Inden for rammerne af § 8 og § 23 y i lov om anvendelse af Danmarks undergrund har Nordsøenheden til formål at skabe den størst mulige værdi for staten af Nordsøfondens deltagelse i efterforskning og produktion af olie og gas samt involvering i enhver form for CO2-lagringsaktiviteter i Danmark.
Stk. 3. Nordsøenheden kan ikke være operatør for licenser tildelt i medfør af lov om anvendelse af Danmarks undergrund eller være ansøger til licenser.
Stk. 4. Erhvervsministeren kan henlægge varetagelsen af øvrige opgaver til Nordsøenheden.
Den selvstændige offentlige virksomhed Nordsøenheden overtager den hidtil drevne virksomhed med tilhørende aktiver og passiver fra den statslige enhed Nordsøenheden og indtræder i samtlige rettigheder og forpligtelser i forbindelse hermed. Staten hæfter solidarisk med Nordsøenheden for de forpligtelser, der bestod på tidspunktet for overtagelsen.
Stk. 2. Nordsøenhedens formue holdes adskilt fra statens formue, og enheden disponerer inden for de til enhver tid fastlagte rammer selv over anlægs- og driftsmidler m.v.
Stk. 3. Staten afholder omkostningerne til drift af Nordsøenheden inden for en bevillingsramme fastsat på finansloven.
Erhvervsministeren udøver i forhold til Nordsøenheden de beføjelser, der efter selskabsloven og årsregnskabsloven tilkommer generalforsamlingen i et aktieselskab, idet erhvervsministeren herved sidestilles med en eneaktionær.
Stk. 2. I Nordsøenheden afholdes generalforsamling i form af et virksomhedsmøde.
Stk. 3. Erhvervsministeren fastsætter vedtægter for Nordsøenheden.
Stk. 4. Nordsøenheden og dens vedtægter skal anmeldes og registreres i Erhvervsstyrelsen efter reglerne i kapitel 2 i selskabsloven.
Nordsøenheden ledes af en bestyrelse og en direktion.
Stk. 2. Erhvervsministeren udpeger bestyrelsen, som består af mindst 5 og højst 7 medlemmer, herunder formanden og næstformanden, for en periode på højst 2 år. De pågældende kan genudpeges. Ministeren kan til enhver tid på et virksomhedsmøde afsætte de udpegede medlemmer.
Stk. 3. Bestyrelsens medlemmer skal tilsammen have kompetencer til at varetage Nordsøenhedens formål, herunder den fornødne faglige, forretningsmæssige, ledelsesmæssige og økonomiske indsigt.
Nordsøfonden er en offentlig fond, der varetager den statslige deltagelse i licenser til efterforskning og indvinding af kulbrinter og den statslige deltagelse i licenser vedrørende CO2-lagring og dertil relaterede aktiviteter.
Stk. 2. Erhvervsministeren kan henlægge varetagelsen af øvrige opgaver til Nordsøfonden.
Stk. 3. Erhvervsministeren fastsætter vedtægter for Nordsøfonden.
Stk. 4. Nordsøfonden kan oprette datterselskaber, erhverve ejerandele i andre virksomheder og indgå samarbejdsaftaler og lign. i Danmark og i udlandet.
Nordsøfonden oppebærer indtægter fra salget af sin andel af olie- og gasproduktionen og tariffer og indtægter fra sin andel af CO2-lagringsaktiviteterne.
Nordsøfondens indtægter anvendes først til at dække alle udgifter forbundet med statsdeltagelsen og administrationen heraf, herunder renter og afdrag på Nordsøfondens lån. Overskudslikviditet herudover skal overføres til statskassen som udbytte under hensyntagen til likviditetsbehov forbundet med fremtidige udgifter og investeringer.
Finansministeren bemyndiges til gennem statslige genudlån at dække den del af Nordsøfondens finansieringsbehov, der ikke kan finansieres af fondens indtægter.
Staten indtræder i Nordsøfondens og dennes datterselskabers rettigheder og forpligtelser i det omfang, deres respektive egenkapital og hensættelser ikke er tilstrækkelige. Erhvervsministeren kan i forbindelse med statens deltagelse i kulbrinteaktiviteter og CO2-lagringsaktiviteter stille garanti for Nordsøfondens aktiviteter.
Der udarbejdes og aflægges særskilte årsrapporter for Nordsøenheden og Nordsøfonden.
Stk. 2. Nordsøenhedens og Nordsøfondens regnskabsår er kalenderåret.
Stk. 3. Nordsøenheden og Nordsøfonden aflægger årsrapporter i henhold til årsregnskabsloven. Årsrapporterne revideres i henhold til lov om revisionen af statens regnskaber m.m.
Stk. 4. De reviderede årsrapporter forelægges til godkendelse på virksomhedsmødet.
Nordsøenheden kan efter finansministerens nærmere bestemmelse indgå kollektive overenskomster og i øvrigt fastsætte løn og andre ansættelsesvilkår for ansatte i enheden.
Nordsøenheden kan anvende statslig ekspertise inden for olie- og gasområdet og CO2-lagringsaktiviteterne, herunder vederlagsfrit rekvirere eksisterende oplysninger om Danmarks undergrund hos Energistyrelsen og De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland, GEUS.
Formålet med loven er at omdanne den statslige enhed Nordsøenheden til en selvstændig offentlig virksomhed. Det forudsættes med den foreslåede bestemmelse, at erhvervs- og vækstministeren etablerer Nordsøenheden som en selvstændig offentlig virksomhed. Virksomheden indgår ikke i det almindelige statslige, administrative hierarki, men henhører dog under erhvervs- og vækstministerens tilsyn. Der vil dermed ikke være rekursadgang til erhvervs- og vækstministeren.
Det følger i øvrigt af etableringen som en selvstændig offentlig virksomhed, at Nordsøenheden i retlig henseende bliver en selvstændig juridisk person og inden for de begrænsninger, der fastlægges i lovgivning og vedtægter, kan optræde som en sådan. Det følger af konstruktionen, at Nordsøenheden udøver sin virksomhed uden hæftelse for staten. Staten hæfter dog solidarisk med virksomheden for de forpligtelser, der bestod på overdragelsestidspunktet, jf. § 3, stk. 1.
Ved opdelingen i en offentlig fond, Nordsøfonden, og en selvstændig offentlig virksomhed opretholdes adskillelsen mellem de udgifter, der er knyttet til licensandelene, og de udgifter, der vedrører administrationen. Opsplitningen giver således også fremover en høj grad af gennemsigtighed.
Erhvervs- og vækstministeren har efter bestemmelsen i stk. 2 mulighed for at ændre Nordsøenhedens navn, hvilket i givet fald vil ske på et virksomhedsmøde.
Nordsøenheden har inden for rammerne af undergrundslovens § 8 til formål at skabe den størst mulige værdi for staten af Nordsøfondens deltagelse i efterforskning og produktion af olie og gas i Danmark. Nordsøenheden har således fortsat til opgave at sikre statens interesser ved licensgruppernes beslutninger om forhold af betydning for fremtidige indtægter og udgifter. De vigtigste beslutninger vil som udgangspunkt være at skulle forholde sig til de oplæg m.v., som operatøren for licensen tilvejebringer vedrørende efterforskning, udbygning og indvinding.
Nordsøenheden skal endvidere fortsat træffe en række væsentlige beslutninger på egen hånd, herunder diverse kommercielle beslutninger om bl.a. salg af olie og gas, forsikring, opkobling til eksisterende infrastruktur samt tariffer.
Det fremgår af undergrundslovens § 8, at det kan fastsættes som et vilkår i en licens, at staten eller et af staten ejet selskab indtræder i den af licensen omfattede virksomhed. Statsdeltageren har de samme rettigheder og forpligtelser som de øvrige deltagere i licensen på nær enkelte kommercielle beslutninger f.eks. om valg af rettighedshaverens leverandører. Det er endvidere generelt et krav for statsdeltagerens udøvelse af stemmeret, at statsdeltageren alene må varetage de hensyn, der tilgodeses efter undergrundsloven. Stemmeafgivelsen skal endvidere udøves således, at den ikke er til hinder for, at rettighedshaverens virksomhed drives efter forretningsmæssige principper.
Nordsøenhedens opgave vil fortsat i medfør af stk. 2 være at administrere Nordsøfonden, der varetager statens ejerskab til de gennem statsdeltagelse erhvervede andele i kulbrintelicenser.
Nordsøenheden hæfter ikke som administrator for fondens forpligtelser. Nordsøfonden forpligtes i overensstemmelse med almindelige fuldmagtsregler, når Nordsøenheden disponerer på vegne af fonden, ligesom fonden forpligtes af Nordsøenhedens øvrige dispositioner, som må henregnes til enhedens arbejde for fonden. Fonden forpligtes ikke af dispositioner, som Nordsøenheden foretager i eget navn såsom f.eks. ansættelse af personale og indkøb til enheden.
Endvidere følger det af stk. 3, at Nordsøenheden fortsat ikke på fondens vegne vil få mulighed for at varetage operatørskaber i licenserne, ligesom enheden ikke kan være ansøger til licenser. Årsagen hertil er, at enheden ikke skal optræde som en konkurrent til olieselskaberne.
Det foreslås i stk. 4, at Nordsøenheden som hidtil kan varetage opgaver, der måtte blive henlagt til den af erhvervs- og vækstministeren, f.eks. varetagelse af andre opgaver i relation til efterforsknings- og indvindingsaktiviteter.
Nordsøenheden omdannes til en selvstændig offentlig virksomhed, således at virksomheden etableres i regnskabsmæssig henseende med virkning fra 1. januar 2014, jf. § 15, stk. 2. Den statslige enhed Nordsøenhedens aktiver og passiver indskydes i den forbindelse i virksomheden.
Den selvstændige offentlige virksomhed overtager samtlige af den statslige enheds aktiver og passiver og indtræder i samtlige rettigheder og forpligtelser i forbindelse hermed.
I overensstemmelse med princippet i selskabslovens § 40, stk. 6, gennemføres omdannelsen af den statslige enhed til en selvstændig offentlig virksomhed med tilbagevirkende kraft fra den 1. januar 2014, idet der er tale om overtagelse af en bestående virksomhed.
Der vil i åbningsbalancen for Nordsøenheden blive taget stilling til størrelsen af enhedens egenkapital, idet der tages hensyn til, at enheden i udgangssituationen får en tilfredsstillende soliditet, bl.a. ved overførsel af overført overskud fra den statslige enhed. Al ejendom og løsøre m.v., og alle passiver og forpligtelser, herunder personalemæssige forpligtelser, overtages af Nordsøenheden, ligesom enheden indtræder i alle kontrakter og andre forpligtende retsforhold på samme vilkår, som har været gældende for den statslige enhed. Staten hæfter efter omdannelsen ikke for den selvstændige offentlige virksomheds forpligtelser, der opstår efter overtagelsen, uanset om de udspringer af tidligere retsforhold. Staten hæfter efter omdannelsen for den statslige enheds eksisterende forpligtelser, der overtages af den selvstændige offentlige virksomhed. Staten hæfter dog ikke for forpligtelser, hvor kreditorerne efter almindelige formueretlige regler i det hele må anses for at have accepteret alene at holde sig til den selvstændige offentlige virksomhed som ny medkontrahent (debitor).
Nordsøenhedens formue holdes efter det foreslåede stk. 2 adskilt fra statens formue, hvilket er en forudsætning for, at enheden kan optræde som en selvstændig juridisk person. Samtidig er det fastsat, at enheden selv disponerer over anlægs- og driftsmidler inden for de rammer, der måtte være fastsat i vedtægterne.
Der fastsættes på de årlige finanslove et beløb til dækning af Nordsøenhedens udgifter, jf. stk. 3. Nordsøenheden har mulighed for at anmode Folketingets Finansudvalg om merbevillinger.
Erhvervs- og vækstministeren vil som følge af organiseringen af Nordsøenheden som en selvstændig offentlig virksomhed være eneejer af Nordsøenheden. Ministeren vil blive sidestillet med en eneaktionær og vil udøve de beføjelser, der normalt varetages af generalforsamlingen i et aktieselskab.
De beføjelser, der tilkommer generalforsamlingen i et aktieselskab, udøves primært på det årlige virksomhedsmøde, men det er hensigten, at ministeren eller dennes stedfortræder i tillæg hertil vil afholde orienteringsmøder med virksomheden. Erhvervs- og vækstministeren kan herudover indkalde til ad hoc møder, når ministeren finder det hensigtsmæssigt. Vedtægterne fastlægger nærmere bestemmelser om orienteringsmøder og ad hoc møder.
Erhvervs- og vækstministerens beføjelser omfatter bl.a. den overordnede politiske retning for Nordsøfondens arbejde, beslutninger vedrørende visse justeringer af Nordsøfondens portefølje, herunder udnyttelse af forkøbsret, deltagelse i mindretalsaktiviteter og køb af andele i nabolicenser samt godkendelse af årsrapporter, fastsættelse af bestyrelsens vederlag samt udpegning af medlemmer til bestyrelsen.
Nordsøenheden skal efter det foreslåede stk. 2 afholde generalforsamling i form af et virksomhedsmøde. Virksomhedsmødet svarer således til generalforsamlingen i et aktieselskab. De nærmere bestemmelser vedrørende afholdelsen af virksomhedsmødet vil fremgå af vedtægterne.
Det foreslås i stk. 3, at erhvervs- og vækstministeren skal fastsætte Nordsøenhedens vedtægter. Vedtægterne skal indeholde nærmere retningslinjer for virksomhedens udøvelse. Vedtægterne vil blandt andet indeholde bestemmelser om dispositioner, der skal forelægges erhvervs- og vækstministeren til godkendelse, ligesom det vil blive fastslået, at bestyrelsens formand er forpligtet til at orientere erhvervs- og vækstministeren om sager af væsentlig betydning for virksomheden. Erhvervs- og vækstministeren kan ændre vedtægterne efter behov.
Nordsøenheden skal efter det foreslåede stk. 4 anmeldes og registreres i Erhvervsstyrelsen. Anmeldelsen skal blandt andet indeholde virksomhedens navn og adresse, virksomhedens første regnskabsperiode samt fulde navn, stilling og bopæl for bestyrelsesmedlemmer, direktører og revisorer. Vedtægterne skal endvidere anmeldes til Erhvervsstyrelsen og vil blive offentligt tilgængelige.
Nordsøenheden vil efter det foreslåede stk. 1 blive ledet af en bestyrelse og en direktion. Bestyrelsen skal sikre, at Nordsøenheden drives ansvarligt og i overensstemmelse med sit formål. Bestyrelsen varetager således enhedens forretningsmæssige ledelse og træffer beslutning i alle spørgsmål, som er af væsentlig betydning, herunder den overordnede tilrettelæggelse af enhedens arbejde inden for de retningslinjer, som er fastlagt af erhvervs- og vækstministeren. Bestyrelsen vil være ansvarlig for Nordsøenhedens organisation og virksomhed over for erhvervs- og vækstministeren og kan ifalde ansvar efter dansk rets almindelige regler.
Bestyrelsen ansætter direktionen, der varetager den daglige ledelse på baggrund af bestyrelsens retningslinjer. Bestyrelsens og direktionens virke vil blive reguleret i vedtægterne. Bestyrelsen fastlægger herudover de nærmere rammer for sit virke i en forretningsorden og for direktionen i en direktionsinstruks.
Opgave- og ansvarsdelingen mellem erhvervs- og vækstministeren (ejer), bestyrelse og direktion følger opgave- og ansvarsfordelingen for et statsligt aktieselskab som beskrevet i selskabsloven.
Det foreslås, at erhvervs- og vækstministeren udpeger 5-7 bestyrelsesmedlemmer, herunder formand og næstformand, jf. stk. 2.
Bestyrelsesmedlemmerne udpeges for en periode på højst 2 år med mulighed for genudnævnelse. Rammerne for bestyrelsesmedlemmernes virke fastsættes af erhvervs- og vækstministeren i vedtægterne.
Erhvervs- og vækstministeren kan som eneejer til enhver tid afsætte et bestyrelsesmedlem, men det vil skulle ske på et virksomhedsmøde, eventuelt et ekstraordinært virksomhedsmøde. Ministeren vil ligeledes på et virksomhedsmøde kunne beslutte at afsætte hele bestyrelsen, iværksætte en granskning eller træffe konkrete beslutninger om forholdene i virksomheden.
Bestyrelsen skal efter det foreslåede stk. 3 samlet set have kompetencer til at varetage Nordsøenhedens formål. Bestyrelsen skal således bl.a. have faglige, forretningsmæssige, ledelsesmæssige og økonomiske kompetencer. Det er hensigten, at bestyrelsesmedlemmerne samlet skal have erhvervsmæssig erfaring fra olie- og gasindustrien og såvel erhvervsøkonomiske som administrative kompetencer, der gør dem egnede til at lede virksomheden på hensigtsmæssig vis.
Nordsøenheden skal som tidligere have mulighed for at rekvirere ekstern ekspertise, dersom ekspertisen eller kapaciteten ikke findes i staten.
Bestyrelseshonoraret vil efter det foreslåede stk. 4 blive fastsat af erhvervs- og vækstministeren. Bestyrelseshonorarets størrelse vil blive fastsat i overensstemmelse med gældende praksis for honorar til bestyrelsesmedlemmer i sammenlignelige statslige virksomheder.
Den daglige ledelse af Nordsøenheden varetages af en direktion, som ansættes og kan afskediges af bestyrelsen efter forudgående orientering af erhvervs- og vækstministeren.
Bestyrelsen fastlægger retningslinjer for direktionens arbejde. Direktionen skal udføre de opgaver og følge de retningslinjer og anvisninger for Nordsøenhedens drift, som bestyrelsen har fastlagt. Direktionens virke vil blive reguleret i Nordsøenhedens vedtægter og i en direktionsinstruks.
Bestyrelsen skal desuden påse, at direktionen udøver sit hverv på behørig måde, dvs. at direktionen driver virksomheden ansvarligt og i overensstemmelse med sit formål samt bestyrelsens retningslinjer.
Nordsøfonden opretholdes som en offentlig fond. Formålet med fonden er at varetage ejerskabet af statens andele i kulbrintelicenser.
For at oppebære en vis form for fleksibilitet foreslås i stk. 2, at Nordsøfonden kan varetage opgaver, der måtte blive henlagt til den af erhvervs- og vækstministeren.
Det fremgår af bemyndigelsen i stk. 3, at erhvervs- og vækstministeren fastsætter vedtægter for fondens virke. De nye vedtægter for fonden vil bl.a. omfatte bestemmelser om fondens mulighed for porteføljejusteringer, jf. afsnit 3.4 ovenfor, og om fondens ophør.
Fonden oppebærer indtægter fra salg af Nordsøfondens andel af den producerede olie og gas. Fonden vil også kunne oppebære indtægter fra tariffer, såfremt tredjeparter kobler sig på infrastruktur, som fonden er medejer af. Det er i § 9 fastsat, hvordan indtægterne skal anvendes med henblik på at sikre, at fonden finansielt i videst muligt omfang kan hvile i sig selv.
Placering af licensandelene i en offentlig fond indebærer, at eventuel overskudslikviditet overføres til statskassen som udbytte. Overskudslikviditeten fra fondens aktiviteter skal i prioriteret rækkefølge først anvendes til at dække alle fondens udgifter vedrørende statsdeltagelsen, herunder administrationsomkostningerne. Renter og afdrag på Nordsøfondens lån skal endvidere afholdes, før overskudslikviditet overføres til statskassen som udbytte.
Fonden er således underlagt en stram likviditetsstyring. Der vil derfor ikke over tid ske nogen likviditetsopbygning i fonden.
På grund af behovet for en fleksibel finansiering af fondens udgifter vil det fortsat være hensigtsmæssigt at lade finansieringen ske ved statslige genudlån. Den praktiske håndtering vedrørende låneoptagelsen foretages af Danmarks Nationalbank som statens agent på statsgældsområdet.
Omkostningerne til statsdeltagelsen i licenserne forventes dog i en lang årrække at blive mere end dækket af indtægterne fra salg af fondens olie og gas.
Vilkårene for genudlånsfinansiering fastsættes af finansministeren. Nordsøenheden har ansvaret for Nordsøfondens låntagning. De genudlån, som Nordsøfonden kan benytte, fremgår af Nationalbankens oversigter. Nordsøenheden påser, at der sker en styring af risici i relation til låneporteføljen. Endvidere påser enheden, at der er overensstemmelse mellem lånoptagelsen og det fastlagte lånebehov.
Der skal efter det foreslåede stk. 1 aflægges regnskaber for Nordsøenheden og Nordsøfonden. Kravet om særskilt regnskabsaflæggelse indebærer, at den interne bogføring vedrørende henholdsvis enheden og fonden skal holdes adskilt.
Det foreslås i stk. 2, at Nordsøenhedens og Nordsøfondens regnskabsår er kalenderåret, dvs. den 1. januar – 31. december.
Nordsøenhedens og Nordsøfondens regnskaber skal efter det foreslåede stk. 3 revideres af rigsrevisor. Der indgås en aftale om rammerne for intern revision af enhedens og fondens regnskaber og intern revisions samarbejde med Rigsrevisionen. Den interne revision, som udføres af en statsautoriseret revisor, foretages samlet for Nordsøenhedens og Nordsøfondens regnskaber. Med bestemmelsen præciseres det desuden, at revisionen udføres i overensstemmelse med god offentlig revisionsskik, jf. § 3 i lov om revisionen af statens regnskaber m.m., der omfatter finansiel revision, forvaltningsrevision og juridisk-kritisk revision. Det indebærer, at revisorerne skal efterprøve, om regnskabet er rigtigt, og om de dispositioner, der er omfattet af regnskabsaflæggelsen, er i overensstemmelse med love og andre forskrifter, indgåede aftaler og sædvanlig praksis. Der foretages endvidere en vurdering af, hvorvidt der er taget skyldige økonomiske hensyn ved forvaltningen af de midler og driften af de virksomheder, der er omfattet af regnskabet.
Erhvervs- og vækstministeren vil få forelagt de reviderede årsrapporter til godkendelse på et virksomhedsmøde, jf. stk. 4.
Efter den foreslåede bestemmelse kan Nordsøenheden efter finansministerens nærmere bestemmelse indgå kollektive overenskomster eller i øvrigt fastsætte løn- og andre ansættelsesvilkår i enheden. Bestemmelsen giver mulighed for, at finansministeren efter drøftelse med Nordsøenhedens ledelse fastlægger de overordnede principper for løn- og ansættelsesvilkår, herunder rammerne for enhedens forhandlinger om indgåelse af f.eks. en virksomhedsoverenskomst. Efter omdannelsen af den statslige enhed til den selvstændige offentlige virksomhed fortsætter medarbejderne deres ansættelsesforhold og bevarer de rettigheder og pligter, der gjaldt for dem under ansættelsen i den statslige enhed. Efter omdannelsen vil Moderniseringsstyrelsen dog fortsat have den gældende overenskomst for Nordsøenheden under observation.
Der er 1 tjenestemand ansat ved den statslige enhed Nordsøenheden. Den pågældende fortsætter på tjenestemandsvilkår som ansat i den selvstændige offentlige virksomhed. Den pågældende vil fortsat være tjenestemand omfattet af tjenestemandslovgivningen, og erhvervs- og vækstministeren træffer afgørelser efter tjenestemandslovgivningen. Som ved etableringen af andre selvstændige offentlige virksomheder kan der ikke nyansættes på tjenestemandsvilkår i Nordsøenheden.
Med henblik på at sikre, at statens samlede viden om olie og gas udnyttes bedst muligt, skal Nordsøenheden have mulighed for at trække på eksisterende statslig ekspertise. Nordsøenheden forventes således fortsat at have et tæt samarbejde med Energistyrelsen og De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland (GEUS). Samarbejdet er nærmere beskrevet i en samarbejdsaftale mellem Klima-, Energi- og Bygningsministeriet og Erhvervs- og Vækstministeriet.
Nordsøenheden vil skulle refundere de udgifter, herunder lønudgifter, Energistyrelsen og GEUS vil få i den forbindelse. Det vil sige, at dersom enheden rekvirerer vurderinger m.v. fra Energistyrelsen eller GEUS, der ikke allerede eksisterer eller alligevel ville blive tilvejebragt, vil der skulle ske en refusion af udgifterne efter de gældende timetakster. Nordsøenheden skal således ikke betale for vurderinger m.v., Energistyrelsen eller GEUS har udarbejdet til egen brug.
Det foreslås endvidere, at Nordsøenheden fortsat vederlagsfrit kan rekvirere oplysninger om Danmarks undergrund hos Energistyrelsen og GEUS til brug for varetagelsen af statsdeltagelsen. Begrundelsen for den vederlagsfri rekvirering er, at staten i forvejen er i besiddelse af sådanne oplysninger. Rettighedshavere til licenser efter undergrundsloven indsender således i forvejen prøver og andre oplysninger, der tilvejebringes under udøvelse af virksomhed omfattet af loven, til Energistyrelsen og GEUS uden vederlag. Nordsøenheden kan rekvirere disse oplysninger om undergrunden både i forbindelse med licensområder, den selv administrerer statsdeltagelsen i, som øvrige områder. Nordsøenheden skal ikke, bortset fra kopieringsomkostninger, betale for at få adgang til oplysningerne.
Det fastslås i det foreslåede stk. 1, at erhvervs- og vækstministeren som eneejer af virksomheden skal føre tilsyn med Nordsøenhedens og Nordsøfondens virksomhed, herunder efterlevelsen af denne lov.
I medfør af stk. 2 skal Nordsøenheden efter anmodning stille enhver oplysning om statsdeltagelsen og varetagelsen heraf til rådighed for erhvervs- og vækstministeren. Sådanne oplysninger meddeles direkte til erhvervs- og vækstministeren (via Erhvervs- og Vækstministeriets departement) og ikke på et virksomhedsmøde. Erhvervs- og vækstministeren fastsætter nærmere regler herom i vedtægterne.
Loven træder efter den foreslåede bestemmelse i kraft den 1. juni 2014.
I medfør af stk. 2 sker Nordsøenhedens overtagelse af den statslige enheds hidtil drevne virksomhed med tilhørende aktiver og passiver dog i regnskabsmæssig henseende med virkning fra den 1. januar 2014, ligesom de bevillingsmæssige ændringer som følge af loven optages på forslag til lov om tillægsbevilling for 2014.
Det foreslås i stk. 3, at de skattemæssige bestemmelser i § 16 har virkning for indkomståret 2015 og senere indkomstår.
Henvisningen til skattefritagelsesbestemmelsen i selskabsskattelovens § 3 udgår som følge af forslaget om, at bestemmelsen ikke skal finde anvendelse for så vidt angår indkomst omfattet af kulbrinteskatteloven, jf. lovforslagets § 16, nr. 2.
Til nr. 2
Det foreslås, at statslige institutioner og andre enheder, der som udgangspunkt er undtaget fra skattepligt i medfør af selskabsskattelovens § 3, fremover skal være skattepligtige af al indkomst omfattet af kulbrinteskatteloven.
Forslaget indebærer, at de pågældende institutioner og enheder fremover vil være skattepligtige af indkomst ved indvindingsvirksomhed – som det allerede gælder i dag – men også af indkomst ved tilknyttet virksomhed.
Forslaget ændrer ikke på reglerne om opgørelsen og beskatningen af indkomst, der er omfattet af kulbrinteskatteloven. Beskatningen sker således fortsat via den almindelige selskabsskat og tillægsselskabsskat og via den særlige kulbrinteskat.
Enheder, der er omfattet af den nye affattelse af kulbrinteskattelovens § 3, stk. 3, 2. pkt., og som har indtægt ved indvinding af olie og gas – dvs. indkomst, som er omfattet af kulbrinteskattelovens § 1, som samtidig er omfattet af lovens § 4 – betaler selskabsskat og tillægsselskabsskat efter lovens kapitel 2 og kulbrinteskat efter lovens kapitel 3 A af sådan indkomst. Dette svarer til beskatningen efter de allerede i dag gældende regler.
Indtægter ved indvindingsvirksomhed omfatter efter kulbrinteskattelovens § 4 indtægt ved førstegangssalg af indvundne kulbrinter, indtægt fastsat som en andel af indvundne kulbrinter eller værdien heraf, fortjeneste eller tab ved salg af rettigheder til efterforskning og indvinding af kulbrinter, fortjeneste eller tab ved salg af afskrivningsberettigede aktiver, der har været anvendt i forbindelse med kulbrintevirksomheden, samt finansielle indtægter med direkte tilknytning til kulbrintevirksomheden.
Enheder, der er omfattet af den nye affattelse af kulbrinteskattelovens § 3, stk. 3, 2. pkt., og som har indtægt ved tilknyttet virksomhed – dvs. indkomst omfattet af kulbrinteskattelovens § 1, som ikke samtidig er omfattet af lovens § 4 – vil alene skulle betale selskabsskat, men ikke tillægsselskabsskat eller kulbrinteskat af sådan indkomst.
Indkomst ved tilknyttet virksomhed omfatter indtægt ved anlæg af rørledninger, forsyningstjeneste samt skibstransport og rørledningstransport af indvundne kulbrinter. Indtægt fra virksomhed, der består i opbygning, drift og vedligeholdelse af efterforsknings- og produktionsanlæg, samt virksomhed med udøvelse af servicefunktioner, der er knyttet til driften af anlæggene, er også anset for at være indtægt fra tilknyttet virksomhed.
Til nr. 3
Skat, der betales af indkomst, der er omfattet af kulbrinteskattelovens § 3, stk. 3, 2. pkt. – dvs. indkomst ved indvindingsvirksomhed, der oppebæres af enheder og institutioner omfattet af selskabsskattelovens § 3 – tilfalder staten, jf. kulbrinteskattelovens § 4, stk. 5.
Det foreslås, at skat, der betales af indkomst omfattet af den foreslåede udvidelse af kulbrinteskattelovens § 3, stk. 3, 2. pkt. – dvs. indkomst ved tilknyttet virksomhed – tilsvarende skal tilfalde staten. Det betyder, at kommuner og regioner ikke får andel af skatten af sådan indkomst.
