I medfør af § 1, stk. 2, § 3, stk. 1, § 5, stk. 1, og § 32, stk. 9, i lov om sikkerhed til søs, jf. lovbekendtgørelse nr. 1629 af 17. december 2018, og § 1, stk. 2, § 3, stk. 1, § 5, stk. 1, og § 32, stk. 2, i anordning om ikrafttræden for Grønland af lov om sikkerhed til søs, jf. anordningsbekendtgørelse nr. 1674 af 16. december 2015, fastsættes efter bemyndigelse i henhold til § 1, stk. 1, nr. 3, i bekendtgørelse nr. 261 af 23. marts 2020 om henlæggelse af visse beføjelser til Søfartsstyrelsen og om klageadgang m.v., og § 1, stk. 1, nr. 2, i bekendtgørelse nr. 279 af 23. marts 2020 for Grønland om henlæggelse af visse beføjelser til Søfartsstyrelsen og om klageadgang m.v.:
Formålet med denne bekendtgørelse er at sikre søfarende, der arbejder eller bor om bord på handelsskibe hjemmehørende i Danmark og Grønland, jf. kapitel 2, anstændige opholdsrum og fritidsfaciliteter til fremme af de søfarendes sundhed og velbefindende.
Stk. 2. Nærværende bekendtgørelse indeholder bestemmelser for opholdsrum, der blandt andet er udformet på baggrund af FN’s Internationale Arbejdsorganisations konvention om søfarendes arbejdsforhold (MLC), og berører således ikke øvrige eksisterende internationale, regionale eller nationale krav, der måtte have indflydelse på indretning m.v. af opholdsrum, som f.eks. bestemmelser om brandsikring, herunder flugtveje, i FN’s Internationale Maritime Organisations konvention om sikkerhed for menneskeliv til søs (SOLAS), EU forordninger om henholdsvis krav i fødevarelovgivningen og fødevarehygiejne og lov om røgfri miljøer.
Bekendtgørelsen gælder for alle handelsskibe hjemmehørende i Danmark og Grønland, jf. dog stk. 2.
Stk. 2. De konstruktionsmæssige krav i §§ 5, 13, 18, 28 og 30 gælder dog ikke for skibe bygget før 1. juli 2018, som i stedet skal opfylde tilsvarende bestemmelser i kapitel II-3 i Meddelelser fra Søfartsstyrelsen B, der var gældende på det tidspunkt, hvor pågældende skib blev bygget.
Stk. 3. Et skib anses for at være bygget på den dato, hvor kølen blev lagt, eller hvor det befandt sig på et tilsvarende byggestadium.
Stk. 4. Opholdsrum m.v. på mobile offshore-enheder skal ligeledes opfylde bestemmelserne i denne bekendtgørelse, idet der dog tages hensyn til de særlige forhold om bord i sådanne enheder.
Stk. 5. Bekendtgørelsen finder ikke anvendelse for:
Mindre erhvervsfartøjer med en længde L under 15 meter og med et dimensionstal under 100.
Passagerfartøjer med en længde under 24 meter, der udelukkende er i fart i havneområder eller på indsøer m.v.
Fiskeskibe.
Skibe med traditionel bygning såsom dhows og junker.
Krigsskibe.
Flådens hjælpeskibe.
Fritidsfartøjer.
I denne bekendtgørelse forstås ved:
Søfarende: Enhver person, inkl. skibsføreren, der er ansat eller forhyret eller arbejder om bord på et skib uanset i hvilken stilling.
Skibsofficer: Hovmestre, maskinmestre, radiotelegrafister og styrmænd.
Juniorofficer: En skibsofficer på det operationelle niveau.
Seniorofficer: En skibsofficer på ledelsesniveau.
Handelsskib: Ethvert skib med undtagelse af fiskeskibe og fritidsfartøjer.
Passagerskib: Et skib, der befordrer flere end 12 passagerer.
Lastskib: Et handelsskib, der ikke er et passagerskib.
Skib til særlige formål: Et skib, der er konstrueret i overensstemmelse med bestemmelserne i IMO’s ”Code of Safety for Special Purpose Ships” af 1983 og senere udgaver heraf.
Fiskeskib: Et skib, hvis nationalitetsbevis er forsynet med havnekendingsnummer.
Fritidsfartøj: Et skib, der ikke anvendes til erhvervsmæssige formål.
Bruttotonnage: Den bruttotonnage (BT), nedrundet uden decimaler, der til enhver tid er angivet i skibets målebrev.
Længde L1: Længden målt fra forkant af klædningens skæring med oversiden af dækket ved forstævnen til agterkant af klædningens skæring med dækket ved agterstævnen.
Længde L: 96 pct. af den totale længde på en vandlinje ved 85 pct. af den mindste dybde (moulded) målt fra køllinjen, eller som længden fra forenden af stævnen til rorstammens akse beregnet på nævnte vandlinje, hvis denne længde er den største. I fartøjer med styrlastighed skal den vandlinje, på hvilken længden måles, være parallel med den tegnede vandlinje).
Kystfart: Fart i Nordsøen øst for 3 grader Ø. Længde og syd for 62 grader N. bredde, fart i Østersøen samt fart langs Grønlands kyster i en afstand af ikke over 30 sømil fra kysten (basislinjen).
Opholdsrum: De soverum, spiserum, sanitære faciliteter, hospitalsrum, fritidsrum, kontorer m.v., der er til de søfarendes brug.
International fart: Fart mellem dansk og udenlandsk havn eller mellem to udenlandske havne samt fart mellem Danmark og Færøerne eller Grønland og fart mellem Færøerne og Grønland.
National fart: Al fart, der ikke er international fart.
Fritagelse for kravene i denne bekendtgørelse kan kun finde sted, hvis dette udtrykkeligt er tilladt i denne bekendtgørelse og kun i forbindelse med særlige omstændigheder, hvor væsentlige forhold berettiger sådanne fritagelser og under forudsætning af, at de søfarendes sundhed og sikkerhed er beskyttet.
Stk. 2. I skibe, hvor der er behov for uden diskriminering at tage hensyn til søfarende med forskellige religiøse og sociale skikke, kan Søfartsstyrelsen efter høring af de relevante organisationer for redere og søfarende tillade rimelige afvigelser. Dette kan kun ske på den betingelse, at afvigelserne ikke medvirker til mindre favorable faciliteter for de søfarende.
Stk. 3. Søfartsstyrelsen kan efter høring af de relevante organisationer for redere og søfarende undtage skibe med en bruttotonnage under 200 for krav i nedenstående bestemmelser, hvor det er rimeligt, under hensyntagen til skibets størrelse og antal personer om bord
§ 12, stk. 2,
§ 18, stk. 1, og stk. 3-7, for så vidt angår gulvarealet,
§ 26, stk. 2, og
§ 30, stk. 1 og 2.
Stk. 4. Søfartsstyrelsen orienterer de relevante organisationer for redere og søfarende om tilfælde, hvor skibe, som har gjort brug af undtagelsesbestemmelserne nævnt i § 8, § 15, stk. 4, § 19, stk. 3, § 25, stk. 4, § 30, stk. 3 og § 32, stk. 3, godkendes af styrelsen.
Der skal være en tilstrækkelig loftshøjde i alle opholdsrum til søfarende.
Stk. 2. Minimumloftshøjden i alle opholdsrum til søfarende, hvor det er nødvendigt med fuld bevægelsesfrihed, må ikke være mindre end 203 cm.
Stk. 3. Søfartsstyrelsen kan tillade en mindre reduktion i loftshøjden i alle rum eller i alle dele af sådanne rum i opholdsområdet, hvor styrelsen finder det godtgjort, at en sådan reduktion er rimelig, og ikke vil medføre gener for de søfarende.
Opholdsrummene skal være tilstrækkeligt isolerede, bl.a. for at forhindre kondensvand eller overophedning, jf. i øvrigt §§ 11 og 12.
I skibe andre end passagerskibe skal soverum være beliggende midtskibs eller agter over lastelinjen eller, for skibe der ikke er forsynet med lastelinjemærker, over øverste lastevandlinje, jf. dog § 8.
Stk. 2. I særlige tilfælde, hvor skibets størrelse, type eller tilsigtede fart gør en hvilken som helst anden beliggenhed praktisk umulig, kan soverum dog placeres i den forreste del af skibet, men dog under ingen omstændigheder foran kollisionsskottet
Stk. 3. På passagerskibe og på skibe til særlige formål kan Søfartsstyrelsen på betingelse af, at der forefindes tilfredsstillende belysnings- og ventileringsarrangementer, tillade, at soverum er beliggende under lastelinjen, dog således at de under ingen omstændigheder er beliggende umiddelbart under arbejdspassager.
Stk. 4. Der må ikke forefindes direkte åbninger til soverum fra last- og maskinrum eller fra kabyssen, opbevaringsrum, tørrerum eller fælles sanitære rum; den del af et skot, der adskiller sådanne områder fra soverum og udvendige skotter, skal være konstrueret effektivt af stål eller andet godkendt materiale og være vandtæt og gastæt.
I skibe med en bruttotonnage under 200 i national fart kan soverum være beliggende under lastelinjen eller øverste lastevandlinje, såfremt der sikres fornøden hensynstagen til sundheds-, sikkerheds- og arbejdsmiljømæssige forhold, jf. § 11, herunder
at soverumsafsnittet er indrettet med mindst to nødudgange og auditiv lænsealarm, som er hørbar under alle driftsforhold, og
at der i hvert soverum er yderligere redningsveste for hver person, som rummet anvendes til i tillæg til redningsveste på dækket, og justerbare belysninger, der kan kompensere for manglende dagslys.
Stk. 2. Der skal endvidere være broprocedurer med instruks om general alarmering, som tydeligt skal kunne høres i soverummene, under alle driftsforhold.
Stk. 3. Soverummene må kun anvendes til hvile, når der ikke forekommer generende støj eller vibrationer fra arbejdsgang på ovenliggende dæk eller nærliggende maskineri.
Stk. 4. Soverum må under ingen omstændigheder være beliggende foran kollisionsskottet.
Materialer, der anvendes til konstruktion af indvendige skotter, paneler og plader, gulve og samlinger, skal være egnede til formålet og bidrage til at sikre et sundt arbejdsmiljø, jf. § 11.
Der skal forefindes korrekt belysning og tilstrækkelige afløb.
Stk. 2. Opholdsrum skal være oplyst ved dagslys og være forsynet med elektrisk belysning, der skal være anbragt således, at det giver det størst mulige udbytte til de personer, der opholder sig i rummet.
Stk. 3. Anerkendt international eller dansk standard eller Arbejdstilsynets vejledning om kunstig belysning kan anvendes med henblik på at opfylde krav om korrekt belysning.
Opholdsrum og fritids- og forplejningsfaciliteter skal opfylde gældende bestemmelser om beskyttelse af sundhed og sikkerhed og om ulykkesforebyggelse med henblik på at undgå risikoen for at blive eksponeret for farlige støj- og vibrationsniveauer og andre omgivende faktorer og kemikalier om bord på skibe og at sikre et anstændigt arbejdsmiljø og anstændige leveforhold for søfarende om bord.
Soverum og spiserum skal være tilstrækkeligt ventilerede.
Stk. 2. Med undtagelse af skibe, der regelmæssigt sejler i områder, hvor tempererede klimatiske forhold ikke kræver det, skal alle skibe være udstyret med klimaanlæg i opholdsrum til søfarende, i eventuelle separate radiorum og i eventuelle centrale maskinkontrolrum.
Stk. 3. Alle rum, der benyttes til sanitære forhold, madtilberedning, sygdomsbehandling, vaskefaciliteter eller lignende, skal have ventilation til fri luft, som er uafhængig af de andre dele af opholdsområdet, således at sygdom, dårlig lugt eller luft ikke spredes.
Stk. 4. Der skal tilvejebringes tilstrækkelig opvarmning ved hjælp af et egnet klimaanlæg, dog ikke på skibe, der udelukkende går i fart i tropeklima.
Stk. 5. Ventilations- og klimaanlæg skal være forsynet med passende filtre ved luftindtag og være indrettet under hensyntagen til de særlige forhold, der er karakteristiske for drift til søs, og må ikke forårsage generende støj eller vibrationer, jf. i øvrigt § 11.
Stk. 6. Ventilations- og klimaanlæg, jf. dog stk. 7, skal være regulerbare og være designet og dimensioneret i henhold til en anerkendt international eller dansk standard, jf. i øvrigt § 11.
Stk. 7. I mangel af anerkendt international eller dansk standard skal nedenstående minimumskrav være opfyldt:
Ventilationen af soverum, spiserum, fritidsrum, kontorer og hospitalsrum skal ske ved indblæsning af luft svarende til seks luftskifter i timen og ventilation af toilet- og baderum skal være dimensioneret til ti luftskifter i timen.
Klimaanlægget kan være et centralanlæg eller bestå af særskilte enheder og skal være således dimensioneret, at det ved 35º C og 70 % relativ fugtighed ude kan opretholde 29º C og ca. 50 % relativ fugtighed inde. Der må ikke benyttes mere end 50 % returluft. Disse krav skal kunne opnås med de i nr. 1 nævnte krav til luftskifter i timen.
Klimaanlæggets kølemaskineri og luftkølere skal desuden være dimensionerede til ved 28º C og 80 % relativ fugtighed ude at opretholde 24º C og ca. 50 % relativ fugtighed inde. Disse konditioner skal kunne opnås med de i nr. 1 nævnte krav til luftskifter i timen.
Stk. 8. I skibe, der transporterer farlige stoffer, skal ventilationen være udført således, at luft fra hospitalsrum og særlige omklædningsrum ikke kan trænge ud i andre opholdsrum. Recirkulation af luft fra hospitalsrum er ikke tilladt. Døre til gange, der fører til andre opholdsrum, må ikke være forsynet med ventilationsåbning, og eventuel ventilationskanal skal være forsynet med kontraklap, eller der skal være truffet anden foranstaltning for at sikre, at luften ikke trænger ud i den øvrige aptering.
Med forbehold for de særlige arrangementer, der kan tillades i passagerskibe, skal soverum og spiserum oplyses ved hjælp af dagslys og være udstyret med tilstrækkeligt kunstligt lys, jf. § 10.
Følgende bestemmelser finder alene anvendelse, når der gælder krav om soverum om bord på skibe.
Med undtagelse af passagerskibe skal der forefindes et særskilt soverum til hver enkelt søfarende, jf. dog stk. 2 og 4.
Stk. 2. Søfartsstyrelsen kan undtage skibe med en bruttotonnage under 3.000 og skibe til særlige formål fra kravet i stk. 1 efter høring af de relevante organisationer for søfarende og redere, dog ikke for så vidt angår soverum til officerer.
Stk. 3. Der skal være separate soverum til mænd og kvinder.
Stk. 4. I skibe med en bruttotonnage under 200, som udfører forhalingsoperationer af højest to ugers varighed i forbindelse med, at skibet tilgår andre opgaver eller operationsområder, tillades det, at der ikke forefindes et særskilt soverum til hver enkelt søfarende. I sådanne tilfælde må soverummet højest benyttes af to søfarende og alene én søfarende må hvile ad gangen i soverummet. Det forudsættes, at forhaling kun sker med driftsbesætningen om bord, og at denne besætning sikres fornøden forplejning om bord.
Soverum skal være af passende størrelse og behørigt udstyret, så der sikres en rimelig komfort, og det er let at holde rummene rene.
Der skal under alle omstændigheder være en separat køje til hver enkelt søfarende.
Stk. 2. Køjers indvendige mindstemål skal være mindst 198 cm gange 80 cm.
Stk. 3. Køjer må ikke anbringes umiddelbart ved siden af hinanden.
Stk. 4. Flere end 2 køjer må ikke anbringes over hinanden. Der skal være passende afstand mellem køjebundene indbyrdes, mellem nederste køjes bund og gulv og mellem øverste køjes bund og loft.
I soverum med en enkelt køje, må gulvarealet ikke være mindre end:
4,5 m2 på skibe med en bruttotonnage under 3.000.
5,5 m2 på skibe med en bruttotonnage på 3.000 eller derover, men under 10.000.
7 m2 på skibe med en bruttotonnage på 10.000 eller derover.
Stk. 2. Søfartsstyrelsen kan imidlertid tillade et mindre gulvareal med henblik på at fremskaffe enkeltmandskamre på skibe med en bruttotonnage under 3.000, passagerskibe og skibe til særlige formål.
Stk. 3. På skibe med en bruttotonnage under 3.000, som ikke er passagerskibe og skibe til særlige formål, må soverummene benyttes af højst to søfarende. Gulvarealet i sådanne soverum må ikke være mindre end 7 m2.
Stk. 4. På passagerskibe og skibe til særlige formål må gulvarealet i soverum til søfarende, der ikke udfører opgaver som skibsofficerer, ikke være mindre end:
7,5 m2 i rum til to personer.
11,5 m2 i rum til tre personer.
14,5 m2 i rum til fire personer.
Stk. 5. På skibe til særlige formål må der være flere end fire personer i soverummene. Gulvarealet i sådanne soverum må ikke være mindre end 3,6 m2 pr. person.
Stk. 6. På skibe, som ikke er passagerskibe eller skibe til særlige formål, må gulvarealet pr. person i soverum til søfarende, der udfører opgaver som skibsofficerer, og hvor der ikke findes en privat dagligstue eller opholdsstue, ikke være mindre end:
7,5 m2 på skibe med en bruttotonnage under 3.000.
8,5 m2 på skibe med en bruttotonnage på 3.000 eller derover, men under 10.000.
10 m2 på skibe med en bruttotonnage på 10.000 eller derover.
Stk. 7. På passagerskibe og skibe til særlige formål, må gulvarealet pr. søfarende, der udfører opgaver som skibsofficerer, og hvor der ikke findes en privat dagligstue eller opholdsstue, ikke være mindre end 7,5 m2 for juniorofficerer og ikke være mindre end 8,5 m2 for seniorofficerer.
Skibsføreren, maskinchefen og overstyrmanden skal, ud over deres soverum, have en tilstødende dagligstue, opholdsstue eller lignende yderligere rum, jf. dog stk. 2 og 3.
Stk. 2. Søfartsstyrelsen kan undtage skibe med en bruttotonnage under 3.000 fra krav i stk. 1, efter høring af de relevante organisationer for søfarende og redere.
Stk. 3. I skibe med en bruttotonnage under 200 kræves ikke, at skibsføreren, maskinchefen og overstyrmanden har en tilstødende dagligstue, opholdsstue eller lignende yderligere rum, når skibet i normal drift foretager dagsejladser eller sejladser af op til to ugers varighed. Ved øvrig sejlads skal der sikres passende andre opholdsfaciliteter om bord.
I soverummet skal der være et klædeskab med tilstrækkelig plads dog mindst 475 liter og en skuffe eller tilsvarende opbevaringsplads, der kan rumme mindst 56 liter, til hver beboer. Hvis skuffen er integreret i klædeskabet, skal klædeskabets samlede rumindhold være mindst 500 liter. Der skal være en hylde i klædeskabet, og beboeren skal kunne aflåse det, så dennes privatliv sikres.
I hvert soverum skal der være et bord eller et skrivebord, som kan være fast, opklappeligt eller udtrækkeligt, samt en komfortabel siddeplads efter behov.
Stk. 2. Herudover skal der forefindes passende inventarer, der giver søfarende mulighed for privatliv, herunder aflåseligt skab eller skuffe, boghylde og gardiner for vinduer.
Der skal uden for soverummene findes et eller flere godt ventilerede skabe af passende størrelse og indretning til bl.a. arbejdstøj.
Spiserum skal placeres adskilt fra soverum og så tæt som praktisk muligt på kabyssen, jf. dog stk. 2 og 3.
Stk. 2. Søfartsstyrelsen kan undtage skibe med en bruttotonnage under 3.000 fra dette krav, for så vidt angår placeringen tæt på kabyssen efter høring af de relevante organisationer for søfarende og redere.
Stk. 3. I skibe med en bruttotonnage under 500 kræves ikke særskilt spiserum. Der skal i stedet forefindes bord- og siddeplads i kabyssen eller andet passende sted, hvor de søfarende kan spise.
Spiserum skal have en passende størrelse og komfort og være passende møbleret og udstyret under hensyntagen til, hvor mange søfarende der sandsynligvis vil anvende dem på et hvilket som helst tidspunkt.
Stk. 2. Muligheden for at få forfriskninger til hver en tid skal forefindes, herunder mulighed for at få varme drikke og mulighed for at få afkølet drikkevand.
Stk. 3. Der skal sørges for separate eller fælles spiserum, alt efter hvad der måtte være relevant.
Stk. 4. Spiserum skal være således indrettet, at det er let at renholde.
Stk. 5. Der skal være adgang til en hensigtsmæssigt anbragt køleindretning med en volumen svarende til det antal personer, der benytter spiserummet eller spiserummene. Volumenen skal være mindst ti liter pr. person op til ti personer og fem liter pr. person for hver yderligere person.
Alle søfarende om bord på skibet skal have let adgang til sanitære faciliteter, der opfylder mindstekravene til sundhed og hygiejne og et rimeligt komfortniveau.
Stk. 2. Der skal være separate sanitære faciliteter til mænd og kvinder.
Stk. 3. Der skal være let adgang til sanitære faciliteter fra broen og fra maskinrummet eller fra et sted tæt ved maskinkontrolrummet. Søfartsstyrelsen kan undtage skibe med en bruttotonnage under 3.000 fra dette krav efter høring af de relevante organisationer for søfarende og redere, jf. dog stk. 4.
Stk. 4. I skibe med en bruttotonnage under 200 tillades det, at der ikke er umiddelbar adgang til sanitære faciliteter fra broen og maskinrummet eller fra et sted tæt ved maskinkontrolrummet, når der sikres let adgang til skibets andre sanitære faciliteter, og at skibets broprocedurer sikrer opretholdelse af vagthold om bord.
På alle skibe skal der på et belejligt sted forefindes mindst et toilet, en håndvask og et badekar eller et brusebad for hver seks personer eller færre, der ikke har personlige faciliteter.
Stk. 2. Med undtagelse af passagerskibe, skal der i hvert soverum være en håndvask med varmt og koldt rindende ferskvand, undtagen når der findes en sådan håndvask i det private badeværelse.
Stk. 3. På passagerskibe, der normalt ikke foretager rejser med en varighed over fire timer, kan Søfartsstyrelsen tillade særlige arrangementer eller en nedsættelse af antallet krævede faciliteter.
Der skal forefindes varmt og koldt rindende ferskvand ved alle vaskepladser.
Stk. 2. Fælles toiletrum skal, såfremt de er bestemt for flere end to personer, være adskilt fra soverum og baderum.
Stk. 3. Der må fra soverum eller andre opholdsrum ikke være direkte adgang til toilet- eller baderum bestemt for flere end to personer.
Stk. 4. Såfremt der ikke forefindes et- eller tomands baderum, skal der på skibe med en bruttotonnage på 3.000 eller derover forefindes fælles omklædningsrum med vaskeplads.
I skibe med en bruttotonnage på 3.000 eller derover skal samtlige officerer i tilslutning til deres soverum have særskilte baderum udstyret med toilet samt bruser og håndvask med varmt og koldt ferskvand.
I skibe, der foretager rejser uden for GMDSS havområde A1, og hvor besætningen er på 15 eller flere søfarende, skal der forefindes et separat hospitalsrum udelukkende til lægelige formål.
Stk. 2. Søfartsstyrelsen kan lempe kravet i stk. 1, for skibe i kystfart.
Stk. 3. Det skal sikres, at
der er let adgang til hospitalsrummet under alle vejrforhold,
hospitalsrummet er komfortabelt at opholde sig i, og
at patienterne får hurtig og passende pleje.
Stk. 4. I skibe, hvor hver enkelt af de søfarende har eget soverum med tilhørende toilet og bad, kan der i stedet for det hospitalsrum, der er nævnt i stk. 1, indrettes et behandlingsrum (skadestue), der skal være hensigtsmæssigt udstyret, herunder med håndvask og akutbehandlingsplads. Det er tilstrækkeligt med en seng i behandlingsrummet uanset skibets størrelse.
Stk. 5. Sengeliggende personer skal have mulighed for at tilkalde hjælp.
Stk. 6. Tilskadekomne skal på forsvarlig måde kunne transporteres fra ulykkesstedet til hospitalsrum eller behandlingsrum.
Stk. 7. Hensigtsmæssig kommunikationsmulighed fra hospitalsrummet skal være til stede, således at sygdomsbehandleren kan tale med Radio Medical.
Der skal være velplacerede og veludstyrede vaskefaciliteter til rådighed.
Stk. 2. Vaske- og tørrerum skal være hensigtsmæssigt beliggende i forhold til opholdsrummene.
Stk. 3. I skibe med en bruttotonnage under 200 i national fart tillades det, at kravene i stk. 1 og 2 fraviges, såfremt der findes andre egnede vaskefaciliteter.
På alle skibe skal der være et eller flere områder på åbent dæk, som de søfarende har adgang til, når de har fri, og disse skal have en passende størrelse under hensyntagen til skibets størrelse, antallet af ombordværende søfarende og de klimatiske forhold, skibet besejler.
Stk. 2. Inden for områder på åbent dæk, jf. stk. 1, skal der under hensyntagen til skibets størrelse og antallet af ombordværende søfarende indrettes passende frihedsfaciliteter, medmindre der andetsteds om bord er sådanne faciliteter, jf. § 34, stk. 2.
Alle skibe skal have separate kontorer eller et fælles skibskontor af fornuftig størrelse og så vidt muligt oplyst ved hjælp af dagslys og med passende inventar til brug for dæks- og maskinafdelingen.
Stk. 2. Søfartsstyrelsen kan undtage skibe med en bruttotonnage under 3.000 fra kravet efter stk. 1, efter høring af de relevante organisationer for søfarende og redere.
Stk. 3. I skibe med en bruttotonnage under 200 tillades det, at kravene i stk. 1 fraviges, såfremt der sikres adgang til kontorarbejde i andre af skibets opholdsrum eller i land og under hensyntagen til, at kontorarbejde ikke er til gene for opretholdelse af vagthold om bord.
I skibe, der regelmæssigt anløber myggeplagede havne, skal der træffes foranstaltninger til at beskytte opholdsrummene mod indtrængen af myg ved anbringelse af passende net for vinduer, ventilatorer og døre til det fri.
Stk. 2. Skibe, der er forsynet med klimaanlæg, der opfylder kravene til et sådant anlæg, er fritaget for at opfylde kravet i stk. 1.
Der skal forefindes passende fritidsfaciliteter, bekvemmeligheder og ydelser om bord, som er tilpasset de særlige behov hos søfarende, der bor og arbejder om bord, til gavn for alle søfarende under hensyntagen til gældende bestemmelser om beskyttelse af sundhed og sikkerhed og ulykkesforebyggelse.
Stk. 2. Fritidsfaciliteter, jf. stk. 1, skal under hensyntagen til skibets størrelse og antallet af ombordværende søfarende tilbyde muligheder for fælles aktiviteter, herunder f.eks. mulighed for fitness aktiviteter og mulighed for at se film eller benytte it udstyr, herunder internetforbindelse under hensyntagen til de faktiske forhold.
Skibsføreren eller den, der har overdraget dette hverv, skal ved hyppige inspektioner sikre, at de søfarendes opholdsrum er rene, egnede til beboelse og i god vedligeholdelsesmæssig stand.
Stk. 2. Resultaterne af sådanne inspektioner skal registreres og være tilgængelige for gennemsyn.
Overtrædelse af §§ 5 til 35 i denne bekendtgørelse straffes med bøde eller fængsel i indtil 1 år.
Stk. 2. Straffen kan stige til fængsel i indtil 2 år, hvis der
ved overtrædelsen, herunder i forbindelse med forvoldelse af søulykke eller sejlads i strid med godt sømandskab, er sket skade på liv eller helbred eller fremkaldt fare herfor,
tidligere er afgivet forbud eller påbud for samme eller tilsvarende forhold, eller
ved overtrædelsen er opnået eller tilsigtet en økonomisk fordel for den pågældende selv eller andre.
Stk. 3. Sker der ikke konfiskation af udbytte, som er opnået ved overtrædelsen, skal der ved udmåling af bøde, herunder tillægsbøde, tages særligt hensyn til størrelsen af en opnået eller tilsigtet økonomisk fordel.
Stk. 4. Der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske personer) strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel.
Såfremt forholdet er omfattet af anordning om ikrafttræden for Grønland af lov om sikkerhed til søs, kan der fastsættes foranstaltninger i henhold til kriminalloven for Grønland.
Stk. 2. De i § 36, stk. 2, nævnte forhold skal anses som skærpende omstændigheder.
Stk. 3. Sker der ikke konfiskation af udbytte, jf. kriminallovens § 120, stk. 1, som er opnået ved overtrædelsen, skal der ved udmåling af bøde, herunder tillægsbøde, tages særligt hensyn til størrelsen af en opnået eller tilsigtet økonomisk fordel.
Stk. 4. Er en overtrædelse begået af selskaber m.v. (juridiske personer), kan der pålægges den juridiske person som sådan bødeansvar. Er overtrædelsen begået af staten, Grønlands Selvstyre, en kommune eller en bygdebestyrelse, kan der pålægges vedkommende offentlige myndighed som sådan bødeansvar.
Stk. 5. Såfremt den pågældende ikke er bosat i Grønland, eller den pågældendes tilknytning til det grønlandske samfund i øvrigt har en sådan løsere karakter, at forudsætningerne for anvendelse af foranstaltninger ikke er til stede, kan sagen anlægges eller henvises til forfølgning i Danmark.
Bekendtgørelsen træder i kraft den 3. februar 2022.
Stk. 2. Bekendtgørelse nr. 784 af 12. juni 2018 om opholdsrum og fritidsfaciliteter i handelsskibe ophæves.
Stk. 3. Bestemmelserne i § 8, § 15, stk. 4, § 19, stk. 3, § 25, stk. 4, § 30, stk. 3, og § 32, stk. 3, ophæves den 1. januar 2024.
/ Malene Loftager Mundt
Officielle noter
Dimensionstal for mindre erhvervsfartøjer: Længden L1 multipliceret med bredden (L1 x B).
