Lovguiden Logo
Gældende

BEK nr 671 af 01/06/2023

Ministeriet for Fødevarer, Landbrug og Fiskeri

Bekendtgørelse om offentlig kontrol ved eksport af levende dyr og avlsmateriale til tredjelande § 4

Operatører, der eksporterer levende dyr direkte fra virksomheden, skal senest kl. 08:00, to arbejdsdage forud for eksport, forhåndsanmelde eksporten via Eksportportalen, jf. dog stk. 3 og 4.

Stk. 2. Forhåndsanmeldelsen skal indeholde følgende oplysninger om eksporten:

  1. Eksporttype.

  2. Dyrekategori.

  3. Forventet antal dyr.

  4. Dyreart.

  5. Besætningsnummer for afgangsvirksomheden.

  6. Synsted.

  7. Kontaktoplysninger.

  8. IMSOC-referencenummeret på det sundhedscertifikat, der skal ledsage hver sending fra Danmark, såfremt eksporten til tredjelandet går via andre EU-lande.

  9. Det ønskede tidspunkt for syn. Det endelige tidspunkt for syn er først fastsat, når Fødevarestyrelsen har sendt en bekræftelse herom.

Stk. 3. Ved eksport af levende dyr, som en embedsdyrlæge ikke skal syne forud for udstedelse af et officielt certifikat eller eventuelle ledsagedokumenter, skal forhåndsanmeldelsen fremsendes via www.fvst.dk/kontakt, jf. dog stk. 4.

Stk. 4. Ved eksport af bier, kan forhåndsanmeldelsen tillige fremsendes ved post til Fødevarestyrelsens hovedkontor i Glostrup.

Detaljer

Relateret indhold