BEK nr 1396 af 25/11/2025
Erhvervsministeriet
Bekendtgørelse om opholdsrum og fritidsfaciliteter i handelsskibe § 24
Spiserum skal have en passende størrelse og komfort og være passende møbleret og udstyret under hensyntagen til, hvor mange søfarende der sandsynligvis vil anvende dem på et hvilket som helst tidspunkt.
Stk. 2. Muligheden for at få forfriskninger til hver en tid skal forefindes, herunder mulighed for at få varme drikke og mulighed for at få afkølet drikkevand.
Stk. 3. Der skal sørges for separate eller fælles spiserum, alt efter hvad der måtte være relevant.
Stk. 4. Spiserum skal være således indrettet, at det er let at renholde.
Stk. 5. Der skal være adgang til en hensigtsmæssigt anbragt køleindretning med en volumen svarende til det antal personer, der benytter spiserummet eller spiserummene. Volumenen skal være mindst ti liter pr. person op til ti personer og fem liter pr. person for hver yderligere person.