LBK nr 11 af 06/01/2023
Skatteministeriet
Boafgiftsloven § 12a
Er arvebeholdningen helt eller delvis omfattet af § 1 a, kan told- og skatteforvaltningen ændre boets fordeling i boopgørelsen. Hvis told- og skatteforvaltningen vil ændre boets fordeling, skal den give boet og skifteretten meddelelse herom inden 3 måneder efter boopgørelsens modtagelse. Har told- og skatteforvaltningen ikke de oplysninger, der er nødvendige for at tage stilling til værdiansættelsen, suspenderes fristen i den periode, der forløber, fra told- og skatteforvaltningen anmoder om disse oplysninger, og indtil oplysningerne modtages.
Gældende§ 12a
RetsinformationLov om ændring af boafgiftsloven, aktieavancebeskatningsloven og forskellige andre love (Nedsættelse af boafgiften og gaveafgiften og indførelse af et retskrav på en skematisk værdiansættelse ved overdragelse af erhvervsvirksomheder til et nært familiemedlem, bedre mulighed for succession ved overdragelse af ejendomsvirksomheder og lempelse af pengetankregler m.v.)
Dato
10. april 2025
Ministerium
Skatteministeriet
Kort navn
LOV nr 369 af 09/04/2025
Nuværende lovtekst
Konsolideret lovtekst
Nuværende lovtekst → Konsolideret lovtekst
RENAMED
|
@@ -1,1 +1,41 @@
|
|
| 1 |
-
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
| 1 |
+
Uanset § 12, stk. 1, kan reglerne i stk. 2-9 anvendes ved værdiansættelse af aktier og virksomheder, der opfylder betingelserne for nedsat afgift i § 1 a, stk. 1-3. 1. pkt. gælder dog ikke, hvis virksomheden i det væsentligste består af aktiviteter, der har medført kommercielle salg i mindre end 3 år på overdragelsestidspunktet, eller virksomhedens aktivitet i det væsentligste består af udvikling og ejerskab af immaterielle aktiver, der endnu ikke har givet afkast.
|
| 2 |
+
|
| 3 |
+
Stk. 2. Aktier, der ikke er optaget til handel på et reguleret marked eller en multilateral handelsfacilitet (unoterede aktier), ansættes i boopgørelsen til en værdi svarende til selskabets egenkapital opgjort efter stk. 3 med tillæg af den kapitaliserede værdi af virksomhedens merindtjening opgjort efter stk. 4-8. 1. pkt. finder tilsvarende anvendelse ved værdiansættelse af en personligt drevet virksomhed. Værdien efter 1. og 2. pkt. kan ikke sættes til en lavere værdi end den regulerede egenkapital, jf. stk. 3, og ikke lavere end 0 kr. for virksomheder i selskabsform.
|
| 4 |
+
|
| 5 |
+
Stk. 3. Egenkapitalen udgør virksomhedens bogførte egenkapital efter årsregnskabets skæringsdato i den senest udløbne regnskabsperiode på overdragelsestidspunktet med følgende reguleringer:
|
| 6 |
+
|
| 7 |
+
1) Fast ejendom ansættes til handelsværdien, ejendomsværdien ansat efter reglerne i ejendomsvurderingslovens § 11 eller dagsværdien, jf. årsregnskabslovens bilag 1, D, nr. 2.
|
| 8 |
+
|
| 9 |
+
2) Unoterede aktier i associerede eller tilknyttede selskaber, jf. årsregnskabslovens bilag 1, B, nr. 5 og 7, ansættes til en værdi opgjort efter stk. 2-8.
|
| 10 |
+
|
| 11 |
+
3) Bogført værdi af immaterielle aktiver fratrækkes.
|
| 12 |
+
|
| 13 |
+
4) For virksomheder i selskabsform medregnes udskudt skat, herunder udskudt skat, der skyldes eventuelle reguleringer efter stk. 4-8 i forhold til årsregnskabet, jf. dog nr. 6.
|
| 14 |
+
|
| 15 |
+
5) Bogført værdi af egne aktier fratrækkes.
|
| 16 |
+
|
| 17 |
+
6) Andre reguleringer, der er påkrævet for at kunne anvende reglerne i stk. 2-9.
|
| 18 |
+
|
| 19 |
+
Stk. 4. Virksomhedens merindtjening udgør det efter stk. 5 vægtede gennemsnit af virksomhedens regulerede resultat opgjort på grundlag af de seneste 5 års regnskaber med fradrag af en normalforrentning af virksomhedens driftsaktiver efter stk. 7. Dækker et regnskab ikke en periode på 12 måneder, omregnes alle beløb i regnskabet til en 12-månedersperiode, før det regulerede resultat for regnskabsåret opgøres. Det regulerede resultat opgøres på grundlag af det regnskabsmæssige resultat før skat med følgende reguleringer:
|
| 20 |
+
|
| 21 |
+
1) Finansielle indtægter fratrækkes bortset fra finansielle indtægter vedrørende finansieringsvirksomhed.
|
| 22 |
+
|
| 23 |
+
2) Finansielle udgifter tillægges bortset fra finansielle udgifter vedrørende finansieringsvirksomhed.
|
| 24 |
+
|
| 25 |
+
3) Ekstraordinære poster elimineres.
|
| 26 |
+
|
| 27 |
+
4) Afskrivninger på immaterielle aktiver tillægges.
|
| 28 |
+
|
| 29 |
+
5) I personligt drevne virksomheder fratrækkes ikkeudgiftsført løn eller vederlag til en eventuel medarbejdende ægtefælle.
|
| 30 |
+
|
| 31 |
+
6) Andre reguleringer, der er påkrævet for at kunne anvende reglerne i stk. 2-9.
|
| 32 |
+
|
| 33 |
+
Stk. 5. Det vægtede gennemsnit af de regulerede resultater efter stk. 4 opgøres, ved at resultatet for det femtesidste regnskabsår (år 1) ganges med 1, resultatet for det fjerdesidste regnskabsår (år 2) ganges med 2, resultatet for det tredjesidste regnskabsår (år 3) ganges med 3, resultatet for det næstsidste regnskabsår (år 4) ganges med 4, og resultatet for det sidste regnskabsår (år 5) ganges med 5, hvorefter summen heraf divideres med 15.
|
| 34 |
+
|
| 35 |
+
Stk. 6. Ved overdragelse af en personligt ejet virksomhed fratrækkes halvdelen af det efter stk. 4 og 5 fremkomne beløb som driftsherreløn. Der fratrækkes dog mindst 250.000 kr. og højst 2.000.000 kr. som driftsherreløn.
|
| 36 |
+
|
| 37 |
+
Stk. 7. I det efter stk. 4-6 opgjorte beløb fratrækkes en forrentning af virksomhedens aktiver i den seneste balance forud for overdragelsen reguleret efter stk. 3 bortset fra driftsfremmede aktiver som f.eks. obligationer og pantebreve. Forrentningsprocenten fastsættes til den på overdragelsestidspunktet gældende kapitalafkastsats, jf. virksomhedsskattelovens § 9, med tillæg af 3 procentpoint.
|
| 38 |
+
|
| 39 |
+
Stk. 8. Virksomhedens merindtjening opgjort efter stk. 4-7 kapitaliseres ved anvendelse af en kapitaliseringsfaktor, der fastsættes på grundlag af en diskonteringsrente og merindtjeningens levetid. Som diskonteringsrente anvendes den på overdragelsestidspunktet gældende kapitalafkastsats, jf. virksomhedsskattelovens § 9, med tillæg af 8 procentpoint. Merindtjeningens levetid fastsættes i hele år som en kombination af den gennemsnitlige annualiserede vækst i virksomhedens nettoomsætning i de seneste 5 års regnskaber og gennemsnittet af det årlige afkast efter skat af virksomhedens aktiver i samme periode, jf. bilag 1, nr. 1 og 2, hvorefter merindtjeningen kan have en levetid på indtil 15 år. Ved fastsættelse af kapitaliseringsfaktoren anses merindtjeningen for at aftage lineært indtil levetidens ophør ved anvendelse af formlen i bilag 1, nr. 3.
|
| 40 |
+
|
| 41 |
+
Stk. 9. Virksomhedens værdi udgør, jf. stk. 2, summen af beløbet opgjort efter stk. 3 (reguleret egenkapital) og beløbet opgjort efter stk. 4-8 (kapitaliseret merindtjening). Afgiftsgrundlaget udgør boets ejerandel af virksomheden. Har ejerandelene forskellige rettigheder, fordeles virksomhedens værdi mellem ejerne på dette grundlag.
|
Ændringer
| Nr 10: | § 12 a ophæves, og i stedet indsættes:
»§ 12 a. Uanset § 12, stk. 1, kan reglerne i stk. 2-9 anvendes ved værdiansættelse af aktier og virksomheder, der opfylder betingelserne for nedsat afgift i § 1 a, stk. 1-3. 1. pkt. gælder dog ikke, hvis virksomheden i det væsentligste består af aktiviteter, der har medført kommercielle salg i mindre end 3 år på overdragelsestidspunktet, eller virksomhedens aktivitet i det væsentligste består af udvikling og ejerskab af immaterielle aktiver, der endnu ikke har givet afkast.
Stk. 2. Aktier, der ikke er optaget til handel på et reguleret marked eller en multilateral handelsfacilitet (unoterede aktier), ansættes i boopgørelsen til en værdi svarende til selskabets egenkapital opgjort efter stk. 3 med tillæg af den kapitaliserede værdi af virksomhedens merindtjening opgjort efter stk. 4-8. 1. pkt. finder tilsvarende anvendelse ved værdiansættelse af en personligt drevet virksomhed. Værdien efter 1. og 2. pkt. kan ikke sættes til en lavere værdi end den regulerede egenkapital, jf. stk. 3, og ikke lavere end 0 kr. for virksomheder i selskabsform.
Stk. 3. Egenkapitalen udgør virksomhedens bogførte egenkapital efter årsregnskabets skæringsdato i den senest udløbne regnskabsperiode på overdragelsestidspunktet med følgende reguleringer:
Stk. 4. Virksomhedens merindtjening udgør det efter stk. 5 vægtede gennemsnit af virksomhedens regulerede resultat opgjort på grundlag af de seneste 5 års regnskaber med fradrag af en normalforrentning af virksomhedens driftsaktiver efter stk. 7. Dækker et regnskab ikke en periode på 12 måneder, omregnes alle beløb i regnskabet til en 12-månedersperiode, før det regulerede resultat for regnskabsåret opgøres. Det regulerede resultat opgøres på grundlag af det regnskabsmæssige resultat før skat med følgende reguleringer:
Stk. 5. Det vægtede gennemsnit af de regulerede resultater efter stk. 4 opgøres, ved at resultatet for det femtesidste regnskabsår (år 1) ganges med 1, resultatet for det fjerdesidste regnskabsår (år 2) ganges med 2, resultatet for det tredjesidste regnskabsår (år 3) ganges med 3, resultatet for det næstsidste regnskabsår (år 4) ganges med 4, og resultatet for det sidste regnskabsår (år 5) ganges med 5, hvorefter summen heraf divideres med 15.
Stk. 6. Ved overdragelse af en personligt ejet virksomhed fratrækkes halvdelen af det efter stk. 4 og 5 fremkomne beløb som driftsherreløn. Der fratrækkes dog mindst 250.000 kr. og højst 2.000.000 kr. som driftsherreløn.
Stk. 7. I det efter stk. 4-6 opgjorte beløb fratrækkes en forrentning af virksomhedens aktiver i den seneste balance forud for overdragelsen reguleret efter stk. 3 bortset fra driftsfremmede aktiver som f.eks. obligationer og pantebreve. Forrentningsprocenten fastsættes til den på overdragelsestidspunktet gældende kapitalafkastsats, jf. virksomhedsskattelovens § 9, med tillæg af 3 procentpoint.
Stk. 8. Virksomhedens merindtjening opgjort efter stk. 4-7 kapitaliseres ved anvendelse af en kapitaliseringsfaktor, der fastsættes på grundlag af en diskonteringsrente og merindtjeningens levetid. Som diskonteringsrente anvendes den på overdragelsestidspunktet gældende kapitalafkastsats, jf. virksomhedsskattelovens § 9, med tillæg af 8 procentpoint. Merindtjeningens levetid fastsættes i hele år som en kombination af den gennemsnitlige annualiserede vækst i virksomhedens nettoomsætning i de seneste 5 års regnskaber og gennemsnittet af det årlige afkast efter skat af virksomhedens aktiver i samme periode, jf. bilag 1, nr. 1 og 2, hvorefter merindtjeningen kan have en levetid på indtil 15 år. Ved fastsættelse af kapitaliseringsfaktoren anses merindtjeningen for at aftage lineært indtil levetidens ophør ved anvendelse af formlen i bilag 1, nr. 3.
Stk. 9. Virksomhedens værdi udgør, jf. stk. 2, summen af beløbet opgjort efter stk. 3 (reguleret egenkapital) og beløbet opgjort efter stk. 4-8 (kapitaliseret merindtjening). Afgiftsgrundlaget udgør boets ejerandel af virksomheden. Har ejerandelene forskellige rettigheder, fordeles virksomhedens værdi mellem ejerne på dette grundlag.
§ 12 b. Er arvebeholdningen helt eller delvis omfattet af § 1 a, kan told- og skatteforvaltningen ændre boets fordeling i boopgørelsen. Vil told- og skatteforvaltningen ændre boets fordeling, skal den give boet og skifteretten meddelelse herom inden 3 måneder efter boopgørelsens modtagelse. Har told- og skatteforvaltningen ikke de oplysninger, der er nødvendige for at tage stilling til værdiansættelsen, suspenderes fristen i den periode, der forløber, fra told- og skatteforvaltningen anmoder om disse oplysninger, og indtil oplysningerne modtages.« |
Forarbejder
Til nr. 10
Ifølge § 12 skal dødsboets aktiver og passiver ansættes i boopgørelsen til deres handelsværdi på den i boopgørelsen fastsatte
opgørelsesdag.
Ved handelsværdien forstås det beløb, som aktivet vil kunne indbringe ved et salg i fri handel.
Handelsværdien af unoterede aktier og personligt ejede virksomheder kendes normalt ikke ud fra repræsentative handler mellem
uafhængige parter, hvorfor værdien i så fald må fastsættes efter et skøn.
I mange tilfælde vil retningslinjerne i aktie- og goodwillcirkulærerne kunne anvendes ved værdiansættelsen, jf. pkt. 2.2.1 i
lovforslagets almindelige bemærkninger.
Aktie- og goodwillcirkulærerne fastsætter virksomhedens værdi på baggrund af den regnskabsmæssige egenkapital med visse
reguleringer med tillæg af en skematisk beregnet værdi af virksomhedens goodwill.
Virksomhedens goodwillværdi opgøres på grundlag af et vægtet gennemsnit af virksomhedens regnskabsmæssige overskud med visse
reguleringer for de seneste tre år. Ved konstant vækst eller fald fastsættes et tillæg eller fradrag for udviklingstendens. Der
fratrækkes standardforrentning af virksomhedens driftsaktiver, hvorefter det resterende beløb til forrentning af goodwill
kapitaliseres med en nærmere fastsat faktor, hvorved goodwillværdien fremkommer.
Kapitaliseringsfaktoren fastsættes under hensyn til, at merindtjeningen reduceres lineært over goodwillens levetid, som normalt
fastsættes til 5-9 år.
Beregningsmodellen i goodwillcirkulæret er udtryk for en standardiseret beregning af goodwill. Der kan derfor foreligge konkrete
omstændigheder, der gør beregningsmodellen mindre anvendelig. I disse tilfælde skal der korrigeres i resultatet, således at den
endelige værdiansættelse skønsmæssigt svarer til den pris, en uafhængig tredjemand antages at ville betale.
Det er derfor ved anvendelse af beregningsmodellen afgørende, at der tages stilling til, hvorvidt beregningsmodellen giver en
realistisk værdiansættelse af goodwill, samt om der i situationen foreligger omstændigheder, der skal tages højde for, jf.
cirkulærets pkt. 2. Tilsvarende gælder i forhold til aktiecirkulæret.
Der er i dag ikke retskrav på anvendelse af en bestemt model, og uanset valget af model kan resultatet kun anvendes, såfremt det
udgør et pålideligt udtryk for en handelsværdi.
Den Juridiske Vejledning indeholder i pkt. C.J. (navnlig pkt. C.J.5) en beskrivelse af mere avancerede værdiansættelsesmetoder,
der anvendes til fastlæggelse af markedspriser for virksomheder og immaterielle aktiver ved virksomhedsoverdragelser mellem
uafhængige parter.
Disse værdiansættelsesmetoder forudsætter bl.a. et nærmere datagrundlag vedrørende den konkrete virksomhed sammenholdt med
oplysninger om faktiske transaktioner vedrørende sammenlignelige virksomheder, i det omfang sådanne oplysninger foreligger.
Der henvises i øvrigt til pkt. 2.2.1 i lovforslagets almindelige bemærkninger om de gældende regler om værdiansættelse af aktier
og erhvervsvirksomheder efter boafgiftslovens regler.
Efter boafgiftslovens § 12 a, 1. pkt., er det Skatteforvaltningen, der har kompetencen til at træffe afgørelse vedrørende
spørgsmål om fordelingen af arvebeholdningen mellem de beholdninger, hvoraf der skal betales den lave afgiftssats vedrørende
erhvervsvirksomheder efter boafgiftslovens § 1 a, og den øvrige arvebeholdning, hvoraf der skal betales 15 pct. i boafgift. Reglen
finder således anvendelse på vurderingen af, om betingelserne i boafgiftslovens § 1 a er opfyldt, og på vurderingen af, hvilke
aktiver og passiver der skal anses for at indgå i virksomheden.
Hvis Skatteforvaltningen ikke kan godkende boets fordeling, skal Skatteforvaltningen efter boafgiftslovens § 12 a, 2. pkt.,
meddele dette til skifteretten og boet senest 3 måneder fra modtagelsen af boopgørelsen.
Endelig fremgår det af boafgiftslovens § 12 a, 3. pkt., at 3-månedersfristen suspenderes, når Skatteforvaltningen ikke har de
oplysninger, der er nødvendige for at tage stilling til værdiansættelsen. Efter bestemmelsen suspenderes fristen i den periode,
der forløber, fra Skatteforvaltningen anmoder om de nødvendige oplysninger, og indtil oplysningerne modtages.
Det foreslås, at boafgiftslovens § 12 a
ophæves, og at der indsættes to nye bestemmelser som §§ 12 a
og 12 b
.
Det foreslås i § 12 a, stk. 1, 1. pkt.,
at uanset § 12, stk. 1, kan reglerne i stk. 2-10 anvendes ved værdiansættelse af aktier og virksomheder, der opfylder
betingelserne for nedsat afgift i § 1 a, stk. 1-3.
Den foreslåede bestemmelse vil indebære, at de familieejede virksomheder kan vælge at anvende den skematiske
værdiansættelsesmetode, der fremgår af forslaget til § 12 a, stk. 2-9, når virksomhedens værdi skal fastsættes.
Der vil efter forslaget være tale om en valgmulighed, og parterne vil derfor ikke være forpligtet til at anvende den skematiske
metode. Den skematiske værdiansættelse vil således kunne vælges anvendt, selv om boet antager, at handelsværdien er højere.
Omvendt kan den skematiske metode fravælges, hvis boet mener, at handelsværdien er lavere end den skematiske værdi.
Det foreslås i § 12 a, stk. 1, 2. pkt.,
at 1. pkt. dog ikke gælder, hvis virksomheden i det væsentligste består i aktiviteter, der har medført kommercielle salg i mindre
end 3 år på overdragelsestidspunktet, eller virksomhedens aktivitet i det væsentligste består i udvikling og ejerskab af
immaterielle aktiver, der endnu ikke har givet afkast.
Den foreslåede bestemmelse vil for det første indebære, at parterne ikke vil have et retskrav på at anvende den i forslaget til §
12 a, stk. 2-9, angivne skematiske værdiansættelsesmetode med henblik på at fastsætte værdien af virksomheden, hvis virksomhedens
aktiviteter i det væsentligste er nystartede, dvs. ikke har givet sig udslag i kommercielle salg i en periode på mindst 3 år forud
for overdragelsen.
En virksomhed vil ikke skulle anses for i det væsentligste at bestå i aktiviteter, der har medført kommercielle salg i mindre end
3 år på overdragelsestidspunktet, hvis de aktiviteter, der har givet sig udslag i kommercielle salg i mindre end 3 år, udgør en
integreret del af den øvrige del af den samlede virksomhed.
Den foreslåede undtagelsesbestemmelse vil derfor f.eks. ikke skulle finde anvendelse i tilfælde, hvor en virksomhed som led i en
ekspansion af den eksisterende virksomhed har etableret væsentlige nye produktionsfaciliteter, nye butikker eller salgskanaler,
eller udvidet sit produktsortiment, uden at dette er udtryk for, at virksomheden er gået ind på et eller flere nye
produktmarkeder.
Undtagelsen vil kun skulle finde anvendelse, hvor selve aktiviteterne er nystartede. Har virksomheden tilkøbt igangværende
aktiviteter inden for 3 år før overdragelsen, men disse aktiviteter hos overdrageren (eller hos en tidligere ejer af
aktiviteterne) har givet sig udslag i kommercielle salg mere end 3 år før den overdragelse, der skal værdiansættes efter
boafgiftslovens regler, vil undtagelsen derfor heller ikke finde anvendelse.
Der vil ved vurderingen af, om de nystartede aktiviteter må anses for at udgøre en integreret del af den øvrige virksomhed kunne
lægges vægt på, om aktiviteterne udgør en gren af virksomheden, dvs. aktiver og passiver i en afdeling af et selskab, som ud fra
et organisationsmæssigt synspunkt udgør en selvstændig bedrift, og som derfor f.eks. ville kunne gøres til genstand for en
skattefri tilførsel af aktiver efter reglerne i fusionsskattelovens § 15 c. Der kan om begrebet ”gren af en virksomhed” henvises
til pkt. C.D.6.2.3.1.8 i Den Juridiske Vejledning.
Ved afgørelsen af, om virksomheden ”i det væsentligste "består i aktiviteter, der har medført kommercielle salg i mindre end 3 år
på overdragelsestidspunktet, vil der skulle lægges vægt på, om de nystartede aktiviteter har et sådant omfang, at den skematiske
værdiansættelsesmetode på forhånd må anses for uegnet til at danne grundlag for et skøn over virksomhedens værdi.
I tilfælde, hvor undtagelsen finder anvendelse, vil der skulle foretages en værdiansættelse efter boafgiftslovens § 12, dvs.
baseret på almindelige værdiansættelsesprincipper, herunder de principper der fremgår af pkt. C.J.5 i Den Juridiske Vejledning.
Hvis det på baggrund af virksomhedens regnskaber m.v. er muligt at foretage en opdeling af den samlede virksomhed, forudsættes det
i øvrigt, at den skematiske værdiansættelsesmetode, jf. forslaget til § 12 a, stk. 2-9, vil kunne kræves anvendt med henblik på
værdiansættelsen af den del af virksomheden, der ikke består i nystartede aktiviteter.
Den foreslåede bestemmelse vil for det andet indebære, at parterne ikke vil have et retskrav på at anvende den foreslåede
skematiske værdiansættelsesmetode, hvor virksomhedens aktivitet i det væsentligste består i udvikling og ejerskab af immaterielle
aktiver, der endnu ikke har givet afkast.
Ved afgørelsen af, om virksomhedens aktivitet i det væsentligste består i udvikling og ejerskab af immaterielle aktiver, der endnu
ikke har givet afkast, vil der skulle lægges vægt på, om de pågældende immaterielle aktiver har et sådant omfang i forhold til
virksomhedens øvrige aktiviteter, at den foreslåede skematiske metode specifikt som følge af ejerskabet af immaterielle aktiver,
der endnu ikke har givet afkast, på forhånd må anses for uegnet til at skønne over virksomhedens værdi.
Det foreslås i stk. 2, 1. pkt.,
at aktier, der ikke er optaget til handel på et reguleret marked eller en multilateral handelsfacilitet (unoterede aktier),
ansættes i boopgørelsen til en værdi svarende til selskabets egenkapital opgjort efter stk. 3 med tillæg af den kapitaliserede
værdi af virksomhedens merindtjening opgjort efter stk. 4-8.
Den foreslåede bestemmelse vil indebære, at den skematiske værdiansættelse kun vil kunne kræves anvendt ved overdragelse af en
virksomhed, der drives i selskabsform, hvor der er tale om overdragelse af unoterede aktier.
Derudover følger det af den foreslåede bestemmelse, at et valg om at foretage værdiansættelsen efter den skematiske
værdiansættelse vil indebære, at aktiernes værdi vil bestå af summen af dels selskabets egenkapital opgjort efter forslaget til
stk. 3, dels den kapitaliserede værdi af virksomhedens merindtjening opgjort efter forslaget til stk. 4-8.
Det foreslås i stk. 2, 2. pkt.,
at 1. pkt. finder tilsvarende anvendelse ved værdiansættelse af personligt drevne virksomheder.
Den foreslåede bestemmelse vil indebære, jf. også forslaget til stk. 1, 1. pkt., at adgangen til at vælge at foretage
værdiansættelsen efter den skematiske værdiansættelse ligeledes vil skulle gælde for personligt drevne virksomheder.
Det forslås i stk. 2, 3. pkt.,
at værdien efter 1. og 2. pkt. ikke kan sættes til en lavere værdi end den regulerede egenkapital, jf. stk. 3, og ikke lavere end
0 kr. for virksomheder i selskabsform.
Den foreslåede bestemmelse vil indebære, at den kapitaliserede værdi af virksomhedens merindtjening opgjort efter forslaget til
stk. 4-8 ikke vil kunne indgå med en negativ værdi.
Endvidere vil den foreslåede bestemmelse indebære, at for virksomheder i selskabsform, dvs. med begrænset ansvar, kan værdien af
aktierne ikke ansættes lavere end 0 kr.
Det foreslås i stk. 3,
at egenkapitalen udgør virksomhedens bogførte egenkapital efter årsregnskabets skæringsdato i den senest udløbne regnskabsperiode
på overdragelsestidspunktet med følgende reguleringer:
-
Fast ejendom ansættes til handelsværdien, ejendomsværdien ansat efter reglerne i ejendomsvurderingslovens § 11 eller dagsværdien, jf. årsregnskabslovens bilag 1, D, nr. 2.
-
Unoterede aktier i associerede eller tilknyttede selskaber, jf. årsregnskabslovens bilag 1, B, nr. 5 og 7, ansættes til en værdi opgjort efter stk. 2-8.
-
Bogført værdi af immaterielle aktiver fratrækkes.
-
For virksomheder i selskabsform medregnes udskudt skat, herunder udskudt skat der skyldes eventuelle reguleringer efter stk. 4-8 i forhold til årsregnskabet, jf. dog nr. 6.
-
Bogført værdi af egne aktier fratrækkes.
-
Andre reguleringer, der er påkrævet for at kunne anvende reglerne i stk. 2-9.
Den foreslåede bestemmelses 1. pkt. vil indebære, at der vil skulle tages udgangspunkt i selskabets eller virksomhedens
egenkapital, således som denne er opgjort på skæringsdatoen for det seneste årsregnskab før overdragelsen, hvorefter denne
egenkapital skal reguleres i overensstemmelse med de foreslåede bestemmelser i nr. 1-6.
Der vil være tale om det årsregnskab, som eventuelt først efterfølgende godkendes og offentliggøres. Har et selskab f.eks.
kalenderårsregnskab, og sker overdragelsen den 1. januar 2025 umiddelbart efter regnskabsperioden udløb, vil den skematiske
værdiansættelse skulle ske på grundlag af det regnskab, der senere godkendes og offentliggøres i foråret 2025 med eventuelle
reguleringer, jf. forslaget til nr. 6.
Årsregnskabet vil som udgangspunkt skulle opfylde reglerne i årsregnskabsloven. Har virksomheden ikke været forpligtet til at
aflægge et årsregnskab, der opfylder reglerne i årsregnskabsloven, vil den skematiske værdiansættelse dog kunne baseres på
regnskaber, der opfylder kravene til det skattemæssige årsregnskab. Er det påkrævet at foretage reguleringer i regnskaberne for at
anvende den skematiske værdiansættelsesmetode, jf. forslaget til bestemmelsen i nr. 6, forudsættes det, at sådanne reguleringer
foretages på en sådan måde, at regnskabet lever op til årsregnskabslovens regler.
Hvad angår de reguleringer, der vil skulle foretages, følger det af forslaget til nr. 1, at fast ejendom vil skulle ansættes til
handelsværdien, ejendomsværdien ansat efter reglerne i ejendomsvurderingslovens § 11 eller dagsværdien, jf. årsregnskabslovens
bilag 1, D, nr. 2.
Dette er en ændring i forhold til aktiecirkulæret, hvorefter den regnskabsmæssige post for ejendomme erstattes med den seneste
kendte offentlige ejendomsvurdering med tillæg af eventuelle ombygningsudgifter, der ikke er indeholdt i ejendomsvurderingen.
Dette skyldes, at der ikke længere ansættes periodiske ejendomsværdier af al fast ejendom, der indgår i erhvervsvirksomheder. Det
gælder fast ejendom, der er kategoriseret som landbrug, skovbrug og erhvervsejendomme m.v., jf. ejendomsvurderingslovens § 10.
Efter reglerne i ejendomsvurderingslovens § 11 kan disse i stedet på anmodning fra ejeren m.fl. få ansat en ejendomsværdi, hvis
dette er nødvendigt for ansættelse af bo- eller gaveafgift, herunder til brug ved ansættelse af bo- eller gaveafgift af aktier i
et selskab, der direkte eller indirekte ejer ejendommen.
Ejer en erhvervsvirksomhed fast ejendom, der er kategoriseret som ejerbolig, får denne fortsat ansat ejendomsværdien periodisk ved
den almindelige vurdering, jf. ejendomsvurderingslovens § 5.
Vælges den faste ejendom ansat til handelsværdien, skal dette forstås på samme måde som i boafgiftslovens §§ 12 eller 27. Det vil
indebære for personligt ejede ejendomme omfattet af ejendomsavancebeskatningsloven, at principperne i cirkulære nr. 185 af 17.
november 1982 og ændringscirkulære nr. 9792 af 27. september 2021 (værdiansættelsescirkulæret) samt den praksis, der er etableret
på området, finder anvendelse.
Det vil indebære efter ændringscirkulærets pkt. 6 for ejendomme, der på overdragelsestidspunktet har modtaget en vurdering af
ejendomsværdien efter ejendomsvurderingslovens §§ 5, 6 eller 11, at Skatteforvaltningen skal acceptere en værdiansættelse af en
fast ejendom, der omregnet til kontantværdi højst er 20 pct. højere eller lavere end ejendomsværdien ved den senest forud for
arveudlægget eller gaveoverdragelsen meddelte almindelige vurdering, omvurdering eller § 11-vurdering, medmindre der foreligger
særlige omstændigheder vedrørende den pågældende ejendom. Da der med ejendomsvurderingslovens § 10 ikke længere ansættes
periodiske ejendomsværdier af al fast ejendom, der indgår i erhvervsvirksomheder m.v., vil det for disse ejendomme alene være en
ejendomsværdi efter § 11, som vil kunne anvendes.
For ejendomme, der på overdragelsestidspunktet ikke har modtaget en vurdering efter ejendomsvurderingslovens §§ 5, 6 eller 11
finder cirkulære nr. 185 af 17. november 1982 fortsat anvendelse. Det vil indebære, at Skatteforvaltningen indtil modtagelse af en
vurdering efter ejendomsvurderingslovens §§ 5, 6 eller 11 skal acceptere en værdiansættelse af en fast ejendom, der omregnet til
kontantværdi, højst er 15 pct. højere eller lavere end den senest forud for arveudlægget eller gaveoverdragelsen bekendtgjorte
offentlige vurdering af ejendomsværdien, medmindre der foreligger særlige omstændigheder vedrørende den pågældende ejendom.
Ansættelsen af ejendomsværdi efter ejendomsvurderingslovens § 11 er gyldig indtil den førstkommende almindelige vurdering af
ejendomme af den pågældende kategori, jf. § 11, stk. 1, 3. pkt. Det vil indebære, at en ansat ejendomsværdi efter
ejendomsvurderingslovens § 11 kan anvendes ved beregningen af boafgift frem til det tidspunkt, hvor der er foretaget en ny
almindelig vurdering efter ejendomsvurderingslovens § 5, uanset at denne vurdering ikke indeholder en ejendomsværdi, men alene en
grundværdi. Det afgørende for anvendelse af den ansatte ejendomsværdi efter ejendomsvurderingslovens § 11 er således, at den er
gyldig på overdragelsestidspunktet.
Er ejendommen i virksomhedens regnskab optaget til dagsværdien efter reglerne i årsregnskabsloven, vil denne værdiansættelse også
kunne anvendes. Ved dagsværdien forstås det beløb, hvormed et aktiv kan udveksles eller en forpligtelse kan udlignes ved
transaktioner mellem af hinanden uafhængige parter, jf. årsregnskabslovens bilag 1, D, nr. 2.
Efter forslaget til nr. 2 skal unoterede aktier i associerede eller tilknyttede selskaber, jf. årsregnskabslovens bilag 1, B, nr.
5 og 7, ansættes til en værdi opgjort efter stk. 2-9.
Forslaget betyder, at virksomhedens beholdning af unoterede aktier i selskaber, vil skulle værdiansættes efter den skematiske
metode, når virksomheden udøver en betydelig indflydelse på virksomhedens driftsmæssige og finansielle ledelse. En virksomhed
formodes at udøve betydelig indflydelse, hvis virksomheden og dens dattervirksomheder tilsammen besidder 20 pct. eller mere af
stemmerettighederne i selskabet. Når der udøves en betydelig indflydelse på virksomheden, der drives i det pågældende selskab, vil
der således ikke være behov for at vurdere aktiernes handelsværdi.
Forslaget svarer til aktiecirkulæret.
Efter forslaget til nr. 3 skal den bogførte værdi af immaterielle aktiver fratrækkes.
Da værdiansættelsen af virksomhedens merindtjening efter forslaget skal omfatte alle virksomhedens immaterielle aktiver, skal en
eventuel værdi af f.eks. erhvervet goodwill således udgå i forbindelse med reguleringen af den bogførte egenkapital, idet værdien
af aktivet ellers ville blive medregnet to gange.
Bestemmelsen svarer til principperne i aktie- og goodwillcirkulærerne.
Efter forslaget til nr. 4 skal der for virksomheder i selskabsform medregnes udskudt skat, herunder udskudt skat der skyldes
eventuelle reguleringer efter dette stykke i forhold til årsregnskabet, jf. dog nr. 6.
Det vil efter forslaget være nettobeløbet af eventuelle udskudte skatteaktiver og -forpligtelser, der vil skulle reguleres for.
Udskudt skat, der skyldes eventuelle reguleringer efter stk. 3 i forhold til årsregnskabet, vil f.eks. kunne skyldes, at der sker
en forhøjelse af aktivets værdi, og at dette vil indebære, at der vil hvile en yderligere latent skattebyrde på aktivet, som vil
blive udløst f.eks. ved et salg, og denne udskudte skatteforpligtelse efter almindelige regnskabsprincipper vil skulle medtages i
regnskabet.
Forslaget svarer til aktiecirkulæret.
I overensstemmelse med praksis efter aktiecirkulæret vil der også skulle afsættes udskudt skat af aktiver som ikke er aktiveret i
regnskabet, f.eks. oparbejdet goodwill.
I overensstemmelse med praksis efter aktiecirkulæret vil en udskudt skatteforpligtelse dog ikke skulle medregnes, hvis det må
anses for usandsynligt, at den udskudte skatteforpligtelse faktisk vil blive udløst, hvilket er præciseret ved henvisningen til
nr. 6 om reguleringer, der er påkrævede for at kunne anvende reglerne i stk. 2-9.
Det vil f.eks. kunne få betydning i en virksomhed med aktiv udlejning af en fast ejendom, der er placeret i et selskab, idet en
overdragelse af ejendommen, der udløser avancebeskatning efter ejendomsavancebeskatningsloven i givet fald ikke vil være
realistisk. Det skyldes, at en forpligtelse til at betale den udskudte skat i sådanne tilfælde i almindelighed undgås ved blot at
overdrage aktierne i selskabet frem for den af selskabet ejede faste ejendom.
Efter forslaget til nr. 5 skal bogført værdi af egne aktier fratrækkes.
Forslaget svarer til aktiecirkulæret og vil indebære, at ved beregningen af kursen på den enkelte aktie vil den nominelle
aktiekapital skulle reduceres med den andel, som de egne aktier repræsenterer.
Efter forslaget til nr. 6 vil der endelig skulle foretages eventuelle andre reguleringer, der er påkrævet for at kunne anvende
stk. 2-9.
Reguleringer efter denne bestemmelse vil bl.a. skulle foretages, hvis det er nødvendigt at foretage reguleringer af den bogførte
egenkapital, fordi den ikke er opgjort i overensstemmelse med årsregnskabslovens regler.
Er den bogførte egenkapital opgjort i overensstemmelse med årsregnskabslovens regler, vil en regulering efter forslaget til nr. 6
derimod kun kunne foretages, hvor det på grund af væsentlige ændringer i virksomhedens forhold er oplagt, at den bogførte
egenkapital ikke afspejler den reelle egenkapital på overdragelsestidspunktet.
Som eksempel kan nævnes kapitalændringer indtruffet efter regnskabsårets udløb, men inden overdragelsen, og som ikke er
reflekteret i den bogførte egenkapital, f.eks. væsentlige kapitalindskud eller udbytteudlodninger.
Derudover kan nævnes tilfælde, hvor der forud for overdragelsen er gennemført transaktioner, der har til formål (kunstigt) at
nedbringe størrelsen af den egenkapital, der indgår ved anvendelsen af den skematiske metode.
Den foreslåede bestemmelse findes ikke i goodwillcirkulæret, men forslaget skal erstatte de mere skønsmæssige reguleringer, der
opregnes i cirkulæret.
Det foreslås i stk. 4, 1.
og 2. pkt.,
at virksomhedens merindtjening udgør gennemsnittet af virksomhedens regnskabsmæssige resultater før skat opgjort på grundlag af de
seneste 5 års regnskaber. Dækker et regnskab ikke en periode på 12 måneder, omregnes alle beløb i regnskabet til en 12-måneders
periode, før det regulerede resultat for regnskabsåret opgøres.
Den foreslåede bestemmelse i 1. pkt. vil indebære, at der ved opgørelsen af virksomhedens merindtjening vil skulle tages
udgangspunkt i det resultat, der fremgår af de seneste 5 årsregnskaber for den virksomhed, der indgår i overdragelsen. Det er som
udgangspunkt en forudsætning, at regnskaberne er udarbejdet efter reglerne i årsregnskabsloven.
For personligt drevne virksomheder, der ikke er omfattet af årsregnskabsloven, vil der kunne tages udgangspunkt i det
skattemæssige årsregnskab for de 5 år, idet der om nødvendigt vil kunne ske reguleringer heri, således at regnskaberne lever op
til årsregnskabslovens regler.
Forslaget afviger fra goodwillcirkulæret, idet merindtjeningen i modsætning til cirkulærets 3 år opgøres på grundlag af de seneste
5 års resultater.
Bestemmelsen i det foreslåede 2. pkt. vil indebære, at alle beløb i et eventuelt årsregnskab, der ikke dækker en 12-måneders
periode, vil skulle omregnes til en 12-måneders periode. Dette vil skulle ske ved, at alle beløb nedsættes eller forhøjes
forholdsmæssigt, f.eks. således at alle beløb fordobles, hvis der er tale om et årsregnskab, der kun dækker en periode på 6
måneder.
Om tilfælde, hvor der ikke foreligger årsregnskaber for 5 regnskabsår forud for overdragelsen, f.eks. fordi virksomheden først
blev etableret 4 år forud for overdragelsen, henvises til bemærkningerne nedenfor til den foreslåede bestemmelse i stk. 5.
Det foreslås i stk. 4, 3. pkt.,
at det regulerede resultat opgøres på grundlag af det regnskabsmæssige resultat før skat med følgende reguleringer:
-
Finansielle indtægter fratrækkes, bortset fra finansielle indtægter vedrørende finansieringsvirksomhed.
-
Finansielle udgifter tillægges, bortset fra finansielle udgifter vedrørende finansieringsvirksomhed.
-
Ekstraordinære poster elimineres.
-
Afskrivninger på immaterielle aktiver tillægges.
-
I personligt drevne virksomheder fratrækkes ikkeudgiftsført løn eller vederlag til en eventuel medarbejdende ægtefælle.
-
Andre reguleringer, der er påkrævet for at kunne anvende reglerne i stk. 2-9.
Forslaget vil indebære, at der vil skulle foretages en række reguleringer af det regnskabsmæssige resultat, der fremgår af
årsregnskaberne.
Efter forslaget til nr. 1 og nr. 2 skal finansielle indtægter og udgifter fratrækkes, dog bortset fra finansielle indtægter og
udgifter vedrørende finansieringsvirksomhed.
Forslaget svarer til praksis efter goodwillcirkulæret, idet det i overensstemmelse med praksis efter cirkulæret dog er præciseret,
at der ikke skal fratrækkes finansielle indtægter og udgifter, der vedrører finansieringsvirksomhed.
Finansieringsvirksomhed foreligger, når der udøves næring med pengeudlån eller handles med fordringer i form af individuelle
gældsbreve, købekontrakter, atypiske pantebreve og lignende, jf. herved kursgevinstlovens § 13 om fysiske personer, der udøver
næring ved finansieringsvirksomhed.
Efter forslaget til nr. 3 skal ekstraordinære poster elimineres.
Ekstraordinære poster skal afgrænses efter reglerne i årsregnskabsloven, der omfatter indtægts- eller omkostningsposter, som er
særlige på grund af deres størrelse eller art. Der kan ikke gives en udtømmende opregning, men der skal være tale om poster, der
efter deres størrelse eller art afviger i forhold til de udsving, der almindeligvis ville blive forventet af virksomheden, og som
derfor har betydning for forståelse af virksomhedens regnskab og udvikling.
Ifølge årsregnskabsloven omfatter dette bl.a. tilbageførsler af nedskrivninger på omsætningsaktiver, nedskrivninger på
omsætningsaktiver, som overstiger normale nedskrivninger, nedskrivninger på anlægsaktiver og tilbageførsler af nedskrivninger på
anlægsaktiver.
Forslaget svarer til goodwillcirkulæret.
Efter forslaget til nr. 4 skal afskrivninger på immaterielle aktiver tillægges.
Den foreslåede regulering har sammenhæng med, at fastsættelsen af virksomhedens merindtjening efter den skematiske
værdiansættelsesmetode vil skulle omfatte afkastet af alle virksomhedens immaterielle aktiver. Fastsættelsen af merindtjeningen
skal ikke være påvirket af, om de immaterielle aktiver er udviklet af virksomheden selv eller er tilkøbt, hvorfor afskrivninger på
erhvervede immaterielle aktiver foreslås tillagt resultatet.
Forslaget svarer til goodwillcirkulæret.
Efter forslaget til nr. 5 skal der i personligt drevne virksomheder fratrækkes ikkeudgiftsført løn eller vederlag til en eventuel
medarbejdende ægtefælle.
Det vil indebære, at løn eller vederlag til en medarbejdende ægtefælle ligesom alle andre driftsomkostninger vil reducere den
indtjening, der skal anses for at hidrøre fra immaterielle aktiver, også selv om denne omkostning ikke er blevet regnskabsført i
den personligt drevne virksomhed.
Forslaget svarer til goodwillcirkulæret.
Efter forslaget til nr. 6 vil der endelig skulle foretages eventuelle andre reguleringer, der er påkrævet for at kunne anvende
reglerne i stk. 2-9.
Den foreslåede bestemmelse findes ikke i den form i goodwillcirkulæret, men forslaget skal erstatte de mere skønsmæssige
reguleringer, der opregnes i cirkulæret.
Da der vil være et retskrav på at kunne anvende den skematiske værdiansættelsesmetode, der tager udgangspunkt i de resultater, der
fremgår af virksomhedernes historiske årsregnskaber, vil en regulering efter forslaget til nr. 6 – hvis årsregnskaberne overholder
årsregnskabslovens regler – udelukkende kunne foretages, hvor det på grund af væsentlige ændringer i virksomhedens forhold er
åbenbart, at det i forhold til den overdragne virksomhed ville være klart misvisende at basere anvendelsen af den skematiske
værdiansættelsesmetode direkte på resultaterne ifølge de historiske regnskaber.
Som eksempel på sådanne væsentlige ændringer af virksomhedens forhold kan nævnes, at der forholdsvis kort før overdragelsen er
sket væsentlige frasalg eller tilkøb af virksomhed eller nedlukning eller opstart af væsentlige aktiviteter. I sådanne tilfælde
vil de resultater, der fremgår af tidligere årsregnskaber, og som er baseret på resultaterne af en virksomhed med et væsentligt
anderledes omfang, skulle reguleres, således at resultaterne er sammenlignelige med de historiske resultater af den faktisk
overdragne virksomhed. Er det muligt, bør reguleringen i givet fald ske på grundlag af faktiske regnskabstal, dvs. enten
virksomhedens egne regnskabstal vedrørende de frasolgte aktiviteter eller den overdragende virksomheds regnskabstal vedrørende de
tilkøbte aktiviteter.
Det ligger i kravet om, at der skal være tale om reguleringer, der er »påkrævede« for at kunne anvende den skematiske
værdiansættelsesmetode, at der kun vil være mulighed for at foretage reguleringer efter bestemmelsen som følge af en udvidelse
eller ekspansion af virksomhedens aktiviteter, som må anses for ekstraordinær i forhold til virksomhedens aktiviteter og naturlige
udviklingstendens hen over den 5-årige periode.
En regulering efter den foreslåede bestemmelse vil også kunne foretages, hvis virksomheden har aktiver, der i sig selv har
karakter af en virksomhed, og aktivet er ansat til en handelsværdi, hvori aktivets indtægtspotentiale indgår ved værdiansættelsen,
idet indtægterne fra denne del af virksomheden ikke indgår i opgørelsen af merindtjeningen. Det kan f.eks. være lejeindtægter fra
en udlejningsejendom og indtægter fra en landbrugsejendom. I et sådant tilfælde vil en regulering være nødvendig for sikre, at
virksomhedens indtjening fra den pågældende udlejnings- eller landbrugsejendom ikke dobbeltmedregnes ved anvendelsen af den
skematiske metode.
Tilsvarende skal aktivet i dette tilfælde ikke indgå i de driftsrelaterede aktiver i relation til det foreslåede stk. 8 nedenfor,
men skal udelukkende indgå i egenkapitalen.
Det foreslås i stk. 5,
at det vægtede gennemsnit af de regulerede resultater efter stk. 4 opgøres ved, at resultatet for det femtesidste regnskabsår (år
- ganges med 1, resultatet for det fjerdesidste regnskabsår (år 2) ganges med 2, resultatet for det tredjesidste regnskabsår (år
- ganges med 3, resultatet for det næstsidste regnskabsår (år 4) ganges med 4 og resultatet for det sidste regnskabsår (år 5) ganges med 5, hvorefter summen heraf divideres med 15.
Forslaget fastsætter grundlaget for beregningen af det vægtede gennemsnitsoverskud for 5-årsperioden. De yngre regnskabsår vægter
således tungere end de ældre ved opgørelsen. Udtrykket år 1 anvendes efter forslaget om det ældste årsregnskab og år 5 om det
yngste.
Forslaget svarer til goodwillcirkulæret med den ændring, at der opgøres et vægtet gennemsnit over 5 år, hvorimod
goodwillcirkulæret anvender et vægtet gennemsnit for en 3-årig periode.
Foreligger der f.eks. kun årsregnskaber for en 4-årig periode, fordi virksomheden først blev etableret 4 år før overdragelsen,
forudsættes bestemmelsen anvendt således, at der bortses fra regnskabet i år 1 – som ikke eksisterer – hvilket samtidig vil
indebære, at det vægtede gennemsnit opgøres ved, at de vægtede resultater efter regnskaberne for år 2-5 divideres med 14.
Det foreslås i stk. 6,
at ved overdragelse af en personligt ejet virksomhed fratrækkes halvdelen af det efter stk. 4-5 fremkomne beløb som
driftsherreløn. Der fratrækkes dog mindst 250.000 kr. og højst 2.000.000 kr. som driftsherreløn.
Forslaget svarer med en beløbsmæssig ændring til goodwillcirkulæret og vil indebære, at der tages højde for, at der i resultatet i
en personligt drevet virksomhed ikke vil indgå en omkostning i form af løn til ejeren, idet vederlaget til ejeren vil bestå i
virksomhedens overskud.
I forhold til goodwillcirkulæret forslås det højeste beløb for fradrag for driftsherreløn ændret fra 1.000.000 kr. til 2.000.000.
Det bemærkes, at der ved overdragelse af en selskabsejet virksomhed ikke vil skulle foretages fradrag for driftsherreløn, idet
samtlige medarbejdere - herunder eventuelt ansatte aktionærer – typisk vil have modtaget løn for deres arbejde for selskabet.
Forslaget svarer til goodwillcirkulæret.
Det foreslås i stk. 7,
at der i det efter stk. 4-6 opgjorte beløb fratrækkes en forrentning af virksomhedens aktiver i den seneste balance forud for
overdragelsen reguleret efter stk. 3 bortset fra driftsfremmede aktiver som f.eks. obligationer og pantebreve.
Forrentningsprocenten fastsættes til den på overdragelsestidspunktet gældende kapitalafkastsats, jf. virksomhedsskattelovens § 9,
med tillæg af 3 procentpoint.
Forslaget svarer til goodwillcirkulæret og vil indebære, at den del af det efter stk. 4-6 opgjorte beløb, der kan anses for at
svare til en løbende sædvanlig forrentning af virksomhedens driftsaktiver, ikke medregnes ved opgørelsen af virksomhedens
merindtjening.
Da immaterielle aktiver ikke indgår i den regulerede egenkapital efter forslaget til § 12 a, stk. 3, vil der ikke skulle
fratrækkes en forrentning af f.eks. tilkøbt goodwill.
Det foreslås i stk. 8,
at virksomhedens merindtjening opgjort efter stk. 4-7 kapitaliseres ved anvendelse af en kapitaliseringsfaktor, der fastsættes på
grundlag af en diskonteringsrente og merindtjeningens levetid, og at der som diskonteringsrente anvendes den på
overdragelsestidspunktet gældende kapitalafkastsats, jf. virksomhedsskattelovens § 9, med tillæg af 8 procentpoint.
Merindtjeningens levetid fastsættes i hele år som en kombination af den gennemsnitlige annualiserede vækst i virksomhedens
nettoomsætning i de seneste 5 års regnskaber og gennemsnittet af det årlige afkast efter skat af virksomhedens aktiver i samme
periode, jf. bilag 1, nr. 1 og 2, hvorefter merindtjeningen kan have en levetid på indtil 15 år. Ved fastsættelse af
kapitaliseringsfaktoren anses merindtjeningen for at aftage lineært indtil levetidens ophør ved anvendelse af formlen i bilag 1,
nr. 3.
Forslaget afviger fra goodwillcirkulæret, hvor goodwillens levetid principielt fastsættes efter et skøn, idet levetiden normalt
fastsættes til 5-9 år, og hvor merindtjeningen ligeledes aftager lineært over levetiden i beregningen.
Bortset fra fastsættelsen af levetiden er den foreslåede matematiske formel for kapitaliseringsfaktoren identisk med
kapitaliseringsfaktorformlen i det nuværende goodwillcirkulære, der vil indebære, at merindtjeningen aftager lineært i perioden.
Som det fremgår af forslaget til bilag 1 til loven, fastsættes den annualiserede vækst i virksomhedens omsætning for de 5
regnskabsperioder, jf. forslaget til § 12 a, stk. 8, 3. pkt., efter følgende formel:
Den annualiserede vækst betyder, at væksten fra år 1 til år 5 omregnes til vækst pr. år. Hvis det antages, at omsætningen i år 1
er 100 mio. kr., som er steget til 256 mio. kr. i år 5 er den annualiserede vækst:
Det fremgår desuden af forslaget til bilag 1, at afkastet af virksomhedens aktiver, der indgår i fastsættelsen af merindtjeningens
levetid, sker efter følgende formel:
Som afkast af investeret kapital anvendes gennemsnittet af afkastberegningerne for de 5 regnskabsårs regulerede overskud efter §
12 a, stk. 4, med fradrag af skat, hvor skatten ansættes til selskabsskatteprocenten for det pågældende år også for personligt
drevne virksomheder, der anvender virksomhedsordningen, og i andre tilfælde den konkrete sats for den overdragne virksomhed,
f.eks. for udenlandske selskaber.
Som investeret kapital anvendes aktiverne i virksomhedens balance for de pågældende år. Driftsfremmede aktiver, som f.eks.
obligationer og pantebreve, indgår ikke. Bogført værdi af tilkøbte immaterielle aktiver indgår heller ikke.
Når omsætningsvækst og afkast af driftsaktiver er beregnet, findes merindtjeningens levetid ved opslag i Tabel 1 i forslaget til
bilag 1 til boafgiftsloven. Levetidstabellen svarer til forslag til levetidstabel i Rapport fra ekspertgruppe om værdiansættelse
ved generationsskifte fra november 2021 med den ændring, at levetiden i nærværende lovforslag ikke vil kunne overstige 15 år.
Som det endvidere fremgår af forslaget til bilag 1 til boafgiftsloven, anvendes følgende formel til beregning af den
kapitaliseringsfaktor, som den beregnede merindtjening skal kapitaliseres med, når merindtjeningens levetid er opgjort.
I første led beregnes, hvilken brøkdel den beregnede merindtjening skal nedsættes til for hvert enkelt år i levetiden for at tage
hensyn til, at merindtjeningen skal anses for at falde lineært over levetiden fra overdragelsestidspunktet.
Hvis det f.eks. antages, at levetiden er 4 år, udgør brøkdelen for år 1-4 følgende: År 1: 0,875, år 2: 0,625, år 3: 0,375 og år 4:
0,125.
I formlens andet led tilbagediskonteres den reducerede merindtjening for hvert enkelt år i levetiden tilbage til
overdragelsestidspunktet ved anvendelse af kapitalafkastsatsen med tillæg af 8 procentpoint. For 2024 udgør kapitalafkastsatsen 4
pct., hvorfor faktoren vil udgøre (1 + 0,12)-t
Tilbagediskonteringen foretages for hvert enkelt år, og summen heraf udgør kapitaliseringsfaktoren i eksemplet med 4 års levetid:
År 1: 0,875 x (1+0,12)-1 = 0,78
År 2: 0,625 x (1+0,12)-2 = 0,50
År 3: 0,375 x (1+0,12)-3 = 0,27
År 4: 0,125 x (1+0,12)-4 = 0,08
Sum = 1,63
Faktoren (1 + 0,12)-t i eksemplet udgør i år 1: 0,893, år 2: 0,797, år 3: 0,712 og år 4: 0,636.
Den kapitaliserede værdi i eksemplet af en merindtjening på 2 mio. kr. med en levetid på 4 år vil ved en kapitalafkastssats på 4
udgøre 2 mio. kr. x 1,63 = 3,3 mio. kr.
Kapitaliseringsfaktoren kan findes ved opslag i Tabel 2 i forslaget til bilag 1, hvoraf fremgår, at kapitaliseringsfaktoren for
merindtjening med en levetid på 4 år og ved en kapitalafkastsat på 4 pct. udgør 1,63.
Det foreslås i stk. 9, 1. pkt.,
at virksomhedens værdi, jf. stk. 2, udgør summen af beløbet opgjort efter stk. 3 (reguleret bogført egenkapital) og beløbet
opgjort efter stk. 4-8 (kapitaliseret merindtjening).
Forslaget vil indebære, at virksomhedens værdi udgør virksomhedens bogførte egenkapital med de reguleringer, der foretages efter
forslaget til stk. 3, således at der bl.a. ikke indgår værdien af immaterielle aktiver, og at der hertil lægges den kapitaliserede
merindtjening, der anses at udgøre værdien af alle virksomhedens immaterielle aktiver, f.eks. goodwill, patenter og varemærker
m.v.
Forslaget svarer til princippet i aktie- og goodwillcirkulærerne, hvor aktiernes værdi (virksomhed i selskabsform) udgør den
regnskabsmæssige egenkapital med tillæg af værdien af goodwill opgjort efter goodwillcirkulæret.
Det foreslås i stk. 9, 2. pkt.,
at afgiftsgrundlaget udgør boets ejerandel af virksomheden.
Forslaget vil indebære, at boet skal medregne den andel af virksomhedens værdi, der svarer til boets ejerandel af virksomheden,
ved opgørelsen af boafgiften.
Det foreslås i stk. 9.
3. pkt.,
at hvis ejerandelene har forskellige rettigheder, fordeles virksomhedens værdi mellem ejerne på dette grundlag.
Der er tale om et almindeligt værdiansættelsesprincip, hvorefter ejerandele i samme virksomhed, der har forskellige rettigheder,
kan have en forskellig værdi afhængig af indholdet af de forskellige rettigheder.
I praksis vil det fortrinsvis være forekommende i virksomheder, der drives i selskabsform. Der kan typisk være tale fortrinsret
til udbytte eller forøgede stemmerettigheder m.v. Det vil afhænge af en konkret vurdering, om indholdet af de forskellige
rettigheder indebærer, at virksomhedens samlede værdi skal fordeles under hensyn til forskellige rettigheder i overensstemmelse
med praksis herom.
Ejerandele med forskellige rettigheder kan ikke medføre, at den samlede værdi af alle ejerandelene kan overstige den skematisk
fastsatte værdi.
Nedenfor er vist et taleksempel til illustration af den skematiske værdiansættelsesmodel for et selskab.
Opgørelse af virksomhedens merindtjening
År 1 År 2 År 3 År 4 År 5
Resultat før skat 500.000 600.000 700.000 800.000 900.000
Ikke udgiftsført løn til ægtefælle 0 0 0 0 0
Renteindtægter -10.000 -20.000 -50.000 -30.000 0
Renteudgifter 0 30.000 10.000
Afskrivninger på erhvervet goodwill1) 20.000 20.000 20.000 20.000 20.000
Ekstraordinære poster 0 0 0 0 0
Reguleret driftsresultat 510.000 630.000 670.000 790.000 930.000
Vægtning 1 2 3 4 5
Vægtet resultat 510.000 1.260.000 2.010.000 3.160.000 4.650.000
Sum 11.590.000
Vægtet resultat (sum divideret med 15) 772.667
Driftsherreløn 0
Resultat 772.667
Normalforrentning af driftsaktiver 7.560.000 7 pct. -529.200
Merindtjening 243.467
- Herunder andre immaterielle aktiver
Opgørelse af merindtjeningens levetid
År 1 År 2 År 3 År 4 År 5
Omsætning 5.000.000 6.000.000 7.000.000 8.000.000 9.000.000
Annualiseret vækst 15,83 pct.
Billede 5
[https://www.retsinformation.dk/image.aspx?id=244882&img=AN16449_36_7.png]
Aktiver i alt 5.000.000 6.000.000 7.000.000 8.000.000 9.000.000
Bogført værdi af tilkøbt goodwill -120.000 -100.000 -80.000 -60.000 -40.000
Likvid beholdning -1.000.000 -1.100.000 -1.400.000 -1.300.000 -1.400.000
Kapitalandele i andre selskaber 0 0 0 0 0
Andre ikke-driftsrelaterede poster 0 0 0 0 0
Investeret kapital (IK) 3.880.000 4.800.000 5.520.000 6.640.000 7.560.000
Driftsresultat efter skat 397.800 491.400 522.600 616.200 725.400
Afkast af investeret kapital (IK) 10,25 pct. 10,24 pct. 9,47 pct. 9,28 pct. 9,60 pct.
Gennemsnitligt afkast 9,77
Levetid Tabelopslag med vækst på 15,83 og afkast af IK på 9 år
9,77
Kapitalisering af merindtjening (Goodwillværdi)
Kapitaliseringsfaktor Tabelopslag med diskonteringsrente på (4+8) og 3,10
levetid på 9 år
Kapitaliseret merindtjening 243.467 x 3,10 754.748
Virksomhedens egenkapital (uden goodwill)
Egenkapital1) 3.040.000
Bogført GW -40.000
Udskudt skat af goodwillregulering (netto) -157.245
2.842.755
- Egenkapitalen antages af udgøre 3.040.000
Virksomhedens værdi (Egenkapital plus goodwill)
Virksomhedens goodwillværdi 754.748
Virksomhedens egenkapital 2.842.755
Virksomhedens værdi 3.597.503
Det foreslås i boafgiftslovens § 12 b,
- pkt., at er arvebeholdningen helt eller delvis omfattet af § 1 a, kan told- og skatteforvaltningen ændre boets fordeling i boopgørelsen. Det foreslås som 2. pkt., at hvis told- og skatteforvaltningen vil ændre boets fordeling, skal den give boet og skifteretten meddelelse herom inden 3 måneder efter boopgørelsens modtagelse. Det foreslås som 3. pkt., at hvis told- og skatteforvaltningen ikke har de oplysninger, der er nødvendige for at tage stilling til værdiansættelsen, suspenderes fristen i den periode, der forløber, fra told- og skatteforvaltningen anmoder om disse oplysninger, og indtil oplysningerne modtages.
Den foreslåede bestemmelse er identisk med bestemmelsen i den gældende § 12 a, jf. ovenfor. Forslaget vil således indebære, at det
fortsat vil være Skatteforvaltningen, der har kompetencen til at træffe afgørelse vedrørende spørgsmål om fordelingen af
arvebeholdningen mellem de beholdninger, hvoraf der skal betales den lave afgiftssats vedrørende erhvervsvirksomheder efter
boafgiftslovens § 1 a, og den øvrige arvebeholdning, hvoraf der skal betales 15 pct. i boafgift. De gældende regler om fristen for
Skatteforvaltningens meddelelser til skifteretten og boet, når den ikke kan godkende boets fordeling, vil ligeledes blive uændret
videreført.
Gældende§ 12a
RetsinformationLov om ændring af ejendomsskatteloven, ejendomsvurderingsloven og forskellige andre love (Alternativer til anvendelse af ejendomsværdier til beskatningsformål for landbrugs- og skovejendomme samt erhvervsejendomme, grundskyld og dækningsafgift i visse udstykningstilfælde m.v.)
Dato
28. maj 2025
Ministerium
Skatteministeriet
Kort navn
LOV nr 562 af 27/05/2025
Nuværende lovtekst
Konsolideret lovtekst
Nuværende lovtekst → Konsolideret lovtekst
RENAMED
|
@@ -1,1 +1,41 @@
|
|
| 1 |
-
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
|
| 1 |
+
Uanset § 12, stk. 1, kan boet vælge, at reglerne i stk. 2-9 anvendes ved værdiansættelse af aktier og virksomheder, der opfylder betingelserne for nedsat afgift i § 1 a, stk. 1-3. 1. pkt. gælder dog ikke, hvis virksomheden i det væsentligste består af aktiviteter, der har medført kommercielle salg i mindre end 3 år på overdragelsestidspunktet, eller virksomhedens aktivitet i det væsentligste består af udvikling og ejerskab af immaterielle aktiver, der endnu ikke har givet afkast.
|
| 2 |
+
|
| 3 |
+
Stk. 2. Aktier, der ikke er optaget til handel på et reguleret marked eller en multilateral handelsfacilitet (unoterede aktier), ansættes i boopgørelsen til en værdi svarende til selskabets egenkapital opgjort efter stk. 3 med tillæg af den kapitaliserede værdi af virksomhedens merindtjening opgjort efter stk. 4-8. 1. pkt. finder tilsvarende anvendelse ved værdiansættelse af en personligt drevet virksomhed. Værdien efter 1. og 2. pkt. kan ikke sættes til en lavere værdi end den regulerede egenkapital, jf. stk. 3, og ikke lavere end 0 kr. for virksomheder i selskabsform.
|
| 4 |
+
|
| 5 |
+
Stk. 3. Egenkapitalen udgør virksomhedens bogførte egenkapital efter årsregnskabets skæringsdato i den senest udløbne regnskabsperiode på overdragelsestidspunktet med følgende reguleringer:
|
| 6 |
+
|
| 7 |
+
1) Fast ejendom ansættes til handelsværdien, ejendomsværdien ansat efter reglerne i ejendomsvurderingslovens § 11 eller dagsværdien, jf. årsregnskabslovens bilag 1, D, nr. 2.
|
| 8 |
+
|
| 9 |
+
2) Unoterede aktier i associerede eller tilknyttede selskaber, jf. årsregnskabslovens bilag 1, B, nr. 5 og 7, ansættes til en værdi opgjort efter stk. 2-8.
|
| 10 |
+
|
| 11 |
+
3) Bogført værdi af immaterielle aktiver fratrækkes.
|
| 12 |
+
|
| 13 |
+
4) For virksomheder i selskabsform medregnes udskudt skat, herunder udskudt skat, der skyldes eventuelle reguleringer efter stk. 4-8 i forhold til årsregnskabet, jf. dog nr. 6.
|
| 14 |
+
|
| 15 |
+
5) Bogført værdi af egne aktier fratrækkes.
|
| 16 |
+
|
| 17 |
+
6) Andre reguleringer, der er påkrævet for at kunne anvende reglerne i stk. 2-9.
|
| 18 |
+
|
| 19 |
+
Stk. 4. Virksomhedens merindtjening udgør det efter stk. 5 vægtede gennemsnit af virksomhedens regulerede resultat opgjort på grundlag af de seneste 5 års regnskaber med fradrag af en normalforrentning af virksomhedens driftsaktiver efter stk. 7. Dækker et regnskab ikke en periode på 12 måneder, omregnes alle beløb i regnskabet til en 12-månedersperiode, før det regulerede resultat for regnskabsåret opgøres. Det regulerede resultat opgøres på grundlag af det regnskabsmæssige resultat før skat med følgende reguleringer:
|
| 20 |
+
|
| 21 |
+
1) Finansielle indtægter fratrækkes bortset fra finansielle indtægter vedrørende finansieringsvirksomhed.
|
| 22 |
+
|
| 23 |
+
2) Finansielle udgifter tillægges bortset fra finansielle udgifter vedrørende finansieringsvirksomhed.
|
| 24 |
+
|
| 25 |
+
3) Ekstraordinære poster elimineres.
|
| 26 |
+
|
| 27 |
+
4) Afskrivninger på immaterielle aktiver tillægges.
|
| 28 |
+
|
| 29 |
+
5) I personligt drevne virksomheder fratrækkes ikkeudgiftsført løn eller vederlag til en eventuel medarbejdende ægtefælle.
|
| 30 |
+
|
| 31 |
+
6) Andre reguleringer, der er påkrævet for at kunne anvende reglerne i stk. 2-9.
|
| 32 |
+
|
| 33 |
+
Stk. 5. Det vægtede gennemsnit af de regulerede resultater efter stk. 4 opgøres, ved at resultatet for det femtesidste regnskabsår (år 1) ganges med 1, resultatet for det fjerdesidste regnskabsår (år 2) ganges med 2, resultatet for det tredjesidste regnskabsår (år 3) ganges med 3, resultatet for det næstsidste regnskabsår (år 4) ganges med 4, og resultatet for det sidste regnskabsår (år 5) ganges med 5, hvorefter summen heraf divideres med 15.
|
| 34 |
+
|
| 35 |
+
Stk. 6. Ved overdragelse af en personligt ejet virksomhed fratrækkes halvdelen af det efter stk. 4 og 5 fremkomne beløb som driftsherreløn. Der fratrækkes dog mindst 250.000 kr. og højst 2.000.000 kr. som driftsherreløn.
|
| 36 |
+
|
| 37 |
+
Stk. 7. I det efter stk. 4-6 opgjorte beløb fratrækkes en forrentning af virksomhedens aktiver i den seneste balance forud for overdragelsen reguleret efter stk. 3 bortset fra driftsfremmede aktiver som f.eks. obligationer og pantebreve. Forrentningsprocenten fastsættes til den på overdragelsestidspunktet gældende kapitalafkastsats, jf. virksomhedsskattelovens § 9, med tillæg af 3 procentpoint.
|
| 38 |
+
|
| 39 |
+
Stk. 8. Virksomhedens merindtjening opgjort efter stk. 4-7 kapitaliseres ved anvendelse af en kapitaliseringsfaktor, der fastsættes på grundlag af en diskonteringsrente og merindtjeningens levetid. Som diskonteringsrente anvendes den på overdragelsestidspunktet gældende kapitalafkastsats, jf. virksomhedsskattelovens § 9, med tillæg af 8 procentpoint. Merindtjeningens levetid fastsættes i hele år som en kombination af den gennemsnitlige annualiserede vækst i virksomhedens nettoomsætning i de seneste 5 års regnskaber og gennemsnittet af det årlige afkast efter skat af virksomhedens aktiver i samme periode, jf. bilag 1, nr. 1 og 2, hvorefter merindtjeningen kan have en levetid på indtil 15 år. Ved fastsættelse af kapitaliseringsfaktoren anses merindtjeningen for at aftage lineært indtil levetidens ophør ved anvendelse af formlen i bilag 1, nr. 3.
|
| 40 |
+
|
| 41 |
+
Stk. 9. Virksomhedens værdi udgør, jf. stk. 2, summen af beløbet opgjort efter stk. 3 (reguleret egenkapital) og beløbet opgjort efter stk. 4-8 (kapitaliseret merindtjening). Afgiftsgrundlaget udgør boets ejerandel af virksomheden. Har ejerandelene forskellige rettigheder, fordeles virksomhedens værdi mellem ejerne på dette grundlag.
|
Ændringer
| Nr 3: | I § 12 a, stk. 1, 1. pkt., indsættes efter »kan«: »boet vælge, at«. |
Forarbejder
Til nr. 3
Efter boafgiftslovens § 12 skal aktiver i dødsboer ansættes til handelsværdien. For fast ejendom er der praksis for, at den
offentlige vurdering plus/minus 15 pct. som hovedregel accepteres som udtryk for en handelsværdi, medmindre der foreligger særlige
omstændigheder, jf. pkt. 6 i cirkulære nr. 185 af 17. november 1982 om værdiansættelsen af aktiver og passiver i dødsboer m.m. og
ved gaveafgiftsberegning (”værdiansættelsescirkulæret”), som ændret ved cirkulære nr. 9792 af 27. september 2021. For ejendomme,
som har modtaget en ejendomsvurdering efter det nye vurderingssystem, er plus/minus 15 pct.-reglen ændret til plus/minus 20 pct.
Efter ejendomsvurderingslovens § 11 er der mulighed for, at visse ejendomme kan få ansat en ejendomsværdi, hvis dette er
nødvendigt for ansættelse af bo- eller gaveafgift. Det omfatter også til brug ved ansættelse af bo- eller gaveafgift af aktier i
selskab, der direkte eller indirekte ejer ejendommen.
Muligheden gælder for landbrugsejendomme, skovejendomme, erhvervsejendomme m.v., som er omfattet af ejendomsvurderingslovens § 10,
nr. 1-3, når disse har fået en ejendomsvurdering pr. 1. marts 2021 eller senere. Disse indeholder i modsætning til vurderingerne i
det gamle vurderingssystem ikke indeholder en samlet ejendomsværdi, men kun en grundværdi.
En ansættelse af ejendomsværdi efter ejendomsvurderingslovens § 11 foretages inden for rammerne af vurderingsnormen, jf.
ejendomsvurderingslovens § 15. Ejendomsværdierne skal således ansættes som den forventelige kontantværdi i fri handel for en
ejendom af den pågældende type under hensyn til alder, størrelse, beliggenhed og øvrige karakteristika.
Ansættelse af ejendomsværdien efter ejendomsvurderingslovens § 11 er gyldig, jf. stk. 1, 3. pkt., indtil den førstkommende
almindelige vurdering af ejendomme af den pågældende kategori. Gyldigheden af en ansat ejendomsværdi efter
ejendomsvurderingslovens § 11 kan dermed falde bort undervejs i sagens behandling, i de tilfælde, hvor det tidspunkt, der er
afgørende for bo- eller gaveafgiftsberegningen, ikke er passeret, når førstkommende almindelige vurdering meddeles ejendomsejeren.
Der kan dermed principielt opstå den situation, at det bliver relevant at foretage en ny ansættelse pr. en senere dato, så
værdiansættelsen er gældende til den i boopgørelsens fastsatte opgørelsesdag, jf. boafgiftslovens § 12, stk. 1, 1. pkt. Boet og
arvingerne i et dødsbo vil imidlertid almindeligvis altid inden da have mulighed for at acontoudlodde ejendommen efter reglerne i
dødsboskattelovens § 5, stk. 2. I det tilfælde værdiansættes ejendommen efter gældende regler til handelsværdien på
udlodningstidspunktet. Med den foreslåede indførelse af et retskrav på anvendelse af § 11-vurderingen vil en sådan vurdering, som
er gyldig, kunne vælges benyttet til værdiansættelse ved acontoudlodning af ejendommen.
Det foreslås efter boafgiftslovens § 12 a at indsætte en ny paragraf som § 12 b
, hvorefter det skal gælde, at »uanset § 12, stk. 1, kan fast ejendom vælges værdiansat svarende til ejendomsværdien ansat efter
reglerne i ejendomsvurderingslovens § 11.
Den foreslåede bestemmelse vil indebære, at fast ejendom kan vælges værdiansat svarende til ejendomsværdien ansat efter reglerne i
ejendomsvurderingslovens § 11, når betingelserne i det foreslåede stk. 3 i ejendomsvurderingslovens § 11 er opfyldt, jf.
lovforslagets § 2, nr. 2.
Der vil efter forslaget være tale om en valgmulighed, og parterne vil derfor ikke være forpligtet til at anvende den ansatte
ejendomsværdi. Den ansatte ejendomsværdi vil således kunne vælges anvendt eller fravælges, selv om boet antager, at handelsværdien
er højere eller lavere end den ansatte ejendomsværdi.
Det foreslås derved at indføre et retskrav på anvendelse af den ansatte ejendomsværdi efter ejendomsvurderingslovens § 11 til brug
for boafgiftsberegning af arv.
Det vil efter det foreslåede være en forudsætning for at anvende en ansat ejendomsværdi efter ejendomsvurderingslovens § 11 til
brug for værdiansættelsen ved boafgiftsberegningen, at ansættelsen fortsat er gældende efter betingelserne i det foreslåede stk. 3
i ejendomsvurderingslovens § 11, jf. lovforslagets § 2, nr. 2.
Bedømmelsen, af om retskravet består, vil for arv skulle ske på det tidspunkt, der er relevant for boafgiftsberegningen, jf.
boafgiftslovens § 12.
Er den ansatte § 11-vurdering ikke længere gældende efter ejendomsvurderingslovens § 11, stk. 3, vil der efter det foreslåede ikke
længere gælde et retskrav på at anvende § 11-vurderingen til værdiansættelse af ejendommen efter det foreslåede § 12 b. Den faste
ejendom vil herefter skulle ansættes til handelsværdien, jf. boafgiftslovens § 12, medmindre der indhentes en ny § 11-vurdering,
hvor ved retskravet etableres på ny for den nye vurdering
Det foreslåede skal ses i sammenhæng med, at ejendomsejere eller andre med interesse i ejendomme som nævnt i det foreslåede § 11,
stk. 1, i ejendomsvurderingsloven, jf. lovforslagets § 2, nr. 1, vil kunne anmode om en ansættelse af ejendomsværdien til brug for
boafgiftsberegning, således at den ansatte ejendomsværdi efter ejendomsvurderingslovens § 11 i op til 2 år efter, ansættelsen er
meddelt, såfremt den fortsat er gyldig, jf. stk. 3, vil kunne anvendes til at fastsætte ejendommens værdi eller en
overdragelsessum, der ikke tilsidesættes, selv om Skatteforvaltningen finder, at værdiansættelsen ikke er udtryk for
handelsværdien.
Det foreslåede retskrav på anvendelse af en ansat ejendomsværdi efter ejendomsvurderingslovens § 11 til brug for
boafgiftsansættelse vil foruden »almindelige« arveoverdragelser af fast ejendom tillige omfatte virksomhedsoverdragelser ved arv.
Det foreslåede vil indebære, at en indhentet § 11-vurdering ikke skal kunne tilsidesættes som følge af særlige omstændigheder i
gyldighedsperioden, og værdiansættelsescirkulæret vil blive ændret i overensstemmelse hermed.