LBK nr 126 af 02/02/2023
Erhvervsministeriet
Bekendtgørelse af lov om Nordsøenheden og Nordsøfonden § 3
Den selvstændige offentlige virksomhed Nordsøenheden overtager den hidtil drevne virksomhed med tilhørende aktiver og passiver fra den statslige enhed Nordsøenheden og indtræder i samtlige rettigheder og forpligtelser i forbindelse hermed. Staten hæfter solidarisk med Nordsøenheden for de forpligtelser, der bestod på tidspunktet for overtagelsen.
Stk. 2. Nordsøenhedens formue holdes adskilt fra statens formue, og enheden disponerer inden for de til enhver tid fastlagte rammer selv over anlægs- og driftsmidler m.v.
Stk. 3. Staten afholder omkostningerne til drift af Nordsøenheden inden for en bevillingsramme fastsat på finansloven.