eller tilladelse fra Datatilsynet i henhold til lov om behandling af personoplysninger (persondataloven) kapitel 12 eller 13.
Der er tale om en specifik undtagelse fra bestemmelserne i persondatalovens
· § 43 og § 45, stk. 1, nr. 1, for så vidt angår den offentlige forvaltning
· § 48 og § 50, stk. 1, nr. 1, for så vidt angår private foreninger m.v.
§§ 43 og 48 handler om, at dataansvarlige eller dennes repræsentant skal foretage anmeldelse til Datatilsynet før iværksættelse af behandlinger af visse oplysninger, mens § 45, stk. 1, nr. 1, og § 50, stk. 1, nr. 1, handler om indhentelse af henholdsvis forudgående udtalelse (offentlige myndigheder) og forudgående tilladelse (private dataansvarlige) fra Datatilsynet før behandlinger af visse følsomme personoplysninger, herunder om strafbare og seksuelle forhold. Der er således beskyttelseshensyn at tage til den registrerede, dvs. til den person, børneattesten vedrører.
Persondatalovens øvrige bestemmelser fraviges ikke i medfør af lovforslaget og gælder således fortsat ved behandling af børneattesterne.
Om baggrunden for forslaget henvises til pkt. 4.4 i de almindelige bemærkninger.
Under hensyntagen til databeskyttelsesdirektivet (direktiv 95/46/EF, jf. EF-Tidende 1995 L 281, s. 31), navnlig art. 8, stk. 5, samt art. 18 og 20, forudsættes det, at lovændringen følges op af mere præcis information i form af en vejledning til modtagerne, når børneattester udstedes. Vejledningen vedlægges børneattesterne. Det skal fremgå af vejledningen, at attesten straks efter modtagelsen bør destrueres, medmindre andre regler, fx på det ansættelses- og forvaltningsretlige område, kræver opbevaring af attesten og i så fald kun i det omfang, sådanne regler kræver det. Når det gælder private foreninger m.v., skal attesten som hovedregel destrueres straks. Vejledningen skal også omhandle den videre opbevaring af børneattester med henblik på at sikre, at attesterne ikke behandles i strid med persondataloven. Når der udstedes en positiv børneattest, skal den modtagende myndighed, institution, forening m.v. udpege en person, der har ansvaret for beskyttelsen af personoplysningerne i børneattesten inden for rammerne af persondataloven og databeskyttelsesdirektivet.
Regler om tavshedspligt er allerede omtalt i § 36, stk. 3, i kriminalregisterbekendtgørelsen.
Justitsministeriet har oplyst, at ministeriet agter at ændre kriminalregisterbekendtgørelsen således, at det fastsættes, at anmodninger om udstedelse af børneattest skal ske ved udfyldelse af en af Rigspolitiet udarbejdet blanket. Denne blanket vil indeholde angivelse af, hvilke oplysninger der skal afgives, for at Rigspolitiet kan behandle en anmodning om udstedelse af en børneattest, herunder at der skal indhentes samtykke til udstedelsen og den videre opbevaring af børneattesten. Endvidere vil blanketten indeholde et krav om, at den modtagende myndighed, institution, forening m.v. angiver, hvem der har ansvaret for beskyttelsen af personoplysninger, hvis der udstedes en positiv børneattest. Blanketten vil endelig indeholde oplysning om, at Rigspolitiet i tilfælde af, at børneattesten er positiv, vil fremsende attesten til den pågældende person. Blanketten gøres tilgængelig via politiets hjemmeside, hvorfra den kan downloades, udfyldes og fremsendes med posten.
Datatilsynet kan i medfør af persondatalovens § 55, stk. 1, føre tilsyn med, at behandlingen af børneattester sker i overensstemmelse med persondataloven.
Da det på denne baggrund ikke er sandsynligt, at de registreredes rettigheder krænkes som følge af behandling, herunder indhentelse og opbevaring af børneattester hos myndigheder, foreninger m.v., er undtagelsen i overensstemmelse med databeskyttelsesdirektivet.
Det foreslås, at loven træder i kraft den 1. juli 2005.
Lovens ordning vil først blive udmøntet i praksis, når der på de enkelte områder er fastsat nærmere regler i medfør af forslaget til § 2.
I overensstemmelse med almindelige principper vil de regler, der fastsættes, alene kunne have virkning for ansættelse eller beskæftigelse af personer, der finder sted, efter at reglerne er trådt i kraft. Der vil således ikke være hjemmel til i medfør af denne lov at fastsætte regler om indhentelse af børneattester for så vidt angår personer, der er ansat eller beskæftiget før dette tidspunkt. Som nævnt i bemærkningerne til lovforslagets § 2, stk. 1 og 2, er det som hidtil frivilligt, om myndigheder og foreninger m.v. ønsker at indhente børneattest for allerede ansatte eller beskæftigede personer.
Det skal i den forbindelse bemærkes, at en overførsel af ansatte, der bliver foretaget i forbindelse med en offentlig struktur- og opgavesammenlægning – herunder i forbindelse med den kommende kommunalreform – ikke vil skulle betragtes som nyansættelser m.v. i det foreliggende lovforslags forstand.
Det anførte indebærer, at den myndighed, hvortil ansatte overføres til ansættelse i forbindelse med kommunalreformen, ikke vil være forpligtet til at indhente børneattester i forhold til de pågældende ansatte, der som led i udførelsen af deres opgaver skal have direkte kontakt med børn under 15 år. De pågældende personer vil således blive betragtet som allerede ansatte eller beskæftigede personer. Der vil imidlertid ikke være noget til hinder for, at myndigheden som hidtil på frivillig basis indhenter en børneattest vedrørende de pågældende personer.
Forslag til lov om indhentelse af børneattest i forbindelse med ansættelse af personale m.v. er en ny lov, hvorefter der kan fastsættes regler om obligatorisk indhentelse af børneattest, når man som offentlig myndighed eller privat fysisk eller juridisk person ansætter eller beskæftiger folk til at have direkte kontakt med børn under 15 år.
Da det således er første gang, man i en lov laver hjemmel til at fastsætte regler om obligatorisk indhentelse af børneattest, forekommer det hensigtsmæssigt at indsætte en revisionsbestemmelse i loven, der giver Folketinget mulighed for efter en periode at foretage en revision af loven, såfremt dette skønnes nødvendigt.
Lovforslaget er omfattet af lovovervågning. Dette indebærer, at der 2 år efter lovens ikrafttræden vil blive udarbejdet en rapport, som sendes til Folketinget, og som bl.a. redegør for, om formålet med loven er opfyldt, om loven har haft den tilsigtede virkning m.v. Da det følger af § 5, stk. 1, i lovforslaget, at loven træder i kraft den 1. juli 2005, vil denne rapport således skulle sendes til Folketinget omkring den 1. juli 2007. Det foreslås på den baggrund, at en eventuel revision finder sted i det folketingsår, der følger umiddelbart herefter, dvs. folketingsåret 2007-08.
Rapporten vil bl.a. indeholde en vurdering af eventuelle negative konsekvenser af afgrænsningen i loven og de administrative konsekvenser af, hvornår indhentelse af børneattest er obligatorisk.
Det foreslås, at loven ikke gælder for Færøerne og Grønland, da spørgsmålet om indhentelse af børneattester henhører under de respektive hjemmestyreordninger.
Herved bekendtgøres lov nr. 520 af 21. juni 2005 om indhentelse af børneattest i forbindelse med ansættelse af personale m.v. med de ændringer, der følger af lov nr. 429 af 29. maj 2008 og § 1 i lov nr. 444 af 23. maj 2012.
Loven gælder for offentlige forvaltningsmyndigheder og for private fysiske og juridiske personer.
Vedkommende minister fastsætter nærmere regler om indhentelse af børneattest, jf. stk. 3, inden myndigheder og private fysiske og juridiske personer ansætter eller beskæftiger personer, der som led i udførelsen af deres opgaver skal have direkte kontakt med børn under 15 år, såfremt ansættelses- eller beskæftigelsesforholdet har karakter af fast tilknytning. Vedkommende minister fastsætter endvidere nærmere regler om indhentelse af børneattest, jf. stk. 3, inden myndigheder og private fysiske og juridiske personer ansætter eller beskæftiger personer, der som led i udførelsen af deres opgaver færdes fast blandt børn under 15 år og derved har mulighed for at opnå direkte kontakt med disse børn, såfremt ansættelses- eller beskæftigelsesforholdet har karakter af fast tilknytning. Vedkommende minister kan fastsætte regler om tilsyn.
Stk. 2. Vedkommende minister kan tilsvarende fastsætte regler om indhentelse af børneattest for de i stk. 1 nævnte fysiske personers ægtefæller, samlevere, hjemmeboende børn og andre, såfremt de pågældende som følge af det i stk. 1 nævnte ansættelses- eller beskæftigelsesforhold har mulighed for at opnå direkte kontakt med børn under 15 år. Vedkommende minister kan fastsætte regler om tilsyn.
Stk. 3. Ved en børneattest forstås en attest med oplysninger som nævnt i § 36 i bekendtgørelse om behandling af personoplysninger i Det Centrale Kriminalregister (Kriminalregisteret).
Stk. 4. I regler fastsat efter stk. 1 og 2 kan det bestemmes, at forsætlig overtrædelse af reglerne straffes med bøde. Dette gælder dog ikke for offentlige forvaltningsmyndigheders overtrædelser. Der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske personer) strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel.
Indhentelse af attest som nævnt i § 2, stk. 1 og 2, skal ske i overensstemmelse med de regler, der gælder for sådanne attester.
Myndigheder og private fysiske og juridiske personer, som indhenter børneattester på grundlag af regler udstedt i medfør af § 2, stk. 1 og 2, skal ikke af denne grund foretage anmeldelse til eller indhente udtalelse eller tilladelse fra Datatilsynet i henhold til persondatalovens kapitel 12 eller 13.
Loven træder i kraft den 1. juli 2005.
Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.
Lov nr. 520 af 21. juni 2005 om indhentelse af børneattest i forbindelse med ansættelse af personale m.v. indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelse:
§ 5. Loven træder i kraft den 1. juli 2005.
Stk. 2. (Ophævet)
Lov nr. 429 af 29. maj 2008 om ændring af lov om indhentelse af børneattest i forbindelse med ansættelse af personale m.v. (Ophævelse af revisionsbestemmelse) indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelse:
Loven træder i kraft den 1. juli 2008.
Lov nr. 444 af 23. maj 2012 om ændring af lov om indhentelse af børneattest i forbindelse med ansættelse af personale m.v. og folkeoplysningsloven (Udvidelse af børneattestordningen) indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelse:
Loven træder i kraft den 1. juni 2012.
/ Bente Skovgaard Kristensen
