Bekendtgørelse af lov om radio- og fjernsynsvirksomhed m.v.
Gældende
LBK nr 1350 af 04/09/2020
Kulturministeriet
Ændringer:
11
Bekendtgørelse af lov om radio- og fjernsynsvirksomhed m.v.
Herved bekendtgøres lov om radio- og fjernsynsvirksomhed m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 248 af 16. marts 2019 med de ændringer, der følger af lov nr. 323 af 31. marts 2020 og § 1 i lov nr. 805 af 9. juni 2020.
De ændringer, der følger af § 1, nr. 4 og 5, i lov nr. 1548 af 18. december 2018, er ikke indarbejdet i denne lovbekendtgørelse, da de træder i kraft den 1. januar 2022, jf. § 8, stk. 2, i lov nr. 1548 af 18. december 2018.2)
Følgende har ret til at udøve programvirksomhed som angivet i § 2:
DR, jf. kapitel 4.
De regionale TV 2-virksomheder, jf. kapitel 6.
TV 2/DANMARK A/S, såfremt selskabet har tilladelse til at udøve public service-programvirksomhed i henhold til kapitel 6 a.
Foretagender, der efter kapitel 8 har fået tilladelse til at udøve programvirksomhed, eller som i henhold til § 47 kan udøve programvirksomhed uden tilladelse.
Stk. 2. Kulturministeren kan i særlige tilfælde give tilladelse til, at andre end de i stk. 1 nævnte foretagender ud fra sikkerhedsmæssige hensyn kan udøve programvirksomhed i større trafikanlæg. Kulturministeren kan fastsætte nærmere regler for denne programvirksomhed.
Stk. 3. Programvirksomheden skal udøves i overensstemmelse med loven og bestemmelser fastsat i medfør af loven samt eventuelle vilkår, som programtilladelsen er meddelt på.
udsendelse af lyd- og billedprogrammer til almenheden ved hjælp af radioanlæg,
fordeling ved hjælp af fællesantenneanlæg af lyd- og billedprogrammer, som ikke tillige udsendes som nævnt i nr. 1,
udsendelse af billedprogrammer til almenheden ved hjælp af øvrige elektroniske kommunikationsnet som defineret i lov om konkurrence- og forbrugerforhold på telemarkedet end de i nr. 1 og 2 nævnte og
udbud af on demand audiovisuelle medietjenester, hvor hovedformålet med en tjeneste eller en del af den, der kan adskilles fra tjenesteudbyderens hovedaktivitet, er at udbyde informerende, underholdende eller oplysende billedprogrammer til almenheden via elektroniske kommunikationsnet som defineret i lov om elektroniske kommunikationsnet og -tjenester.
Stk. 2. Ved fællesantenneanlæg forstås i denne lov fællesantenneanlæg og andre kabelanlæg til fordeling af lyd- og billedprogrammer til lokaler, som anvendes til privat beboelse.
Stk. 3. Ved en on demand audiovisuel medietjeneste forstås i denne lov en audiovisuel medietjeneste, der udbydes af en medietjenesteudbyder med henblik på, at programmer kan modtages på et brugervalgt tidspunkt og på den enkelte brugers anmodning på grundlag af et programkatalog udvalgt af medietjenesteudbyderen.
Stk. 4. Ved en medietjenesteudbyder forstås i denne lov den fysiske eller juridiske person, der har det redaktionelle ansvar for valget af audiovisuelt indhold i en audiovisuel medietjeneste, og som bestemmer, hvordan det audiovisuelle indhold tilrettelægges.
Stk. 5. Ved en audiovisuel medietjeneste forstås enten en fjernsynsudsendelse omfattet af stk. 1, nr. 1-3, eller en on demand audiovisuel medietjeneste omfattet af stk. 1, nr. 4.
Stk. 6. Ved et billedprogram forstås et sæt levende billeder med eller uden lyd, der udgør en individuel del uanset dets længde inden for en programflade eller et katalog udarbejdet af en medietjenesteudbyder, herunder film af spillefilmslængde, videoklip, sportsbegivenheder, dokumentarprogrammer, børneprogrammer og tv-drama.
Kapitel 2
Distribution af lyd- og billedprogrammer
Distribution af lyd- og billedprogrammer ved hjælp af jordbaserede digitale radio- og tv- sendemuligheder
Distribution af danske og udenlandske lyd- og billedprogrammer ved hjælp af jordbaserede digitale radio- og tv-sendenet kan kun ske med tilladelse fra Radio- og tv-nævnet.
Stk. 2. Tilladelse meddeles af Radio- og tv-nævnet efter udbud.
Stk. 3. Kulturministeren kan fastsætte regler om udbudsforretninger i henhold til stk. 2, herunder om vilkår for tilladelser m.v. Kulturministeren kan endvidere fastsætte, at Radio- og tv-nævnet i forbindelse med udstedelse af distributionstilladelser efter regler fastsat af kulturministeren kan fastsætte vilkår for virksomheden m.v.
Stk. 4. Tilladelse kan dog efter kulturministerens nærmere bestemmelse meddeles DR, en regional TV 2-virksomhed, flere regionale TV 2-virksomheder i forening eller TV 2/DANMARK A/S. Tilsvarende kan tilladelse meddeles et selskab, der udelukkende er ejet af ét af disse foretagender eller flere af foretagenderne i forening.
Stk. 5. Kulturministeren kan fastsætte regler om fravigelse af stk. 2 i forbindelse med forsøgsvirksomhed.
Stk. 6. Uanset stk. 1-3 kan kulturministeren som led i håndteringen af situationen som følge af covid-19 bestemme, at tilladelse til distribution af lyd- og billedprogrammer ved hjælp af jordbaserede digitale tv-sendenet, der er udstedt i henhold til stk. 1 og 2 og regler udstedt i medfør af stk. 3, i særlige tilfælde kan forlænges uden forudgående udbud. Forlængelsen kan kun vare frem til den 30. juni 2020.
Fordeling i fællesantenneanlæg af danske og udenlandske lyd- og billedprogrammer, der modtages direkte ved hjælp af antenne eller fremføres til anlægget ved hjælp af kabelanlæg, må kun ske uden ændringer og samtidig med, at udsendelsen eller fremføringen sker.
Stk. 2. Tekstning og lign. samt tidsforskudt fordeling kan dog ske, hvis det pågældende radio- eller fjernsynsforetagender har givet samtykke.
Ejere af fællesantenneanlæg skal sikre, at der i anlægget sker fordeling af tegnsprogstolkede nyhedsudsendelser fra DR og TV 2/DANMARK A/S, programmer fra DR1 og DR2 med synstolkning og tv-kanalen FOLKETINGET.
Stk. 2. Kulturministeren kan fastsætte nærmere regler om fordeling af billedprogrammer i fællesantenneanlæg.
Ejere af fællesantenneanlæg samt ejere af ejendomme, ejerforeninger og andelsboligforeninger el.lign., i det omfang de indgår aftale med ejere af fællesantenneanlæg om fælles programforsyning, skal sikre, at husstande efter anmodning fritages for tilslutning til og betaling for fælles programforsyning i anlægget, herunder etablering, forbedring og drift af anlægget, jf. dog stk. 2 og 3. Fritagelse skal ske med et varsel svarende til de til enhver tid gældende regler om ret til opsigelse af aftaler om løbende tjenesteydelser i lov om forbrugeraftaler.
Stk. 2. Uanset stk. 1 kan husstande pålægges at betale til etablering, forbedring og drift af fællesantenneanlæg, der ejes af ejeren af ejendommen, ejerforeningen, andelsboligforeningen el.lign., ligesom husstande kan pålægges at betale rimelige omkostninger ved den administration, som ejere af ejendomme, ejerforeninger, andelsboligforeninger el.lign. har i forbindelse med et fællesantenneanlæg.
Stk. 3. Uanset stk. 1 kan husstande pålægges at betale til etablering, forbedring og drift af fællesantenneanlæg, der ikke ejes af ejeren af ejendommen, ejerforeningen, andelsboligforeningen el.lign., hvis anlægget ud over programforsyning også benyttes til fremføring af andre elektroniske kommunikationstjenester i ejendommen eller foreningen.
Stk. 4. Ejere af fællesantenneanlæg må ikke opstille vilkår m.v., der i kraft af kobling mellem modtagelse af programforsyning og modtagelse af andre tjenester eller på anden vis hindrer husstande i at udøve den i stk. 1 nævnte ret eller hindrer ejere af ejendomme, ejerforeninger, andelsboligforeninger el.lign. i at efterkomme husstandes anmodning om fritagelse efter stk. 1.
Stk. 5. En husstand, der har benyttet sig af fritagelsesmuligheden i stk. 1, må ikke på ny forpligtes til tilslutning til og betaling for fælles programforsyning, jf. dog stk. 2 og 3.
Stk. 6. Kulturministeren kan fastsætte nærmere regler om fritagelse for tilslutning til og betaling for fælles programforsyning, jf. stk. 1-5 og § 7 b.
Erhvervs- og vækstministeren kan fastsætte forskrifter om adgang til anvendelse af dekodere i fællesantenneanlæg, der omsætter krypterede signaler til tv-signaler, der umiddelbart kan gengives af tv-apparater. I forskrifterne kan der fastsættes regler om følgende forhold:
Programudbyderes adgang til at benytte et fælles dekodersystem, som anvendes i fællesantenneanlægget.
Programudbyderes adgang til at anvende egen dekoder.
Programudbyderes adgang til at afregne direkte med brugerne.
Gebyrer til dækning af de udgifter, som er forbundet med administrationen af § 7, herunder de i medfør heraf fastsatte bestemmelser.
Slots- og Kulturstyrelsen fører tilsyn med overholdelse af § 6, stk. 1, og regler udstedt i medfør af § 6, stk. 2. Slots- og Kulturstyrelsen kan i forbindelse med tilsynet meddele påbud til ejere af fællesantenneanlæg om overholdelse af § 6, stk. 1, og regler udstedt i medfør af § 6, stk. 2. Afgørelser vedrørende § 6, stk. 1, og afgørelser efter regler udstedt i medfør af § 6, stk. 2, kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed.
Slots- og Kulturstyrelsen fører tilsyn med overholdelse af § 6 a, stk. 1-5, og regler udstedt i medfør af stk. 6, såfremt forholdet ikke kan indbringes for andet administrativt klageorgan i medfør af lov om leje og lov om leje af almene boliger. Slots- og Kulturstyrelsen kan på baggrund af sit tilsyn træffe afgørelser vedrørende § 6 a, stk. 1-5, og regler udstedt i medfør af stk. 6. Slots- og Kulturstyrelsens afgørelser kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed.
Erhvervsstyrelsen fører tilsyn med overholdelse af forskrifter udstedt i medfør af § 7. Erhvervsstyrelsen kan i forbindelse med tilsynet meddele påbud til ejere af fællesantenneanlæg om overholdelse af forskrifter udstedt i medfør af § 7.
Stk. 2. Erhvervs- og vækstministeren kan ikke give Erhvervsstyrelsen tjenestebefaling om styrelsens varetagelse af myndighedsopgaver vedrørende konkrete sager, om behandling og afgørelse af enkeltsager, om Erhvervsstyrelsens udstedelse af administrative forskrifter på områder, hvor styrelsen er bemyndiget hertil, eller om Erhvervsstyrelsens øvrige tilsynsaktiviteter med henblik på at sikre overholdelse af denne lov og administrative forskrifter udstedt i medfør heraf.
Stk. 3. Erhvervs- og vækstministeren kan ikke dispensere fra administrative forskrifter udstedt af ministeren i medfør af denne lov.
En udbyder af en audiovisuel medietjeneste, der hører under et andet lands myndighed inden for Den Europæiske Union eller Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde, og som leverer en audiovisuel medietjeneste, er undtaget fra overholdelse af danske regler inden for det område, der samordnes ved Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om samordning af visse love og administrative bestemmelser i medlemsstaterne om udbud af audiovisuelle medietjenester, selv om tjenesten retter sig mod Danmark, jf. dog stk. 2.
Stk. 2. Uanset stk. 1 kan Radio- og tv-nævnet træffe foranstaltninger, der midlertidigt begrænser adgangen til at levere en audiovisuel medietjeneste, over for en medietjenesteudbyder, der hører under et andet lands myndighed inden for Den Europæiske Union eller Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde, i tilfælde af en åbenlys, væsentlig og alvorlig overtrædelse af direktivets regler om forbud mod tilskyndelse til had eller vold eller offentlig opfordring til at begå en terrorhandling eller for beskyttelse af mindreårige, eller hvor der er fare for folkesundheden eller den offentlige sikkerhed.
Stk. 3. Kulturministeren fastsætter nærmere regler for, hvornår de foranstaltninger, der er nævnt i stk. 2, kan træffes.
Den samlede public service-virksomhed skal via fjernsyn, radio og internet el. lign. sikre den danske befolkning et bredt udbud af programmer og tjenester omfattende nyhedsformidling, oplysning, undervisning, kunst og underholdning. Der skal i udbuddet tilstræbes kvalitet, alsidighed og mangfoldighed. Ved programlægningen skal der lægges afgørende vægt på hensynet til informations- og ytringsfriheden. Ved informationsformidlingen skal der lægges vægt på saglighed og upartiskhed. Programvirksomheden skal sikre befolkningen adgang til væsentlig samfundsinformation og debat. Der skal endvidere lægges særlig vægt på dansk sprog og dansk kultur. Programvirksomheden skal endvidere afspejle bredden i produktionen af kunst og kultur og give programtilbud, som reflekterer mangfoldigheden af kulturinteresser i det danske samfund.
DR, de regionale TV 2-virksomheder og TV 2 DANMARK A/S udøver public service-virksomhed efter reglerne i kapitel 4, 6 og 6 a.
Stk. 2. I den samlede public service-virksomhed kan tillige efter kulturministerens nærmere bestemmelse indgå public service-programvirksomhed, jf. § 10, i form af tv-kanaler, radiokanaler, tilsvarende internetbaserede tjenester m.v. udøvet af andre foretagender end dem, der er nævnt i stk. 1. Tilladelse til denne programvirksomhed meddeles efter reglerne i kapitel 8.
Efter regler fastsat af kulturministeren kan Det Danske Filminstitut yde tilskud til produktion af dansk tv-drama, tv-dokumentarprogrammer og public service-tv-programmer for børn og unge til udsendelse på andre fjernsynsforetagender end DR, de regionale TV 2-virksomheder og ikkekommercielle lokal-tv-stationer og på on demand audiovisuelle medietjenester tilhørende andre end DR, de regionale TV 2-virksomheder og ikkekommercielle lokal-tv-stationer, jf. § 92 a.
Sponsorerede programmer kan ikke indgå i DR’s public service-programvirksomhed.
Stk. 2. Uanset stk. 1 kan programmer, der er sponsoreret af offentlige institutioner og stiftelser, fonde og foreninger m.v. med almennyttige formål, indgå i public service-programvirksomheden efter reglerne i kapitel 11.
Stk. 3. Medtagelse af eller henvisning til en vare, en tjenesteydelse eller et varemærke i et program (produktsponsorering) kan uanset stk. 1 og 2 indgå i public service-programvirksomheden efter reglerne i kapitel 11.
Stk. 4. Kulturministeren kan fastsætte regler om, at der i særlige tilfælde kan indgå programmer, der er sponsoreret af andre end de i stk. 2 nævnte institutioner m.v., i public service-programvirksomheden efter reglerne i kapitel 11.
DR kan udøve anden programvirksomhed efter reglerne i kapitel 8.
Stk. 2. DR kan udøve anden virksomhed, herunder teletjenestevirksomhed, i tilknytning til programvirksomheden med henblik på udnyttelse af institutionens tekniske udstyr, særlige sagkundskab m.v.
Stk. 3. DR kan oprette nye selskaber eller indskyde kapital i eksisterende selskaber med henblik på at udøve anden virksomhed, herunder programvirksomhed, eller med henblik på at indgå i samarbejde om medierelaterede aktiviteter med andre virksomheder.
Stk. 4. DR’s anden virksomhed, jf. stk. 1-3, skal foregå på konkurrencemæssige vilkår. Kulturministeren kan fastsætte nærmere regler for den regnskabsmæssige adskillelse mellem public service-virksomheden og anden virksomhed.
Stk. 5. Kulturministeren kan fastsætte nærmere regler om DR’s anden virksomhed.
Stk. 2. DR’s virksomhed finansieres gennem tilskud fra staten, jf. dog stk. 5 og 6.
Stk. 3. De tilskud, der er nævnt i stk. 2, ydes af staten til medfinansiering af DR’s public service-virksomhed og udgør 898,0 mio. kr. i 2019, 1.729,6 mio. kr. i 2020, 2.510,8 mio. kr. i 2021, 3.229,7 mio. kr. i 2022 og 3.092,5 mio. kr. i 2023 (2018-priser). Tilskuddet reguleres årligt med forbrugerprisindekset.
Stk. 4. Tilskud efter stk. 2 udbetales forskudsvis i lige store rater hver måned. Finansministeren kan efter aftale med DR fastsætte ændrede udbetalingsterminer.
Stk. 5. DR finansieres ud over det statslige tilskud, der er nævnt i stk. 2, i perioden den 1. januar 2019 til den 31. december 2021 tillige af DR’s andel af licensafgifterne. DR kan også efter den 31. december 2021 finansieres af licensmidler, i det omfang der er tale om overskydende licens og inddrivelse af licens relaterede restancer og indtægter fra perioden før den 31. december 2021.
Stk. 6. DR’s virksomhed finansieres ud over det statslige tilskud, der er nævnt i stk. 2, og de licensafgifter, der er nævnt i stk. 5, gennem indtægter ved salg af programmer og andre produkter og ydelser, andre tilskud, udbytte, overskudsandele m.v. DR kan ikke oppebære reklameindtægter fra programvirksomheden og public service-aktiviteter på internettet. DR kan ikke kræve brugerbetaling for public service-ydelser bortset fra virksomhed i tilknytning til DR’s ensembler og entrébetaling i forbindelse med større arrangementer.
Stk. 7. DR er ikke omfattet af de statslige budget- og bevillingsregler, de statslige regnskabsregler og de statslige regler, for så vidt angår personale- og overenskomstvilkår.
Stk. 8. DR kan optage lån på almindelige markedsvilkår til finansiering af institutionens investeringer, forudsat at den samlede lånoptagelse ikke overstiger 4 pct. af indtægterne ifølge seneste regnskab. Lånoptagelse herudover skal godkendes af kulturministeren.
Stk. 9. Kulturministeren kan fastsætte en vedtægt for DR.
DR ledes af en bestyrelse på 11 medlemmer, som beskikkes af kulturministeren. Kulturministeren udpeger 3 medlemmer (herunder formanden), og de fastansatte medarbejdere i DR udpeger 2 medlemmer og 2 suppleanter herfor. Folketingets seks største partier indstiller hver 2 kandidater, som kulturministeren og partierne i fællesskab skal vælge imellem med henblik på udpegning af de 6 resterende medlemmer. Kulturministeren beskikker næstformanden blandt de 6 medlemmer, der er udpeget af kulturministeren og partierne.
Stk. 2. Bestyrelsen skal søges sammensat, så den samlede bestyrelse repræsenterer mediemæssig, kulturel, ledelsesmæssig og erhvervsmæssig indsigt.
Stk. 3. Medlemmer af eller kandidater til Folketinget, regionsråd eller Europa-Parlamentet kan ikke være medlemmer af bestyrelsen.
Stk. 4. Medlemmer af eller kandidater til kommunalbestyrelser kan ikke være medlemmer af bestyrelsen.3)
Stk. 5. Beskikkelserne gælder for 4 år. Der kan alene én gang ske genbeskikkelse af bestyrelsesmedlemmer, jf. stk. 1.
Stk. 6. I tilfælde af udtræden udpeges et nyt medlem for den resterende del af beskikkelsesperioden.
DR's bestyrelse foretager forud for udløbet af en beskikkelsesperiode en evaluering af det aktuelle kompetencebehov i bestyrelsen, som drøftes med kulturministeren og udpegningsorganet. Denne evaluering skal suppleres af en ekstern evaluering minimum hvert sjette år.
Stk. 2. Beskikkelserne gælder for 3 år. Der er mulighed for genbeskikkelse. Beskikkelsesperioden må dog ikke overstige 12 år.
Stk. 3. Udtræder et medlem af bestyrelsen inden udløbet af sin beskikkelsesperiode, udpeges et nyt medlem for den resterende del af beskikkelsesperioden.
Bestyrelsen er DR’s øverste ledelse. Bestyrelsen har det overordnede programansvar og ansvaret for, at de bestemmelser for institutionens virksomhed, der er fastsat i loven og bestemmelser fastsat i medfør af loven, overholdes. Bestyrelsen fastsætter de almindelige retningslinjer for DR’s virksomhed.
Stk. 2. Bestyrelsen ansætter generaldirektøren og øvrige medlemmer af DR’s direktion.
Stk. 3. Bestyrelsen ansætter efter drøftelse med generaldirektøren endvidere lytternes og seernes redaktør. Redaktøren skal rapportere til bestyrelsen om sin virksomhed.
Stk. 4. DR’s afgørelser i sager, der vedrører institutionens virksomhed, kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed, jf. dog § 20, stk. 2.
Stk. 5. DR’s afgørelser i sager om god presseskik og om genmæle kan dog indbringes for Pressenævnet efter reglerne i medieansvarslovens kapitel 5-7.
Generaldirektøren har det daglige programansvar og varetager den daglige administrative og økonomiske ledelse af DR. Det personale, som ikke ansættes af bestyrelsen, jf. § 17, stk. 2 og 3, ansættes af generaldirektøren.
Bestyrelsen fastsætter for hvert år budgettet for DR’s virksomhed. Budgettet sendes til kulturministeren og Folketinget til orientering.
Stk. 2. Institutionens regnskab udarbejdes af bestyrelsen og direktionen og revideres af Rigsrevisionen. Regnskabet for det enkelte år forelægges med revisionens bemærkninger kulturministeren til godkendelse og sendes derefter til Folketinget til orientering.
Der kan stilles midler til rådighed af statskassen til dækning af udgifterne ved dele af DR’s virksomhed. Aftale om vilkårene herfor træffes mellem kulturministeren, bestyrelsen og den minister, hvis forretningsområde berøres af den pågældende del af virksomheden.
Stk. 2. Ved en aftale efter stk. 1 kan bestemmelserne i § 17, stk. 4, og § 18 fraviges.
Kulturministeren kan efter forhandling med finansministeren stille en statsgaranti til sikring af opfyldelsen af de pensionsforpligtelser, der påhviler Pensionskassen for Tjenestemænd i DR. Tilsvarende gælder DR’s forpligtelser til at yde ikkepensionssikret personale en løbende livsvarig understøttelse som supplement til den sociale pension.
Stk. 2. Kulturministeren fremsætter forslag om revision af loven senest i folketingsåret 2007-08.
Stk. 3. Lov nr. 423 af 10. juni 1997 om pligtaflevering af udgivne værker ophæves.
Lov nr. 430 af 6. juni 2005 (Konsekvensændringer som følge af lov om opkrævning og inddrivelse af visse fordringer – samlingen af inddrivelsen i Skatteministeriet) indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelse:
§ 70
Stk. 1. Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende.
Stk. 2. Loven har virkning fra den 1. november 2005, jf. dog stk. 3.
Stk. 3. Afgørelser om inddrivelse, der inden 1. oktober 2005 er påklaget til de hidtidige administrative klageinstanser, overgår til behandling i Landsskatteretten den 1. januar 2006, hvis de hidtidige klageinstanser ikke har færdigbehandlet klagen inden denne dato.
Lov nr. 431 af 6. juni 2005 (Forenkling, harmonisering og objektivering af reglerne for inddrivelse af gæld til det offentlige m.v. samt mulighed for anvendelse af digitale lønsedler) indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelse:
§ 85
Stk. 1. Loven har virkning fra den 1. november 2005, jf. dog stk. 2.
Stk. 2. (Udelades)
Lov nr. 563 af 24. juni 2005 (Udmøntning af kommunalreformen på kulturområdet) indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelse:
§ 10
Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. januar 2007. Bestemmelserne i stk. 2-6 træder dog i kraft dagen efter lovens bekendtgørelse i Lovtidende.
Stk. 2-4. (Udelades)
Stk. 5. Uanset bestemmelsen i radio- og fjernsynslovens § 64, stk. 6, fungerer nævn i kommuner, der indgår i en sammenlægning med en eller flere andre kommuner, og hvis funktionsperiode udløber senest den 30. april 2006, indtil udgangen af 2006. Med virkning fra den 1. januar 2007 nedsætter kommunalbestyrelsen eller kommunalbestyrelserne et nyt nævn5).
De regionale TV 2-virksomheder skal udøve public service-virksomhed over for hele befolkningen i virksomhedens område efter de i § 10 nævnte principper.
Stk. 2. De regionale TV 2-virksomheder skal producere nyheds- og aktualitetsprogrammer og programmer omfattende oplysning, kultur og underholdning. De programmer, der ikke er nyheds- og aktualitetsprogrammer, skal i et rimeligt omfang tilvejebringes ved køb hos øvrige producenter.
Stk. 3. De regionale TV 2-virksomheder skal ved programlægningen lægge vægt på tilknytning til regionen.
Stk. 4. De regionale TV 2-virksomheders udfyldelse af public service-forpligtelserne fastsættes i en public service-kontrakt mellem kulturministeren og hver enkelt virksomhed.
Stk. 5. De enkelte regionale TV 2-virksomheder skal årligt udarbejde en redegørelse om opfyldelsen af public service-kontrakten.
De regionale TV 2-virksomheder kan ikke udøve anden programvirksomhed.
Stk. 2. De regionale TV 2-virksomheder kan udøve anden virksomhed i tilknytning til programvirksomheden med henblik på udnyttelse af ledig kapacitet inden for teknisk udstyr, personale, lokaler og lign.
Stk. 3. De regionale TV 2-virksomheder kan deltage finansielt og ledelsesmæssigt i selskaber med henblik på i samarbejde med andre virksomheder, der er uafhængige af de regionale TV 2-virksomheder, at udøve internetbaseret informationsvirksomhed om det enkelte regionale område. En regional TV 2-virksomhed må ikke ved sin deltagelse i sådanne selskaber opnå bestemmende indflydelse.
Stk. 4. De regionale TV 2-virksomheder kan uanset stk. 1 udøve anden virksomhed, herunder i selskabsform, med henblik på udnyttelse af tilladelse udstedt i medfør af § 3, stk. 4.
Stk. 5. De regionale TV 2-virksomheders anden virksomhed skal foregå på konkurrencemæssige vilkår. Kulturministeren kan fastsætte nærmere regler for den regnskabsmæssige adskillelse mellem public service-virksomheden og anden virksomhed.
Stk. 6. Kulturministeren kan fastsætte nærmere regler om de regionale TV 2-virksomheders anden virksomhed.
Til de otte regionale TV 2-virksomheder er der knyttet et repræsentantskab, der er sammensat med en alsidig repræsentation for det regionale kultur- og samfundsliv.
Stk. 2. Kulturministeren kan i særlige tilfælde godkende oprettelse af nye regionale TV 2-virksomheder.
Stk. 3. Kulturministeren kan fastsætte en vedtægt for de regionale TV 2-virksomheder. Vedtægten kan indeholde regler om tilsyn og sanktioner.
De regionale TV 2-virksomheder finansieres gennem tilskud fra staten, jf. dog stk. 3 og 4. Tilskuddet reguleres årligt med forbrugerprisindekset.
Stk. 2. Tilskud efter stk. 1 udbetales forskudsvis i lige store rater hver måned. Finansministeren kan efter aftale med de regionale TV 2-virksomheder fastsætte ændrede udbetalingsterminer.
Stk. 3. De regionale TV 2-virksomheder finansieres ud over det statslige tilskud, der er nævnt i stk. 1, i perioden den 1. januar 2019 til den 31. december 2021 tillige af de regionale TV 2-virksomheders andel af licensafgifterne.
Stk. 4. De regionale TV 2-virksomheder finansieres ud over det statslige tilskud, der er nævnt i stk. 1, og de licensafgifter, der er nævnt i stk. 3, gennem indtægter ved salg af programmer og andre produkter og ydelser, andre tilskud, udbytte, overskudsandele m.v.
Stk. 5. De regionale TV 2-virksomheder er ikke omfattet af de statslige budget- og bevillingsregler, de statslige regnskabsregler og de statslige regler, for så vidt angår personale- og overenskomstvilkår.
Den overordnede ledelse af den enkelte regionale TV 2-virksomhed varetages af en bestyrelse på 5-7 medlemmer. De fastansatte medarbejdere ved den regionale TV 2-virksomhed vælger 1 medlem samt 1 suppleant herfor, medens de øvrige medlemmer vælges af repræsentantskabet.
Stk. 2. Medlemmer af eller kandidater til Folketinget, regionsråd, Europa-Parlamentet eller kommunalbestyrelser kan ikke være medlemmer af bestyrelsen.
Stk. 3. Medlemmer af bestyrelsen vælges for 4 år. Der kan alene én gang ske genvalg af bestyrelsesmedlemmer, jf. stk. 1. Halvdelen af de bestyrelsesmedlemmer, der vælges af repræsentantskabet, er på valg hvert andet år.
Stk. 4. I tilfælde af udtræden vælges et nyt medlem for den resterende del af valgperioden.
Stk. 5. Bestyrelsen er den regionale virksomheds øverste ledelse. Bestyrelsen har det overordnede programansvar og ansvaret for, at de bestemmelser for virksomheden, der er fastsat i loven og i medfør af loven, overholdes. Bestyrelsen fastsætter de almindelige retningslinjer for den regionale virksomhed og ansætter direktøren for den regionale virksomhed.
Stk. 6. Direktøren for den regionale TV 2-virksomhed har det daglige programansvar og varetager den daglige administrative og økonomiske ledelse af den regionale virksomhed. Direktøren ansætter virksomhedens personale.
Bestyrelsen for en regional TV 2-virksomhed fastsætter årligt budgettet for virksomheden. Budgettet sendes til kulturministeren og Folketinget til orientering.
Stk. 2. Regnskabet for den regionale TV 2-virksomhed udarbejdes af bestyrelsen og direktionen og revideres af Rigsrevisionen. For så vidt angår TV Syd, revideres regnskabet dog af en statsautoriseret revisor. Regnskabet for det enkelte år forelægges med revisionens bemærkninger kulturministeren til godkendelse og sendes derefter til Folketinget til orientering.
De regionale TV 2-virksomheders afgørelser i sager, der vedrører institutionens virksomhed, kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed.
Stk. 2. De regionale TV 2-virksomheders afgørelser i sager om god presseskik og om genmæle kan indbringes for Pressenævnet efter reglerne i medieansvarslovens kapitel 5-7.
Kapitel 6 a
TV 2/DANMARK A/S’ public service-programvirksomhed
Kulturministeren kan meddele tilladelse til, at TV 2/DANMARK A/S udøver public service- programvirksomhed. TV 2/DANMARK A/S’ public service-programvirksomhed skal udøves over for hele befolkningen efter de i § 10 nævnte principper.
Stk. 2. Kulturministeren kan i forbindelse med udstedelse af tilladelsen fastsætte nærmere vilkår for public service-programvirksomheden m.v., herunder i hvilket omfang virksomheden helt eller delvis kan finansieres ved abonnementsbetaling. Det kan i den forbindelse fastsættes, at der skal betales koncessionsafgift for tilladelsen. Det kan endvidere fastsættes, at der skal aftales et bodssystem, som skal finde anvendelse i tilfælde af, at de vilkår, programtilladelsen er meddelt på, tilsidesættes.
Kulturministeren kan fastsætte regler om programvirksomheden, herunder regler om indhold i programvirksomheden, regler om fremme af programmer af europæisk oprindelse og regler om, hvordan programvirksomheden stilles til rådighed.
Stk. 2. Kulturministeren kan fastsætte regler om, at TV 2/DANMARK A/S skal gøre oplysninger, der identificerer TV 2/DANMARK A/S over for seerne og brugerne, tilgængelige.
Efter indstilling fra Radio- og tv-nævnet kan kulturministeren træffe afgørelse om at inddrage programtilladelsen midlertidigt eller endeligt, hvis TV 2/DANMARK A/S
overtræder loven eller bestemmelser fastsat efter loven, såfremt en overtrædelse er grov, eller overtrædelser er ofte gentagne,
tilsidesætter § 87 eller pålæg, der er meddelt efter denne bestemmelse,
tilsidesætter de vilkår, som programtilladelsen er meddelt på, eller
Kulturministeren kan inddrage programtilladelsen midlertidigt eller endeligt, hvis TV 2/ DANMARK A/S ikke udnytter tilladelsen, eller der sker en væsentlig afbrydelse af programvirksomheden.
I tilfælde af inddragelse i henhold til §§ 38 d eller 38 e kan kulturministeren udstede tilladelse til et andet foretagende, som i givet fald indtræder i TV 2/DANMARK A/S’ rettigheder og forpligtelser i medfør af lov om radio- og fjernsynsvirksomhed og bestemmelser fastsat i medfør af loven. § 38 a, stk. 2, finder tilsvarende anvendelse.
Kulturministeren nedsætter et nævn, Radio- og tv-nævnet, der består af 10 medlemmer, som beskikkes af ministeren. Ministeren udpeger 8 medlemmer, herunder formand og næstformand, Samarbejdsforum for Danske Lytter- og Seerorganisationer udpeger 1 medlem, og Den Danske Dommerforening udpeger 1 medlem. De af ministeren udpegede medlemmer skal repræsentere juridisk sagkundskab, herunder skal 1 medlem have særlig strafferetlig indsigt, og økonomisk/administrativ, erhvervsmæssig og mediemæssig/kulturel sagkundskab. Formanden skal være jurist. Nævnet nedsættes for 4 år ad gangen.
Stk. 2. Det medlem, der er udpeget af Den Danske Dommerforening, og det medlem med særlig strafferetlig indsigt, der er udpeget af kulturministeren, deltager alene i nævnets arbejde ved behandlingen af sager, hvor der vil kunne træffes afgørelse efter § 50, stk. 1, nr. 1, stk. 2, nr. 1, eller stk. 3, vedrørende regler som fastsat i medfør af § 48, 3. pkt. Ved behandlingen af disse sager fungerer det medlem, der er udpeget af Den Danske Dommerforening, som nævnets formand, og den af ministeren udpegede formand fungerer som næstformand.
Stk. 3. Ministeren kan efter indhentet udtalelse fra nævnet fastsætte en forretningsorden for dette. Det kan i forretningsordenen fastsættes, at nævnet kan oprette underudvalg, som kan træffe endelig afgørelse i sager på vegne af nævnet.
Stk. 4. Radio- og tv-foretagender, øvrige medietjenesteudbydere og udbydere af videodelingsplatformstjenester, der er omfattet af Radio- og tv-nævnets virksomhed, er forpligtet til at meddele nævnet de oplysninger, udlevere de dokumenter m.v. og afgive de skriftlige udtalelser, som forlanges af nævnet. Nævnet kan fastsætte en frist for afgivelsen af sådanne oplysninger m.v.
Radio- og tv-nævnet varetager en række opgaver på radio og tv-området, jf. §§ 41-44 b. Nævnets afgørelser efter disse bestemmelser kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed.
Stk. 2. Radio- og tv-nævnet afgiver endvidere udtalelse om radio- og tv-foretagenders redegørelser for opfyldelse af public service-kontrakter og tilladelser til at udøve public service-programvirksomhed.
Stk. 3. Nævnet afgiver herudover udtalelse om andre forhold, hvis dette er fastsat i radio- og fjernsynsforetagenders public service-kontrakter, tilladelser el.lign.
Stk. 4. Radio- og tv-nævnet rådgiver kulturministeren om radio- og tv-spørgsmål.
Stk. 5. Kulturministeren kan delegere andre opgaver på radio- og tv-området til Radio- og tv-nævnet. Kulturministeren kan beslutte, at nævnets afgørelser i sådanne sager ikke kan indbringes for anden administrativ myndighed.
Stk. 6. Radio- og tv-nævnet samarbejder med tilsynsorganer i andre EU-lande, lande, som Fællesskabet har indgået aftale med, og øvrige europæiske lande. Nærmere regler herom fastsættes af kulturministeren.
Stk. 7. Kulturministeren kan fastsætte nærmere regler om Radio- og tv-nævnets behandling af de redegørelser, der er nævnt i stk. 2.
Radio- og tv-nævnet har følgende opgaver vedrørende distribution af lyd og billedprogrammer ved hjælp af jordbaserede digitale sendemuligheder:
At træffe afgørelse om tilladelser til distribution af danske og udenlandske lyd- og billedprogrammer ved hjælp af jordbaserede digitale radio- og tv-sendenet, at udstede sådanne tilladelser og at føre tilsyn med virksomheden, jf. § 3.
At påtale overtrædelser af loven og bestemmelser fastsat efter loven samt vilkår fastsat i forbindelse med udstedelsen af tilladelser til distribution.
At træffe afgørelse om inddragelse af tilladelser til distribution, jf. § 4, stk. 3.
Radio- og tv-nævnet har følgende opgaver vedrørende programvirksomhed på grundlag af tilladelse eller registrering:
At træffe afgørelse om tilladelse til programvirksomhed, udstede sådanne tilladelser og føre tilsyn med programvirksomheden, jf. § 45.
At registrere foretagender, som udøver programvirksomhed ved hjælp af satellit, fællesantenneanlæg, jordbaserede digitale radio- og tv-sendemuligheder, kortbølgesendemuligheder eller øvrige elektroniske kommunikationsnet, og medietjenesteudbydere, der udbyder on demand audiovisuel programvirksomhed omfattet af § 2, stk. 1, nr. 4, og at føre tilsyn med programvirksomheden, jf. § 47.
At påtale overtrædelser af loven og bestemmelser fastsat efter loven samt vilkår fastsat i forbindelse med udstedelse af programtilladelse.
At træffe afgørelse om inddragelse eller bortfald af tilladelse til programvirksomhed, jf. § 50, stk. 1, og § 51.
At træffe afgørelse om indstilling af registreret programvirksomhed, jf. § 50, stk. 2 og 3.
Radio- og tv-nævnet har følgende opgaver vedrørende videodelingsplatformstjenester:
At registrere udbydere af videodelingsplatformstjenester og at føre tilsyn med virksomheden, jf. § 51 a.
At påtale overtrædelser af loven og bestemmelser fastsat efter loven.
At træffe afgørelse om foranstaltninger vedrørende beskyttelse af mindreårige og offentligheden mod indhold, der tilskynder til vold eller had eller til at begå terrorhandlinger, eller mod indhold med børnepornografi, racisme eller fremmedhad, jf. § 51 b, stk. 2 og 3.
At træffe afgørelse om foranstaltninger og bestemmelser vedrørende identifikation og indhold af reklamer, sponsorering og produktplacering på videodelingsplatformstjenester, jf. § 51 b, stk. 4.
At træffe afgørelse om indstilling af virksomheden, jf. § 51 c, stk. 1.
Radio- og tv-nævnet kan yde tilskud, jf. § 92 a, til ikkekommercielle lokale radiostationer og ikkekommercielle tv-stationer, der udøver programvirksomhed i henhold til tilladelse udstedt af Radio- og tv- nævnet i medfør af § 45, stk. 1, 2 og 6.
Radio- og tv-nævnet har følgende opgaver vedrørende reklamer og sponsorering af programmer:
Nævnet træffer afgørelse om identifikation, placering og omfang af reklamer, jf. §§ 72-75.
Nævnet træffer afgørelse om reklamers indhold, jf. §§ 76 og 77. I sager om overholdelse af lov om lægemidler og lov om markedsføring af sundhedsydelser indhenter nævnet forinden en udtalelse hos henholdsvis Lægemiddelstyrelsen og Sundhedsstyrelsen.
Nævnet træffer afgørelse om genmæle over for oplysninger af faktisk karakter, som er udsendt i reklameindslag. Retten til genmæle forudsætter, at oplysningerne er egnede til at påføre nogen økonomisk eller anden skade af betydning, og at deres rigtighed ikke er utvivlsom. Nævnet kan pålægge indehaveren af en tilladelse eller registrering til radio- eller fjernsynsvirksomhed at udsende et genmæle. Nævnet kan træffe afgørelse om genmælets indhold, form og plads.
Nævnet træffer afgørelse om identifikation af sponsor og sponsorerede programmer, jf. §§ 79, 80, 81, 83 og 84.
Nævnet træffer afgørelse om spørgsmål om tilskyndelse til afsætning m.v. i sponsorerede programmer, jf. §§ 82 og 85.
Nævnet træffer afgørelse om spørgsmål om produktplacering i programmer, jf. § 85 a.
Radio- og tv-nævnet træffer efter ansøgning eller af egen drift afgørelse om godkendelse af DR’s og de regionale TV 2-virksomheders iværksættelse af væsentlige nye tjenester og væsentlige ændringer af eksisterende tjenester.
Stk. 2. Ved afgørelser efter stk. 1 skal Radio- og tv-nævnet foretage en afvejning af tjenestens public service-værdi for samfundet og tjenestens indvirkning på andre tjenester på markedet.
Stk. 3. Ved en ny tjeneste forstås et større sammenhængende, konkret initiativ på en platform, der ikke er pålagt DR eller de regionale TV 2-virksomheder i medfør af public service-kontrakterne eller er godkendt af Radio- og tv-nævnet.
Stk. 4. Kulturministeren kan efter indhentet udtalelse fra Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen fastsætte nærmere regler om Radio- og tv-nævnets afgørelser efter stk. 1, herunder om fremgangsmåde ved og kriterier for nævnets afgørelser.
Kapitel 8
Programvirksomhed på grundlag af tilladelse og registrering samt on demand audiovisuel programvirksomhed
Radio- og tv-nævnet er national tilsynsmyndighed, jf. artikel 22, stk. 3 og 4, i forordning om gennemsigtighed og målretning i forbindelse med politisk reklame.
Stk. 2. Kulturministeren kan fastsætte nærmere regler om nævnets forpligtelser og tilsyn.
Udøvelse af programvirksomhed foranstaltet af radio- og tv-foretagender og øvrige medietjenesteudbydere, der hører under dansk myndighed, kan kun ske med tilladelse fra Radio- og tv-nævnet. Dette gælder dog ikke programvirksomhed omfattet af § 47 samt DR’s, TV 2/DANMARK A/S’ og de regionale TV 2-virksomheders public service-virksomhed efter §§ 12, 31 og 38 a.
Stk. 2. Tilladelse til programvirksomhed ved hjælp af jordbaserede sendemuligheder og tilladelse til public service-programvirksomhed i medfør af § 11, stk. 2, meddeles af Radio- og tv-nævnet efter udbud, jf. dog stk. 6.
Stk. 3. Tilladelse til programvirksomhed efter stk. 1 kan betinges af betaling af koncessionsafgift.
Stk. 4. Koncessionsafgiftens mindstestørrelse, beregningsgrundlag og betalingsterminer skal fremgå af udbudsmaterialet.
Stk. 5. Kulturministeren kan fastsætte regler om udbudsforretninger i henhold til stk. 2 og tilladelser i henhold til stk. 1, herunder om udøvelse af programvirksomheden og varigheden af tilladelser. Kulturministeren kan endvidere fastsætte, at Radio- og tv-nævnet i forbindelse med udstedelse af tilladelser til programvirksomhed og efter regler fastsat af kulturministeren kan fastsætte vilkår for programvirksomheden
m.v. Kulturministeren kan fastsætte regler om sendesamvirker.
Stk. 6. Kulturministeren kan fastsætte regler om, at Radio- og tv-nævnet uden udbud kan meddele tilladelse til foreninger m.v., hvis formål er at producere ikkekommercielt tv, som er produceret af og rettet mod personer med fysisk funktionsnedsættelse eller intellektuel funktionsnedsættelse.
Stk. 7. Kulturministeren kan fastsætte regler om fravigelse af stk. 2 i forbindelse med forsøgsvirksomhed og midlertidig programvirksomhed.
Stk. 8. Radio- og tv-nævnet kan forlænge tilladelser til lokal radioprogramvirksomhed og tilladelser til udøvelse af ikkekommerciel programvirksomhed ved hjælp af jordbaserede digitale tv-sendenet i MUX 1.
Stk. 9. Kulturministeren kan fastsætte nærmere regler om forlængelse af tilladelser efter stk. 8.
Kulturministeren kan fastsætte regler om, at der højst kan udstedes et bestemt antal programtilladelser til ikkekommercielt tv i hvert af de otte regionale områder svarende til de regionale TV 2-virksomheders områder og et bestemt antal programtilladelser til ikkekommerciel lokalradio i områder, der svarer til den kommunale inddeling.
Stk. 2. Kulturministeren kan fastsætte regler om, at tilladelseshavere til ikkekommerciel tv- og lokalradioprogramvirksomhed skal være foreninger m.v. hjemmehørende i det område, som programtilladelsen omfatter, at et flertal af bestyrelsesmedlemmerne i foreningen m.v. skal have bopæl i tilladelsesområdet, og at tilladelseshaverne selv skal producere deres programmer.
Stk. 3. Kulturministeren kan fastsætte regler om, at programtilladelse til ikkekommerciel og kommerciel lokalradioprogramvirksomhed ikke gives til samme sendemulighed. Kulturministeren kan endvidere fastsætte regler om fordeling af de sendemuligheder, der er til rådighed til lokalradioformål, med henblik på at disse disponeres til kommerciel lokalradiovirksomhed eller til ikkekommerciel lokalradiovirksomhed.
Kulturministeren fastsætter med henblik på gennemførelse af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om samordning af visse love og administrative bestemmelser i medlemsstaterne om udbud af audiovisuelle medietjenester og opfyldelse af Danmarks internationale forpligtelser regler for, hvornår tv-foretagender og øvrige medietjenesteudbydere, der udøver programvirksomhed, hører under dansk myndighed.
Foretagender, der udøver programvirksomhed ved hjælp af satellit, fællesantenneanlæg, kortbølgesendemuligheder eller øvrige elektroniske kommunikationsnet, og som hører under dansk myndighed, skal lade sig registrere hos Radio- og tv-nævnet. Medietjenesteudbydere, der udbyder on demand audiovisuel programvirksomhed omfattet af § 2, stk. 1, nr. 4, og som hører under dansk myndighed, skal tillige lade sig registrere hos Radio- og tv-nævnet.
Stk. 2. Foretagender, der udøver programvirksomhed ved hjælp af jordbaserede digitale radio- og tv-sendemuligheder, hvortil der er udstedt distributionstilladelse i henhold til § 3, stk. 1 eller stk. 4, og som hører under dansk myndighed, skal lade sig registrere hos Radio- og tv-nævnet, jf. dog stk. 4.
Stk. 3. Stk. 1, 2 og 4 gælder ikke udøvelse af public service-programvirksomhed efter § 11, stk. 2, jf. § 45, stk. 1 og 2.
Stk. 4. Kulturministeren kan fastsætte nærmere regler om, at udøvelse af programvirksomhed ved hjælp af jordbaserede digitale tv-sendemuligheder, hvor tilladelse til distribution er meddelt i henhold til § 3, stk. 4, forudsætter tilladelse meddelt af Radio- og tv-nævnet i medfør af § 45, stk. 1, 2 og 6.
Stk. 5. Kulturministeren kan fastsætte nærmere regler om registrering i henhold til stk. 1 og 2.
Stk. 6. Kulturministeren kan endvidere fastsætte nærmere regler om de foretagender, der er omfattet af
stk. 1, 2 og 4, herunder regler om, at foretagenderne skal gøre oplysninger, der identificerer foretagendet over for seerne, lytterne og brugerne, tilgængelige.
Kulturministeren kan fastsætte regler om programvirksomheden, herunder regler om indhold i programvirksomheden, regler om fremme af programmer af europæisk oprindelse og regler om, hvordan
programvirksomheden stilles til rådighed. Der kan i forbindelse med fastsættelse af regler om programvirksomhed fastsættes regler om beskyttelse af mindreårige, herunder om mærkning af programmers egnethed for mindreårige og om mindreåriges personoplysninger. Der fastsættes endvidere regler om, at programmerne ikke på nogen måde må tilskynde til vold eller had af nogen af de grunde, der er omhandlet i artikel 21 i EU’s charter om grundlæggende rettigheder, ligesom der fastsættes regler om, at programmerne ikke på nogen måde må fremme terrorisme.
Stk. 2. Kulturministeren fastsætter bestemmelser om, at programvirksomheden ved hjælp af forholdsmæssige foranstaltninger løbende og gradvis gøres mere tilgængelig for personer med handicap. Kulturministeren fastsætter endvidere bestemmelser om adgang til at klage over, hvorvidt de foranstaltninger, der er omfattet af 1. pkt., er etableret.
Reklamer, sponsorerede programmer samt programmer, for hvilke der er betalt for sendetid, kan indgå i programvirksomheden efter reglerne i kapitel 11.
Stk. 2. Foretagender, der udøver programvirksomhed på grundlag af tilladelse eller registrering efter dette kapitel, skal identificere sig ved afslutningen af hvert program.
Radio- og tv-nævnet kan inddrage en programtilladelse efter § 45 midlertidigt eller endeligt, hvis indehaveren
overtræder loven eller bestemmelser fastsat efter loven, såfremt en overtrædelse er grov, eller overtrædelser er ofte gentagne, eller
tilsidesætter § 87 eller pålæg, der er meddelt efter denne bestemmelse, eller
tilsidesætter de vilkår, som programtilladelsen er meddelt på, eller
tilsidesætter pålæg meddelt efter § 88.
Stk. 2. Radio- og tv-nævnet kan træffe afgørelse om midlertidig eller endelig indstilling af programvirksomhed efter § 47, stk. 1, 1. pkt., hvis det registrerede foretagende
overtræder loven eller bestemmelser fastsat efter loven, såfremt en overtrædelse er grov, eller overtrædelser er ofte gentagne, eller
tilsidesætter § 87 eller pålæg, der er meddelt efter denne bestemmelse, eller
tilsidesætter pålæg meddelt efter § 88.
Stk. 3. Radio- og tv-nævnet kan træffe afgørelse om midlertidig eller endelig indstilling af programvirksomhed efter § 47, stk. 1, 2. pkt., hvis medietjenesteudbyderen groft eller gentagne gange overtræder loven eller bestemmelser fastsat i medfør af loven.
En afgørelse truffet efter § 50, stk. 1, nr. 1, stk. 2, nr. 1, eller stk. 3, kan af den, afgørelsen vedrører, forlanges indbragt for domstolene, hvis afgørelsen vedrører regler som fastsat i medfør af § 48, 2. eller 3. pkt.
Stk. 2. Begæring herom skal fremsættes til Radio- og tv-nævnet, inden 4 uger efter at afgørelsen er meddelt den pågældende. Afgørelsen skal indeholde oplysninger om adgangen til at kræve domstolsprøvelse og om fristen herfor. Radio- og tv-nævnet anlægger sag mod den pågældende i den borgerlige retsplejes former.
Stk. 3. Retten kan ved kendelse bestemme, at sagsanlæg har opsættende virkning. Såfremt Radio- og tv- nævnets afgørelse opretholdes ved dom, kan der heri bestemmes, at anke ikke har opsættende virkning.
Radio- og tv-nævnet kan inddrage en programtilladelse midlertidigt eller endeligt, hvis indehaveren ikke udnytter tilladelsen eller der sker en væsentlig afbrydelse af programvirksomheden.
Udbydere af videodelingsplatformstjenester, som hører under dansk myndighed, skal lade sig registrere hos Radio- og tv-nævnet.
Stk. 2. Ved en videodelingsplatformstjeneste forstås en tjeneste, hvor hovedformålet med tjenesten eller en del af den, der kan adskilles herfra, eller en væsentlig funktion i tjenesten består i at udbyde billedprogrammer, jf. § 2, stk. 6, brugergenererede videoer eller begge dele til offentligheden, som udbyderen af videodelingsplatformen ikke har noget redaktionelt ansvar for, med henblik på at informere, underholde eller oplyse via elektroniske kommunikationsnet som defineret i lov om elektroniske kommunikationsnet og -tjenester og hvis tilrettelæggelse fastlægges af udbyderen af videodelingsplatformen, herunder ved brug af automatiske metoder og algoritmer og navnlig gennem visning, tagging og sekvensering.
Stk. 3. Ved en udbyder af en videodelingsplatformstjeneste forstås en fysisk eller juridisk person, der udbyder en videodelingsplatformstjeneste.
Stk. 4. Ved en brugergenereret video forstås et sæt levende billeder med eller uden lyd, der udgør en individuel del uanset dens længde, som skabes af en bruger og uploades på en videodelingsplatform af denne bruger eller af enhver anden bruger.
Stk. 5. Kulturministeren fastsætter nærmere regler om registrering i henhold til stk. 1 og regler for, hvornår udbydere af videodelingsplatformstjenester hører under dansk myndighed, med henblik på gennemførelse af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv om samordning af visse love og administrative bestemmelser i medlemsstaterne om udbud af audiovisuelle medietjenester. Kulturministeren fastsætter endvidere regler for, hvornår udbud af billedprogrammer, brugergenererede videoer eller begge dele udgør en væsentlig funktion i en videodelingsplatformstjeneste i henhold til stk. 2.
For udbydere af videodelingsplatformstjenester, der er omfattet af § 51 a, stk. 1, gælder §§ 3, 4, 6 og 14-16 i lov om tjenester i informationssamfundet, herunder visse aspekter af elektronisk handel.
Stk. 2. Kulturministeren fastsætter regler om, at udbydere af videodelingsplatforme omfattet af § 51 a, stk. 1, skal træffe passende foranstaltninger for at beskytte mindreårige mod skadeligt indhold. I den forbindelse fastsætter kulturministeren regler om, at mindreåriges personoplysninger, som indsamles eller genereres af udbydere af videodelingsplatforme, ikke må behandles med henblik på kommercielle formål.
Stk. 3. Kulturministeren fastsætter regler om, at udbydere af videodelingsplatforme skal træffe passende foranstaltninger for at beskytte offentligheden mod indhold, der tilskynder til vold eller had af nogen af de grunde, der er omhandlet i artikel 21 i EU’s charter om grundlæggende rettigheder, eller indhold, hvis udbredelse udgør en strafbar handling i forbindelse med offentlige opfordringer til at begå terrorhandlinger som omhandlet i § 114, stk. 1, i straffeloven, lovovertrædelser i forbindelse med børnepornografi som omhandlet i § 235, stk. 1, i straffeloven og lovovertrædelser i forbindelse med racisme og fremmedhad som omhandlet i § 266 b i straffeloven.
Stk. 4. Kulturministeren fastsætter regler om identifikation og indhold af reklamer, sponsorering og produktplacering på videodelingsplatformstjenester.
Radio- og tv-nævnet kan træffe afgørelse om midlertidig eller endelig indstilling af virksomheden på en tjeneste omfattet af § 51 a, stk. 1, hvis udbyderen af videodelingsplatformstjenesten groft eller gentagne gange overtræder loven eller bestemmelser fastsat i medfør af loven.
Stk. 2. En afgørelse truffet efter stk. 1 kan af den, afgørelsen vedrører, forlanges indbragt for domstolene, hvis afgørelsen vedrører regler som fastsat i medfør af § 51 b, stk. 2, 1. pkt., eller stk. 3. Begæring herom skal fremsættes til Radio- og tv-nævnet, inden 4 uger efter at afgørelsen er meddelt den pågældende. Afgørelsen skal indeholde oplysninger om adgangen til at kræve domstolsprøvelse og om fristen herfor. Radio- og tv-nævnet anlægger sag mod den pågældende i den borgerlige retsplejes former.
Stk. 3. Retten kan ved sagsanlæg omfattet af stk. 2 ved kendelse bestemme, at sagsanlæg har opsættende virkning. Såfremt Radio- og tv-nævnets afgørelse opretholdes ved dom, kan der heri bestemmes, at anke ikke har opsættende virkning.
For apparater, som kan modtage og gengive billedprogrammer eller -tjenester, der er udsendt til almenheden, skal der betales medielicens.
Stk. 2. Størrelsen af medielicensen fastsættes for et eller flere år ad gangen af kulturministeren med tilslutning fra Folketingets Finansudvalg.
Stk. 3. Efter forhandling med socialministeren kan kulturministeren fastsætte regler om nedsættelse eller bortfald af licensen for grupper af personer. Der kan stilles midler til rådighed af statskassen til dækning af det indkomsttab, sådanne regler medfører.
Medielicensen opkræves af DR og fordeles efter ministerens nærmere bestemmelse til DR, de regionale TV 2-virksomheder og eventuelle andre medie- og filmrelaterede formål.
Stk. 2. Kulturministeren kan fastsætte nærmere regler om licenspligtens indtræden og ophør, om betalingsfrister og opkrævning samt om gebyrer m.v. Der påløber renter af for sent betalt licens og andre skyldige beløb. Ministeren kan i den forbindelse fastsætte regler om mindstebeløb for henholdsvis opkrævning og tilbagebetaling af licens. Renterne beregnes fra forfaldsdagen. Renter samt rykkergebyrer fastsættes efter bestemmelserne i lov om renter ved forsinket betaling m.v. Kulturministeren kan fastsætte regler om henstand og eftergivelse af restancer.
Stk. 3. Lovens § 17, stk. 4, finder tilsvarende anvendelse for DR’s afgørelser vedrørende opkrævning af afgifterne m.v.
I forbindelse med opkrævning af licens kan DR udøve licenskontrol i forhold til husstande, herunder gennem husstandsbesøg m.v.
Stk. 2. Licensinspektører ansat af DR kan i forbindelse med kontrol som angivet i stk. 1 tilmelde en husstand som licenspligtig, hvis det konstateres, at husstanden er indehaver eller bruger af et licenspligtigt apparat.
Stk. 3. Hvis husstanden over for DR dokumenterer, at husstanden ikke er indehaver eller bruger af et licenspligtigt apparat, kan husstanden ikke tilmeldes som licenspligtig efter stk. 2.
Stk. 4. Kulturministeren kan fastsætte nærmere regler om kontrol- og tilmeldingsvirksomhed, jf. stk. 1-3.
Det påhviler indehaveren eller brugeren af et apparat, der kan modtage og gengive billedprogrammer eller -tjenester, der er udsendt til almenheden, at give DR meddelelse om besiddelsen af apparatet. Nærmere regler herom fastsættes af kulturministeren.
Stk. 2. Kulturministeren kan fastsætte regler om kontrolafgift for overtrædelse af stk. 1, 1. pkt. Størrelsen af kontrolafgiften svarer til det unddragne licensbeløb, dog minimum 500 kr.
Reklamer i fjernsyn må kun sendes i blokke, som skal placeres mellem programmerne. Dette gælder ikke reklamer i tekst-tv.
Stk. 2. Reklameblokke kan dog afbryde sportsprogrammer, hvor der forekommer pauser, eller programmer, som er transmission af en forestilling eller begivenhed med pauser for publikum. Placering af sådanne reklameblokke skal ske under hensyn til programmets naturlige pauser, varighed og karakter og på en sådan måde, at hverken programmets integritet og værdi eller indehaverens rettigheder krænkes.
Der må ikke udsendes reklamer for tobaksprodukter eller for varer, der fortrinsvis benyttes i forbindelse med tobaksrygning, jf. lov om forbud mod tobaksreklame m.v.
Stk. 2. Der må udsendes reklamer for lægemidler og sundhedsydelser efter reglerne i lov om lægemidler og lov om markedsføring af sundhedsydelser.
Stk. 3. I fjernsyn må der ikke udsendes reklamer for arbejdsgiverorganisationer, fagforeninger, religiøse bevægelser, politiske partier, politiske bevægelser samt valgte medlemmer eller opstillede kandidater til politiske forsamlinger.
Stk. 4. I fjernsyn må der ikke udsendes reklamer for politiske budskaber i perioden fra tidspunktet for udskrivelse af valg til politiske forsamlinger eller folkeafstemninger og indtil afholdelsen af valget eller afstemningen. Er dato for valget eller afstemningen bekendtgjort tidligere end 3 måneder før afholdelsen, indtræder den reklamefri periode først 3 måneder før afholdelsen af valget eller afstemningen.
Kulturministeren kan fastsætte nærmere regler om, hvorledes reklamer kan indgå i programvirksomheden, herunder regler om identifikation, placering, indhold og omfang af reklamer i radio, fjernsyn og on demand audiovisuelle medietjenester.
Klager vedrørende reklamer og sponsorering af programmer, jf. § 44, skal være modtaget i Radio- og tv-nævnet senest 4 uger efter, at indslaget eller programmet har været udsendt.
Stk. 2. Radio- og tv-nævnet kan beslutte at tage sager op af egen drift.
Stk. 3. Kulturministeren kan fastsætte regler om indgivelse af klager vedrørende andre sager om reklamer og sponsorering af programmer.
Sponsorering af programmer og indgåelse af partnerskaber
Ved sponsorering af programmer forstås enhver form for ydelse af direkte eller indirekte tilskud til finansieringen af programmer i radio, fjernsyn, herunder tekst-tv-sider, og on demand audiovisuelle medietjenester fra en fysisk eller juridisk person, der ikke selv udøver virksomhed ved udsendelse, udbud eller produktion af programmer i radio, fjernsyn eller on demand audiovisuelle medietjenester, film, fonogrammer m.v., med henblik på at fremme den pågældendes navn, logo, image, aktiviteter eller produkter.
Sponsorerede programmer skal klart kunne identificeres ved, at sponsorens navn, logo eller andet symbol, herunder en angivelse af sponsorens produkt, tjenesteydelse eller et kendemærke herfor, er angivet ved programmets begyndelse, slutning eller begge steder. Sådanne angivelser må derimod ikke forekomme i programmet. I tekst-tv skal de oplysninger, der er nævnt i 1. pkt., angives på de enkelte tekst-tv-sider, som er sponsoreret.
Stk. 2. Identifikation af sponsorering fra foretagender, hvis virksomhed omfatter fremstilling eller salg af lægemidler, må ikke ske ved fremme af bestemte lægemidler, som er receptpligtige efter lov om lægemidler.
Indholdet og programsætningen af et sponsoreret program må ikke påvirkes af sponsor på en sådan måde, at det indvirker på radioforetagendets eller medietjenesteudbyderens ansvar og redaktionelle selvstændighed.
Stk. 2. Ligeledes må programindhold og programsætning ikke påvirkes af selskaber m.v., med hvilke radio- eller fjernsynsforetagendet har indgået kommercielle aftaler i tilknytning til programvirksomheden på en sådan måde, at det indvirker på radio- eller fjernsynsforetagendets ansvar og redaktionelle selvstændighed.
Et sponsoreret program må ikke tilskynde til afsætning af sponsors eller tredjemands varer eller tjenesteydelser og må ikke promovere disses varer eller tjenesteydelser.
Programmer må ikke sponsoreres af virksomheder, hvis hovedvirksomhed er at producere eller sælge tobaksprodukter eller andre varer, der fortrinsvis benyttes i forbindelse med rygning.
Stk. 2. I radio, som indgår i den samlede public service-virksomhed, jf. § 11, og i fjernsyn må der ikke udsendes programmer, som er sponsoreret af arbejdsgiverorganisationer eller fagforeninger eller af politiske partier eller religiøse bevægelser.
Kulturministeren kan fastsætte nærmere regler om sponsorering af programmer og om, hvordan programmer, for hvilke der er betalt for sendetid, kan indgå i programvirksomheden.
Stk. 2. Kulturministeren kan herudover fastsætte nærmere regler om, at programindhold og programsætning ikke må påvirkes af selskaber m.v., med hvilke radio- eller fjernsynsforetagender har indgået kommercielle aftaler i tilknytning til programvirksomheden på en sådan måde, at det indvirker på radio- eller fjernsynsforetagendets ansvar og redaktionelle selvstændighed, jf. § 81, stk. 2.
Visning af programmer i fjernsyn og on demand audiovisuelle medietjenester, som indeholder produktplacering, er ikke tilladt.
Stk. 2. Ved produktplacering forstås i denne lov visning eller omtale af en vare, en tjenesteydelse eller et varemærke som led i et program mod betaling eller anden modydelse.
Stk. 3. Stk. 1 er ikke til hinder for medtagelse af eller henvisning til en vare, en tjenesteydelse eller et varemærke i et program (produktsponsorering), hvis
varen, tjenesteydelsen eller varemærket ikke har nogen betydelig værdi og
ingen relevant medietjenesteudbyder eller tilknyttet person har modtaget betaling eller anden modydelse i relation til medtagelsen af eller henvisningen til varen, tjenesteydelsen eller varemærket i programmet.
Stk. 4. Kulturministeren kan fastsætte nærmere regler om produktplacering, herunder om fravigelse af forbuddet mod produktplacering i stk. 1, og nærmere regler om produktsponsorering.
Kulturministeren kan fastsætte regler om medietjenesteudbyderes tilgængeliggørelse af oplysninger om ejerskab, indtægter for statslig reklame m.v., jf. artikel 6 i den europæiske forordning om mediefrihed.
Kulturministeren kan fastsætte nærmere regler om vurdering af mediemarkedsfusioner, jf. artikel 22, stk. 1, i den europæiske forordning om mediefrihed.
Kulturministeren kan fastsætte regler om offentlige myndigheders eller enheders indberetning af offentlige udgifter til statslig reklame og om Radio- og tv-nævnets indhentelse af oplysninger, jf. artikel 25 i den europæiske forordning om mediefrihed.
Kulturministeren kan fastsætte nærmere regler om udbydere af politiske reklametjenesters indberetning af oplysninger til Radio- og tv-nævnet, jf. artikel 16 i forordning om gennemsigtighed og målretning i forbindelse med politisk reklame.
Sager og dokumenter vedrørende DR’s og de regionale TV 2-virksomheders programvirksomhed og forretningsmæssige forhold i tilknytning hertil er undtaget fra lov om offentlighed i forvaltningen.
Stk. 2. Sager og dokumenter vedrørende DR’s og de regionale TV 2-virksomheders programvirksomhed og forretningsmæssige forhold i tilknytning hertil er undtaget fra forvaltningslovens kapitel 4-6.
DR, de regionale TV 2-virksomheder, indehavere af tilladelse til programvirksomhed og registrerede foretagender i henhold til § 47, stk. 1, 1. pkt. skal optage og i 6 måneder opbevare alle programmer i overensstemmelse med regler, der kan fastsættes af kulturministeren. I forbindelse med behandlingen af en sag vedrørende programvirksomheden, herunder vedrørende udsendte reklamer, kan det pålægges foretagender at aflevere optagelser af programmerne. Hvis behandlingen af en sag gør det nødvendigt, kan det pålægges foretagendet at opbevare programmerne i mere end 6 måneder.
Stk. 2. Medietjenesteudbydere, der udbyder on demand audiovisuel programvirksomhed omfattet af § 2, stk. 1, nr. 4, skal ved modtagelse af en klage over programvirksomheden opbevare en optagelse af det program, der klages over. Medietjenesteudbyderen, jf. 1. pkt., kan endvidere i forbindelse med behandlingen af en sag vedrørende programvirksomheden pålægges at aflevere en optagelse af programmet.
Radio- og fjernsynsforetagender, der er omfattet af denne lov, er forpligtet til efter regler, der kan fastsættes af kulturministeren, at udsende meddelelser af beredskabsmæssig betydning til befolkningen.
Programvirksomhed ved udsendelse af billedprogrammer må ikke forsynes med overliggende indslag til kommercielle formål eller ændres uden samtykke fra de foretagender, der udøver programvirksomheden.
Stk. 2. Kulturministeren fastsætter bestemmelser om fravigelse af kravet om samtykke i stk. 1.
Kulturministeren kan fastsætte regler om, at fjernsynsforetagenders enerettigheder til begivenheder af væsentlig samfundsmæssig interesse ikke må udnyttes på en sådan måde, at en betydelig del af befolkningen forhindres i at kunne følge sådanne begivenheder via direkte eller tidsforskudt transmission på gratis fjernsyn.
Stk. 2. Fjernsynsforetagender, der hører under dansk myndighed, må ikke udnytte enerettigheder til begivenheder, som af et andet EU-land, af et land, som Fællesskabet har indgået aftale med, eller af et land, som har tiltrådt Europarådets konvention om grænseoverskridende fjernsyn, er erklæret for at være af væsentlig samfundsmæssig interesse, på en sådan måde, at en betydelig del af befolkningen i det pågældende land er forhindret i at følge begivenhederne på gratis fjernsyn. Udnyttelsen af enerettighederne skal ske i overensstemmelse med det pågældende lands regler om hel eller delvis transmission og om samtidig eller forskudt transmission af begivenhederne.
Stk. 3. Et fjernsynsforetagende, der med eneret transmitterer en begivenhed af stor interesse for offentligheden, skal give andre fjernsynsforetagender, der er etableret inden for Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde, adgang til korte uddrag fra det transmitterende signal.
Stk. 4. Uddrag, der er givet adgang til efter stk. 3, må kun anvendes i generelle nyhedsprogrammer. Ud drag i et generelt nyhedsprogram, jf. 1. pkt., må kun anvendes i on demand audiovisuelle medietjenester, når det samme program tilbydes tidsforskudt af den samme medietjenesteudbyder.
Stk. 5. Kulturministeren fastsætter nærmere regler om adgangen til og anvendelsen af uddrag efter stk. 3 og 4.
Det er ikke tilladt at fremstille, importere, omsætte, besidde eller ændre dekodere eller andet dekodningsudstyr, hvis formål det er at give uautoriseret adgang til indholdet af et kodet radio- eller tv-program. Annoncering eller anden form for reklame for sådant udstyr er ikke tilladt.
Anvendelse af radiofrekvenser med henblik på udøvelse af programvirksomhed forudsætter tilladelse udstedt af Erhvervsstyrelsen i henhold til lov om radiofrekvenser. Såfremt tilladelse i henhold til 1. pkt. inddrages, bortfalder eller tilbagekaldes, kan kulturministeren beslutte, at programtilladelsen i henhold til radio- og fjernsynsloven bortfalder.
Stk. 2. Radio- og tv-nævnet kan i forbindelse med udstedelse af programtilladelse fastsætte en frist, inden for hvilken der skal foreligge en tilladelse i henhold til lov om radiofrekvenser. Fristen kan forlænges.
Kulturministeren kan fastsætte regler om fordelingen af tilskud, regnskabsaflæggelse og revision, vilkår for anvendelse af tilskud og indsendelse af ansøgninger m.v. vedrørende tilskud, der udbetales i medfør af lovens §§ 11 a og 43.
Stk. 2. Det Danske Filminstitut henholdsvis Radio- og tv-nævnet kan indhente yderligere materiale fra tilskudsmodtagerne til brug for Rigsrevisionen til en nøjere regnskabsgennemgang.
Stk. 3. Afgivne tilsagn bortfalder og udbetalte tilskud kan kræves tilbagebetalt i tilfælde, hvor tilskudsmodtager ikke opfylder betingelserne for tilskuddet eller ikke gennemfører den forudsatte aktivitet.
Stk. 4. Udbetaling af tilskud kan ske forskudsmæssigt.
Kommuner kan yde støtte i form af tilskud, lån eller garanti for lån til tv-programmer.
Stk. 2. Kulturministeren kan fastsætte nærmere regler om tilskud, lån eller garantier efter stk. 1, herunder om vilkår for tilskud, lån eller garantier og om dokumentation for anvendelsen af tilskud eller lån.
Kulturministeren kan fastsætte regler om, at skriftlig kommunikation med Slots- og Kulturstyrelsen om forhold, som er omfattet af denne lov eller af regler udstedt i medfør af denne lov, skal foregå digitalt.
Stk. 2. Kulturministeren kan fastsætte nærmere regler om digital kommunikation, herunder om anvendelse af bestemte it-systemer, særlige digitale formater og digital signatur m.v.
Stk. 3. Kulturministeren kan fastsætte regler om, at myndigheder kan udstede afgørelser og andre dokumenter efter denne lov eller efter regler udstedt i medfør af denne lov uden underskrift, med maskinelt eller på tilsvarende måde gengivet underskrift eller under anvendelse af en teknik, der sikrer entydig identifikation af den, som har udstedt afgørelsen eller dokumentet.
distribuerer lyd- eller billedprogrammer i strid med § 3,
overtræder § 6, stk. 1,
tilsidesætter anmodninger fremsat af Radio- og tv-nævnet i medfør af § 39, stk. 4,
tilsidesætter en afgørelse i henhold til § 44,
undlader at lade sig registrere i overensstemmelse med § 47, stk. 1 og 2, eller § 51 a, stk. 1,
tilsidesætter en afgørelse om indstilling af programvirksomheden efter § 42, nr. 5, eller § 50, stk. 2 eller 3, eller om indstilling af virksomheden efter § 51 c, stk. 1,
i gentagne eller grovere tilfælde overtræder § 70, stk. 1, 1. pkt., eller forskrifter udstedt i medfør af § 70, stk. 1, 2. pkt.,
overtræder § 85 a, stk. 1,
overtræder § 87 eller pålæg udstedt i medfør af denne bestemmelse,
overtræder § 90, stk. 2,
undlader at give adgang til korte uddrag i henhold til § 90, stk. 3, eller
overtræder § 90, stk. 4.
Stk. 2. I forskrifter, der udstedes efter § 6, stk. 2, § 7, § 77, § 85, § 85 a, § 88 og § 90, stk. 1 og 5, kan der fastsættes straf af bøde for overtrædelse af bestemmelser i forskrifterne.
Stk. 3. Der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske personer) strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel.
Med bøde straffes den, som forsætligt eller groft uagtsomt overtræder § 91.
Stk. 2. Er overtrædelsen begået forsætligt og under skærpende omstændigheder, kan straffen stige til fængsel indtil 1 år og 6 måneder, medmindre højere straf er forskyldt efter straffelovens § 299 b. Skærpende omstændigheder anses navnlig at foreligge i tilfælde, hvor udbredelse m.v. sker i erhvervsmæssigt øjemed, i en videre kreds eller under omstændigheder, hvor der er særlig risiko for omfattende overtrædelser.
Stk. 3. § 93, stk. 3, finder tilsvarende anvendelse.
Stk. 2. Samtidig ophæves lov nr. 1065 af 23. december 1992 om radio- og fjernsynsvirksomhed med senere ændringer.
Stk. 3. De regler om placering og omfang af den i lovens § 54, stk. 1, nr. 4, nævnte sendetid, som kulturministeren kan fastsætte i medfør af lovens § 54, stk. 4, finder anvendelse på tilladelser, der er udstedt med virkning fra den 1. januar 2003 og senere.
Regler, der er udstedt efter den hidtidige lov om radio- og fjernsynsvirksomhed, jf. § 95, stk. 2, forbliver i kraft, indtil de ophæves eller afløses af regler udstedt efter denne lov. Overtrædelser af reglerne straffes efter de hidtil gældende regler.
Programtilladelser i henhold til lovens kapitel 9, som er udstedt efter 1. januar 2003, kan uanset bestemmelsen i § 60 ikke række ud over den 2. marts 2004.
Stk. 2. Kulturministeren kan fastsætte nærmere regler om fravigelse af stk. 1.
Stk. 3. Kulturministeren kan uanset bestemmelsen i § 60 fastsætte regler om forlængelse af programtilladelser, der er udstedt i henhold til lovens kapitel 9 før den 1. januar 2003.
Lov nr. 439 af 10. juni 2003 (Ændringer som følge af lov om TV 2/DANMARK A/S) indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelse:
§ 2
Kulturministeren fastsætter tidspunktet for lovens ikrafttræden. Ministeren kan herunder fastsætte, at lo vens enkelte bestemmelser træder i kraft på forskellige tidspunkter. Ved ikrafttræden af lovens § 1, nr. 6, anses den selvejende institution TV 2/DANMARK for opløst.4)
Lov nr. 1437 af 22. december 2004 (Politiske reklamer og forlængelse af programtilladelser) indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelse:
§ 2
Loven træder i kraft den 1. januar 2005.
Lov nr. 1439 af 22. december 2004 om pligtaflevering af offentliggjort materiale indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelse
§ 22. Loven træder i kraft den 1. juli 2005.
Stk. 2. Kulturministeren fremsætter forslag om revision af loven senest i folketingsåret 2007-08.
Stk. 3. Lov nr. 423 af 10. juni 1997 om pligtaflevering af udgivne værker ophæves.
Lov nr. 430 af 6. juni 2005 (Konsekvensændringer som følge af lov om opkrævning og inddrivelse af visse fordringer – samlingen af inddrivelsen i Skatteministeriet) indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelse:
§ 70
Stk. 1. Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende.
Stk. 2. Loven har virkning fra den 1. november 2005, jf. dog stk. 3.
Stk. 3. Afgørelser om inddrivelse, der inden 1. oktober 2005 er påklaget til de hidtidige administrative klageinstanser, overgår til behandling i Landsskatteretten den 1. januar 2006, hvis de hidtidige klageinstanser ikke har færdigbehandlet klagen inden denne dato.
Lov nr. 431 af 6. juni 2005 (Forenkling, harmonisering og objektivering af reglerne for inddrivelse af gæld til det offentlige m.v. samt mulighed for anvendelse af digitale lønsedler) indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelse:
§ 85
Stk. 1. Loven har virkning fra den 1. november 2005, jf. dog stk. 2.
Stk. 2. (Udelades)
Lov nr. 1404 af 21. december 2005 (Ny lokalradio- og lokal-tv-ordning, forhøjelse af strafferammen for pirateri m.v.) indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelse:
§ 3
Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. januar 2006.
Stk. 2. Radio- og tv-nævnet kan uden forudgående udbud forlænge tilladelser til lokal radiovirksomhed ved hjælp af jordbaserede sendemuligheder, der udløber i perioden 1. januar 2006 – 31. december 2007. Tilsvarende kan nævnet i særlige tilfælde udbyde ledige sendemuligheder til andre tilladelsesindehavere i det område, som sendemuligheden er udmeldt til. Forlængelser og tilladelser kan ikke række ud over 31. december 2007.
Stk. 3. Kulturministeren fastsætter regler om de i stk. 2 nævnte forlængelser og tilladelser, herunder om fravigelse af den nævnte periode.
Stk. 4. Radio- og tv-nævnet kan efter regler fastsat af kulturministeren forlænge tilladelser til lokal fjernsynsvirksomhed, som udløber i perioden 1. januar 2006 – 31. december 2006.
Stk. 5. Tilladelser til programvirksomhed, der er meddelt på tidspunktet for lovens ikrafttræden, forbliver i kraft for resten af den periode, hvori tilladelsen er gældende.
Stk. 6. Sager om lokal programvirksomhed, der verserer på tidspunktet for lovens ikrafttræden, overgår fra de lokale radio- og fjernsynsnævn til Radio- og tv-nævnet den 1. januar 2006.
Stk. 7. Sager om tilladelse til eller registrering af lokal programvirksomhed, der verserer på tidspunktet for lovens ikrafttræden, skal færdigbehandles efter reglerne i denne lov eller bestemmelser fastsat efter loven. Andre verserende sager færdigbehandles efter de hidtil gældende regler.
Stk. 8. Kulturministeren kan fastsætte nærmere regler om lempelse af vilkår i tilladelser, der er meddelt inden lovens ikrafttræden.
Lov nr. 1569 af 20. december 2006 (Gennemførelse af medieaftale 2007-2010 m.v.) indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelser:
§ 3
Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. januar 2007, jf. dog stk. 2 og 3.
Stk. 2. Lovens § 1, nr. 6, træder i kraft den 1. januar 2011.
Stk. 3. Kulturministeren fastsætter tidspunktet for ikrafttræden af lovens § 1, nr. 26).
§ 4
De regionale TV 2-virksomheder kan fortsat udøve anden virksomhed, der er etableret på tidspunktet for lovens ikrafttræden efter den hidtil gældende § 33, stk. 2 og 3, i lov om radio- og fjernsynsvirksomhed. Sådan virksomhed, der efter § 33, stk. 2 og 3, som affattet ved § 1, nr. 11 og 12, i denne lov, ikke må udøves, skal dog være afviklet senest den 1. januar 2011.
Lov nr. 1336 af 19. december 2008 (Konsekvensændringer som følge af lov om inddrivelse af gæld til det offentlige) indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelse:
§ 167
Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. januar 2009, jf. dog stk. 2. § 11 finder alene anvendelse på afgørelser om lønindeholdelse, der træffes efter lovens ikrafttræden.
Stk. 2. Skatteministeren fastsætter tidspunktet for ikrafttrædelse af § 9, § 99, nr. 3, § 103, § 109, nr. 4 og
5, § 117, nr. 4, § 118, nr. 1, § 136, nr. 1, 3 og 4, § 144, nr. 1 og 2, § 148, nr. 2, og § 149, nr. 2.
Lov nr. 1404 af 27. december 2008 (Styrket indsats mod piratkopiering m.v.) indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelse:
§ 9
Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. januar 2009.
Stk. 2-4. (Udelades)
Lov nr. 189 af 18. marts 2009 (Forlængelse af programtilladelser til den fjerde og den femte FM-radiokanal) indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelse:
§ 2
Loven træder i kraft den 1. marts 2009.
Lov nr. 426 af 30. maj 2009 (Ny ordning for udsendelse af ikkekommercielt tv, ændring af must carry-reglerne, opkrævning af licens m.v.) indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelse:
§ 2
Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. juni 2009, jf. dog stk. 2.
Stk. 2. Lovens § 1, nr. 1, 2, 3, 19 og 21, træder i kraft den 1. november 2009.
Stk. 3. Tilskud i henhold til tilsagn afgivet af Radio- og tv-nævnet før lovens ikrafttræden kan fortsat udbetales.
Lov nr. 1269 af 16. december 2009 (Gennemførelse af direktivet om audiovisuelle medietjenester m.v.) indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelse:
§ 3
Stk. 1. Loven træder i kraft den 18. december 2009.
Stk. 2. § 90, stk. 3, i lov om radio- og fjernsynsvirksomhed som affattet ved denne lovs § 1, nr. 32, finder alene anvendelse på eneretstransmissioner, hvorom der er indgået eller forlænget aftale efter lovens ikrafttræden.
Stk. 3. Foretagender, der på tidspunktet for lovens ikrafttræden udøver programvirksomhed ved hjælp af satellit, fællesantenneanlæg, jordbaserede digitale tv-sendemuligheder, kortbølgesendemuligheder eller øvrige elektroniske kommunikationsnet, og som hører under dansk myndighed, jf. § 47, stk. 1, 1. pkt., i lov om radio- og fjernsynsvirksomhed som affattet ved denne lovs § 1, nr. 18, og som ikke allerede er registreret hos Radio- og tv-nævnet, skal lade sig registrere hos nævnet senest den 1. februar 2010.
Lov nr. 1360 af 8. december 2010 (Gennemførelse af medieaftale for 2011-2014 m.v.) indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelser:
§ 2
Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. januar 2011, jf. dog stk. 2.
Stk. 2. Kulturministeren fastsætter tidspunktet for ikrafttræden af § 11 a i lov om radio- og fjernsynsvirksomhed som affattet ved denne lovs § 1, nr. 5.
§ 3
DR kan uanset § 11, stk. 5, i lov om radio- og fjernsynsvirksomhed som affattet ved denne lovs § 1, nr. 3, fortsat udøve programvirksomhed på den fjerde FM-radiokanal på grundlag af tilladelse, som før lovens ikrafttræden er meddelt eller forlænget af Radio- og tv-nævnet efter reglerne i § 11, stk. 4, i lov om radio- og fjernsynsvirksomhed, indtil en ny tilladelseshaver kan påbegynde sin virksomhed.
Lov nr. 1531 af 21. december 2010 om økonomiske og administrative forhold for modtagere af driftstilskud fra Kulturministeriet indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelse:
Lov nr. 563 af 24. juni 2005 (Udmøntning af kommunalreformen på kulturområdet) indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelse:
§ 10
Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. januar 2007. Bestemmelserne i stk. 2-6 træder dog i kraft dagen efter lovens bekendtgørelse i Lovtidende.
Stk. 2-4. (Udelades)
Stk. 5. Uanset bestemmelsen i radio- og fjernsynslovens § 64, stk. 6, fungerer nævn i kommuner, der indgår i en sammenlægning med en eller flere andre kommuner, og hvis funktionsperiode udløber senest den 30. april 2006, indtil udgangen af 2006. Med virkning fra den 1. januar 2007 nedsætter kommunalbestyrelsen eller kommunalbestyrelserne et nyt nævn5).
Stk. 6-7. (Udelades)
Lov nr. 1404 af 21. december 2005 (Ny lokalradio- og lokal-tv-ordning, forhøjelse af strafferammen for pirateri m.v.) indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelse:
§ 3
Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. januar 2006.
Stk. 2. Radio- og tv-nævnet kan uden forudgående udbud forlænge tilladelser til lokal radiovirksomhed ved hjælp af jordbaserede sendemuligheder, der udløber i perioden 1. januar 2006 – 31. december 2007. Tilsvarende kan nævnet i særlige tilfælde udbyde ledige sendemuligheder til andre tilladelsesindehavere i det område, som sendemuligheden er udmeldt til. Forlængelser og tilladelser kan ikke række ud over 31. december 2007.
Stk. 3. Kulturministeren fastsætter regler om de i stk. 2 nævnte forlængelser og tilladelser, herunder om fravigelse af den nævnte periode.
Stk. 4. Radio- og tv-nævnet kan efter regler fastsat af kulturministeren forlænge tilladelser til lokal fjernsynsvirksomhed, som udløber i perioden 1. januar 2006 – 31. december 2006.
Stk. 5. Tilladelser til programvirksomhed, der er meddelt på tidspunktet for lovens ikrafttræden, forbliver i kraft for resten af den periode, hvori tilladelsen er gældende.
Stk. 6. Sager om lokal programvirksomhed, der verserer på tidspunktet for lovens ikrafttræden, overgår fra de lokale radio- og fjernsynsnævn til Radio- og tv-nævnet den 1. januar 2006.
Stk. 7. Sager om tilladelse til eller registrering af lokal programvirksomhed, der verserer på tidspunktet for lovens ikrafttræden, skal færdigbehandles efter reglerne i denne lov eller bestemmelser fastsat efter loven. Andre verserende sager færdigbehandles efter de hidtil gældende regler.
Stk. 8. Kulturministeren kan fastsætte nærmere regler om lempelse af vilkår i tilladelser, der er meddelt inden lovens ikrafttræden.
Lov nr. 1569 af 20. december 2006 (Gennemførelse af medieaftale 2007-2010 m.v.) indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelser:
§ 3
Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. januar 2007, jf. dog stk. 2 og 3.
Stk. 2. Lovens § 1, nr. 6, træder i kraft den 1. januar 2011.
Stk. 3. Kulturministeren fastsætter tidspunktet for ikrafttræden af lovens § 1, nr. 26).
§ 4
De regionale TV 2-virksomheder kan fortsat udøve anden virksomhed, der er etableret på tidspunktet for lovens ikrafttræden efter den hidtil gældende § 33, stk. 2 og 3, i lov om radio- og fjernsynsvirksomhed. Sådan virksomhed, der efter § 33, stk. 2 og 3, som affattet ved § 1, nr. 11 og 12, i denne lov, ikke må udøves, skal dog være afviklet senest den 1. januar 2011.
Lov nr. 1336 af 19. december 2008 (Konsekvensændringer som følge af lov om inddrivelse af gæld til det offentlige) indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelse:
§ 167
Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. januar 2009, jf. dog stk. 2. § 11 finder alene anvendelse på afgørelser om lønindeholdelse, der træffes efter lovens ikrafttræden.
Stk. 2. Skatteministeren fastsætter tidspunktet for ikrafttrædelse af § 9, § 99, nr. 3, § 103, § 109, nr. 4 og
5, § 117, nr. 4, § 118, nr. 1, § 136, nr. 1, 3 og 4, § 144, nr. 1 og 2, § 148, nr. 2, og § 149, nr. 2.
Lov nr. 1404 af 27. december 2008 (Styrket indsats mod piratkopiering m.v.) indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelse:
§ 9
Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. januar 2009.
Stk. 2-4. (Udelades)
Lov nr. 189 af 18. marts 2009 (Forlængelse af programtilladelser til den fjerde og den femte FM-radiokanal) indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelse:
§ 2
Loven træder i kraft den 1. marts 2009.
Lov nr. 426 af 30. maj 2009 (Ny ordning for udsendelse af ikkekommercielt tv, ændring af must carry-reglerne, opkrævning af licens m.v.) indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelse:
§ 2
Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. juni 2009, jf. dog stk. 2.
Stk. 2. Lovens § 1, nr. 1, 2, 3, 19 og 21, træder i kraft den 1. november 2009.
Stk. 3. Tilskud i henhold til tilsagn afgivet af Radio- og tv-nævnet før lovens ikrafttræden kan fortsat udbetales.
Lov nr. 1269 af 16. december 2009 (Gennemførelse af direktivet om audiovisuelle medietjenester m.v.) indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelse:
§ 3
Stk. 1. Loven træder i kraft den 18. december 2009.
Stk. 2. § 90, stk. 3, i lov om radio- og fjernsynsvirksomhed som affattet ved denne lovs § 1, nr. 32, finder alene anvendelse på eneretstransmissioner, hvorom der er indgået eller forlænget aftale efter lovens ikrafttræden.
Stk. 3. Foretagender, der på tidspunktet for lovens ikrafttræden udøver programvirksomhed ved hjælp af satellit, fællesantenneanlæg, jordbaserede digitale tv-sendemuligheder, kortbølgesendemuligheder eller øvrige elektroniske kommunikationsnet, og som hører under dansk myndighed, jf. § 47, stk. 1, 1. pkt., i lov om radio- og fjernsynsvirksomhed som affattet ved denne lovs § 1, nr. 18, og som ikke allerede er registreret hos Radio- og tv-nævnet, skal lade sig registrere hos nævnet senest den 1. februar 2010.
Lov nr. 1360 af 8. december 2010 (Gennemførelse af medieaftale for 2011-2014 m.v.) indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelser:
§ 2
Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. januar 2011, jf. dog stk. 2.
Stk. 2. Kulturministeren fastsætter tidspunktet for ikrafttræden af § 11 a i lov om radio- og fjernsynsvirksomhed som affattet ved denne lovs § 1, nr. 5.
§ 3
DR kan uanset § 11, stk. 5, i lov om radio- og fjernsynsvirksomhed som affattet ved denne lovs § 1, nr. 3, fortsat udøve programvirksomhed på den fjerde FM-radiokanal på grundlag af tilladelse, som før lovens ikrafttræden er meddelt eller forlænget af Radio- og tv-nævnet efter reglerne i § 11, stk. 4, i lov om radio- og fjernsynsvirksomhed, indtil en ny tilladelseshaver kan påbegynde sin virksomhed.
Lov nr. 1531 af 21. december 2010 om økonomiske og administrative forhold for modtagere af driftstilskud fra Kulturministeriet indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelse:
§ 14. Loven træder i kraft den 1. januar 2011.
Stk. 2-3. (Udelades)
Lov nr. 513 af 27. maj 2013 (Ændrede must carry-regler, DR’s adgang til sponsorering, de regionale TV 2-virksomheders dækningsområde, afskaffelse af radiolicensen, genindførelse af forbud mod produktplacering og ophævelse af finansministerens bemyndigelse til at sælge aktierne i TV 2/DANMARK A/S m.v. som led i gennemførelse af medieaftale for 2012-2014) indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelser:
§ 3
Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. juni 2013, jf. dog stk. 2.
Stk. 2. § 1, nr. 13-15, træder i kraft den 1. juli 2013.
§ 4
Stk. 1. § 1, nr. 16-18, finder alene anvendelse på programmer, hvorom der er indgået eller forlænget aftale om produktion efter lovens ikrafttræden, eller indkøb af sådanne programmer efter lovens ikrafttræden.
Stk. 2. § 13, stk. 1 og 2, i lov om radio- og fjernsynsvirksomhed som affattet ved denne lovs § 1, nr. 7, finder alene anvendelse på programmer, hvorom der er indgået eller forlænget aftale om sponsorering efter lovens ikrafttræden.
Lov nr. 644 af 12. juni 2013 (Forbud mod fremme af terrorisme i programvirksomhed m.v.) indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelse:
§ 2
Loven træder i kraft den 1. juli 2013.
Lov nr. 1626 af 26. december 2013 (Ny ordning for udsendelses af ikkekommercielt tv) indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelse:
§ 2
Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. januar 2014.
Stk. 2. Radio- og tv-nævnet kan udstede tilladelse til de sendesamvirker, der er etableret i medfør af bekendtgørelse nr. 1423 af 20. december 2011 om ikkekommercielt tv i MUX 1 som ændret ved bekendtgørelse nr. 884 af 28. juni 2013, således at sendesamvirkerne på samme vilkår, som gælder for tilladelseshavere, jf. bekendtgørelse nr. 1423 af 20. december 2011 om ikkekommercielt tv i MUX 1 som ændret ved bekendtgørelse nr. 884 af 28. juni 2013, kan udsende tidligere udsendte programmer eller nyproducerede programmer fra de tilknyttede tv-stationer i en overgangsperiode, indtil de nye tilladelseshavere efter den nye lokal-tv-ordning kan påbegynde deres programvirksomhed. Sendesamvirkerne er ansvarlige for, at de pågældende programmer er i overensstemmelse med loven og den i medfør af loven udstedte bekendtgørelse nr. 1423 af 20. december 2011 om ikkekommercielt tv i MUX 1 som ændret ved bekendtgørelse nr. 884 af 28. juni 2013 samt den i medfør af loven udstedte bekendtgørelse nr. 607 af 20. juni 2005 om opdatering, opbevaring og aflevering af radio- og fjernsynsprogrammer. Radio- og tv-nævnet kan yde tilskud til dækning af sendesamvirkernes distributionsomkostninger i forbindelse med udsendelse af de ovennævnte programmer inden for en samlet ramme på 0,5 mio. kr.
Lov nr. 1517 af 27. december 2014 (Genbeskikkelse af DR’s bestyrelse og genvalg af de regionale TV 2-virksomheders bestyrelser, adgang til støtte fra public service-puljen, afskaffelse af erhvervslicensen og forhandlerindberetningspligten, ny ordning for ikkekommercielle lokalradioer m.v.) indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelse:
§ 2
Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. januar 2015, jf. dog stk. 2 og 3.
Stk. 2. § 1, nr. 3, træder i kraft den 1. januar 2019.
Stk. 3. Kulturministeren fastsætter tidspunktet for ikrafttræden af § 1, nr. 1.
Stk. 4. Kulturministeren fastsætter nærmere regler om gennemførelse af valg af bestyrelser for de regionale TV 2-virksomheder for perioden 2015 til 2018 efter § 1, nr. 4.
Lov nr. 643 af 8. juni 2016 (Frit valg af tv-distributør, distribution af digital radio m.v.) indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelse:
§ 4
Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. juli 2016.
Stk. 2. Er der før den 1. juli 2016 indgået aftale mellem ejeren af et fællesantenneanlæg og en tv-distributør eller programudbyder eller mellem ejeren af en ejendom, en ejerforening, andelsboligforening el.lign. og ejeren af et fællesantenneanlæg om fælles programforsyning, der gennem vilkår m.v. hindrer husstande i at udøve den i § 6 a, stk. 1, og i lov om radio- og fjersynsvirksomhed som affattet ved denne lovs § 1, nr. 3, nævnte ret eller hindrer ejere af ejendomme, ejerforeninger, andelsboligforeninger el.lign. i at efterkomme husstandes anmodning om fritagelse efter § 6 a, stk. 1, får forpligtelsen i § 6 a, stk. 1, først virkning fra det tidligste af følgende tidspunkter:
Aftalens udløb eller
udgangen af en periode, der svarer til aftalens opsigelsesvarsel, regnet fra den 1. oktober 2016 eller det senere tidspunkt, hvor aftalen tidligst kan opsiges fra.
Stk. 3. For anlæg, hvor det teknisk ikke er muligt at frakoble enkelte husstande, finder loven først anvendelse den 1. januar 2018.
Lov nr. 1548 af 18. december 2018 (Gennemførelse af aftale om fokusering af DR og afskaffelse af medielicensen m.v.) indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelse:
§ 8
Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. januar 2019, jf. dog stk. 2.
Stk. 2. § 1, nr. 4 og 5, og § 4 træder i kraft den 1. januar 2022. DR kan dog fortsat efter den 1. januar 2022 opkræve medielicens efter de hidtil gældende regler i kapitel 10 i lov om radio- og fjernsynsvirksomhed, i det omfang der er tale om opkrævning af medielicens vedrørende perioden før den 1. januar 2022.
Stk. 3-5. (Udelades)
Lov nr. 1549 af 18. december 2018 (Gennemførelse af dele af medieaftalen for 2019-2023 m.v.) indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelse:
§ 2
Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. januar 2019.
Stk. 2. Denne lov gælder ikke for tilladelser udstedt i medfør af lov om radio- og fjernsynsvirksomhed før den 1. januar 2019. For sådanne tilladelser finder de hidtil gældende regler anvendelse.
Stk. 3. Regler fastsat i medfør af § 47, stk. 3-5, i lov om radio- og fjernsynsvirksomhed, jf. lovbekendtgørelse nr. 444 af 8. maj 2018, forbliver i kraft, indtil de ophæves eller afløses.
Lov nr. 805 af 9. juni 2020 (Gennemførelse af direktivet om audiovisuelle medietjenester m.v.) indeholder følgende ikrafttrædelsesbestemmelse:
§ 3
Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. juli 2020.
Stk. 2. Foretagender, der på tidspunktet for lovens ikrafttræden udøver on demand audiovisuel programvirksomhed, og som hører under dansk myndighed, jf. § 47, stk. 1, 2. pkt., i lov om radio- og fjernsynsvirksomhed m.v. som affattet ved denne lovs § 1, nr. 10, og som ikke allerede er registreret hos Radio- og tv-nævnet, skal lade sig registrere hos nævnet senest den 1. september 2020.
Stk. 3. Udbydere af videodelingsplatformstjenester, der på tidspunktet for lovens ikrafttræden udøver virksomhed, og som hører under dansk myndighed, jf. § 51 a i lov om radio- og fjernsynsvirksomhed m.v. som affattet ved denne lovs § 1, nr. 15, og som ikke allerede er registreret hos Radio- og tv-nævnet, skal lade sig registrere hos nævnet senest den 1. september 2020.
Stk. 4. Regler om mærkning af egnetheden af programmer for børn og unge i bestemmelser fastsat efter § 48, stk. 1, 2. pkt., i lov om radio- og fjernsynsvirksomhed m.v. som affattet ved denne lovs § 1, nr. 12, finder alene anvendelse på programmer, hvorom der er indgået eller forlænget aftale om produktion heraf efter den 1. september 2020 eller indkøb af sådanne programmer efter den 1. september 2020.
Stk. 5. Regler, der er fastsat efter § 48, 3. pkt., i lov om radio- og fjernsynsvirksomhed, jf. lovbekendtgørelse nr. 248 af 16. marts 2019, forbliver i kraft, indtil de ophæves eller afløses af bestemmelser fastsat efter § 48, stk. 1, 3. pkt., i lov om radio- og fjernsynsvirksomhed m.v. som affattet ved denne lovs § 1, nr. 13.
Kulturministeriet, den 4. september 2020
Joy Mogensen
/ Katrine Tarp
Officielle noter
Loven indeholder bestemmelser, der gennemfører dele af Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2018/1808/EU af 14. november 2018 om ændring af direktiv 2010/13/EU om samordning af visse love og administrative bestemmelser i medlemsstaterne om udbud af audiovisuelle medietjenester (direktiv om audiovisuelle medietjenester) i betragtning af de ændrede markedsforhold, EU-Tidende 2018, nr. L 303, side 69, og Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2002/22/EF af 7. marts 2002 om forsyningspligt og brugerrettigheder i forbindelse med elektroniske kommunikationsnet og -tjenester (forsyningsdirektivet), EU-Tidende 2002, nr. L 108, side 51, som ændret ved Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2009/136/EF af 25. november 2009, EU-Tidende 2009, nr. L 337, side 11.
Den ændring, som følger af § 1, nr. 4 og 5 i lov nr. 1548 af 18. december 2018 var ved en fejl indarbejdet i lovbekendtgørelse nr. 115 af 30. januar 2019.
I henhold til lov nr. 1569 af 20. december 2006 trådte § 16, stk. 4, i kraft den 1. januar 2011.
I henhold til bekendtgørelse nr. 1030 af 11. december 2003 trådte dele af loven i kraft den 17. december 2003.
I henhold til bekendtgørelse nr. 1046 af 29. oktober 2008 trådte § 1, nr. 2, i kraft den 1. november 2008.
I henhold til bekendtgørelse nr. 1046 af 29. oktober 2008 trådte § 1, nr. 2, i kraft den 1. november 2008.
Den gældende lovs § 1 drejer sig om, hvem der har ret til at sprede lyd- og billedprogrammer som angivet i § 2, dvs. at udøve programvirksomhed med henblik på udsendelse af programmer til almenheden ved hjælp af radioanlæg eller kabelanlæg.
Det foreslås at ændre og forenkle sprogbrugen i lovens §§ 1 og 2 fra »ret til at sprede lyd- og billedprogrammer« til »ret til at udøve programvirksomhed«. Herved opnås der også en tydelig skelnen mellem på den ene side udøvelse af programvirksomhed og på den anden side distribution af programmer, der reguleres i lovens kapitel 2, og som for så vidt angår fællesantenneanlæg i den gældende lov betegnes » fordeling af programmer«.
Endvidere er der foretaget en redaktionel ændring af den gældende lovs § 1, stk. 1, nr. 3, 4 og 5 som følge af den foreslåede revision af loven.
Det er i forslaget til § 1, stk. 3, præciseret, atprogramvirksomheden skal udøves i overensstemmelse med loven og bestemmelser fastsat i medfør af loven samt eventuelle vilkår, som programtilladelsen er meddelt på. Hidtil har denne forpligtelse været anført i direkte tilknytning til den tilladelsestype, som konkret blev reguleret. Der er således ikke tale om en ændring af retstilstanden ved indsættelsen af dette nye stk. i § 1.
Til §§ 3 og 4
Kapitel 2 i den gældende lov drejer sig om fordeling af programmer i fællesantenneanlæg. Efter reglerne kan der i fællesantenneanlæg ske fordeling af danske og udenlandske lyd- og billedprogrammer, der modtages direkte ved hjælp af antenne eller fremføres til anlægget ved hjælp af kabelanlæg.
Som bemærket i afsnit 2.1 i de almindelige bemærkninger, kan den planlagte distribution af tv-programmer ved hjælp af jordbaserede digitale tv-sendemuligheder langt hen ad vejen sammenlignes med et »fællesantenneanlæg i luften«, idet der i begge tilfælde må forventes at blive tale om videreudsendelse af programmer, der i forvejen distribueres på anden måde.
Det foreslås på denne baggrund, at der i lovens kapitel 2 indsættes et afsnit om distribution af lyd- og billedprogrammer ved hjælp af jordbaserede digitale tv-sendemuligheder.
Det foreslås, at distribution af lyd- og billedprogrammer ved hjælp af jordbaserede digitale tv-sendemuligheder alene kan finde sted med tilladelse fra Radio- og tv-nævnet, og at en sådan tilladelse meddeles af nævnet efter udbud. Tilladelse til DR, TV 2/DANMARK og de regionale TV 2-virksomheder kan dog meddeles efter kulturministerens nærmere bestemmelse. Kulturministeren fastsætter nærmere regler om tilrettelæggelse og gennemførelse af udbudsforretningerne, herunder om evt. betaling af koncessionsafgifter. Det bemærkes, at udbud f.eks. vil kunne ske i form af afholdelse af auktion, og at koncessionsafgiften i givet fald vil bestå af den tilladelsespris, der fastsættes på grundlag af auktionen.
Reglerne vil blive fastsat i bekendtgørelsesform med udgangspunkt i de overordnede sigtelinjer for udbuddet, der er aftalt i den mediepolitiske aftale for 2002-2006, og på baggrund af forslag fra en styregruppe med deltagelse af Finansministeriet, Videnskabsministeriet, Økonomi- og Erhvervsministeriet samt Kulturministeriet.
Det er således tanken at udbyde de til rådighed værende digitale tv-sendemuligheder på nær de, som stilles til rådighed for DR, TV 2/DANMARK og de regionale TV 2-virksomheder til deres public service-programmer samlet til ét operatør-selskab med henblik på distribution af kommercielle tv-kanaler og nye tjenester. Det forudsættes, at dette selskab efter nærmere fastsatte regler, jf. nedenfor administrerer sendekapaciteten og herunder indgår kontrakter med danske og udenlandske udbydere af tv-kanaler og nye tjenester, står for eventuel subsidiering af set-top-bokse, adgangsstyringssystemer, kundehåndtering m.v. Det forudsættes videre, at etableringen og driften af den digitale tv-platform sker på et fuldt forretningsmæssigt grundlag.
Det foreslås i den forbindelse, at kulturministeren kan bestemme, at Radio- og tv-nævnet kan fastsætte nærmere retningslinier om auktionarius’s beføjelser, ejerskabsforhold og mindstebud. Baggrunden for indsættelse af denne mulighed er, at der afhængig af den konkrete udformning af udbuddet kan være særlige forhold, som er bedst egnet til at blive taget stilling til i nær tilknytning til den egentlige afvikling af udbudsforretningen.
Programforetagenderne i det danske jordbaserede sendenet skal fortsat have hjemmel til at udøve programvirksomhed enten direkte i loven som f.eks. DR, TV 2/DANMARK og de regionale TV 2-virksomheder eller i kraft af registrering hos Radio- og tv-nævnet eller i medfør af en udenlandsk tilladelse eller registrering. Det er de enkelte tv-programforetagender ikke distributøren (multipleksoperatøren) der er ansvarlige for overholdelsen af bestemmelserne i de pågældende foretagenders nationale lovgivning.
Kravet om gyldig programtilladelse eller registrering vil indgå i de regler om gennemførelse og tilrettelæggelse af udbudsforretningen, der vil blive fastsat for så vidt angår udbud af de jordbaserede digitale tv-sendemuligheder.
Reglerne ventes endvidere at indeholde krav om samarbejde med public service-stationerne vedrørende den digitale programvirksomhed, anvendelse af åbne standarder, tilladelsesperiodens længde, samtidig og uændret videredistribution af programmerne, samt eventuelle ejerskabsbegrænsninger m.v.
Bestemmelserne i lovforslagets §§ 3 og 4 svarer i vidt omfang indholdsmæssigt til de nugældende bestemmelser i lovens kapitel 5 a om landsdækkende og regional jordbaseret programvirksomhed med særlig tilladelse. Den afgørende forskel er imidlertid, at den virksomhed, der kan udøves i medfør af de foreslåede bestemmelser i lovens kapitel 2, ikke er programvirksomhed, men distribution af lyd- og billedprogrammer.
Det følger heraf, at den afgørende forskel mellem distribution af lyd- og billedprogrammer i fællesantenneanlæg og distribution af lyd- og billedprogrammer ved hjælp af jordbaserede, digitale tv-sendemuligheder er, at den sidstnævnte virksomhed forudsætter tilladelse fra Radio- og tv-nævnet. Baggrunden herfor er de begrænsede frekvensressourcer, der er til rådighed, hvorimod der på fællesantenneanlægsområdet ikke er tilsvarende begrænsninger og derfor er fri konkurrence.
I det foreslåede § 4, stk. 3 er det fastsat under hvilke betingelser en tilladelse til distribution kan inddrages. Det fremgår således, at dette kan finde sted, hvis indehaveren overtræder loven eller bestemmelser fastsat efter loven, såfremt en overtrædelse er grov eller overtrædelser er ofte gentagne eller tilsidesætter de vilkår, som tilladelsen er meddelt på.
Det bemærkes i tilknytning hertil, at Kulturministeriet nøje har overvejet hvilken sanktion, der er den mest hensigtsmæssige i forbindelse med overtrædelse af loven m.v. på såvel dette område distribution af lyd- og billedprogrammer ved hjælp af jordbaserede digitale tv-sendemuligheder som i forbindelse med udøvelse af programvirksomhed efter lovens kapitel 8 og 9. Ministeriet finder ud fra en samlet bedømmelse, at den gældende ordning på radio- og tv-området, hvorefter det er det særligt sagkyndige organ, Radio- og tv-nævnet, som tager stilling til, om overtrædelsen eller tilsidesættelsen er af en sådan karakter, at den meddelte tilladelse skal inddrages, bør videreføres. Ministeriet har i den forbindelse lagt vægt på, at nævnet ud over mediefaglig og anden ekspertise også besidder juridisk kompetence og på, at den gældende ordning har fungeret i en længere årrække på radio- og tv-området uden at dette har givet anledning til særlige problemer. Det bemærkes dog, at afgørelse om inddragelse af en tilladelse er et særdeles vidtgående skridt, og at Radio- og tv-nævnet derfor, som hidtil, ved bedømmelsen af sager om overtrædelse henholdsvis tilsidesættelse skal have særlig opmærksomhed rettet på spørgsmålet om proportionalitet mellem på den ene side overtrædelsen henholdsvis tilsidesættelsens karakter og omfang og på den anden side den sanktion som benyttes. Sammenfattende har ministeriet herefter ikke fundet fuldt tilstrækkeligt behov for at foreslå en ændring af sanktionssystemet, således at inddragelse af tilladelse eksempelvis alene kan finde sted ved dom.
Til §§ 5, 6, 7, 8 og 9
Der er tale om videreførelse af gældende bestemmelser (§§ 3, 4, 5 a, 5 b og 5 d), og der er ikke tilsigtet indholdsmæssige ændringer.
Til § 10
Der er tale om en videreførelse af en gældende bestemmelse (§ 6 a, stk. 1), og der er ikke tilsigtet indholdsmæssige ændringer.
Til § 11
For bestemmelsens stk. 1 4 er der tale om en videreførelse af gældende bestemmelser (§ 6 a, stk. 2, § 6 c og § 6 d).
Den foreslåede stk. 5 er en delvis redaktionel videreførelse af en gældende bestemmelse (§ 6 a, stk. 3). Bestemmelsen er i forhold til i dag blevet udvidet til også at omtale finansieringen af de regionale TV 2-virksomheder. Bestemmelsen beskriver således, hvorledes den samlede public service-virksomhed er finansieret i Danmark. Bestemmelsen er placeret i kapitlet om public service-virksomhed og er begrundet i EU-kommissionens meddelelse fra november 2001 om anvendelse af statsstøttereglerne på public service-radio og tv-virksomhed. Meddelelsen gennemgår, hvilke elementer kommissionen vil lægge vægt på ved vurderingen af om offentlig finansiering af radio og tv skal betragtes som lovlig eller ulovlig statsstøtte. Meddelelsen er nærmere omtalt foran under punkt 2.4.2.
Til § 12
I bestemmelsens stk. 1, fastslås det, at DR skal udøve public service-virksomhed over for hele befolkningen efter de principper, som er fastsat i lovens § 10, om de overordnede samlede public service-forpligtelser.
Om bestemmelsens stk. 2 og 3 henvises til punkt 2. 3.2.1 i de almindelige bemærkninger.
Til § 13
Der er tale om videreførelse af en gældende bestemmelse (§ 6 b, stk. 2), og der er ikke tilsigtet indholdsmæssige ændringer. Det bemærkes dog, at det ikke er fundet nødvendigt direkte i loven at anføre, at DR skal påse, at reglerne overholdes. Dette vil imidlertid fortsat være gældende.
Til § 14
Der er i alt væsentligt tale om videreførelse af gældende bestemmelser (§ 6 e, stk. 1, 3, 4 og 5), og der er ikke tilsigtet indholdsmæssige ændringer. Det bemærkes i den forbindelse, at det i modsætning til den nuværende retstilstand ikke foreslås, at der fastsættes særlige regler for DR’s anden programvirksomhed ved hjælp af analoge sendenet. Baggrunden herfor er, at det med forslaget om etablering af en registreringsordning i lovforslagets kapitel 8 om landsdækkende og regional programvirksomhed på grundlag af særlig tilladelse eller registrering, i praksis i samme omfang som hidtil vil være muligt for DR at udøve anden programvirksomhed ved hjælp af de analoge sendenet.
Det bemærkes dog, at bemyndigelsen til kulturministeren til at fastsætte nærmere regler om DR’s anden virksomhed i det foreslåede stk. 5 er ny. Anvendelsesområdet for bemyndigelsen vil være en tilpasning af rækkevidden af DR’s muligheder for at udøve anden virksomhed i lyset af den udvikling, som sker på det mediemæssige område. Bemyndigelsen kan eksempelvis udnyttes til at begrænse DR’s adgang til at oprette betalings-tv-kanaler m.v.
Til § 15
Der er tale om videreførelse af gældende bestemmelser (§ 6 b, stk. 4, og § 8), og der er ikke tilsigtet indholdsmæssige ændringer.
Til § 16
Affattelsen af bestemmelsens stk. 1 og 2 er ny i forhold til de gældende regler om DR’s bestyrelse. I bestemmelsens stk. 1, er det fastsat, hvorledes DR’s bestyrelse udpeges. Det fremgår endvidere, at kulturministeren udover formanden også udpeger næstformanden blandt de medlemmer som er valgt af Folketinget. Det fremgår af den foreslåede stk. 2, at bestyrelsen skal søges sammensat, så den samlede bestyrelse repræsenterer mediemæssig, kulturel, ledelsesmæssig og erhvervsmæssig indsigt. Om baggrunden for affattelsen af bestemmelsen henvises til afsnit 2.3.2.2 i de almindelige bemærkninger.
Det bemærkes i den forbindelse særligt, at loven og dermed også disse bestemmelser træder i kraft den 1. januar 2003. Det betyder, at DR’s nuværende bestyrelse afbeskikkes med virkning fra denne dato og således et år tidligere end oprindelig planlagt. Baggrunden herfor er, at det har stor betydning, at den bestyrelse, som skal indgå og være med til at forme det nye instrument »Public service-kontrakt« også er den, som skal sikre, at kontrakten bliver opfyldt.
Bestemmelsens stk. 3, 4 og 5 er videreførelse af gældende regler (§ 9, stk. 2, 3 og 4), og der er ikke tilsigtet indholdsmæssige ændringer.
Til § 17
Affattelsen af bestemmelsens stk. 1 er ny. Som en uddybning af bestyrelsens opgaver foreslås det, at det direkte i bestemmelsen præciseres, at bestyrelsen har det overordnede programansvar. Som det også er anført i afsnit 2.3.2.2 i de almindelige bemærkninger betyder dette bl.a., at bestyrelsen har det overordnede ansvar for opfyldelsen af public service-kontrakten. Det er fortsat ikke tanken, at DR’s bestyrelse skal have kompetence i forbindelse med den daglige programvirksomhed eller mulighed for at blande sig i enkeltprogrammer. Varetagelsen af det overordnede programansvar forventes først og fremmest løftet ved generelle drøftelser på bestyrelsesmøder og ved f.eks. tema-debatter om programtyper og tilrettelæggelsen af disse.
Bestemmelsens stk. 2 og 3 er en videreførelse af gældende regler (§ 10, stk. 2 og 3), og der er ikke tilsigtet indholdsmæssige ændringer.
Til §§ 18, 19, 20 og 21
Der er tale om en videreførelse af gældende regler (§§ 11, 14, 16 og 17), og der er ikke tilsigtet indholdsmæssige ændringer.
Til § 22
For så vidt angår bestemmelsens stk. 1, 2 og 3 henvises til bemærkningerne til § 12.
Med hensyn til bestemmelsens stk. 4 er der tale om videreførelse af en gældende regel (§ 6 b, stk. 6), og der er ikke tilsigtet indholdsmæssige ændringer.
Til § 23
Der er tale om en videreførelse af en gældende bestemmelse (§ 6 b, stk. 2), og der er ikke tilsigtet indholdsmæssige ændringer. Det bemærkes dog, at det ikke er fundet nødvendigt direkte i lovteksten at fastsætte, at TV 2/DANMARK skal påse, at reglerne overholdes. Dette vil således fortsat være tilfældet.
Til § 24
Der er i alt væsentligt tale om videreførelse af gældende bestemmelser (§ 6 e, stk. 1, 3 og 4), og der er ikke tilsigtet indholdsmæssige ændringer. Det bemærkes endvidere, at det i modsætning til den nuværende retstilstand ikke foreslås, at der fastsættes særlige regler for TV 2/DANMARKS’s anden programvirksomhed ved hjælp af analoge sendenet. Baggrunden herfor er, at det med forslaget om etablering af en registreringsordning i lovforslagets kapitel 8 om landsdækkende og regional programvirksomhed på grundlag af særlig tilladelse eller registrering i praksis i samme omfang som hidtil vil være muligt for TV 2/DANMARK at udøve anden programvirksomhed ved hjælp af de analoge sendenet.
For så vidt angår det foreslåede nye stk. 5 henvises til indholdet af bemærkningerne til § 14, stk. 5.
Til § 25
Der er tale om en videreførelse af gældende bestemmelser (§ 6 b, stk. 4, § 19, stk. 1 og § 30), og der er ikke tilsigtet nogen indholdsmæssige ændringer.
Til § 26
Der er tale om en mindre redaktionel ændring i affattelsen af den nugældende regel i lovens § 19, om bestyrelsens ansvar og opgaver, således at den er sammenfaldende med den tilsvarende bestemmelse vedrørende DR. Der er ikke tilsigtet nogen indholdsmæssig ændring. Vedrørende sammensætningen af TV 2/DANMARK’s bestyrelse bemærkes dog, at denne er justeret i lyset af adskillelsen af TV 2/DANMARK og de regionale TV 2-virksomheder. De regionale TV 2-virksomheder vil ikke længere være repræsenteret i TV 2/DANMARK’s bestyrelse. Der henvises herom til afsnit 2.3.2.2. i de almindelige bemærkninger.
Til § 27
Der er med en redaktionel ændring tale om videreførelse af en gældende bestemmelse (§ 20, stk. 1), og der er ikke tilsigtet indholdsmæssige ændringer. Med hensyn til betydningen af bestyrelsens overordnede programansvar henvises til indholdet af bemærkningerne til det foreslåede § 17.
Til § 28
Der er tale om videreførelse af en gældende bestemmelse (§ 20, stk. 4), og der er ikke tilsigtet indholdsmæssige ændringer.
Til § 29
Som noget nyt foreslås det i bestemmelsen, at TV2/DANMARK skal sende det årlige budget til kulturministeren til orientering. Baggrunden herfor er, at der findes at være en forpligtelse hertil i og med, at stationen modtager en andel af licensafgifterne. Det har herudover været overvejet, om TV 2/DANMARK også bør sende budgettet til orientering til andre. Idet der er lagt vægt på, at TV 2/DANMARK befinder sig på et meget konkurrenceorienteret marked, og at der derfor er et særligt behov for at sikre, at TV 2/DANMARK kan virke på et forretningsmæssigt grundlag, er det imidlertid besluttet at afstå herfra.
Til § 30
Der er tale om videreførelse af en gældende bestemmelse (§ 28), og der er ikke tilsigtet indholdsmæssige ændringer.
Til § 31
Bestemmelsen er ny.
I bestemmelsens stk. 1, fastslås det, at de regionale TV 2-virksomheder skal udøve public service-forpligtelser over for hele befolkningen i virksomhedens område. Hidtil har de for TV 2 fastsatte public service-forpligtelser været gældende for TV 2’s programvirksomhed som helhed.
Bestemmelsens stk. 2 er en videreførelse af en gældende regel (§ 6 b, stk. 6), og der er ikke tilsigtet indholdsmæssige ændringer.
Bestemmelsens stk. 3 er en videreførelse af en gældende regel (§ 6 b, stk. 7), og der er ikke tilsigtet indholdsmæssige ændringer.
Bestemmelsens stk. 4 og 5, er indholdsmæssigt identiske med det, som gælder for DR og TV 2/DANMARK. Der henvises derfor til afsnit 2.3.2.1 i de almindelige bemærkninger.
Til §§ 32 og 33
Bestemmelserne er, med en redaktionel bearbejdelse, en videreførelse af gældende regler (§ 6 b, stk. 2 og § 6 e, stk. 1, 3, 4 og 5), og der er ikke tilsigtet indholdsmæssige ændringer.
Det bemærkes dog, at det nu direkte fremgår af loven, at de regionale TV 2-virksomheder ikke kan udøve anden programvirksomhed, hverken alene eller i samarbejde med andre.
For så vidt angår det foreslåede stk. 5 henvises til indholdet af bemærkningerne til den foreslåede bestemmelse i § 14, stk. 5.
Til § 34
Der er tale om en videreførelse af en gældende bestemmelse (§ 21), og der er ikke tilsigtet indholdsmæssige ændringer.
Til § 35
Bestemmelsen er ny. Det foreslås i bestemmelsen, hvorledes de regionale TV 2-virksomheder’s virksomhed skal finansieres, og det fremgår i den forbindelse som noget nyt, at de regionale TV 2-virksomheder nu direkte modtager en andel af licensafgifterne.
Til § 36
Der er først og fremmest tale om en videreførelse af en gældende bestemmelse (§ 22), og der er ikke tilsigtet indholdsmæssige ændringer.
Herudover foreslås det i stk. 5, at der indsættes en bestemmelse vedrørende bestyrelsens overordnede opgaver og ansvar. Dette forslag er identisk med det som er foreslået herom vedrørende DR og TV 2/DANMARK. Der henvises til bemærkningerne til lovforslagets §§ 17 og 27.
Til § 37
Der er tale om en videreførelse af en gældende bestemmelse (§ 25), og der er ikke tilsigtet indholdsmæssige ændringer. Med hensyn til forpligtelsen til at sende budgettet til kulturministeren og til Folketinget til orientering henvises til bemærkningerne til lovforslagets §§ 19 og 29.
Til § 38
Bestemmelsen er ny og betyder, at afgørelser, som den regionale TV 2-virksomhed træffer vedrørende institutionens virksomhed, som udgangspunkt ikke kan indbringes for anden administrativ myndighed.
Til § 39
For bestemmelsens s_tk. 1, 2 og 3’s_ vedkommende er der tale om en videreførelse af gældende bestemmelser (§ 33 a, stk. 1 4 ), og der er ikke tilsigtet indholdsmæssige ændringer.
Med hensyn til de foreslåede stk. 4 og 5 om pligten til at afgive oplysninger, skriftlige udtalelser m.v. til Radio- og tv-nævnet bemærkes, at nævnets anmodninger herom skal være grundede på saglige hensyn. Det betyder, at indhentelse af oplysninger, skriftlige udtalelser m.v. skal ske i forbindelse med nævnets virksomhed. Der henvises til indholdet af afsnit 2.4.2 i de almindelige bemærkninger.
Til § 40
Bestemmelsen er ny og angiver, hvilke opgavetyper Radio- og tv-nævnet skal varetage.
Til § 41
Bestemmelsen er ny og regulerer, hvilke opgaver Radio- og tv-nævnet har vedrørende distribution af lyd- og billedprogrammer ved hjælp af jordbaserede digitale tv-sendemuligheder. Det fremgår af den foreslåede nr. 1, at nævnet træffer afgørelse om tilladelse til distribution af danske og udenlandske lyd- og billedprogrammer ved hjælp af jordbaserede digitale tv-sendenet, at nævnet udsteder sådanne tilladelser, og at nævnet fører tilsyn med virksomheden. Der er i det hele tale om en opgave, som må anskues i nær sammenhæng med den foreslåede bestemmelse i § 3 om udbud af den omhandlede distribution.
Det er endvidere i nr. 2 bestemt, at nævnet påtaler overtrædelser af loven og bestemmelser fastsat efter loven samt vilkår fastsat i forbindelse med udstedelsen af tilladelsen til distribution. Det bemærkes, at eventuelle vilkår, som er fastsat i forbindelse med udstedelsen af tilladelsen, og som ikke fremgår af selve loven eller bestemmelser fastsat efter loven, er omfattet af sanktionsmuligheden. Dette betyder, at tilladelsen vil kunne inddrages i tilfælde af, at indehaveren ikke opfylder de forpligtelser m.v., som er fastsat i forbindelse med meddelelsen af tilladelsen, såsom at foretagendet ikke må gå i betalingsstandsning eller lign., jf. straks nedenfor.
Bestemmelsen nr. 3 indeholder hjemmel til, at nævnet kan inddrage tilladelsen til distribution. Af den foreslåede § 4, stk. 3 fremgår, at det er en betingelse for inddragelse af en tilladelse, at der er tale om en overtrædelse af loven eller bestemmelser fastsat efter loven, og at overtrædelsen er grov eller overtrædelser er ofte gentagne på den ene side eller der sker tilsidesættelse af de vilkår, som tilladelsen er meddelt på på den anden side.
Der henvises endvidere til indholdet af afsnit 2.1. i de almindelige bemærkninger og til bemærkningerne til lovforslagets §§ 3 og 4.
Til § 42
Med hensyn til bestemmelsens stk. 1 er der tale om en videreførelse af gældende bestemmelser (§ 33 c, stk. 1 og 2), og der er, uanset en lovteknisk redigering, ikke tilsigtet indholdsmæssige ændringer.
Med hensyn til den foreslåede bestemmelse i stk. 2 er der tale om en tilpasning til den foreslåede registreringsmodel, af den gældende bestemmelse i § 33 c, stk. 2. Det foreslåede s_tk. 2_ har til formål at fastlægge tilsynskompetencen i forbindelse med forslaget om indførelse af den i de almindelige bemærkninger i afsnit 2.4.2 omtalte registreringsordning for programvirksomhed, som udøves ved hjælp af satellit eller ved hjælp af fællesantenneanlæg til områder, der går udover ét lokalt område, programvirksomhed ved hjælp af jordbaserede digitale tv-sendemuligheder eller programvirksomhed ved hjælp af kortbølgesendemuligheder. Som led i at den gældende tilladelsesordning for programvirksomhed, som udøves ved hjælp af satellit eller ved hjælp af fællesantenneanlæg til områder, der går udover ét lokalt område, foreslås erstattet med denne registreringsordning, foreslås det, at Radio- og tv-nævnet, som hidtil, fører tilsyn med sådan programvirksomhed og derudover som noget nyt også fører tilsyn med programvirksomhed, som udøves ved hjælp af jordbaserede digitale tv-sendemuligheder og programvirksomhed ved hjælp af kortbølgesendemuligheder på grundlag af registrering af programvirksomhed. Endvidere foreslås det, at nævnet som led i tilsynet, i stedet for som nu efter de gældende regler at kunne træffe afgørelse om inddragelse af programtilladelsen, skal kunne træffe afgørelse om indstilling af programvirksomheden. Som det fremgår af forslaget til § 50, stk. 2, er forslaget om nævnets kompetence til at kræve programvirksomheden indstillet, parallel til de gældende bestemmelser om inddragelse af tilladelse til programvirksomhed ved hjælp af satellit eller fællesantenneanlæg. Nævnet vil således kunne træffe afgørelse om indstilling af programvirksomheden i tilfælde af, at registreringsindehaveren 1) overtræder loven eller bestemmelser fastsat efter loven, såfremt en overtrædelse er grov eller overtrædelser er ofte gentagne, eller 2) tilsidesætter kravet om optagelse og opbevaring af programmer på bånd i forslagets § 87 eller pålæg, der er meddelt efter denne bestemmelse. Der henvises til bemærkningerne til lovforslagets § 47 og § 50, stk. 2.
Til § 43
Bestemmelsen angiver hvilke opgaver Radio- og tv-nævnet skal varetage vedrørende lokalradio- og tv-området. Som følge af ophævelsen af de gældende begrænsninger om networking foreslås der ændringer i nævnets nuværende opgaver på networking-området.
Bestemmelsens nr. 1, litra a og b, er en videreførelse af gældende regler (§ 33 d, nr. 1, litra a og b), og der er ikke tilsigtet indholdsmæssige ændringer.
Bestemmelsens nr. 1, litra c, er ny og betyder, at Radio- og tv-nævnet som klageinstans fremover også skal træffe afgørelse i sager om lokale nævns afgørelse om indstilling af programvirksomhed, der udøves ved hjælp af fællesantenneanlæg. Baggrunden for forslaget er, at den nuværende tilladelsesordning for udøvelse af programvirksomhed ved hjælp af fællesantenneanlæg, der ikke går ud over ét lokalt område, i forslagets § 52, stk. 2, foreslås erstattet med en registreringsordning, hvorefter foretagender, som udøver sådan programvirksomhed, i stedet skal lade sig registrere hos det lokale nævn. Der henvises til bemærkningerne til forslagets § 52, stk. 2, og § 66, stk. 4 og 5. Forslaget om nævnets kompetence på området er parallel til den gældende kompetence til at træffe afgørelse i klagesager om lokale nævns inddragelse af tilladelse til lokal programvirksomhed ved hjælp af radioanlæg. Såfremt et foretagende overtræder en af nævnet truffet afgørelse om indstilling af programvirksomheden, kan der idømmes bøder i henhold til forslagets § 93, stk. 1, nr. 7.
Bestemmelsens nr. 2 er delvis ny og indebærer som omtalt i de almindelige bemærkninger, at Radio- og tv-nævnet fremover skal have den fulde tilsynskompetence med hensyn til programvirksomhed, der udsendes af lokalradio- og tv-stationer, der indgår i et networking-samarbejde. Tilsynskompetencen på dette område er efter de gældende regler delt mellem Radio- og tv-nævnet og det enkelte lokale radio- og fjernsynsnævn, idet Radio- og tv-nævnet alene fører tilsyn med den del af programvirksomheden, der består af networking-programmer, mens de lokale nævn fører tilsyn med den øvrige del af programvirksomheden og overholdelsen af de gældende forpligtelser for networking-stationer på lokal-tv-området. Baggrunden for forslaget er et ønske om at sikre en ensartet behandling af sager om networking-stationers programvirksomhed. Forslaget betyder, at Radio- og tv-nævnet herefter vil blive kompetent til at føre tilsyn med alle dele af den programvirksomhed, der udsendes af stationer, der indgår i et fast samarbejdsforhold med andre radio- og fjernsynsforetagender om programvirksomheden, sålænge dette samarbejdsforhold består. Radio- og tv-nævnet vil som led i tilsynskompetencen bl.a. kunne træffe afgørelse om inddragelse af tilladelse til sådan programvirksomhed.Det vil fortsat være det lokale radio- og fjernsynsnævn, der skal behandle ansøgninger om tilladelse til networking-stationers udøvelse af programvirksomhed.
I den gældende § 33 d, nr. 2, er det bestemt, at Radio- og tv-nævnet træffer afgørelse om tilladelseshaveres selvstændige udøvelse af programvirksomheden i sager, der omfatter flere lokale områder eller vedrører radio- og fjernsynsforetagender, som udøver programvirksomhed på et andet grundlag end en tilladelse til lokal radio- eller fjernsynsvirksomhed. Som omtalt i afsnit 2.4.2 i de almindelige bemærkninger foreslås denne bestemmelse ikke videreført. Baggrunden herfor er, at sådanne sager ikke længere er aktuelle som følge af, at det gældende krav i radio- og fjernsynsloven om, at indehavere af tilladelser til lokal programvirksomhed skal udøve programvirksomheden selvstændigt mister sin relevans og derfor foreslås ophævet.
Bestemmelsens nr. 3 er en videreførelse af den gældende bestemmelse (§ 33 d, nr. 4) om, at Radio- og tv-nævnet fordeler tilskud til ikke-kommercielle lokale radio- og tv-stationer samt tilskud til medieskoletjenestevirksomhed. Bortset fra, at tilskud til medieskoletjenestevirksomhed fremover ikke vil blive bevilget fra den hidtidige tilskudspulje til medieskoletjenestevirksomhed, men derimod foreslås bevilget fra tilskudspuljen til ikke-kommercielt lokal radio og tv, jf. bemærkningerne til forslagets § 68, er der ikke tilsigtet indholdsmæssige ændringer.
Bestemmelsens nr. 4, 5 og 6 er videreførelse af gældende regler (§ 33 d, nr. 5, 6 og 7), og der er ikke tilsigtet indholdsmæssige ændringer.
Til § 44
Bestemmelsen angiver hvilke opgaver Radio- og tv-nævnet skal varetage vedrørende reklamer og sponsorering af programmer. De nuværende opgaver videreføres uændret og suppleres af enkelte nye opgaver.
Bestemmelsens stk. 1, nr. 1, er ny og betyder, at Radio- og tv-nævnet også bliver kompetent til at træffe afgørelse i sager om reklamers identifikation, placering og omfang. De nærmere regler om identifikation, placering og omfang findes i lovens §§ 72, 73, 74 og 75. Reglerne er uddybet i bekendtgørelse nr. 1348 af 18. december 2000 om reklamer og sponsorering af programmer med senere ændring og er placeret i dennes kapitel 2.
Efter de hidtidige regler har kompetencen til at træffe afgørelse i disse sager ikke omfattet dels sager vedrørende DR, TV 2/DANMARK og de regionale TV 2-virksomheder, idet disse foretagender selv har været kompetent til at træffe disse afgørelser, og dels sager vedrørende lokal radio og fjernsyn, idet de lokale radio- og fjernsynsnævn har haft denne kompetence, medmindre Radio- og tv-nævnet fandt særlig anledning til at gribe ind, eller der var tale om networking-stationer. Bestemmelsen vil betyde, at Radio- og tv-nævnet bliver kompetent til at træffe afgørelse om identifikation, placering og omfang vedrørende reklamer for alle typer af programvirksomhed, bortset fra lokal radio og fjernsynsvirksomhed (medmindre der er tale om networking), jf. bemærkningerne nedenfor til stk. 2.
Det bemærkes i den forbindelse, at Radio- og tv-nævnet efter de hidtidige regler har kunnet afgive udtalelser om reklamers identifikation og dermed udtalelse om hvorvidt der var tale om skjult reklame eller ej. Det har i praksis været således, at radio- og tv-foretagenderne har indrettet sig efter nævnets udtalelser. De nye regler er således nærmere en lovfæstelse af en allerede gældende retstilstand, snarere end det er indførelse af en ny retstilstand.
Bestemmelsens stk. 1, nr. 2 og 3 er en videreførelse af gældende regler (§ 33 e, stk. 1, nr. 1 og 2), og der er ikke tilsigtet indholdsmæssige ændringer.
Bestemmelsens stk. 1, nr. 4 er ny og indebærer, at Radio- og tv-nævnet træffer afgørelse om identifikation af sponsorerede programmer. Bestemmelsen betyder, at nævnet nu får til opgave at tage stilling til bl.a., om der er tale om et sponsoreret program, om der er anvendt korrekt sponsorkreditering, og om der er tale om en lovlig sponsor.
Bestemmelsens stk. 1, nr. 5 er ny og indebærer, at nævnet træffer afgørelse om spørgsmål om tilskyndelse til afsætning m.v. i sponsorerede programmer. Der er for så vidt tale om videreførelse af en gældende bestemmelse, idet det allerede fremgår af bekendtgørelse om reklamer og sponsorering af programmer, at nævnet kan afgive udtalelse om dette spørgsmål, og idet radio- og fjernsynsforetagender hidtil har indrettet deres programvirksomhed i overensstemmelse med de udtalelser, som nævnet er fremkommet med. I lighed med det om reklamers identifikation anførte, er der også her tale om lovfæstelse af en i praksis gældende retstilstand.
Bestemmelsens stk. 2 tager stilling til retstilstanden på lokal radio- og fjernsynsområdet. Der er tale om en videreførelse af den gældende ordning, hvorefter Radio- og tv-nævnet alene tager stilling til lokale sager, når der er tale om stationer, som networker eller sager, hvor Radio- og tv-nævnet har fundet anledning til på eget initiativ at tage en lokal sag op til behandling. Baggrunden for at undtage dette område fra Radio- og tv-nævnets umiddelbare kompetence er især et ønske om at fastholde de grundlæggende decentrale principper på lokal radio- og tv-området.
Bestemmelsens stk. 3 er for så vidt en videreførelse af den hidtidige retstilstand i en begrænset udgave, idet den nu alene finder anvendelse på lokal radio og fjernsynsområdet.
Bestemmelsens stk. 4 er en videreførelse af en gældende regel (§ 33 e, stk. 2). I forbindelse med indsættelse af den gældende bestemmelse blev det i bemærkningerne bl.a. anført, at bemyndigelsen blev påtænkt anvendt, såfremt der blev fastsat regler med hensyn til reklamer rettet mod børn og reklamer for produkter til børn. Bemyndigelsen har ikke været udnyttet, idet der i stedet for udstedelse af retsregler blev indgået aftale med TV 2/DANMARK om disse forhold. Den indgåede aftale er ophævet af kulturministeren i november måned 2001. Bemyndigelsen vil imidlertid fortsat kunne danne hjemmel for delegation af denne type opgaver til Radio- og tv-nævnet. Som et andet eksempel kan peges på, at Radio- og tv-nævnet vil blive bedt om at følge udviklingstendenserne med hensyn til udsendelse af reklamer for alkohol og ikke-receptpligtige lægemidler. Der henvises endvidere til bemærkninger til afsnit 2.7.1.3 i de almindelige bemærkninger.
Til § 45
Den gældende lovs kapitel 5 drejer sig om programvirksomhed ved hjælp af satellit eller ved hjælp af kabelanlæg til områder, der går ud over ét lokalt område, medens lovens kapitel 5 a drejer sig om landsdækkende og regional baseret programvirksomhed med særlig tilladelse. Det er i begge tilfælde Radio- og tv-nævnet, som efter ansøgning udsteder tilladelse til programvirksomheden og fører tilsyn med virksomheden. Med henblik på at forenkle loven foreslås det derfor, at lovens kapitel 5 og 5 a skrives sammen til ét kapitel.
Bestemmelsen er i en redaktionel bearbejdet form en videreførelse af gældende bestemmelser (kapitel 5a).
Som noget nyt i forhold til den hidtidige retstilstand foreslås det i stk. 3, at kulturministeren i forbindelse med fastsættelsen af regler om udbudsforretninger tillige kan bestemme, at Radio- og tv-nævnet kan fastsætte nærmere retningslinier om auktionarius beføjelser, ejerskabsforhold og mindstebud. Baggrunden for indsættelse af denne mulighed er, at det afhængig af hvilket udbud der i de konkrete tilfælde benyttes kan være særlige forhold, som er bedst egnet til at blive taget stilling til i nær tilknytning til den egentlige afvikling af udbudsforretningen.
Som nævnt i afsnit 1.2 i de indledende bemærkninger skal den femte og den sjette FM-radiokanal i henhold til den mediepolitiske aftale udbydes til kommercielle foretagender. Det fremgår af aftalen, at der er knyttet DAB-kapacitet til de to kanaler. Det bemærkes i den forbindelse, at det er tanken i de kommende udbudsvilkår at fastsætte, at der ikke alene er tale om en ret til at udnytte den til rådighed værende DAB-kapacitet, men også en pligt for de pågældende radioforetagender.
Til § 46
Der er tale om en videreførelse af gældende bestemmelser (§ 34, stk. 2, 3 og 4), og der er ikke tilsigtet indholdsmæssige ændringer.
Til § 47
Bestemmelsen er ny. Det fremgår af bestemmelsens stk. 1, at programvirksomhed ved hjælp af satellit, ved hjælp af kabelanlæg til områder, der går ud over ét lokalt område, programvirksomhed ved hjælp af jordbaserede digitale tv-sendemuligheder og programvirksomhed ved hjælp af kortbølgesendemuligheder ikke kræver tilladelse fra Radio- og tv-nævnet i henhold til § 45, men alene, at programforetagenderne lader sig registrere hos Radio- og tv-nævnet. Programvirksomheden skal udøves i overensstemmelse med loven og bestemmelser fastsat i medfør af loven. Såfremt et foretagende undlader at registrere sig eller tilsidesætter en afgørelse om indstilling af programvirksomheden, jf. forslagets § 50, stk. 2, kan der idømmes bøder i henhold til straffebestemmelserne i forslagets § 93, stk. 1, nr. 6.
Den nye ordning betyder i praksis, at det er programvirksomhed på den fjerde FM-radiokanal, den femte FM-radiokanal, den sjette FM-radiokanal samt programvirksomhed ved hjælp af mellembølge-radiosendemulighederne (bortset fra DR’s programvirksomhed), som kræver tilladelse fra Radio- og tv-nævnet.
Det foreslås i stk. 2, at kulturministeren kan fastsætte nærmere regler om registrering. Det er tanken bl.a. at stille krav om, at registreringen skal indeholde oplysninger om foretagendets navn og adresse, kontaktperson, programvirksomhedens karakter (satellitradio, satellit-tv, kabelradio o.s.v.), dækningsområde samt krav om kopi af foretagendets registrering i Erhvervs- og Selskabsstyrelsen.
Til § 48
Der er tale om videreførelse af en gældende bestemmelse (§ 37, stk. 1), og der er ikke tilsigtet indholdsmæssige ændringer.
Til § 49
Der er tale om videreførelse af gældende bestemmelser (§ 37, stk. 2 og 4), og der er ikke tilsigtet indholdsmæssige ændringer.
Til § 50
Bestemmelsens stk. 1 er en videreførelse af en gældende bestemmelse (§ 39), idet det som noget nyt dog er præciseret, at inddragelsen af en tilladelse kan være midlertidig eller endelig. Herved opnås parallelitet mellem bestemmelsen og den tilsvarende bestemmelse i forslagets § 66 om inddragelse af tilladelser til programvirksomhed på lokalradio- og tv-området.
Bestemmelsens stk. 2 er ny og har til formål at fastsætte regler om Radio- og tv-nævnets kompetence til at kræve programvirksomheden indstillet med hensyn til programvirksomhed ved hjælp af satellit eller ved hjælp af kabelanlæg til områder, der går ud over ét lokalt område, programvirksomhed ved hjælp af jordbaserede digitale tv-sendemuligheder samt programvirksomhed ved hjælp af kortbølgesendemuligheder, jf. forslagets § 47. Forslaget er parallelt til forslagets stk. 1 om inddragelse af tilladelse til øvrig programvirksomhed meddelt efter forslagets kapitel 8, idet der dog ikke for den registreringspligtige virksomhed kan blive tale om, at tilsidesættelse af vilkår for programvirksomheden kan udløse en afgørelse om indstilling af programvirksomheden. Nævnet vil således kunne træffe afgørelse om midlertidig eller endelig indstilling af programvirksomheden i tilfælde af, at registreringsindehaveren 1) overtræder loven eller bestemmelser fastsat efter loven, såfremt en overtrædelse er grov eller overtrædelser er ofte gentagne, eller 2) tilsidesætter § 87 eller pålæg, der er meddelt efter denne bestemmelse. Såfremt et foretagende tilsidesætter en afgørelse om indstilling af programvirksomheden efter forslagets stk. 2, kan foretagendet idømmes bøde i henhold til straffebestemmelsen i forslagets § 93, stk. 1, nr. 7.
Til § 51
Der er tale om en ny bestemmelse. Den foreslåede bestemmelse er enslydende med den tilsvarende bestemmelse for så vidt angår lokal radio- og fjernsynsvirksomhed, jf. den foreslåede bestemmelse i § 66, stk. 1.
Efter den hidtidige retstilstand gjaldt, at en tilladelse automatisk bortfaldt, hvis den ikke blev udnyttet i ét år, dog således at Radio- og tv-nævnet kunne dispensere fra fristen, såfremt særlige forhold gjorde sig gældende.
Der henvises til bemærkningerne til den forslåede bestemmelse i § 66, stk. 1.
Til § 52
Bestemmelsens stk. 1 er en videreførelse af en gældende bestemmelse (§ 43), idet udøvelse af programvirksomhed ved hjælp af fællesantenneanlæg inden for et lokalt område dog ikke længere kræver tilladelse fra det lokale radio- og fjernsynsnævn.
I henhold til bestemmelsens stk. 2, som er ny, skal foretagender, som udøver sådan programvirksomhed, i stedet for at indhente en tilladelse lade sig registrere hos nævnet. Om baggrunden for forslaget henvises til afsnit 2.6.2. i de almindelige bemærkninger. Såfremt foretagendet undlader at registrere sig eller tilsidesætter en afgørelse om indstilling af programvirksomheden, jf. forslagets § 66, stk. 4, og § 43, nr. 1, litra c, kan der idømmes bøder i henhold til straffebestemmelserne i forslagets § 93, nr. 6 og 7.
Det foreslås i bestemmelsens stk. 3, at kulturministeren fastsætter nærmere regler om registrering i henhold til bestemmelsens stk. 2. Det er tanken bl.a. at stille krav om, at registreringen skal indeholde oplysninger om foretagendets navn og adresse, kontaktperson, programvirksomhedens karakter (kabel-radio eller kabel-tv), dækningsområde samt krav om kopi af foretagendets eventuelle registrering i Erhvervs- og Selskabsstyrelsen.
Til § 53
Der er tale om en videreførelse af en gældende bestemmelse (§ 44, stk. 1, nr. 2), idet det dog ikke længere er et krav, at foretagender m.v., som har tilladelse til lokal programvirksomhed, skal have lokal radio- eller tv-virksomhed som eneste formål. Tilsvarende gælder foretagender, som skal registreres i henhold til § 52, stk. 2. Fremover er det alene et krav, at lokal programvirksomhed er foretagendets hovedformål. Ved hovedformål forstås, at formålet udgør en dominerende del af foretagendets aktiviteter. Som det fremgår af de almindelige bemærkninger foreslås de hidtidige geografiske og organisatoriske krav i den gældende lovs § 44, stk. 1, nr. 1 og 3, samt stk. 2 og 3 ikke videreført.
Med forslaget om deregulering af disse organisatoriske og geografiske krav på lokal radio- og tv-området vil det fremover ikke være et krav, at programvirksomheden organisatorisk har tilknytning til det lokale område. Herved vil der blive åbnet op for muligheden for, at lokale radio- eller tv-tilladelseshavere lovligt kan indgå i programmæssige samarbejdsforhold med andre tilladelseshavere eller f.eks. produktionsselskaber. Det vil imidlertid fortsat fremover være et krav i lovgivningen, at de lokale radio- og fjernsynsnævn i forbindelse med behandlingen af ansøgninger om programtilladelse skal søge at sikre det enkelte lokale område en samlet programvirksomhed af alsidig karakter. Der henvises til bemærkningerne til forslagets § 59, stk. 1.
Til § 54
Bestemmelsens stk. 1 og 2 sammenfatter de gældende bestemmelser (§ 44, stk. 4, og § 50 a, stk. 1, nr. 1-3) om tilladelse til networking på lokal-tv-området og de betingelser, som tv-stationer skal opfylde for at få en networking-tilladelse, idet der dog alene er tale om en delvis videreførelse af disse gældende bestemmelser. Således er kravet i lovens § 44, stk. 4, om, at selskabet, foreningen eller lign. skal repræsentere alsidige erhvervs- og kulturinteresser i det lokale område, ikke videreført.
Bestemmelsens stk. 1, nr. 1, er en delvis videreførelse af gældende bestemmelser (§44, stk. 1, nr. 2, og stk. 4), idet det gældende krav om, at tv-stationen skal have lokal radio- eller tv-virksomhed som eneste formål, er ændret til et krav om, at stationen skal have lokal programvirksomhed som hovedformål. Der henvises til bemærkningerne til forslagets § 53.
Bestemmelsens stk. 1, nr. 2, er ny i forhold til den gældende regel i § 50 a, stk. 1, nr. 1, idet det gældende krav om, at tv-stationen daglig skal sende mindst 1 time lokalt producerede nyheds- og aktualitetsprogrammer eller andre programmer med udgangspunkt i lokalsamfundet, nu er nedsat til ½ time**.** Herudover foreslås det nu, at programstof fra andre stationer, der deltager i et fast samarbejdsforhold med stationen om programvirksomheden i samme amtskommune eller i naboamtskommuner, kan indgå i tidsopgørelsen. Ved lokalsamfundet forstås det område, som programtilladelsen omfatter.
Bestemmelsens stk. 1, nr. 3 og 4, er en videreførelse af de gældende bestemmelser i § 50 a, stk. 1, nr. 2 og 3, og der er ikke tilsigtet indholdsmæssige ændringer heri.
Det bemærkes, at de gældende bestemmelser i lovens § 50, stk. 1-5, der omhandler kravet om selvstændig udøvelse af programvirksomheden og forbuddet mod at programvirksomheden indebærer networking, foreslås ophævet som led i ophævelsen af de eksisterende begrænsninger vedrørende networking.
Bestemmelsens stk. 2 er i justeret form en videreførelse af en gældende bestemmelse (§ 44, stk. 4, 2. pkt.).
Bestemmelsens stk. 3 er i justeret form en videreførelse af en gældende bestemmelse (§ 44, stk. 6). Det bemærkes, at det i forslaget til stk. 3 er præciseret, at der i tilfælde af udstedelse af en networking-tilladelse efter forslagets stk. 1, til andre tv-stationer alene kan udstedes tilladelser, der er begrænset til den sendetid, som networking-stationerne skal stille til rådighed i henhold til forslagets stk. 1, nr. 4. Som hidtil vil sådanne tilladelser til udsendelse af programvirksomhed i »vinduer« således alene kunne gives til ikke-kommercielle tv-stationer. Ved ikke-kommercielle stationer forstås i denne forbindelse stationer, der ikke finansierer programvirksomheden helt eller delvist ved hjælp af reklameindtægter.
Bestemmelsens stk. 4 erstatter en gældende bemyndigelse (§ 50, stk. 6). Med hjemmel i den gældende bemyndigelse i § 50, stk. 6, er der i bekendtgørelsen om lokal radio- og fjernsynsvirksomhed fastsat regler om placeringen og omfanget af den sendetid, der på frekvensen skal afsættes til ikke-kommercielle tilladelseshavere og kommuner, hvis tilladelse er begrænset efter den gældende lovs § 44, stk. 6. Placeringen af »vinduerne« er som nævnt i de almindelige bemærkninger i bekendtgørelsen fastsat til dagligt i tidsrummene fra kl. 9.00-10.00, 17.00-18.00 og 23.00-24.00. Bemyndigelsen til at fastsætte regler om placeringen og omfanget af sendetiden vil imidlertid blive udnyttet anderledes end den nugældende, idet det som nævnt i de almindelige bemærkninger er hensigten at flytte »vinduerne« til de ikke-kommercielle lokale stationer (og kommuner, hvis tilladelse er begrænset efter forslagets § 56) fra de nuværende placeringer til dagtimerne før kl. 15.00, dvs. svarende til placeringen på de lokal-tv-sendemuligheder, der midlertidigt er stillet til rådighed for DR med henblik på udsendelse af DR 2. Endvidere er bemyndigelsen blevet udnyttet til i bekendtgørelsen at fastsætte nærmere regler om, hvorledes nyheds- og aktualitetsprogrammer samt lokalt producerede programmer skal defineres. Der påtænkes ikke ændringer heri.
Stk. 5 er en videreførelse af en gældende bestemmelse (§ 44, stk. 5), og der er ikke tilsigtet nogen indholdsmæssige ændringer heri.
Bestemmelsens stk. 6 er ny og bestemmer, at indehavere af programtilladelser til lokal-tv i henhold til forslagets § 52, stk. 1, med godkendelse af det lokale nævn kan overgå til de vilkår, der gælder for tv-stationer, der har fået tilladelse til networking efter forslagets § 54, stk. 1, for resten af den periode, hvori tilladelsen er gældende, medmindre afgørende lokale hensyn taler imod. De lokale nævn skal således som altovervejende hovedregel imødekomme sådanne ansøgninger om overgang til deltagelse i networking-samarbejde på de nye vilkår. Kun i tilfælde af afgørende lokale hensyn kan de lokale nævn afvise en lokal-tv-stations anmodning om at overgå til at deltage i et networking-samarbejde. Sådanne hensyn kan være begrundet i de lokale nævns forpligtelse til at søge at sikre det enkelte lokale område en samlet programvirksomhed af alsidig karakter, idet de lokale nævn ved behandlingen af ansøgninger som hidtil har mulighed for at prioritere lokal nyhedsformidling. Der henvises til bemærkningerne til forslagets § 59.
Det bemærkes, at den tidligere bestemmelse i § 44, stk. 7, ikke foreslås videreført, da bestemmelsen ikke længere er relevant som følge af, at alle tilladelser til fjernsynsvirksomhed udstedt før indførelsen af nyordningen på lokalradio- og tv-området ved lov nr. 1208 af 27. december 1996 om radio- og fjernsynsvirksomhed og medieansvarsloven, nu er udløbet.
Til § 55
Bestemmelsen er ny og har til formål at præcisere, at de lokale radio- og fjernsynsnævn ikke kan nægte en lokal radio-station adgang til at deltage i networking-samarbejde, medmindre afgørende lokale hensyn taler imod. Bestemmelsen er parallel til bestemmelsen i forslagets § 54, stk. 6, hvorefter indehavere af programtilladelser til lokal-tv efter forslagets § 52, stk. 1, med godkendelse af det lokale nævn kan overgå til de vilkår, der gælder for tv-stationer, der har fået tilladelse til networking efter forslagets § 54, stk. 1, for resten af den periode, hvori tilladelsen er gældende, medmindre afgørende lokale hensyn taler imod. Der henvises til bemærkningerne til forslagets § 54, stk. 6**.**
Til § 56
Bestemmelsen er en videreførelse af en gældende bestemmelse (§ 45), og der er ikke tilsigtet indholdsmæssige ændringer heri.
Til § 57
Bestemmelsen er en videreførelse af en gældende bestemmelse (§ 46), og der er ikke tilsigtet indholdsmæssige ændringer heri, bortset fra, at bestemmelsens stk. 2, ikke som i den gældende bestemmelses stk. 2 henviser til de gældende regler i §§ 50, stk. 1-3, og 52, da disse bestemmelser ikke foreslås videreført.
Til § 58
Bestemmelsen er en videreførelse af en gældende bestemmelse (§ 47), og der er ikke tilsigtet indholdsmæssige ændringer heri, bortset fra, at den i den gældende bestemmelse omtalte tilladelse fremover foreslås erstattet af en registrering, jf. forslagets § 52, stk. 2.
Til § 59
Bestemmelsens stk. 1 er en videreførelse af en gældende regel (§ 48, stk. 1, 2. pkt.), og der er ikke tilsigtet nogen ændring heri. De lokale nævn vil herefter fortsat ved behandlingen af ansøgninger være forpligtet til at søge at sikre det enkelte lokale område en samlet programvirksomhed af alsidig karakter blandt ansøgerne. Ved behandlingen af ansøgninger er det afgørende ikke ejerforholdene til de foretagender, der ansøger om tilladelse til programvirksomhed, men derimod indholdet af programvirksomheden. Det vil være op til de lokale nævn ved behandlingen af ansøgninger at tage stilling til, om radio- eller tv-virksomheden skal have et lokalt islæt, f.eks. ved således som enkelte nævn allerede gør at fastsætte en vis andel lokal produktion som vilkår for programtilladelsen, og de lokale nævn vil således fortsat have mulighed for at prioritere lokal nyhedsformidling.
Som en naturlig konsekvens af ophævelsen af de eksisterende begrænsninger vedrørende networking foreslås det hidtidige krav i lovens § 48, stk. 1, 1. pkt., om at der i ansøgninger om tilladelse skal gives en beskrivelse af programvirksomheden, således at det lokale nævn kan påse, at denne har tilknytning til det lokale område, ikke videreført.
Stk. 2 bestemmer, at kulturministeren kan fastsætte regler om indsendelse og indhold af ansøgninger. Der er i alt væsentligt tale om en videreførelse af en gældende bestemmelse i lovens § 48, stk. 2, idet bemyndigelsen imidlertid nu i forhold til den gældende bestemmelse er præciseret til også at omfatte fastsættelse af regler om indsendelse af ansøgninger.
Til § 60
Bestemmelsen er i alt væsentligt en videreførelse af en gældende bestemmelse (§ 49).
Stk. 1 og 3 er en videreførelse af gældende bestemmelser (§ 49, stk. 1og 3), og der er ikke tilsigtet indholdsmæssige ændringer heri.
Med hensyn til varigheden af tilladelse til lokal programvirksomhed efter kapitel 9 henvises til den foreslåede bestemmelse i § 98, hvorefter programtilladelser udstedt efter 1. januar 2003 ikke kan række ud over den 2. marts 2004. Der henvises herom til de enkelte bemærkninger til § 98.
I s_tk. 2_ foretages en sproglig tilretning af bestemmelsen, således at denne i lighed med forslagets § 45, stk. 2, om fastsættelse af vilkår i forbindelse med Radio- og tv-nævnets udstedelse af tilladelser til programvirksomhed, fastsætter, at det lokale nævn i forbindelse med udstedelsen af en tilladelse kan stille vilkår for programvirksomheden m.v. Denne sproglige tilretning medfører ikke indholdsmæssige ændringer i bestemmelsen.
Forslaget til stk. 4 bestemmer, at kulturministeren kan fastsætte regler om udstedelse og indhold af tilladelser. Der er i alt væsentligt tale om en videreførelse af en gældende bestemmelse (§ 49, stk. 5), idet det i bemyndigelsen imidlertid nu i forhold til bemyndigelsen i den gældende bestemmelse præciseres, at ministeren også kan fastsætte regler om indhold af tilladelser.
Det bemærkes, at den gældende lovs § 49, stk. 4 om at tilladelse til spredning af programmer er betinget af, at der opnås en frekvenstilladelse i henhold til lov om radiofrekvenser foreslås videreført som § 92. Der henvises til bemærkningerne til denne bestemmelse.
Til § 61
Bestemmelsen er en videreførelse af en gældende bestemmelse (§ 51), og der er ikke tilsigtet indholdsmæssige ændringer heri.
Til § 62
Der er tale om videreførelse af gældende bestemmelser (§ 53 og § 50 a, stk. 4), og der er ikke tilsigtet indholdsmæssige ændringer heri.
Til § 63
Der er tale om en videreførelse af en gældende bestemmelse (§ 50 a, stk. 3), og der er ikke tilsigtet indholdsmæssige ændringer heri.
Til § 64
Der er tale om en videreførelse af en gældende bestemmelse (§ 56), og der er ikke tilsigtet indholdsmæssige ændringer heri.
Til § 65
Bestemmelsen er en delvis videreførelse af den gældende bestemmelse om nævnets tilsynsvirksomhed (§ 57).
Forslaget til stk. 1 udbygger bestemmelsen i den gældende § 58, stk. 1, således at der opnås parallelitet til forslagets § 39, stk. 4 og 5, om Radio- og tv-nævnets indhentning af oplysninger, herunder udlevering af dokumenter, samt afkrævning af skriftlige udtalelser fra de lokale nævn og radio- og tv-foretagender m.v., der er omfattet af nævnets virke. Det lokale nævn vil i lighed med den gældende § 58, stk. 1, også fremover alene kunne indhente de omtalte oplysninger og dokumenter, såfremt disse må antages at have betydning for nævnets undersøgelse af en sag. Der henvises til bemærkningerne til forslagets § 39, stk. 4 og 5.
Stk. 2 og 3 er en delvis videreførelse af den gældende § 57, stk. 2. For så vidt angår nævnets udstedelse af tilladelser til programvirksomhed og den hermed forbundne tilsynsvirksomhed, viderefører stk. 2 således den gældende § 57, stk. 2, idet det dog i modsætning til nu fastsættes, at det lokale nævn fremover ikke skal have nogen tilsynskompetence med hensyn til programvirksomhed, der udsendes af lokalradio- og tv-stationer, der indgår i et networking-samarbejde. Der henvises til bemærkningerne til § 43, nr. 2.
Det foreslåede stk. 3 er nyt og er en tilpasning af den gældende bestemmelse i § 57, stk. 2, idet stk. 3 har til formål at fastlægge tilsynskompetencen i forbindelse med indførelsen af den i forslagets § 52, stk. 2, omtalte registreringsordning for så vidt angår programvirksomhed ved hjælp af fællesantenneanlæg inden for ét lokalt område. Som led i, at den gældende tilladelsesordning for sådan programvirksomhed foreslås erstattet med denne registreringsordning, foreslås det, at nævnet som hidtil fører tilsyn med sådan programvirksomhed. Endvidere foreslås det, at nævnet som led i tilsynet i stedet for som nu efter de gældende regler at kunne træffe afgørelse om inddragelse af programtilladelsen skal kunne træffe afgørelse om indstilling af programvirksomheden, jf. forslagets § 66, stk. 4.
Bestemmelsens stk. 4 svarer til den gældende bestemmelse i § 57, stk. 3, og der er ikke tilsigtet nogen indholdsmæssig ændring heri.
Til § 66
Bestemmelsen er en delvis videreførelse af en gældende bestemmelse (§ 55) om inddragelse af tilladelse til programvirksomhed.
Bestemmelsens stk. 1 er en videreførelse af den gældende § 55, stk. 1, og der er ikke tilsigtet indholdsmæssige ændringer heri.
Stk. 2 er en videreførelse af den gældende § 55, stk. 2, om betingelserne for, hvornår en tilladelse til programvirksomhed kan inddrages midlertidigt eller endeligt, idet der dog er foretaget konsekvensrettelser som følge af forslagene til ændringer i de gældende §§ 44, 50, 50 a og 52.
I stk. 3 reguleres det, i hvilke situationer en tilladelse kan inddrages endeligt eller midlertidigt. Der er i princippet tale om en videreførelse af den gældende bestemmelse i § 55, stk. 3. Det bemærkes dog, at bestemmelsen indholdsmæssigt er affattet svarende til de tilsvarende bestemmelser vedrørende tilladelser til distribution i henhold til kapitel 2, og tilladelser meddelt på særligt grundlag i henhold til kapitel 8, og at dette medfører en mindre skærpelse af sanktionsmulighederne for så vidt angår tilsidesættelse af vilkår for tilladelsen.
Forslagets stk. 4 er nyt og har til formål at fastsætte regler om i hvilke tilfælde programvirksomheden kan kræves indstillet med hensyn til programvirksomhed, der udøves ved hjælp af fællesantenneanlæg, jf. forslagets § 52, stk. 2. Forslaget er med få undtagelser parallelt til de gældende bestemmelser om inddragelse af tilladelse til lokal programvirksomhed i den gældende lovs § 55. Der vil således kunne træffes afgørelse om midlertidig eller endelig indstilling af programvirksomheden i tilfælde af, at det registrerede foretagende 1) ikke længere opfylder betingelsen i forslagets § 53 om at have lokal radio- eller fjernsynsvirksomhed som hovedformål, 2) tilsidesætter pålæg meddelt efter forslagets § 88, 3) overtræder reglerne om reklamer, sponsorede programmer og salg af sendetid efter lovens kapitel 11, 4) overtræder forslagets § 62, 5) tilsidesætter forslagets § 87 eller pålæg, der er meddelt efter denne bestemmelse eller 6) hvis en overtrædelse af loven eller bestemmelser fastsat efter loven er grov eller overtrædelser er ofte gentagne. Såfremt et foretagende overtræder en afgørelse om indstilling af programvirksomheden efter forslagets stk. 4, kan foretagendet idømmes bøder i henhold til straffebestemmelsen i forslagets § 93, stk. 1, nr. 7.
Stk. 5 er en videreførelse af den gældende bestemmelse i lovens § 55, stk. 4, idet bestemmelsen dog som følge af forslaget om indførelsen af den i bemærkningerne til forslagets stk. 4 omtalte registreringsordning for programvirksomhed, der udøves ved hjælp af fællesantenneanlæg, er udvidet til også at omfatte det lokale nævns afgørelse om indstilling af programvirksomheden i henhold til stk. 4.
Til § 67
Der er tale om en videreførelse af en gældende bemyndigelse (§ 60), og der er ikke tilsigtet indholdsmæssige ændringer i bestemmelsens anvendelsesområde.
Til § 68
Bestemmelsen er en delvis videreførelse af en gældende regel (§ 60 b), idet tilskudsordningen til ikke-kommercielt lokal radio og tv fremover foreslås udvidet til også at omfatte tilskud til medieskoletjenestevirksomhed.
Bestemmelsens stk. 1 og 2 er således en videreførelse af den gældende § 60 b, stk. 1 og 2, idet Radio- og tv-nævnet dog nu i modsætning til tidligere får mulighed for under tilskudsordningen til ikke-kommercielt lokal radio og tv at yde tilskud til medieskoletjenestevirksomhed. Det bemærkes, at den tidligere ordning med tilskud til forsøg med medieskoler blev nedlagt i forbindelse med vedtagelsen af finansloven for 2002, og på denne baggrund foreslås det, at den gældende lovs § 60 c om denne tilskudsordning ikke videreføres.
Bestemmelsens stk. 3-6 er en videreførelse af de gældende regler i lovens § 60 b, stk. 3-6, og der er ikke tilsigtet indholdsmæssige ændringer heri.
Bestemmelsens stk. 7 er ny og giver kulturministeren adgang til at fastsætte regler om indførelse af en forsøgsordning med decentralisering af forvaltningen af tilskudsordningen til enkelte lokale radio- og fjernsynsnævn. Forslaget skal ses på baggrund af overvejelserne i rapporten »Lokal radio og tv-ordningen« fra april 2001, der er udarbejdet af den arbejdsgruppe vedrørende lokal radio og tv, som blev nedsat i henhold til medieaftalen af 28. marts 2000. Arbejdsgruppen anbefaler i rapporten, at der skal igangsættes en forsøgsordning med henblik på at give de lokale nævn større råderum ved tildelingen af programtilskud og herved få erfaringer, der muligvis kan bane vej for en yderligere decentralisering af tilskudsordningen.
Til § 69
Bestemmelsens stk. 1 er en videreførelse af en gældende regel (§ 61, stk. 1), idet der dog er taget højde for adskillelsen af TV 2/DANMARK og de regionale TV 2-virksomheder.
Det foreslåede stk. 2 er nyt. Det foreslås i bestemmelsen, at kulturministeren kan fastsætte nærmere regler om beregning og betaling af afgiften for juridiske personer. Hensigten med bestemmelsen er at tilvejebringe et sikkert retsgrundlag for den praksis, som gennem en længere årrække har været benyttet i forbindelse med opkrævning af licens hos erhvervsdrivende og institutioner. Efter regler fastsat i licensbekendtgørelsen er der således etableret forskellige rabatordninger på området. Som eksempel på en rabatordning kan peges på regler om, hvor mange apparater en licens omfatter.
Det foreslåede stk. 3 er i en redaktionelt bearbejdet form en videreførelse af de gældende regler i § 61, stk. 2, 6. og 7. pkt. I henhold til bestemmelsen kan kulturministeren efter forhandling med socialministeren fastsætte regler om nedsættelse eller bortfald af afgifterne for grupper af personer. Formålet med bestemmelsen er først og fremmest at give mulighed for, at der for f.eks. økonomisk svagtstillede pensionister, blinde, svagtseende og lign. kan fastsættes særlige licenslempelser.
Kulturministerens forpligtelse til i disse sager tillige at forhandle med bestyrelserne for DR og TV 2 foreslås ikke videreført. Baggrunden herfor er, at socialministeren besidder den faglige kompetente viden om hvilke forhold, der gør sig gældende for de persongrupper, som bestemmelsen tager sigte på.
Stk. 4, 5 og 6 er en videreførelse af de øvrige dele af den gældende § 61.
Til §§ 70 og 71
Der er tale om en videreførelse af gældende regler (§§ 62 og 63), og der er ikke tilsigtet indholdsmæssige ændringer.
Til § 72
Der er tale om en videreførelse af en gældende bestemmelse (§ 64) og der er ikke tilsigtet nogen ændring heri.
Til § 73
Bestemmelsen regulerer hvordan reklamer skal placeres i fjernsynet. Hovedreglen findes i stk. 1, hvoraf det fremgår, at reklamer i fjernsyn kun må sendes i blokke, og at disse skal placeres mellem programmerne.
I henhold til stk. 2 kan der udsendes reklameblokke i forbindelse med pauser i sportsprogrammer samt programmer, som er transmission af forestillinger eller lign. med pauser for et levende publikum. Eventuelle reklameblokke skal således placeres i disse naturlige pauser og må i givet fald placeres, så seeren ikke risikerer at miste noget væsentligt. For så vidt angår sportsprogrammer, har bestemmelsen sit umiddelbare anvendelsesområde ved sportsbegivenheder, som afvikles i flere halvlege og vil betyde, at reklameblokke skal placeres i disses indbyggede pauser i f.eks. fodboldkampe, håndboldkampe, basketball og lign.
Andet led af bestemmelsen har sit primære anvendelsesområde ved transmission af teaterforestillinger og koncerter for et levende publikum. Det er imidlertid ingen betingelse for anvendelse af bestemmelsen, at der er tale om direkte transmission af begivenheden, men det er en betingelse, at begivenheden, da den oprindelig foregik, havde indlagte pauser. Det er endvidere en betingelse for anvendelse af bestemmelsen, at der er tale om forestillinger m.v., som ikke er produceret alene med henblik på udsendelse i fjernsyn.
Tredje led af bestemmelsen indeholder en generel betingelse om, at afbrydelse af programmer med reklameblokke skal ske på en sådan måde, at hverken programmets integritet og værdi eller indehaverens rettigheder krænkes, og at der skal tages hensyn til programmets naturlige pauser, varighed og karakter. Med indehavere menes dels ophavsmanden, dels indehavere af i sammenhængen relevante nærtstående rettigheder. Også de, til hvem indehaverens rettigheder måtte være overgået, kan anses som indehavere.
Til § 74
Der er tale om en videreførelse af en gældende bestemmelse (§ 69, nr. 1), og der er ikke tilsigtet nogen ændring heri.
Til § 75
Der er tale om en videreførelse af gældende bestemmelser (§ 65, stk. 1, nr. 3 og § 69, nr. 3), og der er ikke tilsigtet nogen ændringer heri.
Som supplement til den gældende bestemmelse er det endvidere fundet rigtigst at indsætte den allerede gældende bestemmelse om, at reklamer højst må udgøre 12 minutter pr. time. Bestemmelsen findes nu i bekendtgørelse nr. 1348 om reklame og sponsorering af programmer.
Til § 76
Bestemmelsen er en delvis videreførelse af gældende bestemmelser (§§ 65 og 69) om, hvilke produkter der kan reklameres for i radio og fjernsyn.
Som noget nyt foreslås det, at det også i fjernsyn bliver tilladt at udsende reklamer for lægemidler efter reglerne i lov om lægemidler samt efter lov om reklamering for sundhedsydelser. Dette betyder i praksis, at det bliver tilladt at udsende reklamer for håndkøbsmedicin.
Det gældende forbud mod at udsende reklamer for arbejdsgiverorganisationer eller fagforeninger samt religiøse bevægelser eller politiske partier i fjernsyn videreføres.
Det bemærkes, at det efter den foreslåede bestemmelse, i modsætning til den nuværende retstilstand, vil være tilladt at udsende reklamer for alkoholholdige drikkevarer. Der henvises til de almindelige bemærkninger afsnit 2.7.1.3.
Til § 77
Bestemmelsen er en videreførelse af en gældende bestemmelse (§ 70, 1. pkt.). Udnyttelsen af bemyndigelsen vil imidlertid blive udnyttet noget forskelligt fra den nugældende, idet der som nævnt i de almindelige bemærkninger afsnit 2.7.1.3 vil blive foretaget ændringer i reglerne om, hvilke produkter der kan reklameres for.
Det bemærkes i den forbindelse, at den nuværende hjemmel i § 70, 2 pkt., hvorefter ministeren kan fastsætte nærmere regler om placering af reklamer rettet mod børn og reklamer for produkter for børn, ikke foreslås videreført. Baggrunden herfor er, at denne mulighed efter Kulturministeriet opfattelse er omfattet af anvendelsesområdet for bestemmelsens 1. pkt. Der foretages således ikke på dette punkt nogen ændring af retstilstanden.
Det vil endvidere blive overvejet at foretage visse justeringer i reglerne vedrørende beskyttelse af børn og unge, ligesom der, som omtalt foran under afsnit 2.4.2, vil ske justeringer vedrørende Radio- og tv-nævnets kompetence på tilsynsområdet.
Til § 78
Bestemmelsens stk. 1 er i alt væsentligt en videreførelse af en gældende bestemmelse (§ 70 a). Det bemærkes dog, at Radio- og tv-nævnets kompetence nu er udvidet, jf. indholdet af det foreslåede § 44, og at bestemmelsen derfor er justeret indholdsmæssigt i overensstemmelse hermed.
Det foreslåede stk. 2 er nyt i loven, men er hidtil fremgået af forretningsordenen for Radio- og tv-nævnet. Kulturministeriet finder imidlertid, at det er rigtigst, at denne mulighed for at nævnet kan tage sager op af egen drift, fremgår direkte af loven. Det bemærkes i tilknytning hertil, at det alene er tanken, at nævnet skal tage en sag op af egen drift, hvis nævnet har en klar formodning om, at der foreligger et retsstridigt forhold.
Bestemmelsens stk. 3 er en videreførelse af en gældende regel (§ 70 a, stk. 2), og der er ikke tilsigtet indholdsmæssige ændringer.
Til § 79
Der er tale om en videreførelse af en gældende bestemmelse (§ 73, stk. 1), og der er ikke tilsigtet nogen ændringer i bestemmelsens anvendelsesområde.
Til § 80
Det foreslåede stk. 1 er en videreførelse af en gældende bestemmelse (§ 73, stk. 2), og der er ikke tilsigtet indholdsmæssige ændringer.
Det foreslåede stk. 2 er nyt i loven og er en direkte følge af forslaget om, at også virksomheder, hvis produktion omfatter fremstilling eller salg af lægemidler nu også kan sponsorere programmer. For disse virksomheders vedkommende følger det af EF-direktivet »Fjernsyn uden grænser«, at der ikke ved sponsorkreditering må angives præparater, som er receptpligtige efter lov om lægemidler.
Til § 81
Der er tale om videreførelse af en gældende bestemmelse (§ 73, stk. 3), og der er ikke tilsigtet indholdsmæssige ændringer.
Til § 82
Der er tale om en ny bestemmelse i loven. Bestemmelsen fremgår af EF-direktivet »Fjernsyn uden grænser«, og har hidtil alene været anført i bekendtgørelse om reklame og sponsorering i radio og fjernsyn. Idet lovforslaget i alt væsentligt lægger sig op ad EF-direktivet på reklame og sponsorområdet, er det fundet rigtigst at have denne bestemmelse direkte i loven.
Til § 83
Bestemmelsen regulerer hvilke begrænsninger, der gælder i adgangen til at sponsorere programmer i radio og fjernsyn.
Stk. 1 er en videreførelse af de gældende reglers forbud mod at tobaksvirksomheder m.v. sponsorerer programmer.
Stk. 2 bestemmer, at der ikke må udsendes programmer, som er sponsoreret af arbejdsgiverorganisationer, fagforeninger, religiøse bevægelser og politiske partier i fjernsyn og i radiovirksomhed, som indgår i den samlede public service-virksomhed. Om baggrunden for bestemmelsen henvises til indholdet af afsnit 2.7.2.3 i de almindelige bemærkninger.
Til § 84
For så vidt angår fjernsynsprogrammer er der tale om en videreførelse af en gældende regel (§ 73, stk. 6), og der er ikke tilsigtet ændringer heri.
Med hensyn til radioudsendelser er der i realiteten i det foreslåede stk. 2 tale om en liberalisering af den hidtil gældende retstilstand, idet det nu tillades, at nyheds- og aktualitetsprogrammer kan sponsoreres, hvis radio-programmet ikke indgår i den samlede public service-virksomhed.
Til § 85
Der er i alt væsentligt tale om en videreførelse af en gældende regel (§ 73, stk. 8), og der er ikke tilsigtet ændringer heri.
Til § 86
Der er tale om videreførelse af gældende bestemmelser (§ 73 a), og der er ikke tilsigtet indholdsmæssige ændringer.
Til § 87
Der er tale om videreførelse af gældende regler (§ 73 d), og der er ikke tilsigtet indholdsmæssige ændringer.
Til § 88
Der er tale om videreførelse af en gældende regel (§ 73 e), og der er ikke tilsigtet indholdsmæssige ændringer.
Til § 89
Der er tale om videreførelse af en gældende regel (§ 74), og der er ikke tilsigtet indholdsmæssige ændringer.
Til § 90
Der er tale om videreførelse af gældende regler (§ 75), og der er ikke tilsigtet indholdsmæssige ændringer.
Til § 91
Der er tale om videreførelse af en gældende regel (§ 75 a), og der er ikke tilsigtet indholdsmæssige ændringer.
Til § 92
Forslaget til § 92 er delvis nyt.
Anvendelse af radiofrekvenser med henblik på udøvelse af programvirksomhed forudsætter tilladelse udstedt af IT- og Telestyrelsen i henhold til lov om radiofrekvenser. I henhold til radiofrekvensloven forudsætter udstedelse af en frekvenstilladelse til radio- og tv-formål, at ansøgeren har adgang til at udøve programvirksomhed efter radio- og fjernsynsloven. Frekvenstilladelsen bortfalder, såfremt denne adgang bortfalder eller inddrages tidsubegrænset.
IT- og Telestyrelsen kan i henhold til radiofrekvensloven for tilladelser til radio- og tv-formål efter forhandling med kulturministeren anvende de såkaldte frekvensadministrative metoder, jf. frekvenslovens §§ 21-25, hvilket blandt andet kan indebære inddragelse af allerede udstedte frekvenstilladelser. Som hovedregel er tilladelsesindehaverne i givet fald sikret 1 års varsel.
En frekvenstilladelse i henhold til radiofrekvensloven bortfalder, hvis tilladelsesindehaveren træder i likvidation eller kommer under konkurs. Endvidere kan IT- og Telestyrelsen tilbagekalde en tilladelse, hvis tilladelsesindehaveren groft og gentagne gange overtræder frekvensloven eller de i medfør heraf fastsatte regler og vilkår for tilladelsen, herunder ikke betaler forfaldne frekvensafgifter, jf. frekvenslovens § 48.
Medens en tilladelsesindehaver i henhold til radio- og fjernsynsloven således ikke kan være i besiddelse af en frekvenstilladelse til radio- og tv-formål i henhold til radiofrekvensloven, kan den modsatte situation i princippet være til stede, eksempelvis såfremt IT- og Telestyrelsen har gennemført en omlægning af frekvensanvendelsen, og det ikke har været muligt at tilvejebringe erstatningsfrekvenser til alle eksisterende radio- og tv-stationer omfattet af omlægningen. I sådanne tilfælde vil radio- og tv-stationer, hvis frekvenstilladelse er inddraget, således være indehaver af en programtilladelse i henhold til radio- og fjernsynsloven, som i praksis ikke kan udnyttes. Med henblik på at undgå sådanne situationer foreslås det, at kulturministeren kan beslutte, at sådanne programtilladelser bortfalder på det tidspunkt, hvor frekvenstilladelsen henholdsvis inddrages, bortfalder eller tilbagekaldes.
Stk. 2 er en videreførelse og udbygning af § 49, stk. 1, i den gældende lov. Efter bestemmelsen kunne de lokale nævn ved udstedelse af programtilladelse fastsætte en frist, inden for hvilken tilladelsesindehaveren skal have opnået tilladelse til radiospredning efter radiokommunikationsloven (nu lov om radiofrekvenser). Den gældende bestemmelse vedrører imidlertid alene lokal programvirksomhed. I forbindelse med nyredigeringen af loven har ministeriet fundet det rigtigst dels at flytte bestemmelsen til den nye § 92, dels at give Radio- og tv-nævnet tilsvarende kompetence i forbindelse med udstedelse af programtilladelse efter lovforslagets kapitel 8.
Til § 93
Bestemmelsens stk. 1 fastslår, hvornår der kan fastsættes straf i form af bøde. Med hensyn til hvilket gerningsindhold der skal være opfyldt, henvises til bemærkningerne til den enkelte bestemmelser.
Den foreslåede stk. 2 indeholder hjemmelen for i hvilke forskrifter, der kan fastsættes straf af bøde for overtrædelse af reglerne.
Til § 94
Der er tale om videreførelse af en gældende regel (§ 76 a), og der er ikke tilsigtet indholdsmæssige ændringer.
Til § 95
Det foreslås i stk. 1, at loven træder i kraft den 1. januar 2003, og i stk. 2, at hovedloven om radio- og fjernsynsvirksomhed fra 1992 med senere ændringer ophæves.
Sager om ansøgninger om tilladelser til programvirksomhed, der verserer på tidspunktet for lovens ikrafttræden, skal færdigbehandles efter reglerne i denne lov eller bestemmelser fastsat efter loven. Tilsvarende skal klagesager om afgørelser om afslag på ansøgninger om tilladelse til programvirksomhed, der er truffet før lovens ikrafttræden, færdigbehandles efter reglerne i denne lov eller bestemmelser fastsat efter loven.
Andre verserende sager for de lokale nævn eller for Radio- og tv-nævnet eksempelvis reklame- og sponsorsager samt klagesager på lokalradio- og tv-området om afgørelser om inddragelse af programvirksomhed, der er truffet af lokale nævn før lovens ikrafttræden færdigbehandles efter reglerne i den hidtidige lov om radio- og fjernsynsvirksomhed eller bestemmelser fastsat efter denne lov.
Det foreslås i stk. 3, at de regler om placering og omfang af den i lovens § 54,stk. 1, nr. 4_,_ nævnte sendetid, som kulturministeren fastsætter i medfør af lovens § 54, stk. 4, finder anvendelse på tilladelser, der er udstedt med virkning fra den 1. januar 2003 og senere.
Bestemmelsen tager sigte på tilladelser til ikke-kommercielle stationer (og kommuner, hvis tilladelse er begrænset efter forslagets § 56), som udløber pr. 31. december 2002, og som i perioden frem til lovens ikrafttræden måtte blive fornyet af de lokale nævn med virkning fra den 1. januar 2003 og senere, jf. § 49, stk. 1, i den hidtidige lov om radio- og fjernsynsvirksomhed. Formålet med bestemmelsen er at præcisere, at vilkår om placering og omfang af sendetid i disse fornyede tilladelser fastsættes i overensstemmelse med de af kulturministeren fastsatte regler herom. For så vidt angår indholdet af disse regler henvises til bemærkningerne til forslagets § 54. Det er hensigten, at disse regler i lighed med loven skal træde i kraft den 1. januar 2003.
Til § 96
Der er tale om videreførelse af en gældende bestemmelse (§ 78), og der er ikke tilsigtet indholdsmæssige ændringer.
Til § 97
Der er knyttet et større antal bekendtgørelser til lov om radio- og fjernsynsvirksomhed, og det foreslås, at disse forbliver i kraft, indtil de ophæves eller afløses af regler udstedt efter denne nye lov.
Til § 98
Efter de gældende regler udstedes en tilladelse til lokal radio- og tv-programvirksomhed af de lokale radio- og fjernsynsnævn for en bestemt periode, der maksimalt kan være 5 år for radio og 7 år for fjernsyn. Tilladelser til lokal-tv-stationer, som deltager i networking-samarbejde, udstedes dog for en periode af 7 år. Fornyelse af tilladelserne kan ske ved periodens udløb.
De gældende regler om tilladelsesperiodernes længde på lokal radio- og tv-området foreslås videreført i lovforslagets § 60.
Det foreslås imidlertid, at det i overgangsbestemmelserne fastsættes, at programtilladelser i henhold til lovens kapitel 9, som er udstedt efter 1. januar 2003, uanset bestemmelsen i § 60, ikke kan række ud over den 2. marts 2004, samt at kulturministeren kan fastsætte regler om fravigelse heraf.
Baggrunden for den foreslåede ordning er det forhold, at det i medieaftalen er besluttet at nedsætte en arbejdsgruppe vedrørende den fremtidige lokalradio- og -tv-ordning. Som omtalt i de almindelige bemærkninger skal arbejdsgruppen i den forbindelse blandt andet se på behovet for justeringer af nævnsstrukturen, mulighederne for etablering af en to-lags-struktur på radioområdet samt de ikke-kommercielle stationers forhold herunder alternative distributionsformer. Arbejdsgruppen skal i forbindelse med overvejelserne om nævnsstrukturen bl.a. vurdere fordele og ulemper ved centraliseret tildeling af tilladelser til lokal-tv. Det er hensigten, at partierne bag medieaftalen på grundlag af arbejdsgruppens rapport tager stilling til udformningen af en fremtidig lokalradio- og tv-ordning. Der sigtes mod, at en eventuel nyordning på lokal-tv-området kan træde i kraft den 3. marts 2004, dvs. når DR’s midlertidige rådighed over en række lokal-tv-frekvenser ophører. Indtil der på grundlag af arbejdsgruppens rapport er taget politisk stilling til en eventuel nyordning på lokal radio- og tv-området, kan der ifølge medieaftalen alene udstedes midlertidige programtilladelser.
Der kan på den baggrund blive tale om omfattende ændringer af rammerne for udøvelse af lokal radio- og tv-virksomhed, herunder af den administrative struktur. Med henblik på at sikre, at en evt. nyordning på området kan træde i kraft så hurtigt som muligt, er der behov for en bestemmelse, hvorefter der i perioden indtil der er taget politisk stilling til arbejdsgruppens rapport, alene udstedes tilladelser af kortere varighed end efter de almindelige regler. Tidspunktet for disse tilladelsers udløb kan mest hensigtsmæssigt fastsættes til den 2. marts 2004, jf. ovenfor.
Det kan imidlertid ikke udelukkes, at arbejdet med udarbejdelsen af forslag til nyordningen eller den politiske stillingtagen hertil kan blive forsinket. Det foreslås derfor, at kulturministeren får adgang til i givet fald at fastsætte regler om fravigelse af lovforslagets § 98, stk. 1 om at tilladelser, der udstedes efter lovens ikrafttræden, ikke kan række ud over den 2. marts 2004.
Kulturministeren kan i den forbindelse forlænge de tilladelser, der er udstedt i medfør af § 98, stk. 1. Efter omstændighederne kan der blive tale om forlængelse af alle sådanne tilladelser eller særlige kategorier af tilladelser, eksempelvis såfremt det besluttes, at en nyordning på lokalradio-området skal træde i kraft på et andet tidspunkt end nyordningen på lokal-tv-området. Endvidere kan ministeren fastsætte regler om varigheden af tilladelser, som udstedes efter den i stk. 1 nævnte frist, såfremt der ikke er gennemført en nyordning af lokal radio- og tv-området på dette tidspunkt eksempelvis ved at forlænge den i stk. 1 nævnte tidsfrist.
Til § 99
Bestemmelsens stk. 1 har til formål at fastslå, at de tilladelser til programvirksomhed, der er meddelt på tidspunktet for lovens ikrafttræden, skal forblive i kraft efter lovens ikrafttræden. Som følge af dereguleringen på en række områder er der dog behov for, at vilkår i sådanne tilladelser, der er mere restriktive end de nye regler tilsiger, kan lempes.
I bestemmelsens stk. 2 foreslås det derfor, at kulturministeren kan fastsætte regler om lempelse af vilkår i tilladelser, der er meddelt på tidspunktet for lovens ikrafttræden. Bemyndigelsen tænkes anvendt til at fastsætte regler om lempelse af de vilkår i de på tidspunktet for lovens ikrafttræden meddelte tilladelser, der er mere restriktive end de nye regler tilsiger, således at disse vilkår kommer til at svare til de nye mere lempelige krav på området. Et af de områder, hvor der foreslås gennemført en deregulering, er lokal- radio og tv-området. For så vidt angår dette område, er de nye mere lempelige krav omtalt ovenfor under afsnit 2.6.2. i de almindelige bemærkninger. Det fremgår heraf, at der navnlig vil kunne blive tale om lempelse af vilkår om opfyldelse af de hidtidige geografiske og organisatoriske krav, der har haft til formål at sikre, at lokal programvirksomhed udøves af selvstændige, lokale selskaber, foreninger eller lign., samt vilkår, der særligt relaterer sig til det hidtidige forbud mod networking og de dermed forbundne hidtidige begrænsninger vedrørende sådant samarbejde.
Til § 100
Som en direkte følge af medieaftalens tekst om, at det skal være muligt at udsende reklamer for ikke-receptpligtig medicin i fjernsynet foreslås det, at det gældende forbud mod reklame for lægemidler i fjernsynet ophæves. Dette betyder, at der i fjernsyn kan udsendes reklamer efter de almindelige regler herom i lov om lægemidler, og at det således bliver muligt at udsende reklamer for ikke-receptpligtig medicin.
Til § 101
Der er tale om konsekvensrettelser som følge af de foreslåede bestemmelser om henholdsvis distribution af lyd- og billedprogrammer ved hjælp af jordbaserede digitale tv-sendenet og etablering af en registreringsordning vedrørende visse former for programvirksomhed. Bestemmelsen foreslås formuleret på en måde, så den dækker såvel digitale tv-sendenet som digitale radio-sendenet.
I forbindelse med udstedelse af tilladelser til jordbaserede digitale sendenet (radio såvel som tv) kan tilladelsen efter lov om radio- og fjernsynsvirksomhed udstedes til en distributør af programmerne (en multipleksoperatør) og således ikke til selve programudbyderen (radio- eller tv-stationen), sådan som det er tilfældet for de jordbaserede analoge sendenet. Det betyder, at det efter frekvensloven kan være distributøren af programmerne (multipleksoperatøren), der skal have udstedt den tilsvarende frekvenstilladelse.
Efter de foreslåede bestemmelser i lov om radio- og fjernsynsvirksomhed kan man have opnået rettigheder på tre forskellige måder, der alle er ligestillede i forhold til frekvensloven. Rettigheden kan bero på en anmeldelser til Radio- og tv-nævnet, sådan som det er tilfældet med f.eks. satellit-tv. Endvidere kan rettigheden bero på en adgang givet direkte i lov om radio- og fjernsynsvirksomhed, sådan som det er tilfældet for DR og TV 2/DANMARK. Endelig kan rettigheden bero på udstedelse af en tilladelse i medfør af lov om radio- og fjernsynsvirksomhed, sådan som det er tilfældet med f.eks. lokal radio og tv.
Det er fortsat bestemmelsens formål at sikre, at det er en forudsætning for at IT- og Telestyrelsen kan udstede en tilladelse med henblik på et bestemt radio- eller tv-formål efter frekvensloven, at ansøgeren allerede har adgang, registreret adgang eller tilladelse efter lov om radio- og fjernsynsvirksomhed til det samme radio- og tv-formål.
Bilag 1
3. juni 2002
Mediepolitisk aftale for 2002-2006
Der er enighed mellem regeringen og Dansk Folkeparti om følgende:
Indledning
Målet med medieaftalen er at sikre danskerne konkurrencedygtige radio- og tv-stationer, som kan levere programmer og tjenester af høj kvalitet. Der er på den ene side et behov for at styrke public service og dermed dansk sprog og kultur og på den anden side et behov for at skabe de bedst mulige betingelser for en robust privat, kommerciel mediesektor. Udgangspunktet for mediepolitikken er informations- og ytringsfriheden, mediernes selvstændighed og uafhængighed samt mangfoldighed og alsidighed. De elektroniske medier er på linie med dagbladene en uundværlig del af den demokratiske debat.
Public service-stationerne skal være pålidelige informationskilder med de krav, det stiller til journalistisk etik og objektivitet. Seere og lyttere skal have tillid til, at medierne gør sig den yderste anstrengelse for at bringe korrekte informationer og alsidige vurderinger.
Den stigende globalisering af mediemarkedet og den teknologiske udvikling gør det tvingende nødvendigt, at de danske elektroniske medier får bedre konkurrencevilkår. Dette forudsætter, at Danmark ligesom andre lande skelner klart mellem public service og kommercielle medier og sikrer fair konkurrence mellem dem. Der tages nu de indledende skridt til en privatisering af TV 2, og reklamereglerne liberaliseres.
Samtidig skal DR’s og TV 2’s public service-forpligtelser forenkles, men til gengæld gøres mere præcise, så seere og lyttere bedre kan se, hvad de kan forvente for licenspengene. Målet er, at public service-stationerne skal være de bedste inden for nyhedsdækning, oplysning, undervisning og dansk kunst og kultur, herunder skuespil og film. Særligt for DR gælder det, at programvirksomheden skal være præget af uddybende dækning af såvel dansk som udenlandsk nyhedsstof, af folkeoplysende programmer om samfundsvæsentlige emner, samt af egentlige undervisningsprogrammer, der kan tilbyde seerne og lytterne et supplement til de kundskaber, de har fået bl.a. i folkeskolen og gennem folkeoplysningen. Public service skal stå for kvalitet snarere end kvantitet, hvilket bl.a. indebærer, at jagten på lytter- og seertal aldrig må være det afgørende.
I det nye medielandskab vil der blive plads til flere kanaler, både radio og tv. Der skal på et kommercielt grundlag søges opbygget et digitalt sendernet, så alle danske husstande får adgang til digitalt tv og dermed til flere programmer og helt nye tjenester. Kun ved at udnytte de jordbaserede sendemuligheder kan vi sikre, at hele befolkningen kan blive en del af netværkssamfundet, og samtidig skaber vi en sund konkurrence mellem de forskellige tv-platforme til gavn for forbrugerne. Desuden vil det blive muligt at etablere flere helt eller delvis landsdækkende radiokanaler.
Som et vigtigt led i regelforenklingen vil de lokale radio- og tv-stationer få langt friere forhold end i dag. De resterende forbud mod networking ophæves, og kravet om lokal tilknytning fjernes, så de kommercielle lokalstationer får bedre økonomiske muligheder for at betjene deres brugere. Samtidig opretholdes støtteordningen for de ikke-kommercielle stationer, så de fortsat kan bidrage til det kulturelle og politiske liv i lokalområderne.
DR
Reglerne for udpegning af DR’s bestyrelse ændres fra 1. januar 2003, således at 6 medlemmer udpeges af Folketinget, 3 medlemmer (herunder formanden) udpeges af ministeren og 1 medlem udpeges af de fastansatte medarbejdere i DR. Bestyrelsen skal søges sammensat, så den samlede bestyrelse repræsenterer mediemæssig, kulturel, ledelsesmæssig og erhvervsmæssig indsigt. Det skal præciseres, at bestyrelsen har det overordnede programansvar, herunder ansvar for opfyldelsen af public service-kontrakten, jf. nedenfor, og efterlevelse af de krav, der heri generelt stilles til bl.a. saglighed, upartiskhed og objektivitet. Det er fortsat ikke tanken, at DR’s bestyrelse skal have kompetence i forbindelse med den daglige programvirksomhed eller mulighed for at blande sig i enkeltprogrammer.
Der indgås en »public service-kontrakt« mellem DR og regeringen for aftaleperioden om udfyldelsen af public service-forpligtelserne, som opretholdes på det hidtidige niveau. Public service-kontrakten vil eksempelvis indeholde bestemmelser om bidrag til dansk filmproduktion, herunder spillefilm, kort- og dokumentarfilm samt novellefilm, samt om DR’s orkestre og kor. Det vil i kontrakten blive fastsat, at DR skal udlægge 21 pct. af produktionen til uafhængige producenter; denne andel skal opnås i løbet af aftaleperioden, men skal dog være mindst 15 % i år 2003. Beregningsgrundlaget er DR’s udgifter til tv-programformål (fratrukket nyheder og sport). Endvidere skal kontrakten fastsætte antallet af sendemuligheder, som DR råder over til public service-programvirksomhed. Forpligtelsen til at styrke handicappedes adgang til public service-tilbuddene ved at udnytte nye teknologier, herunder til tekstning eller lignende af dansk-sprogede programmer, vil blive videreført. Endelig er det tanken i kontrakten at fastsætte krav om dialog med befolkningen, herunder lytter- og seerorganisationerne, vedrørende opfyldelsen af public service-forpligtelserne. Den nærmere udformning af kontrakten drøftes med aftalepartierne. Kravene om udarbejdelse af public service-budget og aflæggelse af public service-regnskab ophæves, men erstattes af krav om, at DR årligt udarbejder en redegørelse om opfyldelsen af public service-kontrakten.
TV 2
TV 2’s landsdækkende virksomhed TV 2/DANMARK skal omdannes til et statsligt aktieselskab med henblik på privatisering så hurtigt som muligt i aftaleperioden. TV 2’s regionale virksomheder bibeholder deres status som selvejende institutioner.
Det lægges ved omdannelsen af TV 2/DANMARK til aktieselskab til grund, at TV 2/DANMARK fortsat vil kunne gøre brug af de hidtil benyttede analoge UHF-sendemuligheder, og at de regionale TV 2-virksomheder fortsat skal sende regionale programmer i »vinduer« på TV 2’s sendeflade. Sendetiden og placeringen heraf vil blive fastsat i de kommende public service-kontrakter, jf. nedenfor. Der forventes ikke ændringer i forhold til den nuværende placering af den regionale sendetid.
Det lægges endvidere til grund, at de regionale virksomheder fremover vil få direkte andel i licensprovenuet med henblik på udsendelse af regionale programmer. Hermed gøres de regionale TV 2-virksomheder økonomisk uafhængige af TV 2/DANMARK. De regionale TV 2-virksomheders stærke nyhedsdækning er en væsentlig del af public service-virksomheden. Der indgås kontrakt med hver enkelt regional virksomhed om virksomhedens public service-forpligtelse, som årligt følges op af en redegørelse om opfyldelsen af public service-kontrakten, jf. ovenfor om DR. De regionale virksomheder kan herudover på konkurrencemæssige vilkår udøve anden virksomhed, herunder levere programmer, indslag mv. til den landsdækkende virksomhed. De regionale TV 2-virksomheder har fortsat ikke adgang til at udøve anden programvirksomhed.
TV 2/DANMARK oppebærer samtlige reklameindtægter forbundet med udsendelsesvirksomheden herunder indtægter fra regionalt reklamesalg, der også fremover forudsættes varetaget af TV 2/DANMARK.
Endelig lægges det til grund, at TV 2 fortsat skal have public service-forpligtelser svarende til de forpligtelser, der gælder i dag med undtagelse af on-line-virksomhed og programmer til snævre målgrupper. De generelle public service-forpligtelser for TV 2 A/S gælder nyheds- og aktualitetsområdet. Herudover skal der gælde specifikke forpligtelser i forhold til børneprogrammer, dansk sprog, dansk tv-drama og film mv. Det er fortsat tanken, at TV 2 i programudbuddet skal tilstræbe kvalitet, alsidighed og mangfoldighed samt at der ved programlægningen skal lægges afgørende vægt på hensynet til informations- og ytringsfriheden. TV 2’s fremtidige public service-forpligtelser vil blive udformet på en sådan måde, at medlemskabet af EBU kan opretholdes. Der indgås kontrakt om udfyldelsen af public service-forpligtelserne, jf. ovenfor om DR. Krav om udarbejdelse af public service-budget og aflæggelse af public service-regnskab ophæves, jf. ovenfor om DR.
De nærmere vilkår for omdannelsen af TV 2/DANMARK til aktieselskab herunder public service-forpligtelserne vil blive fastsat efter drøftelse med aftalepartierne, når der er gennemført et udredningsarbejde med henblik på tilvejebringelse af bl.a. det økonomiske grundlag for en omdannelse.
Det vil være en vigtig forudsætning for privatisering af TV 2/DANMARK, at det kan sandsynliggøres, at et privatiseret selskab vil være i stand til at leve op til public service-forpligtelserne.
I vedtægterne for TV 2 A/S indsættes en »tilbagekøbsklausul«, der kan udnyttes, såfremt den kommende private ejer af TV 2 ønsker at videresælge selskabet.
Aftalepartierne er enige om at opfordre de regionale TV 2-virksomheder til at undersøge mulighederne for at etablere en regionalt baseret tv-kanal i forbindelse med indførelsen af jordbaseret, digitalt tv i Danmark.
Udbud af landsdækkende og regionale radiosendemuligheder
Den femte FM-radiokanal1) udbydes til et kommercielt radioforetagende. Der er knyttet DAB-kapacitet til kanalen.2) Der vil blive stillet krav om nyhedsudsendelser, herunder at der sendes nyheder fra hele landet, samt at sendefladen ikke regionaliseres. Yderligere public service-krav kan fastsættes efter drøftelse med aftalepartierne.
Den sjette FM-radiokanal3) udbydes til et kommercielt radioforetagende. Der knyttes DAB-kapacitet til kanalen.4) Der er ingen programmæssige forpligtelser knyttet til denne kanal.
De eksisterende, ledige mellembølge-sendemuligheder udbydes samlet til et kommercielt radioforetagende. Der er ingen programmæssige forpligtelser knyttet til disse sendemuligheder.
TV 2/DANMARK er ikke udelukket fra at byde på de nye radiosendemuligheder. Det forudsættes, at driften i givet fald sker på konkurrencemæssige vilkår.
Udbud tilrettelægges og gennemføres af Radio og tv-nævnet efter retningslinier fastsat af kulturministeren. Retningslinierne drøftes med aftalepartierne.
Lokal radio- og tv
De eksisterende begrænsninger vedrørende networking ophæves. De lokale nævn kan ikke med mindre afgørende lokale hensyn taler imod nægte en lokal radio- eller tv-station adgang til at deltage i netværkssamarbejde.
De lokale nævn har fortsat mulighed for at prioritere lokal nyhedsformidling.
Hvor det er muligt for enkelte, konkrete FM-radio- eller tv-sendemuligheders vedkommende umiddelbart at øge sendestyrken, skal der gives adgang hertil, men det er ikke muligt generelt at øge sendestyrken, så længe der pågår nabolandskoordinering af nye frekvensplaner.
Det gældende forbud mod, at erhvervsvirksomheder kan have bestemmende indflydelse i selskaber, som har tilladelse til lokal programvirksomhed, ophæves.
Det gældende forbud mod, at samme person kan indgå i ledelsen af mere end én lokal radio- og tv-station, ophæves.
Kravet om, at et flertal af bestyrelsens medlemmer i selskaber mv., som har tilladelse til lokal programvirksomhed, skal have bopæl i det lokale område, ophæves.
Tilskudsordningen til ikke-kommercielt lokal radio og tv videreføres. Beløbsrammen fremgår af bilaget. Der gennemføres forsøg med decentralisering af forvaltningen af ordningen til enkelte lokale nævn. Tilskudsordningen til medieskoletjenestevirksomhed videreføres ikke som selvstændig ordning, men anvendelsesområdet for tilskudsordningen til ikke-kommercielt lokal radio og tv udvides til også at omfatte dette formål.
Der nedsættes en arbejdsgruppe vedrørende den fremtidige lokalradio- og -tv-ordning. I den forbindelse skal blandt andet behovet for justeringer af nævnsstrukturen, mulighederne for etablering af en to-lags-struktur på radioområdet og græsrods-tv-stationernes forhold herunder alternative distributionsformer overvejes nærmere. Arbejdsgruppen skal i forbindelse med overvejelserne om nævnsstrukturen bl.a. vurdere fordele og ulemper ved centraliseret tildeling af tilladelser til lokal-tv. På grundlag af arbejdsgruppens rapport tager aftalepartierne stilling til udformningen af en fremtidig lokalradio- og -tv-ordning. Der sigtes mod, at en evt. nyordning på lokal-tv-området kan træde i kraft den 3. marts 2004, dvs. når DR’s midlertidige rådighed over en række lokal-tv-frekvenser ophører.
Indtil der på grundlag af arbejdsgruppens rapport er taget politisk stilling til en evt. nyordning på lokal radio- og tv-området, kan der alene udstedes midlertidige programtilladelser.
Lokal tv
Kravet om, at kommercielle lokal-tv-stationer (de tidligere networking-stationer) dagligt skal sende mindst 1 times lokale nyheds- eller aktualitetsudsendelser, nedsættes til ½ time. Programstof fra andre networking-stationer i samme amtskommune eller i nabo-amtskommuner kan indgå i opgørelsen af den nævnte halve time.
»Græsrods-vinduerne« flyttes fra de nuværende placeringer til dagtimerne før kl. 15, dvs. svarende til placeringen på de lokal-tv-sendemuligheder, der midlertidigt er stillet til rådighed for DR med henblik på udsendelse af DR 2. Hvor det er muligt, skal dette også gælde for allerede udstedte programtilladelser.
Jordbaseret, digitalt tv
Aftalepartierne finder det væsentligt, at der etableres en jordbaseret digital tv-platform med henblik på
at skabe grundlaget for, at hele den danske befolkning kan få adgang til et øget tv-tilbud og nye digitale tv-tjenester
at øge konkurrencen på markedet for distribution af tv mv. ved etablering af yderligere en digital tv-platform som supplement til de eksisterende digitale satellit- og kabel-tv-platforme
at muliggøre et snarligt stop for analog udsendelse af tv og hermed frigøre værdifulde frekvensressourcer til tv-formål eller evt. andre formål.
Der gennemføres et udbud af jordbaserede, digitale tv-sendemuligheder (»multipleks«) med henblik på, at der på grundlag af en auktion efterfølgende udstedes tilladelse til en »gatekeeper« (multipleksoperatør), som på forretningsmæssige vilkår skal drive en jordbaseret, digital tv-platform.
Den nærmere tilrettelæggelse af udbuddet tager udgangspunkt i følgende overordnede sigtelinier:
at hverken operatører af en anden digital tv-platform på det danske marked eller programforetagender med dominerende indflydelse på det danske marked for udbud af tv-programmer må have dominerende indflydelse i gatekeeper-funktionen, hvilket skyldes konkurrencehensyn
at de danske public service tv-stationer DR og TV 2 skal sikres en passende plads på den jordbaserede, digitale tv-platform, herunder sikres mulighed for udsendelse af hver 2 digitale tv-kanaler
at gatekeeperen under hensyntagen til den til rådighed værende kapacitet skal tilbyde alle broadcastere adgang til den jordbaserede, digitale tv-platform på fair, rimelige og ikke-diskriminerende vilkår i overensstemmelse med EU’s regler herfor
at gatekeeperen under hensyntagen til, at der er tale om sendemuligheder forbeholdt digitalt tv gives videst mulige rammer for selv at sammensætte og »pakke« udbuddet af programmer og nye digitale tjenester. De enkelte programleverandører til platformen udøver deres programvirksomhed på basis af tilladelse eller registrering (dansk eller anden EU-tilladelse)
at udsendelse af de digitale programmer og tjenester kan ske krypteret. Det gælder også de programmer og tjenester, der er en del af DR’s og TV 2’s public service-virksomhed, idet seerne skal kunne modtage en »pakke« bestående af kun public service-programmerne uden nogen form for betaling af gebyr
at der for at fremme et åbent og horisontalt marked for tv-tjenester og tv-modtageudstyr skal benyttes åbne standarder, vedtaget af et anerkendt standardiseringsinstitut.
Etableringen og driften af en jordbaseret, digital tv-platform, herunder opbygningen af et digitalt sendenet, forudsættes at ske på et fuldt forretningsmæssigt grundlag. Der vil således ikke blive anvendt offentlige midler til formålet ud over DR’s og TV 2’s betaling for distribution af deres public service-programmer og -tjenester. DR og TV 2 kan herudover på konkurrencemæssige vilkår indgå aftale med »gatekeeperen« om levering af ydelser til platformen.
Der etableres en styregruppe med deltagelse af Kulturministeriet, Finansministeriet, Videnskabsministeriet samt Økonomi- og Erhvervsministeriet, der på basis af en interessetilkendegivelsesrunde koordinerer det videre arbejde med fastlæggelsen af de overordnede retningslinier for udbuddet, som forestås af Radio og tv-nævnet. På basis af et forslag fra styregruppen fastsætter kulturministeren efter nærmere drøftelse med aftalepartierne retningslinierne for Radio og tv-nævnets udbud og efterfølgende udstedelse af tilladelse.
Styregruppen vil bl.a. overveje en række andre relevante parametre, herunder ikke mindst længden af tilladelsesperioden og tidspunktet for ophør af analog udsendelsesvirksomhed, ud fra et ønske om at tilvejebringe et økonomisk bæredygtigt grundlag for en kommende »gatekeeper«. Som udgangspunkt vil det blive lagt til grund, at udsendelse af analogt tv ophører inden udgangen af 2007.
Reklame- og sponsorområdet
Reklame- og sponsorreglerne skal liberaliseres og så vidt muligt svare til minimumsreglerne i EU-direktivet »tv uden grænser«; dog skal der ikke være adgang til at afbryde tv-programmer med reklamer (»breaks«) bortset fra naturlige pauser i sports-programmer.
Forbuddet mod »breaks« tages op til vurdering, når jordbaseret, digitalt tv påbegyndes.
Der skal i forbindelse med gennemførelsen af liberaliseringen af reklamereglerne særligt tages hensyn til beskyttelsen af børn. Dette hensyn betyder bl.a., at det skal sikres, at børn og unge ikke vildledes af reklamer, og at der skal fastsættes regler om børn og unges medvirken i reklamer. Hensynet betyder endvidere, at reklamer vedrørende alkohol, håndkøbsmedicin og kosttilskud ikke må placeres omkring børne- og ungdomsudsendelser.
Det gældende forbud mod reklamer for økonomiske interessegrupper, såsom erhvervsorganisationer og fagforeninger, eller for religiøse eller politiske anskuelser, i tv opretholdes.
Det gældende forbud mod reklamer i kabelfødt programvirksomhed ophæves.
Frekvensforhold
Der skal foretages en uafhængig undersøgelse af grundlaget for en evt. replanlægning af frekvensanvendelsen i FM-båndet i Danmark svarende til den replanlægning, som for tiden søges gennemført i Holland. I første omgang gennemføres en konsulentundersøgelse af, hvilke erfaringer, der kan samles fra den hollandske replanlægning. Arbejdet koordineres af en tværministeriel styregruppe med deltagelse af Kulturministeriet, Videnskabsministeriet og andre relevante myndigheder. Når resultatet af undersøgelsen foreligger, tager aftalepartierne stilling til, om der skal iværksættes yderligere initiativer. Replanlægningen vil i givet fald tage udgangspunkt i at styrke sendemulighederne for eksisterende og kommende lokalradioer i Danmark.
Andet
Radio og tv-nævnet får efter nedlæggelsen af Public Service Rådet til opgave at gennemgå DR’s, TV 2/DANMARK’s og de regionale TV 2-virksomheders årlige redegørelser for opfyldelsen af public service-forpligtelserne, jf. ovenfor om indgåelse af kontrakter herom, og at afgive udtalelser herom til kulturministeren.
På områder, hvor der ikke er mangel på frekvensressourcer, eksempelvis på satellit- og kabel-området, erstattes de gældende krav om tilladelse til udøvelse af programvirksomhed med krav om anmeldelse til den relevante myndighed, dvs. Radio og tv-nævnet eller for så vidt angår lokal kabelfødt programvirksomhed det lokale nævn.
Mulighederne for at smidiggøre og forenkle samspillet mellem radio/tv-lovgivningen og frekvenslovgivningen skal undersøges nærmere i samarbejde med Videnskabsministeriet. Det skal i den forbindelse overvejes at afskaffe det såkaldte »dobbelt-tilladelsessystem«, dvs. krav om tilladelse i henhold til såvel radio- og fjernsynsloven som frekvenslovgivningen for at kunne udøve programvirksomhed.
Licens
Licensen reguleres i årene 2003-2006 svarende til de forventede pris- og lønstigninger. Licensstigningerne i den tidligere medieaftale for år 2003-2004 bortfalder således. Licensen nedsættes i forbindelse med privatiseringen af TV 2, jf. nedenfor.
De gældende licenslempelser for økonomisk svagtstillede folke- og invalidepensionister videreføres uændret.
Fordelingen af licensprovenuet mellem DR, TV 2/DANMARK og de regionale TV 2-virksomheder samt andre formål fremgår af bilaget.
Arbejdet i den tidligere nedsatte arbejdsgruppe vedrørende den fremtidige finansiering af DR og TV 2 videreføres med henblik på stillingtagen til licensfinansieringens fremtid efter udløbet af medieaftalen. Arbejdsgruppen skal overveje fordele og ulemper ved blandt andet opretholdelse af licenssystemet, finansiering over finansloven og finansiering ved hjælp af abonnementsbetaling samt evt. kombinationer heraf.
Afslutning
De nødvendige ændringer af radio- og fjernsynsloven gennemføres i folketingssamlingen 2002/2003.
Aftalen gælder for perioden 3. juni 2002 31. december 2006.
Der er enighed om, at såfremt udredningsarbejdet vedrørende TV 2 sandsynliggør, at de public service-forpligtelser, som fremgår af aftalen, kan opfyldes, træffer kulturministeren afgørelse om privatisering.
---
1) Kanalens beregnede teoretiske dækningsgrad er 78 pct. af befolkningen.
2) Jf. tillægsaftale nr. 3 af 14. marts 2000 til medieaftalen for 1997-2000 om anvendelse af de danske DAB-frekvensressourcer.
3) Kanalens beregnede teoretiske dækningsgrad er 37 pct. af befolkningen. Mulighederne for at øge dækningsgraden ved hjælp af SFN- og NSFN-teknik skal undersøges nærmere.
4) Nemlig den kapacitet i den landsdækkende DAB-blok, som i henhold til den i note 2 nævnte tillægsaftale skulle udbydes til et kommercielt radioforetagende med henblik på ibrugtagning, når de regionale sendernet er etableret.
Bilag
Licensen reguleres i aftaleperioden med følgende procenter:
hvilket svarer til den forventede almindelige pris- og lønudvikling.
Licenssatserne fastsættes på den baggrund i aftaleperioden som angivet nedenfor (2002 medtaget som reference):
Kr. 2002 2003 2004 2005 2006 Farve-tv 1.029 1.054 1.077 1.099 1.122 S/h tv 662 678 693 707 721 Radio 152 156 159 162 166
Note: De anførte beløb er incl. moms og udgør halvårlig afgift for husstande og helårlig afgift for erhverv og institutioner.
Det forventede samlede licensprovenu vil blive fordelt på følgende måde:
Mio. kr. excl. moms 2002 2003 2004 2005 2006 Samlet licensprovenu 3.404 3.525 3.620 3.695 3.775 Fordeling:
Lokal radio/tv produktion mv. 38 40 40 40 40 TV 2’s regionale virksomheder 370 375 385 390
DR 2.794 2.920 2.985 3.050 3.125 TV 2/DANMARK 572 195 220 220 220
Note: 2002 er medtaget som reference. Der er i øvrigt ved fastsættelsen af licensprovenuet til de regionale TV 2-virksomheder bl.a. taget højde for, at TV 2/Bornholm sidestilles med de øvrige regionale virksomheder i økonomisk henseende.
Et eventuelt merprovenu i forhold til det forventede licensprovenu vil blive disponeret af kulturministeren, jf. radio- og fjernsynslovens § 61, stk. 1, efter drøftelse med aftalepartierne. Et eventuelt mindreprovenu vil indebære en reduktion af licenstilførslen til DR.
I forbindelse med fordelingen af licensprovenuet er der taget højde for, at det er hensigten at fastsætte i public service-kontrakterne med DR og TV 2, at deres engagement i dansk filmproduktion, herunder spillefilm, kort- og dokumentarfilm samt novellefilm, skal øges fra de nuværende ca. 40 mio. kr. årligt for hvert foretagende til ca. 60 mio. kr. årligt (gennemsnit over aftaleperioden). Af de 60 mio. kr. skal gennemsnitligt anvendes 35 mio. kr. på egentlige spillefilm og 7 mio. kr. på kort- og dokumentarfilm. Krav til antallet af produktioner mv. vil blive fastsat i public service-kontrakterne.
Der er endvidere taget højde for, at DR og TV 2 i public service-kontrakterne vil få visse forpligtelser i forhold til dansk programproduktion og udvikling af digitale programmer.
Licensen til TV 2/DANMARK fastsættes som udgangspunkt til 195 mio. kr. i 2003 og 220 mio. kr. i 2004 og frem. Det er i den forbindelse bl.a. forudsat, at DR fremover alene finansierer driften af DR Licens. Dette vil komme til at fremgå af DR’s public service-kontrakt, jf. ovenfor. I forbindelse med fastlæggelsen af de nærmere vilkår for omdannelsen af TV 2/DANMARK til aktieselskab vil der blive taget stilling til, hvor hurtigt licensen til TV 2/DANMARK skal aftrappes, idet det lægges til grund, at stationen efter privatisering ikke længere skal modtage licens. Aftrapningen vil komme licensbetalerne til gode i form af nedsættelse af licensen i forhold til de ovenfor fastsatte satser.
Provenuet fra udbud af de kommende jordbaserede sendemuligheder (den femte og den sjette FM-radiokanal, DAB samt digitalt tv) og provenuet fra privatisering af TV 2/DANMARK anvendes til afdrag på statsgælden.
TV 2 fritages for renter og får henstand for afdrag på etableringslånet på ca. 490 mio. kr. og driftslånet på ca. 37 mio. kr., indtil der er truffet endelig beslutning om vilkårene for omdannelse af institutionen til statsligt aktieselskab.
Bilag 2
17. september 2002
Tillægsaftale til mediepolitisk aftale for2002-2006 af 3. juni 2002 - udlægning af produktion fra DR
Der er enighed mellem aftalepartierne om følgende:
Kravet til DR om udlægning af produktion til uafhængige producenter fastlægges i kroner frem for i procent. Beløbet fastlægges til 125 mio.kr. i 2003, stigende til 170 mio.kr. i 2006. Ved fastlæggelsen af beløbene er der taget højde for, at de gennemsnitlig 60 mio.kr. årligt, som DR forudsættes at anvende på dansk filmproduktion, medregnes som udlægning. Dansk filmproduktion skal i denne sammenhæng forstås som al produktion af fiktions- og dokumentarprogrammer udført hos uafhængige filmproducenter, herunder spillefilm, kort- og dokumentarfilm, tv-serier mv.
Der ændres ikke ved medieaftalens forudsætning om, at der af de 60 mio.kr. årligt skal anvendes gennemsnitlig 35 mio.kr. på egentlige spillefilm og 7 mio.kr. på kort- og dokumentarfilm. En nærmere præcisering af DR’s (og TV 2’s) forpligtelser i forhold til dansk film, herunder antallet af produktioner, som stationerne skal være engageret i, vil ske i public service-kontrakterne.
Lovbekendtgørelse nr. 701 af 15. juli 2001
Bekendtgørelse af lov om radio- og fjernsynsvirksomhed
Herved bekendtgøres lov om radio- og fjernsynsvirksomhed, jf. lovbekendtgørelse nr. 203 af 22. marts 2001 med de ændringer der følger af lov nr. 474 af 7. juni 2001.
Kapitel 1
Ret til at sprede programmer
§ 1. Følgende har ret til at sprede lyd- og billedprogrammer som angivet i § 2:
DR, jf. kapitel 3.
TV 2, jf. kapitel 3.
Foretagender, der efter kapitel 5 har fået tilladelse til programvirksomhed ved hjælp af satellit eller ved hjælp af kabelanlæg til områder, der går ud over ét lokalt område, jf. kapitel 6. Spredningen skal ske i overensstemmelse med tilladelsen.
Foretagender, der efter kapitel 5 a har fået tilladelse til at udøve landsdækkende og regional jordbaseret programvirksomhed. Spredningen skal ske i overensstemmelse med tilladelsen.
Selskaber, foreninger og lign. samt kommuner, der efter kapitel 6 har fået tilladelse til programvirksomhed inden for et lokalt område. Spredningen skal ske i overensstemmelse med tilladelsen.
Stk. 2. Kulturministeren kan i særlige tilfælde give tilladelse til, at andre end de i stk. 1 nævnte foretagender ud fra sikkerhedsmæssige hensyn kan sprede lydprogrammer i større trafikanlæg. Kulturministeren kan fastsætte nærmere regler for denne programvirksomhed. Spredningen skal ske i overensstemmelse med tilladelsen.
§ 2. Retten til spredning af lyd- og billedprogrammer efter § 1 omfatter udøvelse af programvirksomhed med henblik på
udsendelse af programmer til almenheden ved hjælp af radioanlæg og
fordeling ved hjælp af fællesantenneanlæg af programmer, som ikke tillige udsendes som nævnt i nr. 1.
Stk. 2. Ved fællesantenneanlæg forstås i denne lov fællesantenneanlæg og andre kabelanlæg til fordeling af lyd- og billedprogrammer til lokaler, som anvendes til privat beboelse.
Kapitel 2
Fordeling af programmer i fællesantenneanlæg
§ 3. Fordeling i fællesantenneanlæg af danske og udenlandske lyd- og billedprogrammer, der modtages direkte ved hjælp af antenne eller fremføres til anlægget ved hjælp af kabelanlæg, må kun ske uden ændringer og samtidig med, at udsendelsen eller fremføringen sker.
Stk. 2. Tekstning og lign. samt tidsforskudt fordeling kan dog ske, hvis det pågældende radio- eller fjernsynsforetagende har givet samtykke.
Stk. 3. Fremføring i de offentlige telenet af lokale programmer må kun ske inden for det område, som tilladelsen til programvirksomhed omfatter. Fremføring af lokale programmer, der spredes ved hjælp af radioanlæg, må dog tillige ske til de kommuner, der grænser op til tilladelsens område, og til kommuner, der grænser op til disse kommuner.
§ 4. Det påhviler ejere af fællesantenneanlæg at sikre, at der i anlægget sker en fordeling af de lyd- og billedprogrammer, der spredes ved hjælp af radioanlæg af DR og TV 2 i medfør af § 6 b, herunder de regionale programmer, der er bestemt til modtagning i det pågældende område. Tilsvarende gælder programmer på den fjerde radiokanal, jf. § 6 c. Digitale programmer fra DR og TV 2 skal alene fordeles, såfremt der fordeles andre digitale programmer i anlægget.
Stk. 2. Det er ikke tilladt i fællesantenneanlæg at konvertere de i stk. 1, 3. pkt., nævnte digitale programmer, medmindre der samtidig finder en digital fordeling sted af de samme programmer.
Stk. 3. Hvis anlægget indeholder mere end 8 kanaler, skal der tillige stilles én kanal til rådighed for lokale fjernsynsprogrammer, der spredes i det pågældende område i henhold til tilladelse efter kapitel 6.
Stk. 4. Såfremt fordelingen af programmer i anlægget sker i programpakker,
skal samtlige pakker indeholde de programmer, der er omfattet af stk. 1, 3 og 6, og
der skal være mulighed for alene at købe en pakke, som enten alene indeholder de i stk. 1, 3 og 6 nævnte programmer eller som alene indeholder disse programmer og andre programmer, for hvilke der betales en så begrænset pris, at prisen for disse supplerende programmer alene udgør en begrænset del af den samlede pris for programpakken.
Stk. 5. Digital tv-forsøgsvirksomhed er ikke omfattet af forpligtelsen i stk. 1.
Stk. 6. Kulturministeren fastsætter nærmere regler om, i hvilket omfang der skal ske fordeling i fællesantenneanlæg af programmer på den femte radiokanal, jf. § 6 d.
§ 5. (Ophævet)
§ 5a. Forskningsministeren fastsætter forskrifter om adgang til anvendelse af dekodere i fællesantenneanlæg, der omsætter krypterede signaler til tv-signaler, der umiddelbart kan gengives af tv-apparater. I forskrifterne kan der fastsættes regler om følgende forhold:
1) Programudbyderes adgang til at benytte et fælles dekodersystem, som anvendes i fællesantenneanlægget.
2) Programudbyderes adgang til at anvende egen dekoder.
3) Programudbyderes adgang til at afregne direkte med brugerne.
4) Gebyrer til dækning af de udgifter, som er forbundet med administrationen af § 5 a, herunder de i medfør heraf fastsatte bestemmelser.
§ 5 b. Telestyrelsen fører tilsyn med overholdelse af § 4 og forskrifter udstedt i medfør af § 5 a. Telestyrelsen kan i forbindelse med tilsynet meddele påbud til ejere af fællesantenneanlæg om overholdelse af § 4 og forskrifter udstedt i medfør af § 5 a. Afgørelser vedrørende § 4 kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed.
Stk. 2. Forskningsministeren kan ikke, ud over hvad der følger af bestemmelserne i lov om Telestyrelsen, give Telestyrelsen tjenestebefaling om styrelsens varetagelse af myndighedsopgaver vedrørende konkrete sager, om behandling og afgørelse af enkeltsager, om Telestyrelsens udstedelse af administrative forskrifter på områder, hvor Telestyrelsen er bemyndiget hertil, eller om Telestyrelsens øvrige tilsynsaktiviteter med henblik på at sikre overholdelsen af denne lov og administrative forskrifter udstedt i medfør heraf.
Stk. 3. Forskningsministeren kan ikke dispensere fra administrative forskrifter udstedt af ministeren i medfør af denne lov.
§ 5 c. (Ophævet)
§ 5 d. For Teleklagenævnet, der er oprettet i medfør af lov om konkurrenceforhold og samtrafik i telesektoren, kan indbringes klager over Telestyrelsens afgørelser truffet i medfør af denne lovs § 5 a.
§ 6. (Ophævet)
Kapitel 3
Public service-virksomhed m.v.
§ 6 a. Den samlede public service-virksomhed skal via fjernsyn, radio og Internet eller lign. sikre den danske befolkning et bredt udbud af programmer og tjenester omfattende nyhedsformidling, oplysning, undervisning, kunst og underholdning. Der skal i udbuddet tilstræbes kvalitet, alsidighed og mangfoldighed. Ved programlægningen skal der lægges afgørende vægt på hensynet til informations- og ytringsfriheden. Ved informationsformidlingen skal der lægges vægt på saglighed og upartiskhed. Udsendelsesvirksomheden skal sikre befolkningen adgang til væsentlig samfundsinformation og debat. Der skal endvidere lægges særlig vægt på dansk sprog og dansk kultur. Udsendelsesvirksomheden skal endvidere afspejle bredden i produktionen af kunst og kultur og give programtilbud, som reflekterer mangfoldigheden af kulturinteresser i det danske samfund.
Stk. 2. Public service-virksomhed udøves af DR og TV 2. Endvidere indgår programvirksomheden på den fjerde og nyhedsdækningen på den femte radiokanal, jf. §§ 6 c og 6 d, i den samlede public service-virksomhed.
Stk. 3. DR’s public service-virksomhed finansieres gennem DR’s andel af licensafgifterne samt andre indtægter, jf. § 8, stk. 2. TV 2’s public service-virksomhed finansieres gennem TV 2’s andel af licensafgifterne, gennem indtægter ved reklamering i TV 2 samt gennem andre indtægter, jf. § 30, stk. 1.
DR’s og TV 2’s public service-virksomhed
§ 6 b. DR og TV 2 skal udøve public service-virksomhed over for hele befolkningen efter de i § 6 a, stk. 1, nævnte principper.
Stk. 2. Programmer, hvortil der ydes tilskud, kan indgå i public service-programvirksomheden efter reglerne i kapitel 8. DR og TV 2 påser, at reglerne om tilskud til programmer overholdes.
Stk. 3. Kulturministeren fastsætter nærmere regler om DR’s og TV 2’s public service-forpligtelser, herunder om udarbejdelse af public service-budget og public service-regnskab.
Stk. 4. Kulturministeren fastsætter en vedtægt for henholdsvis DR og TV 2.
Stk. 5. DR skal udsende kortbølgeprogrammer til udlandet.
Stk. 6. TV 2 skal producere nyheds- og aktualitetsudsendelser. Øvrige programmer tilvejebringes fortrinsvis ved køb hos andre producenter.
Stk. 7. Ved programlægningen i de regionale TV 2-virksomheder, jf. § 21, skal der endvidere lægges vægt på tilknytning til regionen.
Stk. 8. Reklamer kan indgå i TV 2’s virksomhed efter reglerne i kapitel 8. TV 2 påser, at reglerne overholdes.
Public service-virksomhed på den fjerde og den femte radiokanal
§ 6 c. Den fjerde radiokanal skal være en nuanceret public service-orienteret kanal med klassisk musik suppleret med præsentation af rytmisk musik, jazz og dansk musik kulturprogrammer, samfunds- og debatprogrammer m.v.
§ 6 d. Programvirksomheden på den femte radiokanal skal omfatte public service-nyhedsdækning. Tilladelse til denne programvirksomhed kan ikke meddeles til DR.
DR’s og TV 2’s anden virksomhed
§ 6 e. DR og den landsdækkende TV 2-virksomhed kan udøve anden programvirksomhed i medfør af tilladelse efter kapitel 5.
Stk. 2. DR og den landsdækkende TV 2-virksomhed kan udøve anden programvirksomhed ved hjælp af jordbaserede sendernet. Programvirksomhed ved hjælp af analoge sendernet kan finde sted uden tilladelse, men skal udøves efter bestemmelserne i kapitel 5 a og regler udstedt i medfør heraf om programvirksomhedens indhold. Programvirksomhed ved hjælp af digitale sendernet kan kun finde sted med tilladelse fra Radio og tv-nævnet efter kapitel 5 a.
Stk. 3. DR og TV 2 kan udøve anden virksomhed, herunder teletjenestevirksomhed i tilknytning til programvirksomheden, med henblik på udnyttelse af institutionernes tekniske udstyr, særlige sagkundskab m.v.
Stk. 4. DR og TV 2 kan oprette nye selskaber eller indskyde kapital i eksisterende selskaber med henblik på at udøve anden virksomhed, herunder programvirksomhed, eller med henblik på at indgå i samarbejde om medierelaterede aktiviteter med andre virksomheder.
Stk. 5. DR’s og TV 2’s anden virksomhed, jf. stk. 1-4, skal foregå på konkurrencemæssige vilkår. Kulturministeren fastsætter nærmere regler for den regnskabsmæssige adskillelse mellem public service-virksomheden og anden virksomhed.
§ 7. (Ophævet)
Kapitel 4
DR’s organisation m.v.
§ 8. DR er en selvstændig offentlig institution.
Stk. 2. DR’s virksomhed finansieres gennem DR’s andel af licensafgifterne samt gennem indtægter ved salg af programmer og andre ydelser, tilskud, udbytte, overskudsandele m.v. DR kan ikke oppebære reklameindtægter fra programvirksomheden og public service-aktiviteter på Internettet.
Stk. 3. DR kan optage lån på almindelige markedsvilkår til finansiering af institutionens investeringer, forudsat at den samlede lånoptagelse ikke overstiger 4 pct. af indtægterne ifølge seneste regnskab. Lånoptagelse herudover skal godkendes af kulturministeren.
§ 9. DR ledes af en bestyrelse på 13 medlemmer, som beskikkes af kulturministeren. Kulturministeren udpeger 3 medlemmer (herunder formanden), og Folketinget udpeger 8 medlemmer. De fastansatte medarbejdere i DR udpeger 2 medlemmer samt suppleanter herfor. Bestyrelsen skal søges sammensat, så den samlede bestyrelse repræsenterer mediemæssig, kulturel, ledelsesmæssig og erhvervsmæssig indsigt.
Stk. 2. I tilfælde af udtræden udpeges et nyt medlem for den resterende del af beskikkelsesperioden.
Stk. 3. Medlemmer af Folketinget kan ikke være medlemmer af bestyrelsen.
Stk. 4. Beskikkelserne gælder for 4 år.
§ 10. Bestyrelsen er DR’s øverste ledelse og har det overordnede ansvar for, at de bestemmelser for institutionens virksomhed, der er fastsat i loven, overholdes. Bestyrelsen fastsætter de almindelige retningslinjer for DR’s virksomhed og ansætter generaldirektøren og øvrige medlemmer af DR’s direktion.
Stk. 2. DR’s afgørelser i sager, der vedrører institutionens virksomhed, kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed, jf. dog § 16, stk. 2.
Stk. 3. DR’s afgørelser i sager om god presseskik og om genmæle kan dog indbringes for Pressenævnet efter reglerne i medieansvarslovens kapitel 5-7.
§ 11. Generaldirektøren har det daglige programansvar og varetager den daglige administrative og økonomiske ledelse af DR. Det personale, som ikke ansættes af bestyrelsen, jf. § 10, stk. 1, ansættes af generaldirektøren.
§ 12. Kulturministeren nedsætter et programråd. Medlemmerne beskikkes for en periode på 4 år.
Stk. 2. Programrådet er et rådgivende organ, der skal drøfte DR’s programvirksomhed, og som kan afgive udtalelse herom til bestyrelse og direktion. Endvidere kan programrådet afgive udtalelse om public service-regnskabet til Public Service Rådet.
Stk. 3. Nærmere regler om rådets sammensætning og virksomhed fastsættes i vedtægten for DR.
§ 13. For hver af DR’s regionale programvirksomheder nedsættes et programråd efter regler, der fastsættes af det eller de amtsråd, som regionalradioens programvirksomhed vedrører. Programrådet er et rådgivende organ, som har til opgave at følge DR’s regionale programvirksomhed, og som kan fremkomme med synspunkter herom og om programvirksomheden i øvrigt over for det programråd, der er nævnt i § 12. Medlemmerne beskikkes for en periode på 4 år.
Stk. 2. Nærmere regler for de regionale programråd fastsættes i vedtægten for DR.
§ 14. Bestyrelsen fastsætter for hvert år budgettet for DR’s virksomhed. Budgettet tilsendes kulturministeren og Folketinget til orientering.
Stk. 2. Institutionens regnskab udarbejdes af bestyrelsen og direktionen og revideres af Rigsrevisionen. Regnskabet for det enkelte år forelægges med revisionens bemærkninger kulturministeren til godkendelse og tilsendes derefter Folketinget til orientering.
§ 15. (Ophævet)
§ 16. Der kan stilles midler til rådighed af statskassen til dækning af udgifterne ved dele af DR’s virksomhed. Aftale om vilkårene herfor træffes mellem kulturministeren, bestyrelsen og den minister, hvis forretningsområde berøres af den pågældende del af virksomheden.
Stk. 2. Ved en aftale efter stk. 1 kan bestemmelserne i § 10, stk. 2, og § 11 fraviges.
§ 17. Kulturministeren kan efter forhandling med finansministeren stille en statsgaranti til sikring af opfyldelsen af de pensionsforpligtelser, der påhviler Pensionskassen for Tjenestemænd i DR. Tilsvarende gælder DR’s forpligtelser til at yde ikke-pensionssikret personale en løbende livsvarig understøttelse som supplement til den sociale pension.
TV 2’s organisation m.v.
§ 18. (Ophævet)
§ 19. TV 2 er en selvejende institution.
Stk. 2. TV 2 ledes af en bestyrelse på 12 medlemmer (den centrale bestyrelse), som beskikkes af kulturministeren. Kulturministeren udpeger 8 medlemmer (herunder formanden), der tilsammen skal repræsentere mediemæssig, kulturel, ledelsesmæssig og erhvervsmæssig indsigt. De regionale bestyrelser, jf. § 22, stk. 1, udpeger i fællesskab 2 medlemmer. De fastansatte medarbejdere i den landsdækkende virksomhed udpeger 1 medlem samt suppleant herfor, og de fastansatte medarbejdere i de regionale virksomheder udpeger i fællesskab 1 medlem samt suppleant herfor.
Stk. 3. I tilfælde af udtræden udpeges et nyt medlem for den resterende del af beskikkelsesperioden.
Stk. 4. Medlemmer af Folketinget kan ikke være medlemmer af bestyrelsen.
Stk. 5. Beskikkelserne gælder for 4 år.
§ 20. Den centrale bestyrelse har den overordnede ledelse af TV 2-virksomheden, hvor den ikke udtrykkeligt er henlagt til andre, og fastsætter de almindelige retningslinjer for TV 2-virksomheden.
Stk. 2. Bestyrelsen træffer beslutning om indgåelse og opsigelse af kollektive overenskomster for TV 2’s fastansatte medarbejdere.
Stk. 3. Bestyrelsen ansætter den administrerende direktør og andre medlemmer af direktionen for den landsdækkende virksomhed.
Stk. 4. Den administrerende direktør har det daglige programansvar og varetager den daglige administrative og økonomiske ledelse vedrørende den landsdækkende virksomhed. Den administrerende direktør ansætter virksomhedens personale.
§ 21. TV 2 består foruden af den landsdækkende virksomhed af 8 regionale virksomheder, hvortil der er knyttet et repræsentantskab, der er sammensat med en alsidig repræsentation for det regionale kultur- og samfundsliv.
Stk. 2. Kulturministeren kan i særlige tilfælde godkende oprettelse af nye regionale virksomheder.
§ 22. Den overordnede ledelse af den enkelte regionale virksomhed varetages af en bestyrelse på 5-7 medlemmer (den regionale bestyrelse). De fastansatte medarbejdere ved den regionale virksomhed vælger 1 medlem samt suppleant herfor, mens de øvrige medlemmer vælges af repræsentantskabet. Bestyrelsen vælger selv sin formand.
Stk. 2. Medlemmer af Folketinget, amtsråd og kommunalbestyrelser kan ikke være medlemmer af bestyrelsen.
Stk. 3. Bestyrelsen vælges for 4 år. I tilfælde af udtræden vælges et nyt bestyrelsesmedlem for den resterende del af valgperioden.
Stk. 4. Bestyrelsen ansætter direktøren for den regionale virksomhed.
Stk. 5. Direktøren for den regionale virksomhed har det daglige programansvar og varetager den daglige administrative og økonomiske ledelse af den regionale virksomhed. Direktøren ansætter virksomhedens personale.
§ 23. (Ophævet)
§ 24. Den centrale bestyrelse fastsætter for hvert år budgettet for den landsdækkende virksomhed, herunder tildeling af midler til hver enkelt af TV 2’s regionale virksomheder.
Stk. 2. Regnskabet for den landsdækkende virksomhed udarbejdes af bestyrelsen og direktionen og revideres af Rigsrevisionen. Regnskabet for det enkelte år forelægges med revisionens bemærkninger kulturministeren til godkendelse og tilsendes derefter til Folketinget til orientering.
Stk. 3. Beretninger og reviderede regnskaber for de regionale virksomheder, jf. § 25, stk. 2, indsendes årligt til den centrale bestyrelse.
Stk. 4. Bestyrelsen afgiver årligt til kulturministeren beretning over den samlede TV 2-virksomhed. Beretningen tilsendes Folketinget til orientering.
§ 25. Bestyrelsen for en regional virksomhed fastsætter årligt budgettet for virksomheden.
Stk. 2. Regnskabet for den regionale virksomhed udarbejdes af bestyrelsen og direktionen og revideres af Rigsrevisionen. For så vidt angår TV Syd, revideres regnskabet dog af en statsautoriseret revisor. Regnskabet for det enkelte år forelægges med revisionens bemærkninger kulturministeren til godkendelse.
§ 26. Kulturministeren nedsætter et programråd. Medlemmerne beskikkes for en periode på 4 år.
Stk. 2. Programrådet er et rådgivende organ, der skal drøfte TV 2’s programvirksomhed, og som kan afgive udtalelse herom til den centrale bestyrelse og direktion. Endvidere kan programrådet afgive udtalelse om public service-regnskabet til Public Service Rådet.
Stk. 3. Ministeren fastsætter nærmere regler om rådets sammensætning og virksomhed.
§ 27. Det regionale repræsentantskab er programråd for den regionale virksomhed. Programrådet er et rådgivende organ, der skal drøfte virksomheden, og som kan afgive udtalelse herom til bestyrelse og direktør.
§ 28. Den landsdækkende TV 2-virksomheds afgørelser i sager, der vedrører institutionens virksomhed, kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed, jf. dog stk. 3.
Stk. 2. De regionale virksomheders afgørelser i sager, der vedrører disse institutioners virksomhed, kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed, jf. dog stk. 3.
Stk. 3. I sager om god presseskik og om genmæle kan afgørelser truffet af den TV 2-virksomhed, der er ansvarlig for programmet, indbringes for Pressenævnet efter reglerne i medieansvarslovens kapitel 5-7.
§ 29. (Ophævet)
§ 30. TV 2’s samlede virksomhed finansieres gennem TV 2’s andel af licensafgifterne og gennem indtægter ved reklamering i TV 2 samt gennem indtægter ved salg af programmer og andre ydelser, tilskud, udbytte, overskudsandele m.v.
Stk. 2. Den landsdækkende virksomhed kan optage lån på almindelige markedsvilkår til finansiering af virksomhedens investeringer, forudsat at den samlede lånoptagelse ikke overstiger 4 pct. af indtægterne ifølge seneste regnskab. Lånoptagelse herudover skal godkendes af kulturministeren.
§§ 31-33. (Ophævet)
Kapitel 4 a
Radio og tv-nævnet
§ 33 a. Kulturministeren nedsætter et nævn, Radio og tv-nævnet, til varetagelse af en række opgaver m.v. på radio- og tv-området, jf. § 33 b. Ministeren orienterer et af Folketinget nedsat udvalg om nedsættelsen af nævnet.
Stk. 2. Nævnet består af 7 medlemmer, der skal repræsentere juridisk, økonomisk/administrativ, erhvervsmæssig og mediemæssig/kulturel sagkundskab. Nævnet nedsættes for 4 år ad gangen.
Stk. 3. Ministeren fastsætter efter indhentet udtalelse fra nævnet en forretningsorden for dette. Det kan i forretningsordenen fastsættes, at nævnet kan oprette underudvalg, som kan træffe endelig afgørelse i sager på vegne af nævnet.
Stk. 4. Ministeren fastsætter regler om gebyrer for tilladelser til programvirksomhed til dækning af de udgifter, der er forbundet med Radio og tv-nævnets virksomhed.
§ 33 b. Radio og tv-nævnet har følgende overordnede opgaver:
Behandle ansøgninger om tilladelse til programvirksomhed ved hjælp af satellit eller ved hjælp af kabelanlæg til områder, der går ud over ét lokalt område, at udstede sådanne tilladelser og at føre tilsyn med programvirksomheden, jf. lovens kapitel 5,
behandle ansøgninger om tilladelse til landsdækkende og regional programvirksomhed ved hjælp af jordbaserede sendemuligheder, at udstede sådanne tilladelser og at føre tilsyn med programvirksomheden, jf. lovens kapitel 5 a,
træffe afgørelse m.v. i en række sager på lokalradio- og tv-området, jf. § 33 d,
træffe afgørelse m.v. i en række sager på reklame- og sponsorområdet, jf. § 33 e,
i tilfælde af uenighed mellem programforetagender, der får rådighed over digital sendekapacitet, om forvaltningen af den pågældende multipleks at træffe afgørelse i sagen, medmindre parterne har aftalt en opmandsløsning,
opkræve afgifter, jf. §§ 42 c og 60 a, og
rådgive kulturministeren om radio- og tv-spørgsmål.
Stk. 2. Nævnets afgørelser efter stk. 1 kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed.
§ 33 c. Radio og tv-nævnet kan afkræve en tilladelses indehaver oplysninger om virksomhedens drift, for så vidt angår tilladelser efter lovens kapitel 5 og 5 a.
Stk. 2. Nævnet træffer afgørelse om
1) påtale af overtrædelser af loven og bestemmelser fastsat efter loven samt vilkår fastsat i forbindelse med udstedelse af programtilladelsen og
2) inddragelse eller bortfald af tilladelse til programvirksomhed.
Stk. 3. Nævnet træffer endvidere afgørelse i sager om DR's og TV 2's programvirksomhed udøvet ved hjælp af jordbaserede sendernet i henhold til § 6 e, stk. 2, 2. pkt. Nævnet kan i den forbindelse påtale overtrædelser af loven og bestemmelser fastsat efter loven. Nævnet kan endvidere kræve programvirksomheden indstillet midlertidigt eller endeligt, hvis en overtrædelse er grov eller overtrædelser er ofte gentagne.
§ 33 d. Radio og tv-nævnet har følgende opgaver på lokalradio- og tv-området:
Nævnet træffer afgørelse i klagesager om lokale nævns
a) afslag på ansøgning om tilladelse til lokal programvirksomhed, jf. § 49, stk. 3, og
b) inddragelse af tilladelse til lokal programvirksomhed, jf. § 55, stk. 4.
Nævnet træffer afgørelse om en tilladelses indehavers selvstændige udøvelse af programvirksomheden, jf. § 50, hvis sagen
a) omfatter flere lokale områder eller
b) vedrører radio- eller fjernsynsforetagender, som udøver programvirksomhed på et andet grundlag end en tilladelse til lokal radio- eller fjernsynsvirksomhed.
Nævnet træffer afgørelse i sager om programmer, der udsendes samtidig af flere tilladelseshavere eller udsendes i medfør af et fast samarbejdsforhold med andre radio- og fjernsynsforetagender om programvirksomheden, jf. § 50, stk. 4 og 5.
Nævnet fordeler tilskud til ikke-kommercielle lokale radio- og tv-stationer, jf. § 60 b, samt tilskud til medieskoletjenestevirksomhed, jf. § 60 c.
Nævnet godkender nedsættelse af fælles nævn omfattende kommuner med tilsammen flere end 300.000 indbyggere, jf. § 56, stk. 2.
Nævnet træffer efter forhandling med Telestyrelsen afgørelse om fordelingen af sendestationer på lokale områder under hensyn til de frekvensmæssige muligheder.
Nævnet kan endvidere uanset § 57, stk. 2, på eget initiativ tage en sag op til behandling. Nævnet kan i den forbindelse
a) pålægge et lokalt nævn at tage en ikke tidligere behandlet sag op til afgørelse,
b) pålægge et lokalt nævn at tage en tidligere behandlet sag op igen og
c) i særlige tilfælde selv træffe afgørelse i sagen. Såfremt der er tale om en sag, som tidligere har været behandlet af et lokalt nævn, kan nævnet i påkommende tilfælde træffe afgørelser, der er mere bebyrdende i forhold til tilladelsens indehaver end den afgørelse, som det lokale nævn måtte have truffet i sagen.
Stk. 2. Nævnet kan afkræve lokale nævn og tilladelseshavere enhver oplysning, som er af betydning for nævnets sager. Nævnet kan fastsætte en frist for afgivelsen af oplysninger.
§ 33 e. Radio og tv-nævnet har følgende opgaver vedrørende reklamer og tilskud til programmer:
Nævnet træffer afgørelse om radio- og fjernsynsreklamers indhold. I sager om overholdelse af lov om lægemidler indhenter nævnet forinden en udtalelse hos Lægemiddelstyrelsen. Nævnet kan påtale overtrædelser af reglerne og kan pålægge TV 2 eller indehaveren af en tilladelse til radio- eller fjernsynsvirksomhed at offentliggøre afgørelsen. Nævnet kan bestemme, på hvilken måde og i hvilken form dette skal ske.
Nævnet træffer afgørelse om genmæle over for oplysninger af faktisk karakter, som er udsendt i reklameindslag. Retten til genmæle forudsætter, at oplysningerne er egnede til at påføre nogen økonomisk eller anden skade af betydning, og at deres rigtighed ikke er utvivlsom. Nævnet kan pålægge TV 2 eller indehaveren af en tilladelse til radio- eller fjernsynsvirksomhed at udsende et genmæle. Nævnet kan træffe afgørelse om genmælets indhold, form og plads.
Nævnet kan afgive udtalelser om overtrædelse af § 64 samt i sager om overtrædelse af bestemmelser fastsat efter § 73, stk. 8, om tilskyndelse til køb eller leje af produkter eller tjenesteydelser.
Stk. 2. Kulturministeren kan beslutte at delegere andre opgaver vedrørende reklamer og tilskud til programmer til Radio og tv-nævnet. Det kan i den forbindelse besluttes, at Radio og tv-nævnets afgørelse i sådanne sager ikke kan indbringes for anden administrativ myndighed.
Kapitel 5
Programvirksomhed ved hjælp af satellit eller ved hjælp af kabelanlæg til områder, der går ud over ét lokalt område
§ 34. Spredning af programmer ved hjælp af satellit eller ved hjælp af fællesantenneanlæg i områder, der går ud over ét lokalt område, jf. § 1, nr. 3, og § 2, som foranstaltes af et radio- eller fjernsynsforetagende, der hører under dansk myndighed, kan kun ske med tilladelse fra Radio og tv-nævnet.
Stk. 2. Udøvelse af programvirksomhed, som foranstaltes af et fjernsynsforetagende, der ikke hører under nogen EF-medlemsstats myndighed, og som er afhængig af brugen af en frekvens eller en satellitkapacitet, som der fra dansk side er givet tilladelse til at benytte, eller af en radioforbindelse fra Danmark til en satellit, kræver ligeledes tilladelse efter stk. 1.
Stk. 3. Stk. 2 finder dog ikke anvendelse på fjernsynsforetagender, der hører under en EFTA-medlemsstats myndighed.
Stk. 4. Kulturministeren kan med henblik på at opfylde Danmarks internationale forpligtelser fastsætte yderligere regler om, at udøvelse af programvirksomhed, der foranstaltes af et programforetagende, som i øvrigt har tilknytning til Danmark, ligeledes kræver tilladelse efter stk. 1.
§ 35. (Ophævet)
§ 36. En ansøgning om tilladelse skal give et samlet billede af den påtænkte virksomhed og sandsynliggøre, at det fornødne økonomiske grundlag er til stede. Oplysninger om programplaner, ejerforhold og det økonomiske grundlag for den påtænkte virksomhed skal være indeholdt i ansøgningen.
Stk. 2. Kulturministeren kan fastsætte nærmere regler om ansøgninger og om udstedelsen af tilladelser.
§ 37. Kulturministeren fastsætter med hensyn til fjernsynsvirksomhed regler om programvirksomheden, herunder regler om, i hvilket omfang udsendelser af europæisk oprindelse skal indgå heri, og regler med henblik på at tilgodese hensyn til børn og unge.
Stk. 2. Reklamer og programmer, hvortil der ydes tilskud, samt programmer, for hvilke der er betalt for sendetid, kan indgå i programvirksomheden efter reglerne i kapitel 8. Tilladelsens indehaver skal påse, at reglerne om reklamer, tilskud til programmer og salg af sendetid efter kapitel 8 overholdes.
Stk. 3. Reklamer kan ikke indgå i programvirksomhed ved hjælp af fællesantenneanlæg i områder, der går ud over ét lokalt område.
Stk. 4. Foretagender der udøver programvirksomhed efter dette kapitel skal identificere sig ved afslutningen af hvert program.
§ 38. (Ophævet)
§ 39. En tilladelse kan inddrages, hvis indehaveren
1) overtræder loven eller bestemmelser fastsat efter loven, såfremt en overtrædelse er grov eller overtrædelser er ofte gentagne,
2) tilsidesætter § 73 d eller pålæg, der er meddelt efter denne bestemmelse, eller
3) tilsidesætter de vilkår, som programtilladelsen er meddelt på.
§ 40. En tilladelse bortfalder, hvis den ikke er blevet udnyttet i ét år.
Stk. 2. Radio og tv-nævnet kan dispensere fra stk. 1, såfremt særlige forhold gør sig gældende.
§ 41. (Ophævet)
§ 42. (Ophævet)
Kapitel 5 a
Landsdækkende og regional jordbaseret programvirksomhed med særlig tilladelse
§ 42 a. Spredning af landsdækkende og regionale programmer ved hjælp af jordbaserede sendernet, jf. § 1, stk. 1, nr. 4, og § 2, kan kun ske med tilladelse fra Radio og tv-nævnet. Dette gælder dog ikke DR’s og TV 2’s public servicevirksomhed efter § 6 b og anden virksomhed ved hjælp af analoge sendernet efter § 6 e, stk. 2.
§ 42 b. Tilladelse meddeles af Radio og tv-nævnet efter udbud.
Stk. 2. Nævnet kan i forbindelse med udstedelse af tilladelser fastsætte vilkår for programvirksomheden m.v.
Stk. 3. Kulturministeren fastsætter nærmere regler om tilrettelæggelse og gennemførelse af udbudsforretninger i henhold til stk. 1.
§ 42 c. Udøvelse af programvirksomhed efter dette kapitel kan betinges af betaling af koncessionsafgift.
Stk. 2. Koncessionsafgiftens mindstestørrelse, beregningsgrundlag og betalingsterminer skal fremgå af udbudsmaterialet.
Stk. 3. Kulturministeren fastsætter nærmere regler for anvendelsen af koncessionsafgifter.
§ 42 d. Bestemmelserne i § 36, § 37, stk. 1, 2 og 4, §§ 39 og 40 finder tilsvarende anvendelse for tilladelser efter dette kapitel.
Kapitel 6
Lokal radio- og fjernsynsvirksomhed
Tilladelse til programvirksomhed
§ 43. Spredning af programmer ved hjælp af radioanlæg eller fællesantenneanlæg inden for et lokalt område kan kun ske med tilladelse fra det nævn, der er omtalt i § 56 (det lokale radio- og fjernsynsnævn).
§ 44. Tilladelse kan udstedes til selskaber, foreninger og lign., hvis følgende betingelser er opfyldt:
I selskabet, foreningen el. lign. skal et flertal af bestyrelsens medlemmer have bopæl i området.
Selskabet, foreningen el. lign. skal have lokal radio- eller fjernsynsvirksomhed som eneste formål.
I selskabet, foreningen el. lign. må erhvervsvirksomheder, bortset fra dagblade og distriktsblade, ikke have bestemmende indflydelse. Tilladelse til selskaber m.v., hvori dagblade eller distriktsblade har bestemmende indflydelse, forudsætter, at lokalradioen eller -tv-stationen opfylder en funktion som forum for en bred lokal debat.
Stk. 2. Samme person kan ikke være medlem af bestyrelsen for mere end én lokal radio, henholdsvis tv-station.
Stk. 3. Samme person kan ikke være programansvarlig for eller på anden måde deltage i den overordnede ledelse af programvirksomheden på mere end én lokal radio, henholdsvis tv-station.
Stk. 4. Såfremt selskabet, foreningen el. lign., foruden at opfylde betingelserne i stk. 1-3, repræsenterer alsidige erhvervs- og kulturinteresser i det lokale område, skal en ansøgning om tilladelse til spredning af billedprogrammer ved hjælp af radioanlæg imødekommes, hvis der findes en ubenyttet sendemulighed (frekvens) i området. Tilladelsen omfatter hele sendetiden på den pågældende frekvens, jf. dog § 50 a, stk. 1, nr. 3.
Stk. 5. Kulturministeren fastsætter regler om anvendelsen af sendemulighederne for lokal fjernsynsvirksomhed i Københavns Kommune, Frederiksberg Kommune og Københavns Amt. Der kan i den forbindelse fastsættes regler, der fraviger § 45.
Stk. 6. Tilladelse efter stk. 1 kan begrænses til den sendetid, der er nævnt i § 50 a, stk. 1, nr. 3.
Stk. 7. Indehavere af tilladelse til programvirksomhed efter stk. 1 kan med godkendelse af det lokale radio- og fjernsynsnævn overgå til de vilkår, der gælder for tilladelseshavere efter stk. 4 eller stk. 6 for resten af den periode, hvori tilladelsen er gældende.
§ 45. Kommuner har ret til at få en tilladelse som nævnt i § 43, såfremt kommunens formål med programvirksomheden alene vil være at stille produktions- og sendefaciliteter til rådighed for interesserede borgere eller at formidle kommunal information. Tilladelsen kan begrænses til den sendetid, der er nævnt i § 50 a, stk. 1, nr. 3.
§ 46. Det lokale nævn kan i særlige tilfælde tillade, at programmer om enkeltstående begivenheder af lokal karakter spredes i kortere perioder ved hjælp af fællesantenneanlæg inden for det lokale område.
Stk. 2. For tilladelser efter stk. 1 finder bestemmelserne i §§ 50, stk. 1-3, 51, stk. 1 og 3, 52, 53 og 73 d anvendelse.
§ 47. Spredning af programmer ved hjælp af fællesantenneanlæg kan uden tilladelse ske i anlæg, som ikke omfatter mere end 25 tilslutninger i én bygning eller en gruppe af nærliggende bygninger.
§ 48. I ansøgninger om tilladelse skal der gives en beskrivelse af programvirksomheden, således at det lokale nævn kan påse, at denne har tilknytning til det lokale område. Ved behandlingen af ansøgninger skal nævnet søge at sikre det enkelte lokale område en samlet programvirksomhed af alsidig karakter.
Stk. 2. Kulturministeren kan fastsætte regler om indholdet af ansøgninger.
§ 49. Tilladelse udstedes for en bestemt periode, der maksimalt kan være 5 år for radio og 7 år for fjernsyn. Tilladelser i henhold til § 44, stk. 4, udstedes dog for en periode af 7 år. Fornyelse af tilladelse kan ske ved periodens udløb. En tilladelse bortfalder ikke, fordi det område, som tilladelsen vedrører, inden for tilladelsens gyldighedsperiode helt eller delvis kommer til at henhøre under et andet lokalt nævn end det, som har udstedt tilladelsen.
Stk. 2. Nævnet kan i forbindelse med udstedelsen af en tilladelse bl.a. stille vilkår om, at programvirksomheden udøves i overensstemmelse med ansøgningen.
Stk. 3. Nævnets afgørelse om afslag på en ansøgning om tilladelse kan inden 4 uger fra meddelelsen om afgørelsen af ansøgeren indbringes for Radio og tv-nævnet.
Stk. 4. Tilladelse til spredning af programmer ved hjælp af radioanlæg er betinget af, at der inden for en fastsat frist, der kan forlænges, foreligger tilladelse til radiospredning efter lov om radiokommunikation.
Stk. 5. Kulturministeren kan fastsætte regler om udstedelsen af tilladelser.
Udøvelse af programvirksomhed
§ 50. Tilladelsens indehaver skal udøve programvirksomheden selvstændigt.
Stk. 2. Programvirksomheden må ikke omfatte programmer, der udsendes samtidig af andre radio- eller fjernsynsforetagender. Det samme gælder programmer, der udsendes med en ubetydelig tidsforskydning. Programvirksomheden kan dog omfatte programmer, der udsendes samtidig af en anden indehaver af en tilladelse til lokal programvirksomhed, hvis dette i det enkelte tilfælde er særligt begrundet i lokale forhold.
Stk. 3. Programvirksomheden må, uanset en eventuel tidsforskydning, ikke omfatte programmer, der udsendes af andre radio- eller fjernsynsforetagender i medfør af et fast samarbejdsforhold om programvirksomheden, enten mellem stationer indbyrdes eller mellem stationer og udenforstående foretagender.
Stk. 4. For lokal fjernsynsvirksomhed, der udøves i henhold til tilladelser udstedt efter § 44, stk. 4, gælder bestemmelserne i stk. 2 og 3 ikke.
Stk. 5. For lokal radiovirksomhed gælder bestemmelserne i stk. 2 og 3 ikke nyheds- og aktualitetsudsendelser samt udsendelser i tidsrummet mellem kl. 23 og kl. 6.
Stk. 6. Kulturministeren kan fastsætte nærmere regler om den del af programvirksomheden, der er omfattet af stk. 4 og 5.
§ 50 a. Tv-stationer, der har tilladelse efter § 44, stk. 4, skal
daglig sende mindst 1 time lokalt producerede nyheds- og aktualitetsprogrammer eller andre programmer med udgangspunkt i lokalsamfundet,
sørge for, at en væsentlig del af programmerne derudover er dansksprogede eller produceret for et dansk publikum, og
afsætte sendetid til selskaber m.v., hvis tilladelse er omfattet af § 44, stk. 6, og kommuner, hvis tilladelse er omfattet af § 45.
Stk. 2. Kulturministeren kan fastsætte nærmere regler om de i stk. 1, nr. 1 og 2, nævnte programmer.
Stk. 3. Kulturministeren fastsætter, for så vidt angår lokal fjernsynsvirksomhed i henhold til § 44, stk. 4, regler om, i hvilket omfang udsendelser af europæisk oprindelse skal indgå heri.
Stk. 4. For hvert program, der udsendes som led i programvirksomhed i henhold til § 50, stk. 4 og 5, skal de deltagende tilladelseshavere sørge for, at der er én tilladelseshaver, som er ansvarlig for overholdelse af bestemmelserne i radio- og fjernsynsloven. Denne tilladelseshaver skal angives ved afslutningen af hvert program. En eventuel sanktion i henhold til § 55 vil blive pålagt denne tilladelseshaver.
§ 51. Reklamer og programmer, hvortil der ydes tilskud, og programmer, for hvilke der er betalt for sendetid, kan indgå i programvirksomheden efter reglerne i kapitel 8.
Stk. 2. Reklamer kan ikke indgå i programvirksomheden efter § 44, stk. 6.
Stk. 3. Kulturministeren kan fastsætte regler om programvirksomheden med henblik på at tilgodese hensyn til børn og unge.
§ 52. Tilladelsens indehaver skal påse, at regler om reklamer, tilskud til programmer og salg af sendetid efter kapitel 8 overholdes.
§ 53. Tilladelsens indehaver skal sørge for, at der for hver udsendelse findes en programleder. Programlederen skal i videst muligt omfang have kendskab til, hvem der har deltaget i eller på anden måde medvirket til udsendelsen.
Stk. 2. Tilladelsens indehaver skal sørge for, at der ved afslutningen af hvert program
gives oplysning om, hvem der er programleder, og
foretages en identifikation af lokalradioen eller -tv-stationen.
§ 54. (Ophævet)
§ 55. En tilladelse kan inddrages midlertidigt eller endeligt, hvis indehaveren ikke udnytter tilladelsen, eller der sker en væsentlig afbrydelse af programvirksomheden.
Stk. 2. En tilladelse kan inddrages midlertidigt eller endeligt, hvis indehaveren
ikke længere opfylder betingelserne i § 44,
overtræder § 50,
overtræder § 50 a, stk.1, nr. 3, eller stk. 4,
tilsidesætter pålæg meddelt efter § 73 e,
overtræder § 52 eller § 53 eller
tilsidesætter § 73 d eller pålæg, der er meddelt efter denne bestemmelse.
Stk. 3. En tilladelse kan i øvrigt inddrages midlertidigt eller endeligt, hvis en overtrædelse af loven, bestemmelser fastsat efter loven eller vilkår for tilladelsen er grov, eller overtrædelser er ofte gentagne.
Stk. 4. Et lokalt nævns afgørelse om inddragelse af en tilladelse kan inden 4 uger fra meddelelsen om afgørelsen af indehaveren indbringes for Radio og tv-nævnet. En klage har opsættende virkning, medmindre Radio og tv-nævnet bestemmer andet.
Lokale radio- og fjernsynsnævn
§ 56. Kommunalbestyrelsen nedsætter, hvis der er behov derfor, et lokalt radio- og fjernsynsnævn, jf. dog stk. 3. Hvis forholdene taler derfor, kan der nedsættes ét nævn for radiovirksomhed og ét nævn for fjernsynsvirksomhed.
Stk. 2. Kommunalbestyrelserne i nabokommuner med tilsammen indtil 300.000 indbyggere kan nedsætte et fælles nævn. Radio og tv-nævnet kan, hvis forholdene taler derfor, godkende, at kommunalbestyrelserne i nabokommuner med tilsammen flere end 300.000 indbyggere nedsætter et fælles nævn. Har et fælles nævn omfattende nabokommuner med tilsammen flere end 300.000 indbyggere været nedsat i den foregående funktionsperiode, kan nedsættelsen af et nyt nævn omfattende de samme kommuner dog ske uden nævnets godkendelse.
Stk. 3. Der nedsættes et fælles nævn for fjernsynsvirksomhed, som omfatter Københavns Kommune, Frederiksberg Kommune samt kommunerne i Københavns Amt.
Stk. 4. Nævnet består af et ulige antal medlemmer, mindst 5.
Stk. 5. Et mindretal af medlemmerne vælges direkte af kommunalbestyrelsen. De øvrige medlemmer vælges efter følgende regler: Kommunalbestyrelsen indkalder med mindst 14 dages varsel til et møde med deltagelse af lokale foreninger og organisationer, der udvælges efter kommunalbestyrelsens skøn. Der skal ved udøvelsen af dette skøn lægges vægt på en alsidig repræsentation af det lokale foreningsliv. Opnås der på mødet enighed om valget af de øvrige medlemmer til nævnet, anses de pågældende for valgt. Opnås der ikke enighed, vælger kommunalbestyrelsen medlemmerne efter indhentet udtalelse fra de pågældende foreninger og organisationer. For de medlemmer, der repræsenterer det lokale foreningsliv, kan der vælges suppleanter.
Stk. 6. Nævnets funktionsperiode følger den kommunale valgperiode. Valg til nævnet finder sted snarest muligt efter hvert kommunalvalg, dog senest den 1. april i det efterfølgende år. Nævnet fungerer indtil udgangen af den måned, i hvilken nyt valg til dette har fundet sted. Kommunalbestyrelsen kan alene afkorte et bestående nævns funktionsperiode med henblik på nedsættelsen af et fælles nævn og under forudsætning af, at et flertal af det pågældende nævns medlemmer vedtager dette. Et fælles nævns funktionsperiode kan alene afkortes med henblik på nedsættelse af et større fælles nævn.
Stk. 7. Kommunalbestyrelsen fastsætter regler for nævnets virksomhed.
Stk. 8. Kulturministeren kan fastsætte regler om generel inhabilitet, for så vidt angår medlemmer af de lokale radio- og fjernsynsnævn.
§ 57. Nævnet kan afkræve en tilladelses indehaver enhver oplysning, som er af betydning for nævnets sager. Nævnet kan fastsætte en frist for afgivelsen af oplysninger.
Stk. 2. Nævnet udsteder tilladelse til programvirksomhed. Nævnet fører tilsyn med virksomheden, påtaler overtrædelser af loven, bestemmelser fastsat efter loven og vilkår for tilladelser og kan inddrage tilladelsen, jf. § 55.
Stk. 3. Hvis nævnet får kendskab til forhold, som henhører under Radio og tv-nævnet, underretter nævnet Radio og tv-nævnet.
§ 58. (Ophævet)
§ 59. (Ophævet)
Andet
§ 60. Kulturministeren kan fastsætte regler om lokal radio- og fjernsynsvirksomhed.
§ 60 a. Tv-stationer, der har tilladelse til spredning af billedprogrammer efter § 44, stk. 4, skal til statskassen indbetale en årlig afgift. Afgiftens størrelse fastsættes årligt på finansloven.
Stk. 2. Manglende indbetaling af afgiften medfører bortfald af tilladelsen.
Stk. 3. Kulturministeren fastsætter regler om afgiftens indbetaling.
§ 60 b. Radio og tv-nævnet kan efter indstilling fra de lokale radio- og fjernsynsnævn yde tilskud til ikke-kommercielle lokale radio- og tv-stationer.
Stk. 2. Formålet med tilskudsordningen er at bidrage til finansiering af ikke-kommerciel radio- og tv-virksomhed samt yde tilskud til uddannelsesaktiviteter inden for lokalradio- og -tv-området.
Stk. 3. Kulturministeren fastsætter nærmere regler om fordelingen af tilskud, vilkår for anvendelse af tilskud, indsendelse af ansøgninger, regnskabsaflæggelse, revisionskompetence og revisionens udførelse af tilskud, der udbetales i medfør af denne lov. Det kan i den forbindelse bestemmes, at Radio og tv-nævnet fastsætter retningslinjer for indsendelse af ansøgninger, udbetaling af tilskud, regnskabsaflæggelse og revision m.v.
Stk. 4. Radio og tv-nævnet kan indhente yderligere materiale fra tilskudsmodtagere til brug for Rigsrevisionen til en nøjere regnskabsgennemgang.
Stk. 5. Udbetaling af tilskud i medfør af denne lov kan ske forskudsmæssigt.
Stk. 6. Afgivne tilsagn bortfalder, og udbetalte tilskud kan kræves tilbagebetalt i tilfælde, hvor tilskudsmodtager ikke opfylder betingelserne for tilskuddet eller ikke gennemfører den forudsatte aktivitet.
§ 60 c. Radio og tv-nævnet kan yde tilskud til medieskoletjenestevirksomhed.
Stk. 2. Formålet med tilskudsordningen er at give mulighed for oprettelse af medieskoletjenester over hele landet.
Stk. 3. Bestemmelserne i § 60 b, stk. 3-6, finder tilsvarende anvendelse for tilskud til medieskoletjenestevirksomhed.
Kapitel 7
Radio- og fjernsynslicens
§ 61. Størrelsen af afgifterne for opstillede radio- og fjernsynsmodtagere fastsættes for et eller flere år ad gangen af kulturministeren med tilslutning fra Folketingets Finansudvalg. Afgifterne opkræves af DR og fordeles efter ministerens nærmere bestemmelse til DR, TV 2 og eventuelle andre medierelaterede formål.
Stk. 2. Kulturministeren fastsætter nærmere regler om afgiftspligtens indtræden og ophør, om betalingsfrister og opkrævning samt om rykkergebyrer m.v. Der påløber renter af for sent betalt licens og andre skyldige beløb. Ministeren kan i den forbindelse fastsætte regler om mindstebeløb for henholdsvis opkrævning og tilbagebetaling af licens. Renterne beregnes fra forfaldsdagen. Rentens størrelse beregnes i overensstemmelse med lov om renter. Efter forhandling med socialministeren og bestyrelserne for DR og TV 2 kan kulturministeren fastsætte regler om nedsættelse eller bortfald af afgifterne. Der kan stilles midler til rådighed af statskassen til dækning af det indkomsttab, sådanne regler medfører. Kulturministeren kan fastsætte regler om henstand og eftergivelse af restancer.
Stk. 3. Det i stk. 2 nævnte rykkergebyr kan højst udgøre 200 kr.
Stk. 4. DR kan efter regler fastsat af kulturministeren indgå aftale med offentlige myndigheder om afgivelse af oplysninger, herunder i elektronisk form, som anses for nødvendige for afgørelse af sager om nedsættelse eller bortfald af afgifterne, jf. stk.1.
§ 62. Efter regler, der fastsættes af kulturministeren, påhviler det indehaveren af en radio- eller fjernsynsmodtager at give DR meddelelse om opstillingen af apparatet. Virksomheder, der sælger eller udlejer radio- eller fjernsynsmodtagere til forbrugere, skal efter regler fastsat af ministeren give DR meddelelse om stedfundne salg eller lejemål.
Stk. 2. Kulturministeren fastsætter regler om kontrolafgift for overtrædelse af stk. 1, 1. pkt. Størrelsen af kontrolafgiften svarer til det unddragne licensbeløb, dog minimum 500 kr.
§ 63. Ubetalte afgifter og gebyrer efter §§ 61 og 62, stk. 2, kan med tillæg af renter og omkostninger inddrives af Finansstyrelsen. Finansstyrelsen kan inddrive skyldige beløb ved indeholdelse i løn m.v. hos den pågældende efter reglerne om inddrivelse af personlige skatter i kildeskatteloven.
Stk. 2. Kulturministeren kan fastsætte nærmere regler om fremgangsmåden i forbindelse med lønindeholdelsen.
Stk. 3. Finansstyrelsen kan indhente de oplysninger hos skattemyndigheder og andre offentlige myndigheder om den afgiftspligtige, som er nødvendige for at varetage inddrivelsen af de i stk. 1 nævnte beløb, herunder oplysninger om indkomst- og formueforhold.
Stk. 4. Finansstyrelsens afgørelser vedrørende lønindeholdelse og modregning i overskydende skat kan indbringes for finansministeren.
Stk. 5. Fogedretten træffer efter begæring afgørelse om indsigelser vedr. kontrolafgift, jf. § 62, stk. 2, som skyldneren fremsætter over for Finansstyrelsen om dels kravets berettigelse, dels berettigelsen af et meddelt pålæg om lønindeholdelse og om en gennemført modregning. Begæringen fremsættes over for Finansstyrelsen, som indbringer indsigelsen for fogedretten. Afgørelsen træffes efter reglerne i retsplejelovens §§ 499-503.
Stk. 6. Afgørelse efter stk. 5 træffes af fogedretten i den retskreds, hvor skyldnerens bopæl er beliggende.
Stk. 7. Fristen for begæring om indbringelse af indsigelser efter stk. 5 er 4 uger, fra skyldneren har modtaget meddelelse om lønindeholdelse eller modregning.
Stk. 8. Overskrides den i stk. 7 nævnte frist, afviser fogedretten sagen. Fogedretten kan dog undtagelsesvis indtil 1 år efter meddelelsen om lønindeholdelse eller modregning tillade, at en indsigelse behandles. Begæring herom skal i så fald indleveres til fogedretten inden 4 uger efter tilladelsens meddelelse. Fogedrettens afgørelse om indsigelser kan kæres til landsretten efter reglerne i retsplejelovens kapitel 53.
Kapitel 8
Reklamer og tilskud til programmer
§ 64. Reklamer skal klart kunne identificeres som sådanne, således at de i indhold og præsentation adskiller sig fra de ordinære udsendelser.
Fjernsynsvirksomhed
§ 65. For reklamer i fjernsyn gælder følgende, jf. dog stk. 2:
Reklamer må kun sendes i blokke, som skal placeres mellem udsendelserne.
Der må ikke reklameres for lægemidler, tobak eller drikkevarer med et alkoholindhold på 2,8 pct. vol. eller derover. Der må endvidere ikke reklameres for økonomiske interessegrupper samt religiøse og politiske anskuelser.
Reklamer må højst udgøre 15 pct. af den enkelte tilladelseshavers daglige sendetid.
Stk. 2. Bestemmelserne i stk. 1, nr. 1 og 3, gælder dog ikke reklamer i tekst-tv.
§ 66. (Ophævet)
§ 67. (Ophævet)
§ 68. (Ophævet)
Radiovirksomhed
§ 69. For reklamer i radio gælder følgende:
Reklamer må placeres overalt i sendefladen.
Der må ikke reklameres for tobak eller drikkevarer med et alkoholindhold på 2,8 pct. vol. eller derover. Der må reklameres for lægemidler efter reglerne i lov om lægemidler.
Reklamer må højst udgøre 15 pct. af den enkelte tilladelseshavers daglige sendetid.
Andet
§ 70. Kulturministeren fastsætter nærmere regler om, hvorledes reklamer kan indgå i programvirksomheden, herunder regler om identifikation, placering, indhold og omfang af reklamer. Ministeren kan i den forbindelse fastsætte nærmere regler om placering af reklamer rettet mod børn og reklamer for produkter til børn.
§ 70 a. Klager over indholdet af reklameindslag, jf. § 33 e, stk. 1, nr. 1 og 2, samt anmodninger om udtalelse efter § 33 e, stk. 1, nr. 3, skal være modtaget i nævnet senest 4 uger efter, at indslaget eller programmet er udsendt.
Stk. 2. Kulturministeren kan fastsætte regler om indgivelse af klager vedrørende andre sager om reklamer og tilskud til programmer.
§ 71. (Ophævet)
§ 72. (Ophævet)
§ 73. Tilskud til programmer efter § 6 b, stk. 2, § 37, stk. 2, og § 51, stk. 1, omfatter enhver ydelse af direkte eller indirekte tilskud til finansieringen af radio- eller fjernsynsprogrammer, herunder tekst-tv-sider, fra en fysisk eller juridisk person, der ikke selv udøver virksomhed ved udsendelse eller produktion af radio- eller fjernsynsprogrammer, film, fonogrammer m.v., med henblik på at fremme den pågældendes navn, mærke (logo), image, aktiviteter eller produkter.
Stk. 2. Et program, hvortil der ydes tilskud i henhold til stk. 1, skal klart kunne identificeres ved, at tilskudsgiverens navn eller mærke (logo) er angivet ved programmets begyndelse eller slutning, eller begge steder. Sådanne angivelser må derimod ikke forekomme i programmet. I tekst-tv angives tilskudsgiverens navn eller mærke (logo) dog på de enkelte tekst-tv-sider, hvortil der ydes tilskud i henhold til stk. 1.
Stk. 3. Indholdet og programsætningen af et program, hvortil der ydes tilskud i henhold til stk. 1, må ikke påvirkes af tilskudsgiveren på en sådan måde, at det indvirker på radio- eller fjernsynsforetagendets ansvar og redaktionelle selvstændighed med hensyn til programmerne.
Stk. 4. Der må ikke udsendes programmer, hvortil der er ydet tilskud af fysiske eller juridiske personer, hvis hovedvirksomhed er at producere eller sælge drikkevarer med et alkoholindhold på 2,8 pct. vol. eller derover, tobaksprodukter eller varer, der fortrinsvis benyttes i forbindelse med rygning, og lægemidler.
Stk. 5. Der må ikke udsendes programmer, hvortil der er ydet tilskud af politiske partier. Bortset fra programvirksomhed på den fjerde og den femte radiokanal gælder dette dog ikke for foretagender, der har tilladelse til radiovirksomhed i henhold til kapitel 5, kapitel 5 a eller kapitel 6.
Stk. 6. Der må ikke udsendes nyheds- og aktualitetsprogrammer, hvortil der er ydet tilskud.
Stk. 7. Foretagender, der har tilladelse til radiovirksomhed efter kapitel 5, og lokale radioer kan dog udsende aktualitetsprogrammer, hvortil der er ydet tilskud.
Stk. 8. Kulturministeren fastsætter efter indhentet udtalelse fra DR, TV 2 og Radio og tv-nævnet nærmere regler om tilskud til programmer, herunder om, hvorledes udsendelser, hvortil der ydes tilskud, samt programmer, for hvilke der er betalt for sendetid, kan indgå i programvirksomheden.
Kapitel 9
Forskellige bestemmelser
§ 73 a. Sager og dokumenter vedrørende DR’s og TV 2’s programvirksomhed og forretningsmæssige forhold i tilknytning hertil er undtaget fra lov om offentlighed i forvaltningen.
Stk. 2. Sager og dokumenter vedrørende DR’s og TV 2’s programvirksomhed og forretningsmæssige forhold i tilknytning hertil er undtaget fra forvaltningslovens kapitel 4-6.
§ 73 b. Kulturministeren nedsætter et råd, Public Service Rådet.
Stk. 2. Rådet består af 7 medlemmer, der repræsenterer bred kulturel indsigt og medieforskningsmæssig sagkundskab. 5 medlemmer (herunder formanden), udpeges af kulturministeren, og 2 medlemmer udpeges af Samarbejdsforum for Danske Lytter- og Seerorganisationer. Beskikkelserne gælder for 4 år.
Stk. 3. Kulturministeren fastsætter efter indhentet udtalelse fra Rådet en forretningsorden for dette.
§ 73 c. Public Service Rådet har til opgave at gennemgå public service-regnskaberne for DR, TV 2, den fjerde radiokanal samt nyhedsdækningen på den femte radiokanal. Rådet skal offentliggøre udtalelser herom.
Stk. 2. Rådet rådgiver ministeren i spørgsmål om public service-radio- og fjernsynsvirksomhed.
§ 73 d. DR, TV 2 og indehavere af tilladelse til programvirksomhed skal optage og i 3 måneder opbevare alle udsendelser på bånd i overensstemmelse med regler, der fastsættes af kulturministeren. I forbindelse med behandlingen af en sag vedrørende programvirksomheden, herunder vedrørende udsendte reklamer, kan det pålægges indehaveren at aflevere optagelser af udsendelserne. Hvis behandlingen af en sag gør det nødvendigt, kan det pålægges indehaveren at opbevare bånd i mere end 3 måneder.
§ 73 e. Radio- og fjernsynsforetagender, der er omfattet af denne lov, er forpligtet til efter regler fastsat af kulturministeren at udsende meddelelser af beredskabsmæssig betydning til befolkningen.
§ 74. Kulturministeren kan fastsætte regler om, at DR mod godtgørelse af de hermed forbundne udgifter skal stille optagelser af sine udsendelser til rådighed for et i forskningsøjemed oprettet arkiv, og om adgangen til de arkiverede optagelser. Udgifterne ved oprettelse og drift af et sådant arkiv afholdes af statskassen.
§ 75. Kulturministeren fastsætter regler om, at fjernsynsforetagenders enerettigheder til begivenheder af væsentlig samfundsmæssig interesse ikke må udnyttes på en sådan måde, at en betydelig del af befolkningen forhindres i at kunne følge sådanne begivenheder via direkte eller tidsforskudt transmission på gratis fjernsyn.
Stk. 2. Fjernsynsforetagender, der hører under dansk myndighed, må ikke udnytte enerettigheder til begivenheder, som af et andet EU-land eller et land, som Fællesskabet har indgået aftale med, er erklæret for at være af væsentlig samfundsmæssig interesse, på en sådan måde, at en betydelig del af befolkningen i det pågældende land er forhindret i at følge begivenhederne på gratis fjernsyn. Udnyttelsen af enerettighederne skal ske i overensstemmelse med det pågældende lands regler om hel eller delvis transmission og om samtidig eller forskudt transmission af begivenhederne.
Stk. 3. For at sikre almenhedens ret til information kan kulturministeren fastsætte regler om visse begrænsninger i fjernsynsforetagenders udnyttelse af enerettigheder til spredning af fjernsynsoptagelser fra større begivenheder, således at andre fjernsynsforetagender under nærmere angivne vilkår vil kunne bringe korte nyhedsindslag om begivenhederne.
§ 75 a. Det er ikke tilladt at fremstille, importere, omsætte, besidde eller ændre dekodere eller andet dekodningsudstyr, hvis formål det er at give uautoriseret adgang til indholdet af en kodet radio- eller tv-udsendelse. Annoncering eller anden form for reklame for sådant udstyr er ikke tilladt.
§ 76. Med bøde straffes den, der
spreder lyd- eller billedprogrammer i strid med § 1,
fordeler lyd- eller billedprogrammer ved hjælp af fællesantenneanlæg i strid med § 3,
overtræder § 4,
overtræder § 73 d eller pålæg udstedt i medfør af denne bestemmelse,
i gentagne eller grovere tilfælde overtræder § 62, stk. 1, 1. pkt., eller forskrifter udstedt med hjemmel i denne bestemmelse,
overtræder § 62, stk. 1, 2. pkt.,
tilsidesætter en afgørelse om genmæle, jf. § 33 e, stk. 1, nr. 2, eller
overtræder § 75, stk. 2.
Stk. 2. I forskrifter, der udstedes efter § 5 a, § 63, stk. 2, § 70, § 73, stk. 8, § 73 e og § 75, stk. 1, kan der fastsættes straf af bøde for overtrædelse af bestemmelser i forskrifterne.
Stk. 3. Der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske personer) strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel.
§ 76 a. Med bøde straffes den, der forsætligt eller groft uagtsomt overtræder § 75 a. Såfremt overtrædelsen finder sted i erhvervsmæssigt øjemed, kan straffen stige til hæfte eller fængsel i indtil 6 måneder. Tilsvarende gælder udbredelse som nævnt i § 75 a i en videre kreds, selv om den ikke sker i erhvervsmæssigt øjemed.
Stk. 2. § 76, stk. 3, finder tilsvarende anvendelse.
§ 77. Loven træder i kraft den 1. januar 1993. Dog fastsættes ikrafttrædelsestidspunktet for § 34, stk. 3, af kulturministeren.5)
Stk. 2. Samtidig ophæves lov nr. 421 af 15. juni 1973 om radio- og fjernsynsvirksomhed.
§ 78. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.
§ 79. I lov nr. 348 af 6. juni 1991, medieansvarsloven, udgår i § 1, nr. 2, »eller fordeles«, og i § 1, nr. 2, § 5, stk. 1, og § 32, stk. 1, 1. pkt., udgår »lokal«.
§ 80. Regler, der er udstedt efter den hidtidige lov om radio- og fjernsynsvirksomhed, jf. § 77, stk. 2, forbliver i kraft, indtil de ophæves eller afløses af regler udstedt efter denne lov. Overtrædelser af reglerne straffes efter de hidtil gældende regler.
Lov nr. 280 af 6. maj 1993 om ændring af lov om lægemidler m.v. (Reklame m.v.) indeholder følgende bestemmelse:
§ 4
Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende.6)
Lov nr. 1101 af 22. december 1993 om ændring af lov om radio- og fjernsynsvirksomhed og lov om visse forhold på telekommunikationsområdet (Finansiering af kortbølgeudsendelser, aktindsigt i programmateriale m.v.) indeholder følgende bestemmelse:
§ 3
Loven træder i kraft den 1. januar 1994.
Lov nr. 377 af 14. juni 1995 om ændring af lov om radio- og fjernsynsvirksomhed (Vilkår for fællesantenneanlæg m.v.) indeholder følgende bestemmelser:
§ 2
Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. juli 1995.
Stk. 2. Samtidig bortfalder bekendtgørelse nr. 230 af 25. marts 1994 om hybridnettet m.v.
Lov nr. 469 af 12. juni 1996 om ændring af lov om visse forhold på telekommunikationsområdet og lov om radio- og fjernsynsvirksomhed indeholder følgende bestemmelse:
§ 3
Loven træder i kraft den 1. juli 1996.
Lov nr. 478 af 12. juni 1996 om ændring af lov om radio- og fjernsynsvirksomhed (Spredning ved hjælp af satellit) indeholder følgende bestemmelse:
§ 2
Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelse i Lovtidende.7)
Lov nr. 1208 af 27. december 1996 om ændring af lov om radio- og fjernsynsvirksomhed og medieansvarsloven (Friere økonomiske rammer for DR og TV 2, networking m.v.) indeholder følgende bestemmelser:
§ 3
Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. januar 1997. Dog fastsættes tidspunktet for ikrafttræden af § 1, nr. 12 og nr. 23, af kulturministeren.8)
Stk. 2. Kulturministeren kan forlænge beskikkelsesperioden for Danmarks Radios bestyrelse, der nedsattes den 1. oktober 1995, indtil den 31. december 1999.
Stk. 3. Kulturministeren kan forlænge beskikkelsesperioden for TV2’s bestyrelse, der nedsattes den 1. september 1994, indtil den 31. december 1998.
Stk. 4. Kulturministeren kan forlænge eller afkorte beskikkelsesperioderne for bestyrelserne for de regionale TV 2-virksomheder, således at disse alle udløber den 31. december 1998 eller den 31. december år 2002. Kulturministeren kan i forbindelse med forlængelse af en bestyrelses beskikkelsesperiode beslutte, at de fastansatte medarbejdere skal vælge et medlem ud over de af repræsentantskabet valgte bestyrelsesmedlemmer. Kulturministeren kan endvidere fravige bestemmelsen i § 21, stk. 5, i lov om radio- og fjernsynsvirksomhed om, at bestyrelsen højst kan bestå af 7 medlemmer.
Stk. 5. Afgiften efter § 60 a som indsat ved § 1, nr. 43, fastsættes, for så vidt angår 1997, til 5 kr. pr. indbygger i tilladelsesområdet.
Stk. 6. Inden for de nuværende tilladelsers gyldighedsperiode kan de lokale nævn ikke udstede nye tilladelser til lokal fjernsynsvirksomhed, som er af længere varighed end den tilladelse på den pågældende frekvens, som udløber sidst.
Lov nr. 399 af 10. juni 1997 om ændring af lov om radio- og fjernsynsvirksomhed og lov om standarder for transmission af tv-signaler m.v. (Ændringer som følge af lov om Telestyrelsen) indeholder følgende bestemmelse:
§ 3
Loven træder i kraft den 1. juli 1997.
Lov nr. 1095 af 29. december 1997 om ændring af lov om radio- og fjernsynsvirksomhed (Tv-rettigheder til vigtige begivenheder og forbud mod piratdekodere m.v.) indeholder følgende bestemmelser:
§ 2
Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. januar 1998.
Stk. 2. § 75, stk. 1, som affattet ved denne lovs § 1, nr. 2, omfatter aftaler om udnyttelse af enerettigheder indgået efter 30. juli 1997, som vedrører begivenheder, der finder sted efter 1. januar 1998.
Stk. 3. § 75, stk. 2, som affattet ved denne lovs § 1, nr. 2, omfatter aftaler om udnyttelse af enerettigheder indgået efter 30. juli 1997, som vedrører begivenheder, der finder sted, efter at det pågældende andet EU-land eller det land, som Fællesskabet har indgået aftale med, har gennemført bestemmelser svarende til bestemmelser fastsat efter denne lovs § 75, stk. 1.
Lov nr. 1011 af 23. december 1998 om ændring af lov om radio- og fjernsynsvirksomhed, lov om radiokommunikation og tildeling af radiofrekvenser og lov om graveadgang og ekspropriation m.v. til telekommunikationsformål (Deregulering af tekniske krav til fællesantenneanlæg, typegodkendelse af radiokommunikationsudstyr, erstatningsfastsættelse ved skader på telekabler m.v.) indeholder følgende bestemmelse:
§ 4
Loven træder i kraft den 1. januar 1999.
Lov nr. 367 af 2. juni 1999 om ændring af lov om radio- og fjernsynsvirksomhed (Undtagelse af forsøgsvirksomhed fra ’must carry’-forpligtelsen og mulighed for oprettelse af større fælles nævn) indeholder følgende bestemmelse:
§ 2
Loven træder i kraft den 1. juli 1999.
Lov nr. 446 af 31. maj 2000 om ændring af lov om radio- og fjernsynsvirksomhed (Spredning af lydprogrammer i trafikanlæg, fordeling af DR’s og TV 2’s digitale programmer i fællesantenneanlæg, afskæring af klageadgangen til Kulturministeriet i ’must carry’-sager, præcisering af bestemmelser om DR’s og TV 2’s regnskabsudarbejdelse, krav om europæiske programmer i lokal-tv udsendt i netværk, hjemmel til fastsættelse af inhabilitetsregler for lokale radio- og fjernsynsnævn og forbud mod privat besiddelse af piratdekodere m.v.) indeholder følgende bestemmelse:
§ 2
Loven træder i kraft den 15. juni 2000.
Lov nr. 1272 af 20. december 2000 om ændring af lov om radio- og fjernsynsvirksomhed og lov om indkomstbeskatning af aktieselskaber m.v. (Gennemførelse af Medieaftale 2001 2004 m.v.) indeholder følgende bestemmelser:
§ 3
Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. januar 2001.
Stk. 2. Lovens § 1, nr. 9, har virkning fra 1. januar 2004.
Stk. 3. § 19, stk. 2-5, i lov om radio- og fjernsynsvirksomhed som affattet ved § 1, nr. 15, har virkning fra 1. januar 2003.
Stk. 4. Lovens § 1, nr. 12, har virkning fra den 1. februar 2002.
Stk. 5. Kulturministeren kan forlænge beskikkelsesperioden for DR’s og TV 2’s programråd, jf. §§ 12 og 26 i lov om radio- og fjernsynsvirksomhed, indtil 1. april 2002.
Stk. 6. Regler, der er udstedt med hjemmel i den gældende lov om radio- og fjernsynsvirksomhed, jf. lovbekendtgørelse nr. 551 af 20. juni 2000, forbliver i kraft, indtil de ophæves eller afløses af regler udstedt efter denne lov. Overtrædelser af reglerne straffes efter de hidtil gældende regler.
Lov nr. 474 af 7. juni 2001 om ændring af lov om radio- og fjernsynsvirksomhed (Programfordeling i fællesantenneanlæg) indeholder følgende bestemmelse:
§ 2
Loven træder i kraft den 15. juni 2001.
Kulturministeriet, den 15. juli 2001
Elsebeth Gerner Nielsen
/Lars M. Banke
Lov nr. 259 af 8. maj 2002
Lov om ændring af lov om radio- og fjernsynsvirksomhed
(Nedlæggelse af Public Service Rådet og DR s og TV 2 s programråd samt ophævelse af visse lokal-tv-stationers forpligtelse til at betale afgift)
VI MARGRETHE DEN ANDEN, af Guds Nåde Danmarks Dronning, gør vitterligt:Folketinget har vedtaget og Vi ved Vort samtykke stadfæstet følgende lov:
§ 1. I lov om radio- og fjernsynsvirksomhed, jf. lovbekendtgørelse nr. 701 af 15. juli 2001, foretages følgende ændringer:
1. § 12 ophæves.
2. § 13 ophæves.
3. § 26 ophæves.
4. § 27 ophæves.
5. § 33 b, stk. 1, nr. 6, affattes således:
»6) opkræve afgifter, jf. § 42 c, og«.
6. § 60 a ophæves.
7. § 73 b ophæves.
8. § 73 c ophæves.
§ 2. Loven træder i kraft den 15. maj 2002.
Givet på Christiansborg Slot, den 8. maj 2002
Under Vor Kongelige Hånd og Segl
MARGRETHE R.
/ Brian Mikkelsen
Officielle noter
Bestemmelsen trådte i kraft i forhold til Finland, Island, Norge, Sverige og Østrig den 10. april 1994 og havde virkning fra 1. januar 1994, jf. bekendtgørelse nr. 240 af 8. april 1994 om ikrafttræden af bestemmelse i lov om radio- og fjernsynsvirksomhed.
Loven trådte i kraft den 10. maj 1993.
Loven trådt i kraft den 14. juni 1996.
Bestemmelserne trådte i kraft den 1. marts 1999, jf. bekendtgørelse nr. 96 af 15. februar 1999 om ikrafttræden af § 1, nr. 12 og 23, i lov om ændring af lov om radio- og fjernsynsvirksomhed og medieansvarsloven.
Den gældende lovs § 1 drejer sig om, hvem der har ret til at sprede lyd- og billedprogrammer som angivet i § 2, dvs. at udøve programvirksomhed med henblik på udsendelse af programmer til almenheden ved hjælp af radioanlæg eller kabelanlæg.
Det foreslås at ændre og forenkle sprogbrugen i lovens §§ 1 og 2 fra »ret til at sprede lyd- og billedprogrammer« til »ret til at udøve programvirksomhed«. Herved opnås der også en tydelig skelnen mellem på den ene side udøvelse af programvirksomhed og på den anden side distribution af programmer, der reguleres i lovens kapitel 2, og som for så vidt angår fællesantenneanlæg i den gældende lov betegnes » fordeling af programmer«.
Endvidere er der foretaget en redaktionel ændring af den gældende lovs § 1, stk. 1, nr. 3, 4 og 5 som følge af den foreslåede revision af loven.
Det er i forslaget til § 1, stk. 3, præciseret, atprogramvirksomheden skal udøves i overensstemmelse med loven og bestemmelser fastsat i medfør af loven samt eventuelle vilkår, som programtilladelsen er meddelt på. Hidtil har denne forpligtelse været anført i direkte tilknytning til den tilladelsestype, som konkret blev reguleret. Der er således ikke tale om en ændring af retstilstanden ved indsættelsen af dette nye stk. i § 1.
Til §§ 3 og 4
Kapitel 2 i den gældende lov drejer sig om fordeling af programmer i fællesantenneanlæg. Efter reglerne kan der i fællesantenneanlæg ske fordeling af danske og udenlandske lyd- og billedprogrammer, der modtages direkte ved hjælp af antenne eller fremføres til anlægget ved hjælp af kabelanlæg.
Som bemærket i afsnit 2.1 i de almindelige bemærkninger, kan den planlagte distribution af tv-programmer ved hjælp af jordbaserede digitale tv-sendemuligheder langt hen ad vejen sammenlignes med et »fællesantenneanlæg i luften«, idet der i begge tilfælde må forventes at blive tale om videreudsendelse af programmer, der i forvejen distribueres på anden måde.
Det foreslås på denne baggrund, at der i lovens kapitel 2 indsættes et afsnit om distribution af lyd- og billedprogrammer ved hjælp af jordbaserede digitale tv-sendemuligheder.
Det foreslås, at distribution af lyd- og billedprogrammer ved hjælp af jordbaserede digitale tv-sendemuligheder alene kan finde sted med tilladelse fra Radio- og tv-nævnet, og at en sådan tilladelse meddeles af nævnet efter udbud. Tilladelse til DR, TV 2/DANMARK og de regionale TV 2-virksomheder kan dog meddeles efter kulturministerens nærmere bestemmelse. Kulturministeren fastsætter nærmere regler om tilrettelæggelse og gennemførelse af udbudsforretningerne, herunder om evt. betaling af koncessionsafgifter. Det bemærkes, at udbud f.eks. vil kunne ske i form af afholdelse af auktion, og at koncessionsafgiften i givet fald vil bestå af den tilladelsespris, der fastsættes på grundlag af auktionen.
Reglerne vil blive fastsat i bekendtgørelsesform med udgangspunkt i de overordnede sigtelinjer for udbuddet, der er aftalt i den mediepolitiske aftale for 2002-2006, og på baggrund af forslag fra en styregruppe med deltagelse af Finansministeriet, Videnskabsministeriet, Økonomi- og Erhvervsministeriet samt Kulturministeriet.
Det er således tanken at udbyde de til rådighed værende digitale tv-sendemuligheder på nær de, som stilles til rådighed for DR, TV 2/DANMARK og de regionale TV 2-virksomheder til deres public service-programmer samlet til ét operatør-selskab med henblik på distribution af kommercielle tv-kanaler og nye tjenester. Det forudsættes, at dette selskab efter nærmere fastsatte regler, jf. nedenfor administrerer sendekapaciteten og herunder indgår kontrakter med danske og udenlandske udbydere af tv-kanaler og nye tjenester, står for eventuel subsidiering af set-top-bokse, adgangsstyringssystemer, kundehåndtering m.v. Det forudsættes videre, at etableringen og driften af den digitale tv-platform sker på et fuldt forretningsmæssigt grundlag.
Det foreslås i den forbindelse, at kulturministeren kan bestemme, at Radio- og tv-nævnet kan fastsætte nærmere retningslinier om auktionarius’s beføjelser, ejerskabsforhold og mindstebud. Baggrunden for indsættelse af denne mulighed er, at der afhængig af den konkrete udformning af udbuddet kan være særlige forhold, som er bedst egnet til at blive taget stilling til i nær tilknytning til den egentlige afvikling af udbudsforretningen.
Programforetagenderne i det danske jordbaserede sendenet skal fortsat have hjemmel til at udøve programvirksomhed enten direkte i loven som f.eks. DR, TV 2/DANMARK og de regionale TV 2-virksomheder eller i kraft af registrering hos Radio- og tv-nævnet eller i medfør af en udenlandsk tilladelse eller registrering. Det er de enkelte tv-programforetagender ikke distributøren (multipleksoperatøren) der er ansvarlige for overholdelsen af bestemmelserne i de pågældende foretagenders nationale lovgivning.
Kravet om gyldig programtilladelse eller registrering vil indgå i de regler om gennemførelse og tilrettelæggelse af udbudsforretningen, der vil blive fastsat for så vidt angår udbud af de jordbaserede digitale tv-sendemuligheder.
Reglerne ventes endvidere at indeholde krav om samarbejde med public service-stationerne vedrørende den digitale programvirksomhed, anvendelse af åbne standarder, tilladelsesperiodens længde, samtidig og uændret videredistribution af programmerne, samt eventuelle ejerskabsbegrænsninger m.v.
Bestemmelserne i lovforslagets §§ 3 og 4 svarer i vidt omfang indholdsmæssigt til de nugældende bestemmelser i lovens kapitel 5 a om landsdækkende og regional jordbaseret programvirksomhed med særlig tilladelse. Den afgørende forskel er imidlertid, at den virksomhed, der kan udøves i medfør af de foreslåede bestemmelser i lovens kapitel 2, ikke er programvirksomhed, men distribution af lyd- og billedprogrammer.
Det følger heraf, at den afgørende forskel mellem distribution af lyd- og billedprogrammer i fællesantenneanlæg og distribution af lyd- og billedprogrammer ved hjælp af jordbaserede, digitale tv-sendemuligheder er, at den sidstnævnte virksomhed forudsætter tilladelse fra Radio- og tv-nævnet. Baggrunden herfor er de begrænsede frekvensressourcer, der er til rådighed, hvorimod der på fællesantenneanlægsområdet ikke er tilsvarende begrænsninger og derfor er fri konkurrence.
I det foreslåede § 4, stk. 3 er det fastsat under hvilke betingelser en tilladelse til distribution kan inddrages. Det fremgår således, at dette kan finde sted, hvis indehaveren overtræder loven eller bestemmelser fastsat efter loven, såfremt en overtrædelse er grov eller overtrædelser er ofte gentagne eller tilsidesætter de vilkår, som tilladelsen er meddelt på.
Det bemærkes i tilknytning hertil, at Kulturministeriet nøje har overvejet hvilken sanktion, der er den mest hensigtsmæssige i forbindelse med overtrædelse af loven m.v. på såvel dette område distribution af lyd- og billedprogrammer ved hjælp af jordbaserede digitale tv-sendemuligheder som i forbindelse med udøvelse af programvirksomhed efter lovens kapitel 8 og 9. Ministeriet finder ud fra en samlet bedømmelse, at den gældende ordning på radio- og tv-området, hvorefter det er det særligt sagkyndige organ, Radio- og tv-nævnet, som tager stilling til, om overtrædelsen eller tilsidesættelsen er af en sådan karakter, at den meddelte tilladelse skal inddrages, bør videreføres. Ministeriet har i den forbindelse lagt vægt på, at nævnet ud over mediefaglig og anden ekspertise også besidder juridisk kompetence og på, at den gældende ordning har fungeret i en længere årrække på radio- og tv-området uden at dette har givet anledning til særlige problemer. Det bemærkes dog, at afgørelse om inddragelse af en tilladelse er et særdeles vidtgående skridt, og at Radio- og tv-nævnet derfor, som hidtil, ved bedømmelsen af sager om overtrædelse henholdsvis tilsidesættelse skal have særlig opmærksomhed rettet på spørgsmålet om proportionalitet mellem på den ene side overtrædelsen henholdsvis tilsidesættelsens karakter og omfang og på den anden side den sanktion som benyttes. Sammenfattende har ministeriet herefter ikke fundet fuldt tilstrækkeligt behov for at foreslå en ændring af sanktionssystemet, således at inddragelse af tilladelse eksempelvis alene kan finde sted ved dom.
Til §§ 5, 6, 7, 8 og 9
Der er tale om videreførelse af gældende bestemmelser (§§ 3, 4, 5 a, 5 b og 5 d), og der er ikke tilsigtet indholdsmæssige ændringer.
Til § 10
Der er tale om en videreførelse af en gældende bestemmelse (§ 6 a, stk. 1), og der er ikke tilsigtet indholdsmæssige ændringer.
Til § 11
For bestemmelsens stk. 1 4 er der tale om en videreførelse af gældende bestemmelser (§ 6 a, stk. 2, § 6 c og § 6 d).
Den foreslåede stk. 5 er en delvis redaktionel videreførelse af en gældende bestemmelse (§ 6 a, stk. 3). Bestemmelsen er i forhold til i dag blevet udvidet til også at omtale finansieringen af de regionale TV 2-virksomheder. Bestemmelsen beskriver således, hvorledes den samlede public service-virksomhed er finansieret i Danmark. Bestemmelsen er placeret i kapitlet om public service-virksomhed og er begrundet i EU-kommissionens meddelelse fra november 2001 om anvendelse af statsstøttereglerne på public service-radio og tv-virksomhed. Meddelelsen gennemgår, hvilke elementer kommissionen vil lægge vægt på ved vurderingen af om offentlig finansiering af radio og tv skal betragtes som lovlig eller ulovlig statsstøtte. Meddelelsen er nærmere omtalt foran under punkt 2.4.2.
Til § 12
I bestemmelsens stk. 1, fastslås det, at DR skal udøve public service-virksomhed over for hele befolkningen efter de principper, som er fastsat i lovens § 10, om de overordnede samlede public service-forpligtelser.
Om bestemmelsens stk. 2 og 3 henvises til punkt 2. 3.2.1 i de almindelige bemærkninger.
Til § 13
Der er tale om videreførelse af en gældende bestemmelse (§ 6 b, stk. 2), og der er ikke tilsigtet indholdsmæssige ændringer. Det bemærkes dog, at det ikke er fundet nødvendigt direkte i loven at anføre, at DR skal påse, at reglerne overholdes. Dette vil imidlertid fortsat være gældende.
Til § 14
Der er i alt væsentligt tale om videreførelse af gældende bestemmelser (§ 6 e, stk. 1, 3, 4 og 5), og der er ikke tilsigtet indholdsmæssige ændringer. Det bemærkes i den forbindelse, at det i modsætning til den nuværende retstilstand ikke foreslås, at der fastsættes særlige regler for DR’s anden programvirksomhed ved hjælp af analoge sendenet. Baggrunden herfor er, at det med forslaget om etablering af en registreringsordning i lovforslagets kapitel 8 om landsdækkende og regional programvirksomhed på grundlag af særlig tilladelse eller registrering, i praksis i samme omfang som hidtil vil være muligt for DR at udøve anden programvirksomhed ved hjælp af de analoge sendenet.
Det bemærkes dog, at bemyndigelsen til kulturministeren til at fastsætte nærmere regler om DR’s anden virksomhed i det foreslåede stk. 5 er ny. Anvendelsesområdet for bemyndigelsen vil være en tilpasning af rækkevidden af DR’s muligheder for at udøve anden virksomhed i lyset af den udvikling, som sker på det mediemæssige område. Bemyndigelsen kan eksempelvis udnyttes til at begrænse DR’s adgang til at oprette betalings-tv-kanaler m.v.
Til § 15
Der er tale om videreførelse af gældende bestemmelser (§ 6 b, stk. 4, og § 8), og der er ikke tilsigtet indholdsmæssige ændringer.
Til § 16
Affattelsen af bestemmelsens stk. 1 og 2 er ny i forhold til de gældende regler om DR’s bestyrelse. I bestemmelsens stk. 1, er det fastsat, hvorledes DR’s bestyrelse udpeges. Det fremgår endvidere, at kulturministeren udover formanden også udpeger næstformanden blandt de medlemmer som er valgt af Folketinget. Det fremgår af den foreslåede stk. 2, at bestyrelsen skal søges sammensat, så den samlede bestyrelse repræsenterer mediemæssig, kulturel, ledelsesmæssig og erhvervsmæssig indsigt. Om baggrunden for affattelsen af bestemmelsen henvises til afsnit 2.3.2.2 i de almindelige bemærkninger.
Det bemærkes i den forbindelse særligt, at loven og dermed også disse bestemmelser træder i kraft den 1. januar 2003. Det betyder, at DR’s nuværende bestyrelse afbeskikkes med virkning fra denne dato og således et år tidligere end oprindelig planlagt. Baggrunden herfor er, at det har stor betydning, at den bestyrelse, som skal indgå og være med til at forme det nye instrument »Public service-kontrakt« også er den, som skal sikre, at kontrakten bliver opfyldt.
Bestemmelsens stk. 3, 4 og 5 er videreførelse af gældende regler (§ 9, stk. 2, 3 og 4), og der er ikke tilsigtet indholdsmæssige ændringer.
Til § 17
Affattelsen af bestemmelsens stk. 1 er ny. Som en uddybning af bestyrelsens opgaver foreslås det, at det direkte i bestemmelsen præciseres, at bestyrelsen har det overordnede programansvar. Som det også er anført i afsnit 2.3.2.2 i de almindelige bemærkninger betyder dette bl.a., at bestyrelsen har det overordnede ansvar for opfyldelsen af public service-kontrakten. Det er fortsat ikke tanken, at DR’s bestyrelse skal have kompetence i forbindelse med den daglige programvirksomhed eller mulighed for at blande sig i enkeltprogrammer. Varetagelsen af det overordnede programansvar forventes først og fremmest løftet ved generelle drøftelser på bestyrelsesmøder og ved f.eks. tema-debatter om programtyper og tilrettelæggelsen af disse.
Bestemmelsens stk. 2 og 3 er en videreførelse af gældende regler (§ 10, stk. 2 og 3), og der er ikke tilsigtet indholdsmæssige ændringer.
Til §§ 18, 19, 20 og 21
Der er tale om en videreførelse af gældende regler (§§ 11, 14, 16 og 17), og der er ikke tilsigtet indholdsmæssige ændringer.
Til § 22
For så vidt angår bestemmelsens stk. 1, 2 og 3 henvises til bemærkningerne til § 12.
Med hensyn til bestemmelsens stk. 4 er der tale om videreførelse af en gældende regel (§ 6 b, stk. 6), og der er ikke tilsigtet indholdsmæssige ændringer.
Til § 23
Der er tale om en videreførelse af en gældende bestemmelse (§ 6 b, stk. 2), og der er ikke tilsigtet indholdsmæssige ændringer. Det bemærkes dog, at det ikke er fundet nødvendigt direkte i lovteksten at fastsætte, at TV 2/DANMARK skal påse, at reglerne overholdes. Dette vil således fortsat være tilfældet.
Til § 24
Der er i alt væsentligt tale om videreførelse af gældende bestemmelser (§ 6 e, stk. 1, 3 og 4), og der er ikke tilsigtet indholdsmæssige ændringer. Det bemærkes endvidere, at det i modsætning til den nuværende retstilstand ikke foreslås, at der fastsættes særlige regler for TV 2/DANMARKS’s anden programvirksomhed ved hjælp af analoge sendenet. Baggrunden herfor er, at det med forslaget om etablering af en registreringsordning i lovforslagets kapitel 8 om landsdækkende og regional programvirksomhed på grundlag af særlig tilladelse eller registrering i praksis i samme omfang som hidtil vil være muligt for TV 2/DANMARK at udøve anden programvirksomhed ved hjælp af de analoge sendenet.
For så vidt angår det foreslåede nye stk. 5 henvises til indholdet af bemærkningerne til § 14, stk. 5.
Til § 25
Der er tale om en videreførelse af gældende bestemmelser (§ 6 b, stk. 4, § 19, stk. 1 og § 30), og der er ikke tilsigtet nogen indholdsmæssige ændringer.
Til § 26
Der er tale om en mindre redaktionel ændring i affattelsen af den nugældende regel i lovens § 19, om bestyrelsens ansvar og opgaver, således at den er sammenfaldende med den tilsvarende bestemmelse vedrørende DR. Der er ikke tilsigtet nogen indholdsmæssig ændring. Vedrørende sammensætningen af TV 2/DANMARK’s bestyrelse bemærkes dog, at denne er justeret i lyset af adskillelsen af TV 2/DANMARK og de regionale TV 2-virksomheder. De regionale TV 2-virksomheder vil ikke længere være repræsenteret i TV 2/DANMARK’s bestyrelse. Der henvises herom til afsnit 2.3.2.2. i de almindelige bemærkninger.
Til § 27
Der er med en redaktionel ændring tale om videreførelse af en gældende bestemmelse (§ 20, stk. 1), og der er ikke tilsigtet indholdsmæssige ændringer. Med hensyn til betydningen af bestyrelsens overordnede programansvar henvises til indholdet af bemærkningerne til det foreslåede § 17.
Til § 28
Der er tale om videreførelse af en gældende bestemmelse (§ 20, stk. 4), og der er ikke tilsigtet indholdsmæssige ændringer.
Til § 29
Som noget nyt foreslås det i bestemmelsen, at TV2/DANMARK skal sende det årlige budget til kulturministeren til orientering. Baggrunden herfor er, at der findes at være en forpligtelse hertil i og med, at stationen modtager en andel af licensafgifterne. Det har herudover været overvejet, om TV 2/DANMARK også bør sende budgettet til orientering til andre. Idet der er lagt vægt på, at TV 2/DANMARK befinder sig på et meget konkurrenceorienteret marked, og at der derfor er et særligt behov for at sikre, at TV 2/DANMARK kan virke på et forretningsmæssigt grundlag, er det imidlertid besluttet at afstå herfra.
Til § 30
Der er tale om videreførelse af en gældende bestemmelse (§ 28), og der er ikke tilsigtet indholdsmæssige ændringer.
Til § 31
Bestemmelsen er ny.
I bestemmelsens stk. 1, fastslås det, at de regionale TV 2-virksomheder skal udøve public service-forpligtelser over for hele befolkningen i virksomhedens område. Hidtil har de for TV 2 fastsatte public service-forpligtelser været gældende for TV 2’s programvirksomhed som helhed.
Bestemmelsens stk. 2 er en videreførelse af en gældende regel (§ 6 b, stk. 6), og der er ikke tilsigtet indholdsmæssige ændringer.
Bestemmelsens stk. 3 er en videreførelse af en gældende regel (§ 6 b, stk. 7), og der er ikke tilsigtet indholdsmæssige ændringer.
Bestemmelsens stk. 4 og 5, er indholdsmæssigt identiske med det, som gælder for DR og TV 2/DANMARK. Der henvises derfor til afsnit 2.3.2.1 i de almindelige bemærkninger.
Til §§ 32 og 33
Bestemmelserne er, med en redaktionel bearbejdelse, en videreførelse af gældende regler (§ 6 b, stk. 2 og § 6 e, stk. 1, 3, 4 og 5), og der er ikke tilsigtet indholdsmæssige ændringer.
Det bemærkes dog, at det nu direkte fremgår af loven, at de regionale TV 2-virksomheder ikke kan udøve anden programvirksomhed, hverken alene eller i samarbejde med andre.
For så vidt angår det foreslåede stk. 5 henvises til indholdet af bemærkningerne til den foreslåede bestemmelse i § 14, stk. 5.
Til § 34
Der er tale om en videreførelse af en gældende bestemmelse (§ 21), og der er ikke tilsigtet indholdsmæssige ændringer.
Til § 35
Bestemmelsen er ny. Det foreslås i bestemmelsen, hvorledes de regionale TV 2-virksomheder’s virksomhed skal finansieres, og det fremgår i den forbindelse som noget nyt, at de regionale TV 2-virksomheder nu direkte modtager en andel af licensafgifterne.
Til § 36
Der er først og fremmest tale om en videreførelse af en gældende bestemmelse (§ 22), og der er ikke tilsigtet indholdsmæssige ændringer.
Herudover foreslås det i stk. 5, at der indsættes en bestemmelse vedrørende bestyrelsens overordnede opgaver og ansvar. Dette forslag er identisk med det som er foreslået herom vedrørende DR og TV 2/DANMARK. Der henvises til bemærkningerne til lovforslagets §§ 17 og 27.
Til § 37
Der er tale om en videreførelse af en gældende bestemmelse (§ 25), og der er ikke tilsigtet indholdsmæssige ændringer. Med hensyn til forpligtelsen til at sende budgettet til kulturministeren og til Folketinget til orientering henvises til bemærkningerne til lovforslagets §§ 19 og 29.
Til § 38
Bestemmelsen er ny og betyder, at afgørelser, som den regionale TV 2-virksomhed træffer vedrørende institutionens virksomhed, som udgangspunkt ikke kan indbringes for anden administrativ myndighed.
Til § 39
For bestemmelsens s_tk. 1, 2 og 3’s_ vedkommende er der tale om en videreførelse af gældende bestemmelser (§ 33 a, stk. 1 4 ), og der er ikke tilsigtet indholdsmæssige ændringer.
Med hensyn til de foreslåede stk. 4 og 5 om pligten til at afgive oplysninger, skriftlige udtalelser m.v. til Radio- og tv-nævnet bemærkes, at nævnets anmodninger herom skal være grundede på saglige hensyn. Det betyder, at indhentelse af oplysninger, skriftlige udtalelser m.v. skal ske i forbindelse med nævnets virksomhed. Der henvises til indholdet af afsnit 2.4.2 i de almindelige bemærkninger.
Til § 40
Bestemmelsen er ny og angiver, hvilke opgavetyper Radio- og tv-nævnet skal varetage.
Til § 41
Bestemmelsen er ny og regulerer, hvilke opgaver Radio- og tv-nævnet har vedrørende distribution af lyd- og billedprogrammer ved hjælp af jordbaserede digitale tv-sendemuligheder. Det fremgår af den foreslåede nr. 1, at nævnet træffer afgørelse om tilladelse til distribution af danske og udenlandske lyd- og billedprogrammer ved hjælp af jordbaserede digitale tv-sendenet, at nævnet udsteder sådanne tilladelser, og at nævnet fører tilsyn med virksomheden. Der er i det hele tale om en opgave, som må anskues i nær sammenhæng med den foreslåede bestemmelse i § 3 om udbud af den omhandlede distribution.
Det er endvidere i nr. 2 bestemt, at nævnet påtaler overtrædelser af loven og bestemmelser fastsat efter loven samt vilkår fastsat i forbindelse med udstedelsen af tilladelsen til distribution. Det bemærkes, at eventuelle vilkår, som er fastsat i forbindelse med udstedelsen af tilladelsen, og som ikke fremgår af selve loven eller bestemmelser fastsat efter loven, er omfattet af sanktionsmuligheden. Dette betyder, at tilladelsen vil kunne inddrages i tilfælde af, at indehaveren ikke opfylder de forpligtelser m.v., som er fastsat i forbindelse med meddelelsen af tilladelsen, såsom at foretagendet ikke må gå i betalingsstandsning eller lign., jf. straks nedenfor.
Bestemmelsen nr. 3 indeholder hjemmel til, at nævnet kan inddrage tilladelsen til distribution. Af den foreslåede § 4, stk. 3 fremgår, at det er en betingelse for inddragelse af en tilladelse, at der er tale om en overtrædelse af loven eller bestemmelser fastsat efter loven, og at overtrædelsen er grov eller overtrædelser er ofte gentagne på den ene side eller der sker tilsidesættelse af de vilkår, som tilladelsen er meddelt på på den anden side.
Der henvises endvidere til indholdet af afsnit 2.1. i de almindelige bemærkninger og til bemærkningerne til lovforslagets §§ 3 og 4.
Til § 42
Med hensyn til bestemmelsens stk. 1 er der tale om en videreførelse af gældende bestemmelser (§ 33 c, stk. 1 og 2), og der er, uanset en lovteknisk redigering, ikke tilsigtet indholdsmæssige ændringer.
Med hensyn til den foreslåede bestemmelse i stk. 2 er der tale om en tilpasning til den foreslåede registreringsmodel, af den gældende bestemmelse i § 33 c, stk. 2. Det foreslåede s_tk. 2_ har til formål at fastlægge tilsynskompetencen i forbindelse med forslaget om indførelse af den i de almindelige bemærkninger i afsnit 2.4.2 omtalte registreringsordning for programvirksomhed, som udøves ved hjælp af satellit eller ved hjælp af fællesantenneanlæg til områder, der går udover ét lokalt område, programvirksomhed ved hjælp af jordbaserede digitale tv-sendemuligheder eller programvirksomhed ved hjælp af kortbølgesendemuligheder. Som led i at den gældende tilladelsesordning for programvirksomhed, som udøves ved hjælp af satellit eller ved hjælp af fællesantenneanlæg til områder, der går udover ét lokalt område, foreslås erstattet med denne registreringsordning, foreslås det, at Radio- og tv-nævnet, som hidtil, fører tilsyn med sådan programvirksomhed og derudover som noget nyt også fører tilsyn med programvirksomhed, som udøves ved hjælp af jordbaserede digitale tv-sendemuligheder og programvirksomhed ved hjælp af kortbølgesendemuligheder på grundlag af registrering af programvirksomhed. Endvidere foreslås det, at nævnet som led i tilsynet, i stedet for som nu efter de gældende regler at kunne træffe afgørelse om inddragelse af programtilladelsen, skal kunne træffe afgørelse om indstilling af programvirksomheden. Som det fremgår af forslaget til § 50, stk. 2, er forslaget om nævnets kompetence til at kræve programvirksomheden indstillet, parallel til de gældende bestemmelser om inddragelse af tilladelse til programvirksomhed ved hjælp af satellit eller fællesantenneanlæg. Nævnet vil således kunne træffe afgørelse om indstilling af programvirksomheden i tilfælde af, at registreringsindehaveren 1) overtræder loven eller bestemmelser fastsat efter loven, såfremt en overtrædelse er grov eller overtrædelser er ofte gentagne, eller 2) tilsidesætter kravet om optagelse og opbevaring af programmer på bånd i forslagets § 87 eller pålæg, der er meddelt efter denne bestemmelse. Der henvises til bemærkningerne til lovforslagets § 47 og § 50, stk. 2.
Til § 43
Bestemmelsen angiver hvilke opgaver Radio- og tv-nævnet skal varetage vedrørende lokalradio- og tv-området. Som følge af ophævelsen af de gældende begrænsninger om networking foreslås der ændringer i nævnets nuværende opgaver på networking-området.
Bestemmelsens nr. 1, litra a og b, er en videreførelse af gældende regler (§ 33 d, nr. 1, litra a og b), og der er ikke tilsigtet indholdsmæssige ændringer.
Bestemmelsens nr. 1, litra c, er ny og betyder, at Radio- og tv-nævnet som klageinstans fremover også skal træffe afgørelse i sager om lokale nævns afgørelse om indstilling af programvirksomhed, der udøves ved hjælp af fællesantenneanlæg. Baggrunden for forslaget er, at den nuværende tilladelsesordning for udøvelse af programvirksomhed ved hjælp af fællesantenneanlæg, der ikke går ud over ét lokalt område, i forslagets § 52, stk. 2, foreslås erstattet med en registreringsordning, hvorefter foretagender, som udøver sådan programvirksomhed, i stedet skal lade sig registrere hos det lokale nævn. Der henvises til bemærkningerne til forslagets § 52, stk. 2, og § 66, stk. 4 og 5. Forslaget om nævnets kompetence på området er parallel til den gældende kompetence til at træffe afgørelse i klagesager om lokale nævns inddragelse af tilladelse til lokal programvirksomhed ved hjælp af radioanlæg. Såfremt et foretagende overtræder en af nævnet truffet afgørelse om indstilling af programvirksomheden, kan der idømmes bøder i henhold til forslagets § 93, stk. 1, nr. 7.
Bestemmelsens nr. 2 er delvis ny og indebærer som omtalt i de almindelige bemærkninger, at Radio- og tv-nævnet fremover skal have den fulde tilsynskompetence med hensyn til programvirksomhed, der udsendes af lokalradio- og tv-stationer, der indgår i et networking-samarbejde. Tilsynskompetencen på dette område er efter de gældende regler delt mellem Radio- og tv-nævnet og det enkelte lokale radio- og fjernsynsnævn, idet Radio- og tv-nævnet alene fører tilsyn med den del af programvirksomheden, der består af networking-programmer, mens de lokale nævn fører tilsyn med den øvrige del af programvirksomheden og overholdelsen af de gældende forpligtelser for networking-stationer på lokal-tv-området. Baggrunden for forslaget er et ønske om at sikre en ensartet behandling af sager om networking-stationers programvirksomhed. Forslaget betyder, at Radio- og tv-nævnet herefter vil blive kompetent til at føre tilsyn med alle dele af den programvirksomhed, der udsendes af stationer, der indgår i et fast samarbejdsforhold med andre radio- og fjernsynsforetagender om programvirksomheden, sålænge dette samarbejdsforhold består. Radio- og tv-nævnet vil som led i tilsynskompetencen bl.a. kunne træffe afgørelse om inddragelse af tilladelse til sådan programvirksomhed.Det vil fortsat være det lokale radio- og fjernsynsnævn, der skal behandle ansøgninger om tilladelse til networking-stationers udøvelse af programvirksomhed.
I den gældende § 33 d, nr. 2, er det bestemt, at Radio- og tv-nævnet træffer afgørelse om tilladelseshaveres selvstændige udøvelse af programvirksomheden i sager, der omfatter flere lokale områder eller vedrører radio- og fjernsynsforetagender, som udøver programvirksomhed på et andet grundlag end en tilladelse til lokal radio- eller fjernsynsvirksomhed. Som omtalt i afsnit 2.4.2 i de almindelige bemærkninger foreslås denne bestemmelse ikke videreført. Baggrunden herfor er, at sådanne sager ikke længere er aktuelle som følge af, at det gældende krav i radio- og fjernsynsloven om, at indehavere af tilladelser til lokal programvirksomhed skal udøve programvirksomheden selvstændigt mister sin relevans og derfor foreslås ophævet.
Bestemmelsens nr. 3 er en videreførelse af den gældende bestemmelse (§ 33 d, nr. 4) om, at Radio- og tv-nævnet fordeler tilskud til ikke-kommercielle lokale radio- og tv-stationer samt tilskud til medieskoletjenestevirksomhed. Bortset fra, at tilskud til medieskoletjenestevirksomhed fremover ikke vil blive bevilget fra den hidtidige tilskudspulje til medieskoletjenestevirksomhed, men derimod foreslås bevilget fra tilskudspuljen til ikke-kommercielt lokal radio og tv, jf. bemærkningerne til forslagets § 68, er der ikke tilsigtet indholdsmæssige ændringer.
Bestemmelsens nr. 4, 5 og 6 er videreførelse af gældende regler (§ 33 d, nr. 5, 6 og 7), og der er ikke tilsigtet indholdsmæssige ændringer.
Til § 44
Bestemmelsen angiver hvilke opgaver Radio- og tv-nævnet skal varetage vedrørende reklamer og sponsorering af programmer. De nuværende opgaver videreføres uændret og suppleres af enkelte nye opgaver.
Bestemmelsens stk. 1, nr. 1, er ny og betyder, at Radio- og tv-nævnet også bliver kompetent til at træffe afgørelse i sager om reklamers identifikation, placering og omfang. De nærmere regler om identifikation, placering og omfang findes i lovens §§ 72, 73, 74 og 75. Reglerne er uddybet i bekendtgørelse nr. 1348 af 18. december 2000 om reklamer og sponsorering af programmer med senere ændring og er placeret i dennes kapitel 2.
Efter de hidtidige regler har kompetencen til at træffe afgørelse i disse sager ikke omfattet dels sager vedrørende DR, TV 2/DANMARK og de regionale TV 2-virksomheder, idet disse foretagender selv har været kompetent til at træffe disse afgørelser, og dels sager vedrørende lokal radio og fjernsyn, idet de lokale radio- og fjernsynsnævn har haft denne kompetence, medmindre Radio- og tv-nævnet fandt særlig anledning til at gribe ind, eller der var tale om networking-stationer. Bestemmelsen vil betyde, at Radio- og tv-nævnet bliver kompetent til at træffe afgørelse om identifikation, placering og omfang vedrørende reklamer for alle typer af programvirksomhed, bortset fra lokal radio og fjernsynsvirksomhed (medmindre der er tale om networking), jf. bemærkningerne nedenfor til stk. 2.
Det bemærkes i den forbindelse, at Radio- og tv-nævnet efter de hidtidige regler har kunnet afgive udtalelser om reklamers identifikation og dermed udtalelse om hvorvidt der var tale om skjult reklame eller ej. Det har i praksis været således, at radio- og tv-foretagenderne har indrettet sig efter nævnets udtalelser. De nye regler er således nærmere en lovfæstelse af en allerede gældende retstilstand, snarere end det er indførelse af en ny retstilstand.
Bestemmelsens stk. 1, nr. 2 og 3 er en videreførelse af gældende regler (§ 33 e, stk. 1, nr. 1 og 2), og der er ikke tilsigtet indholdsmæssige ændringer.
Bestemmelsens stk. 1, nr. 4 er ny og indebærer, at Radio- og tv-nævnet træffer afgørelse om identifikation af sponsorerede programmer. Bestemmelsen betyder, at nævnet nu får til opgave at tage stilling til bl.a., om der er tale om et sponsoreret program, om der er anvendt korrekt sponsorkreditering, og om der er tale om en lovlig sponsor.
Bestemmelsens stk. 1, nr. 5 er ny og indebærer, at nævnet træffer afgørelse om spørgsmål om tilskyndelse til afsætning m.v. i sponsorerede programmer. Der er for så vidt tale om videreførelse af en gældende bestemmelse, idet det allerede fremgår af bekendtgørelse om reklamer og sponsorering af programmer, at nævnet kan afgive udtalelse om dette spørgsmål, og idet radio- og fjernsynsforetagender hidtil har indrettet deres programvirksomhed i overensstemmelse med de udtalelser, som nævnet er fremkommet med. I lighed med det om reklamers identifikation anførte, er der også her tale om lovfæstelse af en i praksis gældende retstilstand.
Bestemmelsens stk. 2 tager stilling til retstilstanden på lokal radio- og fjernsynsområdet. Der er tale om en videreførelse af den gældende ordning, hvorefter Radio- og tv-nævnet alene tager stilling til lokale sager, når der er tale om stationer, som networker eller sager, hvor Radio- og tv-nævnet har fundet anledning til på eget initiativ at tage en lokal sag op til behandling. Baggrunden for at undtage dette område fra Radio- og tv-nævnets umiddelbare kompetence er især et ønske om at fastholde de grundlæggende decentrale principper på lokal radio- og tv-området.
Bestemmelsens stk. 3 er for så vidt en videreførelse af den hidtidige retstilstand i en begrænset udgave, idet den nu alene finder anvendelse på lokal radio og fjernsynsområdet.
Bestemmelsens stk. 4 er en videreførelse af en gældende regel (§ 33 e, stk. 2). I forbindelse med indsættelse af den gældende bestemmelse blev det i bemærkningerne bl.a. anført, at bemyndigelsen blev påtænkt anvendt, såfremt der blev fastsat regler med hensyn til reklamer rettet mod børn og reklamer for produkter til børn. Bemyndigelsen har ikke været udnyttet, idet der i stedet for udstedelse af retsregler blev indgået aftale med TV 2/DANMARK om disse forhold. Den indgåede aftale er ophævet af kulturministeren i november måned 2001. Bemyndigelsen vil imidlertid fortsat kunne danne hjemmel for delegation af denne type opgaver til Radio- og tv-nævnet. Som et andet eksempel kan peges på, at Radio- og tv-nævnet vil blive bedt om at følge udviklingstendenserne med hensyn til udsendelse af reklamer for alkohol og ikke-receptpligtige lægemidler. Der henvises endvidere til bemærkninger til afsnit 2.7.1.3 i de almindelige bemærkninger.
Til § 45
Den gældende lovs kapitel 5 drejer sig om programvirksomhed ved hjælp af satellit eller ved hjælp af kabelanlæg til områder, der går ud over ét lokalt område, medens lovens kapitel 5 a drejer sig om landsdækkende og regional baseret programvirksomhed med særlig tilladelse. Det er i begge tilfælde Radio- og tv-nævnet, som efter ansøgning udsteder tilladelse til programvirksomheden og fører tilsyn med virksomheden. Med henblik på at forenkle loven foreslås det derfor, at lovens kapitel 5 og 5 a skrives sammen til ét kapitel.
Bestemmelsen er i en redaktionel bearbejdet form en videreførelse af gældende bestemmelser (kapitel 5a).
Som noget nyt i forhold til den hidtidige retstilstand foreslås det i stk. 3, at kulturministeren i forbindelse med fastsættelsen af regler om udbudsforretninger tillige kan bestemme, at Radio- og tv-nævnet kan fastsætte nærmere retningslinier om auktionarius beføjelser, ejerskabsforhold og mindstebud. Baggrunden for indsættelse af denne mulighed er, at det afhængig af hvilket udbud der i de konkrete tilfælde benyttes kan være særlige forhold, som er bedst egnet til at blive taget stilling til i nær tilknytning til den egentlige afvikling af udbudsforretningen.
Som nævnt i afsnit 1.2 i de indledende bemærkninger skal den femte og den sjette FM-radiokanal i henhold til den mediepolitiske aftale udbydes til kommercielle foretagender. Det fremgår af aftalen, at der er knyttet DAB-kapacitet til de to kanaler. Det bemærkes i den forbindelse, at det er tanken i de kommende udbudsvilkår at fastsætte, at der ikke alene er tale om en ret til at udnytte den til rådighed værende DAB-kapacitet, men også en pligt for de pågældende radioforetagender.
Til § 46
Der er tale om en videreførelse af gældende bestemmelser (§ 34, stk. 2, 3 og 4), og der er ikke tilsigtet indholdsmæssige ændringer.
Til § 47
Bestemmelsen er ny. Det fremgår af bestemmelsens stk. 1, at programvirksomhed ved hjælp af satellit, ved hjælp af kabelanlæg til områder, der går ud over ét lokalt område, programvirksomhed ved hjælp af jordbaserede digitale tv-sendemuligheder og programvirksomhed ved hjælp af kortbølgesendemuligheder ikke kræver tilladelse fra Radio- og tv-nævnet i henhold til § 45, men alene, at programforetagenderne lader sig registrere hos Radio- og tv-nævnet. Programvirksomheden skal udøves i overensstemmelse med loven og bestemmelser fastsat i medfør af loven. Såfremt et foretagende undlader at registrere sig eller tilsidesætter en afgørelse om indstilling af programvirksomheden, jf. forslagets § 50, stk. 2, kan der idømmes bøder i henhold til straffebestemmelserne i forslagets § 93, stk. 1, nr. 6.
Den nye ordning betyder i praksis, at det er programvirksomhed på den fjerde FM-radiokanal, den femte FM-radiokanal, den sjette FM-radiokanal samt programvirksomhed ved hjælp af mellembølge-radiosendemulighederne (bortset fra DR’s programvirksomhed), som kræver tilladelse fra Radio- og tv-nævnet.
Det foreslås i stk. 2, at kulturministeren kan fastsætte nærmere regler om registrering. Det er tanken bl.a. at stille krav om, at registreringen skal indeholde oplysninger om foretagendets navn og adresse, kontaktperson, programvirksomhedens karakter (satellitradio, satellit-tv, kabelradio o.s.v.), dækningsområde samt krav om kopi af foretagendets registrering i Erhvervs- og Selskabsstyrelsen.
Til § 48
Der er tale om videreførelse af en gældende bestemmelse (§ 37, stk. 1), og der er ikke tilsigtet indholdsmæssige ændringer.
Til § 49
Der er tale om videreførelse af gældende bestemmelser (§ 37, stk. 2 og 4), og der er ikke tilsigtet indholdsmæssige ændringer.
Til § 50
Bestemmelsens stk. 1 er en videreførelse af en gældende bestemmelse (§ 39), idet det som noget nyt dog er præciseret, at inddragelsen af en tilladelse kan være midlertidig eller endelig. Herved opnås parallelitet mellem bestemmelsen og den tilsvarende bestemmelse i forslagets § 66 om inddragelse af tilladelser til programvirksomhed på lokalradio- og tv-området.
Bestemmelsens stk. 2 er ny og har til formål at fastsætte regler om Radio- og tv-nævnets kompetence til at kræve programvirksomheden indstillet med hensyn til programvirksomhed ved hjælp af satellit eller ved hjælp af kabelanlæg til områder, der går ud over ét lokalt område, programvirksomhed ved hjælp af jordbaserede digitale tv-sendemuligheder samt programvirksomhed ved hjælp af kortbølgesendemuligheder, jf. forslagets § 47. Forslaget er parallelt til forslagets stk. 1 om inddragelse af tilladelse til øvrig programvirksomhed meddelt efter forslagets kapitel 8, idet der dog ikke for den registreringspligtige virksomhed kan blive tale om, at tilsidesættelse af vilkår for programvirksomheden kan udløse en afgørelse om indstilling af programvirksomheden. Nævnet vil således kunne træffe afgørelse om midlertidig eller endelig indstilling af programvirksomheden i tilfælde af, at registreringsindehaveren 1) overtræder loven eller bestemmelser fastsat efter loven, såfremt en overtrædelse er grov eller overtrædelser er ofte gentagne, eller 2) tilsidesætter § 87 eller pålæg, der er meddelt efter denne bestemmelse. Såfremt et foretagende tilsidesætter en afgørelse om indstilling af programvirksomheden efter forslagets stk. 2, kan foretagendet idømmes bøde i henhold til straffebestemmelsen i forslagets § 93, stk. 1, nr. 7.
Til § 51
Der er tale om en ny bestemmelse. Den foreslåede bestemmelse er enslydende med den tilsvarende bestemmelse for så vidt angår lokal radio- og fjernsynsvirksomhed, jf. den foreslåede bestemmelse i § 66, stk. 1.
Efter den hidtidige retstilstand gjaldt, at en tilladelse automatisk bortfaldt, hvis den ikke blev udnyttet i ét år, dog således at Radio- og tv-nævnet kunne dispensere fra fristen, såfremt særlige forhold gjorde sig gældende.
Der henvises til bemærkningerne til den forslåede bestemmelse i § 66, stk. 1.
Til § 52
Bestemmelsens stk. 1 er en videreførelse af en gældende bestemmelse (§ 43), idet udøvelse af programvirksomhed ved hjælp af fællesantenneanlæg inden for et lokalt område dog ikke længere kræver tilladelse fra det lokale radio- og fjernsynsnævn.
I henhold til bestemmelsens stk. 2, som er ny, skal foretagender, som udøver sådan programvirksomhed, i stedet for at indhente en tilladelse lade sig registrere hos nævnet. Om baggrunden for forslaget henvises til afsnit 2.6.2. i de almindelige bemærkninger. Såfremt foretagendet undlader at registrere sig eller tilsidesætter en afgørelse om indstilling af programvirksomheden, jf. forslagets § 66, stk. 4, og § 43, nr. 1, litra c, kan der idømmes bøder i henhold til straffebestemmelserne i forslagets § 93, nr. 6 og 7.
Det foreslås i bestemmelsens stk. 3, at kulturministeren fastsætter nærmere regler om registrering i henhold til bestemmelsens stk. 2. Det er tanken bl.a. at stille krav om, at registreringen skal indeholde oplysninger om foretagendets navn og adresse, kontaktperson, programvirksomhedens karakter (kabel-radio eller kabel-tv), dækningsområde samt krav om kopi af foretagendets eventuelle registrering i Erhvervs- og Selskabsstyrelsen.
Til § 53
Der er tale om en videreførelse af en gældende bestemmelse (§ 44, stk. 1, nr. 2), idet det dog ikke længere er et krav, at foretagender m.v., som har tilladelse til lokal programvirksomhed, skal have lokal radio- eller tv-virksomhed som eneste formål. Tilsvarende gælder foretagender, som skal registreres i henhold til § 52, stk. 2. Fremover er det alene et krav, at lokal programvirksomhed er foretagendets hovedformål. Ved hovedformål forstås, at formålet udgør en dominerende del af foretagendets aktiviteter. Som det fremgår af de almindelige bemærkninger foreslås de hidtidige geografiske og organisatoriske krav i den gældende lovs § 44, stk. 1, nr. 1 og 3, samt stk. 2 og 3 ikke videreført.
Med forslaget om deregulering af disse organisatoriske og geografiske krav på lokal radio- og tv-området vil det fremover ikke være et krav, at programvirksomheden organisatorisk har tilknytning til det lokale område. Herved vil der blive åbnet op for muligheden for, at lokale radio- eller tv-tilladelseshavere lovligt kan indgå i programmæssige samarbejdsforhold med andre tilladelseshavere eller f.eks. produktionsselskaber. Det vil imidlertid fortsat fremover være et krav i lovgivningen, at de lokale radio- og fjernsynsnævn i forbindelse med behandlingen af ansøgninger om programtilladelse skal søge at sikre det enkelte lokale område en samlet programvirksomhed af alsidig karakter. Der henvises til bemærkningerne til forslagets § 59, stk. 1.
Til § 54
Bestemmelsens stk. 1 og 2 sammenfatter de gældende bestemmelser (§ 44, stk. 4, og § 50 a, stk. 1, nr. 1-3) om tilladelse til networking på lokal-tv-området og de betingelser, som tv-stationer skal opfylde for at få en networking-tilladelse, idet der dog alene er tale om en delvis videreførelse af disse gældende bestemmelser. Således er kravet i lovens § 44, stk. 4, om, at selskabet, foreningen eller lign. skal repræsentere alsidige erhvervs- og kulturinteresser i det lokale område, ikke videreført.
Bestemmelsens stk. 1, nr. 1, er en delvis videreførelse af gældende bestemmelser (§44, stk. 1, nr. 2, og stk. 4), idet det gældende krav om, at tv-stationen skal have lokal radio- eller tv-virksomhed som eneste formål, er ændret til et krav om, at stationen skal have lokal programvirksomhed som hovedformål. Der henvises til bemærkningerne til forslagets § 53.
Bestemmelsens stk. 1, nr. 2, er ny i forhold til den gældende regel i § 50 a, stk. 1, nr. 1, idet det gældende krav om, at tv-stationen daglig skal sende mindst 1 time lokalt producerede nyheds- og aktualitetsprogrammer eller andre programmer med udgangspunkt i lokalsamfundet, nu er nedsat til ½ time**.** Herudover foreslås det nu, at programstof fra andre stationer, der deltager i et fast samarbejdsforhold med stationen om programvirksomheden i samme amtskommune eller i naboamtskommuner, kan indgå i tidsopgørelsen. Ved lokalsamfundet forstås det område, som programtilladelsen omfatter.
Bestemmelsens stk. 1, nr. 3 og 4, er en videreførelse af de gældende bestemmelser i § 50 a, stk. 1, nr. 2 og 3, og der er ikke tilsigtet indholdsmæssige ændringer heri.
Det bemærkes, at de gældende bestemmelser i lovens § 50, stk. 1-5, der omhandler kravet om selvstændig udøvelse af programvirksomheden og forbuddet mod at programvirksomheden indebærer networking, foreslås ophævet som led i ophævelsen af de eksisterende begrænsninger vedrørende networking.
Bestemmelsens stk. 2 er i justeret form en videreførelse af en gældende bestemmelse (§ 44, stk. 4, 2. pkt.).
Bestemmelsens stk. 3 er i justeret form en videreførelse af en gældende bestemmelse (§ 44, stk. 6). Det bemærkes, at det i forslaget til stk. 3 er præciseret, at der i tilfælde af udstedelse af en networking-tilladelse efter forslagets stk. 1, til andre tv-stationer alene kan udstedes tilladelser, der er begrænset til den sendetid, som networking-stationerne skal stille til rådighed i henhold til forslagets stk. 1, nr. 4. Som hidtil vil sådanne tilladelser til udsendelse af programvirksomhed i »vinduer« således alene kunne gives til ikke-kommercielle tv-stationer. Ved ikke-kommercielle stationer forstås i denne forbindelse stationer, der ikke finansierer programvirksomheden helt eller delvist ved hjælp af reklameindtægter.
Bestemmelsens stk. 4 erstatter en gældende bemyndigelse (§ 50, stk. 6). Med hjemmel i den gældende bemyndigelse i § 50, stk. 6, er der i bekendtgørelsen om lokal radio- og fjernsynsvirksomhed fastsat regler om placeringen og omfanget af den sendetid, der på frekvensen skal afsættes til ikke-kommercielle tilladelseshavere og kommuner, hvis tilladelse er begrænset efter den gældende lovs § 44, stk. 6. Placeringen af »vinduerne« er som nævnt i de almindelige bemærkninger i bekendtgørelsen fastsat til dagligt i tidsrummene fra kl. 9.00-10.00, 17.00-18.00 og 23.00-24.00. Bemyndigelsen til at fastsætte regler om placeringen og omfanget af sendetiden vil imidlertid blive udnyttet anderledes end den nugældende, idet det som nævnt i de almindelige bemærkninger er hensigten at flytte »vinduerne« til de ikke-kommercielle lokale stationer (og kommuner, hvis tilladelse er begrænset efter forslagets § 56) fra de nuværende placeringer til dagtimerne før kl. 15.00, dvs. svarende til placeringen på de lokal-tv-sendemuligheder, der midlertidigt er stillet til rådighed for DR med henblik på udsendelse af DR 2. Endvidere er bemyndigelsen blevet udnyttet til i bekendtgørelsen at fastsætte nærmere regler om, hvorledes nyheds- og aktualitetsprogrammer samt lokalt producerede programmer skal defineres. Der påtænkes ikke ændringer heri.
Stk. 5 er en videreførelse af en gældende bestemmelse (§ 44, stk. 5), og der er ikke tilsigtet nogen indholdsmæssige ændringer heri.
Bestemmelsens stk. 6 er ny og bestemmer, at indehavere af programtilladelser til lokal-tv i henhold til forslagets § 52, stk. 1, med godkendelse af det lokale nævn kan overgå til de vilkår, der gælder for tv-stationer, der har fået tilladelse til networking efter forslagets § 54, stk. 1, for resten af den periode, hvori tilladelsen er gældende, medmindre afgørende lokale hensyn taler imod. De lokale nævn skal således som altovervejende hovedregel imødekomme sådanne ansøgninger om overgang til deltagelse i networking-samarbejde på de nye vilkår. Kun i tilfælde af afgørende lokale hensyn kan de lokale nævn afvise en lokal-tv-stations anmodning om at overgå til at deltage i et networking-samarbejde. Sådanne hensyn kan være begrundet i de lokale nævns forpligtelse til at søge at sikre det enkelte lokale område en samlet programvirksomhed af alsidig karakter, idet de lokale nævn ved behandlingen af ansøgninger som hidtil har mulighed for at prioritere lokal nyhedsformidling. Der henvises til bemærkningerne til forslagets § 59.
Det bemærkes, at den tidligere bestemmelse i § 44, stk. 7, ikke foreslås videreført, da bestemmelsen ikke længere er relevant som følge af, at alle tilladelser til fjernsynsvirksomhed udstedt før indførelsen af nyordningen på lokalradio- og tv-området ved lov nr. 1208 af 27. december 1996 om radio- og fjernsynsvirksomhed og medieansvarsloven, nu er udløbet.
Til § 55
Bestemmelsen er ny og har til formål at præcisere, at de lokale radio- og fjernsynsnævn ikke kan nægte en lokal radio-station adgang til at deltage i networking-samarbejde, medmindre afgørende lokale hensyn taler imod. Bestemmelsen er parallel til bestemmelsen i forslagets § 54, stk. 6, hvorefter indehavere af programtilladelser til lokal-tv efter forslagets § 52, stk. 1, med godkendelse af det lokale nævn kan overgå til de vilkår, der gælder for tv-stationer, der har fået tilladelse til networking efter forslagets § 54, stk. 1, for resten af den periode, hvori tilladelsen er gældende, medmindre afgørende lokale hensyn taler imod. Der henvises til bemærkningerne til forslagets § 54, stk. 6**.**
Til § 56
Bestemmelsen er en videreførelse af en gældende bestemmelse (§ 45), og der er ikke tilsigtet indholdsmæssige ændringer heri.
Til § 57
Bestemmelsen er en videreførelse af en gældende bestemmelse (§ 46), og der er ikke tilsigtet indholdsmæssige ændringer heri, bortset fra, at bestemmelsens stk. 2, ikke som i den gældende bestemmelses stk. 2 henviser til de gældende regler i §§ 50, stk. 1-3, og 52, da disse bestemmelser ikke foreslås videreført.
Til § 58
Bestemmelsen er en videreførelse af en gældende bestemmelse (§ 47), og der er ikke tilsigtet indholdsmæssige ændringer heri, bortset fra, at den i den gældende bestemmelse omtalte tilladelse fremover foreslås erstattet af en registrering, jf. forslagets § 52, stk. 2.
Til § 59
Bestemmelsens stk. 1 er en videreførelse af en gældende regel (§ 48, stk. 1, 2. pkt.), og der er ikke tilsigtet nogen ændring heri. De lokale nævn vil herefter fortsat ved behandlingen af ansøgninger være forpligtet til at søge at sikre det enkelte lokale område en samlet programvirksomhed af alsidig karakter blandt ansøgerne. Ved behandlingen af ansøgninger er det afgørende ikke ejerforholdene til de foretagender, der ansøger om tilladelse til programvirksomhed, men derimod indholdet af programvirksomheden. Det vil være op til de lokale nævn ved behandlingen af ansøgninger at tage stilling til, om radio- eller tv-virksomheden skal have et lokalt islæt, f.eks. ved således som enkelte nævn allerede gør at fastsætte en vis andel lokal produktion som vilkår for programtilladelsen, og de lokale nævn vil således fortsat have mulighed for at prioritere lokal nyhedsformidling.
Som en naturlig konsekvens af ophævelsen af de eksisterende begrænsninger vedrørende networking foreslås det hidtidige krav i lovens § 48, stk. 1, 1. pkt., om at der i ansøgninger om tilladelse skal gives en beskrivelse af programvirksomheden, således at det lokale nævn kan påse, at denne har tilknytning til det lokale område, ikke videreført.
Stk. 2 bestemmer, at kulturministeren kan fastsætte regler om indsendelse og indhold af ansøgninger. Der er i alt væsentligt tale om en videreførelse af en gældende bestemmelse i lovens § 48, stk. 2, idet bemyndigelsen imidlertid nu i forhold til den gældende bestemmelse er præciseret til også at omfatte fastsættelse af regler om indsendelse af ansøgninger.
Til § 60
Bestemmelsen er i alt væsentligt en videreførelse af en gældende bestemmelse (§ 49).
Stk. 1 og 3 er en videreførelse af gældende bestemmelser (§ 49, stk. 1og 3), og der er ikke tilsigtet indholdsmæssige ændringer heri.
Med hensyn til varigheden af tilladelse til lokal programvirksomhed efter kapitel 9 henvises til den foreslåede bestemmelse i § 98, hvorefter programtilladelser udstedt efter 1. januar 2003 ikke kan række ud over den 2. marts 2004. Der henvises herom til de enkelte bemærkninger til § 98.
I s_tk. 2_ foretages en sproglig tilretning af bestemmelsen, således at denne i lighed med forslagets § 45, stk. 2, om fastsættelse af vilkår i forbindelse med Radio- og tv-nævnets udstedelse af tilladelser til programvirksomhed, fastsætter, at det lokale nævn i forbindelse med udstedelsen af en tilladelse kan stille vilkår for programvirksomheden m.v. Denne sproglige tilretning medfører ikke indholdsmæssige ændringer i bestemmelsen.
Forslaget til stk. 4 bestemmer, at kulturministeren kan fastsætte regler om udstedelse og indhold af tilladelser. Der er i alt væsentligt tale om en videreførelse af en gældende bestemmelse (§ 49, stk. 5), idet det i bemyndigelsen imidlertid nu i forhold til bemyndigelsen i den gældende bestemmelse præciseres, at ministeren også kan fastsætte regler om indhold af tilladelser.
Det bemærkes, at den gældende lovs § 49, stk. 4 om at tilladelse til spredning af programmer er betinget af, at der opnås en frekvenstilladelse i henhold til lov om radiofrekvenser foreslås videreført som § 92. Der henvises til bemærkningerne til denne bestemmelse.
Til § 61
Bestemmelsen er en videreførelse af en gældende bestemmelse (§ 51), og der er ikke tilsigtet indholdsmæssige ændringer heri.
Til § 62
Der er tale om videreførelse af gældende bestemmelser (§ 53 og § 50 a, stk. 4), og der er ikke tilsigtet indholdsmæssige ændringer heri.
Til § 63
Der er tale om en videreførelse af en gældende bestemmelse (§ 50 a, stk. 3), og der er ikke tilsigtet indholdsmæssige ændringer heri.
Til § 64
Der er tale om en videreførelse af en gældende bestemmelse (§ 56), og der er ikke tilsigtet indholdsmæssige ændringer heri.
Til § 65
Bestemmelsen er en delvis videreførelse af den gældende bestemmelse om nævnets tilsynsvirksomhed (§ 57).
Forslaget til stk. 1 udbygger bestemmelsen i den gældende § 58, stk. 1, således at der opnås parallelitet til forslagets § 39, stk. 4 og 5, om Radio- og tv-nævnets indhentning af oplysninger, herunder udlevering af dokumenter, samt afkrævning af skriftlige udtalelser fra de lokale nævn og radio- og tv-foretagender m.v., der er omfattet af nævnets virke. Det lokale nævn vil i lighed med den gældende § 58, stk. 1, også fremover alene kunne indhente de omtalte oplysninger og dokumenter, såfremt disse må antages at have betydning for nævnets undersøgelse af en sag. Der henvises til bemærkningerne til forslagets § 39, stk. 4 og 5.
Stk. 2 og 3 er en delvis videreførelse af den gældende § 57, stk. 2. For så vidt angår nævnets udstedelse af tilladelser til programvirksomhed og den hermed forbundne tilsynsvirksomhed, viderefører stk. 2 således den gældende § 57, stk. 2, idet det dog i modsætning til nu fastsættes, at det lokale nævn fremover ikke skal have nogen tilsynskompetence med hensyn til programvirksomhed, der udsendes af lokalradio- og tv-stationer, der indgår i et networking-samarbejde. Der henvises til bemærkningerne til § 43, nr. 2.
Det foreslåede stk. 3 er nyt og er en tilpasning af den gældende bestemmelse i § 57, stk. 2, idet stk. 3 har til formål at fastlægge tilsynskompetencen i forbindelse med indførelsen af den i forslagets § 52, stk. 2, omtalte registreringsordning for så vidt angår programvirksomhed ved hjælp af fællesantenneanlæg inden for ét lokalt område. Som led i, at den gældende tilladelsesordning for sådan programvirksomhed foreslås erstattet med denne registreringsordning, foreslås det, at nævnet som hidtil fører tilsyn med sådan programvirksomhed. Endvidere foreslås det, at nævnet som led i tilsynet i stedet for som nu efter de gældende regler at kunne træffe afgørelse om inddragelse af programtilladelsen skal kunne træffe afgørelse om indstilling af programvirksomheden, jf. forslagets § 66, stk. 4.
Bestemmelsens stk. 4 svarer til den gældende bestemmelse i § 57, stk. 3, og der er ikke tilsigtet nogen indholdsmæssig ændring heri.
Til § 66
Bestemmelsen er en delvis videreførelse af en gældende bestemmelse (§ 55) om inddragelse af tilladelse til programvirksomhed.
Bestemmelsens stk. 1 er en videreførelse af den gældende § 55, stk. 1, og der er ikke tilsigtet indholdsmæssige ændringer heri.
Stk. 2 er en videreførelse af den gældende § 55, stk. 2, om betingelserne for, hvornår en tilladelse til programvirksomhed kan inddrages midlertidigt eller endeligt, idet der dog er foretaget konsekvensrettelser som følge af forslagene til ændringer i de gældende §§ 44, 50, 50 a og 52.
I stk. 3 reguleres det, i hvilke situationer en tilladelse kan inddrages endeligt eller midlertidigt. Der er i princippet tale om en videreførelse af den gældende bestemmelse i § 55, stk. 3. Det bemærkes dog, at bestemmelsen indholdsmæssigt er affattet svarende til de tilsvarende bestemmelser vedrørende tilladelser til distribution i henhold til kapitel 2, og tilladelser meddelt på særligt grundlag i henhold til kapitel 8, og at dette medfører en mindre skærpelse af sanktionsmulighederne for så vidt angår tilsidesættelse af vilkår for tilladelsen.
Forslagets stk. 4 er nyt og har til formål at fastsætte regler om i hvilke tilfælde programvirksomheden kan kræves indstillet med hensyn til programvirksomhed, der udøves ved hjælp af fællesantenneanlæg, jf. forslagets § 52, stk. 2. Forslaget er med få undtagelser parallelt til de gældende bestemmelser om inddragelse af tilladelse til lokal programvirksomhed i den gældende lovs § 55. Der vil således kunne træffes afgørelse om midlertidig eller endelig indstilling af programvirksomheden i tilfælde af, at det registrerede foretagende 1) ikke længere opfylder betingelsen i forslagets § 53 om at have lokal radio- eller fjernsynsvirksomhed som hovedformål, 2) tilsidesætter pålæg meddelt efter forslagets § 88, 3) overtræder reglerne om reklamer, sponsorede programmer og salg af sendetid efter lovens kapitel 11, 4) overtræder forslagets § 62, 5) tilsidesætter forslagets § 87 eller pålæg, der er meddelt efter denne bestemmelse eller 6) hvis en overtrædelse af loven eller bestemmelser fastsat efter loven er grov eller overtrædelser er ofte gentagne. Såfremt et foretagende overtræder en afgørelse om indstilling af programvirksomheden efter forslagets stk. 4, kan foretagendet idømmes bøder i henhold til straffebestemmelsen i forslagets § 93, stk. 1, nr. 7.
Stk. 5 er en videreførelse af den gældende bestemmelse i lovens § 55, stk. 4, idet bestemmelsen dog som følge af forslaget om indførelsen af den i bemærkningerne til forslagets stk. 4 omtalte registreringsordning for programvirksomhed, der udøves ved hjælp af fællesantenneanlæg, er udvidet til også at omfatte det lokale nævns afgørelse om indstilling af programvirksomheden i henhold til stk. 4.
Til § 67
Der er tale om en videreførelse af en gældende bemyndigelse (§ 60), og der er ikke tilsigtet indholdsmæssige ændringer i bestemmelsens anvendelsesområde.
Til § 68
Bestemmelsen er en delvis videreførelse af en gældende regel (§ 60 b), idet tilskudsordningen til ikke-kommercielt lokal radio og tv fremover foreslås udvidet til også at omfatte tilskud til medieskoletjenestevirksomhed.
Bestemmelsens stk. 1 og 2 er således en videreførelse af den gældende § 60 b, stk. 1 og 2, idet Radio- og tv-nævnet dog nu i modsætning til tidligere får mulighed for under tilskudsordningen til ikke-kommercielt lokal radio og tv at yde tilskud til medieskoletjenestevirksomhed. Det bemærkes, at den tidligere ordning med tilskud til forsøg med medieskoler blev nedlagt i forbindelse med vedtagelsen af finansloven for 2002, og på denne baggrund foreslås det, at den gældende lovs § 60 c om denne tilskudsordning ikke videreføres.
Bestemmelsens stk. 3-6 er en videreførelse af de gældende regler i lovens § 60 b, stk. 3-6, og der er ikke tilsigtet indholdsmæssige ændringer heri.
Bestemmelsens stk. 7 er ny og giver kulturministeren adgang til at fastsætte regler om indførelse af en forsøgsordning med decentralisering af forvaltningen af tilskudsordningen til enkelte lokale radio- og fjernsynsnævn. Forslaget skal ses på baggrund af overvejelserne i rapporten »Lokal radio og tv-ordningen« fra april 2001, der er udarbejdet af den arbejdsgruppe vedrørende lokal radio og tv, som blev nedsat i henhold til medieaftalen af 28. marts 2000. Arbejdsgruppen anbefaler i rapporten, at der skal igangsættes en forsøgsordning med henblik på at give de lokale nævn større råderum ved tildelingen af programtilskud og herved få erfaringer, der muligvis kan bane vej for en yderligere decentralisering af tilskudsordningen.
Til § 69
Bestemmelsens stk. 1 er en videreførelse af en gældende regel (§ 61, stk. 1), idet der dog er taget højde for adskillelsen af TV 2/DANMARK og de regionale TV 2-virksomheder.
Det foreslåede stk. 2 er nyt. Det foreslås i bestemmelsen, at kulturministeren kan fastsætte nærmere regler om beregning og betaling af afgiften for juridiske personer. Hensigten med bestemmelsen er at tilvejebringe et sikkert retsgrundlag for den praksis, som gennem en længere årrække har været benyttet i forbindelse med opkrævning af licens hos erhvervsdrivende og institutioner. Efter regler fastsat i licensbekendtgørelsen er der således etableret forskellige rabatordninger på området. Som eksempel på en rabatordning kan peges på regler om, hvor mange apparater en licens omfatter.
Det foreslåede stk. 3 er i en redaktionelt bearbejdet form en videreførelse af de gældende regler i § 61, stk. 2, 6. og 7. pkt. I henhold til bestemmelsen kan kulturministeren efter forhandling med socialministeren fastsætte regler om nedsættelse eller bortfald af afgifterne for grupper af personer. Formålet med bestemmelsen er først og fremmest at give mulighed for, at der for f.eks. økonomisk svagtstillede pensionister, blinde, svagtseende og lign. kan fastsættes særlige licenslempelser.
Kulturministerens forpligtelse til i disse sager tillige at forhandle med bestyrelserne for DR og TV 2 foreslås ikke videreført. Baggrunden herfor er, at socialministeren besidder den faglige kompetente viden om hvilke forhold, der gør sig gældende for de persongrupper, som bestemmelsen tager sigte på.
Stk. 4, 5 og 6 er en videreførelse af de øvrige dele af den gældende § 61.
Til §§ 70 og 71
Der er tale om en videreførelse af gældende regler (§§ 62 og 63), og der er ikke tilsigtet indholdsmæssige ændringer.
Til § 72
Der er tale om en videreførelse af en gældende bestemmelse (§ 64) og der er ikke tilsigtet nogen ændring heri.
Til § 73
Bestemmelsen regulerer hvordan reklamer skal placeres i fjernsynet. Hovedreglen findes i stk. 1, hvoraf det fremgår, at reklamer i fjernsyn kun må sendes i blokke, og at disse skal placeres mellem programmerne.
I henhold til stk. 2 kan der udsendes reklameblokke i forbindelse med pauser i sportsprogrammer samt programmer, som er transmission af forestillinger eller lign. med pauser for et levende publikum. Eventuelle reklameblokke skal således placeres i disse naturlige pauser og må i givet fald placeres, så seeren ikke risikerer at miste noget væsentligt. For så vidt angår sportsprogrammer, har bestemmelsen sit umiddelbare anvendelsesområde ved sportsbegivenheder, som afvikles i flere halvlege og vil betyde, at reklameblokke skal placeres i disses indbyggede pauser i f.eks. fodboldkampe, håndboldkampe, basketball og lign.
Andet led af bestemmelsen har sit primære anvendelsesområde ved transmission af teaterforestillinger og koncerter for et levende publikum. Det er imidlertid ingen betingelse for anvendelse af bestemmelsen, at der er tale om direkte transmission af begivenheden, men det er en betingelse, at begivenheden, da den oprindelig foregik, havde indlagte pauser. Det er endvidere en betingelse for anvendelse af bestemmelsen, at der er tale om forestillinger m.v., som ikke er produceret alene med henblik på udsendelse i fjernsyn.
Tredje led af bestemmelsen indeholder en generel betingelse om, at afbrydelse af programmer med reklameblokke skal ske på en sådan måde, at hverken programmets integritet og værdi eller indehaverens rettigheder krænkes, og at der skal tages hensyn til programmets naturlige pauser, varighed og karakter. Med indehavere menes dels ophavsmanden, dels indehavere af i sammenhængen relevante nærtstående rettigheder. Også de, til hvem indehaverens rettigheder måtte være overgået, kan anses som indehavere.
Til § 74
Der er tale om en videreførelse af en gældende bestemmelse (§ 69, nr. 1), og der er ikke tilsigtet nogen ændring heri.
Til § 75
Der er tale om en videreførelse af gældende bestemmelser (§ 65, stk. 1, nr. 3 og § 69, nr. 3), og der er ikke tilsigtet nogen ændringer heri.
Som supplement til den gældende bestemmelse er det endvidere fundet rigtigst at indsætte den allerede gældende bestemmelse om, at reklamer højst må udgøre 12 minutter pr. time. Bestemmelsen findes nu i bekendtgørelse nr. 1348 om reklame og sponsorering af programmer.
Til § 76
Bestemmelsen er en delvis videreførelse af gældende bestemmelser (§§ 65 og 69) om, hvilke produkter der kan reklameres for i radio og fjernsyn.
Som noget nyt foreslås det, at det også i fjernsyn bliver tilladt at udsende reklamer for lægemidler efter reglerne i lov om lægemidler samt efter lov om reklamering for sundhedsydelser. Dette betyder i praksis, at det bliver tilladt at udsende reklamer for håndkøbsmedicin.
Det gældende forbud mod at udsende reklamer for arbejdsgiverorganisationer eller fagforeninger samt religiøse bevægelser eller politiske partier i fjernsyn videreføres.
Det bemærkes, at det efter den foreslåede bestemmelse, i modsætning til den nuværende retstilstand, vil være tilladt at udsende reklamer for alkoholholdige drikkevarer. Der henvises til de almindelige bemærkninger afsnit 2.7.1.3.
Til § 77
Bestemmelsen er en videreførelse af en gældende bestemmelse (§ 70, 1. pkt.). Udnyttelsen af bemyndigelsen vil imidlertid blive udnyttet noget forskelligt fra den nugældende, idet der som nævnt i de almindelige bemærkninger afsnit 2.7.1.3 vil blive foretaget ændringer i reglerne om, hvilke produkter der kan reklameres for.
Det bemærkes i den forbindelse, at den nuværende hjemmel i § 70, 2 pkt., hvorefter ministeren kan fastsætte nærmere regler om placering af reklamer rettet mod børn og reklamer for produkter for børn, ikke foreslås videreført. Baggrunden herfor er, at denne mulighed efter Kulturministeriet opfattelse er omfattet af anvendelsesområdet for bestemmelsens 1. pkt. Der foretages således ikke på dette punkt nogen ændring af retstilstanden.
Det vil endvidere blive overvejet at foretage visse justeringer i reglerne vedrørende beskyttelse af børn og unge, ligesom der, som omtalt foran under afsnit 2.4.2, vil ske justeringer vedrørende Radio- og tv-nævnets kompetence på tilsynsområdet.
Til § 78
Bestemmelsens stk. 1 er i alt væsentligt en videreførelse af en gældende bestemmelse (§ 70 a). Det bemærkes dog, at Radio- og tv-nævnets kompetence nu er udvidet, jf. indholdet af det foreslåede § 44, og at bestemmelsen derfor er justeret indholdsmæssigt i overensstemmelse hermed.
Det foreslåede stk. 2 er nyt i loven, men er hidtil fremgået af forretningsordenen for Radio- og tv-nævnet. Kulturministeriet finder imidlertid, at det er rigtigst, at denne mulighed for at nævnet kan tage sager op af egen drift, fremgår direkte af loven. Det bemærkes i tilknytning hertil, at det alene er tanken, at nævnet skal tage en sag op af egen drift, hvis nævnet har en klar formodning om, at der foreligger et retsstridigt forhold.
Bestemmelsens stk. 3 er en videreførelse af en gældende regel (§ 70 a, stk. 2), og der er ikke tilsigtet indholdsmæssige ændringer.
Til § 79
Der er tale om en videreførelse af en gældende bestemmelse (§ 73, stk. 1), og der er ikke tilsigtet nogen ændringer i bestemmelsens anvendelsesområde.
Til § 80
Det foreslåede stk. 1 er en videreførelse af en gældende bestemmelse (§ 73, stk. 2), og der er ikke tilsigtet indholdsmæssige ændringer.
Det foreslåede stk. 2 er nyt i loven og er en direkte følge af forslaget om, at også virksomheder, hvis produktion omfatter fremstilling eller salg af lægemidler nu også kan sponsorere programmer. For disse virksomheders vedkommende følger det af EF-direktivet »Fjernsyn uden grænser«, at der ikke ved sponsorkreditering må angives præparater, som er receptpligtige efter lov om lægemidler.
Til § 81
Der er tale om videreførelse af en gældende bestemmelse (§ 73, stk. 3), og der er ikke tilsigtet indholdsmæssige ændringer.
Til § 82
Der er tale om en ny bestemmelse i loven. Bestemmelsen fremgår af EF-direktivet »Fjernsyn uden grænser«, og har hidtil alene været anført i bekendtgørelse om reklame og sponsorering i radio og fjernsyn. Idet lovforslaget i alt væsentligt lægger sig op ad EF-direktivet på reklame og sponsorområdet, er det fundet rigtigst at have denne bestemmelse direkte i loven.
Til § 83
Bestemmelsen regulerer hvilke begrænsninger, der gælder i adgangen til at sponsorere programmer i radio og fjernsyn.
Stk. 1 er en videreførelse af de gældende reglers forbud mod at tobaksvirksomheder m.v. sponsorerer programmer.
Stk. 2 bestemmer, at der ikke må udsendes programmer, som er sponsoreret af arbejdsgiverorganisationer, fagforeninger, religiøse bevægelser og politiske partier i fjernsyn og i radiovirksomhed, som indgår i den samlede public service-virksomhed. Om baggrunden for bestemmelsen henvises til indholdet af afsnit 2.7.2.3 i de almindelige bemærkninger.
Til § 84
For så vidt angår fjernsynsprogrammer er der tale om en videreførelse af en gældende regel (§ 73, stk. 6), og der er ikke tilsigtet ændringer heri.
Med hensyn til radioudsendelser er der i realiteten i det foreslåede stk. 2 tale om en liberalisering af den hidtil gældende retstilstand, idet det nu tillades, at nyheds- og aktualitetsprogrammer kan sponsoreres, hvis radio-programmet ikke indgår i den samlede public service-virksomhed.
Til § 85
Der er i alt væsentligt tale om en videreførelse af en gældende regel (§ 73, stk. 8), og der er ikke tilsigtet ændringer heri.
Til § 86
Der er tale om videreførelse af gældende bestemmelser (§ 73 a), og der er ikke tilsigtet indholdsmæssige ændringer.
Til § 87
Der er tale om videreførelse af gældende regler (§ 73 d), og der er ikke tilsigtet indholdsmæssige ændringer.
Til § 88
Der er tale om videreførelse af en gældende regel (§ 73 e), og der er ikke tilsigtet indholdsmæssige ændringer.
Til § 89
Der er tale om videreførelse af en gældende regel (§ 74), og der er ikke tilsigtet indholdsmæssige ændringer.
Til § 90
Der er tale om videreførelse af gældende regler (§ 75), og der er ikke tilsigtet indholdsmæssige ændringer.
Til § 91
Der er tale om videreførelse af en gældende regel (§ 75 a), og der er ikke tilsigtet indholdsmæssige ændringer.
Til § 92
Forslaget til § 92 er delvis nyt.
Anvendelse af radiofrekvenser med henblik på udøvelse af programvirksomhed forudsætter tilladelse udstedt af IT- og Telestyrelsen i henhold til lov om radiofrekvenser. I henhold til radiofrekvensloven forudsætter udstedelse af en frekvenstilladelse til radio- og tv-formål, at ansøgeren har adgang til at udøve programvirksomhed efter radio- og fjernsynsloven. Frekvenstilladelsen bortfalder, såfremt denne adgang bortfalder eller inddrages tidsubegrænset.
IT- og Telestyrelsen kan i henhold til radiofrekvensloven for tilladelser til radio- og tv-formål efter forhandling med kulturministeren anvende de såkaldte frekvensadministrative metoder, jf. frekvenslovens §§ 21-25, hvilket blandt andet kan indebære inddragelse af allerede udstedte frekvenstilladelser. Som hovedregel er tilladelsesindehaverne i givet fald sikret 1 års varsel.
En frekvenstilladelse i henhold til radiofrekvensloven bortfalder, hvis tilladelsesindehaveren træder i likvidation eller kommer under konkurs. Endvidere kan IT- og Telestyrelsen tilbagekalde en tilladelse, hvis tilladelsesindehaveren groft og gentagne gange overtræder frekvensloven eller de i medfør heraf fastsatte regler og vilkår for tilladelsen, herunder ikke betaler forfaldne frekvensafgifter, jf. frekvenslovens § 48.
Medens en tilladelsesindehaver i henhold til radio- og fjernsynsloven således ikke kan være i besiddelse af en frekvenstilladelse til radio- og tv-formål i henhold til radiofrekvensloven, kan den modsatte situation i princippet være til stede, eksempelvis såfremt IT- og Telestyrelsen har gennemført en omlægning af frekvensanvendelsen, og det ikke har været muligt at tilvejebringe erstatningsfrekvenser til alle eksisterende radio- og tv-stationer omfattet af omlægningen. I sådanne tilfælde vil radio- og tv-stationer, hvis frekvenstilladelse er inddraget, således være indehaver af en programtilladelse i henhold til radio- og fjernsynsloven, som i praksis ikke kan udnyttes. Med henblik på at undgå sådanne situationer foreslås det, at kulturministeren kan beslutte, at sådanne programtilladelser bortfalder på det tidspunkt, hvor frekvenstilladelsen henholdsvis inddrages, bortfalder eller tilbagekaldes.
Stk. 2 er en videreførelse og udbygning af § 49, stk. 1, i den gældende lov. Efter bestemmelsen kunne de lokale nævn ved udstedelse af programtilladelse fastsætte en frist, inden for hvilken tilladelsesindehaveren skal have opnået tilladelse til radiospredning efter radiokommunikationsloven (nu lov om radiofrekvenser). Den gældende bestemmelse vedrører imidlertid alene lokal programvirksomhed. I forbindelse med nyredigeringen af loven har ministeriet fundet det rigtigst dels at flytte bestemmelsen til den nye § 92, dels at give Radio- og tv-nævnet tilsvarende kompetence i forbindelse med udstedelse af programtilladelse efter lovforslagets kapitel 8.
Til § 93
Bestemmelsens stk. 1 fastslår, hvornår der kan fastsættes straf i form af bøde. Med hensyn til hvilket gerningsindhold der skal være opfyldt, henvises til bemærkningerne til den enkelte bestemmelser.
Den foreslåede stk. 2 indeholder hjemmelen for i hvilke forskrifter, der kan fastsættes straf af bøde for overtrædelse af reglerne.
Til § 94
Der er tale om videreførelse af en gældende regel (§ 76 a), og der er ikke tilsigtet indholdsmæssige ændringer.
Til § 95
Det foreslås i stk. 1, at loven træder i kraft den 1. januar 2003, og i stk. 2, at hovedloven om radio- og fjernsynsvirksomhed fra 1992 med senere ændringer ophæves.
Sager om ansøgninger om tilladelser til programvirksomhed, der verserer på tidspunktet for lovens ikrafttræden, skal færdigbehandles efter reglerne i denne lov eller bestemmelser fastsat efter loven. Tilsvarende skal klagesager om afgørelser om afslag på ansøgninger om tilladelse til programvirksomhed, der er truffet før lovens ikrafttræden, færdigbehandles efter reglerne i denne lov eller bestemmelser fastsat efter loven.
Andre verserende sager for de lokale nævn eller for Radio- og tv-nævnet eksempelvis reklame- og sponsorsager samt klagesager på lokalradio- og tv-området om afgørelser om inddragelse af programvirksomhed, der er truffet af lokale nævn før lovens ikrafttræden færdigbehandles efter reglerne i den hidtidige lov om radio- og fjernsynsvirksomhed eller bestemmelser fastsat efter denne lov.
Det foreslås i stk. 3, at de regler om placering og omfang af den i lovens § 54,stk. 1, nr. 4_,_ nævnte sendetid, som kulturministeren fastsætter i medfør af lovens § 54, stk. 4, finder anvendelse på tilladelser, der er udstedt med virkning fra den 1. januar 2003 og senere.
Bestemmelsen tager sigte på tilladelser til ikke-kommercielle stationer (og kommuner, hvis tilladelse er begrænset efter forslagets § 56), som udløber pr. 31. december 2002, og som i perioden frem til lovens ikrafttræden måtte blive fornyet af de lokale nævn med virkning fra den 1. januar 2003 og senere, jf. § 49, stk. 1, i den hidtidige lov om radio- og fjernsynsvirksomhed. Formålet med bestemmelsen er at præcisere, at vilkår om placering og omfang af sendetid i disse fornyede tilladelser fastsættes i overensstemmelse med de af kulturministeren fastsatte regler herom. For så vidt angår indholdet af disse regler henvises til bemærkningerne til forslagets § 54. Det er hensigten, at disse regler i lighed med loven skal træde i kraft den 1. januar 2003.
Til § 96
Der er tale om videreførelse af en gældende bestemmelse (§ 78), og der er ikke tilsigtet indholdsmæssige ændringer.
Til § 97
Der er knyttet et større antal bekendtgørelser til lov om radio- og fjernsynsvirksomhed, og det foreslås, at disse forbliver i kraft, indtil de ophæves eller afløses af regler udstedt efter denne nye lov.
Til § 98
Efter de gældende regler udstedes en tilladelse til lokal radio- og tv-programvirksomhed af de lokale radio- og fjernsynsnævn for en bestemt periode, der maksimalt kan være 5 år for radio og 7 år for fjernsyn. Tilladelser til lokal-tv-stationer, som deltager i networking-samarbejde, udstedes dog for en periode af 7 år. Fornyelse af tilladelserne kan ske ved periodens udløb.
De gældende regler om tilladelsesperiodernes længde på lokal radio- og tv-området foreslås videreført i lovforslagets § 60.
Det foreslås imidlertid, at det i overgangsbestemmelserne fastsættes, at programtilladelser i henhold til lovens kapitel 9, som er udstedt efter 1. januar 2003, uanset bestemmelsen i § 60, ikke kan række ud over den 2. marts 2004, samt at kulturministeren kan fastsætte regler om fravigelse heraf.
Baggrunden for den foreslåede ordning er det forhold, at det i medieaftalen er besluttet at nedsætte en arbejdsgruppe vedrørende den fremtidige lokalradio- og -tv-ordning. Som omtalt i de almindelige bemærkninger skal arbejdsgruppen i den forbindelse blandt andet se på behovet for justeringer af nævnsstrukturen, mulighederne for etablering af en to-lags-struktur på radioområdet samt de ikke-kommercielle stationers forhold herunder alternative distributionsformer. Arbejdsgruppen skal i forbindelse med overvejelserne om nævnsstrukturen bl.a. vurdere fordele og ulemper ved centraliseret tildeling af tilladelser til lokal-tv. Det er hensigten, at partierne bag medieaftalen på grundlag af arbejdsgruppens rapport tager stilling til udformningen af en fremtidig lokalradio- og tv-ordning. Der sigtes mod, at en eventuel nyordning på lokal-tv-området kan træde i kraft den 3. marts 2004, dvs. når DR’s midlertidige rådighed over en række lokal-tv-frekvenser ophører. Indtil der på grundlag af arbejdsgruppens rapport er taget politisk stilling til en eventuel nyordning på lokal radio- og tv-området, kan der ifølge medieaftalen alene udstedes midlertidige programtilladelser.
Der kan på den baggrund blive tale om omfattende ændringer af rammerne for udøvelse af lokal radio- og tv-virksomhed, herunder af den administrative struktur. Med henblik på at sikre, at en evt. nyordning på området kan træde i kraft så hurtigt som muligt, er der behov for en bestemmelse, hvorefter der i perioden indtil der er taget politisk stilling til arbejdsgruppens rapport, alene udstedes tilladelser af kortere varighed end efter de almindelige regler. Tidspunktet for disse tilladelsers udløb kan mest hensigtsmæssigt fastsættes til den 2. marts 2004, jf. ovenfor.
Det kan imidlertid ikke udelukkes, at arbejdet med udarbejdelsen af forslag til nyordningen eller den politiske stillingtagen hertil kan blive forsinket. Det foreslås derfor, at kulturministeren får adgang til i givet fald at fastsætte regler om fravigelse af lovforslagets § 98, stk. 1 om at tilladelser, der udstedes efter lovens ikrafttræden, ikke kan række ud over den 2. marts 2004.
Kulturministeren kan i den forbindelse forlænge de tilladelser, der er udstedt i medfør af § 98, stk. 1. Efter omstændighederne kan der blive tale om forlængelse af alle sådanne tilladelser eller særlige kategorier af tilladelser, eksempelvis såfremt det besluttes, at en nyordning på lokalradio-området skal træde i kraft på et andet tidspunkt end nyordningen på lokal-tv-området. Endvidere kan ministeren fastsætte regler om varigheden af tilladelser, som udstedes efter den i stk. 1 nævnte frist, såfremt der ikke er gennemført en nyordning af lokal radio- og tv-området på dette tidspunkt eksempelvis ved at forlænge den i stk. 1 nævnte tidsfrist.
Til § 99
Bestemmelsens stk. 1 har til formål at fastslå, at de tilladelser til programvirksomhed, der er meddelt på tidspunktet for lovens ikrafttræden, skal forblive i kraft efter lovens ikrafttræden. Som følge af dereguleringen på en række områder er der dog behov for, at vilkår i sådanne tilladelser, der er mere restriktive end de nye regler tilsiger, kan lempes.
I bestemmelsens stk. 2 foreslås det derfor, at kulturministeren kan fastsætte regler om lempelse af vilkår i tilladelser, der er meddelt på tidspunktet for lovens ikrafttræden. Bemyndigelsen tænkes anvendt til at fastsætte regler om lempelse af de vilkår i de på tidspunktet for lovens ikrafttræden meddelte tilladelser, der er mere restriktive end de nye regler tilsiger, således at disse vilkår kommer til at svare til de nye mere lempelige krav på området. Et af de områder, hvor der foreslås gennemført en deregulering, er lokal- radio og tv-området. For så vidt angår dette område, er de nye mere lempelige krav omtalt ovenfor under afsnit 2.6.2. i de almindelige bemærkninger. Det fremgår heraf, at der navnlig vil kunne blive tale om lempelse af vilkår om opfyldelse af de hidtidige geografiske og organisatoriske krav, der har haft til formål at sikre, at lokal programvirksomhed udøves af selvstændige, lokale selskaber, foreninger eller lign., samt vilkår, der særligt relaterer sig til det hidtidige forbud mod networking og de dermed forbundne hidtidige begrænsninger vedrørende sådant samarbejde.
Til § 100
Som en direkte følge af medieaftalens tekst om, at det skal være muligt at udsende reklamer for ikke-receptpligtig medicin i fjernsynet foreslås det, at det gældende forbud mod reklame for lægemidler i fjernsynet ophæves. Dette betyder, at der i fjernsyn kan udsendes reklamer efter de almindelige regler herom i lov om lægemidler, og at det således bliver muligt at udsende reklamer for ikke-receptpligtig medicin.
Til § 101
Der er tale om konsekvensrettelser som følge af de foreslåede bestemmelser om henholdsvis distribution af lyd- og billedprogrammer ved hjælp af jordbaserede digitale tv-sendenet og etablering af en registreringsordning vedrørende visse former for programvirksomhed. Bestemmelsen foreslås formuleret på en måde, så den dækker såvel digitale tv-sendenet som digitale radio-sendenet.
I forbindelse med udstedelse af tilladelser til jordbaserede digitale sendenet (radio såvel som tv) kan tilladelsen efter lov om radio- og fjernsynsvirksomhed udstedes til en distributør af programmerne (en multipleksoperatør) og således ikke til selve programudbyderen (radio- eller tv-stationen), sådan som det er tilfældet for de jordbaserede analoge sendenet. Det betyder, at det efter frekvensloven kan være distributøren af programmerne (multipleksoperatøren), der skal have udstedt den tilsvarende frekvenstilladelse.
Efter de foreslåede bestemmelser i lov om radio- og fjernsynsvirksomhed kan man have opnået rettigheder på tre forskellige måder, der alle er ligestillede i forhold til frekvensloven. Rettigheden kan bero på en anmeldelser til Radio- og tv-nævnet, sådan som det er tilfældet med f.eks. satellit-tv. Endvidere kan rettigheden bero på en adgang givet direkte i lov om radio- og fjernsynsvirksomhed, sådan som det er tilfældet for DR og TV 2/DANMARK. Endelig kan rettigheden bero på udstedelse af en tilladelse i medfør af lov om radio- og fjernsynsvirksomhed, sådan som det er tilfældet med f.eks. lokal radio og tv.
Det er fortsat bestemmelsens formål at sikre, at det er en forudsætning for at IT- og Telestyrelsen kan udstede en tilladelse med henblik på et bestemt radio- eller tv-formål efter frekvensloven, at ansøgeren allerede har adgang, registreret adgang eller tilladelse efter lov om radio- og fjernsynsvirksomhed til det samme radio- og tv-formål.
Bilag 1
3. juni 2002
Mediepolitisk aftale for 2002-2006
Der er enighed mellem regeringen og Dansk Folkeparti om følgende:
Indledning
Målet med medieaftalen er at sikre danskerne konkurrencedygtige radio- og tv-stationer, som kan levere programmer og tjenester af høj kvalitet. Der er på den ene side et behov for at styrke public service og dermed dansk sprog og kultur og på den anden side et behov for at skabe de bedst mulige betingelser for en robust privat, kommerciel mediesektor. Udgangspunktet for mediepolitikken er informations- og ytringsfriheden, mediernes selvstændighed og uafhængighed samt mangfoldighed og alsidighed. De elektroniske medier er på linie med dagbladene en uundværlig del af den demokratiske debat.
Public service-stationerne skal være pålidelige informationskilder med de krav, det stiller til journalistisk etik og objektivitet. Seere og lyttere skal have tillid til, at medierne gør sig den yderste anstrengelse for at bringe korrekte informationer og alsidige vurderinger.
Den stigende globalisering af mediemarkedet og den teknologiske udvikling gør det tvingende nødvendigt, at de danske elektroniske medier får bedre konkurrencevilkår. Dette forudsætter, at Danmark ligesom andre lande skelner klart mellem public service og kommercielle medier og sikrer fair konkurrence mellem dem. Der tages nu de indledende skridt til en privatisering af TV 2, og reklamereglerne liberaliseres.
Samtidig skal DR’s og TV 2’s public service-forpligtelser forenkles, men til gengæld gøres mere præcise, så seere og lyttere bedre kan se, hvad de kan forvente for licenspengene. Målet er, at public service-stationerne skal være de bedste inden for nyhedsdækning, oplysning, undervisning og dansk kunst og kultur, herunder skuespil og film. Særligt for DR gælder det, at programvirksomheden skal være præget af uddybende dækning af såvel dansk som udenlandsk nyhedsstof, af folkeoplysende programmer om samfundsvæsentlige emner, samt af egentlige undervisningsprogrammer, der kan tilbyde seerne og lytterne et supplement til de kundskaber, de har fået bl.a. i folkeskolen og gennem folkeoplysningen. Public service skal stå for kvalitet snarere end kvantitet, hvilket bl.a. indebærer, at jagten på lytter- og seertal aldrig må være det afgørende.
I det nye medielandskab vil der blive plads til flere kanaler, både radio og tv. Der skal på et kommercielt grundlag søges opbygget et digitalt sendernet, så alle danske husstande får adgang til digitalt tv og dermed til flere programmer og helt nye tjenester. Kun ved at udnytte de jordbaserede sendemuligheder kan vi sikre, at hele befolkningen kan blive en del af netværkssamfundet, og samtidig skaber vi en sund konkurrence mellem de forskellige tv-platforme til gavn for forbrugerne. Desuden vil det blive muligt at etablere flere helt eller delvis landsdækkende radiokanaler.
Som et vigtigt led i regelforenklingen vil de lokale radio- og tv-stationer få langt friere forhold end i dag. De resterende forbud mod networking ophæves, og kravet om lokal tilknytning fjernes, så de kommercielle lokalstationer får bedre økonomiske muligheder for at betjene deres brugere. Samtidig opretholdes støtteordningen for de ikke-kommercielle stationer, så de fortsat kan bidrage til det kulturelle og politiske liv i lokalområderne.
DR
Reglerne for udpegning af DR’s bestyrelse ændres fra 1. januar 2003, således at 6 medlemmer udpeges af Folketinget, 3 medlemmer (herunder formanden) udpeges af ministeren og 1 medlem udpeges af de fastansatte medarbejdere i DR. Bestyrelsen skal søges sammensat, så den samlede bestyrelse repræsenterer mediemæssig, kulturel, ledelsesmæssig og erhvervsmæssig indsigt. Det skal præciseres, at bestyrelsen har det overordnede programansvar, herunder ansvar for opfyldelsen af public service-kontrakten, jf. nedenfor, og efterlevelse af de krav, der heri generelt stilles til bl.a. saglighed, upartiskhed og objektivitet. Det er fortsat ikke tanken, at DR’s bestyrelse skal have kompetence i forbindelse med den daglige programvirksomhed eller mulighed for at blande sig i enkeltprogrammer.
Der indgås en »public service-kontrakt« mellem DR og regeringen for aftaleperioden om udfyldelsen af public service-forpligtelserne, som opretholdes på det hidtidige niveau. Public service-kontrakten vil eksempelvis indeholde bestemmelser om bidrag til dansk filmproduktion, herunder spillefilm, kort- og dokumentarfilm samt novellefilm, samt om DR’s orkestre og kor. Det vil i kontrakten blive fastsat, at DR skal udlægge 21 pct. af produktionen til uafhængige producenter; denne andel skal opnås i løbet af aftaleperioden, men skal dog være mindst 15 % i år 2003. Beregningsgrundlaget er DR’s udgifter til tv-programformål (fratrukket nyheder og sport). Endvidere skal kontrakten fastsætte antallet af sendemuligheder, som DR råder over til public service-programvirksomhed. Forpligtelsen til at styrke handicappedes adgang til public service-tilbuddene ved at udnytte nye teknologier, herunder til tekstning eller lignende af dansk-sprogede programmer, vil blive videreført. Endelig er det tanken i kontrakten at fastsætte krav om dialog med befolkningen, herunder lytter- og seerorganisationerne, vedrørende opfyldelsen af public service-forpligtelserne. Den nærmere udformning af kontrakten drøftes med aftalepartierne. Kravene om udarbejdelse af public service-budget og aflæggelse af public service-regnskab ophæves, men erstattes af krav om, at DR årligt udarbejder en redegørelse om opfyldelsen af public service-kontrakten.
TV 2
TV 2’s landsdækkende virksomhed TV 2/DANMARK skal omdannes til et statsligt aktieselskab med henblik på privatisering så hurtigt som muligt i aftaleperioden. TV 2’s regionale virksomheder bibeholder deres status som selvejende institutioner.
Det lægges ved omdannelsen af TV 2/DANMARK til aktieselskab til grund, at TV 2/DANMARK fortsat vil kunne gøre brug af de hidtil benyttede analoge UHF-sendemuligheder, og at de regionale TV 2-virksomheder fortsat skal sende regionale programmer i »vinduer« på TV 2’s sendeflade. Sendetiden og placeringen heraf vil blive fastsat i de kommende public service-kontrakter, jf. nedenfor. Der forventes ikke ændringer i forhold til den nuværende placering af den regionale sendetid.
Det lægges endvidere til grund, at de regionale virksomheder fremover vil få direkte andel i licensprovenuet med henblik på udsendelse af regionale programmer. Hermed gøres de regionale TV 2-virksomheder økonomisk uafhængige af TV 2/DANMARK. De regionale TV 2-virksomheders stærke nyhedsdækning er en væsentlig del af public service-virksomheden. Der indgås kontrakt med hver enkelt regional virksomhed om virksomhedens public service-forpligtelse, som årligt følges op af en redegørelse om opfyldelsen af public service-kontrakten, jf. ovenfor om DR. De regionale virksomheder kan herudover på konkurrencemæssige vilkår udøve anden virksomhed, herunder levere programmer, indslag mv. til den landsdækkende virksomhed. De regionale TV 2-virksomheder har fortsat ikke adgang til at udøve anden programvirksomhed.
TV 2/DANMARK oppebærer samtlige reklameindtægter forbundet med udsendelsesvirksomheden herunder indtægter fra regionalt reklamesalg, der også fremover forudsættes varetaget af TV 2/DANMARK.
Endelig lægges det til grund, at TV 2 fortsat skal have public service-forpligtelser svarende til de forpligtelser, der gælder i dag med undtagelse af on-line-virksomhed og programmer til snævre målgrupper. De generelle public service-forpligtelser for TV 2 A/S gælder nyheds- og aktualitetsområdet. Herudover skal der gælde specifikke forpligtelser i forhold til børneprogrammer, dansk sprog, dansk tv-drama og film mv. Det er fortsat tanken, at TV 2 i programudbuddet skal tilstræbe kvalitet, alsidighed og mangfoldighed samt at der ved programlægningen skal lægges afgørende vægt på hensynet til informations- og ytringsfriheden. TV 2’s fremtidige public service-forpligtelser vil blive udformet på en sådan måde, at medlemskabet af EBU kan opretholdes. Der indgås kontrakt om udfyldelsen af public service-forpligtelserne, jf. ovenfor om DR. Krav om udarbejdelse af public service-budget og aflæggelse af public service-regnskab ophæves, jf. ovenfor om DR.
De nærmere vilkår for omdannelsen af TV 2/DANMARK til aktieselskab herunder public service-forpligtelserne vil blive fastsat efter drøftelse med aftalepartierne, når der er gennemført et udredningsarbejde med henblik på tilvejebringelse af bl.a. det økonomiske grundlag for en omdannelse.
Det vil være en vigtig forudsætning for privatisering af TV 2/DANMARK, at det kan sandsynliggøres, at et privatiseret selskab vil være i stand til at leve op til public service-forpligtelserne.
I vedtægterne for TV 2 A/S indsættes en »tilbagekøbsklausul«, der kan udnyttes, såfremt den kommende private ejer af TV 2 ønsker at videresælge selskabet.
Aftalepartierne er enige om at opfordre de regionale TV 2-virksomheder til at undersøge mulighederne for at etablere en regionalt baseret tv-kanal i forbindelse med indførelsen af jordbaseret, digitalt tv i Danmark.
Udbud af landsdækkende og regionale radiosendemuligheder
Den femte FM-radiokanal1) udbydes til et kommercielt radioforetagende. Der er knyttet DAB-kapacitet til kanalen.2) Der vil blive stillet krav om nyhedsudsendelser, herunder at der sendes nyheder fra hele landet, samt at sendefladen ikke regionaliseres. Yderligere public service-krav kan fastsættes efter drøftelse med aftalepartierne.
Den sjette FM-radiokanal3) udbydes til et kommercielt radioforetagende. Der knyttes DAB-kapacitet til kanalen.4) Der er ingen programmæssige forpligtelser knyttet til denne kanal.
De eksisterende, ledige mellembølge-sendemuligheder udbydes samlet til et kommercielt radioforetagende. Der er ingen programmæssige forpligtelser knyttet til disse sendemuligheder.
TV 2/DANMARK er ikke udelukket fra at byde på de nye radiosendemuligheder. Det forudsættes, at driften i givet fald sker på konkurrencemæssige vilkår.
Udbud tilrettelægges og gennemføres af Radio og tv-nævnet efter retningslinier fastsat af kulturministeren. Retningslinierne drøftes med aftalepartierne.
Lokal radio- og tv
De eksisterende begrænsninger vedrørende networking ophæves. De lokale nævn kan ikke med mindre afgørende lokale hensyn taler imod nægte en lokal radio- eller tv-station adgang til at deltage i netværkssamarbejde.
De lokale nævn har fortsat mulighed for at prioritere lokal nyhedsformidling.
Hvor det er muligt for enkelte, konkrete FM-radio- eller tv-sendemuligheders vedkommende umiddelbart at øge sendestyrken, skal der gives adgang hertil, men det er ikke muligt generelt at øge sendestyrken, så længe der pågår nabolandskoordinering af nye frekvensplaner.
Det gældende forbud mod, at erhvervsvirksomheder kan have bestemmende indflydelse i selskaber, som har tilladelse til lokal programvirksomhed, ophæves.
Det gældende forbud mod, at samme person kan indgå i ledelsen af mere end én lokal radio- og tv-station, ophæves.
Kravet om, at et flertal af bestyrelsens medlemmer i selskaber mv., som har tilladelse til lokal programvirksomhed, skal have bopæl i det lokale område, ophæves.
Tilskudsordningen til ikke-kommercielt lokal radio og tv videreføres. Beløbsrammen fremgår af bilaget. Der gennemføres forsøg med decentralisering af forvaltningen af ordningen til enkelte lokale nævn. Tilskudsordningen til medieskoletjenestevirksomhed videreføres ikke som selvstændig ordning, men anvendelsesområdet for tilskudsordningen til ikke-kommercielt lokal radio og tv udvides til også at omfatte dette formål.
Der nedsættes en arbejdsgruppe vedrørende den fremtidige lokalradio- og -tv-ordning. I den forbindelse skal blandt andet behovet for justeringer af nævnsstrukturen, mulighederne for etablering af en to-lags-struktur på radioområdet og græsrods-tv-stationernes forhold herunder alternative distributionsformer overvejes nærmere. Arbejdsgruppen skal i forbindelse med overvejelserne om nævnsstrukturen bl.a. vurdere fordele og ulemper ved centraliseret tildeling af tilladelser til lokal-tv. På grundlag af arbejdsgruppens rapport tager aftalepartierne stilling til udformningen af en fremtidig lokalradio- og -tv-ordning. Der sigtes mod, at en evt. nyordning på lokal-tv-området kan træde i kraft den 3. marts 2004, dvs. når DR’s midlertidige rådighed over en række lokal-tv-frekvenser ophører.
Indtil der på grundlag af arbejdsgruppens rapport er taget politisk stilling til en evt. nyordning på lokal radio- og tv-området, kan der alene udstedes midlertidige programtilladelser.
Lokal tv
Kravet om, at kommercielle lokal-tv-stationer (de tidligere networking-stationer) dagligt skal sende mindst 1 times lokale nyheds- eller aktualitetsudsendelser, nedsættes til ½ time. Programstof fra andre networking-stationer i samme amtskommune eller i nabo-amtskommuner kan indgå i opgørelsen af den nævnte halve time.
»Græsrods-vinduerne« flyttes fra de nuværende placeringer til dagtimerne før kl. 15, dvs. svarende til placeringen på de lokal-tv-sendemuligheder, der midlertidigt er stillet til rådighed for DR med henblik på udsendelse af DR 2. Hvor det er muligt, skal dette også gælde for allerede udstedte programtilladelser.
Jordbaseret, digitalt tv
Aftalepartierne finder det væsentligt, at der etableres en jordbaseret digital tv-platform med henblik på
at skabe grundlaget for, at hele den danske befolkning kan få adgang til et øget tv-tilbud og nye digitale tv-tjenester
at øge konkurrencen på markedet for distribution af tv mv. ved etablering af yderligere en digital tv-platform som supplement til de eksisterende digitale satellit- og kabel-tv-platforme
at muliggøre et snarligt stop for analog udsendelse af tv og hermed frigøre værdifulde frekvensressourcer til tv-formål eller evt. andre formål.
Der gennemføres et udbud af jordbaserede, digitale tv-sendemuligheder (»multipleks«) med henblik på, at der på grundlag af en auktion efterfølgende udstedes tilladelse til en »gatekeeper« (multipleksoperatør), som på forretningsmæssige vilkår skal drive en jordbaseret, digital tv-platform.
Den nærmere tilrettelæggelse af udbuddet tager udgangspunkt i følgende overordnede sigtelinier:
at hverken operatører af en anden digital tv-platform på det danske marked eller programforetagender med dominerende indflydelse på det danske marked for udbud af tv-programmer må have dominerende indflydelse i gatekeeper-funktionen, hvilket skyldes konkurrencehensyn
at de danske public service tv-stationer DR og TV 2 skal sikres en passende plads på den jordbaserede, digitale tv-platform, herunder sikres mulighed for udsendelse af hver 2 digitale tv-kanaler
at gatekeeperen under hensyntagen til den til rådighed værende kapacitet skal tilbyde alle broadcastere adgang til den jordbaserede, digitale tv-platform på fair, rimelige og ikke-diskriminerende vilkår i overensstemmelse med EU’s regler herfor
at gatekeeperen under hensyntagen til, at der er tale om sendemuligheder forbeholdt digitalt tv gives videst mulige rammer for selv at sammensætte og »pakke« udbuddet af programmer og nye digitale tjenester. De enkelte programleverandører til platformen udøver deres programvirksomhed på basis af tilladelse eller registrering (dansk eller anden EU-tilladelse)
at udsendelse af de digitale programmer og tjenester kan ske krypteret. Det gælder også de programmer og tjenester, der er en del af DR’s og TV 2’s public service-virksomhed, idet seerne skal kunne modtage en »pakke« bestående af kun public service-programmerne uden nogen form for betaling af gebyr
at der for at fremme et åbent og horisontalt marked for tv-tjenester og tv-modtageudstyr skal benyttes åbne standarder, vedtaget af et anerkendt standardiseringsinstitut.
Etableringen og driften af en jordbaseret, digital tv-platform, herunder opbygningen af et digitalt sendenet, forudsættes at ske på et fuldt forretningsmæssigt grundlag. Der vil således ikke blive anvendt offentlige midler til formålet ud over DR’s og TV 2’s betaling for distribution af deres public service-programmer og -tjenester. DR og TV 2 kan herudover på konkurrencemæssige vilkår indgå aftale med »gatekeeperen« om levering af ydelser til platformen.
Der etableres en styregruppe med deltagelse af Kulturministeriet, Finansministeriet, Videnskabsministeriet samt Økonomi- og Erhvervsministeriet, der på basis af en interessetilkendegivelsesrunde koordinerer det videre arbejde med fastlæggelsen af de overordnede retningslinier for udbuddet, som forestås af Radio og tv-nævnet. På basis af et forslag fra styregruppen fastsætter kulturministeren efter nærmere drøftelse med aftalepartierne retningslinierne for Radio og tv-nævnets udbud og efterfølgende udstedelse af tilladelse.
Styregruppen vil bl.a. overveje en række andre relevante parametre, herunder ikke mindst længden af tilladelsesperioden og tidspunktet for ophør af analog udsendelsesvirksomhed, ud fra et ønske om at tilvejebringe et økonomisk bæredygtigt grundlag for en kommende »gatekeeper«. Som udgangspunkt vil det blive lagt til grund, at udsendelse af analogt tv ophører inden udgangen af 2007.
Reklame- og sponsorområdet
Reklame- og sponsorreglerne skal liberaliseres og så vidt muligt svare til minimumsreglerne i EU-direktivet »tv uden grænser«; dog skal der ikke være adgang til at afbryde tv-programmer med reklamer (»breaks«) bortset fra naturlige pauser i sports-programmer.
Forbuddet mod »breaks« tages op til vurdering, når jordbaseret, digitalt tv påbegyndes.
Der skal i forbindelse med gennemførelsen af liberaliseringen af reklamereglerne særligt tages hensyn til beskyttelsen af børn. Dette hensyn betyder bl.a., at det skal sikres, at børn og unge ikke vildledes af reklamer, og at der skal fastsættes regler om børn og unges medvirken i reklamer. Hensynet betyder endvidere, at reklamer vedrørende alkohol, håndkøbsmedicin og kosttilskud ikke må placeres omkring børne- og ungdomsudsendelser.
Det gældende forbud mod reklamer for økonomiske interessegrupper, såsom erhvervsorganisationer og fagforeninger, eller for religiøse eller politiske anskuelser, i tv opretholdes.
Det gældende forbud mod reklamer i kabelfødt programvirksomhed ophæves.
Frekvensforhold
Der skal foretages en uafhængig undersøgelse af grundlaget for en evt. replanlægning af frekvensanvendelsen i FM-båndet i Danmark svarende til den replanlægning, som for tiden søges gennemført i Holland. I første omgang gennemføres en konsulentundersøgelse af, hvilke erfaringer, der kan samles fra den hollandske replanlægning. Arbejdet koordineres af en tværministeriel styregruppe med deltagelse af Kulturministeriet, Videnskabsministeriet og andre relevante myndigheder. Når resultatet af undersøgelsen foreligger, tager aftalepartierne stilling til, om der skal iværksættes yderligere initiativer. Replanlægningen vil i givet fald tage udgangspunkt i at styrke sendemulighederne for eksisterende og kommende lokalradioer i Danmark.
Andet
Radio og tv-nævnet får efter nedlæggelsen af Public Service Rådet til opgave at gennemgå DR’s, TV 2/DANMARK’s og de regionale TV 2-virksomheders årlige redegørelser for opfyldelsen af public service-forpligtelserne, jf. ovenfor om indgåelse af kontrakter herom, og at afgive udtalelser herom til kulturministeren.
På områder, hvor der ikke er mangel på frekvensressourcer, eksempelvis på satellit- og kabel-området, erstattes de gældende krav om tilladelse til udøvelse af programvirksomhed med krav om anmeldelse til den relevante myndighed, dvs. Radio og tv-nævnet eller for så vidt angår lokal kabelfødt programvirksomhed det lokale nævn.
Mulighederne for at smidiggøre og forenkle samspillet mellem radio/tv-lovgivningen og frekvenslovgivningen skal undersøges nærmere i samarbejde med Videnskabsministeriet. Det skal i den forbindelse overvejes at afskaffe det såkaldte »dobbelt-tilladelsessystem«, dvs. krav om tilladelse i henhold til såvel radio- og fjernsynsloven som frekvenslovgivningen for at kunne udøve programvirksomhed.
Licens
Licensen reguleres i årene 2003-2006 svarende til de forventede pris- og lønstigninger. Licensstigningerne i den tidligere medieaftale for år 2003-2004 bortfalder således. Licensen nedsættes i forbindelse med privatiseringen af TV 2, jf. nedenfor.
De gældende licenslempelser for økonomisk svagtstillede folke- og invalidepensionister videreføres uændret.
Fordelingen af licensprovenuet mellem DR, TV 2/DANMARK og de regionale TV 2-virksomheder samt andre formål fremgår af bilaget.
Arbejdet i den tidligere nedsatte arbejdsgruppe vedrørende den fremtidige finansiering af DR og TV 2 videreføres med henblik på stillingtagen til licensfinansieringens fremtid efter udløbet af medieaftalen. Arbejdsgruppen skal overveje fordele og ulemper ved blandt andet opretholdelse af licenssystemet, finansiering over finansloven og finansiering ved hjælp af abonnementsbetaling samt evt. kombinationer heraf.
Afslutning
De nødvendige ændringer af radio- og fjernsynsloven gennemføres i folketingssamlingen 2002/2003.
Aftalen gælder for perioden 3. juni 2002 31. december 2006.
Der er enighed om, at såfremt udredningsarbejdet vedrørende TV 2 sandsynliggør, at de public service-forpligtelser, som fremgår af aftalen, kan opfyldes, træffer kulturministeren afgørelse om privatisering.
---
1) Kanalens beregnede teoretiske dækningsgrad er 78 pct. af befolkningen.
2) Jf. tillægsaftale nr. 3 af 14. marts 2000 til medieaftalen for 1997-2000 om anvendelse af de danske DAB-frekvensressourcer.
3) Kanalens beregnede teoretiske dækningsgrad er 37 pct. af befolkningen. Mulighederne for at øge dækningsgraden ved hjælp af SFN- og NSFN-teknik skal undersøges nærmere.
4) Nemlig den kapacitet i den landsdækkende DAB-blok, som i henhold til den i note 2 nævnte tillægsaftale skulle udbydes til et kommercielt radioforetagende med henblik på ibrugtagning, når de regionale sendernet er etableret.
Bilag
Licensen reguleres i aftaleperioden med følgende procenter:
hvilket svarer til den forventede almindelige pris- og lønudvikling.
Licenssatserne fastsættes på den baggrund i aftaleperioden som angivet nedenfor (2002 medtaget som reference):
Kr. 2002 2003 2004 2005 2006 Farve-tv 1.029 1.054 1.077 1.099 1.122 S/h tv 662 678 693 707 721 Radio 152 156 159 162 166
Note: De anførte beløb er incl. moms og udgør halvårlig afgift for husstande og helårlig afgift for erhverv og institutioner.
Det forventede samlede licensprovenu vil blive fordelt på følgende måde:
Mio. kr. excl. moms 2002 2003 2004 2005 2006 Samlet licensprovenu 3.404 3.525 3.620 3.695 3.775 Fordeling:
Lokal radio/tv produktion mv. 38 40 40 40 40 TV 2’s regionale virksomheder 370 375 385 390
DR 2.794 2.920 2.985 3.050 3.125 TV 2/DANMARK 572 195 220 220 220
Note: 2002 er medtaget som reference. Der er i øvrigt ved fastsættelsen af licensprovenuet til de regionale TV 2-virksomheder bl.a. taget højde for, at TV 2/Bornholm sidestilles med de øvrige regionale virksomheder i økonomisk henseende.
Et eventuelt merprovenu i forhold til det forventede licensprovenu vil blive disponeret af kulturministeren, jf. radio- og fjernsynslovens § 61, stk. 1, efter drøftelse med aftalepartierne. Et eventuelt mindreprovenu vil indebære en reduktion af licenstilførslen til DR.
I forbindelse med fordelingen af licensprovenuet er der taget højde for, at det er hensigten at fastsætte i public service-kontrakterne med DR og TV 2, at deres engagement i dansk filmproduktion, herunder spillefilm, kort- og dokumentarfilm samt novellefilm, skal øges fra de nuværende ca. 40 mio. kr. årligt for hvert foretagende til ca. 60 mio. kr. årligt (gennemsnit over aftaleperioden). Af de 60 mio. kr. skal gennemsnitligt anvendes 35 mio. kr. på egentlige spillefilm og 7 mio. kr. på kort- og dokumentarfilm. Krav til antallet af produktioner mv. vil blive fastsat i public service-kontrakterne.
Der er endvidere taget højde for, at DR og TV 2 i public service-kontrakterne vil få visse forpligtelser i forhold til dansk programproduktion og udvikling af digitale programmer.
Licensen til TV 2/DANMARK fastsættes som udgangspunkt til 195 mio. kr. i 2003 og 220 mio. kr. i 2004 og frem. Det er i den forbindelse bl.a. forudsat, at DR fremover alene finansierer driften af DR Licens. Dette vil komme til at fremgå af DR’s public service-kontrakt, jf. ovenfor. I forbindelse med fastlæggelsen af de nærmere vilkår for omdannelsen af TV 2/DANMARK til aktieselskab vil der blive taget stilling til, hvor hurtigt licensen til TV 2/DANMARK skal aftrappes, idet det lægges til grund, at stationen efter privatisering ikke længere skal modtage licens. Aftrapningen vil komme licensbetalerne til gode i form af nedsættelse af licensen i forhold til de ovenfor fastsatte satser.
Provenuet fra udbud af de kommende jordbaserede sendemuligheder (den femte og den sjette FM-radiokanal, DAB samt digitalt tv) og provenuet fra privatisering af TV 2/DANMARK anvendes til afdrag på statsgælden.
TV 2 fritages for renter og får henstand for afdrag på etableringslånet på ca. 490 mio. kr. og driftslånet på ca. 37 mio. kr., indtil der er truffet endelig beslutning om vilkårene for omdannelse af institutionen til statsligt aktieselskab.
Bilag 2
17. september 2002
Tillægsaftale til mediepolitisk aftale for2002-2006 af 3. juni 2002 - udlægning af produktion fra DR
Der er enighed mellem aftalepartierne om følgende:
Kravet til DR om udlægning af produktion til uafhængige producenter fastlægges i kroner frem for i procent. Beløbet fastlægges til 125 mio.kr. i 2003, stigende til 170 mio.kr. i 2006. Ved fastlæggelsen af beløbene er der taget højde for, at de gennemsnitlig 60 mio.kr. årligt, som DR forudsættes at anvende på dansk filmproduktion, medregnes som udlægning. Dansk filmproduktion skal i denne sammenhæng forstås som al produktion af fiktions- og dokumentarprogrammer udført hos uafhængige filmproducenter, herunder spillefilm, kort- og dokumentarfilm, tv-serier mv.
Der ændres ikke ved medieaftalens forudsætning om, at der af de 60 mio.kr. årligt skal anvendes gennemsnitlig 35 mio.kr. på egentlige spillefilm og 7 mio.kr. på kort- og dokumentarfilm. En nærmere præcisering af DR’s (og TV 2’s) forpligtelser i forhold til dansk film, herunder antallet af produktioner, som stationerne skal være engageret i, vil ske i public service-kontrakterne.
Lovbekendtgørelse nr. 701 af 15. juli 2001
Bekendtgørelse af lov om radio- og fjernsynsvirksomhed
Herved bekendtgøres lov om radio- og fjernsynsvirksomhed, jf. lovbekendtgørelse nr. 203 af 22. marts 2001 med de ændringer der følger af lov nr. 474 af 7. juni 2001.
Kapitel 1
Ret til at sprede programmer
§ 1. Følgende har ret til at sprede lyd- og billedprogrammer som angivet i § 2:
DR, jf. kapitel 3.
TV 2, jf. kapitel 3.
Foretagender, der efter kapitel 5 har fået tilladelse til programvirksomhed ved hjælp af satellit eller ved hjælp af kabelanlæg til områder, der går ud over ét lokalt område, jf. kapitel 6. Spredningen skal ske i overensstemmelse med tilladelsen.
Foretagender, der efter kapitel 5 a har fået tilladelse til at udøve landsdækkende og regional jordbaseret programvirksomhed. Spredningen skal ske i overensstemmelse med tilladelsen.
Selskaber, foreninger og lign. samt kommuner, der efter kapitel 6 har fået tilladelse til programvirksomhed inden for et lokalt område. Spredningen skal ske i overensstemmelse med tilladelsen.
Stk. 2. Kulturministeren kan i særlige tilfælde give tilladelse til, at andre end de i stk. 1 nævnte foretagender ud fra sikkerhedsmæssige hensyn kan sprede lydprogrammer i større trafikanlæg. Kulturministeren kan fastsætte nærmere regler for denne programvirksomhed. Spredningen skal ske i overensstemmelse med tilladelsen.
§ 2. Retten til spredning af lyd- og billedprogrammer efter § 1 omfatter udøvelse af programvirksomhed med henblik på
udsendelse af programmer til almenheden ved hjælp af radioanlæg og
fordeling ved hjælp af fællesantenneanlæg af programmer, som ikke tillige udsendes som nævnt i nr. 1.
Stk. 2. Ved fællesantenneanlæg forstås i denne lov fællesantenneanlæg og andre kabelanlæg til fordeling af lyd- og billedprogrammer til lokaler, som anvendes til privat beboelse.
Kapitel 2
Fordeling af programmer i fællesantenneanlæg
§ 3. Fordeling i fællesantenneanlæg af danske og udenlandske lyd- og billedprogrammer, der modtages direkte ved hjælp af antenne eller fremføres til anlægget ved hjælp af kabelanlæg, må kun ske uden ændringer og samtidig med, at udsendelsen eller fremføringen sker.
Stk. 2. Tekstning og lign. samt tidsforskudt fordeling kan dog ske, hvis det pågældende radio- eller fjernsynsforetagende har givet samtykke.
Stk. 3. Fremføring i de offentlige telenet af lokale programmer må kun ske inden for det område, som tilladelsen til programvirksomhed omfatter. Fremføring af lokale programmer, der spredes ved hjælp af radioanlæg, må dog tillige ske til de kommuner, der grænser op til tilladelsens område, og til kommuner, der grænser op til disse kommuner.
§ 4. Det påhviler ejere af fællesantenneanlæg at sikre, at der i anlægget sker en fordeling af de lyd- og billedprogrammer, der spredes ved hjælp af radioanlæg af DR og TV 2 i medfør af § 6 b, herunder de regionale programmer, der er bestemt til modtagning i det pågældende område. Tilsvarende gælder programmer på den fjerde radiokanal, jf. § 6 c. Digitale programmer fra DR og TV 2 skal alene fordeles, såfremt der fordeles andre digitale programmer i anlægget.
Stk. 2. Det er ikke tilladt i fællesantenneanlæg at konvertere de i stk. 1, 3. pkt., nævnte digitale programmer, medmindre der samtidig finder en digital fordeling sted af de samme programmer.
Stk. 3. Hvis anlægget indeholder mere end 8 kanaler, skal der tillige stilles én kanal til rådighed for lokale fjernsynsprogrammer, der spredes i det pågældende område i henhold til tilladelse efter kapitel 6.
Stk. 4. Såfremt fordelingen af programmer i anlægget sker i programpakker,
skal samtlige pakker indeholde de programmer, der er omfattet af stk. 1, 3 og 6, og
der skal være mulighed for alene at købe en pakke, som enten alene indeholder de i stk. 1, 3 og 6 nævnte programmer eller som alene indeholder disse programmer og andre programmer, for hvilke der betales en så begrænset pris, at prisen for disse supplerende programmer alene udgør en begrænset del af den samlede pris for programpakken.
Stk. 5. Digital tv-forsøgsvirksomhed er ikke omfattet af forpligtelsen i stk. 1.
Stk. 6. Kulturministeren fastsætter nærmere regler om, i hvilket omfang der skal ske fordeling i fællesantenneanlæg af programmer på den femte radiokanal, jf. § 6 d.
§ 5. (Ophævet)
§ 5a. Forskningsministeren fastsætter forskrifter om adgang til anvendelse af dekodere i fællesantenneanlæg, der omsætter krypterede signaler til tv-signaler, der umiddelbart kan gengives af tv-apparater. I forskrifterne kan der fastsættes regler om følgende forhold:
1) Programudbyderes adgang til at benytte et fælles dekodersystem, som anvendes i fællesantenneanlægget.
2) Programudbyderes adgang til at anvende egen dekoder.
3) Programudbyderes adgang til at afregne direkte med brugerne.
4) Gebyrer til dækning af de udgifter, som er forbundet med administrationen af § 5 a, herunder de i medfør heraf fastsatte bestemmelser.
§ 5 b. Telestyrelsen fører tilsyn med overholdelse af § 4 og forskrifter udstedt i medfør af § 5 a. Telestyrelsen kan i forbindelse med tilsynet meddele påbud til ejere af fællesantenneanlæg om overholdelse af § 4 og forskrifter udstedt i medfør af § 5 a. Afgørelser vedrørende § 4 kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed.
Stk. 2. Forskningsministeren kan ikke, ud over hvad der følger af bestemmelserne i lov om Telestyrelsen, give Telestyrelsen tjenestebefaling om styrelsens varetagelse af myndighedsopgaver vedrørende konkrete sager, om behandling og afgørelse af enkeltsager, om Telestyrelsens udstedelse af administrative forskrifter på områder, hvor Telestyrelsen er bemyndiget hertil, eller om Telestyrelsens øvrige tilsynsaktiviteter med henblik på at sikre overholdelsen af denne lov og administrative forskrifter udstedt i medfør heraf.
Stk. 3. Forskningsministeren kan ikke dispensere fra administrative forskrifter udstedt af ministeren i medfør af denne lov.
§ 5 c. (Ophævet)
§ 5 d. For Teleklagenævnet, der er oprettet i medfør af lov om konkurrenceforhold og samtrafik i telesektoren, kan indbringes klager over Telestyrelsens afgørelser truffet i medfør af denne lovs § 5 a.
§ 6. (Ophævet)
Kapitel 3
Public service-virksomhed m.v.
§ 6 a. Den samlede public service-virksomhed skal via fjernsyn, radio og Internet eller lign. sikre den danske befolkning et bredt udbud af programmer og tjenester omfattende nyhedsformidling, oplysning, undervisning, kunst og underholdning. Der skal i udbuddet tilstræbes kvalitet, alsidighed og mangfoldighed. Ved programlægningen skal der lægges afgørende vægt på hensynet til informations- og ytringsfriheden. Ved informationsformidlingen skal der lægges vægt på saglighed og upartiskhed. Udsendelsesvirksomheden skal sikre befolkningen adgang til væsentlig samfundsinformation og debat. Der skal endvidere lægges særlig vægt på dansk sprog og dansk kultur. Udsendelsesvirksomheden skal endvidere afspejle bredden i produktionen af kunst og kultur og give programtilbud, som reflekterer mangfoldigheden af kulturinteresser i det danske samfund.
Stk. 2. Public service-virksomhed udøves af DR og TV 2. Endvidere indgår programvirksomheden på den fjerde og nyhedsdækningen på den femte radiokanal, jf. §§ 6 c og 6 d, i den samlede public service-virksomhed.
Stk. 3. DR’s public service-virksomhed finansieres gennem DR’s andel af licensafgifterne samt andre indtægter, jf. § 8, stk. 2. TV 2’s public service-virksomhed finansieres gennem TV 2’s andel af licensafgifterne, gennem indtægter ved reklamering i TV 2 samt gennem andre indtægter, jf. § 30, stk. 1.
DR’s og TV 2’s public service-virksomhed
§ 6 b. DR og TV 2 skal udøve public service-virksomhed over for hele befolkningen efter de i § 6 a, stk. 1, nævnte principper.
Stk. 2. Programmer, hvortil der ydes tilskud, kan indgå i public service-programvirksomheden efter reglerne i kapitel 8. DR og TV 2 påser, at reglerne om tilskud til programmer overholdes.
Stk. 3. Kulturministeren fastsætter nærmere regler om DR’s og TV 2’s public service-forpligtelser, herunder om udarbejdelse af public service-budget og public service-regnskab.
Stk. 4. Kulturministeren fastsætter en vedtægt for henholdsvis DR og TV 2.
Stk. 5. DR skal udsende kortbølgeprogrammer til udlandet.
Stk. 6. TV 2 skal producere nyheds- og aktualitetsudsendelser. Øvrige programmer tilvejebringes fortrinsvis ved køb hos andre producenter.
Stk. 7. Ved programlægningen i de regionale TV 2-virksomheder, jf. § 21, skal der endvidere lægges vægt på tilknytning til regionen.
Stk. 8. Reklamer kan indgå i TV 2’s virksomhed efter reglerne i kapitel 8. TV 2 påser, at reglerne overholdes.
Public service-virksomhed på den fjerde og den femte radiokanal
§ 6 c. Den fjerde radiokanal skal være en nuanceret public service-orienteret kanal med klassisk musik suppleret med præsentation af rytmisk musik, jazz og dansk musik kulturprogrammer, samfunds- og debatprogrammer m.v.
§ 6 d. Programvirksomheden på den femte radiokanal skal omfatte public service-nyhedsdækning. Tilladelse til denne programvirksomhed kan ikke meddeles til DR.
DR’s og TV 2’s anden virksomhed
§ 6 e. DR og den landsdækkende TV 2-virksomhed kan udøve anden programvirksomhed i medfør af tilladelse efter kapitel 5.
Stk. 2. DR og den landsdækkende TV 2-virksomhed kan udøve anden programvirksomhed ved hjælp af jordbaserede sendernet. Programvirksomhed ved hjælp af analoge sendernet kan finde sted uden tilladelse, men skal udøves efter bestemmelserne i kapitel 5 a og regler udstedt i medfør heraf om programvirksomhedens indhold. Programvirksomhed ved hjælp af digitale sendernet kan kun finde sted med tilladelse fra Radio og tv-nævnet efter kapitel 5 a.
Stk. 3. DR og TV 2 kan udøve anden virksomhed, herunder teletjenestevirksomhed i tilknytning til programvirksomheden, med henblik på udnyttelse af institutionernes tekniske udstyr, særlige sagkundskab m.v.
Stk. 4. DR og TV 2 kan oprette nye selskaber eller indskyde kapital i eksisterende selskaber med henblik på at udøve anden virksomhed, herunder programvirksomhed, eller med henblik på at indgå i samarbejde om medierelaterede aktiviteter med andre virksomheder.
Stk. 5. DR’s og TV 2’s anden virksomhed, jf. stk. 1-4, skal foregå på konkurrencemæssige vilkår. Kulturministeren fastsætter nærmere regler for den regnskabsmæssige adskillelse mellem public service-virksomheden og anden virksomhed.
§ 7. (Ophævet)
Kapitel 4
DR’s organisation m.v.
§ 8. DR er en selvstændig offentlig institution.
Stk. 2. DR’s virksomhed finansieres gennem DR’s andel af licensafgifterne samt gennem indtægter ved salg af programmer og andre ydelser, tilskud, udbytte, overskudsandele m.v. DR kan ikke oppebære reklameindtægter fra programvirksomheden og public service-aktiviteter på Internettet.
Stk. 3. DR kan optage lån på almindelige markedsvilkår til finansiering af institutionens investeringer, forudsat at den samlede lånoptagelse ikke overstiger 4 pct. af indtægterne ifølge seneste regnskab. Lånoptagelse herudover skal godkendes af kulturministeren.
§ 9. DR ledes af en bestyrelse på 13 medlemmer, som beskikkes af kulturministeren. Kulturministeren udpeger 3 medlemmer (herunder formanden), og Folketinget udpeger 8 medlemmer. De fastansatte medarbejdere i DR udpeger 2 medlemmer samt suppleanter herfor. Bestyrelsen skal søges sammensat, så den samlede bestyrelse repræsenterer mediemæssig, kulturel, ledelsesmæssig og erhvervsmæssig indsigt.
Stk. 2. I tilfælde af udtræden udpeges et nyt medlem for den resterende del af beskikkelsesperioden.
Stk. 3. Medlemmer af Folketinget kan ikke være medlemmer af bestyrelsen.
Stk. 4. Beskikkelserne gælder for 4 år.
§ 10. Bestyrelsen er DR’s øverste ledelse og har det overordnede ansvar for, at de bestemmelser for institutionens virksomhed, der er fastsat i loven, overholdes. Bestyrelsen fastsætter de almindelige retningslinjer for DR’s virksomhed og ansætter generaldirektøren og øvrige medlemmer af DR’s direktion.
Stk. 2. DR’s afgørelser i sager, der vedrører institutionens virksomhed, kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed, jf. dog § 16, stk. 2.
Stk. 3. DR’s afgørelser i sager om god presseskik og om genmæle kan dog indbringes for Pressenævnet efter reglerne i medieansvarslovens kapitel 5-7.
§ 11. Generaldirektøren har det daglige programansvar og varetager den daglige administrative og økonomiske ledelse af DR. Det personale, som ikke ansættes af bestyrelsen, jf. § 10, stk. 1, ansættes af generaldirektøren.
§ 12. Kulturministeren nedsætter et programråd. Medlemmerne beskikkes for en periode på 4 år.
Stk. 2. Programrådet er et rådgivende organ, der skal drøfte DR’s programvirksomhed, og som kan afgive udtalelse herom til bestyrelse og direktion. Endvidere kan programrådet afgive udtalelse om public service-regnskabet til Public Service Rådet.
Stk. 3. Nærmere regler om rådets sammensætning og virksomhed fastsættes i vedtægten for DR.
§ 13. For hver af DR’s regionale programvirksomheder nedsættes et programråd efter regler, der fastsættes af det eller de amtsråd, som regionalradioens programvirksomhed vedrører. Programrådet er et rådgivende organ, som har til opgave at følge DR’s regionale programvirksomhed, og som kan fremkomme med synspunkter herom og om programvirksomheden i øvrigt over for det programråd, der er nævnt i § 12. Medlemmerne beskikkes for en periode på 4 år.
Stk. 2. Nærmere regler for de regionale programråd fastsættes i vedtægten for DR.
§ 14. Bestyrelsen fastsætter for hvert år budgettet for DR’s virksomhed. Budgettet tilsendes kulturministeren og Folketinget til orientering.
Stk. 2. Institutionens regnskab udarbejdes af bestyrelsen og direktionen og revideres af Rigsrevisionen. Regnskabet for det enkelte år forelægges med revisionens bemærkninger kulturministeren til godkendelse og tilsendes derefter Folketinget til orientering.
§ 15. (Ophævet)
§ 16. Der kan stilles midler til rådighed af statskassen til dækning af udgifterne ved dele af DR’s virksomhed. Aftale om vilkårene herfor træffes mellem kulturministeren, bestyrelsen og den minister, hvis forretningsområde berøres af den pågældende del af virksomheden.
Stk. 2. Ved en aftale efter stk. 1 kan bestemmelserne i § 10, stk. 2, og § 11 fraviges.
§ 17. Kulturministeren kan efter forhandling med finansministeren stille en statsgaranti til sikring af opfyldelsen af de pensionsforpligtelser, der påhviler Pensionskassen for Tjenestemænd i DR. Tilsvarende gælder DR’s forpligtelser til at yde ikke-pensionssikret personale en løbende livsvarig understøttelse som supplement til den sociale pension.
TV 2’s organisation m.v.
§ 18. (Ophævet)
§ 19. TV 2 er en selvejende institution.
Stk. 2. TV 2 ledes af en bestyrelse på 12 medlemmer (den centrale bestyrelse), som beskikkes af kulturministeren. Kulturministeren udpeger 8 medlemmer (herunder formanden), der tilsammen skal repræsentere mediemæssig, kulturel, ledelsesmæssig og erhvervsmæssig indsigt. De regionale bestyrelser, jf. § 22, stk. 1, udpeger i fællesskab 2 medlemmer. De fastansatte medarbejdere i den landsdækkende virksomhed udpeger 1 medlem samt suppleant herfor, og de fastansatte medarbejdere i de regionale virksomheder udpeger i fællesskab 1 medlem samt suppleant herfor.
Stk. 3. I tilfælde af udtræden udpeges et nyt medlem for den resterende del af beskikkelsesperioden.
Stk. 4. Medlemmer af Folketinget kan ikke være medlemmer af bestyrelsen.
Stk. 5. Beskikkelserne gælder for 4 år.
§ 20. Den centrale bestyrelse har den overordnede ledelse af TV 2-virksomheden, hvor den ikke udtrykkeligt er henlagt til andre, og fastsætter de almindelige retningslinjer for TV 2-virksomheden.
Stk. 2. Bestyrelsen træffer beslutning om indgåelse og opsigelse af kollektive overenskomster for TV 2’s fastansatte medarbejdere.
Stk. 3. Bestyrelsen ansætter den administrerende direktør og andre medlemmer af direktionen for den landsdækkende virksomhed.
Stk. 4. Den administrerende direktør har det daglige programansvar og varetager den daglige administrative og økonomiske ledelse vedrørende den landsdækkende virksomhed. Den administrerende direktør ansætter virksomhedens personale.
§ 21. TV 2 består foruden af den landsdækkende virksomhed af 8 regionale virksomheder, hvortil der er knyttet et repræsentantskab, der er sammensat med en alsidig repræsentation for det regionale kultur- og samfundsliv.
Stk. 2. Kulturministeren kan i særlige tilfælde godkende oprettelse af nye regionale virksomheder.
§ 22. Den overordnede ledelse af den enkelte regionale virksomhed varetages af en bestyrelse på 5-7 medlemmer (den regionale bestyrelse). De fastansatte medarbejdere ved den regionale virksomhed vælger 1 medlem samt suppleant herfor, mens de øvrige medlemmer vælges af repræsentantskabet. Bestyrelsen vælger selv sin formand.
Stk. 2. Medlemmer af Folketinget, amtsråd og kommunalbestyrelser kan ikke være medlemmer af bestyrelsen.
Stk. 3. Bestyrelsen vælges for 4 år. I tilfælde af udtræden vælges et nyt bestyrelsesmedlem for den resterende del af valgperioden.
Stk. 4. Bestyrelsen ansætter direktøren for den regionale virksomhed.
Stk. 5. Direktøren for den regionale virksomhed har det daglige programansvar og varetager den daglige administrative og økonomiske ledelse af den regionale virksomhed. Direktøren ansætter virksomhedens personale.
§ 23. (Ophævet)
§ 24. Den centrale bestyrelse fastsætter for hvert år budgettet for den landsdækkende virksomhed, herunder tildeling af midler til hver enkelt af TV 2’s regionale virksomheder.
Stk. 2. Regnskabet for den landsdækkende virksomhed udarbejdes af bestyrelsen og direktionen og revideres af Rigsrevisionen. Regnskabet for det enkelte år forelægges med revisionens bemærkninger kulturministeren til godkendelse og tilsendes derefter til Folketinget til orientering.
Stk. 3. Beretninger og reviderede regnskaber for de regionale virksomheder, jf. § 25, stk. 2, indsendes årligt til den centrale bestyrelse.
Stk. 4. Bestyrelsen afgiver årligt til kulturministeren beretning over den samlede TV 2-virksomhed. Beretningen tilsendes Folketinget til orientering.
§ 25. Bestyrelsen for en regional virksomhed fastsætter årligt budgettet for virksomheden.
Stk. 2. Regnskabet for den regionale virksomhed udarbejdes af bestyrelsen og direktionen og revideres af Rigsrevisionen. For så vidt angår TV Syd, revideres regnskabet dog af en statsautoriseret revisor. Regnskabet for det enkelte år forelægges med revisionens bemærkninger kulturministeren til godkendelse.
§ 26. Kulturministeren nedsætter et programråd. Medlemmerne beskikkes for en periode på 4 år.
Stk. 2. Programrådet er et rådgivende organ, der skal drøfte TV 2’s programvirksomhed, og som kan afgive udtalelse herom til den centrale bestyrelse og direktion. Endvidere kan programrådet afgive udtalelse om public service-regnskabet til Public Service Rådet.
Stk. 3. Ministeren fastsætter nærmere regler om rådets sammensætning og virksomhed.
§ 27. Det regionale repræsentantskab er programråd for den regionale virksomhed. Programrådet er et rådgivende organ, der skal drøfte virksomheden, og som kan afgive udtalelse herom til bestyrelse og direktør.
§ 28. Den landsdækkende TV 2-virksomheds afgørelser i sager, der vedrører institutionens virksomhed, kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed, jf. dog stk. 3.
Stk. 2. De regionale virksomheders afgørelser i sager, der vedrører disse institutioners virksomhed, kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed, jf. dog stk. 3.
Stk. 3. I sager om god presseskik og om genmæle kan afgørelser truffet af den TV 2-virksomhed, der er ansvarlig for programmet, indbringes for Pressenævnet efter reglerne i medieansvarslovens kapitel 5-7.
§ 29. (Ophævet)
§ 30. TV 2’s samlede virksomhed finansieres gennem TV 2’s andel af licensafgifterne og gennem indtægter ved reklamering i TV 2 samt gennem indtægter ved salg af programmer og andre ydelser, tilskud, udbytte, overskudsandele m.v.
Stk. 2. Den landsdækkende virksomhed kan optage lån på almindelige markedsvilkår til finansiering af virksomhedens investeringer, forudsat at den samlede lånoptagelse ikke overstiger 4 pct. af indtægterne ifølge seneste regnskab. Lånoptagelse herudover skal godkendes af kulturministeren.
§§ 31-33. (Ophævet)
Kapitel 4 a
Radio og tv-nævnet
§ 33 a. Kulturministeren nedsætter et nævn, Radio og tv-nævnet, til varetagelse af en række opgaver m.v. på radio- og tv-området, jf. § 33 b. Ministeren orienterer et af Folketinget nedsat udvalg om nedsættelsen af nævnet.
Stk. 2. Nævnet består af 7 medlemmer, der skal repræsentere juridisk, økonomisk/administrativ, erhvervsmæssig og mediemæssig/kulturel sagkundskab. Nævnet nedsættes for 4 år ad gangen.
Stk. 3. Ministeren fastsætter efter indhentet udtalelse fra nævnet en forretningsorden for dette. Det kan i forretningsordenen fastsættes, at nævnet kan oprette underudvalg, som kan træffe endelig afgørelse i sager på vegne af nævnet.
Stk. 4. Ministeren fastsætter regler om gebyrer for tilladelser til programvirksomhed til dækning af de udgifter, der er forbundet med Radio og tv-nævnets virksomhed.
§ 33 b. Radio og tv-nævnet har følgende overordnede opgaver:
Behandle ansøgninger om tilladelse til programvirksomhed ved hjælp af satellit eller ved hjælp af kabelanlæg til områder, der går ud over ét lokalt område, at udstede sådanne tilladelser og at føre tilsyn med programvirksomheden, jf. lovens kapitel 5,
behandle ansøgninger om tilladelse til landsdækkende og regional programvirksomhed ved hjælp af jordbaserede sendemuligheder, at udstede sådanne tilladelser og at føre tilsyn med programvirksomheden, jf. lovens kapitel 5 a,
træffe afgørelse m.v. i en række sager på lokalradio- og tv-området, jf. § 33 d,
træffe afgørelse m.v. i en række sager på reklame- og sponsorområdet, jf. § 33 e,
i tilfælde af uenighed mellem programforetagender, der får rådighed over digital sendekapacitet, om forvaltningen af den pågældende multipleks at træffe afgørelse i sagen, medmindre parterne har aftalt en opmandsløsning,
opkræve afgifter, jf. §§ 42 c og 60 a, og
rådgive kulturministeren om radio- og tv-spørgsmål.
Stk. 2. Nævnets afgørelser efter stk. 1 kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed.
§ 33 c. Radio og tv-nævnet kan afkræve en tilladelses indehaver oplysninger om virksomhedens drift, for så vidt angår tilladelser efter lovens kapitel 5 og 5 a.
Stk. 2. Nævnet træffer afgørelse om
1) påtale af overtrædelser af loven og bestemmelser fastsat efter loven samt vilkår fastsat i forbindelse med udstedelse af programtilladelsen og
2) inddragelse eller bortfald af tilladelse til programvirksomhed.
Stk. 3. Nævnet træffer endvidere afgørelse i sager om DR's og TV 2's programvirksomhed udøvet ved hjælp af jordbaserede sendernet i henhold til § 6 e, stk. 2, 2. pkt. Nævnet kan i den forbindelse påtale overtrædelser af loven og bestemmelser fastsat efter loven. Nævnet kan endvidere kræve programvirksomheden indstillet midlertidigt eller endeligt, hvis en overtrædelse er grov eller overtrædelser er ofte gentagne.
§ 33 d. Radio og tv-nævnet har følgende opgaver på lokalradio- og tv-området:
Nævnet træffer afgørelse i klagesager om lokale nævns
a) afslag på ansøgning om tilladelse til lokal programvirksomhed, jf. § 49, stk. 3, og
b) inddragelse af tilladelse til lokal programvirksomhed, jf. § 55, stk. 4.
Nævnet træffer afgørelse om en tilladelses indehavers selvstændige udøvelse af programvirksomheden, jf. § 50, hvis sagen
a) omfatter flere lokale områder eller
b) vedrører radio- eller fjernsynsforetagender, som udøver programvirksomhed på et andet grundlag end en tilladelse til lokal radio- eller fjernsynsvirksomhed.
Nævnet træffer afgørelse i sager om programmer, der udsendes samtidig af flere tilladelseshavere eller udsendes i medfør af et fast samarbejdsforhold med andre radio- og fjernsynsforetagender om programvirksomheden, jf. § 50, stk. 4 og 5.
Nævnet fordeler tilskud til ikke-kommercielle lokale radio- og tv-stationer, jf. § 60 b, samt tilskud til medieskoletjenestevirksomhed, jf. § 60 c.
Nævnet godkender nedsættelse af fælles nævn omfattende kommuner med tilsammen flere end 300.000 indbyggere, jf. § 56, stk. 2.
Nævnet træffer efter forhandling med Telestyrelsen afgørelse om fordelingen af sendestationer på lokale områder under hensyn til de frekvensmæssige muligheder.
Nævnet kan endvidere uanset § 57, stk. 2, på eget initiativ tage en sag op til behandling. Nævnet kan i den forbindelse
a) pålægge et lokalt nævn at tage en ikke tidligere behandlet sag op til afgørelse,
b) pålægge et lokalt nævn at tage en tidligere behandlet sag op igen og
c) i særlige tilfælde selv træffe afgørelse i sagen. Såfremt der er tale om en sag, som tidligere har været behandlet af et lokalt nævn, kan nævnet i påkommende tilfælde træffe afgørelser, der er mere bebyrdende i forhold til tilladelsens indehaver end den afgørelse, som det lokale nævn måtte have truffet i sagen.
Stk. 2. Nævnet kan afkræve lokale nævn og tilladelseshavere enhver oplysning, som er af betydning for nævnets sager. Nævnet kan fastsætte en frist for afgivelsen af oplysninger.
§ 33 e. Radio og tv-nævnet har følgende opgaver vedrørende reklamer og tilskud til programmer:
Nævnet træffer afgørelse om radio- og fjernsynsreklamers indhold. I sager om overholdelse af lov om lægemidler indhenter nævnet forinden en udtalelse hos Lægemiddelstyrelsen. Nævnet kan påtale overtrædelser af reglerne og kan pålægge TV 2 eller indehaveren af en tilladelse til radio- eller fjernsynsvirksomhed at offentliggøre afgørelsen. Nævnet kan bestemme, på hvilken måde og i hvilken form dette skal ske.
Nævnet træffer afgørelse om genmæle over for oplysninger af faktisk karakter, som er udsendt i reklameindslag. Retten til genmæle forudsætter, at oplysningerne er egnede til at påføre nogen økonomisk eller anden skade af betydning, og at deres rigtighed ikke er utvivlsom. Nævnet kan pålægge TV 2 eller indehaveren af en tilladelse til radio- eller fjernsynsvirksomhed at udsende et genmæle. Nævnet kan træffe afgørelse om genmælets indhold, form og plads.
Nævnet kan afgive udtalelser om overtrædelse af § 64 samt i sager om overtrædelse af bestemmelser fastsat efter § 73, stk. 8, om tilskyndelse til køb eller leje af produkter eller tjenesteydelser.
Stk. 2. Kulturministeren kan beslutte at delegere andre opgaver vedrørende reklamer og tilskud til programmer til Radio og tv-nævnet. Det kan i den forbindelse besluttes, at Radio og tv-nævnets afgørelse i sådanne sager ikke kan indbringes for anden administrativ myndighed.
Kapitel 5
Programvirksomhed ved hjælp af satellit eller ved hjælp af kabelanlæg til områder, der går ud over ét lokalt område
§ 34. Spredning af programmer ved hjælp af satellit eller ved hjælp af fællesantenneanlæg i områder, der går ud over ét lokalt område, jf. § 1, nr. 3, og § 2, som foranstaltes af et radio- eller fjernsynsforetagende, der hører under dansk myndighed, kan kun ske med tilladelse fra Radio og tv-nævnet.
Stk. 2. Udøvelse af programvirksomhed, som foranstaltes af et fjernsynsforetagende, der ikke hører under nogen EF-medlemsstats myndighed, og som er afhængig af brugen af en frekvens eller en satellitkapacitet, som der fra dansk side er givet tilladelse til at benytte, eller af en radioforbindelse fra Danmark til en satellit, kræver ligeledes tilladelse efter stk. 1.
Stk. 3. Stk. 2 finder dog ikke anvendelse på fjernsynsforetagender, der hører under en EFTA-medlemsstats myndighed.
Stk. 4. Kulturministeren kan med henblik på at opfylde Danmarks internationale forpligtelser fastsætte yderligere regler om, at udøvelse af programvirksomhed, der foranstaltes af et programforetagende, som i øvrigt har tilknytning til Danmark, ligeledes kræver tilladelse efter stk. 1.
§ 35. (Ophævet)
§ 36. En ansøgning om tilladelse skal give et samlet billede af den påtænkte virksomhed og sandsynliggøre, at det fornødne økonomiske grundlag er til stede. Oplysninger om programplaner, ejerforhold og det økonomiske grundlag for den påtænkte virksomhed skal være indeholdt i ansøgningen.
Stk. 2. Kulturministeren kan fastsætte nærmere regler om ansøgninger og om udstedelsen af tilladelser.
§ 37. Kulturministeren fastsætter med hensyn til fjernsynsvirksomhed regler om programvirksomheden, herunder regler om, i hvilket omfang udsendelser af europæisk oprindelse skal indgå heri, og regler med henblik på at tilgodese hensyn til børn og unge.
Stk. 2. Reklamer og programmer, hvortil der ydes tilskud, samt programmer, for hvilke der er betalt for sendetid, kan indgå i programvirksomheden efter reglerne i kapitel 8. Tilladelsens indehaver skal påse, at reglerne om reklamer, tilskud til programmer og salg af sendetid efter kapitel 8 overholdes.
Stk. 3. Reklamer kan ikke indgå i programvirksomhed ved hjælp af fællesantenneanlæg i områder, der går ud over ét lokalt område.
Stk. 4. Foretagender der udøver programvirksomhed efter dette kapitel skal identificere sig ved afslutningen af hvert program.
§ 38. (Ophævet)
§ 39. En tilladelse kan inddrages, hvis indehaveren
1) overtræder loven eller bestemmelser fastsat efter loven, såfremt en overtrædelse er grov eller overtrædelser er ofte gentagne,
2) tilsidesætter § 73 d eller pålæg, der er meddelt efter denne bestemmelse, eller
3) tilsidesætter de vilkår, som programtilladelsen er meddelt på.
§ 40. En tilladelse bortfalder, hvis den ikke er blevet udnyttet i ét år.
Stk. 2. Radio og tv-nævnet kan dispensere fra stk. 1, såfremt særlige forhold gør sig gældende.
§ 41. (Ophævet)
§ 42. (Ophævet)
Kapitel 5 a
Landsdækkende og regional jordbaseret programvirksomhed med særlig tilladelse
§ 42 a. Spredning af landsdækkende og regionale programmer ved hjælp af jordbaserede sendernet, jf. § 1, stk. 1, nr. 4, og § 2, kan kun ske med tilladelse fra Radio og tv-nævnet. Dette gælder dog ikke DR’s og TV 2’s public servicevirksomhed efter § 6 b og anden virksomhed ved hjælp af analoge sendernet efter § 6 e, stk. 2.
§ 42 b. Tilladelse meddeles af Radio og tv-nævnet efter udbud.
Stk. 2. Nævnet kan i forbindelse med udstedelse af tilladelser fastsætte vilkår for programvirksomheden m.v.
Stk. 3. Kulturministeren fastsætter nærmere regler om tilrettelæggelse og gennemførelse af udbudsforretninger i henhold til stk. 1.
§ 42 c. Udøvelse af programvirksomhed efter dette kapitel kan betinges af betaling af koncessionsafgift.
Stk. 2. Koncessionsafgiftens mindstestørrelse, beregningsgrundlag og betalingsterminer skal fremgå af udbudsmaterialet.
Stk. 3. Kulturministeren fastsætter nærmere regler for anvendelsen af koncessionsafgifter.
§ 42 d. Bestemmelserne i § 36, § 37, stk. 1, 2 og 4, §§ 39 og 40 finder tilsvarende anvendelse for tilladelser efter dette kapitel.
Kapitel 6
Lokal radio- og fjernsynsvirksomhed
Tilladelse til programvirksomhed
§ 43. Spredning af programmer ved hjælp af radioanlæg eller fællesantenneanlæg inden for et lokalt område kan kun ske med tilladelse fra det nævn, der er omtalt i § 56 (det lokale radio- og fjernsynsnævn).
§ 44. Tilladelse kan udstedes til selskaber, foreninger og lign., hvis følgende betingelser er opfyldt:
I selskabet, foreningen el. lign. skal et flertal af bestyrelsens medlemmer have bopæl i området.
Selskabet, foreningen el. lign. skal have lokal radio- eller fjernsynsvirksomhed som eneste formål.
I selskabet, foreningen el. lign. må erhvervsvirksomheder, bortset fra dagblade og distriktsblade, ikke have bestemmende indflydelse. Tilladelse til selskaber m.v., hvori dagblade eller distriktsblade har bestemmende indflydelse, forudsætter, at lokalradioen eller -tv-stationen opfylder en funktion som forum for en bred lokal debat.
Stk. 2. Samme person kan ikke være medlem af bestyrelsen for mere end én lokal radio, henholdsvis tv-station.
Stk. 3. Samme person kan ikke være programansvarlig for eller på anden måde deltage i den overordnede ledelse af programvirksomheden på mere end én lokal radio, henholdsvis tv-station.
Stk. 4. Såfremt selskabet, foreningen el. lign., foruden at opfylde betingelserne i stk. 1-3, repræsenterer alsidige erhvervs- og kulturinteresser i det lokale område, skal en ansøgning om tilladelse til spredning af billedprogrammer ved hjælp af radioanlæg imødekommes, hvis der findes en ubenyttet sendemulighed (frekvens) i området. Tilladelsen omfatter hele sendetiden på den pågældende frekvens, jf. dog § 50 a, stk. 1, nr. 3.
Stk. 5. Kulturministeren fastsætter regler om anvendelsen af sendemulighederne for lokal fjernsynsvirksomhed i Københavns Kommune, Frederiksberg Kommune og Københavns Amt. Der kan i den forbindelse fastsættes regler, der fraviger § 45.
Stk. 6. Tilladelse efter stk. 1 kan begrænses til den sendetid, der er nævnt i § 50 a, stk. 1, nr. 3.
Stk. 7. Indehavere af tilladelse til programvirksomhed efter stk. 1 kan med godkendelse af det lokale radio- og fjernsynsnævn overgå til de vilkår, der gælder for tilladelseshavere efter stk. 4 eller stk. 6 for resten af den periode, hvori tilladelsen er gældende.
§ 45. Kommuner har ret til at få en tilladelse som nævnt i § 43, såfremt kommunens formål med programvirksomheden alene vil være at stille produktions- og sendefaciliteter til rådighed for interesserede borgere eller at formidle kommunal information. Tilladelsen kan begrænses til den sendetid, der er nævnt i § 50 a, stk. 1, nr. 3.
§ 46. Det lokale nævn kan i særlige tilfælde tillade, at programmer om enkeltstående begivenheder af lokal karakter spredes i kortere perioder ved hjælp af fællesantenneanlæg inden for det lokale område.
Stk. 2. For tilladelser efter stk. 1 finder bestemmelserne i §§ 50, stk. 1-3, 51, stk. 1 og 3, 52, 53 og 73 d anvendelse.
§ 47. Spredning af programmer ved hjælp af fællesantenneanlæg kan uden tilladelse ske i anlæg, som ikke omfatter mere end 25 tilslutninger i én bygning eller en gruppe af nærliggende bygninger.
§ 48. I ansøgninger om tilladelse skal der gives en beskrivelse af programvirksomheden, således at det lokale nævn kan påse, at denne har tilknytning til det lokale område. Ved behandlingen af ansøgninger skal nævnet søge at sikre det enkelte lokale område en samlet programvirksomhed af alsidig karakter.
Stk. 2. Kulturministeren kan fastsætte regler om indholdet af ansøgninger.
§ 49. Tilladelse udstedes for en bestemt periode, der maksimalt kan være 5 år for radio og 7 år for fjernsyn. Tilladelser i henhold til § 44, stk. 4, udstedes dog for en periode af 7 år. Fornyelse af tilladelse kan ske ved periodens udløb. En tilladelse bortfalder ikke, fordi det område, som tilladelsen vedrører, inden for tilladelsens gyldighedsperiode helt eller delvis kommer til at henhøre under et andet lokalt nævn end det, som har udstedt tilladelsen.
Stk. 2. Nævnet kan i forbindelse med udstedelsen af en tilladelse bl.a. stille vilkår om, at programvirksomheden udøves i overensstemmelse med ansøgningen.
Stk. 3. Nævnets afgørelse om afslag på en ansøgning om tilladelse kan inden 4 uger fra meddelelsen om afgørelsen af ansøgeren indbringes for Radio og tv-nævnet.
Stk. 4. Tilladelse til spredning af programmer ved hjælp af radioanlæg er betinget af, at der inden for en fastsat frist, der kan forlænges, foreligger tilladelse til radiospredning efter lov om radiokommunikation.
Stk. 5. Kulturministeren kan fastsætte regler om udstedelsen af tilladelser.
Udøvelse af programvirksomhed
§ 50. Tilladelsens indehaver skal udøve programvirksomheden selvstændigt.
Stk. 2. Programvirksomheden må ikke omfatte programmer, der udsendes samtidig af andre radio- eller fjernsynsforetagender. Det samme gælder programmer, der udsendes med en ubetydelig tidsforskydning. Programvirksomheden kan dog omfatte programmer, der udsendes samtidig af en anden indehaver af en tilladelse til lokal programvirksomhed, hvis dette i det enkelte tilfælde er særligt begrundet i lokale forhold.
Stk. 3. Programvirksomheden må, uanset en eventuel tidsforskydning, ikke omfatte programmer, der udsendes af andre radio- eller fjernsynsforetagender i medfør af et fast samarbejdsforhold om programvirksomheden, enten mellem stationer indbyrdes eller mellem stationer og udenforstående foretagender.
Stk. 4. For lokal fjernsynsvirksomhed, der udøves i henhold til tilladelser udstedt efter § 44, stk. 4, gælder bestemmelserne i stk. 2 og 3 ikke.
Stk. 5. For lokal radiovirksomhed gælder bestemmelserne i stk. 2 og 3 ikke nyheds- og aktualitetsudsendelser samt udsendelser i tidsrummet mellem kl. 23 og kl. 6.
Stk. 6. Kulturministeren kan fastsætte nærmere regler om den del af programvirksomheden, der er omfattet af stk. 4 og 5.
§ 50 a. Tv-stationer, der har tilladelse efter § 44, stk. 4, skal
daglig sende mindst 1 time lokalt producerede nyheds- og aktualitetsprogrammer eller andre programmer med udgangspunkt i lokalsamfundet,
sørge for, at en væsentlig del af programmerne derudover er dansksprogede eller produceret for et dansk publikum, og
afsætte sendetid til selskaber m.v., hvis tilladelse er omfattet af § 44, stk. 6, og kommuner, hvis tilladelse er omfattet af § 45.
Stk. 2. Kulturministeren kan fastsætte nærmere regler om de i stk. 1, nr. 1 og 2, nævnte programmer.
Stk. 3. Kulturministeren fastsætter, for så vidt angår lokal fjernsynsvirksomhed i henhold til § 44, stk. 4, regler om, i hvilket omfang udsendelser af europæisk oprindelse skal indgå heri.
Stk. 4. For hvert program, der udsendes som led i programvirksomhed i henhold til § 50, stk. 4 og 5, skal de deltagende tilladelseshavere sørge for, at der er én tilladelseshaver, som er ansvarlig for overholdelse af bestemmelserne i radio- og fjernsynsloven. Denne tilladelseshaver skal angives ved afslutningen af hvert program. En eventuel sanktion i henhold til § 55 vil blive pålagt denne tilladelseshaver.
§ 51. Reklamer og programmer, hvortil der ydes tilskud, og programmer, for hvilke der er betalt for sendetid, kan indgå i programvirksomheden efter reglerne i kapitel 8.
Stk. 2. Reklamer kan ikke indgå i programvirksomheden efter § 44, stk. 6.
Stk. 3. Kulturministeren kan fastsætte regler om programvirksomheden med henblik på at tilgodese hensyn til børn og unge.
§ 52. Tilladelsens indehaver skal påse, at regler om reklamer, tilskud til programmer og salg af sendetid efter kapitel 8 overholdes.
§ 53. Tilladelsens indehaver skal sørge for, at der for hver udsendelse findes en programleder. Programlederen skal i videst muligt omfang have kendskab til, hvem der har deltaget i eller på anden måde medvirket til udsendelsen.
Stk. 2. Tilladelsens indehaver skal sørge for, at der ved afslutningen af hvert program
gives oplysning om, hvem der er programleder, og
foretages en identifikation af lokalradioen eller -tv-stationen.
§ 54. (Ophævet)
§ 55. En tilladelse kan inddrages midlertidigt eller endeligt, hvis indehaveren ikke udnytter tilladelsen, eller der sker en væsentlig afbrydelse af programvirksomheden.
Stk. 2. En tilladelse kan inddrages midlertidigt eller endeligt, hvis indehaveren
ikke længere opfylder betingelserne i § 44,
overtræder § 50,
overtræder § 50 a, stk.1, nr. 3, eller stk. 4,
tilsidesætter pålæg meddelt efter § 73 e,
overtræder § 52 eller § 53 eller
tilsidesætter § 73 d eller pålæg, der er meddelt efter denne bestemmelse.
Stk. 3. En tilladelse kan i øvrigt inddrages midlertidigt eller endeligt, hvis en overtrædelse af loven, bestemmelser fastsat efter loven eller vilkår for tilladelsen er grov, eller overtrædelser er ofte gentagne.
Stk. 4. Et lokalt nævns afgørelse om inddragelse af en tilladelse kan inden 4 uger fra meddelelsen om afgørelsen af indehaveren indbringes for Radio og tv-nævnet. En klage har opsættende virkning, medmindre Radio og tv-nævnet bestemmer andet.
Lokale radio- og fjernsynsnævn
§ 56. Kommunalbestyrelsen nedsætter, hvis der er behov derfor, et lokalt radio- og fjernsynsnævn, jf. dog stk. 3. Hvis forholdene taler derfor, kan der nedsættes ét nævn for radiovirksomhed og ét nævn for fjernsynsvirksomhed.
Stk. 2. Kommunalbestyrelserne i nabokommuner med tilsammen indtil 300.000 indbyggere kan nedsætte et fælles nævn. Radio og tv-nævnet kan, hvis forholdene taler derfor, godkende, at kommunalbestyrelserne i nabokommuner med tilsammen flere end 300.000 indbyggere nedsætter et fælles nævn. Har et fælles nævn omfattende nabokommuner med tilsammen flere end 300.000 indbyggere været nedsat i den foregående funktionsperiode, kan nedsættelsen af et nyt nævn omfattende de samme kommuner dog ske uden nævnets godkendelse.
Stk. 3. Der nedsættes et fælles nævn for fjernsynsvirksomhed, som omfatter Københavns Kommune, Frederiksberg Kommune samt kommunerne i Københavns Amt.
Stk. 4. Nævnet består af et ulige antal medlemmer, mindst 5.
Stk. 5. Et mindretal af medlemmerne vælges direkte af kommunalbestyrelsen. De øvrige medlemmer vælges efter følgende regler: Kommunalbestyrelsen indkalder med mindst 14 dages varsel til et møde med deltagelse af lokale foreninger og organisationer, der udvælges efter kommunalbestyrelsens skøn. Der skal ved udøvelsen af dette skøn lægges vægt på en alsidig repræsentation af det lokale foreningsliv. Opnås der på mødet enighed om valget af de øvrige medlemmer til nævnet, anses de pågældende for valgt. Opnås der ikke enighed, vælger kommunalbestyrelsen medlemmerne efter indhentet udtalelse fra de pågældende foreninger og organisationer. For de medlemmer, der repræsenterer det lokale foreningsliv, kan der vælges suppleanter.
Stk. 6. Nævnets funktionsperiode følger den kommunale valgperiode. Valg til nævnet finder sted snarest muligt efter hvert kommunalvalg, dog senest den 1. april i det efterfølgende år. Nævnet fungerer indtil udgangen af den måned, i hvilken nyt valg til dette har fundet sted. Kommunalbestyrelsen kan alene afkorte et bestående nævns funktionsperiode med henblik på nedsættelsen af et fælles nævn og under forudsætning af, at et flertal af det pågældende nævns medlemmer vedtager dette. Et fælles nævns funktionsperiode kan alene afkortes med henblik på nedsættelse af et større fælles nævn.
Stk. 7. Kommunalbestyrelsen fastsætter regler for nævnets virksomhed.
Stk. 8. Kulturministeren kan fastsætte regler om generel inhabilitet, for så vidt angår medlemmer af de lokale radio- og fjernsynsnævn.
§ 57. Nævnet kan afkræve en tilladelses indehaver enhver oplysning, som er af betydning for nævnets sager. Nævnet kan fastsætte en frist for afgivelsen af oplysninger.
Stk. 2. Nævnet udsteder tilladelse til programvirksomhed. Nævnet fører tilsyn med virksomheden, påtaler overtrædelser af loven, bestemmelser fastsat efter loven og vilkår for tilladelser og kan inddrage tilladelsen, jf. § 55.
Stk. 3. Hvis nævnet får kendskab til forhold, som henhører under Radio og tv-nævnet, underretter nævnet Radio og tv-nævnet.
§ 58. (Ophævet)
§ 59. (Ophævet)
Andet
§ 60. Kulturministeren kan fastsætte regler om lokal radio- og fjernsynsvirksomhed.
§ 60 a. Tv-stationer, der har tilladelse til spredning af billedprogrammer efter § 44, stk. 4, skal til statskassen indbetale en årlig afgift. Afgiftens størrelse fastsættes årligt på finansloven.
Stk. 2. Manglende indbetaling af afgiften medfører bortfald af tilladelsen.
Stk. 3. Kulturministeren fastsætter regler om afgiftens indbetaling.
§ 60 b. Radio og tv-nævnet kan efter indstilling fra de lokale radio- og fjernsynsnævn yde tilskud til ikke-kommercielle lokale radio- og tv-stationer.
Stk. 2. Formålet med tilskudsordningen er at bidrage til finansiering af ikke-kommerciel radio- og tv-virksomhed samt yde tilskud til uddannelsesaktiviteter inden for lokalradio- og -tv-området.
Stk. 3. Kulturministeren fastsætter nærmere regler om fordelingen af tilskud, vilkår for anvendelse af tilskud, indsendelse af ansøgninger, regnskabsaflæggelse, revisionskompetence og revisionens udførelse af tilskud, der udbetales i medfør af denne lov. Det kan i den forbindelse bestemmes, at Radio og tv-nævnet fastsætter retningslinjer for indsendelse af ansøgninger, udbetaling af tilskud, regnskabsaflæggelse og revision m.v.
Stk. 4. Radio og tv-nævnet kan indhente yderligere materiale fra tilskudsmodtagere til brug for Rigsrevisionen til en nøjere regnskabsgennemgang.
Stk. 5. Udbetaling af tilskud i medfør af denne lov kan ske forskudsmæssigt.
Stk. 6. Afgivne tilsagn bortfalder, og udbetalte tilskud kan kræves tilbagebetalt i tilfælde, hvor tilskudsmodtager ikke opfylder betingelserne for tilskuddet eller ikke gennemfører den forudsatte aktivitet.
§ 60 c. Radio og tv-nævnet kan yde tilskud til medieskoletjenestevirksomhed.
Stk. 2. Formålet med tilskudsordningen er at give mulighed for oprettelse af medieskoletjenester over hele landet.
Stk. 3. Bestemmelserne i § 60 b, stk. 3-6, finder tilsvarende anvendelse for tilskud til medieskoletjenestevirksomhed.
Kapitel 7
Radio- og fjernsynslicens
§ 61. Størrelsen af afgifterne for opstillede radio- og fjernsynsmodtagere fastsættes for et eller flere år ad gangen af kulturministeren med tilslutning fra Folketingets Finansudvalg. Afgifterne opkræves af DR og fordeles efter ministerens nærmere bestemmelse til DR, TV 2 og eventuelle andre medierelaterede formål.
Stk. 2. Kulturministeren fastsætter nærmere regler om afgiftspligtens indtræden og ophør, om betalingsfrister og opkrævning samt om rykkergebyrer m.v. Der påløber renter af for sent betalt licens og andre skyldige beløb. Ministeren kan i den forbindelse fastsætte regler om mindstebeløb for henholdsvis opkrævning og tilbagebetaling af licens. Renterne beregnes fra forfaldsdagen. Rentens størrelse beregnes i overensstemmelse med lov om renter. Efter forhandling med socialministeren og bestyrelserne for DR og TV 2 kan kulturministeren fastsætte regler om nedsættelse eller bortfald af afgifterne. Der kan stilles midler til rådighed af statskassen til dækning af det indkomsttab, sådanne regler medfører. Kulturministeren kan fastsætte regler om henstand og eftergivelse af restancer.
Stk. 3. Det i stk. 2 nævnte rykkergebyr kan højst udgøre 200 kr.
Stk. 4. DR kan efter regler fastsat af kulturministeren indgå aftale med offentlige myndigheder om afgivelse af oplysninger, herunder i elektronisk form, som anses for nødvendige for afgørelse af sager om nedsættelse eller bortfald af afgifterne, jf. stk.1.
§ 62. Efter regler, der fastsættes af kulturministeren, påhviler det indehaveren af en radio- eller fjernsynsmodtager at give DR meddelelse om opstillingen af apparatet. Virksomheder, der sælger eller udlejer radio- eller fjernsynsmodtagere til forbrugere, skal efter regler fastsat af ministeren give DR meddelelse om stedfundne salg eller lejemål.
Stk. 2. Kulturministeren fastsætter regler om kontrolafgift for overtrædelse af stk. 1, 1. pkt. Størrelsen af kontrolafgiften svarer til det unddragne licensbeløb, dog minimum 500 kr.
§ 63. Ubetalte afgifter og gebyrer efter §§ 61 og 62, stk. 2, kan med tillæg af renter og omkostninger inddrives af Finansstyrelsen. Finansstyrelsen kan inddrive skyldige beløb ved indeholdelse i løn m.v. hos den pågældende efter reglerne om inddrivelse af personlige skatter i kildeskatteloven.
Stk. 2. Kulturministeren kan fastsætte nærmere regler om fremgangsmåden i forbindelse med lønindeholdelsen.
Stk. 3. Finansstyrelsen kan indhente de oplysninger hos skattemyndigheder og andre offentlige myndigheder om den afgiftspligtige, som er nødvendige for at varetage inddrivelsen af de i stk. 1 nævnte beløb, herunder oplysninger om indkomst- og formueforhold.
Stk. 4. Finansstyrelsens afgørelser vedrørende lønindeholdelse og modregning i overskydende skat kan indbringes for finansministeren.
Stk. 5. Fogedretten træffer efter begæring afgørelse om indsigelser vedr. kontrolafgift, jf. § 62, stk. 2, som skyldneren fremsætter over for Finansstyrelsen om dels kravets berettigelse, dels berettigelsen af et meddelt pålæg om lønindeholdelse og om en gennemført modregning. Begæringen fremsættes over for Finansstyrelsen, som indbringer indsigelsen for fogedretten. Afgørelsen træffes efter reglerne i retsplejelovens §§ 499-503.
Stk. 6. Afgørelse efter stk. 5 træffes af fogedretten i den retskreds, hvor skyldnerens bopæl er beliggende.
Stk. 7. Fristen for begæring om indbringelse af indsigelser efter stk. 5 er 4 uger, fra skyldneren har modtaget meddelelse om lønindeholdelse eller modregning.
Stk. 8. Overskrides den i stk. 7 nævnte frist, afviser fogedretten sagen. Fogedretten kan dog undtagelsesvis indtil 1 år efter meddelelsen om lønindeholdelse eller modregning tillade, at en indsigelse behandles. Begæring herom skal i så fald indleveres til fogedretten inden 4 uger efter tilladelsens meddelelse. Fogedrettens afgørelse om indsigelser kan kæres til landsretten efter reglerne i retsplejelovens kapitel 53.
Kapitel 8
Reklamer og tilskud til programmer
§ 64. Reklamer skal klart kunne identificeres som sådanne, således at de i indhold og præsentation adskiller sig fra de ordinære udsendelser.
Fjernsynsvirksomhed
§ 65. For reklamer i fjernsyn gælder følgende, jf. dog stk. 2:
Reklamer må kun sendes i blokke, som skal placeres mellem udsendelserne.
Der må ikke reklameres for lægemidler, tobak eller drikkevarer med et alkoholindhold på 2,8 pct. vol. eller derover. Der må endvidere ikke reklameres for økonomiske interessegrupper samt religiøse og politiske anskuelser.
Reklamer må højst udgøre 15 pct. af den enkelte tilladelseshavers daglige sendetid.
Stk. 2. Bestemmelserne i stk. 1, nr. 1 og 3, gælder dog ikke reklamer i tekst-tv.
§ 66. (Ophævet)
§ 67. (Ophævet)
§ 68. (Ophævet)
Radiovirksomhed
§ 69. For reklamer i radio gælder følgende:
Reklamer må placeres overalt i sendefladen.
Der må ikke reklameres for tobak eller drikkevarer med et alkoholindhold på 2,8 pct. vol. eller derover. Der må reklameres for lægemidler efter reglerne i lov om lægemidler.
Reklamer må højst udgøre 15 pct. af den enkelte tilladelseshavers daglige sendetid.
Andet
§ 70. Kulturministeren fastsætter nærmere regler om, hvorledes reklamer kan indgå i programvirksomheden, herunder regler om identifikation, placering, indhold og omfang af reklamer. Ministeren kan i den forbindelse fastsætte nærmere regler om placering af reklamer rettet mod børn og reklamer for produkter til børn.
§ 70 a. Klager over indholdet af reklameindslag, jf. § 33 e, stk. 1, nr. 1 og 2, samt anmodninger om udtalelse efter § 33 e, stk. 1, nr. 3, skal være modtaget i nævnet senest 4 uger efter, at indslaget eller programmet er udsendt.
Stk. 2. Kulturministeren kan fastsætte regler om indgivelse af klager vedrørende andre sager om reklamer og tilskud til programmer.
§ 71. (Ophævet)
§ 72. (Ophævet)
§ 73. Tilskud til programmer efter § 6 b, stk. 2, § 37, stk. 2, og § 51, stk. 1, omfatter enhver ydelse af direkte eller indirekte tilskud til finansieringen af radio- eller fjernsynsprogrammer, herunder tekst-tv-sider, fra en fysisk eller juridisk person, der ikke selv udøver virksomhed ved udsendelse eller produktion af radio- eller fjernsynsprogrammer, film, fonogrammer m.v., med henblik på at fremme den pågældendes navn, mærke (logo), image, aktiviteter eller produkter.
Stk. 2. Et program, hvortil der ydes tilskud i henhold til stk. 1, skal klart kunne identificeres ved, at tilskudsgiverens navn eller mærke (logo) er angivet ved programmets begyndelse eller slutning, eller begge steder. Sådanne angivelser må derimod ikke forekomme i programmet. I tekst-tv angives tilskudsgiverens navn eller mærke (logo) dog på de enkelte tekst-tv-sider, hvortil der ydes tilskud i henhold til stk. 1.
Stk. 3. Indholdet og programsætningen af et program, hvortil der ydes tilskud i henhold til stk. 1, må ikke påvirkes af tilskudsgiveren på en sådan måde, at det indvirker på radio- eller fjernsynsforetagendets ansvar og redaktionelle selvstændighed med hensyn til programmerne.
Stk. 4. Der må ikke udsendes programmer, hvortil der er ydet tilskud af fysiske eller juridiske personer, hvis hovedvirksomhed er at producere eller sælge drikkevarer med et alkoholindhold på 2,8 pct. vol. eller derover, tobaksprodukter eller varer, der fortrinsvis benyttes i forbindelse med rygning, og lægemidler.
Stk. 5. Der må ikke udsendes programmer, hvortil der er ydet tilskud af politiske partier. Bortset fra programvirksomhed på den fjerde og den femte radiokanal gælder dette dog ikke for foretagender, der har tilladelse til radiovirksomhed i henhold til kapitel 5, kapitel 5 a eller kapitel 6.
Stk. 6. Der må ikke udsendes nyheds- og aktualitetsprogrammer, hvortil der er ydet tilskud.
Stk. 7. Foretagender, der har tilladelse til radiovirksomhed efter kapitel 5, og lokale radioer kan dog udsende aktualitetsprogrammer, hvortil der er ydet tilskud.
Stk. 8. Kulturministeren fastsætter efter indhentet udtalelse fra DR, TV 2 og Radio og tv-nævnet nærmere regler om tilskud til programmer, herunder om, hvorledes udsendelser, hvortil der ydes tilskud, samt programmer, for hvilke der er betalt for sendetid, kan indgå i programvirksomheden.
Kapitel 9
Forskellige bestemmelser
§ 73 a. Sager og dokumenter vedrørende DR’s og TV 2’s programvirksomhed og forretningsmæssige forhold i tilknytning hertil er undtaget fra lov om offentlighed i forvaltningen.
Stk. 2. Sager og dokumenter vedrørende DR’s og TV 2’s programvirksomhed og forretningsmæssige forhold i tilknytning hertil er undtaget fra forvaltningslovens kapitel 4-6.
§ 73 b. Kulturministeren nedsætter et råd, Public Service Rådet.
Stk. 2. Rådet består af 7 medlemmer, der repræsenterer bred kulturel indsigt og medieforskningsmæssig sagkundskab. 5 medlemmer (herunder formanden), udpeges af kulturministeren, og 2 medlemmer udpeges af Samarbejdsforum for Danske Lytter- og Seerorganisationer. Beskikkelserne gælder for 4 år.
Stk. 3. Kulturministeren fastsætter efter indhentet udtalelse fra Rådet en forretningsorden for dette.
§ 73 c. Public Service Rådet har til opgave at gennemgå public service-regnskaberne for DR, TV 2, den fjerde radiokanal samt nyhedsdækningen på den femte radiokanal. Rådet skal offentliggøre udtalelser herom.
Stk. 2. Rådet rådgiver ministeren i spørgsmål om public service-radio- og fjernsynsvirksomhed.
§ 73 d. DR, TV 2 og indehavere af tilladelse til programvirksomhed skal optage og i 3 måneder opbevare alle udsendelser på bånd i overensstemmelse med regler, der fastsættes af kulturministeren. I forbindelse med behandlingen af en sag vedrørende programvirksomheden, herunder vedrørende udsendte reklamer, kan det pålægges indehaveren at aflevere optagelser af udsendelserne. Hvis behandlingen af en sag gør det nødvendigt, kan det pålægges indehaveren at opbevare bånd i mere end 3 måneder.
§ 73 e. Radio- og fjernsynsforetagender, der er omfattet af denne lov, er forpligtet til efter regler fastsat af kulturministeren at udsende meddelelser af beredskabsmæssig betydning til befolkningen.
§ 74. Kulturministeren kan fastsætte regler om, at DR mod godtgørelse af de hermed forbundne udgifter skal stille optagelser af sine udsendelser til rådighed for et i forskningsøjemed oprettet arkiv, og om adgangen til de arkiverede optagelser. Udgifterne ved oprettelse og drift af et sådant arkiv afholdes af statskassen.
§ 75. Kulturministeren fastsætter regler om, at fjernsynsforetagenders enerettigheder til begivenheder af væsentlig samfundsmæssig interesse ikke må udnyttes på en sådan måde, at en betydelig del af befolkningen forhindres i at kunne følge sådanne begivenheder via direkte eller tidsforskudt transmission på gratis fjernsyn.
Stk. 2. Fjernsynsforetagender, der hører under dansk myndighed, må ikke udnytte enerettigheder til begivenheder, som af et andet EU-land eller et land, som Fællesskabet har indgået aftale med, er erklæret for at være af væsentlig samfundsmæssig interesse, på en sådan måde, at en betydelig del af befolkningen i det pågældende land er forhindret i at følge begivenhederne på gratis fjernsyn. Udnyttelsen af enerettighederne skal ske i overensstemmelse med det pågældende lands regler om hel eller delvis transmission og om samtidig eller forskudt transmission af begivenhederne.
Stk. 3. For at sikre almenhedens ret til information kan kulturministeren fastsætte regler om visse begrænsninger i fjernsynsforetagenders udnyttelse af enerettigheder til spredning af fjernsynsoptagelser fra større begivenheder, således at andre fjernsynsforetagender under nærmere angivne vilkår vil kunne bringe korte nyhedsindslag om begivenhederne.
§ 75 a. Det er ikke tilladt at fremstille, importere, omsætte, besidde eller ændre dekodere eller andet dekodningsudstyr, hvis formål det er at give uautoriseret adgang til indholdet af en kodet radio- eller tv-udsendelse. Annoncering eller anden form for reklame for sådant udstyr er ikke tilladt.
§ 76. Med bøde straffes den, der
spreder lyd- eller billedprogrammer i strid med § 1,
fordeler lyd- eller billedprogrammer ved hjælp af fællesantenneanlæg i strid med § 3,
overtræder § 4,
overtræder § 73 d eller pålæg udstedt i medfør af denne bestemmelse,
i gentagne eller grovere tilfælde overtræder § 62, stk. 1, 1. pkt., eller forskrifter udstedt med hjemmel i denne bestemmelse,
overtræder § 62, stk. 1, 2. pkt.,
tilsidesætter en afgørelse om genmæle, jf. § 33 e, stk. 1, nr. 2, eller
overtræder § 75, stk. 2.
Stk. 2. I forskrifter, der udstedes efter § 5 a, § 63, stk. 2, § 70, § 73, stk. 8, § 73 e og § 75, stk. 1, kan der fastsættes straf af bøde for overtrædelse af bestemmelser i forskrifterne.
Stk. 3. Der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske personer) strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel.
§ 76 a. Med bøde straffes den, der forsætligt eller groft uagtsomt overtræder § 75 a. Såfremt overtrædelsen finder sted i erhvervsmæssigt øjemed, kan straffen stige til hæfte eller fængsel i indtil 6 måneder. Tilsvarende gælder udbredelse som nævnt i § 75 a i en videre kreds, selv om den ikke sker i erhvervsmæssigt øjemed.
Stk. 2. § 76, stk. 3, finder tilsvarende anvendelse.
§ 77. Loven træder i kraft den 1. januar 1993. Dog fastsættes ikrafttrædelsestidspunktet for § 34, stk. 3, af kulturministeren.5)
Stk. 2. Samtidig ophæves lov nr. 421 af 15. juni 1973 om radio- og fjernsynsvirksomhed.
§ 78. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.
§ 79. I lov nr. 348 af 6. juni 1991, medieansvarsloven, udgår i § 1, nr. 2, »eller fordeles«, og i § 1, nr. 2, § 5, stk. 1, og § 32, stk. 1, 1. pkt., udgår »lokal«.
§ 80. Regler, der er udstedt efter den hidtidige lov om radio- og fjernsynsvirksomhed, jf. § 77, stk. 2, forbliver i kraft, indtil de ophæves eller afløses af regler udstedt efter denne lov. Overtrædelser af reglerne straffes efter de hidtil gældende regler.
Lov nr. 280 af 6. maj 1993 om ændring af lov om lægemidler m.v. (Reklame m.v.) indeholder følgende bestemmelse:
§ 4
Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende.6)
Lov nr. 1101 af 22. december 1993 om ændring af lov om radio- og fjernsynsvirksomhed og lov om visse forhold på telekommunikationsområdet (Finansiering af kortbølgeudsendelser, aktindsigt i programmateriale m.v.) indeholder følgende bestemmelse:
§ 3
Loven træder i kraft den 1. januar 1994.
Lov nr. 377 af 14. juni 1995 om ændring af lov om radio- og fjernsynsvirksomhed (Vilkår for fællesantenneanlæg m.v.) indeholder følgende bestemmelser:
§ 2
Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. juli 1995.
Stk. 2. Samtidig bortfalder bekendtgørelse nr. 230 af 25. marts 1994 om hybridnettet m.v.
Lov nr. 469 af 12. juni 1996 om ændring af lov om visse forhold på telekommunikationsområdet og lov om radio- og fjernsynsvirksomhed indeholder følgende bestemmelse:
§ 3
Loven træder i kraft den 1. juli 1996.
Lov nr. 478 af 12. juni 1996 om ændring af lov om radio- og fjernsynsvirksomhed (Spredning ved hjælp af satellit) indeholder følgende bestemmelse:
§ 2
Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelse i Lovtidende.7)
Lov nr. 1208 af 27. december 1996 om ændring af lov om radio- og fjernsynsvirksomhed og medieansvarsloven (Friere økonomiske rammer for DR og TV 2, networking m.v.) indeholder følgende bestemmelser:
§ 3
Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. januar 1997. Dog fastsættes tidspunktet for ikrafttræden af § 1, nr. 12 og nr. 23, af kulturministeren.8)
Stk. 2. Kulturministeren kan forlænge beskikkelsesperioden for Danmarks Radios bestyrelse, der nedsattes den 1. oktober 1995, indtil den 31. december 1999.
Stk. 3. Kulturministeren kan forlænge beskikkelsesperioden for TV2’s bestyrelse, der nedsattes den 1. september 1994, indtil den 31. december 1998.
Stk. 4. Kulturministeren kan forlænge eller afkorte beskikkelsesperioderne for bestyrelserne for de regionale TV 2-virksomheder, således at disse alle udløber den 31. december 1998 eller den 31. december år 2002. Kulturministeren kan i forbindelse med forlængelse af en bestyrelses beskikkelsesperiode beslutte, at de fastansatte medarbejdere skal vælge et medlem ud over de af repræsentantskabet valgte bestyrelsesmedlemmer. Kulturministeren kan endvidere fravige bestemmelsen i § 21, stk. 5, i lov om radio- og fjernsynsvirksomhed om, at bestyrelsen højst kan bestå af 7 medlemmer.
Stk. 5. Afgiften efter § 60 a som indsat ved § 1, nr. 43, fastsættes, for så vidt angår 1997, til 5 kr. pr. indbygger i tilladelsesområdet.
Stk. 6. Inden for de nuværende tilladelsers gyldighedsperiode kan de lokale nævn ikke udstede nye tilladelser til lokal fjernsynsvirksomhed, som er af længere varighed end den tilladelse på den pågældende frekvens, som udløber sidst.
Lov nr. 399 af 10. juni 1997 om ændring af lov om radio- og fjernsynsvirksomhed og lov om standarder for transmission af tv-signaler m.v. (Ændringer som følge af lov om Telestyrelsen) indeholder følgende bestemmelse:
§ 3
Loven træder i kraft den 1. juli 1997.
Lov nr. 1095 af 29. december 1997 om ændring af lov om radio- og fjernsynsvirksomhed (Tv-rettigheder til vigtige begivenheder og forbud mod piratdekodere m.v.) indeholder følgende bestemmelser:
§ 2
Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. januar 1998.
Stk. 2. § 75, stk. 1, som affattet ved denne lovs § 1, nr. 2, omfatter aftaler om udnyttelse af enerettigheder indgået efter 30. juli 1997, som vedrører begivenheder, der finder sted efter 1. januar 1998.
Stk. 3. § 75, stk. 2, som affattet ved denne lovs § 1, nr. 2, omfatter aftaler om udnyttelse af enerettigheder indgået efter 30. juli 1997, som vedrører begivenheder, der finder sted, efter at det pågældende andet EU-land eller det land, som Fællesskabet har indgået aftale med, har gennemført bestemmelser svarende til bestemmelser fastsat efter denne lovs § 75, stk. 1.
Lov nr. 1011 af 23. december 1998 om ændring af lov om radio- og fjernsynsvirksomhed, lov om radiokommunikation og tildeling af radiofrekvenser og lov om graveadgang og ekspropriation m.v. til telekommunikationsformål (Deregulering af tekniske krav til fællesantenneanlæg, typegodkendelse af radiokommunikationsudstyr, erstatningsfastsættelse ved skader på telekabler m.v.) indeholder følgende bestemmelse:
§ 4
Loven træder i kraft den 1. januar 1999.
Lov nr. 367 af 2. juni 1999 om ændring af lov om radio- og fjernsynsvirksomhed (Undtagelse af forsøgsvirksomhed fra ’must carry’-forpligtelsen og mulighed for oprettelse af større fælles nævn) indeholder følgende bestemmelse:
§ 2
Loven træder i kraft den 1. juli 1999.
Lov nr. 446 af 31. maj 2000 om ændring af lov om radio- og fjernsynsvirksomhed (Spredning af lydprogrammer i trafikanlæg, fordeling af DR’s og TV 2’s digitale programmer i fællesantenneanlæg, afskæring af klageadgangen til Kulturministeriet i ’must carry’-sager, præcisering af bestemmelser om DR’s og TV 2’s regnskabsudarbejdelse, krav om europæiske programmer i lokal-tv udsendt i netværk, hjemmel til fastsættelse af inhabilitetsregler for lokale radio- og fjernsynsnævn og forbud mod privat besiddelse af piratdekodere m.v.) indeholder følgende bestemmelse:
§ 2
Loven træder i kraft den 15. juni 2000.
Lov nr. 1272 af 20. december 2000 om ændring af lov om radio- og fjernsynsvirksomhed og lov om indkomstbeskatning af aktieselskaber m.v. (Gennemførelse af Medieaftale 2001 2004 m.v.) indeholder følgende bestemmelser:
§ 3
Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. januar 2001.
Stk. 2. Lovens § 1, nr. 9, har virkning fra 1. januar 2004.
Stk. 3. § 19, stk. 2-5, i lov om radio- og fjernsynsvirksomhed som affattet ved § 1, nr. 15, har virkning fra 1. januar 2003.
Stk. 4. Lovens § 1, nr. 12, har virkning fra den 1. februar 2002.
Stk. 5. Kulturministeren kan forlænge beskikkelsesperioden for DR’s og TV 2’s programråd, jf. §§ 12 og 26 i lov om radio- og fjernsynsvirksomhed, indtil 1. april 2002.
Stk. 6. Regler, der er udstedt med hjemmel i den gældende lov om radio- og fjernsynsvirksomhed, jf. lovbekendtgørelse nr. 551 af 20. juni 2000, forbliver i kraft, indtil de ophæves eller afløses af regler udstedt efter denne lov. Overtrædelser af reglerne straffes efter de hidtil gældende regler.
Lov nr. 474 af 7. juni 2001 om ændring af lov om radio- og fjernsynsvirksomhed (Programfordeling i fællesantenneanlæg) indeholder følgende bestemmelse:
§ 2
Loven træder i kraft den 15. juni 2001.
Kulturministeriet, den 15. juli 2001
Elsebeth Gerner Nielsen
/Lars M. Banke
Lov nr. 259 af 8. maj 2002
Lov om ændring af lov om radio- og fjernsynsvirksomhed
(Nedlæggelse af Public Service Rådet og DR s og TV 2 s programråd samt ophævelse af visse lokal-tv-stationers forpligtelse til at betale afgift)
VI MARGRETHE DEN ANDEN, af Guds Nåde Danmarks Dronning, gør vitterligt:Folketinget har vedtaget og Vi ved Vort samtykke stadfæstet følgende lov:
§ 1. I lov om radio- og fjernsynsvirksomhed, jf. lovbekendtgørelse nr. 701 af 15. juli 2001, foretages følgende ændringer:
1. § 12 ophæves.
2. § 13 ophæves.
3. § 26 ophæves.
4. § 27 ophæves.
5. § 33 b, stk. 1, nr. 6, affattes således:
»6) opkræve afgifter, jf. § 42 c, og«.
6. § 60 a ophæves.
7. § 73 b ophæves.
8. § 73 c ophæves.
§ 2. Loven træder i kraft den 15. maj 2002.
Givet på Christiansborg Slot, den 8. maj 2002
Under Vor Kongelige Hånd og Segl
MARGRETHE R.
/ Brian Mikkelsen
Officielle noter
Bestemmelsen trådte i kraft i forhold til Finland, Island, Norge, Sverige og Østrig den 10. april 1994 og havde virkning fra 1. januar 1994, jf. bekendtgørelse nr. 240 af 8. april 1994 om ikrafttræden af bestemmelse i lov om radio- og fjernsynsvirksomhed.
Loven trådte i kraft den 10. maj 1993.
Loven trådt i kraft den 14. juni 1996.
Bestemmelserne trådte i kraft den 1. marts 1999, jf. bekendtgørelse nr. 96 af 15. februar 1999 om ikrafttræden af § 1, nr. 12 og 23, i lov om ændring af lov om radio- og fjernsynsvirksomhed og medieansvarsloven.
Kapitel 2 i den gældende lov drejer sig om fordeling af programmer i fællesantenneanlæg. Efter reglerne kan der i
fællesantenneanlæg ske fordeling af danske og udenlandske lyd- og billedprogrammer, der modtages direkte ved hjælp af antenne
eller fremføres til anlægget ved hjælp af kabelanlæg.
Som bemærket i afsnit 2.1 i de almindelige bemærkninger, kan den planlagte distribution af tv-programmer ved hjælp af jordbaserede
digitale tv-sendemuligheder langt hen ad vejen sammenlignes med et »fællesantenneanlæg i luften«, idet der i begge tilfælde må
forventes at blive tale om videreudsendelse af programmer, der i forvejen distribueres på anden måde.
Det foreslås på denne baggrund, at der i lovens kapitel 2 indsættes et afsnit om distribution af lyd- og billedprogrammer ved
hjælp af jordbaserede digitale tv-sendemuligheder.
Det foreslås, at distribution af lyd- og billedprogrammer ved hjælp af jordbaserede digitale tv-sendemuligheder alene kan finde
sted med tilladelse fra Radio- og tv-nævnet, og at en sådan tilladelse meddeles af nævnet efter udbud. Tilladelse til DR, TV
2/DANMARK og de regionale TV 2-virksomheder kan dog meddeles efter kulturministerens nærmere bestemmelse. Kulturministeren
fastsætter nærmere regler om tilrettelæggelse og gennemførelse af udbudsforretningerne, herunder om evt. betaling af
koncessionsafgifter. Det bemærkes, at udbud f.eks. vil kunne ske i form af afholdelse af auktion, og at koncessionsafgiften i
givet fald vil bestå af den tilladelsespris, der fastsættes på grundlag af auktionen.
Reglerne vil blive fastsat i bekendtgørelsesform med udgangspunkt i de overordnede sigtelinjer for udbuddet, der er aftalt i den
mediepolitiske aftale for 2002-2006, og på baggrund af forslag fra en styregruppe med deltagelse af Finansministeriet,
Videnskabsministeriet, Økonomi- og Erhvervsministeriet samt Kulturministeriet.
Det er således tanken at udbyde de til rådighed værende digitale tv-sendemuligheder på nær de, som stilles til rådighed for DR, TV
2/DANMARK og de regionale TV 2-virksomheder til deres public service-programmer samlet til ét operatør-selskab med henblik på
distribution af kommercielle tv-kanaler og nye tjenester. Det forudsættes, at dette selskab efter nærmere fastsatte regler, jf.
nedenfor administrerer sendekapaciteten og herunder indgår kontrakter med danske og udenlandske udbydere af tv-kanaler og nye
tjenester, står for eventuel subsidiering af set-top-bokse, adgangsstyringssystemer, kundehåndtering m.v. Det forudsættes videre,
at etableringen og driften af den digitale tv-platform sker på et fuldt forretningsmæssigt grundlag.
Det foreslås i den forbindelse, at kulturministeren kan bestemme, at Radio- og tv-nævnet kan fastsætte nærmere retningslinier om
auktionarius’s beføjelser, ejerskabsforhold og mindstebud. Baggrunden for indsættelse af denne mulighed er, at der afhængig af den
konkrete udformning af udbuddet kan være særlige forhold, som er bedst egnet til at blive taget stilling til i nær tilknytning til
den egentlige afvikling af udbudsforretningen.
Programforetagenderne i det danske jordbaserede sendenet skal fortsat have hjemmel til at udøve programvirksomhed enten direkte i
loven som f.eks. DR, TV 2/DANMARK og de regionale TV 2-virksomheder eller i kraft af registrering hos Radio- og tv-nævnet eller i
medfør af en udenlandsk tilladelse eller registrering. Det er de enkelte tv-programforetagender ikke distributøren
(multipleksoperatøren) der er ansvarlige for overholdelsen af bestemmelserne i de pågældende foretagenders nationale lovgivning.
Kravet om gyldig programtilladelse eller registrering vil indgå i de regler om gennemførelse og tilrettelæggelse af
udbudsforretningen, der vil blive fastsat for så vidt angår udbud af de jordbaserede digitale tv-sendemuligheder.
Reglerne ventes endvidere at indeholde krav om samarbejde med public service-stationerne vedrørende den digitale
programvirksomhed, anvendelse af åbne standarder, tilladelsesperiodens længde, samtidig og uændret videredistribution af
programmerne, samt eventuelle ejerskabsbegrænsninger m.v.
Bestemmelserne i lovforslagets §§ 3 og 4 svarer i vidt omfang indholdsmæssigt til de nugældende bestemmelser i lovens kapitel 5 a
om landsdækkende og regional jordbaseret programvirksomhed med særlig tilladelse. Den afgørende forskel er imidlertid, at den
virksomhed, der kan udøves i medfør af de foreslåede bestemmelser i lovens kapitel 2, ikke er programvirksomhed, men distribution
af lyd- og billedprogrammer.
Det følger heraf, at den afgørende forskel mellem distribution af lyd- og billedprogrammer i fællesantenneanlæg og distribution af
lyd- og billedprogrammer ved hjælp af jordbaserede, digitale tv-sendemuligheder er, at den sidstnævnte virksomhed forudsætter
tilladelse fra Radio- og tv-nævnet. Baggrunden herfor er de begrænsede frekvensressourcer, der er til rådighed, hvorimod der på
fællesantenneanlægsområdet ikke er tilsvarende begrænsninger og derfor er fri konkurrence.
I det foreslåede § 4, stk. 3 er det fastsat under hvilke betingelser en tilladelse til distribution kan inddrages. Det fremgår
således, at dette kan finde sted, hvis indehaveren overtræder loven eller bestemmelser fastsat efter loven, såfremt en
overtrædelse er grov eller overtrædelser er ofte gentagne eller tilsidesætter de vilkår, som tilladelsen er meddelt på.
Det bemærkes i tilknytning hertil, at Kulturministeriet nøje har overvejet hvilken sanktion, der er den mest hensigtsmæssige i
forbindelse med overtrædelse af loven m.v. på såvel dette område distribution af lyd- og billedprogrammer ved hjælp af
jordbaserede digitale tv-sendemuligheder som i forbindelse med udøvelse af programvirksomhed efter lovens kapitel 8 og 9.
Ministeriet finder ud fra en samlet bedømmelse, at den gældende ordning på radio- og tv-området, hvorefter det er det særligt
sagkyndige organ, Radio- og tv-nævnet, som tager stilling til, om overtrædelsen eller tilsidesættelsen er af en sådan karakter, at
den meddelte tilladelse skal inddrages, bør videreføres. Ministeriet har i den forbindelse lagt vægt på, at nævnet ud over
mediefaglig og anden ekspertise også besidder juridisk kompetence og på, at den gældende ordning har fungeret i en længere årrække
på radio- og tv-området uden at dette har givet anledning til særlige problemer. Det bemærkes dog, at afgørelse om inddragelse af
en tilladelse er et særdeles vidtgående skridt, og at Radio- og tv-nævnet derfor, som hidtil, ved bedømmelsen af sager om
overtrædelse henholdsvis tilsidesættelse skal have særlig opmærksomhed rettet på spørgsmålet om proportionalitet mellem på den ene
side overtrædelsen henholdsvis tilsidesættelsens karakter og omfang og på den anden side den sanktion som benyttes. Sammenfattende
har ministeriet herefter ikke fundet fuldt tilstrækkeligt behov for at foreslå en ændring af sanktionssystemet, således at
inddragelse af tilladelse eksempelvis alene kan finde sted ved dom.
Kapitel 2 i den gældende lov drejer sig om fordeling af programmer i fællesantenneanlæg. Efter reglerne kan der i
fællesantenneanlæg ske fordeling af danske og udenlandske lyd- og billedprogrammer, der modtages direkte ved hjælp af antenne
eller fremføres til anlægget ved hjælp af kabelanlæg.
Som bemærket i afsnit 2.1 i de almindelige bemærkninger, kan den planlagte distribution af tv-programmer ved hjælp af jordbaserede
digitale tv-sendemuligheder langt hen ad vejen sammenlignes med et »fællesantenneanlæg i luften«, idet der i begge tilfælde må
forventes at blive tale om videreudsendelse af programmer, der i forvejen distribueres på anden måde.
Det foreslås på denne baggrund, at der i lovens kapitel 2 indsættes et afsnit om distribution af lyd- og billedprogrammer ved
hjælp af jordbaserede digitale tv-sendemuligheder.
Det foreslås, at distribution af lyd- og billedprogrammer ved hjælp af jordbaserede digitale tv-sendemuligheder alene kan finde
sted med tilladelse fra Radio- og tv-nævnet, og at en sådan tilladelse meddeles af nævnet efter udbud. Tilladelse til DR, TV
2/DANMARK og de regionale TV 2-virksomheder kan dog meddeles efter kulturministerens nærmere bestemmelse. Kulturministeren
fastsætter nærmere regler om tilrettelæggelse og gennemførelse af udbudsforretningerne, herunder om evt. betaling af
koncessionsafgifter. Det bemærkes, at udbud f.eks. vil kunne ske i form af afholdelse af auktion, og at koncessionsafgiften i
givet fald vil bestå af den tilladelsespris, der fastsættes på grundlag af auktionen.
Reglerne vil blive fastsat i bekendtgørelsesform med udgangspunkt i de overordnede sigtelinjer for udbuddet, der er aftalt i den
mediepolitiske aftale for 2002-2006, og på baggrund af forslag fra en styregruppe med deltagelse af Finansministeriet,
Videnskabsministeriet, Økonomi- og Erhvervsministeriet samt Kulturministeriet.
Det er således tanken at udbyde de til rådighed værende digitale tv-sendemuligheder på nær de, som stilles til rådighed for DR, TV
2/DANMARK og de regionale TV 2-virksomheder til deres public service-programmer samlet til ét operatør-selskab med henblik på
distribution af kommercielle tv-kanaler og nye tjenester. Det forudsættes, at dette selskab efter nærmere fastsatte regler, jf.
nedenfor administrerer sendekapaciteten og herunder indgår kontrakter med danske og udenlandske udbydere af tv-kanaler og nye
tjenester, står for eventuel subsidiering af set-top-bokse, adgangsstyringssystemer, kundehåndtering m.v. Det forudsættes videre,
at etableringen og driften af den digitale tv-platform sker på et fuldt forretningsmæssigt grundlag.
Det foreslås i den forbindelse, at kulturministeren kan bestemme, at Radio- og tv-nævnet kan fastsætte nærmere retningslinier om
auktionarius’s beføjelser, ejerskabsforhold og mindstebud. Baggrunden for indsættelse af denne mulighed er, at der afhængig af den
konkrete udformning af udbuddet kan være særlige forhold, som er bedst egnet til at blive taget stilling til i nær tilknytning til
den egentlige afvikling af udbudsforretningen.
Programforetagenderne i det danske jordbaserede sendenet skal fortsat have hjemmel til at udøve programvirksomhed enten direkte i
loven som f.eks. DR, TV 2/DANMARK og de regionale TV 2-virksomheder eller i kraft af registrering hos Radio- og tv-nævnet eller i
medfør af en udenlandsk tilladelse eller registrering. Det er de enkelte tv-programforetagender ikke distributøren
(multipleksoperatøren) der er ansvarlige for overholdelsen af bestemmelserne i de pågældende foretagenders nationale lovgivning.
Kravet om gyldig programtilladelse eller registrering vil indgå i de regler om gennemførelse og tilrettelæggelse af
udbudsforretningen, der vil blive fastsat for så vidt angår udbud af de jordbaserede digitale tv-sendemuligheder.
Reglerne ventes endvidere at indeholde krav om samarbejde med public service-stationerne vedrørende den digitale
programvirksomhed, anvendelse af åbne standarder, tilladelsesperiodens længde, samtidig og uændret videredistribution af
programmerne, samt eventuelle ejerskabsbegrænsninger m.v.
Bestemmelserne i lovforslagets §§ 3 og 4 svarer i vidt omfang indholdsmæssigt til de nugældende bestemmelser i lovens kapitel 5 a
om landsdækkende og regional jordbaseret programvirksomhed med særlig tilladelse. Den afgørende forskel er imidlertid, at den
virksomhed, der kan udøves i medfør af de foreslåede bestemmelser i lovens kapitel 2, ikke er programvirksomhed, men distribution
af lyd- og billedprogrammer.
Det følger heraf, at den afgørende forskel mellem distribution af lyd- og billedprogrammer i fællesantenneanlæg og distribution af
lyd- og billedprogrammer ved hjælp af jordbaserede, digitale tv-sendemuligheder er, at den sidstnævnte virksomhed forudsætter
tilladelse fra Radio- og tv-nævnet. Baggrunden herfor er de begrænsede frekvensressourcer, der er til rådighed, hvorimod der på
fællesantenneanlægsområdet ikke er tilsvarende begrænsninger og derfor er fri konkurrence.
I det foreslåede § 4, stk. 3 er det fastsat under hvilke betingelser en tilladelse til distribution kan inddrages. Det fremgår
således, at dette kan finde sted, hvis indehaveren overtræder loven eller bestemmelser fastsat efter loven, såfremt en
overtrædelse er grov eller overtrædelser er ofte gentagne eller tilsidesætter de vilkår, som tilladelsen er meddelt på.
Det bemærkes i tilknytning hertil, at Kulturministeriet nøje har overvejet hvilken sanktion, der er den mest hensigtsmæssige i
forbindelse med overtrædelse af loven m.v. på såvel dette område distribution af lyd- og billedprogrammer ved hjælp af
jordbaserede digitale tv-sendemuligheder som i forbindelse med udøvelse af programvirksomhed efter lovens kapitel 8 og 9.
Ministeriet finder ud fra en samlet bedømmelse, at den gældende ordning på radio- og tv-området, hvorefter det er det særligt
sagkyndige organ, Radio- og tv-nævnet, som tager stilling til, om overtrædelsen eller tilsidesættelsen er af en sådan karakter, at
den meddelte tilladelse skal inddrages, bør videreføres. Ministeriet har i den forbindelse lagt vægt på, at nævnet ud over
mediefaglig og anden ekspertise også besidder juridisk kompetence og på, at den gældende ordning har fungeret i en længere årrække
på radio- og tv-området uden at dette har givet anledning til særlige problemer. Det bemærkes dog, at afgørelse om inddragelse af
en tilladelse er et særdeles vidtgående skridt, og at Radio- og tv-nævnet derfor, som hidtil, ved bedømmelsen af sager om
overtrædelse henholdsvis tilsidesættelse skal have særlig opmærksomhed rettet på spørgsmålet om proportionalitet mellem på den ene
side overtrædelsen henholdsvis tilsidesættelsens karakter og omfang og på den anden side den sanktion som benyttes. Sammenfattende
har ministeriet herefter ikke fundet fuldt tilstrækkeligt behov for at foreslå en ændring af sanktionssystemet, således at
inddragelse af tilladelse eksempelvis alene kan finde sted ved dom.
For bestemmelsens stk. 1 4 er der tale om en videreførelse af gældende bestemmelser (§ 6 a, stk. 2, § 6 c og § 6 d).
Den foreslåede stk. 5 er en delvis redaktionel videreførelse af en gældende bestemmelse (§ 6 a, stk. 3). Bestemmelsen er i forhold
til i dag blevet udvidet til også at omtale finansieringen af de regionale TV 2-virksomheder. Bestemmelsen beskriver således,
hvorledes den samlede public service-virksomhed er finansieret i Danmark. Bestemmelsen er placeret i kapitlet om public
service-virksomhed og er begrundet i EU-kommissionens meddelelse fra november 2001 om anvendelse af statsstøttereglerne på public
service-radio og tv-virksomhed. Meddelelsen gennemgår, hvilke elementer kommissionen vil lægge vægt på ved vurderingen af om
offentlig finansiering af radio og tv skal betragtes som lovlig eller ulovlig statsstøtte. Meddelelsen er nærmere omtalt foran
under punkt 2.4.2.
I bestemmelsens stk. 1, fastslås det, at DR skal udøve public service-virksomhed over for hele befolkningen efter de principper,
som er fastsat i lovens § 10, om de overordnede samlede public service-forpligtelser.
Om bestemmelsens stk. 2 og 3 henvises til punkt 2. 3.2.1 i de almindelige bemærkninger.
Der er tale om videreførelse af en gældende bestemmelse (§ 6 b, stk. 2), og der er ikke tilsigtet indholdsmæssige ændringer. Det
bemærkes dog, at det ikke er fundet nødvendigt direkte i loven at anføre, at DR skal påse, at reglerne overholdes. Dette vil
imidlertid fortsat være gældende.
Der er i alt væsentligt tale om videreførelse af gældende bestemmelser (§ 6 e, stk. 1, 3, 4 og 5), og der er ikke tilsigtet
indholdsmæssige ændringer. Det bemærkes i den forbindelse, at det i modsætning til den nuværende retstilstand ikke foreslås, at
der fastsættes særlige regler for DR’s anden programvirksomhed ved hjælp af analoge sendenet. Baggrunden herfor er, at det med
forslaget om etablering af en registreringsordning i lovforslagets kapitel 8 om landsdækkende og regional programvirksomhed på
grundlag af særlig tilladelse eller registrering, i praksis i samme omfang som hidtil vil være muligt for DR at udøve anden
programvirksomhed ved hjælp af de analoge sendenet.
Det bemærkes dog, at bemyndigelsen til kulturministeren til at fastsætte nærmere regler om DR’s anden virksomhed i det foreslåede
stk. 5 er ny. Anvendelsesområdet for bemyndigelsen vil være en tilpasning af rækkevidden af DR’s muligheder for at udøve anden
virksomhed i lyset af den udvikling, som sker på det mediemæssige område. Bemyndigelsen kan eksempelvis udnyttes til at begrænse
DR’s adgang til at oprette betalings-tv-kanaler m.v.
Affattelsen af bestemmelsens stk. 1 og 2 er ny i forhold til de gældende regler om DR’s bestyrelse. I bestemmelsens stk. 1, er det
fastsat, hvorledes DR’s bestyrelse udpeges. Det fremgår endvidere, at kulturministeren udover formanden også udpeger næstformanden
blandt de medlemmer som er valgt af Folketinget. Det fremgår af den foreslåede stk. 2, at bestyrelsen skal søges sammensat, så den
samlede bestyrelse repræsenterer mediemæssig, kulturel, ledelsesmæssig og erhvervsmæssig indsigt. Om baggrunden for affattelsen af
bestemmelsen henvises til afsnit 2.3.2.2 i de almindelige bemærkninger.
Det bemærkes i den forbindelse særligt, at loven og dermed også disse bestemmelser træder i kraft den 1. januar 2003. Det betyder,
at DR’s nuværende bestyrelse afbeskikkes med virkning fra denne dato og således et år tidligere end oprindelig planlagt.
Baggrunden herfor er, at det har stor betydning, at den bestyrelse, som skal indgå og være med til at forme det nye instrument
»Public service-kontrakt« også er den, som skal sikre, at kontrakten bliver opfyldt.
Bestemmelsens stk. 3, 4 og 5 er videreførelse af gældende regler (§ 9, stk. 2, 3 og 4), og der er ikke tilsigtet indholdsmæssige
ændringer.
Affattelsen af bestemmelsens stk. 1 er ny. Som en uddybning af bestyrelsens opgaver foreslås det, at det direkte i bestemmelsen
præciseres, at bestyrelsen har det overordnede programansvar. Som det også er anført i afsnit 2.3.2.2 i de almindelige
bemærkninger betyder dette bl.a., at bestyrelsen har det overordnede ansvar for opfyldelsen af public service-kontrakten. Det er
fortsat ikke tanken, at DR’s bestyrelse skal have kompetence i forbindelse med den daglige programvirksomhed eller mulighed for at
blande sig i enkeltprogrammer. Varetagelsen af det overordnede programansvar forventes først og fremmest løftet ved generelle
drøftelser på bestyrelsesmøder og ved f.eks. tema-debatter om programtyper og tilrettelæggelsen af disse.
Bestemmelsens stk. 2 og 3 er en videreførelse af gældende regler (§ 10, stk. 2 og 3), og der er ikke tilsigtet indholdsmæssige
ændringer.
For så vidt angår bestemmelsens stk. 1, 2 og 3 henvises til bemærkningerne til § 12.
Med hensyn til bestemmelsens stk. 4 er der tale om videreførelse af en gældende regel (§ 6 b, stk. 6), og der er ikke tilsigtet
indholdsmæssige ændringer.
Der er tale om en videreførelse af en gældende bestemmelse (§ 6 b, stk. 2), og der er ikke tilsigtet indholdsmæssige ændringer.
Det bemærkes dog, at det ikke er fundet nødvendigt direkte i lovteksten at fastsætte, at TV 2/DANMARK skal påse, at reglerne
overholdes. Dette vil således fortsat være tilfældet.
Der er i alt væsentligt tale om videreførelse af gældende bestemmelser (§ 6 e, stk. 1, 3 og 4), og der er ikke tilsigtet
indholdsmæssige ændringer. Det bemærkes endvidere, at det i modsætning til den nuværende retstilstand ikke foreslås, at der
fastsættes særlige regler for TV 2/DANMARKS’s anden programvirksomhed ved hjælp af analoge sendenet. Baggrunden herfor er, at det
med forslaget om etablering af en registreringsordning i lovforslagets kapitel 8 om landsdækkende og regional programvirksomhed på
grundlag af særlig tilladelse eller registrering i praksis i samme omfang som hidtil vil være muligt for TV 2/DANMARK at udøve
anden programvirksomhed ved hjælp af de analoge sendenet.
For så vidt angår det foreslåede nye stk. 5 henvises til indholdet af bemærkningerne til § 14, stk. 5.
Der er tale om en videreførelse af gældende bestemmelser (§ 6 b, stk. 4, § 19, stk. 1 og § 30), og der er ikke tilsigtet nogen
indholdsmæssige ændringer.
Der er tale om en mindre redaktionel ændring i affattelsen af den nugældende regel i lovens § 19, om bestyrelsens ansvar og
opgaver, således at den er sammenfaldende med den tilsvarende bestemmelse vedrørende DR. Der er ikke tilsigtet nogen
indholdsmæssig ændring. Vedrørende sammensætningen af TV 2/DANMARK’s bestyrelse bemærkes dog, at denne er justeret i lyset af
adskillelsen af TV 2/DANMARK og de regionale TV 2-virksomheder. De regionale TV 2-virksomheder vil ikke længere være repræsenteret
i TV 2/DANMARK’s bestyrelse. Der henvises herom til afsnit 2.3.2.2. i de almindelige bemærkninger.
Der er med en redaktionel ændring tale om videreførelse af en gældende bestemmelse (§ 20, stk. 1), og der er ikke tilsigtet
indholdsmæssige ændringer. Med hensyn til betydningen af bestyrelsens overordnede programansvar henvises til indholdet af
bemærkningerne til det foreslåede § 17.
Som noget nyt foreslås det i bestemmelsen, at TV2/DANMARK skal sende det årlige budget til kulturministeren til orientering.
Baggrunden herfor er, at der findes at være en forpligtelse hertil i og med, at stationen modtager en andel af licensafgifterne.
Det har herudover været overvejet, om TV 2/DANMARK også bør sende budgettet til orientering til andre. Idet der er lagt vægt på,
at TV 2/DANMARK befinder sig på et meget konkurrenceorienteret marked, og at der derfor er et særligt behov for at sikre, at TV
2/DANMARK kan virke på et forretningsmæssigt grundlag, er det imidlertid besluttet at afstå herfra.
I bestemmelsens stk. 1, fastslås det, at de regionale TV 2-virksomheder skal udøve public service-forpligtelser over for hele
befolkningen i virksomhedens område. Hidtil har de for TV 2 fastsatte public service-forpligtelser været gældende for TV 2’s
programvirksomhed som helhed.
Bestemmelsens stk. 2 er en videreførelse af en gældende regel (§ 6 b, stk. 6), og der er ikke tilsigtet indholdsmæssige ændringer.
Bestemmelsens stk. 3 er en videreførelse af en gældende regel (§ 6 b, stk. 7), og der er ikke tilsigtet indholdsmæssige ændringer.
Bestemmelsens stk. 4 og 5, er indholdsmæssigt identiske med det, som gælder for DR og TV 2/DANMARK. Der henvises derfor til afsnit
2.3.2.1 i de almindelige bemærkninger.
Bestemmelserne er, med en redaktionel bearbejdelse, en videreførelse af gældende regler (§ 6 b, stk. 2 og § 6 e, stk. 1, 3, 4 og
5), og der er ikke tilsigtet indholdsmæssige ændringer.
Det bemærkes dog, at det nu direkte fremgår af loven, at de regionale TV 2-virksomheder ikke kan udøve anden programvirksomhed,
hverken alene eller i samarbejde med andre.
For så vidt angår det foreslåede stk. 5 henvises til indholdet af bemærkningerne til den foreslåede bestemmelse i § 14, stk. 5.
Bestemmelserne er, med en redaktionel bearbejdelse, en videreførelse af gældende regler (§ 6 b, stk. 2 og § 6 e, stk. 1, 3, 4 og
5), og der er ikke tilsigtet indholdsmæssige ændringer.
Det bemærkes dog, at det nu direkte fremgår af loven, at de regionale TV 2-virksomheder ikke kan udøve anden programvirksomhed,
hverken alene eller i samarbejde med andre.
For så vidt angår det foreslåede stk. 5 henvises til indholdet af bemærkningerne til den foreslåede bestemmelse i § 14, stk. 5.
Bestemmelsen er ny. Det foreslås i bestemmelsen, hvorledes de regionale TV 2-virksomheder’s virksomhed skal finansieres, og det
fremgår i den forbindelse som noget nyt, at de regionale TV 2-virksomheder nu direkte modtager en andel af licensafgifterne.
Der er først og fremmest tale om en videreførelse af en gældende bestemmelse (§ 22), og der er ikke tilsigtet indholdsmæssige
ændringer.
Herudover foreslås det i stk. 5, at der indsættes en bestemmelse vedrørende bestyrelsens overordnede opgaver og ansvar. Dette
forslag er identisk med det som er foreslået herom vedrørende DR og TV 2/DANMARK. Der henvises til bemærkningerne til
lovforslagets §§ 17 og 27.
Der er tale om en videreførelse af en gældende bestemmelse (§ 25), og der er ikke tilsigtet indholdsmæssige ændringer. Med hensyn
til forpligtelsen til at sende budgettet til kulturministeren og til Folketinget til orientering henvises til bemærkningerne til
lovforslagets §§ 19 og 29.
Bestemmelsen er ny og betyder, at afgørelser, som den regionale TV 2-virksomhed træffer vedrørende institutionens virksomhed, som
udgangspunkt ikke kan indbringes for anden administrativ myndighed.
For bestemmelsens stk. 1, 2 og 3’s vedkommende er der tale om en videreførelse af gældende bestemmelser (§ 33 a, stk. 1 4 ), og
der er ikke tilsigtet indholdsmæssige ændringer.
Med hensyn til de foreslåede stk. 4 og 5 om pligten til at afgive oplysninger, skriftlige udtalelser m.v. til Radio- og tv-nævnet
bemærkes, at nævnets anmodninger herom skal være grundede på saglige hensyn. Det betyder, at indhentelse af oplysninger,
skriftlige udtalelser m.v. skal ske i forbindelse med nævnets virksomhed. Der henvises til indholdet af afsnit 2.4.2 i de
almindelige bemærkninger.
Bestemmelsen er ny og regulerer, hvilke opgaver Radio- og tv-nævnet har vedrørende distribution af lyd- og billedprogrammer ved
hjælp af jordbaserede digitale tv-sendemuligheder. Det fremgår af den foreslåede nr. 1, at nævnet træffer afgørelse om tilladelse
til distribution af danske og udenlandske lyd- og billedprogrammer ved hjælp af jordbaserede digitale tv-sendenet, at nævnet
udsteder sådanne tilladelser, og at nævnet fører tilsyn med virksomheden. Der er i det hele tale om en opgave, som må anskues i
nær sammenhæng med den foreslåede bestemmelse i § 3 om udbud af den omhandlede distribution.
Det er endvidere i nr. 2 bestemt, at nævnet påtaler overtrædelser af loven og bestemmelser fastsat efter loven samt vilkår fastsat
i forbindelse med udstedelsen af tilladelsen til distribution. Det bemærkes, at eventuelle vilkår, som er fastsat i forbindelse
med udstedelsen af tilladelsen, og som ikke fremgår af selve loven eller bestemmelser fastsat efter loven, er omfattet af
sanktionsmuligheden. Dette betyder, at tilladelsen vil kunne inddrages i tilfælde af, at indehaveren ikke opfylder de
forpligtelser m.v., som er fastsat i forbindelse med meddelelsen af tilladelsen, såsom at foretagendet ikke må gå i
betalingsstandsning eller lign., jf. straks nedenfor.
Bestemmelsen nr. 3 indeholder hjemmel til, at nævnet kan inddrage tilladelsen til distribution. Af den foreslåede § 4, stk. 3
fremgår, at det er en betingelse for inddragelse af en tilladelse, at der er tale om en overtrædelse af loven eller bestemmelser
fastsat efter loven, og at overtrædelsen er grov eller overtrædelser er ofte gentagne på den ene side eller der sker
tilsidesættelse af de vilkår, som tilladelsen er meddelt på på den anden side.
Der henvises endvidere til indholdet af afsnit 2.1. i de almindelige bemærkninger og til bemærkningerne til lovforslagets §§ 3 og
4.
Med hensyn til bestemmelsens stk. 1 er der tale om en videreførelse af gældende bestemmelser (§ 33 c, stk. 1 og 2), og der er,
uanset en lovteknisk redigering, ikke tilsigtet indholdsmæssige ændringer.
Med hensyn til den foreslåede bestemmelse i stk. 2 er der tale om en tilpasning til den foreslåede registreringsmodel, af den
gældende bestemmelse i § 33 c, stk. 2. Det foreslåede stk. 2 har til formål at fastlægge tilsynskompetencen i forbindelse med
forslaget om indførelse af den i de almindelige bemærkninger i afsnit 2.4.2 omtalte registreringsordning for programvirksomhed,
som udøves ved hjælp af satellit eller ved hjælp af fællesantenneanlæg til områder, der går udover ét lokalt område,
programvirksomhed ved hjælp af jordbaserede digitale tv-sendemuligheder eller programvirksomhed ved hjælp af
kortbølgesendemuligheder. Som led i at den gældende tilladelsesordning for programvirksomhed, som udøves ved hjælp af satellit
eller ved hjælp af fællesantenneanlæg til områder, der går udover ét lokalt område, foreslås erstattet med denne
registreringsordning, foreslås det, at Radio- og tv-nævnet, som hidtil, fører tilsyn med sådan programvirksomhed og derudover som
noget nyt også fører tilsyn med programvirksomhed, som udøves ved hjælp af jordbaserede digitale tv-sendemuligheder og
programvirksomhed ved hjælp af kortbølgesendemuligheder på grundlag af registrering af programvirksomhed. Endvidere foreslås det,
at nævnet som led i tilsynet, i stedet for som nu efter de gældende regler at kunne træffe afgørelse om inddragelse af
programtilladelsen, skal kunne træffe afgørelse om indstilling af programvirksomheden. Som det fremgår af forslaget til § 50,
stk. 2, er forslaget om nævnets kompetence til at kræve programvirksomheden indstillet, parallel til de gældende bestemmelser om
inddragelse af tilladelse til programvirksomhed ved hjælp af satellit eller fællesantenneanlæg. Nævnet vil således kunne træffe
afgørelse om indstilling af programvirksomheden i tilfælde af, at registreringsindehaveren 1) overtræder loven eller bestemmelser
fastsat efter loven, såfremt en overtrædelse er grov eller overtrædelser er ofte gentagne, eller 2) tilsidesætter kravet om
optagelse og opbevaring af programmer på bånd i forslagets § 87 eller pålæg, der er meddelt efter denne bestemmelse. Der henvises
til bemærkningerne til lovforslagets § 47 og § 50, stk. 2.
Bestemmelsen angiver hvilke opgaver Radio- og tv-nævnet skal varetage vedrørende lokalradio- og tv-området. Som følge af
ophævelsen af de gældende begrænsninger om networking foreslås der ændringer i nævnets nuværende opgaver på networking-området.
Bestemmelsens nr. 1, litra a og b, er en videreførelse af gældende regler (§ 33 d, nr. 1, litra a og b), og der er ikke tilsigtet
indholdsmæssige ændringer.
Bestemmelsens nr. 1, litra c, er ny og betyder, at Radio- og tv-nævnet som klageinstans fremover også skal træffe afgørelse i
sager om lokale nævns afgørelse om indstilling af programvirksomhed, der udøves ved hjælp af fællesantenneanlæg. Baggrunden for
forslaget er, at den nuværende tilladelsesordning for udøvelse af programvirksomhed ved hjælp af fællesantenneanlæg, der ikke går
ud over ét lokalt område, i forslagets § 52, stk. 2, foreslås erstattet med en registreringsordning, hvorefter foretagender, som
udøver sådan programvirksomhed, i stedet skal lade sig registrere hos det lokale nævn. Der henvises til bemærkningerne til
forslagets § 52, stk. 2, og § 66, stk. 4 og 5. Forslaget om nævnets kompetence på området er parallel til den gældende kompetence
til at træffe afgørelse i klagesager om lokale nævns inddragelse af tilladelse til lokal programvirksomhed ved hjælp af
radioanlæg. Såfremt et foretagende overtræder en af nævnet truffet afgørelse om indstilling af programvirksomheden, kan der
idømmes bøder i henhold til forslagets § 93, stk. 1, nr. 7.
Bestemmelsens nr. 2 er delvis ny og indebærer som omtalt i de almindelige bemærkninger, at Radio- og tv-nævnet fremover skal have
den fulde tilsynskompetence med hensyn til programvirksomhed, der udsendes af lokalradio- og tv-stationer, der indgår i et
networking-samarbejde. Tilsynskompetencen på dette område er efter de gældende regler delt mellem Radio- og tv-nævnet og det
enkelte lokale radio- og fjernsynsnævn, idet Radio- og tv-nævnet alene fører tilsyn med den del af programvirksomheden, der består
af networking-programmer, mens de lokale nævn fører tilsyn med den øvrige del af programvirksomheden og overholdelsen af de
gældende forpligtelser for networking-stationer på lokal-tv-området. Baggrunden for forslaget er et ønske om at sikre en ensartet
behandling af sager om networking-stationers programvirksomhed. Forslaget betyder, at Radio- og tv-nævnet herefter vil blive
kompetent til at føre tilsyn med alle dele af den programvirksomhed, der udsendes af stationer, der indgår i et fast
samarbejdsforhold med andre radio- og fjernsynsforetagender om programvirksomheden, sålænge dette samarbejdsforhold består. Radio-
og tv-nævnet vil som led i tilsynskompetencen bl.a. kunne træffe afgørelse om inddragelse af tilladelse til sådan
programvirksomhed. Det vil fortsat være det lokale radio- og fjernsynsnævn, der skal behandle ansøgninger om tilladelse til
networking-stationers udøvelse af programvirksomhed.
I den gældende § 33 d, nr. 2, er det bestemt, at Radio- og tv-nævnet træffer afgørelse om tilladelseshaveres selvstændige udøvelse
af programvirksomheden i sager, der omfatter flere lokale områder eller vedrører radio- og fjernsynsforetagender, som udøver
programvirksomhed på et andet grundlag end en tilladelse til lokal radio- eller fjernsynsvirksomhed. Som omtalt i afsnit 2.4.2 i
de almindelige bemærkninger foreslås denne bestemmelse ikke videreført. Baggrunden herfor er, at sådanne sager ikke længere er
aktuelle som følge af, at det gældende krav i radio- og fjernsynsloven om, at indehavere af tilladelser til lokal
programvirksomhed skal udøve programvirksomheden selvstændigt mister sin relevans og derfor foreslås ophævet.
Bestemmelsens nr. 3 er en videreførelse af den gældende bestemmelse (§ 33 d, nr. 4) om, at Radio- og tv-nævnet fordeler tilskud
til ikke-kommercielle lokale radio- og tv-stationer samt tilskud til medieskoletjenestevirksomhed. Bortset fra, at tilskud til
medieskoletjenestevirksomhed fremover ikke vil blive bevilget fra den hidtidige tilskudspulje til medieskoletjenestevirksomhed,
men derimod foreslås bevilget fra tilskudspuljen til ikke-kommercielt lokal radio og tv, jf. bemærkningerne til forslagets § 68,
er der ikke tilsigtet indholdsmæssige ændringer.
Bestemmelsens nr. 4, 5 og 6 er videreførelse af gældende regler (§ 33 d, nr. 5, 6 og 7), og der er ikke tilsigtet indholdsmæssige
ændringer.
Bestemmelsen angiver hvilke opgaver Radio- og tv-nævnet skal varetage vedrørende reklamer og sponsorering af programmer. De
nuværende opgaver videreføres uændret og suppleres af enkelte nye opgaver.
Bestemmelsens stk. 1, nr. 1, er ny og betyder, at Radio- og tv-nævnet også bliver kompetent til at træffe afgørelse i sager om
reklamers identifikation, placering og omfang. De nærmere regler om identifikation, placering og omfang findes i lovens §§ 72, 73,
74 og 75. Reglerne er uddybet i bekendtgørelse nr. 1348 af 18. december 2000 om reklamer og sponsorering af programmer med senere
ændring og er placeret i dennes kapitel 2.
Efter de hidtidige regler har kompetencen til at træffe afgørelse i disse sager ikke omfattet dels sager vedrørende DR, TV
2/DANMARK og de regionale TV 2-virksomheder, idet disse foretagender selv har været kompetent til at træffe disse afgørelser, og
dels sager vedrørende lokal radio og fjernsyn, idet de lokale radio- og fjernsynsnævn har haft denne kompetence, medmindre Radio-
og tv-nævnet fandt særlig anledning til at gribe ind, eller der var tale om networking-stationer. Bestemmelsen vil betyde, at
Radio- og tv-nævnet bliver kompetent til at træffe afgørelse om identifikation, placering og omfang vedrørende reklamer for alle
typer af programvirksomhed, bortset fra lokal radio og fjernsynsvirksomhed (medmindre der er tale om networking), jf.
bemærkningerne nedenfor til stk. 2.
Det bemærkes i den forbindelse, at Radio- og tv-nævnet efter de hidtidige regler har kunnet afgive udtalelser om reklamers
identifikation og dermed udtalelse om hvorvidt der var tale om skjult reklame eller ej. Det har i praksis været således, at radio-
og tv-foretagenderne har indrettet sig efter nævnets udtalelser. De nye regler er således nærmere en lovfæstelse af en allerede
gældende retstilstand, snarere end det er indførelse af en ny retstilstand.
Bestemmelsens stk. 1, nr. 2 og 3 er en videreførelse af gældende regler (§ 33 e, stk. 1, nr. 1 og 2), og der er ikke tilsigtet
indholdsmæssige ændringer.
Bestemmelsens stk. 1, nr. 4 er ny og indebærer, at Radio- og tv-nævnet træffer afgørelse om identifikation af sponsorerede
programmer. Bestemmelsen betyder, at nævnet nu får til opgave at tage stilling til bl.a., om der er tale om et sponsoreret
program, om der er anvendt korrekt sponsorkreditering, og om der er tale om en lovlig sponsor.
Bestemmelsens stk. 1, nr. 5 er ny og indebærer, at nævnet træffer afgørelse om spørgsmål om tilskyndelse til afsætning m.v. i
sponsorerede programmer. Der er for så vidt tale om videreførelse af en gældende bestemmelse, idet det allerede fremgår af
bekendtgørelse om reklamer og sponsorering af programmer, at nævnet kan afgive udtalelse om dette spørgsmål, og idet radio- og
fjernsynsforetagender hidtil har indrettet deres programvirksomhed i overensstemmelse med de udtalelser, som nævnet er fremkommet
med. I lighed med det om reklamers identifikation anførte, er der også her tale om lovfæstelse af en i praksis gældende
retstilstand.
Bestemmelsens stk. 2 tager stilling til retstilstanden på lokal radio- og fjernsynsområdet. Der er tale om en videreførelse af den
gældende ordning, hvorefter Radio- og tv-nævnet alene tager stilling til lokale sager, når der er tale om stationer, som networker
eller sager, hvor Radio- og tv-nævnet har fundet anledning til på eget initiativ at tage en lokal sag op til behandling.
Baggrunden for at undtage dette område fra Radio- og tv-nævnets umiddelbare kompetence er især et ønske om at fastholde de
grundlæggende decentrale principper på lokal radio- og tv-området.
Bestemmelsens stk. 3 er for så vidt en videreførelse af den hidtidige retstilstand i en begrænset udgave, idet den nu alene finder
anvendelse på lokal radio og fjernsynsområdet.
Bestemmelsens stk. 4 er en videreførelse af en gældende regel (§ 33 e, stk. 2). I forbindelse med indsættelse af den gældende
bestemmelse blev det i bemærkningerne bl.a. anført, at bemyndigelsen blev påtænkt anvendt, såfremt der blev fastsat regler med
hensyn til reklamer rettet mod børn og reklamer for produkter til børn. Bemyndigelsen har ikke været udnyttet, idet der i stedet
for udstedelse af retsregler blev indgået aftale med TV 2/DANMARK om disse forhold. Den indgåede aftale er ophævet af
kulturministeren i november måned 2001. Bemyndigelsen vil imidlertid fortsat kunne danne hjemmel for delegation af denne type
opgaver til Radio- og tv-nævnet. Som et andet eksempel kan peges på, at Radio- og tv-nævnet vil blive bedt om at følge
udviklingstendenserne med hensyn til udsendelse af reklamer for alkohol og ikke-receptpligtige lægemidler. Der henvises endvidere
til bemærkninger til afsnit 2.7.1.3 i de almindelige bemærkninger.
Den gældende lovs kapitel 5 drejer sig om programvirksomhed ved hjælp af satellit eller ved hjælp af kabelanlæg til områder, der
går ud over ét lokalt område, medens lovens kapitel 5 a drejer sig om landsdækkende og regional baseret programvirksomhed med
særlig tilladelse. Det er i begge tilfælde Radio- og tv-nævnet, som efter ansøgning udsteder tilladelse til programvirksomheden og
fører tilsyn med virksomheden. Med henblik på at forenkle loven foreslås det derfor, at lovens kapitel 5 og 5 a skrives sammen til
ét kapitel.
Bestemmelsen er i en redaktionel bearbejdet form en videreførelse af gældende bestemmelser (kapitel 5a).
Som noget nyt i forhold til den hidtidige retstilstand foreslås det i stk. 3, at kulturministeren i forbindelse med fastsættelsen
af regler om udbudsforretninger tillige kan bestemme, at Radio- og tv-nævnet kan fastsætte nærmere retningslinier om auktionarius
beføjelser, ejerskabsforhold og mindstebud. Baggrunden for indsættelse af denne mulighed er, at det afhængig af hvilket udbud der
i de konkrete tilfælde benyttes kan være særlige forhold, som er bedst egnet til at blive taget stilling til i nær tilknytning til
den egentlige afvikling af udbudsforretningen.
Som nævnt i afsnit 1.2 i de indledende bemærkninger skal den femte og den sjette FM-radiokanal i henhold til den mediepolitiske
aftale udbydes til kommercielle foretagender. Det fremgår af aftalen, at der er knyttet DAB-kapacitet til de to kanaler. Det
bemærkes i den forbindelse, at det er tanken i de kommende udbudsvilkår at fastsætte, at der ikke alene er tale om en ret til at
udnytte den til rådighed værende DAB-kapacitet, men også en pligt for de pågældende radioforetagender.
Bestemmelsen er ny. Det fremgår af bestemmelsens stk. 1, at programvirksomhed ved hjælp af satellit, ved hjælp af kabelanlæg til
områder, der går ud over ét lokalt område, programvirksomhed ved hjælp af jordbaserede digitale tv-sendemuligheder og
programvirksomhed ved hjælp af kortbølgesendemuligheder ikke kræver tilladelse fra Radio- og tv-nævnet i henhold til § 45, men
alene, at programforetagenderne lader sig registrere hos Radio- og tv-nævnet. Programvirksomheden skal udøves i overensstemmelse
med loven og bestemmelser fastsat i medfør af loven. Såfremt et foretagende undlader at registrere sig eller tilsidesætter en
afgørelse om indstilling af programvirksomheden, jf. forslagets § 50, stk. 2, kan der idømmes bøder i henhold til
straffebestemmelserne i forslagets § 93, stk. 1, nr. 6.
Den nye ordning betyder i praksis, at det er programvirksomhed på den fjerde FM-radiokanal, den femte FM-radiokanal, den sjette
FM-radiokanal samt programvirksomhed ved hjælp af mellembølge-radiosendemulighederne (bortset fra DR’s programvirksomhed), som
kræver tilladelse fra Radio- og tv-nævnet.
Det foreslås i stk. 2, at kulturministeren kan fastsætte nærmere regler om registrering. Det er tanken bl.a. at stille krav om, at
registreringen skal indeholde oplysninger om foretagendets navn og adresse, kontaktperson, programvirksomhedens karakter
(satellitradio, satellit-tv, kabelradio o.s.v.), dækningsområde samt krav om kopi af foretagendets registrering i Erhvervs- og
Selskabsstyrelsen.
Bestemmelsens stk. 1 er en videreførelse af en gældende bestemmelse (§ 39), idet det som noget nyt dog er præciseret, at
inddragelsen af en tilladelse kan være midlertidig eller endelig. Herved opnås parallelitet mellem bestemmelsen og den tilsvarende
bestemmelse i forslagets § 66 om inddragelse af tilladelser til programvirksomhed på lokalradio- og tv-området.
Bestemmelsens stk. 2 er ny og har til formål at fastsætte regler om Radio- og tv-nævnets kompetence til at kræve
programvirksomheden indstillet med hensyn til programvirksomhed ved hjælp af satellit eller ved hjælp af kabelanlæg til områder,
der går ud over ét lokalt område, programvirksomhed ved hjælp af jordbaserede digitale tv-sendemuligheder samt programvirksomhed
ved hjælp af kortbølgesendemuligheder, jf. forslagets § 47. Forslaget er parallelt til forslagets stk. 1 om inddragelse af
tilladelse til øvrig programvirksomhed meddelt efter forslagets kapitel 8, idet der dog ikke for den registreringspligtige
virksomhed kan blive tale om, at tilsidesættelse af vilkår for programvirksomheden kan udløse en afgørelse om indstilling af
programvirksomheden. Nævnet vil således kunne træffe afgørelse om midlertidig eller endelig indstilling af programvirksomheden i
tilfælde af, at registreringsindehaveren 1) overtræder loven eller bestemmelser fastsat efter loven, såfremt en overtrædelse er
grov eller overtrædelser er ofte gentagne, eller 2) tilsidesætter § 87 eller pålæg, der er meddelt efter denne bestemmelse.
Såfremt et foretagende tilsidesætter en afgørelse om indstilling af programvirksomheden efter forslagets stk. 2, kan foretagendet
idømmes bøde i henhold til straffebestemmelsen i forslagets § 93, stk. 1, nr. 7.
Der er tale om en ny bestemmelse. Den foreslåede bestemmelse er enslydende med den tilsvarende bestemmelse for så vidt angår lokal
radio- og fjernsynsvirksomhed, jf. den foreslåede bestemmelse i § 66, stk. 1.
Efter den hidtidige retstilstand gjaldt, at en tilladelse automatisk bortfaldt, hvis den ikke blev udnyttet i ét år, dog således
at Radio- og tv-nævnet kunne dispensere fra fristen, såfremt særlige forhold gjorde sig gældende.
Der henvises til bemærkningerne til den forslåede bestemmelse i § 66, stk. 1.
Bestemmelsens stk. 1 er en videreførelse af en gældende bestemmelse (§ 43), idet udøvelse af programvirksomhed ved hjælp af
fællesantenneanlæg inden for et lokalt område dog ikke længere kræver tilladelse fra det lokale radio- og fjernsynsnævn.
I henhold til bestemmelsens stk. 2, som er ny, skal foretagender, som udøver sådan programvirksomhed, i stedet for at indhente en
tilladelse lade sig registrere hos nævnet. Om baggrunden for forslaget henvises til afsnit 2.6.2. i de almindelige bemærkninger.
Såfremt foretagendet undlader at registrere sig eller tilsidesætter en afgørelse om indstilling af programvirksomheden, jf.
forslagets § 66, stk. 4, og § 43, nr. 1, litra c, kan der idømmes bøder i henhold til straffebestemmelserne i forslagets § 93, nr.
6 og 7.
Det foreslås i bestemmelsens stk. 3, at kulturministeren fastsætter nærmere regler om registrering i henhold til bestemmelsens
stk. 2. Det er tanken bl.a. at stille krav om, at registreringen skal indeholde oplysninger om foretagendets navn og adresse,
kontaktperson, programvirksomhedens karakter (kabel-radio eller kabel-tv), dækningsområde samt krav om kopi af foretagendets
eventuelle registrering i Erhvervs- og Selskabsstyrelsen.
Der er tale om en videreførelse af en gældende bestemmelse (§ 44, stk. 1, nr. 2), idet det dog ikke længere er et krav, at
foretagender m.v., som har tilladelse til lokal programvirksomhed, skal have lokal radio- eller tv-virksomhed som eneste formål.
Tilsvarende gælder foretagender, som skal registreres i henhold til § 52, stk. 2. Fremover er det alene et krav, at lokal
programvirksomhed er foretagendets hovedformål. Ved hovedformål forstås, at formålet udgør en dominerende del af foretagendets
aktiviteter. Som det fremgår af de almindelige bemærkninger foreslås de hidtidige geografiske og organisatoriske krav i den
gældende lovs § 44, stk. 1, nr. 1 og 3, samt stk. 2 og 3 ikke videreført.
Med forslaget om deregulering af disse organisatoriske og geografiske krav på lokal radio- og tv-området vil det fremover ikke
være et krav, at programvirksomheden organisatorisk har tilknytning til det lokale område. Herved vil der blive åbnet op for
muligheden for, at lokale radio- eller tv-tilladelseshavere lovligt kan indgå i programmæssige samarbejdsforhold med andre
tilladelseshavere eller f.eks. produktionsselskaber. Det vil imidlertid fortsat fremover være et krav i lovgivningen, at de lokale
radio- og fjernsynsnævn i forbindelse med behandlingen af ansøgninger om programtilladelse skal søge at sikre det enkelte lokale
område en samlet programvirksomhed af alsidig karakter. Der henvises til bemærkningerne til forslagets § 59, stk. 1.
Bestemmelsens stk. 1 og 2 sammenfatter de gældende bestemmelser (§ 44, stk. 4, og § 50 a, stk. 1, nr. 1-3) om tilladelse til
networking på lokal-tv-området og de betingelser, som tv-stationer skal opfylde for at få en networking-tilladelse, idet der dog
alene er tale om en delvis videreførelse af disse gældende bestemmelser. Således er kravet i lovens § 44, stk. 4, om, at
selskabet, foreningen eller lign. skal repræsentere alsidige erhvervs- og kulturinteresser i det lokale område, ikke videreført.
Bestemmelsens stk. 1, nr. 1, er en delvis videreførelse af gældende bestemmelser (§44, stk. 1, nr. 2, og stk. 4), idet det
gældende krav om, at tv-stationen skal have lokal radio- eller tv-virksomhed som eneste formål, er ændret til et krav om, at
stationen skal have lokal programvirksomhed som hovedformål. Der henvises til bemærkningerne til forslagets § 53.
Bestemmelsens stk. 1, nr. 2, er ny i forhold til den gældende regel i § 50 a, stk. 1, nr. 1, idet det gældende krav om, at
tv-stationen daglig skal sende mindst 1 time lokalt producerede nyheds- og aktualitetsprogrammer eller andre programmer med
udgangspunkt i lokalsamfundet, nu er nedsat til ½ time. Herudover foreslås det nu, at programstof fra andre stationer, der
deltager i et fast samarbejdsforhold med stationen om programvirksomheden i samme amtskommune eller i naboamtskommuner, kan indgå
i tidsopgørelsen. Ved lokalsamfundet forstås det område, som programtilladelsen omfatter.
Bestemmelsens stk. 1, nr. 3 og 4, er en videreførelse af de gældende bestemmelser i § 50 a, stk. 1, nr. 2 og 3, og der er ikke
tilsigtet indholdsmæssige ændringer heri.
Det bemærkes, at de gældende bestemmelser i lovens § 50, stk. 1-5, der omhandler kravet om selvstændig udøvelse af
programvirksomheden og forbuddet mod at programvirksomheden indebærer networking, foreslås ophævet som led i ophævelsen af de
eksisterende begrænsninger vedrørende networking.
Bestemmelsens stk. 2 er i justeret form en videreførelse af en gældende bestemmelse (§ 44, stk. 4, 2. pkt.).
Bestemmelsens stk. 3 er i justeret form en videreførelse af en gældende bestemmelse (§ 44, stk. 6). Det bemærkes, at det i
forslaget til stk. 3 er præciseret, at der i tilfælde af udstedelse af en networking-tilladelse efter forslagets stk. 1, til andre
tv-stationer alene kan udstedes tilladelser, der er begrænset til den sendetid, som networking-stationerne skal stille til
rådighed i henhold til forslagets stk. 1, nr. 4. Som hidtil vil sådanne tilladelser til udsendelse af programvirksomhed i
»vinduer« således alene kunne gives til ikke-kommercielle tv-stationer. Ved ikke-kommercielle stationer forstås i denne
forbindelse stationer, der ikke finansierer programvirksomheden helt eller delvist ved hjælp af reklameindtægter.
Bestemmelsens stk. 4 erstatter en gældende bemyndigelse (§ 50, stk. 6). Med hjemmel i den gældende bemyndigelse i § 50, stk. 6, er
der i bekendtgørelsen om lokal radio- og fjernsynsvirksomhed fastsat regler om placeringen og omfanget af den sendetid, der på
frekvensen skal afsættes til ikke-kommercielle tilladelseshavere og kommuner, hvis tilladelse er begrænset efter den gældende lovs
§ 44, stk. 6. Placeringen af »vinduerne« er som nævnt i de almindelige bemærkninger i bekendtgørelsen fastsat til dagligt i
tidsrummene fra kl. 9.00-10.00, 17.00-18.00 og 23.00-24.00. Bemyndigelsen til at fastsætte regler om placeringen og omfanget af
sendetiden vil imidlertid blive udnyttet anderledes end den nugældende, idet det som nævnt i de almindelige bemærkninger er
hensigten at flytte »vinduerne« til de ikke-kommercielle lokale stationer (og kommuner, hvis tilladelse er begrænset efter
forslagets § 56) fra de nuværende placeringer til dagtimerne før kl. 15.00, dvs. svarende til placeringen på de
lokal-tv-sendemuligheder, der midlertidigt er stillet til rådighed for DR med henblik på udsendelse af DR 2. Endvidere er
bemyndigelsen blevet udnyttet til i bekendtgørelsen at fastsætte nærmere regler om, hvorledes nyheds- og aktualitetsprogrammer
samt lokalt producerede programmer skal defineres. Der påtænkes ikke ændringer heri.
Stk. 5
er en videreførelse af en gældende bestemmelse (§ 44, stk. 5), og der er ikke tilsigtet nogen indholdsmæssige ændringer heri.
Bestemmelsens stk. 6 er ny og bestemmer, at indehavere af programtilladelser til lokal-tv i henhold til forslagets § 52, stk. 1,
med godkendelse af det lokale nævn kan overgå til de vilkår, der gælder for tv-stationer, der har fået tilladelse til networking
efter forslagets § 54, stk. 1, for resten af den periode, hvori tilladelsen er gældende, medmindre afgørende lokale hensyn taler
imod. De lokale nævn skal således som altovervejende hovedregel imødekomme sådanne ansøgninger om overgang til deltagelse i
networking-samarbejde på de nye vilkår. Kun i tilfælde af afgørende lokale hensyn kan de lokale nævn afvise en lokal-tv-stations
anmodning om at overgå til at deltage i et networking-samarbejde. Sådanne hensyn kan være begrundet i de lokale nævns forpligtelse
til at søge at sikre det enkelte lokale område en samlet programvirksomhed af alsidig karakter, idet de lokale nævn ved
behandlingen af ansøgninger som hidtil har mulighed for at prioritere lokal nyhedsformidling. Der henvises til bemærkningerne til
forslagets § 59.
Det bemærkes, at den tidligere bestemmelse i § 44, stk. 7, ikke foreslås videreført, da bestemmelsen ikke længere er relevant som
følge af, at alle tilladelser til fjernsynsvirksomhed udstedt før indførelsen af nyordningen på lokalradio- og tv-området ved lov
nr. 1208 af 27. december 1996 om radio- og fjernsynsvirksomhed og medieansvarsloven, nu er udløbet.
Bestemmelsen er ny og har til formål at præcisere, at de lokale radio- og fjernsynsnævn ikke kan nægte en lokal radio-station
adgang til at deltage i networking-samarbejde, medmindre afgørende lokale hensyn taler imod. Bestemmelsen er parallel til
bestemmelsen i forslagets § 54, stk. 6, hvorefter indehavere af programtilladelser til lokal-tv efter forslagets § 52, stk. 1, med
godkendelse af det lokale nævn kan overgå til de vilkår, der gælder for tv-stationer, der har fået tilladelse til networking efter
forslagets § 54, stk. 1, for resten af den periode, hvori tilladelsen er gældende, medmindre afgørende lokale hensyn taler imod.
Der henvises til bemærkningerne til forslagets § 54, stk. 6.
Bestemmelsen er en videreførelse af en gældende bestemmelse (§ 46), og der er ikke tilsigtet indholdsmæssige ændringer heri,
bortset fra, at bestemmelsens stk. 2, ikke som i den gældende bestemmelses stk. 2 henviser til de gældende regler i §§ 50,
stk. 1-3, og 52, da disse bestemmelser ikke foreslås videreført.
Bestemmelsen er en videreførelse af en gældende bestemmelse (§ 47), og der er ikke tilsigtet indholdsmæssige ændringer heri,
bortset fra, at den i den gældende bestemmelse omtalte tilladelse fremover foreslås erstattet af en registrering, jf. forslagets
§ 52, stk. 2.
Bestemmelsens stk. 1 er en videreførelse af en gældende regel (§ 48, stk. 1, 2. pkt.), og der er ikke tilsigtet nogen ændring
heri. De lokale nævn vil herefter fortsat ved behandlingen af ansøgninger være forpligtet til at søge at sikre det enkelte lokale
område en samlet programvirksomhed af alsidig karakter blandt ansøgerne. Ved behandlingen af ansøgninger er det afgørende ikke
ejerforholdene til de foretagender, der ansøger om tilladelse til programvirksomhed, men derimod indholdet af programvirksomheden.
Det vil være op til de lokale nævn ved behandlingen af ansøgninger at tage stilling til, om radio- eller tv-virksomheden skal have
et lokalt islæt, f.eks. ved således som enkelte nævn allerede gør at fastsætte en vis andel lokal produktion som vilkår for
programtilladelsen, og de lokale nævn vil således fortsat have mulighed for at prioritere lokal nyhedsformidling.
Som en naturlig konsekvens af ophævelsen af de eksisterende begrænsninger vedrørende networking foreslås det hidtidige krav i
lovens § 48, stk. 1, 1. pkt., om at der i ansøgninger om tilladelse skal gives en beskrivelse af programvirksomheden, således at
det lokale nævn kan påse, at denne har tilknytning til det lokale område, ikke videreført.
Stk. 2
bestemmer, at kulturministeren kan fastsætte regler om indsendelse og indhold af ansøgninger. Der er i alt væsentligt tale om en
videreførelse af en gældende bestemmelse i lovens § 48, stk. 2, idet bemyndigelsen imidlertid nu i forhold til den gældende
bestemmelse er præciseret til også at omfatte fastsættelse af regler om indsendelse af ansøgninger.
Bestemmelsen er i alt væsentligt en videreførelse af en gældende bestemmelse (§ 49).
Stk. 1 og 3 er
en videreførelse af gældende bestemmelser (§ 49, stk. 1og 3), og der er ikke tilsigtet indholdsmæssige ændringer heri.
Med hensyn til varigheden af tilladelse til lokal programvirksomhed efter kapitel 9 henvises til den foreslåede bestemmelse i
§ 98, hvorefter programtilladelser udstedt efter 1. januar 2003 ikke kan række ud over den 2. marts 2004. Der henvises herom til
de enkelte bemærkninger til § 98.
I stk. 2 foretages en sproglig tilretning af bestemmelsen, således at denne i lighed med forslagets § 45, stk. 2, om fastsættelse
af vilkår i forbindelse med Radio- og tv-nævnets udstedelse af tilladelser til programvirksomhed, fastsætter, at det lokale nævn i
forbindelse med udstedelsen af en tilladelse kan stille vilkår for programvirksomheden m.v. Denne sproglige tilretning medfører
ikke indholdsmæssige ændringer i bestemmelsen.
Forslaget til stk. 4 bestemmer, at kulturministeren kan fastsætte regler om udstedelse og indhold af tilladelser. Der er i alt
væsentligt tale om en videreførelse af en gældende bestemmelse (§ 49, stk. 5), idet det i bemyndigelsen imidlertid nu i forhold
til bemyndigelsen i den gældende bestemmelse præciseres, at ministeren også kan fastsætte regler om indhold af tilladelser.
Det bemærkes, at den gældende lovs § 49, stk. 4 om at tilladelse til spredning af programmer er betinget af, at der opnås en
frekvenstilladelse i henhold til lov om radiofrekvenser foreslås videreført som § 92. Der henvises til bemærkningerne til denne
bestemmelse.
Bestemmelsen er en delvis videreførelse af den gældende bestemmelse om nævnets tilsynsvirksomhed (§ 57).
Forslaget til stk. 1 udbygger bestemmelsen i den gældende § 58, stk. 1, således at der opnås parallelitet til forslagets § 39,
stk. 4 og 5, om Radio- og tv-nævnets indhentning af oplysninger, herunder udlevering af dokumenter, samt afkrævning af skriftlige
udtalelser fra de lokale nævn og radio- og tv-foretagender m.v., der er omfattet af nævnets virke. Det lokale nævn vil i lighed
med den gældende § 58, stk. 1, også fremover alene kunne indhente de omtalte oplysninger og dokumenter, såfremt disse må antages
at have betydning for nævnets undersøgelse af en sag. Der henvises til bemærkningerne til forslagets § 39, stk. 4 og 5.
Stk. 2 og 3 er en delvis videreførelse af den gældende § 57, stk. 2. For så vidt angår nævnets udstedelse af tilladelser til
programvirksomhed og den hermed forbundne tilsynsvirksomhed, viderefører stk. 2 således den gældende § 57, stk. 2, idet det dog i
modsætning til nu fastsættes, at det lokale nævn fremover ikke skal have nogen tilsynskompetence med hensyn til programvirksomhed,
der udsendes af lokalradio- og tv-stationer, der indgår i et networking-samarbejde. Der henvises til bemærkningerne til § 43, nr.
2.
Det foreslåede stk. 3 er nyt og er en tilpasning af den gældende bestemmelse i § 57, stk. 2, idet stk. 3 har til formål at
fastlægge tilsynskompetencen i forbindelse med indførelsen af den i forslagets § 52, stk. 2, omtalte registreringsordning for så
vidt angår programvirksomhed ved hjælp af fællesantenneanlæg inden for ét lokalt område. Som led i, at den gældende
tilladelsesordning for sådan programvirksomhed foreslås erstattet med denne registreringsordning, foreslås det, at nævnet som
hidtil fører tilsyn med sådan programvirksomhed. Endvidere foreslås det, at nævnet som led i tilsynet i stedet for som nu efter de
gældende regler at kunne træffe afgørelse om inddragelse af programtilladelsen skal kunne træffe afgørelse om indstilling af
programvirksomheden, jf. forslagets § 66, stk. 4.
Bestemmelsens stk. 4 svarer til den gældende bestemmelse i § 57, stk. 3, og der er ikke tilsigtet nogen indholdsmæssig ændring
heri.
Bestemmelsen er en delvis videreførelse af en gældende bestemmelse (§ 55) om inddragelse af tilladelse til programvirksomhed.
Bestemmelsens stk. 1 er en videreførelse af den gældende § 55, stk. 1, og der er ikke tilsigtet indholdsmæssige ændringer heri.
Stk. 2
er en videreførelse af den gældende § 55, stk. 2, om betingelserne for, hvornår en tilladelse til programvirksomhed kan inddrages
midlertidigt eller endeligt, idet der dog er foretaget konsekvensrettelser som følge af forslagene til ændringer i de gældende
§§ 44, 50, 50 a og 52.
I stk. 3 reguleres det, i hvilke situationer en tilladelse kan inddrages endeligt eller midlertidigt. Der er i princippet tale om
en videreførelse af den gældende bestemmelse i § 55, stk. 3. Det bemærkes dog, at bestemmelsen indholdsmæssigt er affattet
svarende til de tilsvarende bestemmelser vedrørende tilladelser til distribution i henhold til kapitel 2, og tilladelser meddelt
på særligt grundlag i henhold til kapitel 8, og at dette medfører en mindre skærpelse af sanktionsmulighederne for så vidt angår
tilsidesættelse af vilkår for tilladelsen.
Forslagets stk. 4 er nyt og har til formål at fastsætte regler om i hvilke tilfælde programvirksomheden kan kræves indstillet med
hensyn til programvirksomhed, der udøves ved hjælp af fællesantenneanlæg, jf. forslagets § 52, stk. 2. Forslaget er med få
undtagelser parallelt til de gældende bestemmelser om inddragelse af tilladelse til lokal programvirksomhed i den gældende lovs
§ 55. Der vil således kunne træffes afgørelse om midlertidig eller endelig indstilling af programvirksomheden i tilfælde af, at
det registrerede foretagende 1) ikke længere opfylder betingelsen i forslagets § 53 om at have lokal radio- eller
fjernsynsvirksomhed som hovedformål, 2) tilsidesætter pålæg meddelt efter forslagets § 88, 3) overtræder reglerne om reklamer,
sponsorede programmer og salg af sendetid efter lovens kapitel 11, 4) overtræder forslagets § 62, 5) tilsidesætter forslagets § 87
eller pålæg, der er meddelt efter denne bestemmelse eller 6) hvis en overtrædelse af loven eller bestemmelser fastsat efter loven
er grov eller overtrædelser er ofte gentagne. Såfremt et foretagende overtræder en afgørelse om indstilling af programvirksomheden
efter forslagets stk. 4, kan foretagendet idømmes bøder i henhold til straffebestemmelsen i forslagets § 93, stk. 1, nr. 7.
Stk. 5
er en videreførelse af den gældende bestemmelse i lovens § 55, stk. 4, idet bestemmelsen dog som følge af forslaget om indførelsen
af den i bemærkningerne til forslagets stk. 4 omtalte registreringsordning for programvirksomhed, der udøves ved hjælp af
fællesantenneanlæg, er udvidet til også at omfatte det lokale nævns afgørelse om indstilling af programvirksomheden i henhold til
stk. 4.
Der er tale om en videreførelse af en gældende bemyndigelse (§ 60), og der er ikke tilsigtet indholdsmæssige ændringer i
bestemmelsens anvendelsesområde.
Bestemmelsen er en delvis videreførelse af en gældende regel (§ 60 b), idet tilskudsordningen til ikke-kommercielt lokal radio og
tv fremover foreslås udvidet til også at omfatte tilskud til medieskoletjenestevirksomhed.
Bestemmelsens stk. 1 og 2 er således en videreførelse af den gældende § 60 b, stk. 1 og 2, idet Radio- og tv-nævnet dog nu i
modsætning til tidligere får mulighed for under tilskudsordningen til ikke-kommercielt lokal radio og tv at yde tilskud til
medieskoletjenestevirksomhed. Det bemærkes, at den tidligere ordning med tilskud til forsøg med medieskoler blev nedlagt i
forbindelse med vedtagelsen af finansloven for 2002, og på denne baggrund foreslås det, at den gældende lovs § 60 c om denne
tilskudsordning ikke videreføres.
Bestemmelsens stk. 3-6 er en videreførelse af de gældende regler i lovens § 60 b, stk. 3-6, og der er ikke tilsigtet
indholdsmæssige ændringer heri.
Bestemmelsens stk. 7 er ny og giver kulturministeren adgang til at fastsætte regler om indførelse af en forsøgsordning med
decentralisering af forvaltningen af tilskudsordningen til enkelte lokale radio- og fjernsynsnævn. Forslaget skal ses på baggrund
af overvejelserne i rapporten »Lokal radio og tv-ordningen« fra april 2001, der er udarbejdet af den arbejdsgruppe vedrørende
lokal radio og tv, som blev nedsat i henhold til medieaftalen af 28. marts 2000. Arbejdsgruppen anbefaler i rapporten, at der skal
igangsættes en forsøgsordning med henblik på at give de lokale nævn større råderum ved tildelingen af programtilskud og herved få
erfaringer, der muligvis kan bane vej for en yderligere decentralisering af tilskudsordningen.
Bestemmelsens stk. 1 er en videreførelse af en gældende regel (§ 61, stk. 1), idet der dog er taget højde for adskillelsen af TV
2/DANMARK og de regionale TV 2-virksomheder.
Det foreslåede stk. 2 er nyt. Det foreslås i bestemmelsen, at kulturministeren kan fastsætte nærmere regler om beregning og
betaling af afgiften for juridiske personer. Hensigten med bestemmelsen er at tilvejebringe et sikkert retsgrundlag for den
praksis, som gennem en længere årrække har været benyttet i forbindelse med opkrævning af licens hos erhvervsdrivende og
institutioner. Efter regler fastsat i licensbekendtgørelsen er der således etableret forskellige rabatordninger på området. Som
eksempel på en rabatordning kan peges på regler om, hvor mange apparater en licens omfatter.
Det foreslåede stk. 3 er i en redaktionelt bearbejdet form en videreførelse af de gældende regler i § 61, stk. 2, 6. og 7. pkt. I
henhold til bestemmelsen kan kulturministeren efter forhandling med socialministeren fastsætte regler om nedsættelse eller
bortfald af afgifterne for grupper af personer. Formålet med bestemmelsen er først og fremmest at give mulighed for, at der for
f.eks. økonomisk svagtstillede pensionister, blinde, svagtseende og lign. kan fastsættes særlige licenslempelser.
Kulturministerens forpligtelse til i disse sager tillige at forhandle med bestyrelserne for DR og TV 2 foreslås ikke videreført.
Baggrunden herfor er, at socialministeren besidder den faglige kompetente viden om hvilke forhold, der gør sig gældende for de
persongrupper, som bestemmelsen tager sigte på.
Stk. 4, 5 og 6
er en videreførelse af de øvrige dele af den gældende § 61.
Bestemmelsen regulerer hvordan reklamer skal placeres i fjernsynet. Hovedreglen findes i stk. 1, hvoraf det fremgår, at reklamer i
fjernsyn kun må sendes i blokke, og at disse skal placeres mellem programmerne.
I henhold til stk. 2 kan der udsendes reklameblokke i forbindelse med pauser i sportsprogrammer samt programmer, som er
transmission af forestillinger eller lign. med pauser for et levende publikum. Eventuelle reklameblokke skal således placeres i
disse naturlige pauser og må i givet fald placeres, så seeren ikke risikerer at miste noget væsentligt. For så vidt angår
sportsprogrammer, har bestemmelsen sit umiddelbare anvendelsesområde ved sportsbegivenheder, som afvikles i flere halvlege og vil
betyde, at reklameblokke skal placeres i disses indbyggede pauser i f.eks. fodboldkampe, håndboldkampe, basketball og lign.
Andet led af bestemmelsen har sit primære anvendelsesområde ved transmission af teaterforestillinger og koncerter for et levende
publikum. Det er imidlertid ingen betingelse for anvendelse af bestemmelsen, at der er tale om direkte transmission af
begivenheden, men det er en betingelse, at begivenheden, da den oprindelig foregik, havde indlagte pauser. Det er endvidere en
betingelse for anvendelse af bestemmelsen, at der er tale om forestillinger m.v., som ikke er produceret alene med henblik på
udsendelse i fjernsyn.
Tredje led af bestemmelsen indeholder en generel betingelse om, at afbrydelse af programmer med reklameblokke skal ske på en sådan
måde, at hverken programmets integritet og værdi eller indehaverens rettigheder krænkes, og at der skal tages hensyn til
programmets naturlige pauser, varighed og karakter. Med indehavere menes dels ophavsmanden, dels indehavere af i sammenhængen
relevante nærtstående rettigheder. Også de, til hvem indehaverens rettigheder måtte være overgået, kan anses som indehavere.
Der er tale om en videreførelse af gældende bestemmelser (§ 65, stk. 1, nr. 3 og § 69, nr. 3), og der er ikke tilsigtet nogen
ændringer heri.
Som supplement til den gældende bestemmelse er det endvidere fundet rigtigst at indsætte den allerede gældende bestemmelse om, at
reklamer højst må udgøre 12 minutter pr. time. Bestemmelsen findes nu i bekendtgørelse nr. 1348 om reklame og sponsorering af
programmer.
Bestemmelsen er en delvis videreførelse af gældende bestemmelser (§§ 65 og 69) om, hvilke produkter der kan reklameres for i radio
og fjernsyn.
Som noget nyt foreslås det, at det også i fjernsyn bliver tilladt at udsende reklamer for lægemidler efter reglerne i lov om
lægemidler samt efter lov om reklamering for sundhedsydelser. Dette betyder i praksis, at det bliver tilladt at udsende reklamer
for håndkøbsmedicin.
Det gældende forbud mod at udsende reklamer for arbejdsgiverorganisationer eller fagforeninger samt religiøse bevægelser eller
politiske partier i fjernsyn videreføres.
Det bemærkes, at det efter den foreslåede bestemmelse, i modsætning til den nuværende retstilstand, vil være tilladt at udsende
reklamer for alkoholholdige drikkevarer. Der henvises til de almindelige bemærkninger afsnit 2.7.1.3.
Bestemmelsen er en videreførelse af en gældende bestemmelse (§ 70, 1. pkt.). Udnyttelsen af bemyndigelsen vil imidlertid blive
udnyttet noget forskelligt fra den nugældende, idet der som nævnt i de almindelige bemærkninger afsnit 2.7.1.3 vil blive foretaget
ændringer i reglerne om, hvilke produkter der kan reklameres for.
Det bemærkes i den forbindelse, at den nuværende hjemmel i § 70, 2 pkt., hvorefter ministeren kan fastsætte nærmere regler om
placering af reklamer rettet mod børn og reklamer for produkter for børn, ikke foreslås videreført. Baggrunden herfor er, at denne
mulighed efter Kulturministeriet opfattelse er omfattet af anvendelsesområdet for bestemmelsens 1. pkt. Der foretages således ikke
på dette punkt nogen ændring af retstilstanden.
Det vil endvidere blive overvejet at foretage visse justeringer i reglerne vedrørende beskyttelse af børn og unge, ligesom der,
som omtalt foran under afsnit 2.4.2, vil ske justeringer vedrørende Radio- og tv-nævnets kompetence på tilsynsområdet.
Bestemmelsens stk. 1 er i alt væsentligt en videreførelse af en gældende bestemmelse (§ 70 a). Det bemærkes dog, at Radio- og
tv-nævnets kompetence nu er udvidet, jf. indholdet af det foreslåede § 44, og at bestemmelsen derfor er justeret indholdsmæssigt i
overensstemmelse hermed.
Det foreslåede stk. 2 er nyt i loven, men er hidtil fremgået af forretningsordenen for Radio- og tv-nævnet. Kulturministeriet
finder imidlertid, at det er rigtigst, at denne mulighed for at nævnet kan tage sager op af egen drift, fremgår direkte af loven.
Det bemærkes i tilknytning hertil, at det alene er tanken, at nævnet skal tage en sag op af egen drift, hvis nævnet har en klar
formodning om, at der foreligger et retsstridigt forhold.
Bestemmelsens stk. 3 er en videreførelse af en gældende regel (§ 70 a, stk. 2), og der er ikke tilsigtet indholdsmæssige
ændringer.
Det foreslåede stk. 1 er en videreførelse af en gældende bestemmelse (§ 73, stk. 2), og der er ikke tilsigtet indholdsmæssige
ændringer.
Det foreslåede stk. 2 er nyt i loven og er en direkte følge af forslaget om, at også virksomheder, hvis produktion omfatter
fremstilling eller salg af lægemidler nu også kan sponsorere programmer. For disse virksomheders vedkommende følger det af
EF-direktivet »Fjernsyn uden grænser«, at der ikke ved sponsorkreditering må angives præparater, som er receptpligtige efter lov
om lægemidler.
Der er tale om en ny bestemmelse i loven. Bestemmelsen fremgår af EF-direktivet »Fjernsyn uden grænser«, og har hidtil alene været
anført i bekendtgørelse om reklame og sponsorering i radio og fjernsyn. Idet lovforslaget i alt væsentligt lægger sig op ad
EF-direktivet på reklame og sponsorområdet, er det fundet rigtigst at have denne bestemmelse direkte i loven.
Bestemmelsen regulerer hvilke begrænsninger, der gælder i adgangen til at sponsorere programmer i radio og fjernsyn.
Stk. 1
er en videreførelse af de gældende reglers forbud mod at tobaksvirksomheder m.v. sponsorerer programmer.
Stk. 2
bestemmer, at der ikke må udsendes programmer, som er sponsoreret af arbejdsgiverorganisationer, fagforeninger, religiøse
bevægelser og politiske partier i fjernsyn og i radiovirksomhed, som indgår i den samlede public service-virksomhed. Om baggrunden
for bestemmelsen henvises til indholdet af afsnit 2.7.2.3 i de almindelige bemærkninger.
For så vidt angår fjernsynsprogrammer er der tale om en videreførelse af en gældende regel (§ 73, stk. 6), og der er ikke
tilsigtet ændringer heri.
Med hensyn til radioudsendelser er der i realiteten i det foreslåede stk. 2 tale om en liberalisering af den hidtil gældende
retstilstand, idet det nu tillades, at nyheds- og aktualitetsprogrammer kan sponsoreres, hvis radio-programmet ikke indgår i den
samlede public service-virksomhed.
Anvendelse af radiofrekvenser med henblik på udøvelse af programvirksomhed forudsætter tilladelse udstedt af IT- og Telestyrelsen
i henhold til lov om radiofrekvenser. I henhold til radiofrekvensloven forudsætter udstedelse af en frekvenstilladelse til radio-
og tv-formål, at ansøgeren har adgang til at udøve programvirksomhed efter radio- og fjernsynsloven. Frekvenstilladelsen
bortfalder, såfremt denne adgang bortfalder eller inddrages tidsubegrænset.
IT- og Telestyrelsen kan i henhold til radiofrekvensloven for tilladelser til radio- og tv-formål efter forhandling med
kulturministeren anvende de såkaldte frekvensadministrative metoder, jf. frekvenslovens §§ 21-25, hvilket blandt andet kan
indebære inddragelse af allerede udstedte frekvenstilladelser. Som hovedregel er tilladelsesindehaverne i givet fald sikret 1 års
varsel.
En frekvenstilladelse i henhold til radiofrekvensloven bortfalder, hvis tilladelsesindehaveren træder i likvidation eller kommer
under konkurs. Endvidere kan IT- og Telestyrelsen tilbagekalde en tilladelse, hvis tilladelsesindehaveren groft og gentagne gange
overtræder frekvensloven eller de i medfør heraf fastsatte regler og vilkår for tilladelsen, herunder ikke betaler forfaldne
frekvensafgifter, jf. frekvenslovens § 48.
Medens en tilladelsesindehaver i henhold til radio- og fjernsynsloven således ikke kan være i besiddelse af en frekvenstilladelse
til radio- og tv-formål i henhold til radiofrekvensloven, kan den modsatte situation i princippet være til stede, eksempelvis
såfremt IT- og Telestyrelsen har gennemført en omlægning af frekvensanvendelsen, og det ikke har været muligt at tilvejebringe
erstatningsfrekvenser til alle eksisterende radio- og tv-stationer omfattet af omlægningen. I sådanne tilfælde vil radio- og
tv-stationer, hvis frekvenstilladelse er inddraget, således være indehaver af en programtilladelse i henhold til radio- og
fjernsynsloven, som i praksis ikke kan udnyttes. Med henblik på at undgå sådanne situationer foreslås det, at kulturministeren kan
beslutte, at sådanne programtilladelser bortfalder på det tidspunkt, hvor frekvenstilladelsen henholdsvis inddrages, bortfalder
eller tilbagekaldes.
Stk. 2
er en videreførelse og udbygning af § 49, stk. 1, i den gældende lov. Efter bestemmelsen kunne de lokale nævn ved udstedelse af
programtilladelse fastsætte en frist, inden for hvilken tilladelsesindehaveren skal have opnået tilladelse til radiospredning
efter radiokommunikationsloven (nu lov om radiofrekvenser). Den gældende bestemmelse vedrører imidlertid alene lokal
programvirksomhed. I forbindelse med nyredigeringen af loven har ministeriet fundet det rigtigst dels at flytte bestemmelsen til
den nye § 92, dels at give Radio- og tv-nævnet tilsvarende kompetence i forbindelse med udstedelse af programtilladelse efter
lovforslagets kapitel 8.
Bestemmelsens stk. 1 fastslår, hvornår der kan fastsættes straf i form af bøde. Med hensyn til hvilket gerningsindhold der skal
være opfyldt, henvises til bemærkningerne til den enkelte bestemmelser.
Den foreslåede stk. 2 indeholder hjemmelen for i hvilke forskrifter, der kan fastsættes straf af bøde for overtrædelse af
reglerne.
Det foreslås i stk. 1, at loven træder i kraft den 1. januar 2003, og i stk. 2, at hovedloven om radio- og fjernsynsvirksomhed fra
1992 med senere ændringer ophæves.
Sager om ansøgninger om tilladelser til programvirksomhed, der verserer på tidspunktet for lovens ikrafttræden, skal
færdigbehandles efter reglerne i denne lov eller bestemmelser fastsat efter loven. Tilsvarende skal klagesager om afgørelser om
afslag på ansøgninger om tilladelse til programvirksomhed, der er truffet før lovens ikrafttræden, færdigbehandles efter reglerne
i denne lov eller bestemmelser fastsat efter loven.
Andre verserende sager for de lokale nævn eller for Radio- og tv-nævnet eksempelvis reklame- og sponsorsager samt klagesager på
lokalradio- og tv-området om afgørelser om inddragelse af programvirksomhed, der er truffet af lokale nævn før lovens ikrafttræden
færdigbehandles efter reglerne i den hidtidige lov om radio- og fjernsynsvirksomhed eller bestemmelser fastsat efter denne lov.
Det foreslås i stk. 3, at de regler om placering og omfang af den i lovens § 54, stk. 1, nr. 4, nævnte sendetid, som
kulturministeren fastsætter i medfør af lovens § 54, stk. 4, finder anvendelse på tilladelser, der er udstedt med virkning fra den
januar 2003 og senere.
Bestemmelsen tager sigte på tilladelser til ikke-kommercielle stationer (og kommuner, hvis tilladelse er begrænset efter
forslagets § 56), som udløber pr. 31. december 2002, og som i perioden frem til lovens ikrafttræden måtte blive fornyet af de
lokale nævn med virkning fra den 1. januar 2003 og senere, jf. § 49, stk. 1, i den hidtidige lov om radio- og fjernsynsvirksomhed.
Formålet med bestemmelsen er at præcisere, at vilkår om placering og omfang af sendetid i disse fornyede tilladelser fastsættes i
overensstemmelse med de af kulturministeren fastsatte regler herom. For så vidt angår indholdet af disse regler henvises til
bemærkningerne til forslagets § 54. Det er hensigten, at disse regler i lighed med loven skal træde i kraft den 1. januar 2003.
Der er knyttet et større antal bekendtgørelser til lov om radio- og fjernsynsvirksomhed, og det foreslås, at disse forbliver i
kraft, indtil de ophæves eller afløses af regler udstedt efter denne nye lov.
Efter de gældende regler udstedes en tilladelse til lokal radio- og tv-programvirksomhed af de lokale radio- og fjernsynsnævn for
en bestemt periode, der maksimalt kan være 5 år for radio og 7 år for fjernsyn. Tilladelser til lokal-tv-stationer, som deltager i
networking-samarbejde, udstedes dog for en periode af 7 år. Fornyelse af tilladelserne kan ske ved periodens udløb.
De gældende regler om tilladelsesperiodernes længde på lokal radio- og tv-området foreslås videreført i lovforslagets § 60.
Det foreslås imidlertid, at det i overgangsbestemmelserne fastsættes, at programtilladelser i henhold til lovens kapitel 9, som er
udstedt efter 1. januar 2003, uanset bestemmelsen i § 60, ikke kan række ud over den 2. marts 2004, samt at kulturministeren kan
fastsætte regler om fravigelse heraf.
Baggrunden for den foreslåede ordning er det forhold, at det i medieaftalen er besluttet at nedsætte en arbejdsgruppe vedrørende
den fremtidige lokalradio- og -tv-ordning. Som omtalt i de almindelige bemærkninger skal arbejdsgruppen i den forbindelse blandt
andet se på behovet for justeringer af nævnsstrukturen, mulighederne for etablering af en to-lags-struktur på radioområdet samt de
ikke-kommercielle stationers forhold herunder alternative distributionsformer. Arbejdsgruppen skal i forbindelse med
overvejelserne om nævnsstrukturen bl.a. vurdere fordele og ulemper ved centraliseret tildeling af tilladelser til lokal-tv. Det er
hensigten, at partierne bag medieaftalen på grundlag af arbejdsgruppens rapport tager stilling til udformningen af en fremtidig
lokalradio- og tv-ordning. Der sigtes mod, at en eventuel nyordning på lokal-tv-området kan træde i kraft den 3. marts 2004, dvs.
når DR’s midlertidige rådighed over en række lokal-tv-frekvenser ophører. Indtil der på grundlag af arbejdsgruppens rapport er
taget politisk stilling til en eventuel nyordning på lokal radio- og tv-området, kan der ifølge medieaftalen alene udstedes
midlertidige programtilladelser.
Der kan på den baggrund blive tale om omfattende ændringer af rammerne for udøvelse af lokal radio- og tv-virksomhed, herunder af
den administrative struktur. Med henblik på at sikre, at en evt. nyordning på området kan træde i kraft så hurtigt som muligt, er
der behov for en bestemmelse, hvorefter der i perioden indtil der er taget politisk stilling til arbejdsgruppens rapport, alene
udstedes tilladelser af kortere varighed end efter de almindelige regler. Tidspunktet for disse tilladelsers udløb kan mest
hensigtsmæssigt fastsættes til den 2. marts 2004, jf. ovenfor.
Det kan imidlertid ikke udelukkes, at arbejdet med udarbejdelsen af forslag til nyordningen eller den politiske stillingtagen
hertil kan blive forsinket. Det foreslås derfor, at kulturministeren får adgang til i givet fald at fastsætte regler om fravigelse
af lovforslagets § 98, stk. 1 om at tilladelser, der udstedes efter lovens ikrafttræden, ikke kan række ud over den 2. marts 2004.
Kulturministeren kan i den forbindelse forlænge de tilladelser, der er udstedt i medfør af § 98, stk. 1. Efter omstændighederne
kan der blive tale om forlængelse af alle sådanne tilladelser eller særlige kategorier af tilladelser, eksempelvis såfremt det
besluttes, at en nyordning på lokalradio-området skal træde i kraft på et andet tidspunkt end nyordningen på lokal-tv-området.
Endvidere kan ministeren fastsætte regler om varigheden af tilladelser, som udstedes efter den i stk. 1 nævnte frist, såfremt der
ikke er gennemført en nyordning af lokal radio- og tv-området på dette tidspunkt eksempelvis ved at forlænge den i stk. 1 nævnte
tidsfrist.
Bestemmelsens stk. 1 har til formål at fastslå, at de tilladelser til programvirksomhed, der er meddelt på tidspunktet for lovens
ikrafttræden, skal forblive i kraft efter lovens ikrafttræden. Som følge af dereguleringen på en række områder er der dog behov
for, at vilkår i sådanne tilladelser, der er mere restriktive end de nye regler tilsiger, kan lempes.
I bestemmelsens stk. 2 foreslås det derfor, at kulturministeren kan fastsætte regler om lempelse af vilkår i tilladelser, der er
meddelt på tidspunktet for lovens ikrafttræden. Bemyndigelsen tænkes anvendt til at fastsætte regler om lempelse af de vilkår i de
på tidspunktet for lovens ikrafttræden meddelte tilladelser, der er mere restriktive end de nye regler tilsiger, således at disse
vilkår kommer til at svare til de nye mere lempelige krav på området. Et af de områder, hvor der foreslås gennemført en
deregulering, er lokal- radio og tv-området. For så vidt angår dette område, er de nye mere lempelige krav omtalt ovenfor under
afsnit 2.6.2. i de almindelige bemærkninger. Det fremgår heraf, at der navnlig vil kunne blive tale om lempelse af vilkår om
opfyldelse af de hidtidige geografiske og organisatoriske krav, der har haft til formål at sikre, at lokal programvirksomhed
udøves af selvstændige, lokale selskaber, foreninger eller lign., samt vilkår, der særligt relaterer sig til det hidtidige forbud
mod networking og de dermed forbundne hidtidige begrænsninger vedrørende sådant samarbejde.
Som en direkte følge af medieaftalens tekst om, at det skal være muligt at udsende reklamer for ikke-receptpligtig medicin i
fjernsynet foreslås det, at det gældende forbud mod reklame for lægemidler i fjernsynet ophæves. Dette betyder, at der i fjernsyn
kan udsendes reklamer efter de almindelige regler herom i lov om lægemidler, og at det således bliver muligt at udsende reklamer
for ikke-receptpligtig medicin.
Der er tale om konsekvensrettelser som følge af de foreslåede bestemmelser om henholdsvis distribution af lyd- og billedprogrammer
ved hjælp af jordbaserede digitale tv-sendenet og etablering af en registreringsordning vedrørende visse former for
programvirksomhed. Bestemmelsen foreslås formuleret på en måde, så den dækker såvel digitale tv-sendenet som digitale
radio-sendenet.
I forbindelse med udstedelse af tilladelser til jordbaserede digitale sendenet (radio såvel som tv) kan tilladelsen efter lov om
radio- og fjernsynsvirksomhed udstedes til en distributør af programmerne (en multipleksoperatør) og således ikke til selve
programudbyderen (radio- eller tv-stationen), sådan som det er tilfældet for de jordbaserede analoge sendenet. Det betyder, at det
efter frekvensloven kan være distributøren af programmerne (multipleksoperatøren), der skal have udstedt den tilsvarende
frekvenstilladelse.
Efter de foreslåede bestemmelser i lov om radio- og fjernsynsvirksomhed kan man have opnået rettigheder på tre forskellige måder,
der alle er ligestillede i forhold til frekvensloven. Rettigheden kan bero på en anmeldelser til Radio- og tv-nævnet, sådan som
det er tilfældet med f.eks. satellit-tv. Endvidere kan rettigheden bero på en adgang givet direkte i lov om radio- og
fjernsynsvirksomhed, sådan som det er tilfældet for DR og TV 2/DANMARK. Endelig kan rettigheden bero på udstedelse af en
tilladelse i medfør af lov om radio- og fjernsynsvirksomhed, sådan som det er tilfældet med f.eks. lokal radio og tv.
Det er fortsat bestemmelsens formål at sikre, at det er en forudsætning for at IT- og Telestyrelsen kan udstede en tilladelse med
henblik på et bestemt radio- eller tv-formål efter frekvensloven, at ansøgeren allerede har adgang, registreret adgang eller
tilladelse efter lov om radio- og fjernsynsvirksomhed til det samme radio- og tv-formål.
Bilag 1
juni 2002
Mediepolitisk aftale for 2002-2006
Der er enighed mellem regeringen og Dansk Folkeparti om følgende:
Indledning
Målet med medieaftalen er at sikre danskerne konkurrencedygtige radio- og tv-stationer, som kan levere programmer og tjenester af
høj kvalitet. Der er på den ene side et behov for at styrke public service og dermed dansk sprog og kultur og på den anden side et
behov for at skabe de bedst mulige betingelser for en robust privat, kommerciel mediesektor. Udgangspunktet for mediepolitikken er
informations- og ytringsfriheden, mediernes selvstændighed og uafhængighed samt mangfoldighed og alsidighed. De elektroniske
medier er på linie med dagbladene en uundværlig del af den demokratiske debat.
Public service-stationerne skal være pålidelige informationskilder med de krav, det stiller til journalistisk etik og
objektivitet. Seere og lyttere skal have tillid til, at medierne gør sig den yderste anstrengelse for at bringe korrekte
informationer og alsidige vurderinger.
Den stigende globalisering af mediemarkedet og den teknologiske udvikling gør det tvingende nødvendigt, at de danske elektroniske
medier får bedre konkurrencevilkår. Dette forudsætter, at Danmark ligesom andre lande skelner klart mellem public service og
kommercielle medier og sikrer fair konkurrence mellem dem. Der tages nu de indledende skridt til en privatisering af TV 2, og
reklamereglerne liberaliseres.
Samtidig skal DR’s og TV 2’s public service-forpligtelser forenkles, men til gengæld gøres mere præcise, så seere og lyttere bedre
kan se, hvad de kan forvente for licenspengene. Målet er, at public service-stationerne skal være de bedste inden for
nyhedsdækning, oplysning, undervisning og dansk kunst og kultur, herunder skuespil og film. Særligt for DR gælder det, at
programvirksomheden skal være præget af uddybende dækning af såvel dansk som udenlandsk nyhedsstof, af folkeoplysende programmer
om samfundsvæsentlige emner, samt af egentlige undervisningsprogrammer, der kan tilbyde seerne og lytterne et supplement til de
kundskaber, de har fået bl.a. i folkeskolen og gennem folkeoplysningen. Public service skal stå for kvalitet snarere end
kvantitet, hvilket bl.a. indebærer, at jagten på lytter- og seertal aldrig må være det afgørende.
I det nye medielandskab vil der blive plads til flere kanaler, både radio og tv. Der skal på et kommercielt grundlag søges
opbygget et digitalt sendernet, så alle danske husstande får adgang til digitalt tv og dermed til flere programmer og helt nye
tjenester. Kun ved at udnytte de jordbaserede sendemuligheder kan vi sikre, at hele befolkningen kan blive en del af
netværkssamfundet, og samtidig skaber vi en sund konkurrence mellem de forskellige tv-platforme til gavn for forbrugerne. Desuden
vil det blive muligt at etablere flere helt eller delvis landsdækkende radiokanaler.
Som et vigtigt led i regelforenklingen vil de lokale radio- og tv-stationer få langt friere forhold end i dag. De resterende
forbud mod networking ophæves, og kravet om lokal tilknytning fjernes, så de kommercielle lokalstationer får bedre økonomiske
muligheder for at betjene deres brugere. Samtidig opretholdes støtteordningen for de ikke-kommercielle stationer, så de fortsat
kan bidrage til det kulturelle og politiske liv i lokalområderne.
DR
Reglerne for udpegning af DR’s bestyrelse ændres fra 1. januar 2003, således at 6 medlemmer udpeges af Folketinget, 3 medlemmer
(herunder formanden) udpeges af ministeren og 1 medlem udpeges af de fastansatte medarbejdere i DR. Bestyrelsen skal søges
sammensat, så den samlede bestyrelse repræsenterer mediemæssig, kulturel, ledelsesmæssig og erhvervsmæssig indsigt. Det skal
præciseres, at bestyrelsen har det overordnede programansvar, herunder ansvar for opfyldelsen af public service-kontrakten, jf.
nedenfor, og efterlevelse af de krav, der heri generelt stilles til bl.a. saglighed, upartiskhed og objektivitet. Det er fortsat
ikke tanken, at DR’s bestyrelse skal have kompetence i forbindelse med den daglige programvirksomhed eller mulighed for at blande
sig i enkeltprogrammer.
Der indgås en »public service-kontrakt« mellem DR og regeringen for aftaleperioden om udfyldelsen af public
service-forpligtelserne, som opretholdes på det hidtidige niveau. Public service-kontrakten vil eksempelvis indeholde bestemmelser
om bidrag til dansk filmproduktion, herunder spillefilm, kort- og dokumentarfilm samt novellefilm, samt om DR’s orkestre og kor.
Det vil i kontrakten blive fastsat, at DR skal udlægge 21 pct. af produktionen til uafhængige producenter; denne andel skal opnås
i løbet af aftaleperioden, men skal dog være mindst 15 % i år 2003. Beregningsgrundlaget er DR’s udgifter til tv-programformål
(fratrukket nyheder og sport). Endvidere skal kontrakten fastsætte antallet af sendemuligheder, som DR råder over til public
service-programvirksomhed. Forpligtelsen til at styrke handicappedes adgang til public service-tilbuddene ved at udnytte nye
teknologier, herunder til tekstning eller lignende af dansk-sprogede programmer, vil blive videreført. Endelig er det tanken i
kontrakten at fastsætte krav om dialog med befolkningen, herunder lytter- og seerorganisationerne, vedrørende opfyldelsen af
public service-forpligtelserne. Den nærmere udformning af kontrakten drøftes med aftalepartierne. Kravene om udarbejdelse af
public service-budget og aflæggelse af public service-regnskab ophæves, men erstattes af krav om, at DR årligt udarbejder en
redegørelse om opfyldelsen af public service-kontrakten.
TV 2
TV 2’s landsdækkende virksomhed TV 2/DANMARK skal omdannes til et statsligt aktieselskab med henblik på privatisering så hurtigt
som muligt i aftaleperioden. TV 2’s regionale virksomheder bibeholder deres status som selvejende institutioner.
Det lægges ved omdannelsen af TV 2/DANMARK til aktieselskab til grund, at TV 2/DANMARK fortsat vil kunne gøre brug af de hidtil
benyttede analoge UHF-sendemuligheder, og at de regionale TV 2-virksomheder fortsat skal sende regionale programmer i »vinduer« på
TV 2’s sendeflade. Sendetiden og placeringen heraf vil blive fastsat i de kommende public service-kontrakter, jf. nedenfor. Der
forventes ikke ændringer i forhold til den nuværende placering af den regionale sendetid.
Det lægges endvidere til grund, at de regionale virksomheder fremover vil få direkte andel i licensprovenuet med henblik på
udsendelse af regionale programmer. Hermed gøres de regionale TV 2-virksomheder økonomisk uafhængige af TV 2/DANMARK. De regionale
TV 2-virksomheders stærke nyhedsdækning er en væsentlig del af public service-virksomheden. Der indgås kontrakt med hver enkelt
regional virksomhed om virksomhedens public service-forpligtelse, som årligt følges op af en redegørelse om opfyldelsen af public
service-kontrakten, jf. ovenfor om DR. De regionale virksomheder kan herudover på konkurrencemæssige vilkår udøve anden
virksomhed, herunder levere programmer, indslag mv. til den landsdækkende virksomhed. De regionale TV 2-virksomheder har fortsat
ikke adgang til at udøve anden programvirksomhed.
TV 2/DANMARK oppebærer samtlige reklameindtægter forbundet med udsendelsesvirksomheden herunder indtægter fra regionalt
reklamesalg, der også fremover forudsættes varetaget af TV 2/DANMARK.
Endelig lægges det til grund, at TV 2 fortsat skal have public service-forpligtelser svarende til de forpligtelser, der gælder i
dag med undtagelse af on-line-virksomhed og programmer til snævre målgrupper. De generelle public service-forpligtelser for TV 2
A/S gælder nyheds- og aktualitetsområdet. Herudover skal der gælde specifikke forpligtelser i forhold til børneprogrammer, dansk
sprog, dansk tv-drama og film mv. Det er fortsat tanken, at TV 2 i programudbuddet skal tilstræbe kvalitet, alsidighed og
mangfoldighed samt at der ved programlægningen skal lægges afgørende vægt på hensynet til informations- og ytringsfriheden. TV 2’s
fremtidige public service-forpligtelser vil blive udformet på en sådan måde, at medlemskabet af EBU kan opretholdes. Der indgås
kontrakt om udfyldelsen af public service-forpligtelserne, jf. ovenfor om DR. Krav om udarbejdelse af public service-budget og
aflæggelse af public service-regnskab ophæves, jf. ovenfor om DR.
De nærmere vilkår for omdannelsen af TV 2/DANMARK til aktieselskab herunder public service-forpligtelserne vil blive fastsat efter
drøftelse med aftalepartierne, når der er gennemført et udredningsarbejde med henblik på tilvejebringelse af bl.a. det økonomiske
grundlag for en omdannelse.
Det vil være en vigtig forudsætning for privatisering af TV 2/DANMARK, at det kan sandsynliggøres, at et privatiseret selskab vil
være i stand til at leve op til public service-forpligtelserne.
I vedtægterne for TV 2 A/S indsættes en »tilbagekøbsklausul«, der kan udnyttes, såfremt den kommende private ejer af TV 2 ønsker
at videresælge selskabet.
Aftalepartierne er enige om at opfordre de regionale TV 2-virksomheder til at undersøge mulighederne for at etablere en regionalt
baseret tv-kanal i forbindelse med indførelsen af jordbaseret, digitalt tv i Danmark.
Udbud af landsdækkende og regionale radiosendemuligheder
Den femte FM-radiokanal1) udbydes til et kommercielt radioforetagende. Der er knyttet DAB-kapacitet til kanalen.2) Der vil blive
stillet krav om nyhedsudsendelser, herunder at der sendes nyheder fra hele landet, samt at sendefladen ikke regionaliseres.
Yderligere public service-krav kan fastsættes efter drøftelse med aftalepartierne.
Den sjette FM-radiokanal3) udbydes til et kommercielt radioforetagende. Der knyttes DAB-kapacitet til kanalen.4) Der er ingen
programmæssige forpligtelser knyttet til denne kanal.
De eksisterende, ledige mellembølge-sendemuligheder udbydes samlet til et kommercielt radioforetagende. Der er ingen
programmæssige forpligtelser knyttet til disse sendemuligheder.
TV 2/DANMARK er ikke udelukket fra at byde på de nye radiosendemuligheder. Det forudsættes, at driften i givet fald sker på
konkurrencemæssige vilkår.
Udbud tilrettelægges og gennemføres af Radio og tv-nævnet efter retningslinier fastsat af kulturministeren. Retningslinierne
drøftes med aftalepartierne.
Lokal radio- og tv
De eksisterende begrænsninger vedrørende networking ophæves. De lokale nævn kan ikke med mindre afgørende lokale hensyn taler imod
nægte en lokal radio- eller tv-station adgang til at deltage i netværkssamarbejde.
De lokale nævn har fortsat mulighed for at prioritere lokal nyhedsformidling.
Hvor det er muligt for enkelte, konkrete FM-radio- eller tv-sendemuligheders vedkommende umiddelbart at øge sendestyrken, skal der
gives adgang hertil, men det er ikke muligt generelt at øge sendestyrken, så længe der pågår nabolandskoordinering af nye
frekvensplaner.
Det gældende forbud mod, at erhvervsvirksomheder kan have bestemmende indflydelse i selskaber, som har tilladelse til lokal
programvirksomhed, ophæves.
Det gældende forbud mod, at samme person kan indgå i ledelsen af mere end én lokal radio- og tv-station, ophæves.
Kravet om, at et flertal af bestyrelsens medlemmer i selskaber mv., som har tilladelse til lokal programvirksomhed, skal have
bopæl i det lokale område, ophæves.
Tilskudsordningen til ikke-kommercielt lokal radio og tv videreføres. Beløbsrammen fremgår af bilaget. Der gennemføres forsøg med
decentralisering af forvaltningen af ordningen til enkelte lokale nævn. Tilskudsordningen til medieskoletjenestevirksomhed
videreføres ikke som selvstændig ordning, men anvendelsesområdet for tilskudsordningen til ikke-kommercielt lokal radio og tv
udvides til også at omfatte dette formål.
Der nedsættes en arbejdsgruppe vedrørende den fremtidige lokalradio- og -tv-ordning. I den forbindelse skal blandt andet behovet
for justeringer af nævnsstrukturen, mulighederne for etablering af en to-lags-struktur på radioområdet og græsrods-tv-stationernes
forhold herunder alternative distributionsformer overvejes nærmere. Arbejdsgruppen skal i forbindelse med overvejelserne om
nævnsstrukturen bl.a. vurdere fordele og ulemper ved centraliseret tildeling af tilladelser til lokal-tv. På grundlag af
arbejdsgruppens rapport tager aftalepartierne stilling til udformningen af en fremtidig lokalradio- og -tv-ordning. Der sigtes
mod, at en evt. nyordning på lokal-tv-området kan træde i kraft den 3. marts 2004, dvs. når DR’s midlertidige rådighed over en
række lokal-tv-frekvenser ophører.
Indtil der på grundlag af arbejdsgruppens rapport er taget politisk stilling til en evt. nyordning på lokal radio- og tv-området,
kan der alene udstedes midlertidige programtilladelser.
Lokal tv
Kravet om, at kommercielle lokal-tv-stationer (de tidligere networking-stationer) dagligt skal sende mindst 1 times lokale nyheds-
eller aktualitetsudsendelser, nedsættes til ½ time. Programstof fra andre networking-stationer i samme amtskommune eller i
nabo-amtskommuner kan indgå i opgørelsen af den nævnte halve time.
»Græsrods-vinduerne« flyttes fra de nuværende placeringer til dagtimerne før kl. 15, dvs. svarende til placeringen på de
lokal-tv-sendemuligheder, der midlertidigt er stillet til rådighed for DR med henblik på udsendelse af DR 2. Hvor det er muligt,
skal dette også gælde for allerede udstedte programtilladelser.
Jordbaseret, digitalt tv
Aftalepartierne finder det væsentligt, at der etableres en jordbaseret digital tv-platform med henblik på
at skabe grundlaget for, at hele den danske befolkning kan få adgang til et øget tv-tilbud og nye digitale tv-tjenester
at øge konkurrencen på markedet for distribution af tv mv. ved etablering af yderligere en digital tv-platform som supplement til
de eksisterende digitale satellit- og kabel-tv-platforme
at muliggøre et snarligt stop for analog udsendelse af tv og hermed frigøre værdifulde frekvensressourcer til tv-formål eller evt.
andre formål.
Der gennemføres et udbud af jordbaserede, digitale tv-sendemuligheder (»multipleks«) med henblik på, at der på grundlag af en
auktion efterfølgende udstedes tilladelse til en »gatekeeper« (multipleksoperatør), som på forretningsmæssige vilkår skal drive en
jordbaseret, digital tv-platform.
Den nærmere tilrettelæggelse af udbuddet tager udgangspunkt i følgende overordnede sigtelinier:
at hverken operatører af en anden digital tv-platform på det danske marked eller programforetagender med dominerende indflydelse
på det danske marked for udbud af tv-programmer må have dominerende indflydelse i gatekeeper-funktionen, hvilket skyldes
konkurrencehensyn
at de danske public service tv-stationer DR og TV 2 skal sikres en passende plads på den jordbaserede, digitale tv-platform,
herunder sikres mulighed for udsendelse af hver 2 digitale tv-kanaler
at gatekeeperen under hensyntagen til den til rådighed værende kapacitet skal tilbyde alle broadcastere adgang til den
jordbaserede, digitale tv-platform på fair, rimelige og ikke-diskriminerende vilkår i overensstemmelse med EU’s regler herfor
at gatekeeperen under hensyntagen til, at der er tale om sendemuligheder forbeholdt digitalt tv gives videst mulige rammer for
selv at sammensætte og »pakke« udbuddet af programmer og nye digitale tjenester. De enkelte programleverandører til platformen
udøver deres programvirksomhed på basis af tilladelse eller registrering (dansk eller anden EU-tilladelse)
at udsendelse af de digitale programmer og tjenester kan ske krypteret. Det gælder også de programmer og tjenester, der er en del
af DR’s og TV 2’s public service-virksomhed, idet seerne skal kunne modtage en »pakke« bestående af kun public
service-programmerne uden nogen form for betaling af gebyr
at der for at fremme et åbent og horisontalt marked for tv-tjenester og tv-modtageudstyr skal benyttes åbne standarder, vedtaget
af et anerkendt standardiseringsinstitut.
Etableringen og driften af en jordbaseret, digital tv-platform, herunder opbygningen af et digitalt sendenet, forudsættes at ske
på et fuldt forretningsmæssigt grundlag. Der vil således ikke blive anvendt offentlige midler til formålet ud over DR’s og TV 2’s
betaling for distribution af deres public service-programmer og -tjenester. DR og TV 2 kan herudover på konkurrencemæssige vilkår
indgå aftale med »gatekeeperen« om levering af ydelser til platformen.
Der etableres en styregruppe med deltagelse af Kulturministeriet, Finansministeriet, Videnskabsministeriet samt Økonomi- og
Erhvervsministeriet, der på basis af en interessetilkendegivelsesrunde koordinerer det videre arbejde med fastlæggelsen af de
overordnede retningslinier for udbuddet, som forestås af Radio og tv-nævnet. På basis af et forslag fra styregruppen fastsætter
kulturministeren efter nærmere drøftelse med aftalepartierne retningslinierne for Radio og tv-nævnets udbud og efterfølgende
udstedelse af tilladelse.
Styregruppen vil bl.a. overveje en række andre relevante parametre, herunder ikke mindst længden af tilladelsesperioden og
tidspunktet for ophør af analog udsendelsesvirksomhed, ud fra et ønske om at tilvejebringe et økonomisk bæredygtigt grundlag for
en kommende »gatekeeper«. Som udgangspunkt vil det blive lagt til grund, at udsendelse af analogt tv ophører inden udgangen af
2007.
Reklame- og sponsorområdet
Reklame- og sponsorreglerne skal liberaliseres og så vidt muligt svare til minimumsreglerne i EU-direktivet »tv uden grænser«; dog
skal der ikke være adgang til at afbryde tv-programmer med reklamer (»breaks«) bortset fra naturlige pauser i sports-programmer.
Forbuddet mod »breaks« tages op til vurdering, når jordbaseret, digitalt tv påbegyndes.
Der skal i forbindelse med gennemførelsen af liberaliseringen af reklamereglerne særligt tages hensyn til beskyttelsen af børn.
Dette hensyn betyder bl.a., at det skal sikres, at børn og unge ikke vildledes af reklamer, og at der skal fastsættes regler om
børn og unges medvirken i reklamer. Hensynet betyder endvidere, at reklamer vedrørende alkohol, håndkøbsmedicin og kosttilskud
ikke må placeres omkring børne- og ungdomsudsendelser.
Det gældende forbud mod reklamer for økonomiske interessegrupper, såsom erhvervsorganisationer og fagforeninger, eller for
religiøse eller politiske anskuelser, i tv opretholdes.
Det gældende forbud mod reklamer i kabelfødt programvirksomhed ophæves.
Frekvensforhold
Der skal foretages en uafhængig undersøgelse af grundlaget for en evt. replanlægning af frekvensanvendelsen i FM-båndet i Danmark
svarende til den replanlægning, som for tiden søges gennemført i Holland. I første omgang gennemføres en konsulentundersøgelse af,
hvilke erfaringer, der kan samles fra den hollandske replanlægning. Arbejdet koordineres af en tværministeriel styregruppe med
deltagelse af Kulturministeriet, Videnskabsministeriet og andre relevante myndigheder. Når resultatet af undersøgelsen foreligger,
tager aftalepartierne stilling til, om der skal iværksættes yderligere initiativer. Replanlægningen vil i givet fald tage
udgangspunkt i at styrke sendemulighederne for eksisterende og kommende lokalradioer i Danmark.
Andet
Radio og tv-nævnet får efter nedlæggelsen af Public Service Rådet til opgave at gennemgå DR’s, TV 2/DANMARK’s og de regionale TV
2-virksomheders årlige redegørelser for opfyldelsen af public service-forpligtelserne, jf. ovenfor om indgåelse af kontrakter
herom, og at afgive udtalelser herom til kulturministeren.
På områder, hvor der ikke er mangel på frekvensressourcer, eksempelvis på satellit- og kabel-området, erstattes de gældende krav
om tilladelse til udøvelse af programvirksomhed med krav om anmeldelse til den relevante myndighed, dvs. Radio og tv-nævnet eller
for så vidt angår lokal kabelfødt programvirksomhed det lokale nævn.
Mulighederne for at smidiggøre og forenkle samspillet mellem radio/tv-lovgivningen og frekvenslovgivningen skal undersøges nærmere
i samarbejde med Videnskabsministeriet. Det skal i den forbindelse overvejes at afskaffe det såkaldte »dobbelt-tilladelsessystem«,
dvs. krav om tilladelse i henhold til såvel radio- og fjernsynsloven som frekvenslovgivningen for at kunne udøve
programvirksomhed.
Licens
Licensen reguleres i årene 2003-2006 svarende til de forventede pris- og lønstigninger. Licensstigningerne i den tidligere
medieaftale for år 2003-2004 bortfalder således. Licensen nedsættes i forbindelse med privatiseringen af TV 2, jf. nedenfor.
De gældende licenslempelser for økonomisk svagtstillede folke- og invalidepensionister videreføres uændret.
Fordelingen af licensprovenuet mellem DR, TV 2/DANMARK og de regionale TV 2-virksomheder samt andre formål fremgår af bilaget.
Arbejdet i den tidligere nedsatte arbejdsgruppe vedrørende den fremtidige finansiering af DR og TV 2 videreføres med henblik på
stillingtagen til licensfinansieringens fremtid efter udløbet af medieaftalen. Arbejdsgruppen skal overveje fordele og ulemper ved
blandt andet opretholdelse af licenssystemet, finansiering over finansloven og finansiering ved hjælp af abonnementsbetaling samt
evt. kombinationer heraf.
Afslutning
De nødvendige ændringer af radio- og fjernsynsloven gennemføres i folketingssamlingen 2002/2003.
Aftalen gælder for perioden 3. juni 2002 31. december 2006.
Der er enighed om, at såfremt udredningsarbejdet vedrørende TV 2 sandsynliggør, at de public service-forpligtelser, som fremgår af
aftalen, kan opfyldes, træffer kulturministeren afgørelse om privatisering.
Kanalens beregnede teoretiske dækningsgrad er 78 pct. af befolkningen.
Jf. tillægsaftale nr. 3 af 14. marts 2000 til medieaftalen for 1997-2000 om anvendelse af de danske DAB-frekvensressourcer.
Kanalens beregnede teoretiske dækningsgrad er 37 pct. af befolkningen. Mulighederne for at øge dækningsgraden ved hjælp af SFN-
og NSFN-teknik skal undersøges nærmere.
Nemlig den kapacitet i den landsdækkende DAB-blok, som i henhold til den i note 2 nævnte tillægsaftale skulle udbydes til et
kommercielt radioforetagende med henblik på ibrugtagning, når de regionale sendernet er etableret.
Bilag
Licensen reguleres i aftaleperioden med følgende procenter:
2002-2003: 2,4 %
2003-2004: 2,2 %
2004-2005: 2,0 %
2005-2006: 2,1 %
hvilket svarer til den forventede almindelige pris- og lønudvikling.
Licenssatserne fastsættes på den baggrund i aftaleperioden som angivet nedenfor (2002 medtaget som reference):
Kr. 2002 2003 2004 2005 2006
Farve-tv 1.029 1.054 1.077 1.099 1.122
S/h tv 662 678 693 707 721
Radio 152 156 159 162 166
Note: De anførte beløb er incl. moms og udgør halvårlig afgift for husstande og helårlig afgift for erhverv og institutioner.
Det forventede samlede licensprovenu vil blive fordelt på følgende måde:
Mio. kr. excl. moms 2002 2003 2004 2005 2006
Samlet licensprovenu 3.404 3.525 3.620 3.695 3.775
Fordeling:
Lokal radio/tv produktion 38 40 40 40 40
mv.
TV 2’s regionale 370 375 385 390
virksomheder
DR 2.794 2.920 2.985 3.050 3.125
TV 2/DANMARK 572 195 220 220 220
Note: 2002 er medtaget som reference. Der er i øvrigt ved fastsættelsen af licensprovenuet til de regionale TV 2-virksomheder
bl.a. taget højde for, at TV 2/Bornholm sidestilles med de øvrige regionale virksomheder i økonomisk henseende.
Et eventuelt merprovenu i forhold til det forventede licensprovenu vil blive disponeret af kulturministeren, jf. radio- og
fjernsynslovens § 61, stk. 1, efter drøftelse med aftalepartierne. Et eventuelt mindreprovenu vil indebære en reduktion af
licenstilførslen til DR.
I forbindelse med fordelingen af licensprovenuet er der taget højde for, at det er hensigten at fastsætte i public
service-kontrakterne med DR og TV 2, at deres engagement i dansk filmproduktion, herunder spillefilm, kort- og dokumentarfilm samt
novellefilm, skal øges fra de nuværende ca. 40 mio. kr. årligt for hvert foretagende til ca. 60 mio. kr. årligt (gennemsnit over
aftaleperioden). Af de 60 mio. kr. skal gennemsnitligt anvendes 35 mio. kr. på egentlige spillefilm og 7 mio. kr. på kort- og
dokumentarfilm. Krav til antallet af produktioner mv. vil blive fastsat i public service-kontrakterne.
Der er endvidere taget højde for, at DR og TV 2 i public service-kontrakterne vil få visse forpligtelser i forhold til dansk
programproduktion og udvikling af digitale programmer.
Licensen til TV 2/DANMARK fastsættes som udgangspunkt til 195 mio. kr. i 2003 og 220 mio. kr. i 2004 og frem. Det er i den
forbindelse bl.a. forudsat, at DR fremover alene finansierer driften af DR Licens. Dette vil komme til at fremgå af DR’s public
service-kontrakt, jf. ovenfor. I forbindelse med fastlæggelsen af de nærmere vilkår for omdannelsen af TV 2/DANMARK til
aktieselskab vil der blive taget stilling til, hvor hurtigt licensen til TV 2/DANMARK skal aftrappes, idet det lægges til grund,
at stationen efter privatisering ikke længere skal modtage licens. Aftrapningen vil komme licensbetalerne til gode i form af
nedsættelse af licensen i forhold til de ovenfor fastsatte satser.
Provenuet fra udbud af de kommende jordbaserede sendemuligheder (den femte og den sjette FM-radiokanal, DAB samt digitalt tv) og
provenuet fra privatisering af TV 2/DANMARK anvendes til afdrag på statsgælden.
TV 2 fritages for renter og får henstand for afdrag på etableringslånet på ca. 490 mio. kr. og driftslånet på ca. 37 mio. kr.,
indtil der er truffet endelig beslutning om vilkårene for omdannelse af institutionen til statsligt aktieselskab.
Bilag 2
september 2002
Tillægsaftale til mediepolitisk aftale for
2002-2006 af 3. juni 2002 - udlægning af produktion fra DR
Der er enighed mellem aftalepartierne om følgende:
Kravet til DR om udlægning af produktion til uafhængige producenter fastlægges i kroner frem for i procent. Beløbet fastlægges til
125 mio.kr. i 2003, stigende til 170 mio.kr. i 2006. Ved fastlæggelsen af beløbene er der taget højde for, at de gennemsnitlig 60
mio.kr. årligt, som DR forudsættes at anvende på dansk filmproduktion, medregnes som udlægning. Dansk filmproduktion skal i denne
sammenhæng forstås som al produktion af fiktions- og dokumentarprogrammer udført hos uafhængige filmproducenter, herunder
spillefilm, kort- og dokumentarfilm, tv-serier mv.
Der ændres ikke ved medieaftalens forudsætning om, at der af de 60 mio.kr. årligt skal anvendes gennemsnitlig 35 mio.kr. på
egentlige spillefilm og 7 mio.kr. på kort- og dokumentarfilm. En nærmere præcisering af DR’s (og TV 2’s) forpligtelser i forhold
til dansk film, herunder antallet af produktioner, som stationerne skal være engageret i, vil ske i public service-kontrakterne.
Lovbekendtgørelse nr. 701 af 15. juli 2001
Bekendtgørelse af lov om radio- og fjernsynsvirksomhed
Herved bekendtgøres lov om radio- og fjernsynsvirksomhed, jf. lovbekendtgørelse nr. 203 af 22. marts 2001 med de ændringer der
følger af lov nr. 474 af 7. juni 2001.
Kapitel 1
Ret til at sprede programmer
§ 1.
Følgende har ret til at sprede lyd- og billedprogrammer som angivet i § 2:
DR, jf. kapitel 3.
TV 2, jf. kapitel 3.
Foretagender, der efter kapitel 5 har fået tilladelse til programvirksomhed ved hjælp af satellit eller ved hjælp af kabelanlæg
til områder, der går ud over ét lokalt område, jf. kapitel 6. Spredningen skal ske i overensstemmelse med tilladelsen.
Foretagender, der efter kapitel 5 a har fået tilladelse til at udøve landsdækkende og regional jordbaseret programvirksomhed.
Spredningen skal ske i overensstemmelse med tilladelsen.
Selskaber, foreninger og lign. samt kommuner, der efter kapitel 6 har fået tilladelse til programvirksomhed inden for et lokalt
område. Spredningen skal ske i overensstemmelse med tilladelsen.
Stk. 2.
Kulturministeren kan i særlige tilfælde give tilladelse til, at andre end de i stk. 1 nævnte foretagender ud fra sikkerhedsmæssige
hensyn kan sprede lydprogrammer i større trafikanlæg. Kulturministeren kan fastsætte nærmere regler for denne programvirksomhed.
Spredningen skal ske i overensstemmelse med tilladelsen.
§ 2.
Retten til spredning af lyd- og billedprogrammer efter § 1 omfatter udøvelse af programvirksomhed med henblik på
udsendelse af programmer til almenheden ved hjælp af radioanlæg og
fordeling ved hjælp af fællesantenneanlæg af programmer, som ikke tillige udsendes som nævnt i nr. 1.
Stk. 2.
Ved fællesantenneanlæg forstås i denne lov fællesantenneanlæg og andre kabelanlæg til fordeling af lyd- og billedprogrammer til
lokaler, som anvendes til privat beboelse.
Kapitel 2
Fordeling af programmer i fællesantenneanlæg
§ 3.
Fordeling i fællesantenneanlæg af danske og udenlandske lyd- og billedprogrammer, der modtages direkte ved hjælp af antenne eller
fremføres til anlægget ved hjælp af kabelanlæg, må kun ske uden ændringer og samtidig med, at udsendelsen eller fremføringen sker.
Stk. 2.
Tekstning og lign. samt tidsforskudt fordeling kan dog ske, hvis det pågældende radio- eller fjernsynsforetagende har givet
samtykke.
Stk. 3.
Fremføring i de offentlige telenet af lokale programmer må kun ske inden for det område, som tilladelsen til programvirksomhed
omfatter. Fremføring af lokale programmer, der spredes ved hjælp af radioanlæg, må dog tillige ske til de kommuner, der grænser op
til tilladelsens område, og til kommuner, der grænser op til disse kommuner.
§ 4.
Det påhviler ejere af fællesantenneanlæg at sikre, at der i anlægget sker en fordeling af de lyd- og billedprogrammer, der spredes
ved hjælp af radioanlæg af DR og TV 2 i medfør af § 6 b, herunder de regionale programmer, der er bestemt til modtagning i det
pågældende område. Tilsvarende gælder programmer på den fjerde radiokanal, jf. § 6 c. Digitale programmer fra DR og TV 2 skal
alene fordeles, såfremt der fordeles andre digitale programmer i anlægget.
Stk. 2.
Det er ikke tilladt i fællesantenneanlæg at konvertere de i stk. 1, 3. pkt., nævnte digitale programmer, medmindre der samtidig
finder en digital fordeling sted af de samme programmer.
Stk. 3.
Hvis anlægget indeholder mere end 8 kanaler, skal der tillige stilles én kanal til rådighed for lokale fjernsynsprogrammer, der
spredes i det pågældende område i henhold til tilladelse efter kapitel 6.
Stk. 4.
Såfremt fordelingen af programmer i anlægget sker i programpakker,
skal samtlige pakker indeholde de programmer, der er omfattet af stk. 1, 3 og 6, og
der skal være mulighed for alene at købe en pakke, som enten alene indeholder de i stk. 1, 3 og 6 nævnte programmer eller som
alene indeholder disse programmer og andre programmer, for hvilke der betales en så begrænset pris, at prisen for disse
supplerende programmer alene udgør en begrænset del af den samlede pris for programpakken.
Stk. 5.
Digital tv-forsøgsvirksomhed er ikke omfattet af forpligtelsen i stk. 1.
Stk. 6.
Kulturministeren fastsætter nærmere regler om, i hvilket omfang der skal ske fordeling i fællesantenneanlæg af programmer på den
femte radiokanal, jf. § 6 d.
§ 5.
(Ophævet)
§ 5a.
Forskningsministeren fastsætter forskrifter om adgang til anvendelse af dekodere i fællesantenneanlæg, der omsætter krypterede
signaler til tv-signaler, der umiddelbart kan gengives af tv-apparater. I forskrifterne kan der fastsættes regler om følgende
forhold:
Programudbyderes adgang til at benytte et fælles dekodersystem, som anvendes i fællesantenneanlægget.
Programudbyderes adgang til at anvende egen dekoder.
Programudbyderes adgang til at afregne direkte med brugerne.
Gebyrer til dækning af de udgifter, som er forbundet med administrationen af § 5 a, herunder de i medfør heraf fastsatte
bestemmelser.
§ 5 b.
Telestyrelsen fører tilsyn med overholdelse af § 4 og forskrifter udstedt i medfør af § 5 a. Telestyrelsen kan i forbindelse med
tilsynet meddele påbud til ejere af fællesantenneanlæg om overholdelse af § 4 og forskrifter udstedt i medfør af § 5 a. Afgørelser
vedrørende § 4 kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed.
Stk. 2.
Forskningsministeren kan ikke, ud over hvad der følger af bestemmelserne i lov om Telestyrelsen, give Telestyrelsen
tjenestebefaling om styrelsens varetagelse af myndighedsopgaver vedrørende konkrete sager, om behandling og afgørelse af
enkeltsager, om Telestyrelsens udstedelse af administrative forskrifter på områder, hvor Telestyrelsen er bemyndiget hertil, eller
om Telestyrelsens øvrige tilsynsaktiviteter med henblik på at sikre overholdelsen af denne lov og administrative forskrifter
udstedt i medfør heraf.
Stk. 3.
Forskningsministeren kan ikke dispensere fra administrative forskrifter udstedt af ministeren i medfør af denne lov.
§ 5 c.
(Ophævet)
§ 5 d.
For Teleklagenævnet, der er oprettet i medfør af lov om konkurrenceforhold og samtrafik i telesektoren, kan indbringes klager over
Telestyrelsens afgørelser truffet i medfør af denne lovs § 5 a.
§ 6.
(Ophævet)
Kapitel 3
Public service-virksomhed m.v.
§ 6 a.
Den samlede public service-virksomhed skal via fjernsyn, radio og Internet eller lign. sikre den danske befolkning et bredt udbud
af programmer og tjenester omfattende nyhedsformidling, oplysning, undervisning, kunst og underholdning. Der skal i udbuddet
tilstræbes kvalitet, alsidighed og mangfoldighed. Ved programlægningen skal der lægges afgørende vægt på hensynet til
informations- og ytringsfriheden. Ved informationsformidlingen skal der lægges vægt på saglighed og upartiskhed.
Udsendelsesvirksomheden skal sikre befolkningen adgang til væsentlig samfundsinformation og debat. Der skal endvidere lægges
særlig vægt på dansk sprog og dansk kultur. Udsendelsesvirksomheden skal endvidere afspejle bredden i produktionen af kunst og
kultur og give programtilbud, som reflekterer mangfoldigheden af kulturinteresser i det danske samfund.
Stk. 2.
Public service-virksomhed udøves af DR og TV 2. Endvidere indgår programvirksomheden på den fjerde og nyhedsdækningen på den femte
radiokanal, jf. §§ 6 c og 6 d, i den samlede public service-virksomhed.
Stk. 3.
DR’s public service-virksomhed finansieres gennem DR’s andel af licensafgifterne samt andre indtægter, jf. § 8, stk. 2. TV 2’s
public service-virksomhed finansieres gennem TV 2’s andel af licensafgifterne, gennem indtægter ved reklamering i TV 2 samt gennem
andre indtægter, jf. § 30, stk. 1.
DR’s og TV 2’s public service-virksomhed
§ 6 b.
DR og TV 2 skal udøve public service-virksomhed over for hele befolkningen efter de i § 6 a, stk. 1, nævnte principper.
Stk. 2.
Programmer, hvortil der ydes tilskud, kan indgå i public service-programvirksomheden efter reglerne i kapitel 8. DR og TV 2 påser,
at reglerne om tilskud til programmer overholdes.
Stk. 3.
Kulturministeren fastsætter nærmere regler om DR’s og TV 2’s public service-forpligtelser, herunder om udarbejdelse af public
service-budget og public service-regnskab.
Stk. 4.
Kulturministeren fastsætter en vedtægt for henholdsvis DR og TV 2.
Stk. 5.
DR skal udsende kortbølgeprogrammer til udlandet.
Stk. 6.
TV 2 skal producere nyheds- og aktualitetsudsendelser. Øvrige programmer tilvejebringes fortrinsvis ved køb hos andre producenter.
Stk. 7.
Ved programlægningen i de regionale TV 2-virksomheder, jf. § 21, skal der endvidere lægges vægt på tilknytning til regionen.
Stk. 8.
Reklamer kan indgå i TV 2’s virksomhed efter reglerne i kapitel 8. TV 2 påser, at reglerne overholdes.
Public service-virksomhed på den fjerde og den femte radiokanal
§ 6 c.
Den fjerde radiokanal skal være en nuanceret public service-orienteret kanal med klassisk musik suppleret med præsentation af
rytmisk musik, jazz og dansk musik kulturprogrammer, samfunds- og debatprogrammer m.v.
§ 6 d.
Programvirksomheden på den femte radiokanal skal omfatte public service-nyhedsdækning. Tilladelse til denne programvirksomhed kan
ikke meddeles til DR.
DR’s og TV 2’s anden virksomhed
§ 6 e.
DR og den landsdækkende TV 2-virksomhed kan udøve anden programvirksomhed i medfør af tilladelse efter kapitel 5.
Stk. 2.
DR og den landsdækkende TV 2-virksomhed kan udøve anden programvirksomhed ved hjælp af jordbaserede sendernet. Programvirksomhed
ved hjælp af analoge sendernet kan finde sted uden tilladelse, men skal udøves efter bestemmelserne i kapitel 5 a og regler
udstedt i medfør heraf om programvirksomhedens indhold. Programvirksomhed ved hjælp af digitale sendernet kan kun finde sted med
tilladelse fra Radio og tv-nævnet efter kapitel 5 a.
Stk. 3.
DR og TV 2 kan udøve anden virksomhed, herunder teletjenestevirksomhed i tilknytning til programvirksomheden, med henblik på
udnyttelse af institutionernes tekniske udstyr, særlige sagkundskab m.v.
Stk. 4.
DR og TV 2 kan oprette nye selskaber eller indskyde kapital i eksisterende selskaber med henblik på at udøve anden virksomhed,
herunder programvirksomhed, eller med henblik på at indgå i samarbejde om medierelaterede aktiviteter med andre virksomheder.
Stk. 5.
DR’s og TV 2’s anden virksomhed, jf. stk. 1-4, skal foregå på konkurrencemæssige vilkår. Kulturministeren fastsætter nærmere
regler for den regnskabsmæssige adskillelse mellem public service-virksomheden og anden virksomhed.
§ 7.
(Ophævet)
Kapitel 4
DR’s organisation m.v.
§ 8.
DR er en selvstændig offentlig institution.
Stk. 2.
DR’s virksomhed finansieres gennem DR’s andel af licensafgifterne samt gennem indtægter ved salg af programmer og andre ydelser,
tilskud, udbytte, overskudsandele m.v. DR kan ikke oppebære reklameindtægter fra programvirksomheden og public service-aktiviteter
på Internettet.
Stk. 3.
DR kan optage lån på almindelige markedsvilkår til finansiering af institutionens investeringer, forudsat at den samlede
lånoptagelse ikke overstiger 4 pct. af indtægterne ifølge seneste regnskab. Lånoptagelse herudover skal godkendes af
kulturministeren.
§ 9.
DR ledes af en bestyrelse på 13 medlemmer, som beskikkes af kulturministeren. Kulturministeren udpeger 3 medlemmer (herunder
formanden), og Folketinget udpeger 8 medlemmer. De fastansatte medarbejdere i DR udpeger 2 medlemmer samt suppleanter herfor.
Bestyrelsen skal søges sammensat, så den samlede bestyrelse repræsenterer mediemæssig, kulturel, ledelsesmæssig og erhvervsmæssig
indsigt.
Stk. 2.
I tilfælde af udtræden udpeges et nyt medlem for den resterende del af beskikkelsesperioden.
Stk. 3.
Medlemmer af Folketinget kan ikke være medlemmer af bestyrelsen.
Stk. 4.
Beskikkelserne gælder for 4 år.
§ 10.
Bestyrelsen er DR’s øverste ledelse og har det overordnede ansvar for, at de bestemmelser for institutionens virksomhed, der er
fastsat i loven, overholdes. Bestyrelsen fastsætter de almindelige retningslinjer for DR’s virksomhed og ansætter
generaldirektøren og øvrige medlemmer af DR’s direktion.
Stk. 2.
DR’s afgørelser i sager, der vedrører institutionens virksomhed, kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed, jf. dog
§ 16, stk. 2.
Stk. 3.
DR’s afgørelser i sager om god presseskik og om genmæle kan dog indbringes for Pressenævnet efter reglerne i medieansvarslovens
kapitel 5-7.
§ 11.
Generaldirektøren har det daglige programansvar og varetager den daglige administrative og økonomiske ledelse af DR. Det
personale, som ikke ansættes af bestyrelsen, jf. § 10, stk. 1, ansættes af generaldirektøren.
§ 12.
Kulturministeren nedsætter et programråd. Medlemmerne beskikkes for en periode på 4 år.
Stk. 2.
Programrådet er et rådgivende organ, der skal drøfte DR’s programvirksomhed, og som kan afgive udtalelse herom til bestyrelse og
direktion. Endvidere kan programrådet afgive udtalelse om public service-regnskabet til Public Service Rådet.
Stk. 3.
Nærmere regler om rådets sammensætning og virksomhed fastsættes i vedtægten for DR.
§ 13.
For hver af DR’s regionale programvirksomheder nedsættes et programråd efter regler, der fastsættes af det eller de amtsråd, som
regionalradioens programvirksomhed vedrører. Programrådet er et rådgivende organ, som har til opgave at følge DR’s regionale
programvirksomhed, og som kan fremkomme med synspunkter herom og om programvirksomheden i øvrigt over for det programråd, der er
nævnt i § 12. Medlemmerne beskikkes for en periode på 4 år.
Stk. 2.
Nærmere regler for de regionale programråd fastsættes i vedtægten for DR.
§ 14.
Bestyrelsen fastsætter for hvert år budgettet for DR’s virksomhed. Budgettet tilsendes kulturministeren og Folketinget til
orientering.
Stk. 2.
Institutionens regnskab udarbejdes af bestyrelsen og direktionen og revideres af Rigsrevisionen. Regnskabet for det enkelte år
forelægges med revisionens bemærkninger kulturministeren til godkendelse og tilsendes derefter Folketinget til orientering.
§ 15.
(Ophævet)
§ 16.
Der kan stilles midler til rådighed af statskassen til dækning af udgifterne ved dele af DR’s virksomhed. Aftale om vilkårene
herfor træffes mellem kulturministeren, bestyrelsen og den minister, hvis forretningsområde berøres af den pågældende del af
virksomheden.
Stk. 2.
Ved en aftale efter stk. 1 kan bestemmelserne i § 10, stk. 2, og § 11 fraviges.
§ 17.
Kulturministeren kan efter forhandling med finansministeren stille en statsgaranti til sikring af opfyldelsen af de
pensionsforpligtelser, der påhviler Pensionskassen for Tjenestemænd i DR. Tilsvarende gælder DR’s forpligtelser til at yde
ikke-pensionssikret personale en løbende livsvarig understøttelse som supplement til den sociale pension.
TV 2’s organisation m.v.
§ 18.
(Ophævet)
§ 19.
TV 2 er en selvejende institution.
Stk. 2.
TV 2 ledes af en bestyrelse på 12 medlemmer (den centrale bestyrelse), som beskikkes af kulturministeren. Kulturministeren udpeger
8 medlemmer (herunder formanden), der tilsammen skal repræsentere mediemæssig, kulturel, ledelsesmæssig og erhvervsmæssig indsigt.
De regionale bestyrelser, jf. § 22, stk. 1, udpeger i fællesskab 2 medlemmer. De fastansatte medarbejdere i den landsdækkende
virksomhed udpeger 1 medlem samt suppleant herfor, og de fastansatte medarbejdere i de regionale virksomheder udpeger i fællesskab
1 medlem samt suppleant herfor.
Stk. 3.
I tilfælde af udtræden udpeges et nyt medlem for den resterende del af beskikkelsesperioden.
Stk. 4.
Medlemmer af Folketinget kan ikke være medlemmer af bestyrelsen.
Stk. 5.
Beskikkelserne gælder for 4 år.
§ 20.
Den centrale bestyrelse har den overordnede ledelse af TV 2-virksomheden, hvor den ikke udtrykkeligt er henlagt til andre, og
fastsætter de almindelige retningslinjer for TV 2-virksomheden.
Stk. 2.
Bestyrelsen træffer beslutning om indgåelse og opsigelse af kollektive overenskomster for TV 2’s fastansatte medarbejdere.
Stk. 3.
Bestyrelsen ansætter den administrerende direktør og andre medlemmer af direktionen for den landsdækkende virksomhed.
Stk. 4.
Den administrerende direktør har det daglige programansvar og varetager den daglige administrative og økonomiske ledelse
vedrørende den landsdækkende virksomhed. Den administrerende direktør ansætter virksomhedens personale.
§ 21.
TV 2 består foruden af den landsdækkende virksomhed af 8 regionale virksomheder, hvortil der er knyttet et repræsentantskab, der
er sammensat med en alsidig repræsentation for det regionale kultur- og samfundsliv.
Stk. 2.
Kulturministeren kan i særlige tilfælde godkende oprettelse af nye regionale virksomheder.
§ 22.
Den overordnede ledelse af den enkelte regionale virksomhed varetages af en bestyrelse på 5-7 medlemmer (den regionale
bestyrelse). De fastansatte medarbejdere ved den regionale virksomhed vælger 1 medlem samt suppleant herfor, mens de øvrige
medlemmer vælges af repræsentantskabet. Bestyrelsen vælger selv sin formand.
Stk. 2.
Medlemmer af Folketinget, amtsråd og kommunalbestyrelser kan ikke være medlemmer af bestyrelsen.
Stk. 3.
Bestyrelsen vælges for 4 år. I tilfælde af udtræden vælges et nyt bestyrelsesmedlem for den resterende del af valgperioden.
Stk. 4.
Bestyrelsen ansætter direktøren for den regionale virksomhed.
Stk. 5.
Direktøren for den regionale virksomhed har det daglige programansvar og varetager den daglige administrative og økonomiske
ledelse af den regionale virksomhed. Direktøren ansætter virksomhedens personale.
§ 23.
(Ophævet)
§ 24.
Den centrale bestyrelse fastsætter for hvert år budgettet for den landsdækkende virksomhed, herunder tildeling af midler til hver
enkelt af TV 2’s regionale virksomheder.
Stk. 2.
Regnskabet for den landsdækkende virksomhed udarbejdes af bestyrelsen og direktionen og revideres af Rigsrevisionen. Regnskabet
for det enkelte år forelægges med revisionens bemærkninger kulturministeren til godkendelse og tilsendes derefter til Folketinget
til orientering.
Stk. 3.
Beretninger og reviderede regnskaber for de regionale virksomheder, jf. § 25, stk. 2, indsendes årligt til den centrale
bestyrelse.
Stk. 4.
Bestyrelsen afgiver årligt til kulturministeren beretning over den samlede TV 2-virksomhed. Beretningen tilsendes Folketinget til
orientering.
§ 25.
Bestyrelsen for en regional virksomhed fastsætter årligt budgettet for virksomheden.
Stk. 2.
Regnskabet for den regionale virksomhed udarbejdes af bestyrelsen og direktionen og revideres af Rigsrevisionen. For så vidt angår
TV Syd, revideres regnskabet dog af en statsautoriseret revisor. Regnskabet for det enkelte år forelægges med revisionens
bemærkninger kulturministeren til godkendelse.
§ 26.
Kulturministeren nedsætter et programråd. Medlemmerne beskikkes for en periode på 4 år.
Stk. 2.
Programrådet er et rådgivende organ, der skal drøfte TV 2’s programvirksomhed, og som kan afgive udtalelse herom til den centrale
bestyrelse og direktion. Endvidere kan programrådet afgive udtalelse om public service-regnskabet til Public Service Rådet.
Stk. 3.
Ministeren fastsætter nærmere regler om rådets sammensætning og virksomhed.
§ 27.
Det regionale repræsentantskab er programråd for den regionale virksomhed. Programrådet er et rådgivende organ, der skal drøfte
virksomheden, og som kan afgive udtalelse herom til bestyrelse og direktør.
§ 28.
Den landsdækkende TV 2-virksomheds afgørelser i sager, der vedrører institutionens virksomhed, kan ikke indbringes for anden
administrativ myndighed, jf. dog stk. 3.
Stk. 2.
De regionale virksomheders afgørelser i sager, der vedrører disse institutioners virksomhed, kan ikke indbringes for anden
administrativ myndighed, jf. dog stk. 3.
Stk. 3.
I sager om god presseskik og om genmæle kan afgørelser truffet af den TV 2-virksomhed, der er ansvarlig for programmet, indbringes
for Pressenævnet efter reglerne i medieansvarslovens kapitel 5-7.
§ 29.
(Ophævet)
§ 30.
TV 2’s samlede virksomhed finansieres gennem TV 2’s andel af licensafgifterne og gennem indtægter ved reklamering i TV 2 samt
gennem indtægter ved salg af programmer og andre ydelser, tilskud, udbytte, overskudsandele m.v.
Stk. 2.
Den landsdækkende virksomhed kan optage lån på almindelige markedsvilkår til finansiering af virksomhedens investeringer, forudsat
at den samlede lånoptagelse ikke overstiger 4 pct. af indtægterne ifølge seneste regnskab. Lånoptagelse herudover skal godkendes
af kulturministeren.
§§ 31-33.
(Ophævet)
Kapitel 4 a
Radio og tv-nævnet
§ 33 a.
Kulturministeren nedsætter et nævn, Radio og tv-nævnet, til varetagelse af en række opgaver m.v. på radio- og tv-området, jf. § 33
b. Ministeren orienterer et af Folketinget nedsat udvalg om nedsættelsen af nævnet.
Stk. 2.
Nævnet består af 7 medlemmer, der skal repræsentere juridisk, økonomisk/administrativ, erhvervsmæssig og mediemæssig/kulturel
sagkundskab. Nævnet nedsættes for 4 år ad gangen.
Stk. 3.
Ministeren fastsætter efter indhentet udtalelse fra nævnet en forretningsorden for dette. Det kan i forretningsordenen fastsættes,
at nævnet kan oprette underudvalg, som kan træffe endelig afgørelse i sager på vegne af nævnet.
Stk. 4.
Ministeren fastsætter regler om gebyrer for tilladelser til programvirksomhed til dækning af de udgifter, der er forbundet med
Radio og tv-nævnets virksomhed.
§ 33 b.
Radio og tv-nævnet har følgende overordnede opgaver:
Behandle ansøgninger om tilladelse til programvirksomhed ved hjælp af satellit eller ved hjælp af kabelanlæg til områder, der
går ud over ét lokalt område, at udstede sådanne tilladelser og at føre tilsyn med programvirksomheden, jf. lovens kapitel 5,
behandle ansøgninger om tilladelse til landsdækkende og regional programvirksomhed ved hjælp af jordbaserede sendemuligheder,
at udstede sådanne tilladelser og at føre tilsyn med programvirksomheden, jf. lovens kapitel 5 a,
træffe afgørelse m.v. i en række sager på lokalradio- og tv-området, jf. § 33 d,
træffe afgørelse m.v. i en række sager på reklame- og sponsorområdet, jf. § 33 e,
i tilfælde af uenighed mellem programforetagender, der får rådighed over digital sendekapacitet, om forvaltningen af den
pågældende multipleks at træffe afgørelse i sagen, medmindre parterne har aftalt en opmandsløsning,
opkræve afgifter, jf. §§ 42 c og 60 a, og
rådgive kulturministeren om radio- og tv-spørgsmål.
Stk. 2.
Nævnets afgørelser efter stk. 1 kan ikke indbringes for anden administrativ myndighed.
§ 33 c.
Radio og tv-nævnet kan afkræve en tilladelses indehaver oplysninger om virksomhedens drift, for så vidt angår tilladelser efter
lovens kapitel 5 og 5 a.
Stk. 2.
Nævnet træffer afgørelse om
påtale af overtrædelser af loven og bestemmelser fastsat efter loven samt vilkår fastsat i forbindelse med udstedelse af
programtilladelsen og
inddragelse eller bortfald af tilladelse til programvirksomhed.
Stk. 3.
Nævnet træffer endvidere afgørelse i sager om DR's og TV 2's programvirksomhed udøvet ved hjælp af jordbaserede sendernet i
henhold til § 6 e, stk. 2, 2. pkt. Nævnet kan i den forbindelse påtale overtrædelser af loven og bestemmelser fastsat efter loven.
Nævnet kan endvidere kræve programvirksomheden indstillet midlertidigt eller endeligt, hvis en overtrædelse er grov eller
overtrædelser er ofte gentagne.
§ 33 d.
Radio og tv-nævnet har følgende opgaver på lokalradio- og tv-området:
Nævnet træffer afgørelse i klagesager om lokale nævns
a) afslag på ansøgning om tilladelse til lokal programvirksomhed, jf. § 49, stk. 3, og
b) inddragelse af tilladelse til lokal programvirksomhed, jf. § 55, stk. 4.
Nævnet træffer afgørelse om en tilladelses indehavers selvstændige udøvelse af programvirksomheden, jf. § 50, hvis sagen
a) omfatter flere lokale områder eller
b) vedrører radio- eller fjernsynsforetagender, som udøver programvirksomhed på et andet grundlag end en tilladelse til lokal
radio- eller fjernsynsvirksomhed.
Nævnet træffer afgørelse i sager om programmer, der udsendes samtidig af flere tilladelseshavere eller udsendes i medfør af et
fast samarbejdsforhold med andre radio- og fjernsynsforetagender om programvirksomheden, jf. § 50, stk. 4 og 5.
Nævnet fordeler tilskud til ikke-kommercielle lokale radio- og tv-stationer, jf. § 60 b, samt tilskud til
medieskoletjenestevirksomhed, jf. § 60 c.
Nævnet godkender nedsættelse af fælles nævn omfattende kommuner med tilsammen flere end 300.000 indbyggere, jf. § 56, stk. 2.
Nævnet træffer efter forhandling med Telestyrelsen afgørelse om fordelingen af sendestationer på lokale områder under hensyn
til de frekvensmæssige muligheder.
Nævnet kan endvidere uanset § 57, stk. 2, på eget initiativ tage en sag op til behandling. Nævnet kan i den forbindelse
a) pålægge et lokalt nævn at tage en ikke tidligere behandlet sag op til afgørelse,
b) pålægge et lokalt nævn at tage en tidligere behandlet sag op igen og
c) i særlige tilfælde selv træffe afgørelse i sagen. Såfremt der er tale om en sag, som tidligere har været behandlet af et lokalt
nævn, kan nævnet i påkommende tilfælde træffe afgørelser, der er mere bebyrdende i forhold til tilladelsens indehaver end den
afgørelse, som det lokale nævn måtte have truffet i sagen.
Stk. 2.
Nævnet kan afkræve lokale nævn og tilladelseshavere enhver oplysning, som er af betydning for nævnets sager. Nævnet kan fastsætte
en frist for afgivelsen af oplysninger.
§ 33 e.
Radio og tv-nævnet har følgende opgaver vedrørende reklamer og tilskud til programmer:
Nævnet træffer afgørelse om radio- og fjernsynsreklamers indhold. I sager om overholdelse af lov om lægemidler indhenter nævnet
forinden en udtalelse hos Lægemiddelstyrelsen. Nævnet kan påtale overtrædelser af reglerne og kan pålægge TV 2 eller indehaveren
af en tilladelse til radio- eller fjernsynsvirksomhed at offentliggøre afgørelsen. Nævnet kan bestemme, på hvilken måde og i
hvilken form dette skal ske.
Nævnet træffer afgørelse om genmæle over for oplysninger af faktisk karakter, som er udsendt i reklameindslag. Retten til
genmæle forudsætter, at oplysningerne er egnede til at påføre nogen økonomisk eller anden skade af betydning, og at deres
rigtighed ikke er utvivlsom. Nævnet kan pålægge TV 2 eller indehaveren af en tilladelse til radio- eller fjernsynsvirksomhed at
udsende et genmæle. Nævnet kan træffe afgørelse om genmælets indhold, form og plads.
Nævnet kan afgive udtalelser om overtrædelse af § 64 samt i sager om overtrædelse af bestemmelser fastsat efter § 73, stk. 8,
om tilskyndelse til køb eller leje af produkter eller tjenesteydelser.
Stk. 2.
Kulturministeren kan beslutte at delegere andre opgaver vedrørende reklamer og tilskud til programmer til Radio og tv-nævnet. Det
kan i den forbindelse besluttes, at Radio og tv-nævnets afgørelse i sådanne sager ikke kan indbringes for anden administrativ
myndighed.
Kapitel 5
Programvirksomhed ved hjælp af satellit eller ved hjælp af kabelanlæg til områder, der går ud over ét lokalt område
§ 34.
Spredning af programmer ved hjælp af satellit eller ved hjælp af fællesantenneanlæg i områder, der går ud over ét lokalt område,
jf. § 1, nr. 3, og § 2, som foranstaltes af et radio- eller fjernsynsforetagende, der hører under dansk myndighed, kan kun ske med
tilladelse fra Radio og tv-nævnet.
Stk. 2.
Udøvelse af programvirksomhed, som foranstaltes af et fjernsynsforetagende, der ikke hører under nogen EF-medlemsstats myndighed,
og som er afhængig af brugen af en frekvens eller en satellitkapacitet, som der fra dansk side er givet tilladelse til at benytte,
eller af en radioforbindelse fra Danmark til en satellit, kræver ligeledes tilladelse efter stk. 1.
Stk. 3.
Stk. 2 finder dog ikke anvendelse på fjernsynsforetagender, der hører under en EFTA-medlemsstats myndighed.
Stk. 4.
Kulturministeren kan med henblik på at opfylde Danmarks internationale forpligtelser fastsætte yderligere regler om, at udøvelse
af programvirksomhed, der foranstaltes af et programforetagende, som i øvrigt har tilknytning til Danmark, ligeledes kræver
tilladelse efter stk. 1.
§ 35.
(Ophævet)
§ 36.
En ansøgning om tilladelse skal give et samlet billede af den påtænkte virksomhed og sandsynliggøre, at det fornødne økonomiske
grundlag er til stede. Oplysninger om programplaner, ejerforhold og det økonomiske grundlag for den påtænkte virksomhed skal være
indeholdt i ansøgningen.
Stk. 2.
Kulturministeren kan fastsætte nærmere regler om ansøgninger og om udstedelsen af tilladelser.
§ 37.
Kulturministeren fastsætter med hensyn til fjernsynsvirksomhed regler om programvirksomheden, herunder regler om, i hvilket omfang
udsendelser af europæisk oprindelse skal indgå heri, og regler med henblik på at tilgodese hensyn til børn og unge.
Stk. 2.
Reklamer og programmer, hvortil der ydes tilskud, samt programmer, for hvilke der er betalt for sendetid, kan indgå i
programvirksomheden efter reglerne i kapitel 8. Tilladelsens indehaver skal påse, at reglerne om reklamer, tilskud til programmer
og salg af sendetid efter kapitel 8 overholdes.
Stk. 3.
Reklamer kan ikke indgå i programvirksomhed ved hjælp af fællesantenneanlæg i områder, der går ud over ét lokalt område.
Stk. 4.
Foretagender der udøver programvirksomhed efter dette kapitel skal identificere sig ved afslutningen af hvert program.
§ 38.
(Ophævet)
§ 39.
En tilladelse kan inddrages, hvis indehaveren
overtræder loven eller bestemmelser fastsat efter loven, såfremt en overtrædelse er grov eller overtrædelser er ofte gentagne,
tilsidesætter § 73 d eller pålæg, der er meddelt efter denne bestemmelse, eller
tilsidesætter de vilkår, som programtilladelsen er meddelt på.
§ 40.
En tilladelse bortfalder, hvis den ikke er blevet udnyttet i ét år.
Stk. 2.
Radio og tv-nævnet kan dispensere fra stk. 1, såfremt særlige forhold gør sig gældende.
§ 41.
(Ophævet)
§ 42.
(Ophævet)
Kapitel 5 a
Landsdækkende og regional jordbaseret programvirksomhed med særlig tilladelse
§ 42 a.
Spredning af landsdækkende og regionale programmer ved hjælp af jordbaserede sendernet, jf. § 1, stk. 1, nr. 4, og § 2, kan kun
ske med tilladelse fra Radio og tv-nævnet. Dette gælder dog ikke DR’s og TV 2’s public servicevirksomhed efter § 6 b og anden
virksomhed ved hjælp af analoge sendernet efter § 6 e, stk. 2.
§ 42 b.
Tilladelse meddeles af Radio og tv-nævnet efter udbud.
Stk. 2.
Nævnet kan i forbindelse med udstedelse af tilladelser fastsætte vilkår for programvirksomheden m.v.
Stk. 3.
Kulturministeren fastsætter nærmere regler om tilrettelæggelse og gennemførelse af udbudsforretninger i henhold til stk. 1.
§ 42 c.
Udøvelse af programvirksomhed efter dette kapitel kan betinges af betaling af koncessionsafgift.
Stk. 2.
Koncessionsafgiftens mindstestørrelse, beregningsgrundlag og betalingsterminer skal fremgå af udbudsmaterialet.
Stk. 3.
Kulturministeren fastsætter nærmere regler for anvendelsen af koncessionsafgifter.
§ 42 d.
Bestemmelserne i § 36, § 37, stk. 1, 2 og 4, §§ 39 og 40 finder tilsvarende anvendelse for tilladelser efter dette kapitel.
Kapitel 6
Lokal radio- og fjernsynsvirksomhed
Tilladelse til programvirksomhed
§ 43.
Spredning af programmer ved hjælp af radioanlæg eller fællesantenneanlæg inden for et lokalt område kan kun ske med tilladelse fra
det nævn, der er omtalt i § 56 (det lokale radio- og fjernsynsnævn).
§ 44.
Tilladelse kan udstedes til selskaber, foreninger og lign., hvis følgende betingelser er opfyldt:
I selskabet, foreningen el. lign. skal et flertal af bestyrelsens medlemmer have bopæl i området.
Selskabet, foreningen el. lign. skal have lokal radio- eller fjernsynsvirksomhed som eneste formål.
I selskabet, foreningen el. lign. må erhvervsvirksomheder, bortset fra dagblade og distriktsblade, ikke have bestemmende
indflydelse. Tilladelse til selskaber m.v., hvori dagblade eller distriktsblade har bestemmende indflydelse, forudsætter, at
lokalradioen eller -tv-stationen opfylder en funktion som forum for en bred lokal debat.
Stk. 2.
Samme person kan ikke være medlem af bestyrelsen for mere end én lokal radio, henholdsvis tv-station.
Stk. 3.
Samme person kan ikke være programansvarlig for eller på anden måde deltage i den overordnede ledelse af programvirksomheden på
mere end én lokal radio, henholdsvis tv-station.
Stk. 4.
Såfremt selskabet, foreningen el. lign., foruden at opfylde betingelserne i stk. 1-3, repræsenterer alsidige erhvervs- og
kulturinteresser i det lokale område, skal en ansøgning om tilladelse til spredning af billedprogrammer ved hjælp af radioanlæg
imødekommes, hvis der findes en ubenyttet sendemulighed (frekvens) i området. Tilladelsen omfatter hele sendetiden på den
pågældende frekvens, jf. dog § 50 a, stk. 1, nr. 3.
Stk. 5.
Kulturministeren fastsætter regler om anvendelsen af sendemulighederne for lokal fjernsynsvirksomhed i Københavns Kommune,
Frederiksberg Kommune og Københavns Amt. Der kan i den forbindelse fastsættes regler, der fraviger § 45.
Stk. 6.
Tilladelse efter stk. 1 kan begrænses til den sendetid, der er nævnt i § 50 a, stk. 1, nr. 3.
Stk. 7.
Indehavere af tilladelse til programvirksomhed efter stk. 1 kan med godkendelse af det lokale radio- og fjernsynsnævn overgå til
de vilkår, der gælder for tilladelseshavere efter stk. 4 eller stk. 6 for resten af den periode, hvori tilladelsen er gældende.
§ 45.
Kommuner har ret til at få en tilladelse som nævnt i § 43, såfremt kommunens formål med programvirksomheden alene vil være at
stille produktions- og sendefaciliteter til rådighed for interesserede borgere eller at formidle kommunal information. Tilladelsen
kan begrænses til den sendetid, der er nævnt i § 50 a, stk. 1, nr. 3.
§ 46.
Det lokale nævn kan i særlige tilfælde tillade, at programmer om enkeltstående begivenheder af lokal karakter spredes i kortere
perioder ved hjælp af fællesantenneanlæg inden for det lokale område.
Stk. 2.
For tilladelser efter stk. 1 finder bestemmelserne i §§ 50, stk. 1-3, 51, stk. 1 og 3, 52, 53 og 73 d anvendelse.
§ 47.
Spredning af programmer ved hjælp af fællesantenneanlæg kan uden tilladelse ske i anlæg, som ikke omfatter mere end 25
tilslutninger i én bygning eller en gruppe af nærliggende bygninger.
§ 48.
I ansøgninger om tilladelse skal der gives en beskrivelse af programvirksomheden, således at det lokale nævn kan påse, at denne
har tilknytning til det lokale område. Ved behandlingen af ansøgninger skal nævnet søge at sikre det enkelte lokale område en
samlet programvirksomhed af alsidig karakter.
Stk. 2.
Kulturministeren kan fastsætte regler om indholdet af ansøgninger.
§ 49.
Tilladelse udstedes for en bestemt periode, der maksimalt kan være 5 år for radio og 7 år for fjernsyn. Tilladelser i henhold til
§ 44, stk. 4, udstedes dog for en periode af 7 år. Fornyelse af tilladelse kan ske ved periodens udløb. En tilladelse bortfalder
ikke, fordi det område, som tilladelsen vedrører, inden for tilladelsens gyldighedsperiode helt eller delvis kommer til at henhøre
under et andet lokalt nævn end det, som har udstedt tilladelsen.
Stk. 2.
Nævnet kan i forbindelse med udstedelsen af en tilladelse bl.a. stille vilkår om, at programvirksomheden udøves i overensstemmelse
med ansøgningen.
Stk. 3.
Nævnets afgørelse om afslag på en ansøgning om tilladelse kan inden 4 uger fra meddelelsen om afgørelsen af ansøgeren indbringes
for Radio og tv-nævnet.
Stk. 4.
Tilladelse til spredning af programmer ved hjælp af radioanlæg er betinget af, at der inden for en fastsat frist, der kan
forlænges, foreligger tilladelse til radiospredning efter lov om radiokommunikation.
Stk. 5.
Kulturministeren kan fastsætte regler om udstedelsen af tilladelser.
Udøvelse af programvirksomhed
§ 50.
Tilladelsens indehaver skal udøve programvirksomheden selvstændigt.
Stk. 2.
Programvirksomheden må ikke omfatte programmer, der udsendes samtidig af andre radio- eller fjernsynsforetagender. Det samme
gælder programmer, der udsendes med en ubetydelig tidsforskydning. Programvirksomheden kan dog omfatte programmer, der udsendes
samtidig af en anden indehaver af en tilladelse til lokal programvirksomhed, hvis dette i det enkelte tilfælde er særligt
begrundet i lokale forhold.
Stk. 3.
Programvirksomheden må, uanset en eventuel tidsforskydning, ikke omfatte programmer, der udsendes af andre radio- eller
fjernsynsforetagender i medfør af et fast samarbejdsforhold om programvirksomheden, enten mellem stationer indbyrdes eller mellem
stationer og udenforstående foretagender.
Stk. 4.
For lokal fjernsynsvirksomhed, der udøves i henhold til tilladelser udstedt efter § 44, stk. 4, gælder bestemmelserne i stk. 2 og
3 ikke.
Stk. 5.
For lokal radiovirksomhed gælder bestemmelserne i stk. 2 og 3 ikke nyheds- og aktualitetsudsendelser samt udsendelser i tidsrummet
mellem kl. 23 og kl. 6.
Stk. 6.
Kulturministeren kan fastsætte nærmere regler om den del af programvirksomheden, der er omfattet af stk. 4 og 5.
§ 50 a.
Tv-stationer, der har tilladelse efter § 44, stk. 4, skal
daglig sende mindst 1 time lokalt producerede nyheds- og aktualitetsprogrammer eller andre programmer med udgangspunkt i
lokalsamfundet,
sørge for, at en væsentlig del af programmerne derudover er dansksprogede eller produceret for et dansk publikum, og
afsætte sendetid til selskaber m.v., hvis tilladelse er omfattet af § 44, stk. 6, og kommuner, hvis tilladelse er omfattet af
§ 45.
Stk. 2.
Kulturministeren kan fastsætte nærmere regler om de i stk. 1, nr. 1 og 2, nævnte programmer.
Stk. 3.
Kulturministeren fastsætter, for så vidt angår lokal fjernsynsvirksomhed i henhold til § 44, stk. 4, regler om, i hvilket omfang
udsendelser af europæisk oprindelse skal indgå heri.
Stk. 4.
For hvert program, der udsendes som led i programvirksomhed i henhold til § 50, stk. 4 og 5, skal de deltagende tilladelseshavere
sørge for, at der er én tilladelseshaver, som er ansvarlig for overholdelse af bestemmelserne i radio- og fjernsynsloven. Denne
tilladelseshaver skal angives ved afslutningen af hvert program. En eventuel sanktion i henhold til § 55 vil blive pålagt denne
tilladelseshaver.
§ 51.
Reklamer og programmer, hvortil der ydes tilskud, og programmer, for hvilke der er betalt for sendetid, kan indgå i
programvirksomheden efter reglerne i kapitel 8.
Stk. 2.
Reklamer kan ikke indgå i programvirksomheden efter § 44, stk. 6.
Stk. 3.
Kulturministeren kan fastsætte regler om programvirksomheden med henblik på at tilgodese hensyn til børn og unge.
§ 52.
Tilladelsens indehaver skal påse, at regler om reklamer, tilskud til programmer og salg af sendetid efter kapitel 8 overholdes.
§ 53.
Tilladelsens indehaver skal sørge for, at der for hver udsendelse findes en programleder. Programlederen skal i videst muligt
omfang have kendskab til, hvem der har deltaget i eller på anden måde medvirket til udsendelsen.
Stk. 2.
Tilladelsens indehaver skal sørge for, at der ved afslutningen af hvert program
gives oplysning om, hvem der er programleder, og
foretages en identifikation af lokalradioen eller -tv-stationen.
§ 54.
(Ophævet)
§ 55.
En tilladelse kan inddrages midlertidigt eller endeligt, hvis indehaveren ikke udnytter tilladelsen, eller der sker en væsentlig
afbrydelse af programvirksomheden.
Stk. 2.
En tilladelse kan inddrages midlertidigt eller endeligt, hvis indehaveren
ikke længere opfylder betingelserne i § 44,
overtræder § 50,
overtræder § 50 a, stk.1, nr. 3, eller stk. 4,
tilsidesætter pålæg meddelt efter § 73 e,
overtræder § 52 eller § 53 eller
tilsidesætter § 73 d eller pålæg, der er meddelt efter denne bestemmelse.
Stk. 3.
En tilladelse kan i øvrigt inddrages midlertidigt eller endeligt, hvis en overtrædelse af loven, bestemmelser fastsat efter loven
eller vilkår for tilladelsen er grov, eller overtrædelser er ofte gentagne.
Stk. 4.
Et lokalt nævns afgørelse om inddragelse af en tilladelse kan inden 4 uger fra meddelelsen om afgørelsen af indehaveren indbringes
for Radio og tv-nævnet. En klage har opsættende virkning, medmindre Radio og tv-nævnet bestemmer andet.
Lokale radio- og fjernsynsnævn
§ 56.
Kommunalbestyrelsen nedsætter, hvis der er behov derfor, et lokalt radio- og fjernsynsnævn, jf. dog stk. 3. Hvis forholdene taler
derfor, kan der nedsættes ét nævn for radiovirksomhed og ét nævn for fjernsynsvirksomhed.
Stk. 2.
Kommunalbestyrelserne i nabokommuner med tilsammen indtil 300.000 indbyggere kan nedsætte et fælles nævn. Radio og tv-nævnet kan,
hvis forholdene taler derfor, godkende, at kommunalbestyrelserne i nabokommuner med tilsammen flere end 300.000 indbyggere
nedsætter et fælles nævn. Har et fælles nævn omfattende nabokommuner med tilsammen flere end 300.000 indbyggere været nedsat i den
foregående funktionsperiode, kan nedsættelsen af et nyt nævn omfattende de samme kommuner dog ske uden nævnets godkendelse.
Stk. 3.
Der nedsættes et fælles nævn for fjernsynsvirksomhed, som omfatter Københavns Kommune, Frederiksberg Kommune samt kommunerne i
Københavns Amt.
Stk. 4.
Nævnet består af et ulige antal medlemmer, mindst 5.
Stk. 5.
Et mindretal af medlemmerne vælges direkte af kommunalbestyrelsen. De øvrige medlemmer vælges efter følgende regler:
Kommunalbestyrelsen indkalder med mindst 14 dages varsel til et møde med deltagelse af lokale foreninger og organisationer, der
udvælges efter kommunalbestyrelsens skøn. Der skal ved udøvelsen af dette skøn lægges vægt på en alsidig repræsentation af det
lokale foreningsliv. Opnås der på mødet enighed om valget af de øvrige medlemmer til nævnet, anses de pågældende for valgt. Opnås
der ikke enighed, vælger kommunalbestyrelsen medlemmerne efter indhentet udtalelse fra de pågældende foreninger og organisationer.
For de medlemmer, der repræsenterer det lokale foreningsliv, kan der vælges suppleanter.
Stk. 6.
Nævnets funktionsperiode følger den kommunale valgperiode. Valg til nævnet finder sted snarest muligt efter hvert kommunalvalg,
dog senest den 1. april i det efterfølgende år. Nævnet fungerer indtil udgangen af den måned, i hvilken nyt valg til dette har
fundet sted. Kommunalbestyrelsen kan alene afkorte et bestående nævns funktionsperiode med henblik på nedsættelsen af et fælles
nævn og under forudsætning af, at et flertal af det pågældende nævns medlemmer vedtager dette. Et fælles nævns funktionsperiode
kan alene afkortes med henblik på nedsættelse af et større fælles nævn.
Stk. 7.
Kommunalbestyrelsen fastsætter regler for nævnets virksomhed.
Stk. 8.
Kulturministeren kan fastsætte regler om generel inhabilitet, for så vidt angår medlemmer af de lokale radio- og fjernsynsnævn.
§ 57.
Nævnet kan afkræve en tilladelses indehaver enhver oplysning, som er af betydning for nævnets sager. Nævnet kan fastsætte en frist
for afgivelsen af oplysninger.
Stk. 2.
Nævnet udsteder tilladelse til programvirksomhed. Nævnet fører tilsyn med virksomheden, påtaler overtrædelser af loven,
bestemmelser fastsat efter loven og vilkår for tilladelser og kan inddrage tilladelsen, jf. § 55.
Stk. 3.
Hvis nævnet får kendskab til forhold, som henhører under Radio og tv-nævnet, underretter nævnet Radio og tv-nævnet.
§ 58.
(Ophævet)
§ 59.
(Ophævet)
Andet
§ 60.
Kulturministeren kan fastsætte regler om lokal radio- og fjernsynsvirksomhed.
§ 60 a.
Tv-stationer, der har tilladelse til spredning af billedprogrammer efter § 44, stk. 4, skal til statskassen indbetale en årlig
afgift. Afgiftens størrelse fastsættes årligt på finansloven.
Stk. 2.
Manglende indbetaling af afgiften medfører bortfald af tilladelsen.
Stk. 3.
Kulturministeren fastsætter regler om afgiftens indbetaling.
§ 60 b.
Radio og tv-nævnet kan efter indstilling fra de lokale radio- og fjernsynsnævn yde tilskud til ikke-kommercielle lokale radio- og
tv-stationer.
Stk. 2.
Formålet med tilskudsordningen er at bidrage til finansiering af ikke-kommerciel radio- og tv-virksomhed samt yde tilskud til
uddannelsesaktiviteter inden for lokalradio- og -tv-området.
Stk. 3.
Kulturministeren fastsætter nærmere regler om fordelingen af tilskud, vilkår for anvendelse af tilskud, indsendelse af
ansøgninger, regnskabsaflæggelse, revisionskompetence og revisionens udførelse af tilskud, der udbetales i medfør af denne lov.
Det kan i den forbindelse bestemmes, at Radio og tv-nævnet fastsætter retningslinjer for indsendelse af ansøgninger, udbetaling af
tilskud, regnskabsaflæggelse og revision m.v.
Stk. 4.
Radio og tv-nævnet kan indhente yderligere materiale fra tilskudsmodtagere til brug for Rigsrevisionen til en nøjere
regnskabsgennemgang.
Stk. 5.
Udbetaling af tilskud i medfør af denne lov kan ske forskudsmæssigt.
Stk. 6.
Afgivne tilsagn bortfalder, og udbetalte tilskud kan kræves tilbagebetalt i tilfælde, hvor tilskudsmodtager ikke opfylder
betingelserne for tilskuddet eller ikke gennemfører den forudsatte aktivitet.
§ 60 c.
Radio og tv-nævnet kan yde tilskud til medieskoletjenestevirksomhed.
Stk. 2.
Formålet med tilskudsordningen er at give mulighed for oprettelse af medieskoletjenester over hele landet.
Stk. 3.
Bestemmelserne i § 60 b, stk. 3-6, finder tilsvarende anvendelse for tilskud til medieskoletjenestevirksomhed.
Kapitel 7
Radio- og fjernsynslicens
§ 61.
Størrelsen af afgifterne for opstillede radio- og fjernsynsmodtagere fastsættes for et eller flere år ad gangen af
kulturministeren med tilslutning fra Folketingets Finansudvalg. Afgifterne opkræves af DR og fordeles efter ministerens nærmere
bestemmelse til DR, TV 2 og eventuelle andre medierelaterede formål.
Stk. 2.
Kulturministeren fastsætter nærmere regler om afgiftspligtens indtræden og ophør, om betalingsfrister og opkrævning samt om
rykkergebyrer m.v. Der påløber renter af for sent betalt licens og andre skyldige beløb. Ministeren kan i den forbindelse
fastsætte regler om mindstebeløb for henholdsvis opkrævning og tilbagebetaling af licens. Renterne beregnes fra forfaldsdagen.
Rentens størrelse beregnes i overensstemmelse med lov om renter. Efter forhandling med socialministeren og bestyrelserne for DR og
TV 2 kan kulturministeren fastsætte regler om nedsættelse eller bortfald af afgifterne. Der kan stilles midler til rådighed af
statskassen til dækning af det indkomsttab, sådanne regler medfører. Kulturministeren kan fastsætte regler om henstand og
eftergivelse af restancer.
Stk. 3.
Det i stk. 2 nævnte rykkergebyr kan højst udgøre 200 kr.
Stk. 4.
DR kan efter regler fastsat af kulturministeren indgå aftale med offentlige myndigheder om afgivelse af oplysninger, herunder i
elektronisk form, som anses for nødvendige for afgørelse af sager om nedsættelse eller bortfald af afgifterne, jf. stk.1.
§ 62.
Efter regler, der fastsættes af kulturministeren, påhviler det indehaveren af en radio- eller fjernsynsmodtager at give DR
meddelelse om opstillingen af apparatet. Virksomheder, der sælger eller udlejer radio- eller fjernsynsmodtagere til forbrugere,
skal efter regler fastsat af ministeren give DR meddelelse om stedfundne salg eller lejemål.
Stk. 2.
Kulturministeren fastsætter regler om kontrolafgift for overtrædelse af stk. 1, 1. pkt. Størrelsen af kontrolafgiften svarer til
det unddragne licensbeløb, dog minimum 500 kr.
§ 63.
Ubetalte afgifter og gebyrer efter §§ 61 og 62, stk. 2, kan med tillæg af renter og omkostninger inddrives af Finansstyrelsen.
Finansstyrelsen kan inddrive skyldige beløb ved indeholdelse i løn m.v. hos den pågældende efter reglerne om inddrivelse af
personlige skatter i kildeskatteloven.
Stk. 2.
Kulturministeren kan fastsætte nærmere regler om fremgangsmåden i forbindelse med lønindeholdelsen.
Stk. 3.
Finansstyrelsen kan indhente de oplysninger hos skattemyndigheder og andre offentlige myndigheder om den afgiftspligtige, som er
nødvendige for at varetage inddrivelsen af de i stk. 1 nævnte beløb, herunder oplysninger om indkomst- og formueforhold.
Stk. 4.
Finansstyrelsens afgørelser vedrørende lønindeholdelse og modregning i overskydende skat kan indbringes for finansministeren.
Stk. 5.
Fogedretten træffer efter begæring afgørelse om indsigelser vedr. kontrolafgift, jf. § 62, stk. 2, som skyldneren fremsætter over
for Finansstyrelsen om dels kravets berettigelse, dels berettigelsen af et meddelt pålæg om lønindeholdelse og om en gennemført
modregning. Begæringen fremsættes over for Finansstyrelsen, som indbringer indsigelsen for fogedretten. Afgørelsen træffes efter
reglerne i retsplejelovens §§ 499-503.
Stk. 6.
Afgørelse efter stk. 5 træffes af fogedretten i den retskreds, hvor skyldnerens bopæl er beliggende.
Stk. 7.
Fristen for begæring om indbringelse af indsigelser efter stk. 5 er 4 uger, fra skyldneren har modtaget meddelelse om
lønindeholdelse eller modregning.
Stk. 8.
Overskrides den i stk. 7 nævnte frist, afviser fogedretten sagen. Fogedretten kan dog undtagelsesvis indtil 1 år efter meddelelsen
om lønindeholdelse eller modregning tillade, at en indsigelse behandles. Begæring herom skal i så fald indleveres til fogedretten
inden 4 uger efter tilladelsens meddelelse. Fogedrettens afgørelse om indsigelser kan kæres til landsretten efter reglerne i
retsplejelovens kapitel 53.
Kapitel 8
Reklamer og tilskud til programmer
§ 64.
Reklamer skal klart kunne identificeres som sådanne, således at de i indhold og præsentation adskiller sig fra de ordinære
udsendelser.
Fjernsynsvirksomhed
§ 65.
For reklamer i fjernsyn gælder følgende, jf. dog stk. 2:
Reklamer må kun sendes i blokke, som skal placeres mellem udsendelserne.
Der må ikke reklameres for lægemidler, tobak eller drikkevarer med et alkoholindhold på 2,8 pct. vol. eller derover. Der må
endvidere ikke reklameres for økonomiske interessegrupper samt religiøse og politiske anskuelser.
Reklamer må højst udgøre 15 pct. af den enkelte tilladelseshavers daglige sendetid.
Stk. 2.
Bestemmelserne i stk. 1, nr. 1 og 3, gælder dog ikke reklamer i tekst-tv.
§ 66.
(Ophævet)
§ 67.
(Ophævet)
§ 68.
(Ophævet)
Radiovirksomhed
§ 69.
For reklamer i radio gælder følgende:
Reklamer må placeres overalt i sendefladen.
Der må ikke reklameres for tobak eller drikkevarer med et alkoholindhold på 2,8 pct. vol. eller derover. Der må reklameres for
lægemidler efter reglerne i lov om lægemidler.
Reklamer må højst udgøre 15 pct. af den enkelte tilladelseshavers daglige sendetid.
Andet
§ 70.
Kulturministeren fastsætter nærmere regler om, hvorledes reklamer kan indgå i programvirksomheden, herunder regler om
identifikation, placering, indhold og omfang af reklamer. Ministeren kan i den forbindelse fastsætte nærmere regler om placering
af reklamer rettet mod børn og reklamer for produkter til børn.
§ 70 a.
Klager over indholdet af reklameindslag, jf. § 33 e, stk. 1, nr. 1 og 2, samt anmodninger om udtalelse efter § 33 e, stk. 1, nr.
3, skal være modtaget i nævnet senest 4 uger efter, at indslaget eller programmet er udsendt.
Stk. 2.
Kulturministeren kan fastsætte regler om indgivelse af klager vedrørende andre sager om reklamer og tilskud til programmer.
§ 71.
(Ophævet)
§ 72.
(Ophævet)
§ 73.
Tilskud til programmer efter § 6 b, stk. 2, § 37, stk. 2, og § 51, stk. 1, omfatter enhver ydelse af direkte eller indirekte
tilskud til finansieringen af radio- eller fjernsynsprogrammer, herunder tekst-tv-sider, fra en fysisk eller juridisk person, der
ikke selv udøver virksomhed ved udsendelse eller produktion af radio- eller fjernsynsprogrammer, film, fonogrammer m.v., med
henblik på at fremme den pågældendes navn, mærke (logo), image, aktiviteter eller produkter.
Stk. 2.
Et program, hvortil der ydes tilskud i henhold til stk. 1, skal klart kunne identificeres ved, at tilskudsgiverens navn eller
mærke (logo) er angivet ved programmets begyndelse eller slutning, eller begge steder. Sådanne angivelser må derimod ikke
forekomme i programmet. I tekst-tv angives tilskudsgiverens navn eller mærke (logo) dog på de enkelte tekst-tv-sider, hvortil der
ydes tilskud i henhold til stk. 1.
Stk. 3.
Indholdet og programsætningen af et program, hvortil der ydes tilskud i henhold til stk. 1, må ikke påvirkes af tilskudsgiveren på
en sådan måde, at det indvirker på radio- eller fjernsynsforetagendets ansvar og redaktionelle selvstændighed med hensyn til
programmerne.
Stk. 4.
Der må ikke udsendes programmer, hvortil der er ydet tilskud af fysiske eller juridiske personer, hvis hovedvirksomhed er at
producere eller sælge drikkevarer med et alkoholindhold på 2,8 pct. vol. eller derover, tobaksprodukter eller varer, der
fortrinsvis benyttes i forbindelse med rygning, og lægemidler.
Stk. 5.
Der må ikke udsendes programmer, hvortil der er ydet tilskud af politiske partier. Bortset fra programvirksomhed på den fjerde og
den femte radiokanal gælder dette dog ikke for foretagender, der har tilladelse til radiovirksomhed i henhold til kapitel 5,
kapitel 5 a eller kapitel 6.
Stk. 6.
Der må ikke udsendes nyheds- og aktualitetsprogrammer, hvortil der er ydet tilskud.
Stk. 7.
Foretagender, der har tilladelse til radiovirksomhed efter kapitel 5, og lokale radioer kan dog udsende aktualitetsprogrammer,
hvortil der er ydet tilskud.
Stk. 8.
Kulturministeren fastsætter efter indhentet udtalelse fra DR, TV 2 og Radio og tv-nævnet nærmere regler om tilskud til programmer,
herunder om, hvorledes udsendelser, hvortil der ydes tilskud, samt programmer, for hvilke der er betalt for sendetid, kan indgå i
programvirksomheden.
Kapitel 9
Forskellige bestemmelser
§ 73 a.
Sager og dokumenter vedrørende DR’s og TV 2’s programvirksomhed og forretningsmæssige forhold i tilknytning hertil er undtaget fra
lov om offentlighed i forvaltningen.
Stk. 2.
Sager og dokumenter vedrørende DR’s og TV 2’s programvirksomhed og forretningsmæssige forhold i tilknytning hertil er undtaget fra
forvaltningslovens kapitel 4-6.
§ 73 b.
Kulturministeren nedsætter et råd, Public Service Rådet.
Stk. 2.
Rådet består af 7 medlemmer, der repræsenterer bred kulturel indsigt og medieforskningsmæssig sagkundskab. 5 medlemmer (herunder
formanden), udpeges af kulturministeren, og 2 medlemmer udpeges af Samarbejdsforum for Danske Lytter- og Seerorganisationer.
Beskikkelserne gælder for 4 år.
Stk. 3.
Kulturministeren fastsætter efter indhentet udtalelse fra Rådet en forretningsorden for dette.
§ 73 c.
Public Service Rådet har til opgave at gennemgå public service-regnskaberne for DR, TV 2, den fjerde radiokanal samt
nyhedsdækningen på den femte radiokanal. Rådet skal offentliggøre udtalelser herom.
Stk. 2.
Rådet rådgiver ministeren i spørgsmål om public service-radio- og fjernsynsvirksomhed.
§ 73 d.
DR, TV 2 og indehavere af tilladelse til programvirksomhed skal optage og i 3 måneder opbevare alle udsendelser på bånd i
overensstemmelse med regler, der fastsættes af kulturministeren. I forbindelse med behandlingen af en sag vedrørende
programvirksomheden, herunder vedrørende udsendte reklamer, kan det pålægges indehaveren at aflevere optagelser af udsendelserne.
Hvis behandlingen af en sag gør det nødvendigt, kan det pålægges indehaveren at opbevare bånd i mere end 3 måneder.
§ 73 e.
Radio- og fjernsynsforetagender, der er omfattet af denne lov, er forpligtet til efter regler fastsat af kulturministeren at
udsende meddelelser af beredskabsmæssig betydning til befolkningen.
§ 74.
Kulturministeren kan fastsætte regler om, at DR mod godtgørelse af de hermed forbundne udgifter skal stille optagelser af sine
udsendelser til rådighed for et i forskningsøjemed oprettet arkiv, og om adgangen til de arkiverede optagelser. Udgifterne ved
oprettelse og drift af et sådant arkiv afholdes af statskassen.
§ 75.
Kulturministeren fastsætter regler om, at fjernsynsforetagenders enerettigheder til begivenheder af væsentlig samfundsmæssig
interesse ikke må udnyttes på en sådan måde, at en betydelig del af befolkningen forhindres i at kunne følge sådanne begivenheder
via direkte eller tidsforskudt transmission på gratis fjernsyn.
Stk. 2.
Fjernsynsforetagender, der hører under dansk myndighed, må ikke udnytte enerettigheder til begivenheder, som af et andet EU-land
eller et land, som Fællesskabet har indgået aftale med, er erklæret for at være af væsentlig samfundsmæssig interesse, på en sådan
måde, at en betydelig del af befolkningen i det pågældende land er forhindret i at følge begivenhederne på gratis fjernsyn.
Udnyttelsen af enerettighederne skal ske i overensstemmelse med det pågældende lands regler om hel eller delvis transmission og om
samtidig eller forskudt transmission af begivenhederne.
Stk. 3.
For at sikre almenhedens ret til information kan kulturministeren fastsætte regler om visse begrænsninger i fjernsynsforetagenders
udnyttelse af enerettigheder til spredning af fjernsynsoptagelser fra større begivenheder, således at andre fjernsynsforetagender
under nærmere angivne vilkår vil kunne bringe korte nyhedsindslag om begivenhederne.
§ 75 a.
Det er ikke tilladt at fremstille, importere, omsætte, besidde eller ændre dekodere eller andet dekodningsudstyr, hvis formål det
er at give uautoriseret adgang til indholdet af en kodet radio- eller tv-udsendelse. Annoncering eller anden form for reklame for
sådant udstyr er ikke tilladt.
§ 76.
Med bøde straffes den, der
spreder lyd- eller billedprogrammer i strid med § 1,
fordeler lyd- eller billedprogrammer ved hjælp af fællesantenneanlæg i strid med § 3,
overtræder § 4,
overtræder § 73 d eller pålæg udstedt i medfør af denne bestemmelse,
i gentagne eller grovere tilfælde overtræder § 62, stk. 1, 1. pkt., eller forskrifter udstedt med hjemmel i denne bestemmelse,
overtræder § 62, stk. 1, 2. pkt.,
tilsidesætter en afgørelse om genmæle, jf. § 33 e, stk. 1, nr. 2, eller
overtræder § 75, stk. 2.
Stk. 2.
I forskrifter, der udstedes efter § 5 a, § 63, stk. 2, § 70, § 73, stk. 8, § 73 e og § 75, stk. 1, kan der fastsættes straf af
bøde for overtrædelse af bestemmelser i forskrifterne.
Stk. 3.
Der kan pålægges selskaber m.v. (juridiske personer) strafansvar efter reglerne i straffelovens 5. kapitel.
§ 76 a.
Med bøde straffes den, der forsætligt eller groft uagtsomt overtræder § 75 a. Såfremt overtrædelsen finder sted i erhvervsmæssigt
øjemed, kan straffen stige til hæfte eller fængsel i indtil 6 måneder. Tilsvarende gælder udbredelse som nævnt i § 75 a i en
videre kreds, selv om den ikke sker i erhvervsmæssigt øjemed.
Stk. 2.
§ 76, stk. 3, finder tilsvarende anvendelse.
§ 77.
Loven træder i kraft den 1. januar 1993. Dog fastsættes ikrafttrædelsestidspunktet for § 34, stk. 3, af kulturministeren.5)
Stk. 2.
Samtidig ophæves lov nr. 421 af 15. juni 1973 om radio- og fjernsynsvirksomhed.
§ 78.
Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.
§ 79.
I lov nr. 348 af 6. juni 1991, medieansvarsloven, udgår i § 1, nr. 2, »eller fordeles«, og i § 1, nr. 2, § 5, stk. 1, og § 32,
stk. 1, 1. pkt., udgår »lokal«.
§ 80.
Regler, der er udstedt efter den hidtidige lov om radio- og fjernsynsvirksomhed, jf. § 77, stk. 2, forbliver i kraft, indtil de
ophæves eller afløses af regler udstedt efter denne lov. Overtrædelser af reglerne straffes efter de hidtil gældende regler.
Lov nr. 280 af 6. maj 1993 om ændring af lov om lægemidler m.v. (Reklame m.v.) indeholder følgende bestemmelse:
§ 4
Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende.6)
Lov nr. 1101 af 22. december 1993 om ændring af lov om radio- og fjernsynsvirksomhed og lov om visse forhold på
telekommunikationsområdet (Finansiering af kortbølgeudsendelser, aktindsigt i programmateriale m.v.) indeholder følgende
bestemmelse:
§ 3
Loven træder i kraft den 1. januar 1994.
Lov nr. 377 af 14. juni 1995 om ændring af lov om radio- og fjernsynsvirksomhed (Vilkår for fællesantenneanlæg m.v.) indeholder
følgende bestemmelser:
§ 2
Stk. 1.
Loven træder i kraft den 1. juli 1995.
Stk. 2.
Samtidig bortfalder bekendtgørelse nr. 230 af 25. marts 1994 om hybridnettet m.v.
Lov nr. 469 af 12. juni 1996 om ændring af lov om visse forhold på telekommunikationsområdet og lov om radio- og
fjernsynsvirksomhed indeholder følgende bestemmelse:
§ 3
Loven træder i kraft den 1. juli 1996.
Lov nr. 478 af 12. juni 1996 om ændring af lov om radio- og fjernsynsvirksomhed (Spredning ved hjælp af satellit) indeholder
følgende bestemmelse:
§ 2
Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelse i Lovtidende.7)
Lov nr. 1208 af 27. december 1996 om ændring af lov om radio- og fjernsynsvirksomhed og medieansvarsloven (Friere økonomiske
rammer for DR og TV 2, networking m.v.) indeholder følgende bestemmelser:
§ 3
Stk. 1.
Loven træder i kraft den 1. januar 1997. Dog fastsættes tidspunktet for ikrafttræden af § 1, nr. 12 og nr. 23, af
kulturministeren.8)
Stk. 2.
Kulturministeren kan forlænge beskikkelsesperioden for Danmarks Radios bestyrelse, der nedsattes den 1. oktober 1995, indtil den
31. december 1999.
Stk. 3.
Kulturministeren kan forlænge beskikkelsesperioden for TV2’s bestyrelse, der nedsattes den 1. september 1994, indtil den 31.
december 1998.
Stk. 4.
Kulturministeren kan forlænge eller afkorte beskikkelsesperioderne for bestyrelserne for de regionale TV 2-virksomheder, således
at disse alle udløber den 31. december 1998 eller den 31. december år 2002. Kulturministeren kan i forbindelse med forlængelse af
en bestyrelses beskikkelsesperiode beslutte, at de fastansatte medarbejdere skal vælge et medlem ud over de af repræsentantskabet
valgte bestyrelsesmedlemmer. Kulturministeren kan endvidere fravige bestemmelsen i § 21, stk. 5, i lov om radio- og
fjernsynsvirksomhed om, at bestyrelsen højst kan bestå af 7 medlemmer.
Stk. 5.
Afgiften efter § 60 a som indsat ved § 1, nr. 43, fastsættes, for så vidt angår 1997, til 5 kr. pr. indbygger i
tilladelsesområdet.
Stk. 6.
Inden for de nuværende tilladelsers gyldighedsperiode kan de lokale nævn ikke udstede nye tilladelser til lokal
fjernsynsvirksomhed, som er af længere varighed end den tilladelse på den pågældende frekvens, som udløber sidst.
Lov nr. 399 af 10. juni 1997 om ændring af lov om radio- og fjernsynsvirksomhed og lov om standarder for transmission af
tv-signaler m.v. (Ændringer som følge af lov om Telestyrelsen) indeholder følgende bestemmelse:
§ 3
Loven træder i kraft den 1. juli 1997.
Lov nr. 1095 af 29. december 1997 om ændring af lov om radio- og fjernsynsvirksomhed (Tv-rettigheder til vigtige begivenheder og
forbud mod piratdekodere m.v.) indeholder følgende bestemmelser:
§ 2
Stk. 1.
Loven træder i kraft den 1. januar 1998.
Stk. 2.
§ 75, stk. 1, som affattet ved denne lovs § 1, nr. 2, omfatter aftaler om udnyttelse af enerettigheder indgået efter 30. juli
1997, som vedrører begivenheder, der finder sted efter 1. januar 1998.
Stk. 3.
§ 75, stk. 2, som affattet ved denne lovs § 1, nr. 2, omfatter aftaler om udnyttelse af enerettigheder indgået efter 30. juli
1997, som vedrører begivenheder, der finder sted, efter at det pågældende andet EU-land eller det land, som Fællesskabet har
indgået aftale med, har gennemført bestemmelser svarende til bestemmelser fastsat efter denne lovs § 75, stk. 1.
Lov nr. 1011 af 23. december 1998 om ændring af lov om radio- og fjernsynsvirksomhed, lov om radiokommunikation og tildeling af
radiofrekvenser og lov om graveadgang og ekspropriation m.v. til telekommunikationsformål (Deregulering af tekniske krav til
fællesantenneanlæg, typegodkendelse af radiokommunikationsudstyr, erstatningsfastsættelse ved skader på telekabler m.v.)
indeholder følgende bestemmelse:
§ 4
Loven træder i kraft den 1. januar 1999.
Lov nr. 367 af 2. juni 1999 om ændring af lov om radio- og fjernsynsvirksomhed (Undtagelse af forsøgsvirksomhed fra ’must
carry’-forpligtelsen og mulighed for oprettelse af større fælles nævn) indeholder følgende bestemmelse:
§ 2
Loven træder i kraft den 1. juli 1999.
Lov nr. 446 af 31. maj 2000 om ændring af lov om radio- og fjernsynsvirksomhed (Spredning af lydprogrammer i trafikanlæg,
fordeling af DR’s og TV 2’s digitale programmer i fællesantenneanlæg, afskæring af klageadgangen til Kulturministeriet i ’must
carry’-sager, præcisering af bestemmelser om DR’s og TV 2’s regnskabsudarbejdelse, krav om europæiske programmer i lokal-tv
udsendt i netværk, hjemmel til fastsættelse af inhabilitetsregler for lokale radio- og fjernsynsnævn og forbud mod privat
besiddelse af piratdekodere m.v.) indeholder følgende bestemmelse:
§ 2
Loven træder i kraft den 15. juni 2000.
Lov nr. 1272 af 20. december 2000 om ændring af lov om radio- og fjernsynsvirksomhed og lov om indkomstbeskatning af
aktieselskaber m.v. (Gennemførelse af Medieaftale 2001 2004 m.v.) indeholder følgende bestemmelser:
§ 3
Stk. 1.
Loven træder i kraft den 1. januar 2001.
Stk. 2.
Lovens § 1, nr. 9, har virkning fra 1. januar 2004.
Stk. 3.
§ 19, stk. 2-5, i lov om radio- og fjernsynsvirksomhed som affattet ved § 1, nr. 15, har virkning fra 1. januar 2003.
Stk. 4.
Lovens § 1, nr. 12, har virkning fra den 1. februar 2002.
Stk. 5.
Kulturministeren kan forlænge beskikkelsesperioden for DR’s og TV 2’s programråd, jf. §§ 12 og 26 i lov om radio- og
fjernsynsvirksomhed, indtil 1. april 2002.
Stk. 6.
Regler, der er udstedt med hjemmel i den gældende lov om radio- og fjernsynsvirksomhed, jf. lovbekendtgørelse nr. 551 af 20. juni
2000, forbliver i kraft, indtil de ophæves eller afløses af regler udstedt efter denne lov. Overtrædelser af reglerne straffes
efter de hidtil gældende regler.
Lov nr. 474 af 7. juni 2001 om ændring af lov om radio- og fjernsynsvirksomhed (Programfordeling i fællesantenneanlæg) indeholder
følgende bestemmelse:
§ 2
Loven træder i kraft den 15. juni 2001.
Kulturministeriet, den 15. juli 2001
Elsebeth Gerner Nielsen
/Lars M. Banke
Lov nr. 259 af 8. maj 2002
Lov om ændring af lov om radio- og fjernsynsvirksomhed
(Nedlæggelse af Public Service Rådet og DR s og TV 2 s programråd samt ophævelse af visse lokal-tv-stationers forpligtelse til at
betale afgift)
VI MARGRETHE DEN ANDEN, af Guds Nåde Danmarks Dronning, gør vitterligt:
Folketinget har vedtaget og Vi ved Vort samtykke stadfæstet følgende lov:
§ 1.
I lov om radio- og fjernsynsvirksomhed, jf. lovbekendtgørelse nr. 701 af 15. juli 2001, foretages følgende ændringer:
§ 12 ophæves.
§ 13 ophæves.
§ 26 ophæves.
§ 27 ophæves.
§ 33 b, stk. 1, nr. 6, affattes således:
»6) opkræve afgifter, jf. § 42 c, og«.
§ 60 a ophæves.
§ 73 b ophæves.
§ 73 c ophæves.
§ 2.
Loven træder i kraft den 15. maj 2002.
Givet på Christiansborg Slot, den 8. maj 2002
Under Vor Kongelige Hånd og Segl
MARGRETHE R.
/ Brian Mikkelsen
Officielle noter
Bestemmelsen trådte i kraft i forhold til Finland, Island, Norge, Sverige og Østrig den 10. april 1994 og havde virkning fra 1.
januar 1994, jf. bekendtgørelse nr. 240 af 8. april 1994 om ikrafttræden af bestemmelse i lov om radio- og fjernsynsvirksomhed.
Loven trådte i kraft den 10. maj 1993.
Loven trådt i kraft den 14. juni 1996.
Bestemmelserne trådte i kraft den 1. marts 1999, jf. bekendtgørelse nr. 96 af 15. februar 1999 om ikrafttræden af § 1, nr. 12
og 23, i lov om ændring af lov om radio- og fjernsynsvirksomhed og medieansvarsloven.
