Lovguiden Logo
Gældende

BEK nr 840 af 25/06/2024

Udlændinge- og Integrationsministeriet

Bekendtgørelse om sikkerhedsstillelse efter udlændingelovens § 9, stk. 4, eller § 9 c, stk. 1, 2. pkt., jf. § 9, stk. 4, til dækning af offentlige udgifter til hjælp efter lov om aktiv socialpolitik eller integrationsloven § 7

Udlændingestyrelsen meddeler skriftligt sikkerhedsstilleren, at der skal stilles økonomisk sikkerhed. Meddelelsen skal indeholde oplysning om det tidspunkt, som Udlændingestyrelsen anslår, at udlændingen vil blive meddelt opholdstilladelse på efter udlændingelovens § 9, stk. 1, nr. 1, eller § 9 c, stk. 1.

Stk. 2. Anfordringsgarantien eller deponeringskontoen skal stå i sikkerhedsstillerens navn, jf. § 3.

Stk. 3. Hvis sikkerheden stilles i form af en anfordringsgaranti, sender pengeinstituttet anfordringsgarantien som nævnt i § 8, nr. 4, til den kommunalbestyrelse, som sikkerheden er stillet overfor, jf. § 9. Samtidig sender pengeinstituttet det oplysningsskema, der er nævnt i § 8, nr. 2, til kommunalbestyrelsen.

Stk. 4. Hvis sikkerheden stilles i form af deponering, sender pengeinstituttet pantsætningserklæringen som nævnt i § 8, nr. 4, inklusiv pengeinstituttets noteringspåtegning om, at indeståendet på deponeringskontoen er pantsat, til den kommunalbestyrelse, som sikkerheden er stillet overfor, jf. § 9. Samtidig sender pengeinstituttet det oplysningsskema, der er nævnt i § 8, nr. 2, til kommunalbestyrelsen.

Stk. 5. Kommunalbestyrelsen meddeler Udlændingestyrelsen, at den har modtaget sikkerhedsstillelsen. Kommunalbestyrelsen afgiver samtidig en udtalelse til Udlændingestyrelsen om, hvorvidt sikkerhedsstillelsen opfylder de krav, der er fastsat i denne bekendtgørelse. Kommunalbestyrelsens udtalelse vedlægges en kopi af anfordringsgarantien eller pantsætningserklæringen inklusiv noteringspåtegningen og en kopi af det oplysningsskema, der er nævnt i § 8, nr. 2.

Stk. 6. Udlændingestyrelsen lægger kommunalbestyrelsens udtalelse til grund ved sin afgørelse af, om betingelsen om økonomisk sikkerhed efter udlændingelovens § 9, stk. 4, er opfyldt, medmindre udtalelsen er eller viser sig at være afgivet på et urigtigt grundlag.

Stk. 7. Kommunalbestyrelsens udtalelse, jf. stk. 5, kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed.

Stk. 8. Anfordringsgarantien eller pantsætningserklæringen opbevares af den kommunalbestyrelse, som sikkerheden er stillet overfor, jf. § 9, eller den kommunalbestyrelse, som rettighederne efter sikkerhedsstillelsen måtte være transporteret til, jf. § 10, § 11 og § 12.

Detaljer

Relateret indhold