Lov om ændring af lov om radio- og fjernsynsvirksomhed m.v. og lov om mediestøtte (Etablering af tilsyn og supplerende bestemmelser med henblik på efterlevelse af forordning om gennemsigtighed og målretning i forbindelse med politisk reklame og den europæiske forordning om mediefrihed)

§ 1

Til nr. 1

Det følger af § 39, stk. 1, i lov om radio- og fjernsynsvirksomhed m.v., at Radio-og tv-nævnet består af 11 medlemmer, der beskikkes af kulturministeren, og at ministeren udpeger 9 ud af de 11 medlemmer til Radio- og tv-nævnet. Danske Medier og Dansk Journalistforbund indstiller hver to kandidater, der repræsenterer praktisk mediefaglighed, hvor ministeren udpeger en af de indstillede kandidater fra hver af de to indstillende parter De resterende to medlemmer udpeges af henholdsvis Samarbejdsforum for Danske Lytter- og Seerorganisationer og Den Danske Dommerforening.

Det foreslås i § 39, stk. 1, at »11 medlemmer« ændres til »12 medlemmer« og at »9 medlemmer« ændres til »10 medlemmer«.

De foreslåede ændringer vil medføre, at Radio- og tv-nævnet fremover vil blive udvidet med et medlem, så Radio- og tv-nævnet fremover vil bestå af 12 medlemmer, og at kulturministeren fremover vil skulle udpege 10 medlemmer til Radio- og tv-nævnet. Samarbejdsforum for Danske Lytter- og Seerorganisationer og Den Danske Dommerforening vil fortsat udpege et medlem hver til Radio- og tv-nævnet. Danske Medier og Dansk Journalistforbund vil ligeledes fortsat hver indstille to kandidater, der repræsenterer praktisk mediefaglighed, og ministeren vil fortsat udpege en af de indstillede kandidater fra hver af de to indstillende parter.

De foreslåede ændringer skal ses i sammenhæng med lovforslagets § 1, nr. 3, hvor det foreslås, at Radio- og tv-nævnet fremover som noget nyt også skal repræsentere markedsføringsretlige kompetencer.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.1, 2.2 og 2.3 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 2

Det følger af § 39, stk. 2, 1. pkt., i lov om radio- og fjernsynsvirksomhed m.v., at de medlemmer, som ministeren udpeger til Radio- og tv-nævnet, skal repræsentere juridiske og økonomiske/administrative kompetencer, medieforskningskompetencer og praktisk mediefaglighed.

Det foreslås, at der i § 39, stk. 2, 1. pkt., efter »medieforskningskompetencer« indsættes », markedsføringsretlige kompetencer«.

Den foreslåede ændring vil medføre, at Radio- og tv-nævnet fremover som noget nyt skal repræsentere markedsføringsretlige kompetencer. Hensigten med forslaget er at sikre, at nævnet opnår den nødvendige indsigt i og viden om markedsføringsretlige aspekter, herunder bl.a. om udformningen og indholdet af reklamer, platformsneutral markedsføring samt direkte markedsføring, til at kunne føre tilsyn i henhold til forordning om gennemsigtighed og målretning i forbindelse med politiske reklame.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.3 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 3

Radio- og tv-nævnet er tilsynsmyndighed i sager vedr. bl.a. distribution af lyd- og billedprogrammer, programvirksomhed på grundlag af lyd- og billedprogrammer, programvirksomhed på grundlag af tilladelse eller registrering, jf. kap. 7 i lov om radio- og fjernsynsvirksomhed m.v. og underliggende bekendtgørelser. Forordning om gennemsigtighed og målretning i forbindelse med politisk reklame vil fra anvendelsestidspunkterne forpligte medlemsstaterne til at føre tilsyn med forordningens bestemmelser om gennemsigtighed i politisk reklame jf. art. 11 og 12.

På samme måde vil den europæiske forordning om mediefrihed fra anvendelsestidspunkterne medføre opgaver for tilsynsmyndighederne i medlemsstaterne, herunder om at overvåge overholdelsen af kravene til mediepluralisme og redaktionel uafhængighed, jf. art. 5, varetage en national database vedrørende medieejerskab og oplysninger om modtagne offentlige midler til statslig reklame, jf. art. 6, foretage vurdering af mediemarkedsfusioner, som kan påvirke mediesektoren, jf. art. 22 samt følge og årligt rapportere offentlige myndigheders og enheders udgifter til statslig reklame, jf. art. 25. Af forordningens art. 5, stk. 4, følger, at medlemsstaten skal udpege en eller flere uafhængige myndigheder eller organer eller indføre mekanismer, som er uden politisk indflydelse fra regeringen, og som overvåger håndhævelsen af forordningens art. 5, stk. 1-3, om public service-udbyderes redaktionelle og funktionelle uafhængighed. Forordningens art. 7 fastsætter rammerne for de nationale tilsynsmyndigheder eller -organer.

Med § 44 c, stk. 1, foreslås det, at Radio- og tv-nævnet er national tilsynsmyndighed, jf. art. 5, stk. 4, og art. 7 i den europæiske forordning om mediefrihed.

Forslaget vil medføre, at Radio- og tv-nævnet vil skulle overvåge anvendelsen af forordningens art. 5 om public servicemedieudbyderes redaktionelle og funktionelle uafhængighed, varetage en national database jf. art. 6, vurdere mediemarkedsfusioner, jf. art. 22 samt følge og rapportere om udgifter til statslig reklame, jf. art. 25.

Det foreslås med § 44 c, stk. 2, at kulturministeren kan fastsætte nærmere regler om Radio- og tv-nævnets forpligtelser og tilsyn efter stk. 1.

Det foreslåede vil medføre, at kulturministeren vil kunne udstede administrative forskrifter om Radio- og tv-nævnets forpligtelser og tilsyn med den europæiske forordning om mediefrihed. Det er hensigten, at bemyndigelsen vil blive anvendt til at fastsætte regler, som uddyber, hvordan nævnet skal udføre sine opgaver som tilsynsmyndighed, herunder krav til fortrolighed og sikkerhed i forbindelse med opbevaring og behandling af oplysninger, samt regler og tidsrammer for nævnets sagsbehandling.

Med § 44 d, stk. 1, foreslås det, at Radio- og tv-nævnet er national tilsynsmyndighed, jf. artikel 22, stk. 3-4, i forordning om gennemsigtighed og målretning i forbindelse med politisk reklame.

Det vil medføre, at Radio- og tv-nævnet vil skulle føre tilsyn med overholdelsen af de bestemmelser i forordningen, som omhandler krav til gennemsigtighed i politisk reklame, jf. art. 11 og12. Nævnet vil således skulle føre tilsyn med, at politiske reklamer opfylder gennemsigtighedskravene, herunder at modtagerne får adgang til oplysninger om afsender, formål og økonomi bag reklamerne. Tilsynet vil ikke omfatte selve indholdet af reklamerne.

Radio- og tv-nævnet vil ikke skulle foretage systematiske eller rutinemæssige undersøgelser af politisk reklame, men i udgangspunktet alene foretage tilsyn på baggrund af konkrete henvendelser, anmeldelser eller anden dokumenteret information, der giver grundlag for mistanke om en overtrædelse af forordningens bestemmelser.

Det foreslås med § 44 d, stk. 2, at kulturministeren kan fastsætte nærmere regler om Radio- og tv-nævnets forpligtelser og tilsyn efter stk. 1.

Dermed vil kulturministeren kunne udstede administrative forskrifter om Radio- og tv-nævnets forpligtelser og tilsyn med forordning om gennemsigtighed og målretning i forbindelse med politisk reklame. Bemyndigelsen vil kunne blive anvendt til at fastsætte regler, som præciserer, hvordan nævnet skal udføre sine opgaver som tilsynsmyndighed, herunder regler om nævnets håndtering af oplysninger og sagsbehandling.

Muligheden for at regulere kravene administrativt vil give den nødvendige fleksibilitet til at justere reglerne i takt med udviklingen af nye kommunikations- og teknologiske platforme, så der sikres en hensigtsmæssig formidling af relevante oplysninger.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.3 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 4

Med den europæiske forordning om mediefrihed og forordning om gennemsigtighed og målretning i forbindelse med politisk reklame indføres regler, som ikke i forvejen gælder i dansk ret.

Art. 6 i den europæiske forordning om mediefrihed fastlægger krav til gennemsigtighed omkring medietjenesteudbyderes ejerskab og finansielle kilder, specielt indtægter fra statslig reklame. Disse krav skal sikre, at offentligheden har adgang til væsentlige oplysninger om, hvem der ejer og finansierer medietjenester med henblik på at kunne identificere eventuelle interessekonflikter og derved bevare tilliden til mediernes uafhængighed.

Art. 22 i den europæiske forordning om mediefrihed fastlægger rammer for vurdering af mediemarkedsfusioner, herunder at medlemsstaterne i national ret skal fastsætte materielle og proceduremæssige regler, der muliggør en vurdering af mediemarkedsfusioner, som kan have en betydelig indvirkning på mediepluralismen og den redaktionelle uafhængighed.

Art. 25 i den europæiske forordning om mediefrihed fastlægger kravene til gennemsigtighed i forbindelse med offentlige udgifter til reklame. Denne artikel skal sikre, at offentligheden har adgang til information om, hvordan offentlige midler bruges til reklameformål, og at der er kontrol med, at midlerne anvendes på en fair og gennemsigtig måde.

Det følger af art. 16 i forordning om gennemsigtighed og målretning i forbindelse med politisk reklame, at de kompetente nationale myndigheder har beføjelse til at anmode udbydere af politiske reklametjenester om at videregive oplysninger, som er nødvendige af hensyn til at føre tilsyn med overholdelse af de i forordningen fastsatte forpligtelser for udbyderne. Af bestemmelsen følger videre, at oplysningerne skal være fuldstændige, nøjagtige og pålidelige og skal forelægges i et klar, sammenhængende og konsolideret format. Udbyderne skal udpege et kontaktpunkt, en juridisk enhed eller fysisk person, for kommunikation mellem myndigheder og udbyder.

I henhold til art. 22, stk. 5, litra b og c, i forordning om gennemsigtighed og målretning i forbindelse med politisk reklame kan den nationale tilsynsmyndighed, som led i tilsynet, udstede påbud til udbydere i tilfælde af manglende overholdelse af forpligtelserne i forordningen samt påbyde sponsorer og udbydere at bringe overtrædelser af forordningen til ophør.

Med henblik på at sikre mulighed for efterlevelse og administration af kravene i forordningerne foreslås det at indføre et nyt kapitel 11 a i lov om radio- og fjernsynsvirksomhed m.v., som skal bestå af flere bemyndigelsesbestemmelser til at indføre supplerende regler. Det foreslås, at kapitlet skal bestå af §§ 85 b-85 e.

Med § 85 b foreslås det, at kulturministeren kan fastsætte regler om medietjenesteudbyderes tilgængeliggørelse af oplysninger om ejerskab, indtægter for statslig reklame mv., jf. art. 6, stk. 1, i den europæiske forordning om mediefrihed.

Det er hensigten, at den foreslåede bemyndigelse vil blive anvendt til at udstede en administrativ forskrift, som præciserer, hvilke oplysninger medietjenesteudbyderne skal offentliggøre, og hvordan dette skal ske. Dette vil kunne inkludere krav om regelmæssig rapportering, offentliggørelse på let tilgængelige platforme og standarder for nøjagtighed og fuldstændighed af de oplysninger, der offentliggøres.

Den foreslåede bemyndigelse og regler udstedt i medfør heraf vil dermed muliggøre overholdelsen af kravene i art. 6 i den europæiske forordning om mediefrihed om at øge gennemsigtigheden i mediesektoren og gøre det lettere for offentligheden, forskere og regulatoriske myndigheder at få indsigt i medietjenesteudbydernes ejerskabsforhold og økonomiske afhængigheder.

Overtrædelse af forskrifter udstedt i medfør af den foreslåede § 85 b vil kunne medføre bødestraf, jf. lovforslagets nr. 7.

Med § 85 c foreslås det, at kulturministeren kan fastsætte nærmere regler vedrørende vurdering af mediemarkedsfusioner, jf. art. 22, stk. 1, i den europæiske forordning om mediefrihed.

Det er hensigten, at den foreslåede bemyndigelse vil blive anvendt til at udstede en administrativ forskrift med nærmere kriterier og procedurer for vurdering af mediemarkedsfusioner. Dette vil kunne omfatte vurderingskriterier baseret på markedets struktur, fusionens potentielle indvirkning på mediepluralismen og offentlighedens adgang til forskelligartede informationer. De fastsatte regler vil bl.a. skulle sikre, at vurderingen af fusioner foretages på en transparent måde i overensstemmelse med art. 22 i den europæiske forordning om mediefrihed.

Med § 85 d foreslås det, at kulturministeren kan fastsætte regler om offentlige myndigheders eller enheders indberetning af offentlige udgifter til statslig reklame og om Radio- og tv-nævnets indhentelse af yderligere oplysninger, jf. art. 25 i den europæiske forordning om mediefrihed.

Det er hensigten, at den foreslåede bemyndigelse vil blive anvendt til at udstede en administrativ forskrift, der præciserer kravene for offentlige myndigheders indberetning af offentlige udgifter til statslig reklame. Formålet med reglerne vil være at sikre, at oplysningerne indberettes systematisk og præcist, samt at de er tilgængelige for offentligheden i overensstemmelse med forordningens art. 25. Det er også hensigten at fastsætte nærmere regler, som skal sikre, at Radio- og tv-nævnet kan indhente de nødvendige oplysninger for at vurdere overholdelsen af reglerne og dermed sikre en effektiv håndhævelse af forordningen. Det bemærkes, at der ikke vil være tale om personoplysninger. Udmøntningen af bemyndigelsen vil skulle ske inden for rammerne af lov om retssikkerhed ved forvaltningens anvendelse af tvangsindgreb og oplysningspligter.

Med § 85 e foreslås det, at kulturministeren kan fastsætte nærmere regler for udbydere af politiske reklametjenesters indberetning af oplysninger, jf. art. 16 i forordning om gennemsigtighed og målretning i forbindelse med politisk reklame.

Den foreslåede bemyndigelse vil kunne anvendes til at udstede administrative forskrifter med nærmere regler for udbydere af politiske reklametjenesters indberetning af oplysninger, som Radio- og tv-nævnet kan anmode om i henhold til forordningens art. 16, herunder regler om, hvordan informationer om politiske reklamer indsamles, struktureres og rapporteres til relevante myndigheder. Formålet med reglerne vil være at sikre overholdelse af gennemsigtighedskravene i forordningen om politisk reklame. Bemyndigelsesbestemmelsen vil også kunne anvendes til at fastsætte nærmere regler, som kan sikre, at Radio- og tv-nævnet kan indhente de nødvendige oplysninger for at vurdere overholdelsen af reglerne og dermed sikre en effektiv håndhævelse af forordningen. Der vil ikke være tale om personoplysninger. Udmøntningen af bemyndigelsen vil ske inden for rammerne af lov om retssikkerhed ved forvaltningens anvendelse af tvangsindgreb og oplysningspligter.

Overtrædelse af forskrifter udstedt i medfør af den foreslåede § 85 e vil kunne medføre bødestraf, jf. lovforslagets nr. 7.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.1 og 2.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 5

Det følger af forvaltningslovens § 32 a, at vedkommende minister kan fastsætte regler om ret til at anvende digital kommunikation ved henvendelser til den offentlige forvaltning og om de nærmere vilkår herfor, herunder fravige formkrav i lovgivningen, der hindrer anvendelsen af digital kommunikation. Bestemmelsen er ikke udmøntet i radio- og fjernsynsloven.

Det foreslås at indsætte § 92 c.

Med stk. 1 foreslås, at kulturministeren kan fastsætte regler om, at skriftlig kommunikation til og fra Slots- og Kulturstyrelsen om forhold, som er omfattet af loven eller regler, som er udstedt i medfør heraf, skal foregå digitalt.

Den foreslåede bestemmelse vil indebære, at der bl.a. vil kunne fastsættes regler om, at skriftlige meddelelser m.v. til eller fra myndighederne om forhold, som er omfattet af loven eller regler udstedt i medfør af loven, ikke anses for behørigt modtaget af myndighederne, hvis de indsendes på anden vis end den foreskrevne digitale måde.

Langt størstedelen af styrelsens kommunikation foregår allerede digitalt. Hvis oplysningerne m.v. sendes til styrelsen på anden måde end den foreskrevne digitale måde, eksempelvis pr. brev, følger det af den almindelige vejledningspligt i forvaltningslovens § 7, at styrelsen må vejlede om reglerne på området, herunder om pligten til at kommunikere på den foreskrevne digitale måde.

Samtidig vil bestemmelsen indebære, at skriftlige meddelelser m.v. til eller fra myndighederne, der sendes på den foreskrevne digitale måde, anses for at være kommet frem til adressaten på det tidspunkt, hvor meddelelsen m.v. er tilgængelig digitalt for adressaten, jf. det foreslåede stk. 3. Det vil sige med samme retsvirkninger som fysisk post, der anses for at være kommet frem, når den pågældende meddelelse m.v. er lagt i adressatens fysiske postkasse.

Forslaget skal ses i sammenhæng med de foreslåede bemyndigelsesbestemmelser vedrørende tilsyn og indberetning. Af bekendtgørelserne, der udmønter bemyndigelsesbestemmelserne i loven, kan det nærmere fremgå, hvem der omfattes af pligten til at kommunikere digitalt med Slots- og Kulturstyrelsen, om hvilke forhold og på hvilken måde. Det forventes, at den foreslåede bemyndigelse vil blive udnyttet således, at skriftlig kommunikation til og fra Slots- og Kulturstyrelsen om forhold, som er omfattet af loven eller regler udstedt i medfør heraf, skal foregå digitalt, f.eks. via e-mail eller eventuelt via den offentlige digitale postløsning.

Ved henvendelser til Slots- og Kulturstyrelsen vil styrelsen kunne stille krav om, at den pågældende oplyser en e-mailadresse, som den pågældende kan kontaktes på i forbindelse med behandlingen af en konkret sag eller henvendelse til styrelsen.

På sigt kan det blive relevant at udvikle andre digitale løsninger til brug for kommunikation om forhold, som er omfattet af loven eller regler udstedt i medfør af loven.

Der vil efter bestemmelsen bl.a. kunne fastsættes regler om, at Slots- og Kulturstyrelsen kan sende visse meddelelser, herunder afgørelser, til den pågældendes digitale postkasse med de retsvirkninger, der følger af lov om Offentlig Digital Post.

Der vil desuden kunne fastsættes regler om fritagelser fra pligten til digital kommunikation. Fritagelsesmuligheden kan bl.a. tænkes anvendt, hvor det er påkrævet at anvende en dansk digital signatur, og der f.eks. er tale om en virksomhed med hjemsted i udlandet, som ikke kan få en dansk digital signatur. Fritagelsesmuligheden kan desuden tænkes anvendt i de situationer, hvor en person har en kognitiv eller fysisk funktionsnedsættelse eller har sproglige barrierer.

Det forhold, at et selskab eller en person oplever, at den pågældendes egen computer ikke fungerer, at den pågældende har mistet koden til sin digitale signatur eller oplever lignende hindringer, som det er op til den pågældende at overvinde, vil ikke kunne føre til fritagelse fra pligten til digital kommunikation. I så fald må den pågældende anvende en offentlig tilgængelig computer på f.eks. et folkebibliotek eller anmode en rådgiver om at varetage kommunikationen på den pågældendes vegne.

Det foreslås i stk. 2, at kulturministeren kan fastsætte nærmere regler om digital kommunikation, herunder om anvendelse af bestemte it-systemer, særlige digitale formater og digital signatur m.v.

Den foreslåede bestemmelse vil indebære, at der bl.a. kan fastsættes regler om krav om anvendelse af bestemte it-systemer, digitale selvbetjeningsløsninger, digitale formater, digital signatur m.v.

En meddelelse vil normalt anses for at være kommet frem til Slots- og Kulturstyrelsen på det tidspunkt, hvor meddelelsen er tilgængelig for styrelsen, dvs. når styrelsen kan behandle meddelelsen. Dette tidspunkt vil normalt blive registreret automatisk i en modtagelsesanordning eller et datasystem.

En meddelelse vil normalt anses for at være kommet frem til en virksomhed eller en person på det tidspunkt, hvor meddelelsen er tilgængelig for den pågældende. En meddelelse vil blive anset for at være tilgængelig, selvom den pågældende ikke kan skaffe sig adgang til meddelelsen, hvis dette skyldes hindringer, som det er op til den pågældende at overvinde. Som eksempler herpå kan nævnes, at den pågældendes egen computer ikke fungerer, eller den pågældende har mistet koden til sin digitale signatur.

Det foreslås i stk. 3, at kulturministeren kan fastsætte regler om, at myndigheder kan udstede afgørelser og andre dokumenter efter denne lov eller efter regler udstedt i medfør af denne lov uden underskrift, med maskinelt eller på tilsvarende måde gengivet underskrift eller under anvendelse af en teknik, der sikrer entydig identifikation af den, som har udstedt afgørelsen eller dokumentet.

Den foreslåede bestemmelse vil indebære, at kulturministeren kan fastsætte regler om, at Slots- og Kulturstyrelsen kan udstede afgørelser og andre dokumenter efter loven eller regler udstedt i medfør heraf uden underskrift, med maskinel eller på tilsvarende måde gengivet underskrift eller under anvendelse af en teknik, der sikrer entydig identifikation af den, som har udstedt afgørelsen eller dokumentet. Sådanne afgørelser og dokumenter vil kunne sidestilles med afgørelser og dokumenter med personlig underskrift.

Det følger af forvaltningslovens § 32 b, stk. 1, at de dokumenter, der udgår fra en myndighed til borgere, virksomheder, mv., i en sag, hvor der er eller vil blive truffet afgørelse, skal være forsynet med en personlig underskrift eller være udformet på en måde, der i øvrigt sikrer en entydig identifikation af den, som er afsender af dokumentet og at dokumentet er endeligt. Af forvaltningslovens § 32 b, stk. 4, følger, at efter forhandling med finansministeren og justitsministeren kan der fastsættes nærmere regler om, hvornår betingelserne i stk. 1 skal anses for at være opfyldt. Det bemærkes, at der med det foreslåede stk. 3 ikke lægges op til, at kulturministeren skal kunne fastsætte nærmere regler om, hvornår betingelserne i forvaltningslovens § 32 b, stk. 1, skal anses for opfyldt.

Til nr. 6

Straffebestemmelser for overtrædelse af visse bestemmelser i lov om radio- og fjernsynsvirksomhed m.v. følger af lovens §§ 93 og 94. Af § 93, stk. 2, følger, at i forskrifter, der udstedes i medfør af § 6, stk. 2, § 7, § 77, § 85, § 85 a, § 88 og § 90, stk. 1 og 5, kan der fastsættes straf af bøde for overtrædelse af bestemmelserne i forskrifterne.

Det foreslås, at der i § 93, stk. 2, efter »§ 85 a, « indsættes »§ 85 b, § 85 e,«.

Forslaget vil medføre, at administrative forskrifter udstedt i henhold til de nævnte bestemmelser vil kunne indeholde hjemmel til bødestraf for overtrædelser.

Det omfatter regler om medietjenesteudbyderes tilgængeliggørelse af oplysninger om ejerskab, indtægter for statslig reklame m.v., jf. den foreslåede § 85 b, og regler om udbydere af politiske reklametjenesters indberetning af oplysninger til Radio- og tv-nævnet, jf. den foreslåede § 85 e.

Til nr. 7

Straffebestemmelser for overtrædelse af visse bestemmelser i lov om radio- og fjernsynsvirksomhed m.v. følger af lovens §§ 93 og 94.

Af art. 25, stk. 1, i forordning om gennemsigtighed og målretning i forbindelse med politisk reklame følger, at medlemsstaterne efter behov fastsætter regler om sanktioner eller andre foranstaltninger, der finder anvendelse på sponsorer eller udbydere af politiske reklametjenester for så vidt angår overtrædelser af art. 5-17, 20 og 21.

Det foreslås med § 93, stk. 4, at kulturministeren kan fastsætte regler om straf i form af bøde for overtrædelse af art. 5, 9, 11, 12 og 16 i forordning om gennemsigtighed og målretning i forbindelse med politisk reklame.

Det vil medføre, at der vil kunne fastsættes hjemmel til bødestraf for manglende overholdelse af de pågældende bestemmelser, som omhandler udbyderes og udgiveres forpligtelser til bl.a. levering af politiske reklamer, identificering, registrering af oplysninger, mærkning af reklamer, gennemsigtighed i forbindelse med politiske reklamerne, samt forpligtelse til videregivelse af oplysninger til tilsynsmyndigheden. Forordningens art. 25 fastsætter rammerne for størrelse og opgørelse af bøderne. Af stk. 2, følger, at maksimumbeløbet for den økonomiske sanktion, der kan pålægges, baseres på den økonomiske formåen hos den enhed, der er omfattet af sanktioner, som skal være:

a) 6 pct. af den årlige indkomst eller budgettet for sponsoren eller udbyderen af politiske reklametjenester, alt efter hvad der er relevant og højest, eller

b) 6 pct. af den årlige globale omsætning på verdensplan for sponsoren eller udbyderen af politiske reklametjenester i det foregående regnskabsår.

Af art. 25, stk. 4, følger, at når der træffes afgørelse om sanktionernes art og størrelse, skal der i hvert enkelt tilfælde tages behørigt hensyn til bl.a. følgende:

a) overtrædelsens art, grovhed, gentagne karakter og varighed,

b) hvorvidt overtrædelsen blev begået forsætligt eller uagtsomt,

c) enhver foranstaltning, der træffes for at afbøde eventuelle skader,

d) alle relevante tidligere overtrædelser og andre skærpende eller formidlende omstændigheder i sagen,

e) graden af samarbejde med den kompetente myndighed, og

f) størrelsen af og den økonomiske formåen hos den enhed, der er omfattet af sanktioner, hvis det er relevant.

Af art. 25, stk. 5, følger, at tilsidesættelser af art. 5, 7, 11, 12, 13, 15, 16 og 18 betragtes som særlig alvorlige, når de vedrører politisk reklame, der udgives eller udbredes i løbet af den sidste måned forud for et valg eller en folkeafstemning og rettes mod borgere i den medlemsstat, hvor det pågældende valg eller den pågældende folkeafstemning afholdes.

§ 2

Til nr. 1

Det fremgår af § 11 i lov om mediestøtte, at kulturministeren nedsætter et medienævn, som behandler ansøgninger om tilskud i henhold til denne lov, samt at nævnet fører tilsyn med tilskudsmodtagernes overholdelse af loven, bestemmelser fastsat i henhold til loven og vilkår for tilskud.

Det foreslås at indsætte et nyt stk. 3 i § 11, hvorefter kulturministeren bemyndiges til at fastsætte nærmere regler vedrørende Medienævnets udtalelser i forbindelse med vurdering af mediemarkedsfusioner, jf. art. 22, stk. 1, litra c, i den europæiske forordning om mediefrihed og § 85 d i lov om radio- og fjernsynsvirksomhed m.v.

Det er hensigten, at bemyndigelsen vil blive anvendt til at fastsætte nærmere procedurer for Medienævnets udtalelse om mediemarkedsfusioner til Radio- og tv-nævnet, herunder krav til frist og format.

Forslaget skal ses i sammenhæng med den foreslåede § 85 c, hvor det foreslås, at kulturministeren fastsætter nærmere regler vedrørende vurdering af mediemarkedsfusioner, jf. art. 22, stk. 1, i den europæiske forordning om mediefrihed.

Der henvises i øvrigt til pkt. 2.1 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

Til nr. 2

Det følger af § 12, stk. 3, i lov om mediestøtte, at kulturministeren udpeger medlemmer til Medienævnet, og at formanden skal være jurist. Der er ikke fastsat regler om en næstformand.

Det foreslås at nyaffatte § 12, stk. 3, hvorefter kulturministeren udpeger nævnets medlemmer, herunder nævnets formand og næstformand. Formanden skal være jurist.

Forslaget har ikke til hensigt at ændre væsentligt i den gældende bestemmelse, men at tilføje, at kulturministeren som noget nyt vil få mulighed for at udpege en næstformand til Medienævnet blandt nævnets eksisterende medlemmer. Dermed sikres, at en næstformand vil kunne varetage formandens opgaver i tilfælde af formandens fravær eller ved formandens inhabilitet, så nævnet kan opretholde sin beslutningsdygtighed.

§ 3

Det foreslås med § 3, at loven træder i kraft den 1. juli 2025.

Lov om radio- og fjernsynsvirksomhed m.v. gælder ikke for Grønland og Færøerne, jf. lovens § 96, og loven ikke indeholder hjemmel til at sætte loven i kraft for Grønland og Færøerne. Lov om mediestøtte gælder heller ikke for Grønland og Færøerne, jf. lovens § 22, ligesom loven heller ikke indeholder hjemmel til at sætte i kraft for Grønland og Færøerne.

Denne ændringslov gælder på den baggrund ikke for Grønland og Færøerne og kan ikke sættes i kraft for Grønland og Færøerne.