BEK nr 936 af 26/06/2025
Indenrigs- og Sundhedsministeriet
Bekendtgørelse om opgørelse og afregning af kommunal udligning og tilskud til kommunerne for 2026 § 2
Det gennemsnitlige kommunale beskatningsniveau efter § 2 i lov om kommunal udligning og generelle tilskud til kommuner beregnes som summen af den samlede beregnede kommunale skat og provenuet af grundskyld, divideret med beskatningsgrundlaget for tilskudsåret.
Stk. 2. Ved Indenrigs- og Sundhedsministeriets foreløbige beregning af tilskud og udligning for de kommuner, som har valgt at budgettere med deres eget skøn over udskrivningsgrundlaget efter § 24, stk. 3, i lov om kommunal udligning og generelle tilskud til kommuner, og i beregningen for de kommuner, som har valgt at budgettere med det statsgaranterede udskrivningsgrundlag efter § 24, stk. 2, i lov om kommunal udligning og generelle tilskud til kommuner, beregnes det gennemsnitlige kommunale beskatningsniveau som summen af den samlede beregnede kommunale skat og provenuet af grundskyld divideret med beskatningsgrundlaget for beregningsåret.