Indholdsfortegnelse
Search for a command to run...
| Lov | Paragraffer |
|---|---|
I medfør af § 37, § 66 a, stk. 1 og 2, § 67 og § 70, stk. 3, i lov om hold af dyr, jf. lovbekendtgørelse nr. 9 af 6. januar 2022, § 13, stk. 1, nr. 3, og § 15, stk. 2, i lov om biavl, jf. lovbekendtgørelse nr. 585 af 6. juli 1995,2) og § 15 i lov om biavl, jf. lovbekendtgørelse nr. 13 af 4. januar 2017, fastsættes efter bemyndigelse i henhold til § 7, nr. 1, og § 12, nr. 1, 3 og 4, i bekendtgørelse nr. 1721 af 30. november 2020 om Fødevarestyrelsens opgaver og beføjelser:
Bekendtgørelsen fastsætter krav til eksport af levende dyr og avlsmateriale til tredjelande samt supplerer artikel 102, stk. 3, litra b, og artikel 103, stk. 3, litra b, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/429 af 9. marts 2016 om overførbare sygdomme og om ændring og ophævelse af visse retsakter på området for dyresundhed (»dyresundhedsloven«), som senest ændret ved Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2021/1756 af 6. oktober 2021, for så vidt angår eksport til tredjelande.
I denne bekendtgørelse finder definitionerne i artikel 4 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/429 af 9. marts 2016, og definitionerne i artikel 3 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 2017/625 af 15. marts 2017 om offentlig kontrol og andre officielle aktiviteter med henblik på at sikre anvendelsen af fødevare- og foderlovgivningen og reglerne for dyresundhed og dyrevelfærd, plantesundhed og plantebeskyttelsesmidler, (forordningen om offentlig kontrol), anvendelse. Derudover forstås ved:
Arbejdsdag: Ugedagene mandag-fredag, med undtagelse af dage, hvor Fødevarestyrelsen holder lukket. Fødevarestyrelsens lukkedage kan ses på Fødevarestyrelsens hjemmeside.
Eksportportalen: Fødevarestyrelsens digitale IT-system til blandt andet registrering af eksport af levende dyr og rugeæg.
Godkendt grænsekontrolsted: Et grænsekontrolsted, der er godkendt af EU til kontrol af den pågældende produktkategori. Listen over godkendte grænsekontrolsteder i Danmark findes på Fødevarestyrelsens hjemmeside.
Indtransport: Flytning af dyr fra en besætning til en sammenbringningsvirksomhed.
Ledsagedokumenter: Sundhedsattester, indenrigserklæringer eller andre dokumenter, som kræves i henhold til tredjelandskrav, national lovgivning eller EU-lovgivning.
Officielt certifikat: Officielt dokument, herunder sundhedscertifkater, hvori den kompetente myndighed i afsenderlandet attesterer for, at certifikatnævnte betingelser for dyr eller varer er overholdt.
Restdyr: Dyr der er ankommet med en indtransport til en sammenbringningsvirksomhed, og som Fødevarestyrelsen finder egnet til eksport, men som operatøren ikke ønsker skal indgå i den videre eksport.
Samhandelsland: Et EU-land, Norge, Liechtenstein og Andorra. Herudover gælder at:
a) Schweiz er samhandelsland for animalske fødevarer, foder with animalsk indhold, animalske biprodukter, afledte produkter, visse ikke-animalske fødevarer og visse ikke-animalsk foder.
b) Island er samhandelsland for fødevarer, foder, animalske biprodukter og afledte produkter.
c) Færøerne er samhandelsland for fisk og fiskevarer, herunder sammensatte produkter med forarbejdede fiskevarer, foder afledt af fisk og fiskevarer, animalske biprodukter og afledte produkter samt uforarbejdet uld.
d) Grønland er samhandelsland for fisk og fiskevarer, herunder sammensatte produkter med forarbejdede fiskevarer samt animalske biprodukter og afledte produkter af fisk og fiskevarer.
a) Ceuta og Melilla i Spanien.
b) Oversøiske territorier og departementer i Frankrig.
Sammenbringningsvirksomhed: En virksomhed, som er godkendt til sammenbringning af kvæg, svin, får, geder eller heste fra forskellige virksomheder, i henhold til artikel 97 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/429 af 9. marts 2016.
TRACES (TRAde Control and Expert System New Technology): EU-Kommissionens elektroniske database til registrering af informationer om og udarbejdelse af certifikater og dokumenter i forbindelse med sendinger af varer. TRACES findes i IMSOC, som er EU-Kommissionens informationsstyringssystem for offentlig kontrol.
Tredjelande: Lande uden for samhandelsområdet, jf. nr. 9.
Operatører, der eksporterer levende dyr via en sammenbringningsvirksomhed, skal senest kl. 08:00, to arbejdsdage forud for eksport, forhåndsanmelde eksporten via Eksportportalen.
Stk. 2. Forhåndsanmeldelsen skal indeholde følgende oplysninger om eksporten:
Eksporttype.
Sammenbringningsvirksomhed hvorover udførslen finder sted.
Forventet antal dyr som afsendes fra afgangsvirksomheden.
IMSOC-referencenummeret på det sundhedscertifikat, der ledsager hver sending fra Danmark, såfremt eksporten går via andre EU-lande.
Den eller de indtransporter, der er tilknyttet hver sending, herunder:
a) Dyreart.
b) Dyrekategori.
c) Besætningsnummer for afgangsvirksomheden.
d) Transportvirksomhed og transportmiddel, som anvendes til flytningen fra afgangsvirksomheden til sammenbringningsvirksomheden.
e) Forventet pålæsningsdato og -tid fra afgangsvirksomheden.
Stk. 3. Operatører skal ved eksport i henhold til stk. 1, registrere eventuelle restdyr i Eksportportalen.
Operatører, der eksporterer levende dyr direkte fra virksomheden, skal senest kl. 08:00, to arbejdsdage forud for eksport, forhåndsanmelde eksporten via Eksportportalen, jf. dog stk. 3 og 4.
Stk. 2. Forhåndsanmeldelsen skal indeholde følgende oplysninger om eksporten:
Eksporttype.
Dyrekategori.
Forventet antal dyr.
Dyreart.
Besætningsnummer for afgangsvirksomheden.
Synsted.
Kontaktoplysninger.
IMSOC-referencenummeret på det sundhedscertifikat, der skal ledsage hver sending fra Danmark, såfremt eksporten til tredjelandet går via andre EU-lande.
Det ønskede tidspunkt for syn. Det endelige tidspunkt for syn er først fastsat, når Fødevarestyrelsen har sendt en bekræftelse herom.
Stk. 3. Ved eksport af levende dyr, som en embedsdyrlæge ikke skal syne forud for udstedelse af et officielt certifikat eller eventuelle ledsagedokumenter, skal forhåndsanmeldelsen fremsendes via www.fvst.dk/kontakt, jf. dog stk. 4.
Stk. 4. Ved eksport af bier, kan forhåndsanmeldelsen tillige fremsendes ved post til Fødevarestyrelsens hovedkontor i Glostrup.
Operatører, der eksporterer avlsmateriale, skal forhåndsanmelde eksporten skriftligt til Fødevarestyrelsen via www.fvst.dk/kontakt jf. dog stk. 2, og stk. 4 og 5.
Sendinger af fersk avlsmateriale skal forhåndsanmeldes senest kl. 08:00, én arbejdsdag før eksport.
Sendinger af frossent avlsmateriale skal forhåndsanmeldes senest kl. 08:00, to arbejdsdage før eksport.
Stk. 2. Stk. 1, finder kun anvendelse, når sendingerne,
skal ledsages af certifikater eller ledsagedokumenter, som skal attesteres af en embedsdyrelæge, eller
er omfattet af et krav om TRACES notifikation.
Stk. 3. Forhåndsanmeldelsen skal indeholde følgende oplysninger:
Typen af avlsmateriale.
Forventet mængde avlsmateriale.
Bestemmelsessted.
Om der er behov for plombering af sendingen.
Kontaktoplysninger.
Såfremt der er tale om eksport fra Danmark direkte til et tredjeland, oplysning om fra hvilket grænsekontrolsted den endelige eksport fra EU skal finde sted.
Stk. 4. For operatører af rugeæg skal forhåndsanmeldelsen ske via Eksportportalen. Forhåndsanmeldelsen skal være foretaget senest kl. 08:00, fem arbejdsdage før datoen for eksport.
Stk. 5. Ved eksport af avlsmateriale fra bier, kan forhåndsanmeldelsen tillige fremsendes ved post til Fødevarestyrelsens hovedkontor i Glostrup.
Operatører, der eksporterer levende dyr og avlsmateriale, skal sikre, at sendingerne ved eksporten er ledsaget af de officielle certifikater og ledsagedokumenter, som kræves af det pågældende tredjeland, samt at sendingerne opfylder betingelserne i certifikaterne og ledsagedokumenterne jf. dog stk. 6.
Stk. 2. Forelæggelse for Fødevarestyrelsen af et certifikat og eventuelle ledsagedokumenter med henblik på eksport betragtes som en anmodning om udstedelse af et officielt certifikat til eksport af sendingen.
Stk. 3. Det påhviler operatører forud for eksport selv at fremskaffe betingelserne for eksport til det pågældende tredjeland, herunder at sikre, at et eventuelt certifikat, jf. stk. 4, fortsat er gældende. Stiller tredjelandet betingelser, som ikke fremgår af certifikatet, skal disse fremsendes til Fødevarestyrelsen via www.fvst.dk/kontakt, jf. dog stk. 5. Fødevarestyrelsen skal have godkendt de indsendte betingelser, før eksporten kan påbegyndes.
Stk. 4. Certifikater, som Fødevarestyrelsen eller EU har forhandlet med de kompetente myndigheder i et tredjeland, offentliggøres på Certifikatdatabasen eller i TRACES.
Stk. 5. Ved eksport af bier eller avlsmateriale fra bier, kan fremsendelse af de anførte betingelser, jf. stk. 3, tillige ske ved post til Fødevarestyrelsens hovedkontor i Glostrup.
Stk. 6. Fødevarestyrelsen kan dispensere fra de i stk. 1 anførte betingelser, såfremt operatøren kan fremlægge dokumentation fra den kompetente myndighed i tredjelandet for, at sendingen tillades indført på andre vilkår.
Såfremt eksport af en sending af opdrættede hovdyr eller fjerkræ til et tredjeland finder sted via et eller flere EU-lande, skal operatøren sikre, at sendingen ud over andre officielle certifikater og eventuelle ledsagedokumenter, som kræves af tredjelandet, jf. § 6, ledsages af et sundhedscertifikat jf. art. 90 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/429 af 9. marts 2016.
Operatører skal gemme en kopi af de officielle certifikater og eventuelle ledsagedokumenter, jf. § 6-7 i minimum fem år.
Såfremt en operatør har afsendt en sending, som viser sig ikke at være i overensstemmelse med de betingelser, som fremgår af de officielle certifikater eller eventuelle ledsagedokumenter jf. §§ 6-7, skal operatøren straks underrette Fødevarestyrelsen herom.
Operatører, der eksporterer levende dyr og avlsmateriale, skal sikre, at eksporten finder sted over et godkendt grænsekontrolsted, såfremt dette er et krav fra myndighederne i bestemmelsestredjelandet.
Stk. 2. Stk. 1 finder tilsvarende anvendelse ved eksport af levende dyr fra Danmark til et tredjeland via et eller flere EU-lande.
Operatører, der eksporterer sendinger af levende dyr, skal føre optegnelse over de eksporterede sendinger med angivelse af følgende oplysninger, jf. dog stk. 3:
Dato for eksporten.
Referencenummer på de officielle certifikater og eventuelle ledsagedokumenter.
Antal.
Dyreart.
Afsender.
Afsendelsessted.
Afgangsvirksomheden for dyret.
Modtager.
Bestemmelsessted.
Stk. 2. Optegnelserne skal opbevares i mindst fem år og på forlangende forevises Fødevarestyrelsen.
Stk. 3. Stk. 1, finder ikke anvendelse for sendinger, hvor forhåndsanmeldelsen jf. §§ 3-4, er foretaget i Eksportportalen.
Operatører, der eksporterer avlsmateriale, skal føre optegnelse over de eksporterede sendinger med angivelse af følgende oplysninger:
Dato for eksporten.
Referencenummer på officielle certifikater og eventuelle ledsagedokumenter.
Typen af avlsmateriale.
Mængde avlsmateriale.
Modtager.
Bestemmelsessted.
Stk. 2. Optegnelserne skal opbevares i mindst fem år og på forlangende forevises Fødevarestyrelsen.
Med mindre højere straf er forskyldt efter anden lovgivning straffes med bøde den, der
overtræder § 6, stk. 1 og 3, § 7, § 8, § 10, stk. 1, § 11, stk. 1, og § 12, stk. 1, eller
undlader at foretage registrering efter § 3, stk. 3, eller at foretage underretning efter § 9.
Stk. 2. Straffen kan stige til fængsel i indtil 2 år, jf. dog stk. 3, hvis overtrædelsen er begået forsætligt eller groft uagtsomt, og hvis der ved overtrædelsen er
forvoldt skade på folke- og dyresundheden eller fremkaldt fare herfor, eller
opnået eller tilsigtet opnået en økonomisk fordel for den pågældende selv eller andre, herunder ved besparelser.
Stk. 3. Stk. 2, finder ikke anvendelse, hvis overtrædelsen vedrører eksport af bier eller avlsmateriale fra bier.
Stk. 4. Der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske personer) strafansvar efter reglerne i 5. kapitel.
Bekendtgørelsen træder i kraft den 1. juli 2023.
Stk. 2. Følgende bekendtgørelser ophæves:
Bekendtgørelse nr. 1409 af 30. november 2018 om veterinærkontrol ved ind- og udførsel af levende dyr.
Bekendtgørelse nr. 56 af 15. januar 2016 om veterinærkontrol ved udførsel af avlsmateriale og animalske nonfood produkter m.v..
/ Henriette Tarris
Officielle noter
Bekendtgørelsen indeholder bestemmelser, som er nødvendige for anvendelsen af Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/429 af 9. marts 2016 om overførbare sygdomme og om ændring og ophævelse af visse retsakter på området for dyresundhed (»dyresundhedsloven«), EU-Tidende 2016, nr. L 95, side 1, som senest ændret ved Kommissionens delegerede forordning (EU) 2018/1629 af 25. juli 2018, EU-Tidende 2018, L 272, side 18, og Kommissionens delegerede forordning 2020/688 af 17. december 2019 om supplerende regler til Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2016/429 for så vidt angår dyresundhedsmæssige krav vedrørende flytning inden for Unionen af landdyr og rugeæg, EU-Tidende 2020, L 174, side 1, som senest ændret ved Kommissionens delegerede forordning (EU) 2023/118 af 23. september 2022, EU-Tidende 2023, nr. L 16, side 1. Ifølge artikel 288 i EUF-Traktaten gælder en forordning umiddelbart i hver medlemsstat. Gengivelsen af disse bestemmelser i bekendtgørelsen er således udelukkende begrundet i praktiske hensyn og berører ikke forordningens umiddelbare gyldighed i Danmark. Bekendtgørelse nr. 56 af 15. januar 2016, om ændring af bekendtgørelse om veterinærkontrol ved udførsel af avlsmateriale og animalske nonfood produkter m.v., og bekendtgørelse nr. 1409 af 30. november 2018, som denne bekendtgørelse afløser, har som udkast været notificeret i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 98/34 af 22. juni 1998 om en informationsprocedure med hensyn til tekniske standarder og forskrifter.
Se § 22, stk. 2 i lov om biavl, jf. lovbekendtgørelse nr. 13 af 4. januar 2017.