Bekendtgørelse af lov om restrukturering og afvikling af visse finansielle virksomheder

Bestemmelsen gennemfører artikel 1 i BRRD. Med det foreslåede § 1 afgrænses lovforslagets anvendelsesområde. De virksomheder og enheder, der i medfør af § 1 er omfattet, er de, som Finansiel Stabilitet i medfør af lovforslaget har en række beføjelser overfor, når virksomheden eller enheden er nødlidende eller forventelig nødlidende, og der derfor skal gennemføres en restrukturering eller afvikling af virksomheden eller enheden.

I medfør af det foreslåede stk. 1 finder loven anvendelse på pengeinstitutter, realkreditinstitutter og fondsmæglerselskaber I. Pengeinstitutter og realkreditinstitutter er virksomheder, der i medfør af henholdsvis §§ 7 og 8 i lov om finansiel virksomhed har tilladelse til at drive den pågældende virksomhed. Fondsmæglerselskaber I er virksomheder, der i medfør af § 9 i lov om finansiel virksomhed har tilladelse til at udøve en eller flere af de i bilag 4, afsnit A, nr. 3 og 6-9, i lov om finansiel virksomhed nævnte aktiviteter, eller som opbevarer kunders midler eller værdipapirer. Efter bestemmelsen i stk. 1 vil samtlige af de nævnte virksomheder være omfattet af loven.

Det følger af artikel 2, stk. 1, nr. 3, i BRRD, at der ved et investeringsselskab menes et selskab, som defineret i artikel 4, stk. 1, nr. 2, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 575/2013 af 26. juni 2013 om tilsynsmæssige krav til kreditinstitutter og investeringsselskaber og om ændring af forordning (EU) nr. 648/2012 (CRR), og som er underlagt startkapitalkravet i artikel 28, stk. 2, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv nr. 36/2013/EU af 26. juni 2013 om adgang til at udøve virksomhed som kreditinstitut og om tilsyn med kreditinstitutter og investeringsselskaber, om ændring af direktiv 2002/87/EF og om ophævelse af direktiv 2006/48/EF og 2006/49/EF (CRD IV). Dette medfører, at det i den danske kontekst kun er visse af fondsmæglerselskaber I, der er omfattet af artikel 1, stk. 1, litra a, i BRRD. Der findes således enkelte fondsmæglerselskaber I, som efter reglerne i lov om finansiel virksomhed defineres som fondsmæglerselskaber I, selvom de ikke opfylder nævnte startkapitalkrav i CRD IV. Henset til, at disse enkelte fondsmæglerselskaber I imidlertid defineres som sådan i den danske lovgivning, og reguleres efter de samme regler, som de øvrige fondsmæglerselskaber I, foreslås de også at være omfattet af denne lov.

Det foreslås med stk. 2, at loven også finder anvendelse på finansielle holdingvirksomheder her i landet, jf. definitionen i det foreslåede § 2, nr. 11. Finansiel holdingvirksomhed er defineret i § 5, stk. 1, nr. 10, i lov om finansiel virksomhed. Ved finansielle holdingvirksomheder her i landet forstås i denne lov finansielle holdingselskaber, blandede finansielle holdingselskaber og visse blandede holdingselskaber, finansielle moderholdingselskaber og blandede finansielle moderholdingselskaber, samt finansielle moderholdingselskaber og blandede finansielle moderholdingselskaber, som defineret i artikel 4, stk. 1, nr. 20-22 og 30-33, i CRR.

Det er desuden en forudsætning for lovens anvendelse for, at en finansiel holdingvirksomhed er omfattet af lovforslaget, at den har mindst en dattervirksomhed, der er et pengeinstitut, realkreditinstitut eller fondsmæglerselskab I, jf. stk. 1, eller en tilsvarende virksomhed i et andet land (kreditinstitut eller investeringsselskab) inden for Den Europæiske Union eller i et land, som Unionen har indgået aftale med på det finansielle område.

Med stk. 3 foreslås det, at finansieringsinstitutter her i landet tillige omfattes af loven, hvis finansieringsinstituttet er en dattervirksomhed til en virksomhed omfattet af stk. 1 eller 2, eller af et udenlandske kreditinstitut eller investeringsselskab, der er meddelt tilladelse i et land inden for Den Europæiske Union eller et land, som Unionen har indgået aftale med på det finansielle område, når finansieringsinstituttet indgår i Finanstilsynets tilsyn med modervirksomheden på konsolideret niveau, jf. definitionen i § 2, nr. 13.

Finansieringsinstitutter er defineret i artikel 4, stk. 1, nr. 26, i CRR, og omfatter eksempelvis leasingselskaber og factoringselskaber. Endvidere vil visse fondsmæglerselskaber og investeringsforvaltningsselskaber også være omfattet af definitionen af finansieringsinstitutter.

For så vidt angår betingelsen om, at finansieringsinstituttet skal indgå i det konsoliderede tilsyn, fremgår de nærmere regler herom i artikel 6-17 i CRR.

Med stk. 4 foreslås det, at filialer her i landet af udenlandske kreditinstitutter og investeringsselskaber omfattes af denne lov. Dette svarer til betegnelsen af de tilsvarende udenlandske virksomheder i lov om finansiel virksomhed. Med anvendelsen af kreditinstitutter og investeringsselskaber præciseres det således, at bestemmelsen omfatter filialer af udenlandske virksomheder, idet filialer af danske virksomheder er omfattet gennem stk. 1. Dette omfatter både virksomheder i lande inden for Den Europæiske Union og lande, som Unionen har indgået aftale med på det finansielle område, og virksomheder i lande uden for dette område.

Formålet med bestemmelsen er at sikre, at det ligeledes er muligt at foretage krisehåndtering i medfør af denne lov af filialer, som udøver virksomhed her i landet, da det ligeledes i konkrete tilfælde kan vise sig nødvendigt at foretage indgreb her overfor, for at opnå afviklingsmålene. Bestemmelsen om, at loven finder anvendelse på filialer her i landet af udenlandske kreditinstitutter og investeringsselskaber, skal dog forstås under hensyntagen til, at en filial ikke er en selvstændig juridisk eller økonomisk enhed. Uanset dette fastsættes det i det foreslåede kapitel 10, at Finansiel Stabilitet i nogle situationer skal kunne bistå afviklingsmyndigheden i virksomhedens hjemland med at gennemføre visse konkrete afviklingsforanstaltninger over for en virksomhed med en filial her i landet. I visse særlige tilfælde vil Finansiel Stabilitet desuden selvstændigt kunne træffe nødvendige foranstaltninger over for filialen af en virksomhed hjemmehørende i et land uden for Den Europæiske Union, som Unionen ikke har indgået aftale med på det finansielle område. Finansiel Stabilitet kan ikke træffe selvstændige afviklingsforanstaltninger uafhængigt eller i strid med en afviklingsplan, som den pågældende virksomheds afviklingsmyndighed i et andet land inden for Den Europæiske Union eller et land, som Unionen har indgået aftale med på det finansielle område, har fastlagt.

Udover de nævnte omfattede virksomheder vil loven også berøre kreditorer, kunder m.fl. i forbindelse med de afviklingsforanstaltninger, som Finansiel Stabilitet kan træffe. Dette kan fx ske, ved at et datterselskab til en omfattet virksomhed får nye ejere, idet der gennemføres et salg, en virksomheds kontraktsparter bliver berørt i forbindelse med gennemførelsen af afviklingen som følge af de indgrebsmuligheder over for indgåede kontrakter, der etableres, og ejere og kreditorer kan få nedskrevet deres tilgodehavender i virksomheden.

Bestemmelsen indeholder definitioner af en række begreber til brug for forståelsen af lovforslagets bestemmelser og gennemfører dele af artikel 2 i BRRD.

I nr. 1 defineres afvikling i denne lovs forstand som anvendelse af en eller flere afviklingsforanstaltninger på en virksomhed eller enhed, der opfylder afviklingsbetingelserne i § 4, med henblik på at opfylde et eller flere af afviklingsmålene som omhandlet i § 5.

Afviklingsforanstaltning er defineret i nr. 2 som Finansiel Stabilitets anvendelse af afviklingsværktøjer og øvrige foranstaltninger og beføjelser, jf. kapitel 4-8 i dette lovforslag.

Finansiel Stabilitets afviklingsværktøjer, der er en del af de mulige afviklingsforanstaltninger, omfatter, jf. definitionen i nr. 3, følgende 4 værktøjer: Virksomhedssalg, jf. §§ 19 og 20, broinstitut, jf. §§ 21 og 22, adskillelse af aktiver, jf. § 23, og bail-in, jf. §§ 24-28.

Med det foreslåede nr. 4 defineres bail-in. Dette dækker over det afviklingsværktøj, hvor Finansiel Stabilitet kan nedskrive forpligtelser eller konvertere forpligtelser til egenkapital i medfør af §§ 24-28. Dette omfatter både en virksomheds eller enheds ikke efterstillede forpligtelser og efterstillede gældsforpligtelser, der ikke er nedskrevet eller konverteret i medfør af §§ 17 og 18.

Ved berettigede indskud forstås, jf. det foreslåede nr. 5, indskud omfattet af § 7, stk. 8, i lov om en indskyder- og investorgarantiordning. I Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/49/EU af 16. april 2014 om indskudsgarantiordninger (DGSD) er berettigede indskud defineret i artikel 2, stk. 1, nr. 4, som indskud, som ikke er udelukket fra beskyttelse i henhold til artikel 5.

Hverken lov om en garantifond for indskydere og investorer, der ændrer navn til lov om en indskyder- og investorgarantiordning, eller forslaget til ændringer heri i forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om finansiel stabilitet, lov om en garantifond for indskydere og investorer, lov om værdipapirhandel m.v. og ligningsloven fastsætter en definition af berettigede indskud. Med forslaget til § 7, stk. 8, i lov om en indskyder- og investorgarantiordning gennemføres imidlertid artikel 7, stk. 6, i DGSD, hvorefter Finansiel Stabilitet til enhver tid kan anmode pengeinstitutter om at indsende oplysninger om enhver indskyders berettigede indskud. Det følger af bemærkningerne til det foreslåede § 7, stk. 8, i lov om en indskyder- og investorgarantiordning, at der ved berettigede indskud, menes indskud, som ikke er udelukket fra beskyttelse efter den foreslåede § 13 i lov om en indskyder- og investorgarantiordning, altså indskud som ville være berettiget til dækning, såfremt der ikke var sat en maksimumgrænse i den foreslåede §§ 9 og 10 i lov om en indskyder- og investorgarantiordning.

Et broinstitut er i det foreslåede nr. 6 defineret som et selskab, der er etableret med henblik på at modtage enten ejerskabsinstrumenter udstedt af en eller flere virksomheder eller enheder under afvikling eller aktiver, rettigheder eller forpligtelser fra en eller flere virksomheder eller enheder under afvikling, og som ejes helt eller delvist af og kontrolleres af Finansiel Stabilitet, jf. § 21. Der vil som udgangspunkt være tale om et aktieselskab stiftet af Finansiel Stabilitet, eventuelt via Afviklingsformuen. I konkrete tilfælde, hvor der fx er tale om en grænseoverskridende koncern, kan broinstituttet også være etableret af eller i samarbejde med andre afviklingsmyndigheder eller afviklingsfinansieringsordninger.

Ved dækkede indskud forstås i medfør af definitionen i nr. 7 indskud omfattet af reglerne i §§ 9 og 10 i lov om en indskyder- og investorgarantiordning. I DGSD er dækkede indskud defineret i artikel 2, stk. 1, nr. 5, som den del af berettigede indskud, som ikke overstiger det dækningsniveau, der er fastlagt i artikel 6.

Hverken lov om en garantifond for indskydere og investorer, der ændrer navn til lov om en indskyder- og investorgarantiordning eller forslaget til ændringer heri i forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om finansiel stabilitet, lov om en garantifond for indskydere og investorer, lov om værdipapirhandel m.v. og ligningsloven fastsætter en definition af dækkede indskud. Kapitel 5 i lov om en indskyder- og investorgarantiordning fastlægger dækningsområdet. Udgangspunktet er, at Garantiformuen dækker navnenoterede indskud op til EUR 100.000 pr. indskyder. Herudover fastsættes i kapitlet en række indskud, der har en midlertidig højere dækning. Af det foreslåede § 12 i lov om en indskyder- og investorgarantiordning følger, at krav på dækning fra indskydere og investorer, jf. nævnte forslags §§ 9 og 10 i lov om en indskyder- og investorgarantiordning, opgøres efter fradrag af disses forfaldne forpligtelser over for det pågældende institut.

Det bemærkes, at de foreslåede §§ 57 og 58 indeholder en fravigelse af definitionen af dækkede indskud, idet der af de pågældende bestemmelser fremgår, at det alene er indskud omfattet af § 9, stk. 1, og § 10 i lov om en indskyder- og investorgarantiordning, der skal indgå i de pågældende bestemmelser.

Egentlige kernekapitalinstrumenter er i medfør af det foreslåede nr. 8 defineret som instrumenter som omhandlet i artikel 28, stk. 1-4, artikel 29, stk. 1-5, eller artikel 31, stk. 1, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 575/2013 af 26. juni 2013 om tilsynsmæssige krav til kreditinstitutter og investeringsselskaber og om ændring af forordning (EU) nr. 648/2012 (CRR). Dette omfatter fx aktiekapitel.

Ejerskabsinstrumenter er i medfør af det foreslåede nr. 9 defineret som aktier, garantbeviser, andelsbeviser og andre instrumenter, der overdrager ejerskab, og instrumenter, der kan konverteres til eller giver ret til at erhverve ejerskabsinstrumenter, samt instrumenter, der repræsenterer aktieinteresser eller andre ejerskabsinteresser. Dette omfatter fx optioner eller futures.

Ved en enhed forstås i denne lov de selskaber og virksomheder, der i medfør af § 1, stk. 2 og 3, er omfattet af denne lov, jf. det foreslåede nr. 10. Det vil sige finansielle holdingvirksomheder og finansieringsinstitutter.

Ved finansiel holdingvirksomhed forstås i medfør af det foreslåede nr. 11 en modervirksomhed, der opfylder betingelserne i § 5, stk. 1, nr. 10, i lov om finansiel virksomhed, eller en blandet holdingvirksomhed, jf. § 5, stk. 1, nr. 43, i lov om finansiel virksomhed.

Dette omfatter i denne lov finansielle holdingselskaber, blandede finansielle holdingselskaber og blandede holdingselskaber, der er etableret i Unionen, finansielle moderholdingselskaber og blandede finansielle moderholdingselskaber i en medlemsstat, samt finansielle moderholdingselskaber og blandede finansielle moderholdingselskaber i Unionen, som defineret i artikel 4, stk. 1, nr. 20-22 og 30-33, i CRR.

Det er dog en forudsætning for lovens anvendelse, jf. det foreslåede nr. 11, at holdingvirksomheden har mindst et datterselskab, der er et pengeinstitut, realkreditinstitut eller fondsmæglerselskab I, eller en tilsvarende virksomhed i et andet land (kreditinstitut eller investeringsselskab) inden for Den Europæiske Union eller i et land, som Unionen har indgået aftale med på det finansielle område.

Ved finansielle kontrakter forstås i medfør af det foreslåede nr. 12, værdipapir- og råvarekontrakter, futures-, forward- og swapkontrakter samt låneaftaler med en løbetid på 3 måneder eller derunder.

Værdipapirer og råvarekontrakter omfatter bl.a. kontrakter, der angår en gruppe af kontrakter eller et index, ligesom købs- og salgsoptioner, tilbagekøbstransaktioner og lignende vil være omfattet.

Futures og forwardkontrakter, omfatter ikke egentlige varekontrakter, der angår varer som indgår i virksomhedens drift. Øvrige kontrakter, der angår køb, salg eller overførsel af råvarer, tjenesteydelser eller andre goder til en fastsat pris på en fastsat dato, omfattes af bestemmelsen.

Ved swapaftaler forstås bl.a. swaps, total return swaps, credit spread swaps, credit swaps og tilsvarende kontrakter eller transaktioner, der handles på swap eller derivatmarkederne. Swapaftaler omfattes uanset swapaftalen angår renter, valuta, et aktie- eller obligationsindex, eller swapaftaler vedrører eksempelvis inflation, emissioner eller vejrforhold.

Endelig vil låneaftaler med en løbetid på under 3 måneder, være omfattet af bestemmelsen.

Rammeaftaler (masteraftaler), hvori der indgår finansielle kontrakter vil også omfattes af bestemmelsen.

Det foreslåede nr. 13 definerer finansieringsinstitutter, som i denne lov omfatter selskaber, der opfylder definitionen i § 5, stk. 1, nr. 6, i lov om finansiel virksomhed, og som er en dattervirksomhed af en virksomhed omfattet af § 1, stk. 1 eller 2, eller af et kreditinstitut eller investeringsselskab der er meddelt tilladelse i et land inden for Den Europæiske Union, og finansieringsinstituttet indgår i tilsynet med modervirksomheden på et konsolideret niveau i overensstemmelse med artikel 6-17 i CRR.

Finansieringsinstitutter er defineret i artikel 4, stk. 1, nr. 26, i CRR og omfatter eksempelvis leasingselskaber og factoringselskaber. Endvidere vil visse fondsmæglerselskaber og investeringsforvaltningsselskaber, også være omfattet af definitionen af finansieringsinstitutter.

For så vidt angår betingelsen om, at finansieringsinstituttet skal indgå i det konsoliderede tilsyn, fremgår de nærmere regler herom i artikel 6-17 i CRR.

Med det foreslåede nr. 14 defineres en koncernenhed som en juridisk person, der tilhører en koncern.

Det foreslåede nr. 15 definerer mikrovirksomheder samt små og mellemstore virksomheder som virksomheder, der opfylder kriterierne i Kommissionens henstilling af 6. maj 2003 om definitionen af mikrovirksomheder, små og mellemstore virksomheder. Således vil virksomheder med under 250 ansatte og med en årlig omsætning på ikke over EUR 50 millioner eller en årlig balance på ikke over EUR 43 millioner efter de gældende regler være omfattet af definitionen.

En nettingaftale er i medfør af det foreslåede nr. 16 defineret som en aftale, hvor et antal krav eller forpligtelser kan konverteres til et nettokrav, herunder slutafregningsaftaler, hvor parternes forpligtelser ved forekomsten af en fyldestgørelsesgrund fremskyndes, således at de forfalder eller afsluttes øjeblikkeligt. Heri indgår »bestemmelse om slutafregning (close-out netting)« som defineret i artikel 2, stk. 1, litra n), nr. i), i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2002/47/EF af 6. juni 2002 om aftaler om finansiel sikkerhedsstillelse og »netting« som defineret i artikel 2, litra k), i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 98/26/EF af 19. maj 1998 om endelig afregning i betalingssystemer og værdipapirafviklingssystemer, og som er gennemført i kapitel 18 og 18 a i lov om værdipapirhandel m.v.

Ved porteføljeadministrationsselskab forstås i medfør af det foreslåede nr. 17 et selskab, der er etableret med henblik på modtagelse af aktiver, rettigheder og forpligtelser fra en eller flere virksomheder eller enheder under afvikling eller et broinstitut, og som ejes helt eller delvist af og kontrolleres af Afviklingsformuen eller Finansiel Stabilitet, jf. det foreslåede § 23. Der vil som udgangspunkt være tale om et aktieselskab stiftet af Finansiel Stabilitet, eventuelt via Afviklingsformuen. I konkrete tilfælde, hvor der fx er tale om en grænseoverskridende koncern, kan porteføljeadministrationsselskabet også være stiftet af eller i samarbejde med andre afviklingsmyndigheder eller afviklingsfinansieringsordninger.

Relevante kapitalinstrumenter er i medfør af det foreslåede nr. 18 defineret som hybride kernekapitalinstrumenter og supplerende kapitalinstrumenter. Begge instrumenter skal opfylde kravene hertil i CRR for at være omfattet af definitionen.

Hybride kernekapitalinstrumenter er således kapitalinstrumenter, der opfylder kravene i artikel 52, stk. 1, i CRR. Supplerende kapitalinstrumenter er kapitalinstrumenter eller efterstillede lån, der opfylder kravene i artikel 63 i CRR.

Endelig definerer den foreslåede nr. 19 virksomheder som pengeinstitutter, realkreditinstitutter og fondsmæglerselskaber I, jf. § 1, stk. 1.

Af stk. 1 fremgår det, at når der i lovforslaget henvises til Garantiformuen, finder den relevante bestemmelse tillige anvendelse på eventuelle frivillige ordninger, der er anerkendt som en officiel indskudsgarantiordning, jf. kapitel 7 a i lov om en indskyder- og investorgarantiordning samt på andre landes indskydergarantiordninger omfattet af DGSD.

Herved præciseres, at loven tillige finder anvendelse for eventuelle frivillige ordninger, der anerkendes som en officiel indskudsgarantiordning, jf. § 21, stk. 3, i lov om en indskyder- og investorgarantiordning samt andre landes garantiordninger omfattet af DGSD. Dette skyldes, at frivillige ordninger, der anerkendes som en officiel indskudsgarantiordning, tillige vil skulle bidrage til finansieringen i forbindelse med anvendelsen af afviklingsværktøjerne på linje med Garantiformuen, ligesom loven tillige finder anvendelse i forbindelse med restrukturering og afvikling af filialer af udenlandske virksomheder, i hvilken forbindelse garantiordningerne i de respektive lande, hvor den finansielle virksomhed er registreret, stilles som Garantiformuen i forbindelse med restrukturering og afvikling af finansielle virksomheder registreret i Danmark.

Af stk. 2 fremgår det, at når der i lovforslaget henvises til bestemmelser i lov om en indskyder- og investorgarantiordning omfatter dette tillige tilsvarende bestemmelser i andre landes nationale regler, der implementerer DGSD.

Til kapitel 2

Bestemmelsen gennemfører artikel 32 og 33 i BRRD, der vedrører betingelserne for, hvornår et pengeinstitut, realkreditinstitut eller fondsmæglerselskab I samt finansielle holdingvirksomheder og finansieringsinstitutter omfattet af lovforslagets § 1 overgår til afvikling i medfør af dette lovforslag.

Efter stk. 1 skal alle de 3 nævnte betingelser være opfyldt for, at Finansiel Stabilitet kan træffe afviklingsforanstaltninger over for virksomheden eller enheden. Hvis betingelserne ikke er opfyldt, skal virksomheden eller enheden håndteres på anden vis i overensstemmelse med reglerne i lov om finansiel virksomhed, fx ved konkurs. Det er Finansiel Stabilitet, der vurderer, om betingelserne er opfyldt. For så vidt angår nr. 1 og 2 træffes afgørelsen af Finanstilsynet og meddeles Finansiel Stabilitet. Det er således Finanstilsynet, der træffer afgørelse om, at en virksomhed er nødlidende eller forventelig nødlidende, og der ikke er andre løsninger, hvorfor virksomheden skal afvikles. Finansiel Stabilitet foretager herefter vurderingen af, hvordan denne afvikling skal gennemføres under hensyntagen til eventuelle afviklingsmål, jf. § 5, herunder om dette lovforslags regler skal anvendes fordi offentlighedens interesse nødvendiggør det, jf. nærmere herom i bemærkningerne herunder til nr. 3. Finansiel Stabilitet foretager de processuelle og kommercielle skridt, der er nødvendig for at gennemføre denne afvikling.

Alle penge- eller realkreditinstitutter, fondsmæglerselskaber I, samt finansielle holdingvirksomheder og finansieringsinstitutter vil kunne afvikles efter dette lovforslags bestemmelser, såfremt de nedenfor nævnte betingelser er opfyldt, jf. også det foreslåede stk. 2 og 3.

Det er ikke en betingelse for afvikling efter dette lovforslag, at Finanstilsynet inden da har iværksat en foranstaltning om tidlig indgriben i overensstemmelse med den foreslåede lov om finansiel virksomhed §§ 243 a-243 c, jf. forslaget til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om finansiel stabilitet, lov om en garantifond for indskydere og investorer, lov om værdipapirhandel m.v. og ligningsloven.

I henhold til det foreslåede stk. 1, nr. 1, er det en betingelse, at penge- eller realkreditinstituttet eller fondsmæglerselskabet I er nødlidende eller forventelig nødlidende. Det vil sige, at virksomheden misligholder – eller der er objektive elementer til støtte for en konstatering af, at virksomheden i nær fremtid vil misligholde – kravene til fortsat at opretholde en tilladelse til at kunne drive virksomhed. Nødlidende og forventeligt nødlidende skal forstås i overensstemmelse med § 224 a, i lov om finansiel virksomhed, jf. forslag til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om finansiel stabilitet, lov om en garantifond for indskydere og investorer, lov om værdipapirhandel m.v. og ligningsloven.

I medfør af lov om finansiel virksomhed er det Finanstilsynet, der fører tilsyn med overholdelsen af bestemmelserne i lov om finansiel virksomhed. Det vil således være Finanstilsynet, der efter høring af Finansiel Stabilitet vurderer, om en virksomhed er nødlidende eller forventelig nødlidende, jf. den foreslåede § 224 a i lov om finansiel virksomhed. Finanstilsynet underretter efterfølgende Finansiel Stabilitet om sin afgørelse.

For den nærmere beskrivelse af, hvornår en virksomhed eller enhed anses for at være nødlidende eller forventelig nødlidende, henvises til bemærkningerne til den foreslåede § 224 a i lov om finansiel virksomhed, jf. forslaget til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om finansiel stabilitet, lov om en garantifond for indskydere og investorer, lov om værdipapirhandel m.v. og ligningsloven.

Efter nr. 2 er det en betingelse, at andre muligheder for håndtering af den nødlidende eller forventelig nødlidende virksomhed er udtømt. Vurderingen foretages under hensyntagen til tidsfaktoren og andre relevante omstændigheder.

Det er således en betingelse, at der ikke ses at være nogle andre foranstaltninger iværksat af virksomheden selv eller den private sektor, herunder foranstaltninger til tidlig indgriben, eller nedskrivning eller konvertering af kapitalinstrumenter i overensstemmelse med reglerne herom i lov om finansiel virksomhed, der inden for en passende tidshorisont vil kunne forhindre, at virksomheden bliver nødlidende. Nævnte tidshorisont må vurderes konkret i forhold til situationen og risikoen for den finansielle stabilitet, indskydere, kunder m.v.

Vurderingen foretages af Finanstilsynet efter høring af Finansiel Stabilitet. Når betingelserne for tidlig indgriben er opfyldt i forhold til en konkret virksomhed, kan virksomheden påbydes at kontakte potentielle købere med henblik på at afsøge markedet for mulighederne for private løsninger. Finanstilsynet underretter Finansiel Stabilitet om sin afgørelse.

Det følger af den foreslåede bestemmelse i nr. 3, at det som sidste betingelse er et krav, at en afviklingsforanstaltning er nødvendig ud fra offentlighedens interesse.

En afviklingsforanstaltning anses for at være nødvendig ud fra offentlighedens interesse, hvis den er nødvendig for at opfylde og står i rimeligt forhold til et eller flere af de i § 5 angivne afviklingsmål. Afviklingsmålene er lige vigtige og Finansiel Stabilitet skal afveje dem efter omstændighederne i hvert enkelt tilfælde, jf. nærmere herom i bemærkningerne til det foreslåede § 5.

Det er desuden en betingelse, at de pågældende afviklingsmål ikke vil kunne opfyldes i samme omfang ved en likvidation eller konkursbehandling. Det vil sige, at hvis Finansiel Stabilitet fx vurderer, at offentlighedens interesse kan opfyldes ved håndtering af en nødlidende eller forventelig nødlidende virksomhed eller enhed ved konkurs- eller rekonstruktionsbehandling eller likvidation, er kravet i nr. 3 ikke opfyldt.

For den nærmere gennemgang af afviklingsmålene henvises til bemærkningerne til § 5.

Såfremt betingelserne i stk. 1 er opfyldt, kan Finansiel Stabilitet anvende dette lovforslags afviklingsforanstaltninger for den pågældende virksomhed eller enhed – under hensyntagen til proportionalitetsprincippet.

Hvis betingelserne ikke er opfyldt, skal virksomheden eller enheden håndteres på anden vis i overensstemmelse med reglerne i lov om finansiel virksomhed, fx ved konkurs.

For fondsmæglerselskaber I, hvor det grundet deres nuværende størrelse og aktiviteter i Danmark, og hvor et sammenbrud alene i meget begrænset omfang vil kunne have indvirkning på kunder og indskydere, som hovedregel må antages ikke at være nødvendigt i offentlighedens interesse at foretage afvikling efter dette lovforslag, sker håndteringen i henhold til § 227 i lov om finansiel virksomhed, enten ved likvidation, konkurs eller ved sammenlægning i henhold til § 204 i lov om finansiel virksomhed.

Såfremt et fondsmæglerselskab I ønskes afviklet på anden måde, end efter bestemmelserne i dette lovforslag eller ved ovennævnte, skal Finanstilsynet godkende form, indhold og gennemførelse. Ved godkendelse af afvikling på anden måde skal Finanstilsynet sikre, at kreditorernes, herunder interesserne hos indehavere af udstedte værdipapirer, varetages bedst muligt, og at disses retsstilling ikke forringes i forhold til opløsning ved likvidation. Det er således muligt for et fondsmæglerselskab I at afvikle de finansielle aktiviteter og fortsætte selskabets drift med andre ikke-finansielle aktiviteter.

Såfremt et fondsmæglerselskab I, der opbevarer kundemidler, bliver nødlidende eller forventeligt nødlidende, kan der være en risiko for tab af kundernes midler. For fondsmæglerselskaber I er der fastsat særlige regler vedrørende beskyttelse af kundemidler, idet fondsmæglerselskaber I er forpligtet til at opbevare kundemidler på særskilte kundekonti. Ligeledes må fondsmæglerselskaber I som udgangspunkt ikke opbevare kundernes finansielle instrumenter i samme depot som selskabets eget depot. Alligevel kan det være i den offentlige interesse at beskytte kundernes midler og aktiver ved at der iværksættes afviklingsforanstaltninger efter dette lovforslag. Det er Finansiel Stabilitet, der vurderer dette i den konkrete situation.

I medfør af det foreslåede stk. 2 finder stk. 1 også anvendelse på finansielle holdingvirksomheder, når betingelserne i stk. 1 er opfyldt både for den finansielle holdingvirksomhed og mindst én dattervirksomhed. I de tilfælde kan der således også træffes afviklingsforanstaltninger over for holdingvirksomheden. Ved dattervirksomheder forstås et datterselskab, som har tilladelse som pengeinstitut, realkreditinstitut eller fondsmæglerselskab I. Hvis dattervirksomheden ikke er etableret i Unionen, er det myndigheden i hjemlandet, der fastslår, om virksomheden må anses for nødlidende i henhold til retten i det pågældende land.

Desuden kan Finansiel Stabilitet iværksætte afviklingsforanstaltninger over for finansielle holdingvirksomheder, selvom betingelserne for afvikling i 1. pkt. ikke er opfyldt for holdingvirksomheden, hvis en eller flere dattervirksomheder selvstændigt opfylder betingelserne for afvikling i stk. 1, og deres aktiver og passiver er af et sådant omfang, at Finanstilsynet vurderer, at deres sammenbrud udgør en trussel mod en virksomhed i koncernen eller koncernen som helhed. Det må i den vurdering indgå, om dattervirksomhedens sammenbrud vil gøre andre virksomheder i koncernen eller hele koncernen nødlidende eller forventelig nødlidende. For at sådanne afviklingsforanstaltninger kan træffes over for den finansielle holdingvirksomhed, skal de være nødvendige for afvikling af dattervirksomhederne, eller for afvikling af koncernen som helhed. Ved indgreb i en koncern skal lovforslagets anvendelsesområde iagttages, således at indgreb foretages i koncernenheder, hvor lovforslagets afviklingsforanstaltninger finder anvendelse.

Bestemmelsen gælder ligeledes, når der er tale om dattervirksomheder i et land uden for Den Europæiske Union, som Unionen ikke har indgået aftale med på det finansielle område, der opfylder afviklingsbetingelser i henhold til det pågældende lands lovgivning, og når dette er fastslået af det pågældende lands afviklingsmyndighed.

Ejes et blandet holdingselskabs dattervirksomheder direkte eller indirekte af et mellemliggende finansielt holdingselskab, træffes afviklingsforanstaltninger med henblik på koncernafvikling over for det mellemliggende finansielle holdingselskab, og der træffes ikke afviklingsforanstaltninger med henblik på koncernafvikling over for det blandede holdingselskab.

Af det foreslåede stk. 3 fremgår, at der ligeledes kan træffes foranstaltninger over for et finansieringsinstitut, jf. § 1, stk. 3, når betingelser i stk. 1 er opfyldt både for finansieringsinstituttet og moderselskabet hertil.

Den foreslåede § 5 gennemfører artikel 31 i BRRD.

Bestemmelsen fastsætter de overordnede afviklingsmål, som Finansiel Stabilitet skal iagttage, når der træffes afviklingsforanstaltninger m.v., herunder at der vælges de afviklingsværktøjer m.v., der er bedst egnede til at opfylde disse afviklingsmål. Afviklingsmålene er centrale for lovforslagets anvendelse, idet der skal være et væsentligt hensyn at tage til et eller flere af de angivne mål, for at betingelsen om, at afviklingsforanstaltninger i henhold til lovforslaget er i offentlighedens interesse, kan anses for opfyldt, jf. det foreslåede § 4, stk. 1, nr. 3. Er betingelsen om, at afviklingsforanstaltninger i henhold til dette lovforslag er nødvendige ud fra hensynet til offentlighedens interesse, ikke opfyldt, skal der ske afvikling på anden vis, fx konkurs.

Med kritiske funktioner, jf. det foreslåede nr. 1, menes aktiviteter, ydelser eller transaktioner, som hvis ophør kan forventes at føre til forstyrrelser i ydelser, der er af afgørende betydning for realøkonomien, eller føre til forstyrrelse af den finansielle stabilitet. Dette kan fx være som følge af virksomhedens, enhedens eller koncernens størrelse, markedsandel, eksterne og interne forbundethed, kompleksitet eller grænseoverskridende aktiviteter. I vurderingen skal bl.a. indgå muligheden for inden for en rimelig tidshorisont at erstatte de pågældende aktiviteter, ydelser eller transaktioner. Der er således ikke tale om kritiske funktioner for virksomheden eller enheden selv, men kritisk for realøkonomien eller den finansielle stabilitet, fx hvis virksomheden eller enheden er den eneste eller en væsentlig udbyder af en specifik central ydelse. For pengeinstitutter kan en kritisk funktion være instituttets betalingsformidling, der er nødvendig fx for kunders (både private og erhvervsliv) daglige transaktioner. For realkreditinstitutter kan udstedelse af særligt dækkede obligationer og særligt dækkede realkreditobligationer anses som en kritisk funktion i forhold til det danske boligfinansieringsmarked.

For så vidt angår hensynet om at undgå betydelige negative konsekvenser for den finansielle stabilitet, jf. det foreslåede nr. 2, vil dette opfyldes, hvis afviklingsforanstaltninger fx er nødvendige for at forebygge spredning, herunder til markedets infrastrukturer, eller for at opretholde markedsdisciplinen. Den finansielle stabilitet er central for at opretholde tilliden til den finansielle sektor og de finansielle markeder, og dermed for at kunne opretholde et velfungerende finansielt system. Det skal i den sammenhæng bemærkes, at den finansielle krise i 2008-2010 viste, at selv et sammenbrud i en mindre virksomhed eller enhed kan have endog stor negativ indvirkning på den finansielle stabilitet, hvis sammenbruddet sker på det forkerte tidspunkt, eller hvis flere små virksomheder bryder sammen inden for kort tid.

I hensynet til den finansielle stabilitet skal der derfor ikke alene ses på den konkrete virksomhed eller enhed, dens størrelse og evt. centrale funktioner for et velfungerende finansielt system, men også på mere overordnede betragtninger om konsekvenserne for den finansielle sektor og økonomien generelt.

Alt andet lige vil udgangspunktet dog være, at jo større en virksomhed eller enhed, jo større potentiel negativ indvirkning på den finansielle stabilitet.

For realkreditinstitutter vil et nedbrud i et institut kunne påvirke den øvrige finansielle sektor, da udstedte obligationer kan miste deres likviditets- og solvensmæssige status. Det påvirker kapitalopgørelse i de øvrige finansielle virksomheder, som har investeret heri, herunder pensionskasser og forsikringsselskaber.

I forhold til hensynet om at beskytte offentlige midler, jf. det foreslåede nr. 3, sker dette ved at minimere afhængigheden af ekstraordinær offentlig finansiel støtte. Det vil sige, at håndteringen af en virksomhed eller enhed efter dette lovforslag skal tage udgangspunkt i, at det sker uden brug af offentlige midler. Det gælder blandt andet i forbindelse med udarbejdelsen at afviklingsplaner for virksomheder, der ikke må baseres på en forventet adgang til offentlig finansiel støtte. Hensynet skal blandt andet ses i lyset af, at en tidlig indgriben, forebyggende foranstaltninger og en vurdering af, at virksomheden kan afvikles, skal sikre, at der ikke på et tidspunkt inden for en overskuelig tidshorisont vil ske en sådan forværring af virksomhedens eller enhedens situation, at der skal anvendes (flere) offentlige midler i afviklingen. Det er således hensigten med regelsættet, at alle institutter både de helt små og de største, som fx de systemisk vigtige finansielle institutter og globalt systemisk vigtige finansielle institutter (SIFI’er og G-SIFI’er), jf. afsnit IX i lov om finansiel virksomhed, skal kunne afvikles uden anvendelse af offentlige midler.

Efter det foreslåede nr. 4 skal der tages hensyn til at beskytte indskydere og investorer, som er omfattet af lov om en indskyder- og investorgarantiordning, og efter det foreslåede nr. 5 at beskytte kundernes midler og aktiver.

Det skal tillægges vægt i relation til en vurdering efter nr. 4 og 5, at kunderne ved afvikling i medfør af dette lovforslag får umiddelbar adgang til deres midler efter iværksættelse af afviklingsforanstaltninger, og således ikke skal afvente en eventuel udbetalingsperiode fra Garantiformuen. Dette har ligeledes været væsentligt ved etableringen af de tidligere og gældende afviklingsordninger (Bankpakke I, Bankpakke III og Konsolideringspakken), hvor pengeinstituttet har kunnet åbne på almindelig vis set fra kundens side, der ikke har skullet afvente Garantifonden for Indskydere og Investorers udbetaling og konkursboets opgørelse, for at få adgang til indskud og dividende. Ligeledes undgår kunderne at få opsagt deres lån og skulle have nye betalingskort etc.

For så vidt angår beskyttelsen af kunders midler og aktiver i nr. 5 er den relevante vurdering, hvordan kunden er stillet, hvis ikke virksomheden eller enheden afvikles i henhold til dette lovforslag på det pågældende tidspunkt. Vil kunderne således miste en større del af deres aktiver må dette alt andet lige være et moment, der taler for, at der skal ske afvikling i henhold til lovforslaget. Udgangspunktet for afviklingsforanstaltningerne i henhold til lovforslaget er, at der grundlæggende gennem sådan afvikling eller restrukturering (going concern) bibeholdes større værdier end ved afvikling ved konkurs. I langt de fleste tilfælde vil der således kunne tales for beskyttelse af kundernes midler. Der kan ikke antages at ligge i hensynet, at der skal ske en fuldstændig beskyttelse af kunders midler, da der fx ved bail-in, jf. §§ 24-28, netop kan ske en nedskrivning af kundens midler.

Afviklingsmålene er lige vigtige, og rækkefølgen er ikke udtryk for en prioritering eller vægtning af målene. Finansiel Stabilitet skal afveje dem efter omstændighederne i hvert enkelt tilfælde. I forbindelse med iværksættelse af afviklingsforanstaltninger skal valget af værktøjer være proportionalt med det med mål, der søges opnået. Afviklingsforanstaltningerne må således ikke gå videre, end hvad der er nødvendigt for at opfylde afviklingsmålene.

Til kapitel 3

Forslaget til § 6 gennemfører dele af artikel 36 i BRRD.

Det følger af stk. 1, at inden Finansiel Stabilitet iværksætter afviklingsforanstaltningerne eller udøver beføjelsen til at nedskrive eller konvertere relevante kapitalinstrumenter, skal der foretages en rimelig, forsigtig og realistisk værdiansættelse af aktiver og passiver i virksomheden eller enheden, herunder eventuelt øvrige koncernenheder, som omfattes af afviklingsforanstaltningerne. Finansiel Stabilitet skal sikre, at denne værdiansættelse gennemføres. Med uafhængig værdiansættelse menes, at værdiansættelsen skal foretages af én eller flere uafhængige vurderingspersoner, jf. det foreslåede § 10.

Formålet med værdiansættelsen, herunder også en eventuel midlertidig værdiansættelse, jf. det foreslåede § 7, er at vurdere værdien af virksomhedens eller enhedens aktiver og passiver forud for eventuelle afviklingsforanstaltninger eller nedskrivning eller konvertering af relevante kapitalinstrumenter, for på den måde at sikre, at eventuelle tab på virksomhedens eller enhedens aktiver anerkendes fuldt ud på det tidspunkt, hvor afviklingsforanstaltningerne iværksættes, eller beføjelsen til at nedskrive eller konvertere relevante kapitalinstrumenter udøves. Værdiansættelse har således følgende primære formål:

1. Hvis betingelserne for afvikling er opfyldt, at indgå i vurderingen af, hvilke(n) passende afviklingsforanstaltninger, der skal træffes for virksomheden eller enheden.

2. Hvis beføjelsen til at nedskrive eller konvertere relevante kapitalinstrumenter, jf. den foreslåede § 17 i dette lovforslag, eller § 271 i lov om finansiel virksomhed, anvendes, at indgå i vurderingen af omfanget af annulleringen eller udvandingen af ejerskabsinstrumenter og omfanget af nedskrivningen eller konverteringen af relevante kapitalinstrumenter.

3. Hvis bail-in anvendes, jf. det foreslåede jf. §§ 24-28, at indgå i vurderingen af omfanget af nedskrivningen eller konverteringen af de nedskrivningsegnede forpligtelser.

4. Hvis broinstitut, jf. det foreslåede § 21, eller adskillelse af aktiver, jf. det foreslåede § 23, anvendes, at indgå i vurderingen af, hvilke aktiver, rettigheder, passiver eller ejerskabsinstrumenter, der skal overføres, og vurderingen af værdien af et eventuelt vederlag, der skal betales til den virksomhed eller enheden, der er under afvikling, eller til ejerne af ejerskabsinstrumenter.

5. Hvis virksomhedssalg anvendes, jf. det foreslåede §§ 19 og 20, at indgå i vurderingen af, hvilke aktiver, rettigheder, passiver eller ejerskabsinstrumenter, der skal overføres, og at indgå i Finansiel Stabilitets vurdering af, hvad der udgør kommercielle vilkår, jf. § 19, stk. 4.

Værdiansættelsen anvendes således dels til en vurdering af, hvorvidt afviklingsbetingelserne er opfyldt, i det omfang den er udarbejdet og indgår i Finansiel Stabilitets vurdering af og Finanstilsynets afgørelse af, om virksomheden eller enheden er nødlidende eller forventelig nødlidende, dels som grundlag for valg af afviklingsforanstaltninger samt til eksempelvis vurdering af omfanget af nedskrivning, konvertering og bail-in.

Ved værdiansættelsen skal aktiver og passiver opgøres i henhold til almindelige forsigtige regnskabsprincipper (going concern) gældende for den pågældende virksomhedstype. Værdiansættelse af virksomheder under afvikling vil således fortsat tage udgangspunkt i bekendtgørelse om finansielle rapporter for kreditinstitutter og fondsmæglerselskaber m.fl., dog under hensyntagen til, at værdiansættelsen skal være forsigtig. Det betyder, at værdiansættelse af en virksomhed under afvikling kan afvige fra den værdiansættelse, som Finanstilsynet har accepteret forud for en evt. afvikling, idet Finanstilsynet vil skulle acceptere en værdiansættelse inden for hele udfaldsrummet i regnskabsbekendtgørelsen (IFRS), hvorimod en værdiansættelse i henhold til denne paragraf vil skulle opgøres forsigtigt, og derved ligge i den nederste del af udfaldsrummet. Værdiansættelsen i medfør af denne paragraf skal være i overensstemmelse med de retningslinjer Den Europæiske Banktilsynsmyndighed (EBA) udsteder om værdiansættelsen.

Værdiansættelsen kan her til dels sammenlignes med den værdiansættelse, som blev anvendt under Konsolideringspakkens model II, jf. de almindelige bemærkningers pkt. 3, hvor der blev anvendt en going concern-lignende værdiansættelse ved estimering af den langsigtede dividende.

I medfør af det foreslåede stk. 2 skal værdiansættelsen indeholde en opdeling af kreditorerne i overensstemmelse med konkursordenen, jf. kapitel 10 i konkursloven og dette lovforslags § 13, og et skøn over den behandling som hver klasse af kapitalejere og kreditorer vil kunne forvente at få, hvis virksomheden eller enheden blev opløst herved. Med henblik på at tilvejebringe et samlet økonomisk overblik i forbindelse med en restrukturering eller afvikling, skal der således i forbindelse med værdiansættelsen i henhold til § 6 foretages et skøn over kreditorernes økonomiske stilling ved en konkurs. Dette skøn berører ikke den efterfølgende vurdering og beregning af, om princippet om, at ingen kreditorer må påføres større tab end under en konkursbehandling, er opfyldt.

Skønnet skal for realkreditinstitutters vedkommende foretages i forhold til de særlige regler om konkurs i lov om realkreditlån og realkreditobligationer m.v.

Det fremgår af det foreslåede stk. 3, at ved værdiansættelsen må der ikke indregnes ekstraordinær offentlig finansiel støtte, jf. nærmere herom i bemærkningerne til det foreslåede § 224 a i lov om finansiel virksomhed, jf. forslaget til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om finansiel stabilitet, lov om en garantifond for indskydere og investorer, lov om værdipapirhandel m.v. og ligningsloven. Dette omfatter også likviditetsstøtte fra Nationalbanken, der ydes på andre betingelser end de normale, for så vidt angår sikkerhedsstillelse, løbetid og rentesatser.

Af det foreslåede stk. 4 fremgår, at der i værdiansættelsen af virksomhedens eller enhedens aktiver og passiver skal medtages omkostninger til Finansiel Stabilitet og Afviklingsformuen, herunder den eller de udpegede vurderingspersoner, der foretager værdiansættelserne. Det vil sige, at der skal tages højde for Finansiel Stabilitets omkostninger til for eksempel advokatbistand og administration m.v.

Desuden skal der ved anvendelse af Afviklingsformuen indregnes renter og gebyrer for alle lån og garantier m.v., der ydes til virksomheden eller enheden.

Dette skal ses i sammenhæng med, at samtlige omkostninger forbundet med afviklingen af en konkret virksomhed eller enhed i videst muligt omfang skal bæres af virksomheden eller enheden under afvikling og ikke sektoren generelt gennem Afviklingsformuen. Dette skal således modvirke tab for Afviklingsformuen og sikre en rimelig forrentning m.v.

Det foreslåede stk. 5 har til formål at sikre, at der i tilknytning til værdiansættelsen udarbejdes en række supplerende oplysninger til brug for en forståelse af virksomhedens eller enhedens finansielle stilling, herunder redegørelse for værdiansættelsen af de væsentligste aktiver.

På grundlag af virksomhedens eller enhedens bogførte balance og de regnskabsmæssige reguleringer, der blev foretaget eller fundet nødvendige, ved værdiansættelsen udarbejdes der ud fra den ajourførte balance en redegørelse for virksomhedens eller enhedens finansielle stilling. Endvidere skal der være en orientering om de gennemførte regnskabsmæssige reguleringer.

Hvis broinstitut eller virksomhedssalg overvejes anvendt, suppleres gennemgangen af en analyse af og et skøn over værdien af virksomhedens eller enhedens aktiver og passivers dagsværdier.

Når værdiansættelsen opfylder de krav, der er fastsat i stk. 1-5, betragtes den som endelig, jf. det foreslåede stk. 6. I det omfang en værdiansættelse ikke opfylder alle betingelserne i stk. 1-5, fx fordi det i presserende tilfælde ikke har været muligt at gennemføre den forudsatte forudgående uafhængige værdiansættelse, betragtes værdiansættelsen som midlertidig, jf. § 7. Finansiel Stabilitet kan således i henhold til den foreslåede § 7 foretage en midlertidig værdiansættelse af virksomhedens eller enhedens aktiver eller passiver. En midlertidig værdiansættelse skal følges op af en endelig uafhængig værdiansættelse i overensstemmelse med § 6. Den endelige uafhængige værdiansættelse skal her ligeledes indeholde en identificering af de væsentligste forskelle i værdiansættelsen mellem den endelige uafhængige værdiansættelse og den midlertidige værdiansættelse.

Forslaget til § 7 gennemfører dele af artikel 36 i BRRD.

Det følger af det foreslåede stk. 1, at såfremt en uafhængig endelig værdiansættelse i henhold til § 6 ikke er mulig, kan Finansiel Stabilitet foretage en midlertidig værdiansættelse af virksomhedens eller enhedens aktiver og passiver.

På baggrund af de opnåede erfaringer gennem de eksisterende afviklingsordninger, er det vurderingen, at det vil være vanskeligt at gennemføre en uafhængig og endelig værdiansættelse, inden afviklingsforanstaltningerne iværksættes. Det er erfaringen, at en uafhængig endelig værdiansættelse af aktiverne som dem, der er gennemført under de nuværende afviklingsregler i Danmark, tager mindst 2-3 måneder, men det vil altid afhænge af forholdene i de enkelte konkrete sager. I medfør af den foreslåede § 6 vil værdiansættelsen yderligere også skulle omfatte virksomhedens eller enhedens passiver, hvilket blot taler for en endnu længere proces.

Det kan desuden være vanskeligt at finde vurderingspersoner, der kan og vil foretage en sådan endelig værdiansættelse i en periode forud for, at virksomheden eller enheden bliver nødlidende eller forventelig nødlidende, uden at værdiansættelsen vil indeholde en række forbehold, og dermed ikke kunne betragtes som endelig.

Det kan imidlertid ikke udelukkes, at der kan opstå konkrete situationer, hvor udgangspunktet om en forudgående endelig værdiansættelse kan gennemføres, men det må forventes, at undtagelsen om midlertidig værdiansættelse, som oftest vil være det, der er muligt.

Af stk. 2 fremgår det, at det ved gennemførelsen af en midlertidig værdiansættelse skal tilstræbes, at den i videst muligt omfang opfylder kravene i § 6. Finansiel Stabilitets værdiansættelsesproces vil derfor i al væsentlighed være identisk med den uafhængige proces. Det må dog antages, at gennemgangen af aktivernes værdiansættelse vil være noget mere omfangsrigt i den endelige værdiansættelse sammenlignet med den foreløbige værdiansættelse.

Det fremgår endvidere af det foreslåede stk. 2, at den midlertidige værdiansættelse, som Finansiel Stabilitet kan foretage, skal omfatte en buffer til yderligere tab. Denne buffer skal sikre, at hvis den midlertidige værdiansættelse er for høj, kan der forholdsvist enkelt foretages fx yderligere nedskrivning eller bail-in. Ved fastsættelsen af størrelsen på bufferen skal det tilstræbes, at Finansiel Stabilitets midlertidige værdiansættelse er tilstrækkelig forsigtig. Bufferens størrelse må således antages at skulle afhænge af usikkerheden ved værdiansættelse af den pågældende virksomhed eller enhed.

Når der er foretaget en midlertidig værdiansættelse i medfør af stk. 1, skal der hurtigst muligt foretages en endelig værdiansættelse, jf. det foreslåede stk. 3. Den endelige værdiansættelse har til formål at sikre, at eventuelle tab på aktiverne i virksomheden eller enheden fuldt ud anerkendes i bogføringen, og skal indgå i vurderingen af, om der skal ske yderligere nedskrivning af kreditorernes fordringer eller værdien af det betalte vederlag skal øges, jf. det foreslåede stk. 4.

Den endelige værdiansættelse kan foretages særskilt eller samtidig med den efterfølgende uafhængige værdiansættelse, jf. § 8. De to værdiansættelser skal dog være adskilte. Dette betyder at den efterfølgende uafhængige værdiansættelse kan foretages af den samme uafhængige vurderingsperson, som foretager den endelige værdiansættelse, jf. § 6. Den efterfølgende uafhængige værdiansættelse, jf. § 8, vil tage udgangspunkt i dét materiale, som er anvendt ved den endelige værdiansættelse, jf. § 6.

Værdiansættelsen foretages så snart det er praktisk muligt. Erfaringerne fra de eksisterende afviklingsordninger viser, at en sådan værdiansættelse tager mindst 2-3 måneder. Dette vil afhænge af den pågældende virksomheds eller enheds størrelse og kompleksitet.

Af det foreslåede stk. 4 fremgår, at hvis det ved den efterfølgende værdiansættelse, jf. stk. 3, vurderes, at virksomhedens eller enhedens nettoværdier er højere sammenlignet med den midlertidige værdiansættelse, jf. stk. 1, kan Finansiel Stabilitet øge værdien af de fordringer fra kreditorer eller ejere af relevante kapitalinstrumenter, der er blevet nedskrevet i medfør af §§ 17 eller 24, eller instruere et broinstitut eller et porteføljeadministrationsselskab om at foretage en yderligere betaling af vederlag for overtagne aktiver, rettigheder eller forpligtelser til virksomheden eller enheden, eller for overtagne ejerskabsinstrumenter til ejerne af disse.

Viser den efterfølgende værdiansættelse, jf. stk. 3, at virksomhedens eller enhedens nettoværdi er lavere end den midlertidige værdiansættelse, jf. stk. 1, kan Finansiel Stabilitet foretage yderligere foranstaltninger med henblik på at sikre afviklingen af virksomheden eller enheden, jf. det foreslåede stk. 5. Dette kan for eksempel være gennemførelse af yderligere nedskrivning eller konvertering af relevante kapitalinstrumenter eller yderligere bail-in. Det kan desuden være en nedsættelse af vederlaget for aktiver, rettigheder eller forpligtelser overført til et broinstitut eller et porteføljeadministrationsselskab, hvor der i givet fald må foretages en regulering af de forpligtelser, der var i virksomheden eller enheden på nedskrivnings- eller konverteringstidspunktet.

Justeringer skal foretages i overensstemmelse med konkursordenen, medmindre andet fremgår af dette lovforslag.

Forslaget til § 8 gennemfører dele af artikel 74 i BRRD.

Der skal efter anvendelsen af afviklingsværktøjerne foretages en sammenligning mellem den behandling, kapitalejere og kreditorer faktisk har fået, og den behandling, de ville have fået ved konkursbehandling, jf. det foreslåede stk. 1. Hvis det fastslås, at kapitalejere og kreditorer har modtaget et mindre beløb til afregning af deres fordringer end det, de ville have modtaget ved konkursbehandling, har de ret til at få differencen udbetalt fra Afviklingsformuen, jf. § 49.

Finansiel Stabilitet sikrer, at der foretages en sådan værdiansættelse snarest muligt efter iværksættelse af afviklingsforanstaltningerne. Finansiel Stabilitet skal således foranledige værdiansættelsen igangsat, så snart det er praktisk muligt. Dette vil fx afhænge af de iværksatte afviklingsforanstaltninger og evt. tid til udpegelsen af vurderingspersoner.

Værdiansættelsen skal i medfør af det foreslåede stk. 2 indeholde en opdeling af kreditorerne i klasser i overensstemmelse med deres placering i konkursordenen, jf. kapitel 10 i konkursloven og dette lovforslags § 13, og et skøn over den behandling, hver klasse af kapitalejere og kreditorer ville have kunnet forvente at få, hvis virksomheden eller enheden tages under konkursbehandling. Dette skal sammenholdes med den behandling, kapitalejere og kreditorer har modtaget i forbindelse med afviklingen. Ved restrukturering eller afvikling af et realkreditinstitut skal der i denne værdiansættelse tages højde for reglerne i lov om realkreditlån og realkreditobligationer m.v.

En vurdering af aktiver og passiver i tilfælde af, at en virksomhed eller enhed var gået konkurs i stedet, er behæftet med nogen usikkerhed. Eventuelle krav anmeldt i en proklama-periode medtages således ikke i opgørelsen. Med henblik på at sikre en ensartet værdiansættelsesmetode for virksomhedens eller enhedens aktiver ved en konkurs skal værdiansættelsen som udgangspunkt beregnes skematisk på grundlag af aktivernes bogførte værdi. Det er tanken, at der skal fastsættes procentnedslag for de enkelte aktivtyper svarende til den metode, som er blevet anvendt ved en Bankpakke III værdiansættelse i Danmark. Den Europæiske Banktilsynsmyndighed (EBA) skal udarbejde udkast til tekniske standarder om værdiansættelsen i forbindelse med konkurs, jf. bemærkningerne til den foreslåede § 9.

Værdiansættelsen, jf. § 8, svarer til den værdiansættelse som blev anvendt under Bankpakke III, hvor aktiverne blev overdraget til Finansiel Stabilitet til umiddelbare overdragelsesværdier.

Værdiansættelsen ved konkursbehandling skal i medfør af det foreslåede stk. 3 tage udgangspunkt i, at virksomheden eller enheden under afvikling ville havde været konkursbehandlet på det tidspunkt, hvor afviklingsforanstaltningerne blev iværksat, og at afviklingsforanstaltningerne ikke var blevet iværksat. Ved værdiansættelsen skal der ses bort fra enhver ekstraordinær offentlig finansiel støtte til virksomheden eller enheden under afvikling, jf. nærmere bemærkningerne til det foreslåede § 224 a i lov om finansiel virksomhed, jf. forslaget til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om finansiel stabilitet, lov om en garantifond for indskydere og investorer, lov om værdipapirhandel m.v. og ligningsloven.

Kommissionen skal i medfør af artikel 45, stk. 15, litra a, i BRRD udstede bindende tekniske standarder om værdiansættelsen af aktiver og passiver. I medfør af det foreslåede § 9 kan erhvervs- og vækstministeren fastsætte nærmere regler herom, hvor Kommissionens standarder vil blive inddraget.

Forslaget til § 9 gennemfører dele af artikel 36, 45, 49 og 74 i BRRD.

Med den foreslåede § 9 bemyndiges erhvervs- og vækstministeren til at fastsætte nærmere regler om metodologien for ansættelse af værdien af aktiverne og passiverne i virksomheden eller enheden, adskillelsen af den endelige værdiansættelse, jf. §§ 6 og 7, og den efterfølgende værdiansættelse, jf. § 8. Heri skal også fastsættes regler om vurderingen af derivater.

Erhvervs- og vækstministeren bemyndiges herved desuden til at fastsætte nærmere regler om den midlertidige værdiansættelse, jf. § 7, herunder for beregning og medregning af bufferen, jf. § 7, stk. 2, 2. pkt.

Kommissionen skal efter forslag fra Den Europæiske Banktilsynsmyndighed (EBA) udstede reguleringsmæssige tekniske standarder om værdiansættelsen og adskillelsen af værdiansættelserne, jf. artikel 36, stk. 15. Kommissionen skal ligeledes efter forslag fra EBA udstede bindende tekniske standarder om metoder og principper for værdiansættelse af passiver hidrørende fra derivater, jf. artikel 49, stk. 5. Endvidere skal Kommissionen fastsætte nærmere regler om beregningen af en buffer i den midlertidige værdiansættelse. Endelig skal Kommissionen udstede reguleringsmæssige tekniske standarder om værdiansættelsen til brug for at vurdere den behandling, som ejere af ejerskabsinstrumenter og kreditorer ville have modtaget ved konkurs. Disse standarder skal inddrages ved fastsættelsen af de nærmere regler på bekendtgørelsesniveau.

Forslaget til § 10 gennemfører dele af artikel 36 i BRRD.

I henhold til det foreslåede stk. 1 skal værdiansættelserne i medfør af §§ 6 og 8 som udgangspunkt forestås af én uafhængig vurderingsperson. Uafhængighedsvurderingen vil bl.a. afhænge af vurderingspersonens eventuelle forhold til væsentlige kapitalejere og kreditorer i virksomheden eller enheden. Ved uafhængighed forstås blandt andet, at vedkommende ikke må have væsentlige interesser i fællesskab med eller mod offentlige myndigheder og Finansiel Stabilitet, den pågældende virksomhed eller enhed samt kapitelejere og kreditorer. Der er ikke tale om uafhængighedskravet i revisorloven. Derimod arbejder Kommissionen på at udstede bindende tekniske standarder om uafhængighedskravet.

Da der kan opstå situationer primært for de største danske penge- og realkreditinstitutter, hvor det kan være vanskeligt at finde én uafhængig person, gives der med 2. pkt. mulighed for, at Finansiel Stabilitet til brug for værdiansættelsen af aktiver og passiver kan udpege to vurderingspersoner, som enten hver for sig eller i forening anses for at opfylde uafhængighedskravet. Ved at de i forening anses som værende uafhængige skal forstås, at de to udpegede kan supplere hinanden, herunder ved at de eventuelle forhold der gør, at vurderingspersonerne ikke opfylder uafhængighedskravet enkeltvis, ikke er overlappende. Finansiel Stabilitet vurderer, hvorvidt uafhængighedskravet må anses for opfyldt for de to tilsammen.

Vurderingspersonen kan antage medhjælp.

Af det foreslåede stk. 2 fremgår, at, for så vidt angår penge- og realkreditinstitutter, hvor der gælder en særlig certificeringsordning for revisorer, jf. § 199, stk. 13, i lov om finansiel virksomhed, skal vurderingspersonen eller -personerne være certificeret af Finanstilsynet.

Der gælder ikke tilsvarende regler for revisorer i fondsmæglerselskaber I. Det vil i sådanne tilfælde være op til Finansiel Stabilitet at sikre, at en udpeget vurderingsperson har de nødvendige kvalifikationer og den fornødne uafhængighed.

Med det foreslåede stk. 3 bemyndiges erhvervs- og vækstministeren til at fastsætte nærmere regler om udpegningen af vurderingspersoner samt betingelserne for, at en vurderingsperson anses for uafhængig.

Kommissionen skal efter forslag fra Den Europæiske Banktilsynsmyndighed (EBA) udstede bindende tekniske standarder om kravet om uafhængighed. Disse standarder skal inddrages ved fastsættelsen af de nærmere regler på bekendtgørelsesniveau.

Bestemmelsen gennemfører artikel 36, stk. 13, 2. pkt., og dele af artikel 85 i BRRD.

Af den foreslåede bestemmelse fremgår, at værdiansættelserne i medfør af §§ 6 og 7 ikke kan være genstand for særskilt domstolsprøvelse, men i givet fald alene kan prøves sammen med de iværksatte afviklingsforanstaltninger.

Enhver kapitalejer, kreditor eller tredjepart som berøres af afviklingsforanstaltninger truffet af Finansiel Stabilitet, kan indbringe dette for domstolene i overensstemmelse med retsplejelovens regler herom.

En indbringelse af Finansiel Stabilitets iværksættelse af afviklingsforanstaltning for domstolene har efter almindelige retsprincipper ikke opsættende virkning, medmindre domstolene konkret bestemmer andet. Når betingelserne for at iværksætte afviklingsforanstaltninger er opfyldt, er der en formodning for, at der er sådanne offentlige interesser ved foranstaltningerne, at det ikke vil være i offentlighedens interesse, at sagen tillægges opsættende virkning.

Finansiel Stabilitet kan derfor iværksætte afviklingsforanstaltningerne omgående. Dette skal også ses i lyset af, at når virksomheden eller enheden først er konstateret nødlidende eller forventeligt nødlidende, er der almindeligvis kun ganske kort tid til at træffe de nødvendige foranstaltninger for at bevare de resterende værdier i virksomheden eller enheden.

Skulle domstolene komme frem til, at Finansiel Stabilitet har truffet en fejlagtig beslutning eller foranstaltning, vil retsmidlet som udgangspunkt være erstatning for eventuelt tab. Dette skal ses i lyset af, at der som udgangspunkt vil være tale om foranstaltninger, der, når de er gennemført, vil være vanskelige eller umulige at føre tilbage. Erstatningen betales af Afviklingsformuen, jf. kapitel 11.

Bestemmelsen er ikke til hinder for, at den efterfølgende værdiansættelse, jf. § 8, der vurderer, om kreditorer faktisk er blevet dårligere stillet end ved konkurs, domstolsprøves.

Til kapitel 4

Med bestemmelsen gennemføres artikel 31 og 34 i BRRD.

Når Finansiel Stabilitet i medfør af § 4, stk. 1, og for eventuelt et tilknyttet holdingselskab eller finansieringsinstitut, jf. § 1, stk. 2 og 3, konstaterer, at afviklingsbetingelserne er opfyldt, vurderer Finansiel Stabilitet hvilke afviklingsværktøjer og andre afviklingsforanstaltninger, der i den konkrete situation er bedst egnet til afvikling af virksomheden eller enheden under iagttagelse af afviklingsmålene, jf. § 5.

De såkaldte afviklingsværktøjer, som Finansiel Stabilitet får til rådighed i medfør af lovforslagets §§ 19-28 er:

– Virksomhedssalg

– Broinstitut

– Adskillelse af aktiver

– Bail-in

Desuden har Finansiel Stabilitet mulighed for at iværksætte en række andre foranstaltninger, herunder at tage kontrol med virksomheden eller enheden, jf. § 15, indsætte en administrator, jf. § 16, nedskrive og konvertere kapitalinstrumenter, jf. § 17, og foretage indgreb i kontrakter, jf. §§ 30-40 m.v.

Finansiel Stabilitet vurderer, hvilke afviklingsforanstaltninger der er bedst egnede i det konkrete tilfælde ud fra hensynet til offentlighedens interesse, jf. § 4, stk. 1, nr. 3. Der henvises til bemærkningerne til § 5 for yderligere herom. Finansiel Stabilitet kan vurdere, at afviklingsforanstaltningerne kun skal gennemføres på en del af virksomhedens eller enhedens aktiviteter og udskille en restdel til konkurs, hvis dette opfylder afviklingsmålene bedst.

For så vidt angår realkreditinstitutter, vil valget af afviklingsforanstaltninger afhænge af situationen for det konkrete institut. Er der tale om et nødlidende eller forventeligt nødlidende realkreditinstitut, hvor nettoaktiverne er positive, vil Finansiel Stabilitet efter omstændighederne kunne nedskrive og konvertere instituttets kapitalinstrumenter herunder den foreslåede gældsbuffer, samt overføre instituttet til et broinstitut og derigennem rekapitalisere instituttet. Finansiel Stabilitet kan efter omstændighederne undlade at gennemføre nedskrivningen og konverteringen af kapitalinstrumenter m.v. ved at lade disse passiver være tilbage i det nødlidende institut. Dette skal ligeledes ske under iagttagelse af afviklingsprincipperne i det foreslåede § 12, stk. 4.

Hvis der er tale om et nødlidende realkreditinstitut, hvor nettoaktiverne er negative, vil håndteringen afhænge af, hvordan de konkrete afviklingsmål bedst opnås. Det kan, i det omfang det er muligt efter realkreditlovgivningen, fx være ved en delvis overførelse til et broinstitut, hvor de sunde dele af instituttet overføres til et broinstitut eller frasælges ved et virksomhedssalg, og hvor de resterende dele vil blive håndteret ved konkurs. I medfør af det foreslåede § 24, stk. 4, kan der ikke anvendes bail-in på et realkreditinstitut.

Finansiel Stabilitet skal ved anvendelsen af afviklingsværktøjerne søge at minimere afviklingsomkostningerne samt forsøge at undgå værditab, medmindre det er nødvendigt for at opnå afviklingsmålene.

Finansiel Stabilitet tilstræber at inddrage virksomhedens eller enhedens ledelse ved vurderingen af, hvilke konkrete afviklingsværktøjer og andre foranstaltninger, der er bedst egnet til afviklingen. Hvor det er relevant, skal Finansiel Stabilitet ligeledes hører medarbejderrepræsentanter. Finansiel Stabilitet er dog ansvarlig for den endelige beslutning om valg af afviklingsforanstaltning.

Afviklingsforanstaltningerne kan anvendes enten hver for sig eller i kombination, jf. det foreslåede stk. 2. Dog må adskillelse af aktiver kun anvendes sammen med et eller flere af de øvrige afviklingsværktøjer.

Det fremgår af det foreslåede stk. 3, at Finansiel Stabilitet skal tage udgangspunkt i den foreliggende afviklingsplan for virksomheden eller enheden, jf. nærmere bestemmelserne herom i forslaget til ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om finansiel stabilitet, lov om en garantifond for indskydere og investorer, lov om værdipapirhandel m.v. og ligningsloven. Finansiel Stabilitet er imidlertid ikke bundet af planen, idet de konkrete forhold på afviklingstidspunktet kan betyde, at andre foranstaltninger end dem, der fremgår af afviklingsplanen, er bedre egnet til at opfylde afviklingsmålet.

Indgår virksomheden eller enheden i en koncern, anvender Finansiel Stabilitet afviklingsforanstaltningerne på en måde, der minimerer konsekvenserne for andre virksomheder eller koncernenheder og koncernen som helhed, og minimerer den negative indvirkning på den finansielle stabilitet i Unionen og dens medlemsstater, navnlig i de lande, hvor koncernen driver virksomhed. Ved indgreb i en koncern skal lovforslagets anvendelsesområde iagttages, således at indgreb foretages i koncernenheder, hvor lovforslagets afviklingsforanstaltninger finder anvendelse.

Af det foreslåede stk. 4 fremgår en række grundlæggende principper, som Finansiel Stabilitet altid skal sikre er opfyldt ved anvendelsen af afviklingsforanstaltninger.

Ved Finansiel Stabilitets valg af afviklingsværktøj efter stk. 1 skal det således sikres, at der bæres tab i overensstemmelse med konkursordenen, jf. dette lovforslags § 13 og konkurslovens kapitel 10, jf. det foreslåede nr. 1. Det vil sige, at ejere af ejerskabsinstrumenter og herefter efterstillede kreditorer bærer tab først, og de simple kreditorer bærer tab inden indskyderne omfattet af dette lovforslags § 13. Kapitalinstrumenter i en virksomhed, hvor kreditor har afgivet løfte om at stå tilbage for andre fordringer, er i konkursmæssigt henseende efterstillede fordringer, og tab bæres i overensstemmelse med det afgivne løfte.

I forbindelse med en restrukturering eller afvikling af en nødlidende eller forventelig nødlidende virksomhed eller enhed vil der i værdiansættelsen i medfør af §§ 6 og 7 indgå en opdeling af virksomhedens eller enhedens passiver i forhold til deres placering ved en konkursbehandling af virksomheden eller enheden. Derved kan tabene placeres i overensstemmelse med konkursordenen, således at efterstillede kreditorer tager tab før simple og foranstillede kreditorer, og dermed omvendt at foranstillede kreditorer har dækning for deres krav forud for simple kreditorer og efterstillede kreditorer.

Ved restrukturering eller afvikling af et realkreditinstitut skal der desuden tages højde for reglerne i lov om realkreditlån og realkreditobligationer m.v.

Ejerne af ejerskabsinstrumenter vil tage de første tab, som følge af, at værdien af fx deres aktier oftest vil være nul. Den nærmere håndtering af ejerskabsinstrumenterne afhænger af de konkrete afviklingsforanstaltninger.

I medfør af det foreslåede nr. 2 fremgår, at det er et krav, at ingen kreditor påføres større tab, end vedkommende ville være blevet påført, hvis virksomheden eller enheden var blevet taget under konkursbehandling. Dette vurderes ved værdiansættelserne i medfør af det foreslåede kapitel 3, og kreditoren har krav på at modtage kompensation i medfør af det foreslåede § 49, såfremt en kreditor er blevet påført større tab end ved konkursbehandling af virksomheden.

Der skal heri indgå, hvordan virksomheden eller enheden vurderedes at ville være behandlet ved konkursen, herunder fx i forhold til realkreditinstitutter den afviklingsordning, der findes i lov om realkreditlån og realkreditobligationer m.v.

Det er tillige et krav i medfør af det foreslåede nr. 3, at kreditorer i samme klasse behandles ens, medmindre andet er fastsat i dette lovforslag. Udgangspunktet er i overensstemmelse med behandlingen af kreditorer ved konkurs. I forhold til bail-in er der gjort undtagelser i medfør af § 25, hvorved der ikke kan gennemføres bail-in på visse forpligtelser. Dermed vil der bl.a. i medfør heraf kunne ske forskellig behandling af kreditorer inden for samme klasse. Det er fortsat en betingelse, at ingen kreditorer påføres større tab end ved konkursbehandling af virksomheden eller enheden.

Derudover er det et krav, jf. det foreslåede nr. 4, at Finansiel Stabilitet som udgangspunkt udskifter bestyrelsen og direktionen i den virksomhed eller enhed, der er under afvikling. Konkrete forhold kan gøre, at dette udgangspunkt fraviges, hvis det fx anses for nødvendigt helt eller delvist at beholde hele eller dele af bestyrelsen eller direktionen for at nå afviklingsmålene, jf. § 5, eller hvis der er tale om et ledelsesmedlem, der er indsat i genopretnings- eller afviklingsfasen. Det vil afhænge af en konkret vurdering, hvorvidt udgangspunktet skal fraviges.

Det er vigtigt, at bestyrelsen og direktionen i den virksomhed eller enhed, der er under afvikling, yder al den støtte, der er nødvendig, for at Finansiel Stabilitet kan nå afviklingsmålene. Det forventes derfor, at bestyrelsen og direktionen står til rådighed for Finansiel Stabilitet og administrator med henblik på at nå afviklingsmålene, jf. § 5.

Endelig fremgår det af det foreslåede nr. 5, at Finansiel Stabilitet skal sikre, at dækkede indskud, jf. definitionen i det foreslåede § 2, nr. 7, er beskyttet, jf. lov om en indskyder- og investorgarantiordning.

Ved anvendelsen af afviklingsforanstaltningerne skal Finansiel Stabilitet holde for øje, om der er tale om foranstaltninger, som kan anses som værende statsstøtte, og i bekræftende fald skal der ske underretning til Kommissionen efter reglerne herom. Anmeldelse til Kommissionen vil i givet fald ske i samarbejde med Erhvervs- og Vækstministeriet.

Med det foreslåede stk. 5 præciseres det, at i det omfang, afviklingsforanstaltninger vil medføre, at kreditorer lider tab, eller at deres fordringer konverteres, skal Finansiel Stabilitet sikre, at den egentlige kernekapital og kapitalinstrumenter tager tabene først, således at ejerskabsinstrumenterne, fx aktiekapital, annulleres eller overtages i henhold til § 44, og relevante kapitalinstrumenter i henhold til § 17 nedskrives eller konverteres umiddelbart inden eller samtidig med anvendelsen af afviklingsforanstaltningen. Bestemmelsen skal således medvirke til at sikre, at tab placeres i overensstemmelse med konkursordenen.

I medfør af det foreslåede stk. 6 er det erhvervs- og vækstministeren, der træffer beslutning om valg af afviklingsværktøjer, jf. stk. 1, for virksomheder eller enheder med systemisk betydning. Dette vil både gælde for et udpeget systemisk vigtigt finansielt institut (SIFI) og et globalt systemisk vigtigt finansielt institut (G-SIFI), jf. §§ 308 og 310 i lov om finansiel virksomhed, men også i tilfælde, hvor fx en flerhed af virksomheder er nødlidende og skal afvikles, og det kan have systemisk betydning.

§ 13 gennemfører artikel 108 i BRRD.

Bestemmelsen indeholder en fravigelse af konkursordenen, jf. konkurslovens kap. 10, når en virksomhed omfattet af § 1, stk. 1, skal konkursbehandles. Ændringen indeholder således en generel fravigelse af konkursordenen ved konkursbehandling af en virksomhed, men har ligeledes betydning ved anvendelse af reglerne i dette lovforslag, hvor det blandt andet skal sikres, at kreditorer ikke påføres større tab, end de ville være blevet, hvis virksomheden i stedet var blevet taget under konkursbehandling.

Af det foreslåede stk. 1 fremgår, at krav, som er opstået som følge af udbetalinger fra Garantiformuen, og som Garantiformuen kan anmelde i konkursboet, betales umiddelbart efter afgifter angivet i § 96 i konkursloven. Når Garantiformuen således har udbetalt midler til indskyderne, hvorefter den indtræder i indskydernes krav på virksomheden, er kravet dækket før de simple kreditorer, jf. konkurslovens § 97, og de ikke-dækkede indskud, jf. stk. 2 i nærværende bestemmelse.

Af det foreslåede stk. 2 fremgår, at indskud i virksomheden fra fysiske personer, mikrovirksomheder og små og mellemstore virksomheder, der på grund af beløbsmaksimeringen i lov om en indskyder- og investorgarantiordning §§ 9 og 10 ikke dækkes af Garantiformuen, betales efter krav i medfør af det foreslåede stk. 1 og umiddelbart før fordringer i medfør af konkurslovens § 97. Tilsvarende gælder for beløb, der grundet beløbsmaksimeringen i en anden indskydergarantiordning efter Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/49/EU af 16. april 2014 om indskudsgarantiordninger (DGSD) ikke dækkes af en sådan. Dette følger af § 3, stk. 2.

Begreberne mikrovirksomheder og små og mellemstore virksomheder er defineret i den foreslåede § 2, nr. 15, og skal forstås som virksomheder, der opfylder kriterierne i Kommissionens henstilling af 6. maj 2003 om definitionen af mikrovirksomheder, små og mellemstore virksomheder.

Således vil virksomheder med under 250 ansatte og med en årlig omsætning på ikke over EUR 50 millioner eller en årlig balance på ikke over EUR 43 millioner efter de gældende regler være omfattet.

De omfattede fordringer er de krav, som ikke er blevet dækket af en indskydergaranti, jf. DGSD, begrundet i, at beløbet overstiger garantiordningens dækningsmaksimum, hvilket typisk vil være den del af et indlån, som overstiger EUR 100.000, og som derfor ikke dækkes af garantiordningen.

Bestemmelsen indebærer, at sådanne fordringer får forrang for konkursboets simple kreditorer efter konkurslovens § 97.

§ 14 gennemfører dele af artikel 86 i BRRD.

Af forslaget til stk. 1 følger en forpligtelse for skifteretten til at underrette Finansiel Stabilitet og Finanstilsynet, inden den kan fremme en anmodning om konkurs- eller rekonstruktionsbehandling. Hvis skifteretten modtager en begæring om konkurs- eller rekonstruktionsbehandling af en virksomhed eller enhed omfattet af loven, skal skifteretten underrette Finansiel Stabilitet og Finanstilsynet.

Finansiel Stabilitet har herefter 7 dage til at vurdere, om der skal træffes afviklingsforanstaltninger over for virksomheden eller enheden. Hvis dette er tilfældet, kan virksomheden eller enheden ikke tages under konkurs- eller rekonstruktionsbehandling, medmindre det er som led i gennemførelse af afviklingsforanstaltninger. Hvis Finansiel Stabilitet ikke inden for 7 dage efter skifterettens underretning meddeler skifteretten, at der skal træffes afviklingsforanstaltninger overfor virksomheden eller enheden, eller meddeler Finansiel Stabilitet skifteretten, at Finansiel Stabilitet ikke vil træffe afviklingsforanstaltninger, kan skifteretten fremme behandlingen af begæringen.

Det er ikke et krav, at Finansiel Stabilitet har truffet afviklingsforanstaltningerne inden for fristen på 7 dage. Finansiel Stabilitet skal påregne at gøre det. Skulle ændrede forhold gøre, at Finansiel Stabilitet efter at have meddelt skifteretten, at der vil blive truffet afviklingsforanstaltninger, finder ud af, at der ikke kan eller vil blive truffet afviklingsforanstaltninger alligevel, fx fordi afviklingsbetingelserne ikke er opfyldt, jf. det foreslåede § 4, meddeler Finansiel Stabilitet dette til skifteretten.

Med det foreslåede stk. 2 kan der ikke indledes konkurs- eller rekonstruktionsbehandling mod virksomheden eller enheden uden Finansiel Stabilitets samtykke, såfremt Finansiel Stabilitet har iværksat afviklingsforanstaltninger, eller Finansiel Stabilitet har vurderet, at betingelserne for afvikling, jf. § 4, er opfyldt. Herved forhindres det, at der kan indledes konkurs- eller rekonstruktionsbehandling mod en virksomhed eller enhed under afvikling eller en virksomhed eller enhed, som opfylder afviklingsbetingelserne, men hvor der ikke er truffet afviklingsforanstaltninger endnu, uden Finansiel Stabilitets samtykke. Bestemmelsen omfatter således både situationen, hvor Finansiel Stabilitet har iværksat afviklingsforanstaltninger, men også tidspunktet, hvor det er konstateret, at afviklingsbetingelserne i medfør af § 4 er opfyldte, men hvor der endnu ikke er truffet afviklingsforanstaltninger.

Formålet er at sikre, at Finansiel Stabilitet kan gennemføre den mest hensigtsmæssige afvikling af virksomheden eller enheden, og ikke bliver forhindret af, at der indgives konkursbegæring mod virksomheden eller enheden med henblik at intervenere i Finansiel Stabilitets behandling.

Af det foreslåede stk. 3 fremgår, at Finansiel Stabilitets iværksættelse af en afviklingsforanstaltning også kan statuere fristdag i medfør af § 1 i konkursloven. Udgangspunktet i § 1 i konkursloven er, at fristdagen er det tidligste af følgende tidspunkter:

1. Den dag, da skifteretten modtog begæring om rekonstruktionsbehandling, konkurs eller gældssanering.

2. Dagen for skyldnerens død, hvis dødsboet behandles efter reglerne om insolvente boer, jf. §§ 69-72 i lov om skifte af dødsboer.

3. Dagen for beslutningen om likvidation eller tvangsopløsning af et aktieselskab eller anpartsselskab, hvis skifteretten inden 3 måneder efter denne beslutning modtager begæring om rekonstruktionsbehandling eller konkurs eller af egen drift indleder rekonstruktionsbehandling eller afsiger konkursdekret.

Fristdagen har betydning for, hvornår konkurslovens frister for omstødelse af dispositioner foretaget op til den pågældende rekonstruktions- eller konkursbehandling skal regnes fra.

Med lovforslaget gives Finansiel Stabilitet mulighed for at anvende en række foranstaltninger, der skal sikre den bedst mulige restrukturering eller afvikling til opnåelse af afviklingsmålene. Der vil ikke i alle situationer ske en konkursbehandling af eventuelle resterende dele af den nødlidende virksomhed eller enhed efter en restrukturering, idet restrukturering også kan ske i den pågældende juridiske enhed selv. Der kan dog være situationer, hvor valget af afviklingsforanstaltningerne resulterer i, at resterne af den nødlidende virksomhed skal konkursbehandles.

I sådanne situationer er det hensigtsmæssigt, at der findes tilsvarende fristdagsregler. Det foreslås derfor, at Finansiel Stabilitets iværksættelse af en afviklingsforanstaltning også kan konstituere fristdag, når den pågældende virksomhed eller enhed tages under konkurs- eller rekonstruktionsbehandling inden for 3 måneder efter dette tidspunkt. Det relevante tidspunkt er, når Finansiel Stabilitet træffer beslutning om iværksættelse af den eller de første afviklingsforanstaltninger, jf. § 12, over for virksomheden eller enheden under afvikling.

Derved vil omstødelsesfristerne, der regnes fra fristdagen, skulle regnes fra det tidspunkt, hvor virksomheden eller enheden blev taget under restrukturering eller afvikling af Finansiel Stabilitet, og giver dermed kurator bedre mulighed for at undersøge og evt. omstøde forhold op til virksomhedens sammenbrud.

Bestemmelsen gennemfører artikel 72 i BRRD.

For at sikre, at afviklingsforanstaltningerne iværksættes og gennemføres i virksomheden eller enheden under afvikling, kan Finansiel Stabilitet udøve kontrol over virksomheden eller enheden, jf. det foreslåede stk. 1. Finansiel Stabilitet vil herigennem have alle de beføjelser, der er tillagt kapitalejerne og bestyrelse forud for afviklingen. Finansiel Stabilitet vil derigennem kunne varetage virksomhedens eller enhedens aktiviteter og tjenesteydelser i overensstemmelse med de fastsatte afviklingsforanstaltninger, samt forvalte og afhænde aktiver og ejendomme tilhørende virksomheden eller enheden. Bestemmelsen skal desuden ses i sammenhæng med afviklingsprincippet i det foreslåede § 12, stk. 4, nr. 4, hvorefter bestyrelse og direktion i virksomheden eller enheden som udgangspunkt skal udskiftes.

Stemmerettigheder knyttet til ejerskabsinstrumenter i virksomheden eller enheden under afvikling kan således ikke udøves af kapitalejerne i afviklingsperioden, hvis Finansiel Stabilitet tager kontrollen. Dette gælder også i de tilfælde, hvor der ved konvertering af relevante kapitalinstrumenter, jf. § 17, eller konvertering af forpligtelser til egenkapital ved bail-in, jf. § 24, er kommet nye ejere. Det er i disse tilfælde fortsat centralt, at Finansiel Stabilitet har kontrol over virksomheden eller enheden under afvikling med henblik på at kunne gennemføre den forudsatte afvikling og returnere virksomheden eller enheden til markedet igen. Kontrollen opretholdes således i den periode, hvor dette er nødvendigt for gennemførelse af afviklingsforanstaltningerne.

Hvis Finansiel Stabilitet overtager kontrollen over virksomheden eller enheden under afvikling, overtager Finansiel Stabilitet samtidig ansvaret for de pligter, ledelsen har i medfør af lovgivningen, fx pligten til at aflægge årsregnskab. Hvis Finansiel Stabilitet overtager kontrollen enten direkte eller indirekte, vil den samtidig kunne afsætte bestyrelsen. Dette skal registreres i Erhvervsstyrelsen, jf. regler fastsat i medfør af stk. 3, således at det for omverdenen bliver tydeligt, hvem der kan tegne virksomheden eller enheden.

Den kontrol, der kan udøves i henhold til stk. 1, kan udøves enten direkte af Finansiel Stabilitet eller indirekte af en eller flere personer, der udpeges af Finansiel Stabilitet, jf. det foreslåede stk. 2. Ved indirekte kontrol forstås udpegelsen af en administrator, jf. § 16.

I medfør af det foreslåede stk. 3 kan erhvervs- og vækstministeren fastsætte nærmere regler om udøvelsen af kontrollen i medfør af stk. 1 og 2, herunder om registrering af overtagelsen af kontrollen og forholdet til den tidligere bestyrelse og kapitalejerne. Det skal herigennem sikres, at der sker den nødvendige registrering, således at offentligheden ved, hvem der kan tegne og udøve kontrol over virksomheden eller enheden. Af reglerne skal også fremgå, hvordan Finansiel Stabilitets kontrol afsluttes, og dermed overgår til ejerne og bestyrelse, samt registreringen heraf.

Bestemmelsen gennemfører artikel 35 i BRRD og vedrører Finansiel Stabilitets mulighed for at udpege en administrator til at overtage de opgaver, som tidligere lå hos kapitalejerne og bestyrelsen i en virksomhed eller enhed under afvikling. Administratoren overtager dermed kapitalejernes og bestyrelsens opgaver i afviklingsperioden.

Såfremt der er tale om en virksomhed eller enhed, der er en del af en koncern, og hvis mere end en afviklingsmyndighed agter at udpege en administrator for denne virksomhed eller enhed, vurderer Finansiel Stabilitet sammen med de øvrige afviklingsmyndigheder, om det er mere hensigtsmæssigt at udpege én og samme administrator for alle de berørte virksomheder eller enheder med henblik på at fremme løsninger, der kan genoprette de berørte virksomheders eller enheders soliditet.

Det foreslås med stk. 1, at Finansiel Stabilitet kan udpege en administrator til at overtage ansvaret for ledelsen af en virksomhed eller enhed, som er under afvikling. Til brug herfor vil administratoren have alle de beføjelser, der er tillagt kapitalejere og bestyrelse i virksomheden eller enheden. Ved udpegningen af en administrator skal Finansiel Stabilitet offentligøre dette på den pågældende virksomheds eller enheds hjemmeside af hensyn til gennemsigtighed for kunderne, kreditorer m.v., jf. også § 50. Der skal samtidig ske underretning af Erhvervsstyrelsen om udpegelsen af hensyn til registrering heraf, således at det for omverdenen bliver tydeligt, hvem der kan tegne virksomheden eller enheden. De nærmere regler herom skal fastsættes i medfør af det foreslåede stk. 6.

Administratorens opgave er fremfor alt at udøve sine beføjelser til at iværksætte og gennemføre afviklingsforanstaltningerne i henhold til Finansiel Stabilitets beslutning herom og derved fremme opfyldelsen af afviklingsmålene, jf. § 5, under hensyntagen til offentlighedens interesser. Administratoren er under Finansiel Stabilitets instruks.

Opfyldelse af afviklingsmålene og iværksættelse af Finansiel Stabilitets beslutning om afviklingsforanstaltninger har forrang frem for enhver anden ledelsesopgave i henhold til virksomhedens eller enhedens vedtægter eller anden regulering i tilfælde af uoverensstemmelse mellem opgaverne.

Som led i sine beføjelser vil administrator således kunne foranledige en kapitaludvidelse, omorganisere ejerforholdene i virksomheden eller enheden, eller indgå en privat aftale med en anden virksomhed eller enhed, der er finansielt og organisatorisk sundt, om overtagelse.

Omkostninger forbundet med administratoren afholdes i overensstemmelse med § 29.

Det følger af stk. 2, at administrator skal have de nødvendige kvalifikationer samt den fornødne viden til at kunne varetage opgaven. Hvilke konkrete kvalifikationer og kompetencer, der er nødvendige, vil afhænge af den konkrete situation, men givet at administrator bl.a. overtager bestyrelsens funktion, vil det være en blandt flere betingelser, at administrator opfylder krav svarende til § 64 i lov om finansiel virksomhed, som vedrører krav til bestyrelsesmedlemmer i finansielle virksomheder, set i forhold til den opgave, administratoren skal løse. Det er Finansiel Stabilitet, der vurderer, hvornår kravene til kvalifikationer opfyldes.

Administratoren kan desuden, hvor der konkret vurderes at være behov herfor, herunder fx hvis ikke administratoren har mulighed for at trække på de nødvendige ressourcer eller viden i den pågældende virksomhed eller enhed under afvikling, antage fornøden medhjælp. Omkostninger hertil afholdes også i overensstemmelse med § 29.

I medfør af stk. 3 udøver administratoren sine beføjelser under Finansiel Stabilitets kontrol.

Finansiel Stabilitet kan derfor fastsætte begrænsninger for administrators råderum eller kræve, at visse af administratorens handlinger skal forhåndsgodkendes af Finansiel Stabilitet, ligesom Finansiel Stabilitet til enhver tid kan afsætte administratoren.

Det foreslås endvidere med stk. 3, at administrator skal afrapportere til Finansiel Stabilitet om virksomhedens eller enhedens økonomiske og finansielle situation og om de handlinger, administratoren påtænker og har udført i forbindelse med sine opgaver. Rapporteringen skal ske ved begyndelsen og ved afslutningen af sit mandat, eller på anmodning fra Finansiel Stabilitet.

Det vil i den sammenhæng være naturligt, at Finansiel Stabilitet stiller krav om løbende afrapportering fra administrator for på den måde at kunne følge med i gennemførelsen af afviklingsforanstaltningerne.

Det bør i den sammenhæng tilstræbes, at den daglige ledelse står til rådighed for administrator til brug for dennes virke, herunder bistår med oplysninger om virksomhedens eller enhedens økonomiske og finansielle situation til brug for afrapportering til Finansiel Stabilitet efter stk. 3.

En administrator udpeges for en periode på op til et år ad gangen, jf. det foreslåede stk. 4. Baggrunden herfor er, at gennemførelsen af de relevante afviklingsforanstaltninger forventes foretaget inden for en kort tidshorisont. Perioden kan undtagelsesvist fornyes, når gennemførelsen af afviklingsforanstaltninger endnu ikke er tilendebragt, og virksomheden eller enheden derfor stadig er under afvikling. Det er desuden en forudsætning, at det fortsat vurderes at være det bedst egnede afviklingsværktøj ud fra offentlighedens interesse jf. § 4, stk. 1, nr. 3.

I medfør af det foreslåede stk. 5 kan Finansiel Stabilitet beslutte at skadesløsholde administratoren. Det skal sikre, at der ikke gøres forskel i forhold til, hvis Finansiel Stabilitet indsætter en bestyrelse i et datterselskab, jf. det foreslåede § 69, hvor der også kan ske skadesløsholdelse.

I medfør af det foreslåede stk. 6 kan erhvervs- og vækstministeren fastsætte nærmere regler om udpegelsen af en administrator, dennes opgaver, samt registrering og offentliggørelse heraf. Det skal herigennem sikres, at der sker den nødvendige registrering, således at offentligheden ved, hvem der kan tegne og udøve kontrol over virksomheden eller enheden. I medfør af bemyndigelsen skal således blandt andet fastsættes nærmere regler om processen og gennemførelsen af den konkrete registrering af administrator, administratorens opgaver og afgrænsningen heraf samt forholdet til Finansiel Stabilitet.

Forslaget til § 17 gennemfører dele af artikel 59 og 60 i BRRD.

Med denne bestemmelse får Finansiel Stabilitet beføjelse til at nedskrive eller konvertere relevante kapitalinstrumenter i en nødlidende eller forventelig nødlidende virksomhed eller enhed, som er omfattet af lovforslaget. Der vil både kunne være tale om nedskrivning af det pågældende instrument delvist eller til nul, og være tale om konvertering til egentlige kernekapitalinstrumenter, eksempelvis aktiekapital.

Nedskrivning og konvertering af relevante kapitalinstrumenter er en forudsætning for anvendelse af bail-in, og skal altid ske før eller samtidig med, der gennemføres bail-in. Anvendelse af bail-in forudsætter således at alle egentlige kernekapitalinstrumenter samt efterstillede kapitalinstrumenter er fuldt ud nedskrevet eller konverteret. Bail-in, jf. § 24, er nedskrivning og konvertering af forpligtelser, der ikke er nedskrevet eller konverteret i medfør af nærværende bestemmelse.

Det er en forudsætning for at foretage nedskrivning eller konvertering af relevante kapitalinstrumenter, at de egentlige kernekapitalinstrumenter, herunder aktiekapitalen, allerede er fuldt ud anvendt til at absorbere tab. Relevante kapitalinstrumenter omfatter hybride kernekapitalinstrumenter og supplerende kapitalinstrumenter, jf. artikel 52 og 63 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 575/2013 af 26. juni 2013 om tilsynsmæssige krav til kreditinstitutter og investeringsselskaber (CRR), jf. definitionen i § 2, nr. 18.

Den efterstillede gæld skal absorbere tab på det tidspunkt, hvor den udstedende virksomhed eller enhed er nødlidende eller forventelig nødlidende, og hvor aktiekapital eller andre egentlige kernekapitalinstrumenter allerede er tabt. Finansiel Stabilitet skal i sådanne tilfælde og inden eller samtidig med, at der træffes andre afviklingsforanstaltninger, nedskrive de pågældende kapitalinstrumenter eller konvertere dem til egentlige kernekapitalinstrumenter.

Det forhold, at de relevante kapitalinstrumenter skal nedskrives eller konverteres af Finansiel Stabilitet under fastsatte omstændigheder, bør almindeligvis fremgå af vilkårene for instrumentet og af prospekter eller udbudsdokumenter, som offentliggøres eller udleveres i forbindelse med udbud eller tegning af kapitalinstrumenterne. Fremgår dette ikke af prospektet eller andet udbudsmateriale, er dette dog ikke til hinder for, at Finansiel Stabilitet kan foretage nedskrivningen eller konverteringen.

Bestemmelsen finder også anvendelse på kapitalinstrumenter, som er udstedt før ikrafttræden af denne bestemmelse.

Nedskrivning og konvertering i henhold til dette lovforslag adskiller sig fra de nedskrivninger og konverteringer, som kan eller skal foretages i henhold til CRR ved, at det er Finansiel Stabilitet, som skal nedskrive og konvertere den nødlidende virksomheds eller enheds kapitalinstrumenter. Ved konvertering eller nedskrivning efter dette lovforslag tilsidesættes bestyrelsens eventuelle aftalte beføjelser til at nedskrive og konvertere.

Det må antages, at nedskrivning og konvertering i henhold til CRR oftest allerede vil være foretaget, inden virksomheden, enheden eller koncernen er konstateret nødlidende eller forventeligt nødlidende, da de omstændigheder (triggers), der kan udløse en sådan nedskrivning eller konvertering i henhold CRR, normalt vil være udløst i den forudgående genopretningsfase, jf. det foreslåede kapitel 15 a i lov om finansiel virksomhed. Er sådanne nedskrivninger allerede foretaget vil nedskrivning eller konvertering i medfør af denne paragraf tage udgangspunkt i tilbageværende endnu ikke nedskrevne relevante kapitalinstrumenter.

Foretages der nedskrivninger eller konvertering i medfør af denne paragraf vil forudgående nedskrivninger i medfør af CRR anses som værende permanente, og disse kan ikke efterfølgende opskrives, selv om de enkelte aftalegrundlag skulle tillade dette.

Nedskrivning og konvertering af relevante kapitalinstrumenter skal respektere princippet om, at ingen kreditorer må påføres større tab, end hvis virksomheden i stedet var taget under konkursbehandling.

I forslaget til stk. 1 fastslås, at Finansiel Stabilitet skal nedskrive eller konvertere relevante kapitalinstrumenter, når en virksomhed eller enhed opfylder afviklingsbetingelserne i § 4. Det fremgår af det foreslåede § 12, stk. 5, at forinden der kan træffes afviklingsforanstaltninger, hvorefter ikke-efterstillede kreditorer m.fl. vil lide tab, skal der ske nedskrivning eller konvertering i medfør af denne bestemmelse.

I forhold til grænseoverskridende koncerner vil Finansiel Stabilitet forud for en evt. nedskrivning eller konvertering af kapitalinstrumenter, når der er tale om en virksomhed eller enhed, der er underlagt konsolideret tilsyn, skulle foretage en koordinering og fælles konstatering med de øvrige ansvarlige myndigheder.

Hvis en virksomhed eller enhed har behov for ekstraordinær offentlig finansiel støtte, jf. nærmere herom i bemærkningerne til det foreslåede § 224 a i lov om finansiel virksomhed, jf. forslaget til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om finansiel stabilitet, lov om en garantifond for indskydere og investorer, lov om værdipapirhandel m.v. og ligningsloven, kan der i medfør af Unionens statsstøtteregler ligeledes være krav om, at relevante kapitalinstrumenter skal nedskrives eller konverteres. Dette ville skulle fastlægges nærmere i forbindelse med etableringen af den eventuelle pågældende støtte.

Det fastslås i det foreslåede stk. 2, at beføjelsen til at nedskrive eller konvertere relevante kapitalinstrumenter kan udøves enten uafhængigt af øvrige afviklingsforanstaltninger eller sammen med en anden afviklingsforanstaltning, når betingelserne for afvikling er opfyldt.

Det fremgår af det foreslåede stk. 3, at Finansiel Stabilitet, inden der sker nedskrivning eller konvertering af relevante kapitalinstrumenter, skal sikre, at der foretages en værdiansættelse af virksomhedens eller enhedens aktiver og passiver i overensstemmelse med kapitel 3. Denne værdiansættelse danner grundlag for beregningen af den nedskrivning, der skal anvendes på de relevante kapitalinstrumenter for at dække tab, og den konvertering, der skal anvendes på de relevante kapitalinstrumenter for at rekapitalisere virksomheden eller enheden.

Med det foreslåede stk. 4 fastslås, at nedskrivningen eller konverteringen skal foretages i overensstemmelse med den rækkefølge, som instrumenterne ville have båret tab, hvis virksomheden eller enheden var taget under konkursbehandling. Bestemmelse fastslår det overordnede afviklingsprincip om, at tab skal bæres i overensstemmelse med konkursordenen, jf. det foreslåede § 12, stk. 4, nr. 1.

Egentlig kernekapital, jf. § 5, stk. 6, nr. 7, i lov om finansiel virksomhed, nedskrives således fuldt ud før hybrid kernekapital, jf. § 5, stk. 6, nr. 10, i lov om finansiel virksomhed. Ligeledes skal egentlig kernekapital og hybrid kernekapital være fuldt ud nedskrevet, før den supplerende kapital, jf. § 5, stk. 6, nr. 9, i lov om finansiel virksomhed, kan nedskrives. Sådanne kapitalinstrumenter, hvor kreditor har afgivet løfte om at stå tilbage for andre fordringer, er i konkursmæssigt henseende efterstillede fordringer, og tab bæres i overensstemmelse med det afgivne løfte.

Som udgangspunkt skal der ske nedskrivning af relevante kapitalinstrumenter, når kapitalinstrumenterne anvendes til at absorbere tab. Kun i de tilfælde, hvor betingelserne for nedskrivning eller konvertering er opfyldt, men hvor en virksomhed eller enhed efter fuld nedskrivning af den egentlige kernekapital og evt. dele af de relevante kapitalinstrumenter fortsat har yderligere kapitalinstrumenter tilgængelig, der kan anvendes til rekapitalisering af en virksomhed eller enhed, kan en konvertering anvendes. Det er således kun den andel af de relevante kapitalinstrumenter, som anvendes til rekapitalisering, hvor der kan ske en konvertering af de relevante kapitalinstrumenter til egentlige kernekapitalinstrumenter. Ovenstående afspejler konkursordenen og sikrer, at ingen ejere af kapitalinstrumenter ved en nedskrivning/konvertering af de pågældende kapitalinstrumenter kan stilles dårligere end ved konkurs. Der henvises desuden til bemærkninger til det foreslåede § 12, stk. 4, nr. 1.

Forslaget til § 18 gennemfører dele af artikel 60 i BRRD.

Det fastslås i det foreslåede stk. 1, at en nedskrivning af de relevante kapitalinstrumenter efter § 17 anses som endelig, hvorfor nedbringelsen af hovedstolen er permanent, og der betales ikke anden kompensation til ejere af de relevante kapitalinstrumenter end i de situationer, hvor de relevante kapitalinstrumenter konverteres til egentlige kernekapitalinstrumenter.

Foretages nedskrivningen eller konverteringen på baggrund af en midlertidig værdiansættelse, jf. § 7, og medfører skønnet i henhold til den efterfølgende endelige værdiansættelse en højere nettoværdi, kan Finansiel Stabilitet regulere den allerede foretagne nedskrivning eller konvertering, så disse afspejler den endelige værdiansættelse. Ved en midlertidig værdiansættelse vil nedskrivningen eller konverteringen således først være endelig, når nedbringelsen af hovedstolen på de relevante kapitalinstrumenter er baseret på den endelige værdiansættelse. Effektueringen af eventuel konvertering vil ske på baggrund af den endelige værdiansættelse.

Bestemmelsen vedrører således effektueringen og endeligheden af beslutningen om nedskrivning eller konvertering af relevante kapitalinstrumenter, og berører ikke kapitalejernes ret til kompensation i medfør af § 49, hvis en efterfølgende værdiansættelse, jf. § 8, fastslår, at de er blevet dårligere stillet, end hvis virksomheden eller enheden var blevet konkursbehandlet.

Påløbne endnu ikke betalte renter i relation til de nedskrevne eller konverterede kapitalinstrumenter er et simpelt krav i virksomheden eller enheden. Ved eksempelvis en bail-in, vil der således også kunne gennemføres bail-in på renterne. Eventuelt udskudte renter, jf. Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 575/2013 af 26. juni 2013 om tilsynsmæssige krav til kreditinstitutter og investeringsselskaber (CRR), vil ikke indgå i opgørelsen af det simple krav.

Det fastslås i stk. 2, at i de situationer, hvor Finansiel Stabilitet kræver, at virksomheden eller enheden udsteder egentlige kernekapitalinstrumenter til ejerne af de relevante kapitalinstrumenter, er det en forudsætning, at disse egentlige kernekapitalinstrumenter er udstedt af den pågældende virksomhed eller enhed eller, når relevant og efter godkendelse af Finansiel Stabilitet, af moderselskabet.

Disse egentlige kernekapitalinstrumenter skal ligeledes udstedes forud for virksomhedens eller enhedens eventuelle udstedelse af ejerskabsinstrumenter med henblik på kapitalindskud ved anvendelse af offentlige stabiliseringsværktøjer i kapitel 8. Dette skal sikre, at der ikke sker en udvanding af et eventuelt statsligt kapitalindskud.

Det er Finansiel Stabilitet som på baggrund af den foretagne værdiansættelse fastsætter konverteringssatsen. Konverteringssatsen skal repræsentere en passende kompensation, og denne skal følge principperne i det foreslåede § 46.

Finansiel Stabilitet kan anvende forskellige konverteringssatser alt efter typen af kapitalinstrument, så længe de forskellige konverteringssatser er i tråd med den gældende konkursorden.

Med forslaget til § 19 gennemføres dele af artikel 38 og 39 i BRRD og omhandler brugen af virksomhedssalg. Ved et virksomhedssalg kan Finansiel Stabilitet overdrage ejerskabsinstrumenter udstedt af virksomheden eller enheden under afvikling, samt aktiver, rettigheder og forpligtelser fra virksomheden eller enheden til tredjemand, jf. det foreslåede stk. 1.

Virksomhedssalg vil være anvendeligt på alle virksomheder eller enheder under afvikling. Det er ikke et krav for anvendelsen af virksomhedssalg, at den del, der overføres, kan betegnes som en selvstændig virksomhed eller virksomhedsdel. Virksomhedssalg kan anvendes til at overdrage større eller mindre virksomhedsområder eller aktiver m.v., og aktiver og rettigheder kan overføres med eller uden forpligtelser, og ved koncerner kan dattervirksomheder overdrages.

Virksomhedssalg kan anvendes til at foretage flere overdragelser til den samme køber eller anvendes til overdragelser til flere forskellige erhververe.

Overdragelse af aktiver, rettigheder og forpligtelser med tilknyttede sikkerheder kan finde sted for eksempel i forbindelse med overdragelse af finansielle kontrakter, strukturerede finansieringer m.v. I forbindelse hermed er det afgørende, at virksomhedens eller enhedens kreditorer ikke påføres større tab end ved virksomhedens eller enhedens afvikling ved konkurs, og at kreditorer inden for samme klasse som udgangspunkt ikke behandles forskelligt.

Virksomhedssalg kan anvendes på alle de af lovforslaget omfattede virksomheder og enheder.

Overdragelsesbeføjelsen kan anvendes sammen med de øvrige afviklingsbeføjelser, lige som Finansiel Stabilitet, for så vidt angår de enkelte aftaleforhold, der overdrages, kan anvende afviklingsbeføjelserne i kapitel 5 til at ændre og modificere aftalevilkår i forbindelse med overdragelsen.

Overdrages kun en del af aktiverne, rettighederne eller forpligtelserne i virksomheden eller enheden under afvikling, skal den resterende del af virksomheden eller enheden, hvorfra aktiverne, rettighederne eller forpligtelserne er blevet overdraget, og hvis der ikke iværksættes øvrige foranstaltninger herfor, afvikles ved konkurs. Dette skal ske inden for en rimelig tidsfrist og under hensyntagen til den pågældende virksomheds eller enheds eventuelle behov for at levere ydelser eller støtte i henhold til § 42. Det skal således være muligt for den modtagende part at fortsætte de aktiviteter eller ydelser, der erhverves ved overdragelsen med henblik på at nå afviklingsmålene.

Overdragelsen til et broinstitut er udtrykkeligt ikke omfattet af bestemmelsen, da dette reguleres direkte i §§ 21 og 22.

Vederlaget ved overdragelsen tilfalder den enhed eller person, overdragelsen sker fra, jf. det foreslåede stk. 2. Det vil sige, at ved overdragelse af ejerskabsinstrumenter tilfalder vederlaget de pågældende ejere. Ved overdragelse af aktiver, rettigheder og forpligtelser fra virksomheder eller enheder tilfalder vederlaget virksomheden eller enheden.

Af det foreslåede stk. 3 fremgår, at Finansiel Stabilitet kan gennemføre overdragelsen uden samtykke fra kapitalejere eller andre tredjemænd, jf. dog § 20. Det forhold, at der ikke skal indhentes samtykke fra kapitalejere og anden tredjemand skal ses i sammenhæng med, at der ved overdragelsen sker universalsuccession, jf. umiddelbart herunder. Finansiel Stabilitet skal iagttage de procedurer og regler, der fastsættes i medfør af § 47, stk. 2. Henvisningen til § 20 har til formål at gøre opmærksom på Finanstilsynets tilladelser som beskrevet i § 20.

Købers overtagelse af hele eller dele af en virksomhed eller enhed under afvikling anses for at være en videreførelse af virksomheden eller enheden under afvikling eller den del, der overtages. Køberen kan derfor fortsætte med at udøve enhver rettighed, som virksomheden eller enheden udøvede i forbindelse med de overførte aktiver, rettigheder eller forpligtelser. Dette gælder således også for virksomheden eller enheden, som måtte udøve retten til at levere tjenesteydelser eller til at etablere sig i andre medlemsstater. Bestemmelsen fastslår således, at der sker universalsuccession, og der skal således fx ikke indhentes samtykker fra kreditorer.

På den baggrund vil køber tillige kunne fortsætte med at udøve den ret til medlemskab af og adgang til betalings-, clearings- og afregningssystemer, børser, investorgarantiordninger og indskudsgarantiordninger, som den virksomhed eller enhed, der er under afvikling, udøvede, forudsat at køberen opfylder medlemsskabs‑ og deltagelseskriterierne for sådanne systemer. Desuden skal køber fortsat have sådan adgang uanset at instituttet endnu ikke har en rating fra et kreditvurderingsbureau, eller at denne rating ikke opfylder de krav til rating, der kræves for at få adgang til nævnte systemer. Virksomhedsoverdragelsesloven finder anvendelse.

Efter stk. 4 skal overdragelsen ske på kommercielle vilkår under hensyntagen til forholdene. Det vil sige, at overdragelsen skal ske til markedspris samt på vilkår, der er sædvanlige under hensyntagen til den konkrete situation, virksomheden eller enheden befinder sig i, og den tidsramme, der arbejdes under. Overdragelsen skal ske i overensstemmelse med statsstøttereglerne.

Ved fastsættelsen af vederlaget skal Finansiel Stabilitet tage udgangspunkt i værdiansættelsen i medfør af §§ 6 eller 7. Det endelige vederlag aftales mellem Finansiel Stabilitet og den private køber. Overdragelsen skal ske hurtigt, og en overdragelse af ejerskabsinstrumenter m.v. til køberen skal således have øjeblikkelig retsvirkning. Vederlaget kan være nul.

Finansiel Stabilitet skal udbyde de aktiver, rettigheder, forpligtelser eller ejerskabsinstrumenter i den pågældende virksomhed eller enhed, som Finansiel Stabilitet agter at overdrage, til salg, eller træffe tilsvarende foranstaltninger. Finansiel Stabilitet fastlægger salgsdelene, herunder om der eventuelt skal foretages en opdeling i puljer af rettigheder, aktiver og forpligtelser.

En salgsproces skal gennemføres så transparent som muligt i betragtning af omstændighederne og navnlig behovet for at opretholde den finansielle stabilitet. Interessekonflikter skal undgås, og salgsprocessen må ikke ubehørigt begunstige eller forskelsbehandle potentielle købere, ligesom den ikke må give en potentiel køber en urimelig fordel. Ved gennemførelsen af salgsprocessen skal der samtidig tages hensyn til behovet for at gennemføre en hurtig afvikling. Målet med salgsprocessen er at få så høj en salgspris som muligt for de berørte ejerskabsinstrumenter, aktiver, rettigheder eller forpligtelser, samtidig med at salget gennemføres hurtigt.

Ovenstående principper for udbuddet er ikke til hinder for, at Finansiel Stabilitet kan rette henvendelse til bestemte potentielle købere. En eventuel offentliggørelse af salgsprocessen kan udsættes i henhold til værdipapirhandelslovens regler om udsættelse af offentliggørelse af intern viden.

Finansiel Stabilitet kan desuden fravige principperne for salgsprocessen, hvis opfyldelsen væsentligt vil skade afviklingsmålene, herunder hvis det vil forårsage eller forværre en trussel mod den finansielle stabilitet, eller det vil svække anvendelsen af virksomhedssalget. Finansiel Stabilitet kan således tilsidesætte kravet om en åben og transparent salgsproces, hvis en sådan kommerciel proces, vil svække et eller flere af afviklingsmålene, jf. § 5. Dette vil navnlig være, hvis Finansiel Stabilitet finder, at der består en væsentlig trussel mod den finansielle stabilitet, og at denne er forårsaget eller forværres af, at den virksomhed eller enhed, der er under afvikling, er blevet eller forventeligt bliver nødlidende, og at overholdelse af en procedure efter 1. pkt. efter alt at dømme vil svække effektiviteten af virksomhedssalg med hensyn til at imødegå truslen eller opfylde afviklingsmålet i § 5.

Finansiel Stabilitet gennemfører således en åben og transparent salgsproces på den bedst mulige måde under de konkrete omstændigheder. Er der således fx åbenhed om virksomhedens eller enhedens situation, og vil yderligere offentliggørelse ikke påføre skade til virksomheden eller den finansielle stabilitet, kan der gennemføres et offentligt udbud. Modsat kan Finansiel Stabilitet rette henvendelse til relevante mulige købere med henblik på at gennemføre en udbudsproces, uden at der kommer offentlighed på det pågældende tidspunkt om virksomhedens eller enhedens situation.

Ved overdragelse af hele eller dele af en virksomhed eller enhed under afvikling, anses køberen for at videreføre virksomheden eller enheden, og kan fortsætte med at udøve enhver rettighed, som virksomheden eller enheden udøvede i forbindelse med de overførte aktiver, rettigheder eller forpligtelser. Virksomhedsoverdragelsesloven finder anvendelse.

Ved køberens overtagelse af aktiver, rettigheder eller forpligtelser, overtager køber ligeledes adgangen til de dertil hørende betalings-, clearings- og afregningssystemer, børser, investor- og indskudsgarantiordninger, som den virksomhed eller enhed, der er under afvikling, udøvede.

Såfremt køberen ikke opfylder medlemskabs- eller deltagelseskriterierne for et bestemt betalings-, clearing- eller afregningssystem, en bestemt børs, investorgarantiordning eller indskudsgarantiordning, udøves de nævnte rettigheder i en af Finansiel Stabilitet fastsat periode på højst 24 måneder, som kan fornyes af Finansiel Stabilitet efter ansøgning herom fra køberen.

Overdragelser i medfør af virksomhedssalg er underlagt beskyttelsesforanstaltningerne fastsat i § 49.

Af det foreslåede stk. 5 fremgår, at Finansiel Stabilitet med købers samtykke kan tilbageføre hele eller dele af en gennemført overdragelse. Dette kan bl.a. blive relevant, hvis overdragelsen er sket på grundlag af en midlertidig værdiansættelse, og den endelige værdiansættelsen viser, at der ikke er overensstemmelse mellem det overførte og vederlaget, eller at der er blevet overført dele, som ikke var tænkt, skulle overdrages. Tilbageførslen vil ske ved at de pågældende ejerskabsinstrumenter, aktiver, rettigheder samt forpligtelser tilbageføres til de oprindelige ejere og virksomheden eller enheden. De oprindelige ejere og virksomheden eller enheden under afvikling kan ikke modsætte sig dette og har således pligt til at modtage det returnerede. På grund af den ulempe, en sådan tilbageførelse kan være for de oprindelige ejere m.v., må det antages at være undtagelsen, at der gennemføres en sådan tilbageførelse. Finansiel Stabilitet skal således ved vurderingen heraf tage hensyn til, om de oprindelige ejere har indrettet sig ud fra at overførslen var endelig, om der evt. er omkostninger forbundet hermed for den oprindelige ejere, samt det tidsmæssige forløb siden overførslen. Desuden skal der tages væsentligt hensyn til eventuelle kunder, der måtte blive berørt heraf.

Af det foreslåede stk. 6 fremgår, at når hele eller dele af en virksomhed eller enhed under afvikling overdrages, har ejere af ejerskabsinstrumenter og kreditorer i virksomheden eller enheden og andre tredjeparter, hvis aktiver, rettigheder eller forpligtelser ikke overføres, ikke rettigheder til eller i tilknytning til de overførte aktiver, rettigheder eller forpligtelser. Dette har til formål at sikre, at Finansiel Stabilitet frit kan beslutte, hvilke aktiver, rettigheder og forpligtelser, der i den konkrete afviklingssituation skal overdrages, uden at dette kan medføre krav fra øvrige ejere af ejerskabsinstrumenter eller kreditorer. Det er fortsat en betingelse, at ingen kreditorer må påføres større tab, end de ville være blevet ved en konkursbehandling af virksomheden eller enheden.

Bestemmelsen gennemfører dele af artikel 38 og 39 i BRRD.

Det foreslås med stk. 1, at det er en betingelse, at en køber af ejerskabsinstrumenter efter § 19 har den eller de fornødne tilladelser fra Finanstilsynet til at kunne drive de erhvervede forretningsaktiviteter. For eksempel hvis køber får overdraget indlånsvirksomhed m.v., skal køber have en tilladelse til at drive virksomhed som pengeinstitut.

I praksis må dette forventes at ske som i dag, hvor det er en betingelse i Finansiel Stabilitets aftale med en køber, at køber har eller får de nødvendige godkendelser fra Finanstilsynet, konkurrencemyndighederne m.v.

I medfør af § 61 i lov om finansiel virksomhed skal Finanstilsynet på forhånd godkende aktionærer eller tilsvarende ejere i en finansiel virksomhed, der erhverver en kvalificeret andel, eller som forøger sin ejerandel til over 20 pct., 33 pct. eller 50 pct. §§ 61-61b i lov om finansiel virksomhed fastsætter den nærmere procedure herfor.

Hvis en overdragelse af ejerskabsinstrumenter, som omfattet af § 19, stk. 1, vil resultere i, at køber direkte eller indirekte erhverver en kvalificeret andel, jf. § 5, stk. 3, i lov om finansiel virksomhed, i en finansiel virksomhed eller en finansiel holdingvirksomhed, skal køber således på forhånd ansøge Finanstilsynet om godkendelse af den påtænkte erhvervelse, jf. § 61 i lov om finansiel virksomhed. Det samme gælder ved forøgelse af den kvalificerede andel, der medfører, at denne efter erhvervelsen vil udgøre eller overstige en grænse på henholdsvis 20 pct., 33 pct. eller 50 pct. af selskabskapitalen eller stemmerettighederne, eller medfører, at den finansielle virksomhed eller den finansielle holdingvirksomhed bliver en dattervirksomhed.

I medfør af § 204 i lov om finansiel virksomhed skal Finanstilsynet godkende en finansiel virksomheds sammenlægning med en anden finansiel virksomhed eller en bestemt forretningsdel af en anden finansiel virksomhed. Overdragelse af ejerskabsinstrumenter i en finansiel virksomhed er ikke omfattet af § 204 i lov om finansiel virksomhed, men kan afhængig af ejerandelen være omfattet af § 61 i lov om finansiel virksomhed om forudgående godkendelse af en kvalificeret andel, jf. umiddelbart herover.

For at sikre, at afviklingsprocessen kan gennemføres hensigtsmæssigt, og inden for en rimelig tidshorisont, forventes det, at Finanstilsynet vil bestræbe sig på at behandle ansøgninger om tilladelser i tide, således at Finanstilsynets godkendelse ikke er til hinder for, at afviklingsforanstaltningen opfylder de relevante afviklingsmål. Finansiel Stabilitet skal i den forbindelse medvirke til at sikre, at Finanstilsynet modtager de nødvendige oplysninger til at gennemføre vurderingen.

Hvis en overdragelse af ejerskabsinstrumenter som omfattet af § 19, stk. 1, vil resultere i en afhændelse af en kvalificeret andel eller en formindskelse af en kvalificeret andel, således at grænsen på henholdsvis 20 pct., 33 pct. eller 50 pct. af selskabskapitalen eller stemmerettighederne ikke længere er nået, eller bevirker, at virksomheden eller holdingvirksomheden ophører med at være datterselskab, skal Finanstilsynet straks og inden det tidspunkt, hvor overførelsen gennemføres, skriftligt underrettes herom med angivelse af størrelsen af den påtænkte fremtidige kapitalandel, jf. § 61 b i lov om finansiel virksomhed. Der er ikke i den forbindelse et krav om Finanstilsynets godkendelse.

Med det foreslåede stk. 2 foreslås, at i det tilfælde, hvor det ikke er muligt for Finanstilsynet at gennemføre vurderingen inden overdragelsen skal gennemføres, vil Finansiel Stabilitet fortsat kunne effektuere overdragelsen. I den situation vil køber dog ikke kunne udøve de tilknyttede stemmerettigheder, før der foreligger en godkendelse fra Finanstilsynet. Derimod vil Finansiel Stabilitet kunne udøve stemmerettighederne. Finansiel Stabilitet har imidlertid ikke pligt hertil. Ved vurderingen heraf skal Finansiel Stabilitet tage hensyn til konsekvenserne for virksomheden eller enheden, herunder for gennemførelsen af afviklingsforanstaltningerne.

Hvis Finanstilsynet godkender overdragelsen af ejerskabsinstrumenter til køberen, anses den til disse ejerskabsinstrumenter knyttede stemmeret for i fuldt omfang at være tildelt køber umiddelbart efter, at Finansiel Stabilitet eller køberen har modtaget meddelelse om godkendelsen fra Finanstilsynet, medmindre Finansiel Stabilitet under hensyntagen til afviklingsforanstaltningerne fortsat har taget kontrol over virksomheden eller enheden, jf. de foreslåede §§ 15 og 16.

Hvis Finanstilsynet afslår ansøgning om overførsel af ejerskabsinstrumenter til køberen, følger det af det foreslåede stk. 3, at Finansiel Stabilitet i denne situation fastsætter en frist for købers afhændelse af ejerskabsinstrumenterne. Køberen skal således afhænde ejerskabsinstrumenterne inden for en af Finansiel Stabilitet fastsat afhændelsesperiode under hensyntagen til de gældende markedsvilkår. Afhændelsesperioden skal således fastsættes under hensyntagen til mulighederne for at afhænde ejerskabsinstrumenterne. De tilknyttede stemmerettigheder kan i mellemtiden alene udøves af Finansiel Stabilitet, indtil afhændelse er gennemført. Afhændelsesperioden forventes fastsat i samarbejde med Finanstilsynet.

Hvis køberen ikke inden for den af Finansiel Stabilitet fastsatte afhændelsesperiode afslutter afhændelsen, kan Finanstilsynet med Finansiel Stabilitets samtykke pålægge køberen sanktioner og andre foranstaltninger for overtrædelser af krav til erhvervelser eller afhændelser af kvalificerede kapitalandele i medfør af § 62 og kapitel 24 i lov om finansiel virksomhed.

Bestemmelsen gennemfører artikel 40 i BRRD.

Det følger af stk. 1, at Finansiel Stabilitet kan overdrage ejerskabsinstrumenter udstedt af en virksomhed eller enhed under afvikling, eller aktiver, rettigheder eller forpligtelser fra en virksomhed eller enhed under afvikling til et datterselskab, der ejes helt eller delvist af og kontrolleres af Afviklingsformuen eller Finansiel Stabilitet. Et sådant datterselskab oprettet til formålet i denne bestemmelse kaldes et broinstitut, jf. definitionen i § 2, nr. 6. Der vil som udgangspunkt være tale om et aktieselskab stiftet af Finansiel Stabilitet eventuelt via Afviklingsformuen.

Broinstituttet kan være stiftet og ejet af flere afviklingsmyndigheder i fællesskab fx som følge af afviklingen af en grænseoverskridende virksomhed. Det kan desuden delvist ejes af andre for eksempel som følge af konvertering af relevante kapitalinstrumenter eller bail-in. I de tilfælde vil Finansiel Stabilitet fortsat udøve kontrol i medfør af § 15.

Broinstituttet kan anvendes til overdragelser fra en eller flere virksomheder eller enheder under afvikling, ligesom Finansiel Stabilitet kan oprette flere broinstitutter afhængig af den konkrete situation. Der kan desuden ske flere overdragelser fra den samme virksomhed eller enhed under afvikling til broinstituttet. Broinstitut vil kunne anvendes på alle typer af virksomheder eller enheder under afvikling. Ved overdragelse til broinstitut skal Finansiel Stabilitet tage behørigt hensyn til videreførelsen af eventuelle kritiske funktioner, hvis der er sådanne hensyn at tage i den konkrete situation. Det skal således sikres, at hvis overdragelsen til broinstitut er foretaget bl.a. med henblik på at opretholde kritiske funktioner, skal disse også kunne drives videre efter overdragelsen. Broinstituttet kan modtage og forvalte alle eller nogle ejerskabsinstrumenter udstedt af en virksomhed eller enhed under afvikling eller alle eller nogle aktiver, rettigheder eller forpligtelser fra en eller flere virksomheder eller enheder under afvikling med henblik på at videreføre alle eller nogle af deres funktioner, tjenester og aktiviteter.

Der kan tillige overdrages aktiver og forpligtelser med tilknyttede sikkerheder i forbindelse med overførsel af finansielle kontrakter, strukturerede finansieringer og obligationsudstedelser m.v. til broinstituttet.

Overdrages kun en del af aktiverne, rettighederne eller forpligtelserne i virksomheden eller enheden under afvikling, skal den resterende del af virksomheden eller enheden, hvorfra aktiverne, rettighederne eller forpligtelserne er blevet overdraget, og hvis der ikke iværksættes øvrige foranstaltninger herfor, afvikles ved konkurs. Dette skal ske inden for en rimelig tidsfrist og under hensyntagen til den pågældende virksomheds eller enheds eventuelle behov for at levere ydelser eller støtte i henhold til § 43. Det skal således være muligt for den modtagende part at fortsætte de aktiviteter eller ydelser, der erhverves ved overførslen med henblik på at nå afviklingsmålene.

Ved overdragelsen skal Finansiel Stabilitet sikre, at de grundlæggende principper i § 12, stk. 4, overholdes, herunder at virksomhedens eller enhedens kreditorer ikke påføres større tab, end hvis virksomheden eller enheden var taget under konkursbehandling, og at kreditorer indenfor samme klasse i konkursordenen som udgangspunkt ikke behandles forskelligt.

Broinstituttet kan anvendes sammen med de øvrige afviklingsbeføjelser, lige som Finansiel Stabilitet, for så vidt angår de enkelte aftaleforhold, der overdrages, kan anvende afviklingsbeføjelserne i kapitel 5 til at ændre og modificere aftalevilkår i forbindelse med overførslen.

Et broinstitut skal være helt eller delvist ejet og kontrolleret af Finansiel Stabilitet, evt. sammen med andre landes afviklingsmyndigheder, og skal være oprettet til formålet i stk. 1, jf. definitionen i § 2, nr. 6.

Er der tale om et nødlidende eller forventeligt nødlidende realkreditinstitut, hvor nettoaktiverne er positive, vil Finansiel Stabilitet efter omstændighederne kunne nedskrive og konvertere instituttets kapitalinstrumenter, herunder den foreslåede gældsbuffer, samt overføre instituttet til et broinstitut og der igennem rekapitalisere instituttet. Finansiel Stabilitet kan efter omstændighederne undlade at gennemføre nedskrivningen og konverteringen af kapitalinstrumenter m.v., ved at lade disse passiver være tilbage i det nødlidende institut. Dette skal ligeledes ske under iagttagelse af afviklingsprincipperne i det foreslåede § 12, stk. 4.

Hvis der er tale om et nødlidende realkreditinstitut, hvor nettoaktiverne er negative, vil håndteringen afhænge af, hvordan de konkrete afviklingsmål bedst opnås. Det kan, i det omfang det er muligt efter realkreditlovgivningen, fx være ved en delvis overførelse til et broinstitut, hvor de sunde dele af instituttet overføres til et broinstitut, og hvor de resterende dele vil blive håndteret ved konkurs. I medfør af det foreslåede § 24, stk. 4, kan der ikke anvendes bail-in på et realkreditinstitut.

Det fremgår af stk. 2, at broinstitut etableres til brug for overdragelsen efter stk. 1.

Etableringen af et sådant broinstitut har ligheder med Finansiel Stabilitets afvikling af nødlidende pengeinstitutter i dag, hvor der etableres et datterselskab til Finansiel Stabilitet, der overtager det nødlidende institut, jf. lov om finansiel stabilitet.

Derfor vil det også være Finansiel Stabilitet, der udpeger eller godkender broinstituttets bestyrelse afhængig af de konkrete ejerforhold. Finansiel Stabilitet skal i den forbindelse sikre, at bestyrelsen har de nødvendige kompetencer i forhold til driften af det pågældende broinstitut og sammenholdt med den opgave, instituttet står overfor. Bestyrelsen i et broinstitut vil være omfattet af lov om finansiel virksomhed for den pågældende type af finansiel virksomhed, og vil således bl.a. skulle opfylde regler om egnethed og hæderlighed i § 64 i lov om finansiel virksomhed.

Finansiel Stabilitet skal desuden i forbindelse med stiftelsen og ved udøvelsen af ejer- og kontrolbeføjelser godkende indholdet af broinstituttets stiftelsesdokument, aflønningen af bestyrelse og direktion samt instituttets strategi, forretningsmodel og risikoprofil. Statsstøttereglerne må antages at sætte visse begrænsninger i forhold til strategi og risikoprofil grundet den statslige kontrol.

Af det foreslåede stk. 2 fremgår endvidere, at broinstituttet skal have de nødvendige tilladelser til at udøve de overtagne aktiviteter. I medfør af den foreslåede § 14 a i lov om finansiel virksomhed, jf. forslaget til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om finansiel stabilitet, lov om en garantifond for indskydere og investorer, lov om værdipapirhandel m.v. og ligningsloven, kan Finansiel Stabilitet, hvis det for en kort periode er nødvendigt at få tilladelse til at udøve den pågældende virksomhed, uden at broinstituttet opfylder alle betingelserne for tilladelsen, anmode Finanstilsynet om at meddele en tidsbegrænset tilladelse. I perioden for den tidsbegrænsede tilladelse er broinstituttet fritaget fra at opfylde kravene.

Broinstituttet kapitaliseres ved nedskrivning eller konvertering af relevante kapitalinstrumenter i virksomheden eller enheden under afvikling, jf. § 17, anvendelse af bail-in på virksomheden eller enheden under afvikling, jf. § 24, eller via indskud fra Afviklingsformuen, jf. §§ 56-59. Ved konverteringen i medfør af §§ 17 eller 24 vil der således kunne ske konvertering til ejerskabsinstrumenter i broinstituttet. Kapitaliseringen kan ligeledes ske ved en kombination af disse muligheder. Et broinstitut skal som udgangspunkt kapitaliseres således, at kapitalkravet samt instituttets eget solvensbehov er opfyldt med egentlig kernekapital.

Anvendelsen af bail-in og/eller konvertering af relevante kapitalinstrumenter må ikke indskrænke Finansiel Stabilitets mulighed for at kontrollere broinstituttet. Dette kan fx sikres ved brug af stemmeretsbegrænsninger eller ved anvendelse af bestemmelserne om kontrol og indsættelse af administrator, jf. §§ 15 og 16.

Det følger af det foreslåede stk. 3, at Finansiel Stabilitet kan gennemføre overdragelsen uden samtykke fra ejere af ejerskabsinstrumenter eller andre tredjemænd, jf. dog Finanstilsynets tilladelse i medfør af stk. 2. Det forhold, at der ikke skal indhentes samtykke fra kapitalejere og anden tredjemand skal ses i sammenhæng med, at der ved overdragelsen sker universalsuccession, jf. umiddelbart herunder. Finansiel Stabilitet kan således overføre aktiver, rettigheder og forpligtelser uden samtykke fra en evt. modpart, og broinstituttet indtræder således i og viderefører en evt. aftale. Finansiel Stabilitet iagttager de procedurer og regler, der fastsættes i medfør af § 47, stk. 2. Der henvises desuden til bemærkningerne til det foreslåede § 42, stk. 2, for nærmere om myndighedsgodkendelse, herunder evt. tilladelser fra Finanstilsynet.

Et broinstituts overtagelse af hele eller dele af en virksomhed eller enhed under afvikling anses for at være en videreførelse af virksomheden eller enheden under afvikling eller de overtagne dele heraf. Broinstituttet kan derfor fortsætte med at udøve enhver rettighed, som virksomheden eller enheden udøvede i forbindelse med de overførte aktiver, rettigheder eller forpligtelser. Dette gælder således også for virksomheden eller enheden, som måtte udøve retten til at levere tjenesteydelser eller til at etablere sig i andre medlemsstater. Bestemmelsen fastslår således, at i det omfang der gennemføres en overdragelse til en anden juridisk enhed, sker der universalsuccession, og der skal således ikke indhentes samtykker fra kreditorer. Broinstituttet skal dog have tilladelse fra Finanstilsynet, jf. 2. pkt., som uddybet herunder.

På den baggrund vil broinstituttet tillige kunne fortsætte med at udøve den ret til medlemskab af og adgang til betalings-, clearings- og afregningssystemer, børser, investorgarantiordninger og indskudsgarantiordninger, som den virksomhed eller enhed, der er under afvikling, udøvede, forudsat at borinstituttet opfylder medlemsskabs‑ og deltagelseskriterierne for sådanne systemer. Desuden skal broinstituttet fortsat have sådan adgang uanset at instituttet endnu ikke har en rating fra et kreditvurderingsbureau, eller at denne rating ikke opfylder de krav til rating, der kræves for at få adgang til nævnte systemer. Virksomhedsoverdragelsesloven finder anvendelse.

Broinstituttets drift skal være i overensstemmelse med Unionens statsstøtteregler.

Ved anvendelsen af broinstituttet er udgangspunktet således en restrukturering eller afvikling af virksomheden eller enheden ved videreførelse af dens aktiviteter. Der kan dog være tilfælde, hvor en virksomhed eller enhed vil blive afviklet uden videreførelse således, at de rettigheder, som virksomheden eller enheden kan udøve, vil være begrænsede til de mest basale ydelser, fx i medfør af statsstøttereglerne. Hertil kommer, at broinstituttet generelt skal operere på baggrund af godkendte omstruktureringsplaner fra EU-Kommissionen som følge af statsstøttereglerne. Det er ikke muligt på forhånd at beskrive, hvilke evt. forpligtelser EU-Kommissionen vil fastsætte i sådanne planer, men det er muligt, at en godkendelse vil begrænse mulighederne for at fortsætte alle rettigheder som instituttet udøvede.

Overførsler mellem virksomheden eller enheden under afvikling, eller den oprindelige ejer af ejerskabsinstrumenter på den ene side og broinstituttet på den anden side er underlagt beskyttelsesforanstaltningerne fastsat i § 49.

Det fremgår af stk. 4 at den samlede værdi af forpligtelser, der overføres til et broinstitut, ikke må overstige den samlede værdi af rettigheder og aktiver, der overføres. Et vederlag, der betales af broinstituttet, tilfalder, ved overdragelse af ejerskabsinstrumenter, ejerne af instrumenterne, og ved overdragelse af aktiver, rettigheder og forpligtelser, virksomheden eller enheden under afvikling. Værdien af aktiverne, rettighederne og forpligtelserne, samt et evt. vederlag fastsættes på baggrund af den endelige værdiansættelse i § 6. Vederlaget, herunder hvorvidt dette afholdes kontant, som aktier eller på anden vis, fastsættes konkret. Dette er dog ikke til hinder for, at ejerskabsinstrumenter eller aktiver, rettigheder og forpligtelser kan overføres på basis af en midlertidig værdiansættelse, jf. § 7, da vederlaget reguleres når den endelige værdiansættelse foreligger.

Broinstituttet kan i nødvendigt omfang tilføres likviditet fra Finansiel Stabilitet via Afviklingsformuen, jf. det foreslåede stk. 5. Finansiel Stabilitet kan tildele broinstituttet, en likviditetsramme, således at broinstituttet kan finansiere overtagelsen af aktiverne fra den nødlidende virksomhed eller enhed og samtidig opfylde kravene til likviditet i lov om finansiel virksomhed.

Finansiel Stabilitet vil kunne tilbageføre hele eller dele af en overdragelse i medfør af stk. 1, når dette er angivet ved overdragelsen, eller når det overdragede ikke opfylder betingelserne for den pågældende overførsel, jf. det foreslåede stk. 6. Disse tilfælde kan for eksempel opstå, hvor der er overført et aktiv eller en forpligtelse, som ikke var omfattet af Finansiel Stabilitets beslutning om overdragelse, eller hvor overførelsen er sket på grundlag af en midlertidig værdiansættelse, og den endelige værdiansættelse fastslår, at der skal ske en regulering af det overførte. De oprindelige ejere og virksomheden eller enheden kan ikke modsætte sig dette og har således pligt til at modtage det returnerede. På grund af den ulempe, en sådan tilbageførelse kan være for de oprindelige ejere m.v., må det antages at være undtagelsen, at der gennemføres en sådan tilbageførelse. Finansiel Stabilitet skal således ved vurderingen heraf tage hensyn til om de oprindelige ejere har indrettet sig ud fra at overførslen var endelig, om der evt. er omkostninger forbundet for den oprindelige ejere, samt det tidsmæssige forløb siden overførslen.

Det skal bemærkes, at ejere af ejerskabsinstrumenter og kreditorer i virksomheden eller enheden under afvikling, og andre tredjeparter, hvis aktiver, rettigheder eller forpligtelser ikke overføres til broinstituttet, ikke har rettigheder til de overførte aktiver, rettigheder eller forpligtelser, jf. stk. 7. Dette har til formål at sikre, at Finansiel Stabilitet frit kan beslutte, hvilke aktiver, rettigheder og forpligtelser, der i den konkrete afviklingssituation skal overdrages, uden at dette kan medføre krav fra øvrige ejere af ejerskabsinstrumenter eller kreditorer. Det er fortsat en betingelse, at ingen kreditorer påføres større tab, end de ville være blevet ved en konkurs.

Det skal endvidere bemærkes, at henset til at broinstituttets opgave er at afvikle, indebærer dette ikke pligter eller ansvar fra broinstituttets ledelse over for ejerne af ejerskabsinstrumenter og kreditorerne i virksomheden eller enheden under afvikling. Dertil kommer, at bestyrelsen eller den daglige ledelse i broinstituttet ikke hæfter over for ejerne af ejerskabsinstrumenter eller kreditorerne som følge af de handlinger, der udføres eller undlades udført som led i varetagelsen af broinstituttets opgaver. Dette medmindre handlingen eller undladelsen i henhold til dansk ret indebærer en grov forsømmelse eller en alvorlig forseelse, som direkte påvirker ejerne af ejerskabsinstrumenter eller kreditorernes rettigheder.

Bestemmelsen gennemfører dele af artikel 41 i BRRD.

Formålet med broinstituttets virksomhed, er at medvirke til at sikre opfyldelsen af afviklingsmålene, herunder at opretholde adgangen til eventuelle kritiske funktioner, jf. det foreslåede § 5, nr. 1, lige som broinstituttet skal forsøge at sælge eller afvikle de overtagne aktiviteter, hvad enten de er overtaget ved overtagelse af ejerskabsinstrumenter, eller gennem overtagelse af specifikke aktiver, rettigheder og forpligtelser. Har et af afviklingsmålene således været, at der var kritiske funktioner, der skal opretholdes, må overførelsen til et broinstitut ikke hindre dette.

Som det fremgår, sikrer overdragelsen til et broinstitut, at væsentlige finansielle tjenesteydelser fortsat ydes til kunderne, og at væsentlige finansielle aktiviteter fortsat udføres, indtil det er muligt at gennemføre et salg til en privat køber, dog inden for fristen angivet i stk. 3 som eventuelt forlænget i medfør af stk. 4.

Når Finansiel Stabilitet gennemfører salg af hele eller dele af et broinstitut, skal det sikres, at der gennemføres en åben og transparent salgsproces, således at Finansiel Stabilitet får den højst mulige pris for de overdragne aktiver. Samtidig skal dette sikre, at der ikke ved salget sker en uberettiget begunstigelse eller forskelsbehandling af potentielle købere.

Salget skal ske på kommercielle vilkår under hensyntagen til forholdene, og i øvrigt i overensstemmelse med Kommissionens statsstøtteregler.

Af det foreslåede stk. 2 fremgår, hvornår et broinstitut ophører med at være broinstitut, hvilket kan være relevant i forhold til de krav, som instituttet skal leve op til efter lov om finansiel virksomhed.

Der vil ikke længere være tale om et broinstitut, hvis det ikke længere opfylder kravene til et sådant, jf. det foreslåede nr. 1, fx hvis Finansiel Stabilitet sælger sin andel af aktierne i instituttet. Hvis broinstituttet fx som led i et salg fusionerer med en anden virksomhed, hvorefter Finansiel Stabilitet ikke længere har kontrol over broinstituttet, vil det ikke længere være et broinstitut. Hvis der fx gennemføres en fusion med et søsterselskab eller på anden vis, hvor det fortsat opfylder definitionen af broinstitut i § 2, nr. 6, ophører det ikke med at være broinstitut. Hvis Finansiel Stabilitet som led i afviklingen fx fusionerer to broinstitutter, indebærer dette ikke, at det fortsættende selskab ikke er at betragte som et broinstitut.

Hvis der sker et salg af alle væsentlige aktiver, rettigheder eller forpligtelser i broinstituttet til tredjemand, vil broinstituttet ikke længere have funktionen som broinstitut, jf. det foreslåede nr. 2. Det vil her være en forudsætning, at praktisk taget alle broinstituttets aktiver, rettigheder og forpligtelser er afhændet eller afviklet. Instituttet vil derefter skulle afsluttes via håndtering af de eventuel få resterende aktiviteter, og vil skulle undergives likvidation eller konkursbehandling eller evt. anden afvikling, som Finanstilsynet giver tilladelse til i medfør af § 227 i lov om finansiel virksomhed, jf. det foreslåede stk. 5.

I medfør af det foreslåede nr. 3 ophører instituttet ligeledes som broinstitut, hvis fristen for, hvornår broinstituttet skal være solgt eller have afsluttet sine aktiviteter, jf. stk. 3, udløber, og der skal dermed ske afvikling, jf. det foreslåede stk. 5.

Endelig så ophører et broinstitut med at være et sådant, når alle broinstituttets aktiver er afviklet, og dets forpligtelser til fulde er indfriede, jf. det foreslåede nr. 4.

Hvis broinstituttet ikke er ophørt med at være broinstitut i medfør af de i stk. 2 oplistede punkter inden to år efter den dato, hvor den sidste overdragelse ved anvendelse af broinstitut fandt sted, skal Finansiel Stabilitet indstille driften af instituttet, jf. det foreslåede stk. 3. Hvordan driften indstilles, afhænger af den konkrete situation. Fristen kan forlænges for op til et år ad gangen, jf. stk. 4, hvis der er udsigt til, at det vil fremme resultatet efter stk. 1, nr. 1, 2 og 4, det vil sige, at der er udsigt til, at der kan gennemføres et salg eller alle broinstituttets aktiviteter er afsluttet. Desuden kan der ske forlængelser, hvis det er nødvendigt for at sikre videreførelse af kritiske funktioner eller væsentlige finansielle ydelser, fx et pengeinstituts væsentlige bankydelser til kunder. Hvis det således ikke har været muligt at overdrage eller afhænde aktiviteterne fra den nødlidende virksomhed eller enhed, kan der således ske forlængelse for at undgå en konkursbehandling.

Hvis broinstituttet ophører, uden at der sker en overdragelse af hele instituttet, det vil sige enten hvis hovedparten af broinstituttets aktiver, rettigheder eller forpligtelser sælges, eller at fristen i stk. 3 og 4 udløber, skal den resterende del af broinstituttet afvikles, jf. det foreslåede stk. 5. Det afhænger af de konkrete forhold, hvorvidt dette skal ske ved en likvidation eller konkursbehandling, eller på en evt. anden vis, som Finanstilsynet giver tilladelse til i medfør af § 227, 2. pkt., og vil skulle ske i henhold til de gældende regler herfor.

Et eventuelt provenu ved indstillingen af driften af broinstituttet i medfør af stk. 6 tilfalder kapitalejerne i broinstituttet, når alle øvrige kreditorer i instituttet er betalt, herunder når Finansiel Stabilitet og Afviklingsformuen har fået dækket deres omkostninger, renter m.v., jf. § 29.

Den foreslåede § 23 gennemfører artikel 42 i BRRD, hvorefter Finansiel Stabilitet kan oprette et eller flere porteføljeadministrationsselskaber, hvortil Finansiel Stabilitet overdrager aktiver, rettigheder eller forpligtelser i en virksomhed eller enhed under afvikling eller i et broinstitut.

Med et porteføljeadministrationsselskab menes en juridisk person, der ejes helt eller delvist af Finansiel Stabilitet, og som kontrolleres af Finansiel Stabilitet. Selskabet oprettes med henblik på at modtage nogle eller alle aktiver, rettigheder og forpligtelser fra en eller flere virksomheder eller enheden under afvikling eller et broinstitut, og forvalter de aktiver, der er overført, med henblik på at maksimere deres værdi ved et efterfølgende salg eller en velordnet afvikling.

Etablering af et porteføljeadministrationsselskab kan anvendes på alle virksomheder eller enheder under afvikling. Adskillelse af aktiver kan dog alene anvendes sammen med et af de øvrige afviklingsværktøjer, og vil således ikke kunne anvendes som eneste foranstaltning.

Hvis et broinstitut, jf. § 21, har været anvendt, kan Finansiel Stabilitet, efter anvendelsen af broinstitut, overdrage aktiver, rettigheder eller forpligtelser fra broinstituttet til et porteføljeadministrationsselskab.

Som det fremgår af stk. 1, må Finansiel Stabilitet kun udøve beføjelsen til at overføre nogle eller alle aktiver, rettigheder eller forpligtelser, fra en virksomhed eller enhed under afvikling eller fra et broinstitut, når mindst én af de 3 nævnte betingelser er opfyldt.

Beføjelsen kan anvendes, hvis situationen på det specifikke marked for de pågældende aktiver er af en sådan art, at det kan få negative virkninger for et eller flere finansielle markeder, hvis de blev realiseret ved konkurs, eller overdragelsen er eller vil være nødvendig for at sikre, at virksomheden eller enheden under afvikling eller broinstituttet fungerer korrekt. Endelig kan adskillelse af aktiver anvendes, når overdragelsen er nødvendig for at maksimere midlerne fra realiseringen, fx ved at afvikle og afhænde de overførte porteføljer over længere tid.

Finansiel Stabilitet kan både placere aktiver og forpligtelser i porteføljeadministrationsselskabet. I forbindelse hermed er det afgørende, at virksomhedens eller enhedens kreditorer ikke påføres større tab end ved virksomhedens eller enhedens afvikling ved konkurs. Kreditorer inden for samme klasse må desuden som udgangspunkt ikke behandles forskelligt, medmindre andet udtrykkeligt fremgår af dette lovforslag, fx hvis adskillelse af aktiver anvendes sammen med bail-in, hvor der er mulighed for at fravige dette.

Som led i oprettelsen af porteføljeadministrationsselskabet godkender Finansiel Stabilitet indholdet af porteføljeadministrationsselskabets stiftelsesdokumenter, samt udpeger eller godkender porteføljeadministrationsselskabets bestyrelse. Finansiel Stabilitet skal tillige gennem sit ejerskab eller kontrol med selskabet godkende aflønningen af bestyrelsens medlemmer og fastlægge deres relevante ansvarsområder og godkende porteføljeadministrationsselskabets strategi og risikoprofil.

Af det foreslåede stk. 2 fremgår, at Finansiel Stabilitet kan beslutte at gennemføre overdragelsen uden samtykke fra kapitalejere eller andre tredjemænd. Det forhold, at der ikke skal indhentes samtykke fra kapitalejere og anden tredjemand skal ses i sammenhæng med, at der ved overdragelsen sker universalsuccession, jf. umiddelbart herunder. Finansiel Stabilitet kan således overføre aktiver, rettigheder og forpligtelser uden samtykke fra en evt. modpart, og porteføljeadministrationsselskabet indtræder således i og viderefører en evt. aftale. Finansiel Stabilitet skal iagttage de procedurer og regler, der fastsættes i medfør af § 47, stk. 2. Der henvises desuden til bemærkningerne til det foreslåede § 42, stk. 2, for nærmere om myndighedsgodkendelse, herunder evt. tilladelser fra Finanstilsynet.

Datterselskabet, der skal fungere som porteføljeadministrationsselskab, kapitaliseres i medfør af det foreslåede stk. 3 ved nedskrivning eller konvertering af relevante kapitalinstrumenter i virksomheden eller enheden under afvikling, jf. § 17, ved anvendelse af bail-in på virksomheden eller enheden under afvikling, jf. § 24, eller via indskud fra Afviklingsformuen, jf. §§ 56-59. Ved konverteringen i medfør af §§ 17 eller 24 vil der således kunne ske konvertering til ejerskabsinstrumenter i porteføljeadministrationsselskaber. Kapitaliseringen kan ligeledes ske ved en kombination af disse muligheder. Et porteføljeadministrationsselskab skal som udgangspunkt kapitaliseres, således at det har den nødvendige kapital og opfylder den lovgivning, som selskabet er underlagt.

Porteføljeadministrationsselskabet kan i nødvendigt omfang tilføres likviditet fra Finansiel Stabilitet via Afviklingsformuen, jf. det foreslåede stk. 4. Finansiel Stabilitet kan tildele porteføljeadministrationsselskabet en likviditetsramme, således at selskabet kan finansiere overtagelsen af aktiverne og rettigheder fra virksomhed eller enheden under afvikling.

Som nævnt i stk. 5, sker overdragelsen mod et vederlag, for hvilket aktiverne, rettighederne og forpligtelserne overføres til porteføljeadministrationsselskabet, fastsat i overensstemmelse med kapitel 3 og med Unionens statsstøtteregler. Det skal bemærkes, at vederlaget kan have en negativ værdi.

Ethvert vederlag, der betales af porteføljeadministrationsselskabet med hensyn til de aktiver, rettigheder eller forpligtelser, der er erhvervet direkte fra virksomheden eller enheden under afvikling, tilfalder virksomheden eller enheden under afvikling, efter fradrag af rimelige omkostninger til afviklingen, jf. den foreslåede § 29. Vederlag kan betales i form af gæld udstedt af porteføljeadministrationsselskabet.

Finansiel Stabilitet fastsætter vederlaget på baggrund af værdiansættelsen i kapitel 3.

De foreslåede stk. 6 og 7 fastslår, at Finansiel Stabilitet kan overdrage aktiver, rettigheder eller forpligtelser fra virksomheden eller enheden under afvikling, til et eller flere porteføljeadministrationsselskaber ad flere omgange og tilbageføre aktiver, rettigheder eller forpligtelser fra et eller flere porteføljeadministrationsselskaber til virksomheden eller enheden under afvikling, forudsat at betingelserne ovenfor er opfyldt.

Virksomheden eller enheden under afvikling har pligt til at tage sådanne aktiver, rettigheder eller forpligtelser tilbage.

Finansiel Stabilitet kan tilbageføre rettigheder, aktiver eller forpligtelser fra porteføljeadministrationsselskabet til virksomheden eller enheden under afvikling, når muligheden for en eventuel tilbageførsel er udtrykkelig angivet i det instrument, hvorved overdragelsen er foretaget. Tilbageførsel kan desuden ske, når de pågældende rettigheder, aktiver eller forpligtelser ikke falder ind under de kategorier af rettigheder, aktiver eller forpligtelser, der er angivet i det instrument, hvorved overdragelsen er foretaget, eller de ikke opfylder betingelserne for overdragelsen heraf.

I nævnte tilfælde kan tilbageførslen ske inden for en hvilken som helst periode og skal være i overensstemmelse med de øvrige betingelser, der måtte være angivet i instrumentet til det pågældende formål.

Overdragelser mellem virksomheden eller enheden under afvikling og porteføljeadministrationsselskabet er underlagt beskyttelsesforanstaltningerne i forbindelse med delvis overførsel af ejendom som fastsat §§ 8 og 49 samt kapitel 5.

Med forbehold for nævnte bestemmelser, har kapitalejere eller kreditorer i virksomheden eller enheden under afvikling og andre tredjemænd, hvis aktiver, rettigheder eller forpligtelser ikke overdrages til porteføljeadministrationsselskabet, ikke rettigheder til eller i tilknytning til de aktiver, rettigheder eller passiver, der overdrages til porteføljeadministrationsselskabet eller dets ledelse, jf. det foreslåede stk. 8.

De mål, der er fastsat for et porteføljeadministrationsselskab, indebærer således ingen pligter eller ansvar over for kapitalejerne eller kreditorerne i virksomheden eller enheden under afvikling, og ledelsen i broinstituttet hæfter ikke over for kapitalejerne eller kreditorerne som følge af de handlinger, de udfører eller undlader at udføre som led i varetagelsen af deres opgaver, medmindre handlingen eller undladelsen indebærer en grov forsømmelse eller en alvorlig forseelse, som direkte påvirker kapitalejernes eller kreditorernes rettigheder.

Forslaget til § 24 gennemfører artikel 43 og 46 i BRRD og omhandler muligheden for, at Finansiel Stabilitet kan anvende bail-in.

Ved bail-in forstås, at ikke-efterstillede kreditorer samt efterstillede gældsforpligtelser, der ikke er nedskrevet eller konverteret i medfør af §§ 17 og 18, pålægges at bære en del af en virksomheds eller enheds tab, ved at disse kreditorers krav på virksomheden eller enheden helt eller delvist nedskrives og/eller konverteres til aktier eller andre ejerskabsinstrumenter.

Det er en betingelse for anvendelse af bail-in på ikke-efterstillede kreditorer, at ejerskabsinstrumenter er fuldt nedskrevet og at al efterstillet gæld er nedskrevet og/eller konverteret til egentlige kernekapitalinstrumenter.

I medfør af det foreslåede stk. 1 kan bail-in anvendes til enten at rekapitalisere en virksomhed eller enhed, når afviklingsmålene er opfyldt, med henblik på at genoprette den pågældende virksomheds eller enheds evne til at opfylde betingelserne for tilladelse, såfremt det er underlagt sådanne, og til at bevare en tilstrækkelig markedstillid til den pågældende virksomhed eller enhed. Herved kan virksomhedens eller enhedens aktiviteter videreføres i den eksisterende juridiske enhed.

Bail-in kan desuden anvendes til at nedskrive forpligtelser eller konvertere dem til egenkapital, når de overføres til et broinstitut, hvorved der kan skaffes kapital til broinstituttet, jf. § 21, eller ved anvendelse af virksomhedssalg, jf. § 19, eller adskillelse af aktiver, jf. § 23.

Ved af afvikling eller restrukturering af pengeinstitutter og fondsmæglerselskaber I i medfør af dette lovforslag vil udgangspunktet være, at der anvendes bail-in med henblik på at tabsabsorbere og eventuelt rekapitalisere virksomheden, hvis dette kan gøre virksomheden levedygtig på lang sigt. Bail-in vil blive anvendt enten alene eller kombineret med anvendelse af virksomhedssalg, jf. § 19, broinstitut, jf. § 21, eller adskillelse af aktiver, jf. § 23. Det er dog forventningen af fondsmæglerselskaber I oftest vil kunne falde uden for lovforslagets afviklingsmål, og derved blive afviklet ved konkurs.

For så vidt angår realkreditinstitutter henvises til det foreslåede stk. 4, hvorefter der ikke kan anvendes bail-in på realkreditinstitutter.

For nærmere om, hvilke passiver, der kan anvendes bail-in på, henvises til § 25.

Det fremgår af stk. 2, at bail-in alene kan anvendes til at rekapitalisere en virksomhed eller enhed under afvikling, når det med rimelighed kan forventes, at dette sammen med andre relevante foranstaltninger, herunder foranstaltninger, der gennemføres i overensstemmelse med den krævede restruktureringsplan, jf. § 28, ud over at opfylde de relevante afviklingsmål, vil føre til en restrukturering af den pågældende virksomheds eller enheds levedygtighed på længere sigt. For så vidt angår indholdet af restruktureringsplanen bemærkes, at denne først er pligtig at foreligge én måned efter, hvorfor det også kan være de forventede tiltag, der inddrages i vurderingen.

Det vil sige, at hvis denne betingelse ikke er opfyldt, kan Finansiel Stabilitet ikke anvende bail-in til rekapitalisering af en virksomhed eller enhed. Bail-in vil derefter alene kunne anvendes i forbindelse med afvikling ved en konvertering til egenkapital eller nedskrive de fordrings- eller gældsinstrumenter, der overføres i medfør §§ 19, 21 eller 23 med henblik på at skaffe kapital.

Af det foreslåede stk. 3 fremgår, at Finansiel Stabilitet gennemfører bail-in på grundlag af værdiansættelsen i kapitel 3, herunder vurderer det beløb, forpligtelserne skal nedskrives med for at sikre, at nettoværdien af virksomheden eller enheden under afvikling er lig med nul. Når relevant vurders desuden det beløb, hvormed forpligtelserne skal konverteres til aktier eller andre typer af kernekapitalinstrumenter for at genoprette den egentlige kernekapitalprocent af enten virksomheden eller enheden under afvikling, broinstituttet, jf. den foreslåede § 21, eller porteføljeadministrationsselskabet, jf. den foreslåede § 23.

Vurderingen fastsætter det beløb, hvormed forpligtelserne skal konverteres eller nedskrives for at genoprette den egentlige kernekapitalprocent for virksomheden eller enheden under afvikling eller, hvis relevant, for broinstituttet, idet der tages hensyn til kapitalbidrag fra Afviklingsformuen i henhold til § 59. Beløbet skal desuden sikre en tilstrækkelig markedstillid til virksomheden eller enheden under afvikling eller til broinstituttet og give det mulighed for i løbet af en periode på mindst et år at fortsat opfylde kravene til godkendelse og fortsat at udføre de aktiviteter, hvortil det er godkendt.

Agter Finansiel Stabilitet at anvende adskillelse af aktiver jf. den foreslåede § 23 skal det beløb, som forpligtelserne nedskrives med, tage hensyn til det beløb som porteføljeadministrationsselskabets skal kapitaliseres med.

Foretages nedskrivningen eller konverteringen på baggrund af en midlertidig værdiansættelse, jf. § 7, og medfører skønnet i henhold til den efterfølgende endelige værdiansættelse en højere nettoværdi, kan Finansiel Stabilitet tilsvarende regulere den allerede foretagne nedskrivning eller konvertering, så disse afspejler den endelige værdiansættelse. Ved en midlertidig værdiansættelse vil nedskrivningen eller konverteringen således først være endelig, når den er opgjort på baggrund af den endelige værdiansættelse, jf. den foreslåede § 6.

Med det foreslåede stk. 4 fastslås, at der ikke kan anvendes bail-in, jf. stk. 1-3 og reglerne i §§ 25-28, ved restrukturering og afvikling af et realkreditinstitut. Bestemmelsen skal ses på baggrund af den foreslåede § 266 i lov om finansiel virksomhed, hvorefter realkreditinstitutter undtages fra kravet om nedskrivningsegnede passiver. Baggrunden herfor er, at realkreditinstitutter altid vil blive afviklet ved at anvende § 19 (virksomhedssalg), §§ 21 og 22 (broinstitut), § 23 (adskillelse af aktiver) i denne lov og/eller §§ 27-33 i lov om realkreditlån og realkreditobligationer m.v. (realkreditlovens konkursmodel). Det er vurderet, at bestemmelserne sammenholdt med den foreslåede gældsbuffer i lov om finansiel virksomhed sammen eller hver for sig altid vil opfylde afviklingsmålene i § 5 i denne lov.

Dette skyldes, at afvikling af et realkreditinstitut via brugen af broinstituttet, adskillelse af aktiver, frasalg eller realkreditlovens konkursmodel, sammen eller hver for sig sikrer, at realkreditinstitutternes kreditorer vil bære tab i overensstemmelse med afviklingsmålene.

Det understreges, at undtagelsen alene gælder for realkreditinstitutter, og således ikke er til hinder for, at bail in kan anvendes i relation til fx indehavere af særligt dækkede obligationer eller andre sikrede passiver, hvor den stillede sikkerhed overstiger værdien af de aktiver mv., der stilles som sikkerhed, og hvor obligationen ikke er udstedt af et realkreditinstitut.

Ift. realkreditlovens konkursmodel, bemærkes, at den understøtter en langsigtet, kontrolleret afvikling til fordel for både kreditorer og debitorer i kapitalcentrene, idet der ikke sker acceleration af afviklingen. Endvidere er det muligt for kurator i konkursboet at udstede refinansieringsobligationer, optage lån og beslutte, at der betales renter førend udtrækning.

Bestemmelsen gennemfører dele af artikel 44 og 48 samt dele af artikel 103, stk. 4, i BRRD.

Det fremgår af stk. 1, at bail-in kan anvendes på alle den pågældende virksomheds eller enheds ikke efterstillede forpligtelser, herunder også hensatte forpligtelser, med undtagelse af de i stk. 3 og 4 undtagne forpligtelser, samt efterstillede gældsforpligtelser, der ikke er nedskrevet eller konverteret i medfør af §§ 17 og 18.

Rækkefølgen for nedskrivning og konvertering skal være i overensstemmelse med rækkefølgen ved en konkursbehandling af virksomheden eller enheden, jf. konkursloven og § 13 i dette lovforslag.

Ved anvendelse af nedskrivnings- og konverteringsbeføjelserne fordeler Finansiel Stabilitet tab ligeligt mellem ejerskabsinstrumenter og forpligtelser af samme rang i konkursordenen. Dette sker ved at nedbringe hovedstolen eller det udestående beløb, der skal erlægges med hensyn til disse ejerskabsinstrumenter og forpligtelser i samme omfang og i forhold til deres værdi.

Ejerskabsinstrumenter vil således bære tab først, og herefter øvrige kapitalinstrumenter i overensstemmelse med deres indbyrdes rækkefølge i henhold til de aftalte vilkår. Herefter bæres tab af øvrige forpligtelser i overensstemmelse med konkursordenen, jf. § 13 i dette lovforslags og kapital 10 i konkursloven.

Dette kan fraviges, når en anden fordeling af tab mellem forpligtelser af samme rang er mulig under de forhold, der er fastsat i stk. 4. Dette stykke er ikke til hinder for, at forpligtelser, der udelukkes fra bail-in i overensstemmelse med stk. 3 og 4, derved behandles gunstigere end andre forpligtelser af samme rang ved almindelig konkursbehandling.

Når Finansiel Stabilitet vurderer, om forpligtelser skal nedskrives eller konverteres til egenkapital, må Finansiel Stabilitet ikke nedskrive hovedstolen af en kategori af forpligtelser, mens en kategori af forpligtelser, der er underordnet denne kategori, i det væsentlige ikke konverteres til egenkapital eller ikke nedskrives, medmindre det på anden vis er tilladt efter stk. 3 og 4.

Med det foreslåede stk. 2 sikres det, at i tilfælde af, at virksomheden eller enheden har udstedt instrumenter, hvor det af vilkårene fremgår, at der skal ske nedskrivning eller konvertering til kapitalinstrumenter, såfremt nogle nærmere angivne omstændigheder om virksomhedens eller enhedens finansielle situation, solvens eller kapitalgrundlag indtræder, skal dette gennemføres inden bail-in. Det vil sige, at hvis de angivne betingelser opfyldes, skal der gennemføres den foreskrevne nedskrivning eller konvertering, inden der fx gennemføres bail-in under iagttagelse af konkursordenen.

Efter konverteringen indgår instrumentet på lige fod med de kapitalinstrumenter, som det konkursmæssigt er sidestillet med.

I forslaget til stk. 3 er oplistet den række af forpligtelser, som er undtaget fra bail-in. Dette er forpligtelser, hvor der, uanset det overordnede princip om at kreditorerne i virksomheden eller enheden skal bære tabene, vurderes at være særlige hensyn, der gør, at sådanne forpligtelser skal undtages.

I medfør af det foreslåede nr. 1 kan der ikke gennemføres bail-in på dækkede indskud. Det bemærkes, at dette ikke forhindrer, at der kan gennemføres bail-in på Garantiformuens krav i en virksomhed eller enhed, når denne har dækket indskud og er indtrådt i indskydernes krav. Det forhindrer desuden heller ikke Finansiel Stabilitet i at udøve disse beføjelser i forhold til et hvilket som helst beløb af et indskud, der overstiger Garantiformuens dækning.

Med det foreslåede nr. 2 kan der ikke ske bail-in på sikrede forpligtelser. Ved sikrede forpligtelser forstås forpligtelser, hvor kreditor har sikkerhed for sit krav på virksomheden eller enheden. Hvis en kreditor således har sikkerhed i aktiver i virksomheden eller enheden, kan der ikke ske nedskrivning af forpligtelsen. Dette omfatter også særligt dækkede obligationer og forpligtelser i form af finansielle instrumenter, der anvendes til hedgingformål, som udgør en integreret del af sikkerhedspuljen, og som er sikret på en måde svarende til fx særligt dækkede obligationer.

Finansiel Stabilitet skal i den forbindelse sikre, at alle sikrede aktiver i tilknytning til en sikkerhedspulje med særligt dækkede obligationer er uberørte og holdes adskilt.

Bestemmelsen medfører alene en beskyttelse af sikrede dele. Hvis forpligtelsen overstiger sikkerheden, vil der kunne gennemføres bail-in på den del af forpligtelsen, der overstiger sikkerheden.

Bestemmelsen er således ikke til hinder for, at Finansiel Stabilitet, når det er hensigtsmæssigt, gør brug af beføjelserne i forhold til en hvilken som helst del af en sikret forpligtelse eller en forpligtelse, for hvilken der er stillet sikkerhed, som overstiger værdien af de aktiver, det pant, den tilbageholdelsesret eller den kaution, der stilles som sikkerhed.

Det fastslås i nr. 3, at enhver forpligtelse, der opstår som følge af virksomhedens besiddelse af kunders aktiver eller penge, herunder kunders aktiver eller penge, der er deponeret af eller på vegne af danske UCITS omfattet af lov om investeringsforeninger m.v. og alternative investeringsfonde, som defineret i § 3, stk. 1, nr. 1, i lov om forvaltere af alternative investeringsfonde m.v. og regler udstedt i medfør af § 3, stk. 9, i lov om forvaltere af alternative investeringsfonde m.v., under forudsætning af at denne kunde er beskyttet ved rekonstruktions- eller konkursbehandling, er undtaget fra bail-in. Når virksomheden således er i besiddelse af kundens aktiver på en måde, som ligeledes vil være beskyttet under konkurslovgivningen, vil der ikke kunne foretages bail-in herpå.

I det foreslåede nr. 4, fremgår det at enhver forpligtelse, der opstår som følge af et tillidsforhold mellem virksomheden, (som administrator) og en anden person (som begunstiget), under forudsætning af at en sådan begunstiget er beskyttet i henhold til gældende insolvens- eller civilret er undtaget fra bail-in. Sådanne forpligtelser, der blandt andet kendes fra trustees i Storbritannien, er beskyttet fra bail-in i medfør af art. 44, stk. 2, litra d, i BRRD, og er af denne grund medtaget her, uanset de ikke umiddelbart kendes i dansk ret.

Det foreslåede nr. 5 indebærer, at forpligtelser til virksomheder med en oprindelig løbetid på mindre end 7 dage, medmindre de er inden for samme koncern undtages fra bail-in. Herved undtages blandt andet korte interbank lånefaciliteter. Forpligtelser, der oprindeligt havde en løbetid på mere end 7 dage, men nu har en restløbetid på under 7 dage, er ikke undtaget i medfør af det foreslåede nr. 5.

Det foreslåede nr. 6 undtager forpligtelser med en resterende løbetid på mindre en 7 dage, over for registrerede systemer, jf. § 57 a i lov om værdipapirhandel m.v. eller operatører af sådanne systemer, eller deres deltager og som følge af deltagelse i et sådant system. Det sikrer blandt andet, at den daglige clearing og afvikling af betalinger (sumclearing) kan opretholdes og at kendte forpligtelser med en resterende løbetid på under 7 dage ikke skal udskilles fra betalingssystemer m.v., når virksomheden eller enheden afvikles ved brug af bail-in.

Med den forslåede nr. 7 listes øvrige forpligtelse som er undtaget fra bail-in. Dette betyder i medfør af det foreslåede litra a, at medarbejderforpligtelser, som følge af et løntilgodehavende, pensionsydelser eller anden fast godtgørelse vil være undtaget fra bail-in. Dog vil eventuelle variable løndele af lønnen for væsentlige risikotagere samt andre variable løndele, som ikke er reguleret ved kollektive overenskomster, kunne omfattes af bail-in. Beløb, der kan betragtes som et lønkrav, og som indgår i en bail-in, vil i lighed med andre lønmodtagerkrav, der opstår efter en konkurs mv., kunne være dækket beløb i Lønmodtagernes Garantifond. Dette vil dog afhænge af de nærmere omstændigheder.

I medfør af det foreslåede litra b, vil kommercielle eller handelsmæssige kreditorer, som følge af levering af varer eller tjenesteydelser, der er afgørende for den daglige drift af virksomhedens eller enhedens aktiviteter, herunder it-tjenesteydelser, forsyninger og leje, servicering og vedligeholdelse af lokaler ikke være omfattet af bail-in. Fx vil virksomhedernes datacentraler være undtaget fra bail-in.

Hertil kommer skatte- og socialsikringsmyndigheder, såfremt disse forpligtelser har fortrinsret i konkursloven også er undtaget fra bail-in, jf. det foreslåede litra c. Social sikring omfatter bl.a. ydelser ved sygdom, ydelser ved invaliditet, ydelser ved alderdom, børne- og ungeydelsen og børnetilskud. Bestemmelsen omfatter således forpligtelser over for myndigheder, der varetager disse ydelser, såfremt forpligtelsen har fortrinsret i henhold til konkursordenen, jf. § 13 i dette lovforslag og kapitel 10 i konkursloven, eller hvor relevant et andet lands almindelige insolvensret.

Endvidere fremgår det, at forpligtelser over for Garantiformuen som følge af forfaldne bidrag i overensstemmelse med lov om en indskyder- og investorgarantiordning, er undtaget fra bail-in, jf. det foreslåede litra d. Det vil sige forfaldne ikke betalte bidrag til Garantiformuen, herunder årlig regulering og eventuel løbende betaling til restruktureringsafdelingen. Bestemmelsen omfatter også bidrag som skal opkræves af indskudsgarantiordningerne i andre lande inden for Den Europæiske Union eller lande, som Unionen har indgået aftale med på det finansielle område, hvis disse ordninger er i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/49/EU af 16. april 2014 om indskudsgarantiordninger (DGSD), jf. forslaget til § 3.

Endelig fremgår det af det foreslåede litra e, at forpligtelser over for Afviklingsformuen som følge af forfaldne bidrag i overensstemmelse med kapitel 11 ligeledes er undtaget fra bail-in. Denne undtagelse fremgår ikke af oplistningen i artikel 44, stk. 2, i BRRD. Det fremgår imidlertid af artikel 103, stk. 4, at medlemsstaterne skal sikre, at forfaldne bidrag betales fuldt ud. På baggrund heraf, og da der ikke vurderes at være grundlag for en forskellig behandling af forfaldne bidrag til Garantiformuen og Afviklingsformuen, foreslås det, at forfaldne bidrag til Afviklingsformuen ligeledes undtages fra bail-in.

Med det foreslåede stk. 4 får Finansiel Stabilitet mulighed for i helt særlige tilfælde at undtage yderligere forpligtelser fra bail-in.

Det kan blandt andet ske, når det ikke vil være muligt at gennemføre en bail-in inden for en rimelig frist, uanset at Finansiel Stabilitet efter bedste evne bestræber sig herpå.

Det kan desuden ske, når det anses for strengt nødvendigt og rimeligt for videreførelsen af kritiske funktioner og centrale forretningsområder på en måde, der fortsat sætter virksomheden eller enheden i stand til at videreføre nøglefunktioner, tjenesteydelser og transaktioner.

Det kan endvidere ske, når det er strengt nødvendigt og rimeligt for at undgå en afsmittende virkning, navnlig med hensyn til indskud tilhørende fysiske personer, mikrovirksomheder samt små og mellemstore virksomheder, som ikke undtages dækning efter § 13 i lov om en indskyder- og investorgarantiordning, der alvorligt ville forstyrre de finansielle markeders funktion, herunder de finansielle markeders infrastrukturer på en måde, der ville medføre en alvorlig forstyrrelse for en medlemsstats eller Unionens økonomi.

Endelig kan det ske, hvis tab på disse forpligtelser ville medføre et værditab af en sådan størrelse, at andre kreditorers tab ville være større, end hvis disse forpligtelser ikke var udelukket fra bail-in.

Hvis Finansiel Stabilitet beslutter at udelukke eller delvist udelukke ellers egnede forpligtelser eller en kategori af forpligtelser fra bail-in, kan omfanget af den nedskrivning eller konvertering, der foretages, øges for andre forpligtelser for at tage højde for sådanne udelukkelser. Det er fortsat en forudsætning, at ingen kreditorer påføres større tab, end de ville være blevet ved en konkursbehandling.

Finansiel Stabilitet skal, når Finansiel Stabilitet udøver skønsbeføjelserne i henhold til stk. 4, tage behørigt hensyn til:

Princippet om, at tab først afholdes af ejerne af ejerskabsinstrumenter og dernæst af kreditorerne i henhold til den gældende konkursorden i virksomheden eller enheden under afvikling.

Hvor megen tabsabsorberingskapacitet der vil være tilbage i virksomheden eller enheden under afvikling, hvis forpligtelsen eller kategorien af forpligtelser udelukkes.

Behovet for at bibeholde tilstrækkelige midler til afviklingsfinansiering.

Udelukkelser i henhold til stk. 4 kan foretages enten med henblik på fuldstændig udelukkelse af en forpligtelse fra nedskrivningen eller en begrænsning af omfanget af nedskrivningen for denne forpligtelse.

Finansiel Stabilitet underretter i medfør af BRRD EU-Kommissionen, inden der udelukkes en forpligtelse i medfør af stk. 4.

Hvis udelukkelsen kræver et bidrag fra afviklingsfinansieringsordningen eller en alternativ finansieringskilde, jf. § 25, kan EU-Kommissionen senest 24 timer efter, at den har modtaget en sådan underretning, eller med Finansiel Stabilitets samtykke inden for en længere frist, forbyde eller kræve ændringer af den foreslåede udelukkelse, hvis ovennævnte krav og kravene fastsat i medfør af stk. 5 eller i regler udstedt af Kommissionen ikke er opfyldt, for at beskytte det indre markeds integritet.

I stk. 5 gives erhvervs- og vækstministeren hjemmel til at fastsætte nærmere regler om, under hvilke omstændigheder der kan ske udelukkelse i medfør af stk. 4. Kommissionen er tillagt beføjelse til at vedtage delegerede retsakter med henblik på yderligere at præcisere, under hvilke omstændigheder denne udelukkelse kan ske. Der skal tages højde herfor ved udstedelse af regler i medfør af stk. 5.

Bestemmelsen gennemfører dele af artikel 44 og 101 i BRRD.

Det fastslås i stk. 1, at når Finansiel Stabilitet helt eller delvist har udelukket en forpligtelse eller en kategori af forpligtelser i medfør af § 25, stk. 4, kan Afviklingsformuen bidrage ved at dække eventuelle tab, der ikke er absorberet af nedskrivningsegnede passiver, og genoprette nettoværdien af virksomheden eller enheden under afvikling til nul. Afviklingsformuen kan desuden købe ejerskabsinstrumenter eller indskyde kapitalinstrumenter i virksomheden eller enheden under afvikling for at rekapitalisere virksomheden eller enheden.

Det fremgår af stk. 2, at sådanne bidrag fra Afviklingsformuen forudsætter, at mindst 8 pct. af de samlede passiver er nedskrevet eller konvertereret til egentlige kernekapitalinstrumenter, jf. det foreslåede nr. 1, samt at bidraget fra Afviklingsformuen ikke overstiger 5 pct. af de samlede passiver, målt på tidspunktet for afviklingsforanstaltningen i overensstemmelse med den gennemførte værdiansættelse, jf. det foreslåede nr. 2.

Ved vurderingen af, om kravet om, at mindst 8 pct. af virksomhedens eller enhedens passiver skal være nedskrevet eller konverteret med henblik på tabsabsorbering henholdsvis rekapitalisering, er opfyldt, indregnes nedskrivninger eller konverteringer af ejerskabsinstrumenter, af relevante kapitalinstrumenter, af forpligtelser ved bail-in eller på anden vis.

Afviklingsformuens bidrag finansieres med det beløb, der er til rådighed i Afviklingsformuen. Det kan desuden ske ved opkrævning af ekstraordinære bidrag, jf. det foreslåede § 58, stk. 4. Dette beløb er dog begrænset til det, der kan opkræves i ekstraordinære bidrag, jf. § 59, stk. 3, i en periode på 3 år. Endvidere kan Afviklingsformuen finansiere sit bidrag via alternative finansieringskilder, fx fra sektoren eller tredjemand. Finansiel Stabilitet kan derudover anmode om lån fra andre afviklingsfinansieringsordninger i medfør af § 58, stk. 6.

Det fremgår yderligere af stk. 3, at Finansiel Stabilitet i ekstraordinære tilfælde kan forsøge at tilvejebringe yderligere finansiering når bidragsgrænsen på 5 pct. af balancen, jf. stk. 2, nr. 2, er nået, og når alle usikrede forpligtelser, bortset fra indskud, der ville kunne opnå dækning efter §§ 9 eller 10 i lov om en indskyder- og investorgarantiordning, er nedskrevet eller konverteret fuldt ud. Sådanne indskud omfatter alle indskud, som ikke er undtaget efter § 13 i lov om en indskyder- og investorgarantiordning, og som ville være dækket af Garantiformuen, hvis ikke der var sat et maksimumbeløb for dækningen.

Bestemmelsen sikrer, jf. artikel 44, stk. 7, i BRRD, medlemslandene adgang til at indskyde yderligere midler ved rekapitalisering af et nødlidende institut, inden anvendelse af de statslige stabiliseringsværkstøjer, og det er op til Finansiel Stabilitet at undersøge, hvor sådanne bidrag kan komme fra i det konkrete tilfælde. Den yderligere finansiering kan fx ske via udstedelser i markedet, hvor private aktører kan tage del i rekapitaliseringen af virksomheden under afvikling eller eventuel kapitaliseringen af et broinstitut.

Af det foreslåede stk. 4 fremgår, at når alle virksomhedens eller enhedens forpligtelser, der kan nedskrives eller konverteres ved bail-in, jf. § 25, er nedskrevet eller konverteret, kan Afviklingsformuen ligeledes yde bidrag. Dette skal sikre, at det fx i tilfældet, hvor det ikke har været relevant at undtage forpligtelser fra bail-in, jf. § 25, stk. 4, alligevel er muligt for Afviklingsformuen at bidrage til afviklingen af en virksomhed eller enhed, når dette er nødvendigt. Det er en forudsætning, at Garantiformuen har ydet bidrag i overensstemmelse med § 2 a i lov om en indskyder- og investorgarantiordning. I medfør heraf skal Garantiformuen bidrage med det beløb, den ellers skulle have betalt til dækkede indskydere, hvis der kunne være gennemført bail-in på disse indskud.

Afviklingsformuens bidrag i medfør af det foreslåede stk. 4 forudsætter iagttagelse af stk. 2. Afviklingsformuen vil således først kunne bidrage, når mindst 8 pct. af de samlede passiver, målt på tidspunktet for afviklingsforanstaltningen i overensstemmelse med den gennemførte værdiansættelse, jf. kapitel 3, er nedskrevet eller konverteret. Desuden må bidraget fra Afviklingsformuen ikke overstige 5 pct. af de samlede passiver.

Bestemmelsen gennemfører dele af artikel 49 i BRRD.

Af det foreslåede stk. 1 fremgår, at når bail-in anvendes, kan nedskrivning eller konvertering af forpligtelser hidrørende fra derivater først ske ved eller efter afvikling af derivaterne. Den konkrete derivatforretning skal således lukkes ned med henblik på at kunne opgøre den ved værdiansættelsen i medfør af kapitel 3. Det vil sige at derivater med en negativ markedsværdi lukkes ned, hvorefter der foretages bail-in på den opgjorte værdi, opgjort på baggrund af værdiansættelsen i lovforslagets kapital 3.

Derivater med en positiv markedsværdi vil som udgangspunkt være et aktiv, hvorfor denne ikke skal nedskrives eller konverteres ved bail-in.

Med det foreslåede 2. pkt. fastslås Finansiel Stabilitet adgang til at opsige og afslutte eventuelle derivatkontrakter i forbindelse med bail-in.

Som det fremgår af det foreslåede stk. 2, er Finansiel Stabilitet ikke forpligtet til at opsige eller afslutte en derivatforpligtelse, som er blevet udelukket fra bail-in i medfør af reglerne herom i § 25, stk. 4. Dette kan være relevant i det tilfælde, hvor afviklingen/genopretningen af det nødlidende institut gør det formålstjeneligt at opretholde den eksisterende afdækningsforretning.

Af det forslåede stk. 3 fremgår, at såfremt derivatkontrakter er omfattet af en nettingaftale, opgøres værdien af kontrakten på nettobasis i overensstemmelse med aftalevilkårene. Nedskrivning eller konvertering kan således alene foretages i de tilfælde, hvor der efter netting er tale om en nettoforpligtelse.

Bestemmelsen gennemfører artikel 51 og 52 i BRRD.

Det fremgår af stk. 1, at når bail-in anvendes til at rekapitalisere en virksomhed eller enhed under afvikling, skal virksomheden eller enheden udarbejde og gennemføre en restruktureringsplan.

Hvis bail-in anvendes på to eller flere koncernenheder, skal restruktureringsplanen udarbejdes af modervirksomheden og dække alle koncernens virksomheder eller enheder.

Det følger af det foreslåede stk. 2, at restruktureringsplanen skal indeholde foranstaltninger, som har til formål at genoprette levedygtigheden på lang sigt af virksomheden eller enheden eller relevante dele af dens aktiviteter inden for en rimelig tidsfrist. Restruktureringsplanen skal mindst indeholde følgende elementer:

a) En vurdering af de faktorer og problemer, der har medført, at virksomheden eller enheden er nødlidende eller forventeligt nødlidende, og de forhold, der har ført til dens vanskeligheder.

b) En beskrivelse af de foranstaltninger, der skal træffes til genoprettelse af virksomhedens eller enhedens levedygtighed på lang sigt.

c) En tidsplan for gennemførelsen af disse foranstaltninger.

Foranstaltningerne i planen skal baseres på realistiske antagelser vedrørende de økonomiske og finansielle markedsbetingelser, som virksomheden eller enheden, er underlagt. Restruktureringsplanen skal bl.a. tage hensyn til de gældende forhold og fremtidsudsigterne på de finansielle markeder på grundlag af såvel de mest optimistiske (best-case) som de mest pessimistiske (worst-case) hypoteser, herunder en kombination af begivenheder, der giver mulighed for at identificere virksomhedens eller enhedens største svagheder. Antagelserne skal sammenlignes med passende brancherelevante benchmarks.

Foranstaltninger til restrukturering af levedygtigheden på lang sigt af en virksomhed eller enhed kan fx omfatte

a) omlægning af aktiviteterne i virksomheden eller enheden,

b) ændringer af de operationelle systemer og infrastrukturen i virksomheden eller enheden,

c) tilbagetrækning fra tabsgivende aktiviteter,

d) sanering af eksisterende aktiviteter, der kan gøres konkurrencedygtige, eller

e) salg af aktiver eller af forretningsområder.

Finder EU-Kommissionens statsstøtteregler anvendelse skal den pågældende plan være forenelig med den omstruktureringsplan, som virksomheden eller enheden skal anmelde til Kommissionen i henhold til disse regler.

Det fastslås yderligere i stk. 3 at senest en måned efter anvendelsen af bail-in skal bestyrelsen eller den eller de personer, der har overtaget kontrollen med virksomheden eller enheden i henhold til §§ 15 og 16, og Finansiel Stabilitet forelægge en restruktureringsplan for Finanstilsynet. Det er som udgangspunkt virksomhedens eller enhedens ledelse, der skal udarbejde restruktureringsplanen og forelægge for Finansiel Stabilitet. På grund af den tætte sammenhæng på dette tidspunkt i afviklingssituationen, hvor Finansiel Stabilitet oftest har overtaget kontrollen med virksomheden eller enheden, er denne arbejdsdeling ikke så udtrykkelig.

I undtagelsestilfælde og hvis det er nødvendigt for at opfylde afviklingsmålene kan Finanstilsynet forlænge perioden i stk. 3 med højst to måneder efter anvendelsen af bail-in.

Det fremgår af stk. 4, at Finanstilsynet skal godkende restruktureringsplanen senest en måned efter virksomhedens eller enhedens fremsendelse, såfremt tilsynet vurderer det sandsynligt, at planen vil kunne genoprette virksomhedens eller enhedens levedygtighed på lang sigt. Såfremt Finanstilsynet ikke vurderer, at planen opfylder dette, meddeles dette til virksomheden eller enheden og Finansiel Stabilitet med anmodning om, at planen ændres, så der tages højde for de fundne indsigelser. En ændret restruktureringsplan skal herefter fremsendes senest to uger efter modtagelsen af meddelelsen. Virksomheden eller enheden skal modtage vurderingen af den ændrede plan senest en uge efter.

Det fastslås i stk. 5, at bestyrelsen eller den eller de personer, der har overtaget kontrollen med virksomheden eller enheden i henhold til §§ 15 og 16, gennemfører den godkendte restruktureringsplan og aflægger rapport til Finansiel Stabilitet mindst hver sjette måned om, hvorledes restruktureringsplanens gennemførelse forløber.

Det fremgår af stk. 6, at bestyrelsen eller den eller de personer, der har overtaget kontrollen med virksomheden eller enheden i henhold til §§ 15 og 16, reviderer planen undervejs, hvis det efter Finansiel Stabilitets opfattelse og efter høring af Finanstilsynet er nødvendigt for at opfylde målsætningen om levedygtighed på lang sigt. Finanstilsynet skal godkende den reviderede restruktureringsplan i overensstemmelse med ovenstående regler.

Det fastslås i stk. 7, at erhvervs- og vækstministeren kan fastsætte nærmere regler om restruktureringsplanen, herunder de elementer, der skal indgå i planen, processen for godkendelsen af planer samt minimumsindholdet af de rapporter, der skal udarbejdes i henhold til stk. 5. EU-Kommissionen er bemyndiget til at fastsætte nærmere bestemmelser om restruktureringsplaner, hvilket vil indgå ved fastsættelsen af regler i medfør af stk. 7.

Bestemmelsen gennemfører dele af artikel 37 i BRRD.

Som det fremgår af den foreslåede § 29 kan Finansiel Stabilitet få dækket rimelige omkostninger i forbindelse med anvendelsen af afviklingsforanstaltninger og offentlige stabiliseringsinstrumenter på én eller flere af de i bestemmelsen oplistede måder.

Der er således tale om omkostninger både ved anvendelse af et eller flere af de konkrete afviklingsværktøjer, men også de øvrige beføjelser, nedskrivning og konvertering af relevante kapitalinstrumenter, håndtering af kontrakter, samt ved anvendelse af offentlige stabiliseringsinstrumenter.

Omkostninger dækker både personaleomkostninger, omkostninger til rådgiver, omkostninger til værdiansættelsen i medfør af kapitel 3 af den konkrete virksomhed under afvikling m.v.

Hvordan omkostningerne afholdes afhænger af den konkrete situation og de foranstaltninger, der iværksættes. Finansiel Stabilitet vil dog få en prioriteret stilling (privilegeret), idet Finansiel Stabilitet og Afviklingsformuen skal have dækket sine omkostninger m.v., før der går et evt. vederlag for salg ind i virksomheden eller enheden, eller før et evt. provenu kan udbetales til ejere. Bestemmelsen oplister derfor 3 scenarier for, hvordan Finansiel Stabilitet og Afviklingsformuen kan få dækket sine omkostninger m.v.:

a) Fra et vederlag, der er betalt af en køber til virksomheden eller enheden under afvikling, eller et vederlag til ejerne af ejerskabsinstrumenter.

b) Fra virksomheden eller enheden under afvikling som privilegeret kreditor.

c) Fra et eventuelt provenu som resultat af indstillingen af driften af broinstituttet eller porteføljeadministrationsselskabet, som privilegeret kreditor.

Til Kapitel 5

Med forslaget til § 30 gennemføres artikel 63, stk. 1, litra j, og artikel 64, stk. 1, litra f, i BRRD.

Med § 30 tillægges Finansiel Stabilitet en ganske vid beføjelse til at regulere i virksomhedens eller enhedens kontrakter, så længe det sker til opfyldelse af afviklingsmål, når det er nødvendigt for at sikre gennemførelsen af afviklingsforanstaltninger, og så længe de berørte aftaleparter eller kreditorer ikke påføres større tab end ved en konkursbehandling af virksomheden eller.

Beføjelsen skal anvendes med henblik på at sikre, at virksomheden eller enheden, ved hjælp af bl.a. afviklingsforanstaltninger kan rekonstrueres, med henblik på videreførelse af hele eller dele af virksomheden eller enheden og eventuel afvikling af hele eller dele af virksomheden eller enheden.

Beføjelse til kontraktregulering angår alle virksomhedens eller enhedens kontrakter. Beføjelsen skal udøves således, at ændring af kontrakter sker på en måde, der sikrer, at berørte aftaleparter eller kreditorer ikke ved kontraktreguleringen påføres større tab, end hvis virksomheden eller enheden var afviklet under almindelig konkursbehandling, jf. afviklingsprincippet i det foreslåede § 12, stk. 4, nr. 2.

Aftaleparter/kreditorer skal som udgangspunkt stilles på en måde, der svarer til andre kreditorer i samme klasse i konkursordenen. Hvis kreditorer inden for samme klasse behandles forskelligt som led i en afvikling, skal sådanne forskelle være begrundet i opnåelse af afviklingsmålene, jf. § 5.

Vurderingen af kreditorenes stilling skal foretages af Finansiel Stabilitet på baggrund af forholdene på tidspunktet for afviklingen, og foretages på tidspunktet for værdiansættelsen, jf. kapitel 3.

Aftaleparter og kreditorer må under hensynet til gennemførslen af afviklingsmål tåle, at virksomhedens eller enhedens kontrakter kan ændres, med henblik på eventuelt at kunne indgå i afviklingsforanstaltningerne, herunder i et broinstitut, porteføljeadministrationsselskab, bail-in, nedskrivning og konvertering af relevante kapitalinstrumenter eller lignende, uanset at der herved sker indgreb i aftaleparters eller kreditorers rettigheder. Ændringerne kan således for eksempel omfatte et debitorskifte, hvor virksomheden erstattes med et broinstitut.

Med kontrakter menes også kontraktselementer (enkeltbestemmelser i kontrakter eller enkelte transaktioner som led i rammeaftaler), der indgår i en større samlet kontrakt og kontrakter, hvor alle kontraktens parter er underlagt både rettigheder og forpligtelser. Dette medfører, at Finansiel Stabilitet kan disponere over nogle kontraktselementer uden at disponere over alle rettigheder eller forpligtelser, der indgår i kontrakten. Fx kan en kontrakts opsigelsesvarsel ændres eller konventionalbod nedsættes og for lån vil løbetid, rentesats og tilbagebetalingsdatoer fx kunne ændres.

Reguleringsbeføjelsen gælder alle virksomhedens konktrakter uanset om disse er indgået efter dansk eller udenlandsk ret.

Bestemmelsen fastsætter, at kontraktreguleringen skal være nødvendig for at afviklingsmålene kan opfyldes, ligesom der i de foreslåede §§ 36-40 fremgår begrænsninger i forbindelse med regulering af de af bestemmelserne omfattede kontrakter.

Finansiel Stabilitets beføjelser vedrørende kontraktregulering er udvidet i relation til almindelig konkursregulering som denne følger af konkursloven, idet Finansiel Stabilitet kan ophæve og ændre i kontrakter, så de er i overensstemmelse med det konkrete formål, som kontrakten måtte have i afviklingsplanen eller i forbindelse med en konkret afviklingsforanstaltning.

Forslaget til § 31 gennemfører artikel 68 i BRRD.

Med det foreslåede stk. 1 fastsættes, at en afviklingsforanstaltning ikke i sig selv kan anses som fyldestgørelsesgrund eller som misligholdelsesgrund i form af insolvensbehandling, som defineret i § 58 h, stk. 1, 2. pkt. i lov om værdipapirhandel m.v. skal forstås som dækkende såvel definitionen af »insolvensbehandling« i artikel 2, litra j, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 98/26/EF af 19. maj 1998 om endelig afregning i betalingssystemer og værdipapirafviklingssystemer (omhandler kollektive foranstaltninger med henblik på »likvidation« og »sanering«) som definitionerne »likvidation« og »saneringsforanstaltninger« i artikel 2, stk. 1, litra j og k i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2002/47/EF af 6. juni 2002 om aftaler om finansiel sikkerhedsstillelse. Der henvises således i det foreslåede stk. 1 alene til den gældende definition i dansk ret, dvs. § 58 h, stk. 1, 2. pkt. i lov om værdipapirhandel m.v., uden at der tilsigtes nogen begrænsning i forhold til definitionerne i begge direktiver.

Fyldestgørelsesgrund er ikke defineret i lov om værdipapirhandel m.v., men skal forstås i overensstemmelse med artikel 2, stk. 1, litra l, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2002/47 EF af 6. juni 2002 om aftaler om finansiel sikkerhedsstillelse. En fyldestgørelsesgrund er derefter misligholdelse eller en anden mellem parterne aftalt begivenhed, hvis indtræden i henhold til vilkårene i en aftale om finansiel sikkerhedsstillelse eller ifølge en lovbestemmelse medfører, at sikkerhedshaveren har ret til at realisere eller tilegne sig en finansiel sikkerhed, eller at en bestemmelse om slutafregning (close-out netting) får virkning.

En virksomhed eller enhed under afvikling vil således som udgangspunkt skulle videreføre alle kontrakter i forbindelse med driften af virksomheden eller enheden under afviklingen.

Virksomheden under afvikling kan således fortsætte de kontrakter, der ændres som følge af anvendelse af afviklingsforanstaltningerne, på de ændrede vilkår, og kontraktsparten må tåle de ændrede vilkår, som var de aftalte. Dette gælder uanset om afviklingsbeføjelserne anvendes på kreditor- eller debitorrettigheder.

Bestemmelsen angår ikke alene kontrakter om finansiel sikkerhedsstillelse men alle virksomhedens eller enhedens kontrakter. Virksomhedens eller enhedens øvrige kontrakter af enhver art omfattes af bestemmelsen, således at der alene kan ske undtagelser, hvis det er hjemlet i loven.

Bestemmelsens formål er at sikre, at Finansiel Stabilitets iværksættelse af en afviklingsforanstaltning ikke bringer virksomhedens eller enhedens drift til ophør, som følge af at alle eller en stor del af virksomheden eller enhedens kontrakter rammes af indsigelser.

Kontraktparter afskæres fra muligheden for at påberåbe sig et eventuelt vilkår i kontrakten om at afvikling kan statuere misligholdelse. Denne mulighed skal sikre at virksomhedens eller enhedens kontrakter kan løbe videre upåvirket af afviklingen.

Uanset at en afviklingsforanstaltning, jf. stk. 1, ikke udgør en fyldestgørelsesgrund, fremgår det at virksomheden eller enheden ikke kan undlade at erlægge en kontrakts væsentlige ydelser ved forfald. Dette omfatter ikke ydelser underlagt afviklingsforanstaltninger, fx den del af en betaling, der måtte blive gennemført bail-in på.

Det er en forudsætning, at de væsentlige forpligtelser i øvrigt i henhold til kontrakten fortsat opfyldes. Ved væsentlige forpligtelser forstås, at virksomheden opfylder de materielle forpligtelser, der fremgår af kontrakten, således at kontraktvilkårene er opfyldte. Forudsætningen for at anvende bestemmelsen på en konkret kontrakt er således at denne ikke er i mora.

Heraf følger at kun kontrakter, der ikke er misligholdte på tidspunktet, hvor virksomheden eller enheden tages under afvikling er omfattet af bestemmelsen. Dette medfører, at kontraktens løbende ydelser, der i forbindelse med kontraktens indgåelse blev fastsat, ligesom andre kontraktlige ydelser skal være opfyldte, for at kontrakten er omfattet af bestemmelsen.

Hvis virksomheden eller enheden eksempelvis undlader at erlægge en ordinær rentebetaling ifølge en låneaftale, og derved er i forsinkelse vedrørende den konkrete kontrakt, vil modparten principielt kunne påberåbe sig misligholdelse.

Afviklingsforanstaltninger kan således ikke af modparten påberåbes som en selvstændig misligholdelsesårsag, hvilket fremgår af den foreslåede bestemmelses stk. 1. Dette gælder alle afviklingsforanstaltninger i medfør af det foreslåede kapitel 4, der således ikke kan påberåbes som misligholdelsesgrund af modparten.

Finansiel Stabilitet har imidlertid mulighed for at suspendere en ordinær ydelse midlertidigt, jf. det foreslåede § 33, stk. 2, og mens en ydelse er suspenderet anses kontrakten ikke for misligholdt.

Med det foreslåede stk. 2 kan en kontraktpart ikke påberåbe sig afviklingsforanstaltninger som misligholdelsesgrund som følge af afviklingsforanstaltninger. Dette uanset om rettigheden tilhører den berørte virksomhed eller en enhed, som omhandlet i stk. 3. Det fremgår således, at når virksomheden eller enheden under afvikling fortsat opfylder kontraktens væsentlige forpligtelser, herunder betalings- og leveringsforpligtelser samt forpligtelser eller krav om sikkerhedsstillelse, vil en afviklingsforanstaltning eller foranstaltninger, der er direkte forbundet hermed, ikke i sig selv berettige virksomhedens eller enhedens kontraktpart til at

1. ophæve, suspendere, ændre, slutafregne, nette eller modregne i kontrakten,

2. sætte sig i besiddelse af, udøve kontrol over eller søge sig fyldestgjort i noget aktiv tilhørende virksomheden eller enheden, eller

3. udøve indflydelse på virksomhedens eller enhedens kontraktslige rettigheder i øvrigt.

I medfør af det foreslåede stk. 3 finder stk. 1 og 2 tilsvarende anvendelse for kontrakter indgået af et datterselskab af virksomheden eller enheden, såfremt virksomheden, enheden eller en anden koncernenhed garanterer eller understøtter datterselskabets forpligtelser, samt for kontrakter indgået af en koncernenhed, som indeholder bestemmelser om krydsmisligholdelse.

Det præciseres således, at afviklingsforanstaltningerne ikke gør det muligt at udøve kontraktmæssige eller lovmæssige ophørs-, suspensions-, ændrings-, netting- eller modregningsret, i forbindelse med kontrakter, der er indgået af et datterselskab.

Anvendelsen af stk. 3 forudsætter dog, at moderselskabet har interesser i kontrakten indgået af datterselskabet i form af garanti, indeståelse, eller støtte, eller moderselskabet kan blive påvirket som følge af krydsmisligholdelse. Endvidere vil koncernforbundne enheder ikke kunne påberåbe sig krydsmisligholdelse eller anden misligholdelse som følge af afviklingsforanstaltninger i en koncernforbundet enhed eller virksomhed.

Krydsmisligholdelse eller crossdefault angår situationer, hvor parterne har aftalt at misligholdelse i et retsforhold tillige skal have misligholdelsesvirkning for andre retsforhold.

Med det foreslåede stk. 4 præciseres, at beføjelsen til midlertidigt at suspendere forpligtelser i medfør af §§ 32-34, ikke medfører, at modparten kan betragte en sådan suspension som misligholdelse.

I tilfælde af, at suspensionsbeføjelsen, jf. §§ 32-34, bringes i anvendelse, kan manglende opfyldelse af en aftale, som følge af suspension ikke påberåbes som misligholdelse.

En kontrakt omfattet af suspension efter §§ 32-34 betragtes som en aftale, hvor kontraktens løbende ydelser fortsat opfyldes.

Med det foreslåede stk. 5 fastsættes det at stk. 1-4 tillige gælder, hvor en afviklingsforanstaltning er påbegyndt i et land uden for Den Europæiske Union, som Unionen ikke har indgået aftale med på det finansielle område, jf. det foreslåede stk. 2. Dette skal sikre, at en kontrakt også vil kunne opretholdes, uanset om der er tale om afvikling af en virksomhed eller enhed fra et land uden for Den Europæiske Union, som Unionen ikke har indgået aftale med på det finansielle område, men som har aktiviteter her i landet.

Forslaget til § 32 gennemfører artikel 69 i BRRD

Med det forslåede stk. 1 har Finansiel Stabilitet hjemmel til at suspendere enhver forfalden betaling og levering af ydelser, herunder alle ordinære ydelser i henhold til låneaftaler, obligationsudstedelser og finansielle kontrakter fra virksomheden eller enheden, der er under afvikling. Det gælder også forpligtelser til at stille yderligere sikkerhed. Adgangen til udskydelse gælder endvidere ydelser, der forfalder under suspensionsperioden. Hermed får Finansiel Stabilitet en kort periode til at få overblik over de løbende betalinger og leveringsforpligtelser. I lighed med § 30 gælder bestemmelsen alle virksomhedens eller enhedens kontrakter.

Er en forpligtelse udskudt i medfør af denne bestemmelse, betragtes kontrakten som opfyldt i relation til det foreslåede § 31. En modpart kan således ikke i suspensionsperioden påberåbe sig manglende opfyldelse på grund af udskydelsen som en misligholdelse.

Udskydelsen skal ske indenfor givne tidsrammer, der i bestemmelsen fastsættes til at løbe fra offentliggørelse af meddelelsen om suspension. Offentliggørelse af denne meddelelse skal ske i overensstemmelse med § 50.

Tidsfristen løber frem til afslutningen på den første arbejdsdag, det vil sige ved midnat, efter offentliggørelsen, og giver Finansiel Stabilitet mulighed for en kort periode til at skabe sig et overblik.

I tilfælde af at en forpligtelses forfaldstid udsættes i medfør af stk. 1, fastsætter forslagets stk. 2 at forpligtelsen forfalder umiddelbart efter udløbet af tidsfristen.

Forslagets stk. 3, fastslår, at for forpligtelser, der indgår i retsforhold, hvor der skal ske udveksling af ydelser, vil udsættelse af fordringen på virksomheden eller enheden under afvikling, medføre en tilsvarende udsættelse for kontraktpartens tilsvarende forpligtelser.

Kontraktparter, der har fordringer, som ifølge kontrakten modregnes eller nettes, vil kunne afvente tidsfristens udløb, før der skal ske modregning, netting eller betaling. Disse modparter risikerer således ikke selv at komme i misligholdelse ved at den modregnede betaling udskydes.

Efter bestemmelsens stk. 4, nr. 1, omfattes berettigede indskud ikke af en udskydelse. Indehavere af berettigede indskud vil således uanset udskydelsen skulle have adgang til de berettigede indskud. Der er således en risiko for, at en betydelig del af disse indskud vil blive hævet/flyttet i tilfælde af, at virksomheden eller enheden tages under afvikling.

For at forhindre en situation, hvor et usædvanligt stort antal kunder umiddelbart inden restruktureringen eller afviklingen forsøger at hæve deres indeståender (bank run), vil Finansiel Stabilitet forud for en afvikling af et nødlidende eller forventeligt nødlidende pengeinstitut kunne afskære instituttet fra at deltage i straksclearing, hvor transaktionen gennemføres øjeblikligt. Hermed sikres det nødlidende pengeinstituttet mod et eventuelt bank run. Dette betyder i praksis, at pengeinstituttets kunder fra det tidpunkt, hvor instituttet ikke længere deltager i straksclearingen og frem til fx en bail-in er gennemført, ikke vil kunne foretage konto til konto overførsler mellem et institut under afvikling og et andet pengeinstitut.

Kunderne, herunder kunder med berettigede indskud, vil fortsat have adgang til deres indskud via dankort og andre debit/kreditkort, og disse kan fortsat anvendes til betaling samt kontanthævninger.

Berettigede indskud defineres i det foreslåede § 2, nr. 5, og omfatter alle de indskud, som ville være dækket af Garantiformuen, hvis ikke der i loven herom var fastsat beløbsbegrænsninger. De dækkede indskud er dermed en delmængde af de berettigede indskud.

Bestemmelsens nr. 2 undtager betalings- og leveringsforpligtelser over for betalingssystemer og clearingcentraler, der i medfør af artikel 10, 1. afsnit i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 98/26/EF af 19. maj 1998 om endelig afregning i betalingssystemer og værdipapirafviklingssystemer med senere ændringer er anmeldt til Den Europæiske Værdipapir- og Markedstilsynsmyndighed, operatører af sådanne systemer, centrale modparter og centralbanker, og fordringer fra investorer, som kunne opnå dækning fra Garantiformuen, der ikke kan suspenderes, og skal betales uanset suspensionsadgangen for andre fordringer.

Disse kreditorer er under henvisning til vigtigheden af, at den finansielle infrastruktur ikke forstyrres, i vid udstrækning friholdt fra direktivet. Derved sikres, at en eller flere virksomheder eller enheder under afvikling ikke griber forstyrrende ind i den almindelige afvikling af værdipapirhandler.

Bestemmelsens nr. 3 undtager krav omfattet af Garantiformuen i medfør af § 11 i lov om en indskyder- og investorgarantiordning.

Finansiel Stabilitet er forpligtet til at udøve rettigheden i medfør af bestemmelsen, under størst muligt hensyn til effektiviteten og omsætningen på de finansielle markeder.

Forslaget til § 33 gennemfører artikel 70 i BRRD.

Bestemmelsens formål er at give Finansiel Stabilitet mulighed for, henset til afviklingsmålene, midlertidigt at suspendere adgangen for kreditorer til at realisere stillede sikkerheder (herunder finansiel sikkerhedsstillelse). Finansiel Stabilitet skal udøve rettigheden i medfør af bestemmelsen under størst muligt hensyn til effektiviteten og omsætningen på de finansielle markeder, således at indgrebene i de pågældende kontrakter udøves, så følgevirkningerne for det øvrige marked begrænses mest muligt.

Med forslagets stk. 1 gives der hjemmel til at afskære kreditorer fra at søge fyldestgørelse i sikkerheder stillet af en virksomhed eller enhed under afvikling i en kort periode, mens Finansiel Stabilitet igangsætter afviklingen af virksomheden eller enheden.

Lovforslagets § 32 giver Finansiel Stabilitet hjemmel til at forhindre modpartens anvendelse af misligholdelsesbeføjelser, og udskyde forfald af betalinger og leveringsforpligtelser, hvilket medfører at en lang række af virksomhedens eller enhedens kontrakter er beskyttet mod misligholdelsesindsigelser, ved anvendelse af afviklingsforanstaltninger.

Med lovforslagets § 33 reguleres sikkerheder, som gælder alle sikkerheder stillet af virksomheden eller enheden. Kreditors ret til at søge sig fyldestgjort i sikkerheder, forudsætter som udgangspunkt at der foreligger en misligholdt kontrakt.

Bestemmelsen i § 33 angår også sikkerheder, stillet af virksomheden eller enheden for kontrakter, der kan bringes til forfald, selvom der ikke foreligger misligholdelse, i kontraktens forstand.

Dette gælder eksempelvis sikkerheder, som modparten ifølge aftalen kan søge sig fyldestgjort i, når en række forudsætninger er opfyldt, men uden at der foreligger misligholdelse i kontraktens forstand.

Anfordringsgarantier, kautioner samt sikkerhedsdepoter og andre sikkerheder (herunder finansiel sikkerhedsstillelse) stillet af virksomheden eller enheden under afvikling fx i forbindelse med anvendelse af finansielle instrumenter vil blandt andet være omfattet af bestemmelsen. Modregning og netting anses også som fyldestgørelse og bestemmelsen afskærer modparten fra at kunne erklære modregning og netting.

Bestemmelsen omfatter ikke sikkerheder herunder garantier og kautioner stillet af tredjemand til sikkerhed for virksomhedens eller enhedens forpligtelser. En aftalepart vil således kunne håndhæve sikkerhedsrettigheder stillet af andre end virksomheden eller enheden til sikkerhed for et tilgodehavende på virksomheden eller enheden.

Bestemmelsen omfatter tillige allerede misligholdte fordringer, hvor der er berammet eller i øvrigt planlagt tvangsfuldbyrdelse, der skal foretages inden for suspensionen.

Suspensionen gælder i perioden fra offentliggørelse af meddelelsen om suspension, jf. § 50, frem til udløbet af den første arbejdsdag efter offentliggørelsen.

Det følger af stk. 2, at suspensionen ikke angår sikkerheder, der er stillet over for betalingssystemer og clearingcentraler, der i medfør af artikel 10, 1. afsnit i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 98/26/EF af 19. maj 1998 om endelig afregning i betalingssystemer og værdipapirafviklingssystemer med senere ændringer er anmeldt til Den Europæiske Værdipapir- og Markedstilsynsmyndighed, operatører af sådanne systemer, centrale modparter og centralbanker.

Finansiel Stabilitet er efter stk. 3 forpligtet at sørge for, at suspension af retten til fyldestgørelse af sikkerheder, jf. § 40, sker ensartet for de koncernenheder, der måtte være omfattet af afviklingen, hvilket er i overensstemmelse med intentionen om at en afvikling tager højde for den koncern, som virksomheden eller enheden måtte indgå i.

Forslaget til § 34 gennemfører dele af artikel 71 i BRRD direktivet.

Bestemmelsens formål er at sikre, at modparter ikke kan gøre en ophørsgrund gældende i forbindelse med iværksættelse af afviklingsforanstaltninger. Ophørsrettigheden kan suspenderes på linje med forpligtelser i lovforslagets § 32.

Udover ophør af kontrakter som følge af, at kontrakten er endeligt opfyldt, angår bestemmelsen kontraktophør af enhver art. Bestemmelsen angår både ophævelse af kontrakter som følge af misligholdelse og opsigelse af kontrakter på baggrund af kontraktens bestemmelser. Bestemmelsen omfatter også kontrakter, der allerede er misligholdte på tidspunkt for iværksættelse af afviklingsforanstaltninger.

Bestemmelsen skal sammen med de forslåede §§ 30-33 sikre, at afviklingsforanstaltninger kan gennemføres, at der i forbindelse hermed kan disponeres over virksomhedens aftaler, og at dette ikke hindres af, at et stort antal af virksomhedens aftaler bringes til forfald på baggrund af afviklingen.

Finansiel Stabilitet skal udøve rettigheden i medfør af bestemmelsen, under størst muligt hensyn til effektiviteten og omsætningen på de finansielle markeder, således at indgrebene i de pågældende kontrakter udøves så følgevirkningerne for det øvrige marked begrænses mest muligt.

Desuden fastsætter bestemmelsen suspensionsperiodens længde, der regnes fra tidspunktet for offentliggørelsen, jf. § 50, af suspensionsmeddelelsen og frem til udløbet af den efterfølgende arbejdsdag.

Suspensionsadgangen angår tillige virksomhedens eller enhedens datterselskaber. Suspension af ophørsrettigheder i relation til datterselskaber forudsætter, jf. stk. 2, at rettigheden er garanteret eller understøttet af virksomheden eller enheden under afvikling. Endvidere skal kontraktpartens ophørsrettighed være relateret til den økonomiske situation i virksomheden eller enheden under afvikling. Endelig er det en betingelse, at den aftale ifølge hvilken ophørsadgangen gøres gældende, ikke skal benyttes til overføring fra virksomheden eller enheden under afvikling.

Hvis suspensionen gøres gældende over for forpligtelser for datterselskaber etableret i andre lande i unionen, forlænges fristen således at denne løber frem til udløbet af første arbejdsdag efter offentliggørelse af afviklingsmeddelelsen i det pågældende land.

Endelig undtager bestemmelsens stk. 3, suspension over for betalingssystemer og clearingcentraler, der i medfør af artikel 10, 1. afsnit i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 98/26/EF af 19. maj 1998 om endelig afregning i betalingssystemer og værdipapirafviklingssystemer med senere ændringer er anmeldt til Den Europæiske Værdipapir- og Markedstilsynsmyndighed, operatører af sådanne systemer, centrale modparter og centralbanker, det vil bl.a. sige clearing- og afviklingssystemer, der er væsentlige for opretholdelsen af den finansielle infrastruktur.

Forslaget til § 35 gennemfører dele af artikel 71 i BRRD, og angår situationer, hvor kontraktpartens ophørsrettighed ikke kan suspenderes, uanset § 34.

Adgangen til at suspendere rettigheder, som fastsættes i den foreslåede § 34, begrænses af forslaget til § 35, der angiver en række situationer, hvor suspension ikke kan ske. Kontrakter omfattet af denne bestemmelse kan videreføres eller bringes til ophør i overensstemmelse med kontraktens vilkår.

I tilfælde af at Finansiel Stabilitet i forbindelse med afvikling har disponeret over en af virksomhedens kontrakter i form af overførsel, nedskrivning, konvertering eller bail-in, kan kontraktens ophørsrettigheder suspenderes, jf. § 34.

Hvis afviklingsmyndigheden imidlertid oplyser, at kontrakten ikke skal overføres eller at kontrakten ikke gøres genstand for nedskrivning eller bail-in, kan modparten bringe kontraktens ophørsbestemmelse i anvendelse inden suspensionsfristens udløb, jf. det foreslåede stk. 1.

Efter bestemmelsens stk. 2 kan kontraktparten, efter suspensionsfristens udløb, bringe kontrakten til ophør, hvis kontrakten er blevet overført, og opsigelsesårsagen stadig er relevant, samt hvis kontrakten ikke overføres og ikke underlægges bail-in.

Det er således en forudsætning, at Finansiel Stabilitet har overført rettighederne og forpligtelserne i henhold til kontrakten til en anden juridisk person, og kontraktparten kan påberåbe sig en ophørsgrund over for erhververen, jf. det foreslåede nr. 1, eller at rettighederne og forpligtelserne i henhold til kontrakten ikke overføres til en anden juridisk person, og Finansiel Stabilitet ikke har anvendt bail-in, jf. det foreslåede nr. 2.

Forslaget til § 36 gennemfører artikel 77 og dele af artikel 76 i BRRD.

Bestemmelsens formål er at sikre, at visse kontraktforhold, hvor alle parter er underlagt både rettigheder og forpligtelser, behandles med respekt af kontraktens gensidige karakter og med respekt af aftalens karakter som en samlet kontrakt. Dette gælder bl.a. derivatkontrakter, hvor flere derivattransaktioner er indgået under den samme hovedaftale (master agreement).

Finansiel Stabilitet er afskåret fra at disponere således, at der sker en opsplitning af indbyrdes forbundne forpligtelser og rettigheder i form af en selektiv udvælgelse af rettigheder og forpligtelser i en kontrakt og/eller i forbundne kontrakter. Dette gælder tillige kontrakter med samme modpart, som er omfattet af aftaler om sikkerhedsstillelse, aftaler om finansiel sikkerhedsstillelse i form af overdragelse af ejendomsret, aftaler om modregning, slutafregning og struktureret finansiering.

Ifølge det foreslåede stk. 1 er kontrakter, der beskyttes af bestemmelsen, fx kendetegnet ved at der af kontrakten fremgår en mulighed for at modregne (nette) rettigheder og forpligtelser og omregne dem til en nettoværdi.

Bestemmelsen omhandler bl.a. kontrakter om finansiel sikkerhedsstillelse i form af overdragelse af ejendomsret, jf. kap. 18 a i lov om værdipapirhandel m.v., aftaler om modregning samt slutafregnings- og nettingaftaler.

Sådanne kontrakter kan være karakteriseret ved, at der indgår flere sammenkædede kontraktelementer og kan eksempelvis angå finansielle sikkerhedsstillelser, aktiver, der er sikret af flere eller skiftende sikkerheder, der kan være individualiserede eller i puljer, repoaftaler, obligationsudstedelser, nettingaftaler og aftaler om modregning m.v.

Kontrakter, der beskyttes af bestemmelsen, vil typisk indeholde en række kontraktelementer, der uanset de kan splittes ud hver for sig, ved kontraktindgåelsen er blevet aftalt som et samlet hele, fx rammeaftaler i form af master agreements, hvori indgår bestemmelser om slutafregning, løbende netting og finansiel sikkerhedsstillelse.

På baggrund af denne bestemmelse, vil Finansiel Stabilitet eksempelvis ikke kunne overføre aktivdelene af en kontrakt, hvor der er aftalt netting, eller anden gensidig kontrakt omfattet af bestemmelsen til et broinstitut, uden at passivdele medfølger.

Af det foreslåede stk. 2 fremgår, at Finansiel Stabilitet skal anses for at have sikret videreførelsen af en aftale i henhold til stk. 1, hvis parterne fortsat er berettigede til at modregne eller slutafregne og nette alle rettigheder og forpligtelser under den pågældende aftale.

Heraf følger ikke, at det vil være udelukket for Finansiel Stabilitet at disponere over en del af en sådan aftale, blot Finansiel Stabilitet sikrer, at medkontrahenten ikke påføres større tab, end hvis virksomheden eller enheden blev afviklet ved konkurs.

Finansiel Stabilitets dispositioner, der er nødvendige for at sikre indskydernes adgang til det indskud dækket i medfør af lov om indskyder- og investorgarantiordning, uanset at disse skulle være tilknyttet sikkerheder, fremgår af lovforslagets § 39.

Hvis Finansiel Stabilitet overdrager aktiver i strid med § 36, vil kontraktparten opretholde sin ret til modregning eller netting i henhold til kontraktens bestemmelser, og erhververens rettigheder til aktiverne sker efter gennemførsel af modregning eller netting.

Forslaget til § 37 gennemfører dele af artikel 76 og artikel 78 i BRRD.

Bestemmelsen skal sikre, at Finansiel Stabilitet som udgangspunkt kun kan disponere over kontrakter, der er stillet sikkerhed for, med respekt af den stillede sikkerhed, og er som sådan en begrænsning i Finansiel Stabilitets adgang til at disponere over virksomhedens eller enhedens kontrakter.

Dette angår kontrakter, hvor der er en sådan relation mellem fordring og sikkerhed, at det er berettiget at betragte kontraktforholdene under et. Disse aftaleforhold, der indeholder både en fordring og en sikkerhed, skal som sådan honoreres i sin helhed af Finansiel Stabilitet. Af den foreslåede bestemmelse fremgår således, at sådanne kontrakter skal sikres videreført med henblik på at undgå

1. overdragelse af aktiver, der er stillet som sikkerhed for en forpligtelse, medmindre forpligtelsen og den tilhørende sikkerhedsret tillige overdrages,

2. overdragelse af en forpligtelse, der er stillet sikkerhed for, medmindre den tilhørende sikkerhedsret tillige overdrages,

3. overdragelse af en sikkerhedsret, medmindre forpligtelsen, der er stillet sikkerhed for, tillige overdrages, eller

4. ændring eller ophør af en kontrakt om sikkerhed for forpligtelser i kraft af Finansiel Stabilitets brug af afviklingsbeføjelser, såfremt denne ændring eller ophør af kontrakten bevirker, at der ikke længere er sikkerhed for forpligtelsen omfattet af kontrakten.

Ved sædvanlige sikrede kreditter og aftaler om finansiel sikkerhedsstillelse er der mellem fordring og sikkerhed en sådan sammenhæng, at fordringen og sikkerheden skal behandles samlet, og som sådan er beskyttet. Bestemmelsen har således et bredere anvendelsesområde end egentlige finansielle kontrakter.

Der kan lægges vægt på, at fordring og sikkerhed udspringer af samme retsforhold, og at sikkerheder angår konkrete fordringer og ikke en flerhed af fordringer.

Uanset udgangspunktet vil Finansiel Stabilitet ikke være afskåret fra at disponere helt eller delvist over en sådan kontrakt, hvis det sker med respekt af modpartens rettigheder og modparten ikke påføres større tab, end hvis virksomheden eller enheden afvikles ved konkurs.

Finansiel Stabilitets dispositioner, der er nødvendige for at sikre indskydernes adgang til det indskud dækket i medfør af lov om indskyder- og investorgarantiordning, uanset at disse skulle være tilknyttet sikkerheder, fremgår af lovforslagets § 39.

Forslaget til § 38 gennemfører dele af artikel 76 og artikel 79 i BRRD.

Bestemmelsen skal sikre, at Finansiel Stabilitet som udgangspunkt ikke disponerer særskilt over aktiver og passiver, der indgår i strukturerede finansieringer. Det vil sige kontrakter, der angår aktiver og passiver, som fx indgår som del af en samlet udstedelse af værdipapirer, og finansiering, hvori der indgår flere kreditgivere eller anden struktureret finansiering

Bestemmelsen henviser til særligt dækkede obligationer, der er karakteriseret ved en såkaldt coverpulje (cover pool) af aktiver, der er finansieret ved udstedelse af værdipapirer (obligationer, der dækkes af puljens cashflow). Endvidere omfattes kontrakter om strukturerede finansieringer, herunder samlede finansieringer af en samlet mængde aktiver eller anden securitisering og instrumenter, der anvendes til afdækning af eksempelvis rente- eller valutarisici på virksomhedens andre kontrakter, eller andre hedgingformål og som udgør en integreret del af en sikkerhedspulje.

Finansiel Stabilitet forpligtes til i videst muligt at videreføre, den strukturerede finansieringsmodel.

Finansiel Stabilitet vil imidlertid ikke være afskåret fra at disponere helt eller delvist over en sådan kontrakt, hvis det sker med respekt af modpartens rettigheder, og modparten ikke påføres større tab, end hvis virksomheden eller enheden afvikles ved konkurs.

Finansiel Stabilitets dispositioner, der er nødvendige for at sikre indskydernes adgang til det indskud dækket i medfør lov om indskyder- og investorgarantiordning, uanset at disse skulle være tilknyttet sikkerheder, fremgår af lovforslagets § 39.

Forslaget gennemfører dele af artikel 76-79 i BRRD.

Forslagets §§ 36-38 angår kontrakter, hvor der mellem virksomheden eller enheden og aftaleparten er gensidighedsforpligtelser i form af eksempelvis netting, sikkerhedsstillelse m.v. eller andre særlige forhold fx struktureret finansiering, herunder særligt dækkede obligationer.

Lovforslagets §§ 36-38 bestemmer, at Finansiel Stabilitet som udgangspunkt skal disponere over sådanne kontrakter, med respekt af kontrakternes gensidighedsbestemmelse, med henblik på, at der ikke disponeres forskelligt over indbyrdes forbundne rettigheder og forpligtelser.

Den foreslåede § 39, giver Finansiel Stabilitet en videre beføjelse, hvis dispositionen sker med henblik på at sikre tilgængeligheden af indskud omfattet af lov om en indskyder- og investorgarantiordningen §§ 9-11.

Forslaget til § 40 gennemfører dele af artikel 76 og artikel 80 i BRRD.

Bestemmelsens formål er at sikre, at driften af betalingssystemer og værdipapirafviklingssystemer (registrerede systemer) ikke påvirkes af afviklingsforanstaltninger over for en given virksomhed eller enhed, og at sikre opretholdelse af den beskyttelse af systemernes nettingprocedure, som på EU-niveau er forankret i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 98/26/EF af 19. maj 1998 om endelig afregning i betalingssystemer og værdipapirafviklingssystemer (det såkaldte finalitydirektiv), gennemført i lov om værdipapirhandel m.v., kap. 18. Driften af systemerne, hvor betalinger mellem professionelle aktører finder sted, fx interbank-betalinger og valutatransaktioner og værdipapirhandel bankerne imellem, er af meget stor betydning for det finansielle system, hvorfor forstyrrelser som følge af en insolvent markedsdeltager bør undgås.

Det foreslåede stk. 1 medfører, at Finansiel Stabilitet ved udøvelsen af sine afviklingsbeføjelser ikke må gribe ind i driften af systemerne samt systemernes regler på en måde, så det forstyrrer nettoafviklingen, herunder i tilfælde hvor Finansiel Stabilitet overdrager nogle, men ikke alle rettigheder og forpligtelser i en virksomhed eller enhed under afvikling til en anden juridisk person.

Det fremgår endvidere af det foreslåede stk. 2, at en overdragelse eller en ophævelse eller ændring af vilkår, jf. stk. 1, ikke i sig selv kan indebære en tilbagekaldelse af en overførselsordre i strid med § 57 c i lov om værdipapirhandel m.v., og kan ikke ændre eller hindre gennemførelsen af endeligt indgåede overførselsordrer, jf. § 57 c i lov om værdipapirhandel m.v., eller beskyttelsen af sikkerhedsstillelse, jf. § 57 b i lov om værdipapirhandel m.v.

Det indebærer, at afgivne ordrer, der er endeligt indgået i et system, men endnu ikke er afviklet, ikke kan tilbagekaldes af Finansiel Stabilitet, men at sådanne endeligt indgåede ordrer skal nettes og gennemføres, jf. § 57 c i lov om værdipapirhandel mv.

Med bestemmelsen bemyndiges erhvervs- og vækstministeren til at fastsætte nærmere regler om håndteringen af kontrakter, herunder kategorier af kontrakter, der omfattes af §§ 30-40. Erhvervs- og vækstministeren bemyndiges således til at fastsætte regler, der præciserer anvendelsen af §§ 30-40 og under hvilke nærmere omstændigheder bestemmelserne finder anvendelse. Der vil ikke i medfør af bemyndigelsen kunne fastsættes yderligere regler om fravigelser eller ændringer af indgåede kontrakter, som ikke er indeholdt i §§ 30-40.

I medfør af artikel 76, stk. 4, i BRRD skal Kommissionen vedtage retsakter, der præciserer de kategorier af aftaler, der er omfattet af bestemmelserne. Disse retsakter vil indgå ved fastsættelsen af nærmere regler.

Til Kapitel 6

Forslaget til § 42 gennemfører dele af artikel 63 i BRRD.

Bestemmelsen har til formål at sikre, at Finansiel Stabilitet har de beføjelser, der er nødvendige, til at gennemføre den mest hensigtsmæssige afvikling af en virksomhed og enhed i forhold til opnåelse af afviklingsmålene i § 5. Bestemmelsen er i høj grad en opsummering af de beføjelser, der er nødvendige for at kunne gennemføre de afviklingsforanstaltninger, der er beskrevet i lovforslaget i øvrigt.

Finansiel Stabilitet kan anvende de enkelte beføjelser enkeltvis eller kombineret afhængig af situationen. Finansiel Stabilitet vurderer i de enkelte tilfælde, hvilke beføjelser, der er bedst egnede til at opfylde afviklingsmålene, jf. § 5. Beføjelserne skal ses i lyset af anvendelsesområdet for de enkelte foranstaltninger, således at beføjelser, der anvendes til gennemførelse af bail-in, ikke kan anvendes på realkreditinstitutter. Uanset dette vil beføjelserne fortsat kunne anvendes i forhold nedskrivning og konvertering af relevante kapitalinstrumenter i realkreditinstitutter i medfør af §§ 17 og 18.

Beføjelsen til at overtage kontrollen over en virksomhed eller enhed under afvikling og udøve alle de rettigheder og beføjelser, der tillægges virksomhedens eller enhedens kapitalejere og bestyrelsen i den pågældende virksomhed eller enhed, jf. nr. 1, skal ses i sammenhæng med de foreslåede §§ 15 og 16, der skal sikre, at Finansiel Stabilitet kan gennemføre foranstaltningerne i virksomheden eller enheden.

I medfør af det foreslåede nr. 2, er Finansiel Stabilitet beføjet til at overføre ejerskabsinstrumenter, der er udstedt af en virksomhed eller enhed under afvikling. Der er ikke foreslået specifikke henvisninger til bestemmelser, da beføjelsen vedrører en række afviklingsforanstaltninger, fx virksomhedssalg, broinstitut og bail-in, samt ved nedskrivning og konvertering af relevante kapitalinstrumenter.

I medfør af det foreslåede nr. 3 er Finansiel Stabilitet beføjet til at overføre rettigheder, aktiver eller forpligtelser i en virksomhed eller enhed under afvikling til en anden virksomhed eller enhed med den modtagende virksomheds eller enheds samtykke. Der er ligeledes her ikke foreslået specifikke henvisninger til bestemmelser, da beføjelsen også vedrører flere foranstaltninger, fx virksomhedssalg, broinstitut og adskillelse af aktiver.

Beføjelsen til at nedskrive relevante kapitalinstrumenter og forpligtelser i en virksomhed eller enhed under afvikling, jf. nr. 4, skal ses i sammenhæng med foranstaltninger om nedskrivning og konvertering af relevante kapitalinstrumenter, jf. §§ 17 og 18, samt bail-in, jf. §§ 24-28.

I medfør af nr. 5 er Finansiel Stabilitet beføjet til at konvertere relevante kapitalinstrumenter og forpligtelser i en virksomhed eller enhed under afvikling til ejerskabsinstrumenter i virksomheden eller enheden, en modervirksomhed eller et broinstitut, hvortil aktiverne, rettighederne eller forpligtelserne overdrages. Dette skal ligeledes ses i sammenhæng med foranstaltninger om nedskrivning og konvertering af relevante kapitalinstrumenter, jf. §§ 17 og 18, samt bail-in, jf. §§ 24-28.

Beføjelsen til at annullere gældsinstrumenter, i det foreslåede nr. 6, der er udstedt af en virksomhed eller enhed under afvikling, dog ikke forpligtelser undtaget fra bail-in, jf. § 25, stk. 3, skal ligeledes ses i sammenhæng med foranstaltninger om nedskrivning og konvertering af relevante kapitalinstrumenter, jf. §§ 17 og 18, bail-in, jf. §§ 24-28, samt bestemmelsen i § 44.

Beføjelsen i det foreslåede nr. 7 til at nedskrive, herunder til nul, den nominelle værdi af ejerskabsinstrumenter i en virksomhed eller enhed under afvikling og til at annullere sådanne ejerskabsinstrumenter, skal ses i sammenhæng med det grundlæggende afviklingsprincip, at ejere af ejerskabsinstrumenter skal bære de første tab.

Det foreslåede nr. 8 om at sikre at en virksomhed eller enhed under afvikling eller et relevant moderselskab udsteder nye ejerskabsinstrumenter eller andre kapitalinstrumenter, herunder præferenceaktier og betingede konvertible instrumenter, kan også være med til at sikre nævnte afviklingsprincip. I forbindelse med foranstaltninger om nedskrivning og konvertering af relevante kapitalinstrumenter samt bail-in, kan det således hermed sikres, at der er de nødvendige ejerskabsinstrumenter.

I medfør af det foreslåede nr. 9, er Finansiel Stabilitet beføjet til at afslutte og opsige finansielle kontrakter eller derivataftaler med henblik på anvendelsen af bail-in.

Endelige fremgår det af det foreslåede nr. 10, at Finansiel Stabilitet er beføjet til at fjerne eller erstatte bestyrelsen og den daglige ledelse i en virksomhed eller enhed under afvikling. Dette skal ses i sammenhæng med §§ 15 og 16, hvorefter Finansiel Stabilitet kan overtage kontrollen med en virksomhed eller enhed enten direkte eller indirekte via en administrator.

For at sikre, at der ikke er proceduremæssige eller lignende krav, der er til hinder for en hensigtsmæssige iværksættelse af afviklingsforanstaltninger inden for eventuelt meget korte tidsfrister, fremgår det af det forslåede stk. 2, at Finansiel Stabilitet ved anvendelsen af afviklingsværktøjer og udøvelsen af afviklingsbeføjelser ikke er underlagt krav om at opnå godkendelse eller samtykke fra bestemte fysiske eller juridiske personer, enten offentlige eller private, herunder ejere af ejerskabsinstrumenter eller kreditorer i virksomheden eller enheden under afvikling, medmindre andet fremgår af dette lovforslag.

Desuden er Finansiel Stabilitet ikke underlagt proceduremæssige krav om forudgående at underrette bestemte personer, herunder krav om at offentliggøre en meddelelse eller et prospekt eller arkivere eller registrere dokumenter hos en anden myndighed, medmindre andet fremgår af dette lovforslag.

Det bemærkes dog, at i det omfang det er muligt at opnå tilladelser fra evt. offentlige myndigheder, eller foretage nødvendige registreringer, inden for de givne tidsrammer, skal Finansiel Stabilitet tilstræbe dette. Finansiel Stabilitet skal således ved anvendelsen af bestemmelsen foretage en proportionalitetsvurdering under hensyntagen til de tidsmæssige rammer.

For så vidt angår tilladelser fra Finanstilsynet må det forventes, at disse i praksis er indhentet forudgående, eller der via det tætte samarbejde mellem Finansiel Stabilitet og Finanstilsynet er en sikker forventning om, at tilladelsen vil blive givet. Det kan fx være godkendelse fra Finanstilsynet til at overdrage hele eller dele af en finansiel virksomhed eller en forretningsdel heraf til en anden finansiel virksomhed i medfør § 204 i lov om finansiel virksomhed, som kan være relevant ved både virksomhedssalg, overførsel til broinstitut og adskillelse af aktiver.

Finansiel Stabilitet kan i medfør af det foreslåede stk. 3 udøve beføjelserne i henhold til stk. 1, uanset enhver begrænsning af eller ethvert krav om samtykke for overførslen af de pågældende finansielle instrumenter, rettigheder, aktiver eller forpligtelser, der ellers måtte finde anvendelse, medmindre der er gjort udtrykkelig undtagelse hertil i dette lovforslag.

I medfør af det foreslåede stk. 4 kan erhvervs- og vækstministeren fastsætte nærmere regler om anvendelsen af beføjelserne i medfør af stk. 1 og undtagelsen fra krav i medfør af stk. 2.

Det foreslåede § 43 gennemfører dele af artikel 64 og 65 i BRRD.

I det foreslåede stk. 1 er oplistet en række supplerende beføjelser, der skal sikre, at de primære beføjelser i det foreslåede § 42 kan gennemføres.

Således er Finansiel Stabilitet i medfør af det foreslåede nr. 1 beføjet til at sørge for, at der finder en overførsel sted uden forpligtelser eller hæftelser, der påvirker de overførte finansielle instrumenter, rettigheder, aktiver eller forpligtelser, jf. dog § 37. I den forbindelse betragtes enhver ret til kompensation i overensstemmelse med dette lovforslag ikke som en forpligtelse eller hæftelse.

I medfør af det foreslåede nr. 2 er Finansiel Stabilitet beføjet til at fjerne rettigheder til at erhverve yderligere ejerskabsinstrumenter. Dette skal sikre, at der ikke eksisterer andre aftaler eller instrumenter, der giver ret til ejerskabsinstrumenter, der giver ret til at erhverve aktier eller lignende, og dermed kan hindre den hensigtsmæssige afvikling.

For at sikre, at der kan gennemføres de nødvendige afviklingsforanstaltninger, kan Finansiel Stabilitet i medfør af det foreslåede nr. 3 foranledige, at optagelsen til handel på et reguleret marked eller optagelsen til officiel notering af finansielle instrumenter i henhold værdipapirhandelsloven afbrydes eller suspenderes.

Endelig kan Finansiel Stabilitet i medfør af det foreslåede nr. 4 sikre, at virksomheden eller enheden under afvikling og den modtagende part udveksler oplysninger og yder hinanden bistand.

Anvendelsen af beføjelserne i stk. 1 forudsætter, jf. det foreslåede stk. 2, at Finansiel Stabilitet vurderer, at det er nødvendigt for at sikre afviklingsforanstaltningernes effektivitet eller for at opfylde et eller flere afviklingsmål.

Finansiel Stabilitets afvikling i henhold til dette lovforslag har i høj grad til hensigt at medvirke til en videreførelse af virksomheden eller enhedens aktiviteter. På den baggrund fastslås i stk. 3, at Finansiel Stabilitet har adgang til enhver tjenesteydelse eller operationel facilitet i virksomheden eller enheden under afvikling eller nogen af dets koncernenheder, som er nødvendig for at give en modtager mulighed for på effektiv vis at drive den virksomhed, som overføres. De anførte tjenesteydelser og faciliteter er begrænset til operationelle tjenesteydelser og faciliteter, og de omfatter således ikke nogen form for fx finansiel støtte. De anførte tjenesteydelser og faciliteter leveres på samme betingelser, som da tjenesteydelserne og faciliteterne blev leveret til virksomheden eller enheden under afvikling, umiddelbart før afviklingsforanstaltningen blev iværksat, og så længe aftalen varer. Hvis ikke der foreligger en aftale, eller aftalen er udløbet, skal levering ske på rimelige betingelser.

Desuden fremgår det af det foreslåede stk. 4, at Finansiel Stabilitet ved anvendelse af en afviklingsbeføjelse skal sørge for den nødvendige kontinuitet til at sikre en effektiv afviklingsforanstaltning, og i givet fald at modtageren kan drive den overførte virksomhed. Dette omfatter videreførelsen af kontrakter, som virksomheden eller enheden under afvikling har indgået, således at modtageren påtager sig alle rettigheder og forpligtelser fra virksomheden eller enheden under afvikling vedrørende ethvert finansielt instrument, enhver rettighed, ethvert aktiv eller ethvert passiv, som er blevet overført og udtrykkeligt eller stiltiende er indsat i stedet for virksomheden eller enheden under afvikling i alle relevante kontraktmæssige dokumenter. Det omfatter endvidere indsættelse af modtageren i stedet for virksomheden eller enheden under afvikling i enhver retslig procedure vedrørende ethvert finansielt instrument, enhver rettighed, ethvert aktiv eller ethvert passiv, som er blevet overført.

Med det foreslåede stk. 5 fastslås det, at afviklingsbeføjelserne ikke berører retten for en medarbejder i virksomheden eller enheden under afvikling til at opsige en ansættelseskontrakt. Beføjelserne berører desuden ikke enhver ret for en part i en kontrakt til at udøve de rettigheder, der følger af kontrakten, herunder retten til at opsige kontrakten, når der gives mulighed for dette i henhold til kontraktvilkårene som følge af en handling eller en udeladelse af virksomheden eller enheden under afvikling forud for den relevante overførsel eller af modtageren efter den relevante overførsel, jf. dog §§ 32-34.

I medfør af det foreslåede stk. 6 kan erhvervs- og vækstministeren fastsætte nærmere regler om de tjenesteydelser og faciliteter, som er nødvendige for at give en modtager mulighed for på effektiv vis at drive en virksomhed, som overføres til den. I medfør af BRRD artikel 65, stk. 5, skal Den Europæiske Banktilsynsmyndighed (EBA) udstede retningslinjer herom. Disse retningslinjer skal indgå ved udarbejdelse af regler i medfør af det foreslåede stk. 6.

Forslaget til § 44 gennemfører artikel 47 i BRRD.

Et af de grundlæggende principper i de foreslåede regler er, at tab i første række bæres af aktionærer og tilsvarende ejere, og derefter af kreditorer, der har stillet ansvarlig kapital til rådighed.

Med den foreslåede § 44 gives Finansiel Stabilitet beføjelse til at kunne håndtere ejere af ejerskabsinstrumenter, ved nedskrivning eller konvertering af relevante kapitalinstrumenter, jf. det foreslåede § 17, eller når bail-in anvendes i medfør af den foreslåede § 24.

Ejerskabsinstrumenter er defineret i det foreslåede § 2, nr. 9.

Med den foreslåede bestemmelse kan Finansiel Stabilitet både mortificere eksisterende ejerskabsinstrumenter eller overføre dem til kreditorer, og udvande de eksisterende indehavere af ejerskabsinstrumenter. Ved overvejelserne om, hvilken foranstaltning der skal træffes i henhold til stk. 1, skal Finansiel Stabilitet tage hensyn til værdiansættelsen og de samlede beløb, som Finansiel Stabilitet har vurderet skal nedskrives og konverteres, jf. kapitel 3 og § 45.

I medfør af det foreslåede stk. 1, nr. 1, kan Finansiel Stabilitet beslutte at mortificere eksisterende ejerskabsinstrumenter. I første omgang vil dette typisk være aktier, hvor det for virksomheden eller enheden formelt vil betyde, at der sker en kapitalnedsættelse ved annulleringen af aktierne. Dette kan evt. kombineres med en kapitalforhøjelse, hvor de nye instrumenter udstedes til de evt. kreditorer, der har fået konverteret deres krav.

Dette vil i praksis ske ved hjælp af et særskilt regelsæt, der fastsættes i medfør af det foreslåede stk. 5, da det i medfør af gældende selskabsret alene er muligt at nedsætte aktiekapitalen under iagttagelse af de formkrav, der følger af kapitel 11 i selskabsloven. Selskabsloven regulerer desuden ikke nedsættelse af andre former for ejerskabsbeviser. Der er ikke mulighed for at foretage disse dispositioner inden for selskabslovens bestemmelser. Derfor indeholder forslaget til stk. 5 mulighed for, at erhvervs- og vækstministeren kan fastsætte nærmere regler om gennemførelse af foranstaltningerne, herunder at der kan fastsættes regler, der fraviger bestemmelserne i selskabsloven, således at Finansiel Stabilitet uden at iagttage bestemmelserne selskabsloven kan foretage nedskrivning af ejerskabsbeviserne.

Desuden kan Finansiel Stabilitet overføre ejerskabsinstrumenter fra indehaverne til den, der som følge af en konvertering ved bail-in skal være ny indehaver. Hermed er det muligt at overføre ejendomsretten til ejerskabsinstrumenter uden samtykke fra de tidligere indehavere.

Foranstaltningerne over for eksisterende indehavere af ejerskabsinstrumenter kan virke ganske indgribende, hvorfor det er vigtigt, at der fastlægges en betryggende proces. Det bemærkes, at indgrebene, hvor fx indehaverne får nedskrevet eller frataget deres ejerskabsinstrumenter, foretages på et tidspunkt, hvor virksomheden eller enheden er nødlidende eller forventelig nødlidende, hvor en værdiansættelse har vist, at instrumenterne har mistet deres værdi, hvor det er vurderet, at der er væsentlige offentlige hensyn at tage, og hvor indehaverne er sikret mod at blive påført større tab, end hvis der ikke blev truffet foranstaltninger, og virksomheden eller enheden blev taget under konkurs.

For indehaveren af ejerskabsinstrumenterne indebærer begge foranstaltninger, at indehaveren vil miste sine økonomiske og administrative rettigheder forbundet med de pågældende ejerskabsinstrumenter.

I medfør af det foreslåede nr. 2, kan Finansiel Stabilitet også foretage en udvanding af de eksisterende indehavere af ejerskabsinstrumenter. Ved udvanding menes, at der udstedes nye instrumenter til andre end de eksisterende indehavere, således at deres forholdsmæssige andel af de udstedte instrumenter reduceres. Det bemærkes i denne forbindelse, at Finansiel Stabilitet som led i iværksættelse af foranstaltninger kan overtage kontrollen af virksomheden eller enheden enten direkte eller indirekte, og derved udøve de rettigheder og pligter, som var tillagt ejere af ejerskabsinstrumenter og bestyrelse. Finansiel Stabilitet vil derigennem også kunne vedtage sådanne ændringer i aktiekapitalen, som i en virksomhed eller enhed, der ikke er under afvikling, er henlagt til generalforsamlingen.

Da indehaveren af ejerskabsinstrumentet ved en udvanding opretholder en lille del af sine rettigheder og værdi af ejerskabsinstrumentet, er det en forudsætning for at gennemføre en udvanding, at værdiansættelsen i medfør af kapitel 3 viser en positiv nettoværdi.

Udvandingen vil i den forbindelse ske, som følge af konvertering af enten relevante kapitalinstrumenter, jf. de foreslåede regler om nedskrivning og konvertering af relevante kapitalinstrumenter i § 17, eller som følge af konvertering ved bail-in, jf. den foreslåede § 24

I stk. 2 er det præciseret, at for at sikre, at de eksisterende indehavere af ejerskabsinstrumenter tager de første og største tab, skal konverteringssatsen ved en udvanding, jf. stk. 1, nr. 2, indebære en væsentlig udvanding.

Med det foreslåede stk. 3 præciseres, at det er uden betydning, om de pågældende ejerskabsinstrumenter er udstedt eller overført i forbindelse med en kontraktmæssig konvertering eller i forbindelse med en allerede gennemført konvertering af relevante kapitalinstrumenter, jf. § 17.

Begrebet ejerskabsinstrumenter er defineret i § 2, nr. 9, og vil for de omfattede virksomheder og enheder primært omfatte aktier, garantbeviser og andelsbeviser. Desuden er andre instrumenter, der overdrager ejerskab, eller kan konverteres til eller giver ret til at erhverve eksempelvis aktier er omfattet. Definitionen er fastsat så bredt for at sikre, at enhver ejer eller indehaver af et ejerskabsinstrument omfattes af bestemmelsen og dermed tager de første tab.

I medfør af § 61 i lov om finansiel virksomhed skal Finanstilsynet på forhånd godkende aktionærer eller tilsvarende ejere i en finansiel virksomhed, der erhverver en kvalificeret andel, eller som forøger sin ejerandel til over 20 pct., 33 pct. eller 50 pct. §§ 61-61 b fastsætter den nærmere procedure herfor. For at sikre, at afviklingsprocessen kan gennemføres hensigtsmæssigt, og inden for en rimelig tidshorisont, forventes det, at Finanstilsynet vil bestræbe sig på at behandle ansøgningen i tide inden anvendelsen af bail-in eller konverteringen af relevante kapitalinstrumenter.

Hvis det ikke er muligt for Finanstilsynet at gennemføre den krævede vurdering i medfør af § 61 i lov om finansiel virksomhed inden iværksættelse af foranstaltningerne, finder det foreslåede § 20, stk. 2-3, anvendelse. Herved vil afviklingsforanstaltningerne fortsat kunne iværksættes, mens Finanstilsynet foretager sin vurdering. For den nærmere beskrivelse af indholdet af undtagelsen henvises til bemærkninger til § 20.

I medfør af det foreslåede stk. 5 bemyndiges erhvervs- og vækstministeren til at fastsætte nærmere regler om iværksættelse og gennemførelse af foranstaltningerne i medfør af stk. 1-3. Som det er nævnt ovenfor indeholder selskabsloven ikke regler, der regulerer anvendelsen af afviklingsforanstaltningerne tilstrækkeligt, både i forhold til nedskrivning eller mortifikation af eksisterende ejerskabsinstrumenter, eller ved konvertering af relevante kapitalinstrumenter eller andre nedskrivningsrelevante passiver. Med bemyndigelsen vil der således kunne fastsættes regler der fraviger eller supplerer selskabslovens regler med henblik på at etablere en procedure for at kunne iværksætte og gennemføre foranstaltningerne i stk. 1-3. Bemyndigelsen forventes anvendt sammen med bemyndigelsen i den foreslåede § 47.

Bestemmelsen gennemfører artikel 50 i BRRD.

Det fastslås i § 45, at når Finansiel Stabilitet gennemfører bail-in og nedskrivning og konvertering af relevante kapitalinstrumenter, kan der anvendes forskellige konverteringssatser til forskellige kategorier af kapitalinstrumenter og forpligtelser, alt efter hvor i konkursordenen passivet er placeret.

Ved konverteringssats forstås den sats, som kapitalinstrumenter og forpligtelser konverteres til, det vil sige hvor mange fx ejerskabsinstrumenter en indehaver af kapitalinstrumenter eller kreditor modtager for hver krone kapitalinstrument eller forpligtelse.

Det fremgår yderligere af stk. 2 at den valgte konverteringssats skal repræsentere en passende kompensation til den berørte kreditor for alle tab hidrørende fra anvendelsen af konverteringsbeføjelserne.

Den passende kompensation fastsættes på baggrund af værdiansættelsen i medfør af kapitel 3, og skal afspejle, at ejere og kreditorer i virksomheden eller enheden skal bære tabene, samtidig med at de ikke påføres større tab, end de ville være blevet ved en konkursbehandling af virksomheden eller enheden.

Det uddybes yderligere i stk. 3, at når der anvendes forskellige konverteringssatser i overensstemmelse med stk. 1, skal konverteringssatsen for forpligtelser, der betragtes som ikke-efterstillede forpligtelser i henhold til konkursordenen, være højere end konverteringssatsen for efterstillede forpligtelser, for derved at respektere konkursordenen.

Det fremgår sluttelig af stk. 4, at erhvervs- og vækstministeren kan fastsætte nærmere regler om fastsættelse af konverteringssatser.

Den Europæiske Banktilsynsmyndighed (EBA) skal udstede retningslinjer om fastsættelsen af konverteringssatser. Disse retningslinjer skal navnlig angive, hvorledes berørte kreditorer på passende vis kan kompenseres ved hjælp af konverteringssatsen, og hvilke konverteringssatser der anses for hensigtsmæssige til at tage hensyn til de ikke-efterstillede forpligtelsers prioritet i henhold til den gældende insolvensret. Der vil blive taget hensyn til disse retningslinjer ved udstedelse af bekendtgørelsen.

Bestemmelsen gennemfører artikel 53 i BRRD.

Det fremgår af § 46, at nedskrivning eller konvertering ved bail-in, jf. dette lovforslags § 24, samt nedskrivning og konvertering af kapitalinstrumenter, jf. dette lovforslag § 17, har virkning fra det tidspunkt, hvor Finansiel Stabilitet foretager den. Nedskrivningen, konverteringen eller opsigelsen træder således i kraft og er bindende med øjeblikkelig virkning for virksomheden eller enheden under afvikling, samt de berørte kreditorer og kapitalejere. Dette har således direkte effekt og kræver ikke ændringer af de enkelte lånevilkår m.v.

Nedskrivning, konvertering eller bail-in har virkning fra det tidspunkt, Finansiel Stabilitet foretager den, det vil sige på det tidspunkt, hvor Finansiel Stabilitet meddeler den nødlidende virksomhed, at der er truffet afgørelse om at nedskrive eller konvertere virksomhedens relevante kapitalinstrumenter eller gennemføre bail-in.

Det bemærkes, at ved en midlertidig værdiansættelse, jf. § 7, vil nedskrivningen eller konverteringen først være endelig gennemført, når nedskrivningen eller konverteringen er baseret på den endelige værdiansættelse. Dette er dog ikke til hinder for at nedskrivning eller konvertering af kapitalinstrumenter eller nedskrivning og konvertering af ikke-efterstillede forpligtelser ved anvendelse af bail-in foretages på baggrund af den midlertidige værdiansættelse, og efterfølgende reguleres, når den endelige værdiansættelse er kendt, jf. § 7.

Nedskriver Finansiel Stabilitet et passiv til nul, behandles dette passiv eller krav hidrørende herfra, som ikke er opstået på det tidspunkt, hvor beføjelsen anvendes, som værende afviklet i alle henseender. Der skal ikke fremlægges bevis herfor i en efterfølgende procedure vedrørende virksomheden eller enheden under afvikling eller en efterfølgende enhed i forbindelse med en efterfølgende afvikling.

Nedskriver Finansiel Stabilitet et passiv delvist men ikke fuldstændigt, afvikles passivet i samme omfang som det nedskrevne beløb. Det relevante instrument eller den relevante aftale, der ligger til grund for den oprindelige forpligtelse, finder fortsat anvendelse i forhold til resthovedstolen af passivet eller det udestående beløb, der skal erlægges i forhold til passivet. Aftalerne skal dog fremadrettet respektere enhver ændring af de påløbne rentebeløb for at afspejle nedskrivningen af passivet og enhver yderligere ændring af betingelserne, som Finansiel Stabilitet måtte foretage i kraft af kapitel 5.

Det fremgår af stk. 2, at Finansiel Stabilitet kan afslutte eller kræve afslutning af alle administrative og proceduremæssige foranstaltninger, som er nødvendige for at kunne udøve en beføjelse som omhandlet i stk. 1. Bestemmelsen skal blandt andet sikre, at situationen, hvor en nødlidende eller forventelig nødlidende virksomhed eller enhed har udstedt værdipapirer, der er optaget til handel på et reguleret marked, kan håndteres. Det vil blandt andet omfatte

1. ændring af alle relevante registre,

2. fjernelse fra lister eller fjernelse fra handelen med ejerskabsinstrumenter eller gældsinstrumenter,

3. optagelse på lister eller optagelse til handel af nye ejerskabsinstrumenter, og

4. genoptagelse på lister eller genoptagelse til handel af gældsinstrumenter, som er nedskrevet, uden krav om udarbejdelse af et prospekt i henhold til reglerne i lov om værdipapirhandel m.v.

Den foreslåede § 47 gennemfører artikel 116 og 119-123 i BRRD.

Med den foreslåede bestemmelse fraviges en række bestemmelser i selskabsloven, lov om visse erhvervsdrivende virksomheder og værdipapirhandelsloven, ved iværksættelse og gennemførelse af afviklingsforanstaltninger på en virksomhed eller enhed. BRRD indeholder i de angivne artikler en række fravigelser fra de gældende selskabsretsdirektiver, således at de sættes ud af kraft ved afviklingsforanstaltninger i medfør af direktivet. Oplistningen i det foreslåede stk. 1 indeholder de steder, hvor de fravegne direktivbestemmelser er gennemført samt enkelte bestemmelser i sammenhæng hermed.

Fravigelserne fra de pågældende regler i selskabsloven og lov om visse erhvervsdrivende virksomheder skal sikre, at afviklingsforanstaltningerne kan gennemføres hurtigt og effektivt. Ved fravigelsen undtages Finansiel Stabilitet således fra at skulle efterleve de nævnte loves regler om fusioner og spaltning og grænseoverskridende fusioner samt selskabslovens regler om overtagelsestilbud. Desuden undtages en række regler i selskabsloven, der skal ses i lyset af, at Finansiel Stabilitet foranlediger en uafhængig værdiansættelse gennemført, der kan træde i stedet for en række krav i selskabsloven om vurderingsberetning i forskellige situationer. Derudover er en række rettigheder for aktionærer i forhold til fx indkaldelsesfrister og konkrete beslutninger fraveget. Dette skal ses i sammenhæng med, at Finansiel Stabilitet ved iværksættelse af afviklingsforanstaltninger kan overtage kontrollen enten direkte eller indirekte med virksomheden eller enheden, og der igennem tillægges de rettigheder, som ellers lå hos aktionærer og bestyrelse. Da Finansiel Stabilitet har overtaget aktionærernes rettigheder, er der ikke behov for de samme beskyttelsesforskrifter ved afviklingsforanstaltningerne.

Desuden finder reglerne om overtagelsestilbud i værdipapirhandelsloven ikke anvendelse. Dette skal sikre mod, at Finansiel Stabilitet kommer i en situation, hvor Finansiel Stabilitet i medfør af reglerne herom er pligtig at fremsætte overtagelsestilbud.

Undtagelserne skal primært ses i forhold til den umiddelbare iværksættelse og gennemførelse af afviklingsforanstaltningerne, hvor det eksempelvis ikke vil være muligt at beskytte afviklingsmålene, hvis gældende indkaldelsesvarsler til generalforsamlinger skal iagttages, eller hvor der foreligger en værdiansættelse, der kan træde i stedet for en vurderingsberetning. Når afviklingsforanstaltningerne er iværksat, og der eksempelvis er etableret et broinstitut, som på et senere tidspunkt skal fusioneres, forventes der som udgangspunkt ikke at ske en fravigelse af fusionsreglerne på dette tidspunkt.

Da der i de konkrete situationer vil være behov for, at Finansiel Stabilitet skal opfylde nogle processuelle krav, dokumentationskrav og registreringskrav m.v., og da der skal ske en yderligere præcisering af den tidsmæssige udstrækning af fravigelserne i de konkrete situationer, bemyndiges erhvervs- og vækstministeren med det foreslåede stk. 2 til, at fastsætte nærmere regler om procedurer, der træder i stedet for de regler, der i medfør af stk. 1 ikke finder anvendelse. Disse regler vil afspejle årsagen til, at der skal ske fravigelse af de nævnte regler, som gennemgået umiddelbart herover. Dette omfatter blandt andet behovet for at kunne iværksætte og gennemføre afviklingsforanstaltningerne inden for kortere frister end forudsat i selskabsloven, og på tidspunktet, hvor Finansiel Stabilitet direkte eller indirekte har overtaget kontrollen med virksomheden eller enheden fra kapitalejerne og bestyrelsen, at kunne iværksætte og gennemføre afviklingsforanstaltninger uden at skulle iagttage alle kapitalejernes beskyttelsesregler i selskabsloven. Desuden vil reglerne også afspejle, at den vurderingsmandsberetning, der i visse situationer er krævet i selskabsloven, kan erstattes af den uafhængige vurderingspersons værdiansættelse i medfør af dette lovforslags kapitel 3.

Den foreslåede § 48 gennemfører artikel 86, stk. 3, i BRRD.

Med den foreslåede § 48 kan Finansiel Stabilitet anmode domstolene om at udsætte enhver retlig behandling eller procedure, som en virksomhed eller enhed under afvikling er eller bliver part i. Bestemmelsen er bredere end § 14, som alene angår skifteretternes behandling af begæringer om konkurs- eller rekonstruktionsbehandling af virksomheder eller enheder.

I medfør af det foreslåede § 48 kan Finansiel Stabilitet anmode om udsættelse af enhver retlig behandling, herunder civile retssager, som virksomheden eller enheden er part i.

Finansiel Stabilitets anmodning skal gå på, at rettens behandling skal udsættes i en passende periode, der står mål med det ønskede formål, såfremt dette er nødvendigt for at opnå en effektiv anvendelse af afviklingsværktøjer- og beføjelser. Vurderer Finansiel Stabilitet således, at den kan iværksætte afviklingsforanstaltningerne uden at dette behøver at berøre igangværende retssager, kan Finansiel Stabilitet ikke anvende beføjelsen.

Ved vurderingen af den passende periode kan der samtidig være et væsentligt hensyn at tage til modparterne i eventuelle retssager, hvorfor perioden skal være så kort som muligt.

Domstolene træffer afgørelse i medfør af de almindelige regler herom i retsplejeloven. Udgangspunktet i retsplejelovens § 345 er, at retten kan udsætte behandlingen af en sag, når dette findes påkrævet. Udgangspunktet vil være, at udsættelsen er påkrævet, hvis Finansiel Stabilitet har anmodet herom i forbindelse med iværksættelse og gennemførelse af afviklingsforanstaltninger. Det vil dog være domstolene, der træffer beslutning om udsættelsen, og kan herved også afvise en sådan, hvis der er væsentlige modhensyn, der taler herfor.

Til Kapitel 7

Forslaget gennemfører dele af artikel 73 og 75 i BRRD.

Den foreslåede bestemmelse sikrer opfyldelsen af princippet om, at ingen ejere af ejerskabsinstrumenter eller kreditorer må påføres større tab, end hvis virksomheden eller enheden var blevet afviklet ved konkurs.

Af det foreslåede stk. 1 fremgår således, at når én eller flere afviklingsforanstaltninger er blevet anvendt, skal kapitalejere og de kreditorer, hvis krav ikke er blevet overført, når Finansiel Stabilitet har foretaget delvis overførsel af rettigheder, aktiver og forpligtelser, der tilhører virksomheden eller enheden under afvikling, modtage dækning for deres krav mindst svarende til det, de ville have modtaget, ved konkursbehandling af virksomheden eller enheden under afvikling. Dette omfatter ikke tilfælde, hvor der er sket nedskrivning eller konvertering af kapitalejerne og kreditorerne. Sidstnævnte tilfælde er beskyttet af den foreslåede stk. 2.

Af stk. 2 fremgår, at kapitalejere og kreditorer, hvis krav er blevet nedskrevet eller konverteret til egenkapital, ikke må lide større tab, end ved konkursbehandling af virksomheden eller enheden under afvikling.

I medfør af det foreslåede stk. 3, foretages vurderingen af, om stk. 1 og 2 er overholdt, på grundlag af den efterfølgende værdiansættelse, jf. det foreslåede § 7. Såfremt denne værdiansættelse viser, at en kapitalejer eller kreditor, herunder Garantiformuen, har lidt større tab, end den ville have gjort ved konkursbehandling af virksomheden eller enheden, skal Afviklingsformuen betale forskellen.

Til Kapitel 8

Forslaget gennemfører dele af artikel 83 i BRRD.

I medfør af det foreslåede stk. 1 skal Finansiel Stabilitet sikre, at der foretages fornøden offentliggørelse, når der iværksættes afviklingsforanstaltninger.

Bestemmelsen har til formål at sikre, at der sker behørig offentliggørelse, når Finansiel Stabilitet iværksætter afviklingsforanstaltninger. Offentliggørelsen kan enten foretages af Finansiel Stabilitet selv eller virksomheden eller enheden under afvikling, men Finansiel Stabilitet skal sikre, at der sker offentliggørelse.

Hvad der skal anses for fornøden offentliggørelse afhænger af den konkrete situation, de trufne afviklingsforanstaltninger og den konkrete virksomhed eller enhed. Offentliggørelsen skal således sikre, at de berørte ejere, kreditorer, kunder m.v. får adgang til information om de gennemførte foranstaltninger, og konsekvensen heraf.

Som udgangspunkt skal der ske offentliggørelse på både Finansiel Stabilitets hjemmeside, samt på Finanstilsynets og Den Europæiske Banktilsynsmyndigheds (EBA) hjemmesider. Desuden skal der ske offentliggørelse på virksomhedens eller enhedens hjemmeside samt, hvis der er optaget værdipapirer til handel på et reguleret marked, via de offentliggørelseskanaler, der gælder herfor. Desuden kan der i konkrete tilfælde skulle gives meddeleles direkte til fx kapitalejere, der er registreret som sådanne, afhængig af spredning, visse kontraktparter, m.v.

Den meddelelse, der offentliggøres, skal som udgangspunkt indeholde en opsummering af de afviklingsforanstaltninger, der er iværksat, jf. det foreslåede stk. 2, og konsekvenserne heraf for de berørte kunder, kreditorer, kapitalejere m.fl. Dette indebærer også oplysninger om evt. suspensions- eller begrænsningsvilkår og -periode, som omhandlet i kapitel 5.

Til kapitel 9

Med forslaget til § 51 gennemføres artikel 56-58 i BRRD. Den foreslåede bestemmelse fastsætter muligheden for, at staten undtagelsesvist i helt ekstraordinære tilfælde kan deltage i afviklingen af en virksomhed eller enhed, ved at anvende såkaldte offentlige stabiliseringsinstrumenter i form af kapitaltilførsel eller midlertidigt ejerskab.

Betingelserne for at dette kan komme på tale er, at den pågældende virksomhed eller enhed opfylder afviklingsbetingelserne i § 4, jf. forslaget til stk. 1, nr. 1. I den forbindelse bemærkes, at den omstændighed, at der måtte være behov for at anvende offentlige stabiliseringsinstrumenter, kan indgå i vurderingen af, om virksomheden eller enheden er nødlidende eller forventelig nødlidende.

Det er desuden en betingelse, at alle øvrige afviklingsværktøjer er blevet vurderet og i videst muligt omfang anvendt, jf. forslaget til nr. 2. Hvis virksomhedens eller enhedens situation kan løses ved anvendelse af afviklingsværktøjerne og under hensyntagen til afviklingsmålene, kan der således ikke anvendes offentlige stabiliseringsinstrumenter.

Det er ikke et krav, at alle afviklingsværktøjer faktisk er anvendt, men det skal vurderes, om de kan afhjælpe hele eller dele af situationen, og i givet fald anvendes i videst muligt omfang.

Statens deltagelse forudsætter desuden, at deltagelsen er nødvendig for at undgå betydelige negative virkninger for den finansielle stabilitet, eller for at beskytte offentlighedens interesser. For så vidt angår offentlighedens interesser er det desuden en betingelse, at virksomheden eller enheden tidligere har modtaget ekstraordinær likviditetsstøtte fra Danmarks Nationalbank eller offentlig kapitalstøtte, jf. det foreslåede nr. 3.

Det er derudover en betingelse, at der ved nedskrivning af ejerskabsinstrumenter, nedskrivning og konvertering af relevante kapitalinstrumenter, ved bail-in eller på anden vis er ydet bidrag til tabsabsorbering og rekapitalisering på mindst 8 pct. af de samlede passiver i virksomheden eller enheden, jf. det foreslåede nr. 4.

Endelig skal deltagelsen være godkendt af EU-Kommissionen i henhold til Den Europæiske Unions statsstøtteregler, jf. det foreslåede nr. 5.

Når disse betingelser er opfyldt, kan staten anvende offentlige stabiliseringsinstrumenter for at undgå en likvidation eller konkurs af den pågældende virksomhed eller enhed.

Som det fremgår, er der tale om ekstraordinære foranstaltninger, som alene bør anvendes i de situationer, hvor der er tale om en nødlidende virksomhed eller enhed, der er væsentlig for den finansielle stabilitet i kraft af sin størrelse, interne organisation og arten, omfanget og kompleksiteten af dets aktiviteter, eller hvor samfundsmæssige forhold i øvrigt tilsiger det, og hvor alle andre muligheder for afviklingsforanstaltninger er udtømt.

Der kan ikke ved udarbejdelse af afviklingsplaner planlægges anvendelse af offentlige stabiliseringsinstrumenter.

Af det foreslåede stk. 2 fremgår, at de offentlige stabiliseringsinstrumenter giver to muligheder. Der kan således enten være tale om en kapitaltilførsel af egentlig kernekapital, hybrid kernekapital eller supplerende kapital, eller tale om at staten midlertidigt overtager ejerskabet til virksomheden eller enheden via et selskab oprettet af Finansiel Stabilitet.

En kapitaltilførsel kan ske i form af egentlig kernekapital, jf. § 5, stk. 6, nr. 7, i lov om finansiel virksomhed, hybrid kernekapital, jf. § 5, stk. 6, nr. 10, i lov om finansiel virksomhed, eller supplerende kapital, jf. § 5, stk. 6, nr. 9, i lov om finansiel virksomhed.

Forinden der kan træffes beslutning om anvendelse af offentlige stabiliseringsinstrumenter, skal erhvervs- og vækstministeren og Finansiel Stabilitet have vurderet, at betingelserne i stk. 1, nr. 1-5, er opfyldt. Denne vurdering foretages efter høring af Finanstilsynet og Danmarks Nationalbank, jf. det foreslåede stk. 3.

Det er således en betingelse for anvendelse af de offentlige stabiliseringsværktøjer, at erhvervs- og vækstministeren efter indstilling fra Finansiel Stabilitet, og efter høring af Nationalbanken og Finanstilsynet, har fastslået, at anvendelsen af andre afviklingsværktøjer ikke vil være tilstrækkeligt til at forhindre betydelige negative konsekvenser for den finansielle stabilitet, eller ikke vil være tilstrækkeligt til at beskytte offentlighedens interesser, når virksomheden eller enheden tidligere har modtaget ekstraordinær likviditetsstøtte fra Nationalbanken.

I praksis vil drøftelser om sådanne foranstaltninger ske i Koordinationsudvalget for Finansiel Stabilitet (KFS), der består af repræsentanter fra Erhvervs- og Vækstministeriet, Finansministeriet, Økonomi- og Indenrigsministeriet, Finanstilsynet og Nationalbanken, ligesom Statsministeriet og Finansiel Stabilitet ofte deltager. Erhvervs- og Vækstministeriet varetager formandskabet. Sigtet med samarbejdet er at opretholde finansiel stabilitet og koordinere parternes håndtering af finansielle kriser, hvis de opstår. Den endelige beslutning og bevilling vil skulle foretages af Folketinget Finansudvalg.

Af det foreslåede stk. 4 fremgår, at det i praksis vil være Finansiel Stabilitet, der eksekverer en beslutning om anvendelse af de offentlige finansielle stabiliseringsinstrumenter på vegne af staten. Finansiel Stabilitet kan i den forbindelse anvende de beføjelser, som Finansiel Stabilitet er tillagt i medfør af dette lovforslag, med henblik på at gennemføre den pågældende beslutning. Dette indebærer bl.a. at Finansiel Stabilitet kan sikre, at virksomheden eller enheden udsteder den pågældende kapitalbeviser eller lign. i forbindelse med kapitaltilførslen, eller kan overtage ejerskabsinstrumenterne fra indehaverne heraf og overføre disse til et datterselskab til Finansiel Stabilitet med henblik på det midlertidige statslige ejerskab.

Såfremt staten bidrager med en kapitaltilførsel eller midlertidigt overtager ejerskabet, fremgår det af stk. 5, at Finansiel Stabilitet skal sikre, at virksomheden eller enheden drives efter forretningsmæssige og professionelle principper. Ved kapitaltilførsel skal dette gennemføres i det omfang, det pågældende kapitalindskud giver mulighed for at have indflydelse derpå. Virksomheden eller enheden skal overdrages til den private sektor, så snart de forretningsmæssige og finansielle forhold tillader det. For så vidt angår kapitaltilførslen ligger også heri, at der er sket tilbagebetaling eller indfrielse.

Til Kapitel 10

Forslaget til § 52 gennemfører artikel 66, 87, 88, 89, 90, 93, 97 og 98 i BRRD.

Da en række virksomheder og enheder har grænseoverskridende aktiviteter, er det nødvendigt at sikre, at der sker den nødvendige koordinering myndighederne i mellem. Desuden er det med lovforslagets anvendelsesområde, jf. den foreslåede § 1, sikret, at lovforslagets foranstaltninger både kan anvendes på virksomheder her i landet, og på tilsvarende udenlandske virksomheder, som udøver grænseoverskridende aktiviteter her i landet, fx gennem filialer, og på disse udenlandske virksomheders moderselskaber m.v., som måtte være etableret her i landet. Således er det hensigten, at Finansiel Stabilitet også træffer de nødvendige foranstaltninger i samarbejde med udenlandske myndigheder over for koncernenheder her i landet, selvom virksomheden eller enheden under afvikling ikke er etableret her i landet.

Med forslaget til stk. 1 fastslås, at når Finansiel Stabilitet håndtere virksomheder eller enheder under afvikling, der kan få konsekvenser i andre lande inden for Den Europæiske Union eller lande, som Unionen har indgået aftale med på det finansielle område, skal Finansiel Stabilitet tage behørigt hensyn til de øvrige landes interesser. Dette skal gøres i overensstemmelse med Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/59/EU af 15. maj 2014 om et regelsæt for genopretning og afvikling af kreditinstitutter og investeringsselskaber.

Hensynene omfatter bl.a., at afviklingsomkostningerne skal holdes så lave som muligt, at foranstaltninger træffes rettidigt og tilstrækkelig hurtigt, at foranstaltningerne træffes på en koordineret og effektiv måde, der tages behørigt hensyn til interesser i de involverede medlemsstater, herunder særligt indvirkningen af enhver foranstaltning eller manglende foranstaltning på disse medlemsstaters finansielle stabilitet, skatteindtægter, afviklingsfinansieringsordning, indskudsgarantiordning eller investorgarantiordning. Der skal desuden tages hensyn til og anvendes de udarbejdede afviklingsplaner, medmindre afviklingsmyndighederne i lyset af sagens omstændigheder vurderer, at afviklingsmålene kan opfyldes mere effektivt ved at træffe foranstaltninger, som ikke er fastsat i afviklingsplanerne.

Som led i afviklingsplanlægningen og afviklingen af grænseoverskridende koncerner inden for Den Europæiske Union etableres såkaldte afviklingskollegier, som Finansiel Stabilitet deltager i, jf. det foreslåede stk. 2. Afviklingskollegier består af følgende medlemmer, der arbejder tæt sammen:

– Koncernafviklingsmyndigheden, der er afviklingsmyndigheden i det land, hvor den konsoliderede tilsynsmyndighed ligger.

– Afviklingsmyndighederne i hver medlemsstat, hvor en dattervirksomhed, der er underlagt konsolideret tilsyn, er etableret.

– Afviklingsmyndighederne i de medlemsstater, hvor en modervirksomhed til et eller flere af koncernens virksomheder, som er en finansiel holdingvirksomhed, er etableret.

– Afviklingsmyndighederne i de lande, hvor væsentlige filialer er beliggende.

– Den konsoliderende tilsynsmyndighed og de kompetente myndigheder (tilsyn) i de medlemsstater, hvor afviklingsmyndigheden er medlem af afviklingskollegiet. Er den kompetente myndighed i en medlemsstat ikke medlemsstatens centralbank, kan den kompetente myndighed beslutte at lade sig ledsage af en repræsentant for medlemsstatens centralbank.

– De kompetente ministerier, såfremt de afviklingsmyndigheder, der er medlemmer af afviklingskollegiet, ikke er de kompetente ministerier.

– Den myndighed, der er ansvarlig for indskudsgarantiordningen i en medlemsstat, såfremt den pågældende medlemsstats afviklingsmyndighed er medlem af afviklingskollegiet.

– Den Europæiske Banktilsynsmyndighed (EBA).

Udover Finansiel Stabilitets deltagelse både som afviklingsmyndighed og som ansvarlig for indskyder- og investorgarantiordningen, vil også Finanstilsynet, Erhvervs- og Vækstministeriet, Finansministeriet og evt. Danmarks Nationalbank, jf. ovenstående oplistning, kunne deltage i afviklingskollegier. Deltagelse fra fx Erhvervs- og Vækstministeriet, Finansministeriet og Danmarks Nationalbank må blandt andet forventes i forbindelse med SIFI’er.

Det er koncernafviklingsmyndigheden, der opretter og er formand for afviklingskollegiet. Afviklingskollegiet etableres for at foretage en koordinering på grænseoverskridende plan af bl.a. afviklingsplanlægningen, fjernelse af afviklingshindringer og gennemførelse af afvikling, herunder at foretage evt. koordinering med tredjelandes myndigheder, og sikre den nødvendige informationsudveksling.

I dette samarbejde ligger også, at såfremt en virksomhed eller en enhed i koncernen opfylder afviklingsbetingelserne, skal den pågældende afviklingsmyndighed omgående give besked til afviklingskollegiet med forslag om, hvilke foranstaltninger der skal iværksættes.

Beslutningsproceduren for afviklingskollegierne er fastlagt således, at der tilstræbes en fælles beslutning mellem myndighederne. Kan myndighederne ikke blive enige om eksempelvis en koncernafviklingsplanen, kan en myndighed indbringe sagen for den Europæiske Banktilsynsmyndighed, EBA, der mægler med bindende virkning i spørgsmålet. Med bindende virkning menes, at afviklingsmyndigheden vil skulle anvende EBA’s afgørelse over for virksomhederne eller enhederne. I forbindelse med afvikling vil en afviklingsmyndighed, hvis der ikke kan opnås enighed, kunne træffe egne foranstaltninger, når dette er meddelt og begrundet, og eventuelt efter EBA har forsøgt at mægle.

EBA skal således bidrage til at fremme og føre tilsyn med, at afviklingskollegiernes drift er både effektiv og konsekvent under hensyntagen til internationale standarder. EBA indbydes til at deltage i afviklingskollegiets møder med henblik herpå. EBA har ikke stemmeret i det omfang, der finder en afstemning sted inden for afviklingskollegiernes rammer.

Der etableres ligeledes europæiske afviklingskollegier, når en virksomhed eller moderselskab fra et land uden for Den Europæiske Union, som Unionen ikke har indgået aftale med på det finansielle område, har datterselskaber eller væsentlige filialer i to eller flere medlemsstater.

Med forslaget til stk. 3 fastlægges, at Finansiel Stabilitet skal sikre relevant samarbejde med myndigheder i lande uden for Den Europæiske Union, som Unionen ikke har indgået aftale med på det finansielle område. I tilfælde, hvor en virksomhed i en koncern har grænseoverskridende aktiviteter, eller datter- eller holdingselskaber, der involverer sådanne lande, skal Finansiel Stabilitet således sikre, at der i relevant omfang sker en koordinering af afviklingsplanlægning og afvikling af virksomheden og dets tilknyttede koncernenheder.

Afviklingsmyndighederne og tilsynsmyndighederne skal udveksle oplysninger, som er relevante for udøvelsen af myndighedernes opgaver i henhold til dette lovforslag og BRRD. Finansiel Stabilitets videregivelse af oplysninger skal ske i overensstemmelse med reglerne i kapitel 9 i lov om finansiel virksomhed, jf. dette lovforslags § 61, stk. 5. Udvekslingen af oplysninger skal sikre, at alle har det nødvendige oplysningsgrundlag til at kunne planlægge og gennemføre den mest effektive afvikling myndighederne i mellem.

Det er samtidig en forudsætning, at modtageren af oplysningerne er underlagt en tilsvarende tavshedspligt, således at det fortrolige rum opretholdes. Når fx Erhvervs- og Vækstministeriet modtager oplysninger fra Finanstilsynet eller Finansiel Stabilitet i sådanne sager, vil ministeriet ligeledes blive pålagt tavshedspligt om oplysningerne, jf. § 354, stk. 8, hhv. § 117, stk. 2, i lov om finansiel virksomhed. Ansatte i Erhvervs- og Vækstministeriet omfattes desuden af tavshedspligten i § 66, stk. 3.

Hvis oplysningerne er modtaget fra et tredjelands afviklingsmyndighed, skal tredjelandets afviklingsmyndighed give samtykke til videregivelse af oplysningerne.

Med det foreslåede stk. 4 sikres det, at afviklingsforanstaltninger iværksat i en medlemsstat også kan gennemføres over for ejerskabsinstrumenter eller aktiver, rettigheder eller forpligtelser, der befinder sig her i landet. Dette gælder både ved overførsler af de pågældende aktiver eller forpligtelser eller i forbindelse med konvertering eller nedskrivning. Finansiel Stabilitet skal i videst muligt omfang bistå med at sikre gennemførelsen af sådanne foranstaltninger, hvor dette er nødvendigt.

Forslaget til § 53 gennemfører artikel 94 og 95 i BRRD.

Med den foreslåede § 53 sikres, at Finansiel Stabilitet kan bistå udenlandske myndigheder fra lande uden for Den Europæiske Union eller lande, som Unionen ikke har indgået aftale med på det finansielle område i forbindelse med afvikling af virksomheder eller enheder, der har etableret dattervirksomheder eller filialer her i landet, eller på anden måde har aktiver, rettigheder og forpligtelser her i landet, jf. det foreslåede stk. 1. Når Finansiel Stabilitet modtager meddelelse fra en udenlandsk myndighed om, at den har iværksat en afviklingsprocedure over for virksomheden eller enheden uden for Den Europæiske Union eller lande, som Unionen ikke har indgået aftale med på det finansielle område, vurderer Finansiel Stabilitet, hvis det er relevant for virksomhedens eller enhedens aktiviteter her i landet og for gennemførelse af afviklingsproceduren, samt i øvrigt i overensstemmelse med dansk ret, om den udenlandske afviklingsmyndigheds afviklingsprocedure kan anerkendes og håndhæves. Vurderingen foretages efter høring af erhvervs- og vækstministeren.

I de tilfælde virksomheden eller enheden har aktiviteter i flere lande inden for Den Europæiske Union eller lande, som Unionen har indgået aftale med på det finansielle område, deltager Finansiel Stabilitet, forinden den foretager vurderingen, i et eventuelt oprettet europæisk afviklingskollegium herom, jf. det foreslåede stk. 2. Heri ligger også, at der skal ske en høring af de øvrige afviklingsmyndigheder i afviklingskollegiet, inden Finansiel Stabilitet fx træffer beslutning om afvisning af anerkendelse og håndhævelse, jf. stk. 5.

Anerkendelse og håndhævelse af afviklingsprocedurer i et land uden for Den Europæiske Union, som Unionen ikke har indgået aftale med på det finansielle område, tilsidesætter ikke den almindelige konkurs- eller rekonstruktionsbehandling i henhold til dansk ret.

I stk. 3 præciseres Finansiel Stabilitets beføjelser udover de foranstaltninger, Finansiel Stabilitet kan træffe direkte over for en virksomhed eller enhed etableret her i landet. Der er således tale om foranstaltninger, som Finansiel Stabilitet kan træffe som led i anerkendelsen og håndhævelsen af den udenlandske afviklingsmyndigheds afviklingsprocedure, jf. stk. 1 og 2.

I medfør af det foreslåede nr. 1 kan Finansiel Stabilitet også udøve afviklingsbeføjelser i forhold til rettigheder og forpligtelser, samt aktiver, der befinder sig her i landet, eller er underlagt dansk lovgivning, og som tilhører en virksomhed i et land uden for EU/EØS eller et moderselskab. Rettigheder og forpligtelser må antages at befinde sig her i landet, når de fx er bogført af virksomhedens filial her i landet eller er underlagt lovgivningen her i landet, eller når fordringer i forbindelse med sådanne rettigheder og forpligtelser kan fuldbyrdes her i landet.

Forslaget til nr. 2 indebærer, at Finansiel Stabilitet også kan gennemføre en overførsel af ejerskabsinstrumenter i en dattervirksomhed, jf. § 1, stk. 1, her i landet som led i afviklingen, ligesom Finansiel Stabilitet i medfør af det foreslåede nr. 3 kan udøve afviklingsbeføjelserne i kapitel 5 om at suspendere visse forpligtelser, begrænse muligheden for at gøre sikkerhedsrettigheder gældende og til midlertidigt at suspendere opsigelsesrettigheder. Der henvises til bemærkningerne til de pågældende bestemmelser for nærmere herom.

Endelig kan Finansiel Stabilitet i medfør af nr. 4 foretage indgreb i aftaler med henblik på gennemførelse af afviklingen. Indgrebene skal ses i sammenhæng med bestemmelserne i kapital 5.

Med det foreslåede stk. 4 kan Finansiel Stabilitet også træffe afviklingsforanstaltninger over for en finansiel holdingvirksomhed i tilfælde, hvor den udenlandske myndighed uden for EU/EØS har fastslået, at en virksomhed eller enhed i det pågældende land opfylder betingelserne for afvikling i henhold til landets lovgivning. Det er en forudsætning, at afviklingsforanstaltningerne er nødvendige ud fra offentlighedens interesse.

Finansiel Stabilitet kan i den forbindelse anvende alle afviklingsbeføjelser og foranstaltninger i henhold til dette lovforslag, herunder også kapitel 5 om håndteringen af kontrakter i virksomheden eller enheden.

Ved Finansiel Stabilitets beslutning om anerkendelse og håndhævelse af en udenlandsk myndigheds igangsatte afviklingsprocedure, jf. det foreslåede stk. 1, vil Finansiel Stabilitet også kunne afvise proceduren. I det tilfælde, at der er oprettet et europæisk afviklingskollegium, skal en sådan afvisning ske efter høring af de øvrige afviklingsmyndigheder, jf. stk. 2. I det foreslåede stk. 5 er oplistet 5 tilfælde, hvor Finansiel Stabilitet kan afvise den igangsatte afviklingsprocedure.

I medfør af det foreslåede nr. 1 omfatter dette situationen, hvor den afviklingsprocedure, som den udenlandske myndighed har igangsat, vil få negative virkninger for den finansielle stabilitet her i landet, eller i et andet land inden for Den Europæiske Union eller et land, som Unionen har indgået aftale med på det finansielle område. Finansiel Stabilitet skal i de tilfælde kunne afvise at gennemføre foranstaltninger her i landet, der kan skade den finansielle stabilitet.

I medfør af det foreslåede nr. 2 kan Finansiel Stabilitet desuden afvise den igangsatte afviklingsprocedure, hvis det er nødvendigt at træffe en uafhængig afviklingsforanstaltning i henhold til det foreslåede § 54 over for en filial her i landet for at opfylde et eller flere afviklingsmål, jf. § 5. Er der således foranstaltninger, der er bedre egnet til at nå afviklingsmålene, fx foranstaltninger der giver en bedre beskyttelse af indskyderne eller bedre videreførelse af kritiske funktioner, kan Finansiel Stabilitet beslutte at træffe sådanne foranstaltninger over for filialen i stedet for de foranstaltninger, den udenlandske myndighed har iværksat.

I medfør af det foreslåede nr. 3 kan Finansiel Stabilitet afvise den igangsatte afviklingsprocedure, hvis denne vil medføre, at kreditorer, som i udgangspunktet har identiske lovfæstede rettigheder, behandles forskelligt, således at kreditorer, herunder indskydere her i landet, stilles ringere.

I medfør af det foreslåede nr. 4 kan Finansiel Stabilitet afvise at anerkende og håndhæve den udenlandske myndigheds afviklingsprocedurer, hvis denne vil have væsentlige negative finansielle konsekvenser her i landet.

Endelig vil Finansiel Stabilitet i medfør af det foreslåede nr. 5 også kunne beslutte at afvise, hvis den afviklingsprocedure, der i givet fald ville blive igangsat, vil stride mod lovgivningen her i landet.

Forslaget til § 54 gennemfører artikel 96 i BRRD.

Bestemmelsen har til formål at sikre, at Finansiel Stabilitet kan iværksætte de nødvendige foranstaltninger over for en filial her i landet, som ikke er omfattet af afviklingsprocedurer iværksat af en myndighed i et land uden for Den Europæiske Union, som Unionen ikke har indgået aftale med på det finansielle område, eller som er omfattet af dette lands procedure, men hvor Finansiel Stabilitet i medfør af det foreslåede § 53, stk. 5, har afvist at håndhæve denne over for filialen.

Der er således tale om tilfælde, hvor filialen enten ikke er omfattet af hjemlandets procedurer, eller hvor Finansiel Stabilitet har afvist at håndhæve den procedure, hjemlandets myndighed havde iværksat, jf. § 53, stk. 5.

Hvilke foranstaltninger i henhold til dette lovforslag, som er nødvendige at træffe over for filialen, vil afhænge af den konkrete situation.

Det foreslåede stk. 2 oplister 3 betingelser, hvoraf minimum én skal være opfyldt, for at Finansiel Stabilitet kan træffe foranstaltninger.

I medfør af det foreslåede nr. 1 kan der træffes foranstaltninger, når filialen ikke opfylder eller forventes ikke at opfylde kravene for at blive meddelt tilladelse og udøve virksomhed her i landet, og der ikke er udsigt til, at et tiltag truffet af den private sektor, Finanstilsynet eller det relevante tredjeland, kan bringe filialen i overensstemmelse med lovkravene eller forhindre, at den bliver nødlidende, inden for en rimelig tid. I medfør af § 1, stk. 3, i lov om finansiel virksomhed er der udstedt nærmere regler om betingelserne for at en virksomhed hjemmehørende i et land uden for Den Europæiske Union, som Unionen ikke har indgået aftale med på det finansielle område, kan etablere en filial her i landet. Heraf fremgår bl.a., at filialen skal have en filialkapital, der mindst udgør et beløb svarende til EUR 8 mio.

I medfør af det foreslåede nr. 2 kan Finansiel Stabilitet træffe foranstaltninger, hvis den udenlandske virksomhed er ude af stand til, uvillig til eller forventes ikke at være i stand til at indfri sine forpligtelser over for kreditorer her i landet eller forpligtelser, der er oprettet eller bogført gennem filialen, når de forfalder, og der ikke er eller vil blive indledt afviklingsprocedurer eller insolvensbehandlinger over for virksomheden inden for en rimelig tid i dets hjemland. Ved insolvensbehandling forstås en kollektiv insolvensbehandling, der medfører, at virksomheden eller enheden helt eller delvist mister rådigheden over sine aktiver, og at der udpeges en kurator eller en administrator i det pågældende land. I Danmark vil dette omfatte konkurs- og rekonstruktionsbehandling. Hvis den udenlandske virksomhed således beslutter sig for ikke længere at understøtte filialen, eller virksomheden ikke kan, vil Finansiel Stabilitet kunne træffe de nødvendige foranstaltninger til at afhjælpe situationen.

Endelig kan Finansiel Stabilitet i medfør af det foreslåede nr. 3 træffe foranstaltninger, når der er indledt en afviklingsprocedure over for virksomheden af myndighederne i dets hjemland, eller myndighederne har underrettet Finansiel Stabilitet om, at den agter at indlede en sådan procedure.

Finansiel Stabilitet skal, når den iværksætter en uafhængig foranstaltning over for en filial her i landet, iagttage principperne i § 12, stk. 4. Foranstaltningerne skal iværksættes på grundlag af en værdiansættelse i medfør af kapitel 3, jf. det foreslåede stk. 3.

Bestemmelsen gennemfører artikel 67 i BRRD.

Forslaget til § 55 skal medvirke til at sikre, at afviklingsforanstaltninger, der vedrører aktiver, rettigheder og forpligtelser, der er placeret i et land uden for Den Europæiske Union, som Unionen ikke har indgået aftale med på det finansielle område, kan håndteres effektivt, således at afviklingen kan gennemføres mest hensigtsmæssigt.

Når en afviklingsforanstaltning således omfatter en foranstaltning i forhold til aktiver, der befinder sig i et land uden for Den Europæiske Union, som Unionen ikke har indgået aftale med på det finansielle område, eller ejerskabsinstrumenter, rettigheder eller forpligtelser, som er omfattet af lovgivningen i det land, kan Finansiel Stabilitet anmode om, at administrator, en erhverver eller enhver anden person, der udøver kontrol med virksomheden eller enheden under afvikling, samt det erhvervende selskab er pålagt at iværksætte alle nødvendige foranstaltninger til at sikre, at overførslen, nedskrivningen, konverteringen eller foranstaltningen træder i kraft.

Desuden kan Finansiel Stabilitet anmode om, at en administrator, modtager eller enhver anden person, der udøver kontrol med virksomheden eller enheden under afvikling, forvalter ejerskabsinstrumenter, aktiver eller rettigheder eller afvikler forpligtelserne på vegne af det modtagende selskab, indtil overførslen, nedskrivningen, konverteringen eller foranstaltningen træder i kraft.

Rimelige omkostninger for modtageren ved gennemførelsen af enhver foranstaltning som omhandlet i nr. 1 og 2 afholdes på en af de i § 29 omhandlede måder.

I medfør af det foreslåede stk. 2 kan Finansiel Stabilitet undlade at gennemføre foranstaltninger på aktiver, rettigheder og forpligtelser, der er underlagt lovgivningen i et land uden for Den Europæiske Union, som Unionen ikke har indgået aftale med på det finansielle område, når Finansiel Stabilitet vurderer, at det er højst usandsynligt, at foranstaltningen kan gennemføres.

Hvis Finansiel Stabilitet allerede har iværksat overførslen, nedskrivningen, konverteringen eller foranstaltningen, kan Finansiel Stabilitet annullere dette for så vidt angår den pågældende ejendom og de pågældende aktier, instrumenter, rettigheder eller forpligtelser.

Til kapitel 11

§ 56 gennemfører BRRD artikel 100.

Med forslaget til § 56 etableres den i BRRD forudsatte afviklingsfinansieringsordning i dansk ret med Afviklingsformuen. Finansiel Stabilitet råder over og administrerer Afviklingsformuen, der har til formål at sikre, at Finansiel Stabilitet på effektiv vis kan anvende afviklingsforanstaltninger i overensstemmelse med afviklingsmålene fastsat i § 5 samt principperne fastsat i § 12, stk. 4. Finansiel Stabilitet står dermed for håndteringen af ind- og udbetalinger, samt beslutninger om anvendelse af formuen i overensstemmelse med lovforslagets bestemmelser, jf. § 59.

Afviklingsformuen skal have tilstrækkelige finansielle ressourcer til at varetage sit formål.

Finansiel Stabilitet kan anvende Afviklingsformuen til de i § 59, stk. 1, oplistede forhold. Finansiel Stabilitet skal udøve beføjelserne under hensyntagen til Afviklingsformuens interesser. I det omfang der ved beskrivelsen af afviklingsforanstaltninger i dette lovforslag fremgår, at Finansiel Stabilitet skal foretage handlinger, der kræver tilførsel af midler, for eksempel ved stiftelse af et datterselskab, sker dette som udgangspunkt via Afviklingsformuen i overensstemmelse med § 59, stk. 1.

Med stk. 2 foreslås det, at Afviklingsformuens forpligtelser ikke påhviler Finansiel Stabilitet, og at Finansiel Stabilitets forpligtelser ikke påhviler Afviklingsformuen. Afviklingsformuen hæfter således selvstændigt med egne midler for sine forpligtelser. Afviklingsformuen ejer tilsvarende sine aktiver og har ikke ret til Finansiel Stabilitets øvrige aktiver, ligesom Finansiel Stabilitet ikke har ret til Afviklingsformuens aktiver. Afviklingsformuen udgør således en adskilt gruppe af aktiver og passiver med selvstændig hæftelse og selvstændig økonomisk risiko uafhængig af Finansiel Stabilitets øvrige aktiver og passiver.

Såfremt der bliver behov for udbetalinger, der overstiger midlerne på udbetalingstidspunktet, vil Afviklingsformuen blive genopbygget i forhold til målniveauet i medfør af § 58. Regnskabsmæssigt vil denne pligt til genopbygning af Afviklingsformuen blive optaget som et tilgodehavende i Afviklingsformuens regnskab. Dette svarer til den eksisterende praksis for Garantiformuen.

Med stk. 3 foreslås det, at Afviklingsformuen aktiver og passiver skal holdes adskilt fra Finansiel Stabilitets øvrige aktiviteter. Den får regnskabsmæssig karakter af et segment på samme måde som Garantiformuen i henhold til forslaget til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om finansiel stabilitet, lov om en garantifond for indskydere og investorer, lov om værdipapirhandel m.v. og ligningsloven.

Som en konsekvens af opdelingen i adskilte formuer med egne segmentregnskaber for Finansiel Stabilitet, Afviklingsformuen og Garantiformuen udarbejder Finansiel Stabilitet interne fordelingsnøgler, der sikrer en fordeling af løn- og administrationsomkostninger mellem de forskellige segmenter.

Med stk. 4 foreslås det præciseret, at Afviklingsformuen ikke udgør en selvstændig juridisk person.

Afviklingsformuen har som følge af den selvstændige hæftelse og ret til aktiver retsevne i visse henseender, idet den for eksempel kan indgå aftaler. Derved er det muligt for virksomhederne at stille kautioner og garantier over for og yde lån til Afviklingsformuen, ligesom det er muligt for Finansiel Stabilitet at yde lån til og indgå andre aftaler med Afviklingsformuen. Afviklingsformuen kan tillige optræde som part i retssager. Da Afviklingsformuen ikke udgør en selvstændig juridisk person, vil Finansiel Stabilitet optræde på vegne af Afviklingsformuen, og når Afviklingsformuen optræder i aftaler m.v. for eksempel i forbindelse med låneoptagelse, sker det i form af Afviklingsformuen ved Finansiel Stabilitet.

Med forslaget til stk. 5, indsættes der en hjemmel for erhvervs- og vækstministeren til at fastsætte nærmere regler om Finansiel Stabilitets administration af Afviklingsformuen.

§ 57 gennemfører dele af BRRD artikel 102.

Af det foreslåede stk. 1 følger, at Afviklingsformuen skal udgøre 1 pct. af de dækkede indskud omfattet af § 9, stk. 1, og § 10 i lov om en indskyder- og investorgarantiordning i pengeinstitutter og i filialer af kreditinstitutter i et land uden for Den Europæiske Union, som Unionen ikke har indgået aftale med på det finansielle område. Med henvisningen til § 9, stk. 1, og § 10 i lov om en indskyder- og investorgarantiordning præciseres det, at der er tale om en fravigelse af definitionen i § 2, nr. 7, idet indskud dækket i medfør af § 9, stk. 2-6, i nævnte lov ikke skal indgå ved opgørelsen.

De dækkede indskud svarer til Garantiformuens dækning, hvis et pengeinstitut går konkurs. Procentsatsen i Afviklingsformuen beregnes i forhold til dækkede indskud frem for dækkede nettoindskud, som hidtil har været fremgangsmåden i lov om en indskyder- og investorgarantiordning. Adgangen til modregning for udlån bliver fremover indskrænket. For nærmere herom henvises til ændringerne af lov om en indskyder- og investorgarantiordning, jf. § 3 i forslaget til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om finansiel stabilitet, lov om en garantifond for indskydere og investorer, lov om værdipapirhandel m.v. og ligningsloven.

Formuen skal opbygges ved årlige bidrag fra virksomheder samt filialer her i landet af virksomheder hjemmehørende i et land uden for Den Europæiske Union, som Unionen ikke har indgået aftale med på det finansielle område.

I medfør af den foreslåede § 79 fastslås, at Afviklingsformuen skal opbygges gradvist og have nået det fastsatte niveau senest pr. 31. december 2024. Bidragene skal forsøges fordelt så jævnt som muligt over perioden, men med behørig hensyntagen til den indvirkning som procykliske bidrag kan have på de bidragsydende virksomheders og filialers finansielle stilling. Erhvervs- og vækstministeren kan fastsætte nærmere regler herom i medfør af stk. 3.

Fra 2025 og frem skal Afviklingsformuen overholde kravet til størrelse, jf. stk. 1, 1. pkt. Afviklingsformuen kan dog midlertidigt udgøre en mindre andel målt i forhold til de dækkede indskud, når den har været bragt i anvendelse. Bidragenes størrelse skal også i denne situation fastsættes under hensyntagen til en konjunkturperiodes fase og til den indvirkning, som konjunkturforstærkende bidrag kan have på de bidragsydende virksomheders finansielle stilling. Med konjunkturforstærkende bidrag menes her et bidrag, hvor størrelsen af bidraget har en væsentlig negativ effekt på sektoren som helhed i en situation, hvor sektoren allerede er påvirket af dårlige konjunkturer.

I 2. pkt. foreslås det, at bidragspligten ophører, når Afviklingsformuen overstiger 1 pct., jf. 1. pkt. Hvis formuen efterfølgende falder til under 1 pct., skal bidragspligten genoptages for virksomhederne og filialerne her i landet af virksomheder hjemmehørende i et land uden for Den Europæiske Union, som Unionen ikke har indgået aftale med på det finansielle område, jf. det foreslåede 3. pkt.

Hvis Afviklingsformuen er faldet til under to tredjedele af de fastsatte 1 pct., skal bidragene tilpasses, så formuen formuen genopbygges til kravet i 1. pkt. inden for 6 år, jf. det foreslåede 4. pkt.

De nærmere regler om bidrag mv. vil blive fastsat i medfør af det foreslåede stk. 3, samt det foreslåede § 58, stk. 8.

I medfør af det foreslåede stk. 2 kan Afviklingsformuen opdeles i afdelinger på samme måde, som det kendes fra Garantiformuen. Erhvervs- og vækstministeren kan i medfør af stk. 5 fastsætte nærmere regler herom. Såfremt det besluttes, at opdele formuen i afdeling forventes det samtidig, at der gives mulighed for, at afdelingerne kan låne af hinanden.

I medfør af det foreslåede stk. 3 kan erhvervs- og vækstministeren fastsætte nærmere regler om Afviklingsformuen. Erhvervs- og vækstministeren kan i medfør heraf fastsætte nærmere regler om opbygningen af Afviklingsformuen, jf. overgangsbestemmelsen i § 79 om, at formuen skal være opbygget senest 31. december 2024, samt om anvendelsen af stk. 2, 2. pkt., om genetablering af formuen, når den har været anvendt, i opbygningsfasen. Det forventes at fremgå af bekendtgørelsen, at der kan ske en eventuel forlængelse af den fastsatte periode med op til 4 år, hvis der fra Afviklingsformuen er foretaget kumulative udbetalinger på over 0,5 pct. af de dækkede indskud omfattet af § 9, stk. 1, og § 10 i lov om en indskyder- og investorgarantiordning. Med henvisningen til § 9, stk. 1, og § 10 i lov om en indskyder- og investorgarantiordning præciseres det, at der er tale om en fravigelse af definitionen i § 2, nr. 7, idet indskud dækket i medfør af § 9, stk. 2-6, i nævnte lov ikke skal indgå ved opgørelsen.

Bestemmelsen gennemfører artikel 103-106 i BRRD.

Afviklingsformuen finansieres ved obligatoriske bidrag fra virksomheder her i landet samt fra filialer her i landet af virksomheder hjemmehørende i et land uden for Den Europæiske Union, som Unionen ikke har indgået aftale med på det finansielle område, jf. det foreslåede stk. 1.

Opkrævning sker fra de nævnte virksomheder og filialer, og ikke fra eventuelle koncernforbundne enheder som for eksempel finansieringsselskaber eller finansielle holdingvirksomheder, der også er omfattet af lovforslaget. Disse virksomheder er omfattet af lovforslaget grundet deres tilknytning til en omfattet virksomhed, hvorfor opkrævningen sker i disse virksomheder.

De omfattede virksomheder og filialer skal betale et årligt bidrag til Afviklingsformuen. Det afgørende for, om de er omfattet af bidragspligten er, om de pr. 31. december har tilladelse til at udøve den pågældende virksomhed her i landet.

Bidrag opkræves på baggrund af virksomhedens eller filialens indberetning af de dækkede indskud, samt eventuelle øvrige oplysninger til beregning af bidraget. Når formuen er opbygget til målniveauet, vil evt. bidragsopkrævning afhænge af opgørelsen af de dækkede indskud samt om Afviklingsformuen har været anvendt i løbet af året.

Bidragene betales forud for det kommende år. Hvis en virksomhed eller en filial af en virksomhed hjemmehørende i et land uden for Den Europæiske Union, som Unionen ikke har indgået aftale med på det finansielle område, mister eller indleverer sin tilladelse til at drive virksomhed efter lov om finansiel virksomhed, opgøres bidraget i ophørsåret forholdsmæssigt. Den forholdsmæssige del beregnes fra årets begyndelse til kvartalet efter ophørstidspunktet.

Af det foreslåede stk. 2 fremgår, at det årlige bidrag fastsættes af Finansiel Stabilitet på baggrund af virksomheders og filialers passiver fratrukket kapitalgrundlaget og dækkede indskud omfattet af § 9, stk. 1, og § 10 i lov om en indskyder- og investorgarantiordning. Med henvisningen til § 9, stk. 1, og § 10 i lov om en indskyder- og investorgarantiordning præciseres det, at der er tale om en fravigelse af definitionen i § 2, nr. 7, i det indskud dækket i medfør af § 9, stk. 2-6, i nævnte lov ikke skal indgå ved opgørelsen.

Desuden foretages en individuel fastsat risikojustering på baggrund af virksomhedens og filialens risikoeksponering, finansieringskilder, finansielle situation og kompleksitet.

Finansiel Stabilitet skal i forbindelse med fastsættelse af bidragets størrelse tage behørigt hensyn til en konjunkturperiodes fase og til den indvirkning, som konjunkturforstærkende bidrag kan have på de bidragsydende virksomheders og filialers økonomiske stilling.

De enkelte bidragsyderes bidrag skal være pro rata deres andel i forhold til de samlede passiver fratrukket kapitalgrundlag og dækkede indskud opgjort for alle bidragsydere. Bidragene afpasses forholdsmæssigt efter bidragsydernes risikoprofil, under hensyntagen til samtlige nedenstående forhold:

a) Bidragsyders risikoeksponering, herunder omfanget af dets handelsaktiviteter, dets ikke-balanceførte eksponeringer og gearingsgrad.

b) Stabiliteten og mangfoldigheden af bidragsyderens finansieringskilder samt ubehæftede, meget likvide aktiver.

c) Bidragsyderens finansielle situation.

d) Sandsynligheden for, at bidragsyderen skal afvikles.

e) I hvilket omfang bidragsyderen tidligere har modtaget ekstraordinær offentlig finansiel støtte.

f) Kompleksiteten af bidragsyderens opbygning og mulighederne for at afvikle det.

g) Bidragsyderens betydning for stabiliteten i det finansielle system eller i økonomien eller i en eller flere medlemsstater eller i Unionen.

h) Den omstændighed, at bidragsyderen er omfattet af en institutsikringsordning.

På grundlag af modtagne indberetningsoplysninger fastsætter Finansiel Stabilitet bidraget for de enkelte virksomheder og filialer. Det forventes, at det årlige bidrag kan fastsættes, således at det forfalder til betaling et passende tidspunkt efter perioden for aflæggelse af årsregnskaber.

Første opkrævning af bidrag vil finde sted i overensstemmelse med Kommissionens delegerede forordning af 21. oktober 2014 om supplerende regler til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/59/EU af 15. maj 2014 for så vidt angår ex ante-bidrag til afviklingsfinansieringsordninger.

EU-Kommissionen er beføjet til at præcisere, hvorledes bidrag afpasses forholdsmæssigt. I medfør af det foreslåede stk. 8 kan erhvervs- og vækstministeren fastsætte nærmere regler om blandt andet bidragsfastsættelsen. Der skal i den forbindelse tages hensyn til ovenstående samt EU-Kommissionens retsakt. Der kan desuden fastsættes nærmere regler om forfaldstidspunkt for bidragsbetalingen.

Med forslaget til stk. 3, påhviler det Finansiel Stabilitet at sikre, at Afviklingsformuens disponible finansielle midler til enhver tid er proportionale med de potentielle forpligtelser, som Afviklingsformuen har, samt at Afviklingsformuen kun investerer i aktiver med lav risiko. Afviklingsformuen skal således have tilstrækkelig med disponible finansielle midler, således at Afviklingsformuen kan opfylde sine potentielle forpligtelser. Som udgangspunkt skal de disponible midler svare til målformuen på 1 pct. af de dækkede indskud. Ved disponible finansielle midler menes kontanter, indskud og andre aktiver med lav risiko, som kan realiseres inden for en periode, der ikke overstiger udbetalingsfristen på 7 arbejdsdage, samt betalingsforpligtelser op til den tilladte grænse. I det omfang de disponible midler hidrørende fra Afviklingsformuen ikke er proportionale med de potentielle forpligtelser, skal Finansiel Stabilitet sikre sig lånetilsagn, som Afviklingsformuen om fornødent kan trække på.

Ved aktiver med lav risiko menes poster, der er omfattet af de i tabel 1 i artikel 336 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 575/2013 af 26. juni 2013 om tilsynsmæssige krav til kreditinstitutter og investeringsselskaber og om ændring af forordning (EU) nr. 648/2012 (CRR) angivne kategorier 1 eller 2, eller aktiver, der af Finanstilsynet betragtes som værende tilsvarende sikre. Derudover skal Finansiel Stabilitet sikre, at Afviklingsformuen er tilstrækkelig diversificeret.

Bestemmelsen omhandler alene Afviklingsformuens aktive placering af formuen og er ikke til hinder for, at Afviklingsformuen kan modtage ejerandele i medfør af BRRD. Afkastet herfra tilfalder Afviklingsformuen.

Finansiel Stabilitet kan udover ovenstående tillige opkræve ekstraordinære bidrag i medfør af det foreslåede stk. 4, hvis de finansielle forhold tilsiger det. Det vil sige, hvis de disponible finansielle midler i formuen ikke er tilstrækkelige til at dække tab, omkostninger eller andre udgifter i forbindelse med anvendelsen af Afviklingsformuen. Disse ekstraordinære bidrag fordeles mellem virksomheder og filialer på samme måde som de ordinære bidrag. Ekstraordinære bidrag må ikke i det enkelte år overstige 3 gange det årlige beløb af bidrag, som fastsættes efter stk. 7.

Finansiel Stabilitet kan helt eller delvist fritage en virksomhed eller filial fra det ekstraordinære bidrag til afviklingsfinansieringsordningen, hvis det er nødvendigt til beskyttelse af dens finansielle stilling. Sådanne fritagelser gives ikke for en længere periode end 6 måneder, men kan fornyes efter anmodning fra virksomheden eller filialen. Bidraget skal ydes senere, når betalingen ikke længere er til fare for virksomhedens eller filialens finansielle stilling.

Det følger af det foreslåede stk. 5, at hvis Afviklingsformuen ikke er tilstrækkelig, det vil sige, hvis de beløb, der er opkrævet til Afviklingsformuen i henhold til stk. 1 og 2 ikke er tilstrækkelige til at dække tab, omkostninger eller andre udgifter i forbindelse med anvendelsen af afviklingsforanstaltningerne, og hvis de bidrag, som i medfør af stk. 4 kan opkræves ekstraordinært, ikke er umiddelbart tilgængelige, kan Finansiel Stabilitet på vegne af Afviklingsformuen fremsætte anmodning om lån eller andre former for finansiel støtte via alternative finansieringsmidler. Det vil blandt andet sige via lån fra sektoren eller tredjemand eller relevant risikoafdækning inden for rammerne af stk. 3.

I de tilfælde, hvor et sådan låneoptag er omfattet af udbudsreglerne vil Finansiel Stabilitet udbyde sådanne lånefaciliteter i medfør af de på dette tidspunkt gældende regler for udbud.

Såfremt det ikke er muligt at optage lån eller andre former for finansiel støtte i henhold til det foreslåede stk. 5, eller dette ej heller er tilstrækkeligt til at dække tab, omkostninger eller andre udgifter i forbindelse med anvendelsen af afviklingsforanstaltningerne, kan Finansiel Stabilitet med erhvervs- og vækstministerens godkendelse optage lån hos afviklingsfinansieringsordninger i andre lande i Den Europæiske Union, eller lande, som Unionen har indgået aftale med på det finansielle område, jf. det foreslåede stk. 6.

Det følger af BRRD, at efter en sådan anmodning, er det op til de enkelte afviklingsmyndigheder at afgøre, om denne vil yde lån til den afviklingsmyndighed, der har fremsat anmodningen, eventuelt efter høring af eller samtykke fra det kompetente ministerium. Beslutningen træffes inden for et passende tidsrum.

Ved tildeling at et lån på tværs af landegrænser følger det endvidere af BRRD, at rentesatsen, tilbagebetalingsperioden og andre vilkår og betingelser for lånene aftales mellem den låntagende afviklingsmyndighed og den eller de långivende afviklingsmyndigheder/formuer. Alle de deltagende afviklingsmyndigheders/formuers lån skal have samme rentesats, tilbagebetalingsperiode og andre vilkår og betingelser, medmindre alle deltagende afviklingsmyndigheder/formuer bliver enige om andet.

Den enkelte afviklingsmyndigheds/formues udlånte beløb skal være pro rata af de dækkede indskud i denne afviklingsmyndigheds/formues medlemsstat i forhold til det samlede dækkede indskud i medlemsstaternes deltagende afviklingsmyndighed/formue. Disse bidragssatser kan varieres efter aftale mellem alle deltagende afviklingsmyndigheder/formuer.

Et udestående lån til en afviklingsmyndighed/formue i en anden medlemsstat i henhold til nærværende artikel skal behandles som et aktiv tilhørende den afviklingsmyndighed/formue, der har ydet lånet, og kan medregnes i denne afviklingsmyndigheds/formues målfinansieringsniveau. Finansiel Stabilitets udlån til en anden afviklingsmyndighed indebærer således ikke i sig selv, at der skal ske yderligere opkrævning fra bidragsydende virksomheder her i landet.

Afviklingsformuen her i landet vil ligeledes med erhvervs- og vækstministerens godkendelse kunne yde lån til andre landes afviklingsformuer, jf. § 59, stk. 4.

Af det foreslåede stk. 7 fremgår, at erhvervs- og vækstministeren kan fastsætte nærmere regler om, at op til 30 pct. af årets bidrag kan udgøres af betalingsforpligtigelser. Der vil derved også kunne fastsættes en lavere procentsats, og fastsættes forskellige procentsatser afhængig af virksomhedstype, -størrelse, -risiko, m.v.

Betalingsforpligtelser skal understøttes af sikkerheder. Sikkerhedsstillelsen for betalingsforpligtelserne skal bestå af aktiver med lav risiko, som står til rådighed for afdelingen. Sikkerhederne må ikke være behæftet med tredjemandsrettigheder. Ved aktiver med lav risiko menes poster, der er omfattet af de i tabel 1 i artikel 336 i forordning (EU) nr. 575/2013 angivne kategorier 1 eller 2, eller aktiver, der af Finanstilsynet betragtes som værende tilsvarende sikre.

Den Europæiske Banktilsynsmyndighed (EBA) skal i henhold til Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/49/EU af 16. april 2014 om indskudsgarantiordninger (DGSD) udstede retningslinjer vedrørende disse betalingsforpligtelser. Finansiel Stabilitet skal tage disse retningslinjer i betragtning, når det skal vurderes, hvorvidt dele af formuen skal udgøres af betalingsforpligtelser.

Det foreslåede stk. 8 bemyndiger erhvervs- og vækstministeren til at fastsætte nærmere regler om administrationen af Afviklingsformuen, herunder bidragsfastsættelsen, jf. stk. 2, betalingsforpligtelser, indberetning af oplysninger til brug for fastsættelsen af bidrag, og om frist for indbetaling af årlige og ekstraordinære bidrag.

Der henvises til bemærkningerne til stk. 2-4 for nærmere herom.

For så vidt angår indberetning af oplysninger, har Finansiel Stabilitet til brug for fastsættelse af bidraget for de enkelte virksomheder og filialer brug for at modtage en række oplysninger, herunder opgørelse af de dækkede indskud. Det kan ligeledes aftales, at disse oplysninger leveres af virksomhederne via Finanstilsynet.

Der kan derfor fastsættes nærmere regler om en årlig indberetning. Det forventes, at der vil blive fastsat en frist for indberetning primo året baseret på oplysninger pr. 31. december. Denne opgørelsesdato vil sikre, at der i et vist omfang vil blive tale om genbrug af data fra årsrapporten. Der kan desuden fastsættes nærmere regler om, at indberetningen skal attesteres af den generalforsamlingsvalgte revisor.

Det følger af artikel 103, stk. 8, i BRRD at Kommissionen tildeles beføjelser til at vedtage delegerede retsakter i relation til indberetning og kontrol af bidragsopkrævningen. Der vil ligeledes kunne tages højde herfor ved fastsættelsen af reglerne.

I henhold til lov om en indskyder- og investorgarantiordning foretages opgørelsen af dækkede nettoindskud efter de gældende regler pr. 1. oktober. Af administrative hensyn vil opgørelsesdato og den heraf afledte effekt på indbetalingstidspunkt blive konsekvensrettet i lov om en indskyder- og investorgarantiordningen.

Bestemmelsen gennemfører artikel 101 og 107 og dele af artikel 44 i BRRD.

Afviklingsformuen skal ikke anvendes direkte til at absorbere de tab, som en virksomhed eller enhed har lidt, eller til at rekapitalisere en virksomhed eller enhed. I tilfælde af at anvendelsen af Afviklingsformuen indirekte medfører, at en del af de tab, som en virksomhed, enhed eller en filial har lidt, dækkes af Afviklingsformuen, finder principperne for anvendelse af Afviklingsformuen til bail-in anvendelse.

Det foreslåede stk. 1 oplister de tilfælde, hvor Afviklingsformuen kan anvendes. Dette omfatter, at

1. garantere aktiver og forpligtelser i virksomheden eller enheden under afvikling, dets datterselskaber, et broinstitut eller et porteføljeadministrationsselskab,

2. yde lån til virksomheden eller enheden under afvikling, dets datterselskaber, et broinstitut eller et porteføljeadministrationsselskab,

3. købe aktiver i virksomheden eller enheden under afvikling,

4. yde kapitalbidrag til et broinstitut og et porteføljeadministrationsselskab,

5. udbetale kompensation til ejere af ejerskabsinstrumenter eller kreditorer i overensstemmelse med § 49

6. yde et bidrag til virksomheden eller enheden under afvikling, undtagen et realkreditinstitut, i stedet for nedskrivningen eller konverteringen af visse kreditorers passiver, når bail-in anvendes, og Finansiel Stabilitet beslutter at udelukke visse kreditorer helt eller delvist fra bail-in anvendelsesområde i overensstemmelse med § 25,

7. yde et bidrag til virksomheden eller enheden under afvikling, undtagen realkreditinstitutter, i medfør af § 26, stk. 4, og

8. iværksætte enhver kombination af de i nr. 1-7 omhandlede foranstaltninger.

I forhold til nr. 6 og 7 bemærkes, at realkreditinstitutter udtrykkeligt er undtaget. Dette er en følge af, at bail-in ikke finder anvendelse på realkreditinstitutterne, hvorfor det heller ikke er muligt at yde bidrag fra Afviklingsformuen til tabsabsorbering og rekapitalisering.

I pengeinstitutter vil afviklingsformuen kunne bidrage, når der er med bail-in samlet er nedskrevet mindst 8 pct. af instituttets passiver, hvilket oftest vil omfatte de nedskrivningsegnede passiver.

Afviklingsforanstaltningerne skal finansieres af Afviklingsformuen, men kan suppleres med ekstraordinære bidragsopkrævninger, lån fra alternative finansieringskilder samt låntagning fra andre landes finansieringsordninger, jf. det foreslåede § 58, såfremt formuens størrelse ikke er fyldestgørende.

I de tilfælde, hvor Afviklingsformuen anvendes til at yde lån til virksomheden eller enheden, dets datterselskab, et broinstitut eller et porteføljeadministrationsselskab kan Finansiel Stabilitet kræve, at der stilles sikkerhed herfor. Sikkerhedsstillelse kan bl.a. omfatte aktierne i virksomheden eller enheden eller aktiver med lav risiko. Sikkerhedsstillelsen aftales forud for et eventuelt lån.

Lånene vil blive ydet på markedsmæssige vilkår.

Finansiel Stabilitets mulighed for via Afviklingsformuen at kunne yde lån eller garantere aktiver og forpligtelser til virksomheder eller enheder under afviklings vil fx kunne anvendes til at understøtte likviditet i den første fase, efter at virksomheden/enheden er blevet rekapitaliseret ved bail-in, indtil investorernes tillid er genoprettet.

I de tilfælde, hvor Afviklingsformuen anvendes i forbindelse med afviklingsforanstaltninger over for et grænseoverskridende virksomhed, enhed eller koncern, fastætter det foreslåede stk. 2, at der skal udarbejdes en finansieringsplan mellem afviklingsmyndighederne, således at de enkeltes bidrag fordeles.

Finansieringsplanen udarbejdes af koncernafviklingsmyndigheden efter høring af de involverede afviklingsmyndigheder for den pågældende koncern, og skal blandt andet omfatte den gennemførte værdiansættelse og de tab, der skal anerkendes af den berørte koncernenhed på det tidspunkt, hvor afviklingsværktøjerne anvendes. Desuden skal de tab, som hver klasse af ejere af ejerskabsinstrumenter og kreditorer har lidt i de enkelte koncernenheder, samt ethvert bidrag, som indskudsgarantiordninger vil blive pålagt at yde, fremgå. I forhold til Afviklingsformuen skal blandt andet fremgå det samlede finansieringsbehov, det beløb, som hver af de nationale finansieringsordninger i de medlemsstater, hvor der er etableret berørte koncernenheder, skal bidrage med, og grundlaget for beregningen heraf.

Medmindre andet er aftalt i finansieringsplanen, vil grundlaget for beregning af bidrag fra hver enkelt national finansieringsordning navnlig tage hensyn til

1. den del af koncernens risikovægtede aktiver, der indehaves af de omfattede virksomheder, der er etableret i afviklingsfinansieringsordningens medlemsstat,

2. den del af koncernens aktiver, der indehaves af de omfattede virksomheder, der er etableret i afviklingsfinansieringsordningens medlemsstat,

3. den del af tabet, der har givet anledning til et behov for koncernafvikling, og som stammer fra koncernenheder, der er under tilsyn af kompetente myndigheder i afviklingsfinansieringsordningens medlemsstat, og

4. den del af koncernfinansieringsordningernes ressourcer, der i henhold til finansieringsplanen forventes at være direkte til gavn for koncernenheder, der er etableret i afviklingsfinansieringsordningens medlemsstat.

Af det foreslåede stk. 3 fremgår, at Afviklingsformuens betaling i medfør af § 26, udover det beløb der er til rådighed i Afviklingsformuen, må højst udgøre det beløb, der kan opkræves gennem ekstraordinære bidrag, jf. § 58, stk. 4, 1. og 2. pkt., inden for en periode på 3 år.

Af det foreslåede stk. 4 fremgår, at Afviklingsformuen udover de i stk. 1 nævnte anvendelsesmuligheder, også efter anmodning fra den pågældende afviklingsfinansieringsordning kan yde lån til andre landes finansieringsordninger efter erhvervs- og vækstministerens godkendelse. Det er ikke en forudsætning, at lånet er til brug for afvikling af en dansk virksomhed eller enhed, eller en virksomhed eller enhed, der har aktiviteter i Danmark.

Til kapitel 12

Bestemmelsen gennemfører dele af artikel 3 i BRRD.

Med dette lovforslag udpeges Finansiel Stabilitet til at varetage en del af de opgaver, som i BRRD er tillagt den såkaldte afviklingsmyndighed. Med dette lovforslag og forslaget til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om finansiel stabilitet, lov om en garantifond for indskydere og investorer, lov om værdipapirhandel m.v. og ligningsloven foretages en opdeling af opgaverne i BRRD, således at de kompetencer og opgaver, der vedrører levedygtige virksomheder, varetages af Finanstilsynet, mens den del, der vedrører afviklingen eller restruktureringen af nødlidende virksomheder, placeres i Finansiel Stabilitet. Fordelingen af afviklingskompetencer og opgaver mellem Finanstilsynet og Finansiel Stabilitet medfører endvidere, at reelle myndighedsopgaver (som fx afgivelse af påbud, indhentelse af oplysninger) placeres i Finanstilsynet, mens de mere forretningsorienterede opgaver (som fx selve udarbejdelsen, men ikke vedtagelsen, af afviklingsplaner og gennemførelse af afviklingsforanstaltninger) placeres hos Finansiel Stabilitet.

Med lovforslaget foreslås samtidig gennemført en omdannelse af Finansiel Stabilitet A/S til en selvstændig offentlig virksomhed.

Finansiel Stabilitet A/S blev stiftet af staten i forbindelse med Bankpakke I i medfør af lov om finansiel stabilitet, jf. lov nr. 1003 af 10. oktober 2008. Finansiel Stabilitet A/S er på nuværende tidspunkt reguleret af lov om finansiel stabilitet. Der udarbejdes med dette lovforslag en samlet lov om den fremadrettede afvikling af de omfattede virksomheder. Det er samtidig hensigten, at lov om finansiel stabilitet skal ophæves, når alle eksisterende aktiviteter i henhold til pågældende lov er afviklet. På denne baggrund, og da der samtidig gennemføres en omdannelse af Finansiel Stabilitet A/S til en selvstændig offentlig virksomhed, foreslås det med lovforslaget, at reglerne om Finansiel Stabilitet flyttes til denne nye lov. Bestemmelserne vil samtidig blive ophævet i lov om finansiel stabilitet, jf. § 2 i forslaget til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om finansiel stabilitet, lov om en garantifond for indskydere og investorer, lov om værdipapirhandel m.v. og ligningsloven.

Ved aftale af 10. oktober 2013 mellem regeringen (Socialdemokraterne, Radikale Venstre og Socialistisk Folkeparti) og Venstre, Dansk Folkeparti, Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti om regulering af systemisk vigtige finansielle institutter (SIFI) samt krav til alle banker og realkreditinstitutter om mere og bedre kapital og højere likviditet, blev det aftalt, at Finansiel Stabilitet A/S »i en tilpasset form« skal varetage opgaven som national afviklingsmyndighed, idet Finansiel Stabilitet A/S gennem sit hidtidige virke har opbygget kompetencer og viden herom.

Med lovforslaget gennemføres denne tilpasning i form af, at Finansiel Stabilitet A/S kan omdannes til en selvstændig offentlig virksomhed. Virksomheden gives de nødvendige beføjelser til at varetage opgaverne som afviklingsmyndighed efter BRRD, når Finanstilsynet har vurderet virksomheden eller enheden nødlidende eller forventelig nødlidende, og der ikke vurderes at være andre løsninger på virksomhedens eller enhedens problemer.

Det forudsættes med den foreslåede bestemmelse, at erhvervs- og vækstministeren omdanner Finansiel Stabilitet A/S til en selvstændig offentlig virksomhed. Virksomheden indgår ikke i den offentlige forvaltning. Der vil dermed ikke være rekursadgang til erhvervs- og vækstministeren.

Det følger i øvrigt af omdannelsen til en selvstændig offentlig virksomhed, at Finansiel Stabilitet i retlig henseende forbliver en selvstændig juridisk person og inden for de begrænsninger, der fastlægges i lovgivning og vedtægter, kan optræde som en sådan. I det omfang staten i dag hæfter for Finansiel Stabilitet A/S' forpligtelser, forbliver denne hæftelse intakt. Der er tale om den samme juridiske enhed før og efter omdannelsen. Dette betyder bl.a., at Finansiel Stabilitet viderefører det hidtidige cvr-nr.

Omdannelsen kan gennemføres uden kreditorernes samtykke, og med omdannelsen af Finansiel Stabilitet A/S til en selvstændig offentlig virksomhed fraviges bestemmelserne om ophør i selskabsloven. Dette skal ses i lyset af, at der ikke er nogen kreditorer, der stilles økonomisk ringere ved omdannelsen, da der ikke som led i omdannelsen går penge ud af selskabet. Der er heller ikke et hensyn til ejeren, idet staten v/erhvervs- og vækstministeren vil være ejer både før og efter omdannelsen.

Af det foreslåede stk. 2 fremgår, at omdannelsen af Finansiel Stabilitet A/S til en selvstændig offentlig virksomhed anses for sket, når selskabets vedtægter er ændret, således at de opfylder kravene efter dette lovforslag, og når omdannelsen er registreret i Erhvervsstyrelsens it-system.

Efter omdannelsen vil virksomhedens navn være Finansiel Stabilitet. Erhvervs- og vækstministeren har efter bestemmelsen i stk. 3 mulighed for at ændre Finansiel Stabilitets navn, hvilket i givet fald vil ske på et virksomhedsmøde.

Af det foreslåede stk. 4 fremgår, at Finansiel Stabilitet skal anmeldes og registreres i Erhvervsstyrelsen efter reglerne i selskabsloven. Anmeldelsen skal blandt andet indeholde virksomhedens navn, adresse, første regnskabsperiode samt fulde navn, stilling og bopæl for bestyrelsesmedlemmer, direktører og revisorer. Derudover gælder det bl.a. for vedtægtsændringer, at de skal anmeldes til Erhvervsstyrelsen senest 4 uger efter, at de er vedtaget, medmindre andet er bestemt i lovgivningen.

Bestemmelsen gennemfører dele af artikel 84 i BRRD.

Finansiel Stabilitet har til formål overordnet via virksomhedens varetagelse af sine opgaver at medvirke til sikring af finansiel stabilitet i Danmark. Dette sker bl.a. gennem varetagelsen af de opgaver og beføjelser, der henlægges til Finansiel Stabilitet i medfør af dette lovforslag og i medfør af lov om en indskyder- og investorgarantiordning, samt opgaver og beføjelser, som i øvrigt er henlagt til Finansiel Stabilitet ved lov eller af erhvervs- og vækstministeren. Dette er fx afviklingen af de resterende aktiviteter overtaget ved omdannelsen i medfør af § 63 fra Finansiel Stabilitet A/S.

Finansiel Stabilitet skal varetage de opgaver, der er fastlagt i dette lovforslag samt anden lovgivning, herunder lov om finansiel virksomhed og lov om en garantiordning for indskydere og investorer, jf. det foreslåede stk. 1. Dette omfatter bl.a. opgaverne i forbindelse med udarbejdelse af afviklingsplaner i lov om finansiel virksomhed, iværksættelse af afviklingsforanstaltninger i dette lovforslag, og administration af Garantiformuen. Finansiel Stabilitet forventes herudover at få en række mere traditionelle opgaver som tilknyttet til Erhvervs- og Vækstministeriet, såsom ministerbetjening, lovforberedende arbejde og repræsentation af Danmark på ministeriets vegne i relevante internationale fora.

Finansiel Stabilitet vil fortsat have aktiviteter fra de overtagne pengeinstitutter under tidligere afviklings- og krisehåndteringsordninger (Bankpakke I, Kreditpakken, Bankpakke III, Konsolideringspakken og Udviklingspakken), jf. det foreslåede § 63.

Som led i de afviklingsforanstaltninger, som Finansiel Stabilitet kan udøve, vil Finansiel Stabilitet skulle oprette forskellige datterselskaber, samt i øvrigt kunne overtage aktierne i en nødlidende virksomhed eller enhed. Finansiel Stabilitet vil således i en række tilfælde kunne blive ejer af selskaber, der dermed etableres som datterselskaber til Finansiel Stabilitet, jf. det foreslåede stk. 2.

Finansiel Stabilitet kan således som led i varetagelsen af Finansiel Stabilitets opgaver etablere datterselskaber erhverve ejerandele i andre selskaber med begrænset ansvar, samt indgå samarbejdsaftaler m.v. Der vil både kunne være tale om finansielle og ikke-finansielle datterselskaber. Datterselskaberne skal overholde den relevante lovgivning, herunder om regnskabsaflæggelse og revision, som den valgte selskabsform foreskriver.

Med det foreslåede stk. 3 fastslås, at forvaltningsloven og lov om offentlighed i forvaltningen ikke gælder for Finansiel Stabilitet. Opgavefordelingen mellem Finanstilsynet og Finansiel Stabilitet er foretaget således, at de forvaltningsretlige afgørelser over for virksomheder og enheder i medfør af de regler, der gennemfører BRRD, placeres i Finanstilsynet. Finansiel Stabilitets opgaver er af operationel og kommerciel karakter med henblik på at iværksætte de afviklingsforanstaltninger, der er nødvendige i de konkrete tilfælde. Dette er også i overensstemmelse med den fordeling, der er i dag.

For så vidt angår offentlighedsloven bemærkes desuden, at BRRD pålægger Finansiel Stabilitet en tavshedspligt, hvorefter der alene kan videregives oplysninger til en nærmere opremset liste af enheder og personer, jf. også det foreslåede stk. 5 om tavshedspligten for Finansiel Stabilitet.

Finansiel Stabilitet er i dag som statsligt aktieselskab som udgangspunkt omfattet af offentlighedsloven, men er i medfør af bekendtgørelse nr. 1585 af 19. december 2013 undtaget fra lovens anvendelsesområde. Af bemærkningerne til forslag nr. 144 af 7. februar 2013 til lov om offentlighed i forvaltningen fremgik af bemærkningerne til § 4, der fastsætter anvendelsesområdet for statslige aktieselskaber og muligheden for at undtage herfra, at det vil »være nærliggende under henvisning til karakteren af den virksomhed, der udøves i Finansiel Stabilitet A/S, at undtage dette selskab (sammen med dets datterselskaber) fra offentlighedslovens anvendelsesområde«.

Med forslaget til stk. 3 indsættes denne undtagelse direkte i loven for at tydeliggøre, at undtagelsen gælder. Som gennemgået ovenfor er der tale om en videreførelse af gældende ret.

Finansiel Stabilitet A/S er som statsligt aktieselskab ikke omfattet af forvaltningslovens område. Uanset dette er det besluttet, at Finansiel Stabilitets opgaver i forbindelse med udstedelse af individuelle statsgarantier i medfør af Kreditpakken skulle være underlagt forvaltningslovens regler. Forslaget til stk. 3 ændrer ikke på, at forvaltningsloven i medfør af de gældende regler finder anvendelse på Finansiel Stabilitets opgaver i forbindelse med udstedelse af individuelle statsgarantier i medfør af Kreditpakken.

Med forslaget videreføres gældende ret, hvorefter forvaltningsloven ikke finder anvendelse for Finansiel Stabilitet.

Selvom Finansiel Stabilitet ikke er omfattet af forvaltningsloven direkte, skal Finansiel Stabilitet i sin virksomhed overholde almindelige forvaltningsretlige principper i relevant omfang om fx proportionalitet, ligebehandling, inhabilitet og forbuddet om at sætte skøn under regel, ligesom Finansiel Stabilitet skal kunne begrunde sine beslutninger.

Af det foreslåede stk. 4 fremgår, at Finansiel Stabilitet omfattes af selskabsloven, herunder reglerne for statslige aktieselskaber, med de tilpasninger, som er en konsekvens af dette lovforslag. At Finansiel Stabilitet er omfattet af de bestemmelser, der gælder for statslige aktieselskaber, indebærer endvidere, at hvad der er fastsat om datterselskaber under statslige aktieselskaber i selskabsloven tilsvarende vil skulle gælde for datterselskaber under Finansiel Stabilitet. De af Finansiel Stabilitets datterselskaber, der er organiseret som aktieselskaber, er således ikke underlagt de i selskabsloven særlige regler for statslige aktieselskaber, jf. selskabslovens § 352, stk. 1.

Med stk. 5 foreslås det, at kapitel 9 i lov om finansiel virksomhed skal finde tilsvarende anvendelse på bestyrelsesmedlemmer, direktører, revisorer, vurderingspersoner, administratorer samt øvrige ansatte i Finansiel Stabilitet og dets datterselskaber. Hermed fastslås, at denne personkreds er underlagt samme tavshedspligt, som gælder i finansielle virksomheder m.v.

Det indebærer, at der ikke uberettiget må videregives fortrolige oplysninger, som de pågældende er blevet bekendt med under udøvelsen af deres hverv. Den, som modtager oplysninger fra personkredsen, omfattes ligeledes af denne tavshedspligt, jf. § 117, stk. 2, i lov om finansiel virksomhed.

Fortrolige oplysninger omfatter som udgangspunkt alle oplysninger, som Finansiel Stabilitet får kendskab til gennem varetagelsen af sine opgaver. Hvis oplysningerne er offentligt tilgængelige, kan oplysningerne ikke anses for fortrolige og omfattes derfor ikke af tavshedspligten.

Tavshedspligten er af afgørende betydning for, at Finansiel Stabilitet kan få den nødvendige indsigt i en virksomheds eller enheds forhold til at kunne gennemføre en værdiansættelse og iværksætte afviklingsforanstaltninger. For at Finansiel Stabilitet kan få alle nødvendige oplysninger i en given sag, må virksomhederne og deres kunder kunne nære tillid til, at Finansiel Stabilitet ikke videregiver fortrolige oplysninger.

Tavshedspligten er i øvrigt også afgørende for samarbejdet mellem Finansiel Stabilitet og Finanstilsynet. Vurderingen af, hvornår der er tale om en berettiget videregivelse af fortrolige oplysninger, skal således ses i lyset af Finansiel Stabilitets opgaver. I medfør af dette lovforslag og forslaget til ændring af lov om finansiel virksomhed skal Finansiel Stabilitet samarbejde med andre myndigheder i en række sager, herunder Finanstilsynet, Erhvervs- og Vækstministeriet, Danmarks Nationalbank, og tilsvarende udenlandske myndigheder. Desuden skal Finansiel Stabilitet i en række tilfælde forsøge at sælge eller overdrage hele eller dele af virksomheder eller enheder til private købere, herunder ved åbne og transparente salgsprocesser, som ligeledes kan indebære videregivelse af fortrolige oplysninger.

I medfør af gennemførelsen af BRRD skal Finansiel Stabilitet bl.a. underrette og udveksle oplysninger med andre afviklingsmyndigheder, Finanstilsynet og andre tilsynsmyndigheder, kompetente ministerier, herunder Erhvervs- og Vækstministeriet, centralbanker, herunder Danmarks Nationalbank og indskydergarantiordninger. Modtagerne af oplysninger bliver underlagt tilsvarende tavshedspligt ved modtagelsen af oplysningerne, jf. § 117, stk. 2, i lov om finansiel virksomhed. Det indebærer, at oplysninger fra Finansiel Stabilitet til f.eks. Finanstilsynet er underlagt tavshedspligt efter kapitel 9 i lov om finansiel virksomhed.

I medfør af den foreslåede § 259 i lov om finansiel virksomhed, jf. forslaget til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om finansiel stabilitet, lov om en garantifond for indskydere og investorer, lov om værdipapirhandel m.v. og ligningsloven, som fremsættes samtidig med dette lovforslag, skal Finansiel Stabilitet udarbejde en indstilling til afviklingsplaner, som herefter vedtages af Finanstilsynet. Afviklingsplaner er et vigtigt arbejdsredskab for Finansiel Stabilitet og Finanstilsynet til brug for fastlæggelse af en afviklingsstrategi. Den indstilling, som Finansiel Stabilitet sender til Finanstilsynet i medfør af forslag til lov om finansiel virksomhed § 259, vil være omfattet af det foreslåede stk. 5, jf. § 117, stk. 2, i lov om finansiel virksomhed, og Finanstilsynet vil dermed være tavshedsbelagt for så vidt angår denne indstilling. Det skal dog bemærkes, at den af afviklingsplanen omfattede virksomhed, vil modtage en sammenfatning af planens vigtigste elementer.

Desuden er Finansiel Stabilitet undergivet Rigsrevisionens forvaltningsrevision, og skal således også videregive oplysninger hertil til brug for Rigsrevisionens opgaver.

Af det foreslåede stk. 6 fremgår, at erhvervs- og vækstministeren konkret kan beslutte at henlægge øvrige opgaver til Finansiel Stabilitet, som ikke fremgår af dette lovforslag. Det kan eksempelvis være opgaver, der følger af et aktstykke vedtaget af Finansudvalget.

Med § 62 foreslås det, at hvis en virksomhed eller enhed erklæres konkurs, kan Finansiel Stabilitet indgå aftale med konkursboet om administration og afvikling af aktiviteterne, med henblik på at benytte Finansiel Stabilitets erfaringer med afvikling af sådanne virksomheder til det bedst mulige resultat for kreditorerne.

Situationen kan opstå, hvor en virksomhed eller enhed ikke opfylder afviklingsbetingelserne, og dermed ikke afvikles efter reglerne i dette lovforslag, og der i øvrigt ikke findes andre løsninger på virksomhedens eller enhedens problemer, hvorfor virksomheden eller enheden tages under konkursbehandling. Kurator har i de tilfælde mulighed for at lade Finansiel Stabilitet bistå med afviklingen af konkursboet på en måde, der i den konkrete situation er bedst egnet.

Afviklingen skal ske i henhold til en aftale mellem konkursboet og Finansiel Stabilitet, og Finansiel Stabilitets omkostninger ved afviklingen, herunder til evt. kapitalisering og funding af datterselskabet, skal afholdes af konkursboet i overensstemmelse med reglerne herfor.

Det skal sikres, at myndigheder orienteres herom, når det er relevant, fx skal kurator indgå aftale med Danmarks Nationalbank, hvor der er behov for at opretholde adgangen til betalingssystemer m.v.

I medfør af det foreslåede stk. 2 bemyndiges erhvervs- og vækstministeren til at fastsætte nærmere regler om Finansiel Stabilitets afvikling af aktiviteter i medfør af stk. 1. Dette skal sikre, at der kan fastsættes nærmere regler til eksempelvis at opfylde krav fra EU-Kommissionen i medfør af statsstøttereglerne.

Alle de eksisterende aktiviteter vedrørende afviklings- og krisehåndtering i medfør af de såkaldte nuværende og tidligere initiativer (Bankpakke I, Kreditpakken, Bankpakke III, Konsolideringspakken og Udviklingspakken), som det fremgår af den gældende lov om finansiel stabilitet, samt afviklingen af Roskilde Bank er samlet i Finansiel Stabilitet A/S og i datterselskaber hertil. Da bankpakkerne håndteres på forskelliges regning (statens, Garantifonden for Indskydere og Investorer (nu Garantiformuen), kreditorers og FIH-koncernen), er koncernstrukturen oprettet således, at der kan udarbejdes selvstændige regnskaber for de overtagne institutter. De relevante dele af lov om finansiel stabilitet opretholdes for de resterende aktiviteter.

Finansiel Stabilitet A/S omdannes til en selvstændig offentlig virksomhed, således at virksomheden etableres i regnskabsmæssig henseende med virkning fra 1. januar 2015, jf. § 78, stk. 2. Det statslige aktieselskab Finansiel Stabilitet A/S’ aktiver og passiver videreføres i virksomheden.

Den selvstændige offentlige virksomhed viderefører samtlige af Finansiel Stabilitet A/S’ aktiver og passiver og viderefører samtlige rettigheder og forpligtelser i forbindelse hermed.

I overensstemmelse med princippet i selskabslovens § 41, stk. 6, gennemføres omdannelsen af det statslige aktieselskab til en selvstændig offentlig virksomhed med tilbagevirkende kraft fra den 1. januar 2015, idet der er tale om videreførelse af en bestående virksomhed.

Samtlige aktiver og passiver vil blive videreført, hvorfor den selvstændige offentlige virksomheds egenkapitals størrelse er identisk med Finansiel Stabilitet A/S’ ultimo 2014. Eventuelt udbytte til staten fra Finansiel Stabilitet A/S i april 2015 vil således være vist som udbytte i åbningsbalancen.

Det betyder blandt andet at al ejendom og løsøre m.v., og alle passiver og forpligtelser, herunder personalemæssige forpligtelser, videreføres af Finansiel Stabilitet, ligesom virksomheden viderefører alle kontrakter og andre forpligtende retsforhold på samme vilkår, som har været gældende for Finansiel Stabilitet A/S.

I det omfang staten i dag hæfter for Finansiel Stabilitet A/S' forpligtelser, forbliver denne hæftelse intakt.

Selskabet har desuden fortsat adgang til statsligt genudlån. Finansiel Stabilitet vil ligeledes fremadrettet følge reglerne for statslige aktieselskaber, herunder for oplysningspligter.

Finansiel Stabilitet skal sikre, at de eksisterende aktiviteter kan videreføres med henblik på endelig afvikling og holdes afskilt, således at der kan ske afregning i overensstemmelse med de gældende regler. Finansiel Stabilitet vil i den forbindelse kunne gennemføre en endelig afregning med relevante interessenter, kurator og Garantiformuen for de enkelte overtagne institutter eller dele heraf, når de væsentligste risici ved afviklingen er afviklet. Det bemærkes, at for så vidt angår aktiviteter overtaget under Bankpakke I, er der sket endelig afregning. Det bemærkes desuden, at for så vidt angår datterselskabet FS Property Finance A/S, der er aktiviteter overtaget i forbindelse med den såkaldte Udviklingspakke, er det udgangspunktet, at denne afregnes ultimo 2016.

Erhvervs- og vækstministeren vil som følge af omdannelsen af Finansiel Stabilitet A/S til en selvstændig offentlig virksomhed være eneejer af Finansiel Stabilitet. Ministeren vil blive sidestillet med en eneaktionær og vil udøve de beføjelser, der normalt varetages af generalforsamlingen i et aktieselskab, jf. det foreslåede stk. 1. De beføjelser, der tilkommer generalforsamlingen i et aktieselskab, udøves primært på det årlige ordinære virksomhedsmøde.

Det er hensigten, at ministeren eller dennes stedfortræder i tillæg til virksomhedsmødet vil afholde orienteringsmøder med virksomheden. Erhvervs- og vækstministeren kan herudover indkalde til ad hoc møder, når ministeren finder det hensigtsmæssigt. Vedtægterne, der skal fastlægges i medfør af det foreslåede stk. 3, fastlægger nærmere bestemmelser om orienteringsmøder og ad hoc møder.

Erhvervs- og vækstministerens nærmere beføjelser vedrørende visse konkrete beslutninger fremgår af det foreslåede § 65. Desuden skal ministeren bl.a. godkende årsrapporter, jf. det foreslåede § 73, stk. 3, samt vælge bestyrelsen og fastsætte bestyrelsens vederlag, jf. § 67.

Finansiel Stabilitet skal efter det foreslåede stk. 2 afholde generalforsamling i form af et virksomhedsmøde. Virksomhedsmødet svarer således til generalforsamlingen i et aktieselskab. De nærmere bestemmelser vedrørende afholdelsen af virksomhedsmødet vil fremgå af vedtægterne.

Det foreslås i stk. 3, at erhvervs- og vækstministeren skal vedtage Finansiel Stabilitets vedtægter. Vedtægterne skal indeholde nærmere retningslinjer for virksomhedens udøvelse. Vedtægterne vil blandt andet indeholde bestemmelser om dispositioner, der skal forelægges erhvervs- og vækstministeren til godkendelse, jf. § 65, ligesom det vil blive fastslået, at Finansiel Stabilitet er forpligtet til at orientere erhvervs- og vækstministeren om sager af væsentlig betydning for virksomheden, jf. § 66. Erhvervs- og vækstministeren kan ændre vedtægterne efter behov. Vedtægterne skal endvidere anmeldes til Erhvervsstyrelsen og vil blive offentligt tilgængelige, jf. det foreslåede § 60, stk. 3.

Den foreslåede § 65 angiver de situationer, hvor beslutningskompetencen i henhold til dette lovforslag er henlagt til erhvervs- og vækstministeren. Ministeren træffer sine beslutninger efter indstilling fra bestyrelsen i Finansiel Stabilitet.

I medfør af nr. 1 omfatter dette for det første beslutninger om valg af afviklingsværktøjer, jf. § 12, for virksomheder eller enheder med systemisk betydning. Dette vil både gælde for et udpeget systemisk vigtigt finansielt institut og et globalt systemisk vigtigt finansielt institut, jf. §§ 308 og 310 i lov om finansiel virksomhed, men også i tilfælde, hvor fx en flerhed af virksomheder eller enheder er nødlidende og skal afvikles, og det kan have systemisk betydning.

Det er desuden erhvervs- og vækstministeren, der med Folketingets bevilling, træffer beslutning om anvendelse af offentlige stabiliseringsinstrumenter, jf. kapitel 9.

Derudover skal erhvervs- og vækstministeren, jf. det foreslåede nr. 3 og 4, træffe beslutningen, hvis der skal anmodes om lån fra andre landes afviklingsfinansieringsordninger, eller når der skal træffes beslutning om, hvorvidt der skal ydes lån til andre landes afviklingsfinansieringsordninger, jf. det foreslåede § 58, stk. 6, hhv. § 59, stk. 4.

Desuden er det ministeren, der udsteder de bekendtgørelser, der gives hjemmel til i lovforslaget. For så vidt angår bemyndigelsen til at fastsætte nærmere regler om forhøjelse af Afviklingsformuen, jf. § 57, stk. 3, sker dette ligeledes efter indstilling fra Finansiel Stabilitet.

Det fremgår af stk. 2, at erhvervs- og vækstministeren træffer sine beslutninger ved skriftlig meddelelse til bestyrelsen i Finansiel Stabilitet.

Bestemmelsen gennemfører dele af artikel 3, artikel 84 og artikel 90 i BRRD.

Den foreslåede § 66 regulerer Finansiel Stabilitets pligt til at orientere erhvervs- og vækstministeren om forhold, som er af væsentlig økonomisk eller politisk betydning for Finansiel Stabilitet. Ministeren vil således løbende modtage orientering om væsentlige forhold. Der er ikke en egentlig instruktionsbeføjelse udover i de forhold, hvor det udtrykkeligt fremgår af lovforslaget, at ministeren skal godkende eller træffe beslutning. Derudover har erhvervs- og vækstministeren beføjelser som led i ministerens varetagelse af ejerinteresser på virksomhedsmødet i Finansiel Stabilitet, jf. det foreslåede § 65.

I medfør af det foreslåede stk. 1 skal Finansiel Stabilitet orientere erhvervs- og vækstministeren om forhold, som er af væsentlig økonomisk eller politisk betydning. Finansiel Stabilitet vil i medfør heraf også skulle orientere om hændelser, der medfører større fravigelser i tidligere udmeldte forventede økonomiske resultater, væsentlige ændringer i Finansiel Stabilitets strategi eller beslutninger af stor strategisk rækkevidde. Dette er i overensstemmelse med de nuværende forhold i Finansiel Stabilitet A/S, hvor denne orienteringspligt fremgår af Finansiel Stabilitet A/S’ vedtægter.

Underretningspligten omfatter Finansiel Stabilitets beslutninger om iværksættelse af afviklingsforanstaltninger, jf. artikel 90 i BRRD. .

Tilsvarende fremgår det af den i stk. 2 foreslåede oplysningspligt over for erhvervs- og vækstministeren af Finansiel Stabilitets vedtægter. Efter stk. 2 kan ministeren kræve de oplysninger, der vurderes nødvendige for ministerens overordnede tilsyn med Finansiel Stabilitet. Det vil sige, at erhvervs- og vækstministeren kan indhente de oplysninger, der muliggør, at ministeren kan føre et overordnet tilsyn med Finansiel Stabilitet. Erhvervs- og vækstministeren vil fx kunne bede om oplysninger til vurdering af, om de Finansiel Stabilitet har varetaget hensynet til de forvaltningsretlige principper i en konkret sag.

Finansiel Stabilitets videregivelse af oplysninger skal ske under iagttagelse af kapitel 9 i lov om finansiel virksomhed, jf. det foreslåede § 61, stk. 5.

Det foreslås i stk. 3, at ansatte i Erhvervs og Vækstministeriet, der i medfør af dette lovforslag modtager oplysninger om virksomheder, enheder m.v., under ansvar efter straffelovens §§ 152-152 e har en særlig tavshedspligt i forhold til de oplysninger, som de i den forbindelse opnår kendskab til.

Indførelsen af denne særlige tavshedspligt for de omhandlede personer skal ses på baggrund af karakteren af de oplysninger, som vil blive behandlet i forberedelsen og håndteringen af virksomheder og enheder i henhold til dette lovforslag. Der vil således være tale om fortrolige oplysninger om konkrete virksomheder, herunder om hvordan virksomheden forventes håndteret i en krisesituation. Det er samtidig centralt for at kunne få korrekte og fuldstændige oplysninger fra de omfattede virksomheder samt andre landes myndigheder m.v., at der er tillid til at oplysningerne behandles fortroligt. Det følger derfor også af BRRD, at myndigheder m.v., der modtager oplysninger omfattet af BRRD, skal være underlagt en streng tavshedspligt af hensyn til, at der er tale om meget følsomme oplysninger. Den foreslåede bestemmelse betyder, at ansatte i ministeriet, der kommer i besiddelse af fortrolige oplysninger, er omfattet af en strafbelagt tavshedspligt.

Tavshedspligten vil også gælde efter et eventuelt ansættelses- eller kontraktforholds ophør, jf. straffelovens §§ 152-152 e.

For at sikre at kravene til tavshedspligten overholdes følger det endvidere af BRRD, at der bør udarbejdes interne regler, som skal sikre tavshedspligten omkring de oplysninger, der udveksles mellem personer, der vil være direkte involveret i en afviklingsproces.

Det er således strafbart at videregive oplysninger omfattet af lovforslaget, der modtages fra fx Finansiel Stabilitet som led i arbejdet i henhold til nærværende lovforslag. Den foreslåede særlige tavshedspligtsbestemmelse vil i øvrigt have den virkning, at der ikke vil være aktindsigt efter offentlighedsloven i de omhandlede oplysninger. Den foreslåede bestemmelse udelukker dog ikke fuldstændigt at videregive oplysninger modtaget som led i udførelsen af opgaver i medfør af lovforslaget. Det vil således være muligt at videregive oplysninger til andre involverede parter, fx Finanstilsynet, Finansiel Stabilitet eller myndigheder i andre lande som led i et grænseoverskridende afviklingskollegier, jf. nærmere det foreslåede § 52.

Det vil også være muligt at videregive oplysninger i summarisk eller sammenfattende form til andre end de involverede myndigheder, hvis det sikres, at de enkelte virksomheder eller enheder ikke kan identificeres, eller at virksomheden eller enheden som oplysningerne omhandler, har givet sit samtykke til videregivelsen. Desuden skal der forinden en eventuel videregivelse foretages en vurdering af, om oplysningerne kan have indflydelse på offentlighedens interesser for så vidt angår finanspolitik, valutapolitik eller økonomisk politisk, eller på fysiske og juridiske personers forretningsmæssige interesser samt på formålet med inspektioner, undersøgelser eller revision. Herudover skal vurderingen særligt forholde sig til effekten af en eventuel videregivelse og indvirkningen på indholdet af og detaljerne i genopretningsplaner eller afviklingsplaner.

Det kan ligeledes ske videregivelse af oplysninger til Rigsrevisionen i overensstemmelse med rigsrevisorloven. Derudover er Erhvervs- og Vækstministeriet omfattet af Folketingets Ombudsmands virksomhed og er fortsat forpligtet til at meddele ombudsmanden de oplysninger samt udlevere de dokumenter m.v., som forlanges af ombudsmanden efter ombudsmandsloven. Dermed er det ikke hensigten med den særlige tavshedspligt at ændre på gældende særregler om pligtmæssig udlevering af oplysninger til brug for tilsyn og kontrol. Endelig kan ministeren videregive oplysninger til Folketinget under hensyntagen til denne særlige tavshedspligt, hvor der skal træffes afgørelse om en konkret bevilling.

Bestyrelsen ansætter en direktion, der forestår den daglige ledelse af Finansiel Stabilitet på baggrund af bestyrelsens retningslinjer. Bestyrelsen fastsætter den nærmere opgavefordeling mellem bestyrelsen og direktionen i en direktionsinstruks.

Bestemmelsen gennemfører dele af artikel 3, 40 og 42 i BRRD.

De foreslåede stk. 1-3 er en videreførelse af det eksisterende § 6, stk. 3-5, i lov om finansiel stabilitet, der implementerede og videreførte bestemmelserne i aktstykke 17 af 5. november 2009 i lov om finansiel stabilitet. I det omfang, der allerede er truffet beslutning om skadesløsholdelse, opretholdes denne.

Efter akt 17 af 5. november 2009 og den efterfølgende tekstanmærkning på tillægsbevillingsloven er erhvervs- og vækstministeren med virkning fra selskabets stiftelse bemyndiget til at skadesløsholde medlemmerne af bestyrelsen for Finansiel Stabilitet for ethvert erstatningskrav mod bestyrelsesmedlemmerne som følge af udøvelsen af deres hverv som bestyrelsesmedlemmer, medmindre der er tale om krav efter dansk ret, der gøres gældende ved en dansk domstol og udgifter til sagsomkostninger m.v. i forbindelse med retssager, hvor bestyrelsesmedlemmet er holdt skadesløs. Det foreslås, at denne bemyndigelse, der var indsat i lov om finansiel stabilitet, fremover videreføres i dette lovforslag. Forslaget indebærer ikke nogen udvidelser af bemyndigelsen.

Baggrunden for akt 17 er, at det i forhold til Finansiel Stabilitets ledelse – bestyrelse og direktion – som forestår ledelsen af Finansiel Stabilitets anliggender og repræsenterer Finansiel Stabilitet udadtil er og har været vurderingen, at Finansiel Stabilitet på flere måder adskiller sig fra andre statslige aktieselskaber.

Finansiel Stabilitet har således efter den generelle statsgaranti haft en forpligtelse til at sikre nødlidende pengeinstitutter ved at overtage aktiver og forpligtelser og garantere for gæld og sikkerhedsstillelse fra disse. Finansiel Stabilitets aktiviteter tager i høj grad udgangspunkt i et bundet mandat, hvor selskabets bestyrelse og direktion ofte under et ikke uvæsentligt tidspres er pålagt at gennemføre finansielle transaktioner.

Finansiel Stabilitet og dets ledelse – bestyrelse og direktion – er som følge af selskabets særlige virksomhed og de lovgivningsmæssigt fastsatte vilkår for udøvelsen af denne virksomhed derfor særligt eksponeret over for erstatningskrav rejst af tredjepart; det gælder også i forhold til søgsmål efter fremmed ret. Som også anført i akt 17 er det således vurderingen, at risikoen for bestyrelse og direktion er særlig stor, hvis søgsmålet anlægges efter fremmed ret, eller hvis der er tale om krav, der rejses ved udenlandske domstole.

Hertil kommer, at erhvervs- og vækstministeren er bemyndiget til at give afkald på at rejse regreskrav for erstatningsbeløb og sagsomkostninger m.v., som staten har betalt til tredjemand, omfattet af skadesløsholdelsen for så vidt angår erstatningsbeløb og sagsomkostninger m.v., som bestyrelsesmedlemmet ikke skulle have afholdt ved dom afsagt af en dansk domstol efter dansk ret.

Endvidere er erhvervs- og vækstministeren bemyndiget til at give afkald på at gøre erstatningskrav gældende over for bestyrelsesmedlemmerne for tab, der er påført staten eller Finansiel Stabilitet, og som overstiger forsikringsdækningen i henhold til bestyrelsesansvarsforsikringen, hvis bestyrelsesmedlemmet alene har udvist simpel uagtsomhed, jf. det foreslåede stk. 2.

Erhvervs- og vækstministeren kan tillige tilslutte sig bestyrelsens beslutning om, at give afkald på at gøre erstatningskrav gældende over for direktionen for tab, der er påført staten eller Finansiel Stabilitet, og som overstiger forsikringsdækningen i henhold til ansvarsforsikringen for direktionen, hvis direktøren alene har udvist simpel uagtsomhed, jf. det foreslåede stk. 3. I det omfang der allerede er truffet beslutning om skadesløsholdelse, opretholdes denne.

Ledelsen i Finansiel Stabilitet vil tilsvarende kunne beslutte at skadesløsholde ledelsen i datterselskaber og eventuelt udpegede administratorer.

I medfør af det foreslåede stk. 4 omfatter skadesløsholdelsen i medfør af stk. 1-3 ligeledes forhold i Finansiel Stabilitet A/S forud for omdannelsen i medfør af § 60.

Bestemmelsen gennemfører dele af artikel 3 i BRRD.

Finansiel Stabilitets bestyrelse og direktion har ansvaret for, at virksomheden er indrettet til at kunne varetage de opgaver, det er tillagt. Dette skal ske under hensyntagen til de rammer, der er fastlagt i lov og fastlægges på finansloven.

Det fremgår af BRRD, at medlemsstaterne bl.a. er forpligtet til at sikre, at der er de nødvendige ressourcer til rådighed.

Behovet for i nogle situationer at kunne øge de personalemæssige ressourcer er en allerede kendt problemstilling i det nuværende Finansiel Stabilitet A/S, der fx i forbindelse med overtagelse af nødlidende institutter har anvendt ekstern bistand. Der er for Finansiel Stabilitet foreslået en finansieringsmodel, der gør det muligt at anvende de nødvendige omkostninger, når det er nødvendigt under iagttagelse af skyldige økonomiske hensyn.

Det er vurderingen, at spørgsmålet om medarbejderressourcer er en ledelsesmæssig opgave. Det vil således være Finansiel Stabilitets ledelse, der skal sikre, at der er de nødvendige ressourcer til rådighed i virksomheden, herunder i nødvendigt omfang at sikre adgang til midlertidigt at justere fx medarbejderressourcerne ved aftaler med andre myndigheder, organisationer eller virksomheder.

Som det fremgår af bemærkningerne til § 60, vurderes det, at Finansiel Stabilitet kan videreføre den viden og erfaring om krisehåndtering af institutter, der er opbygget i Finansiel Stabilitet A/S.

Det fremgår af lovforslagets § 71, at Finansiel Stabilitets formue skal holdes adskilt fra statens formue. Det vil sige at Finansiel Stabilitets formue ikke indgår i statens løbende budgettering, herunder ikke medtages på finansloven.

BRRD stiller krav om, at Afviklingsformuen skal være separeret fra Garantiformuen, men tillader at Afviklingsformuen administreres ud fra samme administrative struktur som Garantiformuen. Finansiel Stabilitet vil derfor både administrere Garantiformuen og Afviklingsformuen, men det er forudsat, at de to formuer placeres som særskilte forretningsområder med egne regnskabssegmenter.

Det fremgår derfor yderligere af forslaget til stk. 1, at Garantiformuen og Afviklingsformuen er adskilte. Samtidig holdes de to formuer adskilt fra Finansiel Stabilitets øvrige formue. Dette skal ses i sammenhæng med dette lovforslags § 56 samt § 1 i lov om en indskyder- og investorgarantiordning.

Regnskabsmæssigt betyder dette, at Finansiel Stabilitet aflægger 1 regnskab for virksomheden, som dog indeholder særskilte segmentregnskaber for henholdsvis Garantiformuen og Afviklingsformuen.

I tilfælde, hvor de to formuer grundet udbetalinger, har optaget lån for at dække den enkelte formues forpligtelser, jf. dette lovforslag og lov om en indskyder- og investorgarantiordning, optager den enkelte formue regnskabsmæssigt en betalingsforpligtelse (tilgodehavende), hvorved de to formuer er afgrænset fra at have en negativ formue. Dette er en videreførelse af den praksis, som er anvendt Garantifonden for Indskydere og Investorer.

Det fastslås endvidere i stk. 2, at Finansiel Stabilitet ikke hæfter for Garantiformuen eller Afviklingsformuen, og at disse formuer kun hæfter for egne forpligtelser. Denne bestemmelse skal ses i lyset af, at finansiering af de to formuer sker på baggrund af bidrag fra de omfattede virksomheder. Med bestemmelsen sikres det, at krav mod henholdsvis Finansiel Stabilitets formue, Garantiformuen eller Afviklingsformuen ikke kan rettes mod de andre formuer.

Det fastslås sluttelig i stk. 3, at Finansiel Stabilitet ikke kan udlodde overskud eller egenkapital ved udbytteudlodning eller på anden måde til staten. 1. pkt. omfatter ikke aktiviteter videreført ved omdannelsen i medfør af § 60.

Finansiel Stabilitet indgår i medfør af det foreslåede § 72 ikke i det statslige overenskomst- og aftalesystem, men kan selv forhandle løn- og ansættelsesvilkår for sit personale, herunder indgå kollektive overenskomster. Det er således op til ledelsen i Finansiel Stabilitet at forhandle ansættelsesvilkårene inden for rammerne af allerede tilsluttede overenskomster, og de ansatte i Finansiel Stabilitet vil således ikke blive omfattet af det statslige overenskomstsystem. Finansiel Stabilitet A/S er i dag medlem af Finanssektorens Arbejdsgiverforening. Ved omdannelse af Finansiel Stabilitet A/S til en selvstændig offentlig virksomhed videreføres alle aftaler. Så længe Finansiel Stabilitet er medlem af Finanssektorens Arbejdsgiverforening, vil virksomheden være forpligtet af de overenskomster, der er indgået mellem Finanssektorens Arbejdsgiverforening og Finansforbundet i overensstemmelse med medlemskabet.

Efter omdannelsen af Finansiel Stabilitet A/S til den selvstændige offentlige virksomhed fortsætter medarbejderne deres ansættelsesforhold og bevarer de rettigheder og pligter, der gjaldt for dem under ansættelsen i det statslige aktieselskab.

Bestemmelsen i stk. 2 medfører, at medarbejderne og ledelsen i Finansiel Stabilitet efter udløb af gældende aftaler kan indgå aftaler om nye ansættelsesvilkår m.v.

Finansiel Stabilitet A/S aflægger i dag regnskab efter reglerne i lov om finansiel virksomhed.

Det fremgår af det foreslåede stk. 1, at Finansiel Stabilitet også fremover skal aflægge regnskab i medfør af reglerne for finansiel holdingvirksomheder i lov om finansiel virksomhed. Finansiel Stabilitet vil som udgangspunkt blive omfattet af reglerne for finansielle holdingvirksomheder i lov om finansiel virksomhed, jf. definitionen i § 5, stk. 1, nr. 10, når Finansiel Stabilitet har en virksomhed, jf. § 2, nr. 19, i dette lovforslag, som datterselskab. Med bestemmelsen sikres det, at Finansiel Stabilitet ikke vil skulle skifte mellem forskellige regnskabsregler, afhængig af hvilke datterselskaber, Finansiel Stabilitet har på det pågældende tidspunkt.

Finansiel Stabilitet vil som udgangspunkt skulle overholde reglerne i lov om finansiel virksomhed for finansielle holdingvirksomheder i øvrigt, når Finansiel Stabilitet opfylder definitionen. I medfør af det foreslåede § 14 a, stk. 2, i lov om finansiel virksomhed får Finanstilsynet mulighed for at undtage Finansiel Stabilitet fra at opfylde kravene for finansielle holdingvirksomheder i lov om finansiel virksomhed og i regler udstedt i medfør heraf, samt kravene i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) nr. 575/2013 af 26. juni 2013 om tilsynsmæssige krav til kreditinstitutter og investeringsselskaber og om ændring af forordning (EU) nr. 648/2012 (CRR). For nærmere herom henvises til forslaget til lov om ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om finansiel stabilitet, lov om en garantifond for indskydere og investorer, lov om værdipapirhandel m.v. og ligningsloven.

Det foreslåede stk. 2 fastslår at regnskabet revideres i medfør af lov om finansiel virksomhed samt lov om revisionen af statens regnskaber m.m. samt at revisionen gennemføres af én statsautoriseret revisor og rigsrevisor. Den statsautoriserede reviser skal være certificeret af Finanstilsynet i medfør af § 199 i lov om finansiel virksomhed.

Finansiel Stabilitet er, jf. § 2, stk. 1, nr. 3, i lov om revisionen af statens regnskaber m.m., omfattet af Rigsrevisionens revision. Efter samme lovs § 2, stk. 2, 1. pkt., kan revisionen af Finansiel Stabilitets regnskaber udføres i samarbejde med andre revisorer, når dette er bestemt ved lov. Brugen af statsautoriseret revisor i forening med Rigsrevisor, vurderes på denne baggrund at være hensigtsmæssigt, da Finansiel Stabilitet også fremadrettet vil have driftsmæssige forretninger samt vil kunne have datterselskaber med driftsmæssige aktiviteter, som vil være underlagt lov om finansiel virksomhed/årsregnskabsloven. Derved sikres en ensartet tilgang til den finansielle revision på tværs af moder- og datterselskaber.

Regnskaberne for Finansiel Stabilitets datterselskaber påtegnes alene af én statsautoriseret revisor, Rigsrevisionen har dog revisionsadgang, jf. § 2, stk. 1, og § 4, stk. 2, i lov om revisionen af statens regnskaber m.m. I det tilfælde, hvor et datterselskab er underlagt bekendtgørelse om revisionens gennemførelse i finansielle virksomheder m.v. samt finansielle koncerners bestemmelser om intern revision - vil dette dog ikke gælde for Finansiel Stabilitet på koncernniveau.

Det fremgår af det foreslående stk. 3 at årsrapporten forelægges til godkendelse på virksomhedsmødet, hvilket er en parallel til at årsrapporten i et aktieselskab skal godkendes på generalforsamling.

Det foreslås med § 74, at Finansiel Stabilitets løbende administrationsomkostninger i forbindelse med varetagelse af opgaver i medfør af dette lovforslag og lov om finansiel virksomhed dækkes af de omfattede virksomheder. Finanstilsynet forestår opkrævningen af afgifter fra virksomhederne og overfører dette til Finansiel Stabilitet. Finanstilsynet opkræver afgifterne i medfør af det foreslåede § 360, stk. 4, i lov om finansiel virksomhed, jf. forslaget til ændring af lov om finansiel virksomhed, lov om finansiel stabilitet, lov om en garantifond for indskydere og investorer, lov om værdipapirhandel m.v. og ligningsloven. For nærmere herom henvises til nævnte lovbemærkninger. De løbende administrationsomkostninger omfatter også ministerbetjening samt bistand til Finanstilsynet og andre myndigheder.

Formålet med BRRD og de foreslåede regler er, at staten ikke skal bærer omkostningerne til restrukturering og afvikling af virksomheder og enheder, og Finansiel Stabilitets opgaver i den forbindelse. Hertil kommer, at EU kommissionen har udtalt at Afviklingsformue ikke kan anvendes til brug for den løbende driftsfinansiering. De løbende administrationsomkostninger til varetagelse af opgaver i medfør af dette lovforslag opkræves derfor som en årlig afgift fra de omfattede virksomheder.

Finansiel Stabilitets omkostninger i forbindelse med, at der konkret træffes afviklingsforanstaltninger over for en nødlidende eller forventelig nødlidende virksomhed eller enhed, afholdes ved anvendelsen af foranstaltningerne i overensstemmelse med forslagets § 29.

For så vidt angår de aktiviteter, Finansiel Stabilitet viderefører i medfør af det foreslåede § 63, afholdes omkostningerne hertil uændret. De nærmere regler herom fremgår af forslaget til ændringer i lov om finansiel stabilitet.

Alle finansieringsomkostninger og eventuelle omkostninger til risikoafdækning afholdes direkte af Afviklingsformuen. Dette omfatter bl.a. finansieringsomkostninger ved likviditetsfaciliteter og låneoptag samt omkostninger til afdækning af risikoen for store udbetalinger under Afviklingsformuen, hvis sådanne anvendes.

Efter den foreslåede stk. 2 skal de løbende administrationsomkostninger i forbindelse med varetagelse af opgaver i medfør af lov om en indskyder- og investorgarantiordning dækkes af de omfattede virksomheder som hidtil, jf. lov om en indskyder- og investorgarantiordning.

Det fremgår af forslaget til stk. 3 at hvis andre opgaver henlægges til Finansiel Stabilitet, end de i dette lovforslag anførte opgaver, vil finansieringen af sådanne opgaver skulle fastsættes konkret med udgangspunkt i de enkelte opgaver.

Det fremgår slutteligt af forslaget til stk. 4, at Finansiel Stabilitet har adgang til at optage statslige genudlån. Dette er en videreførelse af den nuværende bestemmelse i lov om finansiel stabilitet § 3, stk. 3, hvoraf det fremgår, at der kan ydes statslige genudlån til Finansiel Stabilitet A/S.

Fremadrettet vil Finansiel Stabilitet også kunne optage genudlån til brug for lånefinansiering af Afviklingsformuen eller Garantiformuen. Formuerne skal betale de hertil hørende finasieringsomkostninger, herunder omkostningerne forbundet med det finansielle beredskab og afdækningen af finansielle risici.

Anvendelse af genudlån til lånefinansiering af formuerne vil først ske, når mulighederne for alternative finansieringskilder i markedet er afsøgt. Det vil således i lyset af den konkrete situation fx kunne blive relevant, hvor det af tidsmæssige årsager ikke er muligt at rejse den fornødne likviditet via bidrag eller i markedet, til brug for restruktureringen af en virksomhed eller enhed. Det vil være bidragsyderne via formuerne, der hæfter for evt. lån.

Det foreslås, at Finansiel Stabilitets bestyrelse får mulighed for, at lukke virksomhedsmøder for pressen hvis hensynet til varetagelsen af Finansiel Stabilitets formål, beføjelser og opgaver begrunder dette.

Dette vil være særligt relevant, hvis der er behov for at træffe beslutning om forhold, der er af fortrolig karakter, som forudsætter drøftelse af fortrolige oplysninger, eller som kan påvirke bestemte markeder eller virksomheder væsentligt.

Den foreslåede vedrører alene pressen, da der ikke i øvrigt vil være adgang til virksomhedsmøder for offentligheden, jf. det foreslåede § 61, stk. 4, og reglerne for statslige aktieselskaber.

Til kapitel 13

Kommunikation

Der er tale om en videreførelse af det gældende § 8 a i lov om finansiel stabilitet.

Med forslaget til stk. 1 skabes der hjemmel til, at erhvervs- og vækstministeren kan fastsætte regler om, at skriftlig kommunikation til og fra Finansiel Stabilitet, om forhold som er omfattet af dette lovforslag eller regler udstedt i medfør af dette lovforslag, skal foregå digitalt.

Med forslaget får erhvervs- og vækstministeren mulighed for at fastsætte regler, der bl.a. indebærer, at skriftlige henvendelser m.v. til Finansiel Stabilitet om forhold, som er omfattet af lovforslaget eller af regler, som er udstedt i medfør af lovforslaget, ikke anses for modtaget hos Finansiel Stabilitet, hvis de indsendes på anden vis end den foreskrevne digitale måde.

Hvis oplysninger m.v. sendes til Finansiel Stabilitet på anden måde end den foreskrevne digitale måde, eksempelvis pr. brev, følger det af den almindelige vejledningspligt, at Finansiel Stabilitet må vejlede om reglerne på området, herunder om pligten til at kommunikere på den foreskrevne digitale måde.

Samtidig indebærer forslaget, at meddelelser m.v. til eller fra Finansiel Stabilitet, der sendes på den foreskrevne digitale måde, anses for at være kommet frem til modtageren på det tidspunkt, hvor meddelelsen m.v. er tilgængelig digitalt for modtageren, jf. det foreslåede stk. 3. Det vil sige med samme retsvirkninger som fysisk post, der anses for at være kommet frem, når den pågældende meddelelse m.v. er lagt i modtagerens fysiske postkasse.

Af bekendtgørelsen, der udmønter bemyndigelsen, vil det komme til at fremgå, hvem der omfattes af pligten til at kommunikere digital med Finansiel Stabilitet, om hvilke forhold og på hvilken måde.

Ved henvendelser til Finansiel Stabilitet kan Finansiel Stabilitet stille krav om, at den pågældende oplyser en e-mailadresse, som den pågældende kan kontaktes på i forbindelse med behandlingen af en konkret sag eller henvendelse til Finansiel Stabilitet. I den forbindelse kan der også pålægges den pågældende en pligt til at underrette Finansiel Stabilitet om en eventuel ændring i e-mailadressen, inden den konkrete sag afsluttes eller henvendelsen besvares, medmindre e-mails automatisk bliver videresendt til den nye e-mailadresse.

I bekendtgørelsen, som udmønter den foreslåede bemyndigelse i stk. 1, kan der bl.a. fastsættes regler om, at Finansiel Stabilitet kan sende visse meddelelser til de pågældende virksomheders digitale postkasse med de retsvirkninger, der følger af lov om Offentlig Digital Post.

I bekendtgørelsen kan der desuden fastsættes undtagelser fra pligten til digital kommunikation. Undtagelsesmuligheden tænkes navnlig anvendt, hvor det er påkrævet at anvende en dansk digital signatur, og der er tale om en person uden dansk CPR-nummer eller et selskab med hjemsted i udlandet, som ikke kan få en dansk digital signatur.

Det forhold, at et selskab eller en person oplever, at den pågældendes egen computer ikke fungerer, at den pågældende har mistet koden til sin digitale signatur eller oplever lignende hindringer, som det er op til den pågældende at overvinde, kan ikke føre til undtagelse fra pligten til digital kommunikation. I så fald må den pågældende anvende en computer på et folkebibliotek eller anmode en rådgiver om at varetage kommunikationen på den pågældendes vegne.

Med bemyndigelsen i stk. 2 giver mulighed for i visse særlige tilfælde at fritage fra kravet om digital kommunikation, jf. herunder. Fravigelse fra kravet om digital kommunikation kan også i særlige tilfælde ske af hensyn til virksomhedsudøvelsen. Der er tale om fravigelse af kravet i situationer, hvor det er påkrævet, at Finansiel Stabilitet reagerer hurtigt med henblik på at varetage særlige samfundsmæssige hensyn.

Efter det foreslåede stk. 2 kan der i den af erhvervs- og vækstministeren udstedte bekendtgørelse specificeres krav om anvendelse af bestemte It-systemer, digitale formater og digitale signatur eller lignende.

Heraf følger, at det også vil være muligt i bekendtgørelsen at fritage nærmere afgrænsede grupper af virksomheder eller personer og sagområder generelt fra kravet om digital kommunikation. Endvidere vil det være muligt at dispensere fra fastsatte krav om digital kommunikation i særlige tilfælde.

Hensigten med dette er at sikre, at de omfattede virksomheder og personer ikke forhindres i at opnå de muligheder og indfri de pligter efter dette lovforslag.

Da der hovedsagelig vil være tale om kommunikation om erhvervsforhold, vil fritagelsesmuligheden dog som udgangspunkt kun blive anvendt, når ganske særlige omstændigheder taler for det.

Fritagelsesmuligheden tænkes f.eks. anvendt, hvor det er påkrævet at anvende en dansk digital signatur, og der er tale om en virksomhed med hjemsted i udlandet, som ikke kan få en dansk digital signatur eller en person uden dansk CPR-nummer. Den kan derudover også anvendes, hvis materialet er af en sådan beskaffenhed, at det ikke egner sig til digital fremsendelse. Desuden vil der blive fritaget for krav om digital kommunikation, hvor der er behov for at kunne fremlægge originaldokumenter. Endvidere vil udenlandske virksomheder m.v. blive fritaget for krav om digital kommunikation, hvis dette vil være i strid med EU-retten eller andre internationale forpligtelser.

I bekendtgørelserne kan der stilles krav om, at virksomheden eller personen indsender en skriftlig ansøgning eller lignende, som godtgør, at der foreligger sådanne særlige omstændigheder, som kan berettige til fritagelse for kravet om digital kommunikation.

Det foreslåede stk. 3 fastsætter, hvornår en digital meddelelse efter dette lovforslag må anses for at være kommet frem til adressaten for meddelelsen, det vil sige modtageren af meddelelsen.

For meddelelser, der sendes til Finansiel Stabilitet, er Finansiel Stabilitet adressat for meddelelsen. For meddelelser, som Finansiel Stabilitet sender, er det pågældende selskab eller fysiske person, som meddelelsen sendes til, adressat for meddelelsen.

En meddelelse vil normalt anses for at være kommet frem til Finansiel Stabilitet på det tidspunkt, hvor meddelelsen er tilgængelig for Finansiel Stabilitet, dvs. når Finansiel Stabilitet kan behandle meddelelsen. Dette tidspunkt vil normalt blive registreret automatisk i en modtagelsesanordning eller et datasystem. En meddelelse, der først er tilgængelig efter kl. 24.00, anses normalt først for modtaget den dag, meddelelsen er tilgængelig. Dette kan være relevante fx ved overholdelse af eventuelle anmeldelses- eller klagefrister.

En meddelelse vil normalt anses for at være kommet frem til en virksomhed eller person på det tidspunkt, hvor meddelelsen er tilgængelig for den pågældende. Dette svarer til, at et papirbrev anses for at være kommet frem, når det pågældende brev er lagt i adressatens fysiske postkasse. Det er således uden betydning, om eller hvornår adressaten gør sig bekendt med indholdet af meddelelsen. En meddelelse vil blive anset for at være tilgængelig, selvom den pågældende ikke kan skaffe sig adgang til meddelelsen, hvis dette skyldes hindringer, som det er op til den pågældende at overvinde. Som eksempler herpå kan nævnes, at den pågældendes egen computer ikke fungerer, eller den pågældende har mistet koden til den digitale signatur.

Der henvises i øvrigt til forslag nr. 16 af 3. oktober 2012 til lov om ændring af forskellige lovbestemmelser om obligatorisk digital kommunikation m.v. (Obligatorisk digital kommunikation og tilpasninger som følge af ressortoverførsel m.v.).

Der er tale om en videreførelse af det gældende § 8 b i lov om finansiel stabilitet.

Efter den foreslåede stk. 1, fastsættes regler om, at Finansiel Stabilitet kan udstede breve og andre dokumenter efter lov om finansiel stabilitet eller regler udstedt i medfør af dette lovforslag uden underskrift, med maskinel eller på tilsvarende måde gengivet underskrift eller under anvendelse af en teknik, der sikrer entydig identifikation af den, som har udstedt brevet eller dokumentet.

Bestemmelsen afviger fra tilsvarende bestemmelser i andre love, i det Finansiel Stabilitet ikke træffer forvaltningsretlige afgørelser i henhold til dette lovforslag. Bestemmelsen vil imidlertid fortsat kunne anvendes på andre breve og dokumenter, som Finansiel Stabilitet udsender, for eksempel til berørte kreditorer og kunder m.v. i forbindelse med restrukturering og afvikling af en nødlidende eller forventelig nødlidende virksomhed eller enhed.

Desuden kan der efter stk. 2 fastsættes regler om, at breve og andre dokumenter, der udelukkende er udstedt på grundlag af elektronisk databehandling, kan udstedes alene med Finansiel Stabilitet som afsender som hidtil. Bestemmelsen finder anvendelse både på dokumenter, som Finansiel Stabilitet sender digitalt, og på dokumenter, som sendes fysisk, dvs. på papir med almindelig post.

Der henvises i øvrigt til forslag nr. 16 af 3. oktober 2012 til lov om ændring af forskellige lovbestemmelser om obligatorisk digital kommunikation m.v. (Obligatorisk digital kommunikation og tilpasninger som følge af ressortoverførsel m.v.).

Til kapitel 14 (ikrafttrædelsesbestemmelser m.v.)

Det følger af forslaget til stk. 1, at lovforslaget træder i kraft den 1. juni 2015, jf. dog § 79.

I medfør af det foreslåede stk. 2 sker Finansiel Stabilitets overtagelse af Finansiel Stabilitet A/S’ hidtil drevne virksomhed med tilhørende aktiver og passiver dog i regnskabsmæssig henseende med virkning fra den 1. januar 2015. Dette indebærer, at Finansiel Stabilitets åbningsbalance pr. 1. januar 2015 vil være identisk med Finansiel Stabilitet A/S' aktiver og passiver i henhold til det godkendte regnskab for 2014.

Afviklingsformuen skal i medfør af det foreslåede § 57, stk. 1, udgøre 1 pct. af de dækkede indskud omfattet af § 9, stk. 1, og § 10 i lov om en indskyder- og investorgarantiordning. For at sikre en gradvis opbygning foreslås en overgangsbestemmelse herom.

Formuen skal være opbygget til målniveauet senest den 31. december 2024. Det er ikke på nuværende tidspunkt hensigten, at formuen skal være opbygget til målniveauet inden dette tidspunkt. Erhvervs- og vækstministeren kan i medfør af det foreslåede § 57, stk. 3, fastsætte nærmere regler herom.

Formuen skal opbygges ved årlige bidrag fra virksomheder samt filialer her i landet af ikke EU/EØS-institutter. Bidragene skal fordeles så jævnt som muligt over perioden indtil målniveauet er nået, men med behørig hensyntagen til en konjunkturperiodes fase og til den indvirkning, som konjunkturforstærkende bidrag kan have på de bidragydende virksomheders finansielle stilling.

I medfør af det foreslåede § 57, stk. 3, hvorefter ministeren kan fastsætte nærmere regler om Afviklingsformuen, herunder om opbygningen af den, kan ministeren også fastsætte en eventuel forlængelse af den fastsatte periode med op til 4 år, hvis der fra Afviklingsformuen er foretaget kumulative udbetalinger på over 0,5 pct. af de dækkede indskud. Det forventes, at bekendtgørelsen, der udstedes i medfør af § 57, stk. 3, vil indeholde nærmere regler herom.

Af bestemmelsen fremgår det, at lovforslaget ikke gælder for Færøerne og Grønland, men at den ved kongelig anordning kan sættes i kraft for Færøerne og Grønland med de ændringer, som de færøske og grønlandske forhold tilsiger.