Til stk. 1

Der henvises til de almindelige bemærkninger.

I forbindelse med regeringens samlede mål for en mere sammenhængende struktur for den erhvervsrettede voksen- og efteruddannelse etableres der med forslaget en enstrenget institutionsstruktur for de uddannelsesinstitutioner, der hidtil har været de primære varetagere af disse opgaver, dvs. erhvervsskoler og AMU-centre. Erhvervsskolerne udgøres af handelsskoler, tekniske skoler, landbrugsskoler samt skoler, der er resultatet af sammenlægninger af handelsskoler, tekniske skoler, landbrugsskoler og AMU-centre (kombinationsskoler). Institutionerne vil med dette forslag i fremtiden være omfattet af samme lov og vil alle have den samme adgang til at udbyde erhvervsrettet grund, efter- og videreuddannelse til og med niveauet for korte videregående uddannelser (KVU) og i særlige tilfælde mellemlange videregående uddannelser (MVU). Godkendelse til konkret udbud gives efter lovgivningen om uddannelserne.

Institutionerne er selvejende med vedtægter godkendt af undervisningsministeren. Institutionerne kan jf. bemærkningerne til forslagets § 2 - under hensyn til den udbudsprofil, som følger af institutionernes konkrete udbud, vælge f.eks. betegnelsen handelsskole, teknisk skole, erhvervsuddannelsescenter, AMU-center eller Træningsskolen for unge (TAMU). Under hensyn til TAMU s særlige opgaver og institutionsforhold vil institutionen, herunder dens placering i institutionsstrukturen, indgå i de fortsatte overvejelser i fase 3.

Også andre selvejende uddannelsesinstitutioner eller dele herafvil kunne inddrages under denne lovs bestemmelser og godkendes som institutioner for erhvervsrettet uddannelse, jf. også bemærkningerne til forslagets § 4 om sammenlægning.

Institutionerne kan godkendes til at udbyde uddannelser, der tilgodeser uddannelsespolitiske og/eller arbejdsmarkedspolitiske formål, inden for:

Erhvervsuddannelser (EUD), herunder erhvervsuddannelse for voksne (VEUD).

Landbrugsuddannelser.

Enkeltfag og deltidsuddannelser efter lov om åben uddannelse (ÅU).

Arbejdsmarkedsuddannelser (AMU).

Erhvervsgymnasiale uddannelser (Htx og Hhx).

KVU.

Videregående voksenuddannelser (VVU).

Fodterapeutuddannelsen.

Der kan også i særlige tilfælde gives godkendelse til udbud af uddannelse efter lov om mellemlange videregående uddannelser. I dag kan bygningskonstruktøruddannelsen godkendes til udbud. Der kan også være særlige tilfælde, hvor en institution efter denne lov godkendes til udbud af diplomuddannelse under åben uddannelse

Endvidere vil institutionerne have adgang til at udarbejde uddannelsesplaner som led i grunduddannelse for voksne (GVU) og kompetencevurdering i tilknytning hertil. Der kan også tilbydes individuel kompetenceafklaring på AMU. Endelig kan der være tale om udviklings- og forsøgsvirksomhed.

Institutionerne vil også efter aftale med kommunerne kunne udbyde erhvervsgrunduddannelse (EGU) og efter aftale med amterne kunne udbyde forberedende voksenundervisning (FVU) m.v.

Herudover vil institutionerne kunne gennemføre aktiviteter i tilknytning til uddannelserne, blandt andet som indtægtsdækket virksomhed.

Til stk. 2

Reguleringen af uddannelserne ved institutionerne samt forhold i tilknytning hertil vil i de altovervejende tilfælde være reguleret i lovgivningen om uddannelser - som f.eks. erhvervsuddannelsesloven og AMU-loven - samt i regler fastsat med hjemmel i disse. Bestemmelsen indeholder adgang til at fastsætte nærmere regler om uddannelser m.v. i de tilfælde, hvor der ikke er anden lovgivning.

Regler om klage over afgørelser til ministeren kan fastsættes med hjemmel i forslagets § 38.

Til stk. 3

Forslaget blev oprindelig indsat i lov om erhvervsskoler (erhvervsskoleloven), for at skolerne skulle kunne bidrage med kurser og uddannelser, der kan anvendes som led i aktivering af unge ledige kontanthjælpsmodtagere og dagpengeberettigede. Bestemmelsen indebærer, at det i forbindelse med eventuel fastsættelse af regler om sådanne og tilsvarende uddannelsesaktiviteter vil kunne bestemmes, at der ikke kan ydes støtte til deltagerne efter reglerne i lov om statens uddannelsesstøtte.

Til § 2

Til stk. 1

Vilkår for godkendelse som institution for erhvervsrettet uddannelse kan ud over det grundlæggende behovskriterium - f.eks. være lokale- og udstyrskrav, forsvarlige årsprogrammer og undervisningsplaner og kvalificerede lærerkræfter, samt at institutionen er organiseret på et betryggende økonomisk grundlag.

Alle institutioner, der på tidspunktet for lovens ikrafttræden er godkendt i henhold til enten erhvervsskoleloven eller lov om arbejdsmarkedsuddannelsescentre (AMU-centerloven), er automatisk godkendt efter lov om institutioner for erhvervsrettet uddannelse, jf. lovforslagets § 40, stk. 1.

Undervisningsministeriet vil forud for godkendelse af nye institutioner efter loven kunne indhente udtalelse fra Erhvervsuddannelsesrådet, fra Uddannelsesrådet for arbejdsmarkedsuddannelserne og/eller fra Landbrugsuddannelsesrådet med henblik på en vurdering af institutionens faglige bæredygtighed i forhold til den landsdækkende institutionsstruktur.

Til stk. 2

Der henvises til de almindelige bemærkninger under afsnit II, »Udvikling af institutionsstrukturen«.

Bestemmelsen skal være med til at sikre, at der til stadighed er en hensigtsmæssig, landsdækkende og regional institutionsstruktur inden for den erhvervsrettede grund-, efter- og videreuddannelse, herunder at institutionerne har en tilstrækkelig aktivitet, der dækker de relevante uddannelsesbehov. Det er et led heri at sikre, at institutioner, der ikke er eller ikke forventes at kunne blive økonomisk bæredygtige, får tilbagekaldt godkendelsen og dermed ikke længere kan modtage tilskud fra staten.

Som led i målet om en enstrenget institutionsstruktur, der skal medvirke til at sikre både fagligt, pædagogisk og økonomisk bæredygtige og regionalt forankrede institutioner, der sikrer et landsdækkende og regionalt udbud af grund-, efter- og videreuddannelse, vil der blive behov for sammenlægning og spaltning af institutioner. Det vil i den sammenhæng kunne komme på tale at tilbagekalde godkendelser af institutioner, der ikke indgår i hensigtsmæssige sammenlægninger eller spaltninger, hvis der ikke længere er behov for disse institutioner som led i en landsomfattende og regional planlægning.

Med tilbagekaldelse af institutionens godkendelse ophører de økonomiske tilskud, herunder det ikke-aktivitetsafhængige grundtilskud, og institutionen vil ikke kunne opfylde opgaverne i henhold til vedtægten.

Til stk. 4

Institutionernes vedtægter skal udformes med respekt af gældende love og regler og skal som hidtil indeholde regler blandt andet om bestyrelsens sammensætning, virke og opgaver, regler om regnskab og tegningsret, regler om lederens opgaver samt fremgangsmåden ved institutionens nedlæggelse, jf. også bemærkningerne til § 7, stk. 1. Undervisningsministeriet kan stille krav til vedtægtens indhold i forbindelse med godkendelsen af denne og vil udarbejde en vejledende standardvedtægt for institutioner for erhvervsrettet uddannelse, som kan danne udgangspunkt for ministeriets godkendelse af den enkelte institutions vedtægt.

Nuværende AMU-centre og erhvervsskoler, der er godkendt efter den nye lov ved dennes ikrafttræden, jf. oven for ad stk. 1, skal senest den 1. januar 2004 have indsendt nye vedtægter, der lever op til de nye krav, med henblik på ministeriets godkendelse.

Institutionen kan, som nævnt oven for ad forslagets § 1, videreføre betegnelsen som f.eks. handelsskole, AMU-center, erhvervsuddannelsescenter eller andet, hvis det ønskes, og herunder anvende denne i sin markedsføring. En særlig institutionsbetegnelse skal fremgå af vedtægten, typisk som en del af institutionens navn. Ministeriet vil i forbindelse med navnegodkendelser lægge vægt på navnets informationsværdi, herunder at dette ikke er vildledende, når der henses til institutionens konkrete udbudsprofil.

Vedtægterne vil skulle indeholde bestemmelser om fremgangsmåden ved udpegning af nye medlemmer til bestyrelsen, hvis der i udpegningsperioden opstår inhabilitet for et eller flere bestyrelsesmedlemmer, jf. herved lovforslagets § 5, stk. 3 og 4. Hvis der i udpegningsperioden opstår generel inhabilitet for et bestyrelsesmedlem, kan vedkommende ikke længere være medlem af bestyrelsen og må udtræde. Nyudpegning gennemføres hurtigst muligt.

Til § 3

Bestemmelsen er en videreførelse af de gældende regler om formueopgørelse og anvendelse af formuen ved erhvervsskolers og AMU-centres ophør. Tilsvarende bestemmelser blev med lov nr. 281 af 2. maj 1990 indsat i erhvervsskoleloven og med lov nr. 421 af 30. juni 1993 indsat i den første AMU-centerlov. Baggrunden herfor var, at staten med tilskud til drift og ved lån i høj grad havde medvirket til at opbygge de selvejende institutioner, og at det i forbindelse med, at ophør af institutioner kunne blive en realitet, blev fundet nødvendigt at indføre regler om restformuens anvendelse til undervisnings- og uddannelsesformål bortset fra nettoformuen opgjort i forbindelse med indførelse af de nye regler og bortset fra gaver.Det sikres såledesefter forslaget, at nedlagte institutioners formue efter undervisningsministerens afgørelse som hidtil anvendes til undervisnings- og uddannelsesformål.

AMU-centerlovens bestemmelse om tilslutning fra Folketingets Finansudvalg til anvendelse af nettoformuen er ikke videreført i forslaget, da inddragelse af Finansudvalget automatisk vil ske, hvis der opstår spørgsmål om anvendelse inden for uddannelsesområder, der ikke er omfattet af lovens dækningsområde.

Landbrugsskolerne blev først omfattet af erhvervsskoleloven pr. 1. januar 1992, hvorfor formueopgørelsen i disse institutioners vedtægter er sket pr. denne dato.

Til § 4

Bestemmelsen viderefører de gældende regler i erhvervsskoleloven, jf. dennes § 3 a (som ændret ved lov nr. 246 af 6. april 2001), og de gældende regler i AMU-centerloven, jf. dennes § 2, stk. 2-4. Der henvises til bemærkningerne til lovforslag nr. L 178 (Folketinget 1999-2000), lovforslag nr. L 259 (Folketinget 1999-2000) og lovforslag nr. L 142 (Folketinget 2000-01).

Til stk. 1

Bestemmelsen indebærer, at undervisningsministeren efter indstilling fra bestyrelserne kan tillade, at selvejende uddannelsesinstitutioner herunder institutioner godkendt efter loven, men eventuelt også institutioner godkendt efter anden lovgivning under Undervisningsministeriet - sammenlægges til en (ny) institution for erhvervsrettet uddannelse uden forudgående nedlæggelse af de deltagende institutioner og ved såkaldt universalsuccession. Det vil sige, at den fortsættende institution, der fremkommer som følge af sammenlægningen, overtager såvel forpligtelser som rettigheder fra den eller de andre institutioner, der indgår i sammenlægningen.

Beslutning om at ansøge om tilladelse til sammenlægning træffes, for så vidt angår selvejende institutioner, af institutionens bestyrelse. Hvis der i institutionens vedtægt eller andet retsgrundlag er fastsat regler om sammenlægning, skal disse følges. Undervisningsministeren påser, at beslutning om at søge tilladelse til sammenlægning er truffet i overensstemmelse med vedtægtens regler herom.

Til stk. 2

Bestemmelsen indebærer, at en institution godkendt efter loven - ligeledes med ministerens godkendelse - kan spaltes (deles) til flere institutioner, eventuelt således at dele af institutionen indgår i en anden eller flere andre institutioner.

Til stk. 3

Sammenlægning eller spaltning skal ske under iagttagelse af den almindelige grundsætning om, at der ikke må ske indskrænkning i eksisterende rettigheder eller berettigede forventninger om ydelser fra institutionen. Formålene i de sammenlagte eller spaltede institutioner skal endvidere opfyldes på samme måde som før sammenlægningen eller spaltningen.

Til stk. 4 og 5

Sammenlægning og spaltning kan ske uden samtykke fra institutionernes kreditorer. Bestemmelsen fraviger således det almindelige formueretlige princip om, at debitorskifte kræver samtykke. For at sikre kreditorerne en betryggende sikkerhed for deres krav fastsætter ministeren regler, hvorefter aktieselskabslovens kapitel 15 med de fornødne tilpasninger finder anvendelse ved sammenlægning og spaltning af uddannelsesinstitutioner. Sådanne regler er udstedt med hjemmel i erhvervsskolelovens § 3 a, stk. 5, i form af bekendtgørelse nr. 116 af 20. februar 2002 om sammenlægning og spaltning af visse uddannelsesinstitutioner, og principperne herfra vil finde anvendelse ved sammenlægning til institutioner efter dette forslag. Denne bekendtgørelse vil snarest muligt blive revideret blandt andet i lyset af erhvervsskolelovens og AMU-centerlovens ophævelse og denne lovs ikrafttræden.

Til § 5

Til stk. 2

Forslaget viderefører og præciserer bestemmelsen fra erhvervsskolelovens § 5, stk. 2, om bestyrelsens sammensætning og størrelse. Bestyrelsesmedlemmernes antal kan variere fra den ene institution til den anden afhængig af institutionens virkefelt. Arbejdsgiver- og arbejdstagerrepræsentanter skal være ligeligt repræsenteret og have tilknytning til det geografiske område og det arbejdsmarked, som institutionen dækker, ligesom de så vidt muligt tilsammen skal dække institutionens virkefelt, dvs. de skal have forudsætning for at kunne fastlægge målsætning, strategi og konkrete politikker for institutionen på både kort og langt sigt.

Bestyrelsesrepræsentanter for arbejdsgivere og arbejdstagere skal forstås i vid forstand og repræsentere organisationer, foreninger og virksomheder med de fornødne uddannelsesinteresser.

Bestyrelsesmedlemmerne skal så vidt muligt dække institutionens samlede virkefelt, jf. herved blandt andet den udbudsprofil inden for rammerne af forslagets § 1, som institutionen er godkendt til. Der antages dog at være en overgrænse for, hvor mange medlemmer en bestyrelse kan have for at kunne varetage sine opgaver effektivt, så det vil ikke være således, at hvert uddannelses- og aktivitetsområde kan forvente en særlig repræsentant. I vurderingen af muligheden for at skabe en funktionsdygtig bestyrelse må også inddrages det forhold, at institutionernes lærere, elever og teknisk-administrative personale har krav på repræsentation, jf. stk. 6 - uden stemmeret, men derimod med taleret. Bestemmelsen i AMU-centerloven om, at også relevante lokale institutioner og interesseorganisationer kan opnå sådant tilforordnet medlemskab, videreføres ikke. Der er herved lagt vægt på, at bestyrelserne ikke bør være for store, og på at alle, der deltager i beslutningerne vedrørende institutionerne, bør være fuldt ansvarlige for disse.

Det vil være en betingelse, at vedtægten fastsætter, at formandens stemme er afgørende ved afstemninger med stemmelighed. Herudover kan det være hensigtsmæssigt med en bestemmelse i vedtægten om, at bestyrelsens medlemmer udpeges for en periode af fire år.

Nuværende AMU-centre kan i henhold til det gældende lovgrundlag ofte have større bestyrelser end erhvervsskolerne, nemlig med 12-16 medlemmer. Forslaget indeholder en forudsætning om, at disse institutioner inden for en overgangsperiode, jf. forslagets § 40, stk. 1, reviderer deres vedtægtsbestemmelser på blandt andet dette punkt, således at de lever op til de nye krav. Undervisningsministeren vil dog i særlige tilfælde inden for rammerne af § 5, stk. 2, kunne imødekomme særlige forhold i forbindelse med de enkelte institutioners tilpasning af bestyrelsessammensætningen og kunne fastsætte overgangsordninger. Tilsvarende vil der kunne tages konkrete hensyn i tilfælde af institutionssammenlægninger.

Bestyrelsen kan nedsætte særlige rådgivende udvalg bestående af også eksterne personer med særlig indsigt i institutionens aktivitet eller dele af denne. Dette kan specielt være relevant for institutioner, der er et resultat af sammenlægning af flere institutioner med forskellig uddannelsesprofil.

Til stk. 3 og 4

Bestemmelserne er en videreførelse af de generelle habilitetskrav for bestyrelsesmedlemmer, som blev indført i blandt andet erhvervsskoleloven ved lov nr. 478 af 31. maj 2000, jf. for en nærmere beskrivelse heraf bemærkningerne til lovforslag nr. L 204 (Folketinget 1999-2000). Den mulighed, der hidtil har været for at være medlem af såvel en bestyrelse for en teknisk skole som en handelsskole, bortfalder med forslaget.

Den bemyndigelse, der videreføres med stk. 4, er ikke udnyttet.

Til stk. 5

Institutionerne er ikke en del af den offentlige forvaltning og er ikke omfattet af forvaltningsloven og lov om offentlighed i forvaltningen. Bestemmelsen gør særskilt undtagelse herfra, idet den som det har været tilfældet i erhvervsskoleloven fastsætter, at visse af forvaltningslovens bestemmelser gælder.

Til stk. 6

Uddannelsesdeltagernes tilforordnede repræsentation i bestyrelsen er forbeholdt personer, der deltager i uddannelsesforløb af en varighed over seks måneder (herunder også deltagere i deltidsuddannelse og deltagere i eventuel praktik) og dermed opnår en vis tilknytning til institutionen. Deltagere i blandt andet AMU vil således normalt ikke opnå repræsentation.

I stk. 8 er der givet adgang til at fravige bestemmelsen.

Til stk. 8

For så vidt angår spørgsmålet om bestyrelsens størrelse henvises til bemærkningerne til stk. 2, sidste afsnit.

Både erhvervsskoleloven og AMU-centerloven indeholder bestemmelser om adgang til at fravige bestemmelsen om bestyrelsessammensætningen, og med forslaget videreføres denne adgang også for institutioner for erhvervsrettet uddannelse. Adgangen har været anvendt i forhold til bestyrelsen for Træningsskolen for unge (TAMU) og vil fortsat kunne finde anvendelse herpå under hensyn til denne institutions særlige opgaver. Adgangen har endvidere været anvendt i forhold til landbrugsskoler.

En enkelt erhvervsskole er fortsat omfattet af bestemmelsen i erhvervsskolelovens § 30, stk. 3, hvorefter bestyrelsen for handelsskoler, hvis vedtægter er godkendt før 1. juli 1988, kan beslutte, at reglerne i vedtægterne om bestyrelsens sammensætning fortsat skal have virkning. Denne institution vil fortsat kunne bevare den hidtidige bestyrelsessammensætning med hjemmel i det foreslåede stk. 8.

Bestemmelsens anvendelsesområde forventes ikke i øvrigt udvidet.

Til § 6

Regler i medfør af blandt andet en tilsvarende bemyndigelse i erhvervsskoleloven er udstedt ved bekendtgørelse nr. 420 af 23. maj 2001 om særskilt vederlæggelse af bestyrelsesmedlemmer ved visse uddannelsesinstitutioner under Undervisningsministeriet.

Til § 7

Til stk. 1

Bestyrelserne vil som hidtil have til opgave at varetage institutionens overordnede ledelse. Bestyrelsen har ansvaret for, at institutionen drives forretningsmæssigt forsvarligt både fagligt og økonomisk. Bestyrelsen skal arbejde såvel overordnet som fremadrettet og har et ansvar for, at der fastlægges målsætning, strategi og konkrete politikker både på kort og på langt sigt, som sikrer regional faglig og økonomisk bæredygtighed.Bestyrelsen fastsætter en forretningsorden for sit virke.

Forretningsordenen skal indeholde bestemmelser, som sikrer, at det enkelte bestyrelsesmedlem er opmærksom på sine pligter med hensyn til de forhold, som er angivet i de pågældende bestemmelser. Der kan blandt andet være tale om bestemmelser, der indskærper, at bestyrelsen har en aktiv handlepligt.

Undervisningsministeriet vil i standardvedtægten for institutioner for erhvervsrettet uddannelse kunne fastsætte bestemmelser om minimumskrav til indholdet af forretningsordenen med udgangspunkt i bestemmelsen i aktieselskabslovens § 56, herunder om en række forhold, som bestyrelsesmedlemmerne som minimum skal have den nødvendige indsigt i. Bestemmelserne kan tilpasses i forhold til institutionernes størrelse og dækningsområde. Der kan som udgangspunkt blive tale om, at forretningsordenen skal:

Fastlægge retningslinier for arbejdsdelingen mellem bestyrelsen og institutionens leder.

Fastlægge, hvordan bestyrelsen fører tilsyn med institutionens leder.

Pålægge bestyrelsen at tage stilling til institutionens organisation såsom regnskabsfunktion, intern kontrol, edb-organisation og budgettering.

Pålægge bestyrelsen at skaffe sig de oplysninger, der er nødvendige til opfyldelse af dens opgaver.

Pålægge bestyrelsen at følge op på planer, budgetter og lignende samt tage stilling til rapporter om institutionens likviditet, aktivitetsudvikling, finansieringsforhold, pengestrømme m.v.

Pålægge bestyrelsen at tage stilling til indholdet af revisionsprotokollen forud for dennes underskrivelse.

Pålægge bestyrelsen at gennemgå institutionens perioderegnskaber og lignende i løbet af hvert regnskabsår og herunder vurdere budgettet og afvigelser herfra.

Pålægge bestyrelsen at sikre tilstedeværelsen af det nødvendige grundlag for revision, herunder tage stilling til, om der er behov for intern revision.

Bestyrelsens pligter i øvrigt må stadig fastlægges ud fra lovgivningen samt de konkrete forhold i de enkelte institutioner.

Til stk. 2

Bestyrelsen har til opgave at fastlægge det årlige program for institutionens samlede virksomhed, ligesom budget og regnskab skal godkendes af bestyrelsen efter indstilling fra institutionens leder. Efter forslaget skal der foretages en vurdering af udbuddets sammensætning af godkendte uddannelser og indtægtsdækkede aktiviteter. Det vil herunder skulle vurderes, om udbuddet skal være på det samlede erhvervsrettede grund-, efter- og videreuddannelsesområde eller dele heraf. Det vil under hensyn til institutionens baggrund og uddannelsesmæssige og pædagogiske profil f.eks. være muligt overvejende eller næsten udelukkende at lave et program inden for enten EUD eller AMU, idet der skal lægges vægt på, at der sikres en både fagligt og økonomisk bæredygtig institution.

Det årlige program udarbejdes på grundlag af en vurdering af:

Uddannelser, som institutionerne er godkendt til eller kan ansøge om godkendelse til at udbyde efter lovgivningen herom.

Mål og rammer i uddannelserne.

Deltagernes uddannelsesønsker.

Behovet for uddannelser baseret på udviklingen på arbejdsmarkedet lokalt, regionalt og på landsplan.

Den lokale og regionale erhvervsstruktur og udviklingen i denne for så vidt angår beskæftigelse og kvalifikationskrav.

Institutionens ressourcer, herunder kvalifikationsprofilen i lærerkorps og udstyr, samt samarbejdsaftaler med andre uddannelsesinstitutioner og virksomheder.

I samarbejde med det enkelte lokale uddannelsesudvalg på EUD skal institutionen på baggrund af det årlige program kunne tilbyde EUD, der er af betydning for deltagernes kvalifikationsbehov og beskæftigelsesmuligheder i lokalområdet og regionen samt knytter sig til den særlige karakter, lokalområdets og regionens erhvervsvirksomheder repræsenterer.

Det årlige program forudsættes som hidtil på AMU-området at være tilvejebragt i tæt samarbejde med de lokale uddannelsesudvalg på AMU, virksomheder, en eller flere arbejdsformidlinger og regionale arbejdsmarkedsmyndigheder (arbejdsmarkedsrådene).

Det årlige program indeholder en uddybet fortegnelse over institutionens samlede uddannelsestilbud inden for grund-, efter- og videreuddannelse og virksomhed i øvrigt. Det forudsættes, at det årlige program umiddelbart efter vedtagelsen meddeles arbejdsmarkedsrådet eller rådene til orientering.

Til § 8

Bestemmelsen skal ses i sammenhæng med bestyrelsens opgaver i forbindelse med fastlæggelse af det årlige program, jf. bemærkningerne til forslagets § 7. Efter bestemmelsen skal bestyrelsen træffe beslutning om, hvilke af de uddannelser, institutionen opnår godkendelse til at udbyde efter lovgivningen om uddannelserne, institutionen konkret skal udbyde og omfanget heraf. Der skal endvidere tages stilling til institutionens øvrige aktiviteter, herunder indtægtsdækket virksomhed, jf. bemærkningerne til forslagets § 1, stk. 1.

Forslaget indeholder herudover en adgang for undervisningsministeren til at give institutionen påbud om at udbyde en nærmere bestemt uddannelse. Sådant påbud kan gives, hvis der er dokumenteret mangel på uddannelsespladser af en bestemt art i en del af landet, for at sikre et hensigtsmæssigt landsdækkende udbud og spredning af uddannelserne geografisk.

Til § 9

Til stk. 1

På både AMU-centre og erhvervsskoler er det bestyrelsens opgave at ansætte og afskedige personalet, herunder institutionens leder. Det samme vil være tilfældet for bestyrelserne for institutioner efter dette lovforslag. Lederen afgiver indstilling vedrørende det øvrige personale på institutionen.

Til stk. 2

Bestyrelsen kan bemyndige lederen til at udøve de beføjelser, der er tillagt bestyrelsen. Der er som hidtil især tænkt på, at bestyrelsen kan bemyndige lederen til at ansætte og afskedige personale m.v.

Bestyrelsen kan ikke ved bemyndigelse fraskrive sig ansvaret for institutionens drift eller ansvaret for at sikre et fagligt og økonomisk bæredygtigt udbud af relevant uddannelse i området. Bemyndigelsen må således ikke være ubegrænset, men skal vedrøre konkrete forhold.

Til § 10

Til stk. 1

Bestyrelsens overordnede ansvar fastslås her. For bestyrelsesmedlemmer gælder dansk rets almindelige erstatningsregler. Bestyrelsesmedlemmerne hæfter ikke personligt for institutionens økonomiske forpligtigelser.

Til stk. 2 og 3

Bestemmelserne viderefører de hidtidige regler på området for såvel AMU-centre som erhvervsskoler. Bestemmelserne skal ses som et supplement til undervisningsministerens adgang til at holde tilskud tilbage m.v. Ministeren kan, når en bestyrelse ikke efterkommer påbud fra ministeren om berigtigelse af nærmere angivne forhold, beslutte at sætte institutionen under større eller mindre grad af administration og dermed fratage bestyrelsen dens opgaver eller dele heraf. Der henvises i øvrigt til forslagets § 29, stk. 2.

Ministeren kan også beslutte, at bestyrelsen skal træde tilbage og dermed pålægge de udpegende myndigheder og organisationer at udpege nye medlemmer.

I situationer, hvor institutionens økonomiske situation på grund af bestyrelsens handlinger eller undladelser har antaget en sådan karakter, at institutionen trues af lukning, vil ministeren uden varsel omgående kunne gribe ind og afsætte bestyrelsen. Ministeren vil herefter have mulighed for at sætte institutionen under direkte administration af ministeriet, jf. ovenfor, således at ministeriet påtager sig ansvaret for institutionens videreførelse, indtil en ny bestyrelse er nedsat. Udpegning af en ny bestyrelse skal ske, så snart det midlertidige styre har udført sin opgave. Ministeriet træffer beslutning herom.

Bestemmelserne i stk. 2 og 3 forventes kun brugt i meget sjældne tilfælde.

Til § 11

Til stk. 1

Bestemmelsen beskriver målsætningen for bestyrelsens økonomiske forvaltning og er en videreførelse af den hidtil gældende bestemmelse i erhvervsskoleloven. Den omfatter alle økonomiske dispositioner fra beskedne enkeltstående driftsdispositioner til omfattende, langsigtede kapitaldispositioner.

Der skal ved forvaltningen af institutionens midler tages langsigtede uddannelseshensyn og ikke blot hensyn til de aktuelle aftagere, deltagere i uddannelse og ansatte. Disse hensyn skal tillige varetages inden for rammerne af de vedtægter, der gælder for institutionerne.

Til stk. 2

Undervisningsministeren kan fastsætte nærmere regler om institutionernes byggevirksomhed. Der skabes herved mulighed for at fastsætte regler, der etablerer de nødvendige rammer for institutionernes selvstændige ansvar vedr. bygninger m.v., samtidig med at der fortsat sikres en betryggende offentlig indsigt med institutionernes forvaltning af bygningerne. Bestemmelsen muliggør en tilpasning af den offentlige regulering af byggevirksomhed, jf. lov nr. 228 af 19. maj 1971 om Statens Byggevirksomhed, med de selveje- og decentraliseringsprincipper, der gælder for institutionerne.

Endvidere kan man tilpasse de cirkulærer og bekendtgørelser, der med hjemmel i ovennævnte lov regulerer den offentlige byggevirksomhed, til institutionernes forhold. Bestyrelsen forudsættes herved blandt andet at blive gjort ansvarlig for, at der udpeges en sagkyndig (tilsynsførende) til at forestå et årligt vedligeholdelsessyn og for, at der udarbejdes en flerårig vedligeholdelsesplan.

Ved bekendtgørelser med hjemmel i den foreslåede bestemmelse kan man f.eks. også kræve henlæggelse af midler i forbindelse med byggeri til en særlig fond efter principper, der svarer til Byggeskadefonden for det offentligt støttede boligbyggeri.

Til stk. 3 og 4

Bestemmelserne om institutionernes anbringelse af likvide midler svarer til de gældende regler for selvejende institutioner under Undervisningsministeriet, herunder for erhvervsskoler, dog med en sproglig præcisering. Bestemmelsen i stk. 4 blev indsat i blandt andet erhvervsskoleloven med lov nr. 246 af 6. april 2001 om ændring af forskellige love om selvejende uddannelsesinstitutioner m.v. (lovforslag nr. L 142 (Folketinget 2000-01)).

Til § 12

Bestemmelsen er en videreførelse fra erhvervsskoleloven og giver undervisningsministeren hjemmel til at anlægge søgsmål mod bestyrelsesmedlemmer m.fl. Hjemlen svarer til reglerne i lov om erhvervsdrivende fonde og lov om fonde og visse foreninger og vedrører som i fondslovene alene erstatningssøgsmål i anledning af skade, som er tilføjet institutionen.

Ministeren vurderer på baggrund af tabets størrelse og den udviste adfærd, om søgsmål skal anlægges i det enkelte tilfælde. Søgsmålsadgangen tænkes normalt kun anvendt i grovere tilfælde.

Bestemmelsen indebærer ikke en skærpelse af bestyrelsesmedlemmers ansvars- og hæftelsesforhold. Herom henvises til forslagets § 10, stk. 1.

Uden for bestemmelsen falder tilfælde, hvor udenforstående eller ansatte har lidt et tab på grund af udvist adfærd fra personer med tilknytning til institutionen. Disse personer vil som hidtil selv kunne rejse krav over for den eller de ansvarlige.

Til § 13

Lederen har den daglige ledelse. Det betyder, at lederen blandt andet varetager opgaver som arbejdsfordeling, personaleudvikling m.v.

Til § 14

En tilsvarende bestemmelse blev indsat i erhvervsskoleloven i forbindelse med vedtagelsen af lov om ændring af forskellige love om selvejende uddannelsesinstitutioner, lov nr. 478 af 31. maj 2000. Denne lov har til formål at præcisere og sikre den enkelte selvejende institutions uafhængige status. At institutionerne skal være uafhængige betyder, at de skal indrette deres virksomhed alene med henblik på at varetage institutionernes egne interesser til gavn for deltagerne i uddannelse, og at de ikke må indgå i et styret fællesskab eller på anden måde være styret af uvedkommende eller udefra kommende interesser.

I forslaget fastholdes det, at en institution for erhvervsrettet uddannelse i sit virke som selvejende institution skal være uafhængig. Dette krav skal institutionen løbende opfylde for at modtage statstilskud.

Der henvises til bemærkningerne til lov nr. 478, jf. lovforslag nr. L 204 (Folketinget 1999-2000), der nærmere beskriver de betingelser, der skal være opfyldt for, at institutionen opfylder uafhængighedskravet.

Til § 15

Der henvises til de almindelige bemærkninger, afsnit II, under »Økonomistyring«.

Til stk. 1

Tilskud til institutioner for erhvervsrettet uddannelse vil blive givet som et bloktilskud til den enkelte institution. Tilskuddet består af et eller flere grundtilskud samt aktivitetsafhængige tilskud til undervisningsudgifter, fællesudgifter og til bygningsudgifter.

Tilskud til direkte undervisningsudgifter bliver ydet med hjemmel i lovgivningen om uddannelserne efter de hidtil gældende principper på EUD, dvs. som tilskud pr. årselev. Tilskuddet omfatter udgifter, der er forbundet med undervisningens gennemførelse, dvs. udgifter til lærerløn, anden løn direkte knyttet til undervisningens gennemførelse, udstyr, materialer m.v.

Tilskud til fællesudgifter og til bygningsudgifter ydes ligeledes efter taxameterprincippet som et tilskud pr. årselev. Årseleverne kan opgøres forskelligt for de enkelte uddannelsesområder, f.eks. på baggrund af elevuger på AMU og studenterårsværk på KVU. Taksterne pr. årselev fastsættes på de årlige finanslove.

Der vil i forbindelse med lovforslaget ske en harmonisering af tilskudsbestemmelserne for institutioner for erhvervsrettet uddannelse, således at udbetaling af tilskud til samme uddannelsesaktivitet fremover vil være ens for alle institutioner uanset den konkrete udbudsprofil.

Til stk. 2

Der fastsættes principper for udbetaling af grundtilskud på de årlige finanslove.Principperne for udbetaling af grundtilskud skal blandt andet tage højde for bevarelse af lokale uddannelsessteder tæt på unge og voksne.

Tilskud til fællesudgifter vil blive ydet efter de hidtil gældende principper, dvs. som fællesudgiftstaxameter, og der vil ske en harmonisering af tilskud til disse udgifter. Taxametertilskuddene omfatter tilskud til administration, ledelse, bygningsdrift m.v. Tilskuddet vil ikke længere - som hidtil på AMU-centrene dække udgifter til ind- og udvendig vedligeholdelse af bygninger. Vedligeholdelse af bygninger vil fremover være omfattet af bygningstaxametertilskuddet, jf. bemærkningerne til stk. 3. Taksterne fastsættes på de årlige finanslove.

Til stk. 3

Tilskud til bygningsudgifter vil blive ydet som tilskud pr. årselev (bygningstaxameter). Det indebærer, at de nuværende AMU-centre, som hidtil har fået udbetalt bygningstilskud i forhold til de faktiske og dokumenterede udgifter, med lovens vedtagelse overgår til aktivitetsafhængig bygningsfinansiering.

I de årlige finanslove bliver bygningstaxametertilskuddene til erhvervsskoler i dag reguleret med en reguleringsfaktor afhængig af institutionernes beliggenhed. Ministeren kan fortsat i de årlige finanslove fastsætte nærmere regler om regionalisering af bygningstilskud, herunder justere de eksisterende regler samt vurdere behovet for bevarelsen af den nuværende reguleringsfaktor.

Taksterne vil blive fastsat på de årlige finanslove under hensyn til arealnormer pr. årselev, nyopførelsespriser og levetider for de typer byggeri, der anvendes til de forskellige formål og uddannelser. Endvidere vil taksterne indeholde et element til dækning af en nærmere fastsat fremmedkapitalforrentning.

Som følge af bloktilskudsprincippet kan den enkelte institution frit disponere bygningsudgifter efter eget behov i forhold til andre udgifter. Institutionen er dog forpligtet til at vedligeholde sine bygninger på et forsvarligt niveau i overensstemmelse med en af bestyrelsens godkendt plan, og bestyrelsen er ansvarlig for, at institutionens kapitalgrundlag under ét fortsat er tilstrækkeligt til at sikre institutionens fortsatte virksomhed, jf. § 11, stk. 2. Med forslaget bortfalder kravet om, at udvidelser og nybygninger på de nuværende AMU-centre skal forelægges Folketingets Finansudvalg.

Til stk. 4

Med denne bestemmelse gives bemyndigelse til undervisningsministeren til at fastsætte regler om opgørelse af årselever på de enkelte uddannelsesområder og krav til revisorattestation heraf.

Til stk. 5

Bestemmelsen sikrer, at Undervisningsministeriet kan yde lån eller tilskud til nødlidende institutioner. Lån og tilskud ydes med henblik på at genoprette institutionens økonomi og dermed at sikre dens fortsatte virke.

Lånet eller tilskuddet betinges af, at institutionen følger Undervisningsministeriets krav om en tilpasning af institutionens samlede udgifter i forhold til aktivitet og faktiske indtægter. Institutionen skal - eventuelt i samarbejde med Undervisningsministeriet - udarbejde en handlingsplan for genopretningen af den økonomiske situation. I forbindelse med opstilling af krav til handlingsplanen og afdragsvilkår kan ministeriet inddrage institutionens muligheder for at opnå rationaliseringsfordele ved at indgå i et større institutionsfællesskab. Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til forslagets § 2, stk. 2.

Undervisningsministeren fastlægger vilkårene for ydelse af lån og afvikling heraf. Lånenes forrentning vil tage udgangspunkt i den effektive rente på den toneangivende statsobligation på lånets udbetalingsdag. Denne rente ligger fast i hele lånets løbetid. Afdragsperioden fastsættes normalt til 3-4 år.

Ministeriet vil endvidere kunne medvirke til en økonomisk rekonstruktion i forbindelse med en sammenlægning eller spaltning eller i øvrigt.

Til stk. 6

Bestemmelsen giver hjemmel til, at Undervisningsministeriet i forbindelse med institutionssammenlægninger og spaltninger kan yde et engangstilskud ud fra objektive kriterier. Et sådant tilskud vil i givet fald kunne anvendes som kompensation for bortfald af grundtilskud. Bestemmelsen kan være med til at styrke den regionale institutionsudvikling, herunder forbedre de reelle muligheder og de økonomiske incitamenter for lokale og regionale institutionssammenlægninger og spaltninger.

Bestemmelsen giver også mulighed for at udbetale et ekstraordinært sammenlægningstilskud eller til at yde lån i forbindelse med sammenlægninger eller spaltninger til hel eller delvis dækning af initialomkostninger og investeringer, der vil være nødvendige for at opnå rationaliseringsfordele ved etableringen af nye institutionsdannelser eller i forbindelse med en økonomisk rekonstruktion. Sammenlægningstilskuddet eller lånet kan blandt andet dække eventuelt ekstraordinære udgifter i forbindelse med sammenlægningen til eksempelvis etablering af fælles administration, væsentlige reetableringsudgifter i forbindelse med fraflytning af overflødige lejemål, sammenlægning af edb-systemer og eventuelle frivillige fratrædelsesordninger m.m.

Undervisningsministeriets stillingtagen til ansøgninger om tilskud eller lån vil blandt andet afhænge af de økonomiske fordele, der opnås for institutionerne ved institutionsændringerne, og af institutionernes eget kapitalgrundlag.

Til § 16

Med bestemmelsen videreføres den adgang for kommuner og amtskommuner, der hidtil har været, til at yde tilskud til etablering eller senere udbygning på både erhvervsskoler og AMU-centre.

Med lov nr. 246 af 6. april 2001 bortfaldt adgangen for staten til at yde rente- og afdragsfri lån til erhvervsskoler til køb, opførelse og ombygning af bygninger. Med dette lovforslag bortfalder den tilsvarende adgang efter AMU-centerloven for staten til at yde sådanne lån.

Til § 17

En tilsvarende bestemmelse blev indført for erhvervsskoler med vedtagelsen af lov nr. 478 af 31. maj 2000 om ændring af forskellige love om selvejende uddannelsesinstitutioner og er et led i de krav, der stilles til selvejende institutioner. Disse krav indebærer, at institutionens midler skal anvendes til gavn for den aktivitet, som institutionen i henhold til vedtægten må udføre.

Til § 18

Til stk. 1

I tilknytning til erhvervsskoler kan der være oprettet skolehjem som giver deltagerne i uddannelse mulighed for at bo ved uddannelsesstedet. Tilsvarende er der oprettet kostafdelinger i tilknytning til landbrugsskolerne og kostskoler i tilknytning til AMU-centrene. Med forslaget om en enstrenget institutionsstruktur med fælles uddannelsesinstitutioner, der har til opgave at udbyde erhvervsrettet grund-, efter- og videreuddannelse, foreslås de tre boformer i fremtiden omfattet af én fællesbetegnelse, kostafdelinger. I forbindelse med regeringens mål for en mere sammenhængende struktur for den erhvervsrettede voksen- og efteruddannelse (fase 3) vil der i overvejelserne i efteråret 2002 indgå spørgsmål om kost og logi i forbindelse med uddannelserne og betaling herfor.

Undervisningsministeren vil fortsat have mulighed for at godkende en kostafdeling til tilskud, også hvor denne ikke er en del af selve uddannelsesinstitutionen, men er organiseret som en selvstændig selvejende institution. Dette er i dag tilfældet for Håndværkerskolehjemmet i København.

Til stk. 2

Betaling for kost og logi i forbindelse med deltagelse i EUD vil blive videreført indtil videre efter de hidtidige regler, jf. bekendtgørelse nr. 533 af 17. juni 1996 om optagelse af elever på skolehjem og om elevbetaling, som senest ændret ved bekendtgørelse nr. 933 af 24. oktober 2001. Bekendtgørelsen fastsætter differentierede regler om betaling for grupper af EUD-elever. Deltagere i AMU vil som hidtil ikke blive pålagt betaling for kost og logi. Betalingsspørgsmålet indgår som nævnt i de samlede overvejelser i fase 3.

Det er forudsat, at kostafdelingerne fortsat kan optage deltagere fra andre uddannelser. Hvis der optages andre end EUD-elever, deltagere på landbrugsuddannelser og deltagere på AMU, skal disse deltagere som hidtil betale de faktiske udgifter, der er forbundet med opholdet.

Til stk. 3

Med forslaget sker der en harmonisering af tilskudsvilkårene, hvilket betyder, at de aktivitetsbestemte tilskud og eventuelle grundtilskud vil være ens, uanset kostafdelingens tidligere status, dog således at helt små institutionervil modtage et lavere grundtilskud, i de tilfælde ministeren vælger at yde grundtilskud.

Tilskud til kost og logi til deltagere i uddannelse ydes fortsat som et aktivitetsbestemt tilskud opgjort pr. årselev (kostårselev) i lighed med tilskud til undervisning. Tilskud til EUD-kostårselever kan variere, idet disse deltageres betaling varierer, jf. bemærkningerne til stk. 2.

Deltagere på andre uddannelser end EUD, landbrugsuddannelser og AMU medregnes ikke i tilskudsgrundlaget. De aktivitetsbestemte tilskud fastsættes på de årlige finanslove.

Til § 19

Bestemmelsen giver adgang til, at der efter forslaget kan udbydes uddannelse og gives tilskud til de direkte undervisningsudgifter i de tilfælde, hvor der ikke som normalt, jf. bemærkningerne til forslagets § 15, gives tilskud hertil efter lovgivningen om uddannelserne. Dette er f.eks. tilfældet for fodterapeutuddannelsen. Det vil være et krav, at der er tale om erhvervsrettet grund, efter- og videreuddannelse.

Til § 20

Bestemmelsen giver mulighed for at yde tilskud til forsøgs- og udviklingsvirksomhed i de tilfælde, hvor der ikke ydes tilskud til forsøgs- og udviklingsaktiviteter i lovgivningen om uddannelserne, f.eks. som i lov om erhvervsuddannelser og lov om arbejdsmarkedsuddannelser.

Tilskuddene tænkes anvendt til særlige udgifter til udvikling af nye uddannelser og etablering af forsøgshold, der ikke i alle tilfælde vil kunne rummes inden for de ordinære tilskudssatser. Der kan kræves særskilt regnskabsaflæggelse for sådanne tilskud. Tilskuddene er i så fald ikke omfattet af dispositionsmulighederne efter forslagets § 22, og der kan derfor blive tale om tilbagebetaling af uforbrugte midler.

Undervisningsministeren kan endvidere yde tilskud til særlige institutions- og uddannelsespolitiske indsatsområder med særlige formål og forpligtelser, som indgår i institutionernes samlede bloktilskud. Der kan stilles krav til afrapportering om midlernes anvendelse.

Til § 21

Med bestemmelsen fastslås det, at statens tilskud til de selvejende institutioner er afhængigt af, at tilvækst i formuen, jf. bestemmelsen i forslagets § 3 om opgørelsen, skal anvendes til undervisnings- og uddannelsesformål.

Til § 22

Der er tale om en videreførelse af dispositionsmulighederne for erhvervsskoler og AMU-centre i overensstemmelse med institutionernes status som selvejende institutioner. Tilskuddene ydes uden opdeling i lønudgifter og andre udgifter og uden personalerammer. Dispositionsfriheden giver således mulighed for fleksibel udnyttelse af lærerkræfter, lokaler m.v. samt mulighed for selvstændigt at disponere over de samlede tilskud til de tilskudsberettigede uddannelser, fællesudgifter og bygninger.

Det er dog en betingelse, at institutionerne opfylder de centrale bestemmelser, der gælder for de enkelte uddannelser, og gennemfører den uddannelsesaktivitet inden for de enkelte uddannelsesgrupper, som tilskuddene er betinget af.

Institutionerne vil endvidere kunne opspare tilskud til anvendelse i følgende finansår til de formål, som tilskuddene er ydet til. De frie muligheder for opsparing giver dels en nødvendig konsolidering i budgetteringen, dels mulighed for opsparing til investering m.v.

Til § 23

Med bestemmelsen videreføres forpligtelsen gældende for erhvervsskoler og AMU-centre til at følge de af Finansministeriet fastsatte og aftalte bestemmelser om løn- og ansættelsesvilkår for personalet. Bestemmelsen berører som hidtil ikke institutionens opgaver og beslutninger med oprettelse af stillinger og heraf følgende beslutninger om personaleforbrug og -sammensætning og om ansættelse og afskedigelse.

Til § 24

En tilsvarende bestemmelse blev indsat i erhvervsskoleloven med lov nr. 286 af 25. april 2001 om sociale klausuler på offentlige tilskudsområder. Bestemmelsen giver undervisningsministeren mulighed for at stille krav til institutionerne om varetagelse af sociale hensyn som betingelse for at modtage tilskud. En sådan »social klausul« er et krav om, at institutionen som tilskudsmodtager påtager sig en nærmere angiven social forpligtelse. På uddannelsesinstitutionsområdet har tanken været, at ministeren vil stille krav om, at uddannelsesinstitutionerne skal formulere en personalepolitik, der beskriver, hvordan institutionen vil handle for at gøre arbejdsmarkedet mere rummeligt.

Til § 25

Til stk. 1

Udbuds- og udliciteringsreglerne fremgår af Finansministeriets cirkulære C 42 1994 om udbud og udlicitering af statslige drifts- og anlægsopgaver.

Til stk. 2

Det er i Finansministeriets Budgetvejledning forudsat, at budgetvejledningens regler normalt gælder for selvejende institutioner, der modtager mere end 50 pct. i offentlige tilskud. Godkendelse efter loven, jf. forslagets § 2, stk. 1, indebærer, at budgetvejledningens regler (som udgangspunkt, jf. nedenfor) gælder for institutioner for erhvervsrettet uddannelse, uanset om det offentlige tilskud i visse finansår konkret måtte ligge på mindre end 50 pct. af de samlede indtægter. Institutionerne er således omfattet af budgetvejledningens regler om indtægtsdækket virksomhed og statens selvforsikringsordning m.v.

De nærmere regler om tilskud m.v., herunder regler om fravigelse fra budgetvejledningen, jf. de almindelige bemærkninger, afsnit II, »Økonomistyring«, om dispositionsfriheder i Akt 426 af 25. august 1994, fastsættes som hidtil efter forhandling med finansministeren.

Til §§ 26 28

Med bestemmelserne videreføres de regnskabs- og revisionsmæssige forpligtelser efter erhvervsskoleloven og AMU-centerloven. Undervisningsministeren får mulighed for at stille konkrete krav til udformningen af årsregnskabet, der som et minimum forventes at indeholde beretning, resultatopgørelse, balance, pengestrømsopgørelse, noter og nøgletal (stort set svarende til indholdet af den årsrapport, som virksomheder i regnskabsklasse C skal lave efter den nye årsregnskabslov). Da der er tale om selvejende institutioner, der i dag anvender årsregnskabsloven som referenceramme, vil det blive overvejet, i hvilket omfang den nye årsregnskabslov eventuelt kan bringes i anvendelse i forbindelse med disse institutioners årsregnskab.

Det bliver fastsat, at både årsregnskab og revisionsprotokol skal underskrives af bestyrelse og institutionens leder. Et bestyrelsesmedlem, der er helt eller delvist uenig i årsregnskabet, kan tilkendegive sine indvendinger med en konkret og fyldestgørende begrundelse i forbindelse med sin underskrift.

Det bliver i forslaget præciseret, at revisor ud over at revidere regnskabet også har en opgave med kontrol af andre oplysninger til ministeriet. Det bliver ligeledes præciseret, at revisor skal føre en revisionsprotokol. I revisionsprotokollen beretter revisor om arten og omfanget af de udførte revisionsarbejder og konklusionen herpå.

Udgifterne til revision dækkes som hidtil af statstilskuddet. Ved lov nr. 478 af 31. maj 2000 om ændring af forskellige love om selvejende uddannelsesinstitutioner blev det slået fast, at bestyrelsesmedlemmerne underskriver på tro og love (dvs. under skærpet strafansvar, jf. straffelovens § 161), og at de skal opfylde habilitetskravene efter loven. Bestemmelsen understregede vigtigheden af bestyrelsesmedlemmernes habilitet og er medtaget uændret i forslaget.

Den hidtidige adgang for AMU-centrene til at anvende Kommunernes Revisionsafdeling, Direktoratet for Stadens Revision eller andre kommunale revisionsorganer bortfalder med forslaget. En tilsvarende adgang er tidligere bortfaldet for andre institutionstyper på Undervisningsministeriets område.

Til § 29

Undervisningsministeriet fører tilsyn med institutionerne. Tilsynet skal sikre, at institutionerne løbende følger denne lov og anden lovgivning under Undervisningsministeriet med tilknytning til institutionernes virksomhed, herunder uddannelseslovene, og tilbyder deltagerne i uddannelse en forsvarlig undervisning. Ministeriet kan til denne brug indhente alle de fornødne oplysninger om uddannelserne, deltagere i uddannelse, lærerne og institutionens drift. Som led i tilsynet kan der blive tale om at tilbyde vejledning, men da dette er en naturlig del af et tilsyn, nævnes det ikke direkte i loven.

Undervisningsministeriet er i øvrigt i færd med at gennemføre et tilsynsprojekt, hvor ministeriets tilsyn med institutionerne kortlægges og omlægges. I projektet indgår en tilsynsberetning for erhvervsskolerne, der skal udkomme periodisk, og hvor resultaterne af det forgangne års tilsyn samt planerne for det kommende år opsummeres. Denne tilsynsberetning omfatter tilsynet med alle institutionerne for erhvervsrettet uddannelse.

Til § 30

Med bestemmelsen videreføres den hidtidige adgang til at tilbageholde tilskud, lade tilskud bortfalde helt eller delvist eller kræve tilskud tilbagebetalt. Reglerne blev senest med vedtagelsen af lov nr. 478 af 31. maj 2000 om ændring af forskellige love om selvejende uddannelsesinstitutioner gjort identiske i lovgivningen for de selvejende institutionen under Undervisningsministeriet. Denne lovgivnings præcisering og udvidede beskrivelse af, hvornår indgreb over for tilskud kan tages i anvendelse er indeholdt i forslaget, jf. herved også lovforslag nr. L 204 (Folketinget 1999-2000), bemærkningerne til § 1, nr. 6.

Til § 31

Til stk. 1

En tilsvarende bestemmelse indgår i erhvervsskoleloven, men ikke i AMU-centerloven. Oplysningspligten blev, for at sikre at Undervisningsministeriet altid kan gennemføre det nødvendige materielle tilsyn med de selvejende institutioner, præciseret bredt i lov nr. 246 af 6. april 2001 om ændring af forskellige love om selvejende uddannelsesinstitutioner m.v. Oplysningspligten vedr. deltagerne omfatter også pligt til at oplyse om karakterer. Der er endvidere pligt til at oplyse om indtægtsdækket virksomhed, med henblik på at ministeren kan vurdere institutionernes samlede uddannelsesaktivitet og gøre denne til genstand for analyse og statistik. Bestemmelsen er videreført i forslaget.

Som led i udviklingen i den elektroniske kommunikation mellem Undervisningsministeriet og institutionerne kan ministeriet fastsætte, at oplysningerne kan indhentes elektronisk og formen herfor. Det forventes, at elektroniske overførsler med tiden helt vil overflødiggøre papirbaserede indberetninger.

Undervisningsministeriet ønsker generelt at overgå til digital forvaltning for at opnå en mere sikker og kvalificeret opgaveløsning.

Ministeriet benytter endvidere statistik som led i overvågningen af undervisningssektoren og som led i den uddannelsesmæssige planlægning. Det kan f.eks. være data om overgange mellem uddannelser og arbejdsmarkedet, sammenligninger på tværs af uddannelsessektorerne og forløbsanalyser.

Ministeriet vil ikke indhente flere data fra institutionerne end nødvendigt, og kontrollen med aktivitetsoplysninger vil fortsat være forankret hos institutionernes revisorer.

Ministeren kan indhente data på afdelingsniveau.

Til stk. 2 og 3

Undervisningsministeren forventer, at anvendelse af det administrative IT-system Ambrosius på de nuværende AMU-centre kan bringes til ophør med henblik på, at det erstattes med det administrative IT-system EASY, der anvendes på erhvervsskolerne. Hensigten er at opnå effektiviseringsgevinster.

I forhold til de tilsvarende bestemmelser i erhvervsskoleloven er det præciseret, at undervisningsministeren kan fastsætte myndighedskrav i tilfælde, hvor der ikke er pligt til at anvende fælles systemer. Bestemmelsen kan blive relevant i forhold til fremtidige nyudviklinger på IT-området.

Til stk. 4

Denne bestemmelse er som de øvrige bestemmelser i § 31 en videreførelse fra lov nr. 246 af 6. april 2001 om ændring af forskellige love om selvejende uddannelsesinstitutioner m.v. Med bestemmelsen kan undervisningsministeren fastsætte regler om digital signatur, der bl.a. skal sikre indberetningernes autenticitet og legalitet. Undervisningsministeriet vil følge de regler om digital signatur, som Justitsministeriets udvalg herom måtte fastsætte.

Til § 32

Det præciseres, at institutionernes efterlevelse af ministerens påbud efter § 29, stk. 2, anmodninger efter § 31, stk. 1, bestemmelser efter § 31, stk. 2, krav efter § 31, stk. 3, og regler efter § 31, stk. 4, er tilskudsbetingelser. Bestemmelsen er en videreførelse af gældende ret.

Til § 33

Forslaget vedrører informationer om institutionerne, som ikke er omfattet af den pligtmæssige tilgængeliggørelse i det samtidigt fremsatte Forslag til Lov om gennemsigtighed og åbenhed i uddannelserne m.v. Det drejer sig således om forhold vedrørende institutionens rammer i modsætning til institutionens virke. Informationerne kan f.eks. være institutionens vedtægt og bestyrelsens sammensætning.

Til § 34

Bestemmelsen er en videreførelse af en tilsvarende bestemmelse i henholdsvis erhvervsskoleloven og AMU-centerloven om lokalt samarbejde. Kravet om, at samarbejdet skal omfatte, at institutionerne udnytter deres ressourcer bedst muligt, indgik kun i erhvervsskoleloven. Kravet videreføres.

Der er pligt for institutionerne til at samarbejde med andre institutioner godkendt efter loven, men også med andre uddannelsesinstitutioner i lokalområdet som social- og sundhedsskoler, voksenuddannelsescentre (VUC) og produktionsskoler.

Efter lov om almen voksenuddannelse og om voksenuddannelsescentre skal disse institutioner også indgå i det lokale samarbejde, jf. herved forslagets § 45.

Det vil fortsat være et led i samarbejdet, at institutionerne danner lokale samarbejdsfora.

Til § 35

Bestemmelsen om nedsættelse af råd med repræsentation fra deltagere i uddannelse videreført fra erhvervsskoleloven - berører primært deltagere i grunduddannelse. Bestemmelsen vedrører indflydelse på spørgsmål af betydning for deltagerne i uddannelse, og høring af centrale råd vil ikke være pligtig for ministeren i forbindelse med fastsættelse af regler herom.

Sådanne rådvil allerede i dag være nedsat på erhvervsskolerne, og det er hensigten, at institutionerne efter eventuelle sammenlægninger og spaltninger skal sikre sig, at rådene videreføres i det nødvendige omfang i forhold til deltagerne i uddannelserne.

Til § 36

Institutionerne har fri adgang til at udbyde den indtægtsdækkede virksomhed, der ønskes, under de betingelser, der er fastsat herom i Finansministeriets Budgetvejledning, og under hensyn til private kursusudbydere på markedet. Institutionerne skal især være opmærksomme på god markedsføringsskik og på ikke at påføre andre ubillig konkurrence.

Til § 37

Til stk. 1

Der henvises til bemærkningerne til forslagets § 1.

Godkendelse til udbud af de konkrete uddannelser følger af lovgivningen om uddannelserne, dvs. erhvervsuddannelsesloven, lov om korte videregående uddannelser (KVU-loven), lov om arbejdsmarkedsuddannelser (AMU-loven), lov om åben uddannelse m.v. Udbudsstrukturen inden for den erhvervsrettede voksen- og efteruddannelse vil indgå i overvejelserne i fase 3, jf. de almindelige bemærkninger.

Grundlaget for overvejelserne vil være regeringens mål om dækning af regionale og lokale uddannelsesbehov i forskellige dele af landet og om fleksible, relevante og fagligt stærke uddannelser, der kan imødekomme langsigtede uddannelsesbehov såvel som aktuelle behov for målrettet, praksisnær kompetenceudvikling i sammenhæng med målene om øget overskuelighed og effektivitet i voksenuddannelsessystemet og et geografisk koordineret og fagligt forsvarligt udbud.

Til stk. 2

Institutioner godkendt efter loven vil være de primære udbydere af erhvervsrettet grund-, efter- og videreuddannelse, men også en række andre offentlige og halvoffentlige uddannelsesinstitutioner, private udbydere og virksomheder kan godkendes og opnå tilskud til undervisningsudgifterne efter lovgivningen om uddannelserne. De krav, der skal opfyldes til behov for uddannelserne, til kvalitet, lærerkvalifikationer, udstyrs- og lokalefaciliteter m.v. fremgår af uddannelseslovene. Det vil endvidere være et krav, at udbyderne skal opfylde bestemmelserne efter forslaget om tilsyn og oplysningsforpligtelser.

Der kan også opnås tilskud til eventuelle kostafdelinger i tilknytning til disse institutioner m.v., ligesom der efter konkret bestemmelse kan ydes andre tilskud omfattet af forslagets § 15. Hvis det findes påkrævet, kan det endvidere bestemmes, at disse institutioner m.v. helt eller delvist er omfattet af bestemmelserne i §§ 26-28 om regnskab og revision m.v.

Til § 38

Det er hensigten, at den hidtidige klageadgang efter erhvervsskoleloven over optagelse og meritoverførsel på erhvervsuddannelserne videreføres. Efter AMU-centerloven er der ikke klageadgang over centrenes afgørelser. Adgangen til efter AMU-loven at klage over optagelse på AMU til Arbejdsmarkedets Ankenævn er med flytning af området til Undervisningsministeriet foreslået ophævet, jf. Forslag til Lov om ændring af lov om Arbejdsmarkedets UddannelsesFinansiering og om efteruddannelsesudvalg, lov om arbejdsmarkedsuddannelser, lov om åben uddannelse (erhvervsrettet voksenuddannelse) m.v., lov om godtgørelse ved deltagelse i erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse og lov om en arbejdsmarkedsfond (nr. L 78 (Folketinget 2001-02 (2. samling)).

Spørgsmålet om klageadgang vil indgå i fase 3, jf. de almindelige bemærkninger.

Til § 39

Til stk. 4

De lokale uddannelsesudvalg er nedsat med hjemmel i henholdsvis erhvervsuddannelsesloven som udgangspunkt for det lokale samarbejde om EUD og med hjemmel i AMU-centerloven som udgangspunkt for det lokale samarbejde om AMU. Med bestemmelsen videreføres de lokale udvalg med hjemmel i AMU-centerloven med rådgivningsopgaver i forhold til de AMU-centre - nu institutioner for erhvervsrettet uddannelse - hvorunder de er nedsat. Tilsvarende fortsætter de udvalg, der er nedsat med hjemmel i erhvervsuddannelsesloven efter denne lov.

Det er hensigten, at de lokale uddannelsesudvalgs rolle i forhold til institutionerne vil indgå i overvejelserne i fase 3 om rådgivningsstrukturen, jf. de almindelige bemærkninger.

Til stk. 5

En bestemmelse om, at personer med tilknytning til udlejning af ejendomme til institutionen ikke kan indgå i bestyrelsen, blev gennemført i erhvervsskoleloven ved lov nr. 478 af 31. maj 2000. Bestemmelsen videreføres med forslaget, og stk. 5 indeholder en overgangsbestemmelse for de nuværende AMU-centre.

Til stk. 6

Hvis et nuværende AMU-center ikke opfylder de nye krav til revisor, skal de være opfyldt senest den 1. juli 2003. Herved får institutionerne en rimelig frist til at skifte revisor, hvis de har benyttet den hidtidige adgang til at anvende Kommunernes Revisionsafdeling, Direktoratet for Stadens Revision eller andre kommunale revisionsorganer. Hvis institutionen er bundet af en kontrakt ud over den 1. juli 2003, skal den opsiges, så snart det er muligt. Den nye revisor skal opfylde lovens krav med hensyn til at være statsautoriseret eller registeret revisor og uafhængighed i relation til udlejningsforhold.

Til stk. 7

Bestemmelser om revisors og bestyrelsesmedlemmers habilitet blev gennemført i erhvervsskoleloven ved lov nr. 478 af 31. maj 2000. § 14, stk. 2 og 3, i den pågældende lov indeholder overgangsbestemmelser. Disse overgangsbestemmelser opretholdes for erhvervsskoler, der endnu ikke lovligt har kunnet opsige kontrakten med revisor eller endnu ikke har foretaget nyudpegning af bestyrelsen.

Til stk. 8

Bestemmelserne om revisorhabilitet, jf. bemærkningerne til stk. 6, skal i henhold til § 14, stk. 6, i lov nr. 478 af 31. maj 2001 underkastes lovrevision i folketingsåret 2003-04. Med ophævelsen af erhvervsskoleloven og videreførelse af bestemmelsen i denne lov optages en tilsvarende bestemmelse.

Til stk. 9

Statens AMU-centre overgik i 1996 til selvejende status som de øvrige AMU-centre. Det har ved tekstanmærkning været sikret, at personale, der pr. 31. december 1995 var ansat ved et af statens AMU-centre og omfattet af reglerne om statens understøttelsesordning, bevarer retten til understøttelse, herunder ret til optjening af understøttelsesanciennitet, under ansættelse ved de selvejende institutioner. Reglerne fremgår af Økonomi- og Budgetministeriets cirkulære nr. 25 af 26. januar 1972 om ændrede regler om ydelse af understøttelse til ikke-tjenestemænd. Med bestemmelsen præciseres den fortsatte ret til understøttelse efter ordningen for de omfattede personer.

Til § 40

Der henvises til de almindelige bemærkninger under »Økonomistyring«.

Til stk. 2 og 3

I forbindelse med AMU-centrenes overgang til bygningstaxameter kan der blive behov for, at de enkelte institutioner skal have en overgangsordning, således at institutionerne får muligheder for at tilpasse udgifter og bygningskapaciteten i forhold til de faktiske indtægter og aktivitet. Institutionerne kan have indgået lejemål med lange opsigelsesvarsler, som ikke umiddelbart kan videreudlejes til andre formål, ligesom institutionerne kan have kapitaludgifter, som forudsætter, at institutionerne får en overgangsperiode med mulighed for at klare disse forpligtelser.

I en overgangsperiode vil tilskuddet til bygningsudgifter for den enkelte institution blive reguleret enten med et tillæg eller et fradrag. Tillæg eller fradrag fastsættes på baggrund af differencen mellem institutionernes samlede omkostninger til bygningsområdet på overgangstidspunktet og det nye taxametertilskud. Tillæg eller fradrag aftrappes og bortfalder efter overgangsperioden, som fastsættes af undervisningsministeren

Til stk. 4

AMU-centre har hidtil haft ret til at overføre uforbrugte bevillinger til efterfølgende finansår. Denne akkumulerede beholdning har institutionerne kunnet anvende løbende og trække på statskassen, når de ønskede at anvende midlerne.

Ved overgang til institution godkendt efter denne lov med egen likviditet og selvstændigt kapitalansvar, jf. § 11, ophører adgangen til at foretage træk på statskassen med virkning fra 1. januar 2003, og institutionerne skal herefter selv forvalte deres tilskudsmidler, herunder uforbrugte beholdninger fra tidligere finansår. I løbet af førstkommende finansår efter AMU-centrenes overgang til denne lov, dvs. 2003, overføres den opsparede beholdning pr. 1. januar 2003 til den enkelte institution. Har institutionerne omvendt foretaget træk på statskassen, modregnes disse i tilskuddene for 2003.

Til stk. 5

Det foreslås, at undervisningsministeren kan overdrage de få tilbageværende statslige ejendomme til institutioner, der er overgået til egen likviditet og selvstændigt kapitalansvar efter loven. Institutionerne overtager lejemål indgået af staten og retten til de deposita, der er betalt af staten, og overtager renoveringsforpligtelserne ved fraflytning af lejemålene. Institutionerne skal ved overtagelse af statsejendomme indbetale et beløb til statskassen svarende til 50 pct. af den offentlige vurdering i lighed med statsinstitutioner, der overgår til godkendelse efter lov om Centre for Videregående Uddannelse og andre selvejende institutioner for videregående uddannelser m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 684 af 11. juli 2000, som senest ændret ved lov nr. 343 og lov nr. 345 af 16. maj 2001. Finansieringen heraf kan ske ved optagelse af realkreditlån. Institutionens udgifter til renter og afdrag på sådanne lån vil blive finansieret af det bygningstaxameter, som institutionerne modtager til finansiering af kapitaludgifter. Folketingets Finansudvalg vil blive orienteret om sådanne overdragelser. Hvis der er tale om statsejendom under andre ministerier, forhandles spørgsmålet om overdragelse med finansministeren og den pågældende minister.

Ved indbetaling af overdragelsessummen - svarende til 50 pct. af den offentlige vurdering til staten fragår institutionernes udgifter til tinglysning af ejerskiftet og til tinglysning af pant i ejendommen i et omfang svarende til overdragelsessummen.

Inventar og udstyr, der efter de hidtil gældende regler har været statsejet og statsfinansieret, overgår vederlagsfrit til institutionens ejendom, i det omfang dette ikke allerede måtte være sket. Institutionen er forpligtet til at sikre videreførelsen af en forsvarlig standard af udstyr og inventar m.v. ved uddannelserne inden for de årlige tilskud og lån, der ydes til formålet, jf. også bestemmelsen i § 11, stk. 2.

Til stk. 6

Godkendelse til udbud på AMU-området opererer med flere styringsparametre, herunder et aktivitetsbaseret styringsprincip samt en hovedregel om, at der maksimalt godkendes én udbyder i et geografisk afgrænset område, som er fastlagt til et eller flere amter, men hvor et amt er den mindste enhed. Den aktivitetsbaserede model er også en minimumsregel, som forudsætter, at uddannelsesstedet kan gennemføre uddannelsen med en aktivitet af ikke mindre end 80 elevuger årligt.

Disse styringsprincipper kan blive en barriere ved gennemførelse af en enstrenget institutionsstruktur, hvor institutionernes beliggenhed ikke altid er forenelig med amtsgrænser. Det kan således i visse tilfælde blive umuligt at efterkomme kravet om, at der kun er én udbyder i hvert amt.

Udbudsstrukturen vil indgå i overvejelserne i fase 3 i efteråret 2002, jf. de almindelige bemærkninger, men der kan være behov for inden da, og indtil mulige ændringer er besluttet, i særlige tilfælde at foretage fravigelser i det tildelte udbud i 2002. Med en ny enstrenget institutionsstruktur må det sikres, at de nyetablerede institutioner vil have mulighed for at få tildelt en AMU-portefølje, som strukturmæssigt hænger sammen, og som matcher arbejdsmarkedets behov for de pågældende kvalifikationer.

Til § 42

Til nr. 1-3.

Der er tale om konsekvensrettelser vedrørende institutionsbetegnelsen.

Til nr. 4

Der vil ikke længere være tale om, at Erhvervsuddannelsesrådet afgiver indstilling om institutionsgodkendelser. Der henvises til bemærkningerne til forslagets § 2, stk. 1, om inddragelse af de rådgivende organer for området.

Til nr. 5 og 7

Tilskud til befordring til EUD-elever flyttes med forslaget til erhvervsuddannelsesloven, ligesom befordringstilskud på AMU fremgår af AMU-loven. Der er ikke sket ændringer i indholdet. Spørgsmålet om befordring vil indgå i overvejelserne i fase 3.

Til nr. 6

Det præciseres, at bestemmelsen omfatter alle udbydere af EUD-grundforløb.

Til § 43

Til nr. 1

Ændringen er en følge af, at hjemlen til laborantuddannelsen allerede før dette forslag er ændret fra erhvervsskoleloven til KVU-loven.

Til nr. 2-4

Der er tale om konsekvensrettelser vedrørende institutionsbetegnelsen.

Til nr. 5-9

Hjemlen til at yde bygningstilskud og tilskud til udstyrsanskaffelser i AMU-loven udgår i konsekvens af, at tilskudsudbetalingen til institutionerne reguleres i § 15 i dette lovforslag. AMU-loven vil fortsat indeholde en hjemmel til at yde fællesudgiftstaxameter, der er parallel med hjemlen i forslagets § 15, stk. 3. Begrundelsen herfor skal findes i rent lovtekniske forhold i tilknytning til undervisningsministerens mulighed for at beslutte, at der alene ydes tilskud til delvis dækning af undervisnings- og fællesudgifter i forbindelse med indførelse af deltagerbetaling på alle eller grupper af AMU, jf. det i fase 1 fremsatte lovforslag nr. L 78 (nævnt i afsnit I i de almindelige bemærkninger).

Til § 44

Til nr. 1

Bestemmelserne om tilskud til kostafdelinger er samlet under ét i forslaget, jf. bemærkningerne til forslagets § 18. Bestemmelsen i forslagets § 18 regulerer tilskud, optagelse og betaling. I denne bestemmelse fastslås det, at institutioner, der udbyder landbrugsuddannelser, i henhold til landbrugsuddannelsesloven har pligt til at tilbyde kost og logi under skoleophold.

Til § 45

Der henvises til bemærkningerne til forslagets § 34.

Til § 46

Der er tale om en konsekvens af den nye samlede institutionslov.

Til § 47-51

Der er tale om konsekvensrettelser vedrørende institutionsbetegnelsen.

Bilag 1

Lovforslaget sammenholdt med gældende lov

Gældende formulering

Lovforslaget

----

§ 42. I lov om erhvervsuddannelser, jf. lovbekendtgørelse nr. 724 af 25. juli 2000, som ændret ved lov nr. 1319 og lov nr. 1324 af 20. december 2000, foretages følgende ændringer:

§ 18. Undervisningsministeren godkender efter ansøgning, hvilke erhvervsskoler og arbejdsmarkedsuddannelsescentre der kan udbyde de enkelte fællesindgange og hovedforløb. Erhvervsuddannelsesrådet afgiver indstilling til ministeren om godkendelse.

Stk. 2. Undervisningsministeren kan i særlige tilfælde pålægge en erhvervsskole at udbyde bestemte fællesindgange eller hovedforløb.

1. § 18 stk. 1 og 2, affattes således:

»§ 18. Undervisningsministeren godkender efter ansøgning, hvilke institutioner godkendt efter lov om institutioner for erhvervsrettet uddannelse der kan udbyde de enkelte fællesindgange og hovedforløb. Erhvervsuddannelsesrådet afgiver indstilling til ministeren om godkendelse.

Stk. 2. Undervisningsministeren kan i særlige tilfælde pålægge en institution at udbyde bestemte fællesindgange eller hovedforløb.«.

§ 19. ---

Stk. 4. Tilskuddet i henhold til stk. 1-3 ydes til godkendte erhvervsskoler og til andre skoler, institutioner og virksomheder, som er godkendt til at meddele erhvervsuddannelse, jf. § 18.

1. I § 19, stk. 4, ændres »erhvervsskoler« til: »institutioner godkendt efter lov om institutioner for erhvervsrettet uddannelse«.

§ 31. ---

Stk. 2. Skoler, hvis bestyrelser er sammensat efter reglerne i § 5, stk. 2, i lov om erhvervsskoler, kan godkende en virksomhed til at gennemføre praktikuddannelse for den enkelte elev.

1. I § 31, stk. 2, ændres »lov om erhvervsskoler« til: »lov om institutioner for erhvervsrettet uddannelse«.

§ 35. ---

1. Godkendelse af erhvervsskoler, jf. § 2, stk. 1, i lov om erhvervsskoler.

---

1. § 35, stk. 1, nr. 20, ophæves.

Nr. 21-24 bliver herefter 20-23.

1. Regler om befordringstilskud, jf. § 24, stk. 2, i lov om erhvervsskoler.

1. I § 35, stk. 1, nr. 22, der bliver nr. 21, ændres »§ 24, stk. 2, i lov om erhvervsskoler« til: »§ 67 a«.

§ 43. Praktikpladser formidles af erhvervsskolerne, og det påhviler skolerne at udføre opsøgende virksomhed med henblik på fremskaffelse af praktikpladser.

1. § 43, stk. 1, affattes således:

»Praktikpladser formidles af skoler m.v., som udbyder erhvervsuddannelsernes grundforløb. Det påhviler skolerne m.v. at udføre opsøgende virksomhed med henblik på fremskaffelse af praktikpladser.«.

7. Efter § 67 indsættes:

»67 a. Amtskommunerne yder tilskud til befordring for erhvervsuddannelseselever i henhold til § 28 i lov om gymnasiet m.v. Det er en betingelse, at eleverne ikke modtager løn eller godtgørelse under uddannelsen.

Stk. 2. Undervisningsministeren fastsætter efter indstilling fra Erhvervsuddannelsesrådet regler om, i hvilket omfang der af staten kan ydes tilskud til befordring mellem hjem og kostafdeling og mellem flere undervisningsafdelinger på samme dag for erhvervsuddannelseselever. Ministeren fastsætter nærmere regler om administration af ordningen og kan herunder bestemme, at afgørelser om tilskud træffes af institutionerne.

Stk. 3. Staten kan inden for et beløb fastsat på de årlige finanslove yde tilskud til nedbringelse af særlig store befordringsudgifter i forbindelse med skoleophold for andre erhvervsuddannelseselever end dem, der er omfattet af stk. 1. Undervisningsministeren fastsætter nærmere regler om administrationen af ordningen og kan herunder bestemme, at afgørelser om tilskud træffes af institutionerne.«.

§ 43. I lov om arbejdsmarkedsuddannelser, jf. lovbekendtgørelse nr. 1341 af 18. december 2000 foretages følgende ændringer:

§ 4. Arbejdsmarkedsuddannelserne udvikles til

1. ---

2. laboranter omfattet af lov om erhvervsskoler og

---

1. I § 4, nr. 4, ændres »laboranter omfattet af lov om erhvervsskoler» til: »laboranter omfattet af lov om korte videregående uddannelser«.

§ 17. AMU-centrene kan udbyde de uddannelser, de ved lovens ikrafttræden er godkendt til at udbyde, og erhvervsskolerne kan udbyde de uddannelser, de er godkendt til at udbyde inden for arbejdsmarkedsuddannelserne, jf. dog § 68. Arbejdsministeren kan godkende AMU-centre, erhvervsskoler, social- og sundhedsskoler, andre uddannelsesinstitutioner og private udbydere til at udbyde godkendte kompetencegivende uddannelser efter § 3, nr. 1 og 2, til

1. § 17, stk. 1, affattes således:

»Undervisningsministeren kan godkende institutioner efter lov om institutioner for erhvervsrettet uddannelse, social- og sundhedsskoler, andre uddannelsesinstitutioner og private udbydere til at udbyde godkendte kompetencegivende uddannelser efter § 3, nr. 1 og 2, til

1. beskæftigede lønmodtagere, såvel privat som offentligt ansatte,

2. beskæftigede lønmodtagere, såvel privat som offentligt ansatte, 2) selvstændige erhvervsdrivende,

3. selvstændige erhvervsdrivende, 3) ledige dagpengeberettigede med ret til selvvalgt uddannelse, jf. § 5, stk. 3, nr. 3, og stk. 4, og til

4. ledige dagpengeberettigede med ret til selvvalgt uddannelse, jf. § 5, stk. 3, nr. 3, og stk. 4, og til 4) personer, der hverken er dagpengeberettigede eller oppebærer kontanthjælp eller er i aktivering i henhold til lov om aktiv socialpolitik.

5. personer, der hverken er dagpengeberettigede eller oppebærer kontanthjælp eller er i aktivering i henhold til lov om aktiv socialpolitik.«.

Stk. 2. Ved godkendelser efter stk. 1 skal der lægges vægt på,

1. om uddannelsesinstitutionen, undtagen AMU-centre og erhvervsskoler, eller den private udbyder i større omfang og gennem flere år har udbudt arbejdsmarkedsuddannelser, eventuelt i samarbejde med en godkendt uddannelsesinstitution eller privat udbyder, og

2. ---

3. I § 17, stk. 2, nr. 1, ændres »AMU-centre og erhvervsskoler« til: »institutioner godkendt efter lov om institutioner for erhvervsrettet uddannelse«.

Stk. 3. Godkendelse til udbud gives i forbindelse med uddannelsesplanens godkendelse under hensyn til det faglige områdes tilknytning til uddannelsesinstitutionen. Godkendelsen gives som hovedregel kun inden for et skolesystem. Ved skolesystem forstås grupper af uddannelsessteder, hvis uddannelsesvirksomhed er reguleret ved lov, f.eks. AMU-centre, erhvervsskoler og lignende. Godkendelsen gives på baggrund af en fastlagt minimumsaktivitet pr. uddannelsessted inden for et fastlagt geografisk område. Der godkendes dog mindst en udbyder til en uddannelse.

4. I § 17, stk. 3, 3. pkt., ændres »AMU-centre, erhvervsskoler« til: »institutioner godkendt efter lov om institutioner for erhvervsrettet uddannelse«.

1. Overskriften til § 46: »Direkte undervisningsudgifter« udgår.

Administration, bygningsdrift, udstyrsanskaffelse m.v.

1. Overskriften til § 51: »Administration, bygningsdrift, udstyrsanskaffelse m.v.« udgår.

§ 51. Staten yder tilskud til AMU-centrenes administration og bygningsdrift m.v.

7. § 51 affattes således:

»§ 51. Staten yder tilskud til fællesudgifter, herunder administration, ledelse og bygningsdrift, til institutioner godkendt efter lov om institutioner for erhvervsrettet uddannelse. Stk. 2. Tilskud efter stk. 1 ydes dels som et grundtilskud, og dels som et tilskud til fællesudgifter fastsat på baggrund af antallet af gennemførte elevuger og de på finansloven fastsatte takster.

Stk. 2. Tilskuddet udgøres af grundtilskud, der fastsættes på de årlige finanslove, og taxametertilskud, der ydes ud fra den enkelte institutions antal årselever og en takst pr. årselev. Taksterne pr. årselev fastsættes på de årlige finanslove for grupper af uddannelser.«. Stk. 3. Staten yder tilskud til AMU-centrenes udgifter til husleje og til renter og afdrag på prioritetsgæld m.v.

§ 53. Arbejdsministeren fastsætter nærmere regler om tilskud efter §§ 46-52 til uddannelsessteder, ud over AMU-centre, der gennemfører arbejdsmarkedsuddannelser efter § 3, nr. 1-3, jf. §§ 17, 20 og 22.

8. § 53 affattes således:

»§ 53. Undervisningsministeren kan fastsætte nærmere regler om tilskud efter §§ 46-50 til uddannelsessteder, ud over institutioner godkendt efter lov om institutioner for erhvervsrettet uddannelse, der gennemfører arbejdsmarkedsuddannelser efter § 3, nr. 1-3, jf. §§ 17, 20 og 22.«.

§ 54. Statens tilskud efter §§ 46, 47, 51 og 52 ydes til uddannelser til beskæftigede lønmodtagere, såvel privat som offentligt ansatte, selvstændige erhvervsdrivende, dagpengeberettigede ledige med ret til selvvalgt uddannelse, jf. § 5, stk. 3, nr. 3, og stk. 4, og til personer, der hverken er dagpengeberettigede eller oppebærer kontanthjælp.

9. I § 54 ændres »46, 47, 51 og 52« til: »46 og 47«.

§ 44. I lov nr. 371 af 6. juni 1991 om landbrugsuddannelser, som senest ændret ved lov nr. 263 af 12. april 2000, foretages følgende ændring:

§ 17. Skolerne tilbyder eleverne kost og logi under skoleophold. Tilskud hertil ydes af staten som et gennemsnitligt tilskud pr. årskostelev. Tilskuddet pr. årskostelev fastlægges i de årlige finanslove.

Stk. 2. Undervisnings- og forskningsministeren kan fastsætte regler om optagelse af elever og om elevernes betaling for kost og logi under ophold på skolens kostafdeling.

1. § 17 affattes således:

»§ 17. Skolerne tilbyder eleverne kost og logi under skoleophold, jf. lov om institutioner for erhvervsrettet uddannelse.«.

§ 45. I lov om almen voksenuddannelse og om voksenuddannelsescentre, jf. lovbekendtgørelse nr. 668 af 7. juli 2000, foretages følgende ændring:

1. § 12 a affattes således:

»§ 12 a. Voksenuddannelsescentrene samarbejder med andre voksenuddannelsescentre, institutioner godkendt efter lov om institutioner for erhvervsrettet uddannelse og andre uddannelsesinstitutioner i et lokalt fællesskab. Samarbejdet har til formål at sikre, at institutionerne udnytter deres ressourcer bedst muligt, og at de informerer og vejleder samordnet om deres samlede uddannelsesudbud. Samarbejdet kan angå udbudet af uddannelser.

§ 12 a. Voksenuddannelsescentrene samarbejder med andre voksenuddannelsescentre, erhvervsskoler, arbejdsmarkedsuddannelsescentre og andre uddannelsesinstitutioner i et lokalt fællesskab. Samarbejdet har til formål at sikre, at uddannelsesstederne udnytter deres ressourcer bedst muligt, og at de informerer og vejleder samordnet om deres samlede uddannelsesudbud. Samarbejdet kan angå udbudet af uddannelser. Som led i samarbejdet danner uddannelsesinstitutionerne et lokalt fælles samarbejdsforum, som mødes mindst en gang hvert kvartal.

Stk. 2. Som led i samarbejdet danner institutionerne et lokalt fælles samarbejdsforum, som mødes mindst en gang hvert kvartal.«.

§ 46. I lov om Danmarks Evalueringsinstitut, jf. lovbekendtgørelse nr. 905 af 12. september 2000, som ændret ved § 13 i lov nr. 246 af 6. april 2001 og § 46 i lov nr. 343 af 16. maj 2001, foretages følgende ændring i bilag 1 til loven:

Bilag 1

---

1. Lov om erhvervsskoler, jf. lovbekendtgørelse nr. 529 af 17. juni 1996.

1. Nr. 24 affattes således:

»24) Lov om institutioner for erhvervsrettet uddannelse.«.

§ 47. I lov om Centre for Videregående Uddannelse og andre selvejende institutioner for videregående uddannelser m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 684 af 11. juli 2000, som senest ændret ved lov nr. 343 og lov nr. 345 af 16. maj 2001, foretages følgende ændring:

§ 27 f. ---

Stk. 2. Hvis en erhvervsskole, jf. lov om erhvervsskoler, er indgået i et CVU ved sammenlægning med en eller flere institutioner med mellemlang videregående uddannelse, kan undervisningsministeren bestemme, at der oprettes en studiebestyrelse, der kun omfatter CVU ets udbud af erhvervsrettet ungdomsuddannelse, jf. § 27 a, stk. 3, mens CVU ets udbud af professionsrettet kort videregående uddannelse enten omfattes af en studiebestyrelse, der også omfatter professionsrettet mellemlang videregående uddannelse, eller ledes direkte af CVU-bestyrelsen.

1. I § 27 f, stk. 2, ændres »en erhvervsskole, jf. lov om erhvervsskoler,« til: »en institution godkendt efter lov om institutioner for erhvervsrettet uddannelse«.

§ 48. I lov om erhvervsgrunduddannelse m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 532 af 25. juni 1999, som ændret ved lov nr. 263 af 12. april 2000, foretages følgende ændring:

§ 3. ---

Stk. 4. Skoleundervisningen kan foregå på arbejdsmarkedsuddannelsescentre, voksenuddannelsescentre, daghøjskoler, ungdomsskoler, efterskoler, produktionsskoler, erhvervsskoler, social- og sundhedsskoler og lignende skoler, der er godkendt i henhold til anden lovgivning.

1. § 3, stk. 4, affattes således:

»Stk. 4. Skoleundervisningen kan foregå på institutioner godkendt efter lov om institutioner for erhvervsrettet uddannelse, voksenuddannelsescentre, daghøjskoler, ungdomsskoler, efterskoler, produktionsskoler, social- og sundhedsskoler og lignende institutioner, der er godkendt i henhold til anden lovgivning.«.

§ 49. I lov nr. 487 af 31. maj 2000 om forberedende voksenundervisning (FVU-loven) foretages følgende ændringer:

§ 7. Efter driftsoverenskomst med amtsrådet kan forberedende voksenundervisning udbydes af

1. erhvervsskoler,

1. § 7, stk. 1, nr. 1, affattes således:

»1) institutioner godkendt efter lov om institutioner for erhvervsrettet uddannelse,«.

1. arbejdsmarkedsuddannelsescentre,

---

1. § 7, stk. 1, nr. 2, ophæves.

Nr. 3-7 bliver herefter nr. 2-6.

§ 8. Amtskommunale uddannelsesinstitutioner og driftsoverenskomstparter samarbejder inden for rammerne af det lokale skolesamarbejde, der gælder for voksenuddannelsescentre, erhvervsskoler og arbejdsmarkedsuddannelsescentre.

1. I § 8, stk. 1, ændres », erhvervsskoler og arbejdsmarkedsuddannelsescentre« til: »og institutioner godkendt efter lov om institutioner for erhvervsrettet uddannelse«.

§ 50. I lov om Arbejdsgivernes Elevrefusion, jf. lovbekendtgørelse nr. 185 af 11. marts 2001, foretages følgende ændringer:

§ 22. Beløb til dækning af udgifter til skolepraktik efter lov om erhvervsuddannelser, som Arbejdsgivernes Elevrefusion afholder, jf. §§ 13 og 14, indbetales af Arbejdsgivernes Elevrefusion til Undervisningsministeriet. Beløb til dækning af de ordninger, der administreres af erhvervsskolerne, udbetales månedsvis af Arbejdsgivernes Elevrefusion til disse skoler.

1. I § 22, stk. 1, 2. pkt., ændres »erhvervsskolerne« til: »institutioner godkendt efter lov om institutioner for erhvervsrettet uddannelse eller efter lov om Centre for Videregående Uddannelse og andre selvejende institutioner for videregående uddannelser m.v.«.

Stk. 2. Undervisningsministeren kan fastsætte regler om udbetalingen fra Arbejdsgivernes Elevrefusion og om revision og afgivelse af regnskab for erhvervsskoler vedrørende de i stk. 1, 2. pkt., nævnte udgifter.

2. I § 22, stk. 2, ændres »erhvervsskoler« til: »institutioner godkendt efter lov om institutioner for erhvervsrettet uddannelse eller efter lov om Centre for Videregående Uddannelse og andre selvejende institutioner for videregående uddannelser m.v.«.

§ 23 a. Har den, der oppebærer ydelser fra Arbejdsgivernes Elevrefusion i henhold til loven, givet urigtige oplysninger eller undladt at meddele oplysninger af betydning for udbetalingen af ydelsen, kan Arbejdsgivernes Elevrefusion bestemme, at ydelsen bortfalder helt eller delvis, og at udbetalte ydelser skal tilbagebetales. Udbetalinger fra Arbejdsgivernes Elevrefusion til erhvervsskolerne i medfør af §§ 13 og 14, der er sket med urette, kan Arbejdsgivernes Elevrefusion kræve tilbagebetalt fra skolen.

1. I § 23 a, stk. 1, 2. pkt., ændres »erhvervsskolerne« til: »institutioner godkendt efter lov om institutioner for erhvervsrettet uddannelse eller efter lov om Centre for Videregående Uddannelse og andre selvejende institutioner for videregående uddannelser m.v.«.

§ 51. I lov om de erhvervsgymnasiale uddannelser til højere handelseksamen og højere teknisk eksamen, jf. lovbekendtgørelse nr. 174 af 16. marts 2001, foretages følgende ændringer:

§ 2. Uddannelserne udbydes af erhvervsskoler, der af undervisningsministeren er godkendt hertil, jf. stk. 2.

---

1. I § 2, stk. 1, ændres »erhvervsskoler« til: »institutioner godkendt efter lov om institutioner for erhvervsrettet uddannelse«.

Stk. 3. Undervisningsministeren kan godkende, at skoler, som ikke er erhvervsskoler, kan udbyde uddannelser efter denne lov, hvis de gennemfører grundforløb i henhold til lov om erhvervsuddannelser.

---

2. I § 2, stk. 3, ændres »erhvervsskoler« til:»institutioner godkendt efter lov om institutioner for erhvervsrettet uddannelse«.

Stk. 9. En skole, der udbyder erhvervsgymnasiale uddannelser i medfør af § 2, stk. 3, kan uanset bestemmelserne i stk. 1-7 opkræve betaling for deltagelse i undervisningen m.v. Dette gælder dog kun, hvis skolen ikke modtager samme tilskud fra staten som en godkendt erhvervsskole.

3. I § 15, stk. 9, ændres »godkendt erhvervsskole« til: »institution godkendt efter lov om institutioner for erhvervsrettet uddannelse«.

Bilag 2

Undervisningsministeriets lovbekendtgørelse nr. 962 af 26. oktober 20001)

Bekendtgørelse af
lov om erhvervsskoler

Herved bekendtgøres lov om erhvervsskoler, jf. lovbekendtgørelse nr. 704 af 3. september 1999, med de ændringer, der følger af § 9 i lov nr. 263 af 12. april 2000, § 2 i lov nr. 478 af 31. maj 2000 og § 9 i lov nr. 482 af 31. maj 2000. Den bekendtgjorte lovtekst gælder først fuldt ud fra den 1. januar 2001, jf. § 22 i lov nr. 263 af 12. april 2000.

Kapitel 1

Godkendelse af erhvervsskoler

§ 1. Undervisningsministeren kan godkende erhvervsskoler m.v., der giver undervisning inden for erhvervsuddannelserne og tilgrænsende uddannelser.

Stk. 2. Undervisningsministeren kan fastsætte regler om uddannelserne og om adgang til uddannelserne.

Stk. 3. Undervisningsministeren kan fastsætte regler om:

1) Kvalitetskontrol, herunder censorinstitutionen.

2) Kvalifikationskrav til lærere.

3) Klager til skolen fra elever og studerende, herunder om klagefrist, i forbindelse med eksaminer og prøver.

Stk. 4. Ved fastsættelse af regler i medfør af stk. 2 kan ministeren bestemme, at uddannelsesaktiviteten ikke godkendes som støtteberettigende efter lov om statens uddannelsesstøtte.

§ 2. Undervisningsministeren kan efter indstilling fra Erhvervsuddannelsesrådet godkende de i § 1 nævnte skoler, såfremt skolen indgår som et hensigtsmæssigt led i en landsomfattende planlægning til opfyldelse af konstaterede eller forventede behov for sådanne skoler.

Stk. 2. Undervisningsministeren kan fastsætte vilkår for godkendelsen. Skolerne skal være selvejende institutioner, hvis vedtægter godkendes af undervisningsministeren. Undervisningsministeren kan fastsætte regler om vedtægternes indhold.

Stk. 3. En godkendelse kan tilbagekaldes, hvis der ikke længere er behov for skolen.

Stk. 4. Ministeren kan modsætte sig nedlæggelse af en skole, såfremt der efter ministerens skøn stadig er behov for skolen, og kan fastsætte vilkårene for skolens videreførelse.

§ 3. I tilfælde af skolens ophør anvendes tiloversbleven formue til undervisnings- og uddannelsesformål efter undervisningsministerens bestemmelse, jf. dog stk. 2.

Stk. 2. Hvis der er dækning i den tiloversblevne formue, anvendes skolens nettoformue opgjort pr. 31. december 1990 samt gaver skænket efter 1. januar 1991 i form af løsøre, fast ejendom og anlægstilskud til fast ejendom til de formål, der er fastsat i de til enhver tid gældende vedtægter.

Stk. 3. Undervisningsministeren kan fastsætte nærmere regler om opgørelsen af formuen efter stk. 1 og 2.

§ 3 a. Undervisningsministeren kan efter indstilling fra bestyrelsen tillade, at erhvervsskoler, der er godkendt efter loven, sammenlægges til én erhvervsskole, der godkendes efter loven. Ved sammenlægningen opløses skolerne uden likvidation ved overdragelse af deres aktiver og gæld til den fortsættende skole.

Stk. 2. Undervisningsministeren kan efter indstilling fra bestyrelsen tillade, at en erhvervsskole, der er godkendt efter loven, ved spaltning overdrager sine aktiver og gæld som helhed eller en del heraf til en eller flere selvejende uddannelsesinstitutioner.

Stk. 3. Det er en betingelse for at opnå tilladelse efter stk. 1 og 2, at der ved sammenlægningen eller spaltningen ikke sker indskrænkninger i bestående rettigheder. I vedtægten for den fortsættende eller modtagende skole skal der optages bestemmelser, som sikrer, at de deltagende skolers formål tilgodeses. På samme måde skal der optages bestemmelser, som sikrer eventuelle vedtægtsbestemte rettigheder til en deltagende skoles formue, når rettigheden ikke udløses ved sammenlægningen eller spaltningen.

Stk. 4. Sammenlægning og spaltning efter stk. 1 og 2 kan gennemføres uden kreditorernes samtykke.

Stk. 5. Undervisningsministeren fastsætter regler, hvorefter aktieselskabslovens kapitel 15 med de fornødne tilpasninger finder anvendelse på sammenlægning eller spaltning efter stk. 1 og 2.

§ 4. Undervisningsministeren fører tilsyn med og vejleder skolerne og kan indhente oplysninger om uddannelserne, eleverne, lærerne og institutionens drift i øvrigt til brug ved dette tilsyn.

Stk. 2. Finder undervisningsministeren, at en skoles virksomhed ikke er i overensstemmelse med denne lov, de regler eller aftaler, der er fastsat eller indgået i henhold til loven, kan ministeren udstede påbud til skolen om at ændre den pågældende virksomhed.

Kapitel 2

Skolens bestyrelse

§ 5. Skolen ledes af en bestyrelse.

Stk. 2. Bestyrelsen skal normalt bestå af 6-12 medlemmer, hvoraf 1 medlem udpeges af amtsrådet og mindst 1 medlem af kommunalbestyrelser. Bestyrelsens øvrige medlemmer skal så vidt muligt tilsammen dække skolens virkefelt. Arbejdsgiver- og arbejdstagerrepræsentanterne skal være ligeligt repræsenterede og have tilknytning til det geografiske område og til det arbejdsmarked, som skolen dækker.

Stk. 3. Følgende personer kan ikke være medlemmer af bestyrelsen:

1) Personer, der udlejer ejendomme m.m. til skolen.

2) Medlemmer af bestyrelsen i fonde, selskaber, foreninger eller andre virksomheder, der udlejer ejendomme m.m. til skolen, eller som kontrollerer udlejer af ejendomme m.m. til skolen.

3) Advokater, revisorer eller lignende rådgivere for personer, jf. nr. 1, eller for fonde, selskaber, foreninger eller andre virksomheder, jf. nr. 2.

4) Ansatte i ledende stillinger hos personer, jf. nr. 1, eller i fonde, selskaber, foreninger eller andre virksomheder, jf. nr. 2.

5) Medlemmer af bestyrelsen ved en skole inden for samme skoleform.

Stk. 4. Er lejeforholdet af uvæsentligt omfang, finder stk. 3, nr. 1-4, ikke anvendelse. Undervisningsministeren fastsætter nærmere regler herom.

Stk. 5. For bestyrelsen, lederen og andre ansatte ved skolen gælder i øvrigt bestemmelserne i forvaltningslovens kapitel 2 om inhabilitet og i kapitel 8 om tavshedspligt m.v.

Stk. 6. Skolens lærere og teknisk-administrative personale repræsenteres i bestyrelsen uden stemmeret med hver 1 repræsentant. Skolens elever repræsenteres i bestyrelsen uden stemmeret med 2 repræsentanter.

Stk. 7. Skolens leder, jf. § 11, er bestyrelsens sekretær og deltager i bestyrelsens møder uden stemmeret.

Stk. 8. Bestyrelsens sammensætning og ændringer heri skal meddeles undervisningsministeren.

Stk. 9. Undervisningsministeren kan inden for særlige skoleområder godkende en anden sammensætning af bestyrelsen end den i stk. 2 nævnte.

Bestyrelsens opgaver

§ 6. Bestyrelsen har den overordnede ledelse af skolen. Efter indstilling fra lederen fastlægger bestyrelsen det årlige program for skolens virksomhed og godkender budget og regnskab.

§ 7. Bestyrelsen træffer efter indstilling fra lederen beslutning om skolens udbud af erhvervsuddannelser, jf. § 18 i lov om erhvervsuddannelser.

§ 8. Bestyrelsen skal virke for, at skolen optager andre uddannelsesaktiviteter end dem, der er nævnt i § 7, således at uddannelsessøgende og virksomheder i skolens område i videst muligt omfang sikres adgang til grund-, efter- og videreuddannelse inden for erhvervsskolernes faglige område.

Stk. 2. Skolen kan udbyde tilskudsberettigede uddannelser m.v. i henhold til stk. 1, når skolen er godkendt hertil i overensstemmelse med reglerne for uddannelserne. En godkendelse kan tilbagekaldes af vedkommende myndighed.

Stk. 3. Bestyrelsen træffer efter indstilling fra lederen beslutning om iværksættelse af øvrige uddannelsesaktiviteter mod indtægtsdækning, jf. § 17.

§ 9. Bestyrelsen ansætter og afskediger lederen og godkender efter indstilling fra lederen ansættelse og afskedigelse af skolens øvrige personale.

Stk. 2. Bestyrelsen kan fastsætte nærmere retningslinier for lederens virksomhed og kan bemyndige lederen til at udøve beføjelser, der er tillagt bestyrelsen.

Stk. 3. Beslutning om suspension, iværksættelse af tjenstlig undersøgelse, udpegning af forhørsleder, ikendelse af disciplinærstraf og injuriesøgsmål træffes af erhversskolens bestyrelse.

Stk. 4. Bestyrelsen ansætter og afskediger skolens revisor.

Bestyrelsens ansvar

§ 10. Bestyrelsen er over for undervisningsministeren ansvarlig for skolens drift, herunder for forvaltningen af de statslige tilskud, jf. § 10 a.

Stk. 2. Hvis bestyrelsen ikke efterkommer påbud fra undervisningsministeren om berigtigelse af nærmere angivne forhold, kan undervisningsministeren beslutte,

1) at bestyrelsens opgaver eller dele heraf i en periode varetages af personer, der udpeges af undervisningsministeren, eller

2) at bestyrelsen træder tilbage, således at en ny bestyrelse skal vælges efter reglerne i skolens vedtægter.

Stk. 3. Hvis bestyrelsen ved sine dispositioner bringer skolens videreførelse i fare, kan undervisningsministeren beslutte, at bestyrelsen straks træder tilbage, og kan i forbindelse hermed indsætte et midlertidigt styre, indtil der er udpeget en ny bestyrelse efter reglerne i skolens vedtægt.

§ 10 a. Bestyrelsen skal forvalte skolens midler, så de bliver til størst mulig gavn for skolens formål.

Stk. 2. Skolen er forpligtet til at vedligeholde sine bygninger på et forsvarligt niveau i overensstemmelse med en af bestyrelsen godkendt flerårig plan, og til at sikre en forsvarlig standard af udstyr m.v. til de tilskudsberettigede aktiviteter. Undervisningsministeren kan efter forhandling med boligministeren fastsætte nærmere regler om skolernes byggevirksomhed.

Stk. 3. Skolen skal under størst mulig hensyntagen til sikkerheden anbringe de likvide midler på en eller flere af følgende måder:

1) I fondsaktiver eller gældsbreve, for hvilke den danske stat eller en dansk kommune står som udsteder eller garant.

2) I fondsaktiver udstedt af danske realkreditinstitutter, Kreditforeningen af Kommuner i Danmark eller andre danske finansieringsinstitutter under offentligt tilsyn.

3) Som indestående i pengeinstitutter hjemmehørende i Danmark eller i et andet land inden for Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde (EØS).

4) I værdipapirer bortset fra aktier, som i øvrigt efter deres art og sikkerhed kan stilles i klasse med de i nr. 1 - 3 nævnte aktiver.

Søgsmålskompetence

§ 10 b. Beslutning om at anlægge retssag mod bestyrelsesmedlemmer, ledere, revisorer eller andre i anledning af tab påført skolen kan træffes af bestyrelsen eller af undervisningsministeren.

Skolens leder

§ 11. Skolens daglige ledelse varetages af en leder, der påser,

1) at uddannelserne gennemføres i overensstemmelse med gældende regler,

2) at de undervisningsmæssige forhold er forsvarlige,

3) at det af bestyrelsen godkendte budget overholdes, og

4) at skolens virksomhed i øvrigt er i overensstemmelse med bestyrelsens beslutninger og retningslinier.

Stk. 2. Lederen afgiver til bestyrelsen forslag til program for skolens virksomhed i det kommende år.

Kapitel 3

Tilskud

§ 11 a. En skole skal i sit virke som selvejende institution være uafhængig, og skolens midler må alene komme skolens uddannelsesformål til gode.

§ 12. Undervisningsministeren yder inden for en årlig ramme tilskud til skolens administration, ledelse og bygningsdrift m.v. efter stk. 2-8.

Stk. 2. Driftstilskuddet udgøres af et grundtilskud, der fastsættes på de årlige finanslove, og et tilskud, der ydes ud fra den enkelte skoles antal årselever og en takst pr. årselev. Taksten pr. årselev fastsættes på de årlige finanslove for store grupper af uddannelser.

Stk. 3. Undervisningsministeren yder tillige tilskud til skolens erhvervelse og opretholdelse af lokaler, bygninger og arealer ud fra antal årselever ved skolen og en takst pr. elev, fastsat på de årlige finanslove for store grupper af uddannelser. Taksterne kan variere på grundlag af skolernes stedlige beliggenhed og fremmedkapitalandel. Undervisningsministeren fastsætter regler om opgørelse af antallet af årselever i henhold til stk. 2 og 3.

Stk. 4. Til skoler, der i væsentlig grad lejer lokaler, bygninger eller grundstykker til formål, der er tilskudsberettigede efter denne lov, kan undervisningsministeren yde et særligt tilskud. Hvis en skole, der modtager det særlige tilskud, helt eller delvis erstatter lejemål med egne bygninger eller grundstykker, kan undervisningsministeren yde et engangstilskud til kompensation for bortfald af det særlige tilskud. Undervisningsministeren kan fastsætte nærmere regler herom.

Stk. 5. Undervisningsministeren kan endvidere yde lån til forskellige skoleformål, herunder til køb af apparatur.

Stk. 6. Undervisningsministeren kan yde lån eller tilskud til skoler, der efter undervisningsministerens skøn er kommet i en særlig vanskelig økonomisk situation. Lånet eller tilskuddet er betinget af, at skolen følger Undervisningsministeriets krav til omlægning af skolens aktivitet med henblik på genopretning af skolens økonomi.

Stk. 7. Undervisningsministeren kan efter forhandling med finansministeren fastsætte nærmere regler om ydelse, forrentning og afvikling af lån efter stk. 5 og 6.

Stk. 8. Undervisningsministeren træffer afgørelse om eventuel aftrapning eller kapitalisering af bortfaldne grundtilskud, hvis flere institutioner slutter sig sammen til en erhvervsskole.

§ 12 a. (Ophævet).

§ 12 b. Kommuner og amtskommuner kan yde tilskud til erhvervsskolers anlægsudgifter ved etablering eller senere udbygning. Tilskud kan ikke ydes i form af lån. Kommuner og amtskommuner kan ikke yde tilskud til erhvervsskolers driftsudgifter.

§ 12 c. Aftaler, herunder husleje- og ejendomsaftaler, skal indgås på vilkår, der ikke er ringere for skolerne end sædvanlige markedsvilkår, og skal søges ændret, hvis udviklingen i markedsvilkårene tilsiger det.

Stk. 2. Undervisningsministeren kan fastsætte nærmere regler om huslejeaftaler, herunder i særlige tilfælde bestemme, at huslejeaftaler skal indgås på andre vilkår end dem, der er nævnt i stk. 1.

§ 13. Undervisningsministeren kan yde tilskud til skolehjem, såfremt skolehjemmet

1) drives af en skole godkendt efter § 1 eller af en selvejende institution og

2) er bolig for elever i tilskudsberettigede uddannelser.

Stk. 2. Undervisningsministeren fastsætter regler om optagelse af elever og om elevernes betaling for kost og logi på skolehjem, herunder betaling fra andre end elever i erhvervsuddannelser.

Stk. 3. Tilskud efter stk. 1 fastsættes ud fra skolehjemmets antal skolehjemsårselever og en takst pr. skolehjemsårselev, der fastsættes på de årlige finanslove, for forskellige grupper af elever. Skolehjemselever, der betaler fuld pris for benyttelse af skolehjemmet i henhold til regler fastsat efter stk. 2, indgår ikke i tilskudsberegningen.

Stk. 4. Undervisningsministeren kan fastsætte regler om kvalitetskrav til skolehjem.

§ 14. Skoler, der er godkendt efter § 1, kan efter regler fastsat af undervisningsministeren opnå rammetilskud til de direkte undervisningsudgifter for de i § 1 nævnte uddannelser, medmindre der ydes tilskud til disse udgifter efter de pågældende uddannelseslove.

Stk. 2. Tilskuddet ydes ud fra den enkelte skoles antal årselever i uddannelsen og en takst pr. årselev. Taksten fastsættes på de årlige finanslove for grupper af uddannelser.

§ 14 a. Ydelse af tilskud efter §§ 12-14 er betinget af, at tilvækst i formuen hidrørende fra perioden efter 1. januar 1991, bortset fra de i § 3, stk. 2, nævnte gaver, i tilfælde af skolens eller skolehjemmets ophør anvendes til undervisnings- og uddannelsesformål efter undervisningsministerens bestemmelse.

§ 15. For det ved skolen ansatte personale skal løn- og ansættelsesvilkår følge de af finansministeren aftalte eller fastsatte bestemmelser, herunder vedrørende pensionsforhold.

Stk. 2. Bestemmelserne i § 10, stk. 1, og §§ 19-25 i lov om tjenestemænd finder anvendelse på det personale ved skolerne, der er ansat på vilkår svarende til tjenestemandsvilkår. § 21, stk. 4, i tjenestemandsloven gælder for medlemmer af skolernes bestyrelser.

§ 15 a. Skolen kan yde bestyrelsen særskilt vederlag efter nærmere regler, der fastsættes af undervisningsministeren efter forhandling med finansministeren.

§ 16. Undervisningsministeren fastsætter regler om deltagerbetaling ved tilskudsberettigede enkeltfagskurser, deltidsuddannelser og visse lignende heltidsuddannelser.

§ 17. Undervisningsministeren kan fastsætte regler om størrelsen af og fremgangsmåden ved betaling for undervisning og andre aktiviteter, der ikke er tilskudsberettigede efter denne lov.

Stk. 2. Skolen skal ved udbud af kurser og andre aktiviteter som indtægtsdækket virksomhed følge god markedsføringskik og må ikke påføre andre ubillig priskonkurrence.

§ 18. Undervisningsministeren kan helt eller delvis yde tilskud til udviklings- og forsøgsvirksomhed eller til andre særlige formål, samt til iværksættelse af nye uddannelser ved de i § 1 nævnte skoler.

§ 19. Skolen disponerer frit inden for sit formål ved anvendelsen af de samlede statslige tilskud og øvrige indtægter under et. Det er en betingelse, at skolerne opfylder de bestemmelser, der gælder for de enkelte uddannelser og for skolehjem, og underviser det antal årselever inden for de enkelte uddannelsesgrupper, henholdsvis har det antal skolehjemsårselever og gennemfører de aktiviteter i henhold til § 18, som tilskuddene er betinget af. Skolerne kan opspare tilskud til anvendelse i følgende finansår til skole- og undervisningsvirksomhed.

Stk. 2. Undervisningsministeren kan ved fastlæggelsen af tilskudssatser til uddannelserne og skolehjem samt tilskud til fællesudgifter fraregne forventet elevbetaling, gebyrer samt indtægter ved driften.

§ 20. Undervisningsministeren fastsætter efter forhandling med finansministeren nærmere regler om skolernes budget- og bevillingssystem og om udbetaling af tilskud til skolerne.

Stk. 2. Undervisningsministeren kan for skoler, der ikke følger bestemmelserne i denne lov, de regler eller aftaler, jf. § 15, stk. 1, der er fastsat eller indgået i henhold til loven, eller undervisningsministerens påbud, jf. § 4, stk. 2, tilbageholde tilskud, lade tilskud bortfalde helt eller delvis eller kræve tilskud tilbagebetalt helt eller delvis. Undervisningsministeren kan tilbageholde tilskud eller lade tilskud bortfalde for skoler, som begæres erklæret konkurs eller standser deres betalinger, eller når der i øvrigt er fare for, at en skoles virksomhed må indstilles. Undervisningsministeren kan desuden kræve tilskud tilbagebetalt, hvis grundlaget for tilskudsberegningen eller tilskudsberegningen i øvrigt har været fejlagtig. For meget udbetalt tilskud kan modregnes i kommende tilskudsudbetalinger.

§ 21. Undervisningsministeren har ret til at indkalde alle oplysninger om uddannelserne, eleverne, lærerne, udstyret og om institutionens drift i øvrigt til brug for fastlæggelse af tilskud m.v.

Stk. 2. Undervisningsministeren kan bestemme, at skolerne skal anvende fælles administrative systemer.

Kapitel 4

Regnskab og revision

§ 22. Skolens regnskabsår er finansåret. Ved regnskabsårets afslutning udarbejdes et årsregnskab omfattende resultatopgørelse, balance og anlægsoversigt. Regnskabet skal underskrives af bestyrelsen og af skolens leder. I forbindelse med indsendelse af årsregnskab til Undervisningsministeriet skal bestyrelsesmedlemmerne afgive en erklæring på tro og love om, at de opfylder betingelserne for at være medlemmer af bestyrelsen, jf. § 5, stk. 3 og 4.

Stk. 2. Regnskaberne opstilles og revideres efter regler, der fastsættes af undervisningsministeren. Regnskaberne skal revideres af en statsautoriseret eller registreret revisor.

Stk. 3. Skolens regnskabsføring skal være i overensstemmelse med regler fastsat af undervisningsministeren.

Stk. 4. Rigsrevisor kan til brug for gennemgangen af skolens regnskaber indhente oplysninger direkte fra bestyrelsen.

§ 22 a. Skolens revisor, jf. § 22, stk. 2, må ikke samtidig være revisor for udlejer af de ejendomme m.m., som skolen anvender, eller for fonde, selskaber, foreninger eller andre virksomheder, der kontrollerer udlejer.

Stk. 2. Institutionens revisor kan dog være revisor for udlejer m.v., jf. stk. 1, hvis lejeforholdet er af uvæsentligt omfang. Undervisningsministeren fastsætter regler herom.

Stk. 3. Opfylder revisor ikke kravene til revision i henhold til denne lov eller regler fastsat i medfør heraf, eller tilsidesætter revisor i øvrigt sine pligter som revisor, kan undervisningsministeren pålægge institutionen inden en nærmere angiven frist at antage en anden revisor.

§ 23. (Ophævet).

§ 23 a. Hvis det af revisionsberetningen fremgår, at der foreligger lovovertrædelser eller andre uacceptable forhold i forbindelse med forvaltningen af skolens midler, skal undervisningsministeren, hvis revisionen giver anledning hertil, snarest iværksætte foranstaltninger til genoprettelse af en lovlig og forsvarlig forvaltning. Det samme gælder, hvis undervisningsministeren på anden måde bliver gjort bekendt med de nævnte forhold.

Kapitel 5

Befordring

§ 24. Amtskommunerne yder tilskud til befordring for erhvervsuddannelseselever i henhold til § 28 i lov om gymnasiet m.v. Det er en betingelse, at eleverne ikke modtager løn eller godtgørelse under uddannelsen.

Stk. 2. Undervisningsministeren fastsætter efter indstilling fra Erhvervsuddannelsesrådet regler om, i hvilket omfang der af staten kan ydes tilskud til befordring mellem hjem og skolehjem og mellem flere undervisningsafdelinger på samme dag for erhvervsuddannelseselever. Undervisningsministeren fastsætter nærmere regler om administration af ordningen og kan herunder bestemme, at afgørelser om tilskud træffes af skolerne.

Stk. 3. Staten kan inden for et beløb fastsat på de årlige finanslove yde tilskud til nedbringelse af særlig store befordringsudgifter i forbindelse med skoleophold for andre erhvervsuddannelseselever end dem, der er omfattet af stk. 1. Undervisningsministeren fastsætter nærmere regler om administrationen af ordningen og kan herunder bestemme, at afgørelser om tilskud træffes af skolerne.

Kapitel 6

Forskellige bestemmelser

§ 25. (Ophævet).

§ 25 a. Skolerne samarbejder med andre erhvervsskoler, arbejdsmarkedsuddannelsescentre og andre uddannelsesinstitutioner i et lokalt fællesskab. Samarbejdet har til formål at sikre, at skolerne udnytter deres ressourcer bedst muligt, og at de informerer og vejleder samordnet om deres samlede uddannelsesudbud. Samarbejdet kan angå udbudet af uddannelser. Som led i samarbejdet danner skolerne et lokalt fælles samarbejdsforum, som mødes mindst en gang hvert kvartal.

Stk. 2. Undervisningsministeren kan yde tilskud til skolers deltagelse i lokale skolesamarbejder og kan fastsætte nærmere regler om ydelse af tilskud. Tilskud til samarbejde med et arbejdsmarkedsuddannelsescenter kan ydes i henhold til regler fastsat efter forhandling med arbejdsministeren.

§ 26. For arbejdsmarkedsuddannelsescentre, der meddeler erhvervsuddannelser i medfør af § 18, stk. 1, i lov om erhvervsuddannelser, samt andre skoler, institutioner og virksomheder, der i medfør af samme lovs § 18, stk. 3, er godkendt til at meddele bestemte erhvervsuddannelser, finder reglerne i § 4, § 13 og §§ 20-22 a og § 23 a anvendelse. Undervisningsministeren kan bestemme, at § 12 finder helt eller delvis anvendelse.

Stk. 2. Undervisningsministeren kan godkende, at andre skoler end erhvervsskoler, institutioner og virksomheder, der ikke opfylder betingelserne i kapitel 1 og 2, meddeler tilgrænsende erhvervsrettet uddannelse. For disse skoler m.v. finder reglerne i § 4, § 13, § 16 og §§ 20-22 a og § 23 a anvendelse. Undervisningsministeren kan bestemme, at §§ 12, 14 og 14 a finder helt eller delvis anvendelse. Godkendelsen kan tilbagekaldes.

Stk. 3. Andre skoler end erhvervsskoler, institutioner og virksomheder, der udbyder tilgrænsende erhvervsrettet uddannelse i medfør af stk. 2 eller § 27, kan opkræve betaling for deltagelse i undervisning m.v. Dette gælder dog kun, hvis skolen ikke modtager samme tilskud fra staten som en godkendt erhvervsskole.

§ 27. Undervisningsministeren kan tillade, at en privat skole, institution eller virksomhed, der ikke opfylder betingelserne i kapitel 1 og 2, meddeler undervisning inden for tilgrænsende erhvervsrettede uddannelser. Der ydes ikke tilskud til disse uddannelser.

§ 28. Efter nærmere regler fastsat af undervisningsministeren kan klager over en skoles afgørelser indbringes for ministeren.

§ 29. Der nedsættes elevråd på alle erhvervsskoler, der er godkendt i henhold til § 1. Undervisningsministeren fastsætter efter indstilling fra Erhvervsuddannelsesrådet regler om valg af elevråd og disses virksomhed. Elevrådet udpeger repræsentanter for eleverne til udvalg m.v., som skolen har nedsat til at behandle spørgsmål af betydning for eleverne i almindelighed. Dette gælder dog ikke udvalg m.v., hvor elevernes deltagelse ville stride mod anden lovgivning.

Kapitel 7

Ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser

§ 30. Loven træder i kraft 1. januar 1991.

Stk. 2. § 5 har virkning fra den 1. juli 1990, og vedtægterne skal være bragt i overensstemmelse med denne lov senest 1. januar 1991.

Stk. 3. Uanset bestemmelsen i § 5, stk. 2, kan bestyrelsen for handelsskoler, hvis vedtægter er godkendt før 1. juli 1988, beslutte, at reglerne i vedtægterne om bestyrelsens sammensætning fortsat skal have virkning.

Stk. 4. Lov om godkendelse af handelsskoler, tekniske skoler og tilskud m.v. til disse skoler, jf. lovbekendtgørelse nr. 178 af 2. april 1987, som ændret ved § 10 i lov nr. 351 af 1. juli 1988, lov om undervisningen på de godkendte handelsskoler, jf. lovbekendtgørelse nr. 974 af 19. december 1986, og lov om tekniske skoler, teknika og teknologiske institutter, jf. lovbekendtgørelse nr. 38 af 22. januar 1987, ophæves.

Stk. 5. Regler, der er udstedt i medfør af tidligere love, forbliver indtil videre i kraft.

§ 31. Undervisningsministeren kan fastsætte regler om fuldførelsen af undervisning, der er påbegyndt før lovens ikrafttræden.

§ 32. Der ydes rammetilskud til de direkte undervisningsudgifter i henhold til § 14 til afslutning af undervisning af elever på lærlinge-, efg- og grundlæggende teknikeruddannelser, der er påbegyndt før ikrafttrædelsen af lov om erhvervsuddannelser.

§ 33. (Ophævet).

§ 34. Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.

Lov nr. 281 af 2. maj 1990, hvis § 2, der ændrede affattelsen af § 3, det nuværende § 12, stk. 6, og § 26, stk. 2, 3. pkt., og indsatte det nuværende § 12, stk. 5, og § 14 a, har følgende bestemmelse om ikrafttræden:

§ 6

Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. januar 1991.

Stk. 2. Uanset betingelse om opdeling af formuen som indsat ved denne lovs § 1, nr. 1, § 2, nr. 4, § 3, nr. 2, § 4, nr. 2, og § 5, nr. 2, kan der ydes driftstilskud til uddannelsesinstitutioner, som inden den 1. januar 1992 har iværksat procedure til ændring af institutionernes vedtægter i overensstemmelse med de nævnte bestemmelser. Dette gælder dog kun indtil 1. januar 1996.

Lov nr. 352 af 14. maj 1992, hvis § 4, der tilføjede et § 9, stk. 3, og et § 26, stk. 3, og som ophævede § 25, trådte i kraft den 15. juni 1992, jf. bekendtgørelse nr. 441 af 2. juni 1992.

Lov nr. 507 af 30. juni 1993, hvis § 2, indsatte § 7, stk. 6, ændrede affattelsen af § 8, stk. 2, og § 9, stk. 2, indsatte ny § 25 a og ændrede affattelsen af § 26, stk. 1, har følgende bestemmelse om ikrafttræden:

§ 3

§ 1, nr. 1-3 og 8, og § 2, nr. 1-3, træder i kraft den 1. juli 1993. § 1, nr. 4-7 og 9-11, og § 2, nr. 4 og 5, træder i kraft den 1. januar 1994.

Lov nr. 458 af 1. juni 1994 ændrede § 1, stk. 2, § 10, stk. 1, § 12, § 13, stk. 3 og 4, § 14, stk. 2, § 18, § 19, stk. 1, § 20, stk. 1, § 21, stk. 1, § 22, § 24 og § 26, stk. 1, og stk. 2, og i indsatte § 10, stk. 3, § 10 a, § 10 b, § 12 a, § 12 b, § 17, stk. 2, § 23 a, samt ophævede §§ 23 og 33.

Loven indeholder følgende bestemmelser:

§ 2

Staten eftergiver kravene på renter af statslån, der er tilskrevet eller bliver tilskrevet i medfør af § 2, nr. 2, i lov nr. 281 af 2. maj 1990 om ændring af forskellige love om selvejende uddannelsesinstitutioner. (Forrentning af statslån og ophørsbestemmelser).

§ 3

Stk. 1. Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende.1) § 1, nr. 4 - 7, træder dog først i kraft den 1. januar 1995.2)

Stk. 2. I en overgangsperiode, hvis længde fastsættes af undervisningsministeren, reguleres bygningstilskuddet, jf. § 12, stk. 3, med et tillæg eller et fradrag, som fastsættes med udgangspunkt i det årlige tilskud opgjort pr. 1. januar 1994 til renter og afdrag på realkreditlån, renter af statslån og husleje. Tillæg og fradrag aftrappes gradvis og bortfalder ved overgangsperiodens udløb.

Stk. 3. Undervisningsministeren fastsætter nærmere regler om tillæg og fradrag efter stk. 2.

Stk. 4. Undervisningsministeren kan bestemme, at reglerne i stk. 2 og 3 helt eller delvist kan finde anvendelse for skoler omfattet af § 26. § 2 i lov nr. 319 af 17. maj 1995 ændrede affattelse af § 12 a, og § 3 bemyndigede ministeren til at fastsætte ikraftsættelsestidspunktet.3)

Lov nr. 1127 af 20. december 1995 indsatte § 1, stk. 4, og har følgende bestemmelse om ikrafttræden:

§ 2

Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende.4)

Lov nr. 309 af 24. april 1996, hvis § 1 ændrede affattelsen af § 25 a, stk. 1 og stk. 2, har følgende bestemmelse om ikrafttræden:

§ 2

Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelse i Lovtidende.5) § 3 i lov nr. 310 af 24. april 1996 ændrede affattelsen af § 15, stk. 1, og har følgende bestemmelse om ikrafttræden:

§ 12

Loven træder i kraft den 1. juli 1996, dog træder § 1, nr. 2-5, først i kraft den 1. januar 1997.

§ 19 i lov nr. 903 af 16. december 1998 ophævede § 12a. Loven indeholder følgende bestemmelse om ikrafttræden:

§ 10. Loven træder i kraft den 1. januar 1999.6)

§ 2 i lov nr. 234 af 21. april 1999 ændrede affattelsen af § 7 og ændrede i § 26, stk. 1, 1. punktum »§ 18, stk. 2« til: »§ 18, stk. 1«.

Loven har følgende bestemmelse om ikrafttræden:

§ 4

Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. juli 1999 og har virkning for uddannelser, der begynder den 1. januar 2001 og senere.

Lov nr. 263 af 12. april 2000 indsatte 3. og 4. punktum i § 29, og har følgende ikrafttrædelsesbestemmelse:

§ 22

Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. januar 2001, jf. dog stk. 3.

Stk. 2-5. (Udeladt).

§ 2 i lov nr. 478 af 31. maj 2000 indsatte § 4, stk. 2, § 5, stk. 3-5, § 11 a, § 12 c, § 15 a, § 22, stk. 1, 4. punktum, § 22 a, ændrede affattelsen af § 2, stk. 3, § 10 a, stk. 3, nr. 3, § 20, stk. 2, § 26, stk. 1 og stk. 2.

Loven indeholder følgende bestemmelse om ikrafttræden:

§ 14

Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. juli 2000. (Udeladt).

Stk. 2. § 1, nr. 2, § 2, nr. 3, § 5, nr. 3, og § 6, nr. 4, skal senest være opfyldt ved førstkommende nyudpegning af bestyrelsesmedlemmer.

Stk. 3. § 24 a, stk. 1 og 2, i lov nr. 311 af 24. april 1996 om selvejende institutioner for videregående uddannelser m.v., § 22 a, stk. 1 og 2, i lov om erhvervsskoler, jf. lovbekendtgørelse nr. 704 af 3. september 1999, § 16, stk. 3, 1. og 2. pkt., i lov om daghøjskoler m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 73 af 25. januar 2000, og § 15, stk. 3, 1. og 2. pkt., i lov nr. 1124 af 29. december 1999 om produktionsskoler, som affattet ved dennes lovs § 1, nr. 8, § 2, nr. 10, § 5, nr. 10, og § 6, nr. 9, skal være opfyldt senest den 1. juli 2001, eller når revisor lovligt kan opsiges ifølge kontrakten.

Stk. 4-5. (Udeladt).

Stk. 6. (Udeladt) § 22 a, stk. 1 og 2, i lov om erhvervsskoler, (udeladt) tages op til revision i folketingsåret 2003-04.

Stk. 7. (Udeladt).

§ 9 i lov nr. 482 af 31. maj 2000 indsatte § 3 a.

Loven har følgende bestemmelse om ikrafttræden:

§ 14

Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. juli 2000.

Stk. 2-4. (Udeladt).

Undervisningsministeriet, den 26. oktober 2000

Margrethe Vestager

/ Finn Møller Larsen

---

1) Lovbekendtgørelsen er ændret ved lov nr. 246 af 6. april 2001 og ved lov nr. 286 af 25. april 2001.

1) I.h.t. bekendtgørelse nr. 645 af 20. juli 1995 har ændringen virkning fra 1. september 1995.

2) Iflg. Lovens § 1 berøres bestående låneforhold ikke af lovændringen.

3) Loven blev bekendtgjort i Lovtidende den 2. juni 1994.

4) Loven blev bekendtgjort i Lovtidende den 21. december 1995.

5) Loven blev bekendtgjort i Lovtidende den 25. april 1996.

6) Ændringerne i § 12, § 12 a, § 12 b, § 13, stk. 3 og 4, og § 14, stk. 2 træder dog først i kraft den 1. januar 1995.

Bilag 3

Arbejdsministeriets lovbekendtgørelse nr. 613 af 26. juni 2000

Bekendtgørelse af lov om arbejdsmarkedsuddannelsescentre

Herved bekendtgøres lov om arbejdsmarkedsuddannelsescentre, jf. lovbekendtgørelse nr. 1005 af 20. november 1996 med de ændringer, der følger af lov nr. 401 af 31. maj 2000.

Kapitel 1

Godkendelse og virksomhed

§ 1. Arbejdsmarkedsuddannelsescentre (AMU-centre) er selvejende institutioner, der har til formål at gennemføre uddannelser efter lov om arbejdsmarkedsuddannelser. Centrenes vedtægter godkendes af arbejdsministeren. Centrene indgår i en landsomfattende planlægning til opfyldelse af konstaterede eller forventede behov for arbejdsmarkedsuddannelsescentre.

Stk. 2. Centrene kan gennemføre uddannelse godkendt til udbud på AMU-centre i henhold til anden lovgivning.

Stk. 3. Centrene kan udvikle og gennemføre andre arbejdsmarkedspolitisk begrundede uddannelser.

Stk. 4. Centrene skal følge de regler om målgrupper og adgangskrav, uddannelseskrav til lærere, uddannelsesplaner og kursuslinier og andre forhold ved de pågældende uddannelser, som fastsættes af arbejdsministeren efter denne lov eller efter lov om arbejsmarkedsuddannelser, eller som følger af anden lovgivning.

Stk. 5. Centrene gennemfører aktiviteter med relation til uddannelsesindsatsen.

§ 2. Arbejdsministeren kan fastsætte vilkår for godkendelse af centrene, herunder regler for vedtægternes indhold efter udtalelse fra Uddannelsesrådet. Arbejdsministeren kan endvidere meddele påbud og forbud til centrene angående overholdelsen af vilkår og af vedtægter.

Stk. 2. Arbejdsministeren kan tilbagekalde en godkendelse, hvis der ikke længere er behov for centret. En godkendelse kan endvidere tilbagekaldes, hvis centret ikke overholder lovens regler, regler udstedt i medfør af loven eller meddelte påbud eller forbud.

Stk. 3. Arbejdsministeren kan modsætte sig en beslutning fra bestyrelsen om nedlæggelse af et center, såfremt der efter arbejdsministerens skøn stadig er behov for centret, og kan fastsætte vilkårene for centrets videreførelse.

Stk. 4. Arbejdsministeren kan efter indstilling fra bestyrelserne godkende, at to eller flere centre sammenlægges til et center, eller at et center sammenlægges med en erhvervsskole under hensyntagen til en hensigtsmæssig institutionsstruktur.

Stk. 5. Ved sammenlægning efter stk. 4 opløses institutionerne uden likvidation ved overdragelse af deres aktiver og gæld til den nye institution uden kreditorernes samtykke.

Stk. 6. Arbejdsministeren fastsætter regler, hvorefter aktieselskabslovens kapitel 15 med de fornødne tilpasninger finder anvendelse på sammenlægninger efter stk. 4.

Stk. 7. Arbejdsministeren kan fastsætte nærmere regler om sammenlægning af institutioner.

§ 3. I tilfælde af centrets ophør anvendes centrets midler efter betaling af gæld, herunder indfrielse af lån, til uddannelsesformål efter arbejdsministerens bestemmelser med tilslutning fra Folketingets Finansudvalg, jf. dog stk. 2.

Stk. 2. Hvis der er dækning i den tiloversblevne formue, anvendes centrenes nettoformue opgjort pr. 31. december 1993 samt gaver skænket efter 1. januar 1994 i form af løsøre, fast ejendom og anlægstilskud til fast ejendom til de formål, der er fastsat i de til enhver tid gældende vedtægter.

Stk. 3. Arbejdsministeren kan fastsætte nærmere regler om opgørelse af formuen efter stk. 1 og 2.

§ 4. Arbejdsministeren fører tilsyn med og vejleder centrene.

Stk. 2. Arbejdsministeren kan hos centrene indhente oplysninger, der belyser centrets virksomhed.

Stk. 3. Arbejdsministeren kan bestemme, at centrene skal anvende fælles administrative systemer.

§ 4 a. For centrenes virksomhed gælder forvaltningsloven og lov om offentlighed i forvaltningen.

§ 5. Arbejdsministeren kan bemyndige Arbejdsmarkedsstyrelsen til at udøve beføjelser, der ved loven er tillagt ministeren.

Kapitel 2

Centerbestyrelse

§ 6. Centret ledes af en bestyrelse.

Stk. 2. Bestyrelsen skal normalt bestå af 12-16 medlemmer. Arbejdsgivere og arbejdstagere skal være ligeligt repræsenteret og have tilknytning til det arbejdsmarked, som skolen dækker, og så vidt muligt også dække det virkefelt, som skolen har. Amtsrådet og kommunalbestyrelser repræsenteres ved hver 1 medlem.

Stk. 3. Efter bestyrelsens beslutning kan lokale institutioner og interesseorganisationer med tilknytning til centret udpeges til bestyrelsen uden stemmeret.

Stk. 4. Der udpeges 1 repræsentant for centrets lærere og 1 repræsentant for centrets teknisk-administrative personale til bestyrelsen uden stemmeret.

Stk. 5. Arbejdsministeren fastsætter nærmere regler for valg af bestyrelsesmedlemmer og udpegning af tilforordnede.

Stk. 6. Centrets leder, jf. § 11, varetager bestyrelsens sekretariatsfunktion og deltager i bestyrelsens møder uden stemmeret.

Stk. 7. Bestyrelsen udarbejder en forretningsorden.

Stk. 8. Bestyrelsens sammensætning og ændringer heri skal meddeles Arbejdsmarkedsstyrelsen.

Stk. 9. Arbejdsministeren kan for særlige centre godkende en anden sammensætning af bestyrelsen end den i stk. 2 nævnte.

Bestyrelsens opgaver

§ 7. Bestyrelsen har den overordnede ledelse af centret og vedtager hvert år budget for det følgende regnskabsår og godkender regnskab for centrets samlede aktiviteter.

§ 8. Bestyrelsen ansøger efter indstilling fra centrets leder 1 gang årligt Undervisningsministeriet om godkendelse til at udbyde erhvervsuddannelser.

Stk. 2. Bestyrelsen træffer efter indstilling fra centrets leder beslutning om, hvilke af de arbejdsmarkedsuddannelser og erhvervsuddannelser, som centret er godkendt til at gennemføre, centret skal udbyde.

Stk. 3. Arbejdsministeren kan i særlige tilfælde pålægge centret at udbyde og gennemføre uddannelser.

§ 9. Bestyrelsen ansætter og afskediger centrets leder og godkender efter indstilling fra lederen ansættelse og afskedigelse af centrets øvrige personale.

Stk. 2. Arbejdsministeren fastsætter nærmere regler om ansættelse og afskedigelse af centrets leder.

Stk. 3. Bestyrelsen kan fastsætte nærmere retninigslinier for lederens virksomhed og kan bemyndige lederen til at udøve beføjelser, der er tillagt bestyrelsen.

Stk. 4. Bestyrelsen ansætter og afskediger centrets revisor.

Bestyrelsens ansvar

§ 10. Bestyrelsen er over for arbejdsministeren ansvarlig for centrets drift, herunder for forvaltning af de statslige tilskud og forvaltning af skolens formue.

Stk. 2. Hvis bestyrelsen ikke efterkommer påbud eller forbud fra arbejdsministeren om berigtigelse af nærmere angivne forhold, jf. § 2, stk. 1 og 2, kan arbejdsministeren beslutte,

1) at bestyrelsens opgaver eller dele heraf i en periode varetages af personer, der udpeges af arbejdsministeren, eller

2) at bestyrelsen træder tilbage, således at en ny bestyrelse skal vælges efter reglerne i centrets vedtægter.

Centrets leder

§ 11. Centrets daglige ledelse varetages af en leder, der påser,

1) at uddannelserne gennemføres i overensstemmelse med gældende regler,

2) at de undervisningsmæssige forhold er forsvarlige,

3) at det budget, der er godkendt af bestyrelsen, overholdes, og

4) at centrets virksomhed i øvrigt er i overensstemmelse med gældende regler og med bestyrelsens beslutninger og retningslinier.

Kapitel 3

Tilskud og Lån

§ 12. (Ophævet)

§ 13. Arbejdsministeren kan efter forhandling med Uddannelsesrådet, jf. lov om arbejdsmarkedsuddannelser kapitel 5, yde rente- og afdragsfrie statslån til selvejende institutioner, jf. § 1, til køb, opførelse og ombygning af fast ejendom. Statslån kan ydes med indtil 85 pct. af den samlede anskaffelsessum.

Stk. 2. Kommuner og amtskommuner kan deltage i finansieringen af den del af de selvejende institutioners anlægsudgifter, som ikke dækkes af realkreditlån og statslån.

§ 14. Arbejdsministeren kan endvidere yde lån eller tilskud til indretningsudgifter og anskaffelse af udstyr.

§ 15. Arbejdsministeren kan yde statslån eller statstilskud til centre, der efter arbejdsministerens skøn er kommet i en særlig vanskelig økonomisk situation. Lånet eller tilskuddet er betinget af, at centret omlægger sin aktivitet og administration med henblik på forbedring af skolens økonomi.

Stk. 2. Arbejdsministeren kan i forbindelse med sammenlægning af to eller flere AMU-centre yde tilskud til kompensation i forbindelse med aftrapning eller bortfald af grundtilskud samt tilskud til ekstraordinære udgifter i forbindelse med sammenlægningen. Arbejdsministeren kan ligeledes yde tilskud i forbindelse med sammenlægning mellem AMU-centre og erhvervsskoler, hvis institutionen videreføres som et AMU-center.

§ 16. Arbejdsministeren kan efter forhandling med finansministeren og efter at have indhentet en udtalelse fra Uddannelsesrådet fastsætte nærmere regler om ydelse af statstilskud og statslån efter §§ 13, 14 og 15. Disse regler kan indeholde vilkår for ydelse og afvikling af statslån og statstilskud, herunder om at statslån sikres bedst muligt.

§ 17. Arbejdsministeren kan yde tilskud til kostskoler, såfremt kostskolen

1) drives af et center godkendt efter § 1 eller af en selvejende institution og

2) er bolig for deltagere i uddannelser på AMU-centre.

Stk. 2. Arbejdsministeren fastsætter nærmere regler om tilskud til kostskoler, herunder om betaling fra andre end deltagere i arbejdsmarkedsuddannelser.

§ 18. Centrene kan gennemføre forsøgs- og udviklingsaktiviteter m.v. og modtage tilskud af den centrale pulje hertil, jf. lov om arbejdsmarkedsuddannelser.

Stk. 2. Disse tilskud kan dække såvel fællesudgifter som de direkte undervisningsudgifter.

§ 19. (Ophævet)

§ 20. Centrene disponerer frit ved anvendelse af statslige tilskud til de tilskudsberettigede uddannelser inden for rammerne af lov om arbejdsmarkedsuddannelser. Centrene kan opspare tilskud til anvendelse i følgende finansår til skole- og undervisningsvirksomhed.

§ 21. Arbejdsministeren fastætter efter forhandling med finansministeren nærmere regler om udbetaling af tilskud til centrene.

Stk. 2. Arbejdsministeren kan tilbageholde tilskud eller lade tilskuddet bortfalde og eventuelt kræve tilskud tilbagebetalt, såfremt vilkår for ydelse af tilskuddet ikke overholdes.

§ 22. Centrene skal følge de bestemmelser om løn- og ansættelsesvilkår, som er fastsat af finansministeren, eller som er aftalt for det personale, der er ansat ved centret.

Kapitel 4

Regnskab og revision

§ 23. Arbejdsministeren kan fastsætte nærmere regler om centrets regnskabsførelse.

§ 24. Centrets regnskabsår er finansåret. Ved finansårets afslutning udarbejdes et årsregnskab omfattende driftsregnskab og status. Regnskabet skal underskrives af bestyrelsen og af lederen.

Stk. 2. Årsregnskabet skal attesteres af en statsautoriseret eller registeret revisor, Kommunernes Revisionsafdeling, af Direktoratet for Stadens Revision eller andre kommunale revisionsorganer. Bekræftet kopi af det endelige regnskab skal indsendes til Arbejdsmarkedsstyrelsen.

Stk. 3. Arbejdsministeren fastsætter nærmere regler om opstilling af regnskaberne.

Stk. 4. Rigsrevisor kan til brug for gennemgangen af centrets regnskaber indhente oplysninger direkte fra bestyrelsen.

Kapitel 5

Lokale uddannelsesudvalg og samarbejdsaftaler

§ 25. Hvert AMU-center kan nedsætte et eller flere lokale uddannelsesudvalg, der tilsammen skal dække de uddannelsesplaner, centret udbyder.

Stk. 2. Medlemmer af udvalget, der repræsenterer arbejdsgiver- og arbejdstagerorganisationer, skal udgøre et flertal i uddannelsesudvalget. Arbejdsgivere og arbejdstagere skal være ligeligt repræsenteret. Øvrige medlemmer udpeges af AMU-centret. Medlemmerne skal have tilknytning til det geografiske område, som de pågældende uddannelsesplaner dækker.

Stk. 3. Repræsentanter for AMU-centrets administrative ledelse og lærere udpeges uden stemmeret til udvalget. En repræsentant for centrets øvrige medarbejdere og en repræsentant for AF kan endvidere udpeges uden stemmeret til udvalget.

Stk. 4. Det lokale uddannelsesudvalg vælger selv sin formand.

Stk. 5. AMU-centret stiller sekretariatsbistand til rådighed for udvalget.

§ 26. Lokale uddannelsesudvalg rådgiver AMU-centret i spørgsmål, der vedrører de uddannelsesplaner, der er omfattet af udvalgets ansvarsområde, og virker for samarbejdet mellem skolen og det lokale arbejdsmarked.

Stk. 2. AMU-centret skal i samarbejde med de lokale uddannelsesudvalg fastlægge de nærmere retningslinier for undervisningsplanlægningen inden for de rammer, der er fastsat i henhold til de enkelte uddannelsesplaner, og følge behovet for fornyelse af disse rammer og fremkomme med forslag hertil.

§ 27. AMU-centrene samarbejder med erhvervsskolerne og andre uddannelsesinstitutioner i et lokalt fællesskab. Samarbejdet har til formål at sikre, at der informeres og vejledes samordnet om det samlede uddannelsesudbud. Samarbejdet kan endvidere angå udbudet af uddannelser. Som led i samarbejdet danner skolerne et lokalt fælles samarbejdsforum, som mødes mindst en gang i hvert kvartal.

Stk. 2. Arbejdsministeren kan efter forhandling med undervisningsministeren yde tilskud til AMU-centres deltagelse i lokale skolesamarbejder og fastsætte regler herom.

§ 28. Reglerne i §§ 17, 21 og 23-24 finder anvendelse på andre uddannelsessteder end arbejdsmarkedsuddannelsescentre, forudsat at disse uddannelsessteder er godkendt til at gennemføre arbejdsmarkedsuddannelser efter § 17 i lov om arbejdsmarkedsuddannelser.

Kapitel 6

Ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser

§ 29. Loven træder i kraft den 1. januar 1994.

Dog træder §§ 12, 18, 19, 20 og 28, stk. 1, i kraft den 1. januar 1995.

Stk. 2. Vedtægterne for arbejdsmarkedsuddannelsescentre, jf. § 1, skal dog først være bragt i overensstemmelse med denne lov senest den 1. juli 1994.

Stk. 3. Dog kan arbejdsministeren endvidere fastsætte nærmere regler om, hvorledes statsskoler, jf. lov om arbejdsmarkedsuddannelser kapitel 10, overgår til selvejende status efter denne lov.

§ 30. Arbejdsministeren fastsætter nærmere regler for uddannelsesinstitutioner inden for arbejdsmarkedsuddannelserne, der drives af staten. De nærmere regler skal bl.a. indeholde bestemmelser om statsskolenes drift under denne lov.

§ 31. Loven gælder ikke for Færørene og Grønland.

Lov nr. 1062 af 20. december 1995 indeholder i § 2 følgende ikrafttrædelsesbestemmelser:

§ 2

Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. januar 1997.

Stk. 2. § 1, nr. 13 og 141) , træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende.

Lov nr. 401 af 31. maj 2000 indeholder i § 2 følgende ikrafttrædelsesbestemmelser:

§ 2

Stk. 1. Loven træder i kraft den 1. juni 2000.

Stk. 2. § 1, nr. 2, 4 og 5, træder først i kraft den 1. januar 20012) .

Arbejdsministeriet, den 26. juni 2000

Ove Hygum

/ Lisbet Jensen

---

1) Omhandler §§ 27, stk. 1, og 27, stk. 2.

2) Omhandler § 13, stk. 1, § 21, stk. 3, og § 28.

Officielle noter

1. Folketingstidende 88-89 (L37), FF, sp. 143, 956, 7920, 8229, Tillæg A, sp. 1147, Tillæg B, sp. 901, Tillæg C, sp. 713, og Folketingstidende 92-93 (L174), FF, sp. 4577, 5465, 10302, 10531, Tillæg A, sp. 6401, Tillæg B, sp. 1497, Tillæg C, sp. 1257. I lovforslagets bilag 2 og 3 er gengivet de seneste lovbekendtgørelser.

Til stk. 1

Vilkår for godkendelse som institution for erhvervsrettet uddannelse kan ud over det grundlæggende behovskriterium - f.eks. være lokale- og udstyrskrav, forsvarlige årsprogrammer og undervisningsplaner og kvalificerede lærerkræfter, samt at institutionen er organiseret på et betryggende økonomisk grundlag.

Alle institutioner, der på tidspunktet for lovens ikrafttræden er godkendt i henhold til enten erhvervsskoleloven eller lov om arbejdsmarkedsuddannelsescentre (AMU-centerloven), er automatisk godkendt efter lov om institutioner for erhvervsrettet uddannelse, jf. lovforslagets § 40, stk. 1.

Undervisningsministeriet vil forud for godkendelse af nye institutioner efter loven kunne indhente udtalelse fra Erhvervsuddannelsesrådet, fra Uddannelsesrådet for arbejdsmarkedsuddannelserne og/eller fra Landbrugsuddannelsesrådet med henblik på en vurdering af institutionens faglige bæredygtighed i forhold til den landsdækkende institutionsstruktur.

Til stk. 2

Der henvises til de almindelige bemærkninger under afsnit II, »Udvikling af institutionsstrukturen«.

Bestemmelsen skal være med til at sikre, at der til stadighed er en hensigtsmæssig, landsdækkende og regional institutionsstruktur inden for den erhvervsrettede grund-, efter- og videreuddannelse, herunder at institutionerne har en tilstrækkelig aktivitet, der dækker de relevante uddannelsesbehov. Det er et led heri at sikre, at institutioner, der ikke er eller ikke forventes at kunne blive økonomisk bæredygtige, får tilbagekaldt godkendelsen og dermed ikke længere kan modtage tilskud fra staten.

Som led i målet om en enstrenget institutionsstruktur, der skal medvirke til at sikre både fagligt, pædagogisk og økonomisk bæredygtige og regionalt forankrede institutioner, der sikrer et landsdækkende og regionalt udbud af grund-, efter- og videreuddannelse, vil der blive behov for sammenlægning og spaltning af institutioner. Det vil i den sammenhæng kunne komme på tale at tilbagekalde godkendelser af institutioner, der ikke indgår i hensigtsmæssige sammenlægninger eller spaltninger, hvis der ikke længere er behov for disse institutioner som led i en landsomfattende og regional planlægning.

Med tilbagekaldelse af institutionens godkendelse ophører de økonomiske tilskud, herunder det ikke-aktivitetsafhængige grundtilskud, og institutionen vil ikke kunne opfylde opgaverne i henhold til vedtægten.

Til stk. 4

Institutionernes vedtægter skal udformes med respekt af gældende love og regler og skal som hidtil indeholde regler blandt andet om bestyrelsens sammensætning, virke og opgaver, regler om regnskab og tegningsret, regler om lederens opgaver samt fremgangsmåden ved institutionens nedlæggelse, jf. også bemærkningerne til § 7, stk. 1. Undervisningsministeriet kan stille krav til vedtægtens indhold i forbindelse med godkendelsen af denne og vil udarbejde en vejledende standardvedtægt for institutioner for erhvervsrettet uddannelse, som kan danne udgangspunkt for ministeriets godkendelse af den enkelte institutions vedtægt.

Nuværende AMU-centre og erhvervsskoler, der er godkendt efter den nye lov ved dennes ikrafttræden, jf. oven for ad stk. 1, skal senest den 1. januar 2004 have indsendt nye vedtægter, der lever op til de nye krav, med henblik på ministeriets godkendelse.

Institutionen kan, som nævnt oven for ad forslagets § 1, videreføre betegnelsen som f.eks. handelsskole, AMU-center, erhvervsuddannelsescenter eller andet, hvis det ønskes, og herunder anvende denne i sin markedsføring. En særlig institutionsbetegnelse skal fremgå af vedtægten, typisk som en del af institutionens navn. Ministeriet vil i forbindelse med navnegodkendelser lægge vægt på navnets informationsværdi, herunder at dette ikke er vildledende, når der henses til institutionens konkrete udbudsprofil.

Vedtægterne vil skulle indeholde bestemmelser om fremgangsmåden ved udpegning af nye medlemmer til bestyrelsen, hvis der i udpegningsperioden opstår inhabilitet for et eller flere bestyrelsesmedlemmer, jf. herved lovforslagets § 5, stk. 3 og 4. Hvis der i udpegningsperioden opstår generel inhabilitet for et bestyrelsesmedlem, kan vedkommende ikke længere være medlem af bestyrelsen og må udtræde. Nyudpegning gennemføres hurtigst muligt.

Bestemmelsen er en videreførelse af de gældende regler om formueopgørelse og anvendelse af formuen ved erhvervsskolers og AMU-centres ophør. Tilsvarende bestemmelser blev med lov nr. 281 af 2. maj 1990 indsat i erhvervsskoleloven og med lov nr. 421 af 30. juni 1993 indsat i den første AMU-centerlov. Baggrunden herfor var, at staten med tilskud til drift og ved lån i høj grad havde medvirket til at opbygge de selvejende institutioner, og at det i forbindelse med, at ophør af institutioner kunne blive en realitet, blev fundet nødvendigt at indføre regler om restformuens anvendelse til undervisnings- og uddannelsesformål bortset fra nettoformuen opgjort i forbindelse med indførelse af de nye regler og bortset fra gaver. Det sikres således efter forslaget, at nedlagte institutioners formue efter undervisningsministerens afgørelse som hidtil anvendes til undervisnings- og uddannelsesformål.

AMU-centerlovens bestemmelse om tilslutning fra Folketingets Finansudvalg til anvendelse af nettoformuen er ikke videreført i forslaget, da inddragelse af Finansudvalget automatisk vil ske, hvis der opstår spørgsmål om anvendelse inden for uddannelsesområder, der ikke er omfattet af lovens dækningsområde.

Landbrugsskolerne blev først omfattet af erhvervsskoleloven pr. 1. januar 1992, hvorfor formueopgørelsen i disse institutioners vedtægter er sket pr. denne dato.

Bestemmelsen viderefører de gældende regler i erhvervsskoleloven, jf. dennes § 3 a (som ændret ved lov nr. 246 af 6. april 2001), og de gældende regler i AMU-centerloven, jf. dennes § 2, stk. 2-4. Der henvises til bemærkningerne til lovforslag nr. L 178 (Folketinget 1999-2000), lovforslag nr. L 259 (Folketinget 1999-2000) og lovforslag nr. L 142 (Folketinget 2000-01).

Til stk. 1

Bestemmelsen indebærer, at undervisningsministeren efter indstilling fra bestyrelserne kan tillade, at selvejende uddannelsesinstitutioner herunder institutioner godkendt efter loven, men eventuelt også institutioner godkendt efter anden lovgivning under Undervisningsministeriet - sammenlægges til en (ny) institution for erhvervsrettet uddannelse uden forudgående nedlæggelse af de deltagende institutioner og ved såkaldt universalsuccession. Det vil sige, at den fortsættende institution, der fremkommer som følge af sammenlægningen, overtager såvel forpligtelser som rettigheder fra den eller de andre institutioner, der indgår i sammenlægningen.

Beslutning om at ansøge om tilladelse til sammenlægning træffes, for så vidt angår selvejende institutioner, af institutionens bestyrelse. Hvis der i institutionens vedtægt eller andet retsgrundlag er fastsat regler om sammenlægning, skal disse følges. Undervisningsministeren påser, at beslutning om at søge tilladelse til sammenlægning er truffet i overensstemmelse med vedtægtens regler herom.

Til stk. 2

Bestemmelsen indebærer, at en institution godkendt efter loven - ligeledes med ministerens godkendelse - kan spaltes (deles) til flere institutioner, eventuelt således at dele af institutionen indgår i en anden eller flere andre institutioner.

Til stk. 3

Sammenlægning eller spaltning skal ske under iagttagelse af den almindelige grundsætning om, at der ikke må ske indskrænkning i eksisterende rettigheder eller berettigede forventninger om ydelser fra institutionen. Formålene i de sammenlagte eller spaltede institutioner skal endvidere opfyldes på samme måde som før sammenlægningen eller spaltningen.

Til stk. 4 og 5

Sammenlægning og spaltning kan ske uden samtykke fra institutionernes kreditorer. Bestemmelsen fraviger således det almindelige formueretlige princip om, at debitorskifte kræver samtykke. For at sikre kreditorerne en betryggende sikkerhed for deres krav fastsætter ministeren regler, hvorefter aktieselskabslovens kapitel 15 med de fornødne tilpasninger finder anvendelse ved sammenlægning og spaltning af uddannelsesinstitutioner. Sådanne regler er udstedt med hjemmel i erhvervsskolelovens § 3 a, stk. 5, i form af bekendtgørelse nr. 116 af 20. februar 2002 om sammenlægning og spaltning af visse uddannelsesinstitutioner, og principperne herfra vil finde anvendelse ved sammenlægning til institutioner efter dette forslag. Denne bekendtgørelse vil snarest muligt blive revideret blandt andet i lyset af erhvervsskolelovens og AMU-centerlovens ophævelse og denne lovs ikrafttræden.

Til stk. 2

Forslaget viderefører og præciserer bestemmelsen fra erhvervsskolelovens § 5, stk. 2, om bestyrelsens sammensætning og størrelse. Bestyrelsesmedlemmernes antal kan variere fra den ene institution til den anden afhængig af institutionens virkefelt. Arbejdsgiver- og arbejdstagerrepræsentanter skal være ligeligt repræsenteret og have tilknytning til det geografiske område og det arbejdsmarked, som institutionen dækker, ligesom de så vidt muligt tilsammen skal dække institutionens virkefelt, dvs. de skal have forudsætning for at kunne fastlægge målsætning, strategi og konkrete politikker for institutionen på både kort og langt sigt.

Bestyrelsesrepræsentanter for arbejdsgivere og arbejdstagere skal forstås i vid forstand og repræsentere organisationer, foreninger og virksomheder med de fornødne uddannelsesinteresser.

Bestyrelsesmedlemmerne skal så vidt muligt dække institutionens samlede virkefelt, jf. herved blandt andet den udbudsprofil inden for rammerne af forslagets § 1, som institutionen er godkendt til. Der antages dog at være en overgrænse for, hvor mange medlemmer en bestyrelse kan have for at kunne varetage sine opgaver effektivt, så det vil ikke være således, at hvert uddannelses- og aktivitetsområde kan forvente en særlig repræsentant. I vurderingen af muligheden for at skabe en funktionsdygtig bestyrelse må også inddrages det forhold, at institutionernes lærere, elever og teknisk-administrative personale har krav på repræsentation, jf. stk. 6 - uden stemmeret, men derimod med taleret. Bestemmelsen i AMU-centerloven om, at også relevante lokale institutioner og interesseorganisationer kan opnå sådant tilforordnet medlemskab, videreføres ikke. Der er herved lagt vægt på, at bestyrelserne ikke bør være for store, og på at alle, der deltager i beslutningerne vedrørende institutionerne, bør være fuldt ansvarlige for disse.

Det vil være en betingelse, at vedtægten fastsætter, at formandens stemme er afgørende ved afstemninger med stemmelighed. Herudover kan det være hensigtsmæssigt med en bestemmelse i vedtægten om, at bestyrelsens medlemmer udpeges for en periode af fire år.

Nuværende AMU-centre kan i henhold til det gældende lovgrundlag ofte have større bestyrelser end erhvervsskolerne, nemlig med 12-16 medlemmer. Forslaget indeholder en forudsætning om, at disse institutioner inden for en overgangsperiode, jf. forslagets § 40, stk. 1, reviderer deres vedtægtsbestemmelser på blandt andet dette punkt, således at de lever op til de nye krav. Undervisningsministeren vil dog i særlige tilfælde inden for rammerne af § 5, stk. 2, kunne imødekomme særlige forhold i forbindelse med de enkelte institutioners tilpasning af bestyrelsessammensætningen og kunne fastsætte overgangsordninger. Tilsvarende vil der kunne tages konkrete hensyn i tilfælde af institutionssammenlægninger.

Bestyrelsen kan nedsætte særlige rådgivende udvalg bestående af også eksterne personer med særlig indsigt i institutionens aktivitet eller dele af denne. Dette kan specielt være relevant for institutioner, der er et resultat af sammenlægning af flere institutioner med forskellig uddannelsesprofil.

Til stk. 3 og 4

Bestemmelserne er en videreførelse af de generelle habilitetskrav for bestyrelsesmedlemmer, som blev indført i blandt andet erhvervsskoleloven ved lov nr. 478 af 31. maj 2000, jf. for en nærmere beskrivelse heraf bemærkningerne til lovforslag nr. L 204 (Folketinget 1999-2000). Den mulighed, der hidtil har været for at være medlem af såvel en bestyrelse for en teknisk skole som en handelsskole, bortfalder med forslaget.

Den bemyndigelse, der videreføres med stk. 4, er ikke udnyttet.

Til stk. 5

Institutionerne er ikke en del af den offentlige forvaltning og er ikke omfattet af forvaltningsloven og lov om offentlighed i forvaltningen. Bestemmelsen gør særskilt undtagelse herfra, idet den som det har været tilfældet i erhvervsskoleloven fastsætter, at visse af forvaltningslovens bestemmelser gælder.

Til stk. 6

Uddannelsesdeltagernes tilforordnede repræsentation i bestyrelsen er forbeholdt personer, der deltager i uddannelsesforløb af en varighed over seks måneder (herunder også deltagere i deltidsuddannelse og deltagere i eventuel praktik) og dermed opnår en vis tilknytning til institutionen. Deltagere i blandt andet AMU vil således normalt ikke opnå repræsentation.

I stk. 8 er der givet adgang til at fravige bestemmelsen.

Til stk. 8

For så vidt angår spørgsmålet om bestyrelsens størrelse henvises til bemærkningerne til stk. 2, sidste afsnit.

Både erhvervsskoleloven og AMU-centerloven indeholder bestemmelser om adgang til at fravige bestemmelsen om bestyrelsessammensætningen, og med forslaget videreføres denne adgang også for institutioner for erhvervsrettet uddannelse. Adgangen har været anvendt i forhold til bestyrelsen for Træningsskolen for unge (TAMU) og vil fortsat kunne finde anvendelse herpå under hensyn til denne institutions særlige opgaver. Adgangen har endvidere været anvendt i forhold til landbrugsskoler.

En enkelt erhvervsskole er fortsat omfattet af bestemmelsen i erhvervsskolelovens § 30, stk. 3, hvorefter bestyrelsen for handelsskoler, hvis vedtægter er godkendt før 1. juli 1988, kan beslutte, at reglerne i vedtægterne om bestyrelsens sammensætning fortsat skal have virkning. Denne institution vil fortsat kunne bevare den hidtidige bestyrelsessammensætning med hjemmel i det foreslåede stk. 8.

Bestemmelsens anvendelsesområde forventes ikke i øvrigt udvidet.

Regler i medfør af blandt andet en tilsvarende bemyndigelse i erhvervsskoleloven er udstedt ved bekendtgørelse nr. 420 af 23. maj 2001 om særskilt vederlæggelse af bestyrelsesmedlemmer ved visse uddannelsesinstitutioner under Undervisningsministeriet.

Til stk. 1

Bestyrelserne vil som hidtil have til opgave at varetage institutionens overordnede ledelse. Bestyrelsen har ansvaret for, at institutionen drives forretningsmæssigt forsvarligt både fagligt og økonomisk. Bestyrelsen skal arbejde såvel overordnet som fremadrettet og har et ansvar for, at der fastlægges målsætning, strategi og konkrete politikker både på kort og på langt sigt, som sikrer regional faglig og økonomisk bæredygtighed. Bestyrelsen fastsætter en forretningsorden for sit virke.

Forretningsordenen skal indeholde bestemmelser, som sikrer, at det enkelte bestyrelsesmedlem er opmærksom på sine pligter med hensyn til de forhold, som er angivet i de pågældende bestemmelser. Der kan blandt andet være tale om bestemmelser, der indskærper, at bestyrelsen har en aktiv handlepligt.

Undervisningsministeriet vil i standardvedtægten for institutioner for erhvervsrettet uddannelse kunne fastsætte bestemmelser om minimumskrav til indholdet af forretningsordenen med udgangspunkt i bestemmelsen i aktieselskabslovens § 56, herunder om en række forhold, som bestyrelsesmedlemmerne som minimum skal have den nødvendige indsigt i. Bestemmelserne kan tilpasses i forhold til institutionernes størrelse og dækningsområde. Der kan som udgangspunkt blive tale om, at forretningsordenen skal:

Fastlægge retningslinier for arbejdsdelingen mellem bestyrelsen og institutionens leder.

Fastlægge, hvordan bestyrelsen fører tilsyn med institutionens leder.

Pålægge bestyrelsen at tage stilling til institutionens organisation såsom regnskabsfunktion, intern kontrol, edb-organisation og budgettering.

Pålægge bestyrelsen at skaffe sig de oplysninger, der er nødvendige til opfyldelse af dens opgaver.

Pålægge bestyrelsen at følge op på planer, budgetter og lignende samt tage stilling til rapporter om institutionens likviditet, aktivitetsudvikling, finansieringsforhold, pengestrømme m.v.

Pålægge bestyrelsen at tage stilling til indholdet af revisionsprotokollen forud for dennes underskrivelse.

Pålægge bestyrelsen at gennemgå institutionens perioderegnskaber og lignende i løbet af hvert regnskabsår og herunder vurdere budgettet og afvigelser herfra.

Pålægge bestyrelsen at sikre tilstedeværelsen af det nødvendige grundlag for revision, herunder tage stilling til, om der er behov for intern revision.

Bestyrelsens pligter i øvrigt må stadig fastlægges ud fra lovgivningen samt de konkrete forhold i de enkelte institutioner.

Til stk. 2

Bestyrelsen har til opgave at fastlægge det årlige program for institutionens samlede virksomhed, ligesom budget og regnskab skal godkendes af bestyrelsen efter indstilling fra institutionens leder. Efter forslaget skal der foretages en vurdering af udbuddets sammensætning af godkendte uddannelser og indtægtsdækkede aktiviteter. Det vil herunder skulle vurderes, om udbuddet skal være på det samlede erhvervsrettede grund-, efter- og videreuddannelsesområde eller dele heraf. Det vil under hensyn til institutionens baggrund og uddannelsesmæssige og pædagogiske profil f.eks. være muligt overvejende eller næsten udelukkende at lave et program inden for enten EUD eller AMU, idet der skal lægges vægt på, at der sikres en både fagligt og økonomisk bæredygtig institution.

Det årlige program udarbejdes på grundlag af en vurdering af:

Uddannelser, som institutionerne er godkendt til eller kan ansøge om godkendelse til at udbyde efter lovgivningen herom.

Mål og rammer i uddannelserne.

Deltagernes uddannelsesønsker.

Behovet for uddannelser baseret på udviklingen på arbejdsmarkedet lokalt, regionalt og på landsplan.

Den lokale og regionale erhvervsstruktur og udviklingen i denne for så vidt angår beskæftigelse og kvalifikationskrav.

Institutionens ressourcer, herunder kvalifikationsprofilen i lærerkorps og udstyr, samt samarbejdsaftaler med andre uddannelsesinstitutioner og virksomheder.

I samarbejde med det enkelte lokale uddannelsesudvalg på EUD skal institutionen på baggrund af det årlige program kunne tilbyde EUD, der er af betydning for deltagernes kvalifikationsbehov og beskæftigelsesmuligheder i lokalområdet og regionen samt knytter sig til den særlige karakter, lokalområdets og regionens erhvervsvirksomheder repræsenterer.

Det årlige program forudsættes som hidtil på AMU-området at være tilvejebragt i tæt samarbejde med de lokale uddannelsesudvalg på AMU, virksomheder, en eller flere arbejdsformidlinger og regionale arbejdsmarkedsmyndigheder (arbejdsmarkedsrådene).

Det årlige program indeholder en uddybet fortegnelse over institutionens samlede uddannelsestilbud inden for grund-, efter- og videreuddannelse og virksomhed i øvrigt. Det forudsættes, at det årlige program umiddelbart efter vedtagelsen meddeles arbejdsmarkedsrådet eller rådene til orientering.

Bestemmelsen skal ses i sammenhæng med bestyrelsens opgaver i forbindelse med fastlæggelse af det årlige program, jf. bemærkningerne til forslagets § 7. Efter bestemmelsen skal bestyrelsen træffe beslutning om, hvilke af de uddannelser, institutionen opnår godkendelse til at udbyde efter lovgivningen om uddannelserne, institutionen konkret skal udbyde og omfanget heraf. Der skal endvidere tages stilling til institutionens øvrige aktiviteter, herunder indtægtsdækket virksomhed, jf. bemærkningerne til forslagets § 1, stk. 1.

Forslaget indeholder herudover en adgang for undervisningsministeren til at give institutionen påbud om at udbyde en nærmere bestemt uddannelse. Sådant påbud kan gives, hvis der er dokumenteret mangel på uddannelsespladser af en bestemt art i en del af landet, for at sikre et hensigtsmæssigt landsdækkende udbud og spredning af uddannelserne geografisk.

Til stk. 1

På både AMU-centre og erhvervsskoler er det bestyrelsens opgave at ansætte og afskedige personalet, herunder institutionens leder. Det samme vil være tilfældet for bestyrelserne for institutioner efter dette lovforslag. Lederen afgiver indstilling vedrørende det øvrige personale på institutionen.

Til stk. 2

Bestyrelsen kan bemyndige lederen til at udøve de beføjelser, der er tillagt bestyrelsen. Der er som hidtil især tænkt på, at bestyrelsen kan bemyndige lederen til at ansætte og afskedige personale m.v.

Bestyrelsen kan ikke ved bemyndigelse fraskrive sig ansvaret for institutionens drift eller ansvaret for at sikre et fagligt og økonomisk bæredygtigt udbud af relevant uddannelse i området. Bemyndigelsen må således ikke være ubegrænset, men skal vedrøre konkrete forhold.

Til stk. 1

Bestyrelsens overordnede ansvar fastslås her. For bestyrelsesmedlemmer gælder dansk rets almindelige erstatningsregler. Bestyrelsesmedlemmerne hæfter ikke personligt for institutionens økonomiske forpligtigelser.

Til stk. 2 og 3

Bestemmelserne viderefører de hidtidige regler på området for såvel AMU-centre som erhvervsskoler. Bestemmelserne skal ses som et supplement til undervisningsministerens adgang til at holde tilskud tilbage m.v. Ministeren kan, når en bestyrelse ikke efterkommer påbud fra ministeren om berigtigelse af nærmere angivne forhold, beslutte at sætte institutionen under større eller mindre grad af administration og dermed fratage bestyrelsen dens opgaver eller dele heraf. Der henvises i øvrigt til forslagets § 29, stk. 2.

Ministeren kan også beslutte, at bestyrelsen skal træde tilbage og dermed pålægge de udpegende myndigheder og organisationer at udpege nye medlemmer.

I situationer, hvor institutionens økonomiske situation på grund af bestyrelsens handlinger eller undladelser har antaget en sådan karakter, at institutionen trues af lukning, vil ministeren uden varsel omgående kunne gribe ind og afsætte bestyrelsen. Ministeren vil herefter have mulighed for at sætte institutionen under direkte administration af ministeriet, jf. ovenfor, således at ministeriet påtager sig ansvaret for institutionens videreførelse, indtil en ny bestyrelse er nedsat. Udpegning af en ny bestyrelse skal ske, så snart det midlertidige styre har udført sin opgave. Ministeriet træffer beslutning herom.

Bestemmelserne i stk. 2 og 3 forventes kun brugt i meget sjældne tilfælde.

Til stk. 1

Bestemmelsen beskriver målsætningen for bestyrelsens økonomiske forvaltning og er en videreførelse af den hidtil gældende bestemmelse i erhvervsskoleloven. Den omfatter alle økonomiske dispositioner fra beskedne enkeltstående driftsdispositioner til omfattende, langsigtede kapitaldispositioner.

Der skal ved forvaltningen af institutionens midler tages langsigtede uddannelseshensyn og ikke blot hensyn til de aktuelle aftagere, deltagere i uddannelse og ansatte. Disse hensyn skal tillige varetages inden for rammerne af de vedtægter, der gælder for institutionerne.

Til stk. 2

Undervisningsministeren kan fastsætte nærmere regler om institutionernes byggevirksomhed. Der skabes herved mulighed for at fastsætte regler, der etablerer de nødvendige rammer for institutionernes selvstændige ansvar vedr. bygninger m.v., samtidig med at der fortsat sikres en betryggende offentlig indsigt med institutionernes forvaltning af bygningerne. Bestemmelsen muliggør en tilpasning af den offentlige regulering af byggevirksomhed, jf. lov nr. 228 af 19. maj 1971 om Statens Byggevirksomhed, med de selveje- og decentraliseringsprincipper, der gælder for institutionerne.

Endvidere kan man tilpasse de cirkulærer og bekendtgørelser, der med hjemmel i ovennævnte lov regulerer den offentlige byggevirksomhed, til institutionernes forhold. Bestyrelsen forudsættes herved blandt andet at blive gjort ansvarlig for, at der udpeges en sagkyndig (tilsynsførende) til at forestå et årligt vedligeholdelsessyn og for, at der udarbejdes en flerårig vedligeholdelsesplan.

Ved bekendtgørelser med hjemmel i den foreslåede bestemmelse kan man f.eks. også kræve henlæggelse af midler i forbindelse med byggeri til en særlig fond efter principper, der svarer til Byggeskadefonden for det offentligt støttede boligbyggeri.

Til stk. 3 og 4

Bestemmelserne om institutionernes anbringelse af likvide midler svarer til de gældende regler for selvejende institutioner under Undervisningsministeriet, herunder for erhvervsskoler, dog med en sproglig præcisering. Bestemmelsen i stk. 4 blev indsat i blandt andet erhvervsskoleloven med lov nr. 246 af 6. april 2001 om ændring af forskellige love om selvejende uddannelsesinstitutioner m.v. (lovforslag nr. L 142 (Folketinget 2000-01)).

Bestemmelsen er en videreførelse fra erhvervsskoleloven og giver undervisningsministeren hjemmel til at anlægge søgsmål mod bestyrelsesmedlemmer m.fl. Hjemlen svarer til reglerne i lov om erhvervsdrivende fonde og lov om fonde og visse foreninger og vedrører som i fondslovene alene erstatningssøgsmål i anledning af skade, som er tilføjet institutionen.

Ministeren vurderer på baggrund af tabets størrelse og den udviste adfærd, om søgsmål skal anlægges i det enkelte tilfælde. Søgsmålsadgangen tænkes normalt kun anvendt i grovere tilfælde.

Bestemmelsen indebærer ikke en skærpelse af bestyrelsesmedlemmers ansvars- og hæftelsesforhold. Herom henvises til forslagets § 10, stk. 1.

Uden for bestemmelsen falder tilfælde, hvor udenforstående eller ansatte har lidt et tab på grund af udvist adfærd fra personer med tilknytning til institutionen. Disse personer vil som hidtil selv kunne rejse krav over for den eller de ansvarlige.

Lederen har den daglige ledelse. Det betyder, at lederen blandt andet varetager opgaver som arbejdsfordeling, personaleudvikling m.v.

En tilsvarende bestemmelse blev indsat i erhvervsskoleloven i forbindelse med vedtagelsen af lov om ændring af forskellige love om selvejende uddannelsesinstitutioner, lov nr. 478 af 31. maj 2000. Denne lov har til formål at præcisere og sikre den enkelte selvejende institutions uafhængige status. At institutionerne skal være uafhængige betyder, at de skal indrette deres virksomhed alene med henblik på at varetage institutionernes egne interesser til gavn for deltagerne i uddannelse, og at de ikke må indgå i et styret fællesskab eller på anden måde være styret af uvedkommende eller udefra kommende interesser.

I forslaget fastholdes det, at en institution for erhvervsrettet uddannelse i sit virke som selvejende institution skal være uafhængig. Dette krav skal institutionen løbende opfylde for at modtage statstilskud.

Der henvises til bemærkningerne til lov nr. 478, jf. lovforslag nr. L 204 (Folketinget 1999-2000), der nærmere beskriver de betingelser, der skal være opfyldt for, at institutionen opfylder uafhængighedskravet.

Der henvises til de almindelige bemærkninger, afsnit II, under »Økonomistyring«.

Til stk. 1

Tilskud til institutioner for erhvervsrettet uddannelse vil blive givet som et bloktilskud til den enkelte institution. Tilskuddet består af et eller flere grundtilskud samt aktivitetsafhængige tilskud til undervisningsudgifter, fællesudgifter og til bygningsudgifter.

Tilskud til direkte undervisningsudgifter bliver ydet med hjemmel i lovgivningen om uddannelserne efter de hidtil gældende principper på EUD, dvs. som tilskud pr. årselev. Tilskuddet omfatter udgifter, der er forbundet med undervisningens gennemførelse, dvs. udgifter til lærerløn, anden løn direkte knyttet til undervisningens gennemførelse, udstyr, materialer m.v.

Tilskud til fællesudgifter og til bygningsudgifter ydes ligeledes efter taxameterprincippet som et tilskud pr. årselev. Årseleverne kan opgøres forskelligt for de enkelte uddannelsesområder, f.eks. på baggrund af elevuger på AMU og studenterårsværk på KVU. Taksterne pr. årselev fastsættes på de årlige finanslove.

Der vil i forbindelse med lovforslaget ske en harmonisering af tilskudsbestemmelserne for institutioner for erhvervsrettet uddannelse, således at udbetaling af tilskud til samme uddannelsesaktivitet fremover vil være ens for alle institutioner uanset den konkrete udbudsprofil.

Til stk. 2

Der fastsættes principper for udbetaling af grundtilskud på de årlige finanslove. Principperne for udbetaling af grundtilskud skal blandt andet tage højde for bevarelse af lokale uddannelsessteder tæt på unge og voksne.

Tilskud til fællesudgifter vil blive ydet efter de hidtil gældende principper, dvs. som fællesudgiftstaxameter, og der vil ske en harmonisering af tilskud til disse udgifter. Taxametertilskuddene omfatter tilskud til administration, ledelse, bygningsdrift m.v. Tilskuddet vil ikke længere - som hidtil på AMU-centrene dække udgifter til ind- og udvendig vedligeholdelse af bygninger. Vedligeholdelse af bygninger vil fremover være omfattet af bygningstaxametertilskuddet, jf. bemærkningerne til stk. 3. Taksterne fastsættes på de årlige finanslove.

Til stk. 3

Tilskud til bygningsudgifter vil blive ydet som tilskud pr. årselev (bygningstaxameter). Det indebærer, at de nuværende AMU-centre, som hidtil har fået udbetalt bygningstilskud i forhold til de faktiske og dokumenterede udgifter, med lovens vedtagelse overgår til aktivitetsafhængig bygningsfinansiering.

I de årlige finanslove bliver bygningstaxametertilskuddene til erhvervsskoler i dag reguleret med en reguleringsfaktor afhængig af institutionernes beliggenhed. Ministeren kan fortsat i de årlige finanslove fastsætte nærmere regler om regionalisering af bygningstilskud, herunder justere de eksisterende regler samt vurdere behovet for bevarelsen af den nuværende reguleringsfaktor.

Taksterne vil blive fastsat på de årlige finanslove under hensyn til arealnormer pr. årselev, nyopførelsespriser og levetider for de typer byggeri, der anvendes til de forskellige formål og uddannelser. Endvidere vil taksterne indeholde et element til dækning af en nærmere fastsat fremmedkapitalforrentning.

Som følge af bloktilskudsprincippet kan den enkelte institution frit disponere bygningsudgifter efter eget behov i forhold til andre udgifter. Institutionen er dog forpligtet til at vedligeholde sine bygninger på et forsvarligt niveau i overensstemmelse med en af bestyrelsens godkendt plan, og bestyrelsen er ansvarlig for, at institutionens kapitalgrundlag under ét fortsat er tilstrækkeligt til at sikre institutionens fortsatte virksomhed, jf. § 11, stk. 2. Med forslaget bortfalder kravet om, at udvidelser og nybygninger på de nuværende AMU-centre skal forelægges Folketingets Finansudvalg.

Til stk. 4

Med denne bestemmelse gives bemyndigelse til undervisningsministeren til at fastsætte regler om opgørelse af årselever på de enkelte uddannelsesområder og krav til revisorattestation heraf.

Til stk. 5

Bestemmelsen sikrer, at Undervisningsministeriet kan yde lån eller tilskud til nødlidende institutioner. Lån og tilskud ydes med henblik på at genoprette institutionens økonomi og dermed at sikre dens fortsatte virke.

Lånet eller tilskuddet betinges af, at institutionen følger Undervisningsministeriets krav om en tilpasning af institutionens samlede udgifter i forhold til aktivitet og faktiske indtægter. Institutionen skal - eventuelt i samarbejde med Undervisningsministeriet - udarbejde en handlingsplan for genopretningen af den økonomiske situation. I forbindelse med opstilling af krav til handlingsplanen og afdragsvilkår kan ministeriet inddrage institutionens muligheder for at opnå rationaliseringsfordele ved at indgå i et større institutionsfællesskab. Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til forslagets § 2, stk. 2.

Undervisningsministeren fastlægger vilkårene for ydelse af lån og afvikling heraf. Lånenes forrentning vil tage udgangspunkt i den effektive rente på den toneangivende statsobligation på lånets udbetalingsdag. Denne rente ligger fast i hele lånets løbetid. Afdragsperioden fastsættes normalt til 3-4 år.

Ministeriet vil endvidere kunne medvirke til en økonomisk rekonstruktion i forbindelse med en sammenlægning eller spaltning eller i øvrigt.

Til stk. 6

Bestemmelsen giver hjemmel til, at Undervisningsministeriet i forbindelse med institutionssammenlægninger og spaltninger kan yde et engangstilskud ud fra objektive kriterier. Et sådant tilskud vil i givet fald kunne anvendes som kompensation for bortfald af grundtilskud. Bestemmelsen kan være med til at styrke den regionale institutionsudvikling, herunder forbedre de reelle muligheder og de økonomiske incitamenter for lokale og regionale institutionssammenlægninger og spaltninger.

Bestemmelsen giver også mulighed for at udbetale et ekstraordinært sammenlægningstilskud eller til at yde lån i forbindelse med sammenlægninger eller spaltninger til hel eller delvis dækning af initialomkostninger og investeringer, der vil være nødvendige for at opnå rationaliseringsfordele ved etableringen af nye institutionsdannelser eller i forbindelse med en økonomisk rekonstruktion. Sammenlægningstilskuddet eller lånet kan blandt andet dække eventuelt ekstraordinære udgifter i forbindelse med sammenlægningen til eksempelvis etablering af fælles administration, væsentlige reetableringsudgifter i forbindelse med fraflytning af overflødige lejemål, sammenlægning af edb-systemer og eventuelle frivillige fratrædelsesordninger m.m.

Undervisningsministeriets stillingtagen til ansøgninger om tilskud eller lån vil blandt andet afhænge af de økonomiske fordele, der opnås for institutionerne ved institutionsændringerne, og af institutionernes eget kapitalgrundlag.

Med bestemmelsen videreføres den adgang for kommuner og amtskommuner, der hidtil har været, til at yde tilskud til etablering eller senere udbygning på både erhvervsskoler og AMU-centre.

Med lov nr. 246 af 6. april 2001 bortfaldt adgangen for staten til at yde rente- og afdragsfri lån til erhvervsskoler til køb, opførelse og ombygning af bygninger. Med dette lovforslag bortfalder den tilsvarende adgang efter AMU-centerloven for staten til at yde sådanne lån.

En tilsvarende bestemmelse blev indført for erhvervsskoler med vedtagelsen af lov nr. 478 af 31. maj 2000 om ændring af forskellige love om selvejende uddannelsesinstitutioner og er et led i de krav, der stilles til selvejende institutioner. Disse krav indebærer, at institutionens midler skal anvendes til gavn for den aktivitet, som institutionen i henhold til vedtægten må udføre.

Til stk. 1

I tilknytning til erhvervsskoler kan der være oprettet skolehjem som giver deltagerne i uddannelse mulighed for at bo ved uddannelsesstedet. Tilsvarende er der oprettet kostafdelinger i tilknytning til landbrugsskolerne og kostskoler i tilknytning til AMU-centrene. Med forslaget om en enstrenget institutionsstruktur med fælles uddannelsesinstitutioner, der har til opgave at udbyde erhvervsrettet grund-, efter- og videreuddannelse, foreslås de tre boformer i fremtiden omfattet af én fællesbetegnelse, kostafdelinger. I forbindelse med regeringens mål for en mere sammenhængende struktur for den erhvervsrettede voksen- og efteruddannelse (fase 3) vil der i overvejelserne i efteråret 2002 indgå spørgsmål om kost og logi i forbindelse med uddannelserne og betaling herfor.

Undervisningsministeren vil fortsat have mulighed for at godkende en kostafdeling til tilskud, også hvor denne ikke er en del af selve uddannelsesinstitutionen, men er organiseret som en selvstændig selvejende institution. Dette er i dag tilfældet for Håndværkerskolehjemmet i København.

Til stk. 2

Betaling for kost og logi i forbindelse med deltagelse i EUD vil blive videreført indtil videre efter de hidtidige regler, jf. bekendtgørelse nr. 533 af 17. juni 1996 om optagelse af elever på skolehjem og om elevbetaling, som senest ændret ved bekendtgørelse nr. 933 af 24. oktober 2001. Bekendtgørelsen fastsætter differentierede regler om betaling for grupper af EUD-elever. Deltagere i AMU vil som hidtil ikke blive pålagt betaling for kost og logi. Betalingsspørgsmålet indgår som nævnt i de samlede overvejelser i fase 3.

Det er forudsat, at kostafdelingerne fortsat kan optage deltagere fra andre uddannelser. Hvis der optages andre end EUD-elever, deltagere på landbrugsuddannelser og deltagere på AMU, skal disse deltagere som hidtil betale de faktiske udgifter, der er forbundet med opholdet.

Til stk. 3

Med forslaget sker der en harmonisering af tilskudsvilkårene, hvilket betyder, at de aktivitetsbestemte tilskud og eventuelle grundtilskud vil være ens, uanset kostafdelingens tidligere status, dog således at helt små institutioner vil modtage et lavere grundtilskud, i de tilfælde ministeren vælger at yde grundtilskud.

Tilskud til kost og logi til deltagere i uddannelse ydes fortsat som et aktivitetsbestemt tilskud opgjort pr. årselev (kostårselev) i lighed med tilskud til undervisning. Tilskud til EUD-kostårselever kan variere, idet disse deltageres betaling varierer, jf. bemærkningerne til stk. 2.

Deltagere på andre uddannelser end EUD, landbrugsuddannelser og AMU medregnes ikke i tilskudsgrundlaget. De aktivitetsbestemte tilskud fastsættes på de årlige finanslove.

Bestemmelsen giver adgang til, at der efter forslaget kan udbydes uddannelse og gives tilskud til de direkte undervisningsudgifter i de tilfælde, hvor der ikke som normalt, jf. bemærkningerne til forslagets § 15, gives tilskud hertil efter lovgivningen om uddannelserne. Dette er f.eks. tilfældet for fodterapeutuddannelsen. Det vil være et krav, at der er tale om erhvervsrettet grund, efter- og videreuddannelse.

Bestemmelsen giver mulighed for at yde tilskud til forsøgs- og udviklingsvirksomhed i de tilfælde, hvor der ikke ydes tilskud til forsøgs- og udviklingsaktiviteter i lovgivningen om uddannelserne, f.eks. som i lov om erhvervsuddannelser og lov om arbejdsmarkedsuddannelser.

Tilskuddene tænkes anvendt til særlige udgifter til udvikling af nye uddannelser og etablering af forsøgshold, der ikke i alle tilfælde vil kunne rummes inden for de ordinære tilskudssatser. Der kan kræves særskilt regnskabsaflæggelse for sådanne tilskud. Tilskuddene er i så fald ikke omfattet af dispositionsmulighederne efter forslagets § 22, og der kan derfor blive tale om tilbagebetaling af uforbrugte midler.

Undervisningsministeren kan endvidere yde tilskud til særlige institutions- og uddannelsespolitiske indsatsområder med særlige formål og forpligtelser, som indgår i institutionernes samlede bloktilskud. Der kan stilles krav til afrapportering om midlernes anvendelse.

Med bestemmelsen fastslås det, at statens tilskud til de selvejende institutioner er afhængigt af, at tilvækst i formuen, jf. bestemmelsen i forslagets § 3 om opgørelsen, skal anvendes til undervisnings- og uddannelsesformål.

Der er tale om en videreførelse af dispositionsmulighederne for erhvervsskoler og AMU-centre i overensstemmelse med institutionernes status som selvejende institutioner. Tilskuddene ydes uden opdeling i lønudgifter og andre udgifter og uden personalerammer. Dispositionsfriheden giver således mulighed for fleksibel udnyttelse af lærerkræfter, lokaler m.v. samt mulighed for selvstændigt at disponere over de samlede tilskud til de tilskudsberettigede uddannelser, fællesudgifter og bygninger.

Det er dog en betingelse, at institutionerne opfylder de centrale bestemmelser, der gælder for de enkelte uddannelser, og gennemfører den uddannelsesaktivitet inden for de enkelte uddannelsesgrupper, som tilskuddene er betinget af.

Institutionerne vil endvidere kunne opspare tilskud til anvendelse i følgende finansår til de formål, som tilskuddene er ydet til. De frie muligheder for opsparing giver dels en nødvendig konsolidering i budgetteringen, dels mulighed for opsparing til investering m.v.

Med bestemmelsen videreføres forpligtelsen gældende for erhvervsskoler og AMU-centre til at følge de af Finansministeriet fastsatte og aftalte bestemmelser om løn- og ansættelsesvilkår for personalet. Bestemmelsen berører som hidtil ikke institutionens opgaver og beslutninger med oprettelse af stillinger og heraf følgende beslutninger om personaleforbrug og -sammensætning og om ansættelse og afskedigelse.

En tilsvarende bestemmelse blev indsat i erhvervsskoleloven med lov nr. 286 af 25. april 2001 om sociale klausuler på offentlige tilskudsområder. Bestemmelsen giver undervisningsministeren mulighed for at stille krav til institutionerne om varetagelse af sociale hensyn som betingelse for at modtage tilskud. En sådan »social klausul« er et krav om, at institutionen som tilskudsmodtager påtager sig en nærmere angiven social forpligtelse. På uddannelsesinstitutionsområdet har tanken været, at ministeren vil stille krav om, at uddannelsesinstitutionerne skal formulere en personalepolitik, der beskriver, hvordan institutionen vil handle for at gøre arbejdsmarkedet mere rummeligt.

Til stk. 1

Udbuds- og udliciteringsreglerne fremgår af Finansministeriets cirkulære C 42 1994 om udbud og udlicitering af statslige drifts- og anlægsopgaver.

Til stk. 2

Det er i Finansministeriets Budgetvejledning forudsat, at budgetvejledningens regler normalt gælder for selvejende institutioner, der modtager mere end 50 pct. i offentlige tilskud. Godkendelse efter loven, jf. forslagets § 2, stk. 1, indebærer, at budgetvejledningens regler (som udgangspunkt, jf. nedenfor) gælder for institutioner for erhvervsrettet uddannelse, uanset om det offentlige tilskud i visse finansår konkret måtte ligge på mindre end 50 pct. af de samlede indtægter. Institutionerne er således omfattet af budgetvejledningens regler om indtægtsdækket virksomhed og statens selvforsikringsordning m.v.

De nærmere regler om tilskud m.v., herunder regler om fravigelse fra budgetvejledningen, jf. de almindelige bemærkninger, afsnit II, »Økonomistyring«, om dispositionsfriheder i Akt 426 af 25. august 1994, fastsættes som hidtil efter forhandling med finansministeren.

Med bestemmelserne videreføres de regnskabs- og revisionsmæssige forpligtelser efter erhvervsskoleloven og AMU-centerloven. Undervisningsministeren får mulighed for at stille konkrete krav til udformningen af årsregnskabet, der som et minimum forventes at indeholde beretning, resultatopgørelse, balance, pengestrømsopgørelse, noter og nøgletal (stort set svarende til indholdet af den årsrapport, som virksomheder i regnskabsklasse C skal lave efter den nye årsregnskabslov). Da der er tale om selvejende institutioner, der i dag anvender årsregnskabsloven som referenceramme, vil det blive overvejet, i hvilket omfang den nye årsregnskabslov eventuelt kan bringes i anvendelse i forbindelse med disse institutioners årsregnskab.

Det bliver fastsat, at både årsregnskab og revisionsprotokol skal underskrives af bestyrelse og institutionens leder. Et bestyrelsesmedlem, der er helt eller delvist uenig i årsregnskabet, kan tilkendegive sine indvendinger med en konkret og fyldestgørende begrundelse i forbindelse med sin underskrift.

Det bliver i forslaget præciseret, at revisor ud over at revidere regnskabet også har en opgave med kontrol af andre oplysninger til ministeriet. Det bliver ligeledes præciseret, at revisor skal føre en revisionsprotokol. I revisionsprotokollen beretter revisor om arten og omfanget af de udførte revisionsarbejder og konklusionen herpå.

Udgifterne til revision dækkes som hidtil af statstilskuddet. Ved lov nr. 478 af 31. maj 2000 om ændring af forskellige love om selvejende uddannelsesinstitutioner blev det slået fast, at bestyrelsesmedlemmerne underskriver på tro og love (dvs. under skærpet strafansvar, jf. straffelovens § 161), og at de skal opfylde habilitetskravene efter loven. Bestemmelsen understregede vigtigheden af bestyrelsesmedlemmernes habilitet og er medtaget uændret i forslaget.

Den hidtidige adgang for AMU-centrene til at anvende Kommunernes Revisionsafdeling, Direktoratet for Stadens Revision eller andre kommunale revisionsorganer bortfalder med forslaget. En tilsvarende adgang er tidligere bortfaldet for andre institutionstyper på Undervisningsministeriets område.

Undervisningsministeriet fører tilsyn med institutionerne. Tilsynet skal sikre, at institutionerne løbende følger denne lov og anden lovgivning under Undervisningsministeriet med tilknytning til institutionernes virksomhed, herunder uddannelseslovene, og tilbyder deltagerne i uddannelse en forsvarlig undervisning. Ministeriet kan til denne brug indhente alle de fornødne oplysninger om uddannelserne, deltagere i uddannelse, lærerne og institutionens drift. Som led i tilsynet kan der blive tale om at tilbyde vejledning, men da dette er en naturlig del af et tilsyn, nævnes det ikke direkte i loven.

Undervisningsministeriet er i øvrigt i færd med at gennemføre et tilsynsprojekt, hvor ministeriets tilsyn med institutionerne kortlægges og omlægges. I projektet indgår en tilsynsberetning for erhvervsskolerne, der skal udkomme periodisk, og hvor resultaterne af det forgangne års tilsyn samt planerne for det kommende år opsummeres. Denne tilsynsberetning omfatter tilsynet med alle institutionerne for erhvervsrettet uddannelse.

Med bestemmelsen videreføres den hidtidige adgang til at tilbageholde tilskud, lade tilskud bortfalde helt eller delvist eller kræve tilskud tilbagebetalt. Reglerne blev senest med vedtagelsen af lov nr. 478 af 31. maj 2000 om ændring af forskellige love om selvejende uddannelsesinstitutioner gjort identiske i lovgivningen for de selvejende institutionen under Undervisningsministeriet. Denne lovgivnings præcisering og udvidede beskrivelse af, hvornår indgreb over for tilskud kan tages i anvendelse er indeholdt i forslaget, jf. herved også lovforslag nr. L 204 (Folketinget 1999-2000), bemærkningerne til § 1, nr. 6.

Til stk. 1

En tilsvarende bestemmelse indgår i erhvervsskoleloven, men ikke i AMU-centerloven. Oplysningspligten blev, for at sikre at Undervisningsministeriet altid kan gennemføre det nødvendige materielle tilsyn med de selvejende institutioner, præciseret bredt i lov nr. 246 af 6. april 2001 om ændring af forskellige love om selvejende uddannelsesinstitutioner m.v. Oplysningspligten vedr. deltagerne omfatter også pligt til at oplyse om karakterer. Der er endvidere pligt til at oplyse om indtægtsdækket virksomhed, med henblik på at ministeren kan vurdere institutionernes samlede uddannelsesaktivitet og gøre denne til genstand for analyse og statistik. Bestemmelsen er videreført i forslaget.

Som led i udviklingen i den elektroniske kommunikation mellem Undervisningsministeriet og institutionerne kan ministeriet fastsætte, at oplysningerne kan indhentes elektronisk og formen herfor. Det forventes, at elektroniske overførsler med tiden helt vil overflødiggøre papirbaserede indberetninger.

Undervisningsministeriet ønsker generelt at overgå til digital forvaltning for at opnå en mere sikker og kvalificeret opgaveløsning.

Ministeriet benytter endvidere statistik som led i overvågningen af undervisningssektoren og som led i den uddannelsesmæssige planlægning. Det kan f.eks. være data om overgange mellem uddannelser og arbejdsmarkedet, sammenligninger på tværs af uddannelsessektorerne og forløbsanalyser.

Ministeriet vil ikke indhente flere data fra institutionerne end nødvendigt, og kontrollen med aktivitetsoplysninger vil fortsat være forankret hos institutionernes revisorer.

Ministeren kan indhente data på afdelingsniveau.

Til stk. 2 og 3

Undervisningsministeren forventer, at anvendelse af det administrative IT-system Ambrosius på de nuværende AMU-centre kan bringes til ophør med henblik på, at det erstattes med det administrative IT-system EASY, der anvendes på erhvervsskolerne. Hensigten er at opnå effektiviseringsgevinster.

I forhold til de tilsvarende bestemmelser i erhvervsskoleloven er det præciseret, at undervisningsministeren kan fastsætte myndighedskrav i tilfælde, hvor der ikke er pligt til at anvende fælles systemer. Bestemmelsen kan blive relevant i forhold til fremtidige nyudviklinger på IT-området.

Til stk. 4

Denne bestemmelse er som de øvrige bestemmelser i § 31 en videreførelse fra lov nr. 246 af 6. april 2001 om ændring af forskellige love om selvejende uddannelsesinstitutioner m.v. Med bestemmelsen kan undervisningsministeren fastsætte regler om digital signatur, der bl.a. skal sikre indberetningernes autenticitet og legalitet. Undervisningsministeriet vil følge de regler om digital signatur, som Justitsministeriets udvalg herom måtte fastsætte.

Det præciseres, at institutionernes efterlevelse af ministerens påbud efter § 29, stk. 2, anmodninger efter § 31, stk. 1, bestemmelser efter § 31, stk. 2, krav efter § 31, stk. 3, og regler efter § 31, stk. 4, er tilskudsbetingelser. Bestemmelsen er en videreførelse af gældende ret.

Forslaget vedrører informationer om institutionerne, som ikke er omfattet af den pligtmæssige tilgængeliggørelse i det samtidigt fremsatte Forslag til Lov om gennemsigtighed og åbenhed i uddannelserne m.v. Det drejer sig således om forhold vedrørende institutionens rammer i modsætning til institutionens virke. Informationerne kan f.eks. være institutionens vedtægt og bestyrelsens sammensætning.

Bestemmelsen er en videreførelse af en tilsvarende bestemmelse i henholdsvis erhvervsskoleloven og AMU-centerloven om lokalt samarbejde. Kravet om, at samarbejdet skal omfatte, at institutionerne udnytter deres ressourcer bedst muligt, indgik kun i erhvervsskoleloven. Kravet videreføres.

Der er pligt for institutionerne til at samarbejde med andre institutioner godkendt efter loven, men også med andre uddannelsesinstitutioner i lokalområdet som social- og sundhedsskoler, voksenuddannelsescentre (VUC) og produktionsskoler.

Efter lov om almen voksenuddannelse og om voksenuddannelsescentre skal disse institutioner også indgå i det lokale samarbejde, jf. herved forslagets § 45.

Det vil fortsat være et led i samarbejdet, at institutionerne danner lokale samarbejdsfora.

Bestemmelsen om nedsættelse af råd med repræsentation fra deltagere i uddannelse videreført fra erhvervsskoleloven - berører primært deltagere i grunduddannelse. Bestemmelsen vedrører indflydelse på spørgsmål af betydning for deltagerne i uddannelse, og høring af centrale råd vil ikke være pligtig for ministeren i forbindelse med fastsættelse af regler herom.

Sådanne råd vil allerede i dag være nedsat på erhvervsskolerne, og det er hensigten, at institutionerne efter eventuelle sammenlægninger og spaltninger skal sikre sig, at rådene videreføres i det nødvendige omfang i forhold til deltagerne i uddannelserne.

Institutionerne har fri adgang til at udbyde den indtægtsdækkede virksomhed, der ønskes, under de betingelser, der er fastsat herom i Finansministeriets Budgetvejledning, og under hensyn til private kursusudbydere på markedet. Institutionerne skal især være opmærksomme på god markedsføringsskik og på ikke at påføre andre ubillig konkurrence.

Til stk. 1

Der henvises til bemærkningerne til forslagets § 1.

Godkendelse til udbud af de konkrete uddannelser følger af lovgivningen om uddannelserne, dvs. erhvervsuddannelsesloven, lov om korte videregående uddannelser (KVU-loven), lov om arbejdsmarkedsuddannelser (AMU-loven), lov om åben uddannelse m.v. Udbudsstrukturen inden for den erhvervsrettede voksen- og efteruddannelse vil indgå i overvejelserne i fase 3, jf. de almindelige bemærkninger.

Grundlaget for overvejelserne vil være regeringens mål om dækning af regionale og lokale uddannelsesbehov i forskellige dele af landet og om fleksible, relevante og fagligt stærke uddannelser, der kan imødekomme langsigtede uddannelsesbehov såvel som aktuelle behov for målrettet, praksisnær kompetenceudvikling i sammenhæng med målene om øget overskuelighed og effektivitet i voksenuddannelsessystemet og et geografisk koordineret og fagligt forsvarligt udbud.

Til stk. 2

Institutioner godkendt efter loven vil være de primære udbydere af erhvervsrettet grund-, efter- og videreuddannelse, men også en række andre offentlige og halvoffentlige uddannelsesinstitutioner, private udbydere og virksomheder kan godkendes og opnå tilskud til undervisningsudgifterne efter lovgivningen om uddannelserne. De krav, der skal opfyldes til behov for uddannelserne, til kvalitet, lærerkvalifikationer, udstyrs- og lokalefaciliteter m.v. fremgår af uddannelseslovene. Det vil endvidere være et krav, at udbyderne skal opfylde bestemmelserne efter forslaget om tilsyn og oplysningsforpligtelser.

Der kan også opnås tilskud til eventuelle kostafdelinger i tilknytning til disse institutioner m.v., ligesom der efter konkret bestemmelse kan ydes andre tilskud omfattet af forslagets § 15. Hvis det findes påkrævet, kan det endvidere bestemmes, at disse institutioner m.v. helt eller delvist er omfattet af bestemmelserne i §§ 26-28 om regnskab og revision m.v.

Det er hensigten, at den hidtidige klageadgang efter erhvervsskoleloven over optagelse og meritoverførsel på erhvervsuddannelserne videreføres. Efter AMU-centerloven er der ikke klageadgang over centrenes afgørelser. Adgangen til efter AMU-loven at klage over optagelse på AMU til Arbejdsmarkedets Ankenævn er med flytning af området til Undervisningsministeriet foreslået ophævet, jf. Forslag til Lov om ændring af lov om Arbejdsmarkedets UddannelsesFinansiering og om efteruddannelsesudvalg, lov om arbejdsmarkedsuddannelser, lov om åben uddannelse (erhvervsrettet voksenuddannelse) m.v., lov om godtgørelse ved deltagelse i erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse og lov om en arbejdsmarkedsfond (nr. L 78 (Folketinget 2001-02 (2. samling)).

Spørgsmålet om klageadgang vil indgå i fase 3, jf. de almindelige bemærkninger.

Til stk. 4

De lokale uddannelsesudvalg er nedsat med hjemmel i henholdsvis erhvervsuddannelsesloven som udgangspunkt for det lokale samarbejde om EUD og med hjemmel i AMU-centerloven som udgangspunkt for det lokale samarbejde om AMU. Med bestemmelsen videreføres de lokale udvalg med hjemmel i AMU-centerloven med rådgivningsopgaver i forhold til de AMU-centre - nu institutioner for erhvervsrettet uddannelse - hvorunder de er nedsat. Tilsvarende fortsætter de udvalg, der er nedsat med hjemmel i erhvervsuddannelsesloven efter denne lov.

Det er hensigten, at de lokale uddannelsesudvalgs rolle i forhold til institutionerne vil indgå i overvejelserne i fase 3 om rådgivningsstrukturen, jf. de almindelige bemærkninger.

Til stk. 5

En bestemmelse om, at personer med tilknytning til udlejning af ejendomme til institutionen ikke kan indgå i bestyrelsen, blev gennemført i erhvervsskoleloven ved lov nr. 478 af 31. maj 2000. Bestemmelsen videreføres med forslaget, og stk. 5 indeholder en overgangsbestemmelse for de nuværende AMU-centre.

Til stk. 6

Hvis et nuværende AMU-center ikke opfylder de nye krav til revisor, skal de være opfyldt senest den 1. juli 2003. Herved får institutionerne en rimelig frist til at skifte revisor, hvis de har benyttet den hidtidige adgang til at anvende Kommunernes Revisionsafdeling, Direktoratet for Stadens Revision eller andre kommunale revisionsorganer. Hvis institutionen er bundet af en kontrakt ud over den 1. juli 2003, skal den opsiges, så snart det er muligt. Den nye revisor skal opfylde lovens krav med hensyn til at være statsautoriseret eller registeret revisor og uafhængighed i relation til udlejningsforhold.

Til stk. 7

Bestemmelser om revisors og bestyrelsesmedlemmers habilitet blev gennemført i erhvervsskoleloven ved lov nr. 478 af 31. maj 2000. § 14, stk. 2 og 3, i den pågældende lov indeholder overgangsbestemmelser. Disse overgangsbestemmelser opretholdes for erhvervsskoler, der endnu ikke lovligt har kunnet opsige kontrakten med revisor eller endnu ikke har foretaget nyudpegning af bestyrelsen.

Til stk. 8

Bestemmelserne om revisorhabilitet, jf. bemærkningerne til stk. 6, skal i henhold til § 14, stk. 6, i lov nr. 478 af 31. maj 2001 underkastes lovrevision i folketingsåret 2003-04. Med ophævelsen af erhvervsskoleloven og videreførelse af bestemmelsen i denne lov optages en tilsvarende bestemmelse.

Til stk. 9

Statens AMU-centre overgik i 1996 til selvejende status som de øvrige AMU-centre. Det har ved tekstanmærkning været sikret, at personale, der pr. 31. december 1995 var ansat ved et af statens AMU-centre og omfattet af reglerne om statens understøttelsesordning, bevarer retten til understøttelse, herunder ret til optjening af understøttelsesanciennitet, under ansættelse ved de selvejende institutioner. Reglerne fremgår af Økonomi- og Budgetministeriets cirkulære nr. 25 af 26. januar 1972 om ændrede regler om ydelse af understøttelse til ikke-tjenestemænd. Med bestemmelsen præciseres den fortsatte ret til understøttelse efter ordningen for de omfattede personer.

Der henvises til de almindelige bemærkninger under »Økonomistyring«.

Til stk. 2 og 3

I forbindelse med AMU-centrenes overgang til bygningstaxameter kan der blive behov for, at de enkelte institutioner skal have en overgangsordning, således at institutionerne får muligheder for at tilpasse udgifter og bygningskapaciteten i forhold til de faktiske indtægter og aktivitet. Institutionerne kan have indgået lejemål med lange opsigelsesvarsler, som ikke umiddelbart kan videreudlejes til andre formål, ligesom institutionerne kan have kapitaludgifter, som forudsætter, at institutionerne får en overgangsperiode med mulighed for at klare disse forpligtelser.

I en overgangsperiode vil tilskuddet til bygningsudgifter for den enkelte institution blive reguleret enten med et tillæg eller et fradrag. Tillæg eller fradrag fastsættes på baggrund af differencen mellem institutionernes samlede omkostninger til bygningsområdet på overgangstidspunktet og det nye taxametertilskud. Tillæg eller fradrag aftrappes og bortfalder efter overgangsperioden, som fastsættes af undervisningsministeren

Til stk. 4

AMU-centre har hidtil haft ret til at overføre uforbrugte bevillinger til efterfølgende finansår. Denne akkumulerede beholdning har institutionerne kunnet anvende løbende og trække på statskassen, når de ønskede at anvende midlerne.

Ved overgang til institution godkendt efter denne lov med egen likviditet og selvstændigt kapitalansvar, jf. § 11, ophører adgangen til at foretage træk på statskassen med virkning fra 1. januar 2003, og institutionerne skal herefter selv forvalte deres tilskudsmidler, herunder uforbrugte beholdninger fra tidligere finansår. I løbet af førstkommende finansår efter AMU-centrenes overgang til denne lov, dvs. 2003, overføres den opsparede beholdning pr. 1. januar 2003 til den enkelte institution. Har institutionerne omvendt foretaget træk på statskassen, modregnes disse i tilskuddene for 2003.

Til stk. 5

Det foreslås, at undervisningsministeren kan overdrage de få tilbageværende statslige ejendomme til institutioner, der er overgået til egen likviditet og selvstændigt kapitalansvar efter loven. Institutionerne overtager lejemål indgået af staten og retten til de deposita, der er betalt af staten, og overtager renoveringsforpligtelserne ved fraflytning af lejemålene. Institutionerne skal ved overtagelse af statsejendomme indbetale et beløb til statskassen svarende til 50 pct. af den offentlige vurdering i lighed med statsinstitutioner, der overgår til godkendelse efter lov om Centre for Videregående Uddannelse og andre selvejende institutioner for videregående uddannelser m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 684 af 11. juli 2000, som senest ændret ved lov nr. 343 og lov nr. 345 af 16. maj 2001. Finansieringen heraf kan ske ved optagelse af realkreditlån. Institutionens udgifter til renter og afdrag på sådanne lån vil blive finansieret af det bygningstaxameter, som institutionerne modtager til finansiering af kapitaludgifter. Folketingets Finansudvalg vil blive orienteret om sådanne overdragelser. Hvis der er tale om statsejendom under andre ministerier, forhandles spørgsmålet om overdragelse med finansministeren og den pågældende minister.

Ved indbetaling af overdragelsessummen - svarende til 50 pct. af den offentlige vurdering til staten fragår institutionernes udgifter til tinglysning af ejerskiftet og til tinglysning af pant i ejendommen i et omfang svarende til overdragelsessummen.

Inventar og udstyr, der efter de hidtil gældende regler har været statsejet og statsfinansieret, overgår vederlagsfrit til institutionens ejendom, i det omfang dette ikke allerede måtte være sket. Institutionen er forpligtet til at sikre videreførelsen af en forsvarlig standard af udstyr og inventar m.v. ved uddannelserne inden for de årlige tilskud og lån, der ydes til formålet, jf. også bestemmelsen i § 11, stk. 2.

Til stk. 6

Godkendelse til udbud på AMU-området opererer med flere styringsparametre, herunder et aktivitetsbaseret styringsprincip samt en hovedregel om, at der maksimalt godkendes én udbyder i et geografisk afgrænset område, som er fastlagt til et eller flere amter, men hvor et amt er den mindste enhed. Den aktivitetsbaserede model er også en minimumsregel, som forudsætter, at uddannelsesstedet kan gennemføre uddannelsen med en aktivitet af ikke mindre end 80 elevuger årligt.

Disse styringsprincipper kan blive en barriere ved gennemførelse af en enstrenget institutionsstruktur, hvor institutionernes beliggenhed ikke altid er forenelig med amtsgrænser. Det kan således i visse tilfælde blive umuligt at efterkomme kravet om, at der kun er én udbyder i hvert amt.

Udbudsstrukturen vil indgå i overvejelserne i fase 3 i efteråret 2002, jf. de almindelige bemærkninger, men der kan være behov for inden da, og indtil mulige ændringer er besluttet, i særlige tilfælde at foretage fravigelser i det tildelte udbud i 2002. Med en ny enstrenget institutionsstruktur må det sikres, at de nyetablerede institutioner vil have mulighed for at få tildelt en AMU-portefølje, som strukturmæssigt hænger sammen, og som matcher arbejdsmarkedets behov for de pågældende kvalifikationer.

Til nr. 1-3.

Der er tale om konsekvensrettelser vedrørende institutionsbetegnelsen.

Til nr. 4

Der vil ikke længere være tale om, at Erhvervsuddannelsesrådet afgiver indstilling om institutionsgodkendelser. Der henvises til bemærkningerne til forslagets § 2, stk. 1, om inddragelse af de rådgivende organer for området.

Til nr. 5 og 7

Tilskud til befordring til EUD-elever flyttes med forslaget til erhvervsuddannelsesloven, ligesom befordringstilskud på AMU fremgår af AMU-loven. Der er ikke sket ændringer i indholdet. Spørgsmålet om befordring vil indgå i overvejelserne i fase 3.

Til nr. 6

Det præciseres, at bestemmelsen omfatter alle udbydere af EUD-grundforløb.

Til nr. 1

Ændringen er en følge af, at hjemlen til laborantuddannelsen allerede før dette forslag er ændret fra erhvervsskoleloven til KVU-loven.

Til nr. 2-4

Der er tale om konsekvensrettelser vedrørende institutionsbetegnelsen.

Til nr. 5-9

Hjemlen til at yde bygningstilskud og tilskud til udstyrsanskaffelser i AMU-loven udgår i konsekvens af, at tilskudsudbetalingen til institutionerne reguleres i § 15 i dette lovforslag. AMU-loven vil fortsat indeholde en hjemmel til at yde fællesudgiftstaxameter, der er parallel med hjemlen i forslagets § 15, stk. 3. Begrundelsen herfor skal findes i rent lovtekniske forhold i tilknytning til undervisningsministerens mulighed for at beslutte, at der alene ydes tilskud til delvis dækning af undervisnings- og fællesudgifter i forbindelse med indførelse af deltagerbetaling på alle eller grupper af AMU, jf. det i fase 1 fremsatte lovforslag nr. L 78 (nævnt i afsnit I i de almindelige bemærkninger).

Til nr. 1

Bestemmelserne om tilskud til kostafdelinger er samlet under ét i forslaget, jf. bemærkningerne til forslagets § 18. Bestemmelsen i forslagets § 18 regulerer tilskud, optagelse og betaling. I denne bestemmelse fastslås det, at institutioner, der udbyder landbrugsuddannelser, i henhold til landbrugsuddannelsesloven har pligt til at tilbyde kost og logi under skoleophold.

Der henvises til bemærkningerne til forslagets § 34.

Der er tale om en konsekvens af den nye samlede institutionslov.

Der er tale om konsekvensrettelser vedrørende institutionsbetegnelsen.

Bilag 1

Lovforslaget sammenholdt med gældende lov

Gældende formulering   Lovforslaget

    ----

    § 42.

I lov om erhvervsuddannelser, jf. lovbekendtgørelse nr. 724 af 25. juli 2000, som ændret ved lov nr. 1319 og lov nr. 1324 af 20. december 2000, foretages følgende ændringer:

§ 18.   1.

Undervisningsministeren § 18 stk. 1 og 2, godkender efter affattes således: ansøgning, hvilke
erhvervsskoler og
arbejdsmarkedsuddannelsescentre
der kan udbyde de enkelte »§ 18. fællesindgange og
hovedforløb. Undervisningsministeren Erhvervsuddannelsesrådet godkender efter afgiver indstilling til ansøgning, hvilke ministeren om institutioner godkendt godkendelse. efter lov om institutioner for erhvervsrettet uddannelse der kan udbyde de enkelte     Stk. 2. fællesindgange og hovedforløb. Undervisningsministeren Erhvervsuddannelsesrådet kan i særlige tilfælde afgiver indstilling til pålægge en erhvervsskole ministeren om at udbyde bestemte godkendelse. fællesindgange eller
hovedforløb.

    Stk. 2. Undervisningsministeren kan i særlige tilfælde pålægge en institution at udbyde bestemte fællesindgange eller hovedforløb.«.

§ 19.   2.

--- I § 19, stk. 4, ændres »erhvervsskoler« til: »institutioner godkendt efter lov om     Stk. 4. institutioner for erhvervsrettet Tilskuddet i henhold til uddannelse«. stk. 1-3 ydes til godkendte erhvervsskoler og til andre skoler, institutioner og virksomheder, som er godkendt til at meddele erhvervsuddannelse, jf. § 18.

§ 31. ---   3.

    Stk. 2. I § 31, stk. 2, ændres »lov om erhvervsskoler« Skoler, hvis bestyrelser til: »lov om er sammensat efter institutioner for reglerne i § 5, stk. 2, i erhvervsrettet lov om erhvervsskoler, uddannelse«. kan godkende en virksomhed til at gennemføre praktikuddannelse for den enkelte elev.

§ 35. ---   4.

1. Godkendelse af § 35, stk. 1, nr. 20, erhvervsskoler, jf. § 2, ophæves. stk. 1, i lov om
   erhvervsskoler.

--- Nr. 21-24 bliver herefter 20-23.

1. Regler om   5. befordringstilskud, jf.
   § 24, stk. 2, i lov om I § 35, stk. 1, nr. 22, erhvervsskoler. der bliver nr. 21, ændres »§ 24, stk. 2, i lov om erhvervsskoler« til: »§ 67 a«.

§ 43.   6.

Praktikpladser formidles § 43, stk. 1, affattes af erhvervsskolerne, og således: det påhviler skolerne at
udføre opsøgende
virksomhed med henblik på
fremskaffelse af »Praktikpladser formidles praktikpladser. af skoler m.v., som udbyder erhvervsuddannelsernes grundforløb. Det påhviler skolerne m.v. at udføre opsøgende virksomhed med henblik på fremskaffelse af praktikpladser.«.

    7.

Efter § 67 indsættes: »67 a. Amtskommunerne yder tilskud til befordring for erhvervsuddannelseselever i henhold til § 28 i lov om gymnasiet m.v. Det er en betingelse, at eleverne ikke modtager løn eller godtgørelse under uddannelsen.

        Stk. 2.

Undervisningsministeren fastsætter efter indstilling fra Erhvervsuddannelsesrådet regler om, i hvilket omfang der af staten kan ydes tilskud til befordring mellem hjem og kostafdeling og mellem flere undervisningsafdelinger på samme dag for erhvervsuddannelseselever. Ministeren fastsætter nærmere regler om administration af ordningen og kan herunder bestemme, at afgørelser om tilskud træffes af institutionerne.

        Stk. 3.

Staten kan inden for et beløb fastsat på de årlige finanslove yde tilskud til nedbringelse af særlig store befordringsudgifter i forbindelse med skoleophold for andre erhvervsuddannelseselever end dem, der er omfattet af stk. 1. Undervisningsministeren fastsætter nærmere regler om administrationen af ordningen og kan herunder bestemme, at afgørelser om tilskud træffes af institutionerne.«.

    § 43.

I lov om arbejdsmarkedsuddannelser, jf. lovbekendtgørelse nr. 1341 af 18. december 2000 foretages følgende ændringer:

§ 4.   1.

Arbejdsmarkedsuddannelserne I § 4, nr. 4, ændres udvikles til »laboranter omfattet af lov om erhvervsskoler» til: »laboranter omfattet af lov om korte

1. --- videregående uddannelser«.
2. laboranter omfattet af lov om erhvervsskoler og

§ 17.   2.

AMU-centrene kan udbyde § 17, stk. 1, affattes de uddannelser, de ved således: lovens ikrafttræden er
godkendt til at udbyde,
og erhvervsskolerne kan
udbyde de uddannelser, de »Undervisningsministeren er godkendt til at udbyde kan godkende inden for institutioner efter lov arbejdsmarkedsuddannelserne, om institutioner for jf. dog § 68. erhvervsrettet Arbejdsministeren kan uddannelse, social- og godkende AMU-centre, sundhedsskoler, andre erhvervsskoler, social- uddannelsesinstitutioner og sundhedsskoler, andre og private udbydere til uddannelsesinstitutioner at udbyde godkendte og private udbydere til kompetencegivende at udbyde godkendte uddannelser efter § 3, kompetencegivende nr. 1 og 2, til uddannelser efter § 3, nr. 1 og 2, til

1. beskæftigede   1) beskæftigede lønmodtagere, såvel lønmodtagere, såvel privat som offentligt privat som offentligt ansatte, ansatte,

2. selvstændige   2) selvstændige erhvervsdrivende, erhvervsdrivende,

3. ledige   3) ledige dagpengeberettigede med dagpengeberettigede med ret til selvvalgt ret til selvvalgt uddannelse, jf. § 5, uddannelse, jf. § 5, stk. 3, nr. 3, og stk. 4, stk. 3, nr. 3, og stk. 4, og til og til

4. personer, der hverken   4) personer, der hverken er dagpengeberettigede er dagpengeberettigede eller oppebærer eller oppebærer kontanthjælp eller er i kontanthjælp eller er i aktivering i henhold til aktivering i henhold til lov om aktiv lov om aktiv socialpolitik. socialpolitik.«.

    Stk. 2.   3.

Ved godkendelser efter I § 17, stk. 2, nr. 1, stk. 1 skal der lægges ændres »AMU-centre og vægt på, erhvervsskoler« til: »institutioner godkendt efter lov om institutioner for

1. om erhvervsrettet uddannelsesinstitutionen, uddannelse«. undtagen AMU-centre og erhvervsskoler, eller den private udbyder i større omfang og gennem flere år har udbudt arbejdsmarkedsuddannelser, eventuelt i samarbejde med en godkendt uddannelsesinstitution eller privat udbyder, og

2. ---

    Stk. 3.   4.

Godkendelse til udbud I § 17, stk. 3, 3. pkt., gives i forbindelse med ændres »AMU-centre, uddannelsesplanens erhvervsskoler« til: godkendelse under hensyn »institutioner godkendt til det faglige områdes efter lov om tilknytning til institutioner for uddannelsesinstitutionen. erhvervsrettet Godkendelsen gives som uddannelse«. hovedregel kun inden for et skolesystem. Ved skolesystem forstås grupper af uddannelsessteder, hvis uddannelsesvirksomhed er reguleret ved lov, f.eks. AMU-centre, erhvervsskoler og lignende. Godkendelsen gives på baggrund af en fastlagt minimumsaktivitet pr. uddannelsessted inden for et fastlagt geografisk område. Der godkendes dog mindst en udbyder til en uddannelse.

    5.

Overskriften til § 46: »Direkte undervisningsudgifter« udgår.

Administration,   6. bygningsdrift,
udstyrsanskaffelse m.v. Overskriften til § 51: »Administration, bygningsdrift, udstyrsanskaffelse m.v.« udgår.

§ 51.   7.

Staten yder tilskud til § 51 affattes således: AMU-centrenes
administration og
bygningsdrift m.v.
»§ 51.

Staten yder tilskud til fællesudgifter, herunder administration, ledelse og bygningsdrift, til institutioner godkendt efter lov om institutioner for erhvervsrettet uddannelse.

    Stk. 2.       Stk. 2.

Tilskud efter stk. 1 ydes Tilskuddet udgøres af dels som et grundtilskud, grundtilskud, der og dels som et tilskud fastsættes på de årlige til fællesudgifter finanslove, og fastsat på baggrund af taxametertilskud, der antallet af gennemførte ydes ud fra den enkelte elevuger og de på institutions antal finansloven fastsatte årselever og en takst pr. takster. årselev. Taksterne pr. årselev fastsættes på de årlige finanslove for grupper af uddannelser.«.

    Stk. 3.    

Staten yder tilskud til AMU-centrenes udgifter til husleje og til renter og afdrag på prioritetsgæld m.v.

§ 53.   8.

Arbejdsministeren § 53 affattes således: fastsætter nærmere regler
om tilskud efter §§ 46-52
til uddannelsessteder, ud
over AMU-centre, der »§ 53. gennemfører
arbejdsmarkedsuddannelser Undervisningsministeren efter § 3, nr. 1-3, jf. kan fastsætte nærmere §§ 17, 20 og 22. regler om tilskud efter §§ 46-50 til uddannelsessteder, ud over institutioner godkendt efter lov om institutioner for erhvervsrettet uddannelse, der gennemfører arbejdsmarkedsuddannelser efter § 3, nr. 1-3, jf. §§ 17, 20 og 22.«.

§ 54.   9.

Statens tilskud efter I § 54 ændres »46, 47, 51 §§ 46, 47, 51 og 52 ydes og 52« til: »46 og 47«. til uddannelser til
beskæftigede
lønmodtagere, såvel
privat som offentligt § 44. ansatte, selvstændige
erhvervsdrivende, I lov nr. 371 af 6. juni dagpengeberettigede 1991 om ledige med ret til landbrugsuddannelser, som selvvalgt uddannelse, jf. senest ændret ved lov nr. § 5, stk. 3, nr. 3, og 263 af 12. april 2000, stk. 4, og til personer, foretages følgende der hverken er ændring: dagpengeberettigede eller oppebærer kontanthjælp.

§ 17.   1.

Skolerne tilbyder § 17 affattes således: eleverne kost og logi
under skoleophold.
Tilskud hertil ydes af
staten som et »§ 17. gennemsnitligt tilskud
pr. årskostelev. Skolerne tilbyder Tilskuddet pr. eleverne kost og logi årskostelev fastlægges i under skoleophold, jf. de årlige finanslove. lov om institutioner for erhvervsrettet uddannelse.«.

    Stk. 2.

Undervisnings- og forskningsministeren kan fastsætte regler om optagelse af elever og om elevernes betaling for kost og logi under ophold på skolens kostafdeling.

    § 45.

I lov om almen voksenuddannelse og om voksenuddannelsescentre, jf. lovbekendtgørelse nr. 668 af 7. juli 2000, foretages følgende ændring:

    1.

§ 12 a affattes således: »§ 12 a. Voksenuddannelsescentrene samarbejder med andre voksenuddannelsescentre, institutioner godkendt efter lov om institutioner for erhvervsrettet uddannelse og andre uddannelsesinstitutioner i et lokalt fællesskab. Samarbejdet har til formål at sikre, at institutionerne udnytter deres ressourcer bedst muligt, og at de informerer og vejleder samordnet om deres samlede uddannelsesudbud. Samarbejdet kan angå udbudet af uddannelser.

§ 12 a.       Stk. 2.

Voksenuddannelsescentrene Som led i samarbejdet samarbejder med andre danner institutionerne et voksenuddannelsescentre, lokalt fælles erhvervsskoler, samarbejdsforum, som arbejdsmarkedsuddannelsescentre mødes mindst en gang og andre hvert kvartal.«. uddannelsesinstitutioner i et lokalt fællesskab. Samarbejdet har til formål at sikre, at uddannelsesstederne udnytter deres ressourcer bedst muligt, og at de informerer og vejleder samordnet om deres samlede uddannelsesudbud. Samarbejdet kan angå udbudet af uddannelser. Som led i samarbejdet danner uddannelsesinstitutionerne et lokalt fælles samarbejdsforum, som mødes mindst en gang hvert kvartal.

    § 46.

I lov om Danmarks Evalueringsinstitut, jf. lovbekendtgørelse nr. 905 af 12. september 2000, som ændret ved § 13 i lov nr. 246 af 6. april 2001 og § 46 i lov nr. 343 af 16. maj 2001, foretages følgende ændring i bilag 1 til loven:

Bilag 1   1.

--- Nr. 24 affattes således:

1. Lov om
   erhvervsskoler, jf.
   lovbekendtgørelse nr. 529 »24) Lov om institutioner af 17. juni 1996. for erhvervsrettet uddannelse.«.

    § 47.

I lov om Centre for Videregående Uddannelse og andre selvejende institutioner for videregående uddannelser m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 684 af 11. juli 2000, som senest ændret ved lov nr. 343 og lov nr. 345 af 16. maj 2001, foretages følgende ændring:

§ 27 f. ---   1.

    Stk. 2. I § 27 f, stk. 2, ændres »en erhvervsskole, jf. Hvis en erhvervsskole, lov om erhvervsskoler,« jf. lov om til: »en institution erhvervsskoler, er godkendt efter lov om indgået i et CVU ved institutioner for sammenlægning med en erhvervsrettet eller flere institutioner uddannelse«. med mellemlang videregående uddannelse, kan undervisningsministeren bestemme, at der oprettes en studiebestyrelse, der kun omfatter CVU ets udbud af erhvervsrettet ungdomsuddannelse, jf. § 27 a, stk. 3, mens CVU ets udbud af professionsrettet kort videregående uddannelse enten omfattes af en studiebestyrelse, der også omfatter professionsrettet mellemlang videregående uddannelse, eller ledes direkte af CVU-bestyrelsen.

    § 48.

I lov om erhvervsgrunduddannelse m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 532 af 25. juni 1999, som ændret ved lov nr. 263 af 12. april 2000, foretages følgende ændring:

§ 3.   1.

--- § 3, stk. 4, affattes således:

    Stk. 4.
»Stk. 4. Skoleundervisningen kan
foregå på Skoleundervisningen kan arbejdsmarkedsuddannelsescentre, foregå på institutioner voksenuddannelsescentre, godkendt efter lov om daghøjskoler, institutioner for ungdomsskoler, erhvervsrettet efterskoler, uddannelse, produktionsskoler, voksenuddannelsescentre, erhvervsskoler, social- daghøjskoler, og sundhedsskoler og ungdomsskoler, lignende skoler, der er efterskoler, godkendt i henhold til produktionsskoler, anden lovgivning. social- og sundhedsskoler og lignende institutioner, der er godkendt i henhold til anden lovgivning.«.

    § 49.

I lov nr. 487 af 31. maj 2000 om forberedende voksenundervisning (FVU-loven) foretages følgende ændringer:

§ 7.   1.

Efter driftsoverenskomst § 7, stk. 1, nr. 1, med amtsrådet kan affattes således: forberedende
voksenundervisning
udbydes af
»1) institutioner godkendt efter lov om institutioner for

1. erhvervsskoler, erhvervsrettet uddannelse,«.

2.   2.

arbejdsmarkedsuddannelsescentre,
§ 7, stk. 1, nr. 2, --- ophæves.

Nr. 3-7 bliver herefter nr. 2-6.

§ 8.   3.

Amtskommunale I § 8, stk. 1, ændres », uddannelsesinstitutioner erhvervsskoler og og arbejdsmarkedsuddannelsescentre« driftsoverenskomstparter til: »og institutioner samarbejder inden for godkendt efter lov om rammerne af det lokale institutioner for skolesamarbejde, der erhvervsrettet gælder for uddannelse«. voksenuddannelsescentre, erhvervsskoler og arbejdsmarkedsuddannelsescentre.

    § 50.

I lov om Arbejdsgivernes Elevrefusion, jf. lovbekendtgørelse nr. 185 af 11. marts 2001, foretages følgende ændringer:

§ 22.   1.

Beløb til dækning af I § 22, stk. 1, 2. pkt., udgifter til skolepraktik ændres »erhvervsskolerne« efter lov om til: »institutioner erhvervsuddannelser, som godkendt efter lov om Arbejdsgivernes institutioner for Elevrefusion afholder, erhvervsrettet uddannelse jf. §§ 13 og 14, eller efter lov om Centre indbetales af for Videregående Arbejdsgivernes Uddannelse og andre Elevrefusion til selvejende institutioner Undervisningsministeriet. for videregående Beløb til dækning af de uddannelser m.v.«. ordninger, der administreres af erhvervsskolerne, udbetales månedsvis af Arbejdsgivernes Elevrefusion til disse skoler.

    Stk. 2.   2.

Undervisningsministeren I § 22, stk. 2, ændres kan fastsætte regler om »erhvervsskoler« til: udbetalingen fra »institutioner godkendt Arbejdsgivernes efter lov om Elevrefusion og om institutioner for revision og afgivelse af erhvervsrettet uddannelse regnskab for eller efter lov om Centre erhvervsskoler vedrørende for Videregående de i stk. 1, 2. pkt., Uddannelse og andre nævnte udgifter. selvejende institutioner for videregående uddannelser m.v.«.

§ 23 a.   3.

Har den, der oppebærer I § 23 a, stk. 1, 2. ydelser fra pkt., ændres Arbejdsgivernes »erhvervsskolerne« til: Elevrefusion i henhold »institutioner godkendt til loven, givet urigtige efter lov om oplysninger eller undladt institutioner for at meddele oplysninger af erhvervsrettet uddannelse betydning for eller efter lov om Centre udbetalingen af ydelsen, for Videregående kan Arbejdsgivernes Uddannelse og andre Elevrefusion bestemme, at selvejende institutioner ydelsen bortfalder helt for videregående eller delvis, og at uddannelser m.v.«. udbetalte ydelser skal tilbagebetales. Udbetalinger fra Arbejdsgivernes Elevrefusion til erhvervsskolerne i medfør af §§ 13 og 14, der er sket med urette, kan Arbejdsgivernes Elevrefusion kræve tilbagebetalt fra skolen.

    § 51.

I lov om de erhvervsgymnasiale uddannelser til højere handelseksamen og højere teknisk eksamen, jf. lovbekendtgørelse nr. 174 af 16. marts 2001, foretages følgende ændringer:

§ 2.   1.

Uddannelserne udbydes af I § 2, stk. 1, ændres erhvervsskoler, der af »erhvervsskoler« til: undervisningsministeren »institutioner godkendt er godkendt hertil, jf. efter lov om stk. 2. institutioner for erhvervsrettet uddannelse«.

    Stk. 3.   2.

Undervisningsministeren I § 2, stk. 3, ændres kan godkende, at skoler, »erhvervsskoler« til: som ikke er »institutioner godkendt erhvervsskoler, kan efter lov om udbyde uddannelser efter institutioner for denne lov, hvis de erhvervsrettet gennemfører grundforløb i uddannelse«. henhold til lov om erhvervsuddannelser.

    Stk. 9.   3.

En skole, der udbyder I § 15, stk. 9, ændres erhvervsgymnasiale »godkendt erhvervsskole« uddannelser i medfør af til: »institution § 2, stk. 3, kan uanset godkendt efter lov om bestemmelserne i stk. 1-7 institutioner for opkræve betaling for erhvervsrettet deltagelse i uddannelse«. undervisningen m.v. Dette gælder dog kun, hvis skolen ikke modtager samme tilskud fra staten som en godkendt erhvervsskole.

Bilag 2

Undervisningsministeriets lovbekendtgørelse nr. 962 af 26. oktober 20001)

Bekendtgørelse af lov om erhvervsskoler

Herved bekendtgøres lov om erhvervsskoler, jf. lovbekendtgørelse nr. 704 af 3. september 1999, med de ændringer, der følger af § 9 i lov nr. 263 af 12. april 2000, § 2 i lov nr. 478 af 31. maj 2000 og § 9 i lov nr. 482 af 31. maj 2000. Den bekendtgjorte lovtekst gælder først fuldt ud fra den 1. januar 2001, jf. § 22 i lov nr. 263 af 12. april 2000.

Kapitel 1

Godkendelse af erhvervsskoler

§ 1.

Undervisningsministeren kan godkende erhvervsskoler m.v., der giver undervisning inden for erhvervsuddannelserne og tilgrænsende uddannelser.

    Stk. 2.

Undervisningsministeren kan fastsætte regler om uddannelserne og om adgang til uddannelserne.

    Stk. 3.

Undervisningsministeren kan fastsætte regler om:

1. Kvalitetskontrol, herunder censorinstitutionen.

2. Kvalifikationskrav til lærere.

3. Klager til skolen fra elever og studerende, herunder om klagefrist, i forbindelse med eksaminer og prøver.

    Stk. 4.

Ved fastsættelse af regler i medfør af stk. 2 kan ministeren bestemme, at uddannelsesaktiviteten ikke godkendes som støtteberettigende efter lov om statens uddannelsesstøtte.

§ 2.

Undervisningsministeren kan efter indstilling fra Erhvervsuddannelsesrådet godkende de i § 1 nævnte skoler, såfremt skolen indgår som et hensigtsmæssigt led i en landsomfattende planlægning til opfyldelse af konstaterede eller forventede behov for sådanne skoler.

    Stk. 2.

Undervisningsministeren kan fastsætte vilkår for godkendelsen. Skolerne skal være selvejende institutioner, hvis vedtægter godkendes af undervisningsministeren. Undervisningsministeren kan fastsætte regler om vedtægternes indhold.

    Stk. 3.

En godkendelse kan tilbagekaldes, hvis der ikke længere er behov for skolen.

    Stk. 4.

Ministeren kan modsætte sig nedlæggelse af en skole, såfremt der efter ministerens skøn stadig er behov for skolen, og kan fastsætte vilkårene for skolens videreførelse.

§ 3.

I tilfælde af skolens ophør anvendes tiloversbleven formue til undervisnings- og uddannelsesformål efter undervisningsministerens bestemmelse, jf. dog stk. 2.

    Stk. 2.

Hvis der er dækning i den tiloversblevne formue, anvendes skolens nettoformue opgjort pr. 31. december 1990 samt gaver skænket efter 1. januar 1991 i form af løsøre, fast ejendom og anlægstilskud til fast ejendom til de formål, der er fastsat i de til enhver tid gældende vedtægter.

    Stk. 3.

Undervisningsministeren kan fastsætte nærmere regler om opgørelsen af formuen efter stk. 1 og 2.

§ 3 a.

Undervisningsministeren kan efter indstilling fra bestyrelsen tillade, at erhvervsskoler, der er godkendt efter loven, sammenlægges til én erhvervsskole, der godkendes efter loven. Ved sammenlægningen opløses skolerne uden likvidation ved overdragelse af deres aktiver og gæld til den fortsættende skole.

    Stk. 2.

Undervisningsministeren kan efter indstilling fra bestyrelsen tillade, at en erhvervsskole, der er godkendt efter loven, ved spaltning overdrager sine aktiver og gæld som helhed eller en del heraf til en eller flere selvejende uddannelsesinstitutioner.

    Stk. 3.

Det er en betingelse for at opnå tilladelse efter stk. 1 og 2, at der ved sammenlægningen eller spaltningen ikke sker indskrænkninger i bestående rettigheder. I vedtægten for den fortsættende eller modtagende skole skal der optages bestemmelser, som sikrer, at de deltagende skolers formål tilgodeses. På samme måde skal der optages bestemmelser, som sikrer eventuelle vedtægtsbestemte rettigheder til en deltagende skoles formue, når rettigheden ikke udløses ved sammenlægningen eller spaltningen.

    Stk. 4.

Sammenlægning og spaltning efter stk. 1 og 2 kan gennemføres uden kreditorernes samtykke.

    Stk. 5.

Undervisningsministeren fastsætter regler, hvorefter aktieselskabslovens kapitel 15 med de fornødne tilpasninger finder anvendelse på sammenlægning eller spaltning efter stk. 1 og 2.

§ 4.

Undervisningsministeren fører tilsyn med og vejleder skolerne og kan indhente oplysninger om uddannelserne, eleverne, lærerne og institutionens drift i øvrigt til brug ved dette tilsyn.

    Stk. 2.

Finder undervisningsministeren, at en skoles virksomhed ikke er i overensstemmelse med denne lov, de regler eller aftaler, der er fastsat eller indgået i henhold til loven, kan ministeren udstede påbud til skolen om at ændre den pågældende virksomhed.

Kapitel 2

Skolens bestyrelse

§ 5.

Skolen ledes af en bestyrelse.

    Stk. 2.

Bestyrelsen skal normalt bestå af 6-12 medlemmer, hvoraf 1 medlem udpeges af amtsrådet og mindst 1 medlem af kommunalbestyrelser. Bestyrelsens øvrige medlemmer skal så vidt muligt tilsammen dække skolens virkefelt. Arbejdsgiver- og arbejdstagerrepræsentanterne skal være ligeligt repræsenterede og have tilknytning til det geografiske område og til det arbejdsmarked, som skolen dækker.

    Stk. 3.

Følgende personer kan ikke være medlemmer af bestyrelsen:

1. Personer, der udlejer ejendomme m.m. til skolen.

2. Medlemmer af bestyrelsen i fonde, selskaber, foreninger eller andre virksomheder, der udlejer ejendomme m.m. til skolen, eller som kontrollerer udlejer af ejendomme m.m. til skolen.

3. Advokater, revisorer eller lignende rådgivere for personer, jf. nr. 1, eller for fonde, selskaber, foreninger eller andre virksomheder, jf. nr. 2.

4. Ansatte i ledende stillinger hos personer, jf. nr. 1, eller i fonde, selskaber, foreninger eller andre virksomheder, jf. nr. 2.

5. Medlemmer af bestyrelsen ved en skole inden for samme skoleform.

    Stk. 4.

Er lejeforholdet af uvæsentligt omfang, finder stk. 3, nr. 1-4, ikke anvendelse. Undervisningsministeren fastsætter nærmere regler herom.

    Stk. 5.

For bestyrelsen, lederen og andre ansatte ved skolen gælder i øvrigt bestemmelserne i forvaltningslovens kapitel 2 om inhabilitet og i kapitel 8 om tavshedspligt m.v.

    Stk. 6.

Skolens lærere og teknisk-administrative personale repræsenteres i bestyrelsen uden stemmeret med hver 1 repræsentant. Skolens elever repræsenteres i bestyrelsen uden stemmeret med 2 repræsentanter.

    Stk. 7.

Skolens leder, jf. § 11, er bestyrelsens sekretær og deltager i bestyrelsens møder uden stemmeret.

    Stk. 8.

Bestyrelsens sammensætning og ændringer heri skal meddeles undervisningsministeren.

    Stk. 9.

Undervisningsministeren kan inden for særlige skoleområder godkende en anden sammensætning af bestyrelsen end den i stk. 2 nævnte.

Bestyrelsens opgaver

§ 6.

Bestyrelsen har den overordnede ledelse af skolen. Efter indstilling fra lederen fastlægger bestyrelsen det årlige program for skolens virksomhed og godkender budget og regnskab.

§ 7.

Bestyrelsen træffer efter indstilling fra lederen beslutning om skolens udbud af erhvervsuddannelser, jf. § 18 i lov om erhvervsuddannelser.

§ 8.

Bestyrelsen skal virke for, at skolen optager andre uddannelsesaktiviteter end dem, der er nævnt i § 7, således at uddannelsessøgende og virksomheder i skolens område i videst muligt omfang sikres adgang til grund-, efter- og videreuddannelse inden for erhvervsskolernes faglige område.

    Stk. 2.

Skolen kan udbyde tilskudsberettigede uddannelser m.v. i henhold til stk. 1, når skolen er godkendt hertil i overensstemmelse med reglerne for uddannelserne. En godkendelse kan tilbagekaldes af vedkommende myndighed.

    Stk. 3.

Bestyrelsen træffer efter indstilling fra lederen beslutning om iværksættelse af øvrige uddannelsesaktiviteter mod indtægtsdækning, jf. § 17.

§ 9.

Bestyrelsen ansætter og afskediger lederen og godkender efter indstilling fra lederen ansættelse og afskedigelse af skolens øvrige personale.

    Stk. 2.

Bestyrelsen kan fastsætte nærmere retningslinier for lederens virksomhed og kan bemyndige lederen til at udøve beføjelser, der er tillagt bestyrelsen.

    Stk. 3.

Beslutning om suspension, iværksættelse af tjenstlig undersøgelse, udpegning af forhørsleder, ikendelse af disciplinærstraf og injuriesøgsmål træffes af erhversskolens bestyrelse.

    Stk. 4.

Bestyrelsen ansætter og afskediger skolens revisor.

Bestyrelsens ansvar

§ 10.

Bestyrelsen er over for undervisningsministeren ansvarlig for skolens drift, herunder for forvaltningen af de statslige tilskud, jf. § 10 a.

    Stk. 2.

Hvis bestyrelsen ikke efterkommer påbud fra undervisningsministeren om berigtigelse af nærmere angivne forhold, kan undervisningsministeren beslutte,

1. at bestyrelsens opgaver eller dele heraf i en periode varetages af personer, der udpeges af undervisningsministeren, eller

2. at bestyrelsen træder tilbage, således at en ny bestyrelse skal vælges efter reglerne i skolens vedtægter.

    Stk. 3.

Hvis bestyrelsen ved sine dispositioner bringer skolens videreførelse i fare, kan undervisningsministeren beslutte, at bestyrelsen straks træder tilbage, og kan i forbindelse hermed indsætte et midlertidigt styre, indtil der er udpeget en ny bestyrelse efter reglerne i skolens vedtægt.

§ 10 a.

Bestyrelsen skal forvalte skolens midler, så de bliver til størst mulig gavn for skolens formål.

    Stk. 2.

Skolen er forpligtet til at vedligeholde sine bygninger på et forsvarligt niveau i overensstemmelse med en af bestyrelsen godkendt flerårig plan, og til at sikre en forsvarlig standard af udstyr m.v. til de tilskudsberettigede aktiviteter. Undervisningsministeren kan efter forhandling med boligministeren fastsætte nærmere regler om skolernes byggevirksomhed.

    Stk. 3.

Skolen skal under størst mulig hensyntagen til sikkerheden anbringe de likvide midler på en eller flere af følgende måder:

1. I fondsaktiver eller gældsbreve, for hvilke den danske stat eller en dansk kommune står som udsteder eller garant.

2. I fondsaktiver udstedt af danske realkreditinstitutter, Kreditforeningen af Kommuner i Danmark eller andre danske finansieringsinstitutter under offentligt tilsyn.

3. Som indestående i pengeinstitutter hjemmehørende i Danmark eller i et andet land inden for Det Europæiske Økonomiske Samarbejdsområde (EØS).

4. I værdipapirer bortset fra aktier, som i øvrigt efter deres art og sikkerhed kan stilles i klasse med de i nr. 1 - 3 nævnte aktiver.

Søgsmålskompetence

§ 10 b.

Beslutning om at anlægge retssag mod bestyrelsesmedlemmer, ledere, revisorer eller andre i anledning af tab påført skolen kan træffes af bestyrelsen eller af undervisningsministeren.

Skolens leder

§ 11.

Skolens daglige ledelse varetages af en leder, der påser,

1. at uddannelserne gennemføres i overensstemmelse med gældende regler,

2. at de undervisningsmæssige forhold er forsvarlige,

3. at det af bestyrelsen godkendte budget overholdes, og

4. at skolens virksomhed i øvrigt er i overensstemmelse med bestyrelsens beslutninger og retningslinier.

    Stk. 2.

Lederen afgiver til bestyrelsen forslag til program for skolens virksomhed i det kommende år.

Kapitel 3

Tilskud

§ 11 a.

En skole skal i sit virke som selvejende institution være uafhængig, og skolens midler må alene komme skolens uddannelsesformål til gode.

§ 12.

Undervisningsministeren yder inden for en årlig ramme tilskud til skolens administration, ledelse og bygningsdrift m.v. efter stk. 2-8.

    Stk. 2.

Driftstilskuddet udgøres af et grundtilskud, der fastsættes på de årlige finanslove, og et tilskud, der ydes ud fra den enkelte skoles antal årselever og en takst pr. årselev. Taksten pr. årselev fastsættes på de årlige finanslove for store grupper af uddannelser.

    Stk. 3.

Undervisningsministeren yder tillige tilskud til skolens erhvervelse og opretholdelse af lokaler, bygninger og arealer ud fra antal årselever ved skolen og en takst pr. elev, fastsat på de årlige finanslove for store grupper af uddannelser. Taksterne kan variere på grundlag af skolernes stedlige beliggenhed og fremmedkapitalandel. Undervisningsministeren fastsætter regler om opgørelse af antallet af årselever i henhold til stk. 2 og 3.

    Stk. 4.

Til skoler, der i væsentlig grad lejer lokaler, bygninger eller grundstykker til formål, der er tilskudsberettigede efter denne lov, kan undervisningsministeren yde et særligt tilskud. Hvis en skole, der modtager det særlige tilskud, helt eller delvis erstatter lejemål med egne bygninger eller grundstykker, kan undervisningsministeren yde et engangstilskud til kompensation for bortfald af det særlige tilskud. Undervisningsministeren kan fastsætte nærmere regler herom.

    Stk. 5.

Undervisningsministeren kan endvidere yde lån til forskellige skoleformål, herunder til køb af apparatur.

    Stk. 6.

Undervisningsministeren kan yde lån eller tilskud til skoler, der efter undervisningsministerens skøn er kommet i en særlig vanskelig økonomisk situation. Lånet eller tilskuddet er betinget af, at skolen følger Undervisningsministeriets krav til omlægning af skolens aktivitet med henblik på genopretning af skolens økonomi.

    Stk. 7.

Undervisningsministeren kan efter forhandling med finansministeren fastsætte nærmere regler om ydelse, forrentning og afvikling af lån efter stk. 5 og 6.

    Stk. 8.

Undervisningsministeren træffer afgørelse om eventuel aftrapning eller kapitalisering af bortfaldne grundtilskud, hvis flere institutioner slutter sig sammen til en erhvervsskole.

§ 12 a.

(Ophævet).

§ 12 b.

Kommuner og amtskommuner kan yde tilskud til erhvervsskolers anlægsudgifter ved etablering eller senere udbygning. Tilskud kan ikke ydes i form af lån. Kommuner og amtskommuner kan ikke yde tilskud til erhvervsskolers driftsudgifter.

§ 12 c.

Aftaler, herunder husleje- og ejendomsaftaler, skal indgås på vilkår, der ikke er ringere for skolerne end sædvanlige markedsvilkår, og skal søges ændret, hvis udviklingen i markedsvilkårene tilsiger det.

    Stk. 2.

Undervisningsministeren kan fastsætte nærmere regler om huslejeaftaler, herunder i særlige tilfælde bestemme, at huslejeaftaler skal indgås på andre vilkår end dem, der er nævnt i stk. 1.

§ 13.

Undervisningsministeren kan yde tilskud til skolehjem, såfremt skolehjemmet

1. drives af en skole godkendt efter § 1 eller af en selvejende institution og

2. er bolig for elever i tilskudsberettigede uddannelser.

    Stk. 2.

Undervisningsministeren fastsætter regler om optagelse af elever og om elevernes betaling for kost og logi på skolehjem, herunder betaling fra andre end elever i erhvervsuddannelser.

    Stk. 3.

Tilskud efter stk. 1 fastsættes ud fra skolehjemmets antal skolehjemsårselever og en takst pr. skolehjemsårselev, der fastsættes på de årlige finanslove, for forskellige grupper af elever. Skolehjemselever, der betaler fuld pris for benyttelse af skolehjemmet i henhold til regler fastsat efter stk. 2, indgår ikke i tilskudsberegningen.

    Stk. 4.

Undervisningsministeren kan fastsætte regler om kvalitetskrav til skolehjem.

§ 14.

Skoler, der er godkendt efter § 1, kan efter regler fastsat af undervisningsministeren opnå rammetilskud til de direkte undervisningsudgifter for de i § 1 nævnte uddannelser, medmindre der ydes tilskud til disse udgifter efter de pågældende uddannelseslove.

    Stk. 2.

Tilskuddet ydes ud fra den enkelte skoles antal årselever i uddannelsen og en takst pr. årselev. Taksten fastsættes på de årlige finanslove for grupper af uddannelser.

§ 14 a.

Ydelse af tilskud efter §§ 12-14 er betinget af, at tilvækst i formuen hidrørende fra perioden efter 1. januar 1991, bortset fra de i § 3, stk. 2, nævnte gaver, i tilfælde af skolens eller skolehjemmets ophør anvendes til undervisnings- og uddannelsesformål efter undervisningsministerens bestemmelse.

§ 15.

For det ved skolen ansatte personale skal løn- og ansættelsesvilkår følge de af finansministeren aftalte eller fastsatte bestemmelser, herunder vedrørende pensionsforhold.

    Stk. 2.

Bestemmelserne i § 10, stk. 1, og §§ 19-25 i lov om tjenestemænd finder anvendelse på det personale ved skolerne, der er ansat på vilkår svarende til tjenestemandsvilkår. § 21, stk. 4, i tjenestemandsloven gælder for medlemmer af skolernes bestyrelser.

§ 15 a.

Skolen kan yde bestyrelsen særskilt vederlag efter nærmere regler, der fastsættes af undervisningsministeren efter forhandling med finansministeren.

§ 16.

Undervisningsministeren fastsætter regler om deltagerbetaling ved tilskudsberettigede enkeltfagskurser, deltidsuddannelser og visse lignende heltidsuddannelser.

§ 17.

Undervisningsministeren kan fastsætte regler om størrelsen af og fremgangsmåden ved betaling for undervisning og andre aktiviteter, der ikke er tilskudsberettigede efter denne lov.

    Stk. 2.

Skolen skal ved udbud af kurser og andre aktiviteter som indtægtsdækket virksomhed følge god markedsføringskik og må ikke påføre andre ubillig priskonkurrence.

§ 18.

Undervisningsministeren kan helt eller delvis yde tilskud til udviklings- og forsøgsvirksomhed eller til andre særlige formål, samt til iværksættelse af nye uddannelser ved de i § 1 nævnte skoler.

§ 19.

Skolen disponerer frit inden for sit formål ved anvendelsen af de samlede statslige tilskud og øvrige indtægter under et. Det er en betingelse, at skolerne opfylder de bestemmelser, der gælder for de enkelte uddannelser og for skolehjem, og underviser det antal årselever inden for de enkelte uddannelsesgrupper, henholdsvis har det antal skolehjemsårselever og gennemfører de aktiviteter i henhold til § 18, som tilskuddene er betinget af. Skolerne kan opspare tilskud til anvendelse i følgende finansår til skole- og undervisningsvirksomhed.

    Stk. 2.

Undervisningsministeren kan ved fastlæggelsen af tilskudssatser til uddannelserne og skolehjem samt tilskud til fællesudgifter fraregne forventet elevbetaling, gebyrer samt indtægter ved driften.

§ 20.

Undervisningsministeren fastsætter efter forhandling med finansministeren nærmere regler om skolernes budget- og bevillingssystem og om udbetaling af tilskud til skolerne.

    Stk. 2.

Undervisningsministeren kan for skoler, der ikke følger bestemmelserne i denne lov, de regler eller aftaler, jf. § 15, stk. 1, der er fastsat eller indgået i henhold til loven, eller undervisningsministerens påbud, jf. § 4, stk. 2, tilbageholde tilskud, lade tilskud bortfalde helt eller delvis eller kræve tilskud tilbagebetalt helt eller delvis. Undervisningsministeren kan tilbageholde tilskud eller lade tilskud bortfalde for skoler, som begæres erklæret konkurs eller standser deres betalinger, eller når der i øvrigt er fare for, at en skoles virksomhed må indstilles. Undervisningsministeren kan desuden kræve tilskud tilbagebetalt, hvis grundlaget for tilskudsberegningen eller tilskudsberegningen i øvrigt har været fejlagtig. For meget udbetalt tilskud kan modregnes i kommende tilskudsudbetalinger.

§ 21.

Undervisningsministeren har ret til at indkalde alle oplysninger om uddannelserne, eleverne, lærerne, udstyret og om institutionens drift i øvrigt til brug for fastlæggelse af tilskud m.v.

    Stk. 2.

Undervisningsministeren kan bestemme, at skolerne skal anvende fælles administrative systemer.

Kapitel 4

Regnskab og revision

§ 22.

Skolens regnskabsår er finansåret. Ved regnskabsårets afslutning udarbejdes et årsregnskab omfattende resultatopgørelse, balance og anlægsoversigt. Regnskabet skal underskrives af bestyrelsen og af skolens leder. I forbindelse med indsendelse af årsregnskab til Undervisningsministeriet skal bestyrelsesmedlemmerne afgive en erklæring på tro og love om, at de opfylder betingelserne for at være medlemmer af bestyrelsen, jf. § 5, stk. 3 og 4.

    Stk. 2.

Regnskaberne opstilles og revideres efter regler, der fastsættes af undervisningsministeren. Regnskaberne skal revideres af en statsautoriseret eller registreret revisor.

    Stk. 3.

Skolens regnskabsføring skal være i overensstemmelse med regler fastsat af undervisningsministeren.

    Stk. 4.

Rigsrevisor kan til brug for gennemgangen af skolens regnskaber indhente oplysninger direkte fra bestyrelsen.

§ 22 a.

Skolens revisor, jf. § 22, stk. 2, må ikke samtidig være revisor for udlejer af de ejendomme m.m., som skolen anvender, eller for fonde, selskaber, foreninger eller andre virksomheder, der kontrollerer udlejer.

    Stk. 2.

Institutionens revisor kan dog være revisor for udlejer m.v., jf. stk. 1, hvis lejeforholdet er af uvæsentligt omfang. Undervisningsministeren fastsætter regler herom.

    Stk. 3.

Opfylder revisor ikke kravene til revision i henhold til denne lov eller regler fastsat i medfør heraf, eller tilsidesætter revisor i øvrigt sine pligter som revisor, kan undervisningsministeren pålægge institutionen inden en nærmere angiven frist at antage en anden revisor.

§ 23.

(Ophævet).

§ 23 a.

Hvis det af revisionsberetningen fremgår, at der foreligger lovovertrædelser eller andre uacceptable forhold i forbindelse med forvaltningen af skolens midler, skal undervisningsministeren, hvis revisionen giver anledning hertil, snarest iværksætte foranstaltninger til genoprettelse af en lovlig og forsvarlig forvaltning. Det samme gælder, hvis undervisningsministeren på anden måde bliver gjort bekendt med de nævnte forhold.

Kapitel 5

Befordring

§ 24.

Amtskommunerne yder tilskud til befordring for erhvervsuddannelseselever i henhold til § 28 i lov om gymnasiet m.v. Det er en betingelse, at eleverne ikke modtager løn eller godtgørelse under uddannelsen.

    Stk. 2.

Undervisningsministeren fastsætter efter indstilling fra Erhvervsuddannelsesrådet regler om, i hvilket omfang der af staten kan ydes tilskud til befordring mellem hjem og skolehjem og mellem flere undervisningsafdelinger på samme dag for erhvervsuddannelseselever. Undervisningsministeren fastsætter nærmere regler om administration af ordningen og kan herunder bestemme, at afgørelser om tilskud træffes af skolerne.

    Stk. 3.

Staten kan inden for et beløb fastsat på de årlige finanslove yde tilskud til nedbringelse af særlig store befordringsudgifter i forbindelse med skoleophold for andre erhvervsuddannelseselever end dem, der er omfattet af stk. 1. Undervisningsministeren fastsætter nærmere regler om administrationen af ordningen og kan herunder bestemme, at afgørelser om tilskud træffes af skolerne.

Kapitel 6

Forskellige bestemmelser

§ 25.

(Ophævet).

§ 25 a.

Skolerne samarbejder med andre erhvervsskoler, arbejdsmarkedsuddannelsescentre og andre uddannelsesinstitutioner i et lokalt fællesskab. Samarbejdet har til formål at sikre, at skolerne udnytter deres ressourcer bedst muligt, og at de informerer og vejleder samordnet om deres samlede uddannelsesudbud. Samarbejdet kan angå udbudet af uddannelser. Som led i samarbejdet danner skolerne et lokalt fælles samarbejdsforum, som mødes mindst en gang hvert kvartal.

    Stk. 2.

Undervisningsministeren kan yde tilskud til skolers deltagelse i lokale skolesamarbejder og kan fastsætte nærmere regler om ydelse af tilskud. Tilskud til samarbejde med et arbejdsmarkedsuddannelsescenter kan ydes i henhold til regler fastsat efter forhandling med arbejdsministeren.

§ 26.

For arbejdsmarkedsuddannelsescentre, der meddeler erhvervsuddannelser i medfør af § 18, stk. 1, i lov om erhvervsuddannelser, samt andre skoler, institutioner og virksomheder, der i medfør af samme lovs § 18, stk. 3, er godkendt til at meddele bestemte erhvervsuddannelser, finder reglerne i § 4, § 13 og §§ 20-22 a og § 23 a anvendelse. Undervisningsministeren kan bestemme, at § 12 finder helt eller delvis anvendelse.

    Stk. 2.

Undervisningsministeren kan godkende, at andre skoler end erhvervsskoler, institutioner og virksomheder, der ikke opfylder betingelserne i kapitel 1 og 2, meddeler tilgrænsende erhvervsrettet uddannelse. For disse skoler m.v. finder reglerne i § 4, § 13, § 16 og §§ 20-22 a og § 23 a anvendelse. Undervisningsministeren kan bestemme, at §§ 12, 14 og 14 a finder helt eller delvis anvendelse. Godkendelsen kan tilbagekaldes.

    Stk. 3.

Andre skoler end erhvervsskoler, institutioner og virksomheder, der udbyder tilgrænsende erhvervsrettet uddannelse i medfør af stk. 2 eller § 27, kan opkræve betaling for deltagelse i undervisning m.v. Dette gælder dog kun, hvis skolen ikke modtager samme tilskud fra staten som en godkendt erhvervsskole.

§ 27.

Undervisningsministeren kan tillade, at en privat skole, institution eller virksomhed, der ikke opfylder betingelserne i kapitel 1 og 2, meddeler undervisning inden for tilgrænsende erhvervsrettede uddannelser. Der ydes ikke tilskud til disse uddannelser.

§ 28.

Efter nærmere regler fastsat af undervisningsministeren kan klager over en skoles afgørelser indbringes for ministeren.

§ 29.

Der nedsættes elevråd på alle erhvervsskoler, der er godkendt i henhold til § 1. Undervisningsministeren fastsætter efter indstilling fra Erhvervsuddannelsesrådet regler om valg af elevråd og disses virksomhed. Elevrådet udpeger repræsentanter for eleverne til udvalg m.v., som skolen har nedsat til at behandle spørgsmål af betydning for eleverne i almindelighed. Dette gælder dog ikke udvalg m.v., hvor elevernes deltagelse ville stride mod anden lovgivning.

Kapitel 7

Ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser

§ 30.

Loven træder i kraft 1. januar 1991.

    Stk. 2.

§ 5 har virkning fra den 1. juli 1990, og vedtægterne skal være bragt i overensstemmelse med denne lov senest 1. januar 1991.

    Stk. 3.

Uanset bestemmelsen i § 5, stk. 2, kan bestyrelsen for handelsskoler, hvis vedtægter er godkendt før 1. juli 1988, beslutte, at reglerne i vedtægterne om bestyrelsens sammensætning fortsat skal have virkning.

    Stk. 4.

Lov om godkendelse af handelsskoler, tekniske skoler og tilskud m.v. til disse skoler, jf. lovbekendtgørelse nr. 178 af 2. april 1987, som ændret ved § 10 i lov nr. 351 af 1. juli 1988, lov om undervisningen på de godkendte handelsskoler, jf. lovbekendtgørelse nr. 974 af 19. december 1986, og lov om tekniske skoler, teknika og teknologiske institutter, jf. lovbekendtgørelse nr. 38 af 22. januar 1987, ophæves.

    Stk. 5.

Regler, der er udstedt i medfør af tidligere love, forbliver indtil videre i kraft.

§ 31.

Undervisningsministeren kan fastsætte regler om fuldførelsen af undervisning, der er påbegyndt før lovens ikrafttræden.

§ 32.

Der ydes rammetilskud til de direkte undervisningsudgifter i henhold til § 14 til afslutning af undervisning af elever på lærlinge-, efg- og grundlæggende teknikeruddannelser, der er påbegyndt før ikrafttrædelsen af lov om erhvervsuddannelser.

§ 33.

(Ophævet).

§ 34.

Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland.

Lov nr. 281 af 2. maj 1990, hvis § 2, der ændrede affattelsen af § 3, det nuværende § 12, stk. 6, og § 26, stk. 2, 3. pkt., og indsatte det nuværende § 12, stk. 5, og § 14 a, har følgende bestemmelse om ikrafttræden:

§ 6

    Stk. 1.

Loven træder i kraft den 1. januar 1991.

    Stk. 2.

Uanset betingelse om opdeling af formuen som indsat ved denne lovs § 1, nr. 1, § 2, nr. 4, § 3, nr. 2, § 4, nr. 2, og § 5, nr. 2, kan der ydes driftstilskud til uddannelsesinstitutioner, som inden den 1. januar 1992 har iværksat procedure til ændring af institutionernes vedtægter i overensstemmelse med de nævnte bestemmelser. Dette gælder dog kun indtil 1. januar 1996.

Lov nr. 352 af 14. maj 1992, hvis § 4, der tilføjede et § 9, stk. 3, og et § 26, stk. 3, og som ophævede § 25, trådte i kraft den 15. juni 1992, jf. bekendtgørelse nr. 441 af 2. juni 1992.

Lov nr. 507 af 30. juni 1993, hvis § 2, indsatte § 7, stk. 6, ændrede affattelsen af § 8, stk. 2, og § 9, stk. 2, indsatte ny § 25 a og ændrede affattelsen af § 26, stk. 1, har følgende bestemmelse om ikrafttræden:

§ 3

§ 1, nr. 1-3 og 8, og § 2, nr. 1-3, træder i kraft den 1. juli 1993. § 1, nr. 4-7 og 9-11, og § 2, nr. 4 og 5, træder i kraft den

1. januar 1994.

Lov nr. 458 af 1. juni 1994 ændrede § 1, stk. 2, § 10, stk. 1, § 12, § 13, stk. 3 og 4, § 14, stk. 2, § 18, § 19, stk. 1, § 20, stk. 1, § 21, stk. 1, § 22, § 24 og § 26, stk. 1, og stk. 2, og i indsatte § 10, stk. 3, § 10 a, § 10 b, § 12 a, § 12 b, § 17, stk. 2, § 23 a, samt ophævede §§ 23 og 33.

Loven indeholder følgende bestemmelser:

§ 2

Staten eftergiver kravene på renter af statslån, der er tilskrevet eller bliver tilskrevet i medfør af § 2, nr. 2, i lov nr. 281 af 2. maj 1990 om ændring af forskellige love om selvejende uddannelsesinstitutioner. (Forrentning af statslån og ophørsbestemmelser).

§ 3

    Stk. 1.

Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende.1)  § 1, nr. 4 - 7, træder dog først i kraft den 1. januar 1995.2)

    Stk. 2.

I en overgangsperiode, hvis længde fastsættes af undervisningsministeren, reguleres bygningstilskuddet, jf. § 12, stk. 3, med et tillæg eller et fradrag, som fastsættes med udgangspunkt i det årlige tilskud opgjort pr. 1. januar 1994 til renter og afdrag på realkreditlån, renter af statslån og husleje. Tillæg og fradrag aftrappes gradvis og bortfalder ved overgangsperiodens udløb.

    Stk. 3.

Undervisningsministeren fastsætter nærmere regler om tillæg og fradrag efter stk. 2.

    Stk. 4.

Undervisningsministeren kan bestemme, at reglerne i stk. 2 og 3 helt eller delvist kan finde anvendelse for skoler omfattet af § 26. § 2 i lov nr. 319 af 17. maj 1995 ændrede affattelse af § 12 a, og § 3 bemyndigede ministeren til at fastsætte ikraftsættelsestidspunktet.3)

Lov nr. 1127 af 20. december 1995 indsatte § 1, stk. 4, og har følgende bestemmelse om ikrafttræden:

§ 2

Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende.4)

Lov nr. 309 af 24. april 1996, hvis § 1 ændrede affattelsen af § 25 a, stk. 1 og stk. 2, har følgende bestemmelse om ikrafttræden:

§ 2

Loven træder i kraft dagen efter bekendtgørelse i Lovtidende.5)  § 3 i lov nr. 310 af 24. april 1996 ændrede affattelsen af § 15, stk. 1, og har følgende bestemmelse om ikrafttræden:

§ 12

Loven træder i kraft den 1. juli 1996, dog træder § 1, nr. 2-5, først i kraft den 1. januar 1997.

§ 19 i lov nr. 903 af 16. december 1998 ophævede § 12a. Loven indeholder følgende bestemmelse om ikrafttræden:

§ 10.

Loven træder i kraft den 1. januar 1999.6)

§ 2 i lov nr. 234 af 21. april 1999 ændrede affattelsen af § 7 og ændrede i § 26, stk. 1, 1. punktum »§ 18, stk. 2« til: »§ 18, stk. 1«.

Loven har følgende bestemmelse om ikrafttræden:

§ 4

    Stk. 1.

Loven træder i kraft den 1. juli 1999 og har virkning for uddannelser, der begynder den 1. januar 2001 og senere.

Lov nr. 263 af 12. april 2000 indsatte 3. og 4. punktum i § 29, og har følgende ikrafttrædelsesbestemmelse:

§ 22

    Stk. 1.

Loven træder i kraft den 1. januar 2001, jf. dog stk. 3.

    Stk. 2-5.

(Udeladt).

§ 2 i lov nr. 478 af 31. maj 2000 indsatte § 4, stk. 2, § 5, stk. 3-5, § 11 a, § 12 c, § 15 a, § 22, stk. 1, 4. punktum, § 22 a, ændrede affattelsen af § 2, stk. 3, § 10 a, stk. 3, nr. 3, § 20, stk. 2, § 26, stk. 1 og stk. 2.

Loven indeholder følgende bestemmelse om ikrafttræden:

§ 14

    Stk. 1.

Loven træder i kraft den 1. juli 2000. (Udeladt).

    Stk. 2.

§ 1, nr. 2, § 2, nr. 3, § 5, nr. 3, og § 6, nr. 4, skal senest være opfyldt ved førstkommende nyudpegning af bestyrelsesmedlemmer.

    Stk. 3.

§ 24 a, stk. 1 og 2, i lov nr. 311 af 24. april 1996 om selvejende institutioner for videregående uddannelser m.v., § 22 a, stk. 1 og 2, i lov om erhvervsskoler, jf. lovbekendtgørelse nr. 704 af 3. september 1999, § 16, stk. 3, 1. og 2. pkt., i lov om daghøjskoler m.v., jf. lovbekendtgørelse nr. 73 af 25. januar 2000, og § 15, stk. 3, 1. og 2. pkt., i lov nr. 1124 af 29. december 1999 om produktionsskoler, som affattet ved dennes lovs § 1, nr. 8, § 2, nr. 10, § 5, nr. 10, og § 6, nr. 9, skal være opfyldt senest den 1. juli 2001, eller når revisor lovligt kan opsiges ifølge kontrakten.

Stk. 4-5. (Udeladt).

Stk. 6. (Udeladt) § 22 a, stk. 1 og 2, i lov om erhvervsskoler, (udeladt) tages op til revision i folketingsåret 2003-04.

Stk. 7. (Udeladt).

§ 9 i lov nr. 482 af 31. maj 2000 indsatte § 3 a.

Loven har følgende bestemmelse om ikrafttræden:

§ 14

    Stk. 1.

Loven træder i kraft den 1. juli 2000.

    Stk. 2-4.

(Udeladt).

Undervisningsministeriet, den 26. oktober 2000

Margrethe Vestager

/ Finn Møller Larsen

1. Lovbekendtgørelsen er ændret ved lov nr. 246 af 6. april 2001 og ved lov nr. 286 af 25. april 2001.

2. I.h.t. bekendtgørelse nr. 645 af 20. juli 1995 har ændringen virkning fra 1. september 1995.

3. Iflg. Lovens § 1 berøres bestående låneforhold ikke af lovændringen.

4. Loven blev bekendtgjort i Lovtidende den 2. juni 1994.

5. Loven blev bekendtgjort i Lovtidende den 21. december 1995.

6. Loven blev bekendtgjort i Lovtidende den 25. april 1996.

7. Ændringerne i § 12, § 12 a, § 12 b, § 13, stk. 3 og 4, og § 14, stk. 2 træder dog først i kraft den 1. januar 1995.

Bilag 3

Arbejdsministeriets lovbekendtgørelse nr. 613 af 26. juni 2000

Bekendtgørelse af lov om arbejdsmarkedsuddannelsescentre

Herved bekendtgøres lov om arbejdsmarkedsuddannelsescentre, jf. lovbekendtgørelse nr. 1005 af 20. november 1996 med de ændringer, der følger af lov nr. 401 af 31. maj 2000.

Kapitel 1

Godkendelse og virksomhed

§ 1.

Arbejdsmarkedsuddannelsescentre (AMU-centre) er selvejende institutioner, der har til formål at gennemføre uddannelser efter lov om arbejdsmarkedsuddannelser. Centrenes vedtægter godkendes af arbejdsministeren. Centrene indgår i en landsomfattende planlægning til opfyldelse af konstaterede eller forventede behov for arbejdsmarkedsuddannelsescentre.

    Stk. 2.

Centrene kan gennemføre uddannelse godkendt til udbud på AMU-centre i henhold til anden lovgivning.

    Stk. 3.

Centrene kan udvikle og gennemføre andre arbejdsmarkedspolitisk begrundede uddannelser.

    Stk. 4.

Centrene skal følge de regler om målgrupper og adgangskrav, uddannelseskrav til lærere, uddannelsesplaner og kursuslinier og andre forhold ved de pågældende uddannelser, som fastsættes af arbejdsministeren efter denne lov eller efter lov om arbejsmarkedsuddannelser, eller som følger af anden lovgivning.

    Stk. 5.

Centrene gennemfører aktiviteter med relation til uddannelsesindsatsen.

§ 2.

Arbejdsministeren kan fastsætte vilkår for godkendelse af centrene, herunder regler for vedtægternes indhold efter udtalelse fra Uddannelsesrådet. Arbejdsministeren kan endvidere meddele påbud og forbud til centrene angående overholdelsen af vilkår og af vedtægter.

    Stk. 2.

Arbejdsministeren kan tilbagekalde en godkendelse, hvis der ikke længere er behov for centret. En godkendelse kan endvidere tilbagekaldes, hvis centret ikke overholder lovens regler, regler udstedt i medfør af loven eller meddelte påbud eller forbud.

    Stk. 3.

Arbejdsministeren kan modsætte sig en beslutning fra bestyrelsen om nedlæggelse af et center, såfremt der efter arbejdsministerens skøn stadig er behov for centret, og kan fastsætte vilkårene for centrets videreførelse.

    Stk. 4.

Arbejdsministeren kan efter indstilling fra bestyrelserne godkende, at to eller flere centre sammenlægges til et center, eller at et center sammenlægges med en erhvervsskole under hensyntagen til en hensigtsmæssig institutionsstruktur.

    Stk. 5.

Ved sammenlægning efter stk. 4 opløses institutionerne uden likvidation ved overdragelse af deres aktiver og gæld til den nye institution uden kreditorernes samtykke.

    Stk. 6.

Arbejdsministeren fastsætter regler, hvorefter aktieselskabslovens kapitel 15 med de fornødne tilpasninger finder anvendelse på sammenlægninger efter stk. 4.

    Stk. 7.

Arbejdsministeren kan fastsætte nærmere regler om sammenlægning af institutioner.

§ 3.

I tilfælde af centrets ophør anvendes centrets midler efter betaling af gæld, herunder indfrielse af lån, til uddannelsesformål efter arbejdsministerens bestemmelser med tilslutning fra Folketingets Finansudvalg, jf. dog stk. 2.

    Stk. 2.

Hvis der er dækning i den tiloversblevne formue, anvendes centrenes nettoformue opgjort pr. 31. december 1993 samt gaver skænket efter 1. januar 1994 i form af løsøre, fast ejendom og anlægstilskud til fast ejendom til de formål, der er fastsat i de til enhver tid gældende vedtægter.

    Stk. 3.

Arbejdsministeren kan fastsætte nærmere regler om opgørelse af formuen efter stk. 1 og 2.

§ 4.

Arbejdsministeren fører tilsyn med og vejleder centrene.

    Stk. 2.

Arbejdsministeren kan hos centrene indhente oplysninger, der belyser centrets virksomhed.

    Stk. 3.

Arbejdsministeren kan bestemme, at centrene skal anvende fælles administrative systemer.

§ 4 a.

For centrenes virksomhed gælder forvaltningsloven og lov om offentlighed i forvaltningen.

§ 5.

Arbejdsministeren kan bemyndige Arbejdsmarkedsstyrelsen til at udøve beføjelser, der ved loven er tillagt ministeren.

Kapitel 2

Centerbestyrelse

§ 6.

Centret ledes af en bestyrelse.

    Stk. 2.

Bestyrelsen skal normalt bestå af 12-16 medlemmer. Arbejdsgivere og arbejdstagere skal være ligeligt repræsenteret og have tilknytning til det arbejdsmarked, som skolen dækker, og så vidt muligt også dække det virkefelt, som skolen har. Amtsrådet og kommunalbestyrelser repræsenteres ved hver 1 medlem.

    Stk. 3.

Efter bestyrelsens beslutning kan lokale institutioner og interesseorganisationer med tilknytning til centret udpeges til bestyrelsen uden stemmeret.

    Stk. 4.

Der udpeges 1 repræsentant for centrets lærere og 1 repræsentant for centrets teknisk-administrative personale til bestyrelsen uden stemmeret.

    Stk. 5.

Arbejdsministeren fastsætter nærmere regler for valg af bestyrelsesmedlemmer og udpegning af tilforordnede.

    Stk. 6.

Centrets leder, jf. § 11, varetager bestyrelsens sekretariatsfunktion og deltager i bestyrelsens møder uden stemmeret.

    Stk. 7.

Bestyrelsen udarbejder en forretningsorden.

    Stk. 8.

Bestyrelsens sammensætning og ændringer heri skal meddeles Arbejdsmarkedsstyrelsen.

    Stk. 9.

Arbejdsministeren kan for særlige centre godkende en anden sammensætning af bestyrelsen end den i stk. 2 nævnte.

Bestyrelsens opgaver

§ 7.

Bestyrelsen har den overordnede ledelse af centret og vedtager hvert år budget for det følgende regnskabsår og godkender regnskab for centrets samlede aktiviteter.

§ 8.

Bestyrelsen ansøger efter indstilling fra centrets leder 1 gang årligt Undervisningsministeriet om godkendelse til at udbyde erhvervsuddannelser.

    Stk. 2.

Bestyrelsen træffer efter indstilling fra centrets leder beslutning om, hvilke af de arbejdsmarkedsuddannelser og erhvervsuddannelser, som centret er godkendt til at gennemføre, centret skal udbyde.

    Stk. 3.

Arbejdsministeren kan i særlige tilfælde pålægge centret at udbyde og gennemføre uddannelser.

§ 9.

Bestyrelsen ansætter og afskediger centrets leder og godkender efter indstilling fra lederen ansættelse og afskedigelse af centrets øvrige personale.

    Stk. 2.

Arbejdsministeren fastsætter nærmere regler om ansættelse og afskedigelse af centrets leder.

    Stk. 3.

Bestyrelsen kan fastsætte nærmere retninigslinier for lederens virksomhed og kan bemyndige lederen til at udøve beføjelser, der er tillagt bestyrelsen.

    Stk. 4.

Bestyrelsen ansætter og afskediger centrets revisor.

Bestyrelsens ansvar

§ 10.

Bestyrelsen er over for arbejdsministeren ansvarlig for centrets drift, herunder for forvaltning af de statslige tilskud og forvaltning af skolens formue.

    Stk. 2.

Hvis bestyrelsen ikke efterkommer påbud eller forbud fra arbejdsministeren om berigtigelse af nærmere angivne forhold, jf. § 2, stk. 1 og 2, kan arbejdsministeren beslutte,

1. at bestyrelsens opgaver eller dele heraf i en periode varetages af personer, der udpeges af arbejdsministeren, eller

2. at bestyrelsen træder tilbage, således at en ny bestyrelse skal vælges efter reglerne i centrets vedtægter.

Centrets leder

§ 11.

Centrets daglige ledelse varetages af en leder, der påser,

1. at uddannelserne gennemføres i overensstemmelse med gældende regler,

2. at de undervisningsmæssige forhold er forsvarlige,

3. at det budget, der er godkendt af bestyrelsen, overholdes, og

4. at centrets virksomhed i øvrigt er i overensstemmelse med gældende regler og med bestyrelsens beslutninger og retningslinier.

Kapitel 3

Tilskud og Lån

§ 12.

(Ophævet)

§ 13.

Arbejdsministeren kan efter forhandling med Uddannelsesrådet, jf. lov om arbejdsmarkedsuddannelser kapitel 5, yde rente- og afdragsfrie statslån til selvejende institutioner, jf. § 1, til køb, opførelse og ombygning af fast ejendom. Statslån kan ydes med indtil 85 pct. af den samlede anskaffelsessum.

    Stk. 2.

Kommuner og amtskommuner kan deltage i finansieringen af den del af de selvejende institutioners anlægsudgifter, som ikke dækkes af realkreditlån og statslån.

§ 14.

Arbejdsministeren kan endvidere yde lån eller tilskud til indretningsudgifter og anskaffelse af udstyr.

§ 15.

Arbejdsministeren kan yde statslån eller statstilskud til centre, der efter arbejdsministerens skøn er kommet i en særlig vanskelig økonomisk situation. Lånet eller tilskuddet er betinget af, at centret omlægger sin aktivitet og administration med henblik på forbedring af skolens økonomi.

    Stk. 2.

Arbejdsministeren kan i forbindelse med sammenlægning af to eller flere AMU-centre yde tilskud til kompensation i forbindelse med aftrapning eller bortfald af grundtilskud samt tilskud til ekstraordinære udgifter i forbindelse med sammenlægningen. Arbejdsministeren kan ligeledes yde tilskud i forbindelse med sammenlægning mellem AMU-centre og erhvervsskoler, hvis institutionen videreføres som et AMU-center.

§ 16.

Arbejdsministeren kan efter forhandling med finansministeren og efter at have indhentet en udtalelse fra Uddannelsesrådet fastsætte nærmere regler om ydelse af statstilskud og statslån efter §§ 13, 14 og 15. Disse regler kan indeholde vilkår for ydelse og afvikling af statslån og statstilskud, herunder om at statslån sikres bedst muligt.

§ 17.

Arbejdsministeren kan yde tilskud til kostskoler, såfremt kostskolen

1. drives af et center godkendt efter § 1 eller af en selvejende institution og

2. er bolig for deltagere i uddannelser på AMU-centre.

    Stk. 2.

Arbejdsministeren fastsætter nærmere regler om tilskud til kostskoler, herunder om betaling fra andre end deltagere i arbejdsmarkedsuddannelser.

§ 18.

Centrene kan gennemføre forsøgs- og udviklingsaktiviteter m.v. og modtage tilskud af den centrale pulje hertil, jf. lov om arbejdsmarkedsuddannelser.

    Stk. 2.

Disse tilskud kan dække såvel fællesudgifter som de direkte undervisningsudgifter.

§ 19.

(Ophævet)

§ 20.

Centrene disponerer frit ved anvendelse af statslige tilskud til de tilskudsberettigede uddannelser inden for rammerne af lov om arbejdsmarkedsuddannelser. Centrene kan opspare tilskud til anvendelse i følgende finansår til skole- og undervisningsvirksomhed.

§ 21.

Arbejdsministeren fastætter efter forhandling med finansministeren nærmere regler om udbetaling af tilskud til centrene.

    Stk. 2.

Arbejdsministeren kan tilbageholde tilskud eller lade tilskuddet bortfalde og eventuelt kræve tilskud tilbagebetalt, såfremt vilkår for ydelse af tilskuddet ikke overholdes.

§ 22.

Centrene skal følge de bestemmelser om løn- og ansættelsesvilkår, som er fastsat af finansministeren, eller som er aftalt for det personale, der er ansat ved centret.

Kapitel 4

Regnskab og revision

§ 23.

Arbejdsministeren kan fastsætte nærmere regler om centrets regnskabsførelse.

§ 24.

Centrets regnskabsår er finansåret. Ved finansårets afslutning udarbejdes et årsregnskab omfattende driftsregnskab og status. Regnskabet skal underskrives af bestyrelsen og af lederen.

    Stk. 2.

Årsregnskabet skal attesteres af en statsautoriseret eller registeret revisor, Kommunernes Revisionsafdeling, af Direktoratet for Stadens Revision eller andre kommunale revisionsorganer. Bekræftet kopi af det endelige regnskab skal indsendes til Arbejdsmarkedsstyrelsen.

    Stk. 3.

Arbejdsministeren fastsætter nærmere regler om opstilling af regnskaberne.

    Stk. 4.

Rigsrevisor kan til brug for gennemgangen af centrets regnskaber indhente oplysninger direkte fra bestyrelsen.

Kapitel 5

Lokale uddannelsesudvalg og samarbejdsaftaler

§ 25.

Hvert AMU-center kan nedsætte et eller flere lokale uddannelsesudvalg, der tilsammen skal dække de uddannelsesplaner, centret udbyder.

    Stk. 2.

Medlemmer af udvalget, der repræsenterer arbejdsgiver- og arbejdstagerorganisationer, skal udgøre et flertal i uddannelsesudvalget. Arbejdsgivere og arbejdstagere skal være ligeligt repræsenteret. Øvrige medlemmer udpeges af AMU-centret. Medlemmerne skal have tilknytning til det geografiske område, som de pågældende uddannelsesplaner dækker.

    Stk. 3.

Repræsentanter for AMU-centrets administrative ledelse og lærere udpeges uden stemmeret til udvalget. En repræsentant for centrets øvrige medarbejdere og en repræsentant for AF kan endvidere udpeges uden stemmeret til udvalget.

    Stk. 4.

Det lokale uddannelsesudvalg vælger selv sin formand.

    Stk. 5.

AMU-centret stiller sekretariatsbistand til rådighed for udvalget.

§ 26.

Lokale uddannelsesudvalg rådgiver AMU-centret i spørgsmål, der vedrører de uddannelsesplaner, der er omfattet af udvalgets ansvarsområde, og virker for samarbejdet mellem skolen og det lokale arbejdsmarked.

    Stk. 2.

AMU-centret skal i samarbejde med de lokale uddannelsesudvalg fastlægge de nærmere retningslinier for undervisningsplanlægningen inden for de rammer, der er fastsat i henhold til de enkelte uddannelsesplaner, og følge behovet for fornyelse af disse rammer og fremkomme med forslag hertil.

§ 27.

AMU-centrene samarbejder med erhvervsskolerne og andre uddannelsesinstitutioner i et lokalt fællesskab. Samarbejdet har til formål at sikre, at der informeres og vejledes samordnet om det samlede uddannelsesudbud. Samarbejdet kan endvidere angå udbudet af uddannelser. Som led i samarbejdet danner skolerne et lokalt fælles samarbejdsforum, som mødes mindst en gang i hvert kvartal.

Stk. 2. Arbejdsministeren kan efter forhandling med undervisningsministeren yde tilskud til AMU-centres deltagelse i lokale skolesamarbejder og fastsætte regler herom.

§ 28.

Reglerne i §§ 17, 21 og 23-24 finder anvendelse på andre uddannelsessteder end arbejdsmarkedsuddannelsescentre, forudsat at disse uddannelsessteder er godkendt til at gennemføre arbejdsmarkedsuddannelser efter § 17 i lov om arbejdsmarkedsuddannelser.

Kapitel 6

Ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser

§ 29.

Loven træder i kraft den 1. januar 1994.

Dog træder §§ 12, 18, 19, 20 og 28, stk. 1, i kraft den 1. januar 1995.

    Stk. 2.

Vedtægterne for arbejdsmarkedsuddannelsescentre, jf. § 1, skal dog først være bragt i overensstemmelse med denne lov senest den 1. juli 1994.

    Stk. 3.

Dog kan arbejdsministeren endvidere fastsætte nærmere regler om, hvorledes statsskoler, jf. lov om arbejdsmarkedsuddannelser kapitel 10, overgår til selvejende status efter denne lov.

§ 30.

Arbejdsministeren fastsætter nærmere regler for uddannelsesinstitutioner inden for arbejdsmarkedsuddannelserne, der drives af staten. De nærmere regler skal bl.a. indeholde bestemmelser om statsskolenes drift under denne lov.

§ 31.

Loven gælder ikke for Færørene og Grønland.

Lov nr. 1062 af 20. december 1995 indeholder i § 2 følgende ikrafttrædelsesbestemmelser:

§ 2

    Stk. 1.

Loven træder i kraft den 1. januar 1997.

    Stk. 2.

§ 1, nr. 13 og 141) , træder i kraft dagen efter bekendtgørelsen i Lovtidende.

Lov nr. 401 af 31. maj 2000 indeholder i § 2 følgende ikrafttrædelsesbestemmelser:

§ 2

    Stk. 1.

Loven træder i kraft den 1. juni 2000.

    Stk. 2.

§ 1, nr. 2, 4 og 5, træder først i kraft den 1. januar 20012) .

Arbejdsministeriet, den 26. juni 2000

Ove Hygum

/ Lisbet Jensen

1. Omhandler §§ 27, stk. 1, og 27, stk. 2.

2. Omhandler § 13, stk. 1, § 21, stk. 3, og § 28.

Officielle noter

1. Folketingstidende 88-89 (L37), FF, sp. 143, 956, 7920, 8229, Tillæg A, sp. 1147, Tillæg B, sp. 901, Tillæg C, sp. 713, og Folketingstidende 92-93 (L174), FF, sp. 4577, 5465, 10302, 10531, Tillæg A, sp. 6401, Tillæg B, sp. 1497, Tillæg C, sp. 1257. I lovforslagets bilag 2 og 3 er gengivet de seneste lovbekendtgørelser.