Lovguiden Logo
Gældende

BEK nr 14 af 08/01/2026

Beskæftigelsesministeriet

Bekendtgørelse om finansiering af visse offentlige ydelser, der udbetales af kommunerne, Udbetaling Danmark og arbejdsløshedskasserne § 14

Udbetaling Danmark skal særskilt indberette følgende oplysninger til Ydelsesrefusion om udgifter til førtidspension og seniorpension nævnt i § 3, stk. 1, nr. 9 og 12, i lov om kommunernes finansiering af visse offentlige ydelser udbetalt af kommunerne, Udbetaling Danmark og arbejdsløshedskasserne, hvor ydelsen er udbetalt med urette på grund af fejl fra Udbetaling Danmark, og skal finansieres efter § 26, stk. 2, i lov om Udbetaling Danmark, da borgeren ikke skal tilbagebetale ydelsen:

  1. CPR-nummer.

  2. Udbetalingskommune.

  3. Start- og slutdato for den periode udbetalingen omfatter.

  4. Udgift til ydelse før skat.

Stk. 2. Udbetaling Danmark skal særskilt indberette følgende oplysninger til Ydelsesrefusion om udgifter til førtidspension og seniorpension nævnt i § 3, stk. 1, nr. 9 og 12, i lov om kommunernes finansiering af visse offentlige ydelser udbetalt af kommunerne, Udbetaling Danmark og arbejdsløshedskasserne, hvor ydelsen er udbetalt med urette på grund af fejl fra kommunen, og hvor kommunen skal finansiere udgifterne fuldt ud efter § 26, stk. 4, i lov om Udbetaling Danmark, da borgeren ikke skal tilbagebetale ydelsen:

  1. CPR-nummer.

  2. Udbetalingskommune.

  3. Start- og slutdato for den periode udbetalingen omfatter.

  4. Udgift til ydelse før skat.

Stk. 3. Oplysningerne kan indberettes løbende, men indgår i opgørelsen af kommunernes medfinansieringsbeløb én gang årligt ved opgørelsen af kommunernes finansieringsbeløb for december måned.

Stk. 4. Oplysningerne indberettes via den brugergrænseflade som Ydelsesrefusion stiller til rådighed.

Detaljer

Relateret indhold