Formålet med loven er efter lovforslagets § 1 at fremme, at kommunalbestyrelserne opretter borgerservicecentre, som kan fungere som borgernes indgang til den offentlige sektor; en indgang der er tilgængelig, når borgerne har brug for råd, vejledning og service, uanset hvilken offentlig myndighed, der har det endelige ansvar for opgaveløsningen. Bestemmelserne i loven har således til hensigt at give borgerservicecentrene bedre muligheder for at varetage opgaver for andre myndigheder og i den forbindelse at udveksle personoplysninger, idet loven fjerner en række juridiske barrierer herfor.
Med udtrykket borger sigtes navnlig til privatpersoner. I det omfang borgerservicecentre administrerer f.eks. ansøgninger, som efter lovgivningen administreres ens uanset, hvem der ansøger, vil kommunale borgerservicecentre dog tillige kunne fungere som indgangen for selvstændigt erhvervsdrivende, selskaber eller lign. i relation til det pågældende område. Endvidere vil borgerservicecentre i nogle tilfælde kunne fungere som virksomhedernes indgang til den offentlige sektor i relation til regler, der særligt retter sig mod virksomheder, f.eks. på momsområdet.
Der henvises i øvrigt til de almindelige bemærkninger afsnit 2 og afsnit 4.1.
Bestemmelsen indeholder en definition af begrebet borgerservicecenter, således som dette er anvendt i lovforslaget. Der er i lovforslaget knyttet en række retsvirkninger til, at en opgave henlægges til et borgerservicecenter som en del af kommunens administration, jf. § 2, stk. 2. (adgang til at varetage opgaver for andre myndigheder), og § 3 (regler om udveksling m.v. af oplysninger). Med hensyn til baggrunden for bestemmelsen henvises til de almindelige bemærkninger afsnit 4.2.
Et borgerservicecenter er en del af den kommunale enhedsforvaltning. Reglerne tager ikke sigte på borgerservicecenterlignende enheder, som oprettes af amtskommunerne, jf. lovforslagets § 4, stk. 2 , og omfatter endvidere ikke regionerne.
Der er tale om en enhed i den forstand, at borgeren kan få udført alle de opgaver, som er henlagt til enheden, ved at indfinde sig fysisk ét bestemt sted. Borgeren behøver typisk kun at henvende sig til én medarbejder, hvorefter den pågældende medarbejder kan løse de opgaver, som borgeren har brug for at få løst, eller eventuelt i stedet henviser til en anden medarbejder i borgerservicecenteret, som følgelig fysisk opholder sig i nærheden af den visiterende medarbejder. Der stilles ikke krav om, at enheden udgør en særskilt organisatorisk enhed, selvom dette ofte vil være naturligt.
Det er uden betydning, om den pågældende enhed benævnes »borgerservicecenter«, »borgerbutik«, »kvikskranke« eller lign.
Det er endvidere uden betydning, under hvilket udvalg eller hvilken del af forvaltningen et borgerservicecenter i en udvalgsstyret kommune organiseres. Særligt med hensyn til kommuner med magistratsstyre og kommuner med delt administrativ ledelse henvises til de almindelige bemærkninger, afsnit 4.3.1.2.
Der kan være flere borgerservicecentre i samme kommune, hvilket navnlig kan være relevant i kommuner, som dækker et større geografisk område.
Et borgerservicecenter kan varetage opgaver inden for en lang række forskellige opgaveområder. Det vil være kendetegnende, jf. også lovforslagets § 1, at der i et borgerservicecenter varetages opgaver inden for flere opgaveområder, således at en borger, som befinder sig i en mere almindeligt forekommende livssituation, kan få løst en række forskellige opgaver, som udspringer af denne livssituation, ved en enkelt henvendelse til et borgerservicecenter.
Opgavetyperne har karakter af administrativ borgerbetjening. Med udtrykket administrativ sigtes til funktioner, som kan udføres i et kontormiljø med sædvanlige kontorhjælpemidler.
Med udtrykket borgerbetjeningsopgaver sigtes til opgaver, som varetages i forbindelse med eller i umiddelbar tilknytning til en borgers fysiske fremmøde i borgerservicecenteret.
Hertil kan eventuelt være tilknyttet tilsvarende opgaver, som varetages i forbindelse med eller i umiddelbar tilknytning til en borgers telefoniske eller elektroniske kontakt, men det er ikke en forudsætning. Det vil heller ikke være tilstrækkeligt. Eksempelvis falder en fysisk eller virtuel enhed, som besvarer telefoniske henvendelser (servicetelefonordning), ikke ind under lovens definition af et borgerservicecenter, men kan eventuelt være en del af samme enhed, som varetager den fysiske betjening af borgerne.
Som eksempler på administrativ borgerbetjening kan nævnes vejviserfunktioner, lettere sagsbehandling, kassefunktioner og bistand til borgernes benyttelse af digitale selvbetjeningssystemer eller digital informationssøgning m.v. Behandling af afgørelsessager kan også udgøre administrativ borgerbetjening. For nærmere eksempler på opgavetyper, som har karakter af administrativ borgerbetjening, henvises til i de almindelige bemærkninger, afsnit 3 og bilag 2.
Andre opgavetyper, f.eks. interne administrationsopgaver, som ikke retter sig mod borgerne, kan dog som udgangspunkt også varetages i et borgerservicecenter, for så vidt centeret hovedsageligt udfører administrative borgerbetjeningsopgaver.
Borgerservicecentre varetager opgaver for kommunen selv samt eventuelt for andre myndigheder. Opgavevaretagelse for andre myndigheder skal ske i overensstemmelse med bestemmelsen i § 2, stk. 2.
Med udtrykket administrative borgerbetjeningsopgaver for kommunen sigtes til opgaver, som kommunen efter lovgivningen har kompetencen til og dermed ansvaret for at varetage. Dette gælder såvel opgaver, som kommunen efter lovgivningen er pålagt at udføre, eller som kommunen efter lovgivningen har adgang til at udføre. Der kan herunder være tale om opgaver, som overføres fra amtskommunale eller statslige myndigheder i forbindelse med kommunalreformen. Det er uden betydning, om de pågældende opgaver alene er henlagt til kommunerne, eller om de tillige er henlagt til andre myndigheder, og der således er konkurrerende kompetence på området.
Til stk. 2
Et borgerservicecenter kan efter denne bestemmelse udføre opgaver for andre myndigheder, som disse myndigheder kan overlade til kommunen. Med udtrykket opgavevaretagelse for andre myndigheder sigtes i denne bestemmelse til situationer, hvor et borgerservicecenter varetager en opgave, som en anden myndighed efter lovgivningen har kompetencen til at varetage. Dette skal ses i modsætning til opgavevaretagelse for kommunen.
Bestemmelsen gælder efter sin ordlyd for såvel myndighedsudøvelse, der kun kan overlades efter udtrykkelig lovhjemmel, som for faktisk forvaltningsvirksomhed, hvilket en myndighed som udgangspunkt vil kunne overlade til en kommune uden lovhjemmel.
En myndighed, som har overladt en opgave til en kommune, har fortsat et overordnet ansvar for opgavevaretagelsen og nogle beføjelser i den forbindelse. Der henvises til de almindelige bemærkninger afsnit 4.8.1.2. I nogle tilfælde vil en kommune(s borgerservicecenter) kunne påtage sig udførelsen af opgaver efter bestemmelsen, uden at det er fornødent, at den ansvarlige myndighed forinden har truffet beslutning om at overlade de pågældende opgaver til kommunen(s borgerservicecenter). Det vil f.eks. i almindelighed gælde i forhold til systematisk modtagelse og videresendelse af ansøgninger, som vedrører en anden myndighed, jf. nr. 3) i afsnit 3.2. i de almindelige bemærkninger. I andre tilfælde vil en kommune(s borgerservicecenter) kun kunne påtage sig udførelsen af en opgave efter bestemmelsen, såfremt den ansvarlige myndighed har truffet beslutning herom. Dette gælder i hvert fald i forhold til sagsbehandling som omtalt som nr. 4) i afsnit 3.2. i de almindelige bemærkninger.
For så vidt angår baggrunden for bestemmelsen henvises til de almindelige bemærkninger, afsnit 4.4.2. Der henvises endvidere til afsnit 3.2., hvoraf der fremgår en række eksempler på administrative borgerbetjeningsopgaver, som et borgerservicecenter kan varetage i forhold til andre myndigheder, herunder på vegne af disse myndigheder.
Bestemmelsen omfatter såvel opgaver, myndighederne har adgang og eventuelt pligt til at overlade til kommunalbestyrelsen, som opgaver, kommunalbestyrelsen har adgang og eventuelt pligt til at modtage fra en anden myndighed.
Det er ikke nogen betingelse, at en anden myndighed har overladt opgaven til kommunalbestyrelsen og samtidig bestemt, at opgaven skal udføres i et borgerservicecenter. Også opgaver, som varetages for andre myndigheder, og som kommunalbestyrelsen har bestemt skal udføres i et borgerservicecenter, jf. stk. 3, er omfattet.
Den myndighed (den »ansvarlige myndighed«), som borgerservicecenteret udfører opgaven for, kan være en anden kommune, en region eller en statslig institution m.v.
Bestemmelsen giver hjemmel til, at et borgerservicecenter kan udføre opgaver for andre myndigheder, uanset at der ikke er tale om en opgave, som kommunen ville kunne udføre for sig selv. Bestemmelsen giver således kommunerne adgang til at påtage sig opgaver i videre omfang end lov nr. 378 af 14. juni 1995 om kommuners og amtskommuners udførelse af opgaver for andre offentlige myndigheder, idet denne lov alene giver kommunerne adgang til at påtage sig sådanne opgaver, som de kan løse for sig selv. Såfremt et borgerservicecenters varetagelse af opgaver er omfattet af lovforslaget, finder bestemmelserne i lov nr. 378 af 14. juni 1995 ikke anvendelse.
Hvis faktiske forvaltningsopgaver, som et kommunalt borgerservicecenter ønsker at udføre ikke har karakter af administrativ borgerbetjening, finder lovforslagets § 2, stk. 2, ikke anvendelse, og reglerne i lov om kommuners og amtskommuners udførelse af opgaver for andre offentlige myndigheder finder eventuelt i stedet anvendelse. Det samme gælder, hvis opgaverne ikke varetages af et borgerservicecenter, men af en anden del af den kommunale forvaltning.
Bestemmelsen udgør ikke hjemmelsgrundlag for, at en anden myndighed kan overlade opgaver, der har karakter af myndighedsudøvelse. Hjemmel hertil kan eventuelt fremgå af anden lovgivning.
Til stk. 3
Det er efter bestemmelsen kommunalbestyrelsen, som beslutter, hvilke konkrete opgaver et borgerservicecenter skal varetage, medmindre andet følger af lovgivningen. Det gælder både for så vidt angår, hvilke opgaveområder og hvilke opgavetyper der skal varetages. Bestemmelsen er en kodificering af gældende ret. Der henvises til de almindelige bemærkninger, afsnit 4.5.2.
Der er ikke med reglen tilsigtet nogen ændring for så vidt angår kommunalbestyrelsens mulighed for i overensstemmelse med de almindelige kommunalretlige grundsætninger herom at delegere adgangen til at træffe beslutning om opgavesammensætningen i et borgerservicecenter til et udvalg eller den kommunale administration.
Kommunalbestyrelsen har ansvaret for, at der er den fornødne overensstemmelse mellem opgavernes kompleksitet og medarbejdernes kompetence.
Kommunalbestyrelsen har endvidere ansvaret for, at de persondataretlige regler om autorisation m.v. overholdes. Der henvises til de almindelige bemærkninger, afsnit 4.3.1.3.
Med udtrykket medmindre andet følger af lovgivningen sigtes til tilfælde, hvor det følger af anden lovgivning, at opgavevaretagelsen skal varetages af et bestemt kommunalt organ, og hvor kommunalbestyrelsen ikke kan henlægge opgaven til varetagelse i et borgerservicecenter, eller hvor det følger af anden lovgivning, at opgaven skal varetages i et borgerservicecenter.
Lovforslagets § 3, stk. 1 og 2, vedrører situationer, hvor et borgerservicecenter varetager opgaver, som efter lovgivningen påhviler en anden myndighed (den ansvarlige myndighed). Bestemmelserne gælder både, hvis borgerservicecenteret varetager opgaver, der har karakter af faktisk forvaltningsvirksomhed, og hvis myndigheden efter særlig hjemmel har overladt opgaver, der har karakter af myndighedsudøvelse. Bestemmelserne regulerer adgangen til udveksling af oplysninger mellem borgerservicecenteret og den anden myndighed.
Lovforslagets § 3, stk. 5, vedrører adgangen til aktindsigt i interne arbejdsdokumenter i situationer, hvor oplysninger udveksles efter stk. 1 og 2.
Lovforslagets § 3, stk. 6, vedrører situationer, hvor borgerservicecenteret og en anden myndighed efter lovgivningen er ansvarlige for hver deres del af et integreret sagsbehandlingsforløb. I disse situationer finder lovforslagets § 3, stk. 1, 2 og 5, tilsvarende anvendelse.
Herudover vedrører § 3, stk. 3, situationer, hvor et borgerservicecenter og en anden del af forvaltningen har brug for at udveksle følsomme personoplysninger i forbindelse med behandlingen af ansøgningssager.
Bestemmelserne gælder kun ved udveksling af oplysninger mellem en anden myndighed henholdsvis anden del af forvaltningen og et borgerservicecenter, således som dette er defineret i § 2, stk. 1. Hvis udvekslingen sker mellem f.eks. en anden myndighed og en anden del af den kommunale forvaltning, finder de almindelige bestemmelser i lovgivningen anvendelse. Ligeledes hvis udvekslingen af oplysningerne ikke sker som følge af, at opgaven er overladt til kommunen, eller hvis der ikke er tale om tilknyttede opgaver.
Lovforslagets § 3 er ikke til hinder for, at der i lovgivningen som et supplement hertil fastsættes andre bestemmelser om udveksling af oplysninger.
Til stk. 1
Bestemmelsen vedrører et borgerservicecenters indhentning af oplysninger fra en ansvarlig myndighed, det vil sige en myndighed, som opgaven efter lovgivningen påhviler, og som fortsat har det overordnede ansvar for opgavens udførsel. Den gælder for de situationer, hvor et borgerservicecenter udfører alle dele eller en del af en opgave, som efter lovgivningen påhviler en anden myndighed, jf. nr. 1) og 2) i de almindelige bemærkninger, afsnit 4.6.1. I medfør af stk. 6 finder den tillige anvendelse i situationer, hvor kommunen(s borgerservicecenter) og en anden myndighed i henhold til lovgivningen varetager hver sin del af den samme opgave, jf. nr. 3) i de almindelige bemærkninger, afsnit 4.6.1.
Borgerservicecenteret kan efter bestemmelsen få udleveret de oplysninger, som er fornødne til borgerservicecenterets varetagelse af de opgaver, der er henlagt til borgerservicecenteret, det vil sige, at indhentningen af oplysningerne skal være saglig og nødvendig.
Bestemmelsen gælder både for manuelle oplysninger og elektronisk behandlede oplysninger, og for såvel personoplysninger som ikke-personoplysninger.
Borgerservicecenteret må f.eks. efter bestemmelsen få adgang til elektroniske systemer, som den ansvarlige myndighed er dataansvarlig for, i det omfang det er nødvendigt for borgerservicecenterets varetagelse af opgaven. Borgerservicecenteret kan ligeledes udbede sig manuelle oplysninger, såfremt det er nødvendigt.
Bestemmelsen vedrører også indhentelse af følsomme personoplysninger, jf. forvaltningslovens § 28, stk. 1, og persondatalovens §§ 7 og 8.
Med hensyn til forholdet mellem bestemmelsen og forvaltningslovens § 28 og persondatalovens § 5, stk. 1 - 3, §§ 6 – 8 og § 11, stk. 1, henvises til de almindelige bemærkninger afsnit 4.6.3.1. og 4.6.3.2.
Med hensyn til andre bestemmelser end forvaltningslovens § 28 og persondatalovens § 5, stk. 1 - 3, §§ 6 – 8 og § 11, stk. 1, skal det i overensstemmelse med almindelige lovfortolkningsprincipper afgøres, hvorvidt disse finder anvendelse i stedet for lovforslagets bestemmelser eller finder anvendelse som et supplement hertil. Herunder vil bestemmelser, som regulerer videregivelse i særlige sagstyper eller på et særligt opgaveområde, finde anvendelse frem for lovforslagets. Dette gælder bl.a. i forhold til forvaltningslovens § 29 og lov om retssikkerhed og administration på det sociale område, § 11 a og § 11 c.
Med hensyn til baggrunden for bestemmelsen henvises til de almindelige bemærkninger, afsnit 4.6.
Til stk. 2
Bestemmelsen vedrører den ansvarlige myndigheds indhentning af oplysninger fra et borgerservicecenter, der udfører en opgave på vegne af denne myndighed. Den gælder således for de situationer, hvor et borgerservicecenter udfører alle dele eller en del af en opgave, som efter lovgivningen påhviler en anden myndighed, jf. nr. 1) og 2) i de almindelige bemærkninger, pkt. 4.6.1. I medfør af stk. 6 finder den tillige anvendelse i situationer, hvor kommunen(s borgerservicecenter) og en anden myndighed i henhold til lovgivningen varetager hver sin del af den samme opgave, jf. nr. 3) i de almindelige bemærkninger, pkt. 4.6.1.
Det er efter bestemmelsen en betingelse, at indhentningen kun sker i det omfang, det er fornødent, det vil sige, at indhentningen af oplysninger skal være saglig og nødvendig.
Den ansvarlige myndighed kan efter bestemmelsen få udleveret de oplysninger, som er nødvendige for den ansvarlige myndigheds kontrol med borgerservicecenterets udførelse af opgaven. Herudover kan den ansvarlige myndighed få udleveret oplysninger til brug for myndighedens varetagelse af tilknyttede opgaver, det vil sige situationer, hvor opgaverne indgår som dele af et integreret sagsbehandlingsforløb. Det er f.eks. tilfældet, hvor borgerservicecenteret af den ansvarlige myndighed har fået overladt opgaven at udføre den indledende sagsbehandling, f.eks. at indsamle og videresende oplysninger (ansøgningsblanketter, dokumentation m.v.), og hvor den ansvarlige myndighed har til opgave at færdigbehandle sagen, f.eks. træffe en afgørelse eller vedligeholde et system, som har til formål at understøtte håndteringen af den pågældende opgave. Et eksempel herpå er et borgerservicecenters modtagelse af ansøgninger om ydelser fra borgere, som bor i en anden kommune, hvorefter borgerservicecenteret sender materialet til bopælskommunen, som herefter færdigbehandler sagen. Da vil den ansvarlige myndighed kunne afkræve borgerservicecenteret de oplysninger, som er nødvendige for, at den ansvarlige myndighed kan udføre den tilknyttede opgave, det vil sige myndighedens færdigbehandling af sagen. Borgerservicecentre er således berettiget til at videresende de nødvendige dokumenter.
Bestemmelsen gælder både for manuelle oplysninger og elektronisk behandlede oplysninger, og for såvel personoplysninger som ikke-personoplysninger.
Bestemmelsen vedrører også indhentelse af følsomme personoplysninger, jf. forvaltningslovens § 28, stk. 1, og persondatalovens §§ 7 – 8.
Med hensyn til forholdet mellem bestemmelsen og forvaltningslovens § 28 og persondatalovens § 5, stk. 1 - 3, §§ 6 – 8 og § 11, stk. 1, henvises til de almindelige bemærkninger afsnit 4.6.3.1. og 4.6.3.2.
Med hensyn til andre bestemmelser end forvaltningslovens § 28 og persondatalovens § 5, stk. 1 - 3, §§ 6 – 8 og § 11, stk. 1, skal det i overensstemmelse med almindelige lovfortolkningsprincipper afgøres, hvorvidt disse finder anvendelse i stedet for lovforslagets bestemmelser eller finder anvendelse som et supplement hertil. Herunder vil bestemmelser, som regulerer videregivelse i særlige sagstyper eller på et særligt opgaveområde, finde anvendelse frem for lovforslagets. Dette gælder bl.a. i forhold til forvaltningslovens § 29 og lov om retssikkerhed og administration på det sociale område, § 11 a og § 11 c.
Med hensyn til baggrunden for bestemmelsen henvises til de almindelige bemærkninger, afsnit 4.6.
Til stk. 3
Bestemmelsen gælder, hvor kommunen har organiseret et borgerservicecenter som en selvstændig del af forvaltningen.
Bestemmelsens 1. pkt. indebærer, at et sådan borgerservicecenter kan indhente oplysninger om en ansøgers rent private forhold hos en anden del af forvaltningen, under hvis lovgivningsområde sagen henhører. Bestemmelsens 2. pkt. indebærer tilsvarende, at en anden del af forvaltningen kan indhente sådanne oplysninger hos et borgerservicecenter, hvis borgerservicecenterets oplysninger er tilvejebragt i forbindelse med administrationen af samme lovgivningsområde, som henhører under den anden del af forvaltningen. Det er i begge situationer en betingelse, at oplysningerne er fornødne til sagens behandling for den del af forvaltningen, der indhenter oplysningerne, det vil sige, at udvekslingen af oplysningerne skal være saglig og nødvendig.
Et borgerservicecenter, som behandler en ansøgningssag efter sociallovgivningen, vil således uden samtykke kunne indhente oplysninger om bl.a. ansøgerens rent private forhold fra den fagforvaltning i kommunen, som i øvrigt varetager opgaver inden for sociallovgivning. Tilsvarende vil en sådan fagforvaltning kunne indhente oplysninger fra borgerservicecenteret, såfremt borgerservicecenteret har tilvejebragt oplysningerne i forbindelse med administrationen af opgaver efter sociallovgivningen.
Bestemmelsen gælder både i forhold til manuelle oplysninger og elektronisk behandlede oplysninger.
Med hensyn til baggrunden for bestemmelsen henvises til de almindelige bemærkninger, afsnit 4.3.1.4. og 4.3.2.4.
Til stk. 4
I bestemmelsen slås det udtrykkeligt fast, at såfremt et borgerservicecenter får brug for at indhente oplysninger – manuelt eller elektronisk – som beror på andre myndigheder (end kommunen og den ansvarlige myndighed) eller private, kan borgerservicecenteret gøre dette i samme omfang, som den ansvarlige myndighed efter lovgivningen ville kunne, hvis myndigheden selv varetog den pågældende opgave.
Til stk. 5
Bestemmelsen fastlægger, at interne arbejdsdokumenter, der udveksles mellem et borgerservicecenter og en anden myndighed efter bestemmelserne i § 3, stk. 1 og 2, ikke som følge heraf mister deres interne karakter. Bestemmelsen indebærer således en fravigelse af forvaltningslovens og offentlighedslovens regler om aktindsigt og en tilsvarende begrænsning i retten til indsigt efter persondataloven. Bestemmelsen finder udelukkende anvendelse i tilfælde, hvor der sker udveksling af oplysninger efter § 3, stk. 1 og 2, herunder jf. stk. 6. Den gælder således for de situationer, hvor et borgerservicecenter udfører alle dele eller en del af en opgave, som efter lovgivningen påhviler en anden myndighed, jf. nr. 1) og 2) i de almindelige bemærkninger, pkt. 4.6.1. I medfør af stk. 6 finder den tillige anvendelse i situationer, hvor kommunen(s borgerservicecenter) og en anden myndighed i henhold til lovgivningen varetager hver sin del af den samme opgave, jf. nr. 3) i de almindelige bemærkninger, pkt. 4.6.1.
Bestemmelsens 2. pkt. indebærer, at dette uanset bestemmelsen i § 2, stk. 2, 1. pkt., i lov om aktindsigt i miljøoplysninger også gælder for interne miljøoplysninger, der er omfattet af denne lov. Ved interne miljøoplysninger forstås miljøoplysninger i et dokument, der efter offentlighedslovens § 7 er internt. Miljøoplysninger skal forstås i overensstemmelse med § 3 i lov om aktindsigt i miljøoplysninger, hvoraf det bl.a. fremgår, at dette omfatter miljøoplysninger, som foreligger i en hvilken som helst form. Der fremsættes samtidig med dette lovforslag et lovforslag til ændring af lov om aktindsigt i miljøoplysninger, der bl.a. ændrer lovens § 2 om adgang til aktindsigt i bl.a. interne miljøoplysninger og lovens § 3.
Der skal gives (akt)indsigt efter forvaltningsloven, offentlighedsloven og persondataloven i interne arbejdsdokumenter i samme omfang, som hvis opgaven blot var blevet udført af én myndighed. Herunder vil en part skulle have meddelelse om oplysninger vedrørende sagens faktiske omstændigheder, der er af væsentlig betydning for sagens afgørelse, og som alene indeholdes i interne arbejdsdokumenter, jf. forvaltningslovens § 12, stk. 2. Tilsvarende skal der gives aktindsigt i overensstemmelse med offentlighedslovens almindelige regler herom i oplysninger i interne arbejdsdokumenter om faktiske omstændigheder, der er af væsentlig betydning for sagsforholdet, jf. offentlighedslovens § 11, stk. 1. Endvidere skal der gives aktindsigt i interne miljøoplysninger efter de regler herom, som følger af lov om aktindsigt i miljøoplysninger.
Bestemmelsen gælder kun i det omfang, at de interne arbejdsdokumenter er udvekslet efter reglerne i lovforslagets § 3, stk. 1, 2 eller 6. Er udveksling sket efter andre regler, fordi § 3 ikke finder anvendelse, gælder bestemmelsen i § 3, stk. 5, ikke.
Bestemmelsen gælder både i forhold til manuelle oplysninger og elektronisk behandlede oplysninger, såvel personoplysninger som ikke-personoplysninger.
Med hensyn til baggrunden for bestemmelsen henvises til de almindelige bemærkninger, afsnit 4.7.
Til stk. 6
Bestemmelsen vedrører udveksling af oplysninger mellem et borgerservicecenter og en anden myndighed i en situation, hvor borgerservicecenteret og myndigheden efter lovgivningen er ansvarlige for hver deres opgave, som er tilknyttet hinanden. Der sigtes således til situationer, hvor borgerservicecenteret og den anden myndighed har ansvaret for hver sin del af et integreret sagsbehandlingsforløb, jf. nr. 3) i pkt. 4.6.1. i de almindelige bemærkninger ovenfor. Det er f.eks. tilfældet, hvor borgerservicecenteret efter lovgivningen har til opgave at udføre den indledende sagsbehandling, f.eks. at indsamle og videresende oplysninger (ansøgningsblanketter, dokumentation m.v.), og hvor den ansvarlige myndighed har til opgave at færdigbehandle sagen, f.eks. træffe en afgørelse eller vedligeholde et system, som har til formål at understøtte håndteringen af den pågældende opgave. Et eksempel herpå er behandlingen af en skattesag, hvor borgerservicecenteret modtager dokumentation eller lign. fra en borger i en sag, som skal færdigbehandles af et skattecenter. Et andet eksempel er behandlingen af en pasansøgning, hvor borgerservicecenteret i nogle tilfælde, hvor ansøgningen ikke umiddelbart kan imødekommes, foretager visse sagsbehandlingsskridt, mens politiet foretager visse andre sagsbehandlingsskridt.
I disse tilfælde gælder lovforslagets § 3, stk. 1, 2 og 5, tilsvarende.
Konsekvensen heraf er bl.a., at hvis borgerservicecenteret i en sådan situation har behov for adgang til oplysninger, som beror hos den anden myndighed, f.eks. oplysninger som indgår i et elektronisk system, som denne myndighed er ansvarlig for, vil borgerservicecenteret kunne få adgang til disse i det omfang, det er nødvendigt for varetagelsen af borgerservicecenterets opgaver.
Konsekvensen er endvidere, at den anden myndighed tilsvarende kan kræve oplysninger fra et borgerservicecenter i det omfang, at det er nødvendigt for myndighedens varetagelse af de tilknyttede opgaver. Der vil dog ikke kunne indhentes oplysninger til brug for kontrol, idet den opgave, som udføres af borgerservicecenteret, er henlagt til kommunen i lovgivningen, og den anden myndighed således ikke har det overordnede ansvar for borgerservicecenterets opgavevaretagelse.
Endelig er det en konsekvens, jf. lovforslagets § 3, stk. 5, at interne arbejdsdokumenter, som udveksles i forbindelse med et integreret sagsbehandlingsforløb, ikke mister deres interne karakter ved udvekslingen.
Bestemmelsen gælder både i forhold til manuelle oplysninger og elektronisk behandlede oplysninger, såvel personoplysninger som ikke-personoplysninger.
Med hensyn til forholdet mellem bestemmelsen og forvaltningslovens § 28 og persondatalovens § 5, stk. 1 - 3, §§ 6 – 8 og § 11, stk. 1, henvises til de almindelige bemærkninger afsnit 4.6.3.1. og 4.6.3.2.
Med hensyn til andre bestemmelser end forvaltningslovens § 28 og persondatalovens § 5, stk. 1 - 3, §§ 6 – 8 og § 11, stk. 1, skal det i overensstemmelse med almindelige lovfortolkningsprincipper afgøres, hvorvidt disse finder anvendelse i stedet for lovforslagets bestemmelser eller finder anvendelse som et supplement hertil. Herunder vil bestemmelser, som regulerer videregivelse i særlige sagstyper eller på et særligt opgaveområde, finde anvendelse frem for lovforslagets. Dette gælder bl.a. i forhold til forvaltningslovens § 29 og lov om retssikkerhed og administration på det sociale område, § 11 a og § 11 c.
Med hensyn til baggrunden for bestemmelsen henvises til de almindelige bemærkninger, afsnit 4.6.
Efter bestemmelsen træder loven i kraft den 1. oktober 2005. Med hensyn til baggrunden for bestemmelsen henvises til de almindelige bemærkninger afsnit 4.9.
Til stk. 2
Efter bestemmelsen finder lovens bestemmelser ikke anvendelse på en amtskommunes varetagelse af administrative borgerbetjeningsopgaver. Loven tager således ikke sigte på enheder i amtskommunalt regi, som har borgerservicecenterlignende funktioner.
Herved bekendtgøres lov nr. 544 af 24. juni 2005 om kommunale borgerservicecentre med de ændringer, der følger af lov nr. 389 af 25. maj 2009, § 12 i lov nr. 639 af 12. juni 2013 og § 5 i lov nr. 710 af 8. juni 2017.
Formålet med denne lov er at fremme, at kommunalbestyrelserne opretter borgerservicecentre, som kan fungere som borgernes indgang til den offentlige sektor. Formålet er endvidere at give kommunalbestyrelserne bedre muligheder for samarbejde i fælleskommunale callcentre.
Med borgerservicecenter forstås i denne lov en enhed inden for kommunens administration, som varetager administrative borgerbetjeningsopgaver for kommunen samt eventuelt for andre myndigheder, jf. stk. 2.
Stk. 2. Et borgerservicecenter kan for andre myndigheder varetage administrative borgerbetjeningsopgaver, som disse myndigheder kan overlade til kommunen.
Stk. 3. Medmindre andet følger af lovgivningen, beslutter kommunalbestyrelsen, hvilke administrative borgerbetjeningsopgaver der skal varetages af det eller de borgerservicecentre, som kommunalbestyrelsen opretter.
Varetager et borgerservicecenter en administrativ borgerbetjeningsopgave for en anden myndighed, kan denne myndighed videregive oplysninger til borgerservicecenteret. Det gælder dog kun, såfremt videregivelsen er fornøden til borgerservicecenterets varetagelse af opgaven.
Stk. 2. Varetager et borgerservicecenter en administrativ borgerbetjeningsopgave for en anden myndighed, kan borgerservicecenteret til denne myndighed videregive de oplysninger, som borgerservicecenteret er i besiddelse af som følge af varetagelsen af opgaven. Det gælder dog kun, såfremt videregivelsen er fornøden til myndighedens varetagelse af tilknyttede opgaver eller tilsyns- og kontrolopgaver i forhold til borgerservicecenterets opgavevaretagelse.
Stk. 3. I en sag, der rejses ved ansøgning, kan et borgerservicecenter indhente oplysninger, som er fornødne til sagens behandling, om ansøgerens rent private forhold hos en anden del af kommunens forvaltning, under hvis lovgivningsområde sagen henhører. Tilsvarende kan en anden del af forvaltningen indhente sådanne oplysninger hos borgerservicecenteret, hvis oplysningerne er tilvejebragt ved borgerservicecenterets administration af det lovgivningsområde, der henhører under den pågældende del af forvaltningen.
Stk. 4. Et borgerservicecenter, som varetager administrative borgerbetjeningsopgaver for en anden myndighed, kan til brug for borgerservicecenterets varetagelse af opgaverne indhente de samme oplysninger fra myndigheder og fra private, som ifølge lovgivningen ville kunne indhentes af den anden myndighed, hvis denne havde varetaget opgaven.
Stk. 5. Når et borgerservicecenter i medfør af stk. 2 videregiver interne miljøoplysninger omfattet af lov om aktindsigt i miljøoplysninger til en anden myndighed, mister oplysningerne ikke som følge af videregivelsen deres interne karakter. Det gælder dog kun, såfremt videregivelsen er fornøden til myndighedens varetagelse af tilsyns- og kontrolopgaver i forhold til borgerservicecenterets opgavevaretagelse.
Stk. 6. Bestemmelserne i stk. 1 og 2 gælder tilsvarende, når borgerservicecenteret varetager en kommunal administrativ borgerbetjeningsopgave, som er tilknyttet en anden myndigheds opgaver.
Kommunalbestyrelsen kan sammen med en eller flere andre kommunalbestyrelser beslutte at oprette et fælleskommunalt callcenter, som yder service til borgere og virksomheder i de kommuner, der deltager i det fælleskommunale callcenter.
Stk. 2. Det fælleskommunale callcenter har til brug for varetagelsen af servicen nævnt i stk. 1 adgang til de deltagende kommuners elektroniske dokumenthåndteringssystemer.
Lov nr. 389 af 25. maj 2009 om ændring af lov om kommunale borgerservicecentre (Ophævelse af revisionsbestemmelse)1) indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelse:
§ 2
Loven træder i kraft den 1. juli 2009.
Lov nr. 639 af 12. juni 2013 om ændring af forskellige lovbestemmelser om aktindsigt m.v. (Konsekvensændringer i lyset af lov om offentlighed i forvaltningen og af ændringer i forvaltningsloven og retsplejeloven)2) indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelse:
§ 31
Loven træder i kraft den 1. januar 2014.
Lov nr. 710 af 8. juni 2017 om ændring af lov om drift af landbrugsjorder, registreringsafgiftsloven, lov om kommunale borgerservicecentre og forskellige andre love (Opfølgning på frikommuneforsøget 2012-2015)3) indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelse:
§ 6
Loven træder i kraft den 1. juli 2017.
Økonomi- og Indenrigsministeriet, den 6. juli 2017
P.M.V.
Hans B. Thomsen
/ Christina Ekmann
Officielle noter
Lovændringen vedrører § 6.
Lovændringen vedrører § 3, stk. 5.
Lovændringen vedrører lovens titel, § 1, 2. pkt., og § 3 a.
