Det følger af overskriften før § 155, i lov om fondsmæglerselskaber og investeringsservice og -aktiviteter, at bestemmelserne i afsnittet omhandler regler om indsendelse af årsrapporter og revisionsprotokollater.

Det foreslås, at overskriften affattes således: »Indsendelse af årsrapporter, revisionsprotokollater og erklæringer om bæredygtighedsrapportering«.

Ændringen af overskriften er en tilpasning som følge af det foreslåede § 154 a, jf. lovforslagets § 10, nr. 6, der indeholder en bestemmelse om erklæringer om bæredygtighedsrapportering.

Med forslaget vil det fremgå af overskriften, at afsnittet også omfatter en bestemmelse om erklæringer om bæredygtighedsrapportering.

Det følger af overskriften før § 157 i lov om fondsmæglerselskaber og investeringsservice og -aktiviteter, at bestemmelsen omhandler Finanstilsynets beføjelser til at fastsætte nærmere regler om årsrapporten.

Det foreslås at overskriften til afsnittet affattes således: »Finanstilsynets beføjelser til at fastsætte nærmere regler om årsrapporten og erklæringer om bæredygtighedsrapportering«.

Ændringen af overskriften vil være en tilpasning som følge af det foreslåede § 157, stk. 4, jf. lovforslagets § 10, nr. 11, der indeholder en bemyndigelsesbestemmelse.

Det følger af overskriften før § 155, i lov om fondsmæglerselskaber og investeringsservice og -aktiviteter, at bestemmelserne i afsnittet omhandler regler om indsendelse af årsrapporter og revisionsprotokollater.

Det foreslås, at overskriften affattes således: »Indsendelse af årsrapporter, revisionsprotokollater og erklæringer om bæredygtighedsrapportering«.

Ændringen af overskriften er en tilpasning som følge af det foreslåede § 154 a, jf. lovforslagets § 10, nr. 6, der indeholder en bestemmelse om erklæringer om bæredygtighedsrapportering.

Med forslaget vil det fremgå af overskriften, at afsnittet også omfatter en bestemmelse om erklæringer om bæredygtighedsrapportering.

Det følger af overskriften før § 157 i lov om fondsmæglerselskaber og investeringsservice og -aktiviteter, at bestemmelsen omhandler Finanstilsynets beføjelser til at fastsætte nærmere regler om årsrapporten.

Det foreslås at overskriften til afsnittet affattes således: »Finanstilsynets beføjelser til at fastsætte nærmere regler om årsrapporten og erklæringer om bæredygtighedsrapportering«.

Ændringen af overskriften vil være en tilpasning som følge af det foreslåede § 157, stk. 4, jf. lovforslagets § 10, nr. 11, der indeholder en bemyndigelsesbestemmelse.

Til nr. 3 (§ 4, stk. 1 og 3, i lov om fondsmæglerselskaber og investeringsservice og -aktiviteter)

Den gældende § 4, stk. 1 og 3, i lov om fondsmæglerselskaber og investeringsservice og -aktiviteter oplister, hvilke bestemmelser i loven, som finder tilsvarende anvendelse på fondsmæglerholdingvirksomheder og blandede finansielle holdingvirksomheder. Bestemmelserne henviser til § 75, stk. 4, som fastsætter, hvilke krav til egnethed og hæderlighed, som finder anvendelse på fondsmæglerholdingvirksomheder og blandede finansielle holdingvirksomheder.

Det foreslås i § 4, stk. 1 og 3, at ændrer henvisningen til § 75, stk. 4, til § 75, stk. 7. Der er alene tale om en konsekvensrettelse, som følge af, at § 75, stk. 4, med lovforslagets § 5, nr. 9, bliver til § 75, stk. 7.

Til nr. 2 (§ 10, nr. 64, i lov om fondsmæglerselskaber og investeringsservice og -aktiviteter)

§ 10 i lov om fondsmæglerselskaber og investeringsservice og -aktiviteter indeholder den centrale begrebsterminologi, der anvendes i loven.

Likvidationsenheder er ikke i dag defineret i lov om fondsmæglerselskaber og investeringsservice og -aktiviteter.

Det foreslås i § 10, nr. 64, at indsætte en definition af en likvidationsenhed som a) en virksomhed, som ifølge en afviklingsplan udarbejdet i henhold til § 184 skal tages under konkursbehandling, b) en virksomhed, som ifølge en koncernafviklingsplan udarbejdet i henhold til § 186 skal tages under konkursbehandling, og c) en virksomhed i en afviklingskoncern, som ikke er en afviklingsenhed, og som er omfattet af en koncernafviklingsplan udarbejdet i henhold til § 186, for hvilken der ikke fastsættes udøvelse af nedskrivnings- eller konverteringsbeføjelser, jf. § 24 i lov om restrukturering og afvikling af visse finansielle virksomheder.

Den foreslåede bestemmelse er ny og vil definere likvidationsenheder i lov om finansiel virksomhed. Bestemmelsen vil implementere artikel 1, nr. 1, i Daisy Chain direktivet, som indsætter artikel 2, stk. 1, nr. 83aa, i BRRD I. Der er tale om en direktivnær implementering.

For så vidt angår kriterierne i litra a og b i den foreslåede bestemmelse, skal Finanstilsynet udarbejde, vedtage og vedligeholde afviklingsplaner og koncernafviklingsplaner, jf. §§ 184 og 186 i lov om fondsmæglerselskaber og investeringsservice og -aktiviteter. Vedtagelsen sker efter indstilling fra Finansiel Stabilitet. I planerne skal Finanstilsynet blandt andet fastlægge en afviklingsstrategi for de enkelte virksomheder, der kan undergives afviklingsforanstaltninger. Dette indebærer en angivelse af de afviklingstiltag, som vurderes anvendelige til brug for en given virksomheds afvikling, jf. § 12 i lov om restrukturering og afvikling af visse finansielle virksomheder. Vurderes virksomheden ikke at ville opfylde afviklingsbetingelserne, jf. § 4, stk. 1, i lov om restrukturering og afvikling af visse finansielle virksomheder, må afviklingsplanen eller koncernafviklingsplanen forventes at indeholde en beskrivelse af, at virksomheden vil blive afviklet ved konkursbehandling. Hvis dette er tilfældet, vil virksomheden opfylde kriterierne i litra a eller b i den foreslåede bestemmelse, alt efter, om virksomheden er omfattet af en afviklingsplan eller af en koncernafviklingsplan.

For så vidt angår kriteriet i litra c i den foreslåede bestemmelse, kan en afviklingsstrategi indebære udøvelsen af Finansiel Stabilitets nedskrivnings- og konverteringsbeføjelser ved brug af bail-in-værktøjet, dvs. Finansiel Stabilitets nedskrivning eller konvertering til ejerskabsinstrumenter af krav mod en virksomhed, som er taget under afvikling, jf. § 24 i lov om restrukturering og afvikling af visse finansielle virksomheder. Hvis afviklingsplanen ikke fastsætter udøvelse af denne nedskrivnings- og konverteringsbeføjelse for en virksomhed, som indgår i en afviklingskoncern, og som ikke selv er en afviklingsenhed, vil virksomheden opfylde kriteriet i litra c i den foreslåede bestemmelse.

Baggrunden for at definere likvidationsenheder er også, at afviklingsmyndighederne skal have fokus på at identificere likvidationsenheder i forbindelse med afviklingsplanlægningen. Afviklingsmyndighederne bør foretage en passende vurdering af de enkelte virksomheder, som kan undergives afviklingsforanstaltninger, når de udarbejder afviklingsplaner og koncernafviklingsplaner. Det er i den forbindelse centralt at fastslå, om en virksomhed udøver kritiske funktioner. Uden at det berører vurderingen af virksomhedens betydning på nationalt eller regionalt plan, forventes det også, at der foretages en grundig analyse af den potentielle likvidationsenheds relevans i en afviklingskoncern. Et institut eller en enhed, der udgør en væsentlig del af en afviklingskoncerns samlede risikoeksponering, eksponeringsmål bag gearingsgraden eller driftsindtægter, bør som udgangspunkt ikke identificeres som en likvidationsenhed. Omvendt vil afviklingsmyndighederne kunne betragte en virksomhed som en likvidationsenhed, hvis det i henhold til afviklingsplanen er muligt og troværdigt, at virksomheden vil blive undergivet konkursbehandling, eller hvis afviklingsplanen ikke fastsætter udøvelse af nedskrivnings- og konverteringsbeføjelser for virksomheden ved brug af bail-in-værktøjet.

Til nr. 4 (§ 10, nr. 13, i lov om fondsmæglerselskaber og investeringsservice og -aktiviteter)

§ 10 i lov om fondsmæglerselskaber og investeringsservice og -aktiviteter, indeholder de centrale definitioner i lov om fondsmæglerselskaber og investeringsservice og -aktiviteter. Ifølge den gældende § 10, nr. 13, er en dattervirksomhed en virksomhed, som er underlagt bestemmende indflydelse af en modervirksomhed.

Kapitel 20 i lov om fondsmæglerselskaber og investeringsservice og -aktiviteter, indeholder regler om afviklingsplaner, vurdering af afviklingsmuligheder, beføjelse til at afhjælpe og fjerne hindringer for afvikling, krav om nedskrivningsegnede passiver og de dertil hørende indberetnings- og offentliggørelsesregler samt afviklingskollegier.

Det foreslås at nyaffatte § 10, nr. 13, således at en dattervirksomhed vil være a) en virksomhed, som er underlagt bestemmende indflydelse af en modervirksomhed eller b) fondsmæglerselskaber, som er fast tilknyttet et centralt organ, selve det centrale organ, og deres respektive datterselskaber, jf. litra a, med henblik på anvendelsen af reglerne i kapitel 20 på afviklingskoncerner, jf. § 10, nr. 63, litra b, under hensyntagen til, hvilke virksomheder i afviklingskoncernen, der skal opfylde et krav om nedskrivningsegnede passiver, jf. § 198.

Det foreslåede litra a vil videreføre den eksisterende definition af en dattervirksomhed, som svarer til definitionen i selskabsloven, og vil ikke medføre materielle ændringer.

Det foreslåede litra b er nyt og vil medføre, at fondsmæglerselskaber, som er fast tilknyttet et centralt organ, selve det centrale organ, og deres respektive datterselskaber, jf. litra a, med henblik på anvendelsen af kapitel 20 i afviklingskoncerner, jf. § 10, nr. 63, litra b, i lov om fondsmæglerselskaber og investeringsservice og -aktiviteter, skal anses for datterselskaber, under hensyntagen til, hvilke virksomheder i afviklingskoncernen, der skal opfylde et krav om nedskrivningsegnede passiver, jf. § 198 i lov om fondsmæglerselskaber og investeringsservice og -aktiviteter.

I finansielle koncerner, som er bygget op omkring et centralt organ, ejer flere kreditinstitutter et centralt organ. Et fondsmæglerselskab kan principielt også være blandt ejerne med de rettigheder og forpligtelser, der er forbundet med dette. De nævnte kreditinstitutter er fast tilknyttet det centrale organ, ligesom kreditinstitutter, som ikke ejer det centrale organ også kan blive fast tilknyttede. Det centrale organ har ret og pligt til at sikre, at alle tilknyttede kreditinstitutter, er økonomisk velfungerende og bliver drevet i overensstemmelse med lovgivningen. Dette udmøntes ved hjælp af vidtgående instruktions- og tilsynsbeføjelser over for de tilknyttede kreditinstitutter. Koncernerne er også kendetegnet ved at have en solidaritetsmekanisme, som giver mulighed for overførsel af kapital og likviditet samt udligning af tab mellem kreditinstitutter i koncernen. De finansielle koncerner af denne type betegnes bankkooperativer eller samarbejdsnetværk og kendes bl.a. fra Storbritannien og Frankrig. Der er ikke p.t. finansielle koncerner af denne art i Danmark.

Som følge af den særlige ejerstruktur i sådanne koncerner, vil de typisk ikke falde ind under definitionen af et datterselskab, hvorfor det er nødvendigt at indføre dem i definitionen af datterselskaber med henblik på anvendelsen af de nævnte bestemmelser i lov om finansiel virksomhed.

Afviklingskoncerner som defineret i det foreslåede § 10, nr. 63, litra b, jf. lovforslagets § 2, nr. 5, i lov om fondsmæglerselskaber og investeringsservice og -aktiviteter, er defineret som fondsmæglerselskaber, som er fast tilknyttet et centralt organ, og det centrale organ, når mindst et fondsmæglerselskab eller det centrale organ er en afviklingsenhed. Fondsmæglerselskabernes og det centrale organs dattervirksomheder er også omfattet af afviklingskoncernen.

Der skal i medfør af den foreslåede nyaffattelse tages hensyn til, hvilke virksomheder i afviklingskoncernen, der skal opfylde et krav om nedskrivningsegnede passiver. Finanstilsynet beslutter, hvilke virksomheder i afviklingskoncernen der skal overholde kravet om nedskrivningsegnede passiver, jf. § 266 i lov om finansiel virksomhed, for at sikre, at afviklingskoncernen som helhed overholder kravet om nedskrivningsegnede passiver på henholdsvis konsolideret grundlag på afviklingskoncernniveau og individuelt niveau, og hvordan kravet skal overholdes. Finanstilsynet skal ved sin vurdering tage hensyn til solidaritetsmekanismens egenskaber og til virksomhedens foretrukne afviklingsstrategi. Det følger af § 4 i bekendtgørelse nr. 2028 af 9. november 2021 om krav til nedskrivningsegnede passiver. Der vil blive indsat tilsvarende regler vedrørende overholdelsen af kravet om nedskrivningsegnede passiver, jf. § 198 i lov om fondsmæglerselskaber og investeringsservice og -aktiviteter.

Bestemmelsen vil implementere dele af artikel 2, stk. 1, nr. 5, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/59/EU af 15. maj 2014 om et regelsæt for genopretning og afvikling af kreditinstitutter (BRRD), som ændret ved artikel 1, nr. 1, litra a, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2019/879 af 20. maj 2019 om ændring af direktiv 2014/59/EU for så vidt angår kreditinstitutters og investeringsselskabers tabsabsorberings- og rekapitaliseringskapacitet (BRRD II). Der er tale om en direktivnær implementering.

Til nr. 5 (§ 10, nr. 63, i lov om fondsmæglerselskaber og investeringsservice og -aktiviteter)

§ 10 i lov om fondsmæglerselskaber og investeringsservice og -aktiviteter, indeholder de centrale definitioner i lov om fondsmæglerselskaber og investeringsservice og -aktiviteter. Ifølge den gældende § 10, nr. 63, i lov om fondsmæglerselskaber og investeringsservice og -aktiviteter, er en afviklingskoncern en afviklingsenhed og dens dattervirksomheder. En dattervirksomhed er ikke omfattet af en afviklingskoncern, hvis a) dattervirksomheden selv er en afviklingsenhed, b) dattervirksomheden er en dattervirksomhed af en anden afviklingsenhed, eller c) dattervirksomheden er etableret i et tredjeland, medmindre dattervirksomheden indgår i afviklingskoncernen i henhold til afviklingsplanen.

Det foreslås at nyaffatte § 10, nr. 63, således at en afviklingskoncern er a) en afviklingsenhed og dens dattervirksomheder eller b) fondsmæglerselskaber, som er fast tilknyttet et centralt organ, og det centrale organ, når mindst et fondsmæglerselskab eller det centrale organ er en afviklingsenhed. Fondsmæglerselskabernes og det centrale organs dattervirksomheder er også omfattet af afviklingskoncernen. En dattervirksomhed er ikke omfattet af en afviklingskoncern, jf. den foreslåede litra a, hvis i) dattervirksomheden selv er en afviklingsenhed, ii) dattervirksomheden er dattervirksomhed af en anden afviklingsenhed, eller iii) dattervirksomheden er etableret i et tredjeland, medmindre dattervirksomheden indgår i afviklingskoncernen i henhold til afviklingsplanen.

Det foreslåede litra a vil videreføre den eksisterende definition af en afviklingskoncern. Definitionen af en afviklingskoncern skal læses sammen med definitionen af en afviklingsenhed. Afviklingsenhed defineres i § 10, nr. 62, i lov om fondsmæglerselskaber og investeringsservice og -aktiviteter, som en virksomhed, der er omfattet af afviklingstiltag i en afviklingsplan udarbejdet i henhold til § 184 eller en virksomhed, der er omfattet af afviklingstiltag i en koncernafviklingsplan udarbejdet i henhold til § 186 i lov om fondsmæglerselskaber og investeringsservice og -aktiviteter.

Det foreslåede litra b vil indsætte en yderligere definition af en afviklingskoncern, som omfatter de tilfælde, hvor et fondsmæglerselskab er fast tilknyttet et centralt organ, og når mindst et fondsmæglerselskab eller det centrale organ er en afviklingsenhed. I disse tilfælde vil en afviklingskoncern skulle forstås som fondsmæglerselskaber, som er fast tilknyttet et centralt organ, og det centrale organ. Fondsmæglerselskabernes og det centrale organs dattervirksomheder vil også være omfattet af afviklingskoncernen.

Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/59/EU af 15. maj 2014 om et regelsæt for genopretningsplaner og afvikling af kreditinstitutter (BRRD) giver mulighed for både en selskabsspecifik afviklingsstrategi (»multiple points of entry«) og en koncernspecifik afviklingsstrategi (»single point of entry«). En koncernspecifik afviklingsstrategi indebærer, at der kun anvendes afviklingstiltag for én virksomhed i en koncern, typisk modervirksomheden, mens en selskabsspecifik afviklingsstrategi indebærer, at der anvendes afviklingstiltag for flere virksomheder i en koncern, typisk driftsdattervirksomhederne.

Formålet med at indføre begreberne afviklingsenhed og afviklingskoncern er, at de kan anvendes til at definere i afviklingsplanen, hvilke virksomheder i en koncern der vil blive anvendt afviklingsværktøjer overfor samt at definere, hvilke dele af en koncern der planlægges holdt samlet i en afvikling. Denne identificering af afviklingsenheder og afviklingskoncerner er også relevant for fastsættelsen af krav om nedskrivningsegnede passiver i § 198 i lov om fondsmæglerselskaber og investeringsservice og -aktiviteter.

Bestemmelsen vil gennemføre dele af artikel 2, stk. 1, nr. 83 b, i BRRD, som indsat ved artikel 1, nr. 1, litra e, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2019/879 af 20. maj 2019 om ændring af direktiv 2014/59/EU for så vidt angår kreditinstitutters og investeringsselskabers tabsabsorberings- og rekapitaliseringskapacitet (BRRD II).

Til nr. 2 (§ 13, stk. 2, 2. pkt., i lov om fondsmæglerselskaber og investeringsservice og -aktiviteter)

Det gældende § 13, stk. 2, i lov om fondsmæglerselskaber og investeringsservice og -aktiviteter fastsætter, hvilke aktiviteter et fondsmæglerselskab må udføre. Bestemmelsen indebærer, at fondsmæglerselskaber kun må yde eller udføre investeringsservice og -aktiviteter nævnt i bilag 1, afsnit A, og i tilknytning hertil en eller flere accessoriske tjenesteydelser nævnt i bilag 1, afsnit B, jf. dog §§ 15-16 om muligheden for at yde og udføre investeringsservice og -aktiviteter med visse instrumenter og kontrakter ud over finansielle instrumenter omfattet af MiFID II. Fondsmæglerselskaber kan endvidere under visse betingelser drive anden virksomhed i fællesskab med andre virksomheder, jf. § 31 i lov om fondsmæglerselskaber og investeringsservice og -aktiviteter.

Afgrænsningen i bestemmelsen indebærer, at et fondsmæglerselskab efter gældende ret ikke må udføre investeringstjenester og -aktiviteter med kryptoaktiver.

Det foreslås i § 13, stk. 2, 2. pkt., efter», jf. dog« at indsætte: »§ 13, stk. 6,«.

Den foreslåede ændring er en følge af, at det i artikel 60, stk. 3, i MiCA bestemmes, at et fondsmæglerselskab skal kunne udføre investeringstjenester og -aktiviteter med kryptoaktiver, såfremt betingelserne angivet i bestemmelsen er opfyldt. Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til den foreslåede § 13, stk. 6, i lov om fondsmæglerselskaber og investeringsservice og -aktiviteter, jf. lovforslagets § 4, nr. 3, der angiver, hvilke kryptoaktivtjenester et fondsmæglerselskab må udbyde efter MiCA.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at et fondsmæglerselskab fremadrettet kan udbyde kryptoaktivtjenester, hvis det opfylder betingelserne i artikel 60, stk. 3, i MiCA.

Til nr. 3 (§ 13, stk. 6, i lov om fondsmæglerselskaber og investeringsservice og -aktiviteter)

Det gældende § 13, stk. 2, i lov om fondsmæglerselskaber og investeringsservice og -aktiviteter fastsætter, hvilke aktiviteter et fondsmæglerselskab må udføre. Afgrænsningen i bestemmelsen indebærer, at et fondsmæglerselskab efter gældende ret ikke må udføre investeringstjenester eller accessoriske tjenesteydelser med kryptoaktiver.

Det foreslås i § 13, stk. 6, at et fondsmæglerselskab kan levere tjenester med kryptoaktiver som angivet i artikel 60, stk. 3, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2023/1114 af 31. maj 2023 om markeder for kryptoaktiver, svarende til de tjenester, som det specifikt er meddelt tilladelse til i henhold til denne lov, hvis selskabet giver Finanstilsynet meddelelse mindst 40 arbejdsdage, inden disse tjenester leveres første gang. Meddelelsen skal ledsages af de oplysninger, der er omhandlet i artikel 60, stk. 7, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2023/1114 af 31. maj 2023 om markeder for kryptoaktiver.

Den foreslåede ændring er en følge af, at det i artikel 60, stk. 3, i MiCA bestemmes, at et fondsmæglerselskab skal kunne udføre disse aktiviteter, såfremt betingelserne angivet i bestemmelsen er opfyldt. Artikel 60, stk. 3, i MiCA benævner investeringsselskaber. Begrebet investeringsselskab er i dansk ret implementeret som fondsmæglerselskab, hvis det har hjemsted i Danmark.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at et fondsmæglerselskab fremadrettet kan levere kryptoaktivtjenester som nævnt i artikel 60, stk. 3, i MiCA, såfremt det giver Finanstilsynet meddelelse i henhold til artikel 60, stk. 7, i MiCA.

Et fondsmæglerselskab er ikke forpligtet til selvstændigt at ansøge om tilladelse til at udbyde kryptoaktivtjenester, jf. artikel 59, stk. 1, litra b, i MiCA.

Den foreslåede bestemmelse vil fastlægge, at Finanstilsynet er kompetent myndighed til at vurdere en meddelelse indgivet af et fondsmæglerselskab i henhold til artikel 60, stk. 7, jf. artikel 60, stk. 8, i MiCA.

Et fondsmæglerselskab må ikke begynde at levere kryptoaktivtjenester, så længe meddelelsen er ufuldstændig.

Retten til at levere kryptoaktivtjenester ophæves ved inddragelsen af den tilladelse, der gav et fondsmæglerselskab mulighed for at levere kryptoaktivtjenester, uden at skulle indhente en tilladelse i henhold til artikel 59, jf. artikel 60, stk. 11, i MiCA.

Der henvises i øvrigt til bemærkningerne til lovforslagets § 4, nr. 4, der beskriver, at Finanstilsynet kan inddrage en virksomheds tilladelse som fondsmæglerselskab i en række situationer.

Bestemmelsen vil supplere artikel 60, stk. 3, i MiCA.

Til nr. 7 (§ 14, stk. 3, i lov om fondsmæglerselskaber og investeringsservice og -aktiviteter)

Det foreslås, at indsætte et nyt § 14, stk. 3, hvorefter Finanstilsynet kan, uanset stk. 1, på grundlag af den ansøgning, der er modtaget i henhold til stk. 1, og de oplysninger der er modtaget i henhold til artikel 95a i direktiv 2014/65/EU, efter at have modtaget en anmodning fra en virksomhed som omhandlet i stk. 1, fravige kravet om, at den pågældende virksomhed skulle være meddelt tilladelse som pengeinstitut i henhold til § 7 i lov om finansiel virksomhed.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at Finanstilsynet efter anmodning kan fravige kravet om, at et fondsmæglerselskab, hvor enten selskabet eller koncernen, den er en del af, har aktiver for over 30 mia. euro, skal søge om tilladelse som pengeinstitut. Finanstilsynet kan udelukkende fravige kravet, hvis der er kommet en anmodning fra det pågældende fondsmæglerselskab. Finanstilsynet kan således ikke fravige kravet af egen drift.

Bestemmelsen skal give Finanstilsynet mulighed for at fravige kravet, hvis det virker uhensigtsmæssigt. Det kunne f.eks. være tilfældet hvis, der er tale om et mindre dansk fondsmæglerselskab, som ikke udfører sine aktiviteter i sammenhæng med resten af koncernen, og som derfor udgør en begrænset risiko.

European Banking Authority (EBA) udarbejder udkast til reguleringsmæssige tekniske standarder med henblik på en yderligere præcisering af de elementer, som Finanstilsynet skal tage hensyn til, når den træffer afgørelse om, hvorvidt kravet kan fraviges i henhold til stk. 3, idet der navnlig tages hensyn til væsentligheden af den modpartskreditrisiko, som et selskab er udsat for.

Den foreslåede ændring vil gennemføre artikel 1, stk. 5, litra b), i Europa- Parlamentet og Rådets direktiv 2024/1619/EU, som tilføjer en ny stk. 3a til artikel 8a.

Til nr. 6 (§ 14, stk. 1, nr. 2, i lov om fondsmæglerselskaber og investeringsservice og -aktiviteter)

Det fremgår af § 14, stk. 1, nr. 2, i lov om fondsmæglerselskaber og investeringsservice og -aktiviteter, at et fondsmæglerselskab skal søge om tilladelse som pengeinstitut, hvis gennemsnittet af de samlede månedlige aktiver beregnet over en periode på 12 på hinanden følgende måneder er mindre end 30 mia. euro og fondsmæglerselskabet er en del af en koncern, hvor den samlede værdi af de konsoliderede aktiver i alle koncernens virksomheder, der enkeltvis har samlede aktiver på under 30 mia. euro, og som udfører aktiviteter som omhandlet i bilag 1, afsnit A, nr. 3 og 6, udgør eller overstiger 30 mia. euro, begge beregnet som et gennemsnit over en periode på 12 på hinanden følgende måneder.

Det foreslås i § 14, stk. 1, nr. 2 , at ændre »der enkeltvis har samlede aktiver på under 30 mia. euro« til: »der er etableret i Den Europæiske Union, herunder alle dens filialer og datterselskaber etableret i et tredjeland, og som enkeltvis har samlede aktiver på under 30 mia. euro«.

Den foreslåede ændring tydeliggør, at et fondsmæglerselskab skal søge om tilladelse som pengeinstitut, hvis det er en del af en koncern, hvor den samlede værdi af de konsoliderede aktiver i alle koncernens virksomheder, der er etableret i Den Europæiske Union og alle dens filialer og datterselskaber etableret i et tredjeland overstiger 30 mia. euro.

Den foreslåede ændring vil gennemføre artikel 1, stk. 5, litra a, i Europa- Parlamentet og Rådets direktiv 2024/1619/EU, som ændrer i litra b i artikel 8a, stk. 1.

Til nr. 10 (§ 75, stk. 2-4, i lov om fondsmæglerselskaber og investeringsservice og -aktiviteter)

Den gældende § 75, stk. 1, i lov om fondsmæglerselskaber og investeringsservice og -aktiviteter fastlægger kravene til egnethed og hæderlighed for medlemmer af bestyrelsen eller direktionen i fondsmæglerselskaber. Kravene finder tilsvarende anvendelse på ledelsesmedlemmer i fondsmæglerholdingselskaber og blandede finansielle holdingvirksomheder, jf. § 75, stk. 5. Egnetheds- og hæderlighedskravene skal være opfyldt ved indtræden og løbende til enhver tid.

Det følger i dag af praksis på området, at et bestyrelsesmedlem eller en direktør ved indtrædelsen i ledelsen, afgiver de nødvendige oplysninger til Finanstilsynet, som vurderer, om kravene til egnethed og hæderlighed er opfyldt. Denne proces følger af alene af praksis og fremgår dermed ikke af lov om fondsmæglerselskaber og investeringsservice og -aktiviteter.

Det foreslås at indsætte følgende nye bestemmelser som stk. 2-4 i § 75 i lov om fondsmæglerselskaber og investeringsservice og -aktiviteter

Det foreslås i stk. 2, 1. pkt., at når en person tiltræder et hverv som bestyrelsesmedlem eller en stilling som direktør i et fondsmæglerselskab, påser Finanstilsynet, at personen opfylder egnetheds- og hæderlighedskravene i stk. 1.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre en lovfæstning af Finanstilsynets praksis, hvorefter Finanstilsynet påser, at ledelsesmedlemmer opfylder egnetheds- og hæderlighedskravene i § 75, stk. 1, i forbindelse med at den pågældende tiltræder et hverv som bestyrelsesmedlem eller en stilling som direktør i et fondsmæglerselskab. Den foreslåede bestemmelse indebærer ingen materielle ændringer. Bestyrelsesmedlemmer og direktører kan i forbindelse med deres tiltrædelse af et hverv eller en stilling vælge at udfylde et oplysningsskema via virk.dk, som indsendes til Finanstilsynet. Finanstilsynet modtager i den forbindelse de oplysninger, som er nødvendige for Finanstilsynets vurdering af, om vedkommende opfylder kravene i § 75, stk. 1, i forhold til den konkrete stilling. Når Finanstilsynet har modtaget alle relevante oplysninger, træffer Finanstilsynet afgørelse om det pågældende bestyrelsesmedlems og direktørs egnethed og hæderlighed.

Det foreslåede stk. 2, 2. pkt., fastsætter, at Finanstilsynet træffer afgørelse om, hvorvidt personen kan bestride hvervet eller stillingen i den pågældende virksomhed.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre en lovfæstning af Finanstilsynet praksis og afgørelseskompetence. Det er en betingelse for, at et ledelsesmedlem i et fondsmæglerselskab kan varetage en ledelsespost, at Finanstilsynet kan godkende, at vedkommende lever op til egnetheds- og hæderlighedskravet. Hvis Finanstilsynet vurderer, at den pågældende ikke opfylder kravene til egnethed og hæderlighed, træffer Finanstilsynet afgørelse om, at den pågældende ikke kan bestride hvervet eller stillingen i den pågældende virksomhed. Inden Finanstilsynet afslår en ansøgning på fit and proper-godkendelse, skal der i henhold til reglerne i forvaltningsloven foretages en partshøring af fondsmæglerselskabet og af den, som afgørelsen retter sig mod. Sagen forelægges efterfølgende for Finanstilsynets bestyrelse til endelig afgørelse i medfør af § 223, stk. 1, i lov om fondsmæglerselskaber og investeringsservice og -aktiviteter, jf. § 345, stk. 12, nr. 4, i lov om finansiel virksomhed. Som part i Finanstilsynets afgørelser om egnethed og hæderlighed anses både den virksomhed og det bestyrelsesmedlem eller den direktør som afgørelsen vedrører, jf. § 260, stk. 1, i lov om fondsmæglerselskaber og investeringsservice og -aktiviteter.

Finanstilsynets afgørelser om egnethed og hæderlighed kan påklages til Erhvervsankenævnet af sagens parter. Herudover vil Finanstilsynets afgørelser efter stk. 2 kunne forlanges indbragt for domstolene i medfør af det foreslåede § 242, stk. 8, jf. lovforslagets § 5, nr. 17.

Det foreslåede stk. 3 fastsætter, at når Finanstilsynet vurderer, at personen ikke opfylder kravene i stk. 1, nr. 2-5, skal varigheden fremgå af afgørelsen.

Det foreslåede vil medføre, at Finanstilsynet ikke efter udløbet af varigheden kan inddrage de forhold, der lå til grund for afslaget. Det betyder, at de forhold, der var afgørende for en vurdering af, at personen ikke opfyldte hæderlighedskravet, som udgangspunkt ikke længere forventes at have betydning for en ny vurdering. Det foreslåede vil ikke ændre på, at den pågældende, efter udløbet af afgørelsens varighed, på ny vil skulle ansøge Finanstilsynet om godkendelse at tiltræde et nyt hverv som bestyrelsesmedlem eller en stilling som direktør.

Det vil bero på en konkret vurdering, hvor længe afgørelsen skal have virkning. Varigheden kan som udgangspunkt fastsættes fra et år til fem år, men kan i særligt alvorlige sager fastsættes til ”indtil videre”. Det er ikke enhver tvivl om en persons omdømme eller adfærd, der kan føre til, at personen vurderes ikke-hæderlig. Forhold, der fører til et afslag, vil altid have en væsentlig tyngde. Baggrunden for reglen er hensynet til tilliden til den finansielle sektor. Hvis et ledelsesmedlem, der vurderes ikke-hæderlig, kort efter afgørelsen herom foreligger, kan indtræde som ledelsesmedlem i en anden finansiel virksomhed, vil tilliden blive svækket. Retningsgivende for fastsættelsen af en varighed på fem år vil være, at der ikke er forhold, der taler for en kortere varighed, eller hvor karakteren og omfanget af forholdene tilsiger, at en længere varighed er påkrævet.

Udmålingen af varigheden inden for rammerne af stk. 3 vil være overladt til Finanstilsynets skøn, og vil bero på en konkret vurdering af de forhold, der lægger til grund for afgørelsen.

I vurderingen af fastsættelsen af varigheden efter det foreslåede stk. 3 vil Finanstilsynet foretage en samlet vurdering, der bl.a. tager hensyn til, hvor lang tid der er gået siden det pågældende forhold, personens adfærd siden det pågældende forhold og om der er tale om gentagelsestilfælde. I situationer med gentagelsestilfælde vil der ikke blive sondret mellem, om den kritisable adfærd vedrører forskellige typer af forhold. Gentagelsestilfælde vil være skærpende for fastsættelsen af afgørelsens varighed. Hvis et forhold er begået forud for en tidligere afgørelse om manglende opfyldelse af kravene i § 75, stk. 1, nr. 2-5, vil der som udgangspunkt skulle udmåles en varighed svarende til, hvad der ville være blevet resultatet ved en samlet vurdering.

Et formål med at fastsætte varigheden er at øge transparensen og retssikkerheden for de personer, som afgørelsen vedrører. Der vil være forskel på varigheden af afgørelser meddelt på baggrund af mindre alvorlige forhold og grovere forhold. Finanstilsynet skal derfor tage hensyn til karakteren af forholdet, herunder om det er et strafbart eller administrativt forhold, om det vedrører et tillidsbrud, og om der er tale om gentagelsestilfælde. De kumulative effekter af flere mindre grove overtrædelser i samme sag kan være skærpende i forbindelse med fastsættelsen af varigheden. Ligesom en tilstrækkelig grov overtrædelse i særligt alvorlige sager kan bevirke, at påbuddets varighed fastsættes til ”indtil videre”. En varighed, der fastsættes til ”indtil videre”, vil derfor kun anvendes ved særligt alvorlige forhold og i sjældne tilfælde.

Som udgangspunkt vil forhold, som er ældre end ti år, ikke kunne inddrages i en vurdering af en persons hæderlighed. Finanstilsynet vil dog kunne inddrage forhold, der ligger længere tilbage i tid, hvis forholdene er særligt alvorlige, eller hvis disse er en del af et sammenhængende sagsforløb, hvor dele er mindre end ti år gamle, eller hvor der er tale om gentagelsestilfælde. Som eksempler på alvorlige forhold kan nævnes svindel, grov tilsidesættelse af god skik, forsætlig tilsidesættelse af hvidvasklovens regler eller egentlig medvirken til økonomisk kriminalitet. En tidligere afgørelse om manglende opfyldelse af § 75, stk. 1, nr. 2-5, har således gentagelsesvirkning for varigheden, uanset om det aktuelle forhold er af samme art eller ej. Det vil omvendt også betyde, at der skal være særlige forhold, der gør sig gældende, hvis Finanstilsynet ved vurderingen af en persons adfærd skal kunne inddrage forhold, som går længere tilbage end ti år.

Ud over hensynet til omfanget, karakteren og grovheden af de forhold, der begrunder afgørelsen, vil Finanstilsynet også skulle lægge vægt på, hvorvidt der er grund til at antage, at den pågældende fortsat ikke vil kunne varetage hvervet eller stillingen på forsvarlig måde. Det vil bero på en vurdering af de konkrete forhold, herunder om forholdet er så kritisabelt, at en længere varighed er påkrævet, eller hvor varigheden i særligt alvorlige sager bør være ”indtil videre”.

Begyndelsestidspunktet for varigheden af afgørelsen vil som udgangspunkt være datoen for Finanstilsynets afgørelse. Varigheden af afgørelser og påbud vil bl.a. afhænge af grovheden af de passerede forhold, om der er tale om gentagelsestilfælde, hvor lang en periode forholdene har stået eller stod på, og hvor lang tid der er gået siden de pågældende forhold er ophørt. I vurdering af fastsættelsen af varigheden vil Finanstilsynet skulle foretage en samlet vurdering. I de tilfælde, hvor Finanstilsynet imidlertid afviser en person med henvisning til, at vedkommende er under konkurs, rekonstruktion eller gældssanering, jf. § 75, stk. 1, nr. 4, vil det skulle fremgå af afgørelsen, at begyndelsestidspunktet regnes fra datoen for afslutningen af konkurs, rekonstruktion eller gældssanering.

Udgangspunktet for en negativ hæderlighedsvurdering vil være, at et afslag har en varighed på fem år, medmindre særlige forhold taler for en kortere eller længere varighed.

Retningsgivende for fastsættelsen af en varighed på fem år vil således være, at der ikke er forhold, der taler for en kortere varighed, eller hvor karakteren og omfanget af forholdene tilsiger, at en længere varighed er påkrævet. Når en person har modtaget et afslag på ansøgning om egnetheds- og hæderlighedsgodkendelse på grund af manglende hæderlighed, er der tale om en adfærd, der medfører at personens omdømme ikke anses for at være tilstrækkeligt betryggende til at personen kan varetage den pågældende stilling, dvs. at den pågældendes omdømme er påvirket af en given adfærd. Det vil derfor være naturligt, at der er en periode umiddelbart efter, hvor personens omdømme ikke kan bedømmes anderledes.

Ud over en konkret vurdering af grovheden af forholdene vil Finanstilsynet også kunne inddrage kumulative effekter af flere overtrædelser, gentagelsestilfælde og den eventuelle skadevirkning af forholdet. Hvis det pågældende forhold er egnet til i betydeligt omfang at svække den samlede sektors omdømme og derved tilliden til sektoren, bør det skærpe varigheden. Herudover vil tidsaspektet også have betydning for fastsættelsen af varigheden, hvor forhold, der ligger tilbage i tid efter en konkret vurdering vil kunne føre til en lempelse af varigheden. Det vil imidlertid omvendt kunne være en skærpende omstændighed, hvis personen eller virksomheden har misligholdt sin forpligtelse til at meddele Finanstilsynet oplysninger.

Retningsgivende for afgørelser med en varighed, der sættes til mindre end fem år, vil være, at der kan være tale om en situation, hvor Finanstilsynet efter en samlet vurdering vurderer, at personen ikke er hæderlig, men hvor det samlede sagsforløb afdækker en række formildende omstændigheder om den pågældende eller hændelsesforløbet.

Det vil imidlertid også kunne være tilfældet, hvor forholdet har en sådan beskaffenhed, at varigheden eksempelvis isoleret set vil kunne fastsættes til fem år, men hvor forholdet ligger en årrække tilbage. I sådanne tilfælde vil tidsaspektet, personens adfærd siden det pågældende forhold og fraværet af gentagelsesvirkning kunne føre til en lempelse af varigheden.

Endelig kan der være tale om tilfælde, hvor Finanstilsynet kunne have truffet afgørelsen på et tidligere tidspunkt, men hvor den pågældende f.eks. fratrådte den finansielle virksomhed tidligere, men nu igen vil være omfattet af reglerne om egnethed og hæderlighed. I nogle tilfælde kan Finanstilsynet vurdere, at denne periode uden for sektoren kan betyde, at varigheden skal være mindre end fem år. Derudover kan der være tilfælde, hvor forholdet ligger så langt tilbage i tiden, at det ikke vil have indflydelse på vurderingen af vedkommendes hæderlighed.

Retningsgivende for fastsættelsen af varigheden til ”indtil videre” er, at der skal være tale om grove forhold eller alvorlige gentagelsestilfælde, der som udgangspunkt ikke ligger mere end 10 år tilbage i tiden. Det vil således alene være i særligt alvorlige sager, at Finanstilsynet vil fastsætte varigheden til ”indtil videre”. Der kan eksempelvis være tale om særdeles grove forhold med overtrædelse af straffelovens berigelsesforbrydelser, åbenbare ledelsesmæssige svigt, der har medført betydelige økonomiske tab eller skadevirkning, grove misbrugssituationer, svigagtighed, grov tilsidesættelse af god skik, forsætlig tilsidesættelse af hvidvasklovens krav eller egentlig medvirken til økonomisk kriminalitet eller andre alvorlige tillidsbrud.

Generelt kan siges, at det eller de udviste forhold skal have en sådan alvorlig karakter, at det må anses for åbenbart, at hverken Finanstilsynet eller samfundet kan have tillid til, at den pågældende inden for en overskuelig fremtid vil kunne varetage hvervet som bestyrelsesmedlem eller stillingen som direktør i et fondsmæglerselskab på en forsvarlig måde.

Det foreslåede stk. 4 fastsætter, at Finanstilsynet i særlige tilfælde, hvor Finanstilsynet vurderer, at en person ikke har tilstrækkelige faglige forudsætninger eller erfaring i forhold til den stilling som medlem af direktionen som den pågældende vurderes til, kan træffe afgørelse om, at personen kan bestride stillingen under nærmere fastsatte betingelser.

Det foreslåede vil medføre, at Finanstilsynet kan opstille betingelser for, at et medlem af direktionen kan meddeles en betinget afgørelse, uanset at personen ikke umiddelbart lever op til egnethedskravene i stk. 1, nr. 1. Med den foreslåede ændring kan Finanstilsynet dermed vurdere, at den pågældende person ville opfylde egnethedskravene i stk. 1, nr. 1, hvis en eller flere betingelser bliver opfyldt.

Bemyndigelsen vil blive anvendt e i de tilfælde, hvor Finanstilsynet enten vurderer, at den pågældende ikke helt har de tilstrækkelige faglige forudsætninger eller erfaring i forhold til den stilling som medlem af direktionen, som den pågældende vurderes i forhold til, eller, hvor den betingede godkendelse ikke medfører, at man tiltræder stillingen med det samme, men hvor den pågældende er under oplæring. I begge tilfælde vil Finanstilsynet kun træffe betingede afgørelser, hvor det vurderes, at der kan opstilles veldefinerede, konkrete og målbare betingelser for, at den pågældende kan vurderes egnet til stillingen. Dette kunne eksempelvis være, hvor den pågældende inden for et relativt afgrænset område ikke lever op til egnethedskravene i § 75, stk. 1, nr. 1.

Betingede afgørelser vil kunne bruges, hvis betingelserne kan defineres klart og entydigt og kan opfyldes på kort tid. Det kan være en betingelse om, at den pågældende skal gennemgå en konkret uddannelse, eller at den pågældende igennem en periode skal varetage en rolle niveauet under den rolle, som den pågældende har ansøgt om, eller på tilsvarende niveau,

Det kan eksempelvis være tilfældet, hvor den pågældende har tilstrækkelig ledelseserfaring, men er ny i den konkrete rolle i den pågældende virksomhed, og derfor mangler kompetencer på et relevant forretnings- eller kontrolområde, såsom hvidvaskforebyggelse, risikostyring m.v. Direktionsmedlemmet vil kunne opnå tilladelse på betingelse af, at personen gennemfører en specifik uddannelse eller træning inden for det relevante område.

Et andet eksempel kan være en kandidat til en stilling som medlem af direktionen, der ikke selv har den tilstrækkelige viden, faglige kompetence eller erfaring med et ansvarsområde, som personen skal have ansvar for, men hvor den påkrævede kompetence eller erfaring er tilstede hos andre personer i direktionen. I så fald vil ansøgeren kunne godkendes med betingelse om, at en eller flere personer med disse kompetencer forbliver i direktionen, og er til kandidatens rådighed i hele betingelsens løbetid.

Et tredje eksempel kunne være et tilfælde, hvor den betingede godkendelse medfører, at personen ikke kan tiltræde den endelige stilling (slutstillingen) med det samme. Godkendelse til slutstillingen vil kunne gives på betingelse af, at den pågældende er under oplæring i en periode. Ansøgeren opnår med denne form for betinget godkendelse en vished for, hvornår vedkommende vil blive anset for egnet til den stilling, som er det endelige mål med henvendelsen til Finanstilsynet. Denne type betingede godkendelser vil derfor også være egnede i forbindelse med successionsplanlægning. Betingelsens løbetid kan i disse tilfælde også være længere end ved betingelser, hvor ansøgeren godkendes til at tiltræde stillingen med det samme.

De af Finanstilsynet fastsatte betingelser skal være proportionale og tage hensyn til, at fondsmæglerselskaberne varierer i størrelse og kompleksitet. Der skal tages hensyn til den pågældendes rolle, opgaver og ansvarsområder i virksomheden, herunder virksomhedens størrelse og kompleksitet. De betingelser, der stilles til den pågældende, vil derfor skulle afvejes op imod de opgaver og det ansvar, den pågældende er forpligtet til at løfte i kraft af sin rolle i virksomheden. Fastsættelsen af betingelser må således afspejle de funktioner, som direktionen udøver i den konkrete virksomhed.

En betinget afgørelse vil forudsætte, at der kan stilles relevante betingelser for opnåelse af den viden, faglige kompetence eller erfaring efter § 75, stk. 1, nr. 1, som personen ikke vurderes fuldt ud at have, og hvis dette findes forsvarligt henset til virksomhedens størrelse, omfang og kompleksitet samt det arbejde og ansvar, der er forbundet med den konkrete stilling.

De af Finanstilsynet opstillede betingelser vil skulle fastsættes med udgangspunkt i stillingen i den konkrete virksomhed og knytter sig specifikt hertil. Når den pågældende opfylder betingelserne, vurderes personen at opfylde egnethedskravene i§ 75, stk. 1, nr. 1, i forhold til den konkrete stilling i den konkrete virksomhed. Det er derfor ikke givet, at den pågældende vil opfylde egnethedskravet i stk. 1, nr. 1, i forhold til en anden stilling i en anden og måske større og mere kompleks virksomhed.

Betingede afgørelser vil være tidsbegrænsede. Betingelserne skal dermed opfyldes inden for en af Finanstilsynet fastsat tidsperiode, som ikke bør være længere end højst 18 måneder. Forudsætningen for at opnå en betinget godkendelse vil være, at personen opfylder de fastsatte betingelser, eksempelvis gennemfører den nødvendige uddannelse, træning eller andre afhjælpende foranstaltninger, inden for den af Finanstilsynet fastsatte tidsperiode. Betingelserne skal fastsættes på en måde, så Finanstilsynet vil kunne vurdere, om betingelserne er opfyldt inden for tidsperioden.

Finanstilsynet skal påse, at den pågældende opfylder betingelserne, når perioden udløber. Finanstilsynet skal ikke foretage en fornyet prøvelse af, hvorvidt den pågældende opfylder egnetheds- og hæderlighedskravene i § 75, stk. 1, men alene vurdere, hvorvidt de tidligere meddelte betingelser er opfyldt. Finanstilsynet skal modtage de oplysninger, som er nødvendige for Finanstilsynets vurdering af, om vedkommende opfylder betingelserne. Det foreslåede vil ikke ændre på, at personen har pligt til at meddele Finanstilsynet oplysninger om forhold som nævnt i § 75, stk. 1, nr. 2-5, hvis forholdene efterfølgende ændres.

Såfremt Finanstilsynet vurderer, at den pågældende direktør ikke opfylder de fastsatte betingelser efter fristens udløb, vil konsekvensen være, at den pågældende ikke vurderes fuldt ud at leve op til egnethedskravet i § 75, stk. 1, nr. 1. Finanstilsynet vil i særlige tilfælde kunne forlænge fristen for opfyldelse af betingelserne, hvis det vurderes, at den pågældende inden for en rimelig frist kan opfylde betingelserne. Forlængelse af fristen bør ikke overskride seks måneder.

Ansvaret for en direktør med en betinget godkendelse vil som udgangspunkt være det samme som for en person i samme stilling med en ubetinget godkendelse. En person med en betinget egnethedsgodkendelse, der påtager sig en stilling, hvortil der knytter sig egnethedskrav, har en skærpet opmærksomhedspligt. Efter omstændighederne kan det derfor være ansvarspådragende for en person med en betinget godkendelse ikke at udvise en særlig agtpågivenhed. Den skærpede opmærksomhedspligt knytter sig til de områder, betingelsen i godkendelsen vedrører, og kan efter omstændighederne fordre, at direktøren indhenter intern eller ekstern rådgivning til brug for sit beslutningsgrundlag i sager på disse områder. En betinget godkendt direktør vil dermed ikke ubetinget kunne påberåbe sig sin manglende erfaring, herunder henset til sin betingede godkendelse, som eksempelvis undskyldningsgrund ved vurderingen af vedkommendes erstatningsansvar.

Til nr. 11 (§ 75, stk. 4, i lov om fondsmæglerselskaber og investeringsservice og -aktiviteter)

Den gældende § 75, stk. 4, i lov om fondsmæglerselskaber og investeringsservice og -aktiviteter fastlægger, at § 75, stk. 1, nr. 1-4 og 6, og stk. 2 og 3, tilsvarende finder anvendelse på medlemmer af bestyrelsen og direktionen i en fondsmæglerholdingvirksomhed eller en blandet finansiel holdingvirksomhed. Bestemmelsen gennemfører artikel 52 i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2019/2034 af 27. november 2019 om tilsyn med investeringsselskaber (IFD).

Det foreslås i § 75, stk. 4 , der rykkes til stk. 7, at § 75, stk. 1, nr. 1-4 og 6, og stk. 2-6, finder tilsvarende anvendelse på medlemmer af bestyrelsen og direktionen i en fondsmæglerholdingvirksomhed eller en blandet finansiel holdingvirksomhed.

Der er tale om en konsekvensændring som følge af lovforslagets § 5, nr. 9.

Til nr. 4 (§ 95, stk. 1, i lov om fondsmæglerselskaber og investeringsservice og -aktiviteter)

Det fremgår af § 95, stk. 1, i lov om fondsmæglerselskaber og investeringsservice og -aktiviteter, at et fondsmæglerselskab skal træffe de nødvendige forholdsregler for at sikre sammenhæng og regelmæssighed i sin virksomhed som værdipapirhandler og anvende ressourcer, systemer og procedurer, der er hensigtsmæssige hertil.

§ 95, stk. 1, gennemfører artikel 16, stk. 4, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2014/65/EU af 15. maj 2014 om markeder for finansielle instrumenter (MiFID II).

Det foreslås, at nyaffatte § 95, stk. 1 , i lov om fondsmæglerselskaber og investeringsservice og -aktiviteter, så det følger, at et fondsmæglerselskab skal træffe de foranstaltninger, som er nødvendige for at sikre kontinuitet og regelmæssighed i ydelsen af investeringsservice og udførelsen af investeringsaktiviteter. Fondsmæglerselskabet skal med henblik herpå anvende hensigtsmæssige og forholdsmæssigt afpassede systemer, herunder it-systemer, som oprettes og styres i overensstemmelse med artikel 7 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2022/2554 af 14. december 2022 om digital operationel modstandsdygtighed i den finansielle sektor, samt hensigtsmæssige og forholdsmæssigt afpassede ressourcer og procedurer.

Bestemmelsen foreslås som følge af, at artikel 6, nr. 1, litra a, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2022/2556/EU af 14. december 2022, nyaffatter artikel 16, stk. 4, i MiFID II. Med ændringen af § 95, stk. 1, i lov om fondsmæglerselskaber og investeringsservice og -aktiviteter foreslås en direktivnær implementering af den nye artikel 16, stk. 4, i MiFID II.

Bestemmelsen vil fortsat indebære, at fondsmæglerselskaber i tillæg til kravene til effektive former for virksomhedsstyring, jf. § 94, stk. 1, i lov om fondsmæglerselskaber og investeringsservice og -aktiviteter, skal træffe de nødvendige forholdsregler for at sikre sammenhæng og regelmæssighed i sin virksomhed som værdipapirhandler og anvende ressourcer, systemer og procedurer, der er hensigtsmæssige hertil. Det vil dog fremover også følge af bestemmelsen, at fondsmæglerselskabers it-systemer skal oprettes og styres i overensstemmelse med artikel 7 i DORA-forordningen.

Artikel 7 i DORA-forordningen indeholder bl.a. regler om anvendelsen og vedligeholdelsen af opdaterede it-systemer, som et fondsmæglerselskab, skal have for at håndtere og styre it-risici.

Overtrædelse af § 95, stk. 1, i lov om fondsmæglerselskaber og investeringsservice og -aktiviteter kan straffes med bøde, medmindre højere straf er forskyldt efter den øvrige lovgivning, jf. § 266, stk. 1, nr. 1, i lov om fondsmæglerselskaber og investeringsservice og -aktiviteter. Ansvarssubjektet i forhold til overtrædelse af § 95, stk. 1, er et fondsmæglerselskab. Det betyder, at hvis et fondsmæglerselskab ikke træffer de nødvendige forholds regler for at sikre sammenhæng og regelmæssighed i sin virksomhed som værdipapirhandler og anvender ressourcer, systemer og procedurer, der er hensigtsmæssige hertil og har de regler og procedurer, kan fondsmæglerselskabet straffes med bøde. Med den foreslåede ændring vil et fondsmæglerselskab også kunne straffes med bøde, hvis fondsmæglerselskabet ikke har it-systemer i overensstemmelse med artikel 7 i DORA-forordningen.

Til nr. 12 (§ 106, stk. 3-6, i lov om fondsmæglerselskaber og investeringsservice og -aktiviteter)

Det følger af den gældende § 106, stk. 1, i lov om fondsmæglerselskaber og investeringsservice og -aktiviteter, at Finanstilsynet kan bestemme, at fondsmæglerselskabers offentliggørelse af oplysninger i henhold til artikel 46 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2019/2033 af 27. november 2019 om tilsynsmæssige krav til investeringsselskaber skal ske med en anden frekvens end en gang årligt, og at bestemte medier og steder bruges til disse offentliggørelser.

Ifølge den gældende § 106, stk. 2, kan Finanstilsynet endvidere bestemme, at modervirksomheder en gang om året skal offentliggøre en beskrivelse af deres juridiske struktur og fondsmæglerselskabskoncernens ledelsesstruktur og organisatoriske struktur.

Det foreslås i § 106, stk. 3, at samtidig med offentliggørelse af oplysninger som nævnt i stk. 1 skal fondsmæglerselskaber indsende oplysningerne til Finanstilsynet, som videresender dem til det fælles europæiske adgangspunkt (ESAP).

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at hvis Finanstilsynet bestemmer, at fondsmæglerselskaber skal offentliggøre årsregnskabet med en anden frekvens end den, der er fastsat i artikel 46 i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2019/2033 af 27. november 2019 om tilsynsmæssige krav til investeringsselskaber (IFR), jf. § 106, stk. 1, i lov om fondsmæglerselskaber og investeringsservice og -aktiviteter, skal fondsmæglerselskabet samtidig med offentliggørelsen af de oplysninger, der ligger ud over den årlige indberetning, indsende disse oplysninger til Finanstilsynet.

Har Finanstilsynet i medfør af § 106, stk. 1, således eksempelvis truffet bestemmelse om, at offentliggørelse af oplysninger i henhold til artikel 46, udover den årlige indberetning samtidig med offentliggørelsen af årsregnskabet, også skal finde sted halvårligt, vil den halvårlige indberetning i medfør af den foreslåede bestemmelse skulle sendes til Finanstilsynet i medfør af den foreslåede bestemmelse.

Det foreslåede stk. 3 skal ses i sammenhæng med artikel 46a i IFR, som er indsat med artikel 16 i omnibusforordningen, som vedrører indsendelse af oplysninger, der følger af IFR artikel 46. Bestemmelsen i forordningens artikel 46a vil finde anvendelse fra den 10. januar 2030.

Den foreslåede bestemmelse vil derudover medføre, at Finanstilsynet vil skulle videresende oplysninger offentliggjort efter stk. 1 til ESAP.

For at sikre, at Finanstilsynet får videresendt oplysningerne korrekt med det formål at understøtte søgefunktionen og andre elektroniske funktioner i ESAP, skal en fondsmægler sikre, at oplysningerne overholder de nye krav til format og ledsages af en række metadata. De nye krav vil blive fastlagt i medfør af den foreslåede bestemmelse i stk. 5.

Det foreslås, at overtrædelse af det foreslåede § 106 a, stk. 3, strafbelægges og vil kunne straffes med bøde, jf. dette lovforslags § 5, nr. 10.

Den foreslåede bestemmelse vil gennemføre artikel 44a, stk. 1, i IFD, der er indsat i medfør af artikel 15 i omnibusdirektivet.

Det foreslås i § 106, stk. 4, at samtidig med offentliggørelse af oplysninger som nævnt i stk. 2 skal modervirksomheden indsende oplysningerne til Finanstilsynet, som videresender dem til det fælles europæiske adgangspunkt (ESAP).

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at hvis Finanstilsynet bestemmer, at modervirksomheder en gang om året skal offentliggøre en beskrivelse af deres juridiske struktur og fondsmæglerselskabskoncernens ledelsesstruktur og organisatoriske struktur, jf. § 106, stk. 2, skal modervirksomheden samtidig med offentliggørelsen indsende disse oplysninger til Finanstilsynet.

Den foreslåede bestemmelse vil derudover medføre, at Finanstilsynet vil skulle videresende oplysninger offentliggjort efter stk. 2 til ESAP.

For at sikre, at Finanstilsynet får videresendt oplysningerne korrekt med det formål at understøtte søgefunktionen og andre elektroniske funktioner i ESAP, skal modervirksomheden sikre, at oplysningerne overholder nye krav til format og ledsages af en række metadata. De nye krav vil blive fastlagt i medfør af den foreslåede bestemmelse i stk. 5.

Det foreslås, at overtrædelse af det foreslåede § 106 a, stk. 4, strafbelægges og vil kunne straffes med bøde, jf. dette lovforslags § 5, nr.10.

Den foreslåede bestemmelse vil gennemføre artikel 44a, stk. 1, i IFD, der er indsat i medfør af artikel 15 i omnibusdirektivet.

Det foreslås i § 106, stk. 5, at fondsmæglerselskabet og modervirksomheden skal sikre, at oplysningerne indsendes i et dataekstraherbart eller maskinlæsbart format og ledsages af følgende data, jf. nr. 1-6.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at fondsmæglerskaber eller modervirksomheder skal indsende oplysningerne som nævnt i stk. 3 eller 4 i et dataekstraherbart eller maskinlæsbart format og ledsages af den data, der fremgår af nr. 1-6.

Dataekstraherbart format er defineret i artikel 2, nr. 3, i ESAP-forordningen som ethvert åbent format som defineret i artikel 2, nr. 14, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2019/1024 af 20. juni 2019 om åbne data og videreanvendelse af den offentlige sektors informationer, som i vid udstrækning anvendes eller kræves i henhold til lovgivningen, som gør det muligt at udtrække data med en maskine, og som er menneskeligt læsbart.

Maskinlæsbart format er defineret i artikel 2, nr. 4, i ESAP-forordningen som et maskinlæsbart format som defineret i artikel 2, nr. 13, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv (EU) 2019/1024 af 20. juni 2019 om åbne data og videreanvendelse af den offentlige sektors informationer.

ESA’erne, der omfatter EBA, ESMA og EIOPA, skal gennem Det Fælles Udvalg udarbejde udkast til gennemførelsesmæssige tekniske standarder (ITS’er), der præciserer kravene til de oplysninger, der skal indsendes til ESAP. Kommissionen har beføjelse til at vedtage de gennemførelsesmæssige tekniske standarder. ESA’erne skal forelægge udkast til de gennemførelsesmæssige tekniske standarder for Kommissionen senest den 10. september 2024. Det fremgår af artikel 7, stk. 3 og 4, i ESAP-forordningen.

ESMA har udarbejdet to udkast til gennemførelsesmæssige tekniske standarder, ITS on ESAP functionalities (ESMA 62-11282) og ITS on tasks of collection bodies (ESMA 62-11284), der ventes forelagt for Kommissionen. De gennemførelsesmæssige tekniske standarder præciserer kravene i det foreslåede stk. 5, herunder blandt andet hvad der forstås ved identifikationskode for juridiske enheder.

Det foreslås, at overtrædelse af det foreslåede § 106 a, stk. 6, strafbelægges og vil kunne straffes med bøde, jf. dette lovforslags § 5, nr. 12.

Den foreslåede bestemmelse vil gennemføre artikel 44a, stk. 1, i IFD, der er indsat i medfør af artikel 15 i omnibusdirektivet.

Det foreslås i stk. 5, nr. 1, at fondsmæglerselskabet eller modervirksomheden skal sikre, at oplysningerne ledsages af det juridiske navn på det fondsmæglerselskab eller modervirksomhed, som oplysningerne vedrører.

Det foreslås i stk. 5, nr. 2, at fondsmæglerselskabet eller modervirksomheden skal sikre, at oplysningerne ledsages af fondsmæglerselskabets eller modervirksomhedens identifikationskode for juridiske enheder.

Det foreslås i stk. 5, nr. 3, at fondsmæglerselskabet eller modervirksomheden skal sikre, at oplysningerne ledsages af fondsmæglerselskabets eller modervirksomhedens størrelse efter kategori.

Det foreslås i stk. 5, nr. 4, at fondsmæglerselskabet eller modervirksomheden skal sikre, at oplysningerne ledsages af industrisektoren for fondsmæglerselskabets eller modervirksomhedens økonomiske aktiviteter.

Det foreslås i stk. 5, nr. 5, at fondsmæglerselskabet eller modervirksomheden skal sikre, at oplysningerne ledsages af typen af oplysninger, herunder om oplysningerne indsendes på obligatorisk eller frivillig basis.

Det foreslås i stk. 5, nr. 6, at fondsmæglerselskabet eller modervirksomheden skal sikre, at oplysningerne ledsages af angivelse af, om oplysningerne indeholder personoplysninger.

Det foreslås i § 106, stk. 6, at for at kunne opfylde kravet i stk. 5, nr. 2, skal fondsmæglerselskabet eller modervirksomheden erhverve en identifikationskode for juridiske enheder.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at fondsmæglerselskabet eller modervirksomheden skal erhverve en identifikationskode for juridiske enheder.

De gennemførelsesmæssige tekniske standarder, som ESMA ventes at forelægge Kommissionen, vil præcisere, hvad der forstås ved identifikationskode for juridiske enheder. Der henvises til bemærkningerne til den foreslåede stk. 5.

Den foreslåede bestemmelse i stk. 6 vil gennemføre 44a, stk. 2, i IFD, der er indsat i medfør af artikel 15 i omnibusdirektivet.

Det følger af den gældende § 143, i lov om fondsmæglerselskaber og investeringsservice og -aktiviteter, stk. 1, at fondsmæglerselskaber og fondsmæglerholdingvirksomheder for hvert regnskabsår skal aflægge et årsregnskab, der består af en balance, en resultatopgørelse, anden totalindkomst, noter, herunder redegørelse for anvendt regnskabspraksis, og en oversigt over bevægelserne i egenkapitalen. Årsregnskabet skal suppleres med det i stk. 1, nr. 1-4 oplistede.

Det foreslås i stk. 4, at indsætte krav om, at en afgivet erklæring om bæredygtighedsrapportering, jf. den foreslåede § 154 a, stk. 1, skal indgå i årsrapporten.

Den foreslåede bestemmelse skal ses i sammenhæng med forslaget til ny § 154 a, jf. lovforslagets § 10, nr. 6, hvorefter fondsmæglerselskaber eller fondsmæglerholdingvirksomheder, der har pligt til at udarbejde en bæredygtighedsrapportering, vil skulle lade bæredygtighedsrapporteringen forsyne med en erklæring om bæredygtighedsrapportering afgivet af en revisor, som i henhold til revisorloven er godkendt til at afgive erklæringer om bæredygtighedsrapportering.

Den foreslåede bestemmelse vil medføre, at når et fondsmæglerselskab eller en fondsmæglerholdingvirksomhed i medfør af det foreslåede § 154 a, stk. 1, skal udarbejde en bæredygtighedsrapportering, vil erklæringen om bæredygtighedsrapportering skulle indgå i årsrapporten. For en virksomhed, der frivilligt vælger at udarbejde en bæredygtighedsrapportering og frivilligt vælger at få bæredygtighedsrapporteringen forsynet med en erklæring om bæredygtighedsrapportering, vil erklæringen også skulle indgå i årsrapporten.

Efter den gældende § 146, stk. 2, i lov om fondsmæglerselskaber og investeringsservice og -aktiviteter, har hvert enkelt ledelsesmedlem ansvar for, at årsrapporten udarbejdes i overensstemmelse med lovgivningen og eventuelle yderligere krav til regnskaber i vedtægter eller aftale, at årsrapporten kan revideres og godkendes i tide, og at den indsendes til Finanstilsynet og Erhvervsstyrelsen inden for de frister, der er fastsat i lovgivningen.

Det foreslås i § 146, stk. 2, nr. 2, at ændre »tide og« til: »tide,« og at der efter nr. 2, indsættes som nr. 3 : »3) at en eventuel erklæring om bæredygtighedsrapportering kan afgives, så årsrapporten kan godkendes i tide og«.

Det foreslåede stk. 2, nr. 3, vil gennemføre bæredygtighedsdirektivets artikel 1, nr. 11, om ændring af regnskabsdirektivets artikel 33, stk. 1.

Det foreslåede vil medføre, at en virksomheds ledelse, hvis det er krævet, i tillæg til de nuværende krav, i givet fald vil have ansvar for, at bæredygtighedsrapporteringen kan forsynes med en erklæring om bæredygtighedsrapportering, således at årsrapporten kan godkendes i tide.

Bestemmelsen i § 147, i lov om fondsmæglerselskaber og investeringsservice og -aktiviteter, vedrører bl.a. årsrapportens ledelsespåtegning, som en virksomheds ledelsesmedlemmer skal udarbejde samt datere og underskrive. Bestemmelsens stk. 1, nr. 3 stiller krav til ledelsespåtegningen, hvor ledelsesmedlemmerne skal erklære sig om, hvorvidt ledelsesberetningen indeholder en retvisende redegørelse for udviklingen i fondsmæglerselskabets eller fondsmæglerholdingvirksomhedens aktiviteter og økonomiske forhold og, hvis der er udarbejdet koncernregnskab, koncernens aktiviteter og økonomiske forhold samt en beskrivelse af de væsentligste risici og usikkerhedsfaktorer, som henholdsvis fondsmæglerselskabet, fondsmæglerholdingvirksomheden og koncernen kan påvirkes af.

Det foreslås i § 147, stk. 1, nr. 3, at der efter »påvirkes af« indsættes », og at en eventuel bæredygtighedsrapportering er udarbejdet i overensstemmelse med reglerne i dette kapitel og de regler, der er udstedt i medfør af §§ 154 a, stk. 5, og 157.«

Det foreslåede vil implementere bæredygtighedsdirektivets artikel 2, nr. 2, litra a, om ændring af gennemsigtighedsdirektivets artikel 4, stk. 2, litra c, hvorefter en virksomheds ledelse også, hvor det er relevant, vil skulle erklære sig om, hvorvidt ledelsesberetningen er udarbejdet i overensstemmelse med standarderne for bæredygtighedsrapportering, og med de specifikationer, der er vedtaget i henhold til artikel 8, stk. 4, i Europa-Parlamentets og Rådets forordning (EU) 2020/852 af 18. juni 2020 om fastlæggelse af en ramme til fremme af bæredygtige investeringer, m.v. (taksonomiforordningen) med senere ændringer.

De nærmere regler om bæredygtighedsrapportens indhold og form implementeres i Finanstilsynets regnskabsbekendtgørelse om finansielle rapporter for kreditinstitutter og fondsmæglerselskaber m.fl. I regnskabsbekendtgørelsen forventes krav indsat til virksomheders bæredygtighedsrapportering, hvorefter oplysninger i en virksomheds bæredygtighedsrapportering vil skulle afgives i overensstemmelse med de for virksomheden til enhver tid relevante standarder for bæredygtighedsrapportering, som fastsat af Kommissionen ved delegerede retsakter i medfør af artikel 29b, i Europa-Parlamentets og Rådets direktiv 2013/34/EU 26. juni 2013 om årsregnskaber, m.v. (regnskabsdirektivet) med senere ændringer.

Den foreslåede tilføjelse i § 147, stk. 1, nr. 3 vil medføre, at ledelsesmedlemmerne i en omfattet virksomhed i ledelsespåtegningen vil skulle erklære sig om, at ledelsesberetningen er udarbejdet i overensstemmelse med reglerne i kapitel 16 og de regler, der er udstedt i medfør af de foreslåede §§ 154 a og 157, herunder de standarder hvortil der henvises til i regnskabsbekendtgørelserne med de specifikationer, som fremgår af de supplerende delegerede retsakter, som er vedtaget af Kommissionen i henhold til taksonomiforordningens artikel 8, stk. 4.

Den gældende bestemmelse i § 154, i lov om fondsmæglerselskaber og investeringsservice og -aktiviteter vedrører revision af års- og koncernregnskaber og revisors udtalelse om ledelsesberetningen (»konsistenstjek«). I bestemmelsens 3. pkt., fastlægges, at revisionspligten ikke omfatter ledelsesberetningen og supplerende beretninger som indgår i årsrapporten, men at revisor skal afgive en udtalelse om, hvorvidt oplysningerne i ledelsesberetningen er i overensstemmelse med årsregnskabet og et eventuelt koncernregnskab.

Det foreslås, at § 154, 3. pkt. affattes således: »Revisor skal dog afgive en udtalelse om ledelsesberetningen.«

Den foreslåede ændring af 3. pkt., vil gennemføre bæredygtighedsdirektivets artikel 1, nr. 13, litra a, nr. i, om ændring af regnskabsdirektivets artikel 34, stk. 1, 2. afsnit, litra a, nr. ii, og litra b, hvorefter revisor dels skal afgive en udtalelse om, hvorvidt ledelsesberetningen er blevet udarbejdet i overensstemmelse med gældende lovkrav med undtagelse af kravene vedrørende bæredygtighedsrapportering, og dels skal afgive en udtalelse om, hvorvidt revisor under revisionen har fundet væsentlige fejlagtige angivelser i ledelsesberetningen, og arten af sådanne eventuelle fejlagtige angivelser anføres.

Med bæredygtighedsdirektivet bliver kravene til revisors udtalelse om ledelsesberetningens overensstemmelse med gældende lovkrav ændret, således at udtalelsen ikke skal vedrøre en virksomheds bæredygtighedsrapportering, hvis bæredygtighedsrapporteringen er forsynet med en erklæring om bæredygtighedsrapportering i henhold til § 154 a, jf. lovforslagets § 10, nr. 6. Ændringen skal ses i sammenhæng med bæredygtighedsdirektivets krav om, at en virksomheds bæredygtighedsrapportering skal forsynes med en erklæring om bæredygtighedsrapportering, som blandt andet omfatter en vurdering af, hvorvidt rapporteringen er udarbejdet i overensstemmelse med lovgivningens krav.

Den foreslåede ændring vil medføre, at i de tilfælde, hvor et fondsmæglerselskab eller en fondsmæglerholdingvirksomhed er forpligtet til at rapportere om bæredygtighed og til at lade bæredygtighedsrapporteringen forsyne med en erklæring om bæredygtighed, vil den reviderende revisors udtalelse skulle indeholde en udtalelse om, hvorvidt ledelsesberetningen er i overensstemmelse med gældende lovkrav, dog med undtagelse af kravene til rapportering om bæredygtighed.

Den foreslåede ændring i § 154, 3. pkt., vil ikke undtage den reviderende revisor fra at skulle afgive en udtalelse om, hvorvidt ledelsesberetningen er i overensstemmelse med gældende lovkrav i øvrigt.

I tilfælde, hvor en virksomhed frivilligt vælger at udarbejde en rapportering om bæredygtighed, vil revisors udtalelse om, hvorvidt ledelsesberetningen er udarbejdet i overensstemmelse med gældende krav også omfatte bæredygtighedsrapporteringen, medmindre virksomheden har valgt at lade rapporteringen forsyne med en erklæring om bæredygtighedsrapportering i overensstemmelse med den foreslåede bestemmelse i § 154 a i lov om fondsmæglerselskaber og investeringsservice og -aktiviteter.