Command Palette

Search for a command to run...

Gældende

LBK nr 271 af 09/03/2023

Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet

Bekendtgørelse af lov om Energinet § 13

Energinets overskud ifølge de i § 12, stk. 1 og 3, omtalte regnskaber for virksomhedens elforsynings- og gasrelaterede aktiviteter kan tilbageføres til de respektive forbrugergrupper som dividende eller anvendes til konsolidering. Overskud fra lager-, gasopstrømsrørlednings- og gasopstrømsanlægsvirksomhed, CO2-transportnet og CO2-lagringslokaliteter samt olierørlednings- og separationsvirksomhed kan alene anvendes til konsolidering, jf. dog stk. 4. Overskud fra gasdistributionsvirksomhed kan anvendes efter bestemmelsen i § 37 a, stk. 5, i lov om gasforsyning.

Stk. 2. Klima-, energi- og forsyningsministeren kan fastsætte nærmere regler om, hvorledes tilbageførsel af overskud til forbrugerne efter stk. 1 kan finde sted.

Stk. 3. Energinet kan ikke udlodde overskud eller egenkapital ved udbytteudlodning eller på anden måde til staten.

Stk. 4. Klima-, energi- og forsyningsministeren kan efter forelæggelse for et af Folketinget nedsat udvalg fastsætte særlige regler om anvendelse af overskud fra virksomhed, der er nævnt i stk. 1, 2. pkt.